__MAIN_TEXT__

Page 31

A S T R O F Y S I K

Spaghetti­ ficering

I en periode på seks måneder, hvor lysglimtet voksede i styrke og så fadede væk, kunne de følge hændelsen gennem målinger i områderne for ultraviolet stråling, synligt lys, røntgenstråling og radiostråling. Studierne viste endvidere, at stjernen havde nogenlunde samme størrelse som Solen, og at den mistede omkring halvdelen af sin masse til det sorte hul, som forskerne vurderer er en million gange tungere end stjernen. Stjernestøv spærrer Selvom man i årevis rent teoretisk har vidst, hvordan en stjerne spaghettificeres, så har det indtil nu været besværligt at undersøge, da fænomenet ofte er skjult af skyer af støv og stjernerester. Men på baggrund af de nye observationer ved forskerne nu, hvor disse skyer stammer fra. Når en stjerne opsluges af et sort hul, kan den udsende en kraftig strøm af stof, som spærrer for udsynet til den. Det sker, fordi den energi, som udsendes, når det sorte hul æder stjernestof, nærmest kan blæse rester af stjernen ud i det om­­ givende rum.

Spaghettificering – eller spaghettification på engelsk – er et udtryk inden for astrofysik for den lodrette strækning og den vandrette kompression af objekter til lange, tynde former (som spaghetti) i et meget stærkt tyngdefelt, som findes ved sorte huller. Stephen Hawking omtalte fænomenet i sin bog ’A Brief History of Time’ fra 1988.

Når observationerne alligevel var mulige sidste år, skyldes det, at det sorte huls fortæring af stjernen blev opdaget, meget kort tid efter at stjernen var flået i stykker. Dermed fik vi et unikt kig til hændelsen, inden det sorte hul efterhånden blev indhyllet i støv og stjernerester. Spændende tider Studiet af det sorte huls sønderdeling af en stjerne kommer i en tid, hvor banebrydende nyheder om sorte huller står i kø. En af disse nyheder kom sidste år, hvor det lykkedes at skabe det første foto af et sort hul. En anden nyhed er fra i år og handler om det sorte hul i centrum af Mælkevejen: “I år gik Nobelprisen i fysik til de folk, der har bevist, at der findes et supertungt sort hul i centrum af vores galakse. Denne opdagelse byggede på, at man over mange år observerede stjerners bevægelser omkring dette sorte hul. Det er meget spændende tider inden for astrofysikken,” siger Giorgos Leloudas, der er astrofysiker og seniorforsker på DTU Space, og som også har deltaget i udforskningen af spaghettificeringshændelsen.

DYNAMO

63

12

20

31

I 2019 kunne forskere offentliggøre det før­ ste foto af et sort hul beliggende i galaksen M87. Den lysende ring skabes af lys, der afbøjes af det sorte huls kraftige tyngde­ felt.

Og flere nyheder vil være på vej. Med ESO’s Extremely Large Telescope (ELT), som efter planen skal tages i brug i dette årti, vil forskerne blive i stand til at finde endnu svagere signaler og hurtigere hændelser, så vi kan begynde at forstå flere af de uforklarede problemstillinger i de sorte hullers fysik. Gio rg o s Lel o u d a s, se n i o r fo r ske r, DT U Sp a c e, g io rg o s@ sp a c e . d t u . d k Pa n o s C h a ra l a m p o p o u lo s, p h . d . -st u d e re n d e , DTU Sp a c e, pn gc h r @ sp a c e . d t u . d k

Profile for DTUdk

Dynamo nr 63