Page 1

FOTO MIKAL SCHLOSSER

AA Ingeniørkunsten bidrager

NO. 4 · MAJ 2019

til at skabe løsninger, der sparer energi og ressourcer. Men vi skal også være parate til at tage vores egen medicin.

n www.dtu.dk/dtuavisen n redaktion@dtuavisen.dk n  (+45) 45 25 78 78  n

Anders Bjarklev, rektor

Klimakampen vindes ikke på de bonede gulve

FOTO BAX LINDHARDT

CAMPUSLIV s. 22

7

PORTRÆT Professor Kirsten Halsnæs har i årtier præget samfundsdebatten om klima, økonomi og etik. ”Det er samtalen, der kan rykke noget i verden,” siger hun.

Ambitiøs plan fra grønne studerende MODELLERING I samarbejde med DTU Management har Den Grønne Studenter­ bevægelse udarbejdet en ambitiøs klimaplan.

Udledningen af CO2 skal ifølge planen reduceres med

96,4% frem mod 2050

FORSKNING s. 9

Plasmateknologi giver stærkere møllevinger DR.TECHN. Senior­ forsker Yukihiro Kusano har samlet mange års forskning i plasma i en doktorafhandling. Han peger på nye anvendelser i bl.a. møllevingeproduktion.

SCAN THE QR CODE TO READ IN ENGLISH

FOTO JOACHIM RODE

UDDANNELSE s. 14


2 | DET SKER / COMING UP  | 

NR. 3·2019

Anders Bjarklev, rektor, DTU

Bjarklev skriver / President's letter

Walk the talk BÆREDYGTIGT Vi må tage vores egen medicin,

når det gælder bæredygtighed.

På DTU har vi taget FN’s 17 verdensmål til os, og vi ser dem som en platform for vores fremtidige virke. Der er brug for vores løsninger til at standse den udvikling, der truer Jordens klima og på sigt menneskehedens muligheder for at skabe gode levevilkår for sine efterkommere. Ingeniørkunsten bidrager til at skabe løsninger, der sparer energi og ressourcer, mindsker miljøpåvirkninger og effektiviserer. Men vi skal også være parat til at tage vores egen medicin. Ikke for at fremstå bedre, men fordi vores fremtid faktisk afhænger af, at vi ændrer vaner og gør tingene på nye måder. Vi skal ’walk the talk’. Som universitet gavner vi ikke kun klimaet gennem v­ ores forskningsresultater, men også ved at spare, hvor vi kan. Største­delen af vores elforbrug går til ventilationsanAA Vi må tage læg i labo­ratorier, it-drift, serverrum, kølerum, vindvores egen medicin, tunnelen på Risø Campus og så videre. Trods mange når det gælder nye aktiviteter faldt vores totale elforbrug 3,5 procent bæredygtighed. fra 2017 til 2018. De seneste år er vi blevet mange flere med­arbejdere og studerende. Alligevel formår vi at holde vores energi- og ressourceforbrug på et uændret eller i mange tilfælde lavere niveau. I årene 2015-2018 øgede vi det opvarmede areal med 43.000 kvm, men holdt det absolutte varmeforbrug uændret. Men også som medarbejdere og studerende bør vi hele tiden spørge os selv, hvordan vi kan gavne klimaet. I 2018 fløj DTU’s medarbejdere 55 mio. km på tjenesterejser. Det svarer til, at hver medarbejder i gennemsnit flyver over 9.000 km årligt. Flyrejsernes andel af den samlede CO2udledning voksede i 2018 til 23 procent fra 18 procent i 2015. Selvom der naturligvis er fordele ved at mødes face-to-face med samarbejdspartnere rundt om i verden, så kunne en del møder sikkert lige så godt være klaret med en videokonference eller en Skype-forbindelse. Udviklingen af den cirkulære økonomi er også til gavn for klimaet, og vi kan som enkeltpersoner gøre en forskel ved at passe på vores udstyr, sørge for, at det holder længst muligt, og sikre, at det bliver genbrugt eller renoveret efter endt brug. Sortering af affald i fraktioner mindsker ressourceforbruget, så lad os alle udnytte de muligheder for affaldssortering, som tilbydes af Campus Service. Dagligdagen er fyldt med den slags valg. Vi kan gøre tingene på den gammelkendte måde, eller vi kan gå nye veje, som i sidste ende vil gøre en forskel for klimaet. Lad os vælge det sidste.

Walk the talk SUSTAINABILITY Engineering helps to create solutions that save energy

and resources, reduce environmental impacts, and streamlines. That said, we must also be prepared to take our own medicine. Not to improve our image, but because our future depends on our ability to change our habits and do things in new ways. We need to ‘walk the talk’.

■ Dag for dag

DTU Stafetten

Månedens begivenheder

LØB 9. maj er der stafetløb på

Forskningens Døgn ’Regn lyden ud’ er overskrif24-30 apr

Af Marianne Vang Ryde

ten for DTU’s hovedbidrag til Forskningens Døgn - et undervisningsmateriale, der kobler lyd og kunstig intelligens. Besøger man DTU, kan man blive klogere på DTU’s historie fortalt igennem ting, se ScienceShow og få en rundvisning på det nye DTU.

RoboCup Der er finalekørsler og præmie25 apr

overrækkelser i konkurrencen for selvkørende robotter 25. april kl. 10-13 i biblioteket på Lyngby Campus. Se livestream på ustream.tv/channel/dtulibrary

Vi cykler til arbejde I maj kører kampagnen ‘Vi cyk1-31 maj

ler til arbejde’. Tilmeldingsgebyret er sponsoreret af DTU, og der kører også en intern DTU-konkurrence om flest cykeldage og antal kilometer. Se kortlink.dk/xe8v

Årsfest 3 DTU’s årsfest. Det officielle arranmaj

gement starter kl. 17 og vil blive overværet af kronprins Frederik og kronprinsesse Mary.

ScienceOlympiaderne 6 Ved et event på DTU offentliggømaj res det, hvem Danmark sender af sted til de internationale olympiader i biologi, datalogi, fysik, geografi, kemi og matematik. Se livestream på scienceol.dk/event.html

Tilmeldingsfrist til Grøn Dyst Tilmeldingen til Grøn Dyst 2019 22 maj lukker 22. maj. Studenterkonferencen holdes 28. juni.

Input til DTU’s strategi 3 DTU’s studerende og ansatte injuni

viteres til et åbent møde om DTU’s kommende strategi 3. juni kl. 15:00-17:00 i Oticon Salen. Rektor Anders Bjarklev præsenterer de foreløbige resultater af arbejdet med en strategi for perioden 2020-2025, og der er mulighed for at komme med indspil til den videre udvikling af strategiske pejlemærker og mål.

Transport Summit 2019 4 Årets topmøde om transport har juni

overskriften ’Smart, Safe and Sus­ tainable. 4. juni kl. 9-17 på Matematiktorvet i Lyngby. Se transportsummitdtu.com for program og tilmelding.

Se flere arrangementer i kalenderen på dtu.dk

■ Day by day The Danish Science Festival · RoboCup · We cycle to work · Commemoration Day · Science Olympics · Registration deadline for Green Challenge · Input for DTU’s strategy · Transport Summit 2019

DTU’s løbesti. Sidste frist for tilmelding er 3. maj.

DTU’s årlige stafetløb på 3x5 km for alle ansatte og studerende afvikles torsdag 9. maj. DTU Koret står for underholdningen, og der er gratis forplejning i form af kildevand, frugt og efter løbet en menu med forskellige slags kød, coleslaw og kartoffelog pastasalat. Øl og sodavand kan købes. Gå-hold er velkomne til at deltage, men skal starte samlet. Gæstehold er lige­ ledes velkomne. Tilmelding senest 3. maj via sports­ timing.dk/event/6110, hvor man også bestiller løbetrøjer. Det registreres som et onlinekøb, men Campus Service står for betalingen. ■■Om arrangementet Sted: Løbestien på Lyngby Campus med start fra bygning 101B. Tid: 9. maj kl. 16. Adgang: Alle ansatte og studerende er velkomne. Til­ meld hold på sportstiming.dk/event/6110

Ny institut­ direktør UDNÆVNELSE Thomas

Andresen er ny direktør på DTU Sundheds­teknologi.

Af Henrik Larsen

Professor Thomas Andresen er udpeget til direktør for det nye institut DTU Sundhedsteknologi. Thomas Andresen har siden april 2018 boet og arbejdet i Boston som Chief Scientific Officer i medicinalvirksomheden Torque Therapeutics, som han var med til at stifte i 2015. I perioden 20162018 var han institutdirektør for det daværende DTU Nanotech. „Thomas er en meget dygtig, hårdtarbejdende og ambitiøs forsker og tillige en innovationsmæssig foregangsmand. Han har nogle meget klare visioner inden for sundhedsteknologien, og derfor er jeg overbevist om, at han er den helt rette til at lede DTU’s nye satsning inden for sundhedsteknologi,“ siger Anders Bjarklev i anledning af udnævnelsen. Thomas Andresen har med udgangspunkt i sin forskning været med til at stifte virksomhederne Nanovi, X-Therapeutics, Monta Biosciences og Torque Therapeutics. Han har gennem sin karriere modtaget flere priser for sin forskning, heriblandt en EliteForsk-pris på 1,2 mio. kr., et ERC Starting Grant og en af de prestige­ fyldte Sapere Aude-topforskerbevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond.

DTU Stafetten relay 2019 RACE On 9 May, the 3 x 5 km relay race will take place along the jogging path.

Head of Health Tech APPOINTMENT Professor Thomas ­ ndresen will become the new Head of A Department of the newly created DTU Health Technology.


Familiedag med show og mad SOCIALT Årets familiedag har temaet opfindelser. Af Helle Løvdal Buchardt

FOTO CAMILLA HYLLEBERG PHOTOGRAPHY

Alle DTU’s medarbejdere og deres nærmeste familie er inviteret til DTU’s Familie­dag torsdag den 23. maj. Hvis du ikke har familie, så tag en kollega under armen og få en dejlig eftermiddag og aften med kolleger fra hele DTU. Sidste år samlede familiedagen over 1200 delta-

gere, og flere end 40 nationaliteter var repræsenteret. Temaet i år er opfindelser. Arrangørerne er stolte over at kunne præsentere Kåre og Emil fra DR’s Store Nørd, DTU Nano Show og DTU Science Show. Derudover er der et jazzhjørne, buffet, grillpølser, kaffevogne og øl fra DTU Bryghus. For børnene vil Ole Opfinder være på scenen, og der vil være mulighed for ansigtsmaling, skattejagt, airbrush, popcorn, ponyridning, balloner og ­meget mere. ■■Om arrangementet Sted: Grønnegården, bygning 101, Lyngby Campus Tid: 23. maj kl. 16.00 - 20.00 Adgang: Alle DTU’s medarbejdere med familie. Alt er gratis, men tilmelding på DTU Inside er nødvendig.

 | DET SKER / COMING UP  | 3

NR. 3·2019

Ørsted Lecture om enzymer FORELÆSNING Kemiker og nobelprisvinder Frances H. Arnold, Caltec, holder Ørsted-forelæsning. Af Marianne Vang Ryde

Frances H. Arnold vil ved en Ørstedforelæsning 22. maj tale om den metode til udvikling af enzymer, som hun i 2018 modtog Nobelprisen i kemi for. Foredragets titel er ’Innovation by Evolution: Bringing New Chemistry to Life’. Enzymer er proteinbaserede katalysatorer, som kan sætte forskellige reaktioner i gang. Naturen har designet mange enzymer, men samfundet har brug for utallige varianter, og forskere ønsker at udvikle nye enzymer til nedbrydning af affaldsstoffer og til at producere alt fra plastic til lægemidler og brændstoffer på en bæredygtig måde. Frances H. Arnold har udviklet en meget overbevisende måde at gøre det på. Hun bruger simpelthen livets egen evolution, hvor den bedst egnede organisme ’vinder’. Hun tvinger mutationer ind i enzymernes gener og undersøger efterfølgende, hvilke proteiner, der funge-

rer bedst. Frances H. Arnold har udtaget utallige patenter og har modtaget mange æresbevisninger gennem sin karriere. I 2018 blev hun den anden kvinde nogensinde, der fik Nobelprisen inden for det naturvidenskabelige område. Læs mere om hende på kortlink.dk/xd2e. ■■Om arrangementet Sted: Bygning 303A, auditorium 42, Lyngby Campus Tid: 22. maj kl. 15.00-17.00 Adgang: Alle er velkomne

PRIVATFOTO

ISKOLD BEDRIFT Syv DTU-studerende gennemførte i marts verdens hårdeste skiløb, Arctic Circle Race i Sisimiut, Grønland. Kun 62 ud af de 98 tilmeldte gennemførte den lange distance på 160 km. Jacob Crowe kom ind som nummer 6 og Anton Abrahamsen som nummer 20, mens Danielle Bridle sluttede på en 11.-plads blandt kvinderne. Alle DTU’ere gennemførte selvfølgelig. Fra venstre ses Mathias Vigh, Danielle Bridle, Jacob Crowe, Anton Abrahamsen, Natalie Bennett, Christy Rouault og Jesper Nielsen.

Family Day with show and food SOCIAL All DTU employees and their im-

mediate families are invited to the DTU Family Day on 23 May. And if you don’t have a family, bring a colleague and join in a fun afternoon/evening with colleagues from across DTU. Last year, Family Day brought together more than 1,200 participants from over 40 countries.

The theme this year is inventions. The organizers are proud to present Kåre and Emil from DR’s Store Nørd (Big Nerd), DTU Nanotech Show, and DTU Science Show. The day will also feature a jazz corner, buffet, barbecued sausages, coffee and beer from DTU brewery.

Ørsted Lecture on enzymes LECTURE At an Ørsted lecture on 22 May,

Frances H. Arnold will give a talk on the method for developing enzymes for which she received the Nobel Prize in Chemistry in 2018. The title of the lecture is ‘Innovation by Evolution: Bringing New Chemistry to Life’. Enzymes are protein-based catalysts that can initiate different reactions. While nature

SCAN TO READ FULL ARTICLES

dtu.dk/1903

has designed many enzymes, society needs numerous variants—and researchers want to develop new enzymes to degrade waste and sustainably produce everything from plastics to drugs and fuels.


4 | FORSKNING / RESEARCH  | 

NR. 3·2019

FOTO COLOURBOX

Forskere og resultater

FOTO PANTHERMEDIA

FOTO PANTHERMEDIA

■ Kort nyt Professor bliver VILLUM Investigator Professor Per Christian Hansen fra DTU Compute modtager en VILLUM Investigator-bevilling på 35 mio. kr. Han vil udvikle nye algoritmer, som kan beskrive usikkerheden i beregningen af inverse problemer. Per Christian Hansen er dr. techn., har skrevet over 100 publicerede artikler og fire bøger, er SIAM Fellow og modtager af den mest prestigiøse bevilling fra det Euro­ pæiske Forskningsråd, et ERC Advanced Grant.

ERC Advanced Grant til to DTU-forskere Professor Jesper Mørk, DTU Fotonik, og professor Georgios Kontogeorgis, DTU Kemiteknik, har hver modtaget et ERC Advanced Grant på 2,5 mio. euro (18,7 mio. kr.) fra Det Europæiske Forskningsråd (ERC). Jesper Mørk skal i sit projekt ‘Fano Photonics’ under­ søge fysikken og anvendelserne af en ny klasse af fotoniske komponenter baseret på et resonansfænomen kendt som Fano-resonans. Georgios Kontogeorgis skal i sit projekt ‘New Paradigm in Electrolyte Thermodynamics’ give en grundlæggende forståelse af elektrolytters termodynamik og dermed gøre det muligt at skabe en ny generation af elektrolytløsninger.

Eliteforskpris til Kristian Sommer Thygesen Professor Kristian Sommer Thygesen fra DTU Fysik er blandt årets modtagere af Eliteforskprisen, som han får for sin forskning inden for todimensionelle materialer. I indstillingen fremhæves det, at Kristian Sommer Thygesen har publiceret mere end 150 videnskabelige artikler, er citeret af andre forskere 8000 gange og har modtaget en lang række bevillinger, bl.a. et ERC Consolidator Grant i 2018. Prisen er på 1,2 mio. kr. De 200.000 kr. gives som en personlig hæderspris, mens en million går til forskningen.

Gennembrud i kvantefysikken Forskere ved DTU og Cambridge University har fundet en ny måde at udvikle en kvantehukommelse, så den kan bruges som hukommelsesenhed til at udvikle fremtidige kvantecomputere. Opdagelsen har stor betydning for forskere inden for kvantefysik og er for nylig blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science. Bag resultatet står bl.a. ph.d.-studerende ved DTU Foto­ nik, Emil Denning, der har samarbejdet med professor Mete Atatüres forskningsteam fra Cambridge Universitet. Læs mere på https://lnkd.in/e-YmwYX

■ News in brief Mathematics professor named VILLUM Investigator · ERC Advanced Grant to two DTU researchers · Kristian Sommer Thygesen receives EliteForsk Prize · Breakthrough in quantum physics

For meget, for lidt eller for beskidt RAPPORT Ekstremregn, tørke og vandforurening er globale udfordringer, der bare vokser og

vokser. Big data, kunstig intelligens, sensorer og droner er nogle af løsningerne.

Af Christina Tækker

Den 2. juli 2011 brød trafikken sammen på Lyngbyvejen nord for København. Hoved­stadsområdet blev ramt af en regn så intens, at gader, kældre og lavtliggende stuelejligheder stod under vand. I dag er den slags ekstreme vejrfæno­ mener blandt de allerstørste globale risiko­faktorer for menneskehedens velbefindende og velstand. Nogle steder er der for meget vand, andre steder for lidt eller for beskidt vand. Samtidig er vand vigtigt som aldrig før, for vand understøtter næsten al økonomisk vækst på tværs af sektorer. Ifølge DTU’s sektorudviklingsrapport ’Lad vand og data strømme’ er vandsektoren fragmenteret og udfordringerne

LAD VAND OG DATA STRØMME DTU’s sektorudviklingsrapport ’Lad vand og data strømme’ er kommet til verden med bi­ drag fra DI, Foreningen af Rådgivende Inge­ niører (FRI) og en række andre aktører i den danske vandsektor samt i et samarbejde på tværs af 11 institutter på DTU. DTU Miljø og Afdeling for Innovation og Sektorudvikling har ledet projektet. Rapporten gennemgår udviklingen i vandsektoren med fokus på klimatilpasning, vand ind og ud af byer samt forvaltning af vandressourcer og skitserer en mulig udvikling baseret på digitalisering. Se rapporten på kortlink.dk/xgsw.

store. Samtidig er der et gigantisk potentiale i at skabe bæredygtige løsninger og forretningsmodeller, der fremmer vækst og beskæftigelse. „En mulig fælles vision for vandsektoren kan være at se digitalisering og integration af fagligheder som lokomotiv for en tværgående transformation, der kan gøre sektoren mere effektiv, mere innovativ og samtidig mindre fragmenteret og mere bæredygtig,“ mener Peter Steen Mikkelsen, der er centerleder for Water DTU og professor på DTU Miljø. „Danmark har gennem årtier fokuseret på en grøn omstilling af store dele af samfundet. Tiden er inde til også at fokusere kræfterne på vandområdet og kickstarte den blå omstilling. Viden om vand kan blive et nyt erhvervseventyr for Danmark, men der er brug for handling både politisk og blandt sektorens aktører for at igangsætte en fokuseret satsning på vandområdet.“ Overvågning og data De seneste 40 år har man gjort en stor indsats for at effektivisere og udvikle vandsektoren til en sundheds-, miljø- og eksportmæssig succes. Der er imidlertid stadig store udfordringer, både nationalt og internationalt, som forskning, innovation, uddannelse og iværksætteri inden for vandteknologi og digitalisering kan bidrage til at løse. Udfordringen er, at der ofte er mangel på data, og at dataene i dag ikke bliver

brugt, blandt andet fordi de sjældent er åbne og tilgængelige på tværs af organisatoriske skel. Derfor er der brug for et mere samarbejdende økosystem på tværs af sektoren samt for større strategiske satsninger og integration af fagligheder med afsæt i digitalisering. Tre vandudfordringer Der findes tre store vandudfordringer. Den ene er for meget vand. Eller rettere for meget vand de forkerte steder – og ofte for pludseligt. Oversvømmelser er et velkendt problem, men klimaforandringer og urbanisering har flyttet problemerne til nye områder og øget omfanget markant. Den anden udfordring er mangel på vand. Det kan enten skyldes overdreven udnyttelse af vandressourcer eller naturskabt tørke. Tørke er i høj grad et internationalt problem, som en række danske virksomheder er med til at finde løsninger på. Den tredje udfordring er beskidt vand. Skybruddet i København i 2011 fik vandet til at fosse op af kloakkerne. Det skabte både oversvømmelse og miljøforurening. Mens kældre og veje blev oversvømmet, strømmede der også urenset spildevand ud og forurenede havne, søer og åer. ■■Få mere at vide: Peter Steen Mikkelsen, centerleder for Water DTU, professor, DTU Miljø, psmi@env.dtu.dk

Too much, too little, or too dirty REPORT Extreme rainfall, drought, and water

pollution are ever-growing global challenges. Big data, artificial intelligence, sensors, and drones offer solutions. On 2 July 2011, traffic ground to a halt on Lyngbyvej north of Copenhagen. The Greater Copenhagen area had been hit by torrential rainfall so intense that streets, basements, and

low-lying ground-floor flats were flooded. This kind of extreme weather phenomenon currently poses one of the biggest global risks to human well-being and prosperity. In some places there is too much water, while others have too little water—or water that is too dirty. At the same time, water is more important than ever before because it supports almost

all economic growth across all sectors. According to DTU’s sector development report ’Lad vand og data strømme’ (‘Let water and data flow’) the water sector is fragmented and facing major challenges. That said, there is also huge potential in creating sustainable solutions and business models that promote growth and employment.


| FORSKNING / RESEARCH  | 5

NR. 3·2019

Tre måder at løse vandudfordringerne OVERVÅGNING FRA DRONER OG SATELLIT

DIGITALISERING AF VANDMÅLERE

I dag er kloaksystemerne ikke bygget til at håndtere de ekstra vandmængder, der kommer fra den øgede mængde store regnskyl. Der­ for oplever vi flere oversvømmelser under skybrud og hyppigere ud­ ledning af kloakvand til åer, havne og andre vandområder – selv under moderat regn. En af løsningerne er at udvikle naturbaserede metoder til at hånd­ tere vandmængderne. Det kan f.eks. være grønne forsinkelsespladser, der tilbageholder vand, eller regn­ bede beplantet med græs eller planter, som både kan tåle våde og tørre perioder. I den smarte by bliver spjæld og pumper i kloaksystemet desuden bundet sammen elektronisk med sensorer og big data, så de kan sty­ res mere intelligent. Hele denne grønne infrastruk­ tur i byerne planlægges bedst ved hjælp af digitale terrænmodeller og avancerede computermodeller. Smart Cities er dog mere end ren teknologi. Det handler også om at bruge teknologien på en bære­ dygtig måde, så byens borgere får glæde af de løsninger, som bliver udviklet.

Data fra droner og satellitter kan hjælpe med at holde styr på mæng­ den og kvaliteten af vandet i floder, søer, vådområder og grundvand. Samtidig er droner og satellitter et godt alternativ til at installere måleudstyr direkte i vandet, hvil­ ket både er teknisk og økonomisk svært. Satellitter leverer kort over vandstanden og omfanget af overfladevand. Desuden kan man få målinger for f.eks. fordampning, jordbundens fugtighed, nedbør, koncentrationer af alger og andet plantemateriale i vandet samt kli­ madata. Mens satellitter følger fast­ lagte baner, er droner fleksible og kan hurtigt dirigeres hen, hvor der opstår et behov for at få data. Desuden flyver droner tæt på over­ fladen, hvilket giver mulighed for at skaffe data, som er uden for satel­ litternes rækkevidde. Det gælder eksempelvis oplysninger om strøm­ ning og forureningsudledninger i vandløb.

Vi tager det som en selvfølge, at meteorologer kan forudsige, hvor­ dan vejret bliver i morgen. Det kan imidlertid kun lade sig gøre, fordi enorme mængder af data fra satel­ litter og målestationer fodres ind i en vejrmodel, som justeres løbende. Det samme er ikke tilfældet i vandsektoren. Der findes ganske vist sensorer i byernes vandsyste­ mer, men de er ikke anbragt syste­ matisk nok, og de er ikke driftsikre nok. En vision er at bruge husstan­ denes vandmålere til andet end at måle forbruget i hjemmet. Dataene kan nemlig også give besked om, hvornår det er tid til at vedligeholde vandrørene, eller fortælle, om de er utætte. Fremadrettet er det også muligt at overvåge kvaliteten af kloakvandet og derigennem holde øje med sygdomsudbrud eller nar­ kotikamisbrug.

Redigeret af Tore Vind Jensen

Fisk inspirerer til nye varmevekslere Med inspiration fra blodårerne hos fiskearter som tun, sildehaj og glansfisk har Kristina Navickaité fra DTU Energi udviklet nye varme­vekslere. Dagligdags eksempler på varmevekslere er radiatorer og gitteret på bagsiden af køleskabe. Blodkarrene i de nævnte fisk virker som modstrømsvarmevekslere, hvor varmt blod fra hjertet opvarmer det kolde, som er på vej tilbage. Derfor kan disse fisk holde en kropstemperatur, der er højere end omgivelsernes. Årsagen er blodkar, hvor væggene er bølgede, men hvor den hydrauliske diameter indeni forbliver den samme. Kristina lavede prototyper på rør, der mimede blodårerne, og fandt, at varmeoverførslen og flowmodstanden kunne give en 160 procent højere ydeevne end et lige rør. I forbindelse med magnetisk køling var der også en klar forbedring af varmepumperne. Samtidig gjorde udformningen systemet mere kompakt, hvorfor projektet viser, at varmevekslere kan gøres mindre og stadig overføre den samme mængde termisk energi.

Algoritmer til elsystemets håndtering af elbiler

FOTO STATE OF GREEN

Snoede signaler kan øge internettets hastighed

FOTO COLOURBOX

Frem til midten af 1990’erne var havnevandet i København stærkt forurenet. Knap 100 kloakudløb, oliespild og industriaffald gjorde vandet så beskidt, at det var for­ budt at bade og fiske i det. Hver gang det regnede kraftigt, og der kom tryk på byens kloakker, løb blandingen af kloak- og regnvand lige ud i havnen. Vandet var sund­ hedsfarligt. I dag er vandet så rent, at man kan bade i havnen uden risiko for at blive syg. Avancerede modelberegninger, store underjor­ diske bassiner og styringssystemer har været afgørende for denne udvikling. KILDE: HOFOR

SCAN TO READ FULL ARTICLES

dtu.dk/1903 “For decades, Denmark has been focusing on the green transformation of large parts of society. The time is now ripe to focus our efforts on the water sector and to kick-start the blue transition. Knowledge about water can become a new business adventure for Denmark, but there is a need for action both politically and among the sector’s players.“

Optiske fibre, der kun understøtter en enkelt type lysbølger, er rygraden i vores kommunikationsinfrastruktur. Disse fibre har dog en endelig kapacitet, som vi nærmer os. Derfor er der brug for nye optiske fibre, og den mest lovende løsning er at bruge samme fiber til at overføre uafhængige data på samme tid og på samme bølgelængde. Det kan f.eks. gøres ved at bruge bølgetyper, som er ’snoede’ – altså bevæger sig gennem fiberen i en spirallignende bevægelse. Kasper Ingerslev fra DTU Fotonik har under­søgt en speciel optisk fiber med en luftkerne, der understøtter stabil transmission af ’snoede’ bølgetyper. Den gør det muligt at transmittere 12 snoede bølgetyper på samme tid, uden at der er behov for signalbehandling med flere ind- og udgange.

Fish inspire development of new heat exchangers · Algorithms for electricity system’s management of electric vehicles · ‘Spiral’ signals can increase internet speed

FOTO JOACHIM RODE

Et stabilt og samfundsøkonomisk velfungerende elsystem, som er baseret på vedvarende energi og skal understøtte en stor udbredelse af elbiler, er en stor udfordring. Der er forskellige ønsker, alt efter om man ser det fra operatørerne af transmissionssystemet, TSO’ernes, side eller fra de lokale operatører af distributionsnettet, DSO’ernes, side. Overordnet handler det for TSO’erne om at øge andelen af vedvarende energi, mens DSO’erne oplever negative effekter fra elbilerne på distributionsnettet. Det vil sige, at en ydelse leveret til én interessent kan have en uønsket effekt for en anden. Antonio Zecchino fra DTU Elektro har undersøgt, hvordan elbilernes lade­ effekt og ladeenergi kan udnyttes i elsystemet. Han har bl.a. udviklet algoritmer, der kan minimere fejl, samtidig med at effektiviteten af elbilsflåden maksimeres. Det kan være med til at sikre en stabil og samfundsøkonomisk sund håndtering af det stigende antal elbiler.

FOTO PANTHERMEDIA

FOTO FILIPPO BANDINI OG CHRISTIAN JOSEF KÖPPL

FOTO SARA LERER

Havnebadet

“A potential common vision for the water sector could be to see digitization and the integration of disciplines as drivers of interdisciplinary transformation that can make the sector more efficient and innovative while at the same time less fragmented and more sustainable,” says Peter Steen Mikkelsen, Head of Water DTU and professor at DTU Environment.

Et udpluk af de nyeste ph.d.-afhandlinger på DTU

ILLUSTRATION KRISTINA NAVICKAITÉ

SMART TEKNOLOGI I BÆREDYGTIGE BYER

■ Aktuel ph.d.


6 | FORSKNING / RESEARCH  | 

NR. 3·2019

FOTO PANTHERMEDIA

Narkolepsi skyldes måske, at kroppen angriber sig selv SØVN Forskere peger nu på, at narkolepsi – pludselig og overvældende søvntrang – er en autoimmun sygdom. Det kan få betydning for fremtidig behandling af den kroniske lidelse. Af Tom Nervil

Videnskaben har længe haft en formodning om, at narkolepsi er en autoimmun sygdom uden endeligt at kunne bevise det. Nu har forskere fra DTU og Københavns Universitet sammen med Rigshospitalet fundet yderligere tegn på, at formodningen holder. De nye forskningsresultater er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications. Mellem 2.500 og 3.000 danskere lider af narkolepsi, der typisk behandles med medicin, som stimulerer centralnerve­ systemet. Sygdommen indtræffer o ­ ftest i barndommen og teenageårene. Personer med narkolepsi har svært ved at holde sige vågne i lang tid og har en ustabil søvnrytme. Grænserne mellem søvn og vågen tilstand bliver så at sige udvisket, og man kan blandt andet opleve drømme­agtige syn og hallucinationer, selv i vågen tilstand. „Vi har som de første fundet ud af, at kroppen er i stand til at spore nogle særlige nerveceller, som spiller en central rolle i forbindelse med narkolepsi. Når det er tilfældet, vil kroppen også være i stand til målrettet at angribe disse nerve­ celler via en autoimmun reaktion,“ siger

professor Sine Reker Hadrup, DTU Sundhedsteknologi. Immunsystemet er beregnet til at genkende virus og bakterier. Når dets celler er autoreaktive, hvilket er kendetegnende for en autoimmun sygdom, betyder det, at immunsystemet genkender kroppens egne celler og går til angreb på dem. Hos størstedelen af personer med narkolepsi er de neuroner, der producerer hypokretin og dermed styrer vores vågne tilstand, ødelagt. „Vi har fundet autoreaktive CD8 Tceller i blodet hos patienter med narkolepsi. Det vil sige, at cellerne genkender de neuroner, der producerer hypokretin, som regulerer vågenhed. Det er ikke et bevis for, at det også er dem, som har dræbt neuronerne. Men det er et rigtig vigtigt skridt på vejen, for nu ved vi, hvad cellerne går efter,“ fortæller lektor Birgitte Rahbek Kornum, Institut for Neurovidenskab på KU. CD4- og CD8 T-celler skal typisk spille sammen for, at der kan blive dræbt andre celler, eksempelvis de neuroner, der producerer hypokretin. I 2018 blev der fundet autoreaktive CD4 T-celler i forbindelse med narkolepsi, men dette nye studie fra DTU og KU viser for første gang tilstedeværelsen af CD8 T-celler, der

kan genkende hypokretin-neuronerne. Sådanne autoreaktive CD8 T-celler finder forskerne i højere grad hos patienter med den mest almindelige form for narkolepsi end i en sammenlignelig gruppe af raske forsøgspersoner. Raske med autoreaktive celler I studiet har forskerne undersøgt og analyseret blodprøver fra 20 personer med narkolepsi. Derudover har de analyseret blodprøver fra en kontrolgruppe på 52 raske personer. Hos næsten alle 20 personer med narkolepsi fandt forskerne autoreaktive CD8 T-celler. Men det var ikke kun hos personerne med søvnlidelsen, at forskerne fandt autoreaktivitet. „Vi fandt også autoreaktive celler hos de raske, men disse celler er formentlig ikke aktiverede. Det er noget, man begynder at se mere og mere inden for autoimmunitet – at alle mennesker latent har autoimmunitet, men det er bare ikke hos alle, at den bliver aktiveret. Det næste bliver at finde ud af, hvad der aktiverer den,“ fortæller Birgitte Rahbek Kornum. Fundet af autoreaktive celler hos ­raske personer understreger samtidig ifølge Birgitte Rahbek Kornum teorien om, at der skal være noget, som udløser narkolepsi og sætter gang i autoreaktiviteten.

Forskere har fundet tegn på, at narkolepsi, der giver alvorlige søvnproblemer, måske er en såkaldt autoimmun sygdom. Researchers have found evidence that narcolepsy—which results in a serious sleep problems—may be a so-called autoimmune disease.

Det vides stadig ikke helt, hvad der forårsager sygdommen. Det formodes, at det er en kombination af genetik, autoreaktive celler og en form for trigger, der sætter gang i sygdommen, eksempelvis en virusinfektion. Der findes i dag medicin mod sygdommen, men de nye forskningsresultater kan bane vejen for endnu bedre behandlinger. ■■Få mere at vide Sine Reker Hadrup, professor, DTU Sundhedsteknologi, sirha@dtu.dk

Bæredygtig el skal lagres i stort batteri på Bornholm STRØM Et projekt til 30 mio. kr. skal vise, at et stort batteri kan holde Bornholms elnet stabilt ved brug af sol- og vindenergi. Af Rikke Høm Jensen

FOTO TORBEN NIELSEN

Et DTU-ledet projekt skal vise, at det største batteri, der nogensinde har været tilsluttet det danske energisystem, kan

Bornholms energinet bliver overvåget fra PowerLabs kontrolcenter i Lyngby. Bornholm’s energy networks will be monitored from the Power Labs control centre in Lyngby, Denmark.

inte­greres i elnettet på Bornholm. Batteriet, der får en kapacitet på 1MWh/1MW, skal lagre strøm fra bæredygtige energikilder som sol og vind og samtidig hjælpe med at holde nettet stabilt. Batterier spås en afgørende rolle i bestræbelserne på at sende de fossile kraftværker på pension. For nylig estimerede det internationale energiagentur IEA i en analyse, at batterilagring bliver den mest konkurrencedygtige løsning, når det kommer til at lagre energi og stabilisere fremtidens energinet. Blandt andet fordi prisen på batterier er kraftigt faldende. „Batterilagringssystemer viser stort potentiale i forhold til at overtage de opgaver, som nu bliver løst ved hjælp af kraftværkerne,“ siger postdoc Seyedmostafa Hashemi Toghroljerdi, DTU Elektro. Han er projektleder for det nye projekt kaldet BOSS (BOrnholm Smartgrid Se-

Narcolepsy may be caused by the body attacking itself SLEEP While medical science has long as-

sumed that narcolepsy is an autoimmune disease, final proof of this has been lacking. Researchers from DTU and the University of Copenhagen together with Rigshospitalet have now found further evidence that the assumption is correct. The new findings have

been published in the scientific journal Nature Communications. Between 2,500 and 3,000 Danes suffer from narcolepsy, which is typically treated with drugs that stimulate the central nervous system. The disease, which causes severe sleep problems, usually occurs in childhood.

cured by grid connected battery systems), som Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) har bevilget 19 mio. kr. til. De næste fire år vil BOSS-projektet udvikle og demonstrere det avancerede batterilagrings­ system med en kapacitet på en megawatt. „Vores mål er at vise, hvordan man kan bygge og betjene et innovativt batterilagringssystem – nøglen til fremtidens intelligente energisystem. Erfaringerne vil sikre Danmark plads i fortroppen, når det gælder bæredygtige energiteknologier,“ siger leder af styrekomitéen for BOSSprojektet, lektor Chresten Træholt fra DTU Elektro.

­ø-tilstand og tilkoblet Sveriges elnet. „Det er unikt at have mulighed for at undersøge elnettets stabilitet med og uden batteriet koblet på og i både fastlands- og ø-tilstand. Det gør, at BOSS-projektet er blandt meget få projekter i verden, som undersøger stabiliteten af fremtidens intelligente, bæredygtige elnet, hvor man kombinerer vedvarende energikilder med batterier,“ siger Hashemi Toghroljerdi. BOSS-projektets batterilagrings­system kan ifølge Hashemi Toghroljerdi kaste en unik køreplan af sig og åbne nye muligheder for Danmark og andre lande, der har en fossilfri politik.

Bornholm er en unik testzone Bornholm er valgt som testzone, fordi øens infrastruktur er en miniatureudgave af det danske elsystem. Derudover kan elforsyningen til øen foregå både i

■■Få mere at vide Chresten Træholt, lektor, DTU Elektro, ctr@elektro.dtu.dk

Sustainable electricity to be stored in large battery on Bornholm POWER A DTU-led project seeks to dem-

onstrate that the largest battery ever to be connected to the Danish energy system can be integrated with Bornholm’s power grid. The battery, which will store electricity from sustainable energy sources such as solar and

wind power, will also help to stabilize the grid. Batteries are predicted to play a decisive role in phasing out fossil power stations.


| FORSKNING / RESEARCH  | 7

NR. 3·2019

FOTO PANTHERMEDIA

Kræftcellers genom kan identificeres med ny teknik LAB-ON-A-CHIP To kræftceller fra samme tumor kan have

helt forskellige DNA-profiler. En ny teknik til at identificere dem kan føre til bedre behandlinger.

Af Tom Nervil

GRAFIK OTW A/S EFTER FORLÆG FRA DTU

Hvis en tumor består af kræftceller med mange forskellige genomer, vil en enkelt type medicin muligvis ikke kunne slå dem alle ihjel. En teknik udviklet af et hold DTU-forskere gør det muligt at identificere kræftcellerne på genetisk niveau. Og det kan på sigt føre til skræddersyede og mere effektive behandlinger. „Teknikken kaldes optisk kortlægning og giver information om genomet i stor målestok,“ forklarer Rodolphe Marie, der er lektor på DTU Sundhedsteknologi. „Det fungerer populært sagt som et verdenskort med skove, søer og bjerge, men uden de finere detaljer som veje,

huse og byer. Ved at sammenligne optiske kort fra en enkelt celle med et referencekort for den gennemsnitlige menneskecelle kan man udpege forskellene mellem dem. Denne information kan hjælpe med til at afdække, hvor store genetiske forskelle, der er inde i en tumor. Det kan endda indikere, hvordan celler har udviklet sig til tumorer.“ Den optiske kortlægning af DNA ud fra en enkelt celle består af fire trin: Først opsamler man en celle og udvinder lange fragmenter af dens DNA. Så farver man DNA-fragmenterne med et fluorescerende farvestof. Derefter opvarmer man DNA-mole­ kylerne. Farven klæber bedre nogle ste-

En kræfttumor kan bestå af celler med forskellige genomer. Med en ny teknik kan man identificere forskellene, og det kan give mere effektive behandlinger. A cancer tumour may consist of cells with different genomes. A new technique identifies the differences, which may lead to more effective treatments.

der end andre, alt afhængigt af DNA-sekvensen. Og dette efterlader et stregkodelignende mønster på molekylerne. Til sidst strækker man molekylerne og tager billeder af dem under et mikroskop for at aflæse ‘stregkoderne’, der så fungerer som fingeraftryk. Strukturelle variationer En af udfordringerne med de sædvanlige DNA-sekventeringsmetoder er, at de kræver adskillige kopier af genomet. Efter­som der kun er én udgave af gen-

OPTISK KORTLÆGNING AF DNA I FIRE TRIN 3

Den ‘stregkode’, som metoden genererer, fungerer som et finger­aftryk: Den identificerer, hvilken del af referencegenomet, et DNA-molekyle er tæt beslægtet med. Og den kan endda afsløre forskelle mellem det ­ DNA-molekyle, som er afbilledet, og referencegenomet.

Optisk kort

Først opsamles en celle, og lange

1 fragmenter af dens DNA udvindes. 2

DNA-fragmenterne farves med et fluorescerende farvestof.

2

4

DNA

DNA-molekylerne opvarmes.

3 Farven klæber bedre nogle steder end andre, afhængigt af DNAsekvensen. Dette efterlader et stregkodelignende mønster på molekylerne. Molekylerne strækkes, og der

4 tages billeder af dem under

Celle

omet i hver celle, så er første skridt at kopiere genomet flere gange. Men kopieringsfejl sker jævnligt, og det kan forvrænge resultaterne. En anden udfordring består i, at hver kopi af DNA-molekylet bliver skåret tilfældigt op i mindre stykker, som bare er få hundrede basepar lange. Genomet er imidlertid kodet på 48 DNA-molekyler, der består af fibre, som er to nanometer tykke og op til otte centimeter lange, og det vil være optimalt at aflæse DNA-sekvensen fra den ene ende til den anden. Optisk kortlægning kan netop levere et skitseagtigt ‘fingeraftryk’ af den bagvedliggende sekvens af DNA-molekyler, som er op til en million basepar lange. Det vil sige meget længere end de korte læsesekvenser, man får ved traditionel DNA-sekventering. De lange fragmenter gør det muligt at opspore strukturelle variationer, der er fra få tusind og op til flere hundredetusind basepar lange. Individualiseret kræftbehandling Hele processen blev udført på et engangs’laboratorium-på-en-chip’, hvilket er et vigtigt teknologisk aspekt af forskernes arbejde, eftersom plastikchippen reducerer brugen af dyre kemikalier og minimerer risikoen for forurening af prøven. Udfordringen er nu at kunne analysere flere DNA-molekyler ad gangen, og målet er at kortlægge al DNA ud fra en enkelt celle. For evnen til at sekventere genomet på enkeltcelleniveau kan på sigt føre til en mere effektiv og individualiseret kræftbehandling. Arbejdet er dog stadig i forskningsfasen, og løsningen er endnu ikke klar til brug på hospitalerne.

et mikroskop for at aflæse ‘stregkoderne’.

1

Cancer cell genomes identified using new technology LAB-ON-A-CHIP If a tumour is made up of

cells with many different genomes, a single drug might not kill them all. A technique developed by a team of DTU researchers makes it possible to identify cancer cells on the genetic level—potentially paving the way for tailored and more effective treatments. “The technique known as optical mapping

provides large-scale information about the genome,” explains Rodolphe Marie, Associate Professor at DTU Health Technology. “It works like a map of the world with forests, lakes, and mountains, but without the finer details like roads, houses, and towns. By comparing optical maps from a single cell with a reference map for the average human cell, we

can pinpoint differences between them. This information can reveal genomic heterogeneity within a tumour and may even indicate how cells have developed into tumours.” Optical mapping of DNA from a single cell consists of four steps: First, a cell is captured, and long fragments of its DNA are extracted. Then the DNA fragments are dyed with a

■■Få mere at vide Rodolphe Marie, lektor, DTU Sundhedsteknologi, rcwm@dtu.dk

SCAN TO READ FULL ARTICLES

dtu.dk/1903 fluorescent dye. The DNA molecules are then heated. The dye sticks better in some places than others, depending on the DNA sequence, which leaves a barcode-like pattern on the molecules. Finally, the molecules are stretched and images of them are taken under a microscope in order to read the ‘barcodes’.


8 | FORSKNING / RESEARCH  | 

NR. 3·2019

FOTO RIGSHOSPITALET

Lille under­ vands­drone skal hjælpe fiskere FISKERI Ung forsker bidrager til udviklingen af et autonomt undervands­ fartøj, der skal hjælpe med at identificere fiskestimer. Af Anne Kirsten Frederiksen

Forskerne har konstateret, at hvert syvende af de undersøgte børn er genetisk disponeret for kræft. The researcher have found that one in seven of the children examined have a genetic predisposition for cancer.

Personlig medicin giver bedre behandling af kræftramte børn SUNDHED I et samarbejde mellem Rigshospitalet og DTU får forældrene til samtlige danske børn med kræft tilbud om at få børnenes arveegenskaber kortlagt. Af Morten Andersen

Første skridt i brugen af personlig medicin er nu en realitet for danske børn med kræft. Kan man undgå, at børn dør af sygdommen, få bedre behandlingseffekt og slippe for alvorlige bivirkninger af behandlingen, er det både leveår og livskvalitet, der vindes. Men det er faktisk kun en del af forklaringen på, at netop denne gruppe af patienter er valgt ud. „Når ældre får kræft, er der typisk mange forskellige gendefekter og miljøfaktorer på spil samtidig, og genskaderne har hobet sig op over mange år. Men når børn får kræft, er der større chance for at finde en specifik genfejl, der er den dominerende årsag. Derfor har det særlig stor værdi at gennemføre en komplet genomkortlægning for børn med kræft,“ forklarer professor Kjeld Schmiegelow, overlæge på Rigshospitalet. Kortlægningen sker i et samarbejde mellem BørneUngeKlinikken og Klinisk

Genetisk Afdeling på Rigshospitalet samt DTU Sundhedsteknologi. DTU-forskerne står for selve sekventeringen af børnenes genomer. Databehandlingen sker på DTU’s supercomputer Computerome. Siden projektet startede for to år siden, har man koblet sygdommen til en genetisk disposition hos ca. hvert syvende undersøgte barn. De børn og deres nærmeste slægtninge, som får konstateret en genetisk disposition for kræft, bliver tilbudt regelmæssig kontrol. Det kan f.eks. være en årlig MR-skanning. På den måde kan man opdage nye udbrud af sygdommen tidligt og dermed forbedre chancerne for helbredelse. Billigere på langt sigt Lektor Ramneek Gupta fra DTU Sundhedsteknologi vurderer, at personlig medicin allerede er teknisk muligt, men at der er behov for bedre involvering af patienter, læger forskere og industrien.

„Meget snart kommer vi til at se genom-profiler blive knyttet til patienters elektroniske journaler. Tidligere var teknologi en flaskehals, men ikke længere. I dag er det f.eks. muligt at kortlægge arvematerialet for den enkelte patient, hvilket genererer store datamængder, men nu er computerkraften stor nok til at håndtere disse data,“ siger Ramneek Gupta. Han mener også, at de etiske og sikkerhedsmæssige problemer, der kan knytte sig til de genetiske data kan løses. „Efter min mening er løsningen at involvere patienterne mere og forklare fordelene ved personlig medicin. For at tage kræft som eksempel er det velkendt, at en given dosis af et givent lægemiddel kan være effektiv for den ene patient, men uvirksom eller måske lige frem giftig for en anden.“

Virksomheden Atlas Maridan i Rungsted udvikler autonome undervandsfartøjer og arbejder på at udvikle en undervandsdrone, der er så lille, at den nemt kan bæres af en enkelt person. Udviklingen af teknologien i dronen sker med hjælp fra Jesper Haahr Christensen, der er ansat som erhvervs-ph.d. i et samarbejde mellem DTU Elektro og virksomheden. Produktet har i første omgang især fiskere som målgruppe. „Tanken er, at man fra fiskerbåden kan kaste dronen i havet. Den vil selv kunne finde vej til stimer af fisk i nærheden af båden og afgøre, hvilken slags fisk, det drejer sig om, antallet af fisk og deres størrelse. Med den viden kan fiskeren, der måske er ude efter sild, vurdere, om det er fornuftigt at fiske, eller om han risikerer en for stor bifangst af andre fisk, eller at sildene er for små,“ siger Jesper Haahr Christensen. Dronen gør brug af noget af det samme tekniske udstyr, som kendes fra selvkørende biler. Den er forsynet med både kamera og sonar, der gør det muligt at identificere, hvor i havet en fiskestime er, og genkende, om det er sild eller makreller. „Mit arbejde består i at udvikle algoritmer, der kan håndtere de store mængder data, som både kameraer og sonarer indsamler fra det øjeblik, dronen bliver kastet i vandet. De mange data skal hurtigt kunne omsættes til forståelige oplysninger og vises på displayet på en tablet, som fiskeren kan aflæse og handle ud fra,“ siger Jesper Haahr Christensen. ■■Få mere at vide Jesper Haahr Christensen, erhvervs-ph.d., DTU Elektro, jehchr@elektro.dtu.dk Lars Valdemar Mogensen, afdelingsleder, Atlas Maridan, lvm@atlasmaridan.com

■■Få mere at vide Ramneek Gupta, gruppeleder, lektor, DTU Sundhedsteknologi, ramg@dtu.dk

Personalized medicine leads to improved cancer treatment for children

Small underwater drone to help fishermen

HEALTH Personalized medicine is now a real-

MARIDAN develops autonomous underwater vehicles and is developing a new product which will initially have fishermen as the main target group. It is an underwater drone which is so small that it can easily be carried by a single person. The drone technology is being developed with assistance from Jesper

ity for Danish children with cancer. If children can be prevented from dying from the disease, receive a better treatment effect, and avoid serious side effects from treatment, this adds to both quality of life and a longer life. According to the Danish Cancer Society,

approx. 170 children under 15 years of age are diagnosed with cancer each year in Denmark, and cancer causes 20 per cent of all deaths among children aged 1 or older. Under the project, all families are being given the offer to have their child’s complete genome mapped. Approx. 85 per cent accept this offer.

FISHING Rungsted-based company ATLAS

Haahr Christensen—who is employed as an industrial PhD—in a partnership between DTU Electrical Engineering and ATLAS MARIDAN.


| FORSKNING / RESEARCH  | 9

NR. 3·2019

Ny doktor vil udbrede plasmateknologi PLASMA Seniorforsker Yukihiro Kusano har samlet mange års forskning i en

doktorafhandling. Her peger han på nye anvendelser af plasmateknologi, blandt andet til møllevingeproduktion.

Af Tore Vind Jensen

Doktor uden mastergrad Da Yukihiro Kusano havde taget sin bache­lorgrad i Japan, fik han job hos bildækproducenten Bridgestone i et laboratorium, der forskede i, hvordan man limer emner sammen ved hjælp af plasma. På et tidspunkt i karrieren fik han mulighed for at tage en ph.d. på Cambridge University, selv om han ikke havde en kandidatgrad. Da han allerede havde været med til at udtage over 60 patenter, vurderede Cambridge, at det var tilstrækkeligt. Efter sin ph.d. vendte han tilbage til Bridgestone, men fik siden et tilbud fra sin tidligere vejleder om at deltage i et stort EU-projekt. Det takkede han ja til og brød således med den dengang udtalte japanske tradition om at blive i det

samme selskab hele livet. Men trods omskiftelserne har han dog gennem alle 40 år holdt fast i plasmaforskningen. I 2003 fik han mulighed for at komme til Risø, hvor han bl.a. arbejdede med plasmabaseret fjernelse af NOx (kvælstof) fra kraftværker. Med en kontakt til vindindustrien så han potentialet for at bruge plasma til at forbedre overfladerne på de polymerer, som limes sammen til møllevinger. For en forbedret overflade medfører større styrke dér, hvor delene limes sammen. På grund af vingernes størrelse er det dog ikke muligt at arbejde med plasma i vakuum, som man ellers ofte gør. Og det satte retningen for meget af den forskning, som Yukihiro Kusano beskriver i sin afhandling: At arbejde med plasma ved atmosfærisk tryk. Varmere end solen „Den metode, jeg beskriver (gliding arc, red.), har faktisk været kendt i over 100 år og har også været anvendt før. Men udfordringen er, hvordan vi kan lave den

FOTO JOACHIM RODE

Plasma er et meget velkendt fysisk fænomen. Lyn og nordlys er plasma, gasserne i solen er plasma. Og mange har vel som barn leget med plasmakugler, hvori man kan få blåviolette lyn til at søge mod fingrene på glasset. Også når det kommer til anvendelse, er plasma udbredt: Neonrør, lavenergipærer og plasmaskærme for bare at nævne nogle få. Seniorforsker Yukihiro Kusano fra DTU Vindenergi er en af de få forskere i Danmark, som forsøger at finde nye anvendelser af plasma. Hans mangeårige forskning har nu resulteret i en doktorafhandling med titlen ’Atmospheric Pressure Plasmas for Polymer Surface Modification - Alternating Current Gliding Arcs and Ultrasound Enhanced Plasmas.’ Et plasma er en ioniseret gas. Det vil sige en luftart, hvis bestanddele – bl.a. elektroner – er adskilt fra atomerne. Man kan skabe en plasmatilstand ved hjælp af varme eller med et stærkt elektromagnetisk felt. Tilstanden kan udnyttes til

overfladebehandling, og det fokuserer Yukihiro Kusanos netop på i sin forskning. Ved at bombardere et materiale med plasma kan man f.eks. erstatte mekanisk slibning af de polymerlag, som limes sammen for at lave en møllevinge.

Den lysende plasma dannes mellem to elektroder i Yukihiro Kusanos forsøgsopstilling i et laboratorium på Risø Campus. The luminous plasma is formed between two electrodes in Yukihiro Kusano’s lab experiment at Risø Campus.

optimale overflade på en polymer, som skal limes sammen med en anden og holde til meget store kræfter. Det kræver, at den måde, man anvender plasmaet på, skal være meget præcis. Vi bruger stærk strøm, men det betyder, at gassen bliver meget varm. Op mod 6000 grader celsius, ligesom solens overflade. Det kan smelte hvad som helst,“ siger Yukihiro Kusano. Elektronerne i gassen er faktisk endnu varmere, op mod 10.000 grader. De har energi nok til at ændre overfladen på et materiale, men fordi de så godt som ingenting vejer, så trænger de ikke ind. Der er med andre ord brug for høj elektrontemperatur og lav gastemperatur på samme tid. Det klarer man ved at blæse luft mellem elektroderne. Kunsten er at ramme det punkt, hvor gassens temperatur er lav nok til ikke at gøre skade – et par tusind grader – mens elektronernes energi bevares mest muligt. Plasmabehandling kan lejlighedsvis beskadige polymeroverfladen og skabe en brændt plet. Yukihiro Kusano har derfor fundet en måde at undgå mange af disse skader. Tricket er at tilføje ultralyd i processen. Ultralyd har nemlig den effekt, at den fjerner det meget tynde lag af gas, som helt naturligt er på overfladen af materialet. „Når vi tilføjer ultralyd, kan vi lave en endnu mere jævn bearbejdning af materialet. Det gør sig især gældende, når vi anvender plasma, som er genereret ved lav strømstyrke. Det var et meget overraskende resultat, og det åbner for helt nye anvendelser af plasmateknologi – for eksempel i medicinsk behandling af vores kroppe, hvor vi jo netop ikke kan bruge stærk strøm. Det er et forskningsområde, som er i vækst internationalt,“ siger han. Yukihiro Kusano forsvarede sin doktorafhandling 12. april.

■■Få mere at vide Yukihiro Kusano har forsket i plasma i 40 år, og er en af de få forskere i Danmark, som prøver at finde nye anvendelser. Yukihiro Kusano has conducted research into plasma for 40 years and is one of the few researchers in Denmark trying to find new plasma applications.

New doctorate will disseminate plasma technology PLASMA Senior Researcher Yukihiro Kusano

from DTU Wind Energy is one of the few researchers in Denmark who is trying to find new applications for plasma. His many years of research have now resulted in a doctoral dissertation entitled ‘Atmospheric Pressure Plasmas for Polymer Surface Modification – Alternating Current Gliding Arcs and Ultra-

sound Enhanced Plasmas’. Plasma is an ionized gas—i.e. a gas whose components—electrons among others—are separated from the atoms. A plasma state, which can be created with the help of heat or a strong electromagnetic field, can be used for surface treatment—precisely the focus of Yukihiro Kusano’s research. Bombarding

a material with plasma can, for example, replace the need for the mechanical sanding of the polymer layers that are glued together to make a wind turbine blade. After completing his bachelor’s degree in Japan, Yukihiro Kusano got a job with car tyre manufacturer Bridgestone in a laboratory conducting research into how to glue surfaces to-

Yukihiro Kusano, DTU Vindenergi, yuki@dtu.dk

SCAN TO READ FULL ARTICLES

dtu.dk/1903 gether using plasma. After finishing his PhD, he returned to Bridgestone, subsequently receiving an offer to take part in a major EU project. He accepted, breaking with the Japanese tradition of working for the same company for a lifetime. Despite the changes, plasma research has remained the focus of his 40-year career.


■ Kort nyt Idéer og forretning

NR. 3·2019

FOTO JOACHIM RODE

10 | INNOVATION / INNOVATION  | 

Holdet bag C ­ ysbio, fra venstre ­Christian Bille Jendresen, Henrik Meyer, Alex Toftgaard Nielsen og Hemanshu Mundhada, ved DTU Biosustains nye præpilot-anlæg til fermentering. The team behind Cysbio—from left to right—Christian Bille Jendresen, Henrik Meyer, Alex Toftgaard Nielsen, and Hemanshu Mundhada at DTU Biosustain’s new pre-pilot plant for fermentation.

Vind en halv million Lige nu kan man søge om optagelse i Danish Tech Challenge, som er Danmarks førende hardware-accelerator. Kravet er, at man har udviklet eller arbejder på at udvikle et fysisk produkt. 20 udvalgte startups får mulighed for at deltage i det intense forløb fra august til december, hvor fokus er på både forretnings- og produktudvikling. Der kåres en vinder i januar 2020. Vinderen modtager Industriens Fonds Iværksætterpris på en halv mio. kr. Deadline for ansøgninger er den 15. maj 2019. Læs mere på kortlink.dk/xgbq

Bæredygtig udvikling af energisystemet En ny digital platform, Digital Energy Lab, skal samle data fra det danske energisystem – fra produktion til forbrug – og stille dem til rådighed for eksisterende og nye virksomheder, der udvikler fremtidens grønne energiløsninger. Dataene kommer fra forskellige levende laboratorier som f.eks. EnergyLab Nordhavn, Bornholm, DTU’s campus, GreenLab Skive og Doll Living Lab. Digital Energy Lab bliver en integreret del af PowerLabDK-platformen og bliver opbygget på DTU i samarbejde med flere offentlige og private partnere. Det er støttet af EUDP.

DTU Space udvikler udstyr til skanning for brystkræft DTU Space har indgået et samarbejde med den engelske virksomhed Kromek, der udvikler udstyr til hospitaler. Målet er at udvikle en skanner, der kan forbedre diagnosticering af brystkræft. Bidraget til skanneren fra DTU Space er en avanceret og meget præcis detektor-teknologi, der kaldes 3D CZT, som er udviklet til udforskning af rummet. Denne teknologi kan blandt andet detektere og karakterisere højenergi-fotoner i form af gammastråling i rummet med meget stor nøjagtighed.

27

patentidéer er indberettet på DTU fra årsskiftet og frem til 20. marts 2019. I samme periode sidste år blev der indberettet 26 patentidéer.

■ News in brief Win half a million · Green transformation of the energy system · DTU Space develops breast cancer scanning equipment

Millioninvestering fra Kina til biotek-startup BIOKEMIKALIER Den unge biotekvirksomhed Cysbio, baseret på forskning fra DTU Biosustain, har fået luft under vingerne, efter at en stor kinesisk kemivirksomhed har investeret 41 mio. kroner til udvikling af nye, billige biokemikalier. Af Anders Østerby Mønsted og Anne Wärme Lykke

De seneste syv år har DTU-professor Alex Toftgaard Nielsen og forskerne Christian Bille Jendresen og Hemanshu Mun­dhada arbejdet ihærdigt på at modi­ ficere mikroorganismer og gøre dem i stand til at omdanne simple sukkerarter til byggesten, der kan indgå i biokemikalier og i sidste ende i plastmaterialer, kosttilskud og kosmetik. Forskningen har fokuseret på at ændre bakteriers stofskifte og få dem til effektivt at producere specifikke aminosyrer og biokemikalier. Metoden gør det muligt at producere dyre kemikalier til billigere priser og åbner desuden for produktion af helt nye biokemikalier, der ikke er på markedet endnu. DTU-forskerne har i længere tid øjnet et stort kommercielt potentiale, og for nylig er Henrik Meyer med en fortid hos Novozymes og Evolva kommet ind som administrerende direktør i deres startupfirma Cysbio. Det var igennem Henrik, at kontakten til det kinesiske selskab blev skabt, da hans tidligere kinesiske kollega i Novozymes kendte en højtstående medarbejder i Zhejiang NHU, der introducerede Cysbios teknologier på ledelsesniveau. „Det har været en bevidst strategi at få etableret et partnerskab med en virk-

somhed, der har et stærkt produktions­ apparat. På den måde undgår vi at dø, inden vi overhovedet er kommet i gang, fordi vi ikke selv skal bruge midler på at producere og sælge biokemikalierne,“ siger Henrik Meyer. Kineserne opnår en ejerandel på knap en tredjedel af virksomheden og kommer til at stå for produktion og salg. Derudover har DTU også opnået en ejerandel ved at skyde patenterne ind i selskabet. Koncerndirektør for Innovation og entreprenørskab Marianne Thellersen er særdeles tilfreds med det nye partnerskab: „Investeringen fra Zhejiang NHU viser, at vi har et stærkt innovativt miljø, der skaber gode rammer for udvikling af nye virksomheder baseret på forskning,“ siger hun. Vil være billigst på markedet Cysbio’s biokemikalier fremstilles i bakterier, ikke kemisk som konventionelle kemikalier. Virksomheden sigter efter at kunne tilbyde de billigste biokemikalier på markedet, da stofferne, som virksomheden arbejder med, har teoretiske udbytter på næsten 100 procent. Det høje udbytte opnås ved at omdirigere bakteriens energiforbrug fra at producere affaldsstoffer til at producere store mængder byggesten til biokemikalier, der kan indgå i f.eks. maling.

„Det er vanskeligt at lave biokemikalier til en så lav pris, som samtidig har så brede anvendelsesmuligheder. Det gør os kommercielt interessante, og vi ser det som en stor fordel at samarbejde med en virksomhed, der har faciliteterne til rådighed til at kunne producere i stor skala,“ siger videnskabelig direktør, medstifter af Cysbio og professor på DTU Bio­sustain, Alex Toftgaard Nielsen. Virksomheden forventer også at kunne lancere nye teknologier, der kan bruges til at forbedre opløseligheden og tilgængeligheden af eksisterende lægemidler og samtidig gøre lægemidlernes virkning bedre. Derfor ser biotekvirksomheden i fremtiden også et stort potentiale i at indgå partnerskaber med medicinalselskaber. „Vores teknologi kan være med til at løse et af de store problemer ved at udvikle nye lægemidler, så vi forventer en række interessante samarbejder med den farmaceutiske industri,“ siger Alex Toftgaard Nielsen. Cysbio har til huse på DTU Biosustain og forventer at have de første produkter på markedet allerede i 2020. ■■Få mere at vide Alex Toftgaard Nielsen, professor, DTU Biosustain, atn@biosustain.dtu.dk

Biotech start-up receives multi-million investment from China BIOCHEMICALS For the past seven years, DTU

Professor Alex Toftgaard Nielsen and researchers Christian Bille Jendresen and Hemanshu Mundhada have worked hard to modify microorganisms, enabling them to transform simple sugars into building blocks that can be included in biochemicals and eventually in plastic materials, dietary supplements, and cosmetics.

Their research has focused on changing the microorganisms’ bacterial metabolism in order to get them to effectively produce specific amino acids and biochemicals. The method, which makes it possible to produce expensive chemicals more cost-effectively, also opens for the production of all-new biochemicals that are not currently on the market.

For some time, DTU researchers have eyed the method’s considerable commercial potential, and more recently, Henrik Meyer—who hails from Novozymes and Evolva—has come aboard as CEO of their start-up company, ­Cysbio. It was through Henrik that the contact with the Chinese company was established.


| INNOVATION / INNOVATION  | 11

NR. 3·2019

Laserlastbiler vedligeholder veje

■ Over grænsen

LASERSYN Virksomheden Dynatest har i samarbejde med DTU udviklet en

Der er ikke noget felt, hvor reduktion af vægt har en højere prioritet end i rumflyvning. Et team fra tyske TUM har udviklet et nyttelastmodul fremstillet af termoplastisk CFRP (kulfiberforstærket plast) til den 23. REXUS-raketmission. Lastmodulet er 40 procent lettere end konventionelle aluminiummoduler, og fremstillingsmetoden har også fordele: I modsætning til de fiberforstærkede polymerer, som allerede anvendes inden for luftfart, behøver CFRP-modulet i­kke hærde i en autoklave efter fremstillingen. Dette er det første modul af sin art, der skal lanceres i en raket. Læs mere på kortlink.dk/xb2w.

Nyt fra DTU’s partnere Redigeret af Henrik Larsen

40 procent lettere modul til rumflyvning

lastbil, som analyserer vejenes tilstand med laserteknologi, mens den kører.

Laserlastbilen Raptor inspicerer en italiensk vej. The Raptor laser truck inspects an Italian road.

Asmus Skar, postdoc, DTU Byg, asska@byg.dtu.dk

STARTUP Jonas Vollhaase Mikkelsen er studerende på diplomingeniør­

retningen IT og økonomi og samtidig medstifter af firmaet Archon.

Laser trucks help maintain roads LASER VISION You cannot always see whether a road

is worn by looking at the surface. Roads consist of many layers, all of which must be in good condition to provide adequate load bearing capacity. Load bearing capacity is normally investigated using a ram—a heavy rod which is used to strike the asphalt, while sensors measure how many millimetres the impact causes the road to deform.

„Vores e-læringsprodukter adskiller sig ikke væsentligt fra andres, men vi kan producere dem meget hurtigere og dermed billigere. Algoritmen tager så at sige lærerens materiale og spytter det ud i kundens design,“ siger Jonas. Archon har eksisteret siden 2017 og har kunder fra både den private sektor, statslige og kommunale institutioner. Så Jonas er et glimrende eksempel på, at også studerende kan omsætte viden til forretning.

■■Få mere at vide Jonas Vollhaase Mikkelsen, studerende, s165161@student.dtu.dk

Håndprotese kan føle berøring Forskere ved schweiziske EPFL har udviklet næste generation af håndproteser, der gør det muligt for håndamputerede personer at genvinde en meget subtil, nær-naturlig følelse af berøring. Forskerne har formået at reproducere følelsen af proprioception, som er hjernens evne til øjeblikkeligt og præcist at fornemme positionen af vores lemmer under og efter bevægelsen – selv i mørke eller med lukkede øjne. Den kunstige hånd gør det muligt for patienterne at fastslå en tings konsistens, form, placering og størrelse uden at skulle se på den. Protesen er blevet testet på flere patienter og virker ved at stimulere nerverne i armen. Læs mere på kortlink.dk/xb2z.

På vej til en tsunami af lys Forskere ved svenske Chalmers og Göteborgs Universitet har skabt en helt ny strålekilde med ultraintense lysimpulser, der består af en enkelt bølgebevægelse og kan beskrives som en tsunami af lys. Den stærke bølge kan bruges til at undersøge interaktionen mellem lys og materie på en ny måde. „Ved hjælp af denne strålekilde kan vi se virkeligheden ud fra et helt nyt perspektiv. Det er som at dreje et spejl og opdage noget helt andet,“ siger Illia Thiele, teoretisk fysiker ved Chalmers. Læs mere på kortlink.dk/xb32.

Studerende skal hjælpe fodboldklub med algoritmer Fodboldklubben Paris Saint-Germain og École Polytechnique præsenterede i begyndelsen af marts eliteprojektet ’Sports Analytics Challenge’, der inviterer studerende fra hele verden til at deltage i en kombineret data­science- og sportsudfordring. I løbet af ti uger skal deltagerne studere data og besvare spørgsmål fra klubbens eksperter om sportsresultater. De skal demonstrere deres evne til at udvikle algoritmer, der genererer rådata, som kan bruges til anbefalinger, der kan hjælpe klubbens førstehold med at optimere sine resultater. Læs mere på kortlink.dk/xb2x.

New algorithm makes it easier to produce e-learning videos

■ Cross borders

START-UP A video can share knowledge with many

40 per cent lighter module for space flight · Ink sensor can smell and taste · Hand prosthesis can sense touch Tsunami of light · Students to help football club with algorithms

people in a short space of time. However, producing a quality video can be expensive and time consuming. An algorithm developed by DTU student Jonas Vollhaase Mikkelsen can minimize the time and thus the cost of producing digital learning materials.

News from DTU partners

FOTO PANTHERMEDIA

Med en video kan man bringe viden videre til mange på kort tid. Men det kan tage tid og koste dyrt at få den produceret i en ordentlig kvalitet. En algoritme udviklet af DTU-studerende Jonas Vollhaase Mikkelsen kan minimere tiden og dermed prisen på produktionen af digitale læringsmaterialer, og sammen med en ven fra CBS har han startet firmaet Archon på det grundlag. Jonas er på sjette semester af diplomingeniøruddannelsen IT og økonomi, som DTU udbyder i samarbejde med CBS, og han skriver i øjeblikket på sin afsluttende opgave om arbejdet med at udvikle algoritmen til Archons visuelle produktion.

Forskere fra israelske Technion i Haifa har udviklet et sensorsystem, der er i stand til at identificere og skelne mellem forskellige typer af stimuli. Systemet består af integrerede sensorer, skrevet på målobjektet i ledende blæk, som forskerne har udviklet. Det er en enhed, der kan opdage fysiske og kemiske stimuli – temperatur, fugtighed, lys og flygtige organiske partikler – i høj opløsning i tid og rum. Systemet er baseret på origami (kunsten at folde papir) kombineret med blæk udviklet af Technion. Læs mere på kortlink.dk/xb2y.

FOTO LUCA ROSSINI

Stine Skov Madsen, postdoc, DTU Mekanik, sskk@mek.dtu.dk

Ny algoritme gør det lettere at producere videoer til e-læring Af Sine Ingemann

Sensor af blæk kan lugte og smage

ret de måleusikkerheder, som kommer fra vejens grove overflade. Derfor har Dynatest hentet yderligere hjælp hos DTU Byg, hvor postdoc Asmus Skar har udviklet en algoritme, som kan fortælle, hvad måleusikkerheder betyder for måden, Dynatest kan fortolke sine data på. Siden den vejinspicerende lastbil blev lanceret i april 2018, har Dynatest lavet demonstrationsmålinger rundt om i Europa for at vise Raptor-teknologien frem for europæiske vejdirektorater. Særlig det italienske vejdirektorat, som længe har kæmpet med nedslidte veje, fandt teknologien relevant og bestilte med det samme en opmåling af mere end 1.200 km motorvej. ■■Få mere at vide

FOTO A. HEDDERGOTT/TUM

Man kan ikke altid se, om en vej er nedslidt, ved at kigge på overfladen. Veje består nemlig af mange lag, som alle skal være i god stand, for at bæreevnen er stærk nok. Man undersøger typisk bæreevnen med et faldlod, som er en tung stolpe, man slår mod asfalten, mens nogle sensorer registrerer, hvor mange millimeter nedslaget får vejen til at synke. Jo dybere vejen synker, jo mere nedslidt er den. Problemet med denne metode er, at man kun kan undersøge få kvadratmeter vejstrækning ad gangen, og man er nødt til at stoppe al trafikken ved hver måling. Svaret på den udfordring er ’Raptor’, en lastbil med lasere i bunden, der kan foretage næsten de samme målinger af vejes bæreevne – blot med 80 kilometer i timen. Raptor er blevet til gennem et samarbejde mellem virksomheden Dynatest og DTU. Raptor-køretøjet måler ligesom faldloddet vejens nedsynkning bare med afstandsmålende lasere. De 12 linjelasere genererer gigantiske mængder af data, som skal behandles, før man kan bruge dem til at sige noget om vejens tilstand. Det er den software, som forskere fra DTU har hjulpet Dynatest med at udvikle. „Vores software indsætter de målte nedbøjninger i en computersimuleret vejmodel. Herefter regner vi baglæns og finder styrken af de enkelte lag i vejen, således at nedbøjningen af den computersimulerede vej matcher den nedbøjning, som linjelaserne har målt,“ forklarer Stine Skov Madsen, postdoc ved DTU Mekanik. Det er umuligt at foretage målinger med 100 procents nøjagtighed, selvom linjelaserne har minime-

FOTO DYNATEST

Af Jeppe Mølgaard


12 | CAMPUSLIV / CAMPUS LIFE  | 

NR. 3·2019

Bæredygtighed er alles FOKUS Ny bæredygtighedspolitik for DTU’s campusområder tager afsæt i FN’s bæredygtighedsmål. Her er nogle eksempler. Af Christina Tækker

mere ved at understøtte digitale løsninger som videokonferencer og skypemøder.“ Som teknisk eliteuniversitet har DTU et særligt ansvar, men også nogle helt særlige udfordringer, f.eks. når det handler om at sænke energiforbruget. Det kræver et højt energiniveau at forske i og udvikle fremtidens bæredygtige teknologiske løsninger og uddanne flere ingeniører. Samtidig kræver forsøg med farlige stoffer et meget højt luftskifte for at give medarbejderne et sikkert arbejdsmiljø. Når DTU hele tiden øger omfanget af forskning og uddannelse, kræver det derfor også mere energi. Til trods for denne vækst reducerer DTU hvert år energiforbruget gennem optimeringer.

Ressourceforbrug med omtanke

Varmeforbrug

Plastsortering

Fra 2010 til 2018 er der blevet næsten 50 procent flere ansatte og stude­ rende. I samme periode er arealet kun vokset med lidt mere end 25 procent. Samtidig er det samlede areal blevet mere ener­ gieffektivt. DTU har fra 2017 til 2018 reduceret varmeforbruget med ca. 13 procent. Det er sket ved at flytte fra utidssva­ rende bygninger og samle aktiviteterne på energi­ effektive kvadratmeter.

Der har længe været sorteret papir, pap, glas, metal, elektronik og organisk affald til genan­ vendelse. Plastsortering er på vej, og Campus Ser­ vice er ved at afdække, hvilken løsning, der er mest hensigtsmæssig og bæredygtig.

DTU’s aktuelle grønne regnskab viser, at varmeforbruget faldt markant sidste år, fordi medarbejdere blev flyttet fra gamle utætte bygninger til nye energieffektive kvadratmeter. Også når DTU bygger nyt, er der fokus på bæredygtighed. Her anvendes DGNBstandarden for byområder og byggeri. Det betyder, at man arbejder med miljømæssig, økonomisk, social, teknisk og proces-kvalitet i hele byggeprocessen. Målet er at præcertificere campusområdet i Lyngby til DGNB Guld. Her er 16 konkrete eksempler på afsluttede eller igangværende indsatser, der bidrager til mere bæredygtighed på campusområderne.

Bæredygtigt byggeri, landskab og mobilitet

Energi­ renoveringer Der sker løbende reno­ veringer for at reducere energiforbruget, bl.a. ved at ombygge de originale Lundtofte-armaturer med LED-indsatser. Det sparer energi og omkost­ ninger til vedligehold og giver samtidig et bedre arbejdslys. Ventilations­ anlæg bliver også optime­ ret, ligesom man arbejder med at styre luftmæng­ den ved hjælp af tempe­ ratur- og CO2-målere.

Campusplan

Natur

Cykelkælder

Den strategiske campus­ plan for Lyngby Campus fungerer som et overord­ net styringsværktøj til at udvikle DTU’s fysiske rammer til gavn for men­ nesker og miljø. Bære­ dygtighed er en gennem­ gående vision i de fire hovedtemaer mobilitet, landskab, arkitektur og forsyning. En campusplan for Ballerup Campus er på vej.

Vild natur, fuglehuse og insekthoteller. Man finder det hele på DTU. Her lader man også større grene og træer blive lig­ gende i skovbunden, så der skabes råddent træ til svampe og insekter og til skjul for pindsvin.

Ved nybyggerier og reno­ veringer skabes der gode rammer for cyklister. I 2018 fik bygning 101 på Lyngby Campus f.eks. en ny aflåst og videoover­ våget parkeringskælder med plads til 213 cykler.

‘Sustainability at DTU is everyone’s responsibility’ FOCUS If you want to be at the forefront of

sustainable transition in society, you must lead the way. In accordance with the UN’s 17 global goals for sustainable development, DTU has therefore recently revised its sub-policy for sustainability in the campus areas, providing a clear assignment of roles and responsibilities. The sustainability policy clearly establishes

that everyone at DTU has a responsibility to contribute to sustainable transition through their actions. While all departments and centres are responsible for integrating sustainability considerations into their management, operation, and administration, staff units have a special responsibility to create an environment that makes it easy to act sustainably in everyday life.

“Many people might think that it doesn’t help to be the only one doing something, but we can all help to create a good culture and influence each other with good habits. Everyone must therefore assume responsibility,” says Lisbet Michaelsen, Sustainability Coordinator at Campus Service. “For example, you can sort waste, cycle

more, eat less meat, and switch off your computer when you go home. You can think sustainability into all kinds of purchases and remember to close the fume cupboard. Finally, you can consider how often you really need to fly to conferences or meetings. We fly over 9,000 km per employee per year. We can reduce this figure by supporting digital solutions such

FOTO EHRHORN HUMMERSTON, MICHAEL KRUSE JEPSEN, DTU

FOTO DTU, PANTHERMEDIA, LENE KUSZON

Hvis man gerne vil være i front inden for bæredygtig omstilling i samfundet, må man også selv vise vejen. Derfor har DTU netop revideret delpolitikken for bæredygtighed på campusområderne. Den relaterer til FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling og beskriver en klar fordeling af roller og ansvar. Bæredygtighedspolitikken fastslår, at alle, der færdes på DTU, har et ansvar for at bidrage til den bæredygtige omstilling igennem deres handlinger. Mens alle institutter og centre har ansvar for at integrere bæredygtighedshensyn i deres ledelse, drift og administration, har stabsenhederne et særligt ansvar for at

skabe rammer, der gør det nemt at agere bæredygtigt i hverdagen. „Mange tænker måske, at det ikke nytter at være den eneste, der gør noget. Men vi kan alle sammen være med til at skabe en god kultur og smitte hinanden med gode vaner. Derfor skal alle tage et ansvar,“ siger Lisbet Michaelsen, bæredygtighedskoordinator hos Campus Service. „Man kan f.eks. sortere affald, cykle mere, spise mindre kød og slukke sin computer, når man går hjem. Man kan tænke bæredygtighed ind i alle slags indkøb og huske at lukke stinkskabet. Endelig kan man overveje, hvor mange gange det er nødvendigt at flyve til konferencer eller møder. Vi flyver over 9.000 km per medarbejder om året. Det kan vi mini-


Godt arbejds- og studiemiljø for alle

BÆREDYGTIGHED PÅ DTU DTU har fået en revideret delpolitik for bæredygtighed på campusområderne med udgangspunkt i FN’s verdensmål. Den er retningsgivende for prioriteringer i forhold til administration og drift af universitetet. Den reviderede bæredygtighedspolitik er et led i DTU’s samlede bæredygtighedsind­ sats. For at styrke indsatsen yderligere har direktionen iværksat ’program for bæredyg­ tighed’, der i løbet af 2019 har fokus på at fremme rammer og virkemidler i alle kerne­ opgaver, drift, ledelse og organisation, der understøtter, at DTU agerer bæredygtigt. Se bæredygtighedspolitikken på kortlink. dk/xmcs.

Dialog

Studiemiljø

Diversitet

Sundhed

Trivsel og sikkerhed er på dagsordenen i tværgående fora, som Koncern Arbejds­ miljøudvalget, Hovedsam­ arbejdsudvalget og Studie­ miljøudvalget. Fælles for udvalgene er en aktiv dialog og et stort engagement, som fører til en løbende evaluering og forbedring af arbejds- og studiemiljøet.

Hængekøjeskov, madpakke­ have, sækkestole og street food. DTU bygger nyt og renoverer og opdaterer uni­ versitetets læringsmiljøer. Og fællesarealer og foyer­ områder transformeres til aktive studiemiljøer. Målet er at skabe attraktive og sunde fysiske forhold og gode so­ ciale rammer.

DTU har ansvar for at sikre mangfoldighed og rumme­ lighed, herunder også lige muligheder for alle ansatte og studerende, uanset køn. Der arbejdes med initiativer, som f.eks. skal tiltrække flere kvinder, studerende og ansatte, og initiativer, der skal sikre, at strukturerne i organisationen understøtter en kultur, hvor studerende og medarbejdere føler sig velkomne.

Sociale arrangementer, kam­ pagner og faciliteter indby­ der til bevægelse, f.eks. DTU Sport, grønne løbestier, DTU Bike check, cykelreparationservices på campus og den årlige DTU Stafet for alle.

■■Få mere at vide

FOTO GATE 21, DTU, TORBEN ESKEROD

FOTO JOACHIM RODE , SIGNE BJERKE TERMANSEN. ILLUSTRATION NEONBRAND/ONSPLASH

Lisbet Michaelsen, bæredygtighedskoordinator, Campus Service, limi@dtu.dk

Sikkerhed i arbejdsog studiemiljøerne

Universitetet som Living Lab

Sikkerhed

Evakuering

Shuttles

Solcelleanlæg

Beton

Der er øget fokus på de studerendes sikkerhed i studiemiljøundersøgel­ sen. De studerende skal lære at vurdere risici og tage stilling til, hvordan man arbejder sikkert f.eks. på værksteder og i laboratorier.

For at øge sikkerheden og trygheden har DTU en fælles evakueringspro­ cedure, der er beskrevet i en instruktionsfilm og trænes via øvelser. Derudover har DTU et SMS-varslingssystem, så alle DTU’s brugere hurtigt kan få besked i tilfælde af alvorlige hændelser.

Tre selvkørende shuttle­ busser bliver testet på DTU Lyngby Campus til efteråret. Testen er en del af LINC, der er det største projekt i Dan­ mark med selvkørende shuttles.

Et fælles solcelleanlæg på DTU Lyngby Campus blev sat i drift i 2017 og producerer ca. 125 MWh årligt. Det benyttes sam­ tidig til forskning på DTU Elektro. Derudover er der opsat et solcelleanlæg på 500 kW på Risø Campus i samarbejde med industri­ virksomheder.

DTU er blandt de første bygherrer, der opfører konstruktioner med en ny grøn beton, som re­ ducerer CO2-aftrykket på klimaet med op til 30 pro­ cent. Det er første gang, at den grønne beton an­ vendes som væg og gulv i en bygning.

Ulykker og nærvedhændelser Med appen ’DTU Injury’ kan ansatte og stude­ rende registrere ulykker og nærvedhændelser. Registreringen fungerer som input til dialog i de lokale arbejdsmiljøudvalg og skaber læring i forhold til at forebygge ulykker.

SCAN TO READ FULL ARTICLES

dtu.dk/1903 as video conferencing and Skype meetings.” As an elite technical university, DTU has a special responsibility, but also some unique challenges—e.g. reducing energy consumption. The research and development of tomorrow’s sustainable technologies and the ongoing education of engineers demands a high level of energy.

At the same time, experiments with dangerous substances requires excellent air circulation in order to secure employees a safe working environment. As DTU continues to increase the scope of its research and education, there is a growing need for more energy. Despite the University’s growth, DTU reduces energy consumption each year through op-

timizations. DTU’s current green accounts show that heat consumption dropped significantly last year because employees were moved from the old, leaky buildings to new energy-efficient ones. Also when it comes to new builds, DTU emphasizes sustainability. Here, DTU applies the DGNB standard for urban areas

ILLUSTRATION DTU. FOTO MIKAL SCHLOSSER, BAX LINDHARDT, DTU

ansvar

 | CAMPUSLIV / CAMPUS LIFE  | 13

NR. 3·2019

and buildings—with a focus on environmental, economic, social, technical and processquality throughout the construction process. The aim is to pre-certify campus in Lyngby to DGNB gold standard. Here are 16 specific examples of completed and ongoing initiatives that contribute to greater sustainability in campus areas.


14 | UDDANNELSE / EDUCATION  | 

Studier og navne ‘Students hack Folkemødet’ Folkemødet på Bornholm bliver et ­levende laboratorium for test af bæredygtige løsninger. DTU Skylab har fået 100.000 kr. fra Tuborgfondet i støtte til studerende fra DTU og CBS og et kunstdrevent innovationsforløb på ARKEN. I projektet ‘Students hack Folkemødet’ udvikler de studerende løsninger, som præsenteres og videreudvikles på Folkemødet. Her vil de besøgende kunne se alt fra tekniske prototyper til nye forretningsmodeller og inddragende kunstværker.

MODELLERING Ved hjælp af et energimodel-værktøj udviklet på DTU Management har Den

Grønne Studenterbevægelse lavet sin egen ambitiøse klimaplan.

Af Marianne Vang Ryde

Vi har talt længe nok om klimaproblemerne – nu skal vi handle. Det mener flere og flere unge mennesker, og sidste år fandt nogle af dem via Facebook sammen i Den Grønne Studenterbevægelse. Nu lancerer de en klimaplan, det vil

sige en gennemarbejdet plan for, hvordan Danmark kan nå målet om at blive CO2-neutralt i 2050. Planen er blevet til i samarbejde med forskere i DTU Managements Energisystemgruppe og ved hjælp af deres modelværktøj, ’Klimaaftalen’. Den Grønne Studenterbevægelse er netop en bevægelse og ikke en forening

FOTO BAX LINDHARDT

DTU-forskere kan søge H.C. Ørsteds Fond om midler til forskningsprojekter, som primært handler om elektrotekniske undersøgelser med praktisk formål for øje. Der gives typisk bevillinger i størrelsesordenen 100-200.000 kr., inden for en samlet årlig bevillingsramme i omegnen af 1 mio. kr. Fonden støtter køb af udstyr samt projekt- og lønomkostninger. Ansøgningsfrist mandag d. 29. april. Læs mere på kortlink.dk/xgr7

NR. 3·2019

Grønne unge har et bud på ny dansk klimapolitik

■ Kort nyt

Ansøgning til H.C. Ørsteds Fond

Legat til bygnings­ studerende Arkil Fond stiller en legatportion til rådighed for støtte til studieophold eller specialisering i udlandet. Legatet kan kun søges af bygningsstuderende ved DTU inden for anlægsteknik og infrastruktur, herunder fundering, belægninger, brokonstruktion, geoteknik, kloakering og hydrauliske systemer. Ansøgningsfrist: 26. april 2019. Læs mere på kortlink.dk/xgqz

Postdocs får millioner til international forskning Tre postdocs fra DTU får hver 1,3-1,5 mio. kr. fra Danmarks Frie Forskningsfond til at forske på internationale eliteuniversiteter. Theis Løye Skafte forsker på Lawrence Berkeley National Laboratory og DTU Energi og får 1,5 mio. kr. til at udvikle sit projekt ’Redox reactivated solid oxide cells’. Joachim Dahl Thomsen forsker på MIT og DTU Fysik og får 1,4 mio. kr. til at udvikle sit projekt ’Enabling the integration of two- and three-dimensional materials’. Line Munk forsker på VTT Technical Research Centre of Finland og DTU Bioengineering og får 1,3 mio. kr. til at udvikle sit projekt ’Function of a new type of enzymes for biocatalytic lignin upgrading’.

■ News in brief ‘Students hack the People’s Political Festival’ · Application to Hans Christian Ørsted’s Foundation · Grant for civil engineering students · Postdocs receive millions for international research

Den Grønne Studenterbevægelses ambitiøse klimaplan har som forudsætning, at CO2reduktionerne begynder straks. Den Grønne Studenterbevægelses (The Green Student Movement’s) ambitious climate plan requires that CO2 reductions begin immediately.

Show­time

REVY Der var dømt fest og farver i Oticon Salen,

med fast struktur og registrerede medlemmer. Og alt, hvad de gør, er et resultat af enkeltmedlemmers viden og initiativ. Initiativet til klimaplanen kom fra ­Søren Storgaard Sørensen, der er i gang med at skrive speciale på kandidatuddannelsen Bæredygtig Energi. Og han fik hurtigt samlet en gruppe på 15 studerende fra forskellige fag til en heldagsworkshop med forskerne bag energimodelværktøjet. En af deltagerne var Alexandra Freltoft, der har en kandidatuddannelse i Matematisk modellering og computing fra DTU. Hun fortæller: „Vi startede med at fastlægge vores overordnede CO2-budget. Det skulle være i overensstemmelse med et verdens­ mål på højst halvanden grads temperaturstigning, og omregnet til danske forhold betyder det, at vi må udlede 300 megaton CO2 fra nu til 2050. Danmark er et rigt land, der har mulighed for at gå foran, og med den målsætning er vi lidt på forkant, så vi også kan kompensere for andre lande, der måske halter bagefter.“ Modelværktøjet kan simulere, hvordan man når sit mål på den billigst mulige måde, og modellens første svar var: Sæt en masse landvindmøller op. „Men vi kan jo ikke plastre hele Danmark til med vindmøller, så vi satte en øvre grænse på denne sektor, ellers ville planen jo ikke kunne bruges til noget som helst,“ fastslår Alexandra. Også andre restriktioner blev tilføjet, for eksempel at udfasningen af fossile brændstoffer skulle starte med det samme

Til det store afslutnings­nummer trak alle medvirkende i deres bedste disko-outfit. For the big closing number, all the participants donned their best disco outfit.

da PF Humor diskede op med den årlige PF Revy.

Af Anne Folkvard

Alle stod for skud, da man i februar kunne opleve 64 DTU-studerende på slap line, hvor de igennem fire forestillinger tog publikum med på eventyr i DTU’s kældre, gennem eksamensstressen og ikke mindst på århundredets tidsrejse. Revyen opsættes årligt af frivillige studerende fra DTU, der arbejder med

alt fra manuskript og koreografi til produktionsdesign. Har man interesse i et stort projekt som dette, så skal man holde øje med revyens facebookside ‘PF Humor’, hvor workshops, infomøder og auditions bliver slået op. Fik du ikke set årets show? Fortvivl ej: Revyen 2019 er blevet filmet og vil snarest muligt blive offentliggjort.

Green Student Movement puts forward new Danish climate policy MODELLING We have talked about climate

change long enough—the time has come to act. This is the view of more and more young people, and last year, some of them formed Den Grønne Studenterbevægelse (the Green Student Movement) via Facebook. They are now launching a climate plan—i.e. a comprehensive plan for how Denmark can achieve

its goal of becoming CO2 neutral by 2050. The plan has been developed in collaboration with researchers at DTU Management’s Energy Systems Group using their ‘Klimaaftalen’ modelling tool. The Green Student Movement is a movement—not an association with a fixed structure and registered members—and everything

they do is based on individual members’ knowledge and initiative. The initiative for the climate plan came from Søren Storgaard Sørensen, who is writing his MSc thesis. He quickly gathered a group of 15 students from different disciplines in a oneday workshop together with the researchers behind the energy modelling tool.


| UDDANNELSE / EDUCATION  | 15

NR. 3·2019

CO2-UDLEDNINGER I STUDENTERBEVÆGELSENS KLIMAPLAN CO2-udledning (Kt) 35.000 30.000 25.000 Søfart 20.000

Luftfart Landtransport

15.000

Konveteringssektor

10.000

Industri Husholdninger

5.000 0

El og varme Affald 2015

2020

2025

2030

2035

og fordeles jævnt over alle årene. For hvis man venter med at reducere til kort før det tidspunkt, hvor man skal være i nul, vil man bruge for meget CO2 på vejen derhen. Fra klimamodel til klimapolitik Planen viser, at det er teknisk muligt at nå det ambitiøse mål, og at det oven i købet er økonomisk overkommeligt. „Det er ikke markant dyrere at følge vores plan end at lade markedskræfterne råde og udviklingen gå af sig selv – det er det, modellen kalder frozen policy. Vi synes, man politisk skal bestemme sig for at foretage de investeringer, der skal til for at følge planen, i stedet for at lade stå til nu og så rydde op på et senere tidspunkt,“ siger Søren Storgaard Sørensen. Han mener, at det gode ved modelværktøjet er, at det tvinger en til at blive helt konkret på mål og midler. „Vores klimaplan er en blandt mange mulige, og vi er i høj grad åbne for nye idéer til justeringer. Men nu har vi i hvert fald vist, at vi er seriøse og villige til at tage nogle valg. Vi har gjort det klart, hvad vi mener med en ambitiøs klimapolitik. Det er ikke altid så tydeligt, når

2040

2045

2050

politikerne taler om deres klimamål,“ ­siger Søren. Forskerne bag modellen tilbød i efteråret alle partier, at de kunne få regnet på deres input til en energiaftale. Men ingen af dem tog imod tilbuddet. Nu håber Den Grønne Studenterbevægelse, at de med deres plan kan få politikerne i tale og også få dem til at bruge modelværktøjet til at konkretisere deres egne klimapolitiske forslag. „Modellen er et genialt redskab til poli­tikere,“ siger Alexandra. „Den er gearet til, at man selv kan ændre forudsætninger og politikker og se resultatet med det samme. Men man kan også få hjælp af forskerne, ligesom vi gjorde.“ Den Grønne Studenterbevægelses klima­plan lanceres ved et arrangement på Dansk Arkitektur Center den 30. april. ■■Få mere at vide Søren Storgaard Sørensen, studerende, Bæredygtig Energi, soerenstorgaards@gmail.com Kenneth Karlsson, gruppeleder, DTU Management, keka@dtu.dk Se modelværktøjet på klimaaftalen.tokni.com

FOTO MANTAS HESTEHAVEN

Hvilken ingeniør har ikke drømt om at bygge en tidsmaskine? Desværre er tidsmaskinen ikke helt færdig, så Fred og Arne ender i denne sketch med at fange publikum i en tidslomme. Lytter man efter på campus, kan man stadig høre folk råbe: ’Pust Arne’. What engineer has not wanted to build a time machine? Unfortunately, on this occasion the time the machine is not completely finished and in this sketch, Fred and Arne end up trapping the audience in a time warp. If you listen carefully on campus, you can still hear people shouting: “Blow, Arne!”.

Showtime REVUE Everyone was fair game in February

when 64 fun-loving students from DTU in four performances invited the audience on an adventure in DTU’s basements, poked fun at exam stress, and not least embarked on the time travel journey of the century. The annual revue is organized by volunteer DTU students who work on everything

SCAN TO READ FULL ARTICLES

dtu.dk/1903 from script and choreography to production design. If you are interested in a large-scale project like this, you should keep an eye on the revue’s Facebook page ‘PF Humor’ where workshops, information meetings, and auditions are advertised.

Følg os på LinkedIn og læs mere på cgjensen.dk Send os din ansøgning på info@cgjensen


16 | SAMFUND / SOCIETY  | 

NR. 3·2019

De grønne poser med bioaffald fra københavnernes husholdninger skal bruges til at producere proteiner. The green bags with bio-waste from Copenhageners’ households will be used to produce proteins.

Rådgivning og projekter Argentina får hjælp til at spare energi UNEP DTU har aftalt et nyt sam­ arbejde med den argentinske sammenslutning af kommuner, som ønsker at gøre argentinske byer mere bæredygtige og energieffektive. Sammen skal man arbejde med at udvikle et centralt kommunalt system til opvarmning og afkøling af boliger og virksomheder. Gadebelysningen skal gøres mere energieffektiv, og der skal udvikles nye systemer, som kan gøre offentlige bygninger og transport mere bæredygtige.

Havvand og fremtidens kystbyer Et nystartet forskernetværk skal samle viden om, hvordan danske byer, især kystbyerne, kan planlægges, sikres og udvikles i forhold til fremtidens klimaforandringer. Netværket er tværfagligt sammensat og består af en kernegruppe på tre forskere fra henholdsvis DTU, Københavns og Aarhus Arkitektskole. Fra DTU deltager professor Karsten Arnbjerg-Nielsen, DTU Miljø.

Overvågning af svinebesætninger SOS (Svin: Objektiv Sundhedsovervågning) er et nyt diagnostisk system udviklet på Center for Diagnostik DTU til overvågning af svinebesætninger. Systemet giver løbende dyrlægen oversigt over, hvilke sygdomme og infektioner, der florerer i besætningen. Det giver dyrlægen mulighed for på et informeret grundlag at beslutte, hvilke vacciner der skal gives hvornår, og dermed vil antibiotikaforbruget kunne reduceres. Centeret håber, at systemet med tiden bliver en ny overvågningsstandard i Danmark.

Råd om børns digitale dannelse Bliver børn afhængige af deres skærme? Udsættes de for digital kriminalitet på nettet? Hægtes pigerne af udviklingen? Og hvordan bliver det barnet, der styrer teknologien, og ikke omvendt? Den slags spørgsmål skal et nyt advisory board hjælpe Odenses politikere med at besvare, så de kan lægge en strategi for digital dannelse af byens børn. Koncerndirektør for innovation og entrepreneurskab Marianne Thellersen er et af rådets otte medlemmer.

Fire år mere i Klimarådet Professor Poul Erik Morthorst, DTU Management, er blevet genudpeget til regeringens Klimaråd.

■ News in brief Argentina gets help to save energy · Sea water and coastal towns of the future · Monitoring pig herds · Advisory board on children’s digital literacy · Four more years in Danish Council on Climate Change

Københavnernes bioaffald kan blive til bøffer eller dyrefoder CIRKULÆRT Ny teknologi vil kunne udvinde protein fra organisk affald, der så kan anvendes

som tilskud til mennesker eller i foder til husdyr.

Af Anne Kirsten Frederiksen

I takt med at verdens befolkning vokser, øges efterspørgslen på fødevarer, der er produceret bæredygtigt og klimavenligt. Det gælder ikke mindst produktionen af de livsnødvendige proteiner. Et nyt projekt vil med baggrund i den cirkulære økonomi se på muligheden for at udnytte bioaffald fra københavnerne til at producere encellede proteiner, der kan anvendes som proteintilskud til mennesker eller indgå i dyrefoder til kvæg, svin, fjerkræ, fisk m.v. som erstatning for de klimatunge alternativer, fiskemel og soja­ bønner, der anvendes i dag. Projektet bliver drevet af et team af forskere på DTU. „Vores idé er at kombinere eksisterende teknologi, som allerede anvendes til produktion af biogas, med en ny baseret på de gasser og det spildevand, der bliver resultatet af biogasproduktionen,“ siger Panagiotis Tsapekos, der er en del af forskerteamet. Projektet vil anvende biogas produceret af organisk affald fra københavnske

husholdninger, men det kan i princippet lige så godt være biogas produceret af spildevand eller organisk industriaffald. Fra produktionen af biogas udskilles gassen metan. I projektet anvendes metan som vækstmiddel til mikroorganismer, methylotrofer. Disse mikroorganismer har en rigtig god proteinsammensætning og er godkendt af EU som proteintilskud til mennesker samt til anvendelse i dyre­ foder. I processen med at dyrke de mehtylotrofe bakterier anvendes ud over metan også næringsstoffer som kvælstof og fosfor. Begge dele findes i rigelige mængder i spildevandet fra biogasproduktionen. „Vi vil anvende en helt ny elektrokemisk teknologi til at trække næringsstofferne kvælstof og fosfor ud af spildevandet for at anvende dem i produktionsprocessen af proteiner,“ siger lektor Yifeng Zhang, som også er en del af DTU-teamet. Både metan og de udskilte næringsstoffer fra biogasproduktionen kommes i en reaktor, hvor de methylotrofe bakterier producerer encellede proteiner.

Proteinerne kan herefter høstes fra reaktoren, frysetørres og anvendes som proteintilskud eller i dyrefoder som erstatning for det fiskemel eller sojabønner, der i øjeblikket udgør proteinkilden. „Der er store perspektiver for en fremtidig mere klimavenlig fødevareproduktion, hvis det lykkes os med de nye teknologier at anvende organisk affald til at udvinde proteiner. Vi genanvender med vores metoder både det organiske materiale og næringsstofferne fra husholdningsaffaldet, så intet går til spilde. Dermed belastes miljøet mindst muligt,“ siger professor Irina Angelidaki, der er overordnet ansvarlig for projektet. En pilotdemonstration af metoderne vil blive opbygget på Renseanlæg Avedøre i samarbejde med Unibio, Envidan og Biofos. Projektet er støttet af MUDP og har en varighed på halvandet år. ■■Få mere at vide Panagiotis Tsapekos, postdoc, DTU Miljø, ptsa@env.dtu.dk Yifeng Zhang, lektor, DTU Miljø, yifz@env.dtu.dk Irini Angelidaki, professor, DTU Miljø, iria@env.dtu.dk

Copenhageners’ biowaste may become steaks or animal feed CIRCULAR ECONOMY As the global popu-

lation grows, there is increasing demand for sustainable, climate-friendly food products. This applies—not least— to the production of vital proteins. A new project based on circular economy examines the possibility of utilizing Copenhageners’ biowaste to produce single-cell pro-

teins which can be used as a protein supplement for humans—or be included in animal feed for cattle, pigs, poultry, fish, etc. as a substitute for the climate-damaging alternatives of fish meal and soya beans currently in use. The project will be run by a team of researchers at DTU. “Our idea is to combine existing technology

already being used for biogas production with new technology based on the gases and wastewater resulting from biogas production,” says Panagiotis Tsapekos, who is part of the team of researchers. The project will use biogas produced from organic waste from Copenhagen households, but—in principle—it may equally be biogas produced from e.g. wastewater.

FOTO MADS NISSEN, RITZAU SCANPIX

■ Kort nyt


18 | CAMPUSLIV / CAMPUS LIFE  | 

NR. 3·2019

FOTO HENRIK LARSEN

Pris på god support

DTU’s nyeste kollegium består af to trelængede byggerier med etværelses lejligheder til internationale studerende. DTU’s latest hall of residence consists of two three-winged buildings with one-bedroom apartments for international students.

ANERKENDELSE

Studiesekretærerne på DTU indstiftede sidste år en pris for den ekstraordinære support­indsats, der gør livet nemmere for studie­ sekretærerne i deres daglige arbejde med systemerne. Af Marianne Vang Ryde

Jette Kolby Laub Kristiansen fik sig en overraskelse, da hun en eftermiddag sidst i marts mødte op til møde på chefens kontor, og seks studiesekretærer pludselig troppede op med trofæ, blomster og kort fra rektor. Jette, der er specialkonsulent i Afd. for Uddannelse og Studerende, skulle have Studiesekretærernes Supportpris 2019 på grund af sit ekstraordinære arbejde med at fordele lokaler i et år præget af byggerier. I begrundelsen hed det blandt andet: „Jette Kolby Laub Kristiansen får Studiesekretærernes Supportpris 2019 for sin helt ekstraordinære indsats i forbindelse med lokalefordelingsprocessen i 2018. I en periode med ekstra pres på lokaleressourcerne klarede Jette ene kvinde en opgave, som normalt er en gruppeindsats for tre til fire personer, til topkarakter. Hun besvarede lynhurtigt vores mange henvendelser og altid med et smil på læben og god humor. Jette er indbegrebet af god service, og vi kan altid regne med hendes hjælp, og for det skal hun have tak!“ ■■Få mere at vide Birte Kronbak Andersen, studie- og uddannelses­ koordinator, DTU Space, bka@space.dtu.dk

Nyt internationalt kollegium på Lyngby Campus BOLIG Et nyt kollegium er på rekordtid skudt op i DTU’s nordvestlige hjørne, og de første

FOTO BIRTE KRONBAK ANDERSEN

144 internationale studerende er flyttet ind. Kollegiet indvies 10. maj.

Af Marianne Vang Ryde

styret med gardiner og køkkenredskaber, kort sagt lige til at flytte ind i. En lille del af dem er særlig handicapvenlige. Boligerne er primært rettet mod internationale studerende. De første 144 er allerede flyttet ind, og de sidste står på spring. Men behovet er stadig ikke opfyldt, og Boligfonden DTU regner med at bygge mere af samme slags på eller tæt på Lyngby Campus i løbet af de kommende år. „Vi har valgt en modulløsning fra firmaet Concept Living, som har spe-

cialiseret sig i levering af præfabrikeret byggeri, og det har vi ikke fortrudt. Byggeriet er forløbet hurtigt og helt efter planen, og vi er endt med at få nogle rigtig flotte og funktionelle studieboliger, som er til at betale for de unge mennesker,“ siger direktør for Boligfonden DTU, Mikael Hyttel Thomsen.

Jette Kolby Laub Kristiansen fik Studie­ sekretærernes Supportpris 2019. Jette Kolby Laub Kristiansen received the Programme Secretary Support Prize 2019.

Første spadestik blev taget i august sidste år, og nu står 312 nye boliger, klar til indflytning. Bygherre er Boligfonden DTU, og de inviterer til indvielse af det nye kollegium 10. maj, hvor det også vil blive afsløret, hvad ’barnet’ skal hedde. Kollegiet består af to trelængede bebyggelser i tre etager med indre gårdhaver. Hver bolig er en selvstændig etværelses lejlighed med toilet, bad, køkken og opholdsrum – fuldt møbleret og ud-

Price of good support

New international hall of residence at Lyngby Campus

RECOGNITION Little did Jette Kolby Laub

HOUSING The first sod of earth was turned in August last year and now 312 new apartments are ready for occupation. The client is the International Housing Foundation (Boligfonden) DTU, who are inaugurating the new hall of residence on 10 May—at which time they will also reveal the name of the new building.

Kristiansen know when she attended a meeting at the manager’s office that she would be surprised by six colleagues bearing a trophy, flowers, and a card from the University President. Jette was awarded the Study Secretary Support Prize 2019 for her extraordinary efforts in a year characterized by construction.

The hall of residence consists of two, three-winged buildings on three floors with courtyards. Each unit is an independent studio apartment with toilet, bath, kitchen, and living room—fully furnished and equipped with curtains and kitchen utensils. In short, ready for occupation. A small number are particularly disabled-friendly.

■■Få mere at vide Mikael Hyttel Thomsen, direktør, Boligfonden DTU, miht@dtu.dk

The apartments are primarily aimed at international students. The first 144 students have already moved in and the last are about to take occupation. There is still a need for more housing, however, and the International Housing Foundation (Boligfonden) DTU expects to build more of the same kind of accommodation at or close to Lyngby Campus.


Fra grønt affald til kompostjord i forårshaven KOMPOST Den sidste dag i marts kunne der hentes god

kompostjord på DTU. Af Marianne Vang Ryde

Navne og karriere Nye professorer

Ole Baltazar Andersen, Marine Geodesy, DTU Space Jørgen Dall, Microwave Remote Sensing Systems, DTU Space Mathias Stolpe, Structural and Multidisciplinary Optimization, DTU Vindenergi Peter Vesborg, Experimental Physics of Catalysis, DTU Fysik John Bagterp Jørgensen, Model-based Control Theory, DTU Compute Sune Lehmann Jørgensen, Complexity and Network Science, DTU Compute

det praktiske i hverdagen, ellers fungerer det ikke,” smiler hun. Karina blev netop tiltrukket af, at hun skulle være med til at bygge noget nyt op, og glæder sig også over den internationale stemning, der præger DTU. „Nogle virksomheder siger, at de er internationale, men her kan man virkelig mærke det, det er ikke kun noget, der står skrevet i en vision. På DTU Entrepreneurship er vi 27 medarbejdere og måske 10 forskellige nationaliteter, og når man bevæger sig rundt på DTU ved man aldrig, om man skal tale dansk eller engelsk til dem, man møder. Det er givende at være en del af sådan et miljø.“

Jubilæer

Farvel

Nini Nissim Hamawi Pryds, professor,

Med udgangen af april takker DTU’s ukronede eventkonge af efter 30 plus to år på DTU. De seneste 20 år har Niels Grolin stået i spidsen for en lang række store arrangementer, fra årsfester til Andreas Mogensens besøg, alle sammen afviklet med stor præcision og sans for detaljen. Men alt får en ende, og allerede for tre år siden vidste Niels, at han ville gå på pension, når han blev 68. Siden har han arbejdet systematisk med at overdrage ansvaret til næste generation, så nu vil han med ro i sindet sætte sig på sin altan i ferielejligheden på Bornholm og kigge ud over vandet – og hellige sig interessen for spansk sprog, litteratur og historie. Niels blev i 1977 ansat som den første cand. polit. i Danmarks Tekniske Højskoles administration, hvor han arbejdede som sekretær for konsistoriums økonomiudvalg og desuden studienævns- og fagrådssekretær for maskiningeniørretningerne. To år senere forlod han DTH og slog de næste 10 år sine folder i Undervisningsministeriet og Finansministeriet. Niels var efterhånden blevet mere interesseret i organisation, og da der der i 89 blev slået en stilling op som chef for et nyoprettet ledelsessekretariat på DTH, greb han chancen og fik ansvaret for en bred vifte af opgaver, fra betjentstue, edb-service, forskningssekretariat, kommunikation, journal og jura til strategisk planlægning, innovation og entreprenørskab. Niels kom også til at spille en vigtig rolle i DTU’s overgang til selvejende universitet med ekstern bestyrelse, egne ledere og ejerskab over bygningerne. I 2003 skiftede Niels spor og fik ansvaret for de store events og besøg på DTU; også en spændende og vigtig opgave efter hans mening: „DTU vil være et excellent teknisk universitet, og så må vi også sørge for, at det er det indtryk, folk får, når de kommer hertil. Man skal blive imponeret og opleve, at vi har styr på det.“

Shfaqat Abbas Khan, Polar Geodesy,

DTU Space

Peter Brauer, Space Systems Engineering,

DTU Space

DTU Energi, 25 år 1/3 Per Skafte Hansen, lektor, DTU Diplom, 25 år 1/3 Lars Tøffner-Clausen, specialkonsulent, DTU Space, 25 år 1/3 Henrik Chresten Pedersen, seniorforsker, DTU Fotonik, 25 år 1/4 Anders Baun, professor, DTU Miljø, 25 år 1/4 Karen Haagen Isaacson, studielektor, DTU Adgangskursus, 25 år 17/4

Priser og udnævnelser Lektor Mette Martina Broholm, DTU Miljø, har fået ATV-Fonden for Jord og Grundvands Hæderspris. Irina Borodina, DTU Biosustain, har fået Equinor Prisen 2019. Forskerne fra DTU Vindenergi har vundet den internationale JEC innovationspris for det biobaserede kompositmateriale Bio4Self. Laboratoriefuldmægtig Susanne Koefoed, DTU Bioengineering, har fået fortjenstmedaljen i sølv. Professor Carsten Thomassen, DTU Compute, er udnævnt til Honorary Fellow ved The Institute of Combinatorics and its Applications. Professor Anja Boisen, DTU Sundhedsteknologi, er nyt medlem af LEO Fondets bestyrelse.

Goddag

Der var stor interesse for DTU’s kompostjord, som kunne hentes en søndag i marts. There was great interest in DTU’s compost soil which could be collected free of charge one Sunday in March.

From green waste to compost soil in spring gardens COMPOST Every year, DTU’s gardeners gath-

er up the leaves and branches from the many trees and bushes on campus. DTU composts green waste and uses the compost soil when constructing new gardens and lawns. In total, this amounts to approximately 2,000 tonnes of compost or 1,100 cubic metres.

This year, they decided to share some of the soil with DTU staff and students, neighbours, and other city’s citizens who—on Sunday 31 March—were able to stop by and collect up to one cubic metre per head. Between 10 a.m. and 2.00 p.m., 60-80 trailers, 150 cars, cyclists, and pedestrians stopped by to collect soil.

Efter 21 år i Dampskibsselskabet NORDEN A/S har Karina Skydt taget springet til DTU, hvor hun skal være PA for centerlederen i det nyåbnede DTU Entrepreneurship og desuden arbejde med hjemmeside og sociale medier for centeret og for det danske universitetssamarbejde Open Entrepreneurship. Karina oplever på mange måder, at det er en ny verden, hun er kommet ind i: ”Man er nok lidt forkælet i det private erhvervsliv. At arbejde i et nystartet center på DTU har lidt ’hytteturs-stemning’ over sig – man er fælles om det hele, også alt

■ News in brief

SCAN TO READ FULL ARTICLES

dtu.dk/1903

New professors · New head of studies · Anniversaries · Prizes and appointments · Hello to · Goodbye to

FOTO JOACHIM RODE

FOTO MICHAEL KRUSE JEPSEN

■ Kort nyt

PRIIVATFOTO

Hvert år samler DTU’s gartnere blade og grene sammen fra de mange træer og buske på campus. DTU komposterer det grønne affald og bruger jorden, når der skal anlægges nye haver og græsplæner. Samlet bliver det til ca. 2000 ton kompostjord eller ca. 1100 kubikmeter. I år havde de valgt at dele noget af den gode jord med DTU’s ansatte og studerende, naboer og andre af byens borgere, som søndag den 31. marts kunne komme forbi og hente op til en kubikmeter hver.

Mellem kl. 10 og 14 kom der 60-80 trailere, 150 biler, mange cyklister og gående forbi. Der var endda en med en hundeklapvogn og nogle med en hel affaldscontainer – samt lidt unge med tømmermænd. Væskebalancen kunne man få justeret med kaffe og saftevand fra kaffevognen, og et par studentermedhjælpere hjalp til med at fylde spande og poser, mens Campus Service Park og Vej læssede trailere med deres gummiged. Arrangementet var kort sagt en stor succes, som Campus Service regner med at gentage næste forår.

 | CAMPUSLIV / CAMPUS LIFE  | 19

NR. 3·2019


20 | CAMPUSLIV / CAMPUS LIFE  | 

NR. 3·2019

Vær med til at teste de selvkørende busser Nordvej

Knuth-Winterfeldts Allé

Søltofts Plads

Anker Engelunds Vej

Richard Petersens plads

Asmussens Allé

Produktionstorvet

Andelskollegiet

Akademivej Ole Nørgaards Have

FOTO BAX LINDHARDT

Shuttlebus

Bus 30E

Stoppesteder for shuttlebus

Bus 300 S

Garage til shuttebusser

Nils Koppels Allé

Ørsteds Plads

Akustikvej

Centrifugevej

Elektrovej

Elektrovej

j Lundtoftegårdsve

Hempel Kollegiet Fysikvej

Kampsax Kollegiet

Matematiktorvet

Villum Kann Rasmussen Kollegiet

Akademivej

Testpassagerer får førsteprioritet, hvis bussen bliver for populær i testperioden. If the bus becomes too popular during the test period, test passengers will be given priority.

ej Rævehøjv

Kemitorvet

Lundt ofteve j Kemikalievej

Diplomvej

Et afgrænset forsøgsområde DTU står for det datatekniske arbejde, der bliver udført i det levende laboratorium DTU Smart Campus, et testområde

Kolonnevej

Der er seks stop på den sydlige del af campus, bl.a. ved Anker Engelunds Vej, DTU Skylab, DTU Compute og Netto.

toftev ej

Skal supplere letbanen „Projektet sigter mod, at de selvkørende shuttlebusser skal supplere letbanen og øge passagergrundlaget ved at gøre det lettere for pendlerne at nå de sidste kilo­ meter fra station til destination,“ ­siger Kenneth Jørgensen, projektleder for LINC i Gate 21. „Det forventes, at de selvkørende busser kan give mere effektiv og brugerdreven kollektiv transport med mindre ventetid for passagererne. Derudover vil den nye teknologi gavne miljøet, da de udleder mindre CO2 og færre partikler end konventionelle busser.“ Bag projektet står DTU, Albertslund Kommune, Gladsaxe Kommune, Nobina Danmark A/S, IBM Danmark ApS, ­Roskilde Universitet og Gate 21. Projektet er støttet af EU-programmet Urban Innovative Actions (UIA).

Lund

Alle medarbejdere, studerende og besøgende på DTU får nu chancen for at prøve tre selvkørende shuttlebusser på DTU Lyngby Campus til efteråret og seks måneder frem. De er en del af LINC, det største projekt i Danmark med selv­ kørende shuttlebusser. Projektet er på udkig efter minimum 500 studerende og medarbejdere, der har lyst til at være særlige testpassagerer, som undervejs i forløbet deltager i konkurrencer og svarer særskilt på spørgeskemaer om deres oplevelser med busserne. Men alle kan hoppe ombord. Testen skal give indblik i, hvad brugerne synes om den nye transportform, og hvordan de selvkørende busser kan blive en del af fremtidens bæredygtige bymiljø og kollektive trafik. LINC ønsker nemlig at udvikle de selvkørende shuttlebusser, så de i fremtiden kan yde borgerne en intelligent service, der ‘kommer, når du kalder’. Planen er, at erfaringer og resultater fra testene skal udbredes til de ti københavnske forstadskommuner i Loop City, hvor der i 2018-2025 bliver bygget en ny

letbane med 29 stationer, heraf to i tilknytning til Lyngby Campus.

Villiam Demant Kollegiet

Af Christina Tækker

Henrik Dams Allé

selvkørende shuttlebusser på Lyngby Campus til efteråret.

HER SKAL DE TRE SELVKØRENDE SHUTTLEBUSSER KØRE vej Lundtoftegårds

AUTO Medarbejdere og studerende inviteres til at teste

Bus 180, 181 og 190

for teknologier til morgendagens smarte byer. I projektet er der tilknyttet flere forskningsgrupper fra DTU. En af dem er Center for Transport Analytics under DTU Management, som på baggrund af data fra testen vil udføre simuleringer, som kan bruges til at forudsige potentialet for selvkørende shuttlebusser ved letbanens øvrige stationer. Derudover udvikler DTU Compute – i samarbejde med IBM – en LINC-app til testbrugerne af de tre shuttlebusser. Projektet er desuden åbent for samarbejde med andre forskningsgrupper eller studenterprojekter på DTU. „DTU udgør et velafgrænset forsøgsområde, hvor vi kan teste de selvkørende shuttlebusser i et naturligt bymiljø med masser af potentielle brugere. Samtidig har vi på campus gode muligheder for

selv at tilpasse infrastrukturen til den nye teknologi. Det betyder, at vi forventer at blive det første sted i Danmark, hvor selvkørende shuttlebusser testes i blandet trafik med både cyklister, fodgængere, biler og busser,“ siger Anders B. Møller, driftschef, Campus Service. Besøgende og naboer til DTU kan også melde sig som testpassager. De tre shuttlebusser bliver testet i seks måneder på DTU, hvorefter de bliver testet i Hersted Industripark i Albertslund i 2020. ■■Få mere at vide Jens Dahlstrøm, innovationskonsulent, Afd. for Innovation og Sektorudvikling, jend@dtu.dk Vil du gerne være testpassager? Klik ’interesseret’ på Facebook-sidens event. Så modtager du senere link til endelig tilmelding. facebook.com/LINCSHUTTLES

Help test self-driving buses AUTO This autumn and for the following six months, all employees, students, and visitors to DTU will now have the chance to try out three self-driving shuttle buses at DTU Lyngby Campus. The buses are part of LINC—the largest self-driving shuttle bus project in Denmark. The project is looking for a minimum of 500 students and employees interested in

becoming special test passengers who will participate in competitions and answer individual questionnaires about their experiences with the buses. That said, everyone is welcome to hop aboard. The test will provide an insight into what users think of the new mode of transport, and how the self-driving shuttle services can

be part of the future of sustainable urban environment and public transport. At the same time, LINC wants to develop the self-driving shuttle bus service, so that in the future the buses can provide citizens with an intelligent service ‘that comes when you call’. The plan is for the experiences and results from the tests to be shared with the ten

­ openhagen suburbs in Loop City, where a C new light railway with 29 stations will be built between 2018 and 2025—two of which connect with Lyngby Campus.


| CAMPUSLIV / CAMPUS LIFE  | 21

NR. 3·2019

FOTO GENBRUG TIL SYD

Bønner & Gammelt it-udstyr får nyt liv i Eritrea UDDANNELSE Brugt DTU-udstyr kommer skoleelever i Eritrea til gavn. De henter online-lærebøger fra digitale biblioteker. Af Christina Tækker

Da internetforbindelse er en mangelvare i Eritrea, er det kun enkelte netcaféer i de større byer, der giver mulighed for at bruge Google, YouTube og Facebook. Men nu har et nyt initiativ set dagens lys. Løsningen hedder ’Internet in a box’ og består af brugte DTU-computere, der fungerer som et digitalt bibliotek. Det digitale bibliotek indeholder en database med e-bøger, magasinudgivelser og videomateriale, som uploades på en række mindre skoler, gymnasier, forskningsinstitutioner og lokale biblioteker flere steder i Eritrea. Ved hjælp af routere kan eleverne tilgå biblioteket – enten fra skolens it-lokale eller fra deres egne telefoner eller tablets, og det gør dem i stand til at søge ny viden, slå op i opslagsværket Wikipedia, læse internationale magasiner eller høre TedTalks. Bag initiativet står den eritreanske organisation ’Library and Information Association’ (LIAE) og den danske organisation Azmara.dk. „På denne måde sikrer vi, at eleverne i Eritrea får fri og lige adgang til viden, selvom infrastrukturen i vores land ikke tillader, at der er internet. Eleverne kan hente lærebøger til netop det emne, de skal skrive opgave om, og vi kan se, at

BRUGT IT-UDSTYR DTU modtager gerne brugt DTU-udstyr, videnskabelige bøger på engelsk, laboratorie­ udstyr og andet værktøj, som kan genbruges inden for uddannelses- og forskningsområder i Eritrea. Henvendelse: Sahle Berhane, syste­ madministrator, sbah@dtu.dk

Old IT equipment given new life in Eritrea EDUCATION As internet connections are in

short supply in Eritrea, there are only a few internet cafes in major cities that provide access to Google, YouTube, and Facebook. But now a new initiative has seen the light of day. The solution called ‘Internet in a box’ consists of used DTU computers that act as a digital

både eleverne i grundskolerne og de studerende på de videre uddannelser har glæde af den digitale samling, vi har stillet til rådighed,“ siger en af idémagerne, Keflom Michael fra ’Genbrug til Syd’. Stor betydning for skolesystemet I praksis fungerer det sådan, at en itansvarlig fra skolerne ca. en gang om måne­den tager ind til LIAE’s hovedkontor i Asmara og får overført opdateringer af diverse udgivelser og tilføjelser til det sociale opslagsværk Wikipedia. Opdateringer gemmes på et flashdrive, som den it-ansvarlige tager med tilbage til skolen, hvor de nyeste opdateringer føjes til data­ basen. Udstyret kommer fra DTU, der de sidste fem år har samlet 2.000 brugte computere, tastaturer, telefoner, skærme, mus, netværksudstyr og servere i containere og sendt dem til Eritrea. Her har skoleelever, lærere og sundhedspersonale fået glæde af udstyret på skoler, biblioteker og hospitaler i fem regioner. Det er sket under mottoet ’Narrow the Digital gap’. „Det brugte DTU-udstyr har stor betydning for skolesystemet i Eritrea. Det er en win-win-situation for DTU og uddannelsessystemet i Eritrea. Hvor det tidligere primært var skoler og gymnasier, der fik gavn af udstyret, er samarbejdet nu udvidet til også at omfatte de højere uddannelses- og forskningsinstitutioner,“ siger systemadministrator på DTU Sahle Berhane fra Afdelingen for IT Service. ■■Få mere at vide Sahle Berhane, systemadministrator, sbah@dtu.dk

SCAN TO READ FULL ARTICLES

dtu.dk/1903 library. The digital library contains a database with e-books, magazine publications, and video material which are uploaded to a number of small schools, colleges, research institutions, and libraries in several parts of Eritrea. Students can access the library—either from the school’s IT room, phones, or tablets.

Brætspil Hver torsdag aften i ulige uger er der ’Bønner & Brætspil’ for unge voksne – og voksne unge – i Christians Kirke på Christianshavn. Vi begynder kl. 17 og slutter cirka 19. Det er gratis at være med, og du behøver ikke melde dig til på forhånd. Første gang er d. 14. februar. - så kom

ind og tag plads Drik bønnerne Spis kagen Spil spillene og find et nyt sted at føle dig hjemme

Adressen er:

For mere information:

Christians Kirke,

Jannie Elisa Fjordside,

Strandgade 1

kirke- og kulturmedarbejder i

1401 København K

Christians Kirke: 7081jaf@km.dk


22 | CAMPUSLIV / CAMPUS LIFE  | 

NR. 3·2019

”DET ER SAMTALEN, DER KAN RYKKE NOGET I VERDEN” SAMFUNDSSIND Med sin karakteristiske stemme og evne til at formulere sig klart

og forståeligt, har professor på DTU Management Kirsten Halsnæs gennem flere årtier præget samfunds­debatten om klima, økonomi og etik.

Af Marianne Vang Ryde

Allerede tidligt i sin karriere som økonom og forsker i Forskningscenter Risøs systemanalyseafdeling besluttede Kirsten Halsnæs sig for aldrig at sige nej til journalister eller andre henvendelser udefra, som handlede om populær formidling. Ligegyl-

digt hvor vildt det var, så ville hun sige ja. Og det løfte har hun stædigt holdt fast i, selv om det både har kostet en del af hendes forskertid og af og til ført hende ud i nogle lidt grænseoverskridende situationer. „Man bliver da nervøs, når man skal skændes med Bjørn Lomborg på landsdækkende tv,” indrømmer hun.

„Men jeg har altid tænkt, at man skulle hjælpe samfundet med sin viden. På den måde kan man jo også være med til at flytte en dagsorden. Nogle forskere synes, journalisterne er et forstyrrende element, og vil helst vente med at udtale sig, til deres rapport bliver offentliggjort. Men det mener jeg, er en

AA Det har været ekstremt inspirerende at samarbejde med de bedste forskere fra hele verden; flere af dem er blevet tætte personlige venner for mig. Og jeg har mødt mange, som deler mit synspunkt: at det gælder om at samarbejde i stedet for at diktere løsninger. Kirsten Halsnæs

“Dialogue is what makes all the difference in the world” PUBLIC SPIRIT Early in her career as an

economist and researcher of Risø National Laboratory’s systems analysis department, Kirsten Halsnæs decided never to say no to journalists or other external enquiries concerning popular communication. No matter how crazy the request, she would always say ‘yes’. And over the course of time she has

steadfastly kept her promise—even though it has cost her in terms of research time and landed her in some interesting situations. “You get nervous when you have to argue with Bjørn Lomborg on national TV,” she admits. “But I’ve always believed that you should help society by sharing your knowledge. In this way you can also help to promote an agenda.”

“Some researchers view journalists as a nuisance and would prefer to remain silent until their findings have been published. But I think that’s far too arrogant an attitude towards the media. If you want to influence the debate, you have to be ready when journalists call and do what you can to help them.” Kirsten Halsnæs holds an MSc in political

science and a PhD and an economic affairs expert. Nevertheless, she believes there are limits to what can be expressed in numbers. This is a point she has argued with Bjørn Lomborg. “Does it make sense to say that if the temperature rises 4-5 degrees, it will only cost all the countries of the world 2 per cent of GDP? I don’t think so. You can’t calculate the costs


| CAMPUSLIV / CAMPUS LIFE  | 23

NR. 3·2019

FOTO BAX LINDHARDT

alt for arrogant holdning til medierne. Hvis man vil præge debatten, skal man være klar, når journalisterne ringer, og gøre hvad man kan for at hjælpe dem.“ Simple tal er ikke nok Kirsten Halsnæs er uddannet cand. polit. og dermed ekspert i økonomiske sammenhænge; alligevel mener hun, der er grænser for, hvad man kan udtrykke i tal. Det er noget af det, hun har skændtes med Bjørn Lomborg om. „Giver det nogen mening at sige, at selv om temperaturen stiger 4-5 grader, vil det kun koste 2 procent af bruttonationalproduktet i alle verdens lande? Nej, det synes jeg ikke. Man kan ikke opgøre omkostningerne i så simple tal, blandt andet fordi der ikke kun vil være materielle skader, men også psykiske i form af øget angst og uro hos børn og voksne,“ siger Kirsten. Hun er heller ikke vild med det, hun betegner som lidt enøjede kampagner, der skal få os alle til at stoppe med at spise kød eller føle skyld, hvis vi tager en flyvetur. Den slags virker bare handlingslammende, mener hun. „Hvis vi skal nå frem til det store verdensmål om at holde os under 1,5 graders temperaturstigning, så skal alle gøre noget – landbrugserhvervet, transportsektoren, den almindelige forbruger osv. – og vi må hilse alle initiativer velkommen. Samtidig mener jeg, at staten bør støtte de bæredygtige teknologier, og at det vil være en god idé at omlægge afgiftssystemet, så det understøtter de bæredygtige valg.“ Samtalen i centrum Størstedelen af Kirsten Halsnæs’ arbejdsliv har udspillet sig på Forskningscenter Risø og senere DTU. Hun begyndte i sektionen for energisystemer, hvor hun sad med store modeller for de økonomiske konsekvenser af at indføre forskellige energiteknologier. Men da FN’s miljøprogram UNEP i 1990 etablerede et center på Risø, hvor der skulle forskes i energi, klima og bæredygtig udvikling i udviklingslandene, kom Kirsten for alvor på sin rette hylde. Hun kunne i den grad se meningen med ikke kun at tale økonomi, men også inddrage menneskers livsvilkår. „Vi var nogle af de første i verden, der lavede omkostningskurver for, hvordan det ville påvirke udviklingslandene, hvis de skulle ændre på deres energi-, land-

brugs- og andre sektorer. Og det foregik altid i tæt samarbejde med landene selv. Det er vigtigt, at vi finder løsninger, som er i deres interesse. Hvis en stor del af befolkningen ikke har adgang til energi og lever på fattigdomsgrænsen, så er klima jo et luksusproblem,“ påpeger hun. Kirsten Halsnæs tror ikke på, at klima­kampen vindes på de bonede gulve i mini­sterierne eller ved, at alle verdens ledere mødes til store topmøder. „I stedet for at komme ud i store politiske bråvallaslag, hvor man forudsiger Jordens undergang med tipping points og anden teoretisk snak, synes jeg, man skal holde samtalen nede på jorden og orientere sig imod det, som folk selv kan gøre gennem deres arbejde og i deres dagligdag. Det er samtalen og de praktiske løsninger, der kan rykke noget i verden.“ Forfatter på IPCC-rapporter Siden 1993 har Kirsten Halsnæs været med i det internationale klimapanels inder­kreds som forfatter på IPCC-rapporternes kapitler om de økonomiske konsekvenser af klimaændringerne. Men hun deler ikke den dommedagsstemning, som ofte hviler over klimadebatten: „Jeg er slet ikke pessimist, jeg synes, der sker masser af positive ting. For eksempel er det jo gået meget hurtigere end ventet at få indført forskellige former for vedvarende energi. Jeg tror også, de nye store økonomier som Kina og Indien har næse for, at det er muligt at tjene penge på bæredygtige energiteknologier, og det er noget, som virkelig kommer til at batte.“ Kirsten fik del i den Nobel Fredspris, som IPCC modtog i 2007, og synes i det hele taget, hun har haft meget glæde af at være med i panelet. „Det har været ekstremt inspirerende at samarbejde med de bedste forskere fra hele verden; flere af dem er blevet tætte personlige venner for mig. Og jeg har mødt mange, som deler mit synspunkt: at det gælder om at samarbejde i stedet for at diktere løsninger. Mennesker skal løse klimaproblemerne sammen, og vi skal behandle hinanden ordentligt. Det gælder ikke bare om at have spidse albuer og komme frem i verden for enhver pris.“ Mændenes klub De første år i IPCC var Kirsten ene kvinde blandt 80 mænd. Det havde visse fordele, for mændene åbnede dørene for hende, og der var altid plads på dame­

toilettet. Men spøg til side – hun har også mødt modstand som kvinde i sit daglige liv som forsker på Risø og DTU, hvor mændene har været i overtal. „Det lå i luften, at hvis man ville have indflydelse, skulle man spille fodbold med kollegerne og melde sig ind i mandeklubben. Fodbold interesserer mig overhovedet ikke, og jeg ville da også hellere hjem og læse godnathistorie for mine børn. I stedet for at spille mændenes spil har jeg prøvet at holde fast i, hvem jeg selv er, og hvad jeg selv synes. Men det har nok også kostet mig noget. Jeg har fornemmelsen af, at jeg har måttet arbejde mere for at opnå det samme som mændene.“ Når kollegerne gik ud og spillede fodbold, tog Kirsten hjem til sine fire børn. De to første fik hun allerede, mens hun læste. Med de to sidste fulgte den sædvanlige barselsorlov. „Ja, det er jo kvindens lod,“ bemærker intervieweren, hvortil Kirsten prompte replicerer: „Nej, det er ikke vores lod, det er vores fornøjelse – sådan ser jeg på det.“ Det Etiske Råd For seks år siden tog Kirsten imod en opfordring til at gå ind i Det Etiske Råd – igen en kæmpe samfundsopgave, som hun synes er vigtig, men også meget tidkrævende. Hun skønner, at det tager mindst to arbejdsdage om måneden. Og man får ingenting for det. Men for Kirsten Halsnæs har det trods alt været vigtigt at gøre sin stemme gældende også i denne sammenhæng. Hun har blandt andet været formand for arbejdsgruppen om prioritering i sundhedssektoren – ikke umiddelbart et område for en økonom med speciale i klima og energi. Alligevel kastede hun sig helhjertet ind i diskussionerne og fik præget debatten med sin humanistiske synsvinkel:

AA Jeg er slet ikke pessimist, jeg synes, der sker masser af positive ting. For eksempel er det jo gået meget hurtigere end ventet at få indført forskellige former for vedvarende energi. Kirsten Halsnæs

„Jeg synes ikke, der findes en fiks og enkel formel for, hvordan man regner ud, om det er gamle fru Hansen eller en nyrepatient, der skal have pengene. Det bliver for simpelt. Derfor tog vi i stedet fat i nogle helt konkrete eksempler på uretfærdig prioritering i sundhedsvæsenet, hvor områder som psykiatrien og den invaliderende lungesygdom KOL bliver forfordelt.“ Stædighed og grønlændervendinger Efter at børneflokken er flyttet hjemmefra, er Kirsten blevet bidt af en gal kajakroer. Hun synes, det er vidunderligt at komme ud på Furesøen og mærke luften; selv en lille rask storm kan ikke få hende til at blive hjemme. Hun stiller også gerne op til konkurrencer i toerkajak, og hun har satset hårdt på at lære at vende rundt i vandet som en grønlænder. Det viste sig at være irri­terende svært, men Kirsten giver nødig op, når hun har sat sig noget for. Især ikke når målet er at kunne deltage i roklubbens ’nytårsrul’, som normalt kun har mandlige deltagere. Så hele efteråret 2017 trænede hun den krævende grønlændervending, og nytårsaftensdag stillede hun modigt op sammen med mændene. „Jeg var nervøs for, om nerverne ville spille mig et puds. Men det lykkedes mig at bevise, at det kan kvinder faktisk også.“

BLÅ BOG Kirsten Halsnæs er 62 år og bor i Ballerup. Hun har fire børn i alderen 27 til 38 år og tre børnebørn. • 2013: Professor ved DTU Management • 2013: Medlem af Det Etiske Råd • 2007: Modtog Landsforeningen Levende Havs Skrubbepris for sin insisteren på at lægge miljødebatten ud til folket • 2007: Modtog Nobels Fredspris sammen med Al Gore og resten af IPCC-panelet • 2008: Udpeget som leder af Klima DTU • 1997: Ph.d. ved Roskilde Universitetscenter • 1993- : Ledende forfatter og koordinerende hovedforfatter i FN’s klimapanel IPCC • 1992: Ansat i UNEP Risø Centre • 1987-1992: Ansat i Systemanalyseafdelingen på Forskningscenter Risø • 1983: Ansat på økonomisk/statistisk kontor i Boligministeriet • 1983: Cand. polit. fra Københavns Universitet

SCAN TO READ FULL ARTICLES

dtu.dk/1903 in such simplistic terms—among other things because there will not only be material damage, but also psychological damage in the form of increased anxiety and restlessness among children and adults,” asserts Kirsten. Nor does she support what she calls oneeyed campaigns aimed at getting us all to stop eating meat or feel guilty about commercial

flying. She believes that these kinds of initiatives only serve to paralyze us. “If we are to achieve the major global goal of staying below a 1.5 degree rise in temperature, everyone must do something—the agricultural sector, the transport sector, ordinary consumers, etc.—and we must welcome all initiatives. “I also think that the state should sup-

port the sustainable technologies and that it would be a good idea to transform the tax system in order to support sustainable choices.” The majority of Kirsten Halsnæs’ working life has been spent at Risø—and subsequently DTU. She began in the section for energy systems, working with large models for the financial consequences of introducing various

energy technologies. But when the United Nations Environment Programme (UNEP) in 1990 established a centre at Risø to conduct research into energy, climate, and sustainable development in developing countries, Kirsten found her true calling. That was when she really grasped the importance of not only citing economic figures.


24 | BAGSIDEN / THE BACK  | 

NR. 3·2019

Siden sidst på SoMe / SoMe since the last time Tørklæde skabte debat

Mastermind

#DTUdk

Udfyld hvert af de tomme felter med et bogstav, såle­ des at der lodret dannes navneord på fem bogstaver. Hvilke to ord dannes vandret?

De bedste fotos på Instagram.

Se løsningen på dtu.dk/1904

Den største sag på tværs af DTU’s sociale medier har dette forår været DTU’s ph.d.-kam­ pagne. I kampagnen op­ træder Fatima ­AlZahra’a Alatraktchi, som modtog DTU’s pris for årets ph.d.-afhandling i oktober 2018. Fatima bærer tørklæde, og det gav bl.a. anledning til et debatindlæg fra en folketingskandidat for Nye Borgerlige i Det Grønne Område, lokalvi­ sen i Lyngby-Taarbæk. Universitetsdirektør Claus Nielsens svar på indlægget vakte en del opmærksomhed. Bl.a. sendte et socialde­ mokratisk medlem af kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk Kom­ mune dette tweet.

K

R

S

E

G

S

N

O

S

R

Å

O

N

I

O

B

U

V

D

A

J

S

K

O

E

E

S

E

E

N

A

E

L

Hørt i auditoriet / Heard in the auditorium

Eren Sahiner @eren_shnr #dturisø #denmark #roskilde #dtudk #amazingnature #nature #flowers #flower #snowflowers #snowdrops #life #image #pic #­pictures #plants #blossom #kardelençiçeği #kardelenim #photooftheday #picoftheday #bestoftheday #picture­ oftheday #anemoner

AA Maybe the world is not linear. Sagt af en underviser. Citat indsamlet af PF.

ARKIVFOTO

Memory Lane / Memory Lane Hvad er der gang i? / What’s up? Jesper Alkestrup færdiggjorde kandidatuddannelsen Design og Innovation i januar 2019 og har nu sit eget startup-firma, SoilSense. Fortalt til Cecilie Bille Larsen. FOTO CECILIE BILLE LARSEN

„Jeg er i gang med ud­ vikle jordfugt-sensorer til landmænd i ulande, så de kan optimere deres vanding og få mest mu­ ligt ud af deres afgrøder. Sensorerne stikkes sim­ pelthen ned i jorden og måler, hvor meget vand, der er i jorden. Jeg bruger DTU Skylabs faciliteter til at arbejde på mine proto­ typer. I øjeblikket sam­ arbejder jeg og mine to kollegaer med avocado­ farmere i Sydamerika. Vi skal over og afprøve ­vores sensorer hos dem og være der i seks uger.“

Simone Isling Pærregaard @isling When science becomes art... And are not science anymore because it’s useless.. #gut #prettyinscience #research #phdlife #immunology #immunohistochemistry #mucosalimmunology #yfp #stromalimmunology #gutgrafts #science #scienceart #dtudk #dtuhealthtech

Analog 60’er-computer Computeren er udviklet og bygget på Laboratoriet for varme­isolering på DTH i perioden 1961-1963. Regnemaski­ nen skulle assistere laboratoriets arbejde med varmeflow i forbindelse med temperaturregulering af rum eller bygnin­ ger. Den blev senere brugt til undervisning og findes i dag i DTU’s historiske samling.

Anders Reenberg Andersen @andersrnbrg More twilight shots. This time from the DTU campus #dtu#dtudk #researchlife #phdlife #lyngby#springiscoming #nightshots#imgoinghome

Bestsellerlisten De mest solgte fagbøger hos Polyteknisk Boghandel 1 Teknisk Ståbi, 25. udgave. Af Bjarne Chr. Jensen (Red.) på Praxis Nyt Teknisk Forlag, 2019. 2 AB 18 for praktikere. Af Eric Boesgaard, Henrik Fausing, Mogens Hansen på Molio, 2018. 3 Leder Tur – Retur. Af Dorte

Petersen på Varius, 2019.

4 Jytte fra Marketing er desværre gået for i dag. Af Morten Münster på Gyldendal, 2017. 5 Feynman’s Tips on Physics. Af Richard Feynman m.fl. på Basic Books, 2013.

Listen indeholder primært bøger inden for de emner, som studerende og medarbejdere på DTU beskæftiger sig med. Lærebøger er ikke med, da salget af disse er ret konstant og blot afspejler kursernes størrelse. Listen omfatter perioden 6. feburar 2019 til 22. marts 2019.

Udgiver / Publisher Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Anker Engelunds Vej 1, 2800 Lyngby Telefon / Phone +45 45 25 25 25 www.dtu.dk

Telefon / Phone  45 25 78 78 Mail presse@dtu.dk Næste nummer / Next issue  11. juni 2019 Deadline: Redaktionelt stof og annoncebestilling / Editorial text and ad booking 8. maj 2019

Sabina Askholm Larsen @binnitten Lab tour with colleagues. #firelab #dtudk #everyoneisokay

Udgivelse / Publication  Syv gange årligt / Seven times a year Ansvarshavende redaktør / Editor in chief  Tine Kjær Hassager (tkh@adm.dtu.dk) Redaktør / Editor  Henrik Larsen (hkln@adm.dtu.dk) Redaktion / Editorial staff  Peter Aagaard Brixen (pbrix@adm.dtu.dk), Anne Frederiksen (anfred@adm.dtu.dk), Tore Vind Jensen (tovi@adm.dtu.dk), Katrine Krogh-Jeppesen (kjep@adm.dtu.dk), Lotte Krull (lkru@adm.dtu.dk), Tom Nervil (nervil@adm. dtu.dk), Jesper Spangsmark Nielsen (jesni@adm.dtu.dk), Marianne Vang Ryde (mach@.dtu.dk), Louise Simonsen (lois@adm. dtu.dk) og Christina Tækker (chrit@adm.dtu.dk). Annoncer / Ads  DG Media. Telefon/Phone: +45 70 27 11 55. Mail: epost@dgmedia.dk. Web: www.dgmedia.dk

Oversættelse /Translation TextMinded Design og tryk / Design and print  OTW A/S Oplag / Circulation  8.295 ex.

Profile for DTUdk

DTUavisen maj 2019  

DTUavisen for medarbejdere og studerende på Danmarks Tekniske Universitet.

DTUavisen maj 2019  

DTUavisen for medarbejdere og studerende på Danmarks Tekniske Universitet.

Profile for dtudk