Page 1


Livet. Studiet. Fremtiden.


På DTU bygger vi broer til fremtiden. Både helt bogstaveligt og i overført betydning. DTU bliver endnu større

Den 1. januar 2013 fusionerede DTU med Ingeniørhøjskolen i København (IHK) og blev med ét slag Danmarks største og mest kraftfulde center for diplomingeniøruddannelser. Nu kan du både tage en diplomingeniøruddannelse på DTU i Ballerup og i Lyngby, og derfor udkommer DTU’s studiekatalog i år i to udgaver: ét studiekatalog over vores diplomingeniøruddannelser på DTU Ballerup Campus og ét over vores diplom-, bachelor-, og kandidatuddannelser på DTU Lyngby Campus. Læs mere om fusionen på side 8.

Fremtiden er din

På DTU kan du vælge at begynde på enten diplomingeniør- eller civilingeniørstudiet. Der er over 40 forskellige studieretninger at vælge imellem, og fælles for dem alle er, at de er opbygget af fleksible moduler, så du kan skræddersy din uddannelse – og skabe din egen fremtid. Uanset hvad du brænder for, så er vi næsten sikre på, at vi kan tilbyde dig et studium, som passer til netop dig. Samtidig bliver du en del af et levende og spændende studiemiljø og bliver undervist af kompetente lærerkræfter – heriblandt undervisere, der selv er aktive forskere eller som har en tæt relation til erhvervslivet, og som giver dig adgang til den nyeste viden og forskning.

Innovation og entreprenørskab

DTU er et universitet i konstant forandring. Vi er hele tiden i dialog med erhvervslivet og myndighederne, så vi kan tilpasse vores uddannelser efter samfundets behov og gøre dit studium så brugbart som overhovedet muligt. Det er derfor, vi tør sige, at en ingeniøruddannelse fra DTU giver dig fantastiske muligheder for en spændende karriere. Fremtiden er afhængig af ingeniører, der vil bruge deres talent på at udvikle og gennemføre nye, kreative idéer, der gavner samfundet. På DTU får du rig lejlighed til at gå nye veje og afprøve dine idéer.

Verden ligger åben

Med det nyeste, mest avancerede udstyr, et forskningsmiljø i verdensklasse samt et tæt samarbejde med – og en dyb forståelse for – erhvervslivet ligger DTU i top ti over Europas bedste tekniske universiteter. Med hundredvis af udvekslingsaftaler har du derudover gode muligheder for at læse i udlandet. Ja, faktisk vil vi meget gerne have, at du rejser ud og læser et semester eller to i et andet land. Det er inspirerende at opleve andre studiemiljøer, at møde andre kulturer og opbygge et internationalt netværk, som du kan have glæde af resten af livet.

Jeg glæder mig til at byde dig velkommen på DTU! Anders Bjarklev Rektor


Indhold Om fusionen med Ingeniørhøjskolen i København, IHK Om DTU Ballerup Campus

8 9

Samarbejdet med erhvervslivet

10

Internationalisering af uddannelserne

11

Studiemiljøet på klos hold

12

Diplomingeniøruddannelsen14 Adgangskursus57 Åbent Hus på DTU

59

Visionært bibliotek

60

Optagelse 

61


8

Om fusionen med Ingeniørhøjskolen i København, IHK På DTU arbejder vi hele tiden på at forbedre vores uddannelser og tilpasse dem efter samfundets behov, så en ingeniøruddannelse fra DTU giver dig de bedste muligheder for en spændende karriere.

Den 1. januar 2013 blev DTU større, da universitetet fusionerede med Ingeniørhøjskolen i København (IHK). Fusionen får især betydning for dig, der vil læse til diplomingeniør, men for alle DTU-studerende, både nuværende og kommende, åbner fusionen for nye muligheder i form af bl.a. flere medstuderende, flere undervisere, flere undervisningsfaciliteter og flere muligheder for samarbejde med erhvervslivet. Ballerup eller Lyngby?

Hidtil har der været 10 forskellige diplomingeniørretninger på DTU i Lyngby og 10 på IHK i Ballerup. Fra januar 2013 hører alle 20 retninger under DTU. Det betyder, at du som ny diplomingeniørstuderende på sigt kan få studieaktiviteter på både

DTU Lyngby Campus og DTU Ballerup Campus. Første fælles optag er i sommeren 2014. Har du spørgsmål til fusionen, så kontakt Studievejledningen på studvejl@adm.dtu.dk eller telefon 4525 1199. Nyt center for innovation og entreprenørskab

I forbindelse med fusionen etableres samtidig et nyt center for innovation og entreprenørskab. Centeret vil være et kraftfuldt innovations- og udviklingsmiljø, som giver de studerende en indsigt i de mekanismer, der gør, at man kan oversætte en teknologisk landvinding til et sundt forretningspotentiale. Det nye innovationscenter vil lægge stor

vægt på at samarbejde med især små og mellemstore virksomheder. DTU’s mål er at uddanne flere og mere innovative ingeniører. Både civilingeniører og diplomingeniører spiller en vigtig rolle, når vi skal skabe nye arbejdspladser i Danmark. For at forblive konkurrencedygtige skal vi derfor uddanne begge slags ingeniører – erhvervslivet har brug for dem alle.


9

Om DTU Ballerup Campus Studentertallet på DTU Ballerup Campus er ca. 2500. Det dækker over diplomingeniørstuderende, kursister på Adgangskursus samt deltidsstuderende på DTU Ballerup Campus’ Center for Videreuddannelse.

På DTU Ballerup Campus, DTU Diplom, uddannes praksisorienterede diplomingeniører i et tæt samarbejde med private og offentlige virksomheder. Samtidig rummer campussen et internationalt­ uddannelsesmiljø med fem engelsksprogede uddannelser, internationale Summer Schools og engelsksprogede semes­terprogrammer. Derudover har vi en portefølje af samarbejds­aftaler om bl.a. forskningstilknytning med mere end 160 udenlandske universiteter fordelt på 37 lande i hele verden. Centralt i DTU’s virke står ligeledes den pædagogiske profil, som tager afsæt i stedets grundidé om at være anvendelsesorienteret. Via den pædagogiske profil, der omfatter projektarbejde og teamwork, udvikles den studerendes ingeniøridentitet og evne til at løse ingeniørmæssige opgaver til gavn for det danske og udenlandske erhvervsliv og samfundet generelt. Uddannelser

På DTU Ballerup Campus udbydes uddannelser inden for: Byggeri og Infrastruktur, Bæredygtig Energi­

teknik, Eksport, Elektronik, It, Maskin, Proces og Innovation, Produktion, Stærkstrøm og Sundhedsteknologi. De fem fulde bachelorforløb på engelsk er Electronics and Computer Engineering, Information and Communication Technology, Mechanical Engineering - Design and Industrial Innovation, Production Engineering samt Sustainable Energy. På videreuddannelsesområdet er mulighederne IT-Diplomud­ dannelsen, Diplomuddannelsen i Projektledelse, Diplomuddannelsen i Energi og Miljø, Diplomuddannelsen Ingeniørernes Lederuddannelse samt Diplomuddannelsen i Ledelse, og de udbydes i regi af DTU Ballerup Campus’ Center for Videreud­dannelse. For de studerende, der ikke opfylder adgangskravene til at blive optaget på diplomingeniøruddannelsen, udbyder DTU adgangskurser til ingeniøruddannelserne, der udbydes som et fuldt adgangskursus, som supplering eller som turbokurser afholdt over sommerferien.

In- og eksteriør

Rammerne for campus er en arkitek­ tonisk perle på 42.000 kvadratmeter i Ballerup ca. 10 km uden for Københavns centrum. Bygningen rummer udover laboratorier, forsøgshaller, klasse- og grupperum, auditorier, kontorer og så videre, også en række unikke kunstværker. Campus er kendetegnet ved et levende studiemiljø, med en bred vifte af gode faciliteter og aktiviteter, som bl.a. tæller øvelokaler til lokale rockbands, trænings- og motionsfaciliteter, forskellige klubber og foreninger, de studerendes café og eventsted Verners Baggård, der byder på musik, stand-up comedy, fester, fredagsbar samt bord- og brætspil. Endvidere er der en central kantine og en satellitkantine, en boghandel samt et bibliotek.


10

Samarbejdet med erhvervslivet Diplomingeniøruddannelserne har en lang tradition for at arbejde tæt sammen med erhvervslivet. Samarbejdsformerne er blevet raffineret på en historisk bane af 131 års varighed.

Den samfundsmæssige opgave for DTU’s diplomingeniøruddannelser er at uddanne ingeniører, der besidder de kvalifikationer og kvaliteter, som det private erhvervsliv og offentlige myndigheder efterspørger på arbejdsmarkedet for anvendt ingeniørvidenskab. Målet for DTU er at være landets førende uddannelses­ institu­tion inden for den anvendte ingeniør­­­videnskab. Derfor afstemmer vi løbende studieplaner og studieform efter de krav, det omgivende samfund stiller til vores dimittender.

projektarbejde, gør universitetet også en dyd ud af at tilknytte branche- og erhvervsfolk som timelærere, projektvejledere og konsulenter. Den praksis sikrer bl.a., at der i undervisningen bliver arbejdet med aktuelle problemstillinger hentet fra den virkelige verden. Dialogen med erhvervslivet sikres også gennem udviklingsaktiviteterne i bl.a. Center for Wireless Systems and Applications, PowerLabDK og gennem den dialog, der er i kraft af, at en afdeling af DTU Bibliotek ligger som en del af campus.

Kerneelement

Innovationscenter

Kontakten til erhvervslivet og arbejdspladserne, som sikres via ingeniørpraktik, udviklingsopgaver og samarbejdsprojekter, gør, at universitetet får kontinuerlig respons på kvaliteten i de uddannelser, vi udbyder. Gennem responsen kan vi rette uddannelserne til og omformulere i kursusindholdet. I hvert eneste semester har vi i dag omkring 300 erhvervskontakter, og netop den omtalte ingeniørpraktik af et halvt års varighed i en dansk eller udenlandsk virksomhed, som alle studerende på DTU skal gennemføre, er et kerneelement i uddannelsen. Det er her, man som studerende for første gang oplever ingeniørgerningen fra første parket, og dermed får et uerstatteligt indblik i den senere arbejdsfunktion som ingeniør. Praktisk dyd

Erhvervsdimensionen i uddannelserne bliver også vægtet på anden vis. Udover den praktiske tilgang til ingeniørgerningen i forbindelse med både kursusaktiviteter og

En af de helt store nyskabelser på DTU Ballerup Campus er etableringen af et center for innovation og entreprenørskab. Centret skal fungere som et kraftcenter for innovation, og skal i fremtiden varetage både de praksisbaserede og behovsdrevne innovationsaktiviteter. Det skal ske i samarbejde med erhvervslivet, herunder GTS-institutterne, de studerende og DTU Campus Lyngby. Denne treenighed skal give de studerende et kompetenceløft og en indsigt i de mekanismer, der gør, at man kan oversætte en teknologisk landvinding til et sundt forretningspotentiale. Det nye innovationscenter vil samtidig lægge stor vægt på at komme i dialog og samarbejde med de små og mellemstore virksomheder. Målet er, at innovationscentret skal blive et kraftfuldt innovations- og forskningsmiljø. Det skal med andre ord blive state-of-the-art, og skal naturligvis matche de bedste innovations- og udviklingsmiljøer i Europa.

Platform

Det nye innovationscenter skal i fremtiden udgøre en væsentlig platform for dialogen og samarbejdet med erhvervslivet i både ind- og udland. Derfor er etableringen af innovationscentret, og den platform for dialog og samarbejde med erhvervslivet som det kommer til at udgøre, en meget flot og naturlig forlængelse af den tradition og praksis, diplomingeniøruddannel­ serne bygger på. Nemlig en tradition, der bygger på samarbejde med både private og offentlige erhvervsvirksomheder. Samarbejdet er af afgørende betydning for at sikre arbejdsmarkedet en løbende tilgang af velkvalificerede diplomingeniører, der går til opgaverne med en praktisk og konstruktiv indfaldsvinkel. Kort sagt er det vores mål at videreudvikle vores ingeniørprofil, som i al beskedenhed går ud på at uddanne ingeniører, der kan omsætte teorierne til anvendt ingeniørvidenskab både inden for og uden for landets grænser.


11

Internationalisering af uddannelserne DTU er en aktiv medspiller på uddannelsesscenen i både Danmark og udlandet. Og DTU Ballerup Campus har samarbejdsaftaler med over 160 universiteter fordelt på 37 lande.

Internationalisering har høj prioritet i uddannelsesarbejdet på DTU. Derfor er internationalisering et gennemgående tema i alle ingeniør­ uddannelserne. Teknologi og teknologiudvikling er nemlig en universel størrelse, der ikke kan stoppes af landegrænser, kulturkløfter og sprogbarrierer. Derfor åbner en ingeniøruddannelse dørene til en international karriere. Mange ingeniører er i dag beskæftiget i internationale jobs, og har dermed hele verden som arbejdsplads. Det kan være som konsulenter i forbindelse med planlægning eller organisationsudvikling, som eksperter på konkrete bygge- og anlægsprojekter, som forsknings- eller videnskabelige medarbejdere, som fremskudt brohoved eller eksportmedarbejdere for en dansk eller udenlandsk virksomhed eller som noget helt femte. Mere end 100 aftaler

Netop i erkendelse af, at teknologi og naturvidenskab er en international foreteelse, der ikke er til at komme uden om, har DTU lagt sig i selen for at gøre vores uddannelser så internationale som overhovedet muligt. Den satsning har resulteret i en lang række internationale samarbejdsaftaler, som betyder, at du som studerende undervejs i studiet

har mulighed for at komme på både studie- og praktikophold i udlandet. Et udlandsophold i forbindelse med dit ingeniørstudium er en oplagt lejlighed til at erhverve dig unikke kompetencer, der kan bruges på det globale arbejdsmarked. Via udlandsopholdet er det nemlig helt sikkert, at du udvikler et af dine fremmedsprog, ligesom du lærer at begå dig i andre kulturer og sociale sammenhænge. Flere strenge

Internationaliseringsindsatsen på DTU Ballerup Campus spiller dog på flere strenge. En tone­angivende en af dem er indsatsen for at udbyde fulde engelsksprogede bachelor­uddannelser samt internationale semesterforløb og Summer School. DTU udbyder i alt fem fulde bacheloruddannelser på engelsk, nemlig Electronics and Computer Engineering, Information and Communication Technology, Mechanical Engineering – Design and Industrial Innovation, Production Engineering og Sustainable Energy. Hertil skal lægges de fire internatio­ nale semesterforløb European Project Semester, International Business Semester, International Design Semester samt International Civil Engineering Semester.

Disse uddannelsesforløb sikrer sammen med de almindelige udvekslingsaftaler, at der hvert år kommer ca. 450 udenlandske studerende til DTU Ballerup Campus. Unikt studiemiljø

Det store rykind af udenlandske studerende og de mange internatio­ nale aktiviteter betyder, at DTU Ballerup Campus har fået skabt et unikt internationalt studiemiljø, der i hvert fald i en dansk sammenhæng, er state-of-the-art. De mange udenlandske studerende, der repræsenterer flere forskellige nationaliteter, sætter naturligvis deres præg på hverdagen. Det mærkes både i de faglige aktiviteter og diskussioner, men også når det gælder stemningen i kantinen eller på sportspladsen.


Studiemiljøet pü klos hold


13

Studiemiljøet på DTU Ballerup Campus spænder bredt, og der lægges op til, at faciliteterne bruges døgnet rundt. DTU Ballerup Campus er mere end et studiested. For mange studerende danner campus rammen om meget forskelligartede aktiviteter, når under­ visningsdagen er slut. Lige fra træning i de studerendes eget styrkerum og til en øl i Verners Baggård fredag eftermiddag. Der er også flere klubber for studerende med interesse for blandt andet fotografering, fodbold og dykning, og spiller man musik, kan man booke tid i de øvelokaler, der er stillet til rådighed for de studerende. Foruden de mange faciliteter, som DTU stiller til rådighed 24 timer i døgnet, arrangerer både DTU og de studerende selv en masse events for de studerende. Fitness

Har du hang til styrketræning, foregår det i motionsrummet, der ligger i kælderen under Byggeri og Infrastruktur. Stedet er indrettet med avancerede maskiner og det foregår under kyndig vejledning af uddannede instruktører. Årsfest til fede rytmer

En af forårets helt store begiven­ heder på DTU er den traditionsrige Årsfest, der afholdes på Lyngby Campus. I festlig gallastemning mødes studerende, medarbejdere og tidligere studerende til en aften, hvor snakken går om meget andet end studier, undervisning, lav SU, kommende eksaminer etc. Denne aften er festen, dansen, musikken og samværet i højsædet. Stafetten

Et andet arrangement, hvor studerende og medarbejdere mødes på tværs, er Stafetten. Her kombineres hygge og motion, og for nogles vedkommende intens konkurrence. Hvert hold består af fem løbere, som hver løber en 4 km rute i den mose, som ligger lige bag campus. Efter selve stafetten er der grillpølser og svalende drikke. Som regel afvikles Stafetten før sommerferien.

Verners Baggård

En af de døre et studiekort til uddannelserne på DTU åbner, er adgangen til Verners Baggård, som er de studerendes helt egen café. Her sker der en række aktiviteter af mere kulturel karakter, primært koncentreret om liveoptrædener fra bl.a. stand-up komikere, rockbands, DJ’s – og senest var der human rythm’box på scenen. Udover diverse musikalske indslag huser Verners Baggård også Ballerups svar på den traditionelle spillehal. Her finder du poolborde, bordtennis, dart og bordfodbold, og i selve baren kan du få stillet både sulten og tørsten til endog meget rimelige priser.

De Studerendes Råd

Det er De Studerendes Råd, DSR, der driver Verners Baggård, og udover aktiviteterne her arrangerer DSR også udflugter med paintball eller fiskeri på programmet. Deltagelse i disse arrangementer forudsætter medlemskab af De Studerendes Råd. Derfor er langt de fleste af DTU Ballerup Campus’ studerende medlemmer af DSR. Samtidig udløser et medlemskab af DSR rabatter til en lang række aktiviteter.


Diplomingeniøruddannelsen Byggeri og Infrastruktur

17

Bæredygtig Energiteknik

21

Eksport25 Elektronik29 It33 Maskin37 Proces og Innovation

41

Produktion45 Stærkstrøm49 Sundhedsteknologi 

53


DIPLOMINGENIØR – 3½ år

16


DIPLOMINGENIØR – 3½ år

17

Byggeri og Infrastruktur Bygningsingeniører dækker et bredt og betydningsfuldt arbejdsområde. De er nemlig med hele vejen fra planlæg­ ningsprocessen til etableringen, når vitale strukturer i samfundet enten projekteres eller ændres. Ingeniørstudiet Byggeri og Infrastruktur på DTU Ballerup Campus fokuser på centrale forhold, der kan medvirke til at skabe den bedre verden, vi alle sammen stræber efter. På studiet kommer du til at beskæftige dig med bygningskonstruktioner, bygningsdesign og energi, indeklima og sunde bygninger, by og land, trafik og veje, broer, tunneller og havne samt vand og miljø. Det faglige fokus

I studiet bliver der lagt stor vægt på, at du som studerende selv tager aktivt ansvar for og initiativ til at udvikle uddannelsen, således at du som færdig bygningsingeniør er fagligt up-to-date, og dermed kan honorere de krav, arbejdsgiverne stiller til velkva­lificeret og engageret arbejdskraft. Engagementet og indsigten i de enkelte fagdiscipliner inden for bygningsområdet sikrer vi bl.a. gennem en projektorienteret undervisning, der understøttes af grundige teoretiske kurser og øvelser.

Herudover har vi gode samarbejder med byggebranchen som helhed – både med den rådgivende del af branchen og med entreprenørerne. Samarbejderne har betydning for uddannelsens forløb i flere forskellige sammenhænge; ingeniørpraktikken, konkrete byggeprojekter, udviklingssamarbejder og brug af eksterne undervisere. Studiets opbygning

Ingeniøruddannelsen i Byggeri og Infrastruktur er normeret til 3½ års studier inklusive ½ års ingeniørpraktik i en dansk eller udenlandsk virksomhed. Udover, at du undervejs i studiet skal have en række grundlæggende naturviden­ skabelige fag som matematik, mekanik, termodynamik, fysik samt it og informationssøgning, byder studiet på en lang række projekt- og kursusarbejder. Fra 1.–4. semester skal du bl.a. beskæftige dig med jord, geologi og vand, lavt boligbyggeri, bærende konstruktioner, infrastruktur, funderings- og anlægningsteknik, projekt- og erhvervsbyggeri samt ledelse og styring. I femte semester skal du i ingeniørpraktik, og når du vender tilbage til campus, skal du på 6. semester i gang med specialiseringsdelen, der også omfatter det afsluttende bachelorprojekt.

Du kan specialisere dig inden for Bygningsteknik, hvor det handler om bygningskonstruktioner, indeklima eller bygningsdesign. En anden mulighed er Infrastruktur, hvor kodeordene er planlægning inden for trafik og veje, anlægskonstruktioner eller vand og miljø. Den sidste mulighed er Ledelse og styring, hvor fokus er rettet mod ledelsesfag og digitalisering. Det er via de to afsluttende semestre, du virkelig har mulighed for at sætte dit helt eget præg på din ingeniør­ profil, og dermed skabe dig det optimale afsæt for drømmejobbet. Jobområder

Bygningsingeniører, der er uddannet på DTU, er attraktive for både det private erhvervsliv og offentlige myndigheder, herunder tekniske forvaltninger i kommuner og regioner. Arbejdet kan f.eks. være ledelse af entreprenørarbejde, design af bygnings­konstruktioner eller kontrol af overholdelse af retningslinjer ved byggeri. Vil du vide mere?

www.diplom.dtu.dk


Fascineret af spektakulære bygningsværker Lasse viser rundt på byggepladsen i Aberdeen. At Lasse opholder sig på en byggeplads, er ikke overraskende – det har været planen, siden han var 12 år.

– Jeg tror faktisk, at jeg var afklaret med, hvad jeg ville, allerede da jeg var 12 år. Det var de store spektakulære bygningsværker, der trickede mig. På det seneste er jeg blevet rigtig interesseret i brokonstruktioner, og kan godt se mig selv gøre karriere i den branche. Men min faglige interesse er også blevet pirret af de muligheder, man har med beton. Især synes jeg, det er fascinerende med de bygningsværker, hvor betonen støbes på stedet. Den metode kaldes in situ beton, forklarer Lasse. Lasse Vester, der er 21 år, er i øjeblikket i gang med sin ingeniørpraktik i forbindelse med ingeniørstudiet i Byggeri og Infrastruktur. Praktikstedet er henlagt til den skotske by Aberdeen hos den store danske entreprenørvirksomhed Pihl, som i samarbejde med selskaberne Operon og Nysir skal bygge og renovere 10 skoler. Ingen tvivl om karrierevejen

For Lasse har der ikke været meget tvivl om, hvilken karrierevej han skulle vælge.

Valg af studie

Det var Lasses ambitioner, der førte ham til en ingeniøruddannelse. – Jeg vil søge job i en af de store virksomheder, når jeg dimitterer som bygningsingeniør. Jeg skal være med til at rejse nogle af de store og spektakulære bygningsværker i fremtiden. Det var faktisk derfor, jeg startede på uddannelsen. Jeg faldt især for studieformen, hvor der er en nær kobling mellem det teoretiske og det praktiske. I fremtiden ser jeg nemlig mig selv som problemknuseren, og det, at vi allerede under studiet arbejder med

realistiske og konkrete ingeniørproblemer, gør, at jeg føler mig klædt på til at påtage mig rollen. Men det skal også pointeres, at projektarbejdsformen, som i øvrigt er rigtig fed, også er krævende med hensyn til at få koordineret tingene ordentligt. I studiet arbejder jeg op til 70 timer om ugen, fortæller Lasse. International erfaring

Lasse oplever praktikopholdet som en meget positiv og lærerig proces. Og han er glad for, at han valgte at afholde praktikken i et andet land. – Jeg kan virkelig godt lide at være her. Det gælder både de faglige udfordringer, men bestemt også det sociale liv. Skotterne er fantastisk sociale mennesker. Og så får jeg en fantastisk indsigt i, hvordan det er at arbejde internationalt, og især det at forholde sig til en anden kultur. Om jeg i fremtiden skal arbejde internationalt, ved jeg ikke. Det kommer til at afhænge af mine familiemæssige forhold. Men jeg har bestemt mod på det, og jeg kan bestemt opfordre andre studerende til at få noget international erfaring, afslutter Lasse.


DIPLOMINGENIØR – 3½ år

19

Semesteropbygning

Byggeri og Infrastruktur Semester 1

Lavt boligbyggeri

Jord, geologi og vand

Grundfag A

15 ECTS-point

5 ECTS-point

10 ECTS-point

Semester 2

Infrastruktur 1

Bærende konstruktioner

Grundfag B

15 ECTS-point

5 ECTS-point

10 ECTS-point

Erhvervsbyggeri

Projekt byggeri

Fundering og anlægsteknik

10 ECTS-point

10 ECTS-point

10 ECTS-point

Infrastruktur 2

Projekt infrastruktur

Ledelse og styring

10 ECTS-point

10 ECTS-point

10 ECTS-point

Semester 3

Semester 4

Semester 5

Ingeniørpraktik 30 ECTS-point Semester 6

Tilvalgskurser 30 ECTS-point Semester 7

Bachelorprojekt Delprojekt A Delprojekt B 30 ECTS-point

Keywords Konstruktion

Optag Antal studerende 2012: 310

Design

Antal optagne 2012: 128

Infrastruktur

Dimmitender 2012: 58

Indeklima

Hvornår ligger praktikken? 5. semester


DIPLOMINGENIØR – 3½ år

20


DIPLOMINGENIØR – 3½ år

21

Bæredygtig Energiteknik Miljøet og anvendelsen af naturressourcerne står højt på den politiske dagsorden. Senest er der meldt ud, at Danmark i 2050 skal klare sig helt uden fossile brændstoffer. Det er ikke kun i Danmark, at behovet for alternative energikilder er akut. Det gælder overalt på kloden, hvor der, som følge af den stigende rigdom i især Kina, Indien og Brasilien, bliver forbrugt energi som aldrig før. Et af alternativerne til fossile brændstoffer som olie og naturgas er energiproduktion ved hjælp af vindmøller. Og her er Danmark førende på verdensmarkedet. Men hvis målet skal nås om at gøre Danmark uafhængig af fossile brændstoffer i 2050, skal den vedvarende energiproduktion udbygges, ligesom der skal udvikles nye energieffektive teknikker. DTU’s uddannelse i Bæredygtig Energiteknik er derfor for dig, der drømmer om at tage en uddannelse med internationale perspektiver, og har mod på at sætte fremtidens energitekniske dagsorden, hvor miljøhensynet er i højsæde. Det faglige fokus

Den 3½-årige diplomingeniør­ uddannelse er et resultat af DTU’s ambition om at være med til at understøtte en miljørigtig og bæredygtig samfundsudvikling. En samfundsudvikling, der baserer sig på de bedste forudsætninger for miljørigtig energiproduktion, så Danmark også i fremtiden kan placere sig centralt og være med til at sætte dagsordenen i den internationale klimadebat. Til det formål skal der uddannes miljø- og energibevidste ingeniører, der har et nyt syn på fremtidens energiproduktion og energianvendelse. Uddannelsen stiller skarpt på miljø

og energi. Du får en bred kompetence inden for det energitekniske arbejdsfelt. Du kommer til at arbejde med tekniske fag inden for både det termiske, det elektriske, det mekatroniske samt det styringsog reguleringsmæssige område. Og du får et fagligt indblik i områder som økonomi og miljølære. Studiets opbygning

Uddannelsen i Bæredygtig Energiteknik, der både kan læses på dansk og engelsk, er baseret på problemorienteret undervisning, og uddannelsen er opbygget således, at du på den første del af uddannelsen via projekter bliver introduceret til de grundlæggende termiske, mekaniske og elektriske fagområder. Det er for eksempel varmeledning, strømningslære, termodynamik, kredsløbsteori, materialelære, elektriske og termiske maskiner, hydraulik samt mekanik. Herudover skal du naturligvis have matematik, ligesom du skal have fag som reguleringsteknik, laboratorieteknik, dataopsamling og praktiske øvelser i de forskellige laboratorier. Efter de fire første semestre bruger du den resterende del af uddannelsen på at specialisere dig inden for enten Termisk energiteknik, Elektrisk energiteknik eller Mekatronisk reguleringsteknik. På det 7. og sidste semester skal du skrive dit afsluttende bachelorprojekt, hvor du på egen hånd skal behandle en problemstilling inden for et eller flere centrale fagområder i uddannelsen. Du kan vælge, om du vil beskæftige dig med en eksperimentel, empirisk og/eller praktisk problemstilling. Projekterne skal typisk udarbejdes i samarbejde med en virksomhed.

Kombinationen af de grundlæggende fag på de første semestre og den faglige specialisering i den resterende del af uddannelsen, giver dig kvalifikationer til at indgå i teamwork på tværs af arbejdsfeltet i hele det energimæssige spektrum. Jobområder

Der er ingen tvivl om, at der er behov for arbejdskraft på netop det energitekniske område. En af grundene er, at verdenssamfundet i den grad skal nedbringes udledningen af CO2. Energiproduktion, og den tilhørende reduktion af CO2 samt optimering af energiforbruget, har dermed i høj grad et internationalt aspekt, og foregår derfor på tværs af landegrænser og kulturforskelle. Med andre ord er der gode muligheder for at komme til at arbejde i udlandet. Det kan være inden for f.eks. planlægning, produktion, distribution samt forbrug af elektrisk, termisk, og/eller mekanisk energi og desuden regulering af energitekniske systemer. Du kan for eksempel komme til at arbejde med optimering af vindmøller, konstruktion af solcelleanlæg, udvikling af bølgeenergi, være med til at opføre biomasse-baserede kraftværker eller udvikle bioethanol-anlæg til transportsektoren. Vil du vide mere?

www.diplom.dtu.dk


Solceller og bølgeenergi – og en masse andet

Planen var egentlig at læse til stærkstrømsingeniør. Men da Johan hørte om den nye ingeniøruddannelse i Bæredygtig Energiteknik, slog han til. Og nu går drømmen i retning af udvikling af nye former for bæredygtig energi.

skulle opgraderes, og for at få SUkabalen til at gå op, valgte han også at følge et kursus i filosofi. – Mens jeg gik på Adgangskursus, havde jeg egentlig besluttet mig for at læse til stærkstrømsingeniør. Men så hørte jeg om Bæredygtig Energiteknik, og synes det lød endnu mere spændende. Her kunne jeg nemlig få en uddannelse, som er direkte sporet ind på fremtidens energi, forklarer Johan om sit studievalg. Oprindelig havde Johan Bunde Kondrup en plan om at uddanne sig til officer, og tog derfor en Maritim HF-eksamen i Esbjerg. Men undervejs ombestemte han sig, og besluttede sig i stedet for at blive ingeniør, uden dog på forkant at vide, hvilken uddannelsesretning han skulle vælge. Der var tid nok til at træffe den beslutning, for Johan var godt klar over, at han skulle en tur over Adgangskursus til Ingeniøruddannelserne for at blive optaget på ingeniørstudiet. Matematikniveauet

Projektarbejde i centrum

Det første studieår af en diplom­ ingeniøruddannelse i Bæredygtig Energiteknik har projektarbejdet i centrum. – Jeg blev egentligt lidt overrasket over, hvor meget gruppearbejde der faktisk er, men jeg er rigtig glad for det. Især det, at vi selv er ansvarlige for, hvad og hvor meget vi lærer. Vi startede med et tre-ugers projekt, hvor vi arbejdede med solceller, og det næste projekt handlede om bølgeenergi, fortæller Johan begejstret.

Solceller i U-land

Verden skriger efter nye og alternative veje til energiproduktion. Efterhånden kan man på verdensplan begynde at ane, at de fossile lagre vil blive tømt. Derfor er behovet for alternative energiløsninger stærkt efterspurgt, på hele verdensmarkedet, hvis vi skal opretholde den levestandard, som vi nogenlunde kender i dag. Det er med det udgangspunkt, at uddannelsen i Bæredygtighed Energiteknik har set dagens lys, og det stramme fokus ligger derfor inden for innovation og udvikling af energi samt optimering af kendte energiformer. Derfor er Johan også meget klar i spyttet, da han bliver spurgt om, hvad han vil arbejde med, når han er færdiguddannet. – Jeg vil gerne være med til at udvikle nye løsninger inden for vedvarende energi i stedet for at videre­udvikle på de nuværende løsninger. Og hvis jeg en dag kan være med til f.eks. at sætte gang i produktion af solcelleenergi i et U-land, vil det være fedt, slutter Johan.


DIPLOMINGENIØR – 3½ år

23

Semesteropbygning

Bæredygtig Energiteknik Semester 1

Introduktion til energiteknik

30 ECTS-point Semester 2

Modellering og analyse af energitekniske systemer 1 30 ECTS-point Semester 3

Modellering og analyse af energitekniske systemer 2 30 ECTS-point Semester 4

Specialisering: Vælg Elektrisk energiteknik, Termisk energiteknik eller Mekatronisk reguleringsteknik 30 ECTS-point Semester 5

Ingeniørpraktik 30 ECTS-point Semester 6

Specialisering: Vælg Elektrisk energiteknik, Termisk energiteknik eller Mekatronisk reguleringsteknik 30 ECTS-point Semester 7

Bachelorprojekt

Specialiseringsfag

20 ECTS-point

10 ECTS-point

Keywords Automation

Optag Antal studerende: 91

Energi

Antal optagne 2012: 39

Miljø

Dimmitender 2012: 0

Polyteknikker

Hvornår ligger praktikken? 5. semester


EKSPORTINGENIØR 4-4½ år

24


EKSPORTINGENIØR 4-4½ år

25

Eksport Eksportingeniøruddannelsen er ubetinget den ingeniøruddannelse, der bedst udtrykker, at vi i dag lever i en globaliseret verden. En verden hvor landegrænser spiller en langt mindre rolle end tidligere, men hvor behovet for forståelse af sprogog kulturforskelle samtidig spiller en større rolle. At Danmark som helhed har succes på eksportmarkedet, er ingen hemmelighed. Men eksportpotentialet i landet er endnu større, og for at det skal lykkes for flere danske virksomheder at trænge igennem på verdensmarkedet, kræver det, at eksportstrategierne håndteres professionelt på flere niveauer. Og det er her, eksportingeniøren kommer ind i billedet. Det faglige fokus

Eksportingeniører fra DTU er uddannet til at agere i krydsfeltet mellem teknik, sprog og økonomi, og giver dermed virksomhederne det bedste afsæt for at kommunikere og samarbejde på tværs af landegrænser. Fokuspunkterne i Eksportingeniøruddannelsen er globalisering, eksport, international samhandel, projektstyring, teknik, kommuni-kation og kulturforståelse. Så hvis du har ambitioner om at gøre international karriere og have hele verden som din arbejdsplads, så skal du overveje, om du vil med på holdet af nye studerende på eksportingeniørstudiet.

Studiets opbygning

Eksportingeniøruddannelsen er normeret til 4-4½ års studier inklusive ½ års ingeniørpraktik i en dansk eller udenlandsk virksomhed. Du kan dog gennemføre uddannelsen på 4 år, hvis du udover adgangskravene, som er engelsk på A-niveau og enten tysk, fransk eller spansk på C-niveau, tillige har bestået matematik på A-niveau, fysik på B-niveau og kemi på C-niveau. Undervisningen på Eksportingeniøruddannelsen består af klasseundervisning og projektarbejde. Derudover skal du udføre øvelser og laboratoriearbejde. Overordnet falder fagene på eksportingeniørstudiet i fire kategorier. Sprogfagene, de merkantile fag samt de ingeniørfaglige og de naturvidenskabelige fag. Sprogfagene er obligatorisk engelsk, og så enten tysk eller spansk. De merkantile fag dækker bl.a. erhvervs- og afsætningsøkonomi, markedsanalyse, finansiering og eksportmarkeds­ føring, mens de naturvidenskabelige fag bl.a. dækker matematik, fysik, kemi, statistik, miljølære og it, herunder grundlæggende kendskab til internet. Ingeniørfagene dækker blandt andet materialelære, styrkelære, innovation, produktudvikling, produktionsplan­ lægning, it-netværk og programmering. Når du når frem til femte semester på uddannelsen, skal du have en

række tilvalgsfag, som du selv vælger. Undervisningen i tilvalgsfagene foregår som regel på engelsk og tiltrækker derfor også mange udenlandske studerende. Det giver et meget internationalt orienteret studiemiljø. Men mange bruger også 5. semester til et studieophold på et udenlandsk universitet. I 6. semester kommer du til at opleve rollen som eksportingeniør i virkelighedens verden. Her skal du nemlig i ingeniørpraktik i en dansk eller udenlandsk virksomhed. Efter ingeniørpraktikken skal du i gang med dit sidste studieår. Her bygges der bro mellem ingeniørpraktikken og bachelorprojektet, som afslutter uddannelsen. I bachelorprojektet får du lejlighed til at demonstrere hele dit teoretiske og praktiske overblik inden for alle aspekter af eksportingeniørens arbejds- og funktionsområde. Jobområder

Eksportingeniøruddannelsens kombination af teknologi, økonomi og sprog fører for mange til en karriere inden for markedsføring, salg og projektledelse. Men du kan også komme til at arbejde med innovation, produktudvikling og økonomistyring – ikke mindst i internationale virksomheder. Vil du vide mere?

www.diplom.dtu.dk


Sammenholdet er super Det er næsten sommer, da Carina Dueholm bliver sat i stævne foran Hochschule für Technik und Wirtschaft Berlin, der ligger på Treskowalle i det tidligere Østberlin. Her har Carina valgt at studere det næste halve år.

rent karrieremæssigt. Allerede nu kan jeg fornemme, at jeg vil få rigtig mange internationale kontakter, som jeg i fremtiden vil kunne bruge i mit professionelle liv som færdiguddannet eksportingeniør, fortæller Carina Dueholm. Strategisk valg

At valget faldt på Tyskland som destinationen for et studieophold, var ikke tilfældigt.

Carina Dueholm læser til eksportingeniør på DTU. Hun er 22 år, og har i forbindelse med sit studium valgt at udfordre sig selv ved at tage et halvt års studieophold i Tysklands hovedstad, Berlin. Det gør hun både for at komme mere i dybden med det tyske sprog, for at erhverve nogle interkulturelle kompetencer og for at blive en del af en anden kultur. – Jeg er helt overbevist om, at det, at jeg har taget springet og er taget til Berlin på studieophold, samtidig er med til at definere min fremtid

– Der er ingen tvivl om, at jeg valgte at tage et semester i Tyskland af strategiske grunde. Tyskland er et kæmpe marked og Danmarks største handelspartner. Min strategi var fra starten, at jeg via mit studieophold skal kvalificere mig yderligere inden for det tyske sprog samt blive endnu mere internationalt orienteret. Et ønskejob er lige nu noget med mobiltelefoni. Og jeg har også fundet ud af, at der skal være rejseaktivitet inkluderet i jobbet. Bredde og dybde

I 20 graders varme slentrer Carina ned ad Unter Den Linden, med retning mod Brandenburger Tor. Hun fortæller om sin baggrund,

og giver noget af forklaringen på, hvorfor valget faldt på eksportingeniørstudiet, da hun for et par år siden valgte uddannelse. – Da jeg er matematisk student, og altid har interesseret mig for både sprog, matematik, teknologi, marketing og andre kulturer, lå eksportingeniørstudiet lige til højrebenet. Og det har jeg ikke fortrudt et sekund. Uddannelsen er bred, og det tiltalte mig meget, da jeg i sin tid skulle vælge. At jeg så i dag har fået lyst til at gå mere i dybden med nogle af fagområderne, hører også med til historien. Spændende og socialt

– Jeg synes, vi har rigtig meget at lave på eksportingeniørstudiet. Der er altid noget at forberede. Men samtidig er det rigtig spændende og meget givende. Det, jeg især godt kan lide, er strukturen i skemaet. At det så samtidig krydres af et smaddergodt socialt sammenhold, er bare en ekstra gevinst. Sidste år drog vi i samlet flok til Roskilde Festival. Det var sjovt, og fortæller noget om det gode klassemiljø, vi har, afslutter Carina.


EKSPORTINGENIØR 4-4½ år

27

Semesteropbygning

Eksport Basis semester

Matematik 0 (svarer til matematik på A-niveau)

Fysik 0 (svarer til fysik på B-niveau)

22,5 ECTS-point

7,5 ECTS-point

Semester 1

Projekt 1 Tema: Bæredygtige produkter. Værksted (maskin)

Matematik og naturvidenskab 1

Erhvervsøkonomi

Engelsk 1

15 ECTS-point

5 ECTS-point

5 ECTS-point

5 ECTS-point

Matematik og naturvidenskab 2 Værksted (Analog og digital elektronik)

Afsætningsøkonomi

Kultur og samfund 1 (spansk/tysk)

15 ECTS-point

5 ECTS-point

7,5 ECTS-point

Semester 2

Engelsk 2 2,5 ECTSpoint

Semester 3

Projekt 3 Tema: Integreret produktudvikling

Materialelære, styrkelære og maskinlære

Kultur og samfund 2 (spansk/tysk)

15 ECTS-point

7,5 ECTS-point

5 ECTS-point

Engelsk 3 2,5 ECTSpoint

Semester 4

Projekt 4 Tema: International markedsføring

Programmering

Marketing, økonomi og netværksteori

7,5 ECTS-point

5 ECTS-point

10 ECTS-point

Marketing (spansk/ tysk) 2,5 ECTSpoint

Engelsk 4

5 ECTS-point

Semester 5

Studieophold i udlandet/Tilvalgsfag 30 ECTS-point Semester 6

Ingeniørpraktik 30 ECTS-point Semester 7

Projekt 7 Tema: Forandringsprocesser & innovation af forretningskoncepter

Marketing – Across cultures

Eksportteknologi (spansk/tysk)

Engelsk 7

15 ECTS-point

7,5 ECTS-point

5 ECTS-point

2,5 ECTS-point

Semester 8

Bachelorprojekt 30 ECTS-point

Keywords International markedsføring

Optag Antal studerende 2012: 352

Teknologi

Antal optagne 2012: 107

Kommunikation og kulturforståelse

Dimmitender 2012: 36

Forretningsudvikling

Hvornår ligger praktikken? 6. semester


DIPLOMINGENIØR – 3½ år

28


DIPLOMINGENIØR – 3½ år

29

Elektronik Elektronikingeniører, hvoraf mange reelt arbejder som it-og dataingeniører, er beskæftiget over et meget bredt og ofte avanceret arbejdsfelt. De løser ingeniørmæssige problemstillinger i mange forskellige brancher og bygger broer mellem fagområderne. Elektronikingeniøruddannelsen er en meget alsidig uddannelse, hvilket afspejles i en elektronikingeniørs muligheder på arbejdsmarkedet. Elektronikingeniører er nemlig beskæftiget i stort set alle brancher, idet de har indsigt i og viden om elektronik samt data- og itkommunikation. Det faglige fokus

Den faglige sammensætning på elektronikingeniøruddannelsen består bl.a. af digital elektronik, telekommunikation, mobiltelefoner, transmission, satellitter, digitalisering, design af kommunikationssystemer, programmering, operativsystemer og signalbehandling. Altså så at sige alt, hvad der har med elektronik, svagstrøm og computere at gøre. Netop hele it-området er et arbejdsfelt, hvor elektronikingeniører står stærkt igennem deres viden om programmering, netværk, data- og telekommunikation, automation, informationsstyring og -præsentation samt deres indsigt i organisationer og deres erfaring med teknologivurdering. Det er netop disse faglige kvalifikationer, der efterspørges på it-arbejdsmarkedet, som er i revolutionerende vækst.

Studiets opbygning

Elektronikingeniøruddannelsen er normeret til 3½ års studier inklusive ½ års praktik i en dansk eller udenlandsk virksomhed. Den obligatoriske del af uddannelsen strækker sig fra første til fjerde semester. Den obligatoriske del af uddannelsen er på de to første semestre identisk med It-ingeniøruddannelsen. På Elektronikingeniøruddannelsen er det målet at udvikle og kvalificere dig inden for væsentlige ingeniørmæssige kompetencer. Derfor bliver du via studiet trænet i at samarbejde med andre bl.a. igennem projektarbejdsformen. Du lærer også at problemformulere, at tidsplanlægge og du får erfaring i at sammenligne teori, simulering og praksis. Endelig bliver du trænet i at fremlægge og dokumentere resultater. De faglige områder på 1.–4. semester dækker, udover forskellige projektarbejder samt faget videnskabsteori, bl.a. digital hardware, objektorienteret programmering, matematik, digital signalbehandling, elektrofysik, kredsløbsteori og analog elektronik, indlejrede systemer og regulering. Herudover skal du vælge dit første tilvalgsfag, som kan være første led i din eventuelle specialisering. På 5. semester skal du vælge fire valgfri tilvalgskurser ud fra en bred vifte af fag inden for elektronikingeniørers arbejdsområder.

Ingeniørpraktikken er fordelt over 6. og 7. semester. Praktikken er et vigtigt element i diplomingeniøruddannelsen. Den giver dig mulighed for at kombinere de teoretiske færdigheder med praktisk ingeniørarbejde i en dansk eller udenlandsk virksomhed. Tilvalgsfagene, praktikken og det afsluttende bachelorprojekt i 6. og 7. semester giver dig for alvor mulighed for at sætte dit helt personlige præg på din uddannelse. Du kan skabe dig en reel specialisering inden for et bestemt fagområde, eller du kan vælge en portefølje af fag, som gør dig helt unik på arbejdsmarkedet. Elektronikingeniøruddannelsen udbydes i to sidestillede studieforløb, hvor det ene foregår på dansk og det andet på engelsk – nemlig under underskriften Electronics and Computer Engineering. Jobområder

Elektronikingeniører er blandt andet beskæftiget med udvikling af mobiltelefoner, transmissionsudstyr og -modtagere, udvikling af radio- og tv apparater, design af kommunikationssystemer, og finder i det hele taget beskæftigelse inden for it-, kommunikations- og elektronikbranchen. Vil du vide mere?

www.diplom.dtu.dk


Ham der kan klare det!

Patrick Juhl går rundt blandt de 25 millioner indbyggere i den kinesiske metropol Shanghai. Han er i ingeniørpraktik i elektronikvirksomheden Ericsson. Opgaven er Mobile Positioning System.

– Selve systemet går ud på, at man altid kan aflæse den geografiske position på en given mobiltelefon i brug. Positionen gengives ganske enkelt på skærmen, forklarer Patrick. International dansker

”Ham der kan klare det”, er den fonetiske oversættelse af Patricks navn til kinesisk. Og det må man i høj grad sige, han kan. Patrick Juhl, der er 22 år, læser på 6. semester på DTU’s internationale elektronik­ ingeniøruddannelse Electronics and Computer Enginee­ring. I øjeblikket er han i ingeniørpraktik i den verdensomspændende elek­ tronik­koncern Ericsson, og her arbejder han i det verfikationsteam på i alt 25 personer, der står for den tekniske dokumentation af Ericssonproduktet Mobile Positioning System, som sælges til teleselskaber i hele verden.

Patrick er om nogen international. Hans forældre er danske, men hele sit liv, frem til og med studentereksamen, har hjemlandet været Belgien. At vælge den engelsksprogede bacheloruddannelse i Electronics and Computer Engineering, og dermed bevare et internationalt perspektiv, var derfor et naturligt valg for Patrick. Derudover havde uddannelsesvalget flere andre årsager. En af dem, Patrick fremhæver, er, at han ville bevare sit danske statsborgerskab. Det kræver, at man har opholdt sig i Danmark i mindst et år, inden man fylder 21. En anden grund er interessen for elektronik, specielt sensorer og robotteknologi. En tredje grund er, at han ved at tage en engelsksproget uddannelse i Danmark kan slå to fluer med et smæk. Nemlig studere på engelsk og samtidig styrke sit danske sprog i hverdagens sociale liv.

– Da jeg samtidig fandt ud af, at studieformen er projektorienteret, var jeg overhovedet ikke i tvivl om, at kursen hed Danmark. Den projektorganiserede undervisning er nemlig attraktiv, fordi det er sådan, man arbejder i de store internationale virksomheder i dag. Udlandserfaringer og -drømme

– Jeg har lært rigtig meget på mit kombinerede studie- og praktikophold her i Shanghai. Jeg har fået kulturel indsigt, lært en masse på det faglige plan, jeg har lært kinesisk, jeg har fået livserfaring, jeg har lært at samarbejde med mange forskellige mennesker, og ikke mindst har jeg i nogen udstrækning formået at integrere mig i et samfund, der ligger milevidt fra det, jeg kender, siger Patrick. Alt sammen erfaringer, som Patrick vil tage med sig videre. – For der er bestemt ingen tvivl om, at jeg skal arbejde internationalt, når eksamensbeviset er i hus, slår Patrick fast.


DIPLOMINGENIØR – 3½ år

31

Semesteropbygning

Elektronik Semester 1

Objektorienteret programmering 1

Projekt i programmering

Digital hardware 1

Projekt i digital hardware

Matematik 1

5 ECTS-point

5 ECTS-point

5 ECTS-point

5 ECTS-point

10 ECTS-point

Objektorienteret programmering 2

Digital hardware 2

Projekt i relation til OOP og DIG

Digital signalbehandling og matematik

5 ECTS-point

5 ECTS-point

10 ECTS-point

10 ECTS-point

Elektrofysik 3

Circuit theory and analog electronics 3

Projekt i analog elektronik og kredsløbsteori

10 ECTS-point

10 ECTS-point

10 ECTS-point

Digital signalbehandling og matematik

Regulering, modkobling, LA Place & MM

Projekt i indlejrede systemer og reguleringsteknik

10 ECTS-point

10 ECTS-point

10 ECTS-point

Semester 2

Semester 3

Semester 4

Semester 5

Tilvalg

Tilvalg

Tilvalg

Tilvalg

7,5 ECTS-point

7,5 ECTS-point

7,5 ECTS-point

7,5 ECTS-point

Tilvalg

Tilvalg

Ingeniørpraktik

7,5 ECTS-point

7,5 ECTS-point

15 ECTS-point

Semester 6

Semester 7

Bachelorprojekt

Ingeniørpraktik

15 ECTS-point

15 ECTS-point

Keywords Elektronikkonstruktion

Optag Antal studerende: 144

Apparatkonstruktion

Antal optagne 2012: 55

Telekommunikation

Dimmitender 2012: 29

Teknologivurdering

Hvornår ligger praktikken? 6. og 7. semester


DIPLOMINGENIØR – 3½ år

32


DIPLOMINGENIØR – 3½ år

33

It It-teknologien er en af de mest afgørende faktorer i den internationale kommunikation. I kraft af den revolutionerende teknologiudvikling der er – og har været – på området, bliver der kommunikeret over landegrænser og mellem verdensdelene som aldrig før. Er du en af de mange, der er hooked på computerteknologi, netværkssystemer, kommunikation, internet, spiludvikling og programmering, har du måske allerede overvejet at gå i gang med en it-uddannelse. På it-ingeniøruddannelsen på DTU Ballerup Campus bliver du uddannet i et spændende og kreativt internationalt studiemiljø. Og så kan du vælge, om du vil læse uddannelsen på dansk eller engelsk. Det faglige fokus

It-ingeniøruddannelsen på DTU Ballerup Campus er meget målrettet, og sigter direkte mod beskæftigelse på det store arbejdsmarked for it og kommunikation. Med en it-ingeniøruddannelse kan du blive ansat inden for mange forskellige brancher og i en række forskellige jobfunktioner. For eksempel benytter produktionsvirksomheder, konsulentbranchen samt elektronikog it-industrien sig i høj grad af it-ingeniører, og her har du mulighed for at indtage en position som udvik­lingsingeniør, projektleder, konsulent, rådgiver og meget meget mere. Mulighederne er næsten uanede. Og noget af det helt aktuelle er i øjeblikket spiludvikling samt den fortsatte udvikling af trådløse teknologier. I de kommende år vil vi se flere apparater og sensorer, der kommunikerer trådløst med hinanden. Det betyder en stribe nye produkter, som giver både producenter og forbrugere en række

nye muligheder. For eksempel kan produkter som vaskemaskiner, køleskabe og biler blive udstyret med en chip, som man kan kommunikere med via trådløs opkobling til hotspots eller mobiltelefonnettet. Studiets opbygning

It-ingeniøruddannelsen er normeret til 3½ års studier inklusive ½ års ingeniørpraktik i en dansk eller udenlandsk virksomhed. Studiet er tilrettelagt således, at du som færdig it-ingeniør er klædt på til at vurdere behov og indfaldsvinkel til løsning af opgaverne samt fastsætte et design for at opnå den ønskede virkning. Samtidig kan du analysere krav, betingelser og forudsætninger for it-løsninger samt udvikle nye tekniske muligheder. Endvidere bliver du klædt på til at lede tværfaglige it-projekter. De fire første semestre består af en række specifikke fag som bl.a. digital signalbehandling og matematik, objektorienteret programmering, digital elektronik, mikroprocessorer, computernetværk og protokoller, indlejrede systemer som f.eks. Embedded Linux, multiprogramme­ ring samt distribuerede systemer og databaser. Men du skal også arbejde med konkrete projekter. 5. semester består udelukkende af tilvalgsfag, og med den rette kombination kan du dermed skabe din helt egen og attraktive ingeniørprofil. Valgmulighederne er mange, men består bl.a. af Linux, trådløs kommunikation, operativsystemer, billedbehandling, videregående digital design og computerarkitektur. I 6. semester skal du i ingeniørpraktik, som giver dig mulighed for at kombinere dine teoretiske færdigheder med praktisk ingeniørarbejde.

Bachelorprojektet afslutter uddannelsen på syvende og sidste semester. I bachelorprojektet skal du løse en ingeniørmæssig problemstilling inden for fagområdet og gøre brug af de færdigheder, som du har tilegnet dig undervejs i studiet. Jobområder

Som it-ingeniør kan du bl.a. blive udviklingsingeniør, projektleder, konsulent eller rådgiver. Mulighederne er næsten uanede. Typisk ansættes it-ingeniører i produktionsvirksomheder, konsulentbranchen samt elektronik- og it-industrien, og i det hele taget alle brancher, der har behov for kvalificerede medarbejdere inden for it og netværk. Vil du vide mere?

www.diplom.dtu.dk


Det skal være sjovt Lau læser til it-ingeniør på 6. semester, og han er mere end almindeligt fascineret af computerspil. Drømmen er en karriere inden for spiludvikling, og han er godt på vej. Passion for spiludvikling

Lau er 22 år, og har gennem mange år på egen hånd udviklet dynamiske hjemmesider. Men i dag er det især udvikling af spil, han brænder for. Faktisk så meget, at han har tænkt sig at gøre det til sin levevej. Også selv om der er mange om buddet.

For it-ingeniørstuderende Lau Maack-Krommes er det lysten, der driver værket. Han har altid været fascineret af at designe programmer og systemer. Og det er noget, han for alvor får lov til som studerende på it-ingeniøruddannelsen. – Det er fedt, når man bygger tingene op fra bunden. Ser produktet og får det hele til at virke. Det sjove er i virkeligheden selve programmeringen, der ligger bag, fortæller Lau.

– Vi lærer ikke direkte at udvikle spil på uddannelsen. Men vi har lært noget om godt design, datastrukturer og algoritmer, og det bruger man, når man udvikler spil. På 4. semester lavede vi i min projektgruppe et Pacman projekt, hvor vi fik det til at ligne et rigtigt spil, forklarer Lau. Projektgruppen, som har holdt sammen siden 1. semester, udgør det centrale holdepunkt for Lau. – Vi arbejder godt sammen, og har det også rigtig sjovt. Det er vigtigt at have nogle af dele sine ideer med, og i en gruppe bliver projekterne mindre uoverskuelige. Det er fedt at få ideerne i fællesskab, fortæller Lau.

Lysten er det vigtigste

Ved siden af studierne arbejder Lau som ekspedient i en spilbutik, og på den måde kommer han lidt væk fra computeren, samtidig med at han laver noget, han brænder for. – Jeg kan godt lide udfordringer og at gøre tingene ordentligt. Men det skal samtidig være sjovt. Lysten er det vigtigste, slår Lau fast uden tøven. Det er hans plan at tage den to-årige overbygning i Spil på IT-Universitet, når diplomingeniøruddannelsen er i hus. Han vil nemlig gerne lære endnu mere om spildesign og spiludvikling, så han er rigtig rustet til at søge udfordringerne i et spiludviklingsfirma. – En af de gode ting ved en ingeniøruddannelse er, at man lærer at lære, og så kan man hele tiden bygge ovenpå med videre studier, konkluderer Lau.


DIPLOMINGENIØR – 3½ år

35

Semesteropbygning

It Semester 1

Objektorienteret programmering 1

Projekt i programmering

Digital hardware 1

Projekt i digital hardware

Matematik 1

5 ECTS-point

5 ECTS-point

5 ECTS-point

5 ECTS-point

10 ECTS-point

Objektorienteret programmering 2

Digital hardware 2

Projekt i relation til OOP og DIG

Diskret matematik og game physics

5 ECTS-point

5 ECTS-point

10 ECTS-point

10 ECTS-point

Computer science

Netværk

Distribuerede systemer

Projekt i distribuerede systemer

5 ECTS-point

5 ECTS-point

5 ECTS-point

15 ECTS-point

Linær algebra og datamining

OS + Embedded Linux

Parallel programmering

Projekt i parallel programmering

10 ECTS-point

5 ECTS-point

5 ECTS-point

10 ECTS-point

Semester 2

Semester 3

Semester 4

Semester 5

Tilvalg

Tilvalg

Tilvalg

Tilvalg

7,5 ECTS-point

7,5 ECTS-point

7,5 ECTS-point

7,5 ECTS-point

Tilvalg

Tilvalg

Ingeniørpraktik

7,5 ECTS-point

7,5 ECTS-point

15 ECTS-point

Semester 6

Semester 7

Bachelorprojekt

Ingeniørpraktik

15 ECTS-point

15 ECTS-point

Keywords Digital signalbehandling

Optag Antal studerende 2012: 213

Internet

Antal optagne 2012: 90

Computernetværk

Dimmitender 2012: 26

Kommunikation

Hvornår ligger praktikken? 5., 6. og 7. semester


DIPLOMINGENIØR – 3½ år

36


DIPLOMINGENIØR – 3½ år

37

Maskin Maskiningeniøruddannelsen på DTU Ballerup Campus er netop blevet moderniseret med respekt for de klassiske discipliner, som maskiningeniører traditionelt har haft og stadig besidder i dag.

af produkter, konstruktioner og produktionsprocesser. Du får undervisning i projekt- og økonomistyring, ligesom du kommer til at arbejde med robotteknologi og Rapid Prototyping.

Maskiningeniører arbejder i dag med produktudvikling, materialer, konstruktion og design, mekatronik og energi. Specielt ingeniører med viden inden for energi, produktdesign og innovation er eftertragtede. Men mange maskiningeniører arbejder i stigende grad også med markedsføring, service og ledelse.

Studiets opbygning

Det faglige fokus

Maskiningeniører er kraftigt involveret i produktudvikling og udvikling af produktionsapparatet, så både produkter og produktionsapparatet kan leve op til krav om effektivitet, kvalitet og miljøbevidsthed. Specielt samspillet mellem miljø, kvalitet, produktion og økonomi spiller i dag en afgørende rolle i produktionsvirksomheder, ikke mindst fordi forbrugerne forventer, at produkter og produktionsforhold lever op til etiske og miljømæssigt forsvarlige standarder. Kodeordene for studiet er funktionalitet, energioptimering og miljø. Derfor får du på studiet viden om mekanik og termodynamik, og du lærer at bruge avancerede 3D it-baserede designværktøjer til at beregne, konstruere og fremstille produkter, ligesom du lærer at dimensionere og udforme gearkasser, energianlæg og energiomsættende maskiner. Men du får naturligvis også erfaring med og undervisning i de mange klassiske maskintekniske konstruktioner, som bl.a. stempelmotorer, pumper, kraner og styretøj. I miljøundervisningen får du kendskab til de metoder, der anvendes i forbindelse med miljøvurdering

Maskiningeniøruddannelsen er normeret til 3½ års studier inklusive ½ års ingeniørpraktik i en dansk eller udenlandsk virksomhed. Maskiningeniøruddannelsen er baseret på problemorienteret undervisning, og uddannelsen er opbygget således, at du på den første del af studiet via semesterprojekter og kurser skal arbejde med en række naturvidenskabelige grundfag og maskintekniske fag. De naturvidenskabelige grundfag dækker bl.a. fagene matematik, materialelære, mekanik og termodynamik, mens de maskintekniske fag omfatter materialeprocesser, mekatronik, produktudvikling, mekanisk design og CAD, elektronik og energiteknik. Efter de tre første semestre bruger du den resterende del af uddannelsen på at specialisere dig inden for enten termodynamik, design/ konstruktion eller mekatronik. Ingeniørpraktikken er placeret i 5. semester. Her får du mulighed for at kombinere dine teoretiske færdigheder med konkret ingeniørarbejde i en dansk eller udenlandsk virksomhed. På det 7. og sidste semester skal du skrive dit afsluttende bachelorprojekt. Her skal du løse en ingeniørmæssig problemstilling, der er formuleret af enten en privat eller offentlig virksomhed. Du kan vælge om, du vil beskæftige dig med en eksperimentel, empirisk og/eller praktisk problemstilling.

Kombinationen af de grundlæggende fag på de første semestre og den faglige specialisering i den resterende del af uddannelsen, giver dig kvalifikationer til at indgå i teamwork på tværs af arbejdsfeltet i hele det maskintekniske spektrum. Jobområder

Som færdiguddannet maskiningeniør vil du have en bred vifte af jobmuligheder i mange forskelligartede brancher og i hele verden. Dansk viden og teknologi er en stor eksportvarer, hvor maskiningeniører ofte er omdrejningspunkt for kommunikation og vidensdeling på tværs af landegrænser. Mange danske maskiningeniører får muligheden for udstationering i en årrække for at sikre, at et projekt bliver afviklet hensigtsmæssigt i det pågældende land. Vil du vide mere?

www.diplom.dtu.dk


Mit phantom i Berlin

Phantom 3D QCT har været overskriften i Troels Antvorskovs liv i et halvt år. Han har nemlig designet et kalibreringsfantom i et forskningsprojekt om knogleskørhed på universitetshospitalet Benjamin Franklin i Berlin.

udlandet. Og jeg har sådan set altid forventet, at jeg på et eller andet tidspunkt ville havne i Tyskland. Tyskland er vores store samarbejds­ partner og maskinindustriens mekka. At jeg så havnede i Tyskland på et forsknings­projekt omkring knogleskørhed, er en helt anden sag. Men det viser, at maskiningeniører har mange strenge at spille på. Og det, synes jeg, er rigtigt positivt, siger Troels. State-of-the-Art

Troels er 25 år, maskiningeniørstuderende og bor sammen med sin kæreste. Samtidig er han på landsholdet i femkamp. Troels har ambitioner, og vil gerne være med til at gøre en forskel. Derfor er de internationale udfordringer, han aktuelt står i, en kærkommen mulighed for at gøre sig endnu bedre. Især fagligt, men også socialt og sportsligt. Ingeniørpraktikken, der tager et halvt år, er henlagt til Tysklands hovedstad, Berlin. – Længe inden jeg startede på maskiningeniøruddannelsen i København, har jeg vidst, at jeg ville tage noget af mit studium i

Troels’ forskningsmæssige base under sit praktikophold i Berlin er et projekthus, der ligger i tilknytning til Charité Campus Benjamin Franklin. – Vi er i alt ca. 30 ansatte på forskningsprojektet, der handler om at finde årsagerne til, at specielt kvinder får knogleskørhed. Både NASA og ESA er med i forskningsprojektet på den finansielle side. De har en interesse i projektet, fordi astronauter har en tilbøjelighed til at få knogleskørhed efter længerevarende ophold i rummet. Det skyldes, at mineralindholdet i knoglerne mindskes, som følge af den manglende kraftpåvirkning fra tyngdekraften, fortæller Troels, og fortsætter:

– Det er state-of-the-art, vi har arbejdet med her. For det første er 3D-scanneren, vi bruger til knogleundersøgelser, helt unik, men jeg kan også godt afsløre, at det ikke har været nemt at få udarbejdet kalibreringsenheden. Forskning og femkamp

– Det var en god beslutning for mig at tage på praktikophold i Tyskland. Jeg har lært utroligt meget, og så er jeg stolt over at have været medarbejder på et så banebrydende forskningsprojekt. Men gevinsterne er i øvrigt kæmpestore. Jeg er blevet meget bedre til sprog. Jeg har fået en række nye internationale venskaber. Jeg har lært noget om konflikthåndtering, og så har jeg ikke mindst lært mig selv bedre at kende. Den sidste krølle på halen er, at jeg i min praktikperiode fik lov til at træne femkamp med det tyske landshold. Så kan man ikke forlange mere, afslutter Troels.


DIPLOMINGENIØR – 3½ år

39

Semesteropbygning

Maskin Semester 1

CAD

Materialelære

Mekanik 1

Termodynamik 1

Projekt 1 samt projektarbejde og værktøjer

5 ECTS-point

5 ECTS-point

5 ECTS-point

5 ECTS-point

10 ECTS-point

Design for maskiningeniører

Anvendt mekanik 1

Anvendt matematik 1

Termodynamik 2

Projekt 2

5 ECTS-point

5 ECTS-point

5 ECTS-point

5 ECTS-point

10 ECTS-point

Anvendt matematik 2

El-teknik

Felter og strømninger

Mekanisk design

Projekt 3

5 ECTS-point

5 ECTS-point

5 ECTS-point

5 ECTS-point

10 ECTS-point

Semester 2

Semester 3

Semester 4

Specialisering Vælg mellem design/konstruktion, termodynamik eller mekatronik 30 ECTS-point Semester 5

Ingeniørpraktik 30 ECTS-point Semester 6

Specialisering Vælg mellem design/konstruktion, termodynamik eller mekatronik 30 ECTS-point Semester 7

Specialisering

Specialisering

Bachelorprojekt

5 ECTS-point

5 ECTS-point

20 ECTS-point

Keywords Konstruktion og design

Optag Antal studerende: 196

Energi

Antal optagne 2012: 82

Mekatronik

Dimmitender 2012: 36

Teknologi

Hvornår ligger praktikken? 5. semester

Innovation Konstruktion


DIPLOMINGENIØR – 3½ år

40


DIPLOMINGENIØR – 3½ år

41

Proces og Innovation Danmark har brug for innovative iværksættere, hvis levestandarden skal opretholdes og udbygges. På bagkant af finanskrisen skal vi derfor finde nye måder at gøre tingene på, og ikke mindst skal der opdyrkes nye forretningspotentialer, så der dels skabes nye arbejdspladser og dels udvikling og know-how.

Uddannelsen giver dig også viden om – og erfaring med – forskellige innovationsprocesser og metoder, ligesom du får forståelse for de globale, samfundsmæssige, økonomiske samt miljø- og arbejdsmiljømæssige forhold, der kobler sig på, når nye og innovative løsninger skal realiseres og markedsføres.

DTU udbyder en ingeniør­ uddannelse, som bygger bro og skaber sammen­hæng mellem en selvstændig­hedskultur, en innovationskultur og en iværksætterkultur i private og offentlige virksomheder samt i uddannelsessektoren.

Studiets opbygning

Det faglige fokus

Uddannelsen giver dig en helt særlig ingeniørprofil, som kobler teknologisk viden med mere personlige, sociale og kreative kompetencer. Samtidig giver uddannelsen dig, ud over de ingeniørfaglige kompetencer, et kendskab til forretningsmæssige strategier, så du bliver i stand til at omsætte dine innovative ideer til reelle forretningspotentialer. Så hvis du går med en drøm om at tage en uddannelse, der giver dig mulighed for en karriere, som kombinerer kreativitet og idéudvikling med planlægning og realisering af konkrete produkter, så er uddannelsen i Proces og Innovation måske svaret. Her bliver du kvalificeret til, via naturvidenskabelig og teknisk indsigt, at omsætte nye ideer til konkrete og brugbare løsninger.

Uddannelsen er projektorienteret og kendetegnet ved at have to forskellige specialiseringsspor, hvoraf du skal vælge ét. Den ene mulighed er en specialisering inden for by og byg, som rummer produkt- og projektudvikling inden for byggeri og infrastruktur, mens det andet er et it-spor med fokus på software­ udvikling. På den obligatoriske del af uddannelsen, som dækker de første fire semestre, skal du på hvert semester udføre et semesterprojekt, ligesom du efter første semester skal vælge specialiseringsspor. Samtidig skal du følge en række grundlæggende fag, der rammer innovationsprocessen ind. Det er fag som bl.a. kreativitet og innovation, innovation og videnledelse, teknologi, erhvervsøkonomi samt markedsføring. Men det er også ingeniørfaglige fag som objektorienteret programmering, statistik og fysik. I 5. semester skal du i ingeniørpraktik i en dansk eller udenlandsk virksomhed, hvorefter 6. og 7. semester er helliget tilvalgsfag og det afsluttende bachelorprojekt.

Det betyder, at du på sidste år af uddannelsen for alvor har mulighed for at skabe dig din egen og helt særlige ingeniørprofil. Den bestemmes nemlig af de tilvalgskurser du vælger, og den problemstilling du behandler i bachelorprojektet. Jobområder

Som færdiguddannet proces- og innovationsingeniør kender du forløbet i innovative processer, og kan derfor varetage jobfunktioner i relation til konkrete udviklingsopgaver eller med koordinering af teknisk opgaveløsning og skabe bro mellem virksomheders tekniske afdeling og udviklingsafdeling. Men uddannelsen åbner også op for karrieremuligheder inden for projektledelse og/eller almen ledelse. Vil du vide mere?

www.diplom.dtu.dk


Virketrangen er stor Det var ikke lige rollen som studerende i Proces og Innovation, der stod i første række, da Alina Protsyk som 11-årig kom til Danmark fra Ukraine. Men det er det i høj grad nu. Hun har netop afsluttet 6. semester efter en veloverstået periode som ingeniørpraktikant i BDO KR. Ildsjæl

At der sker noget omkring Alina, er let at få øje på. Hun er engageret, og taler passioneret om sine mange gøremål. Det hele sker med et smil på læben og entusiasme, der blusser. Hun har virketrang, og i hendes for­­­holdsvis korte liv er det blevet til etableringen af lokalforeninger af Danmarks Unge Katolikker i både Herning og Odense, dannelsen af den ukrainske forening Lastyka, og lige nu barsler hun med en studieforening for studieretningen Proces og Innovation. Alina Protsyk er 25 år. Hendes indgang til ingeniørstudiet var en HTX-eksamen fra Odense Tekniske Gymnasium. Efterfølgende startede hun på diplomingeniøruddannelsen i Business Development Engineering på Århus Universitets afdeling i Herning. Men udlængslen kaldte, og i 2010 påbegyndte hun sit studium i Proces og Innovation. – Jeg skulle til en større by og væk fra provinsen, som Herning er. Jeg undersøgte mulighederne, og synes, at studiet i Proces og Innovation talte til mit sande jeg. Jeg ser nemlig mig selv som iværksætter. Jeg fik selvfølgelig merit for mine studier i Herning, og derfor kan jeg allerede næste år dimittere som en af de første diplomingeniører i Proces og Innovation, fortæller Alina Protsyk.

– I 2011 har jeg stiftet Proces & Innovations Foreningen med det formål at skabe netværk mellem nuværende og kommende studerende. Uddannelsen er helt ny og vildt spændende, og det skal vi have fortalt omverdenen og dem, der i fremtiden skal ansætte os. Derfor er foreningen i gang med at udvikle sin egen hjemmeside. Her kan virksomheder bl.a. byde ind med praktikpladser, studiejob eller innovations- og udviklingsprojekter i forbindelse med bachelorprojekter. Men det er også planen at gennemføre forskellige workshops, forklarer Alina. Idéportal

Da Alina skulle i ingeniørpraktik, sørgede hun selv for sin praktikplads. Hun skrev en ansøgning på LinkedIn, og straks efter havde hun syv praktikmuligheder på hånden. Hun valgte noget utraditionelt at gennemføre sin praktikperiode i BDO KR, som er kommunernes revisionsselskab.

– Problemformuleringen for mit praktikarbejde lød i al sin enkelthed: Hvordan kan man styrke indsatsen på innovationsområdet for at opnå en værdiskabelse? Et af elementerne blev udviklingen af en idéportal, hvor medarbejderne hos BDO KR kan komme med ideer til udvikling og innovation. Idéportalen er blevet en succes, og gennem udviklingen af den fik jeg sat alle mine værktøjer fra uddannelsen i spil. Jeg har både lavet kravspecifikationer, været projektleder, og ageret som facilitator på kreative møder. Samtidig har jeg udarbejdet analyser og projektplaner, herunder en markedsføringsplan for idéportalen, siger Alina. Innovationsspring

Erfaringerne fra ingeniørpraktikken vil Alina omsætte til at få endnu mere damp på kedlerne og arbejde videre med sine interessefelter. – Helt overordnet er jeg en generalist, der er bredt orienteret. Jeg vil bestræbe mig på i fremtiden at nedbryde den silotankegang, som er i mange virksomheder, og som forhindrer skelsættende innovationsspring. Min drøm i fremtiden er at arbejde med innovationsledelse med fokus på processerne. Det handler bl.a. om innovationskultur og udvikling af nye forretningsområder, ligesom jeg vil stå i spidsen for et bredt samarbejde i virksomheden, afslutter Alina.


DIPLOMINGENIØR – 3½ år

43

Semesteropbygning

Proces og Innovation Semester 1

Kreativitet og innovation

Entrepreneurship

Innovation i det byggede miljø

Objekt orienteret analyse, design og programmering

Fysik

Semesterprojekt 1

5 ECTS-point

5 ECTS-point

5 ECTS-point

5 ECTS-point

5 ECTS-point

5 ECTS-point

Business intelligence

Statistik

Specialicering: Vælg Software (databasesystemer) eller Produktudvikling

Bæredygtighed og ressourceoptimering

Projektledelse

Semesterprojekt 2

5 ECTS-point

5 ECTS-point

5 ECTS-point

5 ECTS-point

5 ECTS-point

5 ECTS-point

Semester 2

Semester 3

Teknologi, markedsføring og innovation

Specialicering: Vælg Software (Software, Web og Netværk) eller Produktudvikling

Erhvervsøkonomi

Semesterprojekt 3

5 ECTS-point

10 ECTS-point

5 ECTS-point

10 ECTS-point

Innovations- og videnledelse

Specialicering: Vælg Software (Indlejrede teknologier) eller Produktudvikling

Semesterprojekt 4

5 ECTS-point

10 ECTS-point

15 ECTS-point

Semester 4

Semester 5

Ingeniørpraktik i en dansk eller udenlandsk virksomhed 30 ECTS-point Semester 6

Tilvalgskurser, fx kombineret med studieophold i udlandet 30 ECTS-point Semester 7

Bachelorprojekt 30 ECTS-point

Keywords Innovation og iværksætterkultur

Optag Antal studerende 2012: 54

Forretningsoptimering

Antal optagne 2012: 14

Forretningsinnovation

Dimmitender 2012: 0 Hvornår ligger praktikken? 5. semester


DIPLOMINGENIØR – 3½ år

44


DIPLOMINGENIØR – 3½ år

45

Produktion Kan du tænke dig at arbejde i krydsfeltet mellem planlægning og styring, teknologi, virksomhedsøkonomi og mennesker? Har du lyst til at arbejde med at udvikle og optimere virksomheders interne produktionsgange? Med en uddannelse som produktionsingeniør kommer du til at arbejde tværfagligt – for eksempel med ledelse, planlægning, logistik eller kvalitet. Mange produktionsingeniører er ansat i industrien, da uddannelsen giver et godt grundlag for at finde beskæftigelse i så forskellige brancher som maskin­ industrien, fødevareindustrien og medicinalindustrien. Men produktions-ingeniører finder også beskæftigelse i handels- og servicevirksomheder, i offentlige organisationer og i konsulentbranchen. Det faglige fokus

Produktionsingeniørens opgave er at ændre, optimere eller helt nyskabe tekniske processer, der f.eks. inkluderer maskinelle, elektroniske eller kemiske løsninger. Men mange gange er det også forretningsmæssige processer, hvor det handler om håndtering af information og arbejdsprocesser. Produktions­ ingeniører går også konstruktivt ind i arbejdet med at få medarbejderne til at fungere bedre sammen. Det sker i kraft af initiativer omkring organisations- og kompetenceudvikling. Derfor er produktionsingeniøren en central nøgleperson i enhver virksomhed. Produktionsingeniøren skal nemlig have styr på alt, hvad der vedrører produkterne. Det gælder i selve produktionen, men i høj grad også arbejdet omkring planlægning, projektstyring og løsning af tekniske og logistiske problemstillinger

undervejs i produktionsprocessen. Det betyder, at produktionsingeniøren er ressourcepersonen, der har indsigt i og kan formidle bedre samarbejde, kommunikation, organisering og styring. Kort sagt er produktionsingeniøren i stand til at påvirke både produktionstekniske og samarbejdsmæssige processer. Studiets opbygning

Produktionsingeniøruddannelsen er normeret til 3½ års studier inklusive ½ års ingeniørpraktik i en dansk eller udenlandsk virksomhed. Uddannelsen kan læses på både dansk og engelsk. Uddannelsen er opbygget som et firkløver, hvor kernen består af generelle ingeniørmæssige og personlige kompetencer, mens de fire blade dannes af fagområderne: management, teknologi, økonomi og informationsteknologi. Den faglige viden inden for disse områder sættes i en virksomhedsrelateret sammenhæng, hvor samspillet mellem de enkelte elementer og de erhvervs- og forretningsmæssige forhold har afgørende betydning. I løbet af uddannelsen møder du firkløveret både gennem de obligatoriske kurser og via projekterne. På de fire første semestre skal du hvert semester gennemføre et projekt. Projektet på 1. semester handler om produktanalyse, på 2. semester er overskriften procesanalyse, på 3. semester handler projektopgaven om en produktionsvirksomhed, mens fokus i 4. semester er rettet ind på en problemanalyse i en virksomhed. Ved siden af projekterne skal du også deltage i en række kursusaktiviteter. Kursusaktiviteterne handler bl.a. om fagene materialelære, statik og styrkelære, driftsøkonomi, statistik, styreteknik

og automatisering, kvalitetskontrol, differentialligninger og virksomhedssystemer. I 5. semester skal du i ingeniørpraktik i en dansk eller udenlandsk virksomhed. Her får du mulighed for at kombinere dine teoretiske ingeniørfærdigheder med praktisk ingeniørarbejde i en virksomhed. Efter ingeniørpraktikken skal du i gang med dit sidste studieår, som omfatter en række valgfrie kurser og projekter på 6. semester samt bachelorprojektet på 7. semester. De valgfrie kurser omfatter bl.a. erhvervsjura, marketing, produktivitetsoptimering, project management, nationaløkonomi og simulering. Via bachelorprojektet får du på sidste studieår mulighed for at skabe din egen ingeniørprofil, som gør dig unik på arbejdsmarkedet. Jobområder

Med en uddannelse som produktionsingeniør kan du for eksempel blive projektleder, produktionsansvarlig, logistikansvarlig, kvalitetsansvarlig eller managementkonsulent. Produktionsingeniørens opgave er at ændre, optimere eller eventuelt nyskabe produktionstekniske eller administrative processer. Det kan for eksempel dreje sig om indkøb og indførelse af nyt produktionsudstyr eller opbygning af en helt ny fabrik. Det kan også dreje sig om at indføre nye arbejdsgange og metoder. Vil du vide mere?

www.diplom.dtu.dk


Nysgerrig Spørge-Jørgen med LEAN-interesse

Christopher Nerild er på studieophold på Hochschulen München i Tyskland. Christopher er 24 år og i gang med produktionsingeniøruddannelsen på DTU Ballerup Campus.

– Jeg havde et kriterium, da jeg skulle vælge destinationen for mit studieophold. Jeg skulle til en storby. Og så overbeviste fagene på Department for Industrial Engineering på Hochshulen München mig med det samme. Det er et rigtigt godt valg, forklarer Christopher.

For Christopher startede ingeniørbanen med et Åbent Hus-arrangement. – Jeg tog til Åbent Hus for at få mere at vide om maskiningeniøruddannelsen. Og da jeg nu var der, lagde jeg også lige turen forbi produktionsingeniørstudiet. Det fortryder jeg ikke et sekund. Jeg fandt mit kald, hvis man kan sige det sådan. Alt det med planlægning, ledelse og management er nemlig lige mig, fortæller Christopher. Studieophold i storby

Da han senere skulle vælge, hvor studieopholdet skulle finde sted, var der én ting, der var helt afgørende for ham.

Opholdet har haft indflydelse på Christophers drømme om sin professionelle fremtid. Øverst på hitlisten står nu ønskerne om at komme til at arbejde som produktionsingeniør i en international virksomhed. – Jeg har fundet ud af, at sådan et internationalt studieophold styrker den personlige udvikling. Specielt får jeg prøvet mig selv af i en anden sprog- og kulturramme. Og de erfaringer, jeg har opsamlet, peger på, at jeg skal ud over stepperne igen, når mit eksamenspapir er i hus, fortæller Christopher. Derudover overvejer Christopher også at læse en overbygningsuddannelse som civilingeniør inden for management, ledelse og organisation eller tage en HA på Copenhagen Business School.

– Jeg har rigtig mange planer, og jeg ved også, at jeg vil arbejde med LEAN. I LEAN handler det om at få mennesker og systemer til at spille sammen. Og det kan man bl.a. med en god produktionsplanlægning, argumenterer Christopher. Sund konkurrence

Når Christopher skal beskrive studiemiljøet på produktionsingeniøruddannelsen, rammes det ind af en masse superlativer. Han er rigtig glad for sit hold og det sammenhold, de har fået opbygget. – Det er et rigtig spændende studium, jeg har valgt at læse. Uddannelsesjunglen er svær at orientere sig i, og derfor glæder det mig ekstra, at jeg hver dag får pirret min nysgerrighed. For jeg er en nysgerrig spørgejørgen af natur, og den måde, studiet er opbygget på, gør, at jeg får tingene rigtigt ind under huden. At vi så samtidig har et rigtig godt socialt sammenhold, giver bare det hele en ekstra dimension. Vi har respekt for hinanden, men vi konkurrerer naturligvis også internt på den gode måde.


DIPLOMINGENIØR – 3½ år

47

Semesteropbygning

Produktion Semester 1

Differentialligninger

Materialelære

Statik og styrkelære

Analyse af produktionssystemer

Projekt 1 Produktanalyse

5 ECTS-point

5 ECTS-point

5 ECTS-point

5 ECTS-point

10 ECTS-point

Statistik og lineær algebra

Produktionsteknologi

Driftsøkonomi og investering

Projekt 2 Procesanalyse

5 ECTS-point

5 ECTS-point

5 ECTS-point

15 ECTS-point

Styreteknik og automatisering

Produktionsog lagerstyring

Regnskab og økonomi

Projekt 3 Produktionsvirksomhed

5 ECTS-point

5 ECTS-point

5 ECTS-point

15 ECTS-point

Statistik og kvalitetskontrol

Virksomhedssystemer

Organisation og kvalitetsstyring

Projekt 4 Problemanalyse i virksomheden

5 ECTS-point

5 ECTS-point

5 ECTS-point

15 ECTS-point

Semester 2

Semester 3

Semester 4

Semester 5

Ingeniørpraktik 30 ECTS-point Semester 6

Tilvalgskurser 30 ECTS-point Semester 7

Bachelorprojekt 30 ECTS-point

Keywords Planlægning og styring

Optag Antal studerende: 139

Teknologi

Antal optagne 2012: 62

Virksomhedsøkonomi

Dimmitender 2012: 31

Mennesker

Hvornår ligger praktikken? 5. semester


DIPLOMINGENIØR – 3½ år

48


DIPLOMINGENIØR – 3½ år

49

Stærkstrøm Stærkstrømsingeniører er eftertragtet på arbejdsmarkedet på grund af deres brede faglige kvalifikationer. Aktuelt er hele det stærkstrømsorienterede arbejdsmarked i bekneb for kvalificeret arbejdskraft. Færdiguddannede stærkstrømsingeniører har derfor let ved at finde beskæftigelse inden for netop det område, der interesserer dem mest. Stærkstrømsingeniøruddannelsen er for dig, der interesserer dig for energiproduktion, solceller, vindmøller, el-distribution, styring og regulering af energiomsættere og ikke bliver skræmt af ingeniørfaglige discipliner som termofysik, højspændingsteknik, effektelektronik og el-installationer. Det faglige fokus

Stærkstrømsingeniører har et stort ansvar for samfundets drift. Det er dem, der sørger for en gnidningsfri levering af strøm. Og netop strøm er af vital betydning for samfundets drift. I hverdagen tænker vi sjældent på, hvordan strøm og energi produceres og distribueres. Vi tager det som en selvfølge, at lampen tænder, radioen går i gang, køleskabet køler og komfuret varmer ved et simpelt tryk på en knap. Studiets opbygning

Stærkstrømsingeniøruddannelsen er en 3½-årig diplomingeniøruddannelse, med ½ års indbygget ingeniørpraktik i en dansk eller udenlandsk virksomhed. Stærkstrømsuddannelsen er baseret på problemorienteret undervisning. Uddannelsen er opbygget således, at du via semesterprojekter bliver introduceret til de problemstillinger, som du, som færdiguddannet

stærkstrømsingeniør, kan komme til at beskæftige dig med samt at du som studerende bliver fortrolig med den arbejdsproces, stærkstrømsingeniører udsættes for i det virkelige liv. I semesterprojekterne skal du selv formulere, planlægge og udføre et projekt med relation til stærkstrømsområdet. Projekterne skal kombinere teoretiske færdigheder fra klasseundervisningen med praktiske øvelser fra laboratorierne. Via dette arbejde får du træning i teamwork, problemformulering samt skriftlig og mundtlig kommu­nikation.

Jobområder

På den sidste del af uddannelsen rettes fokus mod fagområderne elektriske maskiner, reguleringsteknik, effektelektronik, elektriske anlæg, beskyttelse i elektriske anlæg, højspændingsteknik samt styring og regulering. På stærkstrømsingeniøruddannelsen skal du i praktik i 5. semester i en dansk eller udenlandsk virksomhed, som du selv vælger. Formålet med ingeniørpraktikken er, at du får kendskab til og en vis erfaring med din senere erhvervsfunktion.

Vil du vide mere?

Efter ingeniørpraktikken skal du i gang med de afsluttende semestre. 6. semester består af et projekt samt fag som f.eks. højspænding og effektelektronik, mens du i 7. semester skal skrive dit bachelorprojektet samt følge to kurser. Bachelorprojektet og praktikken er i høj grad medvirkende til at sætte præg på din personlige ingeniørprofil. I bachelorprojektet skal du vise, at du kan anvende teorier og metoder på en konkret praktisk stærkstrømsmæssig problemstilling. Bachelorprojektet skrives altid i samarbejde med en virksomhed, og mange gange i samarbejde med den virksomhed, hvor ingeniørpraktikken er gennemført.

Stærkstrømsuddannelsen giver dig mulighed for at skifte mellem arbejds- pladser med forskellige tekniske og ledelsesmæssige udfordringer. Du får nogle værdifulde kort på hånden, som styrker dine karrieremuligheder uanset, hvor i verden du vælger at bruge dine kompetencer som stærkstrøms­ ingeniør. Kombinationen af teknisk kompetence og en bred viden om sikkerhed, kvalitet, økonomi og ledelse giver mulighed for lederstillinger. www.diplom.dtu.dk


Højspænding i skovene

Under mottoet ‘Energi og produktivitet for en bedre verden’, har ABB etableret et af verdens førende udviklingscentre for energitransmission i Ludvika, i Sverige. En af medarbejderne er Stefan Hansen, der lige nu er i ingeniørpraktik som stærkstrømsingeniør.

totalt klassisk ingeniøruddannelse. Og det valg har jeg ikke fortrudt et øjeblik, fortæller Stefan entusiastisk. Beskytter el-forsyningen

Stefan var egentligt parat til en karriere som kaptajn på verdenshavene. Indtil lynet slog ned, og ændrede kursen. – Æblet falder jo sjældent langt fra stammen, og da min far er stærkstrømsingeniør, var der ikke langt fra tanke til handling, da det pludselig gik op for mig, at jeg havde ambitioner om at arbejde med noget klassisk teknologi. Derfor tjekkede jeg uddannelserne inden for både elektronik og stærkstrøm, og det faldt altså ud til stærkstrøms fordel, fordi man her har at gøre med en

Stefan Hansen, der er 21 år, er ansat i afdelingen for Power Systems og helt eksplicit tilknyttet TKS-gruppen, der har ansvaret for teknik, kontrol og beskyttelse. På det overordnede niveau handler det om at kvalificere og optimere HVDC-systemet, der gør det muligt at sende elektricitet over store afstande uden nævneværdigt tab af energi. Opgaven for Stefan er at udvikle beskyttelsessoftware, så man undgår overspænding og eksplosioner i energianlæggene. – Min opgave som ingeniørpraktikant her i afdelingen er at udvikle pc-programmer, der på forkant beskytter anlæggene, så man undgår de helt store katastrofer i energiforsyningen, som for eksempel dengang i september 2003, hvor omkring 2.5 mio. mennesker i Sydsverige og det østlige Danmark var uden strøm i over syv timer efter en række fejl i det sydsvenske elsystem, forklarer Stefan.

Internationalt miljø

– Jeg arbejder i min egen enhed i et internationalt miljø, med folk fra både USA, Kina og Indien. Jeg får løn i praktikperioden, og derfor har jeg installeret mig i en treværelses lejlighed. Den er jeg rigtig glad for, ligesom jeg er meget positiv over det samarbejde, vi har i afdelingen. Det er det samme som på studiet. Der er sammenholdet også virkelig godt, fortæller Stefan. Hardcore software

At uddannelsesvalget faldt på netop stærkstrømsingeniøruddannelsen, undrer faktisk Stefan en smule selv. Det skal ses i lyset af, at kimen til nysgerrigheden for teknologi i høj grad blev skabt på basis af en altoverskyggende interesse for computere, software og pc-spil. – Det sjove er jo, at jeg faktisk laver software i dag, selvom det er en rigtig hardware ingeniøruddannelse, jeg er i gang med. På den måde supplerer tingene hinanden rigtigt godt, siger Stefan.


DIPLOMINGENIØR – 3½ år

51

Semesteropbygning

Stærkstrøm Semester 1

Introduktion til energiteknik 30 ECTS-point Semester 2

Modellering og analyse af energitekniske systemer 30 ECTS-point Semester 3

Modellering og analyse af elektriske systemer 30 ECTS-point Semester 4

Regulering af energiomsættende systemer 30 ECTS-point Semester 5

Ingeniørpraktik 30 ECTS-point Semester 6

Projekt

Anvendt reguleringsteknik 2

Anlægsteknik 2

Effektelektronik 2

Højspænding

10 ECTS-point

5 ECTS-point

5 ECTS-point

5 ECTS-point

5 ECTS-point

Semester 7

Bachelorprojekt 30 ECTS-point

Keywords Elektriske maskiner

Optag Antal studerende: 91

Polyteknikker

Antal optagne 2012: 39

Automation

Dimmitender 2012: 0

El-distribution

Hvornår ligger praktikken? 5. semester

El-produktion Energi El-forbrug


DIPLOMINGENIØR – 3½ år

52


DIPLOMINGENIØR – 3½ år

53

Sundhedsteknologi Sundhed til alle står højt på den velfærdspolitiske dagsorden. Der bygges nye hospitaler, der effektiviseres på livet løs overalt, og lige nu har Teknologisk Institut peget på Bornholm som et oplagt sted at afprøve telemedicin i storskala. Der er et udtalt behov for at gøre tingene på nye og anderledes måder i hele sundhedsvæsnet og pleje­ sektoren. Ikke bare i Danmark men overalt på kloden. Vi lever længere, og netop det faktum sætter nye standarder for, hvordan vi skal forebygge og helbrede. Samtidig er udvikling af nye hospitalsteknologier og metoder til pleje også blevet et vigtigt internationalt konkurrenceparameter. Ikke mindst markedet i Kina og resten af Asien er interessant for den sundhedsteknologiske industri. Det faglige fokus

Diplomingeniøruddannelsen i Sundhedsteknologi har som formål at styrke sundhedsvæsnet. Både den primære sektor, der bl.a. omfatter praktiserende læger og sundhedscentre samt den sekundære, som omfatter hospitalerne. Hvis du har ambitioner om at arbejde i krydsfeltet mellem teknologi og sundhedsfag, og samtidig har ambitioner om at tage en ingeniøruddannelse med en helt ny og unik profil på arbejdsmarkedet, så er uddannelsen i Sundhedsteknologi måske noget for dig. Med uddannelsen får du på én gang en bred viden om sundhed og sygdom, du får ingeniørfaglige kompetencer, og du får tværfaglige kompetencer inden for f.eks. billedteknologi, menneske og formidling samt telemedicin. Herudover indeholder uddannelsen også fag og fagområder knyttet til sundhedssektorens organisering og arbejdsmetoder. Som noget unikt

udbydes diplomingeniøruddannelsen i Sundhedsteknologi i samarbejde med professionshøjskolen Metropol, hvor en del af uddannelsen derfor også foregår. Studiets opbygning

Som ingeniør i Sundhedsteknologi får du en grundlæggende viden om menneskets anatomi og fysiologi. Endvidere får du en bred viden om sundhed og sygdom – herunder kulturelle, samfundsmæssige og psykologiske faktorer, som har indflydelse på menneskers livsvilkår. Men det er naturligvis en ingeniøruddannelse. De fire første semestre indeholder de obligatoriske fag og kurser, som er grundlæggende for både studiet og den efterfølgende professionelle praksis. Samlet set består disse fire semestre af tekniske og sundhedsfaglige grundfag samt af fag med fokus på organisationsteori, psykologi, sociologi, pædagogik og kommunikation. I både de ingeniørfaglige og sundhedsfaglige fag er undervisningen tilrettelagt i form af projektorienteret klasseundervisning og vejledning i forbindelse med opgaveudarbejdelse, laboratoriearbejde og projektarbejde, mens der i de samfundsvidenskabelige og humanistiske fag vil være fokus på refleksion og erfaringsudveksling. I 5. semester skal du i praktik. Det kan både være inden for sundhedsvæsenet og medicinalindustrien. I løbet af praktiksemestret skal du arbejde med en konkret problemstilling på din praktikarbejdsplads, og efter praktikken er det tid til at vælge specialisering. Du kan vælge frit mellem en række kurser, bl.a. medicoteknik, telemedicin, digital radiografi eller kvalitetsudvikling og dokumentation.

På 7. semester skal du skrive dit bachelorprojektet. Bachelorprojektet skal behandle en praktisk sundhedsteknologisk problemstilling, og gennemføres typisk i samarbejde med en sundhedsteknologisk virksomhed, et sundhedscenter eller en hospitalsafdeling. Jobområder

Med en diplomingeniøruddannelse i Sundhedsteknologi kan du komme til at arbejde inden for mange forskellige brancher. Det kan være på sygehuse og sundhedscentre, i den sundhedsteknologiske industri eller i it- og televirksomheder. Arbejdsindholdet kan bl.a. være udvikling af sundheds- og hjælpemiddelteknologier, og det kan spænde lige fra analyse, over udvikling og til design. Det er også implementering og planlægning samt anskaffelse og drift af sundhedsteknologiske systemer, eller markedsføring af sundhedsteknologiske produkter, eller noget helt femte. Uanset i hvilken retning dine interesser går, er der et voksende behov for ingeniører, som kobler teknisk-naturvidenskabelige kompetencer med viden inden for sundhedsområdet. Vil du vide mere?

www.diplom.dtu.dk


Ingeniørviden skal hjælpe patienter 21-årige Amalie Dinesen er netop startet på tredje semester på DTU’s diplomingeniøruddannelse i Sundhedsteknologi. Det var kombinationen af it, ingeniørvidenskab og sundhedsfag, som afgjorde studievalget for Amalie.

konkret og superaktuelt område. For der er ingen tvivl om, at netop sundhedsområdet skriger efter nye teknologiske løsninger. Og da jeg samtidig altid har interesseret mig for det sundhedsfaglige område, er Sundhedsteknologi jo en oplagt uddannelse, hvor jeg uden større komplikationer kan kombinere mine interesser, forklarer Amalie. To i en

Amalie blev så tricket af den nye studiemulighed, at hun valgte at skifte studieretning. Inden havde hun nemlig gennemført 1½ semes­ter på it-ingeniøruddannelsen. Derfor vidste Amalie også på forkant, hvad det vil sige at læse til ingeniør, inden hun søgte om optagelse på Sundhedsteknologi. – Jeg har altid været meget interesseret i it, men jeg synes, i hvert fald for mit vedkommende, at det var svært at styre i en fokusretning inden for it-området, som jo er kæmpebredt. Derfor så jeg pludselig lyset og mulighederne i den nye Sundhedsteknologiuddannelse. Her kan jeg nemlig kombinere mine interesser inden for it, med et meget

Uddannelsen i Sundhedsteknologi udbydes i samarbejde med professionshøjskolen Metropol i København. Det betyder, at der undervises begge steder. De sundhedsvidenskabelige fag og fagområder læses på Metropol, mens ingeniørfagene, matematik, it osv. læses på DTU Ballerup Campus. Da Amalie startede på uddannelsen, var der først en introduktion på 14 dage, hvor hun blev præsenteret for det samlede fagområde og fik en introduktion til begge uddannelsessteder. Herefter blev der taget hul på de forskellige fag som medicoteknik, it og matematik. – Der er selvfølgelige både fordele og ulemper ved, at undervisningen foregår to steder i byen. Men jeg synes bestemt, at fordelene afvejer ulemperne. Det at undervisningen sker to steder, gør, at den bliver meget afvekslende. Og så er det rigtigt

godt, at vi undervises af lærere, der repræsenterer hver sin side af det krydsfelt, vi skal arbejde i, når vi står med diplomet i hånden. Netop den vekselvirkning gør, at dagene på studiet går rigtig hurtigt. En tillægsgevinst ved, at uddannelsen læses to forskellige steder er også, at vi f.eks. har to studenterbarer og dermed flere fester at frekventere, fortæller Amalie med et smil. Avanceret udstyr

Når man spørger Amalie om, hvad hun godt kunne tænke at beskæftige sig med efter endt uddannelse, falder svaret promte: Hun vil gerne omsætte sin viden om it, menneskets fysiologi og det hospitalsfaglige apparat til at udvikle hjælpemidler til syge og handicappede. – Jeg vil gerne være med til at udvikle nye produkter, apparater og it-løsninger, så dem der er syge, kan opholde sig mere i deres hjem. Det er at foretrække frem for at være indlagt på hospital. Det kan f.eks. være i form af avanceret medicinerings- og overvågningsudstyr, som sikrer, at patienten får den rigtige behandling – og i tide, selv om patienten ikke er indlagt, forklarer Amalie entusiastisk.


DIPLOMINGENIØR – 3½ år

55

Semesteropbygning

Sundhedsteknologi Semester 1

basisår

Medicoteknik/ matematik

Sundhedsvidenskab

It

1. semesterprojekt

10 ECTS-point

7,5 ECTS-point

7,5 ECTS-point

5 ECTS-point

Medicoteknik/ matematik

Sundhedsvidenskab

It

2. semesterprojekt

10 ECTS-point

10 ECTS-point

5 ECTS-point

5 ECTS-point

Semester 2

Semester 3

basisår

Medicoteknisk instrumentering

Medicoteknik

Informations- og kommunikationsteknologi

Mennesker og formidling

It

3. semesterprojekt

5 ECTS-point

5 ECTS-point

10 ECTS-point

5 ECTS-point

5 ECTS-point

Medicoteknik

Telemedicin

4. semesterprojekt Medicinsk teknologivurdering

10 ECTS-point

5 ECTS-point

15 ECTS-point

Semester 4

Semester 5

Biologiske signaler

Teknologi og klinisk praksis

Ingeniørpraktik 30 ECTS-point Semester 6

Design af sundhedsteknologiske software-systemer

Specialisering/tilvalgskurser 30 ECTS-point Semester 7

Bachelor-projekt

Bachelorprojekt 30 ECTS-point

Keywords Medicoteknik

Optag Antal studerende: 64

IT-Teknologi

Antal optagne 2012: 26

Sundhedsfag

Dimmitender 2012: 24

Klinisk praktik

Hvornår ligger praktikken? 5. semester

Menneske og formidling Telemedicin


Adgangskursus

56


Adgangskursus

57

Adgangskursus Det et-årige Adgangskursus starter hvert år i januar og august. Kurset omfatter de obligatoriske fag matematik A, fysik B, kemi C, dansk A og engelsk C. Der skal desuden vælges 1-2 valgfag mellem følgende: kemi B, engelsk B, tysk fortsættersprog C og filosofi C. Kurset afsluttes med adgangseksamen til ingeniøruddannelserne, der omfatter mellem 8-10 eksaminer. DTU udbyder også turbokurser i matematik og fysik. Over sommerferien kan du blive opgraderet fra matematik B til A og fysik fra E til B samt fra C til B. Klasseundervisning

Undervisningen på Adgangskursus gennemføres med hold á 20-30 studerende, som følges ad gennem forløbet, hvor der både er holdundervisning, projektarbejder, laboratorieøvelser, gruppearbejder og ikke mindst selvstændig læsning. Det er almindeligt, at kursisterne danner studiegrupper, hvor man hjælpes ad med forberedelse og opgaveløsning. De fleste kursister er i alderen 20-30 år. Underviserne er hovedsagelig civil- eller diplomingeniører eller universitetsuddannede inden for matematik, naturvidenskabelige fag eller sprog. Fagene

Matematik beskæftiger sig med fundamentale begreber, metoder og tankegange. Målet er, at du lærer at bruge matematikken som både beskrivelsesmiddel og som et regneteknisk værktøj. Fagtermerne er aritmetik, algebra, funktioner, differential- og integralregning samt vektorer.

Fysik vægter både den eksperimentelle og teoretiske side af faget, og målet er at introducere dig til fysisk tankegang og metode. Det faglige indhold omfatter elektricitetslære, termodynamik, bølgelære, atomfysik og mekanik. Kemi omfatter organisk og uorganisk kemi. Via undervisningen får du den basisviden, der gør dig i stand til efterfølgende at arbejde videre med f.eks. materialeteknologi, miljø og arbejdsmiljø. Dansk fokuserer på at udvikle din mundtlige og skriftlige formuleringsevne. Det sker bl.a. ved at læse og fortolke tekster og andre udtryksformer og ved at arbejde med skriftlige opgaver. I undervisningen indgår også idé- og kulturhistorie. Engelsk og tysk

I begge fag lægges der vægt på, at du får udbygget dine færdigheder i at forstå, læse og tale sproget. Færdighederne skal du både kunne bruge i almen og teknisk/naturvidenskabelig sammenhæng. Filosofi skal medvirke til at udvikle dit abstraktionsniveau. Målet med undervisningen er, at du skal blive bedre til at se kernen i en problemstilling med henblik på at finde en saglig og brugbar løsning. Undervisningen, som omfatter livets store spørgsmål, består af gennemgange, diskussioner og tekstlæsning. Vil du vide mere?

www.diplom.dtu.dk


Et intenst år Majas drøm om en ingeniøruddannelse er nu mulig, efter hun i et år har fulgt Adgangskursus på DTU Ballerup Campus. Et både hårdt og lærerigt år. En stor pærevælling

Adgangskurset tiltrækker studerende med mange forskellige baggrunde. – Vi var en stor pærevælling af tømrere, elektrikere, ufaglærte og andre, fortæller Maja. Men hun ser den blandede skare som en fordel. – Alle har hver deres styrker, og vi har alle kunne lære noget af hinanden. Jeg tror, at det er sundt at være i sådan en sammensat klasse. Det gør også, at man vokser og udvikler sig i løbet af det år, pointerer Maja.

Inden Maja Karen Køhl Simonsen tog adgangskurset, havde hun gennemført en uddannelse som teknisk designer på Københavns Tekniske Skole. Men ideen om en karriere som ingeniør trak i hende. Derfor kastede hun sig over adgangskurset. Og nu, hvor det er vel overstået, ser Maja forløbet som et stort plus. – Adgangskursus er målrettet mod, vi skal blive ingeniører. Vi er helt opdateret på alt det, vi skal ind og bruge nu. Vi skal ikke, som andre, der starter på ingeniøruddannelserne, først genopfriske f.eks. matematik eller formler.

Maja lægger også meget vægt på det gode sammenhold, de havde på holdet, og de fælles ståsteder, der var til trods for holdets brede sammensætning. – Tre af os piger på holdet havde børn. Det har været godt at have det til fælles. Så har man noget andet at snakke om end fagene, og en anden forståelse for hinanden. Det er også her Maja finder viljen og lysten til at tage en ingeniør­ uddannelse. – Min største drivkraft er min søn. Sådan var det også for nogle af de andre med børn. Vi vil jo gerne sikre vores børn en god fremtid.

Rustet til en ingeniøruddannelse

Nu skal Maja i gang med ingeniøruddannelsen i Byggeri og Infrastruktur. Og hun føler, at adgangskurset har rustet hende godt. – Lad mig sige det på den her måde: Jeg er ikke bange for at starte. Det var jeg til gengæld, da jeg startede på adgangskurset, fordi jeg havde hørt, at det var så hårdt. - Og adgangskurset ER hårdt, fortsætter hun. – Især den første måned. Man må bare hænge i og ikke give op. For du kan godt. Ét år – så er man inde

– Det, man kæmper for, er jo at komme ind på ingeniøruddannelserne. Spark røv ét år, så er man inde. Og lær så meget som muligt i løbet af det år. Men samtidig plejede vi at sige til hinanden på holdet: Lad det sejle, vi skal bare ind! Vælg dine kampe, for det er svært at få topkarakterer i alt. Man skal bare ind. Og den plan lykkedes for langt de fleste. Maja fortæller, at frafaldet var ret lavt, og at de fleste nu skal starte på en ingeniøruddannelse. – Vi er fem fra AK, som skal starte på bygning. Så der er nogle kendte ansigter den første dag, smiler Maja.


59

Åbent Hus på DTU

Åbent Hus på DTU DTU Ballerup Campus afholder Åbent Hus to gange om året. Det er altid den første torsdag i marts og den første torsdag i november. Til Åbent Hus sammensætter vi hvert år en teknologisk odyssé, hvor du kan opleve mange sider af campus fra første parket. Åbent Hus-arrangementet henvender sig til mulige og kommende studerende, der interesserer sig for teknologi. Programmet byder på mange hovedretter. Som besøgende kan du bl.a. opleve det store solcelleanlæg, højspændingslaboratoriet, internationalt produktionsdesign og telemedicin. Du kan også se animationer i cad-cam, se hvordan de studerende arbejder med robotteknologi samt komme på forkant med it og design i byggeriet, eller hvordan der arbejdes med innovationsprocesser på diplomingeniøruddannelsen i Proces og Innovation. Vejledning

På Åbent Hus er studievejledningen også i centrum. Studievejledningen varetages af både studerende, studievejledere og lærere. De kan give svar på de spørgsmål, du har om uddannelsen og studiemiljøet. De kan også fortælle om optagelsesog adgangskrav, samt om det at være studerende i et internationalt uddannelsesmiljø. Men der vil også være rundvisning på de 10 studieretninger på DTU Ballerup Campus, ligesom studievejlederne vil vise rundt i undervisningslokaler, laboratorier og værksteder.

Studentercafé

Åbent Hus afsluttes som regel med en studentercafe. Her bliver der i et uformelt miljø lejlighed til at snakke med studerende, der allerede går på universitettet. Samtidig kan man opleve det sociale studentermiljø og besøge nogle af de mange aktiviteter, som kan benyttes i fritiden. AK også repræsenteret

Udover selve ingeniørstudierne er der også introduktion til Adgangskursus til ingeniøruddannelserne. Se side 57 for yderligere information. Læs mere på aabenthus.dtu.dk


Visionært bibliotek

60

Visionært bibliotek Biblioteket spiller en central rolle for studerende og medarbejdere på DTU Ballerup Campus. Samtidig er det et offentligt bibliotek med fri adgang til bibliotekets omfattende bogsamling. Elektroniske ressourcer

Biblioteket satser målrettet på elektroniske ressourcer, og derfor er der gode faciliteter til moderne informationssøgning. Fra bibliotekets pc’ere kan man f.eks. læse i e-bøger, søge efter artikler i flere forskellige tidsskriftsdatabaser og lave opslag i online-encyklopædier. Bibliotekets brugere har derudover mulighed for at benytte bibliotekets elektroniske ressourcer hjemmefra via fjernadgang. Studierum og vejledning

Biblioteket har som det nyeste skud på stammen etableret en række studierum. De er meget populære blandt de studerende til f.eks. gruppearbejde. Studierummene er veludstyrede, og det er muligt at låne både bærbare computere og projektorer. Bibliotekets personale lægger i det hele taget stor vægt på at servicere bibliotekets brugere. Og derfor er der dagen igennem mulighed for at få vejledning i blandt andet informationssøgning, ligesom personalet står til rådighed, når det gælder tidsskrifter, fagbøger, dagblade osv.


61

Optagelse

Optagelse Når du søger ind på diplomingeniøruddannelserne eller på eksportingeniøruddannelsen, skal du have en adgangsgivende eksamen. Nedenstående gymnasiale uddannelser kan give dig adgang: STX – Studentereksamen HTX – Højere teknisk eksamen HHX – Højere handelseksamen HF – Højere forberedelseseksamen Matematisk GIF-eksamen  ideregående teknikeruddannelse, V som bl.a. elektronik-, stærkstrøms-, bygge- og maskintekniker  rhversakademiuddannelser E  TU Adgangskursus D Niveaukrav Diplomingeniøruddannelserne  atematik på A-niveau M  ysik skal være på mindst F

B-niveau  emi på mindst C-niveau K

Eksportingeniøruddannelsen  ngelsk på A-niveau E  ysk, fransk eller spansk på T

mindst C-niveau  i anbefalder, at man derudover V har matematik på B-niveau

IT-ingeniøruddannelsen  atematik på A-niveau M  ysik skal være på mindst F

B-niveau

Karakterkrav: Diplomingeniøruddannelsen

Karakteren 02 i hvert fag: matematik, fysik og kemi efter 7-trins skalaen eller karakteren 6 i hvert fag: matematik, fysik og kemi efter den gamle 13-trins skala – for begge karakterskalaer gælder, at der er tale om gennemsnittet af års- og eksamenskarakteren. Kemi er undtaget for It-ingeniøruddannelsen. Karakterkrav: Eksportingeniøruddannelsen

Karakteren 02 i hvert fremmedsprog efter 7-trins skalaen eller karakteren 6 i hvert fremmedsprog efter den gamle 13-trins skala – for begge karakterskalaer gælder, at der er tale om gennemsnittet af års- og eksamenskarakteren. Ansøgning

Der er studiestart på DTU Ballerup Campus både 1. september og 1. februar, og optagelse kan ske via Undervisningsministeriets portal www.optagelse.dk. Du skal være opmærksom på, at for studieretninger med ledige pladser kan man søge om optagelse frem til studiestart. Dog er der kun vinterstudiestart på Byggeri og Infrastruktur, Eksport, It, Elektronik, Maskin, Produktion samt Electronics and Computer Engineering. Er du i tvivl, så kontakt DTU for at høre nærmere om ansøgningsfrist og studiestart.

Meritsamarbejde

På det nationale niveau, hvad angår samarbejdsaftaler, er der gennem de sidste 20 år satset massivt på at indgå meritaftaler med en lang række institutioner fra sektoren for Korte Videregående Uddannelser, den såkaldte KVU-sektor. I dag omfatter meritmulighederne en bred portefølje af indgange. Aktuelt er det: Fra it-teknolog til it-ingeniør  ra it-teknolog til elektronikingeniør F Fra elektronikteknolog til elektronikingeniør Fra elektronikteknolog til it-ingeniør Fra elektronikteknolog til elektronikingeniør på engelsk – Electronics and Computer Engineering Fra produktionsteknolog til produktionsingeniør Fra produktionsteknolog til maskiningeniør Fra datamatiker til it-ingeniør


Studiekatalog, DTU Ballerup Campus  

På DTU Ballerup Campus udbyder vi 10 diplomingeniøruddannelser. I studiekataloget kan du læse om uddannelsernes indhold og opbygning, og om...

Advertisement
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you