__MAIN_TEXT__

Page 9

BRUXELLES

Kirken trækker på de unge mennesker, fx ved julebasaren, hvor de forventes at levere en frivillig indsats, og hvor kollegiets køkken også inddrages for at servicere de mange besøgende. Kollegianerne, som gennemsnitligt er 25 år, bliver flere og flere, de slår sig ned i spisestuen med deres take-away, en øl, og snakken går lystigt.

Anne er lidt af en ”go-to-woman” på kollegiet, da hun har en masse viden fra sit første ophold. Blandt andet er hun godt kendt i byen, som også blev udfoldet, da au pairs fra Den Danske Kirke i Luxembourg kom på besøg.

En af de yngste i flokken er 20-årige Anne fra Støvring. Anne studerer Social Sciences på det flamske universitet, hvor der går 70 forskellige nationaliteter. ”Jeg har altid gerne villet ud og opleve noget, komme væk fra Danmark og bo i en ny by. Af denne grund tog jeg for to år siden til Bruxelles for at være au pair. Jeg forelskede mig hurtigt i byen og vidste, at jeg måtte tilbage.”

Kollegiet – trygt hjem for unge danskere Da menigheden i Bruxelles erhvervede sig det tidligere kloster, blev der samtidig mulighed for at etablere et kollegie med +20 beboere. En indtægtskilde såvel som en oplagt chance for at støtte danske unge i byen. Også forskellige repræsentationer lejer fast værelser på kollegiet, så medarbejdere nemmere kan få arbejdslivet til at fungerer mellem København og Bruxelles.

Som au pair kom Anne i kirken og blev derigennem gjort opmærksom på muligheden for at bo der. Samtidig ville det give hendes forældre ro i maven, at hun ikke ville være helt alene i en ny by. ”Det er trygt for mine forældre, at jeg bor her, da der altid er mennesker at snakke med. Samtidig er det også en stor fordel for mig selv, da adressen er super central og værelset er til en god pris, så alt hænger rigtig godt sammen. Oveni er det også et frirum for mig, da det er et sted, hvor jeg kan koble af og tale dansk. Det kan til tider være hårdt arbejde at tale engelsk hele tiden.”

Fotos: På venstre side kirkebygningen set fra haven på venstre side af gyngen. Til højre ses kollegiebygningen. Siddende på stol: Anne fra Støvring. Herover: Pastor Mogens Bering Rasmussen. Herunder: Kollegianerne Tine og Andrea.

En septemberaften har samtlige ”kollegianere”, som de kærligt kaldes, været til foredrag i kirken. Margrethe Vestager er ”hot” blandt de unge, og deres spørgsmål efter foredraget er opvakte og mange. Hvert år er et stort antal unge danskere i praktik ved EU-repræsentationerne, flere af dem bor på kirkens kollegie. Efter foredraget skal der laves aftensmad i det tilhørende fælleskøkken. Tine og Andrea kokkererer på en hjemmelavet suppe, mens andre beboere kommer og går. De unge kvinder er begge praktikanter i fem måneder ved EU-repræsentationen, den ene indenfor Klima og Energi, den anden ved Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Muligheden for at bo på kollegiet passer dem rigtig godt. ”Her er styr på tingene”, siger de samstemmende.

9

NYT februar 2020

Profile for DSUK

NYT fra Danske Sømands- og Udlandskirker  

Læs blandt andet om skibsbesøg i Dubai, lancering af søfartsrapport med deltagelse af erhvervsminister Simon Kollerup og om de unge danskere...

NYT fra Danske Sømands- og Udlandskirker  

Læs blandt andet om skibsbesøg i Dubai, lancering af søfartsrapport med deltagelse af erhvervsminister Simon Kollerup og om de unge danskere...

Profile for dsukdk
Advertisement