DSU'eren Nr. 3 - Årgang 92

Page 14

INTERVIEW AF Daniel L. Jørgensen

90 ÅRS SOCIALDEMOKRATISK STYRE FIK EN ENDE, DA VENSTRE OVERTOG MAGTEN I FREDERICIA KOMMUNE I 2009. NU STÅR TRE STÆRKE DSU’ERE I FRONT - KLAR TIL AT TAGE FÆSTNINGSBYEN TILBAGE. Omgivelserne er ungdommelige og levende. Det samme er de tre politikere, der en sensommereftermiddag møder op ved Ungdommens Hus for at diskutere deres visioner for arbejderbyen Fredericia. ”Fredericia kan alt!” konstaterer borgmesterkandidaten Jacob Bjerregaard entusiastisk, men inden byen kan det hele, skal tilliden tilbage i et bystyre, der ikke har været regeringsdygtigt siden Thomas Bankes exit. DANMARKSMESTRE I VÆKST De karakteristiske forsvarsvolde i Fredericia vidner om en by med en lang historie. Byen er grundlagt som forsvarsværk i 1650 og var i perioden efter krigen i 1864 den sidste danske forsvarsbastion i Jylland. Siden da er fæstningsbyen blevet nedlagt som forsvarsværk og har i stedet udviklet sig som et knudepunkt mellem Jylland og resten af Danmark præget af industri og et levende erhvervsliv. ”I Fredericia er vi Danmarksmestre i vækst,” forklarer DSU-formand og byrådskandidat Lasse Strüwing Hansen. Med 114 arbejdspladser pr. 100 indbyggere og gode forhold for iværksætteri ligner Fredericia da også en kommune, der er værd at investere i. Men de gamle industriarbejdspladser bliver færre, og selvom beskæftigelsen er høj, skal der nye initiativer til i byen. Det stiller krav – ikke mindst til befolkningen.

SIDE 14 DSU’EREN OKTOBER 2013

”Vi går nogle meget spændende år i møde. Vi står foran en transformation af erhvervslivet i Fredericia fra industrisamfund til vidensamfund,” forklarer Jacob Bjerregaard, der var forbundsformand for DSU i perioden 2004-2008. Beskæftigelsen er høj i Fredericia, men i takt med, at samfundet ændrer sig, skal arbejdsstyrken følge med. ”Borgerne i Fredericia er ikke forvænt med uddannelse. Den kurve skal vi have knækket, så alle unge får en uddannelse,” siger han. UNGE TVINGES UD AF KOMMUNEN Der er mange tilbud til ungdommen i Fredericia. Det kulturelle miljø står stærkt, ikke mindst i Ungdommens Hus, der både huser kunst- og musiklokaler, koncertsal, café og en årlig heavy metal-festival. Alle ungdomsuddannelserne er repræsenterede i Fredericia, ligesom Maskinmesterskolen og Musicalakademiet trækker faglige og kreative sjæle til byen. Men de videregående uddannelser mangler. Derfor er de unge nødt til at søge nye græsgange, hvis de vil have en videregående uddannelse. Konkurrencen med universitetsbyerne og de andre byer i Trekantsområdet er hård. Men de tre socialdemokrater ved, hvad der skal til for at få Fredericia tilbage i folks bevidsthed. ”Folk skal have lyst til at flytte tilbage, hvis de forlader byen,” forklarer Anne-Kathrine Schott Poulsen, næstformand i DSU Fredericia og Social-

demokraternes yngste byrådskandidat. Det handler blandt andet om at gøre Fredericia til en attraktiv bosætningskommune for helt almindelige familier. ”Lige nu har vi stor indpendling til kommunen. Rigtig mange kommer hertil for at arbejde, men de flytter ikke deres bopæl hertil,” forklarer Jacob Bjerregaard. ”Vi skal have mulighedernes briller på, når vi for eksempel udstykker nye grunde, og vi skal skabe en positiv fortælling om Fredericia, så det bliver mere populært at bo her,” fortsætter han. Kommunen har allerede et større projekt i gang. En ny bydel, kaldet Fredericia C, skal have de rigtige boliger og de rigtige rammer til at trække børnefamilier til området. Det vil gavne beskæftigelsen og byen mange år frem. KULTUREN I HØJSÆDET Det graffitidækkede miljø omkring Ungdommens Hus viser en del af den kulturelle mangfoldighed, der kendetegner byen. De to unge byrådskandidater fremhæver kulturen som noget af det særlige ved Fredericia, og i kampen om at fastholde de unge i byen er det da også her, de satser stort. ”Vi har vist, at vi kan skabe kulturperler i Fredericia. Bare se Aladdin-musicalen, der nåede hele vejen til Operaen i København,” pointerer Anne-Kathrine. Kulturen


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.