DSR midt nr. 3, 2015 by Marie Adelstorp

Kreds Midtjylland NR. 3 · 2015

VI FIK DEN NØDVENDIGE HJÆLP For 16-årige Maria og hendes mor, Anette Hein Hansen, var mødet med sygeplejersker i den tværfaglige indsats på Center for Spisefor styrrelse, BUC afgørende for, at Maria kunne komme videre i livet. Side 14-17

INDHOLD

FIND OMTALE AF UDVALGTE

AKTIVITETER

Du kan løbende holde dig orienteret om alle de nyeste aktiviteter i kredsen på www.dsr.dk/midtjylland/aktiviteter Kredsens generalforsamling Læs mere s. 5

VORES MIDT Portræt af sygeplejelærer Else Møller, VIA Campus Silkeborg

Forårsarrangementer for seniorer Læs mere s. 4 Chokoladekurser for dig og dine kolleger Læs mere s. 4

ØJEBLIKKE

Fotoreportage med besøg i dialysesygeplejerske Hannah Remmes verdener.

22 MIN VEJ I FAGET Interview med sygeplejerske Rikke Andersen, Kollektivhuset, Randers Kommune

BAGGRUND

STAFETTEN

Reportage om sygeplejerskers inddragelse af patienter og pårørende på Center for Spiseforstyrrelse, BUC.

Vi har brug for kritikken Interview med Rasmus Willig, sociolog, Ph.d. og lektor på Roskilde Universitet

Magasin for medlemmer af DSR, Kreds Midtjylland 8. årgang. Nr. 3, 2015

Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland • Marienlystvej 14 8600 Silkeborg • Stationsvej 8a 7500 Holstebro • Kystvejen 17, 1. 8000 Aarhus C

midtjylland@dsr.dk Tlf. 4695 4600 www.dsr.dk/midtjylland Redaktion Ditte Scharnberg (DJ, ansvh. redaktør) Marie Adelstorp (DJ)

Fotos Jonna Fuglsang Keldsen Stine Heileman (s. 8-9) Marie Adelstorp (s. 6, 7, 13) Jesper Grønlykker (s. 21) Oplag 18.800

DSR midt udkommer 4 gange årligt Design og tryk Daniel Dalsgaard, Datagraf Communications

Holdninger, der tilkendegives i artikler og indlæg, udtrykker ikke nødvendigvis DSR, Kreds Midtjyllands synspunkter.

LEDER

Vi skal udfordre

politikernes holdning til faglig kvalitet

ommeren er gået på hæld; vi skriver september og med det efterårets komme. Et efterår, som desværre for mange syge plejersker vil blive præget af konsekvenserne af besparelser i såvel region som kommuner. De fortsatte besparelser tvinger os alle til at skulle tænke anderledes i og om sygeplejen. Ikke alene for patienternes og patientsikkerhedens skyld – for det er vi tvunget til, når færre skal lave mere. Dertil kommer, at vi ved, at fremtiden vil udfordre os i forhold til demografien – der bliver flere ældre med kroniske sygdomme, flere cancerpatienter, mere syge borgere i hjemmesygeplejen kom bineret med kortere liggetid, hurtigere udskrivelser og meget mere. Men også for vores egen skyld er det væsentligt, at det er os som sygeplejersker, der sætter en dagsorden for vores faglige indsats og for fagets udvikling – af hensyn til patien terne men så sandelig også af hensyn til os selv i forhold til det pres, vi nemt kom mer til at opleve individuelt på grund af et alt for belastet arbejdsmiljø.

Arbejdsmiljø under voldsomt pres Vi ved fra forskningen, at det er afgø rende, at vi som sygeplejersker får lov til udføre høj faglig kvalitet også for at sikre et godt arbejdsmiljø. Desværre viser den nyeste SATH-rapport (Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred), at stadig flere sygeplejersker oplever, at arbejdsmiljøet er under pres. Tallene viser, at der er sket en yderligere forvær ring i arbejdsmiljøet – siden 2012 er der sket en stigning fra 34% til 51%, dvs. fra hver tredje til hver anden sygeplejerske,

der giver udtryk for, at ’muligheden for at løse deres kerneopgaver på et fagligt for svarlige niveau altid eller ofte er under pres pga. faktorer i arbejdsmiljøet’. Det er en dybt foruroligende udvikling, som vi skal udfordre arbejdsgivere og politikere til at handle på.

Hvordan sikre faglig kvalitet? Med dannelsen af en ny regering var der lagt op til en ny kurs for sundhedsvæse net. Desværre viser det sig endnu ikke i form af tilførte økonomiske midler til sundhedsvæsenet. Alle afventer finans loven i oktober – hvor der forventes at blive tilført midler for at indfri de løfter, der blev udstedt under valgkampen – herunder bedre vilkår for den ældre medicinske borger og forbedring af over belægningssituationen. Som kreds og i hele DSR har vi rejst diskussionen om prioriteringen af øko nomi til sundhedsvæsenet og i selve sundhedsvæsenet. Måske er det på tide, at vi i fællesskab, som sygeplejersker i DSR, også endnu skarpere afkræver svar fra politikerne på, hvad dé forstår ved faglig kvalitet – og hvordan de vil sikre den? Hvor lang tid endnu tør de vente med at tilføre ressourcer, så vi kan ændre den nuværende situation, hvor graden af faglig kvalitet mere og mere over lades til at være den enkelte med arbejders ansvar?

Din mulighed for indflydelse Efteråret giver dig flere mulighed for at være med til at præge det fremtidige politiske arbejde her i Kreds Midtjylland. Jeg vil opfor dre dig til at deltage i generalfor

samlingen den 27. oktober, hvor vi meget gerne hører dine bud på, hvad der skal præge kredsens indsats den kommende periode. (Læs mere s. 5) Og så vil jeg opfordre dig til sammen med kolleger at være aktiv i forbindelse med valget af ny kredsbestyrelse. Har du mod på at stille dig og dine holdninger til rådighed – vi har brug for mangfoldig hed i vores arbejde – så stil endelig op; fristen er 30. september. Og husk endelig at stemme, når valget foregår 26. 10 - 6. 11. (Læs mere s. 7) Valget er DIN mulighed for indflydelse! Anja Laursen Kredsformand

MIDTNYT

Tekst: Marie Adelstorp og Ditte Scharnberg

LAV JULENS FYLDTE CHOKOLADER MED KOLLEGER DSR, Kreds Midtjylland gentager successen fra 2014 og inviterer alle interesserede medlemmer til et chokoladekursus i enten november eller december måned.

Kurset er under kyndig ledelse af chefkonditor Henrik Kudsk og hans medarbejdere fra Le Gateau i Silkeborg. I løbet af aftenen får deltagerne mere viden om chokoladen

og de gode råvarer, som konfekturen bliver fremstillet af. Undervejs i festlighederne byder kredsen på en let middag, så udnyt chancen for en anderledes og hyggelig aktivitet med dine kolleger. Husk forklæde og kagedåse Kurset koster 275 kroner pr. deltager og dækker udgifterne til det kilo fyldte chokolader og konfekture, du kan tage med dig fra kurset. Du kan tilmelde dig en aften i chokoladens tegn den 16. og 30. november samt 7. december 2015 på Teknisk Skole i Silkeborg mellem kl. 17.00 og 20.00. Tilmeld dig via adressen: dsr.dk/midtjylland/ aktiviteter. Vi bekræfter din tilmelding, når vi har modtaget beløbet.

NYT LOKALKONTOR I AARHUS Store dele af havneområdet i Aarhus er under fornyelse og forskønnelse. Midt i det hele - på adressen Kystvejen 17 - har Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland fået en aftale i stand om nyt lokalkontor på 1. sal. Bygningen rummer desuden gode mødefaciliteter, som kredsens medlemmer kan få glæde af. Den nye aftale betyder samtidigt et farvel til det kontor i Mindegade, hvor den tidligere Århus Amtskreds havde til huse.

”Kredsen har fået brug for mere plads og frem for alt bedre mødelokalefaciliteter. Vi glæder os over at blive en del af et nyt organisationsfagligt fællesskab, som vi også er det på vores kontorer i Holstebro og i Silkeborg” siger kredschef Ann Dahy og fortsætter: ”Det nye satellitkontor vil være ubemandet men kan anvendes til medlemsmøder, medlemssamtaler og arbejdsstation for vores formandsgruppe og medarbejdere. Den cen-

trale beliggenhed med Latinerkvarteret som nabo kan danne gode rammer for større møder, som også medlemsgrupper selv kan booke sig ind på. Der er mødelokaler til hhv. 20, 25, 40 og 50 personer, som kan lejes til faglige aktiviteter. Aftalerne kan formidles gennem os.” Kontorerne i Holstebro og Aarhus har ikke faste åbningstider. Du skal derfor ringe i forvejen og aftale tid for besøg eller møde.

FÅ FAGLIG INSPIRATION

– OG BRUG DIN INDFLYDELSE

I dette efterår skal der vælges nye kredsbestyrelser i DSR – også i Midtjylland.

På årets generalforsamling kan du bidrage til debat om faget under pres – og faget i udvikling. Tirsdag den 27. oktober inviterer kredsen alle midtjyske sygeplejersker til at deltage i den årlige generalforsamling. Dørene åbnes 16.30 i Silkeborg Sportscenter, og mellem 17.00-18.00 vil der være mulighed for at styrke sig med godt til mave og gane ved en buffet. Selve generalforsamlingen begynder kl. 18.30. Vær opmærksom på, at spisning – og eventuel bustransport til Silkeborg, som arrangeres fra Viborg, Holstebro, Herning, Horsens, Aarhus og Randers – kræver tilmelding senest 16. oktober, mens alle medlemmer kan deltage i selve generalforsamlingen uden tilmelding. (Læs mere og tilmeld dig på dsr.dk/midtjylland)

Faget til diskussion Kredsbestyrelsen vil som en del af diskussionen om kredsens indsats den

kommende periode fremlægge et debatoplæg med fokus på udfordringerne i tillknytning til, at faget både er under pres, men også i udvikling. ”Vi håber på en lige så givende diskussion med indlæg fra medlemmer fra alle hjørner af faget som under sidste års generalforsamling,” siger kredsformand Anja Laursen. ”Det er afgørende for vores arbejde som kredsbestyrelse og kredskontor, at vi kan tage input fra de midtjyske sygeplejersker med deres syn på fagets udfordringer og muligheder med i tilrettelæggelsen af vores fagpolitiske og sundhedspolitiske indsats.” Generalforsamlingen vil være krydret med musikalske indslag, forskellige stande, ligesom der som vanligt vil blive udtrukket lod om weekendophold på

Hotel Koldingfjord blandt generalforsamlingens deltagere.

Nyt debatoplæg fra kredsbestyrelsen Kredsbestyrelsen fremlægger på generalforsamlingen et debatoplæg med fokus på sygeplejerskers udfordringer i tillknytning til, at faget både er under pres, men også i udvikling. Kom og giv din mening til kende. Du finder debatoplægget på dsr.dk/ midtjylland fra 7. oktober 2015

MIDTNYT

Tekst: Marie Adelstorp og Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

VALG AF NY MIDTJYSK KREDSBESTYRELSE:

DU KAN FÅ INDFLYDELSE

Den nuværende kredsbestyrelse opfordrer til, at også du eller en kollega overvejer at stille op. Der er brug for – og plads til dig eller jer!

TILBUD

TIL SENIORER

Som senior i Kreds Midtjylland kan du deltage i arrangementer tilrettelagt af de tre lokale Seniorsammenslutninger. VIBORG/SKIVE OG OMEGN 3. december Julefrokost med lækker frokostmenu og hyggeligt samvær med tidligere kollegaer. Kongenshus Hotel, Vestre Skivevej 142, 8800 Viborg Kl. 12.00-16.00. Tilmelding senest 26. november til 8688 0084 eller Ingridboeg@hotmail.com Pris: 250 kr.

HOLSTEBRO/HERNING OG OMEGN 22. oktober 2015 ’Et sundhedsvæsen under hastig forandring – muligheder og begrænsninger’. Ved sygeplejerske, lektor ved VIA, Holstebro og medlem af Regionsrådet Susanne Buch Nielsen. Sted: BUPL, Stationsvej 8, 7500 Holstebro kl. 14.00-16.00. Arrangementet er gratis. 8. december 2015 Hyggeligt samvær med god mad, sang og musik. Sted: Vores Cafe, Fonnesbechgade 18, 7400 Herning kl. 12.00-16.00. Pris: 150 kr. Tilmelding henholdsvist senest den 15. oktober og 24. november til 9741 4345 eller kmk_285@hotmail.com

AARHUS OG OMEGN 6. oktober 2015 Foredrag ved historiker Marianne Philipsen om Grevinde Danner. 3. november 2015 ”Hospitalskloven fortæller” ved Karina K. Sørensen. 8. december 2015 Julefrokost. Nærmere information følger. Foredragene foregår kl. 14.00-16.00 i Klostercaféen, Klostergade 37, Aarhus C. Til/afmelding 2398 1009 eller 8619 1708 senest fredag før mødet.

I dette efterår skal der vælges nye kredsbestyrelser i DSR – også i Midtjylland. ”I kredsbestyrelsen er man med til at sætte retning for sygeplejerskers fag, løn, arbejdsmiljø og meget mere gennem spændende fagpolitisk arbejde,” siger kredsformand Anja Laursen. Hun opfordrer så mange som muligt til at stille op – fristen er 30. september. ”Man behøver bestemt ikke at være organisatorisk eller fagpolitisk aktiv i forvejen for at stille op,” understreger hun. ”Hovedsagen er, at man tør sætte egne holdninger i spil og

udfordre andres. Det er nemlig, når vi har vores meningers mod, tør diskutere og ikke mindst træffe beslutninger om strategier og retning for kredsens politiske arbejde, at det flytter noget til gavn for sygeplejerskers vilkår.” Den kommende kredsbestyrelse består af en kredsformand, fire kredsnæstformænd og 33 kredsbestyrelsesmedlemmer, 38 medlemmer i alt. Brug din stemme Kredsformanden opfordrer alle midtjyske sygeplejersker til at stemme, når valget finder sted – og til at gøre en aktiv indsats for, at alle kolleger stemmer.

NYUDDANNEDE KOM, TALTE OG LYTTEDE En del af kredsens nye sygeplejersker havde takket ja til at benytte en torsdag eftermiddag og aften i selskab med andre nyuddannede kolleger, DSR-politikere og ansatte i kredsen til arrangementet ’NY – og hva’ så?’.

"Valget er den enkelte sygeplejerskes mulighed for at få indflydelse på, hvordan DSR skal udvikle sig – og hvilke indsatser vi skal vælge at prioritere,” understreger Anja Laursen. Valget foregår fra 26. oktober til 6. november. Du kan læse mere om valget, kandidaterne og om, hvad bestyrelserne arbejder med på kredsvalg.dsr.dk Du får tilsendt valgmateriale fra DSR bl.a. om den elektroniske stemmeafgivning. Du kan læse interview med bestyrelsesmedlemmer om, hvad kredsbestyrelsen har arbejdet med de seneste to år på dsr.dk/midtjylland. Vælg Om kredsen, Kredsbestyrelse i venstremenuen.

Dagen bød på mulighed for rundvisning i medlemshuset og snak med en faglig konsulent, arbejdsmiljøkonsulent eller én af kredsens politikere. Senere gik arbejdsmiljøkonsulent Jette Wied Hatting på scenen for at give de nye sygeplejersker gode råd om livet som ny på en arbejdsplads. Musiker Thomas Buttenschøn afsluttede aftenen med et både rørende og underholdende musikalsk oplæg om livet og erfaringerne som hiv-smittet siden fødslen.

STAFETTEN

Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Stine Heileman

Du er vist ikke helt fremme i skoen." Hvis du har set et problem, så gør selv noget ved det."

VI HAR BRUG FOR KRITIKKEN STAFETTEN stiller skarpt på centrale spørgsmål om fag og organisation. Den går på skift mellem medlemmer, tillidsvalgte, politikere og eksperter.

Se fremad i stedet for at kigge bagud."

Rasmus Willig, sociolog, Ph.d. og lektor ved Roskilde Universitet, har i sit seneste forskningsprojekt undersøgt, hvordan kritik af arbejdsforhold fra sygeplejersker og andre offentligt ansatte håndteres. Han er stødt på udpræget selvcensur.

gentlig er det et mærkeligt projekt, jeg har kastet mig ud i.” Sådan lyder det fra Rasmus Willig, der de seneste 7-8 år har spurgt sygeple jersker, lærere, pædagoger, socialrådgivere og politibetjente, hvilke svar de har fået fra deres ledelser og kolleger, når de har rejst kritik af forholdene på deres arbejdspladser. Svarerne er nu analyseret af forskeren, der i januar 2016 udgiver bogen ”Afvæbnet kritik”.

Selvcensur giver etisk stress ”Projektet har næsten været FOR interessant, for jeg har sporet en udpræget selvcensur,” siger Rasmus Willig. ”Ikke bare censur af det frie ord, men også af selve ’selvet’. Når den enkeltes forventninger om at yde omsorg på forsvarlig måde er strukturel umu lig på grund af manglende tid og ressourcer, konstant omorganisering og krav til doku mentation; ja så må man ty til at censurere sig selv – sin egen professionsetik – altså den måde arbejdet kan gøres på. Og hvis man så ytrer sig over for sin ledelse eller i offentlighe den om, at de faglige, etiske eller moralske for ventninger ikke kan imødekommes, ja så kan de kritiske medarbejdere blive fyringstruet, deres karriere gå i stå eller de bliver på anden måde tilsidesat. Når kritik ikke er en mulighed, forsvinder noget af selvet, og virkningerne svarer næsten til en psykologisk skade. Den enkelte kan ikke være véd sig selv, og når man så ikke kan ytre sig, udløses etisk stress. Det er en ny side af selvcensuren, der bliver mere og mere tydelig.”

Også et demokratisk problem Rasmus Willig peger på, at ’tavshedskulturen’ ikke alene breder sig men er ved at cementere sig. Hans egen forskning og også FTFs løbende undersøgelser af offentligt ansattes ytringsfri hed dokumenter dette. ”Vi har at gøre også med et demokratisk pro blem. Fx er sygeplejersker dem, der kan se og

vurdere, om politiske beslutninger og refor mer lever op til intentionerne. Når de ikke oplever at kunne ytre sig herom, kommer vi ikke til at kende konsekvenserne. Meget, der ikke fungerer, fortsætter hermed – til skade for både patienter og sygeplejersker,” siger Rasmus Willig. Han påpeger, at der desuden er tale om et økonomisk problem, når det ikke bliver påpeget, hvad der ikke fungerer, ligesom vækst i stressreaktioner kan medføre forhø jet sygefravær.

Vi er alle ramt Rasmus Willig håber med sin forskning og kommende bog at kunne rejse debat om den udbredte tavshedskultur. ”Jeg håber forholdsvist simpelt at påvise, at vi alle er ramt,” siger han. ”Når nogle har påvist kritisable forhold, hvem har så ikke hørt sætningerne, eller måske selv ytret dem, som fx:, ’Se fremad i stedet for at kigge bagud’, ’Hvis du har set et problem, så gør selv noget ved det’ og ’Du er vist ikke helt fremme i skoen’. Det gør mig nervøs, at en så grundlæg gende demokratisk værdi som kritik er under så voldsomt pres på grund af organisatoriske ændringer, styringsmekanismer og tekno logiudviklinger. I stedet ser vi tendenser som fokus på resiliens – det at blive mere mod standsdygtig, at galvanisere sig. Man lærer og udvikler teknikker til at komme op igen, når man er faldet af hamsterhjulet. Dvs. kritikken kommer ikke til at rette sig mod de strukturelle vilkår, der forhindrer, at den kan udfolde sig.” Rasmus Willig mener, at også ledelser er i et dilemma: ”I princippet kan det for tiden bedre betale sig at tie end at ytre sig. Ledere siger fx, at tavshedskulturen er et vilkår; den bliver bestemt et andet sted og er ude af deres hænder. De oplever, at de har mistet deres autonomi.”

Fagforeninger må forholde sig. Rasmus Willig løfter svagt sløret for, at der i hans kommende bog, ”min vigtigste” siger han, vil være nogle bud på, hvordan situatio nen kan ændres. Hvad angår fagforeninger nes rolle, mener han, de bør tage situationen meget alvorligt på medlemmernes vegne. ”Fagforeningernes klassiske kampe om løn, om at professionen er vigtig og om arbejdsmiljø kan ikke kæmpes, så længe der udøves selvcensur. Situationen er for tiden helt individualiseret; vi taler jo netop om ’selv’censur og ikke ’vi’censur, og derfor står fagbevægelsen over for en meget stor ana lytisk opgave. Hvordan skal man få åbnet op for at fjerne selvcensur – dét kunne være en opgave for fagbevægelsen at formulere ind i en offentlighed.”

Rasmus Willig, sociolog, Ph.d. og lektor ved Institut for Samfund og globalisering, Roskilde Universitet har bl.a. udgivet bøgerne ”Til forsvar for kritikken” (2007), ”Umyndiggørelse” (2009) og Kritikkens U-vending (2013). Udgiver januar 2016 ”Afvæbnet kritik”. Læs mere på www.rasmuswillig.dk

VORES MIDT

Tekst: Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

Else Møller har i 25 år undervist kommende sygeplejersker på sygeplejeskolen i Silkeborg. Med sin direkte facon og et energiniveau over normalen sætter hun sine aftryk blandt studerende og kolleger.

re og et halvt års udfordrende arbejde venter de sygeplejestu derende, når de spændte møder frem til første skoledag på VIA Campus i Silkeborg. Her venter dem en ud dannelse, der bl.a. skal klæde dem på til en spændende, men også krævende hverdag i sundhedsvæsenet, mener sygeplejelærer Else Møller. ”Jeg gør derfor meget ud af at uddanne de studerende til at være robuste – til at tage ansvar – og til at kunne argumentere

fagligt for de valg, de tager. De skal være parate til at modstå de krav og forvent ninger, der stilles til dem, og derfor mener jeg, at simulationsbaseret undervisning er noget af den bedste undervisning, vi kan tilbyde de studerende,” fortæller Else.

Virkelighedsnær undervisning På skolen i Silkeborg foregår simulations træning i ’færdighedslaboratoriet,’ der er lokaler indrettet som på en almindelig hospitalsgang. Else mener, det er essen

"Jeg elsker

at udfordre de studerende"

Sygeplejelærer Else Møller underviser studerende i ’færdighedslaboratoriet’, VIA Campus Silkeborg.

skers arbejdsvilkår har ændret sig markant gennem tiden, påpeger Else. ”Jeg har så uendelig meget respekt for mine kolleger, der dagligt arbejder blandt bor gere og patienter. Kompleksiteten er øget, og vilkårene er ændret. Der stilles virkelig høje krav til sygeplejen – og det med kortere tid til at udføre sygeplejen i,” mener Else. Hun ved, hvad hun taler om. Foruden sit fuldtidsarbejde som sygeplejelærer har hun siden 1995 været tilknyttet sygeplejerskernes vikarbureau, hvor hun tager vagter i det midt jyske. Også når hun bliver ringet op en fredag eftermiddag efter en 37timers arbejdsuge. Derfor hænger der også altid en uniform på hendes kontor. ”Jeg tager vagter for at forblive en trovær dig og autentisk sygeplejelærer, der kan koble uddannelsen med virkeligheden. Mange af mine kolleger forstår ikke, hvor jeg får ener gien fra. Og min mand mener, at jeg hurtigt ville have fået en ADHD-diagnose, hvis jeg ikke var fra den generation, jeg nu engang er,” fortæller 60årige Else Møller smilende.

Hvorfor al den akademisering?

tielt, at de studerende mærker koblingen mellem uddannelsen og virkeligheden. Derfor har hun eksempelvis udviklet otte cases i den akutte sygepleje, hvor hun selv har sine rødder. Disse cases gennemspilles af de studerende og sygeplejelærere imel lem, og her er Else Møller ikke bleg for at give den som en krævende pårørende, følelses mæssigt påvirket sygeplejerskekollega eller bange patient. ”Jeg er glad for mesterlæren set i den nye fortolkning, hvor mesteren reflekterer

sammen med de studerende over egen sygeplejepraksis. Det er her, jeg udfordrer de studerende bedst. De har respekt for mig som fagperson, og jeg hjælper dem til at blive fagligt dygtige, samtidig med jeg kan mærke, at det giver troværdighed blandt de studerende, at jeg stadig er opdateret som sygeplejerske.”

Sygeplejerske i felten Netop faglige kundskaber og refleksioner er nødvendige i en hverdag, hvor sygeplejer

Else nåede som ung lige at snuse til en bank uddannelse, der dog aldrig fængede. Derfra tog hun et spring til sygeplejen, der lige siden har fungeret som omdrejningspunkt i hendes liv. Det har hun aldrig fortrudt. Sygeplejelæ rer ønsker hun i øvrigt at fastholde som sin arbejdstitel, selv om hun også kan kalde sig lektor og cand.cur. I 2001 medførte en ny bekendtgørelse, at undervisere på sygeplejeskolerne skulle have en akademisk overbygning, hvis de fort sat ønskede at undervise. ”Det gjorde ondt, at jeg pludselig ikke længere blev betegnet egnet til at undervise – alene fordi jeg ikke havde en overbygning på min grunduddannelse,” forklarer hun.

VORES MIDT

Tekst: Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

Jeg gør meget ud af at uddanne de studerende til at kunne argumentere fagligt for de valg, de tager.” Sygeplejelærer Else Møller, VIA Campus Silkeborg.

Modvilligt blev Else derfor cand.cur. i sygepleje, selvom hun fra starten var modstander af den retning, som faget og uddannelsen begyndte at bevæge sig i.

Forventninger til de studerende ”Jeg har meget klare holdninger til faget og sygeplejeuddannelsen, og jeg går ikke og putter med dem. Det er jeg sikker på, at mine kolleger kan bevidne. Jeg forstår eksempelvis ikke, at man sådan hylder akademiseringen af en uddannelse, hvor man i forvejen skal lære meget på tre og et halvt år,” fortæller Else. Blikket er fast. Sæt ningen sluppet læberne uden tøven. I et kvart århundrede har hun nu delt ud af sin viden og erfaringer i sygepleje

faget. Foran – og omkring hende – har lige så længe stået studerende, der skal holde ørene stive og noteapparatet klar, når Else underviser. ”Jeg forventer utrolig meget af de stu derende. Jeg elsker at drille, provokere og udfordre dem. Det er i undervisningen, de skal prøves. Jeg skubber dem ud til afgrunden – men ikke i afgrunden –hvilket jeg også fortæller de studerende. De må godt både føle, at det gør ondt. Og føle kaos. Til trods for disse følelser kan de blive i situationen og handle i den akutte sygepleje. Det er da godt gået af dem. Jeg har hørt flere af de studerende sige, at jeg er sådan én, man husker. De synes, at jeg er skrap – men retfærdig.”

Grundlæggende sygepleje vigtig Årene er gået, tiderne skifter, og faget udvikler sig, men det har ikke fået Else til at ændre sin holdning. ”Jeg har gennem mange år kæmpet og argumenteret for, at sygeplejefaget skal satse mere på at være professionsrettet. Der er ingen tvivl om, at de studerende skal være teoretisk stærke, men jeg synes, det er ærgerligt, at grunduddannelsen også skal kvalificere de studerende med akademiske kompetencer, så de har mulighed for at læse videre på kandidatni veau. Hvorfor dog det? Det er stadig vigtigt anno 2015 at have fokus på grundlæg gende sygepleje som et grundlæggende fundament for den mere specialiserede sygepleje. Som sygeplejerske gør man dag ligt en forskel, og derfor vil jeg rigtig gerne lære de studerende, at de skal være glade for faget. Stolte af det. Det er vigtigt, at vi selv er med til at italesætte faget positivt, for der foregår simpelthen så megen fanta stisk flot sygepleje rundt omkring.”

Tekst: Marie Adelstorp og Ditte Scharnberg

MIDTNYT

Nye malerier

i medlemshuset Pensioneret sygeplejerske Hanne Sønder har ført penslen på de malerier, der findes i medlemshuset i disse måneder. Efter 40 år som sygeplejerske på hospitaler i henholdsvis Skive og Holstebro er Hanne Sønder for alvor begyndt at dyrke malerkunsten og har eksempelvis været på malerferie i det nordlige Italien ti gange, hvilket kan ses i hendes motiver. Også farverige malerier af klove kan studeres på nært hold. Inspirationen til klovnemalerierne kommer fra Hannes samarbejde med hospitalsklovne på børneafdelingen i Holstebro. ”Her stiftede jeg bekendtskab med hos pitalsklovnene og deres indsats over for syge børn, deres forældre og personalet. Det gav mig lyst til at male klovne med de sjove røde næser,” fortæller hun.

Portrætter i fokus Om vinteren deltager Hanne i tegnekursus, hvor hun de sidste år er begyndt at tage fat på portrætmaleriet. Derfor er det også muligt at se malerier af børnebørn på udstillingen i kredsens kantineområde samt naturbilleder fra Flyndersø. Malerierne bliver hængende indtil november. Gæst huset og se udstillingen, hvorfra det er muligt også at købe et værk. Læs mere om Hanne Sønder på www.hanne-soender.dk

Vil du eller din kollega udstille i kredsens medlemshus? Gennem de sidste år har kredsen løbende haft skiftende udstillinger fra kreative sygeplejersker, der har udstillet malerier og forskelligt håndværk. Hvis også du eller en kollega ønsker at give andre et indblik i din kreative side, så kontakt servicemedarbejder Ulla Hoberg på adressen UllaHoberg@dsr.dk

NETVÆRK TILBYDES

DAG OM MINDFULLNESS Kreds Midtjylland inviterer netværket for sygeplejersker med varig nedsættelse af arbejdsevnen til en særlig dag, hvor instruktør i mindfulness, Michael Olsen, fører deltagerne igennem dagen med teoretiske oplæg og praktiske øvelser. Kredsen byder undervejs på et let traktement.

Vil du vide mere? Arrangementet foregår i kredsens medlemshus den 20. oktober mellem kl. 16.00 og 20.00. Du kan tilmelde dig via dsr.dk/midtjylland/aktiviteter. Kunne du tænke dig at vide mere om netværket? Læs mere på kredsens hjemmeside under Fag, Netværk.

SYGEPLEJERSKER INDDRAGER

Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

” NU

ER VI

LYKKELIGE

PÅ VEJ”

16-årige Maria er efter to års behandling på Center for Spiseforstyrrelse, BUC i Risskov på vej videre i sit liv. Som pårørende har hendes mor, Anette Hein Hansen, i tæt samarbejde med de fagprofessionelle været en nøgleperson i forløbet.

år ens barn får diagnosen spiseforstyr relse, ryger man i den grad ud i en krise,” fortæller Anette Hein Hansen. Hendes dengang 14-årige datter, Maria, fik diag nosen i november 2013. ”Man tænker: ’Hvor ramt er hun? Hvordan skal det gå?’, og man har virkelig brug for hjælp.” Hun fremhæver centrets mestringsgrupper som det sted, der efterhånden gav hende den nødvendige viden og ro til at kunne støtte Maria. ”Oplæggene og spørgsmålene fra sygeplejer sken og diætisten gav mig det, der skulle til for selv at kunne finde balancen i at være ’den hårde hund’,” siger Anette. ”Det er frygtelig hårdt at skulle være kontrollant og hele tiden tage ansvar for, at ens barn spiser – samtidig med at man skal yde omsorg.

15 Patienter udrykker sig om deres situation med spiseforstyrrelse bl.a. gennem collager.

Samtalerne med de andre pårørende er også af stor værdi. Det hjælper at kunne udveksle erfaringer og gode råd og at dele bekymringer og frustrationer.”

Tillid det afgørende For Maria har det afgørende i forløbet været at oparbejde tillid til personalet. ”Det var trygt, at det var den samme sygeple jerske, der fulgte mig og hele tiden introduce rede mig til, hvad der skulle ske og hvorfor,” siger Maria. ”Det betød også, at jeg lærte at åbne op og udtrykke mig.” Maria fremhæver også betydningen af, at der både i mestringsgruppen og senere i teengrup pen, hvor der arbejdes med at blive klar til livet på den anden side af en spiseforstyrrelse, var forskelligt personale til stede. ”Det var godt med flere vinkler fra fx både en sygeplejerske og psykolog på ens situation.” Af forslag til forbedringer kunne Maria have ønsket sig, at vejning og vægt ikke fyldte så meget i det udslusende forløb i teengruppen. ”Man skal jo komme frem til at mestre det ’nor male’ liv,” mener hun.

Forslag og fremtid For Anette var den største udfordring at få fri fra arbejde til at være hos Maria i spisesituatio nerne. ”Jeg kunne godt have brugt noget hjælp fra en socialrådgiver i forhold til at afklare mulighe der for orlov, ligesom noget familieterapi ville have været en stor hjælp i forhold til, hvordan min fraskilte mand og jeg skulle få klare aftaler med hinanden om at tackle situationen,” siger Anette. Anette peger også på, at et nyt initiativ kunne være at oprette en mulighed for telefonkontakt for pårørende til de fagprofessionelle mellem møderne. ”Det ville give øget tryghed især i star ten af behandlingsforløbet,” mener hun. Fremtiden tegner godt, mener både mor og datter, selv om det er en øvelse for dem begge efter de mange måneder med stram styring at lære at slippe kontrol. ”Nu er vi lykkelige på vej,” konkluderer Anette.

Pårørende er afgørende for vellykket behandling

For distriktssygeplejerskerne Bodil Aaberg og Malene Coulthard er det at inddrage pårørende et højt prioriteret område i sygeplejen på Center for Spiseforstyrrelse, BUC.

et lyse lokale med bløde møbler og et stort spisebord er flere gange om ugen fyldt med patienter og pårørende, der som en del af behandlingen på Center for Spiseforstyrrelse deltager i møde i centrets mestringsgrupper. Det er samtidig arbejdsplads for di striktssygeplejerskerne Bodil Aaberg og Malene Coulthard, der gennem mange år har lagt faglighed og engage ment i centrets arbejde. ”Når vi møder de pårørende til patienter med spiseforstyrrelse, er de selvklart kriseprægede, og derfor er det at oparbejde tryghed i forhold til situationen og tillid til os og cen tret vigtigt til en begyndelse,” siger distriktssygeplejerske Malene Coult hard. ”Vi skal sørge for at signalere ro og gøre rammen for de pårørendes

indsats tydelig og gennemsigtig.” Malene har sammen med en diætist ansvaret for mestringsgrup per for patienter over 18, og nogle af dem kan have svært ved at acceptere, at pårørende skal inddrages. ”Men det er slet ikke til diskussion,” forklarer Malene. ”Her er vi benhårde, for også for voksne patienter er inddragelse af pårørende helt afgørende for, om behandlingen lykkes.” Distriktssygeplejerske Bodil Aaberg har sammen med en diætist ansvaret for mestringsgrupper for børn under 18. ”For børnenes vedkommende er forældrene, helst begge, tæt med i hele forløbet. Vi har en stor opgave i at støtte og kvalifi cere forældrene til at håndtere den svære situation. Forældre er jo for skellige, men de skal være enige om

CENTER FOR SPISEFORSTYRRELSE, BUC Om Center for Spiseforstyrrelse, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center • Har sengeafsnit og ambulatorium i Risskov, daghospital og ambulatorium i Herning • Behandler årligt omkring 500 patienter – heraf ca. halvdelen voksne over 20 år • Har ca. 80 ansatte, heraf 22 sygeplejersker Læs mere på www.psykiatrien.rm.dk

SYGEPLEJERSKER INDDRAGER

Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

Distriktssyge plejerskerne Bodil Aaberg (tv) og Malene Coulthard, Center for Spiseforstyrrelse, BUC inddrager patienter og pårørende bl.a. i mestringsgrupper.

at afklare deres forskellige roller over for barnet.”

Mestringsgrupper Center for Spiseforstyrrelse, Børneog Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) blev oprettet i 2000. I dag er centret organiseret med en sengeafdeling, et daghospital og ambulatorium i Risskov og ambu latorium og daghospital i Herning. Hjemmebesøg en også en del af behandlingstilbuddet. På initiativ af teamet i Herning opstod for fire år siden ideen om at oprette mestringsgrupper for patienter og pårørende. ”Det er i mestringsgrupperne, de pårørende særligt kan inddrages,” fremhæver Bodil. ”De pårørende oplever her deres nære i samspil både med andre med spiseforstyr rede og os fagprofessionelle. De pårørende har også mulighed for at udveksle erfaringer med andre pårørende, og gennem vores ledelse af møderne finde såvel støtte som blive udfordret.”

Den sygeplejefaglige indsats I hele behandlingsforløbet, der omfatter en individuel del med en behandlende læge eller psykolog vekslende med møderne i me stringsgruppe suppleret af hjem mebesøg, har alle i den tværfaglige indsats på centret fokus på den enkeltes motivation. ”Motivationen til at indgå i behandlingen udspringer af den enkelte patients syn på sig selv og erkendelsen af sygdommen, så det

er her, vi fokuserer vores sygeple jefaglige kunnen,” fortæller Malene. Hendes udsagn understreges af de collager, patienter har lavet, som er en del af rummets udsmykning. ”Desuden er det særdeles vigtigt, at vi i mestringsgrupperne spiser måltider sammen med patienter og deres pårørende, så vi over tid kan lave observationer. Her bringer vi vores psykiatriske viden og kom petencer i forhold til terapeutisk styring af en gruppe i spil.” Bodil understreger, at observati onerne bruges i gruppens arbejde for at få emner til at folde sig ud og den enkelte patient til at forholde sig til sig selv. De to kolleger har i begge typer mestringsgruppe samme syn på deres sygeplejefaglige opgaver i forhold til de pårørende. ”De pårørendes medvirken er altafgørende for, om den syge kan bevare håbet om at komme igen nem forløbet. Vi understøtter, at det er dem, der kan hjælpe den syge til at finde og holde fast i drømmene om fremtiden. Og får drømmen fat – om uddannelse, mand, børn, et krydstogt eller næsten hvad som helst – ja, så kommer vendepunk tet,” uddyber Malene. To gange om året mødes cen trets sygeplejersker med kolleger fra teamet i Herning til sygepleje faglig sparring. ”Det er altid givende med faglig udveksling,” siger Bodil og Malene. Senest har de som ansatte udarbejdet en fælles mestrings gruppemanual med henblik på at

udbrede metoden til andre psykiatriske afdelinger, og flere benytter sig nu af metoden.

Flere tilbud – og nyt initiativ Som led i tilbuddene afholder centret løbende særlige pårørende/pa tientarrangementer med oplysning og undervis ning i faktorer omkring spiseforstyrrelser. Desuden tilbydes psykoeducation i mange andre led fx under visning på skoler, ligesom der kan afholdes netværksmøder omkring patienten med fx læ rere, pædagoger og skoleledere, bostøtter og sagsbehandlere. På centret har man netop fået satspuljemidler til fra maj i år og i en treårig periode at gangsætte et initiativ med Tværfaglige udad gående team (TUT). Formålet er intensivering af behandlingstilbud til børn og unge, og der er ansat en ny sygeplejerske. Projektet omfatter udvidede hjemmebesøg og oprettelse af ’spiseværksted’ hver anden uge, hvor patienterne medbringer mad til to måltider, så "spisesituationen får fokus som en arbejdsproces", forklarer Bodil og Malene. Det er tydeligt, at de to engage rede sygeplejersker ser frem til at kunne fortsætte arbejdet med i gensidighed at udvikle tilbuddene til patienter og pårørende og egen faglighed.

”Man skal

groundes” Som mor til en udeboende 21-årig datter, der har haft spiseforstyrrelse, har Lene Schouborg sine bud på, hvordan det opleves at blive inddraget som pårørende i et behandlingsforløb i psykiatrien.

llerede da det første brev med indkaldelse til den indledende undersøgelse af datteren på Center for Spiseforstyrrelse, BUC ved læge og psykolog lå i postkas sen, blev det understreget, at det ville være godt, at en pårørende deltog. ”Min mand og jeg har i hele forløbet været inddraget, når vores voksne datter ønskede det – og det gjorde hun heldigvis,” fortæller Lene Schouborg. ”Vi deltog også i alle centrets aften arrangementer med oplysning om spiseforstyrrelser, for det er jo påvist, at jo mere pårørende er inddraget, jo større er chancen for helbredelse. Og det var bestemt også vores erfaring, at den overvældende angst, du føler som pårørende, kan man få styr på, jo mere man ved. Og jo mere grounded man selv er, jo mere tydelig kan man være, og jo bedre kan man hjælpe en spise forstyrret.”

Støtte fra de fagprofessionelle Hjælpen skulle i begyndelsen være meget konkret: købe ind, lave maden og anrette den – og ikke mindst var det vig tigt at spise sammen. ”Og samtidig er det hele tiden vigtigt, man som pårørende

gør, hvad man kan, for at den syge kan bevare håbet og troen på at komme til at mestre sygdommen,” fortæller Lene. ”Når distriktssygeplejersken var på besøg og deltog i måltider, var det hende, der kunne udfordre og støtte min datter i, at hun skulle lære sig igen at spise med spiseske i stedet for teske – og at bide i et æble og en rugbrød fremfor at fortsætte med at skære det i småbidder. Alle de små læringsting var så vigtige,” understreger Lene. Også mestringsgruppen fremhæver Lene som afgørende for forløbet: ”Sygeplejerskerne og de andre fag proffessionelle var rigtig gode til at give råd fx også om, hvordan man tackler den syges vrede. Og at lære én at man som pårørende skal holde sig på sin egen banehalvdel – fx ikke sige: ’Jeg kan godt forstå …’, for det kan man ikke. Men i stedet sige: ’Jeg kan godt se, det er svært for dig.’” Lene kunne, hvad fremtiden angår, ønske sig, at der ikke bliver lagt så afgø rende vægt på, om den syge opfylder målvægten inden for den normerede tid. ”Der bør findes udslusningstilbud til alle. Ellers risikerer man at tabe hele ind satsen på gulvet,” understreger hun.

ØJEBLIKKE

Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

At realisere sine drømme Ud over livet som dialysesygeplejerske har Hannah Remme eget indretningsfirma. Og dertil driver hun sammen med manden kombineret bed & breakfast, café og butik ved Hjarbæk Fjord.

et stod ikke skrevet over Hannahs vugge, at det var sygeplejerske, hun skulle være. Men da en veninde, der var hjemme sygeplejerske på barndomsøen Fur, resolut udbrød: ”Dú skal være sygeplejerske!” og tog hende med på arbejde, fik hun blik for faget. I 1980 var hun færdiguddannet fra Sygeplejeskolen i Viborg og har siden 1989 arbejdet som dialysesygeplejerske på Regionshospitalet Viborg.

At skabe noget ”Jeg har hele livet sørget for at have drømme og villet skabe noget – se det vokse frem,” fortæller Hannah Remme. Første skridt var et indretningsfirma og en webbutik med ting til hjemmet. Og efter en bed & breakfastferie tænkte hun og manden, Arne: ”Ja, hvorfor ikke?”. Så da gode venner for ti år siden gav et tip om en tidligere gård med ombygget lade og stald til salg ved Hjarbæk Fjord, blev der taget en rask beslutning. Efter mange

Hannah Remme serverer kaffe for gæsterne Erna og Tage Porskjær i den tidligere gård, der nu rummer ”Butik og Cafe Remme”.

ØJEBLIKKE

Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

timersarbejde og knofedt er det nu her de driver B&B, cafe og butik under det fælles motto: ’Luksus til hverdag’.

Luksus til hverdag Fra egne høns serveres der hjemmeavlede æg til de overnattende gæster, ligesom alt andet, der serveres også i cafeen, er hjemmedyrket eller –lavet. I ’Butik Remme’ er udvalget ”topkvalitet for den kræsne køber,” som Hannah siger. Og tilføjer med et smil: ”Der er ikke noget til købs, man ikke kan leve uden, men livet er noget skønnere, hvis man gør det. Vi skal leve, mens vi er her – sørge for også at gøre det godt for os selv,” opfordrer hun. Nærvær i relationer Selv om efterløn nu er en mulighed, har Hannah ikke tænkt sig at slippe sygeplejen. ”Faget optager mig utrolig meget, og som vejleder gennem mange år har jeg jo ikke alene skullet arbejde med at holde mig ajour i faget og formidle dets kerne til de unge, men har også kunnet ladet mig inspirere af dem.” For Hannah er det afgørende, at værdierne hænger sammen på tværs i hendes verdener: ”Både i sygeplejen og alle mine andre verdener er det helt centrale det at læse andre mennesker og at have kontakt. Det er afsættet for dé gode oplevelser i relationerne, som giver glæde i hverdagen.”

Hannah Remme serverer alene hjemmeavlede produkter for sine bed & breakfastgæster, så æg kommer fra egne høns.

Tekst: Marie Adelstorp og Ditte Scharnberg

FAGNYT

KREDSEN I DIALOG MED BORGMESTRE OG De kommunale budgetter lægger i flere kommuner op til fortsatte besparelser. Kredsens formandsgruppe er derfor i gang med at besøge borgmestre og forvaltningschefer i en række udvalgte midtjyske kommuner. Formålet er at diskutere og påvirke konsekvenser af besparelserne men også at diskutere, hvordan sygeplejen kan udvikle sig i det nære sundhedsvæsen, og hvordan der kan samarbejdes mellem kommuner og region for at skabe sammenhængende forløb for patienter og borgere. ”Drøftelserne er vigtige for at udvikle kredsens kontakt med de politiske beslutningstagere,” siger kredsformand Anja Laursen. ”Vi har indtil videre oplevet stor imødekommenhed og lydhørhed, og vi håber, vores faglige input vil blive inddraget i de politiske beslutninger fremadrettet.” Besøgene blev indledt i foråret, og for efteråret er der planlagt besøg i kommunerne Syddjurs, Randers, Norddjurs, Samsø, Ikast-Brande, Holstebro, Skanderborg, Horsens, Skive og Lemvig. Målet er på sigt at være i kontakt med borgmestre i alle kommuner.

Fællestillidsrepræsentanter i aktion Også de 19 fællestillidsrepræsentanter for sygeplejersker i midtjyske kommuner arbejder på at påvirke politikere. I et fælles brev til Kommunernes Landsforening har de påpeget, at det pres, der er i øjeblikket hviler på sygeplejerskers faglighed, kræver handling. Sygeplejerskerne spurgte bl.a. i brevet: ”Hvad vil KL konkret gøre for, at der i årene fremover bliver de nødvendige faglige, økonomiske og normeringsmæssige rammer for, at borgerne kan modtage den sygeplejefaglige behandling og rehabilitering, som de har behov for?”. KL har ikke sendt et direkte svar på dette spørgsmål, men i sit brev til fællestillidsrepræsentanterne fremhæver KL, at ”KL har længe ønsket, at der bliver lagt en samlet plan for det nære sundhedsvæsen, som understøtter udviklingen i primærsektoren” og ”Det kræver investering at omlægge opgaver og herunder sikre, at de kommunale medarbejdere har de rette kompetencer til at varetage de nye opgaver”. Fællestillidsrepræsentanterne er i øjeblikket i gang med at udforme en opfølgende henvendelse til alle byråd i de 19 midtjyske kommuner.

Opsagte sygeplejersker får tilbud om rådgivning og hjælp Som følge af Region Midtjyllands spareplan er en række sygeplejersker varslet omplaceret, varslet ned i tid eller varslet opsagt. Sidstnævnte var alle tilbudt et særligt medlemsmøde den 25. september 2015 i kredsen, hvor repræsentanter fra både Dansk Sygeplejeråd og DSA orienterede de berørte sygeplejersker om deres rettigheder og muligheder.

Er du berørt? Dansk Sygeplejeråd er med til at sikre, at alt foregår efter reglerne og på en ordentlig måde, hvis du bliver varslet omplaceret, ned i tid eller afskediget. Kontakt din tillidsrepræsentant, så hjælper han eller hun dig som bisidder og forhandler, når du skal mødes med din arbejdsgiver. Læs mere på dsr.dk/ afskediget Du kan også orientere dig om spareplanen i øvrigt på en særlig temaside på dsr.dk/ midtjylland

MIN VEJ I FAGET

Tekst: Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

NÅR SYGEPLEJE, ALDERDOM OG UNGDOM

KRYDSER HINANDENS VEJE

Efter erfaring som sygeplejerske på en medicinsk afdeling og i en norsk kommune har Rikke Andersen nu fundet sin drømmestilling som sygeplejerske tilknyttet plejeboliger på et områdecenter i Randers Kommune.

t 27årige Rikke Andersen skulle arbejde med menne sker, har hun aldrig selv be tvivlet. Hun kredsede derfor om både pædagog- og psykologuddannelsen, før hun på sin vis instinktivt vendte sit fokus mod sygeplejen. ”Det var faktisk lidt af en tilfæl dighed, at jeg søgte ind på sygeple jerskeuddannelsen. Men jeg kunne fra starten mærke, at det var et rigtigt sats,” fortæller Rikke, der undervejs bl.a. kom i praktik i ældreplejen og siden på en medicinsk sengeafdeling på Regionshospitalet Randers. Her blev hun som nyuddannet fastansat

FRA

2013-2015: Medicinsk sengeafsnit 2, Regionshospitalet Randers Jan.- mar. 2015: Trondheim Kommune, Norge

og har siden har været tilknyttet som vikar for ”at holde den akutte syge pleje ved lige”.

Tid er en afgørende faktor ”Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg synes, man som nyuddannet får virkelig god og brugbar erfaring som sygeplejerske på et hospital. Men det er for alvor først nu, jeg mærker, hvor tilfredsstillende det er at have bedre tid og gode vilkår at udøve god og grundig sygepleje i. Der er eksem pelvis ikke et sår her på stedet, som vi ikke har lagt en plan for,” smiler sygeplejersken. ’Nu’ dækker over et arbejde som sygeplejerske tilknyttet plejeboliger på Kollektivhuset i det nordvestlige Randers, hvor hun har ansvar for sygeplejen af 16 borgere. I april 2015 blev Rikke ansat i et barselsvikariat, der ledte til en fastansættelse. I Kol

MIN VEJ I FAGET sætter fokus på sygeplejersker, der har taget springet fra én gren af sygeplejen til en anden.

lektivhuset har hun holdt af hverda gen og arbejdet fra dag ét. Hun roser sin ledelse og kolleger for at være medvirkende faktorer til et godt arbejdsmiljø. Og for at være med til at danne ramme om god pleje til ældre mennesker, der ikke længere magter at bo i eget hjem. I stedet har borgerne nu hver en stor og åben stue med eget køkken og stort badeværelse. Her skal de fleste leve og bo indtil det sidste, og Rikke Andersen og et tværfagligt hold af medarbejdere er med til at sikre deres alderdom de bedst mulige vilkår.

Omvæltningen i Norge Under arbejdsdagene på den medi cinske sengeafdeling boblede en spirende nysgerrighed efter at prøve et arbejdsliv som sygeplejerske i udlan det inden for den primære sektor. Nys gerrigheden udmøntede sig i, at Rikke fik bevilget tre måneders orlov, hvor hun fik ansættelse i Trondheim Kom mune. Dette ophold blev dog langt fra den oplevelse, Rikke håbede på. ”Min opfattelse var, at hverdagen var meget lidt struktureret, uden at nogen for alvor tog ansvar for de ældres velbefindende. Det var van skeligt for mig at være vidne til, at man ikke reflekterede over plejen, som vi i Danmark bliver uddannet til. Det var derfor noget af en omvæltning at arbejde i Norge. Omvendt var det også dér, hvor jeg for alvor fandt mit ståsted som sygeplejerske. På trods af min alder og erfaring var jeg ofte den mest erfarne fagperson, og derfor lærte jeg på den hårde måde at tage ansvar og forsøge at skabe bedre struktur i hver dagen,” siger Rikke. Det var oplevelserne i Norge, der

for alvor sendte tankerne hen imod en fremtid inden for ældreplejen. Ansæt telse i Kollektivhuset har siden styrket den formodning. ”Jeg synes, at områdecentret er dygtige til at prioritere, at vi både kan gå i dybden og bredden, når vi skal løse en sygeplejeopgave – og vi kan og skal begrunde hvert et valg fagligt. Det giver arbejdsglæde og energi,” oplever Rikke.

Vejleder for studerende Rikke er i øvrigt ikke altid den eneste sygeplejerske tilknyttet de 16 borgere på gangene i Randers. For med ansæt telsen af en sygeplejerske førte også tilgang af en sygeplejestuderende. En af områdecentrets to centersygeple jersker har ansvaret og er klinisk vej leder for den studerende. Men inden eksamen venter et forløb, hvor Rikke har ansvar for den daglige vejledning. Heriblandt at den studerende lærer at udføre, formidle, udvikle og lede basal sygepleje i praksis og samtidig får dette koblet sammen med den teori, man lærer på skolen. ”Jeg elsker at arbejde med de studerende, for de kommer med den nyeste viden og er dygtige til at stille mange gode spørgsmål. Er der noget, jeg er i tvivl om, så sætter jeg mig med den studerende og læser op på områ det, og på den vis bliver min sygepleje viden udfordret dagligt. Det sætter jeg virkelig stor pris på.”

TIL

April 2015: Sygeplejerske i områdecenteret Kollektivhuset, Randers

Sygeplejerske Rikke Andersen sammen med beboer Christian Harritz, Kollektivhuset, Randers Kommune.

TILBAGEBLIK TESTRUP SOM SYGEPLEJEHØJSKOLE Testup højskole fungerede som sygeplejehøjskole i en periode på næsten 40 år. I de første 20 år var det under ledelse af forstanderinde Maren Grosen. De sidste tyve år med Ingrid Kaae (foto) som leder. Skolen var den første og mest kendte af en række sygepleje højskoler i Danmark. Da sygeplejerskeuddannelsen blev omlagt, vendte skolen tilbage til at være en almen folkehøjskole i den grundtvigske tradition. Læs mere på www.testrup.dk

Vind en biografoplevelse for to personer Dansk Sygeplejeråd købte Testrup Højskole for en periode. Men fra hvornår? 1905, 1927 eller 1936. Angiv dit svar via dsr.dk/midtjylland eller gennem QR-koden på denne side. Frist: 25. oktober 2015.