DSR midt nr. 3, 2016 by Marie Adelstorp

Kreds Midtjylland NR. 3 · 2016

SUNDHEDSPLEJE I ØJENHØJDE På asylcenteret i Holstebro arbejder sundhedsplejerske Susanne Leth Nygaard blandt familier i krydsfeltet mellem flugt og fremtid. Se fotoreportage s. 12-15

INDHOLD

FIND OMTALE AF UDVALGTE

AKTIVITETER

Du kan løbende holde dig orienteret om alle de nyeste aktiviteter i kredsen på www.dsr.dk/kredse/midtjylland/ arrangementer

10 MENINGER I MIDT

Årets generalforsamling Læs mere s. 21 Fagdag om bæredygtige arbejdspladser Læs mere s. 5 Julebio for dig og din familie Læs mere s. 4 Forårsarrangementer for seniorer Læs mere s. 4

BAGGRUND Telemedicin: Reportage om ’Horsens På Forkant Med Sundhed’

Tre sygeplejersker: En god sygeplejefaglig historie fra MIN arbejdsplads

VORES MIDT Portræt af klinisk sygeplejespecialist Anne Sophie Ågård, Aarhus Universitets hospital

ØJEBLIKKE

MIN VEJ I FAGET

Fotoreportage om sundhedsplejerskers indsats på asylcenteret i Holstebro

Interview med sundhedsfaglig IT-konsulent og produktspecialist Jette Brøndum

Magasin for medlemmer af DSR, Kreds Midtjylland 9. årgang. Nr. 3, 2016

Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland • Marienlystvej 14 8600 Silkeborg • Stationsvej 8a 7500 Holstebro • Kystvejen 17, 1. 8000 Aarhus C

midtjylland@dsr.dk Tlf. 4695 4600 www.dsr.dk/midtjylland Redaktion Ditte Scharnberg (DJ, ansvh. redaktør) Marie Adelstorp (DJ)

Fotos Jonna Fuglsang Keldsen Oplag 19.350

DSR midt udkommer 4 gange årligt Design og tryk Daniel Dalsgaard, Datagraf Communications

Holdninger, der tilkendegives i artikler og indlæg, udtrykker ikke nødvendigvis DSR, Kreds Midtjyllands synspunkter.

LEDER

Fælles udfordringer i efteråret

egion Midtjylland står igen overfor nye besparelser. Den kæmpestore spareplan 2015-19 er end ikke endelig udmøntet og afsluttet, før regionen på baggrund af forhandlinger mellem regeringen og Danske Regioner må melde om endnu en besparelse! Denne gang er besparelsen på 223 mio. kr. Endnu før MED-systemet og borgere er hørt, har regionsrådet i samlet flok (med undtagelse af Enhedslisten) indgået forlig om udmøntning. Det tyder ikke meget på, at Regionsrådet er interesseret i hverken det folkelige demokrati, ledelses- eller medarbejderinddragelse i forhold til fremtidens sundhedsvæsen. Regionsrådet skal dog anerkendes for at finde de fleste besparelser (ca. 120 mio. kr.) på anlægsudgifter og alene ca. 103 mio. kr. på driften. De skal dog ses i sammenhæng med den tidligere spareplan, så det vil alt andet lige igen presse medarbejderne og dermed deres mulighed for at levere god faglig kvalitet. Og anlægsbesparelserne vil jo dukke op igen …

Kvalitet og kompetencer Regionen har gennem flere år konstateret, at det er vigtigt at have fokus på medarbejdernes arbejdsmiljø, og at medarbejderne har de rette kompetencer til fremtidens udfordringer i sundhedsvæsenet. Desværre er det intet sted at spore i regionens budget 2017. Fra DSRs side vil vi sammen med de øvrige faglige organisationer kontinuerligt presse på for at skærpe regionens fokus og indsats på disse områder. Kommunernes økonomi kendes endnu ikke – men den samlede forhandling mellem regering og Kommunerens Landsforening tyder på, at der også i kommunerne vil være et stort pres. Også her vil vi sammen med de tillidsvalgte presse på for de bedst tænkelige forhold for medarbejderne.

Kom til generalforsamling Nu nærmer sig allerede tiden for årets generalforsamling, som afvikles i Silkeborg Sportscenter den 25. oktober. Sidste år vedtog den samlede generalforsamling forslaget: ’Sammenhold, sparerunder og sygeplejefaglige historier’. I kredsbestyrelsen har vi konstateret, at der er meget energi i at arbejde positivt og konstruktivt med gode sygeplejefaglige historier – og at vi langt fra er færdige hermed. Historier skal ikke alene indsamles til kredsen eller udveksles udelukkende mellem sygeplejersker. Derimod skal vi bevidst arbejde med at ’oversætte’ eller omsætte dem til politiske handlinger eller ændret sygeplejepraksis – og det er ikke et arbejde, der kan gøres på et år. Derfor vil kredsbestyrelsen fremsætte et forslag om at fortsætte aktiviteten. Jeg glæder mig til at se dig og dine kolleger – og i år vil også DSRs formand, Grete Christensen, være til stede. (Læs mere s. 21) Vær også opmærksom på, at 30. september er sidste frist for formandskandidater til DSR. Endnu ved vi alene, at Grete Christensen genopstiller. Såfremt flere kandidater stiller sig til rådighed, vil kredsen afvikle valgmøde 3. oktober.

En unik bog fra kredsen Sidst, men ikke mindst, skal en dejlig nyhed deles. Fra projektet i samarbejde mellem Psykiatri og Social, Region Midtjylland, DSR, Kreds Midtjylland og sygeplejersker ansat i psykiatrien og deres ledelser har kredsen netop udgivet bogen ”Veje til at komme sig – refleksioner over akut psykiatrisk sygepleje.” Der er her tale om et helt unikt samarbejde mellem en faglig organisation, ledelse og sygeplejersker omkring sygeplejefaglig udvikling. (Læs mere s. 9) Bogen beskriver udfoldet den metode, sygeplejerskerne i Psykiatrisk Mobilteam i Herning anvender i deres arbejde

med akut psykisk syge borgere. Den er dermed også unik, fordi den sætter ord på en faglighed, som kan være svær at begribe. Dens beskrivelse af en systematisk metode vil kunne anvendes i mange områder af sygeplejen – også fordi vi møder borgere med psykiske lidelser alle steder i sundhedsvæsenet. Så grib den, læs den og del den med sygeplejersker alle steder – og med beslutningstagere. Det vil jeg i hvert fald gøre. God læselyst! Anja Laursen Kredsformand

Jeg glæder mig til at se dig og dine kolleger til generalforsamlingen.”

MIDTNYT

Tekst: Marie Adelstorp og Ditte Scharnberg

FAMILIEHYGGE I EN TRAVL TID Kredsen inviterer til julefilm i seks biografer. Midt i juleræs og gaveindkøb giver DSR, Kreds Midtjylland nu dig og fire af dine nærmeste mulighed for at komme gratis i biografen til julefilmen ’Familien Jul i nissernes land.’ Benyt derfor en oplagt mulighed for at dele en god og rolig biografoplevelse med dine kære i december måned, der ellers er en travl tid.

Hvor vil du hen? Julefilmen bliver vist samme tid og sted i biografer i henholdsvis Silkeborg, Aarhus, Herning, Randers, Struer og Viborg. Notér

TILBUD

TIL SENIORER

Som senior i Kreds Midtjylland kan du deltage i arrangementer tilrettelagt af de tre lokale seniorsammenslutninger:

derfor allerede nu lørdag den 3. december 2016 klokken 14.00 i din kalender. Bemærk at hvert medlem har mulighed for at ansøge om op til fem billetter. Bemærk ligeledes, at du først kan bestille billetter fra den 24. oktober 2016 kl. 10 – og kun via kred sens hjemmeside på www.dsr.dk/kredse/ midtjylland/arrangementer. Billetterne fordeles efter først-til-mølle-princippet. An modninger om billetter inden den 24. oktober kommer ikke i betragtning, og kredsen yder ikke erstatning for bortkomne billetter.

6. december kl. 12.00-16.00 Julearrangement med god mad, julemusik og –hygge. Sted: Fox and Hounds, Jagtbaren Østergade 17, 7400 Herning Pris: 175 kr. Tilmelding senest hhv. 19. oktober og 22. november på tlf. 9741 4345 eller kmk_285@hotmail.com

AARHUS OG OMEGN 4. oktober 2016 Kredsnæstformand Susanne Lindberg for tæller om, hvad der rører sig i DSR, og vi drøfter etiske dilemmaer i frivilligt arbejde. 1. november 2016 (Emne endnu ikke fastlagt) 6. december 2016 Julefrokost (Flere oplysninger følger)

VIBORG/SKIVE OG OMEGN HOLSTEBRO/HERNING OG OMEGN Onsdag den 26. oktober kl. 14.00-16.00 Jesper Hjøllund fortæller om vejen ud af psykisk sygdom og "ind i sjælens rige" – om at finde sig selv i de mørkeste tider. Sted: Oplyses ved tilmelding Pris: 50 kr.

1. december 2016 kl. 12.00 - 16.00 Julefrokost på Niels Bugges kro, Ravnsbjergvej 69, 8800 Viborg Pris: 175 kr. Tilmelding på tlf. 8688 0084, Ingridboege@hotmail.com eller tlf. 8664 7332, emjkoefoed@gmail.com

Møderne foregår kl. 14.00-16.00 i Kloster caféen, Klostergade 37, Aarhus C Til/afmelding: 2398 1009 eller 8619 1708 senest fredag før mødet.

BÆREDYGTIGE ARBEJDSPLADSER I SUNDHEDSSEKTOREN ØNSKES

– MEN HVORDAN? På kredsens fagdag i efteråret kommer bæredyg tighed i sundhedssektoren og på din arbejdsplads under lup. Undervejs kan du opleve faglige oplæg, lytte til en 360 graders paneldebat og samtidig få redskaber til at håndtere forskellige udfordringer i arbejdslivet.

Mening i arbejdslivet På fagdagen vil du kunne møde professor og ph.d, Steen Hildebrandt, der bl.a. giver sit bud på, hvor dan et moderne produktivitetsbegreb skal se ud. Psykolog og forfatter Dorthe Birkmose overtager herefter scenen med oplægget: ’Forråelsen i det of fentlige – hvad er det, der sker? Og hvordan kan vi skabe en bæredygtig kultur og styrke relationerne?’ Lyt og byd ind Efter frokost vil psykolog Susan Hart fortælle om, hvordan man skaber ledelsesrum og eget handle rum til både hjerne og hjerte. Med disse mange indtryk kan du efterfølgende lytte og bidrage til en paneldebat om bæredyg tigheden på midtjyske arbejdspladser. Her vil fire

paneldeltagere, der har hver sin tilknytning til området, sørge for at lægge op til debat. Dagens sidste oplæg står trivselsekspert og forfatter Henrik Krogh for. Han giver et indblik i tre ’værktøjskasser’, som er gode at have ved hånden, når man skal håndtere udfordringer på arbejds pladsen.

Hvad mener du? I DSR defineres bæredygtige arbejdspladser som ’arbejdspladser, der håndterer og udvik ler sig i et omskifteligt samfund og samtidig bevarer fokus på kerneopgaverne, trivslen og har en samfundsmæssig status og anerkendelse’. Men hvad tænker du? Kom og giv din mening til kende den 10. november 2016, hvor Silkeborg Sportscenter er rammen om det gratis medlemsar rangement. Dagen er et tilbud til alle medlemmer i Kreds Midtjylland. Du tilmelder dig via www.dsr.dk/kredse/midt jylland/arrangementer, hvor du også kan finde et samlet program for dagen. Frist for tilmelding er den 13. oktober 2016.

Kredsen inviterer til fagdag 10. novemb er 2016

SYGEPLEJERSKE – KEND DIN ØKONOMI DSR, Kreds Midtjylland inviterer igen alle medlemmer til et aftenarrangement, hvor du kan blive klogere på din økonomi. Deltag i enten Aarhus eller Silkeborg og få viden om økonomi og pensionsordninger og få samtidig råd fra en advokat om klassiske familiesituationer; skils misser, dødsfald og mulige faldgruber. Og ikke mindst få svar på dine spørgsmål. Du er velkommen til at tage en ledsager med. Du kan tilmelde dig enten den 2. november 2016 i Aarhus eller den 8. november 2016 i Silkeborg via www.dsr.dk/kredse/midtjylland/arrangementer .

VORES MIDT

Tekst: Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

INTENSIVT FOKUS karrieren igennem Anne Sophie Ågård er klinisk sygeplejespecialist på Aarhus Universitets hospital, og sammen med kolleger har hun taget initiativ til en Intensiv Café, der fungerer som et tilbud til tidligere intensive patien ter og deres pårørende.

ennem hele sin karriere har Anne Sophie Ågård arbejdet inden for intensivområdet. Interessen blev vakt i en praktikperiode som sygeplejeelev på Intensivafdeling N i Aarhus i 1986. ”Jeg synes, det var rasende spændende!” fortæller Anne og tager sig en tænkepause. ”I intensivspecialet kan man bruge alt det, man har i sig. Man skal være skarp på sin faglighed, sin medmenneskelighed, vedholdende og tålmodig,” ridser Anne op, inden hun opsummerer.

”Desuden er det vidensmæssigt ret krævende. Det er nok én af årsagerne til, at jeg har været så glad for at beskæftige mig med området i så mange år.”

Gør vi alt rigtigt? Ved lidt af en tilfældighed blev Anne særligt opmærksom på de pårørendes rolle. ”Jeg husker meget tydeligt, hvordan en ægtemand til en kritisk syg kvinde for 25 år siden bragte mig helt på glatis, da jeg arbejdede som sygeplejerske på Intensivafdeling N på Århus Kommu-

nehospital. Hans ageren gjorde, at jeg spurgte mig selv, om vi mon havde den rigtige tilgang til samarbejdet med de pårørende? Vi vidste i bund og grund for lidt om, hvad der var vigtigt for pårørende. Hele denne oplevelse gjorde, at jeg begyndte at interessere mig for de pårørendes rolle,” fortæller Anne, der de sidste 11 år har arbejdet som klinisk sygeplejespecialist. I Annes alenlange funktionsbeskrivelse står bl.a., at hendes ansvarsområde er at udvikle og sikre en forskningsbaseret klinisk sygeplejepraksis.

Jeg arbejder altid på at lave forskning, der gavner i klinikken."

VORES MIDT

hvad man havde af dansk forskning om pårørendes rolle i sundhedssystemet. Dette drev hende til at læse videre for selv at forske i området. Anne blev i 2005 færdig med cand. cur.-uddannelsen, og under ansættelsessamtalen til sit nuværende job som klinisk sygeplejespecialist nævnte hun, lidt til sin egen overraskelse, at hun regnede med at tage en ph.d. på længere sigt. Som sagt så gjort. I 2013 kunne kun også skrive ph.d. på sit CV.

Privilegium at undervise

Anne Sophie Ågård er klinisk sygeplejespecialist og medini tiativtager til en Intensiv Cafe, Aarhus Universitetshospital.

Anne mener, at hendes sygeplejerskekolleger i intensivafdelinger er ’verdens sejeste, dygtigste og klogeste’ sygeplejersker. Alligevel fortryder hun ikke et sekund, at hun nu ikke længere arbejder direkte i plejen. ”Det vigtigste for mig er, at mit arbejde skaber ny viden for intensivsygeplejersker. Jeg arbejder altid på at lave forskning, der gavner i klinikken, og som kan bidrage til både grund- og videreuddannelse samt til specialuddannelsen,” siger Anne. Anne underviser bl.a. sygeplejersker, der er ved at tage specialuddannelse i intensivsygepleje i de fem regioner. ”Jeg anser det for et udsøgt privilegium, da jeg er med til at undervise alle landets kommende intensivsygeplejersker. På den vis får jeg lov til at præge udviklingen inden for specialet, og det sætter jeg stor pris på,” fortæller hun.

Caféen giver mening Og gennem årene er pårørende blevet Annes primære forskningsfelt.

Mellem støvede bøger Forud for de senere studier gik flere år, hvor Anne i sin fritid måtte hige og søge efter viden, rapporter og artikler på Statsbiblioteket i Aarhus. De fleste engelsksprogede. Det blev derfor hurtigt tydeligt, at det var begrænset,

At facilitere et sted hvor tidligere intensivpatienter kan møde ligesindede var drivkraften, da Anne som én af flere kolleger i 2014 stablede en Intensiv Café på benene. Idéen kom fra udlandet. ”Jeg og én af mine kolleger var i Skotland til en konference, hvor en tidligere intensivpatient fortalte om et tiltag - ICU Steps - i en by nær London, hvor han havde haft stor glæde af at kunne

møde andre tidligere intensivpatienter og drøfte sit sygdomsforløb og følgerne af oplevelserne. Min kollega og jeg så hinanden i øjnene og blev enige om, at DET ønskede vi også i Danmark.”

Alle bliver klogere Caféen har lokale på Tage-Hansens Gade i Aarhus og er åben første onsdag hver måned fra kl. 16.00 til 17.30. Tidligere patienter fra de fire intensivafdelinger på AUH bliver inviteret via e-boks, men det er også ønsket, at kendskabet til caféen bliver udbredt, så sygeplejersker i resten af regionen kender til tilbuddet, hvis de støder på patienterne i systemet efter udskrivelsen fra intensiv. ”Vi får også henvendelser fra sygeplejersker i andre byer, som overvejer at lave tilsvarende tilbud”, fortæller Anne. ”I hele caféens levetid har det været tydeligt, at behovet for caféen er til stede. Vi kan næsten se på både de tidligere patienter og deres pårørende, at de går ud af døren på en helt anden måde, end de kommer ind,” forklarer Anne og smiler. ”Cafémøderne er samtidig med til at gøre alle involverede klogere, for patienternes og de pårørendes historier bliver bragt ud til intensivafdelingerne efterfølgende, da intensivsygeplejerskerne tager dem med tilbage,” forklarer Anne, som ønsker at bruge erfaringerne fra caféen i fremtidig forskning, når hun og hendes kolleger har empiri nok til at gå i dybden med stoffet.

INTENSIV CAFE Læs mere om caféen på hjemmesiden www.intensivcafe.auh.dk

MIDTNYT

VI HAR FÅET SAT ORD PÅ VORES FAGLIGHED Psykiatriske sygeplejersker har i samarbejde med kredsen løftet tavs viden frem i bogen ’Veje til at komme sig’, som Kreds Midtjylland netop har udgivet.

I bogen ’Veje til at komme sig’ beskrives den metode af samme navn, der er kernefaglig heden i den akutte psykiatriske sygepleje i Mobilteamet i Regionspsykiatrien i Herning. ”Det har været så interessant og motive rende i dette projekt at få mulighed for at tage afsæt i noget fagligt, der ikke er defineret af andre. I Mobilteamet bestemte vi selv ud fra de mulige emner i regeringens sundhedspolitiske udspil at det at højne den faglige kvalitet skulle være vores omdrejningspunkt,” siger Helene Randrup. Hun har sammen med kollegerne Helle Abildgaard Pedersen og Jeanette Kier

Bogen er udgivet i samarbejde med Nyt Nordisk Forlag, koster 149, 95 kr. og kan købes via en række bog-webshops. Bogen vil også blive solgt under kredsens generalforsamling 25. oktober og fagdagen 10. november 2016.

De psykiatriske sygeplejersker Helene Randrup (t.v.) Jeanette Kier Sørensen og Helle Abildgaard Pedersen har i kredsens nye bog beskrevet deres arbejdsmetode ’Veje til at komme sig’.

Sørensen været skrivende i forhold til at udfolde teamets 15-punkts model for den faglighed, der er deres hverdag i samarbejdet med patienter i den akutte psykiatri.

Reflektere over sygeplejen ”Vi har arbejdet grundigt med metoden ’Veje til at komme sig’ i mere end 15 år. Nu blev vi udfordret af projektlederen på at beskrive hver dagsnært, HVAD vi gør og HVORFOR,” fortæller Helle Abildgaard Pedersen. ”Vi skulle reflektere over, hvorfor metoden er er så brugbar i forhold til alle patienter, og ingen tvivl om at det er dens enkelhed, der gør den stærk og brugbar.” Helene og Helle understreger den store betydning af samarbejdet mellem dem som ud øvende sygeplejersker, deres ledelser og DSR. ”På grund af kredsens initiativ har vi fået vægtet sygeplejen og står nu et mere formu leret sted om det, vi gør som sygeplejersker – i den hverdag som netop er tværfaglig.” De understreger også betydningen af pro jektleder og faglig konsulent i kredsen Hanne Jakobsens indsats: ”Vi har fundet de nødvendige sprækker i en travl hverdag til at skrive i. Og Hanne har så disponeret, samlet og redigeret stoffet. Det har givet en lethed i forløbet for os – ellers havde det aldrig kunnet lade sig gøre. Vi er stolte over resultatet.” Perspektiver fra projekt og bog Bogen er et af resultaterne i kredsens etårige projekt, hvis formål var at undersøge, hvordan

man bedst muligt sikrer samspil mellem sundhedspolitiske strategier og sygepleje faglig udvikling i psykiatrien. Projektet blev gennemført i et samarbejde mellem kredsen, psykiatriske sygeplejersker, deres ledelser og Psykiatri og Social, Region Midtjylland. Ud over Mobilteamet har to psykiatriske sen geafdelinger på Regionshospitalet Horsens deltaget. Bogen er foreløbig sendt til ledelser og beslutningstagere inden for psykiatri, ligesom kredsen vil anvende den i forhold til at inspi rere til udvikling af faglighed inden for andre områder af sygeplejen. ”Vi ser mange perspektiver i denne måde at arbejde på som faglig organisation,” siger kredsnæstformand Hanne Holst Long, der har deltaget i projektets følgegruppe. ”Vi kan gennem sådanne projekter være med til at skabe de nødvendige refleksionsrum i forhold til at sætte ord på faglighed. Og den konkrete beskrivelse af metoden kan helt sikkert in spirere bredt i psykiatrien, ligesom den også vil kunne anvendes fx i hjemmesygeplejen i forhold til hjemmeboende borgere med psykiatriske lidelser.” Kredsformand Anja Laursen ser også en fremtidig betydning i samarbejdet mellem sygeplejersker, DSR og arbejdsgiverne. ”Her er tale om et helt unikt samarbejde mellem en faglig organisation, ledelse og sygeplejersker omkring sygeplejefaglig udvikling. Vi har en fælles interesse i at højne faglig kvalitet, og projektet har vist os en af vejene at gå.”

MENINGER I MIDT

Tekst: Marie Adelstorp og Ditte Scharnberg

Jeg har en baggrund som intensivsygeplejer ske i både Danmark og Norge, og herfra ved jeg, hvor vigtigt det er, at IT-systemer er brugervenlige og pålidelige at benytte. Nu arbejder jeg til daglig med den elektroniske patientjournal i Region Midtjylland. Her gør jeg en dyd ud af at tænke både sygeplejersker og ikke mindst patientsikkerhed ind i udviklingen af journalen. Den gode sygeplejefaglige historie hos os er, at vi sygeplejersker med vores faglighed har en unik tilgang til at få journalen til at virke for de ansatte, der skal benytte den; også selvom de hverken er specielt it-kyndige eller gode til engelsk. Nogle spørger mig, om jeg ikke savner faget, og så svarer jeg altid nej. For jeg synes, at jeg og mine sygeplejerskekolleger arbejder med sygeplejefaget hver eneste dag. I mit arbejde tænker jeg på logiske og sikre arbejdsgange for klinikere og bruger min erfaring fra mange år i sygeple jen til dette.” Mette Schjønning Mikkelsen, sundhedsfaglig konsulent og intensivsygeplejerske, Region Midtjylland

Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

En god sygeplejefaglig historie fra MIN ARBEJDPLADS Kredsen har siden generalforsamlingen 2015 haft fokus på gode sygeplejefaglige historier, der kan ”være til inspiration og læring for sygeplejerskekolleger og beslutningstagere”. På generalforsamlingen 25. oktober 2016 vil kredsbestyrelsen foreslå, at indsatsen fortsættes og forstærkes. (Læs mere s. 21). Du kan fortælle fra DIN arbejdsplads på kredsens hjemmeside dsr.dk/kredse/midtjylland/fag/bidrag.

I Herning kommune er vi i gang med at videreudvikle Herning-modellen, der tager afsæt i, hvordan man arbejder forebyggende og sundhedsfremmende i Sverige. I den forbindelse har jeg været formand for en arbejdsgruppe, der fik til opgave at lave en forandringsteori for familier med ufødte og børn op til 1 år i udsatte positioner eller risiko for at komme det. Det særlige i projektet er, at vi som medarbejdere har haft fingre i projektet helt fra start, under projektbeskrivelsen og til nu, hvor vi skal være med i den udførende del. Det er spænden de at være frontløber, sætte sundhedspleje på dagsordenen og medvirke til at forbedre trivslen i børnenes og familiernes liv. Med teorien er vi som tværfaglig gruppe blevet bedre til at spille hinanden gode. Dette sikrer mere sammenhæn gende forløb, og vi ved fra familierne, at de sætter stor pris på den indsats, vi sætter i værk. Eksempelvis er vi som sundhedsplejersker gode til at tænke i net værk. Hvem kan eksempelvis bakke familien op? Samtidig følger vi jo børnene i årene efter og er derfor gode ressourcepersoner i arbejdet med overgange i børnenes liv, hvor vi kan benytte vores faglighed til at hjælpe børnene og familierne.” Louise Falk Lauridsen, sundhedsplejerske, Herning Kommune, Nord

For et lille års tid siden gik vi på afdelingen i gang med projekt Time Out. Efter mine erfaringer fra ambulato riet, hvor vi i forbindelse med undersøgelser og kontrol kunne tale med patienterne om deres tanker og bekym ringer i forhold til deres hjertesygdom og -behandling, var det på sengeafdelingen min oplevelse, at vi på grund af travlhed ofte ikke fik prioriteret at tale med patienterne om de 'bløde ting'. Med Time Out har vi simpelthen sat i system, at ambi tionen er, at vi taler 10 minutter hver dag med alle patien ter. Vi har alle et 'talekort' i lommen med 4 spørgsmål, som kan bruges til at sætte samtaler i gang. Og vi dokumenter i EPJ, hvad patienterne tilkendegiver. I forbindelse med et masterprojekt har en kollega undersøgt patientoplevelser, og de udtrykker stor tilfredshed med at få os som personale 'på to mandshånd'. 'Endelig er der nogen, der spørger, hvordan jeg har det', var et af udsagnene. Og for os sygeplejersker har det givet øget ar bejdsglæde, at vi målrettet kan prioritere omsorgsdelen i vores faglighed." Christina Skov Iversen, ekkosygeplejerske, Kardiologisk afsnit M2/ Ambulatorium, Regionshospitalet Horsens

ØJEBLIKKE

Tekst: Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

Sundhedsplejerske Susanne Leth Nygaard roser de afghanske flygtningeforældre, Mozhgan og Anwari, for, at seks måneder gamle Fatheme nu har bedre fod- og benstilling end under sidste besøg, hvor hun bevægede sig rundt hjulpet af en gåstol.

Billed tekst, Bi lledtekst, Billedtekst, Billedtekst, Billedtekst, Bi lled tekst, Bill edt ekst, Billedt ekst, Billedtekst, Billedtekst,.

TILLID OG TRYGHED ER AFGØRENDE

ørnestemmer blander sig med sporadiske fuglefløjt omkring asylcenteret i Holstebro, der er smukt beliggende i et skovområde på Nybo Bakke. Her arbejder Susanne Leth Nygaard som én af to midtjyske sundhedsplejersker. Asylcenteret er drevet af Vesthimmerlands Kommune, som har købt sig til udlån af de to sundhedsplejersker fra Holstebro Kommune, der deler 24 ugentlige arbejdstimer på asylcenteret.

ØJEBLIKKE

Barsk fortid – uvis fremtid ”Det er tillid og tryghed samt dialog og relation til beboerne, der er afgørende for mit arbejde,” forklarer Susanne om sit job blandt flygtningene, der er fælles om at have en barsk fortid og samtidig ikke kende fremtiden. Dette livsvilkår sætter sine aftryk i ansigterne blandt de voksne beboere på asylcenteret. De yngste børn derimod lever lykkeligt uvidende – og tæt sammen med deres øvrige familie – på små værelser på asylcenteret. Centeret har tilknyttet en sundhedsklinik, hvor både læge og sygeplejersker arbejder, og hvor sundhedsplejerskerne har eget kontor. ”For mig er det vigtigste at komme ud på værelserne,” fortæller Susanne. ”Her kan jeg bedre få en fornemmelse af familierne og møde både forældre og børn i øjenhøjde. Så fungerer jeg også bedre som rollemodel,” mener Susanne, der samtidig fremhæver det gode samarbejde, hun har med sygeplejerskerne på centeret. Asylcenteret har etableret et legeværelse til mødre og 0-3 årige børn. Rummet er tilgængeligt hver tirsdag og torsdag fra kl. 10-11.

Tolkning bygger bro Da DSR midt er med på besøg blandt flere familier på centeret, bliver Susanne mødt af mange smilende ansigter. Hun smider hurtigt skoene foran de små værelser, inden hun træder ind og sætter sig på gulvet sammen med barnet og en forældre eller to. I sit arbejde er Susanne dybt afhængig af telefontolkning. Derfor er to af hendes vigtigste arbejdsredskaber en mobiltelefon og en ’sound station’, der fungerer som højtaler og mikrofon. Disse mobile apparater bliver det naturlige midtpunkt, når Susanne er i dialog med, rådgiver og roser familierne og på den vis sørger for et minimum af ro i en kaotisk hverdag.

15 Irakiske Zeinab har netop puslet sin nyfødte datter, Masa, der er forkølet, så sundhedsplejerske Susanne giver Zeinab råd i den forbindelse.

ASYLCENTERET I HOLSTEBRO 396 beboere pr. 17/8 2016 Børn: 0-2 år: 19 3-5 år: 15 6-8 år: 20

9-13 år: 14 14-16 år: 7 17 år: 4

I alt: 79 børn og 54 familier 24 nationaliteter, heraf flest fra Iran, Afghanistan, Irak og Syrien.

En ung syrisk kvinde er alenemor til Aya på knap halvandet år.

Omar kysser sin én måned gamle datter, Masa, der er født i Danmark. Masas forældre, Omar og Zeinab, er flygtet fra Irak.

SYGEPLEJE PÅ TVÆRS

Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

BÅDE LÆNGERE VÆK OG TÆTTERE PÅ S

For Rikke Hvidkjær er videokonsultationer med patienter blevet en fast del af hendes arbejde som diabetessygeplejerske på Regionshospitalet Horsens.

om for alle sygeplejersker, der har deltaget i ’Horsens På Forkant Med Sundhed’, var det noget af en omvæltning for Rikke Hvidkjær at skulle til at have telemedicin som en væsentlig del af sit arbejdsfelt. Med ti år i bagagen som diabetessygeplejerske oplevede hun sig som en form for ekspert. ”Nu var

man pludselig novice,” husker hun. Der gik dog ikke lang tid, før Rikke var begejstret over de telemedicinske muligheder. Patienter, der gerne ville og blev udvalgt til at deltage i projektet, blev oplært i selv at foretage målinger i hjemmet, der så med det samme blev overført digitalt til projektets ’sundheds-hotspot’. Her

HVAD ER ’HORSENS PÅ FORKANT MED SUNDHED’? ’Horsens På Forkant Med Sundhed’ er et fire-årigt telemedicinsk udviklingsog forskningsprojekt, der via video, sundheds-hotspot og hjemmemålingsudstyr har behandlet borgere med kronisk sygdom. Projektet har involveret kommune, hospital og praktiserende læger og været ledelses mæssigt forankret i alle sektorer – dagligt ledet af projektleder med ansættelse på både hospital og i kom mune. Sundheds-hotspottet udviklet på baggrund af brugernes behov skal på én gang forbedre borgernes muligheder for at mestre egen sygdom og fremme samarbejdet mellem aktø rerne i sundhedssektoren.

kan både patient og sundhedsfaglige aflæse målinger, og det er også via hotspottet, det er muligt at gennemføre videokonsultationer. ”I dag er telemedicin for mig blevet en form for speciale i specialet,” pointerer Rikke, der meget nødigt vil undvære videokonsultationerne som en særlig form for patientkontakt.

Diabetessygeplejerske Rikke Hvidkjær har i det telemedi cinske projekt ’Horsens På Forkant Med Sundhed’ været med til at udvikle bl.a. videokonsultationer som et tilbud til borgere i Horsens i forhold til at mestre kronisk sygdom i dagligdagen.

’Horsens På Forkant Med Sundhed’ er et fire-årigt telemedicinsk udviklingsog forskningsprojekt (2012-16) målrettet borgere med kronisk sygdom med det formål ’at levere samme eller bedre kvalitet til flere borgere med lavere omkostninger’. Ud over diabetespatienter har der deltaget patienter med KOL, hjerteinsufficiens og ældre medicinske patienter. Projektet har involveret Horsens Kommune, hospital og praktiserende læger i Horsens samt private aktører.

Teleomsorg – hvordan? For Rikke er telemedicin et vilkår for sygeplejen fremover, som hun sætter stor pris på. ”Min erfaring er blevet, at man med telemedicin kan være ligeså meget sygeplejerske, som vi altid har

været. Telemedicinen betyder, at vi i forhold til patienterne både kan være længere væk og komme tættere på. For nogle skaber det afstand, og så er telemedicin ikke det rette arbejdsredskab. Andre patienter trives i den grad med mulighederne for selv at udføre målinger, kunne følge med elektronisk i resultater og komme i konsultation uden at bruge tid på fysisk fremmøde. Så det afgørende i fremtiden bliver at kunne vurdere, hvem der henholdsvis trives eller mistrives med telemedicin.” Rikke understreger, at det tager tid og kræver mange konsultationer at blive dygtig til at kommunikere via telemedicin. ”Sproget fylder mere; man skal lære at italesætte patientens situation på andre måder, fx være mere opmærk-

SYGEPLEJE PÅ TVÆRS

som på at få bekræftet eller afkræftet en information.” Rikke roser ledelsen på hospitalet for at satse på telemedicin, selv om det i første omgang ikke sparer ressourcer. ”Ledelsen har heldigvis blik for, at telemedicin for de rette kronikere virkelig er et fremskridt i forhold til at kunne mestre sygdommen og have kvalitet i hverdagslivet.”

Med til at udvikle IT-løsninger De involverede sygeplejersker har undervejs, på lige fod med patienter og borgere, bidraget til at udvikle de digitale løsninger. ”Det har været både en meget krævende og en givende proces,” siger Rikke. ”Krævende fordi det har taget lang tid, fra et ønske om udvikling på platformen er blevet til virkelighed. Og givende fordi det har været meningsfuldt at kunne bidrage til at udvikle velfungerende løsninger; dvs. kunne give faglige input og få indflydelse på, hvordan IT-eksperterne løste opgaven, så vi nu har en god værktøjskasse at arbejde med.” Rikke har løbende i projektet oplært kolleger.

Kompetencer i fremtiden En del af forskningen i projektet har haft fokus på sygeplejerskers kompetencer ved anvendelse af telemedicin i et tværsektorielt perspektiv. ”Det var virkelig inspirerende at have forskerbesøg og få stillet spørgsmål, der udfordrede os på sygeplejen i forhold til telemedicin,” siger Rikke. Hun håber på, de erfaringer, der er høstet sygeplejefagligt siden forskerbesøget, også kommer til at indgå i den videre formidling fra projektet, når der skal udvikles fx tilbud om uddannelse og kompetenceudvikling. ”Vi kan jo virkelig med være med til at pege på, hvilke kompetencer der kræves i forhold til netbaseret at kunne kommunikere, danne relationer og observere patienten/borgeren på distance.”

TELEMEDICIN:

VI UDVIKLER SYGEPLEJE

I projektet ’Horsens På Forkant Med Sundhed’ har sygeplejer sker både på hospital og i kom mune i samarbejde med læger bidraget til at udvikle nye tele medicinske løsninger.

eres verdener er forskellige, og det ses i uniformerne: hjemmesygeplejerske Trine Nørgaard Jomaa og områdeleder Jeanette B licher Rumph er i mørkeblåt; diabetessygeplejerske Rikke Hvidkjær og udviklingssygeplejerske på Medicinsk Afde-

PÅ NYE

ling, Karen Bagger Ersgard, i hvidt. Men tilsammen er deres opgave at levere de bedste sundhedsydelser til borgere og patienter i Horsens. Og i ’Horsens På forkant Med Sundhed’ har de i et fire-årigt projekt samarbejdet om at have fokus på at udvikle telemedicinske løsninger til kronikere med diabetes, KOL, hjerteinsufficiens og ældre medicinske patienter. Samarbejdet har også omfattet praktiserende læger. I alt 313 borgere har deltaget.

OM ’HORSENS PÅ FORKANT MED SUNDHED’

MÅDER Sikre kvalitet for borgerne ”Målet med projektet har været at udvikle telemedicinske løsninger til kronikere – at skabe øget egen mestring hos borger/patienter via anvendelse af telemedicin og tværsektorielt samarbejde”, siger områdeleder Jeanette Blicher Rumph. Hun har især deltaget i arbejdet i en operationel gruppe – både tværgående og kommunal. ”I den sammenhæng har et afsæt bl.a. været, at vi i et kommunalt perspektiv har en udfordring med kronikeres akutte indlæggelser. Vi skal have fokus på at gøre noget for at mindske uhensigtsmæssige indlæggelser, og her har projektet klart medført, at vi tænker mere på, hvordan vi på tværs af systemerne kan bruge hinanden på nye måder. Vi skal fx snart have et dialogmøde med de praktiserende læger om, hvordan vi får indlæggelser til at fungere endnu mere hensigtsmæssigt.” Hjemmesygeplejerske Trine Nørgaard Jomaa ser også fremtidsperspektiver fra projektet netop i hjemmesygeplejens samarbejde med de praktiserende læger. Hun er dog ærgerlig

VISION ”Mennesker med en kronisk sygdom kan mestre deres liv baseret på sammenhængende sundhedsydelse og teknologiunderstøttet løsning.” MÅL ”At etablere en fælles organisering og teknologisk platform, som med bor geren i centrum sætter interessenter fra alle sektorer i de tre sundhedssystemer (kommune, praktiserende læge og ho spital) i stand til at betjene og behandle en borger via et sundheds-hotspot, og på den måde kunne levere samme eller bedre kvalitet til flere borgere med lavere omkostninger.” AKTØRER Horsens Kommune, Hospi talsenheden Horsens, Praktiserende Læger og Apotekerforeningen. Projektet er gennemført som et OPI-samarbejde (offentlig og privat innovationssamar bejde) med konsortiet ”Telesundhed”, som består af Falck Hjælpemidler og Next Step Citizen. BORGERE Patienter/borgere med koniske sygdomme: diabetes, KOL, hjerteinsufficiens – og ældre medicinske borgere. 313 borgere har deltaget. FORSKNING Projektet har været forskningsforankret med tre dimensio ner: samfundsøkonomisk, tværsektoriel ledelse og sygeplejefaglige kompeten cer ved anvendelse af telemedicin. KVALITETSRAPPORT I rapporten konkluderes bl.a.: ”I ’Horsens På Forkant Med Sundhed’ er opbygget viden om nærværende telemedicinsk kommunikation, en større IT-modenhed samt viden om telemedicin, der imøde ser det fremtidige sundhedsvæsen.” (Udgivet februar 2016)

Karen Bagger Ersgard, udviklingssygeplejerske Medicinsk Afdeling (t.v.), Jeanette Blicher Rumph, områdeleder, Rikke Hvidkjær, diabetessygeplejerske, og hjemme sygeplejerske Trine Nørgaard Jomaa.

LÆS MERE www.horsenspaaforkant.dk

over, at kun fem af 10 mulige læger deltog i projektet. ”Vi håber, flere kommer med fremover, for det er helt afgørende for os som hjemmesygeplejersker, hvis vi skal kunne anvende telemedicin meningsfuldt, at have de praktiserende læger at spille op ad, når målinger via hot-spot skal vurderes. Vi ved fx fra samarbejdet med hospitalet om sårbehandling, hvor godt telemedicin kan fungere.”

Nye muligheder for sygeplejen Trine er overbevist om, at telemedicin er kommet for at blive, og at telemedicin skal være en del af hjemmesygeplejerskers værktøjskasse i fremtiden. ”Det er oplagt at oplære de borgere, der kan, til selv at foretage målinger og dele og anvende dem telemedicinsk. Men det giver langt fra mening ved alle borgere, der modtager hjemmesygepleje.” Trine fremhæver diabetes som et område, hvor de telemedicinske løsninger for de borgere, der var inkluderet i projektet, har fungeret. Diabetessygeplejerske Rikke Hvidkjær ser også store perspektiver i telemedicinske løsninger for kronikere – og for sygeplejen. ”Hvis vi tager mulighederne til os, ser jeg telemedicin som en form for speciale i de specialer, vi i forvejen har som sygeplejersker,” siger hun. ”Som sygeplejersker kan vi netop udvikle de nødvendige kompetencer i forhold til at kommunikere, opbygge

SYGEPLEJE PÅ TVÆRS

Borgeren får i sit hjem installeret pc og alt efter behov udstyr til at måle blodsukker, blodtryk, lungefunktion, vægt og iltmætning.

Hvad er telemedicin i ’Horsens På Forkant Med Sundhed’?

relationer og oberservere patienten på distance.” Rikke har i projektet selv stået for at gennemføre videokonsultationer med diabetespatienter, oplært kolleger heri og taget aktivt del i sammen med IT-ansatte at udvikle brugerf laden på det hot-spot, hvor alle patienternes målinger lagres og udveksles.

Ønsker for fremtiden Som udviklingssygeplejerske har Karen Bagger Ergard bl.a. haft opgaven med at tilrettelægge arbejdsgange og give sparring og motivation til det tværfaglige personale undervejs i projektet. Nu har hun en afgørende rolle i at bringe projektet i drift. ”Hospitalsledelsen og os på afdelingen ser store muligheder i de telemedicinske løsninger,” siger hun. ”Vi vil gerne fremover også udvikle at kunne arbejde fx med virtuel stuegang og udskrivelseskonferencer, så pårørende kan deltage på distance. I vores kommissorium lægger vi vægt på, at telemedicin eller ej skal vurderes ud fra, hvad der giver mest kvalitet i de enkelte patientsituationer.” Et fremtidsønske er også at få data fra sundheds-hotspottet intergreret med EPJ.

Sygeplejerskers kompetencer I bakspejlet er Jeanette og Karen enige om, at fordi de teknologiske

Via sundheds-hotspot kan målingerne aflæses af både borger og sundhedsfaglige. Og der kan gennemføres videokonsultationer.

løsninger blev udviklet undervejs, trak den del af projektet så mange ressourcer, at uddannelse af personalet ikke fik den tilstrækkelige opmærksomhed. ”Det kræver selvfølgelig oplæring at udvikle sygeplejekompetencer i telemedicin,” siger de og bakkes op af Rikke og Trine. De ser alle fire frem til resultaterne af ikke mindst det ene af projektets tre forskningsforankringer – netop fokus på sygeplejersygeplejefaglige kompetencer ved anvendelse af telemedicin. Forskningen er udsprunget fra VIA. Desuden har Region Midtjylland stået for et forskningsspor omkring tvær-

Målinger overføres direkte til sundheds-hotspot.

sektoriel ledelse og Syddansk Universitet for en samfundsøkonomisk dimension. ”Vi håber, erfaringerne fra projektet kan blive brugt aktivt, både når det telemedicinske aspekt indarbejdes mere og mere i sygeplejerskers grunduddannelse, men også i efterog videreuddannelse,” understreger de engagerede sygeplejersker sam stemmende.

MIDTNYT

KOM OG VÆR MED I KREDSENS GENERALFORSAMLING Mød kolleger og giv din mening til kende

Vær med til at diskutere kredsbestyrelsens beslut ningsforslag: ”Der er brug for dine og kollegers lærerige syge plejefaglige historier” Find bestyrelsens forslag og tilmeld dig evt. bustrans port senest den 14. 10 2016 på dsr.dk/ kredse/ midtjylland/ GF2016

25. oktober er datoen for årets generalfor samling i kredsen. Få allerede nu datoen i kalenderen, tilmeld dig og tag sammen med kolleger til en dag, hvor faget og fremtiden er i fokus.

De lærerige historier På generalforsamlingen er temaet ’Syge plejefaglig kvalitet i hverdagen’, og i den sammenhæng skal kredsbestyrelsens beslutningsforslag: 'Der er brug for dine og kollegers lærerige sygeplejefaglige historier' debatteres. ”I kredsbestyrelsen er vi overbeviste om, at indsatsen med at samle og formidle midtjyske sygeplejerskers lærerige sygeple jefaglige historier, som sidste års generalfor samling besluttede, med fordel kan fortsætte og forstærkes,” siger kredsformand Anja Laursen. ”Både så vi som sygeplejersker fortsat kan inspirere hinanden, men ikke

mindst at vi kan anvende læringen til at på virke ledelser og politiske beslutningstagere i forhold til at fremme sygeplejefaglig kvalitet og sygeplejerskers arbejdsmiljø.”

Bidrag til debatten På generalforsamlingen kan du derud over opleve kredsformand Anja Laursens mundtlige beretning om året, der er gået, og det, der tegner sig fremadrettet. Og du kan både lytte til og bidrage til en debat undervejs: ’360 grader rundt om sygepleje faglig kvalitet’. I år vil DSRs formand, Grete Christensen, deltage i den midtjyske generalforsamling. Den foregår i Silkeborg Sportscenter, Århus vej 45, 8600 Silkeborg. Der er indskrivning og buffet fra kl. 16.30. Selve generalforsamlin gen foregår fra kl. 18.00 – 21.30. Også i år vil der være mulighed for bustransport fra en række byer. Så tilmeld dig hurtigst muligt og

senest 14. oktober til den traditionsrige dag, der som vanligt starter med et godt måltid mad.

HJEMMESYGEPLEJE OG PSYKIATRI

Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

Sygeplejersken gør en forskel ”Jeg har mødt så mange løftede pegefingre så mange steder i systemerne,” siger Anja. ”Men ikke fra Lisbeth. Hun støtter mig og er altid den samme, og samtalerne med hende ville jeg ikke have været foruden, for de giver mig ro på. Det var også Lisbeth, der fik mig til helt at forstå, at afvænning var nødvendig, hvis ikke jeg til sidst skulle dø af en prop.” Også egen læge og misbrugsbehandler bliver fremhævet som gode samarbejdspartnere i en krævende proces. Lisbeth lytter smilende og roligt til Anjas meget insisterende ros. Der bliver en lille pause, inden Lisbeth pointerer: ”Det største arbejde har du selv gjort.” De to hilser muntert og varmt farvel – besøget er slut. Flere venter.

Hjemmesygeplejerske Lisbeth Vedersø på besøg hos Anja Lassen – med akupunktur og samtale på dagsordenen.

Psykiatriklinik også et tilbud DSR midt følger med Lisbeth tilbage til den lille psykiatriklinik på Ålykkecenteret, der både er base for en række borgere med psykiatriske sygdomme og Lisbeths daglige arbejdsplads. Her holder hun åbent mellem kl. 7.15-7.45 og kl. 11.00-12.00, så borgere, der i stand til det, kan komme og få depotmedicin og/eller –injektioner. Og samtidig med de udekørende og

Psykiatrisk sygepleje i Odder Kommune:

TILVÆRELSER I FORANDRING Hjemmesygeplejerske Lisbeth Vedersø står for opsøgende og kontinuerlig kontakt med borgere med psykiatriske sygdomme og/eller misbrugsproblemer.

øren til lejligheden står på klem, og der er kaffe på kanden hos 42-årige Anja Lassen i Odder. Det er tydeligt, at sygeplejerske Lisbeth Vedersø, og denne dag også DSR midt, er ventet. I dag skal Anja have NADA (National Acupuncture detoxfication

Association) – en beroligende øreakupunktur, som Lisbeth er uddannet til at give. Andre gange er det medicindosering og –justering, der er i spil. Efter en indledende snak om de nymalede vægge i lejligheden, som er Anjas eget værk som oprindelig uddannet maler, og Anjas hverdag i det hele taget, samler hun det lange kastanjebrune hår i en hestetale, og Lisbeth placerer hurtigt og kyndigt nålene i begge Anjas ører. Imens har hunden Tika vimset ivrigt omkring for så nu at falde til ro på skødet af Anja, der med behandlingen også kan se frem til, at roen breder sig i krop og sind.

Lisbeth og Anja fortsætter samtalen, og Anja fortæller stolt, at hun nu på Lisbeths råd lykkes med indimellem at erstatte de mange daglige kopper kaffe med koldt vand, og at det gør hende godt.

En forandret tilværelse Lisbeth har som hjemmesygeplejerske med psykiatri som sit særlige arbejdsområde dagligt fokus på omkring 35 borgere med psykiatriske sygdomme. Det foregår både gennem udekørende og opsøgende kontakt som i Anjas tilfælde og gennem borgernes besøg i den lille ’psykiatriklinik’, hun bestyrer på Ålykkecenteret i Odder.

Lisbeth haft kontakt med Anja gennem tre år. I den periode er Anja i samarbejde med Misbrugscenteret blevet stoffri efter mange års hårdt stofmisbrug, der også resulterede i flere blodpropper. Efter hjælp og oplæring fra en bostøtte står Anja nu også helt selv for daglige indkøb, rengøring og madlavning. Et stort skridt efter, som hun siger, ’at have levet af morgenmadsprodukter i 17 år’. Begyndt på fitness er hun også. At male lejligheden er hendes seneste skridt på vej tilbage til en ny tilværelse, som hun værdsætter. Drømmen om fremtiden er en bolig med lille have til.

Du finder bidrag med lærerige historier fra midtjyske sygeplejersker på dsr.dk/kredse/midtjylland/fag/bidrag Du kan læse artikler fra DSR midt om temaet ’Sygepleje på tværs’ på dsr.dk/kredse/midtjylland/fag/ sygepleje-paa-tvaers

MIN VEJ I FAGET

Tekst: Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang

BROBYGGER MELLEM KLINIKERE Sygeplejerske Jette Brøndum Mortensen har skiftet en daglig dag blandt patienter ud med en hverdag foran en computer. Her benytter hun sin sygeplejefaglig hed til at gøre it-systemer brug bare for sygeplejersker i klinikken.

et er med at spidse ører, når Jette ridser sin titel op. Hun er nemlig sundhedsfaglig IT-konsulent og produktspecialist ved Kliniske Specialeprodukter under IT-afdelingen i Region Midtjylland. Bag titlen gemmer sig et arbejdsfelt, der dækker bredt. Men aktuelt er det primært arbejdet med udviklingen af Bookplan, der fylder timerne i kalenderen ud. Bookplan er implementeret på hospitaler i Midtjylland som en integreret del af den elektroniske patientjournal.

Sygeplejersker og IT-udvikling Med en baggrund som civil sygeplejerske i forsvaret med tre måneders udsendelse til Kosovo og med bl.a. 16 års samlet erfaring som intensivsygeplejerske er det nærliggende at studse over Jette karriereveje. For hvad får en sygeplejerske med masser af klinikerfaring til i 2006 at vælge et job på et afsondret kontor midt i Aarhus, hvor der er overvægt af ITuddannede blandt kollegaskaren? ”Jamen, det er jo netop derfor, jeg sidder her!” kommer det prompte fra Jette. ”Vi sygeplejersker er vigtige brobyggere mellem klinikere og IT-leverandører. Med min sundhedsfaglige baggrund har jeg særlige forudsætninger for at vurdere sygeplejerskernes behov. Vi har en anden tilgang end en IT-kyndig eller en HK’er, der har andre kompetencer – men ikke på pleje- og behandlingsfeltet. Derfor er det vigtigt at have sygeplejersker med allerede i test-, udviklingsog implementeringsfasen,” mener Jette.

MIN VEJ I FAGET sætter fokus på sygeplejersker, der har taget springet fra én gren af sygeplejen til en anden.

OG IT-LEVERANDØRER

Hvis ikke sygeplejersker er med i IT-udviklingen, så får vi som faggruppe ikke vores mening gjort gældende.”

Gennem de sidste 10 år har Jette beskæftiget sig med, hvordan Bookplan kan udvikles mest hensigtsmæssigt, så det opfylder sygeplejerskernes behov bedst muligt. ”Hvis ikke sygeplejersker er med i ITudviklingen, så får vi som faggruppe ikke vores mening gjort gældende. Derfor ser jeg det som en vigtig opgave at få drejet mit arbejde i en retning, der giver mening for klinikken.”

Medspiller i udvikling Det er ikke kun kollegaerne i IT, der er samarbejdspartnere. Også sygeplejersker i klinikken kommer med værdifuld sparring. ”Jeg synes, det er både spændene og vigtigt, at sundhedsfagligt personale tager del og ansvar for de sundhedsfaglige IT-systemer, som de skal anvende i patientbehandlingen og plejen. IT-systemer skal udvikles og anvendes, så de giver bedre og mere sikker behandling og pleje af patienten. De skal være let tilgængelige og samtidig nemme at anvende for personalet. Jeg mener derfor, at klinikere skal være medspillere i udviklingen og ikke modspillere af sundhedsfaglige ITsystemer,” fortæller Jette.

Når en ambulance suser forbi

HVAD ER BOOKPLAN? Bookplan er et avanceret plan lægningsværktøj og booking løsning til hospitaler. Bookplan anvendes eksempelvis til at booke patientaftaler til ambu lante besøg og operationer til bestemte tidspunkter. Det kan benyttes både på den enkelte afdeling; men også på tværs af afdelinger i regionen.

Jette betegner samarbejdet med sine IT-kolleger som ’en helt anderledes verden.’ Hun kan savne faget og arbejdet med patienter og pårørende, og det gibber også i hende et minut eller to, når hun hører en ambulance med udrykning suse forbi kontoret. ”Men så går det også over igen. Jeg er rigtig glad for mit job,” fortæller hun.

Samarbejde med DSR Siden 2008 har Jette været tillidsrepræsentant for de sygeplejersker, der er ansat i IT-afdelingen i Region Midtjylland. ”Jeg har altid været nysgerrig. Altid siddet med i arbejdsgrupper og altid været den, der deltog. Da vi skulle finde en tillidsrepræsentant, sagde jeg til mine kolleger: ’Hvis I kan acceptere mig som jeres tillidsmand, så

CV 2006 : Sundhedsfaglig IT-konsulent og produktspecialist, Region Midtjylland 1999 – 2006: Civil sygeplejerske, Forsvaret 1990 – 2006: Intensivsygeplejerske, Regionshospitalet Randers og Grenaa 1988 – 1990: Medicinsk og kirurgisk sygeplejerske, Regionshospitalet Randers og Grenaa 1987 – 1988: Operationsafdelingen, Ålborg Sygehus Syd

gør jeg det gerne,’ og så har jeg været TR lige siden,” fortæller hun med et smil. Jettes TR-arbejde kommer allertydeligst til udtryk under medlemmers lønforhandlinger. Men hun er naturligt også den, der samarbejder med DSR, Kreds Midtjylland, og det er ikke længe siden, hun i samarbejde med kredsen fik stablet et medlemsmøde på benene i Aarhus. Her fik medlemmerne anledning til at drøfte løn, faglighed, synlighed, overenskomst og høre om relevante tilbud fra kredsen.

På tværs af landsdele Jette drømmer om at udbrede kendskabet til den type sygeplejerskejob, som hun og hendes nærmeste kolleger har. ”Jeg synes, det er vigtigt, at sygeplejersker bliver bevidste om de mange typer af jobs, vi kan bestride. Vi er vigtige aktører mange steder, og jeg drømmer også om at kunne dele viden med andre sygeplejersker i lignende stillinger på tværs af landet. Det er svært at formidle videre, hvad vi er for en gruppe, og da vi er ret få på landsplan, kunne det være skønt, hvis vi kunne udnytte hinandens viden og erfaring. Måske har vi faktisk også basis for at lave et Fagligt Selskab. Det kunne jeg godt tænke mig!”

TILBAGEBLIK SYGEPLEJE I 1930’ERNE Fotoet er fra Viborg Sygehus i 1930´erne, hvor en læge og sygeplejerske tilser en patient.

Vind en biografoplevelse for to personer Hvornår optræder stuegang første gang ifølge Sundhedsstyrelsen? • I 1600-tallet? • I 1700-tallet? • I 1800-tallet? Angiv dit svar via dsr.dk/midtjylland eller gennem QR-koden på denne side. Frist: 21. november 2016. (Svaret findes på www.sundhedsstyrelsen.dk).