DSR midt nr. 2, 2018 by Marie Adelstorp

Kreds Midtjylland NR. 2 · 2018

NU ER VI MERE PÅ FORKANT Tillidsrepræsentant Louise Wilholdt (tv) og fællestillidsrepræsentant Vinnie Larsen, Horsens Kommune, har fået ny inspiration ved at deltage i kredsens særlige TR-indsats. Læs mere s. 16-19

INDHOLD

FIND OMTALE AF UDVALGTE

AKTIVITETER

Du kan løbende holde dig orienteret om alle de nyeste aktiviteter i kredsen på www.dsr.dk/kredse/midtjylland/ arrangementer Fagdag: Professionen på kryds og tværs Læs mere s. 9 Film og oplæg om skizofreni Læs mere s. 5

MIDTNYT Kreds Midtjylland i aktiv indsats på DSRs kongres.

Arrangementer for seniorer Læs mere s. 19

ØJEBLIKKE Fællesskab om læring Fotoreportage om hverdagen for sygeplejestuderende Pernille Skov, VIA UC, Silkeborg.

SPOT PÅ Interview med historiker og ph.d. Astrid Elkjær Sørensen om ligeløn og ligestilling.

Magasin for medlemmer af DSR, Kreds Midtjylland 11. årgang. Nr. 2, 2018

Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland • Marienlystvej 14 8600 Silkeborg • Stationsvej 8a 7500 Holstebro • ECOPARK, Bautavej 1A 8210 Aarhus V

midtjylland@dsr.dk Tlf. 4695 4600 www.dsr.dk/midtjylland Redaktion Ditte Scharnberg (DJ, ansvh. redaktør) Marie Adelstorp (DJ)

6 VORES MIDT Portræt af sygeplejerske Anne Cecilia Kjær, Akut 1, Aarhus Universitetshos pital, Nørrebrogade om udsendelse med Læger Uden Grænser.

Fotos Jonna Fuglsang Keldsen Søren Svendsen (s. 4, 10-11) Marie Adelstorp (s. 4 n.) Oplag 19.350

DSR midt udkommer 4 gange årligt Design og tryk Daniel Dalsgaard, OTW A/S

Holdninger, der tilkendegives i artikler og indlæg, udtrykker ikke nødvendigvis DSR, Kreds Midtjyllands synspunkter.

LEDER

Fællesskabers styrke

år du sidder med dette magasin i hænderne, har hele landets sygeplejersker, Sundhedskartellet og Forhandlingsfællesskabet stemt om OK18. Er det blevet et nej, er vi i konflikt. Er det blevet et ja, venter arbejdet med at implementere overenskomsternes indhold – og have blikket rettet mod, hvad der skal være indsatserne frem mod OK21. For en overenskomst afgøres ikke alene i de intense måneder, uger, timer, hvor de afgørende forhandlinger føres. Det er også et spørgsmål om, hvordan vi i DSR, i hele fagbevægelsen og i forhold til befolkning og politikere skærper argumenterne og arbejder MELLEM overenskomsterne i forhold til de resultater, vi gerne vil opnå.

Bedre end forventet Samlet set mener jeg, at resultatet er bedre end forventet. Ikke at resultatet er prangende, men det er et flot resultat i betragtning af, hvad arbejdsgiverne spillede ud med. Deres indledende udspil for fx lønrammen var sat langt lavere. Det er min opfattelse, at fællesskabet i fagbevægelsen er årsagen til, at det lykkedes at få rykket lønrammen fra udgangspunktet fra arbejdsgiverside.

Enestående fællesskaber Ikke alene har denne overenskomst være kendetegnet ved et ualmindeligt stærkt sammenhold mellem de faglige organisationer og på tværs af faggrupper på arbejdspladserne. Fællesskabet mellem sygeplejerskerne har også været aldeles enestående. På de mange informationsmøder vi afholdt rundt om i kredsen, mødte I talstærkt op. Det gjorde et stærkt indtryk på mig, hvor mange I var, og hvor engagerede, spørgende og diskuterende, I var. I tilkendegav tydeligt, at I VILLE fællesskabet, og at I bakkede forhandlerne op. Sådanne oplevelser betyder rigtig meget i de krævende og dramatiske situa-

tioner, vi som jeres valgte politikere står i, når overenskomstforhandlingerne ruller. Så tusind tak for det!

Resultat – og udfordring Hvis jeg skal fremhæve andre af OK18s resultater, er det ikke mindst, at det lykkedes at slippe af med privatlønsværnet og bevare reguleringsordningen, hvilket jo betyder, at lønudviklingen på det private og offentlige arbejdsmarked skal følge hinanden. Desuden lykkedes det at få fjernet arbejdsgivernes oprindelige krav om øget fleksibilitet. Med ligelønspuljen er der lagt spor ud i forhold til at holde fokus på udfordringerne med den uligeløn, der fortsat præger vores arbejdsmarked. Sygeplejersker får ikke selv del i ligelønspuljen, men derimod i rekrutteringspuljen. Det tolker jeg positivt som arbejdsgivernes anerkendelse af behov for sygeplejersker. Midlerne gives specifikt til de meget udsatte områder, nemlig det medicinske og det akutte. (Find informationer om forligenes indhold på dsr.dk) Hvad angår arbejdstidsaftalen, så udestår det at få landet den udfordring, der nu er placeret i den nedsatte Kommissions arbejde; nemlig at drøfte muligheder for, hvordan der kan skabes øget kvalitet på undervisningsområdet såvel for lærere og undervisere som for børn, elever og studerende. Den kamp forventer jeg, vi fortsat som samlet fagbevægelse vil tage del i.

DSRs kongres I dagene 14.-17. maj 2018 var DSRs kongres samlet. Udover at diskutere OK18 arbejdede kongressen med tre temaer, som vil være omdrejningspunkt i vores videre fælles arbejde: ’Handlekraftige fællesskaber’, ’Fra holdning til handling: Et sikkert og sundt arbejdsmiljø’ og ’Samme værdier. Nye roller’. Undervejs blev også 35 kongresforslag debatteret og det midtjyske om ’Fremtids-

sikring af Den danske model’ vedtaget. (Læs mere s. 4 og på dsr.dk/ kredse/midtjylland/ kongres2018) Med kongressens beslutninger har vi nu udstukket retningslinier for det fremadrettede. Jeg ser frem til, at vi i fællesskab møder udfordringerne. Anja Laursen Kredsformand

Sammenholdet mellem de faglige organisationer, på tværs af faggrupper på arbejdspladserne og mellem sygeplejerskerne i OK18 har været aldeles enestående.”

MIDTNYT

Tekst: Ditte Scharnberg

MIDTJYDER PÅ KONGRES

Mens solen glimtede i Storebælts blå bølger og havens lysegrønne bøgetræer ved Hotel Nyborg Strand var delegerede på DSRs kongres på intenst arbejde inden for under fire kongresdage fra 14.17. maj 2018. Den midtjyske kredsbestyrelse bidrog aktivt både under debatten om OK18, temadrøftelserne om 'Handlekraftige fællesskaber', 'Fra holdning til handling: Et sikkert og sundt arbejdsmiljø' og 'Samme

værdier. Nye roller' – og i diskussionerne om de i alt 35 kongresforslag.

Kredsens kongresforslag vedtaget Blandt forslagene var det midtjyske om ”Fremtidssikring af Den danske model”. Kredsformand Anja Laursen motiverede forslaget og sagde bl.a.: ”Vi lægger op til, at DSR skal indgå i en proces med en nødvendig dybdegå ende revurdering og tilpasning af den

Kredsformand Anja Laursen og den midtjyske delegation debatterer undervejs.

danske forhandlingsmodel. Vi er faktisk efter OK18-forløbet blevet bestyrket i, at det nu er mere vigtigt at drøfte end nogen sinde. Det indebærer at drøfte, hvad forhand lingsmodellen betyder for den enkeltes muligheder på arbejdspladsen for at opnå og indgå i forhandlinger; herunder at det betyder noget, at både den enkelte og flertallet er organiseret, og at det betyder noget, at vi har overenskomster med både små og store såvel offentlige som private virksomheder; dvs. at vi med forslaget læg ger op til, at der bakkes op om den danske forhandlingsmodel, men også at den videreudvikles og tilpasses nutiden på det offentlige arbejdsmarked.” Efter debat blev forslaget enstemmigt vedtaget. Du kan læse om den midtjyske delega tions arbejde på kongressen på kredsens særlige temaside dsr.dk/kredse/midtjylland/kongres2018 samt om kongressen i det hele taget på dsr.dk/kongres-2018

MIDTNYT

NYT KONTOR I AARHUS Kredsen har nu etableret et lokalt kontor i Aarhus på en ny adresse; nemlig i Ecopark i Aarhus V på adressen Bautavej 1A. Faciliteterne i Ecopark giver mulighed for medlemsrådgivning og -vejledning, ligesom der er mødelokaler til brug for møder for organisationsvalgte og til medlemsmøder.

KOM MED DIN KREDS I BIOGRAFEN Se filmen ”Pigen, moderen og dæmonerne” og hør fagfolks oplæg om skizofreni.

Hvor og hvornår? 17. september 2018 Apollon, Anlægsvej 4, 7600 Struer 17. september 2018 Nordisk Film Biografer Randers, Thors Bakke 2, 8900 Randers C 25. september 2018 Ringkøbing Biograf, Nygade 30, 6950 Ringkøbing 25. september 2018 Cinemaxx Aarhus, Bruuns Galleri, M. P. Bruunsgade 25, 8000 Aarhus C 2. oktober 2018 Silkeborg BIO, Papirfabrikken 10, 8600 Silkeborg

25.000 danskere har skizofreni – en af de alvorligste psykiske sygdomme. Men hvad betyder det at have skizo freni, og hvordan viser den sig? Det er nogle af spørgsmålene, du kan høre fagfolks bud på, når kredsen inviterer til oplæg samt visning af filmen ”Pigen, moderen og dæmonerne”. Der vil også blive kastet lys over spørgsmålene om, hvordan en typisk behandling forløber, og hvad der er godt at gøre for sig selv som skizofren og for pårørende at gøre. Kredsen inviterer til dette arrange ment i fem forskellige byer i septemberoktober i efteråret.

En datters kamp Filmen ”Pigen, moderen og dæmo nerne” handler om den 8-årige pige Ti, som bor alene med sin psykisk syge mor, mellem affald og flasker med urin. I skolen siger Ti, at alt går fint, men for at overleve må hun bruge både sin fantasi og sine minder om mosteren, Tamara. Ti indser, at hun bliver nødt til at kæmpe mod dæmonerne. Da mode rens psykiske sygdom tiltager, bliver

både skolen og mosteren opmærk somme på, at det måske er på tide at gribe ind. Instruktøren Suzanne Osten tager afsæt i sin egen opvækst og beretter både farverigt og gribende om et barns kærlighed og loyalitet til sin forælder. Uanset hvordan hun er. Biografarrangementerne foregår fra 17.30 til ca. 20.15. Og husk: kom i god tid til tjek ind i biografen. Der er unumme rerede pladser Læs mere om arrangementerne og hvilke fagfolk, der holder oplæg i hvilke byer – og tilmeld dig via dsr.dk/ midtjylland/arrangementer

VORES MIDT

Tekst: Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

Minder fra tiden som udsendt i Papua Ny Guinea (Private fotos).

Sygepleje uden grænser Gennem 10 måneder har sygeplejerske Anne Cecilia Kjær været udsendt gennem Læger Uden Grænser til et tuberkulosehospital i den lille østat Papua Ny Guinea nord for Australien.

er er oplevelser i livet, der sætter sig i erindringen tydeligere end andre. Sygeplejerske Anne Cecilia Kjær har taget mange oplevelser med sig hjem i kufferten til Danmark fra tuberkulosehospitalet i Papua Ny Guinea, men en enkelt oplevelse står særlig tydeligt i den 32-årige sygeplejerskes erindring. ”Det var nok i virkeligheden drengens far, der signalerede til mig, at jeg godt kunne

PAPUA NY GUINEA • Landet grænser mod vest til Indonesien og ligger nord for Australien. • Indbyggere: 7,6 mio. • Forventet levealder m/k: 61/65 år. • Børnedødelighed: 57 ud af 1.000 børn dør, før de fylder fem år.

stoppe igen,” husker Anne Cecilia om episoden, hvor en dreng fik hjertestop, mens han var indlagt. Forældrene var på stuen, da Anne Cecilia straks påbegyndte hjertemassage. Desværre stod hans liv ikke til at redde. ”Jeg blev nødt til at gå ud og hyle lidt efterfølgende,” fortæller Anne Cecilia om episoden, som fandt sted kort tid efter en meget ung mor mistede sit liv til tuberkulose. Midt i

sygdom, død og massiv varme og luftfugtighed ramte virkeligheden hende hårdt.

Dødbringende infektionssygdom Døden var dog ikke en følgesvend på hospitalsstuerne så ofte, som Anne Cecilia havde forventet. ”Heldigvis oplevede jeg langt færre dødsfald, end jeg havde frygtet. Og overordnet står min udsendelse som en god

Jeg har altid ønsket at arbejde med noget, der giver meget mening.”

Anne Cecilia Kjær tilbage i hverdagen på Akut 1, Aarhus Universitetshospital.

oplevelse. Jeg var tryg. Og jeg arbejdede i et velfungerende team,” fortæller Anne Cecilia om de ti måneder i 2017-2018, hvor hun arbejdede som ’nurse manager’ på et hospital for patienter med tuberkulose. En hverdag langt fra sit daglige arbejde på Akut 1 på Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade. I Papua Ny Guinea hjalp Anne Cecilia bl.a. til med at teste og behandle personer,

der lider af tuberkulose. En sygdom der har overhalet hiv/aids som den mest dødbringende infektionssygdom i verden. Udvikler patienten multiresistent tuberkulose, er det en hård og langvarig behandling, der venter. I op til to år skal patienten tage omkring 20 piller om dagen, og det er også nødvendigt med en daglig indsprøjtning de første otte måneder. Kun omkring 48 procent af patienterne bliver kureret, og behandlingen medfører

samtidig voldsomme bivirkninger, fortæller Anne Cecilia.

Lang vej til udsendelse Vejen til Papua Ny Guinea var en langstrakt affære for den yngre sygeplejerske, da en udsendelse med Læger Uden Grænser ikke sker hen over natten. Den kræver to års erhvervserfaring samt specifikke efteruddannelser. Endelig kræver udsendelsen en

VORES MIDT

TUBERKULOSE

motiveret ansøgning, en samtale, en prøve samt så at afvente et projekt, man kan deltage i. Allerede som studerende vidste Anne Cecilia, at hun ønskede at rejse med sit fag, og hun husker tydeligt det oplæg, hun oplevede med en tidligere udsendt sygeplejerske, der havde rejst med Læger Uden Grænser.

Tuberkulose er den mest dødbrin gende infektionssygdom i verden. Hvert 18. sekund dør et menneske af sygdommen. Læger uden Grænser har behandlet patienter for tuberkulose i over 30 år. De arbejdede første gang i Papua Ny Guinea i 1992.

”Jeg fik virkelig den der ’det-vil-jeg-følelse’, da jeg hørte foredraget. Jeg har altid ønsket at arbejde med noget, der giver meget mening, og her passer Læger Uden Grænser godt ind,” fortæller Anne Cecilia, der derfor fik arbejde på en infektionsmedicinsk afdeling i fem år efter endt uddannelse. Arbejdet kunne hun kombinere med to korte arbejdsophold på et mindre sundhedscenter i Sisimiut på Grønland, da arbejde i udlandet også står på tjeklisten, når man skal ansøge om at blive udsendt.

HIV-test indført Foruden det sygeplejefaglige arbejde på tuberkulosehospitalet havde Anne Cecilia også en del koordinerings- og ledelsesopgaver. Undervejs arbejdede hun også målrettet på at få indført rutinemæssig hiv-test af de borgere, der blev testet for tuberkulose, og det var derfor en lettet sygeplejerske, der kort før sin hjemsendelse kunne sætte initiativet i søen. ”Det er ikke ligetil at få godkendt og gennemført nye rutiner i et land, hvor arbejdsvilkår og arbejdsmoral ligger langt fra den danske, og landet derudover desværre lider under en del korruption. Derfor betyder det meget for mig, at det til sidst lykkes at få indført testen, da tuberkulose og hiv ofte følges ad. Man kan ikke behandle den ene sygdom uden at tage højde for den anden, og derfor er det vigtigt at få hiv konstateret, hvis man er smittet,” fortæller hun.

Blev de rigtige beslutninger taget? Engang i fremtiden ønsker Anne Cecilia Kjær at blive udsendt med Læger Uden Grænser igen.

Sammen med kravene fra Læger Uden Grænser forberedte Anne Cecilia også selv udsendelsen. ”Da jeg nåede frem til Papua Ny Guinea,

havde jeg sat mig nogle mål, jeg gerne ville opnå, men jeg havde selv ansvaret for at finde vejen dertil. Da jeg kom hjem benyttede jeg derfor en del tid på at reflektere over, om jeg nu tog de rigtige beslutninger undervejs, og om jeg fokuserede på det rigtige, mens jeg var udsendt. Det var nok det sværeste for mig ved at komme hjem igen. Jeg havde derfor stor gavn af løbende at blive debriefet, sådan som Læger Uden Grænser sørger for i forbindelse med hjemsendelsen,” fortæller Anne Cecilia. I det hele taget har udsendelsen været en lærerig oplevelse – også vurderet i forhold til egne kompetencer, mener Anne Cecilia. ”Man lærer meget om sig selv, når man er udsendt. Èn ting er, hvordan man tror, man er som menneske. Noget andet er, hvordan man reagerer i de situationer, hvor man er under pres.”

At kunne gøre noget virkelig vigtigt Når Anne Cecilia opfordret sammenfatter sine oplevelser, fremhæver hun, at noget af det mest mindeværdige var at se meget syge patienter få livet igen. Og mærke de pårørendes taknemmelighed. ”Det var rørende at opleve, hvor meget de lokale satte pris på vores indsats. Mange er ret fattige. Alligevel oplevede jeg eksempelvis en glædestrålende far, der åbnede sin taske for at finde og forære mig en agurk, han netop have købt på det lokale marked,” siger Anne Cecilia, der har et prompte svar klar, når hun bliver spurgt, om hun ønsker at blive udsendt endnu engang. ”Ja! Helt klart. Det var virkelig en god oplevelse. Samtidig har jeg været glad for at gøre noget, der er virkelig vigtigt.” Anne Cecilia opfordrer gerne andre sygeplejersker til at oplevet livet som sygeplejerske i et andet land. Og tilføjer som en vigtig forudsætning: ”Man skal være villig til at gå på kompromis og samtidig tilpasse sig en hverdag, som ligger fjernt fra det danske sundhedssystem.”

Tekst: Marie Adelstorp

MIDTNYT

PROFESSIONEN PÅ KRYDS OG TVÆRS Din viden har betydning, så vær med og bidrag, når kredsen den 5. november 2018 inviterer til en fagdag, hvor sygeplejefaglig udvikling og forskning er omdrejningspunktet. Undervejs kan du bl.a. møde sygeplejerske og professor Marit Kirkevold samt lektor Paula Procter. Det gør en forskel for udviklingen og kvaliteten af sygeplejefaget at italesætte og dele sygeplejerskers erfaringer og viden fra projekter, udviklingsarbejde og forskning. Derfor vil kredsen opfordre til, at du tilmelder dig en dag, hvor viden, relationer og netværk knyttes sammen i faglige værksteder, som præsenterer viden fra sygeplejerskers egen praksis.

spørgsmål vil du på fagdagen opleve stil let af Paula Procter. Hun er sygeplejerske og lektor på Sheffield Hallam University i Nordengland. Paula Procter har været en pioner inden for viden om og brug af sundhedsinformatik og sundhedstek nologi. Paula Procter mener, at netop

Sygeplejevidenskabens resultater Dagen vil byde på en variation af oplæg, værksteder og debat. Blandt andet vil du kunne lytte til sygeplejeforsker og profes sor Marit Kirkevold fra universitetet i Oslo. Marit Kirkevolds oplæg kredser om det faktum, at sygeplejevidenskaben indtil nu kun i ringe grad har påvirket praksis. Nog le vil endda hævde, at fremvæksten af sygeplejevidenskab har medført en større kløft mellem teori og praksis i sygeplejen. Hvorfor er det sådan? Og behøver det at være sådan? Det kan du blive klogere på undervejs. Teknologi og sygepleje Robotterne kommer – er sygeplejen og sygeplejerskernes parat? Dette retoriske

teknologi skal udnyttes optimalt i forhold til sygepleje – uden at lade den overtage sygeplejens grundlag. Paula Procter underviser på tværs af alle akademiske niveauer og er især kendt for et online bachelormodul, hun selv har udviklet. Bliv udfordret i din tilgang til fremtiden for sygeplejen under hendes oplæg.

Hør hvordan forskerspiren i dig plejes Foruden de inspirerende oplæg kan du desuden deltage i værksteder, hvor en række sygeplejersker præsenterer forskel lige udviklingsprojekter og forskning, ligesom du kan få viden om, hvordan du selv kan komme i gang, hvis du har en forskerspire i maven. Ole Toftdahl, der er professionschef i Dansk Sygeplejeråd, vil binde en sløjfe på dagens begivenheder og koble det til DSRs holdninger og visioner omkring faget, når han runder dagen af. Det hele foregår i kredsens medlems hus. Læs mere om dagen og tilmeld dig via kredsens aktivitetskalender senest 22. oktober. Tilmelding foregår efter først-tilmølle-princippet.

SÆT KRYDS I KALENDEREN TIL ÅRETS GENERALFORSAMLING 25. oktober er datoen for kredsens generalforsamling i 2018, så sæt allerede nu kryds i kalenderen. Og giv gerne en opfordring til dine kolleger om at gøre det samme, så I kan deltage i fællesskab.

Har du og I forslag, som I ønsker generalforsamlingen skal tage stilling til, så vær opmærksom på, at deadline for at indsende forslag til kredsen er 24. september 2018. Forslag skal sendes til chefsekretær Inge Pedersen ip@dsr.dk

MENINGER I MIDT

Tekst: Marie Adelstorp Foto: Søren Svendsen

HVAD ER DIT

SYN PÅ OK18?

Musketéreden udgjorde forskellen på OK18 og tidligere overenskomstforhandlinger. Den bevirkede, at man som sygeplejerske følte et enormt fællesskab med andre faggrupper om en fælles kamp. Om jeg var sammen med kollegaer på sygehuset, familiemedlemmer eller venner, så var der ivrige diskussioner omkring OK18, og Danmarks opbakning var mærkbar. OK18 har bl.a. tydeliggjort hvor dårlige arbejdsvilkår, vi arbejder under, og hvor dårligt normeret vi er på de enkelte afdelinger. Selve resultatet er bedre, end jeg havde forventet målt med de krav, arbejdsgiverne havde med til forhandlingsbordet. Dejligt, at der var fokus på generelle lønstigninger til alle sygeplejersker. Jeg kan dog godt frygte for, om fremtidige forhandlinger afsluttes med en lille lønstigning og en kommentar om, at vi slap jo for forringelser i arbejdstidsplanen. Vi har nemlig brug for forbedringer i vores arbejdstidsplan, og jeg kan være bange for, at det ikke er et område, arbejdsgiverne er interesseret i at forbedre.” Pia Nielsen, tillidsrepræsentant, Anæstesiafdelingen, Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Viborg

OK18 har vist, at når vi er flere fagforbund, der står sammen, så står vi meget stærkere, når der skal forhandles ny overenskomst. Derudover var det dejligt at mærke den store opbakning fra befolkningen denne gang, så vi har aldrig følt os alene i overenskomstforhandlingerne. Under forhandlingerne har vi i Struer Kommune haft fyraftensmøde. Bl.a. var ansatte på FOAs område udtaget til strejke på alle områder i Struer Kommune. Derfor samlede DSR og FOA’s fællestillidsrepræsentant i Struer alle tillidsrepræsentanter i Sundhed og Omsorg, hvor vi besvarede alle de spørgsmål, der fyldte hos vores kollegaer. Det gav tryghed, og vi følte et stort fællesskab, da vi stod sammen og støttede hinanden på tværs af arbejdspladser. Samtidig er jeg godt tilfreds med resultatet af OK18-forhandlingerne. Jeg synes, vi fik, hvad vi kom efter.” Helle Tang Sørensen, fællestillidsrepræsentant, Struer Kommune

For mig at se var der fra starten en klar topstyring og koordinering af forhandlingerne fra arbejdsgiverside på de tre områder. Vi landede kun så gode resultater, fordi fagforbundene formåede at stå sammen så lang tid under stort pres. Grete Christensen var gennem hele forløbet saglig og professionel og gjorde det utrolig flot. Jeg synes til gengæld, der var en meget hård retorik og et hårdt lockoutudspil fra arbejdsgiverside, hvilket jeg mener, var en fejlvurdering. De havde ikke regnet med, at musketéreden og den folkelige opbakning holdt så længe. Det var fantastisk at opleve. I store træk synes jeg, det er et fornuftigt forligsresultat. Vi har fået en større lønfremgang end forventet, og det er positivt, at privatlønsværnet er afskaffet, og at der er sendt signal om, at vi har en ligelønsproblematik. Jeg kunne godt have tænkt mig flere midler til pensionsstigninger, da vi halter langt efter flere af de andre faggrupper i Sundhedskartellet. Vi har dog afværget forringelser i forhold til arbejdstidsregler og seniorordninger, så jeg har stemt ja til forliget.” Sidsel Hall, tillidsrepræsentant, Ortopædkirurgisk Afsnit, Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Viborg

SPOT PÅ

Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

SPOT PÅ sætter gennem interview med eksperter og politikere fokus på temaer med betydning for sygeplejerskers arbejdsliv.

Pæne pigers

oprør lader sig ikke stoppe

Historiker Astrid Elkjær Sørensen har i ny ph.d.-afhandling og bog sat fokus på kampen for ligestilling og ligeløn i kvindedominerede fagforbund.

år 30-årige Astrid Elkjær Sørensen skal sætte ord på, hvad der har været hendes drivkraft til ph.d-afhandlingen 'Vi har fundet os i alt for meget!' – De kvindedominerede fagforeningers og deres medlemmers ligestillingsprojekt 19852010, lyder svaret: ”Jeg tror, jeg er ramt på min retfærdighedsfølelse, for jeg forstår virkelig ikke, hvorfor det skal lønnes bedre at være ingeniør end sygeplejerske. Herudover føler jeg også, at jeg som historiker kan være med til at opkvalificere debatten om ligestilling, i og med at rigtig mange uligheder mellem kønnene har dybe rødder i fortiden. Skal vi opnå ligestilling, må vi først forstå, hvordan uligheden opstod.”

Uligelønnens historiske rødder Astrids ph.d.-afhandling er et omfattende værk, der dykker ned i ligelønskampen, det kønsopdelte arbejdsmarked samt balancen mellem familie og arbejde. I afsnittet om ligeløn gør hun udførligt rede for de mekanismer, der er årsag til nutidens udfordringer. Adspurgt om de væsentligste stopklodser i forhold til at

sikre reel ligestilling på lønområdet for kvinder i omsorgsfag har hun denne analyse: ”Hvis jeg umiddelbart skal pege på to konkrete ting, vil jeg sige Tjenestemandsreformen af 1969, og at de familievenlige ordninger har kostet omsorgsfagene dyrt ved overenskomstforhandlingerne. Tjenestemandsreformen af 1969 er på mange måder grundlaget for lønhierarkiet mellem de offentlige fag i dag. Den kan meget kort beskrives som en lov, der indplacerede alle de offentlige ansatte i et lønsystem og fastsatte, hvor hurtigt og hvor meget hver enkel faggruppe kan stige i løn. Tjenestemandsreformen blev vedtaget af Folketinget, men udarbejdet efter fem års forhandlinger med diverse fagforbund. I Tjenestemandsreformen er de kvindedominerede fag generelt placeret lavt i

forhold til både ansvar og uddannelse. Et eksempel er sygeplejerskernes placering i lønramme 15 set i forhold til fag med samme ansvar og uddannelse såsom fx skolelærer og politibetjent, som er placeret i lønramme 21 – hvilket konkret svarer til en procentvis lønforskel i startlønnen på 18 %.” Hvorfor den historisk betingede uligeløn ikke har ændret sig markant, vurderer Astrid således: ”Lønrammerne fastsat i 1969 var som sådan ikke tænkt som at være evigt statiske, og i princippet kunne en indplacering også godt genforhandles – forudsat, at der var og er enighed herom mellem stat og fagforbund. Når lønindplaceringerne står stort set uændrede den dag i dag, hænger det sammen med, at fagbevægelsen har haft meget

Skal vi opnå ligestilling, må vi først forstå, hvordan uligheden opstod.” Astrid Elkjær Sørensen, historiker og ph.d.

Astrid Elkjær Sørensens med sin ph.d.-afhandling ”Vi har fundet os i alt for meget!” – De kvindedominerede fagforeningers og deres medlemmers ligestillingsprojekt 1985-2010.

svært ved at enes om ændringer i grundstrukturen. For skal fx sygeplejerskerne løftes 18 % mere op i løn, skal pengene tages et sted fra, hvilket betyder, at andre faggrupper må acceptere ikke nødvendigvis at holde reallønnen.”

De rigtige strategier? Som endnu en årsag til den fortsatte uligeløn peger Astrids analyser også på resultaterne af de faglige organisationers egne strategier: ”De kvindedominerede omsorgsfags fagforbund, bl.a. DSR, var de første, som i slutningen af 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne sikrede deres medlemmer familievenlige ordninger såsom løn og pension under barsel, barnets første sygedag mm. Men det kostede på lønfremgangen at få goderne hjem, hvilket var med til at øge løngabet mellem mænd og kvinder. Ironisk nok har mange andre fagforbund senere fået nøjagtig de samme ordninger forhandlet hjem – men meget billigere – da arbejdsgiversiden vurderede, at fx løn under barsel vil være mindre omkostningstungt på en ikkekvindedomineret arbejdsplads. I forbindelse med konflikten i 2008 var det stadigvæk et argument fra arbejdsgiversiden at fordelagtige familievenlige goder – og højt forbrug af dem – retfærdiggjorde en lavere løn i omsorgsfagene.” Sammenfattende peger Astrid desuden på, at ”man heller ikke skal være blind for, at vi som samfund stadigvæk kan have problemer med at anerkende traditionelt kvindearbejde som ligeså værdifuldt som traditionelt mandearbejde – i hvert fald når værdien skal gøres op i kroner og ører. ”

SPOT PÅ

15. juni 2018 udkommer Astrid Elkjær Sørensens bog på forlaget unipress. Ved bestilling inden 29. juni kan du få rabat. Bogen bygger på hendes ph.d.-afhand ling: ”Vi har fundet os i alt for meget!” – De kvinde dominerede fagforeningers og deres medlemmers ligestillingsprojekt 1985-2010.

OK18 og ligeløn Forhandlingerne og forligene om OK18 har Astrid fulgt tæt og her ikke mindst hæftet sig ved fællesskabet og enigheden om at øremærke om end beskedne midler som del af forligene til ’ligelønspuljer’: ”En vigtig lære, der allerede nu tegner sig fra OK18, er, at det tydeligvis gør fagbevægelsen stærkere at stå sammen. Således vil de kvindedominerede fag sandsynligvis fremover have endnu større chance for at skaffe sig særligt øremærkede puljer til at udligne løngabet mellem mænd og kvinder, jo flere fagforbund de kan få til at støtte op om ideen. De forhandlede ligelønspuljer denne gang er et lille, men vigtigt skridt i den rigtige retning. Vigtigt fordi puljerne er en tydelig anerkendelse fra resten af fagbevægelsen og arbejdsgiversiden af, at de traditionelle kvindefag har et lønefterslæb, og at vi alle har et ansvar for, at mænd og kvinder lønnes lige.

Og et lille skridt fordi puljerne er af beskeden størrelse.”

2008 – både succes og fiasko I sin ph.d. har Astrid gennemgået og analyseret alle konflikter med et ligestillingsperspektiv i perioden 1985-2010, herunder den store konflikt i 2008. Den får følgende ord med på vejen: ”2008 var en kæmpesucces på den måde, at det lykkedes de strejkende at gøre ligeløn til et vedvarende emne i samfundsdebatten

Også OK08 og dens ligelønsperspektiv analyseres i Astrid Elkjær Sørensens ph.d-afhandling og bog.

og fagbevægelsen – også med det resultat, at her ti år efter synes stort set alle danskere stadig, at de traditionelle kvindefag får for lidt i løn. 2008 var dog også en fiasko i forhold til at levere en løsning på løngabet, og det tror jeg mange sygeplejersker såvel som andre, der strejkede, tabte gejsten over i et par år – for det er hårdt at kæmpe, vinde hele kampen om sympatien i befolkningen, men i det store hele ikke få noget ekstra i lønposen. Men kigger man på de forskellige faggruppers medlemmers aktiviteter omkring OK18 har især sygeplejerskerne, jordemødrene og pædagogerne været blandt de mest aktive, hvilket viser, at kampgejsten tilsyneladende altid kommer igen.”

Ligeløn i fremtiden? Hvad angår fremtidsperspektiverne i forhold til at opnå ligeløn har Astrid et klart bud: ”Ligelønnen er en hård nød at knække, og jeg synes faktisk, de kvindedominerede fagforbund har opnået meget de sidste tyve år. De har gjort ligelønnen til et samfundstema, og resten af fagbevægelsen synes mere og mere indstillet på, at uligeløn er noget, som vi alle har et ansvar for at gøre op med, hvilket bl.a. har været afspejlet i kravene til OK 18. Jeg tror dog stadig, at hvis løngabet for alvor skal lukkes, kræver det, at politikerne er villige til at finde pengene til en særlig ligelønspulje på finansloven. Skal de presses til det, skal ligelønnen gøres til så stort et spørgsmål i samfundet, at de ikke tør lade være.”

MIDTNYT

EFTERMIDDAG FOR SYGEMELDTE MEDLEMMER Kom og få viden om dine rettigheder, muligheder og pligter som sygemeldt. Er du helt eller delvist sygemeldt fra dit job, afstedkommer det ofte en lang række spørgsmål. Derfor inviterer Dansk Sygeplejeråd medlemmer til en temaeftermiddag, hvor du kan få en gennemgang af reglerne på området. Samtidig er der afsat tid til både generelle spørgsmål og dialog om lige netop din situation. Du er også velkommen til at deltage, hvis du alene er interesseret i reglerne på området.

Få mere viden Dagen foregår i DSR, Kreds Midtjyllands medlemshus i Sil keborg den 6. september 2018 kl. 13.00-16.00, hvor du bliver undervist af socialrådgiver Carsten Richards. Efter deltagelse i mødet er du sikret bedre handlemuligheder – herunder bedre klædt på til mødet med din sagsbehandler. Temadagen afholdes også i Dansk Sygeplejeråds øvrige kredse, hvor du ligeledes er velkommen til at tilmelde dig. Det er muligt at tilmelde sig temadagen i det midtjyske via dsr.dk/kredse/midtjylland/arrangementer. Tilmeldings frist er den 29. august 2018.

SOMMERÅBNINGSTIDER Har du brug for kontakt med kredsen over sommeren, så be mærk venligst, at kontoret og telefonerne er åbne i hverda gene fra klokken 10.00-13.00 fra mandag d. 2. juli til fredag den 10. august 2018 (ugerne 27-32).

TAG DIN BABY MED I BIFFEN Som noget nyt tilbyder Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland dig, din partner og jeres yngste en fælles tur i biografen. Mød frem til ’BarselsBio’ den 9. oktober 2018, hvor kredsen i sam arbejde med PKA inviterer til et hyggeligt formiddagsarrange ment. Er du gravid, er du ligeledes velkommen.

Få morgenkaffe, film og gode råd Formiddagen finder sted i CinemaxX i Aarhus. I er velkomne fra kl. 9.00, hvor der er velkomst, kaffe og et rundstykke foran biografsalen. Klokken 10.00 vil en medarbejder fra PKA fortælle om, hvad en barsel har af betydning for din pension senere i livet, og du får samtidig mulighed for at høre, hvilke anbefalin ger PKA kan give dig med på vejen i den forbindelse. Klokken 10.30 går filmen ’Vores Livs Ferie’ i gang, og ca. klokken 12.15 kan I drage hjem igen. Læs mere om filmen og arrangementet på kredsens hjemmeside, hvor du samtidig kan tilmelde dig.

FAGLIGE FÆLLESSKABER

Tekst: Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

Fællestillidsrepræsentant Vinnie Larsen (tv) og tillidsrepræsentant Louise Wilholdt fra Horsens Kommune i en glad stund.

FRA HVERDAGENS MANGE UDFORDRINGER

TIL MULIGE HANDLINGER Tillidsrepræsentanterne i Horsens Kommune er ét af fire TR-kollegier, der har deltaget i DSR, Kreds Midtjyllands særlige indsats med at styrke tillidsrepræsentanters rolle i dagligdagen.

En tilplastret whiteboard-tavle har været udgangspunktet for det fortsatte arbejde efter første møde om TR-indsatsen i Horsens Kommune.

vrig debat og diskussion samt tætskreven whiteboardtavle var resultatet efter det første tre timer lange introduktions- og inspirationsmøde, som det fem mand store TR-kollegie fra Horsens Kommune afholdt med repræsentanter fra Kreds Midtjylland. Målet med mødet var at få TR-kollegiet sporet ind på de områder, tillidsrepræsentanterne gerne vil have fokus på fremadrettet. ”Det var et inspirerende og lærerigt møde,” fortæller Vinnie Larsen, der er fællestillidsrepræsentant for sygeplejerskerne i Horsens Kommune. Det var også hende, der greb bolden, da DSR, Kreds Midtjylland under et FTRmøde i foråret 2017 efterlyste TR-kollegier, der ønskede at blive involveret i et særligt forløb, der havde specifikt fokus på tillidsrepræsentanters rolle.

Tæt samarbejde ”Jeg synes, indsatsen lød meget interessant og som et forløb, der forhåbentlig ville kunne kaste både gode snakke og resultater af sig,” siger Vinnie.

”Samtidig fandt jeg det interessant, at det vil være en indsats fokuseret på vores hverdagsudfordringer, og derfor forhørte jeg mig i kollegiet. Heldigvis var jeg ikke ene om at finde indsatsen interessant, og vi har bestemt ikke fortrudt vores deltagelse,” fortæller Vinnie og smiler til sin kollega Louise Wilholdt, der nikker. Som tidligere tillids-

repræsentant for sygeplejerskerne tilknyttet Sygeplejen Vest i Horsens kommune er Louise del af TR-kollegiet. Til daglig arbejder hun som sygeplejerske i ’Sygeplejekoordinationen’ i Horsens Kommune, hvor hun nu er tillidsrepræsentant. ”Det har været meget positivt, at indsatsen tog udgangspunkt i vores ønsker og de udfordringer, vi står med. Samtidig har det været rigtig fedt, at vi har haft et tæt samarbejde med kredsen. Vi føler, at kredsen nu er tættere på os end tidligere. Nok også fordi vi har fået øjnene op for flere af de kompetencer og redskaber, kredsen byder på både i sekretariatet samt politisk,” uddyber Louise.

De første skridt

KREDSENS INDSATS MED TILLIDSREPRÆSENTANTER Indtil videre har TR-kollegierne i Horsens og Syddjurs Kommuner samt på Hospitalsenheden Horsens og Hospitalsenhed Vest, Kirurgien deltaget i TR-indsatsen. Tilbuddet består af inspirationssamtale, sparring og værksteder om ’Argumentation og indflydelse’, ’TRkollegiets arbejdsmiljø’ og ’Forhandlede løsninger’.

I en hverdag knap på tid besluttede kollegiet at tilrettelægge indsatsen i de allerede planlagte månedlige TR-møder. ”Forløbet kræver, at man som arbejdsplads investerer tiden til det. Derfor viste det sig som den rigtige løsning for os at udnytte vores TR-møder,” fortæller Vinnie. Efter første møde udkrystalliserede emnet ’Forhandlinger’ sig som det, kollegiet ønskede at gå mere i dybden med. Senere kom også ’Dokumentation’ øverst på prioriteringslisten. ”Det kunne lige så godt have været alle

FAGLIGE FÆLLESSKABER

MIDTJYSK TR-INDSATS

profil, kommunen ønsker, og derfor ønsker vi at blive medinddraget så tidligt som muligt, og jeg synes faktisk, at det er lykkes os ret godt efterfølgende,” fortæller Vinnie. Hun fremhæver det også som positivt, at tillidsrepræsentanterne har haft et fokus på at være konstruktivt medspillende. ”Det er så let at blive et brokkehoved, når vi oplever en travl hverdag med mange udfordringer, og derfor har det været fedt at opleve, at ledelsen ofte har lyttet, når vi har været på forkant og bidraget undervejs. Alt er dog naturligvis ikke lyserødt, for nogle ting er meget svære at rykke ved,” siger Vinnie og nævner som eksempel, at det er kompliceret at forhandle tillæg hjem til erfarne sygeplejersker.

Med indsatsen er vi blevet skarpere på vores rolle, og hvad vi kan og ønsker at bidrage med.” Vinnie Larsen, FTR, Horsens Kommune

mulige andre områder, og vi kom også vidt omkring i den brainstorm, der åbnede indsatsen,” fortæller Louise. ”Kredsen hjalp os, så vi kunne spore os ind på, hvad der var relevant og samtidig give os modet til at lade andre store emner stå lidt i baggrunden,” siger Vinnie.

Mere på forkant Forhandlinger havde længe været et område, som tillidsrepræsentanterne ønskede at få mere fokus på. ”Tidligere følte vi os tit på bagkant. Eksempelvis i ansættelsesprocedurer. Med indsatsen er vi blevet skarpere på vores rolle, og hvad vi kan og ønsker at bidrage med, når der skal ansættes nye sygeplejersker i kommunen,” nævner Vinnie som eksempel. ”Vi føler, at vi kan give vigtige input til den

Forhandlede løsninger er mulige TR-indsatsen tilrettelægges i samarbejde med det enkelte TR-kollegie. Idéen er, at der udarbejdes en fælles plan for gennemførelsen af indsatsen, når den begynder. Udover den indledende inspirationssamtale består den desuden af tilbud om sparring samt værksteder med overskrifterne: ’TRkollegiets arbejdsmiljø,’ ’Argumentation og indflydelse’ samt ’Forhandlede løsninger,’ hvor der er mulighed for et prioriteret fokus eller at gå et spadestik dybere. ”De forhandlede løsninger, som var det værksted, vi deltog i, er jo drømmescenariet for vores arbejde og udfordringer. Det kan bestemt ikke altid lykkes, men jeg synes, vi er blevet langt mere proaktive, og det hjælper

”Det har været meget positivt, at indsatsen tog udgangspunkt i vores ønsker og de udfordringer, vi står med.” Louise Wilholdt, TR, Horsens Kommune

Kredsbestyrelsen har besluttet, at formålet med indsatsen er at understøtte tillidsrepræsentanter i deres lokale arbejde med at identificere sygeplejerskers udfordringer i den konkrete virkelighed, sygeplejerskerne står i, og i forlængelse heraf indgå i dialog med arbejdsmiljørepræsentanter, kolleger og ledere om løsninger til gavn for sygeplejerskerne.

godt på vej,” siger Louise, inden makkerparret griber fat i et relevant eksempel. ”OK18-forløbet har jo fint vist, at stærkt sammenhold kan sikre en forhandlet løsning, så selvom vejen dertil kan være bøvlet, så kan det være indsatsen værd,” fremhæver de.

Hverdagen udfordrer Horsens Kommune har været igennem en lang proces med en stor reorganisering af hele sygeplejen, og det har i sig selv været krævende for tillidsrepræsentanterne at skulle forholde sig til. Oveni har kollegiet været udfordret af en mulig konflikt i et langstrakt OK18-forløb, som også har tæret på kræfterne. Med det fulde fokus på disse områder har det derfor været svært at fast-

MIDTNYT

TILBUD

holde arbejdsmetoderne, som TR-indsatsen afstedkom. ”Vi er kommet lidt i ubalance, men som tingene langsomt falder på plads, er jeg slet ikke i tvivl om, at vi hurtigt kan gribe fat i de værktøjer, vi har lært, så vi kan arbejde mere fokuseret med de problemstillinger, vi oplever,” understreger Louise. I Sygeplejekoordinationen, hvor hun arbejder, har de et særligt fokus på dokumentation, og erfaringerne fra deres arbejde kan forhåbentlig bredes ud til andre områder af sygeplejen i Horsens, da netop dokumentation ofte er kilde til daglige frustrationer i kommunen. ”Som tillidsrepræsentant er det vigtigt at kende sin besøgelsestid, at være bevidst om sin rolle, men samtidig gribe mulighederne for medindflydelse, når man får dem, og det er vi blevet skarpere til efter vores deltagelse i TR-indsatsen,” opsummerer Vinnie, inden Louise runder af: ”Vi er også blevet bedre til at træde et skridt tilbage og spørge os selv: ’Hvorfor er det her et problem?’ Det hjælper os til at sætte ord på kernen i problematikken, og så er det også lettere at finde frem til mulige løsninger i processen.”

Flere arbejdspladser involveres tet at

slut Kredsbestyre lsen har be de komm ende en fortsætte TR-indsats TR-kollegier år og tilbyde fire nye ret 2018. at de ltage fra efterå

TIL SENIORER Som senior i Kreds Midtjylland kan du deltage i arrangementer tilrettelagt af de tre lokale Seniorsammenslutninger. Se det fulde forårsprogram på dsr.dk/ midtjylland

HOLSTEBRO/ HERNING OG OMEGN

Opsamling i Viborg/Kjellerup. Nærmere info følger.

Onsdag 5. september 2018 kl. 8.30-17.00 Sommerudflugt til Fur med rundvisning ved den blinde guide John Bertelsen. Frokost og rundvisning på Fur Bryghus v. bryghusejer Mildred Fog, der fortæller om sit liv fra at være sygeplejerske til pludselig at stå med ansva ret for bryghus og restaurant. Nærmere info om bustider mm på dsr.dk/midtjylland Pris: 300,- kr. pr. person, drikkevarer for egen regning. Der er højst plads til 50 i bussen, så "først til mølle"princippet gælder. Tilmelding senest 14. august til 9741 4345 eller kmk_285@hotmail.com

Onsdag 26. september 2018 kl. 14.00-16.30. ”Da Nepal skælvede” v. Kurt Lomborg, der fortæller om genopbygningen af landet efter jordskælvet i 2015. Sted: Mønsted Kro Holstebro vej 205, 8800 Viborg Pris: 60 kr. Tilmelding på tlf. 8688 0084, ingridboege@hotmail.com eller tlf. 2567 7361, emjkoefoed@gmail.com

VIBORG/SKIVE OG OMEGN ER TR-INDSATSEN NOGET FOR JER? Gå i dialog med din lokale kredsnæstformand eller tag kontakt til organisationskonsulent Tina Bach fra DSR, Kreds Midtjylland via tab@dsr.dk eller 4695 4607.

Fredag 6. juni 2018 Udflugt til herregårdsmuseet Gammel Estrup Afgang fra Skive kl. 08.30.

AARHUS OG OMEGN Tirsdag 4. september 2018 kl. 14.00-16.00 ”Hvis suk var luftballoner” v. Annette Jakobsen om den tyske interneringslejr i Ry efter krigen. Sted: Klostercaféen, Pejse stuen, Klostergade 37 1. sal, Aarhus C. Pris: Kaffe og kage 30 kr. Til/afmelding: 2398 1009 senest fredag før mødet

ØJEBLIKKE

Tekst: Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

FÆLLESSKAB OM LÆRING

De sygeplejestuderende Michelle Søndermølle (tv), Pernille Skov (forrest) og Katrine Petersen (bagerst) forbereder at lægge kateter på en dukke i samarbejde med sygeplejelærer Else Møller.

DSR midt har fulgt sygeplejestuderende Pernille Skov og hendes studiegruppe på en dag med forberedelser til eksamen.

et var håbet om at gøre en forskel, der var den udløsende faktor, da den 27-årige Pernille Skov valgte at søge ind på sygeplejeskolen i Silkeborg. ”Jeg har altid haft en trang til at hjælpe andre mennesker,” pointerer hun.

ØJEBLIKKE

27-årige Pernille Skov er glad for tilværelsen som sygeplejestuderende og lokalformand for SLS i Silkeborg.

Går alt efter planen, er Pernille færdiguddannet i juni 2019, men inden da venter eksamener og praktikperioder. ”Jeg synes, det er fedt at kombinere undervisning med arbejde i klinikken. Jeg synes dog, klinikken er udfordrende, da det kræver et stort overblik. Heldigvis har jeg hørt, at det er lidt ligesom at lære at cykle. Når man først har øvet det længe nok, så bliver alting lettere,” siger hun.

Efter gennemspil af cases, hvor de studerende har forskellige roller, giver medstuderende Sofie Ruck-Clausen (bagerst) og Anne Kvartborg Vestergaard (th) sparring på, hvad de observerede.

Interesse for politisk arbejde Pernille fortæller, at hun før studiestart ikke var politisk interesseret, men et oplæg om arbejdet i SLS (Sygeplejestuderendes Landssammenslutning) fik afgørende betydning.

De studerende gennemgår, hvad de skal holde øje med, hvis en patient har slået hovedet og af samme årsag skal have foretaget pupiltjek.

Under OK18forhandlingerne valgte sygepleje studerende samme dag landet over ’at gå i sort’ for at vise, at sundhedsvæsenet har trange kår, hvis ikke de offentligt ansatte får bedre løn- og arbejdsvilkår. Også i Silkeborg stod SLS i spidsen for initiativet (Privat foto).

”Efter oplægget udbrød min veninde begejstret: ’Det skal vi da prøve!’, og siden juni 2017 har jeg så været formand for SLS i Silkeborg… uden at vide, hvad jeg gik ind til,” griner Pernille. Det er særligt fællesskabet og det politiske arbejde, der fanger hende. ”Det føles godt, når vi arbejder på at forbedre vores vilkår som studerende, eller når vi har mulighed for at hjælpe en medstuderende, der har haft en

uheldig oplevelse under en eksamen,” fortæller Pernille.

Læring gennem rollespil Da DSR midt er på besøg på VIA i Silkeborg, er Pernille Skovs studiegruppe midt i forberedelserne til eksamen i ’akut kritisk og kompleks sygepleje’. Gruppen skiftes til at have forskellige roller, mens de i færdighedslab gennemgår cases med dukker, der udgør

patienter. Selvom smilene er mange, er der også koncentration at spore, mens de studerende superviseret af sygeplejelæreren øver sygeplejefærdigheder. Inden længe er det rigtige patienter, der ligger i sengene. Når Pernille får autorisationen i hus, er det arbejdet med børn, der trækker, fortæller hun. ”Jeg har altid været glad for børn, så jeg håber meget at finde arbejde på en børneafdeling.”

En veloverstået dag er ved at nå til vejs ende, og Sofie Ruck-Clausen (tv), Pernille Skov (i midten) samt Anne Kvartborg Vestergaard forlader færdighedslablokalerne på VIA i Silkeborg. Snart venter eksamen.

TILBAGEBLIK: SYGEPLEJERSKER OG SYGEPLEJE UNDER BESÆTTELSEN 1940-45 Dansk Sygeplejehistorisk Museum og Gunilla Svensmark står bag en ny udgivelse om sygeplejerskers indsats under besættelsen. På billederne ses sygeplejersker og elever med engelske flyvere, der er flyttet fra et tysk lazaret til Aarhus Kommunehospital. Ligeledes ses Røde Kors-symbolet på taget af hospitalet under 2. verdenskrig. Læs mere om bogen via dsr.dk/dshm

Vind bogen – OG en biografoplevelse for to personer Hvad hedder bogen, som billederne optræder i? 1) Vi talte ikke om det, men vi vidste det 2) Vi talte lidt og lyttede meget 3) Vi talte meget om det, selvom vi ikke burde

Angiv dit svar via dsr.dk/midtjylland eller gennem QR-koden på denne side. Frist: 1. juli 2018.