DSR midt nr. 1, 2018 by Marie Adelstorp

Kreds Midtjylland NR. 1 · 2018

Tag med på besøg hos to flygtningefamilier i Skanderborg. Læs mere s. 10-13

ESTA MØDER SIN SUNDHEDSPLEJERSKE

INDHOLD

FIND OMTALE AF UDVALGTE

AKTIVITETER

Du kan løbende holde dig orienteret om alle de nyeste aktiviteter i kredsen på www.dsr.dk/kredse/midtjylland/ arrangementer To temadage i juni 2018 Læs mere s. 4 OK18 Læs mere s. 3, 5 og 24 Forårsarrangementer for seniorer Læs mere s. 21

FAGLIGE FÆLLESSKABER Reportager om sygeplejerskers faglige fællesskaber på N1, Neurologisk Sengeafsnit, Hospitalsenheden Vest, Holstebro og i Tarm-Hemmet Ældre og Hjemmepleje.

SPOT PÅ Interview med Tanja Kirkegaard, psykolog og ph.d., Arbejdsmedicinsk Klinik, Herning om arbejdsrelateret stress.

ØJEBLIKKE Sundhedsplejersker er brobyggere Fotoreportage fra projekt ’Sundhedsplejersker styrker integration’, Skanderborg Kommune.

14 MENINGER I MIDT Hvad er faglige fællesskaber for dig?

Magasin for medlemmer af DSR, Kreds Midtjylland 11. årgang. Nr. 1, 2018

Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland • Marienlystvej 14 8600 Silkeborg • Stationsvej 8a 7500 Holstebro • ECOPARK, Bautavej 1A 8210 Aarhus V

VORES MIDT Portræt af sygeplejerske Fatmir Asllanaj, DemensCentrum Aarhus.

midtjylland@dsr.dk Tlf. 4695 4600 www.dsr.dk/midtjylland

Fotos Jonna Fuglsang Keldsen Michael Harder, s. 9

DSR midt udkommer 4 gange årligt

Redaktion Ditte Scharnberg (DJ, ansvh. redaktør) Marie Adelstorp (DJ)

Oplag 19.350

Design og tryk Daniel Dalsgaard, Datagraf Communications

Holdninger, der tilkendegives i artikler og indlæg, udtrykker ikke nødvendigvis DSR, Kreds Midtjyllands synspunkter.

LEDER

Hvad er på spil i OK18?

ynes du, at du og dine kolleger på jeres lønsedler skal kunne mærke den vækst i økonomien, politikerne taler så meget om? Og synes du, det er på tide, der bliver gjort noget ved at skabe mere ligeløn i Danmark? Jeg tror, vi alle vil svare ja til begge dele. Kunne du forestille dig, at sygeplejerskers arbejdstid blev reguleret gennem en lov og ikke via overenskomstaftaler? Nej, vel. Er du enig i regionernes krav om, at normperioden skal udvides til 12 måneder, og at man skal være mere fleksibel og ikke honoreres for det? Næppe. Og kunne du forestille dig, at vores ca. 1000 kolleger ansat i staten fx som undervisere ikke længere skulle have betalt frokostpause, sådan som det er gældende for sygeplejersker i kommuner og region? Nej, vel.

Strejkerne kan tidligst gå i gang 4. april; lockouten 10. april. Forligsmanden har dog mulighed for at udsætte konflikten to gange 14 dage, hvis hun øjner mulighed for forlig. Du kan læse mere om situationen i det nummer af Sygeplejersken, du netop har modtaget, og holde dig løbende orienteret gennem din tillidsrepræsentant, på dsr. dk, via DSRs sociale medier og kredsens hjemmeside. (Find mere info s. 5)

Måske konflikt

Forhandlerne for de offentligt ansatte har virkelig forsøgt at få aftaler i hus. Men arbejdsgiverne har ikke været til hverken at hugge eller stikke i. Tværtimod har deres udspil drejet sig bl.a. om, at offentligt ansatte siden 2018 har fået for meget i løn, og de har stillet krav om endnu mere såkaldt fleksibilitet – fx at ansatte på hospitaler er tilknyttet den overordnede enhed og dermed kan flyttes endnu mere rundt på forskellige afdelinger og matrikler.

OK18 kan imidlertid også resultere i storkonflikt – og lovindgreb. Det vil være det værst tænkelige scenarie; nemlig en yderligere undergravning af den såkaldte ’danske model’, vi som samfund er så berømmet for, hvor det netop er aftaler mellem parterne, der regulerer løn og arbejdsvilkårene. Denne overenskomstsituation adskiller sig derudover fra alle tidligere ved at omfatte ALLE offentlige ansatte. Og derfor er det så helt afgørende, at fællesskaberne på tværs af fag og faggrupper bliver anvendt til at kæmpe for #EnLøsningForALLE. Det gælder på tværs af organisationerne, og det gælder på de enkelte arbejdspladser. Så min opfordring skal lyde, at vi alle bidrager til at gøre disse fællesskaber så stærke som mulige.

Hvad er situationen?

Faglige fællesskaber

Som bekendt brød forhandlingerne sammen i både stat, kommuner og regioner. Mens jeg skriver denne leder (medio marts), er forligsmanden i gang med måske at kunne udforme et forlig, og det er, hvad vi i en samlet kredsbestyrelse håber på vil ske. Samtidig er der fra de faglige organisationer sendt strejkevarsler for ca. 10 % af medlemmerne. Arbejdsgiverne har svaret med massive lock-outvarsler for mere 440.000 offentligt ansatte.

I dette kredsmagasin kan du læse en række artikler, hvor faglige fællesskaber mellem sygeplejersker er i fokus (s.16-21). Vi har som kreds med sidste års beslutning på generalforsamlingen om ’sygeplejerskers faglige fællesskaber’ netop villet pege på, hvor vigtigt det er at tænke i fællesskaber på arbejdspladserne. Du kan også læse psykolog Tanja Kirkegaards bud på, hvordan netop fællesskaber kan bruges i forhold til arbejdsrelateret stress (s. 22-23).

Arbejdsgiverne vil forringe vilkår

Og endelig kan du læse artikler om det vigtige tema ’kulturmøder i sundhedsvæsenet’ (s. 6-13). Jeg ønsker dig god læselyst – og at fællesskaberne må blomstre i dette udfordrende forår. Anja Laursen Kredsformand

Med OK18 er det afgørende, at fællesskaberne på tværs af fag og faggrupper bliver anvendt til at kæmpe for #EnLøsningForALLE.”

MIDTNYT

Tekst: Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

FÆLLES MÅL

LEDER

SYGEPLEJERSKERS FREMTIDIGE ROLLE PÅ PLEJECENTRE plejehjemmet Dagmarsminde, som er kommet med et alternativ til den etiske udfordring i forhold til, hvordan den enkelte beboer bliver mødt som mere end en diagnose. Men hvilken rolle spiller sygeplejerskerne i den sammenhæng? Det kan du blive klogere på undervejs.

Hvis sygeplejens rolle på plejecentre optager dig, må du straks notere den 6. juni 2018 i din kalender. Her sætter DSR, Kreds Midtjylland på en temadag bl.a. fokus på vigtigheden af faglig kvalitet på plejecentre, og dagen giver samtidig mulighed for at drøfte sygeplejerskers fremtidige opgaver og roller blandt landets ældste borgere.

Sygepleje og demens Charlotte Agger, der er plejecenterleder på Demenscentret Pilehuset i Brønshøj, giver dagens første faglige indspark. Hun vil fortælle om, hvad det betyder for beboernes livskvalitet, at der er sygeplejersker ansat. Næste oplægsholder er sygeplejerske May Bjerre Eiby, der er cand. cur. og stifter samt leder af special-

ARBEJDSMILJØ

AMiR

GOD LEDELSE

DSR

FAGLIGHED

Retten til et sikkert og sundt arbejdsmiljø Dansk Sygeplejeråds holdninger til arbejdsmiljø

FÆLLESSKABER OG LEDELSE Kredsen inviterer til temadag 12. juni 2018 for ledere, arbejds miljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter.

Få indflydelse og bliv hørt Med sygeplejefaglige historier kan man flytte en politisk dagsorden, hvilket kredsens fagpolitiske konsulenter, Kristian Eskildsen og Simon Christensen, vil gøre dig klogere på, når de efter frokost holder en workshop, hvor du kan få mere viden om, hvordan du skaber argumentation og derigennem får indflydelse. Hør bl.a. mere om, hvordan du kan træde frem og bruge den faglige kvalitet som løftestang til at blive hørt.

’Ledelse og følgeskab – hvordan skaber vi bæredygtige fællesskaber til gavn for trivsel og faglighed?’ er emnet for DSR, Kreds Midtjyllands næste temadag fælles for arbejdsmiljørepræsentanter, tillidsrepræsentanter og ledere. Få bl.a. et indblik i Ledelseskommissionens anbefalinger om nye veje i styring og ledelse gennem et oplæg af Lotte Bøgh Andersen, der selv er medlem af Ledelseskommissionen og professor for Institut ved Statskundskab på Aarhus Universitet.

Deltag og dan et netværk Midtjyske sygeplejersker og ledere er målgruppen for dagen, der foruden øget viden og inspiration samtidig giver dig og dine kolleger chancen for at danne faglige netværk med kolleger, der også er optaget af sygeplejefaglighed på plejecentre. Du kan deltage i medlemsarrangementet den 6. juni 2018 i DSR, Kreds Midtjyllands medlemshus i Silkeborg kl. 9.00 - 16.00. Undervejs sørger kredsen for morgenmad, frokost og eftermiddagskaffe. Tilmeld dig via dsr.dk/midt jylland

Arbejdsrytme og refleksion Michael Pedersen, der er lektor ved Copenhagen Business School, vil fortælle nærmere om ledelse af fællesskaber. Han vil bl.a. svare på, hvordan organisering af arbejdet og skabelse af arbejdsrytmer kan understøtte refleksion og samarbejde i fællesskaber. Efter frokost er det tid til at bringe sig selv i spil. Psykolog Timo Klindt Bohni fra Perspektivgruppen Aarhus vil benytte eftermiddagen til at tale om udvikling af en samarbejdende kultur og relationel koordinering, og undervejs er der rum til refleksion og dialog med de deltagende sygeplejersker. Dagen foregår tirsdag den 12. juni 2018 i Herning Kongrescenter kl. 9.00-16.00. Tilmeld dig på dsr.dk/midtjylland

MIDTNYT

Grete Christensen, formand for DSR og chefforhandler for de regionalt ansatte, foran Forligsinstitutionen i København.

MED MIDTJYSKE BRILLER Forhandlingerne om offentligt ansattes nye overenskomster har været et langstrakt forløb, og undervejs har Dansk Sygeplejeråd arbejdet intenst på at informere medlemmer om forhandlingernes forløb, sammenbruddene på både statens, det regionale og kommunale område og den aktuelle situation med strejke- og lockout-varsler. DSR, Kreds Midtjylland har oprettet en særlig temaside om OK18, og her kan du bl.a. orientere dig om de midtjyske aktiviteter, der løbende planlægges i relation til OK18. Samme sted kan du også læse midtjyske nyheder om overenskomst situationen. Følg linket på forsiden af på dsr.dk/kredse/ midtjylland

HVIS STREJKE OG LOCKOUT, HVAD SÅ? Dansk Sygeplejeråd vil gøre alt for at undgå konflikt. Men mange spørgsmål trænger sig selvfølgelig på, hvis det kommer dertil, nu hvor DSR og øvrige faglige organisationer har varslet strejke for omkring 10 % af medlemmerne, og arbejdsgiversiden har besluttet et massivt lockout-varsel for omkring 440.000 offentligt ansatte. Dansk Sygeplejeråd har samlet svar på en lang række spørgsmål - eksempelvis om sygeplejerskers indkomst under hhv. en mulig strejke eller lockout. Du kan også læse mere om, hvordan du skal forholde dig, hvis din arbejdsplads er udtaget til konflikt – eller den ikke er. En mulig strejke kan tidligst påbegyndes 4. april 2018; lock-out 10. april. Forligsmanden har dog mulighed for at udsætte konflikt to gange 14 dage, hvis der er udsigt til forlig. Læs mere på www.dsr.dk/konflikt

KONFLIKTLÅN – HVAD ER OP OG NED?

Se mere på dsr.dk Søg på ’konfliktlån’

Hvis forhandlingerne om nye overenskomster ender i lockout, sender arbejdsgiverne de lock-outede hjem uden løn. Det er heller ikke muligt at få dagpenge, så længe lockouten varer. Til gengæld kan du som medlem af Dansk Sygeplejeråd få økonomisk støtte i form af et rentefrit konfliktlån. Det gælder alle medlemmer – både hvis du har været i strejke, hvor du i strejkeperioden kan få konfliktunderstøttelse svarende til

’sædvanlig løn’ – eller bliver lock-outet. Medlemmer, som har været omfattet af strejke, vil således overgå fra konfliktunderstøttelse til konfliktlån. Målet er, at alle medlemmer skal stilles økonomisk lige under konflikten På Dansk Sygeplejeråds hjemmeside kan du læse meget mere og også se en kort video, hvori du får forklaret, hvordan lånet fungerer, og hvorfor DSR har valgt netop denne model.

VORES MIDT

Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

Jeg ser muligheder hver dag 33-årige Fatmir Asllanaj har haft sin helt egen vej ind i sygeplejen med mange kulturmøder undervejs. Hans faglige engagement har fokus på demenssygepleje.

vor kommer du fra?’ Spørgsmålet stilles ofte af borgere og pårørende og til dels kolleger til Fatmir Asllanaj. Når han gengiver sit svar, sker det med et skævt smil, og man aner den skuespiller, han engang drømte om at blive: ’Jeg kommer fra Randers.’ Hans svar skaber enten tavshed eller et prompte opfølgende spørgsmål: ’Jamen, hvor kommer du oprindeligt fra?’. Hertil svarer han i første omgang: ’Nåh, oprindeligt kommer jeg fra Langå.’ Hvis samtalen slutter her, gør Fatmir meget ud af at opsøge den spørgende opfølgende og fortælles om sine Kosovo-albanske rødder. ”Jeg elsker, når mennesker stiller mig det spørgsmål, for det allervigtigste i kulturmøder både i sundhedsvæsenet og i det hele taget er dialogen – at vi er nysgerrige og stiller spørgsmål, så vi kan fortælle hinanden om, hvad vi kommer af, som har betydning for den, vi er, og det vi gør.”

En forskel for borgere med demens I dagligdagen er det i arbejdet som demenssygeplejerske på DemensCentrum Aarhus,

Fatmir møder borgere og pårørende. Da DSR midt møder ham, er det imidlertid hjemme i villaen i Randers, da han har orlov for at kunne være sammen med de to nyfødte lidt for tidligt fødte tvillingedøtre. Desuden skal han under hustruens indlæggelse med tvillingerne – godt støttet af den øvrige familie, der bor tæt omkring, understreger han – også tage sig af de tre ældre døtre. Men i weekenderne, når det lader sig gøre, er han i vagt – i et job, som begejstrer ham fagligt. ”Jeg synes, det er fantastisk at arbejde med de demente. Som fagprofessionelle kan vi i mange situationer opnå at danne relationer, som familien kan have svært ved. Jeg har fx oplevet at have været på ferie – og så alligevel blive genkendt. Du kan gøre en lille forskel, som er stor for borgeren – og for de pårørende.” Fatmir ser store udfordringer – og muligheder – i sygeplejerskers arbejde med demente.

Vi er alle midt i kulturmøder hele tiden. Og her er det godt, vi som sygeplejersker er uddannede i forhold til empati; til at sætte os i den andens sted.” ”Når der er mulighed for det, følger jeg af og til vores borgere på hospitalet til undersøgelser eller lignende, og jeg kan da blive noget overrasket over at opleve, hvor lidt andre sygeplejersker ved om de demente, og hvordan de skal håndteres. Hvis en dement bogstavelig talt rejser sig, kan han jo vælte en hel afdeling. Så der skal arbejdes bevidst med at kommunikere med den demente på den dementes betingelser.” Fatmir mener, demens vil være en voksende udfordring i hele sundhedsvæsenet.

”Som faggruppe er vi nødt til at forholde os til, hvor hurtigt demensdiagnoserne vokser. Vi vil jo gerne i Danmark være et demensvenligt land og skal derfor være klar til at kunne håndtere demensramte alle steder. Og også at kunne samarbejde med de pårørende, som er så sårbare, og som har brug for at møde personale, der ved noget om og kan håndtere situationerne.”

En svær begyndelse At insistere på at se muligheder har været Fatmirs følgesvend også i svære tider. Han kom til landet i 1999 som 15-årig med sine fire søskende og forældre. De var flygtet fra krigen i Kosovo den dag, NATO begyndte bombningerne. I Randers blev de installeret i flygtningecenter på den gamle kaserne. ”Den vigtigste følelse var trygheden – at her kunne vi sove og føle os i sikkerhed efter at have set og oplevet alt muligt under krigen. Muligheder var der i den første tid ikke mange af; vi boede syv på eet væresle og delte køkken med seks andre familier. Desuden var kasernen indhegnet nærmest som et sikret fængsel, så det var en stor ændring, da vi sidenhen fik lov til at komme ud og se Randers.” Særligt én begivenhed fra de år satte sig spor. ”Der var cirkus i byen, og børnene fra flygtningecentret forsøgte at snige sig ind under teltdugen for at se med – penge til billetter havde vi jo ikke. Cirkusdirektøren smed os ud, men jeg tog mod til mig og fortalte ham om vores situation og om, hvorfor vi sneg os ind. Så blev han stille. Fra den dag kunne alle børn fra centeret gå i cirkus lige så tit, de ville. Så det var nok der, jeg allerførste gang lærte, hvor vigtigt det er at kommunikere på tværs af det, der kan opleves som kulturforskelle.” Familien fik efter et par år opholdstilladelse og flyttede til Langå. Efter endt skole-

VORES MIDT

tid tog Fatmir HF-eksamen. I hele perioden spillede han teater på Randers Egnsteater og forfulgte i nogle år drømmen om at blive skuespiller. Men mens han arbejdede som souschef i en Remabutik, skete der noget helt andet.

Vejen ind i faget ”En af mine nære venner, som flere gange havde været med på ferie i Kosovo, var i gang med sygeplejeuddannelsen, og han anbefalede mig at blive sygeplejerske,” fortæller Fatmir. ”Jeg læste om uddannelsen og blev fanget af, at det at være sygeplejerske her i landet er et respekteret job. Som sygeplejerske bliver man mødt med stor tillid, er patientens repræsentant og et vigtigt bindeled i sundhedsvæsenet. Samtidig er der mangel på sådan nogle som mig med anden etnisk baggrund end dansk.” At være mand i faget så Fatmir ikke som en special udfordring: ”I mit hjemland er det helt almindeligt med mænd i sygeplejen.” Fatmir begyndte på sygeplejeskolen i Randers i 2010. ”Jeg kan stadig huske, da jeg i min første praktik tog en uniform på. Det gjorde noget ved mig; gav mig en klar følelse af, at det var det, jeg skulle – blive del af en større sammenhæng.” Undervejs i studiet blev Fatmir ramt af en trafikulykke og stoppede studierne. Efter en periode, hvor han sammen med andre familiemedlemmer var selvstændig med pizzeria, tøjbutik og frisørsalon, blev han af skolen anbefalet at gennemføre assistentuddannelsen. Det gjorde han, og efterfølgende arbejdede han som assistent på DemensCentrum Aarhus, mens han færdiggjorde sygeplejeud-

Fatmir Asllanaj drøfter dagens opgaver med kollega på DemensCentrum Aarhus.

dannelsen. Han blev tilbudt job som sygeplejerske samme sted, allerede inden han var færdig som sygeplejerske februar 2017. ”I kollegagruppen rummer vi en stor forskellighed, og det gør os stærkere i mødet med de demente og deres pårørende. Vi er begyndt også at have borgere med anden etnisk baggrund end dansk, og her kan jeg i nogle tilfælde være et særligt bindeled i kulturmøderne. Men som jeg ser det, er vi alle midt i kulturmøder hele tiden af mange forskellige typer. Og her er det jo godt, vi som sygeplejersker er uddannede i forhold til empati; til at sætte os i den andens sted.”

Alle skal bidrage til kulturmøder Fatmirs og familiens historie rummer mange eksempler på, hvor vanskeligt kulturmøder kan forløbe. Og også eksempler på store sten på vejen i forhold til at skabe sig en tilværelse i Danmark. Hans kone blev først tilkendt familiesammenføring med tilbagevirkende kraft efter tre års ihærdig kamp. Hans yngste søster, der studerer på Roskilde Universitets-

center, har pga. den danske integrationslovgivning valgt at bosætte sig i Sverige. ”Jeg forsøger selv og også at opdrage vores børn til at kombinere det bedste fra vores albanske kultur og fra den danske. Familiesammenholdet er fx noget helt afgørende i vores kultur, og det betyder alt for mig. I den danske kultur lægger jeg vægt på, at vi som tilrejsende skal tilegne os sproget, tage uddannelse og klare os selv. Men så skal vi vel til gengæld også respekteres som de borgere, vi er?” Som borger i Randers Kommune bidrager Fatmir til kulturmøder i mere end en forstand. Han er medlem af Medborgerskabsrådet, det tidligere Integrationsråd, hvis formål er at bidrage til at udvikle samarbejdet mellem borgere og kommunen. ”For mig er det afgørende, at vi i al vores forskellighed mødes og ser hinanden som muligheder – ikke begrænsninger. Og jeg håber, det er sådan mine børn vil blive mødt. De ser anderledes ud og har anderledes navne end de fleste, men de er født og opvokset her som borgere i dette land.”

Tekst: Marie Adelstorp

NYE VILKÅR

HOS VIKAR REGION MIDT Overvejer du at registrere dig som vikar, tilbyder regionens vikarbureau nu forbedrede vilkår. Region Midtjyllands politisk nedsatte vikar bureau, Vikar Region Midt (VRM), har til formål at være personalebuffer i spidsbelastede og særlige situationer for afdelinger på hospitaler, i psykiatrien og på institutioner i Region Midtjylland. ”Vikarer, der er ansat eller tilknyttet VRM, efterlever de kvalitetskrav, der stilles til regionens medarbejdere. De er et vigtigt element i at bevare og udvikle et godt arbejdsmiljø på regionens arbejdspladser,” siger Charlotte Ærø, der er udviklingsansvarlig i VRM. Charlotte forklarer, det er forhåbningen, man med indgåelse af den nye vikaraftale har skabt mulighed for at fastholde og ikke mindst tiltrække sygeplejersker til det offentlige sundhedsvæsen.

”I en virkelighed, hvor ressourcerne er knappe, er der brug for alle, der kan og vil arbejde. VRM kan hjælpe til med at bemande en afdeling med kompetente vikarer som den næstbedste løsning i forhold til fast personale,” mener Charlotte.

Forbedrede vilkår Aftalen er indgået med Dansk Sygeplejeråd, og her har de tilknyttede sygeplejersker fået et lønløft. I aftalen står derudover bl.a. beskrevet, at det er formålet at fastholde og rekruttere sygeplejersker og deres kompetencer til det offentlige sundhedsvæsen. Vikaraftalen skal derudover være medvirkende til at udvikle et godt arbejdsmiljø på regionens arbejdspladser samt hjælpe til

MIDTNYT

med at skabe sammenhæng mellem aktiviteter og ressourcer. ”For DSR er det vigtigt, at der først og fremmest er tilstrækkelige ressourcer i det offentlige sundhedsvæsen, så der er sammenhæng mellem krav og ressourcer i det daglige arbejde. Men vi godt, at der til tider – af forskellige årsager – kan være behov for at trække på ekstra ressourcer udefra. Med aftalen ønsker vi at understøtte, at der er de tilstrækkelige personaleressourcer, der er behov for og samtidig understøtte, at sygeplejersker kan tjene noget ekstra under ordnede forhold, når man i perioder har overskud til det eller måske vil tjene lidt ekstra,” forklarer kredsformand i DSR, Anja Laursen.

Læs aftale på kredsens hjemmeside VRM har tilknyttet sygeplejersker, der lever af at være vikarer samt tilknyttet sygeplejersker, der anvender vikarjobbet som et supplement enten til anden ansættelse i sundhedsvæsenet eller som en mulighed for at fastholde eller kompetenceudvikle deres sygepleje. Du kan læse aftalen via: www.dsr.dk/kredse/ midtjylland/aftaler-med-region-midtjylland Læs mere om VRM: www.vrm.rm.dk

FÅ SPARRING PÅ DIN KARRIERE Med en telefon i hånden har du mulighed for at få personlig coaching og rådgivning i relation til din karriere. DSR og Din Sundhedsfaglige A-kasse, DSA, tilbyder medlemmer flere typer karrieresamtaler. Samtalerne kan enten omhandle jobskifte, afklaring af fremtidigt arbejdsliv, efter- og videreuddannelse eller lederkarriere og -uddannelse.

Book samtale på dsr.dk Tilbuddet er til dig, der er medlem af både DSR og DSA. Det er muligt at få en samtale, hvis du allerede er i arbejde, eller hvis du har tre måneder tilbage af din uddannelse som sygeplejerske. Er du derimod ledig, kan du benytte dig af de tilbud, DSA har til ledige.

Du kan læse mere om tilbuddene samt booke din karrieresamtale direkte på dsr.dk under ’Job og karriere.’ Bemærk at det forud for samtalen er en god idé at forberede sig. Læs mere om den forberedende del på siden, hvor karrieresamtalerne er omtalt.

Ã&#x2DC;JEBLIKKE

Tekst: Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

SUNDHEDSPLEJERSKER ER BROBYGGERE

PROJEKT: ’SUNDHEDSPLEJERSKER STYRKER INTEGRATION’ • 15 kommuner deltager på landsplan. • Tilbuddet består af ekstra hjembesøg á 1-2 timer – såkaldte ’besøgspakker’. • I ndsatsen er målrettet flygtningefamilier med børn under seks år, som er kommet til Danmark siden 2015 og har fået opholdstilladelse. •P rojektet løber frem til december 2019.

DSR midt har været med sundhedsplejerske Kirsten Birk på job i Skanderborg, hvor flygtningefamilier tilbydes ekstra besøg.

neen vælter ned i Skanderborg, da Kirsten, der er sundhedsplejerske i Skanderborg Kommune, bevæger sig mod øverste etage på Poul La Coursvej. Her bydes hun velkommen af familien Furaha Birunga, der stammer fra Congo i det vestlige Centralafrika. Besøget er en del af tilbuddet: ’Sundhedsplejersker styrker integration,’ som er et treårigt projekt, sundhedsplejen i bl.a. Skanderborg, Silkeborg og Favrskov Kommune deltager i. Kirsten Birk er projektansvarlig i Skanderborg.

Besøg med varieret indhold ”Husker I at give D-vitamin, som vi talte om sidst?” spørger Kirsten undervejs forældrene til fire måneder gamle Esta og 15 måneder gamle Mathayo, da de taler om kost og bevægelse. Forældrene Bwija og Matoleyo på 28 og 27 år nikker og smiler stort. Også Sundhedsplejerske Kirsten Birk på besøg hos familien Furaha Birunga, der er flygtet fra Congo til Danmark.

ØJEBLIKKE

Kirsten noterer bl.a. familiens bekymringer og håb for fremtiden, mens Mathayo nysgerrigt afprøver farvetuscher.

Fire måneder gamle Esta har taget flot på siden sidste vejning.

da Kirsten rådgiver dem til selv at tage D-vitamin grundet deres hudfarve. I den lille etværelses lejlighed har familien boet gennem flere år. Og her har de haft adskillige besøg af Kirsten, der fra gang til gang medbringer vægt, målebånd, flip-over tavle, brochurer og en computer, hvor besøgets væsentligste pointer noteres. Kirsten fungerer samtidig som videnbank for de spørgsmål, familierne måtte have i relation til deres liv i et land, der både vejrmæssigt og kulturelt står i diametral modsætning til det hjemland, de er flygtet fra. Undervejs følger Kirsten op på det seneste besøg og noterer via et mind-map familiens ønsker, glæder og bekymringer for deres dagligdag og fremtid. ”I har masser af ressourcer, og I skal endelig forfølge de drømme, I har,” opsummerer Kirsten og peger på mindmappet, der bl.a. afslører

Matoleyos uddannelse som social- og sundhedshjælper, hans faste arbejde samt musiske engagement i en kirke. Bwijas drøm om at blive pædagog står også noteret tæt på familiens ønske om en god fremtid for deres børn. ”Som forældre kan vi vise vejen for vores børn, men de må tage deres egne valg. Det vigtigste er, de er lykkelige,” siger Matoleyo tænksomt.

Konkret støtte og råd I en anden opgang på Poul La Coursvej bor familien Eissa, der er flygtet fra Syrien. Kirsten gæster familien, da yngstemand på fire måneder, Raman, skal vejes, måles og tales om. Undervejs opdager Kirsten, at han har udviklet svamp i munden, så familien bliver gennem en tolk opfordret til at kontakte deres læge med henblik på at få ordineret mundgel til at slå svampen ned. Kirsten benytter også

Vær opmærksom på Ramans baghoved, forklarer Kirsten familien, der har rødder i Syrien. Raman er modsat sine to søstre, Lilian på 7 år og Alisar på 10 år, født i Danmark.

besøget til at opfordre familien til at træne Ramans evne til at ligge på maven, så hans baghoved ikke bliver for fladt. Ramans mor, Brifan, forklarer, at han hurtigt bliver utilfreds, når han bliver lagt på maven. ”Men så skal du bare gøre det kort 20 gange om dagen,” replicerer en smilende Kirsten, hvilket bringer latter i stuen. Familien takker ja til Kirstens forslag om en henvisning til en fysioterapeut, der kan tilse ham og yderligere rådgive familien. ”Med disse ekstra hjembesøg får vi mulighed for bedre at strukturere vores besøg og samtidig sikre, at vi kommer omkring de vigtigste emner for familierne, så jeg er slet ikke i tvivl om, at projektet gavner,” siger Kirsten. Læs og se mere på dsr.dk/midtjylland

Kirsten fremviser Ramans vægtkurve på sin PC. ”Den findes ikke mere eksemplarisk,” smiler hun.

MENINGER I MIDT

Tekst: Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

Hvad er faglige fællesskaber for dig? Kredsens seneste generalforsamling besluttede, at der det kommende år skal være fokus på sygeplejerskers faglige fællesskaber. Læs her tre medlemmers bud på fællesskabers betydning – og forslag til at styrke dem.

Hvis jeg som sygeplejerske ikke havde kolleger at dele et fagligt fællesskab med, så ville jeg ikke ønske at fortsætte i faget. Vores faglige fællesskaber er nemlig enormt vigtige og betyder rigtig meget for mig i mit arbejdsliv. På mit afsnit er vi ansatte i forskellige aldre – og dermed forskellige stadier i livet, og det er meget givende. Vi ser eksempelvis med forskellige nuancer og perspektiver på vores arbejdsopgaver. Vi er gode til at dyrke fællesskabet både blandt gruppen af sygeplejersker – men også på tværs af fagligheder, hvor vi har mulighed for at trække på hinandens ressourcer. Som tillidsrepræsentant er jeg også del af et TR-kollegie, hvor jeg oplever et stærkt fagligt fællesskab. Vi mødes jævnligt, og det fungerer supergodt, at vi får de samme informationer og kan sparre med hinanden om fælles udfordringer. Det samme er muligt i vores lokale samarbejdsudvalg, som jeg også er en del af. Desuden har vi vores Faglige Selskaber, så vi har som sygeplejersker mange faglige fællesskaber at få glæde af. Rent privat dyrker mange af os også fællesskabet. Der er mange kaffeklubber, og nogle går til foredrag sammen. Selv har jeg to gange været på skitur med en gruppe af kolleger, hvilket har været megasjovt.” Kirsten Moeslund, sygeplejerske og tillidsrepræsentant, Medicinsk Afsnit 1, Regionshospitalet Viborg

Vi oplever, at vores faglige fællesskab er voldsomt udfordret, da hospitalsledelsen to gange har besluttet, vi ikke skal flytte i de lokaler, vi regnede med på Det Nye Universitetshospital i Skejby. Senest har vi gennem flere år planlagt udflytning fra vores nuværende arbejdssted på Tage-Hansens Gade i Aarhus til Skejby. Men for ikke længe siden fik vi besked på, at de lokaler, vi nærmest i mindste detalje har været med til at forme, alligevel ikke bliver vores. Det har været noget af en mavepuster. Det er derfor ingen hemmelighed, at vores arbejdsmiljø er udfordret. I det daglige er det eksempelvis svært at etablere det engagement og overskud, vi tidligere har lagt for dagen, da omgørelsen af vores flytning har bevirket et stort tillidsbrud. Beslutningstagerne har efter min opfattelse negligeret det engagement og den arbejdsindsats, vi har bidraget med. Internt i afdelingen har vi dog et godt fagligt fællesskab, og vi er nødt til at satse på, at vi kan bringe dette videre også til vores nye kolleger, når vi er flyttet.” Karl Koefoed-Hansen, sygeplejerske og arbejds miljørepræsentant, Intensiv (OVITA), Aarhus Universitetshospital, Tage-Hansens Gade

Der er ingen tvivl om, at det vigtigste faglige fællesskab, jeg har, findes på min arbejdsplads. Det er grundstenen for os til at opnå høj social kapital. Vi kan ikke få det maksimale ud af vores øvrige fællesskaber, hvis ikke det faglige fællesskab fungerer på vores arbejdsplads. Jeg er heller ikke i tvivl om, at vores arbejdsmiljø vil mistrives, hvis vores faglige fællesskab gjorde det samme. Jeg har stor gavn af at benytte mine sygeplejekolleger til faglig sparring, og også som tillidsrepræsentant har jeg glæde af det faglige fællesskab, vi har, når vi mødes dels lokalt, dels på tværs af kredsen. Jeg kunne dog godt ønske mig, at Dansk Sygeplejeråd ville facilitere flere aktiviteter for os lokalt, så vi får bedre muligheder for at dyrke vores fællesskab. Eksempelvis arrangementer med faglige oplæg og spisning. Mange af os har minimum 45 minutters kørsel i bil til nærmeste arrangement arrangeret af kredsen, og det tror jeg desværre betyder, at færre medlemmer deltager i de tilbud, kredsen udbyder.” Louise Lund Bjerg, sygeplejerske og tillidsrepræsentant, Fjordparken, Ringkøbing

FAGLIGE FÆLLESSKABER

Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

VI SKAL HAVE OS SELV MED Som arbjedsmiljørepræsentant har Mette Skaanning Brandt Jensen en vigtig rolle i det faglige fællesskab blandt sygeplejerskerne på N1, Neurologisk Sengeafsnit, Hospitalsenheden Vest, Holstebro. Her er fokus på faglig forsvarlighed og arbejdsmiljø.

AMiR DSR

NYT HOLDNINGSPAPIR OM ARBEJDSMILJØ DSR har netop udgivet et nyt holdningspapir om arbejdsmiljø: ’Retten til et sundt og sikkert arbejdsmiljø’. Her er fokus på holdninger og handlinger på tre områder: • Sygeplejersker skal have mulighed for at udføre et godt arbejde, som skaber faglig stolthed, trivsel og arbejdsglæde. • Arbejdsmiljøproblemer angår hele arbejdspladsen og skal løses i fællesskab – også når problemerne rammer individuelt. • Ledelser i sundhedsvæsenet skal have bedre rammer og vilkår for retningsgivende ledelse med fokus på faglighed. Du finder holdningspapiret på dsr.dk

et var kollegers snak i krogene om et belastende arbejdspres, som gik dem på, der fik arbejdsmiljørepræsentant Mette Skaanning Brandt Jensen og tillidsrepræsentanten til at stoppe op. ”Vi tænkte: ’Hov, det her går ikke. Vi må tale åbent om det – i fællesskab’,” fortæller Mette. De havde også registreret, at kolleger af og til var kede af det, når de gik hjem, og hun kunne mærke på sig selv, at arbejdspresset betød, at hun indimellem kunne have svært ved at tage sig tilstrækkeligt af afdelingens mange nyuddannede ansatte. ”Tillidsrepræsentanten og jeg blev hurtigt enige om, at vi måtte gøre noget. Vores fællestillidsrepræsentant foreslog os at kontakte kredsen, og så arrangerede vi et inspirationsmøde med kredsnæstformand og en af kredsens arbejdsmiljøkonsulenter. Kollegerne mødte op, og vi fik en virkelig god og ærlig drøftelse af problemerne, som de blev oplevet af kollegerne.”

Afdelingssygeplejerske Ida Tølbøl (tv) har i TRIO-samarbejdet med arbejdsmiljørepræsentant Mette Skaanning Brandt Jensen (th) og tillidsrepræsentanten fokus på arbejdsmiljøet på N1, Hospitalsenheden, Vest, Holstebro.

Det stod klart, at presset på faglighed og arbejdsmiljø var det overskyggende problem.

En udfordrende hverdag Hverdagen på N1, Neurologisk Sengeafsnit, Hospitalsenheden Vest, Holstebro ER ofte presset, medgiver afdelingssygeplejerske Ida Tølbøl. Afdelingen rummer såvel akutmodtagelse som behandling og pleje af apopleksipatienter samt et dagafsnit for udredning og behandling af forbigående tilfælde og lette apopleksier. Ida har ledet afdelingen i 9 ½ år og peger på flere faktorer som årsager. ”Patientforløbene bliver hele tiden optimeret, så de mange opgaver skal nås på kor-

tere tid. Desuden fik vi i 2012 udvidet vores optageområde fra seks til ni kommuner, og det har løbende medvirket til et øget antal akutte patienter. Desuden er der – heldigvis – i befolkningen og blandt sundhedsprofessionelle øget opmærksomhed på apopleksisymptomer, og af den grund henvises også flere patienter.” Hertil kommer, at personalesammensætningen på afdelingen de senere år har været præget af, at der er ansat mange nyuddannede sygeplejersker. Ida fremhæver, at det bliver der arbejdet særligt med i form af introprogram, mentorordning og ved at tilrettelægge fremmødeprofiler, så erfarne er sammen med nyuddannede.

FAGLIGE FÆLLESSKABER

”De nyuddannede har selvfølgelig brug for oplæring, hvilket kræver noget ekstra af vores erfarne kolleger,” tilføjer Mette. ”Situationen medfører, at de nyuddannede af og til står i udfordrende situationer, de skal håndtere alene, når de erfarne må gå fra til akutte patienter.”

Endnu et initiativ er, at der føres daglige kalendere over de ansattes oplevelser af, hvordan vagterne forløber. Og endelig er også oprettet en kalender med overblik over utilsigtede hændelser, som alle vurderede skulle være et særligt indsatsområde.

Hvad er opnået? Ledelsen lytter Inspirationsaftenen sluttede med en beslutning om, at sygeplejerskerne skulle samle eksempler på de situationer, hvor de oplevede den faglige forsvarlighed og arbejdsmiljøet var under pres og videregive dem til Mette og tillidsrepræsentanten. ”Vi fik virkelig mange tilbagemeldinger fra kollegerne – på skrift, i mails osv.,” fortæller Mette. Og på den måde kunne vi indkredse, hvor det var vigtigt at sætte ind.” Situationen blev drøftet sammen med afdelingssygeplejersken, og på opfordring fra fællestillidsrepræsentanten blev der også afholdt møde med oversygeplejersken. ”Vi har oplevet stor imødekommenhed fra ledelserne,” siger Mette. ”Og vi har sammen lagt en plan for, hvor vi kan sætte ind – og hvordan.”

Nye initiativer Noget af det første, der blev sat i værk, var en ajourføring af beskrivelsen af den ansvarshavende sygeplejerskers opgaver og beføjelser. ”Det har givet meget større klarhed og ro, at alle nu ved, hvad den ansvarshavende har bemyndigelse til, og hvilke informationer det er vigtigt, vi hele tiden sørger for, hun har,” siger Mette. Samtidig genindførte man på afdelingen vurderingerne i henholdsvis grøn, gul og rød tilstand. ”Også dette har skabt meget mere klarhed over, hvordan vi skal prioritere mellem behandling og pleje i de forskellige situationer,” forklarer Mette. ”Det er bestemt en støtte både for den enkelte og for hele personalet, at vi har klare retningslinier for, hvad det er i orden at prioritere fra, hvis situationerne kræver det, så det ikke er den enkelte, der efterlades med dårlig samvittighed over ikke at nå det, man gerne ville.”

Både Mette og Ida er opmuntrede over, hvordan indsatserne forløber. ”Vi drøfter vores initiativer løbende på mine månedlige møder med arbejdsmiljørepræsentanten og tillidsrepræsentanten,” siger Ida. ”Og på et kommende personalemøde skal vi drøfte, hvad grøn-gul-rød-vurderingerne viser om virkeligheden på afdelingen.” Som arbejdsmiljørepræsentant synes Mette, at det faglige fællesskab har rykket rigtig meget allerede: ”Med vores indsats indtil nu har vi flyttet situationen fra, at den enkelte skulle bære vanskelighederne individuelt til at italesætte, at vi er en gruppe, som er fælles om udfordringerne. Det at skabe fokus på den faglige forsvarlighed og arbejdsmiljø har skabt en fællesskabsfølelse.” Hvad angår målet fremadrettet, er hun ikke i tvivl: ”Vi har skabt resultater, når kollegerne trives. Når vi kan arbejde med fagligheden i top og have os selv med i det. For mig at se gælder det om at kæmpe for at bevare – ikke få – et godt arbejdsmiljø. Vi har lært, at det gælder om ikke at reagere for sent, men i tide.”

Anette Bech Madsen (tv), Eva Sønderby Jepsen (i midten) og Annie Rørdam (th) midt i en vejrtrækningsøvelse i stresshåndteringsforløbet: ’Få balance i livet’.

AMiR DSR

KREDSENS STRATEGI OM ARBEJDSMILJØARBEJDE Kredsbestyrelsen har udarbejdet en strategi for kredsens indsats på arbejdsmiljøområdet. Du finder den på dsr.dk/kredse/ midtjylland under Kredsbestyrelsen.

Tekst: Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

ET ARBEJDSMILJØ

I BALANCE

FAGLIGE FÆLLESSKABER

HJEMMESYGEPLEJEN I TARM • 14 hjemmesygeplejersker. • 75 assistenter og hjælpere. • Medarbejdergruppen yder hjemmesygepleje til ca. 304 borgere i kommunen.

Hjemmesygeplejerskerne i Tarm-Hemmet Ældre- og Hjemmepleje prioriterer forebyggende initiativer til gavn for arbejdsmiljøet.

dervisning, vejrtrækningsøvelser og latter har styrket det faglige fællesskab for 14 hjemmesygeplejersker og deres enhedsleder, Eva Sønderby Jepsen, i den vestjyske by Tarm. DSR, Kreds Midtjylland står bag det forebyggende stresshåndteringsforløb: ’Få balance i livet,’ der over fire aftener har samlet medarbejdergruppen i deres fritid til en blanding af fysiske øvelser, undervisning og refleksioner undervejs og mellem samlingerne.

Gavn af viden og redskaber Under et møde for midtjyske tillidsrepræsentanter blev hjemmesygeplejerske Annie Rørdam opmærksom på kurset, og leder Eva var ikke i tvivl, da hun blev præsenteret for projektet. ”Jeg synes, det lød som en god idé, og der er ingen tvivl om, vi har haft stor gavn af den viden og de redskaber, vi er præsenteret for,” fortæller Eva.

Hjemmesygeplejerske Anette Bech Madsen er én af de ansatte, der har deltaget i kurset. Hun fremhæver undervisningen i kroppens parasympatiske nervesystem som meningsfuld. Men også arbejdslivets van-

skeligheder har det givet mening at drøfte. ”Man kan opleve utilstrækkelighed, når man står i en svær situation eller egne grænser er overtrådt, og det har været godt at få sat ord på,” fortæller Anette. Annie supplerer:

FAGLIGE FÆLLESSKABER

Fysiske øvelser er en fast del af DSR, Kreds Midtjyllands forløb ’Få balance i livet’, som kredsens arbejdsmiljøkonsulent, Jette Wied Hatting (tv), står i spidsen for.

”At få præsenteret og identificeret fysiske tegn på stress har også været gavnligt. Vi har lært helt simple redskaber til at modarbejde arbejdsrelateret stress, som jeg har prøvet at tage i anvendelse lige siden.”

AMiR

KVARTALSMØDER FOR ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANTER Kredsen inviterer alle arbejdsmiljørepræsentanter til fire årlige møder, hvor aktuelle spørgsmål debatteres og seneste viden formidles. Du finder møderne på kredsens aktivitetskalender på dsr.dk/kredse/ midtjylland/arrangementer

Fokus det rette sted Kursusrækken kom primært i stand, da arbejdspladsen havde haft fokus på arbejdsglæde. ”Naturligvis oplever vi travle perioder med opgaveglidninger og mere komplekse borgerforløb, men vi har som medarbejdergruppe været gode til at rette lyset mod de løsninger, der skal til for at få hverdagen til at fungere. Og netop derfor har vi valgt at gøre et stykke forebyggende arbejde gennem disse aftener,” forklarer Annie. Anette uddyber. ”Med den viden og de værktøjer, vi er præsenteret for under kurset, er vi blevet endnu skarpere på at prioritere vores arbejdsopgaver og dermed forbedre arbejdsmiljøet.”

Vi kan i fællesskab Den største overraskelse under kurset tilskriver hjemmesygeplejerskerne at få viden om de mange facetter af stress. ”Det er kommet bag på mig at erfare, at stress er så individuelt. Det, der stresser min

Læs mere o

forløbet: ’F kollega, er ikke nødvendigvis å balance i liv noget, der stresser mig, og at et’ v ia dsr.dk/ få denne opmærksomhed midtjyllan d styrker vores samarbejde,” mener Anette. Annie nikker. ”Helt overordnet kan man sige, at vi bedre forstår os selv og hinanden i arbejdsfællesskabet, og dermed bliver vores samspil bedre. Vi vil gøre rigtig meget for at holde fast i vores faglige fællesskab, og det er blevet tydeligt for os, at alt det, man ikke selv kan, det kan vi i fællesskab,” fortæller Annie. Flere tiltag gavner arbejdsmiljø Tarm-Hemmet Ældrepleje er en del af Ringkøbing-Skjern Kommune, og i 2016 vandt afdelingen for Sundhed og Omsorg ArbejdsmiljøPrisen i kategorien ’muskel- skeletpåvirkninger,’ efter man havde undervist plejegruppen i ergonomi. Undervisningen nedbragte antallet af anmeldte arbejdsskader med 60 procent. Eva fremhæver prisen som et eksempel på, at man længe har været opmærksomme på de ansattes velbefindende.

MIDTNYT

TILBUD

TIL SENIORER Som senior i Kreds Midtjylland kan du deltage i arrangementer tilrettelagt af de tre lokale Seniorsammenslutninger. Se det fulde forårsprogram på dsr.dk/ midtjylland HOLSTEBRO/ HERNING OG OMEGN

”Hidtil har vi haft fokus især på det fysiske arbejdsmiljø. Denne kursusrække har vi kunnet benytte som middel til at øge fokus på de ansattes mentale arbejdsmiljø,” siger Eva, der også fremhæver arbejdspladsens systematiske brug af kollegial sparring som et vigtigt tiltag til gavn for medarbejdernes arbejdsmiljø.

Tillid mellem leder og medarbejder ”Vi er en arbejdsplads med høj grad af social kapital og et godt fagligt fællesskab. Jeg har sagt det før, og jeg siger det gerne igen: Vi er bl.a. en velfungerende arbejdsplads, fordi vi har en leder, der lytter, respekterer os og har tillid til det arbejde, vi udfører,” siger Annie. Udsagnet får smilet frem hos Eva, der straks returnerer anerkendelsen. ”Det er dejligt at have sådanne medarbejdere, men jeg vil også sige, at det gør mit job som leder lettere at have så kompetente ansatte, der passer på hinanden, tager deres arbejdsmiljø alvorligt og selv tager initiativer til at forbedre det,” siger Eva.

Onsdag 25. april 2018 kl. 14.00-16.00 Om Etisk Råd v. Herdis Hansen, hospicedirektør og medlem af Etisk Råd. Sted: Holstebro Aktivitetscenter, Danmarksgade 13A, 7500 Holstebro. Pris: 50 kr.

Fredag 6. juni 2018 Udflugt til herregårdsmuseet Gammel Estrup. Afgang fra Skive kl. 08.30. Opsamling i Viborg/Kjellerup. Nærmere info følger. Tilmelding på tlf. 8688 0084, ingridboege@hotmail.com eller tlf. 2567 7361, emjkoefoed@gmail.com

AARHUS OG OMEGN Mandag 28. maj 2018 Ladywalk i Tarm kl. 17.00-? Sted: Oplyses ved tilmelding. Pris: 100 kr. for deltagelse og en sandwich. Tilmelding senest hhv. 18. april og 16. april (Ladywalk) til 9741 4345 eller kmk_285@hotmail.com

VIBORG/SKIVE OG OMEGN Torsdag 19. april 2018 kl. 10.00-12.00 Hospice Limfjord – et kærligt hospital v. hospicechef Birte Markfoged eller afdelingssygeplejerske Dorte Lundager. Sted: Hospice Limfjord, Kompagni stræde 11, 7800 Skive. Pris: Kaffe med brød 25 kr.

Tirsdag 3. april 2018 kl. 14.00-16.00 Socialpsykiatri og udsatte voksne v. Birthe Ulsted Sørensen, der fortæller om sit arbejde i gadeteamet i Aarhus Kommune. Sted: Klostercaféen, Pejsestuen, Klostergade 37 1. sal, Aarhus C. Pris: Kaffe og kage 30 kr. Til/afmelding: 2398 1009 eller 2346 7611 senest fredag før mødet. Tirsdag 29. maj 2018 Udflugt til Samsø med lokal guide. Pris: 400 kr. hvoraf de 200 kr. betales ved tilmelding. Du får morgenmad og frokost med 1 øl/vand/vin. Afgang fra Musikhuset, Aarhus ca. kl. 7.45 og hjemkomst ca. kl. 18.00. Til/afmelding: 2398 1009 eller 2346 7611 senest 17. maj 2018

SPOT PÅ

Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

ARBEJDSRELATERET

STRESS kræver løsninger i fællesskab

SPOT PÅ sætter gennem interview med eksperter og politikere fokus på temaer med betydning for sygeplejerskers arbejdsliv.

ikke opad mod ledelsen. Så er der en kollektiv ’travlhedskultur’, som er karakteriseret ved, at man godt nok fælles italesætter travlhed og pres, men man fastholder oplevelsen og har ikke opmærksomhed på mulige handlinger. Og det kan så føre ind i det, jeg kalder ’frustrationsspiralen’, hvor hverken den enkelte eller gruppen magter at stoppe op og forholde sig til oplevelserne eller vil kårene.”

Hvad virker?

Gennem sin forskning har Tanja Kirkegaard, psykolog og ph.d., Arbejdsmedicinsk Klinik, Herning, indkredset fællesskaber som muligt modsvar til stress. Senest har hun desuden forsket i lederes håndtering af medarbejderes stress.

om sygeplejerske er din hverdag måske præget af et voldsomt arbejdspres? Måske er den faglige forsvarlighed udfordret? Eller du står måske sammen med kolleger midt i omfattende forandringsprocesser? Eller måske oplever du flere af disse faktorer samtidigt? Tanja Kirkegaard, psykolog og ph.d., har gennem flere år forsket i arbejdsrelateret stress, og hun er ikke i tvivl om, at der bør ageres langt mere forebyggende. Hendes bud er, at sygeplejersker skal arbejde på at gøre deres fællesskab på arbejdspladsen endnu mere kollektivt.

bidrage med kan fungere handlingsanvisende. Samtidig kan forståelsen også bidrage til at være en beroligelse i pressede situationer og fungere som buffer, når det af og til bliver rigtig svært at håndtere udfordringerne. Det er min oplevelse, at mange mennesker på det danske arbejdsmarked tænker meget i ’mit arbejdsliv’ og ’mine opgaver’. Når udfordringerne og problemerne så melder sig, oplever de samme mennesker, at de selv er ansvarlige for at håndtere og løse dem. Mit bud er, at man skal adressere de fælles vilkår – sammen. Den enkelte ér ikke eller hár ikke problemet. Det skal løftes på et kollektivt niveau”.

Tænk i kollektive fællesskaber ”Med mere kollektivitet mener jeg, at det afgørende er, at man som en gruppe af sygeplejersker eller et samlet personale på fx en afdeling ikke tænker sig selv som satellitter men som en helhed med et fælles mål,” siger Tanja Kirkegaard. ”De fælles mål skal være tydelige, så man kan arbejde henimod dem og løbende drøfte, hvordan man så udfører arbejdet på en god måde – sammen. Forståelsen for hvad fællesskabet kan

Forskellige kulturer Ud af sine studier på arbejdspladser har Tanja formuleret nogle karakteristikker af de uhensigtsmæssige måder at reagere på både individuelt og som gruppe, som et pres på arbejdsmiljøet og fagligheden kan udvikle. ”Sådan lidt forenklet stillet op, kan man tale om en individuel ’travlhedskultur’, hvor hver enkelt medarbejder klarer sig selv. Her tager den enkelte alt på egne skuldre og ser sig ikke til siden, til kolleger, og kigger heller

I sit ph.d.-projekt har Tanja på en arbejdsplads observeret, hvordan en kultur ændrede sig fra fokus på egen opgaveløsning til kollektiv handlen. ”Det er meget afgørende, hvordan opgaveløsningen organiseres,” understreger hun. ”Og især hvordan man sikrer, at der skabes rum for at løse opgaverne fælles, for samarbejde og ikke mindst for faglig refleksion. Lykkes det, så opleves fx travlheden som et fælles anliggende – ’vi skal alle klare det’ – og mange udtrykker, at ’byrden’ bliver taget fra deres skuldre. Den kollektive tilgang hjælper desuden til at opfange uhensigtsmæssige ting i arbejdet hurtigere. I stedet for at tænke ’vi skal bare lige klare det her’, så tager man det uhensigtsmæssige op som et fælles vilkår, som der så kan handles hurtigere på. I en travlheds- og frustrationskultur kører ting hurtigt op i en gruppe – og kan risikere at blive værre og værre. I den kollektive kultur er det stadig vigtigt, at man læsser af og lytter. Men det næste vigtige skridt er, at man spørger hinanden: ’Hvad kan vi gøre ved det?’ På den måde kan man standse frustrationsspiralerne. En virkning af den kollektive tilgang er også, at man bliver mere opmærksom på hinanden: Konflikter indbyrdes kan løses hurtigere, ligesom der også kan udvikles en øget sans for at spotte stress tidligere. Og så er det afgørende selvfølgelig, at man sammen går til ledelsen med problemerne.” For Tanja er det vigtigt at understrege, at ”arbejde med fællesskaber ikke i sig selv kan kompensere for dårligt arbejdsmiljø.

Men fællesskaber kan hjælpe med, at man går i lag med udfordringerne. Og fællesskaber er afgørende for at kunne insistere på at håndtere udfordringerne og finde løsninger sammen med ledelsen.”

De største barrierer Studierne i arbejdspladsrelateret stress og arbejdskulturer har givet Tanja indblik i, hvilke barrierer der kan være i forhold til at udvikle handlekraftige fællesskaber. ”Den største barriere er uden tvivl, hvis medarbejderne oplever, de støder panden mod en mur, når de i fællesskab forsøger at få ledelsen i tale om givne problemer. Så det er alt afgørende for, at levedygtige fællesskaber kan udvikle sig, at der er let adgang til ledelsen, og at en åben dialog er den fremherskende kultur.” Tanja understreger samtidig, at en anden barriere bestemt kan være, at medarbejderne fastholder sig selv og hinanden i en ”negativ frustrationsskabende tænkning”.

Lederes håndtering af medarbejderes stress

Man skal adressere de fælles vilkår – sammen. Den enkelte ér ikke eller hár ikke problemet. Det skal løftes på et kollektivt niveau.” Tanja Kirkegaard, psykolog og ph.d., Arbejdsmedicinsk Klinik, Herning

I Tanjas seneste forskning har hun gennem interview med medarbejdere og ledere fra et hospital, en kommune og en privat virksomhed haft fokus på, hvilke konsekvenser lederes håndtering af medarbejderes stress har. ”Det viste sig at være af stor betydning, om lederen er tilgængelig, og om medarbejderen oplever, at lederen handler på det, man kommer FAKTABOKS med. Hvor det er Du kan finde oplæg af Tanja tilfældet, går en Kirkegaard: ’Hvordan etableres god spiral i gang. nye fællesskaber, som kan skabe Det viste sig nye kulturer?’ på dsr.dk/kredse/ også afgørende, midtjylland via siden: om lederen Materiale fra faglige arrangementer har fokus på at give rum for at få snakket om udfordringerne – og at lederen er tydelig i sin prioritering og rammerne klare for medarbejdernes opgaveløsning.”

TILBAGEBLIK: SYGEPLEJERSKER I KONFLIKT Gennem tiden har sygeplejersker deltaget i flere konflikter – alle i kampen om forbedringer i løn og arbejdsvilkår og for ligeløn. I 1973 strejkede sygeplejersker for første gang, og efter storkonflikten blev en arbejdsuge på maksimalt 40 timer bl.a. vedtaget. Sygeplejersker var også i konflikt i bl.a. 1995, 1999 og 2008.

Vind en biografoplevelse for to personer Hvilket årstal er bagsidefotoet fra? 1) 1973? 2) 1995? 3) 2008?

Angiv dit svar via dsr.dk/midtjylland eller gennem QR-koden på denne side. Frist: 29. april 2018.