DSR midt nr. 1, 2014 by Marie Adelstorp

Nr. 1 · 2014

Flere mænd i sygeplejen – Hvordan? 4

Nye medlemstilbud

Sygepleje bag tremmer

Læs portræt af sygeplejestuderende Martin Locht Pedersen s. 8-9

Akutteam arbejder også virtuelt

indhold

MidtNyt

Vores Midt

Portræt af sygeplejestuderende Martin Locht Pedersen

Fra én verden til en helt anden

Øjeblikke

Sygepleje bag tremmer

Fotoreportage fra Statsfængslet Østjylland, Horsens

Taleboblen

Hvilke arbejdsvilkår har du brug for i din hverdag for at kunne understøtte udvikling af sammenhængende sundhedsforløb og et sammenhængende sundhedsvæsen?

Baggrund

Når vi rykker ud

Reportage fra Akutteamet, Viborg Kommune og Akutafdelingen, Regionshospitalet Randers

FagNyt

MidtNyt

Kalender

14 Diskuter med midtjyske sygeplejersker

DSR midt • magasin for medlemmer af DSR, Kreds Midtjylland • 7. årgang. Nr. 1, februar-marts 2014 Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland Marienlystvej 14 8600 Silkeborg Stationsvej 8a 7500 Holstebro Mindegade 10 8000 Aarhus C

DSR midt

midtjylland@dsr.dk Tlf. 4695 4600 www.dsr.dk/midtjylland Redaktion Ditte Scharnberg (DJ, ansvh. redaktør) Marie Adelstorp (DJ)

Skriv til redaktionen midtjylland@dsr.dk

Oplag 18.300

DSR midt udkommer 4 gange årligt

Fotos Jonna Fuglsang Keldsen Marie Adelstorp (side 20, 22) Kirsten Thomsen (side 5) Privatfotos (side 8)

Design og tryk Datagraf Communications

Holdninger, der tilkendegives i artikler og indlæg, udtrykker ikke nødvendigvis DSR, Kreds Midtjyllands synspunkter.

leder

Forhandlinger for at styrke faget Arbejdsmiljø og fag – to sider af samme sag. Denne sætning har vi efterhånden udtalt en del gange i Kreds Midtjylland – ikke mindst under vores møder med sygeplejerskers arbejdsgivere. For faget er kernen i organisationens eksistens, og derfor er en af vores vigtigste opgaver at understøtte fagets vilkår og rammer - og dermed også sygeplejerskers arbejdsmiljø. Vi ved - både alle os i DSR, fordi vi selv er sygeplejersker – men også gennem forskning, at sygeplejersker er særdeles dedikerede til faget. Vi brænder for faget, for borgeres og patienters forløb i sundhedsvæsenet – for at der skal være sammenhæng i forløbene for den enkelte, men også gennem og på tværs af systemerne. Faget ER kernen - og fag og arbejdsmiljø ER to sider af samme sag. Den seneste SATH(Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred)rapport viser netop, at når vi får mulighed for at yde sygepleje af høj faglig kvalitet, har vi også en en høj grad af trivsel i vores arbejde. Som sygeplejersker arbejder vi imidlertid sjældent monofagligt, og derfor er arbejdsmiljøet også et tværfagligt anliggende. Som sygeplejerskernes fagforening vil vi gerne være med til at understøtte muligheden for, at du kan udøve høj faglig kvalitet i sygeplejen og dermed opnå trivsel i arbejdet hver evig eneste dag i dit arbejdsliv. Det er grundlaget for vores indsats i mødet med alle medlemmer. Og så har VI brug for DIN faglige viden og indsigt, når vi med arbejdsgivere, såvel lokalt som på landsplan, skal diskutere arbejdsvilkår og løn. Netop sygeplejefaglig argumentation kan og skal bruges i forhandlingsøjemed. Og forhandling er vigtig – også i en tid med økonomisk krise, hvor arbejdsgivernes udspil er tilbageholdenhed i forhold til lønudvikling. Vi skal som organisation naturligvis fortsætte kampen for værdisættelsen af sygeplejerskers arbejdsindsats – samtidig med vi kæmper for faget og dets udvikling.

Siden 2003 har vi forhandlet overenskomst i Sundhedskartellet (SHK) med Grete Christensen som formand for såvel DSR som for SHK. Ved forhandlingen i 2008 blev vi voldsomt presset, og vi endte som bekendt med at strejke i otte uger. Siden har der også været tale om hårde forhandlinger både i 2011 og 2013 – ikke bare for SHK men for hele det offentlige arbejdsmarked. I 2013 iværksatte arbejdsgiverne en stor lockout – bl.a. af de af vores medlemmer, der arbejder som SOSU-undervisere, uden vi overhovedet fik mulighed for at forhandle for gruppen. Arbejdsgiverne forsøger således at presse alle på det offentlige arbejdsmarked til at være om muligt endnu mere fleksible, individuelt resultatorienterede og samtidig løntilbageholdende. Det giver os som organisation store udfordringer. Fællesskab kan være et middel til at undgå pres på de enkelte grupper i sundhedsvæsenet. På det regionale arbejdsmarked er vi som sygeplejersker en stor gruppe og som forhandlingsorganisation dermed interessant for arbejdsgiverne.På det kommunale område fylder vi antalsmæssigt væsentligt mindre og har derfor ikke kunnet få den ønskede indflydelse på resultaterne. Vi har således de sidste mange år i vores kommunale overenskomst stort set kun fået en afskrift af, hvad KTO (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte) har forhandlet hjem på området. I øjeblikket afsøger vi derfor, sammen med de øvrige faglige organisationer på det offentlige arbejdsmarked, mulighederne for, om vi kan finde et nyt forhandlingsfællesskab, hvor vores fælles interesser kan tilgodeses – samtidig med at der er plads til mere organisationsspecifikke og faglige forhandlinger. Vi vil arbejde intenst for at placere sygeplejersker bedst tænkeligt i kommende forhandlinger.

Sygeplejefaglig argumentation kan og skal bruges i forhandlingsøjemed.” Kredsformand Anja Laursen

DSR midt

MIDTNYT

Tekst: Marie Adelstorp og Ditte Scharnberg

Vil du med på kongres? Vil du ind under huden på din fagforening? Kredsen tilbyder særlige tilhørerpladser til midtjyske medlemmer, som er nysgerrige efter at komme helt tæt på de vigtige beslutningsprocesser, der foregår i Dansk Sygeplejeråd, når årets kongres løber af stablen i Nyborg fra den 19. til den 22. maj 2014.

Deltagelse under kongressen kræver i første omgang, at du sender chefsekretær Inge Pedersen en mail og tilkendegiver din interesse. Adressen er midt-ip@dsr.dk. Husk at anføre ’Kongres 2014’ i emnelinjen. De endelige

tilhører pladser bliver fordelt efter lodtrækning, hvis der er flere ansøgere end tilhørerpladser.

Mød Nils Malmros og se ’Sorg og Glæde’ Kredsen inviterer til medlemsaften i biografen i Silkeborg Filmen ’Sorg og Glæde’ vises ved et særarrangement for midtjyske medlemmer af Dansk Sygeplejeråd den 7. april kl. 17.30 i Silkeborg BIO. Efter rulleteksterne vil filmens instruktør, Nils Malmros, gå på scenen for at fortælle mere om filmen og svare på spørgsmål fra salen. Prisbelønnet film ’Sorg og Glæde’ omhandler den personlige tragedie, Nils Malmros har oplevet, da hans hustru i en psykose dræber parrets ni måneder gamle datter. Den kvindelige hovedrolle spilles

DSR midt

af Helle Fagralid. Hun har modtaget filmprisen Robert for sit skuespil. Nils Malmros er kendt for sine meget personlige film, der skildrer alt fra hans barndom (Lars Ole, 5.c), ungdom (Kundskabens Træ) til en skandalesag, som involverede hans far (At Kende Sandheden). Alligevel fremstår ’Sorg og Glæde’ som den mest personlige til dato. Flere scener beskæftiger sig desuden med nogle af hans mest kendte værker som Kundskabens Træ (1981) og Skønheden og Udyret (1983). Læs mere om filmen på kredsens hjemmeside. Billetterne uddeles efter først-til-mølle-princippet, så vent ikke for længe med at tilmelde dig arrangementet. Du kan bestille din plads fra dsr.dk/midtjylland/ aktiviteter

Hvordan tackler vi det sammenhængende sundhedsforløb? Sygeplejersker og ledere ansat i kommunerne inviteres til temadag 26. maj Det danske sundhedsvæsen er under forandring. Kommunerne overtager flere og flere opgaver fra hospitalerne. Samtidig er det sammenhængende sundheds- og borgerforløb et mantra, som skal medtænkes og implementeres i den daglige praksis. Hvilke udfordringer stiller det sygeplejerskerne overfor? Dette er blandt spørgsmålene, som DSR, Kreds Midtjylland ønsker at få svar på, når sygeplejersker og ledere ansat i kommunerne inviteres til en temadag mandag den 26. maj.

Udfordringer og input Undervejs kan du bl.a. høre inspirerende og udfordrende oplæg og møde juridisk souschef i Sundhedsstyrelsen, Anna Murphy, teamleder Dorthe Biehl fra Holstebro Kommune, repræsentanter fra kredsens formandsgruppe og sundhedsfaglig konsulent fra Faaborg-Midtfyn Kommune, Dorthe Brænder Lilliendal. Efter oplæg er der workshop, hvor din viden og synspunkter skal i spil - ledet af hhv. geriatrisygeplejerskerne Tinne Flæng og Lisbet Fredberg fra Holstebro Kommune

og områdeleder Jeanette Rumph fra Horsens Kommune. Kredsen giver morgenmad, frokost, frugt og sødt til kaffen undervejs. Temadagen foregår i Medborgerhuset i Silkeborg. Find program og tilmeld dig allerede nu på dsr.dk/midtjylland/aktiviteter Læs om akutområdet i kommunerne i reportagen fra Viborg s. 16-19

Læs om udfordringerne i kommunerne i DSRs pjece ’Fremtidens sygepleje i kommunerne’. Find og download pjecen på dsr.dk. Vælg Webshop i øverste menubar.

DSR midt

MIDTNYT

Tekst: Marie Adelstorp og Ditte Scharnberg

Giv dig selv

en gave

Gå ikke

f a p i l g nye færdigheder

Brug Folkeuniversitetets tilbud ”Det er en gave, når vi løbende i livet kan få lov til at læse, tage en uddannelse, fordybe os, blive klogere.” Sådan skriver kredsformand Anja Laursen i det nye forårskatalog fra Folkeuniversitetet rettet specielt til midtjyske sygeplejersker. Og fortsætter: ”Så er det i år, du vil give dig selv den gave? Hvis ja, vil vi gerne støtte din beslutning med den aftale, vi har indgået med Folkeuniversitet i Herning og i Aarhus. Den indebærer fordelagtige tilbud, så du får halv pris på en række kurser og øvrige aktiviteter.” Folkeuniversitetets tilbud til midtjyske sygeplejersker omfatter et hav af forskelligartede kurser. Og så til halv pris. Den anden halvdel betaler DSR, Kreds Midtjylland. Du kan fordybe dig i kurser om alt fra ledelse, det gode liv 60+ og stresshåndtering. En kursusfolder ligger parat på kredsens hjemmeside, så tjek udvalget og tilmeld dig ny viden allerede nu. Tilbuddet kræver, at du booker dine ønskede hold gennem dsr.dk/midtjylland. Se under ’Medlemstilbud.’

aarhus, Organis

atiOn, ledelse

, sundhed og pædagogi

herning, psykologi

ing hern , og und mfhed , Sa psykologi Hesund rning og pædagogik

d fun

sam

ess

din

ikatiOn

Holdnumme r: 140-203 Dato: 13/1 , 7 mandage Tid: 19.30-21.15 Pris: 400 kr. (Normalpris

Holdnumme

Dato: 14/1, 5

r: 140-201 tirsdage

Som medlem af Dansk Sygeplejeråd kan du gennem FTFs onlineskole få gratis adgang til en lang række kurser inden for Microsoft Office-pakkerne, Google og sociale medier. Så bliv en haj til alle de programmer, der kan gøre din hverdag lettere. Der er indbyggede startog sluttests, så du hele tiden kan tjekke din viden og dine nye færdigheder. Kurserne udbydes frem til 30. september 2014. Læs mere om de mange forskellige tilbud og tilmeld dig på dsr.dk

organisatio og kommun n ledelse ikation innovation na tur teori u vid krop ens mas pen – ki k

ps og yko pæ log da i, s go un gik dh e

verd

Og kOmmun

aarhus , a arh us

ne 800 kr.) Tid: 17.30-19.15 mindFuln us Ho re Sted: AU, Ny ldn så sundt, at det , Na Munkegade 118, s 300 um 15/01: Kan det blive Pris: Fan tu bygningDa D113 me kr. (Normalpris 1530, to: auditorium rv r: 140 Holdnummer: 142-008 600 kr.) 16/ bliver usundt? Ph.d.-studeideN Sted: AU, Nytast Tid Tilrettelægger: Munkegade 118, : 19. 1, 7 tors -400 Boris Professor i psykologi Dato: 2/2, 1 søndag sk iske bygning 1530, auditorium F 45Aalborg Universitet dag Pri rende i mad og sundhed Lene ab Tanggaard, 21. s: 350 e 30 Tid: 10.00-15.15 Universitet 17 Ste kr. Andersen, Aalborg 270 kr.) d: (No G116 AU, Pris: 135 kr. (Normalpris og udvikrma på Holdnummer: 142-004 Personligt lederskab, lokale oplyses Innovation er Ny lpri 22/01: Indtag af sodavand Birk Centerpark 15, Mu vor tids løsen. s 700 organisatio Sted: AU Herning, nke og diabetes. Dato: 15/1, 7 onsdage omns-skejby Alt, hvad der udvikling og nyt, er godt, gad ling af fedtlever læreprocesser er e 118 kr.) på stedet og innovationVo aa : ba erun og psykolog Jacob Tid: 17.15-19.00 vigtige ernæring res er automatisk fokuspunk klinisk i mindfulness i , rH diskabend Ph.d. byg Professor ter for fremtidens vær700 kr.) Underviser: n e. Men er det hv blo iver us g nin då Pris: 350 kr. (Normalpris organisais de Hvad sandt? g 153 Aarhus Unitioner. tate Richelsen, lokale Piet, Aarhus Universitet vation, og hvordan Claus site inno0, aud Otto ScharmersHoldn Birk Centerpark 15, ble rererka i vo rdss Bjørn rgen tal udnytter Sted: AU Herning, n nå ’Teori res manv lag umU’ tsHo er den nye gren itor på år Da mo innovation lFæ me den versitetshospi stedet i på seneste ium t lun mest til de to: oplyses i for er i på ledelsestæ ve værdiskabende jor r: 140 en måde? ger 22/ spit nkninlæng dengens træ. g og Interessen for mindfulness lille ningsrækken fin ForelæsEr du også kulhydrat-for Teori U vender Tid: 17. 4, 7 tirs -420 hje run els -010 sætter fokus i da 29/01: al lejligh des konceptet og teknikkerne rtepå, hvorfor op 30dt dag : 142 Priog ned et ov e afde traditionell stof, og blandt andet blomstret op, men 19. tion to e mer s: 350 på mere netop ikke er krop t knap skrækket og proteinhyste på edinnovahin e gennem Sundhed er godt 15 forestilling ga num erfl . dag buddhismen ensbetyde er om ledelHvert Ste seks bombarderet ses Hold ad se, an nde med 1 søn risk? Klinisk diætist Anne har været kendt i ogden. nghar e, d: Aar kr. (No buzzwords som ste er en nemme le oply derfor bliver vi konstant Bre kr.) : 2/2, lite allerede enes earea mange rma fan år. Så hvad kan mindforandring Ind sesparathed a .00 fundet nds hus – budskaberDato tas kund l 15, loka Universitetsris 320 end to et halvt tusinde 0-16 sto te frugtbar ver er , men r blo Unive lpris 700lt aa Ravn, detenkonkrete gangen tupgården malp Aarhus 10.0 med – ofte modstridende minu svairen en, terpark mennesker? Hvad seriøst og bevidstrtarbejde. ske tisk kokræ-d ud (Nor rsit om kr.)H set rh dsv Cen ), med Tilrarbejde udvikling ets t pu af de sundt. Vender mad-Tid: : 160 kr. r de giver i kro fulness tilbyde nutidens nstru ten Jens forelæsnin Birk kan gerne op i udenSamtidig hospital us, ette auditor ej 100 hos p va om, hvad der er ing, Cars mp medarbejdKlin r et Hvor og hvornår pp et bud en Pris ere ktio sationer. d læg , ind pita sy på, hvordan , Hern organi-ium Ho er isk og opad eller nedad? skadelige mindfulness egentlig? ps n, og en. Vo Forelæsni De skab uta det, gan l Skek du skal forstå : AU ldn kund mindder går forud forske højere vivilæ Me ger: Ins B pyramiden spidsen . l af g6 jby, Sted 05/02: Alkohol. ngsrækken yk gg ved man reelt om for innovation dic re hvert res enhvordan or i stats , in,som (ho olo titu Dato umme bø eller de nødven-ssystem forskellige sygdom- stedet det bruges? Og hvad hed erman olo bruger innovationi kropp på en, og Lekt tled : ved Aar Tid mæ proceer baseret Forebygger kaffe ene-på bogenFre 14 ser: genstande og praksis? Denne er Kris et ’Fortælling – og rv sse rke fas en, ogsom værdiskab /1, r: 14 ind- gi m mo er frahus Un: 17 velfærd , og få Lektor gi, kaffe ligefrem dis- Undervi Universit U’et’ ercin fulness i teori, forskning r(Dansk i virksomhe den, det ioffentlige tjar til de hv og vi lev Pr ive.30 dige små skarpe? i Psykologis versik Forlag), me, eller fremkalder vores te er lige id i mindfulness us tirs 0-305 rsit 6 Ska su d is: få et erend For og ad i vores t. Alt den -19 et voresprivate er. byder på fordybelse te af Københavns da jaa e tetsh 20giver indblik det indtryk, at det, Aarh 30 fles nd sfære. e 18 St Woldbye, i å dyr. stol ge, teori og David får - søndag 0 kr .15 se? Man kan let få ospit loksaed r de Teori fan lille ind opdage Tag me gåScharmers hed 16 er vi : r og er ogs reforme en kombination af empirisk forskning, deU (N tas ene uge, er den rene alemlAU al d, hvo blik 13/01: Kreativite/01: ten rm i, hvad markUniversitet lse den dkan tisk syvbruges til.hosp at der er sundt i den i Sk G1es, Ny ssta l den Aarhuormalp og t forKralle. I Dan et samfun ærd italsk ed ét oppeProfessor i e ma i, hvad srejse skaHvorøvelser. ejb 22 Mu dføre, Meget forvirrende og muskler. praktiske for en m næste. ris psykologi velf s er Kondition me den pæ ski Lene y, i Hv ind nk n gift Adjun der ns Tanggaard vil samm ikke der mind omple or in ne Det12/02: Me og egUni- 600 , Aalborg opby konditiimidlertid være dag ad og god er i 14/01: ne, og ske Hvad er site ige.for muskler Aarhu da en 20/01: Innovation dFu re mks rmerne get, at den dag, e 11 kr.) Damk kt i an Universite Ho kan begge budskaber teori 23/01 og sta r, gning t el tshU? Organisan fu hæ en me at refo er fatt nog fy- til en ledelse ldn og nd ospit proad vinsbsepå er en kompleks i medicinsk innovation ier, afato ln så me ng ngen s 8, by : Kr , stø t Professor vil on?me Da til. tions- ogme d mi um ner, og Lektor i økonomi . st ik sig sande, for mennesket al rre ledelsesko fæ Aa me tere hv er r y. og de gn dyr, to op fun me es spec nsulent og ledelse re er rhu René ce Nielsen, dre sen rd Aa ad lseer pe ing Kom der er sundt for Tid : 1/2 ktion ænBækgaard r: Andsiologi Humor For alvor s ThomasdeGerstrøm, præ Adjun pens lleb s me ialise rsi onda , ogrhus på m Nesgaard Nielsen, se bli15 den. konstruktion, så det, 14 : 10 tenOle ,1 res. opby Unive iolo 30 bliver at red ligg et e til 0-3 Pr ssta Universitet Un endne til Da neste Cubion kt i Aalborg lør ringer en .00 mindre hensigts21/01: gi He er , 1. Teori U 27/01: Innovatio is: ærdAarhus 06 hv virive 30/01 Da gning rsitet 142-009 anato Universitet årvefle forke ho kraven s historie e udford ker- sk he af -15 dag i Sinai den ene, kan være mk nm velf Holdnummer: 13 n bog – St or og lle forenetværk. r et lan his la ier, ark 5 kr. .15 : ed vet r, re Adjunkt anden. De syv opfylde sstaten cer. Styrer re, spd? tidig s tor ita Ps dade en procesmo 15 iog Aarhu mi margang keting ogGe skre og føle n ts vore s hu tzel mæssigt for den 19/02: no be arbejdet kan Hormonbalan fun os frem Dato: 2/2, 1 søndag 30 : AU (N del sfor organisatio hv ler arb ie ge har Lektor ko stof til eform kti ogol udvik s , lok , Ny velfærd and ogdin krop? s Un ce ns Rei Lekto met – n Carsten lleb orfo yk Fo mm , ds sote hor, tæe ble Bergenmed detejd so mholtz, Aarhus seren er læsninger giver deltagerne hvor hormonerne Tid: 12.00-16.00 m sp nk ve e me mile er n’ (Ha iversi iologi oner 2. kro tilst Aa relæ ale Munk alpris me personlig rUniversitet rt vikå og elæ de le cia e s af lederAarhus sig i ktio nogle vi kr.) Mi ita i Sonne, om hu op For pp s 220 pæ et gø l.er rhu se llem Ole bag llem 03/02:06 Helle odu tet le skab. Procesin kke ma mret ha i biomedicin ens Innovatio /02 og den Pris: 110 kr. (Normalpris tertanke ved at gå , ha s Un r: Ph lyses egad 270 føle kæ uteret. – en intr univele int i sundheds for og tro ledelsesko lokale oplyses: Kr n lse r. Få Ba g de enne ndle vore lde n, Aa n gesektoren. n-eg disk skaber. Birk Centerpark 15, om ingduce på e 11 kr.) ive .d. reret nd en netik indre op sulent, rsiintet de n ren skn Ph.d., cand.psyk Hv r om s Sted: AU Herning, ver Universitet de lser sk mange sundhedsbud rsi i mi ste 8, bane cand.phil. indb rå rhu Kirsten n reMellor rdsstat i balance. Skal ad sam-ler og er – om pens .aut. tet Jaco unive re på og de de AU og Karen få og nd s 28/01: stedet lfæ t på fo Ingerslev, bry og hv Un Teori op , by t og de ho ful hosp t. klintil ’Ve Organer Aarhus Universite b Gie rs. r ps lik i en 26/02: spred U. Transform dem sm adtshospital varse ive i dramaturgi Jan Svarrer or er m ne torie m krop me gn nden erte, ital, de udvik leita Bliv ik.deFra sp beationen ss lag). indf Undervisere: Cand.mag. hm man når ing yk eller udrenses? e t. t ge effekt . I 10/02: Mangfoldi slige fra haltende lss rsitet n ns his Forudfordres Ja ba ne fordrelet i klo en tateOle Sonne, Sønd Seghed nybl. olog vigtig ler re i sig til industrisa co nio oghje journalist Lars Møller den ning reel kan ulne rne ystem ka men ivite b Pie rforsk innovation fors Skge ejb Aarhu hospsker sknmfund i biomedicin til bæredygt de st ss færdss taten og LektorVel Få re esa.te i, i kommunik n og . Lektor ne n t sa tid pr fornem 14 igt vidensam sen,slu-ergaa s fo ing ation og t br tå 13/02åbner t, ere ind eg og t om om sk rend det sre ypåhar vid og bl e er /0s,1:me italsa 00: Universitet æ ne m Vlad er en Dans rd Ba psykologi m i rs - elsu 10. talfund.blik færdss del min ug selta di ring vi bedre. Humor AarhusVel iv :Glaveanu, en Krop tlig i, hv Ud e. være ge t ko get af else er, Professor Aalborg de evne prak astru smert rvesy es inledelsefdeke Når vi ler, husker til ling mo k lliger ogter g se udford ns hø M nn Forskningen ? O ? Hv sis dful på ad vii restenSteen st 17/02: pens Smert Universitet r og Hildebrand 12.30: danske p og e Cathr steparaderne. Grænsekr he ikk re ge ? M ne ob med n til so et klin nogle r om t, Aarhus tatens og ress en ev en st em tant stre uden ydsendeefo serne og sænker ret af de e spek lv, og Lo byg ine ss g hv or og be ledelse se det r i unUniversite forståelsen! ss m 04/02: or 21U pro Teori rsk pro udvik færdss rver min vid indf bro i til samarbejd og ad ny ud ivegsps vet rde r. , fo at arbe forbed hånd nen t somKrramme det: Humor fremmer nin – ne ud ail, kont 20/02 Kø /0de jekter af t fo fes e og lininnovatio bekræfter df lvraavære 5: Vel tetyk ul teor st vu 1: sp øjgae hovikforrsiinnogsce Knudg so sholos n. tal vativ sene r 14.1 jde. rin terin kan fordrin mob akt m rand næ ness i, fo ved rvu krop er og ulne Lektor Soæn ar splin på kommunikatio:nDeogså , Sy og r i klin og ald n. i nledelsesorganisat nte – træ g rd dend rin Derfor bør seriøs ss rv rs i anorganisatio d, itagslsb isk nspsykolo ds-væ ind og dd ring. r psyg ogpig at il og ed rhucialionsudvik ling. talt Aa af g, fo der for fora ere slige ople g 18 be ær. hand kog Claus so både i erhvervslivet gene ykge i. Pr re ps eAa s og af eni onslivsk reby nes geOrganisati Elmholdt, Un /02: de Adgijun ndHe væ face man hæ skAalborg bekan tyde At 28 olog ri sjovere. Det gælder ledelsesyk forrhskn nn/0 le ofes være tik ive me ha ndrin m forn ver Jø ræcialp hand r – Unive Universite em humor bo gg og væ re va olog us ing til imVærdiska hvor24/02: rsi d til konsulent, .I er su Intro nd em tank r, at arbe r 1: de rgcand.phil. rsitet Steent om tetsh Un s- i Pe else g lite linbelse enkkesyafko Lone det personlige møde, en or le 06 m i mu Læ at be re nærv ok, offentlig res jgøre 25 m og ive n? g im i. humor t, er te r /05 Hv ospi- rs hand Belling, sikre Liv af logi mu innovation. et Pr /02: mag dukt På jobbetimkan r rin dase rela af muPh.d.nsi ys j He æ : Dem ed m om ef tid pr else , fø man n, de kommunik glig nfo vejen til folks hjerter. ling ud nologsjovere. for11/02: en og ation tem sygd gs Lederskab Pe Aa for ske ofes itet t ob tio depr midde Min . i id ion hus Wegener, rsv eg -012 omCharlotte ufø ange at væ fektivi æge r ud lelse på ve 27og arbejdslivet fremt Leghelt dann ps e arb et. re, so rhus r Sc ne i Th Aalborg : 142 are indgang stor il dte me hje r og ba m i Sk år på Øsom ProUniversite ejd U. hu r yk til Teori både ledelsen bedre /02: Re Unive tet, i top mer t af en r og essio l rste idig om som re og dful éhist til m t el rte rel bruges age e Aa kan 04 fes ol num t Un og på se en ejb as rsi Legeforske . Fo sf sy udgd Fa rn ne i ko ate er ltz orie indf pa ne ho Unrhu d An og stre at de ogsp ive 04 bøMrne ses tet Hold Vorup sor i y.2:De er en livsanskuelse , 2 onsd række /0 sa n adjunkt en rel ret fo om ce og Humor ss ive s Unr og pr /03: Piet ns Pro ration itals- rs le oply i. ”Om ti år æs mkr.) : 19/2 de or -bas Kars ulne sknin i.i interes mid hje -Je Peltage rs kommunik ta hvor ss, ev rdrin mebook desktser .00 fes n få personel ite Dato af hje 13/05 da personlig coping-strateg 15, loka ni geLekt på rsen ation ris 320 Min , Aa nsen si 5-20 sor vente l, Aa ne kir g . Pro, rsonrneitet iversi en effektivler de rte Aarhu ge nt ko de et ti år? Ann eret ten ss. malp en 17.1 tet,sh ng rhus on rne or i t ge terpark Møl Po n at urg ka i ek : rte hvorfor , rhu Charlotte d df l nn fes t hje (Nor men Tid: Aa De vil Fr Ca lille . det”, Cen nt Sk Lo str ligThorsted, Aaos forskn kr. lse s Un tils kan i Vibvæ nsode i Kjel rtekir dett. vi grine af rem an kan ak Birk Un Ph.d tera ippe nd ne ulne run stdo atilbuhe ved Aalborg r : 160 nom rhpit livsk hypp ko ekre 11 ing, iversimed ive af igs stUn urg se det sjove Pris Universite me . usal s siden ive e næ it væ mai t lo dvisnc i t dds .i Hern hosp /03: tets Ove ss 11 ingsa hedsøko Hvorfor ikke forsøge at de te ress rsitræ va og pe ompsat tet rol-i Vib ps pi til r rs : AU tetne Hjo Køfde gi La l, ing /02: rtita re af lite r i sund et rv mo pr rs eke yk Sted Min hosp rby og ar itet og ykko let beling givesætter fokus på humorens eshje hånd shsosog esso olog angs et Dagen beha t, de olmm Hjo i Sk nh ensse enonfor pital ære en Fjor be Ko samme?rier Prof sk Universit sted re rne siortesytegd he dful ital rtdal, nd midd ogi.e hje ser: gge gnejby.avns påMei lihed jd rin i Ja t i hverdagslivet. 22/04 ba ervi Syddan sby ds ne Do Un min rteme ndlinlag.tionediangn g, være e. 18 ngende nen og ition sp ag og om i kommunikatio ck sliv Und ehule co n, Un neive rth /03: Joha viden ss , Aa . O erse 18 : Hv 20/05 ke b Pror og osfotik -fore rsitetsy- i menhæ g de r, Aa dicin e syg et sp Ped e ive rt Je /02: Aaad rbed rhus verlæ Min nne skab i hjer Hans fes by Ho: Ny d ns srh er etKirk sy rhu k stor mere sam so sar atiserin besp gAnita us ldn vid Fu s Un en ko rsite rin mI ge Un og historis nite dful Palle , hj nen. Da ter um , re priv til med vel? Un uneg en ln ive Erik Bø arbe g af aa logi t de ling Sk til erne Ph ive to ne ps aja ndInstitu me ive ive es rsitet rsi rd se me Vil . det tjde. Tid : 18. Pro r: om tin wel ten: rsiyc ss sen t gearet rsite tet behand Vil vi s tle fors .d. shos står sh Lekt : dic Univeh.a,ThKlips dert Thom g, ksis 29/04 Te i bu 25 ln om 19 in /2, 6 fes14 Pr bedre rdan ke i su ch rsi omnisyk r i inf der sm pital Kristja o/03: van ess. dd mød Larstirs so0-3 en pra sionen se or is: Un .30-21 k ol forløb? Hvo :An no tet r, Ka nd Me Hvord og 27/05 da 26 n, 30 ive .15 ek Øs St Pe Beek Le hism et m patient nde år? r, og er alm Diskus ge ve logy, as Ko dic i. Ca el end 0 kr. rsi ed terga tions itren in, Aa r ktor rspe , au :: Ma aktu ind ndtan leu ed me e, en? til ntie me AU ng (N tetsh Af re dit ard nd Ph Aa es æs sig ara kom rhu vi de , orm ospit ori i an , Aa . kt .d gsg rh de mod er me e har ført t i,Psyk kæ s ram lin ter, um Nyler ler dhedsv kroalp rhu al Un . i ps iver us tro hvord ns FO ol migegiv kræ handlin ns sun ts fremtid E Munk pp kris s % årlig Un Inte blo me po ive ka er n RC s af eg risen somm ft. Pro ogan iske 60 ilt, tide i vi foer logi b og r 3-4 ene rirsite ykol på pr ive dp r ny E 0 deadme frem ne rerov fes økonom terne efte der prio e 11 kr.)når beha dsvæs Mar t sit ogi Ja aktis rsite Unive e Pe st ssen rop so på 8, , kræ vi t nd og e år idefons per? Pro ns sundhe inde. Den dsudgif tijn et co og kan aturen rsitet ter Ho r i blo by rm ka 03 te Aa b Pi k an dhe dsyg skal bl fes gningft og shos kland kn rhu dh /06 nogens kst i sun temper rpt på en s Un inbdfLeif rdan so et, vend , Aa ikk om ism : Se pital Hvo tager er ev streiversiulneØster r i ne15 Aa rhu tusin en ng ska nul-væ tidligere. u-30, t op tet ss ga s rhus else gerne Pro ne æd stiller ard . ha nin tilb de gefes , m shos er , ringer. vækst Forelæsninæsen og yd år nnso emr i r væ g ho en pit i de udford al min e nuSø.ren dsv børnere s bø Så Rit m trale teres? t ke konc rn.ep sesundhe st cen tig, ere syg nå dfulne tettid shenos hvad nd Aarhu r en do vores af de me te s pital ka mm ss ti d reel kan e t eg men n s to de Unetive bu t række dm om t br en og ne tlig sk indf harsi lvter ul de prak mindf uges ? n sis ? O Hv ? Hv ness ul or ha ? ad Få ness g hv nd om og er le At ad m in i ve hvor arbe r om indf dsig teor at d man jde evne ulne t i fo i, fors man ss rs kn . ob med n til M kere ing se s virver min bevid indf ul st er dful ne næ ness og op ss be rvæ leve r. ty r ta der, nk er,

Fup og Fakta om sundHed

nin

her

verd

På gratis online-skole kan du blive en haj til pc-programmer

us d

å np atio pir ins le og or al at n e F rab vid etet 50% ny ed Få iversit tm e n t e u it ers niv keu fol

bud

stil

lem

med

år

For

4 Fo 201

åd

jer

eple

syg

Del din viden på sygeplejefestival 15. september afholder DSR sygeplejefestival i København. Så er du selv, eller kender du en sygeplejerske, der arbejder med udvikling, forskning eller er i gang med et bachelorprojekt, så læs mere på facebook.com/sygeplejefestval eller dsr.dk. Frist for abstracts er 31. marts 2014.

Et weekendophold for to på Hotel Koldingfjord kan måske få dig som vinder, hvis du deltager i kredsens nye elektroniske quiz om arbejdsmiljø

Deltag i ny quiz om arbejdsmiljø – og vind et weekendophold Vidste du, at indsigt i sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø kan udløse et gratis weekendophold på Hotel Koldingfjord? 28. februar åbner DSR, Kreds Midtjylland for en særlig elektronisk quiz, der tager udgangspunkt i en rapport om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø udarbejdet af professor Tage Søndergård Kristensen. På baggrund af spørgeskemaundersøgelser har han udfærdiget en dybdegående rapport, der

Fire temadage for arbejdsmiljørepræsentanter Er du arbejdsmiljørepræsentant, så læs nærmere om kredsens fire inspirerende temadage, som du kan deltage i løbet af 2014. Læs mere side 20

giver grundlag for en målrettet indsats for arbejdsmiljøarbejdet på sygeplejerskers arbejdspladser. Rapporten viser bl.a., at arbejdsmiljøet er afhængigt af ansættelsesområdet. Men mon du kender til denne rapport? Ellers kan du med fordel komme til det. Et nærmere kendskab kan nemlig udløse flotte præmier.

Bliv klogere – og vind måske Med udgangspunkt i rapportens pixiudgave har kredsen udarbejdet fem spørgsmål – hver med tre

svarmuligheder. Alle svar er at finde i rapportens pixiudgave, som du kan hente på quizsiden. Find en henvisning til quizzen direkte fra dsr.dk/midtjylland. Husk at sende os dine svar inden den 31. marts 2014, hvis du ønsker at være med i lodtrækningen om både weekendophold på Hotel Koldingfjord og gavekort til henholdsvis biografbilletter og Matas. I løbet af april offentliggør kredsen de heldige vindere.

Få nyeste viden om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø Bliv klogere på psykisk arbejdsmiljø gennem den seneste SATH-rapport (Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred) fra DSR. Du finder den bl.a. på kredsens særlige arbejdsmiljøtemaside på dsr.dk/midtjylland/am

Vores midt

Tekst: Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

Forud for sygeplejestudiet var Martin Locht Pedersen syv mĂĽneder i Afghanistan som kampsoldat med Livgarden.

Fra ĂŠn verden til en helt anden

n hverdag fyldt med minebelagte veje og patruljering i Afghanistan er erstattet af klasseundervisning og praktik i sundhedssektoren. Martin Locht Pedersen har skiftet titlen konstabel ud med titlen sygeplejestuderende. Selvom det umiddelbart kan virke som et atypisk spring,

DSR midt

24-årige Martin Locht Pedersen er marcheret fra en mandsdomineret verden og ind i en kvindedomineret. Han læser til sygeplejerske på VIA University College i Aarhus og er som mand et særsyn på sygeplejeskolen. Men sådan bør det ikke være i fremtiden, mener Martin. så viser en undersøgelse fra sygeplejeskolen i Aarhus, at dette ikke er tilfældet. En del mandlige sygeplejersker har en militær baggrund. Martin inklusiv. ”Efter gymnasiet ønskede jeg at prøve mig selv af, og efter værnepligten følte jeg det naturligt at blive udsendt. Jeg er rigtig glad for de knap syv måneder, hvor jeg var i Afghanistan som kampsoldat med Livgarden, men skal jeg vende tilbage til livet som soldat, vil jeg gerne have en uddannelse med i rygsækken,” forklarer han. Kendskab til faget En ny rapport fra tænketanken Viden om Mænd (VM) afslører, at sygeplejefaget slet ikke er et område, unge mænd overvejer, når de skal beslutte sig for en videregående uddannelse. Hvis de overvejer et job i sundhedssektoren, tænker de først og fremmest på at uddanne sig som læge. Medmindre de allerede har kendskab til sygeplejefaget. Og det havde Martin. Martin Locht Pedersens mor er uddannet sygeplejerske, og i sin gymnasietid arbejdede han i ferieperioder på et plejehjem. Desuden har han en sygehjælperuddannelse fra militæret. Sygeplejeverdenen lå ham derfor ikke fjernt, da han i 2012 søgte ind på sygeplejeskolen i Aarhus, efter at have drøftet uddannelsen med sin mor, som opfordrede ham til at søge ind. Derimod trak kammeraterne fra militæret på smilebåndene, da de hørte om planerne. Men de kunne hurtigt finde en fordel ved Martins studievalg. ”Flere af dem var hurtige til at foreslå, at jeg skulle sørge for at invitere dem med til fester på skolen,” griner Martin. Flere mænd i sygeplejen Martin Locht Pedersen læser på femte modul, men på sit CV kan han allerede

skrive bestyrelsesmedlem i Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS) og medlem af forretningsudvalget (FU) samme sted. Som spritny sygeplejestuderende blev han opfordret til at stille op til FU. Han blev valgt og er nu kontaktperson for Region Midtjylland og tovholder for ’Flere mænd i sygeplejen’, som er ét af indsatsområderne for SLS i både 2013 og 2014. Selvom arbejdet tager tid, så giver opgaverne så meget mening for Martin, at han genopstiller til posten, når SLS holder årsmøde til maj. ”Hvis jeg kan være med til at generere noget viden, som politikerne forhåbentlig vil arbejde videre med, så kan jeg jo indirekte være med til at forbedre vilkårene inden for sygeplejefaget. Det er motiverende,” mener han. Martin har i flere debatindlæg eksempelvis argumenteret for vigtigheden af flere mænd i sygeplejen, og han er blevet hørt fra øverste sted. Ligestillingsminister Manu Sareen har givet positivt tilsagn om, at også regeringen ønsker flere mandlige sygeplejersker. ”Det er da for fedt, når ministeren svarer mig i avisen,” smiler han. Men der er alvor bag smilet. For Martin mener, at der politisk skal arbejdes målrettet på at få flere mænd i faget. Selv peger han på tre konkrete tiltag: ”Der skal være mandlige ambassadører for faget, der kan fortælle, at det er den fedeste uddannelse. Derudover skal uddannelsen gøres mere attraktiv. Man kunne eksempelvis gøre den mere specialiseret. Endelig skal man begynde at søge mere målrettet efter mænd - eksempelvis i et samarbejde med militæret. Som soldat lærer man meget i felten, som man kan bruge som sygeplejerske. Her bliver man eksempelvis trænet i at være fleksibel og håndtere pressede situationer, samtidig med at man skal holde

overblikket. Det er gode færdigheder at beherske også inden for sygepleje. Derfor mener jeg i øvrigt, at en militæruddannelse på konstabelniveau, på lige fod med en sosu-uddannelse, skal være adgangsgivende til landets sygeplejerskeuddannelser.” Fremtid med mange muligheder Martin er et eksempel på én af de ambassadører, han selv efterspørger, for han mener, at sygeplejeuddannelsen og arbejdet i SLS er ’enormt spændende.’ Der venter en del moduler, før Martin kan tage sygeplejeemblemet på brystet, og indtil videre er der ikke noget decideret drømmejob for Martin. Det første år på skolen har nemlig allerede tydeliggjort for ham, at faget er bredt. Der er mange veje at gå og mange spændende områder at beskæftige sig med. ”Jeg overvejer både det akutte område eller psykiatrien. Men det er også muligt, at jeg bruger uddannelsen til noget helt tredje. Det kan også være, jeg læser videre eller vender tilbage til militæret igen. Først vil jeg dog prioritere studiet og mit arbejde i SLS.”

Tænketanken VM (Viden om Mænd) har undersøgt, hvordan sygeplejefaget kan blive mere attraktivt for mænd. Rapporten ’Flere mænd i sygeplejen – hvordan?’ anbefaler eksempelvis, at man allerede i folkeskolen skal introducere drenge for mulige jobs i sundhedssektoren. Rapporten kan hentes fra dsr.dk

DSR midt

Ă¸jeblikke Tekst: Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

DSR midt

Sygepleje BAG

Tremmer

odt 200 overvågningskameraer registrerer alt i og omkring Statsfængslet Østjylland beliggende vest for Horsens. Også sygeplejerske Jette Siiger Hansens færden. Hun har siden fængslets opstart i 2006 arbejdet inden for den 1.400 meter lange ringmur, der omgiver det moderne og topsikrede fængsel, hvor nogle af landets 228 hårdest kriminelle afsoner deres domme. Fængslet har godt 260 ansatte, hvoraf fem er sygeplejersker.

På mange måder ligner Jettes arbejdsdag mange andre sygeplejerskers. Men med et tæt samarbejde med fængselsfunktionærer, særlige låse i dørene og en overfaldsalarm som tro følgesvend adskiller Jettes arbejdsbetingelser sig dog fra de flestes. Alligevel føler hun sig mere tryg, end da hun arbejdede i hjemmeplejen. Hun trives i sit bredtfavnende job, hvor hun, udover at være fast tilknyttet ét af fængslets fem huse, udøver sygepleje i fængslets sygeafsnit.

DSR midt

Ă¸jeblikke

DSR midt

er er stille på gangen. Det grå linoleumsgulv og de røde døre sender tankerne hen på en hvilken som helst sygehusafdeling. Men dørene har dobbelte låse, og turen ind på gangen kræver en særlig chip og en ansats fingeraftryk. Endvidere er den tilhørende udendørs terrasse lukket af med tremmer. Også foroven. Står man midt på den ni stuer store sengeafdeling i Østjyllands Statsfængsel, kan man fornemme en stille summen fra de fjernsyn, der er tændt på stuerne, hvor de indsatte er indlagt. Her tilser sygeplejerske Jette Siiger Hansen de indsatte – kaldet klienter. Tonen mellem hende og klienterne er direkte, men stemningen er uformel. Jævnligt bryder en latter løs fra både Jette og klienterne, men undervejs falder talen også på mere alvorlige emner. Jette lytter engageret, når samtalen handler om alt fra skavanker til fængselsmad – og fremtiden. DSR midt

taleboblen

Tekst: Ditte Scharnberg og Marie Adelstorp

Hvilke arbejdsvilkår har du brug for i din hverdag for at kunne understøtte udvikling af sammenhængende sundhedsforløb og et sammenhængende sundhedsvæsen? Hvad er dine bud på Taleboblens spørgsmål? Du kan give dine svar på dsr.dk/midtjylland, hvor du også kan kommentere de to sygeplejerskers indlæg her på siden. Spørgsmålet er et af fire i debatoplægget ”Sygepleje i sundhedsvæsenet – hvordan skal det hænge sammen?”, som kredsens generalforsamling vedtog i oktober 2013. På dsr.dk/midtjylland kan du også kommentere debatoplæggets spørgsmål ”Hvad er DSRs vigtigste opgave i arbejdet med at sikre et stærkt fagligt fællesskab for alle sygeplejersker?”, som tre midtjyske sygeplejersker gav deres bud på i DSR midt 4, 2013. Her finder du også selve debatoplægget.

Diskuter med midtjyske sygeplejersker 14

DSR midt

I dag er det sådan, at borgeres medicin står anført i tre systemer. Men hvilket system er det senest opdaterede? Det kan være svært at gennemskue. Derfor ser jeg frem til, vi får MedCom 7- det fælles medicinkort, der får systemerne til at ’tale sammen’. Det bliver en stor fordel for os, som står for medicindispensering til borgerne. Det er naturligvis vigtigt, at han eller hun får den korrekte medicin, da en fejl kan være alvorlig. Udskrivningsrapporter fra sygehuse er et andet område, hvor jeg godt kunne tænke mig fornyelse. I dag får borgeren rapporten med hjem, og det er ikke altid hensigtsmæssigt, da vi ofte først er på besøg dagen efter. Derfor håber jeg, det i fremtiden bliver muligt at få tilsendt udskrivningsrapporten elektronisk på udskrivelsesdagen, så vi bedre kan planlægge og afklare eventuelle tvivlsspørgsmål. Det vil få tingene til at glide lettere.” Majken Glud, sygeplejerske, Hjemmeplejen Bjerringbro, Område Øst

På intensiv danner vi tværfaglige teams ved patienter med langvarige og komplicerede forløb. I god tid inden udskrivelse ved vi, at det er vigtigt at inddrage personale fra den afdeling, som skal fortsætte patientens videre behandling og pleje. Det er vigtigt med godt kendskab til hinandens muligheder inden for pleje og behandling for at kunne tilrette udskrivelse til sengeafdeling på det rigtige tidspunkt. Vi starter genoptræning på intensiv så tidligt som muligt for at fastholde og genoprette patientens funktioner og færdigheder. Og der er det vigtigt, at vi har gode redskaber og hjælpemidler tæt på for at få gang i genoptræningen. Der er også vigtigt, at vi uddannes til at inddrage den nyeste viden inden for intensiv terapi for at kunne yde patienterne den bedste behandling og pleje. Og så har vi hårdt brug for større ensretning i anvendelse af EPJ.” Kirsten Hansen, intensiv sygeplejerske, arbejdsmiljørepræsentant og patientsikkerhedskontaktperson. Intensiv Terapiafsnit, ITA, Anæstesiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

DSR midt

Akutsygepleje

Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

Når vi rykker ud

I landets første akutteam i Viborg satser akutsygeplejerskerne og deres leder fortsat på høj faglig kvalitet og udvikling.

ra det skråloftede lokale øverst oppe på plejecenteret Klosterhaven i Viborg er akutsygeplejerske Lise Gibbons klar til at rykke ud til nogle af dagens første opgaver. Denne morgen har to praktiserende læger kontaktet akutteamet og bedt om at få tilset borgere. DSR midt har fået lov at følge med, og første stop er en borger på et plejehjem, der har voldsomme åndedrætsproblemer. Lise medbringer et inhalationsapparat og efter en grundig samtale med en

DSR midt

social- og sundhedsassistent, behandler hun borgeren. Inden afgang til næste opgave lægger hun vejen forbi plejehjemmets sygeplejekontor, hvor hun sætter de to fastansatte sygeplejersker ind i forløbet. ”Det er meget glædeligt, at vores samarbejde med de praktiserende læger vokser støt og roligt,” forklarer Lise Gibbons. ”Flere og flere forstår at bruge os, så uhensigtsmæssige indlæggelser forhindres. For det er bl.a. netop i de tidlige faser af et forløb, som de praktiserende

læger kan visitere til, at vi med teamets indsats kan gøre en afgørende forskel.” Senere på dagen tilser hun en borger på en af de tre akutpladser, teamet i øjeblikket råder over på Klosterhaven. Her kan borgere opholde sig, mens deres situation kræver overvågning og løbende sygepleje. Indsats for at skabe sammenhæng Akutteamet i Viborg Kommune så som landets første dagens lys 1. februar 2011 – etableret i tæt samarbejde med

Som sygeplejerske i Akutteamet, Viborg Kommune er Lise Gibbons på farten dagen lang og udøver både traditionel og virtuel sygepleje.

Akutindsatsen i midtjyske kommuner • 8 4 pct. af kommunerne i Region Midtjylland har akutplads med døgndækket sygepleje • 37 pct. har implementeret akutteam • 16 pct. planlægger at etablere akutteam inden for det næste halve år. Kilde: Kommunernes Landsforening. Undersøgelse blandt kommunale sundhedsenheder, november 2013. Læs mere i Momentum 2, 2014

akutafdelingen på Regionshospitalet. Lise har været ansat siden begyndelsen. ”Netop det at skabe sammenhæng i forløb for den enkelte borger og patient og i sundhedsvæsenet som sådan har jeg været optaget af i mange år.” Forud har hun bl.a. været ansat 10 år på skadestue og arbejdet i hjemmesygeplejen siden 1999. Akutteamets primære opgave er at formindske antallet af uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser. Der er nu ansat 10 sygeplejersker i akutteamet,

senest en sygeplejerske med erfaring inden for pædiatri, da børneområdet fremover skal opprioriteres. Samarbejde giver høj faglig kvalitet Kommunernes Landsforening har netop offentliggjort en undersøgelse vedrørende akutområdet i kommunerne. Og snart følger et katalog om god praksis i akutfunktioner i den kommunale hjemmesygepleje. Et af nøglepunkterne er kompetenceudvikling. Også Sundhedsstyrelsen er

på vej med faglige anbefalinger, som skal bidrage til udvikling af kvalitet og patientsikkerhed. Akutteamets leder, sygeplejerske Marianne Fogsgaard, glæder sig over den intensiverede opmærksomhed på området. ”For mig at se er det helt afgørende, at politikere og ledere stiller sig selv og hinanden spørgsmålet: Hvad vil vi med hjemmesygeplejen? Det er kvaliteten og omfanget af indsatsen i hjemmesygeplejen, der er forudsætningen for et akutteams indsats.” I Viborg har alle 150 hjemmesygeplejersker gennemgået kompetenceudvikling, fx i forhold til intravenøs behandling. ”Hos os er det desuden helt afgørende, at hospitalets akutafdeling er gået all in lige fra begyndelsen – både i det konkrete samarbejde om borgere og patienter, men også ved at tilbyde løbende kompetenceudvikling af akutteamets sygeplejersker.” Endelig fremhæver Marianne teamets indsats i forhold til tydelige beskrivelser af alle væsentlige procedurer, og at teamet hele tiden har mulighed for at prioritere udvikling. Senest har teamet i samarbejde med Akutafdelingen A24 på regionshospitalet afprøvet et innovativt telemedicinsk projekt: ’Virtuelt akutindsats’. Borgere udlægges i eget hjem med PCskærm, hvorfra de kan få kontakt med akutteamets sygeplejersker, idet akutteamet har installeret mobilantenne i bil. Desuden medbringer sygeplejerskerne tablet, så de uanset hvor de er, kan holde videokonference med borgeren og udføre telemedicinske målinger eksempelvis puls og blodets iltmætning. Skærmene er ligeledes koblet op på akutafdelingen, så en løbende lægefaglig vurdering også er sikret. (Læs mere på de næste sider) Vi må aldrig stå stille Alle akutteamets sygeplejersker har gennemført diplommodulet i Akutsygepleje i kommunerne på Syddansk Universitet. Men det er især den løbende

DSR midt

Akutsygepleje

kompetenceudvikling i samarbejdet med Regionshospitalet i Viborg, som både Lise og Marianne fremhæver som det afgørende for den faglige kvalitet i teamets arbejde. ”Gennem samarbejdet med akutafdelingen stiller hospitalets specialafdelinger deres nyeste viden til rådighed for os, og vi kan anmode om undervisning i de områder, vi skønner nødvendigt,” fortæller Marianne. ”Og det er fundamentet for den høje faglige kvalitet, vi insisterer på at kunne tilbyde.” Udover oplæring i akutfunktioner har teamets fx modtaget undervisning i seneste nyt i forhold til blodprøvetagning, KOL-viden og i brug af port a cath i forbindelse med kemobehandling. I samarbejde med Onkologisk afdeling i Hospitalsenheden Vest er sygeplejerskerne også blevet oplært i at give magnesiumsulfatinfusioner til kræftpatienter. Blodtransfusionsområdet bliver måske det næste. ”Udvikling er altafgørende for os,” understreger Lise. ”Hvis tingene står stille, bliver vi rastløse.” På spørgsmålet om ønsker for fremtiden er Mariannes vision klar: ”I et samarbejde mellem hjemmesygeplejen, akutteamet og de praktiserende læger skal der sættes endnu mere ind på udredning endnu tidligere hos borgerne. Det vil øge livskvaliteten hos borgerne - og ikke alene forhindre uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser men styrke den forebyggende indsats.”

Virtuel akutsygepleje Akutsamarbejdet i Viborg har afprøvet telemedicinske muligheder sammen med borgere.

N Akutteamets leder, Marianne Fogsgaard, ser gerne udredning endnu tidligere hos borgerne.

DSR midt

år en borger oplever akut forværring af en kendt kronisk sygdom, resulterer det ofte i indlæggelse. Men ved hurtig kontakt med akutsygeplejersker og -læger i eget hjem, kan situationen i mange tilfælde stabiliseres og indlæggelse undgås. Det er udgangspunktet for et projekt i Viborg, det første af sin slags i landet, hvor man har afprøvet en telemedicinsk løsning. Det unikke i projektet er, at udlagte borgere fra hospitalets akutafdeling har installeret PCskærm i hjemmet, hvorfra de

kan kontakte akutteamet. Akutsygeplejebilen kan modtage videosignal geografisk set i hele kommunen, og via tablet kan sygeplejersken være i virtuel kontakt med borgeren og også foretage telemedicinske målinger. Desuden kan hun få lægefaglig assistance ved at ringe op til skærm på akutafdelingen. Mere tryghed hos borgerne ”Vores foreløbige erfaringer viser, at for borgeren har ordningen betydet øget tryghed,” siger akutsygeplejerske Lise Gibbons. ”Især kronikere

Tæt samarbejde giver resultater I Viborg har regionshospitalets akutafdeling fra begyndelsen samarbejdet med kommunens akutteam. ”Vi skal væk fra at tænke i opdelte kasser,” siger afdelingssygeplejerske Helle Kornbek.

D Akutsygeplejerske Lise Gibbons kan kommunikere virtuelt med akutafdelingens læger, her akutlæge og overlæge Thomas Nielsen.

har glæde af at kunne komme i hurtig kontakt med os gennem en samtale, der via skærm giver visuel kontakt.” Leder af akutteamet, Marianne Fogsgaard, vurderer, at de virtuelle muligheder på sigt kan få betydning også i hjemmesygeplejen fx i forbindelse med at nytænke tilsyns- og omsorgsbesøg. I akutteamet ser sygeplejerskerne desuden de virtuelle muligheder som en måde at udvikle samarbejdet med praktiserende læger på. Den første praktiserende læge er netop blevet koblet op til at have virtuel kontakt med akutteamet, og her håber man, at flere vil følge efter. Projektet er i oktober 2013 blevet hædret med en delt førsteplads som det mest innovative projekt hos Center for Telemedicin, Region Midtjylland.

er var der ikke skyggen af tvivl hos afdelingssygeplejerske Helle Kornbek, Akutafdelingen på regionshospitalet i Viborg, da det kommunale akutteam var i støbeskeen. ”Vi gik ind i det med fuld musik. Det er virkelig en hjertesag for os at bidrage til at skabe sammenhæng i forløbene for patienterne. Og det kræver, at vi ikke tænker i opdelte kasser mellem region og kommuner, men hele tiden udvikler samarbejdet på tværs af sektorerne.” Når patienter udskrives, er det afdelingens akutlæger, der har ansvaret for den opfølgende fx intravenøse behandling, akutteamets sygeplejersker udfører. Helle Kornbek pointerer, at i forhold til at forebygge indlæggelser har akut sygeplejerskerne netop de kompetencer, der skal til for hos borgerne at opfange symptomer, der skal reageres på. Fælles visioner Akutteamets sygeplejersker tilbydes løbende kompetenceudvikling på hospitalet, ligesom der samarbejdes om medicindepoter. Som det seneste har hospital og akutteam samarbejdet om et telemedicinsk projekt, hvor borgere via pc’ere i hjemmet kan komme i kontakt med akutteamets sygeplejersker og de med lægerne. ”Min vision er, at ansatte fra hjemmesygeplejen skal fysisk placeres i akutafdelingen, så vi optimerer situationerne omkring indlæggelse og

udskrivelse endnu mere,” siger Helle Kornbek. ”Erfaringen viser os jo netop, at en direkte kontakt betyder, at man helt anderledes forstår hinandens verdener og dermed sammen kan udvikle på ideer og visioner. Desuden tør man bedre igangsætte prøvehandlinger og ikke nødvendigvis altid store forkromede projekter.”

Kom til temadag ’Det sammenhængende sundhedsforløb – hvordan tackler vi det?’ er overskriften på en temadag om sygeplejens udfordringer i kommunerne. Den foregår 26. maj 2014 i Medborgerhuset i Silkeborg. Læs mere s. 5 DSR midt

FAGNYT

Tekst Ditte Scharnberg og Marie Adelstorp

Inspirerende temadage for arbejdsmiljørepræsentanter

Find kalenderen frem og noter dig fire vigtige datoer, hvis du er arbejdsmiljørepræsentant (AMiR). Kredsen arrangerer som noget nyt fire særlige temadage for alle kredsens AMiR. 4. marts omhandler dagen tillid. 16. juni handler dagen om retfærdighed og forandrin-

ger. 11. september er omdrejningspunktet samarbejde, og årets sidste møde d. 27. november har fokus på kerneydelsen og faglighed. På kredsens side vil du løbende få adgang til de enkelte dages programmer, men allerede nu kan du tilmelde dig. Klik dig ind på www.dsr.dk/midtjylland/aktiviteter

Ved vi, du er AMiR? Dansk Sygeplejeråd får ikke automatisk besked, hvis du vælges som AMiR. Derfor er det vigtigt, at du giver os besked via en særlig blanket, som du kan finde, når du først er logget ind på dsr.dk Registreringen sikrer dig alle goder som fx tilbud om kurser og efteruddannelse samt relevant information fra kredsen om andre tilbud særligt til dig som AMiR. Husk ligeledes at give DSR besked, hvis du ikke længere er arbejdsmiljørepræsentant.

Pension er for dig uanset alder ”Det gælder om at komme i gang i tide.” Det er rådet fra tillidsrepræsentant Hanne Stryhn, Aarhus Universitets hospital, når kolleger diskuterer frivillig pensionsopsparing eller ej. ”Jeg opdagede på et tidspunkt, at mange kolleger ikke interesserede sig for eller havde overblik over deres pension,” fortæller Hanne Stryhn. Derfor gik hun i gang med at udarbejde informationsmateriale med en række nøglepunkter i forhold til pensionsopsparing – og oplevede derefter meget stor interesse fra kollegerne. Siden foreslog hun emnet ’Kend din Vil du vide mere … pension’ til et møde i tillidsmandskollegiet, kan du tilmelde dig kredsens hvor en pensionsmedlemsmøde om pension rådgiver deltog med 22. april på dsr.dk/midtjylland/ oplæg. aktiviteter

DSR midt

Tag diskussionen på arbejdspladserne ”Hvis man kommer i gang med lidt ekstra egen opsparing i tide, har det meget stor betydning for ens endelige opsparing, når man når pensionsalderen,” siger Hanne. Hun råder også kolleger, hvis de har mulighed for det, til at gå op i tid. ”Vælger man det kombineret med afspadsering af lørdagsøndagstillæg, kan man holde ca. samme timetal, men opnå en forøget pensionsopsparing.” Hanne håber, mange tillidsrepræsentantkolleger vil tage lignende initiativer og gøre pension til et emne, sygeplejersker drøfter på arbejdspladserne. ”Også i ligestillingens tegn bør pension være et emne vi skal beskæftige os med.”

Når opgaver skal flyttes DSR, Kreds Midtjyllands anbefalinger til tillidsrepræsentanter

Kredsen udgiver ny pjece om opgaveflytning , Kreds Midtjylland

Få gode råd, når opgaver flyttes til eller fra sygeplejersker. ”På sygeplejerskers arbejdspladser er det en løbende udfordring, at opgaver flyttes til og fra og mellem faggrupper og sektorer. Den proces vil vi gerne understøtte,” siger kredsformand Anja Laursen. ”Sygeplejens historie har talrige eksempler på opgaveflytning, hvor sygeplejersker har overtaget opgaver fra andre og samtidig tilført en ekstra kvalitet – det sygeplejefaglige perspektiv. Det har samlet medvirke til at udvide service for borgere og til at udvide sygeplejefaget,” understeger kredsnæstformand Gert Petersen og fortsætter: ”Vores faggruppes vilje og evne til at skabe bevidst udvikling i sygeplejerskers arbejdsliv og i borgernes brug af sundhedsvæsenet er hele forudsætningen for, at vi også lykkes med vores interessevaretagelse i forhold til krav til bedre løn og arbejdsvilkår.”

Anbefalinger og gode råd Kredsen har netop udgivet en pjece om opgaveflytning med en række anbefalinger og tjekliste, som tillidsrepræsentanter kan anvende, når opgaver skal flyttes. Der kan være tale om en konkret udfordring med opgaveflytning foreslået af sygeplejerskegruppen eller ledelsen. Opgaveflytning kan også tage udgangspunkt i en mere generel drøftelse og fastlæggelse af de principper, som man ønsker skal gælde i det daglige arbejde med at flytte opgaver mellem personer, faggrupper og sektorer. Kredsens vejledende pjece kan bruges, når sygeplejersker og tillidsrepræsentanter ønsker at påvirke de processer, der skal til for at sikre en god og udviklende opgaveflytning. Kredsens hovedbudskab er, at skal opgaveflytning lykkes, må den foregå i en bevidst proces og på et systematisk grundlag, hvor åben dialog mellem ledelse, sygeplejersker og andre faggrupper er i højsædet. Du finder pjecen på dsr.dk/midtjylland under Om kredsen, Strategier og politikker eller på TR-kompasset på dsr.dk under Midtjylland

Overbelægning

fortsat et problem på midtjyske hospitaler ”Der er meget at gøre, før situationen på afdelingerne er tilfredsstillende for både patienter og ansatte,” siger kredsformand Anja Laursen.

For ca. et år siden var der tale om massiv overbelægning med patienter på gange og i opholdsrum på landets hospitaler. Dansk Sygeplejeråd, Lægeforeningen og Danske Patienter præsenterede sammen et forslag til en hjælpepakke mod overbelægning. Siden er en række initiativer sat i søen, men nye tal viser, at patienter stadig er henvist til gangene.

Mere end hver tredje på sengeafdeling oplever overbelægning I følge en ny undersøgelse foretaget af MEGAFON for Dansk Sygeplejeråd, svarer 23 % af sygehusansatte sygeplejersker ja til, at de inden for den seneste uge har oplevet patienter på gange, i opholdsrum o. lign. Sammenlignet med året før er der alene tale om en mindre forbedring, idet 28 % af sygeplejerskerne oplevede overbelægning som et problem i 2012. Undersøgelsen viser desuden, at blandt sygeplejersker, der arbejder på hospitalernes sengeafdelinger, svarer omkring hver tredje – 37 % i alt – ja til, at der ligger patienter på gange m.v. Kan ikke nå at give det bedste Kredsen har i februar gjort opmærksom på den aktuelle situation gennem presseinitiativer. Til TV MidtVest udtalte Annette Askjær Dam, fællestillidsrepræsentant for sygeplejerskerne, Hospitalsenheden Vest: ”De medicinske patienter ligger på tidligere lukkede stuer for ikke at ligge på gangene, men der følger ikke personaleressourcer med, når stuerne åbnes. Det medfører utilfredsstillende situationer for patienterne, og en alt for travl og presset hverdag for personalet.” TV2 Østjylland bragte en reportage fra Regionshospitalet Randers, heriblandt interview med tillidsrepræsentant Lisbeth Reuss-Schmidt, der udtalte: ”Man giver ikke altid det bedste, man kunne – for det kan man altså ikke nå.” Du kan læse mere om overbelægning på dsr.dk/midtjylland

DSR midt

MIDTNYT

Tekst: Marie Adelstorp og Ditte Scharnberg

Hospitalshistorier

i Aarhus efterlyses

Fortæl sygeplejehistorie til ny bog om de tre gamle sygehuse

Nye farver i medlemshuset I rækken af udstillinger med kreative midtjyske sygeplejerskers værker er turen nu kommet til Susanne Aasborg. Hun udstiller netop nu malerier i DSR, Kreds Midtjyllands medlemshus. ”Min kreative debut er udsprunget af, at mit liv tog en drejning, jeg ikke havde kalkuleret med,” fortæller Susanne Aasborg, der blandt andet på grund af kronisk sygdom har kastet sig over maleriet. Besøger du medlemshuset, kan du se Susannes værker og læse hele bevæggrunden for Susanne Aasborgs kreative interesse. M alerierne er til salg og udstillet i medlemshuset indtil maj 2014.

Den Gamle By i Aarhus er i gang med et bogprojekt om livet på de aarhusianske sygehuse gennem de seneste 100 år. Den skal bl.a. rumme 100 personlige historier – erindret af ansatte, patienter, pårørende m.fl. Bogen er planlagt til at udkomme i 2016. Så kan du bidrage med sygeplejehistorie og fortællinger om hverdagenes glæder, sjove oplevelser og dramaer, så tøv ikke med at kontakte historiker Doron Haahr fra Den Gamle By på dor@dengamleby.dk. Du kan finde flere oplysninger på Facebookgruppen ”Hospitalshistorier fra Aarhus”.

1. maj i Midtjylland Også i år kan du deltage i 1. maj-arrangementer med DSR, Kreds Midtjylland som anbefalere eller deltagere. Og møder du op til 1.maj-festlighederne enten i Aarhus eller Holstebro, vil du også kunne opleve sygeplejerskernes

DSR midt

formand, Grete Christensen, på t alerstolen. De forskellige arrangementer vil i løbet af de næste måneder blive annonceret på kredsens aktivitetskalender på dsr.dk/midtjylland/aktiviteter

KALENDER

Aktiviteter i Midt Du kan løbende holde dig orienteret om de seneste nye aktiviteter i Kreds Midtjylland på www.dsr.dk/midtjylland Medlemstilbud bl.a. Se filmen ’Sorg og Glæde’ og mød Niels Malmros Læs mere s. 4 Temadag for sygeplejersker og ledere i kommunerne Læs mere s. 5 Find flere informationer og arrangementer på dsr.dk/midtjylland under Aktiviteter. Bl.a. temadage for visitatorer 11., 13. og 20. marts 2014 og medlemsmøde om pension 3. april 2014 TR Halvårligt møde for TR’ere i østlige og sydlige kommuner 24. april 2014, Medlemshuset Halvårligt møde for TR’ere i vestlige og midt-kommuner 1. april 2014, Holstebro TR sundhedsplejen 20. marts 2014, Medlemshuset Introduktion til kredsen for nye TR’ere og AMiR’ere 3. juni 2014, Medlemshuset

FTR 24. marts (alene for regionale FTR), 7. april, 6. maj, 10.-11. juni (seminar) 2014

1. april 2014 Voergaard og familien Skeel v/cand.mag Steen Ivan Hansen. Derefter valg til Kontaktudvalget.

Seniorer Yderligere informationer om arrangementer kan ses i Sygeplejersken og www.dsr.dk/midtjylland

Alle arrangementer kl. 14.00-16.00, Klostercafeen, Klostergade 37, Aarhus C

Viborg, Skive og omegn Kontaktperson: Annelise Møller, 9752 9080

27. maj 2014 Udflugt til Voergaard Slot Til- og afmelding: 8619 1708 eller 8625 6499 senest fredag før arrangementet.

Holstebro, Herning og omegn Kontaktperson: Birthe Larsen, 9785 2715 1. april 2014 ”Magtesløshed - hvad er det for mennesker og medarbejdere”? v/ hospitalspræst Preben Koch og kredschef Ann Dahy. Tilmelding senest 24. marts på 9741 4345 eller kmk_285@hotmail.com 26. maj 2014 Ladywalk i Agger Turen starter 18.30, udlevering af trøjer kl. 17.00-18.00 Gratis deltagelse. Tilmelding senest 22. april på 9741 4345 eller kmk_285@hotmail.com

TR, AMiR og ledere Netværksmøde for hospice 8. maj 2014 Se mere på dsr.dk/midtjylland/aktiviteter

Aarhus, Horsens og omegn Kontaktperson, Aarhus: Hanne Kristensen, 8698 5598

AMiR Fire temadage i 2014 Læs mere s. 20 Programmet vil blive nærmere annonceret på dsr.dk/midtjylland

4. marts 2014 Mød vores nye kredsformand Anja Laursen og hør om ’Fremtiden i DSR – lokalt og nationalt’ v. Anja Laursen og kredschef Ann Dahy

Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS) Møde med repræsentanter fra kredsbestyrelsen. Alle SLS’ere i kredsen er velkomne. Transportudgifter dækkes. Nærmere informationer følger på hjemmesiden. Kredsbestyrelsen Kredsbestyrelsens møder er åbne for medlemmer og foregår kl. 08.30 – 15.30 i medlemshuset. Referater finder du på wwww.dsr.dk/ midtjylland Møderne afholdes: 11. marts, 28. april og 17. juni 2014 Kredsbestyrelsen deltager i DSRs kongres 19.-22. maj 2014

Vil du med på kongres? Kreds Midtjylland tilbyder særlige tilhørerpladser til DSRs kongres 19.-22 maj 2014. Læs mere s. 4

DSR midt

Åbningstider Kontoret i DSR, Kreds Midtjylland i Silkeborg er åbent: Mandag-torsdag kl. 10.00-15.00. Fredag kl. 10.00-13.00. Telefonerne (4695 4600) er åbne mandag, tirsdag og torsdag kl. 10.00-15.00, fredag kl. 10.00-13.00. Onsdag lukket.

gæt og vind!

Hvad er det, fotograf Jonna Fuglsang Keldsen har stillet skarpt på i bagsidens nærbillede? Giv dit bud i en mail til midt-ma@dsr.dk Blandt alle de korrekte besvarelser trækker kredsen lod om at finde en heldig vinder af to biografbilletter. Konkurrencen kører til og med den 23. marts. Vindernavnet bliver offentliggjort på kredsens hjemmeside i uge 14.

Vinder af konkurrencen i sidste magasin: Lillian Gibskov fra Risskov Svaret: En hyacint