Page 1

Nr. 1 · 2013

Evy Lanng, Regionspsykiatrien Randers

På vej i ny praktik 16

Hvad mener du om OK 13?

18

I front for arbejdsmiljøet

21

Da Børge slog på glasset


indhold

7

”Hvad vil jeg gerne nå i mit arbejdsliv?”

12

4

MidtNyt

8 Baggrund Reportage om projekt ’Somatisk opkvalificering’ i Regionspsykiatrien Randers 12

Øjeblikke

7 minutter helliget (latter)muskler

Fotoreportage fra morgensymnastik på H1, Hammel Neurocenter

14

18

14

Vores Midt

Flere kreative løsninger, når vi er med til at bestemme Portræt af MED-arbejderrepræsentanterne Ilkay Dagyaran og Jytte Greve, Regionshospitalet Horsens

16

Taleboblen

Hvad mener du om OK 13?

18

Stafetten

I front for sygeplejerskers arbejdsmiljø

Interview med Dorte Steenberg, næstformand, Dansk Sygeplejeråd

20 FagNyt

Nu skal du stemme om din nye overenskomst Da Børge slog på glasset

22

MidtNyt

23

Kalender

Hvad mener du om

OK13? 16

DSR midt • magasin for medlemmer af DSR, Kreds Midtjylland • 5. årgang. Nr. 1, marts 2013 Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland Marienlystvej 14 8600 Silkeborg Fredericiagade 27-29 7500 Holstebro Mindegade 10 8000 Aarhus C

2

DSR midt

midtjylland@dsr.dk Tlf. 4695 4600 www.dsr.dk/midtjylland

Redaktion Ditte Scharnberg (ansvh. redaktør) Marie Adelstorp (DJ)

Fotos Jonna Fuglsang Keldsen. Claus Sørensen (s. 5), Marie Adelstorp (s. 22)

Skriv til redaktionen midtjylland@dsr.dk

Oplag 18.000

DSR midt udkommer 4 gange årligt

Design og tryk Datagraf Communications

Holdninger, der tilkendegives i artikler og indlæg, udtrykker ikke nødvendigvis DSR, Kreds Midtjyllands synspunkter.


leder

Smalle forlig om OK13 Verden er af lave vil nogen sige; internationalt og nationalt slår krisen igennem. Arbejdsgiverne vejrer morgenluft – vi har aldrig været stillet over for så markante modkrav fra deres side som under forhandlingerne om OK 13. Deres udspil har været smalle lønrammer og ikke mindst arbejdstidskrav, hvor de har ønsket større råderum og yderligere fleksibilitet - eksempelvis at arbejdstiden skal gå op inden for årsnormen og større mulighed for at kalde ind og omlægge vagter - uden honorering. Andre krav har været angreb på tillidsrepræsentant- og samarbejdssystemet og afskaffelse af reguleringsordningen, som med ganske få undtagelser har været til sygeplejerskernes fordel økonomisk.

Diktat frem for forhandling Også over for andre faggrupper fremturer arbejdsgiverne. Vi har kunnet følge Kommunernes Landsforenings udspil – med finansministerens klare markeringer som afsæt - i forhold til lærernes arbejdstidsaftale. Man kunne fristes til at tro, at de tænker: ”Først tager vi lærerne, og derefter strammer vi rebet om de øvrige faggrupper i det offentlige til OK 15.” Det bliver afgørende for resultatet denne gang, at arbejdstid fortsat er omfattet af kollektive aftaler. Vi ser forløbet som et statsligt forsøg på diktat mere end reel forhandling, hvilket er en meget alvorlig trussel mod selve det danske forhandlingssystem. Det bliver afgørende, at den samlede fagbevægelse finder modsvar frem mod OK 15.

Der er sendt lockoutvarsel også på det statslige undervisningsområde, som bl.a. omfatter social - og sundhedsuddannelserne med undervisende sygeplejersker. En grotesk situation, hvor Sundhedskartellet end ikke har været kaldt til forhandling, og hvor end ikke arbejdsgiverne havde peget på konflikt. Vi er selvfølgelig klar til at bakke vores undervisende medlemmer op.

san er overenskomstdækket i Sundhedskartellet. Dermed sikrer vi, at akademiske kompetencer kan forblive overenskomstdækket i DSR og hermed understøtte den fortsatte faglige udvikling af faget. Hvad angår tillidsrepræsentanter og MED-systemet, er der sket nogle mindre justeringer. MED-uddannelsen er blevet afkortet, men samtidig er det blevet en pligt for både ansatte og ledere at deltage i uddannelsen.

Hvad er resultaterne? De smalle lønrammer, som vi deler med alle på arbejdsmarkedet, er på samlet 2,16 % på det kommunale område og 2,17 % på det regionale - inklusive små forbedringer af pension og ATP. De markante arbejdstidskrav blev afværget, og i stedet skal der arbejdes med fælles arbejdstidsprojekter i både kommuner og region med fokus på faglighed, kvalitet, fleksibilitet og arbejdsmiljø. Reguleringsordningen fortsætter med en dækningsgrad på 80 % i forhold til lønudviklingen på det private arbejdsmarked. Som noget nyt og væsentligt for fremtiden har vi fået indskrevet, at kandidater som eksempelvis cand.cur. og cand.scient.

Din stemme? Når vi samlet vurderer resultaterne, er det vores klare opfattelse, at til trods for, at forligene ikke sikrer reallønnen, vælger vi som formandsgruppe at stemme ja. Udfordringen er, at alle faggrupper kommer i hus. Ud fra de signaler og tilkendegivelser, vi har fået fra jer, og vores egen vurdering af situationen tror vi ikke, tiden er til at stemme nej og komme i konflikt. Det vigtigste nu er, at I tager stilling. Skal det være et ja eller nej - det er op til jer. Uanset jeres valg stiller vi os i front for jeres synspunkter. Så derfor: husk at stemme!

Læs, hvad tre kolleger mener om OK 13 (s.16-17) og mere om forligene (s. 20).

DSR midt

3


MIDTNYT

Tekst: Marie Adelstorp og Ditte Scharnberg

Takker af efter mere end 30 år med DSR ”Nu skal nye kræfter til,” siger Else Kayser, der har valgt ikke at genopstille til formandsvalget til efteråret. ”Det har bestemt været et af mit livs sværeste beslutninger, da jeg er meget glad for opgaven som kredsformand, men jeg er ikke i tvivl. Som kredsformand må jeg også tage det ansvar på mig at give plads for nye kræfter.” Else Kayser meddelte på kredsens generalforsamling i efteråret, at hun ikke genopstiller. ”Det er så afgørende for en organisations fremdrift og udvikling, at vi som politisk ledelse har øje både for kontinuitet og generationsskifte. At vi forstår at trække os tilbage i tide og lade nye, engagerede kræfter komme til. Når jeg melder det tidligt ud, er det for at sikre en åben

og demokratisk proces,” understreger kredsformanden.

Fantastiske år ”Mine mere end 30 år med DSR har været en fantastisk rejse med en lang række vigtige fornyelser i organisationens arbejde og perspektiverne for den fagpolitiske indsats, herunder demokratiudvikling,” siger Else. Hun understreger, at det har spillet med i overvejelserne, at den midtjyske kreds i dag er vel konsolideret både internt og eksternt. ”Den kommende formand vil kunne stå på et solidt, velfungerende og aktivt fundament med masser af muligheder for at fortsætte med at kæmpe for forbedrede vilkår for sygeplejersker og med afsæt heri lægge sin egen profil for, hvordan vedkommende sammen med den kom-

mende kredsbestyrelse vil lede kredsen.” Else Kayser planlægger en tid med aflæring af kredsformandsrollen, studiebesøg i regionen og kommunerne og opgradering på forskellige områder. I august 2014 begynder hun i en stilling som sygeplejerske i Region Midtjylland, hvor hun skal arbejde med udvikling af eksempelvis det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Kredsen planlægger afskedsreception for Else Kayser den 15. november 2013.

Derfor er JEG medlem Siden februar har du haft mulighed for at fortælle Dansk Sygeplejeråd, hvorfor netop du er medlem. Følgende citater er hentet fra de begrundelser, kredsen allerede har modtaget – og tak for disse.

Jeg er medlem, fordi jeg mener, det er det eneste rigtige. Har aldrig på noget tidspunkt overvejet at skulle andet. Jeg har haft brug for hjælp flere gange, hvor DSR har været ved min side, hvilket jeg er dybt taknemmelig for.” Berit Hellmann

4

DSR midt

Jeg er medlem, fordi det faktisk er en del af min sygeplejefaglige identitet. Det lyder måske som en underlig grund, men DSR er en fagorganisation og dermed også både et fagligt fællesskab og en fagforening. Det er nemlig ikke kun en fagforening med den kraft, det giver. DSR har altid ud over det haft en faglig profil, som skaber et fællesskab om udvikling af sygepleje til gavn for patienterne. Og netop det sidste tror jeg, er DSRs klare styrke.” Vibeke Krøll

Jeg er medlem, fordi DSR har arbejdet for, at jeg gennem mine 40 år i faget har opnået bedre arbejdsforhold, DSR-nålen har været mit visitkort til tillid i hjemmeplejen. Nålen, og dermed faget, har givet tryghed til mange.” Anni Helene Kanstrup

Inspirer kredsen Du kan også bidrage. Fortæl os og dine kolleger, hvorfor du er medlem af sygeplejerskernes fagforening. Som tak sender vi et hvidt gummiarmbånd med påskriften ’Proud to be a nurse’ til de ti første, der sender os besvarelser i marts måned. Send dit bidrag fra forsiden af www.dsr.dk/midtjylland


Fuld turbo på Vi vil ibidrage arbejdsmiljø april

til sammenhæng

Sygeplejerskernes arbejdsmiljø er under pres, og derfor har Kreds Midtjylland særligt fokus på arbejdsmiljø gennem helesygeplejersker april måned. vil fortsætte indsatsen Kredsens for mere sammenhæng i sundhedsvæsenet Kredsbestyrelsen har besluttet, at DSR, Kreds Midtjylland sætter særligt fokus på arbejdsmiljø gennem hele april måned. Kredsen iværksætter aktiviteter både politisk og på en række arbejdspladser, der samlet set skal belyse vigtigheden af et godt arbejdsmiljø. Kredsen vil bringe aktuelle temaer til debat blandt sygeplejerskerne på de enkelte arbejdspladser, lave små happenings rundt i kredsen, henvende sig til de øverste ledelser og meget mere. (Du vil kunne holde dig orienteret på kredsens hjemmeside.)

Få ny viden og inspiration ”Sygeplejerskers arbejdsmiljø er under voldsomt pres mange steder, og dermed må sygeplejerskerne kæmpe ekstra hårdt for at sikre den faglige kvalitet over for patienter og borgere,” forklarer kredsnæstformand Susanne K. Lindberg om bevæggrunden for, at Kreds Midtjylland sætter ekstra fokus på arbejdsmiljøet en hel måned. Hun fortæller videre, at høj faglig kvalitet i sygeplejen og et sundt og sikkert arbejdsmiljø for sygeplejerskerne er to sider af samme sag. ”Det er vigtigt, at hver enkelt sygeplejerske bliver bevidst om betydningen af såvel eget som kollegers arbejdsmiljø og samtidig får viden om de redskaber, der kan anvendes i arbejdet med at forbedre arbejdsmiljøet. Sygeplejerskernes arbejdsmiljø skal ganske enkelt på dagsordenen, så glæd jer til en måned under overskriften ’For sundhed og sikkerhed – få fokus på arbejdsmiljøet’,” opsummerer Susanne K. Lindberg. Diskuter arbejdsmiljø En række arbejdspladser vil modtage skriftligt materiale, heriblandt foldere og plakater, der kan inspirere til en diskussion om eksempelvis vold, faglig forsvarlighed, fysisk

arbejdsmiljø og balance mellem familieliv og arbejdsliv. DSR, Kreds Midtjylland planlægger også en række møder for alle medlemmer om arbejdsmiljø. Inviterede oplægsholdere vil komme med et kort udspil, inden der er diskussion og en let beværtning på programmet. Møderne finder sted i løbet af april. Tilmeld dig via kredsens hjemmeside: www.dsr.dk/midtjylland Læs mere om sygeplejerskers arbejdsmiljø i Stafetten s. 18-19

DSR midt

5


MIDTNYT

Tekst: Marie Adelstorp og Ditte Scharnberg

Sygeplejerske – kend din økonomi Kredsen inviterer alle medlemmer til et kursus, hvor advokat Helle Brandt underviser i, hvordan du skaber dig et overblik over din økonomi i forskellige livssituationer. Undervisningen foregår i henholdsvis Silkeborg, Aarhus, Holstebro og Horsens i april og maj 2013.

Få viden om økonomiske begreber Hvad betyder begreberne formueforhold i og uden for ægteskabet? Hvad er særejeformer, og hvad er betydningen af testamenter? Hvilke økonomiske faldgruber skal man være særligt opmærksom på som aleneforsørger? Som fraskilt? Som ægtefælle? Og som efterlevende? Dette

er blot eksempler på områder, Helle Brandt vil gribe fat i.

Stil spørgsmål på forhånd Sidder du allerede nu med et økonomisk spørgsmål, der har almen interesse, er du velkommen til at maile spørgsmålet til adressen: BirgitGuldmannLarsen@dsr.dk senest et par dage før den endelige tilmeldingsfrist til det arrangement, du ønsker at deltage i. Det er vigtigt, at du i mailens emnefelt husker at skrive ’Sygeplejerske - kend din økonomi’ og angiver datoen for det arrangement, hvor du ønsker svar på dit spørgsmål. Tilmeld dig allerede nu via www.dsr.dk/ midtjylland/aktiviteter

Markedsdag:

Kredsen gentager succesen Allerede nu barsler Kreds Midtjylland med en stor begivenhed for alle midtjyske medlemmer den 19. september 2013 - nærmere bestemt en faglig markedsdag. Omdrejningspunktet bliver sygeplejerskers rolle i et sammenhængende sundhedsvæsen. I 2011 deltog omkring 300 midtjyske sygeplejersker i en festlig dag, hvor parkeringspladsen og medlemshuset i Silkeborg var omdannet til en markedsplads. Til september genopstår markedspladsen. Vær med, bliv inspireret og sæt dit præg

6

DSR midt

på en dag, hvor du vil kunne besøge boder, deltage i workshops, hygge dig med dine kolleger, få lidt godt at spise og drikke og opleve et sjovt og tankevækkende oplæg om, hvordan arbejdsglæden kan vokse, hvis du giver hverdagens udfordringer én på motivationen.

Vil du have en bod? Ønsker du på markedsdagen at fortælle om og vise dit og dine kollegers arbejde med et sammenhængende sundhedsvæsen, kan du være blandt

de sygeplejersker, der får tildelt kvadratmeter til en bod. Kontakt kredsen – send en mail til chefsekretær Inge Pedersen på adressen: Midt-ip@dsr.dk. Angiv ’Markedsdag’ i emnelinjen. Hold i øvrigt øje med kredsens hjemmeside, hvor du løbende kan få mere viden om den kommende markedsdag. Her kan du også læse om og se billeder og video fra markedsdagen i 2011. Søg efter ’markedsdag’ i søgefeltet på dsr.dk


Det skrev de om

”Øjeblikke” 6. november 2012 udkom kredsens fotobog ”Øjeblikke. Sygeplejerskers hverdage - fotograferet af sygeplejersker”. Udgivelsen blev markeret med en reception i forlængelse af en temadag, der afsluttede det samlede projekt ”Fagidentitet og professionsudvikling”, som

Øjeblikke. Sygeplejerskers hverdage – fotograferet af sygeplejersker’ giver et sjældent kig ind i sygeplejerskers hverdage.” Dagens Medicin, 16.11 2012

fotoprojektet og -bogen har været en del af. Efterfølgende har ”Øjeblikke” fået 32 medieomtaler i fx P1, Dagens Medicin, Danske Kommuner, lokalpresse, Sygeplejersken, det islandske fagtidsskrift, Børnesygeplejersken mm.

Det er et prisværdigt initiativ. ... Bogen er meget professionelt lavet.“ Tímarits hjúkrunarfræðinga – det islandske tidsskrift for sygeplejersker, December 2012

Bogen er trykt i 4.000 eksemplarer. I kredsen er bogen anvendt som gave til bl.a. alle organisationsvalgte i forbindelse med årsskiftet 12/13, ligesom bogen bliver anvendt som

Jeg kan ikke rigtig pege på andet, der kommer så grundigt rundt om et fag … Den giver et glimrende indblik i tanker og problemer på en helt ny måde. Pligtlæsning for enhver politiker.” Lektørudtalelse, Dansk BiblioteksCenter DBC, Januar 2013

gave til samarbejdspartnere og i repræsentative sammenhænge. Bogen vil de kommende år også være kredsens gave til jubilarer. Nyt Nordisk Forlag har modtaget

Et godt initiativ, som andre faggrupper kunne få noget ud af.” (4 ud af seks stjerner) Danske Kommuner, nr. 2, 2013

Billederne i bogen er så talende, at faget nærmest lyser ud af dem.” Børnesygeplejersken, nr. 1, 2013

1.000 bøger i kommission. Som medlem af DSR kan du fortsat købe bogen med 20 % rabat via dsr.dk På kredsens hjemmeside findes udførlig omtale af fotobogen.

Kredsen på arbejdspladsbesøg En stor del af kredsens bestyrelse har været på arbejdspladsbesøg for at få et indblik i hverdagen blandt sygeplejersker i det midtjyske. ”Det var et virkelig godt og positivt møde med afdelingen,” fortæller to kredsbestyrelsesmedlemmer, Karen Marie Grosbøll fra Aarhus Universitetshospital (Aarhus Sygehus) og Hanne Holst Long fra Aarhus Universitetshospital (Skejby), der har besøgt Afdeling P på

Aarhus Universitetshospital, TageHansens Gade.

God dialog ”Vi var helt overvældet over interessen for vores besøg, og det var en fornøjelse at komme vidt omkring i vores fælles snak. Vi kom blandt andet omkring fleksibilitet, OK13 og hvordan vi fælles kan tage vare på det sammenhængende sundhedsvæsen,” fortæller Hanne Holst

Long, og Karen Marie Grosbøll supplerer: ”Vi talte også om, hvordan vi gør udfordringerne i hverdagen synlige og tager vare på dem uden samtidig at tale faget ned. Besøget blev afrundet med et håndslag på, at man altid kan gå til sin tillidsrepræsentant eller kreds, hvis man har spørgsmål eller kommentarer til Dansk Sygeplejeråds arbejde.”

DSR midt

7


Sammenhæng i sundhed

Tekst: Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

I praktik til gavn for psykiatriske patienter Evy Lanng fra Regionspsykiatrien i Randers har gennem fire uger fulgt sygeplejerskekolleger på Medicinsk Afdeling. Med tilbage til sit daglige job tager hun inspiration og genopfriskede somatiske færdigheder

I

Den sidste sygeplejerske forventes at en lille måned har sygeplejerske med afslutte sit ophold på hospitalet med specialuddannelse i psykiatri og sousudgangen af 2013. chef og teamkoordinator, Evy Lanng, trukket den hvide sygeplejersketunika Bruger færdigheder for sjældent over hovedet fra morgenstunden og er Evy Lanng har haft stor glæde at sit optaget på arbejde. Dog er hun ikke kørt hold hos kolleger på Regionshospitalet. til sin egen arbejdsplads - her kræver Som nyuddannet sygeplejerske i 1997 jobbet ikke uniform. Hun har derimod blev hun ansat i psykiatrien. Her har været i praktik hos kolleger i somatikhun arbejdet siden. ken. ”Jeg har længe ønsket Sengeafsnit E1 i at få genopfrisket nogle Regionspsykiatrien Det har været specifikke somatiske Randers er gået samlærerigt at få denne færdigheder, som vi godt men med Medicinsk kan praktisere i afsnitAfdeling på Regionsmulighed for praktik tet. Men vi gør det for hospitalet Randers i i somatikken.” sjældent. Det har derfor et anderledes samarværet lærerigt og meget bejde, hvor psykiatriEvy Lanng, psykiatrisk spændende at få denne ske sygeplejersker får sygeplejerske mulighed; bl.a. fordi vi opkvalificeret somatide seneste år haft større ske færdigheder genfokus på KRAM-faktorer,” fortæller Evy. nem et praktikophold på hospitalet. Nye retningslinjer og behandlingsAfsnittets 12 sygeplejersker vil på muligheder for patienter med rygerelaskift være med på hospitalet for at terede sygdomme og diabetes har observere, spørge ind og prøve færhun eksempelvis haft stor gavn af at få digheder af – uden at være en del af opfrisket. Sygdomme som psykiatriske normeringen. Den første sygeplejerpatienter i stigende grad lider af. ske startede i praktik i oktober 2012.

8

DSR midt

Vær målrettet I kraft af sin jobfunktion har Evy Lanng udover patientkontakt en del administrative og koordinerende opgaver. Hun er eksempelvis med til at planlægge, hvad der er behov for at snakke om under stuegang på sengeafsnittet. Derfor har hun blandt andet ønsket at følge den medicinske gruppeleder for at lade sig inspirere. De psykiatriske sygeplejersker har nemlig selv stor indflydelse på, hvad de gerne vil opleve under praktikken. ”Det er vigtigt at være målrettet og bevidst om hvilke rutiner, man ønsker at få opfrisket og få ny inspiration til,” mener Evy Lanng. Et fælles sprog Afdelingssygeplejerske Heidi Kløve fra Regionspsykiatrien i Randers er projektets hovedarkitekt. Hun har i samarbejde med udviklingssygeplejerske fra Medicinsk Afdeling, Birgith Hasselkvist, udviklet et spørgeskema, som de psykiatriske sygeplejersker har udfyldt før og skal udfylde igen efter endt praktik. Skemaet skal benyttes til


at dokumentere, om praktikken har haft en positiv effekt på, hvordan de mestrer somatiske færdigheder. Selvom projektet endnu ikke evalueret, har Heidi Kløve allerede fornemmet en markant ændring hos personalet. ”Det er tydeligt at se og mærke, at de har fået opkvalificeret deres basisviden. De er blevet mere klare i spyttet. De ved, hvad de kan – og hvad de ikke kan,” fortæller Heidi Kløve. Hun mener, at projektet er med til at sikre, at man i psykiatrien får et fælles sprog med somatikken – og dermed et bedre samarbejde til gavn for patienterne, der fortjener bedst mulig pleje og omsorg. Kom gerne den anden vej Heidi Kløve og oversygeplejerske på Medicinsk Afdeling, Bente Fogh, er begge meget åbne overfor at tilbyde sygeplejersker i somatikken et ophold i psykiatrien, når dette projekt når sin slutning med udgangen af 2013. ”Jeg forestiller mig ikke, at medicinske sygeplejersker bliver tilbudt en fire ugers praktik. Men måske mere det man i lægetermer vil kalde fokuseret ophold. Det håber jeg, vi får koordineret,” siger Bente Fogh. Evy Lanng har under sit praktikforløb allerede mærket nysgerrigheden blomstre og fået undrespørgsmål fra somatiske kolleger om psykiatrien og mennesker med sindslidelser. Derudover har mange udvist positiv interesse for ophold i psykiatrien. ”Sygeplejersker på medicinske afdelinger kan helt klart få gavn af også at besøge os,” mener hun.

DSR midt

9


Sammenhæng i sundhed

Tekst: Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

God mulighed for faglig

sparring

Afdelingssygeplejerske Heidi Kløve, Regionspsykiatrien Randers, ser store fordele ved at få opkvalificeret psykiatriske sygeplejersker gennem praktik på Medicinsk Afdeling.

I

følge registerforskning er den forventede levetid for patienter med psykiatriske lidelser 20 år kortere end for almenbefolkningen. 60 procent af overdødeligheden tilskrives somatiske sygdomme og medicinske tilstande – eksempelvis hjertekarsygdomme, diabetes, kræft og infektioner. ”Patienter med psykiatriske sygdomme har behov for særlig bevågenhed, da de eksempelvis ofte misser typiske anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen,” forklarer afdelingssygeplejerske Heidi Kløve fra E1, Regionspsykiatrien Randers, der er idémager bag et projekt, der sikrer samtlige 12 sygeplejersker fra E1 et praktikophold på Medicinsk Afdeling. I starten af 2012 kontaktede psykiatrisk afsnit Bente Fogh fra Medicinsk

10

DSR midt


Kort om projektet Samtlige 12 sygeplejersker fra E1, Regionspsykiatrien Randers er på skift i fire ugers praktik i den somatiske sygepleje på Regionshospital Randers for at genopfriske sygeplejefaglige færdigheder - især med fokus på implementering af KRAMfaktorer i somatisk sygepleje samt videreudbygning af Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM II). Efter endt opkvalificering vil sygeplejerskerne være i stand til at have større fokus på psykiatriske patienters somatiske problemstillinger. Under praktikken udstyres sygeplejerskerne med lærebogen ’Medicinske sygdomme, sygdomslære og sygepleje’ og en iPad, hvor de skal nedfælde egne refleksioner over forløbet.

Afdeling på Regionshospitalet Randers, der straks var med på at lade psykiatriske sygeplejersker følge personalet på hospitalet. ”Det lød som en rigtig god idé. Ikke alene for psykiatriske sygeplejersker men også for personalet på Medicinsk Afdeling. Psykiatriske sygeplejersker har megen kompetence inden for deres felt, så sygeplejerskerne har indbyrdes god mulighed for faglig sparring i den daglige dialog. Jeg håber, at projektet kan medvirke til, at vi fremadrettet kan gribe patienter tidligere og dermed undgå overflytninger,” fortæller Bente Fogh og uddyber, at hun anser projektet som et glimrende eksempel på arbejdet med det sammenhængende patientforløb. Behandlingssystem kan geares bedre Region Midtjylland nedsatte i 2010 et udvalg, der skulle behandle samarbejdet mellem somatik og psykiatri i sundhedsvæsenet. Udvalget konkluderede blandt andet, at der er et stort behov for behandling af somatiske lidelser hos mennesker med psykisk sygdom, og at der er behov for koordinering og samarbejde mellem

psykiatrien og somatikken. Projektet mellem E1 og Medicinsk Afdeling lå derfor som en naturlig forlængelse af disse konklusioner. I udvalgets redegørelse fra februar 2011 står der blandt andet, at trefjerdedel af de personer, der har en vedvarende psykisk sygdom, har én eller flere somatiske sygdomme. Forekomsten af livsstilrelaterede lidelser er derudover høj blandt denne patientgruppe målt med befolkningen i øvrigt. Men behandlingssystemet er ikke altid gearet til at diagnosticere og behandle de somatiske sygdomme, som mennesker med psykiske lidelser rammes af, fremgår det af redegørelsen. Heidi Kløve nikker genkendende til denne problematik. ”Planen og formodningen er, at sygeplejerskerne efter endt opkvalificering vil være i stand til at have større fokus på psykiatriske patienters somatiske problemstillinger, og at de således vil være bedre kvalificerede til at opspore somatiske sygdomme hos denne patientgruppe. Dermed kan de forebygge, at psykiatriske patienter dør tidligere end andre patientgrupper,” forklarer Heidi Kløve.

Vigtigt at skabe sammenhæng Kredsnæstformand i DSR, Kreds Midtjylland, Gert Petersen, siger om projektet: ”Dansk Sygeplejeråd synes sådanne forsøg med at skabe sammenhæng i sundhedsindsatsen er rigtig vigtige og spændende. At man opsamler erfaring i forhold til at skabe sammenhæng mellem sektorerne: hospital-psykiatrikommuner og almen praksis har betydning for sammenhæng i patientforløb. I DSR tror vi rent faktisk også, at forsøg som dette i Randers er medvirkende til at vise sygeplejen og sygeplejerskers betydning for arbejdet med at skabe sammenhængende patientforløb. Sygeplejersker har en central rolle i et sammenhængende sundhedsvæsen.”

Temadage om psykiatri Kredsen arrangerer to temadage om det sammenhængende patientforløb i psykiatrien for sygeplejersker og ledere i kommuner og region. Det foregår i Silkeborg i april og maj måned 2013. Se mere på www.dsr.dk/midtjylland DSR midt

11


øjeblikke

Tekst: Marie Adelstorp

7

minutter helliget (latter)muskler

12

DSR midt

På H1, Hammel Neurocenter er tidsrummet mellem klokken 7.30 og 7.37 helliget morgengymnastik. De 420 aktive sekunder sikrer, at både natte- og dagvagter får rørt lattermuskler og krop som en


sund og sjov afrunding eller start på arbejdsdagen. Også aftenvagter har en fælles gymnastikgang midt på dagen. I mere end to år har H1 værnet om øvelserne. Det nyeste er indførelse af træning med elastikker. Det er

primært afsnittets fysioterapeuter, der tager sig af undervisningen. Kroppens forskellige muskelgrupper bliver udfordret undervejs – det kan et par særlige bukser bevidne, da de en dag sprak under anstrengelserne.

DSR midt

13


Vores midt

Tekst Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

Flere kreative løsninger, når vi er med til at bestemme Ilkay Dagyaran og Jytte Greve, Regionshospitalet Horsens, er kollegernes talerør.

”V

i brænder for at gøre noget sammen med og for vores kolleger.” Sådan lyder den klare melding fra Jytte og Ilkay, når de skal forklare, hvorfor de bruger mange timer og energi på deres arbejde som sygeplejerskers repræsentanter i samarbejdsudvalg, MED(arbejder)udvalg. Ilkay Dagyaran har været ansat to år på Intensiv- og opvågningsafsnittet, Regionshospitalet Horsens. Hun har været tillidsrepræsentant et år og er netop genvalgt, og for 7 måneder siden blev hun også valgt til afdelingens lokale samarbejdsudvalg, LMU. Jytte Greve blev ansat på hospitalet i 1983. I forbindelse med sygeplejerskekonflikten i 1995 engagerede hun sig i fagligt arbejde – og blev valgt som tillidsrepræsentant. Siden 2001 har hun været fællestillidsrepræsentant, er medlem af hospitalets Hovedsamarbejdsudvalg, HMU, og også valgt ind i samarbejdsudvalget for alle ansatte i Region Midtjylland, RMU. At blande sig til indflydelse ”Vores rolle som medarbejderrepræsentanter i samarbejdsudvalgene er at bygge bro mellem ansatte og ledelse - for at få noget at skulle have sagt. For mig er det vigtigt at kunne være talerør for mine kolleger og fremføre deres meninger over for ledelsen,” siger Ilkay. ”Men det er også vigtigt at kunne få kollegerne til at forstå, at indsatsen i samarbejdsudvalget er en mulighed for at ændre på tingene.” Jytte nikker og tilføjer, at indsatsen kræver ihærdighed, vedholdenhed – og optimisme: ”Min erfaring er blevet, at når jeg blander mig, HAR jeg indflydelse. Det kræver noget at stikke snuden frem, men

14

DSR midt

så kan det også lykkes at påvirke. Motivationen kan også opstå, når det ikke lykkes. Så kan man jo beslutte sig for at bide sig fast, og som regel giver det pote - til sidst.” Være med til at beslutte Personalepolitik, herunder sygefraværspolitik, arbejdsmiljø, overbelægningssituationen og budgetter er nogle af de områder, Ilkay og Jytte peger på som centrale i deres arbejde i samarbejdsudvalgene. ”På afdelingen har jeg i forhold til sygefravær arbejdet på at få gjort tydeligt, hvordan vi har det, og få fokus på, hvad der udløser sygefraværet,” fortæller Ilkay. ”Jeg har understreget, at frustrationer, der kun bliver lukket ud i skyllerummet, jo ikke flytter noget. Det gør derimod forslag om, hvad kollegerne synes, der skal til for at ændre situationen.” Jytte understreger, at når man som medarbejdere har været med til at udforme fx en sygefraværspolitik og derfor kender ånden og tækningen i den, er man godt stillet, når der fx opstår konflikter om fortolkninger. ”Mine argumenter i forhold til, hvordan politikken kan – eller ikke skal – tolkes, har vægt, fordi, jeg har været med til at udtænke og beslutte den. Og det kan komme klemte kolleger til gode.” De lokale erfaringer med fx at udvikle politikker og forbedre arbejdsmiljøet eller de store udfordringer med stramme budgetter og overbelægning kan Jytte bringe videre til regionens samarbejdsudvalg. ”Det er vigtigt, at lokalt opsamlede resultater og indsigt bliver bragt videre til de ansvarlige for forholdene i hele regionen,” fremhæver Jytte.

Tid og vilkår er vanskeligheder Når de to ildsjæle skal pege på vanskeligheder i MED-arbejdet, siger de samstemmende: tid og vilkår. For Ilkay har dagens situation på afdelingen: for få hænder til mange ustabile patienter betydet, at hun har måttet melde afbud til dagens LMU-møde. Det er desværre ikke et særsyn, fortæller Jytte. Ilkay understreger, at kollegernes opbakning er vigtig. ”De kan medvirke til at skabe de rammer, der skal til, så man kan gå fra for at passe MED-arbejdet.” En anden udfordring er at skabe forståelse hos nogle ledere for betydningen af indsatsen. ”Nogle ledere kan have svært ved at se vores indflydelse og medbestemmelse som noget positivt” siger Ilkay.”Men det giver jo flere kreative, innovative løsninger, når vi er med til at bestemme.” Budgetter og kompetenceudvikling De stramme budgetter på hospitalet og i hele regionen som følge af regeringens økonomiaftaler drøftes også løbende i samarbejdsudvalgene. ”Vi skal turde blande os og spørge og bide os fast i haserne på økonomifolkene, så vi selv kan gennemskue budgetterne – og forklare dem for vores kolleger. Et vigtigt fokus for os er kompetenceudvikling. Vi skal spørge ind til, hvordan midlerne bliver brugt. Og til om faglig udvikling er tænkt tilstrækkeligt ind i prioriteringerne – herunder den sygeplejefaglige ledelse. Vi skal være opmærksomme på, at der er mange veje, både på de enkelte hospitaler og i regionen, til at påvirke forholdene,” slutter Jytte.


MEDINDFLYDELSE? FTF har i samarbejde med forskere på Aalborg Universitet (CARMA) undersøgt, hvordan tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter oplever deres medindflydelse og medbestemmelse. 71 % af de organisationsvalgte efterlyser større medbestemmelse om daglig arbejdstidstilrettelæggelse, og 54 % mener, der bør være mere medbestemmelse i strategiske spørgsmål fx budgetter, nedskæringer, normeringer, teknologi, udbud og udlicitering. Læs mere på ftf.dk DSR midt

15


taleboblen

Tekst Marie Adelstorp

Læs mere om OK13 i formands­ gruppens leder s. 3, om forligene s. 21 og på www.dsr.dk/ok13

Hvad mener du om

OK13?

Det er ikke et prangende forlig, men overordnet tror jeg, vi skal være tilfredse med det, som er blevet forhandlet hjem. Jeg er ærgerlig over, at vi ikke kan få sikret reallønnen, men hvad angår vores løn, så tror jeg, vi alle havde en realistisk forventning om, at det ikke var her, vi kunne hente meget. Det vigtigste ved forliget var alt det, arbejdsgiverne ikke fik igennem, for jeg mener, at arbejdsgiversiden havde spillet hårdt ud. Jeg kan læse mig frem til, at Sundhedskartellet og regionerne har aftalt et fælles projekt om arbejdstid. Indholdet er jeg meget spændt på. Jeg hæfter mig ved, at projektet skal tilgodese både ledelsers og medarbejderes behov, og at det vil fremme arbejdstidstilrettelæggelsen, så det kan da ikke gå helt galt.” Kirsten Boldsen, tillidsrepræsentant, Medicinsk Afdeling, dialyseafsnittet, Regionalhospitalet Randers

16

DSR midt


Jeg havde ikke forventet markante lønstigninger, for sådan ligger landet ikke nu, men jeg havde dog forventet, at vi kunne få sikret reallønnen. På min arbejdsplads fylder vores arbejdsvilkår meget, så jeg er tilfreds med, at der under forhandlingerne har været fokus på trivsel. Det er fint nok, at vi har fået forhandlet en lille pulje hjem til forbedring af vores pension, men det ændrer altså ikke mine arbejdsvilkår lige nu. Overbelægningsproblemerne er et godt eksempel. Vi har susende travlt ude i kommunerne, da vi skal behandle flere komplekse borgere, der bliver udskrevet hurtigere. Det stiller store krav til vores fag og uddannelse, og derfor er det vejen frem at give os mere uddannelse, så vi er bedre rustet til at varetage vores job. Jeg kan derfor godt acceptere en lille reallønsnedgang, hvis vi i stedet får højnet fagligheden og ansat flere sygeplejersker i kommunerne.” Ann Kronvold, arbejdsmiljørepræsentant, Sundhedsenheden Viby-Højbjerg

Alt i alt har jeg ikke armene over hovedet. Det er dog ikke det værst tænkelige forlig. Det positive er særligt alt det, som lykkedes at afværge fra arbejdsgiversiden. Det er eksempelvis godt, at reguleringsordningen bliver videreført. Det vigtigste for mig har dog været, at der ikke bliver rørt alt for meget ved vores arbejdstidstilrettelæggelse. Vi er allerede ekstremt fleksible, og hvis man vil til at råde over os i endnu højere grad, så tror jeg, at det ville være dråben for mange. Grundlæggende kan jeg mærke, at vi for alt i verden ikke ønsker at komme ud i en konflikt igen. Tiden er ikke til det, og konflikten i 2008 sidder stadig i mange, som måske ikke helt føler, at de fik nok ud af den i forhold til, hvad den senere kostede.” Pernille Klemmensen, tillidsrepræsentant, Børneintensiv og opvågning, Aarhus Universitetshospital, Skejby

DSR midt

17


stafetten Tekst Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

Stafetten stiller skarpt på centrale spørgsmål om fag og organisation i Kredsen. Den går på skift mellem medlemmer, tillidsvalgte, politikere og eksperter.

I front for sygeplejerskers

Dansk Sygeplejeråd følger arbejdsmiljøet tæt, siger næstformand Dorte Steenberg.

18

DSR midt

E

t presset arbejdsmiljø enten psykisk eller fysisk – eller både og - er hverdag for mange sygeplejersker. Dansk Sygeplejeråd har derfor gennem en årrække haft systematisk fokus på forholdene på arbejdspladserne. ”Når vi lægger så stor vægt på at følge udviklingen i sygeplejerskers arbejdsmiljø, er det fordi, et godt datagrundlag er en væsentlig forudsætning for, at vi

kan sætte arbejdsmiljøproblemer på dagsordnen politisk og dokumentere, på hvilke typer af arbejdspladser belastningen er størst,” siger Dorte Steenberg, næstformand i DSR. I perioden april-juli 2012 deltog 3.457 sygeplejersker i DSRs undersøgelse af Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred, den såkaldte SATH-undersøgelse, og resultaterne foreligger nu.


arbejdsmiljø Undersøgelsen er en opfølgning på lignende undersøgelser, der blev gennemført i 2002 og 2007. Fysiske belastninger Ikke mindre end seks forskellige områder af sygeplejerskers arbejdsmiljø belyses i undersøgelsen: vold og trusler, sexchikane, fysiske belastninger, mobning, stikskader og sammenhæng mellem arbejds- og privatliv. Resultaterne offentliggøres løbende henover foråret i tidsskriftet Sygeplejersken. ”Ser vi på det fysiske arbejdsmiljø, er nogle af de mest afgørende fund i undersøgelsen, at der til trods for et fald i antallet af sygeplejersker, der har muskel-skeletbesvær, fortsat er op til 15 % af sygeplejerskerne, der har et fysisk arbejdsmiljø, der belaster deres muskel-skelet mindst halvdelen af arbejdstiden. Særligt de unge sygeplejersker under 30 oplever problemerne, og det er bekymrende, for de skulle jo gerne have et langt arbejdsliv foran sig,” siger Dorte Steenberg. Det psykiske arbejdsmiljø Sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø er ligeledes blevet undersøgt. Vold og trusler samt sexchikane er nogle af faktorerne. ”Hvad angår sexchikane, viser undersøgelsen, at det i høj grad er tabu blandt sygeplejersker. Mere end 5.000 sygeplejersker har oplevet sexchikane inden for det seneste år, men næsten ingen går videre med

oplevelserne til tillidsrepræsentanter eller ledelsen. Vi skal have brudt det tabu, og her må ledelserne tage et ansvar for, at der kan tales åbent og ærligt om det,” understreger Dorte Steenberg. Sammenhæng og balancen mellem arbejdsliv og privatliv er helt afgørende, når sygeplejersker vurderer deres arbejdsmiljø. Her er analysen på vej. ”For sygeplejersker er det et af de allervigtigste parametre i et godt arbejdsliv, at de kan få livet på hjemmefronten og på arbejdspladsen til at hænge sammen. Vi ved, at noget af det, der betyder rigtig meget fx er indflydelse på arbejdstidstilrettelæggelsen, så det bliver spændende at se, om der er sket en forbedring,” siger Dorte Steenberg. Nye initiativer På baggrund af SATH-undersøgelsen vil der blive udformet en særlig rapport om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø. Den udarbejdes af arbejdsmiljøforsker Tage Søndergård Kristensen og udkommer i maj 2013. ”Med resultaterne i nye arbejdsmiljøundersøgelse og den kommende rapport særligt om det psykiske arbejdsmiljø er det vores hensigt i DSR, at næste skridt skal være en styrkelse af arbejdsmiljøarbejdet, så både vi og medlemmerne kan komme på banen, før problemerne har vokset sig alt for store,” frem­ hæver Dorte Steenberg.

Aktiviteter i april i Kreds Midtjylland I Kreds Midtjylland er der særligt i april måned i forbindelse med den internationale arbejdsmiljødag fokus på arbejdsmiljøet på sygeplejerskers arbejdspladser. (Læs mere s. 5)

Læs mere om arbejdsmiljø i Sygeplejersken Vold og trusler (nr. 1, 2013) Sexchikane (nr. 2, 2013) Fysiske belastninger (nr. 3, 2013) I kommende numre belyses mobning, stikskader og sammenhæng mellem arbejds- og privatliv.

Et godt datagrundlag er en væsentlig forudsætning for, at vi kan sætte arbejdsmiljøproblemer på dagsordenen politisk.” Dorte Steenberg, næstformand, Dansk Sygeplejeråd

DSR midt

19


FAGNYT

Tekst: Ditte Scharnberg

Nu skal du stemme om ny overenskomst Frem til den 26. marts 2013 er det dig og dine kolleger, der kan give jeres mening til kende og stemme om de indgåede overenskomstforlig. Efter en lang række forhandlinger blev der i slutningen af februar indgået forlig både på regionens og kommunernes område.

Smalt forlig i regionen Forliget på regionens område er toårigt. Aftalen giver 1,92 % i lønstigninger i perioden, inklusive skøn for reguleringsordningen, og så er der yderligere afsat 0,25 %, som overvejende går til pensionsforbedringer. Sygeplejersker i basisstillinger får 0,24 % pr. 1.1 2014, alle i lederstillinger 0,26 %. Reguleringsordningen, der sikrer parallel lønudvikling mellem det private og offentlige arbejdsmarked, fastholdes. Som noget nyt, er det gjort tydeligt,

at overenskomsten dækker sygeplejersker med kandidatgrad som fx cand.cur. og cand. scient.san. Arbejdsgivernes meget vidtgående krav om mere fleksibilitet, om tvungen afholdelse af 6. ferieuge og om ophævelse af TR-beskyttelse er blevet afværget under forhandlingerne. I forhold til arbejdstid er der aftalt et fælles projekt, der skal ’tilgodese både ledelsernes og medarbejdernes behov og samtidig fremme en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af arbejdet.”

Ligeså smalt forlig i kommunerne På kommunerne område er aftalen ligeledes 2-årig og byder på lønstigninger på 1,97 %, som er rundet ned til 1,91 %, hvis man fraregner skønnet for reguleringsordningen, som også bliver videreført på det kommunale område. Udover de 1,91 % er der

afsat 0,25 % til organisationspuljen, hvor størstedelen bliver anvendt til pensionsforbedringer til alle. Udover en smal økonomisk ramme blev Sundhedskartellets forhandlere også mødt med meget vidtgående krav fra KL, heriblandt krav om mere fleksibilitet på arbejdstidsområdet og krav om afskaffelse af TR-suppleanter. Disse krav blev afværget i forhandlingerne, og til gengæld er der aftalt projekter dels om arbejdstid sammen med SL og FOA, dels om at udvikle de kommunale kerneydelser til ældre og borgere med særlige behov. Også på kommunernes område er sundhedsprofessionelle med en kandidatgrad nu overenskomstdækket i Sundhedskartellet. Urafstemningen blandt DSRs medlemmer løber frem til den 26. marts, og du kan stemme både elektronisk og skriftligt.

Hvor finder jeg mere om OK13? • Kredsen afholder det sidste af fire orienteringsmøder om OK 13 20.3 i Aarhus. Se nærmere på dsr.dk/ midtjylland • Læs mere om OK 13 på dsr.dk/OK13 • Læs formandsgruppens vurdering af OK 13 i lederen s. 3

20

DSR midt


Da Børge slog på glasset Pressehistorier om overbelægning er rullet fra vest ud over hele landet. Da Børge Nielsen, patient på Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Holstebro i Hospitalsenheden Vest, i begyndelsen af februar slog med sin ske på vandglasset i sin seng på gangen for at tilkalde en sygeplejerske, var det ikke anderledes, end det havde været for andre patienter gennem en længere periode. Forskellen var, at denne dag var TVMidtVest, som følge af en reportage i JyllandsPosten dagen før, til stede for at belyse den massive overbelægning. Billederne af patienter på gangene nåede ikke alene de vestjyske TVseere samme aften, men seere landet over, da TV2 Nyhederne fulgte op på sagen de følgende dage. ”Vi havde ikke forestillet os, hvilken mediestorm det gav,” siger fællestillidsrepræsentant Annette Askjær Dam. ”Men vi er meget glade for, at der nu endelig er kommet fokus på forholdene: Sygeplejerskerne er kørt helt ned, de når kun at udføre det allermest nødvendige og går frustrerede hjem og håber, der ikke er sket fejl på grund af arbejdspresset”. Annette har på kollegernes vegne og med deres opbakning gennem mere end et år bragt overbelægning op i såvel det lokale samarbejdsudvalg, LMU, som i hospitalets

hovedsamarbejdsudvalg, men til da uden den store lydhørhed fra ledelsens side.

Mediebølge og hjælpepakke Omtalen af den massive overbelægning på det medicinske område i det vestjyske blev startskuddet til en bølge i pressen gennem de følgende uger om tilsvarende problemer ikke alene forskellige steder i det midtjyske, også på akutte og kirurgiske afdelinger, men over hele landet. Dansk Sygeplejeråd offentliggjorde undervejs sin analyse af sygeplejerskers oplevelse af patienter på gangene og i opholdsrum. I det midtjyske område viser undersøgelsen, at mere end hver fjerde sygeplejerske inden for en uge havde oplevet overbelægning. Som næste initiativ offentliggjorde Lægeforeningen, Dansk Sygeplejeråd og Danske Patienter et forslag til en såkaldt ’hjælpepakke’ mod overbelægning. Hjælpepakken indeholder syv konkrete forslag, der siden er blevet debatteret i medierne. Nu skal der holdes fast ”Det er et utroligt gennemslag, vi nu har fået i den offentlige debat om et problem, vi læn-

ge har kæmpet med i sundhedsvæsenet,” siger kredsformand Else Kayser. ”Så det gælder om at holde fast og fortsætte presset på politikerne såvel i kommunerne som i regionen og på ledelser. Her et ’hjælpepakken’ et rigtig godt initiativ, som giver os nogle muligheder for også i de kommende budgetforhandlinger at pege på prioriteringer og holdbare og sammenhængende løsninger,” understeger Else Kayser. Hun peger på, at kommunerne må øge antallet af sygeplejersker og hæve uddannelsesniveauet, og at regionerne bliver nødt til at analysere og forholde sig aktivt til antallet af sengepladser og personale, så overbelægning undgås. Kredsformanden fremhæver den koordinerede, underbyggede og offensive indsats fra alle led i DSR som afgørende for det foreløbige gennemslag. ”Dette forløb viser, hvor meget vi kan som faglig organisation, når alle trækker på samme hammel.” Du finder oversigt over pressedækning på dsr.dk/midtjylland/overbelægning. DSRs undersøgelse af patienter på gangene og ”Hjælpepakken” kan findes på dsr.dk

DSR midt

21


MIDTNYT

Tekst Marie Adelstorp

Ballet i medlemshuset Foråret har ramt medlemshuset i Silkeborg, hvor kredsens vægge er fyldt med malerier af elegante balletdansere og farverige landskabsbilleder.

Kvinden bag er Jytte Røgilds, der er tidligere sygeplejerske og autodidakt billedkunstner. Hun udstiller sine værker indtil maj 2013. ”Jeg maler det, jeg ser, glædes ved og undres over. For mig hænger glæden og undren tæt sammen med malerprocessen. Farver og former betyder meget for mig. Der skal være en form, ellers mener jeg, at motivet bliver fjernt og uvirkeligt,” siger Jytte Røgilds.

Aktiv senior? Stil op til landsbestyrelsen Der afholdes valg til seniorsygeplejerskernes landsbestyrelse. Ønsker du at stille op? Meld dit kandidatur senest 30. april 2013. Kandidater, der ønsker at stille op som repræsentant eller suppleant for Kreds Midtjylland, kan henvende sig til Hanne Kristensen: hakri@hotmail.dk eller på 8698 5598. Se mere om valget på www.dsr.dk/midtjylland under ’Seniorer.’

22

DSR midt

De seneste år har ballet været en stor inspirationskilde for hende. ”De motiver, jeg finder i balletten, går som en rød tråd gennem mine billeder – de ligesom danser,” siger Jytte Røgilds. Du kan som altid købe de udstillede værker. Besøg også Jytte Røgilds hjemmeside på adressen www.jytteroegils.dk Til maj vil Mia Kinley overtage rollen som udstiller i medlemshuset.

Fortæl os, hvor du arbejder – og vind en brunch Kredsen får ikke besked fra din arbejdsgiver, når du skifter job, får nyt mobilnummer eller ny mailadresse. Når du selv opdaterer os med disse oplysninger, kan vi gøre meget mere for dig som medlem, og det vil vi rigtig gerne. Hvis du opdaterer dine oplysninger inden d. 15. april 2013, er du med i lodtræk­ningen om ugentlige brunchgavekort som tak. Log ind på www.dsr.dk. Rediger dine oplysninger på ’Min Side’ ’Min profil.’


KALENDER

Aktiviteter i Midt Du kan løbende holde dig orienteret om de seneste nye aktiviteter i Kreds Midtjylland på www.dsr.dk/midtjylland Medlemstilbud bl.a.

Temadage om sammenhængende patientforløb i psykiatrien 3. april og 2. maj 2013

Seniorer Yderligere informationer om arrangementer kan ses i Sygeplejersken og på www.dsr.dk/midtjylland

Sygeplejerske – kend din økonomi 4 medlemsmøder Læs mere s. 6

Viborg, Skive og omegn Kontaktperson: Annelise Møller, 9752 9080

Markedsdag om sammenhængende sundhedsvæsen 19. september 2013 Læs mere s. 6

16. april Medlemsmøde med Ruth Østergård Poulsen, Aalborg, der fortæller om opgaver og udfordringer som sygehuspræst. kl. 14.00 til 16.00 Nørremarksvej 17, Viborg Pris kr. 30,- for kaffe og brød

Flere arrangementer og informationer på dsr.dk/midtjylland under Aktiviteter TR Halvårligt møde for TR’ere i østlige kommuner 18. april 2013, Medlemshuset Halvårligt møde for TR’ere i vestlige kommuner 30. april 2013, Holstebro TR sundhedsplejen 8. april 2013, Medlemshuset TR Hospice 30. august 2013, Medlemshuset Introduktion til kredsen for nye TR’ere og AMiR’ere 23. maj 2013 AMiR 3. juni 2013, AMiR Øst 6. juni 2013, AMiR Vest Møderne vil blive nærmere annonceret på dsr.dk/midtjylland Introduktion til kredsen for nye AMiR’ere og TR’ere 23. maj 2013 FTR 19. marts, 25. april, 27.-28. maj (seminar) og 25. juni 2013

Tilmelding senest den 11. april 2013 på 9752 9080 eller 2015 2055. 11. juni Udflugt– program følger. Holstebro, Herning og omegn Kontaktperson: Birthe Larsen, 9785 2715 19. marts 2013 Medlemsmøde om Sygeplejeetisk Råd Mød Grete Bækgaard Thomsen, der fortæller om sit arbejde i rådet. kl. 15.00 - 17.00 Fredericiagade 27, Holstebro Vær opmærksom på, at mødet erstatter et tidligere annonceret om magtesløshed. Tilmelding senest 12. marts 2013 på 9741 1265 eller 9741 4345 7. maj 2013 Medlemsmøde om øjet v/ sygeplejerske Susan J. Pedersen om øjensygdommen AMD. Sukkersygeforandringer i øjet – hvilke symptomer skal du være opmærksom på? kl. 14.00-16.00 Fredericiagade 27, Holstebro

27. maj 2013 Ladywalk Tilmelding senest 22. april til 9741 4345 eller 9741 1265. Aarhus, Horsens og omegn Kontaktperson: Hanne Kristensen, 8698 5598 2. april 2013 “Munkene i Øm Kloster – deres aktiviteter og betydning for lokalsamfundet” v/historiker og sygeplejerske Rosa Poulsen Kl. 14.00-16.00, Mindegade 10, kælderen, Aarhus C 28. maj 2013 Udflugt til Øm Kloster og Vestermølle Tilmelding: 8619 1708 eller 2398 1009 Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS) Møde med repræsentanter fra kreds­bestyrelsen. Alle SLS’ere i kredsen er velkomne. Transportudgifter dækkes. Nærmere informationer følger på hjemmesiden. Kredsbestyrelsen Kredsbestyrelsens møder er åbne for medlemmer og foregår kl. 09.15-16.00 i medlemshuset. Referater finder du på wwww.dsr.dk/ midtjylland Møderne afholdes: 15. april, 16. maj og 18. juni 2013

Tilmelding senest 30. april 9785 2715 eller 9741 4345

DSR midt

23


Åbningstider Kontoret i DSR, Kreds Midtjylland i Silkeborg er åbent: Mandag-torsdag kl. 10.00-15.00. Fredag kl. 10.00-13.00. Telefonerne (4695 4600) er åbne alle hverdage mellem 10.00 og 15.00, dog ikke onsdag, hvor telefonerne er lukket. Bemærk: Kredskontoret er lukket 19. april på grund af på kursus og den 10. maj 2013.

Hvad er det, fotograf Jonna Fuglsang Keldsen har stillet skarpt på i bagsidens nærbillede? Giv dit bud i en mail til midt-ma@dsr.dk Blandt alle de korrekte besvarelser trækker kredsen lod om at finde en heldig vinder af to biografbilletter. Konkurrencen kører til og med den 8. april 2013. Vindernavnet bliver offentliggjort på kredsens hjemmeside i uge 15. Vinder af konkurrencen i sidste magasin: Sygeplejerske Yrsa N. Lauridsen. Svaret: En julekugle.

gæt og vind!

DSR midt nr. 1, 2013  

Kredsmagasin DSR midt fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you