DSR midt nr. 4, 2017 by Marie Adelstorp

Kreds Midtjylland NR. 4 · 2017

FAGLIGT SKØN

– HELT UDEN ORD

Sygeplejerske Lise Christensen tager alle sanser i brug på Tjørringhus, Handicapcenter Herning. Læs mere s. 10-12

INDHOLD

FIND OMTALE AF UDVALGTE

AKTIVITETER

Du kan løbende holde dig orienteret om alle de nyeste aktiviteter i kredsen på www.dsr.dk/kredse/midtjylland/ arrangementer Efterårsarrangementer for seniorer Læs mere s. 8 Kom med i biografen Læs mere s. 13

BAGGRUND

Kredsens generalforsamling Læs mere s. 14

#sygeplejefagligforskel: Ny uddannelse som avanceret klinisk sygeplejerske på vej. Interview med Kirstine Markvorsen, sundheds- og omsorgschef (th), og Kirsten Blåbjerg Pedersen, fællestillidsrepræsentant, Aarhus Kommune. Desuden med ’nurse practitioner’ Benthe Lundager og kredsformand Anja Laursen.

GENERALFORSAMLING

NY I FAGET

Sygeplejerskers faglige fællesskaber var årets tema.

Interview med Helle Mortensen, sygeplejerske, Medicinsk Senge afsnit (MSA), Regionshospitalet Herning.

VORES MIDT Portræt af sygeplejerske og systemisk coach Jytte Grynderup Andersen, projekt Aktiv Patientstøtte, Østklyngen.

Magasin for medlemmer af DSR, Kreds Midtjylland 10. årgang. Nr. 4, 2017

Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland • Marienlystvej 14 8600 Silkeborg • Stationsvej 8a 7500 Holstebro • Kystvejen 17, 1. 8000 Aarhus C

midtjylland@dsr.dk Tlf. 4695 4600 www.dsr.dk/midtjylland Redaktion Ditte Scharnberg (DJ, ansvh. redaktør) Marie Adelstorp (DJ)

Fotos Jonna Fuglsang Keldsen Marie Adelstorp (s. 9 og 13) Oplag 19.350

DSR midt udkommer 4 gange årligt Design og tryk Daniel Dalsgaard, Datagraf Communications

Holdninger, der tilkendegives i artikler og indlæg, udtrykker ikke nødvendigvis DSR, Kreds Midtjyllands synspunkter.

LEDER

Vi skal styrke sygeplejerskers fællesskaber

ette efterår har stået i valgenes tegn – i Dansk Sygeplejeråd har vi valgt nye kredsbestyrelser; lokalt har vi valgt nye kommunalbestyrelser og regionsråd. Nu er stemmerne talt, og fire udfordrende år ligger foran os: Hvad skal der ske – og hvem får det til at ske?

Ny kredsbestyrelse I kredsen havde en stor gruppe særdeles erfarne kredsbestyrelsesmedlemmer denne gang valgt at takke af og for fleres vedkommende ikke bare stoppe i bestyrelsen men også deres arbejdsliv. En stor, stor tak til alle der har ydet en indsats i kredsbestyrelsen – og et kæmpe stort velkommen og tillykke til dem, der er valgt til at varetage bestyrelsesarbejdet fremover. Når du sidder med denne leder i hånden, har kredsbestyrelsen allerede været samlet et par gange og har som noget af det første taget fat på at udfolde generalforsamlingens beslutning om ’sygeplejerskers faglige fællesskaber’. (Læs mere s. 14-16, 20-21) Derudover har den tidligere bestyrelse lagt flere ting i støbeskeen for den nye bestyrelse – nemlig arbejdet med at styrke den psykiatriske sygepleje til borgere, der ikke er tilknyttet behandlingspsykiatrien og et tema om ’flere sygeplejersker på plejecentre’. Det er to områder, hvor der er stor ulighed i sundhed, men som har mindre politisk fokus end andre områder og derfor kræver en ekstra indsats. Og så er det områder, som bestemt tåler et kvalitetsløft i form af endnu mere tilstedeværelse af sygeplejefaglige kompetencer. Sygeplejefaglig kvalitet er emnet for flere artikler i dette magasin. Du kan bl.a. læse om en ny uddannelse som avanceret klinisk sygeplejerske (s. 4-8) og om den sygeplejefaglige indsats i projekt Aktiv Patientstøtte (s. 17-19) og på handicapcentret Tjørringhus i Herning (s. 10-12).

De politiske indsatser Netop sygeplejefaglig kvalitet kommer til at være i fokus i flere sammenhænge i den kommende periode – ikke mindst i kredsens samarbejde med de nyvalgte regionsråds- og kommunalpolitikere. I DSR er vi partipolitisk uafhængige, men vi arbejder i dén grad politisk ved at søge indflydelse på de beslutninger, der træffes på sundhedsvæsenets vegne og ikke mindst, hvor sygeplejersker er beskæftiget nu og i fremtiden. Flere steder er sygeplejersker valgt ind med forskellige politiske perspektiver. Som organisation samarbejder vi bredt til gavn for sundhedsvæsenet og søger hele tiden sygeplejefaglig indflydelse. Vi vil derfor fortsat samarbejde bredt med de nyvalgte lokalpolitikere for at styrke fremtidens sundhedsvæsen og de roller, sygeplejersker har og skal have. ¬¬¬

Ny overenskomst i 2018 Samtidig med lokale politiske indsatser skal kredsbestyrelsen naturligvis også beskæftige sig med prioritering og drøftelse og ikke mindst implementering af en ny Overenskomst 2018. Midt i december udveksles kravene med arbejdsgiverne, og så går forhandlingerne i gang. Overenskomst er dog mere end forhandling – det er også en løbende implementering mellem forhandlingerne, og bestyrelsen vil derfor arbejde videre med at styrke sygeplejerskers viden om deres rettigheder og lokale muligheder. Så hold godt øje med initiativer fra kredsen og spørg din tillidsrepræsentant, der har fokus på at understøtte dig og din løn.

Styrke sygeplejerskers fællesskaber Vi glæder os til at tage fat i de mange og spændende udfordringer og samarbejdsrelationer – og vi glæder os til fortsat samarbejde med jer medlemmer om at styrke

sygeplejerskers fællesskaber til gavn for fremtidens sundhedsvæsen Med ønsket om en glædelig jul og godt nytår til dig og dine. Anja Laursen Kredsformand

Vi vil samarbejde bredt med de nyvalgte lokalpolitikere for at styrke fremtidens sundhedsvæsen og de roller, syge plejersker har og skal have.”

#SYGEPLEJEFAGLIGFORSKEL

Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

NY UDDANNELSE PÅ VEJ SOM

’AVANCERET KLINISK SYGEPLEJERSKE’

Sundheds- og omsorgschef Kirstine Markvorsen (th) og Kirsten Blåbjerg, sygeplejerskernes fællestillidsrepræsentant, Aarhus Kommune, ser nye muligheder for at løfte den sygeplejefaglige kvalitet i kommunerne.

lle er enige om, at sygeplejerskernes rolle i kommunerne længe har været under forandring med den centrale placering som det nære sundhedsvæsen har og vil få i fremtiden. Men hvordan matcher vi det bedst muligt?”. Det er sundheds- og omsorgschef i Aarhus Kommune, Kirstine Markvorsen, der formulerer spørgsmålet. Til sig selv, sine medarbejdere og sine administrative og politiske chefer. Og hun er selv dybt involveret i at være med til at formulere nogle af svarene. Aarhus Kommune er nemlig sammen med syv øvrige kommuner i front for at udvikle et pilotprojekt med uddannelse af en ny type sygeplejersker: ’avancerede kliniske sygeplejersker’. Samarbejdet omfatter også Aarhus Universitet og Dansk Sygeplejeråd.

Op i gear ad nye veje ”Når vi taler om udvikling af sygeplejen, skal vi hele tiden være parate til at komme op i gear, og jeg synes, vi er godt på vej til at bryde gennem en lydmur i forhold til at kunne gå afgørende nye veje for at udvikle sygeplejen i kommunerne og dermed i det samlede sundhedsvæsen,” siger Kirstine.

Hun understreger, at den nye uddannelse er én af vejene; den kommende specialuddannelse i kommunal hjemmesygepleje en anden. ”Den nye specialuddannelse ser jeg som et nødvendigt tilbud helst til alle kommunale sygeplejersker. Der er brug for et generelt kompetenceløft i forhold til de mange komplekse udfordringer, som vores dygtige kommunale plejersker dagligt står midt i, og som de samarbejder med andre faggrupper og praksislægerne om at løse. Den nye uddannelse er en akademisk uddannelse forankret i praksisfeltet, som skal sætte sygeplejersken i stand til selvstændigt at kunne vurdere, diagnosticere og i et vist omfang behandle borgeren.”

Meget at vinde Sygeplejerskernes fællestillidsrepræsentant, Kirsten Blåbjerg Pedersen, deler Kirstines begejstring for det nye initiativ. ”De kommende avancerede kliniske sygeplejersker skal selv kunne udrede borgerne i eget hjem og får kompetence til selvstændigt på definerede områder at sætte behandling i gang – ligesom de kan tage forebyggende initiativer,” siger Kirsten. ”Og der er brug for det,” understreger hun.

SUNDHEDSDIREKTØRER BAKKER OP

”Borgerne i hjemmesygeplejen har ofte komplekse forløb; mange er multisyge, og jo mere vi kan forebygge unødige indlæggelser og genindlæggelser, jo bedre for borgerne.” Kirstine er enig og supplerer: ”En avanceret klinisk sygeplejerske kan i de komplekse situationer gå ind og aflæse mønstre og proaktivt sætte initiativer i gang for at løse borgerens udfordringer, inden de bliver for svære og for store.” Kirsten mener, de kommende sygeplejersker vil kunne bidrage til et fagligt kvalitetsløft, øge borgersikkerheden og også have samfundsøkonomiske perspektiver. ”Får vi samarbejdet mellem de nye sygeplejersker, kommunale sygeplejersker, praktiserende læger og med hospitalerne hensigtsmæssigt organiseret, vil der være meget at vinde. Det viser erfaringer med stor tydelighed i alle de lande, der allerede har avancerede kliniske sygeplejersker ansat.”

Rykke tættere sammen i bussen Kirstine ser store muligheder i det etablerede samarbejde mellem kommuner, universitet og Dansk Sygeplejeråd. ”Jeg har fra Dag 1 oplevet stor gejst om at

Otte kommuner slog i fælles kronik 6. november 2017 i bl.a. Aarhus Stifts tidende til lyd for den nye uddannelse som avanceret klinisk sygeplejerske. Find kronikken på stiften.dk/debat

udvikle samarbejdet, og det har været godt at opleve alles bidrag til at finde en fælles kurs. Vi er ikke i mål, der er hele tiden nye spørgsmål, der skal afklares, men vi er rigtig godt på vej. Med den ny uddannelse tager vi ét vigtigt skridt i forhold til at gøre noget ved den manglende koordinering i vores sundhedsvæsen. Vi ved, den halter mange steder: i borgernes overgange mellem hospital og eget hjem og i psykiatrien for at nævne nogle af de mest belastede områder. Så vi må hele tiden rykke tættere sammen i bussen for at finde svar på udfordringerne.” Kirsten fremhæver betydningen af, at hun som fællestillidsrepræsentant løbende er blevet inddraget i processerne. ”Jeg har en vigtig rolle i at forklare kolle gerne om de forskellige uddannelser,” siger hun. ”I en travl hverdag kan der være svært at overskue, hvad der er på færde, og med al ny udvikling skal der jo arbejdes for motivation og siden med implementering, for at der bliver tale om reel forandring.”

#SYGEPLEJEFAGLIGFORSKEL

Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

NY ROLLE

SOM SYGEPLEJERSKE

Sygeplejerske Benthe Lundager har arbejdet i Holland som avanceret klinisk sygeplejerske.

et var en gave at få lov til at arbejde på den måde som sygeplejerske.” Sådan siger Benthe Lundager om sine år i Holland, hvor hun efter en toårig masteruddannelse som ’nurse practitioner’ arbejdede syv år som avanceret klinisk sygeplejerske. ”I Holland opstod uddannelsen i en periode med lægemangel og ud af et behov for, at sygeplejersker kunne varetage udvidede funktioner,” fortæller Benthe, der har boet i landet i perioden 1990 til 2011. ”Lægerne kunne også se det hensigtsmæssige i, at vi fik udvidede beføjelser, herunder ordinationsret, og når alle kan se et behov, kan praksis ændres.”

Rolleskift kræver backup Benthe arbejdede på en thoraxkirurgisk afdeling, og under uddannelsen, som er klinisk forankret, skulle man have lægelig støtte. Efter endt uddannelse varetog hun under supervision yngre lægers arbejde: indlæggelse, stuegang, udskrivelse. ”Når der skal gennemføres større rolleskift, er det vigtigt med backup på hele arbejdspladsen. Jeg var da

ude for en enkelt læge fra et andet speciale, der nægtede at tale med mig, når jeg ikke var læge. Så man skal være indstillet på at stå fast i en ny rolle og tåle kritik. Sådan er det, når man til en begyndelse holder til i et gråt område.” Uddannelsen i Holland retter sig mod alle specialer, ligesom der også bliver uddannet nurse practitioners til plejecentre, hvor der alle steder i Holland er tilknyttet faste læger.

Sygeplejens flødeskum ”Jeg er stolt over, at vi nu også i Danmark kommer i gang med at uddanne avancerede kliniske sygeplejersker,” siger Benthe. ”Jeg synes på en måde, det er sygeplejens flødeskum. Den faglige kvalitet løftes mærkbart, og det handler også om at kunne være med til at indføre ny viden i plejen. Vi var med uddannelsen også i stand til at sætte forskellige undersøgelser op.” Der blev fx lavet undersøgelse af to sammenlignelige afdelinger på hospitalet, hvor Bente arbejdede: en styret af nurse practi tioners, en af yngre læger. ”Målt på den faglige indsats var kvaliteten ens. Men målt på patienttilfredshed scorede vi som sygeplejersker højst. Helt sikkert fordi vi jo netop kan kombinere behandling med empati. På den måde kan man sige, at avancerede kliniske sygeplejersker i den grad fremmer sygeplejeværdier, som ellers er under pres så mange steder for tiden.” Benthe vendte tilbage til Danmark i 2011 og arbejder i dag på Hjertemedicinsk Sengeafsnit på Regionshospitalet i Herning.

AT SÆTTE RETNING FOR FAGLIGHEDEN FAKTA OM AVANCEREDE KLINISKE SYGEPLEJERSKER I KOMMUNERNE • Aarhus, Randers, Norddjurs og Silkeborg Kommuner igangsæt ter i samarbejde med foreløbig fire øvrige kommuner, Aarhus Universitet og Dansk Sygeple jeråd et pilotprojekt om at ud danne 22-24 avancerede kliniske sygeplejersker. • Uddannelsen er en to årig fuld tids kandidatuddannelse med forankring i klinikken. • De involverede kommuner forpligter sig til at udvikle en ny stillingsfunktion til de uddan nede sygeplejersker. • Uddannelsen skal foregå på Aarhus Universitet med start september 2019. • Avancerede kliniske sygeplejer sker anslås på sigt at komme til at udgøre 3-5 % af alle sygeple jersker.

Kredsformand Anja Laursen ser ny uddannelse som avanceret klinisk sygeplejerske som vigtig brik i udviklingen af sygeplejerskers faglighed og sundhedsvæsenet.

i har i Kreds Midtjylland været meget optaget af at bidrage til at igangsætte et initiativ, så vi også i Danmark ligesom i en lang række andre lande kan få uddannet nogle sygeplejersker til at varetage specialiserede funktioner som avancerede kliniske sygeplejersker,” siger kredsformand Anja Laursen. Som noget af det første blev der i 2015 holdt indledende møder mellem centrale aktører fra Aarhus Kommune, Aarhus Universitet og kredsen. Siden er fulgt en lang række processer frem mod et nu formaliseret samarbejde mellem otte kommuner, Aarhus Universitet og Dansk Sygeplejeråd om at udbyde en kandidatuddannelse som avanceret klinisk sygeplejerske med kommende funktion i hjemmesygeplejen.

Sygepleje er ikke stationær

Se video og læs mere om avance rede kliniske sygeplejersker på www.dsr.dk/apn

”Som sygeplejerskernes faglige organisation er det vigtigt, vi hele tiden holder os for øje, at sygepleje ikke er en stationær størrelse,” siger Anja. ”Tænk bare på, hvad udviklingen i det nære sundhedsvæsen har medført af ændringer for fagligheden blandt vores kommunale sygeplejersker, der i dag udfører langt mere kompleks sygepleje end for bare nogle år siden.” Hun fremhæver, at initiativet med avancerede kliniske sygeplejersker skal ses som en anden uddannelse end den

#SYGEPLEJEFAGLIGFORSKEL

specialuddannelse i hjemmesygepleje, der også er på vej. ”Specialuddannelsen sigter mod at give dybere indsigt i forhold til det kliniske niveau i hjemmesygeplejen; dvs. en opkvalificering, der skal løfte den daglige kliniske praksis – gerne på sigt for alle hjemmesygeplejersker, mener vi i DSR. Uddannelsen som avanceret klinisk sygeplejerske sigter mod, at disse sygeplejersker skal have selvstændig handlekompetence til at vurdere, diagnosticere og i et vist omfang behandle borgere. Da uddannelsen bliver en toårig akademisk uddannelse, vil man også have kompetencer til at validere og forskningsbasere indsatsen.” Antallet af avancerede kliniske sygeplejersker anslås på sigt til at komme til at udgøre mellem 3-5 % af alle sygeplejersker.

Samarbejde om faglighed Anja ser mange perspektiver i det nye initiativ. ”De avancerede kliniske sygeplejersker vil kunne yde en særlig indsats i kommunerne i forhold til borgere med komplekse forløb – fx hurtigt reagere på ændringer i deres situation og igangsætte behandling. Og i andre tilfælde gribe forebyggende ind. Denne selvstændige handlekomptence som sygeplejerske bliver det skelsættende nye.” Anja fremhæver også samarbejdet mellem kommuner, universitetet og Dansk Sygeplejeråd. ”Med dette initiativ viser vi, at ingen ejer fagligheden, men at netop når vi samarbejder – arbejdsgivere, uddannelsesinstitution og os som faglig organisation – bliver det muligt at gå nye veje og bidrage til at udvikle sundhedsvæsenet.”

Lønnen skal følge med Hvad angår de kommende nye sygeplejerskers vilkår, er der stor opmærksomhed omkring det spørgsmål i DSR, fortæller Anja Laursen. ”Det er klart, vi som faglig organisation allerede nu er i gang med at forberede vores udspil til, hvordan de nye akademisk uddannede sygeplejersker forankret i klinikken skal aflønnes, og hvordan deres arbejdsvilkår i øvrigt skal være. Så kan vi være klar til forhandlingerne med kommunerne, når de nyuddannede sygeplejersker i 2021 kan tiltræde de nyoprettede stillinger.”

TILBUD

TIL SENIORER Som senior i Kreds Midtjylland kan du deltage i arrangementer tilrettelagt af de tre lokale Senior sammenslutninger. Se det fulde forårsprogram på dsr.dk/midtjylland HOLSTEBRO/ HERNING OG OMEGN Mandag den 29. januar 2018 kl. 14.00-16.00 Besøg på Sundhedscenter Vest med oplæg v. centerets leder Ulla Svendsen Sted: Kirkegade 3, 6880 Tarm Pris: 30 kr. for kaffe og kage. Tirsdag 13. marts 2018 kl. 14.00-16.00 Om demens v. demens koordinator Lena Baungaard, Herning Kommune. Desuden valg til Kontakt udvalget. Sted: Holstebro Aktivitetscenter, Danmarksgade 13 A, 7500 Holstebro Pris: 30 kr. for kaffe og kage. Tilmelding senest hhv. 22. januar og 6. marts til 9741 4345 eller kmk_285@ hotmail.com

VIBORG/SKIVE OG OMEGN Onsdag 28. februar 2018 kl. 14.00-16.30 Fortælling i Søndermarks kirken ved guide om hærvejstæpperne.

Under kaffen valg til Kontaktudvalget. Sted: Søndermarkskirken, Koldingvej 79, 8800 Viborg Tilmelding på tlf. 2022 2590, ingridboege@hotmail.com eller tlf. 2567 7361, emjkoefoed@ gmail.com

AARHUS OG OMEGN Tirsdag 6. februar 2017 Ingrid Dal fortæller om ’Skomagermadammen i Den Gamle By’ Tirsdag 6. marts 2017 Tidligere præst Anna BojsenMøller taler om ’Psykiatri og sjælesorg’. Møderne foregår kl. 14.0016.00 i Klostercaféen, Pejsestuen, Klostergade 37 1. sal, Aarhus C. Der betales 30 kr. for kaffe og kage. Til/afmelding: 2398 1009 eller 2346 7611 senest fredag før mødet

MIDTNYT

MIDTJYSK KREDSB ESTYRELSE ER TRUKKET I

ARBEJDSTØJET

Midtjyske sygeplejersker har stemt ni nye medlemmer i bestyrelsen. Foruden kredsens formandsgruppe på fem personer er i alt 27 sygeplejersker og medlemmer nu valgt til bestyrelsesposter i DSR, Kreds Midtjylland. De næste fire år skal de arbejde til fælles gavn for de midtjyske sygeplejersker.

Ny start – nye muligheder ”Jeg glæder mig til at samarbejde med bestyrelsen, hvor der både er valgt erfarne og

ÅBENT MELLEM

helt nye medlemmer ind, og jeg ser frem til at møde den entusiasme, gejst og vilje, som den nye bestyrelse kommer med,” fortæller kredsformand Anja Laursen. ”Jeg ønsker alle valgte tillykke, og så vil jeg takke alle opstillede for at stille deres kandidatur til rådighed. Det glæder mig, at så mange midtjyske sygeplejersker har ønsket at arbejde for faget og sygeplejerskers arbejdsvilkår,” siger Anja Laursen.

Kredsbestyrelsen var samlet til konstituerende møde 14. november og til seminar 27.-28.11, hvor drøftelserne især drejede sig om den kommende indsats i forhold til generalforsamlingens beslutning om ’sygeplejerskers faglige fællesskabet’. (Læs mere s. 14-16, 20-21) Du kan finde navne på alle medlemmer i den midtjyske bestyrelse på dsr.dk/ midtjylland

DIN KONTAKT

JUL OG NYTÅR

MED KREDSEN

Får du brug for at kontakte kredsen mellem jul og nytår, skal du være opmærksom på, at kredsen har åbnet som vanligt til og med den 22. december 2017. Vi åbner for telefonerne igen den 2. januar 2018. På hverdagene herimellem er telefonerne åbne mellem kl. 10.00-13.00.

Er du opmærksom på kredsens telefonåbningstider? Der er nu åbnet for telefonerne fra kl. 10.00 – 15.00 alle dage mandagtorsdag. Dog er åbningstiden om onsdagen alene forbeholdt akutte henvendelser. Hver fredag er det muligt at komme telefonisk i kontakt med kredsen mellem kl. 10.00-13.00. Du kan ringe til kredsen på telefonnummer 4695 4600. Øvrige kontaktinformationer finder du på www.dsr.dk/midtjylland/kontakt-og-info

ØJEBLIKKE

Tekst: Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

’Vi ser beboerne som de personer, de er’

Lene Bang siger hej til Jonas, én af botil buddets 21 fastboende børn og unge.

DSR midt har mødt sygeplejerskerne Lene Bang og Lise Christensen på bo- og opholdstilbuddet Tjørringhus i Herning.

Marcus i et opholdsrum på Tjørringhus med et væld af sanse muligheder.

ej Jonas” lyder en rolig og glad stemme i et fællesrum på Tjørringhus. Bolig for 21 fastboende og 13 aflastningsbørn. Samtidig arbejdsplads for en tværfaglig personalegruppe på i alt ca. 65 personer. Heriblandt 14 sygeplejersker. Den glade stemme tilhører Lene Bang, der arbejder som sygeplejerske på Tjørringhus. 20-årige Jonas var det første barn, hun blev tilknyttet. Han er multihandicappet, sidder i kørestol og har intet verbalt sprog. Han har derfor boet næsten hele sit liv på Tjørringhus. I samme periode har Lene arbejdet med Jonas og de øvrige børn med multiple funktionsnedsættelser og deres familier. ”Jeg elsker mit job, og det har jeg altid gjort,” siger Lene uden tøven. ”Jeg plejer altid at sige, at jeg arbejder med hele familier. Vi ser ikke beboerne som syge. Vi ser på det, beboeren kan, og ikke på det de IKKE kan. Og vi glæder os over alle de små ting – og til tider fremskridt – som vi registrerer hos bør-

ØJEBLIKKE

Lise Christensen er ved at hjælpe Emma i seng.

nene,” fortæller Lene, der de sidste 10 år også har videreuddannet sig til og haft funktion som sorgterapeut på stedet.

Vigtig sundhedsfaglig indsats Hun og sygeplejerskekollegaen Lise Christensen skal omkring hele plejen af barnet og altså ikke kun være opmærksomme på de problemstillinger, man er kendt med i forvejen. Den verbale kontakt er som oftest manglende, og derfor skal sygeplejerskerne se efter ændringer i barnets adfærd, som kræver en sundhedsfaglig indsats efterfølgende. Derudover fylder også personlig pleje og sparring med det øvrige personale en stor

’Livstræet’ bærer billeder af de børn og unge, der har boet på Tjørringhus.

Lise Christensen (tv) og Lene Bang, to af 14 sygeplejersker i botilbuddet.

del af arbejdsdagen. Endelig er forældresamarbejdet og -inddragelse prioriteret højt.

Individuel udviklings- og læringsplan Sygeplejerskerne arbejder bl.a. sammen med pædagoger, fysioterapeuter og ergoterapeuter. Sammen arbejder de ud fra en neuropædagogisk tilgang. Indsatsen til det enkelte barn tager dermed udgangspunkt i en individuel udviklings- og læringsplan, der udarbejdes og evalueres i et tværfagligt samarbejde på afdelingen og i samarbejde med barnets/den unges dagtilbud. Den yngste på Tjørringhus er pt. under et år gammel. Jonas er én af de ældste.

Studerendes refleksion gavner Siden 2013 har Lise arbejdet på Tjørringhus, og gennem knap et år har hun været vejleder for sygeplejestuderende, der på deres andet semester benytter sammenlagt 10 uger i huset. ”Det er SÅ godt, at vi har sygeplejestuderende i huset, og det er meget gavnligt for os, at de stiller så mange spørgsmål. Bl.a. til vores rutiner og arbejdsopgaver. Det tror jeg er sundt for alle at tage op til overvejelse fra tid til anden,” fortæller Lise. ”Ja, de studerende gør, at vi kommer op på beatet,” opsummerer Lene med et stort smil.

MIDTNYT

DRØFT

ORGANDONATION OG FÅ GRATIS BIOGRAFOPLEVELSE Tag din kollegaer med i biffen til én af kredsens fem gratis biografforestillinger. Det er balancen mellem liv og død, der behandles, når kredsen inviterer alle medlemmer i biografen i januar og februar 2018. Nærmere bestemt er det organdonation, der er på programmet. I 2016 fik 380 danskere et nyt organ. Men hvad mener danskerne om organdonation? Og hvad sker der, når donation af organer pludselig bliver en mulighed? Hvilke organer kan doneres – og kan man egentlig være for gammel til at donere? Kan man som pårørende nå at tage ordentlig afsked? Disse spørgsmål vil blive besvaret af en sygeplejerske fra ’Dansk Center for Organdonation.’ Der er naturligvis mulighed for at stille spørgsmål undervejs.

Se ’Hjertets vej’ Efter oplæg og fælles diskussioner slukkes lysene i biografsalen, og filmen ’Hjertets vej’ begynder. Filmen handler om tre unge

HVOR OG HVORNÅR? 31. januar 2018 Fotorama Viborg, Tingvej 4, 8800 Viborg. Kl. 17.30 – 20.45 6. februar 2018 Cinemaxx Aarhus, Bruuns Galleri, M. P. Bruunsgade 25, 8000 Aarhus C. Kl. 17.30 – 20.45 8. februar 2018 Apollon, Anlægsvej 4, 7600 Struer. Kl. 17.30 – 20.45

19. februar 2018 Silkeborg BIO, Papirfabrikken 10, 8600 Silkeborg. Kl. 17.30 – 20.45

26. februar 2018 Megascope, Holmboes Allé 13B, 8700 Horsens. Kl. 17.30 – 20.45

surfere, som på vej hjem fra havet rammes af en ulykke, der efterlader karakteren Simon i koma. Samtidig sidder Marianne, der er musiker og mor til to, og venter på at modtage et hjerte, så herfra udspilles filmen, der tager livtag med tilværelsens helt store spørgsmål. Der åbnes for tilmelding den 11. december 2017 klokken 10.00 via kredsens aktivitetskalender.

KREDSENS NYVALGTE FORMANDSGRUPPE I forbindelse med det nyligt afholdte valg i DSR stillede fem kandidater op til de fire poster som næstformænd i kredsen. Efter afstemningen stod det klart, at intensivsygeplejerske Maria Greve Svendsen (th) fra Regionshospitalet i Silkeborg er nyvalgt kredsnæstformand. Samtidig er der genvalg til tre af de fire sygeplejersker, der op til valget har fungeret som kredsnæstformænd, nemlig Bente Rasmussen (midtfor), Gert Petersen og Hanne Holst Long (tv). På 1. næstformandsposten var der genvalg af Bente Rasmussen. Hun fortsætter dermed sit arbejde i Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse sammen med kredsformand Anja Laursen, der uden modkandidater er genvalgt som formand.

GENERALFORSAMLING 2017

Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

GENERALFORSAMLINGEN BESLUTTEDE, AT: ”Kreds Midtjylland sammen med medlemmerne iværksætter indsatser, der understøtter stærke og handlekraftige fællesska ber. Og samler erfaringer med sygeplejerskernes fællesskaber, så vi bliver klogere på, hvordan fællesskaberne opstår og lever og på, hvordan de har værdi for sygeplejerskerne.” Læs tre sygeplejerskers meninger om fællesskaber (s.20-21)

Faglige fællesskaber

i fokus på generalforsamling Debatlysten var stor og stemningen høj, da omkring 300 midtjyske sygeplejersker 26. oktober stimlede sammen til kredsens årlige generalforsamling i Sportscenteret i Silkeborg.

ette års tema var: Hvordan kan kredsen støtte udvikling af de faglige fællesskaber, sygeplejersker allerede har – og bidrage til at sætte nye i søen?

Lærerige sygeplejefaglige historier

Kredsens for mandsgruppe og dirigent, Mette Thomsen (th), lytter til hilsnings tale fra DSRs næstformand Dorte Steenberg.

Et fagligt fælles skab på Opera tionsafdelingen, Regionshospitalet Herning var mødt talstærkt op (tv). Hele aftenen var der livlig debat med mange ind læg fra deltagerne; her arbejdsmiljø repræsentant Grethe Højgaard Tind (th).

Kredsens indsats med lærerige sygeplejefaglige historier, som blev besluttet på sidste års generalforsamling, var et af de gennemgående emner i kredsbestyrelsens mundtlige beretning. Kredsformand Anja Laursen gav en række eksempler på, hvordan lærerige historier er blevet anvendt for at påvirke politiske beslutningsprocesser. Hun kommenterede bl.a. beslutningen om at suspendere produktivitetskravet på hospitalsområdet på 2%, mens der arbejdes med at udvikle nye styringssystemer, således: ”Det regionale produktivitetskrav er ikke

blevet fjernet, fordi vi brokker os. Det var heller ikke forsvundet, hvis vi havde tiet stille og siddet på hænderne. Det er blevet fjernet, fordi vi har brugt vores faglighed, vores erfaringer og ikke mindst vores lærerige historier til at synliggøre for politikerne, hvilke konsekvenser deres beslutninger har.” I beretningen talte Anja Laursen desuden om udfordringerne for sygeplejen som profession og nævnte også en række eksempler på, hvor sygeplejefagligheden har vind i sejlene – fx den kommende indsats med at uddanne avancerede kliniske sygeplejersker (læs mere s. 4-8) samt indsatsen for specialuddannelse i kommunal hjemmesygepleje, ligesom hun omtalte væksten i sygeplejefaglig forskning. Sygeplejerskers arbejdsmiljø, OK 18 og ligeløn var øvrige emner i beretningen.

GENERALFORSAMLING 2017

Undervejs blev der trykket lod blandt deltagerne om ophold i DSRs og PFAs ferieboliger.

Debat om kredsens arbejde I debatten om beretningen var ikke mindst sygeplejerskers udfordrede arbejdsmiljø et tema. Der blev bl.a. peget på at få fremhævet eksempler på, hvor det gode arbejdsmiljø eksisterer – og hvorfor – ligesom den forebyggende indsats for at skabe det gode arbejdsmiljø blev nævnt som et område, der skal satses ekstra på. Der blev også peget på nødvendigheden af fortsat fokus fra DSRs side på fagligheden. Helt konkret blev det nævnt, hvor vigtigt det er, at sygeplejersker på tværs af sektorer, fx psykiatri og kommunal hjemmesygepleje, er i dialog med hinanden. Desuden blev drejede flere indlæg fra deltagerne sig om at blive ved med at skabe synlighed om konsekvenserne, når ressourcer og krav på arbejdspladserne ikke er i balance.

MERE OM GENERALFORSAMLINGEN: Du kan finde alt om generalforsamlingen på kredsens hjemmeside: kreds formandens mundtlige beretning, det vedtagne beslutningsforslag og en reportage i ord og fotos. Find det på dsr.dk/kredse/midtjylland/gf17

OK18 var til debat, og her blev der peget på, at arbejdet for mere i løn skal foregå ihærdigt, ikke mindst i perioden mellem overenskomsternes indgås. Og flere indlæg støttede op om den opfordring, Anja Laursen gav i beretningen; nemlig at der laves aftaler om vilkår og løn, FØR man påtager sig ekstra vagter, nye opgaver, nye jobs mm. De studerendes vilkår blev påpeget som en indsats, der fortsat skal løftes såvel på klinikstederne som på uddannelsesstederne. Beretningen blev efter en livlig debat enstemmigt godkendt.

Sygeplejerskers fællesskaber

Kredsens nye pamflet med eksempler på midtjyske sygeplejefaglige løsninger på nogle af sundheds væsenets udfordringer blev omdelt.

Kredsbestyrelsens beslutningsforslag om ’sygeplejerskers faglige fællesskaber blev motiveret af kredsnæstformand Dorthe Sølvkær Ehlers. Hun sagde bl.a.: ”Bestyrelsen foreslår, at kredsen sammen med alle midtjyske sygeplejersker i løbet af det kommende år arbejder for at fastholde, udvikle men også oprette stærke og handlekraftige fællesskaber, der har værdi i hverdagen. Fællesskaber giver os alle bedre mulig-

hed for sammen at finde de rigtige løsninger, og derfor skal vi som kredsbestyrelse blandt andet påvirke politikere og ledelser til at indse og anerkende, at fællesskaberne er afgørende for udviklingen af sygeplejen og sundhedsvæsenet.” Fra deltagerne kom der en lang række bud på, hvordan fællesskaber kan dannes og udvikles - både blandt sygeplejersker og tværfagligt - samt forslag til, hvilke typer af nye fællesskaber, der med fordel kan etableres: fx blandt seniorsygeplejersker (55+), blandt studerende i klinikken, i forhold til arbejdsredskaber som IT, i forhold til lønudvikling og i forhold til kvalitetssikring af fagligheden ikke mindst når der på arbejdspladserne sker omlægninger, fusioner og afskedigelser. Undervejs i generalforsamlingen overbragte næstformand i DSR, Dorte Steenberg, en hilsen, hvor hun uddybede betydningen af temaet om fællesskab. Og med klapsalver og latter blev der blev også tid til den traditionsrige lodtrækning blandt deltagerne om ophold på Hotel Koldingfjord og i år også i sygeplejerskernes ferieboliger.

Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

VORES MIDT

NYT PROJEKT

AKTIV PATIENTSTØTTE Sygeplejerske og systemisk coach Jytte Grynderup Andersen støtter og vejleder patienter telefonisk til at mestre livet med en eller flere kroniske sygdomme.

VORES MIDT

HVAD ER AKTIV PATIENTSTØTTE? • Landsdækkende, forsknings baseret projekt 2017-2019 • Tilbud om sygeplejerskers telefoniske coaching til ca. 15.000 patienter med kroniske sygdomme • Aktiv Patientstøtte er i Midtjyl land organiseret i en Østklynge og en Vestklynge Læs mere på www.regionh.dk/ aktivpatientstoette.dk

”

t drømmejob”. Så resolut falder karakteristikken, når 58-årige sygeplejerske Jytte Grynderup Andersen skal sætte ord på sit job i det nystartede projekt Aktiv Patientstøtte. Hun blev sammen med tre kolleger ansat 1.8. 2017 i den såkaldte Østklynge, der omfatter patienter fra 10 østjyske kommuner. De holder til på Regionshospitalet i Randers. Siden er yderligere fire sygeplejersker ansat. Afdelingssygeplejersken, der leder Østklyngen, startede 1. maj, og hun er nu kollega med lederen af indsatsen i Vestklyngen, hvor der fra 1.11 også er ansat to sygeplejersker. ”For mig er det gennem årene som sygeplejerske blevet afgørende at kunne arbejde med patienten i centrum gennem coaching – og ikke se patienten som et nummer. Det er to vidt forskellige tilgange i sygeplejen,” siger Jytte. ”Jeg HAR prøvet i mine yngre år at rende rundt med laboratoriesedler og cpr-numre som styrende. Når vi taler coaching, er det styrende derimod, at det handler om et menneske med en sygdom, som vedkommende skal lære at leve med. Det er ikke diagnosen, der er det centrale, men et spørgsmål om i

"COACHING KAN FORANDRE DET FASTLÅSTE." min sygeplejefaglige indsats at finde ud af at tage afsæt i, hvordan netop dette menneske ser sig selv, sin sygdom og sin omverden.”

Støtte til at mestre I sit job i Aktiv Patientstøtte skal Jytte netop – efter at have mødt patienten til en indledende samtale – yde telefonisk støtte og coaching, så patienten oplever øget livskvalitet og bedst muligt kan mestre sit liv med en eller flere kroniske sygdomme. Et coachingforløb vil typisk strække sig over 3-9 måneder. Aktiv Patientstøtte er et tilbud til patienter, som har mange kontakter til sundhedsvæsenet eller har forhøjet risiko for at få det. Man vil undersøge, om Aktive Patientstøtte kan nedsætte antallet af kontakter, særligt akutte indlæggelser, og om man hermed kan reducere udgifterne. I øjeblikket har Jytte kontakt med 20

patienter. Den første kontakt etableres telefonisk; derefter følger et egentligt fysisk møde og en samtale, og herefter går den telefoniske støtte og rådgivning i gang. ”Indledningsvist handler det om at få etableret en relation, der hviler på tryghed og tillid og at få patienten til at forstå, at i det videre forløb, er det patienten selv, der definerer, hvad der er væsentligst at arbejde med,” forklarer Jytte. Hun arbejder med patienter fra Randersområdet, så opstartssamtalen finder sted på Sundhedscenter Randers. ”Måske kender borgeren ikke centerets mange tilbud fx i forhold til inkontinens, KOLnetværk og genoptræning i forbindelse med hjertesygdomme. Og det er netop en vigtig del af vejledningen at guide borgeren hen til relevante tilbud. Og også at hjælpe dem med at holde rede på deres ofte mange forskellige kontakter med sundhedsvæsenet.”

Bolden skal være hos borgeren I opstartssamtale lægger Jytte især mærke til, hvilke nøgleord, mønstre og overbevisninger, der præger borgerens fortælling. Med dem som udgangspunkt indkredser de så sammen og løbende det eller de temaer, borgeren vil arbejde med. Det kan være alt fra rygestop, til vægttab og motion som det at håndtere medicin korrekt. ”Bolden skal være hos borgeren. Min opgave er at skabe den rette forstyrrelse i forhold til borgerens opfattelse af situationen og åbne for refleksion, så borgeren tager bolden til sig. Jeg kan hjælpe til med at skabe indsigter i forhold til borgerens situation, sygdom og håndtering af den. Og jeg kan stille spørgsmål til mønstre, som det måske vil være hensigtsmæssigt at ændre.” Jytte ser sin rolle som det både at være en vidensperson, en omsorgsperson og coach, hvor balancen i indsatsen varieres fra borger til borger alt efter behov. Hun ser det også som en vigtig opgave at understøtte det arbejde, andre sygeplejersker allerede udfører sammen med borgerne. ”I Aktiv Patientstøtte er vi et supplement til den vigtige indsats, mange andre instanser yder. Og vi kan forhåbentlig bidrage til at skabe endnu mere sammenhæng i forløb for borgerne.” De første erfaringer siger Jytte, at indsatsen gør en forskel for borgerne. ”Vi oplever, at borgerne er mere glade; vi kan høre det i deres stemmer. Flere har også fået hul på svære spørgsmål som fx ensomhed, som de ikke har oplevet at få støtte til at håndtere andre steder i systemerne.”

Coaching som kerneområde At arbejde med coaching var noget Jytte fik smag for i sin ansættelse ved Patienthotellet på Aarhus Sygehus, Tage Hansens-Gade. Her arbejdede hun i fjorten år fra 1998-2012. ”Det var i sig selv spændende at være med til at starte Patienthotellet op, for vi skulle jo

have en finger med i spillet omkring alt – fx arbejdsgange, rutiner og fordeling af arbejdet. Men først og fremmest i forhold til hvordan vi skulle tage imod patienterne og pleje dem under opholdet,” fortæller Jytte. I årenes løb blev hun først arbejdsmiljørepræsentant, siden tillidsrepræsentant. ”Jeg blev meget optaget af psykisk arbejdsmiljø og kommunikation og lavede en undersøgelse, som jeg fik hjælp til af en psykolog. Så kom jeg på kommunikationskursus og fik endnu mere blod på tanden.” Jyttes interesse fik hende – mest for egen regning – til at gå i gang med en videreuddannelse som NLP-mastercoach. Senere førte det i 2011 en egentlig konsulentuddannelse som Systemisk Coach med sig, som arbejdsgiveren finansierede via trepartsmidler. ”Mit job blev at skulle coache medarbejdere i forhold til psykisk arbejdsmiljø, faglige problemer og håndtering af arbejdsgange; siden blev det mere specifikt i forhold til rygestop og vægttab,” fortæller Jytte. Coachsporet i hende fik i disse år virkelig næring, og det udviklede sig fra 2012 til et nyt job på Patienthotellet: Her skulle hun coache patienterne – også i forhold til kost og ernæring. ”Jeg bliver virkelig tændt af det,” siger Jytte. ”For jeg oplevede, at coaching kan udvikle og forandre det, der tilsyneladende er fastlåst. Via spørgsmål fra coachen kan patienten opleve at komme videre; man kan arbejde med refleksioner via spørgsmål, så patienten bedre kan se en vej fremad.” Jyttes ser frem til de kommende år at være med til at udvikle indsatsen med at coache patienter i Aktiv Patientstøtte – og til i det hele taget at bidrage til at udvikle en mere coachende tilgang i sundhedsvæsenet. Hun fremhæver i den sammenhæng, at der i projektet også er indtænkt kompetenceudvikling af medarbejderne, herunder supervision. Aktiv Patientstøtte løber foreløbig i perioden 2017-19 og forventes at blive et tilbud til

omkring 15.000 patienter i alt på landsplan. I 2018 igangsættes et forskningsprojekt, der skal undersøge effekten af indsatsen; herunder et delstudie hvor indsatsen skal vurderes ud fra et patientmæssigt, et organisatorisk og et økonomisk perspektiv.

BLÅ BOG JYTTE GRYNDERUP ANDERSEN • 1984: Uddannet fra sygepleje skolen i Silkeborg • Herefter bl.a. job i hjemmesy gepleje, ortopædkirurgi og på gigtsanatorie – hvor hun var afdelingsleder i seks år. • 1994: Aarhus Kommune, Mårslet, hjemmesygeplejerske og gruppe leder • 1998: Patienthotellet, Aarhus Sygehus, Tage Hansens-Gade • 2007: NLP Master Coach • 2011: Certificeret Systemisk Coach • 2012: Aarhus Kommune, bl.a. demensnøgleperson • 2017: Aktiv Patientstøtte, Østklyngen

MENINGER I MIDT

Tekst: Ditte Scharnberg og Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

Hvad er faglige fællesskaber for dig? Kredsens generalforsamling 26.10 2017 besluttede, at der i det kommende år skal være fokus på sygeplejerskers faglige fællesskaber (s. 14-16). Læs her tre medlemmers bud på fællesskabers betydning – og forslag til at styrke dem.

Jeg er en del af et fagligt fællesskab for ambulant regionalt ansatte i psykiatrien. Vi mødes 3-4 gange årligt og har bestemt et fagligt emne i fællesskab. Klinikkerne skiftes til at arrangere ud fra de valgte emner. Vi kan trække undervisere ind efter aftale med leder på den pågældende klinik. Et andet fællesskab er, at vi ansatte i Mobil Team fra to klinikker mødes ca. hver anden måned tværfagligt og får supervision af psykolog i faglige emner med personlige udfordringer. Disse fællesskaber kræver arbejdspladsens opbakning, muligheden for lokaler at mødes i samt arbejdstid til planlægning og deltagelse – og selvfølgelig øvrige udgifter dækket. Det er ikke et problem med interessen for at deltage. Møderne kræver, at vores arbejde bliver overtaget af andre imens. Tilbuddene om faglige fællesskaber i min nuværende stilling dækker fint mine behov. Men jeg kommer fra en kommunal stilling i socialpsykiatrien i et døgndækket botilbud, hvor vi ikke havde de samme muligheder. Her kunne DSR øge indsatsen med at arrangere fællesskaber, gerne med deltagelse af arbejdspladsens valgte medlemmer. Det skulle være udviklende aktiviteter og arrangementer – evt. med invitation stilet til arbejdsgiverne, så de kan fristes til at støtte tilbuddet." Jane Rungø, Sygeplejerske, Psykiatrisk Dagbehandling, Mobil Team, Viborg, Region Midtjylland

Jeg oplever det at have en profession og at være medlem af en faglig organisation som et naturligt fagligt fællesskab for mig. I hverdagen oplever jeg fagligt fællesskab som visitator, nemlig at være del af en gruppe bestående af kollegaer med forskellige faglige baggrunde. Det er et tværfagligt fællesskab, hvor vi arbejder med tanken om borgeren i centrum og bruger hinandens kompetencer bl.a. ved at sparre med hinanden. Det er i fællesskabet, vi ’gør hinanden gode’, finder de gode løsninger, får set en sag fra forskellige sider. Et godt arbejdsmiljø er meget vigtigt, for at fællesskabet trives. Det kræver også, at mine kollegaer og jeg selv tør være åbne og bruge hinandens kompetencer, samt en ledelse der er positiv overfor, at der skabes tid og rum til dette. Det har stor værdi for det fortsatte arbejde med bl.a. at udvikle, at tolke lovgivningen og se nye muligheder, at vi mødes på tværs af kommunegrænser – som eksempelvis DSR og fys- og ergofagforeningerne giver os mulighed for ved at arrangere temadage, hvor vi kan mødes om et fagligt tema." Lene Jørgensen, Sygeplejerske, visitator, Horsens Kommune

Som mennesker er vi jo født til at være en del af et fællesskab, som varer livet igennem, og i fællesskaber har vi det bedst. På min afdeling oplever jeg, at vi er et lille fællesskab, der er en del af hospitalets store fællesskab. Skal et fællesskab trives, så skal der være tid og rum til at pleje det, men arbejdspresset gør desværre, at det er svært at finde tid, når vi konstant bliver bedt om at stramme op og spare. Omvendt var jeg overrasket over at mærke, hvor hurtigt jeg blev en del af fællesskabet, da jeg sidste sommer arbejdede 14 dage i Norge. Sygeplejerskers fællesskab er altså ikke kun landsdækkende – men worldwide. Det giver mig også en god og varm følelse, når jeg deltager i eksempelvis generalforsamlingen eller temadage, som jeg synes, kredsen er god til at arrangere. Der, hvor jeg har oplevet fællesskabet stærkest, var under strejken i 2008, for det er, når vi står sammen som faggruppe, at noget sker.” Lizet Sønderlyng, Sygeplejerske, Dialyseafdelingen, Regionshospitalet Randers

NY I FAGET

Tekst: Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

1.000

TING AT LÆRE

26-årige Helle Mortensen har fundet sig godt tilrette som nyuddannet sygeplejerske på Medicinsk Sengeafsnit (MSA) på Regionshospitalet i Herning.

ange nyuddannede – mig selv inklusiv – vil virkelig gerne kunne det hele, når vi starter,” siger Helle Mortensen, når hun

OM MEDICINSK SENGEAFSNIT (MSA) MSA i Herning arbejder med tildelt patientpleje, hvilket betyder, at afsnittets patienter i hver vagt får tildelt ’egen’ sygeplejerske til alle opgaver - både de plejemæssige og de administrative opgaver. Det tilstræbes, at patienterne har de samme sygeplejersker gennem ind læggelsesforløbet. På sengeafsnit tet arbejder godt 60 sygeplejersker.

skal ramme ind, hvad der kendetegner en nyuddannet sygeplejerske. ”Derfor var det gavnligt for mig, da en erfaren kollega mindede mig om, at det var længe siden, jeg havde arbejdet i klinikken, da jeg det sidste halve år op til min jobstart jo havde skrevet bachelor. Skulle jeg derfor¬ give et råd til andre nyuddannede, vil jeg sige, at det er okay, man ikke kan det hele, når man bliver ansat, for tror man det, er det en enorm stressfaktor at bære med sig. Der er 1.000 ting at lære, når man er nyuddannet,” fortæller Helle, der siden februar 2017 har været ansat på Medicinsk Sengeafsnit (MSA) på hospitalet i Herning.

Bred patientgruppe For Helle har det været spændende måneder i et felt af sygeplejen, hvor hun nyder at arbejde. Dagligt er hun tilknyttet gruppen af medarbejdere, der behandler patienter med infektionsmedicinske sygdomme.

”I en periode behandlede vi mange gymnasieelever, der var ramt af lungebetændelse, så jeg vil skyde på, at de yngste patienter, jeg har haft med at gøre, var omkring 18 år. Den ældste omkring 100 år. Så patientgruppen er varieret hos os, og det passer mig rigtig godt,” fortæller Helle og fremhæver selv den brede palette af sygeplejeopgaver, hun og kolleger skal løfte, som én af glæderne ved jobbet. ”Jeg har altid vidst, jeg ville arbejde med mennesker, og længe troede jeg, jeg skulle være socialrådgiver. Men i gymnasiet blev jeg grebet af biologiundervisningen og læren om kroppen, og derfor passede sygeplejestudiet godt til mig. Også da jeg trives med uforusigelighed,” fortæller Helle, som valgte at læse på VIA i Holstebro, da hun havde hørt godt om skolen. Den sidste praktik foregik på Hjertemedicinsk Afsnit, der pudsigt nok er beliggende på etagen over Helles nuværende arbejde.

NY I FAGET sætter fokus på nyuddannede sygeplejerskers erfaringer i forskellige områder i sygeplejen.

Fag med muligheder og udfordringer Den unge sygeplejerske er ikke i tvivl, når hun skal sætte ord på forskellen fra tiden som studerende og til en fastansættelse. ”Der er stor forskel! Meget er anderledes. Som studerende er man jo ikke en del af normeringen, og her er man omkring få patienter. Som nyuddannet kan man i en aftenvagt stå med det fulde ansvar for en del flere patienter ad gangen. Det husker jeg som meget overvældende i starten. En vigtig egenskab i vores arbejde som sygeplejersker er derfor at prioritere i vores arbejdsopgaver…. og huske at tage en dyb indånding engang imellem,” siger Helle.

Overbelægning giver travlhed Også vanskelighederne ved arbejdet som nyuddannet får ord med på vejen. ”Det sværeste er dage med overbelægning og at have for lidt tid til opgaverne. Jeg er blevet ramt af dårlig samvittighed, når jeg

fornemmer, en patient har brug for at tale med mig, og jeg så må ile videre til en anden patient eller opgave i stedet. Men heldigvis er vi her på afdelingen rigtig gode til at give slip, når vagten er ovre, for så ved man, at en kollega kan tage over, hvor man selv slipper.” Det gode kollegaskab kan dog ikke løse alt, når sommerferieperioden står for døren. ”Mange af de erfarne sygeplejersker var denne sommer naturligt nok på ferie, så på afdelingen arbejdede mange afløsere og vikarer. Desværre havde vi i samme periode en del overbelægning, og så var det udfordrende at være den på afdelingen med mest erfaring, selvom jeg kun havde arbejdet her i få måneder. Så selvom jeg godt kan lide en travl hverdag, så var arbejdspresset lige lovlig højt,” fortæller Helle.

Nyt år – nyt kapitel Når Helle derimod skal sætte flere ord på det bedste ved jobbet, lyder det sådan:

Jeg er taknemmelig over at få lov til at gøre en forskel i andre menneskers liv.” Sygeplejerske Helle Mortensen, MSA, Herning

”Jeg har heldigvis rigtig mange gode arbejdsdage, og de allerbedste er de dage, hvor man går hjem fra arbejde og er helt høj over, hvordan vagten er gået. Hvor samspillet med kollegerne har fungeret godt, og hvor patienterne er glade for den behandling, de har modtaget og derfor har værdsat det, man har gjort for dem. Jeg er taknemmelig over at få lov til at gøre en forskel i andre menneskers liv,” smiler Helle og tager sig instinktivt til maven, for her venter et nyt kapitel i livet. 2018 byder nemlig ikke kun på spændende arbejdsdage men også på en familieforøgelse, da Helle til marts venter sig sit første barn.

TILBAGEBLIK: KOM GODT HJEM! En dansk sygeplejerske siger i 1946 farvel til flygtninge på vej hjem fra Salzgitter i Tyskland. Hun arbejdede for UNRRA, United Nations Relief and Rehabilitation Administration, der var oprettet af FN for at hjælpe de områder, der var blevet befriet ved slutningen af 2. verdenskrig.

Vind en biografoplevelse for to personer Hvor mange flygtninge fra Europa blev hjulpet og sendt tilbage til deres hjemlande? 1) Godt 600.000 flygtninge? 2) Godt to millioner flygtninge? 3) Godt syv millioner flygtninge?

Angiv dit svar via dsr.dk/midtjylland eller gennem QR-koden på denne side. Frist: 14. januar 2018.