DSI Bladet · Nr. 3 · December 2017

Page 1

Nr. 3 · December 2017 · 49. årg.

INDE I BLADET

Kommuners udgifter til idræt er faldende Der er stor forskel fra kommune til kommune

Årsmøde på en ny måde Læs side 3

De danske idrætshaller har mange udfordringer Læs side 4

Bedre overblik over hallens brug Læs side 6 ISSN 0907 - 6735

I 2016 udgjorde kommunernes samlede udgifter til idræt knap 4,94 mia. kroner – det var det laveste niveau siden 2007, viser en undersøgelse foretaget af DGI med baggrund i oplysninger fra Danmarks Statistik. Men der er meget stor forskel på, hvor mange penge kommunerne bruger på idræt. I gennemsnit brugte kommunerne 865 kr. på idræt pr. indbygger, men fra kommune til kommune og fra landsdel til landsdel ser tallene anderledes ud. Således brugte Ishøj Kommune i 2016 knap 10 gange så meget som Læsø Kommune, der ligger helt i bund med 226 kr. pr. indbygger. I nogle kommuner er mere end 40 pct. af de samlede idrætsudgifter anvendt til anlæg. Hovedparten af de danske kommuner brugte dog mellem 10 og 40 pct. til anlæg og enkelte kommuner klarede sig igennem året med at bruge under 10 pct. til anlæg. Ser man på udviklingen har der været en tendens til at især tilskud til foreninger har været faldende. – Det lokale foreningsliv udgør livsnerven i dansk idræt. Foreningerne er afhængige af

kommunernes velvilje til at støtte dem økonomisk og stille lokaler og faciliteter til rådighed til de mange foreningsdrevne idræts- og bevægelsesaktiviteter, nævner DGI i en bemærkning til undersøgelsen. Fra 2015 til 2016 skete der samlet set et fald i kommunernes udgifter til idræt fra 5,07 mia. kr. til 4,94 mia. kr. Der er fald i både drifts- og anlægsudgifter. Det skal dog nævnes, at undersøgelsens tal ikke kan stå alene når man ser på kommunernes arbejde med idræt og idrætsforeninger. Eksempelvis tages der i tallene ikke højde for befolkningens idrætsdeltagelse, antallet af idræts­ faciliteter pr. indbygger og kommunernes vilje til at involvere og udvikle idrætsforeningerne, hedder det i et notat til undersøgelsen hvortil der er samlet oplysninger i perioden 2007 til 2016.


DSI BLADET De Samvirkende Idrætshaller

Udgives af foreningen De Samvirkende Idrætshaller

www.dsihal.dk DSI-Bladets adresse: Kong Valdemars Vej 18, 9600 Aars tc@aarsavis.dk

D ­­ SIs BESTYRELSE Formand: Afdelingschef Axel Lindgreen Åparken 82, 7600 Struer Tlf. 40 19 82 34 ax.po.lind@gmail.com Næstformand og sekretær: Ernst Jacobsen Klintebakken 3, 6933 Kibæk Tlf. 27 81 24 94 Kasserer: Jørgen Pedersen Fasanvej 25 B, 1. sal, 5230 Odense M. Tlf. 65 90 60 67/mobil 23 45 17 14 jorgenpe@mail.dk Otto Skak, Tiufkærvej 145, 7000 Fredericia Tlf. 28 87 50 50 os@ssbad.dk Frank Normann Jørgensen, Egevænget 7, 6051 Almind Tlf. 23 82 78 45 franknormannjorgensen@gmail.com Aars Bogtryk & Offset, 9600 Aars Tlf. 98 62 17 11 aarsbogtryk@aarsavis.dk

Nyhedsbreve fra DSI I et forsøg på at forbedre kommunikationen mellem DSI og medlemshallerne vil der fra 2018, som noget nyt, blive udsendt et digitalt nyhedsbrev med bestyrelsen som afsender. DSI-Bladet udkommer fortsat i marts/april, juli/august og december, men det går så stærkt i dag, at der ofte er behov for yderligere information. Nyhedsbrevet vil blive skrevet i kort form, og skal fungere som et supplement til DSI-Bladet – og som en reminder i forbindelse med indkaldelse til arrangementer osv.

INDLÆG til næste DSI-Blad sendes til: • Redaktør Thorkil Christensen, Kong Valdemars Vej 18, 9600 Aars E-mail: tc@aarsavis.dk • Udgivelsestidspunkt: Marts 2018 • Deadline: 1. februar 2018

DSI indsamler og ajourfører i øjeblikket emailadresser som nyhedsbrevet skal udsendes til. Interesserede medlemmer, som ikke allerede er blevet kontaktet, kan tilmelde sig nyhedsbrevet ved at maile til tc@aarsavis.dk

Private skal købe tid i hal Bornholms Regionskommune har som mål, at 360 private skal købe sig adgang til at benytte de kommunale haller på ledige tidspunkter. Det skal ske via en app fra Wanna Sport, som allerede er taget i brug, skriver internetavisen Bornholm NU. I første omgang er de kommunale haller koblet på systemet, men senere skal det også introduceres til de selvejende haller på Bornholm. Bornholms Regionskommune skal betale WannaSport omkring 40.000 kroner årligt for at kunne anvende systemet.

DSI-Bladets annoncepriser w 1/1 side - 224 x 179 mm . . . . . . . . . . kr. 1.300,w 1/2 side - 110 x 179 mm . . . . . . . . . . . . kr. 800,w 1/4 side - 110 x 87 mm . . . . . . . . . . . . . kr. 550,w Farvetillæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 750,Priserne er eksklusive moms. Aars Bogtryk & Offset giver gerne gode råd og vejledning med hensyn til udformning af annoncer. Alle priser er ved modtagelse af færdigt materiale fremsendt som højopløselig trykklar PDF-fil.

Annonceindlevering: Aars Bogtryk & Offset · Himmerlandsgade 150 · 9600 Aars Tlf. 98 62 17 11 · E-mail: aarsbogtryk@aarsavis.dk

2


DSI holder årsmøde på en ny måde i 2018 Årsmøde og temadag i Kibæk Krydsfelt 24. februar Hvordan skaber man det perfekte årsmøde, som kan få medlemmerne til at møde op? Det spørgsmål har været drøftet på DSIs bestyrelsesmøder mange gange. Der har også været holdt mange gode, interessante og spændende årsmøder – men desværre med for lille tilslutning. Derfor vil bestyrelsen tage ”tyren ved hornene” i et forsøg på at skabe noget nyt, som gerne skulle kunne samle flere af DSIs medlemmer til et inspirerende, fagligt program, der samtidig bliver en oplevelse. Årsmødet holdes lørdag, 24. februar. Stedet bliver Kibæk Krydsfelt og arrangementet bliver en kombination af årsmøde og temamøde med aktuelle emner i korte indlæg om de danske idrætshaller. Stedet er fastlagt, men programmet og indlægsholderne til temaerne er endnu ikke helt på plads. Et udvalg med bestyrelsesmedlemmerne Otto Skak, Kolding, og Frank Normann Jørgensen, Almind, arbejder i øjeblikket med mulighederne og vil have det hele klar i begyndelsen af det nye år. – Planen er, at vi begynder midt formiddag med et temamøde med et aktuelt emne om de danske idrætshaller. Efter frokost bliver der et nyt temaemne. Derefter drikker vi kaffe og gennemfører selve generalforsamlingen i sammenslutningen De Samvirkende Idrætshaller, siger Otto Skak. DSI har udset sig Kibæk Krydsfelt som stedet for årsmødet. Det er et moderne idrætscenter med en spændende ind­­ -

Otto Skak: – Det bliver en kombination af temadag og årsmøde med generalforsamling i Kibæk.

retning og en god historie. Mottoet her er ”Energier mødes, skabes og styrkes” og man kan konstatere, at det var hvad der skete, da borgerne i Kibæk i 2007 besluttede at gøre en kraftanstrengelse for at ændre den tidligere traditionelle Kibæk Idrætshal til det samlingssted som byen har i dag.

DSI har tidligere besøgt Kibæk Krydsfelt og ved, at mange vil kunne hente god inspiration ved et besøg. – Nu er muligheden der, og så er det bare med at gribe den, siger Frank Normann Jørgensen, som glæder sig til gensynet med Kibæk. Otto Skak og Frank Normann Jørgensen er erfarne arrangører og garanter for at deltagerne får en god dag med et godt udbytte. De er forholdsvis nye i DSIs bestyrelse, og ser et stort potentiale i sammenslutningens arbejde for de danske idrætshaller. DSIs årsmøde er for alle bestyrelsesmedlemmer i de mere end 250 medlemshaller. Der kan arrangeres bestyrelsesudflugt til årsmødet, og det er ikke forbudt at tage en ledsager med. Selve årsmødedeltagelse er gratis, men der vil blive opkrævet et beløb for deltagelse i temaarrangementerne. Det vil DSI orientere nærmere om via en nyhedsmail. Læs mere på næste side...

Ny kalender fra DSI

Sammen med udgivelsen af dette nummer af bladet fremsendes traditionen tro en lille DSI-bordkalender. Bordkalenderen er blevet fast ”inventar” på skrivebordet i mange hallers kontor, og med fremsendelsen ønsker DSI alle medlemmer en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Bordkalenderen fra DSI er blevet ”fast inventar” i mange idrætshaller.

3


DSI BLADET De Samvirkende Idrætshaller

De danske idrætshaller har mange udfordringer Men 24. februar sætter DSI fokus på nogle af dem De danske idrætshaller – både kommunale og selvejende institutioner – har mange udfordringer. Nogle af udfordringer vil de selvejende hallers sammenslutning De Samvirkende Idrætshaller forsøge at sætte fokus på ved en temadag i Kibæk Krydsfelt lørdag, 24. februar. Det er samme dag som DSI holder sit vedtægtsbestemte årsmøde. – Vi ved at momsregler kan være indviklede, f. eks. når der skal bygges eller når der skal drives hal og cafeteria med mad ud af huset sammen. Derfor vil temadagen indeholde et oplæg om momsregler for selvejende haller. Det bliver et indlæg af en repræsentant fra et revisionsfirma, siger medlem af DSIs bestyrelse, Frank Normann Jørgensen, Almind. En anden udfordring, som i øvrigt er nærmere beskrevet i dette blad, er hvordan halinspektør og bestyrelse kan få et korrekt overblik over udnyttelsen af hallens faciliteter. Det har ITvirksomheden Webital et bud på og kommer til Kibæk for at fortælle om den nye teknologi der kan måle udnyttelsen. DSI har gennem årene beskæftiget sig med ”Liv i hallen”, cafeteriadrift, sund mad og samarbejdet mellem hallens bestyrelse, halinspektøren og foreningslivet. Det er omfattende og vigtige emner. Derfor forsøger Frank Normann Jørgensen, at få disse emner til at indgå i temadagen og at få kompetente personer til at belyse dem, men 4

ved redaktionens slutning i begyndelsen af december, var der endnu ikke truffet aftale med indlægsholdere eller om det nærmere program. Derfor vil det endelige program blive udsendt på en ny­ hedsmail til medlemshallerne senere – i løbet af januar – og herefter kan interesserede deltagere så melde sig til. DSI håber på pæn tilslutning og har forsøgt at lægge tema-

Frank Normann Jørgensen: – DSI sætter fokus på nogle af hallens udfordringer.

møde og generalforsamling så centralt som muligt i forhold til medlemsskare. DSI er sammenslutning for 250 haller med omkring 1400 bestyrelsesmedlemmer og hver hal kan frit sende det antal deltagere som ønskes. For selve temadagen vil der blive opkrævet et mindre beløb for forplejning, hvorimod det er gratis at deltage i selve generalforsamlingen, der gennemføres som afslutning på dagen.

Sammenslutningen De Samvirkende Idrætshaller holder

Årsmøde/Generalforsamling lørdag, den 24. februar 2018 kl. 15.30 i Kibæk Krydsfelt, 6933 Kibæk Dagsorden: 1 Valg af dirigent. 2 Beretning om DSIs virke, v/ formanden, Axel Lindgreen, Struer. 3 Fremlæggelse af regnskab v/ kassereren Jørgen Pedersen, Odense. 4 Indkomne forslag. 5 Valg af formand. Axel Lindgreen, Struer, er på valg (Valget gælder for 2 år). 6 Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer (Valget gælder for 2 år) Ernst Jacobsen, Kibæk, er på valg. Desuden er 1 bestyrelsesplads åben. 7 Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen (Valget gælder for 1 år). 8 Valg af revisor (Valget gælder for 1 år) Anders Ovesen, Ødsted er på valg. 9 Valg af revisorsuppleant (Valget gælder for 1 år) Carsten Larsen, Hillerød, er på valg. 10 Eventuelt.

Generalforsamlingen holdes som en del af DSIs temadag – repræsentanter for medlemshaller kan deltage i generalforsamlingen gratis, men tilmelder man sig hele årsmødet med temaindlæg opkræves et mindre beløb til forplejning. Endeligt program for temaindlæggene udsendes på mail senere. Tilmelding: Alle medlemshaller kan sende en eller flere repræsentanter, men tilmelding bør ske senest 20. februar 2018 til formanden: Axel Lindgreen, Struer, tlf. 40 19 82 34 eller via mail ax.po.lind@gmail. com Velkommen til årsmødet! P.b.v. Axel Lindgreen, formand


DSI BLADET De Samvirkende IdrĂŚtshaller

5


DSI BLADET De Samvirkende Idrætshaller

Bedre overblik over brug af idrætshallen Ny teknik testes i øjeblikket i syv kommuner Et nyt sensor-projekt testes i øjeblikket i syv kommuner. Målet med projektet er at vise, at man på en nem og billig måde kan skabe overblik over udnyttelsen af idrætsfaciliteter. Virksomheden Webitall i Esbjerg, arbejder med webbaserede database- og integrationsløsninger. Virksomhedens direktør, Jakob Lose, har i samarbejde med bl.a. Sport & Event Park, Esbjerg, udviklet projektet. Jakob Lose er også kommunalpolitiker, og ideen til projektet opstod faktisk på grund af hans kendskab til fritidsområdet. – Vi har i Esbjerg, som så mange andre steder, diskuteret om man da ikke kan få data på

udnyttelsen af vores faciliteter på en eller anden måde. Man har i lang tid forladt sig på bookingsystemet og manuel optælling. Det måtte kunne gøres på en lettere måde, tænkte Jakob Lose. Virksomhedens løsning hedder HallMonitor, og er en kombination af simpel hardware og en avanceret webplatform, som kan bearbejde og præsentere data for facilitetsejerne. Systemet findes i to udgaver – en lille udgave, der fungerer som en simpel kundetæller, som hvert femte minut sender antallet af personer som har passeret enheden afsted til webplatformen. Denne enhed kan monteres i foyerområder og lignende. Den

En simpel kundetæller – eller et kamara som i et ønsket tidsinterval tager anonymiserede fotos i hallen kan give overblik over aktiviteten.

anden enhed monteres inde i hallen, og er udstyret med et kamera, som i et ønsket tidsinterval tager fotos, som sendes til behandling på webplatformen. På platformen tæller noget intelligent software det omtrentlige antal personer som er på billedet. Herefter anonymiseres billedet, så man ikke kan se, hvem der er på det. Optællingen af antal personer kan bruges til at se, om der er aktivitet i hallen på et givent tidspunkt, og hvor mange der cirka er tale om. På den måde fås også en indikation af aktivitetstypen. De anonymiserede billeder fra et givent tidsinterval kan hentes frem til gennemgang.

Ved at logge ind via på sin PC kan man se, hvornår hallen bliver benyttet.

6


DSI BLADET De Samvirkende Idrætshaller

Begge udgaver af systemet er nemme at montere, og skal kun bruge en almindelig strømforsyning. Der skal altså ikke trækkes kabler eller lignende ved monteringen. Enhederne kobler op til webplatformen via en 3G-forbindelse. For at få adgang til data, skal man logge ind på webplatformen med sin PC eller tablet. Jakob Lose har store forventninger til projektet som er kommet godt fra start. – Vi er lykkedes med vores mål om at lave et system, som er intuitivt og nemt at bruge. Sammen med testkommunerne og de fremtidige brugere er det vores forhåbning, at vi over den kommende tid kan gøre systemet endnu bedre og brugervenligt, så vores brugere virkelig kan få noget ud af deres data, siger Jakob Lose til DSI-Bladet.

Cyklede og løb i to døgn for hal I Humlum ved Struer har to borgere taget et usædvanligt initiativ for at skaffe penge til et lokalt projekt, hvori idrætshallen indgår. For hvad gør man, når man har brug for penge til en tilbygning, der skal få sognegården og hallen koblet sammen med skolen? Man laver et utraditionelt cykelsponsorløb. 46-årige Karsten Clemmensen og 35-årige Kenneth Ørum satte sig på den to-hjulede i Humlum og cyklede hele vejen til Svaneke på Bornholm, hvor de løb en maraton og cyklede hjem igen. Alt sammen på to gange 24 timer. I alt 900 kilometers cykling og løb over en weekend – støttet økonomisk og moralsk af lokale sponsorer. For den solide præstation

høstede Karsten Clemmensen og Kenneth Ørum knap 80.000 kroner til projektet, og fik en heltemodtagelse, da de søndag aften var tilbage i Humlum i Vestjylland. Her stod omkring 100 borgere klar med flag og jubelråb, da Karsten Clemmensen og Kenneth Ørum rullede ind i byen. Med på turen var en følgebil med formanden for Humlum og Omegns Borgerforening. Selv om turen var hård for de to sportsfolk, som var ”meget brugte” ved hjemkomsten til Humlum, så syntes de alligevel, at anstrengelserne havde været hele turen værd. Hele byen havde bakket op om arrangementet. Det havde de slet ikke forventet...

SPORTSSERVICE Brug ikke hele budgettet på en gang, når du skal have vedligeholdt dit idrætsgulv Hvem er vi? AG Sportsservice ApS renoverer og vedligeholder gymnastiksale og idrætsgulve i hele landet. Vi afsliber, lakerer og opstreger baner i haller på over 1000 m² på under 1 uge, og vi genlakerer halgulve og gymnastiksale på kun 1 dag og vi garanterer min. 3 års slidgaranti ved normalt sportsbrug. AG Sportsservice ApS tilbyder afbetaligsordning. Det betyder at I ikke skal betale hele beløbet for en genlakering på en gang. Hvordan gør vi? Vi kan tilbyde en afbetalingsordning, hvor I indbetaler et månedligt eller et årligt beløb, så I efter 3 eller 4 år kan få Jeres idrætsgulv lakeret. Kontakt AG Sportsservice ApS for besigtigelse og tilbud, eller for at få mere at vide om denne fordelagtige løsning. Se også vores video på www.ag-sportsservice.dk Kun et rigtigt behandlet sportsgulv er til glæde for alle de udøvere, der dyrker sport indendørs. Mail.: ordre@ag-sportsservice.dk / Tlf. 86 16 36 88 eller direkte 21 71 69 69 AG Sportsservice ApS / Helsingforsgade 23 / 8200 Århus N

7


Alm Brand Forsikring

Pas godt på de gode værdier

I Alm. Brand har vi specialiseret os i forsikring af idrætshaller. Vores erhvervsassurandører kender deres lokalområder og har stor erfaring med forsikring af DSI’s medlemmer. Ring og hør hvordan vi kan passe godt på jeres hal på telefon 35474747


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.