Page 1

6

22. APRIL 2009 / 100. ÅRGANG

Rekordlav svensk krone rammer metalindustrien – og vvs Den historisk lave værdi af den svenske krone koster dyrt for danske eksportører. I vvs-branchen kan installatører med fordel hente deres varer på den anden side af Øresund. Det gør mange boligejere.

Vindmøllekæmpe jagter leverandører

4-5

Lærlingene er vilde med jer

8-9

10-17

22-26

Miljøheltene skal findes i 2009


Indhold

INDHOLD

Så kom den endelig���������������������������������������������������������������3 Underleverandører til vindmøller samler sig����������������� 4-5 Skattereformen straffer varmepumper������������������������������6 DS-lærlinge elsker deres mester�������������������������������������� 8-9

Fagblad for Industri - VVS - Smede Energi/Miljø udgives af arbejdsgiverforeningen DS Håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 Odense SV DS-formand fejret på sin hjemmebane

32-33

Bladets bestyrelse: Formand: Jørgen Hansen Næstformand: Max Michael Jensen Svend Aage Kusk Leif Frisk Ansvarshavende redaktør: Ole Andersen Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 6617 3312 Fax 6617 3612 http://www.ds-bladet.dk e-mail: ole@ds-net.dk Administration: Arbejdsgiverforeningen DS Håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 6617 3333, Fax 6617 3230 DS hjemmeside: www.ds-net.dk

Svenske tilstande:   VVS-produkter hentes i Sverige����������������������������������10-11   Billig svensk krone presser vvs-installatører������������� 12-13   Trusler og muligheder på det svenske marked���������14-15   Stålproduktion halveret i Europa�������������������������������16-17 Digitale stød til Den Danske Byggebranche����������������18-19 DS Miljø- & Energipris 2009:   Massiv vækst på prisbelønnet varmeanlæg�������������������22   H2 Logic – DS’ prisvinder 2006�����������������������������������������23   Miljøheltene på Samsø�����������������������������������������������������24   Samsø Energiakademi�������������������������������������������������������25 Tilskudspulje medfører bøvl����������������������������������������������27 To gode gulplade-nyheder������������������������������������������� 28-29 Hold fokus på likviditeten��������������������������������������������������30 Gratis og uvildig it-rådgivning�������������������������������������������31 Formanden fejret i DS-huset�����������������������������������������32-33 Læserbreve���������������������������������������������������������������������������35 Lokalafdelinger��������������������������������������������������������������������36 Nye medlemmer������������������������������������������������������������������36 Vi leverer varerne�����������������������������������������������������������37-39 Specialsider: Industri

• Smede • Vvs • Energi/Miljø

Annoncer: LT MEDIAFORMIDLING, Emil Reesens Vej 8, 7100 Vejle. Tlf. 7583 3833, Fax 7572 1702. E-mail: ltmedia@email.dk

Møder i DS-huset 23. april Netværk2 Klub100 28. april Forretningsudvalget (FU) DS-bladet/FU 12. maj Fællesmøde med Dansk Metal

2

Tryk: Vestergaards Bogtrykkeri, Hjørring. Miljøcertifikat ISO 14001. Oplag: 3500 eksemp. ISSN nr: 1602-7213 Forsidefoto: Stig-Åke Jönsson , Øresundsbroen

Deadline Deadline

20. AUGUST 2008 / 99.

ÅRGANG

10

De to næste numre udsendes på følgende udgivelsesdatoer: Nr. 7 - den 13. maj 2009 Deadline fredag d. 24. april ’09 kl. 10 Nr. 8 - den 3. juni 2009 Deadline fredag d. 15. maj ’09 kl. 10

Vvs-installatører kræv opgør med priskaos er

Priserne på vvs-produk ter er en jungle af store uigennemskuelige priser, rabatter og som udbydere på nettet udnytter til at udstille og i byggemarkeder af vvs-installatører og hele branchen som grådig. En kreds at overveje en ny og DS opfordrer de store grossister til enkel prisstruktur.

4-13

14-16

Brødre i væksteventyr - lever stille men hurtigt

3/26

Energibesparelser eller grøn pop?

36-37

Små virksomheder åbne for IT-indbrud

Alle meddelelser – også om jubilæer, mærkedage m.m. – og materiale modtages - meget gerne tidligere. NB. DS-bladet vil være postomdelt fredag – senest lørdag i udgivelsesugen


mener... mener... Så kom puljen endelig Så blev renoveringspuljen endeligt vedtaget med 1,5 mia. kr. i tilskud til forbedringer af private boliger. Godt for vores medlemsvirksomheder, godt for husejerne og – ikke mindst – godt for miljøet. Men – for der er jo altid et men – midt i glæden over den nye lov vil jeg tillade mig at komme med et par kommentarer, som jeg håber, regeringen vil have i baghovedet, næste gang den sætter sådan et skib i søen. Det gik for langsomt. Vi oplevede nogle meget lange uger fra de første ideer kom frem, til loven blev endeligt vedtaget. Alt gik i stå på området, usikkerheden bredte sig, og medarbejdere blev sendt hjem. Og selv om det naturligvis set med lovgiverbriller var en relativt kort proces, var det for mange virksomheder lige ved at være den berømte dråbe, der fik bægeret til at flyde over – eller måske nærmere tørre ud.

Jim Stjerne Hansen, formand for DS Håndværk & Industri

Tildelingsprincippet er problematisk. Først til mølle-princippet er måske nok det muliges kunst eller det mindst besværlige set fra Erhvervs- og Byggestyrelsen, der skal administrere tilskuddene, men det har givet panik før lukketid allerede fra første dag. Vores medlemmer er blevet bestormet med henvendelser fra forbrugere, der ønsker at indhente tilbud NU for at være med fra starten. Spørgsmålene er naturligvis, hvor mange af disse tilbud, der ender med en reel kontrakt, og hvor langt pengene i virkeligheden rækker? Hvis 1,5 mia. langt fra dækker behovet – og det er der jo noget, der tyder på – vil dette princip betyde, at midlerne fordeles mere eller mindre tilfældigt til forbrugere og håndværksvirksomheder, og dermed vil tildelingsprincippet i bundt og grund være udemokratisk. Usikkerheden gav ikke mulighed for god rådgivning af kunderne. DS Håndværk & Industri forsøgte i perioden op til vedtagelsen af loven at få svar på nogle af de ubesvarede spørgsmål, der var omkring den såkaldte positivliste. Men der var stor usikkerhed om, hvad der kan gives tilskud til, og hvad der falder udenfor. Det gjorde det umuligt for håndværksvirksomhederne at rådgive deres kunder tilfredsstillende og at planlægge i forhold til indkøb af materialer og fordeling af medarbejdere. De kommende måneder bliver spændende. Foråret spirer, og jeg håber, at renoveringspuljen giver vores branche netop den gødning, der er behov for, for at komme videre i denne vanskelige tid.

3


Underleverandører til vindmø

SKYKON A/S  Virksomhedens filosofi er at opkøbe små og mellemstore leverandører til vindmølleindustrien og udvikle dem til at få

en nøgleposition på det globale marked for vindkraft. Skykon har foreløbig fem datterselskaber, der udvikler vindmølletårne og komponenter til bl.a. vinger. Welcon A/S og Dencam A/S er med en samlet omsætning på ca. 750 mio. kroner de to største. Samlet er årsomsætningen i de fem Skykon-selskaber 1,1 mia. kroner. 4


møller samler sig Partnerskaber med de store vindmølleproducenter er fremtiden for mange underleverandører, som i dag levere til den industri, som om få vil være Danmarks største eksportbranche. Virksomheden Skykon A/S bebuder opkøb af en række underleverandører. Op imod 400 mindre og mellemstore virksomheder er i dag underleverandører til vindmølleindustrien. I fremtiden bliver der færre leverandører i takt med vindkraftens globale fremmarch. Kravet om at begrænse antallet af leverandører kommer fra de store producenter som f.eks. Vestas og Siemens, der ønsker tættere partnerskaber i et marked, hvor kvalitet, kapacitet fejlminimering og pålidelighed er de afgørende faktorer. Virksomheden Skykon A/S med base i Århus opkøber små og mellemstore leverandører, og selskabet er med sine fem datterselskaber og deres leverancer af tårne og kompenenter til vinger, heriblandt DS-medlemsvirksomheden Welcon i Brande, en af de mest markante underleverandører herhjemme. Største danske underleverandør er LM Glasfiber i Lunderskov. Blandt de store findes også Ertech Stål i Hedensted, Niebuhr Tandhjulsfabrik og Hendricks Industries, medlemsvirksomheder i DS Håndværk & Industri. Ifølge Niels Brix (foto tv.), direktør for forretningsudvikling i Skykon A/S, er der identificeret en række underleverandører, der vil være interessante for selskabet, som forventes at vokse betydeligt i løbet af de næste 18 måneder, bl.a. via flere opkøb. I sidste måned vakte det stor opmærksomhed, da Skykon købte

Vestas’ tårnfabrik i Skotland for et ukendt millionbeløb. Og det skotske marked for vindmøller arbejder med betydelige vækstrater. Konsolidering »Vi skal konsolidere branchen for underleverandører for at sikre, at de virksomheder, der bliver en del Skykon, bliver vant til at følge mølleproducenterne ud i verden og producerer der, hvor vindparkerne opsættes. Internationaliseringen er vigtig, men vi skal også tilsikre en kvalitet og en delivery-on-time, som er bedre end i dag,« siger Niels Brix. Han vil ikke sætte tal på, hvor mange underleverandører, Skykon på sigt vil omfatte, men ambitionen er, at selskabet skal vokse »ganske betydeligt« de kommende 18 måneder. »Vi forventer flere tilkøb. Også i indeværende år. Og det er ikke kun Danmark, vi fokuserer på, men også underleverandører på de store vindmarker som Kina og USA. Men det er klart, at der herhjemme er mange leverandører, der er interessante for Skykon.« Fordele Om få år er vindmøller formentlig Danmarks mægtigste eksportindustri og dermed også en industri, der står og falder med sine underleverandører. Hvad er fordelene for den enkelte leverandør ved at være en del af Skykon?

»Man får flere muligheder for at fokusere og optimere inden for ens eget felt. Og vi kan tilføre kapital og sikkerhed og i det hele taget kompetencer inden for forretnings- og organisationsudvikling. Og ikke mindst sker der en videndeling på tværs af selskaberne. Også blandt underleverandører skal der forskes og udvikles, så man i højere grad bliver partner med møllefabrikanterne.« Hvilke typer af underleverandører er interessante for Skykon? »Det afgørende er, at virksomheden har nogle veldokumenterede produkter, og at man er en profitabel forretning, der har vist sin duelighed.« Også vindmølleindustrien er ramt af den økonomiske afmatning. Senest med masseafskedigelser hos LM Glasfiber. Giver det jer anledning til bekymringer? »Vækstraterne inden for vindenergi taler for sig selv. Men skal Danmark bevare sin internationale position, skal vi sikre forskning og udvikling og for alvor begynde at satse på partnerskaber med mølleproducenterne,« siger Niels Brix, Skykon. Læs mere på www.skykon.dk

Af Ole Andersen ole@ds-net.dk

Stor udbygning af vindkraft Halvdelen af Danmarks samlede elforbrug skal i 2020 dækkes af vindenergi. Det er ambitionen i et nyt samlet udspil fra den danske vindmøllebranche, der lægger op til en massiv udbygning af vindkraftens rolle i Danmark over en periode på kun ti år. Udspillet lægger op til, at man i de kommende år udskifter en lang række af de vindmøller, der i dag står i Danmark, med nye og mere effektive møller. Det betyder, at man vil kunne få et langt større energiudbytte fra cirka 2.000 færre møller. Udspillet betyder, at størstedelen af fremtidens møller vil blive placeret på land, da disse møller er langt billigere i opførelse og drift. Klima- og energiminister Connie Hedegaard (K) har lige som andre politikere taget positivt mod forslaget.

5


DS Klima 09

Skattereformen straffer varmepumper Ove Folmer Jensen Energi- & miljøkonsulent, DS

Varmepumper bliver straffet hårdere økonomisk end naturgas og oliefyr i den store skattereform. Beregninger viser, at en varmepumpe i et parcelhus på 220 m2 kommer til at betale 734 kroner ekstra om året i energiregning. Opvarmes boligen med naturgas eller olie, koster det derimod kun cirka 547 kroner mere i afgift, altså en besparelse på 187 kroner om året i forhold til opvarmning med varmepumpe. Fjernvarme-brugere scorer en nettogevinst på 387 kroner. Det giver en forskel på 1.121 kroner om året i forhold til varmepumper. »Rentabiliteten i at installere varmepumper vil blive kraftigt reduceret, hvis indholdet af den storstilede skattereform, som regeringen har indgået forlig om, gennemføres,« siger Sigurd Bunk Lauritsen, chefrådgiver i Grontmij Carl Bro, som har foretaget de nye beregninger for dagbladet Børsen Klima. Rentabiliteten ved at installere varmepumper vil blive kraftigt reduceret. Fremover vil

det formentlig kun være folk, der virkelig brænder for at blive CO2-neutrale, der installerer varmepumper. Højere elafgifter Beregningerne viser, at varmepumper, som følge af markant højere elafgifter, bliver straffet hårdere økonomisk end naturgas og oliefyr i regeringens forslag om grønne afgifter i den store skattereform. Og det er ellers stik imod regeringens grønne visioner. Det afgørende er også effektfaktoren, der varierer fra pumpe til pumpe. Beregningerne er baseret på en pumpe, der giver tre gange mere energi, end der tilføres. En særlig udfordring »Varmepumperne er et hjørne af skatteudspillet, hvor vi har en særlig udfordring,« erkender Venstres energiordfører Lars Chr. Lilleholt.

»Vi vil meget gerne fremme varmepumperne, og derfor må vi se på, hvordan vi fjerner de barrierer,« siger Lars Chr. Lilleholt, som lover at forsøge at løse problemet. Også aircondition anlæg bliver ramt af det nye skatteforlig med en særlig afgift på energi til dette formål. Afgift på andre klimagasser CFC-afgiften stiger til 150 kr. pr. CO2-ækvivalent, ligesom der indføres en afgift på andre klimagasser til energianvendelse på 150 kr. pr. CO2ækvivalent. Information om energisektoren fås hos DS Energi- & Miljøafdelingen Ove Folmer Jensen, Energi& Miljøkonsulent.

Herning Varmforzinkning – en stålsat samarbejdspartner

Få kvalitet til tiden med gennemtænkt rådgivning, effektiv overfladebehandling af både sort og rustfrit stål, ISO-certificeret produktion og landsdækkende net af egne lastbiler.

Varmforzinkning

Bejdsning/passivering

Sandblæsning

Glasblæsning

Affedtning

Kuglepolering

Ring allerede i dag på

6

97 22 01 44 eller gå ind på www.hv.dk


3”

80 mm

4”

100 mm

5”

130 mm

6”

150 mm

7”

180 mm

8”

200 mm

10”

250 mm

����

������

�������

Multianvendelse med Metalbestos

®

Metalbestos Multi50 er et højteknologisk skorstens-system med multi-funktion. Skorstenen kan anvendes i forbindelse med traditionelle olie- og gaskedler samt pejse og brændeovne. Den nye konstruktion gør det muligt at montere skorstenen med en kondens-pakning, således at den samme skorsten også kan anvendes til lavtemperatur- og kondenserende kedler. Til modulerende- eller to-trinsbrændere vil VVS-installatøren kunne vurdere risikoen for kondensdannelse og ændre skorstenen til en vand- og tryktæt skorsten ved montering af kondens-pakning i skorstenens muffeender.

Metalbestos ® Multi50 ® er udført helt i rustfrit stål... - indvendig og udvendig.

Nordre Løkkebyvej 3 · 5953 Tranekær Telefon 62 50 11 50 · Telefax: 62 50 20 93 E-mail: kierulff@kierulff.dk · Web: www.kierulff.dk

På lager hos din VVS-grossist 7


DS-lærlinge elsker deres mes Af Heike Hoffmann, uddannelsespolitisk medarbejder i Håndværksrådet

8

Hvad synes DS-lærlinge om deres uddannelse? Og hvad får dem til at uddanne sig til svende inden for et område, der ikke netop er et modefag? Håndværksrådet har med støtte fra Undervisningsministeriet lagt DS-lærlinge og lærlinge fra to andre brancher under lup. Rigtig mange danske virksomheder oplever, at folkeskoleelever simpelthen ikke aner, hvad det vil sige at være faglært. For eksempel har en række DSvirksomheder over en længere periode oplevet et manglende kendskab til uddannelser som især smed og industritekniker blandt folkeskoleelever. Mange virksomheder havde derfor problemer med at tiltrække lærlinge, dygtige lærlinge – dette problem var helt reelt, det vidste vi på forhånd. Derfor begyndte vi med at spørge en række lærlinge, hvorfor de har valgt en uddannelse, som ikke er særligt velkendt eller populær. Hvis nogen kunne give os svar på, hvordan vi får unge til at vælge DS-uddannelserne i stedet for at vælge dem fra, måtte det da netop være lærlingene selv.

om deres uddannelse blandt ikke-fagfolk, og som fortæller om en hverdag med stort ansvar, farlige maskiner og krav om modenhed og rettidig omhu.

Hvad siger DS-lærlingene? Helt grundlæggende er lærlingene meget glade for deres uddannelse, uanset om de er smede, industriteknikere eller vvs-energiteknikere. De har ros til praktikken hos mester, de giver ris til især grundforløbet på teknisk skole, og så fortæller de, at ingen ved noget om uddannelserne – de mangler simpelt hen markedsføring. Vi interviewede en flok fagligt stolte, ambitiøse, reflekterede lærlinge, som savner viden

Halvdelen af eleverne svarede, at de vidste »lidt« om smedeuddannelsen, mens 4 ud af 10 svarede, at de intet kendte til den. Vi spurgte også, om de havde overvejet at blive smed – det havde 7 %. 87 % havde aldrig overvejet at blive smed. Vi bad også folkeskoleeleverne om at fortælle, hvad de forbinder med smedeuddannelsen, og de svar var heldigvis lidt mere positive, end vi havde forventet. Men de vælger altså stadig ikke smedeuddannelsen.

Hvad siger folkeskoleeleverne? Da vi havde talt med lærlingene, sendte vi et spørgeskema til folkeskoleelever i 8., 9. og 10. klasse, som bekræftede DS-virksomhedernes oplevelse:

Til gengæld viser svarene fra folkeskoleeleverne, at de faktisk kan få deres uddannelsesønsker opfyldt af en DS-uddannelse. De ønsker sig nemlig først og fremmest en uddannelse, der giver mulighed for at tjene mange penge, og som giver gode muligheder for videreuddannelse. Hvordan kommer vi fra fravalg til tilvalg af DS-uddannelserne? Svarene fra lærlingene og folkeskoleeleverne peger i én retning: Vi skal sørge for, at eleverne i folkeskolen kommer i direkte kontakt med faget. Pjecer, vejledningssamtaler og informationsmøder er slet ikke vejen frem – det er til gengæld de lange praktikforløb hos mestre, muligheden for selv at få fingrene i maskinerne (dog ikke bogstaveligt!) og meget bedre information om efter- og videreuddannelse. Vejlederne sidder med nøglen til de unge Lærlingene havde ikke mødt særligt mange vidende vejledere, da de skulle vælge uddannelse, men folkeskoleeleverne vil gerne tale med deres vejledere, siger de i undersøgelsen. Derfor er det vigtigt, at organisationerne har en god dialog med vejlederne, så vejlederne kan formidle den rigtige viden om uddannelserne, og især er


mester det vigtigt at arbejde med de trainée-forløb, som DS-virksomhederne er så glade for. Det er nemlig i praktikken, at de unge træffer deres valg. Fysisk kontakt giver kendskab Undersøgelsen anbefaler, at de unge kommer i fysisk, praktisk kontakt med virksomhederne, inden de vælger uddannelse, og at vi får informeret grundigt om de gode muligheder for at efteruddanne sig efter en erhvervsuddannelse – fx om adgangen til ingeniøruddannelserne. En-

delig peger lærlingene selv på, at DS-uddannelserne med fordel kan rekruttere blandt de lidt ældre lærlinge, fordi omgangen med de farlige maskiner kræver modenhed, overblik og ansvarlighed. Selve rapporten publiceres senere på året, og den får følgeskab af en pjece med konkrete anbefalinger til alle, der arbejder med rekruttering til DSuddannelserne.

Undersøgelsen omfattede ud over DS-uddannelserne også bager- og slagterlærlinge, som vi interviewede i fokusgrupper. DS-uddannelserne blev afdækket af seks lærlinge (smede- og industriteknikerlærlinge samt en enkelt VVSenergitekniker). Derudover gennemførte vi en spørgeskemaundersøgelse i folkeskolernes ældste klasser med i alt knap 2.400 besvarelser, hvoraf godt 800 elever besvarede et spørgeskema med fokus på DS-uddannelserne. Undersøgelsen er finansieret af Undervisningsministeriet og gennemført i samarbejde med DS Håndværk og Industri, Danske Slagtermestre samt Bager- og Konditormestre i Danmark.

Solvarme

essen i å VVS m Mød os p Center Congress e s n e d O 4. april 0 d. 22. - 2 0 1 -4 nd C

OBS

Næsten gratis varmt vand hele sommeren - og skåner samtidig miljøet

Sta

NY tilskudsordning* til bl.a. solvarme i helårsbeboelse få dækket op til 20% af solvarmeanlægget og op til 40% af arbejdslønnen. * se mere på www.boligforbedringer.dk

sommerhuspakke

kr. 11.845,-

Ekskl. moms / inkl. moms kr. 14.807,-

Komplet solvarmeanlæg - lige til at sætte op i sommerhuset

fordele ved et solvarmeanlæg fra Biovarme

vi henviser kunder til dig Mange forbrugere ønsker deres varmeanlæg installeret af en lokal montør. Når du handler hos os, henviser vi ofte kunder direkte til dig.

• • • •

CO2 fri. Høj kvalitet. Økonomisk i anskaffelse og drift. Opbygges individuelt efter behov.

Ring til os foR næRmeRe Rådgivning

DS

Biovarme A/S · Industrivej 1 · 5792 Årslev · Tlf. 65 994 995 Fax 65 994 996 · post@biovarme.dk · www.biovarme.dk

9


VVS-produkter hentes i Sveri

10


erige Det er ikke kun dagligvarer, danskerne kører til Sverige for at hente. Den billige svenske krone, ca. 35% under den danske, gør det muligt for boligejere at spare tusindvis af kroner på varmepumper, kedler og andre kostbare produkter til energibesparelser. For mange vvs-installatører kan det formentlig også betale sig at hente varerne i Sverige. Hos Ursins Varmeservice, der arbejder med jordvarme, varmepumper og andre alternative energiformer og som dækker hele det sydsjællandske område, mærkes konsekvenserne af den billige svenske krone. »Det er en markant stigende tendens, at folk kører til Sverige og køber jordvarmeanlæg, pillefyr, vandvarmepumper og andre ting. Det er helt klart et problem, vi kommer til at løbe meget ind i nu,« siger Michael Ursin.

11


Af Ole Andersen ole@ds-net.dk

Billig svensk krone presser vvs-installatøre Danskerne er begyndt at køre til Sverige for at hente hele jordvarme­ anlæg, kedler og varmepumper. De kan hente besparelser på helt op til 40-45 procent, og for danske vvs-installatører kan det nu betale sig at hente varerne på den anden side af Øresund. Den rekordlave kurs på svenske kroner har gjort det særdeles attraktivt for mange danskere i hovedstadsområdet og på Sjælland at tage på storindkøb i Sverige. Det kan ses på den stærkt voksende trafik over Øresundsbroen, og dagligvarer fra de svenske supermarkeder og specialbutikker er langt fra det eneste, der lokker danskerne over broen for at spare 30-40 procent. Byggematerialer og kostbare dele til bl.a. energiforbedringer er blevet en del af danskernes indkøbskurv hinsidan, og det kan mærkes blandt mange vvs-installatører, der arbejder med installering af jordvarmeanlæg og en af de hurtigst voksende former inden for vedvarende energi. Reelt kan private danske boligejere spare titusindvis af kroner på indkøb af f.eks. varmepumper og kedler, hvis de gider køre efter det. Det gør flere og flere, og det gør ondt på mange sjællandske vvs-installatører. »I flere år er mange danskere kørt til Sverige for at hente stumper og dele for at spare omkring 20 procent. Nu har vi fået en svensk kronekurs, der er så markant lav, at det nu kan det

12

betale sig at hente mange, større og dyrere enheder derovre. Det kan folk godt finde ud af,« siger Tom Johansen, direktør og indehaver af Urhøj Smedje på Vestsjælland. En virksomhed, der med 30 ansatte er blevet en væsentlig aktør inden for jordvarmeanlæg på Sjælland. Ifølge Tom Johansen har han mistet 3-4 anlæg, hvor folk selv er kørt til Sverige for at hente varerne.

Urhøj Smedje har besluttet at installere de svenske anlæg, når der kommer forespørgsler. »Vi skriver på vores fakturaer, at vi ikke garantimæssigt kan stå inde for produkterne, da kunden selv har leveret dem. Når kunden betaler regningen er det en accept af, at man acceptere det, der står på fakturaen. Kunden betaler også en højere timepris for installering af et anlæg, som er indkøbt i Sverige.«

Dyre enheder »Det er klart, at vi har fokus på problemet. Hvis den svenske krone forbliver på sit meget lave niveau i en årrække, kan det blive et alvorligt problem for os og andre i branchen på Sjælland. Det er jo ikke installatører med boligselskaber som primære kunder, der mærker mest til det, men de installatører, der arbejder med private boligejere. Og det gælder hele spektret inden for varme og energi. Om det er brændekedler, pillefyr, jordvarmepumper eller luft-tilluft varmepumper. Altså dyre start-enheder, der hentes i Sverige, hvorefter de kontakter den lokale vvs’er for at få et anlæg installeret,« siger Tom Johansen.

Stor prisforskel Hos Ursins Varmeservice, der arbejder med jordvarme, varmepumper og andre alternative energiformer og som dækker hele det sydsjællandske område, mærkes konsekvenserne af den billige svenske krone. »Det er en markant stigende tendens, at folk kører til Sverige og køber jordvarmeanlæg, pillefyr, vandvarmepumper og andre ting. Det er helt klart et problem, vi kommer til at løbe meget ind i nu,« siger Michael Ursin. Typisk foregår det på den måde, at virksomheden kører ud til kunden og udarbejder et tilbud. Efterfølgende vender kunder tilbage med ønske om selv at levere materialerne.


WakaFlex SabetoFlex Sortiment

ører

Mød os på

»Og vi taler altså om besparelser på 40-45 procent. Det er meget voldsomt. Lige nu har vi en kunde, der kan købe et pillefyr i Sverige, som er 40 procent billigere, end det jeg kan levere fyret til. Det er svært at gøre noget ned, for vi taler om de samme produkter,« konstatere Michael Ursin. Han overvejer nu selv at indkøbe anlæg i Sverige. »Det kan blive alternativet. Lige nu har vi regnet på en lufttil-luft varmepumpe (airconditionanlæg), som vi kan købe i Sverige til 4.500 kroner. Vores indkøbspris for sådan et anlæg er 7.200 kroner plus moms. Der kan vi hente en stor besparelser, men det vil selvfølgelig kræve, at vi tager en pakke hjem ad gangen for at undgå varelager, som vi ikke bryder os om.« Det er især vvs-branchen i hovedstadsområdet, der er hårdt ramt af den billiger svenske krone. I flere år har den svenske krone ligget ca. 20 procent under den danske. Alligevel har mange danskere vurderet, at besparelsen ikke var tilstrækkelig i forhold til garanti, risiko og transport af varerne. Med mulige besparelser på 40-45 procent er situationen nu en anden.

22 år med WakaFLEX

Tom Johansen, Urhøj Smedje.

»Vi vurderer fra gang til gang, om vi vil løse opgaven, når kunden selv leverer varen. Opgavens størrelse og vi selvfølgelig kan tjene på opgaven, selv om vi ikke leverer produkterne,« siger Michael Ursin. Hos Sørby VVS tæt ved Slagelse, ønsker man ikke at installere anlæg indkøbt i Sverige. »Vi blive ofte kontaktet af folk, der har købt et jordvarmeanlæg i Sverige. Det vil vi ikke beskæftige os med. Lidt det samme, når folk ringer med produkter, de har købt i netbutikkerne,« siger Kim Rohrberg, Sørby VVS, der i øvrigt mærker den lave svenske kronekurs på anden måde. Firmaet arbejder i Sverige.

Stand AF6351 22. – 24. april 2009 Center Odense Congress

WakaFLEX: Produktet er 22 år gammelt. Tåler alle kendte metaller og tagtyper uden brug af maling / primer eller lignende.

Materialet er tæt, så snart de 2 materialer rører hinanden. UV og farve bestandige materialer i h.t. DIN 16726. Tåler direkte sollys. Tåler meget høje temperaturer, -40o til +100o i h.t. DIN 52133. Opfylder kravene til BYG-ERFA. Fremstillet af polyisobutylen med indbygget aluminiumsstræk gitter. - Se mere på: www.sabetoflex.dk

Fleksibilitet: Wakaflex er ikke retningsbestemt, kan strækkes 60% i alle retninger. Selvvulkaniserende: Wakaflex er selvvulkaniserende, sæt flere stykker sammen uden brug af lim, inden for 5-30 minutter kan det ikke skilles ad. VVS-nr 288100028 288100029 288100056 288101028 288101056 288102028 288102056 288109125 288109112 288109500 288109529 288109532 288109535

Mærke WAKAFLEX WAKAFLEX WAKAFLEX WAKAFLEX WAKAFLEX WAKAFLEX WAKAFLEX SABETOFLEX SABETOFLEX SABETOFLEX SABETOFLEX SABETOFLEX SABETOFLEX

Varenavn ruller - grå ruller - brun ruller - grå ruller - sort ruller - sort ruller - teglrød ruller - teglrød butylbånd - grå butylbånd - grå renseserviet fugemasse - sort fugemasse - grå fugemasse - rødbrun

Dimension 280mmx5m 280mmx5m 560mmx5m 280mmx5m 560mmx5m 280mmx5m 560mmx5m 25x1,2mmx30m 12x1,2mmx15m 290 ml 290 ml 290 ml

Alle viste er lagervarer = levering fra dag til dag

Vores produkter kan købes hos alle førende grossister. Vi kan også tilbyde alt i færdige inddækninger, dampspærmembraner, undertagsgennemføringer m.m. til danmarks bedste priser.

Trafikken vokser på bro

Vejtrafikken på Øresundsbroen voksede i 2008 med 5,1 procent. Det svarer til ca. 19.400 køretøjer i døgnet. Væksten har i de fire foregående år udgjort mellem 14 og 17 procent, men finanskrisen og det økonomiske tilbageslag har medført en væsentlig opbremsning i væksten.

Kontakt os for en gratis demonstration!

FLEX

abeto

Hesthøjvej 5 · 7870 Roslev · Danmark Tel. +45 7022 5004 · www.SabetoFLEX.dk

13


Trusler og muligheder på det svenske marked Af Jens Kvorning, International chef i Håndværksrådet

Hvad gør danske eksportører, når de svenske kroner bare bliver mindre og mindre værd? Afgørende forskelle på erhvervsstrukturen i Danmark og Sverige bærer skylden for, at den svenske krone er historisk lav over for den danske. Hvor mange svenske sloty går der for tiden på en god dansk dollar? Kursen på svenske kroner er styrtdykket de senere år, og det har store konsekvenser for de mange danske virksomheder, der handler med Sverige. Eksportørerne skal nu finde en strategi for, hvordan de skal klare skærene og forsøge at vende en negativ situation til en positiv. Kursfaldene er en konsekvens af, at den svenske industri består af langt større enheder, der er betydeligt mere konjunkturfølsomme end f.eks. den danske, som består af mange små enheder med mange nicher og stor fleksibilitet.

Hvor følsom er du? Det er vigtigt, at danske eksportører er bevidste om, hvilke effekter den lave svenske kronekurs har for netop deres virksomhed. Hvor følsomme er vi? Det er ikke svært at regne ud, hvad effekten alt andet lige er af, at den svenske krone har tabt 20-30% af sin værdi i forhold til Euroen og dermed også den danske krone. Det bliver billigere at købe, men man får til gengæld mindre for sine varer, når man skal sælge. Men alt andet er ikke lige, og det kræver grundige overvejelser, når man skal lægge sin salgs- og indkøbsstrategi i den nye situation.

Muligheder opvejer truslerne   Heldigvis er der ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Der er trusler, som skal overvindes, men der er også muligheder i situationen, som i mange tilfælde vil kunne opveje truslerne, hvis man forstår at udnytte dem. Som da den kendte bornholmske rugkiks-bager, som har Sverige som sit største eksportmarked fandt ud af, at han kunne vinde meget af det tab, han fik ved at måtte sætte sine priser i danske kroner ned, ved at begynde at købe sin emballage i Sverige. Danske underleverandø-

Maksimal kvalitet - minimal miljøbelastning Varmforzinkning Blæserensning – maling Maling af varmforzinkede stålkonstruktioner Blæserensning – metallisering - maling Vore biler kommer over hele landet Ring og få brochure tilsendt

Fasterholt · Ferritslev · Køge

14

Tlf. 70 120 140 · www.dot.dk


er ked rer af metalkomponenter til svenske virksomheder vil på samme måde have gavn af, at priserne på deres indkøb i Sverige falder og af  at svenske virksomheder  er blevet langt mere konkurrencedygtige f.eks i hele Euro området takket være den svenske devaluering. Faktisk kan der være en konkurrencefordel ved at satse på svenske kunder, hvis de eksporterer meget, fordi man ad den vej kan ride med på den bølge, som den svenske industri må forventes at ride på, som følge af den lave svenske krone. Stærkere forhandlingssituation En virksomhed, som sælger et produkt, der kun er lidt følsomt overfor kursfaldet, skal være klar over, at dens forhandlingsposition i forhold til kunderne er stærk. Virksomheder, der er i direkte konkurrence med svenske, engelske og til dels også norske produkter, står til gengæld med valget mellem pest og kolera. Enten må de kompensere deres kunder helt eller delvist for kursfaldet ved at sætte deres priser i danske kroner ned, eller de må fastholde deres pris i danske kroner og håbe, at kunderne er så glade for samarbejdet, at de bliver ved at købe trods den højere pris. Spørg kunden Her er det vigtigt, at tale åbent med kunden om det, så han ved, at man er meget bevidst om problemet, og at man gør hvad man kan for at finde en løsning, der er accepta-

bel for begge parter. Kunden er ens partner, ikke modstander. Griber man det rigtigt an, kan kunden være en uvurderlig støtte, når man skal skabe sig et godt beslutningsgrundlag. Kunden vil typisk vide mere om markedet og konkurrencesituationen, end man selv gør. Han vil ofte være parat til at give denne viden videre, hvis man selv er åben om, at man har et problem, som man vil forsøge at løse til fælles bedste. Kort tid til normale kurser Kunden skal dels vide, hvilke problemer man står med som dansk leverandør. Og kunden skal vide, at man ønsker at bevare det gode samarbejde, så det er intakt den dag kurserne igen i balance. For den dag kommer jo indenfor en relativt kort tidshorisont. Inflationen vil med garanti vokse i Sverige, især fordi svenskerne ligesom vi er afhængige af at importere og de fleste af de varer vil stige i pris. Dertil kommer, at de svenske lønmodtagere vil kræve kompensation for de højere priser med højere løn. Så konkurrencefordelen vil være ædt op i løbet af et par år. Presset på prisen vil derfor aftage lige så stille, så det er om at holde ud til problemet løser sig af sig selv.

Foto: Steen Brogaard , Øresundsbroen. 15


Stålproduktion halvere Af Susanne Rothlind

Mød os på Agromek - stand D 3212

TIL STOKERFYR Udendørs

ERFYR

m3

 Glasfiber  Fra 12-60 m3

s

Indendørs

37 30 33

Ring og hør mere

 Galv. stål  Fra 1-42 m3

97 37 30 33

WWW.FLEXSILO.DK

LO.DK

ORLA HANSEN A/S

SEN A/S

6880 Tarm Tlf. 97 37 30 33

33

16

År 2008 blev endnu et rekordår med en global stålproduktion på 1,3 milliarder tons, til trods for at nedgangen var begyndt. Nu har de europæiske stålværker næsten halveret produktionen for at tilpasse sig den faldende efterspørgsel. Iagttagere tror på vækstkraften i udviklingslandenes behov. Den svenske krone er svag, hvilket påvirker priserne i Sverige. År 2008 blev endnu et rekordår med en global stålproduktion på 1,3 milliarder tons, til trods for at nedgangen var begyndt. Nu har de europæiske stålværker næsten halveret produktionen for at tilpasse sig den faldende efterspørgsel. Iagttagere tror på vækstkraften i udviklingslandenes behov. Den svenske krone er svag, hvilket påvirker priserne i Sverige. Vi har gennem de senere år vænnet os til at se på udviklingen i Kina og USA for at vurdere svensk økonomi. Nu kommer et nærliggende marked ind og bliver en brik i spillet. Det er Baltikum, som svenske valutaeksperter ser som den væsentligste årsag til den svenske krones dramatiske fald. Så svag har den svenske krone ikke været i de seneste 17 år. - Svensk økonomi har det ikke værre end det øvrige Europa, tværtimod er de svenske statsfinanser meget stærke. Men der er stadig få, som vil købe svenske kroner lige nu, konstaterer Johan Javeus, chef for valutaanalysen på SEB i et interview for E24 i marts.

»Man har solgt kronen som en konsekvens af uroen i de baltiske økonomier. De baltiske valutaer peger mod euroen, hvilket gør det mere besværligt at sælge dem, og vi har også en anden eksponering imod Østeuropa og Baltikum end Norge,« siger Karl-Johan Bergström, valutastrateg på Swedbank.

Førstehjælp Den svenske eksportindustri får i kraft af en svag krone førstehjælp til at sælge sine varer i udlandet, men får ikke den fulde effekt, da efterspørgslen på eksportvarerne er svag. Svensk BNP faldt med 4,9 procent i 4. kvartal 2008. Prognoserne for

2009 har nu en kraftig spredning, konstaterer Dagens Nyheter den 6. marts. Fra den bedste prognose på -0,3 (Erik Penser Bank) til den værste på -2,7 (Handelsbanken) og der imellem EU-kommissionen samt Riksbanken med hhv. -1,4 og -1,6. I februar 2009 lå det svenske indkøbchefsindeks på 33,0, hvilket er marginalt op mod decembers indeks på 32,7 men fortsat langt fra vækstzonen på 50. Konjunkturinstituttet konstaterer i sit barometer for februar, at ordrebeholdningen er svag i produktionsindustrien. Næsten 70 procent af de adspurgte firmaer er utilfredse med ordrebeholdningernes størrelse, men deres pessimisme er ikke lige så stor som tidligere, når det gælder produktionsudviklingen fremover. Firmaernes planer for beskæftigelsen peger fortsat mod kraftig nedskæring. IF Metalls aftale om kortere arbejdstid til lavere løn var ikke klar, da man lavede barometeret.


eret i Europa Indsatser for vækst Den europæiske kommissions Business Climate Indicator (BCI) faldt i februar til sit laveste niveau nogensinde, siden den nuværende statistikserie startede i januar 1985. I USA forsøger præsident Barak Obama at få gang i økonomien ved at fordele pengene fra den enorme støttepakke på næsten 800 milliarder dollars. Forventningen er, at det skal give fire millioner nye arbejdspladser i USA imod tre millioner tabte det foregående år. I vægtskålen for den nye amerikanske regering ligger både at klare finanskrisen og samtidigt at få den amerikanske husholdning til at købe igen. Det amerikanske indkøbchefsindeks var 35,8 procent for produktionsindustrien i februar. Ingen af 18 forskellige produktionssegmenter, som følges i indekset, har rapporteret om vækst. Kina I Kina er det vigtigt at holde den magiske vækst på 8 procent. 25 millioner kinesere er blevet arbejdsløse, fordi finanskrisen har tvunget eksportindustrien i knæ. Risikoen for uroligheder bliver for stor, hvis ikke vækstniveauet er tilstrækkeligt. »I Kina, et udviklingsland med 1,3 milliarder indbyggere, er det nødvendigt at holde et vist vækstniveau for at kunne tilbyde arbejde til folk i både byerne og i yderområderne, for at øge indkomsterne og for at garantere social stabilitet,« sagde Kinas premiærminister Wen Jiabao i forbindelse med folkekongressen, som for nylig blev holdt i Beijing. Det blev besluttet at opjustere budgettet med

25 procent sammenlignet med 2008 og at skabe 9 millioner nye arbejdspladser i byerne. Stålforbruget »Kina bliver det første land, som kommer ud af den globale nedgang. Derefter følger nok Indien, USA og så Europa,« vurderer en repræsentant for den amerikanske stålbranche, som udtalte sig i forbindelse med år 2009-konferencen for Steel Markets North America. Dog signalerer Eurofer i en nylig rapport med adresse til EU-kommissionen, at Kinas øgede stålproduktion igennem de sidste 5-10 år ikke altid har været markedsledende, uden det ofte har været et resultat af alliancer mellem industrigiganter, stærke brancheforeninger og statslige og lokale politiske repræsentanter. Det kan - afhængig af markedssituationen - have skabt en overkapacitet på 100200 millioner årstons, vurderer Eurofer. China Iron & Steel Association (CISA) opjusterer samtidig sin egen prognose for 2009 med 40 millioner tons, og vurderer nu, at det hjemlige forbrug takket være den kinesiske handlingspakke kan nå 430 millioner tons. Når det glæder Indien, så vurderer Ernst & Young Global i en rapport, som Steel Business Briefing (SBB) refererer til, at scenariet ligner det, som var i Kina i 1998. Derfor regner Ernst & Young med betydelige investeringer fremover i indisk infrastruktur og urbanisering, samt i konsumentvarer som biler og husholdningsmaskiner. Stålproducenten ArcelorMittals amerikanske adm. direktør, Michael Rippey, ser prositivt på

forbruget i USA på lang sigt. Der er 76 millioner unge født mellem 1978 og 2000 i USA, og de kommer på et tidspunkt og vil have både hus og bil, kommenterer han til SBB. Europa Ser vi på Europa over et kortere perspektiv, så vurderer Eurofer i deres februarprognose, at forbruget i EU bliver 29 procent mindre i første kvartal 2009 sammenlignet med samme periode i 2008 og 23 procent i andet kvartal. Derefter forventer man stagnation, hvorefter fjerde kvartal stiger med 8,7 procent. Stålproduktionen i verden faldt med 1,2 procent i 2008. Samtidig er 2008 det andet år i træk, hvor verdensproduktionen havnede over 1,3 milliarder tons. 58 procent af alt stål produceres i Asien, og Kina blev det første land i verden, som kom over 500 millioner årstons. Svensk krone Stålværkerne reducerer deres produktioner kraftigt, hvor eksempelvis EU-landene faldt med tæt på 46 procent i januar sammenlignet med samme måned året før. Det kan dog ikke forhindre, at priserne på stål er faldende. Ved forretninger, som handles i svenske kroner, er situationen ikke indlysende, for på visse produkter stiger prisen istedet for pga. valutaudviklingen. Et eksempel er rustfrit stål hvor prisen omregnet til svenske kroner for nylig steg. Kilder Steel Business Briefing (SBB). MEPS European Steel Review. European Central Bank.

17


Digitale stød til den danske b Af Christine Larsen, konsulent, Teknologisk Institut

Taskforce og Oluf Jørgensen foran skærmen.

Hvis ikke den danske byggebranche kommer op i højere gear, når det gælder implementering af Det Digitale Byggeri, så risikerer Danmark at sakke agterud i konkurrencen om fremtidens digitale byggeri! Sådan lyder udmeldingen fra det Taskforce-team, som er tilknyttet projektet Nyt Himmelev Behandlingshjem. Den positive energi, der fylder mødelokalet hos ingeniørfirmaet Oluf Jørgensen A/S i Roskilde, er ikke til at tage fejl af. I lokalet sidder Asbjørn Levring, konsulent i Byggeproces på Teknologisk Institut og René Martin Larsen, udviklingsleder hos Bjerg Arkitektur A/S. Tilsammen er de to tredjedele af Det Digitale Taskforce, der er tilknyttet Nyt Himmelev projektet, og både den kontante udmelding og den positive energi kommer fra dem. Asbjørn Levring repræsenterer Implementeringsnetværket for Det Digitale Byggeri og er koordinator for Taskforce. Han har hyret René Martin Larsen og Tonni Elkjær, ingeniør v/ Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma, ind til at hjælpe med opgaven.

Forandringsagenter på mission »Det er nu vi skal have folk op af stolene, ud af den trygge dagligdag og med på den digitale bølge,« siger René Martin Larsen og Asbjørn Levring tilføjer, »værktøjerne er der jo, vi skal bare blive bedre til at bruge dem og til at samarbejde om at bruge dem – og det er det vores Taskforce kan hjælpe med.« For både René og Asbjørn, er Taskforce-teamets mission klar. »Vi skal ind i projektet så tidligt som muligt. På den måde kan vi sørge for, at projektet kommer godt fra start og ikke kører af sporet,« fortæller Asbjørn Levring og René supplerer, »vores rolle er også at være forandringsagenter, for det at omstille sig til at bygge digitalt er en for-

andringsproces – og der er ingen der siger, at det er nemt – men det er vigtigt at bevare motivationen, engagementet og positiviteten, også når det bliver svært.« Og det er netop når det bliver svært, at det er godt at have et Taskforce med i processen. »Vi kommer jo ikke bare og holder et foredrag for derefter at forsvinde ud af døren igen,« understreger Asbjørn Levring og fortsætter: »Vi er et team, der går ud og tager diskussionerne. Vi er der også når problemerne opstår og vi løber gerne hovedet mod muren sammen med virksomhederne, for derefter i fællesskab at få løst problemerne.« »Og så har vi fokus på output,« tilføjer René Martin Larsen. »For i sidste ende handler det om, at livet bliver lettere, og at dem, der er med får en gevinst ud af det og får følelsen af, at de kan få det til at fungere.« Vigtig værdikæde At den danske byggebranche og dansk design har et godt ry er både René og Asbjørn enige om, men de mener samtidig, at når Danmark vil positionere sig som et vidensamfund, så skal byggebranchen også med, og det sker kun ved en fælles indsats fra alle byggeriets aktører. »Vi kan jo godt sidde i vores virksomhed og tænke, at vi bare er rigtig gode til det der med digitalt byggeri, men hvad hjælper det, hvis de andre i byggeproces-

18


e byggebranche sen ikke er,« spørger René retorisk. »Præcis! Værdien opstår først rigtigt, når hele værdikæden er med, det nytter simpelthen ikke, hvis den ene part vil bygge digitalt, men den anden ikke vil – tingene skal kædes sammen,« understreger Asbjørn Levring. Og det er netop det Nyt Himmelev projektet går ud på. Her er hele værdikæden med på at bygge digitalt, og det er det, der gør projektet unikt og spændende. Som noget helt nyt, er det entreprenøren, som går forrest i processen med at bygge digitalt, og det betyder, at entreprenøren allerede tidligt i processen bliver sparringspartner, kravstiller og definerer, hvad der skal bruges i processen. Videndeling er magt At videndeling er et vigtigt element i processen og projektet, lægges der ikke skjul på. René husker uden problemer tiden, hvor der ikke var nogen at videndele med. »Vi var de første der implementerede programmerne til det digitale byggeri, og der var ingen at spørge til råds, hvis man ikke kunne finde ud af at bruge dem,« fortæller han og ryster på hovedet, »så fik vi udleveret telefonnumre til USA og England, som vi kunne ringe til – men det var slet ikke tilpasset dansk byggebranche, og så sad vi der og måtte selv finde ud af det hele!« Flere af de ting som René og hans kolleger opdagede der manglede i programmerne, er nu blevet lagt ind, og det er netop resultatet af videndeling. »Hvis der var flere som bidrog til optimering af programmerne, så ville de jo blive endnu bedre,«

siger René, og Asbjørn supplerer, »det er afgørende for succes, at de der koordinerer projektet ikke er bange for at trække parter med ind i projektet, som har de nødvendige kompetencer. Vi skal væk fra ›dit‹ og ›mit‹ projekt og åbne op for viden fra andre, så det i stedet bliver ›vores‹ projekt«. »Videndeling er magt, hvis man forstår at gøre det rigtigt,« siger René og pointerer, at hvor det før var viden der var magt, så er vi nu nået et skridt videre. Kampen mod kæmpen For Asbjørn og René er der ingen tvivl om, at den kamp de er parate til at kæmpe for at få gang i Det Digitale Byggeri, er Davids kamp mod Goliath. De ved begge, at der er store kulturbarrierer i byggebranchen, og at der er behov for en revolution i branchen, hvis kampen skal vindes. »Vi gør jo tingene som vi plejer og bygger huse som vi gjorde for 100 år siden,« siger René og undrer sig ikke. »Men det er jo også svært at forandre noget, når alt er bundet op på en ydelsesbeskrivelse fra 1989 – og vores største udfordring er at leve op til den, selvom den egentlig er forældet!« Asbjørn trækker på smilebåndet og siger: »Vores største problem er faktisk at kunne lave det vi altid har gjort – at gøre som vi plejer – og hvordan sikrer man lige fremdrift i det?« En af udfordringerne Taskforce-teamet har erkendt er, at det er nødvendigt at opstille en vision, som kan være ledestjerne for aktørerne i byggeriet. »Med den rigtige vision kan vi blive verdens bedste! Uden en vision ved vi ikke hvor vi går hen – og alle går i forskellige retnin-

ger,« siger René og afslører at Taskforce har deres egen vision, »Vi vil lave Byggeriets Strategi 2015, og være lidt visionære på byggeriets vegne.« Asbjørn konkluderer: »Ja, barriererne skal rykkes og vi har mange gode ideer til, hvordan vi kan få sat noget i gang. Det er en svær opgave – men vi tager gerne mod udfordringen!« Lys for enden af tunnelen Samarbejde og videndeling er nogle af nøgleordene for det tre mand store Taskforce, som er tilknyttet Nyt Himmelev projektet. De lægger vægt på at skabe liv, dynamik og ny energi i projektet, men de har også fokus på, at virksomhederne har deadlines, og skal tjene penge i processen. Og de glæder sig til Nyt Himmelev projektet er kørt igennem, så de kan dokumentere hele værdikæden. For hvis tre mand stærk kan køre tre virksomheder op på et niveau, hvor de kan lave digitalt byggeri med relativt få ressourcer og få en succeshistorie ud af det – så er det jo kun himlen, der sætter grænser. ∙ Nyt Himmelev Taskforceteamet består af Asbjørn Levring, konsulent i Byggeproces v/Teknologisk Institut, René Martin, udviklingsleder v/ Bjerg Arkitektur og Tonni Elkjær, ingeniør v/ Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma as. Teamet er hyret til projekt Nyt Himmelev, af Implementeringsnetværket for Det Digitale Byggeri. ∙ Nyt Himmelev Behandlingshjem er sat i gang af Region Sjælland og skal stå færdigt i maj 2010.

Transportsnegle Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindinger i diametre fra Ø50-Ø2000 mm. Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm. Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø70-Ø2000 mm.

ANDERS PEDERSEN MASKIN- & SPECIALFABRIK A/S 7150 BARRIT · DANMARK TLF. 75 69 10 10 TELEFAX 75 69 17 17

19


DS-bladet skaber direkte kontakt til dine kunder. DS-bladet lÌses af over 3.000 beslutningstagere i jern- og metalindustrien, i vvs-branchen, vedvarende energi og andre tilknyttede industrier. DS-bladet gør din virksomhed og dine produkter synlige for beslutningstagere, samarbejdspartnere og konkurrenter.


Hvorfor bliver der solgt flere hønseæg end andeæg? Når anden lægger æg, siger den ikke noget. Når hønen lægger æg, gør den opmærksom på sine produkter. Gør som hønen – gør opmærksom på dine produkter med en annonce i

Kontakt annoncechef Lise Tylvad Tlf. 75 83 38 33  |  Mail: ltmedia@email.dk – og få en snak om netop dine annoncer


Massiv vækst på prisbelønnet varmeanlæg Af Ole Andersen ole@ds-net.dk

Virksomheden Sabetoflex har flere år i træk fordoblet omsætning på sit kombinerede solvarme- og jordvarmeanlæg, der i 2007 blev belønnet med DS’ Miljø- og Energipris. Per Poulsen, direktør og indehaver af virksomheden Sabetoflex, var sammen med sine ansatte i virkeligheden ikke klar til at modtage DS’ Miljøog Energipris i 2007. En pris, han modtog for sit Combivarme-anlæg, der kombinerer solvarme og jordvarme, der også køler og ventilere en bygning. Interessen for anlægget var så stor, at det omtrent »slog benene væk« under virksomhedens beskedne administration for knap to år siden. Det er der siden taget højde for. Det har også været helt nødvendigt, fordi væksten i omsætningen på det nye Combivarme-anlæg har været markant. Alene i 2009 forventer Per Poulsen en omsætningsvækst på omkring 100-150 procent. »Miljø- og Energiprisen har åbnet nogle døre for os, som under normale omstændigheder ville være svære at åbne. Prisen gav os en slags blåstempling, fordi andre også troede på vores ide. I den efterfølgende tid blev vi faktisk kimet ned, men vi stod jo med prototypen af et produkt, og som vi først for alvor havde planlagt at køre løs med i 2009. Vi var ikke klar, og det gav os da nogle praktiske problemer i virksomheden,« siger Per Poulsen, Sabetoflex.

22

Salget har siden udviklet sig som planlagt. Internet Combivarma-anlægget kombinerer en solvarmefanger, en varmtvandstank, et jordvarmeanlæg, en køleflade for indbygning i ventilation, et ventilationsanlæg og en intelligent energistyring med mulighed for opkobling til internettet. Ved at kombinere solvarme og jordvarme opnås også muligheden for gratis køl og ventilation. Ifølge Per Poulsen har den opnåede energibesparelse vist sig større, end forventet. Bl.a. i kraft af solfangeranlægget. »Da vi gik i gang, var byggeri af lavenergihuse eller 0-energihuse meget begrænset. Siden har vi installeret flere af vores anlæg i nye lavenergihuse, hvor vi har været med fra starten. Her er udnyttelsen fra solvarmen større, end vi havde regnet med. Det har magasineringen af varmen i jorden også vist sig at være,« siger Per Poulsen. Han har lagt al krisesnak til side. »Selvfølgelig ved vi, at den er der, men vi er på et marked, der ikke kan siges at være krisepræget. På nuværende tidspunkt (i slutningen af marts, red.), og

hvis vores nuværende ordrer holder stik, er vores forventede omsætning i hus nu.« Sabetoflex har udviklet Combivarme-anlægget og tilpasset det til større bygninger som f.eks. skoler. Sabetoflex har i dag 14 ansatte. I 2007 var der tre medarbejdere i virksomheden. Læs mere på www.sabetoflex.dk


H2 Logic – DS’ prisvinder 2006 H2 Logic med hovedsæde i Herning har siden 2003 positioneret sig selv som en af verdens førende udvikler af hydrogen og brændselscelle energiløsninger der erstatter batterier og forbrændingsmotorer i By, Service, Fritids og Intern Transport køretøjer og leverer en værdiforøgende forsyning af energi. Den grundlæggende vær­ di­forøgelse er, at hydrogen og brændselscelle systemer kan sikre en lydløs og forureningsfri leverance af strøm til fremdrift ligesom batterier blot kombineret med en lang auktionsradius og hurtig optakning som benzin og diesel drevne køretøjer har det det. En H2 Logic energiløsning til transport består af et brændselscelle system der erstatter batterier eller for-

brændingsmotorer samt et hydrogen optakningssystem. H2 Logic laver system løsninger i størrelsen 0,5 - 40 kW hvilket muliggør anvendelse i mange forskellige typer af køretøjer og transportanvendelser, såsom: •  By køretøjer (mindre bybiler) •  Service køretøjer (mindre trucks/lastbiler til parker, hospitaler og lufthavne) •  Fritids køretøjer (golf og handikap køretøjer) •  Intern transport køretøjer (gaffeltrucks og stablere)

Radiatorland

H2 Logic samarbejder med køretøjs producenter og servicepartnere indenfor de nævnte markeder og andre hvor vi kan bibringe en værdiforøgende leverance af fremdrifts energi.

Flemming O. Møller ApS, Elværksvej 11, 2450 København SV

Tlf: 33 21 16 21 • Fax: 33 21 60 33 Info@radiatorland.dk • www.radiatorland.dk

30 års jubilæum i år ! Danmarks største lager - mere end 32.000 radiatorer på lager Levering fra dag til dag - over hele landet

Visitkort annonce - 30 a r.indd 1

VARMFORZINKNING

g n i l d n a h be

EMNELÆNGDE OP TIL 23 M

SANDBLÆSNING METALLISERING BRANDMALING MALING

e d a l f Over

Maling med mobilanlæg tilbydes

06/02/09 14:01:58

www

.nvg

.dk

- totalleverandøren De kan stole på, når det gælder korrosionsbeskyttelse. Vi vejleder gerne hvilken behandling, der er bedst i Deres tilfælde.

Nordvestjysk Galvanisering A/S

Skivevej 170, Hvam - 7500 Holstebro - Tlf. 97 46 11 44

23


Miljøheltene på Samsø Der findes næppe noget sted herhjemme, der som Samsø er blevet placeret på verdenskortet som et af de fremmeste eksempler på udnyttelse af vedvarende energi, helt selvforsynende og ikke mindst CO2-neutral. Øen synes at have fået mere international end national bevågenhed. En lang række af verdens mest indflydelsesrige medier

Foto: Samsø Energiakademi. 24

som det amerikanske nyhedsmagasin Time Magasin, New York Times, Wall Street Journal, BBC og mange flere har været der. Time udnævnte sidste år Søren Hermansen, tidligere skolelærer og nu leder af Samsø Energiakademi, til en af miljøets helte og beskriver ham som et grønt orakel, rejsende fra land til land for at fortælle suc-

ceshistorien om Samsø, når han ikke er hjemme og passe Energiakademiet, et forskningscenter for ren energi. Samsø modtog i 2004 DS’ Miljø- og Energipris. I mindst i kraft af bl.a. smedemester Bent Schaloffsky, Ballen Maskinfabrik, der har stået i spidsen for en række projekter på Samsø, der har godt 4.000 indbyggere.


FIND DIN INDRE DRENGERØV FREM … … 1 DØGNS LEG OG EKSPERIMENTERING MED ENERGIEN Samsø Energiakademi torsdag den 4. juni 2009 Energi- & Miljøudvalget har i samarbejde med Vvs-udvalget fornøjelsen at invitere til Energidag’09. Der vil være arbejdende eksperimentarium hvor sol, vind, vand, forbrænding, biomasse og andre af fremtidens energikilder bliver undersøgt i praksis, med bygning af forskellige demo-modeller. Desuden vil der være opfinderværksted, hvor der bygges modeller af energimaskiner, sparemaskiner og andre af fremtidens alternative transportmidler. Hvem ved hvad der sker, når fagfolk mødes - måske kan dagen munde ud i helt nye tanker og opfindelser inden for vedvarende energi? Der vil være mulighed for indkvartering allerede fra onsdag aften, hvor Energiakademiet vil være vært med et arrangement. Afhængig af vejr og vind – kan der blive tale om film og debat, gåtur i omgivelserne … eller hvad der ellers byder sig! Arrangementet er gratis for medlemmer af DS. Der er begrænset deltagerantal - tilmeld dig derfor nu! Tilmelding på ds-net.dk – kursusnr. 09820 – eller DS Uddannelsesafdeling. Nærmere program følger.

Fotos: Samsø Energiakademi. 25


Kender du en virksomhed eller en person, der har fortjent et skulderklap for sin miljøindsats? DS Miljø- og Energipris’ formål er at anerkende en præstation eller udvikling ud over det sædvanlige inden for miljø- og energiområdet.

Deadline for indsendelse af skriftligt forslag med begrundelse er mandag den 15. juni 2009 til DS Håndværk & Industri Magnoliavej 2 5250 Odense SV eller e-mail ofj@ds-net.dk Mærket ”Miljø- og Energipris 2009”

Prisen kan gives til - en virksomhed eller person i Danmark, der har udviklet et produkt eller en proces, der sikrer en væsentlig bedre energiudnyttelse og dermed lavere miljøbelastning - en forsker eller studerende ved en højere læreanstalt, som har udviklet og/eller medvirket ved udvikling af et produkt eller en proces, der sikrer en væsentlig bedre energiudnyttelse og dermed lavere miljøbelastning - produkter eller projekter der, ud over miljøforbedringen, generelt bidrager til en forbedret konkurrenceevne og beskæftigelse i danske virksomheder. Det kan f.eks. være et produkt eller et projekt, der er anvendeligt for en bred kreds af virksomheder. Prisen bliver uddelt den 1. september på HI Industri 2009 messen.

Spørgsmål kan rettes til: Energi- og miljøkonsulent Ove Folmer Jensen på telefon 66173333 eller ofj@ds-net.dk DS Miljø- og Energipris 2009 uddeles i samarbejde med branchens største fagblad, Jern og Maskinindustrien.


Tilskudspulje medfører bøvl Puljen med statstilskud til håndværkerregninger kan kickstarte byggeriet i en mat periode, men ordningen er præget af bøvl og usikkerhed. Håndværksrådet forudser langsom udbetaling af tilskudskroner fra staten. Vil staten betale til tiden? Det spørgsmål stiller mange håndværksmestre sig selv, efter at det er kommet frem, at håndværkere skal modtage betaling fra dels staten og dels privatkunderne i den ny tilskudsordning. Regeringen, DF og Liberal Alliance blev i marts enige om et tilskud på 1,5 mia. kr. til boligrenoveringer. Tilskuddet skal understøtte beskæftigelsen i byggefagene, og pengene falder på et tørt sted for mange håndværksmestre. »Ideen bag tilskudspuljen er helt rigtig, og vi har en forventning om, at mange vil bruge tilskuddet til at få udføre fx VVS-arbejde, malerarbejde eller tømrerarbejde. Men de håndværksmestre, der har erfaring med at levere til offentlige kunder, har en begrundet mistanke om, at det kan blive en langtrukken affære at få tilskudspengene hjem fra staten«. Det siger Paul Mollerup, adm. direktør for Håndværksrådet. Håndværksrådet har i årevis kæmpet for at få offentlige kunder til at betale deres regninger til tiden. Erfaringen i mange virksomheder er nemlig, at offentlige kunder generelt er væsentligt langsommere betalere end private kunder. På den baggrund frygter mange virksomheder, at de kommer til at vente længe på de penge, som er en del af tilskudsordningen.

Ønsker garanti for betalingsfrister Lige nu er likviditeten mange håndværksmestres største bekymring. Og de danske håndværksvirksomheder har ikke likviditet til at agere banker for staten. Partierne bag ordningen skal derfor forpligte staten til at betale sit tilskud med samme frister som den private forbruger, mener Håndværksrådet. »Vi så helst, at tilskudspengene blev en sag mellem kunden og staten, for det er ikke særlig smart, at virksomhederne bliver blandet ind i afregningen. Men når den ordning alligevel er valgt, har partierne et ansvar for at sikre, at staten betaler med samme frister som private,« understreger Paul Mollerup. Derfor arbejder Håndværksrådet for, at politikerne bag aftalen forpligter sig til at sikre, at det er administrativt enkelt og hurtigt – ikke kun at søge og få tilsagn, men også for håndværkmesteren at få pengene udbetalt fra staten. Ellers kommer mestrene i klemme, når de skal betale deres svende og leverandører.

Af Frederik Faurby

Sådan foregår betalingen 1. Kunden indhenter tilbud og ansøger Erhvervs og Byggestyrelsen om tilskud 2. Hvis ansøgningen godkendes, udfører virksomheden opgaven 3. Kunden betaler sin del af regningen og skriver under på, at arbejdet er udført 4. Virksomheden opretter login og anmoder staten om betaling af tilskud 5. Virksomheden indsender faktura og dokumentation for arbejdet 6. Staten behandler anmodningen 7. Staten betaler sin del af regningen Læs en mere udførlig vejledning på www.bolig forbedringer.dk

Hvad kan man få tilskud til? Ifølge www.boligforbedringer.dk giver staten blandt andet tilskud til: •  Reparation, renovering, isolering og udskiftning af tag, herunder tagrender og afløb •  Reparation eller fornyelse af køkken eller bad •  Installation eller forbedring af varmepumpe/ventilation •  Installation eller forbedring af afløbsinstallationer.  •  Reparation eller udskiftning af vandinstallationer •  Installation af fjernvarmeunits •  Udskiftning af olie- og gaskedler, installation af jordvarmepumper •  Forbedring af varmeanlæg mv.   Aftalen giver blandt andet boligejerne mulighed for at søge tilskud til 40 procent af håndværkernes arbejdsløn ved boligrenoveringer, dog højst 15.000 kroner. Visse energibesparende foranstaltninger kan få materialetilskud på 20 procent af materialeprisen, dog maksimalt 10.000 kr. Kilde: www.boligforbedringer.dk

27


To gode gulplade-nyheder Af Martin Kalkerup, Håndværksrådet

Nu er reglerne for biler på gule plader næsten til at forstå – og afgiftsforhøjelserne rammer IKKE de eksisterende varebiler. Det sker ikke ofte, at man kan fortælle to positive nyheder om vilkårene gulpladebiler. Så meget desto større er glæden, når man så alligevel kan: For det første har SKAT lempet reglerne for gulpladebiler yderligere, så moms- og skattereglerne forenkles for de større specialindrettede varebiler på over 3 tons. For det andet vil afgiftsforhøjelserne kun ramme nye varebiler og ikke de varebiler, der allerede kører rundt

Opgør med en håbløs situation SKAT har lempet reglerne for gulpladebiler yderligere, så det nu stort kun er nødvendigt at vide, om ens gulpladebil er specialindrettet eller ej for at kunne overskue reglerne. Det nye er, at moms- og skattereglerne nu også harmoniseres for de større specialindrettede varebiler på over 3,0 tons. »Med de nye ændringer gør SKAT op med den håbløse si-

FMB JUPITER H27

– med forbedret kapacitet: Ø 260 mm

Tilbudsspris

NYT UNIKT ALU TAG I DANMARK Eneimportør af Prefa aluminiums tage og facader

www.kj-byggeteknik.dk Se også vores nye brugtmarked: www.kurt-jensen.dk info@kurt-jensen.dk

Tlf. 4434 1155 Stort udvalg i blik- & skiferværktøj og maskiner

28

Kr. 115.000,Inkl.

KAPACITET FOR MODELLEN 2008

• RPM2 variabel skruestikspændetryk

• 90º Rundt Ø 260 mm

• VAT digital udlæsning af savevinkler

• 4K 260 x 300 mm

• VHZ 16-120m/min. klingehastighed

• 45º Rundt Ø 260mm • 4K 260 x 260 mm • 60º Rundt Ø 180mm • 4K 180 x 180 mm

Toldbodgade 88 8930 Randers NØ Tlf.: 86 42 22 22 Fax: 86 42 22 04 www.boldsen.dk

tuation, at der gjaldt forskellige regler for specialindrettede gulpladebiler afhængigt af, om de havde en tilladt totalvægt på over eller under 3 tons«. Det siger økonom Mads Engberg, der er ansvarlig for Håndværksrådets arbejde med forenkling af gulpladereglerne. »Vi kvitterer med stor glæde for denne markante lettelse, som længe har stået øverst på vores ønskeliste. Størstedelen af håndværkerne kører jo i de tunge gulpladebiler, og de har selvfølgelig brug for samme fleksibilitet som de erhverv, hvor man kan klare sig med en mindre bil«, siger han. Politisk benarbejde begrænser afgift I de afsluttende forhandlinger mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance lykkedes det at også redde nattesøvnen for mange yderligere virksomhedsejere. Det skete efter en betydelig politisk indsats fra Håndværksrådet, fortæller Mads Engberg:  »Det har været afgørende for os, at afgiftsforhøjelserne for gulpladebilerne – efter bl.a. vores politiske benarbejde – kun kommer til at gælde for nye varebiler og ikke rammer de eksisterende varebiler, som er købt under andre forudsætninger. En kraftig forhøjelse af afgifterne for de eksisterende varebiler ville i praksis have gjort mange biler værdiløse. Det ville have været et hårdt slag for virksomheder, der lige nu står over for en række andre udfordringer«, siger Mads Engberg.


1 mia. i ekstra afgifter  Håndværksrådet kan godt acceptere de forhøjede afgifter på nye biler som et nødvendigt led i finansieringen af skattereformen. Samtidig giver det mening at gøre afgiftens størrelse afhængig af brændstofforbruget, da det hjælper virksomhederne til at vælge den rigtige størrelse bil og motor i forhold til deres behov, mener Mads Engberg. »Men træerne vokser jo ikke ind i himlen, og vi er bestemt ikke begejstrede for, at det samlede afgiftsprovenu for varebiler skal stige med 1 mia. kr.«, siger han. Download Håndværksrådets gennemgang af de ny regler for gulpladebiler fra www.hvr.dk/ gulplade

Læs her alt om Håndværksrådets Gulpladevejledning og SKATs regler.   Yderligere information fås hos økonom Mads Engberg, tlf. 33 93 20 00 eller engberg@ hvr.dk.

Gulpladebil – almindelig indretning uanset vægt

Regler efter 1. januar 2009

Regler før

Kørsel til spisning eller afhentning af mad i arbejdstiden

Er tilladt både i moms- og skattereglerne.

Blev regnet som privatkørsel. Var ikke tilladt.

Må betale for at køre privat i gulpladebilen

Der kan købes 20 dagsbeviser á 225 kr., som gør al privat kørsel tilladt.

Ingen mulighed.

Må bruges til at køre hjem, når der er tale om en vagtordning

Er tilladt i både moms- og skattereglerne, uanset om der er tale om »uvisse« eller kendte arbejdssteder, når der er tale om en vagtordning.

Var kun tilladt, hvis der var tale om »uvisse« arbejdssteder.

Gulpladebil – specialindrettet uanset vægt

Regler efter 1. januar 2009

Regler før

Kørsel til spisning eller afhentning af mad i arbejdstiden

Er tilladt.

Blev regnet som privatkørsel. Var ikke tilladt.

Kørsel mellem hjem og arbejdsplads hver dag

Er tilladt i både moms- og skattelovgivningen, uanset om der er tale om en vagtordning eller skiftende arbejdssteder.

Var tidligere kun tilladt i skattelovgivningen. Der skulle betales moms i forhold til reglerne for gulpladebiler under 3 tons.

Må betale for at køre privat i gulpladebilen

Der kan købes 20 dagsbeviser á 225 kr., som gør al privat kørsel tilladt.

Ingen mulighed.

29


Hold fokus på likviditeten Ole Simmelholt økonomikonsulent, DS

Likviditet er alfa og omega for en virksomhed. I disse tider er det vigtigt at tænke likviditet. Firmaets salgs- og leveringsbetingelser er i høj grad også med til hjælpe på likviditeten. Rent likviditetsmæssigt er der stor forskel på at give kunderne 60 dages kredit og give dem 8 dage. Med en omsætning på 5.000.000 kr. og en 60 dages kredit, er det udstående hos kunderne gennemsnitligt 830.000, og ved 15 dages kredit er det gennemsnitligt 208.000 kr. Altså en forskel på godt 600.000 kr. som ens kassekredit ellers skulle udligne. Hvis det så kombineres med en god indkøbsaftale, så kan det betyde endnu mere. Med de 5.000.000 kr i omsætning vil det årlige vareforbrug i mange forretninger være 44 % svarende til 2.200.000 kr. Hvis dette vareforbrug betales efter 60 dage, betyder det et mindsket likviditetsbehov på 366.666 kr. Og ved løbende måned 15 dage betyder det 275.000 kr. Hvis man kombinerer 15 dages kredit til kunderne og betaler ens kreditorer med løbende måned 15 dage, betyder det næsten en ½ mio. mindre i

• Streng- og centrifugalstøbte bronzelegeringer • Stænger • Emnerør • Standardlejer • Selvsmørende lejer • Bearbejdede specialdetaljer fra værk • Ampco metallegeringer Dimensionsoversigt kan rekvireres • CIP kompositbøsninger

JOHNSON METAL A/S Tlf. 36 70 00 44 • Fax 36 70 80 50 Nyholms Allé 20 2610 Rødovre

30

Internet: www.johnson-metal.dk E-mail: j-m@johnson-metal.dk

træk på kassekreditten ved en omsætning på 5.000.000 kr. Lidt har også ret I en forretning på 10.000.000 kr. i omsætning vil en ændring af kreditten til kunderne fra 15 dage til 8 dage betyde. næsten 200.000 kr. i mindre træk på kassekreditten i gennemsnit. Jeg ved godt, at det somme tider kan være svært at få en faktura af sted hurtigt, men hvis man nu fik opdateret sit IT udstyr og måske fik priserne online, så var det sikkert muligt at gøre hurtigt. Den mindre rentebetaling til kassekreditten vil uden tvivl kunne betale opgraderingen af it udstyret. Rabat for hurtigere betaling Det kan være fristende, og det var god latin dengang, vi havde de høje rentesatser at give rabat til kunderne for at få en hurtigere betaling - men pas på. Det kan være dyrt. Hvis din forretning kører med en dækningsgrad på 25 %, så skal der en volumeforøgelse til i salget på 9 %, hvis blot der gives 2 %. En 5 % nedsættelse kræver ikke mindre end 25 % volumeforøgelse, hvis alle kunder udnytter 5 % tilbuddet. Stil krav om forudbetaling Navnlig i byggebranchen er det helt nødvendigt med øge-

de forudbetalinger fra kunderne i den nuværende anstrengte situation. Tab på debitorer Tab på debitorer betyder tab af likviditet - men det kan mindskes. F.eks. kan man indføre en grænse der siger, at alle arbejder på over 15.000 kr. kæver bankgaranti, uanset om man er ny eller gammel kunde. Indeksregulering er også likviditet I forbindelse med licitationsarbejder er det vigtigt for likviditeten at huske at hvis arbejdet strækker sig over 12 mdr. fra tilbudsdagen, så skal a conto begæringerne reguleres. Hvis der f.eks. er fremsendt en a conto eksl. moms på 120.000 kr. og indekset pr. den 15. i måneden er 129,5 og på 6 mdrs. dagen for tilbudets afgivelse er 125,4, så er der 3923,44 kr. i kassen bare på den ene a conto begæring. Gennem de sidste par år har det også været muligt at få reguleret i fastprisperioden, dvs. de første 12 mdr. Hvis materialer eller drivmidler stiger uforholdsvis meget, er det muligt at få reguleret efter et særligt princip – men det er også likviditet.


Gratis og uvildig it-rådgivning Mindre virksomheder mangler it-løsninger, der kan hjælpe dem med at få frigivet tid og skabe økonomisk overskud. Nyt tilbud på vej. »Spild af tid er spild af penge, og mange mindre virksomheder har været lidt famlende i forhold til at få taget ny it til sig. Det er ikke bare brandærgerligt, det er også uhyggeligt dyrt. Det koster alt for meget på bundlinien og kan måske gøre forskellen mellem overskud og overlevelse af virksomheden«. Det siger centerleder for IBIZCenteret Ebbe B. Petersen. I april og maj besøger IBIZCenterets it-lastbil en lang række danske byer for at rådgive små og mellemstore virksomheder om, hvordan de kan udnytte tiden bedre gennem brug af den rette it. På inspirationsmøder demonstrerer IBIZ it-løsninger til virksomheder, leveret af lokale leverandører og lokale rådgivere. DanmarksTuren er arrangeret i samarbejde med lokale erhvervsfolk og IBIZ-Centeret,

der er et uafhængigt hjælpecenter for mindre virksomheder. Deltagelse er gratis. Fornyelse Virksomheder mangler it-løsninger, der kan hjælpe dem med at få frigivet tid og skabe økonomisk overskud. Konsekvensen er, at de spilder tid og dermed penge. Penge, de kunne have brugt på produktudvikling, kundepleje, nye spændende jobs eller sikret deres virksomheds overlevelse. »Vi kommer med et tilbud om gratis og uvildig it-rådgivning, hvor virksomhederne får mulighed for at få hjælp og inspiration til at se nye muligheder og møde it-leverandører, der er oprigtigt interesserede i at hjælp dem«, siger Ebbe B. Petersen. IBIZ-Centeret finansieres af Videnskabsministeriet og Rå-

det for Teknologi og Innovation og er uafhængig af politiske og økonomiske interesser. Håndværksrådets vicedirektør Ane Buch sidder i IBIZ-centerets bestyrelse.

Af Frederik Faurby

Læs mere på www.ibiz-center.dk

Gør din virksomhed og dine produkter for beslutningstagere, samarbejdspartnere og konkurrenter....

SYNLIG

DS-bladets unikke målgruppe er 2.500 beslutningstagere i jern- og maskinindustrien og vvs-virksomheder. DEN DIREKTE KONTAKT FOR NETOP DIT PRODUKT! Kontakt Lise Tylvad: Tlf. 75 83 38 33. Mail: ltmedia@email.dk Og få en snak om netop dine annoncer...

31


DS-formand fejret på sin hjemmebane DS’ hovedkvarter på Magnoliavej i Odense var stærkt befolket af repræsentanter fra organisationsverdenen torsdag den 2. april, da formanden for DS Håndværk & Industri, Jim Stjerne Hansen, blev fejret ved en reception i anledning af sin 60 års fødselsdag. Tilsyneladende en overraskelse for mange. I hvert fald konstaterede DS-direktør Lars Bode indledningsvis, og før han slap talerne fra DS, Håndværksrådet og fagbevægelsen, løs på talerstolen, at mange forinden havde spurgt, om det virkelig kunne passe, at Jim fyldte 60 år. »Ja, det gør han.« Jim Stjerne Hansen ligner klart en mand i sin bedste alder, ulastelig velklædt som altid, men selv erkendte han, at han nogle gange føler sig en smule mere forpustet end tidligere. Lidt som en bjergbestiger: »Det

er en lang vej op til de 60, men udsynet er flot deroppe fra.« Altid veloplagt, velforberedt og velklædt – det sidste uanset temperaturer omkring 40 grader, og som ifølge DS-næstformanden Henning Nielsen »desværre« forpligter Jim Stjerne Hansens rejsefæller - var blot nogle af de superlativer, der flød fra talerstolen ned mod DS-formanden. I dagens anledning flankeret af familie og ægtefællen Birgit, der styrer virksomheden Stjerne-Service hjemme i Korsør, når han passer sit omfattende politiske arbejde i DS, Håndværksrådet og en lang række andre poster. Der var ros fra fagbevægelsen og næstformand for Dansk Metal, Claus Jensen. Især for Jim Stjerne Hansen og DS’ indsats på hele uddannelsesområdet:

Der var markant ros til DS og Jim Stjerne Hansen fra næstformanden i Dansk Metal, Claus Jensen. 32

»I gør en fantastisk indsats. Man kunne ønske sig, at I havde mere magt, som i har agt. DS har en særlig evne til et kigge i krystalkuglen for I ved, der skal meget uddannelse til, så vi ikke kommer til at mangle faglært arbejdskraft. DS har en meget større del af de lærlinge, der bliver udlært her i landet, end mange andre arbejdsgiverorganisationer, som måske høres lidt mere i offentligheden.« Jørgen Hansen, formand for Fyns Stift og DS’ største lokalafdeling, mente, at Jim Stjerne Hansen har løst den store opgave og udfordring, det var at efterfølge forgængeren Poul Ulsøe i formandsstolen i 2005. Og fra Håndværksrådets formand Niels-Erik Lundvig, hvis virksomhed er DSmedlem, lød der en dyb tak


Jim Stjerne Hansen og ægtefællen Birgit omgivet af familie

til Stjerne Stjerne Hansen og hans indsats i den fornyelsesproces, der er i gang i såvel Håndværksrådet som DS: »Du har været med til at forny Håndværksrådet, og du har været med til at sætte dagsordenen for en ny politisk ledelse. Du står for engagement og

fornyelse. Det er vi alle meget taknemmelige for.« Og så afslørede receptionen i øvrigt, at DS’ formand er stærkt fascineret af teknik i alle dens afskygninger. Om det er en mobiltelefon, manualen til sin bil eller et flysæde, skal teknikken undersøges, før han

DS-huset var for en stund udvidet med telt for at huse de mange gæster.

falder til ro. Og han er tilsyneladende observeret flere gange i et flysæde, som sad han på en elektrisk »rodeo-tyr«, indtil alle stolens forskellige stillinger var kortlagt. oa

Direktør Lars Bode overrakte formanden et pæretræ og en stjernekikkert fra DS. 33


Metalfag mangler kvinder Manglende rollemodeller og regulær uvidenhed holder kvinderne ude af metalfagene. Dansk Metal satser på at få flere kvinder på værkstederne. Pia Louise Knudsen og Susanne Stephensen er noget af et særsyn. For de har begge valgt et klassisk mandefag som metalarbejdere på Lego i Billund. Pia som maskinarbejder, og Susanne som værktøjsmager. Men kun ét ud knapt 20 af Dansk Metals medlemmer er en kvinde, skriver Metallærlingenes fagblad, MUM. Og det undrer de to kvinder, der er rigtig glade for deres job. »Der kan godt gå fnidder i

arbejdsmiljøet, når der er mange kvinder på en arbejdsplads. Det gør der ikke her,« siger Pia Louise Knudsen. For Susanne Stephensen er det vigtigt at vise, at kvinderne sagtens kan følge med: »Vi vil gerne vise, at vi kan det her. Og jeg synes, det er et spændende fag,« siger hun. Hendes fætter var den, der trak hende ind i faget. De seneste fem år er andelen af kvindelige medlemmer af Metal faldet. Dansk Metal arbejder derfor aktivt på at tiltrække flere kvinder til fagene.

Rekordsalg hos Brdr. Dahl Selvom den globale finanskrise også har sat dybe spor i de primære markedssegmenter for Brødrene Dahl a/s, realiserede selskabet i 2008 den hidtil største omsætning, som blev på 3.802 mia. kroner mod 3.785 mia. i 2007. Resultatet af den primære drift viste en fremgang på 19 procent og nåede 187 mio. kroner. Hermed har Brødrene Dahl endnu en gang styrket sin position som Danmarks største grossist, når det gælder handel

med produkter, materialer, udstyr og værktøj inden for VVSområdet. Set i lyset af de vanskelige markedsforhold – og sammenlignet med regnskaber fra andre producenter, leverandører og grossister inden for produktion og handel med materialer til byggebranchen herhjemme og internationalt – er ledelsen tilfreds med Brødrene Dahls regnskabsmæssige resultat i 2008.

Grundfos-milliard i overskud På trods af en større omsætning på to milliarder kroner til 19 milliarder kroner, kom pumpekoncernen Grundfos ud af 2008 med et resultat, der var noget lavere end året før. Resultatet blev på 959 millioner kroner før skat mod 1,4 milliarder kroner året før. Omsæt34

ningen faldt dog i sidste halvdel af 2008. Grundfos havde fremgang på flere markeder: I Rusland var fremgangen i 2008 på 25 procent, Kina steg med 22 procent, mens der var fremgang i Indien på 16 procent og i Tyskland på 13 procent.

Kom styrket ud af krisen Dansk erhvervsliv mener at kunne vende den økonomiske krise til en fordel og dermed komme styrket ud af krisen. Det viser en undersøgelse, som revisionsfirmaet Ernst & Young samt Økonomisk Ugebrev har gennemført blandt 230 økonomiansvarlige og ledere i mellemstore og store danske virksomheder. Rundspørgen viser, at virksomhederne er ganske godt klædt på til at modstå krisen. 57 procent vurderer, at de aktuelle vanskeligere markedsvilkår kan vendes til en konkur-

rencefordel for virksomheden eller på anden vis øge indtjeningen gennem offensive tiltag. Mange af de danske virksomheder er mere finansielt velpolstrede end konkurrenterne og vil derfor klare sig i et kommende udskilningsløb. Det fremgår også af undersøgelsen, at virksomhederne oplever en høj grad af krisebevidsthed i deres organisation. Det giver grundlag for hurtigt at skære omkostninger ned, herunder ved hjælp af fyringsrunder, arbejdsdeling og endda generel lønnedgang.

Historisk underskud i Danfoss Danfoss-koncernen tabte stort i 2008 og nedturen ventes at fortsætte i 2009. Trods en omsætning på 27 mia. kroner kom koncernen ud af 2008 med et minus før skat på 125 mio. kr. »Vi ser ingen tegn på, at 2009 vil bringe forbedringer. Vi har beklageligvis måtte nedlægge et større antal arbejdspladser. Disse og andre tiltag vil først få fuld effekt i 2010, hvorfor vi også må påregne, at 2009 vil give Danfoss et underskud,« sag-

de koncernchef Niels B. Christiansen ved fremlæggelse af det historiske underskud i koncernen. Over 2.000 medarbejdere er siden efteråret blevet fyret, ligesom et stort antal ledige stillinger ikke er blevet genbesat. Og intet tyder på, at situationen forbedres i løbet af de næste måneder. Faktisk kan det blive endnu værre, forudser topchefen.


Læserbreve DS-kontingent bør tilpasses Jeg kan godt tænke mig at råbe DS-medlemmerne op, hvis der da ikke er pressecensur. Vi virksomheder har modtaget indberetningsskemaer for fastsættelse af kontingentet for 2009. Disse indberetningsskemaer tager udgangspunkt i antal ansatte i 2008. I 2008 var der et langt højere aktivitetsniveau. Det vil sige, at vi typisk havde langt flere ansatte i 2008, som vi nu bliver straffet for. Her i virksomheden betyder det, at vi skal betale kontingent for ca. 15 mand, som vi ikke længere har ansat. Efter samtale med DS-direktør Lars Bode har jeg fået oplyst, at det ikke kan lade sig gøre at få sit kontingent tilpasset de nye forhold, men at han godt kan se problemstillingen, men ikke har mulighed for at gøre noget.

Så mit opråb til medlemmerne er: MELD JER UD. Så er jeg sikker på, de vågner op ovre i DS- huset og ser den samme verden, som vi ser. I bund og grund tror jeg ikke, de har forstået situationen. At de lige som på Christiansborg »mangler vinduer«. De ser ikke ud i verden. I hvert fald ser de en anden verden. Som der står i vedtægternes § 1, stk. 2: DS Håndværk og Industri har til formål at varetage medlemmernes interesser. Med venlig hilsen VVS firma P. Hermansen A/S Jørgen Hermansen Direktør

Det mindst dårlige system Der står i vedtægterne for DS Håndværk & Industri, at kontingentet fastsættes for et år af gangen. Det betyder i praksis og på nuværende tidspunkt, at kontingentet fastsættes på baggrund af det antal ansatte, man havde i 2008. I DS betaler man kontingent efter lønsum. Det er en ordning, som betyder, at man betaler et bestemt beløb for medlemskabet uanset hvor meget, man bruger foreningen. Derfor vil der være år, hvor det enkelte medlem ikke trækker meget på foreningen, og der vil være år, hvor medlemskabet er billigt i forhold til den brug, der er af foreningen. Desuden vil man i opgangstider opleve, at kontingentet fastsættes efter et mindre antal medarbejdere, end man har ansat. Det har mange af DS-virksomheder oplevet de senere år.

På nuværende tidspunkt, hvor mange medlemmer oplever vanskelige tider, har DS massiv medlemskontakt, og der gøres god brug af jurister og konsulenter. Derfor kan man ikke umiddelbart sætte lighedstegn mellem dårlige virksomhedstider og kontingentets størrelse. DS er konkurrencedygtig i forhold til andre arbejdsgiverforeninger, og der er hele tiden fokus på foreningens omkostninger. I DS har man valgt et system, hvor man kan trække så meget man har behov for til samme kontingent. Derfor synes jeg og hovedbestyrelsen (HB), at det nuværende system er det mindst dårlige. Med venlig hilsen Lars Bode Direktør DS Håndværk & Industri

35


Nye medlemmer DS Håndværk & Industri har fra d. 1. marts til d. 31. marts 2009 optaget følgende virksomheder som aktive medlemmer:

Den nye bestyrelse. Siddende fv. Max Michael Jensen, Henrik Kjær og John Nielsen. Stående fv. Ole Øvre, Ole Larsen og Hardy Hansen. Kurt Jensen var fraværende.

Fusion skaber DS’ næststørste lokalafdeling Med knap 200 medlemsvirksomheder bliver den nye lokalafdeling Vestsjælland den næststørste i DS. De to sjællandske lokalafdelinger, DS Nordvestsjælland og Sydvest- & Midtsjælland, blev på deres respektive generalforsamlinger den 28. marts enige om en sammenlægning. I begge tilfælde var beslutningen enstemmig. Den nyfusionerede lokalafdeling med knap 200 medlemsvirksomheder hedder Vestsjælland, og den bliver DS’ næststørste efter Fyns Stift. Formanden for den nu tidligere Sydvest- & Midtsjælland, John Nielsen, har sammen med kasserer i DS Nordvestsjælland, Max Michael Jensen, været drivkræfterne i sammenlægningen. I bestyrelsen for den nye lokalafdeling blev John Nielsen og Max Michael Jensen valgt, og den tæller desuden Hardy Hansen, Ole Larsen, Henrik Kjær, Kurt Jensen og Ole Ovre. Ved redaktionens slutning var posterne i bestyrelsen ikke fordelt. Den afgående formand for DS Nordvestsjælland, Henrik Kjær, ønsker ikke formandsposten i den nye lokalafdeling. Heller ikke Max Michael Jensen ønsker formandsposten, 36

mens John Nielsen er kandidat. Ifølge John Nielsen har det praktiske arbejde i forbindelse med sammenlægningen foregået uden tvister af nogen art. »Det har været meget positivt. Også i forhold til det økonomiske, hvor vi har lagt formuerne i de to foreninger i en fælles kasse,« siger John Nielsen. Årsagen til ønsket om sammenlægning hænger ifølge Max Michael Jensen sammen med, at det efterhånden blev svært at finde nogen, der ville deltage i bestyrelsesarbejdet, ligesom det efterhånden kneb med opbakningen til forskellige arrangementer. »Ved at slå kræfterne sammen står vi bedre. Vi får en bredere medlemsskare, vi er økonomisk lidt bedre velfunderet, og så er det selvfølgelig en fordel, når vi skal tale med f.eks. grossister og andre. Vi er bredt funderet med vvs’ere, landbrugssmede og andre grupper,« siger Max Michael Jensen, Kobberkompagniet i Kalundborg. oa

Lokalafdeling Fyns Stift

Lokalafdeling Sdr. Birk

Fyns Gasteknik ApS, Jan Nielsen, Vindeby Tværvej 31, Tåsinge, 5700 Svendborg.

Schwartz Håndværkerservice ApS, Rene Rix, Woltersgade 5, 2300 København S. Tino’s Hestebeslag ApS, Tino Pedersen, Gedstedvej 30, 2770 Kastrup. AK Smeden ApS, Flemming Kabbel, Amager Landevej 233, 2770 Kastrup. Thor Byg & Tag A/S, Thor Ejlund, Hvidsværmervej 115, 2610 Rødovre.

Lokalafdeling Gl. Roskilde Amt PN Rørteknik ApS, Palle Emde Nielsen, Holbækvej 106 C, 4000 Roskilde. Lokalafdeling Nordvestsjælland Beslagsmed Jens Michelsen, Jens Michelsen, Riisvej 27, 4540 Fårevejle. Tåstrup Smede og Maskinværksted ApS, Sten Larsen, Tåstrupvej 51, 4370 Store Merløse. Humlebæk VVS & Blikkenslager, Bo Storgaard Mortensen, Mindevej 21, 3060 Espergærde. Lokalafdeling Randers Omegn MT-Byg, Morten Thomsen, Strands Bygade 3, 8420 Knebel. EHV VVS A/S, Kim Lund Johansen, Voldum-Rudvej 94, 8370 Hadsten.

Lokalafdeling Trekantområdet Steel Group Construction ApS, Kenny Pagård, Navervej 10, 7000 Fredericia. Lokalafdeling Vendsyssel Jydsk Varmepumpe Teknik s.m.b.a., John Jensen Beltoft, Bleggravsvej 58, 9490 Pandrup. Larsenwelding.dk, Jens Larsen, Syrenvej 8, 9700 Brønderslev. Vi byder de nye medlemsvirksomheder velkommen!


Vi leverer varerne... Arbejdskraft

EDB ØST: Tlf. 32 82 00 00 VEST: Tlf. 32 82 00 80

SCAN CON GROUP

Scan Con Group A/S www.scan-con.dk Specialist i indlejning af mandskab. Dansk, polsk og rumænsk arbejdskraft med kort varsel.

Beholdere & Stålskorstene Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.jola.dk e-mail: mail@jola.dk Alt i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumuleringstanke, i alle størrelser - sort eller rustfri. SSM A/S - Industriskorstene Industrivænget 9, 4622 Havdrup Tlf. 46 18 50 51. Fax 46 18 53 20 www.skorsten.dk E-mail: ssm.as@mail.tele.dk Stålskorstene, stålkerner, kanaler, stålkonstruktioner, valsning af plader. Øster Kippinge Stålindustri Boulevarden 6, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 22 99. Fax 54 43 22 17 Stålskorstene, stålkerner, kanaler og røgrør. Sort eller rustfri for varmeog ventilationsanlæg. 30 års erfaring med stålskorstene. www.o-k-s.dk E-mail: oksskafte@post.tele.dk

Bygteq it a|s Hjulmagervej 8 B, 7100 Vejle Tlf. 73 24 01 01  •  Fax 73 24 01 00 www.bygteq.dk  •  info@bygteq.dk Førende totalleverandør af IT-relaterede løsninger Microsoft Gold Partner Anbefales af DS Håndværk & Industri

Lundberg Data A/S Tryggevældevej 8, 4652 Hårlev. Tlf. 70 26 17 97 E-mail: info@lundbergdata.dk Forhandler af WPA mobil løsning Microsoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

Fyringsanlæg Alcon A/S Alcon Ingeniørfirma

Frichsvej 11, 8464 Galten Tlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54 E-mail: alcon@post6.tele.dk Internet: w ww.alcon.nu www.skorsten.eu Kedler til brænde, kul og stoker. Stoker til træpiller, korn og flis. Halmfyr til alle typer halmballer. Op til 92% nyttevirkning. Effekt fra 16 kW til 1000 kW. Stålskorstene i rustfri/-træg stål. Stålskorstene i sektioner og syrefast. Akkumuleringsbeholdere. 28 års erfaring med fyringsanlæg.

Kvalitetsstyring Vvs-Branchens Kvalitetskontrol ApS Magnoliavej 12B, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77 www.vvsQkontrol.dk E-mail: vvs@vvsQkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsstyringssystem

Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: www.hydra.dk

Lind Jensens Maskinfabrik A/S Kroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St. Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97 Web adr: www.ljm.dk www-cylinderradgiveren.dk E-mail: hydraulik@ljm.dk Hydrauliske cylindre

Industrimontage Andersen Smede & Montageteknik – Altid en Samarbejds Mulighed Vråvej 24, 9560 Hadsund Tlf. 40 57 22 08. Privat 98 56 64 32 www.asm-consult.dk • Certifikatsvejsning • Konstruktioner i stål og aluminium • Hydraulik/pneumatik • Ventilation • Transportløsninger til fast, flydende og pulver

Kardanaksler LIAGRO A/S Cypresvej 24 B, 7400 Herning Tlf. 97 13 73 70. E-mail: post@liagro.dk Internet: w ww.liagro.dk Helårsstoker

Gaskedler Bolte og skruer

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15. E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet. Kort vej fra producent til slutbruger.

Hydraulik Hydra -Comp Bjørnevej 30, 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler. Reparation af alle cylinder typer

Beretta gaskedler Salbjergvej 36,  4622 Havdrup Tlf.  46 18 58 44 E-mail:  beretta@beretta.dk www.beretta.dk

Generationsskifte El & VVS Consult Branchens erhvervskonsulenter Tlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 01 E-mail: asc@el-consult.dk Hjemmeside: www.el-consult.dk Køb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet. Gratis optagelse i vores kartotek.

Kardanspecialisten ApS Mercurvej 27 A, 6000 Kolding Tlf. 76 30 00 35. Fax 75 34 32 00 www.kardanspecialisten.dk Reparation og fremstilling af kardanaksler. Afbalancering af alle roterende emner.

HUSK OPTAGELSE I LEVERANDØRREGISTRET... Pr. år (15 gange) Grundpris kr. 1575,for 4 linier Ekstra linie kr. 150.Logo i 4 farver kr. 950,Kontakt Lise Tylvad Tlf. 75 83 38 33 Mail: ltmedia@email.dk

Laserskæring

KUBI Ståldesign A/S Tlf. 96 94 40 70. Fax 96 94 40 80 kubi@kubi.dk laserskæring/rørskæring klip/buk/svejsning/totalløsninger Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28. Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm. Bukning: 500 ton x 4000 mm. Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm. Flammeskæring: 3300 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm. Plasmaskæring: 3300 x 12000 mm, stål 80 mm, rustfri 50 mm.

Lækagesporing ABCLækagesporing Tlf. 57 52 39 39 Mobil 20 20 69 39 www.abc-sporing.dk Udfører lækagesporinger på alle typer rør-installationer for erhvervsog privatkunder, forsikringsselskaber, samt boligselskaber, hurtigt og præcist. Faste gode priser.

TN Tekniqe v/ Klaus Nørgård Mobiltlf. 50 50 20 08 Fax 70 26 15 08 E-mail: post@tn-tekniqe.dk www.tn-tekniqe.dk Lækagesporing på varme anlæg og brugsvands installationer. Udlejning af bad/toiletvogn.

37


Vi leverer varerne... Løfteborde

Metalbearbejdning

TRANSLYFT ERGO A/S Aalborgvej 321, 9352 Dybvad Tlf. 98 86 49 00. Fax 98 86 49 10 www.translyft.com dybvad@translyft.com Hydrauliske løfteborde, meget stort standardprogram. Specialmål efter aftale.

AJ Maskinfabrik a/s Industrisvinget 4, 7171 Uldum Tlf. 75 67 90 71. Fax 75 67 87 33 E-mail: aj@ajmaskinfabrik.dk Internet: www.ajmaskinfabrik.dk Spåntagende bearbejdning

Lønservice

Lønadministration -

med udgangspunkt i DS’s overenskomster

Gl. Stationsvej Stationsvej 7-9 8900Randers RandersSV Gl. 7-9,•8940 Tlf.: 87 10 1019 1930. 30 Fax • Fax: 37 95 Tlf. 87 86 86 42 42 37 95

proloen@proloen.dk proloen@proloen.dk www.proloen.dk

www.proloen.dk

Malerkabiner

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk. mail@reguvent.dk Malerkabiner til ethvert formål

Maskiner og elektroværktøj

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj: Skjoldborg Elektro Service Petersmundevej 19, 5000 Odense C Tlf. 66 136 309 www.rems.de

38

Gunnar Balles Maskinfabrik A/S Tlf. 86 65 86 22. Fax 86 65 88 42 www.gunnarballe.dk Har du travlt – lad os... Vi kan bygge dine konstruktioner. Vi kan laserskære - klippe - bukke. Vi kan robotsvejse - løfte opgaven. Vi kan færdigmontere med drejefræse - borede emner fremstillet i huset. – »Deres rigtige underleverandør« løser opgaverne med moderne CNC teknologi. HRS Rødovre (Knud Larsen Maskinfabrik) Hvidsværmervej 151, 2610 Rødovre Tlf. 23 41 22 24. Fax 44 91 49 84 www.hrs.as – anso@hrs.as Honing, langhulsboring.

Ranum Smedeværksted Tlf. 9666 3900 / 2962 1962 www.ranumsmede.dk, mailadr.: info@ranumsmede.dk Fremstilling af fjernvarmefittings Certifikatsvejsning i drejebænke Bukning af rør fra Ø21 til Ø140mm Specielle smedeopgaver i sort og rustfrit.

Olietågeudskillere

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk. mail@reguvent.dk Højeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3 /t

Overfladebehandling

Aquagain Vælding Bjergvej 4, 6650 Brørup Tlf: 75381330. Fax: 75382236 Mail: info@aquagain.dk www.aquagain.dk Dyppe- og spraybejdsning af rustfritstål. Karstørrelse L:7,5, B:1,5, H:1,0M Dansk Overflade Teknik A•S Tlf. 70 120 140 www.dot.dk. E-mail: info@dot.dk Grønlundvej 81-83, Fasterholt 7330 Brande. Fax 96 280 281 Grønlundvænget 1, Fasterholt 7330 Brande. Fax 96 280 281 Nyborgvej 27, 5863 Ferritslev Fax 96 280 381 Industrivej 14, 4600 Køge Fax 96 280 481 • Varmforzinkning • høj­tem­peratur­for­zinkning • sand­blæs­ning, • metallisering • maling • duplex-behandling • transport • maling af vindmølletårne Fyns Galvanisering a/s Mosevænget 5 5550 Langeskov Tlf. 65 38 12 62 Fax 65 38 12 72 E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk www.fynsgalvanisering.dk Varmforzinkning: – hjælpsomhed og grundighed! Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH). Herning Varmforzinkning A/S Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14 Fax 97 33 32 13 E-mail: hv@hv.dk. • www.hv.dk Sverigesvej 13, 7480 Vildbjerg Tlf. 97 22 01 44, fax 97 13 30 03 E-mail: Vildbjerg@hv.dk HV Overfladeteknik ApS Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13 Datterselskab Letland Baltic Zinc Technics sla Varmforzinkning, bejdsning og pas­ si­vering af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sand­blæs­ning. Kurt Jensen Maskinfabrik A/S Hjorslevvej 6, 5450 Otterup Tlf. 64 82 26 57. Fax 64 82 29 95 E-mail: kjm@kjmas.dk www.kjmas.dk Dyppebejdsning af rustfrit stål. Karstørrelse: L:8,0, B: 2,0. D: 2,0 M

Overfladebehandling Milling Industrilakering A/S Bakkegårdsvej 306, 3050 Humlebæk Tlf. 49 19 28 29. Fax 49 19 06 12 E-mail: milling@milling.dk Hjemmeside: www.milling.dk Pulverlakering, vådlakering, fosfatering, kromatering, zinkfosfatering, tri-affedtning, sand­blæsning, slyng­ rensning, glas­blæsning. NG Nordvestjysk Galvanisering A/S Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varm­for­ zinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Pension Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00. Fax 33 93 80 44 e-mail: pfs@pfs.dk www.PFS.dk

Fyns Galvanisering a/s Plasma- og flammeskæring

NICON INDUSTRIES A/S Sandholm 55H, DK-9900 Frederikshavn Tlf. 96 23 94 00/27 88 63 23 Fax 96 23 94 11 E-mail: tju@nicon-industries.com www.nicon-industries.com CNC-styret skæreanlæg med 2 flammeskærehoveder og 1 3D plasma Kjellberg 360 AMP. Bordstørrelse: 19.000 x 4.200 mm. Kan skære emner i følgende tykkelser: Sort stål: 200 mm, rustfrit stål: 80 mm og aluminium: 90 mm.

Plast- og certifikat-svejsning

Lumby Smede- og Maskinværksted H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning. Svejsning af PE-rør. Diamantboring Ø 25-300.


LEVERANDØRREGISTER Optagelse: Annoncechef Lise Tylvad, Emil Reesens Vej 8, 7100 Vejle Tlf. 7583 3833. Fax 7572 1702. Mail: ltmedia@email.dk

Plast- og certifikat-svejsning

Skurvogne

Tagdækning

Ventilation

Løbner VVS ApS Ålunden 1. 6690 Gørding Tlf. 75 17 85 04. Fax 75 17 87 99 Godkendte skurvogne.

A. Gilbro A/S Håndværkerbyen 33, 2670 Greve Tlf. 43 90 21 61 Fax 43 90 45 78 info@gilbro.dk • www.gilbro.dk Tagdækning til inddækninger/ profiler. Inddækning til tag & facader udført i aluminium, zink, kobber, rustfrit stål. Efter Deres tegning og ønske. Vort speciale: Skrotrender, tagfod, sternkapsler. Vi er supergode til smedearbejder, stål, altaner, rækværk, affaldsskakte, svejsning i alle metaller. Vi glæder os til at give dem et tilbud.

HRS Luftteknik Sverigesvej 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 50 14 18. Fax 58 50 14 25 www.hrs.as moje@hrs.as Opmåling, beregning og montering af ventilationsanlæg, svejseudsugning, varmegenvinding m.m. Service aftaler på ventilationsanlæg. Rådgivning og økonomiberegning.

VSM THY A/S Åsvej 50, 7700 Thisted Tlf. 97 93 11 33 E-mail: Åsvej 50, Vildsund . 7700 Thisted . Telefon 97 93 11 33 . Telefax 97 93 18Solvarme 75 sl@vsm-design.dk www.vsm.dk . vsm@vsm.dk www.vsm.dk Djurs Solvarme Certifikatsvejsning. Hannebjergvej 24, 8960 Randers SØ Svejsning af rør, Ø 40-500 mm Tlf. 86 49 58 57. Fax 86 49 49 56 Fremstilling af bøjninger, max 315 mm www.djurssolvarme.dk Tanke og specialopgaver. Produktion/rådgivning/salg

Pumper Lykkegaard A/S Nyborgvej 35, 5863 Ferritslev Fyn Tlf. 65 98 13 16 E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Fabrikation af speciel pumper i over 100 år.

Rustfrit Chris Jensen Stenlille A/S Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00. Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Hj.side: www.chrisjensen.dk Rustfrit stål. Kurt Jensen Maskinfabrik A/S Hjorslevvej 6, 5450 Otterup Tlf. 64 82 26 57. Fax 64 82 29 95 E-mail: kjm@kjmas.dk www.kjmas.dk Speciale i rør og smedearbejde samt opkravning af rør. Eget bejdseanlæg.

Rustfrit stål

Strålevarme

P. Henning Jensen ApS Centervej 18, 3600 Frederikssund Tlf. 47 37 70 00. E-mail: salg@phj.dk www.phj.dk Strålevarme på vand eller gas Helge Frandsen A/S CELSIUS VEST 7568 8033. ØST 4585 3611 E-mail: hfas@hfas.dk www.hfas.dk INDUSTRIVARME FREMTIDSSIKRET Industrivarme der dur! Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

360

Stålkonstruktioner Grædstrup Stål A/S Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 www.graedstrupstaal.dk Pulverlakeret stålspær.

Svejseudstyr Aquagain Vælding Bjergvej 4, 6650 Brørup Tlf: 75381330. Fax: 75382236 Mail: info@aquagain.dk www.aquagain.dk Certifikatsvejsning af rør og tanke

Dantek Elektro Smedeløkken 10, 5330 Munkebo Tlf. 65 97 72 00. Fax 65 97 72 99 www.dantekelektro.dk info@dantekelektro.dk Svejsemaskiner • Tilbehør • Service

HRS Korsør Lilleøvej 14, 4220 Korsør Tlf. 40 85 16 76. Fax 58 37 04 33 www.hrs.as jacob@hrs.as CELSIUS Varm& Kold360 sprøjtning på ned­slidte maskindele. Forebyggende på­sprøjt­ ning imod slid og korrosion.

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk. mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilatiom

Varmepumper

INDUSTRIVARME

Transportbånd CN Maskinfabrik A/S Skovløkkevej 4, Tiset, 6510 Gram Tlf. 74 82 19 19 www.cn-maskinfabrik.dk Gummi/pvcbånd - bølgekanter og medbringer - elevatorbånd og kopper - slidbestandig gummi tromlebelægning - cevron bånd - færdigkonfektionerede bånd skrabere - teflonbånd. Vores transportbånd holder jeres produktion kørende!

KH nordtherm a/s Rømersvej 30, 7430 Ikast Tlf. 97 15 46 00. Fax 97 25 15 90 ha@khnordtherm.dk www.KH-nordtherm.dk Varmepumper og airconditionanlæg.

VVS

Vandskæring

Svejseudsugning

Rørbæringer Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.jola.dk. e-mail: mail@jola.dk Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rust­fri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Termisk sprøjtning

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk. mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk – lb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

39


Gør oliefyring bedre og nemmere med produkter

AN prøveslange med manovakummeter for kontrol af sugeledning

AN olietransportsystemer for bolig og industri

AN genbestillingsalarm for sikkerhed mod tørløb

Oilon oliebrændere og energisystemer

AN manometerventil for udluftning og effektiv kontrol af olietryk

AN røggaslyddæmpere for lydsvag forbrænding

Magasinpost-UMM ID-nr 42386

AN trykprøvesæt for trykprøvning af olierør og mindre VVS installationer

AN rådgivning om alt i oliefyring

Afsender: PortoService ApS Hjulmagervej 13 9490 Pandrup Sendes via PortoService Ændring vedr. Abonnement ring venligst 66 17 33 33

AN tilbehør til oliefyring

OILON originale olieslanger for sikkerhed og lang levetid

Forhandles af de førende grossister i branchen

ISSN 1602-7213

AN antihævertventil extra sikkerhed for olieudslip


DS-bladet nr. 6 2009  

DS-bladet er medlemsblad for arbejdsgiverforeningen og serviceorganisationen DS Håndværk & Industri. Bladet behandler foruden faglige og org...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you