Issuu on Google+

1. december | 2010 I 101. årgang

bladet

15

Hold øje med din likviditet i 2011

Wila Maskinfabrik havde sit bedste regnskabsår midt i finanskrisen. Læs indehaver Lars Lauridsens bud på, hvad der skal til i 2011.

12-15

Metalbranchen bevæger sig – sådan gør de andre

16-18

DS-virksomheder er midt i den politiske dagsorden

22-23


INDhoLD

3 4

eksportrådets mission?

6

Finanslovsaftale 2011 på uddannelsesområdet

8 9

Ny mesterlære – den praktiske vej

9 10 12

Unge trainee-elever er stærkt undervurderet

Virksomheder får overblik over offentlige tilbud Nye regler for tab på debitorer Kort nyt hold blikket fast på likviditeten

DS-bladet og DS Håndværk & Industri ønsker medlemmer, annoncører og samarbejdspartnere en glædelig jul og et godt nytår. DS-bladet vender tilbage den 5. januar 2011. Venlig hilsen DS-bladet www.ds-bladet.dk

bladet Fagblad for Industri - VVS - Smede - Energi/Miljø udgives af arbejdsgiverforeningen DS håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 odense SV

Bevægelse i metalbranchen fra første dag

22 24

Politisk fokus på mindre virksomheder

26 27

generationsskifte med professionel formand Indb@kken hver femte underleverandør frygter for livet

28 Kvalitetsstyring – det er ikk’ så svært 29 tilbud om ny kapital – med personlig coach

29 30 31 32

Innovation og fornyelse skaber vækst Forhadt affaldslov på retræte Videndag om rustfrit stål Krav og udfordringer til fremtidens leverandører

34 35

hæder til læreplads og lærling

36 37

Navne nyt

Læserbreve: er metalindustrien gået i vinterhi? Leverandørregisteret

Bladets bestyrelse: Formand: jørgen hansen Næstformand: Max Michael jensen Leif Kjeldahl Leif Frisk

Annoncer: Lt MeDIAForMIDLINg, emil reesens Vej 8, 7100 Vejle. tlf. 7583 3833. Fax 7572 1702. e-mail: ltmedia@email.dk

Ansvarshavende redaktør: ole Andersen Magnoliavej 2, 5250 odense SV. tlf. 6617 3312. Fax 6617 3612 http://www.ds-bladet.dk e-mail: ole@ds-net.dk

Tryk: Vestergaards Bogtrykkeri Miljøcertifikat ISo 14001.

Administration: Arbejdsgiverforeningen DS håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 odense SV. tlf. 6617 3333. Fax 6617 3230 DS hjemmeside: www.ds-net.dk

2 | DS-bladet nr. 15 2010

16

oplag: 3500 eksemp. ISSN nr: 1602-7213

DEADLINE De to næste numre udsendes på følgende udgivelsesdatoer: Nr. 1 2011 Udgivelse den 5. januar 2011. Deadline den 13. december 2010. Nr. 2 2011 Udgivelse den 26. januar 2011. Deadline den 10. januar 2011. Alle meddelelser – også om jubilæer, mærkedage m.m. – og materiale modtages meget gerne tidligere. NB: DS-bladet vil være postomdelt fredag – senest lørdag i udgivelsesugen.


Leder

Foto: Lene Esthave

Eksportrådets mission? Det er en stor udfordring for mange af vores medlemsvirksomheder i DS Håndværk & Industri at starte op på nye eksportmarkeder eller i det hele taget at få taget hul på eksport. Spørgsmål som »Hvor og hvordan finder jeg mine kunder?«, »Hvilket marked er mest oplagt for mit produkt?« eller »Hvordan kommer jeg i kontakt med en agent?« er blot nogle af dem, der melder sig. Men heldigvis har vi Eksportrådet til at hjælpe med den slags. Eksportrådet er den instans, der har til opgave at hjælpe virksomheder i gang på nye markeder, og de tilbyder masser af hjælp. Noget af hjælpen er gratis som for eksempel op til 3 timers rådgivning om eksporttekniske spørgsmål og rådgivning i forbindelse med eksportforberedelse. Andre ydelser er tilskudsberettigede som for eksempel eksportstartspakkerne, hvor virksomheden kan få mellem 35 og 210 timers rådgivning til 50 % af den oprindelige pris. Der er ingen tvivl om, at Eksportrådets arbejde har stor værdi for virksomhederne. Problemet er blot, at resultatet afleveres i en rapport. Når den er sendt af sted, er virksomheden typisk på egen hånd og har selv ansvaret for at få udnyttet resultaterne. Og det er for mange små og mellemstore virksomheder en lige så stor udfordring som at skaffe sig den fornødne viden om markedet. Flere ender derfor med alligevel ikke at få ordentlig gang i eksporten, og dermed ender et ellers udmærket stykke arbejde med at væres spildt. Men hvad skal der så til? Der er ingen tvivl om, at nytten af Eksportrådets arbejde ville blive meget større, hvis en del af eksportstartspakken bestod i efterfølgende bistand til at få sat yderligere gang i konkrete aktiviteter som for eksempel at få sat møder op eller arrangeret virksomhedsbesøg. For mange virksomheder et netop dette skridt en barriere for det videre eksportforløb. Så hvis Eksportrådets mission virkelig er at hjælpe virksomheder – også de mindre af slagsen – godt i gang med eksport, så skal virksomhederne have mere konkret hjælp. Det er ikke godt nok at aflevere en rapport og råbe »Færdigt arbejde«.. Henning Nielsen, næstformand for DS Håndværk & Industri

DS-bladet nr. 15 2010  |  3


NyheDer

Unge trainee-elever er stærkt undervurderet Vejledere i uddannelsessystemet og virksomheder bør udnytte den såkaldte trainee-ordning for elever i folkeskolen langt mere, end det er tilfældet i dag, mener direktør Bo Ulsøe, B. Rustfrit Stål.

Af ole Andersen

4 | DS-bladet nr. 15 2010

De unges kendskab til industri- og smedefaget er alt for ringe. Og hverken virksomheder eller uu-vejledere på folkeskolerne har været gode nok til at udnytte forskellige ordninger for at gøre de unges manglende viden om de attraktive muligheder i industrien, herunder at gøre op med de mange fejlagtige myter om f.eks. smedefaget som en »sort industri«. Det mener direktør Bo Ulsøe, B. Rustfrit Stål A/S i Horsens, der især fremhæver den såkaldte trainee-ordning, der er et tilbud for alle unge mellem 15-17 år, som vil prøve et fag inden for industriens uddannelsesområde, inden de beslutter sig for valg af uddannelse. Trainee-forløbet er en mulighed for elever, der kan afprøve deres interesser, evner og anlæg for faget ved at indgå i praktiske jobfunktioner i virksomhederne i en periode. Ofte mellem en måned til et halvt år eller længere. B. Rustfrit Stål har gode erfaringer med unge trainees i virksomheden, men det undrer Bo Ulsøe, at kendskabet til ordningen ikke er mere ud-

bredt og anerkendt som et stærkt middel til at gøre faget og virksomhederne mere attraktive over for de unge. Om ikke så længe bliver der hårdt brug for dem. »Når jeg har mødt folk fra virksomheder og studievejledere, er jeg ofte blevet overrasket over, hvor lidt de kender til ordningen. Når vejlederne omvendt stifter bekendtskab med trainee-forløbet kan de godt se, at det er et super værktøj.« Han beklager, at ordningen aldrig har bidt sig mere fast i uddannelsessystemet. Den unge oppebærer overenskomstmæssig løn (ung arbejde) gældende inden for Industriens Overenskomst. »Jeg tror, der er et stort potentiale i denne ordning. Og vi må erkende, at det i dag er noget nemmere at sælge en læreplads som mekaniker eller tømrer frem for smedefaget. Alt for mange unge ved ikke, hvad vi går og laver, så der er stærkt behov for, at vi brander os noget mere, og at vi gør det bedre,« siger Bo Ulsøe, der sidder i uddannelsesudvalget i DS Håndværk & Industri. Han erkender, at vilkårene kan være vanskelige, når diskussionerne typisk handler om afskedigelser og arbejdspladser, der flytter ud af landet. »Men jeg synes altså ikke, at vi har været gode nok til at fortælle, at der rent faktisk findes mange spændende industriarbejdspladser herhjemme. Derfor synes jeg, at trainee-ordningen bør markedsføres langt mere offensivt, end det er tilfældet i dag.« B. Rustfrit Stål har eksempler på, at man har indgået en uddannelsesaftale


Nyheder

Elever fra folkeskolen på besøg hos B. Rustfrit Stål i Horsens.

med en ung elev efter trainee-forløbet. Der er også eksempler på det modsatte. »Men det er jo det optimale i forløbet, at det går begge veje,« siger Bo Ulsøe, der også opfordrer virksomheder til i langt større omfang, end det er tilfældet i dag, at åbne deres arbejdspladser med forskellige arrangementer for de unge i folkeskolen »Ofte ligger virksomhederne jo i cykelafstand fra skolerne.« Uddannelseschef Finn Kyed, DS Håndværk & Industri, støtter den klare opfordring til virksomhederne om at benytte trainee-ordningen, som han betegner som et fremragende redskab for elever i folkeskolerne, der vil teste deres egne evner og muligheder inden de vælger uddannelse. Og det er et godt redskab for virksomhederne. »Men vi må desværre erkende, at også trainee-ordningen er ramt af den finansielle og økonomiske krise på samme

måde som optag af lærlingen,« siger Finn Kyed, der netop står over for at forny ordningen fra 1. januar 2011 sammen med Dansk Metal. Ordningen fungerer i dialog med Arbejdstilsynet, der fastsætter regler for elevernes praktiske muligheder på virksomhederne. I Dansk Metal siger Gert Svendsen, uddannelsessekretariatet, at man er stærkt optaget af ordningen og at tiden er inde til, at alle parter styrker informationen om mulighederne for trainee-elever. »Det er jo et meget stærkt redskab for både virksomhederne og kommende lærlinge,« siger Gert Svendsen. Ordningen er udviklet af DS Håndværk & Industri og Dansk Metal. DI og Dansk Maskinhandlerforening har aftalt en lignende ordning. www.ds-bladet.dk Direktør Bo Ulsøe, B. Rustfrit Stål. DS-bladet nr. 15 2010  |  5


Nyheder

Finanslov sikrer plads til flere unge i 2011 Regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne indgik den 8. november et nyt Finanslovsforlig for 2011. Nedenfor er anført nogle af de aftaler som har størst betydning for erhvervsuddannelses- og efteruddannelsesområdet.

Af Finn Kyed Uddannelseschef DS Håndværk & Industri

En veluddannet arbejdsstyrke er afgørende for vækstmulighederne i dansk økonomi. Vi skal leve af menneskelig formåen. Den danske arbejdsstyrke skal være blandt de bedst uddannede i verden. Med finanslovaftalen for 2011 igangsættes en række nye initiativer på uddannelsesområdet, som blandt andet bidrager til at sikre plads til flere unge i uddannelse i 2011 og de kommende år. • Flere unge i ungdomsuddannelse. På de kompetencegivende ungdomsuddannelser ventes tilgangen at stige fra godt 106.000 elever i 2009 til knap 114.000 elever i 2010. Tilgangen er øget både på erhvervsuddannelserne, erhvervsgymnasierne og almene gymnasier.

• Flere unge i videregående uddannelse. På de videregående uddannelser ventes et optag på 57.000 studerende i 2010. Det er det største optag nogensinde. Optaget er øget både på de korte, mellemlange og lange videregående uddannelser. • Flere praktikpladser. Der tilvejebringes 2,4 mia. kr., som skal skabe rammerne for etableringen af knap 9.000 praktikpladser i 2011 som led i den særlige indsats på praktikpladsområdet. • Udkantstilskud til professionshøjskoler. Institutionstilskuddet til professionshøjskoler omlægges, så midlerne omfordeles til de skoler, der har de største udfordringer i forhold til regional uddannelsesdækning.

Herning Varmforzinkning – en stålsat samarbejdspartner

Få kvalitet til tiden med gennemtænkt rådgivning, effektiv overfladebehandling af både sort og rustfrit stål, ISO-certificeret produktion og landsdækkende net af egne lastbiler.

Varmforzinkning

Bejdsning/passivering

Sandblæsning

Glasblæsning

Affedtning

Kuglepolering

Ring allerede i dag på

6  |  DS-bladet nr. 15 2010

97 22 01 44 eller gå ind på www.hv.dk


NyheDer

Flere unge i uddannelse Søgningen til ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser er øget markant i de seneste år. Det skyldes ikke kun, at flere unge kommer i uddannelse, men også at færre unge falder fra, og flere derfor forventes at gennemføre deres uddannelse. En større tilgang og et mindre frafald på uddannelserne er den vigtigste forudsætning for at nå målene i globaliseringsaftalen fra 2006 om, at mindst 95 pct. af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015, og at mindst 50 pct. af alle unge skal gennemføre en videregående uddannelse i 2015. Regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne er enige om at fastholde den markante stigning i aktiviteten på uddannelserne, så den positive udvikling kan fortsætte i 2011 og de kommende år. Den øgede tilgang til uddannelserne indebærer merudgifter i 2011 og de kommende år. Der har i tidligere år været et mindre forbrug på de afsatte globaliseringsreserver til uddannelsesaktivitet, som partierne bag globaliseringsaftalen har omprioriteret til andre formål. Nu er der omvendt behov for flere midler til den øgede tilgang til uddannelserne. Det vil indgå i regeringens forslag til udmøntning af globaliseringspuljen for 2012. Forligspartierne er endvidere enige om at gennemføre en særskilt tilpasning af tilskud på de almene voksenuddannelser fra 2011, således at tilskuddene i højere grad afspejler de afholdte omkostninger og i højere grad målrettes personer med arbejdsmarkedstilknytning. Bevillingerne til aktiviteten på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser mv. vil med omprioriteringerne fortsat stige fra 2010 til 2011 med i størrelsesordenen 600 mio. kr. Flere praktikpladser i 2011 Regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre indgik i 2009 en praktikpladspakke, der skabte rammerne for etablering af 5.000 ekstra praktikpladser i 2010. I forlængelse heraf har forligspartierne indgået Aftale om flere praktikpladser i 2011. Med aftalen afsættes 2,4 mia. kr.,

som skal skabe rammerne for etableringen af knap 9.000 praktikpladser i 2011 som led i den særlige indsats på praktikpladsområdet. Desuden videreføres en forhøjet kvote på skolepraktik med 1.500 pladser i 2011. Præmieringsordningen fra november 2009 videreføres til og med 2011 og styrkes yderligere, så virksomhederne modtager en præmie og bonus på op til 70.000 kr. pr. praktikpladsaftale. Midlerne tilvejebringes blandt andet gennem en midlertidig forøgelse af AERbidraget. Ændringen i AER-bidraget er udgiftsneutral for arbejdsgiverne under ét og understreger arbejdsgivernes medansvar for at sikre uddannelse af den fremtidige arbejdskraft ved at omfordele fra dem, der ikke løfter opgaven, til dem, der indgår uddannelsesaftaler. Indsatsen for flere praktikpladser er et vigtigt skridt i retning for at nå målet om, at 95 pct. af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Samtidig bidrager indsatsen til at mindske ledigheden blandt unge.

i 2011 og muliggøre udgifterne til VEUgodtgørelse i forbindelse hermed. Forligspartierne er enige om, at disse udgifter finansieres ved, at de planlagte satsnedsættelser (80% af nuværende sats) på VEU-godtgørelse og Statens VoksenUdannelsesstøtte (SVU), der indgik i genopretningsaftalen, fremrykkes fra 2012 til henholdsvis februar og april 2011.

Voksen- og efteruddannelse Der er aktuelt en høj efterspørgsel efter erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (AMU mv.), som forventes at fortsætte videre ind i 2011. I lyset af den aktuelle konjunktursituation er regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne enige om, at der fortsat er behov for omog opkvalificering af kortuddannede. Forligspartierne er derfor enige om at fastholde det forventede høje aktivitetsniveau på det erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesområde DS-bladet nr. 15 2010 | 7


Nyheder

Ny mesterlære – den praktiske vej Ny mesterlære er en anden måde at tage en erhvervsuddannelse på. Af Finn Kyed Uddannelseschef DS Håndværk & Industri

Transportsnegle Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindinger i diametre fra Ø50-Ø2000 mm. Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm. Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø70-Ø2000 mm.

ANDERS PEDERSEN MASKIN- & SPECIALFABRIK A/S 7150 BARRIT · DANMARK TLF. 75 69 10 10 TELEFAX 75 69 17 17

Ny mesterlære er den mest praktisk rettede adgangsvej af de tre muligheder, der er til en erhvervsuddannelse. Her kan eleven gennemføre det første år af sin uddannelse via praktisk oplæring i virksomheden, eventuelt med supplerende skoleundervisning. Eleverne opnår de samme slutmål for uddannelsen, og de har den samme erhvervskompetence. De lærer bare tingene på forskellige måder. Uddannelseslængden er også den samme. Bemærk at den nye mesterlære ikke kan benyttes, hvis du skal uddanne en lærling inden for vvs-uddannelserne (vvs’er, vvsog energispecialist, vvs- og blikkenslager, ventilationstekniker eller rustfast industrimontør), men godt inden for specialet energiteknik (tidligere vvs-rørsmed) som hører under smedeuddannelserne. Fast kontaktlærer Mesterlæren er et samarbejde mellem skole og virksomhed - og elev. Eleven får en fast kontaktlærer, der også bliver den gennemgående vejleder i kontakten til virksomheden. Kontaktlærer og mester udformer i fællesskab en realistisk uddannelsesplan for eleven. Parterne aftaler desuden, hvordan de vil følge op for at sikre elevens udvikling i oplæringen. Parterne aftaler, om den grundlæggende praktiske oplæring i virksomheden skal suppleres med korte ophold på skolen, for eksempel i forbindelse med nødvendige certifikater, som virksomheden ikke er godkendt til at undervise i og udstede. Fx førstehjælp, arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring (§ 26 kursus) etc. Uddannelsesaftalen Der skal altid underskrives en uddannelsesaftale, når en elev begynder sin uddan-

8  |  DS-bladet nr. 15 2010

nelse i en virksomhed i ny mesterlære. Uddannelsesaftalen bør normalt først underskrives, når virksomhed og skole har haft et møde om elevens uddannelsesplan. Ny mesterlærekontrakten omfatter hele uddannelsen. Det vil sige det samlede praktik- og skoleforløb. En ny mesterlæreaftale kan ikke indgås, hvis eleven kun skal gennemføre et hovedforløb. Løn Eleven får overenskomstmæssig løn fra virksomheden. Virksomheden modtager elevrefusion (AER) efter sædvanlige regler. Virksomheden er juridisk, økonomisk og uddannelsesmæssigt ansvarlig for elevens uddannelse i hele perioden. Fra mesterlære til hovedforløb Den  praktiske oplæring afsluttes med en praktisk opgave. Løsningen af opgaven foregår typisk i virksomheden og tager afsæt i det, eleven har arbejdet med i perioden. Opgaven vurderes godkendt/ikke godkendt af mester og kontaktlærer i fællesskab. Den praktiske opgave indgår i den samlede vurdering af elevens kompetencer. Her vurderer skolen, om eleven har opnået de nødvendige kompetencer for at kunne fortsætte på skoleundervisningen i hovedforløbet. På vores hjemmeside www.ds-net.dk under uddannelse og formularer kan du hente en brochure om den nye mesterlære. Har du spørgsmål til den nye mesterlære er du altid velkommen til at kontakte uddannelsesafdelingen på telefon 66 17 33 33.


Nyheder

Vækstguiden.dk – én indgang til offentlige tilbud En ny portal samler alle de offentlige tilbud, som understøtter vækst, innovation og udvikling i virksomheder. Portalen – vækstguiden.dk – giver fuldt overblik over alle finansierings- og rådgivningstilbud fra staten og regionerne og guider den enkelte virksomhed til præcis de tilbud, som er relevante. DS Håndværk & Industri byder guiden velkommen. Den nye guide har været efterspurgt af DS Håndværk & Industri samt andre erhvervsorganisationer og virksomheder de sidste år. Regionskonsulent Steen Hoeck Klausen, som er specialist i offentlige støtteordninger til medlemsvirksom-

heder, er tilfreds med, at vækstguiden endelige er på gaden. DS Håndværk & industri arbejder løbende med formidling af relevante støtteordninger til medlemsvirksomheder. Især videnkupon-ordingen er nem – og giver 100.000 kr. til produktudvikling, strategiarbejder mv. Dertil kommer en række gode regionale ordninger i væksthus Midtjylland og Nordjylland, som kan hjælpe virksomhederne til vækst. I dag bruges der mange penge på forskellige erhvervstøtte-programmer til virksomhederne, Desværre er rigtig mange støtteordninger ikke er egnet til små

virksomheder. Derfor bør regeringen bør se nærmere på mere SMV-venlige støtteordninger, mener Regionskonsulent Steen Hoeck Klausen. Målet med vækstguiden.dk er at give et overblik over alle offentlige tilbud til virksomheder. Det gælder fx inden for finansiering, hvor man via vækstguiden.dk kan hente nyttig viden om tilskud, lån, kredit, kaution, garanti, risikovillig kapital, venturekapital og vækstkapital. Læs mere på www.vækstguiden.dk

Nye regler for tab på debitorer Den 24. juni 2010 trådte en ny praksis for tab på debitorer i kraft. Ændringerne gør det nu væsentligt lettere at foretage momsmæssigt fradrag for tab på debitorer, påpeger Focus Advokater. Tidligere var det et krav, at virksomhederne kunne bevise deres tab ved retslige skridt i form af for eksempel insolvenserklæring eller konkursbegæring, men med de nye regler kan en virksomhed foretage fradrag for tab på debitorer, når tilgodehavendet efter en konkret vurdering skønnes at være tabt. Skatterådet har fastsat, at tabet er konstateret, når: • kreditor selv har foretaget sædvanlig rykkerprocedurer, • kravet er forsøgt inddrevet af en uafhængig inkassovirksomhed (f.eks.) advokat, som har foretaget de inddrivelsesskridt, som inkassovirksomheden har fundet mulige i forhold til fordringens størrelse, og • at den uafhængige inkassovirksomhed efter en individuel vurdering af den pågældende debitor og fordring har konkluderet, at fordringen kan anses som tabt.  

Skatteministeriet har præciseret, at nogle yderligere betingelser skal være opfyldt, før der kan momsreguleres: • der skal være foretaget en konkret vurdering af betalingsevnen hos den pågældende debitor • fordringen skal være uomtvistelig og endelig, og • der skal foretages, hvad der anses som tilstrækkeligt til fordringens inddrivelse, således, at der er et rimeligt forhold mellem de omkostninger, der er forbundet med inddrivelsen og fordringens størrelse.   Virkningerne af den ændrede praksis er, at kreditor ikke nødvendigvis skal foretage retlige skridt, da tabet nu kan konstateres, når en uafhængig inkassovirksomhed har foretaget rimelige og relevante inddragelsesskridt set i forhold til fordringens størrelse og omkostningerne forbundet med inddrivelsen. Des større fordringen er, des mere kræves i forhold til inddrivelsesproceduren.

DS-bladet nr. 15 2010  |  9


Kort Nyt

energiMidt taber reklamesag til forbruger Energitilsynet har forbudt EnergiMidt at sammenblande aktiviteterne Med elregningen fra EnergiMidt Net fulgte en reklame for varmepumper fra et af EnergiMidts kommercielle selskaber. Det vakte harme hos et af det Silkeborgbaserede el-selskabs kunder, Jørn Litmann. Han klagede til Energitilsynet, der nu har givet ham medhold. Energitilsynets beslutning betyder, at EnergiMidt straks skal stoppe reklamerne. De skader den fri konkurrence lyder kritikken. »Det er et problem for de øvrige vvs-installatører og el-installatører i området, at man kan udnytte sit monopolselskab til at reklamere for et selskab, der er i konkurrence med andre vvs- og el-installatører,« forklarer Jørn Litmann til P4 Østjylland, ifølge Metal Supply. Ulovlig sammenblanding EnergiMidt har som leverandør et monopol, men er som udbyder af andre services i konkurrence med vvs- og el-installatører. Ved at vedlægge reklamer for de af selskabets kommercielle aktiviteter, der er i konkurrence med andre private installatører, udnytter EnergiMidt sin kundedatabase ulovligt. »Problemet er, at man har et monopolselskab, hvor kunderne er tvunget til at handle, og så har man et kommercielt selskab, hvor kunderne har det frie valg. De to ting blander man sammen,« siger Jørn Litmann.

10 | DS-bladet nr. 15 2010

Flot regnskab fra Danstoker Der er styr på bundlinjen i det selskab som den indiske koncern Thermax har opkøbt. Herning-baserede Danstokers regnskab for 2009/2010 viser et pænt overskud, skriver Herning Folkeblad. Ud af et bruttoresultat på 65,6 millioner kroner har Danstoker opnået et resultat før skat på 22 millioner kroner. Det er knap fem millioner kroner bedre end foregående regnskabsår. Danstoker Gruppen, som altså netop er blevet overtaget af den indiske energi-gigant, omfatter også Omnical Kessel- und Apparatebau GmbH i Tyskland og Danstoker Ltd. i England og designer, producerer og sælger kedler og andet udstyr til energimarkedet. Ved årsregnskabets afslutning havde Danstoker tilgodehavender på 53 millioner kroner og igangværende arbejder til en værdi af 44,7 millioner kroner. Virksomheden har i gennemsnit haft 220 medarbejdere i det forgangne regnskabsår.

rksætterhjæfåetlpøkonomisk Unge får væ idé til at spare på vandet har

Tre unge med en smart d. De unge præsenterede deres idé støtte af Tønder Energi-og Miljøfon på en Young Enterprise-messe. øfond og formand for DS HåndFormand for Tønder Energi-og Milj kommer altid hjem i godt humør, værk & Industri, Jim Stjerne Hansen, se-messe. når han har været på Young Enterpri hvor unge elever præsenterer Her er han dommer i konkurrencen, gode idéer, skriver Berlingske Tidende. tænker anderledes end mange »De unge har mange gode idéer, de tivt på fremtiden med de unge vi etablerede virksom heder. Jeg ser posi konkurrencen er dommer for idéer har,« siger Jim Stjerne Hansen , der i om miljø og energi. Young Enterprise, går Jim StjerSamtidig med at han er dommer for Tønder Energi-og Miljøfond vil ne Hansen også efter gode idéer, som støtte økonomisk. et iværksættere, efter de nu har Tre unge mennesker er således blev rgi- og Miljøfond. De har skabt fået iværksætterstøtte fra Tønder Ene til den dårlige samvittighed hvis en lille teknisk anordning, der prik ker bliver højt. Tønder Energi-og Milforbruget af varmt vand i brusebadet at star te deres egen virksom hed, jøfond har nu hjulpet dem i gang med så deres idé kan udvikles videre. skal de unge selv forme deres »Vi opretter et anpartsselskab, og så rne Hansen , der også er formand idé og selv star te op,« siger Jim Stje for DS Håndværk & Industri . også andre gode idéer med Tønder Energi-og Miljøfond støttede kontantbeløb. -materiale ind i drivhuse, så F. eks. en idé om at sprøjte et flamingo at genbruge mursten til at lave de bliver bedre isoleret, og en idé om nye mursten.


Kort Nyt

Luk hjemmesiden inden kunden ser den En undersøgelse, foretaget for PR Konsortiet viser, at mange danske virksomheder ville gøre sig selv en tjeneste ved at lukke deres hjemmeside. Indholdet er så forældet og irrelevant, at virksomhederne var bedre tjent med kun at have en enkelt kontaktside med et telefonnummer. »Undersøgelsen omfatter 45 virksomheder inden for bygge- og anlægssektoren, men vi har ingen grund til at tro, at andre sektorer har det bedre«, siger kommunikationsrådgiver Carsten Sivertsen, PR Konsortiet. Et af problemerne med hjemmesiderne er, at de ønsker at formidle nyheder, men at 48 procent af de undersøgte hjemmesider kun har ’nyheder’, der er ældre end ni måneder. Et andet problem er, at 56 procent af de undersøgte virksomheder forsømmer at fortælle, hvorfor kunden lige skal vælge dem som leverandør: »Det nytter ikke at bruge hjemmesiden til at fortælle den besøgende, at virksomheden er ’ærlig og kreativ’, at den ’sætter kunden i centrum’, eller at ’vi afleverer opgaven til tiden’. Det er rent tomgangssnak, og det er værdier, som kunden må tage for givet,« siger Carsten Sivertsen. Kvaliteten af billederne er også blevet undersøgt, og her er resultatet, at kun 11 procent kan betegnes som fyldestgørende. Det handler blandt andet om, at billederne af det færdige byggearbejde er i så ringe kvalitet, at det – muligvis – professionelle stykke håndværk fremstår som dårligt arbejde. I et konkret tilfælde benytter virksomheden hjemmesiden til at vise fem billeder af den samme servicevogn.

Flere kommuner stiller krav om lærlinge Når man bygger for kommunen, skal man ansætte lærlinge. Det er holdningen i flere og flere danske kommuner. Århus og Københavns kommuner var først til at vedtage særlige lærlingeklausuler i forbindelse med udbud af bygge- og anlægsopgaver. Alene i København forventes beslutningen at give 300-400 nye praktikpladser. Nu er syv andre kommuner fulgt efter. Desuden er der overvejelser og drøftelser i yderligere 20 kommuner, skriver Nyhedsbrevet 3F. I 3Fs byggegruppe er Peter Hougård Nielsen glad for, at klausulerne er ved at blive en naturlig del af de kommunale udbud: – Det er sund fornuft, at det offentlige stiller krav om, at der skal være lærlinge med, når det offentlige bygger. Ansættelse af lærlinge er en investering i fremtiden, og det er både fornuftigt og rimeligt, at det offentlige stiller krav til dem, der vil have del i de offentlige investeringer, siger han. DS Håndværk & Industri og andre erhvervsorganisationer er principielt imod at bruge sociale klausuler for at skaffe flere lærepladser.

Maksimal kvalitet - minimal miljøbelastning Varmforzinkning Blæserensning – maling Maling af varmforzinkede stålkonstruktioner Blæserensning – metallisering - maling Vore biler kommer over hele landet Ring og få brochure tilsendt

Fasterholt · Ferritslev · Køge

Tlf. 70 120 140 · www.dot.dk

DS-bladet nr. 15 2010 | 11


Drift og strategi

Hold blikket fast på likviditeten Konstant fokus på likviditet og bundlinie er nøgleord for Wila Maskinfabrik i Silkeborg, der sidste år leverede sit bedste resultat nogensinde og lige midt i finanskrisen. Hvad sker der på Mads Clausens Vej?

12  |  DS-bladet nr. 15 2010

Af Ole Andersen

Da Lars Lauridsen sammen med ægtefællen Jette Lauridsen etablerede Wila Maskinfabrik i Silkeborg i 1998, overvejede de samtidig, hvordan det skal slutte engang. Den slags planer kræver minutiøs planlægning og stram styring af alle funktioner i virksomheden, når man på så tidligt et tidspunkt og som iværksættere funderer over, at der kommer en dag, hvor virksomheden skal sælges og føres videre af andre. Nogle er virkemidlerne er og har altid været uddelegering af ansvar til hver enkelt medarbejder. Det vil sige ingen topstyret ledelse, ingen værkførere og mellemledere og konstant fokus på bundlinien. I tolv år har Wila Maskinfabrik haft sorte tal på bundlinien trods massive investeringer i ny teknologi og byggeri af helt


Drift og strategi

nye faciliteter i 2008. Resultatet sidste år blev det bedste i virksomhedens historie og lige midt i finanskrisen. »Nøgleordet de næste par år vil for os være likviditet. Den nuværende lave rente vil formentlig stige, det er derfor nødvendigt at have styr på renteomkostningerne og få banken til at give den rigtige rente %. Men der er en lang række forhold, vi skal være forsigtige med. Vi er fuldstændig klar over, at vi lever i et highrisk område som branchen er i øjeblikket. Vi ser mange konkurser. Rigtig mange. Og det er min klare opfattelse, at mange virksomheder i dag kontrollerer deres underleverandører meget nøje. Hvordan er deres regnskab, hvordan er deres likviditet? Nogle kunder er blevet ramt af, at de f.eks. giver en forudbetaling på en million til et projekt til fire millioner kroner. To måneder efter krakker vedkommende.

Pengene går jo ind i boet. Så det er vigtigt i disse tider at have sorte tal på bundlinien og have ro på,« siger Lars Lauridsen. Ny teknologi Wila Maskinfabrik A/S med 23 medarbejdere og med rustfrit stål som udgangspunkt for al produktion til især levnedsmiddelindustrien, forventer at holder sit budget i indeværende regnskabsår. »Af en omsætning på over 30 millioner kroner får vi et nettooverskud på 8-9 procent, og det er faktisk flot, i en branche der i øjeblikket er meget meget klemt. Vi har hele tiden investeret massivt i ny teknologi også i 2010. Det går galt, hvis vi lader medarbejderne stå og arbejde manuelt. Jo mindre du rører ved varen, jo mere kan du tjene. Investeringerne er kapitalkrævende. Uden afskrivninger havde vi haft et resultat i størrelsesordenen fem

»Skrivebordsarbejde er der penge i« er titlen på et initiativ, som DS Håndværk & Industri har iværksat. En stor udfordring i en travl hverdag for mange virksomheder, men øget struktur skaber vindere. DSbladet vil i en artikelserie beskrive en række medlemsvirksomheder, der har fokus på strategi, styring, forretningsgange og administrative rutiner. De første artikler blev bragt i DSbladet nr. 10. 2010, DS-bladet nr. 11. 2010 og DS-bladet nr. 12 2010. Artiklerne kan læses på www.ds-bladet.dk

DS-bladet nr. 15 2010  |  13


Drift og strategi

millioner kroner. Men vi skal også passe på. Stilstand er tilbagegang,« konstaterer Lars Lauridsen. Virksomheden køres med en særdeles stram styring i administrationen og med it-systemer, der hjælper med at genere indtjening. Det er især vigtigt, fordi mange leverandører med næb og klør forsøger at hente indtjening gennem alle mulige tillæg og gebyrer som f.eks. emballagebidrag og miljøtillæg. »Derfor kæmper vi en hård kamp med vores leverandører. Vi kan ikke selv fakturere disse tillæg, og så kan de heller ikke.« Udover Wila Maskinfabrik ejer Lars Lauridsen desuden 51 procent af virksomheden GN Production. De to virksomheder køber strategisk ind sammen. »Det kræver hårdt arbejde hver dag og frem for alt sørger vi for, at likviditeten hænger sammen. Det betyder også, at vi laver likviditetsbudgetter hele tiden, så vi har styr på, hvornår der kommer penge ind, og hvornår der skal penge ud. Det cashflow, der kører igennem, er det vigtigste overhovedet i øjeblikket. Der er altså nogle virksomheder, der dør i dag af likviditetsmangel på trods af en god egenkapital og masser af ordrer. Egenkapital generer jo ingen indtjening. Vi har i virkeligheden gjort det samme som flere store danske virksomheder. Vi har bare gjort det i miniformat. Vi har kigget på alle vores udgifter helt ned til papiret til printeren og set på, hvad vi kan gøre bedre fremover, end vi gjorde i går. Vi har også skåret ind til benet og bygger stille op igen.« Ingen topstyring Ligesom alle andre havde han gerne undværet finanskrisen. »Men når det er sagt, så synes jeg faktisk, der er kommet lidt godt ud af den. I min verden, også når jeg diskutere med bank og revisor, er omsætning aldrig et mål i sig selv. Det er indtjeningen, der tæller. Det er jo ligegyldigt med en omsætning på 60 mio. kroner eller mere, hvis du kun tjener 500.000 kroner.« Wila Maskinfabrik har ingen sælgere ansat, og virksomheden kører uden topstyret ledelse, ingen værkførere og mellemle14  |  DS-bladet nr. 15 2010

dere. Det er medarbejderne, der er med til at genere succesen. »Det kan man selvfølgelig kun gøre, hvis man har nogle dygtige og engagerede medarbejdere. De tager selv ansvar for det, de går og laver, men det hele er naturligvis sat i system. Vi ved præcis, hvad hver især laver. Jeg sørger for hver morgen at sige godmorgen til hver enkelt medarbejder. Nogle kan måske ikke se, at dette er et konkurrenceparameter, men det er det altså. Medarbejderne er den vigtigste ressource, vi har. Maskinerne flytter sig ikke uden dine folk. Derfor værner vi meget om dem. Det betyder, at du får engagerede medarbejdere. Derfor kan vi også styre produktionen uden værkførere og andre mellemledere. Men vi sørger også for at stille de psykiske rammer til rådighed. Gode psykiske og fysiske rammer skal der til i dag for at skabe vækst. Motiver dine medarbejdere i stedet for at jagte dem. Og spil med åbne kort. Vi skal tjene penge. Det skal medarbejderne også.« Overskudsdeling? Wila har flekstid, morgenmaden er betalt, det samme er frugt- og andre ordninger. Overskudsdeling er forsøgt tre gange. Med uheldige resultater, erkender Lars Lauridsen. »Når der opstår penge mellem mennesker, skal der ikke meget til, før nogen føler sig forfordelt. Vi har set, hvad de gør andre steder, men det er svært at finde den gyldne middelvej. I stedet laver vi en masse sociale arrangementer. Vi går meget op i håndbold, vi fisker sammen og tager hvert andet år på weekend-ophold med ægtefæller og kærester. Vi har sagt, at der er en andel til medarbejderne af det, der ligger over 10 procent på bundlinien. Men det er svært at skabe 10 procent. Det må vi erkende.« Vi investerer vores overskud i virksomheden, og det har vi gjort i alle de tolv år, vi har eksisteret. Pengene bliver i virksomheden på trods af de store investeringer, vi har foretaget. Medarbejderne i virksomheden kaldes sammen en gang i kvartalet. Ikke for at sætte et skrækscenario op, men for at forklare dem, hvordan det går.

»Vi skal ikke gå i selvsving, og det handler ikke om, at vi sidder og kigger nuanceret på den enkelte medarbejder. Men jeg opfordrer dem til at kigge lidt ud i horisonten, følge med i nyhederne og i den globale udvikling.« Det er vigtigt for Wila og GN Production, at vi har sorte tal på bundlinjen også i fremtiden, så vi kommer styrket ud af det her. Da markedsprisen for halvandet år siden begyndte at falde dramatisk, sagde jeg til medarbejderne, at vi ikke får mere for varerne. At vi kunne vælge at sidde og tude eller tage det konstruktivt op. Da Lars Lauridsen og ægtefællen Jette Lauridsen, bogholder og ligeledes indehaver af Wila, etablerede Wila i 1998, gjorde de også deres overvejelser om, hvordan det engang skal slutte. »Jeg er helt bevidst om, hvornår jeg skal se på, at Wila bliver salgbar som virksomhed. Min fornemste opgave er at uddelegere. Der er masser af virksomheder, der har svært ved at blive solgt, fordi ejeren sidder på det hele. Det gør vi ikke her. Jeg vil ikke vente til, at jeg bliver mellem 62 og 65 år. Man skal passe på ikke at vente for længe, så man ikke er attraktiv længere. Vi lavede i sin tid en 25 års plan, og der er folk i virksomheden, der kan føre det videre,« siger Lars Lauridsen, 47 år. Ny fabrik Wila byggede ny maskinfabrik på Mads Clausens Vej i Silkeborgs nordlige industrikvarter i 2008 i et slags kollektiv med virksomhederne Sejs Engineering og GN Production. Sidstnævnte flytter ind om nogle år. »Dengang havde vi en helt konkret plan i forbindelse med en stor ordre til Singapore, og vi manglede de fysiske rammer. Vi var heldige med at slå til på det rigtige tidspunkt. Havde vi ventet et halvt år, ville vi næppe have siddet her i dag. Ikke på grund af Wila’s resultater, men på grund af finanskrisen. Og vi byggede det hele på fem måneder. Det blev besluttet i december 2007, og vi flyttede ind i sommerferien i 2008. Selve flytningen med i alt 28 mand varede i to uger. Det er nok en af de største succeser, vi har haft.« Wila har fået EU-tilskud til kvalitetsstyring og satser på at være certificeret til


Drift og strategi

ISO 9001 inden for tre år. En krævende proces at gennemføre, påpeger Lars Lauridsen, men det er og bliver et konkurrencemoment. »Gør vi tingene rigtigt koster det 30.000 om året, så det behøver ikke at være dyrt i dag. Og det er jo fejlene, vi skal lære af. Når vi retter fejlene, forbedrer vi samtidig vores indtjening. Banken Vi har altid haft fuld opbakning fra vores bank, som vi har haft i mange år, men vi har også været i forhandlinger for at få nedbragt vores rente. Det lykkedes. Wila Maskinfabrik har en god rating, hvor virksomheders kreditværdighed vurderes på likviditet, rentabililitet og soliditet under et. »Det er selvfølgelig en stor styrke for os. Ikke mindst i den branche, vi lever i. Derfor værner vi også om at betale vores leverandører til tiden. Hos de største og vigtigste leverandører har vi en høj prioritet af kreditdage. Det bidrager til vores indtjening, at vi er skarpe. Dit cashflow og dine kreditrammer skal hele tiden passe til omsætningen.« Virksomhedens bestyrelse samles én gang om måneden. »For nogle lyder det voldsomt. Men det giver noget, og det betyder, at vi har styr på det. Vi sørger for at gå i banken, før banken kommer til os.« Læs mere på www.wila.dk

VARMFORZINKNING

g n i l d n a h e b

EMNELÆNGDE OP TIL 23 M

SANDBLÆSNING METALLISERING BRANDMALING MALING

e d a l Overf

Maling med mobilanlæg tilbydes

www

.nvg

.dk

- totalleverandøren De kan stole på, når det gælder korrosionsbeskyttelse. Vi vejleder gerne hvilken behandling, der er bedst i Deres tilfælde.

Nordvestjysk Galvanisering A/S

Skivevej 170, Hvam - 7500 Holstebro - Tlf. 97 46 11 44

DS-bladet nr. 15 2010  |  15


Industri

Bevægelse i metalbranchen fra Netværket Metalbranchen i Bevægelse var samlet på Grundfos til sit første møde om en branche, som i dag kan fremvise eksempler på, at den kan konkurrere med lavtlønslande, men som også efterlyser helt ny politisk fokus på rammevilkårene herhjemme. Af Ole Andersen

Carsten Stubkjær Mumm, kommerciel direktør i KP Komponenter: »På de mest effektive af vores produktionslinier er vi i dag nede på 4-5 procent i lønandel på forskellige emner, og vi kan stadigvæk se, at der er mere at opnå«. 16  |  DS-bladet nr. 15 2010

Det nye netværk og tværgående samarbejde »Metalbranchen i Bevægelse« afholdte sin første konference på Grundfos i sidste måned. Dermed blev netværket med den ambitiøse målsætning om især at få sat produktiviteten i vejret og styrke konkurrenceevnen og fremme investeringerne i den danske metalindustri, for alvor skudt i gang. DS Håndværk & Industri er en del af initiativet, der tæller virksomheder og organisationer, og initiativtagerne tror grundlæggende på en lukrativ fremtid for metalindustrien i kraft af øget fokus på fremadrettet produkt- og produktions, automatisering og højteknologiske løsninger.

Peter Lambæk, Lem Beslagfabrik. Virksomheden massefremstillede for 10 år siden metalemner i store serier. I dag er serierne blevet mindre, men langt mere avancerede.

Det blev der leveret flere konkrete eksempler på fra Lem Beslagfabrik om at fremme virksomhedens merværdi, KP Komponenter om automation og produktivitet og Linak om total cost under den velbesøgte konference på Grundfos. Grundfos talte om samspillet mellem pumpekoncernen og underleverandører. Carsten Stubkjær Mumm, kommerciel direktør i KP Komponenter, mener grundlæggende, at det er muligt for danske virksomheder med produktion i Danmark at konkurrere med lavtlønslande gennem ny teknologi og automatisering og ved konstant at afsøge enhver mulighed for produktivitetsforbedringer. Lønandel »På de mest effektive af vores produktionslinier er vi i dag nede på 4-5 procent i lønandel på forskellige emner, og vi kan stadigvæk se, at der er mere at opnå. Det er her, vi kan se vores største styrke på produktivitetsforbedringer. Vi har flere almindelige, traditionelle produktionsanlæg, hvor lønandelen er noget højere. Men selv på mere simple produkter, hvor vi konkurrere direkte med det, vi traditionelt kalder lavtlønslande, kan det lade sig gøre at konkurrere uanset de rammevilkår, vi har i Danmark,« sagde Carsten Stubkjær Mumm. KP Komponenter er en ren underleverandørvirksomhed med stor knowhow indenfor spåntagende bearbejdning af alle typer lavt- og højtlegeret stål samt metaller og støbegods. Virksomheden er igennem finanskrisen efter at have ramt en betonmur i 2009 og er tilbage på tidligere ni-


Industri

første dag veau med ca. 170 ansatte. KP Komponenter er delvis ejet af en kapitalfond. »Vi har faktisk haft kontinuerlig fokus på at gøre en forskel gennem mange år. Det er ikke noget, der er kommet inden for de sidste 2-4 år som led i en strategi. De seneste år har vi differentieret os gennem den nyeste teknologi og har fokuseret på at skabe merværdi. Vi har simpelthen ikke 20 år gamle produktionsmaskiner rundt om i hjørnerne, der bliver brugt i ny og næ.« Dagsordenen Formanden for Dansk Metal Thorkild E. Jensen understregede i sit indlæg vigtigheden af, at Danmark forbliver et produktionsland og om behovet for at målrette en langt større del af den offentlige erhvervsstøtte til små og mellemstore virksomheder. »Problemet er, at der rent faktisk er mennesker her i landet, der tror, at industri og produktion er noget, der hører fortiden til. Men vi kan ikke leve alene af viden og service. Antallet af beskæftigede i industrien er de sidste ti år faldet med 100.000. Men antallet af beskæftigede er ikke det eneste mål for, hvordan industrien har det. I samme periode er produktionen, eksporten og værditilvæksten steget markant. Ny teknologi har gjort, at færre producerer mere. Uden produktion får vi ingen ny viden. Uden ny viden, bliver der ingen produktion. Sådan er det. Skal Metalbranchen i Bevægelse lykkes, skal vi være realistiske. Industri og produktion er afgørende for dansk økonomi og beskæftigelse. Danmark som produktionsland skal stå øverst på dagsordenen,« sagde Thorkild E. Jensen.

Peter Lambæk, Lem Beslagfabrik, med 20 medarbejdere, bekræftede dette billede. Virksomheden massefremstillede for 10 år siden metalemner i store serier. I dag er serierne blevet mindre, men langt mere avancerede, og der er investeret massivt i ny teknologi. I dag er fokus for en stor dels vedkommende på udvikling af løsninger.

Læs mere om Metalbranchen i Bevægelse på www.mbib.org www.ds-net.dk og tidligere artikler på www.ds-bladet.dk

DS-bladet nr. 15 2010  |  17


Industri

Vækst skaber arbejdspladser Nyhedsprogrammet Deadline på DR2 stillede for nylig skarpt på erhvervspolitikken og Metalbranchen i Bevægelse og hvad der skal til for at ændre billedet, hvor tusinder af arbejdspladser i disse år forsvinder fra industrien. I studiet var Venstres erhvervsordfører Torsten Schack Pedersen sammen med direktør Bo Fischer Larsen, Brændstrup Maskinfabrik, og formand for netværket Metalbranchen i Bevægelse, Finn Visgaard. Deadline-programmet påviste, at Hasselager-virksomheden i den forbindelse kunne have søgt støtte fra EU’s strukturfonde, der dækker helt op til 70 procent af etableringsomkostningerne ved opstarten af BM Industries Polska, som er et 100 procent-ejet datterselskab af Brændstrup Maskinfabrik. Bo Fischer Larsen vil ikke afvise, at han på lang sigt vil gøre brug af EU-strukturmidler i forbindelse med yderligere satsning uden for Danmarks grænser. Her og nu er det en strategisk beslutning om at etablere sig i Polen, der har ført til etableringen. Og der er tale om en udvidet medarbejderstab - hvor yderligere 20 i dag indgår i medarbejderstaben - ikke udflytning af arbejdspladser, understregede han i programmet.

Sammen med Finn Visgaard påpegede han, at den største udfordring i Danmark ikke er de lavere lønninger i eksempelvis Polen og Kina. Det er snarere den manglende vilje til at understøtte vækst, hvor de ansvarlige politikere gang på gang lader stå til. Danmark er i dag det OECD-land med næstlavest vækst, blev det påpeget. Finn Visgaard gav flere eksempler på, at det kan betale sig at fastholde arbejde i Danmark, og erklærede sig enig i, at hvis vi skal have flere arbejdspladser i industrien herhjemme, så skal væksten også op. Torsten Schack Pedersen erklærede sig på linje med erhvervsfolkene når det gælder at der skal sættes ind for at gøre det attraktivt fortsat at producere i Danmark. Han er af den opfattelse, at der er en udbredt politisk forståelse for, at hvis vi skal fastholde det videnstunge arbejde i Danmark, så forudsætter det, at vi også har fremstilling. Han erkender, at det nok har været en opfattelse politikerne tidligere har været på kant med, men realiteterne er nu opfanget, lovede han, og pegede på, at der er taget initiativ til, at de mange forskningsmilliarder, der hvert år investeres i Danmark, i højere grad skal komme danske virksomheder til gode.

Udvikling ved salg eller køb af virksomhed – også ved GENERATIONSSKIFTE Nært fortroligt samarbejde Afdækning af virksomhedens værdigrundlag, vurdering samt diskret formidling

Branchernes krydsfelt, rådgivere og erhvervskonsulenter Sjælland/øerne Jylland Fyn/Sdr. Jylland Tlf. 63 40 40 00 · 30 57 34 11 www.el-consult.dk · asc@el-consult.dk

18  |  DS-bladet nr. 15 2010

Metalbranchen i Bevægelse Til gavn for velfærdssamfund, medarbejdere og virksomheder i metalbranchen, vil ”Metalbranchen i Bevægelse” medvirke til at gøre danske produktionsvirksomheder mere konkurrencedygtige i et internationalt perspektiv. Ved at fokusere på konkurrencekraft, vil bevægelsen gøre en forskel, der skaber flere nye arbejdspladser og bedre forretning i danske produktionsvirksomheder. Græsrødderne til denne bevægelse, heriblandt DS Håndværk, er overbeviste om, at der er en lukrativ fremtid for metalbranchen i Danmark. Hovedmålet er, at danske virksomheders konkurrencekraft indenfor metalbranchen skal styrkes prim��rt ved fokus på fire områder: Produktivitet, total cost ved outsourcing, merværdi og positionering samt nationale rammevilkår. Hovedprincippet i bevægelsen er, at alle er velkomne til at deltage og billetten for deltagelse er aktivt arbejde for fremme af metalbranchen.


Lev livet - som du vil

pfs@pfs.dk - www.pfs.dk


Vi ønsker vore ku 22 0 R t DAS et er

fic i t r e c

Vær sikker p lang levetid å Vælg zink

Zink er ikke - men g gråt rønt


under en glædelig jul og et godt nytår Husk vi holder ferielukket fra 23. december til 2. januar (begge dage inkl.)

Fra n lse indvie af tor n o k vort

ruppen.

Funktionærg

Hernin g bor snore gmes n. ter La r

s Kra

rup k

lipper

eret c fi i t er Miljøcroduktion p

s es ho lever g o s te iler. afhen lastb rialet n af vore e t a M e en på kund

Vi producerer

varmforzinke de produkter i høj kvalitet på et miljømæss igt bæredygtigt gr undlag.

Sverigesvej 13 · DK-7480 Vildbjerg · Tlf. 97 22 01 44 · Fax 97 13 30 03 www.hv.dk · E-mail hv@hv.dk


Politik

Politisk fokus på mindre virksomheder Finansloven er generelt venlig stemt over for de små og mellemstore virksomheder. Men der er grund til forvente sig mere, hvis statsministerens vision om at SMV’erne skal trække væksten skal realiseres.

Af Frank Korsholm Politisk chef Håndværksrådet

22  |  DS-bladet nr. 15 2010

Erhvervsøkonomer har i årtier fremhævet det positive i, at den danske erhvervsstruktur i langt overvejende grad består af mange små og mellemstore virksomheder, SMV’er. Som en mus mellem elefantens ben kan de små virksomheder således lettere springe rundt og tilpasse sig, når der opstår faresituationer. Deres fleksibilitet har da også betydet, at vi har undgået markante stød i økonomien, når de sorte skyer trak sig sammen. Det står i skarp modsætning til, hvad man har oplevet i lande som Sverige og Tyskland, når store industrikonglomerater som f.eks. bilfabrikkerne blev ramt af krisen og sendte titusindvis af medarbejdere på porten. Derfor er det nu særdeles positivt, at regeringen med statsminister Lars Løkke Rasmussen i spidsen er nået til samme erkendelse og vil til at fokusere på SMV’erne, som det fremgår af den nye samtalebog med Berlingske Tidendes journalist Thomas Larsen. Her lovpriser Lars Løkke Rasmussen SMV’ernes fleksibilitet og gode konkurrenceevne, hvilket der bestemt er god grund til at anerkende. Derfor har Håndværksrådet da også taget positivt imod finanslovsaftalen, der klart rummer elementer til fordel for SMV’erne i form af flere renoveringsopgaver og bedre finansieringsmuligheder. Aftalen er dog ikke

helt problemfri. F.eks rammes hele autobranchen urimelig hårdt af en ændring af grænsen for, hvornår en bil er totalskadet, og derfor er forventningerne i Håndværksrådet da også, at regeringen senere kommer med flere initiativer, der kan gøre det lettere at være SMV’erne. I Håndværksrådet er vi naturligvis glade for de få store virksomheder, vi har i Danmark. Dem kan vi ikke undvære. Men i dag arbejder de store virksomheder primært på de globale markeder. De lægger i overvejende grad deres nye investeringer og produktion i lavtlønslande og deres aktier udbydes og handles på de globale aktiebørser. Deres overskud udloddes eller akkumuleres derfor hovedsageligt til fordel for udenlandske investorer og kapitalfonde. Det giver netto ikke så mange nye job i Danmark. Politisk er det derfor vigtigt at forstå, at SMV’erne ikke nødvendigvis har den samme erhvervsdagsorden, som de store virksomheder. Derfor er det også vigtigt at få gjort op med den myte, at Danmark kun kan komme ud af krisen, hvis store virksomheder som Mærsk, Novo, Danfoss og andre får gennemført deres erhvervspolitiske dagsorden. Direktør i Nordea og fhv. formand for Finansrådet, Peter Schütze, sagde det det da også klart i et interview med Berlingske Business for nylig:


Politik

»Små virksomheder skal redde velfærdssamfundet. Danmark skal sætte sin lid til de små og mellemstore virksomheder, hvis velfærdssamfundet skal overleve. I stedet for ensidig satsning på at støtte forskning og store virksomheder skal vi tilbage til rødderne og satse på godt købmandskab og ikke mindst små og mellemstore virksomheder.« Det er klar tale, og det vil jo så også være dejligt, hvis denne forståelse for de små og mellemstore virksomheder også kunne spores, når bankerne behandler SMV’ernes låneansøgninger til nye investeringer. I hvert fald fremgår det af Håndværksrådets egne konjunkturundersøgelser, at ca. 25 pct. af SMV’erne lige nu har svært ved at finansiere nye projekter. Værst ser det ud for de mindre industrivirksomheder, hvor helt op til 40 pct. støder panden mod en mur i bankernes kreditafdelinger. Det er oven i købet på trods, at rege-

ringen tidligere på året gennemførte en erhvervspakke med kautionerede vækstlån rettet mod de mindre virksomheder. I Håndværksrådet er det imidlertid den klare opfattelse, at mange banker fortsat ikke er opmærksomme på de muligheder, som ligger i vækstkaution. Forhåbentligt vil finanslovsaftalen råde bod på den situation med de 10 mia. risikovillige kroner, der målrettes iværksættere og SMV’er. Selvfølgelig skal politikerne blive ved med at lytte til de store virksomheder. De vil fortsat spille en meget stor rolle i samfundets velstandsudvikling, men det må ikke betyde, at regeringen vender det døve øre til de små og mellemstore virksomheder. Derfor er det vigtigt at forstå, at den danske erhvervsstruktur for 95 pct. vedkommende består af virksomheder med under 20 ansatte, og at disse har vist sig bedre til at manøvrere gennem krisetider.

Nøglen til vækst ligger derfor i at skabe bedre rammevilkår for disse virksomheder. Det kan i første omgang ske ved at skabe fair konkurrencevilkår for SMV’erne, da alt for mange oplever unfair konkurrence fra bl.a. østeuropæiske virksomheder, der opererer i Danmark. Derudover skal der skabes lettere adgang for SMV’erne til at få del i de offentlige udbud. Et konkret bidrag fra kommunernes side kunne i den sammenhæng være at lukke de kommunale håndværkerafdelinger. Samtidig er der behov for at styrke innovationen, sikre gode uddannelser og fjerne barrierer for de små og mellemstore virksomheders internationalisering. Det vil alt sammen være væsentlige tiltag og bidrage til, at de små og mellemstore virksomheder får bedre vækstvilkår, og samtidig gøre dem til trækheste i det opsving, som desværre fortsat lader vente på sig. DS-bladet nr. 15 2010  |  23


Drift og strategi

Generationsskifte med professionel formand Fra 1. januar 2011 har Møn Maskinbyg gennemført et glidende generationsskifte med et professionelt be­ styrelsesmedlem i en aktiv rolle.

Af Ole Andersen

Den lille produktionsvirksomhed Møn Maskinbyg A/S har fra 1. januar 2011 gennemført et succesfuldt generationsskifte, der reelt blev indledt for over seks år siden, da Knud G. Hansen købte 25 procent af virksomheden. Fra nytår er han eneejer. Virksomheden har under forløbet trukket på rådgivning fra bl.a. DS Håndværk & Industri, der i 2007 anbefalede Knud G. Hansen og de to tidligere ejere, Keld Christiansen og Jan Bille, at hente et professionelt bestyrelsesmedlem ind i virksomheden. Bl.a. med formidling af kontakter til erhvervsnetværket Connect Denmark, der formidler kontakter til professionelle bestyrelsesformænd, og Væksthus Sjælland. Det har vist sig særdeles fordelagtigt for Møn Maskinbyg, der har fået adgang til betydeligt netværk, når udfordringer skal løses, konstaterer Knud G. Hansen i dag. En konsulent I dag sidder Ib Paaskesen, professionelt bestyrelsesmedlem og tidligere ejer af og adm. direktør for bl.a. Paaskebrød A/S, FKI Stålinventar A/S m.fl., fortsat i bestyrelsen for Møn Maskinbyg. Ib Paaskesen har stor erfaring i iværksætteri og strategisk planlægning, udarbejdelse af værdigrundlag, mission, vision og målsætninger.

24  |  DS-bladet nr. 15 2010

»Vi gjorde os naturligvis en række overvejelser. For det første skulle vi jo ifølge loven være mindst tre i bestyrelsen. Og det måtte selvfølgelig gerne være en, der kunne hjælpe os med at løse de opgaver, der var. Om vi kunne bruge den udgift, vi måtte have til et professionelt bestyrelsesmedlem, aktivt i virksomheden. Vi fik i virkeligheden en konsulent ind i virksomheden. Det har afstedkommet, at vi i løbet af i år har taget tilløb til, at jeg overtager resten af virksomheden. Både vores bestyrelsesmedlem og revisor har været en kæmpe hjælp i forbindelse med hele processen, forretningsplaner, budgetter, deltagelse i møder med banken og meget mere. Det er udtryk for et stort engagement, som selvfølgelig også honoreres i forhold til det arbejde, der udføres,« siger Knud G. Hansen. Møn Maskinbyg blev etableret i 1988 af Keld Christiansen og Jan Bille, der byggede videre på et PTA-afdeling under Metropak, som tidligere var etableret på Møn. Jan Bille har lovet at blive i virksomheden i to og et halvt år, bliver i virksomheden, når han træder ud af ejerkredsen fra 1. januar 2011. Maskinudvikling Virksomheden har udviklet maskiner til mange forskellige industrier, bl.a. blik-


Jan Bille tv. og Knud G. Hansen, Møn Maskinbyg.

og aluminiumsemballage, plastemballage, sprøjtestøbt og vakuumformet, bageri og konfekture, transportanlæg og pakkemaskiner, fyrværkeri og senest håndtering af glas til solenergi. Møn Maskinbyg fabrik har i en årrække haft et tæt samarbejde med Glud & Marstrand, en af Europas førende leverandører af metalemballage. Gennem dette samarbejde er der blevet lavet mange spændende og gode løsninger til optimering af deres produktion. Lige nu er der ved at blive produceret to maskiner til Lantmannens produktion af bake-off produkter i Danmark og i England. Knud G. Hansen er uddannet landbrugsmekaniker, som han senere har udbygget med en maskintekniker-uddannelse. Jan Bille er uddannet maskinarbejder. »Vi kommer ikke fra de højere læreanstalter. Omvendt har vi et engagement og en fantasi, der gør, at vi kan kreere mange forskellige løsninger.« Virksomheden ansatte for halvandet år siden en ingeniør under den såkaldte videnpilotordning, hvor virksomheder kan få tilskud til at ansætte en højtuddannet medarbejder i 6-12 måneder i forbindelse med et konkret udviklingsprojekt.

Videnpiloten, ingeniøren, er i dag fastansat i Møn Maskinbyg. Virksomheden er sluppet nådigt gennem de sidste to års økonomiske krise. »Vi har faktisk haft rimelig travlt. Men selvfølgelig har vi mærket, at hastigheden i forhold til beslutninger hos vores kunder, ikke har været så hurtig. Vi har heller ikke haft noget større behov for at optrappe salgsarbejdet. Vi får en hel del forespørgsler, der kommer via det store netværk, virksomheden har, og som vi trækker på. Vores netværk vil vi gerne udvide, blandt andet gennem DS Håndværk & Industri. En del af vores handlingsplan fra 2004 gik ud på, at vi hvert år fik to nye kunder, som hver især laver en omsætning for over 100.000 kroner. Det er sådan set lykkedes,« siger Knud G. Hansen. Møn Maskinbyg har i dag 11 medarbejdere. Virksomheden har altid haft tradition for at have lærlinge. Den sidste afsluttede i sommer sin uddannelse med karakteren 12. »Lige nu har vi en rustfri klejnsmedelærling Vores plan er, at vi gerne vil have en lærling mere til sommer, så vi hele tiden har en ung og en ældre lærling. Vi forsøger også at være synlige og vise mulighederne i metalbranchen for de unge.«

SILOER TILBEHØR FLEXSNEGLE CELLESLUSER

Orla Hansen A/S Smedesvinget 15 DK-6880 Tarm Tlf. 97 37 30 33 Fax 97 37 15 74 orlahansen.dk

DS-bladet nr. 15 2010  |  25


indb@kken Hong Kong-koncern køber vindmølle-leverandør

Ny bog om stålkonstruktioner med beregningseksempler

Efter underskud på 46, 66 og 127 millioner kroner de seneste tre år er den danske producent af vindmølletårne blevet overtaget af asiatisk virksomhed, Marsh Global Holding i Hong Kong. I en pressemeddelelse oplyser køberen af Herning-virksomheden, at der forud for overtagelsen er sket en gennemgående omstrukturering. »Virksomheden er i bedre form, end den har været længe. Det er vores mål at gøre Herning-virksomheden til en stabil og pålidelig partner for vores kunder med det ene fokus at skabe værdi på Supply Chain-niveau,« siger den ny bestyrelsesformand William Marsh, der også er bestyrelsesformand i Marsh Global Holding. I forbindelse med opkøbet er Michael Hagmann ansat som ny administrerende direktør i Hendricks Industries i stedet for Thomas Gaardbo, skriver Herning Folkeblad.

Et forfatterteam fra rådgivningsvirksomheden ALECTIA står bag ny bog med beregningseksempler efter Eurocode 3: Stålkonstruktioner. Bogen er finansieret og udgivet af Dansk Konstruktionsog Betoninstitut og giver udførlige og gennemarbejdede eksempler på, hvordan konstruktionsnormerne i Eurocode 3 kan bruges i praksis. Eurocodes er et sæt af europæiske konstruktionsnormer, som omfatter alle gængse konstuktioner og materialer. Bogen er en eksempelsamling, som illustrerer brugen af Eurocode 3: Stålkonstruktioner (DS/EN1993) i praksis. Eksemplerne er planlagt og udarbejdet af rådgivningsvirksomheden ALECTIA ved Jesper Gath, Thomas Hansen og Michael Holtemann Sass med tegninger af Maj-Britt Marcher Christensen. Bogen er finansieret og udgivet af Dansk Konstruktions- og Betoninstitut A/S. Den nye bog henvender sig til projekterende ingeniører, ingeniører ved byggemyndigheder, undervisere og studerende på tekniske uddannelsesinstitutioner og alle andre, der beskæftiger sig med beregning af stålkonstruktioner. Den bliver et vigtigt supplement til Eurocode 3, Teknisk Ståbi samt lærebøger i beregning af stålkonstruktioner. Læs mere på www.dkbi.dk.

PraktikPladsPrisen overrakt for første gang Stribevis af initiativer til oprettelse af nye praktikpladser til unge på erhvervsuddannelserne er sat i gang over hele landet. For første gang bliver PraktikPladsPrisen uddelt som belønning for nytænkning, der medvirker til at øge antallet af praktikpladser og samtidig understøtter, at flere unge vælger at uddanne sig inden for industriens område. Tirsdag den 16. november 2010 blev de første modtagere af PraktikPladsPrisen præmieret ved en prisoverrækkelse på Nationalmuseet i København med deltagelse af undervisningsminister Tina Nedergaard og billedhugger Bjørn Nørgaaard, der har skabt skulpturen, der uddeles til prisvinderne. Arrangementet var startskuddet til en række af uddelinger landet over, hvor et stort antal prisværdige initiativer vil blive præmieret med de 50 bronzestatuetter. Bag prisen står Industriens Uddannelses- og Samarbejdsfond, som er etableret i fællesskab af CO-industri og DI.

26  |  DS-bladet nr. 15 2010

Fremtidens produktion: Det industrielle kraftcenter Hvis danske virksomheder bliver bedre til at samarbejde, vil de stå stærkere i konkurrencen med udlandet. Det er et af buddene på, hvordan danske virksomheder skal fastholde produktion her i landet. En af de ting, der karakteriserer danske virksomheder er, at de er små set i forhold til udenlandske producenter, hvilket naturligt påvirker de udviklingsressourcer, den enkelte virksomhed har til rådighed. »Vi har stort set ingen virksomheder i Danmark, der kan være teknologiførende. Men kan vi samarbejde i klynger og netværk om at udvikle og implementere ny teknologi, kan det skabe en fremtid for dansk produktion,« forklarer John Johansen fra Center for Industriel Produktion på Aalborg Universitet, der står bag forskningsprojektet »Produktion 2025«. Tanken bag »det industrielle kraftcenter« er netop, at danske virksomheder gennem samarbejde bliver i stand til at udvikle ny teknologi og tage kampen op mod de store, internationale spillere. Ved at koordinere indsatsen på tværs af virksomheder, universiteter og videncentre kan vi dels fastholde produktion i Danmark gennem en fælles udvikling af teknologien, men også skabe nye arbejdspladser ved at tilbyde teknologien til andre lande.


Tradium kårer Søstrøm Metalindustri til årets læreplads i Randers »Årets Læreplads 2010« i Randers er fundet. Søstrøm Metalindustri blev onsdag kåret af Tradium efter en meget overbevisende indstilling fra virksomhedens mesterlærling, Henrik Sørensen. – På sidste skoleophold fik jeg for anden gang i livet gang karakter. Jeg fik 12 i samfundsfag og fem 10-taller i andre fag. Det havde jeg ikke klaret, hvis jeg ikke havde haft sådan en god læreplads. Jeg har gået i flere specialklasser i folkeskolen på grund af, at jeg er svært ordblind. Men Søstrøm Metalindustri troede på, at jeg kunne klare uddannelsen som klejnsmed. De har givet mig lov til at vise, hvad jeg kan. Er der ting, jeg har svært ved, er der altid én på arbejdspladsen, der står klar til at hjælpe mig. Jeg er utrolig glad for min læreplads på Søstrøm Metalindustri. Derfor må Søstrøm Metalindustri blive årets læreplads. Med disse ord indstillede mesterlærling Henrik Sørensen, 18, sin arbejdsgiver Søstrøm Metalindustri til »Årets Læreplads 2010«. »Henriks indstilling af Søstrøm Metalindustri til årets læreplads er en autentisk historie om en ung mand, der ikke altid har haft det let, men som nu oplever stor succes som mesterlærling. Henriks vendepunkt i livet skyldes blandt andet en engageret arbejdsgiver, som også involverer sig aktivt i det nødvendige samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning og Tradium. Opgaven med at få unge som Henrik uddannet kan nemlig ikke lykkes, hvis vi ikke gøre det i fællesskab, siger vicedirektør Lars Michael Madsen, Tradium.

Ren molbo-politik i finanslovsforlig Regeringen og forligsparterne bag finansloven mangler at bevise, at det kan være en god forretning for Danmark at skubbe op mod 1000 mekanikere og lærlinge ud i arbejdsløshed. Det påpeger Håndværksrådet, der bl.a. repræsenterer ca. 2.500 i autobranchen. På et enkelt punkt skader finanslovsaftalen mere end den gavner. Det gælder aftalen om at sænke reparationsgrænsen på skadede biler fra 75 til 65 pct., så langt færre biler fremover bliver repareret men i stedet skrottes. Sænkningen vil skubbe op mod 1000 automekanikere ud i arbejdsløshed og til gengæld skabe nye job i bilproducerende lande. Samtidig er det mere end tvivlsomt, om sænkningen skaffer Staten de ventede indtægter fra registrering af nye biler. »Det ligner ren molbo-politik at gøre så meget skade for at sikre et meget magert provenu. Det kan umuligt svare sig for Danmark at sende så mange mekanikere på gaden, så vi må bede forligsparterne dokumentere, at sænkningen af reparationsgrænsen er andet end et temmelig mislykket forsøg på afgiftsspekulation«, siger Mads Engberg, chefanalytiker og sekretær for Håndværksrådets autoudvalg.

Hver femte underleverandør frygter for livet Mange af de danske underleverandører bliver stadig presset på priserne i en sådan grad, at det truer deres eksistens. Hele 55 procent af de danske underleverandører mærker fortsat, at kunderne presser på for at få priserne sat ned. Det viser en ny måling, som Greens Analyseinstitut har foretaget for Børsen Vækstdanmark. Et lyspunkt er det, at det for tre kvartaler siden var det endnu værre, idet hele 65 procent af underleverandørerne den gang svarede ja til, at de oplevede et øget pres for prisnedsættelser. Blandt de pressede underleverandører er situationen så slem, at mere end hver tredje frygter, at prispresset kan få betydning for virksomhedens eksistens. Det svarer til, at næsten 20 pct. af alle underleverandører føler sig truet på livet. - Tjah, situationen er lidt bedre end for et år siden. Der er lidt flere ordrer. Men det vil være en overdrivelse at sige, at der er store fremskridt. Den står stadig på rigtig hårdt arbejde for underleverandørerne i alle brancher, siger direktør Knud Hare-skov, Center for Underleverandører til Børsen Vækstdanmark. – Der er tale om en bedring, men der er stadig rigtig mange underleverandører, som er meget pressede. Efter et par meget, meget hårde år har mange fået nedbragt lagre, gennemført afskedigelser og effektiviseringer, udskudt investeringer. Så nu er de maksimalt trimmede, Der er også en bedring generelt, fordi det allerværste likviditetspres er aftaget. Så der er en bedring. Men vores prognoser siger, at det kommer til at gå langsomt den rigtige vej, og at vi skal helt ind i 2013, før vi er tilbage på niveau, fastslår lederen af DI’s afdeling for mindre og mellemstore virksomheder, Thomas Møller Sørensen.

DS-bladet nr. 15 2010  |  27


VVS

Kvalitetsstyring – det er ikk’ så svært Nogle kunder oplever kvalitetsstyring som en service, der gør dem trygge, når installatører hos Hecon Energi som led i kvalitetssikringen gennemgår arbejdet hos kunden efterfølgende. Af Lise Daldorph Salgs- og markedsføringskonsulent DS håndværk & Industri

28 | DS-bladet nr. 15 2010

Hos Hecon Energi A/S er kvalitetsstyring en fordel i det daglige arbejde. For år tilbage – dengang det hele startede - havde virksomheden en anden tilgang til systemet. »Det er ingen hemmelighed, at vi var negative til at begynde med«, fortæller Ole Christensen, der sammen med en kompagnon ejer og driver virksomheden i Herlev. Men nu er holdningen en anden. »Vi fik heldigvis god hjælp fra DS Håndværk & Industri til at komme i gang, og var igennem et helt undervisningsforløb, inden vi startede op,« siger Ole Christensen. I dag er kvalitetsstyringen tilpasset den naturlige arbejdsgang i virksomheden og ikke omvendt. De daglige rutiner er blot beskrevet og accepteret i forhold til kvalitetsstyringen. For eksempel har virksomheden altid haft tradition for at gemme alle arbejdsrapporter i et ringbind. For at overholde kravene foretages der nu blot kontrol, når et ringbind er fyldt op og inden der startes op med et nyt. Det lever fuldt ud op til kravene uden at give meget ekstraarbejde. »Vi har nogle gode rutiner, der selvfølgelig letter arbejdet, og så hjælper det også, at alle ved, det skal gøres, så der er ingen, der brokker sig«, siger Ole Christensen Ole Christensen oplever de daglige rutiner som positive, og han fortæller, at nogle af hans kunder oven i købet føler det som en service, der gør dem trygge, når han som et led i kvalitetssikringen gennemgår arbejdet hos kunden efterfølgende. »Det virker ligesom markedsføring. Kunderne fortæller i hvert fald positivt om det, når de sidder og drikker kaffe hos naboen. Det giver gerne lidt ekstra arbejde.« Om afvigelsesrapporterne fortæller Ole Christensen, at de bruges til at holde

øje med, om der er fejl, der går igen hos svendene, »For så skal der jo rettes op på det«siger han: »Som regel har vi ikke ret mange fejl. Vi evaluerer jo vores arbejde undervejs og får eventuelle fejl rettet, hvis der skulle være nogle. Så hvis jeg kan se, at rapporterne ser fornuftige ud, så plejer vi at fejre det med lidt frokost.« Ole Christensen fortæller også, at systemet tvinger ham til at være opdateret i forhold til bygningsreglementet. Derfor er han altid parat til at løse en opgave uden først at skulle sætte sig ind i, om der er ændringer, der skal tages højde for. Det samme gælder også for måleudstyr. Kravene her betyder, at virksomheden ikke kommer ud i trælse oplevelser med fejl eller mangler ved udstyret, når man skal bruge det. »Jeg har før stået i en akut situation en søndag morgen, hvor jeg skulle løse en opgave, og så var mit måleudstyr ikke i orden. Det er vi helt ude over nu.« Materialerne Ansvaret for at bestille de rigtige materialer ligger hos svendene, og fungerer rigtigt godt hos Hecon Energi A/S. Mange af opgaverne udføres på akkord, og det tvinger svendene til at kontrollere i tide, at de har, hvad de skal bruge til opgaven. »Det minimerer jo spildtiden« konstaterer Ole Christensen. Generelt er Hecon Energi A/S tilfreds med systemet. »Det har da givet en lille smule mere arbejde. Og der er mere positivt end negativt ved det. Generelt har vi ved hjælp af systemet undgået fejl, der sikkert havde kostet mere, hvis de først skulle rettes efterfølgende« fortæller han.


Innovation

Tilbud om ny kapital  – med personlig coach Virksomheder med vækstplaner får nemmere ved at finde kapital.  Allerede næste år kan 2.500 virksomheder deltage i workshop om at skaffe kapital – 1.000 virksomheder får tilbud om en dags låne­ rådgivning – 100 virksomheder kan få en personlig kapitalcoach. Mange virksomheder med vækstplaner har svært ved at skaffe kapital. Som led i regeringens indsats i væksthusene etableres nu et målrettet tilbud, der allerede næste år skal gavne flere tusind virksomheder og bane vejen for flere vækstvirksomheder. »Vi ønsker at styrke markedet for risikovillig kapital. Det må ikke være mangel på viden og erfaring, der hindrer virksomheder med vækstplaner i at få fat i den nødvendige finansiering. Derfor styrker vi nu væksthusenes vejledning med tilbud til virksomhederne om at blive kapital para-

te,«   siger økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen. Der bliver afsat 15 mio. kr. af Globaliseringspuljen til tilbudet, som bliver udmøntet i tre former for rådgivning i 2011: Op mod 2.500 virksomheder bliver inviteret til en af ti workshops om at lease udstyr, at låne penge mv. Op mod 1.000 virksomheder får tilbud om en dag sammen med en privat ekspert i lånekapital, hvor det offentlige medfinansierer 50 procent. Op mod 250 virksomheder får tilbudt en kapitalcoach (en specialist i at skaffe

kapital udefra), hvor det offentlige medfinansierer 50 procent. Det hele forankres i Væksthusene. Tilbudet vil være virksomhedsrettet, og møder vækst-virksomhederne, hvor de er i forvejen. Initiativerne bygger videre på erfaringer fra Væksthus Midtjylland, som siden december 2008 har haft succes med en kapitalcoach-ordning, hvor 11 virksomheder har fået tilført knap 50 mio. kr. i ny kapital.

Innovation og fornyelse skaber vækst Økonomi- og Erhvervsministeriet har offentliggjort en ny analyse: »Innovation og produktivitet«. Analysen viser blandt andet, at virksomheder, der fornyer deres produkter, produktionsprocesser, organisation, markedsføring eller designs, har en højere produktivitet og dermed skaber mere værdi, end virksomheder, der ikke er innovative. Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen: Den nye analyse dokumenterer, at innovative virksomheder har væsentligt højere produktivitet end andre virksomheder.

Hvis vi skal øge vækst og produktivitet, skal innovationen derfor op i gear. Det er baggrunden for, at vi i de senere år har investeret betydelige midler i uddannelse, forskning og innovation. Der går dog nogle år, før vi kan se det fulde gennemslag på produktiviteten. På det kommende møde i Vækstforum skal vi drøfte, hvad vi konkret kan gøre for, at innovationsindsatsen når bredt ud i dansk erhvervsliv. Det gælder ikke mindst de mange små og mellemstore virksomheder, der ofte mangler tid og ressourcer til at arbejde systematisk med innovation.

Analysen viser herudover, at de virksomheder, der har det største innovationspotentiale, har mange højtuddannede medarbejdere. Jeg hæfter mig ved, at det både er højtuddannede med teknisk og samfundsvidenskabelig baggrund, der understøtter innovationen bredt i virksomhederne. Analysen er udarbejdet af Centre for Economic and Business Research (CEBR) ved Copenhagen Business School for Økonomi- og Erhvervsministeriet.

DS-bladet nr. 15 2010  |  29


Miljø

Foto: Steen Evald Miljøminister Karen Ellemann.

Forhadt affaldslov på retræte Miljøminister Karen Ellemann vil nu tage fat om de problemer, den ny affaldslov har skabt for Danmarks virksomheder. Det glæder Håndværksrådet. »Loven er ren Kafka, og vi har flere gange peget på, at den hurtigst muligt burde ryge i ’småt brændbart’. De små og mellemstore virksomheder er dybt frustrerede over loven, som er skruet elendigt sammen og gennemført på rundt regnet 98 forskellige måder ude i kommunerne. Så det er meget positivt, at ministeren har indset, at vi må af med den nuværende ordning så hurtigt som muligt.« Det siger Ane Buch, adm. direktør i Håndværksrådet. Den ny affaldslov trådte i kraft 1. januar i år og skulle blandt andet rette op på de skævheder, der er mellem forskellige kommuners gebyrer for affaldsbehandling. Desværre blev resultatet, at næsten alle virksomheder automatisk er blevet opkrævet et gebyr for brug af genbrugspladserne, vel at mærke selvom mange af virksomhederne ikke producerer affald, og derfor aldrig har brugt affaldspladserne. 30  |  DS-bladet nr. 15 2010

Håndværksrådet og Danske Malermestre har gennemført en kortlægning af alle kommuners affaldsgebyrer og har bl.a. afdækket de kolossale forskelle fra kommune til kommune. Kæmpe oprydningsarbejde Miljøminister Karen Ellemann har meddelt, at hun ønsker den nuværende ordning afskaffet så hurtigt som muligt. Men hvis lovens skadevirkning skal begrænses, må ministeren hurtigt melde ud, hvordan hun vil håndtere oprydningen efter det kaos, affaldsloven har skabt, mener Håndværksrådet. »Miljøministeren skylder de danske virksomheder at handle hurtigt og effektivt. Mange virksomheder har jo allerede betalt de urimelige gebyrer, og mange sidder med kommunens affaldsregning og ved ikke, om de skal betale eller lade være. Virksomhederne har krav på et hurtigt svar«, siger Ane Buch.   Talrige advarsler Siden 2004, da arbejdet med at lave en ny affaldsmodel gik i gang, har Håndværksrå-

det og rådets medlemsorganisationer protesteret kraftigt imod de indlysende skadevirkninger, som reglerne ville medføre: Konkurrenceforvridning, unødig og miljøskadelig transport af store mængder affald, og op til 3 ganges betaling for det samme affald og ikke mindst øget administration for både virksomheder og kommuner. »Desværre har loven levet op til alle vores værste forudsigelser. Vi har flere gange fortalt både miljøministeren og forligspartierne, hvor galt det her ville gå. Derfor er det tankevækkende, at ministeriet har gennemført en så kaotisk affaldslov trods vores talrige og klokkeklare advarsler helt tilbage fra 2004«, siger Ane Buch. Læs mere om virksomhedernes problemer med affaldsloven på www.hvr.dk/affald


Region Nord

Videndag om

rustfrit stål Kom til en spændende dag og få den nyeste viden, der kan styrke kvalitet, konkurrenceevne og innovation i din virksomhed. DS Håndværk & Industri inviterer i samarbejde med Stålcentrum, Damstahl, Migatronic og Preben Z til inspirationsmøde tirsdag den 7. december 2010, kl. 8.30-15.00 Nordsøcentret, Willemoesvej 2, 9850 Hirtshals Program – hør bl.a. om: Rustfri ståltyper og korrosion af rustfrit stål v/ kemiingeniør ph.d, Claus Qvist Jessen, Damstahl A/S. Svejsning af rustfrit stål v/ product manager Torben Henriksen, Migatronic A/S Hygiejnisk design - hvad er det? v/ Jon J. Kold, Stålcentrum. Slibning og overfladefinish af rustfrit stål v/ Jesper Nielsen, Preben Z. Jensen A/S. Alternativ og innovativ manipulation af konstruktionsmaterialer – alternativer til rustfrit stål og dannelse af desinficerende overflader v/ Per Væggemose Nielsen, IPU Lyngby. Spørgsmål kan rettes til: Stålcentrum, Jon J. Kold jon.kold@staalcentrum.dk tlf. 8870 7515 DS Håndværk & Industri Steen Hoeck Klausen skl@ds-net.dk

Bearbejdning og overfladebehandling v/ kemiingeniør ph.d Claus Qvist Jessen, Damstahl A/S. Se program og tilmeld dig / jer på hjemmesiden http://www.staalcentrum.dk/Kalender/rustfrit_staal_7._dec._10 senest onsdag den 1. december 2010 Deltagelse i temadagen inklusiv forplejning koster DKK 495 ekskl. moms.

DS-bladet nr. 15 2010  |  31


Underleverandører

Krav og udfordringer til fremtidens leverandører Mange leverandører er påvirkede af den øgede konkurrence – de bliver presset på pris og leveringstid, samtidig med at kunden trækker den endelige beslutning i langdrag. Det stiller nye krav til fremtidens leverandører og til virksomhedernes evne til at kunne omstille sig og være innovativ.

Af Steen Hoeck Klausen Regionskonsulent DS Håndværk & Industri

På et seminar i efteråret på Teknologisk Institut blev der sat fokus på krav og udfordringer til fremtidens leverandører. Senior Vice President for Supply Chain i Vestas, Carsten Hedemann, gav et utroligt inspirerende oplæg. Vestas´ mission, Failure is not an option, udtrykker Vestas´ holdning til konstant at søge forbedringer og til konsekvent og struktureret at følge op på og rette fejl. Ambitionen er at nå et kvalitetsniveau på 6 Sigma (utrolig få fejl – tæt på 0) i hele værdikæden senest i 2015. Det stiller selvsagt store krav til kvaliteten og sikkerhed i hele Vestas forsyningskæde. Vestas ønsker færre leverandører Carsten Hedemann gav klart udtryk for, at Vestas ønsker færre leverandører i fremtiden. Færre leverandører var også ensbetydende med tættere samarbejde med de gode leverandører. Samarbejdet skal blandet andet sikre kvaliteten og den nødvendig effektivitet og prisreduktion. Frem for at underleverandører bliver mødt med årlige prisreduktioner fra 2-3 % er filosofien, at et tættere samarbejde skal give gratis for markante fald i underleverandør priserne. Målet er at strømline underleverandører som skal hjælpe Vestas til at reducere den samlede pris på vindmøller. Ny indkøbsfilosofi Et positiv budskab fra Vestas var, at deres indkøb i fremtiden vil have et større fokus på sammenhængen mellem pris og kvalitet. I fremtiden vil der blive nedsat relevante indkøbsteam – hvor personer er med teknisk indsigt også deltager i indkøbene.

32  |  DS-bladet nr. 15 2010

Vestas overgår bilindustrien Vindmøllerne flytter i stigende grad på ud på havet og det stiller endnu større krav til driftsikkerhed og kvalitet. Det betyder, af kravene i fremtiden vil overgå de skrappe krav , vi kender fra bilindustriens krav. Det vel også forståeligt, når vi tænker på prisen for et serviceeftersyn på en bil og vindmølle. Derfor vil Vestas i fremtiden stille større krav om kvalitet og dokumentation fra leverandørerne. Underleverandørerne kan ikke overleve på kvalitet, levering og fleksibilitet. Der stilles nu også krav om dokumentation og kvalitetsstyring samt evner til at arbejde med arbejdsmiljø, sikkerhed og evnen til samarbejde. Et godt kerneprodukt er ikke nok i fremtiden. Virksomhederne skal være bedre til alt det, der er rundt om produktet. 35 afdelinger og 23.000 ansatte Den samlede antal medarbejder har rundet 23.000 på verdensplan – og Vestas har 35 afdelingerne i verden heraf 23 i Europa - og 12 i resten af verden. Danmark har forsat 11 afdelinger. I dag kommer 93 pct. af komponenterne fra europæiske møller. Der er dog inden tvivl om, at Vestas vil producere vindmøllerne regionalt i verden – og bruge regionale underleverandører. Det stiller krav om, at underleverandørerne er til stede på de regionale markeder i verden. Derfor skal underleverandørerne, som leverer udstyr til produktion af vindmøller eller komponenter til selve vindmøllen, nøje overveje, hvordan de forbliver attraktive leverandører for Vestas.


Videnpilot – hjælper med dokumentationskravene Fra Allesøe Specialmaskiner fortalte videnpilot Peter E. Søndergaard, hvordan han dagligt hjælper med at løse dokumentationskravene – og hvordan Allesøe arbejdet systematiske med kundepleje. Resultaterne var meget positive. Peter er ansat på videnspilot-ordningen, som giver op til 150.000 kr. årligt i tilskud til ansættelse af en højtuddannet medarbejder i virksomheden Opfølgning på seminaret med et Innovationstjek Eftermiddagen blev afsluttet med en god debat mellem deltagerne om kravene til fremtiden. De mange virksomheder er efterfølgende blevet kontakter af Teknologisk Institut om et gratis gennemsyn af virksomheders udviklingsmuligheder. En række virksomheder har takket ja tak til dette tilbud, som også går under navnet innovationstjek. Læs mere om ordningen på www.innovationstjek.dk eller kontakt Regionskonsulent Steen Hoeck Klausen i DS Håndværk & Industri.

Underleverandører offshore vind søges Danske virksomheder kæmper benhårdt for at beholde deres førerposition – i et vindmarked hvor konkurrencen øges dag og dag.  Tendensen er klar - prisen og leveringstiden skal ned – mens kvalitet og sikkerhed skal helt i top.  Det stiller store krav til underleverandørerne, om at omstiller sig de nye tider vindmarked. En udfordring ikke alle virksomheder er lige godt rustet til. Derfor er DS Håndværk & Industri og aktivitet involveret i Projektet Offshore Vind – hvor der netop sættes fokus på fremtidens krav i vindbranchen og yder kvalificeret rådgivning til leverandørerne til at håndtere af de stigende krav. Vil du høre mere om projektet så læs på www.energipaahavet.dk og kontakt Regionkonsulent Steen Hoeck Klausen skl@ds-net.dk

Dansk firma satser på milliardsalg til sol-lande Danmark er et vind-land, lyder det fra solcelle-firma, som i stedet har kig på det gigantiske globale potentiale, som afsløres i en ny undersøgelse. Af Martin Pedersen

Der er store forventninger til fremtiden i virksomheden SunSil i Toftlund, der med nyudviklede solceller forventer at indtage udlandet de kommende år. Det skriver Nyhedsbladet Dansk Energi Hvor solen skinner – Vi forventer at vokse voldsomt de næste fem år. I år vil vi sende 1.000 systemer ud, og i 2016 vil tallet være 500.000, hvilket svarer til 160 megawatt. Vi udvider fra de nuværende 20 til 200 ansatte på fabrikken i Toftlund, og vi har plan om 8-10 egne montagefabrikker i Europa, Kina, Indien og USA, siger administrerende direktør Erik Hansen til Nyhedsbladet Dansk Energi. Erik Hansen påpeger, at Danmark er et »vind-land«, så SunSil satser blandt andet på Tyskland og Sydeuropa.

Marked med fem milliarder En ny undersøgelse fra den europæiske solcelleindustri (EPIA) sætter tal på mulighederne alene i det, der kaldes solbæltet: Et marked med over fem milliarder energihungrende mennesker bosat inden for 35. breddegrad nord og syd for Ækvator. Ifølge rapporten »Unlocking the Sunbelt Potential of Photovoltaics« kan solceller alene i disse solrige regioner stå for 60.000-250.000 MW i 2020 og 260.000-1.100.000 MW i 2030. Allerede konkurrencedygtige EPIA påpeger, at solceller allerede i dag er konkurrencedygtige i visse anvendelser – bl.a. fordi solceller kan etableres i landsbyer uden adgang til større elnet. Derudover har udviklingen de seneste år budt på kraftige prisfald på moduler og invertere.

Efterlysning

Vvs-installatør Tim Orkild, Sejerø, har set denne ventil i København. Han har forgæves forsøgt at finde vvs-nummer. Kan du hjælpe? Henvendelse på Telefon: 42753728 – 59590246.

DS-bladet nr. 15 2010  |  33


Uddannelse

Hæder til læreplads og lærling

Havndrup Maskinværksted i Langeskov på Fyn er blevet kåret som Årets Læreplads af Svendborg Erhvervsskole. En hæder, der kan blive til mere på landsplan. Det samme kan virksomhedens lærling Nicolaj Bjernemose Jørgensen, der i kraft af flotte resultater på skolen og i virksomheden deltager i konkurrencen om at blive regionens bedste klejnsmed. Nicolaj Jørgensen har indstillet sin arbejdsplads Havndrup Maskinværk-

34  |  DS-bladet nr. 15 2010

sted som kandidat til titlen som Årets Læreplads. For indehaver af virksomheden, Henrik Øllgaard, har det i mere end én forstand været en særlig og god oplevelse. Nicolaj Jørgensen er hans første lærling, og han har allerede en ny i kikkerten til august, når Nicolaj er udlært og efter eget ønske vil aftjene sin værnepligt. Selv begrunder Nicolaj bl.a. sin indstilling af virksomheden med, at han blev kastet ud i alle former for

opgaver tidligt i sin læretid. For Henrik Øllgaard har det også været nødvendigt med fire ansatte i virksomheden, der ligesom alle andre har mærket konsekvenserne af finanskrisen. Nu går det fremad igen. Om Havndrup Maskinværksted og Nicolaj går videre i hver deres respektive konkurrencer blev afgjort efter redaktionens slutning.


LÆSerBreVe

er metalindustrien gået i vinterhi? Tillad mig en stille undren. Jeg har længe søgt job i industrien. Uden held – der er mange om buddet, når en virksomhed slår et job op. Fuldt forståeligt lige nu. Så er man jo nødt til at prøve noget andet, og derfor indrykkede jeg en omvendt jobannonce i DS-bladet, hvor jeg fortalte om mine kvaliteter og kvalifikationer: Ingeniør og industritekniker, efteruddannelse, 20 års erfaring fra industrien og flere års ledererfaring. Hvor mange henvendelser, tror I, at jeg fik? Ingen. Overhovedet. Så hvad er det lige, der sker hos jer i industrien? Jeg forstår det simpelt hen ikke. Der er åbenbart ingen industrivirksomheder, der er interesserede i at tage en snak med en mand med industriel erfaring, faglig og videregående uddannelse, og som er klar og parat til at tage de udfordringer op, som rigtigt mange (især mindre og mellemstore) industrivirksomheder står over for. Et er teori ... Alle taler om, at Danmark halter efter på produktiviteten – senest har fx vismændene peget på dette som et væsentligt problem i dansk økonomi. Vismændene pegede også på, at personer med en videregående uddannelse kan drive produktiviteten i vejret. Samtidig er det sådan, at der ikke er mange penge i omløb lige nu. Mange – især mindre – virksomheder har meget svært ved at finansiere fx investeringer. Derfor er man jo nødt til at bruge pengene der, hvor man har størst afkast. Det kunne man fx gøre ved at ansætte (en som) mig, der med erfaring og uddannelse notorisk tjener mere end min løn ind til den virksomhed, jeg er ansat i. I teorien er det jo lige præcis sådan nogle typer som mig, der skal til i virksomhederne for at skabe den værdi og den omsætning, der skal til for at drive og udvikle virksomhederne, og for at vi kan fastholde produkti-

onen i Danmark og ikke fortsætte med at eksportere arbejdspladser. ... et andet er praksis Det er derfor, jeg går og undrer mig. Når øjeblikkets nøgleord er, at danske industrivirksomheder har brug for at hæve produktiviteten, og når alle undersøgelser viser, at ansættelse af personer med en videregående uddannelse virkelig er noget af det, der batter på produktivitetsbundlinjen – hvorfor er jeg så ikke blevet kontaktet af én eneste virksomhed? Mener I – derude i virksomhederne – i virkeligheden, at I har brug for nogle helt andre kvaliteter og kompetencer end dem, som jeg kan tilbyde? Jeg kan nemlig sag-

tens forstå, at I ikke har ringet og præsenteret mig for en ansættelseskontrakt. Men jeg forstår simpelt hen ikke, at ikke én eneste virksomhedsejer eller -leder har haft interesse i at høre, hvad det egentlig er, jeg mener at kunne tilbyde eller tilføre hans eller hendes virksomhed. Hvad er det, I gerne vil have i industrien? Hvilke kompetencer har I brug for? For når jeg læser jobannoncerne, så er det præcis mine kompetencer og kvaliteter, I efterspørger. Men når I får dem præsenteret lige midt i jeres brancheblad, så er der larmende tavshed. Så jeg undrer mig altså i det stille. Nu også DS-bladet. Thomas Hoffmann Christiansen

forandringer i de ram mevilkår, Danmark s små og mellemstor e virksomheder ek si-

Frank Korsholm tilt ræder sin stilling i Håndværksrådet de n 1. november 2010 .

Ingeniør, der stille r på ledelse i indus skarpt trien

Søger lederjob i lill e eller mellemstor industrivirksomhed – teknisk chef, produktionschef, fabrik schef, teknis salgschef eller tils k varende. Har 20 års solid erf aring fra industrien og mange års ledererfaring fra pro du heder. Uddannet ma ktions- og fremstillingsvirk somskiningeniør og ind ustritekniker. Kort og godt om mi g: •  Nye forretnings områder eller produ kter – det kan jeg sætte fokus på •  Innovation og ud vikling – det brænd er jeg for •  ’Hands on’ og str uktur – det er min måde at arbejde på •  Synlig og uform el – det er min led elsesstil •  Salg og (interna tional)kundekonta kt •  Forhandlingsva nt på engelsk og ke ndskab til tysk Muligheder: Jeg er interesseret i at blive kontakte t om muligheder for leder/chef job på Sjælland inden for industri/produktion eller? Henvendelse til Thomas på: 24 26 50 60.

44  |  DS -bladet nr.

Bliv medlem Håndværksrå SMV-panel

Svar på spørgeske maer o situation og giv Hå ndvær politiske arbejde for bedr Ved at give din me ning til Håndværksrådets erhverv gavner du din eg en og de mellemstore virks omhede Håndværksrådet har etabl næsten 1500 virks omhede besvare spørgsm ål om virk situation og om ho ldninger emner.

Giv os et overblik og få indf Læs mere på ww w.hvr.dk

13 2010

DS-bladet nr. 15 2010 | 35


NAVNe Nyt

jubilæum

Udnævnelse

JKF Industri A/S

Solar Danmark A/S Distriktschef Mikkel Hansen er udnævnt til salgschef for Solar Danmark A/S indenfor VVS med ansvar for Midtjylland. Mikkel Hansens primære opgave er at varetage salgsansvaret og sikre udviklingen indenfor VVS området hos Solar Danmark A/S. Mikkel Hansen har siden 1. juni 2007 været ansat som Distriktschef hos Solar Danmark A/S med ansvar for dele af Østjylland.

Salgs- og marketingchef Torben Vognsen havde den 01.10.2010 arbejdet 25 år med salg og slagsledelse hos JKF Industri A/S i Als. Torben Vognsen begyndte hos JKF i 1985 som ung købmand via Købmandsskolen. Han salgsindsats for JKF igennem mange år på det internationale marked har bidraget til, at JKF i 2006 fik tildelt Kong Frederik den Niendes Hæderspris for fortjenstfuld indsats for dansk eksport.

Administrerende direktør Tommy Holting havde den 01.10.2010 arbejdet 25 år med salg og ledelse hos JKF Industri A/S i Als. Tommy Holting begyndte hos JKF i 1985, hvor han kom til JKF fra Dansk Stålkonstruktion i Hobro. Han har igennem de mange år hos JKF bidraget til at udvikle JFK til en international virksomhed med datterselskaber i Polen og Sydøstasien.

Fødselsdag – 40 Anne Dorte Nielsen, direktionssekretær i DS Håndværk & Industri, fyldte 40 år den 24. november. Anne Dorte er uddannet cand.negot. fra Syddansk Universitet og har været i DS Håndværk & Industri siden 2006. Hun har tidligere været ansat i Rambøll og hos Danske Slagtermestre. Blandt sine primære arbejdsopgaver er Anne Dorte ansvarlig for at arrangere og afholde møder for forretningsudvalg og hovedbestyrelse, formandsmøder, den årlige generalforsamling i DS Håndværk & Industri, personaleadministration, ligesom hun er koordinator vedr. Rabatportalen. I sin fritid har Anne Dorte det seneste års tid også været travlt beskæftiget som håndværker i forbindelse med det, de fleste nok vil kalde en total renovering af sit hus i Morud på Nordfyn. Rygter på gangene i DS-huset i Odense vil vide, at hun er ved at lægge sidste hånd på istandsættelsen. I øvrigt de samme gange hun ofte ses bevæge sig hurtigt rundt i. Måske et signal til kolleger og andre og ud fra et klassisk A.P. Møller-motto om, at al gang bør foregå i let løb. Anne Dorte har to drenge, Mathias på 9 og Magnus på 7 år.

36 | DS-bladet nr. 15 2010


Vi leverer varerne... Arbejdsmiljørådgivning

Avidenz A/S Autoriseret arbejdsmiljørådgiver Tlf. 66 17 34 55 - Fax 66 17 34 56 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk - www.sosweb.dk Specialister indenfor håndværk og industri.

Brændstoffer og smøreolier

Statoil A/S Borgm. Christiansens Gade 50 0900 København C. Tlf. 33 42 42 33. Fax 33 42 44 33 Foruden smøremidler sælger Statoil også diesel, benzin og fyringsolie, kemi og el. Det er alt sammen omfattet af rabataftalen med DS Håndværk & Industri. Ring til DS – og hør hvad rabatten er lige nu.

Beholdere & stålskorstene H. Nielssons Maskinfabrik A/S Egensevej 48, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 11 05 Fax. 54 43 11 30 www.km-skorstene.dk Sektionsskorstene, fritstående skorstene, klippe, valsning og svejsning. Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.jola.dk e-mail: mail@jola.dk Alt i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumulerings tanke, i alle størrelser - sort eller rustfri. SSM A/S - Industriskorstene Industrivænget 9, 4622 Havdrup Tlf. 46 18 50 51. Fax 46 18 53 20 www.skorsten.dk E-mail: ssm.as@mail.tele.dk Stålskorstene, stålkerner, kanaler, stålkonstruktioner, valsning af plader.

Beholdere & stålskorstene Øster Kippinge Stålindustri Boulevarden 6, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 22 99. Fax 54 43 22 17 Stålskorstene, stålkerner, kanaler og røgrør. Sort eller rustfri for varme- og ventilationsanlæg. 30 års erfaring med stålskorstene. www.o-k-s.dk E-mail: oksskafte@post.tele.dk

Bolte og skruer

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15. E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet. Kort vej fra producent til slutbruger.

Fyringsanlæg

Frichsvej 11, 8464 Galten Tlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54 E-mail: alcon@post6.tele.dk Internet: www.alcon.nu Kedler til brænde, kul og stoker. Stoker til træpiller, korn og flis. Halmfyr til alle typer halmballer. Op til 92% nyttevirkning. Effekt fra 16 kW til 1000 kW. Stålskorstene i rustfri / -træg stål. Stålskorstene i sektioner og syrefast. Akkumulerings- og expansionsbeholdere. 30 års erfaring med fyringsanlæg.

LIAGRO A/S Cypresvej 24 B, 7400 Herning Tlf. 97 13 73 70. E-mail: post@liagro.dk Internet: www.liagro.dk Helårsstoker

Hydraulik

Lind Jensens Maskinfabrik A/S Kroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St. Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97 Web adr: www.ljm.dk www.cylinderradgiveren.dk E-mail: hydraulik@ljm.dk Hydrauliske cylindre

Indkøb

Bedre Bundlinie Maglemølle 90 - 4700 Næstved T. 70 255 235 - F. 55 77 52 32 www.bedrebundlinie.dk mail@bedrebundlinie.dk

Kvalitetsstyring

Gaskedler

Certifikatsvejsning Skandinavisk Industrimontage A/S Ølgodvej 11, 9220 Aalborg Ø Tlf. 98 13 54 13 · Fax 98 12 54 13 E-mail: sim@simaalborg.dk www.simaalborg.dk Certifikatsvejsning Svejsning af højtlegeret stål Instrumentering m.m.

EDB

EG Byg & Installation Tlf. 73 24 01 01 • www.eg.dk/byg Førende totalleverandør af it-relaterede løsninger Microsoft Gold Partner Anbefales af DS Håndværk & Industri

Lundberg Data A/S Tryggevældevej 8, 4652 Hårlev. Tlf. 70 26 17 97 E-mail: info@lundbergdata.dk Forhandler af WPA mobil løsning Microsoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

Beretta gaskedler Salbjergvej 36, 4622 Havdrup Tlf. 46 18 58 44 E-mail: beretta@beretta.dk www.beretta.dk

Generationsskifte El & VVS Consult Branchens erhvervskonsulenter Tlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 01 asc@el-consult.dk www.el-consult.dk Køb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet. Gratis optagelse i vores kartotek.

Hydraulik Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30, 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler. Reparation af alle cylinder typer Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: www.hydra.dk

Q-kontrol ApS Magnoliavej 12B, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsstyringssystem

Laserskæring

KUBI Ståldesign A/S Tlf. 96 94 40 70. Fax 96 94 40 80 kubi@kubi.dk laserskæring/rørskæring klip/buk/svejsning/totalløsninger Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28. Ollerup Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm. Bukning: 500 ton x 4000 mm. Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm. Flammeskæring: 3300 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm. Plasmaskæring: 3300 x 12000 mm, stål 80 mm, rustfri 50 mm.

DS-bladet nr. 15 2010 | 37


Vi leverer varerne... Lækagesporing

TN Tekniqe v/ Klaus Nørgård Mobiltlf. 50 50 20 08 Fax 70 26 15 08 E-mail: post@tn-tekniqe.dk www.tn-tekniqe.dk Lækagesporing på varmeanlæg og brugsvandsinstallationer. Udlejning af bad/toiletvogn.

Løfteborde TRANSLYFT ERGO A/S Aalborgvej 321, 9352 Dybvad Tlf. 98 86 49 00. Fax 98 86 49 10 www.translyft.com dybvad@translyft.com Hydrauliske løfteborde, meget stort standardprogram. Specialmål efter aftale.

Lønservice

Lønadministration -

med udgangspunkt i DS’s overenskomster

Gl. Stationsvej • 8900 Randers Tronholmen 3, 7-9 8960 Randers SØ Tlf.: 87 10 1019 1930. 30 Fax • Fax: 37 95 Tlf. 87 86 86 42 42 37 95 proloen@proloen.dk proloen@proloen.dk www.proloen.dk

www.proloen.dk

Malerkabiner

Markedsføring

Dansk MesterService Enghavevej 12, 6700 Esbjerg T: 70 22 90 54. M: 60 80 90 54 www.danskmesterservice.dk kontakt@danskmesterservice.dk Over 18 års erfaring i håndværksbranchen! Udarbejdelse af markedsføringsplan Udvikling af nye forretningsområder Kontakte nye kunder Skrive salgsbreve Udsende salgsbreve / brochure Kundetilfredshedsanalyser Kendskabsanalyser

Maskin- og smedearbejde SOLVANG MASKINFABRIK ApS Lejerstoftevej 3, Lyderslev DK-4660 Store Heddinge, Danmark Tlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031 Fax 5650 8247 www.solvang-maskinfabrik.dk cbl@solvang-maskinfabrik.dk

Maskiner og elektroværktøj

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj: Skjoldborg Elektro Service Petersmundevej 19, 5000 Odense C Tlf. 66 136 309 www.rems.de

Metalbearbejdning

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Malerkabiner til ethvert formål

AJ Maskinfabrik a/s Industrisvinget 4, 7171 Uldum Tlf. 75 67 90 71. Fax 75 67 87 33 E-mail: aj@ajmaskinfabrik.dk Internet: www.ajmaskinfabrik.dk Spåntagende bearbejdning

husk optagelse i

Leverandørregistret... Pr. år (15 gange). grundpris kr. 1575,- for 4 linier ekstra linie kr. 150,-. Logo i 4 farver kr. 950,Kontakt Lise tylvad · tlf. 75 83 38 33 · Mail: ltmedia@email.dk

38 | DS-bladet nr. 15 2010

Metalbearbejdning

Overfladebehandling

Gunnar Balles Maskinfabrik A/S Tlf. 86 65 86 22. Fax 86 65 88 42 www.gunnarballe.dk Har du travlt – lad os... Vi kan bygge dine konstruktioner. Vi kan laserskære - klippe - bukke. Vi kan robotsvejse - løfte opgaven. Vi kan færdigmontere med drejefræse - borede emner fremstillet i huset. – »Deres rigtige underleverandør« løser opgaverne med moderne CNC teknologi.

Herning Varmforzinkning A/S Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14 Fax 97 33 32 13 E-mail: hv@hv.dk • www.hv.dk Sverigesvej 13, 7480 Vildbjerg Tlf. 97 22 01 44, fax 97 13 30 03 E-mail: Vildbjerg@hv.dk HV Overfladeteknik ApS Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13 Datterselskab Letland Baltic Zinc Technics sla Varmforzinkning, bejdsning og passivering af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sandblæsning.

HRS Rødovre (Knud Larsen Maskinfabrik) Hvidsværmervej 151, 2610 Rødovre Tlf. 23 41 22 24. Fax 44 91 49 84 www.hrs.as – anso@hrs.as Honing, langhulsboring.

Olietågeudskillere

NG Nordvestjysk Galvanisering A/S Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varmforzinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

NV3

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Højeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3 /t

NV3 ApS varmforzinkning ApS Industrivej 12 • Varmforzinkning • 4700 Næstved Tlf. 55 72 10 88 – Fax : 55 73 10 88 Mail: mail@nv3.dk Hjemmeside: www.nv3.dk Overfladebehandling/ varmforzinkning Motto: »Vi holder, hvad vi lover«

PENSION

Overfladebehandling Dansk Overflade Teknik A•S Tlf. 70 120 140 www.dot.dk E-mail: info@dot.dk Grønlundvej 81-83, Fasterholt 7330 Brande. Fax 96 280 281 Nyborgvej 27, 5863 Ferritslev Fax 96 280 381 Industrivej 14, 4600 Køge Fax 96 280 481 • Varmforzinkning • sandblæsning, • metallisering • maling • duplex-behandling • transport Fyns Galvanisering a/s Mosevænget 5 5550 Langeskov Tlf. 65 38 12 62 Fax 65 38 12 72 E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk www.fynsgalvanisering.dk Varmforzinkning: – hjælpsomhed og grundighed! Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00. Fax 33 93 80 44 e-mail: pfs@pfs.dk www.PFS.dk

Plasma- og flammeskæring

Fyns Galvanisering a/ NICON INDUSTRIES A/S Sandholm 55H, DK-9900 Frederikshavn Tlf. 96 23 94 00/27 88 63 23 Fax 96 23 94 11 E-mail: tju@nicon-industries.com www.nicon-industries.com CNC-styret skæreanlæg med 2 flammeskærehoveder og 1 3D plasma Kjellberg 360 AMP. Bordstørrelse: 19.000 x 4.200 mm. Kan skære emner i følgende tykkelser: Sort stål: 200 mm, rustfrit stål: 80 mm og aluminium: 90 mm.


Optagelse: Annoncechef Lise Tylvad, Tlf. 7583 3833, fax 7572 1702 Mail: ltmedia@email.dk

Plast- og certifikat-svejsning

Lumby Smede- og Maskinværksted H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning. Svejsning af PE-rør. Diamantboring Ø 25-300.

LEVERANDØRREGISTERET – vises også på DS-bladets hjemmeside!

Skurvogne Løbner VVS ApS Ålunden 1. 6690 Gørding Tlf. 75 17 85 04. Fax 75 17 87 99 Godkendte skurvogne.

SOLVARME Djurs Solvarme Hannebjergvej 24, 8960 Randers SØ Tlf. 86 49 58 57. Fax 86 49 49 56 www.djurssolvarme.dk Produktion/rådgivning/salg

Strålevarme VSM THY A/S Åsvej 50, Helge Frandsen A/S 7700 Thisted CELSIUS VEST 7568 8033. Tlf. 97 93 11 33 ØST 4585 3611 E-mail: Åsvej 50, Vildsund . 7700 Thisted . Telefon 97 93 11 33 . Telefax 97 93 18 75 E-mail: hfas@hfas.dk sl@vsm-design.dk www.vsm.dk . vsm@vsm.dk INDUSTRIVARME www.hfas.dk www.vsm.dk FREMTIDSSIKRET Certifikatsvejsning. Industrivarme der dur! Svejsning af rør, Ø 40-500 mm Strålevarme – luftvarme - på gas Fremstilling af bøjninger, max 315 mm eller vand. Mere end 20 års erfaring! Tanke og specialopgaver.

360

Pumper

Lykkegaard A/S Nyborgvej 35, 5863 Ferritslev Fyn Tlf. 65 98 13 16 E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Fabrikation af speciel pumper i over 100 år.

Rustfrit Chris Jensen Stenlille A/S Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00. Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Hj.side: www.chrisjensen.dk Rustfrit stål. Kurt Jensen Maskinfabrik A/S Hjorslevvej 6, 5450 Otterup Tlf. 64 82 26 57. Fax 64 82 29 95 E-mail: kjm@kjmas.dk www.kjmas.dk Speciale i rør og smedearbejde samt opkravning af rør. Eget bejdseanlæg.

Rørbæringer Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.jola.dk. e-mail: mail@jola.dk Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rustfri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Stålkonstruktioner A. Gilbro A/S Håndværkerbyen 33, 2670 Greve Tlf. 43 90 21 61 Fax 43 90 45 78 info@gilbro.dk • www.gilbro.dk Tagdækning til inddækninger/ profiler. Inddækning til tag & facader udført i aluminium, zink, kobber, rustfrit stål. Efter Deres tegning og ønske. Vort speciale: Skrotrender, tagfod, sternkapsler. Vi er supergode til smedearbejder, stål, altaner, rækværk, affaldsskakte, svejsning i alle metaller. Vi glæder os til at give dem et tilbud.

Grædstrup Stål A/S Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 www.graedstrupstaal.dk Pulverlakeret stålspær.

THYSSEN STÅL A/S Thyssen Stål A/S Klostervej 3, Gånsager 6780 Skærbæk Tlf. 74757274. Fax 74757319 Mail: mail@thyssen-staal.dk Hjemmeside: www.thyssen-staal.dk

Svejseudsugning

Vedvarende energi

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilatiom

Renergi Skarndalsvej 16, 3630 Jægerspris Tlf. 43582424 - kontakt@renergi.dk Træpillefyr, pilleovne og solvarme, samt komplette varmecentraler. www.renergi.dk

Termisk sprøjtning HRS Korsør Lilleøvej 14, CELSIUS 4220 Korsør Tlf.360 40 27 97 98 Fax 58 37 04 33 www.hrs.as tom@hrs.as Varm- & Koldsprøjtning på nedslidte maskindele. Forebyggende påsprøjtning imod slid og korrosion. INDUSTRIVARME

Ventilation HRS Luftteknik Sverigesvej 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 50 14 18. Fax 58 50 14 25 www.hrs.as moje@hrs.as Opmåling, beregning og montering af ventilationsanlæg, svejseudsugning, varmegenvinding m.m. Service aftaler på ventilationsanlæg. Rådgivning og økonomiberegning.

Transportbånd CN Maskinfabrik A/S Skovløkkevej 4, Tiset, 6510 Gram Tlf. 74 82 19 19 www.cn-maskinfabrik.dk Gummi/pvcbånd - bølgekanter og medbringer - elevatorbånd og kopper - slidbestandig gummi tromlebelægning - cevron bånd - færdigkonfektionerede bånd skrabere - teflonbånd. Vores transportbånd holder jeres produktion kørende!

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

VVS

Trådvarer FK Trådindustri ApS Industrikrogen 7 Filskov, 7200 Grindsted Tlf. 75 34 84 66. Fax 75 34 84 95 www.fk-traad.dk – info@fk-traad.dk Bukkede trådemner ø3-ø10 mm på CNC maskiner. Runde ringe, ø2xø12 mm, med/uden stuksvejs. Tråd i rette længder på fixmål ø2-12 mm. Ventilatorgitre, trådnet og trådkurve samt blanktrukket, galv. og rustfri tråd. Overfladebehandlede og færdigpakkede emner.

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

Vandskæring

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk – lb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

DS-bladet nr. 15 2010 | 39


Gør oliefyring bedre og nemmere med produkter

AN tilbehør til oliefyring

OILON originale olieslanger for sikkerhed og lang levetid

Forhandles af de førende grossister i branchen

AN rådgivning om alt i oliefyring

ISSN 1602-7213

AN antihævertventil extra sikkerhed for olieudslip

Oilon oliebrændere og energisystemer

AN røggaslyddæmpere for lydsvag forbrænding

AN trykprøvesæt for trykprøvning af olierør og mindre VVS installationer

Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33

AN olietransportsystemer for bolig og industri

AN genbestillingsalarm for sikkerhed mod tørløb

AN manometerventil for udluftning og effektiv kontrol af olietryk

Afsender: DS-bladet  |  Magnoliavej 2  |  5250 Odense SV

AN prøveslange med manovakummeter for kontrol af sugeledning

Magasinpost-UMM ID-nr 42386


DS-bladet nr.15, 2010