Issuu on Google+

2. maj | 2012 I 103. årgang

bladet

6

Pas på hinanden: Tema om arbejdsmiljø  14-24 Energiforlig giver masser af nye opgaver  På besøg hos Danmarks bedste beslagsmed

6-11

26-27

Lean og professionel bestyrelse bar igennem krisen 34-36


Indhold

  3 Leder: Den danske model

styrker konkurrenceevnen   4 Kort nyt   6 Danmark på vej til grøn omstilling   8 Martin Lidegaard: Vi skriver energipolitisk historie 10 Kommentarer til energiaftalen 11 Solar Days i hele Europa 12 Fald i energiforbrug og CO2-udledning

Arbejdsmiljø

14 Fond støtter små

virksomheders arbejdsmiljø 15 Hold sygefraværet nede – der er penge i det! 16 Arbejdsmiljøets 2020-plan 18 Risikobaseret tilsyn er ingen risiko 20 Stress er en folkesygdom 22 Myter der skaber mere stress 24 Man kan bestille en smiley – men ikke farven

bladet Fagblad for Industri - VVS - Smede - Energi/Miljø udgives af branche- og arbejgsgiverforeningen DS Håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 Odense SV

generalforsamling 2012 26 Vinderen har ikke fået det hele 28 Ny norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg 30 Business & branche 31 Barometret 32 Foreningsnyt 34 Kronborg Sikring styrede fri af krisen 35 En professionel bestyrelse er alle pengene værd 36 Lean hjalp os til at arbejde på en ny måde 37 Leverandørregisteret

Bladets bestyrelse: Formand: Jørgen Hansen Næstformand: Max Michael Jensen Leif Kjeldahl Leif Frisk

Annoncer: Rosendahls Kontakt: Kasper Kristensen Tlf. direkte: 76 10 11 44 E-mail: kk@rosendahls.dk

Ansvarshavende redaktør: Jens Holme Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 4088 3312 / 6617 3312. http://www.ds-bladet.dk E-mail: jho@ds-net.dk

Tryk: Vestergaards Bogtrykkeri Miljøcertifikat ISO 14001.

Administration: Arbejdsgiverforeningen DS Håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 6617 3333. Fax 6617 3230 DS hjemmeside: www.ds-net.dk

2  |  DS-bladet nr. 6 2012

25 DS Håndværk & Industris

Oplag: 3350 eksemp. ISSN nr: 1602-7213

Deadline De to næste numre udsendes på følgende udgivelsesdatoer: Nr. 7 2012 Udgivelse den 23. maj 2012. Deadline den 7. maj 2012. Nr. 8 2012 Udgivelse den 6. juni 2012. Deadline den 21. maj 2012. Alle meddelelser – også om jubilæer, mærkedage m.m. – og materiale modtages meget gerne tidligere. NB: DS-bladet vil være postomdelt fredag – senest lørdag i udgivelsesugen.


Leder

Den danske model styrker konkurrenceevnen Den danske konkurrenceevne ligger på et højt niveau. Det fremgår blandt andet af World Economic Forums gennemgang af konkurrenceevnen blandt verdens lande, hvor Danmark senest opnåede en 8. plads. Det skyldes, at det danske arbejdsmarked er fleksibelt, medarbejderne er veluddannede, og stærke organisationer arbejder sammen med staten om konstant at udvikle uddannelser og løsninger på konkrete udfordringer. Den såkaldt Danske Model er en fællesbetegnelse for de mange forskellige grene, der hidtil har sikret - og i fremtiden skal sikre - at Danmark fastholder denne høje konkurrenceevne. Et af de vigtigste elementer i modellen er samarbejdet mellem arbejdsmarkedets parter. Arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger bidrager til samfundet ved sammen med staten at gøre lovgivning og regulering overflødig. I stedet er det danske arbejdsmarked baseret på aftaler og praktiske løsninger, der skaber fleksibilitet for både lønmodtagere og arbejdsgivere. Vi kalder det flexicurity-modellen, for den giver virksomheden fleksibilitet til ansættelser og afskedigelser på den ene side, og sikkerhed for medarbejdere bl.a. ved videreuddannelse på den anden side. Det er en hjørnesten, ja nærmest grundstenen, i Den Danske Model, og det er helt unikt sammenlignet med udlandet. Vores system er en kolossal styrke, fordi alternativet ville være lovgivning udformet på kontorer i ministerierne, i Bruxelles og i det hele taget langt fra den virkelighed, hvor lovgivningen skulle gælde. Tillidsrepræsentantens samarbejde med ledelsen er et konkret eksempel på, hvordan samarbejdet er en fordel. Med en tillidsrepræsentant har ledelsen på en virksomhed en person at henvende sig til, når der skal forhandles med de ansatte eller findes løsninger på akut opståede problemer. Det skaber ro på arbejdspladsen. Danskerne er kendt for sjældent at strejke – i 2011 var der kun 60 arbejdsnedlæggelser i Danmark. Et andet eksempel er udviklingen af erhvervsuddannelserne. Den løbende opdatering, der sikrer, at eleverne på de tekniske skoler får de kompetencer, virksomhederne efterspørger, sikres i samarbejde mellem fagforeninger, arbejdsgiverorganisationer og staten. Det diskuteres jævnligt, hvordan de danske universitetsuddannelser kan rettes mere mod erhvervslivet, så færre af de nyuddannede går direkte ud i arbejdsløshed. Man hører ikke tilsvarende i forhold til erhvervsuddannelserne, og det skyldes, at det løbende og tætte samarbejde med virksomhederne på forhånd sikrer, at de færdiguddannede lettere kan finde jobs.

Formand DS Håndværk & Industri, Jim Stjerne Hansen og næstformand Dansk Metal, Claus Jensen

Der kan nævnes mange fordele ved Den Danske Model, men det sidste eksempel, vi har valgt at tage med her, er den retssikkerhed, modellen sikrer for både lønmodtagere og arbejdsgivere. Arbejdsretten finansieres primært af parterne, og den sikrer, at der hurtigt findes en afklaring, hvis der opstår en uenighed på en arbejdsplads. Alternativet er årelange retssager i det civilretlige system, hvilket kunne kvæle mange små virksomheder og trække problemer i langdrag til skade for både produktionen og stemningen på arbejdspladsen. Det er positivt, at regeringen har varslet trepartsforhandlinger i løbet af de kommende måneder. Et af temaerne for forhandlingerne bliver ifølge regeringsgrundlaget en modernisering af Den Danske Model. Her er det centralt, at rammerne for parternes arbejde forbedres, hvis Danmark også i fremtiden skal bruge Den Danske Model som et middel til en høj konkurrenceevne.

DS-bladet nr. 6 2012  |  3


Kort nyt

Metalarbejdere parate til at skifte branche De skal glemme alt om, at de har brugt år af deres liv på uddannelsen. De skal ofte gå ned i løn og prestige samt bruge kræfter på at lære en masse nyt. Alligevel er en meget stor del af de arbejdsløse metalarbejdere parate til at skifte svejse-apparatet ud med en rendegraver eller et hvilket som helst andet værktøj. Det viser en undersøgelse udført af Dansk Metal for Ugebrevet A4. I målingen blandt 1.039 metalarbejdere oplyser ikke færre end syv ud af ti, at de overvejer at skifte branche for at forbedre deres chance for at få arbejde. En af dem, der er parat til at sætte sin faglighed til side for igen at få foden inden for i en virksomhed, er 32-årige Heidi Sielemann fra Vrå i Nordjylland. Hun mistede for to år siden sit job hos MAN Diesel og Turbo i forbindelse med en fyringsrunde. »Det er vigtigere for mig at få et job, end at jeg fortsætter som industritekniker. Jeg har eksempelvis søgt job som pædagogmedhjælper, rengøringsassistent og gartnerarbejde på en kirkegård. Konsulenten i jobcentret er faktisk overrasket over, hvor bredt jeg søger,« fortæller Heidi Sielemann. Heidi Sielemann og mange andre ledige er parate til at krydse faggrænser for at få arbejde. Det bekræfter hovedkasserer og formand for Dansk Metals A-kasse Torben Poulsen. »Både denne undersøgelse og vores generelle indtryk er, at vores medlemmer er meget villige til at skifte branche. De afliver alle myter om, at ledige ikke er fagligt mobile. Langt hovedparten vil gerne prøve nye ting,« siger Torben Poulsen. Han oplyser, at metalarbejdere typisk indleder deres ledighed med at søge arbejde inden for metalområdet. Her vælger nogle så at skifte branche eksempelvis fra vindmølleindustrien til svejser inden for byggeriet. Men nogle vælger også at tage det store spring fra smed til sosu-assistent. »Vi har mange medlemmer, som søger alternativt arbejde blandt andet som pædagogmedhjælper eller chauffør. Der er også mange, der søger til udlandet eksempelvis til offshoreindustrien i Norge,« fortæller Torben Poulsen. Smede og andre metalarbejdere er langt fra den eneste faggruppe, som er parat til at se bort fra faglig stolthed og års erfaring, når det gælder om at score et job. Det oplyser forskningsleder og lektor Mikkel Mailand fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) ved Københavns Universitet. »Sammenlignet med andre lande er der en meget høj villighed i Danmark til at skifte job. Og jeg har indtryk af, at der også er en høj faglig mobilitet. Inden for konjunkturfølsomt fabriksarbejde er det ret almindeligt, at man i løbet af sit arbejdsliv skifter fagområde. Og i byggeriet er det helt almindeligt, at man skifter fagområde, hvis det går op eller ned i branchen,« oplyser Mikkel Mailand.

4  |  DS-bladet nr. 6 2012

Forbund til kamp mod falske firmaer De såkaldte arme-ben virksomheder er et stigende problem inden for vvs-branchen. Det mener Blik- og Rørarbejderforbundet, der netop har vundet tre sager, hvor overenskomsten er omgået ved anvendelse af enkeltmandsfirmaer, der reelt arbejdede i lønmodtagerlignende forhold, skriver Licitationen, byggeriets dagblad. I alle tre tilfælde er der tale om danske arme-ben virksomheder. »Falske underentreprenørkonstruktioner er den største trussel for underminering af vores overenskomst. Hvor andre faggrupper som tømrere og murere især presses af udenlandsk arbejdskraft, så er det hos os dansk arbejdskraft, der misbruges til at undergrave overenskomsten,« siger Blik- og Rørarbejderforbundets næstformand Henrik W. Petersen. »De tre sager er kun toppen af isbjerget. Vi har set det komme, og udviklingen skal stoppes, inden trenden bider sig fast. Det er vi heldigvis enige med vores arbejdsgivermodpart om,« siger han. Henrik W. Petersen oplyser, at det især er i ventilationsbranchen, forbundet oplever, hvad der betegnes som en bekymrende udvikling. »Problemet findes både i forbindelse med renovering, service og nybyggeri. Det giver anledning til særlig bekymring, når det er nogle af de store virksomheder på markedet, der bruger denne trafik, og derfor vil vi skærpe vores opmærksomhed på området. Det handler om at forsvare vores fælles overenskomst,« siger næstformanden for Blik- og Rørarbejderforbundet.

Vindmølleindustri bidrager med 17 mia. Den danske vindmølleindustri yder et væsentligt bidrag til Danmarks bruttonationalprodukt. Det viser en ny rapport fra revisionsfirmaet Deloitte. Vindmølleindustriens samlede bidrag til samfundskagen i 2010 løb op i 17 mia. kr. Oven i det beløb kommer et indirekte bidrag til BNP på over 7 milliarder. Det skyldes, at den store aktivitet i vindmølleindustrien smitter positivt af på andre brancher – eksempelvis transportbranchen. »Det er et stærkt bidrag til det danske samfund. Det svarer faktisk til en stor vækstpakke. Det viser, at vindmølleindustrien ikke bare er god for klimaet, den gavner også samfundsøkonomien,« påpeger Vindmølleindustriens direktør, Jan Hylleberg. Det fremgår også af rapporten, at industrien i Danmark har skabt over 25.000 arbejdspladser For hver krone, der omsættes i vindmølleindustrien, genereres der lidt over 40 øre i andre sektorer.


Flere husstandsmøller Indtil videre er der installeret 230 husstandsmøller i Danmark, men det tal vil på kort tid blive mere end fordoblet, for lige nu ligger der ca. 300 ansøgninger hos kommunerne om opstilling af husstandsvindmøller. Det skriver Ingeniøren. Det betyder travlhed hos producenterne. Hos Ecowind fortæller direktør Carsten Kock, at man lige nu sælger 20-30 møller om måneden, og hos kollegaen Zeteco Energy har man også svært ved at få armene ned. »Vi er nået op på 76 tilsluttede husstandsvindmøller. Og i øjeblikket har vi et par og fyrre møller i pipeline, hvor broderparten af dem ligger som ansøgninger hos kommunerne nu,« siger salgschef Steen Mortensen til Ingeniøren. En lignende melding kommer fra Thy Møllen, hvor Leif Pinholt oplyser, at man siden 1. september sidste år har opstillet 40 møller, mens virksomhedens kunder har ansøgninger ude om 80-90 yderligere møller. Energistyrelsen vurderer, at der er et potentiale på ca. 3.000 husstandsmøller i Danmark.

Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar Under overskriften »Ansvarlig vækst« har erhvervs- og vækstminister Ole Sohn præsenteret en handlingsplan for virksomhedernes samfundsansvar. Handlingsplanen sætter ifølge ministeren en ny retning for Danmarks CSR-indsats. Et af hovedinitiativerne er etablering af en ny mæglings- og klageinstitution for ansvarlig virksomhedsadfærd. Institutionen skal bidrage til at finde løsninger og hjælpe ofre for krænkelser af fx menneskerettigheder eller dårlige arbejdsmiljøforhold. Regeringens nye handlingsplan bygger på anbefalinger fra Rådet for Samfundsansvar, der har tidligere Novo-direktør Mads Øvlisen som formand.

Grøn Livø Livøs beboere og øens feriecenter skal droppe energien fra dieselgeneratorerne og gå over til solceller, vindmøller og biogas. Den lille ø skal være den første i Danmark, der er helt uafhængig af fossilt brændstof. Samtidig er det planen, at øens gamle bevaringsværdige bygninger skal renoveres og optimeres, så de bruger langt mindre energi. De nødvendige energi-investeringer beløber sig til 14,6 millioner kroner. Miljøministeriet deler udgiften med Energinet.dk, der skyder 7,3 millioner kroner i projektet. »Med dette projekt prøver vi at stable et samarbejde på benene, der kan vise mulighederne for, at hele ø-samfund kan blive selvforsynende med vedvarende energi. Samtidig gør vores projekt Livø til Danmarks første bæredygtige ø, et minisamfund med økologisk landbrugsdrift og økologisk naturpleje. Det er et spændende projekt, og jeg håber, at vi kan samle alle de relevante samarbejdspartnere og interessenter bag projektet,« siger miljøminister Ida Auken. Projektet, der forventes at koste 64 millioner kroner at sætte i gang, skal gennemføres sammen med private partnere, så det kan komme til at tjene som foregangsprojekt for andre øer i Danmark. De private partnere skal være med til at udvikle øens feriecenter, så der i fremtiden kommer flere gæster til øen for at opleve den uspolerede natur på en helt igennem bæredygtig måde.

Herning Varmforzinkning – en stålsat samarbejdspartner

Få kvalitet til tiden med gennemtænkt rådgivning, effektiv overfladebehandling af både sort og rustfrit stål, ISO-certificeret produktion og landsdækkende net af egne lastbiler.

Varmforzinkning

Bejdsning/passivering

Sandblæsning

Glasblæsning

Affedtning

Kuglepolering

Ring allerede i dag på

97 22 01 44 eller gå ind på www.hv.dk DS-bladet nr. 6 2012  |  5


Energi

Danmark på vej til grøn om Efter langvarige forhandlinger har et bredt flertal i Folketinget indgået en energiaftale frem mod 2020. Her er hovedpunkterne i aftalen, som forventes at skabe markant vækst i hele energisektoren.

Med energiaftalen er der sikret bred politisk opbakning til en grøn omstilling med fokus på at spare på energien i hele samfundet og få mere vedvarende energi i form af flere vindmøller, mere biogas og mere biomasse. Med aftalen sikres 12 pct. reduktion af bruttoenergiforbruget i 2020 i forhold til 2006, godt 35 pct. vedvarende energi i 2020 og lige knap 50 pct. vind i det danske elforbrug i 2020. Aftalen er dermed en vigtig milepæl på vej til at omstille hele Danmarks energiforsyning (el, varme, industri og transport) til vedvarende energi i 2050. Initiativerne i aftalen skaber grøn vækst og beskæftigelse frem til 2020 og tager hensyn til virksomhedernes konkurrenceevne. Aftalen rummer en lang række energipolitiske initiativer for perioden 2012-2020, og parterne gør løbende status. Inden udgangen af 2018 drøftes supplerende initiativer for perioden efter 2020. Et energieffektivt samfund Energieffektivitet er en afgørende forudsætning for at kunne dække stadig større dele af energiforbruget med vedvarende energi. Med de initiativer, der ligger i aftalen, vil Danmark i 2020 have reduceret det endelige energiforbrug (ekskl. forbruget til transport) med knap syv pct. i forhold til 2010. Ifølge det politiske forlig skal energiselskaberne i endnu højere grad end i dag ar6  |  DS-bladet nr. 6 2012

bejde for at realisere konkrete energibesparelser f.eks. gennem rådgivning og tilskud i bl.a. husholdninger og erhvervsliv. Energiselskabernes indsats på området øges med 75 pct. i perioden 2013-2014 og med 100 pct. i perioden 2015-2020 i forhold til indsatsen 2010-12. Samtidig skal der udarbejdes en samlet strategi for energirenovering af danske bygninger, så de fremtidssikres over for stigende energipriser. Bæredygtig energiforsyning Med aftalen sikres en markant ekstra udbygning med vindkraft, svarende til godt 1½ mio. husholdningers årlige forbrug. Dermed vil vindkraft i 2020 dække omkring halvdelen af vores elforbrug mod en fjerdedel i dag. Aftalen betyder, at der etableres 600 MW havmøller på Kriegers Flak og 400 MW på Horns Rev inden 2020. Frem til 2020 forventes etableret yderligere 500 MW kystnære havmøller. Vindmølleplanlægningen styrkes med henblik på nye landmøller med en samlet kapacitet på 1.800 MW frem mod 2020 – hvormed elproduktionen fra landmøller stiger på trods af nedtagning af gamle møller. Afregningen for vindmøller aftrappes ved høje elpriser for at hindre overkompensation. Samtidig afsættes alt 100 mio. kr. over fire år til at støtte udvikling og anvendelse af nye VE teknologier til elproduktion (sol, bølger mv.) samt 25 mio. kr. til bølgekraft. Omstilling til grøn varme Varmeforbruget skal gradvis omstilles til vedvarende energi ved bl.a. at skift fra kul til biomasse på de centrale kraftværker gøres mere attraktivt med en ændring af varmeforsyningsloven. De mindre, nødlidende barmarksværker, der kæmper med høje varmepriser, kan få lov til at producere varme på biomasse, og der afsættes en pulje på 35 mio. kr. til at fremme nye VE-teknologier, f.eks. geotermi og store varmepumper. Aftalen understøtter udfasningen af oliefyr i eksisterende bygninger ved at

der fra 2013 indføres et stop for installering af olie- og naturgasfyr i nye bygninger. Fra 2016 skal det ikke længere være muligt at installere oliefyr i eksisterende bygninger i områder med fjernvarme eller naturgas som alternativ. I 2012-2015 afsættes en pulje på i alt 42 mio. kr. til at understøtte omlægningen fra olie- og naturgasfyr i eksisterende bygninger til vedvarende energi. De nuværende kampagne- og informationsaktiviteter i Go’ Energi afvikles og omprioriteres til andre initiativer, der skal fremme effektivt energiforbrug. Erhvervslivet skal med i omstillingen til grønnere energi, ved at der gives tilskud til at fremme energieffektiv anvendelse af vedvarende energi i virksomhedernes produktionsprocesser. Puljen stiger fra 250 mio. kr. i 2013 til 500 mio. kr. årligt i 2014-2020. Der indføres et tilskud på 30 mio. kr. årligt fra 2013 til 2020 til at fastholde og fremme industriel kraftvarme i industri og gartnerier fra 2013 til 2020. Smarte elnet Et stort elforbrug kombineret med meget vindkraft kræver et intelligent energisystem. Derfor fastsætter aftalen mellem de politiske partier, at der udarbejdes en samlet strategi for etablering af smarte elnet i Danmark. Samtidig søges indgået en aftale med netselskaberne om udrulning af fjernaflæste timeelmålere. Der skal gennemføres en ambitiøs udbygning med biogas. For at sætte den på rette spor og opnå den nødvendige fremdrift øges den eksisterende støtte til biogas til kraftvarme. Andre muligheder for anvendelse af biogas – i naturgasnettet, i virksomheders proces eller i transportsektoren – gøres økonomisk attraktive med en række nye tilskud. Anlægsstøtten forøges fra 20 til 30 pct. Der nedsættes en task-force, der skal understøtte de konkrete projekter og foreslå supplerende initiativer, hvis der ikke i 2012-13 vurderes at være den fornødne fremdrift i udbygningen.


mstilling Transport På længere sigt skal transportsektoren gennemgå en radikal omstilling fra fossile brændsler til f.eks. el og biomasse. Der udarbejdes en strategi for fremme af energieffektive køretøjer. Ladestandere til elbiler, infrastruktur til brint samt infrastruktur til gas i tung transport støttes med i alt 70 mio. kr. Investeringer i forskning, udvikling og demonstration (FUD) er afgørende for at udvikle og teste danske grønne løsninger og skabe grønne jobs i Danmark. Defor skal der arbejdes for et fortsat højt niveau for FUD i energiteknologi, hvor der også er et erhvervs-og vækst potentiale. Der afsættes i alt 9,5 mio. kr. til at støtte arbejdet med Samsø som fossiluafhængig ø. Finansiering Der er sikret fuld finansiering af samtlige nye energipolitiske initiativer. Energiselskabernes forøgede indsats på energispareområdet finansieres over selskabernes tariffer. Støtte til udbygning med vedvarende energi, der leveres til el- og gasnettet finansieres over PSO (public service obligation)-ordninger, og dermed over energiregningen. Der indføres en forsyningssikkerhedsafgift på rumvarme til at dække statslige tilskud til biogas, industriel kraftvarme, vedvarende energi i erhverv samt det statslige afgiftstab, som følger af et lavere forbrug af fossile brændsler. En del af forsyningssikkerhedsafgiften modsvares af en lempelse af energiafgifterne på el og brændsel til proces med henblik på at fastholde dansk erhvervslivs konkurrenceevne. Derudover gennemføres en række effektiviseringer, der tilsammen billiggør indsatsen med 1,8 mia. kroner i 2020. Klima-, Energi-og Bygningsministeriet anslår, at aftalen betyder investeringer på 90-150 milliarder kroner frem til 2020. Samtidig er jobeffekten anslået til 47.00061.000 mandeår, fordelt med 700 job i år, 4.000 næste år og derefter 6.000-8.000 hvert af de følgende år. DS-bladet nr. 6 2012  |  7


Energi

Martin Lidegaard:

Vi skriver energipolitisk historie Med energiforlig fører Danmark igen verdens mest ambitiøse energipolitik. Et bredt flertal i Folketinget har indgået en aftale, der tager et afgørende skridt på vejen mod et samfund, der er fri for kul, olie og naturgas. Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Konservative står bag aftalen, der sætter rammerne for klima- og energipolitikken frem til 2020 og retningen helt frem til 2050. »Det er tale om det bredeste, det grønneste og det længstvarende energiforlig nogensinde i Danmark. Dermed skriver vi i dag et stykke energipolitisk danmarkshistorie. I det daglige politiske arbejde er vi forskellige nuancer af rød og blå. Men sammen har vi i dag lagt grunden til en grøn fremtid,« siger klima- energi- og bygningsminister Martin Lidegaard. Med de initiativer, der bliver taget i aftalen, vil CO2-udledningen i 2020 være 34 8  |  DS-bladet nr. 6 2012

procent mindre, end den var i 1990. Energiforbruget vil være faldet med 12 procent i 2020 i forhold til 2006. Godt og vel 35 procent af vores energi vil komme fra vedvarende energikilder og knap 50 procent af vores elforbrug vil komme fra vind. Samtidig sikrer forliget, at erhvervslivet som helhed – og energisektoren i særdeleshed - får stabile rammer at arbejde ud fra. »Det er store forandringer, der skal ske i de kommende år. Men partierne har med dette forlig sat gang i en omstilling, der kan styrke erhvervslivets konkurrenceevne og sikre borgerne mod de voldsomme prisstigninger på fossile brændstoffer,« siger Martin Lidegaard. Forligspartierne er enige om at fortsætte den udvikling, som har gjort Danmark til et af de mest energieffektive lande i verden. Samtidig er der taget beslutning om at opføre to store havvindmølleparker på henholdsvis Kriegers Flak og Horns Rev. Der vil også blive investeret i sol, bølger, biomasse og biogas. Førende land »Danmark bliver igen det førende land i verden, når det handler om at omstille til

grøn energi. Det vil ruste os til en fremtid, hvor olie og kul stiger i pris. Og det vil skabe nogle af de arbejdspladser, som vi har så hårdt brug for i de kommende år,« siger Martin Lidegaard. Under forhandlingerne er det lykkedes at gøre regningen til de private husholdninger og erhvervslivet væsentligt mindre - uden at sænke ambitionerne. Det er blandt andet sket ved at kræve effektiviseringer af energisektoren. En gennemsnitlig husholdning skal i 2020 betale 1300 kroner mere for energien. Virksomhederne skal betale 200 kroner pr. ansat. Den samlede regning bliver på 3,5 milliarder kroner i 2020. Til gengæld er der penge at spare, fordi vi bruger mindre energi, og fordi vi er mindre udsatte over for prisstigninger på olie, kul og gas. »Det kræver investeringer at omstille samfundet til grøn energi. Men regningen kan blive meget større, hvis vi ikke gør noget i tide. Samtidig gavner omstillingen klimaet og fremtidssikrer virksomhedernes konkurrenceevne,« fastslår klima- energi- og bygningsminister Martin Lidegaard.


stål & metal

teknik

www.lemu.dk

Mere sikker. Mere velklædt Det er ikke mange steder, at du finder et lige så stort udvalg af arbejdstøj og personlige værnemidler til håndværk og industri som hos Lemvigh-Müller. Vi har alt til både inden- og udendørsbrug fra producenter, som

gennem lang tid har vist, at kvalitet, sikkerhed og design hænger sammen. Det skaber både arbejdsglæde og tryghed i hverdagen - og signalerer, at der bliver passet på det vigtigste i virksomheden: Medarbejderne!


Energi

l i t r e r a t n e m Kom

energiaftalen

Grundlæggende tilfreds

Tilfreds med højere pris

Fra DS Håndværk & Industri lyder udmeldingen, at man er grundlæggende tilfredse med energiaftalen. Den brede og ikke mindst langsigtede aftale sikrer, at virksomhederne kan investere i fremtiden både i forhold til deres egne løsninger og de løsninger, de producerer til andre. Regeringen har lyttet, så Danmarks konkurrenceevne ikke er forringet med forliget, siger DS Håndværk & Industri. Der er flere helt konkrete positive elementer i aftalen – f.eks. en fordobling af puljen til de virksomheder, der skifter kul, olie eller gas ud med vedvarende energi i form af biomasseanlæg eller biogas. Det bliver naturligvis rigtigt interessant, når regeringen senere i år fremlægger den klimalovgivning, som skal supplere energiaftalen og sikre regeringens mål om 40 procent CO2-reduktion i 2020.

»I Brancheforeningen for Biogas er vi tilfreds med den højere pris til leverandørerne af biogas,« siger Energi- og miljøkonsulent Ove Folmer Jensen, som repræsenterer DS Håndværk & Industri i bestyrelsen. »Det er imidlertid helt afgørende, at regeringen også sikrer de nødvendige midler til anlægstilskud, så det rækker til de 40-50 anlæg, der skal etableres inden 2020. Den nuværende pulje rækker kun til 10 anlæg.« Det fastslås i aftalen, at parterne er enige om, at der i 2012 opnås en støtte på 1,15 kr./kW. Denne støtte gælder både til anvendelse i kraftvarme og gennem den tilskudsmæssige ligestilling også til opgraderet biogas, der distribueres via naturgasnettet. Udover dette lægges op til, at anlægstilskuddet i 2012 forhøjes fra 20 til 30 pct. »Årsagen til, at forhøjelsen kun gælder i 2012 skal nok søges i, at den nuværende pulje i Grøn Vækst aftalen kun rækker til 2012. Det er så afgørende, at der findes tilstrækkelige midler for eksempel i forbindelse med det nye Landdistriktsprogram, som skal gælde fra 2013 til 2020,« siger Ove Folmer Jensen. Der lægges op til, at kommunale naturgasselskaber får mulighed for at investere i biogasproduktion som en tilknyttet aktivitet.

Mere fokus på solceller »Det er positivt, at der er indgået en bred energiaftale frem mod 2020. Men i Dansk Solcelleforening undrer vi os over, at forligspartierne ikke har haft mere fokus på det bidrag til et fossilfrit Danmark, som solceller kan udfylde,« siger Signe Antvorskov Krag, formand for Dansk Solcelleforening. »Da Folketinget i marts 2010 behandlede et beslutningsforslag om fremme af udbredelsen af solceller, var stort set alle partier positive over for solceller og deres berettigelse i det danske el-system. Der var enighed om, at solceller skulle drøftes blandt forligspartierne i forhandlingerne om energiaftalen, men det lader ikke til at være sket i denne omgang. I Dansk Solcelleforening, havde vi gerne set, at Danmark havde fået en selvstændig solcellepolitik, ligesom flere af vores nabolande. Vi havde desuden håbet, at de rammer solceller opsættes under, var blevet mere gennemskuelige og simple for befolkningen.« »Danskerne har imidlertid fået øjnene op for solceller og branchen vokser kraftigt i disse år. Så uanset hvad, vil solceller i de kommende år yde et stadig større bidrag til både den vedvarende el-produktion og til beskæftigelsen i Danmark,« siger formanden for Dansk Solcelleforening. 10  |  DS-bladet nr. 6 2012

Ikke ambitiøst nok »Det nye energiforlig kom på plads efter et langt sejt træk. Årsagen var, at man ønskede et stort forlig med så mange partier, at aftalen kan holde uanset regeringsskifte frem til målet i 2020-25. Det er klogt nok og et skridt på vejen,« siger Erik Skaarup, formand for Bølgekraftforeningen. »Desværre er muligheden til stede for, at Danmark også mister en kæmpechance. Bølgekraften blev i energiforliget betænkt med blot 25 millioner over fire år. Det svarer til en aftrædelsesgodtgørelse i Dong. Det er frustrerende at se på de store muligheder, Danmark har for at gentage vindenergieventyret og så ikke gøre nok ved det.«


Solar Days i hele Europa

Tilfredshed hos Metal

DS Håndværk & Industri er blandt sponsorerne for European Solar Days i Danmark fra 10. til 12. maj. Solenergidagene bliver fejret samtidigt i 16 europæiske lande, og der er planlagt 7000 events, hvor der forventes mere end 500.000 deltagere. Lige som sidste år får danskerne mulighed få at være med i en stribe af arrangementer med adgang til at se på solenergi rundt om i landet.    Solenergi har i lang tid været en langt mere upåagtet energikilde i Danmark end i de fleste andre europæiske lande. Selvom solceller og solvarme til fjernvarme har været i stor fremgang

de seneste år, fylder udnyttelsen af solenergi stadigt meget lidt i danskernes bevidsthed. Med de nye klimamål vil der blive behov for meget mere fokus på solenergi som en af de få uudtømmelige vedvarende energikilder, mener arrangørerne af European Solar Days i Danmark. Det er anden gang, at Danmark er med. I dagene 10.-12. maj 2012 vil der blive afholdt en mængde arrangementer over hele landet, hvor publikum kan møde op og se og høre om udnyttelsen af solenergi. Der vil således bl.a. være mulighed for at besøge installerede solenergianlæg samt besøge solenergiproducenter. Endvidere vil der være temadage i skoler samt arrangementer i kommunerne.

Dansk Metal betragter det nye energiforlig som et godt fundament, der vil få Danmark til at beholde sin position som foregangsland på energiområdet. »Nu kender virksomhederne de politiske og økonomiske rammer, og det gør, at vi kan tiltrække de investeringer, der skal til for at skabe nye og varige arbejdspladser i sektoren,« fastslår forbundsformand for Dansk Metal Thorkild Jensen.

Ros til politikerne Det er glædeligt, at det lykkedes regeringen og oppositionen at finde sammen om et bredt energiforlig. Forliget styrker beskæftigelsen samtidig med, at det sætter en tyk streg under Danmarks førerposition inden for vindenergi, lyder det fra Vindmølleindustrien. »Der er god grund til at rose politikerne. Det brede forlig giver en stærk sikkerhed for investorerne. Aftalen gavner de danske virksomheder, der er helt fremme i forhold til levering af vedvarende energiløsninger. Det er en god dag for dansk eksport og beskæftigelse,« siger Jan Hylleberg, administrerende direktør i Vindmølleindustrien.

Forskning i fjernvarme For første gang nogensinde øremærker politikerne penge til forskning i fjernvarme. Dermed er første skridt mod et nyt grønt eventyr taget – til gavn for klima, arbejdspladser og lavere varmeregninger til forbrugerne. Fjernvarme bliver rygrad i energisystemet, fordi det sikrer energieffektivitet. »Det er meget glædeligt, at forliget så klart markerer, at fjernvarme er den grønne energiteknologi, som vi skal satse på. I fjernvarme er der et kæmpe potentiale for energieffektivitet, vækst, udvikling og farvel til CO2-udledning,« siger Dansk Fjernvarmes direktør Kim Mortensen.

Sjællands største stållager

Bjælker, stangstål, armering, plader, rørprofiler, rustfrit og metaller Levering dag til dag – egne biler – top service og stor fleksibilitet STÅL • VVS • VA & VÆRKTØJ

Ringsted · Roskilde · Skælskør Stege · Nakskov · Maribo · Nykøbing F Tingbjergvej 9 · 4632 Bjæverskov Telefon 56 16 14 60 · www.hatten.dk DS-bladet nr. 6 2012  |  11


Energi

Fald i energiforbrug og CO2-udledning Lunere vejr, import af el samt mere vindkraft førte til et fald i energiforbruget i 2011og et fald i udledningen af CO2. Fortsat stigning i forbruget af vedvarende energi. Det faktiske energiforbrug i Danmark faldt 5,8 pct. til 797 PJ i 2011 i forhold til året før. Udviklingen dækker over et fald i forbruget af olie på 2,7 pct., mens forbruget af naturgas og kul faldt henholdsvist 16,2 pct. og 16,7 pct. Samtidig voksede forbruget af vedvarende med 4,8 pct. Det fremgår af Energistyrelsens foreløbige energistatistik for 2011. Udviklingen i energiforbruget skal ses på baggrund af, at vejret i 2011 var betydeligt mildere end i 2010, og at Danmark i 2011 i modsætning til 2010 var nettoimportør af elektricitet. Hertil kommer, at der i 2011 var en betydelig stigning i elproduktionen fra vindmøller, som bidrog til et fald i brændselsforbruget af især kul og naturgas på de centrale og decentrale kraftvarmeværker. Udviklingen i energiforbruget skal desuden sammenholdes med, at den økonomiske aktivitet målt ved bruttonationalproduktet (BNP) voksede 1,0 pct. fra 2010 til 2011. Korrigeret for klimaudsving (graddage) og udenrigshandel med elektricitet faldt bruttoenergiforbruget i 2011 med 0,3 pct. til 812 PJ. Energiintensiteten i den danske økonomi er derfor fortsat faldende. Det korrigerede bruttoenergiforbrug er fra 1990 til 2011 faldet 0,8 pct. I samme periode er BNP vokset 38,1 pct. Dermed krævede hver BNP-enhed i 2011 28 pct. mindre energi end i 1990. Højere VE-andel Vedvarende energis andel af det korrigerede bruttoenergiforbrug voksede fra 20,2 pct. i 2010 til 22,1 pct. i 2011. EU opgør andelen på en anden måde, som tager udgangspunkt i det endelige energiforbrug. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at opgøre denne andel, men den vil blive medtaget i den endelige energistatistik, som Energistyrelsen offentliggør til efteråret. VE-andelen opgjort efter EU’s beregningsmåde har i de senere år været ca. 2 procentpoint højere end den nationale opgørelse baseret på det korrigerede bruttoenergiforbrug. Fald i CO2-udledningen Den faktiske CO2-udledning fra energiforbrug faldt i 2011 med 10,3 pct. Korrigeret for udenrigshandel med 12  |  DS-bladet nr. 6 2012

el og klimaudsving faldt CO2-udledningen i 2011 med 2,4 pct. Siden 1990 er den korrigerede CO2-udledning fra energiforbrug faldet 25,0 pct. Den foreløbige energistatistik indeholder et estimat over udviklingen i Danmarks samlede udledning af drivhusgasser fra 2010 til 2011. De samlede faktiske udledninger af drivhusgasser er i 2011 estimeret til 56,1 mio. ton CO2-ækvivalent mod 61,1 mio. ton CO2ækvivalent i 2010 svarende til et fald på 8,3 pct. Korrigeret for klimaudsving og udenrigshandel er udledningerne i 2011 faldet 1,9 pct. I forhold til basisåret (1990/95) er de faktiske og de korrigerede udledninger af drivhusgasser faldet henholdsvis 19,1 pct. og 25,5 pct. En opdeling af drivhusgasudledningen på kvote og ikke-kvoteomfattede aktiviteter vil indgå i den endelige statistik, som Energistyrelsen offentliggør til efteråret. Denne opgørelse er relevant i forhold til en vurdering af Danmarks opfyldelse af Kyoto-klimaforpligtigelsen. Fald i energiproduktionen Den samlede danske produktion af primær energi faldt 9,4 pct. i 2011 til 890 PJ. Produktionen af råolie og naturgas faldt henholdsvis 10,1 pct. og 14,0 pct., mens produktionen af vedvarende energi voksede med 2,4 pct. i 2011. Selvforsyningsgraden i 2011 var 110 pct. Det betyder, at den danske energiproduktion i 2011 var 10 pct. højere end det danske energiforbrug. I 2010 var selvforsyningsgraden 121 pct. Råolieprisen målt i US-dollars pr. tønde steg i 2011 med 40,1 pct. Målt i danske kroner steg gennemsnitsprisen på råolie (Brent) fra 447 kr./tønde i 2010 til 596 kr./tønde i 2011 svarende til 33,2 pct. Den gennemsnitlige Nord Pool-pris på elektricitet i Danmark faldt i 2011 6,1 pct. til 36,3 øre/kWh. Overskuddet på handelsbalancen ved handel med energi blev i 2011 halveret til 5,9 mia. kr. mod 11,9 mia. kr. i 2010. Værdien af importen og eksporten voksede henholdsvis 14,3 mia. kr. og 8,3 mia. kr.


Hovedtal fra Energistyrelsens foreløbige energistatistik for 2011 Tabel 1. Produktion af energi Enhed: PJ Produktion i alt Råolie Naturgas Affald, ikke bionedbrydeligt Vedvarende energi

1990 425 256 116 5 48

1995 656 392 197 9 58

2000 1 165 765 310 13 78

2005 1 315 796 393 16 110

2008 1 122 604 377 17 123

2009 1 009 555 315 16 123

2010 983 523 307 16 137

2011* 890 470 265 15 140

1990 753 343 76 255 5 48 25

1995 841 372 133 272 9 58 -3

2000 817 370 186 166 13 80 2

2005 835 348 188 155 16 124 5

2008 844 336 172 172 17 142 5

2009 810 315 165 168 16 145 1

2010 846 315 187 163 16 170 -4

2011* 797 306 157 136 15 178 5

Tabel 2. Faktisk energiforbrug Enhed: PJ Energiforbrug i alt Olie Naturgas Kul og koks Affald, ikke bionedbrydeligt Vedvarende energi Nettoimport af el

Tabel 3. Bruttoenergiforbrug fordelt på brændsler  (Korrigeret for klimaudsving og nettoeleksport) Enhed: PJ Bruttoenergiforbrug i alt Olie Naturgas Kul og koks Affald, ikke bionedbrydeligt Vedvarende energi

1990 819 355 82 327 6 50

1995 840 374 134 265 9 59

2000 839 376 192 175 13 82

2005 851 352 192 166 16 125

2008 864 338 177 187 18 145

2009 815 315 166 172 16 145

2010 815 311 178 147 15 165

2011* 812 308 160 149 16 180

1990 52 72 85

1995 78 105 116

2000 139 203 189

2005 155 226 218

2008 130 178 190

2009 124 176 181

2010 121 168 170

2011* 110 153 157

1995 112 103 91

2000 129 102 79

2005 138 104 76

2008 143 105 74

2009 135 99 74

2010 137 99 73

2011* 138 99 72

1995 60,3 59,8

2000 53,6 55,4

2005 50,8 52,4

2008 50,9 52,8

2009 49,0 49,4

2010 49,4 47,0

2011* 44,3 45,9

1995 76,1 75,7

2000 68,2 70,0

2005 63,8 65,4

2008 63,6 65,5

2009 60,8 61,2

2010 61,1 58,8

2011* 56,1 57,6

Tabel 4. Selvforsyningsgrader Enhed: Pct. Energi i alt Olie Olie og naturgas

Tabel 5. BNP, bruttoenergiforbrug og energiintensitet Enhed: Indeks 1990=100 BNP, 2000-priser Bruttoenergiforbrug Energiintensitet

1990 100 100 100

Tabel 6. CO2-emissioner fra energiforbrug Enhed: Mio. ton Faktiske emissioner Korrigerede emissioner

1990 53,1 61,2

Tabel 7. Samlede emissioner af drivhusgasser Enhed: Mio. ton CO2 ækvivalent Faktiske emissioner Korrigerede emissioner

Basisår1 69,3 77,4

Anm.: De foreløbige emissionsopgørelser er alene baseret på den foreløbige energistatistik. De samlede emissioner af drivhusgassser er beregnet ved at antage alle andre emissioner end CO2 fra energiforbrug konstante med værdierne for 2010, som de er opgjort af Danmarks Miljøundersøgelser. I opgørelserne her indgår ikke effekter af optag af CO2 i skove og jorde, reduktioner gennem projekter i andre lande og kvotekøb, som skal indregnes i forhold til Danmarks klimaforpligtelse for 20082012.Til forskel fra Tabel 6 indgår emissioner fra udenrigs luftfart ikke i opgørelserne i Tabel 7. 1) Basisåret er i overensstemmelse med Kyoto-protokollen sammensat af udledningen af CO2, metan og lattergas i 1990 og udledningen af de såkaldte industrielle drivhusgasser i 1995, opgjort i 2006 og godkendt under Kyoto-protokollen i 2007.

Tabel 8. Energipriser

1990 1995 Råolie (Brent), $. pr. tønde 24 17 Råolie (Brent), kr. pr. tønde 147 95 Kul, importpris, kr. pr. ton 285 216 El, øre pr. kWh (Nord Pool - dansk område)

Husholdningers energipriser: Motorbenzin, kr. pr. liter 5,82 Fyringsolie, kr. pr. liter 4,24 Anm.: Husholdningernes priser er inkl. afgifter og moms.

2000 28 232 258 12,8

2005 55 328 382 26,5

2008 97 487 637 42,5

2009 62 327 510 28,2

2010 79 447 559 38,6

2011* 111 596

5,94 3,99

8,36 5,90

8,89 7,56

10,54 9,19

9,78 7,56

11,02 9,38

12,33 10,91

1995 -2,3

2000 13,5

2005 21,7

2008 22,2

2009 11,5

2010 11,9

2011* 5,9

36,3

Tabel 9. Handelsoverskud fra energivarer Enhed: Mia. kr., løbende priser 1990 Overskud på handelsbalancen med energivarer -5,8

DS-bladet nr. 6 2012  |  13


Arbejdsmiljø

Fond støtter små virksomheders arbejdsmiljø Mindre bygge- og anlægsvirksomheder kan søge om hjælp til at forbedre arbejdsmiljøet. Gennem Forebyggelsesfonden kan bygge- og anlægsvirksomhederne med færre end ti ansatte søge om tilskud til forebyggelsespakker, som sigter mod at forbedre arbejdsmiljøet og fremme sundheden på arbejdspladsen både på kort og længere sigt. Indholdet i pakkerne afspejler de arbejdsmiljøproblemer, som mindre virksomheder i branchen typisk har behov for hjælp til at løse. En forebyggelsespakke er et på forhånd fastlagt forløb, som tager virksomheden ca. 3-6 måneder at gennemføre. Virksomheden får hjælp til at gennemføre pakken fra en medarbejder fra Arbejdstilsynet. Den får dækket lønnen for de timer, den skal bruge på at gennemføre forløbet. Den får også tilskud til eventuel leje af materiel.

14  |  DS-bladet nr. 6 2012

Virksomheden kan vælge at arbejde sammen med en anden virksomhed om gennemførelse af pakkeforløbet. Fordelen ved dette kan være, at virksomhedens tætte samarbejdspartner gennemgår samme forløb, som pakken tilbyder og man dermed bliver bedre til i fællesskab at løse byggeopgaverne på en arbejdsmiljøvenlig måde. Hver virksomhed skal stadig selv lave en separat ansøgning og føre sit eget regnskab. På ansøgningen anføres, hvem man samarbejder med. De samarbejdende virksomheder får den samme vejleder fra Arbejdstilsynet og aftaler med hinanden og med vejlederen, hvordan samarbejdet om gennemførelsen af pakken foregår i praksis. Virksomhederne kan søge om to forskellige pakker: •  Tunge løft: Få styr på de tunge løft. Undgå de mange tunge løft, som fører til, at kroppen bliver hårdt belastet og slides ned. Få kendskab til relevante tekniske hjælpemidler, og hvordan I plan-

lægger brugen af hjælpemidlerne ved kortere og længerevarende opgaver. På den måde kan brugen af tekniske hjælpemidler blive en naturlig del af hverdagen. Det kan betyde, at I fx får mindre ondt i ryggen, bliver mindre trætte og mere tilfredse med arbejdet. •  Planlægning: Mindsk skader og nedslidning med bedre planlægning. Få nye metoder til at planlægge byggeopgaver, så arbejdsmiljøet bliver tænkt ind fra starten. Det vil mindske risikoen for skader og nedslidte medarbejdere. Få også ideer til at tænke arbejdsmiljøet ind i den daglige planlægning af arbejdet. Forebyggelsesfonden er en fond under Beskæftigelsesministeriet, der årligt uddeler op til 350 mio. kr. til at forebygge nedslidning, forbedre rehabilitering og fremme medarbejdernes sundhed. Forebyggelsesfondens overordnede formål er at give støtte til projekter, der forebygger og forhindrer fysisk og psykisk nedslidning på de danske arbejdspladser.


Af David Graff, CABI

Arbejdsmiljø

Hold sygefraværet nede – der er penge i det! En syg svend koster virksomheden ca. 1750 kr. om dagen, og hertil kommer manglende indtjening. Få tips til at nedbringe sygefraværet i din virksomhed. Medarbejdere melder sig syge af mange årsager. Nogle gange handler det om forkølelse eller et brækket ben. Det skal have sin tid. Andre gange handler det om noget, du kan gøre noget ved som arbejdsgiver. Og det betaler sig! »For en helt almindelig håndværksmester løber udgifterne til sygefravær let op i flere hundrede tusinde kroner årligt. For det beløb kunne mester i stedet fx udskifte sin kassevogn«, siger Kurt Holm Nielsen, chef for virksomhedsnetværket Vinsa, der gratis og på vegne af beskæftigelsesministeriet hjælper virksomheder til at holde sygefraværet nede. »Tag nu fx malermester Petersen,« fortsætter Kurt Holm Nielsen. »Når hans svend Jonas er syg i to dage, giver det Petersen et tab på ca. kr. 3.500,- Jonas skal nemlig stadig have løn, og Petersens private sygeforsikring dækker langt fra hele den udgift. Samtidig bidrager Jonas ikke med sin sædvanlige indtjening.« Det betaler sig på flere måder Det løber op for Petersen, når hans medarbejdere bliver hjemme i sengen. Regnestykket for Petersens forretning ser samlet set sådan her ud: Han har 12 medarbejdere, og de har et sygefravær, som svarer til gennemsnittet på det private arbejdsmarked blandt ikke-funktionærer. Det er på 5,2 procent – i alt 137,28 fraværsdage om året for Petersens 12 medarbejdere. Det giver samlet set malermester Petersen en direkte udgift årligt på godt kr. 230.000 kr. Hvis Petersen bare får sygefraværet ned på 2,7 procent, svarende til niveauet for mandlige funktionærer på det private arbejdsmarked, er det lig med en besparelse lige i lommen på langt over kr. 100.000,- om året! Men der er mere at hente end det: »Sætter du fokus på trivslen blandt medarbejderne, begrænser du ikke kun antallet af sygemeldinger. Du kan også forbedre arbejdsmiljøet og derigennem øge effektiviteten«, slutter Kurt Holm Nielsen. Sådan kommer du i gang Når en medarbejder melder sig syg, skal du handle ud fra disse punkter: •  Tag hurtigt kontakt til din medarbejder. •  Tænk over, hvilke svar kontakten skal give dig. •  Fokusér på, hvad medarbejderen kan og ikke kan – ikke på, hvad han fejler. •  Vær opmærksom på, at du og arbejdspladsen kan være en del af problemet. •  Følg op på fravær, både ved klatsygefravær og længerevarende sygdom. •  Tal åbent om, hvordan I ser på fraværet i virksomheden. CABI er en selvejende institution under Beskæftigelsesministeriet. Organisationen indsamler, udvikler og formidler metoder, viden, værktøjer og inspiration for at styrke det rummelige arbejdsmarked og en aktive beskæftigelsesindsats. DS-bladet nr. 6 2012  |  15


Arbejdsmiljø

Af Jens Holme

Arbejdsmiljøets 2020-plan Et stort flertal i Folketinget enedes sidste år om en plan på 19 punkter for arbejdsmiljøet. Den lægger vægt på at nedbringe antallet af arbejdsulykker, reducere fysisk nedslidning og forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Danmark skal være et land, hvor det er trygt, sikkert og sundt at gå på arbejde. Vi har alle sammen en stor interesse i, at arbejdsmiljøet er godt. Det gælder både virksomhederne, der får produktions- og rekrutteringsmæssige fordele og medarbejdere, som har krav på et sundt og udviklende arbejdsmiljø. Sådan hed det ved præsentationen af 2020-planen for arbejdsmiljøet, der blev indgået politisk forlig om for godt et år siden. De daværende regeringspartier, Venstre og konservative, samt Socialdemokraterne, radikale og Dansk Folkeparti står bag planen. I forliget sættes en række mål og prioriteringer for arbejdsmiljøindsatsen i form af 19 konkrete initiativer, hvoraf nogle allerede er sat i værk. De kommende otte år skal der særligt sættes ind over for arbejdsulykker, problemer med psykisk arbejdsmiljø og fysisk nedslidning. Antallet af alvorlige arbejdsulykker skal reduceres med 25 procent. Andelen af beskæftigede, der er psykisk overbelastede, skal reduceres med 20 procent, og såkaldte muskelskeletoverbelastninger skal mindskes med 20 procent. Risikobaseret tilsyn Arbejdsmiljøets 2020-plan introducerer princippet om det risikobaserede tilsyn i to spor. Indsatsen målrettes mod de virksomheder, som har størst problemer med arbejdsmiljøet, herunder det psykiske arbejdsmiljø. Her skal der sættes ind med flere tilsynsbesøg. Arbejdstilsynet vil besøge alle virksomheder, der har to eller flere ansatte mini16  |  DS-bladet nr. 6 2012

mum én gang i perioden fra 2012 til og med 2019. Samtidig vil ca. halvdelen af virksomhederne med under to ansatte blive besøgt i samme periode. Det psykiske arbejdsmiljø er et af de prioriterede områder. Derfor er der i det risikobaserede tilsyn stor vægt på det psykiske arbejdsmiljø. Virksomhedernes motivation til selv at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø skal styrkes. Desuden skal Arbejdstilsynet i samarbejde med arbejdsmarkedets parter gennemføre et udredningsarbejde om metoder til, hvordan virksomhederne kan afdække og afhjælpe psykiske arbejdsmiljøproblemer. I 2020-planen for arbejdsmiljøet lægges vægt på, at virksomhederne giver arbejdsmiljøet en central placering i virksomhedernes strategiske ledelse og daglige drift, »så vi får et sikkert og sundt arbejdsmiljø på enhver virksomhed«, som det hedder. Positiv medspiller Arbejdstilsynet skal være mindre politi og mere en positiv medspiller for virksomhederne. Arbejdstilsynet har en stor viden om, hvordan man sikrer et godt arbejdsmiljø. Den viden skal komme virksomhederne til gode gennem en positiv og konstruktiv dialog. Derfor skal Arbejdstilsynet ikke beskæftige sig med bagateller. Mindre og ubetydelige forseelser skal ikke længere føre til påbud. Men hjælper det ikke med det gode, så venter krabasken. Virksomheder, der ikke har styr på arbejdsmiljøet, skal straffes hårdt, og virksomhederne skal kunne mærke det, hvis de får bøder for at overtræde arbejdsmiljøreglerne. I arbejdsmil-


jøplanen lægges der op til differentierede bøder, så store virksomheder får større bøder end små virksomheder. Mindre virksomheder skal have mere og bedre hjælp til, hvordan de bedst muligt kan sikre medarbejderne et godt arbejdsmiljø. De små virksomheder kan have vanskeligt ved at overskue de mange regler og informationsmaterialer på arbejdsmiljøområdet. Derfor har de behov for rådgivning og bistand. De nye og de unge Prioriteringen af arbejdsulykker, psykisk arbejdsmiljø og belastninger af muskler og skelet betyder ikke, at alle andre arbejdsmiljøproblemer glemmes. Virksomhederne skal fortsat arbejde med at løse de konkrete arbejdsmiljøproblemer, der findes i netop deres brancher. Arbejdstilsynet skal se på alle væsentlige arbejdsmiljøproblemer, når de er på tilsyn, og Arbejdstilsynet skal fortsat vejlede virksomheder, som

har problemer med fx støj, farlige kemiske stoffer og dårligt indeklima. Af 2020-planen for arbejdsmiljøet fremgår desuden, at Arbejdstilsynet skal udlevere en startpakke om arbejdsmiljø til nystartede virksomheder. I startpakken får de nystartede virksomheder en introduktion til de krav, arbejdsmiljøloven stiller til virksomheder med ansatte. Det fremgår fx, at virksomheden skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV), og hvor virksomheden kan finde hjælp til det. Startpakken sendes til virksomhederne første gang, Arbejdstilsynet får kendskab til, at en virksomhed har fået ansatte. Arbejdstilsynet skal have større fokus på arbejdsgiverens forpligtelse til at sørge for at oplære og instruere nyansatte uanset alder. Arbejdstilsynet vil også sætte fokus på, at arbejdsgiveren fører tilsyn med, at nyansatte udfører arbejdet forsvarligt. Initiativet indebærer dialog mellem Arbejdstilsynet og virksomhederne med udgangs-

punkt i gode eksempler. Arbejdstilsynet vil fortsat give påbud til virksomheder, som ikke overholder reglerne. Der skal iværksættes målrettede kommunikationsinitiativer om arbejdsmiljø over for de unge. Kommunikationen skal møde de unge, hvor de er og foregå via målgruppens foretrukne medier og bygge på erfaringer fra Videncenter for Arbejdsmiljø. Endelig skal Arbejdstilsynet i forbindelse med tilsyn tilbyde at inddrage sundhedsfremme i dialogen og vejledningen. Det vil ske i de særlige tilsynsindsatser eller i forbindelse med de risikobaserede tilsyn. Dialogen og vejledningen skal dreje sig om, hvordan virksomhederne på frivillig basis kan skabe de bedst mulige rammer for, at medarbejderne kan træffe sunde valg, og hvordan sundhedsfremme og arbejdsmiljø kan spille sammen, fx for at forebygge muskel- og skeletbesvær.

Mangler Du overblik over Din forretning?

Det har aldrig været nemmere ... Med et professionelt regnskabsprogram kan du koncentrere dig om kunderne og opgaverne. Se hvordan Sletskov VVS holder styr på forretningen med Microsoft Dynamics C5. Klik ind på www.microsoft.dk/mereoverskud og se videoen. Her kan du også downloade en gratis prøveversion af programmet.

DS-bladet nr. 6 2012  |  17


Arbejdsmiljø

Af Finn Christensen, Avidenz A/S

Risikobaseret tilsyn er ingen risiko Maskinfabrikken Silkeborg Spåntagning A/S fik grøn smiley, fordi den var godt forberedt.

Ændringen af Arbejdsmiljøloven fra den 1. januar i år betyder, at virksomhederne i stedet for den tidligere kendte screening skal have risikobaseret tilsyn. Virksomheden bliver varskoet om et forestående tilsyn, men får ikke kendskab til den præcise dato. Direktør Paw Lyngaa, Maskinfabrikken Silkeborg Spåntagning A/S, fik imid-

lertid ingen røde pletter på halsen, da Arbejdstilsynet bankede på. Og alt i alt er han godt tilfreds med resultatet af det risikobaserede tilsyn, der blev gennemført den 29. februar. Virksomheden var nemlig godt forberedt. Den har altid haft fokus på arbejdsmiljø og sikkerhed og har et nært samarbejde med autoriseret arbejdsmiljørådgiver Avidenz A/S. »Konsulenterne fra Avidenz har medvirket med de nødvendige løsninger og har på den måde fastholdt vores fokus på arbejdsmiljø og sikkerhed og medvirket til, at vi har fået løst de opgaver, der var relevante. Den grønne smiley er et resultat af dette samarbejde,« fortæller Paw Lyngaa. »Den rådgivning vi har fået har været kortfattet og relevant og har givet et godt

Arbejdsmiljørepræsentant Peder Lykkeberg fortæller til Finn Christensen, Avidenz A/S, at kollegerne er interesserede i arbejdet med at forbedre arbejdsmiljøet. 18  |  DS-bladet nr. 6 2012

udbytte,« fortsætter han, »og da vi har mere fokus på vores arbejdsmiljø end på Arbejdstilsynet, blev resultatet positivt.« Arbejdsmiljøudvalg På Silkeborg Spåntagning holdes fire årlige møder i arbejdsmiljøudvalget. I møderne deltager både ledelse og medarbejdere. Avidenz A/S deltager som mødeleder med dagsorden og referat, gennemgang og opdatering af status på opgaver fra årsplan, arbejdspladsvurderingen og sikkerhedsgennemgangen samt rådgivning i forbindelse med øvrige opgaver fra organisationen. Opgaverne fra det fysiske arbejdsmiljø afdækkes ved to årlige sikkerhedsgennemgange. Den gennemføres i samarbejde med medlemmer fra arbejdsmiljøorganisationen. Udover sikkerhedsgennemgangen er der fokus på adfærd samt orden og ryddelighed. Ifølge direktør Paw Lyngaa sker der ikke nogen ekstraordinær forberedelse på et tilsyn fra myndighederne. Der var heller ikke nogen bekymringer, da det risikobaserede tilsyn blev bebudet, fordi virksomheden løbende arbejder med opgaverne. Den lovpligtige årlige arbejdsmiljødrøftelse er gennemført i forbindelse med det sidste møde i 2011 i arbejdsmiljøudvalget (AMU). Her blev det diskuteret, hvilke opgaver der var relevante for arbejdsmiljøorganisationen at arbejde med i 2012 samt en evaluering af opgaverne fra 2011. Avidenz A/S medvirkede her som mødeleder og rådgiver. Der blev efterfølgende udarbejdet en årsplan, som indgår i virksomhedens arbejdsmiljøarbejde. Arbejdspladsvurdering blev senest foretaget i 2011. Avidenz gennemførte kortlægningen og har sammen med virksomheden udarbejdet en handlingsplan for løsning af opgaverne. På de efterfølgende møder i AMU ajourføres handlingsplanen løbende, så den altid er aktuel i både løsninger og status.


Opfølgning Dokumentation for opfølgning på arbejdsulykker er et fast punkt på alle møde i AMU. Der er krav til, at der - ud over selve anmeldelsen - også skal medbringes en analyse af ulykken med forebyggende handlinger. AMU diskuterer på møderne både årsager til ulykker og de forebyggende handlinger. Alle ulykker refereres anonymt. Eftersyn på teknisk udstyr – eksterne såvel interne er også et fast punkt på møderne i AMU. Det er vigtigt at være ajour med de gennemførte eftersyn af eksterne leverandører, og om der evt. er anmærkninger afgivet i forbindelse med eftersynene. Denne opfølgning sker også for de gennemførte interne eftersyn for bl.a. stiger, bukke, reoler og el-håndværktøj, hvor Avidenz har hjulpet med de nødvendige procedurer og tjekskemaer. Nye medarbejdere Instruktion af medarbejderne sker i forbindelse med nyansættelse. Her får alle udleveret en intern sikkerhedsguide, som fortæller om de regler, der er gældende for at arbejde hos MSS. Både arbejdsledere og arbejdsmiljørepræsentant deltager i forbindelse med, at der kommer en ny medarbejder. Både direktør Paw Lyngaa og arbejdsmiljørepræsentant Peder Lykkeberg siger om samarbejdet med Avidenz, at det har medført en form for tryghed i dagligdagen i at vide, at der overordnet er styr på arbejdsmiljøarbejdet. Peder Lykkeberg er en aktiv arbejdsmiljørepræsentant, og for ham har det været meget vigtigt hele tiden at have den nødvendige viden for at kunne løse sine opgaver. Den sparring han løbende har haft og stadig har med Avidenz A/S har gjort det lettere med hensyn til både adgang til de nødvendige »værktøjer« til at løse de daglige arbejdsmiljøopgaver, men også i relation til det forebyggende arbejde. Interesserede »Referater, handlingsplaner med billeddokumentation, statistikker for ulykker og andre hændelser medfører, at de informationer, jeg og mine kolleger har adgang til, virker bedre og er mere pædagogiske,« fortæller Peder Lykkeberg.

»Og jeg kan se, at kollegerne er interesseret i arbejdsmiljøarbejdet, og at materialet på opslagstavlerne bliver læst – der er sorte fingre på siderne.« »Vi går rundt med »skyklapper« i vores egen lille verden, og derfor er det en god ide, at der kommer én og rusker op i tingene, og så er man jo også i et stort netværk med mulighed for sparring med de forskellige fagkonsulenter,« fastslår Peder Lykkeberg og direktør Paw Lyngaa supplerer: »Vi ved jo godt, at opgaverne er der, men fokus er jo ofte på produktion og kunder – derfor giver Avidenz lige netop det puf i det daglige, der skal til.« Direktør John Bregndahl Larsen ved Avidenz A/S er generelt godt tilfreds med resultatet af det risikobaserede tilsyn hos kunderne: »Flere af vores kunder har gennem de seneste måneder haft det risikobaserede tilsyn. Den foreløbige konklusion er, at det er forløbet rigtig godt – virksomhederne har været rigtig godt forberedte, og det har gjort, at tilsynene er forløbet meget fornuftige. Forberedelsen er ikke blot gjort umiddelbart forud for det anmeldte tilsyn, men har været en normal arbejdsmetode for virksomhedernes ledelse og arbejdsmiljøorganisationer i samarbejde med Avidenz.« Det betaler sig Det økonomiske incitament til at have et aktivt arbejdsmiljøarbejde understøttes af to rapporter, der belyser omkostningerne i forbindelse med arbejdsulykker. I 2010 blev der udarbejdet en rapport – Arbejdsmiljø set med virksomhedsøkonomiske briller. Formålet med rapporten var at belyse omkostningerne ved arbejdsulykker – både de synlige og ikke synlige. Ifølge rapporten koster en gennemsnitlig arbejdsulykke virksomheden 30.000 kr. i synlige omkostninger og det dobbelte i skjulte omkostninger. BAT-kartellet underbygger med deres rapport fra 2011 – Et godt arbejdsmiljø betaler sig – tallene i undersøgelsen fra 2010. Konklusionerne i begge rapporter understøtter også den erfaring, Avidenz A/S har – at arbejde løsningsorienteret og proaktivt gavner både virksomhedens trivsel og økomi.

Direktør Paw Lyngaa, Maskinfabrikken Silkeborg Spåntagning A/S er tilfreds med, at der er styr på arbejdsmiljøet.

Maskinfabrikken Silkeborg Spåntagning A/S blev grundlagt i 1989 og har gennem de seneste mange år været en af landets største underleverandører med speciale i dreje- fræse- og boreopgaver. Virksomheden leverer til flere toneangivende, internationale kunder. Silkeborg Spåntagning A/S eksporterer til mere end ti lande over hele verden og har egne fabrikker i Letland og Kina. Avidenz A/S en landsdækkende rådgivningsvirksomhed, der leverer professionel rådgivning og løsninger indenfor arbejdsmiljø og miljø. Avidenz A/S er autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Virksomhedens hovedkontor er placeret i Odense. Der er 18 konsulenter til at servicere kunderne indenfor de forskellige rådgivningsområder.

DS-bladet nr. 6 2012  |  19


Arbejdsmiljø

Af Jens Holme

Stress er en folkesygdom Dårligt psykisk arbejdsmiljø kan medføre, at både chefer og medarbejdere går ned med stress. Til gengæld er der ikke enighed om de vigtigste årsager til stress skal findes i arbejdslivet eller privatlivet. Måske er det en kombination af begge dele.

20  |  DS-bladet nr. 6 2012

Ifølge Statens Institut for Folkesundhed er stress hvert år skyld i 1,5 mio. ekstra fraværsdage fra arbejdet. 1400 dødsfald kan relateres til psykisk arbejdsbelastning. 30.000 personer må hvert år hospitalsindlægges på grund af psykisk arbejdsbelastning. Nogle har kaldt stress en forkælelsessygdom, mens arbejdsmiljøeksperter i årevis har råbt op om, at det psykiske arbejdsmiljø spiller en mindst lige så stor rolle som det fysiske. Og psykisk arbejdsmiljø har fået høj prioritet i den 2020-plan for arbejdsmiljøet, som et stort flertal i Folketinget vedtog under den tidligere regering. Kendsgerningen er, at hver eneste dag er 35.000 danskere sygemeldte med

stress. Og mange nøjes ikke med at gå ned med flaget. En stor del mister direkte jobbet på grund af stress. Og den hjælp, som de ønsker fra arbejdspladsen, må seks ud af ti spejde forgæves efter. Den kommer aldrig. I stedet føler de stress-syge sig presset tilbage til arbejdet, før de er klar. Det fremgår af en undersøgelse, Analyseinstituttet YouGov Zapera forrige år udarbejdede for Ugebrevet A4. De fleste stress-syge kommer tilbage til samme arbejdspres som før sygemeldingen. Og mere end to ud af tre får det ikke bedre tilbage i jobbet, fordi de færreste arbejdsgivere ved, hvad de skal stille op.


Noget pjat Overlæge Bo Netterstrøm fra Arbejdsmedicinsk klinik på Hillerød Sygehus, der er en af de danske læger, der har mest erfaring med at behandle stress, er ikke overrasket: »Undersøgelsens resultater passer meget godt med, at mange arbejdspladser ikke tager stress alvorligt. Vi oplever tit, at den nærmeste leder mangler sans for, at deres medarbejdere kan være så stressede, at de bliver sygemeldt. Lederne ved ikke helt, hvad det drejer sig om. De tænker: ’Det er noget pjat.’ Eller: ’Det er nok noget derhjemme.’ Den hører vi altid,« siger Bo Netterstrøm. I undersøgelsen for Ugebrevet A4 angiver kun otte procent, at rent private årsager er grunden til deres stress. Hele 91 procent siger, at arbejdet helt eller delvist har skylden. Blandt nuværende og tidligere stress-syge svarer 26 procent, at de har mistet jobbet på grund af stress. Blandt dem, der lige nu er sygemeldt på grund af stress, er det hele 44 procent. Halvdelen af alle stresssyge svarer, at deres chef slet ikke eller kun i mindre grad har anerkendt behovet for hjælp. Få har talt med chefen Undersøgelsen viser samtidig at kun fire ud af ti, der er eller har været sygemeldt på grund af stress, taler med chefen om deres stress. Noget tyder på, at stress er et tabu på mange danske arbejdspladser. Den forklaring bakkes op af overlæge Bo Netterstrøm: »Mange putter sig, fordi de er bange for at blive fyret. De tænker: ’Hvis de er stresset, så er det nok mig, der ryger næste gang’. Meget af det bunder i, at chefen ikke rigtig ved, hvad han skal gøre,« Og sådan ser det også ud til at fortsætte, når medarbejdere vender tilbage til jobbet. Ifølge Ugebrevet A4’s undersøgelse får kun 16 procent af alle stress-syge tilpasset opgaverne, så de bedre kan klare dem uden at stresse. Og det er få, fastslår Bo Netterstrøm: »Hvis man fortsætter i det samme spor igen, så skal det nok gå galt. Vi samarbejder med store danske virksomheder, og her får to tredjedele lavet om på deres arbejdsopgaver, når de kommer tilbage,« konstaterer Bo Netterstrøm, der påpeger, at

det også er et problem at vende for hurtigt tilbage, fordi der så er meget stor risiko for at gå ned med stress igen. Lægens rolle Desværre er det ifølge arbejdsmiljøchefen fra Ledernes Hovedorganisation, Lars Andersen, et velkendt problem: »Det rigtige tidspunkt kan være svært at afgøre selv. Det kan kræve et meget tæt samarbejde med sagkyndige uden for virksomheden, eksempelvis en praktiserende læge,« siger Lars Andersen. Men ifølge selvstændig forsker og konsulent Tage Søndergård Kristensen løser det ikke problemet. Han har i mange år forsket i stress og arbejdsmiljø, blandt andet som professor ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Han mener, at lægerne heller ikke ved nok, og derfor efterlyser han undersøgelser af årsagerne til stress hos hver enkelt medarbejder. »Det er lige præcis den screening, vi ikke har i Danmark. Og når der ikke er en dækkende diagnose, så famler folk i blinde. Det betyder, at den enkelte medarbejder deltager i et lotteri. Hvis du går til læge A, får du terapi. Går du til læge B, får du piller, og læge C siger, du skal tage dig sammen,« siger Tage Søndergård Kristensen og kritiserer, at man herhjemme ikke fører statistik over årsagerne til fravær. »Vi har jo den underlige situation i Danmark, at en arbejdsgiver ikke har ret til at vide, hvad medarbejderen fejler, når de taler om, hvordan medarbejderen kan vende tilbage til jobbet. Og det er jo helt til hest. Og den læge, der skal hjælpe, har ikke forstand på arbejdspladsen. Så det hele er skruet forkert sammen,« siger Tage Søndergård Kristiansen. Dialogens betydning Og så er vi tilbage ved dialogen igen. Eller rettere den manglende dialog. Et lyspunkt er dog, at dialogen bærer frugt, hvis man altså kan finde ud af at tale om stress. Det er Bo Netterstrøms erfaring fra arbejdsmedicinsk Klinik på Hillerød Sygehus, der behandler stress: »Vi deltager ofte i trepartssamtaler, for at lederen eller arbejdsgiveren kan finde ud af, hvad det handler om. De lidt skeptiske bliver ofte glade undervejs. De finder ud af, at det slet ikke er så farligt. Og at man

sagtens kan lave noget om, så alle er glade bagefter. Så bliver de mægtig interesserede i, hvad de kan gøre for at undgå, at det gentager sig. Og så er vi jo inde i en god dialog,« siger Bo Netterstrøm. Han bakkes op af forsker Tage Søndergård Kristensen, der fremhæver virksomheder med høj social kapital. Her er der høj tillid og et gennemsnitligt sygefravær på blot 2,4 procent. »Det er ekstremt lavt. De virksomheder har stort set ikke stress-tilfælde, og når de endelig har, så er de yderst omsorgsfulde. Her kender man vedkommende og vil gerne beholde vedkommende. Man er vant til at tale sammen, da man har et langvarigt tillidsforhold. Men det opbygger du jo ikke, når personen er blevet syg. Så er det hele for sent,« konstaterer Tage Søndergård Kristensen, der ikke mener, at der er nogen hurtig genvej: »Du opbygger tillid ved at fortjene tillid. Og ved at vise tillid. Det tager tid.«

Kvalitets smedejern – som smedemesteren selv bruger

Køb online. Se hjemmesiden for tilbud.

Bridan Smedejern A/S Funderholmevej 10 · 8600 Silkeborg www.Bridan.dk · Telefon: 98996344 Email: info@funderholmesmedie.dk


Arbejdsmiljø

Af Majken Matzau, erhvervspsykolog

Myter der skaber mere Igennem de sidste 10 år har vi kæmpet mod stressbølgen i Danmark. Stresstallene er dog ikke blevet mindre. En af årsagerne er, at stress stadig er gennemsyret af en lang række myter. Læs om seks skadelige myter, der skaber mere stress.

Myte 1: Du får stress, fordi du er perfektionist Det er en udbredt antagelse, at mennesker går ned med stress på grund af ’noget i deres psyke’ – hvilket som regel defineres som lavt selvværd og perfektionistisk adfærd. Denne antagelse stammer tilbage fra Friedmans 50 år gamle personlighedsteori om, at man kan kategorisere mennesker i A- og B-typer, og at det er A-typerne, der udvikler stress. Og uagtet, at det let kan se sådan ud, når man møder et menneske, der er brudt sammen, er der i dag ikke evidens for dette. Nyere forskning gør op med myten om, at stress handler om persontypologi. Forskeren Alexander Perski fra Karolinska Instituttet understreger i sin bog »Stress och Sjukdom«, at stress kun i de færreste tilfælde handler om individuelle personlige faktorer, men derimod om langvarig belastning. På samme måde, som en musearm skyldes overbelastning, skyldes stress altså også overbelastning og ikke en brist i din psyke, og kuren er RO. Myte 2: Stress er din egen skyld Når man antager, at det er bestemte personlighedstyper, der rammes af stress, antages det implicit, at det er vedkommendes egen skyld, at han har fået stress. Og dette er en myte, der er i den grad er til hindring for, at vi kan få løst stressproblematikken. Det er unyttigt at eksportere en stressramt medarbejder ud af huset til stressbehandling og så regne med, at alt er i orden,

22  |  DS-bladet nr. 6 2012

når han kommer tilbage. For at stressproblemet ikke opstår igen, skal der laves ændringer i organisationen. Hvis man kun ser det som, at det er personens egen skyld og i øvrigt eget ansvar at blive »repareret«, så ender det oftest med, at personen bliver stresset igen efter kort tid på arbejdspladsen. Myte 3: Løsningen på stress er personlig udvikling En udbredt antagelse er, at de der bliver syge af stress, er perfektionister eller folk med lavt selvværd. Men hvis årsag og virkning vendes på hovedet, må disse reaktioner og tunge følelser snarere ses som en reaktion på overbelastningen. Når et menneske kollapser med stress, bryder de personlighedspsykologiske strukturer sammen. Er dette sammenbrud et udtryk for en personlighed med lavt selvværd, der har behov for udvikling? Eller er det snarere et symptom på langvarig overbelastning af en i grunden stærk personlighed? Selvfølgelig er der store personlige forskelle på, hvad der stresser os, hvor robuste vi er, og hvordan vi håndterer stress. Men på samme måde som et forvredet led eller en musearm, skyldes overbelastning i højere grad noget andet, end ’noget’ iboende i psyken. Det eneste der reelt kan heale stressbelastningen er at stoppe belastningen. Med andre ord; kuren mod stress er ro. Ikke personlig udvikling. Der er stor forskel på, hvilken optik man som udgangspunkt lægger på et stressramt menneskes situation; at han brød sammen fordi han havde følelsesmæssige problemer – eller at han fik følelsesmæssige problemer på grund af lang tids overbelastning. Det sidste perspektiv letter den individuelle tunge skyldfølelse og dermed helingsprocessen gevaldigt. Myte 4: Stress skyldes privatlivet En udbredt myte er endvidere, at stress ofte skyldes forhold i privatlivet. Nyere undersøgelser viser dog, at 90 procent af

de stresssygemeldte angiver jobrelaterede faktorer som årsag til deres stresskollaps. Dermed ikke sagt, at stress-syndromet ikke også kan skyldes en lang række andre faktorer i både privatlivet, samfundet og tidsånden. For stress er en reaktion på helheden. Men nogle ledere antager, at årsagen til medarbejdernes stress primært findes i forhold i privatlivet, hvilket er helt forkert. I virkeligheden sker der ofte det, at medarbejderen forsøger at strække sin personlige energi længere og længere i bestræbelserne på at løse sine opgaver – til trods for at der er huller i ressourcerne og organisationen. Netop fordi medarbejderen også selv antager, at årsagen til at han ikke kan lykkes med opgaven er hans egen utilstrækkelighed. Som regel er det dog i organisationen, der er utilstrækkelighed. Myte 5: Du får stress af at arbejde for meget 90 procent af de sygemeldte angiver jobrelaterede faktorer som årsag til deres stresskollaps. Men ingen af de nævnte faktorer handler om, at der bliver arbejdet for mange timer. Alligevel antager mange, at det er antallet af timer, vi arbejder, som er årsagen til stress. Der findes masser af mennesker, der arbejder rigtig mange timer om ugen, som slet ikke bliver stressede, og der findes masser af mennesker, der kun arbejder få timer om ugen og alligevel bliver stressede. Derfor skyldes stress ikke antallet af timer, vi arbejder. Desværre. For så var det jo let at løse problemet. Årsagerne til, at vi udvikler stress i vores arbejdsliv er langt mere komplekse, og langt sværere at gennemskue; endsige løse. Det som stressser os på jobbet er nemlig: Uforudsigelighed, manglende kompetence, manglende indflydelse, afbrydelser, konflikter, kompleksitet og mange forandringer, og det er gennem at løse og balancere disse stress­ faktorer, at vi får fat i roden til stressproblemet.


stress Myte 6: En gang stress – altid stress Det er en udbredt antagelse, at når vi først går ned med stress, bliver vi sårbare over for stress, og kommer aldrig helt tilbage på toppen igen. Det er dog ganske usandt. Når vi kollapser med stress, er det altid et udtryk for, at vi over længere tid har overhørt signalerne fra kroppen om, at vi er på vej i en usund og skadelig retning i livet. Med andre ord skærer vi forbindelsen over til os selv, og mister gradvist kontakten til kroppen i kampen for at levere, servicere og få det hele til at hænge sammen. På et tidspunkt brænder vi sammen – og dette er kun naturligt. Et stresskollaps kan være den største gave i livet, idet vi her bliver tvunget til at finde os selv igen og atter blive hele mennesker, efter alt for længe at have splittet vores energi i for mange retninger. Når vi efter et stresskollaps er helet igen – dvs. at kroppen, sindet og ånden igen er i perfekt balance, er vi ikke blevet mere sårbare over for stress i livet, som mange ellers antager. »Jeg kan ikke klare så meget, som jeg plejer«, siger de. Men det er netop dette, som er læringen. De kunne heller ikke klare så meget før i tiden. De overtrak på energikontoen, overhørte advarselssignalerne og mistede gradvist sig selv. Når man én gang har været igennem et stresssammenbrud – og har fået kontakt til sig selv, og man har lært det, som er nødvendigt – nemlig at mærke sin krop, at lytte til signalerne og drage omsorg for egen krop og psyke, vil man mere naturligt mærke sine signaler klart og tydeligt samt handle derefter. Vi bliver derfor ikke svækkede, men derimod stærkere af at have gennemlevet et stresskollaps.

Majken Matzau, cand.psych.aut. & civiløkonom, er direktør for Matzau Erhvervspsykologer, der beskæftiger sig med bl.a. ledelsesrådgivning og stresscoching.

DS-bladet nr. 6 2012  |  23


Arbjedsmiljø

Af Jens Holme

Man kan bestille en smiley – men ikke farven Virksomheder kan selv rekvirere et risikobaseret tilsyn hos Arbejdstilsynet. Det er gratis, men ikke risikofrit. Virksomheder, der ikke har en smiley, og virksomheder med en grøn smiley, der er udløbet eller ved at udløbe, kan fremover omkostningsfrit bestille et risikobaseret tilsyn hos Arbejdstilsynet. Risikoen er naturligvis, at den smiley, man måske ville bruge i markedsføringen eller direkte over for kunder, ikke nødvendigvis får den grønne farve, man havde håbet på. Ændringer Det er især virksomheder, som blev screenet af Arbejdstilsynet før 2007, som kan have interesse i et nyt risikobaseret tilsyn. De har hidtil haft et gråt screeningssymbol, men fra den 1. januar 2012 bliver det ikke længere vist på tilsynets hjemmeside. Der er også sket andre ændringer i smileyvisningen på AT’s hjemmeside. Forbud og strakspåbud udløser fortsat henholdsvis en rød og en gul smiley, og de bliver altid vist på hjemmesiden i mindst seks måneder. Men er Arbejdstilsynets krav opfyldt inden fristens udløb, bliver de markeret med ordet »Efterkommet«. Når de seks måneder er gået, slukkes den røde eller gule smiley, og hvis virksomheden er blevet screenet eller har fået et risikobaseret tilsyn inden for de seneste fem år, kommer der herefter en grøn smiley til syne på hjemmesiden. Omvendt markeres smileyen med ordene »Ikke efterkommet«, hvis et påbud ikke er imødekommet inden fristens udløb.

Der er tre smil på arbejdsmil ey’er jøområdet: Grøn smiley vi ser, at virk som heden ikke har noget udestående m ed Arbejdstilsynet .

Gul smiley vise r, at virk somh eden har fået et straksp åbud, et påbud med frist, en afgørelse om psykisk arbejd smiljø eller en afgøre lse uden påbud .  ød smiley vise R r, at virk somh eden har fået et forbud eller et rådgiv ningspåbud. En kronesmile y viser, at virk somheden har et anerkend t arbejdsmiljø certif ikat. Virksomheden har altså gjor t en ek straordinær indsats for at sikre en høj arbejdsmiljøst andard.

•  Varmforzinkning •  Sandblæsning •  Metallisering •  Brandmaling •  Maling • Emnelængdeoptil23meter

www.nvg.dk

24  |  DS-bladet nr. 6 2012

www.cmjern.dk


Fotos: Johnny Anthon Wichmann

DS HÅNDVÆRK & INDUSTRIS GENERALFORSAMLING 2012 Det skal herved meddeles, at foreningens ordinære generalforsamling afholdes fredag, den 15. og lørdag, den 16. juni 2012 på Radisson Blu, Margrethepladsen 1, 8000 Aarhus C

DAGSORDEN (foreløbig) Pkt.   1 Velkomstceremoni Pkt.   2 G  eneralforsamlingen åbner – de delegeredes antal kontrolleres og stemmesedler udleveres Pkt.   3 Valg af dirigent og stemmetællere Pkt.   4 Beretning for det forløbne år Pkt.   5 Udvalgsberetninger Pkt.   6 Orientering fra regionsformændene Pkt.   7 Orientering fra DS-huset Pkt.   8 Valg af næstformand Pkt.   9 Valg af hovedbestyrelse Pkt. 10 Forelæggelse af årsrapport for 2011 Pkt. 11 Fastsættelse af diæter Pkt. 12 Indkomne forslag Pkt. 13 Valg af revisor og revisorsuppleant Pkt. 14 B  eretning fra DS-bladet Pkt. 15 Valg af bestyrelsesmedlem og en suppleant til DS-bladets bestyrelse Pkt. 16 Eventuelt Bilag til de enkelte dagsordenspunkter vil fremkomme senere. Forslag til behandling på generalforsamlingen skal i henhold til vedtægtens § 6 være indsendt til sekretariatet senest 21 dage før generalforsamlingen. Det vil i år være fredag, den 25. maj 2012.

Jani Lykke Methmann direktør


Danmarksmester

Af Jens Holme

   Vinderen har ikke fået det hele Henrik Berger er en succes og et forbillede. Han kan kalde sig Nordens bedste beslagsmed og har Danmarks største beslagsmedeforretning, men medaljen har også en grum bagside.

»Alt kan lade sig gøre, det er kun et spørgsmål om vilje.« Sådan lyder det eftertænksomt fra Henrik Berger, indehaver af Danmarks største beslagsmedje, fire dobbelt Danmarksmester og nu også nordisk mester. Guldglansen omfatter ikke kun mester selv, men også svende og lærlinge, som tager priser og vinder mesterskaber. DS-bladet er taget på besøg i hovedkvarteret i udkanten af Nr. Aaby på Fyn for at høre succeshistorien, men vender hjem med en beretning, der er betydelig mere nuanceret. Henrik Berger begyndte som selvstændig beslagsmed i en lejlighed i Kolding og med lager i kælderen. Senere flyttede han til Nr. Aaby på Fyn og driver nu en forretning med ti medarbejdere. Det er en blandet landehandel med hesteskoning som grundlag, men også grossistvirksomhed med salg af hestesko samt hjælpemidler og udstyr til beslagsmede. Foruden salg af foder og hesteplejemidler til private. Og ikke mindst har Henrik Berger udviklet en række kurser for lærlinge og kolleger. Uddannelse og mere uddannelse På spørgsmålet om baggrunden for succesen er Henrik Berger ikke i tvivl om sit svar. Det handler om uddannelse, teoretisk og praktisk viden og endnu mere uddannelse. Selv har Henrik Berger en baggrund som kleinsmed og derefter en dansk beslagsmedeuddannelse. Men det var ikke nok for ham. Derfor tog han til England, fordi den britiske beslagsmedeuddannelse anses for verdens bedste. Men det var heller ikke tilstrækkeligt for Henrik Berger. Han ville også have overbygningen, AWCF, med – og bestod med topkarakter. Senere håber Henrik Berger at kunne sætte kronen på værket med FWCF, som er en phd-lignende uddannelse med udarbejdelse af en afhandling.

26  |  DS-bladet nr. 6 2012

Herhjemme har Henrik Berger suppleret sin smedeforretning med bl.a. kurser for lærlinge. »Jeg brænder for at højne fagets standard og dermed respekten for det, vi kan. Derfor har det ligget mig meget på sinde at hjælpe lærlingene med det, der er svært. Det sure og svære er selve det at smede. Jeg prøver at give dem nogle faglige redskaber til at se det sjove i det og gøre hverdagen nemmere.« Henrik Berger arrangerer seks lærlingekurser om året. Desuden holder han åbne kurser for mestre, svende og lærlinge, ofte med udenlandske foredragsholdere. Er det fordi, du anser beslagsmedeuddannelsen for at være for ringe? »Tja, det er jo et kontroversielt spørgsmål. Min bedste svend er nu lærer på KULife (tidligere Landbohøjskolen) så det er jo nok i de bedste hænder. Jeg sværger nok til at have en simplere svendeprøve, men med højere krav. I dag har vi en meget bred svendeprøve, men med knap så skrappe krav.« »Men når jeg laver kurser, er det ikke fordi jeg ser ned på det, andre gør og kan. Derimod vil jeg gerne være med til at højne den generelle standard. Jeg ser det som min mission at være med til gøre smedearbejdet nemmere, mere effektivt og mere rigtigt. Smede skal have en dybere anatomisk og fysiologisk viden og bedre kendskab til, hvordan vi hjælper hesten bedst muligt. Og helt som i mange andre fag, skal vi konstant blive bedre.« Hestesko og sakse Ideen til at blive grossist i hestesko fik Henrik Berger ved oplevelsen af, at beslagsmedene skulle betale alt for dyrt for deres vigtigste produkt. »En enkelt leverandør styrede hele markedet. Mit udgangspunkt var, at det måtte være bedre at købe hos en kollega, som ik-


Henrik Berger kan med rette kalde sig Danmarks bedste beslagsmed. Fire gange i træk har han vundet Danmarksmesterskabet og hans beslagsmedje i Nr. Aaby på Fyn er Danmarks største. Foto: Mads Binger.

ke behøvede at tjene til sit brød på det. Vi beslagsmede bruger en masse sko, og jeg kunne godt tænke mig at skabe noget, som andre smede kunne få nytte og glæde af. I stedet for, at en enkelt person stryger hele gevinsten.« »Vi har også lanceret ergonomiske produkter til beslagsmedefaget i form af hamre, ridsemejsler og klipsakse. Lige nu arbejdet jeg hårdt på at udvikle en kulfiberklipsaks. Lykkes det, vil det være et gennembrud for vores arbejdsmiljø på grund af den lavere vægt og beskyttelsen mod kulde.« Fuld stop Henrik Berger udtrykker det selv således, at han kørte fremad med 150 km i timen, indtil han blev bremset af først type 1-diabetes, men mest afgørende og alvorligt af en ulykke for et par år siden. I et forsøg på at standse en aggressiv hest fik Henrik Berger foden i løkken til træktovet og blev slæbt af sted. Resultatet var tre brud på fodledet og et brækket spoleben. »Det satte mig tilbage til nul. I en periode tror man, at alt bliver godt igen. Men sådan er det ikke blevet. Jeg har konstante smerter og min ryg er blevet skæv. Så min hverdag er ikke som den var. Det skal ikke være nogen hemmelighed. Jeg kan højst sko heste et par timer om dagen. Jeg skal passe på mig selv, og det er virkelig en hård pille at sluge.« Du giver ikke op? »Nej, jeg tror, jeg er for stædig. Jeg har sat mig et mål, og det har jeg i sinde at nå, bare i et lidt andet tempo end før. Men jeg kan jo ikke vide om helbredet en dag stopper mig helt.« Ned på jorden Hvad betyder det for dig at vinde en masse konkurrencer?

»Det ved jeg sgu ikke rigtigt. Jeg er ikke typen, der går med armene oppe i flere dage. Jeg kan godt være glad et kvarter, men så skal vi ned på jorden igen og videre til næste mål. Det gør ikke mig til en bedre person, og jeg hoverer ikke. Det er noget helt andet, hvis jeg taber, så kan jeg godt gå og være hidsig i tre-fire uger.« Hvad er dit næste mål? »Det er VM for beslagsmede i Calgary, Canada i juli. Her satser jeg på at forbedre den sjetteplads, jeg fik sidst. Men nu må vi se med min fysiske tilstand, som begrænser, hvor meget jeg kan træne.« Henrik Berger skal konkurrere med de 80 bedste beslagsmede i hele verden. Verdensmesterskaberne består af en holdkonkurrence og en individuel konkurrence. Hvordan bedømmer du selve fagets vilkår? »Min oplevelse er, at vi blev senere ramt af finanskrisen end mange andre. Til gengæld tror jeg, den hænger længere. Jeg kan mærke, at vi har mistet mange af de kun-

der, hvor hesten gik på marken og hyggede sig, mens datteren var på efterskole. De er røget væk – enten til billigere smede eller til slagtning. Jeg kan være bekymret for, om vi er på vej til at blive for mange smede, og det vil udvikle sig til en kamp om at gå længst ned i pris. Lige nu er der 56 lærlinge på landplan. Da jeg blev uddannet var vi otte. Samtidig går det den modsatte vej med hestebestanden.« Kan man stille noget op imod den udvikling? »Vi skal først og fremmest blive bedre til at arbejde sammen på tværs. Igen handler det om uddannelse og udvikling af specialer. Vi skal blive bedre at henvise til hinanden uden at være bange for, at vi stjæler hinandens kunder. Og vi skal for alt i verden undgå en ødelæggende priskonkurrence, som smadrer vore forretninger og hiver hele faget ned.«

DS-bladet nr. 6 2012  |  27


Af Brian Schiøtt, Teknisk chef, GK Danmark A/S og medforfatter af DS 428-4

Ny norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg Da Brandnormen DS 428 version 3 udkom i juni 2009, var den skrevet helt fra bunden og altså ikke en revision, hvor man »bare« havde tilrettet lidt i den tidligere udgave. Derfor var det nok også forventet, at man ville konstatere nogle fortolkningsproblemer og uhensigtsmæssigheder. Så med et par års erfaring var der behov for at udgive et rettelsesblad. Men med de mange mindre ændringer ville et rettelsesblad ikke være til at læse. Derfor blev det til en ny version af normen. Den er nu kommet under navnet DS 428 4. version af 2011.

Danvak afholder kurset Brand- og røgsikring af ventilationsanlæg, DS 428, 4. udgave af 2011 på følgende datoer: • 10. maj i Aalborg • 6. juni og 19. september i Ballerup • 7. juni og 20. september i Middelfart For detaljeret kursusprogram, priser og tilmelding besøg: www.danvak.dk/kurser

28  |  DS-bladet nr. 6 2012

DS 428:3 var righoldig på illustrationer, hvilket kritikere ikke mente hører hjemme i en norm, da det får den til at ligne en vejledende håndbog. Men netop de mange illustrationer har gjort normen væsentlig mere tilgængelig og brugervenlig. I den nye DS 428:4 er alle systemfigurerne blevet revideret og gjort mere detaljerede – uden at der er tale om normændringer, men alene grundet ønsket om at gøre normen endnu mere brugervenlig. Eksempelvis viser systemfigurerne nu både indblæsnings- og udsugningssystemet, samtidig med at automatik og væsentlige systemvalgsforudsætninger er blevet tilføjet. Endvidere er der lavet figurer med og uden installationsskakte for bl.a. at vise, at røgventilerede kanalsystemer skal brandisoleres, uanset om de er placeret i en installationsskakt eller ej. Men risikoen med de mange meget fyldestgørende illustrationer er, at man bare »finder« et eksempel, som minder om ens aktuelle projekt, og så anvender figurens løsning uden at læse normteksten. Man skal altså huske, at figurerne kun er vejledende løsningsforslag, og det er normteksten, som er gældende med de forudsætninger og begrænsninger, der er angivet.

Systemvalg Forudsætningerne for at vælge et røgventileret system er netop blevet påført figurerne, da adskillelige ventilationsanlæg fejlagtigt er blevet udført efter dette system, uden at forudsætningerne har været opfyldt. Det har bl.a. været i skolebyggerier for at undgå omkostningen til røgspjæld mellem alle klasselokalerne. Men ved at vælge et røgventileret system her, uden at der samtidig installeres et fulddækkende ABA-anlæg betyder jo, at bygningen ikke vil have nogen røgsikring uden for skolens normale driftstid. En evt. brand vil hermed kunne brede sig til alle lokaler, hvilket udgør en væsentlig risiko for de personer, der måtte være i bygningen (på grund af rengøring, forældremøder m.v,), men også hele bygningen risikerer at blive ødelagt eller røgskadet. Principielt findes der kun to sikringssystemer: Spjældsikret system og røgventileret system. Spjældsikret Spjældsikret system kan næsten altid anvendes og er relativt simpelt at projektere uden de mange forudsætninger og dimensioneringsregler. Systemet opbygges med brand- og/eller røgspjæld mellem de betjente rum. Er ven-


tilationsanlægget i drift, overvåges det af en røgdetektor for hver betjent brandsektion. Er anlægget slukket, skal alle spjæld være lukkede og sikkerheden for brand- og røgspredning er herved sikret. Derfor kan et spjældsikret system næsten altid anvendes, uanset bygningens anvendelse eller kanalsystemets opbygning. Det er kun et spørgsmål om antal brand- og/eller røgspjæld og selvfølgelig om nødvendig pladsforhold for at kunne installere dem korrekt og efterfølgende at kunne servicere dem. Netop installationsforholdene gør, at spjældsikret system kan være umuligt at anvende i boliger, da de krævede røgdetektorer og brand- og røgspjæld skal placeres nemt tilgængeligt for den årlige inspektion. Brandsikringsautomatik kan altså ikke med rette placeres i boliger, da man ikke umiddelbart kan få adgang hertil. Af prismæssige årsager fravælges et spjældsikret system ofte i anvendelseskategori 4, 5 og 6, samt i høje bygninger, hvor øverste etagedæk er over 22 meter over terræn. I disse tilfælde vil et røgventileret system ofte være væsentlig billigere. Et spjældsikret system vil altså være det foretrukne system i anvendelseskategori 1, 2 og 3 i de bygninger, hvor bygningens øverste etagedæk er placeret højst 22 meter over terræn. Røgventileret Et røgventileret system stiller væsentligt flere projekteringsog udførelseskrav, men også krav om døgndrift eller ABA-anlæg samt krav til elforsyningen. Kravet om døgndrift kommer af, at systemet ikke kan detektere en brand, hvis ventilationsanlægget er slukket eller er ude af drift. Derfor skal en røgventilator automatisk starte, hvis ventilationsanlægget slukker eller svigter. Alternativt skal hele bygningsafsnittet være fulddækket af et ABA-anlæg, som overfører brandsignal til brandsikringsautomatikken. Bygninger i anvendelseskategori 1, 2 og 3 har aldrig krav om døgndrift og installeres normalt ikke med et ABA-anlæg, Derfor skal et spjældsikret system anvendes i disse bygninger. Nogle gange vælges der dog at installere et ABA- og varslingsanlæg i disse bygninger, og så må et røgventileret system selvfølgelig godt anvendes. Men hvis øverste etagedæk er placeret højst 22 meter over terræn, kan røgsikring mellem brandceller udelades, og herved vil et spjældsikret system normalt være billigere. Bygninger i anvendelseskategori 4 (boliger) er de eneste, hvor der er tvunget krav om døgndrift via bygningsreglementet BR10. Så her vil et røgventileret system være oplagt. Bygninger i anvendelseskategori 5 og 6 samt høje bygninger, hvor øverste etagedæk er over 22 meter over terræn, installeres normalt altid med ABA-anlæg, og hermed kan et røgventileret anlæg med fordel anvendes i disse bygninger. Et røgventileret system vil altså være det foretrukne system i anvendelseskategori 4, 5 og 6 samt i alle bygninger, hvor bygningens øverste etagedæk placeret over 22 meter over terræn. Derudover skal man i projekteringsfasen være meget opmærksom på nye krav til maksimalt tryktab i kanalsystemet og skærpede krav til hele elforsyningen – fra bygningens hovedtavle til røgventilator.

Ændringer i den nye norm

Af ændringer i DS 428, 4. udgave af 2011 kan nævnes:

Generelt: • justering af afstandskrav for indtag/afkast • mulighed for fælles afkast fra f.eks. decentrale boliganlæg uden røgspjæld • ny mulighed for placering af ventilationsanlæg • særskilte krav for placering af brandbare ventilationsanlæg • ændringer omkring brandisoleringsafslutning • nye muligheder for anvendelse af plastkanaler • ændrede krav til industri-køkkenudsugning • ændrede krav til brandtætninger af større huller • bagatelgrænse for udeladelse af brandtætninger er udgået • ændringer til bolte, ankre og bæringer • service og vedligeholdelseskravene er opdateret • samt en del mindre præciseringer/ændrede formuleringer.

Spjældsikret system: • lempelse omkring højdegrænse for røgsikring i kontorbygninger • skærpelse omkring luftoverføring.

Røgventileret system: • skærpelse til brandisolering • maks. begrænsning på kontraspjælds-løsning • ny mulighed med lavt placerede armaturer • ny mulighed for røgventilator placeret i kælder • ændret grundlag for beregning af luftmængden • krav til maksimalt tryktab i kanalsystemet • krav omkring VAV-systemer • ny mulighed omkring røgmodstand, som muliggør VAV i boligsystemer.

Automatik og strømforsyning: • krav om røgdetektor i fælles eller tætsiddende indtag/afkast • præcisering omkring busforbindelser og CTSanlæg • krav om røgventilator skal være trykstyret • krav til udførelsen af ABA-signaloverførsel • placeringskrav til automatik for røgventilerede systemer • skærpede krav til hele bygningens elforsyning for røgventilerede systemer.

DS-bladet nr. 6 2012  |  29


nche Business & bra og andre releordrer, personer om t ny se læ du n Her ka rne i DS Håndlemsvirk somhede ed m fra r de he ny vante e tips, ideer og tager meget gern od m Vi ri. st du In værk & jho@ds-net.dk. læserne på mail: fra er ls le de ed m presse

VST Industries har afblæst krisen Finanskrisen ser for alvor ud til at være afblæst hos VST Industries i Lem ved Ringkøbing. Virksomheden kom ud af 2011 med en bruttofortjeneste på 14,4 mio. kr., hvilket svarer til en stigning på små 1,1 mio. kr. sammenlignet med 2010. I samme periode blev det også til fremgang på bundlinjen, hvor overskuddet før skat steg med ca. 0,5 mio. kr. til 4,7 mio. kr. skriver hjemmesiden Metal Supply. Det resultat er salgschef Børge Carlsen fra VST Industries ganske godt tilfreds med: »Det skyldes en god portion held og en god portion vestjysk stædighed. Vi har hele tiden haft den filosofi, at hvis vi skal investere i noget nyt, så skal det være med til at forbedre vores konkurrenceevne,« siger han. Og investeringerne i den nye teknologi er ganske enkelt nødvendige for at kunne tiltrække nye kunder, og Børge Carlsen kan da også konstatere, at det har givet bonus i 2011.

»Væksten ligger på nye forretningsområder og blandt nye kunder, og det er sådan set det mest glædelige. Det er også en udvikling, der kommer til at fortsætte fremadrettet. Vi er ved at starte et nyt forretningsområde op, som kommer til at smitte af på regnskaberne fremtidigt,« fortsætter Børge Carlsen uden at ville afsløre mere om det nye forretningsområde. Han ser derfor meget optimistisk på fremtiden og forventer helt klart, at væksten fortsætter i 2012. »Det har jo været en meget tilfredsstillende og en spændende udvikling, vi har været og er på vej igennem, og vi ser fortrøstningsfuldt på fremtiden. Vi tror på en fortsat positiv udvikling,« siger Børge Carlsen. Udviklingen har samtidig betydet, at VST Industries har udvidet medarbejderstaben med en enkelt faglært medarbejder og en lærling.

Farup Smede i Nr. Farup ved Ribe holder dobbelt fest den 5. maj for at fejre, at ejeren Hans Christian Voigt runder de 60 år og kommer på omgangshøjde med sin virksomhed, som i ubemærkethed blev 60 år sidste år. Hans Christian Voigts far grundlagde Farup Smede i 1951 og den nuværende ejer overtog smedjen i 1979. Tredje generation i skikkelse af Michael Voigt er klar til at føre virksomheden videre, når far på et tidspunkt lægger op. Farup Smede laver alt fra VVS-arbejde for private til stålkonstruktioner af enhver art og alternativ energi. Og det går ganske godt, forsikrer tredje generation Voigt i Nr. Farup.

30  |  DS-bladet nr. 6 2012


Barometret Af Jacob Thiel, cheføkonom i Håndværksrådet

1.

Tilliden på vej op hos byggevirksomhederne

Stram kreditpolitik udfordrer små og mellemstore virksomheder 35

32%

20 10

25

30% 0

15

28%

jan-12

-25

jan-11

22% -60

jan-10

-15

jan-09

24%

-50

jan-08

-40

-5

jan-07

-30

jan-06

26%

Pct.

5

-20

jan-05

Nettotal

-10

-35

2012.1

2011.4

2011.3

2011.2

2011.1

2010.4

2010.3

2010.2

2010.1

2009.4

2009.3

2009.2

2009.1

2008.4

-70

stramningerne på niveauet for investeringslysten (jvf. figur 2). Hvad kan virksomhederne så gøre i sådan en situation? De kan tage initiativ til at intensivere dialogen med bankerne og på den måde give långiver et bedre indblik i virksomheden og dets aktiviteter. Derudover kan den personlige relation mellem ledelsen af virksomheden og bankens ansatte blive mere tæt. Det kan i sig selv give et resultat, men der er selvfølgelig ikke nogen garanti.

bane, men på sigt vil det andet lige føre til en lavere vækst- og jobskabelse i Danmark. Derfor er det helt afgørende, at banker og realkreditinstitutter opgiver deres nuværende kurs i udlånspolitikken. Overordnet viser Håndværksrådets medlemsundersøgelser, at SMVernes investeringslyst i høj grad følger udviklingen i Håndværksrådets konjunkturindikator. Det er på sin vis opløftende, at de mindre virksomheders lyst til at investere ikke dræbes fuldstændigt at det dårlige finansieringsklima. I de perioder, hvor bankerne strammer kreditskruen, kan der kon4. stateres en vis afsmittende effekt fra kredit-

Selvom landets små og mellemstore virksomheder nu er blevet mere optimistiske med hensyn til ordreindgangen, så er der ikke meget, der tyder på, at finansieringssituationen for SMVerne bliver nævneværdigt forbedret – foreløbig. Faktisk forventer kreditchefer i de større banker, at kreditpolitikken bliver strammet yderligere i andet kvartal i år, viser en ny undersøgelse fra Nationalbanken. Dermed er der desværre mange sunde investeringsprojekter i virksomhederne, som ikke bliver til noget. Godt nok behøver det ikke nødvendigvis at betyde så meget på den korte

20% -45 -55

Ændring i kreditpolitik ved udlån til SMVer (venstre akse) Andel af SMVer, som er begrænset/meget begrænset af manglende finansiering (højre akse)

Sammensat konjunkturindikator for byggeri

Kilde: Håndværksrådets konjunkturundersøgelser og Nationalbankens ud-

Kilde: Håndværksrådets konjunkturundersøgelser og Nationalbankens udlånsundersøgelser 2. lånsundersøgelser.

4. Kilde:

Udvikling i marts måned

Danmarks Statistik

Kilde: Danmarks Statistik

Store udsving i SMVernes investeringslyst 20%

Tilliden på vej op hos byggevirksomhederne 35

Kreditpolitikken strammes

Kreditpolitikken strammes

15%

25

10%

15

5%

5

0% jan-12

jan-11

jan-10

jan-09

jan-08

jan-07

jan-06

jan-05

2012.1

-15%

2011.4

2011.3

2011.2

2011.1

2010.4

2010.3

2010.2

2010.1

2009.4

2009.3

2009.2

2009.1

2008.4

-5% -10%

-5 -15 -25

-20%

-35

-25%

-45

-30%

-55

-35%

Sammensat konjunkturindikator for byggeri

-40% -45% Håndværksrådets konjunkturindikator

Kilde: Håndværksrådets konjunkturundersøgelser

SMV Investeringslyst

Udvikling i marts måned

Kilde: Danmarks Statistik Kilde: Danmarks Statistik

Kilde: Håndværksrådets konjunkturundersøgelser

DS-bladet nr. 6 2012  |  31


Foreningsnyt

Af Jens Holme

Tre formænd, et arrangement. Fra venstre Carl Ole Møller, Nordvestjylland, Lars Christian Nielsen, Himmerland og Niels K. Thomsen, Vendsyssel.

Tre i en i Nordjylland Stormøde på Slettestrand, da tre DS-lokalforeninger som forsøg holdt generalforsamling samtidig og var fælles om underholdning og fest.

Transportsnegle Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindinger i diametre fra Ø50-Ø2000 mm. Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm. Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø70-Ø2000 mm.

ANDERS PEDERSEN MASKIN- & SPECIALFABRIK A/S 7150 BARRIT · DANMARK TLF. 75 69 10 10 TELEFAX 75 69 17 17

32  |  DS-bladet nr. 6 2012

Lokalforeningerne i Vendsyssel, Himmerland og Nordvestjylland prøvede noget nyt, da man den 24. marts holdt generalforsamlinger samme sted og på samme tidspunkt. Rønnes Hotel på Slettestrand dannede rammen om generalforsamlingerne og den efterfølgende fest. At de tre foreninger havde slået kludene sammen betød, at der kunne laves et fælles arrangement for de kvindelige ledsagere og stor fest om aftenen med mange deltagere. De fælles generalforsamlinger var et forsøg, men det er allerede nu besluttet, at det var så stor en succes, at hotellet er bestilt også til næste år. Og måske slutter lokalforeningen i Skive, Viborg & Omegn sig til, så der holdes fire generalforsamlinger samtidig. Mens de tre generalforsamlinger fandt sted i hvert sit lokale stod farve- og stilkonsulent Birgit Lillelund fra Color Me Beautiful for et underholdende indslag for de kvindelige deltagere om, hvordan man klæder sig individuelt og flottest i forhold til personlighed og livsstil. Der blev givet mange gode råd og afprøvet farver i stor stil. Efter afslutningen af generalforsamlingerne fik undertegnede redaktør lov til at præsentere sig selv, hvorefter scenen i en time blev overladt til forfatteren og entertaineren Gitte Hornshøj. Emnet var takt og tone med plads til unoder. Især det sidste blev der dvælet en hel del ved. Gitte Hornshøj, der tidligere gennem mange år sammen med sin mand har drevet restaurant i Herning, tog forsamlingen med storm. Der blev skiftevis grinet og klappet, da Gitte Hornshøj fortalte om sit første møde med Dronningen og hvad der af fulgte. Vendsyssel På DS Vendsyssels generalforsamling konstaterede formanden, Niels K. Thomsen, med beklagelse, at foreningen havde taget afsked med 14 medlemmer i løbet af året, og der var kun kommet fire nye til. »Det betyder, at vi nu er under 100 medlemmer, og det kan vi ikke være tilfredse med. Jeg opfordrer derfor til, at vi alle gør en indsats for at hverve nye medlemmer,« erklærede Niels K. Thomsen. Han oplyste, at bestyrelsen har været i en dialog med Q-kontrol med det formål at få Q-kontrol til at træde mere i karakter og markedsføre sig selv. Bestyrelsen har desuden haft fokus på CE-mærkning af bygningsstål.


»Det er noget, der optager vores medlemmer, og selv om den obligatoriske mærkning er udsat til 2014 kan jeg kun opfordre til, at alle, for hvem spørgsmålet er relevant, kommer i gang hurtigst muligt.« Nordvestjylland På generalforsamlingen i DS Nordvestjylland blev det besluttet at skære antallet af bestyrelsesmedlemmer ned fra ni til syv. En anden vedtægtsændring gik ud, at generalforsamlingerne i fremtiden kan indkaldes via mail. Det vil i givet fald spare foreningen for en hel del portoudgifter. »Det kan være svært at finde de positive historier i dansk erhvervsliv. Her 3 år efter det famøse efterår 2008 er overskrifterne stadig præget af krise, nedgang og negative tendenser. Og alle tal viser da også med al tydelighed, at fremgangen lader vente på sig, og der er stadig nogle som har det rigtigt svært i vores branche,« sagde formanden Carl Ole Møller i sin beretning og tilføjede: »Men der er også virksomheder, der har klaret sig flot henover de seneste års finanskrise. Virksomheder, der tænker nyt, ansætter folk, udvikler og finder nye markeder. Vi skal naturligvis ikke ignorere problemerne. Men de gode historier skal også frem. Vi skal lære at succeshistorier kan give ny faglig inspiration og lære at tænke nyt og gå nye veje. Og måske skulle vi faktisk vænne os fra at tale om krise, og tage udgangspunkt i nutiden og tage udfordringerne op, som de er, i stedet for bare at vente på bedre tider.« Formanden fremhævede en række af foreningens aktiviteter blandt andet kurser om bygningsstål, orientering om overenskomsten, branchemøde for vvs, robotteknologi samt en konference om viden til vækst. »Alle møder og kurser har været afholdt sammen med lokalafdelingerne Himmerland og Vendsyssel, hvilket vi syntes er optimalt, da vi ikke selv kan samle nok deltagere til de forskellige kurser og har et fortrinligt samarbejde med de to andre foreninger,« sagde Carl Ole Møller. Han sagde, at konkurrencen om nye medlemmer er hård, og det er vigtigt, at DS Håndværk & Industri er opmærksom den brancheglidning, der finder sted. »Vvs og el har i stigende omfang overlap fagmæssigt, og derfor nødvendigt at kunne dække begge fagområder. Hovedbestyrelsen har tidligere besluttet, at vi skulle kunne håndtere vvs-virksomheder med elektrikere. På den baggrund blev der lavet en tiltrædelsesaftale med Dansk El-forbund. Der er dermed ikke nogen overenskomstmæssig forhindring for at optage el-installatører. Det vil imidlertid kræve faglige el-kompetencer, og de resurser har man ikke i øjeblikket i DS-huset. Men er det en ide at arbejde videre med.« Nyvalgt til bestyrelsen blev Martin Mikkelsen, Thorup Smed A/S. Himmerland På DS Himmerlands generalforsamling kunne formanden, Lars Christian Nielsen, konstatere et stort set uændret medlemstal på 90. Formanden oplyste, at han er indtrådt i et udvalg i DS Håndværk & Industri, som skal komme med forslag til at rekruttere flere medlemmer. Gruppen skal komme med ideer til, hvordan DS kan få kontakt til potentielle medlemsvirksomheder og overbevise dem om fordelene ved et medlemskab. Bestyrelsen i Himmerland har selv forsøgt sig med at udlodde tre flasker vin til medlemmer, der skaffede et nyt medlem. »Men vinen har vi endnu – så vi fortsætter kampagnen,« lød den tørre konstatering fra Lars Christian Nielsen. Formanden berettede om debatten i DS om eventuelt nyt navn og nyt bomærke. At dømme efter ytringerne på generalforsamlingen er det ikke et forslag, der har stor tilslutning i Himmerland. Bestyrelsen blev genvalgt, mens Uffe Nørhave og Gert Madsen blev nyvalgt om suppleanter.

Ny formand i Nordsjælland På generalforsamlingen i DS Nordsjælland blev det besluttet, at formanden ikke længere skal vælges direkte af de tilstedeværende medlemmer. Alligevel førte generalforsamlingen indirekte til et formandsskifte. Den hidtidige formand, Jens Anker, havde bedt sig fri og deltog slet ikke. Formandens beretning blev i stedet aflagt af næstformanden, Johnnie Hansen. Johnnie Hansen omtalte fire kurser, som afdelingen har holdt i løbet af året, hvoraf to måtte aflyses på grund af for få deltagere. Derfor bliver fremtidige kurser formentlig afholdt i samarbejde med region Sjælland for at øge deltagerantallet. Efter formandsberetningen udspandt sig en debat om bl.a. navneskifte for DS Håndværk & Industri. Nogle fandt, at et nyt navn ville være noget rod, og det snarere burde dreje sig om, at promovere det nuværende navn bedre. Andre syntes det er et stort problem, at ingen ved, hvad DS står for. Sidstnævnte synspunkt fik tilslutning fra den fungerende formand, hvorimod han ikke så problemer med ambolten i logoet. Henrik Södergren, Södergren Køling, og Michael Kjær, Kjærs Beslagsmedie ApS og formand for beslagsmedene, blev nyvalgt til bestyrelsen, mens Per Thaulon Nielsen, Haj vvs ApS, og Bo Storgaard Mortensen, Humlebæk vvs & Blikkenslager, blev genvalgt for to år, mens Hans Lemming Christensen, Brdr. Petersens Maskinfabrik Gilleleje A/S, blev genvalgt for et år. Efter generalforsamlingen har bestyrelsen udpeget Hans Lemming Christensen til ny formand for DS Nordsjælland, mens Johnnie Hansen, Varmesmeden i Asserbo Aps., fortsætter som næstformand og afdelingens repræsentant i hovedbestyrelsen. DS Nordsjælland har haft en beskeden medlemsfremgang. Alligevel blev det diskuteret om afdelingen evt. skal søge nærmere samarbejde med søndre birk.

DS-bladet nr. 6 2012  |  33


Drift og strategi

Kronborg Sikring styrede fri af krisen Af Jens Holme

En forsigtig ejer, en reorganisering af virksomheden ved hjælp af lean og professionelle indspil fra bestyrelsen har befæstet virksomhedens førerstilling, når det gælder mekanisk tyverisikring.

De fleste har uden at tage videre notits fået øje på virksomhedens rullegitre og stålgitre, når de har passeret en lukket en butik. Kronborg Sikring ligger i Lystrup ved Århus og er Danmarks største, når det gælder mekanisk sikring af vinduer, døre, tobaksskabe og meget andet. Halvfabrikata kommer fra Finland. På fabrikken i Lystrup foretages den færdige produktion. Montagen foregår hos kunderne overalt i landet. Blandt de mange butikker, Kronborg Sikring har leveret til, er hele Matas-kæden, og hos Imerco har man sikret en snes butikker og flere står for tur. Butikkerne i Københavns Lufthavn er også på kundelisten. Kronborg Sikring har 12 biler kørende over hele landet for at montere eller afhjælpe eventuelle fejl. Sidstnævnte er nemlig kritisk. Butikken kan ikke åbne, hvis rullegitret har sat sig fast. Og butiksejeren har et alvorligt problem, hvis gitret ikke vil rulle ned om aftenen. Gitter for døre og vinduer er nemlig ikke altid en frivillig sag, men et krav fra forsikringsselskabet for at yde erstatning i tilfælde af indbrud. Fra en skærm i hovedkvarteret i Lystrup og på virksomhedens hjemmeside kan medarbejdere og kunder følge med i, nøjagtigt hvor de 12 servicebiler befinder sig. Det sker ved hjælp af såkaldt GPS-tracking. Børnenes sparegrise »I en periode før 2008 gik det rigtig, rigtig stærkt, men vi tjente ikke det, vi gerne ville. Der skete også mange fejl. Vi kørte fra Herodes til Pilatus og tilbage igen for at slukke ildebrande. Så kom finanskrisen. Vi kunne måske ikke mærke den så meget i begyndelsen. Men jeg blev nervøs og overreagerede måske, fordi jeg tidligere har prøvet at være nede og været tæt på at pantsætte konens trusser og børnenes sparegrise for at få tingene til at hænge sammen,« siger direktør og ejer Claus Lund. »Jeg ville ikke tages på det forkerte ben og foretrak at gå med både livrem og seler. Derfor fyrede vi på det tidspunkt syv mand. Det var nok lidt drastisk. Efter 14 dage ansatte vi en af dem igen. Set i bakspejlet var det imidlertid en heldig beslutning at skære helt ind til benet på en gang. Det betød, at de tilbageværende ikke behøvede at gå og være nervøse for, hvem der mon ville ryge næste gang.« Siden fyringsrunden i 2008 er det ifølge Claus Lund gået stødt fremad for Kronborg Sikring. »Der er jo sådan, at når arbejdsløsheden stiger, så stiger også antallet af indbrud og dermed behovet for sikring. Det betyder, at vi dag er personalemæssigt på niveau med 2008. Men vi producerer mere, fordi vi har organiseret arbejdet på en anden måde ved hjælp af lean og med god rådgivning fra en professionel bestyrelse. Vi havde et kanonår både sidste år og forrige år, så vi er rigtig godt tilfredse,« fastslår Claus Lund.

34  |  DS-bladet nr. 6 2012


Drift og strategi

En professionel bestyrelse er alle pengene værd Kronborg Sikring har haft en professionel bestyrelse siden starten i 1992 og skifter jævnligt ud for at få nye kompetencer ind i ledelsen og for hele tiden at være i stand til at stille kritiske spørgsmål til ejeren. Claus Lund, der er uddannet tømrer, grundlagde Kronborg Sikring i 1992 og har fra begyndelsen været opmærksom på, at han skulle have rådgivning og eksperthjælp for at drive sin virksomhed optimalt. Derfor har virksomheden helt fra begyndelsen haft en professionel bestyrelse med forskelligt udseende. »Vi holder fire skarpe møder om året. Hvert møde tager præcist to timer og alle er top-forberedte, fordi jeg betaler dem for det. Bestyrelsesmedlemmerne stiller en masse kritiske spørgsmål om økonomi og måden, virksomheden drives på,« siger Claus Lund. »Erfaringen har lært mig, at det af mange grunde ikke er hensigtsmæssigt at inddrage sin familie i virksomheden. Helt fra begyndelsen gjorde jeg mig det klart, at mine børn ikke skulle arbejde hos mig, og jeg ville heller ikke involvere min kone. Det ville betyde, at vi kun kunne snakke om vores arbejde. Det bliver for ensporet og er hverken godt virksomheden eller ægteskabet.« Kronborg Sikrings bestyrelse består af fem personer. En advokat er formand og har følgeskab af endnu en ekstern person. De resterende medlemmer er Claus Lund og to andre chefer. Ifølge Claus Lund bør de eksterne bestyrelsesmedlemmer skiftes ud med jævne mellemrum. Ellers er der ri-

siko for, at de mister evnen til at se kritisk på virksomhedens drift og blive for dus med ejeren. Og det er vigtigt at gå efter de rigtige kompetencer, når bestyrelsen skal sammensættes. »Man kan højst sidde i Kronborg Sikrings bestyrelse i to, tre eller maksimalt fire år. Vi er netop i gang med en udskiftning, hvor Jesper Nymann, Kommunikationsbureauet Aparte A/S erstattes af Toni Olesen, Expedit. Førstnævnte er stærk på marketing, mens Toni er salgschef. Det er udtryk for, at vi lige nu har brug for stærkere indspil på salgssiden.« Skoleinspektøren Claus Lund har tidligere været medlem af en skolebestyrelse. Det var ikke en helstøbt positiv oplevelse. For meget hyggesnak og for lidt handling. Til gengæld blev han imponeret af skoleinspektøren, som han gerne vil have til at indtræde i Kronborg Sikrings bestyrelse. Men hvorfor en skoleinspektør? »Jeg tror, hun kan bidrage med noget på personale-siden. Jeg lægger stor vægt på, at Kronborg Sikring er en attraktiv virksomhed at være i. Det skal være rart at være her, fordi det betyder, at folk er trofaste og bliver her længe. Hver gang vi skal lære en ny medarbejder op, koster det både tid og penge.« Ifølge Claus Lund har både ledelse og bestyrelse dog allerede stor fokus på medarbejdernes trivsel. »Vi får masser af henvendelser fra folk, der gerne vil arbejde hos os. Måske fordi de ved, at vi på nogle områder er en lidt anderledes virksomhed. Vi giver bl.a. vores medarbejdere en bonus, når de har fød-

selsdag – 1000 kr. når de har været her et år, 3000 når de har været her i tre år, 5000 kr.når de har været her i fem år og så fremdeles. Det betyder mere end nogle få kr. mere i timen.« »Og hver fredag, når der er 20 grader og derover, så griller vi pølser til frokost. De penge er givet rigtig godt ud, fordi det giver fællesskab og holdånd.« Som eksempel på, hvor bestyrelsen har vist sig sin vægt værd i guld nævner Claus Lund, da han for nogle år siden havde overbevist den øvrige ledelse om, at de skulle opkøbe en tysk virksomhed, som laver kantinejalousier. »Det ville passe som hånd i handske med, hvad vi i øvrigt laver. Men så kom en fra bestyrelsen og spurgte, om jeg havde overvejet, om der var et agentur, vi kunne få i stedet for at overtage en hel virksomhed med alt, hvad det indebærer.« »Vi undersøgte sagen, og i løbet af få timer fandt vi ud af, at det var der faktisk. I samme by i Tyskland og på langt mere fordelagtige vilkår.« »Her blev vi reddet fra at begå en meget bekostelig fejl. Alene dér er alle pengene til en professionel bestyrelse givet fantastisk ud.« Claus Lund giver også udtryk for, at bestyrelsen er efter ham, når det gælder, hvordan han administrerer sin egen tid. Ikke for at holde ham til ilden, men for at han bruger tiden rigtigt og også får tid til at holde fri. »For mig er en professionel bestyrelse et ›must‹, hvis du virkelig vil noget og udvikle din virksomhed. Det har ikke noget med størrelsen at gøre. Selv helt små mand og kone-virksomheder kan have gavn af det,« siger Claus Lund.

DS-bladet nr. 6 2012  |  35


Drift og strategi

Lean hjalp os til at arbejde på en ny måde Da Kronborg Sikring måtte fyre en fjerdedel af medarbejderne, blev det nødvendigt at organisere arbejdet helt anderledes. Kronborg Sikring begyndte at arbejde med Lean i 2008, da virksomheden så sig nødsaget til at afskedige hen ved en fjerdel af medarbejderne. »I forvejen havde jeg lidt kendskab til Lean, men så i øjnene at jeg måtte have en til at drive processen. Jeg tog kontakt til en pensioneret maskinmester fra Skejby Sygehus, jeg vidste havde arbejdet med Lean,« fortæller direktør og ejer af Kronborg Sikring, Claus Lund. »Han kom ind i virksomheden og var med til at påbegynde processen. Siden er han blevet afløst af andre i rollen som Lean-konsulent. Vi har haft fire forskellige med hver deres forcer.« Ifølge Claus Lund var det forholdsvis nemt at få øje på, hvor man i førte omgang kunne rationalisere og forenkle processerne i produktionen. Allerede fra dag et var der synlige resultater at hente. Et blandt mange initiativer var at afskaffe værkføreren og erstatte ham med et tavlesystem, der giver overblik over de aktuelle arbejdsopgaver. Glem det Men hvad sagde medarbejderne? »I produktionen, hvor vi har hentet rigtig meget rationale, og hvor de har været igennem en meget stor omvæltning, har de taget utrolig godt imod. De har begejstret deltaget i debatter om arbejdsprocesser, og hvordan tingene kunne forenkles. Det samme gæl-

der montørerne, som kører ude i landet. Til gengæld har det været svært at få Lean ind på kontoret. Der var ifølge personalet intet at komme efter herinde. Det kan du bare glemme sagde de.« »Det tog mig et år at få dem med – eller før jeg insisterede. Jeg havde egentlig troet det ville være omvendt. Måske er det noget med en vis bedrevidenhed, når man har en højere uddannelse.« Da Lean-processen i administrationen endelig kom i gang viste det sig, at der var mange besparelser at hente. »Et enkelt eksempel er den tid, det tog at ændre et tilbud til en ordrebekræftelse. Den barbede vi ned fra 18-20 minutter til et par minutter. Når du ganger det med 2200 ordrebekræftelser årligt, så har du sparet rigtig mange minutter. I alt har vi sparet et årsværk.« Claus Lund bebuder, at Lean-processen langt fra er slut. Der er hele tiden behov for at holde gryden i kog. »Nu er vi sikkert igennem de store ting, men her i løbet af foråret tager vi fat igen, og så går vi ned i nogle af de mindre problemstillinger, vi lod ligge i første omgang.« Mindre stress Claus Lund understreger, at formålet med Lean ikke kun har været at konsolidere virksomheden. »Nej, vi bruger noget af den sparede tid til at formindske stress i hverdagen og gøre arbejdsdagen mere meningsfuld for vore medarbejdere. Men selvfølgelig har det også haft stor indflydelse på bundlinje og regnskab.« »Hvis vi i 2008 bare havde fortsat som om intet var hændt, er jeg ikke sikker at virksomheden havde været her i dag. I hvert fald havde Kronborg Sikring ikke den størrelse og styrke, vi har nu.«

Udvikling ved salg eller køb af virksomhed – også ved GENERATIONSSKIFTE Nært fortroligt samarbejde. Afdækning af virksomhedens værdigrundlag, vurdering samt diskret formidling

Branchernes krydsfelt, rådgivere og erhvervskonsulenter Sjælland/øerne Jylland Fyn/Sdr. Jylland Tlf. 63 40 40 00 · 30 57 34 11 www.el-consult.dk · asc@el-consult.dk

36  |  DS-bladet nr. 6 2012


Vi leverer varerne... Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 31 www.thyholmolie.dk Salg direkte til VVS og oliefyrs­ firmaer

Arbejdsmiljørådgivning

Beholdere & stålskorstene Øster Kippinge Stålindustri ApS Boulevarden 6, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 22 99. Fax 54 43 22 17 Stålskorstene, stålkerner, kanaler og røgrør. Sort eller rustfri for varme- og ventilationsanlæg. 30 års erfaring med stålskorstene. www.o-k-s.dk E-mail: oksskafte@post.tele.dk

Bolte og skruer Avidenz A/S Autoriseret arbejdsmiljørådgiver Tlf. 66 17 34 55 - Fax 66 17 34 56 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk - www.sosweb.dk Specialister indenfor håndværk og industri.

Automatik

ed A/S 1,75x

Automatikkomponenter for energi, vand, varme og ventilation Telefon 86626364 0,75x www.Automatikcentret.dk info@automatikcentret.dk

EDB Logo

Beholdere & stålskorstene

Brede

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15. E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet. Kort vej fra producent til slutbruger.

/2 Brede

1

samlet helhed. - Størrelsesforholdet og/eller afstande mellem de må ikke ændres. H. Nielssons Maskinfabrik A/S efinerede farver svarende til sort + Pantone 200.

freesoft   PLUS2

freesoft ApS Annasvej 28, DK-2900 Hellerup Tlf. 40100818, mail@freesoft.dk www.freesoft.dk freesoft har i 10 år leveret branchens mest brugervenlige VVS-system PLUS2. Systemet håndterer alt fra finans til time/sag og planlægning – også på iPad.

Egensevej 48, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 11 05 Fax. 54 43 11 30 www.km-skorstene.dk Sektionsskorstene, fritstående skorstene, klippe, valsning og Logoversioner svejsning.

engives logoet i den definerede S/H logo version – alternativt i negativ hvid på

Logo P200

8-69

45-149

inPro Medium

Sanderum Smede- og A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Alt i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumulerings­tanke, i alle Logo i negativ hvid størrelser – sort eller rustfri. Logo S/H Maskinværksted

inPro Regular

MAKAPOR edb-systemet til materiale-, kapacitet og ordrestyring. Velegnet til smedeog maskinfabrikker. Se den og hent en demo version på www.makapor.dk LDT trading v/Leif Dyhr Thomsen www.ldttrading.dk

Lundberg Data A/S Tryggevældevej 8, 4652 Hårlev. Tlf. 70 26 17 97 E-mail: info@lundbergdata.dk Forhandler af WPA mobil løsning Microsoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

Fyringsanlæg

GPS-tracking

 Frichsvej 11, 8464 Galten Tlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54 E-mail: alcon@post6.tele.dk Internet: w ww.alcon.nu Kedler til brænde, kul og stoker. Stoker til træpiller, korn og flis. Halmfyr til alle typer halmballer. Op til 92% nyttevirkning. Effekt fra 16 kW til 1000 kW. Stålskorstene i rustfri / -træg stål. Stålskorstene i sektioner og syrefast. Akkumulerings- og expansionsbeholdere. 30 års erfaring med fyringsanlæg.

Gaskedler

Beretta gaskedler Salbjergvej 36,  4622 Havdrup Tlf.  46 18 58 44 E-mail:  beretta@beretta.dk www.beretta.dk

GPS-overvågning og -flådestyring info@autotracking.dk www.autotracking.dk Tlf: 31 69 31 36

Hydraulik

Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30, 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler. Reparation af alle cylinder typer Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: ww.hydra.dk

Gasservice

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Energiservice Lygas Nyholms Allé 39  ·  2610 Rødovre Tlf. 70 22 55 32 E-mail: info@energi-service.dk http://www.energi-service.dk Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service. •  ALT VVS-arbejde henvises fortsat til dig •  35 biler på gaden hver dag – vi er altid i nærheden af dig og dine kunder •  Vi servicerer alle kedeltyper •  Vi kører alt fra villakunder til industri- & erhvervskunder Ring og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Simon.

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør. Aalborgvej 51, Thorning 8620 Kjellerup Telefon 2557 3442 www.kjellerup-hydraulik.dk

Lind Jensens Maskinfabrik A/S Kroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St. Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97 Web adr: www.ljm.dk www.cylinderradgiveren.dk E-mail: hydraulik@ljm.dk Hydrauliske cylindre

Inddækning

Generationsskifte El & VVS Consult Branchens erhvervskonsulenter Tlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 01 asc@el-consult.dk www.el-consult.dk Køb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet. Gratis optagelse i vores kartotek.

Sabeto-Flex Hesthøjvej 4 · 7870 Roslev tlf. 70 22 50 04 www:sabetoflex.dk mail:info@sabetoflex,dk INDDÆKNINGER I FARVER Vi har materialet som gør dit arbejdet til en leg. Brug Sabetoflex færdigvare og ruller så er du sikker på pris og kvalitet.

D´et i Sanderum kan også benyttes som et selvstændigt grafisk element. Såfrem D´et benyttes isoleret, bør motivet roteres 45°CW.

DS-bladet nr. 6 2012  |  37


Vi leverer varerne... Kvalitetsstyring

Lønservice

European House of Quality A/S Tlf. 86933321, mail: as@sherlock.dk www.sherlock.dk Bliv hurtigt og sikkert klar til DS/EN 1090-1 og/eller ISO 9001 certificering med Sherlock. Web baseret system som indeholder skabeloner til alle registreringer og procedurer.

Lønadministration -

med udgangspunkt i DS’s overenskomster

Gl. Stationsvej • 8900 Randers Tronholmen 3, 7-9 8960 Randers SØ Tlf.: 87 10 1019 1930. 30 Fax • Fax: 37 95 Tlf. 87 86 86 42 42 37 95

proloen@proloen.dk proloen@proloen.dk www.proloen.dk

www.proloen.dk

Q-kontrol ApS Magnoliavej 4, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsstyringssystem

Laserskæring Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28. Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm. Bukning: 500 ton x 4000 mm. Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm. Flammeskæring: 3300 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm. Plasmaskæring: 3300 x 12000 mm, stål 80 mm, rustfri 50 mm.

Lækagesporing

Thy Lækagesporing Kirkebyvej 22 Nors 7700 Thisted Tlf. 97 98 22 73 mail joj@thy-laekage.dk www.thy-laekage.dk

Malerkabiner

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Malerkabiner til ethvert formål

Maskin- og smedearbejde

38  |  DS-bladet nr. 6 2012

Herning Varmforzinkning A/S Sverigesvej 13 7480 Vildbjerg Tlf. 97 22 01 44 Fax 97 13 30 03 E-mail: hv@hv.dk · www.hv.dk HV Overfladeteknik ApS Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13 Datterselskab Letland Baltic Zinc Technics sia Varmforzinkning, bejdsning og passi­ ve­ ring af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sand­blæs­ning. NG Nordvestjysk Galvanisering A/S CM Jernvare Odense Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varm­for­ zinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Oliefyrsservice

Solvang Maskinfabrik ApS Lejerstoftevej 3, Lyderslev DK-4660 Store Heddinge, Danmark Tlf. 5650 8031  ·  Mobil 4026 8031 Fax 5650 8247 www.solvang-maskinfabrik.dk cbl@solvang-maskinfabrik.dk

Maskiner og elektroværktøj

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj: Skjoldborg Elektro Service Petersmundevej 19, 5000 Odense C Tlf. 66 136 309 www.rems.de

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Energiservice Lygas Nyholms Allé 39  ·  2610 Rødovre Tlf. 70 22 55 32 E-mail: info@energi-service.dk http://www.energi-service.dk Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service. •  ALT VVS-arbejde henvises fortsat til dig •  35 biler på gaden hver dag – vi er altid i nærheden af dig og dine kunder •  Vi servicerer alle kedeltyper •  Vi kører alt fra villakunder til industri- & erhvervskunder Ring og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Simon.

Pension Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00. Fax 33 93 80 44 e-mail: pfs@pfs.dk www.PFS.dk

Plasma- og flammeskæring

NICON Industries A/S Sandholm 55H, DK-9900 Frederikshavn Tlf. 96 23 94 00/27 88 63 23 Fax 96 23 94 11 E-mail: tju@nicon-industries.com www.nicon-industries.com CNC-styret skæreanlæg med 2 flammeskærehoveder og 1 3D plasma Kjellberg 360 AMP. Bordstørrelse: 19.000 x 4.200 mm. Kan skære emner i følgende tykkelser: Sort stål: 200 mm, rustfrit stål: 80 mm og aluminium: 90 mm. Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28. Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm. Bukning: 500 ton x 4000 mm. Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm. Flammeskæring: 3300 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm. Plasmaskæring: 3300 x 12000 mm, stål 80 mm, rustfri 50 mm.

Plast- og certifikat-svejsning

Olietågeudskillere

Løfteborde TRANSLYFT ERGO A/S Aalborgvej 321, 9352 Dybvad Tlf. 98 86 49 00. Fax 98 86 49 10 www.translyft.com dybvad@translyft.com Hydrauliske løfteborde, meget stort standardprogram. Specialmål efter aftale.

Overfladebehandling

Overfladebehandling Fyns Galvanisering a/s Mosevænget 5 5550 Langeskov Tlf. 65 38 12 62 Fax 65 38 12 72 E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk www.fynsgalvanisering.dk Varmforzinkning: – hjælpsomhed og grundighed! Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning. Svejsning af PE-rør. Diamantboring Ø 25-300.

Fyns Galvanisering a/s REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Højeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3 /t


LEVERANDØRREGISTERET – vises også på DS-bladets hjemmeside!

Optagelse – kontakt: Rosendahls. Mediakonsulent Kasper Kristensen Direkte tlf.: 76 10 11 44  ·  kk@rosendahls.dk

Pumper

Lykkegaard A/S Nyborgvej 35, 5863 Ferritslev Fyn Tlf. 65 98 13 16 E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Fabrikation af speciel pumper i over 100 år.

ed A/S

Pumper og omrørere 1,75x

Strålevarme

Transportanlæg

Helge Frandsen A/S CELSIUS VEST 7568 8033. ØST 4585 3611 E-mail: hfas@hfas.dk INDUSTRIVARME www.hfas.dk FREMTIDSSIKRET Industrivarme der dur! Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

A/S JTT 360 Conveying

360

Stålkonstruktioner

Logo

0,75x

Grædstrup Stål A/S Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 www.graedstrupstaal.dk Pulverlakeret stålspær.

Brede

/2 Brede

1

Chopperpumper, Beluftere, samlet helhed. - Størrelsesforholdet afstande mellem de Omrørereog/eller og Procesanlæg

må ikke ændres. efinerede farver svarende til sort + Pantone 200.

www.landia.dk -eller ring 9734 1244

engives logoet i den definerede S/H logo version – alternativt i negativ hvid på

Rørbæringer

Logoversioner Logo P200

THYSSEN STÅL A/S Thyssen Stål A/S Klostervej 3, Gånsager 6780 Skærbæk Tlf. 74757274. Fax 74757319 Mail: mail@thyssen-staal.dk Hjemmeside: www.thyssen-staal.dk

8-69

45-149

inPro Medium

inPro Regular

Sanderum Smede- og A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rust­ Logo i negativ hvidTil VVS, offshore-industri, fri/syrefast. skibsværfter og kraftvarmeværker. Logo S/H Maskinværksted

Rustfrit Chris Jensen Stenlille A/S Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00. Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Hj.side: www.chrisjensen.dk D´et i Sanderum kan også benyttes Rustfrit stål. som et selvstændigt grafisk element. Såfrem D´et benyttes isoleret, bør motivet roteres 45°CW.

Solvarme Djurs Solvarme Hannebjergvej 24, 8960 Randers SØ Tlf. 86 49 58 57 per@djurssolvarme.dk www.djurssolvarme.dk Produktion/rådgivning/salg

VVS

CELSIUS INDUSTRIVARME

JTT Conveying A/S Industriparken 20  ·  7182 Bredsten Tlf.: 7588 1511  ·  Fax: 7588 1372 E-mail: info@jtt.dk Web: www.jtt.dk ·  Transportører / anlæg · Transportbånd · Transportørkomponenter · Kopelevatorkomponenter · PVC/Pu-bånd · Transmissionsbånd · Industrigummi

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

Trådvarer FK Trådindustri ApS Industrikrogen 7 Filskov, 7200 Grindsted Tlf. 75 34 84 66. Fax 75 34 84 95 www.fk-traad.dk – info@fk-traad.dk Bukkede trådemner ø3-ø10 mm på CNC maskiner. Runde ringe, ø2xø12 mm, med/uden stuksvejs. Tråd i rette længder på fixmål ø2-12 mm. Ventilatorgitre, trådnet og trådkurve samt blanktrukket, galv. og rustfri tråd. Overfladebehandlede og færdigpakkede emner.

Vandskæring

Svejseudsugning

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilation

Tegne- & projektarbejde Projekt Service Aps Juliedalvej 3, Døjringe, 4180 Sorø Tlf. 22 96 60 91 www.projekt-service.dk anders@projekt-service.dk Vi tilbyder alt i tegne- & projektarbejde inden for stål- & maskinbranchen.

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk lb@aalsrode.dk · bb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

Ventilation

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

DS-bladet nr. 6 2012  |  39


Gør din virksomhed og dine produkter synlige for beslutningstagere, samarbejdspartnere og konkurrenter... bladet

1. februar | 2012 I

103. årgang

21. marts | 2012 I

103. årgang

Magasinpost-MMP ID-nr 42386

4

2

bladet Flertal af virksomhe presses på kredit der  6-7 VVS-tema: Rekord i anmeldelser mod uautoriserede bladet 29  Alt om de nye overenskomster

8-11

år Svenningsens 150

Fra bondesmedje til bobcat 

På jagt efter huller og brud

4. januar | 2012 I 103. årgang

1

20-21

24-28

DS-virksomheder:

Tema: STOP TYVEN 15-2 er! eller præmien stig Ny serie: Hvad kan de

gamle virksomheder?

Ny direktør for DS Håndværk & Industri

19-21

»Vores kunder har opdraget os godt« Mødet med ministeren:

DS Håndværk & Industris møde med undervisningsminister får topkarakter

14-15

Han fik 7 mio. kr. til udvikling

4

6-9 TEMA: Vi kan jo kun blive klogere

Læs de spændende kurser

DS-bladets unikke målgruppe er 2.500 beslutningstagere i jern- og maskinindustrien og vvs-virksomheder. Den direkte kontakt for netop dit produkt! Kontakt Kasper Kristensen, Rosendahls Mediaservice og få en snak om netop dine annoncer, priser m.v. tlf. 76 10 11 44, E-mail: kk@rosendahls.dk

bladet

www.ds-bladet.dk

22-29

ISSN 1602-7213

12-14

Afsender: DS-bladet  |  Magnoliavej 2  |  5250 Odense SV

ktør Hils på den nye reda kort – og snup hans visit

4-7

90 års fødselsdag – og 1still going strong

Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33

Tal og statistik er spild af tid


DS-bladet nr. 6