DS-bladet nr.5, 2011

Page 4

Nyheder

Af Ole Andersen

Lærlinge-offensiv skaber resultater Horsens har succes med at gå målrettet til værks over for virksomhederne for at skaffe plads til lærlinge. Byen ligger markant over landsgennemsnittet. Kampen om at skaffe praktikpladser til lærlinge bliver ført med varierende styrke rundt om på landets tekniske skoler. I Horsens og Hedensted har man valgt at gå systematisk og offensivt til værks over for regionens virksomheder, og det har givet bemærkelsesværdige resultater. I hvert fald har Horsens- og Hedensted-området 7-8 procent flere lærlinge i ordinær praktik end landsgennemsnittet, og det er der flere gode forklaringer på, især omfanget af kontakten til virksomhederne, siger afdelingschef Jørgen Jensen, Learnmark Horsens: »Al vores kontakt med virksomhederne koordineres ét sted fra, og vi bygger det op som en kampagne, hvor vi forklarer vores budskaber. Virksomhederne er nøje ud-

valgt, og vi gør os umage med at ramme de rigtige målgrupper.« I første omgang kontaktes de udvalgte virksomheder telefonisk, hvor de får forklaret mulighederne for en lærling og bl.a. om det økonomiske tilskud på 70.000 kroner der følger med i dag. Næste alle vil gerne have yderligere information, og samme dag, som den første telefonsamtale har fundet sted og endnu er »varm«, fremsendes materialet. I løbet af en uge kontaktes de udvalgte virksomheder igen for at sikre sig, at materialet er blevet læst og for at besvare eventuelle spørgsmål. Udviser virksomhederne den mindste interesse sendes en praktikplads-koordinator, en lærer med kendskab til den pågældende branche, ud til virksomheden.

Det væsentligste er klart den omfattende kontakt til virksomhederne, siger Frank Andersen. 4  |  DS-bladet nr. 5 2011

»Den metode, vi har valgt, er der sådan set ikke noget hokus pokus i. Men vi er gået systematisk til værks og har haft succes med det. Det er ikke nok at sende brochurer ud til virksomhederne. Der skal følges op,« siger Jørgen Jensen. Han anslår, at man lokalt det seneste år har indgået omkring 35 procent flere lærlingeaftaler i 2010 end det foregående år. Den målrettede indsats for flere lærlingepladser har stor politisk opbakning i Horsens-området, ikke mindst fra borgmester Jan Trøjborg (S) og det lokale erhvervsliv, der bl.a. involverer direktør Bo Ulsøe, B. Rustfrit Stål og medlem af uddannelsesudvalget i DS Håndværk & Industri samt i Horsens. Uddannelseskonsulent Frank Andersen, der med base i DS-huset i Odense er ansat af DS Efteruddannelse med henblik på at skaffe lærlinge i praktik, har deltaget i flere møder om lærlingesituationen i Horsens. Dermed bringes de gode erfaringer i Horsens og Hedensted også videre til andre dele af landet. »Der udvises stor kreativitet, og der handles. Det væsentligste er klart den omfattende kontakt til virksomhederne med et ensartet budskab samt andre events i området. Det er en samlet indsats, hvor erhvervsskolen, Dansk Metal, DS Håndværk & Industri m.fl. gør noget på virksomhedssiden. Det bemærkelsesværdige ved indsatsen i Horsens og Hedensted er, at man på tværs af forskellige grænser, erhvervsskoler, uu-vejledere, folkeskoler, erhvervsliv m.m. rykker tæt sammen og erkender vigtigheden og nødvendigheden af en fælles indsats for anstændige forhold inden for erhvervsuddannelserne – til fælles gavn for vore virksomheder og vore unge,« siger Frank Andersen.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.