Page 1

13. februar | 2013 I 104. årgang

bladet

2

Tema o ventila m ti og køl on

DM i Skills: Succesen vokser DS-formænd stiller krav til uddannelser Nydanskere værdifuld arbejdskraft

32-33

Nye regler for videnpiloter

4-7 8-11 34-35


Indhold

  3 Leder: Genindfør boligjob-planen

– hvad venter I på?   4 DM i Skills har vokseværk   6 Kæmpe oplevelse at deltage i DM i Skills   8 DS-formænd stiller krav til skoler og lærlinge 12 Kort nyt 14 Fint resultat for Industriens Pension 15 Vi kan ikke vente på energi fra sol og vind TEMA: Køl og ventilation 16 Ventilationsanlæg bliver ikke vedligeholdt 20 »Jeg fik tæsk i starten – men nu er det en god forretning« 21 Store anlæg skal efterses hvert femte år 22 God ventilation er en firedobbelt vindersag 24 Nye og udvidede regler for ventilation 26 Kølebranchen foran enorme udfordringer 28 Ventilation i medvind 29 Kølemøde i nye klæder

Vi kan ikke vente på energi fra sol og vind

15

bladet Fagblad for Industri - VVS - Smede - Energi/Miljø udgives af branche- og arbejdsgiverforeningen DS Håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 Odense SV

Nye og udvidede regler for ventilation

Bladets bestyrelse: Formand: Jørgen Hansen Næstformand: Max Michael Jensen Leif Kjeldahl Leif Frisk Ansvarshavende redaktør: Jens Holme Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 4088 3312 / 6617 3312. http://www.ds-bladet.dk E-mail: jho@ds-net.dk Administration: Arbejdsgiverforeningen DS Håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 6617 3333. Fax 6617 3230 DS hjemmeside: www.ds-net.dk

2  |  DS-bladet nr. 2 2013

24

30 Social ansvarlighed sikrer vækst 32 Her skeler man ikke til hudfarve og baggrund 33 Virksomheder ved for lidt om nydansk arbejdskraft 34 Helene søger job som videnpilot 35 Flere kan ansættes som videnpiloter 36 Privat kørsel – også i større biler 37 Store bøder for fejl og mangler 38 Business & branche 42 Barometret 43 Foreningsnyt 44 Navne 45 Leverandørregisteret

Social ansvarlighed sikrer vækst

Annoncesalg: Mediapunktet v/ Anita Rasmussen Søndervold 170 7200 Grindsted Tlf.: 51 17 14 24 E-mail: ar@mediapunktet.dk www.mediapunktet.dk Oplag: 3350 ISSN nr: 1602-7213 Tryk: Vestergaards Bogtrykkeri ApS Forsidefoto: David B. Hvejsel

30

Her skeler man ikke til hudfarve og baggrund

32

Deadline De to næste numre udsendes på følgende udgivelsesdatoer: Nr. 3 2013 Udgivelse den 13. marts 2013. Deadline den 25. februar 2013. Nr. 4 2013 Udgivelse den 10. april 2013. Deadline den 18. marts 2013. Alle meddelelser – også om jubilæer, mærkedage m.m. – og materiale modtages meget gerne tidligere. DS-bladet vil være postomdelt fredag – senest lørdag i udgivelsesugen.


Leder

Genindfør boligjob-planen – hvad venter I på? Regeringen har bebudet en jobpakke, som skal sætte gang i udviklingen og skabe flere job. Jeg vil jo helst ikke være den sure gamle mand, der sidder hjemme i lænestolen og siger, at det sør’me også var på tide… Men det var sør’me på tide, og det kan kun gå for langsomt at tage hul på den udfordring. Og for at bruge et lidt poppet udtryk, så må regeringen altså se at trække i arbejdstøjet og komme op med med reelle tiltag og ordninger – smarte ord og lange møder gør det ikke. Der er mange muligheder – og nogle ligger mere til højrebenet end andre. I to år har håndværkerfradraget eller boligjob-planen, som den også kaldes, givet øget beskæftigelse og fremgang for håndværkerne, uden at det har kostet samfundet noget. Derfor var jeg endog meget overrasket, da statsministeren i midten af januar i første omgang helt kategorisk afviste at genindføre ordningen. Heldigvis lader det til, at hun har kloge rådgivere, for allerede ugen efter trak hun i hvert fald delvist i land, så det nu ser det ud som om, at det er én af de muligheder, der arbejdes med. I DS Håndværk & Industri ser vi meget gerne en genindførelse af håndværkerfradraget, som har fungeret godt for både boligejere, håndværkere og myndigheder. Vi ser oven i købet gerne, at det bliver hævet fra de tidligere 15.000 kr. pr. person om året til fx 50.000 kr. pr. husstand. Der ligger masser af jobskabelse og udvikling i en fornyet boligjob-plan. Og både i 2011 og 2012 viste det sig jo oven i købet, at den også havde en reel adfærdsregulerende effekt og begrænsede det sorte arbejde. Så jeg kan virkelig ikke se, hvad regeringen venter på – det er bare om at komme i gang. Og hvis de herudover har brug for erfaringer fra os ude i den virkelige verden i virksomhederne i forhold til, hvilke tiltag der virker, og hvad der bare ender som fine ord og tom luft – ja, så kan Helle, Margrethe og Annette bare ringe.

Husk at du som medlem af DS Håndværk & Industri altid har adgang til en lang række favorable tilbud og rabatter gennem Rabatportalen. På Rabatportalens hjemmeside finder du blandt andet tilbud på brændstof,

Af Jim Stjerne Hansen, formand, DS Håndværk & Industri

telefoni, ferierejser, arbejdsudstyr, vin, kontorartikler og meget andet. Find rabatportalen på www.ds-net.dk/rabatportalen

DS-bladet nr. 2 2013  |  3


UDDANNELSE

Af Jens Holme

DM i Skills har vokseværk Flere fag, flere deltagere og større publikum ved de årlige mesterskaber for erhvervsuddannelser. Efter tre dage med masser af godt håndværk og tusindvis af besøgende blev 42 vindere fejret ved DM i Skills i Aarhus

den sidste lørdag i januar. Det var måneders hårdt arbejde og forberedelse på landets erhvervsskoler, værksteder, kantiner og kontorer, der kulminerede i NRGI Park og Arena. I alt 250 elever og lærlinge fra 31 forskellige erhvervsuddannelser konkurrerede med hinanden ved at løse obligatoriske og/eller frie opgaver. I nogle fag var der ta-

le om individuelle konkurrencer. I andre fag var der tale om en kappestrid mellem hold. Hans Kongelige Højhed Prins Joachim, der er æreshåndværker i Aarhus, overrakte præmierne. Han var meget imponeret af de dygtige deltagere. »Jeg ser, at I alle lægger en kæmpe energi og alt jeres hjerteblod i jeres arbejde. Sådan skal det være. Det er sådan, vi vil have det,« sagde Prins Joachim til deltagerne. Han understregede, at der nok blev gjort meget ud af dem, der blev nr. et, men at alle 250 deltagere kunne betragte sig som vindere. For første gang var også detailuddannelserne repræsenteret ved det store mesterskab. Arrangementet havde et rekordstort antal besøgende – 28.000 i alt – der fik et indblik i erhvervsuddannelsernes mangfoldighed. Og de fik mulighed for at lade sig imponere af deltagernes høje faglige niveau, arbejdsomhed, vilje og kreativitet. Mange af de ældste elever fra skoler i og omkring landets næststørste by besøgte DM i Skills og deltog i forskellige konkurrencer, og arrangørerne udtrykte forventning om, at DM i Skills vil øge tilgangen af elever til erhvervsuddannelserne. En række af vinderne ved DM i Skills deltager i WorldSkills – VM for erhvervsuddannelser – i Leipzig til sommer. DM i Skills 2014 finder sted i Gigantium i Aalborg den 23.-25. januar, og det tegner til at blive et endnu større arrangement, idet der nu også lukkes op for de merkantile uddannelser ved det årlige danmarksmesterskab for erhvervsuddannelser.

Prins Joachim overrakte præmierne til de 42 vindere fra 31 forskellige erhvervsuddannelser. (Foto: David B. Hvejsel.) 4  |  DS-bladet nr. 2 2013


Solar FASTBOX

10 kg +10 km +under 1 time – og det for kun kr. 99,-* i Brøndby, Odense, Vejle, Aarhus og Aalborg Med Solar Fastbox kommer vi til dig, når du mangler materialer på en spjældopgave. Så kan du tjene penge i stedet for at køre til grossisten efter varer. Som fagmand skal du gøre det, du er bedst til – installationsarbejde. Så mens du afmonterer, leverer Solar de materialer, du mangler.

Vi kan selvfølgelig også levere større pakker og længdegods på større afstande. Ring blot til nærmeste Solar Servicecenter på 7652 7000 (Solar 000), og du er i gang med at spare tid og penge. www.solar.dk

* Varerne skal kunne være i Fastboxen med målene 45x27x30 cm. Vi tager forbehold for prisstigninger og trykfejl samt for trafik, uheld og anden force majeur. Alle priser er excl. moms.

27 CM

SCOR KASSEN 45 CM

30

CM


UDDANNELSE

Af Jens Holme

Kæmpe oplevelse at deltage i DM i Skills Henrik Christensen, klejnsmedelæring hos Houlberg Hansen ApS i Esbjerg. I klejnsmedenes konkurrence gjaldt det om at lave en stol eller en bænk. »Det har været en kæmpe oplevelse at være med. Det er sjældent, at man har tilskuere til sit arbejde, men i de her tre dage, der er gået har tusindvis af mennesker passeret forbi og stillet mange spørgsmål. Det har været spændende at møde de andre deltagere, og i det hele taget synes jeg, det har været et flot arrangement.« Henrik er færdig som lærling i august og har endnu ikke fremtidsplanerne helt på plads.

Fire deltagere fortæller, hvordan det var at være med i mesterskabet for erhvervsuddannelser.

Hun er bladets nye ansigt over for annoncørerne DS-bladet har med virkning fra årsskiftet fået ny annoncepartner. Salg af annoncer og rådgivning af kunderne om den bedst mulige vej til målgruppen varetages i fremtiden af Anita Rasmussen, mediapunktet, med udgangspunkt i Grindsted. Anita Rasmussen har en lang erfaring med salg, salgstræning og merchandising. De senere år har hun været involveret i den grafiske branche med etablering af nye blade, relancering samt udvikling af annonce- og bladkoncepter. Hun er desuden gift ind i metalbranchen og har dermed de bedst mulige forud-

6  |  DS-bladet nr. 2 2013

sætninger for at være en god rådgiver for annoncørerne. Såvel DS-bladet som Anita Rasmussen har store forventninger til det nye samarbejde. Det fælles mål er naturligvis flere annoncer i DS-bladet, men også at annoncørerne får mere værdi for pengene ved at målrette deres budskaber og udnytte de kreative muligheder, der er for at fange læsernes opmærksomhed. Anita Rasmussen kan træffes på telefon 51 17 14 24 eller via mail: ar@mediapunktet.dk.


Anders Weiss, klejnsmedelærling hos Bødker Smede- og Maskinværksted i Randers »Det har været nogle sjove, spændende og meget travle dage. Kravet var, at vi skulle lave noget, der var unikt, og så var det bare med at slippe fantasien løs. Selv om vi har konkurreret indbyrdes, har vi haft et rigtig godt sammenhold. Jeg synes virkelig, at det har været det hele værd at deltage, selv om jeg ikke vandt.« Anders er færdig som lærling til sommer.

Bent Grønlund Saxling Christensen i lære som industritekniker hos Simpson Strong-Tie A/S, Boulstrup ved Odder Industriteknikerne skulle løse en drejeopgave og en fræseopgave. »Hvis man godt kan lide at udfordre sig selv og prøve sine grænser af, så er finalen i DM i Skills det helt rigtige sted at være. Jeg har haft nogle sjove dage. Godt nok vandt jeg ikke, men det er jo en ære at være med.« Bent er udlært i januar næste år og vil herefter videreuddanne sig til maskiningeniør eller maskinmester.

Max Jacob Hansen i lære hos Jens Volf Blikkenslager og VVS firma i Rødovre VVS-teknikerne skulle løse en obligatorisk opgave med en vand-og varmeinstallation, der skulle forbindes med en varmepumpe. »Det overraskede mig, at DM i Skills var så stort, og jeg synes virkelig, at de tekniske skoler skulle gøre mere for at få flere engagerede i konkurrencen. Det er mega-fedt at være med, hvis man går op i sit fag, og jeg har haft nogle fantastiske dage her i Aarhus.« Max er udlært til august. »Og så skal jeg læse til installatør i Odense og forhåbentlig bruge uddannelsen i min fars firma på Bornholm.«

Herning Varmforzinkning – en stålsat samarbejdspartner

Få kvalitet til tiden med gennemtænkt rådgivning, effektiv overfladebehandling af både sort og rustfrit stål, ISO-certificeret produktion og landsdækkende net af egne lastbiler.

Varmforzinkning

Bejdsning/passivering

Sandblæsning

Glasblæsning

Affedtning

Kuglepolering

Ring allerede i dag på

97 22 01 44 eller gå ind på www.hv.dk DS-bladet nr. 2 2013  |  7


FORMANDSMØDE

Af Jens Holme

DS-formænd stiller krav til skoler og lærlinge Uddannelse blev hovedtemaet under debatten om formandens beretning på formandsmødet i DS Håndværk & Industri.

Den siddende formand: Jim Stjerne Hansen aflagde sin beretning i siddende stilling på formandsmødet i DS Håndværk & Industri. En netop overstået menisk-operation forhindrede formanden i at bestige talerstolen.

8  |  DS-bladet nr. 2 2013

Større krav til uddannelsespolitikken, folkeskolen, de tekniske skoler og de unges adfærd spillede en dominerede rolle i diskussionen om formanden, Jim Stjerne Hansens mundtlige beretning på formandsmødet i DS Håndværk & Industri. I sin beretningen udtrykte formanden støtte til et forslag fra oppositionen i Folketinget om, at Folkeskolens afgangsprøve skal have en reel betydning for de unge i forhold til uddannelsesvalg. »Det er et godt forslag. Der starter alt for mange unge på en erhvervsuddannelse, som ikke har de nødvendige boglige evner og derfor falder fra. Disse svage unge skal hjælpes på anden måde, så de efterfølgende bliver i stand til at gennemføre en erhvervsuddannelse. Folkeskolen skal styrkes, så den kan aflevere elever, som er gode nok. I dag er omkring 15 procent ikke i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse, når de forlader folkeskolen. Et krav om bestået afgangsprøve fra folkeskolen før optagelse på en erhvervsuddannelse vil også være med til at øge prestigen i erhvervsuddannelserne, og det har vi brug for,« erklærede Jim Stjerne Hansen og tilføjede: »Vi snakker jo altid gerne om lærlinge her i DS Håndværk & Industri. Jeg er stolt af, at vores medlemmer tager en så stor del af ansvaret for at uddanne vores unge mennesker. Også selvom regeringen har valgt at ændre praktikpladspræmien, hvilket vi jo bestemt ikke er tilfredse med. Og så kan jeg da blive noget indebrændt, når de store virksomheder ikke bakker op og f.eks. det store metro-byggeri i København kun har taget en enkelt lærling ind.« Lysten og viljen Under debatten sagde Michael Kjær, beslagsmedeudvalget, at det ikke så meget drejer sig om de unges boglige forudsætninger. »Det vigtige er, at de virkelig har lysten og viljen. Der er jo uddannelser, hvor det ikke er afgørende om man fx er ordblind.« Bo Ulsøe, lokalafdeling Horsens & Omegn, berettede, at hans egen virksomhed, Blunico A/S, i løbet af det seneste år har måttet opsige tre lærlinge. »Folkeskolen må oppe sig, og der skal være en gærdehøjde for at kunne gå i gang med en faglig uddannelse. Der bør stilles nogle minimumskrav for at de unge kan begynde på teknisk skole,« fastslog Bo Ulsøe. Christian Bille Larsen, formand for uddannelsesudvalget i DS


Lokalformænd og hovedbestyrelse lyttede intenst til debatten om formandens beretning.

Håndværk & Industri, mente imidlertid, det vil blive meget svært politisk at komme igennem med et krav om en adgangsbegrænsning til håndværkeruddannelserne. »Men vi skal samarbejde med skoler, fagbevægelse og andre relevante parter for at flere af de dygtige elever ind på de tekniske uddannelser bl.a. ved at vise, hvor mange muligheder en faglig uddannelse giver adgang til.« Flere niveauer Torben Smidstrup, afdeling MidtVest og medlem af hovedbestyrelsen mente, der er behov for at dele de faglige uddannelser op i flere niveauer. Dette blev støttet af Jørn Brink, formand for lokalafdeling Vest: »Undervisningen på de tekniske skoler kører efter laveste fællesnævner. De dygtigste elever keder sig og risikerer at falde fra. Vi har brug for at dele eleverne i et A- og et B-niveau, hvor de dygtigste elever får flere udfordringer.« Jørn Brink gjorde gældende, at problemerne ikke skyldes lærlingene. »Manglende disciplin og manglende forudsætninger har deres rod i folkeskolen, som vi skal stille langt større krav til,« sagde Jørn Brink. Forældre og lærere Lars Lynge Maach, lokalafdeling Midtjylland og hovedbestyrelsen, var enige i, at det ikke er de unge, der er noget galt med.

Bo Ulsøe: »Gærdehøjden til de tekniske uddannelser skal hæves.«

»Det er derimod dem, der præger de unge, nemlig forældrene og lærerne i folkeskolen,« erklærede han. Jacob Algot, formand for beslagsmedene, var enig i, at der skal være større opmærksomhed om de unges forudsætninger og uddannelsernes indhold. »Det drejer sig ikke altid om de unges boglige forudsætninger, men om de reelt er engagerede og har lyst til at uddanne sig. Mange unge har i dag en helt anden indgang til at arbejde med deres hænder end tidligere generationer. De har ikke været vant til fysisk ad-

DS-bladet nr. 2 2013  |  9


FORMANDSMØDE

færd i deres opvækst. De bruger en stor del af deres tid med computer og mobiltelefon,« mente Jacob Algot. Anders Haahr Jensen, hovedbestyrelsen og lokalafdeling Vest, mente, at det er yderst vigtigt at tiltrække flere af de dygtige unge. »I fremtiden vil vi komme til at mangle dygtige og veluddannede medarbejdere. Og der bliver kamp om de bedste. Vi har derfor brug for at iværksætte et ambassadørarbejde på skoler og gymnasier.« Hanne Nylev, lokalafdeling Fyn og medlem af hovedbestyrelsen, mente imidlertid, at der er bedring i sigte. »Der er kommet meget mere politisk fokus på det, vi taler om her. Vi har en undervisningsminister, der har vilje til at tage fat på problemerne. Vi skal hjælpe ghende med at skubbe i den rigtige retning.« Håndværkerfradraget I sin beretning mente Jim Stjerne Hansen at hørt positive toner fra statsministeren om en genindførelse af bolig-job-ordningen.

Anders Haahr Jensen: »Med det lønniveau, vi har i Danmark, har virksomhederne brug for de bedste af de bedste medarbejdere, uanset hvor de kommer fra.«

10  |  DS-bladet nr. 2 2013

Christian Bille Larsen fik masser af inspiration til sit arbejde som formand for uddannelsesudvalget i DS Håndværk & Industri.

Og han opfordrede statsministeren til straks at gøre noget ved det. »Regeringen vil sætte gang i udviklingen og skabe flere job, og så er det jo helt naturligt at se på den ordning, som vi ved virkelig gjorde en forskel for mange håndværksvirksomheder,« sagde formanden for DS Håndværk & Industri, som også beskæftigede sig med den udenlandske arbejdskraft i Danmark »Vi har gennem de seneste par år gjort en stor indsats for at råbe politikerne op i forbindelse med ulovlig udenlandsk arbejdskraft på de danske arbejdspladser. Vi byder naturligvis også udenlandske konkurrenter velkommen, men konkurrencen skal foregå på lige vilkår, og det er så langt fra tilfældet i dag. Lidt på samme område læste jeg forleden en artikel i avisen om sikkerheden på vores byggepladser. Vi er generelt gode til at passe på vores medarbejdere, og det er godt og vigtigt. Desværre er der blandt de udenlandske medarbejdere – i både danske og udenlandske virksomheder – ikke helt den samme opmærksomhed på sikkerhed, og der er derfor flere ulykker blandt ikke-danske medarbejdere. Det skal vi være opmærksomme på, så arbejdspladserne i Danmark fortsat er blandt de sikreste i verden.« John Nielsen, formand for DS-Vestsjælland, advarede dog mod at blive ved med at skyde på udenlandsk arbejdskraft. »Mange virksomheder er glade for deres udenlandske medarbejdere og kører helt efter bogen. Det er på mange måder sundt, at der kommer fremmede hertil.« Anders Haahr Jensen: »Det er jeg helt enig i. Udenlandsk arbejdskraft skal bestemt ikke ses som noget negativt. Med det lønniveau, vi har i Danmark, har virksomhederne brug for de bedste af de bedste medarbejdere, uanset hvor de kommer fra.«


Optræk til modernisering af lokalafdelinger Formændene i DS Håndværk & Industri diskuterede lokalafdelingernes fremtid og sender spørgsmålene videre til de lokale generalforsamlinger. De 21 lokalafdelinger i DS Håndværk & Industri skal muligvis friskes op, således at de er mere tiltrækkende for nye, yngre medlemmer. På formandsmødet i januar lagde næstformanden, Fleming Frederik-

Fleming Frederiksen lagde op til debat om lokalafdelingernes fremtid.

sen op til en debat om lokalafdelingernes fremtid. »Det drejer sig ikke om, at de skal nedlægges, men om hvordan vi kan engagere flere i det lokale arbejde i fremtiden, og hvilke opgaver lokalforeningerne skal påtage sig,« betonede Fleming Frederiksen, der selv er formand for lokalafdelingen på Fyn. »Det er velkendt, at det er svært at rekruttere folk til de lokale bestyrelser, og navnlig de yngre er svære at engagere,« sagde Fleming Frederiksen. I et efterfølgende gruppearbejde skulle deltagerne bl.a. tage stilling til, om det vil være hensigtsmæssigt at indføre en ensartet kontingentstruktur, således at bidraget til lokalforeningerne bliver ens over hele landet. Det blev der stort set sagt fuldtonende nej til. I alle grupper var der enighed om, at det vil underminere lokalafdelingernes ret til selvbestemmelse og dermed incitamentet til at engagere sig lokalt, hvis rammerne bliver centraliseret. Per Poulsen, formand for Skive, Viborg & Omegn, kunne se fordelen bl.a. ved at det materiale, der uddeles til mulige nye medlemmer kunne standardiseres, og kontingentstrukturen ville være nemmere at forstå for nye medlemmer. Gamle dage Derimod var der på formandsmødet større enighed om at navnet lokalforeninger smager lidt for meget af gamle dage. Flere slog til lyd for, at lokalforeningerne skal ses og lanceres som netværk, der stilles til rådighed for såvel nybagte som erfarne virksomhedsledere, og som de frit kan tage del i.

I den kommende tid holdes generalforsamlinger i alle lokalafdelinger, og her får de selv mulighed for at drøfte deres fremtid, og om nødvendigt fortsætter debatten på generalforsamlingen i DS Håndværk & Industri i Randers i begyndelsen af juni. Flere lokalforeninger har i øvrigt forstærket deres arbejde med at rekruttere nye medlemmer og profilere sig selv. Og på formandsmødet blev udvekslet en række ideer til, hvordan mødeformer og -tidspunkter kan tilpasses de yngre familier.

Per Poulsen kunne se både fordele og ulemper ved en ensartet kontingentstruktur.

DS-bladet nr. 2 2013  |  11


KORT NYT

Ændringer i regler for selvvalgt uddannelse

Uddannelseafdelingen i DS Håndværk & Industri gør opmærksom på, at der med virkning fra årsskiftet er sket ændringer i udbetalingsbetingelserne for selvvalgt uddannelse på timelønsområdet: •  Hvis kursisten modtager løn under uddannelsen udbetales refusion til virksomheden. •  Hvis kursisten ikke modtager løn under uddannelsen udbetales refusion til kursisten. Fra årsskiftet er det endvidere muligt at overføre ikke forbrugt selvvalgt uddannelse fra 2011 og 2012. Læs mere i vejledningen for selvvalgt uddannelse www.dseu.dk

El og vvs i top

Virksomhederne i el- og vvs-branchen er duksene i byggeriet, når det handler om at uddanne. 58 procent af alle installationsvirksomheder har ansat minimum én lærling, og med 12,5 lærlinge hver gang, der er 100 faglærte, er installationsvirksomhederne i top. I bund ligger anlægsentreprenørerne, hvor det er hver fjerde virksomhed, der har lærlinge, og hvor andelen af lærlinge blot er 3,7 for hver 100 faglærte. Men med 10,1 lærlinge for hver 100 faglærte kan byggebranchen som helhed kan dog prale af at have

flere lærlinge end industrien og servicefagene. Her de tilsvarende tal 4,1 og 4,6. Bygge- og anlægsvirksomhederne i Jylland er bedst til at tage lærlinge. Det samme gælder Sydfyn, Bornholm og en række københavnske omegnskommuner. Omvendt tager få virksomheder lærlinge på Nordfyn, Midt- og Vestsjælland samt en række ø-områder. Det er AE-rådet, der har foretaget analysen på baggrund af registeroplysninger for 10.500 virksomheder i bygge- og anlægsbranchen.

Renten stiger for SMV’erne

Bankerne og realkreditinstitutterne har de seneste måneder skruet priserne yderligere i vejret over for deres erhvervskunder. Det viser Nationalbankens seneste udlånsundersøgelse, som baserer sig på svar fra landets kreditchefer. »En række institutter har strammet deres priser i kvartalet,« skriver Nationalbanken. Udviklingen vækker bekymring hos Håndværksrådet, som mener, at bankerne og realkreditinstitutterne hæmningsløst hæver priserne over for særligt de små og mellemstore virksomheder. »Det er meget foruroligende udvikling, der afslører, at bankerne har travlt med at kradse endnu flere penge ind hos erhvervskunderne,« siger Jacob Thiel, cheføkonom i Håndværksrådet. Håndværksrådet har lavet en undersøgelse, der viser, at næsten halvdelen af organisationens medlemmer nu betaler mere end 8 pct. i rente på deres kassekredit, og at en tredjedel af medlemmerne har fået deres kassekreditrente hævet med mere end 0,5 pct. det seneste år. »Det er særligt enkeltmandsvirksomheder og virksomheder med få ansatte, der betaler meget høje renter. Vi ser i høj grad en polarisering af virksomhederne efter størrelse,« siger Jacob Thiel.

Udsigt til fyringer Jobkrisen kommer til at kradse endnu hårdere i 2013, skriver dagbladet Børsen. Ifølge en konjunkturundersøgelse, som Greens Analyseinstitut har lavet for avisen blandt 679 topchefer, er der udsigt til fyringer i syv ud af de otte største brancher i de kommende seks måneder herunder i industrien. 35 procent af topcheferne forventer at skulle skære i antallet af ansatte i de kommende måneder, og kun 17 procent mener at skulle ansætte nye medarbejdere. »Jeg hæfter mig ved, at virksomhederne ser noget mere dystert på fremtiden, end de har gjort før. Europæisk økonomi står i stampe, og det har også bredt sig til Sverige og Tyskland. De to markeder er vores største samhandelspartnere, så det slår også igennem i danske virksomheder,« siger Allan Lyngsø Madsen, cheføkonom i Dansk Metal, til Information. Næste år vil 5.000-6.000 håndværkere, funktionærer og mestre i bygge- og anlægsbranchen miste jobbet, spår branche-

12  |  DS-bladet nr. 2 2013

organisationen Dansk Byggeri. Sektoren vil så ryge ned på 136.000-137.000 arbejdspladser. »Dermed bliver beskæftigelsen den laveste siden 1983,« siger seniorøkonom Finn Bo Frandsen. »Det ligger meget på linje med de konjunkturprognoser, vi ser i øjeblikket. Der var meget byggeri før krisen, så der sker en vis tilpasning nu. Der vil først for alvor ske en forbedring, når konjunkturerne ændrer sig, og der ligger ikke en større vending om hjørnet inden for det første års tid,« siger professor og tidligere overvismand Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet. En lignende melding kommer fra professor- og universitetskollegaen Bo Sandemann Rasmussen: »Flere pile peger nedad for beskæftigelsen, og når byggeriet meget sandsynligt bliver hårdere ramt, kan det hænge sammen med, at håndværkerfradraget er væk, og solcelle-ordningen er ændret.«


LAD OS HJÆLPE DIG MED AT FÅ FINANSIERET DIN DRIFT

DANMARKS EKSPORTKREDIT

Hvis du er en eksportvirksomhed og har brug for penge til at finansiere din vækst, skal du tale med EKF. Som Danmarks Eksportkredit kan vi stille en garanti over

for din bank, så du kan få den nødvendige driftfinansiering. Siger vi altid Ja? Nej, men alene sidste år gav vi garantier, der var med til at skaffe ordrer til danske virksomheder FREM I VERDEN

for over 30 milliarder kroner. Vi hjælper både små og store, så måske kan vi også hjælpe din virksomhed frem i verden. Se hvad der skal til på ekf.dk


Nyhed

Fint resultat for Industriens Pension Medlemmerne kan glæde sig over et afkast på 12,9 procent. Industriens Pension melder om et godt afkast i 2012. Det er en god nyhed for ca. 400.000 medlemmer i omkring 8000 industrivirksomheder. Overskuddet går nemlig til medlemmerne. Investeringerne gav i løbet af året et afkast på 12,9 procent. Især aktier og kredit­ obligationer bidrog med gode stigninger. »Vi er meget tilfredse med investeringsafkastet, men vi må også være ærlige og sige, at det var svært at gøre det dårligt i 2012. Aktiekurserne steg, og både guldrandede obligationer og kreditobligationer gav pæne plusser,« siger Laila Mortensen, adm. direktør i Industriens Pension.

Laila Mortensen, tilfreds direktør for Industriens Pension.

Overgik egne forventninger »Det høje afkast betyder, at vi er kommet godt fra start med vores nye markedsrenteprodukt. Det lancerede vi i juni og over-

førte i den forbindelse 13 mia. kr. til medlemmerne«, siger Laila Mortensen. Bedst gik det de danske aktier, der sikrede en forrentning på 26 procent. Også udenlandske aktier var en god investering med et plus på 17,7 procent. Det samlede afkast på 12,9 procent er en anelse bedre end selskabets »benchmark«, den målestok, som man måler sig op imod. Her landede forrentningen på 11,2 procent. Industriens Pension kunne i 2012 fejre sit 20-års jubilæum og har siden starten opnået et afkast på 8,9 procent i gennemsnit om året. Pensionsselskabet har en samlet balance på ca. 110 milliarder kroner. Selskabet administrerer overenskomstaftalte arbejdsmarkedspensioner for med­­ lemmerne. I 2012 blev der indbetalt omkring otte milliarder kroner til pensionsselskabet.

e y n den ner app ber    

14  |  DS-bladet nr. 2 2013

Søg Scan Bestil Lagerstatus

berner a/S Stenholm 2 9400 Nørresundby T 99 36 15 00

www.berner.dk


Nyhed

Vi kan ikke vente på energi fra sol og vind Energirenovering kan her og nu give store gevinster og skabe langtidsholdbare arbejdspladser. Fagmessen VVS’13 får central rolle i formidling af nye og avancerede løsninger. »Sol og vind løser ikke de energimæssige udfordringer. Det tager mange år, før det vil ske. Derfor er der her og nu behov for at få sat gang i energirenoveringen. Det er projekter, som giver store besparelser, hvor tilbagebetalingstiden er kort, og som skaber langtidsholdbare arbejdspladser.« Det siger direktør Willy Goldby fra den faglige organisation VELTEK, som er medarrangør af den store fagmesse VVS’13 i Odense i april. Ved at sætte gang i energieffektive projekter kan man eksempelvis undgå at uhensigtsmæssige installationer dagligt er årsag til et kæmpe spild af rent drikkevand og at varme- og ventilationsanlæg blot har en virkningsgrad på 60 pct. Kendskab til og anvendelse af nye måle- og automati-

seringssystemer kan give betydelige besparelser på energiforbruget i både private hjem og i erhvervsbyggerier – et område, der tegner sig for 40 pct. af verdens samlede energiforbrug. Det er producenterne i et samspil med ingeniører og vvs-installatørerne, der sidder med nøglen til projekterne. Det er dem, der har kendskabet til mulighederne og som skal være i stand til at præsentere dem for markedet. Rådgivningen spænder lige fra den enkelte husejer, til boligselskabernes viceværter og de offentlige og institutionelle bygningsejere. For at imødekomme behovet for ny viden rummer fagmessen det centralt placerede »Energiens Torv«. Det er her virk­ somhederne på 20-25 minutter har mu­lighed for at præsentere deres løsninger til energirenovering. Det er det faglige indhold og den værdi, løsningen skaber for kunden, der lægges vægt på. Det salgsmæssige aspekt kommer i anden række og er koncentreret omkring de enkelte stande. VVS’13 finder sted i dagene fra den 17. til 19. april i Odense Congress Center. Ar-

rangørerne venter at udstillingen besøges af godt 8000 fagfolk – spændende fra VVS installatører, smede, ingeniører til repræsentanter fra boligselskaber og offentlige institutioner.

DS-bladet nr. 2 2013  |  15


VENTILATION & KØL

Af Jens Holme

Ventilationsanlæg bliver ikke vedligeholdt Manglende vedligeholdelse og rensning af ventilationsanlæg er årsag til dårlig luft, sygefravær og mindre effektive medarbejdere. Men de færreste sætter penge af på budgettet til at få luften, fastslår ejer af ventilationsvirksomhed.

Leon Rohr: Vedligeholdelsen af ventilationsanlæg bliver forsømt utrolig meget.

16  |  DS-bladet nr. 2 2013


Leon Rohr, ejer og leder af ventilationsvirksomheden Rohr ApS i Stepping ved Christiansfeld er ikke i tvivl: Det står slemt til med de mange ventilationsanlæg, der er installeret i kommunale institutioner, private virksomheder, i boligforeninger og private hjem. I stedet for at skifte lummer luft ud med ren og frisk er ventilationsanlæggene ofte så beskidte, at de er værre end ingenting. »Jeg kommer ud til anlæg, som er 20-30 år gamle. De har aldrig været renset og er kun blevet serviceret ganske få gange. Vedligeholdelsen bliver forsømt utrolig meget. Og det er i kommunerne, det står værst til. Kommunale bygninger er helt oppe i den røde felt, hvor luften er sundhedsskadelig, hver gang jeg måler. Og der er ikke afsat penge på budgettet til hverken af få serviceret eller renset anlæggene,« fastslår Leon Rohr. I det hele taget mener han, at manglende vedligeholdelse af ventilationsanlæg er et overset samfundsproblem – både i den store sammenhæng og helt inde i de private husstande. »Hvad med hjemme hos dig. Hvor tit renser du din emhætte?« spørger han inkvisitorisk DS-bladets udsendte. Svaret tåler ikke dagens lys. Lugter af urin Leon Rohr besøger plejehjem, skoler og daginstitutioner med sin co2-tester. Og resultatet slår aldrig fejl. »Jeg har endnu ikke været nogen steder, hvor indeklimaet har været i orden. Det er mildest talt ringe. På mange plejehjem er der en umiskendelig lugt af urin. Når jeg spørger personalet, hvordan de dog kan holde ud af gå i den lugt, svarer de ofte, at de da ikke kan lugte noget. Til gengæld klager de over hovedpine, rindende øjne og stort sygefravær. Men vænner sig desværre til dårlig lugt. Det er først, når der bliver gjort noget for at rense luften, at man kan mærke forskellen.« Problemet er rørene Når forholdene bliver for grelle er der ofte en tilbøjelighed til, at kommuner og boligforeninger griber til de forkerte løsninger, mener Leon Rohr. »I nogle tilfælde overinvesterer de i et nyt anlæg til flere millioner kroner, men opdager efter få år, at det ikke er blevet ret meget bedre. Hovedproblemet er sjældent ventilatoren, men at der har hobet sig en masse skidt og møg op i rørene. Det medfører, at suget bliver mindre eller i værste fald, at skidtet bliver blæst ud i hovedet på folk,« siger Leon Rohr og fortsætter. »Jeg har været ude et sted, hvor de havde et fint gammelt anlæg i 3 mm plade, som aldrig nogen sinde kan gå i stykker. De fortalte mig, at de havde fået et tilbud fra et ventilationsfirma på et helt nyt anlæg til omkring en million kr. Jeg sagde til dem, at det var fuldstændig tåbeligt. Anlægget trængte bare til at blive serviceret, renset og indreguleret. Så kunne det fortsætte i 50 år eller mere. Men det ville de ikke høre tale om. De købte det nye anlæg, uden det løste indeklimaproblemerne. Det nye anlæg blev koblet på de gamle rør, som ikke blev renset.« Rohr ApS har foden inden for hos et af landets største boligselskaber, Lejerbo. Det skyldes bl.a. at Leon Rohr sparede en boligafdeling for en millionudgift.

≤5000 ppm, absolut sundhedsskadeligt – livsfarligt ved længere ophold ≤ 2500 ppm, sundhedsskadeligt ≤ 1000 ppm, døsighed og kvalme kan forekomme 1000 ppm er Arbejdstilsynets grænseværdi. ≤ 700 ppm, stive led og dårlig lugt i lokalet kan forekomme ≤ 400 ppm er acceptabelt ≥ 400 ppm er ok, svarer nærmest til at være udendørs Et generelt kriterium for luftkvaliteten er koncentrationen af CO2, der udtrykkes i antallet af dele pr. million (ppm). CO 2 er ikke et problem i sig selv, men man måler CO2 fordi det er en god indikator for forureningen. Det er den måling, Leon Rohr foretager, når han ser bygninger og lokaler an.

»Det drejede sig om et gammelt anlæg, de ville have skiftet ud. Jeg foreslog dem at prøve med en rensning. Den kostede 40.000 kr. – en brøkdel af et nyt anlæg. Det medførte, at Lejerbos direktør kom herover for at drøfte mulighederne for en løbende vedligeholdelse af boligselskabets ventilationsanlæg. Vi er i gang med 300 lejligheder i Kolding. Det tager tre uger for tre mand.«

NATIONAL SVEJSEKOORDINATOR NYHED ! Den nationale svejsekoordinatoruddannelse er et nyt tilbud til de virksomheder, som fremstiller blivende bygnings- og konstruktionskomponenter og skal CE mærke deres produkter fra 1. juli 2014. Uddannelsen henvender sig til alle, der arbejder indenfor stålbranchen i forhold til bygningsreglementet BR 10. Forløbet består af otte AMU-mål og hele uddannelsen varer ialt 30 kursusdage. Du har også mulighed for at vælge enkelte AMU-mål. Opstart d. 18.03.13. FÅ MERE INFORMATION / TILMELD DIG HOS METTE NIELSEN tlf. 66 13 66 70

AMU-FYN AFVIKLER OGSÅ KURSER I: • TIG-svejsning • MAG-svejsning • MIG-svejsning

• Lysbuesvejsning • Gas-svejsning • § 26

Bliv certificeret indenfor aluminiumssvejsning Se mere på www.amu-fyn.dk. Petersmindevej 50 • 5100 Odense C C. F. Tietgens Boulevard 27 • 5220 Odense SØ Tlf. 66 13 66 70

Vi uddanner folk

www.amu-fyn.dk


Når Rohr tager fat på en rensning støder de ofte på rør, der stort set er proppet med skidt og hvor udsugningen af samme grund er langt mindre end de anbefalede standarder. Der kan også være trængt vand ind i ventilationsrørene med risiko for, at ventilationsanlægget bliver ødelagt.

Indregulering mangler Leon Rohr nævner også eksempler på et helt nyt anlæg, som ikke kører som det skal, fordi dem, der har installeret luftkanalerne, havde efterladt gamle sko og diverse byggematerialer indvendigt i rørene. »Det problem blev klaret med en rensning og indregulering. Og netop den manglende indregulering ser jeg næsten hver gang. Det er ubegribeligt, at det bliver opsat nye anlæg og ændret på gamle anlæg, uden at nogen gør sig den ulejlighed at måle, om ventilerne står rigtigt. Det er en forholdsvis simpel proces, når man har det rigtige måleudstyr.« Propeller og ventilation Rohr ApS, som indtil årsskiftet hed Rohr Stål og Montage har tidligere været en blandet forretning med bl.a. produktion af slagteriudstyr. For godt 20 år siden overtog Leon Rohr Rudes Propeller på Læsø og flyttede virksomheden til Stepping. Propelforretningen, som omfatter reparation og produktion af nye, har overvejende lystbådejere i kundekredsen. Efterhånden som ordrerne på stålproduktion blev udlagt til lavtlønslande har Leon Rohr opprioriteret den del af virksomheden, som beskæftiger sig med ventilation. Leon Rohr har selv uddannelse og lang erfaring som ventilationssmed, men uden at have beviset som ventilationstekniker. Han gør ingen hemmelighed af, at det tager lang tid at arbejde sig ind på kunderne. Langt aftræk »Problemet i fx boligforeninger er, at de skal have gjort plads til vedligeholdelse af ventilationsanlæggene i deres budgetter. Der er simpelthen ikke penge til at få gjort noget her og nu. Det har nok taget mig fem år at komme ind i varmen hos Lejerbo,« siger Leon Rohr. »Jeg har kontaktet en række boligforeninger, og heldigvis kommer

18  |  DS-bladet nr. 2 2013

der næsten altid noget positivt ud af det. I de bedste tilfælde indgår vi aftale om en rensning og en efterfølgende servicekontrakt. I givet fald tilser vi anlægget en gang om året, og efter fem år bliver det så renset igen. Vi hjælper boligforeningerne med at lægge det ind i budgetterne, så det ikke bliver for stort et beløb. Vi kan rense og servicere en boligblok med 100 boliger for ca. 250 kr. pr. bolig om året over en femårig periode.« »Hver gang vi udfører service, får kunderne en fyldig rapport med en beskrivelse af, hvad der er lavet og hvad der kan gøres for at optimere anlægget. Og når det drejer sig om boligforeninger udarbejder vi materiale til beboerne om, hvordan deres udluftning skal håndteres.« Leon Rohr forklarer, at rensningen af rør finder sted ved hjælp af trykluft. Der bores huller i ventilationsrørene, som derefter blæses igennem. Rohr ApS opererer i øjeblikket kun vest for Store Bælt, men det er planen på sigt også at være til stede på dele af Sjælland. Virksomheden omfatter fire medarbejdere, som arbejder fleksibelt med både ventilation og propeller. Sidstnævnte er mest en sommerforretning, mens ventilation står mest på dagsordenen i de kolde måneder. Den sønderjyske ventilationsvirksomhed installerer også nye anlæg, men deltager af princip aldrig i licitationer. Smed og ikke sælger På spørgsmålet om, hvordan han bærer sig ad med at gøre opmærksom på sig selv, svarer Leon Rohr: »Jeg går ud og siger go’ dav. Den personlige kontakt er helt afgørende. Jeg prøvet at overbevise varmemestre og andre om, at det er vigtigt, at ventilationen er i topform. Jeg er ikke sælger, jeg er smed. Men i 95 procent af tilfældene får jeg noget med hjem. Men ofte går der fire-fem år før en aftale bliver effektueret.«


ENERGI-OPTIMISTERNE

 Vi kan spare dig for en del ...

Clorius Controls A/S · Tempovej 27 · 2750 Ballerup · Tlf.: 77 32 31 30 · www.cloriuscontrols.com


VENTILATION & KØL

»Jeg fik tæsk i starten – men nu er det en god forretning« Benny Johansen: »Vent-ordningen er en lukket fest og efter min mening totalt skudt forbi.«

Benny Johansen & Sønner A/S har udviklet vvs-forretningen til også at have ventilation og køl i sortimentet. Fra en svær begyndelse er det blevet en stor del af virksomhedens aktivitet, fortæller virksomhedens leder og ejer. Af Jens Holme

Ledøje i hovedstadens yderste omegn er en idyllisk landsby med gadekær og kirke i den gode gamle stil. Og mellem kirken og gadekæret eksisterer en af landets større vvs-forretninger i bedste velgående. Den gulmalede ejendom, der i sin tid tilhørte smeden fra Ledøje, ser slet ikke ud til at kunne rumme de i alt 75 faste og de i gennemsnit ti indlejede medarbejdere. »Med det er jo heller ikke meningen, at de skal gå rundt herhjemme. Alle mand undtagen vores administration er på farten ude hos kunderne,« fastslår Benny Johansen, leder og ejer af Benny Johansen & Sønner A/S. Firmaets hovedaktivitet er vvs og ventilation. Sidste år købte Benny Johansen samarbejdspartneren Rustfri Industrimontage, som bl.a. udfører opgaver med rustfri svejsning. De tre områder supplerer hinanden. Og med andre partnere, der varetager el-installation og køl fremstår Benny Johansen & Sønner A/S som en entreprenør med en bred palet. »Ventilation var nærliggende at tage ind som område som supplement til vvs. De fleste bygherrer vil gerne have så få leverandører som muligt, og jeg kunne se, at det var her, de større opgaver lå i forbindelse med bl.a. ombygninger,« siger Benny Johansen og fortsætter: »Men det fik jeg bestemt mine tæsk for i starten. Holdningen var, at når du laver vvs, så har du ikke forstand på ventilation. Jeg mødte modstand mange steder fra. Nu har jeg fået anerkendelse for, at de to ting passer udmærket sammen, men det har varet mange år.« 20  |  DS-bladet nr. 2 2013

Fokus på industri og erhverv Benny Johansen og Sønner A/S udfører opgaver for hr. og fru Jensen i parcelhuset, men Benny Johansen gør ingen hemmelighed af, at det absolutte hovedfokus er industri og erhverv. »Vi laver noget for private, men vi vil hellere have varmecentraler og ventilation i større bygninger, kontorer og fabrikker – og så helst ombygninger. Det er vores force. Vi servicerer en række lidt større fabrikker, bl.a. Novo, Leo Pharma og Christian Hansen Gruppen. Det samme gælder en del boligselskaber. På ventilationssiden er vi inde i nybyggeri og i særdeleshed i ombygninger. Vi udfører projekter lige fra start til slut. Kunderne præsenterer os for et oplæg eller et funktionsudbud, hvor de fortæller, hvad de gerne vil have. Så og så meget luftskifte pr. m² og ingen yderligere oplysninger. Resten er op til os. Det gør man meget inden for ventilationsbranchen.« Hvorfor er ombygninger særligt interessante? »På et tidspunkt, hvor der ikke er meget nybyggeri i gang, er udlejere af erhvervsejendomme et felt, hvor der konstant er behov for forandringer. Når nye lejere flytter ind stilles nye krav til ventilation i forhold til lejerens forretningsområde og behov. Og ofte er der køl med inde i billedet.« Autorisation på køl Men køl og ventilation er vel grundlæggende det samme? »Ja og nej. Teknisk set er det samme familie. Men køl er et felt for sig i den forstand, at det kræver autorisation. Jeg kan ikke sætte en vvs’er til at lave køl, hvis ikke vedkommende er iso-certificeret kølemontør. Derfor bruger vi en samarbejdspartner til at udføre den slags opgaver på vore vegne, og vi har konstant to mand beskæftiget med køl.« Det er Benny Johansens holdning, at lovgivningen i langt højere grad, burde opmuntre udlejere til at interessere sig for energioptimering i forbindelse med ventilationsanlæg.


»I dag fokuserer udlejer naturligt nok på udgiften her og nu, fordi det er lejeren, der betaler varmeregningen. Udlejeren vil således hellere nøjes med at give 50.000 kr. for et anlæg med en krydsveksler end 80.000 kr. for et energiøkonomisk anlæg med en modstrømsveksler, som tjener sig hjem over fem år.« En lukket fest Benny Johansen er vikarierende formand for vvs-udvalget i DS Håndværk & Industri og formand for lokalafdeling Søndre Birk. Han benytter lejligheden til at angribe den såkaldte Vent-ordning, som har sekretariat på Teknologisk Institut og tilslutning fra bl.a. Energistyrelsen, Kommunernes Landsforening og Tekniq. »Det er en lukket fest og efter min mening skudt totalt forbi. Ventordningen betyder, at vi andre ikke får opgaver fra bl.a. kommunerne og er en ensidig favorisering af nogle få store virksomheder. Jeg ser meget hellere, at der bliver indført en kvalitetssikringskontrol á la Q-kontrol på vvs-området. Det skal være en ordning, der får godkendelse og dermed anerkendelse af de offentlige myndigheder.« Overflødigt eftersyn I samme forbindelse er Benny Johansen også kritisk over for det energieftersyn, der er indført for ejendomme med ventilationsanlæg over en vis størrelse (se særskilt artikel): »Jeg fatter ikke, at man forærer opgaven til nogle få store ventilationsfirmaer i stedet for at benytte en energirådgiver, som netop har forudsætninger for at se på helheden. Ventilationsfirmaerne kigger og måler og fortæller kunden i en rapport, at de bruger en masse overflødig energi, og hvad der kan gøres. Og kunden siger tak og lægger rapporten ned i en skuffe og betaler 3.-4.-5000 for ulejligheden. Det er helt uforpligtende og virkelig noget, der halter. Efter min mening er det langt vigtigere, at der bliver sat skub i det, der stimulerer til at energirenovere og -optimere. Det er meget mere formålstjenligt, at virksomheder og boligforeninger tilskyndes til at indgå servicekontrakter, hvor vi både optimerer driften af de bestående anlæg og kommer med anbefalinger til kunden om, hvad de kan gøre for at spare på el- og varmeregningerne.« En videnskab Benny Johansen er ikke i tvivl om, at der i de kommende år vil ske en rivende udvikling inden for ventilation. »Der forskes og udvikles over alt inden for området. Fx er en ingeniør ved at udvikle et vindue, som både kan køle og varme – alt efter årstid og behov. Det kan bygges ind i såvel nye som ældre huse og bliver lige nu prøvet af. Der sker også en udvikling med naturlig ventilation – naturligvis i høj grad i et økonomisk øjemed. Og ventilation er i det hele taget et fremtrædende emne, både hvad angår energioptimering og et godt arbejdsmiljø. Det er velkendt, at medarbejdere er mest effektive, når de færdes i en god luft. Og midlerne bliver mere og mere sofistikerede. Førhen kunne du nøjes med at måle CO2-indholdet i luften og justere lidt på luftskiftet. I dag er det mere og mere almindeligt, at der sættes et føler op, ligesom den til lyset, der konstant måler luftkvaliteten og automatisk regulerer ventilationen i forhold til solindfald, og hvor mange mennesker der er i lokalet. Ventilation bliver mere og mere en videnskab. Mange siger, det sgu da kun er luft, der skal flyttes rundt, hvor svært kan det være? Men luft er på mange måder sværere at have med at gøre end vand. Vand kan du se med dit blotte øje og lukke inde i rør og bestemme nøjagtigt, hvor det skal komme fra, og hvor det skal hen. Helt så enkelt er det ikke med luften.«

Store anlæg skal efterses hvert femte år Det er lovpligtigt at få udført energieftersyn af større ventilationsanlæg hvert femte år. Rigtig mange ventilations- og klimaanlæg kører ikke optimalt. De bruger ofte for meget el. I en tid med stigende energipriser og stor opmærksomhed på klimaændringer er der god grund til at gøre noget ved det store energiforbrug. Formålet med det lovpligtige eftersyn er at fremme økonomisk rentable besparelser og øge energieffektiviteten i ventilations- og klimaanlæg. Erfaringer fra bl.a. Elsparefondens ventilationstjek og energiselskabernes energirådgivning viser, at der selv for nyere anlæg kan opnås betydelige energibesparelser ved at tilpasse driftstider, volumenstrømme og temperaturer til behovet i de lokaler, der ventileres og eventuelt køles. Dertil kommer besparelser ved bedre vedligehold og ved anlægsændringer som eksempelvis udskiftning af ventilatorer eller etablering af varmegenvinding, hvis det ikke findes. Hvilke anlæg er omfattet? Et ventilationsanlæg er omfattet af ordningen, hvis summen af mærkepladeeffekterne for ventilationsmotorerne i indblæsning og udsugning er 5 kW eller derover. Har anlægget kun udsugning, gælder de 5 kW for ventilatormotoren i udsugningen. For klimaanlæg gælder, at et anlæg er omfattet af ordningen, hvis mærkepladeeffekten for kompressormotoren er 5 kW eller derover. Ventilations- og klimaanlæg skal efterses mindst hvert femte år. Ordningen indfases over fem år, så anlæg i store bygninger efterses først. Ventilations- og klimaanlæg i bygninger til erhvervsmæssig produktion i forbindelse med industri, håndværk, landbrug, gartneri og lignende er undtaget fra ordningen. Indholdet Det lovpligtige energieftersyn af ventilations- og klimaanlæg omfatter en registrering af grundoplysninger om anlægget, inspektion af anlæggets driftstilstand og et måleprogram. Målingerne vedrører ventilatorernes optagne el-effekter og anlæggets volumenstrømme, trykforhold og temperaturer. Ud fra målingerne vurderes anlæggets energieffektivitet, og der udarbejdes en række gode råd samt egentlige besparelsesforslag med angivelse af størrelsen af energibesparelsen og økonomien i besparelsen. Resultatet af eftersynet sammenfattes i en rapport til anlæggets ejer/bruger. I Energistyrelsens instruks er der en nærmere beskrivelse af arbejdsgangen i forbindelse med et eftersyn. Det lovpligtige ventilationseftersyn skal udføres af en eftersynsvirksomhed, der er blevet akkrediteret af DANAK.

DS-bladet nr. 2 2013  |  21


VENTILATION & KØL

Af Jens Holme

God ventilation er en firedobbelt vindersag brug. Og miljøet vil profitere af et lavere co2-udslip.«

Henrik Brohus: »Folk i den vestlige verden opholder sig indendørs i bygninger i 90 procent af tiden, og omkring en tredjedel af alle mennesker oplever gener i forbindelse med indeklimaet. Der er således et stort potentiale for at gøre det bedre, og det er interessant at være med til.«

Men det stiller større krav til rådgivere, installatører og bygherrer om teoretisk og praktisk uddannelse i forudsætningerne for et godt indeklima, fastslår lektor Henrik Brohus, Institut for Byggeri og Anlæg på Aalborg Universitet.

»Ser man på økonomien i det, så er der ingen tvivl om, at det også kan betale sig at investere i ventilation. Energien bliver dyrere og dyrere og laver man et godt ventilationsanlæg, kan man hurtigt tjene investeringen hjem. Det gælder både private husejere og virksomheder,« fastslår Hen22  |  DS-bladet nr. 2 2013

rik Brohus, Institut for Byggeri og Anlæg på Aalborg Universitet. Instituttet forsker bl.a. i ventilation og indeklima og noget af det nye, man ifølge Henrik Brohus har fokus på, er indeklimaets betydning for medarbejdernes produktivitet. »Tidligere var det noget man bare havde på fornemmelsen, men nu kan det dokumenteres i form af forskningsresultater. Medarbejderne bliver mere effektive, når indeklimaet er i orden. På den baggrund kan man gå ind og lave en totaløkonomisk beregning og dokumentere, at et måske dyrt, men godt ventilationsanlæg kan betale sig. I virkeligheden er der tale om en firedobbelt win-win-situation. Den der leverer anlægget tjener penge, medarbejderne er glade for et bedre indeklima, og på bundlinjen får virksomheden udbytte i form af højere produktivitet og et lavere energifor-

Ventilation fra A til Z Men for at beregne det bedst mulige indeklima og vælge det rigtige ventilationsanlæg og få det installeret forudsætter det, at byggerådgivere, installatører og andre involverede får større viden, mener Henrik Brohus. Han er to gange om året kursusleder på Danvaks grundlæggende kursus, Ventilation fra A til Z. »Det med A til Z tager vi ret bogstaveligt. Vi dækker praktisk talt alle aspekter af ventilationsområdet og går op i at beskrive hele den proces, der skal til for at lave et rigtig godt ventilationsanlæg. Mange anlæg fungerer ikke særlig godt, hvilket formentlig skyldes manglende viden om, hvad det er, man har med at gøre. Det kan godt være, at selve anlægget er udmærket, men man har måske valgt den forkerte løsning, eller der er ikke taget højde for alle forhold,« siger Aalborg-lektoren. Ventilation er midlet »På kurset begynder vi med at analysere behovet for ventilation. Eller måske mere korrekt, hvad der er kravene til indeklimaet. Dybest set handler det jo ikke så meget om at ventilere. Formålet er et godt indeklima og ventilationen er midlet,« siger Henrik Brohus og fortsætter sin kursusbeskrivelse: »Når vi har bestemt behovet, går vi i gang med at beskrive luften som medie, hvordan kan vi opvarme den og køle den. Hvor meget luft har vi brug for, og hvor meget skal vi ventilere med. Vi arbejder med forskellige systemløsninger under forskellige forhold. Derefter drejer det sig om at få dimensioneret kanaler, indblæsningsåbninger og armaturer. Vi lægger vægt på give kursisterne mulighed for at regne på, hvordan luften fordeler sig, så de er i stand til at vælge de rigtige komponenter.


Vi ser naturligvis også på energiforbruget. Bygningsreglementet har tre ben at stå på: brandsikkerheden skal være i orden, indeklimaet skal være godt, og energiforbruget skal reduceres. Hensynet til indeklimaet og energiforbrug er en balance. Man kan ikke bare vælge noget tilfældigt fra hylden. Der skal løses en række opgaver på kurset, hvor man bliver præsenteret for nogle sager, som skal regnes igennem. Den del er vigtig, fordi det er vores indtryk, at der ofte i branchen bliver valgt noget tilfældigt. Man har en ide om, hvordan det skal være, og det bliver så afgørende for, hvilken løsning, man vælger. Man har måske nogle grove nøgletal at holde sig til, men det er ikke altid, de holder stik i praksis.« Bred deltagerkreds Kurset Ventilation fra A til Z bliver afholdt to gange om året, henholdsvis øst og vest for Store Bælt. Deltagerkredsen er ifølge Henrik Brohus meget bred, hvad angår erhverv og forudsætninger. Det er alt fra rådgivende ingeniører, entreprenører, installatører til rigtig mange medarbejdere fra producenterne i branchen. Desuden deltager folk fra Arbejdstilsynet og konsulenter fra arbejdsmiljøtjenester. Kurset holdes over to gange tre dage med tre-fire ugers mellemrum. »Det er ganske bevidst. Det kan være svært for folk at være væk en hel uge, og de får fyldt så meget på, at de er meget mætte efter tre dage,« siger Henrik Brohus. Brugernes betydning Hans egen motivation for at engagere sig på ventilationsområdet forklarer han med,

at det er kompliceret og grundlæggende interessant. »Folk i den vestlige verden opholder sig indendørs i bygninger i 90 procent af tiden, og omkring en tredjedel af alle mennesker oplever gener i forbindelse med indeklimaet. Der er således stort potentiale for at gøre det bedre, og det er interessant at være med til. Ventilationsområdet er samtidig forholdsvis kompliceret, fordi der er så mange eksterne forhold på spil. Man er afhængig af, hvad der sker rundt omkring bygningen, man er afhængig af vejret og af brugerne. Der er brug for både teoretiske betragtninger og nogle meget lavpraktiske ting. Noget af det der forskes meget i lige nu er brugerens betydning. Førhen blev brugeren betragtet som en slags inventar. Men undersøgelser viser, at du kan have fuldstændig identiske bygninger, systemer og installationer. Alligevel kan der være en forskel i energiforbruget omkring 300 procent – ene og alene på grund af brugernes adfærd. Det handler om, hvilken temperatur de vil have, hvor meget de vælger at åbne vinduer og døre, og hvordan de vælger at køre deres ventilationsanlæg. Det giver store udfordringer med at gøre anlæggene så robuste, at brugerne ikke kan forhindre dem i at fungere efter hensigten. Det er samtidig en motivation at være med på et felt, hvor Danmark er langt fremme. Vi er blandt de forreste med viden ventilation og indeklima, og jeg er ikke i tvivl om, at danske virkninger har store muligheder på eksportmarkedet. Det er jo ikke kun herhjemme, vi taler om forbedring af indeklima og energioptimering.«

Danvak Danvak er et fagligt netværk for professionelle, der arbejder med indeklima, komfort og energi. Foreningen er et samarbejde mellem VVS Teknisk Forening og IDA HVAC, der er et fagteknisk selskab i Ingeniørforeningen IDA. Danvak arbejder for at højne medlemmernes kompetenceniveau gennem erfaringsudveksling, møder, kurser, konferencer og faglitteratur. Faglighed og netværk er omdrejningspunktet for Danvaks aktiviteter.

Medlemmer Danvak har ca. 2000 medlemmer, der repræsenterer forskellige brancher og virksomheder: rådgivende ingeniører, arkitekter, vvsinstallatører, -fabrikanter og -grossister, maskinmestre og teknikere i kommuner og regioner. Hertil kommer forskere og undervisere ved landets ingeniørskoler. Danvak og DS Håndværk & Industri har indgået en samarbejdsaftale, som betyder at medlemmer af DS Håndværk & Industri kan deltage i Danvaks kurser og arrangementer.

•  Varmforzinkning •  Sandblæsning •  Metallisering •  Brandmaling •  Maling • Emnelængdeoptil23meter

www.nvg.dk

www.cmjern.dk

DS-bladet nr. 2 2013  |  23


Brian Schiøtt, teknisk chef i GK Danmark, er medforfatter af den nye ventilationsnorm og kursusleder på Danvaks kursus. (Foto: Michael Barrett Boesen)

VENTILATION & KØL

Nye og udvidede regler for ventilation En ny udgave af ventilationsnormen, DS447, træder i kraft her midt i februar. Den omfatter nu også naturlig og hybrid ventilation, og en række krav er blevet strammet. Af Zosia K. Lav, kommunikationschef i Danvak

Efter en del forsinkelse er den nye udgave af ventilationsnormen, DS 447, nu klar. Standarden er udvidet, så den nu gælder for såvel mekanisk ventilation som for naturlig og hybrid ventilation. Standarden henviser til nye indeklimakrav og nye indeklimastandarder, som gør, at vi skal vende os til en anden form for dimensionering. Og så er »bør« i flere tilfælde skiftet ud med »skal«. Danvak er klar til at udlægge teksten i den nye norm for alle typer af brugere. Det sker på foreløbig fire planlagte en-dagskurser med Brian Schiøtt, teknisk chef i GK 24  |  DS-bladet nr. 2 2013

Danmark som kursusleder. Han har siddet med i Dansk Standards forberedelsesgruppe og fortæller her om baggrunden for opdateringen af normen og om Danvaks nye kursus. Hvorfor var der behov for at revidere DS 447? »Der er sket så mange energitiltag i bygningsreglementet, at Energistyrelsen krævede en ændring af normen, så den matcher de nye energikrav og er tilpasset de nye standarder, der gælder i hele Europa. Og så var det også et krav fra Energistyrelsen, at normen kom til at omfatte naturlig og hybrid ventilation, idet de vidste, at disse anlæg ville blive brugt fremover i stigende grad.« Hvad er nyt ved normen? »Den er blevet totalt fornyet. Den er som sagt udvidet til også at omfatte naturlig og hybrid ventilation. Det vil sige, at for første gang nogensinde i Europa har vi en samlet norm, som beskriver det samme kravniveau, uanset hvilket system man vælger. Af samme årsag har normen også skiftet navn. Før hed den »Norm for mekaniske ventilationsanlæg«. Fremover kommer den til at

hedde »Ventilation i bygninger – mekaniske, naturlige og hybride ventilationssystemer.« Tænke i nye baner Hvad kommer ændringerne til at betyde for branchen som helhed? »Ud over at kravene er blevet skærpet generelt, er kravniveauet blevet skærpet gennem sproget. Flere steder er »bør« ændret til »skal«, og det er ikke en uvæsentlig detalje. Efterhånden som de nuværende energikrav bliver skærpet i de kommende år, vil det blive sværere og sværere for den mekaniske branche at efterleve energikravene alene ved brug af mekanisk ventilation. Vi vil være tvunget til at tænke i andre baner med kombinerede systemer, altså hybrid ventilation.« Hvilke vigtige emner, vil du gennemgå på kurset? »Funktionskrav kan være noget svævende, når man lige læser dem, og derfor er det vigtigt at få dem formidlet, så de kan forstås og bruges i praksis. Det bliver ikke et højtlæsningskursus. Mit mål er, at kursisterne


kommer hjem med mere viden end den, de selv kan læse sig til. Vi vil gennemgå de vigtigste funktionskrav, og så vil vi se på, hvordan sammenhængen er til de standarder, der henvises til, så normen bliver et reelt arbejdsredskab for projekterende og entreprenører. Vi vil se på de forskellige løsningsmodeller og på fordelene i forhold til de forskellige valg, hvad enten man vælger mekanisk, naturlig eller hybrid ventilation. Det gør vi bl.a. ved at gennemgå nogle konkrete scenarier. Endeligt kan man sige, at der i den tidligere udgave fra 2005 blev henvist til den danske standard DS 1752. Den erstattes nu af nye indeklimastandarder. Vi skal se på, hvordan normen hænger sammen med dem, ligesom vi også skal se på kravniveauet i forhold til de nye internationale standarder.« Hvordan er kursets form? »Kurset bliver af en dags varighed, fra tidlig morgen til sen eftermiddag. Niveauet

er højt, og jeg kan godt afsløre, at det ikke bliver et pausekursus. Der vil være gennemgang, forklaring, uddybning og mulighed for diskussion af emnerne, men ikke decideret opgaveløsning.« Ud over rampen Hvad har kursisterne med hjem, når kurset er slut? »En bredere forståelse af normen som et arbejdsredskab til den daglige projektering. Med streg under arbejdsredskab.« Hvad får du personligt ud af at undervise? »Jeg har lagt mange timer i udarbejdelsen af den nye norm, og derfor vil jeg gerne sikre, at den også kommer ud over rampen. Kendskabet til den tidligere udgave fra 2005 var ikke særlig stort, og der var decideret områder i normen, som aldrig blev efterlevet i praksis, hverken af rådgivere eller af entreprenører. Derfor blev der ind imellem lavet nogle grumme fejl.

Jeg ønsker, at der skal ske det, der skete med normen for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg, DS428. Reglerne i den blev heller aldrig efterlevet, før den blev revideret. I dag er der immervæk rigtig mange, der kender normens indhold, og som bruger den, så vi i dag har fået flere lovlige anlæg. Vi skal hæve standarden for, hvordan vi laver ventilationsanlæg og hæve standarden for vores indeklima her i Danmark, så det bliver ordentligt. Ved at undervise i normens indhold håber jeg, at jeg er med til at sikre, at vi når det mål.« Hvad kvalificerer dig til at undervise i den nye norm? »Jeg sidder i Dansk Standards arbejdsgruppe for den her standard, og derfor har jeg et indgående kendskab til baggrunden for de ændringer og beslutninger, der er blevet taget. Og så har jeg en solid erfaring fra både rådgiver- og entreprenørbranchen, som gør, at jeg er i stand til at omsætte normen til den dagligdag, som disse brancher lever i.«

3 17.- 19. april Odense Congress Center

Energi renovering Energy Optimize

Kvalitet

Viden

Værdi

Løsninger

Quality

Value

Knowledge

Solutions

Book stand på Danmarks største VVS-messe for fagfolk. Kontakt os på telefon 65 56 02 89 eller www.vvs13.dk

DS-bladet nr. 2 2013  |  25


VENTILATION & KØL

Af Jens Holme

Kølebranchen foran enorme udfordringer E-landene er på vej mod et forbud mod HFC-kølemidler. Det vil medføre en omfattende udskiftning af bestående anlæg. Kurt Riishøj A/S i Slagelse ser med en vis bekymring frem til at tage del i opgaven.

Kravene til køleanlæg i EU-landene bliver løbende skærpet, og målet er, at anlæggene i løbet af de kommende syv-otte år skal være helt fri for stoffer, der nedbryder ozonlaget og påvirker det globale klima. Næste skridt er, at kølemidlet R22 forbydes fra den 1. januar 2015. Umiddelbart ser det ud som en foræring til virksomhederne i kølebranchen, fordi masser af anlæg skal skiftes ud de kommende år. Men sådan ser Henrik Nielsen fra køle- og vvs-firmaet Kurt Riishøj A/S i Slagelse ikke helt på det: »Selvfølgelig er det fint at få noget mere at lave, og vi er klar til at påtage os opgaven. Men det kommer til koste vore kunder dyrt, og man kan være bekymret for, om det kommer til at koste nogle af dem livet.« Henrik Nielsen er chef for køleafdelingen i Slagelsefirmaet, som blev ISO 9001 godkendt i 2009, mens Kurt Riishøj hersker over den afdeling, der arbejder med vvs-opgaver. De 16 ansatte bruges fleksibelt på de to områder i det 18 år gamle firma. Skærpede krav Henrik Nielsen siger om køleopgaverne: »Der er tale om alt muligt blandet. Fra industrikøleskabe og kolde jomfruer helt op til store vandkøleanlæg. Vi laver blandt andet mange vandkøleanlæg til scannere på de sjællandske sygehuse. Og her har vi fordelen af at være både vvs- og kølefirma. Vi kan både lave rørtrækket og selve køledelen. Derfor står vi ret stærkt.« Hvordan har kølebranchen udviklet sig i de 18 år, I har eksisteret? »Den er i den grad blevet anderledes. Miljøkravene er skærpet betydeligt. I starten byggede vi køleanlæg helt fra bunden. Det gør vi ikke mere, fordi det simpelthen er umuligt. Vi må ikke lave de større anlæg, hvor kølemidlerne flyder frit rundt. Nu sammensætter vi nogle færdige units, som vi forbinder med rør. « Hvor køber i units henne? »Dem køber vi hos grossister, og de ER som regel af udenlandsk oprindelse. Igen på grund af miljøkravene. Der er nogle danske firmaer, som har specialiseret sig i CO2- og ammoniakanlæg. Men de er dyre, og derfor er der ikke så stor efterspørgsel på dem. Hvis der imidlertid gøres alvor af, at næsten alle hfc-køleanlæg skal være ude i 2020 afhængigt af fyldningsstørrelsen, er det stort set slut med at lave noget med de gængse kølemidler, vi arbejder med til daglig. Der er ingen tvivl om, at CO2, ammoniak og propan bliver fremtidens kølemidler.«

Henrik Nielsen (tv) er chef for køleafdelingen i Kurt Riishøj A/S, mens Kurt Riishøj hersker over den afdeling, der arbejder med vvs-opgaver.

26  |  DS-bladet nr. 2 2013

Uautoriserede på spil Henrik Nielsen anslår, at der er omkring 250 autoriserede kølefirmaer i Danmark. Desuden er der et ukendt antal uautoriserede, der ikke har de påkrævede uddannelsescertifikater og et ISO 9001-kva-


litetsledelsessystem. »Jeg vil ikke hænge nogen ud, og jeg vil ikke gøre det til et stort problem, men der er utvivlsomt nogen, der ikke har tingene i orden,« siger Henrik Nielsen. Det store og det små Både Henrik Nielsen og Kurt Riishøj betegner virksomhedens omsætning og indtjening som ok. Det er lykkedes at beholde medarbejderstaben intakt på trods af krisen. »På vvs-siden har vi mange opgaver for boligselskaber. Vi laver alt muligt og tager både store og små opgaver ind, men vi er ekstra påpasselige med også at udføre de små daglige opgaver. Der er mange, der har prøvet det med kun at tage store ordrer ind og lade små opgaver sejle I deres egen sø. Det kan få alvorlige konsekvenser, når de store opgaver forsvinder. Det vil vi ikke udsættes for,« siger Kurt Riishøj og tilføjer: »Vi har altid folk afsat til serviceopgaver, og vi har døgnvagt 365 dage om året, både på køle- og vvs-siden. Og vi mener, at vi generelt har et godt ry. Det og den omstændighed, at vi har været længe i branchen gør, at vi får en række opgaver ved hjælp af mund-tilmund-metoden.« Lovpligtige eftersyn Køleanlæg er omfattet af lovpligtige eftersyn. Den årlige kontrol udgør en fast indtægt og er opgaver, der kan udføres, ind imellem andre opgaver. »Først og fremmest ser vi efter om anlægget er tæt, så der ikke sker udslip af kølemiddel og vi afprøver sikkerhedsautomatikken. Men de allerfleste af vore kunder nøjes ikke med det lovpligtige eftersyn. Vi sælger et abonnement, hvor vi også laver service på anlægget. Det kan fx være udskiftning af filtre, rensning, vandprøver og meget andet,« siger Henrik Nielsen. Varmepumper til private Erhvervskunder og offentlige kunder fylder stort set lige meget i Kurt Riishøjs omsætning. Derimod udfører firmaet ikke deciderede køleopgaver for private. Det kan slet ikke betale sig at få repareret køleskabe og frysere i private hjem. Derimod har Slagelse-firmaet stor succes med at installere luft/ vand varmepumper i sommerhuse og hos parcelhusejere. »Vi gør det kun på forespørgsel. Og det er nok de færreste der tænker på at ringe til et kølefirma for at få lavet noget varme, selvom vi er dem, der er allermest specialister i det. Mange vvs-firmaer og el-installatører kører ud og sætter anlæg op. Men tit og ofte må de ringe til en kølemontør for at starte anlægget op, fordi de kommer til kort på den køletekniske del,« påpeger Henrik Nielsen. Hvorfor beskæftiger I jer så kun med varmepumper på forespørgsel? »Det er fordi der er himmelvid forskel på at arbejde for erhvervsvirksomheder og private. Når man har med private forbrugere at gøre, er der helt andre spilleregler end dem der gælder for handler mellem virksomheder. Hos private er beløbene mindre, og der må ikke gå ret meget galt, før det giver underskud. Almindelige forbrugere har fx to års reklamationsret, hvorimod vi som firma kun har et års garanti i forhold til producenten.«

Vandkøleanlæg på Køge Sygehus.

Rosenberg Ventilation udvikler og producerer energivenlige ventilationsløsninger af høj kvalitet Rosenberg Ventilation repræsenterer mange års erfaring og ekspertise inden for ren luft til industri og bolig: • Industriventilationsanlæg • Spånsugningsanlæg • Centralstøvsugningsanlæg • Boligventilation • Aspirationsanlæg Hos os bliver De serviceret af kompetente specialister og fagfolk, der ved alt om driftssikkerhed og miljøkrav.

Assensvej 480 | 5642 Millinge | Telefon 62 68 11 33 www.rosenbergventilation.dk

DS-bladet nr. 2 2013  |  27


VENTILATION & KØL

Af Jens Holme

Ventilation i medvind

EXHAUSTOs VEX360 med modstrømsveksler. Virksomhedens hidtil største varmegenvindingsaggregat med modstrømsveksler. Det kan yde 5.400 m3/h.

Efterhånden som kravene til bygningers isolering og tæthed skærpes i bygningsreglementet stiger behovet for udvikling af nye metoder til ventilation og varmegenvinding. En af landets største producenter af ventilationsanlæg ruster sig til fremtiden. Kort før jul overtog kapitalfonden Axcel aktiemajoriteten i EXHAUSTO A/S, en af landets største producenter af ventilationsanlæg. Axcel overtog 60 procent af den tidligere eneaktionær, VKR Holdings aktiepost. Målet med handelen er angiveligt at accelerere EXHAUSTOs fortsatte udvikling og indtjening. EXHAUSTO A/S er en førende producent af løsninger til mekanisk ventilation af bl.a. boliger, kontorer, skoler og institutioner og er markedsleder i Danmark og Norge med voksende positioner i Tyskland og Sverige. EXHAUSTO blev grundlagt i 1957 og har i dag ca. 300 medarbejdere. Produktionen sker i Langeskov på Fyn og

28  |  DS-bladet nr. 2 2013

i Flå i Norge. I 2011 omsatte EXHAUSTO for ca. 500 mio. kr. Moderne byggeri er stadig mere tæt og velisoleret, og for at sikre et godt indeklima er det nødvendigt med en effektiv ventilation. Det er en medvirkende årsag til, at EXHAUSTO har oplevet stor vækst i de senere år. For at reducere varmeforbruget og dermed CO2-udledningen er der samtidig stigende fokus på ventilationssystemer med varmegenvinding – og her er EXHAUSTO en af de førende i branchen. Krav til udvikling »EXHAUSTO A/S og den øvrige ventilationsindustri står over for store udfordringer de kommende år, og vi er nødt til at blive større på udviklingssiden for at følge med de største af vores konkurrenter,« fastslår produktchef Henning Grønbæk. »Bygningsreglementet revideres i 2015 og 2020. Kravene om at minimere energiforbruget bliver skærpet, og bygninger skal være mere tætte. Ikke blot i Danmark, men i alle EU-lande. Det stiller krav om bedre ventilation og mere varmegenvinding. Udsigterne for branchen nyder således

politisk medvind, men det stiller store krav til produktudvikling. Vi er nok bare rigeligt mange om buddet, og priskonkurrencen er hård,« siger produktchefen. EXHAUSTO har fokus på daginstitutioner, skoler, kontorer og frem for alt etageejendomme. »Og her har lovgivningen været utrolig meget med branchen. Der stod allerede i bygningsreglementet, da jeg kom til 1986, at der skulle være mekanisk ventilation i etageejendomme. Nu står der, at der skal laves ventilation med varmegenvinding i etageejendomme«. Tre hovedveje Ifølge Henning Grønbæk er der tre metoder til ventilation med varmegenvinding. Krydsvarmeveksleren, der var den EXHAUSTO startede med tilbage i 1970’erne, er ikke længere tidssvarende i forhold til kravene i bygningsreglementet i dag. Tilbage er modstrømsvarmeveksleren og roterende varmegenvinding. De har hver deres fordele og ulemper. Roterende varmegenvinding bringer noget af fugten (og lugten) tilbage i lokalet igen. Det kan


VENTILATION & KØL

Kølemøde i nye klæder CoolEnergy.dk i Odense er mere end en overfladisk fornyelse af de hidtidige Danske Køledage.

Henning Grønbæk: Branchen har politisk medvind, men det stiller store krav til produktudvikling.

være udmærket i fx kontorlokaler, hvor man gerne vil undgå at indeklimaet bliver for tørt om vinteren, og hvor man ikke skal tage hensyn til røg og mados. Det går til gengæld slet ikke i etageejendomme. Beboerne vil af gode grunde ikke acceptere lugten fra deres naboer, så her er modstrømsvarmeveksleren den eneste mulighed. EXHAUSTO er desuden til stede på et marked for personlig ventilation, altså ventilation tilknyttet den enkelte arbejdsplads, ligesom man kender det fra sin bil. Ventilationsdag Henning Grønbæk er Institut Manager for EXHAUSTO Institute, et 100 procent virtuelt forum for information og erfaringsudveksling med hensyn til ventilation. Hvert år i januar/februar holder EXHAUSTO en ventilationsdag, hvor et par hundrede kunder, underleverandører m.fl. inviteres til foredrag om det nyeste inden for branchen. EXHAUSTO Instituttet sponserer desuden indeklimaforskning på DTU – Danmark Tekniske Universitet og Aalborg Universitet.

Når CoolEnergy dk. slår dørene op i Odense Congress Center den 6. og 7. marts vil der ikke blot være tale om en navnemæssig fornyelse af Danske Køledage. Hvor Danske Køledage var en kombineret messe og konference, er Cool Energy.dk en event med et betydelig mere varieret indhold, der henvender sig et både dansk og internationalt publikum. »Da vi lever i en stærkt globaliseret verden, er det vigtigt, at man har et navn, som også kan henvende sig til markeder udover det danske. Derfor er det nye navn udformet med international klang. Det betyder, at vi fremadrettet i større grad kan appellere til udenlandske deltagere,« fastslår direktør Lisbeth Groth Haastrup fra foreningen Dansk Køledag f.m.b.a. Den kombinerede konference og udstilling vil have en helt form, der ikke udelukkende henvender sig til kølebranchen, men også vil appellere til beslægtede brancher, som kunne tænkes at fremme og styrke samarbejdet brancherne imellem. Mange emner CollEnergy.dk. vil byde på en række indlæg. Erhvervsmanden Asger Aamund, formand for Bavarian Nordic A/S, vil iføre sig de store briller og tale om Danmarks konkurrencesituation under overskriften »Vind eller forsvind«. Han vil desuden beskæftige sig med virksomhedernes muligheder for at modstå konkurrencen fra lavtløns lande. Foredragsholderen Niels Villemoes, tidligere lektor på Handelshøjskolen i Aarhus, vil fortælle om »Ledelse, udvikling og bøvl«. Varmepumpers effektivitet vil blive taget under behandling af norske Jørn Sterne fra Cowi AS. Ind imellem foredrag vil der være workshops om bl.a. trykprøvning af permanente samlinger i køleanlæg, CE-mærkning af køleanlæg – er det spild af tid? management for den lille virksomhed, er kølelovgivningen en pengemaskine? bygningsstyring, energioptimering, fremtidens kølemidler, VE-anlæg og R22 køleanlæg, der forsvinder. Afviklingsformen for den nye event lægger op til, at deltagerne aktivt involverer sig og sætter fokus på den synergieffekt, der automatisk opstår, når mennesker mødes og udveksler erfaringer via workshops samt etablering og opstart af netværksgrupper. Dansk Køledag står bag Cool Energy.dk og bag Dansk Køledag står Selskabet for Køleteknik, Autoriserede Kølefirmaers Brancheforening og Dansk Køleforening. Læs mere om CoolEnergy.dk på www.dansk-koledag.dk.

DS-bladet nr. 2 2013  |  29


CSR

Af Kommunikationskonsulent Lars Solberg, Håndværksrådet

Social ansvarlighed sikrer vækst Moderne virksomheder skal have styr på etikken – få at vide hvordan på CSR-konference med eksperter fra hele verden. Rabatpris til medlemmer af DS Håndværk & Industri.

God moral og social ansvarlighed er i de senere år også blevet lig med god business. At have styr på virksomhedens Corporate Social Responsibility (CSR), som det hedder internationalt, betaler sig for moderne virksomheder både på det menneskelige og driftsmæssige plan. Men det er en kompliceret affære, og det skal læres. Og det har DS Håndværk & Industris medlemmer nu en unik mulighed for på konferencen

»Who Cares Wins«, hvor Håndværksrådet er partner. Du kan bl.a. møde den internationale CSR-Guru Wayne Visser fra University of Cambridge, Mohan Munasinghe, der i 2007 modtog Nobels Fredspris sammen med Al Gore, koncerndirektør for Toms Gruppen A/S Jesper Møller, tidligere adm. dir. I Novo Nordisk Mads Øvlisen, samt en lang række andre danske og internationale topnavne fra erhvervsliv, NGOer og politikere. Fordele og faldgruber i CSR Konferencen finder sted tirsdag den 16. april 2013 på Hotel Crowne Plaza i København. Den har CSR som tema, og her kan medlemmer til en favorabel pris lære om fordelene og ikke mindst de mange faldgruber, der kan være på dette område. »At have styr på alt fra både kemikalier, alkoholpolitik til underleverandørernes arbejdsvilkår i et tredjeverdensland kan være en ordentlig mundfuld. Men det er vigtigt at sikre sig mest muligt. Både for at have en sund drift, men også for at undgå kritik. Offentligheden og kunderne har ikke meget tålmodighed, hvis en virksomhed fejler«, siger Claus Aabling, der rådgiver om CSR i Håndværksrådets internationale afdeling. Håndværksrådet rådgiver mange virksomheder både i at begå sig uden for lan-

Den britiske CSR-guru og bestsellerforfatter Wayne Visser er blandt hovedtalerne på konferencen i København. Visser vil give et indblik i, hvorfor mange eksisterende CSR-strategier ikke evner at kombinere ansvarlighed med en bedre bundlinje. Herefter vil han give sit bud på, hvordan virksomheder og brands i fremtiden kan forbedre både image og bundlinje igennem en ny tilgang, som Wayne Visser har døbt »Transformative CSR« eller »CSR 2.0«. 30  |  DS-bladet nr. 2 2013


Rabat til konference

dets grænser, men også i Danmark. Og det er Claus Aablings oplevelse, at CSR i stadigt højere grad er en del af moderne virksomheders dagligdag i store dele af verden og i meget høj grad i Vesten. Og derfor er det nødvendigt, at danske virksomheder sætter sig ind i emnet bredt. De store multinationale firmaer har hele afdelinger, der udelukkende beskæftiger sig med CSR, men det har de små og mellemstore firmaer ikke. For dem kan konferencen være en god inspiration til, hvad CSR er, og ikke mindst til hvad CSR er netop for deres virksomhed. Konference støtter vækst Ud over at lytte til indlæg fra internationale topledere kan deltagerne deltage i workshops og drøfte deres egne udfordringer med førende danske CSR-specialister. Det foregår ved den officielle Who Cares Wins stand, hvor også Håndværksrådet er repræsenteret.

Håndværksrådet har indgået partnerskab med organisationen bag konferencen og kan derfor tilbyde en særlig medlemsrabatpris, der også gælder DS Håndværk & Industris medlemmer. Og Håndværksrådet håber, at rigtig mange virksomheder vil deltage på konferencen, da CSR kan sikre, at virksomheder udvikler sig i den rigtige vækstretning. »Erfaringerne fra de virksomheder, vi arbejder med, er, at CSR kan ligge langt tættere på den strategiske og forretningsmæssige udvikling af virksomheden, end mange forestiller sig. Og det behøver ikke være så avanceret. Det kan for eksempel dreje sig om, hvordan man tænker produktudvikling, hvordan man samarbejder med sine leverandører eller, hvordan man udvikler sit marked. Det vil vi meget gerne drøfte med deltagerne på Who Cares Wins,« siger Claus Aabling fra Håndværksrådet.

Som officiel partner i CSRkonferencen Who Cares Wins tirsdag den 16. april 2013 på Hotel Crowne Plaza i København kan Håndværksrådet og DS Håndværk & Industri tilbyde en særlig medlemsrabatpris på 500 kroner (ex moms) mod normalt 750 kroner. For at opnå rabatten skal deltagerne skrive ”HVR” med store bogstaver efter virksomhedsnavnet ved tilmelding på konferencens hjemmeside. Du kan møde Håndværksrådets CSR-specialister ved den officielle Who Cares Wins stand. Vil du booke en samtale kan du kontakte udviklingschef Henning Høy Nygaard på nygaard@hvr.dk, tlf. 2160 0696 eller CSR-konsulent Claus Aabling på aabling@hvr.dk tlf. 2844 2243. Læs mere om program, oplægsholdere og tilmelding på: www.whocareswins.dk.

Efteruddannelse og erhvervsuddannelser I Produktion og Udvikling på Syddansk Erhvervsskole har vi et bredt udbud af både efteruddannelseskurser og erhvervsuddannelser inden for automatik, industriteknik, smed og teknisk designer

Efteruddannelseskurser:

Erhvervsuddannelser:

Vi har bl.a. kurser inden for:

Virksomhederne efterspørger lærlinge på flg. uddannelser:

      

Industriteknik: CNC / CAD / CAM* Automatik: Fejlfinding, PLC og hydraulik Smed: Rørfitter, materialeforståelse, CAD tegning, alle svejseprocesser i alle positioner samt certificering Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring (§ 26) Brandforanstaltning ved gnistproducerende værktøj (varmt arbejde) Teknisk designer: CAD tegning 2D og 3D Virksomhedstilpasset: F.eks.: Tegningsforståelse, CNC kantpresse el. bearbejdningsteknik Vil du vide mere om vores kurser? Kontakt: Annette Lindeman Carlsen Tlf.: 3054 8513 eller mail: alc@sde.dk

    

Kleinsmed (rustfast, aluminium og sort smed) Industritekniker (maskinuddannelse) Skibstekniker (reparation og maritime rør) Teknisk designer (byg og fremstilling) Industrioperatør

Du kan læse mere om vores erhvervsuddannelser på sde.dk/produktion og udvikling og om vores kurser på sde.dk/smedekurser eller ved at scanne koderne. Vil du vide mere om vores uddannelser? Kontakt: Karl Johan Kristensen Tlf.: 2296 8350 eller mail: kjk@sde.dk

*Licens udlånt af EUC Syd

DS-bladet nr. 2 2013  |  31


NYDANSKERE

Her skeler man ikke til hudfarve og baggrund »Når jeg viser nydanske unge tillid ved at ansætte dem, så gør de også alt for at leve op til det«, fortæller John Frambo, indehaver af Frambo’s VVS og Kloak i Rødovre, og underne sætter pris på Frambos samfundsengagement. Hassan Aways Hassan blev ansat ved et tilfælde. Et heldigt tilfælde, mener John Frambo. En dag for seks år siden var to af hans mænd i Silvan for at købe værktøj, da de blev betjent af en ung fyr med somalisk baggrund. »Har I brug for en lærling,« spurgte Hassan dem, da han kunne se, at der stod vvs på deres arbejdstøj. For at forfølge sin drøm om at blive blikkenslager havde Hassan sendt 100 ansøgninger ud og selv været på besøg i utallige firmaer, men uden held. John Frambo syntes, Hassan var en frisk fyr og gav ham chancen. Det har han aldrig fortrudt. Normalt får John Frambos lærlinge en fyreseddel efter endt læretid: »Så de kan komme ud og opleve noget andet,« som han siger. Men dagen efter at Hassan havde fået sit svendebrev og fyreseddel, rev John fyrresedlen over i to dele og smed den i skraldespanden. Giv dem en chance Hassan er ikke den eneste med indvandrerbaggrund, der har arbejdet for John Frambo. Der har både været flere lærlinge og arbejdsdrenge, som Frambo ansatte gennem et projekt med Brøndby Kommune.

Hassan Aways Hassan blev lærling ved et tilfælde, og da han var udlært, ville mester ikke af med ham. (Foto: Klebak & Carboni.)

32  |  DS-bladet nr. 2 2013

»Jeg synes, at man skal give de unge med indvandrerbaggrund en chance for at komme væk fra gadehjørnerne. Samtidig vil jeg gerne have, at min virksomhed afspejler samfundet. Der er efterhånden mange andre mennesker end blege danskere, og sådan skal min virksomhed også være,« fortæller han. Det er dog ikke bare for at gøre samfundet en tjeneste. »Når man giver de unge nydanskere en chance, så virker det som om, at de er jublende glade for at have fået muligheden for at få en uddannelse, at de gør alt for at gengælde min tillid. De fleste af dem, som jeg har haft ansat, har været bedre til at komme til tiden end de etnisk danske ansatte. De har kun meget få sygedage og yder en ekstra indsats,« siger Frambo. Kunderne kan lide det Som en uventet bonus kan han mærke, at kunderne sætter pris på hans samfundsengagement. »Jeg har ikke på noget tidspunkt fået klager. Tværtimod er kunderne utrolig glade for mine medarbejdere og positive over, at Frambo’s VVS og Kloak har ry for at have plads til folk lige meget om de har rødt eller sort hår,« siger John Frambo. Identitetskort I Frambo’s VVS og Kloak har alle medarbejdere fået et identitetskort, som de viser, når de kommer ud til folk privat, for at undgå, at kunderne bliver utrygge. Det, synes Hassan Aways Hassan, der er nu er svend i firmaet, er en god idé: »Vi har en lærling, der er halv thailænder, og når vi er ude sammen, kigger kunderne lidt, når de åbner døren. Specielt de ældre mennesker. Det virker godt automatisk at vise vores billed-id fra firmaet, så er der ingen problemer. Når de ser, at vi gør vores arbejde godt, er venlige og smiler, tror jeg ikke, at de tænker mere over, hvilken baggrund, vi har,« siger Hassan Aways Hassan. Humoristisk sans Humoristisk sans og smarte bemærkninger er en vigtig del af kulturen i Frambo’s VVS og Kloak, men derfor kan man godt skrue lidt ned for grovheden over for nye medarbejdere, indtil man lærer dem bedre at kende, mener John Frambo. »Hver fredag morgen spiser vi fælles morgenmad, får os en Gammel Dansk og snakker om, hvad der er sket i løbet af ugen. Vi snakker om damer og alt muligt og samtalen kan godt være ret løssluppen og grovkornet,« fortæller John Frambo. For ham er det vigtigt, at medarbejderne har humoristisk sans og kan komme med sjove bemærkninger, som de alle kan grine af – også selvom man har en anden kultur eller religion


Virksomheder ved for lidt om nydansk arbejdskraft

En ny medarbejder skal ikke stå alene i starten, mener John Frambo. Derfor får både nye lærlinge og svende en mentor i Frambo’s VVS og Kloak. Lærlingene beholder deres mentor gennem hele deres uddannelsesforløbet, så de altid har en person at gå til. (Foto: Klebak & Carboni.)

»Vi tager en masse pis på hinanden, så vi nogle gange er ved at tisse i bukserne af grin. Tonen kan godt være hård, men det er kærligt ment. Vi kan også finde på at drille Hassan med, at han siger, at han er muslim, men alligevel drikker Gammel Dansk og ikke altid overholder Ramadanen,« fortæller John Frambo. Og den er Hassan helt med på. »Det er tit, når vi er ude at køre, at de andre spørger, om jeg ikke skal have en lækker pølse eller sådan noget. Det er helt fint, så giver jeg dem bare igen. Vi griner af det, og så kører vi videre og finder noget andet at spise til mig,« fortæller han. Mindre grovfil i starten John Frambo er dog opmærksom på, at alle ikke nødvendigvis har den samme sorte humor, så når der kommer nye medarbejdere, skruer de en anelse ned for charmen, som han siger. »Vi har aftalt, at vi ikke er helt så grovkornede overfor nye medarbejdere i begyndelsen, specielt hvis de har en anden kulturel eller religiøs baggrund. Så tager vi lidt hensyn i starten, indtil vi finder ud af, at de er nøjagtig ligeså grovkornede som os andre i virksomheden og giver os tilbage af samme skuffe.« Når John Frambo overvejer at ansætte en ny lærling eller svend, bliver de først ansat på prøve og får lov til at køre et par dage med hver af de andre blikkenslagere. Det er vigtigt, at de lærer hinanden lidt at kende, før medarbejderne kan være med til at beslutte om vedkommende skal ansættes, mener John Frambo. »Hvis der er 2-3 medarbejdere, der ikke bryder sig om en person, så bliver han ikke ansat. Det gør jeg, fordi jeg ikke ønsker splid i medarbejderstaben. De ansatte ved, at det er mig, der bestemmer, men jeg tror, at det har en stor betydning, at de bliver involveret i en ny kollega fra start af,« siger han. Indstillet på at hjælpe Specielt hvis en lærling eller svend har brug for en ekstra hånd, er det vigtigt, at de andre medarbejdere er indstillet på det, mener John Frambo. »Da jeg for eksempel overvejede at ansætte en stærkt ordblind fyr, talte jeg først med medarbejderne om det. Det ville kræve lidt ekstra hjælp, og hvis de ikke var klar på det, så skulle lærlingen ikke være hos os.« John Frambo understreger, at de andre medarbejdere har taget godt imod de nye ansatte uanset hår- og hudfarve og været villige til at hjælpe lidt med sproget eller andet, hvis det har været nødvendigt.

Mange danske små og mellemstore virksomheder afskærer sig fra et vigtigt rekrutteringsgrundlag, fordi de mangler viden om, hvad det betyder for deres virksomhed at have nydanske medarbejdere og lærlinge ansat. Det viser en ny undersøgelse fra Håndværksrådet. »Mange virksomheder regner med, at deres rekrutteringsgrundlag bliver mindre i gennem de kommende år. Den gode nyhed er derfor, at virksomheder med erfaring med nydansk arbejdskraft ikke ser væsentlige forskelle på deres etnisk danske medarbejdere og deres nydanske,« siger Henrik Lilja, der er projektleder på projekt Nydansk Arbejdskraft, som Håndværksrådet gennemfører med støtte fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. »Den dårlige nyhed er til gengæld, at en hel del SMV’er stadig mangler viden om, hvordan nydanskere fungerer som arbejdskraft og lærlinge. Det sidste gør vi nu noget ved,« siger Henrik Lilja. Virksomhedernes erfaringer med nydanske ansatte er generelt så gode, at det er tydeligt, at virksomheder uden nydanske ansatte går glip af et vigtigt rekrutteringsgrundlag. Men hver fjerde af 671 Håndværksrådets medlemsvirksomheder, der har svaret i undersøgelsen, mener selv, at de ved for lidt om nydanskere til at ansætte nydanske medarbejdere og lærlinge. Samtidig viser Håndværksrådets undersøgelse, at hver fjerde SMV’er i dag har indvandrere eller efterkommere af indvandrere ansat. Håndværksrådet har gennemført undersøgelsen for at afdække, hvilke oplevelser små og mellemstore virksomheder har med nydansk arbejdskraft. Resultaterne danner grundlag for en værktøjskasse og en samling beretninger fra det virkelige liv til inspiration for andre virksomheder, der overvejer at ansætte nydanskere. Historien om Frambo’s VVS og Kloak, som kan læses her i bladet, er et af eksemplerne. Du kan læse flere beretninger på Håndværksrådet hjemmeside, www.hvr.dk/ nydanske-medarbejdere.

DS-bladet nr. 2 2013  |  33


VIDENPILOT

Af Mads Matzon  |  Foto: Kåre Viemose

Helene søger job som videnpilot Mangler du struktur på administration, markedsføring og medarbejderpleje? Så skulle du måske prøve at ansætte en akademiker. For eksempel Helene Klinkby, der er uddannet ved Handelshøjskolen i Aarhus. Du kan ansætte hende med støtte i op til et år. Hun er 28 år og blev færdiguddannet som cand.merc. i august sidste år. Hun har i løbet af sin tid som jobsøgende haft to praktikforløb. De sidste fire år har hun blandt andet været holdinstruktør i Fitness World. og bor med sin kæreste i Aarhus. Hvorfor skulle en virksomhed ansætte en akademiker? »Der ligger jo mange opgaver bag en virksomhed, som ikke har noget med håndværk at gøre. For eksempel administration, håndtering af ordrer og medarbejderpleje. Alt det kan jeg være behjælpelig med. Jeg kan også hjælpe til med at sætte fakturering og rykkere i system. Jeg kan skabe system i de forskellige processer og hjælpe med at skabe overblik. Desuden kan jeg hjælpe med markedsføring. Både i forhold til at få nye kunder men også sørge for at fastholde de kunder, virksomheden allerede har. Jeg kan også forbedre firmaets hjemmeside, så den giver et bedre billede af virksomheden.« Hvorfor er du god til det? »Jeg har brugt fem år på at uddanne mig og lære om netop disse ting. I løbet af min uddannelse var jeg også i praktik to gange. Først et halvt år i Spanien på

34  |  DS-bladet nr. 2 2013

Club La Santa, hvor jeg arbejdede med markedsføring. Min anden praktik var hos ›PID-Personalechefer I Danmark‹, hvor jeg fik lov til at arbejde med medarbejderpleje i praksis.« Hvorfor skulle en virksomhed ansætte netop dig? »Jeg vil være et frisk pust og komme med nogle idéer og forslag til ting, der måske kan forbedres og samtidig også være med til at skabe overblik og struktur i nogle af firmaets processer og arbejdsgange.« Ville du være interesseret i at blive ansat under en støtteordning? »Ja, absolut. Der findes jo Videnpilotordningen, som virkelig er win-win for begge parter. Arbejdsgiveren får et tilskud på 12.500 kroner om måneden i op til et år, og akademikeren får en chance for at vise, hvad han eller hun kan i virksomheden.« Taler akademikere ikke et uforståeligt sprog? »Det synes jeg ikke. Måske når akademikere taler med andre akademikere, men det er jo ligesom, når håndværkere taler med andre håndværkere om noget inden for deres fag. Personligt har jeg jo arbejdet som holdinstruktør i Fitness World de sidste fire år, hvor jeg har haft holdtimer med op til 60 personer ad gangen. Her er der er i hvert fald ingen, der har brokket sig over, at de ikke kunne forstå, hvad jeg sagde.« Helene Klinkby kan kontaktes på mail: Heleneklinkby@gmail.com.

Fagforening tilbyder hjælp Djøf er faglig organisation for jurister og jurastuderende samt erhvervsøkonomiske og samfundsvidenskabelige kandidater og studerende. Djøf tilbyder virksomheder gratis rådgivning om bl.a. tilskudsordninger og hjælp til at lave en effektiv jobannonce. Det er gratis første gang at annoncere på Djøf jobunivers. Ligesom det altid er gratis at annoncere, når der er tale om studenterjob, praktikstillinger, vikariater, videnpilot og andre løntilskudsstillinger. Djøfs jobbank har cirka 60.000 besøg om måneden af medlemmer, der leder efter jobs inden for økonomi, forretningsudvikling, salg og markedsføring, jura, logistik med videre.


photovoltaik.dk De bedste kvalitetsmærker under et tag

Nye retningslinjer for videnpiloter er trådt i kraft, og ordningen omfatter nu også bachelorer og diplomingeniører.

Læs mere her: www.fi.dk/tilskud/forsknings-og-innovationsprogrammer/hoejtuddannede-i-virksomheder/videnpilot.

Mere kvalitet og service til solcelleinstallatører. Nye rammebetingelser 2013

Solcelleanlæg kan stadigvæk betale sig! Væsentlige ændringer: • • •

godtgørelse på 1,30 Kr/kWh i 10 år anlægsstørrelse på op til 400 kWp private og ehrvervsanlæg ligestilles

Derfor bestemmes rentabiliteten især af følgende faktorer: 1. store tagflader  gode tekniske betingelser 2. højt strømbehov om dagen  høj egetforbrugskvote 3. høj strømpris  godt potentiale for besparelse Gå på ews.dk/regneeksempler og se vores renditekalkulationer for de nye målgrupper, som f.x. supermarkeder og landmænd.

Am Bahnhof 20 Tel.: +49 4608/6075-600 DE-24983 Handewitt Fax: +49 4608/1663

et al it

”Kontakt os, for at få det passende tilbud til den rigtige målgruppe.“

sm

æ

rk e

r:

www.ews.dk info@ews.dk

kv

Halvdelen af lønnen Alle private små og mellemstore virksomheder med mindst to og højst 100 ansatte kan søge om at få tilskud til en videnpilot. Personen, der skal ansættes som videnpilot, skal være fundet, når virksomheden søger. Der er løbende ansøgningsfrist, og der gives bevilling efter »først til mølle«-princippet. Der kan søges om op til 12.500 kr. i tilskud om måneden til lønnen i 12 måneder, dog højst 50 pct. af lønnen. I år har videnpilotordningen 52 mio. kr. til rådighed. Heraf kan op til 20 mio. kr. bruges til videnpiloter med mellemlang videregående uddannelse (bachelorniveau). Resten anvendes til videnpiloter med lange videregående uddannelse (kandidatniveau). Innovationsstyrelsen under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser siger selv til, når pengene er ved at være brugt op. Videnpilot-ansøgninger skal sendes til ved hjælp af ministeriets elektroniske ansøgningssystem, e-ansøgning.

Håndværkets Partner

es

De tidligere bebudede ændringer af videnpilotordningen er nu trådt i kraft og offentliggjort i deres helhed. Videnpiloter er et tilbud til små og mellemstore virksomheder om tilskud til ansættelse af en højtuddannet medarbejder til at udføre et innovationsprojekt. Definitionen af en højtuddannet efter de nye retningslinjer udvidet til også at omfatte mellemlange videregående uddannelser. Det betyder, at bachelorer, professionsbachelorer og diplomingeniører nu også kan blive videnpiloter. Virksomheder med op til fem højtuddannede kan nu få en videnpilot, og en virksomhed kan have op til to forskellige videnpiloter indenfor tre år. Videnpiloten skal gennemføre et konkret innovationsprojekt på 12 måneder. Projektet skal være nyt for virksomheden, og skal give den et innovativt og økonomisk løft. Ansøgningen om tilskud skal indeholde en beskrivelse af videnpilotens innovationsprojekt. Det kan fx handle om udvikling og forbedring af produkter, udvikling og implementering af nye teknologier, udvikling af markedsføringsstrategier og opdyrkning af nye markeder, strategi- og personaleudvikling, optimering af produktionsprocesser, forbedring og planlægning af arbejdsgange samt organisationsudvikling.

Vo r

Flere kan ansættes som videnpiloter

Din solcelledistributør

Bernd Hinrichsen Salgschef PV

DS-bladet nr. 2 2013  |  35


SKAT

Privat kørsel – også i større biler I vvs-udvalgsformand Johnny Hansens indlæg i sidste nummer af DS-bladet og i den nærmere forklaring af reglerne, var det undgået vores opmærksomhed, at Skat kort før nytår fastsatte regler for privat kørsel med gulpladebil – ikke kun op til tre tons, men helt op til fire tons. Derfor følger her de nye regler i deres helhed: Et dagsbevis giver tilladelse til at køre privat i en gulpladebil med en totalvægt

på op til fire tons, selvom bilen er registreret til »erhvervsmæssig godstransport« og normalt ikke må bruges til privat kørsel. Alle kan købe et dagsbevis, når de har ejerens/lejerens tilladelse til at køre privat i bilen. Hvert dagsbevis gælder i ét døgn, fra kl. 00.00 til 23.59. Der kan højst købes 20 dagsbeviser til hver bil i et kalenderår (1. januar til 31. december). Dagsbeviset skal købes mindst en time før privatkørsel be-

Priser på dagsbeviser: Totalvægt højst 3.000 kg.

Totalvægt 3.00 1-4000 kg.

Virksomheden har trukket Dagsbevis: 225 kr. hele momsbeløbet fra ved køb/leje.

Dagsbevis: 185 kr.

Virksomheden har IKKE trukket hele momsbeløbet fra ved køb/leje.

Dagsbevis: 185 kr.

36  |  DS-bladet nr. 2 2013

Dagsbevis: 185 kr.

gynder. Dagsbeviset skal medbringes i bilen. Print kvittering eller medbring den elektronisk (fx på e-mail). Det er brugerens ansvar, at kvitteringen kan læses. Et dagsbevis købes af privatpersoner ved at logge på TastSelv Borger med Nem­ ID. Vælg Motorregistret. Virksomheder logger tilsvarende på TastSelv Erhverv med digital signatur. Dagsbevis kan købes 45 dage før det skal bruges. Det kan ikke flyttes til andre dage, og ubrugte dagsbeviser kan ikke refunderes. Betaling skal foregå med dankort, og kvitteringen skal enten printes eller gemmes elektronisk. Man kan tage et skærmbillede og sende det til sin e-mail, hvis man vil medbringe dagsbeviset elektronisk. Virksomheden der ejer/lejer bilen har ikke momsfradrag for udgiften til dagsbeviser. For dagsbeviser til biler på 3.0014000 kg skal virksomheden beregne en udtagningsmoms (moms af kostprisen for den private brug – bogføres som salgs­moms).


SKAT

Store bøder for fejl og mangler Revisions- og rådgivningsvirksomheden Deloitte gør opmærksom på, at der i en ny lov er indført skærpede regler for administrative bøder, som Skat kan pålægge virksomheder, der ikke overholder deres indberetningspligt. Reglerne, der trådte i kraft den 1. juli sidste år, rammer i situationer, hvor der er tale om fejl og mangler i indberetningen eller blot om forsinket indberetning af oplysninger til Skat. Det gælder eksempelvis alle former for løn og honorarer (A- og B-indkomst), indeholdelse af skatter (herunder AM-bidrag), alle skattepligtige personalegoder (med værdi på min. 1000 kr.) og arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger. Tidligere medførte fejl og mangler i første omgang ofte blot en løftet pegefinger fra Skats side, men nu kan overtrædelser af indberetningspligten anses som grov. Der skelnes ikke nødvendigvis mellem de virksomheder, som forsøger at leve op til reglerne, og de virksomheder som bevidst sjusker med at overholde reglerne. Det betyder, at en forglemmelse nu risikerer at blive anset for en grov overtrædelse af skattelovgivningen, som kan medføre bødestraf af en ganske betydelig størrelse. Bødeniveauet er i lovbemærkningerne men ikke i selve lovteksten - indikeret som objektivt ud fra antal ansatte i virksomheden – og konstateres der fejl eller blot forsinkelser i indberetningerne, kan det koste mindst 5000 kr. pr. overtrædelse: Antal ansatte: Bødens størrelse:  1-4  5.000 kr.   5-19 10.000 kr, 20-49 20.000 kr. 50-99 40.000 kr. Over 99 80.000 kr. Deloitte forventer, at Skat vil benytte de skærpede regler ved kontroller fremover – og hvis der konstateres fejl i indberetnin-

gerne eller blot forsinkelser – vil der blive udstedt bøder efter de nye retningslinjer. Der foreligger endnu ikke praksis for udmålingen af bøderne, hvorfor det ikke

vides, i hvor høj grad afvejningen af konkrete omstændigheder vil indgå i vurderingen af overtrædelsens grovhed, fastslår Deloitte.

Hold øje med piratskibet på VVS-messen d.17-19.april 2013

Se youtube.com for montagevideoer-søgeord SabetoFLEX Se vores nyeste produkter - SabetoFLEX underskørt og spærbeslag eller få en snak om vores eksisterende produkter, f.eks. WakaFLEX, SabetoFIX osv.

SabetoFLEX ApS Hesthøjvej 5 - 7870 Roslev Tlf. 70 22 50 04 - www.sabetoflex.dk

DS-bladet nr. 2 2013  |  37


Business & branche og andre releordrer, personer om t ny se læ du n Her ka rne i DS Håndlemsvirk somhede ed m fra r de he ny vante e tips, ideer og tager meget gern od m Vi ri. st du In værk & jho@ds-net.dk. læserne på mail: fra er ls le de ed m presse

Maskinfabrik i konkurrence med Kina BMJ Maskinfabrik A/S i Stoholm mangedobler sin kapacitet med flere maskiner og nye værktøjer til spåntagning af mindre emner og er nu klar til at udfordre produktion i lavtlønslande Flere, bedre og billigere produkter. Det er, hvad BMJ Maskinfabrik A/S i Stoholm nu kan tilbyde, efter i to år at have arbejdet på udvikling af egne specialværktøjer til CNC-fræsning. Værktøjerne gør det muligt at opspænde mange emner på et minimum af plads, og samtidig har BMJ Maskinfabrik indkøbt yderligere to velholdte fræsere. Dermed får den lille danske maskinfabrik helt nye muligheder i konkurrencen, forklarer indehaver Poul Pinholt. »Gennem årene er stadigt flere af de mere enkle bearbejdningsopgaver flyttet fra Poul Pinholt med et af de nye fixturer, som gør det muligt at mangedoble produktionen, så de bearbejdede emner i mange tilfælde kan konkurrere med produktion i Kina på både pris og kvalitet

Transportsnegle Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindinger i diametre fra Ø50-Ø2000 mm. Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm. Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø70-Ø2000 mm.

ANDERS PEDERSEN MASKIN- & SPECIALFABRIK A/S 7150 BARRIT · DANMARK TLF. 75 69 10 10 TELEFAX 75 69 17 17

38  |  DS-bladet nr. 2 2013

Danmark, typisk til Kina, mens tendensen herhjemme er gået mod mere komplicerede opgaver. Ved at lave vore egne værktøjer, så vi i en og samme arbejdsgang kan håndtere snesevis af emner, kan vi med et minimum af manuelt arbejde nu lave mellemstore og større serier til »kinesiske« priser, men i dansk kvalitet,« siger Poul Pinholt. BMJ Maskinfabrik råder i forvejen over meget avancerede bearbejdningscentre og er underleverandør til plast- og metalindustrien i hele Danmark. Firmaet har en betydelig egenproduktion, blandt andet en serie med skibsfiltre, og her har de nye bearbejdningsværktøjer allerede bevist deres berettigelse. »Filtrene monteres med vingemøtrikker i manganbronze, som vi hidtil selv har købt hjem fra Kina. Nu får vi dem støbt herhjemme i Danmark og udfører selv maskinbearbejdningen. Resultatet er, at vi får et absolut

topprodukt i konstant kvalitet, og til en billigere pris,« siger Poul Pinholt. De nyindkøbte brugte CNC-fræsere er opbygget med to palletter, så maskinen kan bearbejde på den ene, mens operatøren skifter emner på den anden. Opspændings¬fixturerne, som BMJ Maskinfabrik selv har udviklet, gør det så muligt at mangedoble maskinernes kapacitet, fordi der kan monteres emner på alle fire sider med forarbejdning af emner på op til tre sider. BMJ Maskinfabrik beskæftiger i dag ni medarbejdere, og Poul Pinholt håber at kunne ansætte nye, faglærte og kvalificerede medarbejdere i produktionen. BMJ råder i dag over i alt syv Okumafræsere foruden en 9-akset Okuma MacTurn og adskillige andre CNC-styrede drejebænke, automatsave, flammeskærer samt eget smedeværksted.


Den ny bestyrelse hos P. Henning Jensen: Fra venstre Finn Bøye Nielsen, administrerende direktør Heine Brændstrup, bestyrelsesformand Mikael Vest, samt Niels Chr. Larsen.

Stærk bestyrelse hos P. Henning Jensen ApS Målet er at definere en vækststrategi, som sikrer skærpet positionering i markedet samt kontinuerlig udvikling. »P. Henning Jensen vil være en af byggebranchens førende leverandører af varmeog installationstekniske løsninger«. Denne ambitiøse udmelding kommer fra Heine Brændstrup, ejer og adm. direktør i P. Henning Jensen, leverandør af varme- og installationstekniske løsninger til byggebranchen Udmeldingen er også baggrund for etablering af en professionel bestyrelse, der skal definere og implementere en vækststrategi i virksomheden. »P. Henning Jensen tilbyder bygherrerådgivere varme- og installationstekniske

løsninger med det formål at give forbrugerne indeklimaløsninger, der er optimerede i forhold til energi. Vores kunder er dygtige og professionelle, så selvfølgelig skal vi også være det,« siger Heine Brændstrup. P. Henning Jensen sælger bl.a. indarbejdede brands som NeoTherm® Gulvvarme, NeoTherm® Solenergi, NeoTherm® Strålevarmepaneler. Stærk bestyrelse Den bestyrelse, som Heine Brændstrup har sat sammen, er meget stærk og professionel. Ud over Heine Brændstrup selv tæller den tre kapaciteter inden for strategi, salg og markedspositionering.

VVS-netshop ønsker flere partnere Danskernes lyst til at handle på internettet er stadig stigende. I dag foregår 15 procent af handlen på internettet og det forventes at stige til 50 procent inden 2020. badinteriør, der er et markedsføringssamarbejde mellem autoriserede vvs-installatører, har derfor også valgt at udvide med en netshop. Med lanceringen af www.badinteriør. dk har man ønsket at knytte de fysiske vvs-forretningers styrke og lokale nærvær med handlen på internettet. Derfor er badinteriør en anderledes netshop, hvor der lægges vægt på at tilbyde andre ydelser end blot et vvs-produkt. Kunderne

kan sidde om aftenen eller i weekenden, når der er tid til det og bestille en montør til en vvs-opgave. De kan også skabe en kontakt om et nyt badeværelse eller en energirigtig varmeløsning. På den måde bliver vvs-installatørerne tilgængelige for kunderne og opnår opgaver, man ellers ikke ville have fået. Det er en ny måde at markedsføre vvs installatørerne på, der skaber kontakt til nye kundegrupper. »Vi mener med dette koncept at kunne skabe en synergieffekt for vvs-installatørerne. Har man én gang udført en vvs-opgave fra netshoppen til kundens tilfredshed, vil man fremover have en fast kunde

Formand for bestyrelsen er Mikael Vest, Vinderstrategi A/S. Mikael Vest har omfattende praktisk erfaring med strategi, ledelse og forretningsudvikling fra tidligere direktørjobs i bl.a. Jyske Bank. »Heine Brændstrup har været ejerleder i P. Henning Jensen gennem 15 år og gjort et strålende stykke arbejde frem til i dag. Og nu – som et samtidigt opgør med »tantebestyrelser« – gearer han virksomheden til fortsat vækst. Jeg er sikker på, at han vil videreudvikle virksomhedens position som en af byggebranchens førende leverandører af varme- og installationstekniske løsninger,« siger Mikael Vest. Desuden omfatter den nye bestyrelse Niels Chr. Larsen, tidligere adm. direktør i Saint-Gobain ISOVER A/S samt Finn Bøye Nielsen, partner i rådgivningsvirksomheden Profectius, der hjælper små og mellemstore virksomheder med at udvikle deres forretningsgrundlag og sikre profitabel vækst.

og får dermed opbygget en større kundeportefølje. Med det meget store antal visninger, der er på netshoppen, er det også en markedsføring af den enkelte vvs-installatør, der vil være bekostelig selv at skulle foretage,« siger Anne Marie Baastrup, administrerende direktør for badinteriør A/S. Af hjemmesiden fremgår det, at foreløbig 15 installatørforretninger står bag badinteriørs netshop. Men Anne Marie Baastrup gør opmærksom, at badinteriør er stærkt interesseret i at udvide kredsen af samarbejdspartnere.

DS-bladet nr. 2 2013  |  39


Business & branche og andre releordrer, personer om t ny se læ du n Her ka rne i DS Håndlemsvirk somhede ed m fra r de he ny vante e tips, ideer og tager meget gern od m Vi ri. st du In værk & jho@ds-net.dk. læserne på mail: fra er ls le de ed m presse

Bukning af rør i produktionen hos Pipetek i Outrup.

Pipetek får flere offshore ordrer Fremgang på flere områder hos rørbukningsvirksomheden i Vestjylland. Ordretilgangen har i den grad stabiliseret sig hos Pipetek og pilen peger opad. Offshoreindustriens underleverandører er for alvor begyndt at kigge mod Outrup, landsbyen ved Varde der er mest kendt for speedway, men som også gør sig bemærket forretningsmæssigt. Direktør Lars Juul Jensen siger: »Rigtig mange af de forespørgsler vi får, ender i ordrer. Kunderne ved efterhånden hvad vi står for. Allerede i begyndelsen af året var tendensen, at vi fik flere offshore-relaterede opgaver, og området er steget markant her i efteråret. Vi bukker rør til mange forskellige formål på vandet. Ty-

pisk er der god volumen i både gods og antallet af enheder. Vi bruger i gennemsnit næsten 300 arbejdstimer på en offshoreleverance.« Den stigende opmærksomhed fra offshoreindustrien er lidt af et ønskescenarie for direktøren, som forlængst har erkendt, at man på det felt ikke er store nok til selv at lukke aftaler. Klar til indsats »Vi er jo i bund og grund en lille nicheforretning, der leverer til mange forskellige brancher. Vi har slet ikke den pondus, der skal til for at indgå større aftaler indenfor feltet. Til gengæld er det ideelt for os, at være leverandør længere nede i rækkerne. Vi kan godt komme på som tredje eller fjerde led, bare vi kommer på,« siger Lars Juul Jensen. Samtidig med fremgangen på vandet,

Wila på opkøb Wila Maskinfabrik A/S i Silkeborg har opkøbt Elgaard Rustfri i Østbirk mellem Horsens og Skanderborg. Elgaard Rustfri startede for omkring syv år siden, og Wila har i en længere periode haft et godt samarbejde med Morten Elgaard. Med opkøbet vil Wila sikre den fortsatte vækst indenfor procesfremstilling til fødevareindustrien.

40  |  DS-bladet nr. 2 2013

Morten Elgaard kommer i fremtiden til at styre projekter ved Wila. Elgaard Rustfri flytter alle aktiver til Silkeborg og håber på et fortsat godt samarbejde med både nye og gamle kunder. »Jeg glæder mig over at fortsætte samarbejdet med de kunder, der er i Elgaard Rustfri nu, og som er blevet serviceret igennem en årrække. Det bliver

ender flere akutte opgaver nu i Outrup. Når andre virksomheder oplever problemer i form af maskinnedbrud eller flaskehalse, bliver Pipetek ofte kontaktet. Det kræver en flad organisation og en fleksibel medarbejderstab, hvilket Lars Juul Jensen er meget bevidst om. »Vores strategi er simpel. Vi skal være klar, når der opstår nødsituationer. Alle medarbejdere er parat til tage ekstra vagter for at få det til at hænge sammen. Vi hjælper både meget store virksomheder, som har deres egen rørbukningsafdeling, og virksomheder fra vores egen branche. Hasteopgaverne gør, at vi får en fod indenfor hos nogle firmaer vi ellers ikke var kommet i kontakt med. I fremtiden vil de måske så bruge os til andre opgaver. Derfor er området vigtigt for os. Men vi ser da heller ikke bort fra, at det tæller pænt på bundlinjen,« erklærer Lars Juul Jensen.

selvfølgelig en udfordring at starte som ansat ved Wila, men jeg er sikker på, at det bliver spændende at være en del af en moderne produktionsopsætning,« siger Morten Elgaard. Hans beslutning om salg af Elgaard Rustfri skyldes et ønske om at bruge lidt mere tid sammen med familien.


Sejling Smedje er først med løfter til køreplader To brødres opfindelse er lanceret og sat i produktion af Silkeborg-virksomheden. Sejling Smedje lidt uden for Silkeborg har lanceret en kørepladeløfter, som ejeren, Svend Aage Kusk, håber at få en god forretning ud af. I stedet for jernkæder og kranløft fungerer kørepladeløfteren som en slags palleløfter. Med tre tænder griber den fat under en eller to jernplader og fastholder pladerne. Ved hjælp af en rotortilt kan pladerne løftes, drejes og placeres meget præcist. Kørepladeløfteren kan monteres ved hjælp af få greb og giver en væsentlig hurtigere håndtering af de tunge køreplader. Desuden er den et sikkerhedsmæssigt fremskridt, fordi der ikke behøver at være personer i nærheden, når pladerne skal løftes fra lastbil til jord eller omvendt. Det er to brødre i entreprenørbranchen, Kristian og Karl Nørskov, der fik ideen til kørepladeløfteren og fremstillede den første prototype. Begge brødre har været ansat i Sejling Smedje. Derfor var det helt naturligt at de henvendte sig til Svend Aage Kusk, da det drejede sig om at få produktet videreudviklet og sat i produktion. Kørepladeløfteren bliver for alvor lanceret de kommende måneder, og Svend Aage

Kusk forventer, at bl.a. udlejningsfirmaer og entreprenører vil være blandt kunderne, ligesom det ikke kan udelukkes, at der også vil være interesse fra udenlandske firmaer. »Jeg har store forventninger til det nye produkt, fordi det er så enkelt og ligetil at bruge, samtidig med at det afhjælper et problem, man står med på mange byggepladser,« siger Svend Aage Kusk. Måtte indskrænke Sejling Smedje og VVS ApS består i dag af mester og to svende samt en halvtids kontordame. Desuden kan Sved Aage Kusk tilkalde en pensioneret medarbejder, når det brænder på. Bemandingen er en hel del mindre end før finanskrisen for alvor satte ind. »Vi måtte reducere bemandingen i 2009 og er aldrig rigtigt kommet op igen. Det skyldes til dels min egen beslutning om at drosle ned på opgaver med bygningsstål, fordi det ikke giver mening med virksomhedens nuværende størrelse at gå ind på certificeringskrav og CE-mærkning. Vi søger heller ikke aktivt efter licitationsarbejde. Bliver vi indbudt til en licitation, kommer jeg med et bud. Men som hovedregel er der ikke nok penge i det,« siger Svend Aage Kusk. Derfor er Sejling Smedje & VVS konstant på jagt efter andre opgaver. Kørepla-

Svend Aage Kusk har store forhåbninger til kørepladeløfteren. Løfteren griber ned under pladerne og holder dem fast.

deløfteren passer i den sammenhæng som hånd i handske. »Når man det meste af tiden er beskæftiget med service- og reparationsopgaver er det spændende og udfordrende at skulle i gang med egen produktion,« siger Svend Aage Kusk.

Lemvigh-Müller åbner energicenter i Aalborg Lemvigh-Müller har åbnet et 475 m2 stort NyEnergi center i Aalborg. Det første af tre planlagte centre. Det nye center sætter fokus på energirigtige løsninger til både byggeriet, industrien og private hjem. Energicentret er indrettet med stande og produkter fra 25 producenter og gi-

ver Lemvigh-Müllers installatørkunder mulighed for at opleve den nyeste teknik og de nyeste produkter inden for blandt andet indeklima, energibesparelser og komfort til bolig- og erhvervsbyggeriet. Installatørerne vil selvfølgelig også kunne bruge centeret til at vise deres kunder de mange energibesparende løsninger.

DS-bladet nr. 2 2013  |  41


Barometret Håndværksrådets produktivitetsindeks går i luften Af Jacob Thiel, cheføkonom i Håndværksrådet

Selvom fokus i øjeblikket er meget rettet mod den offentlige sektor, når det gælder om at høste produktivitetsforbedringer, er det vigtigt, at der også sker forbedringer i den private sektor, hvis Danmark for alvor skal have løftet produktiviteten. Mange små og mellemstore virksomheder har de seneste fire år haft travlt med bare at »overleve« krisen, men fremadrettet skal arbejdet med at øge produktiviteten opprioriteres hos landets SMV’ere. Det er simpelthen nødvendigt for at kunne klare sig på markederne i fremtiden. I Håndværksrådet er vi meget optaget af at kunne følge den proces, der foregår hos vores medlemsvirksomheder, og med henblik på at komme tættere på SMV’ernes arbejde med at øge produktiviteten lanceres et nyt indeks: Håndværksrådets Produktivitetsindeks. Det måler SMV’ernes prioritering inden for forskellige områder, der alle sammen er afgørende for produktiviteten i den enkelte virksomhed. Vi har valgt syv områder, som virksomhederne bliver bedt om at tage stilling til, og spørgsmålet lyder i al sin enkelhed: »På en skala fra 1 til 10, i hvor høj grad prioriterer din virksomhed arbejdet med at forbedre produktiviteten indenfor følgende områder:«

De syv områder er: Reduktion af administrative omkostninger, større inddragelse af it, nye ledelsesformer, nye lønformer, løbende udskiftning af nye og bedre maskiner, forbedre nuværende arbejdsgange og videreuddannelse. Ud fra svarfordelingen kan et samlet gennemsnit beregnes. I den første måling har 840 af Håndværksrådets medlemmer svaret, og gennemsnittet er 5,1. Der er dog en vis variation i prioriteringen af de syv områder. Målingen viser, at SMV’erne først og fremmest går efter de lavthængende frugter, når de arbejder med at forbedre produktiviteten i deres virksomheder. På prioriteringsskalaen fra 1 til 10 giver SMV’erne »forbedre nuværende arbejdsgange« den højeste score blandt de syv områder – gennemsnittet lander på 6,5. I den anden ende af skalaen skal man finde »nye lønformer«. Det er bemærkelsesværdigt, at »løbende udskiftning af nye og bedre maskiner« ikke er højere prioriteret end tilfældet er (gns. 4,8). Investeringsefterslæbet er stort i Danmark efter flere år med krise. Derfor er det afgørende, at SMV’erne får finansieret nye investeringer. Og bankernes tilbageholdenhed med at låne til virksomhederne kan være en forklaring på den aktuelle placering på prioriteringsskalaen, når det gælder kategorien: »løbende udskiftning af nye og bedre maskiner«.

Forbedre nuværende arbejdsgange Reduktion af administrative omkostninger Videreuddannelse Større inddragelse af IT Løbende udskiftning af nye og bedre maskiner Nye ledelsesformer Nye lønformer

42  |  DS-bladet nr. 2 2013

42  |  DS-bladet nr. 2 2013

0

1

2

3

4

5

Skalatrin (1 til 10)

6

7

8

9

10


FORENINGSNYT

DS Midtjylland

DS Nordsjælland

DS Vestsjælland

Lokalafdelingen har ordinær generalforsamling lørdag den 23. marts på Restaurant 1a, Papirfabrikken, Silkeborg. Generalforsamling starter kl. 13.30. Dagsorden fremsendes til medlemmerne. På foreningens vegne Bjarne Dalsgaard Pedersen

Adelingen har generalforsamling fredag den 15. marts på Karlebo Kro. Karlebovej 10, 2980 Kokkedal. Tidspunkt vil fremgå af dagsorden, som bliver udsendt til medlemmerne direkte. Damerne er velkomne til at overvære generalforsamlingen og deltage i den efterfølgende middag som afdelingen vil være vært ved. Tilmelding til spisningen, tlf. 48 30 09 98 / 21 36 85 98 eller mail: halech@fasttvnet.dk På bestyrelsens vegne Hans Lemming - Christensen, Formand

Lokalafdelingen holder generalforsamling lørdag den 6. april kl. 15.15 på Menstrup Kro, Menstrup Bygade 29, 4700 Næstved. Indkaldelse sendes direkte til medlemmerne. På bestyrelsens vegne John Nielsen

DS Østjylland

De tre lokalafdelinger har generalforsamlinger hver for sig lørdag den 23. marts kl. 14.00 på Rønnes Hotel, Slettestrand. Efter generalforsamlingerne er der fælles arrangement med spisning og fest. Dagsordener og nærmere information sendes direkte til medlemmerne. På foreningernes vegne Carl Ole Møller, DS Nordvestjylland Niels K. Thomsen, DS Vendsyssel Lars Christian Nielsen, DS Himmerland

DS Skive, Viborg & Omegn Foreningen indkalder til generalforsamling lørdag den 16. marts på Borbjerg Mølle Kro, Holstebro. Arrangementet begynder kl. 13.00 med foredrag og rundvisning. Selve generalforsamlingen begynder kl. 16.00. Dagsorden er sendt til medlemmerne. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest den 1. marts. Kl. 18.00 er der festmiddag med Country- og Western aften. På bestyrelsens vegne Per Poulsen

Lokalafdelingen holder generalforsamling på Scandic Aarhus City, Østergade 10, 8000 Aarhus C fredag d. 15. marts kl. 15.00. Forslag til behandling på generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest den 1. marts. Dagsorden fremsendes til medlemmerne. På foreningens vegne Niels Peter Ogstrup

DS Vendsyssel, DS Himmerland og DS Nordvestjylland

El-konsulenten er på plads DS Håndværk & Industri tager for alvor fat på nyt brancheområde. Den 1. februar begyndte den 41-årige René Kjemtrup som den første el-konsulent i DS Håndværk & Industri. Det er samtidig startskuddet til, at DS Håndværk & Industri gør sig gældende som brancheforening på el-området. Beslutningen herom blev truffet på generalforsamlingen i DS Håndværk & Industri i sommer. Og med ankomsten af René Kjemstrup rulles det nu i gang. René Kjemstrup er uddannet el-installatør, gift og har tre børn. Han har arbejdet for bl.a. Solar og Energi Horsens indtil han valgte at starte sin egen virksomhed med hovedvægt på automatik og intelligente løsninger. Det var en succes. I løbet af otte år vok-

sede René Kjemstrups firma fra kun ham selv til 24 medarbejdere. I den forbindelse havde han udbredt samarbejde med en af el-branchens absolut største virksomheder, Lindpro. Samarbejdet førte til, at Lindpro købte René Kjemstrups firma, og Kjemstrup selv blev i en periode ansat som leder af Lindpros afdeling for intelligente løsninger i Vestdanmark. Da han efter en strukturændring tog endelig afsked med Lindpro, slog René Kjemstrup sig ned som selvstændig konsulent med opgaver for bl.a. revisionsfirmaer og sygehuse. René Kjemstrup siger om sit nye arbejde, at han synes det er spændende at skulle være med til at banke noget helt nyt op. »Jeg er ydmyg over for opgaven, men der er ingen tvivl om, at el-området bliver mere og mere centralt for mange virksomheder i DS Håndværk & Industri.«

René Kjemstrup, ny el-konsulent i DS Håndværk & Industri.

Ifølge René Kjemstrup er der hårdt brug for en modernisering på uddannelsesområdet. El-branchen er præget af stor konservatisme, og uddannelserne bør efter René Kjemstrups opfattelse på en helt anderledes både afspejle den teknologiske udvikling.

DS-bladet nr. 2 2013  |  43


NAVNE

Bladformand bliver 60 år Det er en veteran og en ildsjæl i mange DS-sammenhænge, der den 1. marts kan fejre sin 60 års fødselsdag. Jørgen Hansen har været aktiv i DS Håndværk og Industri i mere end 25 år.

Han blev valgt ind hovedbestyrelsen i 1989 og sad på posten i de maksimale ni år. Kort tid efter blev han formand for lokalafdeling Fyns Stift. Helt tilbage fra 1977 har han været lokalafdelingens fanebærer, og lige så længe de fleste kan huske, har Jørgen Hansen varetaget jobbet som kasserer for 12. kreds under Fyns Stift. Når det for DS-bladet er en særlig grund til at kippe med flaget, hænger det sammen med Jørgen Hansens mangeårige engagement i bladets bestyrelse. Jørgen blev valgt ind i bladbestyrelsen i 1998 og blev efter en periode som næstformand bladets formand i 2009. Som sådan har han taget sine kampe for at forfægte bladets redaktionelle uafhængighed og dets økonomiske grundlag. Ligesom Jørgen Hansen har stået i spidsen for at udvikle DS-bladet fra at være et snævert og lidt støvet medlemsblad til et moderne branche-fagblad. Foruden tillidsposterne i DS Håndværk & Industri har Jørgen Hansen engageret sig i utallige andre sammenhænge. Det er ikke en overdrivelse at påstå, at tillidshverv er Jørgen Hansen væsentligste fritidsinteresse. Men han er absolut ikke typen, der lader sig vælge for blot at sidde til pynt. Jørgen vil se resultater af sit arbejde og er skarp som en ragekniv, når det gælder om at finde ind til problemernes kerne og finde løsninger. Og skarp er han vel at mærke på den gode måde. Jørgen går altid efter bolden i stedet for manden. Han er god til at lytte og får som regel sin vilje uden at råbe højt. Alt dette er imidlertid kun en mindre del af Jørgen Hansens liv. Langt størstedelen af sin energi og dygtighed lægger Jørgen Hansen i sin virksomhed. Siden 1975 har Jørgen Hansen været medejer og nu eneejer af Lumby Smede og VVS. I 1993 blev forretningen udvidet med en afdeling i Søndersø. Og i 2002 blev endnu en afdeling tilknyttet, da firmaet overtog en forretning i Bogense. Når Jørgen Hansen har kunnet få både virksomhed og fritidshverv til at gå op i en højere enhed, skyldes det i høj grad fru Anette, som hele vejen igennem har sørget for, at der er styr på baglandet. I anledning af 60 års fødselsdagen inviterer Jørgen Hansen sine forretningsforbindelser, kollegaer og venner til reception, fredag den 1. marts kl. 13.00-16.00 i Lumby Forsamlingshus, H.C. Lumbyes Vej 28, 5270 Odense N.

(Foto: Mads Binger, Foto Service Fyn)

Juridisk konsulent Rikke Skovlund Jensen, 43 år, er tiltrådt som juridisk konsulent hos Arne Nielsen Oliefyr og Gasteknik A/S, hvor hun skal have ansvaret for selskabets udvikling af nye aktiviteter i energibranchen frem mod 2020. Rikke Skovlund Jensen er uddannet cand. jur. fra Københavns Universitet i 1994. Hun har tidligere være ansat 10

44  |  DS-bladet nr. 2 2013

år i Landsskatteretten og senere i bl.a. Udlændingestyrelsen, og har siden sin studietid haft tilknytning til energibranchen. Rikke Skovlund Jensen fik advokatbestalling i 2008.


Vi leverer varerne... Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 31 www.thyholmolie.dk Salg direkte til VVS og oliefyrs­ firmaer

Arbejdsmiljørådgivning

Bolte og skruer

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15. E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet. Kort vej fra producent til slutbruger.

CE-mærkning Avidenz A/S Autoriseret arbejdsmiljørådgiver Tlf. 66 17 34 55 - Fax 66 17 34 56 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk - www.sosweb.dk Specialister indenfor håndværk og industri.

Automatik

Automatikkomponenter for energi, vand, varme og ventilation Telefon 86626364 www.Automatikcentret.dk info@automatikcentret.dk

Beholdere & stålskorstene H. Nielssons Maskinfabrik A/S Egensevej 48, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 11 05 Fax. 54 43 11 30 www.km-skorstene.dk Sektionsskorstene, fritstående skorstene, klippe, valsning og svejsning.

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Alt i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumulerings­tanke, i alle størrelser – sort eller rustfri.

Maskinsikkerhed ApS Lejrvej 17 • 3500 Værløse Tlf. 4447 3151 info@maskinsikkerhed.dk www.maskinsikkerhed.dk Rådgivning og undervisning om: •  CE-mærkning af maskiner og CTS-anlæg •  Produktionsvenlige sikringsløsninger •  Risikovurdering og teknisk dossier •  Dokumentation og brugsanvisninger •  El og sikre styringer til maskiner •  Maskinsikkerhed og arbejdsmiljø Værløse · Odense · Kolding · Randers

EDB

freesoft   PLUS2

freesoft ApS Annasvej 28, DK-2900 Hellerup Tlf. 40100818, mail@freesoft.dk www.freesoft.dk freesoft har i 10 år leveret branchens mest brugervenlige VVS-system PLUS2. Systemet håndterer alt fra finans til time/sag og planlægning – også på iPad.

Hydraulik

 Frichsvej 11, 8464 Galten Tlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54 E-mail: alcon@post6.tele.dk Internet: w ww.alcon.nu Kedler til brænde, kul og stoker. Stoker til træpiller, korn og flis. Halmfyr til alle typer halmballer. Op til 92% nyttevirkning. Effekt fra 16 kW til 1000 kW. Stålskorstene i rustfri / -træg stål. Stålskorstene i sektioner og syrefast. Akkumulerings- og expansionsbeholdere. 30 års erfaring med fyringsanlæg.

Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30, 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler. Reparation af alle cylinder typer Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: ww.hydra.dk

Hydraulik

Gaskedler

Beretta gaskedler Salbjergvej 36,  4622 Havdrup Tlf. 46 18 58 44 E-mail:  beretta@beretta.dk www.beretta.dk

Gasservice

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Energiservice Lygas Nyholms Allé 39  ·  2610 Rødovre Tlf. 70 22 55 32 E-mail: info@energi-service.dk http://www.energi-service.dk Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service. •  ALT VVS-arbejde henvises fortsat til dig •  35 biler på gaden hver dag – vi er altid i nærheden af dig og dine kunder •  Vi servicerer alle kedeltyper •  Vi kører alt fra villakunder til industri- & erhvervskunder Ring og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Max.

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør. Aalborgvej 51, Thorning 8620 Kjellerup Telefon 2557 3442 www.kjellerup-hydraulik.dk

Lind Jensens Maskinfabrik A/S Kroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St. Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97 Web adr: www.ljm.dk www.cylinderradgiveren.dk E-mail: hydraulik@ljm.dk Hydrauliske cylindre

Pumpestationer, pumper, motorer, ventiler og andre hydraulikkomponenter www.taon.dk Info@taon.dk  ·  Tlf. 24 488 480

Generationsskifte MAKAPOR edb-systemet til materiale-, kapacitet og ordrestyring. Velegnet til smedeog maskinfabrikker. Se den og hent en demo version på www.makapor.dk LDT trading v/Leif Dyhr Thomsen www.ldttrading.dk

Beholdere & stålskorstene Øster Kippinge Stålindustri ApS Boulevarden 6, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 22 99. Fax 54 43 22 17 Stålskorstene, stålkerner, kanaler og røgrør. Sort eller rustfri for varme- og ventilationsanlæg. 30 års erfaring med stålskorstene. www.o-k-s.dk E-mail: info@o-k-s.dk

Fyringsanlæg

El & VVS Consult Branchens erhvervskonsulenter Tlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 01 asc@el-consult.dk www.el-consult.dk Køb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet. Gratis optagelse i vores kartotek.

GPS-tracking Lundberg Data A/S Tryggevældevej 8, 4652 Hårlev. Tlf. 70 26 17 97 E-mail: info@lundbergdata.dk Forhandler af WPA mobil løsning Microsoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

GPS-overvågning og -flådestyring info@autotracking.dk www.autotracking.dk Tlf: 31 69 31 36

Inddækning

Sabeto-Flex Hesthøjvej 4 · 7870 Roslev tlf. 70 22 50 04 www:sabetoflex.dk mail:info@sabetoflex,dk INDDÆKNINGER I FARVER Vi har materialet som gør dit arbejdet til en leg. Brug Sabetoflex færdigvare og ruller så er du sikker på pris og kvalitet.

DS-bladet nr. 2 2013  |  45


Vi leverer varerne... Kvalitetsstyring

Lønservice

Overfladebehandling

European House of Quality A/S Tlf. 86933321, mail: as@sherlock.dk www.sherlock.dk Bliv hurtigt og sikkert klar til DS/EN 1090-1 og/eller ISO 9001 certificering med Sherlock. Web baseret system som indeholder skabeloner til alle registreringer og procedurer.

Lønadministration

Fyns Galvanisering a/s Mosevænget 5 5550 Langeskov Tlf. 65 38 12 62 Fax 65 38 12 72 E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk www.fynsgalvanisering.dk Varmforzinkning: – hjælpsomhed og grundighed! Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

-

med udgangspunkt i DS’s overenskomster

Tronholmen 3, 8960 Randers SØ Tlf. 87 10 19 30. Fax 86 42 37 95 proloen@proloen.dk www.proloen.dk

Malerkabiner Q-kontrol ApS Magnoliavej 4, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsstyringssystem

Laserskæring Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28. Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm. Bukning: 500 ton x 4000 mm. Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm. Flammeskæring: 3300 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm. Plasmaskæring: 3300 x 12000 mm, stål 80 mm, rustfri 50 mm.

Lækagesporing

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Malerkabiner til ethvert formål

Maskin- og smedearbejde Solvang Maskinfabrik ApS Lejerstoftevej 3, Lyderslev DK-4660 Store Heddinge, Danmark Tlf. 5650 8031  ·  Mobil 4026 8031 Fax 5650 8247 www.solvang-maskinfabrik.dk cbl@solvang-maskinfabrik.dk

Maskinfabrikken

tool con aps

Konstruktion og tegningsarbejde til automationsopgaver CNC-fræsning, enkeltstyk eller serieproduktion www.toolcon.dk . info@toolcon.dk Søren Frandsen . Tlf 20 11 76 30

Maskiner og elektroværktøj Thy Lækagesporing Kirkebyvej 22 Nors 7700 Thisted Tlf. 97 98 22 73 mail joj@thy-laekage.dk www.thy-laekage.dk

Løfteborde TRANSLYFT A/S Aalborgvej 321, 9352 Dybvad Tlf. 98 86 49 00. Fax 98 86 49 10 www.translyft.com dybvad@translyft.com Hydrauliske løfteborde, meget stort standardprogram. Specialmål efter aftale.

46  |  DS-bladet nr. 2 2013

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj: Skjoldborg Elektro Service Petersmundevej 19, 5000 Odense C Tlf. 66 136 309 www.rems.de

Scherers Elektro ApS – Stedet hvor (næsten) alt kan laves Vi reparerer alt inden for el-værktøj, og er specialister i blikkenslagernes værktøjer. Valhøjs Allé 171 st. 2610 Rødovre www.scherers-elektro.dk

Herning Varmforzinkning A/S Sverigesvej 13 7480 Vildbjerg Tlf. 97 22 01 44 Fax 97 13 30 03 E-mail: hv@hv.dk · www.hv.dk HV Overfladeteknik ApS Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13 Datterselskab Letland Baltic Zinc Technics sia Varmforzinkning, bejdsning og passi­ ve­ ring af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sand­blæs­ning. NG Nordvestjysk Galvanisering A/S CM Jernvare Odense Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@ nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varm­for­ zinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Oliefyrsservice

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Energiservice Lygas Nyholms Allé 39  ·  2610 Rødovre Tlf. 70 22 55 32 E-mail: info@energi-service.dk http://www.energi-service.dk Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service. •  ALT VVS-arbejde henvises fortsat til dig •  35 biler på gaden hver dag – vi er altid i nærheden af dig og dine kunder •  Vi servicerer alle kedeltyper •  Vi kører alt fra villakunder til industri- & erhvervskunder Ring og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Max.

Olietågeudskillere

Fyns Galvanisering a/ REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Højeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3 /t

Pension

Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00. Fax 33 93 80 44 e-mail: info@pfs.dk www.pensionforselvstaendige.dk

Plasma- og flammeskæring

NICON Industries A/S Sandholm 55H, DK-9900 Frederikshavn Tlf. 96 23 94 00/27 88 63 23 Fax 96 23 94 11 E-mail: tju@nicon-industries.com www.nicon-industries.com CNC-styret skæreanlæg med 2 flammeskærehoveder og 1 3D plasma Kjellberg 360 AMP. Bordstørrelse: 19.000 x 4.200 mm. Kan skære emner i følgende tykkelser: Sort stål: 200 mm, rustfrit stål: 80 mm og aluminium: 90 mm. Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28. Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm. Bukning: 500 ton x 4000 mm. Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm. Flammeskæring: 3300 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm. Plasmaskæring: 3300 x 12000 mm, stål 80 mm, rustfri 50 mm.


LEVERANDØRREGISTERET – vises også på DS-bladets hjemmeside!

Optagelse – kontakt: Rosendahls. Mediakonsulent Kasper Kristensen Direkte tlf.: 76 10 11 44  ·  kk@rosendahls.dk

Plast- og certifikat-svejsning

H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning. Svejsning af PE-rør. Diamantboring Ø 25-300.

Pumper

Lykkegaard A/S Nyborgvej 35, 5863 Ferritslev Fyn Tlf. 65 98 13 16 E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Fabrikation af speciel pumper i over 100 år.

Pumper og omrørere

Rustfrit

Svejseudsugning

Chris Jensen Stenlille A/S Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00. Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Hj.side: www.chrisjensen.dk Rustfrit stål.

Solvarme Djurs Solvarme Hannebjergvej 24, 8960 Randers SØ Tlf. 86 49 58 57 per@djurssolvarme.dk www.djurssolvarme.dk Produktion/rådgivning/salg

Statiske beregninger Brøns Ingeniørfirma ApS Damvej 12, Brøns 6780 Skærbæk Tlf. 74753424. Fax 74753120 Mail: mail@ broens-ing.dk Hjemmeside: www.broens-ing.dk Vi tilbyder statiske beregninger af stålkonstruktioner.

Strålevarme Helge Frandsen A/S CELSIUS VEST 7568 8033. ØST 4585 3611 E-mail: hfas@hfas.dk INDUSTRIVARME www.hfas.dk FREMTIDSSIKRET Industrivarme der dur! Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

360

Chopperpumper, Beluftere, Omrørere og Procesanlæg www.landia.dk -eller ring 9734 1244

Tegne- & projektarbejde Projekt Service Aps Juliedalvej 3, Døjringe, 4180 Sorø Tlf. 22 96 60 91 www.projekt-service.dk anders@projekt-service.dk Vi tilbyder alt i tegne- & projektarbejde inden for stål- & maskinbranchen.

Transportanlæg

JTT Conveying A/S JTT Conveying A/S Industriparken 20  ·  7182 Bredsten Tlf.: 7588 1511  ·  Fax: 7588 1372 E-mail: info@jtt.dk Web: www.jtt.dk ·  Transportører / anlæg · Transportbånd · Transportørkomponenter · Kopelevatorkomponenter · PVC/Pu-bånd · Transmissionsbånd · Industrigummi

Trådvarer Stålkonstruktioner

Rørbæringer

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rust­ fri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilation

Grædstrup Stål A/S Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 www.graedstrupstaal.dk Pulverlakeret stålspær.

THYSSEN STÅL A/S

FK Trådindustri ApS Industrikrogen 7 Filskov, 7200 Grindsted Tlf. 75 34 84 66. Fax 75 34 84 95 www.fk-traad.dk – info@fk-traad.dk Bukkede trådemner ø3-ø10 mm på CNC maskiner. Runde ringe, ø2xø12 mm, med/uden stuksvejs. Tråd i rette længder på fixmål ø2-12 mm. Ventilatorgitre, trådnet og trådkurve samt blanktrukket, galv. og rustfri tråd. Overfladebehandlede og færdigpakkede emner.

Vand & afløb

Vandskæring

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk lb@aalsrode.dk · bb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

Ventilation

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

Assensvej 480, Faldsled 5642 Millinge Tlf. 62 68 11 33. www.rosenbergventilation.dk Har du behov for ventilationsanlæg eller udsugningsanlæg til industrien eller andre erhverv, så kan du med fordel overveje et samarbejde med Rosenberg Ventilation.

Vikar-hjælp

Vikar-hjælp Søren A. Sørensen Tlf. 9783 6478 www.vikar-hjælp.dk

VVS

Thyssen Stål A/S Klostervej 3, Gånsager 6780 Skærbæk Tlf. 74757274. Fax 74757319 Mail: mail@thyssen-staal.dk Hjemmeside: www.thyssen-staal.dk ABCliner Materialer, Teknik og Udførelse Ledningsrenovering og -udskiftning Tlf.: 24 87 85 93  ·  psh@abcliner.dk www.abcliner.dk

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

DS-bladet nr. 2 2013  |  47


Magasinpost-MMP ID-nr 42386

Foto: Carsten Snejbjerg

Mandag den 4. marts 2013, kl. 9.30-15.30 DS Håndværk & Industri, Magnoliavej 2, 5250 Odense SV

Program

Effektiv energirenovering • Energioptimering i mindre virksomhed i praksis v/ Hanne Nylev, N.H. Stål • Effektiv indregulering i praksis v/ Peter Bertelsen, Astro Varmeteknik

Vi har bedt ministeren om at tale ud fra følgende emner:

•  Energipolitik for installatører

• VE-anlæg og energiforbrug

• Fremtidens godkendelser på drikkevandsområdet

 A godkendelser V – godkendt til drikkevand – hvad sker der efter 1/4-2013? v/Teknologisk Institut

Sidste nyt på vvs området, nye regler og normer m.v. v/ vvs-konsulenterne, DS Håndværk & Industri 15.30 Afslutning

Frokost

Tilmelding senest 22. februar 2013 på www.ds-net.dk/kalender/13103 Pris pr. deltager kr. 400 inkl. forplejning

Vvs-udvalget

ISSN 1602-7213

Klima-, Energiog Bygningsminister Martin Lidegaard

 tatus på overtrædelsessager S v/ Sikkerhedsstyrelsen

Afsender: DS-bladet  |  Magnoliavej 2  |  5250 Odense SV

10.00 Velkomst Oplæg til ministerens besøg

Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33

09.30 Registrering og kaffe

DS-bladet nr.2, 2013  

DS-bladet nr.2, 13. februar 2013