Issuu on Google+

10

19. AUGUST 2009 / 100. ÅRGANG

Underleverandører vil følge vindmølle-giganterne En række centrale underleverandører er parate til at følge med de store vindmølleproducenter, der i fremtiden vil fokusere på udenlandske vækstmarkeder som Asien og USA. 

Underleverandørernes fremtid 

4-11

12-13


INDHOLD En forsigtig optimisme breder sig���������������������������������������3 VINDMØLLE-LEVERANDØRERNES FREMTID Når stilstand afløses af ny vækst …�������������������������������� 4-5 Underleverandører ruster sig til ny vækst���������������������� 6-9 Fagblad for Industri - VVS - Smede Energi/Miljø udgives af arbejdsgiverforeningen DS Håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 Odense SV

DS vil drøfte grossisternes salgsog leveringsbetingelser  14

Bladets bestyrelse: Formand: Jørgen Hansen Næstformand: Max Michael Jensen Leif Kjeldahl Leif Frisk Ansvarshavende redaktør: Ole Andersen Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 6617 3312 Fax 6617 3612 http://www.ds-bladet.dk e-mail: ole@ds-net.dk Administration: Arbejdsgiverforeningen DS Håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 6617 3333, Fax 6617 3230 DS hjemmeside: www.ds-net.dk

DS-krav om politisk løsning i netbank-sag

24

Møder i DS-huset 25. august Forretningsudvalget (FU) 31. august Hovedbestyrelsen (HB) 31. august Opstart af udvalg

2

Annoncer: LT MEDIAFORMIDLING, Emil Reesens Vej 8, 7100 Vejle. Tlf. 7583 3833, Fax 7572 1702. E-mail: ltmedia@email.dk Tryk: Vestergaards Bogtrykkeri, Hjørring. Miljøcertifikat ISO 14001. Oplag: 3500 eksemp. ISSN nr: 1602-7213 Forside: Welcon

Er vindmøllebranchen på rette kurs ?��������������������������10-11 Prisen er altid altafgørende������������������������������������������ 12-13 Fra forurening til frisk luft��������������������������������������������� 12-13 DS vil drøfte grossisternes salgs- og leveringsbetingelser������������������������������������������� 14 Noter��������������������������������������������������������������������������������16-17 CE mærkning af dele til stålkonstruktioner��������������� 18-20 Noter��������������������������������������������������������������������������������22-23 DS går efter brancheløsning i netbank-sag����������������������24 Nu kan du læse DS-bladet online��������������������������������������25 Dansk Solvarme på vej mod nye højder���������������������� 26-27 Fra DS-bladets indbakke����������������������������������������������� 28-29 Små virksomheder går glip af pensions-milliarder����������29 Stor kampagne for DS-garanti�������������������������������������������30 Rekord mange verdensnyheder på HI-messen i Herning�������������������������������������������������32-33 Ejerledede virksomheder forbliver teenagere�����������������34 Nye muligheder i jordvarmeanlæg������������������������������������35 Historisk godt år������������������������������������������������������������������37 Små virksomheder vil også eksportere����������������������� 38-39 Teknisk designer uddannelsen – jobprofiler�������������� 40-41 Nye præmieringsregler når du ansætter en lærling��������42 DS Efteruddannelse������������������������������������������������������������43 Personalia & nye medlemmer��������������������������������������������44 Vi leverer varerne���������������������������������������������������������� 45-47 Specialsider: Industri

• Smede • Vvs • Energi/Miljø

Deadline Deadline

20. AUGUST 2008 / 99.

ÅRGANG

10

De to næste numre udsendes på følgende udgivelsesdatoer: Nr. 11 - den 9. september 2009 Deadline tirsdag d. 25. agust ’09 kl. 10 Nr. 12 - den 30. september 2009 Deadline tirsdag d. 15. september ’09 kl. 10

Vvs-installatører kræv opgør med priskaos er

Priserne på vvs-produk ter er en jungle af store uigennemskuelige priser, rabatter og som udbydere på nettet udnytter til at udstille og i byggemarkeder af vvs-installatører og hele branchen som grådig. En kreds at overveje en ny og DS opfordrer de store grossister til enkel prisstruktur.

4-13

14-16

Brødre i væksteventyr - lever stille men hurtigt

3/26

Energibesparelser eller grøn pop?

36-37

Små virksomheder åbne for IT-indbrud

Alle meddelelser – også om jubilæer, mærkedage m.m. – og materiale modtages - meget gerne tidligere. NB. DS-bladet vil være postomdelt fredag – senest lørdag i udgivelsesugen


mener...

En forsigtig optimisme breder sig I løbet af sommeren er mange e-mails tikket ind på min computer. Stort og småt, løst og fast, godt og skidt. Særligt én meddelelse fik mig dog til at stoppe op og tænke glade tanker på vegne af vores medlemsvirksomheder og dansk erhvervsliv som helhed. Håndværksrådets konjunkturbarometer viste i juli de første tegn på, at nedgangen er stagneret, og at investeringslysten er på vej tilbage. 17 pct. af virksomhederne i barometeret mener, at det er bedre at investere nu end for et år siden, mens 39 pct. mener, det er dårligere. Det ser jo ikke særligt positivt ud ved første øjekast, men det er faktisk en forbedring på 15 procentpoint siden sidste kvartal. Altså (endnu) ikke decideret tegn på optimisme men dog på, at det efter de små og mellemstore virksomheders opfattelse nu er ved at være tid til at foretage investeringer igen. Det er stadig meget små skridt, men den faldende tendens er standset, og skridtene går i den rigtige retning. Det skal vi glæde os over. Industrivirksomhederne har det dog stadig meget vanskeligt – det er mit håb, at vi også i den branche vil se begyndende optimisme hen over efteråret. Ellers må regeringen på banen med hjælp til disse virksomheder. Manglen på finansiering belaster stadig virksomhederne, og det er en hæmmende faktor i forhold til at bremse den negative udvikling. Bankerne er blevet mere restriktive med at låne penge ud til de små og mellemstore virksomheder, og samtidig strammes vilkårene på virksomhedernes kassekredit. Og mens markedsrenten er faldet efter flere rentenedsættelser fra Nationalbanken, oplever virksomhederne stigende renter. Undersøgelsen af konjunkturbarometeret viser, at mere end hver tredje virksomhed oplever, at renten på deres kassekredit stiger, mens markedsrenterne generelt er faldet.

Af Lars Bode, direktør, DS Håndværk & Industri

Vi er altså stadig nødt til at være efter bankerne. De har fået hjælp fra regeringen – ikke for deres egen skyld, men for at de kunne være den stabile støtte, som virksomhederne har så hårdt brug for. Og det virker ikke helt som om, bankerne opfylder den del af aftalen til punkt og prikke.

3


Når stilstand afløses af ny væ

4


ækst … Selv vindmølleindustrien er ramt af den globale økonomiske krise, men fremtiden tegner lys for en branche, der om få år forventes at være Danmarks største eksportindustri. De store fabrikanter har blikket rettet mod fremtidens vækstmarkeder i Asien og USA. En række underleverandører herhjemme er parate til at følge med ud på vækstmarkederne.

5


Underleverandører ruster sig Af Lars Abild

De store underleverandører til vindmøllebranchen, som tæller en række medlemmer af DS Håndværk & Industri, ser frem til, at markedet igen løfter sig. Det skal nok komme, og farten vil være højere udenfor landets grænser. Imens bliver der trimmet, lagt om og taget fat på store udfordringer. Selvom der er stilstand i ordrerne fra de store kunder i vindmølleindustrien, så er der rigeligt med opgaver at tage fat på. Og arbejdshandskerne er på, men bliver brugt til vidt forskellige ting. Det viser en rundspørge blandt underleverandører, som DS-Bladet har lavet på et tidspunkt, hvor sommerferien klinger af, og der atter skal speedes op. DS Håndværk & Industri organiserer en lang række af de helt centrale underleverandører til den danske vindmølleindustri, der om få år vurderes at blive landets eksportbranche. Og fremtiden for de store fabrikanter står og falder med underleverandørerne. Hos Skykon med base i Århus giver direktør for forretningsudvikling, Niels Brix, følgende vurdering af, hvor

koncernen med de fem datterselskaber står lige nu: »Vi har brugt den stilstand, der er, hvor enkelte ordrer bliver udskudt, til at arbejde endnu mere med at konsolidere vore virksomheder og ikke mindst optimere processen og kvaliteten i den med LEAN og Six Sigma. Vi mener, at det giver os et forspring, som vi er tilfredse med og som vigtigt for os.« Fremadrettet er de store vækstmarkeder efter alt at dømme i Asien og USA, hvilket Skykon har det fint med. Men det at følge de store kunder, sker ikke på bekostning af Danmark og den enorme knowhow, der er opbygget på de hjemlige breddegrader. »Der er ingen tvivl om, at udvikling af møller og komponenter hertil fortsat vil ske i Danmark, men det er ligeså sikkert,

at vi vil følge vores kunder på de asiatiske og amerikanske markeder. Der er de store vækstmarkeder. Det er den vej, udviklingen går, og vi er med. Ikke mindst fordi vi også fokuserer på, at udvikling af nye løsninger skal ske tæt på kunden,« siger Niels Brix. Fabrik i Kina I det midtjyske, nærmere betegnet Ikast, er man hos Niebuhr Tandhjulsfabrik i gang med et omfattende projekt, der formentlig ikke havde været tid til, da alt kørte i højeste gear. Adm. direktør Rasmus Niebuhr forventer, at den vækst, der vil ske i industrien, bliver udenfor det danske marked, som han i øvrigt ser som stabilt. Det er af samme årsag, at Niebuhr Tandhjulsfabrik ikke

Herning Varmforzinkning – en stålsat samarbejdspartner

Få kvalitet til tiden med gennemtænkt rådgivning, effektiv overfladebehandling af både sort og rustfrit stål, ISO-certificeret produktion og landsdækkende net af egne lastbiler.

Varmforzinkning

Bejdsning/passivering

Sandblæsning

Glasblæsning

Affedtning

Kuglepolering

Ring allerede i dag på

6

97 22 01 44 eller gå ind på www.hv.dk


g til ny vækst

Ejer af Hvirring Smede- og Maskinfabrik, Claus Madsen, beskæftiger 18 til 20 medarbejdere. Han mener, at der sker for lidt for tiden. »Det er meget langt nede. Vi leverer ikke så meget til vindmølleindustrien som tidligere, så derfor har vi været ude at finde nogle andre opgaver. Jeg skal vist helt tilbage til min læretid for at sammenligne med det niveau, der er nu. Det behøver ikke at komme helt derop, hvor vi var tidligere, men det skal gerne blive bedre. Helt klart.«

7


blot ser mod øst, men også løfter sløret for, at man vil etablere en fabrik langt væk fra Danmark. »Vi er ved at etablere os med en fabrik i Kina for at levere til vores eksisterende kunder, der er på de asiatiske markeder. Det er simpelthen nødvendigt for os at producere lokalt. Det er en kæmpe opgave, som vi ikke ville have haft tid til for få år siden. Men om et par år regner vi med, at der er 50 ansatte, der kan levere til vores nuværende kunder,« siger han. Endnu er det alt for tidligt at sige om også det næste træk, kan lade sig gøre, men i tankernes verden, bliver nye kunder på de asiatiske markeder og muligvis videre til USA, overvejet. Konceptudvikling Det er ikke på grund af ordrenedgang, at man i Varde har ændret kurs, men Hos Blaaholm Maskinteknik ser man store muligheder i at fokusere mere på konceptudvikling. Det er den rigtige vej for os, siger

Produktionsleder Jan Bamlund, Vemmelev Stålindustri: »Jeg tror, vi allerede næste år, er på det niveau, hvor vi var for en tre til fire år siden. Det er fint med os. Der er mere styr på det, end da vi arbejde 24 timer i døgnet. Vi fik nok stillet vores kunder tilfredse, men indtjeningen steg ikke trods det, at vi producerede 30 procent mere. Det var lidt en skuffende oplevelse, men sådan var det.«

8

ejer Torben Blaaholm, og han er godt tilfreds med resultaterne af de nye tiltag: »Tidligere var halvdelen af vores arbejde smedearbejde og den resterende del konceptudvikling. I de seneste seks måneder har vi ændret det til at være langt mere udvikling af koncepter fra start til slut. Ordremængden er ikke så intens som før, men vi har meget at lave, og jeg tror, at udviklingen af virksomheden, hvor vi laver koncepter fra start til slut – altså hele møller - er den rigtige retning.« Og han er ingenlunde på vej til at flytte ud af Danmark: »Det er min opfattelse, at de store virksomheders udflytning ikke kommer til at betyde det store for os. Et montagekoncept som eksempelvis det, vi nu er i gang med, kan ligeså godt fortsat laves her som andre steder.« Når man ser på nedgangen i ordrerne er der åbenlyst stor forskel på, hvordan billedet tegner sig. Det er nærmest sort og hvidt. I det ene hus råber man på mere gang i samfundet. Et andet sted er billedet modsat: »Det er meget langt nede. Vi leverer ikke så meget til vindmølleindustrien som tidligere, så derfor har vi været ude at finde nogle andre opgaver. Jeg skal vist helt tilbage til min læretid for at sammenligne med det niveau, der er nu. Det behøver ikke at komme helt derop, hvor vi var tidligere, men det skal gerne blive væsentlig bedre. Helt klart,« siger indehaveren af Hvirring Smede- og Maskinfabrik, Claus Madsen, som beskæftiger 18 til 20 medarbejdere.

Den virkelighed kender man ikke udenfor Slagelse. Her har man tidligere arbejdet for meget med for lidt i kassen. En del af den voldsomme produktion var tidligere nødvendig for at servicere kunderne, men indtjeningsmæssigt gjorde det desværre ingen forskel, siger produktionsleder Jan Bamlund fra den mindre virksomhed Vemmelev Stålindustri i byen Vemmelev – en mindre provinsby mellem Slagelse og Korsør. Det kører bedre nu end før, konstaterer han. Topmødet »Jeg tror, vi allerede næste år er på det niveau, hvor vi var for en tre til fire år siden. Det er fint med os. Der er mere styr på det, end da vi arbejdede 24 timer i døgnet. Vi fik nok stillet vores kunder tilfredse, men indtjeningen steg ikke på trods af, at vi producerede 30 procent mere. Det var lidt en skuffende oplevelse, men sådan var det.« Finanskrisen kom for de fleste meget overrumplende, og den har sat sine ganske mærkbare spor. Men mens nedgangen slår meget hårdt igennem udenfor landets grænser i eksempelvis automobilbranchen, så er underleverandørerne tilsyneladende ikke slået ud af kurs. Der er sigte på den fortsatte udvikling, og så ser flere virksomheder til mulige resultater af FNs klima-topmøde i København sidst på året. »Det er klart, at vi ikke fylder så meget i forhold til de store leverandører, men vi håber naturligvis, at de får noget positivt ud af klima-topmødet, og at der så falder noget af til os,« siger adm. direktør Rasmus Niebuhr.


Tilbage i Århus håber man også på, at mødet kan skaffe nye ordrer og være med til at sætte fokus, siger Skykons direktør for forretningsudvikling, Niels Brix: »Vi håber naturligvis på, at der kommer noget godt ud af klimatopmødet, og at det kan være med til at sætte fokus på de store off-shore vindmølleparker.«

»Der er ingen tvivl om, at udvikling af møller og komponenter hertil fortsat vil ske i Danmark, men det er ligeså sikkert, at vi vil følge vores kunder på de asiatiske og amerikanske markeder. Der er de store vækstmarkeder. Det er den vej udviklingen går, og vi er med. Ikke mindst fordi vi også fokuserer på, at udvikling af nye løsninger skal ske tæt på kunden,« siger Skykons direktør for forretningsudvikling Niels Brix.

9


Er vindmøllebranchen på ret Af Lars Abild

Det kniber med samarbejdet mellem de store kunder og underleverandørerne, og så er debatten om, hvordan vindmøllebranchen skal tackle globalisering og outsourcing alt for begrænset, lyder det fra Ertech Stål. Bedre samarbejde og mere udveksling af information, så man er klar over, hvor stærk vinden er og hvad man kan gøre for at søge læ, står højt på ønskelisten hos adm. direktør

i Erik Søren, Ertech Stål i Hedensted. Den bratte opbremsning i økonomien har betydet for lidt tid til at omskifte sig, hvilket har været alt andet end en gra-

»Jeg råber vagt i gevær for det, der er ved at ske. Naturligvis kan man forære den udvikling, der har fundet sted, til andre. Men er det fornuftigt. Det tror jeg bestemt ikke. Uagtet at ordremængden er gået ned, er det nu og også gerne fremover, vi skal høste frugterne af alle de kræfter, der er brugt på at bringe Danmark i en unik situation,« adm. direktør Erik Sørensen, Ertech Stål.

10

tis omgang. Ikke mindst set i lyset af, at der inden og mens det gik rigtig stærkt blev brugt mange penge på at uddanne og oplære medarbejdere. Købe nye maskiner og optimere


tte kurs ? processerne så meget som muligt. »Det var en 24-timers opgave, der blev løst, og nu går det for stærkt den anden vej. Det vil være en god ting, at vi satte os sammen og talte om, hvordan den kommende tid ser ud. Det er naturligvis ikke nødvendigvis så nemt at se i glaskuglen, men hvis vi hjalp hin-

anden noget mere, så slap vi for, at der blev påført unødigt store omkostninger,« siger han Høj hastighed Hele processen med at fremstille vindmøller er som et stort tog i høj hastighed, hvor det er til alles fordel, at man sætter farten langsomt ned. I stedet for blot at trække i bremsen:

»Man kan ikke omstille sig på en uge. Det lader sig naturligvis ikke gøre, men jeg mener, at der har været for lidt forudseenhed i det, der er sket. Det bør vi i fællesskab rette op på ved at tale med hinanden.« Et af de emner, der optager ikke kun Erik Sørensen og Ertech Stål, men nærmere hele vindmøllebranchen er behovet for, hastigheden af og ret rationelle i at flytte en del af virksomheden væk på vej til Asien og USA. I den forbindelse kunne Erik Sørensen godt tænke sige, at outsourcing blev debatteret i højere grad: »Vi har brugt lang tid på at dygtiggøre os, blive effektive og arbejde for hinanden. Nu er det globalisering nærmest for enhver pris. Og hvis man blot outsourcer det hele nu og her, vil det naturligvis have den konsekvens, at videreudviklingen i hele processen vil gå i stå. Nu er der noget, som Danmark er rigtig god til. Det kræver solide overvejelser, hvordan det opretholdes. Det hele kan ikke skabes bag en computer,« konstaterer han og bruger smilende billedet af, hvor svært det er at få en forretning ud af at klippe hinanden. »Jeg råber vagt i gevær for det, der er ved at ske. NaturTIL STOKERFYR ligvis kan man forære den udUdendørs vikling, der har fundet sted,  Glasfiber Fra 12-60 m til andre.Men er det fornuftigt? DetIndendørs tror jeg bestemt ik Galv. stål ke. Uagtet at 1-42 ordremængden  Fra m er gået ned, er det nu og ogRing og mere 97 vi 37skal 30 33 så gerne hør fremover, høWWW.FLEXSILO.DK ste frugterne af alle de kræfter, ORLA A/S der er brugt på HANSEN at bringe Danmark i en6880 unikTarm situation.« 3

3

Tlf. 97 37 30 33

Mød os på Agromek - stand D 3212

TIL STOKERFYR Udendørs  Glasfiber  Fra 12-60 m3

Indendørs  Galv. stål  Fra 1-42 m3 Ring og hør mere

97 37 30 33

WWW.FLEXSILO.DK

ORLA HANSEN A/S 6880 Tarm Tlf. 97 37 30 33

11


Prisen er altid altafgørende Af Jani Lykke Methmann Chefkonsulent, DS Håndværk & Industri

Det eneste, der berettiger underleverandører indenfor metalområdet med adresse i Danmark er evnen til at bruge sine kompetencer. Alt andet kan andre gøre lige så godt som os – og konkurrencen på timeløn har vi tabt på forhånd. Når alt kommer til alt, så er det prisen, der er afgørende for succes som underleverandør. Men bag prisen er der mange parametre, eksempelvis: Fleksibilitet, der kan handle om hurtige omstillinger i leveringstider, løbende tilpasninger af emnerne og nye leveringsformer. Fleksibilitet kan kun ydes med succes, hvis der er gode rutiner, systemer, godt flow, administrativt overblik samt kontrol og tjek. Teknologisk knowhow, der kan handle om at finde den rigtige løsning hurtigt og om at skabe gode innovative løsninger. Kvalitet, der handler om at emnet altid er i den form, som kunden har bestilt. Automatisering, der handler om at udskifte manuel arbejdskraft med maskiner, hvor det er muligt. Tid, der handler om tiden fra bestilling til modtagelse. Det eneste, der berettiger underleverandører indenfor metalområdet med adresse i Danmark er evnen til at bruge sine kompetencer dygtigt og innovativt. Alt andet kan andre gøre lige så godt som os, og konkurrencen på timeløn har vi tabt på forhånd.

12

Mange kunder til danske underleverandører har gjort sig dyrekøbte erfaringer med at outsource til eksempelvis Kina. Det betyder, at de i dag kan tage beslutning om oursourcing eller ej til billiglande på et langt mere kvalificeret og nuanceret grundlag. De dyrekøbte erfaringer betyder, at prisen på et emne ikke længere kun handler om selve tilbudsprisen, men også om de følgeomkostninger, der kommer i forlængelse af de ovennævnte parametre. Hvor meget tid må vi forvente at skulle bruge til at sortere emnerne, når de kommer retur? Hvordan er vi sikre på, at løsningen er den rigtige teknologisk? Hvad kan det koste os, at vi får lange leveringstider? Hvor meget spild må vi påregne, når vi ikke længere kan tilpasse emner undervejs m.v.? Det betyder ikke, at alle virksomheder trækker deres ordre tilbage til Danmark. Ved nogle opgaver, der bliver udført i billiglande, viser de samlede omkostninger sig at blive dyrere, end danske underleverandører kan præstere. Ved andre opgaver er billiglandene bare billigere.

Globalt pres Underleverandører i Danmark har været under det globale pres i mange år, og alene deres nuværende eksistens vidner om, at de klarer sig i konkurrencen. De har simpelthen gennem årene været nødsaget til at vende deres fokus i den retning, hvor de kan konkurrere globalt. Det betyder ikke, at der ikke fortsat er nye udfordringer. Dem vil der altid være mange af. Den samlede verdensproduktion af materiel vil til stadighed være i bevægelse med hensyn til pris, herunder de tidligere nævnte parametre. For danske underleverandører vil det betyde, at de konstant skal fokusere på deres konkurrenceevne, herunder prioritere, udvikle og markedsføre sin position på den globale markedsplads. Udflytning I øjeblikket er der underleverandører, der selv flytter dele af deres produktion ud til billiglande. Lande hvor deres kunder i forvejen har eller har planer om at flytte deres produktion ud. Det handler i nogle tilfælde om, at producenterne forlanger, at deres underleverandør er i nærheden. I


andre tilfælde handler det om, at underleverandører selv er opmærksomme på de strategiske muligheder, det giver dem at også at have lave lønomkostninger som et konkurrenceparameter. Dette trækker yderligere i den retning at vi mister ufaglærte arbejdspladser til bil-

liglande, men vi kan fastholde faglærte og højtuddannede arbejdspladser i Danmark indenfor metalområdet, hvis vi er dygtige nok. For mig at se er alternativet til dette, at der slet ikke vil være nogen arbejdspladser. Jeg har set masser af virksomheder, der taber terræn ved

at kæmpe mod de globale markedskræfter, og stort set kun vindere blandt de virksomheder, der udnytter den globale markedsplads. Sådan har det været for underleverandører i mange år, og sådan vil det også blive fremover.

En underleverandør er ikke bare en underleverandør I DS Håndværk & industri arbejder vi med tre typer af underleverandører: Niche   |   Volumen   |   Koncept   |   Buffer Niche-underleverandører er kendetegnet ved at være fagligt stærke indenfor et smalt teknologisk område. De klarer sig, fordi de har specialiseret sig, og hvor kunden ikke har så mange andre alternativer. Kunderne er som regel godt tilfredse og opgaverne er oftest i et størrelsesomfang, der betyder, at de har relativ begrænset fokus på omkostningerne. Volumen-underleverandører kan levere såvel simple som komplekse emner i både små og store mængder. De klarer sig, fordi de har automatiseret deres produktion og dermed indgået i kampen om enhedsprisen. Deres kunder har typisk erfaret de ekstraomkostninger, som følger i halen af kulturelle og sproglige forskelle, lange leveringstider, uensartet kvalitet m.v. Hvorved benchmarking af priser kan foretages ud fra en helhedsbetragtning, hvilket typisk er til fordel for danske underleverandører.

Koncept-underleverandører er kendetegnet ved selv at gøre brug af underleverandører. De medtager derfor et større produktområde i deres ordrer end deres egen produktion berettiger til. De udnytter derved deres egen teknologiske knowhow til at finde kvalificerede under-underleverandører såvel nationalt som internationalt. Kunden opnår dermed en totalleverance, hvorved de egentlig også har outsourcet en del af indkøbsfunktionen til deres underleverandør. Buffer-underleverandør er kendetegnet ved at kunne lidt af hvert. De løser ofte akutte opgaver for deres lokale og nationale kunder, men har ikke nødvendigvis opgaver eller kontrakter på opgaver, der strækker sig ret langt ud i fremtiden. Det beredskab underleverandøren yder, bliver ikke altid værdsat af kunderne. Hvorved underleverandøren ofte kommer under hårdt pres på prisen i forhold til alternativer fra eksempelvis billiglande.

Det er ikke sådan at den enkelte virksomhed enten er den ene eller den anden type underleverandør. Det kan sagtens være en kombination af flere af typerne. Det stiller dog ekstra store krav til virksomhedens ledelse at jonglere med flere bolde. Sidstnævnte type vil formentlig i fremtiden komme under endnu hårdere pres, fordi de er gode til lidt af det hele, men ikke stærk til noget. Derfor er der nok en tendens til mere rendyrkede typer af de tre førstnævnte typer. I Danmark vil der fortsat vil være en god fremtid for underleverandører, men det kræver, at de hele tiden er bevidst om deres plads på den globale markedsplads og arbejder fokuseret på at styrke denne plads..

13


DS vil drøfte grossisternes salgs- og leveringsbetingelser Af Ole Andersen

Det er en dårlig ide at gøre salgs- og leveringsbetingelser til et salgsparameter, mener DS Håndværk & Industri, der efterlyser fælles spilleregler efter nyt udspil fra Brødrene Dahl. Siden DS Håndværk & Industri i midten af 1990’erne medvirkede til en stardardisering af grossisternes salgs- og leveringsbetingelser, er disse standarder efter AB92 i dag temmelig udvandet. Det er senest aktualiseret af Brødrene Dahl, der for få uger siden introducerede nye salgsog leveringsbetingelser, når installatørerne køber ind hos grossisten. De nye betingelser er gældende fra 1. august 2009, og vil ifølge DS Håndværk & Industri betyde en alvorlig indskrænkning af kundens rettigheder. Tidligere havde installatøren fem års reklamationsret

på komponenter købt hos Brødrene Dahl. De nye salgs- og leveringsbetingelser vil begrænse reklamationsretten til to år – oven i købet fra leveringen. Dertil kommer en række yderligere forringelser, som DS’ juridiske afdeling påpeger i et notat, der gennemgår udspillet fra Brødrene Dahl. DS Håndværk & Industri er i skrivende stund i dialog med Brødrene Dahl og afventer en reaktion om mulige ændringer af salgs- og leveringsbetingelserne. »Brødrene Dahl er ikke den eneste grossist, der uden nogen form for dialog ændrer si-

ne salgs- og leveringsbetingelser. Det er ikke særlig venligt over for installatørerne. Derfor medvirker vi meget gerne i en diskussion om udformningen af nogle nye, fælles salgs- og leveringsbetingelser, som naturligvis kan godkendes af konkurrencemyndighederne. Vi synes ikke, det er en god ide at gøre salgs- og leveringsbetingelser til et salgsparameter,« siger direktør Lars Bode, DS Håndværk & Industri. DS-bladet vil i næste udgave, der udkommer den 9. september, sætte fokus på grossisternes salgsog leveringsbetingelser.

Brødrene Dahl imødekommer kritik fra DS Håndværk & Industri Læs mere om sagen på www.ds-net.dk

14


1. - 4. september 2009 | hi09.dk

Glemt noGet?

1. – 4. september Vær med, når hele industrien mødes er en del af – Skandinaviens største industrimesse. Få to års hotte input og oplev den seneste teknologiske udvikling. Vi byder på networking og synergi med INNOVATION, spændende konferencer og meget mere.

Vi ses på

SÆTTER FOKUS PÅ - Produkter og delkomponenter - Råvarer og halvfabrikata - Jern, metaller, plast m.v. - Produktion og bearbejdning - Tilbehør og værktøj

– så er du blandt ligesindede

Print dit gratis adgangskort på hi09.dk

15


»  noter  »  noter  »  noter  »  noter  »  noter  »  noter  » noter  »  noter  »  noter  »  noter  »  noter  »  noter  » »  noter  »  noter  »  noter  »  noter  »  noter  »  noter  » noter  »  NOTER          »  noter  »  noter  »  noter  »  noter  » »  noter  »  noter  »  noter  »  noter  »  noter  »  noter  » noter  »  noter  »  noter  »  noter  »  noter  »  noter  »  not

Løber vi snart tør for olie? En katastrofal mangel på energi er på vej. Det skyldes, at produktionen på de fleste af verdens store oliefelter er toppet, advarer en førende økonom. Fatih Birol, der er cheføkonom i Det Internationale Energiagentur (IEA) i Paris, siger, at det kritiske tidspunkt i oliebranchen vil opstå inden for de nærmeste fem år, og at oliemanglen vil bringe opsvinget efter den globale recession i fare. »En dag løber vi tør for olie. Det er ikke i dag eller i morgen, men en dag løber vi tør, og derfor er vi nødt til at forlade olien, før olien forlader os, og vi er nødt til at forberede os på denne dag,« siger Fatih Birol. Højere oliepriser som følge af en hurtig stigning i efterspørgslen sammenholdt med stagnation eller sågar tilbagegang i udbuddet vil kunne afspore opsvinget, siger Birol i et interview med avisen The Independent. Ifølge Birol er  mange regeringer tilsyneladende uvidende om, at olieressourcerne er ved at løbe tør hurtigere end tidligere forventet, og den globale produktion forventes at toppe i løbet af de nærmeste 10 år. Det er mindst et årti tidligere, end de fleste havde ventet. »Jo før vi begynder, jo bedre, da hele vores økonomiske og sociale system er baseret på olie, vil skiftet væk fra olie tage både tid og koste mange penge. Derfor bør vi tage problemet meget alvorligt,« siger han. 16


»  noter  »  noter  »  noter  »  noter  »  noter  »  noter  »  »  noter  »  noter  »  noter  »  noter  »  noter  »  noter  »  noter  »  noter  »  noter  »  noter  »  noter  »  noter  »  »  noter  »  noter  »  noter  »  noter  »  noter  »  noter  »  noter  »  noter  »  noter  »  noter  »  noter  »  noter  »  ter  »  noter  »  noter  »  noter  »  noter  »  noter  »  noter Små virksomheder går glip af pensions-milliarder Ambitionerne var store, da en lovændring i oktober 2005 gav danske bankkunder grønt lys til at investere en del af deres rate- og kapitalpensioner i unoterede virksomheder, men foreløbig har ordningen kun givet syv procent af den forventede kapital. Det skriver ErhvervsBladet. Skatteminister Kristian Jensen (V) kaldte ordningen »et kæmpe løft til de mindre danske vækstvirksomheder«, og Økonomi- og Erhvervsministeriet spåede ekstra, risikovillig kapital til små og mellemstore virksomheder (smv’er) på

»op til 10 mia. kr.« Men tre år senere havde landets unoterede virksomheder blot hentet 700750 mio. kr. ifølge en opgørelse fra Finansrådet. Beløbet er fordelt på 600700 virksomheder og stammer fra cirka 1.200 pensionsordninger. »Det vil jeg ikke kalde et kæmpe løft, men et pænt løft. Det vil kræve mere tid. For det første er markedet for investeringer i unoterede virksomheder ramt af finanskrisen. For det andet er viden om ordningen ikke spredt godt nok,« siger

Kristian Jensen til ErhvervsBladet. Skatteministeren er dog sikker på, at ordningen nok skal skaffe yderligere kapital til virksomhederne. »Taler vi igen sammen om tre år, vil der være flere investeringer, afhængigt af hvornår finanskrisen stopper. Der er tale om en startperiode, og for eksempel skal bankerne vænne sig til ordningen,« siger Kristian Jensen. Finansrådet har fra starten været imod ordningen, og bankernes organisation har hverken

arbejdet for at gøre ordningen kendt blandt pensionsopsparere eller virksomheder. »Vi har ikke promoveret ordningen over for bankerne, og vi har aldrig været store tilhængere af ordningen, fordi den er for risikofyldt,« siger underdirektør Søren Gade. Set med Finansrådets øjne bliver udbredelsen begrænset af, at ordningen kræver en pensionsformue på mindst en halv million kroner.

Kurator: Omstødelige forhold i VVS Comfort

Lærlinge strømmer til Dansk Metal

Rettelse: I print/papir-udgaven af DS-bladet er over­ skriften forkert. Dette er den rigtige overskrift. Rettelse vil fremkomme i næste udgave af DS-bladet. Red.

Efter mange års masseflugt fra fagforeningerne er det nu lykkedes for Dansk Metal at vende udviklingen. På seks år har forbundet fået 21 procent flere lærlinge som medlemmer. I 2003 var kun 55 procent af smede- og mekaniker-lærlingene medlem af Dansk Metal. Nu er 76 procent af de lærlinge, som Dansk Metal dækker, organiseret. »Det er en rigtig positiv udvikling, vi har haft de seneste seks år. Det viser, at rigtig mange unge stadig gerne vil være medlem af en fagforening,« siger Morten Skov, der er ungdomskonsulent i Dansk Metal, til DR Nyheder. Dansk Metals succes med at få lærlingene til at melde sig ind er først kommet, efter for-

Konkursen i århusianske VVS Comfort IT og Handel A/S, en internetbutik og et fælles indkøbsselskab, har udviklet sig til et juridisk opgør mellem den tidligere ledelse og en kreds af aktionærer i kæde-samarbejdet. Det skriver dagbladet Børsen. VVS Comfort IT og Handel A/S blev begæret konkurs i juni sidste år af netop ledelsen anført af vvs-installatør Ib Frede Andersen, Århus. En kurator, advokat Jørgen Hauschildt, har sammen med en statsautoriseret revisor fra Deloitte gransket konkursen. De har ifølge den seneste kreditorinformation

fundet »anstødelige forhold«, og kurator har nu rejst et samlet krav på over fem millioner kroner mod tre selskaber, der er ejet af den tidligere ledelse i VVS Comfort IT og handel A/S. Ifølge dagbladet Børsen vurderer en revisor, at konkursboet er solvent med aktiver for 3,6 millioner kroner og passiver for 2,9 millioner kroner. En kreds af aktionærer i selskabet mener, at ledelsen valgte en konkurs for at undgå en granskning af de økonomiske forhold i VVS Comfort. Ib Frede Andersen afviser i Børsen kurators kreditorinformation.

bundet i nogle år har opsøgt de potentielle medlemmer på landets tekniske skoler. »Vi tager ud og fortæller dem om deres rettigheder på arbejdsmarkedet, og hvad Dansk Metal kan hjælpe med i den forbindelse,« siger Morten Skov.

17


CE mærkning af dele til stålk Af Jørgen Hagelund Seniorkonsulent, Dansk Standard

Det nye bygningsreglement BR 08 er blevet fuldt op af en række artikler, kurser, temadage og konferencer. Ikke mindst DSL’s egen konference i Kolding i april. Det har medført reaktioner og spørgsmål fra deltagerne fra den danske svejseindustri. Spørgsmålene forsøges bl.a. besvaret gennem denne artikel. Ved ikrafttrædelsen af det nye danske bygningsreglement BR 08 blev Eurocodes indført som det obligatoriske designmæssige beregningsgrundlag i Danmark fra 1. januar 2009. Samtidig udløb overgangsordningen mellem brugen af de tidligere danske konstruktionsnormer og Eurocodes. Udgangspunktet er EUs

18

beslutning om, at alle landene skal indføre Eurocodes senest ved udgangen af marts 2010. Det hævdes, at Danmark ligger for meget i front med hensyn til at indføre de nye regler i forhold til andre lande. Det er dog ikke nødvendigvis til ugunst for dansk industri. Al erfaring i samspillet mellem lovgivning

og standarder viser, at det er igennem den praktiske brug, at erfaringer og viden skabes. Særlig opmærksomhed skal rettes mod det forhold, at der til Eurocodes kan knytte sig nationale tillæg i modsætning til, hvad der normalt er kendetegnet ved europæiske standarder, der er ens i alle medlemslande-


konstruktioner ne. Nærmere information om Eurocodes kan findes på www. eurocodes.dk I sig selv er det ikke selve beregningsgrundlaget i Eurocodes, der er udfordringen for svejseværkstedet. Det er udfordringen for konstruktøren. Fokus i svejseværkstederne er Eurocodes krav om brug af de Europæiske standarder i EN 1090-serien. EN 1090-serien består af 3 dele, hvor del 1 er fælles paraply for såvel stål- som aluminiumkonstruktioner. Del 2 er specifikt vedrørende udførelse af stål- og del 3 om aluminiumkonstruktioner. I det følgende tages udgangspunkt i stål. Ved et første øjekast virker EN 1090-2 meget omfattende og ved den direkte sammenligning med DS 412’s afsnit for udførelse af stålkonstruktioner er der også tale om, at der stilles mange flere detaljeret krav, hvor man tidligere i DS 412 selv skulle tage sine egne forholdsregler. EN 1090-2 anvender udførelsesklasser som udgangspunkt i gradueringen af kravene. Udførelsesklasserne 1 til 4 fastsætter kravene til værksteder. Det er konstruktøren, der skal fastsætte klassen for konstruktionens enkelte svejste dele. Såfremt dette ikke sker, placeres konstruktionens dele automatisk iflg. EN 1090-2 i klasse 2. Den store udfordring for svejseværkstedet er, at man er nødt til på forhånd at definere sin profil gennem eget valg af sin udførelsesklasse. En vis skelen til værkstedets tidligere udførte konstruktionsdele efter DS 412 kan bruges som rette snor. Yderligere er flere af tabellerne i EN 1090-2 inddelt

efter materialekvalitet og gods­ tykkelse i forhold til klasserne og kan derfor også derigennem bruges til at vurdere tidligere udført arbejde med hensyn til valg af profil for værkstedet. Mange værksteder vil sandsynligvis stå overfor et valg mellem at placere sig i klasse 2, 3 eller 4. Derigennem dækkes automatisk klasse 1. Klasse 1 omtales desværre allerede som klassen for cykelskure og læhegn, men taget i betragtning af, at selv denne klasse kræver certifikatsvejsere og krav om kvalitetsstyring af svejsearbejde er det en for enkel betragtning. Det anbefales dog at tilrettelægge sin produktion som minimum i klasse 2. Forskellen til klasse 1 er mi-

nimal, men det forhold at EN 1090-2 selv automatisk placerer konstruktionsdelen i klasse 2 såfremt, at konstruktøren ikke har truffet et valg, bør tages i betragtning. Alle klasserne stiller krav til personale, procedurer, kontrolomfang etc. Kravene er stigende fra klasse 1 til 4, men for alle klasserne er der krav til kvalitetsstyring af svejsearbejde i henhold til EN ISO 3834 seriens 3 niveauer. Selve standarderne har været tilgængelige i mange år og indgår allerede i flere kendte regelsæt, eksempelvis kraftvarmeværkernes fællesbetingelser. Men reelt er det nye, at standarderne i mange år

Udførelsesklasse iht. EN 1090-2

EXC 1

EXC 2

EXC 3 & 4

EN ISO 3834

Del 4 – Elementære kvalitetskrav

Del 3 – Standard kvalitetskrav

Del 2 – Fuldstændige kvalitetskrav

Maksimal kvalitet - minimal miljøbelastning Varmforzinkning Blæserensning – maling Maling af varmforzinkede stålkonstruktioner Blæserensning – metallisering - maling Vore biler kommer over hele landet Ring og få brochure tilsendt

Fasterholt · Ferritslev · Køge

Tlf. 70 120 140 · www.dot.dk

19


kun har været betragtet som en mulighed, men nu direkte er et krav som del af lovgivningen for bygningskonstruktioner. I tabellen ses sammenhængen mellem udførelsesklasse EXC og niveau i EN ISO 3834. Mange reaktioner har været knyttet til det forhold, at de europæiske standarder er på engelsk, og at flere af standarderne faktisk endnu ikke forelå som godkendte standarder ved igangsættelsen BR08. En nærmere gennemgang af EN 10902 vil dog vise, at de fleste af de underliggende standarder findes på dansk. Selve oversættelsen af EN 1090-2 er også gennemført og udgives i disse dage. Næste trin i oversættelsesprocessen vil være EN 1090-1, når denne bliver godkendt som EN standard. EN 1090-1 har endnu ikke været genstand for den helt store opmærksomhed, men der er ingen tvivl om, at det vil den blive. Først og fremmest fastsætter EN 1090-1 kravet om CE-mærkning af dele til stålkonstruktioner. Kravet om CE-

20

mærkning forventes at træde i kraft januar 2011, men datoen kendes endnu ikke helt præcist og fastsættes af EU, når standarden bliver godkendt. Men der er ingen tvivl om, at kravet kommer. Dele til stålkonstruktioner skal på lige fod med andre delelementer til eksempelvis beton-, og trækonstruktioner fremover CE-mærkes. EN 1090-1 besvarer også det mest stillede spørgsmål: Hvem skal føre tilsyn med, at mit værksted overholder reglerne, men også at konkurrenternes værksteder gør det? Udover at der føres tilsyn fra myndighedernes sider i forhold til bygningsreglementet kræver EN 1090-1, at der indføres fabriks­ kontrol »FPC« i det enkelte værksted. Det inkluderer certificering af FPC’en ved et udpeget organ baseret på indledende inspektion såvel som løbende overvågning af FPC’en. Intervallerne for den løbende overvågning afhænger af værkstedets valg af udførelsesklasse. Dette må nødvendigvis også tages i betragtning, når der vælges udførelsesklasse i svejse-

Udførelsesklasse

Intervallet mellem den løbende overvågning af producentens FPC efter den indledende inspektion (år)

EXC1 og EXC2

1– 2 – 3 – 3

EXC3 og EXC4

1–1–2–3–3

værkstedet. Der er samme krav i klasse 1 & 2 og tilsvarende i klasse 3 & 4. Værkstederne skal derfor også have den kommende standard EN 1090-1 in mente og ikke alene EN 1090-2 og EN ISO 3834-serien. Selve CE-mærkningen af den enkelte konstruktionsdel kan for serieproducerende virksomheder virker lettere end for det værksted, som stort set hele tiden arbejder med unika produktion. I den forbindelse skal man være meget opmærksom på, at EN 1090-1 indeholder regler for opstilling af »familier«. En familie af svejste komponenter defineres gennem grundmaterialet og den anvendte svejseproces. Materialer af lavere styrke og med højere svejselighed kan derefter inkluderes som del i familien. Igen handler det om at analysere sit tidligere udførte arbejde og kapabilitet således, at værkstedet definerer sin familie gunstig for sin fremtidige produktion. Kravet om CE-mærkning efter EN 1090-1 vil omfatte hele EU og derved stille alle værksteder for stålkonstruktionsområdet ens i alle landene. Man kan derfor med god grund hævde, at det faktisk ikke er indførelsen af BR 08, der har sat nye regler i spil. BR08 har i højere grad skabt fokus på byggevaredirektivets regler og kravet om CE-mærkning, der nu er ved at være en realitet på området.


MOLA NDER.DK

Kan du se værdien... af en ventilationspartner, som ikke vælger de nemme løsninger? Ny lovgivning og fokus på bygningers energi-

vejen rundt. Vi tilbyder også kompetencer og

forbrug har for alvor bragt omkostnings- og energi-

øvrige tekniske installationsprodukter, som sætter

effektive ventilationsløsninger i centrum ved ny-

dig i stand til at sammensætte en totalløsning, der

byggeri og større renoveringsopgaver. Lemvigh-

er god for både tegnebogen og miljøet på længere

Müller har ikke kun ventilationsprogrammer fra

sigt. Værdien er måske ikke lige til at se med det

anerkendte kvalitetsleverandører, der dækker hele

blotte øje, men den kan i hvert fald mærkes.

KOM VIDERE PÅ WWW.LEMU.DK/VENTILATION VVS

E L- T E K N I K

VVT

STÅL


»  noter  »  noter  »  noter  »  noter  »  noter  »  noter  » noter  »  noter  »  noter  »  noter  »  noter  »  noter  » »  noter  »  noter  »  noter  »  noter  »  noter  »  noter  » noter  »  NOTER          »  noter  »  noter  »  noter  »  noter  » »  noter  »  noter  »  noter  »  noter  »  noter  »  noter  » noter  »  noter  »  noter  »  noter  »  noter  »  noter  »  not Vestas har fuldt tryk på lobby-arbejde

Sanistål mandsopdækkes af bankerne

Det store klimatopmøde i København til december giver Vestas en enestående mulighed for at promovere sin teknologi på hjemmebanen. Og det er en stor mulighed for en vindmølleproducent til at formidle sin dagsorden, at verdens politiske ledere skal holde et afgørende klimatopmøde i dets hjemland. Men når de sorte jakkesæt og rullekufferterne lander i København til december, vil den væsentligste del af Vestas’ lobbyarbejde allerede været foretaget. Det fortæller Vestas-direktør Peter Brun, der er ansvarlig for koncernens lobby-aktiviteter. »Der er selvfølgelig meget fokus på københavner-topmødet, men man skal ikke tro, at der er mange af de toppersoner, der får tid til at tale med virksomhe-

Den kriseramte vvs- og stålgrossist Sanistål er hver måned tvunget til at rapportere til bankerne om, hvordan driften udvikler sig. Overholder virksomheden ikke de mål, som er opstillet, kan bankerne tilbagekalde deres låneaftale med Sanistål, skriver dagbladet Børsen. Adm. direktør Christian Lund afviser over for avisen, at bankerne har taget kontrollen over virksomheden, som er kastet ud i en alvorlig krise efter en række strategiske dispositioner, som siden har givet Sanistål med en samlet bankgæld på ca. 2,3 milliarder kroner store vanskeligheder. Brødrene Dahl, Sa-

der i den sammenhæng. Det bliver krævende at lande en global klimaaftale, og det vil der være fuld fokus på i København. Vi har vurderet, at de her budskaber skal ud i god tid inden, og derfor har vi lagt vores strategi sådan, at vi har satset på de konferencer, der leder op til topmødet,« siger Peter Brun til RB-Børsen. »Det siger sig selv, at det er en ’once in a lifetime opportunity’ til at positionere en moden og ren teknologi som vindkraft. Og med den baggrund, at Danmark er verdensmestre i vind, så kan man ikke blot demonstrere med markedsføring, man kan også tage dem ud i landskabet og vise dem, hvordan de her ting fungerer i hele værdikæden. Det er jo helt fantastisk,« siger Peter Brun.

Ledelse køber Damixa Efter 33 år som en del af en international koncern er Damixa, der producerer designede vandhaner og blandingsbatterier, nu igen på danske hænder. Virksomheden i Odense, som er midt i en større turn-around, er hårdt ramt af den faldende afsætning, men ledelsen viser nu, at de tror på virksomheden. Damixas adm. dir. Kim Kenlev og økonomidirektør Morten Vedel Kruse har derfor valgt at købe virksomheden af den amerikanske ejer Masco sammen med Dansk Generationsskifte A/S og investeringsselskabet EVO Capital. 22

»Damixa er ramt hårdt af nedgangen i økonomien, fordi vores produktionsapparat kun er rentabelt ved en langt højere omsætning. Så vi er i gang med at undersøge mulighederne for at ændre og yderligere optimere vores produktion. Damixa har et stærkt brand og mange dygtige medarbejdere, så vi meddelte Masco meget tidligt, at vi var interesserede i at overtage virksomheden. Det er nu lykkedes sammen med Evo Capital og deres medinvestorer,« siger Kim Kenlev i anledning af overtagelsen, det er sket med virkning fra den 31. juli 2009.

nistål, Lemvig-Müller og AO Johansen sidder på omkring 80 pct. af det danske marked for vvs-grossister.

Skrappe energikrav kommer til efteråret Regeringen er nu klar til at realisere planen, der skal gøre danske boliger, institutioner og erhvervsbygninger mere energieffektive. Allerede i april blev planen med de 22 initiativer fremlagt og er altså klar til at blive til virkelighed i løbet af efteråret, skriver Berlingske Tidende. Planens hovedpunkter er, at bygningsejere, der skal til at renovere deres hus, får pligt til at vælge de mest energieffektive løsninger, der ofte også er dyrere, gennem skrappere energikrav til bygningsdele og vinduer. Som en gulerod vil regeringen samtidig give mulighed for at få finansieret energibesparel-

ser i bygninger gennem en særlig ordning, for at få bolig- og andre bygningsejere til at efterisolere gulve, ydervægge og lofter. »Det her er noget, der virkelig rykker i forhold til at nedsætte energiforbruget i den danske boligmasse,« siger klima- og energiordfører Per Ørum Jørgensen (K) om strategien til avisen. De 22 initiativer forventes at ville ’bidrage væsentligt’ til regeringens målsætning om at nedsætte det generelle energiforbrug med det, der svarer til 200.000 husstandes årlige energiforbrug, siger han.


»  noter  »  noter  »  noter  »  noter  »  noter  »  noter  »  »  noter  »  noter  »  noter  »  noter  »  noter  »  noter  »  noter  »  noter  »  noter  »  noter  »  noter  »  noter  »  »  noter  »  noter  »  noter  »  noter  »  noter  »  noter  »  noter  »  noter  »  noter  »  noter  »  noter  »  noter  »  ter  »  noter  »  noter  »  noter  »  noter  »  noter  »  noter Kritik af bank-kritik Jeres grådighed skader dansk erhvervsliv og koster tusindvis af danske arbejdspladser. Sådan lød kritikken af de danske banker fra erhvervslivets største interesseorganisation, DI, i sidste måned uge. Nu bliver topfolk i DI selv mødt med anklager fra flere forskere i selskabsledelse for at have for mange kasketter på og være illoyale over for de banker, hvor flere af dem selv sidder som medlemmer af bestyrelserne, skriver Information. De danske banker tager markant højere renter for deres udlån end bankerne i euroområdet, og - vurderer DI forværrer på den måde den i forvejen hårdt ramte danske økonomi og risikerer at gøre yderligere 10.000 danskere arbejdsløse.

»Der er tale om en alvorlig interessekonflikt, hvor det normale ville være helt at undlade at sige noget offentligt. Kan man ikke det, vil det være naturligt at træde et skridt tilbage. Især hvis man er bestyrelsesformand og på den måde er med til at tegne billedet. For man kan ikke både være loyal over for et angreb på en bank og over for banken,« siger lektor i selskabsledelse på Aarhus Handelshøjskole Jan Bartholdy til Information. Han og andre universitetsfolk peger på, at en række af DI’s topfolk kommer til at stå tilbage efter kritikken med et problematisk antal kasketter på hovedet: Især DI’s administrerende direktør Hans Skov Christensen, som samtidig også er bestyrelsesformand

i Danmarks femtestørste bank FIH Erhvervsbank, næstformand i DI’s hovedbestyrelse Bo Stærmose, der er bestyrelsesformand i Fionia Bank, medlem af DI’s hovedbestyrelse Alf DuchPedersen, som er bestyrelsesformand for Danske Bank, og medlem af DI’s hovedbestyrelse Tom Knutzen, der er medlem af Nordeas bestyrelse. Kernen i topfolkenes loyalitetsproblem ligger - ifølge forskerne – i, at DI-folkene med deres ja til at arbejde i bankernes bestyrelser og modtage betaling for det, også har lagt deres loyalitet i bankerne, påpeger professor i ledelse på Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, Steen Hildebrandt, og professor i selskabsret på CBS, Caspar Rose.

STYRKE OG FLEKSIBILITET

SKRÆDDERSYEDE SPÆNDEBESLAG

NYT UNIKT ALU TAG I DANMARK

MØD OS PÅ HI-STAND F5280

Eneimportør af Prefa aluminiums tage og facader

Scandiloc tilbyder markedets største udvalg i specialproducerede spændebeslag. Beslagene kan skræddersys til dit behov, med finish i mange forskellige materialer – også rustfrit stål. Klarer nemt op til 5 tons træk. Mange typer er justerbare, og alle fås med eller uden sikring.

Scandiloc uddanner højt kvalificerede medarbejdere, og investerer løbende i ny teknologi, derfor løser vi selv de mest komplicerede opgaver med stor præcision. Læs meget mere om hvad vi kan gøre for dig på www.scandiloc.dk

scandi loc a/s

Scandiloc a/s · Tlf. 56 25 05 00 · info@scandiloc.dk · www.scandiloc.dk

www.kj-byggeteknik.dk Se også vores nye brugtmarked: www.kurt-jensen.dk info@kurt-jensen.dk

Tlf. 4434 1155 Stort udvalg i blik- & skiferværktøj og maskiner

23


DS går efter brancheløsning i netbank-sag Af Ole Andersen DS Håndværk & Industri fastholder sit krav om en politisk løsning, så virksomheder i lighed med private bankkunder beskyttes mod hackerangreb i netbanken. DS Håndværk & Industri er i dialog med forsikringsmæglerselskabet Willis om en brancheløsning for små og mellemstore virksomheder, så det bliver muligt at forsikre sig mod indbrud og hackerangreb i deres netbank på rimelige vilkår. Men DS-direktør Lars Bode understreger, at presset for en politisk løsning opretholdes. »Forsikringen skal ses som et tilbud om en tryghedsordning, der skal sikre medlemmerne indtil en politisk løsning foreligger,« siger Lars Bode. Hverken lovgivning eller bankerne beskytter i dag deres erhvervskunder – modsat privatkunder - mod indbrud i netbanker, som bankerne i årevis har opfordret virksomhederne til at benytte. I dag er netbank vidt udbredt og i mange tilfælde en nødvendighed. Samtidig har pengeinstitutterne høstet betydelige økonomiske- og personalemæssige fordele af de elektroniske pengeoverførsler. Men som situationen er i dag kan et hackerangreb i værste fald ruinere en virksomhed. Hackersagen DS Håndværk & Industri rejste sagen om bankernes manglende beskyttelse af deres erhvervskunder i juni, efter at en af organisationens medlemmer, den midtjyske maskinfabrik Jymika, fik lænset en netbankkonto for 1,8 mio. kroner. Formentlig det største hackerangreb herhjemme nogensinde. Kun en administrativ detalje forhindrede, at virksomheden blev holdt ansvarlig for tabet. Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) har efterfølgende bedt bankerne og Finanstilsynet om at undersøge mulighederne for en løsning.

24

Og i kølvandet på skandalen om IT Factory- og Stein Bagger har flere virksomheder øget indsatsen mod svindel og bedrageri, herunder mod indbrud i netbanken. Ifølge forsikringsmæglerselskabet Willis er interessen for at være dækket i tilfælde af netbank-indbrud steget markant. Og stort set alle virksomheder kan blive dækket, hvis de tegner en kriminalitetsforsikring. Willis vurderer, at omkring 40 procent af de børsnoterede virksomheder er sikret mod netbank-indbrud gennem en kriminalitetsforsikring. Det gør sig kun gældende for omkring 15 til 20 procent blandt mindre virksomheder. Pengeinstitutternes brancheforening Finansrådet mener, at der endnu er tale om et meget lille problem herhjemme. Sidste år var der i alt 130 indbrud i netbanker med et samlet tab på 6,5 millioner kroner. It-angreb i vækst Det er Finansrådets grundlæggende opfattelse, at virksomheder må formodes at have en passende grad af professionalisme og kapital til selv at forsikre sig mod indbrud i netbanken. En opfattelse, DS Håndværk & Industri er stærkt uenig i. »Små virksomheder bør ikke være ringere stillet end private kunder,« mener Lars Bode. Og den internationale tendens er lysende klar: It-kriminalitet er i voldsom vækst i disse år, og det overgår i dag narkokriminalitet på globalt plan. Læs mere om netbank-sagen (DS-bladet nr. 8 og 9) på www.ds-bladet.dk


Nu kan du læse DS-bladet online

Med en annonce i DS-bladet når du ud til beslutningstagerne i de danske metal- og vvsvirksomheder

DS-bladet kan nu læses som e-Paper på computeren på magasinets hjemmeside www.ds-bladet.dk. Nu kan annoncører i DS-bladet få hurtig kontakt med nye kunder og andre interesserede. Et dobbelt klik på en af bladets annoncer dirigerer læserne ind på virksomhedens hjemmeside. Med en annonce i DS-bladet når du ud til beslutningstagerne i de danske metal- og vvs-virksomheder DS-bladet er medlemsblad for beslutningstagerne i 2.500 danske metalvirksomheder, der er medlem af arbejdsgiverforeningen DS Håndværk & Industri. Bladet sendes direkte til direktør eller indehaver i virksomheden 15 gange om året – og vi ved, at det bliver læst. www.ds-bladet.dk

25


DS Klima 09

Dansk Solvarme på vej mod nye højder Af Ove Folmer Jensen, Energi- & Miljøkonsulent, DS

Efter nogle år ude i mørket, som et stedbarn inden for vedvarende energi, er solenergi igen kommet ind i varmen hos den danske regering. Boligejere har fra i foråret kunnet søge i boligforbedringspuljen, hvor der er afsat 1,5 milliarder kr. til renoverings- og bygningsarbejder, og hvor statstilskuddet dækker op til halvdelen af omkostningerne af investeringerne til et solvarmeanlæg. Et solfangeranlæg, der fortrænger brugen af fossile brændstoffer, og som er helt fri for udledning af CO2, koster typisk omkring 50.000 kr. Energikrav i nybyggeri Solvarmeanlæg ventes at vinde mere og mere indpas i Danmark takt med, at reglerne om at alt nybyggeri skal være lavenergi- og passivhuse formentlig bliver strammet næste år og en tand yderligere i 2015. Jo mere myndighederne strammer kravene om mindre forbrug af energi i både nye og gamle huse, jo mere vind i sejlene er der hos producenterne af solvarmeanlæg og så drypper det også på vvs-installatøren,

energi- og miljøkonsulent Ove Folmer Jensen, DS Håndværk & Industri. Optimisme hos producenterne Hos en af verdens største specialister og producenter af termisk solenergi, SolarCap A/S, ejet af industrikæmpen VKR Holding i Hørsholm, glæder de sig oven på sidste års rekordomsætning i SolarCap på 1,5 milliarder kr. Regeringens initiativ, og udsigten til strammere regler om energieffektivitet i bygninger, kan få solfanger-omsætningen op på det skrantende hjemmemarked. Mens hver fjerde østrigske husstand har et solfangeranlæg til gratis produktion af varme til fortrinsvis brugsvand, men også rumopvarmning, året rundt, er der i Danmark kun opsat 50.000 anlæg på private boliger. Hertil kommer 10 store solvarmeanlæg i forbindelse

VARMFORZINKNING

e d a l Overf

Maling med mobilanlæg tilbydes

26

Solenergi på 2. plads i verden Solen regnes for en af fremtidens helt store alternative energikilder på globalt plan. Vind, vand og sol kan slå andre alternative energiformer til produktion af el og varme og skabe masser af job, viser en undersøgelse af professor Mark Jacobson fra det internationalt kendte Stanford Universitet i USA.

www

g n i l d n a h e b

EMNELÆNGDE OP TIL 23 M

SANDBLÆSNING METALLISERING BRANDMALING MALING

med fjernvarmeværker. Danmark var ellers tidligt fremme med tilskud til solvarmeanlæg, som blev indført i 1979. »Årsagen til at Danmark er kommet bagefter, er primært, at regeringen i 2002 afskaffede en gunstig tilskudsordning til installation af solvarme hos private boligejere. Vi hilser velkommen, at der igen er blevet mulighed for at få tilskud via boligforbedringspuljen,« siger administrerende direktør Niels P. La Cour Freiesleben fra SolarCap.

.nvg

.dk

- totalleverandøren De kan stole på, når det gælder korrosionsbeskyttelse. Vi vejleder gerne hvilken behandling, der er bedst i Deres tilfælde.

Nordvestjysk Galvanisering A/S

Skivevej 170, Hvam - 7500 Holstebro - Tlf. 97 46 11 44


Arcon Solvarmeanlæg 5012 m2 i forbindelse fra Ulsted.

I relation til global opvarmning, energisikkerhed, forurening, dyreliv og bæredygtighed er vind den mest lovende ressource, mens sol kommer ind på en flot andenplads, fastslår rapporten. I den danske Energistyrelses strategi om solvarme skal der i Danmark i 2030 være opstillet ni mio. kvadratmeter solfangere eller 18 gange så stort et areal i forhold til i dag. Solvarme i Danmark Ca. 50.000 husstande har et solvarmeanlæg til forsyning af varme, primært varmt brugs-

vand, men også til rumopvarmning. Det svarer ca. til 400.000 m 2 solfangere. Af store centrale anlæg er der ca. 10 som leverer varme til fjernvarmeværker. Det svarer ca. til 80.000 m2. Samlet i Danmark er der i alt installeret ca. ½ mio. solfangere. Målet, som også er nævnt i Energistyrelsens strategi om Solvarme, er 9 mio. m2 solfangere i 2030 og 20 mio. m2 solfanger i 2050. Ifølge en rapport fra Energistyrelsen er potentialet for dansk eksport af solvarmekomponenter meget stort. Kina har

i øvrigt udbygget en meget stor solvarmeindustri, som giver kineserne en global førerstilling på solvarmemarkedet. Information om energisektoren fås ved DS Energi- & Miljøafdeling Ove Folmer Jensen, Energi- & Miljøkonsulent.

Fakta om SolaCAP •  Er markedsførende inden for termisk solvarmeanlæg af alle størrelser fra villaanlæg til store anlæg i forbindelse med industrielle behov, fjernvarme/kraftvarme, boligbyggeri, hoteller og idrætshaller m.m. •  Har produktions- og salgsselskaber i en række lande i og uden for Europa. •  Selvstændige brands hvor de mest kendte i Europa er Arcon Solvarme i Skørping, ThermoSol i Tølløse, Sonnenkraft, Pro Solar og Isisun •  Gruppen beskæftiger ca. 1.100 medarbejdere

27


Fra DS-bladets indbakk Energibesparende gasdetektor for parkeringshuse og tunneller Industrial Scientific, der i forvejen har et stort sortiment af gasdetektorer, transmittere og controllers, lancerer nu et nøjagtigt og pålideligt gasdetekteringssystem til parkeringshuse og tunneler, CPS™ - Car Park System. CPS er designet til at opfylde de strengeste krav til sikkerhed som myndighederne i lande som f.eks. Tyskland, Holland og Belgien stiller. CPS overvåger, via sensormodulet CPS 10, kontinuerligt luften for indhol-

det af op til 10 forskellige gasser. Ud over den sikkerhed det giver personer i de overvågede områder, vil der kunne opnås en betydelig energibesparelse når CPS indgår som styringsenhed for ventilationsanlæg. Det er realistisk med en energibesparelse på op til 40% sammenlignet med konventionelle detektorsystemer og ventilationsanlæg. CPS systemet har en kapacitet på op til 256 målepunkter (sensorer) pr. system og er

ca. 1000 gange mere effektivt end et anlæg der er baseret på prøvepumper. Selve controlleren, der fås i vægkabinet eller til rackmontering, kan adressere op til 256 relæer, 64 logiske indgange og 256 analoge udgange via en række interfacemoduler.

Bedre oplærere er lig med bedre praktiksteder Den gode oplærer giver sig tid, forklarer, støtter og roser. Sådan karakteriserer unge den gode oplærer. Vil man blive bedre til at matche de unges ønsker, tilbyder mange skoler AMUkurser i praktikoplæring. Præmieordning til virksomheder, der tager elever ind i krisetider. Mere skolepraktik. Handlingsplaner for øget gennemførelse. Erhvervsuddannelserne og praktikpladssituationen har i den seneste tid nydt stort politisk fokus, og initiativerne er

28

mange for at fastholde eleverne i erhvervsuddannelserne og få dem til at gennemføre. Et af de nyeste skud på stammen er AMU-kurser til oplærere (sidemandslærere) i virksomhederne. I Danmark tilbringer elever i hovedforløbet hovedparten af deres erhvervsuddannelse i praktikken. Det stiller en række krav til virksomhederne om gode oplærere med kendskab til blandt andet pædagogik, ungdomskultur og uddannelsernes

opbygning. Det er dog ikke alle virksomheder, der ved, at der er mulighed for at gøre de praktikansvarlige bedre rustede til at håndtere eleverne. Siden august 2008 har skolerne kunne tilbyde AMU-kurser til virksomhedernes praktikvejledere, hvor de blandt andet får værktøjer til at spotte frafaldstruede elever, lærer metoder i sidemandsoplæring og lærer om kommunikation med eleven om praktikmålene.


Krisen spreder sig

ke Kæmpe boligopgave åbner nye muligheder for Scandi Byg Trods finans- og byggekrisen ser modulbyggeriproducenten i Løgstør nu frem til at ansætte 50-60 nye medarbejdere hos kunden, KAB, er der ingen tvivl om potentialet i industrielt fremstillede, energi- og miljørigtige byggekoncept Scandi Bygs projekt er for nylig udpeget som vinder af EUudbudet og licitationen over landets største almennyttige boligprojekt i de senere år. Som totalentreprenør skal Scandi Byg stå for etableringen af op til 650 prisvenlige familieboliger til en samlet værdi af ca. 600 mio. kr., i syv by er rundt om i

landet, efter KAB’s projektkoncept »AlmenBolig+.« Kontrakten på de industrielt fremstillede, præfabrikerede rækkehuse, vil betyde ansættelse af yderligere 50-60 mand i Løgstør, da 75 pct. af opgaven skal foregå i Scandi Bygs produktionshaller her. Industrielt fremstillet modulbyggeri reducerer antallet af forsinkende og fordyrende ubekendte under byggeriet, bl.a. forårsaget af vejret. Ligesom man har set udviklingen i udlandet, forventer Scandi Byg, at man fremover vil se mere og mere dansk byggeri blive fremstillet industrielt.

Med de seneste arbejdsløshedstal er der klare tegn på, at den økonomiske krise spreder sig langsomt og sikkert til flere områder af arbejdsmarkedet. Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Ledigheden steg med hele 7.400 fuldtidsledige fra maj til juni. Dermed er arbejdsløsheden herhjemme nu godt 105.000 arbejdsløse svarende til en ledighedsprocent på 3,8 pct. Der er dog stadigvæk stor forskel på, hvilke brancher som rammes af krisen. Dykker man ned i tallene, er det fortsat bygge- og anlægsbranchen og industrien, som er hårdest ramt af krisen. Omvendt er der klare tegn på, at krisen breder sig langsom men sikkert. Det er specielt a-kasser koncentreret omkring byggeriet og industrien, som krisen indtil videre er gået hårdest ud over. Det vil suge a-kasser som TIB, byggefagenes a-kasser, 3F, El-faget og Metal. Krisen er imidlertid begyndt at kunne mærkes for andre faggrupper. Eksempelvis er ingeniørernes og økonomernes arbejdsløshed mere end fordoblet siden juni 2008. A-kassen, Business, som er en a-kasse for ledelse, salg og marketing er gået fra en arbejdsløshedsprocent på 1,4 pct. i juni 2008 til 4,0 pct. i juni 2009. Den eneste gruppe, som ikke rammes specielt hårdt af krisen, er ansatte i den offentlige sektor. Det skyldes, at beskæftigelsen i den offentlige sektor er mere politikbestemt end bestemte af økonomiske konjunkturer.

Nedtur hos Sauer-Danfoss Virksomheder vil investere igen Håndværksrådets seneste konjunkturbarometer viser for første begyndende tegn på, at nedgangen er stagneret og at investeringslysten er på vej tilbage. Kurven er knækket for første gang siden 2006. Små og mellemstore virksomheder er mere optimistiske men mangler kapital. Og manglen på finansiering hæmmer virksomhederne, konkluderer Håndværksrådet. »De små og mellemstore virksomheder står stadig i en meget vanskelig økonomisk situation, men investeringslysten er så småt på vej tilbage blandt virksomhederne. I bedste fald er bunden nu nået«, siger Håndværksrådets chefanalytiker Mads Engberg.

Bankerne er blevet mere restriktive med at låne penge ud til de små og mellemstore virksomheder, og samtidig strammers vilkårene på virksomhedernes kassekredit. Og mens markedsrenten er faldet efter flere rentenedsættelser fra Nationalbanken, oplever virksomhederne stigende renter.   »Det er unægtelig tankevækkende, at mere end hver tredje virksomhed oplever, at renten på deres kassekredit stiger, mens markedsrenterne generelt er faldet,« siger Mads Engberg. Håndværksrådets undersøgelse baserer sig på svar for godt 1000 små og mellemstore virksomheder.

Den internationale industrivirksomhed Sauer-Danfoss der udgør cirka en trediedel af Danfoss-koncernen - fik et katastrofalt andet kvartal 2009 - langt dårligere end ledelsen havde forventet for blot få måneder siden. Ordretilgangen faldt med hele 73 procent i forhold til samme kvartal i fjor, oplyste selskabet i en meddelelse til fondsbørsen i New York i sidste måned. Af meddelelsen fremgik det, at omsætningen er mere end halveret i andet kvartal i år. Den administrerende direktør Sven Ruder siger, at omfanget af den globale recession overgår, hvad ledelsen forventede for blot tre måneder siden. »Derfor sætter vi yderligere aktiviteter i gang for at reducere vores omkostninger. Vi kan fortsat ikke med nogen sikkerhed forudse, om vi har nået bunden,« siger Sauer-Danfoss-topchefen. Han oplyser ikke umiddelbart, hvad det kan komme til at koste af arbejdspladser. Sauer-Danfoss har 9800 ansatte på fabrikker i 22 lande, heraf 2700 medarbejdere i Danmark.

29


Stor kampagne for DS-garanti Vvs-udvalget i DS Håndværk & Industri besluttede før sommerferien at igangsætte en stor kampagne for DSgaranti, og her i sensommeren og efteråret 2009 går det løs. Kampagnen betales af det såkaldte »særlige vvsbidrag« og er rettet mod private forbrugere. I de kommende måneder vil man over hele landet kunne møde busser, der reklamerer for DS-garanti og opfordrer forbrugerne til at vælge en autoriseret vvs’er, når de skal have nyt eller have repareret det gamle. Busreklamerne suppleres af annoncer i to numre af Idényt og af en opdateret hjemmeside på www.ds-garanti.dk Vi har også benyttet lejligheden til at udskifte de to reklametavler, vi har stående i Byggecentrum i Ballerup og Middelfart, så de passer ind i kampagnen. Og sidst men ikke mindst er der lavet en informationsfolder med information om DS-garantiordningen. Et eksemplar af folderen er med som indstik til dette nummer af DS-bladet. Vvs-medlemmer af DS Hånd­værk & Industri kan gra-

30

tis få yderligere eksemplarer af folderen. Ideen er, at de så stempler eller skriver deres eget firmanavn og kontaktoplysninger på bagsiden og omdeler den til potentielle kunder i deres lokalområde. På samme måde kan medlemmerne få kampagnens annoncemateriale tilsendt i en udgave, der kan trykkes direkte i f.eks. en lokalavis med den lokale installatørs firmanavn og kontaktoplysninger. Alt kampagnemateriale betales af DS Håndværk & Industri, men lokal annoncering skal betales af den enkelte virksomhed. Ring eller send en e-mail til Kristine Lyngbo på 6317 3393 / kly@ds-net.dk hvis du vil have foldere tilsendt og/eller skal bruge annoncemateriale.


FOCUS PÅ

VEDVARENDE

ENERGI Den 21. oktober sætter DS-bladet focus på vedvarende energi.

DS-bladet udgives af arbejdsgiverforeningen og brancheorganisationen DS Håndværk & Industri. Virksomhederne i DS Håndværk & Industri interesserer sig for vedvarende energi.

I DS-bladet den 21. oktober får producenter og forhandlere en unik mulighed for kontakt til beslutningstagerne for deres produkter og rådgivning, der kan bringe deres kunder et skridt foran konkurrenterne indenfor alle områder af vedvarende energi.

Redaktionelt stof sendes til Ole Andersen ole@ds-net.dk Deadline 1. oktober

Kontakt vor annoncechef Lise Tylvad ltmedia@email.dk Tlf. 75 83 38 33 Deadline 5. oktober  


Rekordmange verdensnyhed på HI-messen i Herning Nyhederne står nærmest i kø, når Skandinaviens førende industrimesse HI 09 åbner dørene i MCH Messecenter Herning 1.-4. september. I alt 228 godkendte nyheder – heraf 93 verdensnyheder mod 22 verdensnyheder i 2007. Når industriens fagfolk og beslutningstagere besøger HI 09 1.-4. september i MCH Messecenter Herning, kan de glæde sig til at stifte bekendtskab med et stort antal spændende nyheder i form af produkter, løsninger eller processer. Rekord mange udstillere har indsendt deres nyheder til officiel bedømmelse og godkendelse på HI’s nyhedssystem HI Marks, som blev introduceret med succes i 2007. Resultatet foreligger nu

32

i form af 228 godkendte nyheder, som er tildelt fra én til tre stjerner alt efter nyhedsværdi. Heraf 93 verdensnyheder mod tidligere 22, og det er tre gange så mange som for to år siden. 93 verdensnyheder »Det er utrolig positivt, at vi oplever så mange nyheder og ikke mindst en eksplosiv vækst i verdensnyheder. Det er en glædelig udvikling


Håndværkergolf 2009

der

Odense Golfklub, fredag 28. august

at HI og MCH Messecenter Herning er i stand til at præsentere så mange verdensnyheder midt i en finanskrise, hvor den internationale konkurrence er større end nogensinde. Det betyder, at HI-messen har positioneret sig internationalt som et vigtigt sted for industrien at præsentere sine nyheder. Det er stærkt gået,« udtaler Henrik G. Larsson, centerchef ved Teknologisk Institut i Århus samt medlem af dommerkomiteén vedrørende HI Marks.

hi09.dk

I SIDE 1

Flest automatiseringsnyheder Den »messe i messen«, som byder på flest godkendte nyheder, er Automation med hele 146 nyheder, heraf 65 verdensnyheder. De øvrige nyheder fordeler sig således: Electronics 19, Subsuppliers 19, Logistics 18, Workplace 13, Innovation 7 og Woodtech 6. Stor interesse for Opfinder- og Idékonkurrence Også messens store Opfinder- og Idékonkurrence med præmier til en værdi af over 600.000 kroner oplever en markant stigning i antallet af tilmeldinger. I år er der 201 tilmeldinger til konkurrencen mod 142 i 2007, og det understreger yderligere, at kreativiteten og opfinderkraften har gode kår i Danmark. »Jeg er nærmest overvældet. Vi har overraskende nået den magiske grænse på 200, og det er 42 % flere som for to år siden. Forslagene kommer fra både private opfindere og virksomheder, og det er glædeligt at konstatere, at opfinderkraften er stor også hos de mindre virksomheder,« siger virksomhedskonsulent Poul Damgaard Sørensen, Væksthus Midtjylland. Opfinder- og Idékonkurrencen arrangeres i et samarbejde mellem De Regionale Væksthuse og MCH Messecenter Herning.

Er du håndværker (mester, svend, ansat) kan du deltage i ‘fagenes fest’ på golfbanen 28. august 2009. Fag kæmper mod fag. Overskuddet går til Dansk Golf Fond under Dansk Golf Union. Fonden støtter bl.a. talentudviklingen af unge danske golfspillere. Deltagere. Mestre og ansatte i håndværksvirksomheder med et registreret handicap på højst 36. Konkurrencen afvikles over 18 huller i A- og B række. Der er fem flotte præmier til hver række. Man kan deltage i tomandshold eller individuelt. Der kåres en ‘Dansk Håndværks Golfmester 2009’ i hver række. Program 9.00 Morgenkaffe og orientering om matchen. 10.00 Gunstart (der spilles fag mod fag i 4 bolde!). 15.00 Frokost og præmieoverrækkelse. Under turneringen er der indlagt forskellige sjove udfordringer til spillerne. Matchfee 1.495 kr. for et to personers hold. 850 kr. for individuelle deltagere. Prisen er inkl. spil, fortæring og præmier. Tilmelding. På www. danskeanlaegsgartnere.dk under ‘Håndværkergolf’. Man er tilmeldt når man har modtaget bekræftelse og faktura er betalt. Tilmeldingsfrist 21. august 2009. Maks. 72 deltagere der udvælges efter først til mølle-princippet. Arrangør: Danske Anlægsgartnere, Golfsektionen, i samarbejde med Dansk Golf Fond, DS Håndværk og Industri, Danske Snedker- og Tømrermestre, Bager- og Konditormestre i Danmark, Licitationen Byggeriets Dagblad. Sponsorer: fpr, Ludv. Bjørns Vinhandel, Golf Management.

33


Ejerledede virksomheder forbliver teenagere Danske ejerledere savner i udpræget grad administrative evner, og det betyder, at deres virksomheder sjældent bliver rigtig store. Løsningen kan være en professionel bestyrelse. Hovedparten af de danske ejerledede virksomheder når aldrig at blive rigtig voksne, fordi ejerlederne i udpræget grad mangler administrative evner. Det viser en ny forskningsbaseret undersøgelse, der bygger på interviews med 200 danske ejerledere. Undersøgelsen dokumenterer ifølge ErhvervsBladet.dk, at ejerlederne er rigtig gode til at finde på nye produkter, til at skabe resultater og til at motivere deres medarbejdere, men når der skal sættes struktur på virksomheden for at målrette indsatsen og øge indtjeningen, kniber det. Undersøgelsen påpeger, at det »administrative gen« er stærkt underrepræsenteret hos næsten halvdelen af alle ejerledere. »Ejerledede virksomheder er som forvoksede børn. Ejerlederne fokuserer mere på at gøre tingene rigtigt, end på at gøre

de rigtige ting. Og de forholdsvis få ejerledede virksomheder, som trods alt er blevet store, kæmper ofte med usunde, unaturlige problemer, som burde have været løst i tidligere faser i virksomhedens liv,« siger direktør Jan Tanderup Petersen fra New Way Consulting, der har lavet undersøgelsen som led i sit MBA-studie. Jan Tanderup Petersens undersøgelse tager udgangspunkt i den berømte managementprofessor Isaac Adizes forskning omkring ledertyper og udviklingsfaser for virksomheder. I virksomhedens babyfase skal virksomheden være knyttet meget op til stifterne. Strukturen skal være løs, mens der ledes efter muligheder for at skabe det salg og den likviditet, som kan sikre virksomhedens overlevelse. I denne fase har ejerlederen med de mange ideer sin styrke, men undersøgelsen viser, at ejerlederen ofte vil for

meget i stedet for at koncentrere indsatsen om at sælge. I virksomhedens teenagefase, hvor virksomheden har fundet sit ståsted og for alvor kan fokusere på salg og vækst, hjælper det ikke, at ejerlederen, som det tit er tilfældet, stadig har meget stor fokus på produktudvikling. Ofte er han i sin iværksætteriver allerede i gang med næste projekt, forklarer Jan Tanderup Petersen. I teenagefasen er det vigtigt, at der er udviklet en vision for, hvor virksomheden skal hen. En guide som kan lede og motivere medarbejderne i en fælles retning. Men Jan Tanderup Petersens undersøgelse viser, at kun knap halvdelen af de undersøgte ejerledede virksomheder har en vision for virksomhedens fremtid, som de har delt med medarbejderne.

DS Håndværk & Industri har valgt at trække sig fra HI 2009 HI messen 2009, som er Skandinaviens største industrimesse med fokus på at bringe industriens aktører ansigt til ansigt, afvikles helt som planlagt.

34

Deltager ikke med informationsstand DS Håndværk & Industri har gennem en lang årrække deltaget med en informationsstand. Vi har dog i år valgt at trække os fra messen.

DS Miljø- & Energipris vil ej heller blive overrakt i forbindelse med messen. Vi har ikke modtaget en eneste indstilling som prismodtager.


Den 30. september sætter DS-bladet focus på

OVERFLADEBEHANDLING DS-bladet udgives af arbejdsgiverforeningen og brancheorganisa­tionen DS Håndværk & industri. Virksomhederne interesserer sig for overfladebehandling og de mange nye muligheder, som branchen af overfladebehandlere kan tilbyde jern- og metalindustrien. I DS-bladet den 30. september får overfladebehandlere en unik mulighed for at fortælle beslutningstagerne  i jern- og metalindustrien, hvad de kan tilbyde af produkter  og rådgivning, og om de nye processer, der kan bringe Deres kunder et skridt foran konkurrenterne indenfor alle områder af overfladebehandling.

Du er meget velkommen til at fremsende redaktionelt stof til redaktør Ole Andersen, DS-bladet: ole@ds-net.dk   Reserver din annonce hos annoncechef Lise Tylvad ltmedia@email.dk Tlf. 75 83 38 33 Deadline for redaktionelt stof samt annoncer er 15. september.


Nye muligheder i jordvarmeanlæg Parcelhuse på små grunde har i vid udstrækning været forhindret i at etablere jordvarmeanlæg, men sådan behøver det ikke være længere. Jordvarme anlæg har hidtil bestået af nedgravede jordvarmeslanger i længder på 400 til 600 meters længde. Denne metode har, og er meget brugt ved nybyggeri, og på landet, hvor der er plads til nedgravning af jordvarmeslangerne, uden stører gener og reetablerings omkostninger. Det vil sige at der ikke er installeret ret mange jordvar-

Morten Sunekær Hans Pedersen

Jimmi Mejlvang Nielsen

Orla Andersen

Jesper Hansen

meanlæg rundt omkring ved de danske parcelhuse. Med den nye metode kan du få et jordvarmeanlæg installeret ved enhver parcelhus med en lille grund. »Metoden går ud på, at der graves en brønd ned, hvorefter der kobles en avanceret boremaskine på, som kan lave boringer på op til 40 meter læng-

Martin Blom

Kim Nyrup

Jørn Petersen

de. Boring laves ikke lodret, men i stedet bores der i en vinkel som mellem 35° til 65° og der kan bores ud fra brønden i 360°,« siger ingeniør Dennis Guldbrand fra virksomheden Gunnar Guldbrand A/S: »Metoden med at bore jordvarmeslanger har været brugt i mange år i vores nabolande, men her har alle boringer hidtil været lodret. Ved at der bores skråt ned opnås fordelene fra de normale nedgravede jordvarmeslanger og fordelene ved de lodrette boringer.« »Der opnås et stort overfladeareal til at tilføre ny energi til jordvarmeslangerne. Varmestrømmen fra jordoverfladen er væsentlig større end varmestrømmen fra jordens indre. Herved undgås »frysning« af slangerne. Samtidig får man jordvarmeslangerne til at ligge, hvor der er grundvand, hvilket giver en meget bedre effekt på jordvarmeslangerne i forhold til de nedgravede jordvarmelanger,« siger Dennis Guldbrand. »Jordtemperaturen er uafhængig af årstiden, hvilket giver anlægget en langt bedre temperatur i de kolde perioder hvor behovet er størst.«

Kalkulation, indregulering og projektering inden for VVS-sektoren

Rådgivende vvs-ingeniør- og beregnerfirma Rugårdsvej 159 • 5210 Odense NV • Tlf. 6612 5564 • Fax 6612 5514 • www.beregner-gruppen.dk

36


DS Klima 09

Historisk godt år 2008 blev et historisk godt år for den danske eksport af energiteknologi med en vækst på hele 19 pct. fra 2007 til 2008. Det er fire gange så meget som væksten i den øvrige danske vareeksport. Den danske eksport af energiteknologi nåede et nyt højdepunkt i 2008 med 64 ILJØ mia. DS ENERGI &M kr. Det viser den årlige analyse som Energistyrelsen netop Tekst og illustration: har offentliggjort. Men selv-

om 2008 blev et særdeles godt år, har den økonomiske afmatning efter alt at dømme også ramt eksporten af energiteknologi i efteråret 2008. Væksten i eksporten af ener-

Eksporten af energiteknologi oversteg eksporten af olie og gas i 2008, begge områder havde vækst, men energiteknologiens var klart størst.

Eksport af energiprodukter

Mia. kr.

140 120 100 80 60 40 20 0 1998

1999 2000 2001 2002 2003 2004 Energiteknologi og -udstyr

2005 2006 2007 2008

Olie og gas

Andet

Eksporten af energiteknologi oversteg eksporten af olie og gas i 2008, begge

Illustration: Energistyrelsens erhvervsanalyse

Eksporten af energiprodukter er domineret af to hovedområder, energiteknologi samt olie og gas. DS Ehavde MILJØ var klart størst. Eksporten af NERGI & energiteknologiens områder vækst, men

energiprodukter er domineret af to hovedområder, energiteknologi samt olie og gas. Kilde: Energistyrelsens erhvervsanalyse

Tekst og illustration:

Ser man på hvor stor en del energiteknologien udgjorde af de enkelte landes samlede vareeksport i 2008, har Danmark en relativ førerposition i Europa efterfulgt af Italien, Østrig, Tyskland og Finland.

Pct 10

5

0

IRLAND

HOLLAND

BELGIEN

LUXENBORG

PORTUGAL

STORBRITANNIEN

SPANIEN

GRÆKENLAND

FRANKRIG

EU 15

SVERIGE

FINLAND

TYSKLAND

ØSTRIG

ITALIEN

DANMARK

Ser man på hvor stor en del energiteknologien udgjorde af de enkelte landes Danmark havde den relativt største eksportør af energiteknologi og – udstyr sammenlignet med de samlede vareeksport i 2008, har Danmark en relativ førerposition i Europa øvrige EU15-lande. efterfulgt af Italien, Østrig, Tyskland og Finland. Danmark havde den relativt største eksportør af energiteknologi og -udstyr sammenlignet med de øvrige EU15-lande. Kilde: Energistyrelsens erhvervsanalyse Illustration: Energistyrelsens erhvervsanalyse

Af Ove Folmer Jensen, Energi- & Miljøkonsulent, DS

giteknologi på 19 pct. fra 2007 til 2008 er næsten fire gange så meget som væksten i den øvrige danske vareeksport. Til sammenligning oplevede EU15 landene en vækst i eksporten af energiteknologi på 5 pct. »Imponerende,« siger Connie Hedegaard om den udvikling i eksporten af energiteknologi, danske virksomheder har oplevet de senere år. »Her er tale om en styrkeposition, der er med til at give Danmark et internationalt stærkt brand på energieffektive løsninger«, siger klima- og energiministeren og tilføjer, »Det er værd at bemærke, at eksporten af energiteknologi igen i 2008 overstiger eksporten af olie og gas.« Energiteknologibranchen ventes også at være blevet ramt af den globale økonomiske afmatning, men branchen forventer at klare sig bedre end andre eksporterhverv. De største eksportmarkeder i 2008 viste sig igen at være Tyskland, USA og England. De tre lande køber 40 pct. af den danske eksport af energiteknologi. Hvor USA i 2007 var den største importør af dansk energiteknologi, har Tyskland i 2008 igen taget førstepladsen. Læs hele Energierhvervsanalyse 2008 på www.ds-net.dk Information om energisektoren fås ved DS Energi- & Miljøafdelingen Ove Folmer Jensen, Energi& Miljøkonsulent. 37


Små virksomheder vil også e Af Ole Andersen

Interessen og ønsket om at øge eksporten gælder ikke kun de større virksomheder, viser en ny undersøgelse blandt medlemmer af DS Håndværk & Industri. En stor del af de eksporterende medlemsvirksomheder i DS Håndværk & Industri ønsker at udvide deres eksport. Og det er ikke kun de større medlemsvirksomheder med over 50 ansatte, men også mange mindre virksomheder med under fem medarbejdere, som ønsker at udvide eksporten. Det viser en undersøgelse, som salgs- og markedsføringskonsulent Lise Daldorph, DS Håndværk & Industri, har udarbejdet i samarbejde med Håndværksrådet. »Vi kan konstatere, at interessen for eksport ikke er relateret til virksomhedens størrelse, ligesom vi kan konstatere, at langt de fleste, der i forvejen eksporterer, ønsker at udvide eksporten yderligere – og gerne med flere produkter til

»Undersøgelsen bekræfter, at medlemmerne har en stor fleksibilitet i produktionen, hvilket er nogle af de grundlæggende egenskaber for at kunne klare sig godt i konkurrencen,« siger Lise Daldorph, salgs- og markedsføringskonsulent DS Håndværk & Industri. 38

eksisterende kunder, men også gerne til nye og flere markeder. Medlemmerne ser derfor generelt positivt på eksport, og de muligheder der ligger der,« siger Lise Daldorph. Ifølge undersøgelsen, der er baseret på spørgeskemaer udsendt til knap 500 medlemsvirksomheder, hvoraf knap halvdelen har svaret, betragter medlemsvirksomhederne i DS Håndværk & Industri overvejende nærmarkederne og især Tyskland og Norge som aftagere af deres produkter. Langt over halvdelen af de medlemsvirksomheder, der i forvejen eksporterer, ønsker mere afsætning til disse markeder. Østeuropa, Canada og USA bliver også nævnt som markedsmuligheder, mens Asien har lavere prioritet.

At finde nye samarbejdspartnere, finde kunderne og udvælge markederne samt markedsføring er for mange virksomheder de største barriere for at udvide eksporten, konstaterer Lise Daldorph: »Det største problem for vores medlemsvirksomheder er på det mere praktiske plan. Hvordan finder man kunder, markeder og partnere? Desuden betragtes markedsføringen som et problem, mens sådan noget som kommunikation og sprog, samt finansiering synes at være et mindre problem. Knap halvdelen af de medlemmer, der i forvejen eksporterer, er i nogen grad bekendte med virksomhedens eksportmæssige stærke og svage sider, og endnu nogle hævder, at de i mindre grad er bekendte med


eksportere disse stærke og svage sider. Nødvendigt kendskab til virksomhedens stærke og svage sider synes at have en indflydelse på, om medlemmerne eksporterer eller ikke eksporterer. Undersøgelsen tyder på, at jo bedre overblik man har over disse styrker og svagheder, jo større er sandsynligheden for, at virksomheden eksporterer.« Lise Daldorph understreger, at mange af DS’ medlemsvirksomheder er dygtige til at tilpasse deres produkter til kunderne. »Undersøgelsen bekræfter, at medlemmerne har

en stor fleksibilitet i produktionen, hvilket er nogle af de grundlæggende egenskaber for at kunne klare sig godt i konkurrencen,« siger hun Alt i alt tyder denne undersøgelse på, at forhindringerne for at udvide eksporten – eller overhovedet at eksportere – er forbundet med mangel på bestemte kompetencer i virksomhederne, hvilket kommer til udtryk i de nævnte barriere. Udfordringen handler tilsyneladende ikke om, at medlemmerne overvejende mangler ressourcerne til at varetage eks-

portarbejdet, men altså snarer nogle bestemte kompetencerne. For heldigvis både kan og vil vores medlemmer eksportere – men med hjælp til nogle enkelte opgaver, kunne det måske blive meget mere. Har du eksporterfaringer, som andre kan have gavn af, eller har du kommentarer til undersøgelsen, er du velkommen til at kontakte salgs- og markedsføringskonsulent Lise Daldorph, DS Håndværk & Industri, på lda@ds-net.dk eller telefon 66 17 33 33

Har du to dage om ugen i to år? Så bliv GVS mester… En virksomhed kan have svært ved at undvære en svend i to år, mens han bliver videreuddannet til installatør. Samtidig kan en svend have svært ved at overskue at gå på SU i to år under uddannelsen. Derfor har Selandia-CEU i samarbejde med Erhvervsakademi Sjælland udviklet en ny to-årig uddannelse til GVS-mester (Gas-, Vand- og Sanitetsmester). Uddannelsen er godkendt af Sikkerhedsstyrelsen og giver fuld autorisation. Uddannelsen tager to år, og der er undervisning to dage om ugen. GVS-mester uddannelsen udbydes med delvis brugerbetaling under reglementet for åben uddannelse. Hvis du vil vide mere om GVS-mester uddannelsen, så kontakt Selandia-CEU i Slagelse på 58 56 70 00 og spørg efter Erhvervsakademiet.

Muligheder med mere...

Transportsnegle Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindinger i diametre fra Ø50-Ø2000 mm. Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm. Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø70-Ø2000 mm.

ANDERS PEDERSEN MASKIN- & SPECIALFABRIK A/S 7150 BARRIT · DANMARK TLF. 75 69 10 10 TELEFAX 75 69 17 17

Bredahlsgade 1 | 4200 Slagelse | www.selandia-ceu.dk

39


Flere jobprofiler som teknisk designer Af Finn Kyed, Uddannelseschef, DS

Uddannelsen til teknisk designer rummer flere forskellige muligheder for at imødekomme elevernes og virksomhedernes behov for at skabe de jobprofiler, der dækker den tekniske designers arbejdsområder. De kvalifikationer, der kræves i forbindelse med profileringer, opnås ved at gennemføre de valgfri specialefag, der udbydes på de tekniske skoler, som en del af uddannelsen til teknisk designer. Det faglige udvalg for teknisk designer giver nedenfor nogle bud på profiler, der kan sammensættes af de valgfrie specialefag. Profilerne retter sig

Minimalsmøring - næsten tør-bearbejdning

UNIST er vejen til halvering af dine omkostninger! • Reducerer væske forbrug med indtil 80% • Rengøring/vedligeholdelse bliver væsentlig lettere • Værktøjernes levetid forbedres • Arbejdsmiljøet bliver væsentlig forbedret • Omkostninger til opsug og arbejdstøj reduceres mærkbart

Lad en garanteret test ordre overbevise dig!

Toldbodgade 88 8930 Randers NØ Tlf.: 86 42 22 22 Fax: 86 42 22 04 www.boldsen.dk

40

mod konkrete jobfunktioner for den uddannede tekniske designer. Profilerne er et tilbud til elever og virksomheder, der ønsker en skarp teknisk designerprofil. De valgfri specialefag kan efter elevens og virksomhedens ønsker også sammensættes, så der opnås en bredere faglig teknisk designerprofil. Teknisk designer industriel produktion Driftsassistenten Driftsassistenten er organisatorisk placeret i produktionen, og har typisk følgende arbejdsområder: •  Udformning af forskellige procesbeskrivelser •  Vedligeholdelsesplaner •  Assistent ved produktionsplanlægning •  Assistent ved indkøb af forbrugsmaterialer •  Dokumentation i forbindelse med kvalitet Eksempler på valgfri specialefag, der kan give kvalifikationer som driftsassistent: - Produktionsfilosofier, definition og anvendelse, 1 uge - Styring og planlægning af vedligeholdelsesarbejde, 1 uge - Driftstekniske og driftsøkonomiske beregning, 1 uge - Opbygning af lagerstyringssystemer og logistik, 1 uge - Udarbejdelse af produktionsplaner, 1 uge - Statistisk Proces Control (SPC), 1 uge - Proceskontrol, 1 uge

Konstruktionsassistenten Konstruktionsassistenten er organisatorisk placeret i udviklingsafdeling/konstruktionsafdeling, og har typisk følgende arbejdsområder: •  Dokumentation af konstruktionsopgaver •  Produktionsændringer/vedligeholdelse i forbindelse med dokumentation •  Lettere tekniske beregningsopgaver •  Gængse dimensioneringsopgaver •  Produktdokumentation for marketing •  Assistent for servicecenter •  Assistent for kundecenter Eksempler på valgfri specialefag, der kan give kvalifikationer som konstruktionsassistent: - Design og formgivning, 2 uger - Styring og regulering, 2 uger - Stærkstrøm, 2,5 uger - Teknisk dossier og risikovurdering, 2 uger - Design brief og produktdesign, 1,5 uge - Pladekonstruktion med 3D CAD,1 uge - Maskinteknisk konstruktion og beregning, 1 uge Projektassistent Projektassistenten er organisatorisk placeret i projektafdelingen og har typisk følgende arbejdsområder: •  Assistent for projektleder •  Tids- og ressourceplaner, mødeplaner •  Projektsupport af et eller flere projekter


Eksempler på valgfri specialefag, der kan give kvalifikationer som projektassistent: - Projektassistent, 2 uger - Ledelse ved produktionsomlægning, 1 uge Teknisk designer Bygge og anlæg Konstruktionsassistenten Konstruktionsassistenten er organisatorisk placeret i arbejdet på tegnestuen, og har typisk følgende arbejdsområder: •  Udførelse af tegnearbejde og lettere konstruktionsberegninger samt anden dokumentation i forbindelse med:   1. Projektering af byggeri   2. projektering af anlægsopgaver   3. projektering af installationer i bygninger   4. projektering af distributionsanlæg herunder elforsyning Eksempler på valgfri specialefag, der kan give kvalifikationer som konstruktionsassistent: - Design og formgivning, 2 uger

- Styring og regulering, 2 uger - Stærkstrøm, 2,5 uger - Jura lovgivning i byggeriet, 1 uge - Bygningsreglementet og brandkrav, 1 uge - Landmåling og kortlægning, 1,5 uge - Anvendelse af GIS, 2 uger - Bygningskonstruktioner, 2 uger - 3D afbildninger af bygninger, 2 uger - Afløbsinstallationer, 2,5 uger - Forsyningsledninger, 2 uger - VVS Installationer, 2 uger Projektassistent Projektassistenten er organisatorisk placeret i projektafdelingen og har typisk følgende arbejdsområder: •  Assistent for projektleder i forbindelse med større bygge- og anlægsprojekter •  Udformning og opfølgning på tids- og ressourceplaner, mødeplaner o.l. •  Projektsupport af et eller flere projekter

Eksempler på valgfri specialefag, der kan give kvalifikationer som projektassistent: - Projektassistent, 2 uger - Planlægning i bygge- og anlægsprojekter, 1 uge - Assistentopgaver i forbindelse med byggeledelse, 2 uger

Kontakt Industriens Uddannelser for yderligere information: •  Jørn Hedin på telefon 33 77 91 61 eller mail: jqh@industriensuddannelser.dk •  Jette Ortmann på telefon 33 77 91 07 eller mail: jo@industriensuddannelser.dk Brochure om uddannelsen til teknisk designer kan rekvireres i DS Håndværk & Industris uddannelsesafdeling.

41


Nye præmieringsregler når du ansætter en lærling Af Finn Kyed, Uddannelseschef, DS

Der er kommet nye regler for præmiering ved ansættelse af elever under erhvervsuddannelserne (EUD). Reglerne gælder for uddannelsesaftaler indgået efter den 1. juni 2009. Den nye præmiering består af en præmie på op til 6.000 kr. i prøvetiden og en bonus på 10.000 kr. efter prøvetiden. Når du ansætter en ny EUDelev, kan du søge om at få præmie og bonus. For alle nye uddannelsesaftaler indgået efter 1. juni 2009 kan der gives et samlet tilskud på op til 16.000 kr. pr. elev for EUD-elever. Præmie og bonus Præmien udbetales i prøvetiden hver gang eleven har været i praktik i 30 dage - det vil sige max 6.000 kr. i alt. Derudover kan der opnås bonus på 10.000 kr., når prøvetiden afsluttes med fastansættelse. Hvornår kan du ansøge om præmie og bonus Du kan ansøge om præmie, hver gang eleven har været i

• Streng- og centrifugalstøbte bronzelegeringer • Stænger • Emnerør • Standardlejer • Selvsmørende lejer • Bearbejdede specialdetaljer fra værk • Ampco metallegeringer Dimensionsoversigt kan rekvireres • CIP kompositbøsninger

JOHNSON METAL A/S Tlf. 36 70 00 44 • Fax 36 70 80 50 Nyholms Allé 20 2610 Rødovre

42

Internet: www.johnson-metal.dk E-mail: j-m@johnson-metal.dk

praktik i virksomheden i 30 dage. Skoleperioder i løbet af praktikopholdet indgår ikke i opgørelsen af de 30 dage. Det vil sige, hvis jeres elev har været på skole i fx 10 dage i løbet af de 30 dage, kan I først ansøge om præmie efter 40 dage. Hvis uddannelsesaftalen ophører, inden eleven har været i 30 dages praktik, udbetales der ikke præmie for denne periode. Der udbetales heller ikke præmie, hvis eleven er voksenelev, og du modtager tilskud fra Jobcenter efter § 68 stk. 2 i lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Du kan ansøge om bonus, 30 dage efter prøvetiden er udløbet. Du ansøger ved at sende en blanket til AER

Ansøgningsblanketten vil være tilgængelig på www.atp. dk fra den 1. juli 2009. De nye regler vil erstatte de gamle præmieringsregler. Det vil sige, at de gamle regler gælder indtil den 31. maj 2009 for uddannelsesaftaler indgået før 1. juni 2009. For elever i erhvervsgrunduddannelsesforløb (EGU) er der indført en løntilskudsordning på 30 kr. pr. time i elevens prøvetid. For EGU-uddannelsesaftaler indgået efter 1. juni 2009 bliver der indført en løntilskudsordning, der består af et løntilskud på 30 kr. pr. time i elevens prøvetid ifølge den anførte arbejdstid i praktikaftalen. Der kan ikke udbetales bonus for EGU-eleverne.

Udvikling ved salg eller køb af virksomhed - også ved GENERATIONSSKIFTE Nært fortroligt samarbejde Afdækning af virksomhedens værdigrundlag, vurdering samt diskret formidling

Branchernes krydsfelt, rådgivere og erhvervskonsulenter Sjælland/øerne Jylland Fyn/Sdr.Jylland Tlf. 63 40 40 00 • 30 57 34 11 www.el-consult.dk • asc@el-consult.dk


Lederuddannelse 2009/2010

FÅ LED PLADS IGE ER!

Små genvindingsanlæg

Modulopbygget kursus 4 moduler: Ledelsesværktøjer, kvalitet og service, organisationsudvikling og kommunikation

Formål At sætte deltageren i stand til at foretage, dimensionering, tilbudsberegning, salgsargumenter, montage, isolering og service på små ventilationsanlæg med tilhørende kanalsystem, isolering og automatik.

Lederuddannelsen henvender sig til indehavere og medarbejdere med ledelsesfunktioner. Begrebet ledelse indtager i dag en væsentlig rolle i alle virksomheder. Ledelsens opgaver er bl.a. at sætte mål, løse problemer og træffe beslutninger ofte i samarbejde med andre f.eks. virksomhedens medarbejdere. Ledelse udvikler sig i takt med nye måder at organisere arbejdet på i virksomhederne.

Målgruppe Arbejdsgivere, ledere og medarbejdere inden for vvs-, smede- og ventilationsbranchen, som har et fagligt behov for grundlæggende viden om planlægning, dimensionering, montage, indregulering og servicering af små genvindings- og ventilationsanlæg i småhuse, institutioner, mv.

Lederuddannelsen udbydes i samarbejde med konsulentfirmaet Bonnard & Skøtt Consult og Syddansk Erhvervsskole.

Indhold Kurset indeholder en gennemgang af små ventilationsanlægs enkelte dele, herunder tilhørende kanalsystem, og hvordan disse dimensioneres, så Bygningsreglement BR08 (Bygningsreglement 2008) og isoleringskrav overholdes. Ligeledes vil der være en gennemgang af, hvordan anlæggene indreguleres, og hvilke punkter og dele af små ventilationsanlæg der skal serviceres, og hvordan dette gøres korrekt.

Kursusdatoer: Modul 1: Uge 39  den 22. - 24. september 2009 Modul 2: Uge 46  den 10. - 12. november 2009 Modul 3: Uge 03  den 19. - 21. januar 2010 Modul 4: Uge 10 den 09. - 11. marts 2010 Tilmelding Tilmeld dig på tilmelding@ds-net.dk eller kontakt uddannelsesafdelingen på tlf. 6617 3333 Sidste frist for tilmelding er fredag den 21. august 2009.

Konflikthåndtering Formål Deltageren kan skelne mellem effektiv og ineffektiv kommunikation og kan ved sin personlige fremtræden og adfærd være med til at afværge, nedtrappe og forebygge uhensigtsmæssige konflikter. Er desuden opmærksom på stresssymptomer, og at uhensigtsmæssig stress har en skadelig indflydelse på helbredet, samt opmærksom på reaktioner hos mennesker efter ubehagelige oplevelser. Målgruppe Ledelse og medarbejdere Indhold Der vil på kurset blive gennemgået forskellige konflikttyper, konflikttappen, hvilken form for kommunikation der op/ned-trapper en konflikt. Deltagerne vil blive testet for at synliggøre, hvilken konfliktstil man som oftest selv bruger.

•  Beregning af luftmængder i små ventilationsanlæg (småhuse og institutioner) • Dimensionering af kanaler •  Tryktabsberegning af kanalsystemer •  Dimensionering/bestykning af små ventilationsanlæg (materialeforbrug) •  Isolering af små ventilationsanlæg (materialforbrug) •  Vedligeholdelse af ventilationsanlæggets enkelte dele •  Indregulering af anlæg, herunder udarbejdelse af rapport •  Justering af automatik/ugeur •  Data til energirapport Der veksles mellem teori, teoriopgaver og praktiske måleøvelser som krydderi. Kursusinfo Kursusnummer: AX9213 Kursusperiode: 24.- 25. september 2009 Tilmeldingsfrist: 24. august 2009 Kursussted: Næstved

Kursusinfo Kursusnummer: AX9216 Kursusperiode: 1.- 2. oktober 2009 Tilmeldingsfrist: 1. september 2009 Kursussted: Odense

43


Nye medlemmer

Personalia

DS Håndværk & Industri har fra d. 1. juli til d. 24. juli 2009 optaget følgende virksomheder som aktive medlemmer:

60 år

Vvs-installatør og entreprenør Allan Riise Johansen runder de 60 år den 26. august 2009. I dagens anledning er der åbent hus fra kl. 13 til 15 for forretningsforbindelser og venner af huset i »HF Brøndgårdens fælleshus,« Vestbuen 73, 2750 Ballerup. Med venlig hilsen S.F.L. International A/S

Rettelse

Lokalafdeling Fyns Stift Freecevan ApS, Allan Jørgensen, Ny Stenderupvej 7, 5672 Broby. Lokalafdeling Gl. Roskilde Amt JP VVS, John Perrier, Vestervej 3, 4621 Gadstrup. Lokalafdeling Midtjylland Jens Kasperczyk, Jens Kasperczyk, Østerbyvej 45, 8632 Lemming.

Ved en fejl fremstod Karina Faber som forfatter til artiklen »Et studiejob blev til et fast job« i DS-bladet nr. 9. Artiklen var skrevet af Louise Heidemann, KarriereCentret, Syddansk Universitet.

Lokalafdeling Vestsjælland KL Beslagsmedie, Kenneth Ludvigsen, Longvejen 1, 4270 Høng.

Trabolt VVS, Morten Trabolt Olsen, Assentorpvej 50, 4295 Stenlille. Lokalafdeling Skive, Viborg og Omegn Ørum Smedie & Industrimontage ApS, Jan Tolstrup, Industrivej 11, 8830 Tjele. Lokalafdeling Vendsyssel Smedefirmaet Lars Mortensen, Lars Mortensen, Ulstedvej 10, 9330 Dronninglund. Nordjysk Svejse- og Montageservice, Lars Malling Jensen, Skageraksvej 15, 9700 Brønderslev.

DS GOLF TOURNAMENT DS Golf er en årlig match, som arrangeres skiftende steder rundt om i landet, ultimo august-primo september.

I 2009 BLIVER DET DEN 27. AUGUST PÅ RANDERS FJORD GOLFKLUB Murhusbakken 21, Randers NØ. Greenfee kr. 400,- incl. morgenkaffe og frokostplatte. Morgenkaffe kl. 9.00. Gunstart kl.10.00. Tilmelding til udvalget som er følgende: Karen Kiel   2211 1144  ·  Jens Lydersen   4019 0934  ·  Leif Nielsen   2324 7164 Seneste tilmelding den 24. august. Vi glæder os til en hyggelig dag, som sidste år på Holmsland Klit Golf. Det er svært at komme rundt til alle tidligere DS medlemmer, så kender du til nogle, der eventuelt har lyst til at deltage, så ring til dem, der er plads til alle.

44


Vi leverer varerne...

Arbejdskraft

EDB

ØST: Tlf. 32 82 00 00 VEST: Tlf. 32 82 00 80 SCAN CON GROUP

Scan Con Group A/S www.scan-con.dk Specialist i indlejning af mandskab. Dansk, polsk og rumænsk arbejdskraft med kort varsel.

Beholdere & Stålskorstene H. Nielssons Maskinfabrik A/S Egensevej 48, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 11 05 Fax. 54 43 11 30 www.km-skorstene.dk Sektionsskorstene, fritstående skorstene, klippe, valsning og svejsning. Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.jola.dk e-mail: mail@jola.dk Alt i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumuleringstanke, i alle størrelser - sort eller rustfri. SSM A/S - Industriskorstene Industrivænget 9, 4622 Havdrup Tlf. 46 18 50 51. Fax 46 18 53 20 www.skorsten.dk E-mail: ssm.as@mail.tele.dk Stålskorstene, stålkerner, kanaler, stålkonstruktioner, valsning af plader. Øster Kippinge Stålindustri Boulevarden 6, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 22 99. Fax 54 43 22 17 Stålskorstene, stålkerner, kanaler og røgrør. Sort eller rustfri for varmeog ventilationsanlæg. 30 års erfaring med stålskorstene. www.o-k-s.dk E-mail: oksskafte@post.tele.dk

Bolte og skruer

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15. E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet. Kort vej fra producent til slutbruger.

Bygteq it a|s Hjulmagervej 8 B, 7100 Vejle Tlf. 73 24 01 01  •  Fax 73 24 01 00 www.bygteq.dk  •  info@bygteq.dk Førende totalleverandør af IT-relaterede løsninger Microsoft Gold Partner Anbefales af DS Håndværk & Industri

Lundberg Data A/S Tryggevældevej 8, 4652 Hårlev. Tlf. 70 26 17 97 E-mail: info@lundbergdata.dk Forhandler af WPA mobil løsning Microsoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

Fyringsanlæg Alcon A/S Alcon Ingeniørfirma

Hydraulik

Kvalitetsstyring

Hydra -Comp Bjørnevej 30, 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler. Reparation af alle cylinder typer

Vvs-Branchens Kvalitetskontrol ApS Magnoliavej 12B, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77 www.vvsQkontrol.dk E-mail: vvs@vvsQkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsstyringssystem

Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: www.hydra.dk

Lind Jensens Maskinfabrik A/S Kroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St. Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97 Web adr: www.ljm.dk www.cylinderradgiveren.dk E-mail: hydraulik@ljm.dk Hydrauliske cylindre

Industrimontage

Frichsvej 11, 8464 Galten Tlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54 E-mail: alcon@post6.tele.dk Internet: w ww.alcon.nu www.skorsten.eu Kedler til brænde, kul og stoker. Stoker til træpiller, korn og flis. Halmfyr til alle typer halmballer. Op til 92% nyttevirkning. Effekt fra 16 kW til 1000 kW. Stålskorstene i rustfri/-træg stål. Stålskorstene i sektioner og syrefast. Akkumuleringsbeholdere. 28 års erfaring med fyringsanlæg.

Andersen Smede & Montageteknik – Altid en Samarbejds Mulighed Vråvej 24, 9560 Hadsund Tlf. 40 57 22 08. Privat 98 56 64 32 www.asm-consult.dk • Certifikatsvejsning • Konstruktioner i stål og aluminium • Hydraulik/pneumatik • Ventilation • Transportløsninger til fast, flydende og pulver

LIAGRO A/S Cypresvej 24 B, 7400 Herning Tlf. 97 13 73 70. E-mail: post@liagro.dk Internet: w ww.liagro.dk Helårsstoker

Kardanspecialisten ApS Mercurvej 27 A, 6000 Kolding Tlf. 76 30 00 35. Fax 76 30 73 35

Gaskedler

Reparation og fremstilling af kardanaksler. Afbalancering af alle roterende emner.

Kardanaksler

Beretta gaskedler Salbjergvej 36,  4622 Havdrup Tlf.  46 18 58 44 E-mail:  beretta@beretta.dk www.beretta.dk

Generationsskifte El & VVS Consult Branchens erhvervskonsulenter Tlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 01 E-mail: asc@el-consult.dk Hjemmeside: www.el-consult.dk Køb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet. Gratis optagelse i vores kartotek.

HUSK OPTAGELSE I LEVERANDØRREGISTRET... Pr. år (15 gange) Grundpris kr. 1575,for 4 linier Ekstra linie kr. 150.Logo i 4 farver kr. 950,Kontakt Lise Tylvad Tlf. 75 83 38 33 Mail: ltmedia@email.dk

Laserskæring

KUBI Ståldesign A/S Tlf. 96 94 40 70. Fax 96 94 40 80 kubi@kubi.dk laserskæring/rørskæring klip/buk/svejsning/totalløsninger Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28. Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm. Bukning: 500 ton x 4000 mm. Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm. Flammeskæring: 3300 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm. Plasmaskæring: 3300 x 12000 mm, stål 80 mm, rustfri 50 mm.

Lækagesporing ABCLækagesporing Tlf. 57 52 39 39 Mobil 20 20 69 39 www.abc-sporing.dk Udfører lækagesporinger på alle typer rør-installationer for erhvervsog privatkunder, forsikringsselskaber, samt boligselskaber, hurtigt og præcist. Faste gode priser.

TN Tekniqe v/ Klaus Nørgård Mobiltlf. 50 50 20 08 Fax 70 26 15 08 E-mail: post@tn-tekniqe.dk www.tn-tekniqe.dk Lækagesporing på varme anlæg og brugsvands installationer. Udlejning af bad/toiletvogn.

45


Vi leverer varerne...

Løfteborde

TRANSLYFT ERGO A/S Aalborgvej 321, 9352 Dybvad Tlf. 98 86 49 00. Fax 98 86 49 10 www.translyft.com dybvad@translyft.com Hydrauliske løfteborde, meget stort standardprogram. Specialmål efter aftale.

Lønservice

Lønadministration -

med udgangspunkt i DS’s overenskomster

Gl. Stationsvej Stationsvej 7-9 8900Randers RandersSV Gl. 7-9,•8940 Tlf.: 87 10 1019 1930. 30 Fax • Fax: 37 95 Tlf. 87 86 86 42 42 37 95

proloen@proloen.dk proloen@proloen.dk www.proloen.dk

www.proloen.dk

Metalbearbejdning

Gunnar Balles Maskinfabrik A/S Tlf. 86 65 86 22. Fax 86 65 88 42 www.gunnarballe.dk Har du travlt – lad os... Vi kan bygge dine konstruktioner. Vi kan laserskære - klippe - bukke. Vi kan robotsvejse - løfte opgaven. Vi kan færdigmontere med drejefræse - borede emner fremstillet i huset. – »Deres rigtige underleverandør« løser opgaverne med moderne CNC teknologi. HRS Rødovre (Knud Larsen Maskinfabrik) Hvidsværmervej 151, 2610 Rødovre Tlf. 23 41 22 24. Fax 44 91 49 84 www.hrs.as – anso@hrs.as Honing, langhulsboring.

Malerkabiner

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Malerkabiner til ethvert formål

Maskiner og elektroværktøj

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj: Skjoldborg Elektro Service Petersmundevej 19, 5000 Odense C Tlf. 66 136 309 www.rems.de

Metalbearbejdning AJ Maskinfabrik a/s Industrisvinget 4, 7171 Uldum Tlf. 75 67 90 71. Fax 75 67 87 33 E-mail: aj@ajmaskinfabrik.dk Internet: www.ajmaskinfabrik.dk Spåntagende bearbejdning

46

Ranum Smedeværksted Tlf. 9666 3900 / 2962 1962 www.ranumsmede.dk mailadr.: info@ranumsmede.dk Fremstilling af fjernvarmefittings Certifikatsvejsning i drejebænke Bukning af rør fra Ø21 til Ø140mm Specielle smedeopgaver i sort og rustfrit.

Olietågeudskillere

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Højeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3 /t

Overfladebehandling

Aquagain Vælding Bjergvej 4, 6650 Brørup Tlf: 75381330. Fax: 75382236 Mail: info@aquagain.dk www.aquagain.dk Dyppe- og spraybejdsning af rustfritstål. Karstørrelse L:7,5, B:1,5, H:1,0M

Overfladebehandling

Overfladebehandling

Dansk Overflade Teknik A•S Tlf. 70 120 140 www.dot.dk E-mail: info@dot.dk Grønlundvej 81-83, Fasterholt 7330 Brande. Fax 96 280 281 Grønlundvænget 1, Fasterholt 7330 Brande. Fax 96 280 281 Nyborgvej 27, 5863 Ferritslev Fax 96 280 381 Industrivej 14, 4600 Køge Fax 96 280 481 • Varmforzinkning • høj­tem­peratur­for­zinkning • sand­blæs­ning, • metallisering • maling • duplex-behandling • transport • maling af vindmølletårne

NG Nordvestjysk Galvanisering A/S Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varm­for­ zinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Fyns Galvanisering a/s Mosevænget 5 5550 Langeskov Tlf. 65 38 12 62 Fax 65 38 12 72 E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk www.fynsgalvanisering.dk Varmforzinkning: – hjælpsomhed og grundighed! Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH). Herning Varmforzinkning A/S Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14 Fax 97 33 32 13 E-mail: hv@hv.dk. • www.hv.dk Sverigesvej 13, 7480 Vildbjerg Tlf. 97 22 01 44, fax 97 13 30 03 E-mail: Vildbjerg@hv.dk HV Overfladeteknik ApS Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13 Datterselskab Letland Baltic Zinc Technics sla Varmforzinkning, bejdsning og pas­ si­vering af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sand­blæs­ning. Kurt Jensen Maskinfabrik A/S Hjorslevvej 6, 5450 Otterup Tlf. 64 82 26 57. Fax 64 82 29 95 E-mail: kjm@kjmas.dk www.kjmas.dk Dyppebejdsning af rustfrit stål. Karstørrelse: L:8,0, B: 2,0. D: 2,0 M

Pension Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00. Fax 33 93 80 44 e-mail: pfs@pfs.dk www.PFS.dk

Fyns Galvanisering a/ Plasma- og flammeskæring

NICON INDUSTRIES A/S Sandholm 55H, DK-9900 Frederikshavn Tlf. 96 23 94 00/27 88 63 23 Fax 96 23 94 11 E-mail: tju@nicon-industries.com www.nicon-industries.com CNC-styret skæreanlæg med 2 flammeskærehoveder og 1 3D plasma Kjellberg 360 AMP. Bordstørrelse: 19.000 x 4.200 mm. Kan skære emner i følgende tykkelser: Sort stål: 200 mm, rustfrit stål: 80 mm og aluminium: 90 mm.

Plast- og certifikat-svejsning

Lumby Smede- og Maskinværksted H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning. Svejsning af PE-rør. Diamantboring Ø 25-300. VSM THY A/S Åsvej 50, 7700 Thisted Tlf. 97 93 11 33 E-mail: Åsvej 50, Vildsund . 7700 Thisted . Telefon 97 93 11 33 . Telefax 97 93 18 75 sl@vsm-design.dk www.vsm.dk . vsm@vsm.dk www.vsm.dk Certifikatsvejsning. Svejsning af rør, Ø 40-500 mm Fremstilling af bøjninger, max 315 mm Tanke og specialopgaver.


LEVERANDØRREGISTER – vises også på DS’ hjemmeside!

Optagelse: Annoncechef Lise Tylvad, Emil Reesens Vej 8, 7100 Vejle Tlf. 7583 3833. Fax 7572 1702. Mail: ltmedia@email.dk

Pumper Lykkegaard A/S Nyborgvej 35, 5863 Ferritslev Fyn Tlf. 65 98 13 16 E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Fabrikation af speciel pumper i over 100 år.

Rustfrit Chris Jensen Stenlille A/S Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00. Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Hj.side: www.chrisjensen.dk Rustfrit stål. Kurt Jensen Maskinfabrik A/S Hjorslevvej 6, 5450 Otterup Tlf. 64 82 26 57. Fax 64 82 29 95 E-mail: kjm@kjmas.dk www.kjmas.dk Speciale i rør og smedearbejde samt opkravning af rør. Eget bejdseanlæg.

Smøremidler Statoil A/S Borgm. Christiansens Gade 50 0900 København C. Tlf. 33 42 42 33. Fax 33 42 44 33 Foruden smøremidler sælger Statoil også diesel, benzin og fyringsolie, kemi, el og naturgas. Det er alt sammen omfattet af rabataftalen med DS Håndværk & Industri. Ring til DS - og hør hvad rabatten er lige nu.

Solvarme Djurs Solvarme Hannebjergvej 24, 8960 Randers SØ Tlf. 86 49 58 57. Fax 86 49 49 56 www.djurssolvarme.dk Produktion/rådgivning/salg

Strålevarme

Rustfrit stål

P. Henning Jensen ApS Centervej 18, 3600 Frederikssund Tlf. 47 37 70 00. E-mail: salg@phj.dk www.phj.dk Strålevarme på vand eller gas

Aquagain Vælding Bjergvej 4, 6650 Brørup Tlf: 75381330. Fax: 75382236 Mail: info@aquagain.dk www.aquagain.dk Certifikatsvejsning af rør og tanke

Helge Frandsen A/S CELSIUS VEST 7568 8033. ØST 4585 3611 E-mail: hfas@hfas.dk www.hfas.dk INDUSTRIVARME FREMTIDSSIKRET Industrivarme der dur! Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

Rørbæringer Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.jola.dk. e-mail: mail@jola.dk Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rust­fri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

360

Stålkonstruktioner Grædstrup Stål A/S Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 www.graedstrupstaal.dk Pulverlakeret stålspær.

Tagdækning

Ventilation

A. Gilbro A/S Håndværkerbyen 33, 2670 Greve Tlf. 43 90 21 61 Fax 43 90 45 78 info@gilbro.dk • www.gilbro.dk Tagdækning til inddækninger/ profiler. Inddækning til tag & facader udført i aluminium, zink, kobber, rustfrit stål. Efter Deres tegning og ønske. Vort speciale: Skrotrender, tagfod, sternkapsler. Vi er supergode til smedearbejder, stål, altaner, rækværk, affaldsskakte, svejsning i alle metaller. Vi glæder os til at give dem et tilbud.

HRS Luftteknik Sverigesvej 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 50 14 18. Fax 58 50 14 25 www.hrs.as moje@hrs.as Opmåling, beregning og montering af ventilationsanlæg, svejseudsugning, varmegenvinding m.m. Service aftaler på ventilationsanlæg. Rådgivning og økonomiberegning.

Termisk sprøjtning HRS Korsør Lilleøvej 14, 4220 Korsør Tlf. 40 85 16 76. Fax 58 37 04 33 www.hrs.as jacob@hrs.as Varm- & Koldsprøjtning på ned­slidte maskindele. Forebyggende på­sprøjt­ ning imod slid og korrosion.

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

Varmepumper

CELSIUS Transportbånd 360 INDUSTRIVARME

CN Maskinfabrik A/S Skovløkkevej 4, Tiset, 6510 Gram Tlf. 74 82 19 19 www.cn-maskinfabrik.dk Gummi/pvcbånd - bølgekanter og medbringer - elevatorbånd og kopper - slidbestandig gummi tromlebelægning - cevron bånd - færdigkonfektionerede bånd skrabere - teflonbånd. Vores transportbånd holder jeres produktion kørende!

KH nordtherm a/s Rømersvej 30, 7430 Ikast Tlf. 97 15 46 00. Fax 97 25 15 90 ha@khnordtherm.dk www.KH-nordtherm.dk Varmepumper og airconditionanlæg.

VVS

Vandskæring

Svejseudstyr Skurvogne Løbner VVS ApS Ålunden 1. 6690 Gørding Tlf. 75 17 85 04. Fax 75 17 87 99 Godkendte skurvogne.

Dantek Elektro Smedeløkken 10, 5330 Munkebo Tlf. 65 97 72 00. Fax 65 97 72 99 www.dantekelektro.dk info@dantekelektro.dk Svejsemaskiner • Tilbehør • Service

Svejseudsugning

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilatiom

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk – lb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

47


Alcon fyringsanlæg • • • • • • • • • •

PP

DANMARK

Maskinel Magasinpost Magasinpost-UMM ID-nr ID-nr 42386 42386

Skorsten til alle formål Leveres i syrefast / rustfri stål Diameter fra 110 til 900 mm Isoleret med Rockwool Optimal skorstenstræk Kan tilpasses alle fyringsanlæg Lagerføres i gængse størrelser Omfattende udstyrsprogram CE godkendt efter gældende regler Produktion under ISO 9000: 2000 Fritstående Alcon halmfyr 130-1000 kW STÅLSKORSTENE I SPECIEL STÅL

Alcon 3A, 3-50 & 6 kedler til fyring med brænde, briketter og kul, også til stoker, 20-50 kW

Alcon KSM Multistoker 525 til fyring med træpiller, korn, frøaffald, brænde med mere. Udnyttelse op til 93%.

Ændring vedr. Abonnement Returneres ved varig ring venligst 66 17 33 33 adresseændring. Ændring vedr. Abonnement ring venligst 66 17 33 33 Akkumuleringsog ekspansionsbeholdere i mange størrelser

28 års erfaring med fyringsanlæg til biobrændsel Salg igennem lokal smed eller VVS installatør Medlem af DS Håndværk & Industri HÅNDVÆRK & INDUSTRI

Alcon

A/S Ingeniørfirma

Frichsvej 11 · DK 8464 Galten Tlf. 86 66 20 44 • Fax 86 66 29 54 • E-mail: alcon@post6.tele.dk www.alcon.nu og www.skorsten.eu

ISSN ISSN 1602-7213 1602-7213

• • •

Afsender: Afsender: DS-bladet PortoService ApS Magnoliavej Hjulmagervej2 13 5250 Odense SV 9490 Pandrup

Alcon 5 kedler til fyring med brænde, briketter og kul, også til stoker, 16-21 kW


DS-bladet nr. 10 2009