__MAIN_TEXT__

Page 1

28. september | 2011 i 102. årgang

bladet Energibesparelser driver hans virksomhed frem

12

18-19

Nyt folketing vil booste energimarkedet 28-31 Leverandører til vindindustri satser på innovation

20

Derfor skal installatører og forsikringsselskaber samarbejde Økonomisk usikkerhed præger DS-virksomheder

4-5

22-23

Studerende tilbyder analyser til små virksomheder

34-35


iNDhoLD

3  jeg mangler det saglige grundlag  4   Usikkerhed om økonomien  præger DS-virksomheder

6  M   illiarder til energiområdet  6  Nyt tjek af varmeanlæg 6  hold fokus på de produktive erhverv 7   KP industri skal levere automatisering  til Siemens

8   Vi vil have lige vilkår 

– og vi vil markere os skarpere

10  12  14  16 

 Kort nyt  god ejerskifterådgivning betaler sig

26   Småbørnsfamilie: Vild med indeklimaet i  teknologisk instituts lavenergihus

28  Nyt folketing vil booste energimarkedet 32   indb@kken 34   Studerende skaber værdi  i virksomhederne

 optimisme på industrimesse

36   Nemrefusion – digital indberetning 

K   rav om lærlinge  på nye supersygehuse

38   giver arbejdsmiljø-rådgivning 

af sygdom og barsel

råd eller arbejde?

18   energiløsninger driver virksomheden  20   Underleverandører i vind-industrien 

40   eU vil spare energi i SMV’ere 

22  D  erfor skal forsikringsselskaber 

42   transport af kølemidler/gasser 

24   Utætte ventilationskanaler 

44  DS-golf 2011 44   Leverandørregisteret

satser på innovation

samarbejde med installatørerne

koster virksomheder dyrt

bladet Fagblad for Industri - VVS - Smede - Energi/Miljø udgives af arbejdsgiverforeningen DS håndværk & industri Magnoliavej 2,  5250 odense SV

udført af kølemontører

Bladets bestyrelse: Formand: jørgen hansen Næstformand: Max Michael jensen  Leif Kjeldahl Leif Frisk

Annoncer: rosendahls  Kontakt: Kasper Kristensen  tlf. direkte: 76 10 11 44 e-mail: kk@rosendahls.dk

Ansvarshavende redaktør: ole Andersen Magnoliavej 2, 5250 odense SV.  tlf. 4088 3312 / 6617 3312. http://www.ds-bladet.dk e-mail: ole@ds-net.dk

Tryk: Vestergaards bogtrykkeri Miljøcertifikat iSo 14001.

Administration: Arbejdsgiverforeningen DS håndværk & industri Magnoliavej 2, 5250 odense SV.  tlf. 6617 3333. Fax 6617 3230 DS hjemmeside: www.ds-net.dk

2  |  DS-bladet nr. 12 2011

– hvorfor vil Danmark ikke?

oplag: 3500 eksemp. iSSN nr: 1602-7213

DEADLINE De to næste numre udsendes på følgende udgivelsesdatoer: Nr. 13 2011 Udgivelse den 19. oktober 2011. Deadline den 3. oktober 2011.  Nr. 14 2011 Udgivelse den 9. november 2011. Deadline den 24. oktober 2011.  Alle  meddelelser  –  også  om  jubilæer,  mærkedage m.m. – og materiale modtages meget gerne tidligere. Nb: DS-bladet vil være postomdelt fredag – senest lørdag i udgivelsesugen.


LeDer

jeg mangler  det saglige grundlag I august skrev jeg til skatteminister Peter Christensen om ordningen om servicefradrag for hjælp og istandsættelse i hjemmet – den såkaldte BoligJobplan. I DS Håndværk & Industri er vi glade for ordningen, som vi forventer vil forbedre de økonomiske vilkår for små og mellemstore håndværksvirksomheder. Men for at få det skattemæssige fradrag skal ydelsen fremgå af en særlig liste. På denne liste er der ydelser som murerarbejde, facaderenovering, forbedring af varmeanlæg, reparation og udskiftning af vinduer og døre m.v. Der kan derimod ikke foretages fradrag for arbejde med trapper, garager, garageporte etc. Der er tale om meget beslægtede arbejdsopgaver, og denne forskel i arten af arbejdsydelser, der dækkes af ordningen, forekommer derfor helt umotiveret. Jeg opfordrede på den baggrund ministeren til at udvide ordningen, så også disse fag og arbejdsopgaver bliver omfattet. I begyndelsen af september fik jeg svar fra Skatteministeriet. Desværre ser det ikke ud til, at der er håb om at få porte m.m. med på listen over ydelser, man kan få fradrag for. I brevet skriver Skatteministeriet, »…at der ved afgørelsen af hvilke ydelser, der kan fradrages som reparation og vedligeholdelse af eksisterende helårsboliger, af administrative hensyn er anvendt den samme afgrænsning og fortolkning, som blev brugt i forbindelse med Renoveringspuljen i 2009. … Derfor vil der heller ikke være fradrag for lønudgifter til håndværksarbejde vedrørende trapper … efter den nye fradragsordning. Ordningen er som bekendt en forsøgsordning, der gælder i perioden fra 1. juni 2011 til 31. december 2013. Det er aftalt, at ordningen ved sit udløb, skal evalueres med henblik på eventuel videreførelse. I den evaluering vil afgrænsningen af de omfattede ydelser indgå.« Jeg mangler stadig det saglige grundlag, for hvorfor trapper, garager, garageporte etc. ikke er med på listen. Jeg synes ikke, at »administrative hensyn« er godt nok. For mig at se, er det en firkantet og meget lidt fleksibel holdning til det, vi opfatter som en banal forglemmelse i ordningen. Men den skal vi altså vente mere end to år på at få rettet op på…

Af Jim Stjerne Hansen, formand, DS Håndværk & Industri

Lige inden valgkampen blev skudt i gang foreslog Venstre, at ordningen om servicefradrag blev udvidet til også at gælde sommerhuse. Det er vi naturligvis meget positive over for. Og hvis man alligevel skal åbne ordningen, kunne man jo rette fejlen, så porte og trapper kom med på listen – i øvrigt sammen med husstandsvindmøller, som på pudsig vis også er blevet udeladt.

husk at du som medlem af DS håndværk &  industri altid har adgang til en lang række  favorable tilbud og rabatter gennem rabatportalen. På rabatportalens hjemmeside  finder du blandt andet tilbud på brændstof, 

telefoni, ferierejser, arbejdsudstyr, vin,  kontorartikler og meget andet. Find rabatportalen på  www.ds-net.dk/rabatportalen

DS-bladet nr. 12 2011  |  3


NyheDer

Langvarig krise med mange konkurser i vente et stærkt stigende antal virksomheder må  aflevere regnskaber med forbehold fra  revisor om den fortsatte drift, og eksperter  med indblik i virksomhederne vurderer, at  det sandsynligvis bliver værre endnu. Der  kan dermed meget vel vente en ny bølge  af konkurser, fordi væksten ser ud til at  udeblive i Danmark de næste mange år. Det  skriver business.dk med henvisning til en  undersøgelsen baseret på en »intet tyder på, at krisen er overstået, så de  virksomheder, der har været hårdt presset  de seneste år, men har overlevet, vil mærke  yderligere pres nu,« siger Kim Köhler, der er  leder af regnskabsfaglig afdeling i ernst &  young. han forventer en yderligere stigning i antallet  af kriseramte virksomheder, og de har ikke  samme handlemuligheder denne gang, som de  havde ved første møde med finanskrisen. »Mange virksomheder har allerede skåret helt  ind til benet, så der er ikke mere at skære væk,  og hvis vilkårene fortsat vil være svære, som  meget tyder på, kan det meget vel føre til flere  konkurser,« vurderer Kim Köhler. Det er især mange mindre virksomheder,  der er ramt af forbehold fra revisor, og  i håndværksrådet, der har mange små  og mellemstore virksomheder som  medlemmer, kan man også genkende  den nære sammenhæng mellem krise og  revisorforbehold. »Det har været en meget turbulent periode  for mange små og mellemstore virksomheder,  og det sætter selvfølgelig også spor i  regnskaberne,« siger cheføkonom jacob  thiel. han påpeger, at forbeholdene samtidig  virker som en ond cirkel: Når et stort antal  virksomheder har forbehold i regnskabet, er  der også et stort antal virksomheder, hvor  bankerne vil holde igen. »Virksomhederne har problemer både i  forhold til efterspørgsel og finansiering. og  når bankerne eller realkreditinstitutterne skal  bedømme virksomhederne, er det vigtigt,  hvordan regnskaberne ser ud,« siger han.

4  |  DS-bladet nr. 12 2011

Af jacob thiel, cheføkonom, håndværksrådet


Usikkerhed om økonomien  præger DS-virksomheder Negative nyheder om dansk og international økonomi i sensommeren har været med til at sænke forventningerne hos de mindre industrivirksomheder.

Stigende usikkerhed om de økonomiske udsigter herhjemme og i udlandet dæmper optimismen hos medlemmerne i DS Håndværk & Industri. Det viser en helt ny konjunkturmåling foretaget af Håndværksrådet for DS-bladet. Den gode nyhed er, at ordretilliden fortsat er positiv, hvilket betyder, at en overvejende del af virksomhederne tror på mere aktivitet i den kommende tid. Til gengæld er tilliden til, at der kommer flere ordrer væsentligt lavere på nuværende tidspunkt sammenlignet med samme tidspunkt sidste år. Ser man isoleret på perioden fra sidste efterår og frem til foråret i år, så har det været præget af, at flere økonomier tæt på Danmark, eksempelvis den tyske, har udviklet sig bedre end forventet. Det tyske lokomotiv har udvist fine vækstrater, og

det har gavnet ikke mindst danske industrivirksomheder. Men de seneste væksttal fra Tyskland viser, at vores største samhandelspartner har mistet pusten. Derudover har et hav af andre negative nyheder i sensommeren være med til at sænke forventningerne hos de mindre industrivirksomheder. Når det gælder beskæftigelsessituationen, så vurderer ca. hver sjette medlemsvirksomhed i DS Håndværk & Industri (blandt dem, som er med i undersøgelsen, red.), at der vil være lidt færre medarbejdere ansat i deres virksomhed om tre måneder. Andelen, som forventer lidt flere medarbejdere ansat, er lidt lavere (ca.14 pct.). Hele syv ud at ti DS-medlemmer forudser, at antallet af ansatte i deres virksomheder vil være uændret i de kommende måneder Tal fra Danmarks Statistik viser faktisk, at der var en lille beskæftigelsesfremgang i den private sektor i andet kvartal, men det ændrer ikke ved, at krisen i den grad har gjort, at mange virksomhedsejere er blevet mere påpasselige med at ansatte ekstra arbejdskraft, selv om deres ordresituation faktisk er blevet bedre. Med andre ord skal

der anno 2011 mere til, før virksomhederne vil skrive under på nye ansættelseskontrakter. Og man forstår godt bekymringen. Efterspørgslen har været ekstraordinært svingende under krisen, og selv om det i nogle brancher er mindre omkostningstungt at fyre medarbejdere, så har krisen i den grad ført til mere forsigtig adfærd hos virksomhederne.

Herning Varmforzinkning – en stålsat samarbejdspartner

Få kvalitet til tiden med gennemtænkt rådgivning, effektiv overfladebehandling af både sort og rustfrit stål, ISO-certificeret produktion og landsdækkende net af egne lastbiler.

Varmforzinkning

Bejdsning/passivering

Sandblæsning

Glasblæsning

Affedtning

Kuglepolering

Ring allerede i dag på

97 22 01 44 eller gå ind på www.hv.dk DS-bladet nr. 12 2011  |  5


Nyheder

Milliarder til energiområdet Energiselskaberne byder den ny regering velkommen, og håber der hurtigt bliver trukket i arbejdstøjet på energiområdet, så vi kan få rammerne på plads til et fossilfrit Danmark. Energiselskaberne står klar til at investere op mod 70 mia. kr., skabe arbejdspladser og et grønnere energisystem. Nu er valgkampen slut og branchen opfordrer regeringen og det nye Folketing til at få rammerne på plads i et nyt energiforlig. »Vi ønsker den ny regering til lykke med valget. Vi er klar over, der venter en stor opgave med at skabe den nødvendige vækst i Danmark. Heldigvis står vi på energiområdet klar med investeringer i milliardklassen i et grønnere energisystem, der uden diskussion har positiv effekt på innovation og jobskabelse,« siger Lars Aagaard, adm. direktør i Dansk Energi: »Udgangspunktet er historisk, fordi begge politiske fløje er enige om slutmålet: Danmark skal være fossilfri i 2050. Derfor mener vi, at den ny regering har det bedste afsæt for at få et nyt energiforlig hurtigt på plads,« fortsætter Lars Aagaard. Dansk Energi er klar med 11 anbefalinger til en ny energistrategi, der styrker investeringslysten i vindmøller, ombygning af kraftværker fra kul til biomasse, energieffektivisering og innovationslyst.

Nyt tjek af varmeanlæg Go’ Energi har udviklet en Tjekliste for varmeanlæg, så boligejere kan få optimeret varmeanlægget og reducere varmeregningen. En gennemgang af listen fra en autoriseret vvs’er kaldes et »Go’ Energi-tjek«. For at motivere danskerne til at få tjek på varmeanlægget har Go’ Energi udarbejdet en »Tjekliste for varmeanlæg«. Tjeklisten er hjørnestenen i tredje del af Go’ Energis bygningskampagne, der kører i september og oktober. Husejerne kan vælge selv at gennemgå Tjeklisten, hvis de har mod på gør-detselv arbejde, og dermed få et overblik over varmeanlægget og mulige optimeringer. De kan også vælge at få en autoriseret vvs’er til at gennemgå Tjeklisten – det kaldes et »Go’ Energi-tjek«. På GoEnergi.dk/tjekliste kan forbrugerne finde en vvs’er i deres lokalområde, der udbyder Go’ Energi-tjek. Konceptet er blevet til efter dialog med branchens aktører, der bakker op om kampagnen og selv kører sideløbende aktiviteter. Rådgivere kan bidrage Alle markedsaktører inden for byggeri og energi er vigtige i kampagnen, mener projektleder i Go’ Energi Martine Kildeby. »Som for eksempel rådgiver kan man anbefale boligejere at bruge Tjeklisten eller få udført Go’ Energi-tjek. Og hvis man organiserer eller samarbejder med vvs’ere, kan man fortælle dem om muligheden for at tjene penge på Go’ Energi-tjek,« siger hun. Supplerer eksisterende eftersyn Hvis husejeren selv gennemgår Tjeklisten, vil det for manges vedkommende være nødvendigt at få en vvs’er til at justere på anlægget og evt. udskifte eller installere nye komponenter. Gennemgår vvs’eren Tjeklisten ved et Go’ Energi-tjek, får vvs’eren mulighed for med det samme at tilbyde sin service med supplerende justeringer og installeringer. Mange boligejere vil kunne spare 10-20 % af deres varmeforbrug ved at gennemgå Tjeklisten og handle ud fra anbefalingerne. Vvs’ere kan læse mere og tilmelde sig som udbyder på www.GoEnergi.dk/ goenergi-tjek

Hold fokus på de produktive erhverv Støtteordningerne til de små og mellemstore virksomheder, nul skattestigninger og øget kontrol med udenlandske firmaer. Sådan lød nogle af ønskerne til den kommende regering fra DS Håndværk & Industri efter folketingsvalget 15. september. Mange har under valgkampen talt om enten at luge ud i ordninger med erhvervsstøtte eller overveje mulighederne for en omfordeling. DS Håndværk & Industri opfordrede i Erhvervsbladet dagen efter valget den kommende regering til fortsat at hjælpe industrien. 6  |  DS-bladet nr. 12 2011

»Der er fortsat brug for industrien til at sikre vores velfærd, og vi håber, at en ny regering vil sikre penge til især nye virksomheder. Det kan være videnpilot-ordningen, som med stor effekt har hjulpet mange små virksomheder til at ansætte akademikere. Regeringen bør også give en håndsrækning, så det bliver mere attraktivt for danske virksomheder at udvikle grøn teknologi og eksempelvis udtage patenter,« sagde konstitueret direktør Jani Lykke Methmann. Hun håber samtidig, at en kommende regering og det nye folketing vil bevare

»de senere års skærpede fokus på de produktive erhverv«: »Både industri og håndværk befinder sig i en markant global konkurrence, og lønnen udgør en særlig udfordring. Vi håber, at de vil holde igen med skattestigninger, som altid trækker lønnen op. De kan også begrænse de administrative byrder, og så håber vi, at en ny regering vil sikre fair konkurrence, så udenlandske firmaer holder loven og for eksempel overholder reglerne om RUT-registret, så firmaer har de fornødne autorisationer på vvs-området,« siger Jani Lykke Methmann.


NyheDer

KP industri skal levere  automatisering til Siemens Herning-firmaet KP Industri har fået sin hidtil største ordre som leverandør af en kompleks automatiseringsopgave for Siemens Wind Power. Det lille Herning-firma KP Industri skal styrke automatiseringen i produktionen hos Siemens Wind Powers. Det sker som led i koncernens strategi om at styrke sin globale markedsposition med en højere grad af automatisering i produktionen af montagelinierne for den nye familie af gearløse vindmøller. Siemens var indledningsvis i dialog med flere potentielle leverandører til opgaven. Antallet af leverandører blev i udvælgelsesprocessen efterhånden mindsket til tre, som blev bedt om at byde på opgaven. En budrunde som resulterede i, at KP Industri blev valgt som leverandør af en kompleks automatiseringsopgave på linien. KP-Industri kom med et utraditionelt forslag

til løsning af opgaven, og ser frem til samarbejdet med Siemens Wind Power i forbindelse med projektet. Automatiseringen af en del af montagelinien for den nye familie af gearløse vindmøller, løses i en robotcelle med flere robotter samt integrering af diverse specialudstyr. Opgaven giver mulighed for flere anlæg efterhånden som det forventes, at Siemens Wind Power etablerer lignende produktionslinier i et globalt setup. Ordren til KP Industri beløber sig til et tocifret millionbeløb, og KP Industri er i fortsat dialog om yderligere automatiserings projekter for Siemens Wind Power.

Robotløsninger til industrien KP industri leverer automatiseringsløsninger, som forbedrer kundernes konkurrenceevne via effektivisering og  optimering af produktionsprocesser, hvorved kundens  indtjeningsevne forøges.

industrirobotter og fx anvendelse af avanceret teknologi  som 3D vision kamera.

Løsningerne spænder vidt fra simple automatiseringsløsninger til store komplekse robotløsninger med flere 

Læs mere på www.kp-industri.dk

KP industri varetager det samlede forløb fra kravspecifikation til den færdige robotcelle i drift hos kunden.

Varmeteknik fra AutomatikCentret Automatikkomponenter for energi, vand, varme og ventilation

RTA Regumat Blandekreds til sikring af returtemperaturen i biokedler

A

V9020 Trevejs mixerventiler til sikring af returtemperaturen i biokedler

Følerelementer til trevejs mixerventiler

TS 131 Overtemperaturventil

For yderligere information ring 86 62 63 64 mail info@automatikcentret.dk eller se vores hjemmeside www.automatikcentret.dk

DS-bladet nr. 12 2011  |  7


DebAt

Af johnnie hansen, Formand for Vvs-udvalget, DS håndværk & industri

Vi vil have lige vilkår  – og vi vil markere os skarpere Som politikere hører vi ind imellem, at DS Håndværk & Industri er for usynlig i den offentlige debat – både den politiske og den faglige. Traditionelt har vi nok – i hvert tilfælde på vvs-området – haft den holdning, at vi skulle være den høflige og pæne dreng i klassen, fordi vi kom længst ved at arbejde bag kulisserne, f.eks. sammen med myndighederne i forskellige udvalg. Der har også været flere sager, hvor vi har haft medlemsvirksomheder på begge sider i en debat eller konflikt. Så må vi som forening overveje, hvordan vi kan støtte vores medlemmer bedst muligt. Men i Vvs-udvalget har vi taget jeres kritik til os, og vi vil fremover gøre mere for at være på forkant med sager, hvor vi kan markere vores mening i medierne. Et eksempel på vores nye og mere offensive stil kunne ses i begyndelsen af denne måned, hvor vi gik ud med kraftig kritik af myndighederne for ikke at gøre nok i forhold til de ulovlige udenlandske virksomheder. Vi har gennem de seneste par år gjort en stor indsats for at råbe po-

litikerne op, men vi må konstatere, at vores nødråb ikke er trængt igennem. For når fagbevægelsen på en enkelt formiddag kan afsløre, at der på hver anden byggeplads i et eller andet omfang er beskæftiget ulovlig udenlandsk arbejdskraft, er det noget, der er helt forkert. Og det er på ingen måde godt nok, når vores beskæftigelsesminister melder ud, at man fortsat bare vil lade tiden gå i det fromme håb, at myndighedernes kontrol på et eller andet tidspunkt vil manifestere sig ud af den blå luft, så lovgivningen bliver overholdt, sådan som vi med rette kan forvente det. Passivitet I DS Håndværk & Industri mener vi, at lovgivningen på området, f.eks. med det såkaldte RUT-register, for så vidt er god nok, men den overholdes ikke, og myndighederne ser passivt til. Udenlandske virksomheder slipper af sted med fup-registreringer i RUT, ser stort på arbejdsmiljølovgivningen og svindler med moms og skat. Lønnen ligger på en niveau som

i 1950’erne, overtidsbetaling er et ukendt begreb og arbejdstiden er langt over de 37 timer om ugen. Hele det erhvervspolitiske Danmark er enige om, at det er de små virksomheder, som skal sikre væksten i vores samfund. Jeg er både personligt og som repræsentant for DS Håndværk & Industri ligeglad med, om konkurrenten kommer fra Gedser eller Gdansk. Hovedsagen er, at konkurrencen foregår på lige vilkår. Men det er så langt fra tilfældet i dag, og konsekvenserne er skræmmende: Væksten udebliver, virksomhederne lukker, og arbejdspladserne forsvinder. I kan finde mere om denne sag på vores hjemmeside www.ds-net.dk Der er helt sikkert flere sager, hvor vi kan og skal gøre en forskel, men vi har brug for jer. Jeg håber, at I vil bakke os op i vores arbejde mod større politisk synlighed, for vi har brug for jeres hjælp til at spotte de gode sager – ring eller skriv til os, det er det, vi er der for.

Maksimal kvalitet - minimal miljøbelastning Varmforzinkning Blæserensning – maling Maling af varmforzinkede stålkonstruktioner Blæserensning – metallisering - maling Vore biler kommer over hele landet Ring og få brochure tilsendt

Fasterholt · Ferritslev · Køge

8  |  DS-bladet nr. 11 2011

Tlf. 70 120 140 · www.dot.dk


Nu med 4 ÅRS garanti

Kig godt på denne kedel. Når først den er installeret, vil du næppe se mere til den i lang, lang tid.

Vi giver ordet “driftsikkerhed” en helt ny betydning. Med EuroPur ZSB 14-3 E får dine kunder en af markedets mest driftsikre naturgaskedler, med deraf følgende minimale service- og vedligeholdelsesomkostninger. Og med markedets højeste årsnyttevirkning og laveste elforbrug, kan de samtidigt glæde sig over at eje Danmarks mest energieffektive kedel - med hele 3 A-mærker. Også kedlens støjniveau er utrolig lavt: max. 35 dB. Og som en ægte Bosch, er betjeningen af EuroPur naturligvis ualmindelig gennemtænkt og brugervenlig. Som ekstraudstyr fås den intelligente klimastyring FW 100, som reducerer både gas- og elforbruget yderligere. Selv er vi ikke i tvivl om, at EuroPur sætter helt nye standarder for naturgaskedler. Se mere på www.bosch-climate.dk


Kort nyt

Nyt jernstøberi   åbner i Danmark Det er ikke længere så billigt at få støbt i jern i Kina som tidligere. Nu vil et nyt dansk støberi i Borup vil tage konkurrencen op, og ny en ny forretningsmodel skal sikre indtjeningen. Det skriver Erhverbladet.dk. Jernstøberier er i årevis blevet nedlagt på stribe rundt om danske provinsbyer, men nu opstår et nyt i Borup på Midtsjælland. Forklaringen er dels, at ny teknik gør det muligt at konkurrere på jernstøbte produkter, dels, at det ikke længere er så attraktivt for danske firmaer at få støbt i Kina. Bag virksomheden står familien Wolff-Petersen, som også ejer GH form, der har til huse ved siden af det nye støberi. GH form leverer installationer i støbejern til byens rum, blandt andet gadelamper og bænke. »Når vi tør binde an med at investere massivt i denne branche, skyldes det en tro på, at kunderne i vores nordeuropæiske nærom10  |  DS-bladet nr. 12 2011

råde foretrækker en lokal leverandør, der er konkurrencedygtig med støberierne i Østen,« siger Christian Wolff-Petersen, adm. direktør for Ferrofoss: »Fordelene ved at få støbt i eksempelvis Kina er ved at forsvinde. Råvarerne har vi faktisk bedre adgang til her end i Kina, fordi Europa har et udbygget genbrugssystem. Lønomkostningerne kan vi holde nede, fordi produktionen i stor grad er automatiseret. Og det er mere miljørigtigt at producere tæt på kunderne frem for at skulle transportere tungt støbegods hele vejen fra Kina. Bæredygtighed får stadig større betydning for kunderne, kan vi se. Endelig betyder det meget for os, at vi er med til at holde produktudviklingen hjemme i Danmark. Hvis industriproduktionen forbliver i Asien, så tror jeg også, at de videnstunge arbejdspladser rykker derud. Produktion og produktudvikling hører uløseligt sammen. Derfor er vi nødt til at få nogen produktion tilbage, hvis vi skal skabe vækst i vores del af verden. Samtidig har det også en værdi, at vi kan vise de unge studerende, hvordan denne produktion foregår«. I dag er der godt en håndfuld jernstøberier tilbage i Danmark, hvor der i 1940’erne var mere end 300.


Milliarder på vej   til mindre virksomheder Landets mindre og mellemstore virksomheder kan se frem til milliarder af kroner. Selskabet Maj Invest Equity er klar til at investere to mia. kr. i små og mellemstore danske virksomheder, skriver dagbladet Børsen. Samtidig har Spar Nord Bank indgået en aftale med Den Europæiske Investeringsbank (EIB) om et lån på 300 mio. kr., som er øremærket til at låne videre ud til de mindre og mellemstore virksomheder til en lav rente. Dermed er der udsigt til, at landets mindre virksomheder kan få et tiltrængt kapitalboost i en tid, hvor det har været svært at skaffe vækstkapital. Planen er, at den nye fond skal købe sig ind i omkring 15 mindre og mellemstore danske virksomheder. Der vil ikke blive tale om helt at overtage virksomhederne.

Finsk vindmølleproducent etablerer sig i Aarhus Den finske vindmølleproducent WinWind skriver sig nu ind i rækken af vindmøllefabrikanter i Danmark, skriver dagbladet Børsen. Selskabet, der i dag har 800 ansatte - primært i Indien - har netop gennemført en større fyringsrunde i Finland, og har nu som mål at sikre en hurtig opbygning af salgs- og forskningsafdeling i Aarhus. Ifølge den ansvarlige for den danske satsning, direktør Peter B. Holmgaard, er Aarhus valgt i erkendelse af, at det er i Danmark, den rigtige viden og de rigtige medarbejdere inden for vindkraft findes. »Vi skal have adgang til den bedste viden inden for vindkraft, og derfor etablerer vi salgsafdeling med 20 ansatte i Aarhus. Planerne er, at vi i løbet af et år vil nå op på omkring 40 ansatte og etablere en afdeling for forskning og udvikling i Aarhus,« siger han til Børsen. Selskabets danske satsning kommer som nævnt samtidigt med nedskæringer i Finland, og Win Wind leder derfor sideløbende efter nye områder til produktion af vinger. Direktøren afviser dog, at Danmark kan komme på tale i den forbindelse. »Men det bliver formentlig et sted Europa. Omkostningerne er bare for høje i Danmark til sådan en produktion«, siger Peter B. Holmegaard. WinWind blev grundlagt ved årtusindskiftet, og er vokset fra en lille finsk virksomhed til en veletableret – men i international målestol lille – vindmølleproducent. I dag er virksomheden primært ejet af Siva Group fra Indien, Masdar fra Abu Dhabi sant det finske investeringsfirma Finlands Industriinvestering A/S.

Stenrig fond planlægger flere nye klynger Energi Horsens vil samle virksomheder i samme branche for at skabe vækst og tiltrække nye firmaer. Og med en bugnende pengekasse på op mod 1 mia. kr. i ryggen vil Energi Horsens Fonden inden for de næste tre år skabe fem lokale klynger, som alle har fokus på grøn energi, skriver dagbladet Børsen. »Målet er at samle virksomheder i klynger, der med fokus på bæredygtig energi kan skabe vækst og trække endnu flere til i området mellem Horsens, Vejle, Hedensted og Juelsminde,« siger fondens administrerende direktør Mogens Vig Pedersen til avisen. Energi Horsens Fonden har tre andre klynger i støbeskeen. En ny klynge inden for optimering af miljøvenlig energi i bygninger i samarbejde med ingeniørerne på Via University College, en geotermisk klynge med fokus på jordvarmeboringer samt en klynge som forventes at arbejde inden for vedvarende energi – herunder forskellige former for vindmøller. »Vi forventer at etablere den næste klynge inden udgangen af 2011, men hvilken det bliver, vil jeg ikke røbe,« siger Mogens Vig Pedersen til Børsen.

Virksomheder mangler kvalificerede medarbejdere På grund af besparelser faldt aktiviteten på arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) med 34 procent i årets 1. kvartal. Det svarer til 300.000 færre på kursus i år. Antallet af ledige på AMU-kurser er mere end halveret, oplyser Danske Erhvervsskoler ifølge Politiken. På VSB Industri- og Stålmontages afdeling i Randers fortæller produktionsleder Henrik Pedersen til avisen, at han i år har haft store vanskeligheder med at skaffe certificerede svejsere. »Jeg har ansat 80 svejsere i år, og det har været noget kritisk at finde dem. Mange har vi stjålet fra andre virksomheder, og så står de jo bare og mangler dem«, siger han. Henrik Pedersen har i forvejen 15 polske medarbejdere og kan hurtigt få brug for at skaffe flere. »Men det irriterer mig grusomt at gøre det, når jeg ved, der går ledige heroppe«, siger han til Politiken. DS-bladet nr. 12 2011  |  11


ejerSKiFte

Af Frederik Faurby, håndværksrådet

E – DE JERSKIFTE T SVÆ RE VA LG

god ejerskifterådgivning betaler sig

Ejerskifte i en virksomhed er kompliceret. Derfor er der på sigt penge at spare ved at købe den bedste rådgivning. Dårlig rådgivning kan betyde uventede ekstraomkostninger, og man går ofte glip af en række fordele på grund af manglende viden.

Sådan arbejder DS Håndværk & Industri med ejerskifte DS håndværk & industri har arbejdet med ejerskifte gennem mange  år. DS håndværk & industri samarbejder med stort set alle relevante  erhvervsaktører i Danmark inden  for køb og salg af små og mellemstore virksomheder.  Læs mere på www.ds-net.dk/ DRIFTOGSTRATEGI/Ejerskifte Fokus på ejerskifter i de kommende måneder sætter  DS-bladet fokus på ejerskiftet.  Det sker i en serie artikler, som  er produceret i samarbejde med  håndværksrådet. 

12  |  DS-bladet nr. 12 2011

Mange virksomhedsejere er vant til at tage et fornuftigt blik på rådgivernes priser, når de skal hente hjælp og viden. Og man skal heller ikke nødvendigvis tage den dyreste. Det vigtigste er dog at finde en rådgiver, der har forstand på ejerskifte, og som har beskæftiget sig indgående med området. På den måde får man mest værdi for pengene. Rådgiverskræk kan koste dyrt Mange virksomhedsejere undersøger slet ikke rådgivermarkedet, inden de kaster sig ud i et ejerskifte. Erfaringen siger måske, at man kan spare rådgiveren væk. Men det kan blive dyrt. Rådgivning er en investering, der tjener sig ind på sigt, og især ved ejerskifte gør det en kæmpe forskel. »Har rådgiveren den rette viden og overblik over ejerskiftereglerne, kan du få et langt større udbytte. Særligt skatteteknisk er der mange muligheder, og den rigtige model afhænger af mange parametre. Området er så komplekst, at næsten kun specialister har den fornødne viden og overblik«. Det siger foreningskonsulent i Håndværksrådet Thomas Birger Hansen, der i samarbejde med Væksthus Sjælland lige nu rådgiver virksomheder om ejerskifte i forbindelse med projekt »Klar til Ejerskifte«. Er du i tvivl, så tal med dit lokale erhvervscenter eller Væksthusene. Her kan

du blive henvist til dygtige og erfarne rådgivere på området. Du kan så rette henvendelse til rådgiverne og uforpligtende spørge til, hvad deres rådgivning vil indeholde, og hvad det kommer til at koste. Start i god tid Som hovedregel skal man starte forberedelserne til ejerskifte nogle år i forvejen. De konkrete tiltag, fx omdannelse af din personligt ejede virksomhed til et selskab, tager år. Inden da skal man have fundet de rette rådgivere, have overvejet, hvilken type ejerskifte eller salg man ønsker, og startet beskrivelsen af virksomheden. Ting tager tid, men med den rette forberedelse er der også mulighed for at få et langt højere udbytte af virksomhedssalget. »Den forberedende indsats betaler sig. Forberedelserne danner jo hele grundlaget for, hvor salgbar virksomheden er. De er derfor nødvendige for at få den rette pris for mange års hårdt arbejde, der er lagt i virksomheden. Her kan den rette rådgivning gøre en stor forskel konkret i kroner og øre«, siger Thomas Birger Hansen. Du kan finde vejledning, hvis du skal i gang med ejerskiftet: www.startvækst.dk eller på www.hvr.dk/ejerskifte.


MAKING MODERN LIVING POSSIBLE

Danfoss Link & living connect®

Prøv vores trådløse varmestyring. Det bliver dine kunder glade for. Nu introduceres Danfoss Link & living connect®– den trådløse løsning, som giver dine kunder en nem og bekvem mulighed for at styre varmen og spare energi. Ved at kommunikere via Z-Wave teknologi kan Danfoss Link trådløst styre living connect®termostater fra et centralt sted i hjemmet. Den lette installation og enkle betjening hjælper dig til en større indtjening i din virksomhed.

30

termostater

Danfoss Link kan trådløst styre op til 30 living connect®-termostater fra ét sted og dermed opvarme en hel bolig effektivt.

Ring 8948 9111 | Besøg www.danfoss.com/living | Gratis Danfoss Heating App til iPhone og Android


Messe

Af Ole Andersen

19.914 fagfolk besøgte industrimessen hi11, der sluttede fredag i MCH Messecenter Herning. Foto: Tony Brøchner.

14  |  DS-bladet nr. 12 2011


Optimisme   på industrimesse Der lød optimistiske toner fra en kreds af medlemsvirksomheder i DS Håndværk & Industri, som deltog på årets HI Messe i Herning i den anden uge af september. Det kunne foreningens formand Jim Stjerne Hansen og underdirektør Jani Lykke Methmann konstatere på industrimessen for nylig under samtaler med flere medlemsvirksomheder og underleverandører om bl.a. deres markedsposition, deres strategiske planer og udvikling oven på eftervirkninger af finanskrisen, bl.a. virksomhederne Scandiloc, L-tek, Kuni, Maskinfabrikken Rival og B. Rustfrit Stål. Scandiloc i Herfølge har udviklet sig fra at være en ren handelsvirksomhed, til nu også at stand til at tilbyde specialfremstillede beslag, bl.a. til vindindustrien. Virksomheden L-tek i Nørager på Djursland med speciale i laserskæring og pladearbejde er kun 10 år gammel, men er vokset voldsomt, og den beskæftiger i dag knap 80 medarbejdere. Kuni Maskinfabrik i Silkeborg producerer kold- og varmpresser og fremstiller komplette produktionslinier. Maskinfabrikken Rival med base i Skanderborg har de seneste år øget fokus på udvikling og produktion af kritiske og kostbare enkeltstyksemner til danske og internationale virksomheder. Aktuelt arbejder Rival på at opdyrke et marked i Brasilien, der anses som et verdens største vækstmarkeder. B. Rustfrit Stål i Horsens benyttede HI Messen til at gøre opmærksom på de store muligheder i lasersvejsning over for især ingeniørerne og om, hvor vigtigt det er få lasersvejsning tænkt ind i konstruktionen helt fra starten, bl.a. med afholdelse af seminarer. Det var en messe, hvor de 622 udstillere i særlig grad i år havde massiv politisk og offentlig bevågenhed i kraft af det nært forestående, men nu overståede folketingsvalg. Og skal man tro fremtidsforsker Jesper Bo Jensen står industrien og dermed mange af de små og mellemstore virksomheder nærmest til at opnå heltestatus de kommende år i den brede offentlighed. Det har været børsmæglere og finansfolk, der var heltene. Sådan vil det ikke være fremover. Nu vil det være de virksomheder, der kan skabe nye produkter og som kan finde ud af at producere konkurrencedygtigt og anvende automation. Det er nede i maskinrummet, vil skal finde fremtidens helte, understregede fremtidsforskeren. Efter fire dage i industriens tegn sporedes en spirende optimisme i dansk industri med både rekord mange nyheder og en stigning i besøgstallet. Messen i 2011 blev besøgt af 19.914 fagfolk. »Vi har fået mange gode tilbagemeldinger fra udstillerne, som fortæller, at de besøgende har været af høj kvalitet. Flere har meldt tilbage, at de allerede på andendagen har fået rigtig mange kontakter. Det understreger, at der er optimisme og kampgejst i dansk industri,« fortæller projektchef for hi, Mona Jakobsen, MCH.

DS-bladet nr. 12 2011  |  15


UDDANNeLSe

Krav om lærlinge på nye  supersygehuse Fire ud af fem regioner, der med sine milliardbudgetter har ansvaret for landets sygehuse, har oprettet såkaldte sociale klausuler, der betyder, at de firmaer, der skal bygge de nye sygehuse, skal oprette praktikpladser. Ellers får firmaet ganske enkelt ikke ordren. »Vi tager et ansvar for at få oprettet flere praktikpladser til unge. Deres muligheder for praktikpladser er stadig ramt af fi-

Transportsnegle Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindinger i diametre fra Ø50-Ø2000 mm. Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm. Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø70-Ø2000 mm.

ANDERS PEDERSEN MASKIN- & SPECIALFABRIK A/S 7150 BARRIT · DANMARK TLF. 75 69 10 10 TELEFAX 75 69 17 17

nanskrisen, og det vil vi gerne afhjælpe,« siger næstformand for Danske Regioner, Carl Holst (V) til Avisen.dk. Regionerne skal indenfor de næste ti år renovere og bygge nye sygehuse for intet mindre end 41 milliarder kroner. Det drejer sig blandt andet om nye universitetshospitaler i Odense og Aalborg samt udbygninger i Aabenraa, Kolding og Skejby i Aarhus. Det giver flere praktikpladser inden for håndværksfagene, siger Carl Holst. Kun Region Sjælland har endnu ikke vedtaget en social klausul. Men regionen er i gang med at udarbejde en politik på området. »Region Sjælland har som en stor offentlig arbejdsgiver en erhvervsmæssig og social forpligtelse til at sikre flere praktikpladser til unge under uddannelse i Region Sjælland,« siger René Brodin, pressechef i Region Sjælland, til Avisen.dk. Ifølge arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet kommer de sociale klausuler til at få stor betydning. Små og mellemstore tager slæbet Han forklarer, at det normalt er små og mellemstore virksomheder, der tager slæ-

16  |  DS-bladet nr. 12 2011

bet med at uddanne unge håndværkere, mens store byggeprojekter ofte svigter spirende elever. De store virksomheder, der skal bygge nye hospitaler for regionerne, bliver nu tvunget til at oprette praktikpladser, påpeger Flemming Ibsen. »Derfor er det et glimrende tiltag. Det er opløftende, at regionerne signalerer, at virksomhederne skal påtage sig et socialt ansvar, så de unge kan få en praktikplads,« siger han. Regionernes initiativ vækker også glæde hos fagforbundene. »Regionerne skal have stor ros. Det er dejligt, at der er nogen, der tager problemet med manglende praktikpladser alvorligt,« siger LO-sekretær Ejner K. Holst. DS Håndværk & Industri er generelt modstander af sociale klausuler. Foreningen mener ikke, det er retfærdigt over for de små virksomheder, som i dag uddanner størsteparten af landets lærlinge set i forhold til de store virksomheder. Samtidig er nogle virksomheder så specialiseret, at de reelt ikke har mulighed for at tage lærlinge.


Solar VVS

Solar CoNSUlTiNg

FORReTNINgsUDVIKLINg LeDeLse

Din vej til strategi og forretningsudvikling.

LeAN

Solar KoNCepTer

BLUe eNeRgY

eXPLORIUM

Din vej til nye kundegrupper og fremtidens installationsopgaver. VVs MesTeR

Solar iWS ServiCeS Din vej til velfungerende daglig drift.

PROJeKTPARTNeR

e-DOKUMeNTATION

LOgIsTIK MÆRKeVARegARANTI sOLAR sKOLeN

sOLAR PLUs FAVORIT

TOP 10 e-BUsINess

TeKNIsK sUPPORT ReTURVAReKONCePT

vi skaber vækst for den professionelle installatør Hos solar VVs indgår vi loyale partner partnerskaber med professionelle installatører.

jagten på nye kunder eller en overordnet strategi for virksomheden.

Vi mener, at vejen til vækst og nye opgaver går over kompetence- og for forretningsudvikling. Derfor har vi gjort det enkelt for dig at styrke forretningen – uanset om det gælder den daglige drift,

Lad os begynde med en uforpligtende snak om, hvordan vi skaber vækst for dig. Læs mere på solar.dk


Energi

18  |  DS-bladet nr. 12 2011

Af Ole Andersen


Energiløsninger driver virksomheden Kristian Andersen valgte at blive selvstændig for godt tre år siden med hoved­vægten på at levere billigere varmeløsninger.

T

o dage om ugen tager Kristian Andersen på andet år turen fra sin virksomhed Kirkevang VVS i Eskebjerg ved Kalundborg til Slagelse for at tage sin gas- og vandmesteruddannelse. Det er hårdt, når der er travlt i den forholdsvis nystartede virksomhed, som den 33-årige og klejnsmede-uddannede mester etablerede for tre år siden med hovedvægten på rådgivning og udførelse af energibesparende løsninger som især jordvarme, varmepumper og biobrændsel. Ikke kun fordi han i sin tid kunne se en forretningsmulighed i et tidens og fremtidens mest brandvarme emner, men i bund og grund fordi det interesserer ham. Alternativ energi er en passion for ham. »Vi har aldrig haft så travlt som nu. Vi har også andre opgaver, men det er hovedsageligt at optimere og energiforbedre på vvs-delen, som vi har meget travlt med. Helt typisk og grundlæggende efterspørger folk en billigere varmeløsning. En billigere driftsløsning på lang sigt selv om investeringen er meget stor. 150.000-200.000 kroner er mange at investere i en opvarmningsløsning, men i dag, hvor folk ofte bruger 30.000-40.000 kroner på olie om året, er der alligevel en tilbagebetalingstid på under syv år,« fortæller Kristian Andersen. Han begyndte som selvstændig i juni 2008 og i dag er der i alt tre ansatte, en tekniker og en vvs- og energimontør, der også har KMOuddannelsen. Dermed er virksomheden både autoriseret til vvs-installationer og montør af køleanlæg. Dertil kommer ægtefællen på deltid på kontoret. Virksomheden tilbyder bl.a. en slags com-

bi-anlæg eller en solvarmepumpe, som Kristian Andersen udtrykker det. »Vi integrerer sol- og jordvarme i ét system, med én styring og et kredsløb. Det er den samme væske, vi har i både solfangerne og i jorden. Systemet har været på markedet i en del år, men det har ikke været særlig udbredt. Slet ikke i Danmark. Den gamle skrøne om, at solvarme i kombination med jordvarme ikke kan betale sig, lever desværre i bedste velgående mange steder endnu. Men i dag kan vi mange flere ting med solen, end vi kunne tidligere med et separat anlæg.« Lige nu regner firmaet på et aktivt hus, der skal installeres med jord- og solvarme, solceller og aktiv ventilation med køl via jordslange og opvarmning via solen. Med andre ord et projekt med kombinationen af solceller, solvarme, jordvarme, køl og ventilation, der skal spille sammen. Et energihus, der i øvrigt bygges i flamingo med indstøbt beton i kernen. »Vi kunne i virksomheden måske godt leve af andre vvs-løsninger og køre rundt og skifte fru Olsens vandhaner, men det er bare ikke der, at passionen ligger. Virksomhedens tre ansatte, mig selv inklusiv, er interesseret i grøn energi. Jeg har ansat mine folk efter deres viden om grøn energi. Det er det, vi vil, og det er det, vi kan. Og vi har et godt bagland med vores leverandører og de løsninger, vi kører med,« siger Kristian Andersen. Kristian Andersen har netop indkøbt 60 kvadratmeter solfangere, der skal kombineres med solvarmepumpen i egen privat bolig. Solvarme-pumpens integrerede styring vil akkumulere den store mængde solenergi i henholdsvis varmtvandsbeholder, gulvvarme, swimmingpool/3000 liter akkumuleringstank eller i jorden. »Til sidst, men ikke mindst, kan vi ved vinterdrift forvarme vores indgående brine via indirekte solvarme. Via solvarme pumpens styring kan vi tillade os at opsætte 60 m2 solvarme uden risiko for overophedning.«

DS-bladet nr. 12 2011  |  19


ENERGI

Underleverandører i vind­ industrien satser på innovation Schaeffler Group og ECM Industries øger investeringerne i forskning og udvikling. Fordi det giver direkte markedsfordele. Men det er også nødvendigt i den stigende globale konkurrence. Ifølge Deloitte og Vindmølleindustriens leverandøranalyse oplever 63 pct. af de adspurgte leverandører i vindindustrien et positivt omfang af aktiviteter inden for forskning og udvikling i de seneste 12 måneder. Det tal er 38 pct. for det generelle erhvervsliv. Schaeffler Danmark, der bl.a. leverer rulningslejer, linearteknik og højpræcisions komponenter, har været med i den danske vindindustri siden starten i 1980’erne. Brian Dumont Hansen, adm. direktør i Schaeffler Danmark, fortæller til Vindmølleindustriens hjemmeside, at de har

Produktionsvirksomhed købes Virksomheden producerer og udvikler egne tekniske produkter inden for produktion (min. 80% std. produkt). Produkterne skal have eksportpotentiale – gerne uudnyttet. Oms. 3-20 mill. Ans. 2-15. Geografi: Syd-, Midt- og Østjylland eller Fyn og Sjælland. Henv. lss@schantz-trading.dk tlf. 26 24 66 43

20  |  DS-bladet nr. 12 2011

fuldt blus på forskning og udviklingsinvesteringerne, der stiger med ca. 7 pct. globalt i 2011. »Vi er en virksomhed med en omsætning i 2011 på ca. 10,5 mia. euro. Vores forsknings- og udviklingsaktiviteter udgør omkring 5 pct. af koncernens omsætning. Der arbejder mere end 5500 medarbejdere med innovation i vores 32 forskningscentre globalt. Dermed har vi gjort innovation til vores ekspertise – det er her, vi er stærke.« I 2010 indgav Schaeffler Group 1650 patentanmeldelser, og de har pt. 15.000 aktive patenter. Årsagen til, at de satser kraftigt på forsknings- og udviklingsaktiviteter – heriblandt på vindområdet – er, at det giver dem en stor konkurrencefordel. »Vi vokser simpelthen mere end markedet! Der er en direkte sammenhæng mellem vores investeringer i innovation og vores konkurrenceevne. Det er vores force, at vi kontinuerligt fokuserer på innovation,« siger Brian Dumont Hansen. ECM Industries I ECM Industries, der er en højteknologisk virksomhed indenfor metalbearbejd-

ning med 60 ansatte, er salgschef Esben Jaedicke Christiansen enig i, at et øget fokus på forskning og udvikling er vejen frem. Virksomheden har gennem det sidste år været med i flere store udviklingsprojekter hos de store OEM’er. »Vi forventer desuden, at vores aktiviteter på udviklingsområdet bliver forøget i de kommende år. Flere og flere af de udenlandske virksomheder opretter forskningsog udviklingsafdelinger i Danmark, og det vil være naturligt for os at følge den udvikling, der går mod innovationsdreven forretning,« siger Esben Jaedicke Christiansen. Det er dog ikke uden udfordringer for en virksomhed af mellemstor størrelse at skulle skifte fokus fra primært produktionsvirksomhed til videnvirksomhed. »For os er det bestemt en udfordring at skulle lære at leve af udvikling frem for serieproduktion. Det gælder f.eks. på administration og i forhold til produktionen, medarbejdere m.m.« Både Schaeffler og ECM Industries tager således kampen op om fortsat at være førende i udviklingen af ny teknologi i den stigende globale konkurrence.


unikke løsninger Landsdækkende 24 timers service året rundt

Som supplement til et gasfyret varmeanlæg med brugsvandsproduktion, er solvarme en fornuftig vej til pæne energibesparelser. Specielt på større bygninger med brugsvandscirkulation, kan et solvarmeanlæg byde på god økonomi. Brugsvandscirkulation er en stor energisynder, som i mange tilfælde langt overgår energiforbruget til opvarmning af det kolde brugsvand. Lange og dårligt isolerede rør i brugsvandsanlægget giver konstant afkøling og tvinger kedlerne til uøkonomisk drift med korte drifttider og dårlig afkøling af røggassen. Der er derfor stor fornuft i at lade et solvarmeanlæg dække en stor del af forbruget om sommeren, også selvom det reelle vandforbrug ikke er specielt stort. Bygninger der lægger areal til aktiviteter der byder på konstant og højt brugsvandforbrug, som fx boldklubber, svømmehaller og plejeboliger, kan opnå endog meget fine besparelser.

Lundstrøm & Partners

På jagt efter sol?

Lad Weishaupt hjælpe med at finde den rigtige solvarmeløsning til netop dit projekt.

Max Weishaupt A/S

info@weishaupt.dk • www.weishaupt.dk

Erhvervsvej 10 • Glostrup Tlf: 43276300

Aalborg Tlf: 98156911

Fredericia Tlf: 75101163 DS-bladet nr. 12 2011  |  21


eNergi

Af ole Andersen

Derfor skal forsikringsselskaber  samarbejde med installatørerne De massive rørskader og efterfølgende vandskader har udstillet et akut behov for samarbejde mellem forsikringsselskaber, installatører og kunderne, mener vvs-installatør. Mange rørskader har givet boligejere og ikke mindst forsikringsbranchen et signal om, hvad der er i vente fremover. Derfor efterlyses der også i vvs-branchen et langt tættere samarbejde med forsikringsselskaberne. »Det er et akut behov for et bedre samarbejde mellem installatørerne, forsikringsselskaberne og forbrugerne for at få de bedste og billigste løsninger på længere sigt. Forsikringsselskaberne klager over, at deres omkostninger på vandskader stiger helt enormt. Derfor burde selskaberne sætte nogle tidsbegrænsninger på deres forsikringer, der vil appellere til, at folk holder deres installationer i orden,« mener vvs-installatør Leif Kjærskov Pedersen, Juelsminde VVS. Han deltog tidligere på måneden med et indlæg om branchens kvalitetssikring på Nordisk Vandskadeseminar i Oslo. Her deltog han sammen med branchefolk fra bl.a. DS Håndværk & Industri ved vvs-konsulent Birger Christiansen, ingeniører, forskere m.fl. Nordisk Vandskadeseminar er et forum for erfaringsudveksling rettet mod entreprenører, konsulenter, forsikringsselskaber, leverandører, boligselskaber og andre. I 20 år har dette netværk mødtes for at diskutere vandskader, installationer, skadesårsager m.m.., og temaet har næppe nogensinde tidligere på disse breddegrader været mere aktuelt end netop nu. »Personligt kan jeg da overtale de fleste kunder til at få lavet nye installationer i forbindelse med rørskader. Men det er da heller ikke rimeligt, at det er forsikringsselskaberne, der skal betale så stor en andel. Det er jo almindelig vedligehold. Vi har mange huse, der er bygget i 60’erne og 70’erne, så det er klart, at vi ser mange skader nu,« siger Leif Kjærskov Pedersen.

22  |  DS-bladet nr. 12 2011

Han finder det helt forkert, at forsikringsselskaberne i mange tilfælde klarer sagen over telefonen og yder en konstant erstatning, så kunderne selv skal sørge for at få det udbedret. »Det er jo helt forkert. Kvalitetssikringen er jo indført, så forsikringsselskaberne har dokumentation for, at arbejdet er udført korrekt. Når de giver en kontant erstatning, kan vi i mange tilfælde få sagen ud igen nogle år senere, når der er en ny skade. Det skriger til himlen. Derfor bør forsikringsselskaberne selvfølgelig have et tættere samarbejde med installatørerne, der typisk kender kunden. Vi ved som installatører, hvilke retningslinier forsikringsselskaberne takserer under, og vi kan råde og vejlede kunden.« Leif Kjærskov Pedersen mener, det bør overvejes, at et huseftersyn med kontrol af målere, vand- og energispild m.m. i fremtiden bør give en form for reduktion i boligejernes selvrisiko, når boligen holdes vedlige og en forøgelse i modsatte tilfælde. i tilfælde af en skade. Installatørerne har i dag og på mange måder et fint samarbejde med forsikringsselskaber, siger vs-konsulent Birger Christiansen, DS Håndværk & Industri: »Men installatørerne er blevet pålagt et kvalitetsstyringssystem, fordi de skal være autoriserede. Det udnytter forsikringsselskaberne ikke i tilstrækkeligt omfang i dag. Når en autoriseret installatør har udført en rørskade ligger der dokumention for alt, hvad der er udført. Når forsikringsselskaber er ligeglade med det, er der ikke den nødvendige respekt for arbejdets udførelse, fordi virksomheder uden kvalitetsstyring principielt kan udføre arbejdet,« påpeger Birger Christiansen. Læs mere på www.nordiskvandskade.dk


Kvalitetssikringen er jo indført, så forsikringsselskaberne har dokumentation for, at arbejdet er udført korrekt.

DS-bladet nr. 12 2011  |  23


ENERGI

Utætte ventilationskanaler koster virksomheder dyrt Dansk erhvervsliv taber hvert år flere hundrede millioner kroner på grund af utætte ventilationskanaler. Det viser beregninger fra ventilationsleverandøren Lindab Ventilation A/S, skriver Jern og Maskinindustrien. Ved i højere grad at teste de installerede systemer og dermed sikre, at den valgte leverandørs komponenter lever op til de krævede tæthedsklasser, kan rådgivere og bygherrer hjælpe erhvervslivet til at spare mange millioner kroner på unødvendigt elforbrug. »Generelt er danske virksomheder meget opmærksomme på at nedbringe energiforbruget og skabe et godt indeklima for medarbejderne. Desværre kniber det ofte med at optimere ventilationsanlæg og kanalsystemer til at bruge så lidt energi

som muligt. Det betyder, at der fortsat er mange millioner at spare ved at forholde sig kritisk til kvaliteten af især kanalsystemet og samtidig tæthedsprøve systemet efter montage for at sikre, at kravene til tæthedsklasser er overholdt,« siger salgsdirektør Puk Spencer fra Lindab Ventilation. Virksomheden vurderer, at danske virksomheder i gennemsnit kan opnå en strømbesparelse til ventilation på 10 procent ved at have fokus på tættere ventilationskanaler. Selv med en konservativ beregning ud fra en afgiftsfri elpris svarer det til en samlet besparelse på mere end 150 millioner kroner om året. Selv små utætheder kan hurtigt resultere i, at 5-10 procent af luften i ventilationskanalerne siver ud af systemet. Et luft-

VARMFORZINKNING

e d a l Overf

Maling med mobilanlæg tilbydes 24  |  DS-bladet nr. 12 2011

www

g n i l d n a h e b

EMNELÆNGDE OP TIL 23 M

SANDBLÆSNING METALLISERING BRANDMALING MALING

tab på 10 procent betyder, at anlægget skal bruge 33 procent mere energi for at opretholde samme effekt som et anlæg uden utætheder. Derfor er det hurtigt en god forretning at bruge lidt ekstra tid og penge på at montere og tætne ventilationskanalerne korrekt. Det paradoksale er, at investeringen i tættere ventilationskanaler er minimal i forhold til de kæmpe gevinster, det medfører. Det handler et langt stykke hen ad vejen om fra starten at sikre en ordentlig kvalitet af ventilationsrørene og ikke mindst korrekt montage samt efterfølgende test af tætheden. Det sikrer, at virksomhederne får den tæthed, de er blevet stillet i udsigt, og giver samtidig vished for, at der ikke er et overforbrug af energi, forklarer Puk Spencer.

.nvg

.dk

- totalleverandøren De kan stole på, når det gælder korrosionsbeskyttelse. Vi vejleder gerne hvilken behandling, der er bedst i Deres tilfælde.

Nordvestjysk Galvanisering A/S

Skivevej 170, Hvam - 7500 Holstebro - Tlf. 97 46 11 44


MOLA NDER.DK

Vi tegner udviklingen inden for energioptimering. Optimering af dine kunders energiforbrug har aldrig været mere aktuelt. Hos Lemvigh-Müller er vi ikke kun farvet af den løbende udvikling, vi er også med til at drive den. Vi tilbyder således en række solide rådgivningskompetencer og omfattende teknisk

support - ikke blot til dit daglige valg af produkter, men også til projekter i alle størrelser og med vidt forskellige krav til intelligente og integrerede løsninger, der omfatter f.eks. el, varme, vedvarende energi og styringskomponenter.

KOM VIDERE PÅ WWW.LEMU.DK Stål & Metal

Te k n i k


ENERGI

Småbørnsfamilie: Vild med indeklimae Teknologisk Instituts lavenergihus

26  |  DS-bladet nr. 12 2011


et i

»Vi er rigtig glade for at bo i Teknologisk Instituts lavenergihus, hvor vi har masser af plads til at boltre os på. Og her er et behageligt indeklima på alle tidspunkter af dagen – uanset vejret. Vi mærker slet ikke, at vi bor i et specielt hus med en masse tekniske installationer og måleudstyr, for vi har ikke så meget med teknikken at gøre«. Meldingen om at familien stortrives i Teknologisk Instituts moderne forsøgshus på 216 kvadratmeter kommer fra AnneMette Bak, der til daglig arbejder som sekretær i Kræftens Bekæmpelse. Siden 1. juli har hun med manden Claus Bak og deres to piger Sasha på 7 år og Mille på 3 år boet i det specielle lavenergihus for at teste en ny automatisk styring af indeklimaet. Behagelig temperatur uden besvær Den automatiske styring i Teknologisk Instituts forsøgshus bevirker, at persiennerne selv ruller ned, når solen skinner, og temperaturen indenfor er på vej til at stige. Samtidig åbner ventilationsvinduerne sig automatisk, når det bliver for varmt. Den nye teknologi gør hverdagen nemmere og mere behagelig for både mor, far, børn og deres gæster. »Det er dejligt at slippe for oplevelsen af at træde ind i sauna en varm sommerdag. Her er altid en behagelig temperatur, når styringen er slået til,« fortæller AnneMette Bak og tilføjer: »Vi har haft mange på besøg her i huset, og flere af vores gæster har bemærket, at her er rart at være.« Familien kommer fra det de selv betegner som »et ganske almindeligt rækkehus« i Taastrup på 116 kvadratmeter. Og i deres egen bolig har familien hver sommer kvaler med selv at regulere temperaturen i løbet af dagen. Specielt på første sal, hvor familien sover, bliver der ofte meget varmt, og det kan være svært for både forældrene og børnene at falde i søvn.   »Det er rigtig rart, at vi i modsætning til derhjemme er fri for at udlufte, når vi kommer hjem fra arbejde. På den måde risikerer vi heller ikke, at der kan gå lang tid, inden temperaturen igen er behagelig

◀  Konsulent Ditte Jørgensen fra Teknologisk Institut tester familiens oplevelse af det nye styringssystem af indeklimaet – her ser de på et af ventilationsvinduerne, der er med til at skabe en behagelig temperatur indenfor.

– et problem vi ofte oplever i vores rækkehus,« siger AnneMette Bak Kun lidt træk Bortset fra en smule træk i stueetagen i forsøgshuset har familien ikke oplevet nogen gener af den automatiske styring.   »Vi har ikke været irriteret af, at de specielle ventilationsvinduer pludselig åbner sig automatisk. Man vænner sig hurtigt til, at der er nogle andre lyde i huset, end dem man er vant til,« fortæller Claus Bak, der arbejder som produktionsmedarbejder hos Hasselblad, hvor han står for kvalitetskontrol af digitale kameraer. »Og det er også en god ting, at systemet tillader, at vi selv fx kan vælge at rulle persiennerne for, når det er mørk udenfor eller åbne et vindue, hvis vi noget er brændt på i køkkenet,« supplerer AnneMette Bak. Ja tak til automatisk styring Familien vil gerne have installeret et tilsvarende automatisk system til at styre indeklimaet i deres egen fremtidige bolig uanset om det bliver i rækkehuset i Taa­ strup eller i et nyt lavenergihus, som familien drømmer om at flytte ind i engang i nær fremtid. Men systemet findes endnu ikke på hylderne i butikkerne i dag. Teknologisk Instituts konsulent Ditte Marie Jørgensen, der står bag indeklimaforsøget, regner imidlertid med, at Teknologisk Instituts arbejde vil resultere i nogle konkrete produkter i butikkerne inden for et par år.      »De første resultater af vores basisudgave af den intelligente styring af ventilation, varme og solafskærmning til lavenergihuse er så lovende, at vi godt tør love, at vi får løst et udbredt problem med et dårligt indeklima i lavenergibyggeri, som ofte i medierne kritiseres for at være for varme om sommeren,« fortæller Ditte Marie Jørgensen. I de næste måneder op til jul skal familien afprøve nogle nye og mere avancerede udgaver af den automatiske styring af indeklimaet. DS-bladet nr. 12 2011  |  27


ENERGI

Af Frederik Faurby, Håndværksrådet

Nyt folketing vil booste energimarkedet

28  |  DS-bladet nr. 12 2011


1

1

,2

,1 ,2

1

Samtlige produkter er kendetegnet ved moderne tekniske løsninger og dog

7

Flamco producerer en lang række automater for brug i varme -og kølesystemer.

,1

$

$

9

&

7

2

Morgendagens teknik i nutidens produkter

alligevel brugervenlige i så vel installering samt daglig brug.

FLAMCOMAT © ◆ Sikrer konstant korrekt systemtryk. ◆ Automatisk efterfyldning. ◆ Indbygget mikroboble udlufter. ◆ Valg af pumpemoduler i såvel enkelt- som dobbeltversioner.

DUO FWS

F L A M C O M AT

ENA er en vakuumudlufter som kan anvendes til både varme -og

T: 4494 0207 info@flamco.dk www.flamco.dk

køleanlæg. Den kan kombineres med M-K konpressorautomater samt tilsluttes som automatisk FLAMCOVENT SOLAR

D O B B E LT P U M P E E N H E D

Vælg Flamco for de moderne tekniske løsninger!

genopfyldningsenhed.


ENERGI

Rød blok vil sætte gang i energisparemarkedet, men også blå blok vil udvikle det. Det fremgår af svar fra en række af partiernes energiordførere til Håndværksrådet. Hvis valgløfterne holder, bliver energirenoveringer en stadig vigtigere del af danske byggevirksomheders forretning i de kommende år. Det fremgår af meldinger, som seks af Folketingets partier har givet Håndværksrådet. »Om man er tilfreds med valgresultatet eller ej, så tyder svarene fra partierne i den kommende regering på, at de sætter energibesparelser højt på dagsorden. Faktisk er der heler ikke nogen argumenter imod en øget satsning på energibesparelser. Men der mangler nogle politiske initiativer og tiltag, der kan overbevise boligejerne om, at ikke kun de selv og håndværksvirksomhederne får noget ud af at gennemføre energibesparelser, men at samfundet generelt vil opnå store fordele. Derfor er det positivt, at der er en stor politisk opmærksomhed omkring det store potentiale for energibesparelser«, siger energipolitisk medarbejder i Håndværksrådet, Henrik Lilja. Blandt fagfolk er der enighed om, at en realisering af det meget store energisparepotentiale i den danske bygningsmasse vil være til gavn for såvel klima, forsyningssikkerhed og aktiviteten og beskæftigelsen i byggebranchen, herunder som en sidegevinst

indgåelsen af lærlingeaftaler. Men indtil videre har markedet ikke udviklet sig nævneværdigt. Derfor er der brug for politiske initiativer, som kan udvikle markedet, mener Håndværksrådet. »Low Tech – High Implementation« Håndværksrådet har gennem flere år presset på for en klimapolitik, der ikke kun bygger på et håb om udvikling af nye miljøteknologier. I stedet skal de allerede eksisterende teknologier udbredes, mener Håndværksrådets energipolitiske medarbejder. »Selvfølgelig skal vi forske og udvikle nye energiteknologier, men alene med de nuværende teknikker kan vi reducere energiforbruget i bygningsmassen ganske betragteligt. Det vil samtidig give en betydelig beskæftigelseseffekt i medlemsvirksomhederne, så det er positivt, at der nu er øget forståelse for mulighederne i energirenoveringer«, siger Henrik Lilja. Overskriften for meget af Håndværksrådets energipolitske arbejde er derfor »Low Tech – High Implementation« – dvs. stor udbredelse af de eksisterende energiteknologier, som netop ikke altid er højteknologiske. Energirenoveringer på dagsordenen Håndværksrådet stillede i valgkampen partiernes ordførere spørgsmålet:   Hvad vil du og dit parti gøre for reelt at få sat gang i energisparemarkedet? Håndværksrådet vil holde partierne fast på valg løfterne for på den måde at sikre ordrer og beskæftigelse i medlemsvirksomhederne og samtidig gavne klimaet. De Konservative, Kristendemokraterne samt Det Radikale Venstre har ikke besvaret Håndværksrådets henvendelse.

30  |  DS-bladet nr. 12 2011


Blå blok

Rød blok

Villum Christensen (LA) Vi har i vores energipolitik lagt hovedvægten på netop energibesparelser frem for en lang, besværlig og dyr omlægning af økonomien til udelukkende at basere sig på vedvarende økonomi. Det lader sig ikke gøre meningsfyldt, uden man er enig om mål og midler på tværs af landegrænser, ellers vil vi blot eksportere virksomheder og arbejdspladser til udlandet pga. for højt omkostningsniveau. Vi synes bl.a., det er fornuftigt at satse på indsatser, som eks. vis ESCO-projektet og et ambitiøst bygningsreglement, som kan være med til at fremme energirigtige teknologier. 

Ole Hækkerup (S): Socialdemokraternes overordnede målsætning er, at der skal spares 1 % årligt på energiforbruget frem mod 2020. Det vil vi gøre ved øge kravet til energiselskabernes spareforpligtelser. Besparelserne skal især hentes gennem renovering af boliger og bygninger. Det vil også skabe mange private arbejdspladser og praktikpladser hos håndværksvirksomheder og entreprenører. Samtidig vil vi sætte gang i energirenoveringen af offentlige bygninger. Her skal kommunerne blandt andet have mulighed for at fremrykke planlagte investeringer. Energibesparelser er en af de mest omkostningseffektive veje til et fossil frit samfund, og renoveringer af bygninger række mange årtier ud i fremtiden. Derfor skal vi i gang med det samme.

Lars Chr. Lilleholdt, (V) Den nuværende energispareaftale, der pålægger alle energiselskaber energispareforpligtelser, skal evalueres i 2012. Det skal bl.a. vurderes, om energiselskaberne i rimeligt omfang inddrager eksterne parter. Den nuværende energispareaftale trådte i kraft 1. januar 2010 og øgede energispareforpligtelserne betydeligt i forhold til tidligere. Resultaterne for det første år (2010) viser, at alle brancher (olie, gas, el og fjernvarme) ligger over målsætningerne. Jeg mener derfor, at resultaterne af evalueringen skal foreligge før der kan tages stilling til ændringer i de nuværende forpligtelser for energiselskaberne. Jeg er dog ganske enig i, at der kan være behov for yderligere at fremme realiseringen af energisparepotentialet i den danske bygningsmasse til gavn for både klima og beskæftigelse. Dette kunne gøres ved at udvide BoligJobordningen med et klart energisparefokus – en udvidelse af BoligJobordningen er allerede forslået i udspillet Holdbar Vækst. Per Dalgaard (DF) Dansk Folkeparti er helt klar over, at energibesparelser på f.eks. bygninger, er et gode, og at det kan spare energi, og derved el og varme. Der er allerede sat initiativer i gang, f.eks. ved udskiftning af ældre, dårligt fungerende oliefyr. Anlægsaktiviteterne i kommunerne i 2011 er på 15 mia. kr. Der er allerede i dag mulighed for kommunerne at låne til energirenoveringer, fastlagt af den nuværende regering og DF, uden at det berører den kommunale låneramme. På energiområdet er der lige nu stilstand. En ny aftale kan først gennemføres efter valget. At kræve lærlingepladser er ikke DF politik. Men en henstilling vil være en mulighed.

Per Clausen (Ø) I Enhedslisten har vi fremlagt en række forslag til, hvordan vi får sat gang i energirenoveringen af bygningsmassen. Forslagene strækker sig over etablering af en energisparefond, tilbud om gratis rådgivning fra en energikonsulent, differentieret ejendomsbeskatning afhængig af energiforbruget, udlejere pålægges at gennemføre energirenovering samt en målsætning om, at alle offentlige bygninger skal være energirenoveret i 2018. Formålet med alle forslagene er at gøre det attraktivt og nemt for borgerne at igangsætte energirenoveringer. Den gratis rådgivning fra en energikonsulent skal få folk til at se, hvor store fordele der er ved en energirenovering. Energisparefonden skal yde fordelagtige lån til boligejere (inkl. andelsboligforeninger), der gerne vil i gang. Lånene betales tilbage over varmeregningen, så man fortsætter med at betale det samme som før man energirenoverede, hvorved besparelsen afdrager lånet. En differentieret ejendomsbeskatning skal få flere i gang. Processen skal startes hurtigt ved, at det offentlige går foran. Annegrete Holmsgaard, (SF) Det er en energipolitisk topprioritet for SF at få nedbragt energiforbruget, og her er det helt centralt at gå sat skub i energirenovering af boliger og bygninger. Det gavner desuden beskæftigelsen og opkvalificeringen af folk, der arbejder i sektoren. Helt konkret vil SF bl.a.: • Øge energiselskabernes spareforpligtelser kraftigt og stille krav om, at en del af besparelserne skal hentes gennem renovering af boliger og bygninger. Vi skal have mange flere håndværksvirksomheder involverede og have flere pakkeløsninger, så gevinsterne bliver synlige for ejerne/ brugerne. Det gælder både de økonomiske gevinster og gevinsterne i form af bedre indeklima – mere dagslys, mindre træk mv. • Fremrykke investeringer i renovering af offentlige bygninger – der er ikke mindst i kommunerne et meget stort potentiale i energirenoveringer. • Stille skærpede komponentkrav. Det er jo for ærgerligt, hvis man ikke bruger det bedste, når man er i gang. • Sikre ordentlig kontrol med, at der leves op til kravene (energi, tæthed, dagslys). Den nuværende slappe kontrol betyder jo reelt, at det er gratis at sjuske eller ligefrem at snyde på vægten. Det er til bagdel for de, der gør en god indsats. • Gøre Videncenter for Energibesparelser i Bygninger permanent som et selvstændigt center så dets indsats kan videreføres og videreudvikles. • Gøre energimærket mere brugervenligt, fx oplyse den årlige besparelse ved et 20 års eller 30 års realkreditlån.

DS-bladet nr. 12 2011  |  31


INDB KKEN INDB@KKEN CalWin A/S køber  konkurrent

gamle vindmøller  skaber nye job

IT-firmaet CalWin A/S i Odense, som bl.a. udvikler og sælger kalkulationsprogrammet CalWin Dynamic, har købt det konkurrerende kalkulationssystem »VVS-System« samt »Netto Prislisten«. Sælger er firmaet Bent Bentzen ApS i Nibe, som siden 1996 har ejet, udviklet og drevet systemerne. I løbet af efteråret vil kunderne fra »VVS-System« blive konverteret til CalWin Dynamic programmet. CalWin A/S er branchens største udbyder af branchesoftware med mere end 2.000 brugere i installationsbranchen.

Et nyt milliardmarked for danske teknikere og ingeniører er skabt. Danske vindmøller er de seneste 20 år spredt i hele verden, og i takt med at møllerne bliver ældre, skal de repareres og have skiftet dele. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten. Det får nu flere danske virksomheder til at indlede et nyt eksporteventyr, hvor der er stor efterspørgsel efter den danske specialviden. »Vindmølleindustrien er begyndt i Danmark. Derfor er vi foran udviklingen i mange andre lande og har et forspring i forhold til udenlandske konkurrenter,« forklarer Tommy Vognsen, driftschef i Dansk Vindmølleteknik. Virksomheden er udklækket i Jylland i laget af underleverandører, som i årtier har leveret til de danske vindmølleproducenter. Men nu har virksomheden rettet blikket mod vindmølleejerne, som i stigende grad har brug for eksperthjælp til at reparere de værdifulde møller.

Flere informationer om systemerne kan læses på www.calwin.dk.

installatører går sammen Tre installatørfirmaer i Birkerød har slået sig sammen til en samlet virksomhed, der får 60 fagfolk og ti funktionærer. Den nordsjællandske alliance består af el-firmaerne iA Teknik A/S og A&K Teknik ApS samt Poul Sejr Nielsen VVS A/S, fremgår det af en pressemeddelelse. De tre parter kan samlet dække flere områder og satse på at kunne vinde flere opgaver. »I byggeriet vinder blandt andet energioptimering inden for vvs, el og ventilation frem, men også alternative energikilder som varmepumper, solvarme og solceller vinder mere og mere indpas. Vi skal kunne mere og have flere kompetencer, så kunden kan få alt hos en og samme teknikentreprenør,« siger Michael Madsen. Madsen kommer fra i4 Teknik A/S og er administrerende direktør for det nye Poul Sejr Nielsen A/S – nu uden »vvs« i navnet. Netop dét navn fortsætter, fordi Sejr Nielsen-virksomheden er ældst med rødder helt tilbage fra 1956. Det nye, fælles firma venter at omsætte for cirka 60 millioner kroner i år.

Udvikling ved salg eller køb af virksomhed – også ved GENERATIONSSKIFTE Nært fortroligt samarbejde Afdækning af virksomhedens værdigrundlag, vurdering samt diskret formidling

Branchernes krydsfelt, rådgivere og erhvervskonsulenter Sjælland/øerne Jylland Fyn/Sdr. Jylland Tlf. 63 40 40 00 · 30 57 34 11 www.el-consult.dk · asc@el-consult.dk

32  |  DS-bladet nr. 12 2011

Stor russisk ordre til  fynsk virksomhed Virksomheden E. Aabo Andersen A/S i Svendborg fik i starten af 2010 en ordre på at levere et maleanlæg til en stor russisk virksomhed, der fremstiller togvogne. Den danske virksomhed fik som led i aftalen forudbetalinger, som den skulle stille sikkerhed for. Når en mindre dansk virksomhed får en stor ordre, kan det være et problem at stille den krævede sikkerhed gennem den sædvanlige bankforbindelse. Og da forudbetalingerne i dette tilfælde udgjorde en stor del af kontraktsummen, ville sikkerhedsstillelsen belaste virksomhedens engagement med banken ganske kraftigt. Det var væsentligt for E. Aabo Andersen A/S at få ordren igennem, da den kunne forhindre afskedigelser, skriver Jern og Maskinindustrien. E. Aabo Andersen A/S’ danske bankforbindelse søgte en løsning hos EKF, da banken ikke ønskede at tage risikoen ved den russiske ordre på egen hånd. – Vi har haft et godt samarbejde med EKF. Medarbejderne har været meget kompetente, de har handlet hurtigt og har været opmærksomme på at hjælpe os i forhandlingerne med den russiske kunde, siger Claus Aabo Andersen. Den russiske ordre har reddet en række arbejdspladser hos E. Aabo Andersen A/S, og desuden har samarbejdet med EKF gjort andre mulige kunder i Rusland og Hviderusland interesseret i den danske virksomheds produkter.


brændstrup Maskinfabrik  Dansk maskinfabrik får  bliver til iQ Metal fingre i norske oliekroner Stigende aktivitet og flere kunder i udlandet har fået det nu tidligere Brændstrup Maskinfabrik til at skifte navn til IQ Metal, skriver MetalSupply. Den markante navneforandring sker for bedre at vise kunder i ind- og udland, hvad og hvordan virksomheden arbejder. Kombineret med undertitlen »integrated metal solutions« fremhæves IQ Metals kernekvaliteter og -kompetence, den intelligente løsning og arbejdets forbindelse til værdikædens andre led. Fremadrettet er fokus på viden og muligheden for udvikling gennem sparring med virksomhedens kunderne. Med kunder i blandt andet Kina, Indien, USA, Spanien og Polen lader der til at være grund til den optimistiske anskuelse fra direktøren i IQ Metal, som med egne ord »løfter blikket« og ser fremadrettet og langsigtet for virksomheden.

Norges svar på Arla – Tine Meierier – har placeret en stor ordre hos FH Scandinox A/S i Tarm. Den vestjyske maskinfabrik har speciale i at levere udstyr og maskiner til blandt andet mejerier, bryggeri og fødevarefabrikker, og firmaet skal nedtage og afvikle fire mejerier, som Tine lukker som led i en rationalisering. »Det er fantastisk at have en så stor opgave i ordrebogen på nuværende tidspunkt, og at vi dermed kan planlægge vores opgaver i tilpas god tid,« siger salgschef Torben From til fagbladet maelkeritidende.dk ifølge Erhvervsbladet. FH Scandinox har tidligere løst opgaver for det dominerende mejeri i Norge. FH Scandinox har hovedkontor i Tarm og afdeling i Galten vest for Aarhus. Virksomheden med cirka 25 ansatte har de to seneste regnskabsår haft en bruttofortjeneste omkring 18 millioner kroner og fordoblede i regnskabsåret frem til juni sidste år sit overskud til tre millioner kroner før skat.

Danfoss mestermøde:

Oplev de nyeste produkter og optimér din forretning Danfoss inviterer dig hermed til mestermøde, hvor du kan se og prøve de nyeste produkter fra Danfoss, så du kan give dine kunder den bedste rådgivning og tilbyde de rigtige løsninger.

vores nyheder som den intelligente living eco® radiatortermostat, vores indeklimaløsninger heriblandt vores nye lydsvage luft/vand varmepumpe Opti AQ og den seneste generation af ECL Comfort vejrkompensatorserien.

Bliv klogere på produktnyheder, få tips og tricks og værdifuld information om lovgivning og energikrav. Glæd dig desuden til at se nærmere på

Mestermøderne afholdes i oktober og november over hele landet, og det er selvfølgelig gratis at deltage.

Gå ind på varme.danfoss.dk for tilmelding, og se hvornår det næste mester-møde finder sted i nærheden af dig.

varme.danfoss.dk DS-bladet nr. 12 2011  |  33


Drift og strategi

Af Lise Daldorph, økonomikonsulent, DS Håndværk & Industri

Studerende skaber værdi   i virksomhederne To studerende stiftede sidste år et konsulentfirma, der bl.a. laver analyser og strategier for mindre firmaer. Det har vist sig som en særdeles god ide både for konsulenterne og virksomhederne.

34  |  DS-bladet nr. 12 2011

Da Peter og Mikkel afsluttede deres BA sidste år, mærkede de, hvordan de kom tættere på den dag, de kunne kalde sig for kandidater. De glædede sig til at komme ud i erhvervslivet, men samtidig havde de ikke lyst til at lave det »slavearbejde«, de havde hørt, mange nyudklækkede kandidater blev sat til, når de kom ud i virksomhederne. De ville lave rigtigt arbejde, der havde relevans for deres uddannelse. Peter og Mikkel blev enige om, at de på daværende tidspunkt allerede havde en del færdigheder at byde på, og det var blot et spørgsmål om at vise verden, at de allerede nu var


KOMPLETTE solvarmesystemer Der har været så stor efterspørgsel på konceptet, at virksomheden i dag består af konsulenter, der studerer, og ikke længere af studerende med konsulentopgaver.

Heliostar® S4 solfanger med push fittings

i stand til at bidrage med kompetent og værdifuld arbejde i virksomhederne, så de, den dag de blev kandidater, også havde jobs at skrive på CV’et. Og da en censor til en eksamen bakkede op om projektet og tilbød sig som sparringspartner og seniorkonsulent, var der ingen tvivl længere, og Young & Bright Consult ApS blev etableret i maj 2010. Allerede 10 dage efter, havde virksomheden den første ordre, og derfra har det kun udviklet sig i positiv retning. I dag er Bo kommet med som partner, og der er masser af studerende, der henvender sig, for at få lov at praktisere den teori, de har tilegnet sig. Konceptet Young & Bright Consult ApS tilbyder at løse opgaver som for eks. kundeanalyser, markedsanalyser, medarbejderanalyser, marketingsstrategier og indtrængningsstrategier for nye markeder for alle typer virksomheder. Virksomhedens primære mission er at give studerende erfaring ud fra autentiske og relevante opgaver fra erhvervslivet, så de er bedre rustet til den dag, de er kandidater. Konceptet betragtes som en win-win situation; dygtige studerende får mulighed for at vise hvad de duer til, og virksomheder for mulighed for at udnytte de studerendes kompetencer til billige penge. Der har været så stor efterspørgsel på konceptet, at virksomheden i dag består af konsulenter, der studerer, og ikke længere af studerende med konsulentopgaver. For Young & Bright Consult ApS handler det om at skabe værdi for virksomhederne – og for de studerende, der leverer arbejdet. Heldigvis kan virksomhederne tydeligt se, at de studerende har masser af talent, drive, ambitioner og den rette portion ydmyghed, der i kombination har bragt flere virksomheder et eller flere skridt videre i vækstprocessen. Fremtiden Det er planen, at Young & Bright Consult ApS med tiden skal kunne varetage endnu flere typer opgaver og etablere samarbejde med studerende indenfor blandt andet IT-universiteter og DTU. Ikke mindst fordi virksomheden allerede nu har fået mange nye typer forespørgsler. Både fra studerende, der ønsker at blive en del af konceptet og fra virksomheder, der ønsker at få løst en bestemt type opgaver. Der er ingen tvivl om, at Young & Bright Consult har ramt plet. Hvis du vil vide mere om Young & Bright Consult ApS, er du velkomme til at kontakte Mikkel Bjødstrup på mb@ yb-consult.dk eller se mere på hjemmesiden www.youngandbright.dk/. Du kan også kontakte DS Håndværk & Industri, Lise Daldorph på 66173333 for nærmere information.

Højeffektivt solvarmeanlæg som er let at installere

www.roth-nordic.dk • www.facebook.com/RothNordicDK

...living full of energy

DS-bladet nr. 12 2011  |  35


jUrA

Af Anette jensen, juridisk konsulent, DS håndværk & industri

Nemrefusion 

– digital indberetning af sygdom og barsel Nu kan du ikke længere bruge papirblanketter, når du skal søge om refusion for dagpenge i forbindelse med sygdom og barsel.

af sygdom, barsel, pasning af alvorligt sygt barn eller om en sygefraværssamtale. Når du klikker på linket, bliver du ledt gennem indberetningsforløbet via en række faner. Du skal altså ikke selv finde frem til en bestemt anmeldelsesblanket.

Med virkning fra den 1. september 2011 skal indberetning og anmodning om refusion ske via den digitale løsning NemRefusion. Anmodninger om refusion på papirblanket efter 1. september 2011 vil blive afvist. Løsningen er udviklet for at forenkle administrationen for både arbejdsgivere og kommuner for at sikre en hurtigere og mere effektiv sagsbehandling.

Anmeldelse/venteregister Virksomheden skal selv sikre, at indsendelsesfristerne overholdes, men i det nye system er der mulighed for at oprette en sygemeldt medarbejder tidligt i et sygeforløb. Efterfølgende får du en meddelelse, når det er tid til at sende anmodningen. Tilsvarende kan du få meddelelser, når det ved længerevarende sygdom er tid til at søge om refusion igen. Når en medarbejder sygemeldes, kan du altså lave en indberetning til NemRefusion med det samme. Du kan også søge om refusion i samme arbejdsgang (på fanebladet Refusion), men indberetningen kan først signeres og derved stilles til rådighed for kommunen på dag 15 efter den første fraværsdato. Undtaget herfra er forsikrede arbejdsgivere, § 56 aftaler samt fleksjob – i disse tilfælde kan indberetningen signeres på datoen for dagpengeretten. Hvis du indberetter før ovenstående frister, får du en meddelelse om, at indberetningen først kan signeres senere og derfor lægges i venteregistret.

Indberetning Der er to indgangsveje til at indberette i NemRefusion. Der kan indberettes via et guidet forløb i virksomhedens internetbrowser – Virksomhedsdialogen – eller via en automatiseret system-til-systemløsning, hvor virksomhedens løn-, HR- og fraværssystemer sender indberetninger direkte mellem de forskellige systemer – det hedder Virksomhedsservice. Virksomhedsdialogen Fraværet indberettes ved en manuel tastning af oplysningerne i NemRefusion. Du skal vælge, om der er tale om indberetning 36  |  DS-bladet nr. 12 2011

I NemRefusion dannes der en række meddelelser, som du kan vælge at få vist, når en given dato indtræffer. Bl.a. kan du få en meddelelse, når en indberetning kan signeres. Systemet holder således øje med, hvornår det er tid til at signere en indberetning eller en anmodning om refusion, så fristerne ikke overskrides. Du vælger selv, hvilke meddelelser du ønsker – det gøres i NemRefusions administrationsmodul. System-til-system adgang/ Virksomhedsservice De to indgange til NemRefusion udelukker ikke hinanden. Du kan bruge en kombination af dem begge, alt efter hvilken løsning/ implementeringsmodel den enkelte virksomhed/systemleverandør vælger. Der skal laves en dataudvekslingsaftale med tekniske parametre for kommunikationen mellem jeres løn-, HR- eller fraværssystem og NemRefusion. Se mere på www.nemrefusion.dk Godt i gang Hvis du endnu ikke har brugt NemRefusion, kan du prøve systemet via www.nemrefusion.dk Find boksen »For Alle« i venstre side af skærmen og klik på »Vejledning«. Her kan du f.eks. finde en undervisningsfilm fra VirkGuiden: Sådan indberetter du (øvelser).


MAFA systemløsninger

SATURN + KIT G Manuel værkstedsbåndsav

- et sikkert og bekvemt valg

Basis PULL-Down båndsavemaskine. Maskinen leveres med automatisk savetilspænding, manuel skruestik og løft af savbuen. Standard med 2 hastigheder. Smig til begge sider. Vejl. kr. 70.000,+ unist

Tilbud gælder til 1. november 2011

TILBUDSPRIS

59.900,,Inkl. UNIST dråbe-smøresystem monteret

Tekniske data

SATURN+KIT G

mm

m/1’

3420x27x0,9

35- 70

HP/kW 2.9

1.3

KG

mm

770

990

MAFA er førende i Sverige på markedet for træpilleopbevaring til større anlæg. MAFA har siloer der passer til kommunale bygninger, flerfamiliehuse, boligblokke og andre større opbevaringsbehov. Kontakt os eller nogle af vore forhandlere. Vi håndterer træpiller bedre end nogen anden! Besøg: www.mafa.dk Tilfredse kunder er det bedste vi ved

Tlf. 5478 8685 • www.mafa.se

Prøv e-conomic Gratis i 14 dage og kom rigtigt i gang for blot kr. 152,ekskl. moms om måneden.

Godt begyndt er halvt fuldendt! Ønsker du også et bedre overblik over dit firmas økonomi? Er du håndværker, vvs’er, smed, murer, elektriker, tømrer, maler eller lignende, så har e-conomic en løsning, der kan give dig et bedre økonomisk overblik. e-conomic er et onlinebaseret regnskabsprogram, som er meget enkelt at benytte, uanset om du ønsker at arbejde via din pc, iPad, iPhone eller Android-telefon. Samtidig er der fri adgang til dit regnskab for din revisor. Med projektstyringsmodulet får du fuldt overblik over igangværende og afsluttede opgaver, og du får styr på, hvad der kan faktureres og hvordan arbejdstiden bliver brugt. På www.economic.dk kan du læse meget mere om, hvorfor mere end 34.000 firmaer i dag arbejder “The e-conomic way®”

Kontakt os på tlf. 8820 4840 eller info@e-conomic.dk

e-conomic danmark a/s • Wildersgade 10 B • 1408 København K • tlf. 8820 4840

DS-bladet nr. 12 2011  |  37


Arbejdsmiljø

Af Finn Christensen, Avicenz

Giver arbejdsmiljø­rådgivning råd eller arbejde? Arbejdsmiljørådgivning på virksomhedens præmisser I regeringens strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 er der oplistet 18 initiativer. Målet med disse initiativer er, at man i 2020 skal have: • 25 procent færre alvorlige arbejdsulykker • 20 procent færre psykisk overbelastede  • 20 procent færre med overbelastninger af muskler og skelet (herunder ondt i ryggen) Kilde: Nye veje til et bedre arbejdsmiljø, Regeringen September 2010. Et af punkterne er Initiativ 7, som går ud på at forenkle rådgivningsordningen. Man vil fremover forenkle rådgiv-ningspåbuddene, så de kun afgives i de situationer, hvor det vil være nødvendigt for virksomheden at have tilknyttet en rådgiver i forbindelse med løsning af et påbud. Rådgivningspåbud, som er givet, fordi virksomheden har fået mange påbud, gentagne påbud eller alvorlige påbud, afskaffes. Et væsentligt punkt i Initiativ 7 for Avidenz A/S er, at man vil skærpe kravene til rådgivernes kompetencer, så de fremover skal have mere erfaring med virksomhedsrettet arbejdsmiljørådgivning.

Fakta Uddrag fra »Nye veje til et bedre arbejdsmiljø« Initiativ 7: Enklere rådgivningsordning Rådgivningsordningen forenkles, så den giver bedre mening for virksomhederne. En del virksomheder oplever, at de ikke har tilstrækkelig nytte af den rådgivning, de får ved flere af de eksisterende typer af rådgivningspåbud. Det viser både erfaringer og undersøgelser. En enklere rådgivningsordning vil give bedre mening for virksomhederne, fordi rådgivningspåbuddene alene vil blive anvendt i situationer, hvor virksomheder har et reelt behov for hjælp til at løse problemet. Rådgivningsordningen forenkles, så virksomhederne fremover kun får rådgivningspåbud, når Arbejdstilsynet finder komplekse arbejdsmiljøproblemer, og når eventuelle

38  |  DS-bladet nr. 12 2011

problemer i det psykiske arbejdsmiljø på virksomheden skal undersøges. De typer af problemer har virksomheden behov for hjælp til at løse. Rådgivningspåbud, som er givet, fordi virksomheden har fået mange påbud, gentagne påbud og alvorlige påbud, afskaffes. Endelig skærpes kravene til rådgivernes kompetencer, så de fremover skal have mere erfaring med virksomhedsrettet arbejdsmiljørådgivning. Kilde: Nye veje til et bedre arbejdsmiljø, Regeringen 2010


Denne skærpelse medfører, at man nu vil sikre, at den råd-givning, der ydes virksomhederne, tager hensyn til virksomhedens kultur, branche og arbejdsmiljø. Rådgivningen skal være rådgivning på virksomhedens præmisser og give et udbytte for virksomheden. Avidenz’ store styrke er, at vore medarbejdere, udover deres faglige kompetencer, også har industriel baggrund i en eller anden form. Det gør, at den rådgivning, der ydes, både giver de nødvendige praktiske råd, men også råd i økonomisk forstand til at få løst arbejdsmiljøproblemerne på en god og anvendelig måde. Arbejde følger naturligvis med, når der skal rådgives. Det vigtige er, at rådgivningen sikrer, at virksomheden præcist ved, hvad skal laves, hvordan skal det laves, hvor lang tid der skal afsættes, hvem skal medvirke, og hvad kan udbyttet forventes at være. Det er der, Avidenz er som rådgiver – på stedet, hos kunden og proaktiv – det gør rådgivningen virksomhedstilpasset. Den kundeansvarlig hos Avidenz sørger i det daglige for, at virksomheden er serviceret med rådgivning lige der, hvor det understøtter det eksisterende arbejdsmiljøarbejde. Herudover sørger den kundeansvarlige også for hele tiden at have fingeren på pulsen i ny lovgivning og ny praksis fra myndighederne for at afklare, hvad der er relevant for den enkelte virksomhed. Hermed bliver

ny lovgivning og praksis gjort relevant og virksomhedstilpasset. Det koncept, som Avidenz har udviklet som rådgiver for håndværk og industri, har medført, at vores rådgivning netop er virksomhedstilpasset. Avidenz har lagt stor vægt på, at rådgivning skal give råd og ikke blot mere arbejde. Giver det mere arbejde, skal det være i form af, at virksomheden har fået de fornødne løsningsforslag, der er afpasset i henhold til gældende regler og praksis samt virksomheden. Derved kan virksomheden selv iværksætte løsningsforslagene og på den måde også bevare »ejerskabet« til deres eget arbejdsmiljø. Avidenz rådgiver med stor fokus på modtageren.

Med Spangkilde radiatorvogn kan du nu transportere tunge materialer som fx radiatorer, varmtvandsbeholdere og kedler fra aflæsningspunktet til monteringsstedet, gennem terræn og snævre åbninger, uden at foretage tunge løft. Spangkilde radiatorvogn gør det samtidigt også muligt at hejse materialet op i den ønskede funktionshøjde i en enkelt håndevending. Spangkilde radiatorvogn er særdeles funktionel, og er et yderst effektivt monteringsredskab, som gør monteringsarbejde til enkeltmandsarbejde, og som sparer installatøren for både tid og tunge løft. Få mere at vide på Spangkilde.dk, eller skriv til os på info@spangkilde.dk Ring og få en uforpligtende fremvisning på tlf. 75 65 23 35.

Spangkildevej 13-15, Spettrup | DK-8722 Hedensted | Tlf: 75 65 23 35

DS-bladet nr. 12 2011  |  39


eNergi

Af henrik Lilja, energipolitisk medarbejder, håndværksrådet

eU vil spare energi i SMV’ere  – hvorfor vil Danmark ikke? Når Håndværksrådet argumenterer for, at også små og mellemstore virksomheder skal have del i energiselskabernes energispareindsats, lyder modargumentet altid, at energi-besparelsen pr. anvendt rådgiverkrone er for lille. Men argumentet klinger hult, for hvad får man egentlig ud af indsatsen overfor de store virksomheder? Energiselskabernes spareindsats overfor erhvervslivet beløber sig til ca. 425 mio. kr. om året. Godt 97 pct. heraf går til store virksomheder, knap 2½ pct. til små og mellemstore virksomheder. Værdien i form af lavere energiregninger svarer mi-

Er din virksomhed trængt efter finanskrisens indtog? Eller har din virksomhed generel mangel på ingeniørressourcer og brug for hjælp på områder indenfor salg, markedsføring, konstruktion og produktion? Du har opgaven – vi har kompetencerne. Ring for en uforpligtigende snak på tlf.: 26 24 66 43 – Schantz Engineering

40  |  DS-bladet nr. 12 2011

nimum til et par Storebæltsbroer, men en stor del af de 425 mio. udbetales dog som »tilskud«. Det betyder, at energiselskaberne betaler et ørebeløb pr. sparet kWh til slutbrugeren og får dermed af retten til at hævde, at de har bevirket, at en given besparelse er realiseret. Kun en mindre andel anvendes til egentlig rådgivning. Opgørelser viser, at hvis erhvervsvirksomhedernes energisparepotentiale med en tilbagebetalingstid på op til 2 år blev realiseret, ville deres energiforbrug kunne reduceres med 10 pct. Og her bliver det tydeligt, at energibesparelser på papiret er ret letkøbte. Mange besparelser ville blive realiseret under alle omstændigheder, og udbyttet af indsatsen målrettet de store virksomheder er derfor langt fra så stor, som de årlige opgørelser ellers viser. EU Kommissionen tænker på SMV’erne SMV’er skal være en central del af målgruppen, når rammerne for den kommende periodes energispareindsats skal forhandles på plads. Det energieffektiviseringsdirektiv, som EU netop har sendt i høring, peger netop på, at medlemsstaterne bør satse på SMV’erne. Heri skriver kommissionen: »De fleste EU-virksomheder er små og mellemstore virksomheder. De udgør et enormt energisparepotentiale for Unionen. For at hjælpe dem med at træffe energibesparende foranstaltninger bør medlemsstaterne fastlægge gunstige rammer,

der skal give små og mellemstore virksomheder teknisk bistand og målrettet information«. Så bare kom i gang, og netop »teknisk bistand«, er en forudsætning for, at energibesparelser bliver realiseret. Man kan ikke forvente, at de metoder, som energiselskaberne ruller ud overfor de store virksomheder, kan bruges overfor de små og mellemstore virksomheder, fordi de fungerer helt anderledes på en række afgørende punkter. Som den eneste danskehovederhvervsorganisation, der udelukkende fokuserer på SMV’ere, bidrager Håndværksrådet gerne til udformningen af denne tekniske bistand, så den reelt tilpasses vilkårene i de små og mellemstore virksomheder. Så længe små og mellemstore virksomheder – som alle andre energiforbrugere – finansierer spareindsatsen over energiregningen, ville det vel være rimeligt, at også de fik valuta for pengene. Samlet betalte SMV’er i 2010 omkring 100 mio. kr. på den konto og modtog energispareydelser for beskedne ca. 10 mio. kr. Store virksomheder betalte ca. 325 mio. kr., men modtog i form af »tilskud« og rådgivning 415 mio. kr. Håndværksrådet insisterer derfor på, at der er plads til forbedring af energispareindsatsen overfor små og mellemstore virksomheder. Hvis EU Kommissionen kan se ideen i at spare energi i SMV’erne, hvorfor kan Danmark så ikke?


gør din virksomhed og dine produkter  synlige for beslutningstagere,  samarbejdspartnere og konkurrenter...

17. februar |

2010 I 101. årga

ng

3

bladet

bladet

6. april | 2010 I 101. årgang

27. januar |

2010 I 101. årga

ng

2

5

bladet n »Vi kaerne« es slå kin m underer o 10 sid erandører lev

Sådan komm e i gang med e r du mme o d n k je sport e re 0 to -2 Ny energi i s illiard-marked 4 & 18 Sk m rappe EU-kr av på vej til vvs-insta kan blive et llatører rk & Industri DS Håndvæ en fremtid drøfter sin eg

skab: Styr, sig t og 10 To bud på 20

10-11

5

24-28

7 & 10-12 Formanden gør status: Et år i krisen s skygge

22-24

r »Mange forældre stille deres børn. stort set ingen krav til hvordan man noget, og de aner ikke, lært, hvorfor De har ikke hjulpet til med en cykel, og de har ikke rerer repa .« slår et søm i eller lære i mer kom de tiden, når til e mød at gt vigti er det Overenskomst 2010: Et fornuftigt resultat

3

n Vvs-installatører har nøgle ed til fremtidens energimark

32-34

DS-bladets unikke målgruppe er 2.500 beslutningstagere i jern- og maskinindustrien og vvs-virksomheder. Den direkte kontakt for netop dit produkt! Rosendahls Mediaservice Kasper Kristensen, Mediakonsulent Tlf. 76 10 11 44 · kk@rosendahls.dk

bladet

www.ds-bladet.dk

DS-bladet nr. 12 2011  |  41


trANSPort

transport af kølemidler/gasser  udført af kølemontører Der har i de seneste år verseret historier om politikontroller af servicevogne med farlige stoffer med deraf følgende bødeforlæg. Derfor vil vi i denne artikel ridse reglerne for transport af de farlige stoffer op, der typisk kunne forekomme i en kølemontørs servicevogn. Undtagelser vedrørende transportens karakter, ADR 2011 Bestemmelserne i ADR finder ikke anvendelse for: »Transport udført af virksomheder, der som en underordnet aktivitet i forhold til deres hovedaktivitet, transporterer farligt gods, f.eks. leveringer til eller returvarer fra bygge- eller entreprenørarbejdspladser, eller i relation til overvågning, reparation eller vedligeholdelse, i mængder på højst 450 liter pr. emballage og inden 42  |  DS-bladet nr. 12 2011

for de mængdegrænser, som er vist i uddrag i lille tabel ovenfor. Der skal træffes foranstaltninger til forebyggelse af udslip af indholdet under normale transportforhold.« Transport af farligt gods foretaget af ovennævnte virksomheder til deres egen forsyning eller som ekstern eller intern distribution er ikke omfattet af denne undtagelse. Dvs. at servicevognen der medbringer kølemidler i mængder, der ikke overstiger den føromtalte frimængde, til f.eks. efterfyldning af anlæg eller andet service eller reparations arbejde, ikke er omfattet af bestemmelserne i reglerne om transport af farligt gods, og at man derfor kun skal overholde de generelle regler nævnt sidst i denne artikel. Transport fra kølemiddelleverandør til eget depot og værksted, eller distribution fra eget depot og værksted til flere arbejdssteder er ikke undtaget fra transportreglerne, men kan udføres efter de såkaldte frimængde regler.

Undtagelser vedrørende mængden af farligt gods transporteret per transporterende enhed, ADR 2011 (frimængdereglerne) Hvor mængden af det transporterede farlige gods ikke overstiger de tilladte værdier, eller når det transporterede farlige gods på den transporterende enhed har forskellige frimængder, og når den derved beregnede værdi ikke overstiger 1000, må godset transporteres på en transporterende enhed, når følgende regler iagttages: a) Mængden må ikke overstige frimængden b) Ved flere stoffer med frimængde på 1000 kg, må den samlede mængde blot ikke overstige 1000kg. Ved flere stoffer med frimængde på 333 kg, må den samlede mængde blot ikke overstige 333 kg. Ved sammenblanding af stoffer på bilen med forskellige frimængder, skal mængden af stoffer med frimængde på 20 kg ganges med 50, mængden af stoffer med en frimængde på 333 kg skal


Af Christian B. Hansen, Dansk Transport og Logistik

ganges med 3, og mængden af stoffer med frimængde på 1000 kg ganges med 1. Herefter lægges de udregnede tal sammen og så længe summen ikke overstiger 1000 kan transporten foregå efter frimængdereglerne. Eks 100 kg R22, UN 1018 ganges med 1= 100, Og 100 kg R600A, UN 1969 ganges med 3=300. Samlet beregnet mængde = 400, hvilket er under 1000 og kan transporteres efter frimængde reglerne. c) Der skal udarbejdes et transportdokument med oplysninger om afsender/ modtager, produktnavne, UN numre mm samt oplysninger om mængder ifølge b). d) Føreren af køretøjet skal være uddannet i henhold til kapitel 1.3 i ADR 2011. Dvs. at han har en generel viden om

transport farligt gods, og at han har en mere uddybende viden om de produkter han håndterer i forhold til selve transporten samt at han har kendskab til de sikkerhedsforanstaltninger der evt. skal varetages i forbindelse med håndteringen og transporten og de eventuelle risici der er ved håndtering af de pågældende produkter. Denne uddannelse kan foregå i virksomheden eller andre steder af personale der har den relevante viden. e) Der skal medbringes en pulverslukker med en kapacitet på minimum 2 kg. Håndildslukkere skal tilses mindst én gang om året og skal være mærket med en tilsynsetiket påsat af den, der har foretaget tilsynet. Tilsynet skal foretages af en sagkyndig person, der har den faglige indsigt i forhold til opgaven, herunder fornødent kendskab til håndildslukkerens opbygning, funktion og virkemåde.

Generelt Reglerne gælder for transport af farligt gods ad vej, som benyttes til almindelig færdsel af en eller flere færdselsarter, og gælder endvidere af- og pålæsning og anden håndtering af farligt gods, der finder sted som led i en transport. Enhver, som er involveret i vejtransport af farligt gods, skal udvise forsigtighed og agtpågivenhed, så skade på liv, helbred, miljø eller materielle værdier forebygges. Enheder på et køretøj eller i en last, der omfatter farligt gods, skal være forsvarligt stuvet på køretøjet, og skal være fastgjort eller fastkilet, så de enkelte enheder eller dele af lasten ikke kan forskubbe sig i forhold til hinanden eller til køretøjet under normale transportforhold. Spild eller udslip af farligt gods skal omgående anmeldes til alarmeringscentralen (1-1-2), medmindre spildet eller udslippet umiddelbart kan fjernes eller uskadeliggøres af de tilstedeværende.

Udnyt din n bil og få det rigtige tige løft i ryggen

Holder d dét ét på plads som ikke må falde ud d

Gem eller aflås det d der kun er for dig

U En En løsning løsning der der holder holder til til miljø-bump miljø-bump eller eller en en tur tur over over marken marken U Hjælp Hjælp klimaet klimaet med med en en løsning løsning der der er er brændstof brændstof besparende besparende og og kan kan genbruges genbruges FFinnerup innerup A/S A/S U Tef.: Tef.: 5943 5943 9422 9422 U Fax: Fax: 5943 5943 9081 9081 U www.finnerup.dk www.finnerup.dk U Email: Email: finnerup@finnerup.dk finnerup@finnerup.dk

DS-bladet nr. 12 2011  |  43


Vi Automatik

DS-golf 2011 Årets udgave af DS-Golf blev i år afviklet fredag den 26. august. 36 var tilmeldt, og vejret viste sig fra sin bedre side med høj sol og kun en enkelt kort regnbyge. Der blev kæmpet bravt på den smukke bane i Trehøje Golfklub, for der var mange og yderst fine præmier – en stor tak skal lyde til vores mange sponsorer, som igen i år var meget velvillige. Matchen blev afviklet i en A-række og en B-række, og matchform var stableford. Vinderne blev: A-rækken Christian H. M. Mikaelsen – 37 point Kaj Pedersen - 32 point Vagn Holm – 30 point B-rækken Dan Zachariassen – 36 point Ole Dahl – 35 point Hans Hansen – 26 point Allerede nu kan jeg afsløre, at DS-Golf næste år spilles på Haderslev Golfklub den 31. august 2012 – reserver dagen, vi glæder os til at se mange gode kolleger.

Erfaren vvs-installatør/tekniker søger nye udfordringer Tidligere selvstændig vvs-installatør/tekniker søger job som teknisk ansvarlig, overmontør, drifts- og vedligehold eller lignende. Alternativt kunne være hjælp til opstart af vvs-/el-afdeling Jeg er 45 år og har haft eget vvs-firma i ca. 12 år. Jeg kan kontaktes for yderligere oplysninger på tlf. 20 94 15 06

44  |  DS-bladet nr. 12 2011

Automatikkomponenter for energi, vand, varme og ventilation Telefon 86626364 www.Automatikcentret.dk info@automatikcentret.dk

Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 31 www.thyholmolie.dk Salg direkte til VVS og oliefyrsfirmaer

Arbejdsmiljørådgivning

Avidenz A/S Autoriseret arbejdsmiljørådgiver Tlf. 66 17 34 55 - Fax 66 17 34 56 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk - www.sosweb.dk Specialister indenfor håndværk og industri.

Brændstoffer og smøreolier

Statoil A/S Borgm. Christiansens Gade 50 0900 København C. Tlf. 33 42 42 33. Fax 33 42 44 33 Foruden smøremidler sælger Statoil også diesel, benzin og fyringsolie, kemi og el. Det er alt sammen omfattet af rabataftalen med DS Håndværk & Industri. Ring til DS – og hør hvad rabatten er lige nu.

Beholdere & stålskorstene H. Nielssons Maskinfabrik A/S Egensevej 48, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 11 05 Fax. 54 43 11 30 www.km-skorstene.dk Sektionsskorstene, fritstående skorstene, klippe, valsning og svejsning.


ed A/S

Logo 1,75x

0,75x

leverer varerne...

Brede

/2 Brede

1

samlet helhed. - Størrelsesforholdet og/eller afstande mellem de må ikke ændres. efinerede farver svarende til sort + Pantone 200.

engives logoet i den definerede S/H logo version – alternativt i negativ hvid på

Beholdere & stålskorstene

Logoversioner Logo P200

8-69

45-149

inPro Medium

Sanderum Smede- og A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.jola.dk e-mail: mail@jola.dk Alt i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumulerings tanke, i alle Logo i negativ hvid størrelser – sort eller rustfri. Logo S/H Maskinværksted

EDB

freesoft ApS Annasvej 28, DK-2900 Hellerup Tlf. 40100818, mail@freesoft.dk www.freesoft.dk freesoft har i 10 år leveret branchens mest brugervenlige VVS-system PLUS2. Systemet håndterer alt fra finans til time/sag og planlægning – også på iPad.

MAKAPOR edb-systemet til materiale-, kapacitet og ordrestyring. Velegnet til smedeog maskinfabrikker. Se den og hent en demo version på www.makapor.dk LDT trading v/Leif Dyhr Thomsen www.ldttrading.dk

D´et i Sanderum kan også benyttes som et selvstændigt grafisk element. Såfrem D´et benyttes isoleret, bør motivet roteres 45°CW.

Bolte og skruer

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15. E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet. Kort vej fra producent til slutbruger.

Certifikatsvejsning Skandinavisk Industrimontage A/S Ølgodvej 11, 9220 Aalborg Ø Tlf. 98 13 54 13 · Fax 98 12 54 13 E-mail: sim@simaalborg.dk www.simaalborg.dk Certifikatsvejsning Svejsning af højtlegeret stål Instrumentering m.m.

EDB

Lundberg Data A/S Tryggevældevej 8, 4652 Hårlev. Tlf. 70 26 17 97 E-mail: info@lundbergdata.dk Forhandler af WPA mobil løsning Microsoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Energiservice Lygas Nyholms Allé 39 · 2610 Rødovre Tlf. 70 22 55 32 E-mail: info@energi-service.dk http://www.energi-service.dk Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service. • ALT VVS-arbejde henvises fortsat til dig • 35 biler på gaden hver dag – vi er altid i nærheden af dig og dine kunder • Vi servicerer alle kedeltyper • Vi kører alt fra villakunder til industri- & erhvervskunder Ring og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Simon.

Generationsskifte El & VVS Consult Branchens erhvervskonsulenter Tlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 01 asc@el-consult.dk www.el-consult.dk Køb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet. Gratis optagelse i vores kartotek.

Hydraulik

Fyringsanlæg

Frichsvej 11, 8464 Galten Tlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54 E-mail: alcon@post6.tele.dk Internet: www.alcon.nu Kedler til brænde, kul og stoker. Stoker til træpiller, korn og flis. Halmfyr til alle typer halmballer. Op til 92% nyttevirkning. Effekt fra 16 kW til 1000 kW. Stålskorstene i rustfri / -træg stål. Stålskorstene i sektioner og syrefast. Akkumulerings- og expansionsbeholdere. 30 års erfaring med fyringsanlæg.

Gaskedler EG Byg & Installation Tlf. 73 24 01 01 • www.eg.dk/byg Førende totalleverandør af it-relaterede løsninger Microsoft Gold Partner Anbefales af DS Håndværk & Industri

Hydraulik

freesoft PLUS2

inPro Regular

Øster Kippinge Stålindustri Boulevarden 6, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 22 99. Fax 54 43 22 17 Stålskorstene, stålkerner, kanaler og røgrør. Sort eller rustfri for varme- og ventilationsanlæg. 30 års erfaring med stålskorstene. www.o-k-s.dk E-mail: oksskafte@post.tele.dk

Gasservice

A/S Chr. Boldsen Toldbodgade 88 · 8930 Randers NØ Tlf: 86 42 22 22 · www.boldsen.dk Service, reparation, produktion. Parker Store

Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30, 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler. Reparation af alle cylinder typer

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør. Aalborgvej 51, Thorning 8620 Kjellerup Telefon 2557 3442 www.kjellerup-hydraulik.dk

Lind Jensens Maskinfabrik A/S Kroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St. Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97 Web adr: www.ljm.dk www.cylinderradgiveren.dk E-mail: hydraulik@ljm.dk Hydrauliske cylindre

Inddækning

Sabeto-Flex Hesthøjvej 4 · 7870 Roslev tlf. 70 22 50 04 www:sabetoflex.dk mail:info@sabetoflex,dk INDDÆKNINGER I FARVER Vi har materialet som gør dit arbejdet til en leg. Brug Sabetoflex færdigvare og ruller så er du sikker på pris og kvalitet.

Indkøb

Bedre Bundlinie Maglemølle 90 - 4700 Næstved T. 70 255 235 - F. 55 77 52 32 www.bedrebundlinie.dk mail@bedrebundlinie.dk

Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: ww.hydra.dk

Beretta gaskedler Salbjergvej 36, 4622 Havdrup Tlf. 46 18 58 44 E-mail: beretta@beretta.dk www.beretta.dk

DS-bladet nr. 12 2011  |  45


Vi leverer varerne... Kvalitetsstyring

Lønservice

Lønadministration -

Q-kontrol ApS Magnoliavej 12B, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsstyringssystem

med udgangspunkt i DS’s overenskomster

Gl. Stationsvej • 8900 Randers Tronholmen 3, 7-9 8960 Randers SØ Tlf.: 87 10 1019 1930. 30 Fax • Fax: 37 95 Tlf. 87 86 86 42 42 37 95

proloen@proloen.dk proloen@proloen.dk www.proloen.dk

www.proloen.dk

Maglemølle 21, 4700 Næstved Tlf. 24 79 52 35 Cvr. 31136644. Mail@m-teknic.dk

Laserskæring Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28. Ollerup Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm. Bukning: 500 ton x 4000 mm. Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm. Flammeskæring: 3300 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm. Plasmaskæring: 3300 x 12000 mm, stål 80 mm, rustfri 50 mm.

Lækagesporing

Thy Lækagesporing Kirkebyvej 22 Nors 7700 Thisted Tlf. 97 98 22 73 mail joj@thy-laekage.dk www.thy-laekage.dk

Løfteborde TRANSLYFT ERGO A/S Aalborgvej 321, 9352 Dybvad Tlf. 98 86 49 00. Fax 98 86 49 10 www.translyft.com dybvad@translyft.com Hydrauliske løfteborde, meget stort standardprogram. Specialmål efter aftale.

46  |  DS-bladet nr. 12 2011

Maskiner og elektroværktøj

Malerkabiner

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Malerkabiner til ethvert formål

Maskin- og smedearbejde SOLVANG MASKINFABRIK ApS Lejerstoftevej 3, Lyderslev DK-4660 Store Heddinge, Danmark Tlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031 Fax 5650 8247 www.solvang-maskinfabrik.dk cbl@solvang-maskinfabrik.dk

Maskiner og elektroværktøj

A/S Chr. Boldsen Toldbodgade 88 · 8930 Randers NØ Tlf: 86 42 22 22 · www.boldsen.dk Agent for FMB, DoAll, OMP, Unist minimalsmøring. Ingen saveopgaver vi ikke løser!

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj: Skjoldborg Elektro Service Petersmundevej 19, 5000 Odense C Tlf. 66 136 309 www.rems.de

Metalbearbejdning AJ Maskinfabrik a/s Industrisvinget 4, 7171 Uldum Tlf. 75 67 90 71. Fax 75 67 87 33 E-mail: aj@ajmaskinfabrik.dk Internet: www.ajmaskinfabrik.dk Spåntagende bearbejdning

Metalbearbejdning

Gunnar Balles Maskinfabrik A/S Tlf. 86 65 86 22. Fax 86 65 88 42 www.gunnarballe.dk Har du travlt – lad os... Vi kan bygge dine konstruktioner. Vi kan laserskære - klippe - bukke. Vi kan robotsvejse - løfte opgaven. Vi kan færdigmontere med drejefræse - borede emner fremstillet i huset. – »Deres rigtige underleverandør« løser opgaverne med moderne CNC teknologi.

Overfladebehandling Dansk Overflade Teknik A•S Tlf. 70 120 140 www.dot.dk E-mail: info@dot.dk Grønlundvej 81-83, Fasterholt 7330 Brande. Fax 96 280 281 Nyborgvej 27, 5863 Ferritslev Fax 96 280 381 Industrivej 14, 4600 Køge Fax 96 280 481 • Varmforzinkning • sandblæsning, • metallisering • maling • duplex-behandling • transport Fyns Galvanisering a/s Mosevænget 5 5550 Langeskov Tlf. 65 38 12 62 Fax 65 38 12 72 E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk www.fynsgalvanisering.dk Varmforzinkning: – hjælpsomhed og grundighed! Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

Overfladebehandling Herning Varmforzinkning A/S Sverigesvej 13 7480 Vildbjerg Tlf. 97 22 01 44 Fax 97 13 30 03 E-mail: hv@hv.dk · www.hv.dk HV Overfladeteknik ApS Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13 Datterselskab Letland Baltic Zinc Technics sia Varmforzinkning, bejdsning og passivering af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sandblæsning. NG Nordvestjysk Galvanisering A/S CM Jernvare Odense Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varmforzinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Oliefyrsservice

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Energiservice Lygas Nyholms Allé 39 · 2610 Rødovre Tlf. 70 22 55 32 E-mail: info@energi-service.dk http://www.energi-service.dk Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service. • ALT VVS-arbejde henvises fortsat til dig • 35 biler på gaden hver dag – vi er altid i nærheden af dig og dine kunder • Vi servicerer alle kedeltyper • Vi kører alt fra villakunder til industri- & erhvervskunder Ring og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Simon.

Olietågeudskillere

Fyns Galvanisering a/ REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Højeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3 /t


LEVERANDØRREGISTERET – vises også på DS-bladets hjemmeside!

Optagelse – kontakt: Rosendahls. Mediakonsulent Kasper Kristensen Direkte tlf.: 76 10 11 44 · kk@rosendahls.dk

Pension Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00. Fax 33 93 80 44 e-mail: pfs@pfs.dk www.PFS.dk

Rustfrit

Svejseudstyr

Chris Jensen Stenlille A/S Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00. Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Hj.side: www.chrisjensen.dk Rustfrit stål.

Rørbæringer Plasma- og flammeskæring

NICON INDUSTRIES A/S Sandholm 55H, DK-9900 Frederikshavn Tlf. 96 23 94 00/27 88 63 23 Fax 96 23 94 11 E-mail: tju@nicon-industries.com www.nicon-industries.com CNC-styret skæreanlæg med 2 flammeskærehoveder og 1 3D plasma Kjellberg 360 AMP. Bordstørrelse: 19.000 x 4.200 mm. Kan skære emner i følgende tykkelser: Sort stål: 200 mm, rustfrit stål: 80 mm og aluminium: 90 mm.

Plast- og certifikat-svejsning

Lumby Smede- og Maskinværksted H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning. Svejsning af PE-rør. Diamantboring Ø 25-300.

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.jola.dk. e-mail: mail@jola.dk Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rustfri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Solvarme Djurs Solvarme Hannebjergvej 24, 8960 Randers SØ Tlf. 86 49 58 57. Fax 86 49 49 56 www.djurssolvarme.dk Produktion/rådgivning/salg

Lykkegaard A/S Nyborgvej 35, 5863 Ferritslev Fyn Tlf. 65 98 13 16 E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Fabrikation af speciel pumper i over 100 år.

Svejseudsugning

Strålevarme Helge Frandsen A/S CELSIUS VEST 7568 8033. ØST 4585 3611 E-mail: hfas@hfas.dk INDUSTRIVARME www.hfas.dk FREMTIDSSIKRET Industrivarme der dur! Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

360

Stålkonstruktioner

THYSSEN STÅL A/S

Thyssen Stål A/S Klostervej 3, Gånsager 6780 Skærbæk Tlf. 74757274. Fax 74757319 Mail: mail@thyssen-staal.dk Hjemmeside: www.thyssen-staal.dk

FK Trådindustri ApS Industrikrogen 7 Filskov, 7200 Grindsted Tlf. 75 34 84 66. Fax 75 34 84 95 www.fk-traad.dk – info@fk-traad.dk Bukkede trådemner ø3-ø10 mm på CNC maskiner. Runde ringe, ø2xø12 mm, med/uden stuksvejs. Tråd i rette længder på fixmål ø2-12 mm. Ventilatorgitre, trådnet og trådkurve samt blanktrukket, galv. og rustfri tråd. Overfladebehandlede og færdigpakkede emner.

Vandskæring REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilation

Transportanlæg

JTT Conveying A/S

VSM THY A/S Åsvej 50, Grædstrup Stål A/S 7700 Thisted Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup Tlf. 97 93 11 33 Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 E-mail: www.graedstrupstaal.dk Åsvej 50, Vildsund . 7700 Thisted . Telefon 97 93 11 33 . Telefax 97 93 18 75 sl@vsm-design.dk www.vsm.dk . vsm@vsm.dk Pulverlakeret stålspær. www.vsm.dk Certifikatsvejsning. Svejsning af rør, Ø 40-500 mm Fremstilling af bøjninger, max 315 mm Tanke og specialopgaver.

Pumper

A/S Chr. Boldsen Toldbodgade 88 · 8930 Randers NØ Tlf: 86 42 22 22 · www.boldsen.dk Kalibrering/validering, service, reparation, produktion. Aut. ESAB forhandler

Trådvarer

JTT Conveying A/S Industriparken 20 · 7182 Bredsten CELSIUS Tlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372 360info@jtt.dk E-mail: Web: www.jtt.dk · Transportører / anlæg · Transportbånd · Transportørkomponenter · Kopelevatorkomponenter · PVC/Pu-bånd · Transmissionsbånd · Industrigummi INDUSTRIVARME

Transportbånd CN Maskinfabrik A/S Skovløkkevej 4, Tiset, 6510 Gram Tlf. 74 82 19 19 www.cn-maskinfabrik.dk Gummi/pvcbånd - bølgekanter og medbringer - elevatorbånd og kopper - slidbestandig gummi tromlebelægning - cevron bånd - færdigkonfektionerede bånd skrabere - teflonbånd. Vores transportbånd holder jeres produktion kørende!

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk – lb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

Ventilation

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

VVS

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

DS-bladet nr. 12 2011  |  47


Instrumenter for VVS og industri

ISSN 1602-7213

Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33

tid ca . 15.0 00

Afsender: DS-bladet  |  Magnoliavej 2  |  5250 Odense SV

Magasinpost-MMP ID-nr 42386

HUSK

Vi lev erer o gså instru mente r Al på lag er

Profile for Magasinet "Industri & Teknik"

DS-bladet nr. 12, 2011  

DS-bladet nr. 12, 28. september 2011

DS-bladet nr. 12, 2011  

DS-bladet nr. 12, 28. september 2011

Profile for ds-bladet