Page 1

Nr. 8 | 25. august 2017 | 108. årgang

Bladet

Håndværkerfradrag igen i tynd tråd Kommuner bryder udbudsloven Krav om fartskriver er ophævet

Tema om energi:

Udlandet vil lære af Samsø


Indhold

August 2017 ENERGIPOLITISK ÅRETS ENERG

5

ÅBNINGSDEBAT

IKONFERENCE

2017

38 Udenrigsminister en Anders Samuels

Foto: Jeppe B. Nielsen

issær EU – Konkurrencekomm r Margrethe Vestage

Skatteminister n Karsten Lauritze Foto: Henrik Sørensen

Foto: Steen Brogaard

s- og Klimaminister Energi-, Forsyning Lilleholt Lars Christian

Energiordfører erg Andreas _Steenb

25

4. og Onsdag den 2017 5. oktober torsdag den org! Christiansb – vel mødt på

41

33  4

Igen tvivl om fremtid for håndværkerfradraget

 5

For få opgaver sendes i håndværkerudbud

 6

Myndigheder ophæver krav om fartskriver

 7

48

Foreningsnyt/navne

50

Leverandører & partnere

22

Fra 2020 er det slut med de her: + og ++

23

TEMA: ENERGI 10 Støtte til varmepumper er unfair konkurrence

Støttesystem til vedvarende energi skal tænkes om

24

Solceller til Grønland

Velkomstreception

11

Beboere valgte varmepumper

25

 8

Kort nyt

12

36

Erhvervsskoler har ikke penge til tiltrækning af elever

Støtte til store varmepumper og lempelse af elafgift

Ministre i kø ved årets topmøde om energien

26

14

Stadig brug for olie og gas

Samsø fejrer 20 år som vedvarende energi-ø

37

Kampagne får mere kraft

16

28

Når det regner på præsten….

38

Succes for ny el-uddannelse

Efterlyser virksomhede der vil have grønnere drift

30

Biogasanlæg er på vej frem

39

Bliv en bedre leder

17

31

Nyt forsøg med bølgeenergi

40

Arkitektfirma skal betale millionerstatning

Solvarmeforening nu en del af Debra

32

18

Mølleproducenter kigger mod udlandet

41

Nye regler om frihed til børnepasning

Netværk for energiløsninger kan løfte alle

33

19

50 år med kedler og røranlæg

Cirkulær økonomi Et spørgsmål om overlevelse

42

AL Efteruddannelse

20

34

Cirkulær økonomi og produktion skal fremmes

44

Business & branche

900 km nye fjernvarmerør de kommende tre år

46

Barometer

21

Kontrol fandt fejl ved kedler og varmepumper

2 | Bladet Arbejdsgiverne | 8/2017


LEDER 

Bladet

Udgiver: Arbejdsgiverne Magnoliavej 2, 5250 Odense SV Tlf. 66173333 www.arbejdsgiverne.dk

Regnskabets time er nær Hensigten med energispareordningen er god. At skåne miljøet og nedbringe CO2 -udledningen ved at forpligtige blandt andet energiselskaberne til årligt at gennemføre en vis mængde energibesparelser. Sammen er vi alle med til at finansiere ordningen via et særligt bidrag på vores el-, gas-, olieog varmeregninger.

Ansvarshavende redaktør Jens Holme Tlf. 6317 3397 Mobil: 40883312 jho@arbejdsgiverne.dk

Besparelserne sker ved, at energiselskaberne hvert år sikrer, at der gennemføres energiprojekter. Problemet er bare, at det suverænt er selskaberne, der vælger, hvem de vil købe besparelserne af uanset pris, og det kan oftest være et af deres egne koncernforbundne selskaber – selvom de får et billigere tilbud fra et andet firma.

Annoncesalg Vestergaards Bogtrykkeri Kontakt: Ejnar Stephansen Tlf.: 22 61 63 88 es@vestergaardsbogtrykkeri.dk

Energiselskaberne bruger dermed borgernes penge på at konkurrere med private virksomheder. Allerede i 2015 konkluderede Deloitte og Grontmij i rapporten »Evaluering af energiselskabernes energispareindsats«, at det er billigere, når opgaverne udføres af eksterne leverandører end af selskabernes egne firmaer.

Abonnement Kr. 470,00 ex. moms. Oplag, kontrolleret af Danske Medier: 2528. ISSN nr: 2246-7041 Tryk Vestergaards Bogtrykkeri A/S Grafisk tilrettelæggelse og layout: Trine Riisborg Forsidefoto Visit Samsø. En elektronisk udgave af dette blad og tidligere udgaver kan læses på: www.bladetarbejdsgiverne.dk

Følg Arbejdsgiverne på Linkedin og Facebook

Samtidig har der været store problemer med snyd, hvor virksomheder søger om tilskud for flere kvadratmeter, end der reelt er udført energibesparelser på. Sandsynligheden for at blive opdaget har været minimal. Der er kun blevet udført 100-150 stikprøver ud af 100.000 projekter om året. Rigsrevisionen valgte sidste år at begynde en kulegravning af ordningen. De skal her kortlægge tre punkter. Er ordningen omkostningseffektiv? Har der været misbrug af tilskuddene? Og er Energi-, Forsynings-, og Klimaministeriets tilsyn tilfredsstillende? I Arbejdsgiverne arbejder vi for fair konkurrence. Derfor er det én af vores mærkesager, at holde et vågent øje med konkurrencen fra forsyningsselskaberne. Det er vores holdning, at energispareordningen skal ændres, så pengene ikke bruges på at udsætte private virksomheder for en ulige konkurrence. Energi-, Forsynings- og Klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) har i et åbent samråd i starten af året givet udtryk for, at man måske skulle finde en anden måde at tilrettelægge energispareindsatsen på efter 2020. Så længe kommer der næppe til at gå. Rigsrevisionens undersøgelse ventes færdig meget snart. Af Fleming Frederiksen, formand for Arbejdsgiverne

Bladet Arbejdsgiverne | 8/2017 | 3


Igen tvivl om fremtid for håndværkerfradraget Arbejdsgivernes administrerende direktør advarer mod at ophæve den nuværende ordning – det vil få sort arbejde til at blomstre. Af Morten Ravn og Jens Holme

Boligjob-ordningen med håndværkerfradraget er åbenbart en evig politisk kastebold. Den nuværende udløber til nytår med mindre et folketingsflertal i løbet af efteråret beslutter at forlænge ordningen. I det seneste forlig har fradraget haft opbakning fra Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet, SF og Konservative. Men nu er stemningen skiftet. Flere partier melder ud, at de ikke længere støtter ordningen, bl.a. fordi der ikke længere er problemer med beskæftigelsen i byggeriet. Arbejdsgivernes administrerende direktør, Mads Graves, maner imidlertid til politisk besindighed: »Ordningen gavner både miljø, virksomheder, borgere – hele samfundet. Uden boligjobordningen bliver

det derimod kronede dage for det sorte arbejde,« siger Mads Graves og fortsætter: »Der er netop kommet en undersøgelse af den svenske boligjob-ordning, der viser, at 13 procent af det indberettede håndværksarbejde ville være blevet udført sort uden ordningen. Herudover viser en ny rapport fra Rockwoolfonden, at ordningen også i Danmark lægger en betydelig dæmper på det sorte arbejde. Der er i sagens natur tale om områder af samfundsøkonomien, der er behæftet med betydelig usikkerhed, men forskningsarbejdet peger alligevel ret tydeligt på, at ordningen gør det sorte arbejde mindre attraktivt. I 2010 købte 53 procent af danskerne i løbet af året en sort ydelse. Den andel

faldt markant til 40 procent i 2014.« Ifølge Mads Graves har Boligjobordningen fået danskerne til i højere grad at efterspørge en regning og i tillæg at opnå en større sikkerhed og garanti. »Derfor håber vi i Arbejdsgiverne, at politikerne vil tænke sig om en ekstra gang, før de dropper den,« siger Arbejdsgivernes direktør. Ud og ind med fradrag Det er ikke første gang, at Håndværkerfradraget har levet livet farligt. Ordningen er alligevel blevet forlænget flere gange – senest efter valget i 2015. Nuværende statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V), gik som oppositionsleder til valg på en genoptagelse af fradraget, som S-R-regeringen havde lagt i graven. Efter valget blev det besluttet, at der i 2016 og 2017 skulle ske en grundlæggende omlægning af Boligjobordningen til et tilskud, der i højere grad skulle understøtte den grønne omstilling i samfundet. Nu har politikerne så igen kig på ordningen, der koster statskassen omkring 400 mio. kr. årligt. Flere partier mener, at den er for dyr. Over en halv millioner danskere benytter sig årligt af håndværkerfradraget. I løbet af de seneste fem år har danskernes samlede håndværkerfradrag været på 28 mia. kr.

Mads Graves: »Uden boligjobordningen bliver det kronede dage for det sorte arbejde.«

4 | Bladet Arbejdsgiverne | 8/2017


Kommuner og andre offentlige myndigheder bryder udbudsloven, når de underlader at forklare, hvorfor de ikke opdeler udbud i delkontrakter. (Foto: Knud Nielsen/Colourbox)

For få opgaver sendes i håndværkerudbud Offentlige myndigheder opdeler lidt flere udbud i mindre delkontrakter, men antallet er stadig ikke tilfredsstillende, siger branchechef hos Arbejdsgiverne. Af Jens Holme

En undersøgelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen viser, at 22 pct. af de offentlige opgaver bliver udbudt i mindre kontrakter, således at de mindre håndværksvirksomheder har mulighed for at deltage. Men branchechef for byggeri hos Arbejdsgiverne, Steen Hoeck Klausen er slet ikke imponeret: »Det er ganske vist en lille fremgang, men det er slet ikke nok,« fastslår Steen Hoeck Klausen. Han gør samtidig opmærksom på at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens undersøgelse hviler på et meget tyndt grundlag. Forklaringsproblem Arbejdsgiverne har i samarbejde med Håndværksrådet i årevis arbejdet for at få flere offentlige opgaver udbudt i en størrelse og på vilkår, som ikke på forhånd udelukker SMV’er fra konkurrencen om opgaverne. Denne målsætning blev siden indarbejdet i udbudsdirektivet og udbudslovens ’opdel eller forklar’-princip, som er grundlaget for undersøgelsen. ’Opdel eller forklar’-princippet går ud på, at hvis man ikke opdeler et udbud i delkontrakter, så er man forpligtiget til at komme med en forklaring.

»Her må det konstateres, at 44 pct. af de offentlige udbydere ikke giver nogen forklaring og dermed ikke overholder udbudslovens krav. Derfor er det glædeligt og nødvendigt, at erhvervsminister Brian Mikkelsen nu vil indskærpe overfor de offentlige ordregivere, at de skal overholde udbudslovens krav,« siger Håndværksrådets chefjurist, Peter Andersen. Erhvervsminister Brian Mikkelsen udtaler i en pressemeddelelse, at han vil understrege over for ordregiverne, at de skal følge ’opdel eller forklar’-princippet. Skal motivere Arbejdsgiverne opfordrer samtidig ministeren til i højere grad at motivere de offentlige ordregivere til at opdele flere opgaver i mindre størrelser og på vilkår, som ikke på forhånd udelukker SMV’er fra at afgive tilbud. »Nok kan der skimtes en positiv tendens, men undersøgelsen afslører jo, at næsten 80 pct. af de offentlige opgaver omfattet af udbudsloven fortsat ikke udbydes på en måde, så de mindre håndværksvirksomheder har en chance for at være med. Det er slet ikke i orden,« siger Steen Hoeck Klausen. Udbudsloven gælder kun for udbud over ca. 39 mio. kr. Håndværksrådet opfordrer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til at gennemføre en tilsvarende undersøgelse af bygge- og anlægsopgaver under denne grænse, hvor det er tilbudsloven, der gælder. Her er der det samme behov for at opdele opgaven i mindre dele, så SMV’er ikke udelukkes fra at deltage i konkurrencen om offentlige bygge- og anlægsopgaver, siger Peter Andersen. Bladet Arbejdsgiverne | 8/2017 | 5


Myndigheder ophæver krav om fartskriver Efter pres fra Dansk Bilbrancheråd, SKAD og Håndværksrådet retter Færdselsstyrelsen nu ind og ændrer den såkaldte håndværkerregel.

»Køreregler for håndværkere er hul i hovedet«

mellem fabrikken Cormall A/S, må nu vælge Jens J. Hansen, daglig leder af maskin langfart. eller holde op med at bruge trailer på at installere fartskrivere i varebilerne

all A/S Leder af maskinfabrikken Corm fartskriver i varebil med trailer. Af Jens Holme

med »Det hul i hovedet. Det har intet bare trafiksikkerhed at gøre. Det er håndendnu en udgift, man pålægger værkere.« Jens J. Hansen, daglig leder og medA/S ejer af maskinfabrikken Cormall bitter. i Ragebøl ved Sønderborg, er betamåttet netop har n Virksomhede lls le 6000 kr. i bøde, fordi en af Corma t af varebiler med trailer blev spotte hjemfra km 100 politiet mere end adressen. Ingen fartskriver Jens J. Hansen forklarer: fo»Vi leverer og servicerer bl.a.

af bøde for i Sønderborg er bitter på grund

forderblandere til landbruget. I den større bindelse skulle vi udføre en i ug landbr et på pgave renoveringso nærheden af Hobro og havde et svejse hjem værk med på traileren. På vejen få havde vore medarbejdere kun kørt moen af t stoppe blev de før minutter, torcykelbetjent. og Han ville gerne se deres papirer bilens fartskriver. Vores folk forkla iver, rede, at de ikke havde en fartskr eret, men at bilen har en gps install hvorhvormed det bliver registreret, kørt, har bilen meget hvor og når, hvor holdt samt hvornår og hvor den har s på stille. Det kan alt sammen aflæse makan ikke der som en hjemmeside, til ognipuleres med. Vi bruger gps’en

af A.P. Hansen, der Cormall A/S blev grundlagt i 1961 i Sønderborg. I dag fra 1997 til 2005 var borgmester ation, Peter E. ledes virksomheden af anden gener Hansen og Jens J. Hansen. af 1970’erne specialiCormall har siden begyndelsen til kvægfoder samt seret sig i at konstruere blandere 32 | Bladet Arbejdsgiverne | 7/20

15

6 | Bladet Arbejdsgiverne | 8/2017

manglende

anså at dokumentere over for landm har den, hvornår og hvor længe, vi været hos ham.« Måtte koble af ikke »Det ville betjenten imidlertid . Han godtage som det rigtige udstyr om, mente, vi havde overtrådt reglen 100 at man maksimalt må bevæge sig bag trailer en med km væk hjemmefra eret på en varebil, uden der er install r i Juet kontrolapparat, som det hedde lse. stitsministeriets bekendtgøre Derfor blev vore medarbejdere bedt på om at koble traileren af og stille den Dér en parkeringsplads i nærheden. det i ude over stod den så weekenden blev fri og med fare for at svejseværket

af halm. Bl.a. har diverse teknologier til håndtering i store industrianlæg virksomheden specialiseret sig biomasse til strøanden til forarbejdning af halm og k industri. else, foder, byggeplader og kemis øl lidt uden for SønVirksomheden i landsbyen Rageb derborg har 15 medarbejdere.

Det er en sejr for fornuften, at Færdselsstyrelsen afkriminaliserer en række medlemsvirksomheder, lyder kommentaren fra Håndværksrådet i anledning af, at Færdselsstyrelsen har ændret kravene til fartskrivere i håndværkerbiler. »Ændringen betyder, at transport, der sker mellem to virksomheder som led i udførelsen af en opgave for en kunde, ikke længere kræver fartskriver i bilen, uanset hvilken af virksomhederne der står for transporten,« siger jurist Jeppe Rosenmejer, Håndværksrådet, der har arbejdet politisk med sagen gennem flere år. »Mange års kamp for at få den danske fortolkning af EU’s bestemmelser for køre/hviletid til at svare til det øvrige EU’s har nu endelig fået en ende. Det er en stor sejr for de organisationer, der har deltaget i arbejdet og for de mange virksomheder, der nu ikke længere risikerer at blive kriminaliseret af et uklart og misforstået regelsæt,« siger Jeppe Rosenmejer. Slutter fem års kamp Den nye vejledning er godt nyt for både virksomheder i autoreparations-

Maskinfabrikken Cormall i Sønderborg er blandt dem, der blev ramt af det tidligere regelsæt. Virksomheden fik en bøde på 6000 kr. fordi en af firmaets varebiler med trailer, men uden fartskriver blev standset af politiet mere end 100 km fra hjemadressen.


branchen og andre håndværksfag, fordi Færdselsstyrelsen efter henstilling fra Håndværksrådet, Dansk Bilbrancheråd og SKAD har valgt at ændre fortolkningen af håndværkerreglen, så den nu fortolkes korrekt. Det er fem år siden, at organisationerne første gang gjorde opmærksom på problemet med den danske fortolkning. Den var meget strammere end i det øvrige EU, specielt i Tyskland, hvor kravet om fartskriver kun gælder, hvis man fragter andres gods. I årene efter fulgte møder med de relevante myndigheder og adskillige breve til Justitsministeriet og de skiftende justitsministre, hvor vores Håndværksrådets juridiske vurdering blev ignoreret på trods af, at fortolkningen allerede tidligt blev bakket op af EU-Kommissionen.

»Vi håber, Justitsministeriet og Rigspolitiet en anden gang vil spare os alle en masse besvær og reagere hurtigere på de input, vi som SMV’ernes hovederhvervsorganisation kommer med. Det vil være langt mere frugtbart end at holde fast i en åbenlys fejlagtig fortolkning,« siger Jeppe Rosenmejer. Krav skal frafaldes Der kom først skred i tingene, da et enigt Implementeringsråd bakkede Håndværksrådets indstilling op og anbefalede regeringens implementeringsudvalg at ændre den danske fortolkning. I mellemtiden blev flere af Håndværksrådets medlemsvirksomheder fanget i det mangelfulde regelsæt og kunne risikere store bøder. Hånd-

værksrådet forventer, at krav over for disse virksomheder straks frafaldes. Implementeringsudvalget tilsluttede sig, at den danske fortolkning skulle bringes i overensstemmelse med den tyske fortolkning. Desværre var den vejledning, der skulle bringe den danske fortolkning på linje med den tyske, så mangelfuld, at den ikke løste problemerne for branchen. Det påpegede Dansk Bilbrancheråd, SKAD og Håndværksrådet på et møde med Færdselsstyrelsen. På baggrund af dette møde og den fremlagte dokumentation har Færdselsstyrelsen nu ændret den danske fortolkning, så den stemmer overens med den fortolkning, som de tre organisationer hele tiden har hævdet var den korrekte.

VELKOMMEN TIL ADM. DIREKTØR MADS GRAVES Det vil glæde os at se medlemmer, samarbejdspartnere og venner af huset til velkomstreception hos Arbejdsgiverne, Magnoliavej 2-4, 5250 Odense SV

torsdag den 24. august 2017 klokken 14-17 Tilmelding til adn@arbejdsgiverne.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 8/2017 | 7


Fremtidsby under tilblivelse Vinge er navnet på en helt ny by, der er ved at opstå i Frederikssund Kommune i Nordsjælland. Det er et af Danmarks største byudviklingsprojekter med et samlet areal på 370 hektar, hvilket gør det til det største byudviklingsområde i Danmark. eller næsten 20 procent større end Ørestaden i København. Når Vinge er fuldt udbygget i 2035 vil byen have ca. 20.000 indbyggere og omkring 4000 arbejdspladser. Samlingspunktet i Vinge bliver det grønne hjerte – en attraktiv og leven-

de byfælled – som forbinder byens forskellige kvarterer. S-togsstationen kommer til at ligge midt i centrum, som også kommer til at rumme butikker, kontorer, institutioner, plads til sport og leg og andre offentlige faciliteter. Overalt i Vinge bliver der tænkt nye teknologier og bæredygtighed ind i planlægningen af byen. Fibernet til alle er en selvfølge, ligesom smarte affaldsløsninger og intelligente gadelamper vil blive en del af hverdagen

for indbyggerne i Vinge. Deltaet og de øvrige bassiner i byen vil opsamle regnvandet og medvirke til at skabe et rekreativt rum med plads til både dyr, planter og mennesker. Vinge vil blive tæt forbundet med København, Frederikssund og resten af Sjælland, når den kommende Stogsstation og den nye bro over Roskilde Fjord står færdige i 2019. Henning Larsen Architects og Effekt står bag helhedsplanen for Vinge.

Kommuner bygger for 71 mia.

I Middelfart har kommunen opført et nyt rådhus, som indvies i september. (Foto: Lasse Hansen/Scanpix)

8 | Bladet Arbejdsgiverne | 8/2017

De danske kommuner har frem til udgangen af 2020 planlagt byggerier for knap 71 mia. kr. fordelt på 5543 forskellige projekter. Det fremgår af rapporten »Kommunernes Investeringer 2017-2020« fra Byggefakta, der betegner sig som Danmarks førende leverandør af informationer til byggebranchen. Rapporten viser nøgletal fra samtlige 98 kommuner. Gladsaxe topper listen med planlagte projekter for 1,9 mia. kr., hvilket svarer til, at kommunen bygger for 27.311 kr. pr. indbygger. På de næste pladser kommer Billund (23.119 kr.), København (20.961) samt Høje-Taastrup (20.813). Blandt de ti kommuner med lavest byggeaktivitet er flere af landets mindste ø-kommuner: Ærø, Samsø, Morsø, Fanø, Langeland og Læsø. Sidstnævnte planlægger at bygge for 2164 kr. pr. indbygger frem til 2020 og ligger helt i bunden. Også større kommuner som Ringkøbing-Skjern, Frederikshavn, Brønderslev og ligger blandt de laveste på listen med planlagte byggerier for kun henholdsvis 4798 kr., 3718 kr. og 3465 kr. pr. indbygger. Rapporten er udarbejdet af researchafdelingen hos Byggefakta i samarbejde med samtlige 98 kommuners forvaltninger.


Erhvervsfremme skal forenkles I november sidste år konkluderede en konsulentrapport, Eftersyn af Erhvervsfremmeindsatsen, at det er alt for svært for virksomhederne at finde rundt i de mange initiativer, og virksomhederne derfor ikke får det udbytte af erhvervsfremmeindsatsen, som de burde. Derfor har regeringen nu nedsat et forenklingsudvalg bestående af ni virksomhedsledere og eksperter. Udvalget skal i de kommende måneder udvikle en model for en reform af erhvervsfremmeindsatsen, så den bliver nemmere og mere overskueligt at anvende for iværksættere og virksomheder. Forenklingsudvalget skal præsentere sine forslag for regeringen i be-

gyndelsen af 2018, hvorefter erhvervsministeren vil følge op på udvalgets anbefalinger. Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) håber på politisk opbakning i kommunerne, regionerne og Folketinget til en ambitiøs og sammenhængende reform af erhvervsfremmeindsatsen: »Det skal være slut med, at offentlige aktører falder over hinanden og opdyrker overlappende indsatser. Det er virksomhederne ikke tjent med,« fastslår ministeren. Claus Juhl, tidligere topchef i Københavns Kommune og nu direktør i konsulentfirmaet Forskel, er udpeget til formand for forenklingsudvalget.

Claus Juhl, tidligere administrerende direktør i Københavns Kommune, var med til at skrive konsulentrapporten om erhvervsfremmeindsatsen og er nu i spidsen for udvalget, der skal komme med forslag til forenklinger. (Foto: Erik Refner/Scanpix)

Kort fortalt LEDIGHED – Selvom byggebranchen råber højt om mangel på kvalificeret arbejdskraft, går hver fjerde ansatte uden arbejde i op mod en femtedel af året – set over en treårig periode i årene 2013-15. Det viser en analyse fra Danmarks Statistik over beskæftigelsesfrekvensen på det danske arbejdsmarked, skriver Ugebrevet A4. FAGLÆRT – En ny undersøgelse fra Danmarks Statistik viser, at to ud af tre danskere mener, at det i dag er blevet mere eller lige så attraktivt at være faglært, som det var for ti år siden. Især danskere over 30 år er positive. Hvorimod det kun er halvdelen af de 16-29-årige, der mener, at det er lige så attraktivt eller mere attraktivt at være faglært. BØDER – Selvom der kan være alvorlige konsekvenser ved ulovlige el- og vvs-installationer er der i de seneste tre år kun blevet udskrevet bøde i hver tredje af de knap 200 sager om ulovlige installationer, som politiet har behandlet efter anmeldelse fra Sikkerhedsstyrelsen, skriver dr.dk.

MARKEDSMODNINGSFONDEN – har udpeget 13 projekter til en medfinansiering på i alt 27,5 mio. kr., der skal være med til at omsætte virksomhedernes ideer til en forretningsmæssig succes. Det gælder bl.a. et produkt, som benytter kunstig intelligens til automatisk videoproduktion af fodboldkampe. Et andet projekt har til formål at sikre virksomheder struktureret og lettilgængelig dokumenthåndtering uden involvering af mennesker, men derimod med såkaldt machine learning. LÆRLINGE – En undersøgelse blandt Dansk Metals tillidsrepræsentanter i industrien viser, at 21 procent af respondenterne arbejder på en virksomhed, som ikke har lærlinge. Omvendt angiver knap halvdelen, at virksomheden, de arbejder på, er udfordret på mangel af kvalificeret arbejdskraft. Samtidig er det kun 39 procent, der forventer at ansætte flere lærlinge det kommende år. EFTERUDDANNELSE – Metals rundspørge til tillidsrepræsentanterne vi-

ser desuden, at kun godt hver tredje mener, at deres arbejdsgiver har fokus på efteruddannelse af medarbejderne. AMU-kurser er fortsat den mest populære form for kompetenceløft. Men antallet af kursister er faldet dramatisk siden finanskrisen. Det er især de større virksomheder med flere end 100 ansatte, der har skruet ned for deres fokus på opkvalificering af medarbejdere. BAD – Ifølge Danmarks Statistik er der 43.832 boliger i Danmark, der ikke har eget bad eller adgang til ét. Det drejer sig især om etageboliger i København. Tallet svarer til 1,5 procent af boligmassen. FUSION – Den tekniske brancheorganisation Veltek har vedtaget af fusionere med brancheforeningen Dansk Ventilation. Den nye organisation rummer nu hele paletten af leverandører til de tekniske installationer – producenter af produkter til både el, vvs og ventilation.

Bladet Arbejdsgiverne | 8/2017 | 9


TEMA | ENERGI

Støtte til varmepumper er unfair konkurrence

Arbejdsgiverne er utilfreds med, at salg af varmepumper på abonnementsvilkår til private nu udvides til virksomheder. Af Jens Holme

»En dyr og unfair ordning bliver ikke bedre af at blive gentaget. Tværtimod.« Sådan lyder kommentaren fra Arbejdsgivernes branchekonsulent for energi, Carsten Essler Helmer, til, at Energistyrelsen har åbnet for ansøgninger til udvidelse af en i forvejen omstridt støtteordning til salg af varmepumper på abonnementsvilkår. Sidste år indførte Energistyrelsen en støtteordning for fem udvalgte virksomheder til at levere varmepumper på abonnement til private. Nu har styrelsen indkaldt ansøgninger til en tilsvarende abonnementsordning for virksomheder. Tre energitjenesteleverandører kan komme i betragtning, og statsstøtten kan udgøre op til 100.000 kr. pr. varmepumpe.

10 | Bladet Arbejdsgiverne | 8/2017

Men ifølge branchekonsulent Carsten Essler Helmer er det også denne gang svært at se rimeligheden i, at Energistyrelsen – og dermed staten – vil favorisere nogle bestemte energileverandører. Konkurrence skal være fair »Såvel ordningen til private som den nye ordning medfører, at kun nogle få store leverandører, energiselskaber og andre får statstilskud til at sænke prisen på deres særlige forretningsmodel. Det er et klart eksempel på unfair konkurrence over for bl.a. vore medlemmer,« understreger Carsten Essler Helmer. Han fremhæver, at Energistyrelsen selv tidligere har fremført, at støtteordningen til private økonomisk set ikke er en mere attraktiv løsning for slutbrugeren end en løsning, hvor bygningsejerne selv ejer varmepumpen. »Hos Arbejdsgiverne går vi naturligvis ind for den grønne omstilling og ser gerne støtteordninger, der får flere virksomheder og private til at anskaffe sig varmepumper. Men der skal være tale om fair og fri konkur-

rence, hvor staten ikke bruger midler til at fremme bestemte forretningsmodeller, men hvor alle leverandører og teknologier stilles lige,« siger Arbejdsgivernes branchekonsulent. Ansøgningsfrist Energistyrelsen har sat en frist til 1. november for ansøgninger fra virksomheder, der ønsker at blive en af de tre leverandører til den nye abonnementsordning. »Med konceptet undgår kunden at stå for investering, usikkerhed om varmeøkonomi og teknisk valg af varmepumpemodel, mens energitjenesteleverandøren omvendt indgår aftale om betaling for varme i en nærmere fastsat årrække, som dækker udgifterne til indkøb og drift af varmepumpen,« skriver Energistyrelsen i en pressemeddelelse, der fortsætter: »Varmepumperne kan dække såvel rum- og brugsvandsopvarmning som procesvarme. Ordningen støtter delvis dækning af op til tre energitjenesteleverandørers omkostninger til indkøb af varmepumper og overvågningsudstyr.«


Beboere valgte varmepumper Hellere varmepumper på taget end fjernvarme i fortovet, konkluderede boligafdeling på Bornholm. Efter omfattende beregninger har beboerne i Bornholms Boligselskabs afdeling Mågevangen i Tejn fravalgt fjernvarme og i stedet investeret i varmepumper på taget. Indtil for et år siden havde hver familie i Mågevangen sit eget oliefyr, men et kommende fjernvarmenet gjorde det aktuelt at fremskynde en udskiftning og samtidig overveje alternative opvarmningsformer, herunder varmepumper. For at få belyst mulighederne blev der inviteret til informationsmøder, hvor flere vvs- og varmepumpeinstallatører deltog side om side med fjernvarmeforsyningen. Opgaven blev sendt i udbud blandt fem lokale installatører og vundet af Bornholms Agro & Ventilationsser-

vice, hvor varmepumpeinstallatør Finn Stenbye havde anbefalet et anlæg fra danske Vølund Varmeteknik. Flere møder og flere regnestykker senere besluttede beboerne i Mågevangen, at hver af de tolv boliger skulle have en luft-til-vand varmepumpe som erstatning for oliefyrene – og i stedet for fjernvarme. Anlægget består af en udendørs enhed, der trækker kalorier ud af luften og omdanner energien til varme. Varmen sendes ned gennem den tidligere skorsten til en indendørs enhed, hvorfra den bruges til opvarmning af boligen og brugsvandet. Store besparelser »Varmepumperne har været i brug i over et år, og de indfrier alle forvent-

ninger. Faktisk har vi sparet omkring 80.000 kroner det første år i forhold til de beregnede fjernvarmeudgifter, hvor EnergiTjenesten Bornholm havde beregnet 72.000 kroner. Hvis vi sammenligner med dengang, hvor vi havde oliefyr, er besparelsen endnu større, nemlig 140.000 kroner om året,« fortæller beboerformand Ole Madsen og fortsætter: »Vi har fået en sikker og stabil varmeløsning, som oven i købet er miljøvenlig og billig i drift. Investeringen til varmepumperne er indregnet i huslejen, som er steget med ca. 300 kroner om måneden.«

Reparation Drejning Ø 800 L=13.000 Honing Ø 600 L=12.400 Langhulsboring Udvikling af store specialcylindre

Varmepumpeinstallatør Finn Stenbye fra Bornholms Agro & Ventilationsservice og tidligere formand for Arbejdsgiverne på Bornholm, inspektør Ronni Folkjær fra Bornholms Boligselskab og beboerformand Ole Madsen ved anlæggets udendørs enhed, der trækker kalorier ud af luften og omdanner energien til varme. (Foto: Berit Hvassum) Bladet Arbejdsgiverne | 8/2017 | 11


TEMA | ENERGI

Støtte til store varmepumper og lempelse af elafgift Udmøntning af grøn klimapulje tilgodeser bl.a. kunderne hos små naturgasfyrede fjernvarmeværker.

Af Jens Holme

Energistyrelsen har fået politisk grønt lys til to initiativer på fjernvarmeområdet: En støtteordning for store eldrevne varmepumper på kraftvarmeværkerne og en rådgivningsindsats over for de værker, der rammes hårdest af bortfaldet af det såkaldte grundbeløb fra næste år. Regeringen har sammen med S, DF, R og SF afsat omkring 53 mio. kr. i 2017 og 2018 til en etableringsstøtte til store eldrevne varmepumper fra den grønne klimapulje. Store eldrevne varmepumper giver besparelser på kraftvarmeværkerne, men kan ikke helt konkurrere med biomassekedler. For at udjævne konkurrencefordelen støttes varmepumper med op til 15 pct. af etableringsomkostningerne gennem den ny tilskudsordning. Etableringsstøtten udmøntes i år og i 2018 og er målrettet de ca. 160 små, naturgasfyrede kraftvarmeværker, som leverer el og varme til knap 300.000 husstande. Der igangsættes desuden en indsats målrettet de værker, som har mest behov for rådgivning for selv at kunne sikre en billigere varmeproduktion. Billigere varmeproduktion Med udgangen af 2018 udløber nemlig hovedparten af en midlertidige statslige støtte – grundbeløbet – til kraftvarmeproduktion på de naturgasfyrede kraftvarmeværker. Som følge er af EU’s statsstøtteregler er det ikke muligt at forlænge ordningen. Det medfører, at de små værker skal i gang med en nødvendig omstilling. Det vurderes, at kraftvarmeværkerne kan imødegå prisstigningerne og nedbringe fjernvarmeregningen med ca.

12 | Bladet Arbejdsgiverne | 8/2017

3000 kr. årligt pr. husstand ved at investere i nye og effektive produktionsenheder, fx elvarmepumper. Derudover har et bredt politisk flertal aftalt, at fjernvarmesektoren skal tvinges til at foretage markante effektiviseringer i en størrelsesorden på 2,3 mia. kr. frem til 2025. Afgift skal sænkes Regeringen ønsker, at klimapuljen i 2019 og 2020 reserveres til at lempe den såkaldte elvarmeafgift. Det skal ses som led i en samlet plan om at lempe elvarmeafgiften varigt. Det vil fremme elektrificeringen i varmeforsyningen og den grønne omstilling på en hensigtsmæssig måde. Elvarmeafgiften er i dag på 40,5 øre/kWh og dækker hovedparten af el til elvarme for både erhverv og husholdninger. En mindre afgift vil gøre det mere attraktivt at udnytte overskudsvarme ved hjælp af varmepumper. En lempelse af elvarmeafgiften vil derigennem øge elektrificeringen og den grønne omstilling. »Grundbeløbet er i bund og grund en støtte til fossile brændsler. Støtten er midlertidig, og vi har længe vidst, at den er uhensigtsmæssig«, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. »En lettelse af elvarmeafgiften kan bidrage til at rette op på et afgiftssystem, der i dag er skævt og ikke fremmer den grønne omstilling på en hensigtsmæssig måde. Det vil sikre, at rammevilkårene er i orden, for at fjernvarmeværkerne kan skifte til en billigere og mere effektiv teknologi, herunder varmepumper, « siger ministeren.


Regeringen vil reservere penge til at lempe afgiften på el til opvarmning for at fremme den grønne omstilling. (Foto: Lars Laursen/Scanpix)

Fakta om den grønne klimapulje • Klimapuljen blev etableret i forbindelse med aftalen om bortfald af PSO-afgiften og består af i alt 375 mio. kr. fra 2017-2020, som skal understøtte den grønne omstilling på en hensigtsmæssig måde, herunder særligt reduktioner, der kan bidrage til opfyldelsen af Danmarks 2030-mål i den ikke-kvoteomfattede sektor. • Der er truffet beslutning om at udmønte 106 mio. kr. af den samlede pulje for perioden 2017, 2018 og delvist 2019. • I 2017-2019 finansieres en kortlægnings- og rådgivningsindsats for grundbeløbets ophør (14 mio. kr.). Indsatsen skal bistå værkerne i at finde mulige effektiviseringer og optimeringer af driften og bidrager dermed til billigere varmeproduktion. • Der afsættes desuden midler til udvidelse af den eksisterende støtteordning til varmepumper på abonnement, så ordningen også dækker erhverv. • På landbrugsområdet anvendes puljens midler til at mindske drivhusgasudledninger fra husdyrgødningen samt til en pulje, der kan støtte etableringen af et pilotanlæg for bioraffinering af grøn biomasse, som kan fremme brugen af landbrugsafgrøder med positive klima- og miljøeffekter. • På transportområdet anvendes puljens midler til at demonstrere og teste effekterne af udlægningen af klimavenlig asfalt. • Puljens midler skal desuden anvendes til at sikre udbredelsen af klimavenlige kølemidler samt til at sikre mere præcis viden om de processer, der fører til lattergasdannelse på spildevandsanlæg. Bladet Arbejdsgiverne | 8/2017 | 13


TEMA | ENERGI

Samfundet har en interesse i at sikre den mest hensigtsmæssige udnyttelse af olie- og gasressourcerne i den danske del af Nordsøen, hedder det i regeringens nye olie- og gasstrategi. (Foto: Maersk Oil)

Stadig brug for olie og gas Ny strategi for indvinding i Nordsøen peger på behov for ny teknologi og effektiviseringer. Der er fortsat et betydeligt potentiale for olie- og gasindvinding i den danske del af Nordsøen. En ny olie- og gasstrategi fra regeringen peger imidlertid på, at det er nødvendigt at udnytte infrastrukturen i Nordsøen bedre, og at der er behov for flere investeringer i efterforskning og ny teknologi for at kunne udnytte potentialet. Olie- og gasstrategien for den danske del af Nordsøen er udarbejdet i et tæt samarbejde mellem branchen, Energistyrelsen og De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS). Der er fortsat brug for olie og gas, og samfundet har en interesse i at sikre den mest hensigtsmæssige udnyttelse 14 | Bladet Arbejdsgiverne | 8/2017

af olie- og gasressourcerne i den danske del af Nordsøen, hedder det i strategien. Sektoren bidrager desuden positivt til samfundet gennem bl.a. betydelige skattebetalinger og et stort antal arbejdspladser fordelt på både olie- og gasproducenterne og de mange underleverandører. Strategien rummer fem anbefalinger for at øge potentialet for indvinding af olie og gas i Nordsøen og reducere barriererne for at nyttiggøre potentialet af olie og gas: 1. Fremme et effektivt og attraktivt investeringsmiljø. 2. Fremme anvendelse og udvikling af teknologi.

3. Optimere vedligehold, fornyelse og anvendelse af infrastruktur. 4. Reducere omkostninger. 5. Sikre kvalificeret arbejdskraft i fremtiden. Den nye strategi for olie og gasindvinding supplerer en aftale om Nordsøen fra marts måned i år. Her lempede er politisk flertal beskatningen af kulbrintevirksomhed for alle selskaber i Nordsøen for bl.a. at sikre fuld genopbygning af Tyra-feltet.


BÆREDYGTIGE IDÉ

I det rigtige indeklima vokser svampe ud af kaffegrums Kaffegrums og østershatte er normalt ikke noget, Solar Danmark A/S beskæftiger sig med. Men da unge iværksættere havde brug for hjælp til en sjov og tilmed bæredygtig idé, blev der sagt ja til en noget anderledes opgave.

Vi lever ikke kun af typiske opgaver, vi lever også af at være nytænkende og innovative, og det her er da i den grad både nytænkende og innovativt, så det skulle vi støtte op om. Produktgruppechef Rasmus H. Vemmelund fra Solar Danmark A/S

Vil du vide mere? Kontakt Solar Klima & Energi på tlf. 76 52 70 00 www.solar.dk

Det rigtige indeklima får svampene til at gro – men det kræver, at der er helt styr på temperaturer, luft og lys. Foto: Fra Grums til Gourmet

Få hele historien og se videoen i vores digitale magasin på solar.dk/indsigt

Bladet Arbejdsgiverne | 8/2017 | 15

Juli 2017 . 2049.2017 . Copyright Solar Marketing

Iværksætterne kalder sig ”Fra Grums til Gourmet.” De holder til i tre gamle containere på Aarhus havn. Her bliver gammelt kaffegrums fra cafeer og restauranter til grobund for friske østershatte. Og sådan et projekt kræver det helt rigtige indeklima.


TEMA | ENERGI

Efterlyser virksomheder der vil have grønnere drift Region Syddanmark har med EU-midler afsat 50 mio. kr. til energibesparelser i små og mellemstore virksomheder. En række syddanske virksomheder har det seneste halve år fået tilbud om at få deres forretning set igennem med henblik på, hvordan virksomheden kan spare energi og ressourcer. De første gennemgange har vist, at potentialet er stort. Hos en smedevirksomhed i Odense fandt rådgiverne således besparelser til en værdi af 84.000 kr. årligt. Derfor efterlyser Clean, der er leder af projektet, sammen med de syddanske energiselskaber Energi Fyn, SE og Ewii

efter flere virksomheder til projektet, der kører frem mod 2020. Det er Region Syddanmark, som via midler fra EU’s regionalfond har bevilliget penge til projektets samlede budget på 50 millioner kroner. Organisationen Clean, der arbejder med den grønne omstilling i Danmark, har fået opgaven med at sikre, at de syddanske virksomheder bliver langt mere energibesparende, end det er tilfældet i dag.

Tilbud til alle Alle små og mellemstore virksomheder i den syddanske region kan i de kommende år få gennemgået hele virksomheden for at finde energibesparelser. De kan få udarbejdet en helt konkret forretningsplan, som viser, hvordan besparelserne opnås ved investering i ny teknologi eller omlægninger af arbejdsgange og lignende. Du er 5 skridt fra at tage Screeningen fortæller Konta kt virksomhederne om hånd om vækst og udvikling potentialet og mulighederne og er fuldstæni din virksomhed dig gratis. Såfremt virksomheden kan se en Foretages af konsulenter fra CLEAN, Motivations- og idé i at arbejde videre med at realisere mulighvor vi sporer os ind på den udviklin g ressourcetjek du ønsker i virksomheden. Vi beskrihederne, kan den få dækket halvdelen af udver virksomhedens motivation for at blive grønnere, og hvilke ressour cer, giften til at hyre en ekstern konsulent til at lader kræves for at nå dine mål. ve en helt konkret plan for, hvad der skal ske. Mads Laurit Du har selv mulighed for at finde sen Du finder den bedste den Tim Vyum bedste rådgiver til din virksom Projektleder hed. Projektkoordina rådgiver tor Det er organisationen Clean, der på Fyn Alternativt har CLEAN et omfatte n(+45) 2789 0985 de klyngenetværk , hvor du også (+45) 4223 1976 kan mal@cl eanclus har kontor i Middelfart, som har fået opgaven ter.dk finde hjælp og inspiration. tiv@cleancluster.dk Med CLEA Med CLEAN Green Plan får du med at screene virksomhederne for potentia-adga ng til d g ivnin Der skal indhentes tilbud fra tre eksTilbud adgang til den bedste rådg let for besparelser. Den opgave udføres sam-inden terne rådgivere, der alle kan tilbyde for u og gibranche ener af kendskab, som passer til din inden for udvikling men med energiselskaberne Energi Fyn, SE ress og ourceeffe virksomhed, inden for energiledelse, ed omh virks energio din i ptimeri tet ng eller energiinvesteressourceeffektivi Ewii. ring i vedvarende energi. »I Clean arbejder vi under mottoet: ’GrønI samarbejde med lignende virksom Netværksaktiviteter heder kan I deltage i arbejdet med ne løsninger – sorte bundlinjer’, og der passer f.eks. markedsperspektivering, finanLasse Bork Schmidt Thomas Sejersen siering, networking og opleve inspiProjektchef Kommunikation det her projekt helt perfekt ind. s- og eventma rerende oplæg. nager Virksomhe(+45) 4034 7745 (+45) 5195 1291 derne skal kun gøre det her, hvis de kan opnå lbs@cleancluster.dk tss@cleancluster.dk nogle væsentlige besparelser, der gør bundlinDu vælger selv en rådgiver, der udarGrøn Forretningsplan bejder din nye forretningsplan. Plajen bedre. At vi samtidig hjælper miljøet og renen anviser, hvordan du skaber udvikling i virksomheden, og hvorda n ducerer udledningen af CO Find os på 2 er kun en god bi- CLEAN du sparer energi og ressourcer f.eks. CLEAN Green Plan Hindsgavl Allé 2, 5500 Midde ved hjælp af nye investeringer lfart i Clean, Lasse Bork eller virkning,« siger projektchef ved omlægninger i arbejdsgange. ref dækker Schmidt. Projektet har fået navnet Clean Green Plan. Vi dækker Af det samlede budget på knap 50 millioner kr. 50% af CLEAN virksomhedens u udgift erne ning er de 25 millioner kr. afsat til direkte tilskudafi til rn rådgiv af virksomhedens udgifter til ekste GREENPLAN forbindelse med tningsplan i forbindelse med den grønne forre virksomhederne, når de hyrer en ekstern kon*Projektet er målrettet SMV’e delse af en grøn forretningsplan Du kan vælge én eller flere rådgivere til udarbej til SMV’er et målrett at bidrage, og får CLEAN Green Plan afholder to årlige *Projektet er sparring fra CLEAN Green Plan netværksmøder for alle sulent. i hele den administrative proces. virksomheder, som er i gang med en grøn forretningsplan. Se mere på cleancluster. Nærmere information om deltagelse kan fås dk hos Clean, Projektleder Mads Lauritsen, tlf. 27 89 09 85 og projektchef Lasse Bork Schmidt, tlf. 40 34 77 45.

CL GREE

CLEAN GREENPLAN

ger

n

or alle splan.

50%

16 | Bladet Arbejdsgiverne | 8/2017

CLEAN Green Plan Netværksmøde

5


Solvarmeforening nu en del af Debra Efter at have levet en hensygnende tilværelse er Dansk Solvarmeforening nu blevet en del af Debra Energibranchen – de indviduelle energikilders forening. Debra er brancheforening for godt 100 virksomheder, som installerer eller servicerer huse, der benytter sig af individuelle energikilder. Hidtil har kilderne primært været gas-, olie- og biofyr samt varmepumper. »Debra Energibranchen har som sit erklærede mål at blive en vigtig og uomgængelig bidragsyder i forhold til den grønne omstilling. Derfor er vi ekstra begejstrede over, at vi nu fusionerer med Dansk Solvarmeforening – for solenergi er både grønt, vedvarende og en afgørende komponent i nedbringelse af CO2 -udslippet både lokalt og globalt,« siger bestyrelsesformand i Debra Energibranchen Christian Gulløv. »Dansk Solvarmeforening har levet en smule i skyggen af de mere kendte solceller, selvom solvarme er en langt mere effektiv måde at udnytte solens stråler på, da den bruges direkte til at varme vand op. Vi har valgt at fusionere med Debra, fordi vi ser en oplagt synergieffekt med andre individuelle energikilder, da solvarmen netop bru-

ges til at komplementere andre energianlæg,« siger Solvarmeforeningens hidtidige formand, Gilbert Jensen. »Med solvarmeforeningen integreret i Debra som en branchegruppe vil vi gøre en ekstra indsats for at gøre energipolitikere og Energistyrelsen opmærksomme på, hvilken forskel solvarme kan gøre. Der vil fx kun-

ne spares store mængder CO2 -udslip i det danske samfund årligt, hvis det blev gjort obligatorisk at installere solfangere på offentlige bygninger med stort varmtvandsforbrug i forbindelse med opførelsen og ved større ombygninger,« siger Christian Gulløv og Gilbert Jensen i en samstemmende udtalelse.

Solvarmen har i flere år stået i skyggen af solcellerne, selv om det er en attraktiv energikilde til varme og varmt vand. (Foto: Lasse Kristensen/Ritzau)

INFOMØDER

START I

kl. 18.30, Vejlevej 150, 8700 Horsens

KLOAKMESTER OG RØRLÆGGER

INFOMØDE DEN 4. SEPTEMBER Vælg mellem dag-, aften- eller fjernundervisning

GVS-MESTER OG BOLIGINSTALLATØR

INFOMØDE DEN 5. SEPTEMBER Dagundervisning og/eller delvis fjernundervisning

EFTERÅRET TILMELD NU!

KONTAKT

Peter Hjortdal Andersen Uddannelsesleder E: pha@learnmark.dk T: 42 12 73 06 learnmark.dk/kurser

Bladet Arbejdsgiverne | 8/2017 | 17


TEMA | ENERGI

Torben Bjørn Andersen: »Et industriens energinetværk vil have meget at tale om.«

Netværk for energiløsninger kan løfte alle Ifølge Torben Bjørn Andersen, medejer af Chr. Møller A/S i Nyborg, vil det være en fordel for hele branchen, hvis leverandører af energianlæg til industrien kan finde sammen i en fælles erfagruppe. Af Jens Holme

»Producenter og installatører af energiløsninger til industri og forsyningsselskaber har meget at være fælles om. Det vil løfte hele sektoren, hvis det kan lykkes at danne et fælles netværk – en erfagruppe, der kan drøfte emner af fælles interesse.« Sådan siger Torben Bjørn Andersen medejer af kedelvirksomheden Chr. Møller A/S i Nyborg. Han er idema-

TRANSPORTSNEGLE Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindingeri diametre fra Ø 50 Ø 2000 mm. Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm. Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø 70 - Ø 2000 mm.

Barrit Langgade 102 · 7150 Barrit · Tlf.: 75 69 10 10 snegl@ap-maskinfabrik.dk · www.ap-maskinfabrik.dk

18 | Bladet Arbejdsgiverne | 8/2017

geren bag det Industriens Energinetværk, som Arbejdsgiverne nu prøver at samle. Torben Bjørn Andersen henviser til, at der dannes netværk i mange andre brancher for at sikre en fælles faglig udvikling. Et Industriens Energinetværk tænkes at omfatte leverandører og montører inden for større kedel-, varme-, køle- og procesanlæg. »Et sådant netværk vil have en række temaer at samles om. Det gælder eksempelvis den aktuelle energipolitik og ikke mindst udmøntningen af den. Den svinger helt vildt meget. Vi kan både blive opdateret på den nyeste lovgivning og muligvis også være en slags pressionsgruppe, der kan få indflydelse på, hvordan love og regler udmøntes,« påpeger Torben Bjørn Andersen. Andre temaer Han nævner kvalitetssikring, udvikling af serviceaftaler og standarder for afleveringsforretninger som andre gode emner at tage op. »Og jeg kan nævne vilkårene for vores montører. En mulighed kunne også være store varmepumper, som er meget oppe i tiden. Hvordan har kan de implementeres i eksisterende anlæg? Hvilke muligheder er der? Og hvilke muligheder findes der inden for energioptimering ved at udnytte

energivekslere? Altså spørgsmål om viden og erfaringer,« nævner Torben Bjørn Andersen. Han ser også gerne, at de organer, der efterprøver de færdige anlæg bl.a. Inspecta, Force, TÜW, bliver inddraget i netværksmøderne. Frygter ikke konkurrence Torben Bjørn Andersen er ikke bange for, at viden og indsigt dermed kommer i hænderne på konkurrenter: »Vi bliver ikke fattigere af, at kollegerne bliver dygtigere, så længe der er tale om gensidig udveksling, og vi således også selv bliver klogere. Prøv at se til vvs- og el-installatører, de har en masse fællesskab og udveksling af viden, selv om de konkurrerer på livet løs i det daglige. Det er jo heller ikke meningen, vi ligefrem skal sidde lårene af hinanden,« understreger Torben Bjørn Andersen. Han forestiller sig 3-4 årlige møder, hvor deltagerne selv sætter dagsordenen. Nøjagtig hvor mange virksomheder, der er i branchen, vil han ikke give et tal på. Få direkte konkurrenter »Jeg ved selvfølgelig udmærket, hvor mange direkte konkurrenter vi har. Det er måske 10-15 i hele landet. Så er der en del andre, der har specialiseret


Torben Bjørn Andersen (tv) og Kristian Jensen ejer og driver Chr. Møller A/S i fællesskab.

sig i varmepumper. Dem er der måske yderligere 10-15 af og dertil et antal, der har specialiseret sig i ventilationsanlæg. Foruden at der findes rene servicevirksomheder. Det er med andre ord ikke til at vide, hvor mange der kan melde sig til et industriens energinetværk. Men i princippet mener jeg, det skal være åbent for alle, der synes, de kan få udbytte af det.« Begynder i efteråret Hos Arbejdsgiverne forventer branchekonsulent Carsten Essler Helmer, at Industriens Energinetværk kan rulles i gang i løbet af dette efterår. De deltagende virksomheder kan sende hver to deltagere. Opstartsmødet, som endnu ikke er datosat, koster 1000 kr. for medlemmer af Arbejdsgiverne. Herefter opkræves 4000 kr. for resten af året. For ikke-medlemmer af Arbejdsgiverne koster opstartsmødet 1500 kr. Herefter opkræves 6000 kr. for resten af 2017. Virksomheder, der ønsker at deltage i netværket, kan henvende sig til Carsten Essler Helmer hos Arbejdsgiverne.

50 år med kedler og røranlæg Chr. Møller A/S i Nyborg er ekspert i først og fremmest røranlæg, dampkedler og energioptimering. Det gælder dimensionering, montering og efterfølgende service. »Vi arbejder udelukkende med energiløsninger i den store størrelse til stort set alle former for industri og til forsyningsselskaber. Geografisk har vi kunder i hele landet, foruden vi har eller har haft aktiviteter i Sverige, på Færøerne og i Grønland,« forklarer Torben Bjørn Andersen. Han ejer den 50 år gamle Nyborg-virksomhed sammen med Kristian Jensen. De overtog virksomheden i år 2000 efter grundlæggeren og navngiveren Chr. Møller. Begge de nuværende ejere af Chr. Møller A/S har en baggrund som maskinmestre. Eksport til Afrika Foruden nye anlæg opkøber Chr. Møller A/S også brugte dampkedelanlæg. De renoveres og sælges videre – nogle så fjernt som til Afrika. Hovedparten af de ca. 20 medarbejdere ses yderst sjældent hjemme på matriklen i Nyborg. Det meste arbejde foregår ude hos kunderne. »Vi forbereder en lille smule herhjemme, men langt størstedelen af det, vi laver, sker ude omkring ved anlæggene. Det er en jævn blanding af service og vedligehold, montering af nye anlæg samt ændringer af eksisterende anlæg,« siger Torben Bjørn Andersen Han kalder Chr. Møller for en virksomhed i konstant forandring. »Vi lever i en spændende verden, der er fuld af forandringer. Det bestræber vi os på at leve op til,« fastslår Torben Bjørn Andersen.

Bladet Arbejdsgiverne | 8/2017 | 19


TEMA | ENERGI

900 km nye fjernvarmerør de kommende tre år Fjernvarmeselskaberne investerer i udvidelser, større forsyningssikkerhed og grøn omstilling. Af Jens Holme

Det er store beløb, den danske fjernvarmesektor forventer at investere for i den kommende tid. En rundspørge foretaget af Dansk Fjernvarme blandt organisationens knap 400 medlemmer viser, at selskaberne de kommende tre år vil investere for mindst 15,5 milliarder kroner. Det oplyser magasinet Fjernvarmen. Når de danske fjernvarmeselskaber investerer, sker det med fokus på forsyningssikkerhed, billigere priser til forbrugerne og grøn omstilling. Og Dansk Fjernvarme vurderer da også, at selskaberne vil lægge deres investeringer inden for de tre faktorer. »Øverst på fjernvarmeselskabernes to-do liste står, at de skal investere i forsyningssikkerhed, billigere priser og i grøn omstilling. Hvad enten der er tale om nyinvesteringer eller investeringer i vedligehold, så er det med forbrugerne for øje, så vi kan fastholde en fjernvarme, der også efter international standard er helt i top,« siger vicedirektør i Dansk Fjernvarme, Kim Behnke.

Foto: Claus Torp/Colourbox

Fald i investeringer I 2017 og 2018 forventer landets fjernvarmeselskaber at investere for omkring seks milliarder kroner hvert år. Men på lidt længere sigt er der noget usikkerhed omkring investeringslysten og ambitionsniveauet. Opgørelsen viser, at investeringerne i 2019 falder til under fire milliarder kroner. Ifølge Kim Behnke kan faldet skyldes to faktorer: »Det kan skyldes, at fjernvarmeselskaberne endnu ikke har fuldt overblik over deres investeringsplaner for 2019. Men en del af forklaringen er også, at der er usikkerhed om investeringsbetingelserne i 2019 og frem. Det er året, hvor grundbeløbet er bortfaldet. Og der er stadig politisk usikkerhed omkring, hvilke rammevilkår selskaberne har derefter.«

I år og de to kommende år bliver der lagt 900 km nye fjernvarmerør i den danske muld. 20 | Bladet Arbejdsgiverne | 8/2017

Fjernvarmen breder sig En del af investeringerne skal dog også gå til at udvide det danske fjernvarmenet. Ifølge rundspørgen har mere end hvert tredje medlem hos Dansk Fjernvarme planer om at udvide forsyningsnettet inden for de kommende tre år. I alt planlægger selskaberne at lægge 900 kilometer nye fjernvarmerør. »I forhold til, hvor mange husstande det drejer sig om, vurderer jeg, at det sammenlagt er omkring 52.000,« oplyser vicedirektøren. Men han forventer, at det reelle tal vil være højere. »Vi ved fra Danmarks Statistik, at udbygningen af fjernvarmenettet de seneste fire år har ligget på omkring 20.000 nye husstande hvert år. Den udvikling, forventer vi, vil fortsætte, og at selskaberne fortsat både vil konvertere eksisterende byggeri til fjernvarme og udvide med fjernvarme i nybyggeri,« siger Kim Behnke. Antallet af danske husstande med fjernvarme er siden 2014 steget fra 1,6 mio. til 1,7 mio., hvilket svarer til 64 procent af de danske husstande.


Myndighederne fandt fejl og udeladelser i den tekniske dokumentation i 15 ud af 19 varmepumper.

Kontrol fandt fejl ved kedler og varmepumper

Markedskontrol af opvarmningsanlæg i 12 EU-lande afslørede en række mangler.

En markedskontrol af opvarmningsanlæg har afsløret en række fejl i forhold til energimærkning og ecodesign, oplyser Energistyrelsen. Myndighederne kontrollerede 40 kedler og varmepumper ved dokumentkontrol og laboratorietest. Deraf blev ti gaskedler og syv varmepumper mindre end 70 kW testet i testlaboratorier, mens to store gaskedler (70-400 kW) blev testet på stedet, hvor de var installeret. Alle ti kedler og syv varmepumper overholdt minimumskravene i ecodesign. Men på fem ud af ti kedler og fire ud af de syv varmepumper blev der fundet fejl i forhold til de deklare-

rede værdier på energimærket eller i produktbladet. Fejlene blev fundet på energieffektivitet (én gaskedel), energieffektivitet til rumvarme (SCOP, to varmepumper), energieffektivitet til brugsvandsopvarmning (to varmepumper), støjniveau (tre gaskedler og to varmepumper) og emissioner (4 gaskedler). Samarbejde i EU Endvidere fandt myndighederne fejl eller udeladelser i den tekniske dokumentation ved fire ud af ti el-kombivarmere, 14 ud af 19 små gaskedler og ved 15 ud af 19 varmepumper. I de fleste tilfælde blev fejlene udbedret ved, at dokumentation, energimær-

ker og produktinformationsblade er rettet efter anmodning fra tilsynsmyndighederne. Enkelte sager føres videre i retten, hvis ikke de løses inden. Begge de to store gaskedler (større end 70 kW), der blev testet, overholdt både krav og deklarerede værdier, og samtidig fik myndighederne vist, at der er potentielle alternative metoder til at teste de store kedler end at komme dem i testlaboratoriet. Markedskontrollen skete i samarbejde mellem 12 EU-lande. Formålet var, at hjælpe med at opnå de tilsigtede økonomiske og miljømæssige fordele, som kravene til energimærkning og Ecodesign-direktivet giver.

Bladet Arbejdsgiverne | 8/2017 | 21


TEMA | ENERGI

Fra 2020 er det slut med de her: + og ++ Ny skala for energimærkning går fra A til G og kan ændres, efterhånden som produkterne bliver mere energieffektive. EU-landene har nu endeligt godkendt den aftale, der skal gøre det af med den stadigt voksende stribe af plusser på energimærkningen af elektronik. Forordningen gælder direkte i EU-medlemslandene. Den har samme virkning som en lov. Den nye aftale skal dog suppleres med nationale håndhævelses- og strafbestemmelser, og Energistyrelsen har derfor igangsat processen med at tilpasse den eksisterende danske energimærkningslovgivning til de nye regler. Ny skala De væsentligste ændringer er, at den nuværende energimærkningsskala bliver erstattet af en ny skala, som går fra A til G for alle produktgrupper. Den nye A til G-energimærkeskala betyder, at det fremover højest vil være de 30 pct. mest energieffektive produkter i en given produktgruppe, som kan få karakteren A. For at kunne følge med i den teknologiske udvikling skal der derfor fremover aktiveres en »re-skalering«, når 30 pct. af produkterne tilhører den øverste klasse – A, eller når 50 pct. af produkterne falder i de to øverste klasser – A og B. Udgangspunktet for den kommende re-skalering er, at den skal kunne holde 10 år for hver produktgruppe. Den nye energimærkeskala vil blive indfaset over en årrække, og de første produktgrupper (bl.a. opvaskemaskiner, vaskemaskiner, fjernsyn og elektriske lyskilder og lysarmaturer) forventes at overgå til den nye skala med udgangen af 2019, meddeler Energistyrelsen.

Fælles database Fra den 1. januar 2019 oprettes en fælles EU-database, hvor oplysninger om alle produkters energimærke, effektivitet og energiforbrug skal registreres. Databasen vil både kunne bruges af forbrugere og myndigheder. Det er forventningen, at myndighederne vil kunne anvende databasen i forbindelse med markedstilsyn for at forhindre snyd og sikre virksomheder mod overflødig gentagen kontrol i forskellige EU-lande. Forbrugerne vil gennem databasen få lettere adgang til viden om produkternes energieffektivitet. Energistyrelsen anbefaler, at leverandører i god tid forholder sig til de nye regler og afdækker, hvor der er behov for opdatering af processer og systemer, så virksomheden er klar, når deres forpligtelser med hensyn til produktdatabasen indtræder pr. 1. januar 2019. Varsler kampagne I løbet af efteråret vil Energistyrelsen tilrettelægge en oplysnings- og informationsindsats, som skal hjælpe og vejlede leverandørerne og forhandlere med den nye energimærkning. Ifølge Energistyrelsen viser undersøgelser, at 85 procent af de private forbrugere i EU benytter sig af energimærket, når de skal købe nyt. Og det er med god grund. I gennemsnit sparer en europæisk husstand 3500 kr. årligt ved at vælge energieffektive produkter og orientere sig i de såkaldte ecodesign til produkter. Samlet set vurderer EU-kommissionen, at landene i EU sparer energi svarende til Italiens samlede energiforbrug på grund af af EU’s mærkningsordninger.

Fra den 1. januar 2020 er plusserne ude, og energimærkningen omfatter kun bogstaverne fra A til G.

22 | Bladet Arbejdsgiverne | 8/2017


Støttesystem til vedvarende energi skal tænkes om Lovgivningen om bl.a. solceller er præget af hovsa-løsninger, der ikke holder, mener brancheforening og forsker. Af Jens Holme

Da Folketinget før sommerferien begyndte behandlingen af et lovforslag om afskaffelse af den timebaserede nettoafregning af solcellestrøm, var det femte gang siden december 2012, at tinget tog stilling til en forringelse af støtten til solceller. Dermed blev en forventet udbygning med den nok billigste vedvarende energiteknologi endnu engang bremset. De mange og ofte hurtige lovindgreb fra skiftende regeringer hænger sammen med, at den danske støttemodel for solceller er indrettet som en fritagelse for energiafgifter for den solcellestrøm, man selv bruger. Med andre ord: Statens indtægter falder i takt med, at der opsættes flere solceller. Dansk Solcelleforening finder det nye indgreb urimeligt og ødelæggende for solcellemarkedet. Ifølge Søren Rise, der er næstformand for Dansk Solcelleforening, giver denne sammenblandingen af

skatte- og energipolitik ikke længere mening. Derfor skal støttesystemet gentænkes på ny. Til mediet Ingeniøren siger han: »Hele solcellebranchen, fra leverandør over installatør til ejer, håber på, at politikerne nu finder en ordentlig fremtidssikret løsning, som tager afsæt i, at solceller inden 2020 er den billigste måde at få produceret og leveret el på.«

tet som endnu en politisk underløbning af en sårbar dansk solcellebranche,« skriver Dansk Solcelleforening i sit høringssvar. Dansk Solcelleforening forventer, at solcelleanlæg i 2030 vil stå for ca. 10 procent af den danske el-produktion. Der er således tale om betydelige investeringer i de kommende år, som bør kunne bygge på kendte langsigtede rammebetingelser, anfører foreningen.

Prioriterer batterier I sit høringssvar om lovforslaget fra energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) påpeger solcelleforeningen, at lovændringen kun kan opfattes som et klart signal til kommende solcelleejere om, at regeringen prioriterer udbygning af solcelleanlæg med batterier frem for solcelleanlæg uden batterier. »Både branchen og forbruger vil naturligvis nu indrette sig herefter. Det er ikke uden omkostninger at ændre forretningsmodel, så der kommer mere fokus på batteriløsninger, men det er med den kommende lovgivning en meget naturlig prioritering. Såfremt det i forbindelse med et kommende energiforlig viser sig, at dette alligevel ikke er regeringens prioritering, således at der evt. indføres afgifter på solcellebatterier eller eget forbrug generelt, vil det blive opfat-

Aldrig på forkant Professor Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet påpeger i Ingeniøren, at med den nuværende støttemodel kommer politikerne aldrig på forkant med udviklingen, men må hele tiden halse bagefter med nye indgreb: »Hver en billiggørelse vil kalde på nye indgreb, selvom udviklingen faktisk slet ikke burde komme bag på politikere og embedsmænd. Prisfaldet og hastigheden, hvormed det er sket, er sådan set foregået helt efter bogen, så nu må det i hvert fald være på tide at udvikle en ny støttemodel, der tager udgangspunkt i, at solceller er en billig energiressource,« siger han. Ifølge energi-, forsynings- og klimaministeren arbejder regeringen på en langsigtet håndtering af solcelleudbygningen, som måske, måske ikke bliver en del af et udspil til en energiaftale efter 2020. Bladet Arbejdsgiverne | 8/2017 | 23


Foto: Helle Kjær/Colourbox

TEMA | ENERGI

Solceller skal være med til at gøre Grønland grønnere, men ekspert fra Dansk Energi er ikke sikker på, at løsningen er den rigtige.

Solceller til Grønland

Grønland vil være grønnere, og selvom der er koldt og mørkt en stor del af året, skal solen være en del af energiforsyningen. Men det er ikke uden problemer. Af Jens Holme

Det lyder næsten utroligt, men solceller vinder frem i Grønland. Det fremgår af en artikel på Dansk Energi hjemmeside. Grønland har vandkraft i de større byer, men de mindre byer og bygder er afhængige af diesel til varme og elektricitet. Men nu er der udsigt til en mere grøn energiforsyning »Priserne på solceller styrtdykker i disse år, så der kommer givetvis flere solceller til Grønland, hvor lysforholdene især mod syd er gode en stor del af året. Solcellerne kan spare importeret diesel, men de påvirker elnettet teknisk og økonomisk, så de skal indpasses med omtanke,« siger civilingeniør Philip Douglass fra Dansk Energi. Multiforsyningsselskabet Nukissiorfiit varetager den grønlandske elforsyning. Selskaber har bedt Dansk Energi om at vurdere, hvilke tekniske tilpasninger der er nødvendige for at tage imod solceller som energikilde. To studier Nukissiorfiit har udvalgt byerne Ilimanaq og Paamiut til at undersøge, hvordan solcelleprojekter påvirker 24 | Bladet Arbejdsgiverne | 8/2017

det elektriske system. Både bygden Ilimanaq og byen Paamiut er ligesom de fleste andre mindre bosættelser afhængig af indsejling af diesel til deres kraftværker. Ilimanaq, lige syd for den verdenskendte Ilulissat-gletsjer midt på den grønlandske vestkyst, har ca. 80 beboere. Deres belastning af lavspændingsnettet ligger på blot 10-90 kW. I bygden er der netop bygget turisthytter med solceller og batterier. »Om sommeren kan solcellerne i perioder dække to gange el-forbruget i Ilimanaq, men trods den store produktion kan el-systemet fortsat ikke drives uden dieselgeneratoren. Hvis der driver en sky forbi, skal der være tilstrækkelig reserve i dieselgeneratoranlægget til at dække et 75 procent fald i solcelleproduktion over syv sekunder,« vurderer Philip Douglass fra Dansk Energi. Mindre effektivt Paamiut ligger i det sydlige Grønland. Fem generatorer kan levere op til 6,2 MW til virksomheder og ca. 1500 beboere via et mellemspændings- og lav-

spændingsnet. Byen har fjernvarme, så der kan være mulighed for at etablere en el-patron, der i perioder kan ’suge’ eventuelt overskydende elektricitet. For Paamiut har Dansk Energi analyseret på konsekvenserne af et eventuelt centralt og styrbart solcelleanlæg på 500 kW. »Et solcelleanlæg i Paamiut vil teknisk set være forholdsvis nemt at tilpasse i forhold til el-systemet, men solcellerne kan tvinge dieselkraftværket til at køre mindre effektivt, og det påvirker selvfølgelig økonomien,« siger Philip Douglass, der foreslår, at det grønlandske samfund diskuterer, hvordan deres energisystem skal udvikle sig – herunder hvordan man teknisk og økonomisk skal forholde sig til solceller, vindmøller og batterier. En fordel er, at Nukissiorfiit allerede har installeret 46.000 intelligente el-, varme- og vandmålere. Disse Kamstrup-målere er tilsluttet et radiobaseret fjernaflæsningssystem, så samfundet har taget de første skridt mod at udnytte mulighederne for fleksibelt forbrug og forøget brug af digitaliserede løsninger.


Ministre i kø ved årets topmøde om energien Energipolitisk Åbningsdebat holdes den 4. og 5. oktober på Christiansborg. Af Jens Holme

ENERGIPOLITISK Å BNINGSDEBAT ÅRETS ENERGIKONF

ERENCE 2017

EU – Konkurrencekomm issær Margrethe Vestager

Udenrigsminister Anders Samuelsen

Energi-, Forsyningsog Klimaminister Lars Christian Lilleh olt

Skatteminister Karsten Lauritzen

Foto: Henrik Sørensen

Foto: Steen Brogaard

Udenrigspolitik og Europa Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) skal berette om sammenhængen mellem klimapolitik, energipolitik og udenrigspolitik. EU’s konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, knytter båndene mellem den danske og den europæiske energipolitik. Arbejdsgivernes administrerende direktør, Mads Graves, medvirker i en rundbordssamtale om klima- og energiløsninger. I denne del af mødet medvirker desuden repræsentanter for Dansk Industri, Silkeborg Forsyning, Dansk Gasteknisk Center samt GEUS – de nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland. Nogle af de øvrige overskrifter er »Folketingsåret i energipolitiske overskrifter« med repræsentanter for Folketingets energiudvalg. Et programpunkt med titlen »Energipolitiske Fremtider år 2020-2030« har deltagelse af ledende medarbejdere i naturgasselskabet Nature Energy A/S, Energinet, Grøn Energi og Aalborg Forsyning. Andre programpunkter handler om biomasse, energi i kommunerne, forbrugereje og ledelse samt aktuelle kraftvarmespørgsmål.

Alle har mulighed for at deltage i det energipolitiske åbningsmøde. Det koster 1500 kr. at være med begge dage. Tilmelding kan foregå på Foreningen Danske Kraftvarmeværker hjemmeside: fdkv.dk. Organisationerne bag energipolitisk åbningsdebat er Arbejdsgiverne, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Danske Fjernvarme, Dansk Gartneri, HMN Naturgas, Nature Energy samt UdbudsMedia.dk.

Foto: Jeppe B. Nielsen

En EU-kommissær, tre ministre, endnu flere folketingspolitikere og mange flere brancherepræsentanter heriblandt Arbejdsgivernes administrerende direktør, Mads Graves. Det er et lille udpluk af de oplægsholdere, årets udgave af energipolitisk åbningsdebat har at byde på. Traditionen tro holdes det energipolitiske topmøde på Christiansborg lige efter Folketingets åbning - i år den 4. og 5. oktober. Overskriften for årets møde er »Energifremtider«. Hvordan får vi yderligere styrket energisystemet, sat alvor bag de internationale energiforpligtelser, tilpasset energiomkostningerne og konkurrencedygtigheden? Det er nogle af de spørgsmål, der skal diskuteres på mødet. Skatteminister Karsten Lauritzen (V) skal give svar på om »udviklingsfremmende afgiftsinitiativer er i støbeskeen«. Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) afslutter førstedagen med at give sit bud på den energipolitiske udvikling de kommende år.

Energiordfører Andreas_Steenberg

Onsdag den 4. og torsdag den 5. oktober

2017

– vel mødt på Ch ristiansborg!

Bladet Arbejdsgiverne | 8/2017 | 25


Foto: Nicolai Perjesi/Visit Samsø

TEMA | ENERGI

Samsø fejrer 20 år som vedvarende energi-ø Øen i midten af Danmark er blevet kendt i hele verden. Men ambitionerne rækker langt videre Af Jens Holme

Den 14. oktober er der lagt op til fest på Samsø med prominente gæster fra ind- og udland. Det skal fejres, at det er 20 år siden, at øen med knap 4000 indbyggere af daværende miljøminister Svend Auken (S) blev udnævnt til at blive Danmarks vedvarende energi-ø. Førhen var Samsø som så mange andre øer afhængig af el via søkabler og olie sejlet ind på skibe. Samsø brugte millioner af kroner på at importere energi i stedet for selv at producere energien og beholde pengene til gavn for vækst og beskæftigelse lokalt på øen. 26 | Bladet Arbejdsgiverne | 8/2017

»Med udnævnelsen til vedvarende energi-ø fulgte ingen særlige midler med. Derimod en forpligtelse til at udarbejde en 10-årig energiplan med det formål at få Samsø til at ændre sin energiforsyning fra fossil energi til vedvarende energi,« fortæller den lokale ildsjæl og direktør for Samsø Energiakademi, Søren Hermansen. Projektet lykkedes I 2007 kunne samsingerne konstatere, at projektet var lykkedes. Øen blev erklæret for mere end selvforsynende med energi fra vind, sol og biomasse. I høj grad takket være en bred folkelig opbakning og lokale investering. Og netop den folkelige opbakning lægger Søren Hermansen stor vægt på. Det er ikke store energiselskaber eller private foretagender, der har lagt pengene på bordet. Rigtig mange samsinger har skiftet oliefyret ud og isoleret deres huse, ligesom der er fælles

lokale kræfter bag øens fjernvarmeanlæg, påpeger han. Nu dækker vindmøller og solceller, hvad der svarer til 308 procent af Samsøs elforbrug. Sammen med CO2 fri fjernvarme, hvor de lokale fjernvarmeværker benytter halm fra Samsø, er det vigtige elementer i bestræbelserne på at blive en af verdens grønneste øer. Samtidig er el blevet en salgsvare med det resultat, at øen har reduceret sine omkostninger til fossile brændsler ganske markant. »Jeg skønner, at det drejer sig om 1015 millioner kroner om året,« siger direktør Søren Hermansen. Folkeligt forsamlingshus Energiakademiet med i dag otte fuldtidsarbejdspladser er et produkt af bestræbelserne på at gøre Samsø selvforsynende med energi. Akademiet fungerer som et fagligt og folkeligt forsamlingshus for partnerskaber om-


Samsø Energiakademi blev indviet i 2007 og er opført af lokale håndværkere. Det er bygget ud fra økologiske grundprincipper og har et sundt indeklima med naturlig ventilation ved arbejdspladser og store rum. Huset har et minimalt forbrug af drikkevand, og der bliver brugt regnvand til toiletskyl. Højisolering og energiruder sørger for et lavt varmeforbrug. Et mindre solvarmeanlæg giver varmt vand og fungerer samtidig som demonstrationsanlæg for husets mange gæster.

Søren Hermansen, direktør for Samsø Energiakademi, lægger vægt på det folkelige engagement i bestræbelserne på at nå målene om bæredygtighed og fossilfri ø.

kring de mange små og store energiprojekter på Samsø. 5.-6000 forskere, journalister, politikere, ambassadører, embedsfolk, skoleklasser og privatpersoner fra ind- og udland besøger hvert år Samsø og Energiakademiet for at få indblik i de erfaringer, øen har gjort sig med vedvarende energi. Opererer i hele verden Men ikke nok med det. Energiakademiet har berøringsflader til og deler ud af Samsøs erfaringer i store dele af verden. »Siden vi i 2012 blev præmieret af EU for fremragende best practice har der været stor efterspørgsel på vores erfaringer i forbindelse med vedvarende energiprojekter på fx Kreta og Kanarieøerne samt i vore nærmeste nabolande. Vi har også forbindelser til Korea og Australien, og lige nu deltager vi i et projekt om fjernvarme til landkommuner i Japan,« siger Søren Hermansen og nævner endnu et eksempel: »For nogle måneder siden havde vi besøg af den thailandske energiminister i spidsen for en delegation på 40 mand. Han havde specielt bedt om at komme til Samsø. Vi er nu inviteret til at komme til Thailand og fortælle om, hvordan man engagerer borgerne i projekter om vedvarende energi.« Fossilfri ø Det næste skridt på øen i midten af Danmark er en ambition om at gøre Samsø fuldstændig uafhængig af fossile brændsler inden 2030. Projektet har blandt andet en målsætning om at reducere det lokale el- og varmefor-

brug. Desuden skal al transport på, til og fra øen ske med el eller biobrændstof som drivmiddel. Målet er allerede i sigte. Kommunen har foretaget en stor satsning i form af en færge drevet på gas til Hou-Sælvig-ruten, der forbinder Samsø med Jylland. Til at forsyne færgen skal der opføres et biogasanlæg, som kan håndtere alt det biologiske affald på øen. Anlægget ventes sat i drift til næste år og bliver samtidig omdrejningspunktet for endnu et ambitiøst Samsø-projekt: Biosamfund Samsø, som går ud på at gøre landbruget fuldt bæredygtigt og gøre hele ø-samfundet i stand til at genanvende stort set alt affald. Elafgift skal væk På nuværende tidspunkt er alle kommunale servicekøretøjer el-biler, og kommunen har sat et stort antal solceller op på offentlige bygninger. Samsø er samtidig det sted i Danmark, hvor der er flest el-biler og flest solceller pr. indbygger. »Men hvis vi skal nå målet om fossilfri ø, skal vi også have en politisk løsning på spørgsmålet om elafgifterne. El er og bliver fremtidens hovedenergiform, men vi kan ikke udnytte den optimalt. Hvis vi begynder at købe el fra vindmøllerne, så skal vi betale afgift på el til opvarmning, og igen når vi forbruger varmen fra varmeværket. I stedet er vi nødsaget til at sælge strømmen fra vindmøllerne til nettet til en uhyggeligt lav pris. Det hænger slet ikke sammen økonomisk,« påpeger Søren Hermansen.

Fakta om vedvarende energi på Samsø • Samsøs elforbrug i dag dækkes 100 procent af 11 landbaserede vindmøller, ligesom 70 procent af varmen kommer fra vedvarende energikilder. • Mere end halvdelen af de private oliefyr i de cirka 2000 husstande på Samsø er erstattet af pillefyr, solvarmeanlæg og varmepumper. • 10 havvindmøller syd for Samsø producerer så meget overskud, at de kompenserer for den del af varmen, som stadig kommer fra bl.a. oliefyr. Samsø kan altså i dag bryste sig af at være 100 procent CO2 neutral. • En enkelt af Samsøs nu 15 år gamle havvindmøller producerer hvert år strøm svarende til 2000 husstandes elforbrug. En landbaseret vindmølle producerer strøm svarende til 600 husstandes forbrug. • V indmøllerne på Samsø har krævet en investering på 300 mio. kroner, og de 3700 samsinger har personligt investeret 70 procent af i de alt 440 mio. i vedvarende energi.

Bladet Arbejdsgiverne | 8/2017 | 27


TEMA | ENERGI

Når det regner på præsten…. Arne Ditlevsen har vvs-, smede og maskinforretning i Tranbjerg og kan tydeligt mærke, at Samsø er en vedvarende energi-ø. Af Jens Holme

28 | Bladet Arbejdsgiverne | 8/2017

»Herovre er vi nok lidt foran det øvrige land. Vi har solgt jordvarme og luftvand varmepumper i mange år, før resten af landet kom i gang. Det er en udløber af Samsøs rolle som energi-ø. Samsinger er meget mere bevidste om at investere i vedvarende energi.« Sagt af Arne Ditlevsen, ejer af Arne Ditlevsen VVS, Smede & Maskinforretning A/S i Tranbjerg på Samsø. En alsidig virksomhed, som beskæftiger sig med vvs, køl, handel med have- og landbrugsmaskiner samt diverse smedeopgaver. Desuden driver firmaet med ni medarbejdere et mindre byggemarked. »Folk kommer ikke og spørger, hvilken energi de skal have. De vil have råd om, hvilken varmepumpe, der bedst for dem. Tidligere havde vi og-

så stor efterspørgsel på træpillekedler. Det ser vi næsten ikke mere. Nu er det stort set kun varmepumper, vi sælger,« fortsætter Arne Ditlevsen. God til at overbevise Han giver Søren Hermansen, direktør for Samsø Energiakademi, en stor del af æren for, at samsingerne over en bred kam engagerer sig i ideerne om Samsø som vedvarende energi-ø. »Folks holdning kan bearbejdes, hvis de får serveret de rigtige argumenter. Det har Søren Hermansen været rigtig god til. Han er enormt god til at sælge varen.« God stemning Ifølge Arne Ditlevsen er stemningen i det hele taget god på Samsø. De sæn-


Fra afhængighed til selvforsyning 1997: Samsø vinder konkurrencen om at blive Danmarks Vedvarende Energi-Ø og får til opgave at lave en plan for, hvordan øen på 10 år bliver 100 procent selvforsynende med vedvarende energi. 2002: Et fjernvarmeanlæg åbner i Nordby og forsyner alle nordøens huse med fjernvarme. Siden er der etableret et fjernvarmeværk i Onsbjerg i 2003 og et kooperativt fjernvarmeanlæg i Brundby-Ballen i 2005. Arne Ditlevsen: »Folk kommer ikke og spørger, hvilken energi de skal have. De vil have råd om, hvilken varmepumpe der er bedst for dem.«

Arne Ditlevsen A/S i Tranbjerg beskæftiger sig med lidt af hvert. Det er man nødt til, når man bor på en ø, mener ejeren, der lægger navn til virksomheden.

kede færgepriser i for- og eftersæsonen har skabt meget mere liv i byerne og på landet. »Det har givet et løft til hele øen, at sommerhusejerne kommer her oftere, og flere tager på weekendtur til Samsø. Det betyder større omsætning i butikkerne og smitter også af på sådan en som mig,« siger Arne Ditlevsen. Har færgerne som kunde Han kan desuden glæde sig over at have fået færgerne som kunder – både den til Kalundborg på Sjælland og den kommunale til Hou på den jyske side. »Det er både store og små opgaver, vvs, smedearbejde, hydraulik og den slags. For nylig har vi udskiftet nogle kølere. Det var natarbejde, fordi det

krævede, at færgen lå stille. Ellers er det mest almindeligt, at vi sejler med i dagtimerne og udfører opgaverne til søs.« Arne Ditlevsen finder det tvivlsomt, om Samsø kan blive ved med at opretholde positionen som Danmarks førende i vedvarende energi. »Andre områder i landet er godt i gang med at indhente os. Det planlagte biogasanlæg, der skal forsyne Jyllands-færgen med gas, tror jeg ikke meget på. Det er fint nok med en gasfærge, men jeg er overbevist om, at den næste bliver en batterifærge. Den teknologi går enormt stærkt lige nu,« mener Arne Ditlevsen.

2003: Åbning af verdens på det tidspunkt største havvindmøllepark. Samsø kan nu forsyne sig selv med elektricitet fra vindmøller og eksportere strøm til Jylland. 2007: Indvielse af Samsø Energiakademi. Akademiet er bygget miljørigtigt af lokale håndværkere og tiltrækker prominente klimainteresserede gæster fra ind- og udland. Samtidig kan Samsø med stolthed konstatere, at 10-årsmålet fra 1997 om at blive 100 pct. selvforsynende med vedvarende energi er nået. 2013: Samsø lancerer en ambitiøs plan om at gøre øen helt fri for brug af fossile brændsler i 2030. 2015: Færgen Prinsesse Isabella sejler sin første tur mellem Sælvig og Hou. Færgen sejler på gas. 2017: Biosamfund Samsø lanceres. Fremover skal Samsø være model-ø for en såkaldt cirkulær bioøkonomi, hvor alle ressourcer så vidt muligt skal genbruges.

Bladet Arbejdsgiverne | 8/2017 | 29


TEMA | ENERGI

Biogasanlæg er på vej frem Branchen forener sig, og Danmarks første bioraffineringsanlæg kan indvies til næste år. Af Jens Holme

Biogas har for nylig fået Klimarådets blå stempel som et effektivt middel til at opfylde Danmarks klimamål om at nedbringe udslippet af CO2. Samtidig samler branchen sig for at møde de nye udfordringer. Foreningen Biogasbranchen er således navnet på en ny organisation, der sammenlægger Brancheforeningen for Biogas og Foreningen for Danske Biogasanlæg. »Hermed har vi stiftet en ny samlet forening for alle aktører på biogasområdet – både de nuværende medlemmer af de to foreninger og alle andre med interesse i biogasområdet,« siger Biogasbranchens første formand, Aksel Buchholt, fra firmaet Linkogas. Aktuelt sker der en meget kraftig udbygning, hvor biogasproduktionen er fordoblet inden for nogle få år og nu udgør ca. 10 pct. af det danske naturgasforbrug. Biogassen produceres på husdyrgødning og restprodukter fra landbrug, husholdninger, industri m.v. Ved afgasning forbed30 | Bladet Arbejdsgiverne | 8/2017

res gødningsværdien af husdyrgødningen, samtidig med at udvaskningen af kvælstof og udslippet af drivhusgasser mindskes. Samtidig recirkuleres og genanvendes næringsstofferne fra husholdninger og industri som gødning i landbruget, meddeler Foreningen Biogasbranchen. »Det er vigtigt, vi får styrket biogasbranchen for at kunne formidle og dokumentere de løsninger, biogasbranchen har på de store samfundsudfordringer i forhold til omstillingen til et stabilt fossiluafhængigt energisystem, reduktion af udslippet af drivhusgasser og øget genanvendelse af klodens knappe ressourcer,« siger Hans Duus Jørgensen, NGF Nature Energy og næstformand i Biogasbranchen. Bioraffinering Næsten som en dåbsgave er parterne bag PSO-aftalen, der består af regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale, og SF, blevet enige om at afsætte otte mio. kroner til bygningen af Danmarks første bioraffineringsanlæg. Anlægget, der ventes at stå klar allerede til næste år, kan lave kløver og græs om til foderprotein, grøntfoder og biogas. Det er godt for miljøet og klimaet, og samtidig kan det vise sig at være en ekstra indtægtskilde for danske landmænd.


Foto: Henning Bagger/Scanpix

Nyt forsøg med bølgeenergi

Biogasanlæg er under opførelse flere steder i landet. Her er det i Vrå syd for Hjørring, hvor Nordjyllands hidtil største anlæg blev indviet sidste år. Biogasanlægget behandler årligt 300.000 tons biomasse, heraf 250.000 tons gylle der ellers ville være havnet som ubehandlet gødning på landmændenes marker. Anlægget i Vrå reducerer Danmarks CO2 -udslip med omkring 25.000 tons årligt og forsyner det danske gasnet med 9 mio. kubikmeter biometan.

I aftalen er der også afsat ni mio. kroner til at gøre processen fra gylle til biogas hurtigere. Hvert år producerer dansk landbrug store mængder gylle, som kan omdannes til biogas og bruges til varme og strøm til de danske husstande. Det er også en god løsning for klimaet, og jo hurtigere gyllen bliver transporteret fra stalden til biogasanlægget, desto mere klima- og miljøvenligt kan landbruget blive. Så længe gyllen bliver opbevaret i stalden, kan der nemlig udledes drivhusgasser til atmosfæren, som kunne være blevet til biogas, i stedet for at påvirke klimaet. I dag opbevares gylle gennemsnitligt 19 dage i stalden, før det ankommer til biogasanlægget. Med den politiske aftale ventes opbevaringstiden at kunne nedbringes væsentligt.

Spørgsmålet om muligheden for at udnytte bølgeenergien har – undskyld udtrykket – bølget frem og tilbage i adskillige år, uden der er sket et gennembrud. Flere forsøgsprojekter har været sat i værk i de danske farvande. Det nyeste er søsat af opfinder Tommy Larsen fra virksomheden Weptos i Fredericia, som i sommer har etableret et forsøgsanlæg nord for Brandsø i Lillebælt. Tommy Larsen har arbejdet i næsten 10 år på projektet, og han forklarer til Fredericia Dagblad, at anlægget er udstyret med en seks kilowatt generator, som svarer til en vindmøllegenerator – men at den laver mere strøm i bølgeanlægget end i en vindmølle. »Det er meget vigtigt for os at demonstrere, at anlægget fungerer. Det vil reelt set være en verdenssensation, da det er det første anlæg, der direkte bruger generatorer, man kender fra vindmøller. Vi ved fra alle vores test, at vores anlæg har den højeste ydeevne, der nogensinde er set inden for feltet,« siger Tommy Larsen til Fredericia Dagblad. Tidligere har han testet Weptos-teknologien i Spanien. »Der har været tusindvis af andre før os, men der findes ikke bølgeenergi i verden endnu, for de andre har fejlet. Vi agter ikke at fejle. Vi kommer med det første anlæg, der virker. Vi kommer til at slå verdensrekord i bølgeenergi fra det øjeblik, vi lægger det ud,« siger Tommy Larsen.

Bladet Arbejdsgiverne | 8/2017 | 31


TEMA | ENERGI

Mølleproducenter kigger mod udlandet Forringede vilkår herhjemme får producenter af husstandsmøller til at opsøge nye markeder. For en af producenterne er der sket et regulært gennembrud. Af Jens Holme

I mangel af et hjemmemarked for husstandsvindDet danske marked for husstandsvindmøller ligger unmøller er det efter flere års forberedelse nu lykkedes at derdrejet. Det, der har gjort det svært, er udfasningen slå igennem i Japan. Det betyder, at der skal ansættes af støtten til husstandsvindmøller fra 2016 frem mod 30 nye medarbejdere, skriver Dagbladet Ringkøbing2020, og at støtten kun kan ydes inden for en pulje på Skjern. 1 MW. Solid Group har indtil videre fået opsat flere end 500 Det betyder, at de danske producenter nu kigger mod husstandsmøller herhjemme. Det er den samme mølleudlandet. Firmaet Cirkel Energi har besluttet at rykke type, der nu skal til Japan, sine aktiviteter til Tyskland dog tilpasset det japanske og har etableret nyt hovedDet går skidt for det elnet. Skjern-virksomhekvarter i Flensborg. danske hjemmemarked for den har arbejdet i over et »Vi forventer at kunne beår på at få godkendelsen på vare otte til ti danske spehusstandsvindmøller. det japanske marked plads, cialist- og montørarbejdsProducenterne søger og i den periode er der oppladser, som ellers går tabt bygget et forhandlernet. på grund af den de factoderfor mod udlandet. »Kunderne er der. Afregnedlukning af husstandsningspriserne er der, og vi møllemarkedet i Danmark, har et produkt, der passer lige ind,« siger Solid-disom er resultatet af Folketingets og regeringens beslutrektør Carsten Lauridsen til Dagninger det seneste års tid,« siger den administrerende bladet Ringkøbing-Skjern. direktør, Niels Martin Jørgensen. Fokus på andre lande Også HS Wind har besluttet sig for at rette fokus mod udlandet, herunder det japanske marked. Hos Thy Møllen kigger man som tidligere omtalt her i bladet mod Italien. Hos Solid Wind Power i Skjern har regnskabsåret 2016 ellers været rigtig godt. Med 320 opsatte møller, en bruttofortjeneste på 7,1 mio. kr. og et overskud efter skat på 2,7 mio. kr., kan direktør Carsten Lauridsen kun være tilfreds. Carsten Lauridsen står i spidsen for Solid Group, der foruden Solid Windpower består af Ringkøbing Maskinværksted og Solid Energy, der producerer store varmepumper. Varmepumpeforretning går over al forventning med leveringen af to store varmepumpeløsninger til henholdsvis Ringkøbing Fjernvarme og Tønder Fjernvarme.

32 | Bladet Arbejdsgiverne | 8/2017


Foto: Carsten Bundgaard/Polfoto

Et spørgsmål om overlevelse Flemming Besenbacher: »Det er tid til at gentænke vore forretningsmodeller.«

Vi har ingen tid at spilde. Cirkulær økonomi skal forhindre et fortsat stort overtræk på jordens ressourcer, fastslår regeringens ekspertpanel. »Siden den industrielle revolution har verdens virksomheder hovedsageligt produceret efter en lineær tankegang: Vi udvinder råstoffer, producerer, forbruger og smider væk. Denne lineære økonomi har skabt en betydelig velstand i verden, men har samtidig resulteret i et stort overtræk på klodens ressourcer.« Sådan hedder det i professor Flemming Besenbachers indledning til rapporten fra ekspertpanelet om cirkulær økonomi, som 12 erhvervsledere før sommerferien afleverede til regeringen. Flemming Besenbacher har stået

i spidsen for regeringens såkaldte Advisory Board og giver den nærmere forklaring på nødvendighed og muligheder af cirkulær økonomi: »Det ville kræve tre kloder, hvis alle skulle leve, som vi gør i Danmark. Allerede i dag tager det naturen lidt over halvandet år at genopbygge, hvad verdens befolkning forbruger af ressourcer på ét enkelt år. Derfor bliver vi nødt til at gentænke vores måde at forbruge på. Vi har ingen tid at spilde, for verdens befolkning vil vokse fra 7 milliarder i dag til ca. 10 milliarder i 2050, og samtidig vokser den globale middelklasse og dermed forbruget af varer og tjenesteydelser, som i dag har et stort ressourcetræk.« Et paradigmeskift »Det er derfor tid til at transformere den nuværende lineære økonomi til en cirkulær økonomi. En økonomi, hvor vi bevarer produkter og materialer i kredsløb og udnytter deres værdi så længe som muligt. Det, der tidli-

gere var affald, skal i langt højere grad fungere som værdifulde input i nye produkter,« siger professoren og fortsætter: »Det kræver et paradigmeskifte. Ambitionen er, at Danmark bliver et foregangsland i denne omstilling, ved at gentænke den måde vi designer, producerer og forbruger på. Det skal give danske virksomheder en konkurrencefordel og åbne nye markeder ved, at vi udvikler nye løsninger og opbygger knowhow, som vi kan eksportere. Derfor har vi formuleret en vision for Danmarks omstilling til cirkulær økonomi med fem konkrete målsætninger, fire overordnede pejlemærker og 27 anbefalinger til konkrete indsatser, der kan styrke omstillingen til en cirkulær økonomi. Det er tid til handling og en gentænkning af vores forretningsmodeller og velfærdssamfund ud fra følgende formel: Reduce. Reuse. Recycle. Rethink.« Bladet Arbejdsgiverne | 8/2017 | 33


TEMA | ENERGI

Cirkulær økonomi og produktion skal fremmes Ekspertpanel har afleveret 27 anbefalinger til initiativer, der skal bringe danske virksomheder i front. »Mange danske virksomheder, og særligt SMV’erne, mangler viden, kompetencer, netværk og kapacitet til at høste de potentielle gevinster, der ligger i cirkulært produktdesign, produktionsprocesser og forretningsmodeller.« Sådan hedder det i en rapport fra regeringens såkaldte »Advisory Board om cirkulær økonomi«. Ekspertpanelet blev nedsat sidste efterår og består af 12 erhvervsledere med professor og bestyrelsesformand i Carlsberg, Flemming Besenbacher, som formand. Ekspertpanelet har afleveret i alt 27 anbefalinger til, hvordan Danmark styrker omstillingen til cirkulær økonomi. Særlig indsats for SMV’er Panelet af erhvervsledere foreslår eksempelvis, at der gøres en særlig indsats for små og mellemstore virksomheder. Industriens forretningsmodeller skal i højere grad fokusere på cirkulære løsninger og services fremfor et ensidigt fokus på fremstilling af produkter. Og værdiudnyttelsen af affaldet skal højnes gennem øget kvalitet og større skala i indsamling og sortering. På byggeriets område anbefaler panelet, at der fra 2020 indføres et oplysningskrav på alle nybyggerier, der bl.a. omfatter information om materialeindhold, mængden af genbrugte, genanvendte og genanvendelige materialer, samt mængden og antallet af uønskede stoffer, der indgår i bygningen. Fra 2020 bør der indføres en frivillig bæredygtighedsklasse, der skal danne grundlag for en obligatorisk bæredygtighedsklasse fra 2025. Større fokus på cirkulær økonomi i bygningsreglementet skal sikre øget produktivitet i byggeriet, færre omkostninger ved renovering og vedligehold, mindsket indvinding af nye råvarer, mindre CO2 udledning og bedre indeklima, eksternt miljø og arbejdsmiljø. Regeringen vil i løbet af efteråret melde ud, hvilke og hvordan forslagene fra Advisory Board kan realiseres.

34 | Bladet Arbejdsgiverne | 8/2017

Cirkulær økonomi i industrisektoren

Produktionsomkostninger i danske industrivirksomheder i 2013

Råvarer og forarbejdede materialer Løn Tjenester, vand m.m. Energi

Kilde: Danmarks Statistik


DEN CIRKULÆRE VÆRDIKÆDE

DEN CIRKULÆRE VÆRDIKÆDE

Forbrug Design og produktion

Forbrug Design og produktion

Genanvendelse

NYE RÅVARER

Genanvendelse

Design og produktion

Genanvendte råvarer

Genbrug

Reparation Deling og produkt som services

Forbrug

Genanvendelse

Farligt affald

Bladet Arbejdsgiverne | 8/2017 | 35


Erhvervsskoler har ikke penge til tiltrækning af elever Udvidet samarbejde mellem erhvervsskoler og folkeskoler er et effektivt middel til at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse, men det lider af pengemangel. Otte ud af ti erhvervsskoleledere siger, at de får lettere ved at rekruttere elever, når de har et udvidet samarbejde med folkeskolen. Samtidig siger over halvdelen – 56 procent – at økonomi er en barriere for samarbejdet med folkeskolen. Det fremgår af en undersøgelse fra organisationen Danske Erhvervsskoler & -Gymnasier – Lederne, som citeres af Ugebrevet A4. 36 | Bladet Arbejdsgiverne | 8/2017

Resultatet af undersøgelsen får skolernes ledere til at kræve nytænkning fra politikerne. Lederne foreslår en taxameter-ordning, så erhvervsskolerne kan få råd til det livsnødvendige - men omkostningstunge – samarbejde med folkeskolerne. »Man bør indføre et statsligt finansieret folkeskoleaktivitets-taxameter til tilrettelæggelse, planlægning og gennemførelse af undervisning og andre relevante aktiviteter i samarbejdet mellem erhvervsskoler og folkeskoler,« siger Lars Kunov, direktør i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG-L), til Ugebrevet A4. »Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse har afgørende betydning for at få flere til at vælge den rigtige ungdomsuddannelse. Der bør være forståelse fra Christiansborg for, at det er nødvendigt at investere i de her aktiviteter, hvis vi skal nå målet

om at tiltrække flere elever i de kommende år. Det bør være en politisk prioritering, hvis man vil opfylde målsætningen fra erhvervsskolereformen om, at 30 procent af en ungdomsårgang skal vælge erhvervsskoler i 2025,« understreger Lars Kunov. Hos Kommunernes Landsforening (KL) er der støtte til ideen, mens der på Christiansborg hersker mere skepsis. Dog er også de folkevalgte indstillede på, at der skal nye boller på erhvervsskole-suppen. Tabere på knallert En væsentlig årsag til, at så få vælger erhvervsskoler, er ifølge DEG-L, at der hersker mange fordomme. Det samme billede kan man se i evalueringen af et projekt på 17 folkeskoler, som Danmarks Lærerforening, KL og Fremfærd Børn gennemførte sidste år.


Foto: Lars Rasborg/Scanpix

Henning Dam, fra direktør hos Flextek til halvtidsmedarbejder hos Industritekniker.nu.

En 8. klasse fra Bjerregrav Skole er på besøg hos Fårup Betonindustri nord for Randers, hvor de bl.a. får testet styrken i egne betonstøbninger. Besøget er et led i en kampagne for at hente elever til erhvervsuddannelserne.

Her samarbejdede man tæt med erhvervsskoler og virksomheder for at øge de unges viden om uddannelsesmuligheder. I evalueringen kan man læse om elever, der ikke gad besøge en erhvervsskole, fordi de mente, at de var »tabere, der kører rundt på knallerter«. Efter besøget mente de samme elever, at det slet ikke var sådan, men tværtimod så spændende ud. Da projektet var afsluttet, sagde ni ud af ti elever, at det havde givet dem et mere positivt syn på erhvervsskolerne. Dermed er de på linje med erhvervsskolelederne i den nye DEG-Lundersøgelse: Ni ud af ti af dem siger, at ekstraordinært samarbejde med folkeskolerne nedbryder elevernes fordomme om erhvervsskolerne, skriver Ugebrevet A4.

Kampagne får mere kraft Foreningen industritekniker.nu, der er et fremstød for at få flere unge til at gå i gang med uddannelsen til enten industritekniker eller værktøjsmager har fået en lønnet medarbejder i skikkelse af Henning Dam, den tidligere direktør for Flextek i Hedensted. Henning Dam skal 20 timer om ugen arbejde målrettet på at styrke de lokale og regionale supportteams omkring de to uddannelser, skriver Jern & Maskinindustrien. Sideløbende med direktørjobbet hos Flextek har Henning Dam været drivkraften i oprettelse af industriteknier.nu og de lokale supportteams, som består af lokale industrivirksomheder. Henning Dam gik efter gensidig overenskomst af som direktør for CNC-maskinleverandøren Flextek den 1. april år. »Det bliver rigtig spændende det her, og jeg glæder mig meget til målrettet at arbejde med at få flere medlemmer ind i de lokale support teams og dermed få tiltrukket flere unge til uddannelserne. Vi har brug for de kloge hænder i Danmark,« siger Henning Dam til Jern & Maskinindustrien. Støtte fra fond Den nye stilling er finansieret af foreningen industritekniker.nu’s egne midler fra medlemskontingenter med støtte fra bl.a. »Bitten og Mads Clausens Fond«. »Vi skal gerne have oprettet supportteams alle de steder i landet, hvor værktøjsmager- og industriteknikeruddannelserne findes. Før havde jeg dette ved siden af mit job som direktør i Flextek, og det gav begrænset tid. Nu er der andre muligheder,« siger Henning Dam Målet fra Henning Dam er at løfte medlemstallet fra de nuværende 78 industrivirksomheder til 150 ved årets udgang. Derudover skal der oprettes supportteams på alle de erhvervsskoler, der tilbyder uddannelse til industritekniker eller værktøjsmager.

Bladet Arbejdsgiverne | 8/2017 | 37


Foto: Nikolai Linares/Scanpix

Andreas Ekkelund Jensen drømmer om at blive ingeniør, men har valgt først at uddanne sig til elektriker, ligesom sin far, Finn (th.) gjorde i sin tid.

Succes for ny el-uddannelse

Den nye, modulbaserede elektrikeruddannelse ser ud til at være en succes straks fra starten. »Vi har det største lærlingeoptag siden 2007, og det stopper ikke her. Der bliver lavet mange nye uddannelsesaftaler, og vi har netop set en stigning i antallet på ni procent i årets to første måneder i forhold til sidste år,« siger Benny Yssing, uddannelsesansvarlig i Dansk El-Forbund. Uddannelsen blev lanceret i august 2015 og er opbygget med 28 moduler, der giver mulighed for, at virksomhed og lærling i fællesskab kan tilrettelægge et individuelt og ’skræddersyet’ uddannelsesforløb. I den forbindelse påpeger Benny Yssing, at virksomheder, der før har haft svært ved at tage lærlinge, nu gør det i stor stil. I 2016 blev der indgået 299 flere nye uddannelsesaftaler på elektrikerområdet end året før, hvilket svarer til en stigning på over 18 procent. Den største stigning blandt alle fag. Som om det ikke var nok, er der i dette års første fire måneder indgået 15 procent flere uddannelsesaftaler end i det tilsvarende tidsrum i 2016. Samtidig er beskæftigelsen helt i top. I januar i år var arbejdsløshedsprocenten for 20-24-årige således på kun 1,68, oplyser Dansk El-Forbund.

38 | Bladet Arbejdsgiverne | 8/2017


Bliv en bedre leder God ledelse kommer ikke af sig selv. Det skal læres. Derfor udbyder Arbejdsgiverne to praktisk orienterede lederuddannelser. God ledelse er ensbetydende med glade medarbejdere og kan ses på bundlinjen. Det er baggrunden for, at Arbejdsgiverne har to praktisk orienterede lederuddannelser på bedding – en produktions- og driftslederuddannelse samt en servicelederuddannelse. De to uddannelser gennemføres parallelt i fem to-dages-moduler på Kursuscenter Brogården i Middelfart i perioden fra den 25. januar næste år og fem måneder frem. I tillæg til undervisningen er der opgaver, som skal besvares hjemme ved computeren. Alle deltagere får en mentor at støtte sig til. Det første modul hedder »Dit leder DNA« og er en introduktion til lederuddannelsen og de øvrige deltagere. Der er fokus på, hvad god ledelse indebærer, ligesom deltagerne får fastlagt en personprofil og styrket deres selvindsigt. Modul 2, som foregår i begyndelsen af marts, handler om kommunikation og ledelse og er lagt an på en række praktiske øvelser. Hvordan man får gennemslagskraft, bliver en god mødeleder og kan gennemføre den perfekte præsentation. Fokus på kunderne Tredje modul foregår i april og sætter fokus på kundepleje. Hvordan man opbygger og vedligeholder relationer til kunderne på det professionelle plan. Modulet byder på en ekstern oplægsholder fra erhvervslivet, der giver sit bud på god ledelse, produktion og service. Modul fire i maj handler om samarbejde og sammensætningen af det optimale team. Desuden sætter modulet spotlys på, hvordan man håndterer vanskelige kunder, og hvordan man som leder tilrettelægger og gennemfø-

rer medarbejdersamtaler med maksimalt udbytter for begge parter. Det sidste modul i uddannelsen samler trådene fra de øvrige moduler og handler om forandringsledelse. Hvordan det lykkes at skabe forandringer. Deltagerne fremlægger desuden hver deres personlige udviklingsplan for hinanden. Tovholdere fra Arbejdsgiverne På servicelederuddannelsen er branchechef Steen Hoeck Klausen Arbejdsgivernes tovholder. Industrikonsulent Henrik Nørskov Hamann Juel har rollen som tovholder på produktionslederuddannelsen. Undervisningen va-

retages af to meget erfarne folk, når det gælder udvikling af virksomheder og mennesker. Henrik Huus, Geese Consulting i Odense har mere end 15 års erfaringer med at hjælpe virksomheder, ejere og medarbejdere med at få større udbytte af deres indsats. Arent Michael Jensen fra konsulentfirmaet Majcom i Fredericia har tilsvarende erfaringer gennem 20 år. For medlemmer af Arbejdsgiverne koster hele uddannelsesforløbet 29.550 kr. ekskl. moms. Og så er der også betalt for overnatning og forplejning. Ikke-medlemmer skal betale 40.000 kr. Nærmere information fås hos de to tovholdere hos Arbejdsgiverne.

ERSERVICELEDE SEN UDDANNELS r dine lederevner og ikle udv som øb forl – et ervice. PRODUKTIO virksomhedens kundes NSLEDERUDDANNEL SEN – et forløb, so

m udvikler di

ne lederevner

Bladet Arbejdsgiverne | 8/2017 | 39


Arkitektfirma skal betale millionerstatning Voldgiftsret har afgjort den første af flere hundrede sager om fugtsugende MgOvindspærreplader. Boligselskabet Lilletoften i Ballerup har af en voldgiftsret fået medhold i, at de såkaldte MgO-plader er uegnede til at blive anvendt i det danske klima. Arkitekten skal betale erstatning til det almene boligselskab, fordi firmaet ikke advarede om, at pladerne ikke var gennemtestede.

Boligselskabet havde anlagt sag mod entreprenør og rådgivere med påstand om, at de skal dække omkostningerne til udskiftning af pladerne og udbedring af de skader, pladerne har forårsaget. Voldgiftsretten slår fast, at de anvendte MgO-plader var uegnede til at blive anvendt i det danske klima som vindspærreplader. Voldgiftsretten lægger til grund, at de egenskaber, der gjorde dem uegnede til anvendelsen, kunne have været konstateret i 2010 under anvendelsen af dengang kendte undersøgelsesmetoder. Derfor er der ikke tale om en udviklingsskade.

Totalrådgiveren Vilhelm Lauritzen Arkitekter skal til bygherre betale et beløb svarende til rådgiveraftalens ansvarsbegrænsning (et beløb, der svarer til knap halvdelen af det samlede krav) under henvisning til kvalitetssikringsbekendtgørelsens krav om anvendelse af gennemprøvede materialer. Store problemer med pladerne MgO-pladerne er uegnede som vindspærre i det danske klima. Det er konklusionen i en rapport, som Byggeskadefonden har fået udarbejdet. De saltholdige plader suger i vinterhalvåret fugt fra den udeluft, som de ventileres af, og når de er mættede med fugt, afgiver pladerne en saltholdig væske, der er stærkt korroderende på de skruer, beslag, stålprofiler m.v., som både MgO-pladerne og facadebeklædningerne er monteret med. Der kan i løbet af nogle år opstå nedstyrtningsfare, og pladerne skal derfor udskiftes inden. På langt sigt kan pladerne desuden gå i opløsning og miste deres brandhæmmende, vindbeskyttende og stabiliserende egenskaber. Der er opsat ca. 275.000 m2 MgOplader som vindspærrer i almene nybyggerier og renoveringer siden 2010. De skal udskiftes i de fleste tilfælde. Herudover har Byggeskadefonden taget initiativ til udarbejdelse af vejledninger til byggeriets parter om, hvilke oplysninger om nye materialers og konstruktioners egenskaber, de bør kræve dokumenteret. Vejledningerne vil i første omgang dreje sig om at forebygge fugtskader i materialer og konstruktioner i klimaskærmen.

MgO-plader er her brugt ved et almennyttigt boligbyggeri i Munkebo på Fyn. Fugten fra pladerne er sivet ud i træværket og har forårsaget, at træet er blevet muggent. (Foto: Sophia Juliane Lydolph/Scanpix) 40 | Bladet Arbejdsgiverne | 8/2017


Forældrene har på visse betingelser ret til frihed, når børnene er syge. Her er det en to-årig pige, der har fået skoldkopper og må blive hjemme fra vuggestuen.

Foto: Rune Johansen/Scanpix

Nye regler om frihed til børnepasning Af juridisk konsulent Anette Jensen, Arbejdsgiverne.

Som en del af vores overenskomster er der aftalt betalt frihed i forbindelse med børns sygdom. Med virkning fra 1. maj i år er reglerne ændret på væsentlige punkter, ligesom der er indført ret til egenbetalte børneomsorgsdage. Anciennitetskrav og betaling under friheden er forskellig alt efter, hvilken overenskomst medarbejderen er omfattet af. Børns sygdom Ved børns sygdom er der ret til frihed på barnets første hele sygedag. Herudover har medarbejderen ret til frihed, hvis medarbejderen efter at være mødt på arbejde bliver ringet hjem, fordi barnet er blevet syg. Det er kun den ene af barnets forældre, der har ret til friheden, og der skal være tale om hjemmeværende barn. Barnets forældre omfatter også en samlever. Herudover skal det være nødvendigt. Nødvendighedskriteriet giver ofte anledning til henvendelser. For hvornår er det nødvendigt? Det beror på en vurdering ud fra de konkrete omstændigheder. Arbejdsgiveren har ret til at foretage en vurdering af nødvendigheden, og herefter er det op til medarbejderen at

sandsynliggøre, at der ikke er anden pasningsmulighed. I en faglig voldgift blev det fastslået, at en medarbejder, der arbejdede på nathold, og ægtefællen arbejdede om dagen og derfor kunne passe barnet om natten, ikke havde ret til at blive hjemme fra arbejde om natten for at passe barnet. Det var ikke nødvendigt. Arbejdsgiveren kan stille krav om, at medarbejderen afleverer en tro- og loveerklæring. Blanket findes på Arbejdsgivernes hjemmeside. Under indlæggelse Bliver en medarbejders barn indlagt på hospitalet, og det er nødvendigt, at medarbejderen indlægges sammen med barnet, er der ret til frihed i sammenlagt en uge pr. barn indenfor en 12-måneders periode. For at gøre denne bestemmelse mere tidssvarende, er det som noget nyt aftalt, at der er en tilsvarende ret til frihed, hvis indlæggelsen sker helt eller delvist i hjemmet. Friheden gælder kun den ene indehaver af forældremyndigheden over barnet. Bemærk her forskellen i forhold til børns sygdom, hvor der ikke er krav om, at medarbejderen har forældremyndigheden.

Nødvendigheden af indlæggelsen kan kræves dokumenteret i form af et brev fra hospitalet, hvori de anbefaler eller henstiller, at én af barnets forældre indlægges eller opholder sig sammen med barnet. Børneomsorgsdage Som noget helt nyt i overenskomsterne er der indført børneomsorgsdage. Det giver medarbejdere mulighed for at holde en fridag, hvis de fx skal deltage i et skolearrangement med deres barn, eller hvis de skal til læge/tandlæge med barnet. Forudsætningen er, at medarbejderen har været ansat i mindst ni måneder og har ret til at holde barns første sygedag. Der kan holdes to børneomsorgsdage om året, uanset hvor mange børn medarbejderen har. Der er ikke krav på løn for dagene, men medarbejderen kan vælge at få et beløb udbetalt fra fritvalgskontoen såfremt, der er penge på kontoen til det. Dagene skal placeres under hensyntagen til virksomhedens tarv. På Arbejdsgivernes hjemmeside finder du en samlet oversigt over reglerne. Af oversigten fremgår blandt andet anciennitetskrav, og hvilken betaling den enkelte medarbejder har krav på. Bladet Arbejdsgiverne | 8/2017 | 41


KURSER

Efterårets kursustilbud 2017

AL EFTERUDDANNELSE

INDUSTRI/SMEDE Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af fastmonteret kran Spar penge og lær selv at udføre eftersyn af din(e) kran(er). Der afsluttes med en prøve, så du får et certifikat, der dokumenterer, at du er sagkyndig. Tid & Sted: 13. september, Ringsted Tilmeldingsfrist: 30. august 26. september, Silkeborg Tilmeldingsfrist: 12. september Projektledelse & deltagelse i praksis Du får metoder og værktøjer, som kan gøre projekter til en succes. Der vil være øvelser i hvordan man opnår enighed om projektets mål, så rammerne bliver de bedst mulige. Tid & Sted: 26. – 27. september samt 30. oktober, Odense Tilmeldingsfrist: 11. september Introduktion til DS/EN 3834 og EN 1090 Du får indblik i hvilke krav, der stilles i forbindelse med kravet pr. 1. juli til CE-mærkning på alt bygningsstål. Tid & Sted: 28. september, Odense Tilmeldingsfrist: 14. september Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af tekniske hjælpemidler Lær at udføre eftersyn på bl.a. el-håndværktøj, stiger, reoler, bukke, bæremidler, rullestillads og løfteborde. Tid & Sted: 28. september, Ringsted Tilmeldingsfrist: 14. september 5. oktober, Silkeborg Tlmeldingsfrist: 21. september Håndværkerens Hygiejnediplom NYHED Kurset giver dig alt hvad du har behov for at vide, for at kunne arbejde kvalificeret i produktionsvirksomheder inden for fødevare, biotek og farmaci. Tid & Sted: 10. oktober, Odense Tilmeldingsfrist: 28. september

Sagkyndig, kursus i lovpligtig eftersyn af lastbilkraner Alle hejseredskaber skal efter arbejdstilsynets bekendtgørelse 1101 efterses 1 gang om året af en sagkyndig. Kurset tager udgangspunkt i eftersyn af mobilkraner, og det udstyr der bruges hertil. Tid & Sted: 11. oktober, Odense Tilmeldingsfrist: 27. september Visuel kontrol, svejsning Du opnår grundlæggende kendskab med kontrol af svejsninger samt almindelige krav og fremgangsmåder for udførelse af visuel inspektion. Tid & Sted: 31. oktober – 1. november, Aalborg Tilmeldingsfrist: 17. oktober Sagkyndig, kursus i lovpligtige eftersyn af maskiner i produktion Formålet er at efterse om maskinen og andre hjælpemidler er i forsvarlig stand. Du lærer bl.a. om lovgrundlag, regler for eftersyn og hvordan et kontrolskema skal opbygges. Tid & Sted: 8. november, Odense Tilmeldingsfrist: 24. oktober Sikkerhedskrav til maskiner, nye og brugte Lær Arbejdstilsynets krav til indretning af industrimaskiner at kende samt kort gennemgang af regler og metoder til den lovpligtige ibrugtagningskontrol. Tid & Sted: 14. november, Odense Tilmeldingsfrist: 17. oktober Risikovurdering af ombygning og ændringer på maskiner Du lærer at lave skriftlig risikovurdering samt nem og hurtig dokumentation, så du kan bruge risikovurderingen til at bygge rigtigt og gennemtænkt fra start.

Tid & Sted: 27. november, Aalborg Tilmeldingsfrist: 13. november Flammeretning af konstruktionsstål Du lærer om flammeretning af konstruktionsstål i henhold til de gældende standarder samt arbejdsmiljø og sikkerhedsregler. Tid & Sted: 28. – 29. november, Aalborg Tilmeldingsfrist: 14. november

BYGGERI/VVS Indregulering og service af ventilationsanlæg Du lærer om indregulering af nyinstallationer,de nødvendige målinger ifm. fejlfinding og service, målinger på testbænk og større in house-ventilationsanlæg m.m. Tid & Sted: 13. september, Vejen Tilmeldingsfrist: 30. august Styr på vandinstallationer og nye krav, rev. Kravene til udførelse af vandinstallationer ændres og revideres, og kravene til bl.a. sikring af den offentlige vandforsyning skærpes. Tid & Sted: 14. september, Horsens Tilmeldingsfrist: 31. august Varmepumpeordningen, VPO, rev. Kurset giver dig basisviden om mindre varmepumper, og skal bestås for at kunne blive optaget som medlem af VarmePumpeOrdningen. Tid & Sted: 20. – 21. september, Århus Tilmeldingsfrist: 6. september

Tid & Sted: 22. november, Odense Tilmeldingsfrist: 8. november

>>>> 42 | Bladet Arbejdsgiverne | 8/2017

Autodesk inventor, stålkonstruktioner Introduktion til opbygning af stålkonstruktioner samt dimensionering og beregning af disse i 3Dprogrammet Autodesk Inventor 2017.

Tilmelding via www.aleu.dk/kalender Her kan du også læse mere om de enkelte kurser samt betingelser og vilkår.


Tid & Sted: 26. – 27. september samt 30. oktober, Odense Tilmeldingsfrist: 11. september Køleteknisk loddekursus NYHED Du opnår praktisk færdigheder, så du kan anvende loddeudstyr, udvælge tilsatsmaterialer og brændetyper, udføre lodning korrekt og fejlfrit m.m. Tid & Sted: 27. september, Frederikshavn Tilmeldingsfrist: 13. september Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af tekniske hjælpemidler Lær at udføre eftersyn på bl.a. el-håndværktøj, stiger, reoler, bukke, bæremidler, rullestillads og løfteborde. Tid & Sted: 28. september, Ringsted Tilmeldingsfrist: 14. september 5. oktober, Silkeborg Tlmeldingsfrist: 21. september Vandforsyningshygiejene – med certifikat, rev. Du får grundigt kendskab til mikroorganismer og bakterier, og på hvordan forurening kan undgås. Tid & Sted: 3. – 4. oktober, Odense Tilmeldingsfrist: 19. september Håndværkerens Hygiejnediplom NYHED Kurset giver dig alt hvad du har behov for at vide, for at kunne arbejde kvalificeret i produktionsvirksomheder inden for fødevare, biotek og farmaci. Tid & Sted: 10. oktober, Odense Tilmeldingsfrist: 28. september Vådrum, gulvvarme og skjulte samlinger NYHED På kurset får styr på, hvordan vådrum og installationer skal planlægges og udføres – både i nybyggeri og ved renovering. Tid & Sted: 31. oktober, Roskilde Tilmeldingsfrist: 17. oktober 7. november, Silkeborg Tilmeldingsfrist: 24. oktober Krav til udførelse og regulering af varmeinstallationer, rev. På kurset kommer vi ind på DS 469’s lovmæssige grundlag, pumper og isolering af varmeinstallationer – krav i BR15 og DS 452 m.m.

(Foto: Tony Brøchner/MCH)

Projektledelse & deltagelse i praksis Du får metoder og værktøjer, som kan gøre projekter til en succes. Der vil være øvelser i hvordan man opnår enighed om projektets mål, så rammerne bliver de bedst mulige.

>>>> Fokus på

TEKNOLOGIOG INDUSTRIMESSE hi teknologi- og industrimessen i Herning holdes hvert andet år og er Skandinaviens største af sin art. I år finder messen sted den 3.-5. oktober. Her har folk, der arbejder i eller med industrien, mulighed for at opleve tre intense dage, hvor rammerne for vidensdeling, inspiration, forretning og ikke mindst netværk, er sat. For to år siden kiggede 16.000 fagfolk forbi de i alt 615 messestande i MCH Messecenter Herning. I år ser messen ud til at blive endnu større. Bladet Arbejdsgiverne nr. 9 lægger op til messen og sætter fokus på den bølge af automatisering og digitalisering af produktionen, der finder sted lige nu. En teknologisk udvikling, som selvsagt sætter sit stærke præg på hi-messen. Det næste nummer af Bladet Arbejdsgiverne med tema om hi-messen udkommer den 22. september og har deadline den 4. september. I Bladet Arbejdsgiverne nr. 10 har vi tema om finansiering og strategi. Bladet har deadline den 2. oktober og udkommer den 20. oktober.

Bladet

Tid & Sted: 28. november, Odense Tilmeldingsfrist: 14. november

Bladet Arbejdsgiverne | 8/2017 | 43


BRANCHE

QR-koder som hjælp til selvhjælp for kunderne Brænderen vil ikke tænde, der er ingen gnist ved tændrøret, eller måske er der en gnist men ingen tænding. Det er nogle af de problemer, Ole B. Jensens kunder indimellem står med, når de har købt en ukrudtsbrænder hos hans virksomhed Envo-Dan i Vejen. Hidtil har kunderne ringet for at få hjælp, men snart kan de løse mange af problemerne selv, skriver Jyske-Vestkysten. Næste år begynder Ole B. Jensen at sætte de såkaldte QRkoder på ukrudtsbrænderne. En kode, man kan scanne med sin mobil. Herefter sendes man ind på en hjemmeside med en oversigt over forskellige problemer, og hvordan man selv kan løse dem. Løsningerne er illustreret med billeder og video, så det er nemt at gå til. Lettere hverdag Teknologien er et arbejdsredskab, der gør vores arbejdsdag lettere siger Ole B. Jensen til avisen og fortsætter: »Landmanden står i marken og skal brænde ukrudt dagen før, afgrøden kommer op. Hvis han pludselig får et problem med ukrudtsbrænderen, nytter det ikke noget, at han ringer til mig, og jeg er optaget. Det kan han ikke vente på. Det er lettere, at han har løsningen lige ved hånden.« I slutningen af juni præsenterede Ole B. Jensen sin idé på en stor, tysk messe om økologisk landbrug, og landmænde-

Når ukrudtsbrænderen foran Ole B. Jensen er færdig, er den 5,6 meter bred. Den skal sendes med skib til et økologisk landbrug i New Zealand. (Foto: Joan Anette Karlsen/Scanpix)

ne var imponerede. »De synes, det er smart, at de kan få hjælp her og nu. Det kunne de også før, men nu er de mere uafhængige,« fortæller han. Loyale kunder Også hos Arbejdsgiverne roser man Envo-Dans idé: »Vi arbejder med den digitale revolution og opfordrer virksomheder til at udnytte de nye teknologier, der findes, så de bliver bedre til at servicere deres kunder. At indføre QR-koder på produkterne er et forholdsvist simpelt tiltag, som har stor betydning,« siger afdelingsleder Lise Daldorph. »Det bliver lettere for kunderne at finde den service, de har brug for, og det gør måske, at kunderne er mere loyale. Det handler om at udveksle informationer så smidigt som muligt, så man ikke er afhængig af andre,« fortsætter hun.

Aquagain har fået afdeling i Norge Miljørigtige teknologier er i fremgang overalt, men når det kommer til salg af knowhow og levering af nøglefærdig anlæg, er konkurrencen stor både i Danmark og andre steder i EU. Det er imidlertid lykkedes for Aquagain A/S, som er producent og leverandør af miljørigtige teknologier, der blandt andet håndterer spildevand og slam, drikkevand og biogas, at få fodfæste i Norge. Virksomheden, der er hjemhørende i Brørup, har således åbnet et salgskontor i Oslo, og det seneste år har virksomheden været beskæftiget med opbygning af renseanlæg i Trondheim og i Notodden, skriver Jyske Vestkysten. Aquagains administrerende direktør, Aslak Skjøth, siger til avisen: »Mellem otte og ti af vores egne mon-

44 | Bladet Arbejdsgiverne | 8/2017

tører har arbejdet i Norge, hvor det seneste projekt vil blive færdiggjort hen over sommeren. Det er smede og el-arbejde, og vi forventer snart at skulle i gang med endnu et projekt, så til efteråret vil vi have seks-otte montører beskæftiget i Norge.« Aquagain har registreret sig med et norsk virksomhedsnummer og må i det hele taget arbejde efter norske regler. »Vi kan tydeligt mærke, at vi her arbejder uden for EU. I Danmark gør vi meget for at bekæmpe administrativt bøvl, men det gør vi også i Norge,« siger Aslak Skjøth, der blandt andet også må bøvle med afregning af told. Det norske salgskontor i Oslo har ifølge Aslak Skjøth fået den helt rigtige adresse i Oslo, nemlig på »Aslakveien«.

Aslak Skjøth, Aquagain, åbner kontor det helt rigtige sted i Oslo.


Her kan du læse nyt om ordrer, personer og andre relevante nyheder fra medlemsvirksomhederne i Arbejdsgiverne. Vi modtager gerne tips, ideer og pressemeddelelser på mail: jho@arbejdsgiverne.dk

Silkeborg Spåntagning vil tættere på kunderne Maskinfabrikken Silkeborg Spåntagning A/S vil tættere på sine kunder, og i den nye strategi spiller underleverandørens tre fabrikker en vigtig rolle. Med baser i Midtjylland, Letland og Kina er målet, at produktionsstederne skal være en stor del af den totale kundeleverance fra ingeniørtegninger til det færdige produkt. »Vi besluttede os for, at vi vil udbrede vores ydelser. Vi vil flytte os fra at være en traditionel spåntagende underleverandør til at være en leverandør af færdige komponenter,« siger administrerende direktør Per Lyngaa, Silkeborg Spåntagning, til bladet Jern & Maskinindustrien. Direktøren ser første tegn på i det nyeste regnskab, at strategien er godt undervejs. »Vi har omstruktureret og udarbejdet en ny strategiplan, og det er i store træk med til at flytte os fra minus til

plus. I år begynder planen at give pote,« siger Per Lyngaa. Han tilføjer, at det er en aggressiv strategiplan, der skal gøre, at underleverandøren skal vokse progressivt over de næste tre år. Selvstyrende fabrikker Produktionsbeslutninger blev tidligere taget fra centralt hold i Danmark, men nu holder fabrikscheferne i Letland, Kina og Danmark en daglig videokonference. Her vurderer og beslutter fabrikscheferne, hvor nye ordrer skal produceres. »Enhederne er langt mere selvkørende og i stand til at kigge ind i tingene end tidligere. Det gør, at vi udnytter organisationen og vores set-up på en bedre måde,« siger direktøren til Jern & Maskinindustrien. Den lettiske fabrik er den største rent mandskabsmæssigt med 85 an-

Per Lyngaa, administrerende direktør for Silkeborg Spåntagning og bror til Paw Lyngaa, der har været henholdsvis medejer og eneejer af virksomheden i en årrække.

satte, den kinesiske fabrik har 32 medarbejdere, mens der arbejder 40 mand på hovedsædet i Silkeborg. Per Lyngaa fortæller, at den lettiske fabrik i det seneste regnskabsår gjorde det godt, mens der var udfordringer med lønsomheden på den danske fabrik, og den kinesiske fabrik kæmpede med at få fyldt kapaciteten op. Han tilføjer dog også, at der er en klar bedring begge steder.

Dan-Palletiser genrejst efter konkurs Straks efter at forrige udgave af Bladet Arbejdsgiverne var gået i trykken, indgav Dan-Palletiser i Vemmelev ved Korsør begæring om konkurs blandt andet på grund af tab på en stor ordre. Heldigvis er virksomheden hurtigt genopstået, efter at automatiseringsvirksomheden Bila på Mors har overtaget alle aktiviteter. Dan-Palletiser er specialister inden for palleteringsanlæg til blandt andet fødevareindustrien i hele verden og har store virksomheder som Kellogg’s, C&D Foods og Friesland Campina på kundelisten. På verdensplan har virksomheden leveret op mod 1200 anlæg. »Det er vores vurdering, at Dan-Palletisers produkter supplerer vores egne palleteringsløsninger rigtig godt. Hvor vores robotbaserede palleteringsløsninger som regel egner sig bedst til større emner, er Dan-Palletisers lagpalleteringsløsninger målrettet mindre

emner til brug i eksempelvis fødevareindustrien. Vi står derfor fremadrettet med et komplet og meget stærkt palleteringsprogram klar til international vækst,« erklærede Bila’s administrerende direktør, Jan Bisgaard Sørensen, i forbindelse med opkøbet. Trods det nye ejerskab kommer Dan-Palletiser til at køre selvstændigt videre under sit gamle navn. »Dan-Palletiser har et stærkt brand også på det globale marked, hvor de gennem adskillige år har været et flagskib inden for palleteringsbranchen. Derfor ser vi et stort potentiale i forhold til at styrke vores eksisterende palleteringsforretning og vokse internationalt. Samtidigt styrker vi også vores service-forretning på Sjælland, da Dan-Palletiser både har værksted og serviceafdeling,« understreger Jan Bisgaard Sørensen i en pressemeddelelse.

Jan Bisgaard Sørensen, administrerende direktør for Bila A/S, ser store muligheder i opkøbet af Dan-Palletiser.

Bladet Arbejdsgiverne | 8/2017 | 45


BAROMETER

Små og mellemstore virksomheder har vækst 2016 blev året, hvor SMV’erne kom op i gear og sagde farvel til krisen.

spørgeskemaundersøgelse blandt flere end 2000 små og mellemstore virksomheder om deres syn på fremtiden. Den gennemsnitlige omsætning hos SMV’erne blev sidste år hævet med 5,5 procent, overskuddet steg med 8,5 procent, og soliditetsgraden er vokset - fra 34 procent i 2015 til 35,5 procent i 2016. Det er overordentlig positivt sammenlignet med de sidste to års limbo i den økonomiske udvikling hos de mindre og mellemstore virksomheder, konkluderer BDO. I 2014, hvor omsætningen faldt med

Af Jens Holme

Den seneste udgave af det såkaldte SMV Barometer fra BDO peger i retning af, at de små og mellemstore virksomheder har vækst og definitivt er ude af krisen. Grundlaget for barometret er indsamling og bearbejdning af data fra næsten 20.000 virksomheder og en

Udvikling i overskud Indextal 120

2014

2016

114 (12,8%**)

121 (8,5%**)

115

110

2015

111 (÷2,7%**) 105

2012 100

2013

101 (1,0%**)

100

** Årlig procentvis fremgang i overskuddene Kilde: BDO, SMV Barometret 2017

Udvikling i omsætning Indextal 108

2016

108 (5,5%**)

106

2013

103 (3,0%**)

104

2015

2012 100

102

103 (1,0%**)

2014

102 (÷1,0%**) 100

** Årlig procentvis udvikling i omsætningen Kilde: BDO, SMV Barometret 2017

46 | Bladet Arbejdsgiverne | 8/2017

2 procent, og overskuddet steg med 12,8 procent, indikerede resultaterne venteposition. I 2015, hvor det var lige omvendt med 0,5 procents stigning i omsætningen og 2 procents fald i overskuddet, var virksomhederne tydeligt mærkede af, at lønomkostningerne steg mere end omsætningen. Nu er SMV’erne lykkedes med den svære disciplin både at vækste omsætningen og bundlinjen. Det indikerer, at dansk økonomi er på vej i topform, skriver BDO i en pressemeddelelse i tilknytning til undersøgelsen. Stormer frem SMV’erne er nu lykkedes med at kapitalisere på de effektiviseringer, de har gennemført efter krisen, og der er fremgang over hele landet i samtlige brancher. »Barometret viser, at der i den grad er medvind til SMV’erne - i omsætning, i overskud og soliditetsgrad, hvilket er helt afgørende for dansk velfærd, da de mindre og mellemstore virksomheder fortsat er rygraden i dansk økonomi,« siger Stig Holst Hartwig, administrerende direktør i BDO. Små forskelle Der er ikke den store forskel på landsdelene. Hovedstadens SMV’ere gør det igen bedst. Deres omsætning steg med 9,6 procent. Nordjylland oplevede den mindste stigning, her voksede omsætningen med 4,1 procent. Når det angår brancher, noteres det, at der især blandt landets servicevirksomheder var en flot fremgang - branchen oplevede stigning på 15,1 procent i omsætningen. Bygge- og anlægsvirksomheder hævede omsætningen med omkring otte procent. Hvorimod transportvirksomheder, landbrug og fiskeri stort set ikke havde nogen vækst i 2016. Størrelse betyder noget Begrebet SMV spænder bredt – lige fra den lille virksomhed med under 1 mio.


kr. i omsætning til det større selskab med en omsætning på over 100 mio. kr. Årets Barometer viser, at de største gør det bedst. I gennemsnit hævede de omsætningen med næsten 12 procent, og imponerende flot steg overskuddet med 18 procent – og det samtidig med at de største selskaber også hævede lønnen med knapt 9 procent. Det er bemærkelsesværdigt, at en relativ stor gruppe på 58 procent af de adspurgte SMV’er svarer, at de ikke i øjeblikket har fokus på automatisering og robotter, hvilket formentlig afspejler, at netop muligheden for automatisering ikke er lige stor i alle brancher eller i alle størrelser af virksomheder. »SMV Barometret viser, at jo større virksomhederne er, jo bedre er de også til at skabe vækst. De mindre virksomheder bør derfor overveje at have fokus på at blive større - eller som minimum bør de have fokus på mulige effektiviseringer ved automatisering, hvis de også i fremtiden ønsker at være vindere i deres respektive markeder,« udtaler Claus Bonde Hansen, videnchef og senior partner i BDO. Mindre bøvl 58,9 procent af de adspurgte angiver lempeligere administrative krav, som den vigtigste faktor for at skabe et bedre erhvervsklima, og 72,4 procent svarer, at de er tilfredse med livet som selvstændig. »Med SMV Barometret har vi nu entydigt flere år i træk dokumenteret, at hvis politikerne ønsker at skabe bedre erhvervsvilkår for SMV’erne, så skal de arbejde for at gøre det nemmere og mindre bureaukratisk at drive virksomhed - en politisk dagsorden, der ikke er nem, men som trods alt bør være mere spiselig på tværs af det politiske landskab end eksempelvis dagsordenen om lavere skatter, der også fremhæves af SMV’erne som væsentlige faktorer til at forbedre dansk erhvervsklima,« siger Stig Holst Hartwig

Branchechef:

Virksomhederne investerer for lidt Mikael Tipsmark, branchechef for industri hos Arbejdsgiverne, hæfter sig ved, at virksomhederne ifølge BDOs SMV-barometer ikke har fokus på investeringer. BDO spørger de 2000 virksomheder, hvor de har haft deres primære fokus det seneste år. På næstsidste plads med 17 procent kommer »Nye investeringer«. »For Arbejdsgiverne er svaret ikke overraskende. Vi hører ofte virksomheder fortælle, at de ikke tør låne penge. De kan huske sidste gang, hvor de prøvede at være dårligt konsolideret og levede på bankens nåde. Den lektie lærte de under finanskrisen. Aldrig igen, tænker de. Mange er blevet kloge af skade – og lidt for forsigtige,« siger Mikael Tipsmark og fortsætter: »Der er også dem, der gerne vil låne penge, men som ikke kan komme til det. Ofte ser vi virksomheder, der har drevet en solid forretning i generationer, som ikke kan få lov til at låne til selv mindre investeringer. Det skyldes typisk, at de bor i et yderområde, og at banken derfor mener, at deres erhvervsejendomme ikke er noget værd, selvom de faktisk har kunnet skabe en forretning der i årevis.« Spild af tid »BDO siger det lige ud. De vurderer i deres SMV Barometer, »at et ikke ubetydeligt antal mindre og mellemstore virksomheder helt har opgivet at søge om finansiering i penge- og realkreditinstitutioner, fordi de anser det for ’spild af tid’. Politikerne skal gøre sig klart, at hvis de gerne vil have mere vækst i Danmark, så er de nødt til at skabe nogle lettere investeringsbetingelser for de mindre virksomheder – dem, der er flest af i Danmark. Bankerne og kreditforeningernes risikovurdering skal være mindre firkantet – ikke mindst over for virksomheder i yderområderne,« fastslår branchechefen.

Hvor har virksomheden haft det primære fokus det seneste år?

Om SMV Barometret SMV Barometret bygger på om­­fattende data hentet blandt BDO’s kunder. De kvantitative data stammer fra 20.000 regnskaber samt mere end 2.000 spørgeskemabesvarelser fra SMV’er i dansk erhvervsliv. Dermed giver SMV Barometret et af de mest detaljerede, velunderbyggede og aktuelle billeder af, hvordan de danske SMV-virksomheder har det netop nu.

37,2% 30,8% 25,4%

24,0%

Nye investeringer 20,6%

17,1%

15,8%

10,3%

Salgsarbejde

Tilpasning af omkostninger

Øget effektivitet

Andet

Nye markeder og produkter

Nye investeringer

Tilpasning af antal medarbejdere

Kilde: BDO - SMV BAROMETERET 2017

Bladet Arbejdsgiverne | 8/2017 | 47


FORENINGSNYT/NAVNE

Arbejdsgivernes nye el-konsulent Egon Hansen tiltrådte den 1. august som Arbejdsgivernes nye branchekonsulent på el-området. Den nye konsulent er 59 år og kommer fra en stilling på Syddansk Erhvervsskole, hvor han har rejst rundt i landet og afholdt korte og målrettede kurser om specifikke emner for elektrikere og installatører. Tidligere har Egon Hansen været administrerende direktør i en virksomhed med ham selv som en af ejerne. Virksomheden fremstillede automatiseringsudstyr til elektronikindustrien, men blev klemt af finanskrisen. Tidligere han bl.a. arbejdet hos gardinvirksomheden Faber i Ryslinge med outsourcing af produktionen. Om sit nye job hos Arbejdsgiverne siger Egon Hansen, at han ser frem til at omsætte sine erfaringer og viden til

support af medlemmerne inden for byggeri, industri og automatisering. »Og lige nu og helt aktuelt ser jeg en vigtig opgave i at bistå medlemsvirksomhederne med at implementere den nye el-sikkerhedslov og de tilhørende mange bekendtgørelser og standarder,« siger Egon Hansen. Den nye branchekonsulent har i flere af sine tidligere jobs haft brug for sin uddannelse som el-installatør. Han har suppleret sine kompetencer med en erhvervslederuddannelse og pædagogikum. Egon Hansen har således forudsætninger og redskaber i orden, når han i den kommende tid skal møde Arbejdsgivernes medlemmer. Privat bor han i Odense med fru Birgitte, som han har været gift med i 33 år. Parret har to voksne sønner. En del

Egon Hansen, ny branchekonsulent for el-området hos Arbejdsgiverne.

af fritiden bruger Egon Hansen med at holde sig i form i et motionscenter. Egon Hansen afløser Jan Hvidholm, som fratrådte sin stilling som branchekonsulent for el med udgangen af april.

Nye medlemmer hos Arbejdsgiverne Lokalafdeling Fyn Fyns Varmepumpecenter ApS, Bjarne Juhl Christiansen, Eskemosegyden 63A, Åstrup, 5600 Faaborg.

Lokalafdeling Midt & Sydsjælland Sonnerup Blik og VVS ApS, Simon Frederiksen, Englerupvej 2, 4060 Kirke Såby.

Syddanskvvs, Søren Vincent Mikkelsen, Hedebovej 31A, 5750 Ringe.

Lokalafdeling Skive, Viborg og Omegn Dan Svejs ApS, Frederik Petersen, Jyllandsgade 39, st., 7800 Skive.

City Group Brandsikring A/S, Karl Aage Nielsen, Mandal Alle 18, 5500 Middelfart.

Lokalafdeling Hovedstaden AK Smeden ApS, Flemming Kappel, Amager Landevej 233, 2770 Kastrup.

City Group Overfladebehandling A/S, Karl Aage Nielsen, Mandal Alle 18, 5500 Middelfart.

Vestergaard Varme Service ApS, Michael Buck Kesby, Parkvej 7A, 3550 Slangerup.

Sand Entreprise, Mads Sand Andersen, Kaslundvej 31, 5560 Aarup.

Lokalafdeling Trekantområdet Zederkof A/S, Lars Madsen, Prins Christians Kvarter 28, 7000 Fredericia.

Lokalafdeling Vestsjælland Dan Palletiser A/S, Jan Bisgaard Sørensen, Industrivej 12, 4241 Vemmelev.

48 | Bladet Arbejdsgiverne | 8/2017

Lokalafdeling Østjylland Fleks VVS, Rasmus Kjær Bülow, Fuglsøvej 31, 8240 Risskov.

VVS Kompagniet ApS, Simon Norup, Egebjergvej 14, 8700 Horsens. VVS-Firmaet Aage Jensen ApS, Lennart Karoliussen, Fuglevangsvej 47, 8700 Horsens. Bemi af 2017 ApS, Carsten Poulsen Lindhardt, Rønhøjvej 8, 8300 Odder. Lokalafdeling Vest Vilslev Smede- og VVS ApS, Peter Andreas Kjær Nielsen, Vilslevvej 42, 6771 Gredstedbro. Lokalafdeling MidtVest ABA Blik og VVS ApS, Allan Beier Andersen, Gl Landevej 18, 7830 Vinderup. Lokalafdeling Storstrømmen Syd EMACK Varmeservice og anlægsarbejde, Kenneth Pedersen, Steffensmindevej 13, 4840 Nørre Alslev.


Ærespris til den bedste installatørelev Michael Ingo Olsen har det ikke fra fremmede. Derfor kan det heller ikke komme bag på nogen, at han fik en ærespris som den der havde scoret den højeste karakter ved afslutningen af vvs-installatøruddannelsen på Erhvervsakademiet i Sjælland i Slagelse før sommerferien. »Jeg var faktisk ikke engang klar over, at der var en pris. Det fandt jeg ud af, da vi sad der til dimissionen. Men jeg vidste godt, at mine karakterer var ok, og det er da et fedt skulderklap at få prisen. Det er en rar belønning for de mange gange, hvor man har siddet alene på skolen for lige at lave det sidste færdigt,« sagde den

25-årige prismodtager Med et karaktergennemsnit på 11,5 er Michael bedst muligt rustet til at bistå sin far, Ole Olsen, med at videreføre vvs-forretningen VVS Ingo Olsen ApS i Ringsted. »Vi har påbegyndt et glidende generationsskifte,« siger Michael Ingo Olsen og understreger, at det ikke er lige med det samme, at hans far har tænkt sig at stoppe. Når Michael overtager tøjlerne bliver han tredje generation i familievirksomheden. Ole Olsen, 62 år, overtog i et tilsvarende glidende generationsskifte vvsvirksomheden efter sin far, Ingo Olsen, som grundlagde virksomheden i

Det kom bag på Michael Ingo Olsen, at der fandtes en pris – og at han skulle have den.

1960. Michaels mor, Hanne Olsen, passer kontoret i VVS Ingo Olsen i Ringsted, som i alt har ni medarbejdere.

Nye smede Et hold smede har bestået svendeprøven ved Herningsholm Erhvervsskole:

Bagerst fra venstre: Dennis Ry, Herning Containerfabrik ApS, Mikkel Rasmussen, Jydsk Plade Bearbejdnings Center A/S, Rødkærsbro, Mathias Karl Martin Wikström, Koldkjær A/S, Holstebro, Benjamin Nielsen, Linddana A/S, Tørring, Anders Traberg Madsen, Vald. Birn A/S, Holstebro, Dennis Hartvig Kusk Trans, TMP Hydraulik A/S, Flovlev, Thyholm, Lars Plauborg Nygaard, Herning Trapper & Kleinsmedie ApS, Casper Holm Mikkelsen, Heta A/S, Rom, Lemvig. Forrest fra venstre: Mykola Sholudko, Wintec ApS, Brande, Jonas Bomholt Gindler, Ibf Ikast, Mikkel Rud Christensen, Danstoker A/S, Birk, Herning, David Sebastian Knudsen, Arnborg Kleinsmedie A/S, Arnborg, Jimmy Bek Kaspersen, Danpres A/S, Låsby.

Nye vvsenergiteknikere Et hold vvs-energiteknikere har bestået svendeprøven ved Herningsholm Erhvervsskole: Fra venstre: Torben

Gram, faglærer, Simon Jensen, Ole’s VVS, Ejstrupholm, Alexander Dølrath Sørensen, Sams VVS ApS, Flovlev, Thyholm, Kasper Møller-Madsen, Vagner Knudsen & Sønner A/S, Grindsted, Rasmus Hansen, VVS Outrup ApS, Outrup, Ole-Martin Agerskov Madsen, Lindvig VVS A/S, Skjern, Kim Poul Bork, Kibæk VVS v. Henning Vibe Jessen, Lone Lysgaard, faglærer.

Bladet Arbejdsgiverne | 8/2017 | 49


Bladet

&

Leverandører   partnere Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 31 mail@thyholmolie.dk www.thyholmolie.dk Alt indenfor olieartikler

Arbejdsmiljørådgivning

Energioptimering

Hydraulik

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Energipartner – tilskud til energioptimering

Hydraulikløsninger, pumpestationer, pumper, ventiler, m.m. Vi finder den bedste løsning. www.taon.dk Info@taon.dk · Tlf. 24 488 480

Honing

Tlf. 66 17 34 55 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk – www.sosweb.dk Landsdækkende autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Specialister indenfor håndværk og industri. Følg os på Linkedin og Facebook.

Automatik til varme og ventilation

Automatikcentret ApS Strandvejen 42, Saksild 8300 Odder Tlf.: +45 86 62 63 64 Fax: +45 87 80 30 89 Web.: www.automatikcentret.dk …det du har brug for – hverken mere eller mindre.

Beklædning

Tlf.72 17 07 18 Mail.: salg@jyf.dk www.jyf.dk Landsdækkende kundeservice Din totalleverandør af firmatøj Følg os på Facebook og LinkedIn

Bolte og skruer

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15. E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet. Kort vej fra producent til slutbruger.

50 | Bladet Arbejdsgiverne | 8/2017

Lønservice

Lønkørsel med udgangspunkt i Arbejdsgivernes overenskomster! GÅ IND PÅ PROLOEN.DK

Kurser & uddannelse

Her er der plads til din annonce Pris pr. udgivelse • Rep. af store hydraulik cylindre. • Drejning Ø 800 (1280) L=13.000 • Honing Ø 32-600 L=12.400 • Langhulsboring. • Udvikling af store special cylindre. • Forhandling af højkvalitetspakninger fra HUNGER DFE. Kombinationen af know how indenfor hydraulik og cylindre samt maskinfabrikken gør os i stand til at løse næsten enhver opgave.

KUN 395,Syddansk Erhvervsskole Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf. 7010 9900 E-mail: sde@sde.dk www.sde.dk

Kvalitetsstyring

Hyton Haderslev ApS Ingeniør og maskinfabrik Kontakt: Casten Gram Ingeniør og medejer, M.IDA Mail mail@hyton.dk www.hyton.dk . Tlf. 74 52 42 80

Q-kontrol ApS Magnoliavej 4, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsledelsessystem

Hydraulik Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler. Reparation af alle cylinder typer

Laserskæring

® Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: www.hydra.dk

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør. Højgaardsvej 35, Thorning 8620 Kjellerup Telefon 2557 3442 www.kjellerup-hydraulik.dk

Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28 www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm Stål 25 mm, rustfri 25 mm Aluminium 15 mm

+ moms

Overfladebehandling Fyns Galvanisering a/s Mosevænget 5 5550 Langeskov Tlf. 65 38 12 62 Fax 65 38 12 72 E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk www.fynsgalvanisering.dk Varmforzinkning: – hjælpsomhed og grundighed! Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH). NG Nordvestjysk Galvanisering A/S CM Jernvare Odense Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varmforzinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Olietågeudskillere

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Højeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3/t

Fyn


Leverandører & Partnere – vises også på Bladet Arbejdsgivernes hjemmeside!

Pension

Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00. Fax 33 93 80 44 e-mail: info@pfs.dk www.pensionforselvstaendige.dk

Plasma- og flammeskæring Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28 www.ollerupmaskinfabrik.dk Flammeskæring: 3000 x 12000mm Emnetykkelse max. 200 mm Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm Emnetykkelse max. stål 200 mm Rustfri 60 mm, aluminium 40 mm

Robotsvejsning Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28 www.ollerupmaskinfabrik.dk 1. Anlæg, Emnevægt 750 kg Længde 4000 mm 2. Anlæg, Emnevægt 4000 kg Længde 3600 mm

Rustfrit Chris Jensen Stenlille A/S Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00. Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Hj.side: www.chrisjensen.dk Rustfrit stål.

H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning. Svejsning af PE-rør. Diamantboring Ø 25-300.

Grædstrup Stål A/S Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 www.graedstrupstaal.dk Pulverlakeret stålspær.

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilation

rådgivning STEPTO leverer regnskaber og økonomisk rådgivning til din virksomhed. Så start her, hvis du vil have en stærk partner, der skaber vækst og økonomisk sikkerhed.

Vi glæder os til at møde dig!

www.stepto.dk Juelstrupparken 10A · 9560 Støvring · 96 36 52 04

VVS

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

Ventilation

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

Brødrene Dahl Park Allé 370 2605 Brøndby Tlf. 48 78 40 00 kundeservice@bd.dk www.bd.dk

Svejseudsugning

Regnskab

Solid økonomisk

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk lb@aalsrode.dk · bb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

Stålkonstruktioner

Plast- og certifikatsvejsning

ns Galvanisering a/s

Vandskæring

Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43  DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43  DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

Transportanlæg

JTT Conveying A/S JTT Conveying A/S Industriparken 20 · 7182 Bredsten Tlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372 E-mail: info@jtt.dk Web: www.jtt.dk · Transportører / anlæg · Transportørkomponenter · Kopelevatorkomponenter · PVC/PU-bånd · Transmissionsbånd · Stål/plast-ruller · Teknisk gummi

Optagelse – kontakt: Vestergaards Bogtrykkeri, Ejnar Stephansen Tlf. 22 61 63 88 · es@vestergaardsbogtrykkeri.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 8/2017 | 51


NYT HOS

ARBEJDSGIVERNE

Magasinpost SMP ID-nr 42386

Online annoncering på det ugentlige nyhedsbrev og på Rabatportalen i kombination med annoncer i Bladet Arbejdsgiverne. Vil du høre mere? Kontakt salgskonsulent Ejnar Stephansen, tlf. 22 61 63 88 Eksempel på annonce på Rabatportalen – venstre spalte

ISSN 1602-7213

AFSENDER: Bladet Arbejdsgiverne | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

Eksempel på annonce i nyhedsbrevet – nederst

Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33

er

Bladet Arbejdsgiverne nr. 8  

Udlandet vil lære af Samsø

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you