Page 1

Nr. 6 | 16. juni 2017 | 108. årgang

Bladet

Før Arbejdsgivernes generalforsamling Arbejdsgiverne nye direktør: Vi skal være det bedste hold Tag ud og gem: Efterårets netværksarrangementer

Installatøren bliver digital Nyt KLS på vej Installationer skal afprøves


Indhold

Juni 2017

6

MANGEL PÅ INDUSTRI­ TEKNIKERE KAN SÆTTE EN STOPPER FO OPSVINGET R

31

22

36  4

Før generalforsamling: Det går bedre end længe

36

Det skal være cool at være klejnsmed

 5

Vækstfonden vil genoplive børsmarked for SMV’er

37

Faretruende mangel på industriteknikere

 6

Opgaven er klar: Vi skal være de bedste

38

 8

Kort nyt

Arbejdsmiljørådgiveren Avidenz Ny onlineversion var værd at vente på

11

Projektledelse

24

Netværksarrangementer

29

Ny udgave af ejerlederuddannelse

29

Gratis e­bog om god kommunikation

30

Håndværksrådets repræsentantskabsmøde

40

Business & branche

44

Foreningsnyt/navne

46

Leverandører & partnere

TEMA: INSTALLATØR 12 Nye regler på autorisations­ området efter pres fra EU 13

Gok i nøden til solcellebranche

14

Som brødre de dele: »Sammen er vi stærkest«

32

Danmark som digital frontløber

34

Arbejdsgivere skal holde øje med de ansattes kørekort

15

Sæt logo på dit autorisationsnummer

35

Efterskoler bygger bro til erhvervsuddannelserne

16

Øget kontrol med tekniske installationer

2 | Bladet Arbejdsgiverne | 6/2017

17

Netværk for energiløsninger

18

Blødt vand betyder ændret markedsfokus

19

Grøn energipolitik i otte punkter

20

Sanistål vil give eksklusiv adgang til visse produkter

20

Kampagne mod uautoriseret el­arbejde

21

Kun et mindretal deltager i udbud

22

Fra hjemmekontor til kontorfælleskab

23

Designpriser til Damixa

26

Enmandsforretning har valgt at være 100 procent digital

27

Vækst er ikke målet

28

Fuld tilfredshed med el­seminar


LEDER 

Bladet

Udgiver: Arbejdsgiverne Magnoliavej 2, 5250 Odense SV Tlf. 66173333 www.arbejdsgiverne.dk Ansvarshavende redaktør Jens Holme Tlf. 6317 3397 Mobil: 40883312 jho@arbejdsgiverne.dk

Et solidt udgangspunkt – og hårdt arbejde forude Min farfar var smed. Først i Frederikshavn og senere i Nakskov. Han var ikke en meget talende mand. Han var en mand af få ord. Når han sagde noget, handlede det om at arbejde. Hårdt. Dengang var der også udfordringer med konkurrence, arbejdsvilkår og nye metoder. Meget har ændret sig de sidste 75 år, men smedet bliver der stadig. Jeg har nu været administrerende direktør for Arbejdsgiverne i lidt over en måned. Jeg har haft lejlighed til at møde og tale med vores vores hovedbestyrelse, flere af vores rigtigt spændende medlemsvirksomheder og husets medarbejdere.

Annoncesalg Vestergaards Bogtrykkeri Kontakt: Ejnar Stephansen Tlf.: 22 61 63 88 es@vestergaardsbogtrykkeri.dk

Jeg ser en organisation, der har en stærk økonomi og et solidt bagland funderet over hele Danmark fra det nordligste Jylland til Lolland Falster og Bornholm samt naturligvis også de store byer. En organisation, der bygger på historie og stærke værdier.

Abonnement Kr. 470,00 ex. moms.

Som organisation er det Arbejdsgivernes vigtigste opgave hele tiden at være i dialog med jer og forstå jeres behov og være i stand til at levere på det. Høj medlemstilfredshed er et væsentligt fokus de næste 12 måneder. Vi vil efter sommerferien sætte gang i en undersøgelse af, hvordan Arbejdsgivernes ydelser og service opfattes hos jer ude i virksomhederne. Disse input skal bruges til det nye strategiarbejde, der sættes i gang til efteråret.

Oplag, kontrolleret af Danske Medier: 2528. ISSN nr: 2246­7041 Tryk Vestergaards Bogtrykkeri A/S Grafisk tilrettelæggelse og layout: Trine Riisborg Forsidefoto Kasper Palsnov, Scanpix En elektronisk udgave af dette blad og tidligere udgaver kan læses på: www.bladetarbejdsgiverne.dk

Følg Arbejdsgiverne på Linkedin og Facebook

Og en organisation, der bygger på medlemmer. Jer.

Verden uden for bevæger sig. Hurtigt. De store trends indenfor den teknologiske udvikling ruller hen over os med så stor fart, at det ind imellem kan være vanskeligt at holde styr på, hvad der er nutid og fremtid. Vores fælles opgave i det, der kan synes som en flodbølge, er sammen at fastholde og udvikle grundlaget for fremtidens danske produktionsarbejdspladser. Det kræver meget af jer ude i virksomhederne. Omstillingsparathed, flid, grundighed, mod og talent er væsentlige ingredienser hos de virksomheder, der får succes i fremtiden. Det kræver også noget af os i Arbejdsgiverne. Nemlig at vi hele tiden kæmper for, at alle vores medlemmer får det bedst tænkelige udgangspunkt for at skabe vækst og udvikling. Hvis vi hjælpes ad og er gode til på en konstruktiv facon at skubbe til og motivere hinanden er jeg sikker på, vi kan nå meget, meget langt. De kommende måneder vil jeg bruge på at lære organisationen og dens omverden endnu nærmere at kende. Samtidig vil jeg opfordre jer til at henvende jer til mig og mine gode kolleger, hvis I har noget, I mener vi bør kende til, skal svare på eller arbejde med. Jeg ser frem til at arbejde sammen med jer alle de kommende år og skabe succes og fremgang for Arbejdsgiverne. Det kommer til at kræve hårdt arbejde – og ikke mindst samarbejde. Præcist som dengang min farfar var smed i Frederikshavn og Nakskov. Af Mads Graves, administrerende direktør i Arbejdsgiverne

Bladet Arbejdsgiverne | 6/2017 | 3


Arbejdsgivernes generalforsamling består af 102 delegerede, som samles den 16.-17. juni på H.C. Andersen-hotellet i Odense.

Før generalforsamling:

Det går bedre end længe

Men risikoen for mangel på kvalificeret arbejdskraft er blandt de emner, der vil stå i forgrunden på Arbejdsgivernes generalforsamling. Af Jens Holme

Forsigtig optimisme er den tone, der bliver slået an i den skriftlige beretning forud for, at de godt 100 delegerede fra Arbejdsgivernes hovedbestyrelse og lokalafdelinger samles til landsgeneralforsamling den 16.-17. juni i Odense. »Det store opsving har ladet vente på sig, men nu ser det ud til, at hjulene er begyndt at køre igen hos langt de fleste af vores medlemmer. Vi får stadig flere henvendelser omkring ansættelse af nye medarbejdere, og det er en udvikling, vi håber, er kommet for at blive,« hedder det bl.a. i den skriftlige beretning, som også hvad angår foreningens interne økonomi er præget af opadgående mundvige. Men ingen roser uden torne: »Opsvinget betyder desværre også, at der er endnu mere fokus på manglen på kvalificeret arbejdskraft. Hos Arbejdsgiverne arbejder vi kontinuerligt på at

4 | Bladet Arbejdsgiverne | 6/2017

udbyde kurser, seminarer og andre tilbud, hvor vores medlemmer kan opkvalificere deres medarbejdere. Men der skal også tages fat ved problemets rod. Det er vigtigt, at erhvervsuddannelserne bliver gjort attraktive for de unge, så flest mulige vælger den erhvervsfaglige vej efter folkeskolen,« understreges det i beretningen, der fortsætter: Deltager i kampagne »Hos Arbejdsgiverne arbejder vi aktivt på at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse og få flere virksomheder til at oprette praktikpladser. Det gør vi både gennem egne initiativer samt ved at støtte op omkring tiltag fra andre sider. Derfor er Arbejdsgiverne eksempelvis også for nylig blevet samarbejdspartner på kampagnen »Dit barns fremtid«. Men på trods af kampagner og reformer ligger ansøgertallet fortsat på et for lavt niveau. Der er stadig lang

vej til regeringens målsætning om, at 30 procent af en ungdomsårgang i år 2025 skal vælge en erhvervsuddannelse. Men vi fortsætter naturligvis arbejdet både på egen hånd og i samarbejde med andre.« Formand på valg Generalforsamlingen lægger ikke op til de helt store forandringer. Det bliver den første lejlighed for mange af de delegerede til at hilse på den nye administrerende direktør, Mads Graves. Formanden, Fleming Frederiksen, er på valg for første gang. Så vidt vides vil han ikke blive mødt af en modkandidat. Derfor kan Frederiksen se frem til at fortsætte uanfægtet i endnu en tre-årig periode. Ingen i den nuværende hovedbestyrelse er på valg i denne omgang. Der er dermed udsigt til kontinuitet i den politiske ledelse frem til sommeren 2018.


Foto: Ricky John Molloy

Christian Motzfeldt, administrerende direktør for Vækstfonden, ser allerede en håndfuld kandidater til at blive børsnoteret meget hurtigt.

Vækstfonden vil genoplive børsmarked for SMV’er Sammen med fonde og pensionskasser ser fonden potentiale til mindst ti nynoteringer. Af Jens Holme

I et strategiskifte vil den statslige Vækstfonden sammen med erhvervsdrivende fonde og pensionskasser gå forrest med kapital til børsnoteringer. I modsætning til Norge og Sverige har det danske børsmarked ellers længe været lukket land som kapitalkilde for små og mellemstore virksomheder. »Nu skal vi bryde isen. Inden for de næste tre år kan vi sagtens forestille os et tocifret antal nye børsnoteringer som følge af det her initiativ,« siger Christian Motzfeldt, adm. direktør i Vækstfonden. »Vi har virksomhederne, men i modsætning til vores nabolande mangler vi investorer, der tør gå forrest og medvirke til at sikre, at børsnoteringerne af de små og mellemstore virksomheder bliver en succes. I tæt samarbejde med private investorer vil vi nu tilbyde at være cornerstone-investor og garant i forbindelse med børsnoteringerne i København,« siger Christian Motzfeldt. Kan gavne mange Vækstfonden vurderer, at der er ganske mange virksomheder, som med den rette opbakning fra investorerne kunne have stor gavn af at blive børsnoteret i Danmark. »Vi ser allerede på flere egnede virksomheder. Alene i Vækstfondens egen portefølje har vi en god håndfuld kan-

didater, og der er helt sikkert flere derude, der har interesse i at overveje en børsnotering. Vi har allerede været i kontakt med flere private og institutionelle investorer, der har vist interesse for projektet, og vi forventer derfor at kunne præsentere de første investorsamarbejder allerede i indeværende år,« siger Christian Motzfeldt. Penge i Vækstfonden Vækstfonden har med et overskud på 610 mio. kr. i 2016 leveret et stort trecifret millionoverskud for tredje år i træk, og fondens finansiering bidrager aktuelt til at skabe ca. 10.500 nye jobs om året. Resultaterne er skabt af et stærkt samarbejde med private investorer og vækstvirksomheder »Vi har brug for et effektivt dansk børsmarked, hvis vi vil skabe flere store virksomheder i Danmark og holde på de vækstvirksomheder, som i dag ofte bliver solgt til udlandet eller noteret på udenlandske børser. Det glæder mig derfor, at Vækstfonden nu vil arbejde på skabe et mere velfungerende, dansk børsmarked for små og mellemstore virksomheder. Indsatsen sker med afsæt i fondens tætte samarbejde med private aktører, der de seneste år har leveret meget flotte resultater i form af vækst, tusindvis af jobs og et solidt afkast,« siger erhvervsminister Brian Mikkelsen (K). Bladet Arbejdsgiverne | 6/2017 | 5


Mads Graves, arbejdsgivernes administrerende direktør: »Vi skal være et hold, der ikke er til at slå.«

Opgaven er klar:

Vi skal være Arbejdsgivernes nye administrerende direktør ser det som sin væsentligste opgave at sætte klare mål og tydelig­ gøre nytteværdien for medlemmerne.

Af Jens Holme

Det er en forslidt frase, at journalistik kan føre til alt, blot man forlader faget i tide. Ikke desto mindre er det en sandhed, der også gælder for Arbejdsgivernes nye administrerende direktør, Mads Graves. Siden sin journalistuddannelse har han været vidt omkring, før han den 1. maj indtog direktørkontoret på Magnoliavej i Odenses sydvestlige udkant. Et ifølge Mads Graves meget naturligt landingspunkt: »Jobbet her indeholder elementer af alt det, jeg har beskæftiget mig med tidligere i mit liv: økonomi, samfundsforståelse, at skabe relationer mellem forskellige typer partnere og det at have mange interessenter,« siger direktøren og mener, at Arbejdsgiverne har en stor fremtid, hvis mulighederne bliver grebet rigtigt an. Stærk basis »Vi skal have flere medlemmer og udvikle relationer og partnerskaber til andre typer af organisationer, herunder også med nogle vi ikke tidligere har haft så meget med at gøre. Der er ingen grund til at skjule, at Arbejdsgiverne befinder sig i en konkurrence med andre organisationer om at fastholde sine nuværende medlemmer og tiltrække nye. For mig at se er opgaven derfor helt klar: Vi skal være de bedste i vores branche. De bedste til at have fokus på medlemmerne. Vi bliver målt på – og skal måle os selv på – at vi meget bogstaveligt skaber værdi for vores medlemmer. Vi skal hjælpe dem til at få bedre mulighed og betingelser for at drive deres virksomheder og øge deres indtjening. De, der er bedst i stand til at forstå, hvad virksomhederne har brug for, er også dem, der får succes. Så enkelt og så komplekst er det. 6 | Bladet Arbejdsgiverne | 6/2017


de bedste Udgangspunktet er for mig at se det bedst tænkelige: en sund forening med stærke traditioner og en god økonomi. I nogle tilfælde skal vi være de bedste alene – altså som Arbejdsgiverne. I andre situationer – fx når det gælder om at påvirke politikere og rammebetingelser – har vi et godt samarbejde i Håndværksrådet. Og så vil der være tilfælde, hvor vi skal være gode til at trække på samarbejdspartnere, der kan noget, vi ikke selv kan. Samtidig skal vi være skarpe til at kommunikere vores budskaber og markedsføre os selv.« Forretning og forening Virksomhederne bliver mere kunder, end en del af en forening? »Nej, den der med, at Arbejdsgiverne er på vej til at blive blot en forretning eller et konsulenthus, tror jeg ikke på. Styrken er netop, at vi både er en medlemsstyret forening og en professionel organisation på højt niveau. Det er samtidig det interessante og udfordrende i mit job at skabe forbindelsen mellem det medlemsstyrede – det sociale om du vil – og det forretningsmæssige. Jeg har meget stor respekt for det, foreningen rummer, rødderne tilbage til Dansk Smedemesterforening. De rige traditioner for medlemsdemokrati, forankringen i lokalforeninger over hele landet og en landsgeneralforsamling over flere dage, hvor de væsentlige beslutninger træffes, og hvor der også er plads til fest med ledsagere og til at dyrke det med fanerne. Vi har rigtig meget at tilbyde for dem, der vil tage del i det.« Klar profil og tydelige mål Når der er gået et år, hvordan kan man se, at Mads Graves har sat præg på tingene? »Først og fremmest håber jeg, at vores medlemsvirksomheder oplever, at Arbejdsgiverne har fået en direktør,

der har været med til at skabe en mere tydelig og klar profil omkring deres organisation, og de opgaver den påtager sig. Medlemmerne skal gerne være endnu mere overbeviste om, at de har valgt den rigtige organisation. Det skal bero på, at vi på det foreningspolitiske niveau – først og fremmest i hovedbestyrelsen og gerne inden nytår – har fastlagt en gennemarbejdet og fasttømret enighed om mål og strategi. Der skal vel at mærke være tale om meget konkrete mål og ikke blot nogle luftige ord om, at vi skal være tættere på medlemmerne. Det siger samtidig sig selv, at mål, retning og prioritering skal stå klart for medarbejderne. Hvad skal Arbejdsgiverne? Og hvordan skal vi gøre det? Vi skal være et hold, der ikke er til at slå.« Holdspiller i fritiden Og holdspil er noget, Mads Graves også dyrker i andre sammenhænge. Siden han var fem år gammel, har han spillet fodbold i Munkebo Boldklub og er som regel på banen et par gange om ugen. Individuelt kører han sit eget løb på cykel. Dog ikke mere alene, end at han sammen med cykelkammerater tager på en årlig bjergtur. I år til nogle af de højeste og mest navnkundige stigninger i Pyrenæerne. Familien med hustru og tre børn spiller naturligvis en hovedrolle, når direktøren holder fri. Ellers går tiden med pokerspil i en klub med særlige traditioner gennem 20 år og et ældre sommerhus på Nordfyn. Foruden at Mads Graves som tidligere madanmelder på Fyens Stiftstidende har bevaret interessen for god mad og vin. Mads Graves har desuden aftalt i forbindelse med sin ansættelse, at han kan fortsætte med at være medejer af to små virksomheder inden for henholdsvis fitness og affald. På god smedevis har han mange jern i ilden.

Mads Graves Larsen er 45 år, blev journalist fra Syddansk Universitet 2002, hvor han også tog en mastergrad i ledelse i 2010. Fra 1996 arbejdede han på TV2 i Odense, in­ den han i 2000 blev ansat på Fyens Stiftstidende, hvor han blandt andet arbejdede som reporter på Nyborg-, Odense- og samfundsredaktionen. Herefter nyhedschef på Radio 3 og www.fyens.dk, fra efteråret 2006 kom­ munikationschef i Odense Kommune. Tre år senere blev han først udnævnt til vækst­ chef og kort efter til ud­ viklingsdirektør i Odense Kommune. I forbindelse med etableringen af det fælleskommunale aktie­ selskab Udvikling Fyn A/S blev Mads Graves i 2011 administrerende direktør. Det job forlod han for at dyrke sin egen konsulent­ forretning, indtil han i efteråret 2014 blev ansat som chef for ledelse og organisation på Profes­ sionshøjskolen University College Sjælland. I løbet af de sidste ti år har Mads Graves desuden været involveret i opstart af en række forskellige virksom­ heder. Fra 1. januar i år har Mads Graves været ansat som chefrådgiver i konsulenthuset Center for Ledelse, hvor han havde ansvaret for Bestyrelseog direktionsområdet. Mads Graves er gift med overlæge i patologi, Stine Rosenkilde Larsen og har tre døtre på 13, 16 og 19 år. Familien bor i Odense.

Bladet Arbejdsgiverne | 6/2017 | 7


Skolebog med fokus på håndværksfagene Tallene er klare. På landsplan kommer til at mangle 85.000 erhvervsfagligt uddannede i år 2025. Midt- og Vestjylland vil i særlig grad blive ramt af udfordringer i forhold til at tiltrække denne type arbejdskraft. Det gør de syv samarbejdskommuner i Business Region Midt Vest nu noget ved. Med støtte fra Region Midtjylland til aktiviteter knyttet til DM i

Skills 2018 i Herning har kommunerne udgivet en bog til undervisningsbrug i folkeskolen. Bogen hedder ’Fang Erhvervsuddannelserne’ og indeholder 31 opgaver, der hver især har fokus på en erhvervsuddannelse. »Målet er at give vores skoleelever et indblik i de mange spændende uddannelsesmuligheder, der er indenfor det erhvervsfaglige. Det unikke ved skole-

Skolebog skal give eleverne lyst til håndværksfagene. Billedet her er fra Skills Stafetten, skoleelevernes konkurrence under DM i Skills 2017. (Foto: Søren Schnoor/SkillsDenmark)

Kort fortalt STRESS – Hver anden af de små og mellemstore virksomheder mener ifølge en ny undersøgelse, at stress ikke er et særligt problem. Men den selvsamme undersøgelse viser, at over halvdelen af virksomhederne har medarbejdere, som har været sygemeldte i mere end tre uger i træk. Af dem angiver næsten halvdelen – 47 procent – stress som årsag til sygefraværet. Det skriver Ugebrevet A4.

8 | Bladet Arbejdsgiverne | 6/2017

SYGEFRAVÆR – Flere end fire ud af ti ansatte på det private arbejdsmarked og næsten lige så mange i staten har ikke haft en eneste sygedag i hele 2015. Hos regionerne er det blot hver fjerde, som ikke har taget en sygedag, fremgår det af tal fra Danmarks Statistik, som nyhedsbrevet Agenda har bearbejdet. KUNSTIG INTELLIGENS – Et kamera, en computer og en robotarm skal fremover kunne identificere og fjerne elektronik med batterier fra strømmen af elektronikaffald fra genbrugspladserne. Sådan lyder håbet hos folkene

bogen er dels, at den er forfattet af folkeskolelærerne selv, men også at opgaverne lever op til pensum og derfor kan indgå som en del af den almindelige undervisning,« fortæller Pia Klostergaard, projektleder for uddannelsesmaterialet fra Skive Kommune og medredaktør på bogen. Helt konkret betyder det, at eleverne for eksempel kan lære om uddannelser som tømrer, anlægsgartner og klejnsmed, mens de har matematik, mens elektriker- og bager- og mekanikeruddannelserne knytter sig til skolefaget fysik/kemi. Som et led i arbejdet med de fagrelevante opgaver åbner bogen desuden op for såkaldte ’Åben Skole Aktiviteter’. Her kan eleverne eksempelvis besøge en lokal håndværker eller en uddannelsesinstitution i skoletiden. Bogen ’Fang Erhvervsuddannelserne’ vil blive taget i brug i undervisningen på folkeskolerne i de syv kommuner bag projektet: Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, RingkøbingSkjern, Skive samt Struer. Derudover kommer bogen og de 31 opgaver til at ligge frit tilgængeligt online på SkillsDenmarks side www. skillsdenmark.dk, så folkeskoler og lærere i hele landet har mulighed for at bruge materialet i deres undervisning.

bag et nyt projekt på Teknologisk Institut, der skal lette det manuelle arbejde for genbrugsvirksomhederne ved hjælp af kunstig intelligens. OPTIMISME – Næsten halvdelen af lederne på de private virksomheder i Danmark kalkulerer med, at antallet af medarbejdere vil stige i det kommende halve år. Det viser en ny konjunkturundersøgelse fra Lederne baseret på svar fra 1881 ledere. Undersøgelsen afspejler samtidig stor optimisme, når det fælder forventningerne til omsætning, produktion, overskud og eksport.


Femernforbindelse har allerede kostet 4,5 mia.

Ni år efter at Folketinget sagde god for konstruktionen af en fast forbindelse mellem Tyskland og Danmark under Femern Bælt, er starten på opførslen fortsat to-tre år væk. Udgifterne til forberedelsen af projektet har rundet i 4,5 milliarder kroner. Det fremgår af det seneste regnskab for Femern A/S, der er offentliggjort i starten af maj. »Det er Danmarkshistoriens største anlægsprojekt, vi er ved at gennemføre. Og det kræver store mængder forberedelse,« siger viceprojektdirektør i Femern A/S, Ajs Dam til Ritzau. Det har ikke bare krævet store udgifter til den faktiske planlægning af,

hvordan den kommende forbindelse skal bygges. Men også udgifter til en lang række ting, der juridisk skal være på plads, inden projektet kan startes. En af de helt store omkostninger har været en omfattende undersøgelse af konsekvenserne for miljøet. »Det er først fysiske undersøgelser og så analyse på alle de områder, der er berørt. Undersøgelser af effekterne for fugle, fisk, vandgennemstrømning, marsvin, sæler og så videre,« siger Ajs Dam. Dertil kommer betalinger for miljøkompensation, ekspropriering af huse og ejendomme, arkæologiske udgravninger og over 300 millioner kroner

for at holde på entreprenører, fordi projektet blev udskudt. En omfattende ansøgning om en tysk miljøgodkendelse trækker også tænder ud. Femern A/S fik 12.600 klager fra tyske myndigheder, borgere og organisationer, der alle skal besvares. Femern A/S venter, at der kommer en tysk godkendelse i sommeren 2018, og byggeriet kan begynde i 2020 med åbning i 2028. Ifølge Ajs Dam ser man ingen risiko for, at tyskerne siger nej og projektet, der er garanteret af staten, men skal tjenes hjem fra trafikken, ender med at have kastet 4,5 milliarder kroner ud til ingenting.

DIGITALISERING – Et projekt, der skal gøre små og mellem storevirksomheder mere digitale, har fået tilsagn om 40 mio. kr. i medfinansiering fra EU’s Regionalfond. Væksthus Syddanmark står i samarbejde med de øvrige væksthuse bag projektet ’Industri 4.0: DigitaliseringsBoost’. Det forventes, at mindst 75 virksomheder vil deltage og samarbejde med vidensinstitutioner om udvikling af nye koncepter og produkter.

der løftet niveauet. Det fremgår af en rundspørge til landets erhvervsskoler foretaget af nyhedsbrevet Agenda. Hovedparten af skolerne vurderer, at reformen har løftet det faglige niveau og styrket elevernes motivation. Derudover har den sænket frafaldet såvel som fraværet.

ret 900.000 kr. op til deres alderdom. Mens stort set alle lønmodtagere har pensionsopsparing, så viser tallene, at 13 pct. af de selvstændige overhovedet ikke har sparet op til pension.

REFORM – Reformen erhvervsuddannelserne har på en række områ-

PENSION – En del selvstændige sparer faktisk mere op til pension end lønmodtagere. Selvstændige har i gennemsnit en pensionsformue på 1 mio. kr., mens lønmodtagere på mellemniveau fx sygeplejersker har spa-

KOPIVARER – Europæiske virksomheder bruger hvert år 850.000 kr. på at bekæmpe ulovlige kopier af deres produkter. I alt koster kopiering 360 mia. kr. i direkte indtægtstab for virksomhederne. Især mindre virksomheder er ramt viser en rapport fra Det europæiske observatorium for IPR-krænkelser.

Bladet Arbejdsgiverne | 6/2017 | 9


Fra juli næste år får a-kassemedlemmer med egen virksomhed eller som kombinerer forskellige beskæftigelsesformer adgang til samme økonomiske sikkerhedsnet i form af dagpenge på stort set lige vilkår med lønmodtagere. Hovedprincippet i den nye dagpengereform, der er aftalt mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, er et opgør med den hidtidige forskelsbehandling og den skarpe opdeling mellem selvstændige og lønmodtagere. Hidtil har det været vanskeligt for selvstændige, iværksættere og freelancere at opnå samme dækning som lønmodtagere, hvis de mistede deres forsørgelsesgrundlag. Men fremover vil alle arbejdsindkomster kunne lægges sammen.

Foto: Michael Bothager/Scanpix

Lempeligere regler for dagpenge til selvstændige

Samtidig bliver det lettere for selvstændige at dokumentere ophør af virksomheden, ligesom det bliver muligt at starte virksomhed på dagpenge og fortsætte med hobbyvirksomhed i dagpengeperioden. Aftalen gør også op med det meget dokumentationstunge og skønsbaserede dagpengesystem for selvstændige, hvor mange – særligt atypisk beskæftigede – har haft svært ved at gennemskue, om de er berettiget til dagpenge.

Det nye system kommer i højere grad til at bygge på objektive, registerbaserede og digitale løsninger, der skaber større gennemskuelighed for alle. Derudover bliver der større ligheder mellem dagpengesystemet og skattesystemet. Kun de indtægter, man betaler skat af, er fx også de indtægter, man kan anvende til at optjene dagpengeret. Regeringen fremsætter til efteråret et lovforslag med henblik på, at de nye regler kan træde i kraft 1. juli 2018.

Arbejdsgiverne udgiver vejviser til eksport

EKSPORT

EMTIDEN EN INVESTERING I FR omheder med ingen mindre virks Vedledning og tips til med eksport. eller mindre erfaring

10 | Bladet Arbejdsgiverne | 6/2017

Økonomiske forudsigelser peger i retning af, at den danske eksport i år sætter alle tiders rekord. Det frister flere og flere virksomheder til at komme i gang med afsætning til udlandet. Men mange små og mellemstore virksomheder har svært ved at finde vej til eksportmarkederne. Både fordi de mangler kompetencer og ressourcer, men også fordi de ikke ved, hvordan de skal gribe det an rent praktisk. Derfor har Arbejdsgiverne udarbejdet en manual for, hvad man især skal være opmærksom på i forbindelse med opstart af eksport. Arbejdsgivernes eksportguide er baseret på, at virksomheden etablerer samarbejde med en evt. forhandler, og altså ikke på det direkte salg til en kunde, men mange af elementerne kan også bruges i forhold til det direkte salg til kunder. Guiden er forfattet af Lise Daldorph, afdelingsleder for eksport og internationalisering hos Arbejdsgiverne. Den kan helt gratis hentes på Arbejdsgivernes hjemmeside. Lise Daldorph gør opmærksom på, at eksportguiden kun er ment som en introduktion. Hun vil meget gerne i personlig kontakt med virksomheder, der vil i gang med eksport.


PROJEKTLEDELSE

PROJEKTLEDELSE Bliv fortrolig med at bruge projektværktøjer klogt og effektivt Er du en del af et projekt, er der krav fra mange sider, hvad enten du er leder eller deltager. Og kravene omfatter en del mere end din faglige kunnen.

Bliv fortrolig med at bruge projektværktøjer klogt og effektivt I samarbejde med Dania Erhverv udbyder Incento, Udvikling Odder, Erhverv Skanderborg og Arbejdsgiverne faget »Projektledelse«, hvor du får kompetencer til at opfylde disse krav. Faget består af i alt seks undervisningsdage fordelt over tre måneder. Du afslutter med en eksamen.

1. Hvorfor har man overhovedet projekter? 2. Udfordringer i projektarbejdet 3. Mål og succeskriterier 4. Styring efter mål 5. Samarbejde med styregrupper 6. Hvordan kan man organisere projektet? Første undervisningsdage er den 7.-8. september 2017.

TILMELDING OG PRIS www.arbejdsgiverne.dk/kalender/17001 senest den 29. juni 2017. Prisen for hele forløbet er 19.500 kroner. Medarbejdere kan søge om at få uddannelsesforløbet betalt via selvvalgt uddannelse, hvis deres virksomhed er under kollektiv overenskomst. Uddannelsesforløbet er et fag på akademiuddannelsen i Innovation, produkt og produktion og giver 10 ECTS point ved bestået eksamen.

SPØRGSMÅL? Har du spørgsmål til uddannelsesforløbet, er du velkommen til at kontakte branchechef Steen Klausen på skl@arbejdsgiverne.dk eller 6317 3395.

Bladet Arbejdsgiverne | 6/2017 | 11


TEMA | INSTALLATØR

Nye regler på autorisationsområdet efter pres fra EU

Ni nye bekendtgørelser skal hindre, at EU­Kommissionen åbner sag mod Danmark.

Af Jens Holme

Den 1. juli træder ikke færre end ni nye bekendtgørelser i kraft inden for el, vvs og kloak og gas. De skal afløse et tilsvarende antal bekendtgørelser, hvoraf hovedparten kun er to år gamle. Det sker for at undgå, at EU-Kommissionen åbner en sag ved EU-domstolen mod Danmark for overtrædelse af henholdsvis anerkendelsesdirektivet og servicedirektivet, understreger 12 | Bladet Arbejdsgiverne | 6/2017

Sikkerhedsstyrelsens kommunikationschef, Mette Cramon. »Efter Kommissionens opfattelse er de nuværende danske regler for restriktive og lægger hindringer i vejen for, at virksomheder fra det øvrige EU samt EØS-landene (Norge, Island, Lichtenstein og Schweiz – red.) kan drive autorisationskrævende virksomhed i Danmark og byde på opgaver på linje med danske virksomheder,« siger informationschefen. Danmark modtog i november sidste år sammen med otte andre EU-lande en såkaldt åbningsskrivelse fra EUKommissionen med påstand om, at »den nationale lovgivning indeholder urimelige og uberettigede hindringer

for at levere tjenesteydelser på det indre marked«. For Danmark blev der direkte henvist til »kravene om tilladelse/obligatorisk certificering for visse tjenesteydelser inden for bygge- og anlægsvirksomhed«. Regler lettes De nye bekendtgørelser fra Sikkerhedsstyrelsen var ikke officielt udgivet ved redaktionens slutning. Men det står klart, at der sker regelændringer for såvel danske som udenlandske virksomheder. I en ny bekendtgørelse om kvalitetsledelsessystemer for autoriserede virksomheder på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet og for virksomheder


med virksomhedsgodkendelse på gasområdet hedder det, at virksomheder fra et andet EU/EØS-land, der midlertidigt og lejlighedsvist ønsker at udøve virksomhed i Danmark, kan leve op til kravet om et KLS-system ved at give en række nærmere angivne oplysninger til Sikkerhedsstyrelsen. Virksomheder fra et andet EU/EØSland, der ønsker at etablere sig i Danmark, skal ikke have virksomhedens KLS-system godkendt af en kontrolinstans. I stedet er det Sikkerhedsstyrelsen, der godkender systemet i forbindelse med ansøgning. Nyt er det også, at ansøgning om autorisation ikke skal indeholde oplysning om cpr-nr. på virksomhedens fagligt ansvarlige, hvis den fagligt ansvarlige er fra et andet EU/EØS-land. De nye bekendtgørelser ophæver en række af de hidtidige krav. Således at der ikke længere er krav om en procedure for adgang til lovgivningsmateriale eller krav om, at beviser for uddannelse og kurser opbevares. Derudover fjernes krav, som vedrører udarbejdelse af elinstallationsrapporter, ligesom beskrivelsen af virksomhedens kompetencer samles i ét punkt. Vejledning på vej Arbejdsgiverne har i forbindelse med den forudgående høring om de nye bekendtgørelser talt imod dele af indholdet og haft den gennemgående kommentar til det nye regelkompleks, at det på en række punkter er for upræcist og tilgodeser udenlandske installatører på bekostning af de danske. Branchechef for Byggeri hos Arbejdsgiverne, Steen Hoeck Klausen siger: »Kvalitetsledelsessystemet er selve fundamentet for vores autorisationssystem – og dermed hjørnesten i opretholdelsen af et højt sikkerhedsniveau i installationer. Vi kan på ingen måde være tjent med, at lovgivningen er upræcis, og udenlandske aktører reelt kan være bedre stillet end danske installatører.« Ved redaktionens slutning var det ikke klart, om nogle af indvendingerne fra Arbejdsgiverne og andre organisationer i sidste øjeblik bliver taget til følge. Under alle omstændigheder vil der hurtigst muligt, efter den endelige formulering af bekendtgørelserne ligger klar, blive udarbejdet en ny KLS-vejledning, som vil være tilgængelig på Arbejdsgivernes hjemmeside.

Regeringen mener det er for attraktivt for virksomheder og privatpersoner at have solceller på taget. Her er det Topdanmarks hovedkvarter i Ballerup. (Foto: Topdanmark)

Gok i nøden til solcellebranche Afregningsprincip ændres for at staten kan spare penge Af Jens Holme

Det er ikke nemt at være solcellebranche. Når der er optur griber politikerne ind. I absolut sidste øjeblik inden Folketingets sommerferie fremsatte regeringen et lovforslag, der skal gøre det mindre attraktivt at være solcelleejer. Eller set med regeringens øjne skal begrænse et forventet afgiftstab i statskassen fra 4,9 mia. kr. til 3,7 mia. kr. frem mod 2030. Baggrunden er, at udbygningen med solceller går hurtigere end forventet. De gældende regler er for fordelagtige, mener regeringen. Det skyldes, at el fra solceller, der produceres »bag elmåleren« og forbruges direkte af producenten, er fritaget for at betale afgifter, PSO, moms og i et vist omfang også nettariffer. Dermed kan husstande, boligforeninger og virksomheder med solceller få en indirekte støtte ved at spare afgifter, der så mangler i statskassen. Kan ikke modregne Regeringens lovforslag betyder, at »timebaseret nettoafregning« af elafgift afskaffes og erstattes med »øjebliksafregning«, således at elektricitet leveret til det kollektive net ikke længere kan modregnes i elektricitet hentet fra det kollektive net, når afgiftsbetalingen opgøres. Øjebliksafregning indebærer, at der betales elafgift på almindelige vilkår for alt forbrug af elektricitet, som leveres fra det kollektive elnet. Den elektricitet, der forbruges direkte fra en anlægsejers samtidige egenproduktion (dvs. uden »lagring« af den producerede elektricitet på det kollektive elnet), vil med øjebliksafregning fortsat være fritaget for betaling af elafgift mv. Regeringen brygger på udspil Til efteråret vil regeringen fremlægge et udspil til en ny energiaftale, og der vil blive set på mulighederne i afgifts- og tilskudssystemet. »Det kan komme til at gå for hurtigt med en solcelleudbygning, der drives frem af, at folk kan spare en masse penge ved ikke at skulle betale afgifter. Det er jo rart for den enkelte solcelleejer, men det er ikke hensigtsmæssigt, at naboen og alle andre skal dække hullet i statskassen. Derfor skal vi have gjort noget ved afgifts- og tilskudsstrukturen på energiområdet, så vi får mest muligt grøn omstilling for pengene og skaber langsigtede og stabile rammevilkår for branchen og investorerne,« siger energi-, forsyningsog klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).

Bladet Arbejdsgiverne | 6/2017 | 13


TEMA | INSTALLATØR

Som brødre de dele:

»Sammen er vi stærkest« Tre brødre med vidt for­ skellige forudsætninger driver vvs-virksomheden Kærsgaard VVS ApS på Vestsjælland.

Af Jens Holme

Ved Fuglebjerg på landevejen mellem Slagelse og Næstved ligger et familieforetagende af den ikke helt sædvanlige slags. Kærsgaard VVS ApS ejes og drives af tre brødre med vidt forskellige forudsætninger – og det er hemmeligheden bag, at samarbejdet er succesfuldt og helt gnidningsfrit, mener mellembror Robert Kærsgaard. Han er den, der har vvs-uddannelsen og autorisationen. Lillebror, Flemming, er revisoruddannet og sidder tungt på pengene. Ældste bror, Kristian Kærsgaard, har i 25 år været ansat på Teknologisk Institut som konsulent i afdelingen for installation og kalibrering. Han er tilstede i Fuglebjerg et par dage om ugen og er den, der foretager de ingeniørmæssige beregninger. Kastede sig over biovarme Historien om Kærsgaard VVS begyndte for 40 år siden, da brødrenes far, Flemming Kærsgaard Hansen grundlagde virksomheden. Efter nogle år valgte han at specialisere sig i biobrændselsanlæg. Det var godt set. Gennem årene har virksomheden i Fuglebjerg opstillet henved 7000 anlæg på hele Sjælland. 14 | Bladet Arbejdsgiverne | 6/2017

Biovarmen spiller stadig en stor rolle i den vestsjællandske vvs-virksomhed. Så sent som i slutningen af maj var Kærsgaard VVS til stede på dyrskuet i Roskilde for bl.a. at fremvise træpilleanlæg, -ovne og fliskedler. Projekter fylder mere Forretningsgrundlaget er imidlertid de senere år udbygget med deltagelse i projekter bl.a. i samarbejde med og som underleverandør til Dansk Energimanagement. Det begyndte med barmarksvarmeværker til fjernvarme. Sidste år drejede det sig om energirenovering af 12 bygninger for Bygningsstyrelsen. Det drejer sig bl.a. om Udenrigsministeriet, Københavns Politigård, politistationerne i Helsingør, Nykøbing F. og Albertslund, politiskolen i Brøndby samt politiets Task Force Center Øst i Karlslunde. »Det rykkede vi på i løbet af et halvt år. Og det er vi stand til, fordi vi har nogle rigtig gode folk, som har været her i mange år,« fastslår Robert Kærsgaard. Han vurderer, at projektarbejde fylder 40 procent af virksomhedens ordreportefølje og er dermed på samme niveau som biovarmen. Resten er almindeligt vvs-arbejde i Fuglebjerg og omegn. Skal være fair »Efter at vi for seks-syv år siden opkøbte en konkurrent her i Fuglebjerg, har vi et meget stort område, som vi stort set er alene om. Vore nærmeste kolleger eller konkurrenter er i Skælskør, Næstved, Korsør og Slagelse. Men vi er dog ikke mere alene, end at vi ikke skal forfalde til at tro, at træerne vokser ind i himlen. Forudsætningen for, at vi klarer os godt, er, at

vi er fair og reelle og behandler vores kunder ordentligt,« siger Robert Kærsgaard og uddyber: »Det er nok umuligt at gøre alle tilpas, men man kan komme langt ved at vise åbenhed og lade kunderne få del i de fordele, vi fx opnår gennem en god indkøbsstrategi.« Generationsskifte Brødrene generationsskiftede med deres forældre for mere end ti år siden, efter at faderen var ramt af sygdom. Flemming Kærsgaard døde sidste år i januar. Mor Anne Sofie Møller Hansen har været med hele vejen og er i dag den, der holder sammen på det praktiske i brødre-virksomheden. Og Robert Kærsgaard tøver ikke med at give brødrenes forskellighed – fagligt og temperamentsmæssigt – som årsag til, at virksomheden i dag har udviklet sig fra en lille vvs-forretning til en virksomhed i mellemklassen med 22-23 medarbejdere i moderne lokaler og i stand til at håndtere store projekter. »Vi har styr på tingene og en klar opgavefordeling. Og det er nødvendigt. Du er nødt til at have en klar forretningsstrategi og samtidig et godt overblik over økonomien. Den tid, hvor det var nok blot et være en god håndværker, er uigenkaldeligt forbi,« siger Robert Kærsgaard og fortsætter: »Samtidig udfordrer vi hinanden ved at have forskelligt temperament. Jeg ligner vores far og vil have tingene til at ske med det samme. Lillebror Flemming er mere forsigtig og vil helst have fuldkommen sikkerhed for, at pengene passer. Begge indfaldsvinkler har vi brug for. Men havde vi ikke vovet noget, så havde vi sikkert


Tre Kærsgaard-brødre om samme virksomhed. Fra venstre: Robert, Flemming og Kristian.

bare gået her og slået græs. Men det helt essentielle er, at jeg nu har arbejdet tæt sammen med Flemming i ti år, og vi har ikke været oppe at skændes en eneste gang.« Øje for det nye Kærsgaard VVS driver en mindre netbutik med biobrændere og tilbehør. Den giver ifølge Robert Kærsgaard en beskeden omsætning på omkring 300.000 kr. om året. »Hvis vi havde lyst, kunne vi ekspandere den 100 gange, men vi har simpelthen ikke tid til det på nuværende tidspunkt. Det er ikke det samme som at sige, at vi ikke har tid og energi til at prøve noget nyt. Det har vi i høj grad. Jeg er eksempelvis ikke i tvivl om, at salget af pillefyr og brændere vil være meget mindre om ti år. Derfor må vi spejde efter, hvad vi skal lave i stedet. Varmepumper er et godt bud, men måske er det hotte til den tid noget, vi ikke kender i dag. Man må følge med tiden, ellers dør man,« slutter Robert Kærsgaard.

Sæt logo på dit autorisationsnummer Sikkerhedsstyrelsen gør opmærksom på, at du er velkommen til at bruge styrelsens logo på hjemmeside eller brevpapir, hvis din virksomhed er autoriseret eller godkendt af Sikkerhedssty­ relsen. Der er dog nogle retningslinjer, du skal overholde, så det er tydeligt, at logoet har sammenhæng med autorisationen. Bå­ de logo til download og retningslinjerne kan du finde på Sikker­ hedsstyrelsens hjemmeside http://www.sik.dk/Global/Presse/ Pressefoto­og­logo/Brug­af­Sikkerhedsstyrelsens­logo. Du kan også kontakte Sikkerhedsstyrelsens kommunikations­ team – via sik@sik.dk eller tlf. 3373 2000.

Bladet Arbejdsgiverne | 6/2017 | 15


TEMA | INSTALLATØR

Øget kontrol med tekniske installationer Tekniske installationers ydeevne og styring skal testes, når de er installeret. Af Jens Holme

Fra den 1. juli stiller Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen krav om, at tekniske installationers ydeevne og styring for alle nye bygninger skal testes, når de er installeret. Kravet om funktionsafprøvning omfatter varme/køling, ventilation, belysning og elevatorer. Når afprøvningen er gennemført, skal dokumentation vedlægges i byggesagen. Det følger af et nyt krav, som styrelsen indfører i Bygningsreglementet. Hensigten er at sikre, at de krav, som stat, kommune og private bygherrer stiller til tekniske installationer, rent faktisk også blive overholdt, når byggeriet er færdigt. Det betyder blandt andet, at man vil kontrollere, om ventilationssystemer lever op til det energiforbrug og luftskifte, som de skal. Som et andet eksempel skal det fremover kontrolleres, at styringen i møderum reagerer efter hensigten, så temperatur og ventilation reguleres efter, hvor mange mennesker der er i rummet. Krav følges ikke altid Bygningsreglementet indeholder allerede en række krav til indregulering og eftervisning af anlæggenes ydeevne. Ifølge Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen oplever mange bygherrer imidlertid ringe ydeevne af installationerne efter ibrugtagning. Det tyder på, at kravene ikke altid følges i praksis. Derfor er det besluttet at indføre et krav om afprøvning. Forskellen fra tidligere ligger i, at det er bygherren, som fra start stiller krave-

16 | Bladet Arbejdsgiverne | 6/2017

ne til, hvordan anlægget skal testes, og hvordan dette skal dokumenteres. Jeff Jensen, branchekonsulent for vvs hos Arbejdsgiverne, pointerer, at det det betyder, at både bygherren og den udførende installatør skal indføre nye procedurer. Bygherren skal sikre, at det allerede i udbudsmaterialet angives, hvilke installationer der skal testes og hvordan, mens installatøren skal sørge for at indregulere anlæggene og have udført egen test forud for den egentlige funktionsafprøvning, der skal finde sted umiddelbart inden afleveringen. Vejledning på vej Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen bebuder, at den inden den 1. juli udgiver en vejledning om omfanget af funktionsafprøvningen, og hvordan funktionsafprøvningen skal dokumenteres. Arbejdsgiverne har i et høringssvar til de nye bestemmelser i Bygningsreglementet erklæret sig positiv over for funktionsafprøvningen. »Det giver forbrugerne sikkerhed for, at det købte produkt lever op til det, som er lovet i entreprisen,« lyder begrundelsen.

Funktionsafprøvning skal bl.a. sikre, at ventilationssystemer lever op til det energiforbrug og luftskifte, som de skal.


Netværk for energiløsninger Arbejdsgiverne har taget initiativ til et Industriens Energinetværk. Det henvender sig til virksomheder, der producerer til eller installerer energiteknologi i industrien og forsyningssektoren. Det kan dreje sig om fx større kedel-, varme-, køle- eller procesanlæg. Det er meningen, at den nydannede erfa-gruppen skal mødes fire gange om året. Første gang til efteråret. Formålet er at give de deltagende virksomheder fortrolig kontakt med ligestillede og dermed kvalificeret sparring omkring aktuelle problemstillinger og udfordringer inden for energi i industrien. Indholdet på netværksmøderne vil blive tilrettelagt efter de temaer, som netværket ønsker drøftet eller på anden måde er relevante i forhold til den aktuelle situation. På møderne vil deltagerne hver gang blive opdateret om de aktuelle nyheder på energiområdet og Arbejdsgivernes branchekonsulent for energi, Carsten Essler Helmer, vil fortælle nyt om samarbejde og forhandlinger med de statslige parter. Oplægsholdere fra organisationer og virksomheder inviteres til at bidrage med fagligt indhold på møderne og for at give den daglige opgaveløsning et større perspektiv. Netværket holder fire møder om året, og de deltagende virksomheder kan sende hver to deltagere. Opstartsmødet koster 1.000 kroner ekskl. moms for medlemmer af Arbejdsgiverne. Herefter opkræves 4.000 kroner ekskl. moms for resten af året. For ikkemedlemmer af Arbejdsgiverne koster opstartsmødet 1.500 kroner ekskl. moms. Herefter opkræves 6.000 kroner ekskl. moms for resten af året. Virksomheder, der ønsker at deltage i netværket, kan henvende sig til branchekonsulent Carsten Essler Helmer hos Arbejdsgiverne. Bladet Arbejdsgiverne | 6/2017 | 17


TEMA | INSTALLATØR

Blødt vand betyder ændret markedsfokus Af Steen Hoeck Klausen, branchechef for byggeri, Arbejdsgiverne

En ændring af reglerne den 1. juli 2016 betyder, at man nu må fjerne kalk fra vandet i boligen på samme måde som i blandt andet Sverige, Holland og Tyskland. Fra marts i år blev kalkindholdet i vandet i Brøndby Kommune således halveret i forhold til tidligere. Dermed blev kommunen den første i landet til at blødgøre sit drikkevand, og flere kommuner er på vej i samme retning. Blødgøringen i Brøndby er første led i Hovedstadsområdets Forsyningsselskabs plan om i 2024 at fjerne kalk fra drikkevandet i alle forsyningsselskabets otte ejerkommuner. Fordelene ved blødt vand er mange. Eksempelvis bruger man mindre vaskepulver til vaskemaskinen og rengøringsmidler, sæbe, afkalkningsmiddel. Derfor skal renseanlægget bruge færre ressourcer på at rense vand, inden det igen sendes i kredsløb. Men der er også ulemper. Når kalken fjernes i en boliginstallation, som husholdningsanlæg gør, øges risikoen for korrosion i vandinstallationen. Handler også om sundhed Det kan også have en sundhedsmæssig betydning at blødgøre vand. Hvis drikkevandets hårdhed reduceres, får man samtidig færre mineraler som calcium, magnesium og fluorid.

18 | Bladet Arbejdsgiverne | 6/2017

Imidlertid sikrer den specifikke blødgøringsmetode, som eksempelvis Hovedstadsområdets Forsyningsselskab benytter, at den naturlige mængde fluorid og magnesium i vandet ikke påvirkes. Embedslægen under Sundhedsstyrelsen har vurderet, at netop denne metode er sundhedsmæssig forsvarlig. Færre opgaver For vvs-installatøren vil det bløde vand sandsynligvis give færre reparations- og serviceopgaver, da en væsentlig reduktion af kalkindholdet i vandet vil hindre dryppende haner og toiletter samt forkalkede rør, som skal udskiftes. Men de fleste vvs-installatører kender også den tilkalkede varmtvandsbeholder eller veksler, som enten skal afkalkes eller udskiftes. En opgave, som ofte fører andet arbejde med sig. For vvs-installatøren er det endnu et eksempel på, at det er ekstremt vigtigt at vælge det fokus og den strategi, som kan bære en vvs-virksomhed gennem et marked i forandring. Dette rejser igen spørgsmålet om, hvad man som vvs-installatør skal vide, og hvad en vvs-installatør skal kunne rådgive omkring. Der er i øjeblikket stor fokus i markedet og hos forsyningsselskaberne

på blødgøring af vand. Niras og DTU vil i de kommende år skabe et beslutningsværktøj til forsyningsselskaberne, som gør det let at træffe beslutning om blødgøring af vand. Noget tyder altså på, at den markedsfokus, der er på blødgøring af vand i private husstande er kommet for at blive. Det er dermed også en mulighed for at specialisere sig som vvsvirksomhed. Et andet faktum er, at de fleste opgaver i en vandinstallation i en privat husstand kræver en autorisation, og der skal installeres tilbagestrømssikring i henhold til DS EN1717 i forbindelse med blødgøringsanlæg. Klare rammer På den anden side kan der rejses spørgsmål om, hvordan komponenter i blødgøringsanlæg matcher eventuelle kommende krav i »godkendt til drikkevand«-ordningen. Under alle omstændigheder er det væsentligt med klare rammer på området, som gør det enkelt for vvs-installatøren at navigere i markedet og rådgive professionelt. Er blødt vand en uinteressant markedstrend eller en overset markedsmulighed for din installationsforretning, som giver mulighed for specialisering? Det skal du som vvs-installatør selv afgøre.


Grøn energipolitik i otte punkter

På sin landsgeneralforsamling i juni fremlægger Arbejdsgiverne en ny, gennemarbejdet energipolitik. Tids nok til at blive målt op imod indholdet af den energiaftale, som Folketingets partier forventes at indgå i løbet af efteråret. I Arbejdsgivernes bidrag til energidebatten er der otte vigtige punkter:  Arbejdsgiverne støtter op om regeringens mål om grøn omstilling frem mod 2050.  Øget fokus på bæredygtigt byggeri: Arbejdsgiverne ser det som et vigtigt mål at skabe en bevidsthed om, at der er flere fordele end ulemper ved at bygge eller renovere bæredygtigt – på både kort og lang sigt.  Øget energirenovering i statslig og offentlige bygninger. De offentlige og statslige bygninger bør vise vejen og gå forrest i rigtige energirenoveringer af bygningsmassen.

 Godkendelsesordningen for vedvarende energianlæg skal styrkes. Arbejdsgiverne ser gerne, at VE-godkendelsesordningen bliver obligatorisk, og at den bliver markedsført massivt over for forbrugerne.  En styrket energispareordning, der fremmer incitamentet for energirenoveringer for både erhverv og privat.  Rammevilkår og ordninger inden for energiområdet skal være langsigtede.  Konkurrencedygtige energipriser til danske industrivirksomheder. Arbejdsgiverne støtter regeringsaftalen fra 2016 om at afskaffe PSO-afgiften gradvist fra 2017. I stedet skal støtten til vedvarende energi fremover finansieres over finansloven.  Det skal kunne betale sig at genbruge overskudsvarme.

Reparation Drejning Ø 800 L=13.000 Honing Ø 600 L=12.400 Langhulsboring Udvikling af store specialcylindre

Bladet Arbejdsgiverne | 6/2017 | 19


TEMA | INSTALLATØR

Sanistål vil give eksklusiv adgang til visse produkter Proff Partner er navnet på et nyt koncept fra Sanistål. Formålet er at hjælpe vvs-installatørerne i kampen med netbutikker og byggemarkeder og dermed sikre installatørerne en større indtjening. Ifølge Sanistål kan Proff Partner blandt andet gavne vvs-forretningerne ved, at de får eksklusiv adgang til visse sanitetsprodukter, der kun kan købes gennem Sanistål og ikke gen-

nem netbutikker eller på anden måde er til salg til private. »Din kunde har fri adgang til at læse om produktets specifikationer, men det er kun dig som installatør, der kan se varens pris. Det beskytter dig mod forbrugere, der holder dit produkt op mod et identisk fra en webbutik og efterfølgende presser din pris under indtjeningspotentialet,« fremhæver Sanistål i en brochure til installatørerne.

Sortimentet af eksklusive produkter inkluderer både budgetvenlige og high end-produkter, men alle varer er kvalitetsvarer fra kendte brands og leverandører. Proff Partner-konceptet er for alle vvs-installatører og andre håndværkere i sanitetsbranchen.

Kampagne mod uautoriseret el-arbejde Af Jens Holme

Det er sikker viden hos de fleste autoriserede håndværkere inden for el og vvs, at de har mere eller mindre åbenlys konkurrence fra ikke-autoriserede kolleger. Undersøgelser viser, at mange danskere ikke er klar over, hvilke typer arbejde de selv må udføre i hjemmet og hvilke opgaver, der ifølge loven skal udføres af en autoriseret installatør. Det er baggrunden for en kampagne fra Sikkerhedsstyrelsen, der skal gøre forbrugerne opmærksom på vigtighe-

20 | Bladet Arbejdsgiverne | 6/2017

den af at bruge en autoriseret el-installatør, og hvilke typer el-arbejde man selv må udføre. Med overskriften »tjek din håndværker« opfordrer Sikkerhedsstyrelsen forbrugerne til at anmelde håndværkere, der tilbyder deres ydelser uden at have autorisationen i orden. Arbejdsgiverne støtter initiativet: »Vi ser positivt på, at der kommer mere fokus på reglerne. Vi kan ikke gå på kompromis med sikkerheden i de danske installationer,« siger Steen Hoeck

Klausen, branchechef for byggeri, og tilføjer: »Vi har længe ønsket, at Sikkerhedsstyrelsen havde øget fokus på dette område. Derfor vil vi gerne kvittere for, at den nu iværksætter en kampagne. Hensigten med et autorisationssystem er netop at sikre en høj kvalitet i de tekniske installationer på både el, vand og gas og dermed skabe den nødvendige tryghed for brugerne,« siger han.


Et flertal af deltagerne i Arbejdsgivernes medlemsundersøgelse deltager ikke i offentlige udbud, fordi de finder for besværligt.

Kun et mindretal deltager i udbud Det er for besværligt, for omfattende eller vi mangler tid, siger Arbejdsgivernes spørgepanel. Af Jens Holme

Arbejdsgiverne stiller med jævne mellemrum spørgsmål om aktuelle sager til talsmænd og debattører i lokalafdelingerne. Ved en spørgerunde for nylig angav to tredjedele af de adspurgte, at de aldrig deltager i offentlige udbud. Den mest gængse årsag – 33 procent – er mangel på tid. 22 procent afholder sig fra at deltage i udbud, fordi det er for besværligt, eller fordi udbuddene er for omfattende. »Det er ofte så store sager, som vi på forhånd kan se, der ikke er penge at tjene på. Så er det bedre at komme bagefter og rette det til på timeløn. Når det er i udbud, så handler det ba-

re om billigst, billigst, billigst, og ikke om det virker (næsten),« hedder i en kommentar til et af svarene. Alle, der deltager i udbud, gør det i kommunalt regi. Ingen byder på opgaver for staten eller regionerne. Hver tredje deltager i 1-2 offentlige udbud om året. Halvdelen deltager i 3-5 offentlige udbud om året. 17 procent deltager i endnu flere udbud. Flertal imod rammeudbud Tendensen er den samme, når det gælder kommunale rammeudbud af service- og håndværkerydelser. Kun en tredjedel af spørgepanelets deltagere har lagt billet ind på et rammeudbud.

Når det ikke er flere, kan det hænge sammen med, at 57 procent finder kvaliteten af de kommunaleudbudsprocesser for dårlig eller meget dårlig, hvorimod kun 29 procent finder kvaliteten god. 58 procent mener i det hele taget, at rammeudbud er en dårlig ide. Kun 21 procent mener, det er er en god ide. 14 procent oplever, at udbudsmaterialet ikke er detaljeret nok. Andre 14 procent finder processen for besværlig, 43 procent oplever andre udfordringer, mens 29 procent ikke oplever problemer med at håndtere det kommunale udbudsmateriale.

Bladet Arbejdsgiverne | 6/2017 | 21


TEMA | INSTALLATØR

Fra hjemmekontor til kontorfælleskab Dan og Marianne Rasmussens vvs­virksomhed har 15 medarbejdere og styrer forretningen så digitalt som muligt.

I over 30 år har den autoriserede vvsinstallatør Dan Rasmussen og hustruen Marianne med flid, engagement og ærlighed som bærende værdier haft eget vvs-firma med hjemmekontor i Rødovre og senere Ishøj. Nu er parret flyttet til Kildebrønde Landsby og samtidig rykket ind i et kontor i Greves lokale erhvervshus ErhvervsCentret. Det valg fortryder de ikke. De kalder deres nye liv som selvstændig i ErhvervsCentret for »en genfødsel«. 22 | Bladet Arbejdsgiverne | 6/2017

Dan og Marianne Rasmussen er med firmaet ’dan rasmussen vvs aps’ glade for at være blevet en del af ErhvervsCentrets fælles kontormiljø i et af Greves erhvervsområder tæt på motorvejen og lige ud til engarealer. Fantastisk atmosfære Her får de ved frokosttid og i en pause en hyggelig snak med de andre lejere over en kop kaffe i kantinen, hvor der også er indrettet et loungeområde med bløde øreklapstole, en sofa samt biopejs. De nye lejere sætter også stor pris på, at de kan finde ro til at koncentrere sig om deres forretning, når de trækker sig tilbage til deres nye lyse, venlige 16 kvadratmeter kontor med den grønne udsigt, hvor en hare fra tid til anden hopper rundt og græsser. »Alle her i huset er søde og rare og siger lige »hej« med et smil. Her er en fantastisk atmosfære. Vi kan virkelig godt lide at være her. Vi har hurtigt fået lært en masse mennesker at kende.

Jeg kan mærke, at jeg får meget mere ud af dagen, efter at vi er flyttet ind i ErhvervsCentret. Jeg får ganske enkelt mere fra hånden. Her gør jeg tingene færdig, inden jeg tager hjem. Det giver mig en fornyet gejst og føles som en genfødsel,« fortæller Dan Rasmussen, der blev udlært i 1984 og er firmaets ansvarlige leder, udover at han også deltager i den daglige drift inden for vand, varme og sanitet. Har digitaliseret Og der er nok at se til for både Dan og Marianne, der for 20 år siden valgte at digitalisere så meget af forretningen som muligt. I dag styres stort set hele forretningen digitalt bl.a. via iPhone, fx ordrestyring og arbejdstidsregistrering. Og det har de ikke fortrudt. Deres moderne vvs-forretning er vokset støt og roligt gennem årene fra et lille beskedent enkeltmandsfirma til en mellemstor og velkonsolideret virksomhed, der i dag beskæftiger 15 medarbejdere.


Dan og Marianne Rasmussen er flyttet i kontorfælleskab med andre virksomheder i Greve.

En gazellepris fra Børsen er det også blevet til, før krisen fik fat. Dengang var mere end 20 mand beskæftiget i firmaet. Firmaet har også døgnvagt til at håndtere og begrænse skader hos kunderne, når fx en radiator er sprængt eller en faldstamme er stoppet til. »Vi har stadig kunder fra dengang, jeg var i lære som vvs-installatør. Mange er bolig- og forsikringsselskaber. De ringer på alle tider af døgnet, hvis varmen forsvinder en kold vinterdag, eller toilettet pludselig stopper til, eller et vandrør springer en nat. Vi kører ud til kunderne i hele Storkøbenhavn på alle tidspunkter af døgnet,« fortæller Dan Rasmussen, der inden for det sidste halvandet år har ansat fire vvs-montører for at kunne følge med den stigende efterspørgsel efter vvsservice. Alt er transparent »Vi er kendt for, at vi en time efter et opkald står på stedet med en mand med en rørtang i hånden. Det kan vi garantere, fordi hele vores set-up kører digitalt, og fordi vi håndplukker vores folk og kun bruger erfarne og engagerede medarbejdere, der sætter en stor ære i at levere en høj kvalitet. Alt, hvad vi foretager os, er transparent. Vi tager fotodokumentation af skadessager både før og efter, vi går ind og løser en vvs-opgave. Det er vigtigt i forsikringssager. Jeg kan kun anbefale andre at gå digitalt med forretningen – personligt tror jeg, at om 10 år er et vvs-firma tabt bag vognen, hvis de ikke går digitalt med forretningen,« understreger Dan Rasmussen. Dan og Marianne Rasmussen har også en cityafdeling på Islands Brygge, som de opkøbte for et par år siden, samt et værksted i Greve, hvor de 12 udkørende svende holder til. Flere af dem har været ansat i op til 20 år hos Dan og Marianne Rasmussen. Portrættet af ’dan rasmussen vvs aps’ er et bearbejdet uddrag af artikel fra Greve ErhvervsCenter.

Designpriser til Damixa

En vandhane og en bruser fra Damixa har vundet to af de prestigefulde Red Dot-priser for bedste produktdesigns 2017. Produkterne, der har vundet det 40 mand store dommerpanels anerkendelse, er den nye køkkenvandhane Bell og det energirigtige Pine-brusesystem. Over 5500 produkter fra hele verden var indstillet i de 47 kategorier, så der har været kamp om priserne. Bell-serien er meget karakteristisk i sit design. Målet var at gøre det kolde krom varmt og indbydende, hvilket designeren Jakob Jensen har opnået med den buttede, runde form, som får vandhanen til at syne som et dekorativt designelement. Pine-brusesystemet kendetegnes ved et kvadratisk design med rundede hjørner kombineret med miljøvenlige features og nye funktionaliteter. »Red Dot er en af de mest prestigefyldte, internationale designpriser, så det betyder rigtig meget for os som dansk designvirksomhed, at vi igen i år bliver anerkendt med hele to priser. Det er Damixas strategi at bringe nye innovative produkter på markedet hvert år, så det er en vigtig milepæl for os,« siger Ole Sander, administrerende direktør i FM Mattsson Mora Group Danmark, der er firmaet bag Damixa. Det er den 12. og 13. Red Dot Award, Damixa har modtaget for sine innovative produkter og beviser, at dansk design fortsat står stærkt i den internationale verden.

Bell-serien i Jakob Jensens design er to af de to produkter fra Damixa, der har vundet international hæder.

Bladet Arbejdsgiverne | 6/2017 | 23


NETVÆRKSARRANGEMENTER GOLF Få hole in one på én af landets bedste baner.

Fredag den 25. august

MOTORCYKEL Spark dæk med andre MC-entutiaster og kollegaer. Fredag den 8. september

24 | Bladet Arbejdsgiverne | 6/2017


SÆT

I KALENDEREN MOTORSPORT Tryk speederen i bund og bliv racerstjerne for en dag.

Torsdag den 21. september

JAGT Skyd ænder og fasaner i smukke omgivelser.

Hold øje med invitationen


TEMA | INSTALLATØR

Enmandsforretning har valgt at være 100 procent digital Af Jens Holme

Henrik Fredslund Ebbesen, Give VVS, har vinket farvel til papir­lapper og samle­ mapper for at drive sin virksomhed mere effektivt.

26 | Bladet Arbejdsgiverne | 6/2017

Flere har sagt til Henrik Fredslund Ebbesen, Give VVS, at han med sin enmandsforretning ikke har brug for digitale hjælpemidler. Selv mener han tværtimod: »Når man som en lille håndværker hverken har tid eller lyst til at bruge megen tid på bureaukrati, fakturaer og regnskab, så er det oplagt at gå den digitale vej. Det er meget mere effektivt.« Blandt flere muligheder valgte Henrik Fredslund Ebbesen Ordrestyring. dk, og det er han godt tilfreds med:

»Du betaler et beløb hver måned for at benytte systemet, men det er hurtigt tjent ind. I en lille virksomhed som min er der en tilbøjelighed til, at der hurtigt kan smutte en time her og der, som man ikke får betaling for. Når man kommer hjem efter måske flere forskellige opgaver, kan man ikke lige huske alle detaljer, og der går måske lang tid, før man får skrevet en regning. Her har jeg det hele på telefonen, og jeg kan klart mærke, at jeg er i stand


Henrik Fredslund Ebbesen, ejer af Give VVS, har hele tiden mobiltelefonen ved hånden, når han er på opgave hos kunderne.

VÆKST

er ikke målet Hellere mere weekendarbejde end at ansætte medarbejdere, siger ejeren af Give VVS.

til at fakturere flere timer og er blevet mere effektiv. Så snart jeg kører fra en kunde, er fakturaen i princippet klar til afsendelse. Den bliver lige tjekket af, når jeg kommer hjem og sendt afsted på en mail. Samtidig lander den i mit økonomiprogram, som min revisor holder styr på. Alt det med papirlapper og samlemapper er lige så stille ved at blive faset helt ud.« Styr på lager og priser Henrik Fredslund Ebbesen nævner endvidere lagerstyring som en af de helt store fordele ved at drive forretningen digitalt. »Det tager lang tid at køre ind, men når man har det hele inde i systemet, kan det selv give besked om, at noget skal købes ind, og andet skal tilbage til grossisten, fordi det ikke bliver brugt. Man har hele tiden et overblik og undgår død kapital. Et stort plus er samtidig, at når jeg udarbejder tilbud, så søger Ordrestyring på priser hos alle grossister og finder den billigste pris. Hidtil har man selv skullet sidde og søge på alle grossisternes hjemmesider. Nu henter systemet selv priserne ind – og sammenligner med Billig VVS.« Afslører prisforskelle Ifølge Henrik Fredslund Ebbesen afslører sammenligningen med Billig VVS gang på gang, at netforretningen har de laveste priser. »Det er helt i modsætning til de løfter, A.O. Johansen gav, da firmaet i sin tid overtog Billig VVS. Her hørte vi om, at installatørerne altid ville få de mest gunstige priser. Den eneste kommentar de har, når jeg påpeger prisforskellen, er, at »der jo altid er nogle ting, der smutter igennem«. Men når man kan søge på ti varenumre, og det er Billig VVS, der har de laveste priser hver gang, så er der noget andet galt. Så det jo bevidst! De satser på, at vi ikke opdager det.«

Henrik Fredslund Ebbesen, ejer af Give VVS, er oprindeligt uddannet som lastvognsmekaniker. Det så han imidlertid ingen fremtid i. Derfor gik han i voksenlære som vvs’er. Det er fem år siden, at han nedsatte sig som selvstændig og etablerede sin vvs-forretning i det midtjyske. Han laver stort set alt, hvad faget indebærer – næsten. »Kun det, jeg er god til – og det er hverken blik eller ventilation. Mine kernekompetencer er varmepumper og stokerfyr,« forklarer Fredslund Ebbesen. Ingen medarbejdere Ejeren af Give VVS har ingen intentioner om, at enmandsvirksomheden skal vokse og have medarbejdere ansat. Han tager hellere en ekstra tørn lørdag og søndag, når der er for meget at lave. »De første to år var hårde. Jeg begyndte jo på et tidspunkt, hvor der stadigvæk var krise og startede helt fra bunden. Jeg overtog ikke en kørende forretning og er ikke barnefødt her i området. Det tog derfor lang tid at opbygge en kundegrundlag og blive kendt blandt de andre håndværkere her i området. Det er ved hjælp af mund-til-mundmetoden og ved at være kendt blandt andre håndværkere, at man får arbejde. Nu kan jeg til gengæld mærke, at det går den rigtige vej. Der har været meget weekendarbejde på det seneste, og det går kun, fordi jeg har et bagland, som accepterer det,« siger Henrik Fredslund Ebbesen, som privat er ene hane blandt hustru og tre døtre. Op med timeprisen Om udviklingen de fem år, han har drevet vvs-forretning, siger Fredslund Ebbesen: »Det sker oftere, at kunderne selv kommer med stumper, som de selv har købt på nettet eller i et byggemarked. Det lever jeg med, men jeg sætter selvfølgelig ikke noget op, som ikke er godkendt. Ellers plejer jeg at sige, at jeg sagtens kan matche de priser, kunderne får andre steder. Jeg vil hellere tjene ti procent end ingenting. Og så er bestræbelsen ellers at få timeprisen op på et mere realistisk niveau, men det er jo en hård kamp. Jeg diskuterer tit med min revisor, hvordan det er lykkedes dem at nå op på en timeløn på 1200-1500 kr., og advokater kan få 2500 kr. i timen. Jeg ligger på 435 kr. nu og hæver den til 445 kr. Den burde ligge over 500 kr., men det er helt urealistisk her i området.«

Bladet Arbejdsgiverne | 6/2017 | 27


TEMA | INSTALLATØR

Peter Boysen, Boysen El & Teknik i Helsingør var blandt deltagerne på Arbejdsgivernes seminar om installationsbekendtgørelsen.

Fuld tilfredshed med el-seminar Seminarer om el­bekendtgørelse samlede over 1000 deltagere. Tekst og foto: Morten Ravn

»Det var et super fint seminar med nogle gode indlæg. Jeg var særlig interesseret i den ny bekendtgørelse, som snart træder i kraft. Det var fedt, at Arbejdsgiverne havde taget Sikkerhedsstyrelsen med,« siger Peter Boysen. Ejeren af Boysen EL & Teknik i Helsingør var blandt de mange deltagere på Arbejdsgivernes seminarer i foråret om installationsbekendtgørelsen. Arrangementerne blev holdt ni steder i landet med tilsammen over 1000 deltagere. Peter Boysen deltog på TEC Frederiksberg, hvor 300 deltog. Med sig havde han tre ansatte. Forældet regel Peter Boysen synes, at indlægget om 75-procent reglen var særlig interessant. Her advarer Arbejdsgiver-

28 | Bladet Arbejdsgiverne | 6/2017

ne om, at kombinationen af den nye strømtabel DS/ HD 60364-5 kombineret med den forældede 75 procent regel kan være en tikkende brandbombe. Han har selv iagttaget, hvordan det kan give problemer med de store kabelbakker. »HPFI-relæet vil i langt de fleste tilfælde slå fra. Men det er ikke sikkert, og så kan man komme meget galt afsted. Konsekvensen i det bedst tænkelige scenarie er, at kablets levetid bliver halveret. I det værst tænkelige scenarie vil det smelte, eller hvis relæet ikke slår fra, går der ild i det,« siger han. »Tiden er løbet fra den regel. I dag ligger der mange flere kabler i samme kabelbakke. Et kabel er langt mere belastet med en anden modstand og andre harmoniske strømme,« siger Peter Boysen, der ser frem til andre af Arbejdsgivernes seminarer.


EJERLEDERUDDANNELSEN

Det kræver mod at udvi

kle sin virksomhed

Ny udgave af ejerlederuddannelse Arbejdsgiverne og Håndværksrådet udbyder igen en skræddersyet, praktisk orienteret uddannelse til ledelserne i medlemsvirksomhederne. Formålet med uddannelsen er at styrke ejerledelsens kompetencer med særligt fokus på resultater og relationer. Resultater betyder bedre indtjening og målrettet udvikling. Det drejer sig om flere ordrer, effektive arbejdsgange og sikker kundehåndtering hos alle medarbejdere. Relationer er det, der sker mellem medarbejderne, mellem medarbejderne og ledelsen, og ikke mindst i forhold til kunder og potentielle kunder. Gode relationer giver mulighed for at motivere medarbejderne og sikre deres trivsel. Samtidig undgås dyre konflikter.

Uddannelsen er opdelt i seks moduler med titlerne: 1. Personligt lederskab – intromodul, 2. kommunikation og motivation, 3. forretningsledelse og -forståelse, 4. projekt- og forandringsledelse, 5. forretningsplan og implementering, 6. opfølgning og networking. Modul 1 udbydes i Middelfart den 10. og 11. oktober 2017. Tilmeldingsfrist er den 1. september. Prisen for intromodulet er 5.200 kr. for medlemmer og 7.200 kr. for ikkemedlemmer. Introduktionsmodulet kan gennemføres som en smagsprøve, inden man vælger, om man vil gennemføre resten af uddannelsen, som finder sted over to dage i november, januar, februar og marts.

Modul 2-5 gennemføres som et sammenhængende forløb og koster i alt 20.800 kr. for medlemmer og 28.800 for ikke-medlemmer. Modul 6 oprettes, hvis deltagerne ønsker det. To eller flere deltagere fra samme virksomhed på modul 2-5 udløser en rabat på i alt 3000 kr. pr. deltager ved deltagelse på alle moduler. Tilmelding på: arbejdsgiverne.dk/ kalender/17044. Har du spørgsmål til uddannelsen, er du velkommen til at kontakte Arbejdsgiverne, branchechef Steen Hoeck Klausen på 6317 3395 eller afdelingschef Lise Daldorph på 6317 3368.

Gratis e­bog om god kommunikation Bogen »God kommunikation for selvstændige« fås nu også som en ebog, der kan erhverves for den nette sum af en mailadresse. Den udkom oprindeligt i trykt form i 2011 og er nu opdateret, så indholdet passer til 2017. Med sin journalistbaggrund har forfatteren Majbritt Lund specialiseret sig i markedsføring for mindre virksomheder. Opgaver, der tit kan virke lidt uoverskuelige midt i alt andet, der er forbundet med at drive et firma. I bogen klæder hun læseren på til at forfatte skarpe hjemmesidetekster, nyhedsbreve, pressemeddelelser og såkaldte SEO-tekster, der får hjemmesiden til at stå højt hos Googles søgetjenester. Bogen er primært for dem, der foretrækker at løse deres markedsføringsopgaver selv. Men selvstændige, der vil hyre nogen til at løse opgaverne for sig, kan med stor fordel læse et udvalgt kapitel eller to, så de bedre kan stille de rette spørgsmål og krav, før de indleder et betalt samarbejde. E-bogen kan rekvireres på adressen: Www.majbrittlund.dk/ e-bogen-god-kommunikation-selvstaendige. Majbritt Lund sender et kapitel hverdag og til sidst hele bogen.

Bladet Arbejdsgiverne | 6/2017 | 29


Håndværksrådets formand:

»Stop jobtyveriet« Angreb kommunerne for unfair konkurrence og urimelige udbudsvilkår. Formanden for Håndværksrådet, Niels Techen fremsatte i sin beretning på Håndværksrådets repræsentantskabsmøde skarp kritik af kommunernes udbud af opgaver og anklagede kommunernes håndværkerafdelinger for jobtyveri. »Det er ikke for meget at sige, at en række kommuner har noget at lære, når det drejer sig om at udbyde opgaver SMV-venligt. Det er både unfair

og et alvorligt problem, når SMV’er udelukkes fra budrunderne på grund af den måde, opgaverne udbydes på. Vi er derfor i gang med vores hidtil mest grundige undersøgelse af kommunernes udbudsvilkår,« sagde Håndværksrådets formand og forlangte de kommunale håndværkerafdelinger nedlagt: »Vi ønsker nemlig et stop for ›jobtyveriet‹, der sker, når kommunerne selv går ind og løser opgaver for private, og når kommunen vælger at beholde opgaver, selv om kommunens eget bud ligger over en privat virksomheds. Det er bare ikke fair. Løsningen er enkel – væk med de kommunale håndværker-

Niels Techen, Håndværksrådets formand, vil have de kommunale håndværkerafdelinger nedlagt.

afdelinger, og så skal vi have et markant bedre klagesystem,« sagde Niels Techen.

Nej til statslig bank

Fleming Frederiksen: »Produktionsvirksomheder i landdistrikter mangler finansiering.«

30 | Bladet Arbejdsgiverne | 6/2017

»Er tiden kommet til at oprette en statslig landdistriktsbank?« spurgte Arbejdsgivernes formand, Fleming Frederiksen, da finansminister Kristian Jensen (V) var gæst på Håndværksrådets repræsentantskabsmøde. »Væksten foregår i produktionsvirksomheder, og de ligger i landdistrikter. Men det kræver som bekendt finansiering at udvikle virksomhederne og udnytte mulighederne for vækst,« sagde Fleming Frederiksen og spurgte finansministeren, hvad han vil gøre for, at det bliver lettere for produktionsvirksomheder i landdistrikter at opnå den finansiering, de har behov for? Svaret fra Kristian Jensen var en nej til den statslige bank: »Jeg tror ikke på, at staten er god til at drive bank. Vi skal hellere forbedre rammevilkårene sådan, at bankerne har lyst til at lave lånene, og så private får bedre mulighed for at investere

Finansminister Kristian Jensen lovede forbedring af vilkår.

i virksomheder,« sagde finansministeren og uddybede: »Med liberalisering af planloven skaber vi mulighed for, at bygninger, der bliver bygget til ét formål også kan bruges til andre formål på et senere tidspunkt. Det vil gøre det lettere for pengeinstitutter at låne ud til finansiering af disse bygninger.«


Hæder til samspil i Horsens Kommune

Horsens Kommune blev modtager SMV-prisen 2017 for projekt ’Samspil mellem Uddannelse og Erhverv’ – et forbilledligt samarbejde mellem det offentlige og erhvervslivet for at skabe flere faglærte. Fonden Håndværkets Hus, der står bag SMV-prisen, uddelte hæder og diplom til en glad trio bestående af Horsens viceborgmester Lone Ørsted (S), kommunens direktør for uddannelse og arbejdsmarked, Peter Sinding Poulsen samt Bo Ulsøe, direktør for Horsens-industrivirksomheden Blunico og i øvrigt næstformand for Arbejdsgivernes lokalafdeling i Østjylland. Fornem indsats »Vi skal have flere unge til at tage en erhvervsuddannelse. En af de kommuner, der har taget de unges fravalg af erhvervsuddannelserne alvorligt og på fornemste vis har taget udfordringen op, er Horsens Kommune. Derfor modtager de i dag Fonden Håndværkets Hus’ pris for deres meget perspektivrige initiativ: projekt ’Samspil mellem Uddannelse og Erhverv’,« sagde Niels Techen, formand for Håndværksrådet, da han overrakte prisen på Håndværksrådets repræsentantskabsmøde. Viceborgmester Lone Ørsted takkede og gav en nærmere forklaring på det lokale samarbejde i Horsens: »Vi har et fantastisk samarbejde med uddannelsesinstitutioner og byens erhvervsliv i regi af Horsens Alliancen, hvor dette initiativ er født. Det er afgørende, at vi får flere unge mennesker rettet mod erhvervsuddannelsessystemet, og den opgave kan kun

løses, hvis folkeskoler, uddannelse og erhvervsliv går i tæt samarbejde,« sagde viceborgmesteren. Flere på erhvervsuddannelser Projektet involverer alle skoleklasser i hele kommunen, hvor alle elever er forpligtet til at deltage i 25 timers undervisning i ’Samspil’ om året. En del af projektet består af virksomhedsbesøg, hvor elever og lærere ser skolefag blive brugt i jobfunktioner og opgaver i praksis. Både før og efter besøget arbejder eleverne med opgaver, der giver et indblik i nogle af virksomhedens arbejdsopgaver. Direktør Bo Ulsøe, Blunico, og deltager i projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv, understregede, at projektet er en af de rigtig store satsninger, hvor man udnytter de muligheder, der ligger i folkeskolereformens krav om »den åbne skole«. »Her får vi både elever og lærere bragt i kontakt med mange forskellige typer jobs – også inden for håndværk og industri – og vi giver dem dermed

et bedre grundlag at træffe deres uddannelsesvalg på. Det er helt afgørende for de lokale virksomheder, at vi få flere unge ind i erhvervsuddannelserne, og det er en kæmpe opgave, vi som virksomheder må være med til at løfte,« sagde Bo Ulsøe. Må gerne brede sig Formanden for Håndværksrådet sluttede prisoverrækkelsen af med at opfordre andre kommuner til at lade sig inspirere af initiativet. Projekt ’Samspil mellem Uddannelse og Erhverv’ er også beskrevet i Håndværksrådet idékatalog til med erfaringer fra forskellige samarbejder mellem virksomheder og folkeskolen. SMV-prisen uddeles hvert år på Håndværksrådets repræsentantskabsmøde til en modtager, der har gjort en bemærkelsesværdig indsats i arbejdet for at skabe gode rammer for at etablere, drive og udvikle små og mellemstore virksomheder. Det var fjerde gang, Fonden Håndværkets Hus uddelte SMV-prisen.

Foto: John Ehbrecht

Årets SMV-pris gik til offent­ ligt/privat samarbejde om at få flere unge i gang med erhvervsuddannelser.

Modtagerne af SMV-prisen: Fra venstre direktør Bo Ulsø, Blunico, direktør for uddannelse og arbejdsmarked, Peter Sinding Poulsen samt viceborgmester Lone Ørsted (S).

Bladet Arbejdsgiverne | 6/2017 | 31


Danmark som digital frontløber Digitaliseringen kan skabe store gevinster

Danmark som digital frontløber Anbefalinger til regeringen fra Digitalt Vækstpanel __

Forskere har spurgt ejerlederne om virksomhedens fremtid,

Danmark kan opnå en gevinst på 87 mia. kr. i udvalgte sektorer allerede i når de ikke længere leder virksomheden 2025 ved i højere grad at udnytte de nyeste teknologier Fem sektorer med store gevinster er: Produktion hvor nye digitale teknologier kan reducere

Danmark er det mest digitale samfund i EU

omkostninger og åbne op for nye markeder. Det kan give gevinster på 17 mia. kr. i 2025. Samtidig vil den digitale udvikling også føre til lavere priser hos forbrugerne som følge af den stigende konkurrence.

Service/handel hvor en stigende e-handel og nye digitale muligheder bl.a. ændrer vores måde at handle, og hvor borgere kan opnå store gevinster igennem lavere priser på service og varer og øget fritid. Gevinsten for borgerne alene skønnes til 16 mia. kr. Transport hvor reducerede omkostninger til biler kan give borgerne mere fritid. Gevinsten svarer til 17 mia. kr. Sundhed hvor nye digitale sundhedsløsninger vil give færre sygedage, lavere sundhedsomkostninger og længere liv.

Energiforsyning hvor implementering af nye forbrugerettede digitale teknologier vil føre til besparelser på elforbruget og tilpasses energiforsyningen til el-produktion.

Digitaliseringen giver de største gevinster for borgere:

Kilde: Læs mere på em.dk/digipanel

32 | Bladet Arbejdsgiverne | 6/2017

Kilde: Rangeringen er baseret på 40 indikatorer for digitalisering i samfundet. Eurostat 2016


Regeringens digitale vækstpanel med den afgående Danfoss direktør Niels B. Christiansen i spidsen har fremlagt 33 forslag til at styrke Danmarks konkurrenceevne i en digital fremtid. Digitalt Vækstpanel har en vision om, at Danmark skal være en digital frontløber, der er hurtigst og bedst til at udnytte og skabe gevinsterne ved digitalisering. Ifølge panelet skal der gøres en særlig indsats med henblik på at digitalisere de små og mellemstore virksomheder. Til efteråret kommer regeringen ifølge erhvervsminister Brian Mikkelsen med et forslag til digital vækstplan.

Udvalgte anbefalinger fra Digitalt Vækstpanel

Danmark som digital frontløber Anbefalinger til regeringen fra Digitalt Vækstpanel __

En ambitiøs indsats skal gøre Danmark til digital frontløber Danmark skal være hurtigst og bedst til at skabe og udnytte gevinsterne ved digitaliseringen til gavn for alle Anbefalinger til en digital indsats inden for fire områder: Digitale kompetencer til alle Danskerne skal have stærkere digitale kompetencer, så vi kan udnytte de nye muligheder og skabe nye gode jobs. Attraktivt digitalt vækstmiljø Danmark skal have et attraktivt digitalt vækstmiljø, som giver grobund for nye og værdiskabende løsninger. Proaktive rammer for digitalisering Danmark skal have proaktive rammer for digitalisering, som understøtter udviklingen af nye forretningsmodeller. Digital ansvarlighed og begejstring Der skal skabes mere digital begejstring i samfundet og højere ambitioner for at udnytte digitaliseringens muligheder.

Udvalgte anbefalinger fra Digitalt Vækstpanel

1.

Nyt obligatorisk fag i folkeskolen, 3Dprintere og IT-udstyr i skoler og IT-baseret undervisning

2.

Øget optag på digitale og tekniske uddannelser

3.

Smidig regulering af nye digitale teknologier og forretningsmodeller

4.

Etablering af hub for internet-of-things, kunstig intelligens og Big data

5.

Årligt digitaliserings-topmøde og køreplan for Danmarks digitale udvikling

6.

Styrket strategisk teknisk og digital forskning

Digitaliseringen vil give store gevinster for hele Danmark:

Kilde: Læs mere på em.dk/digipanel

Bladet Arbejdsgiverne | 6/2017 | 33


Arkivfoto: Thomas Haugaard/Scanpix

Arbejdsgivere skal holde øje med de ansattes kørekort Men kontrol skal ifølge overenskomsterne varsles i god tid

Arbejdsgiveren risikerer at komme i fedtefadet, hvis en medarbejder kører i virksomhedens bil uden gyldigt kørekort.

Af advokat Jakob Kirkegård Hansen, Arbejdsgiverne

I mange virksomheder er det et krav, at medarbejderne har kørekort til personbil og i nogle tilfælde også til lastbil. Det sker imildertid ikke sjældent, at en medarbejder frakendes sit kørekort, uden at arbejdsgiveren får noget at vide. Det kan få konsekvenser for såvel medarbejderen som virksomheden, hvis medarbejderen uanfægtet af det manglende kørekort fortsætter med at køre i firmaets bil. Efter færdselslovens paragraf 65, stk. 2, må bilens ejer ikke overlade rattet til en person, der ikke lovligt kan føre køretøjet. Straffen er en bøde til både bilens ejer og den, der fører bilen. Føreren, der kører ulovligt, vil dog typisk være den der får den højeste straf. Endvidere er det ganske oplagt, at virksomhedens forsikringsselskab vil reducere eller helt nægte at udbetale erstatning til en arbejdsgiver i tilfælde af skader forårsaget af en fører, der ikke ikke har et førerbevis. 34 | Bladet Arbejdsgiverne | 6/2017

Hvis en medarbejder, som er kørende i en firmabil, standses i en politikontrol, og er frakendt sit kørekort, vil arbejdsgiveren efterfølgende blive kontaktet af politiet, som vil spørge til, om virksomheden har overholdt sin forpligtigelse i forhold til den nævnte paragraf i færdselsloven. Løbende kontrol Det er altså ikke nok at have set et førerbevis ved ansættelsen. Besiddelse af et førerbevis bør løbende kontrolleres. Men hvor ofte skal det mon ske? En daglig kontrol må anses for unødig vidtgående. Afhængig af ansættelsesforholdets behov for bilkørsel vil en kontrol hvert kvartal eller hvert halve år være hensigtsmæssig og normal. Virksomheden kan enten jævnligt kontrollere, om de ansatte er i besiddelse af et gyldigt førerbevis eller eksempelvis få medarbejderne til at skrive under på et tillæg til ansættelseskontrakten, hvor de bliver gjort opmærksom på, at de er forpligtet til straks at

meddele eventuelle ændringer i deres ret til at køre bil. Hvis en medarbejder ikke følger påbuddet, vil dette, efter en konkret vurdering, kunne anses for at være en grov misligholdelse af ansættelsesforholdet. Samtidig stiller oplysningpligten virksomheden i en væsentlig bedre situation overfor politi og andre myndigheder i en eventuel retssag. Skal varsles I forhold til det gældende overenskomstgrundlag er det dog helt fortsat helt afgørende, at virksomheden husker at varsle kontrolforanstaltninger inden de iværksættes. Efter tillæg til hovedaftalen mellem DA og LO kræves et varsel på mindst seks kalenderuger, inden der iværksættes kontrolforanstaltninger. Ved manglende korrekt varsel foreligger der bodpådragende brud på hovedaftalen, der kan sanktioneres med krav om bod under anlæggelse af sag for Arbejdsretten.


Efterskoler bygger bro til erhvervsuddannelserne

Elever fra Ladelund Efterskole præsenterede en opfindelse, der kan omsmelte brugte dåser til genbrug. En idé, der var opstået i samarbejde med en virksomhed.

Mere almindeligt med forpligtende samarbejde mellem skoler og virksomheder som led i brobygningen. Af Jens Holme

Uforpligtende besøg i virksomheder af skoleklasser kan være gode nok, men det flytter sjældent for alvor noget i de unges bevidsthed. Derfor er det nødvendigt og blevet mere almindeligt med dybere og længerevarende samarbejder mellem virksomheder og ungdomsuddannelser. Og her spiller navnlig efterskolerne en unik rolle. Efterskolerne er mere erhvervsrettede i deres tankegang, og flere elever fra efterskoler end andre skoleformer fortsætter deres ungdomsuddannelse på en erhvervsskole. På konferencen »Broen mellem efterskole og erhvervsuddannelse« arrangeret af bl.a. Arbejdsgiverne, LO, Efterskoleforeningen og Tietgenskolen i Odense i begyndelsen af maj blev der præsenteret en række muligheder og pilotprojekter med brobygning. Nogle ligger på grænsen af det, der kan rummes inden for de gældende regler om brobygning, men det foreslog formanden for Danske Erhvervs-

skoler og -Gymnasier – Lederne, Peter Amstrup, at man skulle se igennem fingre med. »I stedet for at vente på nye regler fra Christiansborg for samarbejde mellem erhvervsskoler og efterskoler så må vi lave lidt disruption. Intet forhindrer efterskoler og erhvervsskoler i at skabe det nødvendige, for der er kun os selv til det,« sagde Amstrup. Ændring på vej En lille hjælp fra politisk hold er der dog på vej i form af mere fleksible regler for, hvordan brobygningens tilrettelægges. Ændringerne åbner bl.a. for, at brobygning kan tilrettelægges som enkeltdage, hvilket betyder, at de mange projekter som foregår som et samarbejde over længere perioder, nu også formelt bliver muligt inden for reglerne. Den ændring glæder formanden for Efterskoleforeningen, Troels Borring: »Der er et godt perspektiv i, at brobygning gøres mere fleksibel for efter-

skolerne. Før har vi set eksempler på, at dem, der får mest ud af brobygning, er busselskaber, som skal transportere eleverne rundt mellem uddannelsesstederne. Nu kan vi tilrettelægge forløb, der giver mere mening for de unge. Og det er mange efterskoler heldigvis allerede godt i gang med.« På konferencen om brobygning i Odense blev der givet en lang række eksempler på brobygningsaktiviteter, der engagerer såvel de unge som de lokale virksomheder. Konferencen fik således præsenteret et udviklingsprojekt, hvor fire efterskoler har arbejdet sammen med udvikling af den obligatoriske selvvalgte opgave, man har i 10. klasse. De deltagende efterskoler har undersøgt, hvordan man ved en kombination af innovationsundervisning med uddannelsesvejledning og samarbejde med lokale virksomheder kan bidrage til at give elever ny indsigt i forhold til deres uddannelsesvalg.

Bladet Arbejdsgiverne | 6/2017 | 35


Efter at have lagt en drøm at blive pilot på hylden har Emil Winter begyndt en uddannelse som flymekaniker hos SAS. Emil har foreløbig besøgt 12 folkeskoler for som rollemodel at nuancere skoleelevers indtryk af erhvervsuddannelserne. (Foto: Niels Jørgensen)

Det skal være cool at være klejnsmed Over de kommende tre år vil Nordea­fonden bruge 75 mio. kr. på at øge respekten for erhvervsuddannelserne. Rollemodeller skal være med til at bane vejen. Mange flere unge skal ind på erhvervsuddannelserne. Og de skal have anerkendelse fra jævnaldrende, både mens de uddanner sig, og når de er færdige. Det er målet med de 75 mio. kr., som Nordea-fonden fordelt over tre år, har øremærket til projekter, der skal gøre det mere cool at være faglært håndværker. »Vi vil øge attraktionsværdien og prestigen af de danske erhvervsuddannelser. Vi håber, at flere unge og

36 | Bladet Arbejdsgiverne | 6/2017

forældre får øjnene op for erhvervsuddannelsernes mange tilbud. Vi har som samfund brug for mangfoldighed både i uddannelserne og i uddannelsesvalget,« siger Henrik Lehmann Andersen, direktør i Nordea-fonden. Han minder om, at Danmark kan komme til at stå over for en stor udfordring, hvis ikke flere unge vælger en erhvervsuddannelse. »Manglen på faglærte kan eksempelvis føre til, at virksomheder flytter produktion til udlandet. Vvs’ere, elektrikere, murere, sosu-assistenter og andre faggrupper er helt grundlæggende for, at vores samfund kan fungere. Trods udsigt til beskæftigelse og efterspørgsel på faglært arbejdskraft, er der nedgang i optaget på erhvervsuddannelserne,« påpeger Henrik Lehmann Andersen.

Opgør med fordomme Satsningen skal være med til at styrke den faglig stolthed blandt elever, ansatte og udlærte og desuden skabe attraktive rammer for fællesskab på skoler og praktiksteder. »Valg af uddannelse er en hjørnesten i de fleste unges liv. Derfor er det vigtigt, at unge og deres forældre også kender til erhvervsuddannelserne og de karrieremuligheder, uddannelserne kan give. Rollemodeller er et godt virkemiddel til at møde en person, som har valgt en erhvervsuddannelse, fordi det brygger bro til uddannelser, man måske ikke har kendskab til eller fordomme om,« siger Henrik Lehmann Andersen. Korps af rollemodeller Blandt en del unge hersker der fordomme om, at erhvervsuddannelserne


Faretruende mangel på industriteknikere

kun er for dem, der ikke kan klare sig i gymnasiet. Men de unges viden om erhvervsuddannelserne er ofte beskeden, og det skal et nyt projekt afhjælpe. Her besøger unge faguddannede folkeskolerne for at give en førstehåndsberetning om, hvordan det er at uddanne sig til frontline pc-supporter, fotograf, flymekaniker og klejnsmed. Bag det ny rollemodelkorps står Erhvervsskolernes ElevOrganisation (EEO) som med støtte fra Nordea-fonden vil sætte fokus på erhvervsuddannelserne via ung-til-ung-vejledning i grundskolerne. EEO besøgte sidste år skoler landet over med et korps af rollemodeller og vil med afsæt i uddelingen fra Nordea-fonden på 2,6 mio. kr. besøge yderligere 300 skoler i løbet af de kommende to år.

Hver gang én ny industritekniker står med sit svendebrev i hånden, går tre industriteknikere på pension. I perioden fra 2011 til 2016 forlod 4300 industriteknikere arbejdsmarkedet, mens knap 1500 nye trådte ind. Det fremgår af en analyse fra Dansk Metal »Der er områder af Danmark, hvor det næsten er nemmere at bygge en snemand i juni måned, end det er at finde en ledig industritekniker. Vi risikerer, at manglen på kvalificeret arbejdskraft vil give overophedning på arbejdsmarkedet og dermed sætte en stopper for det opsving, vi oplever lige nu,« siger Metals cheføkonom, Thomas Søby. Hvis flaskehalse på arbejdsmarkedet skal undgås, er det ifølge fagforbundet helt afgørende, at der kommer gang i uddannelsesindsatsen. Det gælder både de unge i form af skabelsen af flere praktikpladser, men i høj grad også efter- og videreuddannelse af den allerede eksisterende arbejdsstyrke. »Det virker helt paradoksalt, at vi i en tid, hvor det står klart for de fleste, at netop industrien er en af de brancher, der trækker Danmarks vækst, ikke lukker det blødende sår i form af manglende uddannelsesindsats, som vi har været opmærksomme på i årevis. Erhvervsuddannelserne skal styrkes markant, så langt flere får øjnene op for de mange fordele og muligheder, der er ved en faglært uddannelse. Og så skal virksomhederne tage flere lærlinge,« siger Thomas Søby.

MANGEL PÅ INDUSTRI­ TEKNIKERE KAN SÆTTE EN STOPPER FOR OPSVINGET

Bladet Arbejdsgiverne | 6/2017 | 37


Ny onlineversion var værd at vente på Arbejdsmiljørådgiveren Avidenz har fået positive tilbagemeldinger på fornyelse af den digitale kontakt til kunderne. Af Kristina Munch Larsen

Med et års forsinkelse har Avidenz A/S taget en ny version af onlinesystemet SOSWEB i brug. Det giver kunderne hos den autoriserede arbejdsmiljørådgiver øgede muligheder for at systematisere deres arbejde med arbejdsmiljø, miljø og kvalitet. Det meddelte en tilfreds formand, Henning Nielsen, på Avidenz generalforsamling i slutningen af maj. »I udviklingsfasen har vi nøje undersøgt, hvilke behov SOSWEB skulle opfylde hos vores kunder – trods det var vi naturligvis spændt på, hvordan systemet ville opleves, når det blev lanceret – og vi må sige, at vi kun har fået positive tilbagemeldinger,« sagde Henning Nielsen og fortsatte: Mere brugervenlig »Brugervenligheden er optimeret væsentligt i systemet, og nye funktioner er udviklet, hvor vi især har haft fokus på at understøtte kundernes forretning og konkurrenceevne. En af de nye funktioner er, at der er udviklet et modul til booking af værktøj og udstyr, så håndværkeren ikke kører forgæves efter værktøj eller maskiner, som er i brug på andre opgaver. Ligeledes er der mulighed for at udføre systematisk vedligeholdelse af maskiner og andet teknisk udstyr – alt sammen noget man kan betjene fra sin smartphone via den app, som vi også har udviklet til systemet. I det hele taget er der taget højde for den moderne teknologi, så man nemt kan tilgå SOSWEB fra tablets og smartphones,« understregede formanden for Avidenz.

38 | Bladet Arbejdsgiverne | 6/2017


Henning Nielsen, formand for Avidenz A/S, er tilfreds med nyt online-system.

Avidenz fik sidste år fornyet sin godkendelse som autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Ifølge Henning Nielsen er det ikke ret meget af medarbejdernes tid, som bruges på at »slukke ildebranden« efter Arbejdstilsynet: »Størstedelen af de godt 14.000 timer, vi årligt bruger hos kunderne, er i et forebyggende samarbejde. Ja, faktisk tegner det sig for ca. 95 procent af vores tid.« Følger ministeren Der har den senere tid været meget snak i medierne om, at antallet af arbejdsskader ikke er faldet over de seneste år og særligt inden for bygge- anlægsbranchen. Der er også sat tal på, hvad arbejdsskaderne koster virksomhederne og samfundet om året – nemlig 6 milliarder! »Hvad er det så, der skal til for at nedbringe antallet af arbejdsulykker?«, spurgte Henning Nielsen i sin beretning og fortsatte: »Det har vores beskæftigelsesminister lovet, at han vil kigge på. Indtil videre har han nedsat et ekspertudvalg, som skal komme med anbefalinger til en fremadrettet strategi. Hos Avidenz er vi meget spændt på at følge udmeldingerne fra ministeren i den kommende periode.«

Spar tid og penge med SOSWEB Vi har netop lanceret en ny udgave af SOSWEB, som er endnu mere målrettet både faste og mobile arbejdspladser. Blandt andet har vi fået udviklet en unik app, der gør hverdagen lettere og hurtigere. Tænk på, hvad I sparer af tid, når medarbejderne med det samme kan: • Indrapportere hændelser • Booke udstyr og maskiner • Udføre eftersyn på udstyr og maskiner • Hente brugsanvisninger på jeres kemikalier Kontakt os, og hør mere om de mange muligheder og fordele, du får med systemet i et samarbejde med Avidenz.

Kontakt os på tlf. 66 17 34 55 eller mail info@avidenz.dk. Du kan også læse mere på hjemmesiden www.sosweb-info.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 6/2017 | 39


Her kan du læse nyt om ordrer, personer og andre relevante nyheder fra medlemsvirksomhederne i Arbejdsgiverne. Vi modtager gerne tips, ideer

BRANCHE

og pressemeddelelser på mail: jho@arbejdsgiverne.dk

Bcm Transtech fik fire gange så meget plads

Af Jens Holme

Bcm transtech i Broby på Fyn er en af den slags virksomheder, politikere og økonomer har våde drømme om. Høj vækst, Børsen Gazelle i 2016 og bliver det ifølge chefen, Torben Christiansen, igen i år. Næsten 100 procent af virksomhedens produkter går til eksport. Det var derfor også helt på sin plads, at det var en Christiansborg-politiker, Venstres Erling Bonnesen, der foretog

TRANSPORTSNEGLE Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindingeri diametre fra Ø 50 Ø 2000 mm. Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm. Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø 70 - Ø 2000 mm.

Barrit Langgade 102 · 7150 Barrit · Tlf.: 75 69 10 10 snegl@ap-maskinfabrik.dk · www.ap-maskinfabrik.dk

40 | Bladet Arbejdsgiverne | 6/2017

indvielsen, da bcm transtech mere end firedoblede sit produktionsareal til i alt 5000 kvadratmeter lidt længere nede ad vejen på Industrivej i Broby. Erling Bonnesen er i øvrigt også tidligere borgmester i den daværende Broby Kommune. Et par hundrede venner, leverandører, kunder, agenter og mange flere var inviteret med til indvielsen af det nye hovedkvarter, og Torben Christiansen benyttede lejligheden til at fortælle historien om bcm transtech. Lang vej fremad Fra at have lavet lidt af hvert greb Torben Christiansen muligheden, da den bød sig ved en tilfældighed, for at specialisere sig i reol- og håndteringssystemer til først og fremmest bølgepap og emballageindustrien. Det er blevet intet mindre end en verdenssucces med eksport til 45 lande, som begyndte efter årtusindeskiftet, og som i de senere år for alvor har taget fart. »Fra 2001 til 2015 leverede bcm transtech tre computerstyrede lagersystemer til henholdsvis Finland, England og Canada. Fra efteråret 2015 til i dag – altså på halvandet år – har virksomheden leveret syv fuldautomatiske anlæg til henholdsvis Tyskland, Belgien, USA og Italien,« nævnte Torben Christiansen. Bcm transtech har samtidig indledt samarbejde med Mobile Industrial Ro-

bots i Odense om at integrere den kørende MiR Hook-robot til at hente og bringe emner fra de fuldautomatiske lagre. Med til historien hører, at bcm transtech er en ægte familievirksomhed med far, Torben Christiansen, ved roret og hustruen, Ann-Mari, ved sin side. Sønnerne Jens Christian, 34 år, og Niels, 28 år, er de mest betroede i en medarbejderstab, der i alt tæller 17 mænd og kvinder.

Et par hundrede gæster fra ind-og udland deltog i indvielsen af de nye lokaler. En glad Torben Christiansen gennemgik virksomhedens historie.


Maskinhandlere slutter sig sammen Nellemann Gruppen har købt aktiemajoriteten i Svenningsens Maskinforretning med hovedkvarter i Kastrup og en afdeling i Skanderborg. Beslutningen om at forene de to familievirksomheder skal ses i lyset af de store ændringer og den rivende udvikling, som markedet for især landbrugstraktorer i dag er inde i. Kundernes krav og ønsker til købsmåder, fleksibilitet og servicering har ændret sig og nærmer sig mere og mere det, man oplevede i bilbranchen allerede for flere år siden - en trend, man også ser i resten af verden. Det stiller ifølge Svenningsens nye og anderledes krav til leverandørerne og lægger op til nogle større enheder, der har de fornødne ressourcer til at imødekomme og håndtere kundernes individuelle behov inden for køb, leje, leasing, deleordninger og eftermarkedsservice. Beholder aktier Adm. direktør for Nellemann Gruppens importselskaber, Mogens Lyngsø, ser store muligheder for Svenningsens: »Vi er glade for, at det har været muligt at knytte Svenningsens sammen med Nellemann Gruppen. Vi har i mere end 30 år været en markant spiller på det danske traktormarked som importør af John Deere landbrugsmaskiner i perioden 1978 til 2012. Med købet af Svenningsens ser vi en enestående mulighed for at vende stærkt tilbage i branchen.«

Fra venstre: Niels Svenningsen, Mogens Lyngsø, Jac Nellemann og Benny Svenningsen

Opkøbet markerer afslutningen på seks generationers eneejerskab af Svenningsens. Familien beholder dog stadig aktier i virksomheden, ligesom Niels Svenningsen vil være til rådighed i en periode. Benny Svenningsen fortsætter som salgsdirektør og glæder sig også over de nye muligheder. »Svenningsens blev grundlagt i 1861, så det er naturligvis en stor beslutning efter 156 års ubrudt familieejerskab. Men vi føler os sikre på, at beslutningen er rigtig. Hvis vi fortsat vil være blandt de stærkeste i branchen, er den bedste løsning helt klart at forene Svenningsens’ store produktportefølje, erfaring og praktiske evner med de styrker og ekstra ressourcer, som en langt større virksomhed har til rådighed. Nellemann er det perfekte match,« siger Benny Svenningsen. Svenningsens beskæftiger 115 medarbejdere. Nellemann Gruppen har 230 ansatte.

ECM Industries får kæmpe ordre i Asien Sidste års vindere af Arbejdsgivernes erhvervspris, Maskinfabrik ECM Industries i Øster Starup mellem Kolding og Vejle, skal levere procesudstyr til et stort europæisk/asiatisk projekt inden for støbning af komposit til vindmølleindustrien, skriver virksomheden på sin hjemmeside. Der er tale om en kæmpe stor ordre, fremgår det af hjemmesiden. ECM Industries har med kunden indgået en aftale om at udvikle og producere udstyret, samt afsende

det til kundens nye site i Asien. »Vi råder over alle mulighederne til fremstillingen og test her i huset, hvilket har gjort at vi kan udvikle og producere hurtigt. Ligeledes har vi et meget erfarent team i vores R&D-afdeling der kan varetage udviklingen sammen med kunden,« skriver ECM Industries. Den sydjyske virksomhed har aktuelt ca. 100 medarbejdere og har adskillige jobs i opslag på hjemmesiden.

Succesfulde brødre: Esben Christiansen (tv.) og Søren Christiansen står i spidsen for ECM Industries.

Bladet Arbejdsgiverne | 6/2017 | 41


BRANCHE

Det bliver i familien Trankjær Hammershøj Smede- & Maskinforretning ApS fejrede 75 års jubilæum på vej mod nye mål. Af Jens Holme

Hele familien Trankær var på stikkerne, da Hammershøj Smede- og Maskinforretning fejrede 75 års jubilæum i begyndelsen af maj. I alle årene har det været en ægte familievirksomhed, nu med tredje generation i skikkelse af Peter Trankjær ved roret. Smedevirksomheden mellem Randers og Viborg blev grundlagt under krigen af Svend Gunvald Trankjær og hans hustru, Asta Trankjær. Værkstedet havde i begyndelsen adresse inde i

Jubilæet blev fejret med en reception, hvor også repræsentanter for fjerde generation var tilstede. Her er det fra venstre: Pia, Jasmin, Bertram, Peter, Else og Kristen Trankjær.

selve Hammershøj by. Med tiden blev lokalerne imidlertid for små, og i 2011 flyttede man lidt uden for byen til et nyt byggeri. På det tidspunkt havde Hammershøj Smede- & Maskinforretning i næsten 30 år været i hænderne på stifterens søn og svigerdatter, Kristen og Else Trankjær. De er stadig særdeles aktive i forretningen, selvom sønnen, Peter Trankjær, har taget over. Else Trankjær og datteren, Pia Trankjær, hersker på kontoret i den lille virksomhed, der i alt har ni medarbejdere. Stadig smedje og vvs Hammershøj Smede- & Maskinforretning begyndte som en landbrugs-

smedje, men er i dag en topmoderne maskinforretning med omkring 3000 kvadratmeter under tag. De vigtigste mærker er Claas, som virksomheden har haft siden 2008, samt Amazone, BVL fodervogne, Vogel & Noot og Jonsered have-park-maskiner. Virksomheden har imidlertid ikke glemt smedehåndværket. I det rummelige værksted har Hammershøj Smede- & Maskinforretning stor kapacitet til at foretage service og reparationer, men kan også foretage kompliceret pladearbejde. Desuden holder den jubilerende virksomhed fast i at have en vvs-afdeling med landbrug og private husholdninger som kunder.

N. H. Stål fejrer udvidelse og skarpt hjørne Den fynske underleverandør N.H. Stål WaterCut i sydfynske Vester Skerninge har eksisteret i 30 år og udvider med en ny lagerhal. I 1987 valgte Mogens og Hanne Nylev at starte egen maskinfabrik, efter Mogens havde været mere end 20 i branchen. Det blev starten på N.H. Stål. I 2003 skulle der ske noget, og valget faldt på at implementere en vandskærer, og navnet blev ændret til N.H. Stål WaterCut. Den nye lagerhal er på 170 kvadratmeter og skal bruges som pladelager og færdigvarelager. »Vi har haft alle vore færdigvarer og materialer stående inde på vores værksted, og det har vi været nødt til at finde en løsning på,« fortæller Mogens Nylev. Efter en del tovtrækkeri med kommunen er N.H. Stål WaterCut nu klar til at tage de ekstra kvadratmeter i brug. Virksomhedens kunder kan selv se udvidelsen, når der inviteres til åbent hus den 30. juni klokken 11-15. Her kan 42 | Bladet Arbejdsgiverne | 6/2017

Hanne Nylev og Mogens Nylev til højre. Til venstre næste generation i skikkelse af sønnen, Mads Nylev, der er ingeniør og aktiv i forældrenes firma.

man også blive præsenteret for en anden af virksomhedens store investeringer, som er en ny kantpresse, der kom til sidste efterår.


Steen og Anny Hansen på henholdsvis 69 og 68 år kan trappe ned efter 30 år.

Farvel til blik og vvs efter 30 år Jubilæum og afsked hos Steen T. Hansen ApS blev fejret med manér. Tekst og foto: Morten Ravn

Venner, familie, forretningsforbindelser og lokale var samlet i Stubbekøbing den 11. maj hos Steen T. Hansen, formand for Arbejdsgivernes lokalafdeling Storstrømmen Syd, for at fejre virksomhedens 30-års jubilæum. Samtidig var det en lejlighed til at markere, at han nu har solgt vvs- og

blikafdelingen fra. Den vil nu blive kørt videre af Sonny VVS fra Nykøbing F. Selv beholder han reparation af maskiner og biler. »Jeg har fået alt det, jeg gerne ville have. Han er lejet ind her de næste fem år, og vi bruger værkstedet i fællesskab,« fortæller Steen Tycho Hansen, der er glad og lettet over, at det hele er faldet på plads. Fortsætter som aktiv »Jeg har ikke tænkt mig at stoppe som aktiv i Arbejdsgiverne, så længe jeg driver forretning. Men jeg er på valg

næste år som lokalformand. Så skal der måske yngre kræfter til,« tilføjer Steen Tycho Hansen. Fru Anny Hansen glæder sig også over, at parret nu næsten er pensionerede. »Vi har fire børnebørn, og jeg vil gerne være noget mere for dem. Men selvfølgelig bliver det mærkeligt at stoppe. For jeg har haft en stor berøringsflade. Men jeg glæder mig til ved landsgeneralforsamlingen i år ikke at skulle passe telefon, som jeg har gjort i 27 år,« siger hun.

Tjæreborg Industri er travlt beskæftiget Sydvestjyske Tjæreborg Industri er gået i gang med at levere 6124 kvadratmeter solfangere eller i alt 486 solpaneler i totalentreprise til Vivild Varmeværk på Djursland. Solfangerne kommer fra Arcon Sunmark i Skørping, der som underleverandør til Tjæreborg Industri også skal stå for rørarbejdet til anlægget. »Vi er i fuld gang. Vi forventer idriftsættelse lige inden sommerferien og afslutning i august,« fortæller projekt- og salgschef Leif Hornbak, Tjæreborg Industri, til Energy Supply. Ordren i Vivild ligger i omegnen af 13 mio. kr. Den sydvestjyske virksomhed har ligeledes landet en ordre fra Egedal Fjernvarme i Nordsjælland på etablering af fjernvarmerør til cirka 80 nye forbrugere. En ordre til ca. 11 mio. kr. I Hobro er man ved at opføre et flisfyringsanlæg til 45 mio. kr. Det skal stå færdigt i efteråret. Som noget nyt skal kondensatet bruges som spædevand til fjernvarmenettet. Derfor forsynes anlægget med et elektrofilter for rensning af røggassen, hvilket foruden forholdsvis ren røggas også giver få partikler i kondensatet fra røggasscrubberen. Anlægget forventes sat i drift i efteråret. Tjæreborg Industri har desuden modtaget en ordre fra Sig Varmeværk ved Varde på et varmepumpeanlæg med udeluft som varmekilde. Anlægget er det første af sin art herhjemme, og Tjæreborg Industri forventer et stort potentiale

i varmepumpeanlæg, hvor udeluften bruges som varmekilde. Tjæreborg Industri udfører projektet hos varmeværket i Sig som totalentreprise, og anlægget sættes efter planen i drift i løbet af august. Bladet Arbejdsgiverne | 6/2017 | 43


FORENINGSNYT/NAVNE

Asta scorede 10.000 kr. til efterskoleophold 15-årige Asta Nordkvist Christensen er ikke tabt bag en vogn. Da hun fik øje på en annonce i Bladet Arbejdsgiverne om en mulighed for at få et legat, sendte hun straks en ansøgning. Det drejer sig om N.P. Rasmussens og hustru Kristine Rasmussens Mindelegat til trængende smedemestre og disses enker eller børn – fortrinsvis til blinde eller leddegigtramte. Legatet administreres af Arbejdsgivernes Lokalafdeling Midt & Sydsjælland. Astas far, Tor Piet Christensen, ejer af TPC Smeden I sydsjællandske Langebæk, har ifølge sin datter et aldeles udmærket syn og er heldigvis heller ikke ramt af leddegigt. »Til gengæld er hans knæ og skulder opereret adskillige gange inden for de sidste år, hvorfor økonomien er lidt stram. Det kunne derfor være dej-

Den glade Asta med beviset på sit legat flankeret af fra venstre mor, Heidi Nordkvist Christensen, far, Thor P. Christensen og formanden for Arbejdsgiverne Midt- og Sydsjælland, Dorte Nielsen. Hunden Knut har også sneget sig med på billedet.

ligt med et tilskud til mit efterskoleophold, der løber op i 66.000 kr. samt transport og lidt lommepenge,« skrev Asta i sin ansøgning.

Nye industriteknikere Herningsholm

Et hold industriteknikere har bestået deres svendeprøve ved Herningsholm Erhvervsskole. Bagerst fra venstre: Peter Michel Stigel, faglærer, Janus Breiling Kristiansen, P. F. Værktøj. Herning ApS, Bjarke Heidemann Knudsen, Trier Industries A/S, Viborg, Michel Grabow, Kki Plast ApS, Vejle. Forrest fra venstre: Frederik Aakjær Lundgren, Grundfos A/S, Bjerringbro, Jakob Gellett, K.P. Komponenter A/S, Spjald, Stefan Riborg Damsgaard, A/S Scan Hvide Sande. 44 | Bladet Arbejdsgiverne | 6/2017

Arbejdsgiverne Midt & Sydsjælland svarede ved at tildele Asta Nordkvist Christensen 10.000 kr. til efterskoleopholdet.


Uddannelseschef rundede skarpt hjørne Der var mange gæster og talerne stod i kø, da Arbejdsgivernes uddannelseschef, Finn Kyed, fejrede sin 60 års fødselsdag den 18. maj. Selve dagen faldt ugen før, men da havde fødselaren inviteret hele sin familie til Kreta. Formand Fleming Frederiksen noterede i sin tale, at Finn Kyed havde tilbragt mere end halvdelen af sin tid – 31 år – hos Arbejdsgiverne. Han begyndte som økonomikonsulent i den daværende Dansk Smedemesterforening, men allerede året efter blev han uddannelseskonsulent og har været drivkraft i udviklingen af Arbejdsgivernes uddannelsespolitik lige siden. Fødselaren selv lod forstå, at det ikke er spor svært at runde de 60, når man vel at mærke er pæn og velholdt. »Mænd får karisma, hvor kvinder får rynker,« erklærede Finn Kyed med sædvanlig frejdighed og indkasserede et misbilligende – eller var det overbærende? – blik fra fru Pia.

Uddannelseschef Finn Kyed, 60 år og stor karisma.

FOKUS PÅ TRANSPORT Varebilen til håndværkeren og vilkårene for godstransport er en del af indholdet i Bladet Arbejdsgivernes tema om transport i juli­udgaven. Desuden bringer det kommende blad en fyldig reportage fra Arbejdsgivernes årlige generalforsamling i Odense den 16.­17. juni. Bladet Arbejdsgiverne nr. 7/2017 har deadline den 19. juni og udkommer den 7. juli. Efter sommerferien er vi tilbage igen den 25. august, hvor Bladet Arbejdsgiverne har fokus på energi. Sidste frist for redaktion og annoncer er den 7. august.

Bladet

Bladet Arbejdsgiverne | 6/2017 | 45


Bladet

&

Leverandører   partnere Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 31 mail@thyholmolie.dk www.thyholmolie.dk Alt indenfor olieartikler

Arbejdsmiljørådgivning

Energioptimering

Hydraulik

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Energipartner – tilskud til energioptimering

Hydraulikløsninger, pumpestationer, pumper, ventiler, m.m. Vi finder den bedste løsning. www.taon.dk Info@taon.dk · Tlf. 24 488 480

Honing

Tlf. 66 17 34 55 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk – www.sosweb.dk Landsdækkende autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Specialister indenfor håndværk og industri. Følg os på Linkedin og Facebook.

Automatik til varme og ventilation

Automatikcentret ApS Strandvejen 42, Saksild 8300 Odder Tlf.: +45 86 62 63 64 Fax: +45 87 80 30 89 Web.: www.automatikcentret.dk …det du har brug for – hverken mere eller mindre.

Beklædning

Tlf.72 17 07 18 Mail.: salg@jyf.dk www.jyf.dk Landsdækkende kundeservice Din totalleverandør af firmatøj Følg os på Facebook og LinkedIn

Bolte og skruer

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15. E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet. Kort vej fra producent til slutbruger.

46 | Bladet Arbejdsgiverne | 6/2017

Lønservice

Lønkørsel med udgangspunkt i Arbejdsgivernes overenskomster! GÅ IND PÅ PROLOEN.DK

Kurser & uddannelse

Her er der plads til din annonce Pris pr. udgivelse • Rep. af store hydraulik cylindre. • Drejning Ø 800 (1280) L=13.000 • Honing Ø 32-600 L=12.400 • Langhulsboring. • Udvikling af store special cylindre. • Forhandling af højkvalitetspakninger fra HUNGER DFE. Kombinationen af know how indenfor hydraulik og cylindre samt maskinfabrikken gør os i stand til at løse næsten enhver opgave.

KUN 395,Syddansk Erhvervsskole Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf. 7010 9900 E-mail: sde@sde.dk www.sde.dk

Kvalitetsstyring

Hyton Haderslev ApS Ingeniør og maskinfabrik Kontakt: Casten Gram Ingeniør og medejer, M.IDA Mail mail@hyton.dk www.hyton.dk . Tlf. 74 52 42 80

Q-kontrol ApS Magnoliavej 4, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsledelsessystem

Hydraulik Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler. Reparation af alle cylinder typer

Laserskæring

® Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: www.hydra.dk

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør. Højgaardsvej 35, Thorning 8620 Kjellerup Telefon 2557 3442 www.kjellerup-hydraulik.dk

Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28 www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm Stål 25 mm, rustfri 25 mm Aluminium 15 mm

+ moms

Overfladebehandling Fyns Galvanisering a/s Mosevænget 5 5550 Langeskov Tlf. 65 38 12 62 Fax 65 38 12 72 E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk www.fynsgalvanisering.dk Varmforzinkning: – hjælpsomhed og grundighed! Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH). NG Nordvestjysk Galvanisering A/S CM Jernvare Odense Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varmforzinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Olietågeudskillere

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Højeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3/t

Fyn


Leverandører & Partnere – vises også på Bladet Arbejdsgivernes hjemmeside!

Pension

Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00. Fax 33 93 80 44 e-mail: info@pfs.dk www.pensionforselvstaendige.dk

Plasma- og flammeskæring Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28 www.ollerupmaskinfabrik.dk Flammeskæring: 3000 x 12000mm Emnetykkelse max. 200 mm Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm Emnetykkelse max. stål 200 mm Rustfri 60 mm, aluminium 40 mm

Robotsvejsning Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28 www.ollerupmaskinfabrik.dk 1. Anlæg, Emnevægt 750 kg Længde 4000 mm 2. Anlæg, Emnevægt 4000 kg Længde 3600 mm

Rustfrit Chris Jensen Stenlille A/S Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00. Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Hj.side: www.chrisjensen.dk Rustfrit stål.

H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning. Svejsning af PE-rør. Diamantboring Ø 25-300.

Grædstrup Stål A/S Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 www.graedstrupstaal.dk Pulverlakeret stålspær.

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilation

rådgivning STEPTO leverer regnskaber og økonomisk rådgivning til din virksomhed. Så start her, hvis du vil have en stærk partner, der skaber vækst og økonomisk sikkerhed.

Vi glæder os til at møde dig!

www.stepto.dk Juelstrupparken 10A · 9560 Støvring · 96 36 52 04

VVS

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

Ventilation

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

Brødrene Dahl Park Allé 370 2605 Brøndby Tlf. 48 78 40 00 kundeservice@bd.dk www.bd.dk

Svejseudsugning

Regnskab

Solid økonomisk

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk lb@aalsrode.dk · bb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

Stålkonstruktioner

Plast- og certifikatsvejsning

ns Galvanisering a/s

Vandskæring

Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43  DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43  DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

Transportanlæg

JTT Conveying A/S JTT Conveying A/S Industriparken 20 · 7182 Bredsten Tlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372 E-mail: info@jtt.dk Web: www.jtt.dk · Transportører / anlæg · Transportørkomponenter · Kopelevatorkomponenter · PVC/PU-bånd · Transmissionsbånd · Stål/plast-ruller · Teknisk gummi

Optagelse – kontakt: Vestergaards Bogtrykkeri, Ejnar Stephansen Tlf. 22 61 63 88 · es@vestergaardsbogtrykkeri.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 6/2017 | 47


NYT HOS

ARBEJDSGIVERNE

Magasinpost-MMP ID-nr 42386

Online annoncering på det ugentlige nyhedsbrev og på Rabatportalen i kombination med annoncer i Bladet Arbejdsgiverne. Vil du høre mere? Kontakt salgskonsulent Ejnar Stephansen, tlf. 22 61 63 88 Eksempel på annonce på Rabatportalen – venstre spalte

ISSN 1602-7213

AFSENDER: Bladet Arbejdsgiverne | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

Eksempel på annonce i nyhedsbrevet – nederst

Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33

er

Bladet Arbejdsgiverne nr. 6  

Installatøren bliver digital - Nyt KLS på vej

Bladet Arbejdsgiverne nr. 6  

Installatøren bliver digital - Nyt KLS på vej