Page 1

MAGASINET Nr. 2 · 13. februar 2019 110. årgang

Hvad gør du for dine lærlinge? Gode virksomheder får gode lærlinge. I Vestjylland har lærlinge i fritiden fået adgang til at lave projekter med den nyeste teknologi som eksempelvis 3D-print. På Vestfyn bygges der netværk blandt lærlinge fra alle byggefag i arbejdstiden. Redaktionen har været landet rundt for at hente inspiration til din virksomhed på lærlingeområdet.

LÆS OGSÅ: Lærling lærer lærling. Smedene slipper for at blive forstyrret. Bøvlede lærlinge og bøvlede mestre. 51 kroner i årsbonus for at have fem lærlinge!


februar LÆRLINGE

4 6 8 10 11 12 13 12

20

HJÆLP! MIT FIRMA ER TVANGSOPLØST

MARTS VALGT TIL EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING

39

NEPAL KALDER PÅ FIRE LÆRLINGE 2 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #2 - 2019

Top-teknologi til lærlingenes fritids­ projekter Lærlinge bygger netværk til bygge­ pladsen Fem lærlinge gav bonus på 51 kroner! Filip fik svendebrev som 47-årig Tag flere lærlinge og undgå sure svende Skolepraktikanten, lærlingen og den færdiguddannede Bøvlede elever og bøvlede mestre Fælles campus for erhvervsskoler og gymnasier

16 De korte nyheder 18 Nye erhvervshuse giver SMV’ere bedre hjælp 20 Min virksomhed var pludselig under tvangsopløsning 22 JURA: Dyrt at blive tvangsopløst 23 Datatilsynet jager kun de store 24 Fantastisk 2019-salg – men frygtelig situation at have alt udsolgt 26 VVS’er satser på gør-det-selv folket 27 Kunderne roser og skælder ud på Trustpilot 28 Vi har tænkt ind i hovedet på smeden 29 Kursustilbud 2019 30 FORENINGSLIV: Bethina fik inspiration til at tage en lærling 32 FORENINGSNYT: Fusionsoplæg klar til ekstra­ordinær generalforsamling 34 FORENINGSNYT: Nyt IT-mærke skal vise at du har styr på data-sikkerheden 35 Indkaldelse til årets generalforsamling… 36 Welcon-sagen rejst både i EU og Folketinget 37 EKSPERT: CE-netværket får fokus på ind­ tjening 38 Arbejdsgiverne i medierne 39 Navnenyt 40 Leverandører & partnere 42 Velkommen hos Arbejdsgiverne 42 Avidenz runder 25 år 43 Ærlig talt!! Rummelighed begge veje – tak!


LÆRLINGE SKAL VI GØRE OS FORTJENTE TIL Dygtige og lærenemme unge står ikke ligefrem i kø ude på værkstederne for at komme i lære. Og det problem går ikke over, ved at du ryster på hovedet over en forkælet generation, der hellere vil hygge sig på gymnasiet end lære et solidt håndværk. Magasinet sætter i dette nummer fokus på lærlingesituationen her i begyndelsen af 2019. Virksomhederne er udfordret i deres arbejde på at nå Arbejdsgivernes ambition om, at 10

Mads Graves

procent af arbejdsstyrken i 2020 skal være lærlinge hos vore virksomheder. Færre lærlinge giver også færre nye unge svende midt i en højkonjunktur. Rekrutteringen bliver ramt. Men det kan lade sig gøre, hvis vi ude i virksomhederne hver især er med til at tage initiativer, der gør det mere interessant og mere attraktivt at gå i lære. I Vestas fødeby Lem har erhvervslivet skabt og medfinansieret en attraktiv lærlingeklub med adgang til den nyeste teknologi – og eSport. På Vestfyn bygger mestrene indenfor byggeri netværk for lærlingene – i

ISSN 2596-6367

UDGIVER: Arbejdsgiverne Magnoliavej 2, 5250 Odense SV Tlf. 66173333 www.arbejdsgiverne.dk

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Jan Kristensen Mobil: 21606929 jak@arbejdsgiverne.dk REDAKTION Amalie Klitgaard akl@arbejdsgiverne.dk

På Sjælland finansierer en virksomhed et svendebrev til en medarbejder efter 20 års ansættelse som ufaglært. Derved endte far og søn som smede-lærlinge på samme tid – i samme virksomhed.

Hvad gør du?

FÆRRE LÆRLINGE GIVER OGSÅ FÆRRE NYE UNGE SVENDE MIDT I EN HØJKONJUNKTUR.

MAGASINET ARBEJDSGIVERNE

arbejdstiden. Det sker med spændende faglige og sociale arrangementer rundt på Fyn.

Læs magasinet og bliv inspireret. Og tænkt også på vore tilbud: Fire lærlinge sendes her i foråret på fagligt eventyr i Nepal i en måned. Men du kunne også gratis tage din lærling med på messen i Hannover i april. Der er mange måder at gøre lærlingelivet mere attraktivt. Og vi har brug for flere lærlinge. Mads Graves Adm. direktør i Arbejdsgiverne

ANNONCESALG Rosendahls Mediaservice Mediakonsulent Kasper Kristensen Tlf.: 76 10 11 44 kk@rosendahls.dk

TRYK Rosendahls a/s

Abonnement Kr. 490,00 ex. moms.

Forside foto, Amalie Klitgaard

Oplag, kontrolleret af Danske Medier: 2485.

LAYOUT: Rikke Marie Nielsen, Rosendahls a/s

En elektronisk udgave af dette magasin og tidligere udgaver kan læses på: www.magasinetarbejdsgiverne.dk Følg Arbejdsgiverne på LinkedIn og Facebook

#2 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 3


TOP-TEKNOLOGI TIL LÆRLINGENES FRITIDSPROJEKTER I Lem har industrien og kommunen sammen skabt udviklingsmiljø for lærlinge med adgang til den nyeste teknologi. Lærlingeklubben er et hit i fritiden. Industrien gør sig attraktiv.

Sammen med elektrikerlærlingen Aske Tang har Nicolai Sørensen været i gang med at bygge og programmere egen robot i lærlingeklubben.

trikere og smede op for at bruge fritiden på at arbejde med vilde ideer og sjove projekter, som de selv har fundet på.

Laser og 3D TEKST + FOTO: JAN KRISTENSEN

- Prøv lige at dreje modellen, så den kan ses fra siden. Anders og Christoffer sidder og arbejder i et 3D-tegneprogram. På skærmen er der en tegning til et højbed, som de kommende industriteknikere vil udvikle til et en fuldautomatisk robot-nyttehave. Her skal en robot stå for alt arbejdet fra planlæg4 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #2 - 2019

ning af såning over vanding til lugning af ukrudt og overvågning af vækst-perioden via mobiltelefon. Ambitionerne er høje, når der mandag aften er træf i lærlingeklubben i Lem i Vestjylland – byen som også er fødeby for en virksomhed som Vestas. Lærlingene mødes i Smedens Hus midt i byen. De kommer fra vidt forskellige virksomheder i området. Flest er industriteknikere, men der dukker også kommende elek-

Tegnearbejdet til robot-projektet laver Anders Nyestad og Christoffer Jørgensen på den kraftige PC i et loftslokale, der er udstyret med alle de nyeste Solidworks-programmer. I stueetagen venter laserskærer og syv avancerede 3D printere, der kan skabe elementer til projektet i både plast, kulfiber og glasfiber. Samtidig har de ivrige lærlinge adgang til en 3D-scanner til hele lokaler, der kan skabe modeller, hvor man indsætter nye


LÆRLINGE

maskiner i et rum i en virtuel model – og med VR-briller efterfølgende kan gå rundt i lokalet og opleve rumløsningen i produktionen. - Vi har her i klubben fået en mulighed for at have ”First hand” på en række teknologi, der ikke bruges ret mange steder ude i industrien endnu. Det bliver vi som lærlinge dygtigere af, og det kan vi også bruge på arbejdspladsen, siger Nicolai Sørensen, der er i lære som industritekniker hos Lem Beslagfabrik.

VI HAR HER I KLUBBEN FÅET EN MULIGHED FOR AT HAVE ”FIRST HAND” PÅ EN RÆKKE TEKNOLOGIER.

Sammen med elektrikerlærlingen Aske Tang har Nicolai været i gang med at bygge og programmere deres helt egen robot i lærlingeklubben. Robotten har seks led. Hovedet af robotten er printet i 3D print.

Officielt hedder klubben Junior Industry Club. For virksomheder med lærlinge er der et årligt kontingent på 10.000 kr. Ringkøbing-Skjern kommune er også aktiv deltager. De har givet en bevilling på 245.000 kr. om året til indkøb af teknologi i en periode på fire år.

Drevet af nysgerrighed

Investering i lærlinge

- Vi var nysgerrige og ville gerne vide, hvordan sådan en robot fungerer. Det tog os omkring en måned at få en robot-prototype klar. Undervejs lærer man rigtig meget sammen – eksempelvis hvad der kan, og hvad der ikke kan lade sig gøre at 3D-printe. Hvor har jeg regnet meget på det her projekt – og måske også regnet forkert. Det er learning-by-doing. Samtidig har vi lært rigtig meget om, hvad der er inde i en sådan robot, som vi kommer til at møde på arbejdspladsen, siger Aske Tang.

- Tidligere skulle lærlinge bare være en del af produktionen. Det er slut. Vi skal se dygtige lærlinge som en investering på lige fod med teknologi. Dygtige lærlinge er en knap ressource, som vi skal give udfordringer i det daglige arbejde – og give attraktive tilbud i fritiden som her i lærlingeklubben.

30 lokale virksomheder med tilsammen over 5.000 medarbejdere står bag driften af Industrielt Teknologicenter i Lem, hvor lærlingeklubben har hjemme.

Det siger direktør i Lem Beslagfabrik Peter Lambæk, der er formand for Industrielt Teknologicenter. Han og bestyrelsen med repræsentanter fra en række store virksomheder er nu ved at overveje vejen til næste attraktive skridt: En 3D-printer til metal til centeret. - Fordelen her i Teknologicenteret er, at virksomhederne i det daglige også har

adgang til de nye teknologier, når de har behov. En metal-printer vil vi gå efter at placere på Erhvervsskolen i Skjern, så alle elever, lærlinge og virksomheder vil få adgang til den. Men der er et stykke vej endnu. Prisen gøres op i millioner, siger Peter Lambæk.

E-sport til de yngste Maskinmester Jens Byskov er leder af centeret i Lem. - Vi har både lærlingeklub og så en afdeling med E-Sport. Det gælder om at trække de helt unge til industrien og få fortalt om mulighederne for beskæftigelse – og de gode lønninger, inden de beslutter sig for en uddannelse, siger Jens Byskov. En af de helt unge i lærlingeklubben denne mandag aften er Niklas Elowsson, der endnu går i skole i 9. klasse. Han kom første gang på besøg i lærlingeklubben under et åbent hus sammen med sin morfar. - Jeg interesserer mig meget for 3D-scanning af rum og bruger scanneren meget. Jeg er faktisk ved at lave en scanning af en hel virksomhed, og her har vi adgang til al udstyret, siger en begejstret Niklas Elowsson. Lærlingene har via en nøgleboks adgang til teknologien hver aften i Smedens Hus. I starten sad de unge til langt ud på natten og legede med 3D-printerne. Nu er der blevet et lavere tryk på lokalerne på hovedgaden i Lem, men ambitionerne er i top en mandag aften i Lem.

JUNIOR INDUSTRY CLUB Lem ved Skjern www.teknologicenter.dk Formand: Peter Lambæk 30 virksomheder er medlem Faciliteter: 5 PLA printere 2 SLA printere Laserskærer til plast/træ Solidworks – 3D-tegneprogrammer 3 D-rumscanner

Vi skal se dygtige lærlinge som en investering på lige fod med teknologi, siger Peter Lambæk. #2 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 5


LÆRLINGE BYGGER NETVÆRK TIL BYGGEPLADSEN Fynske mestre investerer i netværksmøder for lærlinge for at forbedre samarbejdet på byggepladserne – og for at trække flere til erhvervsuddannelserne. Vi var med på Lærling Vestfyns drone-møde i en lufthavn. TEKST + FOTO: JAN KRISTENSEN

Dronen står bomstille i tågen over HCA Airport i Odense. 40 lærlinge på landingsbanen følger den spændt med øjnene. Flere af lærlingenes firmaer benytter allerede i dag droner til inspektion. Men denne drone er helt speciel – en racerdrone. Med hidsig hvislen accelererer dronen til over 200 km i timen hen over hovedet på flokken i arbejdstøj. Wauw. Hastigheden gør indtryk på alle lærlinge fra malere til vvs’ere. En onsdag eftermiddag er lærlingene inden for vvs, el, maler, tømrer og murer samlet til træf i den lokale lufthavn uden for Odense. Arrangør er Lærling Vestfyn, hvor 11 lokale virksomheder er gået sammen om at skabe et netværk for alle lærlinge i byggebranchen, og de fleste fag kan genkendes alene på arbejdstøjet.

Både arbejdstid og fritid - Det her netværk er en investering i fremtiden. Vi skal have mere respekt for hinandens fag på byggepladserne. Det får lærlingene ved at mødes i sådan et netværk og lære hinanden bedre at kende på tværs af fag, siger Klaus Lebæk, formand for Lærling Vestfyn og selv tømrermester med 14 lærlinge. Mødet i lufthavnen er startet klokken 14 – altså i arbejdstiden. Efter det faglige program om droner i byggebranchen og besøg i lufthavnens tårn og brandstation er der bowling og buffet i Odense. - Møderne et par gange om året handler om det faglige, men også meget om net6 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #2 - 2019

DE HER NETVÆRKS­ MØDER ER OGSÅ EN DEL AF AT GØRE DET MERE ATTRAKTIVT AT VÆLGE EN ERHVERVSUDDANNELSE. værk, oplevelser, inspiration og samvær og hygge med kolleger fra andre fag. Vi betaler som mestre udgifterne – og både virksomheden og lærlingene lægger timer til arrangementet. Det fungerer godt, siger Klaus Lebæk. Ved det første netværksmøde i det nye netværk foregik alt i arbejdstiden, og det reagerede flere mestre på. Både udgiften og fraværet var for stort. Derfor placeres møderne om eftermiddagen nu. Og lærlingene deles konstant op i grupper på tværs af fagene. Ved det første netværksmøde var der bordkort – ikke med navne. Der stod bare murer, elektriker, vvs’er, maler og tømrer på kortene.

Snakken går - Snakken går lynhurtig om bordet, når vi blander lærlingene. Og når tømrerlærlingen har snakket med el-lærlingen,

så tænker han nok lidt mere over at få mærket dåserne bedre op på gipsvæggen i fremtiden, siger Klaus Lehbæk. Det nye samspil bekræfter to vvs-lærlinge gerne. - Vi lærer jo hinanden bedre at kende på de her møder og forstår de problemer, der kan komme på en byggeplads. Hvis væggen står lige der, skal vi andre så flytte alle vore installationer? Kan vi gøre det på en anden måde? Det er et vigtigt samspil vi får, siger lærling Rasmus Grill Nielsen fra VVS Gruppen Fyn. Hans kollega, Casper Moth Iversen, er med på netværksmødet for første gang. - Jeg synes, at det er helt fint, at både vi

FAKTA: Lærling Vestfyn: Netværk for lærlinge i bygge og anlægsbranchen Initiativtager: Tømrermester Klaus Lebæk Deltagere: 11 virksomheder inden for maler, murer, vvs, tømrer og el Møder: To møder årligt med både et fagligt og et socialt indhold Mål: Netværk, inspiration og gensidig faglig respekt Web: udviklingassens.dk (under netværk)


LÆRLINGE

og firmaet giver timer til den her type møder. Det har været spændende at høre om mulighederne inden for droner. Som vvs’er kunne vi jo inspicere tagrender med droner i stedet for at krave rundt på tagene. Men jeg kunne også godt tænke mig en drone, der kunne hente værktøj til mig, siger lærlingen med et drømmende smil.

Mester bruger også droner Som tømrermester er Klaus Lebæk også bruger af droner – eksempelvis til inspicering af skotrender. Som medlem af styregruppen bag LærlingVestfyn glæder det ham at høre, hvordan de forskellige lærlinge bliver inspireret og tænker videre på drone-mulighederne for byggeriet. - Det skal være attraktivt, smart og sjovt at være håndværker. Disse møder er også en del af at gøre det mere attraktivt at vælge en erhvervsuddannelse. Vi skal

jo have flere til at vælge gymnasiet fra. Dette er også en investering i fremtiden. At være lærling skal være andet end bare at gå på skolen og være i praktik. Her spiller netværksmøderne en rolle både fagligt og socialt, siger Klaus Lebæk.

Besøg på SKILLS I styregruppen bag projektet er der to lærlinge og tre mestre samt direktør Kristine Lawaetz Lyngbo fra udvikling Assens, der diskuterer og planlægger de kommende arrangementer. Næste indbydelse til de vestfynske lærlinge bliver efter planen til et besøg på DM i SKILLS i foråret 2019. Udgiften til drone-arrangementet samt bowling og spisning var på ca. 300 kr for hver lærling. Håndværker og Industriforeningen i Assens støttede med 10.000 kr. Resten betalte firmaerne selv.

Tømrermester Klaus Lebæk ser lærlinge-møderne som en investering i at gøre erhvervsuddannelser mere attraktive – eksempelvis med et arrangement om droner i byggeriet.

Lærlingene Casper Moth Iversen og Rasmus Grill Nielsen fra VVS Gruppen Fyn studerer en af de store droner under netværksmødet for lærlinge. #2 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 7


FEM LÆRLINGE GAV BONUS PÅ 51 KRONER! Afskaf Praktikplads AUB-bonus på lærlingeområdet. Men straf virksomheder for at tage for få lærlinge. Det mener formanden for uddannelsesudvalget, der er træt af det nye Praktikplads AUB-system. TEKST + FOTO: JAN KRISTENSEN

Direktør Torben Smidstrup kiggede en ekstra gang, da han i efteråret fik den første opgørelse over Praktikplads AUB-bonus for at tage fem klejnsmede-lærlinge hvert år:

51 kroner Det var, hvad den årlige bonus lød på. Men i virkeligheden kunne SteelXperts have nøjes med at tage en enkelt lærling hvert år uden at blive straffet i det nye system. Det irriterer i virkeligheden formanden for Arbejdsgivernes Uddannelsesudvalg allermest. - Vores virksomhed med over 50 ansatte kunne nøjes med godt og vel en lærling uden at blive straffet i det nye system. Det er helt galt. Når en virksomhed run-

der fem ansatte, så burde den også være med til at tage ansvaret for at uddanne de unge. I virkeligheden lukrerer mange virksomheder på, at vi andre uddanner arbejdskraften. - Det burde straffes økonomisk langt hårdere, siger Torben Smidstrup.

Når vi Arbejdsgivernes mål om, at 10 procent af medarbejderne er lærlinge i 2020? - Ikke med det nuværende AUB-system. Vi flytter ganske få decimaler, men når næppe målet. Jeg tror ikke på mere bonus for at tage ekstra elever. Jeg tror på, at vi skal kræve ekstra hos de virksomheder, der ikke tager et ansvar på lærlingeområdet. Det skal koste dyrt bare

at ”stjæle” de nyuddannede fra os uden selv at tage lærlinge.

Er 10 procent en for høj ambition? Nej. Den burde faktisk være højere, hvis vi skal undgå mangel på arbejdskraft de kommende år. 20 procent er nok for højt. Så skulle jeg have 10 lærlinge, og så mange kompetente og lærenemme unge kan jeg næppe finde.

Er AUB-ordningen det største problem på lærlingeområdet? - Den største udfordring i disse år er nok i virkeligheden, at gruppen af unge, der er interesserede i at gå i lære, er blevet for lille. Man skal jo nærmest tage pædagogikum for at håndtere de nye lærlinge,

ARBEJDSGIVERNES UDDANNELSESBIDRAG (AUB) Formålet med AUB er at skaffe flere praktikpladser inden for erhvervsuddannelsesområdet. Ordningerne omfatter: • Lønrefusion og befordringsgodtgørelse til arbejdsgiverne under elevernes skoleophold • Mobilitetsfremmende ydelser • Praktikpladsafhængigt AUB-bidrag/bonus • Andre mindre ordninger. Mester er på gulvet i produktionen og instruerer lærlingen Glenn Kaalund om afvaskning af elementer. 8 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #2 - 2019


LÆRLINGE

SteelXperts har fem lærlinge – her taler Torben Smidstrup med lærling Oskar Duroj.

fordi de mangler motivation og forståelse for at være i lære. Vi har måttet bryde et par lærlingeaftaler, fordi det ikke fungerede. Det er dyrt og ærgerligt. Men når svendene ikke vil have en lærling med på opgave, og der hele tiden er problemer, så er det bedre at vejene skilles – selvom det kan være dyrt.

Hvorfor er det vigtigt for dig med gode lærlinge? Det er helt afgørende for rekruttering af nye medarbejdere. Jeg har seks meget dygtige klejnsmede gående, som vi selv har uddannet. Lærlinge er en afgørende del af vores fødekæde. Men i dag skal man være meget mere systematisk og undersøge de unge mere, inden man indgår en af lærlingeaftale. Og så har jeg besluttet, at vi kun indgår korte uddannelsesaftaler fra nu af.

I branchen er gymnasiernes tiltrækning af de unge altid fremstillet som problemet…. Jeg har netop ansat to lærlinge, der går på EUX og således også bliver studenter. Jeg håber lidt på, at de ikke vælger at læse videre, men i stedet bliver her som dygtige svende, når de er færdige. Men omvendt har vi jo også brug for teknikere

og eksperter, der har en grunduddannelse og en forståelse for vores arbejdsområder.

også kunne blive ansat som pige i sådan en virksomhed. Fantastik at få åbnet øjnene hos de unge.

Og så ville jeg utrolig gerne have ”fejedrenge” som i gamle dag, hvor unge kommer og laver lidt forefaldende arbejde på værkstedet – og får interesse for håndværk. Men det er umuligt i dag. Så skal vi lave en ”trainee-aftale” med kontrakt og godkendelser etc. Samtidig går de unge jo længere tid i skole, så de kan heller ikke nå at arbejde om eftermiddagen. Det er ærgerligt.

HVIS MAN ER DYGTIG OG TROVÆRDIG, SÅ KAN MAN FÅ MASSER AF ANSVAR OG UDFORDRINGER SOM LÆRLING. Hvordan foreslår du, at vi øger interessen for erhvervsuddannelserne? - Vi skal have fat i de unge allerede i 6-7.klasse og have dem på besøg ude på virksomhederne – som de gør det systematisk i Horsens Kommune. Vi skal skabe interessen før teenagealderen for håndværk og teknik. Jeg var med ved et skolebesøg i Horsens og oplevede en 10-årig pige spørge begejstret til, om man

Men hvad har du at tilbyde en dygtig lærling? Masser. Vi har eksempelvis en lærling, der er blevet leder af et projekt for vores virksomhed efter aftale med kunden. Det går virkelig godt. Hvis man er dygtig og troværdig, så kan man få masser af ansvar og udfordringer som lærling. Og så er der ofte job til de dygtige efter uddannelsen. Lige nu har vi måttet bryde nogle lærlingeaftaler, og det bliver senere et problem for vores fødekæde her i SteelXperts.

#2 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 9


FILIP FIK SVENDEBREV SOM 47-ÅRIG Der er mange veje til et svendebrev. Filip Wendelbo brugte 32 uger på skolebænken efter 22 år på værkstedet hos TRANS-LIFT. TEKST + FOTO: JAN KRISTENSEN

Filip Wendelbo kører service på elvogne fra TRANS-LIFT hos kunder i Danmark – nu med svendebrevet i lommen.

10 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #2 - 2019


LÆRLINGE

Far og søn Wendelbo har været i lære samtidig som klejnsmede hos Trans-Lift. Far har nu svendebrevet i hus.

Begejstringen var til at overskue hos Filip Wendelbo, da han i 1996 som ”ung i arbejde” blev sendt ud på værkstedet hos TRANS-LIFT ApS i Ishøj. Ørering og hestehale langt ned ad ryggen var den unge rods markante kendetegn. Og han gad egentlig slet ikke et metalværksted med svejsning, slibning og olie på fingrene. Skulle det være et håndværk, så ville han hellere arbejde i træ. Men Filip Wendelbo fik ansvar på virksomheden. Selvtilliden voksede. Roden gik fra at være arbejdsmand til at køre service på virksomhedens elvogne – og blev en værdsat medarbejder med egen servicevogn. - Filip gik fra at være en lidt ustabil ung mand, der til tider skulle hentes om morgenen, til at være en af vores mest loyale medarbejdere igennem mange år med det laveste sygefravær. Derfor var vi

FAKTA: TRANS-LIFT ApS, Ishøj Producerer og sælger elvogne 8 medarbejdere Ejet af Annette Jonsson og Jens Schou www.translift.dk

DET HAR VÆRET HÅRDT AT SKULLE PÅ SKOLEBÆNKEN IGEN I 40’ERNE. også parate til at være med til at betale, da han gerne ville sikre sin fremtid med en egentlig uddannelse som klejn­ smed, siger Annette Jonsson, medejer af TRANS-LIFT ApS.

Far og søn sammen i lære Ideen om at få papirer på sin erfaring og indsigt som smed fik Filip Wendelbo, da han sammen med sin søn tog til informationsmøde på erhvervsskolen i Køge for at høre nærmere om en uddannelse. Filip faldt i snak med en af underviserne. - Læreren ville høre, hvad jeg selv gik og arbejdede med. Da han hørte om mine år på værkstedet, fortale han, at jeg kunne få merit og tage et svendebrev på kort tid. 32 uger. Det lød interessant, siger Filip Wendelbo.

samme tid – i samme virksomhed. De 32 ugers undervisning blev indpasset over godt to år, hvor Filip passede sit normale arbejde, når der ikke var skole. Undervejs skulle der også bestås en 9. klasses matematik-eksamen efter undervisning via e-learning.

Fuld løn fra firmaet - Jeg skal ærligt sige, at det har været hårdt at skulle på skolebænken igen i 40’erne. Men fagene har jo været interessante. Samtidig har de unge kunnet hjælpe mig med PC’erne – og så har jeg kunnet hjælpe dem på skolens værksted med mine erfaringer. Jeg kom igennem og har nu den sikkerhed, det giver at have svendebrevet, siger den ny-uddannede klejnsmed. For TRANS-LIFT har det været en betydelig investering at hjælpe en medarbejder videre til en faglært uddannelse. - Vi valgte at give den normale løn i stedet for en løn som voksenlærling igennem forløbet. Det har kostet, men til gengæld har vi fået en medarbejder med nye kompetencer – og en stolt og tilfreds medarbejder, siger Annette Jonsson.

På den måde endte det med, at både Filip og hans søn var i lære som klejnsmed på #2 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 11


TAG FLERE LÆRLINGE OG UNDGÅ SURE SVENDE Næsten en fjerdedel af Sanderum Smede & Maskinværksted er lærlinge. Det unge islæt har kun styrket virksomheden, fortæller ejerne og ægteparret Vivi Larsen og Peter Larsen. TEKST + FOTO: AMALIE KLITGAARD

Der er travlhed i den odenseanske smedje med en millionordre, hvor de skal producere samtlige læskærme til den kommende letbane i Odense. Men der er også tid til at oplære fem lærlinge.

- Vi tager nogle af de skæve fra skolepraktikkerne, kan man godt sige. Bare fordi man ikke har høje karakterer, kan man godt være god med hænderne, lægger Vivi Larsen vægt på.

Faktisk kræver det ikke så meget, som nogle går og tror. Især ikke, når man som Sanderum Smede & Maskinværksted har lavet en turnusordning, hvor de mindst tager imod en lærling fra hvert år på den fire år lange uddannelse. - Så kan den ene lærling vise den anden noget. Jeg har en bror, som er en megadygtig smed, men som ikke gider have lærlinge, fordi de altid står i vejen. Men med turnusordningen kører det stille og roligt, siger Peter Larsen.

Det fynske smede-ægtepar tager også lærlinge ind, fordi de godt kan lide det, fortæller hun. Derfor agerer de til tider både mor, far og psykolog over for deres lærlinge. Igennem årene har de repareret knallerter, fikset buskort og endda betalt en lærlings gæld ud, som han så kunne betale af i afdrag senere. - Det behøver man jo ikke, så det skal ikke skræmme andre væk fra at tage lærlinge, siger Vivi Larsen, men fortsætter: - En god lærlingeperiode kan få dem til at blive eller komme tilbage. Især nu, hvor vi slås om de gode smede, er det smart.

Lærlingene på Sanderum Smede & Maskinværksted må naturligvis gerne spørge svendene til råds. Det sker dog ikke lige så ofte, som hvis der kun var en lærling. - Derved mister du ikke arbejdstid på virksomheden eller får en sur svend, der er irriteret på en lærling, fordi han selv får skæld ud for tabt arbejdstid af mester, fortæller Peter Larsen.

Rekord: Ni lærlinge Nogle gange har smedjen i Sanderum haft helt op til ni lærlinge, når der er kommet store ordre ind. Det har kunnet ladet sige gøre på grund af virksomhedens gode omdømme, geografisk placering tæt på en stor by, og fordi de tager en del lærlinge ind i skolepraktik.

12 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #2 - 2019

Mød de friske lærlinge fra Sanderum på video på www.arbejdsgiverne.dk


LÆRLINGE

SKOLEPRAKTIKANTEN, LÆRLINGEN OG DEN FÆRDIGUDDANNEDE

MADS HEEGARD KLUG 25 ÅR BOR I DYRUP, ODENSE LÆRLING I 4 ÅR SNART UDDANNET KENNETH NIELSEN 23 ÅR BOR I NÆSBY, ODENSE LÆRLING I CA. 5 MÅNEDER TIDLIGERE 1,5 ÅR I SKOLEPRAKTIK Jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke kom i lære før. Det var demotiverende at sende ansøgninger og så høre, at de ville ringe igen, men aldrig gjorde det. Men så kontaktede min lærer dem herude, og så kom jeg i praktik. Her føler man en del mere ansvar, fordi det rent faktisk er en arbejdsplads i forhold til skolepraktikken, hvor det kunne føles knap så seriøst. Herude laver man også mange flere forskellige opgaver. Det er rart at være flere lærlinge herude, fordi de har været samme sted, som en selv. Det føles også rart kun at have en kontrakt på et år herude, men det er også nervepirrende, fordi man er på hele tiden. Men igen – så giver det ansvar.

Min kammerat var ansat herude og fortalte om en ledig plads som arbejdsmand. Det var jeg i et halvt år, og så kom jeg i lære. Jeg kan huske, at jeg var henne og spørge den ældste lærling til råds, før jeg prikkede til en af svendene. Selvom man selvfølgelig godt kunne det. Det har været fedt at være her, fordi vi får chancen for at bevise vores værd og tage lidt ansvar. Jeg kunne godt tænke mig at blive her. Det kommer selvfølgelig an på, hvad man laver, men også lige så meget omkring Vivi, Peter og alle de andre. De er sgu flinke og rare, og de tager hånd om en, hvis der er problemer.

STEFFEN NIELSEN 25 ÅR BOR I NÆSBY, ODENSE 4 ÅR SOM LÆRLING NU TEKNISK ASSISTENT Det gik meget nemt med at få en læreplads her dengang. Der var mulighed for at prøve en masse forskelligt, så man ikke står med det samme. Det er nok, fordi det ikke er decideret fabriksarbejde og samlebånd, men mange forskellige store og små opgaver. Det er rart, for så lærer man mere, bliver dygtig inden for sin uddannelse og har nogle bedre forudsætninger bagefter. Jeg har valgt at blive her på kontoret som teknisk assistent, hvor jeg hjælper til med certificering, Odense Letbane, tilskud og meget mere.

#2 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 13


DIN EKSPERT RIKKE TØNNESKOV SØRENSEN Uddannelseskonsulent, AL Efteruddannelse T 4056 7987 E rso@arbejdsgiverne.dk

BØVLEDE ELEVER OG BØVLEDE MESTRE Der er stor forskel på at være ung i dag, og dengang mester var ung. Meget når at ske på 15-20 år. Og når lærling og mester skal arbejde sammen, kommunikere og afstemme forventninger, så kan det være lidt bøvlet. Lærlingen kan være bøvlet – og mester kan være bøvlet. Vores unge, som nu er i lære ude i virksomhederne, kender ikke meget til, hvordan man tidligere var lærling. Få starter i dag som fejedrenge, hvor man stille og roligt lærer kulturen at kende i værkstedet eller i virksomheden. Som helt ny ude i værksteds-virkeligheden kræver det tid at falde ind i en kultur, hvor kollegaerne ofte er mere end dobbelt så gamle som en selv. Den store forskel mellem mester og den unge kan være med til, at nogle lærlinge går hen og bliver lidt ”bøvlede”. For parterne kan være langt fra hinanden. De unge i dag har hele barndommen været vant til, at der i alle institutioner har ligget elevplaner, siden de gik i vuggestue. De er blevet målt og testet siden de små klasser. Har de ikke levet op til forventningerne, så var der en handlingsplan. Til gengæld har de i deres fritid blot skulle møde op for at indkassere en medalje for deres blotte tilstedeværelse. Det er en generation, hvor de sociale medier er en stor del af deres liv. Facebook og Snapchat kan ikke 14 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #2 - 2019

bare vælges fra, for så ryger de ud af fællesskabet. Og fællesskab det har de ikke for meget af i forvejen. At tage en elev er ikke bare at uddanne en elev rent fagligt. Man er som mester også med til at danne dem som mennesker. De skal være en del af holdet og anerkendes for det, de kan. For de kan noget andet, end mester kan. Det er ikke kun virksomheden, der skal løfte opgaven. Det er vigtigt at erhvervsskolerne også er med til at gøre lærlingene klar til at komme ud i virksomhederne. Er der gået bøvl i samarbejdet med en af dine

lærlinge, så kontakt mig her hos Arbejdsgiverne. Jeg er tidligere uddannelsesvejleder i Ungdommens uddannelsesvejledning og virksomhedskonsulent på en erhvervsskole. Jeg har flere års erfaring med at arbejde med unge og virksomheder. Jeg kan se bøvl og udfordringer fra to sider.


LÆRLINGE

DEBATMØDE:

SKAB FÆLLES CAMPUS FOR ERHVERVSSKOLER OG GYMNASIER Lad lærlinge og gymnasieelever gå ind ad samme dør hver morgen. Fælles studiemiljø giver flere elever til erhvervsuddannelsen, lød konklusionen fra Arbejdsgivernes debatmøde i Horsens.

TEKST OG FOTO: JAN KRISTENSEN

Erhvervsskoler og gymnasier skal under samme tag rundt omkring i Danmark. Det vil få flere unge til at turde vælge gymnasiet fra og erhvervsuddannelserne til. Det var folketingsmedlemmer, virksomhedsejere, arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger rørende enige om, da Arbejdsgiverne satte erhvervsuddannelserne til debat på erhvervsskolen Learnmark i Horsens sidst i januar. Netop denne driftige jyske by har startet en sammenlægning af to lokale institutioner, der vil skabe fælles studiemiljø i et miljø ved havnefronten i et nyt campus-byggeri. Dele af undervisningen vil dog stadig skulle foregå uden for centrum i Learnmarks nuværende lokaler, fordi det vil kræve 250 mio ekstra at flytte al undervisning og teknisk udstyr med ind i centrum.

- Men Horsens har fat i det helt rigtige. Det er så vigtigt at skabe et ungdomsmiljø for alle. Det gør noget ved de unge, hvis de går ind ad den samme dør om morgenen. Det gør noget ved de unge, hvis de kommer til at holde festerne sammen. Fælles campus er en del af løsningen, når vi skal have flere til at vælge en erhvervsuddannelse i stedet for at tage det sikre – gymnaiset, sagde forbundssekretær Kasper Palm fra Dansk Metal i sit oplæg til debat. Det var der bred opbakning til fra politikerne i debatten - fhv. beskæftigelsesminister, Henrik Dam Kristensen (S), Hans Kristian Skibby (DF) og Mona Juul (C). - Men jeg tror ikke, at det er noget vi som lovgivere skal blande os i. Der tages initiativer over hele landet til at etablere campus. Lad det vokse lokalt. Det vil brede sig, sagde Henrik Dam Kristensen til et publikum af elever, virksomhedseje-

re og repræsentanter for lokalområdet i Learnmarks kantine. Horsens er i forvejen et forbillede, når det gælder om at få flere til at vælge erhvervsuddannelserne. I 2018 når kommunen op på en andel på 32 pct af elever fra folkeskoler, ungdomsskoler eller specialskoler, der vælger en erhvervsuddannelse Under debatten var TV2 Østjylland til stede for at interviewe flere af deltagerne herunder den lokale direktør Bo Ulsøe, Blunico, om resultatet, der gør Horsens til et forbillede for hele landet. - Sådan et campus kommer ikke af sig selv. Det kræver en stor indsats. Samfundsmæssigt er det helt rigtigt at samle ungdomsuddannelserne, men der er udfordringer på lokaler, teknik og økonomi. Vi er på vej i Horsens, men ikke i mål, sagde Bo Ulsøe, der også sidder i bestyrelsen for Learnmark.

Elever inden for industriteknik, medlemmer af Arbejdsgiverne og tre politikere satte gang i lærlingedebatten på Learnmark i Horsens. #2 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 15


DE KORTE NYHEDER UDSIGTSTÅRN ÅBNER 31. MARTS Camp Adventure har nu sat dato på åbning af sit imponerende nye udsigtstårn ved Gisselfeld Kloster ved Haslev på Sjælland. Søndag den 31. marts kan de første ivrige gæster gå turen op ad den 650 meter lange rampe. 500 tons stål bliver der samlet brugt til tårnet, der samles og monteres af virksomheden Stål & Design. Top-ringen på tårnet svejses netop i disse uger, fortæller teknisk chef Michael Knudsen. Selve tårnet bliver 45 meter højt, men udsigten vil være i en højde af 135 meter over havets overflade. Der sælges allerede nu billetter til besøg i tårnet. 10.000 besøgende på en gang kan konstruktionen holde til. Der vil være sigt på ca. 25 km ved klart vejr. Tag en kikkert med, så kan man se helt over til Malmø og den usædvanlige bygning The Turning Torso.

KONKURSER RAMMER INAKTIVE SELSKABER

1193 FØLGERE PÅ LINKEDIN Arbejdsgiverne har i de seneste måneder fået betydeligt flere følgere på LinkedIn – erhvervslivets foretrukne sociale medie. 1193 fulgte ultimo januar de nyheder og indlæg, som løbende bliver postet fra Arbejdsgivernes verden. Webredaktør Tine Lund poster nyheder på både LinkedIn og Facebook – afhængig af nyhedernes karakter.

I 2018 blev 7.155 virksomheder erklæret konkurs. Det er det højeste antal siden 2009, men andelen af konkurser blandt såkaldte nulvirksomheder er vokset markant. Nulvirksomheder defineres her ved at være virksomheder uden ansatte og med en firkvartalsomsætning på under en million kr. I 2016 til 2018 stod nulvirksomhederne for lige under to ud af tre konkurser. I perioden op til svingede nulvirksomhedernes andel

af konkurser mellem 42 og 57 pct., oplyser Danmarks Statistik.

FÆRRE OPLYSNINGER OM SYGE MEDARBEJDERE Et bredt flertal i Folketinget har vedtaget et lovforslag, der skal beskytte medarbejderes helbredsmæssige og lægelige oplysninger. Arbejdsgiveres adgang til personlige oplysninger om sygemeldte medarbejdere begrænses. Udgangspunktet bliver, at arbejdsgivere ikke kan få adgang til helbredsmæssige og lægelige oplysninger om medarbejderen fra

16 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #2 - 2019

kommunen. Som reglerne er i dag, kan arbejdsgivere få adgang til stort set alle oplysningerne. Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen siger: Det er afgørende for mig, at vi nu får justeret reglerne, så en medarbejder kan være på sygedagpenge, uden at arbejdsgiveren automatisk kan få adgang til alle de personlige oplysninger.


GODE RÅD IMOD LEGIONELLA Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har udgivet en pjece som informerer om, hvad den enkelte borger selv kan gøre for at mindske risikoen for smitte med legionella. Pjecen giver enkle og praktiske råd om, hvordan man mindsker risikoen for vækst af legionella-bakterier i bl.a. brusebade, vandrør og varmtvandsbeholdere. Generelt svinger antallet af sygdomstilfælde fra år til år, men i de senere år er der observeret en stigning i antallet af anmeldte tilfælde af legionærsygdom. I 2016 blev der anmeldt 170 tilfælde, mens der i 2017 blev anmeldt 278 tilfælde. Det er ikke entydigt fastslået, hvad denne stigning skyldes. Men en aktiv indsats for at sikre de rigtige forhold i vandinstallationer kan reducere risikoen for forekomsten af legionella-bakterien betydeligt, konkluderer styrelsen.

MÆND SKAFFER JOB VIA NETVÆRKET 31 pct. af de nyansatte mænd fik job gennem bekendte – altså deres netværk - mens dette gjaldt for 24 pct. af kvinderne. Dermed var netværket de nyansatte mænds primære vej til det nye job. Kvindernes primære vej til nyt job kom fra jobannoncer. 32 pct. fik nyt job på denne måde, viser en opgørelse fra Danmarks Statistik. I undersøgelsen oplyser hver sjette mand, at han er blevet headhuntet til jobbet.

er Legionella?

er en bakterie, der kan forårsage den ungebetændelse kaldet Legionærsygdom fluenza-lignende febersygdom Pontiacionærsygdom kan være dødelig for især med et svækket immunforsvar, mens ber ikke er livstruende.

UBESATTE JOB

mene opstår, når forstøvet vand, inficeret onella, indåndes. Mulige smittekilder er e anlæg, hvor der spredes forstøvet vand, De helt små byggevirksomheder er dem, der brusebadning. har aller sværest ved at tiltrække medarbejde-

Legionellabakterier trives godt i vandsystemer hvor temperaturen er mellem 20oC og 45oC

Temperaturen er vigtig! 70 60 50 40 30 20 10 0

!

Varmt vand ved alle tappesteder Minimum 50oC Koldt vand ved alle tappesteder Max 20oC

re. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at der

bakterien i biofilm, som ubesatte er et stilaldrigfindes før er registreret så mange som der er lige nu samt i den private sektor: kelligelinger, mikroorganismer andet 38.500. materiale, der findes på indersiden af rør ere. Bakterien trives ved temperaturer sted i samfundsøkonomien er sværere at 0°C ogIntet 45°C. Legionellabakterier bliver få besat jobbene end i de helt små virksomheslået ihjel ved temperaturer over 50°C. der i byggeriet.

isikoforhold De ledige stillinger udgør 2,1 procent af den e af temperaturforholdene er har deraldrig derfor samlede beskæftigelse, og der i denne statistiks historie siden 2010 været så sikoforhold ved korte vandsystemer, hvor mange ledige stillinger. uren ikke holdes på det rigtige niveau. Det d må ikke overstige 20°C, og det varme kke komme under 50°C.

Typiske steder, hvor legionellabakterier kan trives:

UEAPME BLIVER TIL SMEUNITED

mark er det eneste danske medNår SMV’ernes sag skal kæmpes lem, og formanden Niels Techen på EU-plan, har deltagerne skulsidder i bestyrelsen i SMEunited. let kæmpe lidt med at få udtalt organisationens navn UEAPME. Men kort før årsskiftet skiftede organisationen navn til det mere mundrette SMEunited. SMEuniBrusehoved Bruseslange ted repræsenterer over 12 mio. Lad vandet løbe til det har opnået SMV’er med mere end 55 mio. den rette temperatur ansatte på EU plan indenfor en bred vifte af brancher. SMVdan#2 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 17

r er der særlige risikoforhold ved Vandhane


NYE ERHVERVSHUSE GIVER SMV’ERE BEDRE HJÆLP Fra årsskiftet er den specialiserede erhvervsservice ikke længere kun målrettet en lille gruppe vækstvirksomheder, men alle virksomheder – også din.

TEKST: AMALIE KLITGAARD GRAFIK: RIKKE MARIE NIELSEN

Fra nu af bliver det en hel del lettere for små og mellemstore virksomheder at få hjælp og rådgivning. Den 1. januar trådte en ny lov om erhvervsfremme i kraft, som blandt andet betyder, at alle virksomheder får lige adgang til erhvervsrådgivning og støtte. Det er noget nyt. Tidligere kom den specialiserede erhvervsservice kun en lille gruppe vækstvirksomheder til gavn i Væksthusene. I dag kan alle med behov for det få hjælp i et af de seks nye erhvervshuse eller seks nye filialer, som du kan finde på kortet til højre. Alle bør overveje at tage imod tilbuddet om erhvervsservice. Ifølge det tidligere Væksthus Syddanmark, som nu er delt op i Erhvervshus Sydjylland og Erhvervshus Fyn, har de virksomheder, som har benyttet Væksthus Syddanmark i 2017, øget deres omsætning med samlet 2,3 mia. kr., hvilket er 90 % mere end sammenlignelige virksomheder.

Skræddersyet service Når du henvender dig i dit nærmeste erhvervshus eller filial kan du få hjælp til mange forskellige ting som digitalisering, økonomi eller ledelse. Her bliver der oftest lavet en såkaldt vækstplan, som tager afsæt i lige netop det, som din virksomhed har brug for.

18 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #2 - 2019

Sådan bliver det nye erhvervsfremmesystem og erhvervshusene i hvert fald solgt. Men en pulsmåling lavet af PwC viser, at kun fire ud af 10 erhvervsledere tror på, at det nye erhvervsfremmesystem vil imødekomme deres behov. Det kan fremtiden kun vise, men direktør i Arbejdsgiverne, Mads Graves, er positiv over for det nye system: - Umiddelbart lyder det rigtig godt, fordi man som lille virksomhed kan have lige så stort gavn af specialiseret erhvervsservice som den større. Det nye erhvervsfremmesystem får desuden en digital platform, hvis formål er at gøre systemet mere simpelt og nemt tilgængeligt for virksomheder i Danmark, samt en mere sammenhængende strategi for erhvervsfremme. Det sidste, fordi 17 medlemmer i Dansk Erhvervsfremmestyrelse overtager den indsats, som hele 147 medlemmer af regionale vækstfora og Danmarks Vækstråd tog sig af tidligere.

TO TYPER ERHVERSHUSE

Der findes seks tværkommunale erhvervshuse, som ligger i hver sin region og har særskilte bestyrelser. De er blevet skabt ud fra de hidtidige væksthuse.

Udover erhvervshusene ligger der filialer spredt i hele landet. Her kan du modtage ydelser.

I begge typer erhvervshuse kan du få hjælp inden for: • • • • • •

Digitalisering Økonomi og finansiering Ledelse og strategi Eksport og internationalisering Salg og markedsføring Teknologi og innovation


RØNNE

AALBORG ERHVERVSHUS NORDJYLLAND

NYKØBING MORS

HERNING

AARHUS ERHVERVSHUS MIDTJYLLAND

HILLERØD HORSENS

KØBENHAVN ERHVERVSHUS KØBENHAVN SORØ ERHVERVSHUS SJÆLLAND ODENSE ERHVERVSHUS FYN HADERSLEV ERHVERVSHUS SYDJYLLAND VORDINGBORG

#2 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 19


Siden 1984 har Jimmi Pedersen hamret og banket som beslagsmed og medejer i J.P. Beslag, som ligger i Dragør. Ifølge ham har der aldrig været problemer.

MIN VIRKSOMHED VAR PLUDSELIG UNDER TVANGSOPLØSNING En ny lov om hvidvask var lige ved at tage livet af Jimmi Pedersens 60 år gamle beslagsmedevirksomhed J.P. Beslag før jul. Årsagen var en fejl i indtastningen af reelle ejere i Erhvervsstyrelsen. I dag er virksomheden reddet, men smedens helbred, økonomi og tillid til systemet har lidt stor skade. FOTO + TEKST: AMALIE KLITGAARD

Hver december plejer Jimmi Pedersen at fare rundt i Dragør og omegn for at fikse hovene på sine kunders heste. Sådan skulle det ikke gå. Da han kommer hjem fra ferie i start december finder han et brev fra Erhvervsstyrelsen fra den 23. november i postkassen. Her står der, at hans selskab er blevet sendt til tvangsopløsning, fordi han ikke har registreret reelle ejer. - Jeg har aldrig haft problemer før, så jeg tænkte, at det måtte være en fejl, der hurtigt kunne rettes op på, fortæller Jimmi Pedersen. Så simpelt er det ikke. Da han ringer til Erhvervsstyrelsen, får han at vide, at J.P. 20 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #2 - 2019

Beslag er blevet sendt videre til skifteretten, så nu er en likvidator ved at tvangsopløse selskabet.

Havde indtastet Det er urimeligt, mener Jimmi Pedersen, da han har fået en kvittering fra Erhvervsstyrelsen i oktober 2018 for at registrere reelle ejere. Der stod ”Ændringen af virksomheden er nu registreret”, og derfor troede han, at alt var i skønneste orden. - Det er for ringe. Det er umuligt at gennemskue, når man får en kvittering. Så tror jeg jo, at alt er i orden. De næste to uger går med at dokumentere kapitalbeholdningen, få årsregnskabet lavet og meget mere – alt imens kredi-

torer hopper for at få deres penge, og kunder hopper for at få skoet deres heste. Men punktummet i en ubehagelig sag bliver sat den 17. december, da Jimmi Pedersen anmoder om at få genoptaget sit firma – eller, det troede han: - Erhvervsstyrelsen fortæller så, at sagsbehandlingen vil tage 6-8 uger. Der gik jeg i panik.

Store konsekvenser Til Jimmi Pedersens held tog han sagen i egen hånd. Efter at have skrevet mails til Erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) og kimet Erhvervsstyrelsen ned, bliver J.P. Beslag genoptaget den 20. december. - Mit piberi må have gjort noget, siden


Tvangsopløsningen var en følelsesmæssig hård oplevelse se interview på www.arbejdsgiverne.dk

min sag blev hastebehandlet. Jeg skrev, at jeg var 55 år og har mistet halvdelen af mine kunder. Hvis der gik 6-8 uger mere, ville mit firma være lukket og slukket. Sådan skulle det ikke gå, men fejlen har kostet 12.000 kroner til likvidatoren, der skulle afvikle J.P. Beslag. Oveni skal der lægges mistede kunder samt cirka 20.000 kroner for løn til revisor og bogholder. De økonomiske konsekvenser er dog vand i forhold til de helbredsmæssige, fortæller Jimmi Pedersen. Han lider af urinsyregigt, som normalt holdes nede med god kost og et stille liv. På grund af den mulige tvangsopløsning, gik det derfor helt galt i december. - Psykisk og fysisk havde jeg det ad helvede til, hvilket resulterede i, at min urinsyregigt blusede op. Så jeg kunne ikke gå på benene eller bruge mine fingre. Jeg kan stadig mærke det i dag.

Uforståeligt og uretfærdigt Jimmi Pedersen anerkender, at han har været langsom i optrækket til at få registreret reelle ejere, men føler sig alligevel uretfærdigt behandlet: - Det er en 60 år gammel familievirksomhed. Vi har altid betalt skat og moms, og vi har aldrig skyldt penge til hverken kommune eller stat. Det er mærkeligt, at sådan et firma ryger i tvangsopløsning, fordi jeg har sat et forkert kryds eller noget lignende. Formålet med loven er at stoppe hvidvask og finansiering af terror, men den har altså også ramt virksomheder som Jimmi Pedersens beslagsmedevirksomhed. Derfor vil han i fremtiden sende det meste fra staten til sin revisor, så han ikke ender i samme situation igen. I dag står han tilbage med en sur smag i munden over samfundets indretning:

- De opdager først dem, der snyder 12,7 milliarder ud af statskassen, når det er for sent, men et lille firma som mit, der betaler til alt … bare fordi jeg laver en lille fejl, så lukker de min virksomhed. Jeg er sur og skuffet over vores samfund.

Jimmi Pedersen arbejder nu som eneste mand i firmaet. Derfor forstår han ikke, hvorfor Erhvervsstyrelsen ikke kunne gennemskue hans selskabs ejerstruktur.

7.000 SENDT TIL TVANGSOPLØSNING I maj 2017 fik danske virksomheder pligt til at registrere reelle ejer. Det skete for at styrke indsatsen mod hvidvask og finansiering af terror ved at skabe større gennemsigtighed med ejerforhold. I juli 2018 fik Erhvervsstyrelsen mulighed for at tvangsopløse virksomheder, der endnu ikke havde registreret deres ejerforhold om reelle ejere. Omkring 11.000 virksomheder manglede i oktober 2018 at få registreret reelle ejere. De fik et varsel på fire uger på at gøre dette.

Reparation Drejning Ø 800 L=13.000 Honing Ø 600 L=12.400 Langhulsboring Udvikling af store specialcylindre

Hvis de ikke havde, blev de af Erhvervsstyrelsen sendt til tvangsopløsning. J.P. Beslag er en ud af knap 7.000 virksomheder, som Erhvervsstyrelsen har sendt til tvangsopløsning hos skifteretterne, fordi de ikke har levet op til loven fra 2017. Det viser en aktindsigt, som Arbejdsgiverne har foretaget.

#2 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 21


JURA HELLE JENSEN hje@arbejdsgiverne.dk

DYRT AT BLIVE TVANGSOPLØST Det er gået grueligt galt for JP Beslag og andre virksomheder, der ikke i tide fik registeret deres reelle ejere korrekt i Erhvervsstyrelsens system. Men har Erhvervsstyrelsen skabt unødvendige problemer? Når Erhvervsstyrelsen har taget det drastiske skridt at sende cirka 7.000 selskaber til tvangsopløsning, fordi de ikke har registreret reelle ejere korrekt og i tide, har styrelsens naturligvis haft fast, juridisk grund under fødderne. Men én ting er juraen; noget andet er sanktionens alvor set i forhold til betydningen af den undladelse – eller fejl – man sanktionerer.

SPØRGSMÅLET ER, OM MAN HAR OVERVEJET OMKOSTNINGERNE FOR DET DANSKE SAMFUND? Der er ingen tvivl om, at hvidvask er noget, der skal bekæmpes. Derfor har man i EU vedtaget det 4. hvidvaskdirektiv, som også de danske myndigheder skal følge. I direktivet står der, at hver stat skal opbevare nøjagtige og opdaterede oplysninger om reelle ejer i et centralt register for at kunne spore kriminelle, som ellers kan skjule deres identitet bag selskabsstrukturer. I Danmark har vi imidlertid haft sådant et register i mange år; CVR-registret, hvor også selskabernes ejerforhold er registreret. Allerede i 2009 blev 22 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #2 - 2019

medlemsstaterne pålagt at oprette et handels- eller selskabsregister. Set i lyset af, at de fleste af de 7.000, der er sendt til tvangsopløsning, er små virksomheder med den simplest mulige selskabskonstruktion med kun én juridisk enhed og én fysisk ejer, er der meget stor sandsynlighed for, at stort set alle de, der er blevet ramt af tvangsopløsningen, allerede opfyldte hvidvaskdirektivets krav om registrering af reelle ejere.

SPØRGSMÅL OM JURA? Kontakt juridisk afdeling i Arbejdsgiverne. Vi sidder klar til at levere råd­ givning til dig som medlem. Ring direkte til eksperterne på 6617 3333. Mail: jura@arbejdsgiverne.dk

Derfor kan det undre, at Erhvervsstyrelsen ikke har begrænset sin jagt på manglende informationer til de selskaber, der ikke i forvejen var registreret tilstrækkeligt nøjagtigt i CVR-registret. Man har vel ønsket at være grundig. Men spørgsmålet er, om man har overvejet omkostningerne for det danske samfund? Virksomheder, der ligger stille i måneder, mens tvangsopløsningen genoptages og rulles tilbage, og der ingen penge kommer i kassen. De efterfølgende økonomiske konsekvenser af ordrer, der ikke har kunnet leveres, regninger, der ikke har kunnet betales – og omkostningerne til advokat og revisor for det helt unødvendige arbejde med tvangsopløsningen. Her er der nemlig kun én til at betale; virksomhedsejeren. Det kan blive dyrt – og måske koste virksomheden livet. ’De kunne jo bare have indberettet det, Erhvervsstyrelsen bad dem om’, kan man indvende. Og det er rigtigt. Men det er sanktionen, der forekommer helt ude af proportioner. Særligt,

når man beder små virksomheder om oplysninger, man allerede har.

Hvorfor startede man dog ikke med en bøde? Hvis du har problemer med at registrere reelle ejer eller står i en situation, hvor du på grund af de nye regler er ved at blive tvangsopløst, hjælper vi gerne. Mere om emnet på: www.arbejdsgiverne.dk/jura/jura-nyt


DATATILSYNET JAGER KUN DE STORE De mindre i dansk erhvervsliv kan ånde lettet op. Datatilsynet kommer ikke på kontrol hos små-virksomheder, siger tilsynschefen i interview med Arbejdsgiverne. TEKST: JAN KRISTENSEN

Datatilsynet planlægger netop nu kontrolaktioner til foråret, men det bliver ikke ude hos de mindste i erhvervslivet, at kontrollørerne banker på i første omgang. De danske SMV’ere er ikke i fokus, når de nye og skærpede krav til, hvordan data på kunder og eksempelvis oplysninger på medarbejdere bliver kontrolleret. - Vores kontrol af de nye regler er baseret på en risikovurdering. Vi har begrænsede ressourcer til at lave vore kontroller, derfor går vi eksempelvis efter sygehuse, kommuner eller forsikringsselskaber, der alle har følsomme oplysninger om os som borgere. Her får vi mest effekt af vores indsats, siger tilsynschef Jesper Husmer Vang fra Datatilsynet til Magasinet. Tilsynschefen kender selv flere håndværksmestre, der er kommet med spørgsmål og holdninger til de nye dataforordninger.

ved at gå efter de virksomheder og institutioner, der har meget følsomme informationer liggende. Hvis vi udførte tilsyn hos 10 tømrermestre, ville vi formentlig kunne finde overtrædelser, som i værste fald kunne føre til bødestraf, men det er altså ikke der, vi har vores fokus nu, siger Jesper Husmer Vang.

DET ER JO IKKE DE MEST SAFTIGE OPLYSNINGER, DER LIGGER UDE HOS EN HÅNDVÆRKSMESTER.

Smæk for skillingerne - Men det er jo ikke de mest saftige oplysninger, der ligger ude hos en håndværksmester. Vi laver måske 70 til 100 kontroller om året, og derfor får vi meget mere smæk for skillingerne MAGASINET

Nr. 6 · 30. maj 2018 109. årgang

Datatilsynet parat med gulerod og stok

dialog nter. Rådgivning og Stok og bøder til spekula ynets heder. Det lover Datatils til de seriøse virksom . s medlemsvirksomheder direktør Arbejdsgiverne Cristina Gulisano om Læs stort interview med stokke. , gulerødder og den nye dataforordning

HJEMMESIDER: Skræmmende eller tiltrækkende? Din digitale facade e kan give – eller skræmm – nye kunder

Dårlige web-billeder til sender dårligt signal dine kunder

Men kommer der klager fra kunder, ansatte eller andre over en mindre virksomhed, så går virksomheden ikke under radaren. - Hvis der kommer en klagesag, så tager vi også en sag op med en håndværksmester. Men ellers skal man ikke være nervøs for, at vi kommer rendende. Mit råd til mindre virksomheder er, at man finder ud af, hvilke personoplysninger man behandler, at man passer godt på oplysningerne, så de ikke kommer til uvedkommendes kendskab, og at man fastsætter nogle passende frister for, hvornår man sletter oplysningerne, siger Jesper Husmer Vang.

Rigtig prioritering Facebook er bedre end en hjemmeside, mener i beslagsmeden. Han vil direkte kundekontakt

WWW WWW WWW WWW WWW WWW WWW WWW WWW WWW WWW WWW

Kontrolchefen opfordrer arbejdsgiverorganisationerne til at hjælpe deres mindre medlemsvirksomheder med adfærdskodeks på dataområdet. Hos Arbejdsgi-

Jesper Husum Vang sender sine kontrollører ud i de store virksomheder og organisationer.

verne ligger dette materiale tilgængeligt online for medlemmerne. Juridisk chef Bjørn Baltzer glæder sig over udmeldingen fra Datatilsynet. - Det lyder som en rigtig prioritering fra Datatilsynets side, og det er selvfølgelig glædeligt, at SMV’erne ikke står i første række til kontrol. Men tilsynet kommer jo på et eller andet tidspunkt, så vi opfordrer vores medlemmer til at udnytte tiden og få gjort deres forberedelser. Vi har værktøjerne på vores hjemmeside, og kan man ikke overskue andet, så bør man starte med at danne sig et skriftligt overblik: Hvilke personoplysninger behandler vi, hvor behandler vi dem og hvorfor, siger Bjørn Baltzer. #2 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 23


Fasterholt producerer mest muligt selv, men bagtøj leveres fra Italien. Det koster ordrer, fortæller Peter Flø Pedersen – her ved en af de store vandingsvogne.

FANTASTISK 2019-SALG – MEN FRYGTELIG SITUATION AT HAVE ALT UDSOLGT Fasterholt Maskinfabrik A/S kan ikke følge med efterspørgslen på de største vandingsmaskiner efter århundredets sommer-tørke. Ordrer på op imod 50 maskiner har måttet afvises for 2019 og kan først leveres i 2020. TEKST + FOTO: JAN KRISTENSEN

På de tørkeramte landbrugsjorde kørte vandingsmaskinerne i døgndrift i rekordsommeren 2018. Først korn og senere kartoffelmarkerne måtte have hjælp til væskebalancen i en sommer, hvor den ene hede solskinsuge efter den anden gav sommer-temperaturer som i Sydeuropa. De tørkeramte bønder havde ikke tid til at nyde solen i skyggen. Alt vandingsmateriale var på markerne og blev flyttet i døgndrift. Og de fleste bønder måtte erkende, at de alene havde halvdelen af den kapacitet, der kunne redde en høst. 24 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #2 - 2019

- Først måtte vi udskyde ferien for en række medarbejdere og fordoble styrken til 12 mand i serviceafdelingen for at klare reparationer og service på meget af det ældre materiale, der blev fundet frem. Aldrig har vi haft så travlt en hel sommer igennem. - Og i efteråret begyndte ordrerne at strømme ind for 2019. I oktober havde vi solgt al produktionskapacitet for 2019. Det var både fantastisk og frygteligt, siger direktør Peter Flø Pedersen. En sådan udtalelse kalder på en uddybning. Hvordan kan der overhovedet være

FASTERHOLT MASKIN­ FABRIK A/S Hjemsted: Fasterholt, Brande Speciale: Vandingsmaskiner – førende leverandør i Skandinavien Ansatte: 60 Lærlinge: 4 Ledelse: Peter Flø Pedersen Ejer: Ejet af tre børn af 87-årige stifter, Agner Thisgaard www: fasterholt.dk


et problem, når omsætningen er sikret et helt år frem i tiden? Selv i disse år med gode konjunkturer er det uhørt.

Ro i direktionen - Det frygtelige ligger først og fremmest i, at man som virksomhed har en oplevelse af at sende sine gode kunder i armene på konkurrenterne, når man ikke kan levere før om to år. Det føles helt forkert. Uha – det har man det ikke nemt med. Men selvfølgelig giver det en fantastisk ro i direktionslokalet at have solgt årsproduktionen på forhånd, siger Peter Flø Pedersen. Fasterholt Maskinfabrik har gearet organisationen op og vil i år producere omkring 350 af de store vandingsmaskiner imod normalt 225. Lige nu beskæftiger virksomheden 60 medarbejdere i den lille jyske by med blot 220 husstande. Men selv et nathold vil ikke mætte de store bønders sult efter nye vandingsmaskiner og større kapacitet på vanding. Bagtøjet til de store vandingsmaskiner leveres fra en italiensk virksomhed. Virksomheden har kunnet levere ca. 20 procent flere end først planlagt, men har herefter også måttet melde pas.

- Det er klart, at man efter at have oplevet sådan en flaskehals arbejder på at have to leverandører på bagtøj. Det vil gøre Fasterholt mindre afhængig en anden gang, hvor vi oplever usædvanlig efterspørgsel, siger Peter Flø Pedersen.

Nej til 50 kunder! På Agromek i november måtte direktøren igen og igen skuffe kunder, der har været vant til at bestille maskiner lige i starten af et nyt år – til levering i maj, hvor vandingssæsonen oftest starter. - Men rygterne gik – og mange skulle forbi og høre, om det virkelig kunne være rigtig, at vi havde udsolgt inden året startede. Vi kunne formentlig have solgt 50 maskiner mere, hvis vi havde haft kapaciteten, siger direktøren. De største af Fasterholts vandingsmaskiner ligger i en prisklasse omkring 400.000 kr. 50 maskiner er derfor en betydelig ordre at gå glip af. Kapaciteten er ikke den eneste udfordring efter salgssuccesen. De meget tidlige ordreafgivelser betyder, at produktionen 2019 blev solgt så tidligt i 2018, at priserne var sat tilbage i 2017.

Det efterslæb skal indhentes økonomisk på anden vis i løbet af 2019. Samtidig har Fasterholt oplevet prisstigninger på fire til seks procent på råvarer som smøremidler, lejer, hydraulik, og andre vigtige komponenter på en vandingsmaskine. Til gengæld gør den solgte årsproduktion, at samlingen af maskinerne kan planlægges mere effektivt end tidligere. Den enkelte maskine har tidligere skullet monteres – og derefter hentes ind fra lager og tilpasses den enkelte kundes behov efter salg. I 2019 kan alle maskiner monteres færdigt i en produktionsgang målrettet den enkelte kunde og ordre. Dette skal bidrage til at reducere omkostningerne.

Vi er danske - Vi er en dansk virksomhed, der producerer så meget som muligt selv. Vi har effektiviseret med svejserobotter og CNC-styrede drejebænke. Resten køber vi ved danske underleverandører for at lave et så dansk produkt som muligt. Det tror vi på, at kunderne værdsætter. Og det vil vi gerne fortsætte med, siger Peter Flø Pedersen.

SELVKØRENDE VANDINGSMASKINER Vandslangen lægges ud i marken med traktor. Længde op til 1.000 meter. Mest solgt er udgaven med 575 meter slange. På 21 timer er maskinen selv kørt tilbage og har rullet slangen ind. Området har da fået vand svarende til 20-25 mm vand. Herefter går der fire til syv dage, inden området skal vandes igen. Maskinen flyttes til nyt område. Teknikken er opfundet af Fasterholt Maskinfabrik A/S i 1975. Fordelen er, at slangen ikke slides – og planterne ikke beskadiges ved at trække slangen ind. Desuden kan slangen lægges i buer.

TRANSPORTSNEGLE Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindingeri diametre fra Ø 50 Ø 2000 mm. Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm. Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø 70 - Ø 2000 mm.

Barrit Langgade 102 · 7150 Barrit · Tlf.: 75 69 10 10 snegl@ap-maskinfabrik.dk · www.ap-maskinfabrik.dk

#2 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 25


VVS’ER SATSER PÅ GØR-DET-SELV FOLKET Jan Larsen er i gang med sit andet forsøg med webshop og lave priser til hele landets gør-det-selv folk inden for vvs. Målet er at gå i nul i år efter tre års dyr drift. TEKST + FOTO: JAN KRISTENSEN

Jan Larsen har en travl vvs-virksomhed i Nykøbing Sjælland med tre afdelinger og 45 mand inden for vvs, el og kloak. De lokale aktiviteter har i tre år været suppleret med webshoppen vvs1.dk, der arbejder på det benhårde gør-det-selv marked over hele Danmark. Webshoppen har endnu ikke givet overskud. - Det er et spændende marked at være på. Pris, pris, pris – det er det eneste, der betyder noget. En vandvarmer fra Metro er jo en vandvarmer fra Metro, uanset hvem der sælger den. Nettet gør hele markedet gennemskueligt. Hvis vi ikke matcher priserne, så er der ingen kunder, siger Jan Larsen, da vi møder ham på første sal på virksomheden i Nykøbing Sjælland, hvor de to ansatte i vvs1.dk arbejder. Det nationale vvs-marked kastede Jan Larsen sig ud i for anden gang i sommeren 2015. Første gang var for 16 år siden, hvor han registrerede navnet billigvvsogkloak.dk. Det blev dog kun til et mindre forsøg. For tre år siden blev den eksisterende webshop vvs1.dk købt ind for at tage et hurtigere skridt ind på det voksende gør-det-selv marked på vvs.

VI VIL ALLE HAVE TINGENE TIL MARKEDSPRIS. Jesper Brandt

kedet og sikrer, at vvs1.dk kommer op, når en husejer i Rønne eller Sønderborg søger på en vandvarmer til sommerhuset hos Google. Kollegaen Anne Hanssing står for kundebetjeningen. Når kunderne finder et produkt og lægger en ordre, så går der besked til grossisten, der sender produktet direkte til kunden med levering næste dag, hvis bestillingen sker inden kl 14. Ordren betales ved leveringen. - Vi startede i 2015 med en ambition om at blive en af de større spillere i Dan-

mark. Der havde vi ikke lige tænkt, at en grossist ville gå ind i markedet og opkøbe den allerstørste - billigvvs.dk. Lærepengene har derfor været dyre, men vi ser en god udvikling, og målet er at øge kendskabet og dermed toplinjen væsentligt i det kommende år, siger Jan Larsen.

Store vækstmål 25.000 varenumre kan der bestilles blandt på websitet. Ambitionen er at fordoble omsætningen, hvorefter økonomien vil hænge sammen. Det kan gøres uden væsentlige omkostninger i en webshop, hvor alle kunder betaler på forhånd – og hvor der hverken skal finansieres lager eller bruges kræfter på logistik og forsendelse. - Vi har indtil nu haft ”pengene med hjemmefra” til dette projekt. Det har krævet tålmodighed, men jeg har vilje, når det gælder forretning. Og så giver vvs1.dk os konstant indsigt i markedets prisudviklingen. Det er en vigtig ting, siger Jan Larsen.

Markedspriser tak! - I vores mere end 50 år gamle vvs-virksomhed har vi også tilpasset os kundernes mulighed for at finde markedets billigste pris via nettet. Sådan er du og jeg jo også som forbrugere. Vi vil have tingene til markedspris. Det får kunderne derfor også hos mig. Så må vi tjene pengene på timelønnen og installationen, ellers hænger det jo ikke sammen, siger Jan Larsen. I vvs1.dk sidder Jesper Brandt og driver teknikken, overvåger priserne på mar26 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #2 - 2019

Jan Larsen og Jesper Brandt diskuterer markedsprisen på et nyt produkt.


Billedet snyder. Vvs1.dk har intet lager. Alt sendes direkte fra grossist til kunde. Dette er lageret til Jan Larsens egen vvs-butik.

KUNDERNE ROSER OG SKÆLDER UD PÅ 142 kunder har efter en handel med vvs1.dk været inde og anmelde købsoplevelsen. Karakteren ligger på 4 ud af 5 stjerner – det giver vurderingen ”God” på trustpilot.dk. - Vi svarer så vidt muligt på alle anmeldelser – både de positive og negative. Mange kunder tjekker et website ud her, før de køber, siger Jesper Brandt, der driver vvs1.dk i hverdagen. 64 procent af alle kunder giver ren faktisk karakteren fremragende. - Men vi hænger desværre med mange dårlige anmeldelser helt tilbage fra den forrige ejers periode. Det tager tid at indhente, siger Jesper Brandt. Vvs1.dk har begrænset aktivitet på Facebook.

#2 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 27


VI HAR TÆNKT IND I HOVEDET PÅ SMEDEN Mads Madsen i Roslev lancerer tredje generation webshop og håber på flere nationale kunder. Samtidig udvides udstillingen med over 700 kvadratmeter. TEKST + FOTO: JAN KRISTENSEN

Hvad skal der til for at smeden nemmere og hurtigere kan regne et tilbud til rørføringen i Fru Jensens nye badeværelse? I halvandet år har to IT-folk hos mmvvs. dk forsøgt at arbejde sig ind i hovedet på smeden – og derfra ud i en brugerflade, der passer til en travl hverdag i en vvs-virksomhed. - Systemet i en webshop skal være meget brugervenligt – og nemt at fortsætte med, selvom telefonen ringer midt i det hele. I dag er der nok en del af vore kunder, der nærmere sjusser sig frem til prisen på stumperne i stedet for at lave en egentlig beregning, der tager tid. Vi har nu gjort det nemmere at handle og beregne, og reaktionen fra kunderne tyder på, at vi har gjort det rigtige, siger Mads Madsen.

en del ressourcer hos en mindre virksomhed med samlet 13 ansatte. Men udviklingen har været nødvendig for at sikre handlen fremover og gøre webshoppen så nem at bruge på mobil og tablet, at mester kan spare tid.

Mester sparer tid

- Vi kan jo se på statistikken, at flere og flere kommer ind via deres mobiltelefon. Mester kan nu på mobil eller PC lave en typisk bestilling på en rørføring med forskellige længder, bøjninger i forskellige grader, muffer og grenrør samlet på én side. Inden for et minut kan man vurdere antal og bestille 10-12 varenumre ”i samme familie.” Tidligere ville vores kunder bruge minimum fem minutter på den samme bestilling, fordi man skulle en

Fra Roslev i det nordjyske har grossisten sit stærke hjemmemarked inden for en radius på 50 km. Her sørger lastbiler med en storsmilende Mads Madsen på siderne for at levere hurtigt og effektivt fra den nedlagte tømmerhandel i centrum af den lille by. 16.000 varenumre er der på lager. Halvandet år med kodning, planlægning og test af den nye webshop har trukket

VI HAR GJORT DET NEMMERE AT BEREGNE OG HANDLE.

16.000 varenumre præsterer Mads Madsen fra tidligere tømmerhandel i Roslev. 28 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #2 - 2019

eller to klik tilbage for at komme videre fra eksempelvis rør til bøjning, forklarer Mads Madsen. 13 procent af omsætningen kommer i dag ind via webshoppen. En del af den handel er national, og her håber Mads Madsen at kunne øge sin omsætning betydeligt. - På dette marked er det noget så usexet som pris, der afgør det hele. Men vi har kunder over hele landet og leverer via fragtmand. De får jo også glæde af den nye webshop, siger Mads Madsen. Den lille grossist i Salling udvider konstant sit varelager rundt omkring kernen af vvs-artikler. I de senere år er arbejdstøj for alvor blevet et godt marked. Første sal over den nuværende udstilling inddrages netop nu og vil give over 700 kvadratmeter ekstra at præsentere på. - Netop arbejdstøj og selv fodtøj er også begyndt at blive handlet over nettet. Hvis man kender størrelsen og mærket fra tidligere, så er det jo nemt at genbestille. Det marked har vi fået godt fat i. Det giver samtidig nye kunder, som vi også gerne vil have andre relationer til, siger Mads Madsen.

>


KURSER INDUSTRI/SMEDE Sagkyndig, kursus i lovpligtig eftersyn af lastbilkran for medarbejdere Alle hejseredskaber skal efter arbejdstilsynets bekendtgørelse 1101 efterses 1 gang om året af en sagkyndig. Kurset tager udgangspunkt i eftersyn af mobilkraner, og det udstyr der bruges hertil.

Tid og Sted:

28. februar 2019, Odense

Sikkerhedskrav til maskiner, nye og brugte Lær Arbejdstilsynets krav til indretning af industrimaskiner at kende samt kort gennemgang af regler og metoder til den lovpligtige ibrugtagningskontrol.

Tid og Sted:

KURSUSTILBUD 2019

AL EFTERUDDANNELSE Certifikatkursus – Droner, flyvning med droner

Nye regler for el-installationer i bygninger

Kurset indeholder 15 timers teoretisk undervisning + afsluttende teoretisk prøve. Herudover skal du deltage i 7½ times praktisk undervisning samt bestå en praktisk prøve.

Kurset tager afsæt i de nye regler for Elinstallationer, der trådte i kraft 1. juli 2017.

Tid og Sted:

Brush Up på A-certifikatet

4. – 6. juni 2019, Hans Christian Andersen Airport, Odense

Risikovurdering og CE-mærkning under Maskindirektivet Kurset tager udgangspunkt i risikovurdering og risikonedsættelse efter gældende standarder. Kurset er en del af indsatsen på området Maskinsikkerhed.

Tid og Sted:

12. juni 2019, Odense

19. marts 2019, Odense

Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af tekniske hjælpemidler Lær at udføre eftersyn på bl.a. el-håndværktøj, stiger, reoler, bukke, bæremidler, rullestillads og løfteborde.

BYGGERI/VVS Indregulering og service af ventilationsanlæg

4. april 2019, Ringsted

Få kendskab til de parametre der indgår i et ventilationsanlæg samt måleprincipper og praktisk måleudstyr igennem teori og praktiske øvelser.

Tid og Sted:

Tid og Sted:

Tid og Sted:

28. maj 2019, Silkeborg

Nye regler for el-installationer i bygninger Kurset tager afsæt i de nye regler for Elinstallationer, der trådte i kraft 1. juli 2017.

Tid og Sted:

9. april 2019, Odense

Styr på kemien – herunder udendørs asbestarbejde NYHED Lær om risiciene fra kemiske stoffer og støv, som kan give eksem, allergi, irriterede luftveje, nedsat lungefunktion og i værste fald skader på hjernen og nervesystemet eller kræft. Der vil også være fokus på arbejdet med asbest.

2. april 2019, Taastrup

Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af tekniske hjælpemidler Lær at udføre eftersyn på bl.a. el-håndværktøj, stiger, reoler, bukke, bæremidler, rullestillads og løfteborde.

14. maj 2019, Silkeborg

9. april 2019, Odense

Dette kursus er en opfriskning af reglerne for opstart af gasforbrugende apparater op til 135 KW.

Tid og Sted: 7. – 8. maj 2019, Odense

Styr på kemien – herunder udendørs asbestarbejde NYHED Lær om risiciene fra kemiske stoffer og støv, som kan give eksem, allergi, irriterede luftveje, nedsat lungefunktion og i værste fald skader på hjernen og nervesystemet eller kræft. Der vil også være fokus på arbejdet med asbest.

Tid og Sted: 14. maj 2019, Silkeborg

Vådrum, gulvvarme og skjulte samlinger På kurset kan du få styr på hvordan vådrum og installationer skal planlægges og udføres både i nybyggeri og ved renovering.

Tid og Sted: 14. maj 2019, Aabybro

Certifikatkursus – Droner, flyvning med droner

4. april 2019, Ringsted

Kurset indeholder 15 timers teoretisk undervisning + afsluttende teoretisk prøve. Herudover skal du deltage i 7½ times praktisk undervisning samt bestå en praktisk prøve.

Tid og Sted:

Tid og Sted:

Tid og Sted:

28. maj 2019, Silkeborg

>>> Tid og Sted:

Tid og Sted:

4. – 6. juni 2019, Hans Christian Andersen Airport, Odense

Nye regler for vandinstallationer i BR18 Kravene til udførelse af vandinstallationer bliver hele tiden ændret og revideret. Kurset vil gennemgå, hvordan BR18 skal anvendes sammen med de forskellige normer og vejledninger.

Tid & Sted:

9. april 2019, Odense

Tid og Sted:

Tilmelding via www.aleu.dk/kalender Her kan du også læse mere om de enkelte kurser samt betingelser og vilkår.

21. maj 2019, Silkeborg

#2 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 29


FORENINGSLIV: BETHINA FIK INSPIRATION TIL AT TAGE EN LÆRLING

BLÅ BOG: Bethina S. Hansen, Elektronikmekaniker, eksporttekniker og cand. merc Indehaver af BC Technic, Rødekro HB-medlem, medlem af industriog uddannelsesudvalget samt bestyrelsen i afd. Sønderjylland. 30 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #2 - 2019


Inspiration fra kolleger og viden fra udvalgsarbejde gav Bethina S. Hansen lyst til at tage sin første lærling. Bagefter har netværket i foreningen hjulpet med erfaringer og forslag til at håndtere lærlinge i dagligdagen. TEKST + FOTO: JAN KRISTENSEN

Bethina vidste slet ikke, at hun stod og manglede en lærling – før den unge kvinde stod der i døren til handelsvirksomheden i Aabenraas industrikvarter. Den unge ville gerne afslutte sin uddannelse indenfor lager og logistik efter en periode med skolepraktik. - Det endte med en aftale, selvom jeg i første omgang tænkte og sagde nej. Men da hun sagde, at hun kunne starte med det samme, hvis bare hun lige kunne få lov til at hente sine sikkerhedssko derhjemme! så fik vi en aftale, siger Bethina S. Hansen.

- En anden gevinst ved at være aktiv i foreningen er jo, at jeg møder en række mulige forretningsforbindelser. Man får et forretningsnetværk foræret. Ejerlederne er i virkeligheden også mulige kunder i min virksomhed. Omvendt er jeg også mulig kunde hos flere af deres virksomheder. Det er også en vigtig gevinst ved at være aktiv i Arbejdsgiverne, siger Bethina S. Hansen.

Stil krav På det tidspunkt var bestyrelsesmedlemmet fra Sønderjylland blevet valgt ind i Uddannelsesudvalget og godt i gang med dagsordenen om at få flere til at vælge en erhvervsuddannelse. Selv er hun oprindelig uddannet elektronikmekaniker. - Alle andre i Uddannelsesudvalget har lærlinge og dermed erfaringer at dele. Eksempelvis har jeg fået gode snakke og viden fra formanden Torben Smidstrup. Der er jo andre udfordringer ved at have en lærling i dag end dengang, jeg selv var i lære, siger indehaveren af BC Technic i Rødekro. Med erfaringer fra kollegerne har Bethina S. Hansen stillet krav til skolen om uddannelsen – og stillet krav til lærlingen. Den første lærling var stærkt ordblind, men bestod med topkarakter i den praktiske svendeprøve og en fin karakter i det teoretiske. - Det har krævet arbejde for mig og for lærlingen. Men det er endt med en succeshistorie og et flot svendebrev. Nu har jeg ansat den næste lærling.

DE AKTIVE Det tager tid – men giver netværk, hjælpsomme kolleger, venskaber og inspiration. Magasinet Arbejdsgiverne portrætterer igennem foråret en række aktive i foreningen. De fortæller med hver deres udgangspunkt om udbyttet ved at gøre en indsats i foreningen.

Kolleger og forretningsforbindelser Virksomheden ligger et godt stenkast fra E20 og beskæftiger tre i alt med at levere bolte og skruer i den tunge ende til dansk erhvervsliv. Kunderne er både den lokale smede- og stålkunde, Vestas, store industrikunder og skibsværfter.

Se og hør Bethina S. Hansen fortælle om at arbejde sammen med modne mænd i foreningslivet på www.arbejdsgiverne.dk #2 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 31


FORENINGSNYT

FUSIONSOPLÆG KLAR TIL EKSTRA­ ORDINÆR GENERALFORSAMLING Enigt formandsmøde har sendt fusionsoplæg med Tekniq videre til afgørelse på ekstraordinær generalforsamling sidst i marts. Vejledende afstemning vendte tommelfingeren op for fusion. TEKST + FOTO: JAN KRISTENSEN

64 var for og blot en var imod, da deltagerne i formandsmødet den 24. januar i Odense stemte om det udarbejdede fusionsforslag var klart og tilstrækkeligt belyst til en endelig debat og afstemning på en ekstraordinær generalforsamling. Den blev efter afstemningen fastlagt til den 26. marts. Stemmesedlerne kom først i brug efter en præsentation og debat på fire timer, hvor formand Fleming Frederiksen omhyggeligt havde gennemgået en række kerneområder, hvor fusionen vil gøre en forskel for Arbejdsgivernes medlemmer – og konkurrence-situation. - Samlet set kan vi nu vise, at kontingentet efter en fusion med Tekniq generelt bliver billigere for installatører og industrivirksomheder. Det er da ikke så dårligt, vel, lød det fra Fleming Frederiksen efter gennemgang af de ganske tekniske beregninger bag fremtidens kontingenter. Finansieringen af de lavere kontingenter kommer især fra lavere barselsbidrag i den nye organisation. Industrimedlemmerne og deres fremtid i en stor organisation med el- og vvs-installatører som de store grupper blev debatteret ivrigt igennem de fire timers præsentation. Direktør Bo Ulsøe, Blunico,

140 POSTER I UDDANNELSERNE Efter en fusion vil den nye organisation blive særdeles stærk i uddannelsesverdenen. Arbejdsgiverne har i dag 41 lokale repræsentanter i uddannelsesudvalgene i erhvervsskolerne. Det tal stiger til 140 i en samlet organisation, der samtidig vil kunne besætte 17 bestyrelsesposter i erhvervsskolerne imod seks i dag i Arbejdgiverne. 32 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #2 - 2019


FUSIONS-FORDELE: Større og stærkere organisation Mere synlighed og indflydelse Bedre service og mere konkurrencedygtig pris Adgang til konfliktfond Medlemskab af DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Stor volumen i det lokale niveau Sekretariater i Glostrup og Odense Kompetence­udvikling af sekretariatet

ramte flere af debatemnerne med denne melding. - Jeg har tænkt en del over, hvordan vi industrivirksomheder kan rummes i en ny organisation med så mange installationsvirksomheder. Der skal ske en udvikling for industrien ved denne fusion. Vi skal ikke bare flyttes over fra Arbejdsgiverne og så køre videre. Så vil flere forlade os efter fusionen og finde et sted, hvor de føler, de passer bedre ind. - Det er vigtigt, at vi viser, hvad den nye organisation vil levere på eksempelvis eksport, automation, digitalisering. Der skal ske noget nyt for vores gruppe, lød opfordringen fra Bo Ulsøe. Formand Fleming Frederiksen er selv i industrien og lovede ydelser i den fusionerede organisation, der er attraktive for industrimedlemmer. Derudover lagde han vægt på, at der er aftalt et formandskab med en formand og to næstformænd – en fra el, vvs og industri. Det sikrer indflydelse, selvom installatørerne er den største gruppe i den nye organisation. - Efter en fusion vil vi kunne hjælpe alle vore medlemmer og hjælpe hinanden til en bedre fremtid, hvor vi står stærkere, har større indflydelse og bedre service. Nu har jeg sagt det, men har I også hørt det? Hvis I har hørt det, har I så også forstået det? Og hvis I har forstået det, er I så også indforståede med det? Og hvis I er indforståede, har I så også tænkt jer at gøre det, spurgte formanden med et smil den debativrige sal på Hotel Scandic i Odense, inden afstemningen. Og deltagerne havde tænkt sig at handle i forlængelse af fremlæggelsen. Ved afstemningen blev deltagerne vejledende spurgt om deres holdning til en fusion:

VEJLEDENDE AFSTEMNING 90 procent krydsede ja til fusionen i en vejledende afstemning ved afslutningen af formandsmødet. Lise Daldorph, Judy Lind og Charlotte Frandsen tømte champagnekølerne for stemmer og talte formandsmødets stemmer op.

ETAPESEJR TIL STORSTRØMMEN Formandsmødet blev også anledning til at fejre en etapesejr i kampen om at blive årets medlemsfanger. Randers lå suverænt i spidsen med ni forslag til virksomheder, der kunne blive nye medlemmer af Arbejdsgiverne. To af dem skrev under. Det samme præsterede Storstrømmen Syd – men med to virksomheder med flere medarbejdere.

Steen Tycho tog etapesejren – og Jørn Sminge fik en pakke tudekiks fra direktøren for sin flotte andenplads i kampen om at skaffe flere medlemmer.

STOR TILFREDSHED BLANDT MEDLEMMERNE Der er høj tilfredshed med medlemskabet blandt Arbejdsgivernes medlemmer. I efteråret 2018 er 301 medlemmer blevet spurgt af  et eksternt bureau, og tilfredsheden er på 87 procent. I 2017 var  tilfredsheden på 86 procent.  

 













90 procent krydsede et vejledende ja til en sammenlægning med Tekniq. Tirsdag den 26. marts er den egentlige afstemning om fusionen. Her skal 75 procent stemme for, hvis Arbejdsgiverne skal indgå i et ægteskab med Tekniq. Ægtefællen afgør sagen via en urafstemning blandt alle sine medlemmer.





#2 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 33


FORENINGSNYT

NYT IT-MÆRKE SKAL VISE AT DU HAR STYR PÅ DATA-SIKKERHEDEN Fire ud af 10 SMV’ere har ikke styr på elementær IT-sikkerhed. SMV Danmark støtter et nyt mærke, der skal vise, at en virksomhed er en sikker samarbejdspartner. TEKST: JAN KRISTENSEN

MAGASINET

Nr. 1 · 9. januar 2019 110. årgang

Hackere stjæler data fra SMV’ere

mheder er nemme Mindre danske virkso e t: Fire ud af 54 spurgt ofre for IT-kriminalite har fået deres medlemsvirksomheder t betale løsepenge. måtte IT hacket og har godt nok? Er din virksomhed sikret e. s, men ikke en formu Det koster en indsat af to virksomheder. Læs sikkerheds-test ing Få gode råd til din IT-sikr e. – og dine medarbejder

LÆS OGSÅ: IndustriLab i Svendborg skaffer nye lærlinge til industriteknikeruddannelsen

Beslagsmedene skifter d formand. Kjetil Nygaar Hansen er ny mand i sadlen

r. Fra skeptiker til fortale Stort fusionsinterview g med formanden Flemin Frederiksen

Virksomhedsrådet for IT-sikkerhed har i januar anbefalet erhvervsministeren, at der oprettes en frivillig mærkningsordning for IT-sikkerhed rettet mod de danske SMV’er. Mærket skal kickstarte virksomhedernes arbejde med IT-sikkerhed og på sigt blive et konkurrenceparameter for danske virksomheder. - Jeg genkender desværre billedet af mindre virksomheder, der slet ikke har styr på sikkerheden. Det er et problem. Ingen af os kan jo fungere uden IT i hverdagen. Derfor skal vi sikre os mest muligt – og jeg synes, at en mærkning af de sikrede virksomheder er et godt forslag.

heden ved Ringe på Fyn. Men eksempelvis en større gennemgang af procedurer både på kontor og i værksted er der endnu ikke fundet tid til i den travle hverdag. - Sådan har mange virksomheder det nok. Vi har ikke en IT-afdeling, der lige kan klare den sag. Vi skal selv gøre arbejdet. Men ISO 9000 betød også krav til os, som vi har kunnet leve op til. Det tror jeg også, vi kan med en IT-sikkerhedsordning. Og den kan i sidste ende blive til en økonomisk gevinst, når kunder og leverandører oplever, at vi er sikre at handle med, siger Ann Frederiksen.

Det siger Ann Frederiksen, økonomichef i Svend Frederiksen Maskinfabrik, der sidder med i Virksomhedsrådet for IT-sikkerhed på et mandat fra SMV Danmark. I udvalgsarbejdet har Ann Frederiksen arbejdet for enkelthed i mærkningsordningen:

Anbefalingen om en IT-sikkerhedsordning ligger nu på erhvervsministerens bord og afventer en nærmere udmøntning.

Frivillig Nem at indføre. Ordning til fair pris.

FORMÅL MED MÆRKNING Et mærke for IT-sikkerhed skal gøre det lettere for virksomhederne at strukturere deres arbejde med IT-sikkerhed og opnå et basalt IT-sikkerhedsniveau. Mærket skal guide kunder, aftagere og forbrugere til at vælge de virksomheder, der har styr på IT-sikkerhed og dataanvendelse.

34 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #2 - 2019

- Forslaget til erhvervsministeren er en ordning, som også er relevant for SMV’erne. Jeg har arbejdet for, at det skulle være nemt at gå til – også for en virksomhed med to ansatte. Og jeg er selv garant for, at det er til at forstå. Jeg sidder i rådet med mange eksperter inden for IT. Min baggrund er virkeligheden ude i en virksomhed, siger Ann Frederiksen. Fra hverdagen i egen virksomhed kender økonomichefen til manglende tid til IT-sikkerhedsarbejde. De elementære sikkerhedstiltag er foretaget på virksom-

Fire ud af 54 medlemsvirksomheder er blevet afpresset af hackere. Det blev afsløret i temaet om IT-sikkerhed i seneste nummer af magasinet.


Nordvesjylland 16. marts 2019

Nord 16. marts 2019

NORD

NORDVESTJYLLAND

Himmerland 16. marts 2019

HIMMERLAND

Midtjylland 30-31. marts 2019

Randers Omgen 6. april 2019 RANDERS OMEGN

MIDTVEST

Midtvest 16. marts 2019

MIDTJYLLAND

Østjylland ikke fastlagt ØSTJYLLAND

Nord og vest for Vejle 23. marts 2019

NORD OG VEST FOR VEJLE

Vest ikke fastlagt

VEST

Vestsjælland 6. april 2019 Hovedstaden 12. april 2019

VESTSJÆLLAND

Trekantsområdet TREKANTSOMRÅDET

HOVEDSTADEN

ikke fastlagt

MIDT OG SYDSJÆLLAND

SØNDERJYLLAND

Sønderjylland 2. april 2019

Midt- & Sydsjælland 29. marts 2019

FYN

Lokalafdeling Fyn 27. april 2019

STORSTRØMMEN SYD

Storstrammen Syd 29. marts 2019

INDKALDELSE TIL ÅRETS GENERALFORSAMLING… Forår er sæson for de lokale generalforsamlinger. Der er lagt energi i at skabe en begivenhed, der både giver fagligt og socialt udbytte, viser de indkaldelser, som vi har modtaget på redaktionen. Vestsjælland benytter sig af DM i SKILLS i 2019 afholdes i Næstved den 6. april, hvor generalforsamlingen også afvikles. Her er deltagerne inviteret til at komme og se de talentfulde lærlinge i konkurrence om formiddagen, inden generalforsamlingen afvikles om eftermiddagen på Hotel Vinhuset. I det nordlige Jylland har tre afdelinger valgt at afvikle deres generalforsamlinger

Kalkulation, indregulering og projektering inden for VVS-sektoren

Lemvig, er det direktør Mads Graves, der repræsenterer Arbejdsgiverne sammen med udviklingschef Steen Klausen.

samme dage og samme sted. Det er Nord Vestjylland og Nord og Himmerland, som på Rønnes Hotel i Fjerritslev afvikler hver deres generalforsamling, inden der fortsættes med det sociale program med ledsagere.

I Midtjylland skal både deltagere og ledsagere være lidt søstærke for at klare hele programmet. Her skal der både besøges Aquapark og sejles med skruedamperen Mågen i generalforsamlingens weekendprogram.

Her er formand Fleming Frederiksen hovedtaler med et indlæg om de aktuelle fusionsplaner. Når Midtvest afvikler deres generalforsamling på Hotel Nørre Vinkel i

På Danmarkskortet på denne side kan man få overblik over datoerne i de enkelte landsdele. Enkelte havde ved redaktionens slutning ikke fastlagt datoer endnu.

Jesper Hansen

Karsten Søberg

Kim Nyrup

Morte Sunekær

Orla Andersen

Thomas Danielsen

Rådgivende vvs-ingeniør- og beregnerfirma Rugårdsvej 159 • 5210 Odense NV • Tlf. 6612 5564 • www.beregner-gruppen.dk #2 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 35


WELCON-SAGEN REJST BÅDE I EU OG FOLKETINGET Arbejdsgiverne rejste sagen om problematisk importtold i Bruxelles – nye spørgsmål til erhvervsminister på vej om sagen. TEKST: JAN KRISTENSEN

Der er ingen hurtige løsninger på den importtold, der hænger tungt og truende over 430 job hos tårnproducenten Welcon i Give. Men både Arbejdsgiverne og danske folketingspolitikere har bidt sig fast i problematikken og fastholder indsatsen for de mange truede danske arbejdspladser i vindmølleindustrien. - Formanden og jeg har netop været i Bruxelles for at forelægge problemet for erhvervsorganisationerne tæt på EU. Vi mødtes først med SME-United, der er enige med os i, at det er en lapsus ved importtolden, der truer de danske job.

8.-10. MAJ

- Senere fik vi den samme opbakning fra de større virksomheders organisation, Business Europe. Men det kommende Europaparlamentsvalg gør det urimeligt svært at rejse nye sager netop nu. Men vi knokler på, siger direktør Mads Graves, Arbejdsgiverne. Erhvervsminister Rasmus Jarlov får nu også Welcon-sagen forbi sit skrivebord. Det er Dansk Folkeparti, der har stillet spørgsmål til sagen. Disse var ved redaktionens slutning endnu ikke besvarede.

Welcons produktion er truet, fordi der i 2017 blev lagt en anti-dumpingtold på forskellige uforarbejdede typer stål fra Kina. Nu producerer Kina selv meget billige tårne med subsidieret asiatisk stål – og opnår store konkurrencefordele på Welcons markeder. Det er ved at kvæle hele den europæiske tårnindustri, slår Welcons ejer, Jens Pedersen fast.

Her ser du nyhederne før alle andre, møder branchens skarpeste hjerner og udbygger dit netværk.

Mød mere end 200 udstillere på Danmarks største VVS fagmesse. Se mere på vvs19.dk

Odense Congress Center · Ørbækvej 350 · DK-5220 Odense SØ

36 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #2 - 2019


DIN EKSPERT CE-NETVÆRKET FÅR FOKUS PÅ INDTJENING I Arbejdsgiverne vil vi i 2019 bruge en række input fra netværksdeltagere til mere fokuserede netværksmøder. Vi planlægger i år ét hovedtema for hvert møde i CE-netværket. Under møderne afsættes mere tid til at netværke og tale med hinanden. Endelig vil der blive afholdt min. ét årligt fællesmøde for alle netværk. Møder, tider og indhold vil fortsat blive vurderet fra gang til gang. Netværkets egne ønsker og behov styrer på den måde 2019! Det bliver derved året, hvor netværket styrker indsatsen lokalt, og har fokus på indtjening og fair konkurrence.

Til første møde har vi besluttet at hovedtemaet skal være selve grundlaget for 1090-2 produkter. Jørgen Hagelund fra Dansk Standard vil give en status for udviklingen og baggrunden for hele 1090 serien og CE-mærkning. Samtidig vil han perspektivere den nye 1090-2.

AF SVEND BONDO Konsulent T 6317 3361 E sbo@arbejdsgiverne.dk

CE-netværksmøder vil fremover foregå i de 5 regioner. På CE-netværkets hjemmeside er datoer opdateret, og ligger fast for hele året 2019.

Derefter vil Kristian Lund fra Rambøll Energi give oplæg til dialog om, hvor og hvordan praktikken ændrer sig, og vil pege på de områder hvor opdateringen af 1090-2 kan have betydning for procedurer og fremstilling.

Første møde i CE-netværket bliver 25. februar hvor temaet er ”nyt i EN 1090-2”.

For hver indlægsholder er der afsat spørgetid, og efterfølgende er der god tid til at netværke.

Mødet bliver et fællesmøde for alle 3 netværk, og vil foregå hos Arbejdsgiverne i Odense.

UDDANNELSESLEGAT TIL UNGE

DER ER ANSAT I EN AF ARBEJDSGIVERNES MEDLEMSVIRKSOMHEDER

’Foreningen til uddeling af Arbejdsgivernes uddannelsesaktiviteter’ uddeler hvert år et antal legatportioner. Legat kan søges af unge, der er ansat i en af Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder. Ansøgningsskema:

Download på www.arbejdsgiverne.dk/uddannelseslegat Få yderligere oplysninger hos Arbejdsgiverne på tlf. 6617 3333.

Ansøgning senest den 1. april 2019 til: Arbejdsgiverne Uddannelsesafdelingen Magnoliavej 2-4 5250 Odense SV E-mail: info@arbejdsgiverne.dk

#2 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 37


i

Løsningen på at fange skattesnydere er og bliver ikke øget revisionspligt. Direktør Mads Graves 19.12.2018

Mit store nytårsønske er, at vi hver især overbeviser en mor med fakta og gode historier i 2019. Vi har brug for færre gymnasieelever og flere lærlinge. Direktør Mads Graves 30.12.2018

installator.dk — FORUM FOR EL, VVS OG VENTILATION

Der intet til hinder for, at en arbejdsgiver konfronterer medarbejdere med et facebookopslag, når det nu er medar­ bejderens selv, der har valgt at dele. Jurist Katrine Bruun 15.12 2018

38 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #2 - 2019

Arbejdsgivere vil vise krop og sjæl 14.12.2018

Vi håber, at vi gennem mentorordningen bliver kendt for, at vores arbejdsgiverforening har krop og sjæl og menneskelige værdier Lokalformand Per Poulsen 19.12.2018


NAVNENYT

FIRE LÆRLINGE VALGT TIL NEPAL

Der er nu sat navn på de fire lærlinge fra medlemsvirksomheder i Arbejdsgiverne, der skal på deres livs faglige eventyr i Nepal i foråret. På billedet ses Patrick Denbak fra Breuning Vvs. Han får selskab af Jonathan Dybvad Nielsen, Hovedgård og Omegns VVS, Jonas Daugaard Thesbjerg, Abildaa smede- og maskinforretning A/S, Christian Leegaard Nicolajsen, Houe Smed & VVS. Magasinet vil i de kommende numre følge de fire unges eventyr fra første informationsmøde til hjemkomsten midt i april. De udsendte kommer også til at dele opslag og billeder på Facebook fra deres Nepal-tur fra midten af marts til midten af april.

TRE MEDARBEJDERE FRATRÆDER I forbindelse med budgettet for 2019 har det været nødvendigt at reducere i antallet af medarbejdere i sekretariatet. Det drejer sig om kursuskoordinator Lis Raun Johansen, der stopper med udgangen af marts. Sekretær Hanne Groth har sidste arbejdsdag den 31. maj. Begge har indgået i Medlemsservice. Tidligere branchechef for industri, Mikael Tipsmark, har opsagt sin stilling og er fratrådt 31. januar for at blive selvstændig konsulent.

MINDEORD: HANS PETER MED DE RØDE SELER Tidligere gas- og vandmester Hans Peter Jørgensen, Dyrup, døde lørdag den 26. januar, 87 år. Hans Peter, kendt som H.P. var ikke en hvem som helst. Han havde sine egne meninger og var ikke bange for at ytre sig. H.P. kørte sin lille smede- og vvs forretning fra hjemmet på Vibekevej i Odense med to stabile svende og sin kone Sonja, der havde styr på hele forretningen. H.P. var ud over at være en alsidig og god smed også en yderst ivrig foreningsmand med mange jern i essen. H.P. var medlem af Dansk Smedemesterforening (i dag Arbejdsgiveren). Mange i foreningen vil nikke genkendende til beskrivelsen af H.P., når han som delegeret til landsmøder i DS gik på talerstolen med sine altid synlige røde seler. H.P. var i mange år formand for afd. Fyns 2. kreds. Han opnåede Æresmedlemsbevis, både i afd. Fyn og 2. kreds for sit ihærdige arbejde. Ligeledes var H.P. skuemester for smedelærlinge på Odense Tekniske Skole, og senere med til bedømmelse af sølvmedalje. H.P. var til det sidste i forbindelse med smedemesterforeningen et ihærdig bindeled på Lilleskov Teglværk i smedeafdelingen. Smedemesterforening, Teknisk Skole og Dansk Metal kørte et samarbejde for lærlingeuddannelse på det Fynske Dyrskue. Her deltog H.P. hvert eneste år i smeden. H.P. var med til opstart af afdelings Seniorklub og i flere år kasserer. H.P. havde altid gøremål, også efter han stoppede sin forretning p.g.a. sygdom. H.P. og Sonja havde i mange år et lille hus lige i vandkanten ved Wedellsborg. Vi er mange, der har nydt godt af dette sted og af H.P.s harmonikaspil. H.P. mistede desværre pludselig sin kone Sonja i 2000. Det tog meget hårdt både på ham og deres tre døtre. Men H.P. kom heldigvis op igen, og ja det skyldes nok hans meget foreningsarbejde, hus og hans skønne have. Vi er mange, der kendte H.P., som vil savne ham og hans holdninger. Æret være hans minde. ERIK LAUGESEN #2 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 39


MAGASINET

LEVERANDØRER Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 31 mail@thyholmolie.dk www.thyholmolie.dk Alt indenfor olieartikler

Arbejdsmiljørådgivning

Tlf. 66 17 34 55 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk / www.sosweb-info.dk Landsdækkende autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Specialister indenfor håndværk og industri. Følg os på Linkedin og Facebook.

Bolte og skruer

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15. E-mail:info@bctechnic.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet. Kort vej fra producent til slutbruger.

& PARTNERE

Honing

• Rep. af store hydraulik cylindre. • Drejning Ø 800 (1280) L=13.000 • Honing Ø 32-600 L=12.400 • L anghulsboring. • Udvikling af store special cylindre. • Forhandling af højkvalitetspakninger fra HUNGER DFE.

Q-kontrol ApS Magnoliavej 4, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsledelsessystem

Lønservice

Hyton Haderslev ApS Ingeniør og maskinfabrik Kontakt: Casten Gram Ingeniør og medejer, M.IDA Mail mail@hyton.dk www.hyton.dk . Tlf. 74 52 42 80

Hydraulik Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler. Reparation af alle cylinder typer

Lønkørsel med udgangspunkt i Arbejdsgivernes overenskomster! GÅ IND PÅ PROLOEN.DK

Overfladebehandling NG Nordvestjysk Galvanisering A/S CM Jernvare Odense Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varm­for­zinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Pension Hydraulikløsninger, pumpestationer, pumper, ventiler, m.m. Vi finder den bedste løsning. www.taon.dk Info@taon.dk · Tlf. 24 488 480

Kurser & uddannelse

Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00. e-mail: info@pfs.dk www.pfs.dk

Revision

Energioptimering

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Energipartner – tilskud til energi­optimering

Rustfrit

Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00. Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Web: www.chrisjensen.dk Specialopgaver i rustfrit stål.

Svejseudsugning

Kombinationen af know how indenfor hydraulik og cylindre samt maskinfabrikken gør os i stand til at løse næsten enhver opgave.

Bygningsautomatik

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Få styr på energiforbruget til varme, ventilation & lys med et komplet CTS-anlæg

Kvalitetsstyring

Syddansk Erhvervsskole Risingvej 60 5000 Odense C Tlf. 7010 9900 E-mail: sde@sde.dk www.sde.dk

40 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #2 - 2019

Deloitte rådgiver danske SME’er inden for alle aspekter af privat- og virksomhedsøkonomi. Gennem skarp 360 graders rådgivning opnår ejerledere tryghed og en sund forretning, der skaber værdi – år efter år. Web: Deloitte.dk

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilation

Transportanlæg

JTT Conveying A/S JTT Conveying A/S Industriparken 20 · 7182 Bredsten Tlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372 E-mail: info@jtt.dk Web: www.jtt.dk · Transportører / anlæg · Transportørkomponenter · Kopelevatorkomponenter · PVC/PU-bånd · Transmissionsbånd · Stål/plast-ruller · Teknisk gummi

Vandskæring

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk lb@aalsrode.dk · bb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring


Leverandører & Partnere – vises også på Magasinet Arbejdsgivernes hjemmeside!

Ventilation

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

Ventilation

Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43  DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

VVS

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

VVS

VVS

Brødrene Dahl Park Allé 370 2605 Brøndby Tlf. 48 78 40 00 kundeservice@bd.dk www.bd.dk

Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43  DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

Optagelse – kontakt: Rosendahls Mediaservice Kasper Kristensen Tlf. 7610 1144 kk@rosendahls.dk

LÆS DIT MAGASIN PÅ MOBILEN – HELT GRATIS!

Download appen Issuu i App Store eller Google Play

Søg efter ”Magasinet Arbejdsgiverne” Så er du klar til at læse nyeste nummer – og tidligere udgaver FOLLOW: Tryk på ”Publishers” øverst – og så et tryk på magasinet – så får du besked, når næste nummer er udkommet.

#2 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 41


VELKOMMEN HOS

K105769_FAKTURA

11/11/08

14:56

Side 1

Vojens Køleteknik A/S Aut. Kølefirma Tingvejen 42 D - 6500 Vojens - Telefon 74 54 21 76 - salg@voko.dk

Virksomhed: Process Welding ApS Selskabsform: Anpartselskab Hjemsted: 5000 Odense Direktør/ejer: Dennis Olsen Hovedaktivitet: Rådgiver/underleverandør Ansatte: 2 Hjemmeside: process-welding.com

Derfor er jeg blevet medlem: For at booste selskabet i flere lande i forhold til at lave installationer indenfor mejerier, bryggerier, fiskeolie og lign.

Virksomhed:

Jerslev Vand- og Varmeservice Selskabsform: Enkeltmandsvirksomhed Hjemsted: 9740 Jerslev J Direktør/ejer: Carsten Jensen Hovedaktivitet: VVS Ansatte: Ingen Hjemmeside: -

Virksomhed: Vojens Køleteknik A/S Selskabsform: Aktieselskab Hjemsted: 6500 Vojens Direktør/ejer: Henrik Enevoldsen Hovedaktivitet: Køleinstallation Ansatte: 31 Hjemmeside: voko.dk

Derfor er jeg blevet medlem: For at kunne få hjælp, hvis der opstår spørgsmål eller man skulle støde ind i problemer.

Derfor er jeg blevet medlem: På grund af sikkerhed for både mine kunder og mig selv og det Arbejdsgiverne kan tilbyde mig som selvstændig.

GIV SUSIE ET TIP Har du et bud på en virksomhed, som kunne blive medlem? Så giv Susie et tip på ski@arbejdsgiverne.dk

AVIDENZ RUNDER 25 ÅR Avidenz blev etableret, da det ikke længere var obligatorisk at være medlem af en BST.

1. marts er det 25 år siden, at forgængeren for Avidenz - Jern- og Metalbranchens BST - startede. Virksomheden tog afsæt i, at det blev lovpligtigt, at jern og metalbranchen skulle tilslutte sig en bedriftssundhedstjeneste (BST). Arbejdsgiverne (dengang ”Dansk smedemesterforening”), Dansk Metal, 3F, Blik & Rør samt HK gik sammen og stiftede Jern- og Metalbranchens BST med speciale i arbejdsmiljøet i jern og metalbranchen.

42 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #2 - 2019

Tallene her i jubilæumsåret viser, at bestyrelsen så rigtig i at videreføre aktiviteterne i et nyt selskab og fortsætte rådgivningen om arbejdsmiljø. Avidenz er i dag landsdækkende og har ca. 900 kunder med faste samarbejdsaftaler. Avidenz bruger ca. 15.000 timer om året på at hjælpe virksomheder med at udvikle deres arbejdsmiljø og forretning. Avidenz er på vej med et jubilæumsskrift, der blandt andet fortæller virksomhedens historie. Formand er i dag Henning Nielsen, som har virksomheden Abtek/Uffe Nielsens maskinfabrik, og direktør i Avidenz er John Bregndahl Larsen.


ÆRLIG TALT!! RUMMELIGHED BEGGE VEJE – TAK! Jeg bliver så glad, når jeg oplever rummelighed ude i virkeligheden – hos vore medlemmer. Forleden var det en voksenlærling, som havde behov for særlig støtte fra firmaet - og faktisk også en del fleksibilitet - for at kunne klare sin uddannelse. Imens jeg lyttede til historien, blev jeg temmelig stolt. For al den forståelse og goodwill er faktisk ikke enestående hos den pågældende virksomhed. Den møder jeg mange steder. Vores medlemmer bliver pålagt mange byrder fra det offentlige, samtidig med de skal holde skruen i vandet og bevare konkurrencen. Alligevel er der et socialt ansvar – eller stort hjerte – eller hvad vi nu vælger at kalde det. En vilje til at få alle med. Det kan man da kun blive glad og stolt over at opleve som menneske. Men så kan jeg modsat blive så sur, eller måske snarere harm. Det bliver jeg, når jeg så hører, hvordan der nogle gange er udsatte medarbejdere, der gennemanalyserer og gransker for at undersøge, om der er noget at brokke siger over i ansættelsen. Man kan nærmest mærke angsten stiger hos arbejdsgiveren, når bare han tænker på muligheden for at have begået en fejl, overset en regel, eller undladt at give et gode.

Bethina Hansen Virksomhedsejer

Ida Skiaker Knudsen Faglig sekretær

LISE DALDORPH: 51 år, cand.merc. i international marketing, afdelingsleder, eksport og internationalisering, har fem piger, gift med Michael, som er montør. Har fritidslandbrug, dyrker jumping fitness og tabata – og går på jagt

Det slår mig, at vi i Danmark er gode til at kræve og tage udgangspunkt i egne fordele – nærmest uden at vurdere rimeligheden. Er der egentlig nogen, der overhovedet tænker på, at arbejdsgivere meget ofte går meget længere end forventeligt for at hjælpe den enkelte medarbejder med særligt behov? Eller er det bare en selvfølge efterhånden? Det er faktisk slet ikke så dårligt at være ansat hos en af vores medlemmer eller i danske virksomheder generelt. Vi skal selvfølgelig tilbyde gode ansættelser, for virksomhederne har brug for dygtige, loyale og effektive medarbejderne. Dem skal man naturligvis passe på på alle måder. Men nogle gange mangler der altså lidt forståelse hos medarbejdere for, at fleksibilitet og forståelser er noget, der går begge veje. Se nu ud over egen næsetip og vis lige så meget rummelighed, som din arbejdsplads gør.

Gitte Saaby Bogholder, rengøring, HR- og indkøbschef

Lise Daldorph Afdelingsleder

#2 - 2019 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 43


Magasinpost SMP ID-nr 42386

NYT TIL DIG

ISSN 1602-7213

Arbejdsgiverne | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

Læs mere på lemu.dk/cityexpres

AFSENDER: Magasinet

Din håndværkerbutik i København har fået vokseværk, og hylderne bugner med el, vvs og værktøj. De 11.500 varer kan leveres på en time, hvis du ikke har tid til at svinge forbi mellem kl. 06 og 18.

Ændring vedr. abonnement – ring venligst 66 17 33 33

OPGAVER I KBH?

Profile for Magasinet Arbejdsgiverne

Magasinet Arbejdsgiverne nr. 2  

New