Page 1

DR underholdnings Orkestret SĂŚson 2014 15 2


Tæt på orkestret, tæt på musikken, tæt på alle de historier, vi fortæller ... dr UNDERHOLDNINGSORKESTRETS KLUB

Som medlem – og for bare 140 kr. – får du en lang række fordele:  Forkøbsret. Som medlem kan du købe billetter allerede fra 13. februar kl. 10 – løssalget starter 1. marts  Minimum 15 % rabat på næsten alle orkestrets koncerter. Der kan købes op til fire billetter med Klub-rabat pr. koncert  Klubarrangement i forbindelse med de fleste koncerter. Mød orkestermusikere, producenter, værter og andre kunstnerisk interessante medarbejdere fra DR UnderholdningsOrkestrets indercirkel  Egen indgang på DR Slotskoncerter. Vi åbner Slotsparken 20 min. tidligere (kl. 10.40) for Klubbens medlemmer, så I har mulighed for at sætte jer på yndlingspladsen i parken. Medlemsbevis bedes medbragt  Nyhedsbreve med løbende særtilbud  Rabat på DR UnderholdningsOrkestrets cd’er ved salg i Koncerthuset Hvis du allerede er medlem af DR UnderholdningsOrkestrets Klub, og du endnu ikke har fornyet dit medlemskab, skal du forny det nu og dermed få forkøbsret til den nye sæsons koncerter. Hvis du er tilmeldt automatisk fornyelse, får du tilsendt dit nye medlemskab og kan herefter købe billetter. For fornyelse af medlemskab og køb af klubbilletter gå på drkoncerthuset.dk/druok Hvis har spørgsmål vedr. Klubben: Ring 35 20 62 62. Vi har telefontid mandag-fredag kl. 12-17 eller send en mail til druok@dr.dk

Alle priser i brochuren er inkl. billetgebyr på kr. 20 pr. billet 2

23


DR Slotskoncerter har i flere end 20 år været en tradition for titusinder af mennesker – og ikke mindst for det orkester, som hvert år begynder sæsonen i den smukke Ledreborg Slotspark. DR Koncerthuset er vores hjemsted, men Ledreborg er utvivlsomt vores ’sommerresidens’.

DR Slotskoncerter – Tilbage til 80’erne Lørdag 16. + søndag 17. aug. 2014 kl. 15.00 Ledreborg Slotspark 425 kr. Klubpris: 360 kr. Børn (3-11 år): 120 kr.

DR UnderholdningsOrkestret Dirigent: Morten Friis Solister: Jørgen Klubien (Danseorkestret), Anne Dorte Michelsen og Maria Bramsen (Tøsedrengene), Dodo and the Dodos, Anne Linnet, Søs Fenger (News), Rugsted og Kreutzfeld. Konferencier: Hans Otto Bisgaard Kan du huske neonfarverne? Stonewashed jeans? Tequila Sunrise? Og fondue? For slet ikke at tale om soundtracket med Danseorkestret, Tøsedrengene, One Two, Dodo and the Dodos, Anne Linnet og Rugsted og Kreutzfeld? Årets DR Slotskoncerter tager dig ’Tilbage til 80’erne’ sammen med alle de kendte stemmer. I de smukke omgivelser omkring Ledreborg Slotspark skaber vi en helt særlig 80’erfest med en perlerække af de største sange indsvøbt i DR UnderholdningsOrkestrets store lyd. Det bliver festligt og energisk, men også inderligt og rørende. Der bliver med andre ord lagt op til en helt usædvanlig rejse tilbage til en tid, hvor sange som ’Tusind stykker’, ’Den bedste tid’, ’Barndommens gade’, ’Sig du ka’ li’ mig’, ’Vågner i natten’ og ’Kom tilbage til mig’ vækker minder i de fleste. 5


Beethoven destilleret

fischers 9. – En seriøst underholdende fødselsdag Fredag 21. nov. 2014 kl. 19.30 DR Koncerthuset, Koncertsalen 450, 400, 350, 250, 175, 100 kr. Klubpris: 380, 340, 300, 210, 150, 85 kr.

DR UnderholdningsOrkestret DR KoncertKoret DR PigeKoret Dirigent: Adam Fischer Solister: Johanna Winkel, sopran, Ann Hallenberg, alt, Sebastian Kohlhepp, tenor, Thomas Bauer, baryton DR UnderholdningsOrkestret fejrer sin 75 års fødselsdag! I 1939 begyndte det, der i dag hedder DR UnderholdningsOrkestret som et danseorkester, der spillede live i radioen. I dag er det et af de bedste kammerorkestre i Europa. Derfor føles det indlysende at fejre fødselsdagen med et af den klassiske musikhistories hovedværker: Beethovens 9. 62

1 dirigent, 4 dage, 8 symfonier, 42 musikere, 320.117 noder … Torsdag 26. mar. 2015 kl. 19.30 Beethovens symfoni nr. Fredag 27. mar. 2015 kl. 19.30 Beethovens symfoni nr. Lørdag 28. mar. 2015 kl. 19.30 Beethovens symfoni nr. Søndag 29. mar. 2015 kl. 16.00 Beethovens symfoni nr. DR Koncerthuset, Koncertsalen 450, 400, 350, 250, 175, 100 kr. Klubpris: 380, 340, 300, 210, 150, 85 kr. Pakkepris: 4 koncerter for 3’s pris – 25% på det samlede beløb

1 2 6 8

& & & &

3 5 4 7

DR UnderholdningsOrkestret Dirigent: Adam Fischer Når DR UnderholdningsOrkestret sætter sig for over fire dage i marts 2015 at opføre Beethovens første otte symfonier på fire dage, er det med dyb respekt for opgaven. Med Adam Fischers distinkte og destillerede stil giver DR UnderholdningsOrkestret deres svar på, hvordan Beethoven anno 2015 skal spilles. Foruden de otte symfonier byder festivalen på en lang række arrangementer i DR Koncerthuset – alle inspirerede af den store komponist: dokumentarfilm, foredrag og debatter, mad og drikke og udsmykning.


1914-2014 virkelighedsflugten 3.0 – 100 års rus og tømmermænd Med udbruddet af 1. Verdenskrig måtte den vestlige verden se rædslerne dybt i øjnene. Det ændrede radikalt på livsanskuelsen og selvforståelsen. Efterdønningerne spores direkte i kunsten, videnskaben og filosofien – og ikke mindst i musikken. I 100-året for 1. Verdenskrigs udbrud sætter DR UnderholdningsOrkestret med denne trilogi fokus på det moderne gennembrud, og hvordan det spejler sig hos de kulturelle personligheder. Det handler om det store uskyldstab og de følgende vrangforestillinger, dekadence og erkendelse af den virkelighed, der rejste sig i ruinerne.

8

Sigmund Freud – til fest i underbevidstheden Lørdag 13. sep. 2014 kl. 19.30 DR Koncerthuset, Koncertsalen 450, 400, 350, 250, 175, 100 kr. Klubpris: 380, 340, 300, 210, 150, 85 kr.

DR UnderholdningsOrkestret Vært: Rasmus Botoft Golden Days Velkommen til en musikalsk fest i underbevidstheden! DR UnderholdningsOrkestret blænder op for første del af trilogien med en spektakulær koncert, event og et veritabelt sansebombardement når de sammen med bl.a. Rasmus Botoft trækker publikum længere ind i sindet, længere ud på kanten og dybere ned i maven. Bliv klogere på Freud, når den klassiske musik prøver kræfter med psykoanalysens følelsesunivers og oplev, hvordan musikken kan bane vej ind i dit eget inderste maskinrum. Læg dig på briksen og få en psykoanalytisk make over, kom ind og lyt til sindsoprivende, oplysende og underholdende freudianske fortællinger. Det er flugten langt ind i sindet, og du kan danse hele vejen.

Dagen derpå med Igor Stravinskij

Forfest hos Albert Einstein

Fredag 24. okt. 2014 kl. 19.30 DR Koncerthuset, Koncertsalen 450, 400, 350, 250, 175, 100 kr. Klubpris: 380, 340, 300, 210, 150, 85 kr.

Fredag 14. nov. 2014 kl. 19.30 DR Koncerthuset, Koncertsalen 450, 400, 350, 250, 175, 100 kr. Klubpris: 380, 340, 300, 210, 150, 85 kr.

DR UnderholdningsOrkestret Dirigent: Markus Poschner Værker af: Stravinskij m.fl.

DR UnderholdningsOrkestret Dirigent: Matthias Pintscher Vært: Kristian Leth Værker af: Bach, Schoenberg, Pintscher

En mand sidder på en oceandamper. Han fabulerer, er opstemt og småsnalret. Manden er komponist, og han taler om kunsten. Han er offer for opbruddet i Europa. Efter opvæksten forlod han sit fødeland Rusland, revolutionens rumlen og familiens forventninger. Under 1. Verdenskrig søgte han tilflugt i Schweiz, men blev draget af vestens moderne toner og endte i Paris. Nu er han på vej til Amerika … og ved endnu ikke, at 2. Verdenskrig vil forhindre ham i at returnere.

Det er flugten ind i virkeligheden, DR UnderholdningsOrkestret sætter fokus på, når der inviteres til forfest hos Albert Einstein som tredje og sidste del af trilogien. Det er forventningen til fremtidens nye verden, rodfæstningen i den gamle verden og fortællingen om verdens begyndelse, som orkestret sætter i musik - men ikke at forglemme kender vi også Albert Einstein som videnskabsmanden, der spiller violin og elsker Bach! ’Mød Videnskaben’ med astrofysiker og vinder af Rosenkjærprisen Anja C Andersen i Koncertsalen kl. 18.30. 9


vivaldi – I DEN Venetianske nat

DR UnderholdningsOrkestret featuring Tim Christensen

DR UnderholdningsOrkestret featuring Den Sorte Skole

Fredag 6. feb. 2015 kl. 19.30 DR Koncerthuset, Koncertsalen 375, 325, 225 kr. Klubpris: 315, 275, 190 kr.

Torsdag 26. + fredag 27. feb. 2015 kl. 20.00 DR Koncerthuset, Koncertsalen 375, 325, 225 kr. Klubpris: 315, 275, 190 kr.

lørdag 6. jun. 2015 kl. 19.30 DR Koncerthuset, Koncertsalen 270, 220 kr. Klubpris: 230, 185 kr.

DR UnderholdningsOrkestret Solist: Tuva Semmingsen

DR UnderholdningsOrkestret

DR UnderholdningsOrkestret Den Sorte Skole

Den Venetianske nat er ikke for børn. Det er tæppefald og maskebal, skøger og nonner i smalle sidegader, syngende gondolierer i det fjerne og hemmelige elskere og elskerinder lige om hjørnet. Natten er farlig. Kun elskende og snigmordere tør gå ad de smalle gyder. I den venetianske nat er det pirrende svært at kende forskel på ven og fjende – og mand og kvinde. Og midt i denne verden står Vivaldi og lyser. 10 2

Der er lagt op til et magisk møde mellem Tim Christensen og DR UnderholdningsOrkestret, når Tim Christensens unikke vokal, sublime ballader og tilbageholdte melankoli bliver foldet helt ud i DR UnderholdningsOrkestrets store klang. Oplev en række af en af Danmarks bedste sangskriveres største sange som ’Love Is A Matter Of…’, ’Right Next To The Right One’,’ Superior’, ’Whispering At The Top Of My Lungs’ og ’Wonder Of Wonders’.

DR UnderholdningsOrkestret opfører den anden symfoni for sampler og orkester af deres huskomponist, Den Sorte Skole. Arbejdet med alle tre symfonier tager afsæt i universet fra Den Sorte Skoles magnum opus ’Lektion III’, der udkom i 2013. Et dybt originalt værk, hvor tusindvis af samples fra mere end 50 lande og seks kontinenter sammensmeltes til en rejse gennem musikhistorien og ind i en hybrid global fremtid. 2


Ved juletid holder vi traditionerne i hævd, og vores traditioner består af både det store, flotte familieshow og det højtidelige oratorium om Messias.

DRs store juleshow Fredag 12. DEC. 2014 kl. 20.00 lørdag 13. dec. 2014 kl. 16.00 + 20.00 DR Koncerthuset, Koncertsalen 550, 475, 300, 200 kr. Klubpris: 460, 405, 255, 170 kr.

DR UnderholdningsOrkestret Når julen står for døren inviterer DR UnderholdningsOrkestret som altid til julefest for hele familien. På scenen giver en række af de dejligste danske og nordiske solister bud på deres yndlings-julehits, såvel som egne numre.

messias Torsdag 4. dec. 2014 kl. 20.00 DR Koncerthuset, Koncertsalen 480, 350, 220 kr. Klubpris: 405, 295, 185 kr. Fredag 5. dec. 2014 kl. 19.30 Roskilde Domkirke 270 kr.

DR VokalEnsemblet DR UnderholdningsOrkestret Dirigent: Adam Fischer Ingen jul uden Händels ’Messias’, et af verdens mest elskede stykker kormusik, som traditionen tro opføres i Koncertsalen med DR VokalEnsemblet og DR UnderholdningsOrkestret. Der findes ikke én autentisk version af ’Messias’, tværtimod er enhver opførelse bygget op af en række til- og fravalg. I år er det vores egen chefdirigent Adam Fischer, der styres slagets gang. Så vi tør godt love et særdeles medlevende Halleluja-kor, hvor der også bliver plads til de dybe følelser. 12 2 10

2


Vi byder det nye år velkommen med at holde fest – med Strauss, Lumbye og masser af Beatles’ udødelige sange.

DR Nytårskoncerter – The Bootleg Beatles Fredag 9. + lørdag 10. jan. 2015 kl. 20.00 Falconer Salen 485, 465, 430, 380 kr. Klubpris: 410, 395, 365, 320 kr.

DR UnderholdningsOrkestret The Bootleg Beatles Dirigent: David Firman Konferencier: Hans Otto Bisgaard DR Nytårskoncerternes største succes gennem årene vender tilbage. Historien om et af musikhistoriens absolut største navne og deres udødelige sange bliver endnu engang forenet med DR UnderholdningsOrkestret i storform.

Champagne! Fredag 30. + Lørdag 31. jan. 2015 kl. 19.30 DR Koncerthuset, Koncertsalen 450, 400, 350, 250, 175, 100 kr. Klubpris: 380, 340, 300, 210, 150, 85 kr.

DR UnderholdningsOrkestret Dirigent: Markus Poschner Konferencier: Henrik Koefoed Solist: Frederikke Kampmann Intet nytår uden Champagne! Traditionen tro byder DR UnderholdningsOrkestret indenfor i Koncertsalen til det gamle Wien. Med musik af bl.a. Strauss og Lumbye bliver der dækket op til den store fest med masser af musikalske bobler – og en dans eller to. For tredje år i træk er Henrik Koefoed konferencier, og med ham ved roret bliver vi sikkert og sjovt ledt igennem både march og galop. 15

15 2


Hvad er det egentlig, der rører os?

Musikerliste:

DR Ensembler Koncerthuset Ørestads Boulevard 13 2300 København S drkoncerthuset.dk Ensemblechef: Kim Bohr Orkesterchef: Klaus Ib Jørgensen Chefdirigent: Adam Fischer Layout: Lotte Ring Kvist Skribenter: Klaus Ib Jørgensen, Anja Helene Jensen m.fl. Fotografer: Agnete Schlichtkrull, Jakob Boserup, Bjarne Bergius Hermansen m.fl. facebook.com/drunderholdningsorkestret Vi tager forbehold for udsolgte koncerter, trykfejl og programændringer.

2

(O) =orlov 1. violin Erik Heide Julie Eskær Kreeta-Julia Heikkilä Ivar Bremer Hauge Marianne Sørensen Walter Gaffron Niels-Ulrik Sahl Christensen Monika Malmquist Patricia Mia Andersen 2. violin Christine Enevold Christian Ellegaard Peter Piotr Gasior Michala Mansa Elin Paulsberg Emily Fowler (O) Vakant Bratsch Magda Stevensson Mette Thykier Vakant Ola Røkkum Cello Vakant Helle Sørensen Jan Harald Halvorsen Barbara Skorb-Stadnicka Kontrabas Vakant Jerzy Trefon Vakant Fløjte Dora Seres Maria Agneta Bengtsson Obo Radi Radev Vakant Klarinet Mette Bugge Madsen Vakant Fagot Ignas Mazvila Katarina Hindersson Horn Jonas Lindström Maksim Semenov Trompet Thomas Jensen Per Brix Olesen Basun Vakant Pauke/Slagtøj Niels Henkel Kasper Thiesson Harpe Vakant

’Hver gang jeg selv bliver rørt ved en koncert (det gør jeg, synes jeg selv, alt for tit…), må jeg lige mærke efter, hvad det nu lige var, der gjorde det. For det er vel ikke bare tonerne i sig selv? Der er et eller andet ved det ubestemmelige, det flygtige, måske næsten uhørlige. Svært at sætte fingeren på, præcis hvad det er – men det virker på mig, undertiden uden at jeg opdager, at det er undervejs. Det er en del af magien. Selv i dag, hvor det er blevet min profession, og jeg bryster mig af at have et rimeligt cool og fagligt forhold til musikken, rammer det mig alligevel. Og efter en koncert må jeg nogle gange spørge mig selv, igen og igen: Hvad var det lige, der ramte mig dér? Jeg bliver opslugt af fortællingen. Jeg husker og lever med den i ugevis bagefter. Jeg hører musikken for mig, båret frem af en vildt fabulerende fabel og bliver, min velplejede blaserthed til trods, helt varm indvendig ved det indre genhør med de magiske toner og det drama, de bragte med sig. Og jeg glemmer den aldrig. For det dér ubestemmelige noget, det virker i mig. Mine parader går ned, og jeg er åben for det, der sker og for det, som det vil mig. Også selvom det ’bare’ var en koncert … Eller måske netop derfor? Og jeg er, mit 46 år gamle, forhærdede stenhjerte til trods, stadig helt forsvarsløs, når Mimi dør i Rodolfos arme i Puccinis La Bohème, i den iskolde taglejlighed i Paris. Jeg har modtaget årevis af kvalificerende konservatorieundervisning og kan derfor nemt slå op i noderne, sætte fingeren lige på præcis hvad det er, Puccini gør, rent akademisk, rent teknisk. Jeg kan ræsonnere og analysere mig frem til, hvordan det er skruet sammen. Og denne kølige viden burde jo have vaccineret mig én gang for alle. Det burde ikke kunne ramme mig. Men han får mig ned med nakken hver eneste gang, alligevel, den gamle italienske libertiner. Jeg er forsvarsløs. Musikken har en evne til at få os ud af os selv, til at miste os selv for en stund. Det vil vi gerne vise dig med vores koncerter. Vi tager dig med tilbage til dengang, det nye Europa åbnede sig i begyndelsen af det 20. århundrede, der hvor tænkning, videnskab og, ja, musik tog os i hånden som mennesker i en ny tid og viste vejen til dem, vi er i dag. Vi vil røre dig med en helt ny Beethoven i hænderne på Adam Fischer. Og vi vil sætte symfoniske toner til både Tim Christensen og Den Sorte Skole. Så kom og bliv ude af dig selv sammen med mig i næste sæson. Vi spiller ikke Puccini. Men vi rører dig, når du mindst venter det. Og du skal nok finde hjem igen. Måske … Klaus IB Jørgensen

Orkesterchef

DR UnderholdningsOrkestret  

DR UnderholdningsOrkestrets program sæson 2014/15 Danish National Chamber Orchestra program season 2014/2015

Advertisement