Page 1

XV. år - 11/2008 - Schär Nr. 36

yourlife the schär magazine for a tasteful life

Rejser YourLife læserrejse

Midt i livet Glade maver og glutenfri hverdag!

Forskning & udvikling Under lup: Majs


forord

Endnu mere service og information Kære læser! Endnu et år er omme – og som du kan se, når du blader gennem denne nye udgave af YourLife, har vi ikke ligget på den lade side. Først vil jeg takke for den aktive deltagelse i vores læserundersøgelse. Takket være din hjælp har vi nu kunne tilpasset vores magasin så det passer endnu bedre til dine behov. Og for os betyder det især endnu mere service. På vores opskriftsider finder du en ny ret: Oscar er kokken fra vores forsøgskøkken og fra nu af din (direkte) kontaktperson for alle spørgsmål om madlavning. Oscar kender ikke bare mange tricks, når det gælder tilberedningen af vores produkter, men deler også sin opskriftsamling med dig og bliver meget glad, når man kigger med i hans gryder. Passende til årstiden står han denne gang klar med opskrifter med græskar, kastanjer m.v. I det nye YourLife finder du også

flere erfaringsberetninger, eksperters meninger samt praktiske tip og nyheder til et naturligt glutenfrit liv samt informationer om vores nyeste naturligt glutenfri produkter. I denne udgave inviterer vi for første gang læserne på en læserrejse. Det første rejsemål er Sydtyrol. Lad os føre dig ud på en kulinarisk rundrejse gennem vores hjemegn: Bjergtoppe, et nærmest mediterrant klima, italiensk og tysk præget kunst og kultur og et køkken, der afspejler begge lande. Lad dig overraske af nyhederne i vores sortiment. Til den sundhedsbevidste livsnyder er der nu Solena, garanteret økologisk dyrkede produkter: Solena fuldkornsbrød og kiks – med den sunde og fyldige smag. Jeg ønsker dig god læselyst og en god start på det nye år.

Ulrich Ladurner

Indhold

6 Rejser 1. YourLife-læserrejse

2 yourlife

Nyhed!

7

8

@schär

Køkken

Nyt website med downloadcenter

Madlavning med Oscar


reportage

Kontrolleret majsdyrkning I sensommeren var tiden endelig kommet: Kæmpestore specialmejetærskere pløjede gennem en mark på Po-sletten (Norditalien) og høstede majsen, kolbe for kolbe. Et stort øjeblik for Michela, repræsentant for Schär's majsdyrkning. Dyrker Schär selv

majs? Ja, siden sidste år har vi selv taget hånd om dyrkningen af den vigtigste råvare. Og for at være helt sikre på, at majsen opfylder alle krav, samarbejder Schär med udvalgte landmænd, der under personlig

vejledning og intensiv rådgivning dyrker majs på en naturlig og skånsom måde. Dermed kan Schär være sikker på, at de forskellige majssorter, der forarbejdes i de naturligt glutenfri produkter, rent faktisk også opfylder de strengeste kvalitetskrav:

Så naturligt vokser majs fra Schär

12 Kolofon

15

Kommunikation & PR Schär Winkelau 9, I-39014 Burgstall www.schaer.com yourlife@schaer.com

Forskning & udvikling

Ernæringstemaer - viden

Under lup: Majs

Sund og lækker mad

yourlife 3


reportage

Årets gang: Fra udsåning til mølle Den uddannede agronom Michela følger majsplanterne under hele deres vækstcyklus. De mest arbejdsintensive måneder ligger fra marts til oktober. I denne periode er hun hele tiden på farten for at kontrol-

høsten er afsluttet, foretages omfattende laboratorietests, der bruges målrettet til at udvælge sorter med specielle vækstegenskaber og modstandsdygtighed over for tørke og sygdomme. Til cornflakes, mel eller pasta kræves forskellige majstyper. De forskellige slags majsmel har forskellige egenskaber i slutproduktet. "For at være helt sikker på, at såsæden er hævet over enhver mistanke om genmanipulation", forklarer Michela, "køber Schär kun certificeret såsæd". Det vil sige, at producenten har et certifikat på, at majsens DNA er undersøgt i et uafhængigt laboratorium. Michela: "Og vi fra Schär lader også stikprøver af såsæden analysere igen, før vi frigiver den til udsåning.“

old ved h r o f r j e v Perfekte shøst årets maj lere de forskellige vegetationsfaser for majsen, der er beregnet til vores produkter. Under ideelle betingelser vokser majsen meget hurtigt og opnår en højde på tre meter eller mere. Vegetationsfasen kan inddeles i bladvækst, blomstring og modning. "Vores kontrol begynder allerede før udsåningen" forklarer Michela. Når

4 yourlife

Hvem bliver Schärmajsbonde? Man må kun producere majs til Schär, hvis man kan opfylde krav f.eks. til plejeforanstaltninger og kriterier vedrørende moderne teknisk udstyr, jordbundsforhold og landbrugsbedriftens størrelse. En af de vigtigste forudsætninger for at producere majs til Schär er et velfungerende og moderne vandingssystem. Michela: "I løbet af vækstfasen må majsplanten ikke udsættes for stress." Det mest fatale for majs er

den såkaldte tørkestress, dvs. utilstrækkelig vanding. Også jorden, hvor majsen dyrkes skal opfylde visse betingelser. "Det øverste jordlag skal være løst, og der må under ingen omstændigheder forekomme pakning eller vedvarende fugt, da planten så er mere udsat for svampesygdomme. "Svampeangreb er især farlige på grund af de såkaldte mykotoxiner (giftstoffer produceret af svampene). "Kontakten til vores potentielle majsproducenter kommer som regel i stand via møllen og såsædsproducenterne," forklarer Michela. "Generelt foretrækker vi landmænd, der udelukkende er specialiseret i majs. Men vi har også landmænd, der ikke kun er agerbrugere, men også dyrker vin." 100 kg råmajs giver ca. 40 - 60 kg mel, alt efter sorten. Schär-majs dyrkes hovedsagelig i Italien. Det er der flere grunde til: Italien er et af de få lande i EU, hvor dyrkning af genmodificerede planter er absolut forbudt. "Derfor behøver vi ikke at frygte kontaminering (ved pollenflugt) fra tilstødende marker, og desuden har netop Norditalien en stolt tradition inden for majsdyrkning." Samtidig er den korte afstand til Schär's hovedsæde naturligvis også en fordel.


reportage

Dus med bønderne Michela er i konstant kontakt med bønderne, også når hun ikke er på stedet. På den måde kan de forskellige plejeforanstaltninger, den standardiserede gødskning af planterne med absolut ufarlige midler og planternes fremadskridende vækstfaser også kontrolleres regelmæssigt. Desuden tager Michela under sine besøg på de enkelte landbrugsbedrifter regelmæssigt stikprøver til laboratoriet. Stikprøverne giver oplysning om kvaliteten af det vordende produkt og dets "sundhedsmæssige" tilstand, herunder især om mulige skadedyrs- og svampeangreb (en af majsens største fjender er majsboreren, en sommerfugl, hvis larver udhuler stænglerne).

Høst af hele kolber med specialmejetærskeranlæg Majsen høstes af uddannede fagfolk med moderne specialmejetærskeranlæg, som sikrer at majskornene ikke beskadiges ved høsten. "Hvis kolben får et snit eller en anden skade", fortæller Michela, "er der nemlig igen fare for, at der vokser svampe (mykotoxiner)". Efter høsten skal majsen tørres. Også her har Schär fastsat tørringsprofiler for en skånsom tørring. Vores majs tørres kun med en indirekte flamme, så der ikke kan aflejres rester på kolben. Før råmajsen males, undersøges den igen for mykotoxiner og fugt. På grund af kontamineringsrisikoen er også møllerne underlagt meget strenge forskrifter, hvis overholdelse med jævne mellemrum testes af vores ekspert.

Michela kon trollerer de fremadskrid ende vækst faser Udelukkende på møller specialiseret i majs "Vi benytter naturligvis kun møller, der ikke maler andet end majs", understreger Michela. Også når det gælder formalingen, insisterer Schär på processer, der garanterer en særligt skånsom behandling af de værdifulde næringsstoffer, der er indeholdt i kornet. Skallerne fjernes fra kornene, så kun den værdifulde kerne, der har et stort indhold af stivelse, kimolie og fibre, forarbejdes til mel", understreger Michela. I mellemtiden er det blevet efterår. Det formalede majsmel kommer i produktion indtil næste sæson og forarbejdes videre til naturligt glutenfri fødevarer af Schär. En cyklus er omme og ud fra resultaterne fra den afsluttede høst, begynder Michela allerede at planlægge den næste dyrkningsfase og optage kontakter for at udvælge den nye såsæd. Kvalitetskontrollerne, der er startet af Michela, fortsætter også efter leveringen til et af vores tre produktionssteder i Italien og Tyskland, når melet leveres…Men det er en anden historie!

En af Schär's i alt 15 majsbønder er Carlo S. fra Vicenza: "For os har det tætte samarbejde med Schär været en helt ny og meget positiv erfaring. Vi er stolte af at kunne producere et produkt af så høj kvalitet på en naturlig måde og vi opfatter det som en kompliment, at resultatet af vores arbejde forvandles til naturligt glutenfri produkter." yourlife 5


rejser

Ganske enkelt holde ferie 1. YourLife-læserrejse til Sydtyrol Har du også drømt om dette: Lukke kufferten, trække vejret dybt og ikke skulle tænke på andet end at nyde ferien? Så skulle du prøve at booke vores første YourLife-læserrejse i foråret 2009. En uge til at opdage Sydtyrols kultur og kulinariske højdepunkter. Naturligt glutenfri, naturligvis! YourLife organiserer for første (men ikke sidste!) gang en læserrejse. Som første rejsemål har vi valgt vores hjemegn Sydtyrol. Med Dolomitternes stadig hvide tinder, den dybblå himmel og det milde mediterrane klima om foråret er den simpelthen uimodståelig. Vi tilbyder dig en komplet pakke med syv dages halvpension med individuelt aktivprogram til udvalg. Der er masser af tid til fri disposition og valgfri aktiviteter som pilates, yoga, en urte- eller vandvandring, tandemflyvning , et besøg i klatreanlægget eller vinsmagning osv. Du kan udforme din YourLife-læserrejse helt efter egne behov og ønsker (komplet program på forespørgsel).

Kultur, natur og glutenfri lækkerbiskener Vi inviterer dig til sammen med os at opdage den dejlige plet på jorden,

hvor Schär er hjemmehørende. Vi har fundet på noget for enhver smag: Kultur, sport, land & folk, byerne Merano og Bolzano, vandreture, afslapning… Men det kulinariske aspekt ligger os naturligvis særligt på sinde. Der venter dig blandt andet en gourmetmiddag og et madlavningskursus. På det valgte hotel kommer du til at lære Sydtyrols velkendte gæstfrihed at kende. Hertil hører naturligvis friskbagt glutenfrit brød til morgenmaden hver dag, frisklavet glutenfri pizza og pasta samt et udvalg af andre lækre, glutenfri retter.

Mange grunde til at besøge Sydtyrol Prøv det selv: Sydtyrol er en rejse værd af mange grunde. Et vidunderligt smukt, uberørt landskab, de måske smukkeste bjerge i verden, et klima, der lader nærheden til syden ane og en kultur med en lang historie, der gang på gang fascinerer på grund af det vellykkede samspil mellem tysk og italiensk levemåde, "Brettlmarende" og "Schlutzkrapfen",

italiensk pizza og spaghetti kogt al dente, folklore og italiensk design, fremragende vin og æbler… Vi glæder os til at se dig!

YourLife-læserrejse Højdepunkter: • Guidede byture gennem Merano og Bolzano • De blomstrende haver ved slottet Trauttmansdorff • Messner Mountain Museum • Original hytteaften

Eksklusivt: • Glutenfrit madlavningskursus i tyrolske og italienske specialiteter samt brød og bagværk • Dagligt friske hjemmebagte rundstykker og bagværk til morgenmaden • Som mellemmåltider friske hjemmelavede snacks og sødt bagværk

Service: • Rejseledsagelse udvalgt af Schär på hele rejsen (service og guidede ture på tysk, italiensk og spansk)

Terminer+ydelser Hotel Weiß, 3-stjernet hotel i Vinschgau 1. termin: 18.04. - 25.04.2009 2. termin: 09.05. - 16.05.2009 765,00 € komplet pakke ( 7 overnatninger med halvpension inklusive kulinarisk aktivprogram). Rabat for børn. Individuel ankomst til Merano.

Tilmelding: Dr. Schär GmbH, Mærk kurverten: "læserrejse" Winkelau 9, I - 39014 Burgstall www.schaer.com; E-mail: yourlife@schaer.com Tlf.: +39 0473 29 35 00

Sidste tilmeldingsdato: 28.02. eller 31.03.2009 * Ret til ændringer forbeholdes.

6 yourlife


@schär

Cremet sprød godbid gange tre Den perfekte snack til det lille mellemmåltid. Vores vafler er blevet mere alsidige med de tre smagsvarianter, vanilje, hasselnød og kakao, og mere cremede takket være den nye opskrift. Og for at nydelsen skal vare endnu længere fås de nu i den nye 125 g pakning!

Solidt og sundt Et fuldkornsbrød med bid i. Prøv vores nye Solena Bio-fuldkornsbrød, der ikke bare smager af meget, men som med ingredienserne fuldkornsris, boghvede, hirse og solsikkekerner også har et højt indhold af ballast- og næringsstoffer. Garanteret økologisk. Som alle Schär-brød er Solena-fuldkornsbrød fri for laktose og hvedestivelse.

Den søde, knasende bid En naturligt glutenfri og knasende fornøjelse for hele familien. De hvedefri Solena Bio-kiks med økologisk amaranth, kornsorten som inkaerne satte pris på, og som har et højt indhold af ballaststoffer, protein, calcium og jern. Til morgenmad, som mellemmåltid – hver gang man har lyst til en sød og sprød godbid. Laktosefri og perfekt til vegetarer.

www.schaer.com Fuldt overblik med et enkelt klik: Ny Schär-internetside med informationer om det glutenfri liv (på engelsk) og downloadcenter på 19 sprog! yourlife 7


køkken

Vi præsenterer, Oscar… I denne udgave vil vi gerne præsentere et nyt ansigt, det vil sige nyt for dig, men ikke for os! Han hedder Oscar og er den sympatiske og dygtige kok i vores test- og forsøgskøkken. Oscar afprøver alt trin for trin i sit køkken, inden vi tilbyder det til dig.

præcist, som du forestiller dig det. Oscar elsker i øvrigt, at man ser ham over skulderen, mens han laver mad, og han elsker at snakke om opskrifter. Han kan med sine mange tricks bidrage til en endnu mere velsmagende tilberedning af vores glutenfri produkter.

Oscar er lige så erfaren som han er kreativ. I sine mange år som kok har han ikke mistet glæden ved at lave mad og eksperimentere. Tværtimod! Han er vores referent for nye opskrifter og produkter, og hans knowhow står fra nu af også til rådighed for dig som kok og forbruger.

Opskrifter fordoblet

I fremtiden vil du møde Oscar igen og igen: Her i YourLife-magasinet, i opskriftskalenderen og på vores nyudformede, engelsksprogede internetside. Her har han tilmed sin egen rubrik! Ud over en masse tip finder du garanteret den rigtige opskrift til enhver lejlighed med den nye professionelle opskriftssøgning. Oscars uforvekslelige outfit: Hvidt kokketøj med hue og et par lorgnetter betænkeligt balancerende på næsen.

Men vores kok Oscar vil også samtidig være forbindelsesmand mellem vores forbrugere og produktionen. Han bliver derfor glad for dine idéer og forslag, som han straks giver videre til vores forsknings- og udviklingsafdeling. Altså: Oscar ønsker held og lykke med arbejdet og god appetit.

Med Oscar og læsernes udtrykkelige ønske, har vi fordoblet vores opskriftssider! I fremtiden finder du derfor altid fire i stedet for to samlekort med vores naturligt glutenfri mad- og bageopskrifter i hvert YourLife.

Hvad kunne du tænke dig i dag?

Masser af tips og tricks Oscar har i sine mange år som kok ikke bare opbygget en utrolig opskriftssamling, men også samlet værdifulde erfaringer i håndteringen af vores naturligt glutenfri produkter. Han har en løsning på alle madlavnings- og bageproblemer og vil med sine mange tip hjælpe dig, så du kan tilberede vores produkter endnu bedre. Hans absolutte specialområde er brugen af vores melblandinger Schär Bread Mix og Mix C. På dette område er han uovertruffen og en garanti for, at dit bagværk bliver

I denne nye udgave af YourLife har Oscar samlet fire spændende opskrifter til dig med græskar og kastanjer, der passer til årstiden. Der er lidt sødt og lidt salt.


solena-bio-Fusilli GRÆSKARTAGLIATELLE

GRÆSKARMUFFINS

KASTANJEBRØD MED PINJEKERNER

KASTANJEMARMORKAGE


Kastanjebrød med pinjekerner

Græskartagliatelle

Ingredienser til 1 brød: 400 g Schär Bread Mix, 100 g kastanjemel, 10 g havsalt, 15 g frisk gær, 300 ml lunkent vand, 50 g pinjekerner, 50 ml olivenolie

Ingredienser for 2 personer: 200 g Schär Tagliatelle, 200 g græskar skåret i terninger, ½ fintsnittet løg, 60 g porrer i strimler, 100 ml fløde, lidt hvidvin, salt, friskkværnet peber, lidt olie

Tilberedning 1. Bland kastanjemel og Schär Bread Mix samt salt og olivenolie i en skål. 2. Opløs gæren i vand og ælt det hele sammen i 5 minutter. 3. Kom pinjekernerne i til slut. 4. Lad dejen hæve tildækket ved stuetemperatur, til dens volumen er næsten fordoblet. 5. Ælt dejen igennem et øjeblik, form et brød, sæt det på en bageplade dækket med bagepapir, og skær ridser i overfladen på langs og tværs. 6. Lad dejen hæve tildækket i 30 minutter mere. Brødet kan eventuelt pensles med et pisket æg. 7. Bag brødet ca. 45 minutter i forvarmet ovn ved 180 grader med over- og undervarme.

Tilberedning 1. Svits det halve løg og porrerne i olie. 2. Kom græskartern i. Spæd op med hvidvin, hæld fløden på, og dampkog, til grøntsagerne er bløde. 3. Smag til med salt og peber og kog til ønsket konsistens. 4. Kog pastaen al dente i kogende saltvand, si vandet fra og bland med saucen.

For at holde pastaretter "saftige" kan du blot blande lidt pastakogevand i saucen.

Oscars tip Stil en beholder med vand i ovnen under bagningen for at forhindre udtørring.

Kastanjemarmorkage

Græskarmuffins

Ingredienser til en form med 24 cm diameter: 300 g Schär Mix C, 150 g smør, 175 g sukker, 1 knivspids salt, 3 æg, 100 ml mælk, 2 tsk. bagepulver, 400 g kastanjepuré (frisklavet eller færdiglavet), 50 ml fløde, 20 ml kirsebærlikør

Ingredienser for 2 personer: 280 g Schär Mix C , 2 tsk. bagepulver, 1 knivspids natron, 1 tsk. kakao, 1 knivspids kanel, 1 knivspids nellikepulver, noget friskrevet ingefær, 1 knivspids salt, 60 g hakkede valnøddekerner, 80 g smør, 2 æg, 180 g brun farin, 250 g små græskartern, 60 ml mælk

Tilberedning 1. Rør smør, salt og sukker sammen til en skummende masse, og kom æggene i et ad gangen. 2. Bland mel og bagepulver, og rør det skiftevis med mælken i massen. 3. Bland kastanjepuréen, fløden og likøren godt. 4. Fyld halvdelen af smør-æg-blandingen i en smurt form, og bland kastanjemassen i, en skefuld ad gangen. 5. Tildæk med resten af smør-æg-blandingen. 6. Bag ca. 50 minutter med over- og undervarme i forvarmet ovn ved 180 grader.

Tilberedning 1. Kog græskarterningerne bløde i vand i en gryde med låg tilsat en knivspids sukker, til væsken er fordampet. 2. Græskarterningerne skal dog stadig være sprøde. Lad dem køle af. 3. Bland mel, bagepulver, natron, kakao, kanel, ingefær, nellikepulver, salt og valnødder i en skål. 4. Pisk smør, æg, sukker og mælk til en skummende masse i en anden skål. 5. Kom melblanding i, og rør den løst i sammen med græskarterningerne. 6. Fyld massen i muffinforme, og bag dem ca. 20 minutter med over- og undervarme i forvarmet ovn ved 180 grader.

Oscars tip

Oscars tip

For at se om kagen er færdig, kan du stikke et lille træspyd ind i den. Når der ikke mere sidder dej på spyddet, er kagen færdigbagt.

For at forhindre en hurtig udtørring kan man pensle de stadig varme muffins med en blanding af 20 g flormelis og 1 tsk. citronsaft.


milly’s verden

Hej søde børn!

Jeg har fundet en lækker og meget nem opskrift til jer, som alle garanteret kan li':

CHOKOLADEPØLSE Du skal bruge: 180 g Savoiardi (lady fingers) Schär 100 g margarine 100 g sukker 50 g usødet kakaopulver

20 min

01 02

let

...og sådan gør du: Rør blød margarine, sukker og kakao sammen i en skål. Del kiksene i grove stykker, og kom dem i massen. Læg ingredienserne på et fugtigt viskestykke, rul sammen, og form til en pølse. Sæt den i køleskabet i mindst 2 timer; skær den i skiver før servering.

yourlife 11


forskning & udvikling

Under lup: Majs Femårigt forskningsprojekt afsluttet Majs er ikke altid bare majs, og den samme majs kan have forskellige egenskaber, alt efter tidspunktet for udsåning og høstning samt måden, hvorpå den oplagres og forarbejdes til mel. For at kunne tilbyde vores forbrugere en konstant kvalitet og altid førsteklasses produkter har Schär valgt selv at tage hånd om majsproduktionen. Forud for dette har vi udført et intensivt forskningsarbejde i vores afdeling for forskning & udvikling (F & E). Majs indeholder værdifuld stivelse og er en af Schär's vigtigste råvarer. Størstedelen af alle vores naturligt glutenfri produkter indeholder majsmel. Indtil nu har Schär købt denne råvare via udvalgte producenter og udsat den for strenge kvalitetskontroller før forarbejdningen.

12 yourlife

Mål: Standardisering af majsmelet For fem år siden startede man det ambitiøse forskningsprojekt "Majs". Målsætningen var at bestemme den optimale beskaffenhed og de optimale dyrkningsbetingelser for råvaren for at standardisere kvaliteten af det majsmel, som vi benytter. Projektet blev gennemført under ledelse af vores afdeling for forskning & udvikling i Trieste i samarbejde med en forskningsgruppe bestående af doktorander og professorer fra fakultetet for levnedsmiddelteknik på universitetet i Milano. Først blev beskaffenheden af de forskellige majsmelholdige Schärprodukter undersøgt. Her viste der sig ganske små forskelle i beskaffenhed, konsistens og smag, der slet

ikke bemærkes af ukyndige. Levnedsmiddelteknikerne undersøgte, hvilke majsmelleverancer der blev anvendt til fremstillingen af de enkelte produkter og kontrollerede produktionsforholdene for det pågældende parti (produktionsenhed). Som første resultat konstaterede man, at kvaliteten af denne syvtusind år gamle kulturplante kan variere alt efter udsånings- og høsttidspunkt. I et efterfølgende trin forsøgte man at bestemme det optimale tidspunkt for de forskellige produktionsfaser.

Laboratorieanalyser af forskellige majsmeltyper Parallelt analyserede man forskellige majsmeltypers egenskaber (f.eks. fugtindhold, viskositet eller blandingsegenskaber med vand) med henblik på at bestemme det mest velegnede mel til fremstillingen af vores forskellige glutenfri produkter. Der blev især fokuseret på, om der var tale om prøver fra sidste års høst eller fra den nye høst.


forskning & udvikling

ydre faktorer som vandmangel eller overdreven vanding og/eller for høj jordfugtighed. Høsttidspunktet har stor betydning for, om majsen bliver af optimal kvalitet. Den ideelle modningsproces for de gule kolber skal bestemmes nøjagtigt. Høstes majsen for tidligt, indeholder den mindre stivelse og sukker. For sent høstet majs - har vores teknikere konstateret - kan derimod udvise kvalitetsmangler, der eventuelt kan få sundhedsskadelige virkninger.

Produktionsprofil for Schärmajs Ved de kemiske analyser i laboratoriet undersøgte man f.eks. også majsmelet ud fra et ernæringsfysiologisk synspunkt for sit indhold af ballaststoffer, proteiner, mættede og umættede fedtsyrer og mikronæringsstoffer, men også for egenskaber som smag, lugt og/eller farve. I forsøgskøkkenet på forskningscenteret i Trieste blev der af de forskellige melprøver fremstillet brød, snacks, kiks og pasta efter vores traditionelle opskrifter, som så blev prøvesmagt af uddannede testere og undersøgt for forskelle i deres egenskaber (som f.eks. hårdhed og beskaffenhed).

Hvordan vokser majs bedst? Også de optimale betingelser for majsdyrkningen blev defineret. Græsplanten skal bruge store mængder vand, lys og varme til sin modningsproces. Forsknings- og udviklingsteamet udarbejdede en kravspecifikation med nøjagtige oplysninger vedrørende dyrkningen og videreforarbejdningen (tørring, oplagring, formaling): For at dyrke majs til Schär skal bønderne eksempelvis råde over helt bestemte moderne vandingsteknikker. Jorderne på deres dyrkningsarealer skal have visse egenskaber (se også reportagen, s. 3), så kolbernes kvalitet ikke forringes på grund af

Majs (zea mays) Man går ud fra, at indianerstammer i Mexico for godt 7.000 år siden begyndte med dyrkningen af den hjemmehørende vilde græssort teosinte. Under ideelle betingelser kan græsplanten majs blive indtil 7 meter høj. Christoffer Columbus bragte de første majskulturer til Europa. I dag dyrkes nytteplanten over hele verden. Der findes mere end 3.000 forskellige kultursorter, der adskiller sig ved kornenes beskaffenhed. Man skelner hovedsagelig mellem hård majs, tandmajs, stivelsesmajs, blød majs, sukkermajs og voksmajs. Til levnedsmidler anvendes for det meste stivelses- og blød majs. Majs indeholder værdifuld stivelse og sukker og anvendes ikke kun som levnedsmiddel og foderstof, men er også en vigtig råvare for papirindustrien og den kemiske industri.

Efter tre års intensivt forskningsarbejde var det så på grundlag af resultaterne muligt at opstille en produktionsprofil for vores vigtigste råvare. For at være sikre på at det anvendte majsmel respekterer alle disse parametre, besluttede vi selv at tage hånd om dyrkningen: Bønder med egnede dyrkningsarealer og -metoder blev udvalgt og fik intensiv rådgivning af en medarbejder året rundt. Forberedelserne hertil tog yderligere et år. Det gjorde den første komplette produktionscyklus også (se også reportagen, s. 3).

Første høst i sensommeren 2008 I sensommeren 2008 kunne vi bringe vores første kontrollerede majshøst i hus. Før det første standardiserede mel kommer i produktionen, testes kvalitetsparametrene endnu en gang i Trieste. I mellemtiden har forsknings- og udviklingsteamet travlt med nye projekter som f.eks. egnethedstester og udforskning af nye glutenfri kornsorter som quinoa, teff eller hirse.

yourlife 13


midt i livet

Glade maver og glutenfri hverdag! liaki Forening. Panelet får 4-5 gange om året tilsendt en række produkter som de skal afprøve og evaluere. Produkterne kan være alt fra snacks og pasta til færdigretter på frost. ”Vi bruger testpanelets feedback til at vurdere hvert enkelt produkt i forhold til smag, konsistens og anvendelighed”, fortæller Jeanette Kristensen. Hun forklarer yderligere, ”Deres tilbagemelding hjælper os til at imødekomme de reelle behov som personer med cøliaki har for at kunne opretholde en hverdag uden glutenbekymringer. Vi er meget afhængige af at vælge de rigtige produkter til butikkerne. nHvis produkterne ikke sælger nok vurderer glute og r e ag sm e øv bliver de taget ud af butikkerne, Testperson pr . m ra ek rt U a som ikke nødvendigvis prioriterer fr fri produkter et glutenfrit udvalg særligt højt. Det betyder altså meget, om det enkelte produkt falder i forbrugerne smag og Et stigende antal danskere har proderfor er det essentielt at udvælge dem blemer med at tåle den moderne nøje.” kost, og flere får diagnosticeret glutenallergi. Heldigvis kommer der staUrtekram Int. håber, at antallet af testdig flere alternativer til glutenholdipersoner kan fordobles i løbet af det ge produkter i supermarkederne, så næste år. Virksomheden oplever en stidet bliver nemmere for allergikere at gende opmærksomhed ift. gluten og vil holde maven glad. derfor gerne tilbyde et større udvalg til allergikere og andre, som ikke ønsker Urtekram Int. A/S er en af de virksomgluten i deres madlavning. Derfor er det heder, der i mange år har fokuseret på også vigtigt at høre flere meninger om de at tilbyde produkter uden gluten til de produkter, som er under overvejelse indanske forbrugere. For at imødekomme den de lanceres. ”Det er afgørende, at vi forbrugernes behov har virksomheden konstant er opdateret med forbrugernes siden 2007 udvalgt en række cøliakipaefterspørgsel på madvarer uden gluten. tienter, som hjælper med at prøvesmage Hvis ikke de køber produkterne, mister og teste produkterne inden de kommer vi hyldepladsen i butikken og dermed i butikkerne. Key Account Manager Jeamuligheden for at gøre glutenfri produknette Kristensen, der er ansvarlig for de ter nemt tilgængelige for allergikerne” glutenfri produkter hos Urtekram Int. afslutter Jeanette Kristensen. forklarer: ”For at sikre os, at vi sætter de rigtige glutenfri produkter på butiksEn glad testperson hylderne, er det vigtigt for os at være i tæt dialog med de forbrugere, som rent En af dem, som netop er blevet en del faktisk lever med cøliaki i det daglige. af testpanelet er Michael Forthoft på 33 På den måde er vores testpanel utroligt år. Han fik konstateret cøliaki for 5 år siværdifuldt i forhold til at udvælge proden, og med en travl hverdag er det vigdukter, der både lever op til forbrugertigt for ham, at der findes nemme løsnes behov og forventninger.” ninger i det daglige. Michael har lært at leve med cøliaki ved at spise en naturlig Testpanelet består af 20 personer, som glutenfri kost. Indimellem savner han bl.a. er udvalgt med hjælp fra Dansk Cø14 yourlife

dog et godt stykke rugbrød til frokost eller bagerens nybagte håndværkere og ”basser” søndag morgen. Michael er glad for at være blevet testperson, da det giver ham mulighed for at afprøve produkter, som muligvis kan erstatte dem, han savner fra før han fik cøliaki. Han siger: ”Jeg er glad for, at jeg skal prøve nye produkter, da det giver mig mulighed for at påvirke det glutenfri produktudvalg på markedet. Jeg synes, at det er spændende at udforske markedet, da jeg stadig godt kan mangle en større alsidighed i udvalget. For mig er det ikke nødvendigvis nok, at produkterne er fri for gluten, men det er også vigtigt, at de passer til mine smagsløg.” Michael står over for to spændende oplevelser. Han skal snart giftes, og derefter skal han på ferie sydpå. Bryllupsmenuen er sammensat, så den stort set er naturligt fri for gluten, og han kan derfor nyde den store dag uden bekymringer for maden. Derimod forventer han, at udfordringen kommer på ferien, når han skal forklare de udenlandske restauranter, at han ikke kan tåle glutenholdigt mad.

Nyheder uden gluten Fra efteråret 2008 begynder Urtekram Int. at udsende et nyhedsbrev, som specifikt henvender sig til personer, som interesserer sig for glutenfri kost. Nyhedsbrevet vil løbende blive udsendt via e-mail, og formålet er at holde læserne opdaterede med nye produkter, glutenfri madlavning samt andre relevante emner, som relaterer til et liv uden gluten. Man kan tilmelde sig ved at sende en e-mail til Marketingkoordinator Marian Larsen (mnl@ urtekram.dk). Vil du også dele dine erfaringer med os? Så skriv til os på yourlife@schaer.com


ernæringstemaer - viden

Sund og lækker mad Sund ernæring til børn Børn udvikler sig løbende og er hele tiden i bevægelse. Derfor har de brug for store mængder energi og næringsstoffer. Men måltiderne har ikke altid højeste prioritet hos børnene og skal derfor være forbundet med sjov og samtidig smage godt. Desto mere, når det drejer sig om glutenfri kost. Det lyder kompliceret, men er egentlig ganske enkelt… Grundlaget for en afbalanceret ernæring er en vellykket kombination af protein, kulhydrater, fedt, vitaminer, mineraler, vand og ballaststoffer, fordelt på tre hoved- og to mellemmåltider.

Pasta giver energi Det vigtigste element i ethvert måltid er glutenfri energileverandører som f.eks. brød eller pasta. De indeholder store mængder kulhydrater/stivelse, vitaminer, mineraler og ballaststoffer.

Måltider tager tid Det vigtige er ikke kun hvad, men også hvordan dit barn spiser: Det skal ikke være et improviseret morgenmåltid, når barnet er på vej ud ad døren, men et pænt dækket bord og god tid. En hu hej-middag og aftensmad foran fjernsynet duer heller ikke. Måltidet skal også omfatte grøntsager og frugt (ca. 200 g dagligt af hver) eller bælgfrugter og tilstrækkeligt med væske. De indeholder mange vitaminer (vigtigt for den fysiske og mentale udvikling), mineraler, sporelementer, vand og ballaststoffer. Mindst en liter væske fordelt over dagen tilfører kroppen og cellerne det nødvendige vand og mineraler. Det bedste er vand eller usødet urte- eller frugtte. Pas på: Ved sport og leg og på varme dage stiger væskebehovet!

Vores tip til en sund, afbalanceret dagsmenu Morgenmad • 1 skive glutenfrit brød med smør og marmelade, magert kødpålæg eller ost. Hertil 1 glas mælk eller friskpresset saft • eller glutenfri mysli eller Solena Bio-cornflakes med mælk og frisk frugt Mellemmåltid • ½ Rustica-rundstykke med kødpålæg eller ost og grøntsager (reven gulerod, agurkeskiver, peberfrugt,…) • eller frisk frugt og 2 - 3 Solena Bio-kiks eller Cioccolini eller en myslibar Middagsmad • Solena Bio-pasta med grøntsager (husk parmesanost) og salat

• eller kartofler og grøntsager og en lille portion kød eller fisk Mellemmåltid • eller Sorrisi, Funkies eller Crackers • eller kvark med frisk frugt Aftensmad • Solena Bio-fuldkornsbrød med kødpålæg eller ost og tallerken med råkost • eller pizza • eller fiskefilet med kartofler og grøntsager (hvis der var pasta eller ris til middag) Vigtigt: Sørg for at drikke nok til måltiderne og i løbet af dagen!

Med fantasi på tallerkenen Grøntsager og salater kan fint skjules i legerede grøntsagssupper (f.eks. med ristede brødcroutoner af Schär-toastbrød), lækre grøntsagssaucer til pizza eller i risotto og i burgere. Med æg, salat og råkost kan man fremtrylle sjove ansigter eller dyr på tallerkenen. Server frugt i børnevenlige stykker i en kulørt skål eller lav kulørte frugtspyd.

Mælkeprodukter for at vokse Mælk, mælkeprodukter, fisk, magert kød og kødprodukter (f.eks. skinke eller pølse) samt æg supplerer grundnæringsmidlerne og forsyner organismen med værdifulde proteiner, fedt, vitaminer og mineraler. Mælkeprodukter (ca. 350 g/ml dagligt) er vores bedste naturlige kalciumkilder og vigtige for børn i voksealderen.

Slik i et rimeligt omfang Der findes ikke sunde og usunde fødevarer, det kommer kun an på den rigtige mængde. Børn er slikmunde og bør have lov til bevidst at nyde slik og snacks i små mængder. Vigtigt: Børst tænder bagefter!

yourlife 15


Nybagt brød på bordet

+

+

superlækre. Med den praktiske fire-pakning har du altid ciabatta-brød - friskbagt som fra bageren! Prøv de nye lækkerier fra Schär.

10 min

=

mmmh!! SDK0336

Duften af friskbagt brød gør dagen til en fornøjelse. Nybagt brød på bordet: Efter kun 10 minutters bagetid er de nye, glutenfri ciabatta-brød fra Schär sprøde og


YourLife_36_DA  
Advertisement
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you