Issuu on Google+

d. 18-03-2013

ILLUSTRERET

ISLAND En helt speciel udgave i anledning af 2. Einsteins studietur 2013

Biler der kører på vand? Efter 30 år er professorens brintteknolig endelig accepteret.

”Svovlbrinte gasser stinker ikke af rådne æg, de dufter af penge” - Helge Pétursson

Islands kamp for vegetation Island har forhåbning om at beplantning af træer vil fremme vegetationen. Men hvad med klimaforandringernes indflydelse?

Elsker du at pleje krop og sjæl, nyde freden og stilheden eller blot slappe af i fantastiske omgivelser, så er Den Blå Lagune det helt rigtige sted for dig.

Hemmeligheden bag islændingenes oprindelse: Hvor stammer Islændingene fra?


Omkring år 795 blev Island opdaget af en gruppe irske gejstlige, og i midten af det 9. århundrede blev landet opdaget på ny af nordmændene, som synes at have været uvidende om den tidligere opdagelse. Den første bosættelse på Island skete i 874 af nordmanden Ingólfr Anarson, og herefter blev hans eksempel hurtigt fulgt af andre nordmænd. Landet blev efterfølgende alment kendt, og i 2011 rummede landet ca. 319.000 individer. Dette tal synes dog ikke særlig stort, taget i betragtning af Island er 2,5 gange større end Danmark, og alligevel havde Danmark et indbyggertal på ca. 5,5 millioner samme år. Islands eksportindtægter består hovedsageligt af fiskerihandel, men i nyere tider er aluminiumsproduktionen også blevet en stor indtægtskilde for landet. Den nye indtægt har hjulpet islændingene på vej ud af deres lange økonomiske krise. Island er en klippeø af vulkansk oprindelse med placering i Atlanterhavet, og det er opstået på samme måde som dets nyeste ø Surtsey. Denne ø opstod mellem 1963 og 1967, og fødslen startede med en stor sort røgsky fra vandets overflade. I løbet af de knap fire år var der konstant sorte skyer af vulkansk akse, samt en regn af glødende lava. Selv lyn kunne betragtes fra den op til ni kilometer høje røgsøjle. Landets placering forårsager et oceanisk klima med milde vintre og kølige somre, klimaet er betydeligt mildere end de fleste andre steder på samme breddegrad. Island modtager sin varme fra den varme havstrøm, Irmingerstrømmen - en gren af den Nordatlantiske Strøm. Fra nord strømmer den kolde Østgrønlandske Strøm. Dette gør at vintertemperaturen i Reykjavik i gennemsnit er som i Danmark, omkring nulpunktet, mens der i landets indre er en del koldere. Om sommeren er der varmest i lavlandet, hvor der er omkring 10 grader.


Naturelsker eller ej, Island er fantastisk Den skønne natur, der præger Island, er en unik oplevelse, som ikke fås andre steder i verden. På en tur rundt i det islandske landskab opleves alt fra kæmpe arealer fyldt med lavablokke til fjelde, der er dækket af græsmarker, lav og anden plantevækst. Derudover er øen fyldt med fantastiske naturfænomener som klart syn af kontinentalpladernes adskillelse, store vulkaner med nutidig aktivitet, et fantastisk stort vandfald og springkilder. Den islandske natur er altså ikke mindre end fantastisk og en oplevelse værd for enhver sjæl.

Den europæiske og den nordamerikanske kontinentalplade bevæger sig væk fra hinanden med omkring to centimeter om året, hvilket har skabt et imponerende landskab bestående af enorme sprækker i et ellers frodigt og idyllisk naturområde i den islandske nationalpark, Thingvellir.


Af Freja, Marie, Michelle og Sarah

Vulkanø Den islandske natur adskiller sig fra de fleste andre landskaber på flere måder. Den væsentligste forskel er dog nok, at Island er opstået af størknet lava. Gennem de sidste 40 millioner år har vulkanerne været aktive, hvilket har resulteret i lavastrømme og derved opbyggelsen af land. Da kontinentalpladerne bevæger sig fra hinanden med et par centimeter årligt, vil der derfor opstå nye kratere og sprækker i jorden, hvilket kan indebære endnu flere vulkaner i Island. Derfor kaldes Island også for en vulkanø, og hvis man udforsker den fantastiske natur, vil man op til flere gange opleve, at landskabet hurtigt kan skifte fra et område med utallige lavablokke til et område med store fjeldarealer med lav, græs, enkelte træer og anden beplantning.

Fra fjeld til lavablokke Begge landskabstyper er enormt karakteristiske og fremtrædende i den islandske natur. Lavablokkene er altså opstået som følge af den størknede lava, og de er at finde mange steder i den islandske natur, både i forskellige størrelser og former. Helt modsat af disse lavaplader er fjeldene at finde, hvilke strækker sig over store arealer. Det er på størstedelen af disse områder, at Islands 450 forskellige lavplanter og 500 mosser vokser, og mest karakteristisk er græsheder og dværgbuskede arealer, hvor større buske og træer er et sjældent syn.

Billedet viser, hvordan lava ser ud, når det er størknet. Det er altså disse lavaplader, der præger det islandske landskab. Generelt tager lavaen mange dage om at størkne, men rent faktisk findes der en lavaart, der størkner så hurtigt, at det kan danne forskellige formationer i luften. Denne art findes dog ikke i Island.

De lave temperaturer gør det nemlig svært for træer at sætte rødder. I sjældne tilfælde er det dog muligt at se lav birkeskov eller andre træer, som umiddelbart er blevet plantet er derfor ikke vokser naturligt i jorden. Grunden til de kan vokse kan skyldes mange ting, eksempelvis næringssalte, fugt og temperatur. Forskellige træarter vokser nemlig enormt forskelligt i forhold til de miljømæssige forhold. Dog ses det tydeligt, at lav vokser rigtig godt i det islandske klima, idet det er meget udbredt.

Er du til fjelde og store åbne landskaber? Har du stor interesse i, hvilke planter, der findes i et subarktisk klima? Kan du slet ikke få nok af naturen? Er du generelt stor tilhænger af unikke oplevelser, som ikke fås i Danmark? - Så er Island lige noget for dig!


Laver består af to typer organismer, en svamp og en alge, der lever afhængigt af hinanden, i symbiose. Lav kan vokse på træstammers bark, klipper og murværk - altså steder, der er utilgængelige for andre organismer. Derudover udgør de også store områder af de islandske fjelde, og disse fjelde kendetegnes altså ved, at det er store åbne landskaber, hvor vinden ofte er enorm kraftig. Dette kommer dog af øens placering ude midt i Atlanterhavet, og disse vinde medfører eksempelvis, at flere sorte strande og støvskyer af størknet lava flyver rundt i luften og ender på bygningers facader og biler. Om dette har en bioteknologistuderende fra Horsens Gymnasium udtalt: ”Det er virkelig sjovt, men også meget underligt at tænke på, at bilen er blevet så beskidt pga. sorte sandstrande og størknet lava.”

Lav består af to typer organismer, en svamp og en alge. Svampen er den yderste del af lavet og indeholder ikke grønkorn. Den inderste del er algen, og den indeholder grønkorn, hvilket forklarer, at laver ikke er grønne som planter.

På billedet her ses lav, der ikke dør helt ved udtørring. De små stykker fra lavet kan gro videre, når der er fugt tilstede. Derved kan lav hele tiden formere sig.


Skønne naturfænomener I Island findes naturfænomener, der er kendt i store dele af verden, og disse fænomener er med til at gøre Island til så attraktivt et land. Som noget af det mest berømte er springkilderne, hvor der periodisk ses udbrud, bestående af varmt vand. Cirka hvert femte minut springer kæmpe mængder af vand lodret op i luften og er et helt fantastisk syn. Grunden til

dette skyldes, at den vulkanske varme i undergrunden opvarmer vandet, der løber gennem et lodret vandrør, og når det nået så høje temperaturer, at det omdannes til damp, går springkilderne i udbrud. Derudover præger varme kilder også det islandske landskab, og mest kendt af alle er Den Blå Lagune. Lagunen er omgivet af lavasten og sorte sandstrande, og vandet er enormt varmt og mineralholdigt saltvand.

Elsker du at pleje krop og sjæl, nyde freden og stilheden eller blot slappe i fantastiske omgivelser, så er Den Blå Lagune det helt rigtige sted for dig.

Rundt omkring i verden er der kun seks store gejserområder, så de er derfor meget sjældne. Dog er den mest berømte gejser, den, der er at finde i Island.

Værd at vide! Mængden af vand, der falder ned af Gullfoss pr. sekund, svarer til hver danskers gennemsnitlige vandforbrug på ca. 2,5 år.


Citat fra en bioteknologistuderende fra Horsens Gymnasium. ”Den islandske natur er helt fantastisk og er helt klart en oplevelse værd. Både vandfaldet og gejserne er oplevelser, man slet ikke kan få i Danmark, men også den Blå Lagune og andre termiske bade kan helt klart anbefales. Helt generelt synes jeg virkelig, at den islandske natur er flot. I hvert fald kan jeg sige, at det ikke var sidste gang jeg har været i Island.”

Oplevelser, du bare ikke må gå glip af, når du besøger Island:     

Gejser Gullfoss Den Blå Lagune Thingvellir Ridning på islandske heste

Dyreliv Udover fantastiske naturfænomener i Island er dyrelivet omkring også bemærkelsesværdigt. Det nordlige Atlanterhav, som omringer Islands kyster, er fyldt med fantastiske hvalarter, sæler, spækhuggere og delfiner. I Island findes mange forskellige dyrearter bl.a. rensdyr og polarræve og selvfølgelig de velkendte islandske heste. Ligesom andre nordiske lande findes der dog også køer, grise, får og geder, som bliver brugt i landbruget. Island har et utroligt rigt fugleliv, og har endda også verdens største fuglefjeld, hvor utallige arter yngler i klipperne. Vestmannaøerne, som er en øgruppe syd for Islands kyst, er kendt for de mange havfugle, og her findes flere havpapegøjer end noget andet sted i verden. Især havpapegøjer, edderfugle, havterner, vadefugle og spurvefugle kan ses mange steder på øen, så på den vis er dyrelivet i Island enormt interessant.

Islands natur overordnet set Helt generelt er Islands landskab helt unikt, hvor der er mulighed for at få store oplevelser, som ikke fås andre steder i verden. Et fantastisk landskab præger øen, hvor der samtidig også er rig mulighed for at få store naturfænomener at se. Dyrelivet er også virkelig interessant, hvilket ligeledes gælder for plantelivet.


Klimaet er truet af den globale opvarmning, og især de arktiske lande lider. Isdækket smelter mens temperaturen øges, og det kan få betydelige konsekvenser for dyre- og plantelivet. For at mindske drivhuseffekten som forårsager temperaturstigningerne må mængden af menneskeskabt forurening, hvilket hovedsageligt er CO2,

Helena Carneiro, Jacob Tietze, Pernille Harboe & Senia Hansen

mindskes. Vandkraft og andre alternative energikilder kommer her på banen, fordi de producerer grøn energi. Grøn energi udleder minimale CO2udslip, og derfor vil en energiform som vandkraft være med til at mindske drivhuseffekten på verdensplan. Island er et land med stor ekspertise inden for denne disciplin.


Verdens største vandkraftvÌrker, en top 10 der viser vandkrafts potentiale globalt


Hvordan virker vandkraft? Simpel konstruktion Vandet til vandkraftværkets turbiner kommer fra et bassin, ogsa kaldet et vandreservoir . Bassinerne er oftest kunstigt fremstillet ved brug af en dæmning.

grænset. Vandet fra bassinerne ledes gennem nogle rør i dæmningen ned til turbinerne. Turbinerne drives af det strømmende vand og er forbundet til generatorer, der producerer elektricitet. Herfra kan elektriciteDæmning har to formal: Den øger ten sa transporteres via el-nettet til vandets faldhøjde og den opfanger husstandene. og lagrer vand i bassiner, saledes at To faktorer gælder, nar det komder kan produceres strøm, selv nar mer til mængden af genereret elekden naturlige vandtilførsel er be-

tricitet pa et vandkraftværk. Den ene er højdeforskellen fra det opdæmmede vand til turbinerne, mens den anden er mængden af vandet der strømmer igennem turbinerne. Desto større fald og større mængde vand, der passerer gennem vandkraftværket, desto større mængde elektricitet kan vandkraftværket generere.

1. Vand ophobes i et bassin.

5. En transformator forøger spændingen i elektriciteten.

2. Vandet løber gennem et rør i dæmningen.

6. Fordelingen reducere spændingen, så den er klar til brug.

3. Vandet får bladene i en stor turbine til at dreje sig.

7. Elektriciteten er nu klar til brug!

4. Turbinens omdrejninger for en generator til at generere strøm.

Se ogsa denne animation: http://www.youtube.com/ watch?v=g8DTiztIMFA

Oplagring af energi Mange miljøforskere mener at en af de største fordele ved vandkraft er muligheden for "oplagring" af energi. Man kan nemlig opfatte vandet i bassinerne som en form for oplagret energi. Vandet fra aerne kan, i tider hvor der ikke er brug for sa meget elektricitet, ledes over i nogle bassiner, hvor det er indtil der er brug for mere elektricitet. Vandet kan ledes ned til turbinerne pa ethvert givent tidspunkt, og gemmes nar behovet for elektricitet er lavt. Visse kraftværker benytter sig af pumper for at genbruge det vand de har brugt en gang før. Denne proces er dog elektrisk drevet, og man benytter den derfor kun hvis det er strengt nødvendigt. Vand er en palidelig og vedvarende energikilde i forhold til for eksempel kul, som ikke kan genbruges.


Danmark—Norge—Island Vandkraft i Danmark er ikke særligt udbredt, og det er med god grund: der mangler de kraftige floder og højdeforskelle i landskabet, der skaber potentiel energi der kan udnyttes. Der findes tre vandkraftværker i Danmark: Gudenaacentralen (1921), Karlsgardeværket (1921) og Holstebro Vandkraftværk (1942), og de producerer cirka 1 promille af den danske strømproduktion. Tidligere har denne andel været større, men i takt med den teknologiske udvikling de sidste 100 ar og et kraftigt stigende strømforbrug er vandkraftværkerne næsten blevet irrelevante for den danske strømproduktion. Selvom vandkraft er en af de reneste metoder at producere strøm pa,

rummer det ikke større muligheder for Danmark. Der er ganske enkelt ikke vand nok. Danmark køber en del el produceret ved vandkraft fra Norge og Sverige, og saledes spiller vandkraft alligevel en indirekte, men vigtig rolle for Danmark. I Norge produceres 98/99 procent af strømmen ved vandkraft. Her er incitamentet for at udnytte vandet ogsa langt større; vandets kredsløb, de høje bjerge og dybe dale spiller sammen og giver de oplagte vilkar for at drive vandkraftværker. Naturen er altsa kilde til grøn energiproduktion. Det eneste menneskene skal gøre er at tæmme vandet. En god del af den producerede strøm gar til industrien, aluminiumsproduktion og lignende.

Konstruktion af dæmning tilarahnjukar Vandkraftværk, Østisland

I de seneste ar har ustabile nedbørsforhold betydet svingninger i de norske elpriser, som dog trods denne usikkerhed er forblevet lave i forhold til omkringliggende lande. I Island er der ligesom i Norge godt grundlag for at udnytte vandets energi. Her kommer 75,5 procent af den producerede energi fra vand, og ogsa her bruges en stor del af energien industrielt. I bade Island og Norge er elpriserne lavere end i Danmark. Geotermiske anlæg spiller ogsa en stor rolle i Islands samlede energiproduktion.


Vandkraft mindsker CO2-udslip Allerede langt før artusindeskiftet kom det pa tale at Island skulle stille sin vandkraft til radighed for energikrævende industri, og en af de prominente kandidater var aluminiumsindustrien. Island har i dag et enormt energiforbrug, men da næsten al deres strøm produceres pa vandkraft og geotermisk energi har landet et minimalt CO2-udslip til sammenligning med resten af Verden. Dog er det saledes at produktionen af vandkraftværkerne kræver meget

Aluminiumsfabrik i Island

CO2, men pa trods af dette, er procentdelen af denne udledning stadig minimal sammenlignet med resten af verden.

selv har mulighed for at benytte. Malinger fra 1999 viser, at islændingene kun anvendte 15 % af egen energi. Desuden far Island tilføjet en indEfter landet har faet energitung komstpost og kan fa brugt deres industri er energiforbruget steget overskydende energi. Ogsa pa veryderligere og Island har derfor tiddensplan har dette træk positive ligere haft verdensrekorden i enereffekter, da industrien nu kan drigiforbrug pr. indbygger og ligger ves med grøn energi, og CO2her stadig i toppen. Bagtanken med udslippet derved mindskes. Efter at den energitunge industri skulle planen skal aluminiumsfabrikkerne flyttes til Island er, at landet produtilkobles deres eget vandkraftværk. cerer meget mere strøm end det


Jeg sælger ikke, min ven! Gullfoss er Europas største vandfald og det mest populære vandfald i Island. Gullfoss er beliggende pa gletscherelven Hvíta, som ligger cirka 100 km øst for Reykjavík. Faldet pa i alt 32 m er delt i to trin, et øvre pa 11 meter og et nedre pa 20 meter. Der løber cirka 100 kubikmeter vand igennem vandfaldet hvert sekund. Gullfoss er derfor en oplagt beliggenhed for et vandkraftværk, men Gullfoss er statsejet og fredet. Det ligger der en helt særlig historie bag.

Oven over vandfaldet er der et monument til ære for Sigríður Tomasdottir, datter af Tomas Tomasson, som ejede Gullfoss i starten af den 20. arhundrede. Sigríður Tomasdottir voksede op med Gullfoss og fungerede som guide for de turister der ankom for at se det storslaede vandfald. dag mødte en engelsk mand op ved vandfaldet og tilbød at købe vandfaldet, men han fik et enkelt svar fra Tomas Tomasson: ”Jeg sælger ikke, min ven”. Men i forbindelse med økonomisk

smalle tider købte nogle rigmænd andel i Gullfoss. De ville anvende Gullfoss til at drive et kæmpe vandkraftværk. Sigríður Tomasdottir gik 100 kilometer til Reykjavík for at demonstrere mod en kommende opførelse af et vandkraftværk, og da regeringen ikke hørte efter, truede Sigríður Tomasdottir med at hoppe i vandfaldet og tage livet af sig selv. Pa dette tidspunkt forstod regeringen hvor meget Gullfoss betød for Sigríður Tomasdottir og resten af det islandske folk, og de købte og fredede Gullfoss.

Gullfoss

Fordele og ulemper

ved vandkraft

det en energi, der ikke forurener, og som desuden er billig. Der er end ikke behov for højtuddannede folk til Vandkraft har, som andre energiformer, fordele og at vedligeholde et vandkraftværk. ulemper. Det diskuteres om denne type af energi er Opførelsen af en dæmning kan forarsage landskabsvedvarende eller ej, da visse irreversible geografiske ændringer, pavirke økosystemer og den lokale vegetaog biologiske virkninger ofte følger konstruktionen af tion og jorderosion. I visse tilfælde anses det for nødet vandkraftværk. vendigt at fælde omkringliggende skov for at grave et Langt den største fordel ved vandkraft er den rene større bassin til vandkraftværker, og dette kan ogsa transformation af en naturlig energikilde, vandet, som have negative indvirkninger pa omraders dyre– og kan fornys. planteliv. I denne proces er der ingen affaldsstoffer, derfor er


Fra barbariske togter til bæredygtig brintteknologi Det er et faktum, at

Heldigvis

størstedelen af nutidens

seneste

energi kommer fra olie,

alternativ frem til den

brændstoffer. Landet har

kul og gas, hvor olien

konstant svindende olie,

gode forudsætninger for

kun rækker 50 år frem,

nemlig brint. Brint er en

at gøre energikæden CO2

med

lugtfri og farveløs gas, som

(kuldioxid) neutral, trods

indeholder

det,

det

forbrug.

nuværende Derfor

islændingene

har

er år

vokset

den

udskiftet

energitæthed

deres sværd og skjolde

brændstoffer.

med

forbrænding

miljøvenlige

innovationsplaner

og

der

kilogram

end

i verden, der er komplet

et

uafhængig

højeste af af

brint

de

fossile

brinten

bliver

alle

produceret

Ved

elektrolyse, som er meget

ét

frigives

dobbelt

at

af

energikrævende. Island ligger mellem den

går nu forrest i kampen

mere

om udviklingen af oliens

meget energi som ved

Nordamerikanske

arvtager brint.

forbrænding

kontinentalplade og har

af

ved

ét

kilogram olie. I

dag

bruger

verdens

største lande som Kina og Indien

støt

mere

olie,

efterhånden

som

en

Eurasiske

og

derfor rig mulighed for at

”Jeg tror på, at mit land kan blive fremtidens nordlige Kuwait” - Professor Hydrogen

voksende middelklasse får

bruge varm damp under tryk og geotermisk energi fra

den

vulkanske

undergrund, produktion

til af

strøm.

del i velfærden. Samtidig

Teknologien bag H laver

Desuden

øger den vestlige verden

Især i Island har man de

mængder smeltevand fra

forbruget,

seneste år arbejdet med at

landets gletschere, som

fremme

en

udnyttes ved hjælp af

energikilde.

vandkraftværker. Hej med

og

energiforbrug derfor

at

klodens forventes to-

eller

brint

bæredygtig

som

er

der

store

tredobles over de næste

Islændinge har en vision

Brintsamfundets

50

om at blive det første land

fra elektrolysen vil blive

år.

Hej

med

dig

energi


Elektrolyse Brint udvindes ved elektrolyse, hvor man splitter vandmolekyler (đ??ť2 đ?‘‚) i đ??ť + ioner og đ?‘‚đ??ť − ioner. Dette gøres ved at sende jĂŚvnstrøm gennem et vandkar. Vandkarret skal vĂŚre elektrisk ledende, og der tilsĂŚttes derfor fortyndet saltvand. Elektriciteten bliver sendt gennem vandet, der er blandet op med đ??žđ?‘‚đ??ť, som splitter vandmolekylerne i brint (đ??ť2 ) og oxygen (đ?‘‚2 ). Brinten bliver tiltrukket af katoden (den positive pol) og oxygen bliver tiltrukket af anoden (den negative pol). Oxygenet bliver ikke bevaret, men sluppet ud i atmosfĂŚren, mens brint bliver samlet i et rør som leder til et køletĂĽrn og videre til en kompressor hvorefter brinten føres til en cylinder og lagres.

oplagret i brĂŚndselsceller,

vandrer

gennem

Dette forsøg har bestüet af

der stort set bare bestĂĽr af

membranen til ilten pĂĽ

tre faser. Den første fase

et batteri, som fyldes op,

den anden side, mens

blev veloverstĂĽet i januar

nĂĽr

de overskydende elektro

2007,

BrĂŚndselscellerne

ner vandrer gennem det

brintdrevne

indeholder to rum med en

elektriske

blevet

membran

strøm, der fx kan sendes

islandske

imellem, som kun smĂĽ

videre til en elmotor.

Firmaet indsamlede viden,

det

molekyler

er

kan

fladt.

system

som

trĂŚnge

hvor

tre

busser

afprøvet

i

var det

samfund.

erfaring og kritik fra de

igennem. I det ene rum

IslĂŚndingenes brinttogt

befinder

Firmaet

New

og forureningsfrie busser,

brinten sig, og i det and

Energy’ i Reykjavik er

som dannede grundlag for

et rum findes der ilt fra

førende

indenfor

den videre udvikling af

atmosfĂŚren. NĂĽr brinten

udviklingen

af

brint-

den nĂŚste generation af

rammer

en

teknologien

i

Island.

brintbusser. Forsøget med

platinkatalysator

pĂĽ

Icelandic New Energy har

brintbusser var en del af

membranen, opløses den i

siden 2001 lavet forsøg

et

positive ioner og negative

med at erstatte fossile

kaldet

elektroner.

brĂŚndsler

som stĂĽr for Ecological

Brintionerne

‘Icelandic

med

brint.

meget velsete, støjsvage

EU-støttet

projekt

ECTOS-projektet,


City

Transport

System.

acceleration

og

store

brintdrevne

både

til

Som del af dette projekt

rækkevidde. med dig h

hvalsafari, som er en stor

blev der i 2003 indviet en

Forsøgets

turistattraktion i Island.

brinttankstation

havde

i

tredje

som

fase

formål,

at

Islands

de tre brintbusser indviet

fiskerflåde,

i Reykjaviks gader, som i

medvirker til ca.

midlertidig gået i stå med

løbet af de tre år, hvor

en tredjedel af landets

deres tre forsøg pga. den

forsøget

forurening

fossile

store økonomiske krise,

mere end 144.000 km.

brændsler, skulle udrustes

der startede i 2008. Der er

Forsøgets

med

skabt en ny generation af

forløb,

kørte

anden

fase

enorme

Økonomisk modvind ver

Reykjavik. Dernæst blev

som

fra

brintdrevne

brintbusser

som

skulle

brændselsceller.

hvor personbiler skulle

benytter man stadig en

være noget lettere end

tankes op og køre på brint.

enkelt

den tidligere generation,

I løbet af 2009 var der omkring 30 brintdrevne personbiler

fra

bl.a.

Daimler, Toyota og Ford i Reykjaviks gader. Disse biler

har

gennem

udlejningsfirmaet

Hertz

været mulige at leje og afprøve. Islændingene er meget begejstrede for de forureningsfrie

og

støjsvage biler, som ikke frigiver farlige partikler og gasser

i

deres

miljø.

Brintbilernes affaldsprodukt

eneste er

rent

vand, og samtidig har de benzinbilernes

kraftige

dag

er

bestod af en undersøgelse,

af

I

ECTOS-projektet

disse

Islandsk høvding bag succes Biler der kører på vand? De fleste mennesker i Island grinede af islandske Bragi Àrnason, kemiprofessor på University of Iceland, da han for 30 år siden begyndte at snakke om brintteknologi. Men den stædige islænding fortsatte fast overbevist om det store potentiale i udnyttelsen af landets vedvarende energikilder til produktion af brint. Nu 30 år senere er der dog heller ingen som griner længere. Mange eksperter mener ligefrem, at brint er det eneste alternativ som kan erstatte nutiden fossile brændstoffer. For sit store arbejde med brintteknologien har Bragi Àrnason fået tilnavnet “Professor Hydrogen”. Han er dog også en mand med visioner: Bragi Àrnason tror på at målet kan blive nået inden 2025. “Overgangen fra træ til kul tog tre generationer, ligesom overgangen fra kul til olie. Der er altid en periode på 15 år involveret,” siger han. ”Jeg tror på, at Island inden længe kan blive nordens Kuwait med hensyn til produktion og eksport af store mængder energi”


men der er i øjeblikket

Islændingene

ikke

muligheder og meget at

vindmøller eller solceller!

lære,

Men heldigvis har Island

ressourcer

videreudvikle

til

og

at

sætte

disse busser på gaden.

har

store trods

elektrolysen kommer fra

islændingenes

(og Norge) store mængder

økonomiske problemer er

af grøn strøm, og derfor

Som i fortiden er de

der stadig håb.

giver brintteknologi som

krigeriske islændinge dog

Det er vigtigt at have in

sagt mening i disse lande.

ikke

mente, at brinten kun

Forhåbentlig kan vandet,

”bærer” energien videre.

der

nemlig for at indsamle nye

Så KUN hvis man kan

grundlag for vikingernes

fonde

til

mange

vil

bidrage til islændingenes

være

kamp for et bæredygtigt

Netop

handlingslammede. nu

kæmper

de

til

at

genstarte

bruge

grøn

strøm

projektet.

Og

heldigvis

brintelektrolysen,

arbejder man også andre

brintteknologien

steder i verden på at

mere

udvikle brintteknologien.

traditionel

Bl.a. i Norge arbejder man

forbrændingsmotor.

ligeledes

med

Brintbiler i Danmark vil

og

således kun give mening,

meget

brintteknologien,

Norge er pt. det førende land inden for området.

hvis

grøn

end

strømmen

en

til

tidligere togter,

samfund igen.

dannede snart


Hemmeligheden bag islændingenes oprindelse

Hvor stammer Islændingene fra? Efter en undersøgelse af islændingernes oprindelse fandt man ud af at der var et tæt forhold mellem den kvindelige linje af islandske kvinder og beboer af Hebriderne, hvilket er øer ved Skotlands nordvestlige kyst. To bestemte varianter af mitokondrisk DNA blev fundet kun hos islændinge og Hebridernes beboer ingen andre steder i verden.

Undersøgelsen om islændingenes oprindelse Efter en undersøgelse af islændingernes oprindelse fandt man ud af at der var et tæt forhold mellem den kvindelige linje af islandske kvinder og beboer af Hebriderne, hvilket er øer ved Skotlands nordvestlige kyst. To bestemte varianter af mitokondrisk DNA blev fundet kun hos islændinge og Hebridernes beboer ingen andre steder i verden.

I ’The Book of Settlements’ (Landnámabók - en islandsk bog fra middelalderen om bosættere i Island) blev Hebriderne nævnt 22 gange. Man kan sammenligne islændernes oprindelse med ligegældende fund af Orkney-øerne, som ligger ved Skotlands nordlige kyst. Disse beboere har næsten den samme proportion af oldnordiske forfædre for både kvindelige og mandlige gener, og disse udgør ca. 35 %. Dette indebærer, at der var familier som udvandrede fra Skandinavien til Orkney-øerne.

mens større forskelle angiver et

Hvilken forskning er brugt?

oldtiden. Dette og mange andre

Genealogisk (forskning i

finde ud af med forskningen.

slægtsskaber)

Det betyder altså at islændingene

beslægtning mellem

har rødder hos nordmænd og

individuelle og arter kan

skottere; faktummet at de er nævnt

vurderes ved at

i oldgamle bøger fra Island

sammenligne DNA 1

bekræfter, at forskningen giver

rækkefølger. Små

mening i dette.

forskelle mellem DNA

mere fjernt forhold. De brugte metoder som bruges til genealoger og forbinder individer eller arter ligner dem som blev brugt til at spore afskrivningshistorien af gamle manuskripter, som flere versioner af ’the Book of Settlements’ og ’the Saga of Icelanders’.

deCODE Genetics Agnar Helgason arbejder hos deCODE Genetics og har med andre forskere sporet norsk oprindelse hos islanske hos islandske gener tilbage fra

sider af oldtiden kan deCODE


Af Christopher Damsgaard, Emma A. Thiessen og Trine Poulsen


Der er 2 primære teorier angående vegetationen. Ifølge udryddelsesteorien, blev det meste af vegetation udryddet under den sidste istid, og den resterende halvdel af vegetationen overlevede den ekstreme kulde, da der var isfrie områder ved enden af gletsjeren og at det dermed skabte et lille vegetationsområde, som folk har levet af. Dette kan meget vel være derfor at 250.000 af Islands befolkning på 320.000 lever i Reykjavik. Den anden teori er at den Islandske vegetation er kommet med andre midler. Vegetationen kommer med de varme havstrømme, som har gjort jorden og luften varm nok til

at planteliv kan gro. Den kan også være kommet med vinden eller fugle, som transporter vigtige elementer for vegetationen. Efter koloniseringen af Island har mennesket bragt ca. 1/5 vegetation med sig, i form af frø og afgrøder. En pollenanalyse indikerer at der har været landbrug i Island før. Denne pollenanalyse kan være med til at vise fortidens miljø på Island. I dag har Islands moderne hjælpemidler såsom flytransport, som kan sprede frø og give befrugtning meget hurtigere og nemmere til landområderne. Det resulterede i at der i 1988 blev høstet afgrøder igen.

Ødelæggelse af miljøet Island har været frodigt indtil en lang række begivenheder fra 900-tallet til i dag, hvor voldsomme storme, vulkanudbrud, vanderosion fra bjergene, og permafrost har ødelagt vegetationen på Island. Landet blev koloniseret i år 874, som har hjulpet med bevaringen af visse områder i Island.

Islands afgrøder Der menes at 2/3 af jorden på Island havde vegetation omkring år 874, mens det i dag kun er 4 til 5 % af det kultiverede land, som bruges til afgrøder. Dette har gjort at Island importerer det meste af sine fødevarer udefra og er dybt afhængig af handel.


Island har været et meget frodigt og smukt land, men mange vulkanudbrud og hårde vintre, samt istider og mange storme med utrolige vindstyrker har ødelagt det Islandske miljø. Island har gennemgået disse elementer i 1100 år, som resulterede i forværring af jorden og efterladt meget af Islands jord ubrugelig til landbrug. 40 % af alt land i Island oplever erosion. Dette har gjort at Island, som de første har anlagt et jordbevaringsprogam i 1907 til bekæmpelse af erosionen på Island. Det ledte til en massiv genopbyggelse og bevaring af jorden i 1950’erne og 60’erne, som kom i form af indhegning og stenvægge. Dette blev bygget i hånden. Meget af hjælpen er kommet fra frivillige

Som det kan ses på billedet er klimaet omkring Reykjavik væsentligt varmere omkring kysterne og koldere inde i landet. Dette skyldes formentlig til dels de varme havstrømme og giver de bedste muligheder for vegetation. Billedet er fra starten af foråret.

organisationer, landmænd og landforeninger og det har gjort det muligt at opretholde et stabilt forsvar mod erosion. Det er de lave, flade områder, som ligger nær de varme kyster, som bliver beskyttet. Det skyldes at områder inde i landet er langt fra de varme havstrømme og dermed er jorden ikke nær så varm som ved kysten. Desuden er der store bjerge og et stort bakkelandskab i Island, som er med til at skabe jordlaviner der eroderer voldsom på den omkringliggende jord. Kystområder uden bjerge er også udsat pga. de stærke vinde og bliver derfor nemt eroderet væk.

86 % af jorden i Island er af vulkansk oprindelse og det har gjort jorden i Island skrøbelig og udsat, især for vind- og vanderosion. Jordens skorpe glider nemt og det gør jorden ustabil og ubrugelig til vegetation. I dag med moderne virkemidler er der bedre bevaring af jorden. Det er dog stadig et problem at styre erosion inde i landet omkring bjergene ved jordlaviner og vanderosion fra smeltet sne og nedbør, samt ude ved kysten, som har passatvinde.

Af Christopher Damsgaard, Emma A. Thiessen og Trine Poulsen


Hvorvidt træer forekommer na-

Væksten ”BOOMER”

andre faktorer vil hav e større

turligt i den islandske natur er et

På relativt kort tid er væksten af

indflydelse, såsom ændring af

emne der af og til undrer enkelte

træer derfor eksploderet og grundet

brugen af jorden og specifik

personer, og med god grund. Med

IFS’s indsats, og flere hundrede ar-

nedgang i antallet af får i det fri.

sine gletsjere der dækker 12 % af

bejder med skovbrug, hvor det ek-

Dette ville kunne resultere i for-

landet, lavagrund der dækker 11

sempelvis forarbejdes til tømmer

øget naturlig udvidelse af birke-

% og en tredjedel af landet der er

samt andet. Dog, grundet ekstensiv

træer til områder der ellers har

klassificeret som decideret ørken,

brug af jord til at græsse primært

været foruden træer i århundre-

er forholdene for træ-vækst yderst

får, er skovarealet ikke vokset mar-

de. Dertil er det tænkeligt at kli-

vanskelige. Det kombineret med

kant. Af også denne grund har na-

maændringer såsom drivhusef-

den førnævnte erosion af jorden

turlig udvikling og ekspansion af

fekten vil påvirke væksten langt

har gjort, at kun en femtedel af

birketræer været meget begrænset,

mere end alt andet. Et varmere

Island i dag er dækket af vegetati-

og vil ligeledes fortsætte på samme

klima ville forøge både naturlig

on.

måde så længe den islandske tradi-

udvidelse af skovområder samt

tion med at lade får græsse ukon-

gøre det muligt at beplante høje-

trolleret i landskabet. Træerne vok-

re oppe end hvad der tidligere

Da et goldt og bidsk landskab

ser hovedsageligt i indhegnede om-

har været muligt. Hvordan kli-

ikke gavner landet, etablerede

råder hvor forholdene kan nøje kon-

maændringer kan påvirke frem-

man, i overensstemmelse med

trolleres, og væksten siges at være

tidens vegetation uddybes sene-

skovbrug og jord bevarelses lo-

eksploderet ved at de vokser hurti-

re, men på baggrund af andre

ven fra 1907, Skógrækt Rikisins

gere og stærkere end nogensinde

nævnte faktorer tyder det umid-

hvilket populært kaldes IFS (The

før.

delbart på, at fremtiden for træ-

Iceland Forest Service). Sammen

er i Island er lys.

med visse andre mindre organisationer bestræber disse sig på

Fremtidsudsigterne for trævækst

at håndtere væksten af træer.

i Island er på trods af disse fakto-

Dette indebærer bl.a. at beskytte

rer gode. Aspekter som skov-

de eneste naturligt forekom-

brugs sektoren har nogen kon-

mende træer, birketræer, samt

trol over, såsom plantning af

forskellige fyrtræer, og, på bag-

træer, kan muligvis føre til en for

grund af viden opnået ved for-

dobling af træ- og skovarealet i

søgsskove, planting af træer hvor

Island indenfor det næste år-

de vil få bedst mulige vækstfor-

hundrede. Ikke desto mindre er

hold.

der større sandsynlighed for at


24,8 % af alle nyplantede træer i Isaland i 2007 er af sorten Larix sukaczewii, og

To plantede skove i Is-

er i dag vokset til at være ca.

land får årligt ca.

2,7 meter høje.

400.000 besøgende.

Over 6.000.000 træer plantes årligt i Island. Islands højeste træ er 24,5 meter højt og af sorten Populus trichocarpa, også kaldet Vestamerikansk Poppel. Grundet global opvarmning er visse træer i Frankrig truet. Man håber derfor på at kunne flytte nogle til Island hvor

Plantning af træer på Is-

klimaet er betydeligt køligere.

land menes at være startede i 1899.

Af Christopher Damsgaard, Emma A. Thiessen og Trine Poulsen


Island er en del af det arktiske landområde. Dette område er tundra, hvilket er vegetation, hvor træer og buske ikke kan vokse. Grunden til dette er den såkaldte permafrost med lave temperaturer og konstant frost nede i jorden, da det hæmmer planternes vækst og gør det til dels umuligt for træer at få rodfæste og dermed vokse. Det er faktisk kun i det sydlige Arktis og under særlig gode forhold at mindre træer og buske kan vokse. Dette er også til en vis grad grunden til at Island er en bevokset ø, da f.eks. varmen fra hot spots* opvarmer den frost i jorden, der hæmmer planternes vækst. Dette ses tydeligt på Island, hvor gejserne befinder sig, idet plantevæksten er betydelig større i især dette område.

Billedet viser en illustrativ fremstilling af drivhuseffekten. Dette er med til at give en dybere forståelse og beskrivelse af, hvad der helt præcist sker med vores jord i fremtiden. Drivhuseffekten forbindes med den globale opvarmning i det 20. århundrede. Drivhuseffekten er en vigtig faktor i forhold til dette emne, da udslippet af CO2 i vores atmosfære forhindrer den infrarøde stråling i at nå verdensrummet. Strålingen sendes altså tilbage til Jorden, der herved opvarmes. Her kan Jorden netop sammenlignes med et drivhus. Atmosfæren er selve drivhuset, og de infrarøde stråler betegnes som solens varme. Drivhuset vil beholde noget af varmen fra solen (som et almindeligt drivhus normalt gør) og dvs. at Jorden bliver ved med at blive opvarmet. ’Læs mere’


På trods af at den Islandske vegetation ikke er særlig stor, er der alligevel en ret stor faktor som kan få betydning for en forøgelse af Islands træer og buske i fremtiden. Den menneskeskabte drivhuseffekt vil få klimaet til at forandre sig i løbet af de næste hundrede år, hvilket har en markant indflydelse på plantevæksten i det arktiske og subarktiske klima. Egentlig fører der mange ulemper med i form af at gamle plantearter pga. temperaturstigningen i balancen mellem vinter og sommer vil uddø eller trænge mere nordpå. Dog vil nye arter tilpasse sig livsbetingelserne for de nye temperaturer. Den høje stigning af temperaturen vil blive forstærket, eftersom sne og is smelter. Her reflekterer omkring 80 % af solens stråler. Når både sne og is er smeltet helt og det åbne hav nu er aktuelt, vil landjorden opsuge en del varme fra havet og temperaturen vil yderligere stige. Hermed tildeles f.eks. Island en større fordel for vegetationen, der vil have en større tilvækst idet permafrosten langsomt svinder ud.

Hot spots* er en geologisk betegnelse for et område, hvor en konvektionsstrøm i Jordens kappemateriale forårsager vulkanisme. Inden for et begrænset område stiger varmt materiale fra den nedre del af kappen op mod lithosfæren*. Her er trykket lavere, og der sker en delvis smeltning. Lithosfæren* ((Græsk):líthos for sten og sphaîra for kugle) er de yderste 100 km af den faste jord og er hård, stiv og relativ kold. Lithosfæren består af jordskorpen og den øverste del af kappen. Jordskorpen er den øverste del af lithosfæren og er 10-70 km tyk.

Læs mere  

http://www.youtube.com/watch?v=ZzCA60WnoMk http://www.njf.nu/filebank/files/20111211$191357$fil$MHBKhGoz89iq3kKB809Q. pdf

http://www.terradaily.com/reports/Iceland_to_help_France_save_trees_from_global_ warming_999.html

Af Christopher Damsgaard, Emma A. Thiessen og Trine Poulsen


Islands  undergrund   skyder  med  varmt  vand   og  energi      

           

Grundet   Islands   geografiske   placering,   er   der   høj   vulkansk   aktivitet   og   dermed   energi   i   undergrunden.   Denne   energi   kaldes   geotermisk   energi,   og   kan   gå   hen   og   blive  Islands   næste   store   eksportvare   i   en   verden,   der   søger   efter   vedvarende   ener-­‐ gikilder.      

Strokkur  geyseren  er  et  tydeligt   eksempel  for    den  energi  un-­‐ dergrunden  gemmer  på     Foto:  Anna  Elisabeth  Lysgaard  Andersen  


I  

slands   undergrund   vask.   De   seneste   år   har   rummer   oceaner   af   man   lært,   hvordan   man   energi,   energi   som   is-­‐ kan  tøjle  energien  i  jorden   lændingene   er   blevet   spe-­‐ og   bruge   den   til   at   lave   cialister   i   at   udvinde   på   elektricitet  til  Island.  Dette   såkaldte   geotermiske   an-­‐ har   medført,   at   Island   i   læg,   som   er   placeret   flere   dag   har   overflødig   energi   i   steder   rundt   på   den   ca.   forhold   til   deres   befolk-­‐ 2 103.000   km   store   ø.   An-­‐ ning,   og   at   varme-­‐   og   el-­‐ læggene   tager   udgangs-­‐ priserne  er  meget  lav.   punkt   i   opvarmet   vand,     som   befinder   sig   i   under-­‐ Rådne   æg   er   lugten   af   grunden.   penge     Energien   i   jorden   udvin-­‐ Billig  energi  til  islæn-­‐ des   ved,   at   man   borer   et   dingene   hul  på  ca.  3000  meter  ned   For  at  forstå  det  store  geo-­‐ i   jorden.   På   denne   dybde   termiske   potentiale   på   Is-­‐ er   vandet   sunket   ned,   og   land  skal  man  forstå,  hvor-­‐ det   er   blevet   opvarmet   af   for   Island   kan   pumpe   de   varme   sten   i   under-­‐ varme   op   fra   undergrun-­‐ grunden.   Dette   skaber   et   den.   Under   Island   er   den   enormt   tryk   i   form   af   nordamerikanske   konti-­‐ damp,   hvilket   gør   bore-­‐ nentalplade   og   den   eura-­‐ hulsvæsken   nem   at   pum-­‐ siske   kontinen-­‐ pe   op   til   talplade   ved   at   ”Svovlbrinte  gas-­‐ overfalden.   drive   fra   hin-­‐ Borehulsvæ-­‐ ser  stinker  ikke   anden.   Dette   sken   er   ikke   af  rådne  æg,  de   giver   anledning   rent   vand,   til   en   masse   dufter  af  penge”   men   den   er    -­‐  Helge  Pétursson   vulkansk   og   snarere   en   seismisk   aktivi-­‐ sur   væske,   tet   på   grund   af   den   store   der   blandt   andet   indehol-­‐ mængde   af   magma,   der   der   svovlbrinte,   hvilket   strømmer   op   mod   over-­‐ giver   den   karakteristiske   fladen.   Islands   befolkning   lugt   af   rådne   æg   omkring   har  udnyttet  dette  i  hund-­‐ varme  kilder  og  geotermi-­‐ redvis   af   år   til   for   eksem-­‐ ske  kraftværker.     pel   varme   kilder   og   tøj-­‐  

Energiproduktionen     Den   første   proces   i   ener-­‐ giproduktionen   er   adskil-­‐ lelsen  af  dampen  fra  bore-­‐ hulsvæsken   som   er   den   flydende   del.   Dette   gøres   nemt   ved   at   lede   væsken   ind   i   et   kammer,   hvor   dampen   stiger   opad,   og   væsken   falder   nedad.   Dampen   bliver   derefter   ledt   ind   i   en   højtrykstur-­‐ bine,   hvor   der   er   et   lav-­‐ tryk,   der   medfører,   at   dampen   bliver   suget   igen-­‐ nem   turbinebladene,   og   dermed   drejer   dem.   Tur-­‐ binen   drejer   store   magne-­‐ ter   der   producerer   elek-­‐ tricitet.   Elektriciteten   bli-­‐ ver   produceret   igennem   induktion   der   bruger   principper   fra   elektro-­‐ magnetisme.   Denne   elek-­‐ tricitet   bliver   derefter   transformeret  og  sendt  ud   til  forbrugerne.       Systemet  kører  dobbelt   Men   systemet   stopper   ik-­‐ ke   der.   Med   udgangspunkt   i   det   nye   kraftværk   Hel-­‐ lisheiði,   der   er   bygget   for   at   udnytte   energien   mest   muligt   og   med   så   lidt   energitab   som   muligt.   Bo-­‐ rehulsvæsken,   der   har   en   lavere   temperatur   og   la-­‐ vere   tryk   end   dampen,  

Af  Mathias  Aarup,  Thorbj ørn  E.  K.  Christensen,  Stefan  Dukanovic,  Lasse  L.  Svendsen  


bliver   ledt   nedad   i   syste-­‐ met.   Den   overskydende   damp   fra   højtryksturbi-­‐ nen,  der  ikke  havde  et  højt   nok   tryk   til   at   dreje   turbi-­‐ nen,   bliver   sendt   ind   i   en   sekundær   turbine,   der   er  

 

en   lavtryksturbine.   Lav-­‐ tryksturbinen  adskiller  sig   fra   højtryksturbinen   ved   ikke   at   have   så   stor   vægt   på  turbinen  og  derfor  skal   der   mindre   energi   til   at   deje   den.   Dette   er   for   at  

sikre   sig,   at   der   ikke   går   energi   tabt,   som   kunne   have   været   brugt   til   at   op   varme   huse   eller   skabe   elektricitet.   Lavtrykstur-­‐ binen   producerer   ikke   nær   så   meget   energi   som  


de   primære   turbiner,   men   den   producere   omkring   10%   af   den   energi   kraftværket   leverer.   10%   virker   ikke   som   meget,   men   det   er   svarer   ca.   til   det   samlede   elforbrug   for  

Reykjavik.   Resten   går   næ-­‐ sten   udelukkende   til   lan-­‐ dets   store   aluminiumsin-­‐ dustri.       Overskud  til  fjernvarme   Den   overskydende   op-­‐

varmede   borehulsvæske   bliver   brugt   til   at   opvarme   koldt   friskt   vand,   der   bli-­‐ ver   brugt   til   opvarmning   af   huse   og   byer   i   Island.   Dette   kaldes   også   fjern-­‐ varme.  Grunden  til  at  man  

Se  mere   http://www.or.is/flash/fram l/index.html  

 


ikke   pumper   borehulsvæ-­‐ sken  direkte  ud  til  forbru-­‐ gerne   er,   at   væsken   ville   tære   alt   for   meget   på   rø-­‐ rene   i   jorden   og   man   ville   ikke   kunne   opretholde   et   lukket   system.   Det   friske   vand,   der   er   blevet   pum-­‐ pet   ud   til   opvarmning   af   huse,   er   stadig   meget   varmt  når  det  forlader  hu-­‐ sene,   derfor   bliver   det   ledt   ud   til   forskellige   steder   i   trafikken   og   gader   for   at   holde   dem   sne   frie   og   for   at  nedkøle  vandet.       Opretholder   et   vand-­‐ kredsløb     Til   sidst   bliver   det   nu   af-­‐ kølede   vand   ledt   ud   i   ha-­‐ vet   eller   søer   for   at   det   vender   tilbage   til   vand-­‐ kredsløbet.   Det   nu   afkøle-­‐ de   borehulsvæske   bliver   pumpet   tilbage   ned   i   jor-­‐ den   for   at   kunne   blive   genopvarmet   og   pumpet   op  som  varm  borehulsvæ-­‐ ske  igen.  Dette  system  gør   at   geotermisk   energi,   når   det   er   brugt   rigtigt   er   en   bæredygtig   energiform   der   ikke   forurener   eller   tærer  på  landskabet.       Er   det   en   eksportmulig-­‐ hed   Den   geotermiske   energis   betydningen   i   Island   og   resten   af   verden   er   vidt  

 

omdiskuteret.   Spørgsmå-­‐ let  har  længe  været,  om  Is-­‐ land  har  nok  ressourcer  til   at  levere  energi  på  globalt   plan,   og   om   eksporten   af   energien  så  vil  være  mulig.   Ifølge   New   Iceland   Energy   skal   man   være   meget   på-­‐ passelig   med   at   lovprise   Islands   eksportmulighe-­‐ der,   da   de   mener,   at  de  til-­‐ stedeværende   ressourcer   er   mere   end   rigeligt   til   at   kunne  forsyne  selve  Island   med   energi,   men   at   den   overflødige   energi,   der   er,   ikke   vil   kunne   forsyne   større   lande   fuldstændigt   med  energi.       Mulig   energiaftale   med   briterne   Trods   New   Iceland   Ener-­‐ gys   bekymring   har   en   større   aftale   med   briterne   været   på   tale.   Planen   for   selve   projektet   er,   at   man   skal   lægge   undervands-­‐ kabler   langs   havbunden   mellem  Island  og  England,   hvorigennem   elektrisk   energi   skal   transporteres.   Ruten   er   specielt   designet   således,   at   det   lange   rør   skal   ligge   på   de   mindre   dybe   steder   i   havet   mel-­‐ lem   de   to   lande.   Røret   vil   blive   installeret   af   en   spe-­‐ ciel   maskine,   der   gennem   gravning   og   montering   gerne   skulle   kunne   få   lagt  

røret   lige   tilpas.   Projektet   bliver   mere   eller   mindre   langvarigt,   og   forventes   færdigt   omkring   2020.   Hvis   projektet   skulle   lyk-­‐ kes,   vil   det   bringe   bedre   økonomiske   forhold   til   Is-­‐ land,  der  lige  har  gennem-­‐ gået   en   større   krise.   Det   vil   dog   også   bringe   Eng-­‐ land    tættere  på  en  løsning   af  deres  energiproblem.       Energitab   under   rejsen   kan  spolerer  projektet   Det   geotermiske   anlæg   Hellisheiði   respons   til   præcis   dette   projekt   er   mere   eller   mindre   pessi-­‐ mistisk,  da  de  mener,  at  Is-­‐ land   ikke   befinder   sig   i   et   stadie  hvor  teknologien  er   udviklet   nok   til   at   kunne   sikre  Island  mod  et  alt  for   stort   energitab.   Dette     energitab   vil   opstå   under   transporten   af   energien.   Dog   menes   der,   at   når   da-­‐ gen   kommer,   hvor   tekno-­‐ logien   kan   formindske   dette   energitab   til   et   re-­‐ spektabelt   niveau,   at   der   så   vil   ligge   store   eksport-­‐ muligheder  i  Islands  ener-­‐ gisektor.   Denne   dag   for-­‐ ventes   dog   først   om   20   til   50  år,  da  vi,  som  det  ser  ud   nu,   ligger   langt   fra   det   teknologiske   niveau,   der   forventes.  De  nævner  des-­‐ uden  også,  at  det  ikke  kun  


er   Island,   der   i   fremtiden   vil   have   mulighed   for   at   eksportere   geotermisk   energi.   Der   findes   nemlig   flere   steder   i   verden   med   en   tilstrækkelig   varm   nok   undergrund   til   at   kunne   producere   den   geotermi-­‐ ske  energi  grønt.  

 

 

  Geotermisk   energi   er   kommet  for  at  blive   Selvom   der   er   mindre   uenigheder,  hvad  angår  Is-­‐ lands   muligheder   med   geotermisk  energi,  står  en   ting   dog   klart.   Geotermisk   energi   fra   Island   er   både  

grøn  og  billig,  og  hvis  man   finder  en  god  metode  til  at   eksportere   energien,   har   man   sig   en   god   forretning   både   økonomisk   og   mil-­‐ jømæssigt.      


Spørg Illustreret Island: Hvilke bakterier lever i varme kilder? Varme kilder findes i omrader med vulkansk aktivitet som f.eks. i Island, New Blågrønnealger Kiselalger fundet i Zealand og langs de midtatlantiske rygge. I Reykjavík udnyttes kildernes fundet i 72°C varm 37°C varm kilde. geotermiske energi til opvarmning af huse. Den vulkanske aktivitet, som udnyttes kilde. til dette, findes, hvor kontinentalpladerne mødes. Nar disse plader støder sammen eller trækkes fra hinanden bliver der frigivet energi i form af varme. Dette medfører en opvarmning af undergrunden og dermed ogsa vandet i de varme kilder. Varme kilder indeholder et helt enestaende liv af mikroorganismer. Flere arter af blagrønalger (cyanobakterier) kan leve pa steder, hvor forholdene er ekstreme. Eksempelvis kan der findes blagrønalger i varme kilder pa Island. Desuden kan der steder som i Den Bla Lagune, hvor vandet har en omtrent temperatur pa 40°C, ogsa findes andre alger som kiselalger, der giver vandet dets karakteristiske farve.

De varme kilder i dag Husene i Reykjavik opvarmes i dag med kildevand, der stammer fra varme kilder. Man udnytter kildernes termiske energi. De varme kilder kan være fra omtrent de 20°C og op til over de 100°C. Dog er der kendskab til varme kilder, som kan blive op til 380°C. Varme kilder findes primært hvor der er vulkansk aktivitet, men der findes ogsa former for andre kilder pa landjord. Det kan være boblende mudderpøle eller gejsere som det ses pa Island hvor størstedelen af Verdens varme kilder findes. Men ikke kun enegiudnyttelsen af kilderne er spændende — ogsa livet heri vækker stor interesse. Generelt om bakterier En bakterie er en levende organisme bestaende af kun en celle. Bakterier kan findes i meget stort antal overalt i naturen, i vand, i jord, i luft og pa og i planter, dyr og mennesker, hvor disse varetager flere vigtige samt nødvendige funktioner. Bakterier er normalt ikke skadelige, men der forekommer en lang række bakterier som er sygdomsfremkaldende for andre levende organismer. I vand og jord er bakterierne medvirkende til at der sker en

nedbrydning af organisk materiale, som er stof der er dannet af levende organismer samt spildprodukter fra bl.a. lossepladser og rensningsanlæg. Bakterier kan vokse under

Boblende mudderkilde med tilhørende algevækst

meget forskellige temperaturforhold, de fleste bedst ved ca. 30 °C, men kuldeelskende bakterier (psykrofile ) vokser bedst ved ca. 5-10 °C og varmeelskende (termofile) ved ca. 60 °C. Bakterier har meget forskellige vækstkrav. Nogle kan udelukkende vokse i det meget sammensatte miljø inden i andre organismer, mens andre kun har behov for simple uorganiske salte. Nogle bakterier kan kun vokse i nærvær af ilt (aerobe bakterier), mens andre kræver helt iltfrie omgivelser (anaerobe bakterier). Andre kan bade vokse aerobt og anaerobt.

Bakterier far energi til vækst pa flere mader; ved fotosyntese som hos planter og ved respiration som hos dyr, men der findes ogsa anaerob respiration og gæring (fermentering). Disse meget forskellige mader at skaffe sig energi pa er en del af forklaringen pa, at bakterier er i stand til at leve sa mange forskellige steder og kan omsætte sa mange forskellige substrater. Termofile bakterier på Island I de varme kilder er det særligt de termofile bakterier som er interessante idet disse er de eneste som, med undtagelse af enkelte mesofile bakterer , kan eksistere og fungere her. Interessen for disse varmeelskende eller termofile bakterier er voksende for hver dag. Det er først og fremmest industrien, der er interesseret. Men bakterierne, hvoraf de mest barske trives ved over 100 grader leder til spørgsmal: Hvad kan vi bruge dem til? Bakterier producerer proteinstoffer, for eksempel i form af enzymer, og enzymer er vigtige hjælpestoffer i industrien. Dagens enzymer kan ikke tale temperaturer meget over 60 grader og det er en begrænsning. Det kan enzymerne fra de termofile


På ovenstående billede ses bladets forfattere i den blå lagune. Anna, Asbjørn, Christopher, Daniel, Emma, Frederik, Freja, Helena, Ida, Jacob, Josephine, Kasper, Lasse, Line, Mads, Marie, Marina, Mathias, Michelle, Nikolaj, Pernille, Sarah, Sofie, Stefan, Thorbjørn og Trine.


Samlet island pdf til dorte