Page 1

MindevĂŚggen Interaktionsdesign EfterĂĽr 2008

Gruppe 7 Maja Falkenberg Dorothea Gam Miriam Lerkenfeld Smith Jens H. Nielsen Kristian Bruun

11. december 2008 18.574 anslag inkl. mellemrum


Formalia

Gruppe 7, Interaktionsdesign Efterår 2008 Eksamensaflevering den 12. december, 2008 Maja Falkenberg - mkfa@itu.dk Miriam Lerkenfeld Smith - mlsm@itu.dk Dorothea Gam - dmbg@itu.dk Jens H. Nielsen - jens@ichiban-it.com Kristian Aggerholm Bruun - kabr@itu.dk Vejleder: Lone Malmborg Hjælpevejleder: Henrik Larsen Tak til: Vores informant Ivan Larsen Brugerne af Assistens Kirkegård

Side 02


Indholdsfortegnelse Koncept & Vision........................................................................... 04 Entnografi...................................................................................  06 Proces...................................................................................  09 Tidskapslen 09 Informationsbænken 09 Busskur  09

Mindevæggen.............................................................................. 10 Analyse af oplevelsen af Mindevæggen.............................................................................  13 Interview med sognepræst Ivan Larsen 13

Mindevæggens fysiske udformning og den sanselige oplevelse 14

Formen på mindevæggen 14 Mindevæggens kontekst 14

Mindevæggens funktionalitet 18 Test af prototyper 21 Mindevæggen som socialt fænomen 23

Interview med Assistens Kirkegårds brugere 24

Konklusion...................................................................................  27 Litteraturliste.................................................................................. 30

Side 03


Koncept & Vision

Mindevæggen er et interaktiv gravmonument, der skaber et fællesskab omkring minderne. Det er et sted, hvor de efterladte kan gå hen for at skrive minder og budskaber til deres afdøde eller de øvrige pårørende. Mindevæggen har to funktioner. Man kan enten skrive direkte på væggen eller søge efter en specifik person. Hvis man skriver direkte på væggen, vil skriften falme over tid og til sidst forsvinde. Søger man derimod på en person, vil alle tidligere minder og billeder af denne komme frem på væggen. Man kan nu skrive et minde til den afdøde og mindet vil blive gemt under personens navn. Vores vision er at skabe et design, der bevarer minderne på tværs af generationer og gør minderne til udgangspunkt for social interaktion. Vi vil bruge teknologien på en måde, hvor den ikke erstatter, men derimod understøtter det fysiske møde mellem mennesker. Vi forestiller os, at Esther og hendes søn Peter besøger mindevæggen. I dag har de medbragt Simone, Peters datter på otte år. Peter vil gerne vise Simone alle de minder, som Esther har skrevet om Jan, Esthers afdøde mand og Simones farfar. Da Simone kommer ind i det cirkulære rum, viser Esther hende, hvordan man skriver på væggene. De søger og finder Jans profil, og Esther læser et minde højt for Simone. Det handler om den dag Esther og Jan mødtes. Simone synes, at det lyder som et eventyr, og hun tegner derfor en forelsket prins og prinsesse på væggen. Inden de går hjem finder Peter et billede på sin mobiltelefon, som Simone får lov til at sende til mindevæggen. Det forestiller Simone og farfar inden han døde, og nu kan hun altid se det, når hun besøger ham på kirkegården. Visionen bygger på en idé om at integrere teknologien i den fysiske verden, hvor menneskelig interaktion sker. Vi er inspireret af Paul Dourishs begreb om Embodied Interaction, der betegner den måde, hvorpå mennesket opfatter og interagerer med teknologien. Grundtanken er, at teknologien bliver til i en social virkelighed og skal tilpasse sig denne samt de menneskelige behov, som den udfylder. Det er, kort sagt, et forsøg på at sætte mennesket i centrum for teknologien (Dourish:2004). Side 04


Side 05


Etnografi

Projektets mål er at øge den sociale interaktion blandt ældre ved brug af ny teknologi. Vi har lavet en række etnografiske studier forud for det endelige resultat, som har givet os en bedre forståelse af vores målgruppe og den sociale kontekst. Den etnografiske metode handler grundlæggende om at undersøge brugerens forståelse af verden samt dennes oplevelse af produktet i brugssituationen (Hughes et al, 1995, s.58). Det etnografiske kobler vi med en informant, som Københavns Kommune har sat os i kontakt med. Informanten er en ældre mand, der har været inspirator for projektet. Allerede under det første møde med informanten, får vi afkræftet en række fordomme om de ældre; at de er ensomme, ikke kan bruge ny teknologi og har svært at klare sig selv. Det ligger os meget på sinde, at undgå disse tankegange i vores projektet. Vi definerer vores målgruppe med informanten som forbillede; personer over 65 år, der fører en aktiv tilværelse, er teknologistærke, ikke nødvendigvis er interesserede i at få nye relationer og stadig søger ny information og viden. Allerede efter første møde finder vi en række værdier og interesser, der spiller en central rolle i informantens hverdag. Vi hæfter os især ved betydningen af familie og nære venner, informantens fascination og brug af ny teknologi, indsamling af ny viden og informantens mange interesser, heriblandt slægtsforskning. Disse fungerer som ledetråde igennem hele designprocessen.

Side 06


Side 07


Side 08


Proces

I dette afsnit vil vi beskrive den trinvise udvikling i projektet for at illustrere designprocessen. Tidskapslen En af informantens interesser er slægtsforskning, hvilket inspirerer til vores første design; en tidskapsel, som kan lagre den ældres viden og personlige minder, og lade den gå i arv til børn og børnebørn. Den imødekommer en række af vores krav til designet; fokus på familie og slægtsforskning, passiv kommunikation og fællesskab baseret på interesser. Vi forlader idéen, fordi vi ønsker, at projektet i højere grad skal være forbundet med en form for fysisk aktivitet med andre ord vil vi koncentrere os mere om embodied interaktion. Informationsbænken Det andet møde med informanten giver os ideen til informationsbænken, der kombinerer informantens diskussionslyst og vidensbegær med hans daglige gåtur i parken. På bænken får man viden om bestemte emner gennem tekst, lyd og billeder, der fremtræder ved bænken alt efter hvordan og hvor mange, der sidder på den. Hensigten med bænken er, at den skaber et uformelt sted, hvor diskussion er tilladt, men ikke påtvunget. Vores informant er begejstret for idéen, fordi den minder ham om de franske saloner fra oplysningstiden. Vi bygger en prototype af bænken og tester den. Den viser sig at have mange sociale kvaliteter, men designet giver en del praktiske problemer, da den mangler en ordentlig overflade til at fremvise information. Busskur Vi forsøger at sketche informationsbænken og finder frem til, at de gamle busskure med buet tag er en god kobling mellem bænk og skærm. Efter kort tid støder vi igen på designmæssige problemer med skærmens placering. Vi vender derfor tilbage til informantens association til de franske saloner for at finde ny inspiration, og vi begynder at tænke i større skala.

Side 09


Mindevæggen

Gennembruddet kommer efter en tur langs Assistens Kirkegårds mure, hvor der konstant males graffiti. Vi fænges af spændingen mellem det forgængelige og det evige. Der er noget interessant ved at gå langs murene og se grafittimalerne udtrykke sig. Det giver liv til tanken om at sætte spor på muren med sine hænder. Men hvorfor ikke udtrykke sig om det, der gemmer sig bag murerne. Det er begyndelsen på skabelsen af mindevæggen. Inspiration fra de tidligere trin i designfasen gør det let af få idé og design til at falde hurtigt på plads. Vores første undren handler om dét at mindes, og hvorledes folk udtrykker sig i forskellige kulturer. Vi undersøger, om der er en menneskelig tilbøjelighed til at udtrykke sin sorg via fysiske manifestationer. Vi finder derfor billeder af minder om de døde, der synes at dokumentere: • • • •

Lysten til at skabe fysiske minder Et fællesskab omkring minderne gennem traditioner og kultur At minder ofte er præget af karakteristika fra den afdøde At minder er universelle

Side 10


Side 11


Side 12


Analyse af oplevelsen af Mindevæggen

Vi har etableret koncept og idé, og vil nu undersøge de forskellige aspekter af mindevæggen. Som hjælp til dette udvikler vi et analyseapparat udfra Houde & Hills trekantsmodel, hvor der indgår følgende elementer: • • •

Look & feel Implementation Role

Modellen er oprindeligt tilegnet udviklingen af prototyper, men vi bruger den som analysemodel for vores design og redefinerer derfor de tre elementer som følger: • • •

Form og sanselighed Teknik - Mindevæggens funktionalitet Social kontekst - Mindevæggen som socialt fænomen

Interview med sognepræst Ivan Larsen I startfasen er vi bekymrede for at tale med folk om emnet. Vi besøger derfor Ivan Larsen, der er sognepræst i Stefanskirken på Nørrebro. Han fortæller, at sorgbearbejdning i den første tid oftest er en individuel og indadvendt proces. Men efter et stykke tid bliver den udadvendt, og den efterladte får brug for at udtrykke og tale om sin sorg. Vi hæfter os især ved, at de efterladte gerne vil tale om sorgen, men at folk omkring dem ikke tør at spørge ind til den.

Side 13


Mindevæggens fysiske udformning og den sanselige oplevelse

Gennem arbejde med vores prototyper forsøger vi at illustrere de forskellige affordances ved mindevæggen. Muren om Assistens Kirkegård har en affordance, der indbyder til, at man skriver eller tegner på den. Denne affordance vil vi gerne inkludere i mindevæggen. Vi ser nærmere på, hvad brugerne ser, gør, føler og hører, når de interagerer med mindevæggen i det fysiske møde. Formen på mindevæggen Mindevæggen er hvid, som de traditionelle danske kirker, og den arver sin buede form fra busskuret. Den består af to buede vægge med en central bænk, der skaber et åbent, men samtidig afskærmet rum for de besøgene. Det er således en overgang mellem det offentlige og intime rum. Vi vælger, at mindevæggen ikke har et loft, så den ændres afhængig af vejret og dens naturlige omgivlser. Mindevæggens kontekst I teorien kan mindevæggen stå i en hvilken som helst kontekst, da den grundlæggende er en interaktiv væg. Vi vælger at placere den på en kirkegård, da det giver mindevæggen nogle karakteristika, som den ikke nødvendigvis vil få i en anden kontekst. De fleste opfatter kirkegården som fredelig, stille og fuld af minder. Der er normer for, hvordan man opholder sig på en kirkegård. Man udviser respekt og kirkegården er et rum for eftertanke og refleksion. Vi er bevidste om, at vi ikke vil bryde med kirkegårdens normer, men tværtimod bruge konteksten til at forme mindevæggen.

Side 14


Side 15


Side 16


Side 17


Mindevæggens funktionalitet

Den teknologiske del er udsprunget fra tanken om at flytte computerens interface ud i verden. Det åbner op for spørgsmålet omkring design af interface og usability, for hvordan sørger man for, at det ikke bare bliver en almindelig computerskærm, som man ligeså godt kunne sidde foran derhjemme? Mindevæggen består af to touchscreens på indersiden og i forhold til målgruppen er det vigtigt, at funktionerne er simple og overskuelige. Hvis man rører ved væggen kommer to muligheder frem på interfacet: 1) skriv et minde eller 2) søg person. Man bruger sine fingre til at trykke på funktionerne, og det er ligeledes via touch-funktionen, at man skriver et minde. Vælger brugeren at søge på en specifik person, kommer dennes private mindevæg frem. Minderne her bliver bevaret for altid og kan ikke slettes. Det giver muligheden for at få del i andres minder. Herved interagerer man ikke kun med væggen, men også med de brugere, der kender den samme person og herved fås en fornemmelse af andres nærhed. Tilstedeværelsen af andre, der ikke er i samme tid og rum, kan desuden føres tilbage til begrebet ambient presence, der betegner en følelse af en andens nærvær, uden at personen er tilstede i samme rum. Mindevæggen får derved et eget indre liv, der adskiller den fra en statisk gravsten.

Side 18


Side 19


Side 20


Test af prototyper

Vi tester mindevæggen ved hjælp af to prototyper; en papirprototype og en højteknologisk prototype. Papirprototypen viser mindevæggens interface, som vi tester med informanten. Det er simple tegninger af væggen med funktioner på Post-its, som man trykker på for at simulere væggens muligheder. På baggrund af testen kan vi konkludere, at funktionerne er tydelige og giver en klar forståelse af væggens interface. Informanten råder os til at lave en hjælp-knap og sætte en brugsvejledning på væggen. På baggrund af papirprototypen udvikler vi en højteknologisk prototype, der kaster billeder op på en glasvæg. Vores testpersoner skal skrive på væggen for at få fornemmelsen at interagere med væggen. Vi lod folk røre ved overflader med forskellig tekstur, for at give dem fornemmelsen af at røre ved væggen. En kvinde bliver tydeligt rørt, da hun skriver på væggen, og en anden giver os et digt, som hun havde skrevet til sin afdøde mand. Testningen viser, at mindevæggen frembringer stærke følelser, selvom den mangler fornemmelsen af rum og kontekst. Ligeledes fortæller en anden testperson, at han netop har mistet sine forældre og gerne ville bruge mindevæggen sammen med sine børn. Endvidere sammenligner han mindevæggen med sin kones gæstebog, hvori hun beder folk om at skrive et minde. Mere kritiske spørgsmål omhandler hærvæk, og vi opdager nogle tekniske problemer med prototypen, der gør det svært at illustrere følelsen af at skrive på væggen. Testing af den teknologiske prototype giver os sikkerhed om, at folk gerne vil dele minder på væggen, på trods af, at vi ikke kunne skabe et fredeligt og intimt rum til testen.

Side 21


Side 22


Mindevæggen som socialt fænomen

Det tredje aspekt, som vi udforsker, er, hvorledes folk opfatter mindevæggen ud fra bestemte sociale kontekster, når de skal interagerer med den. Hvis vi skal undersøge, hvorledes designet spiller forskellige roller i forskellige brugeres liv, kan vi se mindevæggen som et boundary object. Star og Griesemer argumenterer: “Boundary objects are both plastic enough to adapt to local needs and constraints of the several parties employing them, yet robust enough to maintain a common identity across sites.” Som boundary object fremtræder mindevæggen forskelligt afhængig af folks opfattelse af den. Eksempelvis vil nogle forbinde den med noget mere privat, mens andre vil se det som et mere offentligt sted.

Side 23


Interview med Assistens Kirkegårds brugere Vi beslutter derfor at tale med brugere af Assistens Kirkegård, da dette er en speciel kirkegård, hvis besøgende bruger kirkegården meget forskelligt. Det viser sig, at de folk, der på forhånd opfatter kirkegården som et særligt sted for minder og fordybelse, er mere tilbøjelige til at bruge mindevæggen end de folk, der blot bruger den, som en almindelig park. Efter interviews med forskellige besøgende, tegner der sig fire måder, hvorpå folk oplever og bruger mindevæggen. Den første gruppe er meget afvisende overfor ideen og vil ikke bruge mindevæggen. De har intet imod den, men går udenom, hvis der befinder sig andre personer derinde. Derefter er der de nysgerrige, der bruger kirkegården som en almindelig park. De opfatter mindevæggen som et hvilested lig en bænk i parken. De skriver ikke selv på væggene, men vil gerne læse, hvad andre har skrevet. De besøger stedet på grund af mindevæggens atmosfære og ikke de tekniske funktioner. Den tredje gruppe er de individuelle brugere, der skriver på den ’offentlige’ del af væggen. Mindevæggen er et fast indslag, når de går en tur på kirkegården, men de skriver ikke nødvendigvis på den hver gang. For dem er dét at skrive på væggen en meget privat begivenhed og de overvejer nøje, hvad de skriver. De forlader rummet, hvis der kommer en anden person ind, da de foretrækker anonymitet og gerne vil være alene, når de skriver på væggen. Sidste gruppe af brugere er de sociale brugere. For dem er væggen en social og uhøjtidelig aktivitet, der involverer familie eller venner. Som oftest bruger de den ’private’ del af væggen, fordi den afdøde er et fælles referencepunkt. Dermed er minderne mindre intime, og intimiteten skabes i samtalen mellem de pårørende. Da aktiviteten er baseret på nærvær med andre pårørende, træder dét at skrive på væggen i baggrunden. Vi forestiller os, at projektets målgruppe typisk vil være at finde blandt de sociale brugere, der sammen med deres familie bruger mindevæggen. Side 24


Side 25


Side 26


Konklusion

Der er en klar linje i processen fra tidskapslen til mindevæggen, da begge ideer bygger på mange af de samme tanker. Mindevæggen er baseret på de idéer og designs, vi har arbejdet med i hele processen. Tidskapslen satte tanker i gang omkring dét, at overføre minder om en person fra en generation til den næste. Informationsbænken skabte et uformelt sted for interaktion og satte fokus på samtaleemner. Busskuret gav inspiration til mindevæggens runde form. Udgangspunktet for designet er vores informant og hans interesser. Med tidskapslen og informationsbænken forsøgte vi i første omgang at designe meget specifik til ham. Med mindevæggen tilpassede vi designet til en mere generel brugergruppe. I de forskellige tests af vores ide, tegnede der sig fire grupper af brugere. Specielt lokaliseringen af den sociale brugergruppe har været af central betydning, da denne brugergruppe i højere grad understøttede det fysiske møde mellem mennesker, der oprindeligt var projektets målsætning. Den ældre var ikke nødvendigvis den direkte bruger, som skriver på væggen, men tager del i den sociale aktivitet omkring mindevæggen. Det endelige design støtter således godt op om projektets vision. Projektet bevægede sig i slutfasen væk fra informanten, men vi ser ham stadig som en potentiel bruger. Han kan tilhøre den sociale gruppe, der bruger mindevæggen sammen med familie og venner. Men han kunne lige så vel tilhøre den nysgerrige gruppe, der ikke selv skriver på væggen, men gerne læser på den. Vi forestiller os, at han i den forbindelse kunne bruge mindevæggen til sin slægtsforskning eller til at få ny viden om f.eks. historiske personer. Vi er bevidste om, at vores projekt har åbnet flere spørgsmål end dem, vi startede med at stille, og vi mangler at teste en række aspekter af brugernes interaktion med mindevæggen. Hvordan vil folk bruge mindevæggen? Hvordan opleves rummet? Hvordan opleves det at være flere personer i rummet? Hvordan er det at være alene? Hvordan føles det at røre ved væggen? Hvordan oprettes en profil på mindevæggen? Og hvordan uploades billeder til den? Er mindevæggen autonom eller er den forbundet til en Side 27


Side 28


hjemmeside? En fyldestgørende testning af mindevæggen ville kræve, at vi bygger en model i fuld størrelse, hvilket på nuværende tidspunkt ikke er muligt af både praktiske og økonomiske årsager. Omvendt har vi opdaget utallige nye måder, hvorpå væggen kan bruges. Dette åbner for flere muligheder, flere testes og yderligere undersøgelser af mindevæggen. Hertil kommer, at vi foreløbigt kun har testet og belyst et begrænset udvalg af vores overvejelser omkring mindevæggen. Hvis projektet tages fra skitsebordet og ud i den virkelige verden, vil det kræve yderligere testning og afdækning. Vi ser et potentiale i mindevæggen, fordi den tager afsæt i et allerede eksisterende fænomen - behovet for at mindes og udtrykke sorg. Vi forestiller os, at mindevæggens funktioner kan udvikles, og at arkitekturen justeres efter land og kultur.

Side 29


Litteraturliste Dourish, P. (2004): “Where the Action Is”, The Foundations of Embodied Interaction. MIT Press Malinowski, Bronislaw (1992): Argonauts of the Western Pacific - Introduction: The subject, method and scope of this enquiry, London: Routledge & Kegan, pp.1-25 Löwgren, J. and E. Stolterman (2004). Thoughtful interaction design - A design perspective on information technology. MIT Press, pp. 15-44 Star SL & Griesemer JR (1989). “Institutional Ecology, ‘Translations’ and Boundary Objects: Amateurs and Professionals in Berkeley’s Museum of Vertebrate Zoology, 1907-39. Social Studies of Science vol. 19 No. 3 : pp.387–420 Houde S. and C. Hill (1997): What do prototypes prototype?. In: M. Helander, T. Landauer, P. Prabhu (eds) Handbook of Human Computer Interaction (2nd ed.) Elsevier Science B. V. Amsterdam Links www.mindet.dk www.ældresagen.dk www.flickr.com

Side 30


Side 31


Interaktionsdesign  

Mindevæggen er et interaktiv gravmonument, der skaber et fællesskab omkring minderne. Det er et sted, hvor de efterladte kan gå hen for at s...