Page 1

Danmarks Grundforskningsfond Danish National Research Foundation

Ă…rsrapport 2010 Danmarks Grundforskningsfond


Hoved- og nøgletal 2006-2010

2010

2009

2008

2007

2006

61

61

49

51

44

387

275

321

243

195

Obligationer og indlån, mio. kr.

164,5

183,6

107,7

32,5

13,8

Aktier, mio. kr.

169,7

350,4

-515,9

1,0

35,7

Samlet afkast, mio. kr.

334,2

534,0

-408,2

33,5

49,5

Bevillinger og uddelinger Antal bevillinger v/ årets afslutning, centre, gæsteprofessorer og DG-professorer Årets uddelinger, mio. kr.

Afkast af fondens kapital

Indskud i fonden (mio. kr.) 1)

3.000

Udvikling i fondens kapital Kapital ultimo, mio. kr.

4.044

4.084

3.789

1.473

1.652

54

54

100

74

36

Finanslovsmidler (mio. kr.) Overført fra tidligere år Finanslovsmidler tilført

0

50

10

65

65

Anvendt til uddelinger

27

50

56

39

27

Overført til efterfølgende år

27

54

54

100

74

11,1

11,3

10,1

8,8

8,7

Andel af uddelinger, %

2,9

4,1

2,8

3,6

4,5

Omkostninger pr. bevilling, mio. kr.

0,2

0,2

0,2

0,2

0,2

Adm. omkostninger (mio. kr.) Adm. omkostninger, inkl. afskrivninger

1)  I indskud på 3.000 mio. kr. indgår 1.625 mio. kr. fra den tidligere Finansieringsfond i Finansministeriet.


Indhold

Beretning for året 1. januar – 31. december 2010

4

7. ansøgningsrunde

8

Internationalisering

10

Strategi for Danmarks Grundforskningsfond

12

Igangværende aktiviteter

18

Formue og afkast

24

Bestyrelsen

26

Ledelsens regnskabspåtegning

27

Den uafhængige revisors påtegning

28

Anvendt regnskabspraksis

30

Resultatopgørelse 1. januar – 31. december

32

Balance

33

Noter

34


BERETNING

Beretning for året 1. januar - 31. december 2010

2010 har været et spændende og udviklende år for Danmarks Grundforskningsfond. Det har været et år, hvor der har været meget at fejre og glædes over, og samtidig har det været et år, der har givet plads til både refleksion og udvikling. 9 nye centre ”flyvende” fra start Første januar 2010 var de ni Centers of Excellence, der blev resultat af fondens 6. ansøgningsrunde i 2009 alle godt i gang. De ni centre spænder fra udfordrende matematik og partikelfysik til ny biokemi og tværfaglig psykologi, men har det til fælles at de alle er meget dynamiske og visionære, og fonden ser frem til at følge dem i de kommende år. Glæden over at have fået en centerbevilling og dermed mulighed for at realisere ambitiøse forskningsprojekter blandes i startfasen ofte med frustration over administrative og organisatoriske spørgsmål. Derfor opfordrer Danmarks Grundforskningsfond til, at centrene ansætter en dygtig administrativ medarbejder, der så vidt muligt kan aflaste centerlederen for rutinemæssige opgaver. Herudover afholder fonden et særligt kursus i forskningsledelse for at klæde nye centerledere bedst muligt på til de nye opgaver. Centerledernes tilbagemeldinger bekræfter, at det er et nyttigt redskab, der medvirker til at give konkrete råd og inspiration til, hvordan vanskelige situationer kan håndteres. Samtidig er det også en aktivitet, der skaber et forum for erfaringsudveksling og et netværk, der kan fortsættes gennem centrenes levetid. Ny visuel identitet Danmarks Grundforskningsfond kunne i årets løb også præsentere sit nye logo. Med valget af ’Star of Excellence’, som er

4


BERETNING

I 2010 har fonden tilpasset centervirkemidlet for at gøre det endnu bedre i stand til at fostre ny og banebrydende viden.

det bærende grafiske element, har Danmarks Grundforskningsfond fået et nyt og mere tidssvarende udtryk, der symboliserer det unikke, der skiller sig ud, og som samtidig er et billede på fokus, retning og netværk. Alt sammen elementer der kendetegner fremragende forskning. Efterfølgende er hjemmesiden også relanceret i nyt design. De rigtige folk med den rigtige ide i de rigtige rammer Det er ikke kun de ydre linjer, der har været genstand for fornyelse. I 2010 har bestyrelsen reflekteret over, hvordan fonden bedst bidrager til at skabe optimale rammer for ambitiøs og banebrydende forskning. Det har resulteret i en opdateret strategi, der er præsenteret på side 12-15 i denne årsrapport. Der er ingen tvivl om, at verden bevæger sig hurtigt på vidensområdet. Samtidig er der heller ingen tvivl om, at verden i dag står over for kolossale udfordringer, som det kræver ny viden og indsigt for at løse. Det er derfor helt afgørende, at vi også i Danmark fortsætter med at satse massivt på forskning – og at vi også tør satse på den uforudsigelige forskning. Danmarks Grundforskningsfond tror, at banebrydende resultater nås, hvis man satser på de rigtige folk med den rigtige idé og skaber de rigtige rammer for deres forskning – også selv om man ikke altid på forhånd kan forudse resultatet. Forskning er uhyre konkurrencepræget, og det kendetegner fremragende forskere, at de er drevet af en kombination af nysgerrighed, passion og ambition. De har ikke noget ønske om at spilde hverken deres tid eller talent på noget ligegyldigt, men vil forfølge de store udfordringer.

Fremragende forskning I dag er det inden for mange områder vanskeligt at trække et meningsfyldt skel mellem grundforskning og anvendt forskning. Danmarks Grundforskningsfond vil hellere tale om fremragende forskere og fremragende forskning, der kan forandre videnskaben og på sigt den måde, vi lever og forstår verden på. Center of Excellence virkemidlet udgør en optimal ramme for sådan forskning. I 2010 har fonden tilpasset centervirkemidlet for at gøre det endnu bedre til at fostre ny og potentiel banebrydende viden. Det er sket ved at udvide længden af den første bevillingsperiode fra fem til seks år, mens den maksimale støtte på ti år er fastholdt. Ved at tilbyde længere tid i den første fase håber fonden, at centrene i endnu højere grad vil kaste sig over helt nye og mere risikofyldte satsninger. Drømmeprojekter I forbindelse med annonceringen af den 7. ansøgningsrunde har fonden specifikt efterlyst ansøgninger om drømmeprojekter. Det er gjort ud fra en antagelse om, at den forskning fremragende forskere helst fordyber sig i, også er den forskning, der potentielt set rummer muligheden for de største resultater. Efterlysningen ser ud til at have vakt genklang hos ansøgerne. Således modtog fonden rekord mange (198) interessetilkendegivelser til fristen den 29. november. På siderne 8-9 kan der læses mere om 7. ansøgningsrunde. Udsyn og samspil Øget internationalisering af dansk forskning har fortsat været en mærkesag for Danmarks Grundforskningsfond. >>

5


BERETNING

Forskning er uhyre konkurrencepræget, og det kendetegner fremragende forskere, at de er drevet af en kombination af nysgerrighed, passion og ambition.

Internationalisering er nødvendig for at tiltrække de bedste folk og skabe dynamiske og kreative forskningsmiljøer og indgå i et samarbejde med de bedste forskere verden over. Udsyn og samspil med verden omkring os sikrer en stadig tilgang af nye ideer og perspektiver og forhindrer nepotisme og selvtilstrækkelighed, men det er ikke altid nemt. Internationalisering efterfulgt af spørgsmålene hvordan og hvorfor var derfor valgt som tema for fondens årsmøde i oktober. Mødet bød på mange gode eksempler på, hvordan internationaliseringsinitiativer kan gennemføres med succes. Det kan der læses mere om på siderne 10-11. 10 dansk-kinesiske forskningscentre Gruppen af fælles dansk-kinesiske forskningscentre blev i 2010 udvidet med to nye centre inden for området vedvarende energi. Herudover blev det besluttet at starte tre nye centre op inden for IKT-området. Disse centre vil for alvor gå i luften i løbet af 2011.

till Alfred Nobels minne”. Dale Mortensen har siden 2005 været Danmarks Grundforskningsfond Niels Bohr gæsteprofessor ved Aarhus Universitet. Niels Bohr programmet er et af fondens særlige internationaliseringsinitiativer, der har haft til formål at tiltrække fremragende forskningskapaciteter fra udlandet til berigelse af de danske forskningsmiljøer. Det må bestemt siges at være lykkedes i dette tilfælde. 2011 tegner også til at blive spændende og udfordrende. Det bliver et år, hvor vurdering og udvælgelse af ansøgninger til 7. ansøgningsrunde vil stå højt på dagsorden, og hvor vi i slutningen af året vil kunne præsentere en ny generation af Centers of Excellence.

Efteråret bød på en lejlighed til at besøge nogle af de involverede kinesiske forskningsmiljøer, hvor fonden med tilfredshed oplevede, at samarbejdet forløb godt. De kinesiske centre viste meget høje forskningsstandarder, og Kinas eksplosive vækst i investeringer til forskning og udvikling (432 % siden 2001), var tydelig og imponerende. Stor anerkendelse til Niels Bohr gæsteprofessor Sidst på året har Danmarks Grundforskningsfond kunnet glæde sig over, at professor Dale Mortensen er en af årets modtagere af ”Sveriges Riksbanks pris i ekonomisk vetenskap

Klaus Bock Bestyrelsesformand

6

Thomas Sinkjær Direktør


BERETNING

Danmarks Grundforskningsfond mener, at banebrydende resultater nĂĽs, hvis man satser pĂĽ de rigtige folk med den rigtige idĂŠ og skaber de rigtige rammer for deres forskning.

7


7. ANSØGNINGSRUNDE

7. ansøgningsrunde I august 2010 blev fondens 7. ansøgningsrunde skudt i gang med indkaldelse af forslag til nye Centers of Excellence. Forinden var der i løbet af foråret afholdt informationsmøder ved alle universiteterne. Her – og i annonceringen i det hele taget – er der blevet lagt stor vægt på centervirkemidlets fleksibilitet, og på at der ikke findes en fast opskrift for, hvordan et center skal se ud. Centre kan variere i størrelse og organiseringsform afhængig af fagområde og problemfelt mv.

plekst forskningsspørgsmål. Det afgørende er, at centret deler en overordnet, ambitiøs idé eller vision og har en veldefineret og relevant struktur og sammensætning. I alt indkom 198 meget spændende interessetilkendegivelser til fristen den 29. november 2010. På modsatte side kan ses, hvordan interessetilkendegivelserne fordeler sig på fagområder, institution og centerleders køn/alder.

Et center kan bestå af en eller flere forskningsgrupper, der ambitiøst og visionært arbejder sammen om løsning af et kom-

Bedømmelses- og udvælgelsesproces 7. ansøgningsrunde

Interessetilkendegivelserne er blevet behandlet på et møde i bestyrelsen først i februar 2011. Herefter er 27 ansøgere blevet inviteret til at indsende egentlige ansøgninger. I løbet af efteråret vil bestyrelsen træffe endelig afgørelse om, hvilke nye centre, der kan starte 1. januar 2012.

Opslag

Bedømmelse og udvælgelse

Frist for interessetilkendegivelser 29. november

Frist for fulde ansøgninger 28. april

Bedømmelsespaneler

Bedømmelser og partshøring

Centerstart

Interview med ansøger

2010 AUGUST

Kontraktforhandling

JANUAR 2012 Bestyrelsesbehandling Februar 2011

Bestyrelsesbehandling September 2011

VURDERINGSKRITERIER I vurderingen af interessetilkendegivelser og ansøgninger lægges der særlig vægt på følgende dimensioner:

•  at  centerlederen nyder international anerkendelse inden for sit felt og besidder lederevner.

•  at  forskningsideen er ambitiøs og nyskabende og har potentiale til at føre til egentlige banebrydende resultater.

•  at  centret omfatter den rette personkreds og kompetencer på et højt videnskabeligt niveau, der vil gøre det muligt at skabe et kreativt og dynamisk internationalt forskningsmiljø, der vil udgøre optimale

rammer for forskeruddannelse og yngre forskere. •  at  det foreslåede centers sigte, struktur og/eller størrelse muliggør forskning, der kun vanskeligt lader sig gennemføre inden for andre bevillingsmodeller.


7. ANSØGNINGSRUNDE

Interessetilkendegivelser fordelt på fagområder

Der opereres med fem overordnede fagområder. Inddelingen i fagområder skal tages med et vist forbehold, da mere end 40 procent af de foreslåede centre spreder sig over flere fagområder.

7. ansøgningsrunde 198 interessetilkendegivelser

FAGOMRÅDER

Naturvidenskab 6%

Der kan noteres en stigning i ansøgninger fra områderne humaniora, samfundsvidenskab og teknisk videnskab i forhold til foregående runder.

Biovidenskab

17%

Teknisk videnskab Humaniora 41%

Samfundsvidenskab

17%

19%

Køn og alder

Den kønsmæssige fordeling af ansøgerfeltet er præcis den samme som i 6. ansøgningsrunde.

KØN

60

Kvinder (36) 18% Mænd (162) 82%

50 11

40

9 6

30

5

20

0 ALDER

31

4

10 0 30-34

40

35

1

27

11

12

35-39

40-44

45-49

50-54

55-59

60-64

6 65+

Interessetilkendegivelser fordelt på værtsinstitutioner

Sammenligninger med tidligere ansøgningsrunder er vanskeliggjort af fusionerne på universitetsområdet. Der forekommer dog at være sket en forøgelse af ansøgninger fra DTU.

80 70

67

60 50 40

43

37

30 20

18

10

Sektorforskningsinstitutioner 2%

4

Øvrige 2%

4

Hospitaler 5%

2 CBS 1%

AAU 4%

DTU 22%

SDU 9%

AU 19%

KU 34%

VÆRTSINSTITUTIONER

2 ITU 1%

0

11 2 RUC 1%

8

9


INTERNATIONALISERING

Internationalisering – Hvorfor og hvordan

Fredag d. 29. oktober 2010 var DGI-byen i København ramme for fondens årsmøde, der blev holdt under overskriften: Internationalization, how and why. Dagen var en anledning til at dele erfaringer om internationalisering på tværs af fagområder og virkemidler. En række bevillingshavere gav oplæg, og emnet blev debatteret livligt. Blandt de fremmødte var der ikke meget tvivl om, at forskning per definition foregår i et internationalt samspil, og at det ville være meningsløst at forestille sig andet. Selv om dansk forskning på mange punkter gør det godt, er det utænkeligt, at Danmark kan være selvforsynende som vidensgenerator. Forskning og ny viden skabes i samspil og samarbejde. Det er nødvendigt og naturligt, at der kigges ud over landegrænserne for at finde inspiration og nye ideer. Sådan udvikles forskningen i dag, hvor verden synes mindre og mere tilgængelig, men sådan har det alle dage været. Inden for videnskaben er resultater og ny viden altid blevet til og publiceret internationalt.

Der var udbredt enighed om, at internationalt samarbejde er naturligt og helt nødvendigt for at skabe kreative og dynamiske forskningsmiljøer.

10

Tiltrækning af internationale kapaciteter Spørgsmålet om, hvordan man skaber internationalisering, har flere svar. Danmarks Grundforskningsfond oplever, at internationalisering automatisk følger med, når man satser på eliteforskningsmiljøer. Centrene er attraktive samarbejdspartnere, der som magneter i høj grad formår at tiltrække andre fremragende topforskere inden for området. Men også unge talenter – ph.d.studerende og postdocs – tiltrækkes fra hele verden til centrene, hvor de er med til at skabe en fantastisk dynamik, kreativitet og engagement. Der er imidlertid også brug for særlige, målrettede tiltag for at fremme internationaliseringen af danske forskningsmiljøer eller for at styrke og opdyrke samarbejdsmuligheder inden for særlige områder. Derfor har fonden iværksat to professorprogrammer med det formål at tiltrække internationale topforskere til danske miljøer.


Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen deltog i fondens årsmøde, der satte fokus på nødvendigheden af internationalisering.


STRATEGI

Strategi for Dansk Grundforskningsfond

Fremragende forskere – enestående forskning Danmarks Grundforskningsfond er en uafhængig fond, der blev oprettet af Folketinget i 1991 med det formål at styrke Danmarks forskningsmæssige udviklingsevne gennem finansiering af enestående forskning på internationalt niveau. Siden 1991 har fonden støttet danske forskningsmiljøer med over 5 mia. kr. i store og langsigtede bevillinger i form af oprettelse af Centers of Excellence. Forskning fra centrene har ført til mange markante resultater, ligesom centervirkemidlet har vist sig at være en effektiv og succesfuld måde at styrke dansk forskning på. Det forskningsfinansierende landskab Danmarks Grundforskningsfond er en blandt flere aktører, der yder støtte til dansk forskning. Ud over universiteterne og en række større private fonde tæller feltet også Det Frie Forskningsråd, Det Strategiske Forskningsråd, Højteknologifonden og Rådet for Teknologi og Innovation.

12


STRATEGI

Det er Danmarks Grundforskningsfonds mål at udvælge og støtte fremragende forskere og forskning, der har potentiale til at kunne forandre videnskaben, skabe nye muligheder og dermed i sidste ende gøre en forskel for den måde, vi tænker og lever på.

Danmarks Grundforskningsfonds aktiviteter retter sig mod støtte af fremragende frontforskning. Frontforskning beskrives af det Europæiske Forskningsråd (ERC) som banebrydende forskning, der ofte bevæger sig i grænselandet mellem forskellige forskningsdiscipliner og fagområder. Set i et historisk lys har forskningsgennembrud været helt afgørende for, hvordan livet former sig og leves i dag. Enhver fremsynet nation bør derfor forpligte sig til at støtte frontforskning. Danmarks Grundforskningsfond har valgt en uddelingsstrategi, der sigter mod at øge mulighederne for at nye, uventede og afgørende forskningsgennembrud kan finde sted. Det danske forskningsfinansierende system kan sammenlignes med et puslespil, hvor alle brikkerne er nødvendige for at danne sig det fulde billede. I forskningslandskabet bidrager alle aktører på afgørende og forskellig vis til udviklingen af dansk forskning.

Højambitiøse ideer og fremragende forskere Det er Danmarks Grundforskningsfonds mål at udvælge og støtte fremragende forskere og forskning, der har potentiale til at kunne forandre videnskaben, skabe nye muligheder og dermed i sidste ende gøre en forskel for den måde, vi tænker og lever på. Forskningsideer skal derfor være ambitiøse, originale og dristige. Et Center of Excellence, og dermed Danmarks Grund-

Danmarks Grundforskningsfond har tre overordnede kerneværdier: EXCELLENCE Excellence er et begreb der skal gennemstrømme hele organisationen. TILLID Tillid fremmer kreativ forskning. Derfor er det fondens filosofi, at centerlederne skal have betydelig frihed til at forvalte de store og fleksible bevillinger, de har til deres rådighed. GENNEMSIGTIGHED Gennemsigtighed, retfærdighed og kvalitet er nøgleord i bedømmelsesproceduren. Det er helt afgørende, at de omgivende forskningsmiljøer har tillid til bestyrelsens integritet og til de bedømmelses- og udvælgelsesprocesser, fonden anvender.

13

>>


STRATEGI

Igennem anerkendelse og tillid til deres talent forventes topforskere at skabe potentielt banebrydende resultater, og dermed øge dansk forsknings internationale konkurrenceevne og betydning.

forskningsfond, må være parat til at tage chancer og gå ad uprøvede veje – også selvom nogle af disse viser sig at være blindgyder. Internationalt udsyn Internationalisering er afgørende for at kunne tiltrække de bedste folk og sikre en konstant tilstrømning af ideer og nye perspektiver. Internationalisering fører til mangfoldighed, fremmer konkurrence og modvirker nepotisme. Danmarks Grundforskningsfond ønsker at fortsætte sit arbejde med at fremme internationaliseringen af danske forskningsmiljøer både inden for Center of Excellence-programmet og igennem andre målrettede programmer og tiltag. Kerneværdier Danmarks Grundforskningsfond er overbevist om, at man med store og langsigtede bevillinger til de bedste forskere skaber kreative og stærke forskningsmiljøer og dermed afsættet for fremragende forskning og forhåbentlig nye gennembrud. Centervirkemidlet Center of Excellence-virkemidlet er Grundforskningsfondens flagskib. Et Center of Excellence udgør et kreativt forskningsmiljø, hvor udveksling af ideer sker på tværs af generationer og fagområder. Mange af centrenes forskning foregår på tværs af eller imellem traditionelle forskningsdiscipliner og nye fagområder, hvor ny indsigt og gennembrud ofte finder sted. Centrene udgør optimale rammer for uddannelsen af fremtidens forskere. De formår i høj grad at tiltrække både talentfulde ph.d. stude-

14

rende og topforskere fra hele verden og fremstår således som inspirerende forbilleder både i Danmark og udlandet. Center of Excellence-virkemidlet vil fortsat være fondens primære virkemiddel, og fonden vil til stadighed følge, udvikle og optimere dette virkemiddel. Bestyrelsen ønsker at balancere hensynet til på den ene side at have et stærkt kendskab til de enkelte centres udvikling samtidig med, at centerledere belastes mindst muligt med administration og afrapportering og i stedet gives mulighed for at koncentrere sig om deres forskning. Det er en stor opgave og udfordring at lede et Center of Excellence. Fonden vil derfor fortsat udvikle sit forskningsledelsesinitiativ. Derudover vil fonden arbejde for at skabe et forum og netværk, hvor centerledere kan udveksle erfaringer og lære af hinanden. Det er tanken, at et sådant forum ikke alene skal bruges til at adressere spørgsmål om ledelse, men også til at diskutere andre relevante emner, herunder eksempelvis forskningskommunikation og forskningens samfundsmæssige betydning. Andre virkemidler Fonden vil kun have ganske få virkemidler ud over Center of Excellence-programmet. Nye initiativer vil blive søsat, hvis og når fonden ser en mulighed for at tage fat på en særlig udfordring for dansk forskning. Excellence og forskningskvalitet skal fortsat være de helt overvejende evalueringskriterier, og de enkelte virkemidler skal være veldefinerede uden at underminere Centers of Excellence-virkemidlet.


STRATEGI

For at bidrage yderligere til internationaliseringen af dansk forskning vil fonden opslå et antal Niels Bohr professorater med henblik på at tiltrække udenlandske topforskere til gentagne eller permanente ophold i Danmark. Det nye Niels Bohr program skal bygge på erfaringer fra det foregående Niels Bohr gæsteprofessor-program samt fra DG professorprogrammet. En investering i fremtiden Udfordringer af hidtil uset omfang og karakter truer verden i dag. Og løsningerne - det være sig tekniske eller samfundsmæssige - må komme fra forskningen. Derfor må Danmark og andre nationer fortsat investere i forskning og innovation for bedst at sikre fremgang, miljømæssig bæredygtighed og sundhed for borgerne. Ved at investere i fremragende forskere med ambitiøse ideer er Danmarks Grundforskningsfond af den overbevisning, at der investeres klogt i vores fælles fremtid.

Danmarks Grundforskningsfonds bestyrelse vedtog i 2010 en ny strategi. Fra venstre ses: Gunnar Öquist (Sverige), Birte Svensson (Danmark), Bo Ernø Honoré (USA), Klaus Bock (Danmark), Eivind Hiis Hauge (Norge), Kirsten Hastrup (Danmark), Mogens Nielsen (Danmark), Pirjo Nuutila (Finland), Jörn Thiede (Tyskland)

15


Nobelprismodtager i økonomi Professor Dale Mortensen har siden 2006 været Niels Bohr gæsteprofessor ved Aarhus Universitet. AU Foto/Lars Kruse

Niels Bohr programmet er et af fondens særlige internationaliseringsinitiativer, der har haft til formål at tiltrække fremragende forskningskapaciteter fra udlandet til berigelse af de danske forskningsmiljøer.


IGANGVÆRENDE AKTIVITETER

Igangværende aktiviteter

Centers of Excellence påbegyndt i 2001 Danmarks Grundforskningsfonds Center for Metal Strukturer i 4 Dimensioner Placering:

Danmarks Tekniske Universitet

Centerleder: Forskningsprofessor Henning Friis Poulsen Samlet bevilling:

70,2 mio. kr.

Danmarks Grundforskningsfonds Nukleinsyre Center (NAC) Placering:

Syddansk Universitet

Centerleder:

Professor Jesper Wengel

Samlet bevilling:

66,9 mio. kr.

Danmarks Grundforskningsfonds Center for Biomembran Fysik (MEMPHYS) Placering:

Syddansk Universitet

Centerleder:

Professor Ole G. Mouritsen

Samlet bevilling:

65,6 mio. kr.

Danmarks Grundforskningsfonds Center for Kvanteoptik (Quantop) Placering:

Københavns Universitet (og Aarhus Universitet)

Centerleder:

Professor Eugene S. Polzik

Samlet bevilling:

80,6 mio. kr.

Indlejring, Danmarks Grundforskningsfonds Center for Vand og Salt Placering:

Aarhus Universitet

Samlet bevilling:

65,9 mio. kr.

Danmarks Grundforskningsfonds Center for Funktionelt Integreret Hjernevidenskab (CFIN) Placering:

Aarhus Universitet (og Aarhus Universitetshospital)

Centerleder:

Professor Leif Østergaard

Samlet bevilling:

76,0 mio. kr.

Danmarks Grundforskningsfonds Wilhelm Johannsen Center for Funktionel Genomforskning Placering:

Københavns Universitet

Centerleder:

Professor Niels Tommerup

Samlet bevilling:

59,7 mio. kr.

Centers of Excellence påbegyndt i 2002 Danmarks Grundforskningsfonds Center for Studiet af Kulturarven fra Middelalderens Ritualer Placering:

Københavns Universitet

Centerleder:

Lektor Nils Holger Petersen

Samlet bevilling:

27,5 mio. kr.

Danmarks Grundforskningsfonds Center for Sortehavsstudier Placering:

Aarhus Universitet

Centerleder:

Lektor Pia Guldager Bilde

Samlet bevilling:

34,9 mio. kr.

18


IGANGVÆRENDE AKTIVITETER

Danmarks Grundforskningsfonds Center for Subjektivitetsforskning (CSR) Placering:

Københavns Universitet

Centerleder:

Professor Dan Zahavi

Samlet bevilling:

36,4 mio. kr.

Centers of Excellence påbegyndt i 2005 Danmarks Grundforskningsfonds Nordiske Center for Jordens Udvikling (NordCEE) Placering:

Syddansk Universitet (og Københavns Universitet)

Centerleder:

Professor Don Canfield

Samlet bevilling:

89,0 mio. kr.

Danmarks Grundforskningsfonds Center for Individuel Nanopartikel Funktionalitet (CINF) Placering:

Danmarks Tekniske Universitet

Centerleder:

Professor Ib Chorkendorff

Samlet bevilling:

84,0 mio. kr.

Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Placering:

Rigshospitalet (og Københavns Universitet)

Centerleder:

Professor Bente Klarlund Pedersen

Samlet bevilling:

55,8 mio. kr.

Danmarks Grundforskningsfonds Center for Genotoksisk Stress Forskning (Genotoxic) Placering:

Kræftens Bekæmpelse

Centerleder:

Professor Jiri Lukas

Samlet bevilling:

80,5 mio. kr.

Danmarks Grundforskningsfonds Center for Social Evolution (CSE) Placering:

Københavns Universitet

Centerleder:

Professor Jacobus J. Boomsma

Samlet bevilling:

77,8 mio. kr.

Danmarks Grundforskningsfonds Center for mRNP Biogenese og Metabolisme Placering:

Aarhus Universitet (og Syddansk Universitet)

Centerleder:

Professor Torben Heick Jensen

Samlet bevilling:

79,7 mio. kr.

Danmarks Grundforskningsfonds Center for Uopløselige Proteinstrukturer (INSPIN) Placering:

Aarhus Universitet (og Aalborg Universitet)

Centerleder:

Professor Niels Chr. Nielsen

Samlet bevilling:

79,9 mio. kr.

Danmarks Grundforskningsfonds Center for Oxygenmikroskopi og Billeddannelse (COMI) Placering:

Aarhus Universitet

Centerleder:

Professor Peter R. Ogilby

Samlet bevilling:

50,2 mio. kr.

Danmarks Grundforskningsfonds Center for Seje Væskers Dynamik (Glas og Tid) Placering:

Roskilde Universitet

Centerleder:

Professor Jeppe Dyre

Samlet bevilling:

68,4 mio. kr.

Danmarks Grundforskningsfonds Center for Kosmologi (DARK) Placering:

Københavns Universitet

Centerleder:

Professor Jens Hjorth

Samlet bevilling:

114,2 mio. kr.

19


IGANGVÆRENDE AKTIVITETER

Danmarks Grundforskningsfonds Center for Sociolingvistiske Sprogforandringsstudier (LANCHART) Placering:

Københavns Universitet

Centerleder:

Professor Frans Gregersen

Samlet bevilling:

54,8 mio. kr.

Danmarks Grundforskningsfonds Center for Tekstilforskning (CTR) Placering:

Københavns Universitet

Centerleder:

Professor Marie-Louise Nosch

Samlet bevilling:

44,4 mio. kr.

Danmarks Grundforskningsfonds Center for Modeller af Liv (CMOL) Placering:

Københavns Universitet

Centerleder:

Professor Kim Sneppen

Samlet bevilling:

52,1 mio. kr.

Danmarks Grundforskningsfonds Center for Hjertearytmi (DARC) Placering:

Københavns Universitet (og Rigshospitalet)

Centerleder:

Professor Søren-Peter Olesen

Samlet bevilling:

69,7 mio. kr.

Indlejring, Danmarks Grundforskningsfonds Center for Bæredygtig og Grøn Kemi (CSG) Placering:

Danmarks Tekniske Universitet

Samlet bevilling:

24,8 mio. kr.

Indlejring, Danmarks Grundforskningsfonds Center for Molecular Movies Placering:

Danmarks Tekniske Universitet

Samlet bevilling:

35,4 mio. kr.

Centers of Excellence påbegyndt i 2007 Danmarks Grundforskningsfonds Center for Tidsrækkeøkonometri (CREATES) Placering:

Aarhus Universitet

Centerleder:

Professor Niels Haldrup

Samlet bevilling:

40,2 mio. kr.

Danmarks Grundforskningsfonds Center for Kulhydratgenkendelse og Signalering (CARB) Placering:

Aarhus Universitet

Centerleder:

Professor Jens Stougaard

Samlet bevilling:

45,6 mio. kr.

Indlejring, Danmarks Grundforskningsfonds Center for Komparativ Genomforskning Placering:

Københavns Universitet

Samlet bevilling:

16,5 mio. kr.

Danmarks Grundforskningsfonds Center for DNA Nanoteknologi (CDNA) Placering:

Aarhus Universitet

Centerleder:

Professor Kurt Vesterager Gothelf

Samlet bevilling:

44,5 mio. kr.

Danmarks Grundforskningsfonds Center for Epigenetik Placering:

Københavns Universitet (og Syddansk Universitet)

Centerleder:

Professor Kristian Helin

Samlet bevilling:

60,9 mio. kr.

20


IGANGVÆRENDE AKTIVITETER

Danmarks Grundforskningsfonds Center for Is og Klima Placering:

Københavns Universitet

Centerleder:

Professor Dorthe Dahl-Jensen

Samlet bevilling:

61,0 mio. kr.

Danmarks Grundforskningsfonds Center for Massive Data Algoritmer (MADALGO) Placering:

Aarhus Universitet

Centerleder:

Professor Lars Arge

Samlet bevilling:

32,5 mio. kr.

Danmarks Grundforskningsfonds Center for Membranpumper i Celler og Sygdom - PUMPKIN Placering:

Aarhus Universitet

Centerleder:

Professor Poul Nissen

Samlet bevilling:

56,3 mio. kr.

Centers of Excellence påbegyndt i 2009/2010 Danmarks Grundforskningsfonds Center for Selvbiografisk Hukommelsesforskning (CON AMORE) Placering:

Aarhus Universitet

Centerleder:

Professor Dorthe Berntsen

Samlet bevilling:

42,0 mio. kr.

Danmarks Grundforskningsfonds Center for Particle Physics Phenomenology, CP3 - Origins Placering:

Syddansk Universitet

Centerleder:

Professor Francesco Sannino

Samlet bevilling:

40,0 mio. kr.

Danmarks Grundforskningsfonds Center for Partikelfysik - DISCOVERY Placering:

Københavns Universitet

Centerleder:

Lektor Peter H. Hansen

Samlet bevilling:

40,0 mio. kr.

Danmarks Grundforskningsfonds Center for Symmetri og Deformation (SYM) Placering:

Københavns Universitet

Centerleder:

Professor Jesper Grodal

Samlet bevilling:

50,0 mio. kr.

Danmarks Grundforskningsfonds Center for Materialekrystallografi (CMC) Placering:

Aarhus Universitet

Centerleder:

Professor Bo Brummerstedt Iversen

Samlet bevilling:

50,0 mio. kr.

Danmarks Grundforskningsfonds Center for Geogenetik (AGE) Placering:

Københavns Universitet

Centerleder:

Professor Eske Willerslev

Samlet bevilling:

50,0 mio. kr.

Danmarks Grundforskningsfonds Center for Kvantegeometri af Modulirum (QGM) Placering:

Aarhus Universitet

Centerleder:

Professor Jørgen Ellegaard Andersen

Samlet bevilling:

50,0 mio. kr.

Danmarks Grundforskningsfonds Center for Makroøkologi, Evolution og Klima (CMEC) Placering:

Københavns Universitet

Centerleder:

Professor Carsten Rahbek

Samlet bevilling:

60,2 mio. kr.

21


IGANGVÆRENDE AKTIVITETER

Danmarks Grundforskningsfonds Center for Stjerne og Planetdannelse (STARPLAN) Placering:

Københavns Universitet

Centerleder:

Professor Martin Bizzarro

Samlet bevilling:

34,0 mio. kr.

Samfinansiering med andre fonde National Natural Science Foundation of China (NSFC), Dansk-Kinesisk Center for Proteaser og Cancer Placering:

Aarhus Universitet

Leder:

Professor Peter A. Andreasen

Samlet bevilling:

11,5 mio. kr.

National Natural Science Foundation of China (NSFC), Dansk-Kinesisk Center for Brystkræftforskning Placering:

Københavns Universitet

Leder: Professor Nils Brünner Samlet bevilling:

12,7 mio. kr.

National Natural Science Foundation of China (NSFC), Dansk-Kinesisk Center for Molekylære Nanostrukturer på Overflader Placering:

Aarhus Universitet

Leder: Professor Flemming Besenbacher Samlet bevilling:

14,8 mio. kr.

National Natural Science Foundation of China (NSFC), Dansk-Kinesisk Center for Molekylær Nanoelektronik Placering:

Københavns Universitet

Leder: Professor Thomas Bjørnholm Samlet bevilling:

14,5 mio. kr.

National Natural Science Foundation of China (NSFC), Dansk-Kinesisk Center for Nanometaller Placering:

Danmarks Tekniske Universitet

Leder: Afdelingschef Dorte Juul Jensen Samlet bevilling:

13,6 mio. kr.

National Natural Science Foundation of China (NSFC), Dansk-Kinesisk Center for Intermediate Temperature Proton Conducting Systems Placering:

Danmarks Tekniske Universitet

Leder: Professor Niels Bjerrum Samlet bevilling:

14,9 mio. kr.

National Natural Science Foundation of China (NSFC), Dansk-Kinesisk Center for Organic-based Photovoltaic Cells with Morphology Control Placering:

Danmarks Tekniske Universitet

Leder: Professor Frederik Christian Krebs Samlet bevilling:

15,0 mio. kr.

Max Planck Society, Center for Geomikrobiologi Placering:

Aarhus Universitet

Leder: Professor Bo Barker Jørgensen Samlet bevilling:

24,0 mio. kr.

Centre National de la Recherche Scientifique (CNRS) Samlet bevilling:

(1,2 mio. kr., der indgår i centerbevillinger ovenfor).

National Science Foundation (NSF) Samlet bevilling:

22

(0,5 mio. kr., der indgår i centerbevillinger ovenfor)


IGANGVÆRENDE AKTIVITETER

Danmarks Grundforskningsfonds Niels Bohr Gæsteprofessorer (Niels Bohr Visiting Professorships), påbegyndt i 2006 Professor David E. Arnot, University of Edinburgh Fagligt ansvarlig: Professor Thor Theander, Institut for Medicinsk Mikrobiologi og Immunologi, Københavns Universitet Bevilling:

20,0 mio. kr.

Professor Dale T. Mortensen, Northwestern University Fagligt ansvarlig: Professor Svend Hylleberg, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet Bevilling:

12,6 mio. kr.

Professor Nicolai Reshetikhin, University of California, Berkeley Fagligt ansvarlig: Professor Jørgen Ellegaard Andersen, Institut for Matematiske Fag, Aarhus Universitet Bevilling:

21,1 mio. kr.

Professor Christopher Frith, University College London Fagligt ansvarlig: Lektor Andreas Roepstorff, Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab, Aarhus Universitet Bevilling:

13,0 mio. kr.

Indlejring, Professor Catherine Martin, John Innes Centre Fagligt ansvarlig: Professor Svend Christensen, Institut for Plantebiologi og Bioteknologi, Københavns Universitet Bevilling:

16,8 mio. kr.

Professor Hassan Aref, Virginia Polytechnic Institute & State University Fagligt ansvarlig: Professor Tomas Bohr, Institut for Fysik, Danmarks Tekniske Universitet Bevilling:

10,8 mio. kr.

Danmarks Grundforskningsfonds Professorer, påbegyndt i 2007 Professor Steen Rasmussen Placering:

Syddansk Universitet, Det Naturvidenskabelige Fakultet

Bevilling:

22,1 mio. kr.

Professor Jørgen S. Nielsen Placering:

Københavns Universitet, Det Teologiske Fakultet

Bevilling:

19,3 mio. kr.

Professor John Couchman Placering:

Københavns Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Bevilling:

21,9 mio. kr.

Kurser for centerledere/outreach program for centre Ledelsesudviklingsforløb/formidling af forskningsresultater Samlet bevilling:

3,4 mio. kr.

23


FORMUE OG AFKAST

Formue og afkast

Indledning Grundforskningsfonden har i 2010 uddelt 387 mio. kr., hvilket er det største beløb, fonden har uddelt siden etableringen i 1991. Med 14 mio. kr. anvendt til administration og ekstern kapitalforvaltning blev de samlede omkostninger således 401 mio. kr. Indtægterne beløb sig til 361 mio. kr. i form af et afkast på 334 mio. kr. af fondens kapital og en tilførsel via finansloven på 27 mio. kr. Det regnskabsmæssige resultat blev derfor et

Afkast af kapitalen

2010

2009

Obligationer og indlån, mio. kr.

164

Aktier, mio. kr.

170

underskud på 40 mio. kr. og en tilhørende formuereduktion fra 4.084 mio. kr. til 4.044 mio. kr. Uddelinger og omkostninger I forbindelse med lovændringen og kapitaltilførslen i 2008 blev Grundforskningsfondens fremtidige, gennemsnitlige uddelingsniveau fastsat til 400 mio. kr. (2008-priser) årligt. Samtidigt blev fonden underlagt den midlertidige begrænsning, at uddelingerne i 2009 maksimalt måtte udgøre 275 mio. kr.

2008

2007

2006

184

107,7

32,5

13,8

350

-515,9

1,0

35,7

334

534

-408,2

33,5

49,5

8,5

13,5

-9,6

2,4

3,0

Benchmark %

8,8

12,9

-9,1

2,7

2,8

Afkastforudsætning, jf. lovgrundlag % 2)

5,8

5,5

5,9

5,7

4,8

Faktisk tidsvægtet afkast Akkumuleret årligt gennemsnit % 3)

3,6

2,3

1,4

2,7

3,0

Benchmark Akkumuleret årligt gennemsnit %

3,6

2,3

1,2

2,8

2,8

Afkastforudsætning, jf. lovgrundlag Akkumuleret årligt gennemsnit % 4)

5,5

5,5

5,5

5,3

4,8

Samlet afkast, mio. kr. Faktisk tidsvægtet afkast %

1)

1) Det faktiske, tidsvægtede afkast af hele formuen er for et givet år et vejet gennemsnit af de enkelte porteføljers tidsvægtede afkast. Et tidsvægtet afkast opgøres som ( ( ( 1 + (r periode1)) x (1 + (r periode2)) x.....) - 1 ), hvor r angiver afkastet i procent. 2) Primokapital forudsættes i perioden 2006 til 1. juli 2008 forrentet med et (real)afkast på 3 % tillagt den årlige inflationsrate. Fra 1. juli 2008 forudsættes et årligt realafkast på 3,3 %. 3) ( ( (1 + (tidsvægtet afkast år1)) x (1 + (tidsvægtet afkast år2)) x.....)(1/antal år) -1 ), hvor det tidsvægtede afkast er opgjort i procent, og antal år er lig med 5. 4) Opgjort efter samme metode som akkumuleret årligt gennemsnit for faktisk tidsvægtet afkast.

24


FORMUE OG AFKAST

Det er derfor først i 2010, at fonden har kunnet sigte mod det nye, øgede uddelingsniveau. Centrenes oprindelige budgetgrundlag for 2010 var 414 mio. kr., men primært en langsommere opstart af nye centre forklarer forskellen mellem det budgetterede og det faktiske forbrug på 387 mio. kr. Omkostningerne på 14 mio. kr. til administration og ekstern kapitalforvaltning er 1 mio. kr. højere end året før på grund af øgede udgifter til kapitalforvaltning. Indtægter Der blev i 2010 fra tidligere års finanslovsmidler overført 27 mio. kr. fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen til dækning af årets faktisk afholdte udgifter – et beløb, der indgår i uddelingerne på de 387 mio. kr. og således ingen nettovirkning har på årets resultat. Hovedindtægten er afkastet på 334 mio. kr. af fondens investeringer. Dette afkast kan opdeles i et aktieafkast på 170 mio. kr. og et obligationsafkast på 164 mio. kr. Aktieafkastet på de 170 mio. kr. fremkommer på følgende måde: 35 % af fondens samlede formue har gennem hele 2010 været investeret i globale aktier, der har givet et tidsvægtet afkast på 19,46 % mod et benchmark på 19,71 %. Afkastet er imidlertid blevet reduceret på grund af et tab på afdækningen af USD og JPY. Nettoafkastet bliver derfor 13,13 % mod benchmark 13,38 %. Opgjort i absolutte tal var aktieafkastet på 247 mio. kr., og fratrukket et valutaafdækningstab på 77 mio. kr. fremkommer det nævnte resultat på 170 mio. kr. Størstedelen af aktiebeholdningen (30 % af de 35 %) har været anbragt i en såkaldt Exchange Traded Fund (EFT), forvaltet af Deutsche Bank, medens de resterende 5 % har været forvaltet af Danske Capital. De 2 porteføljer, der er indekserede og følger det globale MSCI (Morgan Stanley Capital International) indeks, har klaret sig ens i 2010. 65 % af fondens samlede formue er investeret i 3 obligationsporteføljer, der i 2010 har givet et afkast på 6,42 %, 6,00 % og 5,97 %. Opgjort i absolutte tal blev det samlede obligationsafkast 164 mio. kr.

De danske obligationer, der udgør 35 % af fondens formue, gav et afkast på 92 mio. kr., svarende til 6,42 % mod benchmark 7,04 %. Obligationerne forvaltes af Nykredit og følger et benchmark med 50 % danske statsobligationer (varighed 7 år), og 50 % danske realkreditobligationer (varighed 5 år). Fondens internationale indeksobligationer, der udgør 20 % af fondens formue, gav et afkast på 50 mio. kr. Målt i forhold til et benchmark på 6,29 % blev afkastet 6,00 %. Benchmark er Barclays World Government Inflation-Linked Bond Index (ekskl. Australien, Grækenland og Italien). Endelig gav fondens beholdning af europæiske virksomhedsobligationer et afkast på 22 mio. kr., svarende til 5,97 % mod benchmark 5,13 % (Barclays Capital Euro Major Corporate Index). Fonden øgede sin andel af virksomhedsobligationer fra 5 % til 10 % af formuen umiddelbart efter, at en ny bekendtgørelse om forvaltning af fondens midler gav mulighed for det i starten af 2010. Fondens samlede, tidsvægtede afkast blev i 2010 8,5 % mod et benchmarkafkast på 8,8 %. Lovgrundlagets forudsætning er for 2010 et afkast på 5,8 %, opgjort som et realafkast på 3,3 % tillagt årets inflation på 2,5 % (2,45 %). Opgjort i et 5-årigt perspektiv er der, som det fremgår af tabellen, tale om stor variation i afkastet. Det gennemsnitlige årlige afkast på 3,6 % i perioden 2006-2010 modsvarer fuldt ud det markedsbestemte benchmark, men ligger i gennemsnit 1,9 % under det afkast på 5,5 %, som for den tilsvarende periode var forudsat i lovgrundlaget. Konsekvensen af et vedvarende mindreafkast i forhold til forudsætningerne kan naturligvis blive, at fonden må reducere sit uddelingsniveau. Bestyrelsen er i henhold til lovgrundlaget forpligtet til at afpasse de årlige uddelinger på en sådan måde, at fondens virke er sikret frem til udgangen af 2026, hvor de sidste 10-årige centre, som forventes bevilget i 2017, vil udløbe.

25


BESTYRELSEN

Bestyrelsen Bestyrelsen holdt i 2010 6 ordinære møder og var repræsenteret ved 32 faglige opfølgningsmøder på centrene. Bestyrelsen havde følgende sammensætning i 2010:

Klaus Bock (formand)

Bo Ernø Honoré (næstformand)

Professor, Udpeget af ministeren for Videnskab,

Professor, Department of Economics,

Teknologi og Udvikling (01.01.10-31.12.12)

Princeton University. Indstillet af Rektorkollegiet (01.01.08-31.12.11)

26

Kirsten Hastrup

Eivind Hiis Hauge

Professor, Institut for Antropologi, Københavns

Professor emeritus, Institutt for fysikk, Norges Teknisk-

Universitet. Indstillet af Det Kongelige Danske

Naturvidenskapelige Universitet. Indstillet af Akademiet

Videnskabernes Selskab (01.01.08-31.12.11)

for de Tekniske Videnskaber (01.11.09-31.10.13)

Mogens Nielsen

Pirjo Nuutila

Professor, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet

Professor, Turku Universitet, Finland.

Indstillet af Det Frie Forskningsråd

Indstillet af Det Frie Forskningsråd

(07.09.06-31.10.11)

(08.06.10-31.10.13)

Birte Svensson

Jörn Thiede

Professor, Institut for Systembiologi, Danmarks

Professor, Geocenter Danmark

Tekniske Universitet. Indstillet af Det Strategiske

Indstillet af Sektorforskningens Direktørkollegium

Forskningsråd (01.11.09-31.10.13)

(01.01.08-31.12.11)

Gunnar Öquist

Leena Peltonen

Professor emeritus, Umeå Universitet. Udpeget af mini-

Professor, Head of Human Genetics, Wellcome Trust Sanger Institute,

steren for Videnskab, Teknologi og Udvikling

London. Indstillet af Det Frie Forskningsråd (01.11.09-11.03.10)

(01.11.09-31.10.13)

Afgået ved døden den 11. marts 2010


LEDELSENS REGNSKABSPÅTEGNING

Ledelsens regnskabspåtegning

Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og vedtaget årsrapporten. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lov om Danmarks Grundforskningsfond samt bestemmelserne i årsregnskabsloven med de tilpasninger, der er en følge af Danmarks Grundforskningsfonds særlige karakter. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsrapporten giver et retvisende billede. Det er endvidere vores opfattelse, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i fondens aktiviteter og økonomiske forhold, årets resultat og fondens finansielle stilling.

København, den 8. april 2011 Thomas Sinkjær direktør

I bestyrelsen:

Klaus Bock formand

Bo Ernø Honoré næstformand

Kirsten Hastrup

Eivind Hiis Hauge

Mogens Nielsen

Pirjo Nuutila

Birte Svensson

Jörn Thiede

Gunnar Öquist

27


DEN UAFHÆNGIGE REVISORS PÅTEGNING

De uafhængige revisorers påtegning

Til ministeren for Videnskab, Teknologi og Udvikling Vi har revideret årsregnskabet for Danmarks Grundforskningsfond for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2010 omfattende anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance og noter samt ledelsesberetningen. Årsregnskabet og ledelsesberetningen aflægges efter årsregnskabsloven med de tilpasninger, der er en følge af Danmarks Grundforskningsfonds særlige karakter. Ledelsens ansvar Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven med de tilpasninger, der er en følge af Danmarks Grundforskningsfonds særlige karakter og en ledelsesberetning, der indeholder en retvisende redegørelse i overensstemmelse med årsregnskabsloven med de tilpasninger, der er en følge af Danmarks Grundforskningsfonds særlige karakter. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge et årsregnskab og en ledelsesberetning, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Herudover er det ledelsens ansvar, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet og ledelsesberetningen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Revisors ansvar og den udførte revision Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet og ledelsesberetningen på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder og god offentlig revisionsskik, jf. lov om revisionen af statens regnskaber mv. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at

28

årsregnskabet og ledelsesberetningen ikke indeholder væsentlig fejlinformation. En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsregnskabet og ledelsesberetningen. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet og ledelsesberetningen, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for fondens udarbejdelse og aflæggelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede, samt for udarbejdelse af en ledelsesberetning, der indeholder en retvisende redegørelse med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af fondens interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af årsregnskabet og ledelsesberetningen. Revisionen omfatter desuden en vurdering af, om der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af Danmarks Grundforskningsfonds aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2010 samt af resultatet af Danmarks Grundforskningsfonds aktiviteter for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2010 i overensstemmelse med


DEN UAFHÆNGIGE REVISORS PÅTEGNING

årsregnskabsloven med de tilpasninger, der er en følge af Danmarks Grundforskningsfonds særlige karakter, samt at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse i overensstemmelse med årsregnskabsloven med de tilpasninger, der er en følge af Danmarks Grundforskningsfonds særlige karakter. Det er ligeledes vores opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Erklæring om udført forvaltningsrevision I forbindelse med den finansielle revision af Danmarks Grundforskningsfonds årsregnskab og ledelsesberetning for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2010 har vi foretaget en vurdering af, hvorvidt der for udvalgte områder er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af Danmarks Grundforskningsfond, og at oplysningerne i årsregnskabet og ledelsesberetningen om mål og resultater er dokumenterede og dækkende for Danmarks Grundforskningsfonds virksomhed i 2010. Ledelsens ansvar Danmarks Grundforskningsfonds ledelse har ansvaret for, at der etableres retningslinjer og procedurer, der sikrer, at der tages skyldige økonomiske hensyn ved Danmarks Grundforskningsfonds forvaltning, og at oplysningerne i årsregnskabet og ledelsesberetningen om mål og resultater

er dokumenterede og dækkende for Danmarks Grundforskningsfonds virksomhed i 2010. Revisors ansvar og den udførte forvaltningsrevision I overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, jf. bekendtgørelse af Lov om revision af statens regnskaber mv., har vi for udvalgte forvaltningsområder undersøgt, om Danmarks Grundforskningsfond har etableret forretningsgange, der understøtter en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning. Vi har endvidere stikprøvevist gennemgået Danmarks Grundforskningsfonds rapportering i årsregnskabet og ledelsesberetningen om mål og resultater. Vores arbejde er udført med henblik på at opnå begrænset sikkerhed for, at forvaltningen på de udvalgte områder er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde, og at oplysningerne i årsregnskabet og ledelsesberetningen om mål og resultater er dokumenterede og dækkende for Danmarks Grundforskningsfonds virksomhed i 2010. Konklusion Ved den udførte forvaltningsrevision er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver os anledning til at konkludere, at forvaltningen i regnskabsåret 1. januar – 31. december 2010 på de områder, vi har undersøgt, ikke er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde, eller at oplysningerne i årsregnskabet og ledelsesberetningen om mål og resultater ikke er dokumenterede og dækkende for Danmarks Grundforskningsfonds virksomhed i 2010.

København, den 8. april 2011 Rigsrevisionen

Henrik Otbo rigsrevisor

Deloitte Statsautoriseret revisionsaktieselskab

Anne Aagaard kontorchef

Jens Sejer Pedersen statsaut. revisor

29


ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS

Anvendt regnskabspraksis

Regnskabet er aflagt i overensstemmelse med regnskabsbestemmelserne i lov om Danmarks Grundforskningsfond samt fondens fundats. Den anvendte regnskabspraksis svarer til årsregnskabslovens bestemmelser for store C-virksomheder med de tilpasninger, der følger af fondens særlige karakter. Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til sidste år. I henhold til årsregnskabslovens regler for store C-virksomheder skal der udarbejdes en pengestrømsopgørelse. Fondens aktiviteter medfører blandt andet, at pengestrømme ikke på en meningsfuld måde kan opdeles på drifts-, investerings- og finansieringsaktivitet. Pengestrømsopgørelse er derfor i henhold til årsregnskabslovens § 11, stk. 3 udeladt.

Resultatopgørelsen Renteindtægter Renteindtægter af obligationer og bankinde­ståender er periodiseret, således at de vedrører regnskabsåret. Udbytter Modtagne udbytter af aktier indgår i resultat­opgørelsen på udlodningstidspunktet. Realiserede kursgevinster og -tab på værdipapirer samt kursreguleringer Såvel realiserede kursgevinster og -tab som kursreguleringer på værdipapirer (obligationer og aktier) indgår i resultatopgørelsen. Andre indtægter Via Finansloven er der stillet midler til rådighed for fonden til øgede uddelinger. Midlerne indtægtsføres i takt med, at de overføres til fonden. Uddelinger Uddelinger udgiftsføres i det regnskabsår, hvori de udbetales. Udbetalinger finder sted i takt med forskningsplanernes gennemførelse, jf. note 16b. Eksterne omkostninger vedrørende fondens faglige aktiviteter Omfatter omkostninger i forbindelse med fondens faglige aktiviteter, herunder omkostninger til behandling af ansøgninger samt evaluering af givne bevillinger.

30


ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS

Balancen Anlægsaktiver Indretning af lejede lokaler er optaget i balancen til anskaffelsessum med fradrag af akkumulerede afskrivninger. Afskrivning foretages lineært over den forventede brugstid, der er sat til 5 år. Kontormateriel og inventar er optaget til anskaffelsespris med fradrag af akkumulerede afskrivninger. Afskrivning foretages lineært over aktivernes forventede brugstid, som for edbhard- og -software udgør 3 år og for øvrigt kontormateriel og inventar 5 år. Aktiver med en anskaffelsespris under 15.000 kr. pr. enhed udgiftsføres i anskaffelsesåret. Værdipapirer Børsnoterede værdipapirer (obligationer og aktier) måles til kursværdien ultimo året. Obligationer, der på regnskabstidspunktet er udtrukket, optages til kurs pari. Andre kapitalandele og værdipapirer måles til værdien på anskaffelsestidspunktet eller dagsværdi, såfremt denne er lavere. Uddelingsforpligtelser Fonden foretager primært uddelinger i form af flerårige rammebevillinger, der udbetales over en årrække i takt med forskningsprojekternes gennemførelse, dog normalt ikke ud over 5 år.

Skat Fonden er ikke skattepligtig. Valutaomregning Transaktioner i fremmed valuta omregnes til danske kroner efter transaktionsdagens kurs. Realiserede og urealiserede gevinster og tab medtages i resultatopgørelsen under kapitalafkast. Bankindeståender og værdipapirer i fremmed valuta omregnes til danske kroner efter balance­dagens valutakurs. Realiserede og urealiserede valutakursavancer og -tab medtages i resultat­ opgørelsen under kapitalafkast. Afledte finansielle instrumenter Afledte finansielle instrumenter er instrumenter, hvis værdi påvirkes af ændringer i en specifik underliggende variabel. Danmarks Grundforskningsfond benytter alene afledte finansielle instrumenter til afdækning af risiko på porteføljen for værdipapirer. Afledte finansielle instrumenter anvendt til sikring behandles på samme måde som de regnskabsposter, der sikres. Derved opnås symmetrisk resultatføring af gevinster og tab på henholdsvis det sikrede og sikringsinstrumentet. Præmie modtaget eller afgivet samt terminstillæg og -fradrag indgår i resultatopgørelsen over instrumentets løbetid.

Uddelingsforpligtelserne vil kunne rummes inden for kapitalen samt den budgetterede indtjening og hensættes ikke i balancen. I stedet oplyses uddelingsforpligtelsen med angivelse af den forventede restudbetaling i note 16a og 16b.

31


RESULTATOPGØRELSE

Resultatopgørelse 1. januar - 31. december Note

2010

2009

100.392.417

91.384.512

Kapitalafkast Realiserede afkast, obligationer Urealiserede afkast, obligationer

63.422.703

48.449.869

Realiserede afkast, aktier

-70.065.407

44.570.423

Urealiserede afkast, aktier

239.782.707

305.874.264

656.879

43.696.651

Renter af bankindeståender Kapitalafkast i alt

334.189.299

533.975.719

1

26.980.954

49.642.322

16

-387.269.703

-274.997.847

Depot- og bankgebyrer m.v.

2

-3.304.380

-1.494.895

Lønninger m.v.

3

-6.625.282

-6.537.395

Kontorholdsomkostninger

4

-673.970

-521.867

Lokaleomkostninger

5

-859.521

-853.312

Revisor- og advokathonorar m.v.

6

-930.496

-878.425

Eksterne omkostninger vedrørende fondens faglige aktiviteter

7

-1.128.550

-1.783.399

Øvrige omkostninger

8

-884.721

-683.734

-401.676.623

-287.750.874

-40.506.370

295.867.167

Andre indtægter, netto Omkostninger Uddelinger

Omkostninger i alt Resultat før afskrivninger Afskrivninger Årets resultat

32

9

-29.785

-68.175

-40.536.155

295.798.992


BALANCE

Balance 31. december Note

2010

2009

0

9.549

Aktiver Anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver

10

Indretning af lejede lokaler Kontormateriel og inventar

Finansielle anlægsaktiver

35.719

55.954

35.719

65.503

78.746

44.226

218.604

213.844

297.350

258.070

333.069

323.573

30.755.365

32.113.006

818.593

3.140

62.374

64.804

31.636.332

32.180.950

11

Andre kapitalandele og værdipapirer Deposita

Anlægsaktiver i alt

Omsætningsaktiver Tilgodehavender Periodiserede renter Andre tilgodehavender Periodeafgrænsningsposter

Likvide beholdninger Værdipapirer, obligationer

12

2.562.810.756

2.402.548.700

Værdipapirer, aktier

13

1.421.144.097

1.454.530.678

Bankindeståender

14

29.655.221

196.684.810

4.013.610.074

4.053.764.188

Omsætningsaktiver i alt

4.045.246.406

4.085.945.138

AKTIVER I ALT

4.045.579.475

4.086.268.711

4.043.769.245

4.084.305.400

1.810.230

1.963.311

Passiver Egenkapital

15

Gældsforpligtelser Kortfristede gældsforpligtelser Kreditorer og skyldige omkostninger Gældsforpligtelser i alt PASSIVER I ALT Uddelingsforpligtelser

16

Eventualforpligtelser

17

1.810.230

1.963.311

4.045.579.475

4.086.268.711

33


NOTER

Noter 2010

2009

1  Andre indtægter, netto Finanslovsmidler 2006, jf. nedenfor

0

5.887.759

Finanslovsmidler 2007, jf. nedenfor

3.599.610

39.008.053

Finanslovsmidler 2008, jf. nedenfor

379.459

4.732.765

Finanslovsmidler 2009, jf. nedenfor

22.967.365

0

34.520

13.745

26.980.954

49.642.322

40.000.000

40.000.000

Indtægtsført 2005, bev. nr. 65-68, jf. note 16a

-4.432.000

-4.432.000

Indtægtsført 2006, bev. nr. 65-74, jf. note 16a

-26.919.579

-26.919.579

Indtægtsført 2007, bev. nr. 65-77, jf. note 16a

-8.648.421

-8.648.421

0

0

65.000.000

65.000.000

Indtægtsført 2007, bev. nr. 65-77, jf. note 16a

-30.412.292

-30.412.292

Indtægtsført 2008, bev. nr. 65-77, jf. note 16a

-28.699.949

-28.699.949

Indtægtsført 2009, bev. nr. 65-77, jf. note 16a

-5.887.759

-5.887.759

0

0

65.000.000

65.000.000

Indtægtsført 2008, bev. nr. 65-77, jf. note 16a

-22.392.337

-22.392.337

Indtægtsført 2009, bev. nr. 65-77, jf. note 16a

-39.008.053

-39.008.053

Indtægtsført 2010, bev. nr. 65-77, jf. note 16a

-3.599.610

0

0

3.599.610

10.498.204

10.498.204

Indtægtsført 2008, bev. nr. 65-77, jf. note 16a

-5.385.980

-5.385.980

Indtægtsført 2009, bev. nr. 65-77, jf. note 16a

-4.732.765

-4.732.765

Indtægtsført 2010, bev. nr. 65-77, jf. note 16a

-379.459

0

0

379.459

49.800.000

49.800.000

-22.967.365

0

Til indtægtsførsel efterfølgende år

26.832.635

49.800.000

I alt til senere indtægtsførsel

26.832.635

53.779.069

Regulering af kursværdi, andre kapitalandele og værdipapirer, jf. note 11 Andre indtægter i alt

Indtægtsførsel af finanslovsmidler Finanslovsmidler 2005

Til indtægtsførsel efterfølgende år Finanslovsmidler 2006

Til indtægtsførsel efterfølgende år Finanslovsmidler 2007

Til indtægtsførsel efterfølgende år Finanslovsmidler 2008, kompensation for øget overhead

Til indtægtsførsel efterfølgende år Finanslovsmidler 2009 Indtægtsført 2010, bev. nr. 86-1-86-5, jf. note 16a

Finanslovsmidler indtægtsføres i takt med, at midlerne overføres til fonden til dækning af udgifter til de faktisk gennemførte aktiviteter.

34


NOTER

2010

2009

2.760.023

1.209.515

529.337

275.779

3.289.360

1.485.294

Bank

5.525

1.432

Øvrige

9.495

8.169

3.304.380

1.494.895

Direktør og bestyrelse

2.150.191

2.140.518

Gager og lønninger, øvrige medarbejdere

3.725.894

3.550.757

Pensionsbidrag

605.721

673.118

Feriepenge

107.822

134.944

2  Depot- og bankgebyrer m.v. Obligationer Aktier Gebyrer vedr. kapitalafkast

Depot- og bankgebyrer i alt

3  Lønninger m.v.

ATP-bidrag m.v.

35.654

38.058

6.625.282

6.537.395

9

9

Kontorartikler

74.585

50.475

Porto og fragt

56.108

85.062

Telefon og datakommunikation

131.896

164.223

Småanskaffelser

171.197

41.931

Gager m.v. til fondens personale i alt Gennemsnitligt antal medarbejdere i regnskabsåret

4  Kontorholdsomkostninger

Tidsskrifter, bøger m.v.

29.442

29.944

Serviceabonnementer m.v.

210.742

150.232

Kontorholdsomkostninger i alt

673.970

521.867

649.812

635.532

76.602

83.380

132.488

132.396

5  Lokaleomkostninger Husleje El og varme Rengøring Øvrige lokaleomkostninger

619

2.004

859.521

853.312

Revisionshonorar, KPMG/Deloitte

136.363

150.750

Rigsrevisionen

132.100

108.500

-17.453

199.438

10.750

0

Andre rådgiverhonorarer

668.736

419.737

Revisor- og advokathonorar m.v. i alt

930.496

878.425

Lokaleomkostninger i alt

6  Revisor- og advokathonorar m.v.

Honorar vedrørende diverse rådgivning, KPMG/Deloitte Advokathonorar

35


NOTER

2010

2009

Omkostninger til referee-bedømmelse

214.126

1.084.263

Fremstilling af publikationer

321.600

200.644

Faglig præsentation, møder m.v.

397.651

300.918

Kontingent European Science Foundation

195.173

197.574

1.128.550

1.783.399

641.378

479.554

10.939

10.558

7  Eksterne omkostninger vedrørende fondens faglige aktiviteter

Eksterne omkostninger vedrørende fondens faglige aktiviteter i alt

8  Øvrige omkostninger Rejse- og opholdsomkostninger Repræsentation og gaver Kurser

100.212

52.713

Forsikringer

67.952

75.703

Omkostninger vedrørende personale og bestyrelse

64.240

65.206

884.721

683.734

Indretning af lejede lokaler, jf. note 10

9.550

40.412

Kontormateriel og inventar, jf. note 10

20.235

28.263

Fortjeneste ved salg af anlægsaktiver

0

-500

29.785

68.175

Indretning af lejede lokaler

Kontormateriel og inventar

I alt

Øvrige omkostninger i alt

9  Afskrivninger

Afskrivninger i alt

10  Materielle anlægsaktiver 1.379.433

909.132

2.288.565

Tilgang

Anskaffelsessum 1. januar 2010

0

0

0

Afgang

0

0

0

1.379.433

909.132

2.288.565

-1.369.883

-853.178

-2.223.061

-9.550

-20.235

-29.785

0

0

0

-1.379.433

-873.413

-2.252.846

0

35.719

35.719

Anskaffelsessum 31. december 2010 Afskrivninger 1. januar 2010 Årets afskrivninger Årets tilbageførte afskrivninger ved afgang Akkumulerede afskrivninger 31. december 2010 Bogført værdi, ultimo

36


NOTER

Andre kapitalandele og værdipapirer

Deposita

I alt

1.773.954

213.844

1.987.798

Tilgang

0

4.760

4.760

Afgang

0

0

0

1.773.954

218.604

1.992.558

-1.729.728

0

-1.729.728

34.520

0

34.520

0

0

0

-1.695.208

0

-1.695.208

78.746

218.604

297.350

11  Finansielle anlægsaktiver Anskaffelsessum 1. januar 2010

Anskaffelsessum 31. december 2010 Afskrivninger 1. januar 2010 Årets værdiregulering Årets tilbageførte afskrivninger ved afgang Akkumulerede afskrivninger 31. december 2010 Bogført værdi, ultimo

Andre kapitalandele og værdipapirer omfatter 0,006 % af aktiekapitalen i et børsnoteret forsknings- og udviklingsselskab, tidligere modtaget som vederlag for immaterielle rettigheder. Kapitalandelen er værdiansat til børsværdien pr. 31. december.

2010

2009

1.378.303.526

1.389.125.470

Euro Investment Grade Kreditobligationer

384.011.671

202.706.855

Indeksobligationer

800.495.559

810.716.375

2.562.810.756

2.402.548.700

Realkreditobligationer

762.519.066

1.063.232.820

Statsobligationer

615.784.460

325.892.650

1.378.303.526

1.389.125.470

12  Værdipapirer, obligationer Typer af obligationer Danske obligationer

Obligationer i alt Danske obligationer Sammensætning efter værdipapirtype:

Korrigeret varighed 31. december 2010: 6,01 (31. december 2009: 5,42)

37


NOTER

Euro Investment Grade Kreditobligationer SammensĂŚtning efter Rating-kategori og terminsforretning: 2010

2009

38.816.114

13.099.535

A

152.074.617

91.940.079

BBB

193.427.230

97.739.564

AA

Valutaterminer EUR

-247.420

21.701

Valutaterminer USD

33.380

-26.001

-131.719

-167.323

Rentefutures EUR Rentefutures USD

39.469

99.300

384.011.671

202.706.855

Canada

27.654.413

24.314.088

Tyskland

67.614.611

43.067.064

Frankrig

140.844.848

183.503.089

Storbritannien

208.220.988

194.678.905

Japan

64.383.304

67.641.037

Sverige

16.373.413

26.354.271

Kreditvurderingen af obligationerne følger Standard & Poors Long-Term Credit Rating. Korrigeret varighed 31. december 2010: 4,02 (31. december 2009: 4,04).

Indeksobligationer SammensĂŚtning efter lande og terminsforretning:

USA

272.246.826

284.140.553

Valutaterminer CAD

-266.527

-1.244.578

Valutaterminer EUR

110

119.265

Valutaterminer GBP

4.798.279

401.805

Valutaterminer JPY

-1.674.970

-353.273

Valutaterminer SEK

-195.460

-5.799

Valutaterminer USD

495.724

-11.900.052

800.495.559

810.716.375

Korrigeret varighed 31. december 2010: 4,9 (31. december 2009: 5,18).

38


NOTER

2010

2009

209.071.942

195.059.463

13  Værdipapirer, aktier Sammensætning efter værdipapirtype og terminsforretning Danske Invest Verdensindeks Exchange Traded Fund, db x-tracker, MSCI index

1.208.023.053

1.272.037.804

Valutaterminer JPY

-2.333.502

2.454.544

Valutaterminer USD

6.382.604

-15.021.133

1.421.144.097

1.454.530.678

2.379

96

Aktier i alt

14  Likvide beholdninger Kassebeholdning Løbende bankkonti

475.376

1.210.680

Aftaleindlån

15.500.000

180.000.000

Porteføljekonti

13.677.466

15.474.034

Likvide beholdninger i alt

29.655.221

196.684.810

4.084.305.400

3.788.506.408

15  Egenkapital Egenkapital 1. januar Årets resultat Egenkapital 31. december i alt

-40.536.155

295.798.992

4.043.769.245

4.084.305.400

39


NOTER

16a  Uddelingsforpligtelser Foretagne uddelinger i 2010 samt totale bevillinger, tkr. Bevillingsnr.

Ordinær uddeling periode 1

Ordinær uddeling periode 2

Indlejring/ udstrækning

Bevillinger i alt

Udbetalt i år 2010

Forventet restudbetaling

0

0

Centre påbegyndt 1993/94 1.

Søren Kierkegaard Forskningscenteret

27.739

55.404

6.250

89.393

2.

Center for Epidemiologisk Grundforskning

41.932

42.302

11.850

96.084

3.

Center for Arbejdsmarkeds- og Sociale Analyser

25.127

1.293

26.420

4.

Teoretisk Astrofysik Center

47.340

37.961

2.084

87.385

5.

Center for Atomfysik

53.999

42.888

3.011

99.898

6.

Center for Materialefysik på Atomart Niveau

39.595

48.335

1.804

89.734

7.

Center for Teoretisk Datalogi

32.608

15.925

8.

Internationalt Center for Numerisk Hydrodynamik

43.950

9.

Dansk Center for Telemåling

50.742

10.

Dansk Lithosfærecenter

71.874

77.853

23.800

173.527

11.

Center for Eksperimentel Parasitologi

48.013

40.487

12.729

101.229

12.

Center for Biologisk Sekvensanalyse

25.271

35.000

13.

Center for Biomolekylær Genkendelse

35.080

14.

Center for Muskelforskning

72.326

83.397

1.681

157.404

15.

Center for Sanse-Motorisk Interaktion

25.000

42.958

21.371

89.329

16.

Center for Lydkommunikation

22.713

23.520

1.655

47.888

17.

Center for Krystallografiske Undersøgelser

25.451

29.062

1.065

55.578

18.

Center for Enzymforskning

22.472

809

23.281

19.

Center for Genregulation og Plasticitet

37.571

2.442

40.013

20.

Center for Semiotisk Forskning

12.741

5.000

17.741

21.

Poliscenteret

7.991

10.078

636

18.705

22.

Nationalmuseets Marinarkæologiske Forskningscenter

40.364

50.047

23.

Center for Forskning i Økonomisk Politik

17.921

14.654

5.020

37.595

827.820

649.871

107.086

1.584.777

Transport

40

48.533 4.586

48.536 50.742

60.271 35.080

90.411


NOTER

16a  Uddelingsforpligtelser Foretagne uddelinger i 2010 samt totale bevillinger, tkr.

Bevillingsnr.

Transport

Ordinær uddeling periode 1

Ordinær uddeling periode 2

Indlejring/ udstrækning

Bevillinger i alt

827.820

649.871

107.086

1.584.777

11.573

15.000

26.573

3.122

10.212

Udbetalt i år 2010

Forventet restudbetaling

Andre aktiviteter 24.

Center for Registerforskning

25.

Filial i Århus af Danmarks Statistik

7.090

26.

Forskningsmaskinen i Danmarks Statistik

1.357

1.357

27.

ERAS (Dansk Data Arkiv)

6.401

6.401

28.

Forskerskole Århus

74.913

29.

Forskerskole Aalborg

39.572

39.572

30.

Fødselskohorten

17.990

17.990

20.161

95.074

Centre påbegyndt 1997/98 31.

Center for Fast Fase Organisk Kombinatorisk Kemi

20.527

18.928

577

40.032

32.

Center for Katalyse

24.986

26.857

3.044

54.887

33.

Center for Plante-Mikrobe Symbioser

22.799

1.320

24.119

34.

Demografisk Forskningscenter

34.987

35.

Center for Jordens Klima og Biokemiske Kredsløb

49.718

36.

Netværk for Matematisk Fysik og Stokastik

23.519

37.

Center for Molekylær Plantefysiologi

38.

Center for Eksperimentel Bioinformatik

39.

Center for Menneske-Maskine Interaktion

25.027

34.987 9.569

59.287

6.937

5.863

36.319

40.000

45.597

3.961

89.558

34.603

35.674

70.277 25.027

Centre påbegyndt 2001 40.

Center for Metal Strukturer i 4 Dimensioner

36.572

33.621

70.193

3.635

2.538

41.

Nukleinsyrecenteret

34.307

32.572

66.879

6.907

2.466

42.

Center for Anvendt Mikroøkonometri

24.787

1.936

26.723

43.

Center for Biomembran Fysik

35.137

30.456

65.593

6.375

4.291

44.

Center for Kvanteoptik

29.800

42.071

8.724

80.595

7.306

15.387

1.423.485

940.706

162.241

2.526.432

24.223

24.682

Transport

41


NOTER

16a  Uddelingsforpligtelser Foretagne uddelinger i 2010 samt totale bevillinger, tkr. Bevillingsnr.

Transport

Ordinær uddeling periode 1

Ordinær uddeling periode 2

Indlejring/ udstrækning

Bevillinger i alt

Udbetalt i år 2010

Forventet restudbetaling

162.241

2.526.432

24.223

24.682

65.883

4.008

2.442

1.423.485

940.706

45.

Center for Vand og Salt

32.503

33.380

46.

Center for Kvanteprotein

30.468

47.

Center for Funktionelt Integreret Hjernevidenskab

33.765

42.198

75.963

7.417

6.280

48.

Center for Funktionel Genomforskning

30.226

29.454

59.680

7.112

2.690

5.311

35.779

0

Centre påbegyndt 2002 49.

Center for Studiet af Kulturarven fra Middelalderens Ritualer

15.209

12.264

27.473

1.520

50.

Center for Sortehavsstudier

17.292

17.637

34.929

1.974

51.

Center for Subjektivitetsforskning

17.416

14.691

36.378

3.578

4.501

4.271

Initiativer påbegyndt 2003 52.

National Platform for Infrastruktur til Systembiologi

17.909

17.909

Centre påbegyndt 2005 53.

Nordisk Center for Jordens Udvikling

43.954

45.000

88.954

10.497

42.727

54.

Center for Individuel Nanopartikel Funktionalitet

38.961

45.000

83.961

10.904

38.809

55.

Center for Inflammation og Metabolisme

25.824

30.000

55.824

5.186

26.644

56.

Center for Genotoksisk Stress Forskning

39.533

41.000

80.533

7.400

35.220

57.

Center for Social Evolution

32.827

45.000

77.827

10.127

41.211

58.

Center for mRNP Biogenese og Metabolisme

39.236

40.500

79.736

11.736

35.091

59.

Center for Uopløselige Proteinstrukturer

39.934

40.000

79.934

8.828

36.229

60.

Center for Oxygenmikroskopi og Billeddannelse

22.228

28.000

50.228

7.460

22.657

61.

Center for Seje Væskers Dynamik

38.392

30.000

68.392

6.477

28.208

1.939.162

1.434.830

3.545.815

128.447

347.391

Transport

42

171.823


NOTER

16a  Uddelingsforpligtelser Foretagne uddelinger i 2010 samt totale bevillinger, tkr. Bevillingsnr.

Transport

Ordinær uddeling periode 1

Ordinær uddeling periode 2

Indlejring/ udstrækning

Bevillinger i alt

Udbetalt i år 2010

Forventet restudbetaling

171.823

1.939.162

1.434.830

3.545.815

128.447

347.391

62.

Center for Kosmologi

49.162

65.000

114.162

12.491

61.942

63.

Center for Sociolingvistiske Sprogforandringsstudier

29.757

25.000

54.757

9.565

17.143

64.

Center for Tekstilforskning

19.387

25.000

44.387

3.664

23.351

65.

Center for Modeller af Liv

22.053

30.000

52.053

6.330

28.464

66.

Center for Hjertearytmi

29.692

40.000

69.692

11.631

32.900

67.

Center for Bæredygtig og Grøn Kemi

24.797

24.797

1.347

68.

Center for Molecular Movies

29.668

35.418

3.404

5.368

3.099

5.750

Niels Bohr Gæsteprofessorer påbegyndt 2006 69.

David Arnot, Københavns Universitet

20.008

20.008

3.876

70.

Dale T. Mortensen, Aarhus Universitet

12.630

12.630

3.554

71.

Nikolai Reshetikhin, Aarhus Universitet

21.118

21.118

3.310

1.914

72.

Chris Frith, Aarhus Universitet

13.037

13.037

4.069

2.387

73.

Cathie Martin, Københavns Universitet

16.823

16.823

4.498

2.302

74.

Hassan Aref, Danmarks Tekniske Universitet

10.824

10.824

2.269

324

DG-Professorer påbegyndt 2007 75.

Steen Rasmussen, Syddansk Universitet

22.074

22.074

3.234

7.282

76.

Jørgen S. Nielsen, Københavns Universitet

19.272

19.272

3.551

8.723

77.

John Couchman, Københavns Universitet

21.917

21.917

4.424

6.902

Centre påbegyndt 2007 78.

Center for Tidsrækkeøkonometri

40.204

40.204

9.225

10.971

79.

Center for Kulhydratgenkendelse og Signalering

45.581

45.581

12.437

12.405

80.

Center for Komparativ Genomforskning

16.499

16.499

1.487

81.

Center for DNA Nanoteknologi

44.501

44.501

9.811

10.788

82.

Center for Epigenetik

60.882

60.882

12.878

18.644

83.

Center for Is og Klima

60.985

60.985

13.182

14.700

84.

Center for Massive Data Algoritmer

32.541

32.541

8.352

9.244

85.

Center for Membranpumper i Celler og Sygdom

56.296

56.296

13.735

13.446

4.456.273

290.771

639.690

Transport

2.658.870

1.619.830

177.573

43


NOTER

16a  Uddelingsforpligtelser Foretagne uddelinger i 2010 samt totale bevillinger, tkr. Bevillingsnr.

Transport

Ordinær uddeling periode 1

Ordinær uddeling periode 2

Indlejring/ udstrækning

Bevillinger i alt

Udbetalt i år 2010

Forventet restudbetaling

2.658.870

1.619.830

177.573

4.456.273

290.771

639.690

Samfinansiering med andre fonde 86.

National Natural Science Foundation of China (NSFC), seminarer

641

641

86-1. NSFC, Dansk-Kinesisk Center for Proteaser og Cancer

11.471

11.471

5.597

5.874

86-2. NSFC, Dansk-Kinesisk Center for Brystkræft­ forskning

12.681

12.681

4.789

7.892

86-3. NSFC, Dansk-Kinesisk Center for Molekylære Nanostrukturer på Overflader

14.755

14.755

3.377

11.378

86-4. NSFC, Dansk-Kinesisk Center for Molekylær Nanoelektronik

14.536

14.536

4.436

10.100

86-5. NSFC, Dansk-Kinesisk Center for Nanometaller

13.589

13.589

4.768

8.821

86-6 NSFC, Dansk-Kinesisk Center Proton Conducting Systems

14.949

14.949

2.050

12.899

86-7 NSFC, Dansk-Kinesisk Center for Organic-based Photovoltaic Cells

15.000

15.000

673

14.327

87.

24.029

24.029

5.897

8.684

3.360

3.360

101

2.600

Max Planck Society, Center for Geomikrobiologi

Kurser for centerledere / outreach program for centre 88.

Ledelsesudviklingsforløb/formidling af forskningsresultater

Centre påbegyndt 2009/2010 89.

Center for Selvbiografisk Hukommelsesforskning

42.000

42.000

5.279

36.721

90.

Center for Particle Physics Phenomenology, CP3 – Origins

40.000

40.000

3.787

36.213

91.

Center for Partikelfysik

40.000

40.000

5.306

34.694

92.

Center for Symmetri og Deformation

50.000

50.000

4.425

45.575

93.

Center for Materialekrystallografi

50.000

50.000

8.746

41.254

94.

Center for Geogenetik

50.000

50.000

11.006

38.994

95.

Center for Kvantegeometri af Modulirum

50.000

50.000

10.461

39.539

96.

Center for Makroøkologi, Evolution og Klima

60.176

60.176

7.230

52.946

97.

Center for Stjerne og Planetdannelse

34.000

34.000

8.571

25.429

4.997.460

387.270

1.073.630

3.200.057

1.619.830

177.573

Antal bevillinger i hoved- og nøgletal omfatter de ”Centers of Excellence”, samfinansierede centre, Niels Bohr Gæsteprofessorer og DG-Professorer, der på side 18-23 er opført efter type af virkemiddel. I opstillingen er uddelingerne opdelt i første periode, evt. anden periode og evt. indlejrings-/udstrækningsperiode. Til udbetalingerne er knyttet et kontraktligt forbehold om, at fonden forudsættes at opnå det fornødne økonomiske afkast.

44


NOTER

16b  Uddelingsforpligtelser

Uddelingerne er/forventes udbetalt i følgende år, tkr.

Udbetalt

1993

19.133

1994

141.708

1995

154.509

1996

176.194

1997

200.876

1998

247.751

1999

243.346

2000

224.484

2001

228.789

2002

256.877

2003

239.916

2004

173.489

2005

195.185

2006

195.225

2007

242.803

2008

321.277

2009

274.998

2010

387.270

Forventet udbetaling til ovennævnte aktiviteter

2011

385.735

2012

275.720

2013

210.388

2014

161.919

2015

Total

39.868 3.923.830

1.073.630

4.997.460

Uddelingerne er grupperet efter de år, hvor de forventes udbetalt. Der kan ske ændringer i forhold til de forudsatte udbetalingstidspunkter, ligesom der kan ske ændringer i størrelsen af de anførte uddelinger. Udbetalingerne foretages på grundlag af budgetter fra de enkelte bevillingsmodtagere. Som følge heraf kan der i de efterfølgende år blive foretaget reguleringer af de udbetalte beløb i forbindelse med modtagerens løbende budgetrevision og regnskabsaflæggelse over for Danmarks Grundforskningsfond.

45


NOTER

16c  Uddelingsforpligtelser

I 2011 forventes nogle af de centre, der startede i 2007, at blive tildelt en 2. bevillingsperiode, ligesom der forventes indgået yderligere 3 centerkontrakter samfinansieret med National Natural Science Foundation of China. Endelig forventes i 2012 igangsat nye centre på baggrund af den 7. ansøgningsrunde, hvortil der var ansøgningsfrist november 2010. I alt mio. kr.

2011

392

2012

489

2013

479

2014

424

2015

474 2.258

17  Eventualforpligtelser Fondens lejemål kan opsiges med 6 måneders varsel, dog tidligst til fraflytning 1. juni 2012. Forpligtelsen udgør 914.600 kr. Fonden har indgået valutaterminskontrakter om køb og salg af følgende: 2010

USD

2009

Køb

Salg

Køb

Salg

17.526.502

150.217.940

1.129.000

163.343.958

0

2.586.801.655

13.134.000

3.158.283.877

JPY CAD

60.000

4.903.000

132.000

4.974.000

EUR

532.000

78.999.000

400.000

57.633.000

GBP

100.000

23.772.000

484.000

23.885.000

SEK

0

20.000.000

2.633.000

39.012.000

Markedsværdien af valutaterminskontrakterne pr. 31. december er opført i note 12 og 13.

Fonden har indgået rentefutures om køb og salg af følgende: 2010 Køb

Salg

USD

0

EUR

9.400.000

Markedsværdien af rentefutures pr. 31. december er opført i note 12.

46

2009 Køb

Salg

1.200.0000

0

1.300.0000

100.000

4.100.000

0


Sekretariatet

Thomas Sinkjær Direktør, professor, dr. med. et ph.d. ts@dg.dk

Marie-Louise Munch Forskningskonsulent, cand. mag. mlm@dg.dk

Mogens Klostergaard Jensen Vicedirektør, cand. scient. pol. et mag. mkj@dg.dk

Niels Lagergaard Pedersen Forskningskonsulent, cand. scient. nlp@dg.dk

Vibeke Schrøder Seniorkonsulent, cand. scient. vs@dg.dk

Metha Nielsen Økonomimedarbejder, civiløkonom mn@dg.dk

Marianne Gauffriau Forskningskonsulent, cand. scient. bibl. mg@dg.dk

Connie Hansen Sekretær, korrespondent dg@dg.dk

Jeanne Meinholt Forskningskonsulent, cand. scient.pol. jm@dg.dk

Revision Rigsrevisionen er ifølge lov og fundats om Danmarks Grundforskningsfond fondens ene revisor. Fondens anden revisor vælges af bestyrelsen og godkendes af ministeren for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Statsautoriseret revisor Jens Sejer Pedersen er med ministerens godkendelse valgt for en tre-årig periode fra den 1. maj 2010. Design INEO Designlab. www.ineo.dk

Danmarks Grundforskningsfond Holbergsgade 14, 1 DK-1057 København K T +45 3318 1950 F +45 3315 0626 E dg@dg.dk www.dg.dk

Tryk We Produce. www.weproduce.dk

47


Danmarks Grundforskningsfond er en uafhængig fond, der arbejder for at fremme dansk forskning inden for alle fagområder. Fonden blev oprettet i 1991 med en start­kapital på 2 mia. kr. og har senest i 2008 fået tilført 3 mia. kr. Fondens primære virkemiddel er støtte til oprettelse af ”Centers of Excellence” på højeste internationale niveau i op til 10 år. Siden den første uddeling i 1993 har fonden støttet dansk forskning med 5 mia. kr. og oprettet 77 ”Centers of Excellence”. Fra og med 2010 udgør den årlige støtte 400 mio. kr., hvilket svarer til 2 % af de samlede offentlige forskningsbevillinger.

www.dg.dk

aarsrapport2010  

fondens årlige årsrapport for 2010

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you