__MAIN_TEXT__
feature-image

Page 17

havde brug for at kunne give improvisationsanvisninger til musikerne, mens musikken spillede – og uden at skulle råbe indover musikken. Hos ham fandt Gustav og Ketil det værktøj, der skulle til for at træne sammenspilsfærdigheder. De stillede sig selv spørgsmålet: Hvad har al sammenspil tilfælles uanset genre og besætning? Og kom frem til, at det vigtigste er evnen til at kunne lytte til hinanden og evnen til at tilpasse sit spil efter dem, man spiller med. ”Man kan opløse sammenspillet i nogle musikfaglige enkeltdele, som gruppen kan arbejde med: Blend, dynamik, frasering, intonation, klang og pulsfornemmelse”, forklarer Ketil. I december 2013 udgav de to danskere den første bog, der sætter Soundpainting i pædagogisk perspektiv. Den giver nye idéer til, hvordan et orkester kan øve sammenspil på tværs af niveauer. Det handler om en meget inkluderende tilgang til musikken; alle kan være med uanset musikalske færdigheder. ”Den, der kan mange toner, kan bare spille noget, der er mere komplekst, end den, der kan få toner”, siger Ketil. Disciplineringsredskab Mange musikskolelærere er begyndt at bruge det i arbejdet med folkeskoleklasser i musik, fortæller makkerparret. De har personligt uddannet en del musiklærere i Soundpainting. ”En af kursisterne har et projekt med børn, der ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt. Hun bruger det til opvarmning og siger, at det er rigtig godt til at skærpe sammenspilsårvågenhed – og dejligt, at man kan sætte sig ud over det verbale, så man kan kommunikere uden at have behov for stilhed. – Det ligger i konceptet, at man kommunikerer, mens man spiller”, forklarer Gustav. ”Vi er vant til som undervisere, at man spiller – snakker, spiller – snakker… og så videre. Men der kan ske nogle spændende ting rent pædagogisk, når man kommunikerer, mens musikken spiller”. Ketil: ”Vi bruger også det trick at lade ungerne selv dirigere. De lærer lynhurtigt tyve tegn på fire et halvt minut. Og det er sjovt at se, hvordan sådan en klasse kan være helt stille, når Ida kommer op at dirigere. De andre ved jo godt, at lige om lidt er det deres tur til at stå deroppe og kæmpe for at få alles opmærksomhed”. Gustav: ”Vi bruger det meget som improvisationsredskab. Her skal man som lærer opgive kontrollen, så man kan være helt tilstede rent musikalsk”.

godt fælles fodslag og en fin pingpong med hinanden. Ketil: ”Det er en styrke at være to og kunne veksle - for at holde dampen oppe på hundrede procent hele tiden”. Gustav: ”Det kræver nemlig meget af alle, der medvirker; både dirigent og deltagere skal have fuld koncentration hele tiden”. Ketil: ”Man skal på én gang både tage imod lyden og udvælge idéerne – man skal lære at overskue et musikalsk forløb på stedet”. Gustav: ”Ja, men dét handler om øvelse. Man kan jo prøve det af som opvarmningsredskab til det, man ellers laver, for det samler energien i en gruppe”. Ketil: ”Eller også kan man bruge nogle af tegnene løsrevet fra Soundpainting. I stedet for at råbe til eleverne, at de skal dæmpe sig, kan man bare vise tegnet for ”mindre volumen””. Klassisk improvisation Det er måske svært at forestille sig, hvordan man kan bruge Soundpainting inden for den klassiske musiktradition, men det er ikke noget problem, forklarer Ketil entusiastisk: ”Improvisation kommer også fra klassisk musik. I barokmusikken var der indlagt improvisationsafsnit. Og Chopin sluttede sine koncerter med at spørge salen: ”Hvilken folkloremelodi vil I høre?” 8

?

Musikerne Gustav Rasmussen (trombone) og Ketil Duckert (trompet) er begge uddannet på Rytmisk Musikkonservatorium i 2005. Siden 2004 har de sammen arbejdet med og undervist i Soundpainting, som er et tegnsprog, en dirigent kan bruge til at kommunikere med sit orkester, mens musikken spiller. I december 2013 udkom deres fælles bog, ”Sammenspil og improvisation med Soundpainting”, på Wilhelm Hansens Musikforlag. Soundpainting er udviklet siden halvfjerdserne. Ophavsmanden er den amerikanske komponist og dirigent Walter Thompson.

En styrke at være to Makkerparret Rasmussen og Duckert har arbejdet tæt sammen igennem hele deres tiårige Soundpainting-karriere. Det har været et fællesprojekt lige siden konservatorietiden. Og når de sidder og taler, er det tydeligt, at de har et modus • nummer 6 • 2014

17

Profile for Dansk Musikpædagogisk Forening

Modus 06 2014  

Modus 06 2014  

Profile for dmpf
Advertisement