Page 1

MUSIKKEN // The Eclectic Moniker: Sceneperformance skal ikke være indviklet // Sceneskræk kan kureres // Kristian Koch: Sådan kommer du ud over scenekanten

#4 december 2016


MUSIKKEN

Indhold ***

LEDER

Af Michael Justesen

UDGIVER: Dansk Musiker Forbund København Sankt Hans Torv 26, 1. 2200 København N T. +45 35 240 270 E. kbh@dmf.dk HJEMMESIDE:

Lederen // Kultur Udfordringer – her op til Jul!....................................................................3 Afdelingen Informerer.........................................................................................................................4

www.dmfkbh.dk

Tema // Der må ikke gå IKEA i det!............................................................................................7

REDAKTION:

Tema // Der er for alvor noget på spil under en koncert.................................................8

(ansv.) Anine Fuglesang, Michael Justesen, Mads Mazanti

Tema // Sådan kommer du ud over scenekanten...........................................................12 Tema // “Vi føler os ikke tilpas i noget, der er låst“.........................................................14

SKRIBENTER DETTE NR: Anine Fuglesang, Michael Justesen, Mads Mazanti,

Tema // Voxpops: Koncert med G((o))ng Tomorrow......................................................18

Sara Nigard Rosendahl, Amalie Riis, Lone Laursen

Tema // “Den økonomiske stabilitet er forsvundet“.......................................................20 FOTOGRAFER DETTE NR: Mads Mazanti, Anja Ankerstjerne, Christian Bang, Mathilde Maria Rønshof, Sophie Bech,

Tema // Det er showtime!............................................................................................................22 Tema // “Det er muligt at blive kureret for sceneskræk“.............................................24

Mads-Peter Eusebius Jakobsen , Lone Stokholm, Jasper Spanning, Sofie Bafoed LAYOUT: www.christelvoss.com OPLAG: 3250 DEADLINE: 23. januar 2017 TRYK: Frederiksberg Bogtrykkeri

Forsidefoto: Anja Ankerstjerne

Tema // Voxpops: Koncert med Agnes Obel......................................................................26 Tema // TeaterTugt sætter musik til nyhederne.............................................................28 Klummen // Musikere skal bruge deres stemme i debatten...................................31

Kultur

Udfordringer – her op til Jul! Sidste år ønskede vi den nye Kulturminister, Berthel Haarder velkommen. Han medbragte en del nedskæringer - ca. 400 millioner som velkomsthilsen. Her i en situation, hvor Venstre i øjeblikket sidder på Marienborg og forhandler et regeringsgrundlag for en eventuel ny borgerlig regering sammen med de Konservative og Liberal Alliance, kan vi kaste blikket bagud og se, hvad der er sket på det musiske område. Nedskæringerne er drastiske, og rigtig mange kulturinstitutioner har det hårdt. Landsdelsorkestrene Den klassiske musik og vores faste ensembler skærer i øjeblikket helt ind til benet og kæmper hårdt med at få de beskårede budgetter til at række. I kølvandet på besparelserne har Berthel Haarder nedsat en ’Orkestertaskforce’, som skal finde “langsigtede løsninger for Orkesterlandskabet”. Taskforcen, som ud over formanden Giordano Bellincampi, består af kontorchef Karin Marcussen fra Kulturministeriet og enhedschef Henrik Wenzel Andreasen fra Slots- og Kulturstyrelsen, skal være færdige med deres redegørelse til februar 2017. Det bliver yderst interessant, og jeg frygter det værste for vores klassiske kulturliv, som kan blive underlagt politiske løsninger, som aldrig vil komme til at fungere ordentlig i virkeligheden.

DMF’s formand, Anders Laursen, kommenterer således på det udspil: “Det er utroligt glædeligt, at man har valgt at afsætte en særbevilling til Danmarks Underholdningsorkester.” Dansk Musiker Forbund Her, ’inside’ fra DMF, har den nye Hovedbestyrelse og Forretningsudvalg haft deres første møder sammen efter Kongressen. De er forløbet meget positivt, med stor lyst til at samarbejde og med stor fokus på medlemmernes problemer, som vi skal finde løsninger på. Vi har stor fokus på kommunikationen, som vi vil gøre endnu tydeligere. Det vil blandt andet ske ved en øget indsats på de sociale medier.

Bestyrelsen ønsker alle en God Jul og et Godt Nytår.

Danmarks Underholdningsorkester Ved de igangværende forhandlinger på Marienborg, har Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti netop offentliggjort, at der afsættes en særbevilling på finansloven for 2017 til Danmarks Underholdningsorkester.

MUSIKKEN ⁄⁄ 3


Eksklusivt tilbud til DMF Københavns medlemmer

Afdelingen informerer ***

Julelukket

GRATIS LÅN AF MIKROFONPAKKER TIL OPTAGELSE AF DIN MUSIK Mange musikere er fortrolige med at indspille deres musik i eget studie-set up. Men når det kommer til mikrofoner, skal man ofte ud og leje dyrt grej, når indspilningen skal lyde ekstra godt. Dette behov dækker vi i DMF København med to mikrofonpakker. Tonemester Jonas Jensen har sammensat én mikrofonpakke, som dækker de fleste behov, hvis man ønsker en ren og neutral optagelse, og én pakke med mikrofoner, der i højere grad er med til at farve lyden af dine optagelser.

DMF København holder julelukket fra og med fredag den 23. december til og med søndag den 1. januar. Bestyrelsen og ansatte ønsker alle medlemmer glædelig jul og godt nytår!

Citronhuset i Spanien 2017 DMF København har aftale med det dejlige feriehus fra marts til og med november 2017. Er du medlem i afdelingen har du mulighed for at leje huset. Du kan løbende booke én eller to sammenhængende uger efter først-til-mølle-princippet. Forkæl dig selv med et skønt ophold i de andalusiske bjerge. Huset er ikke så stort, men det er hyggeligt! Det ligger i den lille charmerende landsby Monda, ikke langt fra Marbella og solkysten.

Følg Citronhuset på facebook

Huset er indrettet til to eller max tre personer. Der kan dog også være plads til et par med to børn. Pris kr. 1.200,- pr. uge. Skiftedag er søndag. Læs mere på afdelingens hjemmeside: www.dmfkbh.dk Du kan også se, hvornår huset er ledigt og finde mere information på: www.citronhuset.dk Overvejer du at booke et ophold i Citronhuset, skal du kontakte Lone på telefon 35 240 270.

Sønd skiftedag er Citronh ag i uset

TRANSPARANTE/NEUTRALE PAKKE:

FARVEDE/ ’BESKIDTE’ PAKKE:

Den transparante pakke består udelukkende af kondensatormikrofoner af højeste kvalitet. Mikrofoner, der har vist sit værd gennem årtier, som fortrukne på de store radioer og til klassiske indspilninger i topklasse i hele verden.

Pakken er sammensat af en række true and proven studieklassikere, der alle har en unik karakter og kan tilføje lidt ekstra dybde til indspilningerne. Pakken indeholder bl.a. en Brauner VM-1 - vokalmikrofon, som har været “go’to” mikrofonen til den lækre vokallyd i et par årtier. Vil du høre den? Tænd for radioen! Et Coles 4038 stereosæt bidrager med den lækre varme, detaljerede lyd, som kun en ribbonmikrofon kan give. Fantastisk studioklassiker fra de gode gamle BBC-dage.

Pakken indeholder bl.a. et matchende sæt DPA 4006, som er standard på DR, og som byder på en ekstremt naturtro gengivelse af både instrumenter og rum. I pakken finder du også Schoeps CMC5-MK4 , som er en utroligt detaljeret mikrofon både tæt på instrumentet eller som stereo hovedsæt. Pakken indeholder: • Dpa 4006 stereosæt • Dpa 4011 stereosæt • Schoeps CMC5 Stereosæt • Dpa 2011 stereosæt • 2 stk Neumann Tlm 103 Tilvalg til pakken: • RME Fireface 802 FireWire/USB lydkort • Focusrite ISA 828 8-kanals mikrofon forforstærker • Mikrofon stativer og kabler.

Pakken indeholder: • Brauner VM1 • Coles 4038 stereosæt • Neumann km 184 stereosæt • Akg C414 XLII stereosæt • Sennheiser 2 x MD421, 2 x e609 • Dpa 2006 stereosæt • Dpa 4099 clips mic. • Dpa d:vote • Shure: 2 x SM 57, 2 x beta 57 1 x beta 52 • 4 stk AKG C535 Tilvalg til pakken: • RME Fireface 802 FireWire/USB lydkort • Focusrite ISA 828 8-kanals mikrofon forforstærker • Mikrofon stativer og kabler.

HVORDAN OG HVORNÅR? Få 15 % medlemsrabat på billeje hos Helle Hollis i Malaga. Reservation skal ske via Lone/DMF København.

Som medlem af DMF København kan du låne mikrofonpakkerne kvit og frit i en periode på op til to uger. For at lægge billet ind på dette medlemstilbud skal du kontakte afdelingen på tlf. 35 240 270, for at aftale, hvilken pakke du ønsker at låne og tidspunkt. MUSIKKEN ⁄⁄ 5


bohemekvarter tæt på Berlins mange live-klubber og de store klassiske koncertsteder.

Afdelingens lejlighed er fantastisk placeret i Prenzlauer Berg – lige på grænsen til Mitte og tæt på Alexander Platz. Et trendy og stemningsfuldt

De 109 m2 er udstyret til seks personer og indeholder stue, køkken, musikværelse med gear, badeværelse og gæstetoilet samt to soveværelser.

Der er 4 min. gang til nærmeste U-Bahn.

Følgende uger er til rådighed i april – juni 2017: 15 – 16 – 17 – 18 – 20 – 21 – 22 – 24 – 25 og 26. Vi trækker lod om ugerne. Du kan max søge på to forskellige uger pr. lodtrækning. Pris: kr. 2250,- + kr. 1000,i depositum. Depositum får du retur, medmindre der er sket skader, bortkomst af nøgler

eller rengøringen er utilstrækkelig. Skiftedag mandag. Interesseret? Kontakt Lone på tlf. 35 240 270 eller mail: kbh@dmf.dk Frist for ansøgning: Mandag den 23. januar 2017 kl. 12:00. Du kan forvente svar i midten af februar.

LÆS OM LEJLIGHEDEN OG SE INFOVIDEO PÅ DMFKBH.DK

Fonde du kan søge som medlem af DMF kbh: MUSIKER LAURITZ JACOBSENS OG HUSTRUS MINDELEGAT Legatet uddeles som hjælp til videreuddannelse af unge strygere, fortrinsvis violinister. Ansøgningsfrist 20. januar 2017.

AAGE ANDERSENS LEGAT Legatet uddeles som hjælp til ældre og trængende medlemmer. Ansøgningsfrist 20. januar 2017.

INGE HASSELBALCH-LARSEN’S MINDELEGATER Legaterne uddeles som hjælp til videreuddannelse og humanitære formål. Ansøgningsfrist 31. marts 2017. Skriftlig ansøgning indeholdende fulde navn, CPR-nummer og supplerende oplysninger, der skønnes af betydning for uddelingen. Læs mere på www.dmfkbh.dk

6 ⁄⁄ MUSIKKEN

Scan koden og læs mere om fondene:

Af Anine Fuglesang

tema intro

Hvis du er medlem i DMF København, har du mulighed for at nyde en uge i den evigt sydende kulturmetropol Berlin.

Kom ud over scenekanten

Tem

BERLIN

Book et ophold i afdelingens lejlighed i prenzlauer berg

Der må ikke gå IKEA i det!

“Du skal bevæge, provokere og underholde, men aldrig såre. Ok, det er så godt nok en regel, du skal følge. Når en optræden går dårligt, og det sker uvægerligt, og man er ikke i tvivl, når det sker, må vi holde fast i, at det aldrig er publikums skyld. Det var én selv, der ikke slog til. Hvis man ikke ser det i øjnene, lærer man ingenting, og det er det værste. Der skal læres hele tiden, og man er aldrig udlært. Sådan er det med enhver form for kunst og håndværk. Der må ikke gå IKEA i det.” Ordene er Niels Hausgaards; fra artiklen “Brev til en ung troubadour” fra Information. De vise ord er noget, alle musikere kan tage til sig. For som den ældre troubadour siger så klogt; man er aldrig udlært. Man kan altid lære mere. Denne gang om sceneoptræden. For i denne udgave af MUSIKKEN dedikerer vi hele bladet til temaet “Kom ud over scenekanten”. Et tema, hvor vi fokuserer på den gode performance.

hvad end det er med konfettikanoner og vindmaskiner eller med autenticitet og ekvilibristisk udførelse på sit instrument, øger man chancen for at komme i bookernes søgelys. Og dermed få flere jobs. I en branche, hvor der er stor konkurrence om spillejobs på de københavnske scener. Det fortæller musikforsker Fabian Holt. Men hvad nu, hvis man er musiker, men lider af sceneskræk? Så er der heldigvis råd at hente, for tæller psykoterapeut Gerda Rasmussen. Hvor en smule nervøsitet inden en koncert kan være positivt i den forstand, at det kan virke præstationsfremmende, er sceneskræk derimod præstationshæmmende. Derfor er det vigtigt, at man tager det seriøst, får handlet sig ud af det og først og fremmest får sat ord på det. Vær åben; så finder du ud af, at du ikke er den eneste, der kæmper med de følelser.

Ifølge Niels Hausgaard er enhver optræden unik, og han taler i artiklen for, at man ikke følger nogle regler; hverken musikalske eller andre. Dertil er scenecoach Kristian Koch dog ikke helt enig. I et interview med MUSIKKEN kommer han med en lang række konkrete råd til at sikre den rigtige sceneperformance. Få de andre musikere til at se godt ud, kend budskabet i sangen og vær ikke bange for at lave fejl, lyder nogle af dem.

Når det her tema er vigtigt, er det fordi, der endnu er mange musikere, der ikke er sig bevidste om vigtigheden af den rigtige sceneperformance. Mange musikere er af den overbevisning, at musikken taler for sig selv. Men det er ikke rigtigt. Den gode sceneperformance kan ikke alene styrke musikeren og dennes image, men også musikken; dens fortælling, udtryk og lyd. Når publikum går til koncert, er det også med en forventning om at få noget ekstra; noget udefinerbart i mødet med artisten.

Med den markante nedgang i salg af indspillet musik, er sceneperformance blevet endnu vigtigere end tidligere. Brænder man som musiker igennem på scenen,

Kære musiker, tag din sceneoptræden seriøs. Lige så seriøs som din musik. Så er der større chance for, at du kommer ud over scenekanten.

MUSIKKEN ⁄⁄ 7


Tem

Kom ud over scenekanten Af Mads Mazanti · Foto: Per Rasmussen

FAKTA

Hanne Marie le Fevre

Der er for alvor noget på spil under en koncert

Hanne Marie le Fevre er en ung klassisk sangerinde, der gerne udfordrer den gængse koncer tform. Med udgangspunkt i klassiske kompositioner forsøger hun at nedbryde værkerne og sætte dem ind i en ny frame. Hanne Marie le Fevre startede i kirkekor allerede som 8-årig, men tænkte, at den klassiske verden nok ikke var noget for hende. Et efterskoleophold gjorde dog, at hun med egne ord “faldt for den klassiske musik”. Hun søgte herefter målrettet den klassiske skoling for at lære sit instrument – stemmen – bedre at kende. Ifølge den 25-årige sangerinde giver den traditionelle skoling en helt anden dybde end den rytmiske. - I den rytmiske verden handler det måske mere om udtryk og image. Du behøver ikke vide så meget om, hvordan dit instrument virker. Jeg havde virkelig lyst til at mestre mit instrument for at kunne være så fri som muligt, fortæller Hanne. Hun lever af at optræde og indgår i en række professionelle kor sideløbende med forskellige egne projekter. - Jeg synes, vi skal have mere livemusik. Der er ikke nok opmærksomhed på, hvad en liveperformance kan. I en liveperformance er der en reel risiko for, at noget kan gå galt, eller at der omvendt kan ske noget helt fantastisk, siger Hanne. Også på et højere plan er hun overbevist om, at publikum kan lære meget om tilstedeværelse ved at gå til koncerter. - En koncert er lige nu og her. Mange har svært ved at være til stede, men det er noget af det, en liveperformance kan. Der står nogen og skaber et rum, som vi alle

8 ⁄⁄ MUSIKKEN

sammen er en del af, forklarer Hanne. Hun synes, det er vigtigt at bryde det rum ned, hvor lytter og musiker sidder i hver sin boble. Som musiker har man muligheden for at skubbe til fællesskabsfølelsen, hvilket er vigtigt i en tid, hvor individualiseringen hersker. - Man kan tydeligt mærke fra scenen, hvis nogen blandt publikum ikke er med. Det gør noget ved helhedsoplevelsen for alle, siger hun og understreger, at man som musiker har en forpligtelse til at invitere publikum indenfor. Musikeren skal skabe mulighed for, at publikum kan lade sig inddrage i koncertoplevelsen. Det kræver udadvendt opmærksomhed fra musikeren, som helt håndgribeligt kan arbejde med opstilling og fysisk placering i et koncertrum. Sæt spot på publikum Det fysiske rum betyder nemlig meget for mulighederne i en sceneoptræden, og

“Jeg skal kunne stole på, at det, jeg laver lige nu, har en dybde, vigtighed og poesi, som i sig selv er helt ejendommelig, fordi det sker lige nu.”

Hanne tjekker altid venue ud i for vejen. Som akustisk musiker er det vigtigt at arbejde klangmæssigt med lokalet. - Vi kan for eksempel placere os rundt om publikum eller placere publikum på en anden måde. Jeg gør mig på forhånd mange tanker om, hvordan min stemme projiceres ud i rummet og på den måde omfavner dem, der er til stede. Det interaktive, synes jeg, er ret interessant, forklarer hun. Sammen med sangkollegaen Katinka Fogh Vindelev har hun eksperimenteret med konceptet vocal walk, hvor publikum under koncerten må følge efter eller gå rundt om sangerne. - Det er op til publikum selv. Det handler om sætte spot på publikum, så de ikke bare kan læne sig tilbage. De skal tænke: Hvad sker der, hvis jeg ser det fra denne side, eller hvis jeg lukker øjnene?, siger Hanne. I arbejdet med at inddrage publikum mener hun, at musikere skal arbejde på at finde balancen mellem ikke at være for private og ikke at prøve for hårdt. - Det kan være sindssygt intimiderende for publikum, og de skal ikke have følelsen af at få trukket noget ned over hovedet. Man skal lade publikum tage del i det og være vidner i den grad, de har lyst til, forklarer hun. Musikken i højsædet Ved en optræden under koncertrækken Slow på Glyptoteket gjorde Hanne og Katinka Fogh Vindelev sig en masse tanker i forvejen om ikke at fylde for meget, fordi rummet allerede er fortættet med sanseindtryk. - Glyptoteket er i sig selv en musikalsk

• Født 1991 i Aarhus. • Uddannet klassisk sanger (bachelor) fra Det Jyske Musik- konservatorium i Aarhus. • Søger ind på kandidatuddan nelsen i København i 2017. • Arbejder som professionel ensemblesanger i bl.a. Ars Nova, Musica Ficta og Holmens Vokal- ensemble. • Er involveret i forskellige egne projekter, bl.a. sammen med sangerinden Katinka Fogh Vindelev. • Er medlem af DMF Københavns Ungdomsudvalg.

oplevelse, som Hanne formulerer det. I mere skrabede scenerum er der plads til at skabe flere performative oplevelser. Det kan for eksempel ske ved at starte koncerten, allerede inden folk træder ind i koncertrummet. - Jeg vil gerne arbejde med folks sanser og de billeder, de skaber. Vi skal for eksempel ikke tale for meget inden en koncert, da det kan bryde noget magi, siger Hanne og understreger, at det er musikken, der skal være i højsædet. Hun forsøger altid at gøre oplevelsen til mere end en koncert for publikum. - Nu går vi ind i et rum sammen, og det er på en eller anden måde helligt. Her skal alt

have lov til at ske, siger hun. I en verden fuld af kassetænkning og kontraster er det som eksperimenterende musiker vigtigt at tale til sindet og det abstrakte. Det er netop dét, en performance skal kunne. - Lyd og musik er sindssygt abstrakt. Der er noget, der bevæger sig, men hvad er det, der bevæger sig? Vi har en fornemmelse af, at noget går op og ned, men vi kan ikke se det. Det er totalt uhåndgribeligt. Det er også derfor, det er så uendeligt inspirerende at arbejde med, siger Hanne, der ser sig selv som formidleren, der netop skal give publikum en oplevelse af det abstrakte.

Øver sig i at være til stede I forhold til tøjvalg og udseende gør Hanne sig mange tanker inden en forestilling. Og det visuelle udtryk skal passe til musikken. - Til Pelle Gudmundsen-Holmgreens seks enkle sange valgte jeg for eksempel et meget naivt og letsindigt tøjvalg, der passede til sangenes udtryk. Det var meget pige-agtigt. Det er ikke dér, jeg tager en gallakjole på. På et tidspunkt lavede jeg Arnold Schönbergs “Pierrot Lunaire”, som er fuldstændig forskruet og abstrakt Sprechgesang. Her tog jeg en trikot på og hvid gåsefjer, så det fik et lidt skævt udtryk. Jeg går i en karakter af musikken, så jeg på en måde kommer ud af billedet.

MUSIKKEN ⁄⁄ 9


Tem

Kom ud over scenekanten Af Mads Mazanti

den opmærksomhed, det fortjener. Det er selvfølgelig meget generaliserende, men jeg tror, at rytmiske musikere kunne gøre sig flere overvejelser om det rum, de befinder sig i, og tænke mere kreativt i forhold til, hvordan man kommer ind i et rum, og hvor man placerer sig. Det er ikke ligegyldigt, mener Hanne. Føles som et slip Selv forsøger Hanne i live-øjemed at skabe et miljø, der underbygger, at hendes sceneoptræden passer godt til det udtryk og den musikalske fortælling, hun gerne vil levere. - Når jeg er på scenen, er jeg i karakter. Ikke fordi jeg ikke er autentisk, men jeg er opmærksom på, at det tæller, og at publikums øjne hviler på mig, forklarer Hanne. Det kræver mental forberedelse at lave dette skifte, som helt konkret foregår, når hun går fra backstage til frontstage. Men hvad er det, der sker, når man træder ind i karakteren? - Det føles som et slip. Når jeg står på scenen, skal jeg ikke tænke en masse for-

“Jeg vil gerne arbejde med folks sanser og de billeder, de skaber. Vi skal for eksempel ikke tale for meget inden en koncert, da det kan bryde noget magi.” Det er vigtigt for mig, forklarer Hanne. Hun har aldrig modtaget undervisning i performance, men har været heldig med at have lærere, der kunne rådgive hende i den retning. Idéer og indspark henter hun også ved at gå til koncerter og opleve andre musikeres sceneoptræden. - Om jeg kan lide det eller ej, er egentlig irrelevant. At se noget, jeg synes, er en dårlig idé, er noget, jeg lærer meget af, forklarer Hanne, som også finder inspiration i performancekunstens spontanitet og instinktive handlemønstre. Hun peger på, at mange musikere forbereder sig på at være til stede i selve koncertnu’et. Selv forsøger hun til stadighed at være til stede i alt, hvad hun laver. - Jeg øver mig i at være til stede ved at være til stede. Der er ikke noget mellemled. Jeg øver mig også, når jeg ikke er i musikken, siger hun.

styrrende tanker. Jeg er nødt til at slippe og stole på, at det, jeg har øvet, hænger fast. Og hvis ikke det hænger fast, sker der noget andet. Det handler meget om at have tillid til come what may, griner Hanne. Hun mener, at en optræden hurtigt kan blive forceret og anspændt, hvis man krampagtigt forsøger at holde fast. Hun betragter sig selv som et medie, og i virkeligheden handler det om skaffe individet Hanne af vejen i koncert-processen. - Det er derfor, jeg øver mig og sørger for, at mit instrument kan det, jeg gerne vil kunne. Når jeg er dér, handler det ikke om mig. Det er et slip af mig, men jeg er totalt til stede på samme tid. Det handler netop om at være til rådighed. Jeg skal kunne stole på, at det, jeg laver lige nu, har en dybde, vigtighed og poesi, som i sig selv er helt ejendommelig, fordi det sker lige nu. Det er vores ansvar som musikere at få publikum til at synes, at det, vi laver, er fængende. Vi skal vække nysgerrighed uden at servere det hele, slutter Hanne Marie le Fevre.

“Rytmiske musikere er ofte lidt for tilbagelænede i deres udtryk, og det kan gå ud over den magi, man ofte møder i et klassisk koncertrum. I en liveperformance skal du kunne mærke, at der sidder et skabende menneske lige foran dig.”

Ifølge Hanne Marie le Fevre er der for alvor noget på spil under en liveperformance. Alt kan ske, og der skal altid være plads til det spontane. Foto: Helene Buchhave Lind

Vær beredt på det spontane Hanne peger på, at det som konservatoriestuderende er ekstremt vigtigt at komme ud af øvelokalet og prøve kræfter på scenen, for det er ikke mindst dér, man skaber sin identitet som musiker. - Det handler om nærvær og tilstedeværelse. Det er en blanding af at være forberedt, men samtidig totalt klar til at improvisere, hvis der sker noget andet, eller hvis øjeblikket vil have noget andet end det, man har bedt om, siger Hanne. Hun mener, man skal være vågen over for den helhed, man befinder sig i og i stand til at slippe sine egne idéer, hvis noget andet kommer ind fra højre. Tidligere bevægede hun sig også i den rytmiske verden og spillede blandt andet til fester. Men her følte hun sig ofte låst i en fast sæt-liste, som ikke levnede plads til at agere spontant på inputs fra publikum og festens rum. - Den klassiske musik har længe været

udfordret. Det er blevet en niche. Derfor er det spændende for mig at arbejde med, hvordan jeg kan præsentere musikken på en ny måde og nedbryde afsender/modtager-formen, forklarer hun og påpeger, at den klassiske verden kan lære meget af den rytmiske scenes blik for stage art og påklædning. I den klassiske verden bliver det ofte det nemme valg med mænd i jakkesæt og kvinder klædt i sort. Til gengæld bør rytmiske musikere, ifølge Hanne, skæve til klassiske musikeres evne til at entrere scenen og komponere et koncertforløb. “Evnen til at holde rummet helligt”, som hun formulerer det. - Rytmiske musikere er ofte lidt for tilbagelænede i deres udtryk, og det kan gå ud over den magi, man ofte møder i et klassisk koncertrum. I en liveperformance skal du kunne mærke, at der sidder et skabende menneske lige foran dig. Det skal have Foto: Mai Keldsen

10 ⁄⁄ MUSIKKEN

MUSIKKEN ⁄⁄ 11


Tem

Kom ud over scenekanten Af Anine Fuglesang · Foto: Mads-Peter Eusebius Jakobsen

NO GOES Kristian Koch har i 12 år coachet musikere i sceneperformance, men oplever stadig, at mange musikere ikke tager deres sceneudtryk alvorligt.

fra Kristian Koch

NY BOG

• “Man skal aldrig kigge på et punkt lige over publikums hoveder. Det virker anti-nærværende.”

Få uddybende råd og god vejledning i Kristian Kochs nye bog ”Ud over scenekanten”, der giver et indblik i scenecoachens eget værktøj, den såkaldte COS-metoden (Credible On Stage, red.). Metoden er udviklet af Kristian Koch over de seneste 12 år og består af syv forskellige faser, man som musiker skal igennem for at blive god på scenen. Bogen udkom 29. november.

Sådan kommer du ud over scenekanten

Få de andre musikere til at se godt ud, kend budskabet i sangen og vær ikke bange for at lave fejl. Så er du godt på vej mod den gode sceneperformance. Det fortæller scenecoach Kristian Koch. - Musikere kan godt lide idéen om at være født til at stå på en scene, og at publikum automatisk elsker dem, hvis blot de er sig selv. Men sådan hænger det ikke nødvendigvis sammen, for som med så meget andet, er det noget, man skal lære, før man bliver god til det. Sådan lyder det fra scenecoach Kristian Koch, der i over 12 år har coachet musikere i sceneperformance. Selvom han gennem årene har coachet en lang række musikere, særligt rytmiske musikere såsom The Minds of 99, The Eclectic Moniker, Katinka og Hanne Boel, oplever Kristian Koch fortsat, at mange musikere ikke tager deres sceneperformance seriøs. I stedet regner de med, at musikken kan stå for sig selv. Men der tager de fejl. En god koncert og en god performance består af mange elementer, men mange musikere overser ofte de mest simple effekter, og det kan få en negativ indvirkning på deres koncert og deres performance. Kristian Koch, der har en baggrund som musiker og skuespiller, kommer her med en række konkrete råd til at sikre den gode liveperformance.

12 ⁄⁄ MUSIKKEN

Glem aldrig det visuelle - En god performance er, når udtryk og bevægelser hænger sammen med musikken. Det, publikum hører, skal hænge sammen med det, de ser. Al forskning viser, at vi er mere visuelle end auditive, og det kan synes ulogisk, når vi taler om musik. De fleste musikere tror, at vi skal skære det visuelle væk og kun fokusere på musikken. Det er forkert, lyder det fra Kristian Koch, der pointerer, at musikere ikke skal være bange for musikalske fejl. Visuelle fejl kan derimod fjerne fokus fra musikken. - Visuelle fejl er alt lige fra tøj, hvordan musikere kigger på publikum – kigger de for længe eller for lidt, og hvordan musikere går på en scene. Det kan være forsangerens speak, manglende kontakt internt mellem musikerne, dårligt lys og dårlig opstilling på scenen. Målet er at skabe en performance, så publikum lytter så meget som muligt, og ligner man en, der ikke kan lide at spille, virker det forkert. Rigtig mange musikere har travlt med at se cool ud, og det kan få negative konsekvenser, da publikum kan opfatte dem som indelukkede. Og en negativ tankerække påvirker publikums holdning til musikken.

Undersøgelser viser, at alle dem blandt publikum, der ikke selv er musikere, hvilket ofte er omkring 95 procent, forsøger at finde mening med musikken ved at se på musikerne; ikke ved at lytte til musikken, fortæller Kristian Koch og fortsætter: - Jeg plejer gerne at sige til musikere, at de skal øve lige så meget på deres performance som på det musikalske. Men i virkeligheden, hvis jeg skal provokere lidt, skal de øve det visuelle mere, for det er det, som folk husker. Kend sangens budskab For at formidle fortællingen i musikken og dermed sikre, at udtryk og bevægelser hænger sammen med musikken, er det alfa og omega, at alle på scenen, ikke kun forsangeren, men også bassist, guitarist og trommeslager, ved, hvad forsangeren synger om. Sagt på en anden måde; alle skal kende sangens budskab, pointerer Kristian Koch. - Rigtig mange musikere går på scenen uden at vide, hvilken historie forsangeren leverer, og her har vi et stort problem. Hvis forsangeren er i gang med at synge om sin afdøde far, nytter det ikke noget, at

• “Det er kun forsangeren, der skal

bassisten står og smiler, fordi han synes, at det er fedt at spille. Det er en visuel fejl. Jeg kalder det ’en umusikalsk handling’. Det fjerner nemlig al fokus fra hovedbudskabet og det vigtigste, nemlig musikken, fortæller Kristian Koch og fortsætter: - For musikken ér og bliver det vigtigste. Derfor handler det heller ikke om musikerens ego eller personlighed, for musikere står på scenen på vegne af musikken; ikke på vegne af dem selv. Man står udelukkende på scenen for at give noget til publikum, og derfor skal man kende budskabet i sangen.

speake. Ofte er der kælet mere for lyden i forsangerens mikrofon, og derfor lyder det ofte vagt eller decideret dårligt, når en anden i bandet speaker. Er der desuden tale om en stor scene, går der for lang tid, før publikum finder ud af, hvem der taler udover forsange- ren, og så er pointen tabt. Lad derfor forsangeren stå for speaken med mindre dialogen er øvet på forhånd - også med lydmanden.”

hardcore fans. De kommer for at opdage dig som artist; du står altså på scenen på vegne af musikken. - Jeg plejer at sige, at der er stor forskel på musikere og skuespillere. Som skuespiller skal man spille en rolle, men som musiker er det musikken, der spiller en rolle. Som musiker skal man ikke lave fuldstændig om på sig selv på scenen, men man skal være en afart af sig selv, der understøtter musikken. Gør man det troværdigt og sammenhængende hver gang, man optræder, oplever publikum, at man er sig selv på scenen. Publikum føler nærværet Nærvær er et helt centralt nøgleord, når det handler om den gode sceneperformance. Nærvær, når det gælder publikum, og nærvær, når det gælder musikerne internt på scenen. Med andre ord; interaktion mellem musikerne på scenen er alfa og omega, for publikum mærker det. - Det er ekstremt vigtigt, at musikerne fokuserer på at have noget sammen på scenen og deler det nærvær med publikum, så publikum føler sig inkluderet i festen. Når publikum oplever, at en koncert er god, begrunder de det altid med, at de kunne mærke, at musikerne havde noget sammen. Oplever folk et fællesskab, vil de automatisk gerne være en del af det. Men bands glemmer typisk hinanden og fokuserer udelukkende på publikum eller på sig selv. Man skal derimod bakke hinanden op og få de andre i bandet til at se godt ud og huske på, at forsangerens primære fokus er publikum, mens bandets primære fokus er de andre i bandet, fortæller Kristian Koch og tilføjer, at nærvær også kan misforstås. - Hvis forsangeren ser publikum i øjnene mere end 10 sekunder, føles det intimiderende. Jeg plejer at sige, at man må kigge på publikum i 5-10 sekunder og maksimum 5 sekunder, hvis man ser direkte ind i publikums øjne, lyder det fra Kristian Koch, der håber, at endnu flere musikere vil indse vigtigheden af den holistiske performance. - Fejlen ligger ofte i, at mange musikere stadig tror, at det kun handler om at spille godt, men det gør det langtfra.

“En god performance er, når udtryk og bevægelse hænger sammen med mu-

sikken. De fleste musikere tror, at vi skal skære det visuelle væk og kun fokusere på musikken. Det er forkert.”

Parkér dit ego derhjemme - Det næste, man så skal finde ud af, er, hvordan man skal agere på scenen i forhold til musikken. Hvis man spiller hardcore dødsmetal, mens man som menneske rent faktisk er genert, er det ikke gavnligt for musikken, at man også er genert på scenen. Rigtig mange musikere begår den fejl, at de tror, at de ’bare’ skal være sig selv på scenen. Men det gavner ikke altid musikken. Man skal parkere sit ego derhjemme og tænke over, hvad man bedst kan gøre for at levere sin musik. Ofte betyder det, at man skal være lidt vildere eller mere forsigtig, end man er som person, lyder det fra Kristian Koch, der fortsætter: - Mange musikere er nervøse på scenen, men det skal de ikke udtrykke. Det betyder ikke, at de ikke er tro mod sig selv. Det betyder derimod, at de har fokus på at gøre det bedste for musikken. Publikum kommer ikke til koncerten for at lære musikeren at kende – det er kun de mest

5 GREJTIPS

til den gode performance 1. Mikrofon: Brug mono-mikrofonstativ med lodret arm og rund fod. 2. Monitor: Tænk over placeringen af monitor. 3. Kabler: Køb trådløse kabler eller ekstralange kabler. Det giver mere frihed på scenen. 4. Scenelys: Du skal have lys. Længere er den ikke. Og nej, det er ikke alle musikere, der bruger det. 5. Tuner: Det er vigtigt med en hurtig og effektiv tuner, så man ikke bruger en halv koncert på at stemme sit instrument. Læs uddybende vejledning på www.kristiankoch.dk

MUSIKKEN ⁄⁄ 13


Tem

Kom ud over scenekanten Af Anine Fuglesang

FAKTA

The Eclectic Moniker

The Eclectic Moniker:

“Vi føler os ikke tilpas i noget, der er låst”

“Less is more. Med en god lydmand kommer man langt.” – Anders Thambo, bassist.

Foto: Christian Bang

14 ⁄⁄ MUSIKKEN

Bandet består af Frederik Vedersø (sang og guitar), Anders Thambo (bas), Tobias Ljungar Sødring (guitar), Esben Beldring (trommer) og Peter Kohlmetz Møller (keys).

• Bandet vandt KarriereKanonen i 2011. • De debuterede med singlen “Easter Island”, der blev Ugens Uundgåelige på P3.

Foto: Mathilde Maria Rønshof • Bag sig har de albummene “The Eclectic Moniker” (2012) og “Continents” (2013).

Faste rammer og indstuderede regelsæt får de fem mænd i The Eclectic Moniker til at løbe skrigende bort. I stedet hylder de det naturlige og umiddelbare, der kan opstå under en koncert, hvis man giver sig hen til musikken og tør være ærlig.

Med deres tredje album “Mirror Twin”, der udkom i efteråret, er The Eclectic Moniker klar til at indtage landets scener, når de til april drager på Danmarksturné.

Hvordan skal man agere, når de grundlæggende fundamenter i ens tilværelse ændrer sig? Når man går fra det unge, useriøse liv med fester og alkohol i store mængder til at stå med det altoverskyggende ansvar, det er, at få et barn. Fem mænds indre dialog og refleksioner over voksenlivet er blevet til albummet ”Mirror Twin”, der er The Eclectic Monikers tredje album. Hver især har Frederik Vedersø, Anders Thambo, Tobias Ljungar Sødring, Esben Beldring og Peter Kohlmetz Møller stået ansigt til ansigt med store omvæltninger i deres tilværelse. Det har resulteret i et album, der bærer præg af en søgen efter sig selv, men samtidig overgive sig til livets flow og det, som er. Og når det gælder bandets præstationer på scener landet over, handler det i lige så høj grad om at være i nuet og lade sig indkapsle af den stemning, dagen nu lægger for vejen. Det bliver tydeligt, da MUSIKKEN møder forsanger Frederik Vedersø og bassist Anders Thambo i bandets studie i Nordvest; hvor sort kaffe brygges, mens de to voksne mænd er i færd med at rydde op. Hyldest til det ærlige - For mig handler en god sceneoptræden

om at nedbryde nogle grænser, så publikum glemmer sig selv og finder ind til noget magisk eller følsomt. Der er koncerter, som er nydelse og underholdning, og så er der de koncerter, hvor du bliver grebet og rørt. Det er den type koncerter, man gerne vil spille, og det er det, vi går efter. De store følelser. Frederik Vedersø fortæller med et fast blik. Siden 2011, hvor The Eclectic Moniker vandt KarriereKanonen og lagde P3’s lyttere ned med den calypso-klingende ”Easter Island”, har han sammen med resten af bandet stået gentagende gange på landets scener. Som en del af KarriereKanonen blev bandet i sin tid coachet af scenecoach Kristian Koch, der lærte de nu granvoksne mænd et trick eller to. Blandt andet bruger bandet stadig det trick, at der 15-20 minutter inde i sættet skal ske en ændring. Det har Frederik Vedersø ofte tænkt over i de forløbende år, fortæller han. Ellers er faste rammer, det indstuderede og regler noget, som får de fem mænd til at løbe skrigende bort. Regler er til for at bryde, som det så velkendt lyder. Det handler for The Eclectic Moniker om det naturlige og umiddelbare, der kan opstå under en koncert, hvis man giver sig hen

• Bandet er aktuelle med deres tredje album “Mirror Twin”, der udkom i oktober. • I april 2017 tager de på Danmarks- turné med det nye album.

til musikken og tør være ærlig. - Som musiker har vi brug for at eje det, vi står med. Vi har brug for at sige, at vi selv har opfundet nogle ting i bandet; at der ikke er andre, der har lært os det. Vi finder selv vores vej, og vi føler os ikke tilpas i noget, der er låst, fortæller Anders Thambo og fortsætter: - Vores koncerter er meget forskellige fra dag til dag, for det handler om, hvor man selv er, og hvor publikum er. Man kan gøre meget for scenekunst og performance, og man kan rykke sig selv i bestemte retninger, men at the end of the day handler det om, hvordan du har det. Jeg har personligt svært ved at tage en maske på og være enormt veloplagt på scenen, hvis jeg i virkeligheden har en dårlig dag, fortæller Anders Thambo, der tror på, at publikum gennemskuer den slags med det samme. - Det teatralske kan måske virke meget godt, men det er ikke sikkert, at man kommer helt derud, hvor man virkelig rør folk, lyder det fra Frederik Vedersø, der fortsætter: - Hvis man har en dårlig dag, kan det nærmest føles som at gøre vold mod sig selv, hvis man skal agere noget, man ikke er. Så må du lade musikken føre dig. Hvis man presser sine følelser, kan det gå galt. Men

MUSIKKEN ⁄⁄ 15


Tem

Kom ud over scenekanten Af Anine Fuglesang

Foto: Sofie Bafoed

hvis du er ærlig og giver plads til, hvordan du har det, er der også plads til, at musikken tager dig ud af det dårlige sted, du er. Stilhed som katalysator Frederik Vedersø og Anders Thambo fortæller om, hvordan de tidligere i deres karriere har forsøgt at forcere en stemning på scenen. At gøgle rundt, hvis de følte, at publikum ikke var med dem. Det efterlod dem ofte med en følelse af, at de ikke selv var med i det, der skete, og det resulterede i dårlige oplevelser. I stedet handler det om at lade publikum boltre sig, som de vil, i det rum og med de rammer, som bandet og deres musik skaber. Så længe, der bliver skabt nogle rammer for en fælles oplevelse. Generelt er efterrationalisering mere på dagsordenen for The Eclectic Moniker end en egentlig planlægning af, hvordan et show skal forløbe. De har efterhånden spillet så mange koncerter, at de ved, hvad der fungerer, fortæller Frederik Vedersø. Måske har de som band også en masse indøvede ting med sig i deres optræden, som de ikke længere tænker over. Det mener i hvert fald Anders Thambo. Med sig på scenen har de et par grønne Ikea-planter. Det er sådan set det. I stedet for visuelle publikumsbaskere som kon-

fettikanoner, bagtæpper og vindmaskiner, satser The Eclectic Moniker på at lægge deres energi i det auditive. Less is more. Et par enkelte gange har Frederik Vedersø ligget søvnløs aftenen før et stort show, for hvad skulle han nu speake mellem numrene? - Jeg kan godt forstå, hvis man som forsanger nogle gange kan gå kold over både at have fokus på sit kunstneriske udtryk og være bindeleddet mellem band og publikum. Og at man nogle gange bare har brug for at vide, at det er okay med stilhed på scenen. Det kan godt være, at angstens sved begynder at pible frem hos os alle, men det kan være okay bare at være i roen i stedet for at baldre ud med noget sludder, fortæller Anders Thambo og fortsætter: - Vi tænker ikke længere over at interagere med hinanden på scenen. Det er noget, vi gør, hvis det føles naturligt. Men man skal som band lære, hvordan man når dertil. Det er ikke noget, man som nystartet band bare gør. - Når jeg har været ude at undervise eller se koncerter med upcoming artister, er det påfaldende, hvor indadvendte og sky mange er. Vi har fra starten været meget bevidste om at være udadvendte og sprede glæde. Vise at vi kan lide musikken; også ved at se de andre i bandet i øjnene under en koncert, for deri ligger en masse energi, pointerer Frederik Vedersø.

Kæmp ikke imod The Eclectic Moniker har altid været et band, der har turneret meget, og de har i flere år været bevidste om, at der gennem koncerter kan være lidt mønt at hente. - Vi har altid været meget glade for at komme ud og spille live. Dels fordi vi kan tjene lidt penge på den måde, og dels fordi, at det er der, vi befinder os bedst. Men vi kan ikke leve af det. Desværre, fortæller Anders Thambo. - Nej, der er faktisk ikke ret mange penge at tjene, for det er dyrt at spille koncerter. Der er mange, der skal have en bid af kagen. Booker, manager, pladeselskab, lydmand, lysmand, og så er der transport, benzin og hoteller. Nogle gange står man med et rundt nul, når man har spillet, pointerer Frederik Vedersø. Med CD-salgets kollaps og streamingens indtog er branchen vendt op og ned, men det er en udvikling, som er svær at kæmpe imod, mener Frederik Vedersø. Hvis man bliver ved med at fokusere på, hvor godt alting var engang, er man aldrig tilstede i nuet; dér, hvor man rent faktisk kan ændre nogle ting. - Det gør bare noget dårligt ved dig som kunstner, hvis du hele tiden kæmper imod i stedet for at tage de muligheder, der nu engang byder sig i dag, fortæller han. The Eclectic Moniker overgiver sig endnu engang til livets flow; lader det naturlige og umiddelbare komme i første række. Uden at forcere tingene. - Vi har tit fået at vide af branchen, at vi er et band, der er svære at placere. Men vi ønsker heller ikke at komme i en kasse. For jo mere vi sættes i en kasse, jo dårligere har vi fået det. Og jo dårligere er vores performance blevet, hvilket har resulteret i en dårlig oplevelse for publikum. Vi ved selv, hvem vi er, og hvad vi vil udstråle. Så et godt råd til andre musikere er; bestem selv. Lad jer ikke styre af et pladeselskab, lyder det fra Anders Thambo. - Ja, mærk efter, hvad I gerne vil og find jeres egen vej, slutter Frederik Vedersø.

“For mig handler det om at nedbryde nogle grænser, så publikum glemmer sig selv og finder ind til noget magisk eller følsomt.” – Frederik Vedersø, forsanger.

Foto: Mathilde Maria Rønshof 16 ⁄⁄ MUSIKKEN

MUSIKKEN ⁄⁄ 17


Kom ud over scenekanten

Tem

“Man skal kunne mærke, at musikerne er til stede”

Af Mads Mazanti · Fotos: Mads Mazanti

FAKTA Dato: Fredag d. 4. november Sted: KoncertKirken, Blågårds Plads. Jennifer Walshe & Arditti String Quartet Program: • Nicolai Worsaae – “Squawk” • John Cage – “Four” • Jennifer Walshe – “Everything is Important” • Ragnhild May & Stefan Maier

VOXPOPS

G((O))NG TOMORROW I starten af november lagde MUSIKKEN vejen forbi et par af byens koncerter for at spørge koncertgæsterne om deres syn på sceneoptræden og performance. Første stop var åbningsaftenen på SNYK-festivalen G((o))ng Tomorrow i Koncertkirken på Blågårds Plads, hvor ny lyd og visuelt udtryk per definition bliver udfordret.

Birgit Friis Hvad er en god sceneperformance? Det er fornemt, når det sjove og skæve lydbillede har et godt visuelt tillæg. Det er befordrende. Det kan fx være, at musikken kombineres med ballet eller film.

18 ⁄⁄ MUSIKKEN

Hvad forventer du af kunstnerens sceneoptræden, når du går til en koncert? At jeg bliver holdt til ilden og ikke begynder at drømme hen eller tænke på, hvad jeg lavede i forgårs. Kunstneren skal være der.

kommer en sprogdel. Jeg har været i det her univers i 30 år og har lyttet til denne form for skrivetoner. Det er godt med digtene, og når der kommer alle spektre på, er vi helt oppe.

Hvornår bliver en kunstners optræden for meget? Det er den, når jeg hopper af og drømmer lidt. Hvis det fx er for enerverende. Det må gerne springe og have spændvidde og ender, men det er svært, når det er meget ens.

Hvad er forskellen på at gå til koncert og høre et album hjemme i stuen? Det er menneskerne, man møder og hilser på. Og at sidde i en sal og opleve nogle levende musikere, der sidder og kæmper. Det er musikere, der gerne vil give noget, og som kommer ud over rampen. Det er godt, når det er levende.

Hvad er en af de bedste koncerter, du har oplevet og hvorfor? Hvis musikerne fx følges af digtere, så der

Peter Morrison Hvad er en god sceneperformance? Det skal være meget intenst og dynamisk, og det skal give publikum nogle udfordringer. Hvad forventer du af kunstnerens sceneoptræden, når du går til en koncert? Kunstneren skal være godt forberedt, og niveauet skal være højt. Musikerne skal kende de værker, de opfører godt.

Hvornår bliver en kunstners optræden for meget? Jeg er selv professionel musiker, og jeg kan godt mærke, hvis kunstneren prøver at give for meget. Men, jeg mener, kunstneren hellere skal give for meget end for lidt.

Fantastisk forestilling! For et par år siden var jeg til en koncert, hvor et hus var bygget som instrument med elektroniske, computergenererede instrumenter i forskellige hjørner af huset. Den slags installationskoncerter, synes jeg, er meget interessante.

Hvad er en af de bedste koncerter, du har oplevet og hvorfor? Jeg h a r l ige se t en f or es t i l l i n g p å Classical:NEXT i Rotterdam, som var en stor overraskelse. Det var en undervandskoncert med Aquasonic fra Aarhus, som spillede næsten hele koncerten under vandet. De har bygget instrumenter, så det er muligt at spille under vandet. Det var meget interessant og stemningsfuldt. Det gav helt nye perspektiver til, hvad lyd betyder i forskellige slags medier.

Hvad er forskellen på at gå til koncert og høre et album hjemme i stuen? Det er live! Der sker mange ting live, som man ikke kan finde på en CD. Jeg har selv oplevet at spille Tchaikovsky i en sekstet, hvor bratschisten sprang en streng. Han var nødt til at forlade scenen for at finde en ny streng. Publikum var meget forundrede og spurgte, hvad der var sket. Og så svarede en af mine kolleger: “That’s why you come to a concert, ’cause you’ll never find this on a CD”.

MUSIKKEN ⁄⁄ 19


Tem

Kom ud over scenekanten Af Anine Fuglesang· Foto: Privatfoto

Publikum har altid værdsat en performer, som er tilstede i rummet, og hvor man kan mærke, at der ligger idéer og engagement bag, fortæller musikforsker Fabian Holt.

“Den økonomiske stabilitet er forsvundet”

Fabian Holt:

Flere musikere føler sig presset til at turnere, fordi indtægten for indspillet musik er faldet markant de seneste år. Men livet på landevejen er ikke altid nemt, og der er hård konkurrence om at få spillejobs. Det fortæller musikforsker Fabian Holt. En af de vigtigste indtægtskilder for musikere, nemlig indtægten fra salg af indspillet musik, er mere eller mindre forsvundet gennem den seneste årrække. Det har resulteret i en lang række hårdere vilkår for musikere, fortæller Fabian Holt, lektor og musikforsker ved RUC.

20 ⁄⁄ MUSIKKEN

- Dengang man både tjente penge på sine indspilninger og koncerter, var der mere balance i tingene. Man fik løbende indtægter fra pladeselskabet, og det gav en stabilitet og økonomisk bund. Men den stabilitet er forsvundet, og rigtig mange musikere er i dag nødt til at finde

økonomisk bund gennem for eksempel sponsorater og sync-aftaler. Det gælder dog oftest for de artister, der ligger på hitlisterne eller som har et cool brand, så det er i virkeligheden de færreste, lyder det fra Fabian Holt, der fortsætter: - For andre musikere ligger deres største indtjening typisk i at undervise. Men ønsker man at tjene penge på sin egen musik, ér koncerter en vigtig indtægtskilde, selvom der ikke er tale om den store guldgrube. Men får man mulighed for at turnere, begynder det at ligne noget og gerne festivalturneer. Spillejobs på et venue, en bar eller en café giver ikke mere i dag, end det har gjort tidligere. Mere støtte til musikere Fabian Holt oplever, at der bliver mere og mere konkurrence om at få et spillejob på små og mellemstore spillesteder, da stadig flere artister føler sig motiverede til at turnere, simpelthen fordi de føler sig presset til det. - Vi har siden starten af 00’erne set en tendens til, at flere musikere turnerer mange flere dage om året end førhen. Men et liv på landevejen kan også medføre en høj stressfaktor. At turnere er ensbetydende med, at man rejser fra sted til sted. Det er der en masse logistik i. Man er mere væk fra familie og bor på forskellige hoteller. Fabian Holt efterlyser en undersøgelse af musikernes vilkår. En undersøgelse, hvor man tager musikernes og musikkens parti i stedet for at se på udviklingen fra pladeselskaberne og branchens vinkel. - Der kunne måske vise sig et behov for, at

“Hvis publikum

har oplevelsen af, at musikken bliver spillet nøjagtig som på pladen, er der ikke noget vundet ved det for artisten.”

det offentlige skabte nogle bedre rammer for musikerne. Nogle mere retfærdige vilkår, så man bedre kan klare sig. Selvfølgelig er det ikke nemt at gå ind og vurdere, hvor meget man skal støtte. Men hvis ikke engang de artister, der kan trække fulde huse på de store venues, kan klare sig og leve af det, hvad kan man så gøre for at hjælpe? Hvordan klarer de musikere sig, som skal agere frontløbere og rollemodeller? Det kunne være interessant at kigge nærmere på. I bookernes søgelys Får man som musiker mulighed for at spille en lang række koncerter, følger en naturlig rutine og dermed ofte et større overskud. Det kan betyde flere koncerter og dermed større økonomisk profit. Får man derimod ikke chancen for at turnere så meget, får man heller ikke samme mulighed for at udvikle ens sceneoptræden, som netop er så vigtig, pointerer Fabian Holt. - Den gode liveperformance er helt klart noget, som rigtig mange bookere i høj grad tager i betragtning; især hvis der er tale om en festival, og derfor er den vigtig, hvis man vil sikre sig jobs. Ligesom bookerne forventer publikum også en god liveoptræden, og det er der sådan set ikke noget nyt i. Publikum har altid værdsat en performer, som er tilstede i rummet, og hvor man kan mærke, at der ligger idéer og engagement bag. Men at levere en god præstation på scenen er også ensbetydende med endnu en opgave for musikere, som i forvejen skal lave musik, være dygtige til at spille, rejse og planlægge alt muligt selv, fortæller Fabian Holt. Det lille ekstra Hvorvidt der skal være tale om den teatralske, fantasifulde persona eller en rolig performance med fokus på intensitet og musikerens instrument er meget individuelt, og det er i virkeligheden op til publikum at vurdere, om musikerens optræden er god, understreger Fabian Holt. Det handler i bund og grund om publikums vurdering, hvis det er dem, som musikerne vil have fat i. - Men det fascinerende ved musik er netop, at musik godt kan stå selv. Man kan sidde i en bil og have en stor musikalsk oplevelse. Men når man mødes i et rum med koncerten som ramme, er der en forventning om, at man også oplever det som et møde, og at musikerne har lyst til

“Musikerne spiller en stor rolle for at få liv i musikken i nuet, og når det sker, begynder publikum at opleve, at de har noget til fælles med musikerne.” at være der og involvere sig. Det handler for mange om et nærvær. Det kan så være i form af den autenticitet, man kan skabe med få midler som belysning, eller måden man spiller på. Eller det kan være den publikumsinvolverende artist, der demonstrativt klæder sig ud, men hvor det efter min mening tit kan gå ud over musikken. - I bund og grund handler det om at give noget ekstra; noget udefinerbart, når man mødes med koncerten som ramme. Hvis publikum har oplevelsen af, at musikken bliver spillet nøjagtig som på pladen, er der ikke noget vundet ved det for artisten. Musikerne spiller en stor rolle for at få liv i musikken i nuet, og når det sker, begynder publikum at opleve, at de har noget til fælles med musikerne, slutter Fabian Holt.

FAKTA Fabian Holt

Fabian Holt er lektor og musikforsker på Performancedesign på RUC og forsker særligt inden for forandringer i koncert- og festivalkultur. Han har læst Musikvidenskab og har taget en Ph.d.-uddannelse i musik på Københavns Universitet.

MUSIKKEN ⁄⁄ 21


Tem

Kom ud over scenekanten Af Mads Mazanti· Foto: Sophie Bech

Det er

Fromberg. Han peger på, at netop Lady Gaga og Elton John er forbilleder. De har “starpower” og ligger ikke under for Janteloven. - De tør lade deres shows være glamour og glimmer. Hvis du ser ud, som om du ikke er noget, bliver du lynhurtigt glemt. Vi oplever, at vi skiller os ud, fordi vi har gjort noget ekstra ud af det. Det får folk til at glo en ekstra gang, siger han. I forhold til tøjvalg betegner Allan sig selv som ret konservativ. Man skal holde fast i en genkendelig stil. Det er afgørende at skabe profil i både repertoire og udseende. Om det siger han: - Det er lidt ligesom, hvis du går på McDonald’s og bestiller en Big Mac. Du ved lige præcis,

SHOWTIME!

Ifølge Allan Fromberg fra dancebandet Rocklett lever Janteloven stadig i bedste velgående blandt mange danske musikere. Selv har han brugt mange år af sit musikerliv på at finde vejen til udtryk, performance og profil. For når man spiller op til dans i underholdningsbranchen, handler det om at være på og skille sig ud fra mængden. Den gar vede musiker A llan Fromberg trådte sine tonale barnesko i Herlev, hvor en række andre dygtige musikere også er vokset op. - Engang imellem fandt vi på at afprøve et eller andet sammen. Og så var det lidt ligesom rapperne i dag – man skulle helst overgå hinanden, husker Allan Fromberg og griner. Inspireret af en fest hos naboen begyndte Allan Fromberg allerede som 12-årig at spille op til dans på orgel. En pianistuddannelse på det klassiske konservatorium var den store drøm, men nogle år i militæret satte en stopper for den plan. - Militæret var mine forældres idé. De syntes bare, jeg skulle have den uddannelse, og jeg synes bare, jeg skulle være musiker, husker Allan Fromberg. Han hoppede i uniformen som 16-årig, og var i forsvaret til han blev 19. I den tid lærte han at spille piccolofløjte og slagtøj i tambourkorps. Inden da havde Allan Frombergs mormor på bestemt vis sørget for, at barnebarnet fik undervisning i blandt andet ventilbasun og violin. Så Allan Frombergs musikalske baggrund er, som han selv beskriver, “meget allround”. - Og da jeg stod som 19-årig og manglede penge til smøger, blev jeg tilbudt forskellige spillejobs inde i København, erindrer han. Og så gik det ellers slag i slag

22 ⁄⁄ MUSIKKEN

for den alsidige Herlev-dreng, der er født i 1961. De klassiske drømme måtte ef terhånden lade livet for den lettere tilgængelige underholdningsmusik. - På et tidspunkt fik jeg øje på Stan Urban, der spillede Jerry Lee Lewis-ting. Det er lige sagen, tænkte jeg, og så studerede jeg ellers Jerry Lee Lewis og tæskede løs i klaveret, så det blødte, mindes Allan Fromberg. Pianobar, stand up og børne-TV I en periode krydsede Allan Fromberg Øresund i fast rute-

“Vi er nærmest klædt ud til daglig, for man er nødt til at gøre det helhjertet.” fart, da han blev headhuntet til at spille som entertainer på svenske diskotekers pianobarer. - Det var lige sagen for de unge mennesker, når der kom én, der kunne tæske flygelet sønder og

sammen, griner han. Sideløbende havde han indledt et samarbejde med sangerinden Ann Farholt i det musikalske projekt The Famous Duo, som blandt andet huserede på Restaurant DIN’s i Indre By. - Stand up comedy var helt nyt i Danmark på det tidspunkt, og på DIN’s spillede vi nærmest som sådan en slags rodeoklovne mellem stand up’erne, forklarer Allan Fromberg. Senere førte et samarbejde med Otto Brandenburg til koncerter på blandt andet Roskilde og Midtfyns-festivalerne, og parløbet med Ann Farholt ledte til ansættelse i Danmarks Radio. - Lige pludselig sad den bare i skuret med det, vi lavede, og så kom B&U-afdelingen og spurgte, om vi ville lave børnefjernsyn, fordi vi var så underholdende. Vi klædte os selvfølgelig ud og indrettede vores repertoire efter det. Kostumer gav jobs Ef ter nogle års f lir ter i med jazzen tog Allan Fromberg til Grønland med et orkester og oplevede her et yderst danselystent publikum. Det gav mod på tilværelsen som mere rendyrket festmusiker. I konstellationen Lazy Boys var idéen om at klæde sig ud, når man gik på scenen, allerede fostret. - Vi tog nogle billeder i Olsen Banden-kostumer, hvor vi var

“10 minutter efter du har skrevet et hit, er du stendød, hvis du ikke skiller dig ud”

Sceneoptræden og kostumer er et helt afgørende element for dancebandet Rocklett.

klædt ud som Keld og Benny. Vi lavede en stor plakat, og den åbnede en masse døre for os. Folk havde ikke nødvendigvis hørt os spille – de ville bare have os ud på grund af plakaten. Det var også i Lazy Boys, at Allan Fromberg fik øjnene op for koreograferede bevægelser på scenen. - Vi begyndte at lave nogle moves. De fleste andre musikere sad ned og spillede, men vi syntes, der skulle ske noget. Lidt i stil med The Cliffters, selvom vi også syntes, de var lidt langt ude. Men det har stor betydning. Især når man spiller kopimusik og skal skille sig ud, fortæller han. I 1996 opstod festbandet Rock-

lett, der i begyndelsen bestod af Allan Fromberg og sangerinden Nina Henriksen. For omkring 10 år siden blev Nina Henriksen afløst af guitarist og sanger Berit Morell, og sådan ser konstellationen ud i dag. På duoens hjemmeside går Rocklett under betegnelsen “Danmarks bedste to-mands danceband”, og det konstant opdaterede repertoire spænder over de seneste årtiers hits med både danske og udenlandske kunstnere. Som band forsøger Rocklett at gøre tingene på en ny måde, og scene-performance er et helt afgørende element i Rocklettpakken. - Vi tager ud og spiller i noget, der minder om sørøverkostu-

mer. Ja, vi er nærmest klædt ud til daglig, for man er nødt til at gøre det helhjertet, understreger Allan Fromberg. Starpower Han har stor respekt for unge musikere, som, han generelt synes, er teknisk dygtige og gode til at skrive hits. Men Allan Fromberg savner, at de unge skiller sig ud. - 10 minutter efter du har skrevet et hit, er du stendød, hvis du ikke skiller dig ud. Lady Gaga har ikke udgivet nyt materiale længe, og allivel bliver hun udråbt som årets kunstner. Det er fordi, hun er den eneste, der har budt ind, skilt sig ud og gjort noget ud af det, siger A llan

hvad det er. Sådan skal det også være med Rocklett. Vi ser sådan her ud, og du ved, hvad du får. Berit Morell og Allan Fromberg kører sørøverstilen med sort tøj og sørger samtidig for, at lyssætningen matcher deres look. At det netop endte med sor t tøj i sørøverstil er lidt tilfældigt. Men måske star tede det, da Allan Fromberg af en nabo blev introduceret for bandanaen. Det ligger desuden godt i tråd med hans tilknytning til Det Flyvende Spaghetti Monsters Kirke, hvis medlemmer går i pirattøj. Selvironi og showtime På spørgsmålet om, hvilket image Rocklett forsøger at op-

bygge, forklarer Allan Fromberg, at det på det musikalske plan grundlæggende handler om at være fremme i skoene og være i stand til at piske en stemning op. - Når vi er færdige med at spille et job, er vores mål, at publikum fortæller værten, at det var en fed fest. Vi forsøger altid at tilfredsstille gæsterne. Det er på den måde, vi skal sikre os vores næste job. Allan Fromberg fortæller, at det nemmeste publikum er folk midt i 50’erne. I den målgruppe er det især 80’er-repertoiret, der hitter. - Folk vil generelt gerne opleve den lyd, de kender fra fjernsynet eller fra radioen, og det er dét, vi forsøger at ramme. De skal opleve det, de er vant til. Som garvet musiker i fest- og underholdningsbranchen kommer Allan Fromberg gerne med gode råd til kollegerne i marken. Først og fremmest skal man lade sig inspirere af sine forbilleder, både musikalsk og hvad angår performance. - Man skal ikke gemme sig eller være bange for at gøre noget, der har virket for andre. Samtidig er det meget vigtigt, at man kan sine ting. Hvis du stiller dig op på scenen og siger, du er Tarzan, skal du også kunne svinge i en lian, forklarer Allan Fromberg. Ifølge ham handler det om hele tiden at finde og dyrke sine tricks. Ofte skal man tage sine moves og sjove påfund en ekstra tand længere ud, end hvad man egentlig finder naturligt. Og så skal man altid huske at have selvironien med i flightcasen. - Janteloven lever stadig, men den skal man blæse på. I virkeligheden burde alle musikere blive tilbudt et kursus på skuespillerskolen. For man skal træde op – det er showtime! Og showtime, det er, når du går op på en scene, overskrider nogle grænser og skiller dig ud fra mængden, slutter A llan Fromberg.

MUSIKKEN ⁄⁄ 23


Tem

Kom ud over scenekanten Af Amalie Riis · Foto: Lone Stokholm

At lide af sceneskræk er endnu så tabuiseret, at mange musiker e går r undt med fryg ten alene. Psykoterapeut Gerda Rasmussen opfordrer til, at man taler åbent om det. Hvad er sceneskræk, og hvilke symptomer findes der? S c e n e s k r æ k e r e n a n g s treaktion, også kaldet præstationsangst, som kan opstå i forbindelse med, at man skal på scenen og optræde. Men det kan også opstå og præge en under selve forberedelsesfasen. Det er forskelligt fra person til person, hvordan det føles. Man kan ryste, have problemer med at koncentrere sig, måske bliver man kold eller varm. Man kan også opleve stive fingre, eller at man skal tisse hele tiden. Åndedrættet kan opleves kort, og på dén måde er angsten en meget kropslig fornemmelse. Samtidig er der også et enormt fokus på dét, man frygter; nemlig at det skal gå virkelig galt. Det er desuden vigtigt at skelne mellem almindelig nervøsitet og sceneskræk, for der er en stor forskel. Det er helt normalt at være en lille smule nervøs, når man for eksempel skal holde en tale, ikke sandt? Der skal man gerne være lidt nervøs, for det kan virke præstationsfremmende, hvorimod sceneskrækken er præstationshæmmende. Jeg vil også gerne tilføje, at præstationsangst er skamfuldt for rigtig mange. Det er noget, man helst ikke vil tale om, og det er rigtig ærgerligt, for

24 ⁄⁄ MUSIKKEN

Salg • Stemning • Udlejning • Reparation

Psykoterapeut:

“Det ér muligt at blive kureret for sceneskræk” jeg tror, at præstationsangst er langt mere udbredt, end vi tror. Dét, at det føles skamfuldt, er med til at gøre følelsen værre. Så del oplevelsen med andre; så finder man nok ud af, at man ikke er den eneste person, der oplever angsten. Kan sceneskrækken have noget at gøre med frygten for, hvad andre vil tænke om én, hvis det går helt galt? Ja, frygten ligger i, at det skal

“Når du er på scenen og mærker, at angsten tiltager, kan du et øjeblik trække dig lidt tilbage og trække vejret dybt nogle gange for at finde dig selv.” gå galt, og at man bliver dømt. Måske dømt som dårlig. Det kan næsten føles som at ’synke i jorden’; altså som at dø. Så skamfuldt og forfærdeligt kan det være. Tag din angst alvorlig Hvordan kan man selv arbejde med sin sceneskræk? Det første skridt er at vedkende sig, at man har det, og at man skal arbejde med det. Det næste er at prøve at dele det med an-

dre. Måske med nogen, der har det på samme måde. Jeg tror også, at det er godt at tænke; ’Hvad er det værste, der kan ske for mig? Lad os sige, at det rent faktisk skete, hvor slemt ville det så være, og hvad ville jeg gøre? Hvordan ville det være bagefter?’ Det handler om at se frygten i øjnene og tænke hele situationen igennem. Hvad kan man ellers gøre? En anden ting man selv kan gøre er at være godt forberedt på dét, man skal optræde med. Det handler om at tage sig selv og sin angst alvorlig. Tag for eksempel hen og se lokalet, du skal optræde i. Tjek det ud i god tid og fornem, hvordan det er. Tjek måske, at teknikken er i orden Brug eventuelt også det her lille trick: Tænk på, hvem der sidder blandt publikum. Tænk på de personer, der vil dig noget godt og husk på, at selvom der skulle opstå en fejl, så er vedkommende der stadigvæk. Ellers kan man arbejde med sin grounding og vejrtrækning, som er en vigtig måde at hjælpe sig selv på. Det er noget, man kan udføre under sin optræden, men som også er godt at øve inden. Grounding handler om at mærke sine fødder, for eksempel. Træk vejret dybt og mærk dine fødder. Herefter skal du prøve at trække vejret dybere, for det er med til at påvirke det autonome nervesystem. På den måde kan du føre dit nervesystem ned på et roligere niveau. Der falder ro på, og det beroliger dig. Når du er på scenen og mærker, at angsten tiltager, kan du et øjeblik

trække dig lidt tilbage og trække vejret dybt nogle gange for at finde dig selv. For det værste, der sker i præstationsangsten, er, at man går ud af sig selv. Så kan man ikke yde dét, man faktisk gerne vil. Tænk positivt Så man kan øve sig på, hvad man skal gøre, når man oplever angsten? Ja, lige netop, og det leder mig hen til det næste punkt, nemlig visualiseringen. Når man har præstationsangst, tænker man tit en masse dårlige tanker om sig selv. Det er vigtigt at få vendt de grimme tanker og få sindet og kroppen til at få en oplevelse af, at det kan være anderledes. Her hjælper visualiseringen. Man kan sætte sig ned, helt afslappet, og prøve at tænke på den optræden, man skal lave. Tænk det som ’den gode optræden’, hvor du nyder at optræde. Start med at visualiser det. Den gode optræden starter langt tid, før du skal på scenen. Den starter måske allerede, når du står op om morgenen. Så tænk din dag igennem og glæd dig over de gode ting, du skal opleve. Er det vigtigt, at man har en fysisk fornemmelse af den gode stemning i sig selv under visualiseringen? Ja, det er det. Man ved i dag, at det sætter nye neurale spor i hjernen. Så via dét, at du mærker og tænker det gr undig t igennem, begynder du at få en fornemmelse af, at det kan gå godt. Du kan tænke det selv og

mærke det selv, men du kan også fortælle om det til én, du kender. Gør det en eller to gange om dagen. Det er en form for mentaltræning. Du træner dig til at tænke godt og positivt om din præstation. Større krav fra samfundet Tror du, at mennesker med dårligt selvværd har større tendens til at have præstationsangst? Ja, men det, der er vigtigt at huske omkring selvværd, er, at det er noget, der kan forandre sig. Når det handler om præstationsangst er det også værd at tænke på, at det kan komme og gå. Det er ikke noget, du er dømt til at have hele livet. Det er altså muligt at blive kureret for sceneskræk. Vil man kunne arbejde med sin præstationsangst ved at gøre ting, der styrker éns selvværd? Ja, det kan man. Det gør man

“Når det handler om præstationsangst, er det værd at tænke på, at det kan komme og gå. Det er ikke noget, du er dømt til at have hele livet.” ved at være god ved sig selv psykisk og fysisk. Det betyder, at gøre de ting, man har brug for. Selvværdet styrkes også ved at sige fra og til ved de ting, man har brug for og ved for eksempel at være sammen med mennesker, man har det godt sammen med. Hvis man ser sceneskrækken i et bredere perspektiv, kunne den så være et symptom på tidens tendens til højnede krav og forventninger til det enkelte individ?

Helt sikkert. Der stilles enormt høje krav; også for musikere. Hvis man for eksempel tager udgangspunkt i de klassiske musikere, er der hele tiden prøver og konkurrencer, og hvis vi ser på Facebook-kulturen, handler det om at være én, der lykkes på alle områder. Der bliver ikke talt så meget om, at det faktisk også kan være rigtig svært. Er det tabuiseret at være ude af kontrol? Man er jo ude af kontrol rent fysisk, når man oplever angsten. Man er ude af kontrol, ja. Og så er vi tilbage til det, jeg startede med at sige om, at det er skamfuldt. Skamfuldt at vise andre, at der er noget, man ikke kan styre? Ja. Men hvordan kan det være, at det er skamfuldt at være ude af kontrol? Det er det helt generelt for mange af os, når vi mister kontrollen. Når vi ikke kan klare det, vi skal eller gerne vil. Det er dét, du er inde på med, at samfundet stiller nogle krav til os, som vi ikke altid kan leve op til. Men det er da lidt skægt, at det er så skamfuldt at være ude af kontrol. Tilværelsen er jo nærmest ikke andet end ting, vi ikke kan kontrollere. Livet, døden, sygdom, naturkatastrofer. Vi kan i virkeligheden ikke styre ret meget. Puha, Amalie. Frygten for at være ude af kontrol ligger så dybt og eksistentielt i os mennesker. Der kan ske noget helt forfærdeligt, lige pludseligt. De fleste prøver også at skærme sig fra tanken om, at de skal dø, men det er jo det eneste sikre her i verden.

Særaftale på vin DMF København har indgået en fordelagtig aftale med Kjær Sommerfeldt. Mod forevisning af medlemskort kan alle DMF-medlemmer få 10% rabat ved køb af vin og andre lækkerier. Aftalen gælder ikke spiritus og varer, som allerede er nedsat. Information om forretninger i byen kan findes på www.kogs.dk


Tem

Kom ud over scenekanten Af Mads Mazanti · Fotos: Mads Mazanti

men jeg ved faktisk ikke, hvordan hendes ansigt ser ud. Jeg regner ikke med at stå tæt på scenen, så jeg kommer nok ikke rigtig til at se hende, og det betyder egentlig heller ikke så meget for mig.

Jane Dolmer Hvad er en god sceneperformance? For mig er det musikken, der er det vigtigste. Noget, der er meget nedtonet, subtilt og æstetisk. For mig kan det være meget meditativt blot at være til stede, og jeg er egentlig ikke så optaget af scenen. Det er selvfølgelig enormt vigtigt, at musikerne er til stede. Men jeg går meget ind i mig selv, når jeg lytter til musikken og kunne i virkeligheden godt stå med lukkede øjne under hele koncerten.

VOXPOPS

Hvad forventer du af kunstnerens sceneoptræden, når du går til en koncert? Jeg har været til Agnes Obel-koncert før,

Hvornår bliver en kunstners optræden for meget? Det er de koncerter, hvor performance overtager fuldstændig, og hvor der bare løber en stakåndet sanger rundt, der ikke kan synge, fordi han/hun er mere optaget af, hvordan han/hun tager sig ud på scenen. Hvad er en af de bedste koncerter, du har oplevet og hvorfor? Jeg har fx været i Berlin og høre Agnes Obel. Det var en fantastisk oplevelse. Koncerten var i Philharmonien, hvilket var en oplevelse i sig selv. Jeg har også været til Tom Waits-koncert i Prag. Det var i en sportshal, så det var lidt underligt, men jeg var fuldstændig solgt. Han har så meget personlighed og nærvær,

som passer til hans musik og tekster. Jeg har været til Leonard Cohen-koncerter, hvor jeg kiggede meget på ham. Han var meget nedtonet, men det betyder meget for hele min oplevelse af koncerten, at han også var til stede som person. Han var jo ikke én, der flippede rundt på scenen, men han havde alligevel personlighed i sit kropssprog, som gør, at det er en del af oplevelsen. Hvad er forskellen på at gå til koncert og høre et album hjemme i stuen? Nogle gange synes jeg næsten, det er en ulempe at gå til koncert. Der er larm, og folk står som sild i en tønde. Der er langt op til scenen, og man har ikke kontakt til det deroppe, hvis det ikke fylder nok for én. Så vil jeg hellere sidde derhjemme og høre det. Men der kan også være noget helt fantastisk ved at være til koncert, hvor musikken virkelig fylder, og hvor der selvfølgelig er noget mere i det end at sidde derhjemme og høre det.

KONCERT MED AGNES OBEL I starten af november lagde MUSIKKEN vejen forbi et par af byens koncerter for at spørge koncertgæsterne om deres syn på sceneoptræden og performance. Andet stop på turen gik til Falconer Salen, hvor den afdæmpede verdensstjerne Agnes Obel leverede en meget fin oplevelse for det fyldte Frederiksberg-venue søndag d. 6. november.

Rasmus Øhlenschlæger Hvad er en god sceneperformance? God energi og godt sammenspil på scenen – gerne med noget improvisation.

26 ⁄⁄ MUSIKKEN

Hvad forventer du af kunstnerens sceneoptræden, når du går til en koncert? Jeg forventer, at musikerne er veloplagte og er der for at give gæsterne en oplevelse. Man skal kunne fornemme deres gejst. Jeg synes, det er en god oplevelse, når man kan se, at de har det godt på scenen. Når de morer sig og synes, at det, de laver, er sjovt. Så bliver det oftest en bedre oplevelse. Hvad er en af de bedste koncerter, du har oplevet og hvorfor? Dengang Laust Sonne vandt Gudman Prisen i Amager Bio. Nogle af de musikere, han har spillet med gennem tiden,

kom forbi og spillede med. Han spillede fx om kap på trommerne med sin bror. Der var en fuldstændig fantastisk energi. Det var også en glædens dag, fordi han havde vundet prisen. Samtidig var der meget improvisation, og musikerne havde det tydeligvis sjovt. Hvad er forskellen på at gå til koncert og høre et album hjemme i stuen? Det er helt sikkert stemningen og energien. Og det her med at musikerne spiller det, de gerne vil lige nu! Det er ikke optaget, programmeret og stykket sammen – det er ærlighed, du får ved livemusik.

“Det er ærlighed, du får ved livemusik” Det er musikkens karakter, der afgør, hvad sceneoptræden er. Hvis det er klassisk musik, forventer jeg ikke noget, medmindre det er Anna Netrebko eller noget i den stil. Ved en rockkoncert forventer jeg, at musikerne er meget mere aktive. Det er mere ekspressivt og følelsesladet.

Karsten Dons Larsen Hvad er en god sceneperformance? Jeg er nok til det mere beherskede, jo ældre jeg bliver. Afhængig af, hvad det er for en slags musik. Det er Agnes Obel formentlig. Men jeg godt kan gå ind og høre en rockkoncert engang imellem. Hvad forventer du af kunstnerens sceneoptræden, når du går til en koncert?

Hvornår bliver en kunstners optræden for meget? Jeg havde en oplevelse ved pop-up festivalen Nakkefestival i sommer, hvor nogle unge, uprøvede svenske musikere havde svært ved at finde grænserne. Deres optræden var ikke afstemt rigtigt med den slags musik, det egentlig lagde op til. På et tidspunkt smækkede de et banner ned, som kommenterede på indvandrerdebatten. Det, mener jeg, måske man

skal passe på med. Det er fint, at der er et politisk budskab ind imellem, men her blev det for meget. Hvad er en af de bedste koncerter, du har oplevet og hvorfor? Det er fint, hvis der er lidt entertainment ind imellem numrene, lidt causeren. Det har jeg prøvet med Diana Krall engang, som nonstop underholdt i godt og vel to og en halv time. Hvor der også var snak, men hvor det var afstemt med musikken. Hvad er forskellen på at gå til koncert og høre et album hjemme i stuen? Man får en totaloplevelse fremfor, hvis du fx hører musik, når du retter opgaver, eller hvad du nu laver. Det er forskellen.

MUSIKKEN ⁄⁄ 27


Tem

Kom ud over scenekanten Af Sara Nigard Rosendahl · Foto: Jasper Spanning

Nynne Roberta Pedersen (t.v.), Rosalinde Mynster og Sara Nigard Rosendal.

TeaterTugt sætter musik til nyhederne På Betty Nansen Teateret har en gruppe tværæstetiske kunstnere sat sig for at skabe en platform for politisk kunst. Som en del af kunstnerkollektivet er musiker Oliver Laumann og skuespiller Rosalinde Mynster, der med deres optræden med TeaterTugt finder alternative veje til at nå ud over scenekanten. Den 13. november 2016 åbnede Betty Nansen Teatret på Frederiksberg for et nyt og unikt tværæstetisk koncept, der skal skabe opmærksomhed omkring kunstnere og borgeres rolle i den politiske debat. Det progressive teaterkollektiv TeaterTugt står bag ideen. I marts 2016 afholdt gruppen et event, der gik under navnet “Asyl34”, hvor 34 asylstramninger blev forvandlet til 34 kunstværker på 34 timer. Nu har gruppen iværksat en lige så tværkunstnerisk, men mere konsekvent plat-

28 ⁄⁄ MUSIKKEN

form for aktuel politisk kunst. To gange om måneden afholdes “TeaterTugt præsenterer nyhederne på Betty”, hvor TeaterTugts Kunstkollektiv hver skal fremføre et værk, der tager udgangspunkt i en aktuel begivenhed. Kunstkollektivet består af en klassisk musiker, en rytmisk musiker, en elektronisk musiker, en forfatter, en skuespiller/dramatiker, en instruktør og en scenograf samt en inviteret kunstner/ kunstnergruppe. Til premieren i november var avantgarde sangerinden Jomi Massage (som i maj

blev tildelt DMF Københavns Ildsjælspris, red.) gæstekunstner. Og jeg er selv i kraft af mit virke som musiker med i projektet og har taget en snak med de to kunstneriske ledere af TeaterTugt, dramatiker Rosalinde Mynster og instruktør Nynne Roberta Pedersen samt medlem af TeaterTugts Kunstkollektiv, trommeslager Oliver Laumann. Et brud med grænser Hvad er grundideen bag projektet? - Projektet skal forstås som en slags

kunstnerisk pendant til nyhederne. De medvirkende kunstnere får kun 48 timer til at skabe deres værk, hvilket gør, at både form og indhold bliver af akut karakter, fortæller dramatiker og skuespiller Rosalinde Mynster, der fortæller videre om den store korsats, som Kunstkollektivet på to dage fik komponeret til premieren. - Den korte frist er et bevidst valg fra TeaterTugts side. Både fordi værkerne får deadlines, som vi også ser på nyhedsredaktionerne, men også fordi gruppen ønsker at fokusere på det processuelle og eksperimenterende rum, forklarer Nynne Roberta Pedersen. Oliver Laumann supplerer: - I forhold til dogmatikken omkring tidsbegrænsningen kan man sige, at man får den urgency foræret, som et pludseligt opstået, virkeligt problem afkræver. En gratis fremdrift. Samtidig har vi en ambition om at kunne invitere publikum ind i et processuelt rum, som er vedkommende og opildnende til handling i forhold til de behandlede emner. Et rum, som er ærligt, og hvor vi tør begå fejl og ikke skal opretholde en fastlagt stil eller bekymre os om det færdige værks elegante finish. Hvorfor har TeaterTugt valgt at danne et tværkunstnerisk kollektiv til at lave performances? - De fleste kunstformer, specielt de performative, har altid mere end én genre med sig. Hvis du ser ballet, er der altid musik. Hvis du ser en teaterforestilling, er det jo en forudsætning, at en dramatiker, instruktør, scenograf og skuespillere arbejder sammen på tværs af deres egenskaber. Der er masser af daglige eksempler på helt almindelige tværkunstneriske samarbejder, og for tiden opstår de i mange nye og mindre afprøvede konstellationer. Jeg ved ikke, om man kan sige, at det er gammeldags kun at arbejde inden for én kunstart. Men der er ingen tvivl om, at det modsatte er ekstremt spændende, forklarer Nynne Roberta Pedersen. Den rørende inklusion Hvad kan det tværkunstneriske aspekt give publikum? - Det er lettere at blive inspireret, og når man er inspireret, bliver der tit lavet gode ting. Ved at arbejde på tværs, skal man også være inkluderende, og det er det vigtigste at være i kunsten - og i livet helt generelt. Vi vil prøve at være inkluderende over for publikum. Ikke at det behøver at være decideret interaktivt, men i det her tilfælde tror jeg, at emnet, altså

“Kunsten hjælper en til begribe og fatte det, der sker ude i verden.” – Nynne Roberta Pedersen, instruktør nyhederne, gør, at det føles relevant for publikum, da det er noget, vi alle er udsat for. Her er det så kunstnernes opgave at gøre nyhederne rørende. Hvis noget er relevant og rørende, kommer det ud over scenekanten og giver folk en oplevelse, pointerer Nynne Roberta Pedersen. Til spørgsmålet om, hvad det tværkunstneriske aspekt specifikt giver en musiker, svarer Oliver Laumann: - Lige netop det at skelne mellem for eksempel ’musikken’ og ’scenekunsten’, går vel imod idéen om noget egentlig tværkunstnerisk, idet det ikke foregår parallelt, men i øjeblikket favner dem alle, og så og sige er én musik. Ja, jeg vil sige, at det hele er musik. Den anerkendelse kan jo i sig selv virke forfriskende, da vi har lavet de her opdelinger mellem kunstarterne og fortsat indoktrineres ved eksempelvis at afgrænse områder af kunst ved at benytte sig af det på hver sin institution. Kunst kan skabe oprør Hvorfor skal kunstnere forholde sig politisk? - Hvis dogmatikken hedder at skulle tage stilling til sin samtid, er kunsten jo en gave. For at kunne komme videre fra en såkaldt politisk kunst, som er solidarisk og velmenende, for eksempel en billedliggørelse af afmagten , som ofte er tendensen, men som stadig ikke reelt giver sit bud på løsninger i forhold til den pågældende problematik, skal der jo tages ansvar for, at problemet i sidste ende bliver løst. Jeg tror godt, at kunstværket både kan rumme frustrationen og den potentielle løsning på problemet eller søgen efter den. Men hvis det stopper op og kun bliver en håbløs klagesang, tager den jo i hvert fald ikke ansvar og er vel så i sin natur ikke et forsøg på ændring, men en inaktiv, begrædende ’liggen i fosterstilling’ - og altså ikke loyal over for problemet, lyder det fra Oliver Laumann. Nynne Roberta Pedersen supplerer: - Kunsten er med til at forme historien

og er samtidig en måde, hvorpå man kan nå ind til folks følelser på en anden måde, end man kan med for eksempel nyhedsartikler. Kunsten hjælper en til begribe og fatte det, der sker ude i verden. Det kan eksempelvis være svært at begribe fem millioner jøders død, men helt forfærdeligt og vedkommende at se filmen “Sophies Choice”. Hun uddyber: - Det kan også være svær t at forstå antallet af mennesker, der drukner i Middelhavet lige nu. Men der er en mere direkte kanal ind til dit hjerte, når Ai Weiwei (kinesisk kunstner, red.) udstiller massevis af redningsveste midt i Berlin, langt fra Middelhavet. Kunst kan skabe oprør og debat i et samfund. I Iran er rigtig meget kunst censureret. Altså den kunst, der er kritisk mod systemet. I Rusland blev Pussy Riot næsten behandlet som de farligste forbrydere i landet efter at have spillet en koncert, og uanset hvor forfærdeligt det er, så forstår jeg det godt ud fra et diktatorisk perspektiv. For kunst kan være det største og allermest effektive våben mod et styre, pointerer Nynne Roberta Pedersen.

FAKTA TeaterTugt

TeaterTugt præsenterer nyhederne på Betty Nansen Teatret. Hvornår: To gange om måneden frem til april 2017. Information om billetter og yderligere spilledatoer kan findes på www.bettynansen.dk og www.teatertugt.dk TeaterTugt er: • Rosalinde Mynster, skuespiller/dramatiker • Nynne Roberta Pedersen, instruktør • Simone Bartholin, scenograf • Sara Nigard Rosendal, musiker TeaterTugts faste Kunstkollektiv består desuden af: • Goodiepal: Musiker og lydkunstner, i øjeblikket aktuel på SMK med udstillingen “Den Århustekno Kriger” • Oliver Laumann: Trommeslager, bl.a. medlem af bandet Irah. • Andreas Pedersen: Digter og forfatter til “Fryden”, der udkom i oktober. MUSIKKEN ⁄⁄ 29


Klummen Af Anine Fuglesang

Frederiksberg Bogtrykkeri

GREAT CHINA 大中国

LIVECOOKING SUPPE, GRILL, WOK & DESSERT

’s F M r D e e All emm at b dl a e r i m 0% s! 2 får hos o

30 ⁄⁄ MUSIKKEN

Du får 20 % rabat på hele regningen. Oplys koden ’DMF KBH 888’ ved bestilling.

Telefon 33 14 63 20 · Stormgade 35 · 1555 København V www.greatchina.dk · www.facebook.com/greatchina

Musikere skal

bruge deres stemme i debatten Der var rift om de amerikanske superstjerner under den fornyligt afsluttede præsidentvalgkamp i USA, som bekendt faldt ud til Donald Trumps fordel. I håb om at veksle stjernernes berømmelse og den folkelige popularitet til personlige stemmer hentede særligt Hillary Clinton musikere som Beyoncé, Jay-Z, Bon Jovi og Bruce Springsteen ind i valgkampens slutspurt. Men når amerikanske præsidentkandidater henter noget af deres tungeste skyts på den røde løber, er det ikke kun for at tiltrække mediernes opmærksomhed eller shine i glamourens spotlight. Det er i høj grad også fordi, at stjerner, deriblandt musikere, har en stemme. Ikke kun på valgseddelen. Men en stemme, der bliver hørt. For man skal hverken underkende de muligheder, der ligger i at stå på en scene foran et publikum eller musikkens evner til at nå, røre og rykke. Musikken er et helt særligt talerør, der kan røre mennesker på måder, som politikere ikke kan. Det har før været diskuteret herhjemme, hvorvidt kunstnere skal blande sig i den politiske debat, og flere danske musikere er blevet skældt ud i medierne, blandt andet af politikerne

selv, for at tage stilling til tidens varme emner. Skældt ud for at blande sig for meget, for lidt eller forkert. I stedet for at skælde ud bør folk – og politikerne i særdeleshed – være glade, hver gang et menneske tager stilling. For i virkeligheden er det lige præcis dét, som tingene handler om. At man tager stilling. På skrift, på film, gennem musikken. Der er ingen, heller ikke politikerne, der har patent på debatten eller måden, hvorpå debatten skal føres, og hvis først politikerne går ind og overtager debatten fra den almene dansker, er der for alvor noget galt. Omvendt skal man heller ikke blande sig bare for at blande sig. Eller propagandere og komme med tomme slagord. Der skal være noget på hjerte, som efterlader et rum for lytteren, hvor der er plads til overvejelse og respons. I artiklen “Brev til en ung troubadour” fra Information stiller Niels Hausgaard sig selv spørgsmålet, om man kan tillade sig at synge om politik, og til det svarer han: “I min verden kan man ikke tillade sig at lade være. Politik er i sandhed vores fælles skæbne. Det er i øvrigt også sjovt at optræde med, især omkring et valg. Det kan virkelig få folk op

af stolene, og en dynamisk tovejskommunikation kan opstå i en ellers regelret koncert. Jeg mener, at netop vi er forpligtede til at forsøge at styrke den folkelige debat. Demokratiet lever af den debat, og den har det dårligt. Det må selvfølgelig ikke gå ud over underholdningsværdien. Det er den, vi får løn for.” En musiker, der aldrig har været bange for at blande sig i den politiske debat, er sangerinden Annisette fra The Savage Rose. I 50 år har The Savage Rose med den karismatiske rose i front kæmpet for menneskers rettigheder gennem musikkens toner. De har spillet i strejkende og sultende havnearbejderes blokader klokken fem om morgenen og under snigskytteild i Beirut. For nyligt var det Mariakirken på Vesterbro, der lagde rammer til Annisettes nærmest prædikelignende sang: “What do we want and what do we need?” Med peacetegn og fagter rettet mod de højere luftlag rungede rosens eget svar: “Love and freedom.”

ningsværdien, og det kunne netop være af den årsag, som Niels Hausgaard er inde på. At politik ér vores fælles skæbne; globalt såvel som lokalt. Så hvor for skulle musikere ikke give publikum et udgangspunkt for diskussion? Musik behøver ikke blot at være underholdning, og den personlige indgangsvinkel kan netop være katalysator for refleksion hos folk. Hvor mange kan blive trætte af at høre på politikerne, kan dét at tone rent flag gennem musikken synes helt befriende. For musikere, der også er vant til at sætte ord på de store følelser i folk, kan bidrage med en mere skæv tilgang til det politiske landskab, og det kan være forfriskende. Så stem i, brug jeres instrument og vær ikke bange for at være toneangivende i den folkelige debat. I har en helt særlig mulighed for at sætte ord, toner og følelser på nogle af de begivenheder og beslutninger, som berører samfundet.

For Annisette og resten af The Savage Rose har sangskrivning altid transcenderet underhold-

MUSIKKEN ⁄⁄ 31


Kom til Julestue! DMF København byder traditionen tro inden for til en aften pakket med julehygge! Snyd ikke dig selv for røget chili con carne, livemusik, konkurrence og hjemmelavet glögg. Kig forbi din afdeling, tag en ven med og mød dine kolleger. Tirsdag den 13. december, 2016 Sankt Hans Torv 26, 1 · 2200 København N

PROGRAM

20:15 Trio Klezmer 21:00 Hjemmelavet glögg og vanillekranse

Afsender:

23:00 Julestuen siger tak for en dejlig aften.

www.dmfkbh.dk

Modtager:

19:15 Sangskrivere fra Songwriters Summit

DANSK MUSIKER FORBUND KØBENHAVN

19:00 Vi byder på Hestons chili con carne

Musikken 4.16  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you