Page 1

MUSIKKEN // Tema: Elektronisk musik ud af skyggen // Orkesterlandskabet under pres: Svar fra kulturminister Mette Bock // Ungdomsudvalget: Livet som sangskriver // Roskilde Festival: KlubRĂ… skabte plads til fĂŚllesskabet

#3 OKTOBER 2017


MUSIKKEN

INDHOLD ***

UDGIVER: Dansk Musiker Forbund København

Lederen // Kommunalvalg med fokus på kulturen...........................................................3

Sankt Hans Torv 26, 1.

Afdelingen Informerer ........................................................................................................................4

2200 København N T. +45 35 240 270 E. kbh@dmf.dk HJEMMESIDE: www.dmfkbh.dk REDAKTION: (ansv.) Anine Fuglesang, Michael Justesen, Mads Mazanti SKRIBENTER DETTE NR: Anine Fuglesang, Michael Justesen, Mads Mazanti, Petrine Jørgensen, Anders Laursen, Daniel Engholt Carlsen, Rasmus Nelausen, Mette Bock, m.fl. FOTOGRAFER DETTE NR: Mads Mazanti, Anine Fuglesang, Kaare Smith, Bjarke Ørsted, Daniel Engholt Carlsen, Hans Kristian Hannibal-Bach, Bjarne Bergius Hermansen, Flemming Bo Jensen, Søren Zeuth, Mathias Michelsen, Morten Rygaard, Emil Hornstrup Jakobsen/ BüroJantzen, Bjarne B.Hermansen, Lærke Feld Andersen, Flemming Leitorp , Jacob Stage, Luna Stage, Aleksander Klug, Steen Brogaard, m.fl. LAYOUT: Mads Mazanti OPLAG: 3218 DEADLINE: 01. november 2017 TRYK: Frederiksberg Bogtrykkeri

Forsidefoto: Emil Hornstrup Jakobsen/ BüroJantzen

Kort Nyt......................................................................................................................................................6 Tema // Det elektroniske musikmiljø kalder på mere opmærksomhed.................8 Tema // Elektronisk musik skal ud af sin skyggetilværelse.........................................9 Tema // ”Vi er alt det, vores medlemmer ønsker, vi skal være”..............................12 Tema // Jagten på skønheden i det grimme.......................................................................15 Tema // Danske medier: Vi fokuserer på elektronisk musik.....................................20 Tema // Vindere af KarriereKanonen med musikalsk bredde.................................23 Tema // Skolebørn lærer at spille musik på iPad.............................................................26 Tema // Elektronisk musik er svær at formidle live.......................................................29 Tema // Martin Jensen: ”Jeg lever drømmen”...................................................................32 Tema //Kunstnermøde: Elektroniske strømninger i København............................34 Skovtur på Bakken.............................................................................................................................37 KlubRÅ skabte plads til de små fællesskaber.....................................................................38 Roskilde Festival 2017: Morgendagens stjerner indtog Roskilde..........................40 Ungdomsudvalget: Sangskriver, hvorfor ikke?...............................................................42 Musikere: Klassisk musik samler, bevæger og vækker.................................................44 Kultur er sjæl.........................................................................................................................................45 UHØRT................................................................................................................................................... 47


LEDER Af Michael Justesen

Kommunalvalg med fokus på kulturen Bange anelser for det musiske landskab fyldte starten af 2017. Mange af disse anelser er desværre blevet indfriet over foråret og sommeren, og efteråret ser også ud til at indeholde nogle store politiske storme. Men det bliver et politisk efterår med flere facetter. Først og fremmest bliver det et efterår, hvor de klassiske orkestre stadig fylder den politiske dagsorden. Den endelige beslutning om at fratage 7,8 millioner kroner fra Copenhagen Phil bliver afgjort på Finansloven, og fremtiden for DR’s orkestre og kor er fortsat uvis, mens de er taget som gidsler i en mediedebat om licenspenge. Det er uholdbart, og vi følger situationen tæt. Et lys i mørket Men midt i mørket ses et lys. Det politiske efterår byder nemlig på kommunalvalg. Kultur er mere synlig kommunalpolitisk, end kulturen er nationalpolitisk set. Det har vi set gennem de seneste uger. Først blev Jazzhus Montmartre reddet af Københavns Borgerrepræsentation, der ved budgetaftalen 2018 afsatte 700.000 kroner om året til drift af Montmartre til og med år 2020. Et par dage efter meldte Frederiksberg Kommune, at kommunen i deres budgetaftale 2018 giver Copenhagen Phil 1.250.000 kroner over de næste to år. Med pengene er der også lavet en aftale med Copenhagen Phil om, at orkesteret laver samarbejde med de lokale musikskoler, at de kommer ud til alle 2. og 6. klasser, samt at de giver en udendørs koncert i Frederiksberg Kommune. Det er forhåbningen, at denne aftale kan inspirere andre kommuner til at følge Frederiksberg Kommunes eksempel. Kultur på dagsordenen Det er en positiv udvikling, når kommunerne bringer kulturpolitik

på dagsordenen og vælger at prioritere musikken rent økonomisk. Det er særligt glædeligt at se efter et fuldstændig kulturforladt finanslovsudspil, hvor kulturminister Mette Bock ikke har tilført noget til kulturen. Finansminister Kristian Jensen beretter ellers om en rigtig god og voksende økonomi i Danmark, men til trods for dette, er der kun givet et par smågaver til museer her og der, imens en overordnet plan og vision for kulturen er fraværende i regeringens finanslovsudspil. Vi ser derfor frem til, at kommunalpolitikerne i den kommende kommunalvalgkamp forhåbentlig vil bringe kulturen og musikken endnu mere på banen. Maria Frej, som sidder i Københavns Borgerrepræsentation for SF, går til valg med sloganet ”En stemme på kulturen.” Maria Frej mener, at kulturen er helt essentiel for det danske samfund og det politiske arbejde. Det er en dagsorden, som vi hilser velkommen. Vi håber, det kan inspirere andre kommunalpolitikere til at øge deres fokus på kultur og aktivt bringe kulturen på deres dagsorden i den kommende valgkamp. Kultur og musik er værdier i samfundet Kultur og musik er ikke blot flødeskummet i vores samfund. Musik er fælles oplevelse, livsglæde og fordybelse, som bringer os tæt på hinanden. Både for dem, der udøver, og for dem, der lytter og fordyber sig i musikken. Musik er noget, vi alle samles om. Samtidig er det væsentligt at huske, at musik også er en profession, og at vi har nogle af de bedste musikere i verden. Det er en stolt og værdiskabende profession, som fortjener samme respekt som alle andre professioner. Vi håber, at det fremover vil stå tydeligere på den politiske dagsorden.

MUSIKKEN ⁄⁄ 3


BERLIN Hvis du er medlem i DMF København, har du mulighed for at nyde en uge i den evigt sydende kulturmetropol Berlin.

bohemekvarter tæt på Berlins mange live-klubber og de store klassiske koncertsteder.

Afdelingens lejlighed er fantastisk placeret i Prenzlauer Berg – lige på grænsen til Mitte og tæt på Alexander Platz. Et trendy og stemningsfuldt

De 109 m2 er udstyret til seks personer og indeholder stue, køkken, musikværelse med gear, badeværelse og gæstetoilet samt to soveværelser.

Der er 4 min. gang til nærmeste U-Bahn.

Book et ophold i afdelingens lejlighed i Prenzlauer Berg

Følgende uger er til rådighed i januar, februar og marts 2018: 1 – 2 – 3 – 5 – 6 – 7 – 9 – 10 12 og 13 Vi trækker lod om ugerne. Du kan max søge på to forskellige uger pr. lodtrækning. Pris: kr. 2250,- + kr. 1000,i depositum. Depositum får du retur, medmindre der er sket

skader, bortkomst af nøgler eller rengøringen er utilstrækkelig. Skiftedag mandag. Interesseret? Kontakt Lone på tlf. 35 240 270 eller mail: kbh@dmf.dk Frist for ansøgning: Mandag den 23. oktober 2017 kl. 12:00. Du kan forvente svar i begyndelsen af november.

LÆS OM LEJLIGHEDEN OG SE INFOVIDEO PÅ DMFKBH.DK

Kære medlem

TJEK DIN PROFIL Har du skiftet adresse, efternavn eller har du fået ny mailadresse? Så husk at opdatere din profil på:

’MIT DMF’ dmf.dk/mitdmf 4 ⁄⁄ MUSIKKEN


AFDELINGEN INFORMERER ***

Karrierekick Giv din musikerkarriere et spark i den rigtige retning

* * * * * * * * * * *

MUSIKERLIV: ‘Freelancer med styr på karrieren’ BACKSTAGE #1: Pladeselskaber, streaming, mm. BACKSTAGE #2: Singer/songwriter, publihing, mm. KLIK!-FOTOSESSIONS (et solist eller bandfoto) DESIGN COACHING ARTLAB – ALT OM DE MANGE KURSER HØR OM INSTRUMENTFORSIKRINGEN SNAK MED GATEWAY MUSIC KONTRAKTRÅDGIVNING MØD DIN AFDELING LÆKKER MAD + NETVÆRK + HYGGE

ag d s r i T . t k o . d . 24 9 f ra k l t i l 21 Tilmelding åbner tirsdag d. 10. oktober kl. 08:00 på kbh@dmf.dk. KARRIEREKICK er gratis for medlemmer af DMF København. Mere info på dmfkbh.dk

MUSIKKEN ⁄⁄ 5


DMFkb

*** KORT NYT

Dansk duo udstiller på finsk museum

Stormglas. Foto: Kaare Smith

Den danske duo Stormglas, der består af musikerne Andreas Borregaard (akkordeon) og Mikkel Sørensen (guitar), er netop nu aktuelle med installationsværket ”Off Seasons” på Espoo Museum of Modern Art i Finland. Et installationsværket, der i virkeligheden tager sin begyndelse tilbage i 2013, hvor Stormglas lancerede deres projekt ”Årstiderne” for at belyse, hvordan mennesker på et mere emotionelt plan oplever og påvirkes af det skiftende vejrlig og klima. Et tema, som længe har været øverst på den politiske dagsorden og centralt i mediebilledet. Fire anerkendte nordiske komponister skrev værker, der for tolker årstiderne gennem et moderne ensemble (akkordeon, guitar, violin, klaver og kontrabas), og med et hold af topmusikere fra Norden turne-

Nyt spillested på Vesterbro Ånden fra den nu lukkede PH Caféen vil blive videreført på Vesterbros nye kulturhus, bar og spillested, der lyder navnet Halmtorvet 9 (H9). Spillestedet, der åbnede i september, satser på at have op imod 180 arrangementer om året. Som noget nyt vil stedets historiske baggrund som rejsestald også blive fremhævet i den fremtidige indretning, der bl.a. udmønter sig i et nyt barområde, bedre toiletforhold og en mere rustik og tidsvarende indretning. Bag det nye koncept står fire er farne og ressourcestærke partnere: Bo Winther Petersen 6 ⁄⁄ MUSIKKEN

(Halvandet), Patrick Barkowski (Absurt Cocktail Club ) og Claus Petterson (Let’s Tend) og Michael H. Andersen (Target Group). Den nye ejergruppe satser på at forny stedets image og tiltrække gæster mellem 25-50 år, som søger et ærligt og kvalitetsbevidst spillested, hvor man bl.a. vil kunne opleve upcoming musik, rytmiske koncerter, eksklusive DJ’s , standup og meget mere! I efteråret byder H9 Live bl.a. på store rockkoncerter med The Savage Rose, Red Warszawa, Niklas Schneidermann/Magtens Korridorer, Childrenn og Mike Tramp.

rede projektet de nordiske lande fra 2013-16. De nye værkers billedskabende kvaliteter inspirerede samtidig Stormglas til at koble en visuel side til musikken. I 2016 før te dette til et samarbejde med den finske kunstner Hans Rosenström og kunstmessen CHART Art Fair i København, hvor Rosenström og Stormglas’ fælles installationsværk, ”Of f Seasons”, blev udstillet sammen med værker af Brian Eno og Bjarke Ingels Group i CHARTs prestigefulde Special Projects-serie. “Off Seasons” blev siden købt af Espoo Museum of Modern Art i Finland, hvor det nu kan opleves, ligesom Stormglas netop har udgivet det digitale album ”SEASONS – Contemporary music from a Nordic climate” på Gateway Music.


Kulturministeren vil styrke musikskolerne Musikskoletænketanken fremlagde i slutningen af august en række resultater og anbefalinger for udviklingen af fremtidens musikskolelandskab, der har fået kulturminister Mette Bock (LA) til at reagere. ”Der er brug for, at vi sikrer musikskolernes arbejde fremadrettet, og jeg vil derfor indkalde alle Folketingets partier til en drøftelse af, hvordan vi bedst muligt følger op på de mange interessante resultater og anbefalinger i rapporten. Ét område springer for mig særligt i øjnene som nøglen til at nå ud til flere med den aktive musikkultur, som findes på musikskolerne, nemlig samarbejdet med folkeskolen. Andre mulige tiltag kunne f.eks. være en fornyelse

af den statslige støttemodel og en styrket uddannelse af musikskolelærere.” Sådan lyder det fra Mette Bock i en pressemeddelelse. Musiktænketankens rapport viser blandt andet, at musikskolerne er udfordret. For det første fordi sammensætningen af musikskolernes elever er socialt skæv, for det andet fordi antallet af elever – især de små elever under 6 år – har været faldende over en længere årrække. Der er i rapporten en hel del anbefalinger, der retter sig mod musikskoler ne selv og mod kommunerne. Kulturministeren vil imidlertid gerne drøfte de mere overordnede politiske perspektiver af rapporten med partierne.

Kulturminister Mette Bock. Foto: Bjarke Ørsted.

Gratis streamingtjenester hitter i Norden Langt de fleste indbyggere i de nordiske lande er i dag digitale musikforbrugere. På tværs af Norge, Sverige, Finland og Danmark benyttede 80 procent i alderen 12-65 år sig af minimum én streamingtjeneste i løbet af det seneste år. Det fremgår af The Polaris Nordic Digital Music Survey 2017, der blev offentliggjort for nylig, og som er udført i et samarbejde mellem de tre nordiske rettighedsorganisationer Koda (DK), Teosto (FIN), og TONO (N). For første gang har undersøgelsen set nærmere på forholdet mellem det betalte og gratis

forbrug af digital musik i Norden. 87 procent af de digitale musikforbrugere har inden for det seneste år streamet musik på minimum én gratis tjeneste, og dertil benytter halvdelen af forbrugerne sig udelukkende af de gratis alternativer til abonnementstjenesterne. Den foretrukne streamingtjeneste i Norden er YouTube. 60 procent af indbyggerne i Norden har inden for det seneste år brugt Youtube til at streame musik. Herefter følger Spotify, hvoraf 50 procent har brugt tjenesten.

MUSIKKEN ⁄⁄ 7


Tem

ELEKTRONISK MUSIK UD AF SKYGGEN

tema intro

Af Anine Fuglesang

En stor undersøgelse med formålet at forbedre vilkårene for det elektroniske musikmiljø i Danmark er netop blevet lanceret. Der er tale om første skridt i et større projekt, der skal sikre, at det øvrige kulturliv får blik for omfanget af den elektroniske scene i Danmark. To år har det taget undersøgelseschef Ingeborg Okkels at kortlægge miljøet, og undersøgelsens resultater er nu samlet i en 200 siders lang rapport, som kan findes online. Men hvad ér elektronisk musik overhovedet? Det spørgsmål er blevet stillet rigtig mange gange i løbet af arbejdet med vores tema ”Elektronisk musik ud af skyggen”, og i virkeligheden lader det sig ikke begrænse. For både genren og miljøet er fragmenteret, og ifølge undersøgelsen kan et lille land som Danmark byde ind med hele 166 subgenrer. Det er imponerende, og det siger sig selv, at vi med et enkelt tema i MUSIKKEN langt fra kan dække hele miljøet og dets behov og udfordringer. Men vi kan være med til at give det den opmærksomhed, som miljøet fortjener. Distortion, Strøm, Sonic Festival, Bas Under Buen og Relevance Festival. Rumkraft, Culture Box og Jolene. København kan bryste sig af en bred vifte af entreprenante, alsidige og ambitiøse tiltag, der arbejder for at skabe større opmærksomhed omkring den elektroniske musik i Danmarks hovedstad. Hos Frederiksberg Kommune lyder det sågar, at elektronisk 8 ⁄⁄ MUSIKKEN

Det elektroniske musikmiljø kalder på mere opmærksomhed

musik er et af de områder, som kommunen ønsker at profilere sig indenfor. Det fortalte viceborgmester og formand for kultur- og fritidsudvalget Morten Jung (K) i en artikel på politiken.dk tilbage i august. Alligevel lyder det ofte, ikke mindst undervejs i de seks debatsessions, der blev afholdt i forbindelse med undersøgelsen, at det elektroniske musikmiljø føler sig oversete i offentligheden. Hos fonde, spillesteder og på festivaler. Og ikke mindst i medierne. For hvor er elektronisk musik i de store musikmagasiner? Og i dagbladene? Eller sågar i radioen? Her er scenen fraværende, så det skriger til himlen. I forsøget på at finde et svar har vi talt med repræsentanter fra GAFFA, Soundvenue, Politiken og DR. For at sprede kendskabet til elektronisk musik er det også vigtigt at nå den yngste generation. Det forsøger man i skoleprojektet Strøm Til Børn, hvor Jeanette Frederiksen og Rasmus Vincentz Jensen underviser folkeskoleelever i, hvordan man kan lave musik på en iPad. ”Mange børn ved meget om musik, har et forhold til musik og lytter meget til musik. Med iPad’en som instrument får børnene nu endnu en mulighed for selv at spille,” fortæller Jeanette Frederiksen. Er der et ønske fra miljøets side om at blive professionaliseret og struktureret? Og går det i så fald på kompromis med miljøets anarkistiske tankegang, som det rent historisk er forbundet med? Det

er nogle af de spørgsmål, vi har talt med lydkunstner og komponist SØS Gunver Ryberg om. Med sin bastunge og poetiske klangflader har hun etableret et navn i udlandet, og her er der stor inspiration at hente, mener hun. Særligt når det gælder professionalisme og fokus. En anden, der for alvor har formået at indtage det store udland, er dj og producer Martin Jensen, der med hits som ”Solo Dance” er katapulteret direkte udenom Danmark og ud til de helt store festivalscener i udlandet. Her lever han drømmen, fortæller han i et interview. En af udfordringerne, som elektroniske musikere står overfor, er at formidle musikken live. Det mener i hvert fald Kopenhagen Laptop Orchestra, der i forsøget på at skabe et mere direkte forhold mellem musikken og publikum, inviterer publikum helt tæt på, når de giver koncert. MUSIKKEN var med, da orkestret inviterede et nysgerrigt publikum ind i deres univers på Tapperiet i Køge. Arbejdet med kortlægningen af det elektroniske miljø er nu vel overstået, og fuglen er fløjet fra reden. Men det er nu, undersøgelsen – og ikke mindst miljøet – for alvor skal stå sin prøve. For går det store arbejde blot i glemmebogen, eller formår miljøets aktører at bruge undersøgelsens resultater som et politisk værktøj i fremtiden, sådan som det er tiltænkt? Vi hepper på det sidste.


Foto: Hans Kristian Hannibal-Bach

Tem

ELEKTRONISK MUSIK UD AF SKYGGEN Af Anine Fuglesang

Elektronisk musik skal ud af sin skyggetilværelse En ny undersøgelse har kortlagt det elektroniske miljø i Danmark i håbet om at støtte og løfte miljøet, som i lang tid har levet en skyggetilværelse. Men det skal der nu laves om på. MUSIKKEN har talt med undersøgelseschef Ingeborg Okkels.

Fakta

Undersøgelse af Danmarks elektroniske musikmiljø Undersøgelsens formål har været at

rer, en landsdækkende spørgeskema-

der arbejdede på spillesteder, klubber,

kortlægge det elektroniske musikmiljø

undersøgelse, hvor i alt 1.653 respon-

festivaler, pladeselskaber, foreninger,

i Danmark.

denter svarede, og seks debatsessions

organisationer m.m.

i København, Aarhus og Odense med Undersøgelsen er foretaget over to år,

op mod 100 deltagere per gang med

Ud af de deltagende respondenter var

og bag den står initiativtagerne Strøm-

forskellig tilknytning til miljøet.

88 procent mænd og 12 procent kvinder.

direktør Frederik Birket-Smith og Ros-

Undersøgelsen er foretaget på både

kilde-booker Thomas Sønderby Jepsen

Undersøgelsen har været delt op i tre

og undersøgelseschef Ingeborg Okkels.

faser og aktørerne, som er blevet spurgt,

nationalt og regionalt niveau.

har bestået af musikere, managere,

Undersøgelsen er blandt andre støttet

Undersøgelsen er endt ud i en rapport,

bookere, producere, formidlere, stu-

af Dansk Musiker Forbund.

der bygger på en spørgeskema-under-

derende, undervisere og folk, der ar-

søgelse blandt 30 udvalgte nøgleaktø-

bejder med udstyr. Derudover aktører, MUSIKKEN ⁄⁄ 9


Electronica, techno, house, drone, noise, footwork, kraut, ambient, new wave, trance, dubstep. Og så videre. Og så videre. Elektronisk musik har mange navne og mange subgenrer og en stærk og levende scene i Danmark. Men hvad er de største udfordringer, når det gælder det elektroniske musikmiljø i Danmark i dag, og hvad gemmer der sig af behov, når man dykker ned i miljøet? Det satte foreningen Strøm og Roskilde Festival sig for at finde ud af i 2015. Nu, to år senere, ligger en 200 siders tung rapport klar, der blev lanceret i midten af september. En rapport, der har haft fokus på aktørerne, ikke publikum. Rock og popland Det er en glad undersøgelseschef, Ingeborg Okkels, som MUSIKKEN møder, få dage før rapporten bliver online tilgængelig for branche og andre interesserede. - Det, vi har været interesserede i, er at kortlægge det elektroniske miljø i Danmark. Det er aldrig blevet gjort før. Grundlæggende for at støtte og løfte det elektroniske miljø, fordi Danmark generelt er et rock- og popland. Den elektroniske musik har – af forskellige årsager – levet en skyggetilværelse, fortæller Ingeborg Okkels, der er lydkonsulent og ejer af firmaet Lydværk. - Undersøgelsen bunder også i et politisk ønske. Med sådan en rapport kan miljøet forhåbentlig bedre få hul igennem til privat og offentlig støtte og komme med stærkere argumenter og beviser, når de taler med politikere. Ingeborg Okkels peger på fem overordnede problemstillinger, som udfordrer det elektroniske musikmiljø i Danmark. • Elektronisk musik er dårligt eksponeret i det offentlige mediebillede, som er præget af mainstream-musik og kultur. • Miljøet har et dårligt ry, idet elektronisk musik af den brede offentlighed ofte forbindes med stoffer og fest. Desuden er miljøet fragmenteret og opdelt i små grupperinger, som definerer sig selv ud fra genrer. Subgenreidentifikationerne hænger sammen med en stærk identitetsdannelse, og i stedet for at stå sammen taler de ikke sammen. • Miljøet har svært ved at søge penge. Det skyldes en kommunikationsbrist mellem det elektroniske musikmiljø og støttegivere. Offentlige og private fonde og sponsorer forstår ikke miljøets særlige kompositions- og performancepraksis og do-it-your10 ⁄⁄ MUSIKKEN

self-kultur, og miljøet har svært ved at opfylde ansøgningskrav. Miljøet mangler synlighed i udlandet. Nogle få peaker, mens langt størstedelen ønsker større opmærksomhed. Miljøet kunne bruge en fælles platform, hvor de kan stå sammen. Hvor de kan diskutere miljøets udfordringer og sammen finde frem til nogle løsninger.

Ingeborg Okkels. Foto: Søren Zeuth

Gammeldags metoder Som et led i at hjælpe miljøet på vej til en mere professionaliseret og struktureret fremtid, hvor aktører kan mødes og dele erfaringer, er den nye forening Elektronisk Musik Danmark (EMD) blevet etableret som en fælles platform; et initiativ udsprunget af undersøgelsen. - En af de centrale opgaver, som foreningen blandt andet skal hjælpe med, er at hjælpe med PR og fonds- og støtteansøgninger, fortæller Ingeborg Okkels, der også ser etableringen af EMD som et tegn på, at undersøgelsen a l ler ede ha r sk ab t grobund for en sund udvikling i miljøet. Undersøgelsen viser, at langt de fleste elektroniske musikere t jener der es penge gen nem honor a r er. D e f ær r es te t jener dem gennem fonde og sponsorater. Og de få musikere, der ofte får støtten, er dem, som nærmer sig den professionaliserede kunstverden (ambient, lydkunst og electronica). Der er også stærke kræfter i miljøet, der allerede arbejder for at skabe nogle rammer, som er tidssvarende, fortæller Ingeborg Okkels: - Der er utrolig mange elektroniske artister, som ikke får de penge, de skal have,

og det er simpelthen fordi, at kategorierne i for eksempel Koda er for gammeldags. De er bundet op på en bandstruktur, hvor man har nogle musikere, der øver i et øvelokale og indspiller i et studie. Men den elektroniske musikers kompositionsproces er helt anderledes. Her spiller computer, mixer og effekter en stor rolle. Så der er nogen, der skal vågne op, og det er her Elektronisk Musik Danmark kunne være bindeled, formidlere og facilitatore. Kunstnerisk anerkendelse mangler Med Elektronisk Musik Danmarks ønske om at professionalisere miljøet i en mere struktureret retning opstår spørgsmålet: ønsker miljøet at blive professionaliseret, og går det i så fald på kompromis med miljøets anarkistiske tankegang? - Der er helt klart en tendens til, at elektronisk musik i Danmark ikke er en del af mainstream-musikken. Men jeg oplever, at der i de her år er sket et løft fra en undergrund, hvor man absolut ønsker at gøre tingene selv, til et ønske om en større professionalisering med arrangementer, der er støttet økonomisk, fortæller Ingeborg Okkels og fortsætter: - Men der er fortsat mange, som ikke ønsker at være kommerciel mainstream, fordi der grundlæggende er en stærk identitet forbundet med det at være en del af undergrunden. Under undersøgelsens seks debatsessions blev der gentagende gange sagt, at man ikke laver elektronisk musik for pengenes skyld, og deri ligger en gammel avangarde-idé om kunst for kunstens skyld, ikke pengenes. Det, jeg tror, miljøet mangler allermest, er en kunstnerisk anerkendelse af musikken fra offentligheden. Men om man kan være en offentlig anerkendt musikgenre og stadig være en del af undergrunden, det er det springende punkt. I udlandet er elektronisk musik mere accepteret, og det resulterer i nogle bedre forhold for artisterne, for eksempel bedre lydanlæg. Herhjemme halter man stadig bagefter, mener Ingeborg Okkels, der godt kan forstå, at mange elektroniske musikere vælger at tage til lande som Holland og Tyskland, hvor de oplever større albuerum og anerkendelse. Medierne bærer en stor del af skylden for, at elektroniske musikere ikke er så

”Det, jeg tror, miljøet mangler allermest, er en kunstnerisk anerkendelse af musikken fra offentligheden.”


synlige i Danmark som for eksempel pop- og rockmusikere er det. Gennem undersøgelsens debatsessions er der flere gange blevet slået ned på de traditionelle medier som tv, radio, blade og aviser og deres manglende eksponering af elektronisk musik. I stedet opererer mange elektroniske musikere på blogs og sociale medier. - Min personlige holdning er, at mange medier går efter majoriteten og det mere strømlinede udtryk. Alt det spændende og dannende er nedprioriteret, og på den konto taber man mange mennesker, fordi indholdet bliver uinteressant. Det undrer mig, at man ikke har modet til det. Måske ville der opstå en række nye muligheder for nogle medier, som har svært ved at holde på deres lyttere, læsere og seere, lyder det fra Ingeborg Okkels. Kvindelige rollemodeller i fokus Ud af undersøgelsens 1.653 respondenter er 88 procent mænd og 12 procent kvinder, for ligesom i mange andre dele af musikbranchen spiller kønsdiskussionen også en rolle inden for elektronisk musik i Danmark. Billedet er dog ved at ændre sig, fortæller Ingeborg Okkels, der blandt andet oplever, at der bliver flere og flere kvindelige studerende på de elektroniske musikuddannelser. Men skal der for alvor flere kvinder ind i elektronisk musik, er rollemodeller vejen frem, påpeger undersøgelseschefen. - Når navne som SØS Gunver Ryberg bliver mere synlige, kan det få den effekt, at det tjener som inspirationskilde for andre kvinder og ikke mindst unge piger. For som det gælder i hele branchen, skal vi helt ned i fødekæden og tænde gnisten, og her er tiltag med elektronisk musik, som for eksempel Strøm Til Børn, vigtige. Sådanne tiltag er med til at gøre elektronisk musik mere accepteret som musikgenre. Noget elektronisk musik vil blive mere mainstream, mens andet vil blive ved med at ønske at være en del af undergrunden, fortæller Ingeborg Okkels. Planen er nu, at resultaterne fra undersøgelsen skal videreføres. Blandt andet det store arbejde med at udvide databasen, hjælpe det elektroniske musikmiljøs aktører og skabe fælles platforme for elektronisk musik lokalt som på landsplan. - Jeg håber, at arbejdet på sigt spreder sig til hele landet, så vi får en masse små, lokale platforme. At folk i miljøet begynder at gå sammen, tale sammen og løfte i flok. For så skal vi nok komme langt, slutter Ingeborg Okkels. Læs rapporten her: stromcph.dk/wp-content/uploads/2017/09/Undersøgelse-afelektronisk-musik-i-Danmark-2017-final.pdf

Fakta

Hvad er elektronisk musik? En af undersøgelsens helt store ud-

manipulation, som ændrer klangen.

fordringer var at begrænse begrebet

Lydene kan enten være skabt elek-

’elektronisk musik’. MUSIKKEN har

tronisk fra bunden eller optaget og

bedt Ingeborg Okkels om at definere

derefter bearbejdet elektronisk i mere

’elektronisk musik’ ud fra undersø-

eller mindre grad. Elektronisk musik

gelsens resultater og Ingeborg Okkels

er således ikke akustisk instrumen-

egen viden/forskning.

talmusik og heller ikke elektrisk forstærket instrumentalmusik, spillet

Genredefinition

på for eksempel elektrisk guitar.

Elektronisk musik er en paraplygenre, som i denne undersøgelse

Kulturel definition

dækker over subgenrer, der strækker

Det elektroniske musikmiljø i Dan-

sig fra skov-trance, som har rødder i

mark er stærkt fragmenteret, både

rave-kulturen, til lydkunst, som har

som genre (166 subgenrer) og som

rødder i den elektroniske klassiske

miljø. Respondenterne i undersøgel-

avantgarde. De største subgenrer

sen har forklaret, at miljøet er split-

inden for elektronisk musik i Dan-

tet op i mange små ‘bobler’ (grup-

mark er, ifølge denne undersøgelse

peringer), som definerer sig selv ud

(i nævnte rækkefølge): house, techno,

fra en bestemt subgenre (psytrance,

ambient og electronica, som efter-

deep house m.m.) og sjældent har

følges af et væld af subgenrer. Disse

berøringsflade med andre subgenre-

subgenrer fordeler sig i to kategorier:

‘bobler’.Definitionen på, hvad der er

den ene består af subgenrer inden

elektronisk musik, og hvad der ikke

for elektronisk musik (computermu-

er elektronisk musik, har altså her

sik, hardstyle, hardcore, deep house

med identitet at gøre: hvis boblen sy-

m.m.), og den anden består af andre

nes, det de laver er elektronisk musik,

musikgenrer med rødder uden for

så er det elektronisk musik.Der er en

den elektroniske musik (metal, rock,

del uenighed i miljøet om, hvad ’elek-

jazz, funk, soul og klassisk). Dansk

tronisk musik’ i det hele taget er, og

elektronisk musik dækker ifølge

diskussionen fyldte rigtig meget på

denne undersøgelse over i alt 166

de debatsessions, som undersøgel-

forskellige subgenrer.

sen arrangerede for miljøets aktører. Grundlæggende var diskussionen

Teknisk definition

splittet mellem en teknisk definition

Elektronisk musik dækker over mu-

og en kulturel (identitets-) definition.

sik, hvis lyde har været igennem en eller anden form for elektronisk

Kilde: Ingeborg Okkels

Fakta

Et regionalt perspektiv En stor del af undersøgelsens dna

spillesteder end i resten af landet.

ligger i at undersøge det elektroniske

Omvendt har man flest festivaler i

musikmiljø på regionalt niveau, og

Jylland og på øerne, viser undersø-

også her ligger der forskellige pro-

gelsen.

blemstillinger og lurer. Elektronisk

- Men med denne undersøgelse kan

musik er centreret omkring Køben-

man forhåbentlig gå til de lokale poli-

havn og Aarhus som landets to stør-

tikere og argumentere for et spillested

ste byer og dermed det største indbyg-

i for eksempel Haderslev, fortæller

gertal. Det betyder flere elektroniske

Ingeborg Okkels.

MUSIKKEN ⁄⁄ 11


Tem

ELEKTRONISK MUSIK UD AF SKYGGEN Af Daniel Engholt Carlsen

Foreningen Elektronisk Musik Danmark

”Vi er alt det, vores medlemmer ønsker, vi skal være” Ud s pr u ng et a f de n landsdæk kende undersøgelse og med det overordnede formål at sætte dansk, elektronisk musik på dagsordenen, er Danmark blevet en medlemsbaseret og brancheorienteret forening rigere. Byd velkommen til Elektronisk Musik Danmark. 12 ⁄⁄ MUSIKKEN

Bas-arm på klubben og sfæriske bitcrushede flader. Elektronisk musik er hverken fæstnet i hård trance eller lydkunst på Ofelia Beach. Elektronisk musik er det hele. Og over det hele. Fra Haderslev til Helsingør, fra Svendborg til Skagen. I soveværelset og studiet, i klubben og på gaden. Elektronisk musik eksisterer i hele landet. Nogle steder mere end andre, men én ting er sikkert; der sker en masse spændende ting rundt om i miljøet. Det står klart med den netop afsluttede undersøgelse af det elektroniske musikmiljø i Danmark. En undersøgelse, der blandt andet bygger på seks debatsessions med aktører fra hele miljøet. Og særligt ét spørgsmål blev ved med at dominere; hvordan kan man gøre vilkårene federe for elektroniske musikaktører i Danmark? For Lyra Lauge og Jesper Skovgaard er der kun én ting at gøre; gribe fat i spørgsmålet og gøre det til en mission. Det er derfor ikke tilfældigt, at netop de to nu sidder i bestyrelsen i den nye forening Elektronisk Musik Danmark; en forening, hvis mål netop er at sætte det elektroniske musikmiljø på dagsordenen. - Vi har dannet Elektronisk Musik Danmark (EMD), fordi vi kunne se på de mange data fra undersøgelsen, at der er en masse aktører, der efterspørger et dialogbaseret og fokuseret sted, hvor man kan mødes på tværs. Og hvis vi på nogen måde skal kunne angribe spørgsmålet om, hvordan vi gør vilkårene bedre for miljøet, kræver det en fælles dialog. For hvordan løfter man et ungt musikmiljø, som aldrig har været organiseret før?, lyder det fra Lyra Lauge, der studerer Music Management på Rytmisk Musikkonservatorium og har arbejdet tæt sammen med undersøgelseschef Ingeborg Okkels om behandlingen af de mange data, undersøgelsen har indbragt over to år. - Det er det, vi skal finde ud af. Men det er vigtigt for os som forening at pointere, at vi ikke taler på en hel musikkulturs vegne. Vi vil forsøge at udvikle et svar på, hvad der skal


Strøm Festival 2012, Trans Metro Express. Foto: Flemming Bo Jensen/ flemmingbojensen.com

gøres for at løfte den danske elektroniske musikkultur, og det er med det udgangspunkt, vi har dannet EMD, fortæller Lyra Lauge om EMD, der altså er opstået ud fra de mange tal og statistikker, der er indsamlet i forbindelse med den landsdækkende undersøgelse. - Der er tale om data, der blandt andet illustrerer, at et fåtal af de skabende elektroniske musikere får betaling for deres værker, og at en forsvindende lille andel af elektroniske musikaktører samarbejder med medier. Og det taler ind i de problematikker, vi som miljø dealer med. Selvom det kan se lidt deprimerende ud, så ved vi i det mindste, hvad vi skal rykke på. Frivillig og passioneret Jesper Skovgaard er skabende musiker under kunstnernavnet Noosphere. Både han og Lyra Lauge er dybt forankrede i det elektroniske musikmiljø og bidrager med hver deres ekspertise til bestyrelsen i EMD. Lyra Lauge er primært repræsenteret som arrangør og brancheperson og Jesper Skovgaard som musiker. En tendens, som gælder hele bestyrelsen, medlemmerne, og de mange folk, som arbejder med og omkring EMD, generelt. Det hele er frivilligt og bunder i kærlighed til miljøet: - Vi er selv en del af det miljø, som vi ønsker at rykke på. Det kunne man også se på generalforsamlingen. Der var alt fra folk, der havde linjer på højskoler, hvor de underviste, til folk fra DR, til folk der havde deres egne radiokanaler, til kendte musikere og helt grønne folk. Det har vist sig, at tanken om at mødes på tværs og dele viden og netværke har været enormt bredt appellerende. Vi er over 1.600 medlemmer i EMD (på Facebook, red.) allerede og er - det tør jeg godt sige - den største repræsentant for elektroniske musikere i Danmark. Det er ikke det samme som at sige, at vi repræsenterer alle. Men der er i hvert

”Hvis man har en holdning, en mulighed eller et samarbejde, som synes relevant, er man velkommen til at poste i vores gruppe Elektronisk Musik Danmark på Facebook.” LYRA LAUGE

MUSIKKEN ⁄⁄ 13


Fakta

Elektronisk Musik Danmarks bestyrelse fald nok folk på holdet til at sige, at vi appellerer bredt, lyder det fra Jesper Skovgaard. EMD er baseret på fællesskab og inddragelse, og derfor har foreningen været hurtige til at lave en Facebookgruppe, der allerede genererer høj aktivitet. Planen er, at alle medlemmer direkte skal kunne henvende sig med ønsker, input og spørgsmål, ligesom bestyrelsen vil inddrage medlemmerne, når det kommer til forslag om workshops, foredragsholdere og arrangementer i EMD-regi. - Vi er udelukkende, hvad vores medlemmer ønsker, vi skal være. Vi er baseret på fællesskab, dialog og inddragelse og vil derfor sørge for at have så flad en struktur, som en effektiv arbejdsgang ellers kan tillade, fortæller Lyra Lauge. EMD vinder altså frem i musikmiljøet, og deres medlemstal stiger stødt. Dette skyldes ikke kun, at de udfylder et retorisk tomrum, men også at de sætter handling bag ord. Således afholdt organisationen en række mini-seminarer under dette års Strøm Festival. Aktivitetsrækken bestod af de fire seminarer ”Sampling”, ”Lær at lave dit eget rave”, ”Mød de elektroniske bookere og agenter” samt ”Fundraising”. Eksklusivt partnerskab eller naturlig forsørger? Efterhånden som samtalen skrider frem, bliver Strøm nævnt en del gange. Strøm, med direktør Frederik Birket-Smith i front er sammen med Roskilde Festival en af hovedaktørerne bag undersøgelsen om det elektroniske musikmiljø i Danmark. Det vidner om en kraftig relation, som dog hverken er eksklusiv eller ekskluderende, men nærmere konstruktiv for foreningens mål om bedre vilkår for elektroniske musikere, og den nødvendige stemme for at opnå dette, mener Lyra Lauge og Jesper Skovgaard - Undersøgelsen er vores fundament, så det har været meget naturligt, at vi ønskede at inddrage dem, vi egentlig kommer af. Heldigvis har Strøm været fuldt klar på at støtte op, og de så fra starten et potentiale. Efterfølgende besluttede vi os for, at vi gerne ville have et formaliseret slægtskab på den ene eller anden måde. For selvom alle i bestyrelsen er kompetente, er realiteten desværre bare, at det kan være tøvende med støtten, lyder det fra de to bestyrelsesmedlemmer, der samtidig understreger, at der ikke ligger nogle forpligtelser over for Strøm i forhold til at markedsføre deres elektroniske festival under samme navn. Ligesom det heller ikke handler om at tilgodese dem som organisation eller som livearrangører i forhold til andre aktører inden for elektronisk musik i Danmark. - Strøm har heller ikke fortrinsret i forhold til den viden, vi indsamler. Som et arbejdende medlem af bestyrelsen kan man selvfølgelig sige, at Frederik har en vis indsigt, men han har også tavshedspligt. Det, han til gengæld kommer med, er en masse viden, fortæller Lyra Lauge. EMD i en by nær dig I oktober og november tager EMD på turné rundt i landet for at præsentere undersøgelsens mange resultater under arbejdstitlen ”Den første undersøgelse af elektronisk musik i Danmark - og hva’ så?” Informationsaftenerne, som er gratis at deltage i, tager udgangspunkt i den konkrete by, og er tænkt som et redskab for de lokale i deres arbejde med at fremme elektronisk musik i netop deres område. - I København kommer vi ikke til at fokusere så meget på, hvordan man opretter sit eget spillested, men mere på festivaler, fordi vi kan se, at hovedstaden er underrepræsenteret, når det gælder festivaler, der præsenterer elektronisk musik, i forhold til resten af landet. Vice versa kommer vi uden for hovedstaden til at tale mere om, hvordan man får elektronisk musik ind på spillestederne, fortæller Jesper Skovgaard. Turneén er dog langt fra den eneste plan, der er lagt for fremtiden. Allerede nu, håber man i foreningen på at kunne lave mange flere medlemsaktiviteter. - Vi håber på, at vi lykkes med at rejse nok støttemidler til, at vi kan finansiere et års katalog af workshops og oplæg til vores medlemmer, lyder ambitionen fra Lyra Lauge, der slutter med følgende opfordring: - Hvis man har en holdning, en mulighed eller et samarbejde, som synes relevant, er man velkommen til at poste i vores gruppe Elektronisk Musik Danmark på Facebook. Sværere er det ikke at komme i kontakt med vores organisation. Vi er kun ét like væk. 14 ⁄⁄ MUSIKKEN

F or ma nd Freder i k BirketSmith, direktør for Strøm

Lyra Lauge (næstforperson), projektleder hos Dansk Live, forskningsassistent på undersøgelsen af elektronisk musik i Danmark, konservatoriestuderende på Music Management

Kianoush Yazdanyar (kasserer), jurist med speciale i ophavsret og musiker

Jesper Skovgaard (Noosphere), musiker

Stefan Pedersen, indehaver af bloggen InsideMyHead, initiativtager til facebookgruppen Det Elektroniske Hjørne

Rene Kim, musiker

Gertrud Kongshøj, musiker, multimediekunstner og grafisk designer

Sylvester Struckman, musiker for MØ og festivalleder på Plugout Festival

Mads Østergaard Nielsen, musik/event-ansvarlig på INSP!

Andrea Martini, ejer af pladeselskabet Emotive Sound, producerer og dj

“Det har vist sig, at tanken om at mødes på tværs og dele viden og netværke har været enormt bredt appellerende.” JESPER SKOVGAARD


Tem

ELEKTRONISK MUSIK UD AF SKYGGEN Af Anine Fuglesang. Fotos: Emil Hornstrup Jakobsen/ BüroJantzen

Jagten på skønheden i det grimme


SØS Gunver Ryberg har en baggrund inden for scene- og performancekunst. Men i 2007 kastede hun sig for alvor over lydkunst og elektronisk musik, da hun blev indskrevet på Syddansk Musikkonservatorium. I dag er hun et etableret navn på den internationale scene for eksperimenterende elektronisk musik og har optrædener på Atonal og Berghain i Berlin bag sig. ”Den udenlandske klubscene har en nysgerrighed og åbenhed, som den danske kan lære meget af,” lyder det fra SØS Gunver Ryberg.

Når SØS Gunver Ryberg indtager scenen er det med en blanding af symfoniske og poetiske klangflader flettet sammen med insisterende rytmer og ekspressiv støj. Med bastunge elementer er hun på evig jagt efter at udforske andre bevidsthedstilstande; altid forført at ambitionen om at sprænge alle konventionelle rammer. SØS Gunver Ryberg er vokset op i en familie, hvor lyde optaget på kassettebånd var mere betagende end musikkens helhed, og hvor avantgardeteater og groteske forestillinger udgjorde familiær hygge, og jo mere bestialsk og absurd, jo bedre. For nylig fandt hun et gammelt manuskript fra forestillingen ”Dommens Dag”. Hun husker tydeligt, hvordan hendes rolle var at ligge på gulvet i en nedlagt kirke, imens en mand skulle insinuere at spise hendes indvolde. SØS Gunver Ryberg griner ved mindet. - Jeg var vel omkring 13 år. Jeg mærkede meget tidligt som barn, at jeg godt kunne lide at blive udfordret, og i dag er jeg stadig fascineret af alt, der er ekstremt og mystisk. Med septembersolen i nakken og Botanisk Have som kulisse kan det være svær t at forestille sig den lyshårede, blide kvinde opføre kunstværker med døde grisehoveder foran sine gymnasiekammerater eller afsøge alle tænkelige 16 ⁄⁄ MUSIKKEN

grænser i firetimers lange seancer med teaterkollektivet LOGEN. Ikke desto mindre er det en del af fortællingen om SØS Gunver Ryberg. En fortælling, der også har budt på en karriere som professionel stuntkvinde for blandt andre Iben Hjejle i filmen ”Inkasso”, og som komponist og lyddesigner på det Bafta-vindende computerspil ”Inside”. - Når tingene er outrere, udfordrende og grimme, stiller man nogle store spørgsmål, hvor de eksistentielle dele af livet kommer frem. Der er også en skønhed i det grimme og i vildskaben, og det resonerede i mig allerede i en meget tidlig alder. At få så mange forskellige sider af livet frem gennem kunst og komme i dybden med menneskets natur er spændende. Og det er også noget af det, jeg undersøger i min musik, fortæller SØS Gunver Ryberg, der med årene har bevæget sig fra avantgarde teaterperformer til elektronisk musiker og komponist. - Det er vigtigt at være i kontakt med en livskraft. Både noget, der har det meget sanselige, smukke og overnaturlige til noget, der er voldsomt og på kanten af, hvad man kan tillade sig, og hvad man kan være tilstede i. Det er de forskellige kræfter, der er vigtige for mig at udtrykke. Jeg har selv en stærk fornemmelse af, hvad musikken skal og gør, men jeg kan

ikke sætte ord på det. Det er det fine ved musik. Større fokus i udlandet For SØS Gunver Ryberg var det et møde med sangerinden Annette Berg, der førte hende ind i den elektroniske musik. I et lille studie på loftet i en Christianshavner-lejlighed tog nye drømme form. Computere, knapper og en ny verden blev udforsket, udfordret og udlevet. SØS blev sidenhen uddannet på Syddansk Musikkonservatorium på linjen for ”Elektronisk musik, Lydkunst og Projektrealisering”, også kaldet Tonespace (nu EMOL, red.), i perioden 2007-2010. Hun har studeret hos Bjørn Svin, Martin Stig Andersen

”Jeg har selv en stærk fornemmelse af, hvad musikken skal og gør, men jeg kan ikke sætte ord på det. Det er det fine ved musik.”


Fakta

og Hans Peter Stubbe Teglbjerg. Selvom hun kun har udgivet debut-EP’en ”AFTRYK”, har den musikalske karriere taget fart siden 2011, og hendes lydunivers, der i dag hovedsageligt består af elektronisk generede lyde til forskel fra de tidligere reallydoptagelser, har bragt hende til steder som Istanbul, Los Angeles, Stockholm, Rio de Janeiro, Edinburgh og New York. SØS Gunver Ryberg har blandt andet optrådt på den legendariske natklub Berghain i Berlin, på festivalen Atonal og spillet på den verdenskendte livestreamkanal Boiler Room. Og med en nominering ved dette års Danish DeeJay Awards med Årets Bedste Album er det ikke kun den internationale undergrundsscene for eksperimenterende elektronisk musik, der har fået øjnene – og ikke mindst ører ne – op for musikeren og lydkunstneren, der dog oplever, at der er stor forskel på modtagelsen af elek troniske musikere i udlandet kontra Danmark. - Der er et større setup og fokus og en helt anden professionalisme i udlandet, hvor elektronisk musik er forankret i en kultur, historie og scene, som er meget større end herhjemme. I Danmark er der ikke ret mange spillesteder, der er dedikeret til elektronisk musik, og dem som er, er ikke dedikeret inden for den type musik, jeg spiller. Så jeg har for eksempel ofte stået i situationer, hvor lydsystemet ikke kunne rumme min musik, lyder det fra SØS Gunver Ryberg, der fortæller, at hun er vant til bedre og mere organiserede vilkår fra sin baggrund i scenekunsten og det performative miljø. Hun forklarer: - Som elektronisk musiker er lydsystemet et vigtigt instrument for os. Det betyder vanvittigt meget, om man spiller på små højtalere og uden en subwoofer, eller om man spiller på et ordentligt system, hvor hele frekvensområdet bliver afspejlet. I øjeblikket spiller jeg musik, som er meget bastung, og det er svært at gengive uden et godt lydsystem. Så det har været en åbenbaring for mig at komme til udlandet

og spille og opleve et andet miljø og en anden kultur omkring elektronisk musik, fortæller SØS Gunver Ryberg, der producerer al sin musik selv. Kampen er værd at tage SØS Gunver Rybergs erfaringer fra den grænsesøgende teaterverden fornægter sig ikke, når hun spiller koncerter. På mange måder betragter hun sine koncerter som en performance i sig selv, hvor hendes a mbitioner kredser om at bringe publikum ind i et andet rum; i en særlig tilstand. Det er sket flere gange, at publikum har mødt hende med tårer i øjnene efter en koncert; dybt berørte af musikken. For tiden koncentrerer hun sig mest om koncerter på spillesteder eller festivaler, og hun oplever, hvordan miljøet ganske langsomt bevæger sig i nye retninger. Miljøet har brug for at bevare sin særlige karakter. Det skal ikke professionaliseres eller institutionaliseres, mener hun, og den aktivistiske ånd, som er fundamentet, skal ikke forsvinde. Men de forbedrede vilkår, som flere og flere aktører i miljøet arbejder for, SØS deriblandt, er ikke urimelige krav at stille, påpeger hun. Krav som løn, sikkerhed og ordentlige lydsystemer – eller synlighed i pressen. - Det er et stort problem, at folk ikke bliver uddannede i, at der findes en bredere musik end lige rock og pop. Jeg oplever, at de folk, jeg taler med i udlandet, er mere vant til at vokse op med en bredere musik i radioen. Det kan godt være, vi har mediefolk herhjemme, der mener, at det går godt for den elektroniske musik, og at de har fokus på det. Men så er det den ekstremt kommercielle elektroniske musik, vi taler om, lyder det fra SØS Gunver Ryberg. Hun mener på ingen måde, at dét at tage kampen med medierne bryder med den kraft, der ligger bag musikken og dens kultur og historie. - Lad os da få noget ordentlig journalistik, der også sætter fokus på den her type musik. Det kan kun berige folk at opleve, at der er andre måder at tænke på.

”Der er et større setup og fokus og en helt anden professionalisme i udlandet, hvor elektronisk musik er forankret i en kultur, historie og scene, som er meget større end herhjemme.”

Feltoptagelser fra udlandet I jagten på de helt rigtig lyde har SØS Gunver Ryberg rejst til fjerne afkroge af verden. Her fortæller hun om to usædvanlige måder hun har indsamlet reallyde til sin musik og lydinstallationer. En kulmine i Svalbard I 2009 rejste jeg til Svalbard for at indsamle lyde fra det arktiske lydlandskab i forbindelse med klimakonferencen i København. Rejsen bød på en tur i en kulmine, hvor jeg optog lyden af det balanceskift, der sker i et bjerg, når der foretages udgravninger. Det er en af de mange oplevelser, der stadig ligger og resonerer i mig, og som resulterede i lyd- og videoinstallationen ”ARCTIC between 74ºN - 81ºN” og ”Lost In Mapping.” Dødsritual i Sydkorea I 2012 rejste jeg til Sydkorea for at opleve en shaman performe et ni timer langt ritual for en families afdøde far. Hun var omgivet af tre musikere, som spillede, mens hun dansede og talte i tunger. Hun var iført farverigt tøj, og det hele foregik i et lille rum, der var fyldt med frugter og farverige objekter langs væggene. Der var både sabler og døde høns og grise involveret, og det hele skete i én lang trance til musikken.

MUSIKKEN ⁄⁄ 17


”Det betyder vanvittigt meget, om man spiller på små højtalere og uden en subwoofer, eller om man spiller på et ordentligt system, hvor hele frekvensområdet bliver afspejlet.”


”Lad os da få noget ordentlig journalistik, der også sætter fokus på den her type musik. Det kan da kun berige folk at opleve, at der er andre måder at tænke på.”


Tem

ELEKTRONISK MUSIK UD AF SKYGGEN Af Petrine Jørgensen

Danske medier:

Vi fokuserer på elektronisk musik Flere elektroniske musikere føler sig oversete af de danske medier. Men hvor meget dækker medierne egentlig elektronisk musik, hvis de selv skal sige det? Og hvad tænker medierne om deres egen dækning af den elektroniske scene i Danmark?

20 ⁄⁄ MUSIKKEN

Foto: Strøm, Flemming Bo Jensen


Voxpop Foto: Soundvenue

Christian Wolkoff Musikredaktør på Soundvenue

- Hvad definerer I som elektronisk musik? Det er i bund og grund musik, der hovedsageligt er lavet på en computer. Men historisk og praktisk er det jo en paraply, der dækker over en lang række genrer som house, techno, dubstep, og ambient.

pede afdeling. Men jeg tror ikke, det er disse producere, der føler sig oversete. Danmark er nok også så lille et land, at der desværre ikke er plads til et mere fokuseret medie, som kunne løfte den elektroniske musik på egen hånd, som fx Resident Advisor gør i udlandet.

- Hvor meget fylder elektronisk musik i jeres medie? Procentuelt fylder den elektroniske musik ikke vanvittigt meget, men den eksisterer bestemt i vores spalter. Det er som musikmedie svært at dække alle genrer, da det handler om at bygge sin egen musikprofil, som hovedsageligt bygger på redaktionens interesser og målgruppens behov. Eksempelvis skriver vi slet ikke om heavy metal, jazz og klassisk musik. De seneste par år har vi fokuseret på rock, pop og hiphop, men vi har også haft et udvalgt fokus på den elektroniske scene.

- Er det jeres opgave som medie/ musikmedie at støtte de elektroniske musikaktører i Danmark ved at skrive om dem? Ja, selvfølgelig er det det, men det er heller ikke noget, vi kan gøre bare for at gøre det. Vi har skræddersyet vores egen musikprofil, hvor visse dele af den elektroniske musikscene passer ind. Disse dele vælger vi at dække. Men man kan ikke ’tvinge’ alle musikmedier til at skrive mere om elektronisk musik. Er det vores opgave af dække alt musik? Vi vil gerne støtte vækstlaget, men vi er nødt til at gøre det på vores egne præmisser, ellers så ryger meningen med at være en redaktion.

- Mange elektroniske musikere føler sig overset i den danske musikpresse. Hvad tænker I om det? Det kan jeg som sådan godt forstå, men jeg tror ikke, at de er de eneste musikere, der føler sig overset. Der er hverken hetz eller specifik uvilje mod at dække den elektroniske musik, men når det kommer til stykket, er den elektroniske musik også en smal genre. Med mindre man taler om EDM og den mere pop-

- Hvad skal elektroniske musikere gøre for at komme gennem jeres nåleøje? Jeg tror ikke, at vi er anderledes fra 99/100 andre musikmedier på den front. Man skal lave god musik, gerne have en historie at fortælle, og så er der selvfølgelig det med at ramme profilen. Der er ingen regler sat i sten, og vi kan sagtens se ud over vores egen næsetip.

Foto: Mathias Michelsen

Thomas Michelsen Musikredaktør på Politiken

- Hvad definerer I som elektronisk musik? Elektronisk musik er musik, som bliver realiseret med elektroniske og digitale instrumenter. Dertil kommer elektro-akustisk musik, som både bruger elektroniske lydgivere og konventionelle instrumenter. - Hvor meget fylder elektronisk musik i jeres medie? Jeg vil da sige, at det fylder en hel del. Hvis man laver en Infomediasøgning på Politiken for de seneste 12 måneder og søger på elektronisk musik, kommer der 188 artikler op. Det svarer faktisk til, at vi i gennemsnit har skrevet om elektronisk musik hver anden dag. Det er ret godt, hvis du spørger mig. Elektronisk musik er jo både historisk set og den dag i dag en avantgardegenre, og avantgarde har i sagens natur ikke et bredt publikum. Men på Politiken forsøger vi at give et bredt billede af virkeligheden, og der, synes jeg, vi kommer ret godt rundt om alle genrerne. Også den elektroniske scene. Ikke mindst i vores tillæg iByen, hvor vi ofte har interview med musikere, der laver elektronisk musik. - Mange elektroniske musikere føler sig overset i den danske musikpresse. Hvad tænker I om det? Det er jo vigtigt at tage andres følelser til efterretning. Hvis de elektroniske musikere føler sig oversete, så skal man selvfølge-

lig lytte til det. Når det er sagt, synes jeg, Politiken er meget god til at dække ikke mindst festivaler, hvor elektronisk musik spilles, såsom KLANG festival, SPOR festival og Sonic festival. Vi er rimelig vågne over for genren, og jeg tror faktisk, vi har flere anmeldelser af elektronisk musik end de andre danske dagblade. - Er det jeres opgave som medie/ musikmedie at støtte de elektroniske musikaktører i Danmark ved at skrive om dem? Politiken er jo en omnibusavis og netop ikke et rent musikmedie. Men ja, det synes jeg. Vi er en kulturavis, og vi har en ambition om at levere public service. Vi vil gerne dække både det brede og det smalle. Men vi skal også dække det, der ikke er mainstream. Samtidig kan vi ikke tilsidesætte det brede og kun dække avantgarde. Vi er nødt til at holde balancen på de to ben. - Hvad skal elektroniske musikere gøre for at komme gennem jeres nåleøje? Det er helt klart et godt tip at komme med under en festivalparaply. Festivaler varer nogle dage, og her vil en mediedækning virke mere meningsfuld i avisens sammenhæng. Så skriver man som medie ikke bare om en enkelt koncert, som var et glimt og derefter forbi. Festivalen og koncerterne bliver med andre ord en del af en større sammenhæng og dækning. MUSIKKEN ⁄⁄ 21


Voxpop Foto: Morten Rygaard

Ole Rosenstand Svidt Webredaktør hos GAFFA

- Hvad definerer I som elektronisk musik? Det er en meget bred definition, og det er ikke noget, vi definerer skarpt. Men vi har eksempelvis årets elektroniske udgivelse ved GAFFA-prisen, hvor det er musik, som har en overvægt af ikke-akustiske instrumenter. Det er mere keyboards og samples. - Hvor meget fylder elektronisk musik i jeres medie? Det er umiddelbart ikke noget, vi tæller op og har en statistik over. Hvis vi kigger på et tilfældigt nummer af GAFFA, er der umiddelbart 10 procent af indholdet, som er elektronisk musik. Det er lidt til den lave side, men det går op og ned i de forskellige blade. - Mange elektroniske musikere føler sig overset i den danske musikpresse. Hvad tænker I om det? GAFFA er et mainstreammedie, hvor vi bestemt ikke overser eksempelvis EDM-musikerne blandt de elek tr oniske musikere. De får relativt meget plads, og det er typer som David Guetta, Martin Jensen og Avicii. Dette kan også ses på GAFFA22 ⁄⁄ MUSIKKEN

prisen. Hvert år indstiller vi en række elektroniske kunstnere til prisen, som Trentemøller i øvrigt har vundet flere gange. - Er det jeres opgave, som musikmedie, at støtte de elektroniske musikaktører i Danmark ved enten at skrive om dem? Nej, det er det ikke. Vi får ingen penge i offentlig støtte, så vores eneste forpligtelse er, at vi skal have sorte tal på bundlinjen af vores budget. Hvis vi fik nogen form for offentlig støtte, ville vi have en forpligtelse til at støtte den smalle musik. Som en tidligere redaktørkollega har sagt til mig: ”Vi breaker ikke nye bands, vi skriver om bands, der breaker.” Vi skriver selvfølgelig om mindre bands, hvis vi mener, at de har kommercielt potentiale. Derudover dækker vi også relativt meget elektronisk musik på eksempelvis Roskilde Festival og Distortion. - Hvad skal elektroniske musikere gøre for at komme gennem jeres nåleøje? De skal skrive noget musik, som har en relativ kommerciel appel. Det må være det korte svar.

Foto: Bjarne B.Hermansen

Gustav Lützhøft Radiochef hos DR

- Hvad definerer I som elektronisk musik? Jeg synes, det er vanskeligt at tale om elektronisk musik som genre i dag uden at blive forvirret. Langt det meste moderne popmusik er jo elektronisk, hvis ellers elektronisk betyder, at det er helt eller delvist baseret på computerstyrede instrumenter. Men jeg vælger pragmatisk at fortolke det bredt som musik, der har en særlig elektronisk klang. - Hvor meget fylder elektronisk musik i jeres medie? Ud fra den ovenstående definition af elektronisk musik fylder den en hel del. Dels figurerer den elektroniske musik som en fast del af musikprofilen på blandt andet P2, P3 og P6 BE AT. Tilmed har vi et magasinprogram, der i særlig grad dyrker den danske elektroniske scene. Det hedder ”Vidundergrunden” og sendes fredag aften på P6 BEAT. Det er elektronisk musik i bredest mulig forstand, og der skal være en dansk hånd på musikken i form af produktion, sang, remix eller komponist.

- Mange elektroniske musikere føler sig overset i den danske musikpresse. Hvad tænker I om det? Det tager jeg da alvorligt. Lige nu synes jeg særlig t, at det ugentlige program på P6 BEAT er en platform, som både lytterne og de danske elektroniske musikere kan være glade for. - Er det jeres opgave som medie/ musikmedie at støtte de elektroniske musikaktører i Danmark ved enten at spille deres musik eller interviewe dem? Ja, og derfor gør vi det hver eneste uge. Ligesom det er vores opgave at dække alle mulige andre former for musik og derigennem sikre et mangfoldigt tilbud på tværs. - Hvad skal elektroniske musikere gøre for at komme gennem jeres nåleøje? Man kan enten søge at blive playlistet på en af vores kanaler ved at indsende sin musik eller arbejde med sin musik, så værter og tilrettelæggere opdager den og finder den egnet til redaktionel dækning.


Tem

ELEKTRONISK MUSIK UD AF SKYGGEN Tekst og fotos af Daniel Engholt Carlsen

Vindere med musikalsk bredde Er du til elektronisk musik, hiphop, jazz eller singersongwriter? Så kender du helt sikkert Rest In Beats, der er blandt dette års vindere af KarriereKanonen. Bag duoen står Sebastian Rønde Thielke og Rezwan Farmi; kærester, musikalske-partnere og snart forældre. MUSIKKEN mødte dem en fredag aften på Viften i Rødovre til en snak om hverdagen, freelance og spejlæg.

MUSIKKEN ⁄⁄ 23


Klokken er 16:00, og jeg møder Rezwan Farmi, som den første. Hun forsøger at lave en kande kaffe, imens kæresten og den anden del af duoen Sebastian Rønde Thielke, slæber gear. For mens han bærer på deres udstyr, bærer Rezwan på deres kommende datter. De mødte hinanden i 2010, og det var ikke kærlighed ved første blik. - Vi mødtes gennem en fælles ven, som boede i min lejlighed på det tidspunkt, og så kom Rez forbi engang imellem, og vi var egentligt ikke særligt interesseret i hinanden, fortæller Sebastian med et glimt i øjet, hvorefter Rezwan grinende tilføjer: - Du syntes, jeg var irriterende, og jeg syntes, du var kedelig. Og alligevel deler vi hverdag sammen på Nørrebro den dag i dag. Fra freelance til fast job Sebastian har de seneste år arbejdet freelance som interaktionsdesigner ved siden af Rest In Beats, og Rezwan har undervist i sang og sangskrivning. De har hygget sig, men det er ikke uden udfordringer at være herre i eget hus: - Når man selv kan styre sin tid, kommer man måske til at hygge sig lidt for meget, smiler Sebastian, hvorefter Rezwan uddyber:

24 ⁄⁄ MUSIKKEN


- Vi hygger os rigtig meget og er meget på café. Spejlæg og god kaffe hver morgen, skåret frugt – vi har haft det lækkert. Men det slutter snart. - Det ér slut, udbryder Sebastian: - For jeg er jo begyndt at arbejde. Sebastian arbejder nu fast fire dage om ugen for en virksomhed: - Vores hverdag bliver mere struktureret nu, fordi vi får et barn. Før kunne vi sidde og lave musik til langt ud på natten og stå sent op. Så jeg tror, det kommer mere i kasser nu. Det er tydeligt, at Rezwan og Sebastian har en helt klar forståelse for hinanden og deres fælles prioriteter som par. Det kræver samarbejde at opdrage et projekt som Rest In Beats - og ligeledes kommer det til at kræve samarbejde at opfostre deres barn, alt imens Rest In Beats fortsætter. Hvilket blandt andet skal ske igennem et skræddersyet talentudviklingsforløb, som de har fået tildelt, som en af de tre vindere af dette års KarriereKanonen: - Det betyder jo noget, at vi skal til at have et barn. Der er bare så mange ting på én gang, beskriver Rezwan om sin reaktion på at vinde KarriereKanonen og samtidig være gravid. - Hvis jeg ikke havde været totalt smadret, så ville jeg klart være mere ‘nu skal vi bare det her, og den plade skal bare udgives’, men det kan jeg ikke. Det bliver nødt til at gå stille og roligt. Derfor glæder vi os meget til det forløb, vi skal i gang med. Vi skal til at mødes med nogle branchefolk og se, hvad de kan gøre for os og lægge nogle planer. Det er rigtig god timing. Vi kommer til at være væk i noget tid, men denne sparring med branchefolk kommer

til at betyde, at vi har nogen, der holder os til ilden. Jazz-wan og vennerne Rest In Beats var, modsat mange andre i KarriereKanonen, kendte i store dele af Danmark, før de vandt. Det blev tydeligt under deres koncert på SPOT Festival i Aarhus i år, som fyldte Rader ud og skabte kødannelse udenfor. En af grundende kan være deres unikke fusion mellem Rezwans stemme og vokalkompositioner over Sebastians skratch beats, som skaber en lyd, ingen andre har i Danmark. - Jeg kan godt lide, når alt er vokal, forklarer Rezwan og uddyber: - Jeg elsker, når man bruger stemmen som det primære instrument. Sådan har jeg altid haft det, også da jeg gik på konservatoriet. Mine sange var et beat, og så lavede jeg kor-kompositioner, fordi jeg ikke var så god til hverken guitar eller klaver. Jeg har altid bare brugt min stemme til eksempelvis at lave akkorder. Det, tror jeg, præger vores musik rigtig meget. Det er ikke skabt ud fra nogle teorier, det har bare været eksperimenterende. De kaldte mig også jazz-wan på konservatoriet. Men det er ikke jazz. Det er bare det, jeg hører. En unik lyd, som både hiphop scenen, den elektroniske scene, singer-songwriter scenen og jazz scenen føler sig relateret til, fortæller Sebastian: - Vi har rigtig mange forskelige venner i musikbranchen og i utrolig mange forskellige genrer, som alle føler, vi hører sammen med dem. Vi kan være venner med de fleste ‘lejre’ og selv jazzfolk kommer hen og siger: det er jo jazz, det I spiller. Rest In Beats har blandt andet spillet

Modern Jazz Days, varmet op for Binær på Stengade og spillet på festivaler for elektronisk musik. Fremtiden er en trio Rest In Beats er Sebastian og Rezwans førstefødte. Et barn, som er godt og grundigt i gang med at vokse sig stor og sprede sig ud til alle kroge af Danmark. Et vokseværk, som duoens kommende datter også er blevet en stor del af: - Hun reagerer meget på guitaren. Det er mega fedt, griner Rezwan, inden jeg spørger hende, hvordan fremtiden ser ud. - Vi vil udgive den her EP og også gerne en plade. Vi mangler stadigvæk at spille større festivaler, og vi skal have et stort publikum. Vi har alle mulige planer. Det er ikke sådan, at vi nu bare skal lege far, mor og børn. Aftenen lakker mod enden. Mødet med Rest In Beats gør det klart, at der er tale om et dedikeret par, som sætter alt i bevægelse for at skabe de bedst mulige rammer for deres fælles projekt og fremtidige barn.

Fakta

Little Bird Har man ikke hørt Rest In Beats før, så gå ind på YouTube og søg på ”Little Bird - Rest In Beats”. Sangen, er den første, de lavede sammen. ”Den er grunden til, vi hedder Rest In Beats. Det består af min stemme og Sebastians beat,” forklarer Rezwan.

MUSIKKEN ⁄⁄ 25


Tem

ELEKTRONISK MUSIK UD AF SKYGGEN Af Mads Mazanti

Foto: Strøm, Lærke Feld Andersen

Skolebørn lærer at spille musik på iPad Med skoleprojektet Strøm Til Børn undervises og guides folkeskoleelever i at udfolde sig med en iPad som musikinstrument. De to musikere Jeanette Frederiksen og Rasmus Vincentz Jensen udgør indtil videre den eneste lærerduo i projektet.

26 ⁄⁄ MUSIKKEN


Rasmus Vincentz Jensen og Jeanette Frederiksen sidder side om side i DMF Københavns bordeauxfarvede sofa og taler med stor energi og indlevelse om folkeskole-tilbuddet Strøm Til Børn, som er en del af non-profit foreningen Strøms vifte af aktiviteter. Sammen udgør de indtil videre den eneste lærer-duo, der med Strøm Til Børn tager rundt på folkeskoler og underviser klasser på 5. og 6. årgang i at lave musik på iPad. - Strøm har en interesse i, at musik fylder mere i folkeskolen, og vi synes, det er interessant at bruge musikteknologi i undervisningen af børn. I den forbindelse var det oplagt at tage fat i folkeskolen, hvor musikundervisningen halter mange steder. Sådan forklarer Rasmus Vincentz Jensen, der er DJ, producer og ansvarlig for Strøms videndelingsaktiviteter. Efter nogle pilotprojekter blev konceptet til Strøm Til Børn i den fireårige rammeaftale, som Strøm tidligere på året indgik med Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Statens Kunstfond. Her forpligter foreningen sig til netop at udbrede kendskabet til elektronisk musik i folkeskolen. Fortrolige med iPad’en Jeanette Frederiksen og Rasmus Vincentz Jensen understreger, at de ikke vil overtage klassernes skemalagte musikundervisning, men at de – som en slags musikalsk tillæg – ønsker at samarbejde med klasselæreren, der har den tætteste relation til børnene. - Det er meget svært for lærerne på folkeskolerne at leve op til de rigtig fine læringsmål, der er formuleret inden for musikundervisningen. Her fremgår det, at børn i 5. og 6. klasse skal kunne udtrykke sig musikalsk, siger Jeanette Frederiksen, der har en baggrund som sanger, sangskriver og musiklærer. Hun peger på, at det er et stort problem, at så få børn kan spille et instrument. - Mange børn i den danske folkeskole føler, at musiktoget allerede er kørt, hvilket er meget ærgerligt. Vi viser, at man kan bruge iPad’en som værktøj og instrument og lærer børnene, at musik er et udtryksmiddel. Mange børn ved meget om musik, har et forhold til musik og lytter meget til musik. Med iPad som instrument får børnene pludselig endnu en mulighed for selv at spille, siger Jeanette Frederiksen. Hun er egentlig ikke fortaler for, at der skal mere skærm ind i folkeskolen, men med en iPad og forskellige musik-apps

i hånden lærer børnene selv at skabe musik. De bliver i stand til at skabe deres eget musikalske udtryk, og resultaterne er meget individuelle. - iPad’en er en ramme, de er vant til at være i, og de er lynhurtigt fortrolige med brugerfladerne i de forskellige apps. De kan spille på et instrument, der hedder iPad, for det forstår de. De kan hurtigt gå fra at arbejde med den ramme, de kender, til at bruge deres ører og udtrykke sig, forklarer Rasmus Vincentz Jensen. Alle kan være med Jeanette Frederiksen og Rasmus Vincentz Jensen afvikler Strøm Til Børn som et tredages forløb, hvor der arbejdes med forskellige niveauer. De to engagerede musik-formidlere kan meget hurtigt mærke, at børnene rykker sig og udvikler deres musik-kompetencer i løbet af de tætpakkede dage. Og det er en mærkesag for dem, at børnene skal ud over den første wauw-effekt og dybere ind i den elektroniske musikmuld. - Vi tvinger børnene til at forholde sig til det, de hører, og sætte ord og lyd på, hvad de mener. Vi spørger: Kan du lide det her? Hvorfor kan du det?, siger Jeanette Frederiksen om den musikalske coaching, der fylder meget i Strøm Til Børn. En vigtig del af projektet er at se eleverne individuelt og få alle med. Det er derfor også helt afgørende, at de er to i undervisningssituationen. - Strøm Til Børn kan noget, fordi alle i klassen kan være med. Alle kan udvikle sig, og vi kan favne dem alle sammen, uddyber hun. Og Rasmus Vincentz Jensen supplerer: - Vi fanger dem alle sammen. Der sidder altid én eller to, der har meget svært ved det af forskellige årsager, men vi fanger dem og får dem til at forstå i deres eget tempo og på deres helt egen måde. I undervisningen benyttes apps som Traktor DJ, DM1 og Garageband, som på hver deres måde kan åbne nogle musikalske døre for de 10-12 årige børn. Der er som udgangspunkt ikke noget, der er rigtigt eller forkert i Strøm Til Børn. For de to undervisere er det vigtigste, at børnenes output lyder godt. Det er deres erfaring, at der skal sættes nogle klare rammer, hvis eleverne skal være kreative og skabe musik, og de følger derfor et fast forløb, som kan justeres fra gang til gang alt efter klassens sammensætning og forskellige udfordringer. - Vi starter mandag morgen, og så er det

full on. Vi kender ikke børnene, men klasselæreren, der kender dynamikkerne i klassen, kan tage konflikter i opløbet. Vi nedbryder alle de sociale mønstre, siger Rasmus Vincentz Jensen. Det er et bevidst valg ikke at arbejde med den primære musiklærer for at undgå at adoptere indlærte mønstre fra musikundervisningen, der godt kan hæmme det frie flow. - Vi går efter børnenes ører – dem har vi tillid til. Vi prøver hele tiden at give børnene tillid til, at det, de hører, er godt nok, fortæller Jeanette Frederiksen. Det er de to Strøm-underviseres oplevelse, at klasselæreren undervejs i forløbet ser klassen i et nyt lys. De kan med musik-projektet få en større forståelse for, hvad der foregår i klassen, fordi undervisningen vender op og ned på fastlåste roller. Fagligt eller socialt svage elever kan i forløbet være dem, der skaber det mest fantastiske stykke musik. - Vi vænner børnene til at lytte til hinandens musik og give hinanden feedback. Der er børn i klassen, der bliver løftet, som ikke bliver løftet til daglig, forklarer Jeanette Frederiksen. Spiller sammen med andre fag At målgruppen er landet på 5. og 6. årgang handler blandt andet om, at børnene på dette alderstrin er klar til at reflektere over og se sammenhænge i undervisningen. - I Traktor DJ sammenligner vi med berettermodellen. Den kan børnene ikke endnu

Fakta Strøm

Organisationen arbejder overordnet for og med det elektroniske musikmiljø og har til formål at udbrede og styrke kendskabet til elektronisk musik i Danmark. Strøm er ikke en statsstøttet genreorganisation på linje med bla. TEMPI, ROSA og JazzDanmark. Fra perioden 2017-2020 modtager Strøm tilskud via en rammeaftale med Statens Kunstfond, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune til aktiviteter. Kilde: stromcph.dk

MUSIKKEN ⁄⁄ 27


Fakta

i 3. og 4. klasse, men i 5. og 6. klasse giver siger Jeanette Frederiksen og fortsætter: det meget mening, at musik kan fortælle - I løbet af de tre dage får vi tændt børnene, en historie, forklarer Rasmus Vincentz og derfor vil vi gerne give lærerne nogle Jensen om målet med at få iPad-musik- redskaber til at komme videre. Vi har undervisningen til at spille sammen med meget fokus på processen, og hvordan vi andre fag på skoleskemaet. får skabt musik. Det vil vi rigtig gerne give - Man kan sagtens forestille sig andre videre til dansklæreren og musiklæreren, tværfaglige samarbejder. Det vil for ek- så det kan bruges i andre sammenhænge. sempel være oplagt at snakke svingnin- Den sidste dag i forløbet bliver eleverger og lydbølger i fysik, nes numre optaget, så fortsætter han. de helt håndgribeligt Jeanette Frederiksen står med en version og Rasmus Vincentz af deres egne historier Jensen har gennemog værker. Men for de ført mere end ti Strøm to undervisere er proTil Børn-forløb gencessen det essentielle nem Åben Skole, som i forløbet. er et tilbud til folke- Som afsluttet forløb skoler i Københavns oplever vi, at det funKommune, og målet gerer. Udviklingsperer ar koble flere unspektiverne er sindsdervisere på i 2018. sygt spændende, men Mange af Strøms akforløbet har masser tiviteter har i 2017 af værdi i sig selv, unikke været på f uldt derstreger Rasmus blus, da meget energi Vincentz Jensen, der internt i foreningen er oplever, at børnene sygået med at lande den nes, det er sjovt hele vigtige rammeaftale. vejen igennem. For at introducere tan- Det er fantastisk at JEANETTE FREDERIKSEN ker og værktøjer bag opleve en 10-årig lidt projektet, er der også fortabt dreng, der er udviklet et Strøm Til Børn-opkvalifice- ked af at gå i skole, komme hen og sige, ringskursus på tre timer for folkeskolens at det har været de bedste dage i hans musiklærere. liv. Der får man en klump i halsen. Det - Mange skoler bruger allerede iPad’en handler om, at børnene får lov til at udkonstruktivt og godt, men der er også trykke sig, for det er dét, musik kan, og mange, der mangler inspiration og gode det er dét, der bliver sat meget lidt fokus idéer. Vi har fundet ud af, at iPad’en er på i folkeskolen generelt. Der er X-Factor to ting: Den er værktøjet til at tale om og YouTube over det hele, så alt handler for eksempel dur og mol. Og så er den et om at shine. Men Strøm Til Børn handler instrument, men det kræver, at lærerne om udtryk, og dét forstår børnene,” slutter forstår de muligheder, iPad’en rummer, Jeanette Frederiksen.

”Mange børn i den danske folkeskole føler, at musiktoget allerede er kørt, hvilket er meget ærgerligt. Vi viser, at man kan bruge iPad’en som værktøj og instrument.”

Et udsnit af de apps, der anvendes i Strøm Til Børn DM1 Pris: Gratis Aldersgruppe: 5-100 år App der med stor overbevisning både replikerer en lang række af de mest anderkendte trommemaskiner såsom Rolands 909, 808 men også congas, rocktrommer og obskure synths. Alt styres fra en simpel sequencer, og den er nem at komme i gang med. Herfra kan man udvide sine skills til blandt andet at optage hele numre, skifte mellem forskellige sequences og instrumenter live. Dens visuelle opbygning er nem at forstå og god at arbejde med. Launchpad Pris: Gratis Aldersgruppe: 3-100år En app, der lynhurtigt giver brugeren mulighed for, uden den mindste erfaring, at opbygge sit eget nummer baseret på forprogrammerede stykker musik. Appen er rigtig god til at give et indblik i, hvordan et stykke musik kan bygges op i forskellige lag. Man kan også nemt optage sit musikalske puslespil og exportere, hvis man gerne vil høre det senere. Garageband Pris: Omkring 70 kr. Aldersgruppe: 10-100 år Lillebror til Apple’s profesionelle DAW Logic Pro. En app med utrolig mange muligheder. Den fedeste feature er de mange “live” instrumenter, der giver brugeren mulighed for at “slå” på tromme, spille på klaver eller stryge på violin. Der er mulighed for at kvantisere sit spil eller fjerne tangenter, således der kun er en enkelt skala tilbage på skærmen (eks mol pentaton). Dette

Rasmus og Jeanette. Foto: Mads Mazanti 28 ⁄⁄ MUSIKKEN

giver brugeren mulighed for meget hurtigt at bruge sin musikalske intuition uden nødvendigvis at have mange års øvelse.


Tem

ELEKTRONISK MUSIK UD AF SKYGGEN Af Anine Fuglesang. Foto: Kopenhagen Laptop Orchestra

Elektronisk musik er svær at formidle live Hvor rockmusikeren typisk har sin guitar, står elektroniske musikere over for en anderledes svær opgave, når det handler om at formidle musikken live. Det mener i hvert fald Kopenhagen Laptop Orchestra, der gerne inviterer folk helt tæt på under deres koncerter - for at sikre et direkte forhold mellem musikken og publikum.

MUSIKKEN ⁄⁄ 29


- At sige vi spiller elektronisk musik, vil være det samme som at sige Jimi Hendrix spillede guitarmusik. Det rækker i virkeligheden ud i rigtig mange afkroge, og i aften vil vi invitere jer ind i vores univers, så kom herop. Kom helt tæt på. Energiske og nysgerrige nærmer flokken af teenagere sig Andreas Wetterberg og resten af Kopenhagen Laptop Orchestra, Lasse Munk, Rasmus Kjærbo og Tobias Lukassen, der for en aften har indtaget Tapperiet i Køge for at skabe indsigt i deres elektroniske univers gennem talks og musikalske smagsprøver. Laptops, ledninger, controllere, lydkort, pads og synthesizers, alt sammen koncentreret midt mellem de fire musikere, udgør aftenens religiøse alter. Aftenen er helt i orkestrets ånd; en stor del af Kopenhagen Laptop Orchestras essens bygger nemlig på at invitere publikum helt ind i processen. Helt derind, hvor nerve og nærvær smelter sammen; både for publikum, for musikerne og for musikken. Udviklet eget software Nøglen til at forstå fortællingen om Kopenhagen Laptop Orchestra (KLO) ligger i navnet; ’laptop orkester’. For at gøre op med billedet af den elektroniske musiker som en, der altid spiller alene, og for at udfordre den indadvendthed, der ligger i at spille elektronisk musik live, dannede de fire venner orkestret for fem år siden. Siden har de nørdet tech ud i ekstremerne og udviklet deres eget software, så det i dag er muligt for deres respektive laptops at arbejde sammen. Og at sige, det har været besværligt, er en grov underdrivelse, lyder det fra Andreas Wetterberg, da MUSIKKEN møder de fire musikere før aftenens arrangement. - Der har været store udfordringer forbundet med først at designe vores værktøj og derefter lære at mestre det. Men netop at designe og udforske, hvad man kan med software, er helt grundlæggende for vores samarbejde og udtryk. Fællesstrækkende til jazz og improvisationsmusik synes på mange måder oplagte; især fordi hver eneste koncert, KLO spiller, er baseret på helt nye, improviserede værker, der opstår i symbiose med det enkelte rum, de spiller i og det publikum, de spiller for. En improvisation, der tildeler musikken både nærvær og skrøbelighed. Men også fordi Lasse, Rasmus, Tobias og Andreas hver har deres definerede roller. Lasse spiller akkorder og melodier 30 ⁄⁄ MUSIKKEN

på pads og sørger for harmonisk udvikling i værkerne. Rasmus står for bas og dub mixing, Andreas bidrager med den rytmiske/percussive del, mens Tobias blandt andet skaber lyde ved hjælp af granular syntese, som er en måde, hvorpå man kan gentage små dele af et sample meget hurtigt og på den måde ’fryse lyden’. - I stedet for at tænke i melodier og harmonier, som når man skriver en sang, tænker vi musikken som et frekvensspektrum. For eksempel spiller Rasmus kun i dele af frekvensspektret, mens Andreas er i hele frekvensspektret, men med meget korte lyde. Og hvis det er nødvendigt, handler det om at komme med tilføjelser til vores udtryk ved at spille i dele af spektret, hvor de andre ikke er. Det handler generelt om at tænke i et udtryk; udover tonalitet og rytmik handler det for os om at lede efter nye lyde i vores synthesizere for at finde den tekstur, som mangler - hvis den mangler, lyder det fra Lasse Munk. Den svære formidling Fascineret af hver eneste lille lyd, de mange knapper, farver og funktioner, orkestrets software genererer, er publikum som naglet til alteret. Deres nysgerrighed og energi udmunder i beundrende udbrud, opklarende spørgsmål og kroppe, der danser i takt til musikken. Med deres publikum helt tæt på, forsøger KLO at gøre op med en af de helt store udfordringer, de mener den elektroniske musik opererer med. Nemlig formidlingen af musikken live. - Gestikken omkring den elektroniske musikers performance kan være sindssyg svær at forholde sig til. Normalt er der et direkte, visuelt forhold til en musiker på scenen, fortæller Lasse Munk. - Publikum er vant til at se foden på højtaleren eller guitararmen, der drejer rundt. De er vant til det direkte forhold til performeren og instrumentet og det, der kommer ud af højtaleren. Ofte understreget af lys, hvilket mange elektroniske musikere dog også har taget til sig med visuals. Men publikum er ikke vant til at skulle overgive sig og lade være med at forstå, hvad der sker, og det er en udfordring, vi er oppe imod, lyder det fra Rasmus Kjærbo. - Derfor er det fedt, når publikum kommer tæt på os, så de for eksempel kan se Tobias’ bevægelser på hans wacom, og hvordan de bevægelser udmønter sig i en lyd. Så nærmer vi os en formidling af musikken som en oplevelse, publikum kan forholde sig til, understreger Lasse Munk,

der ærgrer sig over, at elektronisk musik ofte forbindes med drukkultur. Generelt savner de fire musikere en mere koncentreret og nysgerrig lyttekultur i Danmark, hvor der sker en sammensmeltning af performer, rummet og publikum. Hvor man ikke behøver at tale eller drikke 10 øl, før man har det sjovt, men hvor man bare tør ’være til’. Det gælder ikke kun inden for elektronisk musik, men for koncertformatet som helhed. - Men det handler måske om, at man skal begynde at tilbyde publikum nogle anderledes og nye oplevelser, hvor man kræver publikums tillid, lyder det fra Rasmus Kjærbo. - Der mangler generelt en lyttekultur, hvor man sætter sig ned og lytter til musik, som man ikke er opdraget med eller er vant til. Vi er alt for hurtige til at kategorisere det ukendte som støj, tilføjer Tobias Lukassen. Kultur for alle Kigger man mod udlandet, er der masser af inspiration at hente, mener KLO. Især når det gælder spillesteder, halter København bagefter. - Vi mangler et sted, hvor man kan tage ind hver eneste aften med en forventning om at blive mødt af et sansebombardement. Hvor man udfordrer den stereotype koncert og tænker det mere som en performance eller en teaterforestilling. For eksempel ved bare at hænge fire højtalere rundt om i rummet, så rummet går i symbiose med lyden på en helt anden måde end med de to gængse højtalere. Men i Danmark skal man søge om lov til at spille med fire højtalere, og tit tager processen meget lang tid, og så når rigtig mange at give op, fortæller Lasse Munk, der har boet i Berlin og arbejdet ved Radio France i Paris, og som sammen med KLO har spillet til Ableton Loop i Saal Einz i DDR-Funkhaus. - I Berlin har de også et sted, der hedder Spektrum. Hvor forretningsmodellen lyder, at publikum selv bestemmer, hvad de vil betale i entré. På den måde bliver kultur tilgængelig for alle, og man kunne komme der hver eneste dag og få spændende oplevelser, hente inspiration og dyrke et netværk. Og det fede ved det var, at det ikke handlede om at feste, men om at få nogle sanseoplevelser sammen, tilføjer han. - Ja, for pokker. Vores eget Spektrum – dét er drømmen, tilslutter Andreas Wetterberg sig.


Fakta

Hjemmelavet software Kopenhagen Laptop Orchestra har de-

computer kan spille i en taktart, og

art. Computerne skal bare spille ‘tone

signet og udviklet deres eget software.

en anden computer kan spille i en an-

1, tone 2, tone 3’ osv. af de toner, som er

Lige nu er alt deres software udviklet

den taktart. En computer spiller med

tilladte. Således spiller alle computere

i programmeringsmiljøet Max, der er

swing, en anden uden.

efter de samme regler - hvis vi vælger,

udviklet af firmaet Cycling ‘74. KLO

Det interessante er, at Andreas’ com-

at de skal gøre det, hvilket giver os mu-

kommer her med tre eksempler på

puter er dirigenten - altså clock’en.

lighed for ‘ikke at kunne spille forkert’,

software, de selv har lavet.

Dvs. at hvis han vælger, at clock’en

og bruge tiden på at tænke i klang og

skal opføre sig på én måde, har hans

et fælles udtryk i stedet for scali og

1.

valg indflydelse på alt andet rytmisk,

harmonier.

Dawn er et stykke software, som gør

som bliver skabt på de andre compu-

det muligt for x-antal performere at

tere på netværket.

3.

synkronisere alt tidsbaseret event-

Fordi det er tal, kan man lægge andre

Vi har lavet et hav af synthesizere, se-

afvikling på computere, som er på det

tal til eller fra, dvs. at man kan for-

quencere og måder at sende beskeder

samme netværk. Dvs. at fx alle se-

skyde computernes opfattelse af tid

til hardware synthesizere, som gør,

quencere, som spiller melodier spiller

og derved f.eks. skabe polyrytmik eller

at de laver lyde som de ‘ikke må’ fra

vha. den samme ‘clock’, men compu-

phase-musik.

fabrikantens side. Vi har lavet soft-

terne kan forstå tid individuelt.

ware, som gør det muligt for os at spille

‘Clock’ er ligesom en dirigent for et

2.

koncerter vha. mange højttalere eller

orkester. Vedkommende tæller ‘1, 2, 3,

Vi har skabt en måde at kvantisere

ud af publikums mobiltelefoner eller

4’, altså holder en form for puls. Vores

alle tonale ‘beskeder’ på netværket.

over internettet, så hvert medlem af

software tæller 1.920 gange pr. takt,

Dvs. at Lasse kan bestemme, hvilke

KLO i princippet ikke er begrænset til

og hver computer kan altså vælge,

toner alle computere på netværket må

at skulle befinde sig i samme fysiske

hvordan den vil forstå tid, men ud

spille. Det er smart, fordi man opløser

rum.

fra de fælles 1.920 taktslag. Dvs. at én

tanken om at spille i en bestemt tone-

MUSIKKEN ⁄⁄ 31


Tem

ELEKTRONISK MUSIK UD AF SKYGGEN Af Anine Fuglesang

Når en dj og producer fra den ene dag til den anden får et verdensomspændende hit, som Martin Jensen gjorde med ’Solo Dance’ i 2016, er det fristende at beskrive dem som nogen, der ”kom ud af ingenting”. Oftest er dette ”ingenting” en smule overdrevet og mere for at understrege vedkommendes succes som højst usandsynlig. Med 25-årige Martin Jensen er det dog tættere på sandheden. Med sin opvækst i den lille jyske landsby Sorring, hvor han solgte landbrugsmaskiner samtidig med, at han drev sit mobildiskotek, stod det aldrig i stjernerne, at han skulle ende på de store festivalscener, i backstagelokalerne eller sågar på Top 40 charten. Men i 2015 fik en video på Facebook hurtigt vendt verden på hovedet for den unge dj og producer. Efter årevis som dj kom Martin Jensen nemlig for alvor i rampelyset med nummeret ’Si’, hvor han samplede fodboldspilleren Cristiano Ronaldos stemme. Det dansable festnummer gik viralt kun få timer efter offentliggørelsen på Martin Jensens egen Facebook-side, og alene i 2015 fik han 1,2 millioner følgere på Facebook. I dag er tallet steget til lidt over 2,6 millioner, mens hans instagram tæller 149.000 følgere, og hans YouTube-kanal tæller 226.000 abonnenter. - Det er super fedt. Men især fordi det går hånd i hånd med de mange streaminger, mine hits genererer, fortæller Martin Jensen, hvis største hit ”Solo Dance” alene er blevet streamet over 330 millioner gange på Spotify. En verden til forskel I november 2016 pakkede Martin Jensen sine ting og sagde farvel til Jylland. Han valgte at flytte til København for at være tæt på sit pladeselskab og Kastrup Lufthavn. I dag rejser han verden rundt, har spillet foran 85.000 publikummer på Wembley Stadion i London og festivalen Tommorowland, en af de største og vigtigste festivaler for EDM-music, som den første dansker nogensinde. Indtil 1. november sidste år arbejdede Martin Jensen fuld tid som entreprenør- og maskinmekaniker, men kontrasten mellem livet i det trygge Jylland og livet som stjerne rundt om i verden blev for stor. - Efter at have stået foran så mange men32 ⁄⁄ MUSIKKEN

nesker på et stadion, står jeg i EuroSpar i Sorring for at købe dagens tre håndmadder. I det sekund går hele verden i stå; hvad er det lige, jeg har gang i? Hvorfor griber jeg ikke den her chance i stedet for at blive hængende i Jylland? Så jeg tog valget og gjorde op med mig selv, hvor meget jeg ville ofre for karrieren. Men jeg elsker hvert eneste sekund, jeg står på en scene foran et publikum, som synger med på mine sange. Det er det hele værd. Så glemmer jeg hurtigt Jylland, fortæller Martin Jensen grinende. Med de sociale medier i ryggen og talentet for at lave hits er Martin Jensen blev katapulteret direkte ud i den store verden; langt uden om den danske musikscene. Han føler sig da heller ikke som en del af det elektroniske musikmiljø herhjemme og betegner sine numre som kommercielle pophits. - Jeg har prioriteret at komme ud i verden. Danmark er okay, hvis du vil have en karriere inden for elektronisk musik i to år, måske fire. Men det kræver, at du er nummer et med hver evig eneste sang, og hvis du ikke er det, er Danmark for lille. I udlandet har du mulighed for en meget længere karriere, for der er så mange flere steder, du kan turnere, lyder det fra Martin Jensen, der dog alligevel anser sig selv for at være bannerfører for dansk musik. - Jeg er den eneste dansker, når det gælder den internationale musikscene for djs, på det her niveau. Selvfølgelig er der Kölsch, som er for sindssyg i undergrunden, og så er der Morten Breum, men så er vi ovre i den lidt hårdere genre. Jeg er den eneste dansker på den mere kommercielle, elektroniske musikscene i udlandet. Rammer Vega i oktober Når Martin Jensen skriver hits som ”Solo Dance”, ”All I Wanna Do” og det seneste ”Wait”, er det ikke uden hjælp fra sit ”udvidede foldboldhold”, som han betegner sit store team. Idéerne leverer han, og sammen kommer de i mål. Det bunder også i hans filosofi om, at man når længere, hvis man står sammen. - Hvis du laver din elektroniske musik 100 procent selv, ud fra dine helt egne præferencer, så har jeg en idé om, at man aldrig bliver til noget. Med et team i ryggen når du meget længere.

Efter sin første headlinertour i USA i september, rammer Mar tin Jensen Store Vega den 7. oktober, og her bliver det med et internationalt team i kulissen. - Alt, hvad jeg får af kroner og ører for mine danske shows, bruger jeg på produktion. Det er vigtigt for mig, at der er en masse visuelle effekter til at styrke min performance. Derfor har jeg hyret et belgisk team ind til visuals, mens en italiensk fotograf sørger for billeder, så jeg har noget, jeg kan fodre mine mange følgere med. Ikke at vi ikke har dygtige folk i Danmark, men de er som regel taget. Når Martin Jensen bliver spurgt ind til drømmene for fremtiden, er svaret helt klart: - Jeg lever drømmen. Men jeg har en masse mål. Næste år vil jeg spille de samme store festivaler, som jeg har gjort i år, men med sene spilletider. Og ellers vil jeg blive ved med at udgive musik til mine fans og sørge for, at alle er glade omkring mit projekt. Og så er det vigtigt at holde begge ben på jorden og huske på, hvor jeg kommer fra, slutter Martin Jensen.

Martin Jensen har præsteret det, som ingen anden dansk dj har præsteret siden Trentemøller i 2007 – at komme på indflydelsesrige DJ Mag’s top 100 over verdens bedste dj’s. Foto: Flemming Leitorp


Martin Jensen

”Jeg lever drømmen” Med tre millioner følgere på Facebook, Instagram og YouTube, en placering som nummer 82 på DJ Mags top 100 liste i 2016 og koncerter i hele verden, lever den danske dj Martin Jensen det liv, som kun er de færreste musikere forundt.

Fakta

Streaming og sociale medier Martin Jensens hit ”Solo Dance” er blevet streamet over 300 millioner gange og har opnået 3 gange platin i Sverige, 3 gange platin i Norge, såvel som platin i Storbritannien, Danmark, Finland, Frankrig, Italien og Canada. Hittet ”All I Wanna Do” er blevet streamet over 90 millioner gange og gik nummer 11 på den danske chart og nummer 10 i Norge. Fordelt på Facebook, YouTube og Instagram har Martin Jensen lidt over 3 millioner følgere/abonnenter på de sociale medier. Han er nummer 82 på DJ Mags top 100 liste i 2016. Martin Jensen har turneret i både Europa, Asien og senest i USA i september 2017. Martin Jensen har remixet for nogle af verdens største artister som Katy Perry, Ed Sheeran, Olly Murs og Sigala. MUSIKKEN ⁄⁄ 33


Tem

ELEKTRONISK MUSIK UD AF SKYGGEN Tekst og fotos af Mads Mazanti

Kunstnermøde:

Elektroniske strømninger i København

Thomas

Pernille

Mads

Rasmus

Hvad kendetegner musikken på den elektroniske scene i København lige nu? Dette åbne spørgsmål stillede vi fem aktører fra forskellige hjørner af byens elektroniske miljø ved en rundbordsdebat i DMF Københavns lokaler. Her følger et citatudpluk fra aftenens diskussion, som blandt andet kredsede om kvalitetsniveau, kommunikationsplatforme og opdyrkelsen af nyt publikum.

34 ⁄⁄ MUSIKKEN

Anastasia


Fakta

De fem rundbordsdebattører

Pernille Krog Mogensen •

34 år

Designer

Koncertarrangør og eventkoordinator

Bookingagent og tourmanager

Dj

Anastasia Kristensen •

25 år

Dj og producer

Arbejder i Københavns Kommune

BA i Computer Science fra Københavns Universitet

Rasmus Rekyl Jørgensen •

37 år

Tidligere bestyrer af Copenhagen Jazzhouse

Driver undergrundskonceptet Skyde Klubben

Koncertarrangør i DK og internationalt

Mads Duelund •

27 år

Dj, komponist, producer

Medejer af ØEN Records

Driver spillestedet ØEN på Nørrebro.

Thomas Lyngfeldt Skov •

34

Designer

Medejer af ØEN Records

Driver spillestedet ØEN på Nørrebro.

Mads: Miljøet er kendetegnet ved en stor kluderende miljø. Det var lidt hårdt, og det grad af do-it-yourself (DIY). Hvis du gerne var ikke alle, der kunne klare det. vil bidrage, skal du ikke vente på at få muUndergrund kontra mainstream ligheden, men få det til at ske. Pernille: Her omkring bordet er vi alle Anastasia: København er god til at ud- repræsentanter for undergrunden og har nytte pop-up lokationer som fx siloen i det ret godt, hvor vi er. Vi knokler for at få Carlsberg Byen, Basement på Vesterbro budskabet om elektronisk musik ud, men og lige for tiden nogle containerbygninger vi vil et eller andet sted heller ikke have, i Valby. at det kammer over og kommer ud til alt for mange mennesker. Rasmus: Scenen har udviklet sig i en konstruktiv retning, fordi vi har en event- Rasmus: Jeg synes, vi har et ansvar som kultur, der har tvunget os til at tænke i ambassadører. Vi skal give et budskab nye retninger. Livekulturen vinder frem, videre til alle dem, der ikke nødvendigvis da fordybelsen skal med for at få et godt har en agenda for, hvad de vil opleve. Det produkt. er der, vi har vores nye segment, som kan blive en del af fællesskabet. Anastasia: I Københav n er musi k ken Thomas: Elektromeget fællesskabsnisk musik har ikke orienteret, og mange nødvendig vis bespiller, fordi deres hov for at udvikle venner gør det. sig til at blive stort og alt-inkluderende. Rasmus: Efter nogle Det skal ikke være år, hvor det hele stod undergrund for unlidt stille, har de sidste dergrundens skyld, par år været et stort men følge nogle betagselvbord. Nu er vægelser i miljøet. der plads til at eksperimentere med platMads: Elektronisk forme og oplevelser, musik spænder som ikke kun handler lidt ben for sig selv. om, at folk skal danse. Hver gang noget bl i v er e t a bler e t , Pernille: Formidling bliver det nærmest PERNILLE KROG MOGENSEN er vigtig. I Strøm har dekonstrueret igen. vi arbejdet meget på Derfor er det svært at forklare, at elektronisk musik er meget for mainstream-medier at følge med, og andet end techno og ecstasy. I folks ho- folk uden for miljøet kan stå med en lidt veder hænger techno og narko desværre apatisk følelse. ofte sammen. Rasmus: Jeg ser det som en kirke, en Rasmus: Distanceringen til techno og religion. Det er en måde at færdes mellem stoffer er ved at ske med de nye medie- mange folk på. platforme, hvor der tegnes et bredere billede af den elektroniske scene. Anastasia: Danmark er et lille land uden særlig meget globalisme sammenlignet Mads: Der er ingen mainstream me- med byer som fx Barcelona, London og dier, der beskæftiger sig med elektronisk Paris. Jeg tror ikke, det er muligt at fylde musik. Miljøet bliver hurtigt lukket og et rum i København med 10.000 menneklikeagtigt. sker, der vil høre elektronisk musik.

”Det er kendetegnende for København, at de forskellige artister er virkelig dygtige og originale i deres udtryk. De står ved sig selv.”

Thomas: Alle nicher er lukkede på en eller Rasmus: Vi har muligheden for at sprede anden måde. Det gælder også for jazz og det til mange flere mennesker i stedet for den klassiske verden. at stå på, at det skal være undergrund. Jo bedre kommunikation mellem folk i milMads: Tidligere var det et temmeligt eks- jøet, jo mere løftes scenen fremad. MUSIKKEN ⁄⁄ 35


Anastasia: Folk er ikke i miljøet, fordi de har et budskab, de vil sprede. De kommer for at høre musikken og for at se deres venner. De fleste går op i musikken og ikke så meget i det politiske eller dialogiske. Det nye publikum Mads: Det er utroligt svært for ikke-indviede at finde ud af, hvor det sker i København. Culture Box og KB18 er i de fleste guides, men du er på Herrens mark, hvis du vil noget andet. Det er svært for folk at komme et spadestik dybere. Rasmus: Der har været flere formidlingsinitiativer i gang, men der er ikke nogen fast økonomisk base til at lave det. Scenen er simpelthen ikke stor nok. Der skal være nogen, der tager teten og lægger en masse fokus dér. Anastasia: Problemet ligger i, at der er mange gæster, der gerne vil have superfede navne, men det er de færreste, der vil betale. Kommer prisen over 80 kroner, begynder det at knibe. Det handler om opdragelse af publikum. Pernille: Sidste år bookede vi tre elektroniske artister til Frost festival, der mest er pop og rock. Vi satte billetten til 285 kr., og de 900 billetter blev lynhurtigt udsolgt. Vi henvendte os til et andet publikum, som synes, elektronisk musik var rigtig spændende. Det var et helt andet publikum end det, vi var vant til, som kom med deres fadøl og havde en kæmpe oplevelse. Rasmus: Det brede koncert-spekter er vigtigt, fordi man kommer ud til et publikum, der normalt ikke bliver dyrket. Det nye publikum skal føle, der er plads til dem og få lyst til at finde ud af mere om scenen. Thomas: Jolene gør et godt stykke arbejde og holder en høj kvalitet. De ligger i Kødbyen og har fuldt hus hver aften, men alligevel booker de niche-dj’s. Anastasia: Det er interessant at se blandede line-ups med live-set, skæve beats, techno, ambient og noget helt femte. Hvis jeg skulle lave events, ville jeg helt klart kigge på Strøm og Jolene og andre, der satser på niche. De er med til at uddanne og opdrage de andre aktører og kobler noget historie på deres arrangementer. Mads: Nogle gange er der fire-fem fester 36 ⁄⁄ MUSIKKEN

samme aften, som er henvendt til det samme publikum – og det er de samme 300 mennesker, vi konkurrerer om. På ØEN giver det ikke mening at lave raves fra midnat til otte om morgenen. Derfor laver vi koncerter, hvor man kan komme klokken 20, drikke nogle øl og så tage videre i byen.

”Jo bedre kommunikation mellem folk i miljøet, jo mere løftes scenen fremad.” RASMUS REKYL JØRGENSEN

Mere end bare én københavnerlyd Pernille: Jeg vil gerne smide en lille stikpille i retning af Danmarks Radio og de større etablerede medier. Der er ikke noget elektronisk musik repræsenteret nogen steder. I dag opsøger man musik på en anden måde, men da jeg voksede op, hørte jeg P3 hver dag. Når der var ’Det Store Mix’, kunne jeg slet ikke forstå musikken, eller hvad de sagde, men jeg synes, det var spændende. Anastasia: København er en virkelig fed by i forhold til at producere. Der er mange labels, der er poppet op bare i år – og flere er på vej. Musikken er internationalt i rotation på radioer og havner i hænderene på store dj’s. Thomas: Man snakker om en Berlinlyd, en Parislyd og en Vancouverlyd. Lige nu er der også en eller anden form for københavnerlyd. Rasmus: Jeg føler ikke kun, der er én bestemt lyd i København. Det handler mere om, at man kommer fra hver sit segment og føler, det er dét, der repræsenterer lige præcis den lyd. Vi er ikke så store som fx Berlin, men har et overskud til at have flere forskellige platforme, der kan fostre nye dygtige og talentfulde mennesker. Anastasia: Der er en del labels og artister fra København, der trender i interna-

tionale medier. Jeg synes ikke, der er en københavnerlyd, men hver genre har dygtige folk, som er slået igennem i udlandet. Pernille: Det er kendetegnende for København, at de forskellige artister er virkelig dygtige og originale i deres udtryk. De står ved sig selv, og det, tror jeg, er mega vigtigt. Rasmus: Vi mangler nogle kommunikationsredskaber inden for de forskellige subgenrer – alle har hver deres indfaldsvinkel til det, de laver. Er det kulturpolitikerne, vi skal have fat i, er det plakatmafiaen, der skal stikkes ud, eller skal det udliciteres på en anden måde? Skal der laves en app, en nattelivsguide eller et nyt AOK? Hvem gider drive det, og hvor skal pengene komme fra? Den dialog er vigtig at tage. Ønsker for fremtiden Pernille: Jeg håber på at se en etableret platform for elektronisk musik, hvor man som aktør inden for den elektroniske musikscene kan få hjælp og vejledning og føler sig hjemme. Jeg håber, at det høje kvalitetsniveau fortsætter, og at der kommer flere fede klubber og arrangementer. Anastasia: Jeg ønsker, der kommer mere fokus på selve musikken og historien bag. Jeg håber, der kan komme en større bevidsthed om, hvad der sker på verdensscenen inden for elektronisk musik. Der må gerne være nørderi omkring musikken fremfor selve festerne. Thomas: Jeg ønsker flere støttekroner og kommunale midler, så et spillested ikke nødvendigvis skal ligge i Kødbyen for at køre rundt. Mads: Jeg kunne godt tænke mig et elektronisk venue med status som regionalt spillested, som ikke kun har fokus på at lave klub, men et spillested med fokus på fede elektroniske koncerter. Rasmus: Jeg ville ønske, der skete mere i gadebilledet, men det er svært i Danmark i forhold til vejret. Vi skal have mere musik ud til folket, og vi er på vej. Det handler om at inddrage de forskellige genrer og kreative vækstlag, der er derude. Vi skal smide noget i ansigtet på folk, som de ikke regnede med at få.


Skovtur på Bakken Stemningsbilleder fra afdelingens traditionelle skovtur for medlemmer d. 15. august på Dyrehavsbakken.

MUSIKKEN ⁄⁄ 37


DMFkb

INTERVIEW ***

Af Mads Mazanti

KlubRÅ skabte plads til de små fællesskaber Performance, Casper-Malte Augusta Jørgensen & Bhenji RA (DK, AUS,PHI), KlubRÅ. Foto: Jacob Stage/ Roskilde Festival

Roskilde Festival lancerede i sommer det helt nye tiltag KlubRÅ. Ifølge festivalens hjemmeside var der tale om ”en helt ny kluborienteret festivaloplevelse”, der ønskede at kombinere musik og kunst på en hidtil uset måde. MUSIKKEN tog en snak med festivalens programchef, Anders Wahrén, om det nye eksperiment. Anders Wahrén. Foto: Luna Stage

38 ⁄⁄ MUSIKKEN


Idéen til KlubRå udspringer af Roskilde festivals samarbejde med hovedsponsoren Tuborg, der tidligere har været involveret i spektakulære festivalevents som pariserhjul, swimmingpool og svævebane. - Denne gang ville vi gerne indgå et samarbejde, som stadig var en stor satsning, men hvor det mere handlede om de mindre oplevelser og ikke det store fysiske aftryk på festivalpladsen, fortæller Andres Wahrén, der er divisionschef for Roskilde Festivals indhold og har det øverste ansvar for indholdsprogrammet på tværs af musik og kunst. Han forklarer, at KlubRÅ-projektet er undfanget af Roskilde Festivals kunstkuratorer og musikbookere, som ønskede at skabe en anderledes og intim klubfornemmelse, hvor kunst, optrædende og gæster kom helt tæt på hinanden.

Fakta KlubRÅ

Den 1200 kvadratmeter store KlubRÅ introducerer spritnye rum på festivalen, hvor kunst, musik og stærke holdninger mødes, brydes og udfoldes sammen. Det bliver en helt ny kluborienteret festivaloplevelse, der fusionerer koncerter, performances, videokunst og installationer på måder, som næppe før er kombineret på nogen festival. I KlubRÅ kan festivaldeltagerne opleve adskillige fortolkninger af årets fokus på kulturel lighed. Kilde: www.roskilde-festival.dk

Et anderledes rum Placeret på et areal svarende til to håndboldbaner var KlubRÅ tæt på Arena-scenen. En placering med naturlig gennemstrømning, men også et område med den klassiske festivaludfordring i forhold til overhør fra omkringliggende scener. Teamet bag klubben havde her skabt et forløb med fem rum baseret på Yin og Yangs fem energier: træ, ild, jord, metal og vand. Dette kom til udtryk i valget af kunstnere, udsmykning og design af de forskellige rum. Målet var, at oplevelsen ændrede sig i løbet af festivalen, så gæster kunne få helt forskellige indtryk afhængig af, hvilket tidspunkt de besøgte KlubRÅ. Programmet var ikke på forhånd offentliggjort, og undervejs kunne nysgerrige festivalgængere støde på navne som Princess Nokia, Madame Gandhi, Ligia Lewis, Jomi Massage og Win Butler fra Arcade Fire, der spillede et DJ-set efter sin optræden på Orange Scene. - Idéen var at lade de forskellige kunstarter, som præsenteres

i rigt mål på festivalen, smelte sammen og give dem et anderledes rum, som man normalt ikke har på en stor festival som Roskilde Festival. Det er ofte de store fællesskaber, der er bærende. Med KlubRÅ ville vi lave noget, hvor man kom helt tæt på, og hvor det måske kun var 50 eller 100 mennesker, der delte en oplevelse. Folk fik de overraskelser og oplevelser, man ikke normalt får på festival, forklarer Anders Wahrén. Han betegner KlubRÅ som en succes målt på tilbagemeldingerne fra optrædende og besøgende samt antallet af gæster, der lagde vejen forbi i løbet af de officielle festivaldage. Samtidig er programchefen ikke bleg for at indrømme, at buen blev spændt lige lovligt hårdt med ambitionen om at skabe fem nye scener i ét hug. - Der var ting, vi ikke kom 100 procent i mål med, men det er ikke afskrækkende i forhold til at prøve noget lignende en anden gang. Vi tager mange gode ting med derfra, fortæller han. Anders Wahrén understreger dermed festivalens grundlæggende ønske om at af prøve nye formater og sætte fokus på strømninger i tiden. I år var fokusområdet Equality/ Lighed med streg under den kulturelle lighed. På KlubRÅ kom dette eksempelvis til udtr yk ved, at man havde booket en lang række feministiske kunstnere og et amerikansk K-pop band, der skulle være med til at udfordre begreberne og blandt andet sætte spørgsmålstegn ved traditionelle kønsroller. - Vi kan bruge kunsten til at stille nogle spørgsmål og få folk til at tænke over nogle ting og ikke bare tage det som ren underholdning, fortæller Anders. Kulturdynamo Navnet KlubRÅ henviser direkte til Tuborgs ufiltrerede og økologiske øl RÅ, som langes over disken i de fleste af Roskilde Festivals drikke-boder. Afsættet til at lancere KlubRÅ har været

en dialog mellem festivalen og hovedsponsoren om at skabe noget, der lagde sig tæt op ad Roskilde Festivals særkende, som både social, bevidst aktør og nyskabende kulturdynamo i Danmark. - Vi forsøgte at lave et projekt, der bragte noget af det i spil, vi er rigtig dygtige til på festivalen. Med KlubRÅ var vi samtidig med til at sikre, at Tuborg kom godt på banen med deres RÅøl. Det var et oplagt match fra begge sider, fordi RÅ-øllen er det alternative produkt i Tuborgs portefølje, hvilket spiller godt sammen med det alternative indhold i festivalens portefølje, forklarer Anders Wahrén. Det er endnu for tidligt at sige, om der bliver en KlubRÅ på Dyrskuepladsen i Roskilde i 2018. Lige nu er organisationen så småt ved at finde ud af, hvordan næste års Roskilde Festival skal skrues sammen. Måske bliver nogle af elementerne i 2017-udgaven skiftet ud, så der også næste år bliver plads til nye initiativer. Men uanset om KlubRÅ findes på programmet for 2018 eller ej, er der masser af erfaring og læring, der kan trækkes med fra de fem eksperimenterende rum. Erfaring, der kan anvendes, når nyt indhold skal udvikles. - Hvert år lærer vi lidt om, hvordan vi kan lave noget andet end det, vi traditionelt har lavet. I år var det især den intime oplevelse og det med at have en scenografi og en kunstnerisk ramme, der virkelig understøtter oplevelsen. Og så dét her med at lade forskellige kunstarter mødes i højere grad, end vi har gjort tidligere. Vi ønsker altid, at vores holdning er en del af indholdet, og der kan vi ind imellem få tingene til at mødes endnu mere, når vi arbejder i denne her skala. En koncertproduktion på Orange Scene kan vi ikke altid præge i ligeså høj grad i forhold til scenografi og andre ting, der ligger rundt om, slutter Anders Wahrén.

MUSIKKEN ⁄⁄ 39


DMFkb

VOXPOPS *** Af Mads Mazanti

DMF København var på pletten, da en

Roskilde Festival 2017

Morgendagens stjerner indtog Roskilde

lang række af morgendagens stjerner optrådte på Roskilde Festivalens to up coming-scener, Countdown og Rising, i dagene op til festivalens officielle program. I backstage-områderne bag de to scener tog vi en hurtig snak med et par af de optrædende musikere umiddelbart efter deres shows.

Rud Aslak Sanger i Barselona Spillede kl. 15:30 søndag d. 25. juni på Rising - Hvordan var det at spille for så mange mennesker? Det var helt overvældende. Jeg har aldrig set så mange mennesker i mit liv. Det var helt sindssygt, og jeg følte, at jeg fuldstændig mistede kontrollen. Det var helt fantastisk. - Hvad kan I som band bruge en koncert på Rising til? Roskilde Festival er målet for alle bands. Det er drømmen for alle unge drenge at spille her. Min drøm er gået i opfyldelse, og forhåbentlig har vi givet en god oplevelse til mange af de andre unge folk, der stod derude. - Hvad er næste skridt for Barselona? Vores næste mål er en EP, der kommer ud til august. Vi har lavet seks sange, som vi er glade for. De kommer ud officielt på alle tjenester.

40 ⁄⁄ MUSIKKEN

- Du refererede fra scenen til en lille historie, hvor I var på Roskilde sidste år. Hvad handlede det om? Alle vi fem drenge gik på Ollerup Musikefterskole sidste år og spillede en masse musik. Vi tog på Roskilde Festival sammen, da efterskolen sluttede, og hørte en masse dejlig musik og blev mega inspirerede. Bagefter mødtes jeg med Rasmus fra bandet i mit studie i København og drak en masse øl. Og så skrev vi den her sang, ”Barcelona”. Dagen efter tog jeg et kamera med ud til nogle efterskolevenner, hvor vi grillede og hyggede. Vi lagde det hele op på YouTube, og så er det bare kørt lige siden.

Anders Bach Trommeslager i IRAH Spillede kl. 15:00 tirsdag d. 27. juni på Countdown - Hvordan gik koncerten? Jeg synes, den gik vildt godt. Det var en energiudladning af de helt store.

selvom det er mega meditativt, meget særligt og meget speciel musik. Det kan sagtens klare det store format også.

- Har du spillet på Roskilde Festival før? Jeg spillede første gang i 2012 med Spillemændene og 2013 med Ice Cream Cathedral, men jeg har ikke spillet på festivalen siden. Det er et dejligt gensyn.

- Havde I på forhånd lavet aftaler med nogle branchefolk, der skulle høre jer? Jeg tror, der var nogle udenlandske bookere og høre det, men for os var det primært en publikumskoncert for de folk derude, der har været fede og troppe op. Det var primært dem, vi spillede for.

- Hvad kan IRAH bruge koncerten til? IRAH kan blandt andet bruge det som en CV-ting; at have spillet på Skandinaviens største festival. Og så handler det om at spille noget musik, der måske på papiret egner sig bedre til mindre steder, men som vi her viser har formatet til større scener. At det godt kan bære at blive spillet på et stort anlæg og for et stort publikum. Og at vi kan bevise, at det er super inkluderende,

- Hvad er de næste skridt for IRAH? Vi skal spille nogle koncerter henover sommeren. Vi skal blandt andet spille Musik I Lejet og Sziget Festival i Budapest. Og så er vi i gang med at lave plade, som gerne skulle komme til efteråret eller i starten af næste år. Det afhænger af, om det går helt smooth, eller om vi skal bruge mere tid på det.


Salg • Stemning • Udlejning • Reparation

Særaftale på vin DMF København har indgået en fordelagtig aftale med Kjær Sommerfeldt. Mod forevisning af medlemskort kan alle DMF-medlemmer få 10% rabat ved køb af vin og andre lækkerier. Aftalen gælder ikke spiritus og varer, som allerede er nedsat. Information om forretninger i byen kan findes på www.kogs.dk

TILBUD TIL MEDLEMMER AF DMF KØBENHAVN

Grafisk

Værksted Print og layout af PR-materialet til din musikerkarriere. Fra visitkort og helt op til plakater i størrelse A0.

Vi printer små oplag til materialepris. 1. time inden for 30 dage er gratis. Se mere på www.dmfkbh.dk

Illustration af Simon Gorm Eskildsen

www.dmfkbh.dk MUSIKKEN ⁄⁄ 41


DMFkb

UNGDOMSUDVALGET

***

Af Rasmus Nelausen. Foto: Aleksander Klug

Under et højskole ophold to g e n ny drøm form; jeg skulle være sangskriver. Det var aldrig noget, jeg havde tænkt over før. Men at sidde foran 80 mennesker, inklusiv den pige jeg sang om, føltes som det mest naturlige. 42 ⁄⁄ MUSIKKEN

Sangskriver, hvorfor ikke?

Det er torsdag, klokken er 13.15, og jeg sidder i en lejlighed i Tønder. Den ene halvdel af stuen er fyldt med instrumenter, den anden med tasker, soveposer og liggeunderlag. Jeg hedder Rasmus Nelausen, og i morgen eftermiddag skal jeg sammen med syv andre kursister fra Jyderup Højskole optræde på Visemøllen på Tønder Festival med projektet ”Skandinaviske Rødder”. For at sætte det i en kontekst hopper vi lidt tilbage i tiden, mere præcist en sløv gråvejrs dag i marts 2016, hvor jeg sad i et øvelokale på Den Rytmiske Højskole, da det gik op for mig,

at jeg skulle være sangskriver. Jeg blev selv lidt overrasket. Jeg var taget på Den Rytmiske Højskole for at bygge videre på mine 10 års selvstudier på guitar, men fandt ud af, at jeg hverken havde lysten eller disciplinen til at sidde og øve teorier og skalaer hver dag. Nu fandt jeg mig selv med en kuglepen i hånden og et stykke papir foran mig, hvor der var skriblet en tekst ned, der kunne forveksles med en meget udpenslet og følelsesladet kærlighedssang. Men det var ikke hvilken som helst sang. Det var min, faktisk min første sang nogensinde. Jeg spillede sangen til et arrangement på

skolen, og det virkede, som det mest naturlige at sidde foran 80 mennesker, inklusiv pigen, som sangen handlede om, og krænge mine følelser ud. Med min mentor i Berlin Det var åbenbart en håbløs forelskelse, der skulle sætte gang i min sangskrivning, og da jeg i juni 2016 var færdig på højskolen, havde jeg et lille set på 30 minutter af egne kompositioner og en kæmpe trang til at komme ud at spille det for folk. Mit første job var på en lille privat festival i en by uden for Roskilde. Der var ikke forfærdeligt mange mennesker, og


Fakta

Rasmus Nelausen dem, der var der, var mest familie og venner, men det var en stor oplevelse. Jeg havde spillet mange koncerter før som guitarist i forskellige bands, men jeg tror aldrig, at jeg har været så nervøs, som jeg var der. Det var startskuddet på det, der skulle blive mit livs eventyr, og jeg begyndte at kontakte caféer og spillesteder for at høre, om jeg måtte komme og spille. Mit første job i København var på Tjili Pop på Nørrebro. Der var helt proppet, og mine ben rystede så meget, at jeg var sikker på, at jeg ikke ville klare hele koncerten. Jeg kæmpede generelt mege t med ”m in indre kritiker”, et begreb viceforstanderen på Den Rytmiske Højskole, Rasmu s G r o ss e l , introducerede for os. Jeg følte, at jeg manglede nogle konkrete værktøjer til at sætte mig i gang, så jeg fandt et sangskriverkursus på Rytmisk Center på Vesterbro. Det er den bedste investering, jeg nogensinde har gjort mig. Det var sådan jeg mødte Benjamin Aggerbæk. Jeg ser ham som en slags mentor, og han har været en stor hjælp igennem det seneste halve år. Hans tilgang til sangskrivning og de metoder, vi blev introduceret for, lettede processen en hel del for mig. Han tog mig med til Berlin på en co-writing tur med DMF, og her blev jeg introduceret for hele netværksaspektet af det miljø, jeg var på vej ud i. På turen mødte jeg en masse ligesindede mennesker, som senere har hjulpet mig, ligesom jeg har hjulpet dem. Det er ikke et konkurrence miljø som sådan. Man hjælper hinanden på kryds og tværs med jobs, sparring, kurser, etc.

Kontaktet af spillesteder I december tog Benjamin mig med til en 24 timers sangskriverworkshop på Jyderup Højskole, hvor jeg endte med at tilbringe seks måneder. Efter mit besøg blev jeg nemlig tilbudt en plads på højskolen, betalt af Niels Hausgaard-legatet. Det var et kæmpe selvtillidsboost at mærke, at andre mennesker ville investere i mig på den måde, og jeg tog imod tilbuddet og startede på højskolen med én dags varsel. Det var et utrolig t ber igende halv t år, hvor jeg modtog under v isning og motiverende ord fra bl.a. Stig Nielsen (C S Nie l s en) , Anders Wallin (The Gun), Kirstine Stubbe Teglbjerg (Blue Foundation, HUN SOLO) m.f l. Det var r a r t a t f å be kræftet, at der ikke findes en facitliste til sangskrivning. Alle arbejder på forskellige måder. Det var umiddelbart i starten af dette forløb, at det gik op for mig, at jeg helt var stoppet med at kontakte spillesteder. Nu var de begyndt at skrive til mig. Langt de fleste jobs var gratis, og det var ikke store steder, men bare det, at de havde hørt om mig og havde taget sig tid til at kontakte mig, var stort. Især da jeg en dag åbnede min computer og så, at der lå en mail fra Skvulp Festival. De havde fundet mig på Soundcloud og ville høre, om jeg havde lyst til at komme og spille. Det havde jeg selvfølgelig. Det var gratis, og jeg spillede på et tæppe på Holbæk Havn, men det var en vaskeægte festival – og endnu et højdepunkt. Og nu er vi sådan set tilbage, hvor artiklen startede. Nu kan jeg se frem til endnu en koncert

”Det var rart at få bekræftet, at der ikke findes en facitliste til sangskrivning. Alle arbejder på forskellige måder.”

på en etableret festival i morgen og igen i næste uge, hvor jeg har æren af at spille på Copenhagen Songwriters Festival. Forventningsfuld og spændt begiver jeg mig videre med en tro på, at hvis man virkelig vil noget, så lykkes det. En stor motivation for mig på det punkt er bl.a. min jævnaldrende ven og sangskriver Jeppe Skov, der har spillet opvarmning for bl.a. Hymns Of Nineveh og The White Album. Sidst jeg så ham, varmede han op for Folkeklubben, og jeg stod bare der og tænkte ”Dét der, det vil jeg også”, og jeg tror også på, det kan lade sig gøre. Det er vigtigt at bibeholde det faktum, at de, der står på scenen, også er helt almindelig mennesker, der bløder ligesom os andre, men som selvfølgelig ikke er kommet sovende til det. Det kræver hårdt arbejde og nogle klare målsætninger at nå derhen, hvor man ønsker at være. Jeg har aldrig selv været god til at sætte disse målsætninger op for mig selv, men jeg har da en lille drøm om at blive spillet i radioen. En drøm, der skal forfølges med min nye EP, der udkommer til efteråret.

”Det er også en udfordring at lære selve det at møde et publikum. At finde sit eget ståsted på en scene.” Alt har sin pris Fra det øjeblik man ved med sig selv, at det er sangskrivning og musisk udfoldelse, der skal være fremtiden, dukker der mange udfordringer op. Det

Guitarist

22 år

Repræsentant for unge sangskrivere i DMF Københavns Ungdomsudvalg siden december 2016

Har tidligere spillet violin, klarinet og saxofon

Har skrevet sange i 1 ½ år

Har spillet omkring 40 koncerter i løbet af sit første år som solo artist

ville unægteligt være lettere at uddanne sig til fx smed eller murer. Det er noget, ens forældre kan forstå og er trygge ved, hvorimod kunstnerlivet er noget usikkert noget. Min egen familie havde svært ved at vænne sig til tanken, men fordi jeg var vedholden, og de kunne mærke, at det var den rigtige vej for mig, er de nu en stor støtte. På trods af det, er det ingen hemmelighed, at det kræver nøjsomhed og afsavn at realisere sine drømme. Indtjeningen er usikker. Mange vil hellere end gerne have, man optræder, men kasserne er slunkne og betalingen lille. Det gælder om at være konstant kreativ og åben for jobs, hvor man møder, inspireres og lærer af andre folk i branchen.
Det er også en udfordring at lære selve det at møde et publikum. At finde sit eget ståsted på en scene. At turde blive usikker og begive sig ud, hvor man ikke har været før og derfor ikke kender sine egne evner og begrænsninger.
Usikkerheden på, om den kreative åre vil blive ved med at flyde, kan også dukke forstyrrende op, hvilket vist er normalt for alle kreative mennesker, og den følelse må man lære at håndtere og leve med. Vigtigst er, at man følger sin indre stemme. MUSIKKEN ⁄⁄ 43


DMFDM

Af Anders Laursen og Michael Justesen, formand og næstformand i DMF

Opfølgning på orkestersituationen

DR Symfoniorkestret, foto Bjarne Bergius Hermansen

DEBATINDLÆG BRAGT PÅ ALTINGET.DK D. 30. AUGUST 2017

Musikere: Klassisk musik samler, bevæger og vækker Mette Bock (LA) efterlyser i et indlæg d. 10. juli 2017 i Berlingske, at musikere og musikelskere melder sig ind i debatten og sætter flere ord på, hvorfor kunst og kultur er fundamentet for vores samfund. Som både musikere og musikelskere kan vi for en gangs skyld melde os enige med kulturministeren. Kunst og kultur, herunder musik, er fundamentet for vores samfund. Vi har viet vores liv til at arbejde for musikken. Både i et fagpolitisk virke, men også i virke som almene musikere. Vi spiller musik, fordi det giver os selv livsglæde, men også fordi det giver andre livsglæde og dermed en værdi i samfundet. Hvis der er noget, som folk kan samles om, så er det musik. Vi er enige med kulturministeren i, at den klassiske musik skal være tilgængelig i hele landet. Og meget gerne ligeligt, så alle – uanset geografi – har muligheder. Børn skal allerede tidligt gives mulighed for et møde med den klassiske musik. Når børnene bliver ældre, vil de som unge ofte huske dette første møde med musikken. Musikalske succeshistorier til hele landet Lige nu har vi fem meget dygtige klassiske landsdelsorkestre. Alle fem arbejder hårdt på, at ovenstående kan lade sig gøre. Det gør de ved at have samarbejder og/eller besøge folkeskoler og musikskoler, hvor de introducerer børnene for den klassiske musik. Derudover nytænker alle fem orkestre koncertformer, hvorpå de kan tiltrække børn, unge og ældre. Eksempelvis har Aalborg Symfoniorkester lavet Harry Potter koncerter, hvor orkesteret spiller hver eneste tone til visningen af den første Harry Potter film. Odense Symfoniorkester spiller her til 44 ⁄⁄ MUSIKKEN

sommer til musicalen Den Lille Havfrue, og Copenhagen Phil har lavet konceptet 60 minutes. Her har orkesteret spillet med populære kunstnere som Mew, When Saints Go Machine og Den Sorte Skole, og de har tiltrukket helt nye former for publikummer. Ligeledes har Sønderjyllands og Aarhus’ Symfoniorkestre projekter, som tiltrækker børn, unge og ældre. Vi ønsker, at disse succeshistorier kan fortsætte for alle de klassiske orkestre. Der er brug for dem til at samle forskellige aldre og til at give helt spektakulære oplevelser, som både danner og bevæger os som mennesker. Og det ligger i vores DNA at kæmpe for, at musikken fortsat kan komme ud til alle dele af landet. Drop besparelserne, vi har råd til kultur Alle fem landsdelsorkestre fortjener økonomien og roen til at udvikle koncepter, udbrede musikken og spille, så følelserne driver ned af væggene og af befolkningen. Det betyder, at vi som minimum skal droppe de to-procents årlige besparelser og fastholde den nuværende økonomi for kulturen. Vi vil derfor gerne slutte med at spørge kulturministeren: Hvad er kultur for dig? Og hvordan skal den hænge sammen, hvis vi ikke også kan snakke om økonomien? Og hvorfor viser du ikke styrke som kulturminister og går imod disse besparelser. Er det ikke en kulturministers opgave og pligt at argumentere for stop for disse besparelser, når Danmarks erhvervsorganisationer, vores eksport, vores udenlandsgæld melder om alt andet end trange tider. Danmark har råd til kultur, kære kulturminister Mette Bock!


DMFDM

OPFØLGNING PÅ ORKESTERSITUATIONEN ***

SVAR FRA KULTURMINISTER METTE BOCK

Kultur er sjæl Tak til Anders Laugesen og Michael Justesen, Dansk Musiker Forbund, for en glimrende klumme i Altinget 31.08. Vi er helt enige om, at kulturen er fundamentet for vores samfund, og jeg bidrager gerne til hyldesten af både kulturen og de mange mennesker, der vier deres liv til kulturen. Forfatterne afslutter med at stille mig et spørgsmål: Hvad er kultur for dig? Det er et godt spørgsmål. Inden jeg svarer, vil jeg dog gerne udvide perspektivet lidt og i stedet beskrive, hvordan jeg opfatter relationen mellem kultur og samfund. Men andre ord: Hvilken betydning har kulturen for et samfund? Det korte svar er, at kulturen spiller den samme rolle for samfundet, som sjælen gør for kroppen. Uden sjæl, intet liv. Et samfunds krop udgøres af infrastruktur og alt det, vi har brug for i form af veje, skoler, sygehuse, virksomheder og meget mere. Men kroppen er livløs, ubevægelig, kold og uden "personlighed", hvis den er uden sjæl. Det er sjælen, altså kulturen, der binder os sammen som mennesker og som folk. Kulturen vækker sanserne, ægger overvejelserne om, hvem vi selv er - og dækker et dybt menneskeligt behov for kreativ udfoldelse og indlevelse. Et menneskes sjæl er ikke er stillestående og kan heller ikke beskrives udtømmende. På samme måde forholder det sig med kulturen. Der er mange udtryksformer. Kulturen kan både fastholde erindringen, røre os dybt, bryde nye veje - og udfordre os. Men først og fremmest er sjælen og kulturen den sanselighed og følsomhed, der gør os i stand til at forstå og omgås hinanden. Man kan få ar på sjælen, man kan få ro i sjælen, og sjælen forandrer sig over tid. For vi påvirkes af vore omgivelser - på godt og ondt. Du kan godt have en sund krop og en skrøbelig sjæl - ligesom du

Foto: Steen Brogaard

Af Mette Bock (LA) kultur- og kirkeminister

kan leve i de fysisk set mest forfærdelige omgivelser og alligevel fastholde en sjælelig styrke og balance. Man skal passe på med metaforer, og der er naturligvis grænser for, hvor langt metaforen kan bruges. Men hvis man betragter kulturens betydning for samfundet som sammenlignelig med sjælens betydning for kroppen, er det en konsekvens heraf, at et samfund uden kultur ikke er menneskeligt. Jeg erkender fuldt og helt, at de økonomiske rammer har betydning. Ser vi på de samlede kulturinvesteringer, er kulturens andel af samfundsøkonomien cirka 700 millioner større i 2016 end i 2012. Statens bidrag udgør kun en del heraf. I dette års finanslovsudspil er kulturbudgettet mindre end sidste år. Om det skal ændres til næste år, vil afhænge af, hvilke reformer vi kan gennemføre i det kommende år. I den forbindelse skal vi turde omprioritere og gentænke relationen mellem statslige kulturinvesteringer, kommunale indsatser og privat funding. Min tilgang til den diskussion er, at de statslige investeringer i mindre grad skal betragtes som passiv støtte og i højere grad som aktive investeringer i udvikling og omstilling. Den debat glæder jeg mig til at tage i den kommende tid. Et samfund uden kultur er et samfund uden sjæl og fællesskab om dét, der ægger, vækker og dækker det mest værdifulde i vores liv. Selvforståelse - og forståelse for hinanden. Svaret fra kulturministeren blev oprindeligt sendt til Altinget.dk, men udgives også i MUSIKKEN efter aftale med Altinget.dk og Kulturministeriet

MUSIKKEN ⁄⁄ 45


Frederiksberg Bogtrykkeri

GREAT CHINA 大中国

LIVECOOKING SUPPE, GRILL, WOK & DESSERT

’s F M r D e e All emm at b dl a e r i m % 0 2 s! r o å f hos 46 ⁄⁄ MUSIKKEN

Du får 20 % rabat på hele regningen. Oplys koden ’DMF KBH 888’ ved bestilling.

Telefon 33 14 63 20 · Stormgade 35 · 1555 København V www.greatchina.dk · www.facebook.com/greatchina


Af Mads Mazanti Efter en række år på Refshaleøen var vækstlagsfestivalen UHØRT rykket til mere urbane rammer på Vesterbro. 39 bands fra hele landet var blevet udvalgt til at give koncert spredt ud over et tætpakket to-dags program. MUSIKKEN var til stede med et kamera.

U H Ø R T MUSIKKEN ⁄⁄ 47


Lån DMF Københavns

mikrofonpakker

GRATIS LÅN AF MIKROFONPAKKER

Består af kondensatormikrofoner af højeste kvalitet. Mikrofoner, der har vist sit værd gennem årtier, som foretrukne på de store radioer og til klassiske indspilninger i topklasse i hele verden.

Pakken er sammensat af en række true and proven studieklassikere, der alle har en unik karakter og kan tilføje lidt ekstra dybde til indspilningerne.

Pakken indeholder: • Dpa 4006 stereosæt • Dpa 4011 stereosæt • Schoeps CMC5 Stereosæt • Dpa 2011 stereosæt • 2 stk Neumann Tlm 103

Pakken indeholder: • Brauner VM1 • Neumann km 184 stereosæt • Akg C414 XLII stereosæt • Sennheiser 2 x MD421, 2 x e609 • Dpa 2006 stereosæt • Dpa 4099 clips mic. • Dpa d:vote • Shure: 2 x SM 57, 2 x beta 57 1 x beta 52 • 4 stk AKG C535

HVORDAN OG HVORNÅR? Som medlem af DMF København kan du låne mikrofonpakkerne kvit og frit i en periode på op til to uger. For at lægge billet ind på medlemstilbuddet skal du kontakte afdelingen på tlf. 35 240 270. 48 ⁄⁄ MUSIKKEN

Find mere info på dmfkbh.dk

Modtager:

‘BESKIDT’ PAKKE:

Afsender:

TRANSPARANT PAKKE

DANSK MUSIKER FORBUND KØBENHAVN

Mange musikere er fortrolige med at indspille deres musik i eget studie-set up. Når det kommer til mikrofoner, skal man ofte ud og leje dyrt grej, når indspilningen skal lyde ekstra godt. Dette behov dækker vi i DMF København med to mikrofonpakker. En pakke til den rene og neutrale optagelse, og en pakke, der i højere grad er med til at farve lyden af dine optagelser.

MUSIKKEN # 3, 17  

DMF Københavns medlemsblad til afdelingens medlemmer.