Page 1

MUSIKKEN // Tema: Den musikalske ungdom // Rumkraft – en musikskole uden instrumenter // VEGA – 20 år med talenter i fokus // Dansk Musiker Forbunds kongres 2016

#3 oktober 2016


MUSIKKEN

Indhold ***

UDGIVER: Dansk Musiker Forbund København Sankt Hans Torv 26, 1. 2200 København N T. +45 35 240 270 E. kbh@dmf.dk HJEMMESIDE: www.dmfkbh.dk

Lederen // DMF er i forandring!...................................................................................................3 Afdelingen Informerer.........................................................................................................................4 Kort Nyt......................................................................................................................................................6 Tema // Den toneangivende ungdom.......................................................................................8

REDAKTION:

Tema // Musisk inspiratorium går miljøets vej....................................................................9

(ansv.) Anine Fuglesang,

Tema // Sydhavnsgade – med Sydhavnen i centrum...................................................12

Michael Justesen, Mads Mazanti

Tema // Fra talent til stjerne.......................................................................................................16 SKRIBENTER DETTE NR: Anine Fuglesang, Michael Justesen, Mads Mazanti, Hanne Marie le Fevre, Amalie Riis, Rasmus Juncker, Steen Meier, JJ, Lone Laursen, m.fl. FOTOGRAFER DETTE NR:

Tema // „Jeg er blevet en bedre performer“.......................................................................18 Tema // Det elektroniske musikmiljø og fagforeningerne..........................................20 Tema // Rumkraft – en musikskole uden instrumenter...............................................22 Tema // Entreprenørskab.............................................................................................................25

Mads Mazanti, Anine Fuglesang, Lone Laursen,

Tema // Dit DMF...............................................................................................................................28

Daniel Nayberg, PR/VEGA, Jannick Børlum, Sara

Tema // Roskilde festival – Publikum....................................................................................30

Lindbæk, Jonathan Morgen, Fernanda Poblete, Karthik Rajmohan, Simon Gorm Eskildsen,

Tema // Roskilde festival – Branchen....................................................................................33

Kristoffer Winkler, Sidse Gry Jeppesen m.fl.

DMF kongres 2016..........................................................................................................................38

LAYOUT: www.christelvoss.com OPLAG: 3250

Boganmeldelse – Instruktionsbog til iPad i musikundervisningen..........................42 Seniorklub – Årets udflugt..............................................................................................................43 Noget om musik – Skæbnesymfonien....................................................................................44 Nye udgivelser................................................................................................................................... 44 Klummen // Musikken lever live.............................................................................................47

DEADLINE: 04. november 2016 TRYK: Frederiksberg Bogtrykkeri

Forsidefoto: DMF Københavns Ungdomsudvalg Illustrator: Simon Gorm Eskildsen


LEDER

Af Michael Justesen

DMF er i forandring! En vellykket Kongres, hvor der var stor opbakning til ny struktur og forandringer, er nu overstået. Formanden Anders Laursen, der blev genvalgt, sætter sig i spidsen for en fornyet Hovedbestyrelse og en helt ny struktur, som blandt andet baner vejen for nye unge kræfter i Hovedbestyrelsen. Efter to hektiske dage i Helsingør, valgte Kongressen en Hovedbestyrelse (HB) med nye unge kræfter. Samtidig havde man inden valgene vedtaget nogle af de mest fremadrettede lovforslag, som afholdelse af et årligt Repræsentantskabsmøde, en udvidet Hovedbestyrelse og et større FU, som alle i sammenhæng vil danne grundlaget for et bredere medlemsdemokrati, hvor yngre fagpolitikere lettere vil kunne få adgang til beslutninger og nye ideer. Alt sammen meget positivt. Nu er det så op til ledelsen, formand og næstformænd samt Hovedbestyrelsen at få ideerne og de mange tanker bag forslagene udviklet og sat på skinner. Formanden har allerede sat sig i spidsen for denne proces, og vi arbejder lige nu med at få alle tiltagene struktureret, så fremtidens beslutninger kan blive effektive og målrettede. Personligt er jeg især glad for Kongressens meget positive holdninger til de ungdomstiltag, som var og er nødvendige, hvis DMF fremover skal udvikle sig positivt, og vi kan forblive det brede fagforbund, som musikere elsker og føler sig tiltrukket af.

Kulturministeren samt fra Mette Klingsten, bestyrelsesformand for Landsdels Orkester Foreningen viser, at de kommende måneders forhandlinger på det område tegner til at blive vanskelige. Igen og igen er det besparelser, der lægges op til. Og det er hele tiden klædt ind i dårligt underbyggede argumenter om effektivisering og samarbejde. Der findes ikke den kulturinstitution i Danmark, som ikke allerede har effektiviseret både drift og samarbejde inden for de seneste 15 år. Flosklen er til at tage og føle på. Især nu, hvor sammenligningen med de milliard store indtægtstab, som eks. Skat og salget af Dong, har påført samfundet, mens ministrene stiller sig i spidsen for og begrunder den ene nedskæring efter efter den anden på kulturen. Hvis regeringens forslag om topskattelettelser til de rigeste bliver vedtaget, vil sandsynligheden for, at de bebudede besparelser på det samlede kulturliv vil blive gennemført, øges. I KMO vil vi fortsat arbejde på en konstruktiv dialog med vores lokale politikere med håbet om, at vi kan bevare et sprudlende og blomstrende kulturliv.

Vi skal fra ledelsens side formå at samle alle i et forbund, Musikernes DMF – uanset de forskellige opfattelser, som har præget debatterne det seneste halve år i forbindelse med Kongressen og formandsvalget. DMF er til for alle professionelle musikere – så vi skal forstå det essentielle og vigtige i den opgave, som vi er sat til at løse. Sammen skal vi videreudvikle et DMF, hvor alle kan se dem selv som en del af et vigtigt, fagligt fællesskab. Og faglige udfordringer er der nok af. De seneste udmeldinger fra

MUSIKKEN ⁄⁄ 3


Afdelingen informerer ***

Skovtur på Bakken

Stemnings billeder fra afdelingens traditionelle skovtur den 16. august for medlemmer på Dyrehavsbakken. Fotograf Mads Mazanti

BERLIN Hvis du er medlem i DMF København har du mulighed for at nyde en uge i den evigt sydende kultur-metropol Berlin. Afdelingens lejlighed er fantastisk placeret i Prenzlauer Berg - lige på grænsen til Mitte og tæt på Alexander Platz. Et trendy og stemningsfuldt

bohemekvarter tæt på Berlins mange live-klubber og de store klassiske koncertsteder. Der er 4 min. gang til nærmeste U-Bahn. De 109 m2 er udstyret til seks personer og indeholder stue, køkken, musikværelse med gear, badeværelse og gæstetoilet samt to soveværelser.

book et ophold i afdelingens lejlighed i prenzlauer berg

Følgende uger er til rådighed i januar-februar-marts 2017: 1 – 2 – 3 – 5 – 6 – 7 – 9 – 11 – 12 og 13. Vi trækker lod om ugerne. Du kan max søge på to forskellige uger pr. lodtrækning. Pris: kr. 2250,- + kr. 1000,- i depositum. Depositum får du retur, medmindre der er sket skader, bortkomst af nøgler

LÆS OM LEJLIGHEDEN OG SE INFOVIDEO PÅ DMFKBH.DK

eller rengøringen er utilstrækkelig. Skiftedag mandag. Interesseret? Kontakt Lone på tlf. 35 240 270 eller mail: kbh@dmf.dk Frist for ansøgning: Mandag d. 24. oktober 2016 kl. 12:00. Du kan forvente svar i begyndelsen af november.


Eksklusivt tilbud til DMF Københavns medlemmer GRATIS LÅN AF MIKROFONPAKKER TIL OPTAGELSE AF DIN MUSIK. Mange musikere er fortrolige med at indspille deres musik i eget studie-set up. Men når det kommer til mikrofoner skal man ofte ud og leje dyrt grej, når indspilningen skal lyde ekstra godt. Dette behov dækker vi nu i DMF København ved at lancere to mikrofonpakker inkl. forforstærker og lydkort. Til pakkerne kan også lånes mikrofon stativer, kabler og lydkort. Du kan som medlem låne pakkerne helt gratis. I samarbejde med tonemester Jonas Jensen har vi sammensat én mikrofonpakke som dækker de fleste behov, hvis man ønsker en ren og neutral optagelse, og én pakke med mikrofoner, der i højere grad er med til at farve lyden af dine optagelser.

DEN TRANSPARANTE/ NEUTRALE PAKKE:

DEN FARVEDE/ ’BESKIDTE’ PAKKE

Pakken indeholder bl.a. et matchet sæt DPA 4006 som er standard på DR, og som byder på en ekstremt naturtro gengivelse af både instrumenter og rum. I pakken finder du også Schoeps CMC5-MK4 , som er en utroligt detaljeret mikrofon både tæt på instrumentet, eller som stereo hovedsæt.

DEN FARVEDE PAKKE INDEHOLDER:

Den transparante pakke består udelukkende af kondesatormikrofoner af højeste kvalitet. Mikrofoner der har vist sit værd gennem årtier, som fortrukne på de store radioer, og til klassiske indspilninger i topklasse i hele verden.

DEN TRANSPARANTE PAKKE INDEHOLDER: • • • • •

Dpa 4006 stereosæt. Dpa 4011 stereosæt. Schoeps CMC5 Stereosæt Dpa 2011 stereosæt. 2 stk Neumann Tlm 103

Pakken er sammensat af en række true and proven studieklassikere, der alle har en unik karakter, og kan tilføje lidt ekstra dybde til indspilningerne. Pakken indeholder bl.a. en Brauner VM-1 - vokalmikrofonen som har været “go’to” mikrofonen til den lækre vokallyd i et par årtier. Vil du høre den? Tænd for radioen! Et Coles 4038 stereosæt bidrager med den lækre varme detaljerede lyd, som kun en ribbonmikrofon kan give. Fantastisk studioklassiker fra de gode gamle BBC-dage. • • • • • • • • • •

Brauner VM1 Coles 4038 stereosæt. Neumann km 184 stereosæt. Akg C414 XLII stereosæt Sennheiser 2 x MD421, 2 x e609 Dpa 2006 stereosæt Dpa 4099 clips mic. Dpa d:vote Shure: 2 x SM 57, 2 x beta 57 1 x beta 52. 4 stk AKG C535

BEGGE PAKKER INDEHOLDER: RME Fireface 802 FireWire/USB lydkort + Focusrite ISA 828 8-kanals mikrofon forforstærker

HVORDAN OG HVORNÅR?

Som medlem af DMF København kan du låne mikrofonpakkerne kvit og frit i en periode på op til to uger. For at lægge billet ind på dette medlemstilbud skal du kontakte afdelingen på tlf. 35 240 270, og aftale hvilken pakke du ønsker at låne. MUSIKKEN ⁄⁄ 5


Kort nyt ***

20.000 underskrifter skal hjælpe komponister og sangskrivere

Andrus Ansip Foto: European Commission

K.B. Hallen skal genetableres Det gamle spillested K.B. Hallen, der i 2011 brændte ned, skal genetableres som et af Københavns førende kulturog spor tssteder. Således vil scenen, hvor navne som The Beatles, Fleetwood Mac, Black Sabbath, Radiohead og The Rolling Stones har spillet, få liv på ny. Nordisk Film og tyske CTS Eventim vil i samarbejde drive den ikoniske arena som en moderne og multi-funktionel arena med plads til koncerter, messer, sportsbegivenheder, konferencer, shows og kulturelle events.

I september fik vicepræsidenten f or EU K om m issionen , Andrus Ansip, overleveret et åbent brev f ra GESAC med 20.000 underskrifter, hvoraf små 2.000 kommer fra danske sangskrivere og komponister. Brevet opfordrer Kommissionen til at sætte en stopper for det smuthul i EU-lovgivningen, som blandt andre YouTube har udnyttet. Som lovgivningen er lige nu, er tjenester som YouTube nemlig ikke forplig tede til at betale for den musik, de bruger, og det går ud over komponisterne og sangskriverne. Omvendt er onlinetjenester som TDC Play og Spotify forpligtede til at betale, og den nuværende lovgivning resulterer der for også i en skævvridning af det digitale musikmarked. koda.dk

K.B. Hallen vil med dens kapacitet på op til 4900 personer tilbyde et meget fleksibelt set-up. - Med dens unikke historie og fremragende placering er K.B. Hallen et stærkt brand og en arena med stort potentiale. Den nye multi-funktionelle arena er perfekt i størrelsen og vil have de nyeste faciliteter, som kan anvendes på mange forskellige måder, udtaler CTS Eventims vicedirektør, Rainer Appel. Byggeriet forventes at stå færdigt i slutningen af 2018. gaffa.dk

K.B. Hallens byggeplads Foto: Michael Justesen 6 ⁄⁄ MUSIKKEN


Bon Iver kommer til København

Bon Iver Foto: D.L. Anderson

Hele to koncerter står den på, når den populære, amerikanske indiefolk-kvartet Bon Iver gæster Den Grå Hal på Christiania den 2. og 3. februar 2017. Bon Iver er aktuel med sit tredje album ”22, A Million”, som fans over hele verden har ventet på i fem år. Med sig i bagagen har Bon Iver, med den 35-årige Justin Vernon i front, debutalbummet ”For Emma, Forever Ago” fra 2007 og ”Bon Iver, Bon Iver” fra 2011. Begge album er blevet tiljublet af anmeldere og publikum verden over, men efter turneen i 2011-2012, der bragte kvartetten til Danmark hele to gange, var sangeren fra Wisconsin tømt for idéer. Justin Vernon havde simpelthen ikke flere Bon Iver-sange i sig og fokuserede i stedet på sit band Volcano Choir. Men heldigvis er ventetiden ovre, fornyet inspiration er blevet fundet, og københavnerne kan nu glæde sig til et gensyn. gaffa.dk

Nyt forskningsprojekt om fællesskabende rockbands Hvad er det, der sker, når bands skriver et nummer i fællesskab? Det skal Lars Brinck, der er lektor, ph.d. samt forsknings- og udviklingsleder på RMC, til at forske i. Med støtte fra Kulturministeriets Forskningspulje skal Lars Brinck undersøge, hvordan kollektive kompositionsprocesser finder sted hos rockbands, og hvilken betydning det har for den enkelte musikers virke, at kompositionerne bliver til i fællesskab. Projektet, der har titlen “Kunstnerisk nyskabelse og kunstfaglig udvikling i dialektisk perspektiv – Rockbandet som eksempel” starter i 2017. rmc.dk

Hjernen og musikken Illustration: Christel Voss MUSIKKEN ⁄⁄ 7


DEN TONEANGIVENDE UNGDOM tema

Af Anine Fuglesang

Den toneangivende temaintro

ungdom Med DMF’s Kongres 2016 bag os vender vi os nu mod fremtiden og den yngre generation. For netop de unge var et af de varme emner under den to dages intense debat i Helsingør og med god grund; for er der nogen, en fagforening som DMF skal satse på i fremtiden, er det de unge – de ér fremtiden. At det nye forslag om at udvide Hovedbestyrelsen med to pladser dedikeret til unge medlemmer blev vedtaget, viser også, at DMF aktivt satser på vores unge musikere. Og det er helt rigtig set. For de unge er i stand til at tænke ud af boksen, de er initiativrige og ser tingene fra et andet perspektiv, og så bevæger de sig ofte i andre dele af branchen, end det ældre segment gør. Set i lyset af dette har vi valgt at zoome ind på ’den toneangivende ungdom’ i denne udgave af MUSIKKEN. Vi har været på besøg hos nogle af de entreprenante og musikalske tilbud, København og omegn byder på, og som er udsprunget fra kreative, unge musikere. Som den elektroniske musikskole Rumkraft på Nørrebro, hvor musikere og folk, der godt kan lide elektronisk musik, kan

8 ⁄⁄ MUSIKKEN

komme og møde ligesindede, og hvor børn og voksne kan lære at bruge computeren som instrument. Et initiativ, der er opstået, fordi Rasmus Kjærbo og Lasse Munk, der begge er elektroniske musikere, savnede et sted, hvor der var tid og rum til at diskutere, netværke, udveksle erfaringer og skabe musik sammen. Hvor Vesterbro for nogle år siden var under stor, innovativ byfornyelse, er turen nu kommet til Sydhavnen, og her lader den unge generation heller ikke chancen gå forbi for at skabe nye, kulturelle tilbud. I nogle nedlagte industribygninger arbejder en dedikeret flok lokale iværksættere for at skabe et nyt, kreativt samlingssted for unge, og drømmen om at etablere øvelokaler i de rå rammer lever i bedste velgående. En stor del af Hovedbestyrelsens arbejde i de kommende år vil være fastholdelsen og rekrutteringen af unge medlemmer, men måske er en del af løsningen at vende sig mod den elektroniske scene. Spørger man Frederik Birket-Smith, direktør for Foreningen Strøm, er der i hvert fald mange potentielle medlemmer at finde der, som ønsker at markere sig musikpolitisk. Men det kræver, at fagforeninger som DMF og det elektroniske musikmiljø bliver bedre til at nærme sig hinanden og finde fælles fodslag gennem dialog og viden. Opfordringen er hermed givet videre.


DEN TONEANGIVENDE UNGDOM tema

Af Anine Fuglesang

Musisk inspiratorium går miljøets vej Det kulturelle oplevelseshus INSP! skriver sig ind i fortællingen om den musikalske by Roskilde, der har frivillighed som sigtekorn. Hver uge mødes 60-70 frivillige, navnligt gymnasieelever, i byens nedlagte slagteribygninger; blandt andet for at arbejde med det bæredygtige lydfirma INSP! Sound, der har både Distortion, Katinka og Thomas Buttenschøn på cv’et. Foto: Daniel Nayberg

I de gamle, nedlagte slagteribygninger, tæt på stationen i Roskilde, holder en gruppe entreprenante unge Roskilde-borgere til. Stedet er døbt INSP!, der står for inspiratorium, for er der noget, stedet er, er det et kreativt oplevelseshus og mødested, hvor folk har mulighed for at skabe det gode liv for sig selv og andre gennem fælles oplevelser og aktiviteter. Hver dag samles en lang række unge mennesker for at spille musik, lave mad eller deltage i kurser og workshops, og 90

procent af alt, hvad der foregår på INSP! bliver udført af frivillige. - Men det er faktisk ikke kun unge, der kommer her. Vi har også 80-årige Troels, som har været her hver eneste dag gennem tre år. Da Troels startede med at komme her, tilbød han at gøre toiletterne rene hver dag, men i dag er han blevet opgraderet til pengeoptællingsansvarlig. Når vi afholder koncerter, er han også med. Så står han gerne omringet af en flok unge og viser sine tusser. Han har på opfordring af en ung pige fået lavet 17

tatoveringer, mens han er kommet her. Flere af dem er store INSP!-logoer på armene. Det er 21-årige Mads Østergaard Nielsen, der fortæller. Han byder varmt velkommen og viser rundt i de 800 kvadratmeter graffitiovermalede bygninger, hvor det ef terhånden lige så nedslidte ord ’patina’ synes bedst at bruge i beskrivelsen. Stedet emmer af stemning, varme, kreativitet og liv, og alle smiler og siger hej. En gruppe sidder på bænkene i gården og nyder solens stråler.

>>>

MUSIKKEN ⁄⁄ 9 fortsættes


fortsat tema

>>>

Foto: Flemming Bo Jensen

OM INSP! • Kreativt mødested i de nedlagte slagteribygninger i Roskilde, hvor social inklusion og fællesskab er i fokus. • Stedet placerer sig i feltet mellem kultur, erhverv og uddannelse og henvender sig til mennesker i alle aldre. •

INSP! har bl.a. eget studie, øvelokale og lydfirmaet INSP! Sound, der underviser unge interesserede i lyd og lys.

• INSP! står for inspiratorium. • Stedet blev startet i 2011 af en gruppe p å 10 unge gymnasie elever fra Roskilde. • Læs mere om INSP! www.insp.dk

10 ⁄⁄ MUSIKKEN

I metal- og sløjdværkstedet er Henrik i fuld gang. Ligesom Troels kommer han hver dag, når han er færdig med dagens dont som buschauffør. - For at forstå huset rigtigt er man nødt til at komme her flere gange, fortæller Mads Østergaard Nielsen, der er uddannet projektleder og er en af de 13 faste medarbejdere hos INSP!. Men trods et enkelt besøg forstår man allerede, at fokus hos INSP! ligger i ordene fællesskab og social inklusion. Alle er velkomne, så længe de bidrager med noget, andre kan få glæde af. Undervisning i lyd og lys INSP! så dagens lys i 2011, da en gruppe på 10 gymnasieelever besluttede sig for at rykke ind i kælderen for at lave et spillested for lokal undergrundsmusik. Stedet bar stadig præg af at være en gammel, nedlukket badeanstalt med sine betonarmerede brusenicher. Få af dem er stadig at finde i kælderen, der i et år blev kørt som spillestedet Badstuen. Siden har INSP! udviklet sin musikal-

ske profil med månedlige koncer ter i Folkerummet, hvor særligt lokale bands har mulighed for at prøve kræfter med scenen. Efterfølgende er øvelokale, studie og senest INSP! Sound kommet til under kyndig ledelse af Mads Østergaard Nielsen, der er kommet på stedet siden 2012. INSP! Sound kan bedst beskrives som et lydfirma, der har fællesskab, læring og bæredygtighed i fokus. - Hele målsætningen med INSP! Sound har været at skabe en platform, hvor alle lyd- og lysinteresserede kan få en indsigt i det tekniske udstyr. Når vi for eksempel tager ud og laver lyd og lys for Distortion, Katinka eller Thomas Buttenschøn, har vi altid et par stykker med, som skal lære det. Lige så vigtigt er det, at der er tale om et socialt fællesskab. Rigtig mange elektroniske musikere sidder alene hjemme foran computeren, men her kan man møde op, prøve tingene af og diskutere det med andre, fortæller Mads Østergaard Nielsen. INSP! Sound er det, man kalder en socialøkonomisk virksomhed, idet overskuddet fra indtjeningen geninvesteres i work-


BAGGRUND Mads Østergaard Nielsen 21 år. Født og opvokset i Roskilde. •

Uddannet projektleder og arbejder med socialpsykiatrien som projektmedarbejder hos INSP!, ligesom han s tår frivilligt for INSP! Sound.

• Er kommet som frivillig i INSP! siden 2012. •

Vinder af Kulturministeriets Ungdomspris Urkraft 2015 samt Roskilde Festivals Frivilligpris og R oskilde Kommunes Kulturpris for personer i 2014. Foto: Daniel Nayberg

shops, åbne studie-dage, koncerter og nyt udstyr. Mads Østergaard Nielsen regner med, at de i år runder en indtjening på 300.000 kroner; udelukkende indtjent på frivilligt arbejde. For nylig stod INSP! Sound bag en koncert på Stænder torvet i Roskilde arrangeret i samarbejde med Roskilde Handel; det Mads Østergaard Nielsen kalder for en 360 graders koncert. Med højtalere placeret rundt om på torvet, gik trådløse musikere fra bandet Fazon rundt blandt publikum, mens trommeslageren var placeret på taget af Café Vivaldi. - Det er den slags anderledes initiativer, vi er kendt for, og som jeg er så stolt over at være en del af, lyder det fra Mads Østergaard Nielsen. En større fortælling For INSP! Sound er det vigtigt at medtænke bæredygtighed i firmaet. Det ligger i det hele taget til husets ånd, hvor køkkenet også fokuserer på madspild. Derfor bruger de kun LED-belysning, klasse D-forstærkere, lersten, hør-isolering og

genbrugsmaterialer i DIY studiet og har bygget egne hornkasser, som yder større lydtryk ved mindre energi end traditionelle højtalere. - Det giver rigtig god mening for os, fordi vi arbejder med teknisk udstyr. Vi er en del af en branche, der traditionelt set ikke har fokus på miljøet, og det er en skam, for der ligger et kæmpe potentiale her. Det gør tingene mere besværligt for os, men det er en fed ting at brande sig på, og det er min oplevelse, at vores bæredygtige tilgang er en af årsagerne til, at man vælger at arbejde med os, fortæller Mads Østergaard Nielsen. INSP! er en del af en større fortælling om et musikalsk Roskilde, og når der er 6070 frivillige tilknyttet stedet, er det ikke tilfældigt, hvis man spørger Mads Østergaard Nielsen. - Roskilde Festival støtter os ikke alene økonomisk, men styrker også kulturen i byen, der bygger på frivillighed og fællesskab. Vi kan se, at vi virkelig når langt, så længe vi gør tingene sammen. Festivalen er en stor inspirationskilde, når det

kommer til at løfte i flok, og det smitter af på os. Til maj næste år overtager INSP! yderligere 800 kvadratmeter og udvider således deres kreative hjerterum, hvor fællesskab transcenderer alder, baggrund og forudsætninger. Fremtiden vil derfor byde på flere af de aftenener, som er kendetegnende for INSP!. Aftener, hvor bryllupsfesten foregår dør om dør med technofesten, mens 450 fulde gymnasieelever vælter rundt i lokalet under computertræffet. Ja, INSP! ér virkelig et sted for alle.

Læs mere om INSP! på hjemmesiden www.insp.dk

MUSIKKEN ⁄⁄ 11


DEN TONEANGIVENDE UNGDOM tema

Af Mads Mazanti

SydhavnsGade - med Sydhavnen i centrum Der er gang i Sydhavnen – på mange fronter. I nogle nedlagte industribygninger arbejder en dedikeret flok lokale iværksættere på at skabe et nyt, kreativt samlingssted for unge. Projektet SydhavnsGade skal indfange den energi og det potentiale, der ifølge initiativtagerne kendetegner netop denne del af byen.

12 ⁄⁄ MUSIKKEN

Foto: Mads Mazanti


”Det er totalt tarveligt at rykke de svageste hver gang i stedet for at give de svageste det fedeste.” Tager man et kig på Facebook-profilen SydhavnsGade, støder man blandt andet på sætningerne ”Sydhavnen har potentiale!” og ”Vi skriver ny historie i Københavns gamle arbejderkvarter!”. Det er foreningen SydhavnsGade, der står bag profilen – en forening stiftet af en vennegruppe, der for de flestes vedkommende er vokset op i denne del af København. Bestyrelsen består af otte kammerater, der knokler for at skabe et nyt kulturelt omdrejningspunkt for unge kreative mennesker i nogle nedlagte industribygninger på adressen Sydhavnsgade 28. MUSIKKEN cyklede til Sydhavnen og mødte to af foreningens ihærdige bagmænd, Thorbjørn Ulvskov Jørgensen og Noa Scheibel. De fortalte om tankerne bag det sted, der skal kunne favne områdets uforløste potentiale. - Foreningen er stiftet med øje på ungdomskultur i Sydhavnen, for da vi selv voksede op herude var der ikke ret mange tilbud. Der er mange herude, der ikke har de store økonomiske ressourcer, så et medlemsskab skal være noget folk har råd til at betale, forklarer Noa om den spritnye forening, der endnu ikke har åbnet for menige medlemskaber. Han under streger, at det kulturelle

knudepunkt SydhavnsGade ikke er profitprojekt, og hvis man vil være med, skal man være indstillet på at bidrage med frivilligt arbejde. Alle kontingentpenge skal gå direkte til drift af stedet. Foreningen har som udgangspunkt lejekontrakt på tre store, nedlagte industribygninger for de næste 18 måneder, da ejerne af bygningerne regner med, at der på det tidspunkt foreligger en ny lokalplan. Men umiddelbart er kun den ene bygning egnet til at rumme iværksætter-gruppens mange idéer – forfatningen på de to øvrige bygninger er simpelthen for elendig. Plads til alle Thorbjørn og Noa er begge i starten af 20’erne. De er vokset op i Sydhavnen, og ligesom de fleste af deres barndomsvenner, bor de der stadig. De forklarer, at de som børn løb rundt i de gamle industrikvarterer, og at de nu er på en klar mission om at give noget tilbage til deres gamle hood. Med SydhavnsGade-projektet ønsker de at skabe rammerne for en masse nye kulturtilbud, der kan berige Sydhavnen over en bred kam. Et sted, der skal vise resten af København, hvad Sydhavnen har at byde på. Gruppen bag foreningen har alle forbindelse til musikmiljøet og nærer derfor et håb om, at der på sigt blandt andet vil blive etableret øvelokaler i de rå rammer. - Men der skal også være plads til at folk kan åbne for eksempel et keramikværksted eller holde en fotoudstilling. Det skal helst kunne rumme det hele, uddyber Noa, som peger på Bolsjefabrikken og andre DIY-initiativer som inspirationskilder. - Vi fokuserer meget på, at det er lokalområdet, der skal drive huset. Der må meget gerne komme en masse mennesker udefra, men det skal være med Sydhavnen i centrum. Det er en bydel, der står over for en kæmpe omvæltning, og vi, der er vokset op herude, er nervøse for, at Sydhavnen bliver kørt over. Vi vil ikke stå og se på, mens tingene smuldrer mellem hænderne på os. Vi vil gerne lave noget, vi kan være stolte af. Vi vil gerne kunne sige, at Sydhavnen er gået sammen om at lave et nyt kulturtilbud – til sig selv, lyder det fra Thorbjørn. Med de omtalte omvæltninger henviser han til den områdefornyelse, der har været i gang et par år i Sydhavnen. Han er bekymret for, at kvarterløftet omdanner

bydelen til et kedeligt, livløst boligkvarter, hvor de nuværende beboere ikke længere har råd til at bo. En dynamik, man kender fra andre områdeløft i København. - Vi er sindssygt bange for hele gentrificeringen. Boligpolitikken i København handler kun om boliger, og især boliger til børnefamilier, hvilket selvfølgelig er helt ok. Problemet er bare, at kultur bliver fuldstændig overset. De bygninger, der har kultur-potentiale rives ned til fordel for boliger, forklarer Thorbjørn og kommer med en opfordring til byplanlæggerne om, at kultur-venues tænkes ind fra start, når en ny bydel er på tegnebrættet. Og Noa bakker op om barndomsvennens bekymring: - Vi er bange for at miste den charme, vi er vokset op med herude. Vi er selv endt med at bo i lejligheder herude, fordi her er en speciel ånd. De her bygninger manifesterer præcis den charme, vi er vokset op med. - Der er ingen lige gader og glasfacader. Det er det gamle industrikvarter, og det må det på en eller anden måde godt blive ved med at være. Det er råt og smukt på samme tid, supplerer Thorbjørn. Bro mellem nyt og gammelt De to venner viser rundt i de store, rå lokaler. En fin trækonstruktion bærer loftet i den flere hundrede kvadratmeter store hal, der er oplyst via ovenlysvinduer. En kammerat er i gang med at dekorere en endevæg med graffiti, og det er netop de menneskelige aftryk blandet med industribygningernes slidte udtryk, der giver stedet kant og personlighed. - Vi vil gerne skabe liv i noget, som nogen måske opfatter som dødt. Selvom det lyder lidt konservativt, så synes vi, man skal udnytte de muligheder, der er. If it ain’t broke, don’t fix it. Og hvorfor bygge noget nyt, ingen har råd til at være i? Kommunen snakker meget om at lave brobygning mellem det nye og det gamle, og vi ligger fuldstændig i midten. Vi kunne være den fysiske bro. Det er ikke noget, vi har tænkt over, men det kan komme af sig selv, hvis vi laver et fedt kulturtilbud, fortæller Thorbjørn og fortsætter: - Det handler om at bruge Sydhavnens eget potentiale med mange unge mennesker, der har en masse at byde på, men mangler rammerne.

fortsættes

>>>


fortsat tema

>>>

Thorbjørn Ulvskov Jørgensen og Noa Scheibel · Foto: Mads Mazanti

”Man er nødt til at give noget tilbage til området, hvis man udnytter dét, der er herude.” Lyst til at give tilbage Idéen om et mere permanent sted opstod efter nogle år med en række store pop up fester, hvor live-musik var en hovedingrediens. Og lysten til at give noget tilbage til det gamle kvarter bygger på Thorbjørns og Noas egne oplevelser under opvæksten i Sydhavnen. - Da vi var yngre, sad vi måske bare på en bænk eller rendte rundt i parken, for der var ikke et sted, man kunne spille musik sammen, lave en udstilling eller noget i den stil. Og så ender det med at folk ”udstiller” deres kunst på bygninger eller S-tog, griner Noa. Thorbjørn uddyber: - Du kan ikke stoppe det dér – det handler mere om, hvordan det bliver udtrykt. Hvis man ikke har noget at lave, ender det måske med, at man smadrer et eller andet – det er ikke sjovt for nogen. Der er rigtig meget energi herude, der bliver brugt forkert. Hvis man kan kanalisere noget af den energi ind i de her bygninger og skabe et sammenhold omkring det, så har vi gjort mere, end kommunen nogensinde har kunnet gøre. Åbenhed og fællesskab De er enige om, at Sydhavnen som bydel 14 ⁄⁄ MUSIKKEN

emmer af energi, fantasi og gode mennesker – der mangler bare et sted, hvor potentialet kan få lov til at folde sig ud. Når det kommer til selve indholdet forholder foreningen SydhavnsGade sig ret åben. Det afgørende er, at man forpligter sig til at være en del af fællesskabet, hvis man vil benytte lokalerne. Man skal involvere andre i Sydhavnen ved for eksempel at invitere inden for til de arrangementer eller workshops, man står for. - Man kan ikke bare komme og have sit eget lille værksted og lukke det af, når man går hjem. Man må gerne gå herude og øve med sit kor eller noget i den stil – bare man til sidst inviterer bydelen til koncert. Man er nødt til at give noget tilbage til området, hvis man udnytter dét, der er herude, siger Thorbjørn og understreger således den grundstemning af åbenhed og fællesskab, der gennemsyrer SydhavnsGade. - I forhold til genrer og program for stedet er det vigtigt, at der ikke er noget kultursnobberi. Der er ikke noget, der er for fint til det her sted. Vi vil gerne køre alt fra opera til techno, forklarer Noa. SydhavnsGade havde officiel åbningsfest d. 17. september (efter deadline på dette blad, red.), og er grundlæggende tænkt som et kulturhus for unge, hvor den primære målgruppe ligger mellem 16 og 35 år. I Sydhavnen er der mange tilbud til børnefamilierne og de ældre, mens Thorbjørn og Noa er enige om, at netop mellemgruppen med de unge er forsømt. Der er et behov for kreative rammer for denne aldersgruppe. Der ligger dog endnu ikke en helt klar strategi for, hvordan projektet skal synliggøres over for målgruppen, men tanken er, at SydhavnsGade hurtigt får skabt så stor tiltrækningskraft, at de unge kommer af sig selv. - Vi håber på, at der er kreative folk fra hele København, der vil komme og hjælpe os med at fylde noget indhold i. Folk må meget gerne komme og være med til at skabe stedet, så længe den oprindelige Sydhavns-ånd forbliver, siger Noa. SydhavnsGade har ikke formuleret en målsætning i smart oneliner form, men henviser til en overskrift i visionen som lyder ”Sydhavnens kulturelle fremtid”. Foreningen ønsker at gøre tingene på en ny måde, som ikke har fundet sted i Sydhavnen, siden Karens Minde Kulturhus blev etableret, da nogle lokale beboere

besatte en tidligere åndssvage-anstalt. En anden klar målsætning er at udnytte Sydhavnens potentiale. - Der er ikke mange penge, fancy biler eller store opsparinger i området, men derimod mange menneskelige ressourcer med stor fantasi, kreativitet og lyst til at udleve sine drømme. Og det skal de fandeme have lov til at gøre et sted, griner Noa. Stærkt tilhørsforhold Og hvordan ser det ud med fremtiden? Hvordan ser SydhavnsGade-projektet ud om fem år? Thorbjørn har et bud: - Det er slet ikke sikkert, at bygningerne står her længere. Måske er det lejligheder det hele. Noa fortsætter: - Forhåbentlig lever vores visioner og vores forening stadig om fem år. Så må vi håbe, at dem, der bor i Sydhavnen, ikke er blevet skubbet ud til den tid. Det har stor betydning for, hvordan det kommer til at se ud. Bliver de folk, der bor her nu, presset ud, er der ikke nogen tilbage til at protestere. Sydhavnen har set ud, som det gør, længe, fordi folk, der bor her, har et sindssygt stærkt tilhørsforhold. De to sydhavnere er bevidste om, at deres bydel er meget i vælten for tiden. De

UDDRAG Fra Facebook-profilen SydhavnsGade: Sydhavnen har potentiale! SydhavnsGade er Sydhavnens nye kulturtilbud, som du har mulighed for selv at være en del af. Det eneste, det kræver, er, at du er klar på at tage fat og hjælpe med at få klargjort lokalerne. Jo flere hænder, desto hurtigere kan Sydhavnens nye kulturelle knudepunkt blive klar til brug. Vi skriver ny historie i Københavns gamle arbejderkvarter! facebook.com/SydhavnsGade www.sydhavnsgade.dk


kan godt se faren i, at området bliver for populært, og at de med SydhavnsGadeprojektet ligefrem selv kan være med til at skubbe på i sådan en udvikling. De holder dog fast i, at beboerne i Sydhavnen har stor fællesskabsfølelse og ejerskab omkring deres bydel. Om det siger Noa: ”Vi håber, der kan ske en anden proces her end den gentrificering, man har set på Vesterbro og Nørrebro. Forhåbentlig indser man, at de folk der bor i Sydhavnen har rigtig meget at byde på, og at man bør udnytte de ressourcer, kræfter og fantasi, der er her i forvejen til at forbedre området. - Ja, folkene bag områdefornyelsen siger det selv i en artikel i Berlingske: De vil gerne give mere albuerum, og dem, der bor her, skal have lidt mere. Men i samme artikel er der én, der helt glad fortæller, at der i vedkommendes gade netop er solgt en lejlighed for 3,3 millioner kroner. Det er der måske nogle få beboere, der er glade for, men det er ikke det, der er meningen for alle os andre. Hvis man kunne holde huspriserne nede, ville det være nemmere at holde på særpræget herude, mener Thorbjørn. Bevare eller udvikle Noa og Thorbjørn lægger ikke skjul på,

at de kommer fra en opvækst, hvor man ikke havde den store tillid til embedsværket. Og netop denne skepsis har været motiverende for lysten til at igangsætte noget selv. De er desuden meget opmærksomme på, at det blandt andet er unge mennesker som dem selv, der skal fodre områdefornyelsen med inputs til, hvordan en ønskværdig fremtid for Sydhavnen kunne tage sig ud. Men hvad siger de til paradokset om, at man på den ene side ønsker at bevare sin bydel og på den anden side mener, der er behov for udvikling? - Jeg synes ikke, der er noget i vejen med at gøre det bedre. Der også meget lort i Sydhavnen, og der er mange mennesker, der har det helt vildt dårligt, svarer Thorbjørn. Og Noa er på linje: - Vores idé med at starte det her sted er, at vi gerne vil være med til at forbedre Sydhavnen. Det skal ikke ophøjes til et eller andet fint. Det er bare vigtigt for os, at det bliver forbedret for dem, der er her, og at man ikke – for at få statistikkerne til at se bedre ud – flytter de ”røde tal” længere ud, og hiver nogle nye ind med højere indkomst. - Det er totalt tarveligt at rykke de svageste hver gang i stedet for at give de svageste det fedeste, understreger Thorbjørn.

At SydhavnsGade-folkene tænker i lokal helhed, har visioner og samtidig hjertet på rette sted ligger helt klart efter en time i godt selskab med Noa Scheibel og Thorbjørn Ulvskov Jørgensen. Afslutningsvis giver de to iværksættere og lokalpatrioter en håndfuld gode råd til andre, der kunne tænke sig at præge lokalområdet og søsætte nye tiltag: • Få hurtigt gang i mere permanente ting. • Organisér jer. Jo flere I er om et projekt, jo mere magt har I over for beslutningstagerne. • Råb op! Det hjælper på motivationen, når man selv er med til at præge udviklingen. • Involvér jer. Og duk op til alle møder, der er med til at sætte dagsordenen for området. • Hav altid dem, der ikke selv har overskuddet til at involvere sig, i baghovedet, når du involverer dig. • Provokér. Og skub til beslutningstagerne.

”Lad os holde fast i kulturen og gøre det til kernen i en ny lokalplan.”

MUSIKKEN ⁄⁄ 15 Foto: Mads Mazanti


DEN TONEANGIVENDE UNGDOM tema

Af Anine Fuglesang

Fra talent til stjerne En del af VEGAs grundfundament er at tage hånd om unge talenter; det bliver gjort gennem indsatser som VEGA Mentor, der er en del af VEGAs talentprogram. For i en branche, hvor forretningsmodellerne ændrer sig, og økonomien er rykket fra cd-salg til livemusik, kan nye talenter hurtigt blive glemt. Derfor er det vigtigt, at VEGA hjælper talentmassen, fortæller VEGAs kommunikationschef, Ditte Sig Kramer.

FAKTA Liveuropa • Det er ikke kun den danske talent masse, VEGA fokuserer på gennem tre-trins-raketten VEGA Mentor, VEGA Debut og VEGAs Udvalgte. •

I to år har VEGA været en del af projektet Liveurope sammen med 12 andre spillesteder i europæiske lande. EU giver et mindre støttebeløb til koncerterne, og der bliver således sat fokus på den europæiske talentmasse.

• Liveurope er støttet af EU’s Creative Europe-program. Derudover afholder spillestedet VEGA’s New Crush, som er VEGAs halvårlige arrangement, hvor nye internationale navne 16 ⁄⁄ MUSIKKEN præsenteres.

Foto: PR/VEGA

Gennem 20 år har VEG A dannet rammen om utallige, musikalske oplevelser; opløftet af akustik og arkitektur. Opstemte, svedige og varme om hjertet er publikum forsvundet ud i det københavnske natteliv med nye minder printet på nethinden og i øregangene; aften efter aften, år efter år. Internationale stjerner som Coldplay, Adele og Arctic Monkeys har blandt mange store stjerner gennem årene lagt vejen forbi Vesterbro; Coldplay tilbage i 2000, kun fem måneder efter udgivelsen af deres debutalbum ”Parachutes”. Også danske artister som MØ, Ulige Numre og Lukas Graham har taget vejen fra Lille VEGA og til udsolg te koncer ter i Store VEGA. For er der noget, VEGA har formået gennem sine 20 år, er det at have fingeren på pulsen og tage hånd om unge talenter. Og med årene er der kun kommet større fokus på talentmassen. Det for tæller kommunikationschef på VEGA, Ditte Sig Kramer. - Vi er kommet nærmere det, som er husets grundfundament; nemlig at være scene for større internationale navne og ikke mindst vækstlaget og dem, som er på vej op. I starten og midten af 00’erne var VEGA særligt kendt for sin natklub. I dag er VEGA et internationalt anerkendt venue, hvor man som koncertgæst netop kan opleve de store internationale stjerner, men også gå på opdagelse i talenterne. Vi har hævet vores aktivitetsniveau på koncerter betragteligt over de seneste fire-fem år og har årlige 700 ar tister (inklusiv suppor tnavne, red.) fordelt over 330 koncertarrangementer på vores tre scener.


OM VEGA Musikkens Hus • • • • • •

Åbnede som Arbejderbevægelsens hus, kaldet Folkets Hus, i 1956. Huset er tegnet af arkitekt Vilhelm Lauritzen. Åbnede som spillestedet VEGA i 1996. Store VEGA har plads til 1.550, Lille VEGA har plads til 500, Ideal Bar har plads til 275. Cirka 700 navne optræder årligt, hvis man tæller supportnavne med. VEGA er som et af landets regionale spillesteder forpligtet til at udvikle musiklivet, herunder talentudvikling, vækstlag og smalle genrer. Foto: PR/VEGA

Fokus på kunstneriske ambitioner Med arrangementer som VEGAs Udvalgte, VEGA Debut og senest VEGA Mentor, der har set dagens lys i år, er en stor del af VEGAs opmærksomhed rettet mod artister, der på nuværende tidspunkt ikke nødvendigvis er den store økonomi i, men som har sin berettigelse på den danske musikscene qua deres talent. Artister, VEGA ønsker at præsentere for publikum, idet de er med til at revitalisere genrer og repræsentere nye strømninger, og som tegner et billede af det samfund, vi lever i. - Vi er meget optaget af at præsentere dem, der har en kunstnerisk ambition og kvalitet. De musikere, som fortjener en scene, og som der ikke nødvendigvis er plads til alle mulige andre steder i den mere kommercielle ende af branchen. Alle, der arbejder med livemusik, oplever, at forretningsmodellerne ændrer sig, og at økonomien i livemusik bliver mere og mere betydningsfuld for musikere, men også hos de internationale koncertagenturer, fortæller Ditte Sig Kramer og fortsætter: - Derfor er det vigtigt, at vi som Danmarks førende venue hjælper med at tage hånd om talentmassen, hvis de mindre bands nogensinde skal have en mulighed for at gøre sig gældende og have lov til at spille og udvikle sig selv og opbygge et publikumsgrundlag.

Forbereder på fremtiden I virkeligheden kunne VEGA nøjes med blot at stille en scene til rådighed for de bands, som VEGAs bookere udvælger til VEGA’s Udvalgte, VEGA Debut og VEGA Mentor, der alle tre er indsatser i VEGAs talentprogram VEGA Talent. Men det er ikke nok, mener Ditte Sig Kramer, der gerne ser, at VEGA følger tingene til dørs. - Der, hvor vi kan gøre en forskel, og som vi arbejder med i vores talentprogram, er ved at forberede de yngre talenter på den fremtid, der venter dem, ved at stille vores ekspertise til rådighed. Det gør vi blandt andet med vores nye initiativ VEGA Mentor, som vi har introduceret i år. Her arbejder vi fokuseret med et act tidligt i karrieren, hvor vi rådgiver om alt det, der følger med at være live-artist: det at stå på scenen, lyd/lys-forhold, visuel identitet, kontakt med fans og så videre. Modsat andre danske talentprogrammer arbejder vi ud fra princippet ’cherry picking’. Det vil sige, at vi udvælger de bands eller musikere, som, vi vurderer, har det helt rigtige potentiale, og som er ved at være klar til at tage næste skridt, lyder det fra Ditte Sig Kramer. Den gode relation er vigtig Ud over VEGAs talentprogram er der hos spillestedet stor fokus på det generelle arbejde med vækstlaget. Når VEGA for eksempel booker navne som Bisse og

Phlake, er det fordi, de ifølge bookerne har noget særligt at byde på tidligt i karrieren, mens de endnu ikke er etablerede navne. - Derudover handler det også om at skabe en god relation til artisterne, for vi vil gerne præsentere dem igen. Phlake er et eksempel på et af de bands, som spillede på Ideal Bar, og som nu i efteråret står over for deres første udsolgte koncert på Store VEGA. De har ikke været en del af vores talentprogram, men det er gået sindssygt hurtigt for dem, og det er klart, at vi er interesserede i at præsentere dem, når de er blevet store. For vi vil gerne præsentere kvalitetsmusikken i Danmark, lyder det fra Ditte Sig Kramer. I september kunne VEGA fejre 20 års jubilæum, og da Ditte Sig Kramer bliver spurgt ind til VEGAs fremtid, er der ingen tegn på, at ambitionerne for de kommende år ligger under for fortidens. - Vores fokus på talenter har altid været en stor del af VEGA, særligt de seneste seks-syv år, og det kommer til at fylde endnu mere i de kommende år. Vi har store ambitioner, når det gælder vores rolle på den front, og vi kan se, at det bærer frugt. Publikum viser stor interesse for at komme til koncerter med navne, der endnu ikke er blevet superstjerner. Det, tror jeg, blandt andet skyldes, at når et band spiller på VEGA, ved publikum, at det er kvalitet og interessant rent kunstnerisk, slutter Ditte Sig Kramer. MUSIKKEN ⁄⁄ 17


DEN TONEANGIVENDE UNGDOM tema

Af Anine Fuglesang

“Jeg er blevet en bedre liveperformer” David44 · Foto: Jannick Børlum


VEGA Mentor David44 er den første artist, der har været gennem VEGA’s talentforløb VEGA Mentor. Under kyndig vejledning fra branchefolk er David Olafsson blevet undervist i stageperformance, lyd- og lysforhold og visuel identitet.

- Jeg er vanvittigt privilegeret. Tænk at blive udvalgt af VEGA, som er en af landets stærkeste musikinstitutioner og få at vide af dem, at du er fed. Det er så vildt. Sådan lyder det fra den 26-årige producer og sangskriver David Olafsson, der med sit popprojekt David44 er den første ar tist, der har været gennem talentforløbet VEGA Mentor. Over en periode på indtil videre seks måneder, inddelt i fire forløb plus møder med VEGA’s booker Cille Veje, har David Olafsson været under kyndig vejledning i at blive en bedre liveperformer. Sceneperformance, visuel identitet og lyd- og lysforhold er nogle af de områder, David Olafsson har været i berøring med undervejs, hvor han er blevet undervist og coachet af en række branchefolk.

- Jeg har blandt andet skullet identificere min musik. Det kan lyde lidt hippieagtigt, og det fungerede næsten også som et terapiforløb. Men jeg skulle sætte ord på, hvem jeg er som kunstner, og hvordan min personlighed skal skinne igennem min liveperformance. Det er vigtigt at have identitet og sjæl med i musikken, for ellers er det ikke ægte, og hvis det ikke er ægte, bliver du ikke en succes, lyder det fra David Olafsson, der også har arbejdet sammen med en lydmand; blandt andet for at finde ud af, hvilket udstyr han har brug for, når han i fremtiden skal turnere.

Når David Olafsson har været igennem fjerde og sidste forløb, som er en opsamling over alt det, han har lært, munder det hele ud i en koncert på Idealbar; David Olafssons første koncert som David44. - Forløbet har i den grad g jor t mig til en bedre livemusiker. Bundniveauet er hævet væsentligt, og jeg har fået mere klarhed over, hvornår tingene går godt og skidt live. Jeg har fået sat nogle teorier på nogle af de ting, jeg før ikke helt forstod. Og så er VEGA en fantastisk allieret at have med sig fremover. Jeg føler mig virkelig i trygge hænder, lyder det fra David Olafsson.

Ud over scenekanten David Olafsson har, lige siden han var lille, drømt om at leve af musikken. Men det var ikke før, han for tre år siden fik job som produktionsassistent i Medley Studios og begyndte at arbejde med etablerede, danske musikere, at troen på, at det virkelig kunne blive en realitet, tog form. Han har tidligere optrådt på Distortion, SPOT Festival og i Pumpehusets Byhave, men uden egentlige værktøjer i bagagen. Dem har han nu. Som en del af VEGA Mentor, er David Olafsson nemlig blevet guidet i at nå ud over scenekanten af livecoach Kristian Koch. - Det var ret grænseoverskridende, men også rart, for han var fuldstændig ærlig, og det er virkelig sjældent, at folk er ærlige omkring musik. Hans undervisning var uvurderlig i den forstand, at der var tale om et menneske med erfaring og god smag, som gav mig en masse inputs, jeg konkret kan bruge, når jeg skal optræde fremover.

MUSIKKEN ⁄⁄ 19


DEN TONEANGIVENDE UNGDOM tema

Af Rasmus Juncker · Medlem af DMF Københavns Ungdomsudvalg

Det elektroniske musikmiljø og fagforeningerne skal spille bedre sammen Som ung musiker og aktør inden for det danske elektroniske musikmiljø, er man en del af en spændende kultur i en rivende udvikling. Hver dag identificerer flere aktører sig med miljøet, og der sker lige nu en tiltrængt landsdækkende organisering, som ikke tidligere har været set. Samtidig prøver fagforeningerne at tilpasse sig miljøets anderledes strukturer og behov. I s lu t n i n g en a f de cemb er 2015 søsatte Foreningen Strøm i samarbejde med Fonden Roskilde Festival en undersøgelse af det elektroniske miljø i Danmark. Undersøgelsen har til formål at kortlægge og indsamle viden om miljøets udfordringer og behov samt indhente konkret datamateriale til videre udvikling og for20 ⁄⁄ MUSIKKEN

ståelse af miljøet. Første fase af denne undersøgelse er lige afsluttet, og konklusionen kan bruges af mange aktører i det danske musikliv, deriblandt i særdeleshed fagforeningerne. Efter at have læst konklusionerne fra undersøgelsen, står det klart, at det er en stor udfordring for fagforeningerne at favne miljøet. Jeg har spurgt Frederik

Birket-Smith, direktør for Foreningen Strøm, om undersøgelsens indhold samt miljøet og fagforeningernes fælles udfordringer. - Først og fremmest har det her miljø behov for at markere sig musikpolitisk i hele landet. Vi er i mange år gået glip af et enormt udviklingspotentiale, og nu har miljøet virkelig behov for at kunne række hånden op og skabe en bred forståelse af miljøets struktur og genrens kendetegn. Vi vil indsamle så meget data og viden som muligt, så vi sammen med resten af de musikpolitiske aktører kan bidrage til at udvikle genren, fortæller han. Hvor bevæger det danske elektroniske miljø sig på vej hen? - Det går rigtig mange veje, og det handler først og fremmest om, hvorvidt miljøet kan organisere sig selv. Det har det ikke været tidligere på et landsdækkende plan, men efter de første elektroniske


FAKTA Frederik Birket-Smith 39 år og fra Frederiksberg. • Direktør for Foreningen Strøm. • Står bl.a. bag Bas Under Byen, Fyraftensboogie, RAW, Jolene Bar og OHOI! • Har indtil fornyligt været mangeårigt medlem af DMF. • Har været DJ, arrangør og musiker siden 1993. • Kandidat i Urbangeografi fra Roskilde Universitet med speciale i piratradioer.

Frederik Birket-Smith · Foto: Sara Lindbæk

netværksmøder og debatsessions, som vi arrangerede, blev der ytret et behov for at samle netværket for miljøet på nationalt niveau, siger Frederik Birket-Smith. Et landsdækkende netværk Kor t ef ter første netværksmøde blev Facebook-gruppen kaldet ”Det Elektroniske Hjørne” skabt. Interessen var stor allerede fra starten, og det bliver kaldt et mødested for alle faggrupper og personer, der har elektronisk musik inde på livet. Der deles viden om alt fra relevante begivenheder og hjælp til fondsansøgninger samt konstruktive diskussioner over aktuelle spørgsmål. Spørgsmålet om, hvilken officiel rolle denne organisation kommer til at have, er ikke til at svare på endnu, men der er bred enighed om, at den er meget nødvendig, og Frederik Birket-Smith understreger, at udover netværksdelen bliver det

væsentlige fremover at samarbejde med de eksisterende fagforeninger. - Når vi er gået til fagforeningerne, har det virkelig været svært at få dem i tale, for det er jo som udgangspunkt ikke ret mange af deres medlemmer, vi repræsenterer. Sagen er, at det ikke handler så meget om dem eller os, men om, at musikforbundene begynder at forstå, hvordan miljøet fungerer, og hvordan det har dets egne måder at organisere sig på. Samtidig skal de musikalske aktører også sætte sig ind i, hvad fagforeningerne har at tilbyde og bidrage med. Der har manglet en væsentlig dialog, udelukkende fordi der har manglet generel viden, forklarer han. Stort potentiale Det er netop på grund af denne manglende dialog, at der mangler en grundlæggende viden om miljøets strukturer, men der er også mange elektroniske aktører, der mangler viden om, hvad fagforeningerne kan tilbyde dem. I mit eget netværk er meget få af de dj’s, producere eller arrangører, jeg arbejder med, medlemmer af en fagforening. De fleste kan ikke se, hvad de skal bruge det til. Jeg har spurgt Frederik Birket-Smith, hvad han mener, der adskiller det elektroniske miljøs behov fra andre musikmiljøer. - Mange har flere kasketter på, hvor man udover at være udøvende musiker og producer, også kan være dj, lydkunstner, arrangør og publisher. Derfor har strukturerne i det eksisterende fagforbund svært ved at tilpasse sig. Viden om dette ville hjælpe udviklingen godt på vej, og derfor har vi bl.a vores Strøm School-musikundervisning og Strøm Friends-mentorprogram. Den elektroniske musik er uden tvivl én af de absolut største spillere på det internationale musikmarked. Derfor er det ærgerligt, at vi i Danmark har set med fra sidelinjen, mens de urbane, elektroniske kulturer har udviklet sig. Der er jo tale om mange tusinde aktører og hundredtusindvis af publikummer, siger Frederik Birket-Smith. Bedre kommunikation og dialog Det er tydeligt, at DMF de seneste par år især har tilpasset en del af kursustilbuddene til at være målrettet et mere elektronisk miljø. Men flere mener, at der er behov for mere end bare kurser for at gøre DMF mere synlig og relevant for det bredere elektroniske miljø. Frederik Birket-Smith mener blandt andet, at kommunikation og dialog er løsningen.

DMF ung

Rasmus Juncker 23 år og fra København. • Medlem af DMF Københavns Ungdomsudvalg. • Freelance trommeslager, DJ og elektronisk producer. • Medstifter af kulturinitiativet SydhavnsGade. • Studerer Lyddesign på Den Danske Sceneskole. Foto: Jonathan Morgen

- Jeg har selv deltaget i nogle gode og relevante kurser, og jeg kan se i kataloget, at der er nogle fede tilbud igen, men problemet er, at det ikke bliver kommunikeret godt nok ud. Det skal jo ud til miljøet og ikke kun de eksisterende medlemmer, hvis folk skal melde sig ind. Yderligere skal der gives kompetent brancherådgivning med forståelse for genrens struktur. Derfor er det vigtigt, at personer med ben i begge lejre, både miljøet og fagforeningerne, kan italesætte de indbyrdes og fælles behov, forklarer Frederik BirketSmith. Tilbage i juni måned henvendte jeg mig til gruppen ”Elektronisk Musik Danmark” for at spørge dem ind til fagforeningernes rolle i miljøet, og her herskede der en bred enighed om, at der er tale om en tvivlsom indsats, hvorfor der netop er brug for en landsdækkende organisering. Det vil på lang sigt kunne medføre en større anerkendelse af elektronisk musik som kunst hos både befolkningen såvel som hos fonde, medier og resten af musikbranchen, og som resultat af dette vil genren forhåbentligvis få en langt større musikpolitisk gennemslagskraft. Lad os håbe på det!

MUSIKKEN ⁄⁄ 21


DEN TONEANGIVENDE UNGDOM tema

Af Amalie Riis

Rumkraft

– en musikskole uden instrumenter I en baggård på Nørrebro holder den elektroniske musikskole Rumkraft til. Et sted, hvor musikere og folk, der godt kan lide elektronisk musik, kan komme og møde ligesindede, og hvor børn og voksne kan lære at bruge computeren som instrument.

22 ⁄⁄ MUSIKKEN

Rasmus Kjærbo · Foto: Fernanda Poblete


Mathias Brok Foto: Fernanda Poblete

- Det er tæt på Sankt Hans Torv, og så går du til venstre, forbi DMF, siger Rasmus Kjærbo til mig i telefonen. I baggrunden kan jeg høre elektronisk musik og en summen af folk, der snakker sammen. Det lyder allerede hyggeligt, tænker jeg. - Og der er en gut fra Island, der har lavet al maden fra bunden. Det bliver smidt på grillen nu, tilføjer Rasmus Kjærbo i røret, mens jeg står af 5A’eren og sætter kursen mod den elektroniske musikskole Rumkraft. Jeg kan ikke helt få styr på, hvad det er for noget, dét der Rumkraft, tænker jeg ved mig selv, efter vi har lagt på. Jeg er nysgerrig efter at få mere at vide om den her skole. Da jeg talte med musikproduceren og biomedicineren Rasmus Kjærbo tidligere på ugen, prøvede han også at forklare mig, hvad det hele handler om. En musikskole, bare uden instrumenter, siger jeg højt ud i luften. En lille, tyk mand stikker hovedet ud af en butik. Han kigger forundret på mig. Himlen lyser klart bagved de mørkegrå skyer, det trækker op til regn. Måske venter regnen på, at vi har fejret Rumkrafts fødselsdag. Jeg håber i hvert fald på det. Nu må vi se. For Rumkraft fylder nemlig ét år i dag, på denne søndag i august.

Frirum for kreativ udfoldelse Det er inde i en lille baggård, har Rasmus Kjærbo fortalt mig, og ganske rigtigt træder jeg ind i en baggård på Læssøesgade. Gården er fyldt med mennesker, der står og småsludrer, en DJ i et telt lægger stemningen med reggae, og en fransk bartender blander drinks i kulørte glas. Her er rart at være; det mærker jeg med det samme. Jeg kigger efter Rasmus Kjærbo, og snart kommer en høj, glad fyr med dreadlocks over mod mig. - Ja, det er mig, der er Rasmus, griner han og giver mig et stort knus. - Velkommen til Rumkraft. Vi sætter os ved ét af bordene, og jeg forsøger igen at forstå, hvad Rumkraft er. - Jamen, det er egentlig bare et sted, hvor elektroniske musikere og folk, der godt kan lide elektronisk musik, kan komme og møde ligesindede, fortæller Rasmus Kjærbo. Han forklarer, hvordan han og lyddesigner og elektronisk musiker Lasse Munk sad sammen for lidt over et års tid siden og snakkede om, hvor fedt det kunne være, hvis der var et sted, hvor man kunne mødes og tale med andre, der også laver elektronisk musik. Altså ikke på en festival eller på nettet. Eller på en klub klokken tre om natten. Men et fysisk sted, hvor der var tid og rum til at diskutere, netværke, skabe musik sammen og udveksle erfaringer. Et sted, hvor der også var plads til folk på alle niveauer. - Rumkraft er i bund og grund et sted, hvor man kan modtage under visning

FAKTA Rumkraft • Elektronisk musikskole på Nørrebro •

Rumkraft blev etableret i 2015 ud fra et ønske om at skabe en fysisk ramme for elektroniske musikere og folk med hang til elektronisk musik og teknologi.

• Rumkraft er drevet og ledet af aktive musikere og teknologi-elskere og har otte faste undervisere. •

Hos Rumkraft kan man bl.a. lære at bruge computeren som instrument til at komponere og udøve musik, DJ’e eller programmere, ligesom man kan få hjælp til at gå freelance som kunstner.

• Stedet henvender sig til både børn og voksne på alle niveauer. • Stedet har eget pladeselskab Record Launcher. For mere information om Rumkraft, gå til www.rumkraft.dk

>>>

MUSIKKEN ⁄⁄ 23 fortsættes


fortsat tema

>>>

i skabelsen af elektronisk musik. Men flere af underviserne tager også ud af huset og laver workshops for børn og voksne, tilføjer Rasmus Kjærbo. Senest var Rumkraft engageret på en folkeskole i Hvidovre som en del af et større musikprojekt. Det begynder at gå op for mig, at Rumkraft ikke blot er et sted eller en skole, men også en måde at gribe tingene an på. En måde at lukke op for alle kanaler og springe ud i skabelsen af ny musik, med åbent sind og hjerte. En god og skæg blanding af undervisning, events, sammensatte pakkeløsninger til enkelte deltagere og et frirum for kreativ udfoldelse. Test Flight Rumkraft består grundlæggende af otte danske og udenlandske ildsjæle, der tilsammen udgør et kompetent team af musikkyndige DJs, producere og komponister. Lasse Munk, Rasmus Kjærbo, Kir, Lars Rønne, Sean Fields, Andrew Solomon, DJ JETT og Brendan Lindsay Webb. Hver har de deres særlige faglige forcer, og de indgår på kryds og tværs i forløbene, der både henvender sig til børn og voksne. - Alle er velkomne her, siger Rasmus Kjærbo og smiler til mig. Juristen Kir tager sig af juraen og tilbyder workshops og forløb for elektroniske musikere, der gerne vil kende mere til branchens forhold og regler. Eller musikere, der gerne vil springe ud i en karriere som elektronisk artist. Rasmus Kjærbo fortæller mig mere om de forskellige kurser og otteugers forløb,

24 ⁄⁄ MUSIKKEN

der bliver afholdt i Rumkrafts lokaler. Han viser mig inden for i det lille byhus, hvor stuen og første sal er blevet til den elektroniske musikskole. Væggene er dekorerede med skærme og keyboards og en hel masse ledninger. Der hænger dimser og dutter, jeg aldrig før har set. De farverige, bløde tæpper på gulvene hvisker til mig, at her kan man godt smide skoene, jakken, overfladen og bare slappe af. Èt af kurserne på Rumkraft hedder ’Test Flight’ og er en workshop, der henvender sig til elektroniske komponister, der gerne vil modtage feedback på deres musik. I et rum samles seks deltagere og 1-2 anerkendte producere med hver deres perspektiv på og tilgang til den elektroniske musik. De seks deltagere får lov til at præsentere et stykke musik hver, og der bliver lyttet intenst. Efterfølgende tilbyder de forskellige producere deres feedback, der skal sætte tankerne og kreativiteten i gang hos deltagerne. Ingen instrumenter Musikeren Mathias Brok tager en pause fra sin DJ-tjans og støder til samtalen. Han deltog for et par måneder siden i ’Test Flight’-workshoppen. Da jeg spørger ham, om han ikke blev nervøs over sådan at skulle dele sin musik med anerkendte producere, griner han bare. Jeg ville selv dø af skræk, gnækker jeg lavmælt, men det gjorde han ”på ingen måde”. - For stemningen er så afslappet. Det er helt nede på jorden, og alle er på lige fod. Mathias Brok producerer reggaemusik og bruger, ligesom de andre på Rumkraft, kun computer og keyboards i den kreative

proces. Slet ingen rigtige instrumenter?, spørger jeg igen og kaster blikket rundt i lokalet. Jeg føler mig lidt som en gammel dame, der spørger et barn om, hvad internettet er for en størrelse. Slet ingen instrumenter… Jeg er blevet lidt for gammel på dén måde, tænker jeg. Jeg må ind i kampen. Få strammet lidt op på kulturen. For der er en blomstrende elektronisk musikkultur i København. Det har der været længe. Jeg kan jo bare se mig omkring. Men så får jeg øje på en hotdog ude i gården og går målrettet efter den. Ved siden af grillen med den madkyndige islænding, står juristen Kir. Han fortæller mig lidt om det nye pladeselskab, som Rumkraft har stablet på benene. Det hedder Record Launcher og skal være et selskab for Rumkrafts elever. - Vi udgiver faktisk også en EP i dag. En fødselsdags EP med musik, der er lavet her, siger Kir. Pludselig begynder det at dryppe på os, så vi samler os i teltet hos Kousin, der har overtaget jobbet som DJ efter Mathias Brok. Det er ligesom en lille familie, tænker jeg, mens jeg kigger rundt på alle dem, der er mødt op i dag. Èn gut står med sin baby på armen, mens hans kæreste løber tilbage ud i regnen efter flere hotdogs. Mens regnen tager til, blander musikken fra Kousins pult sig med regnslagene på teltet. Vi har nok spist flere hotdogs, end hvad godt er. Men her står vi så, alle sammen. Helt tæt og i ly for regnen og fejrer fødselsdag for en ny musikskole i København. Det føles, som om vi er en lille familie; en lille, elektronisk familie.


tema

Entreprenørskab

>

MUSIKKEN ⁄⁄ 25


DEN TONEANGIVENDE UNGDOM tema

Af Hanne Marie le Fevre · Medlem af DMF Københavns Ungdomsudvalg

Entreprenørskab er vigtigt i den klassiske verden At leve som klassisk musiker kræver innovative evner. Det er ikke længere mainstream at tage i operaen eller symfonien, nedskæringer hagler ned over branchen, mens job er en mangelvare. Kort opridset er der følgende muligheder for beskæftigelse som uddannet klassisk musiker: Fastansættelse i orkester /kor, under viser, freelancer eller en kombination, der i sig selv er en freelancetilværelse. Størstedelen af nyuddannede, klassiske musikere bliver altså nødt til at finde alternative og utraditionelle måder at anvende deres kunstneriske faglighed på. Med andre ord: et entreprenant virke viser sig nødvendigt. At være selvstændig kan være svært og trættende i et land som Danmark, der arbejder med et tungt bureaukrati. Der er fra politisk side en mangel på forståelse 26 ⁄⁄ MUSIKKEN

for de atypisk ansatte og dem, der vil skabe noget nyt – dem, der ikke passer ind i de allerede-eksisterende kasser. Som sanger og korleder Henrik Elmer Matthiesen beskriver det: - Vi lever i et samfund, hvor alt skal skrives ned og kunne bevises. Her tænker jeg specifikt på bogholderi og diverse tilladelser, der skal indhentes – især, hvis du vil arbejde med mennesker. Det kræver selvfølgelig, at man sætter sig grundigt ind i de forskellige regler, men det ville være en stor hjælp, hvis rammevilkårene var mindre komplicerede. Da jeg ville starte min egen sangskole, havde jeg en oplevelse af, at jeg var gået død i bureaukratiet, da jeg endelig nåede til det, jeg i virkeligheden gerne ville. Kampen om rampelyset Udover de praktiske udfordringer er vi som kreativt fagligt udlærte i kamp om rampelyset med dem, der prøver lykken i forskellige “five minutes of fame”programmer, der – og det må vi erkende – har markante seertal, følgere og fans. Hvor mange gange jeg har måttet døje med at finde den korrekte grimasse til spørgsmålet Ej, hvis du synger, skal du så

ikke være med i X-faktor?, har jeg slet ikke tal på. Hver gang forundres jeg over den almene opfattelse af, hvad det vil sige at arbejde med at formidle kunst af kvalitet – eller mangel på samme. Henrik Elmer Matthiesen supplerer: - Den helt store udfordring med denne holdningsændring er, at politikerne gør alt, hvad de kan for at underminere vores virke. En ting er de økonomiske vilkår, vi arbejder under, men når man fra politisk hold hele tiden fortæller, at kunst og kultur ikke er vigtigt, så breder den holdning sig til resten af befolkningen, fortæller han. Det er altså et spørgsmål om hønen eller ægget, når det kommer til den brede holdning, men vi må arbejde med den kontaktflade, vi har. Guitarist og underviser i entreprenørskab ved Det Jyske Musikkonservatorium Thea Vesti siger: - Vi skal koncentrere os mere om vores publikum og vores målgrupper end om dem, der fra politisk hold støtter kulturen. Og lige præcis publikum er vores akilleshæl. Her skal musikere være langt bedre til at arbejde med ”kundesegmenter”. Jeg mener, man kan spille al slags musik; man skal bare finde sit publikum og pleje det


DMF ung

Så hvad gør vi? Hvordan udruster vi vores unge, der drømmer om at leve af at spille klassisk musik? Jeg har inviteret mine medstuderende, lærere og kolleger til at deltage i debatten.

Hanne Marie le Fevre 25 år • Uddannet klassisk sanger fra Det Jyske Musikkonservatorium. • Medlem af DMF Københavns Ungdomsudvalg. • Freelancer som sanger i bl.a. “Bord, dæk dig!”, der er en skyggeforestilling for børn. • Synger desuden i a cappella -ensembler såsom Holmens Vokalensemble, Musica Ficta og Ars Nova. Foto: Karthik Rajmohan

ordentligt. Det gør en tømrer, en brygger og en bilforhandler også. Entreprenørskab – fag eller erfaring? Lad os vende os mod uddannelsessystemet. Under min bacheloruddannelse på Det Jyske Musikkonservatorium (DJM) modtog jeg 2,5 års undervisning i entreprenørskab. Jeg havde en god koncertaktivitet uden for studiet og arbejdede samtidig med at stable egne projekter på benene, hvorfor jeg fandt de værktøjer, jeg fik i entreprenørskabsundervisningen, brugbare. For andre blev det oplevet som noget, der blev trukket ned over hovedet og tog tid fra eksempelvis øvelokalet. Min daværende medstuderende, violinist Agnes Hauge Mortensen, beskriver det således: - De entreprenante projekter, jeg har været med til at skabe, har jeg lært meget mere af, end jeg nogensinde har lært i min entreprenørskabsundervisning. Dermed ikke sagt, at man ikke lærer noget i det fag, men jeg tror i høj grad, det handler om at skabe en entreprenant kultur, som ikke altid vokser ud af entreprenørskabsklasseværelset. Jeg har for eksempel i Aarhus været med til at starte Musik-

Sak, som er et strygerorkesterprojekt, der samler mere end 50 børn fra 1.-5. klasse. I den forbindelse har jeg arbejdet med organisation, fundraising etc., fortæller hun. At der peges på en entreprenant kultur, og at læringen ikke foregår på skolebænken, men dér, hvor man har fingrene nede i dejen, istemmer Thea Vesti: - Det giver klar t kun mening, når de studerende bruger faget i virkeligheden. Teorier om entreprenørskab er dødbringende kedelige i sig selv, og kunstige projekter burde forbydes. Man skal øve sig. Ligesom på sit instrument, fortæller hun. Så det er altså afgørende, at de studerende kommer ud og prøver deres entreprenante evner af i praksis. At de forstår og erfarer, hvad det kræver at forvandle deres idé til et virkeligt produkt i form af alt fra en koncert, en installation eller en artikel som denne. Men er det den faglige uddannelsesinstitution, der har ansvaret? Christian Tobiasen, der har en bachelor i Pædagogik og en kandidatgrad i Filosofi, og som jeg kender fra vokalensemblet Musica Ficta, udtaler følgende kritik:

- Det er så moderne i dag at fylde de kunstneriske uddannelser – og alle de andre for den sags skyld – med såkaldt entrepreneurship, og jeg er utryg ved den udvikling. Det må da være fagligheden, der er i fokus på ens uddannelse og ikke den uendelige skæven til erhvervslivets krav. Den merkantilisering, som finder sted over alt, går ud over kvaliteten på den enkelte uddannelse. Nu er det ikke længere målet for en sangstuderende, at vedkommende skal blive en god håndværker og kunstner, men at vedkommende skal kunne bidrage økonomisk til samfundet, fortæller han. At der på skolebænken findes gode værktøjer og metoder til at udvikle et bæredygtigt entreprenørskab, er jeg ikke i tvivl om. Spørgsmålet er blot, om det er en udviklingsproces, der bør forløbe parallelt med den kunstneriske faglige uddannelse, altså som et fag på denne, eller om det hører den enkelte studerende til selv at opsøge disse tilbud efter behov og motivation? Måske skulle fagligheden hellere prioriteres, når der nu er mindre og mindre at rykke rundt med rent økonomisk? MUSIKKEN ⁄⁄ 27


DEN TONEANGIVENDE UNGDOM tema

Af Hanne Marie le Fevre · Medlem af DMF Københavns Ungdomsudvalg

DIT DMF Ungdomsudvalget i DMF København satte sig i foråret for at udforme et nyt og mere attraktivt ansigt udadtil, hvad angår information om fagforeningen.


Her kan du læse om resultatet og tankerne bag Ungdomsudvalgets booklet. Hvad er det? Bookletten er en letlæselig opslagsbog i cd-format, der henvender sig til især den yngre og muligvis utålmodige læser. Vi har gjort os umage med at holde en cool og kortfattet tone i bogen, der giver læseren en introduktion til de tilbud, fordele og muligheder, DMF kan tilbyde sine medlemmer. Hvorfor denne booklet? I Københavns Ungdomsudvalg oplevede vi, at der manglede noget materiale fra DMF, der henvendte sig til de unge i øjenhøjde – og hvem er mere i øjenhøjde end

de unge selv? Vi ville skabe et format, der var let tilgængeligt, opsigtsvækkende i sit udseende, og som var let at tage med rundt og uddele. Det er vigtigt, synes vi, at vores unge stemmer også bliver hørt, og at det står klart, at fagforeningen ikke kun er for vor uundværlige og ærede gråhårede. Hvad er formålet? I Ungdomsudvalget har vi meget på hjerte. Bookletten er vores åbningsreplik til alle de invitationer, vi har til de unge rundt i landet, der beskæftiger sig med musik. Så foruden at give en håndsrækning til de, der mangler et sted at finde sparing, inspiration, rådgivning og netværk, vil vi sætte fokus på fællesskabet. Hvad end man beskæftiger sig med, er det meste meget nyt og ubetrådt territorium, når man er ung. Vi vil gerne være den stemme, der svarer og faciliterer et rum, hvor unge kan mødes og bruge hinanden til

at afmystificere mange af de spørgsmål, vi hver især tumler med. Hvad er næste skridt? Selvom afsenderen er os unge i København, er vi bekendt med, at der sidder mange unge musikere rundt omkring i landet – dem vil vi gerne ud til og i kontakt med! Derfor er planen inden længe i samarbejde med DMF’s lokalafdelinger at sprede det nye look i form af den tilsendte booklet, og vi kommer også hjertens gerne på besøg. Mere info snarest!

Illustrationer: Simon Gorm Eskildsen www.simoneskildsen.dk


Reportage: Roskilde publikum Af Mads Mazanti

Roskilde Festival – Publikum

>

30 ⁄⁄ MUSIKKEN


Roskilde Festival 2016 Voxpops MUSIKKEN tog en hurtig snak med nogle af tilskuerne til koncerten med den danske hiphopper Jamaika, som spillede mandag den 27. juni kl. 19:30 på Countdown-scenen.

Anders fra Danmark Hvad synes du om musikken? Jeg synes, det var fantastisk. Der var god energi. Det var godt, fordi det nok ikke er noget, der normalt ville komme på Roskilde Festivalen. Det er en slags urban Nivå-musik – ikke en omgang fesen indie fra Østerbro. Er det første gang, du er på Roskilde Festival? Nej, det er min ottende gang.

Et ønske til næste års program? Vi skal satse på de unge. Det skal være en ungdomsfest. Det bliver mash-up, hvis vi skal have alle aldersgrupper med. Vi skal satse på ungdommen, da de betaler flere penge og er dumme med deres Dankort. Folk skal ikke have børn – der skal ikke gå ammehjerne i den. Det er dårligt for økonomien.

Hvad ser du mest frem til på dette års festival? Young Thug, den amerikanske Atlantarapper som trapper igennem i dametøj. Din bedste Roskilde-oplevelse gennem årene? Jeg har en gang fået en sød kæreste på festivalen, men i forhold til koncerter det den berlinske kunstner, der hedder Touchy Mob, som optrådte for 30 mennesker på Gloria. Han var så glad for at optræde for 30 mennesker. Han gav sig selv fuldt ud, og det var den fedeste koncert.

Foto: Mads Mazanti

MUSIKKEN ⁄⁄ 31


Reportage: Roskilde publikum Af Mads Mazanti

Isabella + Patricia fra Danmark Hvad synes I om musikken? Det er godt. De er cool nok. Vi kendte dem godt i forvejen. Er det første gang, I er på Roskilde Festival? Ja. Har I en bedste Roskilde Festival -oplevelse? Nej, ikke rigtig endnu. Vi kom fredag, hvor vi lå i kø, så det er stadig helt nyt. Hvad ser I mest frem til på dette års festival? Rap-musikken. Skepta eller Wiz Khalifa. Bare det er rap. Foto: Mads Mazanti

Anders fra Norge Hvad synes du om musikken? Jeg synes, det er fedt med så fængende musik for unge mennesker. Jeg er jo selv en ’gammel gubbe’, men det er vældig dejligt at se så mange mennesker have det godt sammen. Er det første gang, du er på Roskilde Festival? Ja, det er det. Jeg har været på mange norske festivaler igennem årene, men aldrig Roskilde. Jeg har drømt om det her i 30 år, og nu har jeg fået en kæreste i København, som tog mig med hertil. Så det har åbnet for nye muligheder. Hvad ser du mest frem til på dette års festival? Jeg er så tilpas gammel, at jeg har set Woodstock-videoerne fra 1969 med Crosby, Stills, Nash & Young. Og nu kommer Neil Young på festivalen, så det glæder jeg mig meget til. Senere samme aften er der James Blake. Jeg skal også se norske Lars Vaular, som er en vældig

32 ⁄⁄ MUSIKKEN

Foto: Mads Mazanti

fed rapper, og Gramatik fra New York, også rapper. Og så er der en del småfyld. Jeg har ikke sat mig fuldt ind i programmet, men der er meget godt.


Reportage: Roskilde Branchen Af Anine Fuglesang · Foto: Mads Mazanti

Når branchen kommer på græs Der bliver lukket aftaler, lyttet til ny musik og frem for alt drukket en masse fadøl, når musikbranchen hver sommer mødes på Dyrskuepladsen. Med inspirerende omgivelser som ramme bliver bookere, managere og musikere mindet om, at de ikke blot er en flok soloryttere, men en del af en større, musikalsk fødekæde. Tag med en tur tilbage til Roskilde Festival 2016.

>

MUSIKKEN ⁄⁄ 33


Reportage: Roskilde Branchen Af Anine Fuglesang

Voxpops Hvor lang tid ud i fremtiden planlægger I jeres program? Jeg er godt i gang med 2017. 2018 er ikke interessant for mig endnu; kun hvis jeg skal gå efter nogle store artister. Efteråret 2016 er mere eller mindre booket, men her efter Roskilde kan der godt komme nogle flere ting op. Måske fordi man finder ud af, at der er nogle artister, der kan mere i Danmark, end man lige troede.

Foto: Privat

Lene Vive Kristoffersen Booker og program- og udviklingschef hos VEGA.

Hvad betyder det for dig, som en del af musikbranchen, at være tilstede på Roskilde Festival? Jeg bruger det rigtig meget. Jeg går ud og ser alt det, jeg nu kan komme til. Og helst noget, som jeg ikke har set før. Mange af de danske bands har vi haft på besøg, så der handler det mere om at finde ud ad, hvor de er nu, og hvad de skal som det næste. Jeg bruger også meget tid på at gå rundt herinde i mediebyen, for her er folk samlet, og der er en god og afslappet mulighed for at mødes og tale om, hvordan 2017 ser ud. Uden nødvendigvis at sætte større og vigtige møder op. Hvad tager du rent arbejdsmæssigt med dig hjem fra festivalen? Jeg har fået et godt billede af, hvad de forskellige bookere og agenter har af planer for deres artister, og hvad der kommer af nye ting. Det er rart med det her kaotiske overblik over, hvordan næste år kommer til at se ud.

34 ⁄⁄ MUSIKKEN

Når du går rundt her som booker, hvad lægger du så mærke til? Det er bl.a. artisternes optræden og publikums reaktioner. Jeg var inde og se Diæt (post-punk band fra Berlin, red.), som var ret sjovt, og som jeg helt sikkert skal bruge til noget. Og Ho99o9 var mega fedt. Hvis jeg havde læst om det, havde jeg måske ikke fanget, hvor fede de er live, men at se deres gejst og måden, de fik publikum med, var fantastisk. Det ville jeg ikke have oplevet, hvis jeg bare havde kigget på nogle live-videoer. Hvad gør du selv for aktivt at netværke med folk? Førhen satte jeg en del møder op på forhånd, men det var lige så meget fordi, jeg gerne ville have ansigter på nogle folk, som jeg måske kun havde mailet med. I dag laver jeg en del møder over sms, når jeg er herude, så vi lige kan stikke hovederne sammen. Og så er der rigtig mange, der gerne vil have fat i mig, og som hiver mig med ud til koncerter, og det er dejligt. Det, som også er fantastisk ved en festival som denne, er, at vi alle sammen bliver mindet om, at vi er her sammen. Vi er et team, og i virkeligheden er vi afhængige af hinanden. Er der nogle kontakter herude i år, du gerne vil skabe? Nej, sådan tænker jeg ikke. Når det kommer til netværk, handler det ikke om at have flest mulige kontakter i sin telefon. Når der opstår en mulighed for at lære en ny person at kende, så skaber man den, for så er der noget at mødes om. Og det tror jeg meget mere på, end at man går ud og møder nogen bare for at møde dem.

Man skal have et fælles projekt, man kan mødes om, og så kan man måske bruge det senere. Da jeg star tede på Music Management, fik vi at vide, at vi bare skulle gå efter alle de visitkort, vi kunne. Men det er et virkelig dårligt råd. Roskilde Festival har virkelig fået opbygget et internationalt netværk. Hvordan bruger du det? Jeg finder ud af, hvem jeg kender, der kan sætte mig i kontakt med de mennesker. Man må gerne være lidt fræk. Det er hyggeligt at møde nye mennesker, men det kan også være grænseoverskridende nogle gange. At være på festivaler, specielt de udenlandske, er faktisk rigtig hårdt. Man er på hele tiden. Hvad kan Roskilde Festival give VEGA, som de andre festivaler ikke kan? Det gode ved Roskilde er, at man kan gå ud fra, at de fleste fra den danske branche er her. Der er en fælles ånd, og på en måde holder vi alle sammen lidt sommerferie og kan gå og klappe hinanden lidt på skulderen for året, der er gået. Og så bliver man virkelig inspireret her. Roskilde er gode til at forny og tænke anderledes. Det er et super inspirerende miljø, og jeg har fået masser af idéer med folk og lukket nogle aftaler. Hvad er din fornemmeste opgave, når du er her? Det er at finde ud af, hvad der rører sig i miljøet. Ikke kun af navne, men også tendenser. Hvad er det, publikum går efter, og hvor er tingene på vej hen? Og så er det vigtigt, at vi er tilgængelige og støtter op om tingene. Hvad skal der så ske herfra, når festivalen slutter? Det er vigtigt at samle op på de mange idéer og aftaler, man har talt om herude.


Voxpops

Foto: Roskilde Kommune

Marianne Fruergaard Leder af Bandakademiet.

Hvad betyder det for dig, som en del af musikbranchen, at være tilstede på Roskilde Festival? Nu er Roskilde Festival lidt specielt for mig, fordi jeg bor i Roskilde, og Bandakademiet er født og opvokset i Roskilde. Så selvom vi har hele Danmark som arbejdsplads, er det her alligevel arnestedet for Bandakademiet. Roskilde Festival er for mig en lokal festival, men også det sted, hvor alle branchefolk er. Jeg er blevet lukket på græs, og i år er der seks af vores kunstnere, der spiller, bl.a. Katinka, Klub 27, The Minds of 99 og Emilie Ramirez. Så det er også en mulighed for os at komme ud og se, hvor langt de er nået, og hvor godt de gør det. Og så er det en mere afslappet måde at være sammen med de andre branchefolk end på fx SPOT Festival. SPOT er meget målrettet møder, og man er meget mere fokuseret på specifikke opgaver. Her dasker man lidt mere rundt. Jeg har nogle møder, men det er mere uforpligtende. Hvad er dine opgaver her på festivalen? Udover at se vores bands optræde, har vi haft Roskilde Byråd med rundt i dag. Vi har haft fokus på musiklivet i Roskilde, hvor Bandakademiet er en aktør, så der havde vi chancen for at præsentere, hvad vi går og laver. Derudover har jeg møder med samarbejdspartnere, og det er en dejlig ramme at mødes i.

Hvad gør du selv for aktivt at netværke med folk? Jeg går en tur gennem mediebyen, og dem, jeg ved, jeg skal have fat i, ringer jeg til. Roskilde Festival har virkelig fået opbygget et internationalt netværk. Hvordan bruger du det? Det bruger jeg ikke, for vores arbejde har ikke et internationalt sigte. Hvad er din fornemmeste opgave, når du er her? At få sat Bandakademiet på dagsordenen, som da Byrådet var med. Og så er det bare at få talt med de kunstnere, vi arbejder med. Hvad skal der så ske herfra, når festivalen slutter? Jeg ved ikke, om jeg specifikt bruger noget herfra, når festivalen slutter. Det er bare en del af mine netværksaktiviteter, men det er vigtigt at være her og være synlig. Og så følger jeg op på nogle netværksmøder med samarbejdspartnere efter sommerferien. Jeg kan også finde på at rekruttere coaches, når jeg er på festivalen, men det er ikke planlagt. Det sker mere tilfældigt.

Hvad får du arbejdsmæssigt med hjem herfra? Jeg får styrket mit netværk og får sat nogle opgaver på plads sammen med nogle samarbejdspartnere. Men på en mere uforpligtende måde end til forskel fra fx SPOT Festival. Og så kommer jeg selv ud og får en masse inspiration, når jeg hører så meget musik. Så på den måde er der tale om en faglig opgradering.

>>>

MUSIKKEN ⁄⁄ 35 fortsættes


Reportage: Roskilde Branchen Af Anine Fuglesang

Voxpops

Foto: Kristoffer Winkler

Ole Nørup Manager og medarbejder hos The Bank. Arbejder bl.a. med The Minds of 99, Saveus og Av Av Av.

Hvad betyder det for dig, som en del af musikbranchen, at være tilstede på Roskilde Festival? Der er to led i det. Der er musikbranchedelen, og så er der vores artister, der spiller. Som manager er jeg sat i verden for, at artisterne skal blive store og tjene penge, for så tjener jeg penge, og i den sammenhæng er Roskilde lidt anderledes. Du har ikke nødvendigvis en stor artist, fordi de spiller på Roskilde, idet festivalen er

36 ⁄⁄ MUSIKKEN

meget credible over for danske artister. Fordi man er lykkedes her, er du ikke nødvendigvis lykkedes i resten af Danmark. Men det er nok alle musikeres drøm. Spiller man på Grøn koncert indikerer det derimod, at man mere er nået ud til hele landet. Jeg er her ikke for at skabe en masse kontakter til fx udlandet. Det gør jeg mere ved siden af festivalerne, når jeg er opsøgende ved at flyve til fx Los Angeles eller London. Det får jeg mere ud af. Omvendt er det rart at mødes med alle de andre fra den danske branche, når vi mødes og kommer på græs, som vi kalder det. Hvad får du rent arbejdsmæssigt med dig hjem fra festivalen? Der ligger noget power i at have en artist som The Minds of 99, som åbnede Orange sidste år og lukker Arena i år, og det er med til at signalere, at jeg lykkes med mine ting. Jeg har styr på mit shit, og det er ikke tilfældigt, at Saveus’ første koncert på Roskilde gik godt. Det er noget, vi har forberedt længe. Det er heller ingen tilfældighed, at koncerten med The Minds på lørdag bliver helt legendarisk. Vi har forberedt os ned til mindste detalje, ligesom vi gjorde sidste år med koncerten på Orange. Hvad gør du selv for aktivt at netværke med folk? Man kender hinanden så godt, og det er bare et sted, som alle de andre festivaler, hvor man lige får hilst og drukket en øl sammen, når man mødes tilfældigt. Hvis jeg var ny manager, gik jeg nok mere op i at få sat en masse møder op, men nu kender jeg en del og har en masse døre åbne. Men jeg holder øje med de nye managere; bl.a. fordi vi som virksomhed gerne vil have nogen ind, og så tjekker jeg artister ud og ser, om de er fede og måske skal flyttes over til os. Det ér jo business, så i sidste ende handler det for os alle sammen om at tjene penge, så det er klart, at vi skal være vågne.

Roskilde Festival har virkelig fået opbygget et internationalt netværk. Hvordan bruger du det? Nu er det måske lidt anderledes for mig som manager, end det er for bookerne, som kan møde andre bookere, de kan arbejde sammen med. Jeg tror, at de kan lave meget business. Men som manager foregår meget af mit arbejde ved siden af festivalerne, og så har vi selvfølgelig nogle møder herude som firma. Men det er mere vores direktører, der står for det. Hvad er din fornemmeste opgave på festivalen som manager? Hvis jeg har nogle acts, der skal spille, er det at få dem til at lykkes. Med Saveus har vi optaget en livevideo, som lige er kommet ud, og som er en del af strategien. Det samme gjaldt The Minds of 99 sidste år. Så der ligger en del product-manageropgaver, som jeg også er meget ind over. Fx pressestrategier. Det handler ikke så meget om netværk, men mere om at udnytte momentet. For mig handler det om at breake ting på de rette tidspunkter og få artisterne et trin længere op. Hvad skal der så ske herfra, når festivalen slutter? Jeg har en aftale, jeg skal lukke, men det har ikke så meget med festivalen at gøre.


Voxpops

Foto: Sidse Gry Jeppesen

Troels Kjeldgaard Daglig leder af den danske afdeling af Phonofile.

Hvad betyder det for dig, som en del af musikbranchen, at være tilstede på Roskilde Festival? Helt konkret har vi en sort campingvogn stående her i mediebyen, som vi bruger som reklamesøjle for vores brand. Vi er en indie-organisation, så vores primære mål her er at møde de lokale indie-aktører, tale med dem og rådgive dem i, hvordan man bedst muligt agerer.

Hvad tager du rent arbejdsmæssigt med dig hjem fra festivalen? Jeg plejer mit netværk – det er det allervigtigste. Og hvis man kan tiltrække lidt opmærksomhed ved at have sit brand placeret her, så er det også rigtig godt. Vi har todelt vores aktiviteter således, at vores sorte campingvogn under warm up-dagene står bag Rising scenen, hvor vi deler gratis kaffe ud til alle de nye, upcoming musikere, da det er vigtigt for os at fortælle dem i deres spæde start, hvordan de bedst muligt holder på deres rettigheder og er indie uden at skulle sælge sin sjæl. Og når vi så rykker herind i mediebyen, er vores fokus at tale med allerede etablerede artister og holde de nære relationer til dem. Så vi holder en masse møder i vores vogn. Vi har bl.a. rigtig mange møder med udenlandske pressefolk. Bl.a. når vi hver dag kl. 17 har den famøse norske time, hvor vi serverer linie akvavit. Det er en sjov måde at skabe noget omtale på. Hvad gør du selv for aktivt at netværke med folk? Jeg opsøger dem, som jeg allerede arbejder med, for at høre, hvordan de har det, og hvad de går og laver. Og så er den danske branche ikke så stor, så det er rimelig nemt at komme i øjenhøjde med alle dem, som man gerne vil tale med. Det behøver ikke være over en dyr middag i restauranten; det kan lige så vel være i toiletkøen.

Roskilde Festival har virkelig fået opbygget et internationalt netværk. Hvordan bruger du det? Roskilde Festival bruger os til at tiltrække det netværk, idet vi er et norsk, internationalt selskab. Vi har fx selv nogle tyske kolleger med. Vi er en del af et samarbejde med Roskilde, som også kører til By:Larm i Norge. Hvad er din fornemmeste opgave på festivalen? Det er, at alle omkring mig er glade. Nu har jeg mange norske kolleger, som er nemme at tilfredsstille, idet priserne i Danmark er en del anderledes, end de er vant til. Hvad kan Roskilde Festival give Phonofile, som de andre festivaler ikke kan? For os handler det om branding. Vi ser festivalen som en ren reklamesøjle og et sted, vi kan pleje vores netværk. Det gælder for alle festivalerne, men vi har flere aktiviteter her, og vi føler, at vi får mere ud af at sælge os selv her. Og så er der en lidt løsere stemning end på branchefestivaler, hvor folk er mere travle, og hvor det er mere straight up business.

Hvor meget forbereder du af møder hjemmefra? Det er nok omkring et par stykker, men ikke for meget, for jeg ved, at alting bliver rykket. Så sender vi i stedet nogle uformelle sms’er og aftaler at mødes til Den Norske Time.

MUSIKKEN ⁄⁄ 37


Dansk Musiker Forbund: Kongres Af Mads Mazanti · Fotos: Mads Mazanti

Valgene på DMF Kongres: DMF Kongres 2016

Hovedbestyrelse

Formand og næstformænd: • Anders Laursen blev genvalgt som formand i DMF for de næste fire år med 5.124 stemmer. Hans modkandidat, den tidligere næstformand Erik Damgaard, fik 658 stemmer.

Fra DMF Jylland: • Søs Nyengaard • Vibeke B. Persson • Jan Østergaard • Kim Jensen • Lars Kiehn

• Michael Justesen fra DMF København blev valgt som næstformand. • Henrik Jansberg fra DMF København blev valgt som 2. næstformand.

38 ⁄⁄ MUSIKKEN

Fra DMF København: • Jesper Løvdal • Benjamin Aggerbæk Woll Fra DMF Sjælland: • Steen Hatholt • Martin Valsted Fra DMF Fyn: • Inger Allan


Foto: Victor Mark Kruse

Dansk Musiker Forbunds

kongres 2016 Konventum i Helsingør dannede i slutningen af august ramme om Dansk Musiker Forbunds kongres 2016.

98 delegerede fra hele landet deltog sammen med formand, næstformand og Hovedbestyrelse på kongresen, som på forhånd havde været præget af kampvalget om formandsposten. DMF’s kongres i Helsingør blev traditionen tro indledt med levende musik. Den unge violinist Michala Høj sørgede for, at smukke toner blev en fin begyndelse på to meget komprimerede dage med debat, lovforslag og valg. Både den siddende formand, A nder s L aur sen, og DMF ’s næstformand, Erik Damgaard, havde meddelt, at de ønskede at stille op til posten som forbundsformand, og den interne valgkamp satte sit præg på de mange debatter og diskussioner. Efter de afsluttende valghandlinger stod det dog helt klart, at Anders Laursen havde meget bred, national opbakning, og han blev genvalgt med stort flertal. Anders Laursen er dermed klar til at tage hul på de næste fire år i spidsen for DMF, og dette er – med Laursens egne ord – den sidste formands-periode for hans vedkommende. DMF Københavns formand,

Michael Justesen, blev valgt som forbundets nye næstformand, mens Henrik Jansberg skal bestride den nyoprettede post som 2. næstformænd. Københavnsafdelingen er således meget fint repræsenteret i den nye Hovedbestyrelse. DMF afholder kongres hver t fjerde år, og det er her, forbundets retning skal udstikkes; her de store linjer tegnes. Debatlysten blandt de delegerede fra hele landet var stor, og ny struktur i den politiske organisation, fokus på ungearbejdet og stabilisering af forbundets økonomi var tre vigtige emner, Dansk Musiker Forbunds kongres 2016 vil blive husket for. En fremtid for de unge Fra DMF København havde man i år valgt at sende en ekstraordinært stor delegation på 18 deltagere. Med det udvidede hold ønskede man at give plads og ordenlyd til bredden, og afdelingens repræsentanter var da også ofte på talerstolen og meget involverede i de verserende diskussioner. At der var stor bredde på holdet fra hovedstaden, både hvad angår alder, køn og musik-genrer, var

en styrke og viste sig at give en god gruppedynamik, som kom til udtryk i stort engagement og dedikation. I kongresforsamlingen generelt var der stor enighed om, at arbejdet med fastholdelse og rekruttering af unge musikere er helt afgørende i den kommende Hovedbestyrelses arbejde. Et nyt lovforslag fremsat af blandt andre Michael Justesen og Anders Laursen blev vedtaget på kongressen, og forslaget sikrer, at Hovedbestyrelsen udvides med to pladser, som netop er dedikeret unge medlemmer, der vælges ind på et kommende repræsentantskabsmøde. Repræsentantskabsmødet afløser det årlige tillidsmandsmøde. Lovændringen vil åbne mulighed for, at unge medlemmer med interesse i at involvere sig fagpolitisk får en meget direkte mulighed for at snuse til DMF indefra og drage sig nogle brugbare erfaringer. Forslaget mødte da også stor opbakning i DMF Københavns meget velfungerende Ungdomsudvalg, som på kongressen var repræsenteret ved Hanne Marie le Fevre og Daniel Engholt Carlsen.

DMF kbh DMF Københavns 18 delegerede på kongressen: • • • • • • • • • • • • • • • • • •

Michael Justesen Morten Højring Benjamin Aggerbeck Woll Carsten Smith-Nielsen Sara Nigard Rosendal Jesper Løvdal Ellen Karberg Per Lund Madsen Sune Wedam Henrik Jansberg Kaspar Parby Vig Anne Eltard Rasmus Nørby Mette Bugge Madsen Rene Felix Mathiesen Daniel Engholt Carlsen Hanne Marie le Fevre Benny Rosenfeld

På kongressen fik Hovedbestyrelsen som opdrag at indlede et endnu tættere samarbejde mellem DMF og DMpF - Dansk Musikpædagogisk Forening i håbet om, at det på sigt kan føre til en egentlig fusion. Ligeledes blev det besluttet, at Hovedbestyrelsen skal se på muligheden for et internetbaseret debatfora: ét forum, hvor alle medlemmer kan deltage, og ét, hvor kun afdelingernes bestyrelse, suppleanter og Hovedbestyrelse kan deltage. Der er således masser at tage fat på for den nye Hovedbestyrelse, som konstituerer sig ved næstkommende møde. MUSIKKEN ⁄⁄ 39


Dansk Musiker Forbund: Kongres Af Mads Mazanti · Fotos: Mads Mazanti

MUSIKKEN har bedt tre repræsentanter fra DMF Københavns kongres-delegation om at sætte egne ord på deltagelsen i Dansk Musiker Forbunds kongres 2016:

Benny Rosenfeld

Hvordan oplevede du, som delegeret for DMF København, Dansk Musiker Forbunds Kongres 2016 i Helsingør? Som helhed oplevede jeg en fantastisk fin afvikling af kongressen, og jeg vil tillægge Jakob Goldschmidt den største del af æren for dette. Top professionelt afviklet, det kunne ikke gøres flottere. Hvis jeg sammenligner med min tidligere deltagelse i kongressen for ca. 20 år siden, er der jo ikke de store forandringer at spore bortset fra, at der var kampvalg om formandsposten. Vi sad til møde i kongressen i ca. 9 timer den ene dag og tæt på 12 timer den næste dag, med indlagte små pauser og en frokostpause, hvilket, jeg synes, er for meget. Ellers var stemningen rigtig god i vores delegation. Svarede kongressen til dine forventninger? Hvorfor/hvorfor ikke? Ja, den svarede til forventningerne, som jo er svære at stille, men jeg havde en god oplevelse i demokratiets navn. Hvord an ser du f remtid en for DMF, efter kongressen er overstået? Det er meget svært for kulturen i disse tider og ikke mindst for musikken. De nye regerings40 ⁄⁄ MUSIKKEN

planer efterlader en stor bekymring om, hvordan det vil gå. Jeg er bange for, at der vil blive skåret yderligere i antallet af musikerstillinger, og en varsling af diverse sammenlægninger af symfoniorkestre lover heller ikke godt. Støtten til jazzen er jeg også bange for vil blive skåret yderligere, så jeg imødeser desværre ikke en lys fremtid for DMF og dets medlemmer, men håber og tror, at den nye hovedbestyrelse vil gøre alt, hvad der står i dens magt, for at gøre fremtiden lysere.

Daniel Engholt Carlsen

Hvordan oplevede du, som delegeret for DMF København, Dansk Musiker Forbunds Kongres 2016 i Helsingør? Det er jo ingen hemmelighed, at kongressen i år bar præg af et kampvalg mellem de to formandskandidater. Dog var det en særdeles positiv oplevelse at få sat ansigt på argumenterne i debatten omkring DMF og forbundets fremtid og fjerne den distancerende og mangelfulde dialog, som Facebook og andre skrevne medier engang imellem kan fremprovokere. Dog vil jeg sige, at det har været en nødvendig kamp. En kamp, som har klargjort nogle tanker fra medlemmerne og dannet fun-

dament for et forbund, som nu kan bevæge sig samlet fremad. Svarede kongressen til dine forventninger? Hvorfor/hvorfor ikke? Kongressen fløj langt over mine forventninger. Først og fremmest ser jeg frem til at komme i nærmere dialog med alle de passionerede folk, som sidder i forbundets lokalafdelinger landet over. Mennesker, som ikke ser grænser eller territorier, men et fælles mål om bedre vilkår for musikere i hele landet og et fremtidigt forbund løftet i samlet flok. Hvordan ser du fremtiden for DMF, efter kongressen er overstået? Først og fremmest vil jeg gerne slå fast, at uanset hvor vi bevæger os hen nu, så må vi gøre det sammen. Jeg synes, at den nye Hovedbestyrelse er et super kompetent hold, som er klar på at løf te opgaven i fælleskab. Derudover tror jeg, at hele debatten har sikret en Hovedbestyrelse og en ledelse, under Anders Laursen, der har forståelse for det kompetencespekter, forbundet rummer og de forventninger, der ligger fra medlemmerne om et mere gennemskueligt, konstruktivt og samlet DMF.

Rasmus Nørby

Hvordan oplevede du, som delegeret for DMF København, Dansk Musiker Forbunds Kongres 2016 i Helsingør? Jeg oplevede kongressen som meget veltilrettelagt og med god mulighed for at komme til orde. Debatten var livlig og talelysten stor blandt de delegerede. Programmet var tætpakket og med mange vedtægtsændringer i lovene, så blev det nogle meget lange dage. Svarede kongressen til dine forventninger? Hvorfor/hvorfor ikke? Det var min første kongres, så jeg mødte ikke op med en bestemt forestilling om forløbet. Jeg synes, der løbende var en god orientering fra DMF København, så man havde mulighed for at kvalificere sine valg eksempelvis ved ændring af lovene og andre indkomne forslag. Hvordan ser du fremtiden for DMF, efter kongressen er overstået? Store dele af fagbevægelsen er udfordret i disse år – bl.a. med medlemstilbagegang, imageproblemer og manglende appel til unge arbejdstagere. Selv om DMF ikke er udfordret i samme grad som mange andre forbund, bliver det spændende at følge udviklingen fremadrettet. Jeg synes nemlig, DMF kongressen fik adresseret mange af disse udfordringer og valgt en alsidig Hovedbestyrelse med mange forskellige kompetencer repræsenteret. Jeg ønsker den nyvalgte Hovedbestyrelse held og lykke og god arbejdslyst de næste fire år.


hjemmeside · webshop · blog · landingpage · webdesign grafisk design · visuel identitet

Salg • Stemning • Udlejning • Reparation

Ikke flere hovedbrud over teknik, grafik eller koder – Jeg designer og supporter for dig.

christelvoss.com

Særaftale på vin DMF København har indgået en fordelagtig aftale med Kjær Sommerfeldt. Mod forevisning af medlemskort kan alle DMFmedlemmer få 10 % rabat ved køb af vin og andre lækkerier. Aftalen gælder ikke spiritus og varer, som allerede er nedsat. Information om forretninger i byen kan findes på www.kogs.dk.

MUSIKKEN ⁄⁄ 41


Boganmeldelse Af Steen Meier · Musikunderviser, fhv. Musikskoleleder

praktisk med musikken i understøttende undervisning og hjemme, forud for arbejdet i musiktimerne. På den måde får man bragt iPad’en i spil, så den virkelig gør en forskel i musikundervisningen og stimulerer elevens lyst til på egen hånd at arbejde videre. Bogen er et undervisningsforløb i sig selv, hvor der bl.a. arbejdes med komposition, form, opbygning af rytmer og akkorder. Den kan bruges i sin fulde længde, hvor der en gennemtænkt progression bogen igennem. Samtidig giver den mulighed for, at man som lærer kan springe rundt og vælge enkelte kapitler ud afhængig af det emne, man underviser i. På den måde bruges bogen som grundbog, hvor man f.eks. lærer, hvordan en rockrytme er bygget op.

Instruktionsbog til iPad i musikundervisningen Anmeldelse af nyt lærebogsmateriale med inddragelse af iPad i Musikundervisningen. Rig tig t mange steder har iPad’en holdt sit indtog i såvel grundskolen som i musikskoler. Der er tusindvis af apps, der kan en masse forskellige spændende ting. Der melder sig mange spørgsmål, når man første gang står med den udleverede iPad. Hvad skal jeg bruge den til? Hvorfor skal jeg have den? Min undervisning er både spændende og motiverende i forvejen. Hvorfor skal jeg lave den om? Hvordan får jeg mine noder tilgængelige på iPad’en osv osv. E-bogen “Musik med GarageBand til iPad” af Henrik Johnsen kan være et særdeles godt bud på, hvordan under visningen i musik med iPad som omdrejningspunkt kan udføres. Bogen 42 ⁄⁄ MUSIKKEN

er en guide til funktionerne i GarageBand, men samtidig og måske vigtigst af alt - er der lagt et musikfagligt lag til. Det er det, der gør den unik i forhold til andre guides til GarageBand, og det der gør, at den er velegnet i musikundervisningen. I bogen er brugen af GarageBand i musikundervisningen allerede formuleret med pædagogiske mål og metoder, hvilket gør, at musiklærerne med et minimum af forberedelse kan bruge den i deres undervisning. Bogen har sit udgangspunkt i velkendte læringsteorier. Eleverne kan arbejde praktisk med de forskellige musikfaglige begreber. Bogen lægger op til, at eleverne kan tage musikken ud af musiktimerne og arbejde

Den viden og praksis, man allerede har arbejdet med på iPad’en, kan tages direkte med ind i sammenspilsundervisningen. Tilsvarende kan eleverne arbejde med f.eks. treklange i bogen og har derigennem allerede styr på, hvad en C-dur treklang er, når de skal spille sammen. Den ventetid, der ellers kan være for eleverne i forbindelse med sammenspilsundervisning, undgås. I praksis arbejder Henrik Johnsen ofte med App’en iTunes U, som er en planlægnings app. Med iTunes U planlægger man hele undervisningsforløbet. Eleverne kan på deres iPad se og arbejde med forløbet. I iTunes U kan læreren indsætte links til nettet, iBooks, instruktionsvideoer, lydfiler, pdf’er, word- og Pages dokumenter osv. Elever kan have diskussioner med læreren, aflevere opgaver i forskellige formater. F.eks kan de aflevere en komposition, de har lavet, og få respons fra læreren. Arbejdet med iPad’en erstatter på ingen måde det praktiske arbejde, man laver til daglig. Det ændrer radikalt lærerens

rolle. Læreren er ikke længere “forelæser”, men mere coach eller konsulent på elevernes arbejde. Samtidig når man mere, når eleverne på den måde kan tage musikundervisningen ud af musiklokalet. I tider med sandsynlige begrænsninger i forberedelsestiden og en generel nedprioritering af musikfaget i folkeskolen, er denne bog og brugen af den en kærkommen hjælpende hånd til musiklærerne, også til lærerne i musikskolerne, der meget snart skal indrette sig på en ny arbejdstidsaftale, der minder meget om folkeskolens. Brugen af denne lille håndbog kræver, at man som lærer lige tager den nødvendige tid til at gøre sig fortrolig med metodikken og de forskellige Apps. Hvis man kan få økonomisk opbakning til dette, tilbyder Henrik Johnsen workshops, hvor man arbejder “Hands On” med, hvordan man kan bruge konceptet. Der er desuden udgivet bogen “Musikundervisning”, som er en lærervejledning i brugen af App’en GarageBand sammen med Musik med GarageBand til iPad og iTunes U. Materialet findes ikke til andre platforme end Apples iPad og forudsætter, at eleven på AppStore kan købe de apps og iBooks, der er nødvendige. Det meste er dog Gratis, når man har en iPad.

Kontakt Henrik Johnsen www.henrikjohnsen.dk Henrik er også musikunderviser i Egedal Musikskole, hvor man kan finde ham på: www.egedalmusik.dk


Seniorklub Af Lone Laursen · Fotos: Lone Laursen

Årets

Rundviser: Svend Christiansen

Senior udflugt Tirsdag d. 8. juni blev de trofaste medlemmer af Københavns afdelingens Seniorklub belønnet med deres årlige udflugt. Turen gik efter ønske i år til Musikmuseet, som siden 2014 har haft til huse på Rosenørns Allé i ”Musikkens hus” i et samarbejde mellem Musikmuseet og Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Det er blevet en flot og spændende udstilling i de nye lokaler, og den guidede rundvisning på 1½ time kan varmt anbefales. Derefter gik turen videre til den legendariske restaurant Klubben med Tove Ditlevsens Mindehave på Vesterbro, hvor en herlig frokost blev indtaget.

Seniorklub Er du gået på pension og savner hyggeligt samvær med dine musiker kollegaer, er du velkommen i seniorklubben, som holder møde den første onsdag i hver måned kl. 12.30–14.30 hos DMF på Sankt Hans Torv. Næste møde er onsdag d. 5. oktober. Har du spørgsmål om Seniorklubben er du velkommen til at kontakte Lone i sekretariatet på tlf. 35 240 270

MUSIKKEN ⁄⁄ 43


Noget Om Musik Af JJ

SKÆBNE SYMFONIEN Skæbnesymfonien af Beethoven har været udsat for mange studier, men ingen musikforskning har hidtil brugt sammenlignende metoder til at trænge ind i selve skabelsesprocessen.
 Sammen lig nende me toder er blandt andet at indhente informationer ad indirekte vej, ligesom ved udforskningen af verdensrummet. Ingen har nogensinde set verdensrummets mørke stof, men det afslører sig indirekte, gennem den måde lyset og tyngdekraften opfører sig på.
 Nøjagtig således forholder det sig med Skæbnesymfoniens berømte fanfare tema.
Det blev skabt ved en sammenkomst mellem åndsfæller, men blev ved samme lejlighed delvist ædt af en forslugen gæst på grund af notatmediets beskaffenhed.

Ved én af de ugentlige gastronomiske sammenkomster hos den berømte madskribent Jean Fournebeau udviklede en diskussion om kunst og kunstnerens forhold til mediet sig til en hidsig ordveksling om et kunstværks inderste sjæl. Fournebeau insisterede på, at madkunsten var det eneste ægte udtryk, fordi det fysisk blev oplevet direkte, gennem lugtesansen og

44 ⁄⁄ MUSIKKEN

Svend Asmussen 100 Years – The Incomparable Fiddler Info 2016 5 CD Bokssæt + DVD Storyville Records

smagsløgene og videre gennem fordøjelsessystemet indtil det vendte tilbage til naturen. Musik ville aldrig kunne udvirke en så direkte interaktion mellem menneske og natur, og hvor overvældende et musikstykke end måtte være, ville det aldrig kunne overtrumfe en veltilberedt omelet.
 Rasende bemægtigede Beethoven sig stegepanden og begyndte at slå æg ud, piske ingredienser sammen for til sidst at dekorere omeletten med oliven.
Da omeletten blev taget af ilden, ville han til at sige noget, men inden han fik et ord indført, snuppede en forslugen gæst noget af dekorationen.
 Det gik op for selskabet, at Beethoven havde brugt oliven som noder, og at omeletten var hans nodepapir - og nu manglede nogle af noderne!
Beethoven insisterede på, at ligegyldigt hvor enkelt et stykke musik var udformet, ville det i enhver henseende være et større kunstværk end et stykke ernæring. Mad var en nødvendighed, mens kunst gav tilværelsen mening.
"Bevis det!" insisterede Fournebeau - og således opstod det berømte tema fra skæbnesymfonien "da-da-da-dum" af de tilbageværende oliven i Beethovens omelet!

Uddrag fra pressemeddelelse: Svend Asmussen er en eminent jazzviolinist; men han er også entertainer, musikalsk pioner og en stor komponist. Det nye bokssæt fra Storyville Records er et mangesidig t udvalg af musik fra jazzlegendens store bagkatalog og en fejring af hans vidtrækkende talent. “Svend Asmussen er let, præcis og dybsindig; en fuldendt entertainer, idémager og kunstner. Og den kombination er sjælden.” (Ari Poutiainen, finsk jazzviolinist, Jazz Special 149). Vi ønsker Svend Asmussen stort tillykke med fødselsdagen!

Send eller mail et eksemplar af din nye udgivelse til redaktionen, hvis du ønsker den omtalt i bladet.


NYE UDGIVELSER

Camille Grey Worry Ends Where Faith Begins

Kristian Lilholt Kristian Lilholt 2016

Ask Kæreby Bifurcating Soundscape

Info 2016 11 tracks Gateway Music www.camillegrey.com

Info 2016 21 tracks Kristian Lilholt & Forlaget LAND. www.kristianlilholt.dk

Info 2015 Woodpecker Projects www.soundcloud.com /ask-kaereby

Medvirkende musikere Bebe Risenfors; Rune Højmark

Medvirkende musikere 19 sangere og musikere medvirker, bl.a. Ida Friis Virenfeldt; Kajsa Vala; Michala Petri; Tine Lilholt; Cecillie Hyldgaard; Dennis Ahlgren; Martin Jønsson; Dan Ar Braz.

Medvirkende musikere Ask Kæreby.

Uddrag fra pressemeddelelse: For 3 år siden udkom Camille Grey’s debut-album “Gold’ n’Blue”, og nu er den danske singer-song wr iter klar med opfølgeren til sit farverige univers: “Worry Ends Where Faith Begins” er indspillet i et gammelt missionshus langt ude på landet i Sverige i samarbejde med producer Carl Granberg og musikerne. Et album fyldt med fængende melodier og fængslende historier om “Art, Love, Life & Music!”. Størstedelen af de 11 nye sange er skrevet i NYC, Nashville og Paris, hvor Camille boede i 2015, og på albummet er der flere hyldestsange til stærke musikalske ikoner som Patsy Cline, Judy Collins, June Carter Cash og Johnny Cash. Camille Grey’s univers er mangfoldigt, og på ” Wor r y Ends W her e Faith Begins” finder du også kærligheds-ballader, sange om mod, terapi, el-orgler og en alternativ rejseguide til byernes by. Historier, der alle indfanger lytteren, når Camille Grey’s inderlige stemme omslutter fortællingerne.

Uddrag fra pressemeddelelse: Kristian Lilholt er netop fyldt 60 år, og det fejrer han på flotteste vis med en gedigen nyudgivelse. De 2 album er pakket i en super lækker og æstetisk bog, hvor al musikken - både den instrumentale og sangene - er illustreret og kommenteret. Et facinerende indblik i et langt liv i musikkens verden. Kristian Lilholt er en melodimager og musikalsk stemningsskaber ud over det sædvanlige. Det er jo heller ingen hemmelighed, at Kristian står bag musikken til en del af broderens Lars Lilholts største hits: Café Måneskin, Kong Pukkelrygs Land, Nefertiti, Den Hvide Dværg, Hvor Går Vi Hen Når Vi Går m.fl. Sange, der stadig er på bandets liverepertoire. 2 timers ny musik viser Kristian Lilholt i storform. Varm og vedkommende menneskemusik med overblik og substans og med en melodisk tæft, der er de færreste forundt.

Uddrag fra pressemeddelelse: Bif ur cating Soundscape er udgivet på kunst-mikroforlaget Woodpecker Projects. Det er ikke en vinyludgivelse i normal forstand, men en edition på 15 unikke, håndskårne vinyler med Bifurcating Soundscape som A-side og ét ud af 15 forskellige lydobjekter fra denne komposition som B-side. Bifurcating Soundscape er et elektroakustisk værk inspireret af den rationalistiske arkitektur og historien i EUR-bydelen i Rom. Værket inkor porerer reallyde f ra området, samt referencer til den teknologiske udvikling og fremtidstro som den italienske futuristbevægelse, heriblandt Luigi Russolo, hyldede og krævede afspejlet i kunsten. Kompositionen har desuden indgået i en danseperformance og kunstvideo og er blevet skåret i vinyl for derved at binde endnu en sløjfe til de historiske inspirationskilder med brugen af datidens lydmedie.

Kim Sagild Som en hund uden snor, en fuld der skråler med i kor, føler jeg mig fri Info 2016 10 tracks LongLife Records www.kimsagild.dk Medvirkende musikere Kim Sagild – vokal, guitar; Lene Nørgaard – vokal, percussion; Hans Esbjerg – keyboards; Peter Vuust – bas; Per Kolling – trommer Uddrag fra pressemeddelelse: Ti sange om det fede ved endelig ik ke at v ær e ung mer e. Tekster, der med lethed og dybde fortæller om frigørelse, tidens modebegreber, selvover vurdering, ro, kærlighed og tanker om livet og døden. I 40 år har Kim Sagild produceret og arbejdet for andre kunstnere, så i rollen som ny sangskriver har Kim ønsket at skrive, spille og fremføre sin musik på egne præmisser. Alle sange er indspillet live i eget studie uden brug af loops, sampling og programmering. Der er arbejdet med autentisk livesound og intensitet for at ramme en moderne fusion af jazz, rock og brasiliansk inspireret musik. Albummet har klare referencer til de unge år i Buki Yamaz.

MUSIKKEN ⁄⁄ 45


Frederiksberg Bogtrykkeri

GREAT CHINA 大中国

LIVECOOKING SUPPE, GRILL, WOK & DESSERT

’s F M r D e e All emm at b dl a e r i m 0% s! 2 får hos o 46 ⁄⁄ MUSIKKEN

Du får 20 % rabat på hele regningen. Oplys koden ’DMF KBH 888’ ved bestilling.

Telefon 33 14 63 20 · Stormgade 35 · 1555 København V www.greatchina.dk · www.facebook.com/greatchina


Klummen Af Anine Fuglesang

Musikken lever Live Et nyt studium fra Victoria’s Deakin University i Melbourne, Australien, viser, at live-musik og personlig velvære hænger sammen. Med andre ord; du bliver glad af at gå til koncerter. For musik kan tale til følelser. Det ved v i allerede, og det behø v er v i så m ænd i ngen australske undersøgelser til at fortælle os. Derfor er livemusik heller ikke kun forbeholdt natklubber, koncertsale, festivaler, skolekoncerter eller bryllupsfester. Livemusikkens evner til at tale til sanser og dens lindrende effekt bliver ofte brugt til at skabe lyspunkter i patienters hverdag på hospitaler rundt om i landet. For musikkens levende toner kan virke som et livsbekræftende favntag og stå i stærk kontrast til den hverdag, mange patienter oplever. Undersøgelsens konklusion er måske heller ikke ligefrem rocket science, for alle os, der er flittige koncertgængere. Vi mærker igen og igen på egen krop, hvordan der i livemusik implicit ligger et fællesskab og nærvær. Omvendt kan undersøgelsens resultat forhåbentlig

sparke lidt til sofakartoflerne hjemme foran Netflix, så byens spillesteder får endnu flere besøgende. Det er nemlig her, vi får den originale vare; her vi for alvor mærker suset og intensiteten, når det slår gnister mellem artist og publikum. Og så er det her, vi kan støtte jer, kære musikere.

Hvor cd-salget hører fortiden til, er live-oplevelsen for alvor en del af nutiden, for livemusikken er i dag en af de vigtigste indtjeningskilder for musikere. Forretningsmodellerne ændrer sig, og de mange streamingtjenester har skabt en mere fragmenteret musikverden, hvor det kan være vanskeligere at overskue indtægtskilderne i det økonomiske landskab. Derfor er det også trist, når et levende sted som Pumpehuset, der er med til at sætte dagsordenen for det københavnske musikmiljø, må melde ud, at det nu synger på sidste vers. Og det er på trods af, at det ifølge direktør for stedet, Kristoffer Buck Bramsen, ellers aldrig har gået bedre, og at 2016 har været spillestedets travleste år

med flere gæster og shows end nogensinde.

dygtig oplevelsesøkonomi, der resulterer i nye arbejdspladser.

Nej, livemusikken er vigtig. For musikernes økonomi, udvikling, eksistensgrundlag og identitet. Det er her, musikken lever. Også for publikum. Koncerter giver os muligheden for at få en unik oplevelse, som vi ikke kan finde andre steder i hverdagen. Og liveoptrædener giver os merværdi i form af fælles, sociale oplevelser og evner at transcendere tid og sted. Det er her, vi kan mødes og skabe minder sammen.

Så lad os fortsætte med at mødes i livemusikkens navn. Lad os bruge efterårets mørke til at krybe sammen, danse og svede os igennem natten, mens tonerne buldrer os i møde fra scenekanten. Eller blive berusede af symfoniernes sødme. Lad os mødes i det intense rum, hvor vi lader mobiltelefon være mobiltelefon, vender ryggen til den virtuelle verden og for alvor fejrer musikken med vores nærvær. Hvor vi nyder og bliver glade. Sammen.

Den netop overståede sommer er et levende eksempel på dette. Hvor mange gange har vi ikke ladet os beruse af musikkens evne til at glæde og samle på steder som Dyrskuepladsen i Roskilde, Ådalen i Aarhus, eller hvor end det mangfoldige festivaludbud har ført os i år. Det faktum, at der bliver flere og flere festivaler på dansk grund, vidner om livemusikkens stigende popularitet. Men ikke nok med det. Livemusikkens succes og udvidelsen af festivalernes territorium er en del af en leveMUSIKKEN ⁄⁄ 47


Afsender:

Modtager:

DANSK MUSIKER FORBUND KØBENHAVN

Dit DMF Danmarks største musikfælleskab

Profile for DMF København Dansk Musiker Forbund

Musikken 3.16  

Musikken 3.16  

Profile for dmfkbh