Issuu on Google+

MUSIKKEN // Morten Alfred - Årets Ildsjæl 2014 // Mød DMF‘s nye direktør Sara Linell // TEMA: Musikere mod strømmen // ZEPPELIN - Københavns nye rockbar

Nr. 2 Juni 2014


MUSIKKEN

Indhold

København - Frederiksborg - Helsingør

UDGIVER:

Lederen // Sommeren er over os................................................................................................3

Dansk Musiker Forbund København

Afdelingen Informerer .......................................................................................................................5

Sankt Hans Torv 26, 1. 2200 København N T. +45 35 240 270 E. kbh@dmf.dk

Kort Nyt......................................................................................................................................................6 Tema // Spring ud og vær ANDERLEDES.............................................................................9 Tema // ”Jeg gør bare det, jeg har lyst til”............................................................................10

HJEMMESIDE:

Tema // Stærk personlighed baner vejen til sejr..............................................................14

www.dmfkbh.dk

Tema // Skil dig ud og slå igennem - vi spørger 3 x Anders.......................................16

REDAKTION:

Ny DMF-direktør i arbejdstøjet.................................................................................................. 22

(ansv.) Christine Christiansen,

Festivaler og livemusik i København over sommeren....................................................24

Michael Justesen, Mads Mazanti SKRIBENTER DETTE NR: Christine Christiansen, Michael Justesen, Mads Mazanti, Malene Hedegaard,

Folkemusikkens ildsjæl....................................................................................................................26 Et flydende tonelandskab...............................................................................................................28 Fløjtekor blæste på statsministeren....................................................................................... 32

Iben Lehnert, Line Ingberg Jepsen, Alex Jakobsen,

Verdensmusik forbinder mennesker og kulturer............................................................. 34

Henrik Jansberg, Mogens Landsvig, m.fl.

Københavns nye rockbar hedder ZEPPELIN.................................................................... 38

FOTOGRAFER DETTE NR:

KARRIEREKICK i DMF København....................................................................................... 40

Henrik Jansberg, Mads Mazanti, Malene Hedegaard,

CD nyheder.......................................................................................................................................... 42

Michael Justesen, Leiv Aasen Fink, Nikolaj Lund, Lasse Bech Martinussen, m.fl.

Frederiksborg...................................................................................................................................... 43 Seniorklubben: Dengang det var alvor.................................................................................. 44

OPLAG: 3400 DEADLINE: 01. september 2014 TRYK: Frederiksberg Bogtrykkeri

Forsidefoto: Årets Ildsjæl 2014: Morten Alfred. Foto: Henrik Jansberg

Klummen // Hvor var kulturen i EU-valgkampen?...................................................... 47


LEDER Af Michael Justesen

Sommeren er over os - det samme er resultatet af det netop overståede EU valg!

Sommeren kommer - og med den en masse dejlig musik på de danske festivaler, torve og spillesteder. Der er rigtig mange festivaler i gang, og de varme og lyse sommeraftener lokker folk ud for at spise og høre god musik. Det er dejligt. Bare det var sådan hele året! Det er svært at sige om der generelt er lige så mange jobs, som tidligere. Men vi har en klar fornemmelse af, at der er mindre arbejde, og at det er vanskeligere at oppebære en indkomst alene ved musik. Derfor tvinges mange musikere til at have andre jobs – og ofte jobs, som ikke nødvendigvis har noget med den musiske profession at gøre. Er man rytmisk musiker, er bare det at få en dagsløn, når man er ude på job, svært eller helt umuligt. Spillestederne udøver i høj grad social dumping. De forklarer og retfærdiggører denne underbetaling med spillestedernes vanskelige vilkår, og at det ikke er muligt at betale ordentligt, med mindre musikerne kan tiltrække et stort publikum. Spillestedernes ledere og bookere kan med ophøjet ro og ofte kynisk ligegyldighed, vælge og vrage blandt de mange musikere og bands, som forsøger at få et musisk liv til at hænge sammen og derfor gerne vil ud og spille. Det er tilsyneladende helt i orden at tilbyde musikere en yderst ringe betaling – eller måske slet ingen ting i dagens Danmark. I de sidste år har Danmark oplevet de samme tendenser på andre arbejdsområder, og i forbindelse med valget til Europaparlamentet, blev det da også diskuteret blandt folk og i mange af medierne. I denne forbindelse er det arbejdsgivernes kraftige brug af østeuropæisk arbejdskraft. Arbejdskraft, som de får til en langt mindre betaling end den, som de danske arbejder kræver. Hvis ’vi’ skal være konkurrencedygtige, så har vi ikke råd til de danske lønninger. DR 2 viste lige efter valget en længere dokumentarudsendelse om de godt 75.000 østeuropæere, som arbejde her i Danmark under

helt andre vilkår end dem der normalt er gældende på arbejdsmarked. Det var forstemmende. Flere af de interviewede arbejdsgivere forklarede, at de østeuropæiske arbejdere var en langt bedre arbejdskraft end de danske. Og hvorfor var de så det? Fordi de ikke havde familie og børn, de skulle passe og være sammen med, og fordi de derfor kunne arbejde på alle tider af døgnet og i weekenderne. De havde som regel heller ingen fritidsinteresser, andre end den at tjene penge til dem selv og deres familier hjemme i Østeuropa. Så de var alt i alt meget målrettede og fleksible. Det hovedrystende er, at det ligesom på spillestederne – er blevet helt legitimt at tænke sådan. Hvad er det for et samfund, som vores politikere har skabt og hvorfor er det så svært, at få de samme politikere til at ændre på disse horrible forhold? Socialdemokraterne fik en ordentlig begmand ved dette valg. Men går det overhovedet op for politikerne, at befolkningen – vi – ikke accepterer det samfund, som de tilbyder? Der er rigtig mange vælgere, der har stemt anderledes, netop fordi de ikke bliver hørt, men kun tilbydes nedskæringer og kontanthjælp. Og kan de ikke klare sig, eller giver udtryk for desperation, så mødes de med beskyldninger om dovenskab og manglende vilje til at acceptere de vilkår, som altså nu er dagligdag, og som tilbydes på mange arbejdspladser. Også de offentlige. Og på spillestederne. Og i fremtiden. Jeg tror desværre ikke, at de traditionelle arbejderpartier, bortset fra Enhedslisten, vågner op og gør noget reelt for at ændre på disse forhold, før de selv er blevet truet ved kraftig tilbagegang. Det er ihvertfald nærliggende at forestille sig et ligeså stort valgnederlag, som det vi lige har oplevet, ramme ved næste Folketingsvalg.

GOD SOMMER! MUSIKKEN ⁄⁄ 3


BERLIN Er du medlem i DMF København, så er der mulighed for at nyde en uge i den evigt sydende kultur-metropol Berlin.

store klassiske koncertsteder.

Afdelingens lejlighed er fantastisk placeret i Prenzlauer Berg - lige på grænsen til Mitte og tæt på Alexander Platz. Et trendy og stemningsfuldt bohemekvarter tæt på Berlins mange live-klubber og de

De 109 m2 er udstyret til seks personer og indeholder stue, køkken, musikværelse med gear, badeværelse og gæstetoilet samt to soveværelser.

Der er 4 min. gang til nærmeste U-Bahn.

book et ophold i afdelingens lejlighed i prenzlauer berg

Følgende uger er til rådighed fra oktober til december 2014: 42 - 43 - 45 - 47 - 48 - 49 - 51 - 52 - 01 Vi trækker lod om ugerne. Du kan max søge på to forskellige uger pr. lodtrækning. Pris: kr. 2250,- + kr. 1000,- i depositum. Depositum får du retur, medmindre der er sket

skader, bortkomst af nøgler eller rengøringen er utilstrækkelig. Skiftedag mandag. Interesseret? Kontakt Lone på tlf. 35 240 270 eller mail: kbh@dmf.dk Frist for ansøgning: mandag d. 11. august 2014. Du kan forvente svar i slutningen af august.

LÆS OM LEJLIGHEDEN OG SE INFOVIDEO PÅ DMFKBH.DK

Citronhuset i Spanien DMF København har aftale med det dejlige feriehus frem til og med november 2014. Er du medlem i afdelingen har du mulighed for at leje huset. Du kan løbende booke én eller to sammenhængende uger efter først-til-mølle-princippet. Forkæl dig selv med et skønt ophold i de andalusiske bjerge. Huset er ikke så stort, men det er hyggeligt! Det ligger i den lille charmerende landsby Monda, ikke langt fra Marbella og solkysten. Huset er indrettet

Følg Citronhuset 4 ⁄⁄ MUSIKKEN på facebook

til to eller max tre personer. Der kan dog også være plads til et par med to børn. Pris kr. 1.100,- pr. uge med skiftedag lørdag. Læs mere på afdelingens hjemmeside: www.dmfkbh.dk Du kan også se, hvornår huset er ledigt og finde mere information på: www.citronhuset.dk Overvejer du at booke et ophold i Citronhuset, skal du kontakte Lone på tlf. 35 240 270.

Få 15 % medlemsrabat på billeje hos Helle Hollis i Malaga. Reservation skal ske via Lone/DMF København.


Afdelingen informerer

Afdelingens åbningstider Mandag kl. 10:00 – 18:00 Tirsdag til fredag kl. 10:00- 14:00 NB: I juli måned lukker vi kl. 16:00 på mandage.

Skovtur Traditionen tro afholder DMF København skovtur for ældre og arbejdsledige medlemmer. Tid: Tirsdag den 12. august kl. 12:00 Sted: Restaurant Hvide Hest på Dyrehavsbakken Bestil adgangskort på tlf. 35 240 270 eller kbh@dmf.dk senest torsdag d. 31. juli. MUSIKKEN ⁄⁄ 5


kort nyt

Fra 20 mio. kr. til en tarif 20 millioner danske kroner. Så meget tipper branchefolk, at The Rolling Stones får for at optræde på årets Roskilde Festival, skriver Gaffa. Selv vil festivalen ikke ud med, hvor meget den har givet for en af sine største bookinger nogensinde, da det er en forretningshemmelighed. E r g æ t ter ier ne tæ t på de t hemmelige beløb, er der tale om en fordeling af budgettet, som for Roskilde Festival ligger på mellem 45 og 50 millio-

Basunist blæser sig til professorat Det Kongelige Danske Musikkonservatorium har ansat Jesper Juul Windahl som ny messingblæser-professor. Jesper Juul Windahl har en

ner, på 30-40 procent til årets største hovednavn. Det er uden resten af plakatens topnavne - her under A rctic Monkeys, Damon Albarn, Drake, Major Lazer, Outkast, Stevie Wonder og Trentemøller. Med ovennævnte navne - hvor meget er der så tilbage af budgettet til bands i mellemkategorien og dem, der står med de mindstetyper nederst på plakaten? Er der tale om underbetalinger? Det formoder flere branchefolk. ”Hvor sætter man grænsen for, hvem der får brand-værdi

årrække været solobasunist i DR SymfoniOrkestret. Han har herudover en omfattende karriere som solist og kammermusiker på internationalt niveau. Tilmed har han undervisningserfaring fra flere konservatorier og et mangeårigt virke som

fra hvem? I nyere tid sker det oftere og oftere, at musik benyttes gratis eller for symbolske honorarer med pr-argumentet som validering – og den uundgåelige konsekvens er mindre gennemarbejdet musik til folket, da kunstnere, bookere og producenter ikke har de fornødne ressourcer til at skabe gennemførte produkter. Og i nogle tilfælde synes jeg desværre, det afspejler en samfundskonstruktion, hvor kunst blot regnes for ’icing on the cake’, som alle skal have gratis ret til at forbruge i stedet for at grundlæggende

element i civilisationen,” siger formand for Danske Uafhængige Pladeselskaber, Kristoffer Rom. Læs mere på www.gaffa.dk og i det trykte blad.

dirigent. Han afløser Mogens Andresen på messingprofessorposten. Kilde: Det Kgl. Danske Musikkonservatorium.

Nye regler for transportstøtte til koncerter Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik har besluttet at ændre vilkårene for transportstøtte for koncerter, der afholdes efter den 1. juni 2014. Det betyder, at der fremover skal være mindst 25 km til koncertstedet, før der kan opnås transportstøtte. Der gives ikke længere tilskud til orkestre eller ensembler, der spiller decideret ’kopimusik’, ligesom det kun er etablerede orkestre og ensembler, der kan opnå transportstøtte. Hvert orkester eller ensemble kan max. modtage 25.000 kr. i transportstøtte pr. år. Der er ikke ændret ved tilskudsbeløbenes størrelse. Juster ingen af regler ne for transportstøtte skyldes udvalgets ønske om at sikre, at støtten gives der, hvor der er størst behov, og hvor den bedst sikrer udbredelse og udvikling. Professionelle danske orkestre og ensembler inden for alle mu-

6 ⁄⁄ MUSIKKEN

sikalske genrer med minimum to musikere kan søge Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik om støtte til transportstøtte til koncerter i Danmark. Formålet med ord-

ningen er at få professionel dansk musik ud og spille i hele landet. Se de nye kriterier for transportstøtte på linket:

www.kunst.dk/kunststoette/ puljestamside/tilskud/transportstoette-for-orkestreensembler/ Kilde: Statens Kunstfond.


Statens Kunstfond laver hvidbog om DR i dansk musikliv Som bidrag til forårets medieforhandlinger udgav Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik en hvidbog med opfordringer til, hvordan DR skaber en mere varieret musikformidling - ikke mindst i de gode sendetider. DR formidler kun i begrænset omfang det rige og mangfoldige musikliv, som udfolder sig i alle dele af landet. I stedet går alt for mange ressourcer i dag til ’mainstream’

Ny kulturchef på Det Kgl. Bibliotek Bette Thomas er udnævnt til ny kulturchef på Det Kongelige Bibliotek. Hun blev i 2013 konstitueret chef for afdelingen efter at have været afdelingsleder og musikproducent samme sted i 11 år. Bette Thomas har en bred musikfaglig baggrund og en omfattende indsigt i musikkens verden. Udover at have en bachelor i musik-videnskab (2003), har hun i en ti-årig periode været

To danskere med i dyst om Nordisk Råds Musikpris To danskere – Simon Steen-Andersen og Jakob Bro – er blandt de 11 komponister fra hele Norden, som er nominerede til Nordisk Råds Musikpris 2014. Navnene på de nominerede komponister blev offentliggjort ved åbningen af SPOT-festivalen i Aarhus den 1. maj, hvor sidste års vinder, den finske violinist Pekka Kuusisto, spillede en jamsession sammen med den færøske komponist Teitur. Temaet for årets nominerede

og medieskabte koncepter. DR‘s musikvirksomhed bør i højere grad ses som en del af det samlede danske musikliv. DR bør tage e t stør r e medansvar for, at de musikalske fødekæder hænger sammen, også når det gælder specialgenrer inden for eksempelvis jazz, rock, folkemusik og den ny kompositionsmusik. Mange for bedr inger kunne opnås, hvis DR agerede mere åbent og transparent. Kunstnere og formidlere over hele landet står klar til at samarbejde og vil gerne bidrage til, at

informationsmedarbejder på DR P2 og ansvarshavende redaktør af bladet P2-Musik. Det Kongelige Bibliotek har en levende kulturscene med en bred vifte af arrangementer fra koncerter over foredragsrækker til udstillinger og International Forfatterscene ”Den skærpede konkurrence på kulturscenen i disse år og et publikumsbegreb i forandring kræver, at man som stor kulturinstitution dyrker det, der er særligt for en. Derfor ligger bibliotekets fantastiske samlinger

komponister er værker med klar struktur og form. Alle værkerne indeholder elementer, der skabes i fremførelsesøjeblikket. Det forudsættes, at værket opfylder høje kunstneriske krav, og at værket, inden for sin genre kan betragtes som originalt. Nordisk Råds Musikpris 2014 på kr. 350.000 uddeles én gang årligt. Vinderkomponisten udpeges i oktober måned. Se samtlige nominerede komponister her: www.musikpris.org Kilde: Nordisk Råd.

DR bliver en bedre medspiller i dansk musikliv. Mere samarbejde og mere synergi vil skabe bedre resultater for alle parter i dansk musikliv, - til glæde for dansk musikliv og lyttere og

seere i hele landet, lød det bl.a. i hvidbogen. Se mere på Statens Kunstfonds hjemmeside. Kilde: Statens Kunstfond.

og de fortællinger og forskning, der er knyttet til disse som en klangbund for alle de mange kulturarrangementer, som vi producerer. I kraft af vores hus - Den Sorte Diamant - har vi også nogle ganske særlige rammer, der lægger op til, at vi har et fortsat fokus på udvikling af arrangementsformater, udstillingsdesign og iscenesættelse”, siger Bette Thomas, der tiltrådte tillingen den 1. juni 2014. Kilde: Det Kongelige Bibliotek.

Jakob Bro Foto: Lasse Bech Martinussen

MUSIKKEN ⁄⁄ 7


SONGWRITERS SUMMIT 2014 Prenzlauer Berg, Berlin · 27. okt. - 02. nov. 2014

Tilmeld dig sangskriverworkshoppen Songwriters Summit 2014, og oplev en uge i Berlin med co-writes, showcases og internationalt netværk. Songwriters Summit 2014 arrangeres for sjette år som et samarbejde mellem DMF København og DMF Aarhus. Workshoppen foregår i Københavnsafdelingens lejlighed i Prenzlauer Berg i uge 44 fra d. 27. oktober-02. november 2014. De seks danske deltagere indgår i et tæt arbejdsfællesskab med fire berliner-baserede sangskrivere. Gennem co-write sessions bliver der produceret en masse sange og samtidig danner dette samarbejde en udvidelse af den enkeltes sangskriver-netværk. Desuden får deltagerne et indblik i Berlins pulserende og levende sangskrivermiljø. Ugen byder til sidst

på mindst en live-showcase på et af byens mange interessante spillesteder, hvor nogen af ugens co-writes vil blive præsenteret for første gang. Den erfarne sangskriver og bestyrelsesmedlem i DMF København Benjamin Aggerbæk er koordinator og projektafvikler på workshoppen. Tid Uge 44 fra d. 27. oktober-02. november 2014. Sted DMF Københavns lejlighed i Prenzlauer Berg, Berlin.

Ansøgning Der er plads til i alt fire medlemmer fra DMF København og to medlemmer fra DMF Aarhus. Det er et krav at du har erfaring med at skrive sange på engelsk Deltagerbetalingen er kr. 1.500,- for hele workshoppen inkl. transport, overnatning og forplejning.

Din ansøgning skal indeholde: • Link til hjemmeside med musikeksempler eller musikprofil • Kort og lang pressetekst på engelsk • Pressefoto i høj opløsning • Kort begrundelse for ansøgning samt beskrivelse af hidtidige sangskrivervirke (max en halv A4 side).

Overnatning Alle danske deltagere arbejder og overnatter i lejligheden, som har to soveværelser + et musikrum med mulighed for to opredninger.

DMF Københavns lejlighed Lejligheden ligger i Prenzlauer Berg på grænsen til Mitte i et hyggeligt og stemningsfuldt bohemekvarter. Der er fire minutters gang til nærmeste U-Bahn, og du kan gå til Alexander Platz på et kvarter. De 109 m2 er fordelt på to soveværelser, musikrum, badeværelse og gæstetoilet, køkken med spiseplads og stue med udgang til altan.

Transport Transporten til og fra Berlin foregår med bus. Alle deltagere skal selv medbringe eget instrument.

Ansøgningen skal sendes til Mads Mazanti på maz@dmf.dk senest onsdag d. 20. august kl. 12:00. Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Mads på mail eller tlf. 35 240 270. 8 ⁄⁄ MUSIKKEN

Læs mere om Songwriters Summit 2014 på dmfkbh.dk


TEMA

MUSIKERE MOD STRØMMEN TEMAINTRO af Christine Christiansen

Spring ud og vær ANDERLEDES I dette nummer af MUSIKKEN

giver vi ordet til musikere, der skiller sig ud i måden, de visuelt og stilmæssigt kommunikerer til omverdenen på.

Sejren til den skæggede, østrigske dragqueen, Conchita Wurst, ved det europæiske Melodi Grand Prix i København i sidste måned sendte et stærkt signal om, at på musikscenen er det in, ja faktisk vejen til sejr, at skille sig ud. Her er der plads til og fuld accept af, at man står frem som den man er – udenpå og indeni.

sual kunstnerpåklædning er et bevidst valg med en indbygget signalværdi.

Musikscenen har altid suget kunstnere, som kobler instrumentale toner eller stemmekraft med stærke og særprægede visuelle identiteter. Tøjstilen, frisuren, køns-statementet og kropsudsmykningen er med til at fuldende billedet af dig som kunstner og give omverdenen en nuanceret opfattelse af, hvem du er.

Der er tradition for, at musikere fra den rytmiske scene går mere farverigt og sprudlende til værks i deres visuelle udtryk end symfonikerne, som for det meste er ensartet klædt i sort og hvidt på scenen eller i orkestergraven. Men også i de klassiske orkestre er de konservative stilkodekser i opbrud. Jeg så f.eks. for nylig en rå tatovering lyse op på overarmen af en orkestermusiker midt under en storladen symfonisk aften. I en anden klassisk musik-kontekst optrådte en musiker med meget eksponerede piercinger. De stemte smukt overens med hendes øvrige image.

De fleste musikere er da også yderst bevidste om, hvilket udtr yk de vil sende fra scenekanten. Intet er overladt til tilfældighederne. Selv en ca-

Egentlig var der ikke noget mærkeligt i det – i dag flasher stort set alle - fra bankmænd til Netto-piger tatoveringer og andre kropsudsmykninger. Alli-

gevel signalerede musikerne en forandring og et bevidst opgør med det kendte, det konventionelle. I dette nummer af MUSIKKEN giver vi ordet til musikere, der skiller sig ud i måden, de visuelt og stilmæssigt kommunikerer til omverdenen på. Vi taler også med branchefolk, der vurderer de produkter, musikerne sender ud. Her er det i sagens natur en styrke – ja, et must – at være særegen i udtrykket frem for at kopiere alle de andre. Musiklivet er et sted med himmelhøjt til sceneloftet og ubegrænset albuer um, når det handler om at være individuel og gå mod strøm og konventioner. Det kan vi kun prise os lykkelige over og lade os inspirere af. Mangfoldighed er en force. Kun fantasien sætter grænser for forskelligheden.

MUSIKKEN ⁄⁄ 9


10 ⁄⁄ MUSIKKEN


TEMA

MUSIKERE MOD STRØMMEN Tekst og fotos af Malene Hedegaard

”Jeg gør bare det, jeg har lyst til” Når David M.A.P. Palmquist finder på at iføre sig monokel eller kilt, sker det ikke som led i et PR-stunt eller en bevidst markedsføringsstrategi. Det er bare sådan, han er. Og når han optræder, bliver galskaben af hensyn til professionalismen holdt på et lavt blus. For det meste da – for det hele må heller ikke blive for kedeligt.

Da David M.A.P. Palmquist en dag trak en monokel op af lommen forud for en optræden, var der en del af kollegerne i Livgardens Musikkorps, der spærrede øjnene op. Nogle fandt det måske lige lovlig spektakulært, mens andre bare syntes, at det var sjovt. I hvert fald er de efterhånden ved at være vant til den slags indfald fra deres kollega: ”De folk, som jeg arbejder sammen med, véd efterhånden godt, at ham David godt kan finde på at gøre nogle lidt skøre ting. Men det er faktisk ikke noget, jeg gør for at få opmærksomhed eller skille mig ud. Det er bare sådan, jeg er. Der var nok engang, hvor jeg forsøgte at passe bedre ind i normalbilledet, men med tiden har jeg lært at være ligeglad og bare være mig selv,” fortæller David M.A.P. Palmquist. At vær e sig selv for Dav id M.A.P. Palmquist – hvis melleminitialer står for Michel Aron Petersen – indebærer blandt andet, at han kan finde på at gå ned at handle iført kilt og ghillie brogues (særlige sko som traditionelt bæres sammen med kilt

red.). Eller trække i plusfours (posede knæbukser red.) og Sherlock Holmes-hat: ”Så får man jo nogle reaktioner fra folk. ‘Hej, Sherlock Holmes’ kan være en af de mindre opfindsomme kommentarer. Som regel ignorerer jeg bare den slags tilråb, for det er ikke, fordi jeg søger en reaktion, at jeg klæder mig, som jeg gør. Jeg går ikke rundt og er mærkelig bare for at være mærkelig – jeg gør bare det, som jeg har lyst til.” Gummidyr på scenen Selvom Palmquists f ysiske fremtoning er iøjnefaldende, tror man ham, når han siger, at han ikke bevidst ønsker at skille sig ud eller tiltrække opmærksomhed. For han er også en mand med en afdæmpet røst, stilfærdig diktion og rolige, milde øjne. Det gakkede hos Palmquist er en uanmassende og underfundig gakkethed. Og gakketheden har da også både sin tid og sin ikke-tid: ”Jeg spiller blandt andet i et ensemble, hvor vi foruden vore vanlige instrumenter også kan

Palmquist har en passion for historiske instrumenter, som han køber på auktionswebsites som lauritz og ebay. Her er det en tenorsousafon, en basskalmeje og en barytonskalmeje, som venter på istandsættelse. Fortsættes på næste side ⁄⁄ >>> MUSIKKEN 11


>>> Fortsat fra forrige side

finde på at spille på for eksembel sav og gummidyr. Det er selvfølgelig både, fordi det er sjovt, men også med et æstetisk mål for øje: Udfordringen er at få noget meningsfuldt ud af den lyd, de genstande kan frembringe. Al lyd er jo musik, og som musiker opøver man en skærpet opmærksomhed på lydene i de hverdagsting, der omgiver én. Når jeg så falder over en genstand med lyd i – som for eksempel denne gummigris – går der sport i at få den til at spille ind i en musikalsk sammenhæng. Det er ikke heeelt lykkedes endnu med gummidyrene, men det er dét, som er målet. Jeg kan godt lide at udfordre normerne en lille smule – men selvfølgelig ikke i enhver sammenhæng, for man skal også respektere publikums forventninger til, hvad der skal foregå oppe på den scene, som lytterne har løst billet til.” Symfoniorkestret var for kedeligt Trangen til at bøje de vedtagne normer en smule har også haft betydning for Palmquists karrierevej. Han valgte tidligt at afbryde en ellers sikker tilværelse som orkestermusiker for at forfølge sine musikalske mål: ”Da jeg blev færdig som hornist fra konservatoriet, fik jeg hurtigt plads i et af de store symfoniorkestre. Men jeg valgte at sige op efter nogle år som or-

kestermusiker, da jeg fandt det for kedeligt: Når man bliver musiker, er det jo, fordi man elsker at spille musik, men som blæser i et symfoniorkester bruger man ret meget tid på at sidde og vente på at spille sin ene lange tone, før man så igen kan få lov at sidde og vente på den næste lange tone. Jeg ville hellere spille med min kvintet, men jeg oplevede, at det desværre var meget, meget svært at få fri fra symfoniorkestret til at turnere med kvintetten.” Åbning hos Livgardens Musikkorps Så Palmquist valgte den frie tilværelse som orkesterløs freelancer, men kun for en tid, for frihedens pris førte snart til et økonomisk kaos. Den rigtige løsning for Palmquist blev at kombinere ensemblevirksomheden med en stilling i Livgardens Musikkorps: ”Jeg havde brug for en fast indkomst, men havde ikke lyst til at sidde i et symfoniorkester igen. Heldigvis kom der så en åbning hos Livgarden, hvor jeg stillede op og vandt. Livgarden passer fint til mig, for dels er det meget lettere dér at få fri til at turnere med de ensembler, man har ved siden af, dels er det det hyggeligste orkester, jeg endnu har spillet i. Og endelig er det et stort plus, at mit faste arbejde ligger i den by, hvor jeg bor.”

David M.A.P. Palmquist i hverdagsantræk.

David M.A.P. Palmquist • Født 1979 i København • Uddannet hornist fra Det Fynske Musikkonservatorium 1998. Solistdebut fra DKDM 2002 og fra Hannover Hochschule für Musik und Theater 2007 • Siden 2009 hornist ved Den Kongelige Livgardes Musikkorps, hvor han også fungerer som vicedirigent og stedfortrædende vicestabstambour • Tidligere ansættelser ved blandt andet Odense Symfoniorkester, DR-Underholdningsorkestret og DRSymfoniorkestret • Spiller desuden i flere mindre ensembler, blandt andet blæserkvintetten Carion og lejlighedssekstetten Kinky Kapelle Palmquist med sin samling af gummidyr. 12 ⁄⁄ MUSIKKEN


k s fi fi a a d r r G G rrkksste æ æ V V MUSIKEREN

SUPERTILBUD

til DMF Københavns medlemmer MUSIKEREN poster0413.indd

1

4/17/13 2:08:22 PM

Vi printer PR-materialet til din musikerkarriere. Fra visitkort og helt op til A0 plakater.

22/01/13 19.02

Malene_plakat_a2.indd 1

Musik till dikter av

Edith Södergran

Anna Kruse Champagne Fötter RUN

E TH ORST

GLO

anna plakat.indd 1

B ALE

EINS

S

KOM ON’S POSI TION

17/03/13 10.29

ER

Ved små oplag får du dine tryksager til materialepris. 1. arbejdstime indenfor 30 dage er gratis.

Graphics: Karolina

Zapolska

FORT

ÆLLIN

GER O VERD M AT REJS EN G E OG D ENN V D EM M MØDE KØB USIK KEN ww

w . gl

ob al

eko mp

os iti

on er

.dk

-Nomineret som en af verdens bedste koncerter for børn og unge

ANJA KICKBUSCH

DON’T PRETEND DEBUTALBUM UDE

anjakickbusch.com

NU

Produktionstid: 1 - 2 uger Kontant eller Dankort Plakater i STORFORMAT A2 - A1 - A0 A4 & A3 · Visitkort · Flyers CD-sleeves + CD-labels Postkort · Foldere

www.bodyrhythmfactory.com

Læs mere om vilkår og priser på www.dmfkbh.dk MUSIKKEN ⁄⁄ 13 Mail dine filer til kbh@dmf.dk


TEMA

MUSIKERE MOD STRØMMEN Af Christine Christiansen. Foto: Nikolaj Lund

Om Bjarke Mogensen

Stærk personlighed baner vejen til sejr Akkordeonisten Bjarke Mogensen sad i år med i juryen ved DR P2’s Kammermusikkonkurrence. Et personligt udtryk og et originalt repertoire hos de deltagende ensembler er et must, hvis man vil vinde en konkurrence, lyder hans vurdering. 16 kammerensembler på et meget højt niveau, der dyster om at vinde førsteprisen i DR P2’s Kammermusikkonkurrence: Det siger sig selv, at det kan være vanskeligt for jurymedlemmerne at afgøre, hvem der skal stryge til tops, og hvem der skal stemmes ud efter en af de indledende runder. Bjarke Mogensen er akkordeonist og tidligere vinder af DR P2’s Kammer musik konkurrence med sin akkordeonduo Mythos. I år var han som jurymedlem med til at bedømme de deltagende ensembler. ”Niveauet var meget højt. Vi hørte nogle fantastiske unge musikere med masser af nysgerrighed og vovemod. Det var især skønt at se nogle af de sjældnere instrumentgrupper komme på banen,” beskriver han efter konkurrencen.

og det varierede repertoire, som følger med.” Hans force var, at han kendte konkurrencen indefra og vidste præcis, hvor nervepirrende det var for de deltagende ensembler at stå på scenen. ”Processen op til konkurrencen tvinger ensemblerne til at spille op til bedste evne og skærper dets sammenspil. Man lærer desuden at tackle et eventuelt højt stressniveau, som også kan følge med ved en vigtig koncert senere i karrieren,” beskriver Bjarke Mogensen, der især hæftede sig ved de varierede måder, ensemblerne nåede ud over scenen på. ”Det var spændende at høre, hvordan de mere usædvanlige kammerensemble-typer kunne udtrykke samme dybde, nuancering og intensitet som de mere etablerede.”

Jury på hårdt arbejde Nogle kan tro, at juryens medlemmer blot kan læne sig tilbage og slappe af, mens ensemblerne sveder på scenen. For Bjarke Mogensen var den intense lytning under konkurrencens runder benhårdt arbejde. ”Det var en udfordring - ikke mindst på grund af de meget forskelligartede ensemble-typer

Vigtigt at skille sig ud Mange måneder i øvelokalet forud for konkurrencer som denne er et must, understreger Bjarke Mogensen. ”Det kræver solid forberedelse, koncerterfaring og talent. Dertil kommer personligt udtryk samt et velvalgt og originalt repertoire.” Netop det at kunne skille sig ud

fra mængden var en ting, Bjarke Mogensen vægtede særligt i sin vurdering af ensemblerne. ”Musikerne bør inden for såvel det nyskrevne som standardrepertoiret give et personligt og friskt gennemovervejet bud på værket. En eventuel vinder skal gerne være et ensemble, man selv som jurymedlem havde lyst til at genhøre efterfølgende ved koncerter. Der findes så ufattelig meget god musik, ofte af ukendte komponister, som de fleste stadig ikke kender til, og her har man en stor chance for at skille sig ud - alene på et godt og overraskende repertoirevalg. Et tæt samarbejde med en nulevende komponist, der skriver til ensemblet, bliver bestemt også bemærket. Det er med til at give ensemblet et form for brand,” understreger Bjarke Mogensen. I den blomstrende kammermusikverden, hvor mange ensembler kæmper om bookernes gunst, er det altafgørende at have sit eget særpræg, tilføjer han. ”Man må forsøge at genopfinde genren, simpelthen. Komme med et nyt bud på selv de mest fortærskede værker. Exceptionelt godt sammenspil og individuel kunnen på fælles niveau i ensemblet er også et must.”

Bjarke Mogensen (f. 1985) er en af landets mest talentfulde akkordeonister. Han har spillet med kendte musikere som Gidon Kremer, Augustin Dumay og Marc Coppey samt samarbejdet som solist med Kremerata Baltica, Moscow Virtuosi, Det Slovakiske National Orkester, DR SymfoniOrkestret, DR UnderholdningsOrkestret, Copenhagen Phil, Århus Symfoniorkester, Storstrøms Kammerensemble og Tango Orkestret under ledelse af dirigenter som Lan Shui, Vladimir Spivakov, Rolf Gupta, John Storgårds, Beat Furrer, Morten Ryelund, Leos Svarovsky og Jean Thorel. Bjarke Mogensen havde sin solistdebut i Carnegie Hall i New York i 2011 - som den første skandinaviske akkordeonist nogensinde. www.bjarkemogensen.dk

Tre råd fra akkordeonisten Bjarke Mogensen til ensembler, der stiller op til konkurrencer: 1. Sørg for god individuel forberedelse. 2. Indstuder et varieret repertoire. 3. Indarbejd en god og overbevisende koncertrutine.

Om DR P2’s Kammermusikkonkurrence 2014 Konkurrencen finder sted hvert tredje år – i år i april måned. I alt 16 ensembler deltog. Klavertrioen Trio Vitruvi vandt konkurrencen. Læs mere her: www.dr.dk/Temaer/p2_ kammermusik/Forside.htm


TEMA

MUSIKERE MOD STRØMMEN Af Line Ingberg Jepsen

SKIL DIG Anders UD OG SLÅ Madsen IGENNEM Online redaktør på VEGA - VI SPØRGER 3 X ANDERS

Hvordan adskiller man sig fra mængden for at blive set og hørt som musiker? MUSIKKEN spurgte tre branchefolk. Få her rådene fra spillestedets, bookingbureauets og (radio) mediets repræsentanter.

- Hvad er vigtigt for et spillested som VEGA, når I skal formidle bands/koncer ter for bands? ”Det er vigtigt, at vi har et klart indtryk af bandets musik og liveoptræden, samt hvorfor det er spændende at høre netop nu. Specielt hvad angår nye kunstnere er det vigtigt, at de får udarbejdet en god biografi (som opdateres jævnligt) Den bør også indeholde en beskrivelse af, hvilken slags musik bandet spiller og af deres liveoptræden. Denne beskrivelse må meget gerne rumme en sammenligning med andre større bands, som kunstneren minder om. De fleste bands vægrer sig ved at blive sat i musikalsk bås, men hvis folk ikke kender dig og din musik, er det altså en rigtig god idé at give dem en klar fornemmelse af, hvordan din musik lyder.” ”Det er i det hele taget en god idé at samle en lille promo-pakke, som man kan sende til spillestedet. Denne pakke kan indeholde (presse)billeder i høj opløsning,

16 ⁄⁄ MUSIKKEN

biografi, udklip eller links til anmeldelser, interviews, artikler. Der skal selvfølgelig også være links til kunstnerens hjemmeside og/eller sociale profiler, til kunstnerens musik og til eventuelle videoer.” - Hvad skal musikere tænke over i forhold til spillestederne? Hvad kan de gøre anderledes/bedre? ”De skal sørge for løbende at fodre spillestederne med materiale, som vi kan bruge i vores promotion af deres koncert. På de fleste spillesteder har de(n) kommunikationsansvarlige meget travlt, da de skal kommunikere rigtig mange koncerter samtidigt. Sandsynligheden for, at det lige præcis er dit band, der får opmærksomhed i kommunikationen, er meget større, hvis den kommunikationsansvarlige ikke skal bruge for meget tid på at lede efter materiale, der kan bruges, men allerede har fået det tilsendt. Det kan være alt fra billeder fra øvelokalet og videooptagelser af forskellig art (hilsner til fans fx) taget


Om VEGA

Anders Madsen er ansvarlig for VEGAs daglige kommunikation samt indhold, opdatering og udvikling af VEGAs digitale kommunikationsprodukter.

Med tre adskilte koncertsale kan VEGA præsentere et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Store VEGA har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA, har plads til 500, mens der er plads til 250 gæster i Ideal Bar Live. Kontakt: info@vega.dk www.vega.dk

med din smartphone, playlister med musik, som inspirerer jer, links til omtaler/anmeldelser/ interviews og klassiske promoværktøjer som nye singler og videoer.” - Hvad kan bands ellers gøre for at skille sig ud? ”Vise, at de brænder for deres musik ved at være aktiv i kommunikationen af den. Kommunikation/PR fungerer allerbedst, hvis det er musikeren selv, der er afsenderen. På de sociale medier er det let at deltage i og bidrage til kommunikationen. Om ikke andet, så ved at like eller dele det materiale, som spillestedet måtte lægge op. Det er selvfølgelig endnu bedre selv at være aktiv i promotion af din koncert. Det viser, at du er engageret.” ”Personliggør kommunikationen. Afkort afstanden til dine fans og giv dem og andre musikinteresserede indblik i jeres hverdag og arbejde som musikere. Fortæl om jeres oplevelser – gode som dårlige. Det gør det

lettere for publikum at relatere til og skaber en stærk relation til musikeren, hvilket kan give meget loyale og dedikerede fans.” ”Tænk ud af boksen i forhold til at producere materiale/indhold, som spillestederne, bookingbureauerne og du selv kan bruge i promotion af din musik og koncerter. Stil dig op på en gade og spil din nye single akustisk og spørg folk, der kom forbi og hørte den, hvad de syntes – film gerne det hele. De seneste års teknologiske landvindinger har gjort det nemt selv at producere og distribuere promo-materiale. Samtidig er vi blevet vænnet til at se billeder og videoer optaget med iPhones lagt op på Facebook og YouTube, så man skal ikke lade sig begrænse af ikke at kunne producere materiale i høj kvalitet.” - Kan du give et eksempel på musikere/bands, der gør det godt og skiller sig ud? ”Faktisk har vi flere kunstnere herhjemme, der gør det virkelig godt, hvad angår kommunika-

tion, heriblandt Turboweekend, Christoffer, Lukas Graham og Medina. Fælles for dem er, at de er meget aktive på flere forskellige sociale medier og er dygtige til at interagere direkte med deres fans. Samtidig er de yderst kreative og gode til at finde på nye og anderledes tiltag, der skaber opmærksomhed, og som de kan bruge i kommunikationen. Mange af disse tiltag inddrager deres fans, som herigennem får en følelse af at få indflydelse på musikken og koncerterne.” - Kan du komme med en tjekliste på fem ting, som musikere/bands skal tænke over PR-mæssigt? 1. ”Pressebilleder i høj opløsning (i både bred- og højformat) og biografi skal ALTID være lettilgængelige på hjemmeside og/eller social side – det er overraskende, så ofte man skal efterspørge disse basale PR-værktøjer, også hos større bands.

on-statement for jeres musikalske projekt: Hvorfor spiller I overhovedet musik, og hvad synes I, jeres berettigelse er i det musikalske landskab? Det er en rigtig god øvelse (om ikke andet for jer selv) og kan være et uhyre stærkt budskab i kommunikationen. 3. Sørg for løbende selv at lave og sende pr omoværktøjer, som spillestederne, bookingbureauer og musikselskaber ne kan bruge i deres medier. 4. D e l t a g s e l v a k t i v t i kommunikationen. 5. Lad idéerne få frit løb i forhold til initiativer, der kan vække opsigt. Det er jo ofte de mest utraditionelle tiltag, som er de bedste.”

2. Prøv at formulere et missiFortsættes på næste side ⁄⁄ >>> MUSIKKEN 17


TEMA

MUSIKERE MOD STRØMMEN Af Line Ingberg Jepsen

”Der er mange veje til succes” Tænk ud af boksen og lav bedre musik end alle de andre, lyder rådet fra Anders Christian Büchert fra bookingbureauet Smash!Bang!Pow! til bands, der gerne vil i stald her.

Anders Christian Büchert Bookingagent hos Smash!Bang!Pow! - Hvad er helt vigtigt for et bookingbureau, når I skal finde nye bands? ”Det altafgørende er, at vi selv har fingeren på pulsen med, hvad der foregår i miljøet. At vi er en del af musiklivet og ved, hvor den opstår. Der er efterhånden mange om buddet, når nye talenter springer frem, så det er om at være hurtig, når det helt rigtige band viser sig. Desuden er det altafgørende, at vi er hårdtarbejdende, tjekkede og imødekommende, for bands taler selvfølgelig også sammen om potentielle samarbejdspartnere, før de beslutter sig.” - Hvad skal musikere have for at være interessa nte f or e t bur eau som Smash!Bang!Pow!? Hvad kigger I efter? ”De skal være unikke og arbejdsomme – hvilket selvfølgelig ses i mange afskygninger. Der er ikke en prædefineret genre, som et band skal høre ind under (om end mine kollegaer og jeg

18 ⁄⁄ MUSIKKEN

givetvis har vores præferencer). Vi arbejder både med bredt appellerende bands og smallere artister. Det vigtigste er, at musikerne har en række mål, som vi kan forstå, og som vi gerne vil være med til at arbejde frem mod.” - Hvad kan musikere/bands selv gøre for at have en bedre chance for at blive opdaget? ”De kan br uge en helvedes masse tid på at finpudse deres udtryk, så kvaliteten er i top. It’s all about the music, når alt kommer til alt. Eller i hvert fald næsten. Det glemmer nogle musikere til tider og angriber folk i øst og vest med et halvfærdigt produkt, men med løftet om, at de vil overtage verden – og det vil alle. Vi kan være med til at facilitere en karriere, men vi kan ikke skabe den, hvis varen grundlæggende ikke er i orden. Rent lavpraktisk kan bandet sende os en mail, når der er et færdigt produkt – den lover vi at læse.”


Om Smash!Bang!Pow!

Anders Christian Büchert arbejder som agent og repræsenterer for tiden Folkeklubben, The New Spring, Ice Cream Cathedral, Young Dinosaur, Waldo & Marsha og Balloon Magic.

- På hvilke måder kan man som band skille sig ud? • ”Lav bedre musik end andre – og tænk ud af boksen, når du gør det, så du ikke kommer til at minde om 117 andre rock- eller popbands. Det er det absolut vigtigste punkt, som nogle gange bliver glemt i branche-fnidder. • Opsæt høje, men realistiske målsætninger. Hvis alle arbejder mod et fælles mål, er det lettere at nå dertil. • Vær omstillingsparat og grib de muligheder, der opstår. Meget går tabt i sløv kommunikation og ufleksibilitet. Det er der ikke råd til for et nyt act. • Vær imødekommende. Ingen vil arbejde sammen med en surmule. • Lad være med at tænke for meget i P3 og Roskilde Festival – det er livet for kort til. Der er andre veje til succes.”

- Kan du komme med eksempler på bands, der har gjort noget særligt for at skille sig ud? Hvad gjorde de, og hvorfor virkede det? ”Jeg arbejder selv med bandet Folkeklubben, som på tre år har spillet omkring 400 koncerter. De første 50-100 af dem på gaden eller på steder med flere folk på scenen end blandt publikum (og det er en trio). Men mange bække små. Om lidt, på tre års fødselsdagen for deres første koncert, står de i Store Vega, og til sommer skal de spille på en af landets største scener til Skanderborg Festival. Det er et fremragende eksempel på, at arbejdsomhed betaler sig. At de på samme tid er tre ovenud venlige fyre, der kommer til tiden og efterlader backstage-lokalet i god stand, gør det jo ikke ligefrem værre. Et andet eksempel er bandet Ice Cream Cathedral, der mandag den 12. maj udgav sit andet album. Genren er smallere i Danmark, så hvorfor ikke investere

alt, der kommer ind, i at gøre en indsats uden for landets grænser. Der må ofres på kort sigt for at få en karriere på lang sigt. Der er for mange musikere i landet, der bruger honorarstøtte som en sovepude, men sådan spiller klaveret ikke andre steder. Det er hårdt arbejde, og hvis man ikke tilfældigvis er signet hos et major label eller har en rig onkel – ja så må man jo få det bedste ud af de midler, man har til rådighed.” - Kan du komme med en tjekliste på fem ting, som bands skal tænke over i forhold til at tiltrække bookingbureauernes opmærksomhed? Og for at komme ud at spille (obligatorisk)? 1. ”Øv jer i at spille live. Det er den vare, vi skal arbejde med.

Smash!Bang!Pow! arbejder med booking/ management og har navne som The Rumour Said Fire, Treefight for Sunlight, Nikolaj Nørlund, Ulige Numre, Raske Penge og Folkeklubben i stald. Kontakt Anders: ab@ smashbangpow.dk www.smashbangpow.dk

gode muligheder derude. 3. Opf ør jer or dentlig t på spillestederne og festivalerne. Vi kommer (også) til at stå til ansvar f or eventuelle sure miner efter en endt koncert. Desuden taler spillestederne sammen, så et dårligt ry et sted kan let medføre et dårligt ry andre steder. 4. Bevis, at du kan arbejde selv. Det er principielt dig, der er chefen, og ingen gider være ansat af en chef, der ikke laver noget selv. 5. Hav ambitioner. Det har vi i hvert fald. The sky is the limit.”

2. Vær opsøgende uden at være irriterende. Mange spillesteder er konstant på jagt efter bands, så hvis kvaliteten er i orden, er der altid Fortsættes på næste side ⁄⁄ >>> MUSIKKEN 19


TEMA

MUSIKERE MOD STRØMMEN Af Line Ingberg Jepsen

Om P6 / Sort Søndag Sort Søndag er P6 BEATs dedikerede og passionerede metalmagasin, hvor Anders Bøtter og Sort Søndags trofaste lytterskare hver uge præsenterer 3 timers tunge toner med både gamle og nye metal bands fra ind- og udland, fra undergrund til mainstream og fra klassisk heavy til moderne metalcore. Kontakt Sort Søndag: metal@dr.dk www.dr.dk/p6beat/sort-soendag/

Anders Bøtter Vært på P6 Beat Hvad er vigtigt for medierne - og for dig som vært - når du udvælger den musik, du spiller? ”Det skal være musik, der passer til mediets/programmets profil. Det skal være noget, jeg ved, mine lyttere bliver glade for, og så skal musikken være god. Det skal være godt håndværk og lækkert lavet. Jeg har et morgenprogram, hvor det handler meget om stemning. Det må gerne være uptempo, men ikke for larmende. Jeg spiller generelt ikke ny musik om morgenen, for folk børster tænder og smører madpakke, så det er ikke dér, de lytter nysgerrigt med. De skal bare have noget baggrundsmusik. Omvendt skal musikken være larmende metal – og kun metal – til programmet ’Sort Søndag’.” - Hvad skal der til for, at bands slipper igennem mediemuren? ”Hvis du spiller god nok musik, og hvis du er dygtig nok, skal folk nok høre dig. Længere er den ikke. Man skal ikke have et stort radiohit for at bryde igennem. Den teori synes jeg efterhånden, mange kunstnere har modbevist. Hvis du f.eks. ser på en gruppe som Malk De Koijn,

20 ⁄⁄ MUSIKKEN

så gik der et par år, før de blev spillet på P3. Forinden havde de stået på en propfyldt scene på Roskilde.” ”Men laver du god musik, laver du gode sange? Kan du matche det, de ellers spiler i radioen? Har du en lyd, der rammer tidsånden? Så kontakt programmer såsom ’Musikmagasinet’ eller ’Debut’, hvor de diskuterer ny musik, for så har du allerede et publikum, der er interesseret. Jo mere du selv kan pinpointe, hvor din målgruppe er, jo bedre er det. Hvis du spiller heavy, er chancen f.eks. stor for at blive spillet hos mig på ’Sort Søndag’, fordi det er en lille målgruppe, og du har et publikum, der er interesseret i at høre det. ”Du trænger igennem med dit håndværk, din musik og så med markedsføring. Du skal være pushy og henvende dig igen og igen og igen. Vi modtager næsten ingen demoer på ’Sort Søndag’, og det giver jo ikke mening. Det nytter ikke bare at uploade musik på YouTube og så forvente, at vi finder den selv. Det er helt umuligt. Gør opmærksom på jer selv. Send cd’er ud. Find ud af, hvilket format modtageren helst vil have. Det er ikke sikkert


Anders Bøtter er vært på P6 Beat på DR-radioprogrammerne ’Morgenbeatet’ og ’Weekendbeatet’, der spiller bred musik i morgen- og formiddagstimerne og ikke mindst på programmet ’Sort Søndag’ - P6 BEATs dedikerede metalmagasin.

pushet virker, fordi det ikke passer på modtagerens profil. Men måske gør det. Og det er sindssygt vigtigt at gøre opmærksom på sig selv. Vi værter har ikke tid til at være så opsøgende som man var engang, for der er så meget musik derude, og man skal jo vide, hvad man leder efter.” - Kan du komme med eksempler på bands, der har gjort noget særligt for at skille sig ud? ”Nu har jeg jo mest beskæftiget mig med heavy. Men dem, der har gjort det godt, har været gode til at begrænse sig og kun lave demoer med to-tre numre. De skærer ind til benet, udsender demoer og spreder musikken på nettet. Og så er de meget dygtige på de sociale medier, hvor de promoverer bandets sound og kultur. ”Et af de mest strålende eksempler for nylig er bandet Förtress. Det er et bud på noget helt andet. Musikerne startede med at være et band og et koncept, før de havde skrevet deres første sang. De startede med at lave en visuel stil og lavede en profil på Instagram, før de overhovedet havde en single. På pro-

filen uploadede de billeder af knallerter og lejrbål med nøgne mænd. Tonen var ligesom lagt. Det gjorde, at man blev nysgerrig og tænkte, hvad sker der her? Det havde været en katastrofe for Förtress, hvis musikken ikke holdt, for så ville jeg være blevet mega skuffet. Men musikerne var gode. Og de var så gode, at de hurtigt blev signet på et hiphop label - Patos Black Chease. Dér passer Förtress perfekt: ’Se os, det kan godt være, vi ikke har noget at have det i – endnu. Men det kommer’. Og det kom så. De kom med en fucking god demo, og nu er de blevet signet på et af verdens største pladeselskaber. De nyder tydeligvis at spille live; de har en fest. Det kan man mærke. De er et kongeeksempel. De har haft en kæmpe medvind fra starten, fordi de har gjort det på en sjov måde. Man skal ikke tage sig selv så skideseriøst. De er en stor kontrast til mange rockbands, der tuder over, at de ikke bliver spillet på P3, og som synes, det hele er for dårligt. Der har Förtress mere den her attitude: ’Fuck da P3. Hvis de ikke vil spille os, så er det da deres fejl!’ Og det er mega forfriskende.” - Kan du komme med en tjek-

liste på fem gode råd? 1. Lad være med at tage dig selv for seriøst og lav noget larm om dig selv og din musik. För tress kom på forsiden, fordi de tatoverede hinanden på røven i en musikvideo. Det er der gode billeder i. Det virker. 2. Øv dig. Det er alfa omega, at du kan spille på dit instrument. Den gode gamle klassiske dyd med at mødes i øvelokalet tre gange om ugen og spille i flere timer - den gælder stadig væk. 3. Undersøg, hvor du kan/ skal spilles henne. I skal ikke spilles på P3. P3 er ikke en musikkanal. Det er en underholdningskanal, hvor der bliver spillet noget musik indimellem. P4 er landets største kanal. Hvorfor er der ikke nogen, der sender deres musik til P4? Tænk over, hvor du passer ind. Hvilke muligheder er der? Hvilke kanaler og hvilke programmer? 4. Alliér dig med de rigtige folk. Find nogle venner, der vil hjælpe dig med de sociale medier. Find ud af, hvem der vil arbejde for dig. Og hvis de ikke kan de-

res stof, så skal man turde ’fyre’ dem og finde nogle, der kan. Musik er en forretning. Man skal ikke nødvendigvis kende nogen, der kender nogen. Men man skal kende dem, der gider arbejde for ens sag. Og være dedikeret. Det kræver, at man sætter sit band op som et firma – at der er én, der har ansvar for dét, og der er én, der har ansvar for dét. 5. Vær målrettet og drop føleriet, hvis du gerne vil nå langt med din musik. Træf nogle valg. Stræb højt og gå efter det. Og drop så den romantiske forestilling om at gøre som Guns’n’Roses, der bare rejser sig ud af intetheden, for det hører en anden tid til. Den dag i dag er konkurrencen benhård. Der er langt flere om buddet. Folk kan indspille og udgive musik på alle mulige måder. Og alle gør det.

MUSIKKEN ⁄⁄ 21


INTERVIEW Tekst og fotos af Mads Mazanti

Ny DMF-direktør i arbejdstøjet MUSIKKEN bød for nylig DMF’s nye direktør, Sara Linell, på kaffe i afdelingens lokaler. Det blev til en hyggelig snak om hendes egen baggrund, om København og om musik i meget bred forstand.

På årets første aprildag fik Dansk Musiker Forbund ny direktør. Hun hedder Sara Linell, er 39 år gammel og kommer fra en stilling i Københavns Kommune som kontorchef i Kultur- og Fritidsforvaltningen. Hun bor med sin mand og to små børn på to og fire år på Vesterbro, og betegner sig selv som ærkekøbenhavner. Bortset fra en kort afstikker til Frederiksberg har hun hele sit liv haft bopæl i hovedstaden. 22 ⁄⁄ MUSIKKEN

”Jeg voksede op på Østerbro i Kartoffelrækkerne. Min mor er musikbibliotekar, så jeg blev fodret især med klassisk og jazz fra barnsben,” fortæller Sara Linell. Hun blev med egne ord slæbt med til masser af livemusik, og husker navnlig Torsdagskoncerterne og Copenhagen Jazz Festival. ”Men jeg er også en rigtig rockpige og har gået til masser af koncerter med Sandmen og Hotel Hunger og hørt tonsvis af

Bruce Springsteen i tidernes morgen,” forklarer hun. På hjemmefronten er det nu Saras mand, der sætter den musikalske dagsorden. Han bevæger sig selv i det kreative felt som filmmager: ”Han er vores in house DJ og styrer det 100 %. Han interesserer sig for musik, og er meget bedre til at holde sig orienteret,” siger Sara Linell. Hun tænker sig grundigt om da hun skal give nogle eksempler på sine egne yndlingskunstnere. ”Jeg lytter meget gerne til bands som Tindersticks, The National eller danske kunstnere som Kira Skov, Marie Fisker og Cody. Men min smag er rimelig bred og jeg synes også nyere kompositionsmusik som fx Philip Glass er rigtig interessant. Og så hører vi selvfølgelig en masse børnemusik – oldies but goodies”, griner Sara Linell. Det er naturligt nok ikke byture og livekoncerter, der præger livet i småbørnsfamilien på Vesterbro. Fritiden og ledige weekender nydes i familiens sommerhus. På spørgsmålet om, hvad der får Sara Linell på dansegulvet, svarer hun: ”Det er længe siden, jeg har været på dansegulvet – det skal der laves om på. Når det sker, er jeg til god pop, Robbie Williams, Michael Jackson og den slags.” Startede på violin Sara spillede violin som barn. Hun begyndte i 1. klasse og det blev til seks års undervisning i Københavns Musikskole. ”Jeg havde en vidunderlig spillelærer de første par år. Han skulle desværre videre i sit liv, og den lærer, jeg fik bagefter, var drønkedelig, så jeg mistede efterhånden interessen – desværre”, husker Sara Linell, og fortsætter: ”Jeg spillede både klassisk musik og repertoire fra den danske sangskat. Når jeg hører klassisk musik med strygere i dag, bliver jeg meget rørt, og jeg ærgrer mig over, at jeg ikke har taget violinen op igen.” Som ung og senere i sit voksne liv har Sara Linell sunget i kor i forskellige sammenhænge, bl.a. et rytmisk kor med vægt på svenske viser og sange fra højskolesangbogen. ”Men efter jeg har fået børn, foregår min sangkarriere mest i badet”, smiler hun.


Og selv om sangen trækker, regner hun ikke med, at der er tid til at genoptage korpassionen lige foreløbig. Kulturen som drivkraft Sara Linell er uddannet cand.scient.soc. fra RUC. Hun skrev speciale med fokus på kultur- og medborgerhuse, hvilket mere eller mindre direkte førte hende til arbejdet i Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsforvaltning efter en kort afstikker med Roskilde Kommune som arbejdsgiver. I Kultur- og Fritidsforvaltningen har hun blandt andet haft ledelsesansvar for organisationsudvikling, kompetenceudvikling af ledelse og medarbejdere, og arbejdet med kultur- og fritidsinstitutionerne i København. Specifikt på den musikalske front har hun haft ansvar for musikområdet i Københavns Kommune. Her har hun administreret det kommunale musikudvalg, og arbejdet med støtteansøgninger til spillesteder og festivaler, tilsagn, afslag, osv. ”Kulturlivet har hele tiden været en drivkraft for mig i mit arbejde”, forklarer hun.

bevæge sig rundt fra bydel til bydel. Og så synes jeg helt generelt, at det er meget privilegeret at bo i en by, som folk har lyst til at blive i. København har en stærk og synlig historie og har samtidig udviklet sig meget. Der er en god kontrast mellem det blivende, historien, og det nye, udviklingen,” forklarer hun. På med vanten Stillingen som DMF’s nye direktør betegner Sara Linell som et drømmejob. Hun glæder sig til at være med til at løfte den opgave med at sikre vilkårene for musikere i Danmark. ”Som forbund skal vi hele tiden justere den service vi yder overfor medlemmer-

ne, så den afspejler de vilkår, der gælder for livet som musiker. Der ligger masser afspændende opgaver og udfordringer foran os. Jeg glæder mig ikke mindst til at samarbejde med lokalafdelingerne og være med til at understøtte DMF’s gode arbejde rundt omkring i hele landet,” siger Sara Linell. Som afslutning på vores snak laver vi en lille foto-session på Sankt Hans Torv. Meget symbolsk og ’på-medvanten’-agtigt hopper hun på opfordring op i en tilfældig container med grus, griber skovlen og går ufortrødent i gang med arbejdet. DMF København byder hermed Sara Linell velkommen som forbundets nye direktør.

By med mange tilbud Som københavner er Sara Linell til stadighed overvældet over udbuddet af kultur og ikke mindst musiktilbud i byen. Det største problem kan være at vælge og vrage i rækken af festivaler, venues og koncerter indenfor alle genrer. ”Det er dejligt, at der hele tiden sker noget i København. Man fornemmer et meget stort drive i kulturlivet,” siger hun begejstret. Hun er ikke meget for at udnævne et decideret yndlingsvenue i København, men peger på, at byen har en lang række gode, professionelle scener i mange forskellige størrelser og retninger. ”Der er sket rigtig meget de sidste 10 år. Livet er rykket mere udendørs, og sommer-sæsonen er på den måde blevet forlænget. Det er fedt at opleve at mange kreative miljøer rundt omkring i byen er blevet meget bedre til at afprøve nyt, også i kortere perioder,” vurderer Sara Linell. Som et ekstra plus synes hun, at København udmærker sig ved sin tilgængelighed og brede appeal: ”Størrelsen gør byen rar. Det er en udpræget cykelby, og det er supernemt at

MUSIKKEN ⁄⁄ 23


OV E R S I G T Af Iben Lehnert

Festivaler og livem Danmark er ramt af festivalfeber, og de mange både nye og eksisterende festivaler og andre musiktilbud kæmper om koncertgængeres gunst. MUSIKKEN bringer her et udpluk af de mange livemusik-oplevelser i den københavnske sommer.

FREDAGSROCK

11. april – 19. september Traditionen tro byder Tivoli på Fredagsrock-koncerter hele sæsonen, og i år gæster bl.a. MØ, Jenny Wilson, Turboweekend, Oh Land, Passenger, Thomas Dybdahl og Agnes Obel m.fl. Plænen. Sted: Tivoli Pris: 99 kr. Gratis indgang med årskort. www.fredagsrock.dk

CHRISTIANIAS GRATIS SØNDAGSKONCERTER

18.maj – 24. august 15 søndage i løbet af sommeren med to gratis koncerter kl. 18 og 20 på Christianias hyggelige Cafe Nemoland. Sted: Cafe Nemoland, Christiania Pris: Gratis www.nemoland.dk

PUMPEHUSETS BYHA- COPENHELL VES SOMMERKONCER- 11.-13. juni Danmarks største metalfestival TER blev afholdt første gang i 2010 og 1. maj – 12. september For anden sommer i træk åbner Pumpehuset den hyggelige byhave op for en række gratis koncerter under åben himmel. Sted: Pumpehuset, Studiestræde 52, 1554 København V Pris: Gratis. www.pumpehuset.dk/pumpehusets-byhave

24 ⁄⁄ MUSIKKEN

har siden trukket et utal af headbangende metalhoveder fra indog udland til Refshaleøen. Sted: Refshaleøen, Refshalevej 185, 1432 København K Pris: 1095 kr. www.copenhell.dk


musik i København over sommeren K-TOWN HARDCORE COPENHAGEN SUMMER VANGUARD FESTIVAL 1.-2. august FEST FESTIVAL 20.-22. juni D.I.Y. Punk & Hardcore festival arrangeret af Ungdomshuset. Masser af dansk og international punkmusik til billige priser. Sted: Ungdomshuset, Dortheavej 61, Kbh NV Pris: 80kr-200 kr. www.ktownhardcorefest.org

27. juli – 7. august Konceptet for denne festival hedder ’12 koncerter på 12 dage’. Omdrejningspunktet er klassisk kammermusik, der præsenteres af både højt profilerede musikere og unge talenter, og visionen er – udover at give inspirerende musikoplevelser til publikum – at fremme udviklingen af den klassiske musikscene. Sted: Charlottenborgs Festsal, Kgs. Nytorv, København Pris: Billetter købes til hver enkelt koncert. www.copenhagensummerfestival. dk

COPENHAGEN JAZZ FE- GRØN KONCERT 27. juli kl. 13.00 – 21.30 STIVAL 4. juli – 13. juli Den velrenommerede jazzfestival har siden 1979 hyldet jazzen i alle dens afskygninger. I disse 10 dage spilles koncerter på teatre, torve, parker, koncertsale, værtshuse og caféer på i alt 100 scener rundt om i byen. Sted: Forskellige venues i København Pris: Billetter købes til hver enkelt koncert www.jazz.dk

Muskelsvindfondens række af koncerter på tour gennem landet rammer København d. 27. juli med navne som Mads Langer, Tim Christensen, Lukas Graham, Lågsus m.fl. Sted: Valbyparken Pris: 215 kr. www.groenkoncert.dk

København blev en musikfestival rigere sidste år, da Vanguard Festivalen åbnede dørene for første gang og havde både danske og store internationale navne på plakaten. Inspirationen kommer fra finske Pori Jazz Festival, hvor publikum kan medbringe egen picnickurv og nyde en række parkkoncerter i solen. Sted: Søndermarken, København Pris: 670kr – 1070 kr. www.vanguard-festival.com

STELLA POLARIS

3. august Denne populære chill-out festival slutter igen i år af med et væld af DJ’s i Frederiksberg Have på plænen foran Frederiksberg Slot efter at have været rundt på tur i Sønderborg, Odense, Aarhus og Kolding. Sted: Frederiksberg Have Pris: Gratis www.stella-polaris.dk

COPENHAGEN OPERA TRAILERPARK FESTIVAL STRØM FESTIVAL 31. juli – 2. august 11.-17. august FESTIVAL 27. juli – 3. august Den første operafestival i København blev afholdt i 2009 og siden har denne festival kun vokset sig større. Copenhagen Opera Festival ønsker at hylde opera som kunstart og samtidig søge nye grænser for opera og give den et nyt rum i de københavnske gader. Sted: Forskellige venues i København bl.a. uden for Torvehallerne Pris: Til udvalgte arrangementer købes billet. En del af arr. er gratis. www.operafestival.dk

ArtRebels står bag denne musikog kunstfestival, som i år løber af stablen for 8. gang. Sted: Copenhagen Skatepark, Enghavevej 78, 2450 Kbh SV Pris: 250kr – 500 kr. www.trailerparkfestival.com

Den elektroniske festival har eksisteret siden 2007 og er en af de største musikevents for elektronisk musik i Skandinavien. De syv dages festival byder på musik i alt fra kirker og natklubber til Københavns metro. Sted: Forskellige venues i København, bl.a. Enghaveparken Pris: Billetter købes til hver enkelt koncert/event www.stromcph.dk

SMUKFEST COPENHAGEN FESTIVAL

14.-15. august For første gang i år arrangerer Skanderborg Festival to dages musik i København under navnet Smukfest Copenhagen, og de lægger ud med populære navne som Pet Shop Boys, Nephew, Magtens Korridorer og Rasmus Seebach. Sted: 10-ØREN, Amager Strandpark Pris: 330kr – 495 kr. www.copenhagen.smukfest.dk

1 - D AY H A R D C O R E SHOWDOWN

16. august (warm-up d. 15. august) Denne 1-dags festival afholdes på Amager Kulturpunkts scener, Musiktorvet, BETA og Amager Bio i samarbejde med organisationen Anima. En politisk hardcore-, punk- og metalfestival, der forener det alternative musikmiljø med politisk stillingtagen og omtanke for verden. Sted: Amager Kulturpunkts scener, Musiktorvet, BETA og Amager Bio Pris: 275 kr. www.beta2300.dk

KILL-TOWN DEATH FEST

4.-7. september Denne festival hylder den aktuelle undergrundsscene for death metal med bands primært fra Skandinavien. Målet er bl.a. at sætte fokus på den ikke-kommercielle musikscene, hvor de frivillige kræfter skaber rammen om festivalen, og er med til at give publikum en anderledes festivaloplevelse. Sted: Ungdomshuset på Dortheavej + opvarmning på Loppen på Christiania Pris: 100kr – 550 kr. www.killtowndeathfest.dk MUSIKKEN ⁄⁄ 25


INTERVIEW Tekst og fotos af Henrik Jansberg

Folkemusikeren Morten Alfred modtog årets Ildsjælspris ved DMF Københavns generalforsamling. MUSIKKEN greb fat i Morten Alfred for at høre, hvad han har gang i lige nu.

Folkemusikkens ildsjæl - Tillykke med prisen Morten. "Tak, den pris er jeg meget glad for og stolt over - en pris som denne føles som et skulderklap fra mine kolleger, og anerkendelsen betyder meget for mig"

- Man kommer vel ikke uden om, at det koster penge at lave radio. Hvor kommer pengene fra til Radiofolk.dk? "ROSAfolk støtter projektet med midler og er indtil nu eneste bidragsyder"

- Du får bl.a. prisen for din indsats som igangsætter af projekter, der kommer hele folkemusikmiljøet til gavn. Har du nogen nye projekter i støbeskeen for tiden? "Ja, lige for nu bruger jeg næsten alt tiden på at fylde godt indhold på den nye netradiokanal, Radiofolk.dk"

- Hvilke programmer har i på kanalen? "Vi kører musik hele døgnet, og i tidsrummer 16-21 har vi valgt at lægge vores magasinprogrammer. Vi har programmet ’Katten i Sækken’ med nyt fra folkscenen i Danmark, men vi har også planer om programmer med en historisk vinkel med portrætter af de forskellige stilarter og traditioner."

- En kanal, alle kan lytte på? "Ja, alle kan gå ind på hjemmesiden og lytte alt det, de har lyst til"

26 ⁄⁄ MUSIKKEN

- Er alle programmer på dansk? "Nej, vi har også planlagt programmer på engelsk. F.eks. har vi et program, vi kalder

’Radio Verden Rundt’, som vil indeholde indslag produceret i andre lande. Lige nu ligger der færdige udsendelser fra Canada og Spanien." - Hvem står for at producere materialet til de forskellige programmer? "Jeg laver selv en del programmer, men jeg har også været ude og prikke folk på skulderen, bl.a. musikere, som har gode historier at fortælle. Med tiden er det meningen, at vi skal have involveret flere folk, som har lyst til at bidrage med programmateriale" - Endnu engang tillykke med prisen, Morten, og held og lykke med Radiofolk.dk fremover.


Om Morten Alfred Høirup Morten Alfred Høirup (f. 1961) er guitarist, sanger og komponist. Han er kendt og respekteret på den danske og internationale folkemusikscene som en nyskabende og dybt original guitarist, sanger og komponist. Han har indspillet en lang række albums med skiftende bands, og har bl.a. modtaget otte Danish Music Awards og et større antal legater fra bl.a. Tingluti, DJBFA, DMF, KODA og DAF. Han har optrådt i store dele af verden med den internationale trio, American Café Orchestra, og den danske duo, Haugaard & Høirup, og siden har han markeret sig i nye konstellationer, ikke mindst i folk/ world bandet ’Himmerland’ som spiller ny musik komponeret af bl.a. Morten Alfred selv. Morten Alfred har i øvrigt markeret sig som musikjournalist, projektleder og organisator inden for folkemusikken. I mange år arbejdede han for DR og senere Den 2. Radio. P.t. er han ansat af ROSA som redaktør for onlineradiokanalen, Radiofolk.dk Morten Alfred Høirup spiller og turnerer i løbet af 2014 i bl.a. Danmark, Norge, Finland, Tyskland, Belgien, Italien, Skotland og Australien. Han har to sønner. Se mere på www.mortenalfred.com

ÅRETS ILDSJÆL 2014 DMF Københavns bestyrelses begrundelse for at tildele Morten Alfred prisen som Årets Ildsjæl 2014: Morten Alfred har som musiker været en markant skikkelse på den danske folkemusikscene. Han har rejst verden tynd og spillet på de største festivaler. Men i dag skal han hædres for hans ihærdige indsats for at sætte hele den danske folkemusikscene på landkortet. Morten har god kontakt med folkemusikere i hele landet. Han står altid klar med gode råd og deler gerne ud af sine erfaringer som musiker. Igennem Danish Roots har Morten sørget for, at der blev gjort en indsats for folkemusikere der gerne ville rejse ud i verden. Danish Roots arbejdet har betydet meget i en periode, hvor der ikke har været gunstige forhold for folkemusikkens interesser i Danmark. Morten Alfred har faciliteret møder med branchefolk og været med til at skabe en showcase for danske musikere på Tønderfestival, som har gjort det muligt for folkemusikere at skabe netværk og synlig for deres musik. Han har også skrevet ar tikler og lavet radioudsendelser med fokus på folkemusik som modvægt til den manglende bevågenhed i pressen og ikke mindst Danmarks Radio. Morten Alfred brænder for folkemusik og de musikere der udøver den og han arbejder utrætteligt for at få budskabet om, hvad folkemusikken i Danmark er i stand til udbredt i hele verden. Derfor skal han have denne pris.


INTERVIEW Af Christine Christiansen Billederne er stills fra filmen ‘Oh Purity in Watching Landscapes‘

Et flydende tonelandskab Foran ni barokmusikere og en jazzpianist er sangeren Trinelise Væring som solist i den anmelderoste musik-dokumentarfilm ’Oh Purity’. De stemningsfulde, flydende toner, hvor instrumenternes særegne klange kommer til udtryk, skrev hun sammen med jazzpianisten Jonas Berg.

Hvad sker der, når en sangerinde, fra grænselandet mellem rock, jazz og indiepop hooker op med ni barokmusikere? For Trinelise Væring blev resultatet en stemningsfuld dokumentarfilm med titlen ’Oh Purity’. Heri præsenterer hun som vokalsolist seks nye sange, som hun har skrevet sammen med jazzpianisten Jonas Berg. 28 ⁄⁄ MUSIKKEN

Samarbejdet med det prisbelønnede norske barokensemble ’Barokksolistene’ indledte Trinelise Væring på Wundergrund-festivalen tilbage i 2010, hvor hun og Jonas Berg skrev en engelsksproget sangcyklus, som de uropførte med barokmusikerne. ”Egentlig skulle det bare have været et engangsprojekt. Det er dyrt at samle især

barokmusikerne, som har base i seks forskellige lande. Men efter Wundergrund fik vi en præmiering fra Statens Kunstfond, og vi fandt ud af, at vi gerne ville lydfæste og forevige sangene,” husker Trinelise Væring. Film er den nye cd Dokumentarprojektet udformede hun


”Hovedkarakter”: Trinelise Væring, sanger og komponist

via en brainstorm med filminstruktøren Frigge Fri, som havde filmet opførelsen af de nye numre ved koncerten på Wundergrund-festivalen. ”Vi tænkte fra starten film-elementet ind i projektet. I dag orienterer folk sig jo primært på Youtube, når de vil lære nye genrer at kende. Det inspirerede os. Når musikbrugerne ikke længere køber cd’er -

hvorfor så satse på sådan en udgivelse,” spørger Trinelise Væring. I filmen hører man sangene, og Trinelise Væring fortæller om, hvordan de blev til, og hvad der inspirerede hende, og hvordan hun udnytter de særegne barokinstrumenters klange. ”Barokmusikerne spiller på originale instrumenter, f.eks. indgår en dulcian i

stedet for den moderne fagot, og på små, sprøde barokvioliner i stedet for de lidt større moderne violiner. Der lå for os en masse nye muligheder i de instrumenters klange,” forklarer hun. Som et landskab Frigge Fri så straks en masse visuelle ideer i de specielle instrumenter. Fortsættes på næste side >>>


”Portræt”: Jonas Berg, pianist & komponist

”Detalje”: Et af mange billeder fra filmen, hvor man kommer helt tæt på instrumenterne.

30 ⁄⁄ MUSIKKEN


Om ’Oh Purity’ Politiken gav fem hjerter til musikdokumentaren og skrev bl.a. i anmeldelsen: ”Og sangene, som man kan bade i på det nytænkende ’Oh Purity’-album, er i al deres skønhed også skarpe i form og kommunikation”. I front for det norske barokensemble ’Barokksolistene’ optræder sangeren Trinelise Væring med seks sange. Pianisten Jonas Berg der har en baggrund i både jazz og pop/ rock, har sammen med Trinelise Væring lavet både musik, tekst og arrangement. Sangene er en del af musik-dokumentarfilmen ’Oh Purity’, hvor Væring tager seerne ved hånden og fører dem ind i musikkens univers. Trinelise Væring: ’Oh Purity’ (album) + ’Oh Purity In Watching Landscapes’ (film). Musik og film er udkommet samlet som en limited edition custommade usb på selskabet Word for Word Records. Se mere og køb materialerne på www.oh-purity.com

>>> Fortsat fra forrige side

”Barokinstrumenterne fortjener at blive set. Det visuelle skal forstærke lyden. Samtidig fokuserer jeg i filmen på, at man altid kan se, hvem der spiller – modsat i almindelige tv-produktioner, hvor kameraet sjældent fanger alle instrumentalisterne. Jeg fik et overskud ved at lære musikken at kende i detaljer: Her kommer f.eks. en vigtig bastone. Den skal fremhæves over for seerne. Nogle sange er vilde – andre flyder mere afdæmpet. Det afspejler sig i billedsiden. Den er organisk som i et landskab. Bevægelser griber hinanden.”

’godt, jeg ikke fik et nervesammenbrud’,” griner Trinelise Væring. Filmen blev optaget i et stort lydstudie med live-publikum, som var med til at skabe den helt rette atmosfære i filmen. For Frigge Fri var optagelserne en ny erfaringsmulighed. ”Jeg laver flest dokumentarfilm og elsker at lade mig forføre af det, jeg filmer. Jeg skal føle, at jeg er det, jeg filmer, for at resultatet bliver vellykket. At jeg træder helt ind i rollen. Her følte jeg, at jeg var en musiker,” forklarer hun.

DR med på ideen Det lykkedes at få DR med som samarbejdspartner på filmideen. Her kunne man se potentialet, og DR kaldte ideen ’et interessant projekt med en flot ambition’. Trinelise Væring og Jonas Berg tog fat på et omfattende fundraising-arbejde. Under et intensivt optageforløb sidste efterår blev dokumentarfilmen indspillet. ”Dér havde jeg mange ting at holde styr på. Ud over at synge skulle jeg være på og sørge for mad, fly og taxaer til alle musikerne. Da jeg kom hjem, tænkte jeg:

En sjælden genre ’Oh Purity’ blev bl.a. vist på årets SPOTfestival, og sidst i maj blev den udsendt på DR K. I dag er både musikken og dokumentaren udsendt på et usb-stik af træ, og musikken er også tilgængelig via streamingtjenesterne. ”Musikdokumentaren som genre er sjælden. Tit er musikken bare uddrag, en collage med nogle folk, der snakker. Vi ville noget andet – vil ville give folk en gave, de ikke vidste, at de ønskede sig,” funderer hun smilende.

”Total”: Fra koncerteroptagelsen der danner rammen om filmen.

MUSIKKEN ⁄⁄ 31


R E P O R TAG E Tekst og fotos af Michael Justesen

Fløjtekor blæste på statsministeren En hær af fløjtende venstrefløjs-aktivister forsøgte at overdøve statsminister Helle Thorning-Schmidts tale i Fælledparken den 1. maj. MUSIKKEN var med.

Der var stor fokus på 1. maj i Fælledparken 2014, for en del af deltagerne havde på forhånd proklameret, at de ville fløjte og støje så meget, de kunne, under statsminister Helle ThorningSchmidts tale. Dette skulle opfattes som en kraftig protest over for regeringens politik og manglende lydhørhed over for de mange problemer og protester, som denne politik har forårsaget. I dagene op til 1. maj, kunne man i pressen følge forskellige interviews for og imod processen. Protest mod nedskæringer MUSIKKEN havde sat sig for at dække begivenheden og spørge ind til holdningerne i forhold til, hvorvidt handlingen er acceptabel i en demokratiske proces. Sidste år var det lærerne, der protesterede, og i år var det en blandet gruppe – formentlig tæt på venstrefløjen. Baggrunden for hele protesten skyldes naturligvis regeringens mange reformer – eller nær-

32 ⁄⁄ MUSIKKEN

mere nedskæringer - som har fået stor indflydelse på helt almindelige mennesker. Mere end 30.000 er røget ud af dagpengesystemet og direkte på kontanthjælp. Der er givet skattelettelser til de rigeste, mens almindelige mennesker slås for at få økonomien til at hænge sammen. Uligheden er blevet større. For og imod fløjter MUSIKKEN spurgte generelt, om det er i orden med aktioner som pifteriet, som skal fjerne fokus fra talerne og deres politiske budskab. Og i forhold til holdningen, hvorfor det er i orden eller ikke i orden. Tina, offentlig ansat, sekretær: ”Nej, det er ikke i orden at forhindre talerne i at komme til orde. Alle har ret til at blive hørt, uanset hvad de måtte mene, og uanset om folk er enige eller ej. Man må finde en anden måde at protestere på, for man ødelægger folks muligheder for at


komme til orde. Jeg mener, at pibekoret kun ødelægger det for sig selv, for deltagerne mister troværdighed.” Maria, har fødselsdag, men er taget til 1. maj i Fælledparken for første gang. Maria deltager ikke selv aktivt i pibekoret. ”Jeg synes, at protesten er i orden, fordi regeringen slet ikke har overholdt noget af det, den gik til valg på. Det er faktisk første gang, jeg er her i Fælledparken, og det er jeg, fordi jeg har mistet al tillid til politikerne. Jeg stoler ikke på dem længere. Derfor er det i orden at protestere på denne måde, for det er den eneste måde, vi bliver hørt på. Politikerne kommer hele tiden til orde, så nu er det i orden, at andre høres.” Louis deltager aktivt med sin trillefløjte, og larmer meget på nært hold. ”Dette er helt i orden med protesten og pifteriet, for vi er sat helt udenfor. Helle ThorningSchmidt har ikke ført socialdemokratisk politik, og nu står hun blot og nedrakker andre i stedet for at fortælle, hvad hun selv vil gøre. Hun har selv valgt at føre borgerlig politik - en politik, som ikke tager hensyn til menneskerne. Almindelige mennesker er sat udenfor. Jeg er meget vred.” Thorning afbryder tale Statsministeren afbryder sin tale efter syv minutter. Det var mindre end halvdelen af den planlagte. Hun forklarer senere, at hun ikke kunne høre sig selv i larmen. En ting er sikkert. Når uligheden stiger, rykkes reaktionerne og grænserne for det acceptable i samfundet. Det gør den ikke bare på fløjene – men hos helt almindelige mennesker, som ikke føler sig respekteret, og som står uden muligheder for at forandre deres tilværelse. Derfor skal politikerne tænke sig grundigt om, når de fremover gennemfører vidtrækkende reformer.

tina

maria

louis MUSIKKEN ⁄⁄ 33


INTERVIEW Tekst og fotos af Mads Mazanti

Verdensmusik forbinder mennesker og kulturer

Interesserer man sig blot en smule for, hvad der foregår på den københavnske verdensmusikscene, er man sikkert stødt på navnet Annette Bellaoui. I de sidste årtier har hun været en af de helt store drivkræfter bag en lang række projekter og initiativer, som figurerer under den lidt diffuse genrebetegnelse: world music. 34 ⁄⁄ MUSIKKEN


”Jeg har et vildt aktivistgen”, fortæller Annette Bellaoui efter at have oplistet syv-otte af de mange tjanser, hun bestrider. Som koordinator for Copenhagen World Music Festival har Annette indvilget i en snak om verdensmusikken i hovedstaden – et område, hun kender bedre end de fleste: Hun har siddet i bestyrelsen i genreorganisationen World Music Denmark i 10 år og er for tiden kasserer. Hun er det eneste tilbageværende medlem i spillestedet Global Copenhagens oprindelige bestyrelse, som blev dannet i januar 1998. Og hun er grundlægger af det brobyggende musikalske projekt Missing Voices, der samler kvindelige musikere og sangere fra alle kulturer. For nu blot at nævne nogle få af hendes mange kasketter. ”Det dér med at engagere sig begyndte allerede i starten af 1970’erne, hvor jeg som 13-årig nyvalgt elevrådsformand stod i spidsen for en demonstration mod regeringens nedprioritering af folkeskolen på Christiansborg Slotsplads”, husker Annette Bellaoui. Hun er født på Frederiksberg, men har boet på Nørrebro det meste af sit liv. Hun betegner sig selv som en ildsjæl og idealist, der slet ikke kan lade være med at involvere sig: ”Man skal bare finde dørene, og enten banke forsigtigt på eller sparke dem ind”, forklarer hun. Annette Bellaoui er ikke selv udøvende musiker, men har med egne ord en meget veludviklet evne til at spotte musikalsk talent. Og så har hun tidligere danset meget, også på professionelt plan. ”Jeg er og har altid været til fest og farver. Jeg optrådte tidligere som DJ og havde mit første job som 17-årig på et diskotek i Spanien. Det levede jeg af ved siden af dansekarrieren,” fortæller hun. Kim Larsen og Copenhell Som aficionado og storforbruger af musik har Annette Bellaoui også mange facetter. Siden ungdomsårene har hun været til hård rock, og hun husker stadig en koncert med legendariske Led Zeppelin i KB Hallen i 1971 som en af hendes allerstørste liveoplevelser. ”Jeg er stadig til den hårdere rock, og skal selvfølgelig til ’Europas hårdeste byfestival’ Copenhell og se Iron Maiden på Refshaleøen. Jeg er totalt nede med guitarister, der spiller seje riffs. Og så elsker jeg i øvrigt Kim Larsen – både med og uden Gasolin’,” fortæller Annette Bellaoui. Men hvordan harmonerer hendes passion for rockmusik med hendes store engagement i verdensmusikken? ”Jeg har altid været tiltrukket af de mellemøstlige toner og den måde, især trommerne spiller en rolle i stilarter fra denne del af verden,” siger Annette Bellaoui, og fortsætter: ”Jeg er specielt glad for verdensmusik, fordi den brede massebetegnelse ikke er en statisk størrelse, og fordi musik i bund og grund handler om at samarbejde. Jeg elsker at samarbejde og bygge noget op – jeg bliver så glad helt inde i knoglerne,” griner hun. En frisk oplevelse fra en tur til Indien med Missing Voices, hvor lokale musikere og musikere fra Missing Voices-projektet fandt hinanden i en version af ’Hønsefødder og gulerødder’, gjorde et stort en indtryk på den danske iværksætter. Pludselig kunne hun se alle de store musikalske sammenhænge, i denne spontane interkulturelle udveksling. ”Man kan ikke sætte rammer omkring verdensmusikken – det handler om kontekst. Dét, der er verdensmusik ét sted i verden, er folkemusik et andet sted i verden,” forklarer hun, og uddyber: ”Hvis man som menneske er opmærksom på sammenhænge, er man også opmærksom på samarbejde. Jeg har erfaring med at man i musik og især verdensmusik kan nå hinanden, og forbinde mennesker og kulturer.” En bred vifte af events Arbejdet med og omkring verdensmusik-scenen i København tog for alvor fart da Annette Bellaoui blev ansat som køkkenchef i Verdenskulturcenteret på Nørrebro i 1993. Man havde med centeret en velegnet fysisk ramme, men der var ikke ansat en person til at koordinere og supportere alle de world-events, der blev afholdt på stedet.

”Det skete nærmest før, jeg havde opdaget det, og pludselig var det mig, der stod med den tjans. Og så var der ud af det blå mulighed for at sætte en meget bred vifte af events i søen”, husker Annette Bellaoui om perioden, der også førte til, at spillestedet Etnorama (som senere skiftede navn til Global) blev grundlagt. Festival skal gøre København multikulturel Med sin store berøringsflade og mangeårige involvering i verdensmusikken er det naturligt, at Annette også står i spidsen for Copenhagen World Music Festival, der på tredje år løber af stabelen i starten af september. Festivalen præsenterer et bredt udsnit af bands og solister fra det meste af verden, og koncerterne fordeler sig ud over spillesteder i hele det storkøbenhavnske område. Festivalens økonomi hviler på et fundament af tilskud, og især Region Hovedstadens bidrag har været afgørende for, at festivalen er ved at bide sig fast i hård konkurrence med byens øvrige tilbud. Region Hovedstadens tilskud udløber i år, så for folkene bag Copenhagen World Music Festival ligger der et stort benarbejde i at finde nye samarbejdspartnere og sponsorer: ”Vi forsøger blandt andet at inddrage forskellige etniske foreninger, for når vi samarbejder om fælles kulturevents, fremmer vi et større fællesskab. Via de tilskud, vi modtager, har vi mulighed for at støtte også små foreninger, og det er med til at skabe netværk og samarbejdsplatforme”, uddyber Annette Bellaoui, som opfordrer foreninger og interessenter til at melde sig på banen. I den sammenhæng, fortæller Annette Bellaoui, handler det også om at spotte og udvikle vækstlag og talenter i de forskellige genrer og musikalske cirkler. Hendes håb for Copenhagen World Music Festival er, at den kan vokse sig større og bedre, og at festivalen kan blive et levende og mere glad ansigt på mangfoldigheden i byen. ”Jeg håber, at verdensmusikfestivallen kan ændre Københavns image som multikulturel by. Det ligger efter min mening på et meget pinligt sted set med internationale øjne og stemmer slet ikke overens med vores eget syn på os selv. Jeg er overbevist om, at festivalen kan gøre en Fortsættes på næste side >>>


>>> Fortsat fra forrige side

forskel og facilitere mangfoldigheden, for på den måde at kaste glans over København og Danmark,” forklarer hun. Indfør en taxameterordning Annette Bellaoui peger på, at musiklivet i København har det svært for tiden, og alle sub-miljøer kæmper om at få del i de få offentlige kulturkroner. Men publikum har også et ansvar for at få musiklivet til at spire og udvikle sig. Hun oplever det weekend efter weekend som fast dørmand på spillestedet Global, hvor hun møder et publikum, der nærmest forventer, at kulturoplevelser skal være gratis. ”Hvis man for eksempel skal bruge en blikkenslager, er det jo aldrig gratis. Musikere og musik er heller ikke gratis – det skal publikum forstå,” understreger hun og argumenterer samtidig for, at fordelingen af støtte til musiklivet ikke er fair i sin nuværende form: ”Jeg forstår ikke, at den klassiske musik tildeles så meget offentlig støtte. Det publikum, der går til klassiske koncerter, bør i mine øjne betale mere. Hvis man sammenholder publikumsfordelingen med tilskudsfordelingen, virker det ikke rimeligt. Man kunne måske indføre en form for taxameterordning". Musikere med blødende fingre På trods af økonomiske udfordringer er Annette begejstret for København som

36 ⁄⁄ MUSIKKEN

musikby på det overordnede plan. ”Der sker rigtig mange forskellige ting i byen, og musikscenen har generelt stor bevågenhed. Det er de færreste, der ikke kan finde en koncert eller en festival, der passer til deres smag”, understreger hun. Specifikt for verdensmusikken er hun overbevist om, at den har potentiale til at blive allemandseje, fremfor smal niche. Hun peger blandt andet på at mange musikere er ved at få øjnene op for worldmusikkens potentiale for inspiration og samarbejde. ”Samarbejdet på tværs af genrer vokser, og det er til gavn for både musikere og publikum. Hvis vi som verdensmusikmiljø kan åbne os og facilitere dette, er det smukt”, siger hun. Hun er desuden overbevist om, at world-musik har potentiale til at indtage et mere bredt mainstreammarked, blandt andet fordi verdensmusikere ofte har et reelt commitment til musikken - som modvægt til unges stræben efter hurtig berømmelse. ”I verdensmusikmiljøet finder man masser af dygtige musikere, der vil spille, til deres fingre bløder. De gør det ikke for pengenes skyld, men fordi de elsker at spille – fordi musikken er deres hjerteblod. Meget mainstream i dag er efter min mening kedelig og tandløs. Jeg er overbevist om, at verdensmusikere kan tilføre nyt blod, inspiration og glæde,” slutter Annette Bellaoui.

Om Annette Bellaoui • Født 1958 på Frederiksberg • Har boet på Nørrebro det meste af sit liv • Har en voksen datter • Har en bachelor i engelsk litteratur og drama fra University of Cambridge • Koordinator for Copenhagen World Music Festival • Founder director for Missing Voices • Kok + køkkenchef i den store daginstitution Murergården på Nørrebro • Driver catering- og eventfirmaet Etnicat • Suppleant i Nørrebro Lokaludvalg • Er kasserer i genreorganisationen World Music Denmark • Sidder i bestyrelsen på Global Copenhagen


E R m d . E I w w R w R g A K achin k d h.

b k f

o C

bi

ku

ts

-e

å h p r ty oac s t få res c uel a d d . Vo i v e i d d. m iere n i g i n rå ns r d r e r g a e erk em g o sio p l Hjæ musik genn jlednin to ses ages din er dig ed ve ing er . 14 d d a gui ces m oach ed c pro riere C tter m u r Ka 5 min m. CH u 4 r A á l em O C ET re me T T o

nr

de

ge

i igt

Kr F Kø t gæ edle DM udde pr. m G Tilb gang N I én LD

g nin ret

HVOR?

NY Dam K TIL nne ONr i S a R me ·S E P . edlem R P or m n. S I v n f PR. 300, - benhalder kum.

DMF KØBENHAVN SKT. HANS TORV 26, 1.

2200 KØBENHAVN N

ME

TIL

35

0 4 2

0 7 2

MUSIKKEN ⁄⁄ 37


Københavns nye rockbar hedder

ZEPPELIN På hjørnet af Vesterbrogade og Gasværksvej - lige overfor Vesterbro Torv – åbnede Københavns nyeste rockbar, Zeppelin Bar, tidligere på året. Zeppelin er dog ikke bare en bar. Det er også et intimt spillested, hvor man kan opleve eksklusive koncerter med danske og internationale kunstnere. Herudover kan man teste sin musikviden til en månedlig rockquiz, og man kan få svar på sine spørgsmål til Q & A-aftener med spændende kunstnere. Dette er bare et udpluk af barens aktiviteter, og mere kommer til. Kobler pladeselskab, spillested og bar Folkene bag Zeppelin udgøres af pladeselskabsdirektør fra Target, Michael H. Andersen, tv–producent Bjarke Ahlstrand samt tidligere katalog– og B2B-ansvarlig hos Nordisk Film, Jacob Fischer Krøll. Det helt særlige ved Zeppelin er da også, at 38 ⁄⁄ MUSIKKEN

Target Group, der blandt andet har The Floor Is Made Of Lava, Agnes Obel og Malk De Koijn i stald, er flyttet ind i Zeppelins tilstødende lokaler. De har derfor en perfekt mulighed for at afprøve nye kunstnere på deres egen scene eller afholde releaseparties, særarrangementer og efterfester mv. ”Der er liv og trafik lige udenfor, og der er mulighed for at holde releasekoncerter og meget mere inhouse, så det giver nogle helt nye muligheder,” siger Michael H. Andersen. En rockdrøm, der blev til virkelighed Samarbejdet kom i stand, fordi Jacob Fisher Krøll længe havde gået med drømmen om en rockbar, og for halvandet år siden kom der handling bag tanken. ”Jeg havde fundet en cocktailbar, der var til salg, og jeg syntes, det var nogle fede lokaler. Jeg ville gerne lige have en second

opinion, så jeg fik Michael, der er en god gammel ven, med ud at se på den. Der kom vi i snak om, at det kunne være fedt, hvis Target havde lokaler samme sted. Det blev så ikke lige de lokaler, men nu var idéen der. Og da Target så skulle til at finde nye lokaler, fordi den bygning, de holdt til i på Frederiksberg, skulle renoveres, så blev det mere lige til. Så gør vi det sgu! Og det her lokale ligger perfekt”, konstaterer Jacob Fischer Krøll. Zeppelin skulle egentlig have været Purple ”Det skulle egentlig have heddet Purple Bar. Men det gav nogle andre billeder i folks bevidsthed. Og da den fjerde sagde, at det lød som en bøssebar, så overgav jeg mig”, smiler Jacob Fischer Krøll. ”Det gode ved Zeppelin Bar, er at folk ikke er i tvivl om, at det er Led Zeppelin, navnet


R E P O R TAG E Af Line Ingberg Jepsen. Fotos: Leiv Aasen Fink

Vesterbro har fået en ny rockbar med koncerter og quizzer om aftenen og god kaffe til eftermiddagsgæsterne.

hentyder til. Og det er også fint i forhold til det visuelle udtryk.” Men er der overhovedet brug for endnu en rockbar i København? ”Selvfølgelig er der plads til flere rockbarer. Seks rockbarer er jo ingenting. Slet ikke, når man tænker på, hvor mange cocktailbarer der er skudt op rundt omkring i byen de seneste år. Og barerne kan noget forskelligt. Det, vi kan byde ind med, er en anden stemning - at det ikke behøver at være sort og mørkt. På Zeppelin kan man også hygge sig om eftermiddagen. Der spiller vi noget mere laid back-rock, og så kan vi sætte noget smæk-på-drengen-rock på senere på dagen,” siger Jacob Fischer Krøll. Klassisk rock med specialøl, kaffe og snacks Musikken, der flyder ud gennem højtalerne

på Zeppelin er primært Led Zeppelin, The Doors, Neil Young, Dylan, Stones, Black Sabbath, Kings Of Leon, Ghost, Pink Floyd, Baby Woodrose, Mike Tramp, Rival Sons, Thin Lizzy, Soundgarden, Kashmir, Pearl Jam, Tom Waits, Nick Cave, Radiohead, Bruce Springsteen, Wolfmother, Deep Purple m.fl. Med andre ord: Klassisk rock. Som tilbehør til musikken på Zeppelin kan man få et pænt udvalg af diverse specialøl, fadøl og spirits samt en god kop kaffe og en croissant. Planen er, at gæsterne med tiden skal kunne få en form for snacktallerken med godt brød til for at stille den lille sult i løbet af dagen og aftenen. For som Jacob Fischer Krøll siger det: ”kunderne skal have det godt”. Så er du til rockmusik, kompetent betjening og hyggeligt selskab? Så slå vejen forbi Zeppelin Bar.

Om Zeppelin Bar Hvad: Rockbar, der spiller klassisk rock – inkl. koncerter, musikquiz, Q&A’s m.m. Hvor: Vesterbrogade 45 Hvornår: Onsdag kl. 12-23, torsdag-lørdag kl. 12-02, søndag-tirsdag – lukket

MUSIKKEN ⁄⁄ 39


1

R E P O R TAG E Af Malene Hedegaard. Fotos: Mads Mazanti

KARRIEREKICK I DMF KØBENHAVN

2

Der var højt humør og hektisk aktivitet i DMF’s lokaler, da DMF København i april holdt karrieredag for medlemmerne. Dagen bød både på foredrag, coaching i diverse discipliner og networking medlemmerne imellem.

Mere end 150 medlemmer var forbi DMF’s lokaler på Sankt Hans Torv, da lokalafdelingen afholdt sin årlige karrieredag i april. For en dag blev forbundsdomicilet forvandlet til en summende myretue af aktivitet og erfaringsudveksling, da DMF København holdt åbent hus for medlemmerne. Karrieredagen bød på både gruppeforedrag og mere intime formater, hvor man kunne få råd og vejledning til karrieren som professionel musiker. Forbundets egne fagfolk sad klar til at rådgive i praktiske spørgsmål om blandt andet skat, dagpenge, forsikring og kontraktjura. Også den mere kreative side af musikerlivet var tilgodeset i dagens oplæg og workshops: Blandt andet kunne man få tips til, hvordan man med enkle midler producerer sin egen musikvideo, og hos forbundets musikforlag, Gateway Music, kunne man få sig en uforpligtende snak om sine udgivelsesidéer. Rift om fotograferne Topscorer på popularitetsskalaen var som

sædvanligt muligheden for en fotosession hos en af de tre professionelle fotografer med forudgående styling. Her blev dagens godt tredive én-times-sessions hurtigt booket op. Mange medlemmer var også forbi forbundets husgrafiker, som tilbød hjælp til denne side af medlemmernes personlige markedsføring. En enkelt improviseret programændring blev det også til: Da dagens oplægsholder udi sociale medier udeblev, kunne afdelingens egen videojournalist – som var til stede for at videodokumentere dagen – træde til og fortælle om de sociale medier, som hun har et indgående kendskab til. Heldigvis lod tilhørerne ikke til at have noget imod den akutte udskiftning på podiet, lige som der generelt blev udtrykt stor tilfredshed med dagens program blandt de fremmødte medlemmer. Alt i alt en begivenhedsrig dag med input og knyttede kontakter på kryds og tværs. DMF København planlægger at gentage succesen i efteråret, så vær opmærksom på annoncering og tilmeldingsfrister.

3


1. Tr ad i t ionen t r o t i lbød DMF sine medlemmer en times gratis fotosession hos forbundets professionelle fotograf. Der var rif t om de godt tredive sessions, som blev booket op i løbet af få timer. Her er et medlem ved at blive stylet hos stylist Nina Sif op til fotosession. 2. Guitarist Lasse Michelsen var mødt op på Karrieredagen for blandt andet at høre om videoproduktion: “Jeg fik nogle tips med hjem til, hvordan man forbereder sine optagelser,

4

5

6

7

8

9

så processen kan blive mindre tidskrævende.” 3. DMF ’s skat ter ådg iver Trine Egede Budtz stod til rådighed med sine juridiske og skattetekniske kompetencer. Med mere. 4. Me d lem mer ne h a v d e også mulighed for at få professionel hjælp til at style deres personlige grafiske udtryk. Her tager forbundets grafiker, Jonas Ranum Brandt, sig en velfortjent pause mellem dagens mange coachingsessions.

5. Sangerinde Louise Olsen var til sin første Karrieredag i DMF: “Jeg har kun været DMF-medlem siden i sommer, så jeg har ikke brugt mit forbund så meget endnu. Jeg vil bruge dagen på at høre nogle af oplæggene og ellers snuse lidt rundt og hilse på folk. Dagen er også en god anledning til at netværke med andre medlemmer.” 6. Afdelingens formand, Michael Justesen, vender en uhyre kompleks problematik med videojournalist Veronica Skotte.

7.

DMF’s faglige sekretær, Lasse Fischer, på slap line sammen med Vanja Santos.

8. DMF’s medlemmer bliver da også yngre og yngre… 9. Også forbundets ansatte havde en dag ud over det sædvanlige. Her er det sekretariatets Lone Laursen og Annie Chabert, der har tid til et smil til fotografen.


CD NYHEDER

Frank Lauridsen How it feels to be FRANK Info 2014 12 tracks www.giantsheep.dk Medvirkende musikere Frank Lauridsen: Vokal; Allan Bo Larsen: Guitar; Jakob Olsne: Guitar; Niels Frederik Christensen: Trommer; René Vork: Bas; Casper Ludvigsen: Bas; Lasse Storgaard: Keys; Rune Harder Olesen: Percussion; Ole Bendix: Pedal steel guitar; Steen Svare Hansen: Slide guitar; Allan Mortensen: Vokal; Ivan Pedersen: Vokal; Lone Selmer: Vokal; Lars DK Nielsen: Vokal; Veronica Mortensen: Vokal; Niels H.P.: Vokal; Cecilie Lemke: Vokal; Citat fra pressemeddelelse: ’How it feels to be Frank’ er en dedikation til rhythm & blues, soul og country. Ja, det indeholder endda nogle få rock ballader og et twist af gospel. Traditionelle genrer, men med en friskhed, der giver relevans for 2014. Albummet indeholder 2 lånte og 10 originale sange med en besætning og instrumentering gedigent udført på hver eneste plads, med et næsten overlegent overskud. Det ene øjeblik væltes man omkuld på gulvet af Franks vitalitet, for i det næste at blive svøbt i et varmt tæppe af inderlighed.

42 ⁄⁄ MUSIKKEN

Jakob Wredstrøm Ind til dig Info 2014 9 tracks www.facebook.com/JakobWredstrom Medvirkende musikere Jakob Wredstrøm: Vokal og Guitar; Samuel Benjamin: Fender Rhodes; Silas Rosenskjold: Flygel; Jonathan Rygaard: Trommer; Philip Køppen: Bas; Citat fra pressemeddelelse: Jakob fortæller om baggrunden for albummet: ”Jeg føler at midt i al den kærlighedsmusik der rumsterer i dag, at jeg kunne give mit bud på hvordan kærlighedsmusik burde lyde. Jeg har taget udgangspunkt i den naive kærlighed, de gode følelser, trygheden, håbet og har skabt et lydunivers omkring det.”

 Jakobs danske sange er enkle i deres ungdommelige og naive tekstunivers, og handler helt naturligt om ikke at overkomplicere kærligheden, ingen metaforer, ingen dybe kunstneriske refleksioner, men at værdsætte skønheden i det umiddelbare og fokusere på det positive, selvom der også er negative sider. Jakob er bevidst naiv, selektiv opfattende, og selvvalgt ignorant. Sangene bærer præg af Jakobs opvækst I et musikalsk hjem fyldt med sang og dans, man bliver nærmest lykkelig af at lytte til hans smittende humør.

haiku Vagabond

The Bob Nova Project Sleepers Express

Info 2014 13 tracks www.haikumusic.dk

Info 2014 11 tracks www.thebobnovaproject.com

Medvirkende musikere Sokomo: Vokal, guitar; Bijan Farsijani: Trommer; Henr ik Hytteballe: Piano, keyboard, arrangement

Medvirkende musikere Sverre Stein Nielsen: Vokal, guitar; T homas Engelhardt Rasmussen: Guitar; Freddy Rasmussen: Saxofon; Peter Bjerum: Trommer; Ole Ulvedal: Bas; Live Foyn Friis: Vokal; Jesper Riis: Flugelhorn; Costa Cekov’s String Section: Strygere;

Citat fra pressemeddelelse: haikus nye og fjerde album Vagabond består af en samling sange, der alle kredser om det søgende menneske. For tællingerne er refleksioner over menneskeskæbner og erfaringer fra et levet liv med knubs, rystelser og store øjeblikke. Lyden er atmosfæriske skæringer, der bevæger sig omkring rock, elektronisk musik og folk. Sangene er som lydbilleder malet frem af klange og lag, der knirker, skramler, klager, sørger og længes… Henrik Hytteballe alias haiku har taget hele turen på sine nu fire album. Dette fra kølig 80´er synthpop over ambient og progressiv rock til meditativ musik. På det nye album Vagabond er lydbilledet blevet mere elektronisk og udtrykket er mere abstrakt og åbent. Han kan med rette kalde sig en musikalsk vagabond.

Citat fra pressemeddelelse: Titelnummeret, Sleepers Express, og albummet som helhed, er en rejse med nattog ind i en verden, der emmer af nostalgi, fjerne eksotiske himmelstrøg, femmes fatales og gode vibrationer. Som en film noir, der starter ved midnat på en mørk banegård, og ender på stranden i solen. Albummet indeholder 11 skæringer, hvoraf det musikalske makkerpar Stein and Engelhardt - aka Sverre Stein Nielsen og Thomas Engelhardt Rasmussen - har skrevet de 10, mens instrumentalnummeret, Menina Moca er skrevet af Luiz Antonio.

Send eller mail et eksemplar af din nye udgivelse til redaktionen hvis du ønsker den omtalt i bladet.


FREDERIKSBORG

Af Alex Jakobsen DMF Frederiksborg

Her i foråret har vi afholdt rock-pop-jam i Smedjen beliggende i Støberihallen i Hillerød. 28 unge musikere og fire musikere under ledelse af Andreas Hatholt deltog i et fint forløb. Ligeledes har der været jazz-jam i Slotsbio den 23. marts og den 27. april med ca. 30 deltagere hver gang og efterfølgende jazzfilm i biografen.

*** Den 6. april havde vi en koncert med Jesper Thilo i en fuld sal dvs. cirka l50 tilhørere og tilskuere – alt sammen forløb godt.

*** Vi har besluttet at arrangere to jamsessions i efteråret; der er bevilget midler fra Gramex. I Slotsbio vil der blive afholdt koncert med Sinne Eeg og kvartet. Der er 25 billetter til vore medlemmer efter ”først til mølle-princippet”.

***

Salg • Stemning • Udlejning • Reparation

MUSIKKEN ⁄⁄ 43


S E N I O R K LU B B E N Af Mogens Landsvig

Dengang det var alvor Dengang det var alvor, var jeg dreng, og hele min tilværelse blev styret af de voksne. Fra jeg blev vækket om morgenen, til jeg blev sendt i seng om aftenen. Uden min indflydelse blev alle dagens beslutninger taget, f.eks. også om der skulle være tændt eller slukket for radioen, der befandt sig på et højt skab med betjeningsknapperne uden for min rækkevidde. Foruden tænd-og sluk-knappen, der stod i forbindelse med lydstyrken, var der to andre , der sjældent blev anvendt. Den støjplagede stationsvælger og knappen for lys (tale) eller mørk tone (musik). Denne sidste, erfarede jeg senere, var temmelig overflødig, da statsradiofoniens daværende chef kammersanger,

44 ⁄⁄ MUSIKKEN

Emil Holm, allerede i årevis havde vogtet nidkært over og håndhævet den optimale lydgengivelse. Musikken, der kom ud af højttaleren, blev for det meste udvalgt af min hjemmegående mormor. Hun var fra Jylland og forsømte aldrig de ugentlige transmissioner fra "Kilden" i Ålborg, hvor den stod på julian-julian-hopsasa. Den fik ikke for lidt, når der blev skruet op for lydstyrken. Ellers var udsendelserne præget af korrekt kedsomhed og lytningen meget sporadisk. Hvis der ikke blev slukket for kassen, kunne den køre videre med vejrmelding for Færøerne, derefter for søfart og fiskeri eller børskurser og varenoteringer.

Endeløse forekom disse opremsninger af navne på firmaer og lokaliteter - for ikke at tale om de utallige foredrag, der upåagtede svandt hen trods indhold og engagement. Musikprogrammer med titlen orkester-og solistkoncert var ikke usædvanlige, men én ting undgik dog aldrig mormors opmærksomhed. Annonceringer, der indeholdt navne som Beethoven, Bach eller Buxtehude, medførte øjeblikkelig anvendelse af afbryderknappen. Seriøsiteten prægede ikke alene musikudsendelserne (det var før underholdningsafdelingen blev oprettet). Også sproget og udtalen i annonceringen og afannonceringen af udsendelserne


var perfektioneret i en sådan grad, at det dannede norm for korrekt dansk. Oplæsningen af ’Pressens Radioavis’ var et skoleeksempel. Denne højtidelige korrekthed prægede udsendelserne helt op til midten af 1960´ erne, hvor den nyoprettede musikradios medarbejdere fik grønt lys for at udvikle og anvende nye kommunikationsformer hvor bl.a. det daglige talesprog indgik. For at frigjortheden ikke skulle løbe helt løbsk og alvoren gå helt tabt, igangsatte nogle kloge hoveder i spøg- og skæmtafdelingen en foredragsrække, der var formet som (og hed) et kursus i aktiv radiolytning. De enkelte lektioner havde hver sit emne som f.eks. anskaffelsen af et apparat, installation af samme, fælles lytning, passende påklædning samt de sygdomsfremkaldende farer, der truer ved for megen kontakt med de nyopdagede, usynlige radiobølger. Advarsler skortede det ikke på. Allerede ved anskaffelsen bør man undgå "de entreprenante radioforhandlere, der ikke kan se deres kunder an og uden samvittighed sælge til hvemsomhelst - endog til kvinder uden mandsledsagelse." Hvis man for sit indre øre genkalder sig Jørgen Rygs gammel-

mandsdiktion med løst gebis og ufrivillige fløjtelyde, har man også mulighed for at "lægge sig på sinde, at de bedst egnede til aflytning af radiofoni er mænd af god familie, der er nået til skelsår og alder, og som ikke lader ungdommens iver og blindhed løbe af med sig. Agtværdige hustruer med mindst tre børnefødsler bag sig vil også i mindre målestok kunne tåle at lytte i kortere tidsrum, medens det altid må betragtes som et vovestykke at lade ungdom og børn af begge køn samt tyende og husdyr fornøje sig med radiobølger." Dog finder foredragsholderen at "de fornøjelige transmissioner, fortrinsvis af musikalsk art, er velegnede som ledsagelse til strikning, lapning og lignende passende beskæftigelser. Under lytning til lystig musik i hurtigt tempo kan husmoderen ligeledes passende røre dej eller piske æg." Men for tsat ”må ungdommen ej lytte til radio medmindre der er ansvarsbevidste voksne tilstede, og vel at mærke kun i korte stunder. Ellers opstår der de frygteligste resultater." Hermed advarer foredragsholderen formentlig mod "den yngre generations letsind, hvormed den hengiver sig til passiv lytning, - for der-

med at synke hen i åndelig formørkelse og sløvhed." For undertegnede ældre aktive lytter lyder det som om det for længst er sket, og at mange musikprogrammer netop henvender sig til disse lyttere. Hvad blev der af den seriøse holdning til underholdningsmusikken? Hvad blev der af mestrene i genren? Lehar, Kalman, Kern, Gershwin, Berlin, Porter. Jeg kunne remse mange flere op, men nøjes med at nævne Leroy Anderson, der ligesom satte punktum for en hel æra. Al deres musik er i det meste af min tid blevet spillet jævnligt i radioen og talt godt for med mediets skinbarlige pålidelighed. Nu synes det som om, den alligevel intet var værd. "Hvorfor hører man aldrig" hed engang en udsendelsesserie i klassisk regi. I Underholdningsafdelingen var vi ikke i tvivl om svaret, omend vi nøjedes med at hviske det i krogene. Jeg kunne umuligt forestille mig, at jeg selv ville få behov for at stille det spørgsmål og umuligt forestille mig, at et vidunderligt univers af pragtfuld musik skønnes overflødig og skylles bort af de farlige radiobølger.

Husk! Der er møde i seniorklubben den første onsdag i hver måned i DMF’s lokaler på Skt. Hans Torv 26 fra kl. 12:30 til 14:30.

Særaftale på vin DMF København har indgået en fordelgatig aftale med Kjær Sommerfeldt. Mod forevisning af medlemskort kan alle DMFmedlemmer få 10 % rabat ved køb af vin og andre lækkerier. Aftalen gælder ikke spiritus og varer, som allerede er nedsat. Information om forretninger i byen kan findes på www.kogs.dk.

MUSIKKEN ⁄⁄ 45


Frederiksberg Bogtrykkeri

Great China 大中国

Livecooking Suppe, Grill, Wok & Dessert

’s F DM er e l A l e mm a t dl e rab i m 0% s! 2 får hos o

46 ⁄⁄ MUSIKKEN

Du får 20 % rabat på hele regningen. Oplys koden ’DMF KBH 888’ ved bestilling.

Telefon 33 14 63 20 · Stormgade 35 · 1555 København V www.greatchina.dk · www.facebook.com/greatchina


Hvor var kulturen i EUvalgkampen? Et Europa-Parlamentsvalg er overstået. Som ventet var kulturen ikke et synligt og hørbart dagsordenspunkt i valgkampen. Emner som arbejdsløshed, bekæmpelse af illegal indvandring, mindre EU-kontrol og mere selvbestemmelse i de enkelte lande blev – forståeligt nok - hovedfokuspunkter. Herhjemme var det børnechecks og andre velfærdsydelser til udenlandske EU-borgere, vi gik op i. Nuvel, det er vigtige emner. Vi bør kæmpe for national indflydelse frem for at ’lægge os fladt ned for EU’, som det hed med et noget fortærsket valgkampsslogan. Blot ærgerligt, der gik fnidder i debatten; politikerne fra de forskellige fløje brugte megen god medietid på at skændes. Den overordnede strategi for, hvad vi vil med EU, og hvordan vi når målene, var der for lidt fokus på. Jeg var i Italien op til valget, og her var valgkamps-retorikken som altid hård og hadsk. Det føg med grove fornærmelser og ydmygelser politikerne imellem. Modstanden mod EU-projektet er massiv i Italien. Mange føler, at Tyskland har svigtet de sydeuropæiske lande under krisen. At tyskerne suger fordele ud af euroen og lader de trængte medlemslande sejle deres egen sø. Og at den tyske forbundskansler, Angela Merkel, reagerede alt for langsomt og passivt, da finanskrisen blæste luften ud af Sydeuropas finansbobler. Det gjorde krisen langt dybere

og katastrofal for flere. ’Se bare på Grækenland’, siger man og rynker panden i frygt og vrede. Over 40 procent af Italiens unge står i dag uden for arbejdsmarkedet. På europæisk plan har landet en kedelig topplacering i den sorte korruptionsstatistik. Det er svært for befolkningen at finde incitament til at forandre, når staten er en institution, man ikke kan stole på, og mange politikere går mest op i at snyde og skaffe sig goder på en presset befolknings bekostning. På ét møde i EU-valgkampen oplevede jeg kulturen foldet farverigt ud. Det var iscenesat af Partito Democratico – det italienske socialdemokrati - og foregik i den smukke sal på Roms Teatro Eliseo. Kulturfolk fyldte scene og sal, og både kulturministeren og flere af kandidaterne til Europa-Parlamentet mindede os om, hvor essentiel kulturen er i et kriseunderdrejet Europa. ”Kulturen er landets ånd, og det er vigtigt at værne om de åndelige værdier, som vi skal genopdage i Europa. Kulturen er, især for et land som Italien, en økonomisk ressource, en løftestang til at genskabe væksten og mindske ulighed. Den kulturelle innovation kan skabe en ny udvikling, som ikke bare skal måles i BNP, men også i menneskelig trivsel,” sagde en af partiets erfarne stemmer, Goffredo Bettini. Kulturminister Dario Franceschini kom med vidtgående

løfter på kulturens vegne. Man har skåret kunsten benhårdt ned; nu vil han lade den blomstre op igen. ”Kulturministeriet skal være et vigtigt ministerium til at skabe økonomisk udvikling. Jeg er stolt af at lede Kulturministeriet i et land, der har de største kulturelle rigdomme i verden. At investere i de kulturelle ressourcer, Italien rummer, er den bedste måde at komme ud af krisen på.” En modig dagsorden i en EUvalgkamp præget af har me over, at EU blander sig i befolkningens hverdag via restriktioner. Italiens Femstjernede Protestbevægelse med den tidligere standup-komiker, Beppe Grillo, i front flår i befolkningen. Hans projekt er at kritisere det politiske system sønder og sammen på både hjemligt og europæisk plan. I valgkampen gav han sin EU- og euroskepsis frit afløb og trak obskure paralleller til Hitler og andre af historiens mørke figurer. Folk klappede og jublede og sagde: ’Grillo er det eneste politiske alternativ, vi har i Italien’. Men da vælgerne skulle sætte kryds, besindede mange sig. Den EU-venlige venstrefløj fik massivt flertal, mens protestbevægelsen måtte se sig slået stort. Også Berlusconis højrefløj sakkede langt bagud. Sådan gik det som bekendt ikke i andre EU-lande – herunder vores eget. Her sejrede populismen, og hvad det vil betyde for

K LU M M E N Af Christine Christiansen

EU i fremtiden, bryder få sig om at spå om. Svage kandidater og uklare udmeldinger fra de øvrige partifløje giver altid én stærk leder stort forspring. Højrefløjens fremtog ved årets EU-valg var forudset. EU-kommissionens siddende formand, José Manuel Barroso, forsøgte i efteråret at dæmme op for højrepopulismen ved at lade 20 kulturpersonligheder skrive en ny for tælling - "The New Narrative for Europe" - om det Europa, der får kritik for at være for elitært og tonedøvt over for skeptikere. På en konference om fortællingen på Louisiana sidste år blev EU-kritikerne ikke inviteret med. Det faktum fyldte næsten mere i medierne end selve fortællingen, som virkede abstrakt og uvedkommende. Den dansk-islandske kunstner, Olafur Eliasson, var med til at skrive Europa-fortællingen. Jeg husker, han sad i DR2’s Deadline en aften for nogle måneder siden og satte genstandsløse begreber på den. Vil vi fremme kulturen – herhjemme og i Europa – så kræver det, at vi evner at kommunikere dens basale budskaber ud i et sprog, alle forstår. Kultur er menneskets kerne – fundamentet for fred og grobund for, at relationer kan opstå hen over grænser. Den grundfortælling trænger vi til at formidle. At reducere kulturen til floskler spændt for en politisk vogn – det bekræfter bare kritikerne.

MUSIKKEN ⁄⁄ 47


Læs mere på www.dmfkbh.dk

Modtager:

Dansk Musiker Forbund København

Citronhuset Grafisk værksted Medlemsevents Lejlighed i Berlin Karrierre coaching Mobilstudie Seniorevents Medlemsblad Afsender:

Medlemstilbud til DMF Københavns medlemmer

ID-nr. 46664


MUSIKKEN # 2, 2014