Page 1

MUSIKKEN // Tema: Orkesterlandskabet under pres // SPOT Festival: Debutanter i SPOT-lyset // Ungdomsudvalget: Ny hjemmeside med fokus på musikuddannelser // Generalforsamling i DMF København: Mød Årets Ildsjæl

#2 JUNI 2017


MUSIKKEN

INDHOLD ***

UDGIVER: Dansk Musiker Forbund København

Lederen // Kære Kulturminister - STOP besparelserne på kulturen.......................3

Sankt Hans Torv 26, 1.

Afdelingen Informerer ........................................................................................................................4

2200 København N T. +45 35 240 270 E. kbh@dmf.dk HJEMMESIDE: www.dmfkbh.dk REDAKTION:

Kort Nyt......................................................................................................................................................6 Tema // Politikerne spiller med musklerne...........................................................................8 Tema // Kort fortalt: Orkester-situationen.............................................................................9 Tema // Et symfoniorkester kommer til byen...................................................................10 Tema // Interview med folketingspolitikere.......................................................................14

(ansv.) Anine Fuglesang,

Tema // Paradoks på paradoks.................................................................................................19

Michael Justesen, Mads Mazanti

Tema // 60 minutter med Den Sorte Skole........................................................................20

SKRIBENTER DETTE NR: Anine Fuglesang, Michael Justesen, Mads Mazanti, Petrine Jørgensen, Kaspar Vig, Anders Laursen, Daniel Engholt Carlsen, Rasmus Juncker, Lone Laursen

Tema // Cph Phil skal fortsat være hele Sjællands Symfoniorkester..................24 Tema // Bliver ideologiske prioriteringer sat over fagligheden?.............................26 Tema // Hvad er oppe, og hvad er nede i sagen?............................................................27 Tema // Kommunalpolitikere: Staten kaster ansvaret fra sig..................................28

FOTOGRAFER DETTE NR: Mads Mazanti, Anine Fuglesang, Benjamin Aggerbæk, Mia Dernoff, Anja Ankerstjerne, Karolina Zapolska, Steen Brogaard, Ulrik Jantzen, Henrik Jansberg, Kristofer Juel Poulsen, Anne Mie Dreves, Rikke Milling, Olle Nordström, Daniel Engholt Carlsen, Karen Bjarne Bergius Hermansen, Bendix, Søren Solkær, m.fl.

Tema // LIVET I GRAVEN - en dag i Det Kgl. Kapel......................................................34 Tema // I audiens hos Hollywoods hornhelt......................................................................38 Tema // Det skal flytte sig............................................................................................................42 Tema // Lad os lytte efter.............................................................................................................44

LAYOUT:

Tema // ”Vi skal turde gå i spidsen”........................................................................................46

Mads Mazanti

Fremtidsmøde og intime debatter.............................................................................................48

OPLAG: 3202 DEADLINE: 01. september 2017 TRYK:

Forsidetegning: Sverre Stein Nielsen

Tema // Interview med Pauline Hogstrand .......................................................................32

Debutanter i SPOT-lyset.................................................................................................................50 Ungdomsudvalget: Der findes ingen alternativer til konservatoriet................. 54 Ungdomsudvalget: MusikValg.dk........................................................................................ 56 DMF Københavns Generalforsamling 2017..................................................................... 59 Årets Ildsjæl: Alexander Øllgaard............................................................................................ 60

Frederiksberg

Repræsentantskabsmødet......................................................................................................... 62

Bogtrykkeri

Afenginn søger mentee................................................................................................................. 62


LEDER Af Michael Justesen

Kære kulturminister

STOP besparelserne på kulturen Fornyligt offentliggjorde de økonomiske vismænd deres halvårlige rapport om den danske økonomi, og den viste fremgang. Alligevel taler politikerne stadig om nødvendighedens politik, og der skæres på allerede hårdt pressede områder. Kulturen og herunder orkesterlandskabet har haft et hårdt forår, der har kastet hele Sjællands Symfoniorkester, Copenhagen Phil, ud i en overlevelseskamp og samtidig stiller DR’s orkestre og kor overfor en uvis fremtid. Alle kulturinstitutioner er i de seneste par år blevet pålagt 2 procents årlige besparelser, de såkaldte grønthøsterbesparelser. Samtidig har Danmark fået en kulturminister, som ikke synes at interessere sig meget for kulturens overlevelse. Hun mener ganske enkelt ikke, at det er muligt at tilføre flere penge til området. Mette Bock virker i øvrigt faktaresistent over for orkestrene og rykker rundt på landsdelsorkestrenes penge, som det passer hende. Samtidig med disse udmeldinger kommer det nu frem, at Danmarks økonomi er god. Faktisk er den på vej til at være rigtig god. Man kan derfor spørge: Hvorfor vælge at spare så markant på kulturen? Et område, som i forvejen ikke jonglerer med særligt mange penge set i forhold til andre politiske områder. Hvorfor i det mindste ikke fjerne grønthøsterbesparelserne, så kulturinstitutionerne ikke hvert år skal se deres fortsatte levetid hænge i en tynd tråd. Hvem agerer kulturministeren egentlig minister for? Kulturen og befolkningen eller Liberal Alliance? Det er alment kendt, at Liberal Alliance, dét parti som kulturministeren repræsenterer, har som mærkesag at sænke den offentlige støtte til kulturinstitutioner og indføre mere brugerbetaling på området. Det er derfor Liberal Alliances politik, som lige nu styrer den kulturelle dagsorden. Men Danmarks økonomi er ikke i krise længere. Så måske skulle politikerne, og herunder Mette Bock, stoppe med at føre politik derefter. Hvis Danmark fortsat skal have en aktiv kulturformidling og historie, skal området i stedet

styrkes og plejes og ikke konstant være i fare for nedskæringer og omprioriteringer, som kun vil forværre udbuddet af kultur til borgerne i hele Danmark. DR’s orkestre og kor er også fanget i Liberal Alliances kulturelle dagsorden. Mette Bock har ytret, at hun ønsker at udflytte DR’s orkestre og kor, men her står flere ubesvarede spørgsmål tilbage end besvarede. Og forslaget bliver yderligere blandet sammen med Liberal Alliances ønske om mindre licensbetaling. Vi har forsøgt at stille kulturministeren en række dybdegående spørgsmål om dette, men vi fik desværre kun et tomt svar tilbage, hvor Mette Bock i stedet henviser til det kommende medieforlig, som skal indgås i 2018. DR’s orkestre og kor holdes derfor som gidsler i det kommende medieforlig, og hvis det står til Mette Bock, står deres fremtid uvis indtil da. Det er en urimelig situation at sætte DR’s orkestre og kor i. Situationen for Sjællands Symfoniorkester, Copenhagen Phil, er også uholdbar. Det ville klæde vores kulturminister at føre en kulturpolitik for kulturens skyld og derfor stoppe med at spare området væk til ukendelighed. Mette Bock bør i stedet arbejde for følgende: 1) At stoppe de årlige 2 procents besparelser på kulturområdet og i stedet stille overordnede opgaver og mål for orkestrene. 2) At bibeholde alle fem landsdelsorkestre, der dækker hele landet med musik. 3) At sikre DR SymfoniOrkestret som eliteorkester inden for rammerne af Danmarks Radio. I DMF København kæmper vi fortsat for orkestrene. Det gør vi ved at skabe dialog med politikerne, generere en aktiv debat om problematikkerne og ved øget medlemskontakt. Vi ønsker, at medlemmerne bliver hørt så meget som muligt og opfordrer til at søge vejledning, information og dialog hos os. MUSIKKEN ⁄⁄ 3


BERLIN Hvis du er medlem i DMF København, har du mulighed for at nyde en uge i den evigt sydende kulturmetropol Berlin.

bohemekvarter tæt på Berlins mange live-klubber og de store klassiske koncertsteder.

Afdelingens lejlighed er fantastisk placeret i Prenzlauer Berg – lige på grænsen til Mitte og tæt på Alexander Platz. Et trendy og stemningsfuldt

De 109 m2 er udstyret til seks personer og indeholder stue, køkken, musikværelse med gear, badeværelse og gæstetoilet samt to soveværelser.

Der er 4 min. gang til nærmeste U-Bahn.

Book et ophold i afdelingens lejlighed i Prenzlauer Berg

Følgende uger er til rådighed i oktober, november og december 2017: 42 – 46 – 47 – 48 – 49 – 51 og 52. Vi trækker lod om ugerne. Du kan max søge på to forskellige uger pr. lodtrækning. Pris: kr. 2250,- + kr. 1000,i depositum. Depositum får du retur, medmindre der er sket

skader, bortkomst af nøgler eller rengøringen er utilstrækkelig. Skiftedag mandag. Interesseret? Kontakt Lone på tlf. 35 240 270 eller mail: kbh@dmf.dk Frist for ansøgning: Mandag den 21. august 2017 kl. 12:00. Du kan forvente svar i midten af september.

LÆS OM LEJLIGHEDEN OG SE INFOVIDEO PÅ DMFKBH.DK

UO SKRIV DIN MENING

DMF kbh vil gerne høre fra sine læsere. Er der emner, du savner at læse om i dit lokale medlemsblad? Så send dit forslag til ansv.redaktør, Anine Fuglesang

af@dmf.dk Deadline for forslag er tirsdag den 1. september 2017. 4 ⁄⁄ MUSIKKEN


AFDELINGEN INFORMERER ***

SKOVTUR

TRADITIONEN TRO AFHOLDER DMF KØBENHAVN SKOVTUR FOR MEDLEMMERNE MED KLASSISK DANSK FROKOSTBUFFET OG MUSIKALSK UNDERHOLDNING. Tid: Tirsdag d. 15. august kl. 12.00 Sted: Restaurant Den Hvide Hest på Dyrehavsbakken Bestil adgangskort på tlf. 35 240 270 eller kbh@dmf.dk senest mandag d. 31. juli 2017. Begrænset antal pladser.

Citronhuset i Spanien 2017 DMF København har aftale med det dejlige feriehus fra marts til og med november 2017. Er du medlem i afdelingen har du mulighed for at leje huset. Du kan løbende booke én eller to sammenhængende uger efter først-til-mølle-princippet. Forkæl dig selv med et skønt ophold i de andalusiske bjerge. Huset er ikke så stort, men det er hyggeligt! Det ligger i den lille charmerende landsby Monda, ikke langt fra Marbella

Følg Citronhuset på facebook

og solkysten. Huset er indrettet til to eller max tre personer. Der kan dog også være plads til et par med to børn. Pris kr. 1.200,- pr. uge. Skiftedag er søndag.

Kun få u g tilbage er novemb i er

Læs mere på afdelingens hjemmeside: www.dmfkbh.dk Du kan også se, hvornår huset er ledigt og finde mere information på: www.citronhuset.dk Overvejer du at booke et ophold i Citronhuset, skal du kontakte Lone på telefon 35 240 270.

Få 15 % medlemsrabat på billeje hos Helle Hollis i Malaga. Reservation skal ske via Lone/DMF København.

MUSIKKEN ⁄⁄ 5


DMFkb

*** KORT NYT

Woody Allen og Bowie-trommeslager til Copenhagen Jazz Festival Der er internationale kræfter i spil, når Copenhagen Jazz Festival løber af stablen. Blandt andet bliver festivalen gæstet af amerikanske Mark Guiliana, der var trommeslager på det, der blev David Bowies sidste album, nemlig Blackstar. Det forlyder, at Bowie spottede Guiliana på en lille jazzklub i New York, og at han straks udvalgte ham som en af de musikere, der skulle være med til at fremdyrke det originale udtryk, der skulle blive Bowies spektakulære farvel til verden. Mark Guiliana har de seneste år markeret sig stærkt på den moderne jazzscene, så der burde være noget at se frem til, når Mark Guiliana Jazz Quartet gæster JazzHouse

Tivoli Copenhagen Phil spiller på Orange Scene Musikerne fra Tivoli Copenhagen Phil skal i år prøve kræfter med Orange Scene, når de skal akkompagnere ingen ringere end den karismatiske sanger og sangskriver Father John Misty. Og det er ikke eneste gang Tivoli Copenhagen Phil spiller på årets Roskilde Festival. Publikum har nemlig chancen for at blive præsenteret for orkesterets absolutte yndlingsmusik under teltdugen på Arena, når 70 musikere med dirigent Nick Davies i front opfører et klassisk mixtape. Koncerten bliver til-

med en 360 graders-oplevelse, hvor man bogstavelig talt kan gå på opdagelse blandt værker af Prokofiev, Ligeti og Bach. Orkesteret hopper nemlig ned fra scenen og vil i stedet tage opstilling i små grupper midt i 'koncertsalen', så publikum kan vandre ind og ud mellem musikerne og derved komme helt tæt på instrumenterne og den fantastiske musik. Tivoli Copenhagen Phil spiller på Roskilde Festival fredag den 30. juni. - roskilde-festival.dk

hele to gange under festivalen. Også den verdensberømte filminstruktør Woody Allen tager turen til København og spiller med Woody Allen and His New Orleans Jazz Band i Amager Bio. I mere end 35 år har Woody Allen and His New Orleans Jazz Band glædet publikum med en brandvarm blanding af New Orleans-inspireret musik. Bandets lyd har dybe rødder i den musik, som Woody Allen har elsket siden barnsben, og den er inspireret af legender såsom Sidney Bechet, George Lewis, Johnny Dodds, Jimmie Noone og naturligvis, Louis Armstrong. - Copenhagen Jazz Festival

Foto af Mia Dernoff


Interessen for musikskoler stiger Ef ter skolerefor men trådte i kraft, var der bange anelser rundt om på landets musikskoler. Men nye tal fra Danmarks Statistik viser, at musikskolernes popularitet fortsat er stigende. Siden 2012 er antallet af 0 til 24-årige, der går til instru-

mentundervisning, steget med seks procent. Når flere børn og unge vælger at bruge deres fritid på at spille musik, kan det skyldes, at de er blevet inspirerede af, at deres forældre spiller. - dr.dk

Foto af Anja Ankerstjerne

Gratis sommerkoncerter i København Sommeren står for døren, og det betyder masser af mulighed for at komme ud og høre musik. København byder nemlig på en lang række gratis koncer ter rundt om i byen, hvor nysgerrige lyttere kan nyde etablerede såvel som upcoming kunstnere. For niende år i træk inviterer Det Kgl. Teater til gratis fredagskoncerter på Ofelia Plads. Her er det

At skabe musik for det indre øre Komponist og studielektor på Rytmisk Musikkonservatorium Niels Lyhne Løkkegaard skal i et nyt projekt undersøge, om han kan skrive værker, som lytteren selv kan forestille sig. ”Vi kender alle sammen det her med at have en sang på hjernen. Alle kan forestille sig musik, alle kan høre noget for det indre øre. Og jeg vil gerne lave en slags musik, som opstår i dét møde med lytteren, så lytteren på sin vis selv bliver skaberen. Den ultimative brugerinddragelse,” for tæller han om sit projekt ”Kunstnerisk udviklingsvirksomhed-projekt” (KUV). Ligesom vi i meget høj grad erkender virkelighed gennem fortællinger, undersøger Løkkegaard, hvorvidt fortællinger

om musikværker kan gestalte musik for lytterens indre øre, og om fortællingen om værket kan konstituere selve værket. Til at komponere sine værker for det indre øre vil Niels Lyhne Løkkegaard først skabe et sprog, som er lydbeskrivende og samtidig så bredt, at alle kan tilgå det: ”Man plejer jo at sige, at musik er der, hvor sproget ophører, og jeg vender den så om og beskriver alting med ord. Du skal kunne læse og forstå dansk, men derfra skal sproget være så renset for forudsætninger, at såvel et barn, en sømand og en musikprofessor kan læse et af værkerne og høre noget – et projekt med en utopisk klang.” - rmc.dk

Foto af Karolina Zapolska

navne som HUN Solo, Lowly, AyOwa og Blondage, der er på programmet. Nemolands ikoniske scene på Christiania byder vanen tro også på gratis søndagskoncerter med kunstnere som Bisse, The Eclectic Moniker Nikolaj Nørlund.


Tem

ORKESTERLANDSKABET UNDER PRES

tema intro

Af Anine Fuglesang

En kronik i Jyllands-Posten, skrevet af Danmarks kulturminister Mette Bock (LA), satte i marts 2017 fornyet gang i debatten om fremtiden for det klassiske orkesterlandskab i Danmark. Udmeldingen var, at Sjællands populære landsdelsorkester Copenhagen Phil skulle lukkes, mens DR’s orkestre og kor, herunder DR SymfoniOrkestret, skulle løsrives fra DR. Sidstnævnte svæver endnu i det uvisse, og svarene lader vente på sig, indtil regeringen i foråret 2018 kommer med deres udspil til en ny mediepolitisk aftale. I april lød det i en pressemeddelelse, at Copenhagen Phil bevares. I stedet skal landsdelsorkestret nu ligge under for en større økonomisk omprioritering, der betyder, at orkestret skal spare 7,8 millioner kroner, svarende til 14 procent af orkestrets samlede budget. Omprioriteringen kommer til at ske gradvis over fire år fra 2018 til 2021, hvor de fire landsdelsorkestre vest for Storebælt tilsammen vil modtage 2 millioner kroner i 2018 stigende til 7,8 millioner kroner i 2021. Med lukningen af DR Underholdningsorkestret i 2015 og de store besparelser i Det Kgl. Kapel, der har ført til, at orkestrets musikere er gået 10 procent ned i løn, har København ikke råd til at skære mere i orkesterlandskabet. Hverken økonomisk eller kulturelt set. For hvis København fortsat skal bryste sig af at være en kulturhovedstad, der kan byde på vidt forskellige kulturoplevelser, så er tre orkestre ikke meget. Se blot på byer som Helsinki, Oslo og Stockholm, der alle har samme orkesterstruktur med et radioorkester, et filharmonisk orkester og et operaorkester. 8 ⁄⁄ MUSIKKEN

Politikerne spiller med musklerne

Det virker på mange måder som om, kulturministeren lukker øjnene for den virkelighed, der udspiller sig for øjnene af hende. Når kulturministeren efterspørger, at de klassiske orkestre og ensembler skal blive bedre til at tænke i nye formater og samarbejdsformer for at fange fremtidens publikum, glemmer hun fuldstændig Sjællands landsdelsorkester. For er der nogen, der har tænkt i nye koncertformater, må det siges at være Copenhagen Phil, der i den grad er i stand til at holde sig i takt med tiden. Et af de mange eksempler er festivalen 60 Minutes, hvor rytmisk og klassisk musik mødes, og som blandt andet har budt på et samarbejde med Den Sorte Skole. Et inspirerende samarbejde man kan læse mere om i vores interview med Martin Højland fra den elektroniske samplerduo. Kulturministerens beslutninger sender nu en lang række musikere ud i en usikker fremtid. For basunist i Copenhagen Phil Christian Schmiedescamp er det en gåde, at orkestret straffes i stedet for belønnes for den ekstra indsats, de gør, når det kommer til at tænke i nye formater. Det fortæller han i MUSIKKEN’s store tema om orkestersituationen i København. Læs også om DR SymfoniOrkestrets hornister, der har været i Los Angeles for at besøge den verdensberømte hornist James Thatcher i deres bestræbelser på hele tiden at være de bedste. Og tag med klarinettist Lee Morgan på arbejde, når han inviterer inden for i orkestergraven og fortæller om et liv, der kræver en helt særlig livsstil, hvis man vil være en del af Det Kgl. Kapel.

Temaet byder også på interviews med de fire folketingspolitikere Mette Bock, Naser Khader, Britt Bager og Mogens Jensen. ”Hvis kommunerne ikke kan finde penge til Copenhagen Phil, har orkestret ikke leveret et produkt, som er godt nok”, lyder det fra Venstres kulturordfører Britt Bager, der bakker op om kulturministerens anke om, at de sjællandske kommuner skal yde et større økonomisk bidrag til deres landsdelsorkester. Men hvordan ser kommunerne på det? Læs vores interview med borgmestre fra Roskilde, Vordingborg og København. De er ikke helt på linje med folketingspolitikerne, hvad angår de planer. Så meget kan vi godt afsløre her. Når man kigger ud over det københavnske orkesterlandskab, møder man en flok passionerede mennesker, der står sammen og kæmper for at få lov til at fortsætte deres liv ved musikken. En flok mennesker, der igen og igen går den ekstra meter for at holde sig opdaterede, bringe nye formater i spil og yde deres bedste – og mere til – for at give publikum fra nær og fjern en oplevelse. Orkesterlandskabet i København er noget ikke kun københavnerne, men hele landet kan være stolte af, for de er med til at sætte os på landkortet som en musikalsk og kulturelt førende nation. MUSIKKEN opfordrer derfor på det kraftigste til, at politikerne med kulturminister Mette Bock i spidsen genovervejer tankerne om at udskille DR’s kor og ensembler og forslaget om at sende Sjællands landsdelsorkester Copenhagen Phil ud i en dyr og meningsløs sparerunde.


Tem

ORKESTERLANDSKABET UNDER PRES Af Petrine Jørgensen

Kort fortalt:

Orkestersituationen Det har været et hæsblæsende forår, hvor de klassiske orkestre har fyldt den politiske dagsorden. Kulturminister Mette Bock (LA) og DF er ude med sparekniven, og de klassiske orkestre står overfor en usikker fremtid.

I løbet af de seneste måneder har der været hektisk debat om de københavnske symfoniorkestre, både blandt politikere og musikere. Hvad vil man politisk med det danske orkesterlandskab? Hvordan skal orkestrene finansieres? Hvordan kan orkestrene få arbejdsro og stabilitet, når de hele tiden trues af ændringer og besparelser? Kulturminister Mette Bock (LA) og DF har sat gang i store bekymringer i det danske orkesterlandskab. Læs her, hvad der er op og ned i sagen. Marts 2017 I marts måned udmeldte kulturministeren og DF, at de havde store planer for kulturen. De store planer var dog imidlertid en trussel om at nedlukke Sjællands succesfulde og innovative symfoniorkester Copenhagen Phil og at udflytte DR’s orkestre og kor fra DR. Idéen var, at DR SymfoniOrkestret i stedet skulle rykkes over til Det Kgl. Teater og administreres her. Udmeldingen skabte store reaktioner hos musikere og politikere. Musikchef i Copenhagen Phil, Uffe Savery, udtaler til Berlingske: - De tre symfoniorkestre i København, DR SymfoniOrkestret, Det Kgl. Kapel og Copenhagen Phil, er tre særdeles aktive orkestre på hver vores måde og bidrager med en enorm kulturel værdi og et meget højt aktivitetsniveau. Derfor vil en reduktion af de tre orkestre til to - uanset hvad man kalder det - betyde, at virkelig mange aktiviteter ikke længere kan lade sig gøre og skal tages ud af tilbuddet til borgerne. DR’s bestyrelsesformand, Michael Christiansen, udtaler til Berlingske: - I dag er DR’s ensembler til for hele befolkningen, og Koncerthuset er den smeltedigel, hvorfra tingene sendes ud til hundredtusindvis af mennesker, også dem, der ikke bor i København og indløser billet til

koncerter. Det er ikke et sted, hvor der spilles koncerter for et smalt publikum. Så det vil være at flytte musikken fra hele Danmarks musiksal over i en meget mere smal sammenhæng. April 2017 I april indkaldte kulturministeren til stor national orkesterkonference i Middelfart. Kulturministeriet og Projektstøtteudvalget For Musik bød orkesterchefer, musikere og musikorganisationer velkommen til konferencen ”Hvordan styrker vi landskabet for professionelle klassiske ensembler og orkestre i Danmark?”. Konferencens formål var at sætte fokus på landsdelsorkestrenes udfordringer, og hvordan orkestrene kan styrkes. Dette formål blev hurtigt skudt til hjørne. Kulturministeren udsendte to timer inden konferencestart en pressemeddelelse, som meddelte, at Copenhagen Phil bliver frataget 7,8 mio. kroner. Pengene skal uddeles til de fire resterende landsdelsorkestre vest for Storebælt. Kulturministeren ændrede derfor dagsordenen for dagen: Der ville ikke blive lyttet seriøst til orkestrene. Usikker fremtid I dag er fremtiden stadig usikker for både Copenhagen Phil og DR’s orkestre og kor. Copenhagen Phil kommer til at mangle 14 procent af deres samlede budget og kæmper dermed for overlevelse. Samtidig lever de i fortsat usikkerhed om, hvorvidt kulturministerens og DF’s sparekniv er færdige med dem. Situationen for DR’s orkestre og kor er også uvis. Kulturministeren og DF har siden deres udmeldinger i marts været meget lidt meddelsomme om, hvad der skal ske med DR’s orkestre og kor. I DMF København følger vi derfor stadig sagen tæt, og vi vil gøre alt for, at orkestrene ikke skal lide yderligere nød. MUSIKKEN ⁄⁄ 9


Tem

ORKESTERLANDSKABET UNDER PRES Tekst og fotos af Anine Fuglesang

Et symfoniorkester kommer til byen Hvert år kører Copenhagen Phil over 3.000 kilometer på de sjællandske landeveje for at bringe musikkens kraftfulde væsen ud til landsdelens borgere, unge som gamle. Men i debatten om det pressede orkesterlandskab forlyder det, at Copenhagen Phil ikke spiller uden for København. MUSIKKEN tog med, da Copenhagen Phil mødte borgerne i Næstved og Roskilde. 10 ⁄⁄ MUSIKKEN


”Burde man ikke i stedet oprette et symfoniorkester mere på Sjælland, hvis man vil nå ud til endnu flere borgere? Eller have ladet være med at nedlægge DR Underholdningsorkestret?” - CHRISTIAN SCHMIEDESCAMP, BASUNIST I COPENHAGEN PHIL

Salen summer af snak fra 400 forventningsfulde børn. Elever fra 1. og 2. klasse på Lille Næstved Skole, afd. Herlufsholmvej er samlet i gymnastiksalen. Snakken blander sig med lyden af violiner, celloer, trompeter og fagotter, der stemmes. Udover at spille koncerter i Konservatoriets Koncertsal dækker landsdelsorkesteret Copenhagen Phil hele Sjælland med musik. På denne sidste dag i maj er de rykket til Næstved Kommune med projektet Et Symfoniorkester Kommer Til Byen for at bringe musikkens kraftfulde væsen ud til borgerne i det lokale samfund. Som det helt særlige ved netop dette projekt fylder Copenhagen Phil byen med musik gennem en hel dag, når 16 små ensembler gæster folkeskoler, sygehuse, plejecentre og det lokale erhvervsliv, før de om aftenen samles til en udendørs koncert for hele byen. Musikbegivenhederne bliver til i tæt samarbejde med kommunerne ud fra et ønske om at skabe uforglemmelige oplevelser, der fæstner sig i hukommelsen hos byens borgere. - I kender godt musik fra et symfoniorkester, hvis I har hørt musikken fra Star Wars. - Åhhh, lyder det benovet fra salen. - Det kan være uhyggeligt. Det kan være smukt. Men det kræver, at man tager imod det. Og her møder I nogle musikere, som faktisk er så dygtige, at de ville spille på landsholdet, hvis de var fodboldspillere. Forfatter og tegner Carl Quist-Møller byder velkommen. Sammen med godt 30 musikere fra Copenhagen Phil er han klar til at føre børnene væk fra en regn-

fuld tirsdag og direkte ind i en eventyrlig, symfonisk verden, der startede for 81 år siden, da den russiske komponist Sergej Prokofjev skrev den musikalske symfoni om Peter og Ulven. Et eventyr, hvor fuglene lyder som fløjter, anden som en obo, katten som en klarinet, ulven som et horn og Peter som strygerne. Der er dyb indlevelse at spore i de opspilede øjne, når Carl Quist-Møller fortæller om anden, der ender i ulvens mave, mens orkestret ledsager fortællingen. Fremme i skoene I 12 år har Christian Schmiedescamp spillet basun i Copenhagen Phil; med enkelte afstikkere til Det Kgl. Kapel og et år i Malmø Symfoniorkester. Denne dag i Næstved er han manden i midten; ham, der dirigerer slagets gang. Siden Christian Schmiedescamp som barn begyndte at spille basun, har han vidst, at livet som orkestermusiker var vejen for ham. Han vidste det, da han under sine syv studieår på Det Kgl. Danske Konservatorium hver dag øvede 10 timer. Og drømmen blev bekræftet den dag, han vandt en audition hos Copenhagen Phil. Derfor måtte han tage en ekstra dyb vejrtrækning, da han i marts læste en kronik i Jyllands-Posten. Afsenderen var Danmarks kulturminister Mette Bock og meddelelsen var klar: Copenhagen Phil skulle nedlægges. Nyheden førte mange tårer med sig fra de chokerede musikere, da de næste morgen sad på deres stole i koncertsalen og diskuterede situationen med deres chef. Ikke så meget på grund

af sorg, men af vrede og frustration. Samme dag skulle orkestret lægge sidste hånd på en række indspilninger til et nyt virtual reality-projekt til folkeskolerne. Her får eleverne en maske på, mens de ’går rundt blandt orkestrets musikere’. For Christian Schmiedescamp ligger der en vis absurditet i sammenfaldet. - Vi føler os devaluerede. Al den passion, energi og det store engagement vi lægger i vores job burde honoreres i stedet for straffes. Vi føler selv, vi er fremme i skoene med vores mange projekter og koncertformater, hvor vi hele tiden møder publikum på nye måder. Så det strider imod min retfærdighedssans, at vi skal bøde for det, fortæller Christian Schmiedescamp og fortsætter: - Det er enormt påfaldende, at kulturministeren på en stor konference i Middelfart opfordrer de andre orkestre til at tænke i nye formater, når de kan se, hvordan man i sidste ende bliver behandlet for at gøre lige præcis dét. Hvad er motivationen for de andre orkestre til at gå ind i arbejdet med at udvikle nye koncepter, hvis takken for det er nedlæggelse eller en kraftig besparelse? Faktaresistente politikere Det var med blandede føleler, Christian Schmiedescamp og resten af Copenhagen Phil i april modtog nyheden om, at orkestret bevares. Lettelse over, at orkestret er sikret en fremtid, blev blandet med tristheden over udsigten til at miste 7,8 millioner kroner i besparelser, svarende til 14 procent af deres samlede MUSIKKEN ⁄⁄ 11


budget, hvis ministerens forslag vedtages senere på efteråret. Eller som Christian Schmiedescamp påpeger: - Oveni de næsten 8 millioner kroner er også de 2 procent grønthøsterbesparelser, som regeringen allerede har indført. Det vil altså sige, at vi i sidste ende skal spare 11 millioner kroner. Det er over 25 procent af vores offentlige støtte. Det er virkelig meget. Det, der i særlig grad frustrerer Christian Schmiedescamp og hans kolleger i Copenhagen Phil, er ”de usandheder”, hvorpå kulturministeren og DF’s Alex Ahrendtsen, bygger deres motivation og bevæggrunde for orkestrets besparelser (læs mere om dette på side 27, hvor DMF København berigtiger de usande argumenter, som politikerne bruger, red.). - Meget af det, der er skrevet om os, er decideret usandt. Det er simpelthen faktuelt forkert. Når politikerne bruger det argument, at vi som landsdelsorkester modtager rundt regnet 40 millioner kroner i statslig støtte modsat for eksempel Aarhus Symfoniorkester, der modtager rundt regnet 20 millioner kroner, ser de ikke på helheden. Hvis de bare gider at dykke ned i historikken, kan de se, at pengene ér betalt, dengang kommunalreformen trådte i kraft. Pengene kommer allerede fra kommunerne; de går bare via statskassen. Så det, de har gang i, er jo tyveri ved højlys dag, lyder det fra Christian Schmiedescamp. - Vi har forsøgt at berigtige disse usandheder ved at sende de rigtige fakta ind til politikerne, men de er faktaresistente og lytter ikke. Og det er virkelig frustrerende.

”Hvad er motivationen for de andre orkestre til at gå ind i arbejdet med at udvikle nye koncepter, hvis takken for det er nedlæggelse eller en kraftig besparelse?” 12 ⁄⁄ MUSIKKEN

Døden skal have en årsag Christian Schmiedescamp har ikke lyst til at tænke på de konsekvenser, besparelserne i værste fald kan føre med sig, men påpeger, at 11 millioner kroner svarer til 22 musikerstillinger. - Ledelsen har sagt, at der ikke bliver skåret i stillinger, og det ville heller ikke være hensigtsmæssigt. Hvis vi mistede 22 musikerstillinger, ville vi stå med et orkester på omkring 40 musikere, idet vi allerede har flere ubesatte stillinger. Og det har intet med et symfoniorkester at gøre, lyder det fra Christian Schmiedescamp, der påpeger, at det i så fald kunne få konsekvenser for deres indtægter fra Tivoli, der hver sommer betaler orkestret for at være Tivolis symfoniorkester. Et andet argument, som Mette Bock og Alex Ahrendtsen har brugt til at sende Copenhagen Phil ud i endnu en sparerunde, er, at landsdelsorkestret ikke når ud til nær så mange borgere som for eksempel Odense Symfoniorkester. Og det er et argument, der virkelig falder Christian Schmiedescamp for brystet. - Kulturministeriet har kor tlagt orkesterlandskabet i Danmark for at se, hvor mange procentdele af borgerne hvert enkelt landsdelsorkester når ud til. Her er Odense klar topscorer, mens vi er klar bundscorer. Men det skyldes jo, at vores opland er på 2,6 millioner borgere, mens indbyggertallet på Fyn ligger på cirka 467.000. Hvis man tager det i betragtning, er det måske ikke så mærkeligt, at vi ikke når ud til lige så mange borgere, som Odense Symfoniorkester – hvis man ser på tallene i procenter. Men her går embedsmændene ind og konkluderer, at der må være for mange orkestre i København. Det giver ingen mening, og man får lidt det indtryk, at døden skal have en årsag. Burde man ikke i stedet oprette et symfoniorkester mere på Sjælland, hvis man vil nå ud til endnu flere borgere? Eller have ladet være med at nedlægge DR Underholdningsorkestret? 3.000 kilometer på landevejen Kalenderen viser nu juni. En uge er gået, siden Copenhagen Phil besøgte eleverne i Næstved Kommune, og i dag gælder det Roskilde Kommune. Igen er Copenhagen Phil taget ud med projektet Et Symfoniorkester Kommer Til Byen, og flere små ensembler spiller rundt om på byens dagog plejecentre. Nogle er endda på besøg hos politiet. Christian Schmiedescamp er taget til Kri-

stiansminde Plejecenter sammen med fem kolleger, og rundt om dem sidder cirka 80 beboere og personale. Der hviler en andægtig stemning i rummet, og mens messingensemblet spiller baroksatser, fællessange fra Højskolesangbogen og en instrumental udgave af Pharrells hit ”Happy”, er det tydeligt, at musikken vækker forskellige følelser hos det ældre publikum. Der bliver klappet, grinet, grædt og sunget med. For Christian Schmiedescamp er et projekt som Et Symfoniorkester Kommer

”Pengene kommer allerede fra kommunerne; de går bare via statskassen. Så det, de har gang i, er jo tyveri ved højlys dag.” Til Byen med til at berige arbejdslivet i Copenhagen Phil. Mødet med borgerne i orkestrets landsdel er givende på mange måder og med til at skabe et samlet musikerliv. Hvert år kører Copenhagen Phil over 3.000 kilometer på de sjællandske landeveje, og Christian Schmiedescamp kan på ingen måde genkende politikernes anke om, at orkestret ikke når nok ud til borgerne på Sjælland og øerne. I stedet ville han ønske, at der blev fokuseret mere på værdien i mødet med borgerne. - Vi oplever at være på skoler, hvor eleverne har svært ved at skabe ro og koncentration, men hvor vi med vores musik kan opnå noget, som lærerne betegner som små mirakler. For eksempel har jeg de seneste gange, jeg har været ude på skoler, spillet for autistiske børn. Normalt har de svært ved at kapere stærke sanseindtryk, og de var også alle sammen udstyret med høreværn. Men vi oplevede nogle børn, som var meget koncentrerede og havde en stor oplevelse, fortæller han. Da messingensemblet pakker sammen, er smilene brede hos plejepersonalet, der stadig nynner, mens de hjælper beboerne tilbage på deres stuer. Christian Schmiedescamp og hans kolleger bliver endnu engang bekræftet i den store værdi, det giver, når et symfoniorkester kommer til byen.


Fakta

COPENHAGEN PHIL - Hele Sjællands Symfoniorkester •

I henhold til Rammeaftalen med Kulturministeriet spiller Copenhagen Phil ca. 20 klassiske udenbys koncerter årligt for ca. 5000 publikummer.

Halvdelen af orkestrets aktiviteter finder sted i landsdelen med koncerter på Sjælland, Møn og LollandFalster i samarbejde med lokale musikforeninger.

Halvdelen af orkestrets årlige aktiviteter er i København. Inklusiv i Tivoli, hvor orkestret siden 1843 har stået for en stor del af musikken. Copenhagen Phil spiller ca. 12-15 koncerter i Tivoli årligt for i alt ca. 10.000 publikummer.

Orkestret spiller bl.a. ca. 16 koncerter årligt i Konservatoriets Koncertsal for ca. 15.000 publikummer.

I 2016 mødte Copenhagen Phil 4000 borgere uden for København med projektet Et Symfoniorkester Kommer Til Byen og 6000 sjællandske børn gennem projektet Musik På Tværs.

Copenhagen Phil Erhverv: Orkestret

”Meget af det, der er skrevet om os, er decideret usandt. Det er simpelthen faktuelt forkert.”

samarbejder med både det private og offentlige erhvervsliv. I 2015 mødte orkestret 8000 medarbejdere. •

60 Minutes: Projektet tiltrækker et helt nyt og yngre publikum, der er nysgerrige på samarbejdet med bl.a. Mew, Love Shop, Oh Land og When Saints Go Machine. I 2017 sad 5000 nye publikummer i salen.

Copenhagen Phil har en lang række projekter udover de nævnte. Bl.a. Open Orchestra og Bag om Musikken ligesom orkestret flere gange årligt afholder workshops og underviser skole- og musikskoleelever på hele Sjælland.

Copenhagen Phil samarbejder med Det Kgl. Danske Musikkonservatorium med koncerter og mentor-ordninger. Ligesom orkestret samarbejder med kulturinstitutioner som Republique og Dansk Danseteater. MUSIKKEN ⁄⁄ 13

Kilde: Copenhagen Phil’s ”Portefølje”, marts 2017


Tem

ORKESTERLANDSKABET UNDER PRES Af Anine Fuglesang og Petrine Jørgensen. Fotos af Steen Brogaard

Interview med folketings-politikere:

”Det er kun første skridt, for vi skal i de kommende år se på det samlede orkesterlandskab” i ressourcefordelingen. Det handler om at støtte landsdelsorkestrene og samtidig skabe bedre balance i vores støtte til musikken. Det er hverken en straffeaktion eller en sparerøvelse. Det er kun første skridt, for vi skal i de kommende år se på det samlede orkesterlandskab.

Mette Bock Kulturminister, Liberal Alliance

- Copenhagen Phil er blandt de bedste og mest nytænkende symfoniorkestre i Danmark. Hvorfor skal de igennem besparelser? Det er ingen kritik af Copenhagen Phil. Jeg har stor respekt for orkesterets arbejde, og jeg anerkender, at det på mange måder er et idérigt og innovativt orkester. Mit udspil handler om at sikre symfonisk og klassisk musik til alle borgere i hele landet. Vi gør en indsats for orkestrene vest for Storebælt, da vi i dag ser en skævvridning

”Det er hverken en straffeaktion eller en spareøvelse.” 14 ⁄⁄ MUSIKKEN

- Hvordan skal Copenhagen Phil køre som fortsat, når det fratages 7,8 millioner kroner og samtidig er pålagt 2 procent årlige besparelser, ligesom de resterende kulturinstitutioner? Ændringen vil først være fuldt indfaset i 2021, hvor Copenhagen Phil fortsat får cirka 30 millioner kroner årligt i statslig støtte. Det giver god tid til, at orkestret kan nå at omstille sig til den nye situation. Jeg har noteret mig, at Københavns Kommune har givet udtryk for, at den gerne sætter sig i spidsen for en proces med henblik på at skaffe øget kommunal finansiering til Copenhagen Phil. Det er meget positivt, og jeg håber, det lykkes. - Hvordan undgås en skævvridning for borgerne på Sjælland, Møn og Lolland-Falster, når Copenhagen Phil fratages så stor en del af sit budget? Tallene for 2016 viser, at langt størstedelen af Copenhagen Phils koncerter uden for København finder sted i de ressourcestærke nordsjællandske kommuner. For eksempel var der i 2016 kun én koncert med hele orkestret i Næstved, Sorø og Stevns Kommuner. I Kalundborg og på Lolland, Falster, Møn og Bornholm spillede orkestreret slet ikke i 2016. Copenhagen Phil vil stadig få en høj statslig støtte, og jeg mener godt, orkestret kunne blive bedre til at spille udenfor hovedstadsområdet og på Sydsjælland.

- Hvordan styrker besparelserne på Copenhagen Phil det generelle musikudbud i hele Danmark? Bare for lige at slå det helt fast: Der er ikke tale en spareøvelse. Der tages ikke penge fra den klassiske musik. I stedet flyttes der 2 millioner kroner fra Copenhagen Phil om året til fordeling blandt landsdelsorkestrene vest for Storebælt frem til 2021. - Hvad kan de resterende fire landsdelsorkestre bruge de 2 millioner kroner til, de hver især får tildelt? Orkestrene vest for Storebælt får ro om deres økonomi i de næste fire år og dermed bedre muligheder for at planlægge og satse fremadrettet. For mig er det vigtigt, at landsdelsorkestrene kommer rundt i landsdelene, og det er noget, vi også kommer til at diskutere, når der om kort tid igangsættes drøftelser med orkestrene om nye rammeaftaler fra 2018. - Orkestrene er stadig pålagt en 2 procent årlig besparelse. Flyttes pengene ikke bare frem og tilbage, uden at det gør nogen reel forskel? Det kommer bestemt til at gøre en forskel. Orkestrene vest for Storebælt skal ikke længere finde de besparelser, og det gør en stor forskel for dem, fordi de vil få ro om deres økonomi og dermed bedre muligheder for at planlægge og satse fremadrettet. - Hvad kan du på nuværende tidspunkt fortælle om udflytningen af DR’s ensembler og kor? (Ministeren blev stillet syv uddybende spørgsmål om udflytningen af DR’s orkestre og kor, men valgte at give ét samlet svar, red.) DR varetager vigtige opgaver og er en


”Kulturområdet er de seneste år blevet slagtet” vi den klassiske musik vest for Storebælt. Pengene skulle bare ikke have været hentet fra Copenhagen Phil. kulturbærende del af det danske samfund. Men der er behov for at fokusere på DR’s kerneopgaver. Mine idéer om DR’s orkestre og kor spiller ind i diskussionen om, hvad DR’s kerneydelse skal være i en moderne medievirkelighed. Det er en debat, der relaterer sig til en ny mediepolitisk aftale, som skal forhandles i foråret 2018. Regeringen vil primo 2018 fremlægge forslag til den nye medieaftale for 2019 og frem. Jeg kan derfor ikke sige noget om DR’s ensembler og koncerthus.

”Jeg har noteret mig, at Københavns Kommune har givet udtryk for, at den gerne sætter sig i spidsen for en proces med henblik på at skaffe øget kommunal finansiering til Copenhagen Phil. Det er meget positivt, og jeg håber, det lykkes.”

- Hvad er din holdning til kulturministerens og DF’s idé om at udskille DR’s ensembler og kor fra DR? Forstår du formålet ved udflytningen, og kan du forklare den? Det kan godt være en fordel at samle orkesterkræfterne for at højne kvaliteten, men det må vi se på, når forhandlingerne om det nye medieforlig starter.

Naser Khader Kulturordfører, Det Konservative Folkeparti - Hvad er en aktiv kulturpolitik for dig? For et parti, der kerer sig om fædrelandet, er kulturområdet helt afgørende. Det er vores fælles referenceramme, og det er vores mulighed for at gøre kunsten levende i vores egen tid. Det skal vi understøtte, så det er tilgængeligt for alle. - Hvad er din holdning til besparelserne på Copenhagen Phil? Har de en fremtid efter besparelserne? Vi (Konservative, red.) var imod at nedlægge Sjællands Symfoniorkester, Copenhagen Phil. Det kæmpede vi for internt regeringspartierne imellem. Orkesteret var formentlig blevet nedlagt, hvis vi ikke havde sikret dets bevarelse. Vi havde helst set, at man ikke havde skåret i orkestrets økonomi, men ordningen giver mulighed for, at Copenhagen Phil fortsat kan fungere som orkester. - Hvad vinder de andre fire landsdelsorkestre ved at få 2 millioner kroner hver fra Copenhagen Phils besparelser? Det er godt for de andre fire landsdelsorkestre, at de får tilført flere muskler og bedre muligheder. På den måde styrker

- Ifølge kulturminister Mette Bock er det umuligt at tilføre flere penge til kulturområdet. Er du enig i denne betragtning? Kulturområdet er de seneste år blevet slagtet. Det har ikke været rimeligt. Vi så gerne, at man fjernede grønthøsterbesparelserne på to procent årligt. Det ville give institutionerne mulighed for at bevare kvaliteten og give dem et større råderum til at forny sig.

”Vi (Konservative, red.) var imod at nedlægge Sjællands Symfoniorkester, Copenhagen Phil. Det kæmpede vi for internt regeringspartierne imellem.” MUSIKKEN ⁄⁄ 15


Tem

ORKESTERLANDSKABET UNDER PRES Af Anine Fuglesang og Petrine Jørgensen. Foto af Steen Brogaard

”Dansk Folkeparti er med til at svække dansk sprog og kultur”

Mogens Jensen Kulturordfører, Socialdemokratiet - Hvad er kvalitet i kulturpolitik for dig? Kvalitet i kulturpolitik er, at man yder en støtte til kunst og kultur inden for alle genrer, som er med til at højne og skabe den bedste kvalitet. Det kræver, at man har solid faglig vægt bag de kulturpolitiske beslutninger, der bliver truffet. - Hvad er din holdning til besparelserne på Copenhagen Phil? Den siddende regering og DF har valgt at skære 650 millioner kroner på kunst og kultur på en periode over fire år. Hvis kulturministeren ville sikre flere penge til kunst og kultur i provinsen, herunder symfoniorkestrene på Fyn og i Jylland, burde man stoppe besparelserne på dem. Det ville frigive 270 millioner kroner til provinsens kulturinstitutioner. I stedet lader regeringen og DF et enkelt landsdelsorkester, Copenhagen Phil, betale for de nedskæringer, som regeringen selv har påført orkestrene fra første færd. - Tror du, at kulturministeren har valgt at spare på Copenhagen Phil for at tvinge kom16 ⁄⁄ MUSIKKEN

munerne til at medfinansiere orkesteret i stedet for staten? Det er vigtigt at huske, at kommunerne faktisk har medfinansieret Copenhagen Phil og de andre kulturinstitutioner. Det var en del af aftalen, da man lavede Kommunalreformen i 2007. Her overførte man de kommunale og amtskommunale midler til staten, som normalt gik til landsdelsorkestrene. Midlerne blev overført med henblik på, at staten fortsat skulle give tilskud til landsdelsorkestrene. Det er derfor kommunale midler, som staten forvalter i dag. Ud af det statslige støttebeløb på 40,2 millioner kroner, som Copenhagen Phil får,

er 17,2 millioner kroner rent faktisk kommunal støtte i henhold til Kommunalreformens aftale. Et faktum, som ministeren vælger at se bort fra.

”Ud af det statslige støttebeløb på 40,2 millioner kroner, som Copenhagen Phil får, er 17,2 millioner kroner rent faktisk kommunal støtte i henhold til Kommunalreformens aftale. Et faktum, som ministeren vælger at se bort fra.”

- Er truslen imod DR’s orkestre og kor reel musikpolitik, eller er det mediepolitikken, der styrer disse forløb fra regeringens side? Debatten styres i stor udstrækning også af mediepolitikken. DF begrunder udflytningen af orkestrene med, at de vil beskytte orkestrene for at blive ramt af nedskæringer i DR. DF glemmer bare at fortælle, at partiet sagtens kan beskytte orkestrene i det kommende medieforlig ved at låse orkestrenes økonomi fast i stedet for at foretage en udflytning.

- Hvad er din holdning til kulturministerens og DF’s idé om at flytte DR’s ensembler og kor ud af DR’s koncerthus? Jeg er åben for at diskutere alle gode ideer og forslag, hvis de har et godt formål for musikken, og hvis de fører til noget bedre for musikken, ensemblerne, orkestrene og publikum. Men jeg kan ikke se, hvordan publikum får et bedre musiktilbud, eller hvordan orkestrene får bedre forhold ved at flytte dem ud af DR. Det er der heller ikke argumenteret for.

- Hvad vil du som kulturordfører gøre for at forhindre ministerens planer vedrørende DR? Jeg er nødt til at sige, at jeg ikke har flertallet i Folketinget. Men jeg vil arbejde for at sikre, at man fortsat kan få god symfonimusik på øvrige Sjælland og i udkanten af Sjælland. Ligesom jeg arbejder for det samme i Jylland og på Fyn. I forhold til DR er det en målsætning på sigt, at DR’s orkestre og kor bevares i en international standard og klasse, og at man samtidig ikke svækker den formidling af musik, som sker i dag.


”Hvis kommunerne ikke kan finde penge til Copenhagen Phil, har de leveret et produkt, som ikke er godt nok” Kulturministeren siger, at det er umuligt at tilføre flere penge til kulturområdet. Er du enig i denne betragtning? Vi har ikke bedt kulturministeren om at tilføre flere penge til området, men om at lade være med at skære så meget ned. Regeringen har sammen med DF foretaget de største nedskæringer på kunst og kultur, som vi har set i nyere tid. Det skal siges højt og tydeligt: Dansk Folkeparti er med de nedskæringer med til at svække det danske sprog og kultur. - Hvorfor tror du, at kulturministeren agerer mere besparelsesminister end minister for kulturen? Liberal Alliance, som kulturministeren repræsenterer, ønsker at bruge færre offentlige kroner på kunst og kultur, og at der skal indføres mere brugerbetaling på området. Det må være medførende til, at kulturministeren mener, at hun kan stå på mål for de mange nedskæringer. - Hvad mener du om, at ministeren nedlukkede taskforcen, som skulle se på den klassiske orkestersituation og kom med en radikal udmelding, der ændrede dagsordenen, to timer før en konference, hun selv havde inviteret til? Det var dybt besynderligt, at ministeren nedlagde eller ikke brugte resultaterne fra taskforcens arbejde. Det kunne vidne om, at der er nogle ideologiske prioriteringer, som går forud for de faglige prioriteringer. Samtidig kunne det tyde på, at udvalget var på vej med nogle anbefalinger, som ministeren ikke brød sig om. Derfor lukker man det bare ned. Det har man jo hørt før. Læs et længere interview med Mogens Jensen på MUSIKKENS blog, hvor han blandt andet svarer mere uddybende på en eventuel udskillelse af DR’s ensembler og kor: dmfkbh.squarespace.com

og lave en større oprydning i alle de her historiske tilskud, så vi får en fordeling, som er mere lige imellem kommune og stat. Det har også noget med vores politiske ståsted at gøre. Vi tror, at man får det bedste produkt ved, at man får en form for tilknytning fra kommunen også. Hvis Sjælland og øernes kommuner mener, at det er vigtigt med et symfoniorkester, må de spytte 8 millioner kroner i.

Brit Bager Kulturordfører, Venstre - Hvorfor er det Copenhagen Phil, der skal spare 7,8 millioner kroner? Det har intet at gøre med det, de leverer. Tværtimod, vil jeg sige. De er et af de orkestre, der leverer bedst og er allerbedst til at forny sig. Men når de skal spare, er det en økonomisk øvelse. Vi mener fra politisk side, at der er et kæmpe problem i forhold til den måde, som stat og kommunes økonomi spiller sammen på. Og det er både inden for teatre, zoologiske parkanlæg, museer og orkestre. Vi vil ind

- Hvordan forestiller I jer, at Copenhagen Phil skal fortsætte som før? Det skal deres ledelse finde ud af. Det skal jeg som politiker ikke blande mig i. Men de skal ud og hente nogle penge, det er der ingen tvivl om. Omvendt vil jeg bare sige; hvis kommunerne ikke kan finde penge til dem, har de leveret et produkt, som ikke er godt nok. Så har de leveret et produkt, som kommunerne godt kan undvære. - Det er nærliggende at spørge om, om I fokuserer for meget på, at Copenhagen Phil er et hovedstadsorkester. Er det navnet, der ødelægger det for dem? Det er klart, at i den linje DF lagde, har der været en del fokus på det. Men jeg har hele tiden betragtet orkestret som hele Sjællands Symfoniorkester. Det, der er min anke – og det har ikke noget at gøre med,

”Hvis Sjællands kommuner mener, at det er vigtigt med et symfoniorkester, må de spytte 8 millioner kroner i.” MUSIKKEN ⁄⁄ 17


Tem

ORKESTERLANDSKABET UNDER PRES Af Anine Fuglesang og Petrine Jørgensen. Foto af Steen Brogaard

at de ikke kommer rundt, for det kan jeg godt se, at de gør – det er, at kommunerne ikke bidrager nok. - Er det retfærdigt, man tager pengene fra ét orkester i stedet for at finde penge over finansloven? Det kunne man have gjort, hvis der var nogen, der spyttede pengene i. Og man kan ikke tale om retfærdighed her. Hvis du er musiker i Copenhagen Phil, synes du nok, det er uretfærdigt. Står du som kulturborgmester i Odense eller Aalborg, synes du nok, det er retfærdigt. Det her er en politisk beslutning, og mit argument bunder i, at jeg synes, at kommunerne har et ansvar for, hvad det er for et kulturliv, de vil give til borgerne, og derfor har de også en forpligtelse i at spytte i. - Hvad er din holdning til at udskille DR’s ensembler og kor? Jeg synes, at det er en rigtig god ide. Jeg hører til dem, der mener, at DR skal være meget mindre og have rigtig meget fokus på det, som er kerne public service. Og jeg synes ikke, at det at drive et koncerthus nødvendigvis behøves at være kerne public service. Jeg tror desuden, at en privat aktør kan drive det lige så godt som DR. - Mange i musiklivet priser DR’s rolle som formidler af kultur. Lover du, at det ikke går ud over kulturlivet? Jeg tror ikke, at en udflytning vil gøre det, men jeg lover ikke noget som helst. Men jeg kan ikke se, hvorfor en privat aktør ikke kan drive det lige så godt. Vi har mange kulturinstitutioner, der bliver drevet fint af det private erhvervsliv. - Der er tale om hus med en gæld på 2 milliarder kroner. Bliver det ikke svært at afsætte et hus med så stor en gæld? Det skal vi først have lavet en analyse af, hvis der er flertal bag. Det kan godt være, det bliver svært, men der skal Finansmi18 ⁄⁄ MUSIKKEN

n på v a h n øbe DMF K

Instagram

nisteriet ind og lave nogle beregninger på, hvad der er realistisk. Og det gør vi ikke, før vi er længere i processen. Der er knap to år indtil næste medieforlig udløber. - I ønsker at styrke provinsen på Fyn og i Jylland, men samtidig skal musikken ikke længere nå ud til de 2,1 millioner danskere, som DR’s orkestre og pigekor gjorde i 2016, hvis de udskilles fra DR. Hvordan hænger det sammen? Jeg kan ikke se, hvorfor det kun skal være DR’s orkestre, der skal sendes og nå ud til så mange. Vi bidrager med rigtig mange penge til fem landsdelsorkestre, så hvorfor skal det ikke også være dem? Det vil jeg meget hellere arbejde for. - Så hvis udflytningen sker, mister flere danskere uden for København ikke en masse indhold i deres kulturliv? Det tror jeg absolut ikke. Det kan jeg ikke se, hvorfor de skulle.

”Hvorfor skal det kun være DR’s egne orkestre, der skal nå ud til danskerne?”

Læs et længere interview med Britt Bager på MUSIKKENS blog, hvor hun blandt andet svarer mere uddybende på en eventuel udskillelse af DR’s ensembler og kor: dmfkbh.squarespace.com

DET SKAL NATURLIGVIS IKKE HEDDE SIG, AT DMF KØBENHAVN IKKE ER MED PÅ NODERNE. VI HAR DERFOR OPRETTET EN PROFIL PÅ INSTAGRAM UNDER NAVNET DMFKOBENHAVN. HER KAN MEDLEMMER KOMME BAG KULISSEN OG FØLGE HVERDAGENS ARBEJDE I AFDELINGEN, SE BILLEDER FRA ARRANGEMENTER SOM KARRIEREKICK OG FØLGE MED, NÅR MUSIKKEN TAGER FORM MED REDAKTIONSMØDER OG INTERVIEWS MED MEDLEMMER OG BRANCHEFOLK.


Tem

ORKESTERLANDSKABET UNDER PRES Af Anders Laursen. Foto: Ulrik Jantzen

Paradoks på paradoks At håbe på et kollaps for regeringens angreb på musikken i DR, hvor ønsket lyder at udskille DR’s ensembler og kor fra DR, er allerede svært. Ikke desto mindre er det mit håb, at den vigende støtte, som regeringen og DF har til forslaget, vil bremse dem. For økonomien bag planen er slet ikke gennemtænkt. Det samme gælder planerne om at lægge ensemblerne under Det Kgl. Teater, som har mere end rigeligt at se til. Som modstandere af planen er det Det Konservative Folkeparti, vi må håbe på. For publikum stilles dårligere ved forslaget, og ensemblerne er reelt truet på deres gode måde at fungere på og deres eksistens i det hele taget. Og bag det hele ligger, som snakken med politikerne her i bladet tydeligt indikerer, ikke et ønske om at skade orkestrene og deres publikum. Næh, angrebet er rettet imod DR som mediekoncern. Og så er der Copenhagen Phil. Magen til

snakken udenom fra flere politikeres side skal man lede længe efter. Ved Kommunalreformen i 2007 fik staten til opgave at klare financieringen af landsdelsorkestrene. Det skete efter fælles politisk aftale. Nu opfordrer samme partiers politikere, der var med til at indgå aftalen i 2007, at kommunerne skal punge ud – igen. Det bliver svært. Men ingen tvivl om, at sjællandske kommuner gerne vil hjælpe. Hertil kommer hele den nationale spareøvelse på de 650 millioner kroner, som er pålagt af regeringen og dens støtteparti. Det virker som et kæmpeparadoks i en tid, hvor erhvervsorganisationer, nationaløkonomer og andre kloge folk beretter om et Danmark i fremgang. Noget tyder på, at en ny og fremsynet kulturpolitik snart bør fødes. Fødes af et Christiansborg, som bør vise mod og mandshjerte til at skippe den selvpålagte spareøvelse. - Anders Laursen, formand for DMF

MUSIKKEN ⁄⁄ 19


Tem

ORKESTERLANDSKABET UNDER PRES Af Anine Fuglesang

60 minutter med Den Sorte Skole

Foto af Kristoffer Juel Poulsen

Med projektet 60 Minutes udfordres den gængse opfattelse af opdelingen mellem klassisk og rytmisk musik. I stedet bygger projektet en vigtig bro i dansk musik; især når musikken tør være eksperimenterende. Det mener Martin Højland fra den danske samplerduo Den Sorte Skole, der sidste år delte scene med Copenhagen Phil. Han frygter nu, at besparelserne i orkestret fører til, at formater som 60 Minutes må spares væk. 20 ⁄⁄ MUSIKKEN


Fakta

60 MINUTES Bevæbnet med pladespillere, effektmaskiner og vinylplader i tusindvis, indsamlet fra alle verdens hjørner, sampler de to musikalske arkæologer fra Den Sorte Skole sig vej igennem en vidtrækkende musikhistorie. Gitte Hænning møder camerounske pygmæer, mens tibetanske munke messer side om side med gregorianske kor. Feltoptagelser af rituelle ceremonier fra Amazonas og thailandsk kvindesang fylder Konservatoriets Koncertsal, alt imens fagotter, violiner og stortromme flettes ind i fortællingen om en verden fuld af musikalske kontraster. Den Sorte Skole, med de borgerlige navne Martin Højland og Simon Dokkedal, og Copenhagen Phil mødes for første gang fire dage inden en udsolgt koncertsal fyldes op af forventningsfulde publikummer, parate til at lade sig overbruse af en radikal anderledes, musikalsk oplevelse. Koncentrationen er dyb, og der bliver arbejdet i op mod 20 timer i døgnet, før de sidste detaljer er på plads. - Det er ekstremt grænseoverskridende at lave så stort et projekt og så først møde orkestret fire dage inden koncerten, lyder det fra Martin Højland. Vi skal tilbage til februar 2016. Den Sorte Skole står klar på scenen flankeret af Copenhagen Phil; parate til at uropførelsen af Den Sorte Skole og komponist Karsten Fundals 2. Symfoni. Koncerten er en del af Copenhagen Phils festival 60 Minutes, hvor klassisk og rytmisk musik transcenderer den gængse opfattelse af, at musikken af historisk betingede grunde er opdelt i to; klassisk versus rytmisk. En opdeling, der forankrer sig i nutiden med konservatorier, der værner om hver deres tradition, men udfordres af et projekt som 60 Minutes. Fremtiden for klassisk musik undervurderes - For os har det været en kæmpe gave at få lov til at arbejde sammen med et orkester som Copenhagen Phil og komme på så dybt vand og blive flyttet så meget rent kunstnerisk, at vi har skullet gentænke alt. Der ligger en kæmpe læring i at se sit eget materiale fra et andet perspektiv, og vi er blevet meget klogere på vores musikalske DNA ved at have været igennem samarbejdet med Copenhagen Phil, lyder det fra Martin Højland, når han tænker tilbage på koncerten, der høstede stående ovationer.

Derfor er det ham en gåde, at et orkester så innovativt og virtuost som Copenhagen Phil nu må ligge under for kulturministerens sparekniv. En politisk beslutning og fadæse, der ifølge Martin Højland ikke blot får betydning for Den Sorte Skole, men for dansk musikliv generelt. - Copenhagen Phil har om nogen forsøgt at tage nogle skridt ind i fremtiden. Både i forhold til, hvordan man opsøger sit publikum rundt omkring i landet, og hvordan man rækker ud til børn og unge og eksperimenterer med orkestret. Blandt andet i 60 minutes-formatet, som, man kan frygte, er noget af det, de må skære væk, nu hvor de skal spare så mange millioner kroner. - Netop 60 minutes-koncerterne, hvor artisterne tør være eksperimenterende, bygger en enormt vigtig bro i dansk musikliv, som, jeg tror, er langt vigtigere end i hvert fald folk i den klassiske verden forestiller sig. Jeg tror, at man i den klassiske verden har den grundlæggende opfattelse, at kvaliteten af klassisk musik er på et niveau, som gør det selvskrevet, at den vil videreformidle sig fra generation til generation. Og det, tror jeg, er naivt. Min generation spiller ikke klassisk musik for vores børn. Vores forældre er den sidste generation, der hørte det i hjemmet, og det er samtidig dem, der nu sidder i topledelsen i klassisk, dansk musikliv. Jeg tror, at man i den klassiske verden voldsomt undervurderer fremtiden for den form for musik. For hvis der sker nedskæringer nu, hvordan vil den klassiske musik så klare sig om 40 år, når det er den unge generation, der sidder og styrer puljerne? De har ikke den samme kærlighed til musikken, og det er netop her, at Copenhagen Phil med deres 60 minutes-projekt er det bedste eksempel på nogen, der formår at tænke nyt og bygge bro, lyder det fra Martin Højland. Den Sorte Skoles elektroniske univers smeltede allerede sammen med symfonisk musik tilbage i 2014, hvor samplerduoens og Karsten Fundals symfoniske trilogi tog sin begyndelse med 1. Symfoni. Et moderne værk, der blev opført i Koncerthuset sammen med DR Underholdningsorkestret, der senere blev nedlagt. Hvis fremtiden ellers tillader det, er det planen, at trilogien slutter med endnu en koncert i selskab med Copenhagen Phil i 2019.

I Copenhagen Phils 60 minuteskoncerter mødes den rytmiske og den klassiske verden. Projektet, der har eksisteret siden sæsonen 2011/2012, har blandt andet til formål at vise de mange udtryksmuligheder, et moderne symfoniorkester rummer. 60 Minutes har budt på samarbejde med kunstnere som Den Sorte Skole, Efterklang, Oh Land, Nikolaj Nørlund og senest i år med Lowly, When Saints Go Machine og Mew, der alle spillede udsolgte koncerter i Konservatoriets Koncertsal. 60 minutes-koncerterne er blevet så populære, at flere af koncerterne er blevet udvidet med ekstrakoncerter, og i 2016 blev koncerten til en decideret årlig festival.

”For os har det været en kæmpe gave at få lov til at arbejde sammen med et orkester som Copenhagen Phil og komme på så dybt vand og blive flyttet så meget rent kunstnerisk, at vi har skullet gentænke alt.” MUSIKKEN ⁄⁄ 21


Tem

ORKESTERLANDSKABET UNDER PRES Af Anine Fuglesang

Foto af Anne Mie Dreves

Væk fra velkendte universer Måske synes samarbejdet mellem Den Sorte Skole og Copenhagen Phil umage, men går man et lag dybere, er det mere oplagt end som så. Duoens samplede lydfortællinger har altid været bygget op symfonisk og som 75 minutters sammenhængende værker, og i stedet for at komme med 11 numre omarrangeret til lejligheden bød 2. Symfoni på tre partiturer specielt designet til koncerten. En ambition, som Karl Skibsted, producer for Copenhagen Phil og tidligere producer for DR Underholdningsorkestret, havde fra starten. - Det er enormt tidskrævende at tænke i storform, og du kan ikke bare bytte rundt på numrene. De skal både tonalt og r ytmisk hænge sammen og give mening i et forløb, og på den måde er det en meget klassisk måde, vi tænker musik på, fortæller Martin Højland. Med Karsten Fundals computerorkester isolerede duoen og kollegaen sig ad flere omgange i Fundals sommerhus, hvor de transformerede lydpassager i computerprogrammet, så de sad med computerlyde, der forestillede et symfoniorkester. Computerlydene blev herefter samplet og omarrangeret, og partiturerne til sidst skrevet herudfra. - Det, der har været vigtigt for os i samar-

bejdet med Copenhagen Phil, har været, at både vi og orkestret har bevæget os langt væk fra vores velkendte universer og ind på fælles, usikkert territorium. Så alle følte, de skulle sidde på stolekanten, og så vi undgik, at orkestret blot blev flødeskum på toppen. Musikerne har også givet udtryk for, at de fandt det sjovt pludselig at skulle spille mærkelige og hullede, elektroniske arrangementer, lyder det fra Martin Højland, der fortæller, at ambitionerne nogle gange blev sat på en prøve. - Hvor et rytmisk band groover, svinger

Men det gav nogle sjove udfordringer. Opråb til den danske presse I forbindelse med dokumentarfestivalen CPH:DOX blev et arrangement stablet på benene på Bremen Teater, hvor filmen ”60 minutes of When Saints Go Machine” blev vist for at sætte fokus på det på daværende tidspunkt lukningstruede Copenhagen Phil. I en efterfølgende paneldebat deltog ikke blot musikere fra When Saints Go Machine, der tidligere i år var en del af festivalen 60 Minutes, men også Martin Højland og Simon Dokkedal. For dem har det været vigtigt fra starten at være med til at markere de skandaløse, politiske beslutninger, der i sin tid førte til, at DR Underholdningsorkestret blev nedlagt og nu truer Copenhagen Phils videre eksistens. Men det er ikke kun politikerne, Martin Højland langer ud efter. Den store, etablerede musikpresse har også svigtet, mener han. - Hvor er medier som Berlingske og Jyllands-Posten, når koncerter som 60 Minutes sker? Og Politiken, som gerne vil være frontrunner på alt, hvad der er hipt? Til vores koncert sendte det franske dagblad Le Monde en journalist fra Paris for at følge os i to døgn og lave et dobbeltopslag

”Det er dybt problematisk, at de store, danske medier ikke giver disse arrangementer bevågenhed.”

22 ⁄⁄ MUSIKKEN

et orkester helt anderledes og bygger på nogle andre principper i musikken med voldsomme tempo- og akkordskift. Man kan følelsesmæssigt bevæge folk i nogle større rutcheturer, men det er samtidig en stor udfordring at få orkestret til at groove, hvilket vi flere gange måtte opgive. For eksempel er vores musik meget loopbaseret, selvom den måske ikke fremstår sådan, og at få strygerne til at lave loops i fire minutter kan ganske enkelt ikke lade sig gøre rent fysisk.


”Det, der har været vigtigt for os i samarbejdet med Copenhagen Phil, har været, at både vi og orkestret har bevæget os langt væk fra vores velkendte universer og ind på fælles, usikkert territorium.” Foto af Kristoffer Juel Poulsen

om koncerten, mens det i Danmark kun var Information, der var på pletten. Det er dybt problematisk, at de store, danske medier ikke giver disse arrangementer bevågenhed. De undervurderer publikum ved ikke at informere om tiltag som 60 Minutes, som er skræddersyet for de læsere, som går i teateret og i Operaen, og hvis medierne var med til at sætte mere fokus på det, ville politikerne måske have tænkt sig om to gange. Til efteråret begynder Den Sorte Skole på deres sidste og tredje symfoni; det er i hvert fald planen, og Martin Højland er spændt på at videreudvikle et allerede frugtbart projekt. - Hele vores måde at tænke musik på og tale om musik er kommet ud af vores samarbejde med Copenhagen Phil, og mødet med Karsten Fundal og Karl Skibsted har rent kunstnerisk og som enkeltstående begivenhed været det mest afgørende for Den Sorte Skole de seneste år. Så vil nogen måske sige, at det er fint for os, men på trods af, at det, vi laver, er mærkeligt, har vi et stort publikum, så det kommer faktisk mange mennesker til gode, lyder det fra Martin Højland, der til slut opfordrer kulturminister Mette Bock til at tænke sig om en ekstra gang, før hun yderligere mindsker Copenhagen Phils muligheder for at nå bredt ud til publikum. - Kulturministeren burde stille sig selv spørgsmålet: Hvor vil jeg gerne have, at den klassiske orkestermusik i Europa skal være om 50 år?

Fakta

DEN SORTE SKOLE Siden Martin Højland og Simon Dokkedal i 2003 startede deres sampler-projekt Den Sorte Skole, som i dag bringer dem verden rundt, har den etablerede musikbranche været på nakken af dem. Grundessensen i Den Sorte Skole består nemlig i at sample andre kunstneres værker, så der opstår helt nye fortællinger. Paradoksalt nok vandt Den Sorte Skole tidligere på året musikforlæggernes pris som ’Årets Talent’ ved Carl Prisen 2017. Når Dyrskuepladsen endnu engang ringer ind til Roskilde Festival, er det med Den Sorte Skole øverst på plakaten. Fredag nat klokken 01 giver de en skræddersyet koncert på Orange Scene, der byder på gæster fra blandt andet Island, Syrien, Østrig og Tyrkiet.

”Jeg tror, at man i den klassiske verden har den grundlæggende opfattelse, at kvaliteten af klassisk musik er på et niveau, som gør det selvskrevet, at den vil videreformidle sig fra generation til generation. Og det, tror jeg, er naivt.”


Tem

ORKESTERLANDSKABET UNDER PRES Af Petrine Jørgensen. Foto af Rikke Milling

Copenhagen Phil skal fortsat være hele Sjællands Symfoniorkester

Mette Bock foreslår, at alle fem landsdelsorkestre skal nå ud til samtlige 98 kommuner, hvoraf Copenhagen Phil dækker næsten halvdelen. Men det hænger ikke sammen med, at orkestret nu skal igennem store besparelser. Sådan lyder det fra orkestrets musikchef, Uffe Savery, der har travlt med at finde løsninger til finansieringen af Sjællands landsdelsorkester.

24 ⁄⁄ MUSIKKEN


- Den nuværende regering indførte de såkaldte grønthøsterbesparelser i forbindelse med Finansloven 2016. På hvilken måde har det haft betydning for jeres mulighed for at komme ud til borgerne i provinsen? Regeringen mener, at alle offentlige institutioner kan spare 2 procent årligt og gennem effektivisering bevare samme produktivitet. For knap 100 år siden skulle der 10 mand til at producere en bil; i dag producerer én mand 10 biler. Med den nye teknologi kan mange processer effektiviseres. Men samme udvikling gør sig ikke gældende for et symfoniorkester. Et symfoniorkester er og bliver et symfoniorkester og kræver lige så mange musikere som for 100 år siden. Derudover er det også min opfattelse, at mange offentlige institutioner er lidt trætte af at høre om begrebet effektivisering, når nu alle løber stærkt og gør sig umage. Med musikerne som vores væsentligste aktiv er lønsummen derfor vores førsteprioritet og fylder naturligvis en stor del af det samlede budget. Det bevirker, at vi med de 2 procents årlige besparelser har færre midler at skabe, udvikle og producere aktiviteter for, og nu vælger man oven i købet at samle alle grønthøsterbesparelserne for de fem landsdelsorkestre hos os. Det er uansvarligt over for borgerne i vores landsdel og netop den landsdel, der repræsenterer næsten halvdelen af landets befolkning. Samtidig er det bekosteligt at tage ud til byerne. Jo længere væk man tager, desto mere koster det. Det har derfor været sværere at komme ud til Lolland-Falster, fordi vi selv skal komme med midlerne der. Det kræver ekstra meget økonomi, fordi kommunerne ikke selv har kunnet gå med i det. Men nu arbejder vi også på at finde løsninger på, hvordan vi igen kan være mere til stede i de områder. Det har ligget os meget på sinde, samlet set, at øge vores publikum og skærpe vores forankring på Sjælland. Derfor har vi udviklet nye formater, som for eksempel Et Symfoniorkester Kommer Til Byen. Det er et offentligt/privat partnerskab, hvor den lokale kommune og det lokale erhvervsliv er med til at løfte hele opgaven, og hvor orkestret som en musikalsk myretue kommer ud i kommunens kroge lige fra skoler og specialskoler til politistationen, hospitalet og ældreplejen.

Derudover har vi også lavet et samarbejde med musikskoler med projektet Musik Med Mere, hvilket også giver et større publikum og samler hele familien til vores koncerter. I 2016 havde vi derudover også stor publikumssucces i København med forestillingerne Nøddeknækkeren og Ildfuglen, som gentages over mange dage. Så hvis man vil, kan man godt læse tallene, så det ligner, at vi procentvis laver mere i København end i resten af landsdelen. Men vi har hele tiden levet op til vores rammeaftale og det aktivitetsniveau, der her er fastlagt i landsdelen uden for ”hjembyen” og mere til endda. Vores publikum på Sjælland er gået fra 16.000 til 24.000, og vi har en ambition om i fremtiden at opnå et publikum uden for hovedstaden på op imod 40.000. Hvis ellers vi kan finde finansieringen til det.

”Et symfoniorkester er og bliver et symfoniorkester og kræver lige så mange musikere som for 100 år siden.” - I har tidligere betalt for, at børn fra Lolland og Guldborgsund kunne komme ind og høre jer i Koncerthuset, fordi skolerne ikke selv havde råd til at betale for turen. Hvorfor gjorde I det? Det har været en prioritering, idet disse kommuners forhold er vanskeligere end andre kommuners. Vi har derfor valgt at hjælpe dem lidt mere på vej. Det har vi gjort ud fra en grundantagelse om, at børn og unge på hele Sjælland skal have muligheden for at komme tæt på musikkens væsen. Vi har jo et stort pædagogisk program, som hedder Musik På Tværs. Her tager musikerne først ud og besøger børnene i klasseværelserne, og dernæst

kommer børnene ind til en stor koncert med hele orkesteret i koncertsalen. Børnene får på den måde det nære og det store møde med orkesteret. Vi mener, at begge møder er vigtige. Men vi kan ikke længere bære det økonomisk. Samtidig har kommunerne en meget begrænset økonomi. Så der er ingen tvivl om, at det er gået ud over de muligheder, som vi tidligere havde i Lolland og Guldborgsund Kommune. - Hvordan vil I sikre, at I i fremtiden når ud til hele jeres landsdel? På nuværende tidspunkt kan vi ikke sikre det, men vi arbejder for det. Mette Bock har virkelig gjort arbejdet vanskeligt. Vi kommer til at bruge rigtig mange ressourcer på det politiske arbejde og på at sikre økonomien. Det er egentlig helt tosset, for vi vil helst bruge pengene på musikken. Vi gør, hvad vi kan, men vi er i sidste ende afhængige af politikernes velvilje. Fonde vil ikke rydde op efter politikerne, men kun støtte projekter, der løfter deres strategier og indsatsområder, og de kan derfor ikke lukke hullet. På vores sidste møde med Mette Bock og de fire andre landsdelsorkestre, foreslog hun, at det kunne være en ambition for alle fem landsdelsorkestre at nå ud til alle 98 kommuner. Hertil svarede jeg, at det vil vi rigtig gerne. Men næsten halvdelen af landets samlede kommuner er placeret på Sjælland og Lolland-Falster. Resten er delt ud på de fire andre landsdelsorkestre. Det kunne kulturministeren godt se ikke hang sammen, og så må andre hjælpe til med vores opgave. Hvis hun i stedet anerkendte vores særlige indsats, for eksempel med en øget bevilling, ville vi godt kunne opgradere til at kunne nå ud til hele landsdelens kommuner. Men den ambition bliver umuliggjort med en besparelse på over 25 procent. -Hvordan ser du på fremtiden for Copenhagen Phil? Det er et helt fantastisk orkester, som har en meget enestående kultur. Vi har i en ”indefra-ud”-proces udviklet en ”aktivitetsportefølje”, som er unik både i national og international målestok. Jeg har derfor en grundlæggende tro på, at det må sejre på den lange bane. Der må være en form for retfærdighed til stede. Men det kræver politisk opbakning. MUSIKKEN ⁄⁄ 25


Tem

ORKESTERLANDSKABET UNDER PRES Af Petrine Jørgensen, politisk konsulent hos DMF København. Foto af Mads Mazanti

Bliver ideologiske prioriteringer sat over fagligheden?

Kulturminister Mette Bock (LA) ønsker innovative orkestre, der tør tænke nye tanker. Men samtidig sparer hun på et af de mest innovative af dem alle, nemlig Copenhagen Phil. I april inviterede kulturminister Mette Bock (LA) til orkesterkonference i Middelfart, som havde til formål at sætte fokus på landsdelsorkestrenes udfordringer, ligesom der skulle debatteres, hvordan orkestrene kunne styrkes. Forud for konferencen udtalte kulturministeren i en pressemeddelelse fra Statens Kunstfond, at hun ønskede at rejse følgende spørgsmål på konferencen: - Kan orkestrene finde nye og mere innovative veje at gå, når det handler om etablering af partnerskaber og opdyrkning af nye finansieringskilder? Hvordan kan orkestrene blive bedre til at tiltrække nye målgrupper – i særlig grad børn og unge? Kan vi trække på erfaringer fra udlandet? Vi skal ikke være bange for nye tanker. Jeg håber derfor, at vi på konferencen får nogle gode idéer på bordet, så vi har de bedst mulige forudsætninger for at træffe politiske beslutninger om fremtidens orkesterlandskab i Danmark. Det lød ganske sagligt og gennemtænkt, men viste sig at være spil for galleriet. Kulturministeren havde allerede truffet beslutning om det danske orkesterlandskabs fremtid. To timer inden konferencestart udsendte Mette Bock en pressemeddelelse om, at Sjællands populære symfoniorkester, Copenhagen Phil, ville blive frataget 7,8 millioner kroner, svarende til 14 procent af deres samlede budget. Med den beslutning vælger Mette Bock, som ellers efterspurgte 26 ⁄⁄ MUSIKKEN

innovation, tiltrækning af børn og unge og nye tanker, netop at spare på det landsdelsorkester, som om nogen har været innovative og tænkt nye tanker. Først og fremmest er Copenhagen Phil 25 procent selvfinansieret via indtægter fra Tivoli, fonde og billetsalg, og det er en del mere end de fire andre landsdelsorkestre. Copenhagen Phil lever derfor op til kulturministerens efterspørgsel om, at orkestrene skal finde nye og innovative veje, når det drejer sig om finansieringen af orkestrene. For det andet spiller Copenhagen Phil fuldt bemandede bykoncerter med projektet Et Symfoniorkester Kommer Til Byen. I denne sæson spiller orkesteret blandt andet bykoncerter i Roskilde og Næstved, som afvikles i tæt samarbejde med kommuner, hospitaler, skoler erhvervslivet og familier, og som er til gavn for alle. Samtidig rammer koncerterne den brede gruppe af publikummer og nye samarbejdspartnere, som Mette Bock efterlyser. Derudover har Copenhagen Phil projekterne Musik På Tværs og Musik Med Mere, som handler om at involvere børn og unge i musikken. To succesfulde projekter, som er til gavn for alles børn og unge på Sjælland, Møn, Lolland og Falster; netop som kulturministeren også efterspørger.

Til sidst har Copenhagen Phil et tæt samarbejde med erhvervslivet, hvor orkestret spiller til virksomhedsevents med mindre eller større ensembler eller hele symfoniorkesteret. Copenhagen Phil skræddersyer oplevelsen til de enkelte virksomheder og har blandt andet spillet for Novo Nordisk, Mærsk og Danske Bank. Copenhagen Phil er på ingen måde bange for at tænke de nye tanker og lever med andre ord op til kulturministerens ønsker. Copenhagen Phil gør alle de ting, som Mette Bock efterspørger. Faktisk gør de tingene til et stort 12-tal. Man kan derfor spørge sig selv, om ministeren mon er sat ordentligt ind i området, når det hun efterspørger og ønsker, er noget, som orkestret allerede opfylder? Umiddelbart kan der argumenteres for, at kulturministeren udviser en uvillighed i at sætte sig ordentligt ind i orkesterlandskabet, når hun vælger at spare på et innovativt orkester som Copenhagen Phil. Eller man kan stille spørgsmålet: Bliver ideologiske prioriteringer sat over fagligheden med kulturministerens beslutninger? Det er en velkendt mærkesag, at kulturministerens parti, Liberal Alliance, ønsker mindre offentligt tilskud til kulturinstitutioner og større brugerbetaling hertil. Derfor dette spørgsmål: Går kulturministeren hele Danmarks kulturs ærinde, eller går hun Liberal Alliances ærinde med sin politik?


Påstand 1: Ifølge Alex Ahrendtsen (DF) er Copenhagen Phil et københavnerorkester: ”Det er rigtigt, at jeg [Alex Ahrendtsen] (og kulturministeren) foreslår at nedlægge det (Copenhagen Phil, red.), men sagen er, at Copenhagen Phil i realiteten har nedlagt sig selv, fordi det har forlagt de fleste af sine aktiviteter til hovedstaden.” (Politiken, marts 2017)

Debatten om orkesterlandskabet i København raser, og det kan

Kilde: Cph Phil

Hvad er oppe, og hvad er nede i sagen?

Fakta er: Copenhagen Phil har mange aktiviteter i hovedstaden, men mindst ligeså mange aktiviteter i resten af landsdelen. Nedenstående tabel viser, at aktivitetsniveauet i København og på resten af Sjælland og øerne er fordelt cirka 50/50, når vi taler om hele symfoniorkestret. Medregner vi de mange aktiviteter med de ”nære møder”, ensembler for børn og unge samt arbejdspladser, er der flere antal aktiviteter uden for hjembyen med et publikum på i alt ca. 16.000.

Påstand 2: Ifølge kulturministeren er det fair, at Copenhagen Phil får mindre statsstøtte, fordi tre af de fire andre landsdelsorkestre er 50 % støttet af kommunerne: ”Copenhagen Phil vil også fremover modtage massiv statsstøtte, også i kroner og øre, langt mere end landsdelsorkestrene vest for Storebælt. Selv med en bevillingsreduktion på 8 millioner kroner årligt fra 2021 vil Copenhagen Phil stadig modtage et fast bidrag fra staten, der er langt større end i Odense, Aarhus og Aalborg.” (Altinget, maj 2017) Fakta er: • Hvis man regner landsdelsorkestrenes nuværende statsstøtte ud pr. indbygger, er Copenhagen Phil dét landsdelsorkester, som får den laveste statsstøtte med 15 kr. pr. indbygger. • Copenhagen Phil er landsdelsorkester for halvdelen af Danmarks befolkning og for 49 ud af de 98 kommuner. Deres statsstøtte er derfor ikke højere, når man ser på støtten pr. indbygger, som orkesteret spiller for. Tværtimod.

Kilde: Cph Phil

være svært at finde hoved og hale i de mange argumenter og fakta. DMF København bringer her en oversigt over nogle af de vigtigste fakta, som kulturminister Mette Bock og DF ’s ku ltu rordfører Alex Ahrendtsen tilsyneladende ikke helt har tjek på.

Påstand 3: Ifølge kulturministeren er der en skævvridning i den økonomiske ressourcefordeling, når det kommer til finansiering fra kommuner og stat til de fem landsdelsorkestre: ”Jeg er overbevist om, at det vil være godt for Copenhagen Phil at få en mere afbalanceret finansiering med stærkere lokalt ejerskab – og det vil være oplagt for Københavns Kommune og kommunerne på Sjælland at løfte en del af ansvaret.” (Altinget, maj 2017) Fakta er: • Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) og amterne betalte før Kommunalreformen i 2007 18,86 millioner kroner til Copenhagen Phil, svarende til 51 % af den samlede finansiering, som i dag med en fremskrivning på 1,5% om året ville svare til 54 % af den samlede finansiering. Bemærk i øvrigt, at det politisk hele tiden har været hensigten at orkestret også agerede i hovedstaden. • Efter Kommunalreformen overtog staten (Kulturministeriet) ansvaret og forpligtelsen for Sjællands Symfoniorkesteret og modtog tilskuddet fra HUR og amterne. • Eftersom, at staten fik en merudgift ved at overtage denne opgave fra amterne og HUR, blev dette modregnet gennem bloktilskuddet til kommunerne. • Fakta er derfor, at kommunerne allerede har betalt én gang til orkesteret, og at staten dermed løber fra sin aftale og tørrer en ekstraregning af på kommunerne.


Tem

ORKESTERLANDSKABET UNDER PRES Af Anine Fuglesang og Petrine Jørgensen. Foto af Ulrik Jantzen

Kommunalpolitikere: Staten kaster ansvaret fra sig Kommunerne skal mere på banen, når det drejer sig om øget finansiering til Copenhagen Phil. Sådan lyder det fra kulturminister Mette Bock. Men hvad siger lokalpolitikerne til det forslag? Og hvad vil det betyde for landsdelens yngste borgere, hvis Copenhagen Phil ikke kan fortsætte med at spille på folkeskoler og musikskoler?

”Det ville klæde staten at leve op til deres ansvar” Joy Mogensen Borgmester i Roskilde - Hvad tænker du om, at et innovativt orkester som Copenhagen Phil skal spare 7,8 millioner kroner? Det er vigtigt, at vi har sådan nogle orkestre, som tager rundt. Vi stifter kendskab med Copenhagen Phil for første gang her i juni, men jeg oplever dem som et orkester, 28 ⁄⁄ MUSIKKEN

der rigtig gerne vil række ud til den brede befolkning. Det vil derfor være ærgerligt, hvis besparelserne sætter deres videre arbejde over styr. - Kulturministeren og Venstre lægger op til, at kommunerne skal mere i spil og være med til at finansiere symfoniorkestret. Hvad tænker du om det? Det er modstridende, at staten på den ene side beder kommunerne om at spare, men samtidig lægger op til, at vi skal overtage statens hidtidige tilskud til at sikre kultur og musik over hele landet. Det ville klæde staten at leve op til det ansvar, de arvede efter amternes nedlæggelse. Men staten har åbenbart glemt deres ansvar her 10 år efter. - Ifølge Mette Bock kan Copenhagen Phil få mere lokalt ejerskab, hvis kommunerne

løfter en del af ansvaret. Hvad tænker du om det? Vi er med til at sikre dette ved, at Copenhagen Phil kommer til Roskilde i juni. Men forudsætningen for, at Copenhagen Phil kan udvikle sådan et tiltag, som Et Orkester Kommer Til Byen, er afhængig af, at de har en grundbevilling, som kan holde organisationen kørende. Det har været statens rolle at stå for denne grundbevilling, og jeg synes ikke, at staten bare kan skubbe det ansvar over på kommunerne. - Hvor stor en værdi har det for jeres kommune, at Copenhagen Phil kommer ud og møder borgerne? Det er rigtig vigtigt, fordi Copenhagen Phil er nogle meget ambitiøse og professionelle musikere, der formår at få deres professionalisme og kvalitetsmusik ned i øjenhøjde. I Roskilde Kommune vil vi


”Vi bidrager gerne, når Copenhagen Phil eller andre orkestre kommer til kommunen, men vi kan ikke bare overtage statens ansvar og finansiering.” - JOY MOGENSEN

Foto: Ulrik Jantzen

gerne være en musikby, hvor musik er for alle og giver en glæde i livet. Derfor er jeg meget glad for at møde professionelle musikere som Copenhagen Phil, der gør musikken tilgængelig for nye målgrupper. - Hvad vil I betale for at få jeres landsdelsorkester ud i jeres kommune? Det har vi allerede gjort ved at have koncert med orkesteret i juni. Samtidig synes jeg, at staten slipper let ved at kaste en arv fra sig. Det er ikke fair at lægge op til, at kommunerne skal betale. Det er store beløb i kommunale budgetter i forhold statens budgetter. Vi bidrager gerne, når Copenhagen Phil eller andre orkestre kommer til kommunen, men vi kan ikke bare overtage statens ansvar og finansiering. Vi har ingen penge, som ligger og rasler i kommunekassen. Den er allerede hårdt presset.

”Kulturministeren bør trække sit forslag tilbage”

samfundslag møder den klassiske musik på højt niveau. Den klassiske musik har trange vilkår i disse tider. Det er derfor vigtigt, at borgerne løbende får mulighed for at opleve den. Copenhagen Phil’s projekt Et Symfoniorkester Kommer Til Byen skaber positiv fokus og bevidsthed om den klassiske musik.

Michael Seiding Larsen Borgmester i Vordingborg

Hvad vil I betale for at få jeres landsdelsorkester ud i jeres kommune? Som udgangspunkt er det Vordingborg Kommunes holdning, at kulturministeren bør trække sit forslag tilbage, og at Copenhagen Phil bevares som det aktiv, det er som landsdelsorkester for hele Sjælland.

Hvad tænker du om, at et innovativt orkester som Copenhagen Phil skal spare 7,8 millioner kroner? Hvis orkestret skal spare, vil den største landsdelsorkester-region se mindre til deres landsdelsorkester, og Copenhagen Phil spiller lige nu for fulde huse på hele Sjælland. Samtidig er Copenhagen Phil det landsdelsorkester, der hele tiden fornyer og genopfinder sig selv i forhold til nye koncertsamarbejder med såvel professionelle som amatører og skaber synlighed blandt borgerne og samarbejde med erhvervslivet. Orkesteret arbejder på fuld tid for de sjællandske borgere, og det skal der til for at forankre interessen for den klassiske musik. Kulturministeren og Venstre lægger op til, at kommunerne skal mere i spil og være med til at finansiere symfoniorkestret. Hvad tænker du om det? Det vil kunne medføre en skævvridning på landsplan, hvis de sjællandske kommuner skal være med til at finansiere orkestret. Jeg forudser en masse unødvendigt bøvl og tovtrækkeri, hvis der konstant skal diskuteres for eksempel fordelingsnøgler og nytteværdi. Finansieringen af landsdelsorkestre er i min optik en statslig opgave. Ifølge Mette Bock kan Copenhagen Phil få mere lokalt ejerskab, hvis kommunerne løfter en del af ansvaret. Hvad tænker du om det? Vordingborg Kommune føler allerede et stort ejerskab for Copenhagen Phil, som vi har meget glæde af. Det, tror jeg ikke, vil øges mere, fordi vi får økonomisk medansvar for orkestret. Hvor stor en værdi har det for jeres kommune, at Copenhagen Phil kommer ud og møder borgerne? Det har meget stor værdi, og det er uvurderligt, at vores borgere i alle aldre og i alle

Hvad har det betydet for borgerne i jeres kommune, at Copenhagen Phil har været ude at spille hos jer? De seneste tre år, og det er også allerede planlagt i 2018, indgår vores musikskole i samarbejdet Musik Med Mere, hvor musikere fra Copenhagen Phil besøger musikskolen, øver og spiller sammen med de klassiske elever. Højdepunktet er en offentlig koncert, hvor elever fra Musikskolen spiller sammen med orkestrene på nogle numre. Det er fantastisk og rørende at overvære, og det giver musikskolens elever et unikt indblik i, hvad det vil sige at sidde som musiker i så stort og velfungerende et orkester. En meget inspirerende oplevelse og et eksemplarisk eksempel i den talentpleje, kulturministeriet lægger så meget vægt på. Så vi sætter spørgsmålstegn ved logikken i at spare på et af de mest velfungerende landsdelsorkestre, vi har.

”Orkesteret arbejder på fuld tid for de sjællandske borgere, og det skal der til for at forankre interessen for den klassiske musik.” - MICHAEL SEIDING LARSEN

MUSIKKEN ⁄⁄ 29


”Jeg er villig til at gå meget langt for at finde en løsning” Carl Christian Ebbesen Kulturborgmester i Københavns Kommune - Hvad vil Københavns Kommune gøre i forhold til Mette Bocks forslag om, at Copenhagen Phil skal spare 7,8 millioner kroner? Jeg har foreslået, at alle kommuner på Sjælland går sammen og bidrager til Copenhagen Phil. For det er hele Sjællands Symfoniorkester, ikke kun Københavns og Frederiksbergs. Derfor er det vigtigt, hvis man kan løfte i flok og fortsat sørge for, at man har et stort og stærkt symfoniorkester på Sjælland. Men jeg har desværre fået tilbagemeldinger om, at det ikke er alle kommuner, der har lyst til at bidrage til en fælles løsning. Det er jeg selvfølgelig ærgerlig over. Men jeg står ved, at både jeg og DF København ønsker at bidrage til, at vi har et stærkt symfoniorkester på Sjælland, som, jeg synes, gør det helt fantastisk. - Hvordan vil du samle kommunerne i en fælles løsning? Jeg kan jo kun opfordre de andre kommuner til at finde en frivillig løsning, som sikrer Sjællands Symfoniorkester. Jeg har forståelse for, at nogle kommuner allerede laver tiltag selv og derfor føler, at de ikke kan gøre noget ekstra i forhold til at bidrage til Copenhagen Phil. Jeg mener dog, at hvis vi er tilstrækkeligt mange kommuner, som fortsat vil have et stort og stærkt symfoniorkester på Sjælland, så vil vi finde en løsning på det i vores budgetforhandlinger, som kan være med til at sikre, at orkesteret kan fortsætte. Samtidig forestiller jeg mig, at man kan lave en samarbejdsaftale mellem vores musikskoler og Copenhagen Phil i forhold til børnene. Hvis Københavns Kommune skal bidrage med et større beløb, og der skal være en politisk opbakning til det, er det vigtigt, at politikerne og københavnerne føler, at de får noget for de ekstra penge, som man giver til orkesteret. Det ved jeg også, at Copenhagen Phil er interesseret i. Men Københavns Kommune kan ikke løfte opgaven alene. Det oplagte ville være, at vi kunne starte en god sam30 ⁄⁄ MUSIKKEN

arbejdsaftale med Copenhagen Phil og håbe på, at de andre kommuner ville følge efter og bidrage med et beløb til orkesteret. - Vil du med andre ord være villig til, at Københavns Kommune starter ud med at støtte orkestret og så håbe, at resten følger med? Både jeg selv og DF København er meget store fans af Copenhagen Phil. Orkesteret gør et fantastisk stykke arbejde, og jeg er villig til at gå meget langt for at yde det bidrag, som jeg kan, for at vi finder en holdbar løsning for orkestret. - Lad os sige, at de andre kommuner i landsdelen ikke ønsker at bidrage økonomisk – hvad vil du så gøre? Og hvor meget vil I bidrage med? Så må vi jo tage en snak med Copenhagen Phil’s ledelse igen. Jeg har allerede haft møde med dem med henblik på at finde en løsning. Jeg vil bidrage med de muligheder, som jeg har her på Københavns Rådhus, men jeg kan ikke stikke nogle blår i øjnene og sige, at det er Københavns Kommune, som kan lukke orkesterets hul alene. Det kan vi ikke. Dog vil jeg gå så langt, som jeg overhovedet kan. - Hvor stor en værdi har det for jeres kommune, at Copenhagen Phil kommer ud og møder borgerne? Det er helt afgørende for mig, at orkesteret kommer ud til børnene. At børnene får lov til at se og mærke et rigtigt instrument. I dag laves rigtig meget musik elektronisk. Det er derfor en god oplevelse for børnene, at de kan se, høre og mærke et rigtig instrument. Det er vigtigt, at børn får kendskab til musik af den her karakter, som også kan inspirere dem til selv at skabe musik. I det hele taget er musik vigtig for vores livsglæde. - Kan du sætte nogle ord på, hvilken rolle Copenhagen Phil spiller i jeres kommune og denne landsdel? Et symfoniorkester er en fantastisk oplevelse. Det er af stor betydning, at vi fortsat har et symfoniorkester på Sjælland og i Københavns Kommune. Det er en værdi, at eksempelvis Tivoli har muligheden for at bruge Copenhagen Phil og købe dem ind. Det er med til at skabe stor livsglæde for de almene borgere, men også for turismen. Orkesteret har gjort det så fantastisk, og det ved jeg, at de også vil gøre i fremtiden. Vi skal derfor have fundet en løsning, så de kan fortsætte.

”Hvis Københavns Kommune skal bidrage med et større beløb, og der skal være en politisk opbakning til det, er det vigtigt, at politikerne og københavnerne føler, at de får noget for de ekstra penge, som man giver til orkesteret.” - CARL CHRISTIAN EBBESEN

Foto: Anine Fuglesang


”Er Kulturministeriet klar over, hvor bredt Copenhagen Phil når ud?”

decideret beregnet til børn, og orkestret har fundet frem til en god måde at få børnene med på fra start til slut. Så der ville gå en masse erfaring tabt.

Varna Have Musiklærer på Møn Skole afd. Fanefjord Musiklærere: - Hvad tænker du om, at et innovativt orkester som Copenhagen Phil skal spare 7,8 millioner kroner? Copenhagen Phil gør noget helt ekstraordinært, når det kommer til børn og unge. Så hvis de ikke skal fortsætte med det, hvem skal så gøre det? Man kan undre sig over, om Kulturministeriet overhovedet er klar over, hvor bredt Copenhagen Phil når ud. De tror måske bare, at det er et symfoniorkester som alle de andre, men orkestrene udfylder jo hver deres rolle. Så hvis vi skal bevare interessen og muligheden for at få de unge med, er det et must, at vi har et orkester som Copenhagen Phil. - Hvad betyder det, at Copenhagen Phil bringer musikken ud dér, hvor børnene har deres dagligdag? Det har stor betydning for elevernes musikalske opdragelse, at de møder et orkester som Copenhagen Phil. Her sidder de overfor en række professionelle musikere, som kan noget helt andet end os musiklærere og kan svare på deres spørgsmål på en anden måde. Det bliver meget mere nærværende, hvad der foregår i et orkester, når musikerne kommer ud på skolen. Og hvis vi skal holde fast i, at eleverne skal lære, at musikken bliver lavet af mennesker og ikke kun kommer, fordi vi trykker på en knap, så skal de i kontakt med rigtige musikere. Det er vigtigt for at værne om deres musikalske dannelse, og på den måde lærer eleverne, at det at være musiker er et fag ligesom alt muligt andet. Man skal lære det fra bunden. - Hvor stort et tab vil det være for eleverne? Der har været nogle år, hvor vi ikke har haft besøg af projektet Musik På Tværs, og det var virkelig ærgerligt. Så det ville være et stort tab, og vi ville være nødt til at skulle lede efter alternativer. Så kunne man tage eleverne med i Det Kgl. Teater eller i DR’s Koncerthus, men det andet er

Copenhagen Phil er en stor gevinst for eleverne

”Vores musikskoleelever har haft fantastiske oplevelser med Copenhagen Phil” Jørgen Graven musikskoleleder Næstved Musikskole - Hvad tænker du om, at et innovativt orkester som Copenhagen Phil skal spare 7,8 millioner kroner? Det er en forfærdelig beslutning. Landsdelsorkestrene er barberet ned til absolut eksistensminimum, og Copenhagen Phil kan ikke fungere som hidtil, hvis de skal spare 8 millioner. Så bliver det en helt anden type orkester. - Kulturministeren og Venstre lægger op til, at kommunerne skal mere i spil og være med til at finansiere symfoniorkestret. Hvad tænker du om det? Jeg tænker det, som flere allerede har sagt: Kommunerne har allerede betalt til orkesteret. Dengang kommunalreformen blev vedtaget, blev der foretaget en udligning over DUT (Det Udvidede Totalbalanceprincip, red.). Pengene til orkestrene er allerede betalt én gang på den måde. Derudover holder DF’s og Alex Ahrendtsens argumentation om Copenhagen Phil’s manglende tilstedeværelse i provinsen

overhovedet ikke. Orkesteret er utroligt aktive rundt i landet, og de er fantastiske til at lave forskellige koncepter, som vi i kommunen har stor glæde af. - Hvor stor en værdi har det for jeres kommune, at Copenhagen Phil kommer ud og møder borgerne? Det er en stor gevinst for os. Vi har i to omgange været med i det koncept, som Copenhagen Phil kalder for Musik Med Mere. Her har vores musikskoleelever været inde i Koncerthuset, hvor de både har hørt en familievenlig koncert med hele orkesteret og samtidig er blevet inviteret med på scenen for at spille med på et par numre sammen med orkesteret. Det har været en fuldstændig imponerende og fantastisk oplevelse for vores elever. Orkestret har virkelig været dedikeret og positive i modtagelsen af vores elever, og vi har et fremragende samarbejde med dem. - Hvad har det betydet for jeres musikskoleelever, at Copenhagen Phil har været ude at spille hos jer? De har haft en fantastisk oplevelse. Jeg kan stadig huske den første gang, eleverne bare sad og ventede. Da orkesteret startede, var eleverne ved at flyve op i luften, fordi de aldrig har oplevet, at et orkester kunne spille så kraftigt. Bagefter fik eleverne lov til at være med i nogle numre, og det var virkelig stort for dem. De taler stadig om det den dag i dag.

Fakta DUT

Det Udvidede Totalbalanceprincip kaldes i daglig tale DUT. DUT indebærer, at staten tilpasser bloktilskuddet, når kommunerne bliver pålagt eller frataget opgaver af Folketinget. DUT sikrer dermed, at kommunerne får tilført de nødvendige midler, når Folketinget ændrer på regler, der medfører udgifter i kommunerne. Omvendt sænkes bloktilskuddet, når Folketinget fjerner eller mindsker kravene til en kommunal opgave, fx som da staten overtog den økonomiske forpligtelse for landsdelsorkestrene. MUSIKKEN ⁄⁄ 31 Kilde: Kommunernes Landsforening


Tem

ORKESTERLANDSKABET UNDER PRES Af Kaspar Vig. Foto af Olle Nordström

- Hvordan er Copenhagen Phil som arbejdsplads? Jeg oplever arbejdet i Copenhagen Phil som varieret og inspirerende. Orkesterets forskelligartede arbejde virker som en øjenåbner for både musikere og publikum, og musikken bliver aldrig låst fast i én udtryksform, fortæller Pauline. Den ene uge øver og spiller Copenhagen Phil koncerter i Konservatoriets Koncertsal, og den anden optager de musik og video til en VR-præsentation, men en stor del af arbejdet består også i at tage rundt til skoleklasser og andre projekter på Sjælland. Det er en meget social arbejdsplads, som er præget af god kollegial energi, mener Pauline. De mange ture rundt på Sjælland og øerne er med til at skabe god stemning i orkestret, og det er Paulines indtryk, at man som musiker i Copenhagen Phil er åben og forstår, hvad det er for en opgave, man har som orkester og individ i samfundet. - Hvordan var energien i orkesteret, da debatten var i fuld gang? Det har været en stressende tid for mange af musikerne. Det var et chok for orkesteret, da det blev offentliggjort, hvad man fra politisk side havde i tankerne, og det har været en tid med mange ekstramøder og en tid med meget forskellig information. Pauline mener, at politikernes argumenter har været modstridende i forhold til, hvad orkestret faktisk laver. For Copenhagen Phil er jo netop meget fokuseret på at få musikken ud til provinsen og til publikum uden for København. Hun fortæller, at det også har været en tid, som har båret præg af aktivisme og kampgejst for netop at informere om, hvad orkesterets arbejde egentlig består i. Sammenholdet er derfor også blevet styrket gennem de seneste måneder, hvor debatten har raset, fortæller hun. - Hvordan tror du, at besparelserne kommer til at påvirke orkestret? Risikoen er, at orkestret ikke kan gennemføre det mange facetterede arbejde. Jeg er ikke bange for, at det vil påvirke kvaliteten af musikken. Det er mere omstændighederne omkring de oplevelser, som orkesteret giver sit publikum, jeg frygter vil blive begrænset. Jeg frygter, at det i sidste ende vil påvirke vores position som visionær kulturinstitution. 32 ⁄⁄ MUSIKKEN

For Pauline er det netop det forskelligartede musikalske arbejde, der gør, at Copenhagen Phil er unikt. At det kan give forskellige typer publikum, med forskellige slags baggrund, en mulighed for at opleve musik. Det er blandt andet denne særegne kapacitet, som Pauline frygter vil blive begrænset med de færre midler, som orkestret har i udsigt. Hun frygter også, at hvis man skærer ned på dette, risikerer man, at arbejdet for musikerne i orkesteret ikke på samme måde vil give mening. - Hvad er Copenhagen Phil for dig på et følelsesmæssigt plan, og hvordan ser du på orkesteret som institution i det danske musikliv? Copenhagen Phil er selvfølelig en arbejdsplads, men også en inspirationskilde til, hvad den klassiske musikscene kan, og hvad man kan gøre med den. Orkesteret gør klassisk musik tilgængeligt for alle slags mennesker i alle aldre og med forskellige baggrunde. Jeg synes, det er vigtigt at støtte op om institutioner og grupper i samfundet, som forsøger at være nyskabende. Det er smukt, at så stor en gruppe af mennesker, som er til stede til hver koncert, hele tiden prøver at pege fremad og skabe nye visioner. Der er en rørende og personlig kontakt mellem musikerne i orkestret, og engagementet og nysgerrigheden for at formidle musik på et menneskeligt plan er dybt inspirerende, fortæller Pauline. - Hvordan ser du på fremtiden som færdiguddannet ung musiker? Det er blevet mere vigtigt at være fleksibel og at være åben for alle typer af jobs. Musikken bliver bedre, hvis alle gør, hvad de føler sig inspireret af. At få en fast tjeneste er ikke en selvfølgelighed, men hvis jeg skulle få et fast job, er arbejdet i Copenhagen Phil den type af job, som ville give mening for mig, lyder det fra Pauline. Det er en standardindstilling, at klassiske musikere skal være villige til at spille alt slags klassisk, mener Pauline, men det er hendes drøm, at hun til en vis grad vil være i stand til at vælge og specificere sig i den retning, hun selv gerne vil spille. - Jeg tror, at det musikalske udtryk bliver mere genuint og kommer stærkere frem, hvis musikken er lystbetonet og ikke er dikteret af økonomiske, desperate omstændigheder, slutter Pauline Hogstrand.

Pauline Hogstrand har været ansat i Copenhagen Phil, både som assistent og på kontrakt, mens bølgerne om den potentielle lukning af orkestret har været på sit højeste. Vi har taget en snak med Pauline om, hvordan det føles at være ung musiker i et landsdelsorkester, og om hvordan man som nyudklækket bratschist fra DKDM ser på fremtiden.

”Copenhagen Phil er selvfølelig en arbejdsplads, men også en inspirationskilde til, hvad den klassiske musikscene kan, og hvad man kan gøre med den. Orkesteret gør klassisk musik tilgængeligt for alle slags mennesker i alle aldre og med forskellige baggrunde”


”Jeg frygter, at besparelserne får konsekvenser for Copenhagen Phils position som visionær kulturinstitution”


Tem

ORKESTERLANDSKABET UNDER PRES Tekst og fotos af Daniel Engholt Carlsen.

LIVET I GRAVEN - en dag i Det Kgl. Kapel

Kulturpolitik er konstant omdiskuteret, og kroner og ører inden for sektoren vejes og vurderes hele tiden. Ind imellem synes det at blive for meget regneark og vildfarende teorier frem for en forståelse for de mennesker, som man har med at gøre. Derfor tog MUSIKKEN en dag ud af kalenderen, et kamera over skulderen og stemplede ind i Det Kgl. Kapel i selskab med Lee Morgan. 34 ⁄⁄ MUSIKKEN


Første akt - Hvis der er én ting, du godt må citere mig for, så er det, at vi har for få øvelokaler her. Sådan lyder det, da jeg møder klarinettist ved Det Kgl. Kapel Lee Morgan ved Operaens personaleindgang en onsdag formiddag klokken 10. Inden vores møde har han fulgt sin søn i skole og selv mødt ind på Operaen klokken 8.30. - Hvis jeg ikke er her tidligt, får jeg ikke mit øvelokale, og det vigtigste er forberedelse. Jeg har spillet her i 35 år, og alligevel kan jeg stadigvæk blive overasket. I lørdags dukkede vores dirigent ikke op, og vi måtte starte uden ham. Man skal være forberedt.

Vi går ned i kantinen for at få lidt mad, inden der er sceneprøve på stykket Macbeth. I kantinen sidder flere af Lee Morgans bekendtskaber, og snakken går hurtigt på orkestersituationen. Der bliver blandt andet talt meget om den store mængde administration, som nogle af de tilstedeværende ser som en af de store udfordringer rent økonomisk. Dertil nævnes det, at Operaen godt nok var en gave, men at huset jo også har medført en betydelig stigning i administration og vedligeholdsopgaver.

Da forestillingen er slut, har orkestret 10 minutters pause, inden de gennemgår nogle små rettelser. Klokken er ved at være 16, og jeg hopper hjem, inden det går løs i Det Kgl. Teater med ballet klokken 19. Normalt henter Lee Morgan sin søn og spiser aftensmad med familien inden, men sønnen overnatter ude i aften, og Lee Morgan får derfor muligheden for at hvile sig. Det kan også være trættende at have en “paparazzo” i hælene hele dagen, joker han.

Tredje akt Anden akt Da Lee Morgan var yngre, kunne han godt finde på at bruge eftermiddagen på at øve, men det er ikke aktuelt længere. En forøgelse i familien har for alvor krævet mest muligt af den fritid, han har i sin dagligdag. Udover forberedelsestid i øvelokalet, træner Lee Morgan også i Operaens egne træningslokaler inden prøve klokken 12. Han har dog ikke nået det i dag, fordi vi skulle mødes, men da vi når derop, og han viser det frem, får jeg ham alligevel lokket til at fremvise nogle øvelser. Der er mange faktorer, der spiller ind, når det kommer til at være musiker, og træning, herunder core-trænning, er især vigtigt for Lee Morgan, da det styrker hans spil og hans vejrtrækning.

Jeg har placeret mig på forreste parket i salen og venter spændt på, at forestillingen skal gå i gang. Normalt foregår prøverne 20 meter under jorden, men da der er sceneprøve i dag, er det i Operaens sal. Lee Morgan har klargjort noderne; samme noder, som han brugte for 35 år siden, da han spillede stykket første gang.

Sidste punkt på en begivenhedsrig dag er Balanchines Juveler. Adressen er Tordenskjoldsgade 8, Gamle Scene på Det Kgl. Teater. Der er en helt anden stemning over Gamle Scene. Lavere til loftet, halvgullige vægge og gamle billeder af kapellet. Blandt andet et af Lee Morgan fra 1983. Et billede taget til en af hans første koncerter, efter han kom til Danmark fra USA. Lee Morgan er en af de musikere, som har været længst tid i Det Kgl. Kapel. Der er en del unge musikere med, og jeg

Efter godt og vel halvanden time er der en halv times frokostpause. Jeg selv hopper op i kantinen, men Lee Morgan bliver og øver i pausen. Forestillingen fortsætter, og ligeså imponerende som første del var, er anden del ligeså. Det er et imponerende stort show og nogle dybt professionelle mennesker, der får mange individer til at spille sammen - sangere såvel som musikere.

MUSIKKEN ⁄⁄ 35


taler med nogle af dem om livet i graven. Der er Champions League denne aften, og selvom Lee Morgan aldrig tager sin telefon med i graven, er det ikke gældende for alle. I pauserne bliver telefonen hurtigt hevet frem hos nogle af de unge musikere; de skal lige have mulighed for at følge med i kampen. Som Lee Morgan tidligere på dagen nævner for mig, er det en livsstil at være orkestermusiker. Det kræver utrolig meget disciplin og tålmodighed på arbejdet, og i privaten må familien accepterer de atypiske arbejdstider. Det er nemlig ikke kun fodboldkampe, man går glip af. En af de unge musikere fortæller mig, hvordan han gennem hele vinteren kun så sin kæreste, når han var hjemme for at tage en eftermiddagslur. Aftenen lakker mod enden, og det samme gør fodboldkampen. Jeg skilles med Lee Morgan og trasker hjem igennem byen. Det har været en dag med mange overvældende indtryk. Jeg kender rigtig mange, som kæmper for et liv i musikken, men sjældent har jeg mødt så mange dedikerede mennesker samlet på ét sted. Alle sammen har de individuelle ambitioner, som de hver dag i graven tilsidesætter for sammen at fokusere på en fælles vision om at skabe en unik, auditiv symbiose. Tidligere i år skrev musikjournalist Andrew Mellor om Det Kgl. Kapel: - Hvis det var en bygning, ville det fortjene verdensarvs-status. Men det faktum, at det er en levende organisme i udvikling, gør kun dets forunderlige kvaliteter mere mirakuløse. Jeg fulgte Lee Morgen, et individ, men endte med at møde ‘organismen’ Det Kgl. Kapel. En organisme, hvori alle celler kæmper sammen; kæmper for at skabe en unik oplevelse baseret på fællesskab frem for individualisme. 36 ⁄⁄ MUSIKKEN


Fakta

LEE MORGAN •

Klarinettist i Det Kgl. Kapel. Født og opvokset i Detroit, Michigan og studerede musik i USA.

Har spillet professionelt siden han var 21 år gammel.

Har været en del af Det Kgl. Kapel siden han var 27 år gammel.

Har været gift med sin kone i 12 år, og sammen har de en søn på 8 år.

MUSIKKEN ⁄⁄ 37


Tem

ORKESTERLANDSKABET UNDER PRES Af Mads Mazanti

I audiens hos Hollywoods hornhelt

Superhelte kommer i mange genrer og i mange former. I horn-verdenen er bedste bud på en vaskeægte superhelt en amerikaner ved navn James Thatcher. Han har indspillet musik til mere end 3000 film, bor i bjergene omkring Hollywood og fik i april besøg af et hold spændte hornister fra DR SymfoniOrkestret.

38 ⁄⁄ MUSIKKEN


Foto af Mads Mazanti

Da filmen Jurassic Park var på biografplakaterne i 1993, tog den dengang 18-årige Lasse Mauritzen alene i Palads for at se Steven Spielbergs nyskabende mesterværk. Men det var ikke de computeranimerede dinosaurer eller andre tekniske landvindinger, der slog benene væk under den unge hornist. Det gjorde til gengæld filmens soundtrack, og helt specifikt de sekvenser, hvor hornet spillede solo. - Da filmen startede, tænkte jeg: Det er fantastisk, det her. Jeg så den om formiddagen og var nødt til at gå ind og se den igen samme dag. Det siger lidt om, hvor nørdet det var, og beviser meget godt, at James Thatcher var min superstjerne, lyder det fra Lasse Mauritzen om sin musikalske helt, den amerikanske hornist James Thatcher. At han 24 år senere skulle besøge og få eksklusiv masterclass-undervisning af Thatcher i idolets eget hjem, ville i 1993 nok have været lige så utopisk for den store teenager, som den forestilling Spielberg foldede ud på det store lærred med undslupne dinosaurer i en forlystelsespark.

Ny læring og friske inputs Lasse Mauritzen er 1. solohornist i DR SymfoniOrkestret. Idéen til at opsøge James Thatcher i hjembyen Los Angeles opstod, da DR-symfonikerne skulle på turné i Californien i foråret 2017. - Det har altid været en drøm for mig at møde James Thatcher. Han er en af mine første og største idoler, og da jeg fik at vide, at vi skulle til LA, var den første tanke, at jeg ville besøge ham, fortæller Lasse Mauritzen, som ikke havde svært ved at få kollegerne i horngruppen med på den idé. Vi mødes i horngruppens lokale bag scenen i DR’s Koncerthus, hvor også 3. hornist Dominika Piwkowska er dukket op. Orkesterets unge 2. hornist, svenske Oskar Lejonclou, har taget turen fra sin bopæl i Malmö og støder til kort inde i interviewet. De tre hornister er samlet for at fortælle mere om det inspirerende møde med James Thatcher og sætte ord på, hvorfor det generelt er vigtigt at få ny læring og friske inputs, selvom man sidder som etableret musiker i et af landets bedste orkestre. Mødet med Thatcher - Før jeg vidste, at jeg skulle være hornist,

lyttede jeg til nogle af de ting, Thatcher medvirkede på, og det var med til at inspirere mig, fortæller Lasse Mauritzen, som ikke er i tvivl om, at James Thatcher indirekte er verdens mest kendte hornist. Han har medvirket på soundtracks til mere end 3000 film, og den meget lange liste tæller gigantiske Hollywood-succeser som Schindler's Liste, JFK, Alene Hjemme, Danser Med Ulve, Forrest Gump, Titanic og mange, mange flere. På den måde har Thatcher nået et publikum, som selv de mest anerkendte kolleger i berømmede orkestre rundt om i verden aldrig kommer i nærheden af. Bange for at blive afvist, hvis han kontaktede den amerikanske super-hornist direkte, skrev Lasse Mauritzen derfor først til sin gamle lærer i London, Hugh Seenan, som er ven med Thatcher, og på den måde kom aftalen i stand. Herfra kunne Lasse Mauritzen tage kommunikationen direkte med Thatcher, som heldigvis havde tid til at mødes med den danske horngruppe i forbindelse med DR SymfoniOrkestrets turné. Lørdag d. 1. april lagde Lasse Mauritzen, Oskar Lejonclou, Dominika Piwkowska og den til lejligheden indkaldte Einar Öhman vejen forbi Thatchers store hus i MUSIKKEN ⁄⁄ 39


”Vi fornemmede en utrolig forandring på meget kort tid. Thatcher kunne lynhurtigt høre, hvad der skulle gøres bedre. Vi skulle ikke rode lang tid med en akkord eller klanglige ting.” - LASSE MAURITZEN

bjergene omkring LA. En dag Lasse Mauritzen formentlig aldrig glemmer: - Jeg var mere nervøs for at møde Thatcher, end når jeg skal spille en stor Mahlersymfoni. Man skulle helst ikke kvaje sig alt for meget. Her tænker jeg ikke på det musikalske, men mere noget i retning af at smadre en vase, griner Lasse. Dagen ef ter skulle DR SymfoniOrkestret spille koncert i San Francisco, og det var et parti fra denne koncert, som blev fremført i Thatchers kæmpestore musik-anneks. - Det var godt, vi gjorde det, for han havde nogle rigtig gode tips – både teknisk og musikalsk. Der er som regel en bestemt måde, man spiller den på, men Thatcher havde nogle andre tanker om det. Det blev vældigt sjovt at spille det, husker Oskar Lejonclou. Dominika Piwkowska supplerer: - Dagen efter kunne de andre i orkesteret mærke, at vi havde været til masterclass. Vi havde fået inspiration og folk sagde, at man virkelig kunne høre forskel. På den gode måde. Mødet med James Thatcher var meget frugtbart for de tre hornister, som er enige om, at den amerikanske kollega er en dygtig og engageret underviser og oveni hatten en behagelig person. Sessionen varede i tre timer, og der blev nørdet igennem både musikalsk og på anekdote-siden. - James hørte på os som hornist og ikke som dirigent. Han kunne høre direkte ind i detaljen af, hvad vi spillede, fortæller Lasse Mauritzen, som ikke kan lade være med at afsløre, at Thatcher udtrykte stor begejstring, ikke mindst for 22-årige Oskar Lejonclou. - Vi havde vel ikke spillet meget mere end en time, før han sagde, at han gerne ville beholde Oskar derovre. Det er et af 40 ⁄⁄ MUSIKKEN

de fineste komplimenter, jeg nogensinde har hørt. Så begejstret var han for Oskars spil, erindrer Lasse Mauritzen. - Men heldigvis tog Oskar med os hjem, tilføjer Dominika Piwkowska med et glimt i øjet. I bedre balance Horngruppens ønske og forventning om at få fyldt noget i den musikalske rygsæk blev indfriet til fulde. - Vi fornemmede en utrolig forandring på meget kort tid. Thatcher kunne lynhurtigt høre, hvad der skulle gøres bedre. Vi skulle ikke rode lang tid med en akkord eller klanglige ting. Han kunne høre det med det samme, siger Lasse Mauritzen. Og for horngruppen er dét indbegrebet af en god underviser: at kunne høre, hvad der er galt og umiddelbart komme med en løsning. Evnen til hurtigt at lokalisere og løse en musikalsk udfordring er Lasse Mauritzen overbevist om, at James Thatcher mestrer til perfektion, fordi han så ofte har indspillet svære passager til soundtracks. Ofte uden forberedelse og nærmest inden blækket på nodepapiret er tørt. Ef ter det lærerige møde med James Thatcher føltes koncerten dagen efter nærmest som ”a walk in the park” for Dominika, Oskar og Lasse, og der var stor ros fra kollegerne i orkesteret. Faktisk havde de tre hornister aldrig lydt bedre end til koncerten i San Fransisco. - Jeg følte mig enormt inspireret af mødet med Thatcher, og vi fik så meget god energi af det. Vi kunne mærke forandringen både individuelt og som samlet enhed. Vi har fået en bedre intern forståelse for, hvad de andre spiller, og hvilken rolle de har, siger Dominika Piwkowska. De tre musikere er enige om, at det giver selvtillid og et spillemæssigt boost at få

kompetent vejledning af en kapacitet som James Thatcher - Vi oplevede, at balancen var blevet meget bedre, og der var kommet en ny slags enighed. Vi var ikke forskellige stemmer – vi spillede sammen. Det føltes meget afslappet, og så kommer de tekniske detaljer næsten af sig selv, forklarer Oskar Lejonclou. Nørdet og eksklusivt Men hvorfor er det vigtigt at opsøge gode lærere og møde idolerne i virkeligheden? - Det er inspirationen. Det er vigtigt hele tiden at søge udvikling; også selvom man har spillet i orkester i mange år, siger Lasse Mauritzen. - Man er aldrig færdig med at blive bedre, tilføjer Dominika Piwkowska, og Oskar Lejonclou uddyber: - Det bliver ekstra nørdet og eksklusivt, når man møder en mand som James Thatcher, der har indspillet så utroligt meget og har opnået legende-status. Det er helt klart en målsætning for mig at opsøge den slags legender fremover. I horngruppen er der stor enighed om, at man ikke skal holde sig tilbage for at opsøge superheltene direkte. Også selvom der for eksempel er tale om den allerstørste og mest anerkendte horn-superstjerne fra Hollywood. Som regel findes der én i netværket, der på en eller anden måde kan åbne en indgang, når den første dialog skal tages. Og den konkrete oplevelse fra LA kan Oskar, Dominika og Lasse drage nytte af, også i det daglige arbejde i DR SymfoniOrkestret. - Det er meget underbevidst. Vi har oplevelsen med os i baghovedet, og det har generelt givet os noget positivt, mener Oskar Lejonclou. Som undervisere kan DR-hornisterne også hente inspiration fra mødet med Thatcher. - Den entusiasme Thatcher havde, skal man selv huske, når man underviser. Uanset om det er amatører eller professionelle, man har med at gøre, siger Lasse Mauritzen. Efter det intense møde med Thatcher måtte horngruppen lave et kort pit-stop på en café blot 200 meter nede ad gaden for lige at sunde sig ovenpå den overvældende oplevelse. Med et musikalsk selvtillidsboost i rygsækken og en kontakt rigere rejste de tre hornister hjem med en overbevisning om, at der er lagt i kakkelovnen til flere inspirerende møder med musikalske legender og superhelte.


Fakta

JAMES THATCHER James Thatcher samarbejder tæt med en lang række af filmverdenens allerstørste komponister blandt andre: •

John Williams

Jerry Goldsmith

Randy Newman

John Barry

James Horner

Alan Silvestri

James Thatcher var solist på fanfaren til de Olympiske Lege 1992 i Barcelona.

”Jeg følte mig enormt inspireret af mødet med Thatcher, og vi fik så meget god energi af det. Vi kunne mærke forandringen både individuelt og som samlet enhed. Vi har fået en bedre intern forståelse for, hvad de andre spiller, og hvilken rolle de har.” - DOMINIKA PIWKOWSKA

Fakta LASSE MAURITZEN •

41 år og fra København.

Solohornist.

Privatuddannet.

Ansat i DR Symfoniorkestret siden 2006.

Tidligere ansat i Det Kgl. Kapel 1997-2006.

DOMINIKA PIWKOWSKA •

32 år og fra Warszawa, Polen.

3. hornist

Uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium

A nsat i DR Symfoniorkestret siden 2010.

OSKAR LEJONCLOU •

22 år og fra Linköping, Sverige.

2. hornist

Har studeret på Musikhögskolan i Malmö. Skal tage bachelor-eksamen til efteråret.

A nsat i DR Symfoniorkestret siden marts 2017 i en et-årig prøveperiode.

MUSIKKEN ⁄⁄ 41


Tem

ORKESTERLANDSKABET UNDER PRES Tekst og foto af Mads Mazanti

Som musikunderviser handler det om være et forbillede og støtte for den unge, håbefulde elev. En dobbeltrolle klarinettist John Kruse dyrker med stor indlevelse sideløbende med ansættelsen i Det Kgl. Kapel.

Siden 2005 har John Kruse været soloklarinettist i Det Kgl. Kapel. Symfoniorkesteret betegnes som verdens ældste og har en historie, der går helt tilbage til 1448. Det fortæller John Kruse, da vi sidder i Kapelfoyeren på Gamle Scene. Et mindre lokale fyldt med gamle billeder og historisk vingesus, og hvor en buste af Carl Nielsen følger nøje med i vores samtale. Vi skal tale om musikundervisning, og om de tanker og overvejelser John Kruse har gjort sig om lærer-metieren i de mere end 10 år, han har undervist sideløbende med sin karriere, som musiker på allerhøjeste niveau. Og vi springer lige ud i det med spørgsmålet om, hvad god musikundervisning egentlig er? - Det er et spørgsmål, jeg stiller mig selv hver gang, jeg går ind til en time. Først og fremmest skal eleven være i centrum. Som lærer skal jeg gå ved siden af den unge musiker og hele tiden flytte horisonten for vedkommende, forklarer John Kruse. Vertikalitet i undervisningen Som lærer på konservatoriet har man ofte eleverne i nogle lange stræk, men for John Kruse er fire år med den samme elev maksimum. - Man starter med en friskhed, og eleven flytter sig mest de første år. Undervejs bliver man nærmest venner eller kolleger med eleverne, og så bliver undervisningsforholdet ikke så vertikalt. Det er et begreb, Peter Bastian benyttede i sin sidste bog. Jeg tror, at han mener, at man som lærer skal sige: Her er jeg. Du skal komme til mig - du skal levere. Det sker i høj grad de første tre-fire år, og herefter udviskes vertikaliteten. Det bliver mere horisontalt. Lærer og elev bliver mere lige, hvilket ikke nødvendigvis er godt for et lærer-elev-forhold. Det skal flytte sig, understreger den 54-årige klarinettist. 42 ⁄⁄ MUSIKKEN

Det skal flytte sig

Og netop begrebet ”at flytte sig” vender John Kruse tilbage til flere gange i samtalen. For det er ikke kun eleven, der i undervisningsprocessen skal flytte sig. Som underviser er man selv nødt til at flytte sig, hvis eleven skal. Omvendt skal læreren være der for eleven, når der undervejs opstår svære tider i studietiden. Det er en dobbelt bevægelse, der kendetegner den gode lærerrolle. Ifølge John Kruse er det helt afgørende, at man forstår denne dobbeltsidighed. - Det er svært og udfordrende at være musikstuderende. Der er mange alenetimer, hvor der kan komme kriser, fastslår John Kruse. En evig proces At være en god lærer handler helt basalt også om at være udhvilet, at komme til tiden og være stabil. - Det lyder banalt, men det er faktisk meget vigtigt. Det bestræber jeg mig på, så jeg er til stede i timerne. Når jeg er til stede, kan jeg nemmere tage fat i de udfordringer, der opstår i det øjeblik, de opstår, siger John Kruse. Han forklarer, at man som lærer må være til disposition, når eleven dukker op til timen med noget helt andet end det, man havde forestillet sig. På spørgsmålet om, hvad der kendetegner den gode elev, svarer John Kruse, at den gode studerende gør det muligt at tilvejebringe en undervisningssituation, hvor læreren kan forlange noget, og hvor eleven flytter sig af sig selv. John Kruse uddyber: - Den gode elev forstår – bevidst eller ubevidst – at lærer-elev-forholdet er gensidigt. Eleven kommer med noget, læreren kan arbejde med. Eleven har med andre ord forberedt sig. Hvis jeg ikke får noget, kan det være lidt tungt. Musikundervisningen og missionen med at uddanne nye dygtige instrumentalister

fylder tydeligvis meget for John Kruse. Som soloklarinettist i Det Kgl. Kapel er der masser at se til på den udøvende side. Han betegner selv orkesteransættelsen som en ”kæmpe-stilling”, men undervisningen – og sidebeskæftigelsen som kammermusiker – bidrager i høj grad til det helstøbte musikerliv. Med sine fire studerende på konservatoriet er der fyldt maksimalt op i den travle fynbos kalender. Han fortæller, at undervisningen er en evig proces, der tager sit udgangspunkt i den enkelte elev. Og selvom man er en topprofessionel og erfaren musiker og musiklærer, melder tvivlen sig ind imellem. - Nogle gange går jeg fra en time med følelsen af at være på toppen, men hurtigt melder tanken sig om, at det jo ikke er mit show. Fik jeg egentlig den studerende med? Hvordan, man gør det bedst, er under stadig udvikling, siger John Kruse og kaster et blik ud af vinduet. Et bedre studiemiljø Han husker tilbage på sin studietid i Paris, hvor lærerne ikke gik med fløjlshandsker. Her blev den danske elev udfordret af et system, der adskiller sig meget fra den blødere version, han var vant til hjemmefra. Men samtidig følte John Kruse, at lærerne viste ham en tillid ved at tale åbent om musikalsk niveau og fremtidsmuligheder. - Jeg fik at vide, at hvis min kurve var stigende, kunne jeg blive. Fladede den ud, var det nok bedre at tage hjem, for så ville jeg ramme middelmådigheden. Det var et sprog, jeg forstod, og det var motiverende, husker John Kruse, der mener, at vi i Danmark bør lade os inspirere af internationale skoler og arbejde på at få oprettet et miljø omkring studiet. Han ser det som sin lærer-opgave at skabe nogle rammer omkring studiet, hvor eleverne har mulighed for at høre andre


øve sig og spille og få andre til at lytte, når man selv spiller, for det er en vigtig del af studiemiljøet. - At være musiker er i høj grad en kollektiv beskæftigelse. Vi er hinandens skæbner. Selv har han taget sine elever med til Paris, arrangeret masterclasses og lavet studiekoncerter for at skabe en identitet og miljø omkring klassen. Det er work in progres, men John Kruse er overbevist om, at det er sundt at sammenligne sig med eksempelvis Paris og Los Angeles, som har stafetten på træblæser-fronten for tiden. John Kruse synes ikke nødvendigvis, der er sammenfald mellem at være en god musiker og en god underviser. Han er til gengæld overbevist om, at man bliver en bedre musiker af at undervise og vice versa. Som lærer bliver man således holdt til ilden omkring musikalske og instrumentale problematikker, og timerne er evig kilde til udvikling og inspiration. - Jeg har været nødt til at bevidstgøre mig om utrolig mange funktioner, fordi jeg som musiker arbejder meget intuitivt. De unge mennesker vil gerne have nogle anvisninger. Det er en utrolig berigende proces, jeg er i gang med, og den stopper aldrig, forklarer John Kruse. Han lægger ikke skjul på, at livet som musiker og lærer kan være svær at balancere, men betegner sit nuværende arbejdsliv som fantastisk. Lærerjobbet er kommet til at betyde meget, og at være udøvende i Det Kgl. Kapel har den store fordel, at eleverne kan komme og høre læreren spille. - På en god aften synes de måske, det lyder dejligt. Andre aftener tænker de måske: Nå, han kæmper også. For eleven kan det virke befordrende, at læreren ikke forsvinder op på et abstrakt plan, men også sidder med tingene til hverdag, griner han, inden vi forlader Kapelfoyeren og Carl Nielsens årvågne blik.

Fakta

JOHN KRUSE Begyndte sine studier ved Det Fynske Musikkonservatorium i 1980 og fortsatte i 1984 sine studier på Pariserkonservatoriet. Blev i 1987 ansat i Det Kgl. Kapel, hvor han var til 1989. Blev i 1989 udnævnt til soloklarinettist i Odense Symfoniorkester. Fra sommeren 2005 udnævnt til

”At være musiker er i høj grad en kollektiv beskæftigelse. Vi er hinandens skæbner.”

1. soloklarinettist i Det Kgl. Kapel. Har i otte år undervist som timelærer på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Har alt sit virke i København: kammermusik, undervisning, orkestermusik. MUSIKKEN ⁄⁄ 43


Tem

ORKESTERLANDSKABET UNDER PRES Af Daniel Engholt Carlsen

Lad os lytte efter Det københavnske orkesterlandskab bliver diskuteret på livet løs, og fremtiden er usikker for mange musikere. Med det som udgangspunkt har det været vigtigt – især for os, som måske ikke har de største relationer til klassisk musik – at tage et skridt tilbage og for alvor koncentrere os om musikken og det, vi diskuterer. Det har ledt til tre små beretninger, om tre forskellige orkestre, i tre forskellige formater, hvor det overordnet handlede om én ting; nemlig at lytte efter. 44 ⁄⁄ MUSIKKEN

Daniel Engholt Carlsen, 23 år. Sidder i DMF Københavns Ungdomsudvalg

William Ditlev Barfoed, 24 år. Mediegrafiker

Jason Lee Cameron, 23 år. Studerer teater, udstillings- & event-tekniker. Bassist .

”Klassisk musik giver mig et frit udgangspunkt”

Sarah Simone Jørgensen, 24 år. Skuespiller ved NydTeater og bartender på Papirøen


DANIEL

Formatet: Live Orkester: Det Kgl. Kapel Hvad: Juveler, Den Kongelige Ballet Jeg tager plads ved siden af hornsektionen i orkestergraven i Det Kgl. Teater. De larmer alle sammen helt ustyrligt, hvilket for mig som rytmisk musiker virker helt forkert. Alle spiller i øst og i vest, selvom publikum er på vej ind i salen; men ingen kommenterer på det, og det virker som om, alle er enige om, at det er praksis for denne type musikoplevelse - orkestret stemmer lige. Der er komplet udsolgt, og rækkerne er fyldt med forventningsfulde mennesker, som alle ser frem til at opleve sammenspillet mellem orkester og ballet. Dirigenten slår an, og så går det ellers i gang. En liveoplevelse ud over det sædvanlige - i hvert fald for mig. Jeg lytter normalt ikke til klassisk musik, og lige pludselig sidder jeg i epicentret; orkestergraven. En nærmest berusende følelse rammer mig fra første strøg fra violinerne. Det er en lydoplevelse, som jeg ikke kan genkende fra nogen anden liveoplevelse, jeg har haft, og jeg må sige, at klassisk musik og orkesterformatet virkelig kan skabe det, som alle synthesizere med deres ‘pads’ prøver at efterligne - storladenhed. Jeg sidder med en forestilling om, at alle tangenter er presset i bund uanset dynamikken. Det er lyden af film, men nu sidder jeg midt i soundtracket. Jeg er dybt imponeret over den disciplin, som hersker i graven, og hvilken dedikation hver enkelt musiker har til helheden. Ingen eskapistiske soloer, men et tæt forbundet fællesskab, som skaber en lydflade, man ikke oplever andre steder. Jeg er bevidst om, at jeg sidder på en ganske unik plads, og jeg er bevidst om, at det langt fra er sidste gang, jeg hører Det Kgl. Kapel. Også selvom det næste gang bliver ståpladser, under loftet, til studiepris.

SARAH

Formatet: Audio Orkester: DR SymfoniOrkestret Hvad: Beethovens 3. Symfoni (Eroica). Jeg møder Sarah en travl aften, hvor hun nok mest af alt har lyst til at hoppe i seng efter en lang dag med både arbejde og teater. Men da jeg får beskrevet, hvad det hele går ud på – at hun blot skal ligge på sin sofa og lytte til Beethoven - lyser hun op. Det er trods alt ikke så slemt. Hvad synes du overordnet om oplevelsen? Jeg synes, der er noget storslået ved så-

dan et stykke musik. Jeg oplever det, som et eventyr; det gode mod det onde. Når de bløde, fredfyldte toner bliver overrumplet af de hårde og dramatiske. Jeg er overrasket over, hvordan hvert akt kan ændre min grundfølelse på et ganske kort sekund, og det gør i mine øjne denne musik til et kraftfuldt stykke kunst. Hvad tænker du om formatet og denne måde at opleve klassisk musik på? Det giver mig mulighed for at synke ned i musikken og lade den være, hvad jeg ønsker, den skal være for mig. Jeg skal ikke forholde mig til en fastlåst historie, men får selv lov til at digte på hver enkelt lille lyd. Det er enormt stimulerende at give fantasien frit løb og bare lade musikken og tankerne skabe fortællinger i alle afskygninger og koble af fra dagen. Hvad kan det klassiske generelt i denne konstellation? Det er sjældent, at jeg sætter klassisk musik på for at frembringe en bestemt følelse, hvilket næsten alle mine andre musikvalg er stærkt præget af. Klassisk musik, og især dette stykke, giver mig et frit udgangspunkt. Der er ikke en sørgelig eller glad sangtekst, som forsøger på at putte noget ned over hovedet på mig for at få mig til at føle noget meget konkret. Jeg kan selv lade mig påvirke af stemningen og digte min egen fortælling. På trods af, at intet er overladt til tilfældighederne, oplever jeg det langt friere og mere alsidigt i mit hoved end meget andet musik.

WILLIAM + JASON

Formatet: Audio-Video Orkester: Copenhagen Phil i samarbejde med bandet When Saints Go Machine Hvad: Optagelser fra koncerten ”60 minutes of When Saints Go Machine” samt interview med deltagende musikere samlet i en dokumentar, lavet under CPH:DOX. Det er eftermiddag på Nørrebro. Solen skinner, men alligevel har jeg fået de to herrer, William Ditlev Barfoed og Jason Lee Cameron, til at tage plads i deres sofa, åbne øjne og ører, tænde deres fjernsyn og lytte til dokumentarfilmen “60 Minutes of When Saints Go Machine”. Hvad synes I overordnet om oplevelsen? Jason: Jeg synes, det var super fedt. Dynamisk i den måde det rytmiske og klassiske blender sammen. Det klassiske supplerer super godt og formår at skabe en helt tredje dimension. Best of both worlds.

William: Helt enig og man kan sige, at forsanger Nikolaj Vonsilds karakteristiske vokal står ud for sig selv. Det var meget drømmende og storladent, netop fordi forsangerens vokal i sig selv har det element. Super fedt. Hvad tænker I om tv-formatet og denne måde at opleve klassisk musik på? William: Jeg tror helt klart, at oplevelsen er større live. Jason: Det ville være hundrede gange federe at se og høre det live. William: Ja, hvis vi ikke havde gode højtalere, havde det ikke været fedt. Det gjorde ikke den store forskel for mig, at der var billeder eller ej. Det er selvfølgelig fedt at se et orkester på omkring 50 mand, men det havde klart været federe at opleve live eller høre det på en plade. Hvis samme koncept etableres i fremtiden, synes jeg, at det visuelle skal supplere det kunstneriske koncept bedre. I denne sammenhæng var det visuelle ren dokumentation og understøttede ikke fortællingen, som jeg ser det. Hvad kan det klassiske generelt i denne konstellation? William: Det klassiske gør det meget større. Det er ikke så begrænset i lydens bredde. Jeg føler tit, at eksempelvis elektronisk musik kan blive meget minimalistisk. Jeg synes, der er en helt anden stemning. Det er nogle andre følelser, musikken fremprovokerer. Når der er så stort et orkester bag, opleves det mere poetisk. Jeg tror, det er ret vigtigt, at der er et element at “ægthed” eller “live” til en koncert, og når der sidder et stort orkester, skaber det ikke bare deres eget udtryk. Men som publikum er det også en oplevelse i sig selv bare at se så mange mand spille sammen og følge hinanden i én stor synergi. Jason: Jeg synes, det er en fed dimension til oplevelsen. Jeg er fan og synes, det holder. Jeg kunne sagtens forestille mig at opleve flere af denne type koncerter i fremtiden - men live! Og så er det tydeligt, at det hele er meget gennemtænkt. Det fede ved denne opsætning, som jeg hører det i interviewene i videoen, er, at man har tænkt rigtig meget over kompositionerne, og jeg tror helt klart, at passionen fra både de klassiske og de rytmiske musikere handler om at få skabt en fælles koncert. Det er ikke bare When Saints Go Machine akkompagneret af Copenhagen Phil, og det er grunden til, at denne koncert er så imponerende. Selvom elektronisk og klassisk musik måske synes langt fra hinanden, oplever jeg her, at der i virkeligheden er ret mange fællesnævnere. MUSIKKEN ⁄⁄ 45


Tem

ORKESTERLANDSKABET UNDER PRES Af Mads Mazanti

”Vi skal turde gå i spidsen” Hvordan er det som musiker i et symfoniorkester at være underlagt Danmarks største mediehus? At være underlagt ”det store DR” er en udfordring, men de gode sider opvejer de dårlige. Vi er en lille brik i et stort spil, men her betyder det store spil, at vi kan gøre ting, som man ikke kan gøre andre steder. Vi har et beredskab, som er helt usædvanligt med fremragende P2-musikjournalister, TV-folk og en enestående koncertsal. Nogle gange kunne jeg godt tænke mig, at vi kunne lave om på helt lavpraktiske ting som for eksempel en hjemmeside, der fungerer bedre, uden automatisk at skulle være underlagt et fælles DRdesign. Men jeg tror ikke, der er mange i DR SymfoniOrkestret, som ikke foretrækker at være i det her hus. DR har fået meget skæld ud gennem tiden, men sagen er, at der er et medarbejderskab, som er vanvit-

tigt dedikeret. Det mærker man, hvis man for eksempel snakker med kameradamen eller frokostpersonalet. Og selvom vi får tæsk ind imellem, er der stadigvæk en stolthed over at være i DR. DR er ikke kun et mediehus, men også en kulturel magtfaktor og et kulturelt centrum. Jeg var i otte år involveret i byggeriet af koncerthuset,

at sluge en masse små fisk. Vi har store budgetter og eksponering qua radio og TV. Vi har stor respekt; for eksempel for vores kolleger i Copenhagen Phil, der laver deres 60 minutes-projekter, som en del af deres branding. Det er vigtigt, at vi hver især finder vores egen vej. Hvilken konkret indflydelse har det på jeres dagligdag at være en del af DR? Det giver os mulighed for at spille med dirigenter og solister på et tårnhøjt niveau, fordi de også får den eksponering, der følger med at spille i Statsradiofonien i den store sal i København. Vi er et orkester, der qua vores størrelse skal turde gå i spidsen og være med til at passe på underskoven. Vi skal tage vores ansvar overfor amatørmusikken og børnene og hele tiden finde nye flader. Vores publikumstal er gået vanvittigt op, mens det

”DR er ikke kun et mediehus, men også en kulturel magtfaktor og et kulturelt centrum.”

46 ⁄⁄ MUSIKKEN

og for mig var det en drøm, at det blev en sal, som åbnede sig for hele verden; både internationalt og på de danske flader. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig den store publikumssucces, det er blevet. I orkestret er vi ret bevidste om, at vi er den store haj, som let kan komme til


Fakta

GERT SØRENSEN •

Født 1960 i Holstebro. Bor i dag i København

Janitshar

Uddannet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium

Tidligere ansat 2 ½ år i Livgardens Musikkorps

Har været ansat i DR Symfoniorkestret i 31 år

DR SymfoniOrkestret er en del af Danmarks største mediehus, men hvilken rolle spiller det i hverdagen for musikerne i orkestret? Det spurgte vi janitshar Gert Sørensen om, da vi fangede ham til en række hurtige spørgsmål mellem to prøver i Koncerthuset. Foto: Bjarne Bergius Hermansen

kniber mere andre steder, og der skal vi se på, hvordan vi kan hjælpe. Det ville være interessant at lave koncerter med landsdelsorkestrene i Koncerthuset, så der kom en udveksling af musikerskab på kryds og tværs. Men beslutningsgangen kan godt være noget længere her, fordi der er mange led og mange hensyn, der skal tages. Hvordan vil det se ud, hvis Mette Bocks planer om en udskillelse bliver til en realitet? Jeg har kendt Mette Bock, siden hun var kulturdirektør på DR, og i al respekt for at man tør tænke nyt, synes jeg, at det er en tanke, man helst ikke skal reklamere med, at man har tænkt. Det er svært at kommentere på noget, der er så luftkastelsagtigt, og jeg har ikke mødt et eneste menneske, der synes, det er en god idé. Hvordan er stemningen omkring Mette Bocks planer i orkestret? Vi er observerende og klar over, at der foregår en masse, men det er ude af vores hænder. Vi er underlagt et medieforlig – det er vores finanslov. Det, vi kan gøre, er

at spille sindssygt godt, levere koncerter på et forhåbentlig højt niveau, være initiativrige og vise os i landskabet. Jeg tror ikke på underskriftindsamlinger. Det gælder om at være synlige og gøre vores bedste. Vi er et orkester fra Danmarks Radio qua vores rødder, organisation, historik og internationalt samarbejde. Jeg er heller ikke tilhænger af udflytning af ekspertise. I stedet synes jeg, at man skal bygge no-

get nyt op. Som NOMA’s køkkenchef René Redzepi siger: Opskrifter er ikke noget, vi bruger. Det er noget, vi laver. Jeg synes også, vi skal lave opskriften selv. Hvis man skal opfinde en helt ny opskrift uden ingredienser og råvarer i sit køleskab, er der langt til, at man får en velsmagende ret. Hos os er der fyldt op i viktualierummene, og vi står på skuldrene af en historik. Den kan man ikke bare flå væk.

”Det er svært at kommentere på noget, der er så luftkastels-agtigt, og jeg har ikke mødt et eneste menneske, der synes, det er en god idé.” - GERT SØRENSEN OM METTE BOCKS FORSLAG OM AT UDSKILLE DR SYMFORNIORKESTRET FRA DR.

MUSIKKEN ⁄⁄ 47


DMFkb

REPORTAGE ***

Tekst og fotos af Mads Mazanti

SPOT Festival:

Fremtidsmøde og intime debatter SPOT Festival er ikke kun en et udstillingsvindue for håbefulde musikere. Det er også legeplads for vækstlaget af upcoming branchefolk, der på SPOT har muligheden for at skabe nye kontakter, teste idéer og vandre nogle skridt ud af den bumlede karrierevej.

Fakta

DANIELS RÅD Daniels råd til debutanter på branchefestival •

Drop mails. Grib telefonen eller sæt et møde op.

Lær af fiaskoerne. Vær glad for, at du dummer dig – så lærer du noget.

Del dine idéer og sæt handling på.

Vær åben og imødekommende. Man ved aldrig, hvad næste person, man møder,

48 ⁄⁄ MUSIKKEN

repræsenterer.


Fakta

ROYALTIES ROYALTIES er et skræddersyet ”skaberforløb” for fremtidens professionelle musikere og musikbranchefolk. ROYALTIES ruster deltagerne til en musikbranche under radikal forandring, hvor k la s si ske for retningsmodeller er under pres. Forløbet skal give deltagerne redskaber til at arbejde fokuseret og strategisk, så de kan skabe overblik over deres position og udvikling og måske blive bedre til at udnytte de kommercielle muligheder i musikken. Bag ROYALTIES står partnerne Royal Beer og Volcano. Forløbet strækker sig over 10 måneder. Se mere på www.royalties.dk

Daniel Engholt Carlsen er en af deltagerne på iværksætterforløbet Royalties, et skræddersyet 10-måneder langt skaberforløb for fremtidens professionelle musikere og musikbranchefolk. - På Royalties er vi i år 27 unge, som skal lære at manøvrere rundt i musikbranchen. Forløbet er meget iværksættertænkt, så man byder ind med et projekt, man gerne vil lave og får opbygget nogle kompetencer for at følge idéen til dørs. Det handler ikke bare om at sætte en koncert op til ingen verdens nytte, fortæller Daniel Engholt Carlsen foran Smukbussen, Smukfests spektakulære event-bus. Det er fredag på SPOT Festival 2017, og Daniel Engholt Carlsen er godt i gang med afviklingen af eventet Fremtiden Møder Fremtiden, som han har etableret sammen med nogle af de andre kursister. Arrangementet er en direkte udløber af Royaltiesforløbet, som partnerne Royal Beer og Volcano står bag. - Fremtiden Møder Fremtiden gør op med idéen om, at man bare skal sætte sig i baren på Hotel Radisson og møde de fede musikbranchefolk, forklarer 23-årige Daniel Engholt Carlsen, der har inviteret til et uformelt møde, hvor primært unge aktører i musikbranchen kan mødes. Men også de mere erfarne musikfolk er velkomne til en kop øl og en snak i den lidt forkølede maj-sol ved Godsbanen. - Vi vil gerne lade fremtidens store kanoner på branchesiden møde fremtidens store kanoner på musikersiden i et super uforpligtende møde. Nogle af

de fede idéer, som måske bliver standarden om 15 år, behøver ikke nødvendigvis komme fra eksperterne i dag. Det kan være, de kommer fra nogle af de unge kids, der sidder her og drikker en øl. Idéerne skal have et sted at leve - et sted, hvor man kan snakke med andre unge, drømmende folk, som ikke sabler dem ned på grund af knowhow og erfaring, fortæller Daniel Engholt Carlsen. Han har i flere år engageret sig bredt i arbejdet med og omkring musikere. Blandt andet er han nyvalgt til DMF Københavns bestyrelse, har lavet koncertproduktion på Distor tion, arbejder frivilligt på spillestedet Mantzius Live og er ved at afslutte Royalties-forløbet med en masse relevante kontakter og kompetencer i rygsækken. - Succeskriteriet for Fremtiden Møder Fremtiden er, at unge branchefolk går hjem fra dette møde med troen på det, de laver. At man får et skulderklap, der gør, at man bliver ved, lyder det fra Daniel Engholt Carlsen, mens lydprøven fra næste act på den tilstødende A ar hus Volume-scene brager løs i baggrunden. Dialog skaber forandringer Dagen efter møder vi igen Daniel Engholt Carlsen. Denne gang foran Scandinavian Congress Center i rollen som projektleder på det officielle branche-arrangement ’Royalties x SPOT+’, som er udviklet i samarbejde med Promus. Det er fem debatsessions á 50 minutter med forskellige temaer. Blandt andet

sampling, gratis arbejdskraft og fremtidens publikum. Konceptet er en række oplægsholdere, en Royalties-moderator og plads til cirka 20 SPOT+ deltagere i en dialogbaseret debat. For at invitere alle interesserede med, livestreames de fem sessions, og online-seere har mulighed for at kommentere og stille spørgsmål til debatten undervejs. Daniel Engholt Carlsen fortæller, at debatterne er henvendt til branchenørder, men fem gange ’udsolgt’ vidner om, at de unge musikiværksættere har skabt et attraktiv t koncept midt i vrimlen af mere traditionelle workshops og paneldebatter. - Vi er unge folk, som har haft lyst til at stille spørgsmål og debattere de her emner for at komme frem til nogle løsninger. Vi står selv for produktionen, livestreamingen og har mange ting på egne skuldre, og derfor bliver hele udtrykket også vores. Vi får det til at løbe rundt på egne præmisser, siger Daniel Engholt Carlsen, der glæder sig over, at de fremmødte branchefolk udgør en mangfoldig flok. Intentionen med Royalties-sessions har netop været at blande innovative, kreative tanker med knowhow. Og erfaringen er vigtig, hvis man satser på at videreudvikle musikbranchen: - Håbet er, at der kommer en vidensdeling mellem erfarne og helt grønne folk. Hvis der er rum til alle de spørgsmål, der opstår, får vi en dialog, og så kan tingene ændre sig. Hvis man bare giver talerør til en monolog, ændrer tingene sig ikke, slutter Daniel Engholt Carlsen.

”Håbet er, at der kommer en vidensdeling mellem erfarne og helt grønne folk. Hvis der er rum til alle de spørgsmål, der opstår, får vi en dialog, og så kan tingene ændre sig. Hvis man bare giver talerør til en monolog, ændrer tingene sig ikke.” MUSIKKEN ⁄⁄ 49


DMFkb

REPORTAGE ***

Tekst og fotos af Mads Mazanti

Debutanter i SPOTlyset I mere end 20 år har SPOT Festival i Aarhus været affyringsrampe for fremadstormende danske musikere. I år kunne den kombinerede showcase- og branchefestival præsentere 280 korte koncerter fra 38 scener, hvor en blanding af spritnye og mere etablerede kunstnere gav varierede prøver på deres musikalske kunnen. MUSIKKEN tog en snak med fem SPOT-debutanter og spurgte ind til planer, forberedelse og forventninger.

ALVARADO • • • • •

Karla Alvarado Rapper Bor i København Udgav i 2016 sin første EP med seks tracks Shows på SPOT 2017: fredag kl. 19.00 på Radar + lørdag kl. 15.00 i The Merchant Room

Hvilken plan har du lagt for din deltagelse på SPOT? Jeg har ikke lagt en strategi, men jeg skal se en masse forskellige shows. Jeg har ikke siddet med listen og kigget efter navne, men tager det meget som det kommer. Jeg koncentrerer mig mest om mine shows og putter al min energi i det og håber, det har tiltrukket nogen, jeg kan komme i kontakt med. Hvordan har du forberedt dig på show-delen? I mit sæt har jeg tænkt over, hvordan hver sang skal bygges op baseret på temaer, så folk ikke bliver forvirrede over, hvem jeg er. Normalt forbereder jeg sættet ud fra, at folk skal have en fest, men denne gang er det forberedt ud fra, at jeg skal lukke folk ind i min verden. Hvad går du specielt efter på SPOT? Jeg vil gerne spille noget mere, gerne i udlandet. Jeg håber på at

50 ⁄⁄ MUSIKKEN

få fat i den rigtige internationale kontakt, men den del lader jeg min manager om. Hun er god til at snakke om de mere konkrete ting. Vi har hver vores styrker, så jeg kommer til at hænge meget op ad hende, så vi kan bounce idéer frem og tilbage. Hvilke forventninger har du til deltagelsen på SPOT? Jeg vil gerne sprede mit netværk. Det gør jeg bedst via mine liveshows og ved at være til stede personligt. Når jeg har spillet, vil jeg altid gerne ud i crowden og snakke i stedet for at sidde og kede mig backstage. Hvad fik du ud af at være med på DMF’s ’Workshop For dig, der skal spille på SPOT’? Jeg kunne godt lide de kreative idéer i forhold til at promovere sit show på dagen eller dagen før. Der var jeg all ears, og jeg har printet en del flyers og plakater, som jeg har taget med mig på SPOT.


Hvilken plan har du lagt for din deltagelse på SPOT? Jeg har inviteret så mange som muligt. Vi har øvet vildt meget, og så har jeg været til nogle møder for at få folk til at opdage, at vi findes. Hvad fik du ud af at være med på DMF’s ’Workshop for dig, der skal spille på SPOT’? Jeg fandt ud af, at der sker en masse rundt om musikken på SPOT. Det handler ikke bare om at øve sig meget på sin koncert. Workshoppen var med til, at jeg har gjort en indsats for, at der kommer nogen til showcasen, og så må musikken gøre resten derfra. Hvad har du helt konkret gjort? Jeg har skrevet til folk på den tilsendte brancheliste, og jeg har været til speedmeetings, som jeg blev rådet til at tage til. Og så har jeg sat et enkelt møde op med et pladeselskab. Jeg er gået mest efter kontakt med pladeselskaber og festival-bookere, fordi vores kæmpe-band vil passe helt vildt fedt til festivaler.

ESPICHICOQUE • • • • •

Hvordan har du forberedt dig på show-delen? Jeg vil ikke lave en lang droneintro, så folk er forsvundet, før vi starter. Man skal fange folk, især fordi vi spiller på en åben scene, hvor folk kan komme og gå. Det er man nødt til at tænke på, når man bygger sit sæt op. Hvordan vil du følge op på SPOTshowcasen? Jeg vil helt sikkert skrive til dem, jeg allerede er kommet i kontakt med, og selvfølgelig især dem der kommer til koncerten. De folk, jeg mødte til speedmeetings, har jeg også aftalt at sende ting til og tale med efter festivalen, og så vil jeg mingle med folk på festivalen. Hvilke forventninger har du til deltagelsen på SPOT? Allermest håber jeg, at der er nogen, der finder ud af, hvem vi er, fordi projektet er så nyt og ukendt. Vi har kun spillet i et års tid. Men SPOT kan være med til at åbne folks øjne.

Emilie Espichicoque Sanger, trommeslager og komponist Bor i Aarhus Har endnu ikke udgivet noget materiale Show på SPOT 2017: fredag kl. 22:00 på Caféscenen, Musikhuset

GURLI OCTAVIA • • • • •

Sanger og sangskriver Bor i Aarhus Studerer sangskrivning på Det Jyske Musikkonservatorium Har udgivet fire singler og en EP (maj 2017) Show på SPOT 2017: fredag kl. 19:30 i Kammermusiksalen, Musikhuset

Hvilken plan har du lagt for din deltagelse på SPOT? Min manager og jeg har ikke sat os ned og lagt en plan. Strategien har været at invitere mund til mund og via Facebook. Vi har ikke skrevet mails, fordi vi vurderede, at det ikke rykker så meget. Jeg har været til speedmeeting for at møde udvalgte folk, spille musik for dem og invitere dem. Min manager har også taget fat i folk og spurgt, om de ikke ville kigge forbi til showcasen. Hvad fik du ud af at være med på DMF’s ’Workshop for dig, der skal spille på SPOT’? Jeg er blevet meget bevidst om delene i det: før, under og efter SPOT. Fx at følge op på de kontakter, vi får lavet. Jeg havde ikke tænkt så meget på at invitere folk på forhånd, og så er det vigtigt at tage al branche ud af koncerten, så man ikke er for showcase-orienteret under selve koncerten. Hvordan har du forberedt dig på show-delen? Min SPOT-sætliste er endt med at ligne sætlisten fra mine andre koncerter, fordi sættet giver

mening i forhold til showcasestrukturen. Jeg har tænkt meget over, at nogle er til stede de første 10 minutter, andre de sidste 10 minutter, så man skal ikke gemme alt det bedste til sidst, men sprede det lidt mere ud. Internt har vi lavet aftaler om, hvornår jeg taler, og hvornår vi går direkte over i et nyt nummer. Det plejer vi bare at tage undervejs. Hvad går I helt konkret efter i forbindelse med SPOT-showcasen? Festivaler og bookere generelt. Størstedelen af dem, vi har talt med, er folk fra andre showcasefestivaler i udlandet eller folk, der booker til forskellige arrangementer. Men også bookingbureauer og danske festivaler. Hvilke forventninger har du til deltagelsen på SPOT? Jeg håber, jeg kommer i dialog med nogen og har etableret brugbare kontakter, som måske først kaster noget af sig de næste par år. Jeg håber på at komme i tæt dialog med en booker. For mig handler det mest om at skabe kontakten nu, så vi ved hinanden findes. MUSIKKEN ⁄⁄ 51


Hvilken plan har du lagt for din deltagelse på SPOT? På forhånd talte jeg med genreorganisationen TEMPI, som hjalp mig med at pege ud, hvem jeg skulle snakke med. Og nu er jeg på vej til TEMPI’s brunch, hvor jeg skal møde 80 branchefolk. Jeg har skrevet mails til nogle af dem i forvejen og inviteret dem til min koncert. Ellers skal jeg bare hænge ud og suge til mig. Hvilke kontakter går du efter? Jeg søger efter management. Lige nu gør jeg alt selv, og det er meget arbejde. Jeg går også efter booking i Tyskland og vil generelt gerne lære folk at kende. Danmark og hele songwritermiljøet er nyt for mig.

MIRJA KLIPPEL • • • • •

Hvordan har du forberedt dig på show-delen? Det er lidt kortere end en normal koncert, så jeg spiller kun de bedste sange. Derudover skal det bare være en hyggelig koncert. Hvilke forventninger har du til deltagelsen på SPOT? Jeg har ikke de store forventninger, for jeg ved ikke, om der kommer nogle branchefolk. Hvis de dukker op, vil jeg selvfølgelig tale med dem og arrangere et møde. Jeg skal udgive album i 2018, så jeg håber på at få kontakt til label, promotion og distribution. Jeg regner ikke med at komme hjem med en kontrakt i hånden, men det er fint at få nogle kontakter.

Sanger og sangskriver Fra Finland Bor i København Studerer Music Performance på Det Rytmiske Musikkonservatorium Off-SPOT show: lørdag kl. 17:00 i Musikundervisning.dk

SAINT BEST • • • •

Daniel Thoning (bassynth, sequenzer), Christian Askjær (trommer), Mads Jenstrup (synth, kor), Christian Bonne (sanger) Fra København Udgav første single i 2016 Show på SPOT 2017: lørdag kl. 00:45 på RADAR

Hvilken plan har I lagt for jeres deltagelse på SPOT? Målet er at spille for de branchefolk, som vi har skrevet med på forhånd. Konkret er vi på jagt efter management og håber på at få sendt nogle tråde ud til England, Skandinavien og Tyskland. Vi har gået listen med SPOT-delegerede igennem sammen med vores skandinaviske label Fake Diamond Records, og de har hjulpet os med at udpege interessante internationale labels. Så længe vi ikke har management, må vi gøre arbejdet selv. Hvilke forventninger har I til deltagelsen på SPOT? Vi regner ikke med at lande en pladekontrakt ved at spille et enkelt show på SPOT. Dem, vi får kontakt til, skal se noget mere, og vi skal sende dem nogle af de nye singler, vi er ved at lave i studiet. Og vi skal omvendt se, hvem de er, og om det er nogen, vi stoler på og kan sammen med.

52 ⁄⁄ MUSIKKEN

Hvordan har I forberedt jer på show-delen? Normalt ville vi lægge singlerne længere tilbage i sættet. Her prøver vi at trykke dem af i midten, hvor vi håber på, at der vil være flest til stede. Vi er jo i hård konkurrence med mange andre navne, som pladebranchen skal rundt og se. Vi har kondenseret det lidt for at være skarpe på de sange, vi gerne vil vise. Man skal kunne komme ind til showcasen på et hvilket som helst tidspunkt, og vide hvad det er, vi gerne vil. Det bliver en Best of Saint Best-koncert – skåret ind til benet. Hvad fik I ud af at være med på DMF’s ’Workshop for dig, der skal spille på SPOT’? Det var mega givende at tale med én, der har prøvet det hele før. Det var fedt at tale med Lowlys manager om, hvordan han kontaktede branchen, og hvad man helt konkret skal skrive, og hvad man kan forvente.


Frederiksberg Bogtrykkeri

GREAT CHINA 大中国

LIVECOOKING SUPPE, GRILL, WOK & DESSERT

’s F M r D e e All emm at b dl a e r i m 0% s! 2 får hos o

Du får 20 % rabat på hele regningen. Oplys koden ’DMF KBH 888’ ved bestilling.

Telefon 33 14 63 20 · Stormgade 35 · 1555 København V www.greatchina.dk · www.facebook.com/greatchina MUSIKKEN ⁄⁄ 53


DMFkb

UNGDOMSUDVALGET

***

Af Daniel Engholt Carlsen · illu: Simon Gorm Eskildsen

Der findes ingen alternativer til konservatoriet. Eller gør der? Fakta

MUSIKVALG.DK Søger du efter alternativer til konservatorierne? Så besøg hjemmesiden www.musikvalg.dk, der er lavet af Daniel Engholt Carlsen og Rasmus Juncker fra DMF Københavns Ungdomsudvalg. 54 ⁄⁄ MUSIKKEN


Søger man på ‘musikuddannelser’ på uddannelsesministeriets uddannelsesguide www.ug.dk, finder man 11 uddannelser. 10 af dem er fra konservatorierne, og den sidste er fra MGK. Søger man på Google, kommer hjemmesiden www.musikuddannelser. dk frem, som er ansøgningsportalen til de 10 konservatorieruddannelser på ug.dk. Men hvad med de andre uddannelser?

Mit navn er Daniel Engholt Carlsen. Jeg er et af den slags mennesker, som drømte om at blive professionel musiker, men aldrig rigtig magtede opgaven og øve-timerne. Det var indtil jeg fandt ud af, at det var noget helt andet, jeg drømte om. Vi skal nogle år tilbage. Jeg går på det tidspunkt på Den Rytmiske Højskole i Vig og skriver en masse musik og drømmer om at blive en kæmpe stjerne med masser af talent. Alligevel er det ikke musikken, jeg bruger mest tid på. Jeg ender i stort set alle skolens udvalg og arrangementsgrupper og er involveret i alt fra teaterkoncert, koncert på hovedbanegården, skolens pladeselskab, festudvalget, ja sågar også snapseklubben. Alle gode ting har en ende, ligeledes et højskoleophold. Men hen imod slutningen møder jeg en af mine gode venner Rasmus Juncker til en fest. Vi snakker lidt om gamle dage, og jeg forklarer, hvad jeg går og laver. Han kigger på mig og spørger, hvorfor jeg ikke går efter alt det bag scenen i stedet for at bruge tid på at fortælle om en drøm, jeg ikke selv er til stede i længere? Det får sat en masse tanker i gang, og en måned efter begynder jeg som frivillig på et spillested. Jeg kommer med i Ungdomsudvalget hos DMF København og etablerer mig i et musikkollektiv.

”Man lærer ikke af succeser, men af fejl og især fiaskoer.” Ensrettede drømme Jeg har været til flere musikbranchetalks, end der kan tælles på to hænder. Fællesnævneren for alle disse arrangementer er de mange unge, som sidder med sultne øjne og prøver at afkode vejen til succes. Hvor skal man booke henne? Hvordan skal den fede koncert sættes op? Hvad skal man kunne for at blive ansat på et pladeselskab? Der er mange spørgsmål. Den ultimative konklusion for alle de oplæg er: Bliv ved. Du skal gå langt og blive ved med at gå. Så snart en dør lukker, skal man ikke prøve at sparke den op. Find i stedet branddøren, den er lovpligtig. Man lærer ikke af succeser, men af fejl og især fiaskoer. Det koster cirka 40.000 kroner at tage på højskole. Jeg tog på højskole for at skrive musik og producere - intet af det blev jeg særligt god til. Det må siges at være en fiasko. Jeg brugte 40.000 kroner på et specifikt mål, som jeg ikke engang ønskede at nå, men mit ophold åbnede helt nye døre for mine nye interesser. Jeg kender utrolig mange, hvis drømme udelukkende er at blive optaget på konservatoriet uden alternativer i tankerne. Måske fordi

de ikke kender alternativerne? For når den information, du finder ude på musikskolerne og rundt om i miljøet og ved at søge online, gør det så besværligt at blive oplyst om alternative uddannelser inden for musikken, kan der kun blive tale om en ensretning i unge musikeres uddannelsesdrømme. Måske er der et andet sted, hvor du kan rykke dig mere. Men hvor er oplysningen så?

”Jeg kender utrolig mange, hvis drømme udelukkende er at blive optaget på konservatoriet uden alternativer i tankerne. Måske fordi de ikke kender alternativerne?” Handling bag ord Førnævnte Rasmus Juncker og jeg har begge oplevet denne manglende oplysning i vores søgen efter alternativer til konservatorierne, og efter mange spændende diskussioner valgte vi at gøre noget ved det. På Rasmus’ initiativ har vi sammen oprettet og udformet indholdet til hjemmesiden www.musikvalg.dk. Det hele ligger i ordet; musikvalg. Hvis du vælger musikken, så gør det for fuld smadder og beslut dig for at gå. Gå ind i musikken og se, hvor det fører dig hen. Det kan være, det bliver konservatoriet. Det kan være, det bliver Sonic College i Haderslev, Anne Rosing Instituttet, Rumkraft eller Grobund. MusikValg.dk er måske ikke så spændende i sit layout, men den er udtryk for handling bag ord. Forhåbentlig kommer der nogle studievejledere og bygger videre på idéen. Tanken bag hjemmesiden er ikke at holde folk væk fra konservatorierne, men blot at udvikle en platform, hvor vi kan fremstille mulighederne for den enkelte, så man måske er bedre egnet til at tage en beslutning. En beslutning taget ud fra et grundlag, hvor alle uddannelser er præsenteret ligeligt og objektivt. På næste side kan du læse om sitet, og forhåbentlig bliver du som enten studerende eller underviser inspireret, så vi sammen kan sprede informationen om alle de muligheder, der er for at møde musik i Danmark og være med til at gøre folk klogere på, hvad de vil, og hvem de vil det med. MUSIKKEN ⁄⁄ 55


DMFkb

UNGDOMSUDVALGET Af Rasmus Juncker

***

MusikValg.dk

– Et overblik over Danmarks Musikuddannelser

Vær med til at sprede budskabet om MusikValg.dk, så hjemmesiden kan hjælpe endnu flere, der måske er faret vild i junglen af uddannelsesmuligheder. Eller dem, som glemmer, at der findes alternativer til konservatorierne. 56 ⁄⁄ MUSIKKEN

Der er ingen tvivl om, at det kan være svært at vælge, når man som ung musikelev ønsker at finde vej i det kunstneriske spor og fortsætte med at lave noget inden for musikken. Det kan enten være valg af musikefterskole, musiklinje på gymnasiet, MGK eller andre supplerende kurser, videregående uddannelse eller højskole. Der er mange forskellige veje at gå, og de åbner hver især for nye retninger inden for musik og kunst. Danmark har i løbet af de seneste år fået en lang række tilbud inden for musikuddannelser og faglig dygtiggørelse, men det har hidtil været svært at danne sig et overblik. Der har manglet et sted, hvor man kan finde inspiration til, i hvilken retning man kan gå, og som fungerer som en hjælp til musikundervisere, der skal vejlede elever videre i systemet. Derfor oprettede Daniel Engholt Carlsen og jeg på eget initiativ hjemmesiden MusikValg.dk i efteråret 2016. Vores ønske var at gøre det nemt og overskueligt at danne sig et overblik over muligheder i hele landet samt for-

håbentlig åbne for nye drømme. Selv fandt jeg min drømmeuddannelse som lyddesigner på Den Danske Scenekunstskole igennem en personlig og alternativ anbefaling, hvilket var en uddannelse, jeg aldrig havde hørt om før. Spred budskabet Vi har inddelt uddannelserne på hjemmesiden i fire brede kategorier som følger: • Instrumentalist/sang/ teori • Sangskrivning, musikproduktion og komposition • Elektronisk musikproduktion, lyddesign, lydkunst- og teknik • Andre tilbud i musikbranchen Kategorierne indeholder alt fra konservatorieuddannelser, højskolekurser, offentlige og private supplerende kurser samt sanger- og instrumenttilbud. Vi har i oversigten forsøgt at inkludere en bred palette af branchen, således at lyddesign, -kunst og teknik samt music management og andre brancherelaterede tilbud alle er re-

præsenteret iblandt de mere traditionelle musikeruddannelser. Siden lanceringen af hjemmesiden i november sidste år har vi oplevet en virkelig stor interesse og taknemmelighed over arbejdet, og vi nærmer os nu 10.000 besøgende. Vi er stadig ved at udvikle siden til at blive mere overskuelig, og sidens indhold opdateres derfor løbende. Det er vores ønske at udbrede kendskabet til siden hos både undervisere og vejledere og til forældre og venner, således at flere aspirerende musikere, lydteknikere eller managere kan blive oplyst om de muligheder, der findes. Vi håber således, at I, der læser med her, vil besøge siden. Måske sidder I selv og mangler informationer om de mange uddannelsesmuligheder, der findes? Måske har I nogle bekendte, der har brug for lidt hjælp. I er også meget velkomne til at kontakte os med nye tilføjelser på MusikValg.dk. Rigtig god fornøjelse.


SONGWRITERS SUMMIT 2017 Prenzlauer Berg, Berlin *** 30. okt. - 5. nov.

Tilmeld dig sangskriverworkshoppen Songwriters Summit 2017, og oplev en uge i Berlin med co-writes, showcases og internationalt netværk. Songwriters Summit 2017 arrangeres som et samarbejde mellem DMF København og DMF Aarhus. Seks danske og fire berlinske sangskrivere deltager i workshoppen med den erfarne sangskriver Benjamin Aggerbæk som koordinator og projektafvikler. Tid Uge 44 fra d. 30. oktober-5. november. Sted DMF Københavns lejlighed i Prenzlauer Berg, Berlin.

ANSØGNING

DIN ANSØGNING SKAL INDEHOLDE

Der er plads til i alt fire medlemmer fra DMF København og to medlemmer fra DMF Aarhus. Det er et krav, at du har erfaring med at skrive sange på engelsk. Deltagerbetalingen er kr. 1.500,- for hele workshoppen inkl. transport, overnatning og forplejning.

• Link til hjemmeside med musikeksempler eller musikprofil • Kort samt lang pressetekst på engelsk • Pressefoto i høj opløsning • Kort begrundelse for ansøgning samt beskrivelse af hidtidige sangskrivervirke (max en halv A4 side).

Ansøgningen skal sendes til kbh@dmf.dk senest mandag d. 04. september kl. 12:00. Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Benjamin på benjamin@woll.dk eller tlf. 35 240 270.

MUSIKKEN ⁄⁄ 57


Salg • Stemning • Udlejning • Reparation

Særaftale på vin DMF København har indgået en fordelagtig aftale med Kjær Sommerfeldt. Mod forevisning af medlemskort kan alle DMF-medlemmer få 10% rabat ved køb af vin og andre lækkerier. Aftalen gælder ikke spiritus og varer, som allerede er nedsat. Information om forretninger i byen kan findes på www.kogs.dk

TILBUD TIL MEDLEMMER AF DMF KØBENHAVN

Grafisk

Værksted Print og layout af PR-materialet til din musikerkarriere. Fra visitkort og helt op til plakater i størrelse A0.

Vi printer små oplag til materialepris. 1. time inden for 30 dage er gratis.

Illustration af Simon Gorm Eskildsen

Se mere på www.dmfkbh.dk

www.dmfkbh.dk 58 ⁄⁄ MUSIKKEN


DMFkb

GENERALFORSAMLING

***

Af Mads Mazanti. Foto: Henrik Jansberg

DMF Københavns Generalforsamling 2017

Fakta

BESTYRELSEN DMF Københavns bestyrelse pr. 7. maj 2017: Formand Michael Justesen Næstformand Morten Højring Medlemmer Benjamin Aggerbeck Woll Carsten Smith-Nielsen Sara Nigard Rosendal Jesper Løvdal Ellen Karberg Per Lund Madsen Sune Wedam Suppleanter Henrik Jansberg Daniel Engholt Carlsen Kaspar Parby Vig Anne Eltard

Borups Højskole lagde i starten af maj lokaler til DMF Københavns generalforsamling. Det var første gang, at højskolen ved Frederiksholms Kanal dannede ramme om den årlige begivenhed, hvor det forgangne år i afdelingen gennemgås, politiske emner debatteres, og hvor en ny bestyrelse sammensættes. Der var genvalg til formand Michael Justesen, og Årets Ildsjælspris gik til bratschist Alexander Øllgaard, der til daglig er formand og tillidsmand i Det Kgl. Kapel. I bestyrelsens beretning fremgik det, at DMF København stadig har fokus på medlemsnære aktiviteter og events, som er med til at give musikerkarrieren et skub i den rigtige retning. Samarbejdet mellem hovedforbundet og afdelingen er stærkt, hvilket forbundsformand Anders Laursen lagde vægt på og

takkede for i sit indlæg fra talerstolen. Og dette samarbejde er ikke mindst vigtigt i en tid, hvor musikere over en bred kam er trængt med generelle nedskæringer på kulturområdet. Især kulturminister Mette Bocks drastiske tanker om at skære på orkesterfronten vakte stor bekymring på generalforsamlingen og i Dansk Musiker Forbund som helhed, hvilket dette nummer af MUSIKKEN i høj grad bærer præg af. Traditionen tro var der levende musik på programmet. Inden den officielle dagsorden spillede Duo Cherubino, og efter en rolig og udramatisk afviklet generalforsamling kunne de fremmødte medlemmer nyde både formandens hjemmelavede chili con carne og toner fra kvintetten Pentango.

MUSIKKEN ⁄⁄ 59


DMFkb

GENERALFORSAMLING

***

Af Anine Fuglesang. Foto: Henrik Jansberg

Tillidsmand i Det Kgl. Kapel kæmper videre:

Man mejsler heller ikke Holger Danske ned, fordi man mangler beton Der har været mange kampe af tage for Alexander Øllgaard, der som formand og tillidsmand i Det Kgl. Kapel netop har været igennem sin anden og værste sparerunde sammen med musikerkollegerne. I maj modtog han KMO’s Ildsjælspris 2017 for sin ildhu og faglige indsigt. 60 ⁄⁄ MUSIKKEN

- Jeg blev enormt glad. Selvfølgelig er pengene rare, men faktisk betyder det meget mere med det signal, som det sender i den situation, som Kapellet og jeg står i. Det er ikke nogen hemmelighed, at der har været mange kampe i forbindelse med nedskæringerne i Det Kgl. Kapel. Derfor er det ekstra skønt at have solidariske kolleger og virkelig trygt med en fagforening, som ikke kun bakker op om kapellets situation, men også om mig personligt. Sådan lyder det fra Alexander Øllgaard, bratchist, formand og tillidsmand i Det Kgl. Kapel, efter han i maj modtog KMO’s Ildsjælspr is og en check på 20.000 kroner. Alexander Øllgaard har i en lang periode kæmpet for Kapellets overlevelse, og det er netop hans brændende engagement og store faglighed, der indbringer ham dette års Ildsjælspris. Men at være tillidsmand er en udsat position, hvor man hele tiden bevæger sig på en tynd tråd, fortæller Alexander Øllgaard. - Jeg tror, at enhver tillidsmand vil kunne nikke genkendende til skismaet mellem at blive bedt om at vise loyalitet over for virksomheden og den overordnede strategi og omdømme og samtidig varetage medlemmernes interesser og det, man selv ser som det overordnede ve og vel i en virksomhed. Somme tider kan de to ting ikke undgå at gå i clinch. Der er mange ting, som jeg har et helt andet syn på end ledelsen i Det Kgl. Teater, og det er noget, vi diskuterer internt, og som også har været diskuteret i pressen. Selvfølgelig synes jeg, at det at skære ned i antallet af musikere i Det Kgl. Teaters ensembler, er at sælge ud af det, som vi skal overleve af på længere sigt. Det er en helt forkert strategi. - Men jeg har mod på at fortsætte. At være tillidsmand er et kald, og der er brug for nogen til at repræsentere musikerne. Specielt i sådan en tid, hvor der


Fakta

KMO’S ILDSJÆLSPRIS 2017 virkelig er mange slag, der skal tages. Så det gør jeg gerne i en periode, også selvom det koster lidt på musikerkarrieren, fordi jeg ikke kan sige ja til helt så mange ting, som jeg ellers ville gøre. Usikker fremtid Alexander Øllgaard lægger heller ikke skjul på, at det har været en lang og hård periode, og at Kapellets fremtid stadig er usikker.

tal musikere kan holde skindet på næsen, så vi undgår en total nedsmeltning, som ville have været tilfældet, hvis man var gået med på den første plan, som ledelsen præsenterede. Nu glæder Alexander Øllgaard sig til sommeren og til at få tid til at finde sig selv igen, og han ser frem til Kapellets mange interessante turnéer, ballet- og operaproduktioner i de kommende år. Men usikkerheden ligger og lurer om hjørnet, for som han siger:

KMO’s Ildsjælspris 2017 blev tildelt Alexander Øllgaard ved DMF Københavns Generalforsamling. Her kan du læse bestyrelsens motivation. Kapellet og Alexander har været udfordret kraftigt i forhold til besparelser, stillingsnedlæggelser, og hertil de kunstneriske og arbejdsmæssige problemer, som dette medfører. Her har Alexander gennemført forhandlinger med et stort engagement, en stor faglig og en faktuel indsigt overfor en hård ledelse, som har ageret hårdt og uprofessionelt overfor kapellets musikere. Musikere, hvis hjerteblod og kærlighed til Kapellet er årsagen til Kapellets engagement og høje kunstneriske niveau.

”Det har ikke været sjovt. Den usikkerhed, der har været og den manglende respekt for vores fag, som vores ledelse har udvist, er faktisk værre end de 10 procent, vi har måtte gå ned i løn.” - Jeg har nu været igennem to sparerunder som formand, men den seneste har været den værste. Det har ikke været sjovt. Den usikkerhed, der har været, og den manglende respekt for vores fag, som vores ledelse har udvist, er faktisk værre end de 10 procent, vi har måtte gå ned i løn. Men vi indgik den aftale for at redde stumperne, og så håber vi, at vi med det rette an-

- Vi kan ikke være sikre på, at vi har fået stabilitet nu. Der kan sagtens komme en sparerunde mere, og man kan ikke vide, hvornår det næste slag står. Hvis vi bare vidste, at det var det, så kunne vi indrette os på det. Men 2 procents besparelserne fortsætter jo, og vi ved ikke, hvornår det stopper. Det, som vi til gengæld ved i forhold til den tidsbegrænsede aftale, vi har indgået for at redde stillingerne og orkestrets niveau, er, at den ene løber ud i sommeren 2020. Og hvis ikke, der bliver fundet flere penge til aflønning af musikere, mister vi igen 10 stillinger i Kapellet. Så lige nu er mit hovedfokus, og det, jeg tænker på dag og nat, at få skaffet nogle flere penge til at drive verdens ældste og et af verdens bedste orkestre, for ellers ødelægger man noget, som er uopretteligt, lyder det fra Alexander Øllgaard. - Der er tale om kulturarv, der dateres helt tilbage til 1448, og som overgik tik staten ved vedtagelsen af Grundloven i 1849. Staten kan ikke gå ind og ødelægge sådan et gammelt fint klenodie, som stadig spiller på højeste niveau. Det ville svare til, at man mejsler Holger Danske ned, fordi man mangler beton. Det gør man ikke, for der er visse ting, der er vigtigere end et-cifrede millionbeløb, slutter Alexander Øllgaard.

Alexander har i denne lange og tunge kamp, holdt hovedet og sagligheden højt, og det har derfor været svært for Det Kgl. Teaters ledelse at fastholde de økonomiske og faglige påstande, som bl.a. skulle danne grundlag for stillingsnedlæggelser. Alexander har formået at samle hele det Kgl. Kapel bag sig og dermed været i stand til at finde løsninger, som har medført, at Kapellets struktur og stillinger er bevaret. På grund af dette beundringsværdige og ihærdige arbejde, har Bestyrelsen i KMO indstillet Alexander Øllgaard til Årets Ildsjælspris 2017. Tillykke Alexander!

”Staten kan ikke gå ind og ødelægge sådan et gammelt fint klenodie, som stadig spiller på højeste niveau. Det ville svare til, at man mejsler Holger Danske ned, fordi man mangler beton. Det gør man ikke, for der er visse ting, der er vigtigere end et-cifrede millionbeløb.” MUSIKKEN ⁄⁄ 61


DMFkb

REPRÆSENTANTSKABSMØDE

***

Af Michael Justesen. Fotos: Karen Bendix

Repræsentantskabsmøde i Dansk Musiker Forbund Dansk Musiker Forbund har afholdt det første repræsentantskab i Forbundets historie. Det var en stor succes! Der var naturligvis ting, som vi næste gang vil gøre anderledes, men hvis vi uddrager essensen af repræsentantskabsmødet, var det en meget positiv oplevelse.

Det var første gang, der skulle vælges ungdomsmedlemmer til DMF’s hovedbestyrelse, og det var også første gang, det var muligt, at deltage som ungdomsmedlem, uden at man nødvendigvis var bestyrelsesmedlem i en afdeling. De mange unge satte et synligt præg på repræsentantskabet, og det lover godt for fremtiden i Dansk Musiker Forbund. Der var i alt seks unge, som stillede op til de to pladser i HB. De præsenterede sig alle på fornemmeste vis og talte virkelig godt for sig. Det var derfor et svært valg, der skulle foretages, da de alle var meget kvalificerede. De to unge, der er blevet valgt ind, er Thomas Thomsen fra Hjørring og Stina Tølbøll Bekker fra Odense. Velkommen til dem, det bliver en dejlig fornyelse. Repræsentantskabet havde mange gode debatter og udsendte efterfølgende denne resolution som pressemeddelelse: Stop nedskæringerne i de klassiske ensembler Landets kulturminister har endnu engang slebet sparekniven og vil skære yderligere i vores klassiske ensembler. Hvis hun får sin vilje - og tankerne om kvote- eller deltidsstillinger gennemføres – bliver det meget svært at opretholde et professionelt liv som klassisk musiker. Musik er et grundlæggende element i kulturskabelsen i det danske samfund. Vi skal derfor sikre gode vilkår for vores ensembler og musikere, således at de fortsat kan udøve og skabe musik af høj kunstnerisk kvalitet til glæde for landets borgere. Dansk Musiker Forbund opfordrer kulturministeren til at øge bevillingerne og anerkende gevinsterne ved at have klassiske ensembler i hele landet. Red.

62 ⁄⁄ MUSIKKEN


Eksklusivt tilbud til DMF Københavns medlemmer GRATIS LÅN AF MIKROFONPAKKER TIL OPTAGELSE AF DIN MUSIK Mange musikere er fortrolige med at indspille deres musik i eget studie-set up. Men når det kommer til mikrofoner, skal man ofte ud og leje dyrt grej, når indspilningen skal lyde ekstra godt. Dette behov dækker vi i DMF København med to mikrofonpakker. Tonemester Jonas Jensen har sammensat én mikrofonpakke, som dækker de fleste behov, hvis man ønsker en ren og neutral optagelse, og én pakke med mikrofoner, der i højere grad er med til at farve lyden af dine optagelser.

TRANSPARANTE/NEUTRALE PAKKE:

FARVEDE/ ’BESKIDTE’ PAKKE:

Den transparante pakke består udelukkende af kondensatormikrofoner af højeste kvalitet. Mikrofoner, der har vist sit værd gennem årtier, som fortrukne på de store radioer og til klassiske indspilninger i topklasse i hele verden.

Pakken er sammensat af en række true and proven studieklassikere, der alle har en unik karakter og kan tilføje lidt ekstra dybde til indspilningerne. Pakken indeholder bl.a. en Brauner VM-1 - vokalmikrofon, som har været “go’to” mikrofonen til den lækre vokallyd i et par årtier. Vil du høre den? Tænd for radioen! Et Coles 4038 stereosæt bidrager med den lækre varme, detaljerede lyd, som kun en ribbonmikrofon kan give. Fantastisk studioklassiker fra de gode gamle BBC-dage.

Pakken indeholder bl.a. et matchende sæt DPA 4006, som er standard på DR, og som byder på en ekstremt naturtro gengivelse af både instrumenter og rum. I pakken finder du også Schoeps CMC5-MK4 , som er en utroligt detaljeret mikrofon både tæt på instrumentet eller som stereo hovedsæt. Pakken indeholder: • Dpa 4006 stereosæt • Dpa 4011 stereosæt • Schoeps CMC5 Stereosæt • Dpa 2011 stereosæt • 2 stk Neumann Tlm 103 Tilvalg til pakken: • RME Fireface 802 FireWire/USB lydkort • Focusrite ISA 828 8-kanals mikrofon forforstærker • Mikrofon stativer og kabler.

Pakken indeholder: • Brauner VM1 • Coles 4038 stereosæt • Neumann km 184 stereosæt • Akg C414 XLII stereosæt • Sennheiser 2 x MD421, 2 x e609 • Dpa 2006 stereosæt • Dpa 4099 clips mic. • Dpa d:vote • Shure: 2 x SM 57, 2 x beta 57 1 x beta 52 • 4 stk AKG C535 Tilvalg til pakken: • RME Fireface 802 FireWire/USB lydkort • Focusrite ISA 828 8-kanals mikrofon forforstærker • Mikrofon stativer og kabler.

HVORDAN OG HVORNÅR? Som medlem af DMF København kan du låne mikrofonpakkerne kvit og frit i en periode på op til to uger. For at lægge billet ind på dette medlemstilbud skal du kontakte afdelingen på tlf. 35 240 270, for at aftale, hvilken pakke du ønsker at låne og tidspunkt. MUSIKKEN ⁄⁄ 63


Afenginn

søger mentee ER DU OG DIT BAND AKTIVE INDENFOR WORLD/FOLK? SYNES I, AT DET ER SVÆRT AT FÅ FODEN INDENFOR? SÅ ER MULIGHEDEN FOR AT BLIVE MENTEES HOS DET DYGTIGE OG SUCCESFULDE BAND AFENGINN MÅSKE NOGET FOR JER. Copenhagen World Music Festival tilbyder et års støtte til karriereudvikling og -opbygning i samarbejde med Dansk Musiker Forbund og TEMPI (genreorganisation for world og folk). Støtten består blandt andet i: Mentoring fra Afenginn Mulighed for at spille opvarmning for Afenginn Hjælp til at etablere online platforme Professionel demo-video Mulighed for at deltage på DMF’s kurser til medlemspris Rådgivning og coaching Hjælp til at skrive pressemeddelelser PR fotos taget af en professionel fotograf Eksport-tjek hos Tempi Hjælp til en fundraising strategi Hvordan søger jeg? Ansøgning sendes til: annette@cphworld.dk Emne: CWMF mentorprojekt 2017. Forløbet vil som udgangspunkt foregå i Københavnsområdet. Der skal medsendes to mp3 filer, mindst et foto og et meget kort cv.

Modtager:

DANSK MUSIKER FORBUND KØBENHAVN

Afsender:

Foto: Søren Solkær

Deadline for ansøgning er den 1. juli. Du får svar medio juli.

2.17  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you