Page 1

MUSIKKEN

Nr. 1 Februar 2014

// Musikalske håndtegn - ny bog om soundpainting // Hun bringer musikken ned i børnehøjde // DR - kulturlivets med- og modspiller // Musikudvalgsformand giver stafetten videre

TEMA: INTERNATIONALE MUSIKERE I KØBENHAVN


MUSIKKEN

Indhold

København - Frederiksborg - Helsingør

UDGIVER:

Lederen // Krakeleret regering....................................................................................................3

Dansk Musiker Forbund København

Afdelingen Informerer .......................................................................................................................5

Sankt Hans Torv 26, 1. 2200 København N T. +45 35 240 270 F. +45 35 240 277 E. kbh@dmf.dk

Kort Nyt......................................................................................................................................................6 Tema // Multiklange på København..........................................................................................9 Tema // København prioriterer musikken...........................................................................10 Tema // World Music Center Vestegnen............................................................................12

HJEMMESIDE:

Tema // ”København bliver bedre og bedre som musikby”........................................14

www.dmfkbh.dk

Tema // En italiener i København............................................................................................16 REDAKTION: (ansv.) Christine Christiansen, Michael Justesen, Mads Mazanti

Tema // Musikersamtale #10................................................................................................. 18 Tema // København set med globale øjne...........................................................................24 Tema // VOXPOPS..........................................................................................................................26

SKRIBENTER DETTE NR: Christine Christiansen, Michael Justesen,

DR – kulturlivets med- og modspiller........................................................................................30

Mads Mazanti, Katrine Villadsen, Amalie Riis,

Fokus på Det Rytmiske Musikkonservatorium i København................................... 32

Iben Lehnert, Gunnar Kirkeby, Alex Jakobsen,

Danske sange og moderne klange.......................................................................................... 34

Mads Bærentzen, Nicola Carrara, Sara Nigard Rosendal, m.fl.

Musik på tegnsprog......................................................................................................................... 36 Hun fortryller børn med klassiske toner............................................................................... 38

FOTOGRAFER DETTE NR: Katrine Villadsen, Nicola Carrara, Mads Mazanti, Sara Nigard Rosendal, Rune Johansen, Kaspar Parby Vig, Agnete Schlictkrull, m.fl.

CD nyheder.......................................................................................................................................... 42 Julestue 2013.................................................................................................................................... 43

OPLAG:

Seniorklubben..................................................................................................................................... 44

3400

Frederiksborg...................................................................................................................................... 45

DEADLINE: 12. maj 2014 TRYK: Frederiksberg Bogtrykkeri

Forsidefoto: De to WMCV-ensembler: Bilal Irshed & Global Tunes og Morten C & Dunia Foto: Rune Johansen

Handlekraftigt Musikudvalg giver stafetten videre....................................................... 40

Klummen // Drop musik-mobning........................................................................................ 47


LEDER Af Michael Justesen

Krakeleret regering Så sprang skålen i tusinde stumper, og regeringen krakelerede. Det eneste uforudsigelige ved den historie var tidspunktet. For det måtte ske. Set udefra har det skabt stor forundring, at den politiske linje kunne lægges så fjernt fra valgløfterne og de vælgere, som stemte politikerne ind, uden at det fik konsekvenser. Det kunne det så heller ikke, og på sin vis – gud ske tak og lov for det. Så har det dog en vis betydning for politikerne, hvad de siger op til et valg, hvad de vælges på og de forventninger, som befolkningen stemmer dem ind i tinget på. De mange kameler, som SF har måttet sluge, har som det nu kan ses og høres offentligt, spændt den interne bue så voldsomt, at partiet på det nærmeste nu er sprængt. Halvering af dagpengeperioden, selskabsskat, offentlighedslov, parkeringsring og nu hele sagen om salget af DONG til en køber, som SF ideologisk og politisk kæmper imod, har været for mange og for store kameler, og derfor umulige at sluge for SF. Når jeg dvæler ved situationen, så er det ikke for at tilføje endnu en analyse af SF, men mere med et ønske om at fokusere på politikerne og deres holdninger. Hvor langt rækker de egentlig og i hvor høj grad arbejder og kæmper de for det, de siger og det, de går til valg på. Jeg selv efterlades oftere og oftere med en dårlig smag i munden, når jeg hører begrundelse og forklaringer på, hvorfor man har indgået den ene vidtrækkende aftale efter den anden, uden skelen til ideologier, valgløfter og vælgere.

Takket være grundloven – kan den enkelte politiker blot vælge at hoppe til et helt andet parti – for der at finde sig til rette med nye synspunkter, eller som det beskrives, ”for mig er indflydelse det vigtigste, og jeg vælger det parti, hvor jeg kan få mest mulig indflydelse”. Det er problematisk, fordi vi mister troen og tilliden til vores politikere. Og tillid er ekstremt vigtig, når politikerne til tider er nødt til at skære dybt og gennemføre love, som ikke er populære. Hvis vi ikke har tillid til, at de kæmper politisk ærligt, så har vi heller ikke tillid til, at f.eks. den dagpengereform, der blev gennemført, var den bedste og eneste mulige løsning for samfundet. Der har været skudt meget på SF. Partierne har mistet tilliden, og de vil ikke fremover kunne komme i regering med andre. Jeg hæfter mig først og fremmest ved Socialdemokraterne, som i den grad er trukket til højre sammen med De Radikale, og dermed har gjort det nærmest umuligt for SF at få de politiske beslutninger til af stemme overens med partiets holdninger. Den næste store prøvelse, bliver hvordan regeringen takler Carsten Koch-udvalgets indstillinger. Det vigtigste i den forbindelse vil være, hvordan vi får forbedret arbejdssituationen og mulighederne for arbejde frem for at spare penge. I sidste ende er det vigtigere for den enkelte og for samfundet at have et arbejde, hvor man kan se sig selv bidrage til samfundet på en positiv måde.

MUSIKKEN ⁄⁄ 3


BERLIN Er du medlem i DMF København, så er der mulighed for at nyde en uge i den evigt sydende kultur-metropol Berlin.

store klassiske koncertsteder.

Afdelingens lejlighed er fantastisk placeret i Prenzlauer Berg - lige på grænsen til Mitte og tæt på Alexander Platz. Et trendy og stemningsfuldt bohemekvarter tæt på Berlins mange live-klubber og de

De 109 m2 er udstyret til seks personer og indeholder stue, køkken, musikværelse med gear, badeværelse og gæstetoilet samt to soveværelser.

Der er 4 min. gang til nærmeste U-Bahn.

book et ophold i afdelingens lejlighed i prenzlauer berg

Følgende uger er til rådighed fra juli til september 2014: 27 - 29 - 30 - 31 - 32 - 34 - 35 38 - 39 - 40 Vi trækker lod om ugerne. Du kan max søge på to forskellige uger pr. lodtrækning. Pris: kr. 2250,- + kr. 1000,- i depositum. Depositum får du retur, medmindre der er sket

skader, bortkomst af nøgler eller rengøringen er utilstrækkelig. Skiftedag mandag. Interesseret? Kontakt Lone på tlf. 35 240 270 eller mail: kbh@dmf.dk Frist for ansøgning: mandag d. 14. april 2014. Du kan forvente svar i begyndelsen af maj.

LÆS OM LEJLIGHEDEN OG SE INFOVIDEO PÅ DMFKBH.DK

Citronhuset i Spanien DMF København har forlænget aftalen med det dejlige feriehus frem til og med november 2014. Er du medlem i afdelingen har du mulighed for at leje huset. Du kan løbende booke én eller to sammenhængende uger efter først-til-mølle-princippet. Forkæl dig selv med et skønt ophold i de andalusiske bjerge. Huset er ikke så stort, men det er hyggeligt! Det ligger i den lille charmerende landsby Monda, ikke langt fra Marbella og solkysten. Huset er indrettet

Følg Citronhuset 4 ⁄⁄ MUSIKKEN på facebook

til to eller max tre personer. Der kan dog også være plads til et par med to børn. Pris kr. 1.100,- pr. uge med skiftedag lørdag. Læs mere på afdelingens hjemmeside: www.dmfkbh.dk Du kan også se, hvornår huset er ledigt og finde mere information på: www.citronhuset.dk Overvejer du at booke et ophold i Citronhuset, skal du kontakte Lone på tlf. 35 240 270.

Få 15 % medlemsrabat på billeje hos Helle Hollis i Malaga. Reservation skal ske via Lone/DMF København.


Afdelingen informerer

DMF KØBENHAVNS GENERALFORSAMLING Særlig invitation og beretning udsendes særskilt. Søndag den 27. april 2014, kl. 18:00 PH Caféen, Halmtorvet 9A, 1700 København V Foreløbig dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Beretning om afdelingens virksomhed 3. Fremlæggelse af regnskab og beslutning om godkendelse 4. Indkomne forslag 5. Valg til ledige bestyrelsespladser og suppleanthverv (jvf. § 12) 6. Valg af revisor og revisorsuppleant (jvf. § 14) 7. Valg til ledige bestyrelsesposter og suppleantpost i Understøttelsessamfundet (jf. § 17) 8. Skovtur for ældre og arbejdsledige medlemmer 9. Eventuelt Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest mandag den 24. marts kl. 12:00. Forslag bedes indsendt eller afleveret til: DMF København, Sankt Hans Torv 26, 1. 2200 København N Se også www.dmfkbh.dk

kom til

Karrierekick • • • • • • •

KLIK!-FOTOSESSIONS Torsdag d. 10. april DESIGN COACHING fra kl. 9 til 21 RELEVANTE OPLÆG HJÆLP TIL DIN SKAT SNAK MED GATEWAY MUSIC KONTRAKTRÅDGIVNING MØD DIN AFDELING

Tilmelding åbner torsdag d. 27. marts kl. 08:00 på kbh@dmf.dk. KARRIEREKICK er gratis for medlemmer af DMF København. MUSIKKEN ⁄⁄ 5


kort nyt

Snup en HF med spot på film og musik i New York Saxofonisten Mads Hansen står i spidsen for oprettelsen af en ny interesseklasse med titlen ”Film og Musik i New York” for elever på HF-Centret Efterslægten i København NV. Interesseklassen henvender sig til musik- og mediefagsinteresserede. Om sin motivation til at sparke initiativet i gang siger Mads Hansen: ”Jeg har været ansat på Efterslægten som musik- og matematiklærer siden sommeren 2010 og er tilknyttet interesseklassen som musiklærer. I den tid har jeg flere gange oplevet at have hold med kursister, der spillede musik på et meget højt niveau. På bare fire år har jeg haft musikhold, hvor nogle af kursisterne var semiprofessionelle. Jeg har også oplevet kursister med en helt eller delvis gennemført konservatorieuddannelse.”

Sonning-legater går til 10 yngre kunstnere

Violinist Henrik Jansberg

Årets Sonning-legater – i alt kr. 600.000 - går i år til ti yngre, f remtrædende musikere og komponister fra den klassiske musikscene. Sonning-stipendierne kan ikke søges, men uddeles hvert år af Musikfondens bestyrelse. Årets prismodtagere er: Antina Hugosson, barokviolin, Benedikte Damgaard, violin, Berit Sørensen, horn, Erik Kolind, orgel, Jeppe Zeeberg, pianist, komponist og orkesterleder, Kasper Rofelt, komponist, Lise Davidsen, sopran, Maria Steinaa, fløjte, Oscar Micaelsson, pianist, organist og komponist og Pernille Sejlund, komponist og sanger. Årets store Sonning-musikpris på kr. 600.000 går i år til den svenske klarinet-ekvilibrist, Martin Fröst, der modtager pri-

6 ⁄⁄ MUSIKKEN

”Film og musik i New York”klassen har de samme fag som en standard HF, men film og musik er omdrejningspunktet, hvilket fra initiativtagerens side er tænkt som god start og motivation for folk, som i forvejen er dedikeret til faget musik. Kursisterne i klassen skal alle vælge enten musik eller mediefag som valgfag. ”New York er en multikulturel storby som byder på mange forskellige musikgenrer, og vi vil bl.a. studere/spille soul, jazz, rap, rock, pop, blues. I mediefag er film og tv-serier i New York udgangspunktet for en stor del af undervisningen. I 2. HF går studieturen naturligvis til New York, hvor musikholdet skal ud og høre en masse musik, møde musikere og spille for newyorkerne, mens mediefagsholdet ef ter for sker f ilmbyen New York bag om kulisserne,” lyder det appetitvækkende fra Mads Hansen. Selv er han uddannet musiker på Rytmisk Musikkonservatori-

um. Han har en del år levet som freelancemusiker, komponist og musiklærer og har senere videreuddannet sig på universitetet, så han i dag også underviser i matematik på HF. ”Måske er der nogle medlemmer i DMF, som kunne tænke sig en uddannelse, men som mangler en adgangsgivende eksamen som f.eks. HF. Det er

blandt andet denne målgruppe, vores nye interesseklasse henvender sig til,” understreger initiativtageren. Se mere om uddannelsen her: www.hfc.dk/din-hfuddannelse/2-aarig-hf/film-ogmusik-i-new-york.aspx // CC

sen ved en koncert i Koncerthuset lørdag den 10. maj kl. 19.30. Fröst er her solist med DR SymfoniOrkestret, og i koncerten inddrager han flere af Koncerthusets rum. Martin Fröst er nemlig en musiker, der eksperimenterer med både musikken og med formerne. På programmet er hele tre klarinetværker: En ny Klarinetkoncert af Bent Sør ensen , sig na t u r v ær ke t Peacock Tales af den svenske komponist Anders Hillborg, og så Mozarts udødelige Klarinetkoncert. Dirigenten er Thomas Søndergaard. Alle de yngre Sonning-stipendiemodtagerne portrætteres i musikprogrammer, som DR producerer og udsender på DR K i forbindelse med priskoncerten den 10. maj. Se mere på www.sonningmusik.dk // CC

Klarinet-ekvilibristen Martin Fröst


Komponister kastes op på det store lærred I den nye dokumentar-f ilm „Komponist“ går instruktøren Ida Bach Jensen helt tæt på tre danske musikskabere i takt med, at deres toner og effekter udvikler sig til færdige værker. Komponisterne lader sig i filmen velvilligt forevige i arbejdsværelserne, hvor ideer opstår og nedfældes på nodepapir, indspilles på avanceret Appleudstyr - eller kort og godt kasseres igen. Vi får i filmen aflivet myten om,

Morten Ryelund

Athelas Sinfonietta møder de unge musikere Tøris, spilledåser, kazoos og fitDirigent Morten –Ryelund ness-elastikker effekterne får fuld skrue, når Athelas Sinfonietta Copenhagen sammen med instrumentalister og sangere

Ny kulturborgmester vil støtte lokale bands København fik ved årsskiftet ny kultur- og fritidsborgmester: Carl Christian Ebbesen fra Dansk Folkeparti. Ved sin indtrædelse har han varslet værdikamp og et opgør med positiv særbehandling af etniske minoriteter. ”Værdikampen bliver vigtig for mig som borgmester. Det er meget vigtigt for mig at tage et opgør med minoriteters særrettigheder. Det gælder eksempelvis i forhold til svømmehaller, som man lukker for mandlige gæster i bestemte tidsrum, for at indvandrerkvinder kan blive fastholdt i en kulturel opfattelse om, at de ikke må gå i vandet, hvis der er mænd til stede,”

at komponisten vågner op om morgenen med en åbenbaring i form af et nyt værk ind i hovedet. Vejen til målet og musikkens materialisering hedder ”arbejde, arbejde, arbejde”, fortæller Henriette Groth (f. 1976). Eva Noer Kondrup (f. 1964) sætter sine toner sammen ud fra tilfældighedsprincipper: Hun rafler med terninger og noterer omhyggeligt resultaterne ned på sin nodeblok. Kniplingekunst er en anden af hendes inspirationskilder - det hvide håndværks mønstre omsætter hun til tonetråde.

Si mon Ste en -A nder s en (f. 1976) går anderledes spektakulære veje og omdanner hele bygninger, bl.a. Den Sorte Diamant, til musikalske installationer, hvor han i rasende fart op ad rulletrapper og gennem gange slår, gnider og stryger på alt inventar – fra gelændere til skraldespande. Det hele optager han på film, der kører i flere spor på storskærme i koncertsalen.

fra MGK Hovedstaden spiller nyskrevne værker af seks af samtidens komponister fra den danske musikscene. Projektet kulminerer med en offentlig koncert søndag den 9. marts kl. 16.00 på Kulturværftet i Helsingør. Oplev her værker for stor sinfonietta og mindre besætninger af komponisterne Jexper Holmen, Frode Andersen, Lars Kynde, Klaus Ib Jørgensen, L. Fridtjof Dahlgaard og Anton Kampe med flere. I spidsen for samarbejds-projektet står den danske dirigent, Morten Ryelund, der har stor

erfaring i netop at instruere unge musikere. Bl.a. er han fast dirigent for ”Duen” – Det danske Ungdomsensemble. Arbejdet med formidling af den nye kompositionsmusik og aktiv involvering af børn og unge er centrale indsatsområder for ny-musik-ensemblet Athelas. I et intenst prøveforløb indstuderer ensemblet sammen med instrumentalister og sangere fra MGK Hovedstaden seks spektakulære værker af både etablerede komponister og helt nye spirer på det danske toneskriver-træ. To af komponisterne, som her får opført deres

værker, er studerende på MGK Hovedstaden. Målet med projektet er at åbne de unge musikeres ører for den nyskrevne kompositionsmusiks farver og facetter og give dem appetit på selv at fordybe sig i toner fra deres egen tid. Koncert med Athelas Sinfonietta og MGK Hovedstaden Søndag den 9. marts 2014 kl. 16.00 Kulturværftet i Helsingør Allegade 2 3000 Helsingør Fri entré

sagde Carl Christian Ebbesen ved sin indsættelse. Han uddybede: ”Vi skal holde fast i den danske kultur og de danske værdier. Vi skal ikke gå på kompromis, fordi der er kommet nogle mennesker med en fremmed kultur til København. Vi skal værne om de ting, som vi har kæmpet for - eksempelvis ligestilling og demokrati. Man skal ikke have særrettigheder, bare fordi man er indvandrer.” Også på musikområdet har Ebbesen allerede luftet sine holdninger. Til Berlingske sagde han ved sin overtagelse af borgmesterstolen: ”Kulturen er ekstremt vigtig i forhold til vores identitet og byder på et væld af oplevelser. Jeg vil gerne være med til at

skubbe på, så vi udvikler kulturen - og også gerne får mere af den. Tag bare hele musikområdet. Jeg synes, at der er enormt mange små spændende bands. Vi skal hjælpe dem, så de kan komme ud at spille og vise, hvem de er og udvikle sig. Der er mange, som gør det rigtig godt - og nogle af dem kommer forhåbentlig til at tjene en masse penge til Københavns Kommune en dag.” Tilmed ligger bedre vilkår for idrætten ham stærkt på sinde: ”Unge mennesker står i kø for at komme til at gå til badminton, svømning og andre sportsgrene. Vi har alt for få idrætsfaciliteter i København. Der skal bygges flere idrætsanlæg, og vi skal have flere kunstgræs-

baner. Det koster nogle penge, og det er der, jeg vil lægge hovedvægten, når det kommer til budgetforhandlingerne.” I budgettet for 2014 er der allerede afsat 128 millioner kroner til idrætsområdet.

Som musiker og eminent formidler mestrer Ida Bach Jensen at illustrere komponisternes

Ida Bach Jensen

personligheder og skabelsesprocesser så vedkommende, at vi alle kan spejle os i dem. Filmen er udkommet på dvd og kan købes på www.idabachjensen.dk // CC

// CC

// CC

Carl Christian Ebbesen

MUSIKKEN ⁄⁄ 7


DMF København byder indenfor til Værktøjskasse-arrangement

MISTER DU DAGPENGERETTEN – få overblik over ydelser og tilbud

Hvis du står overfor at miste dagpengene og har svært ved at finde et overblik over din efterfølgende situation, vil vi gerne hjælpe dig på vej. Det kan være svært at manøvrere i mellem dagpengesystemet og det offentlige system. Du har måske svært ved at finde ud af, hvor du hører til? Eller du har svært ved at finde ud af, hvor du kan læse om de regler, der netop gælder for dig? Formålet med dette temamøde er derfor at give dig indsigt i dine forsørgelsesmæssige muligheder, hvis du mister dagpengeretten. Vi vil også komme lidt ind på mulige tilbud afhængig af dit forsørgelsesydelse. Vi håber at du går fra mødet med et større overblik end da du kom og at du er klædt på til bedre at kunne manøvrere i de muligheder du har. Vi vil på mødet drøfte følgende emner: • Arbejdsmarkedsydelse og tilbud • Kontanthjælp og selvforsørgende – ydelse og meget kort om tilbud • Andre ydelser, herunder særlig støtte til høje boligudgifter • Gratis medlemskab i FTF-A Tid Torsdag d. 27. februar 2014 kl. 10.45 – 13.15 Sted Dansk Musiker Forbund, Skt. Hans Torv 26, 2200 København N, mødelokalet på 3 sal Undervisere Denise Mortensen (FTF-A, Socialrådgiver) og Charlotte Reenlund (FTF-A, Sagsbehandler) Tilmeldingsfrist 24. februar Tilmelding skal ske til DMF på telefon 35 240 270 eller via kbh@dmf.dk Der er plads til 30 deltagere og tilmeldingen vil ske efter først-til-mølle-princippet. Vi forbeholder os retten til at aflyse mødet, hvis der er mindre end 6 tilmeldte. 8 ⁄⁄ MUSIKKEN

www.dmfkbh.dk


TEMA

INTERNATIONALE MUSIKERE I KØBENHAVN TEMAINTRO af Christine Christiansen

Multiklange på København

Mens vi, der er flasket op med Moder Støttemulighed, har en tendens til at brokke os over, at

de offentlige midler til musik ikke forslår, (eller at kronerne bliver forvaltet forkert) – så ser de herboende udenlandske musikere på vores støttesystem med ander ledes beundrende øjne.

København har til alle tider tiltrukket musikere fra et hav af andre kulturer. Det farverige klangbillede beriger byens musikscener og skaber en mangfoldighed, der er unik – byens størrelse taget i betragtning. På MUSIKKEN giver vi i dette nr. ordet til de udenlandske musikere, der bidrager til byens mangefacetterede musikliv. Hvad fik dem til at pakke instrumentkasserne ud i netop København? Hvordan trives de her? Bliver de hængende? Mange gør, for de elsker København og finder, at musikken her har flere udfoldelsesmuligheder end i deres hjemlande. Et statement, som går igen og igen blandt de musikere, vi mødte, er: Hvor bliver musikken prioriteret højt i København. Den spanske dj og booker Laia udtrykker det sådan her: ”Om sommeren er der jo mindst to festivaler i København hver weekend - det er lidt vildt. Der er mange støttemuligheder fra Staten, og mange firmaer vil også gerne sponsorere musikken. Jeg har rejst rigtig meget i Europa og der er ikke andre steder, der kommer op på siden af København på det punkt.” Mens vi, der er flasket op med Moder Støttemulighed, har en

tendens til at brokke os over, at de offentlige midler til musik ikke forslår, (eller at kronerne bliver forvaltet forkert) – så ser de herboende udenlandske musikere på vores støttesystem med anderledes beundrende øjne. Fordi der – alt andet lige – er flere musikalske kroner i omløb end i de lande, hvor de har deres rødder. Det giver stof til eftertanke på forfriskende vis. Man skal jo blot få km sydpå – tag en by som Berlin. Her spiller selv berømte bands på døren og hiver få euro hjem pr. aften. Støttesystemer i stil med de danske eksisterer ikke her. Naturligvis skal vi i København fortsat kæmpe for, at der kommer endnu mere musik ud af de støttekroner, der afsættes til formålet - til gavn og glæde for flest muligt. Byen skal også i f remtiden sprudle af rock, electronica kabaret, opera, musicals og meget mere. For musik skaber som bekendt vækst på så mange andre vigtige områder. Læs inde i bladet, hvad et udpluk af byens internationale musikere har på hjerte, og hvorfor de valgte at gøre netop København til base for deres dynamiske musikliv.

MUSIKKEN ⁄⁄ 9


TEMA

INTERNATIONALE MUSIKERE I KØBENHAVN Tekst og fotos af Katrine Villadsen

”I Danmark

opfattes karrieren som musiker som noget seriøst og nødvendigt for samfundet.”

En norsk musiker og en spansk brancheboss om den elektroniske scene i København

København prioriterer musikken Norske Åsmund Boye Kverneland og spanske Laia Kverneland har begge København som base for deres musikalske aktiviteter, som i øvrigt dækker Europa og resten af verden. Laia er manager, booker, DJ og ejer af et pladeselskab med speciale i elektronisk og eksotisk musik med politiske budskaber. Åsmund er aktiv musiker og DJ gennem mange år indenfor samme genre. Tilknytning til København Åsmund kom til København i 1997 sammen med sin daværende norske kæreste. Han havde hørt om Christiania og at København i det hele taget var et fritænkende sted. Der var ikke noget, der bandt ham til Stavanger, så derfor greb han chancen for at komme af sted.

10 ⁄⁄ MUSIKKEN

”Da jeg kom hertil, gik det op for mig, at den københavnske musikscene overhovedet ikke var noget for mig,” griner han. ”Jeg kom fra et område med meget Black Metal, og som en del af modbevægelsen mod metal-scenen arbejde jeg selv med Noise, der ligesom metal er meget ekspressivt og vildt. Så da jeg ankom til København i 90'erne, virkede det hele som tyggegummi og lalleglad stemning, repræsenteret af bl.a. Aqua,” husker han. Det var en stor kontrast til Norge, hvor misantropien herskede, og det var normalt at have et sort syn på livet. ”I Danmark - og måske andre dele af verden - bliver det værdsat at være en smilende person. Et kulturelt træk som 'hygge' kendetegner danskere – og nu

også mig. I Danmark opfattes du som en stærk person hvis du kan vise glæde, hvorimod det modsatte er tilfældet i Norge. Der skal du vise 'coolness'”. Modsat v irkede Å smund skræmmende på danskerne med sin aggressive stil. Han har bl.a. oplevet at få øl smidt ef ter sig, da han spillede på Ungdomshuset – noget, han var meget stolt af. Med andre ord var det ikke kærlighed ved første blik mellem Åsmund og København. Men noget gjorde alligevel, at han blev: ”Jeg kunne godt lide, at der var plads til så mange forskellige mennesker her. Efterhånden fandt jeg frem til folk, der var mere ligesom mig. Men jeg ændrede mig også langsomt; jeg kunne godt se det smarte i at prøve at være glad. Og det viste sig lidt efter lidt i min musik. Jeg spillede støj, der på en måde var umusikalsk, men så mødte jeg Bjørn Svin, den danske Godfather i elektronisk på mange måder, og som vores samarbejde udviklede sig, blev han mere støjende, og jeg blev mere rytmisk. Efter nogle år begyndte jeg endda at DJ'e til fester, hvor folk dansede. Efterhånden blev jeg interesseret i

musik fra mange dele af verden, og mit nuværende projekt Copia Doble Systema tog form i 2008 med netop det formål at lave glad, opløftende musik.” Mødtes på Vega Laia flyttede til byen permanent i starten af 2013, da hun og Åsmund blev gift, men før er hun kommet i København i flere år som turnerende DJ. Åsmund og Laia mødte hinanden i Vega for otte år siden, hvor de begge skulle spille en aften. De blev venner og senere kærester. Musikalsk har hun lavet den modsatte bevægelse af Åsmund: ”I begyndelsen lavede jeg meget glad musik, som Åsmund nærmest hadede, og nu er det mere ovre i retningen af Intelligent Beat, eller hvad man skal kalde det – musik med et budskab. Mange af de artister, jeg arbejder med, udtrykker kritiske holdninger i deres musik.” Musik om finanskrise og fattigdom Grundlæggende kan man sige, at hun kigger efter musik, der mixer elektronisk musik og verdensmusik, og som samtidig ikke kun handler om at danse og have det sjovt, men også om fat-


tigdom, bankverdenen og andre aktuelle emner. Det går fint med at arbejde med den slags musik i København. ”Det er overraskende nemt,” siger hun. ”Her har man fagforeninger og arbejder organiseret; det føles som om, musikere bliver behandlet mere professionelt her. I Spanien har vi ikke engang en decideret musikbranche – når vi betaler skat, er vi i samme kategori som tyrefægterne f.eks.” Hun nævner også muligheden for at søge støtte gennem diverse kanaler i Danmark som et særligt gode. ”Med min spanske erfaring i at få penge ud af ingenting oplever jeg det som ret nemt at finde finansiering i Danmark – til indspilning, turné osv. Det giver en god mulighed for at udvikle sin kulturelle forretning i en mere seriøs retning, og dermed mere tryghed. Det er umuligt i Spanien. Her stopper man som musiker, når man er 25 år gammel og ikke kan leve på en sten længere. Det eneste, der prioriteres og støttes, er flamingo. I Danmark opfattes karrieren som musiker som noget seriøst og nødvendigt for samfundet.” Laia har boet i Danmark siden januar sidste år, og helt fra starten havde hun gode erfaringer med den danske musikscene. ”Jeg fik straks et gig på Imagesfestivalen. og hurtigt havde jeg møder med folk fra Roskilde Festival og andre, som hjalp mig og opfordrede mig til at starte mit firma. Det gik ret nemt.” Det går heldigvis fint med at tale engelsk med folk i Danmark, men hun skal begynde at gå til dansk nu. - Hvordan oplever du byens musikalske miljøer? Åsmund: ”Det er meget forskelligartet. Den elektroniske scene er meget bred, og så er der jo indie, reggea, dancehall, metal, jazz, garagerock, rap og alt muligt. Det er rart at se, at den

elektroniske musik nu er kommet meget mere frem – før var det kun det meget mainstreamrettede, man hørte til, nu er der mere forskelligt i mellemlaget i forskellige genrer. F.eks. Raske Penge, Klumben, Eloq, Ukendt Kunstner, Kidd – alle kunstnere, der er kommet fra undergrunden og ind i rampelyset uden en traditionel professionel kontrakt.” Laia: ”Jeg ser det selvfølgelig fra det forretningsmæssige perspektiv mere end som kunstner. Og noget af det mest tydelige er, at københavnere er kulturelle dyr, hvilket understøttes af regeringens politik og naturligvis den berømte tarif. Det betyder, at en musiker, der kun spiller i Danmark, rent faktisk kan leve af det, som jeg ser det. Det er også godt, at staten støtter spillestederne. For os er det naturligvis især et spillested som Global, men jeg kan sagtens booke mine kunstnere til hele landet til ordentlig betaling. Og et spillested som Pumpehuset satser gerne nogle penge på at holde fester med live-kunstnere. Jeg tror, det er, fordi publikum her prioriterer kultur. De bruger ikke penge på restaurantbesøg i samme grad som man gør i Spanien; de lægger pengene i kulturoplevelser i stedet. Det er især det, jeg tror, tiltrækker kunstnere til byen.” Åsmund: ”En anden god ting er, at det er nemt at lave kulturelle arrangementer. Det er nemt at få tilladelser og midlertidige alkoholbevilinger, og selv hvis du ikke har helt styr på de ting, så har politiet en tendens til at se gennem fingre med det, så længe det afvikles på en sikker måde. Faktisk tjekker de ofte hellere sikkerheden efter, end de lukker en fest ned. Der er også en ret høj tolerance for lydniveau, hvilket gør det muligt at bruge stor sound-systems. Ikke mindst er københavnerne stolte af deres gadefester, og

de kan lide at være på gaden om sommeren.” Laia: ”Ja, de er stolte af deres kultur, det ligger meget dybt i dem. Om sommeren er der jo mindst to festivaler hver weekend - det er lidt vildt. Der er mange støttemuligheder fra staten, og mange firmaer vil også gerne sponsorere. Jeg har rejst rigtig meget i Europa og der er ikke andre steder, der kommer op på siden af København på det punkt. Det skulle lige være Sverige, som bruger flere penge på kultur, men de går efter eksport, hvor Danmark importerer mere. København er min yndlingsby næst efter Barcelona, hvor jeg kommer fra.” - Hvilke udfordringer er du stødt på i dit musikalske arbejde i København? Åsmund: ”Der er meget konkurrence. På en almindelig weekend er der måske 3-4.000 mennesker, som går ud for at bruge penge på musik - op til det dobbelte i højsæsonen. De fleste går til de mere kommercielle arrangementer, så de mindre genrer og spillesteder kæmper om de samme målgrupper, og der er altid mindst tre-fire gode fester at vælge imellem.” Laia: ”Jeg er meget overrasket over den mañana-mentalitet, jeg oplever i branchen. Folk venter ofte til sidste øjeblik med at vende tilbage. Jeg troede, skandinaverne var meget effektive. Hvis jeg sender en e-mail, kommer svaret måske først en uge senere. Og så har man lige pludselig travlt i stedet for at være i god tid. Det er det værste.” Åsmund: ”Jeg tror, det er, fordi folk ikke har lige så meget på spil, som man har i f.eks. Spanien – her har man råd til at fejle med et projekt og så få chancen igen med et andet.” Laia: ”Og det her er jo den sydlige del af Skandinavien; man er mere tilbagelænet her end i Norge og Sverige. Tilmed afhænger meget af frivillig arbejdskraft.”

Hvilke tre ting tiltrækker jer mest ved København? • Menneskelighed i branchen • Folk har børn, selvom de er musikere eller i musikbranchen • Der er mange spillesteder og musikarrangementer • Folk bruger penge på kultur • Der hersker åbenhed og accept af forskellighed • Eksportstøtten går mere og mere til mindre navne i vækstlaget Hvad er det mest cool ved København som musikby? • De mange og gode gadefester • Man kan få sin favoritkunstner at se på små spillesteder

Åsmund Boye Kverneland • AKA DJ Copyflex • Medlem af bandet Copia Doble Systema • Medlem af musikkollektivet Yo FOK • 35 år, fra Stavanger, Norge • Har boet i København i 16 år • Har tidligere arbejdet som børsmægler Laia Kverneland • Ejer af pladeselskab og bookingbureau Post World Industries • Manager og booker for bl.a. Copia Doble Systema • Medlem af musikkollektivet Yo FOK • AKA DJ Mata Hari • 33 år, fra Barcelona, Spanien • Har boet i København i et år, men er kommet i byen gennem otte år. • Har tidligere arbejde som livelydtekniker, har studeret fysik og filmmusik og -lyd

MUSIKKEN ⁄⁄ 11


TEMA

INTERNATIONALE MUSIKERE I KØBENHAVN Tekst Michael Justesen. Fotos: Rune Johansen

World Music Center

Vestegnen De to ensembler i World Music Center Vestegnen-projektet Global Tunes, er nu dannet og er godt i gang. Det drejer sig om Dunia under ledelse af Morten Carlsen, og Bilal Irshed & Global Tunes. Begge bands har indspillet de første fem kompositioner her i løbet af januar og februar. De to bands er: Bilal Irshed & Global Tunes Adam Ørvad (akkordeon), Abdulnasser Ali Badran (fløjte), John Sund (guitar), Rasmus Møldrup (kontrabas), Yohanier Flores (percussion), Sylvester Agbedoglo (percussion), Maria Kynne (sang), Ayman Kattar (oud, violin) Morten C & Dunia Chaher Ali Murtada (bas), George Mihalache (cymbalon), Michael Nielsen (klarinet, sax), Magnus Jochumsen (percussion), Dalia Faitelson (guitar, sang), Mirwais Fedai (tabla), Carlos Pérez (trombone), Maher Mahmoud (oud) Der er åbnings- og promotionkoncert den 6. april kl. 19.30 i Islandsbrygges Kulturhus, hvor de to bands vil blive præsenteret for kulturlivet, pressen samt de støtte- og tilskudsgivere, der har været med til at få dette spændende projekt startet. Følg med på wmc-vest.dk. 12 ⁄⁄ MUSIKKEN


MUSIKKEN ⁄⁄ 13


TEMA

INTERNATIONALE MUSIKERE I KØBENHAVN Af Amalie Riis

”København bliver bedre og bedre som musikby” Svenske Per Friman og tyske Terese Krahnert er kolleger i DR SymfoniOrkestret. Begge oplever København som en sprudlende musikby, men de så gerne, at endnu flere publikummer fik ørerne op for de klassiske musikevents i Koncerthuset.

Per Friman Instrument: 1. violin i DR SymfoniOrkestret Alder: 50 år Uddannelse: Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København Yndlingsmusik: Brahms’ symfonier Senes te koncer t som publikum: Tower of Power i Amager Bio under Copenhagen Jazz Festival i sommer Medvirker også i: Det svenske Huarøds Kammerorkester Per er fra Trelleborg i Sverige og har efterfølgende boet i Vellinge, indtil han flyttede til København (af første omgang), for at uddanne sig i 1982. Når Per ikke er på arbejde, er han sammen med sin familie og reparerer på sit hus.

Teresa Krahnert Instrument: 2. violin i DR SymfoniOrkestret Alder: 27 år Uddannelse: Har studerede i Lübeck på Hochschule für Musik og efterfølgende på Karajan-Akademie ved Berliner Philharmonikerne Yndlingsmusik: Anton Bruckners Symfoni nr. 7 Seneste koncert som publikum: Jazz-jamsession på Badehaus i Berlin Medvirker også i: Berliner Philharmonikerne som reserve. Spiller kammermusik i forskellige konstellationer Teresa er oprindeligt fra Weimar i Tyskland og har boet i Berlin, indtil hun flyttede til Danmark i efteråret 2013. Når hun ikke spiller violin, smutter Teresa en tur til Tyskland for at besøge sin derboende danske kæreste, der er cellist.

- Hvordan er du havnet i København?

Så historisk er den kendt som en by, der er rig på kultur.”

Teresa: ”Jeg søgte violinstillingen her i DR SymfoniOrkestret, da den blev slået op. Nu er jeg på prøve sammen med en anden violinist, der også konkurrerer om pladsen. Min kæreste er dansker, og det er vores største drøm at bo sammen her i København. Til april ved jeg, om jeg får jobbet, men så er der jo også lige prøveperioden på et år, før man bliver fastansat.”

Per: ”Trelleborg er en lille by med cirka 30-35.000 indbyggere - en industriby. Der har været forskellige kor, et amatørsymfoniorkester og to forskellige musikkorps. Der er mange udøvende musikere, og så har de en festival hver sommer, der strækker sig over et par uger. Jeg ved, at kirken har købt sig et Steinway-flygel, og det er vist et rigtigt godt ét, for det tiltrækker noget ret dygtige pianister. Der sker en hel del.”

Per: ”Jeg gik på folkehøjskolen i Sverige, som er forberedende til konservatoriet. Så søgte jeg ind på konservatoriet i København - mest bare fordi, én af mine venner søgte ind - og så kom jeg altså ind. Jeg har også pendlet mellem Danmark og Sverige, men nu bor jeg her fast.”

- Hvordan oplever du København som musikby?

- Hvilken rolle spiller klassisk musik i den by du kommer fra?

Teresa: ”Der er jo de fire store orkestre (DR SymfoniOrkestr et, DR UnderholdningsOrkestret, Det Kongelige Kapel og Copenhagen Phil red.). I forhold til, hvor mange indbyggere her er, er der musik over det hele, og det elsker jeg.”

Teresa: ”Weimar har 60.000 indbyggere og er mindre end Esbjerg. Men kultur spiller en kæmpe rolle for byen. Al slags kultur: Litteratur, musik, kunst, fordi så mange kendte musikere og forfattere har boet der. Blandt andre Bach og H.C. Andersen. Forfatterne Goethe og Schiller boede og arbejdede der også.

Per: ”Jeg synes, at København bliver bedre og bedre som musikby. Efter Koncerthuset blev bygget, frygtede vi, at der ikke ville være nok publikummer, men det har vist sig, at jo større udbud, der er, jo flere begynder at interessere sig for klassisk musik. Hvis udbuddet er der, kommer der også en efterspørgsel. Det


lyder lidt bagvendt, men sådan har jeg oplevet det.” - Hvad er udfordringerne ved at være udenlandsk musiker i København?

masse forskellige værker, og denne musikkultur er stort set den samme over hele verden. Mozart lyder ens, ligegyldig om du er i Japan, Kina eller Sverige.” - Hvad er fordelene her?

Teresa: ”I Berliner Philharmonikerne bevæger alle musikere sig meget, når de spiller; man kan næsten sige, at hver musiker er solist. Det er lidt anderledes her i Danmark. Udfordringen ligger nok mest i, at man skal lære orkestrets tradition og kultur at kende. Hvordan tænker man, og hvordan udtrykker man sig her. I Danmark er musikerne utrolig engagerede; der er så meget vilje og motivation hos den enkelte musiker - det synes jeg, er fantastisk at opleve. I nogle orkestre, jeg har spillet i, (altså ikke Philhamonikerne!), har musikerne være mere uengagerede, synes jeg. Så er der jo den store udfordring, at jeg først er på prøve sammen med en anden violinist i tre måneder. Vi er konkurrenter. Derefter, hvis jeg kommer videre, skal jeg være på prøve i et år, før jeg ved, om jeg har fået jobbet. Det er selvfølgelig et pres, men jeg har vænnet mig til det. Der er en anonym jury i orkestret, som observerer os, og til sidst stemmer den om, hvem der skal have jobbet. Det er da helt klart en stor udfordring, men det er jo ikke noget specielt dansk - sådan er det i alle de store symfoniorkestre rundt om i verden.” Per: ”Min største udfordring var helt klart at få lært at tale dansk. Forståelsen af den danske ironi er virkelig ikke så lige til. Det er svært at fange de små vigtige nuancer, hvis man ikke er så god til sproget. Derudover synes jeg ikke, der har været så mange udfordringer. Klassisk musik er jo meget universel; vi spiller en

Teresa: ”I Tyskland er der et klart hierarki i nogle af de store orkestre. Det er meget tydeligt at mærke, hvem der har været der længst, hvem der er ny, hvem der er reserve osv. Det er der slet ikke noget af her i Danmark, hvilket er rart. Alle vil opnå det samme, og alle står ligesom sammen om, at det er kunsten, der er i centrum. Egoet får ikke lov til at fylde så meget. Man bliver også respekteret med det samme, når man træder ind i orkestret. I Tyskland skal man ligesom kæmpe for respekten og for sin plads.” Per: ”Mentaliteten i et dansk orkester og et svensk orkester er nok rimelig meget den samme, altså bortset fra ironien og de små kulturelle forskelligheder. Men dét der med hierarkier det er vi jo ikke så meget for i Danmark - eller i Sverige for den sags skyld. Ja, det er nok meget nordisk, tror jeg.”

- På hvilke måder synes du, at København markerer sig som klassisk musikby? Teresa: ”København tiltrækker solister og ensembler fra hele verden. De vil gerne spille her på grund af Koncertsalen, men også på grund af Operaen. Og så har vi DR UnderholdningsOrkestret, som lægger sig lige midt imellem klassisk og rytmisk musik. Måske trækker det nogle flere mennesker i retningen af det klassiske; det håber jeg i hvert fald. Den klassiske tradition er

stor i Danmark, det mærker jeg f.eks. tydeligt, når jeg går i Tivoli, der også har sin egen koncertsal. Så er der Det Kongelige Kapel. Det er verdens ældste orkester, så det er meget specielt.” Per: ”København har markeret sig, især ved de satsninger, der har været på musikbyggeri, både Operaen og Radiohuset med Koncertsalen. At bruge så mange penge på musik og kultur er unikt, og det synes jeg, er rigtig dejligt at se. Der er ikke gået på kompromis med ret meget. Det er blevet vellykket, og jeg synes, det er en flot præstation af en by som København.” - Hvis du skulle ændre én ting ved København, hvad skulle det så være? Teresa: ”Hvis jeg skulle ændre på noget, så ville jeg have flere børn og voksne ind og høre klassisk musik, altså jeg vil gerne have fat i dem, som aldrig har prøvet det før. De fleste tror, at man skal vide noget om klassisk musik for at få noget ud af at høre det. Sådan er det slet ikke. Hvis man tager til koncert og er åben overfor det nye, får man sig en fantastisk oplevelse. Alle mennesker kan få noget ud af musikken, specielt når der ingen ord eller tekst er på, for så kan fantasien få frit spil. Det er en skam, at så mange voksne og børn aldrig har været til en klassisk koncert. De tror, at det er kedeligt. De er vant til, at det hele går hurtigt. De er ikke vant til at give sig hen og glemme sig selv i et stykke musik.” Per: ”Først så ville jeg nok ændre vejret. Men hvis det er udelukket, så så jeg gerne, at det kommunale musikskolevæsen trådte lidt mere tydeligt frem i

det offentlige rum. Jeg gik selv på en stor, aktiv musikskole i Trelleborg. Der var rigtig mange børn, der spillede alt muligt. Jeg savner en synliggørelse af musikskolerne. Der skal postes lidt flere penge i dem, synes jeg. Jeg tror, at jo flere børn, der begynder at spille musik, jo bedre er det for vores samfund - økonomisk, socialt og selvfølgelig kulturelt.” - Hvad har været din sjoveste, skæggeste eller mærkeligste kulturelle oplevelse i Danmark? Teresa: ”Da jeg var på Fanø med min kæreste. Vi skulle spille til deres årlige klassiske musikfestival, og en aften var vi ude at gå en tur. Pludselig hørte vi nogen spille og vi begyndte at følge lyden. Vi troede, det var et offentligt arrangement, for det var ret larmende, men det viste sig bare at være en kæmpe havefest, hvor vi straks blev hevet ind og budt velkommen. Alle børnene dansede folkedans, og der var en hel masse folkemusikere, som gav den gas. Ungerne havde lært at spille violin, og de kunne alle folkeviserne udenad. Det var simpelthen så skægt at opleve.” Per: ”Ét af de sjove fænomener jeg er faldet over i kulturen, er, når de udenlandske gæstedirigenter kommer hertil og støder ind i den danske humor. Hvis nogen spiller en åbenlys fejl under en prøve, kommer de andre musikere til at fnise. De udenlandske gæstedirigenter forstår slet ikke, hvad det er der sker, og de ved næsten ikke, hvad de skal gøre af sig selv. Men så ser de jo, at det skaber en god stemning i orkestret, og at det er rart for alle, når man tør spille fejl. At der er plads til at være menneskelig.”


TEMA

INTERNATIONALE MUSIKERE I KØBENHAVN Tekst og fotos af Mads Mazanti

En italiener i København

DMF Københavns Ungdomsudvalg MUSIKKEN portrætterer i denne serie medlemmerne fra DMF Københavns ungdomsudvalg. Vi er nået til italienske Nicola Carrara, som er slagtøjsspiller og studerende ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Her fortæller han lidt om sit syn på Danmark og København som musikby - set med italienske øjne. 16 ⁄⁄ MUSIKKEN

Vi mødes på Christianshavns Torv en af de sidste travle dage op mod jul. Det er trist december-vejr med småregn og grå kulde. Typisk dansk v inter. 24-årige Nicola Carrara vinker imødekommende fra den anden side af fodgængerfeltet, og vi går en lille tur i området, inden vi beslutter os for at sætte os ind i café-varmen til en mokka og en snak. ”Jeg elsker København – det er min yndlingsby,” fortæller Nicola, som efter kun fire år i Danmark taler et nærmest fejlfrit dansk. Udover hjemlandet Italien har Nicola boet i Australien og USA, men København er i Nicolas øjne det bedste sted at være:

”Jeg er glad her og elsker hygge,” smiler Nicola, der har studeret dansk på Studieskolen for både at forstå sproget, kulturen og menneskene i det kolde Nord lidt bedre. Konser vatoriet er bedre i Danmark 24-årige Nicola kom til Danmark i 2009 som en del af det internationale Erasmus-program. Han har spillet slagtøj i 15 år og startede på trommesæt i hjembyen Albinos lokale musikskole. En lærer spottede hurtigt den unge elevs musikalske talent og anbefalede ham at begynde på konservatoriet i den nærliggende by, Mantova. I Italien er konservatoriestrukturen

helt anderledes i forhold til Danmark, og man kan begynde sin uddannelse allerede som barn. De første fem år minder om det danske MGK-system, og efter i alt ni år kunne Nicola i en alder af blot 20 kalde sig konservatorieuddannet. ”Men konservatorieuddannelsen i Italien er slet ikke så god som i Danmark. Som statsansat konservatorielærer må man ikke samtidig spille i de statslige orkestre, og derfor virker lærerne ofte ret udbrændte,” forklarer Nicola. Det gav derfor mening for ham at blive en del af det danske uddannelsessystem efter, at en lærer i Italien havde talt godt om konservatoriet i den danske


hovedstad. I 2010 færdiggjorde han sin bachelor som slagtøjsspiller på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. ”Jeg er meget glad for undervisningen på konservatoriet. Vi er mange studerende med international baggrund, og det er skolen meget opmærksom på. Mange timer foregår på engelsk, hvilket er virkelig godt. Det ser man ikke alle steder i verden,” siger Nicola og fortsætter: ”Der investeres mange penge på kultur i Danmark, og det giver et højt niveau på konservatoriet. På den måde er det meget mere seriøst end f.eks. i Italien.” Nicola peger på variation som en de store forskelle mellem Italien og Danmark: ”Som studerende i Danmark har man mulighed for at afprøve mange flere instrumenter og genrer. Samtidig er lærerne bedre forberedt, lokalerne og instrumenter er bedre, så alt i alt fungerer det meget bedre her.” Blev inspireret af jazzen Nicolas interesse for slagtøj og musikken i det hele taget blev for alvor vakt da han som niårig var til jazz-koncert med sine forældre. Nicola syntes, trommesættet var sejt, og han fik fuld opbakning til sin nye interesse fra forældrene, som ikke selv er musikere. Vil blive i Danmark ”Det var en tilfældighed, at jeg startede med at spille trommer. Når jeg er hjemme i Albino, spiller jeg stadig sammen med nogle af mine gamle venner, men det er mest for sjov,” forklarer Nicola, som i Italien bl.a. spillede med det politiske undergrundsband, Piccola Orchestra Karasció, der vandt konkurrencer og blev spillet en del i italiensk radio. Bandet bevægede sig inden

for genrerne pop, reggae og ska, og Nicola er glad for at have den rytmiske baggrund med sig i karrieren som klassisk musiker. ”Jeg elsker at jamme på slagtøjet. Jeg forsøger at tage spontaniteten med fra den rytmiske musik,” for tæller Nicola, der bl.a. har spillet med Sjællands Symfoniorkester og DR SymfoniOrkestret som assistent. Han håber, at disse tjanser kan være med til at åbne dørene til de eftertragtede danske orkestre. ”Det kan godt være svært at komme ind i det klassiske musikmiljø i Danmark, men det er ikke anderledes end andre steder i verden. Det tager tid, men jeg vil gerne blive i Danmark og er i gang med at opbygge mit netværk her,” fortæller Nicola. Hans musikalske ambition er at få en fast plads i et af de store københavnske orkestre. ”Jeg kan se min fremtid her i Danmark, men jeg er selvfølgelig villig til at rejse for det gode job. Det er man nødt til i vores branche,” vurderer italieneren, der fortsætter uddannelsen som kandidat. Uddannelsen finansierer Nicola ved at arbejde freelance og via hjælp fra sine forældre. I Italien er han stadig tilknyttet Haydn Orchestra Haydn med

base i Bolzano. Orkesteret indkalder Nicola, når der er brug for en slagtøjsspiller. Derudover er han tilknyttet European Union Youth Orchestra (EUYO), som er et symfoniorkester alle unge musikere mellem 15-25 år i EU kan søge. Her deler han slagtøjs-tjansen med blandt andre sin danske kæreste Sara Nigard Rosendal (læs artiklen om Sara i MUSIKKEN #4, 2013). Ungdomsudvalget er en fantastisk idé Efter en frivillig tørn på DMF Københavns Ungdomsudvalgs event ”Tonelege” i efteråret blev Nicola spurgt, om han havde lyst til at træde ind i udvalget. Nicola takkede ja til arbejdet med og for unge musikere i København: ”Jeg er meget glad for at være med omkring ungdomsudvalget. Jeg synes grundlæggende, det er en fantastisk idé med et udvalg af unge musikere fra mange forskellige genrer. Det er fedt, at DMF vil høre de unges idéer, og på den måde finde ud af, hvad man som fagforening kan gøre for de miljøer,” forklarer Nicola. Udvalgsarbejdet har også åbnet op for et nyt netværk for Nicola, som er meget glad for at møde et nyt hold

unge musikere fra andre genrer. Opsøger byens musikalske tilbud Som koncertgænger går Nicola jævnligt i DR’s Koncerthus og benytter sig også af muligheden for at overvære Copenhagen Phil’s prøver i det gamle Radiohus’ koncertsal. I det hele taget er han begejstret for hovedstadens udbud af klassiske koncer ter, men han opsøger også mange af byens andre musikalske tilbud. Montmartre og Christianias forskellige livescener er blandt favoritterne for Nicola, der ikke mindst elsker genren drum’n’bass. En stilart, hvor Nicolas gode ven DJ Shield (aka. Alexander Skjold Henriksen) boltrer sig. Shield er selv klassisk slagtøjsspiller, og de to instrumentkolleger blev hurtigt venner, da Nicola kom til København. Vi er ved at være ved vejs ende i vores snak på i den hyggelige café og butik Sweat Treat i Skt. Annæ Gade. Vejret i København er ikke blevet bedre efter et par kopper americano-kaffe, men den hyggelige snak med Nicola Carrara har alligevel tilført dagen et strejf af italiensk varme og livgivende solstråler.

Nicola Carrara 24 år Studerer på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium med slagtøj som hovedfag Er medlem af DMF Københavns Ungdomsudvalg Bevæger sig mest inden for den symfoniske verden, men holder også af kammer musik og rytmisk musik. Spiller bl.a. I European Union Youth Orchestra og Orchestra Haydn i Italien.

MUSIKKEN ⁄⁄ 17


Musikersamtale #10 MUSIKKEN skaber dialog mellem medlemmerne af DMF København på tværs af musikalske genrer, alder og miljø. I artikelserien ”Musikersamtale” udveksler to musikere, udvalgt af redaktionen, mails om deres liv og professionelle virke. Musikerne kender ikke hinanden på forhånd. I dette nummer: Musikerne Ida Kudo Høffding og Szymon Gasiorek.

Mail #2 fra Szymon til Ida

NAVN: Ida Kudo Høffding MUSIKALSK BAGGRUND: Klassisk violin ved Suzuki-metoden, senere ved Elisabeth Zeuthen Schneider, Peder Elbæk og Staffan Borseman (fra fire- til 17-årsalderen). UDDANNELSE: Studentereksamen Sct. Annæ Gymnasium, musik på højniveau; MGK Frederiksberg, rytmisk sang (to år); Frederiksberg Lærerseminarium, uddannet folkeskolelærer i fagene dansk, religion, tysk og musik; Bachelor ved Rytmisk Musikkonservatorium, musiker, rytmisk sang AKTUELT: I gang med første år på kandidatuddannelsen ved Rytmisk Musikkonservatorium. Planlægger et udlandsophold i London. HOVEDINSTRUMENT: sang ORKESTRE: Lyngby Taarbæk Symfoniorkester (1. og 2. violin) BANDS: Ida Kudo, The Heatwaves, Kudo, Tumbleweed,Bon Homme, DIA

Mail #1 fra Ida til Szymon

18 ⁄⁄ MUSIKKEN

Hej Szymon Mit Navn er Ida Kudo. Jeg er en dansk musiker, sanger og producer fra Rytmisk Musikkonservatorium i København. Jeg tager første år af min kandidat i London. Hvor lang tid bliver du i Danmark, og hvorfor valgte du at

tage af sted? Hvad er din plan, dine mål og forventninger ved at komme til Danmark? Hvilke ting, situationer og oplevelser har givet dig de største indtryk (både gode og dårlige)? Venlig hilsen Ida

Hej Ida Jeg er fra Polen; i august startede jeg med at studere på Rytmisk Musikkonservatorium i København. Jeg spiller trommer. Jeg kommer til at være her mindst tre år for at færdiggøre min bachelor - måske fem år. Jeg ved det ikke endnu. Jeg tog til Danmark, fordi jeg gerne vil udvikle mig musikalsk, og fordi jeg gerne ville undgå ’jazzpolitiet’, som du kan støde ind i på polske jazz-akademier. Der er to muligheder for en højere musikuddannelse i Polen: Klassisk musik eller jazz-konservatoriet. Jeg er blevet klassisk uddannet på en musikskole. Jeg har spillet klassisk perkussion, som jeg virkelig godt kan lide, men jeg har altid været interesseret i at spille min egen musik og improvisere, og trommesættet og den såkaldt populære musik virker mere befordrende i den retning. Men jeg havde ikke lyst til at gå på en skole, hvor jeg nødvendigvis kun skulle lære at spille bebop. Jeg havde hørt at danske skoler var meget åbne for kreativitet og de studerendes idéer. Jeg ansøgte om optagelse på Rytmisk Musikkoneservatorium, kom ind - og det viste sig, at det, jeg havde hørt, var mere sandt, end jeg havde forstillet mig. Min plan og mine forventninger her i Danmark er at udvikle min musikalitet, møde nye venner og improvisere med de gode musikere, jeg møder her. Jeg vil realisere mine idéer, mine


TEMA

INTERNATIONALE MUSIKERE I KØBENHAVN

projekter og eventyr, og jeg vil lære. Jeg har ikke langsigtede planer eller forventninger. Da jeg kom hertil, gjorde konservatoriet et overrumplende indtryk på mig. Åbenheden og det, at skolen hjælper os på vej mod vores eget kunstneriske udtryk. Skolen fokuserer på nyskabende samtidsmusik og ikke kun på musik fra fortiden, som andre skoler gør. Her var musikere med alle mulige musikalske baggrunde. At lærerne var venlige og rare mennesker, som løbende udvikler deres tilgang til undervisning. På konservatoriet er der så mange mennesker med samme tankesæt og inspirationer. Hvorfor tog du til London? Hvilken skole går du på og hvordan adskiller den sig fra koncervatoriet i København? Hvordan vil du beskrive musikken, du arbejder på? Venlig hilsen Szymon

Mail #3 fra Ida til Szymon

Hej Szymon, Tak for dit svar. Tillykke, det lyder som om, du har taget en god beslutning ved at komme til Danmark. Jeg tog til London, fordi det er en smeltedigel for populær-musik, og fordi det er en rigtig storby sammenlignet med København, som er en lille by, man lærer at kende meget hurtigt. Og fordi London har den dér energi: ”Arbejd hårdt og gå efter det, du vil have!” Hvor København er mere afslappet. Vigtigst af alt var det for at tage et nyt skridt, at jeg tog af sted.

På et tidspunkt gik det op for mig at jeg ville gå 100 procent efter en karriere som musiker. Det var en forandring for mig. Mine omgivelser og energien i København inspirerede mig ikke til at gøre det. Jeg var nødt til at bringe mig selv et nyt sted hen fysisk for at forstå min egen beslutning. Et sted, hvor jeg blev nødt til at tro på mig selv og se, hvordan det ville gå mig. Skolen, jeg går på, er en popskole, men den var oprindeligt en tromme-skole. Her er nogle gode sangere og en masse gode musikere, men de fleste af dem er ikke på så højt et niveau som studerende på konservatoriet i København. Alle her er super unge. Den største forskel er faciliteterne. Rytmisk Musikkonservatorium er en drøm – det forstår jeg nu. Skolen i London har færre øvelokaler, og der er ingen rigtige klaverer (kun midi-keys). Ikke alle øvelokaler er med trommesæt og forstærkere og der er måske tre gange så mange studerende her. Du kan derfor kun booke et øvelokale en time om dagen, og er derpå nødt til at lave en ny reservation. Skolen er dog meget struktureret; der er en solid curriculum-plan for hvert fag, og der bliver brugt meget tid på at forbedre dette. Det er virkelig fedt – i modsætning til visse under visningstimer på Rytmisk Musikkonservatorium, hvor jeg kan savne mere struktur Musikken, jeg arbejder på: Jeg arbejder på to co-projekter. Et med en co-producer, der kalder sig Krisonetwo - alternativ elektronisk beatpop - og et med en anden producer, som er indie-electronic-pop. Musikken er farverig, noget er råt, noget er lidenskabeligt, men det er et ret solidt lydbillede. Harmonierne og melodierne er stærke, selvom de er simple.

Hvordan havde du det i begyndelsen, da du kom til København? Var det nemt for dig at finde dig til rette? Og hvordan er en uge for dig? Strukturerer du tiden, eller ”improviserer” du mere? Er du meget alene? (eller føler du dig meget alene?) Venlig hilsen Ida

Mail #4 fra Szymon til Ida

Kære Ida Tak skal du have - det lyder spændende. Jeg var imponeret over København lige fra begyndelsen. Jeg kan godt lide, at det ikke er en almindelig hovedstad – overfyldt, larmende og fuld af trafik. Men alligevel fuld af liv, specielt om sommeren. Næsten alle cykler her; byen er fyldt med kulturelle oplevelser, her er vand og alt det grønne. Det gør byen attraktiv og slet ikke udmattende. I begyndelsen var alting fuldstændig friskt for mig, så jeg var meget glad for at være her. Men på det mere praktiske plan var det ikke særlig nemt at finde sig til rette i København. Mest af alt på grund af, hvor svært det er at finde et sted at bo. Internettet hjalp mig slet ikke. Men heldigvis mødte jeg de rigtige mennesker på det rigtige tidspunkt, og jeg bor sammen med dem nu. Jeg var heldig. København er også et meget dyrt sted, specielt sammenlignet med Polen, og jeg får ikke SU som danske studerende. Men jeg overlever ind til videre. Jeg planlægger normalt dagene i forbindelse med mine fag på konservatoriet og min danskundervisning. Jeg prøver

at organisere tid til at øve mig, til at øve med andre, komponere, skoleopgaver, læse bøger, dyrke sport, lede efter arbejde, ordne praktiske ting, koncerter og så videre. Men jeg vil altid mere, end der er tid til; derfor ændrer tingene sig ofte. Jeg er ikke alene, og jeg føler mig heller ikke alene. Jeg tilbringer det meste af min tid på konservatoriet, hvor der er en rar atmosfære og en masse mennesker at snakke og spille med. Det er nok på grund af samme slags interesser at det er nemt at få venner på skolen, men jeg er også blevet gode venner med mine bofæller. Vi ses ikke kun i gangen på vej ud af døren, men vi laver også mad og går ud sammen. Ind til videre har jeg mødt en masse gode mennesker, så det føles ret socialt at være her. Hvordan er din tilgang til ugentlige aktiviteter? Føler du dig alene, eller savner du Danmark? Kan du sammenligne musikmiljøet i København og London – energien, mulighederne, spillesteder, udgivelser, events, musikere, relationer? Kommer du tilbage til Rytmisk Musikkonservatorium efter dit år i London? Er det en del af dit studie, eller har du et år fri her? Hvor langt er du nået i dit studie? Kærlig hilsen Szymon

Mail #5 fra Ida til Szymon Hej Szymon Jeg har også skoletimer, og som en ny ting prøver jeg have et ugentligt mål, og så laver jeg en grov plan for hver dag. Jeg føler nogle gange, at de forskellige Fortsættes på næste side ⁄⁄ >>> MUSIKKEN 19


Musikersamtale #10 sider af en musikers liv smelter sammen, og det hele bliver sløret. Lavede jeg i virkelig en masse i dag, eller gjorde jeg ikke? Var det, jeg gjorde, vigtigt, eller gjorde jeg ikke det mest vigtige? Samtidig fandt jeg ud af at jeg, generelt set, kan gøre mere, end hvad jeg forventer af mig selv, på kortere tid. Det betyder ikke, at jeg vil sætte farten op og presse mig selv som en atlet. Jeg vil lære at arbejde hver dag - mere konstant - og tage små skridt (eller store) i et sundt tempo. Det er, hvad jeg eksperimenterer med. Det er godt at være i udlandet, når man eksperimenterer med den slags ting, for her har jeg ikke alle vennerne, rutinerne og de daglige vaner fra Danmark. Jeg er meget interesseret i sindet og hjernen. Det bliver mere og mere tydeligt for mig, at den måde, jeg opfatter ting på, er afgørende for, hvad jeg tror på, kan ske, og hvad der kommer til at ske. Hvilket betyder, at jeg må være god til at komme rundt om mine opfattelser, kende dem, være i stand til at prøve dem af og være sikker på at de er klare, gode, rimelige og peger i retning af noget, som jeg ønsker. I London er der masser af små spillesteder. Nogle er små og kreative, og nogle er små og beskidte med dårlige lydanlæg. Nogle steder kræver de, at du finder et publikum, der kommer til koncerten, ellers får du ikke lov til at spille. Nogle gange kan du finde meget dygtige musikere der spiller alene, kun med en bas, en computer og et keyboard, og andre gange er der for mange indie-pop-musikere der, efter min smag, er lidt kedelige. Jeg ville rigtig gerne ned på det fede spillested her, The 02 Arena, men jeg har ikke været der endnu, og det koster.

20 ⁄⁄ MUSIKKEN

Energien her er ikke som i København. Folk her er vant til at arbejde hårdt, og det forventes, at man arbejder hårdt. Folk er vant til konkurrence, og du har brug for at dine albuer. Der er også barskere kår i forhold til at etablere sig, for det er generelt svært her. Fordi der ikke er det fantastiske og fordelagtige velfærdssystem, som det danske samfund tilbyder. Det danske system tilbyder en støtte for studerende, som er fuldstændig fantastisk. Det forstår jeg langt bedre ved at være i udlandet. Her har du ikke nødvendigvis tid til at ”finde dig selv”. Ingen A-kasse, SU og ingen mulighed for at skifte uddannelse. Mit år i London er første del af min kandidat. Til sommer kommer jeg tilbage og færdiggør min uddannelse på Rytmisk Musikkonservatorium. Vil du fortælle mig om dit forhold til musik? Hvad der driver dig, hvad det betyder for dig? Hvad det mest betydningsfulde for dig ved at spille musik er? Hvad synes du, er det allerbedste ved musik? Peace Ida

Mail #6 fra Szymon til Ida

Hej Ida Det er interessant, hvad du skriver om sindet. Jeg er enig, det er ret ens at træne intellektet og kroppen. For mig er ærlighed det mest vigtige i musik. Jeg synes ikke,

musik eller kunst behøver at være genial i sin form. Hvis en intention er ren, og man arbejder med musikken i sig selv, ikke på grund penge, eller for at imponere nogen eller opnå andre mål, så tror jeg, det bliver god musik. En anden ting, jeg finder meget interessant i musik, er energi. Lige meget hvilken slags musik det er. Jeg er ligeglad med genrer; hver af dem kan jeg finde meget interessante og inspirerende ting. Og modsætninger. Jeg mener, at jeg fortrækker et garage-punkband med uperfekte sange, men med sand energi frem for et avanceret jazz-orkester, der spiller en masse sofistikerede skalaer, akkorder og substitutioner, men på en måde mister al musikalsk sans og ånd i disse teknikaliteter. Det er selvfølgelig bare et eksempel. Der er mange rigtig gode orkestre der spiller jazz med sjæl i. Jeg er interesseret i improvisation, specielt fri improvisation uden noget idiom, som fortæller dig, hvad der er rigtigt og forkert. Efter min mening kan alle gøre det. Lige meget, hvor udviklet musiker man er, hvilken baggrund man har, og hvilken slags musik man beskæftiger sig med. Det bringer frihed og refererer til et tilbagevendende behov for at spille musik, tror jeg. Dette er også en god ting ved musik, mener jeg: Den kan frigøre dig gennem muligheden for at udtrykke hvad du vil, lige som du vil. Musik er et universelt sprog, som kan formidle en masse abstrakt og mystisk substans, hvor ord er utilstrækkelige. Ord er for svage og begrænsede til at kunne udtrykke mange ting. Det er en af hovedårsagerne til min interesse for musik. Både når jeg spiller og når jeg lytter.

Ud over de ting, jeg skrev om, kan jeg også godt lide en konceptuel tilgang til musik, som er mere intellektuel og hvor fokus ligger på at opdage nye ukendte områder af musikken, og at søge interessante lyde og musikalske løsninger. Men jeg har stadig mange spørgsmål, specielt omkring meningen med, at jeg spiller musik. Er du overbevist om at du skal være - eller vil være musiker? Vil du hengive dig selv fuldstændigt til dette? Hvorfor tror du, at du bliver nødt til at spille (synge), og hvorfor behøver mennesker at lytte til din musik? Hilsener, Szymon

Mail #7 fra Ida til Szymon

Hej Szymon. Skønt at høre om dit syn på musik. Tak for, at du deler dine tanker, det er virkelig interessant og inspirerende. Om jeg er overbevist om, at jeg vil være musiker? Ja, med hele hjertet. Måske vil jeg vågne op en dag og tænke: ”Ha, det var den dummeste idé, Ida.” Måske vil jeg en dag se tilbage og sige: ”Det var den bedste ting, jeg nogensinde besluttede mig for at gøre i mit liv, tak skal du have Ida.” Det er en risiko. Vil jeg hengive mig selv fuldstændig? I den forstand, at jeg vælger at gå for et liv som musiker, så ja, men i den forstand, at jeg vil give alting op for det,


TEMA

INTERNATIONALE MUSIKERE I KØBENHAVN

så nej. For mig er balance nøgleordet. Jeg kan ikke gøre noget godt, hvis ikke jeg er så og så meget i balance. Hvis ikke jeg passer på mig selv, lytter til min krop og husker mig selv på, hvem jeg er, og hvordan jeg holder modet oppe. Dedikation i sig selv vil bare være tomt. Det vil der intet komme ud af. Man må ofre en masse ved at gå for sine drømme, men hvis jeg ofrer mig selv, gør jeg ikke noget interessant. Stor dedikation eller total dedikation betyder ikke, at man nødvendigvis vil udrette noget stort. Det er ligesom hvis man er en forælder. Måske føler man, at det er det største kald i livet at være forælder, men det betyder ikke nødvendigvis, at man er en god forælder. Hvordan man bliver en god forælder, må man stadig finde ud af - lige meget hvor dedikeret man er. Hvis man ofrer hele sit liv for sit barn, tror jeg det vil være en stor byrde for barnet. Ligesom med musik tror jeg ikke, det vil gøre musikken bedre eller mere interessant, at jeg ofrer mig selv. Hvorfor jeg behøver at synge? Når jeg synger, og det kommer fra det helt rigtige sted, er det bare noget, der kommer fra det allerbedste sted indeni. Jeg føler, at alle mine celler vibrerer. Jeg føler også, at jeg har noget rigtig stort at give. På hvilken måde er du dedikeret? Eller hvad betyder dedikation for dig? Alt det bedste herfra Ida P.S . : Jeg ly t ter t i l den her s a n g he le t id en f or t id en : http://www.youtube.com/ watch?v=3NtYoJorMoc Måske vil du sende mig et nummer/et stykke musik du kan lide?

Mail #8 fra Szymon til Ida

Hej igen! Tak for sangen. Jeg kan lide den. Jeg har hørt bandet før nogle få gange. Det har en unik lyd. Jeg sender dig også en sang, som jeg har lyttet meget til de sidste par dage, selvom optagelsen ikke er af særlig god kvalitet: https://www.youtube.com/ watch?v=X4TBUCm2gbc

NAVN: Szymon Gąsiorek FØDT: 1993 LAND: Polen INSTRUMENT: Trommer UDDANNELSE: Secondary Music School i Leszno, Polen, hvor han spillede klassisk percussion. Han studerer nu på Rytmisk Musikkonservatorium i København. BANDS: Meagre Quartet, (improvisationsmusik uden regler). Bandet har spillet mange koncerter i Polen og har udgivet pladen Mushroom Mousse. I 2010 vandt det tredjepladsen i den internationale konkurrence for unge jazzbands i Krakow. Pimpo Remo Ensemble, som spiller eksperimental, pseudojazz med punkindflydelse. Hardcore bandet Last Dayz. Efter at være kommet til Danmark spiller han med Orkester Orkiestra! Samt duoen I Love My Mother og andre projekter.

Jeg mener, at hengivelse er at gøre noget seriøst, men hengivelsen må ikke være begrænset. Kun hvis du virkelig gerne vil noget, eller vil være en del af noget, kommer det til at virke. Vi bliver nødt til at erkende, at vi ikke behøver at gøre noget som helst. Det eneste, vi virkelig bliver tvunget til her i livet, er at dø, så alt hvad vi gør her i livet, er valg vi træffer, og i den forbindelse giver hengivelse mening. Hengivelsen er at putte kærlighed i noget. Jeg mener, at lige meget hvad du gør, kan du give kærlighed til mennesker på den måde. Det er abstrakt, så jeg har svært ved at forklare det, men jeg mener, at hvis du f.eks. laver mad til nogen, og du tror, de vil blive glade ved at spise maden, så modtager de kærlighed. Hvis du gør rent, og du er glad ved tanken om, at dine medmennesker kommer til at nyde godt af det, hvis du reparerer biler, hvis du dyrker grøntsager, hvis du spiller musik - lige meget hvad du gør med kærlighed, er det en sund hengivelse. Jeg er enig med dig i, at hvis du ofrer al din tid og energi på Fortsættes på næste side ⁄⁄ >>> MUSIKKEN 21


Musikersamtale #10 at arbejde med musik, ville det ikke nødvendigvis være supereffektivt. Jeg mener, at musik - og kunst i det hele taget - skal være inspireret af vores eget liv. Livet skal inspireres af kunsten og musikken. Derfor mener jeg, at vi alle har brug for almindelige, daglige, spændende og ja - selvopofrende oplevelser. Det er endnu mere vigtigt for en kunstner at udvikle sig som menneske, spirituelt og intellektuelt, frem for at polere sit håndværk og kun gøre praktiske ting forbundet med sit område. Hvad er din holdning til ordet karriere? Hvad betyder det for dig? Alt det bedste, Szymon

kultur har stor betydning for din musik? Peace Ida Her er to meget forskellige sange, jeg har lavet: https://soundcloud.com/idakudo/starlight https://soundcloud.com/diamusic-1/wonka-style

Mail #10 fra Szymon til Ida

kultur i forhold til mit hjemland, så påvirker det ikke min musik i særlig stor grad. I dag er alting blandet over hele verden, og vi har adgang til det meste. Vi har noget god, gammel, traditionel musik i Polen, men jeg har aldrig følt et behov for at trække på denne inspiration. Men der er en masse polske kunstnere, som inspirerer mig meget. F.eks. musikken af Krzysztof Komeda - polsk jazz fra 60’erne. Det er stadig så friskt og originalt for mig, og på en måde kan jeg mærke en følsomhed, som kan beskrives som polsk. Hvis du tænker disse komponister, musikere og kunstnere som en del af polsk kultur, så ja - de har en ret stor indvirkning på mig og min musik.

Kære Ida Tak for dine sange, de er gode.

Mail #9 fra Ida til Szymon

Store tanker Szymon, tak for dem. Karriere: Det må vel betyde ”at kunne leve af det” med en følelse af udvikling og individualitet. Min indstilling til ordet: Vær forsigtig med det, omgå det med respekt. Det har været en fornøjelse at skrive sammen med dig og at høre dine synspunkter. Det ville være cool hvis du vil sende mig et stykke musik, du spiller med på. Og til sidst lige et spørgsmål til: Føler du, at din polske

Selv tak. Det har været en fornøjelse at skrive med dig. Hvis du mener i forhold til en større kulturforståelse, f.eks. den europæiske, så har mine polske rødder helt sikkert en stor betydning. Jeg er meget påvirket af dem. Jeg mener, at vi alle er påvirkede af vores rødder. De fleste af os tror, at tempereret musik kommer fra J.S. Bach (som det i hvert fald er påstået). På musikskolen har jeg lært, at en halvtone er den korteste afstand mellem to toner, hvilket er forkert. I Asien bliver kvarttoner brugt i daglig praksis. Jeg har hørt, at mikrotone-musikspecialister kan dele en halvtone i mere end hundrededele. Men normalt tænker vi, at en oktav består af tolv halvtonetrin. På denne måde synes jeg, dette er en kulturel ting. Hvis du mener

Det her er mit band fra min hjemby - mit første ser iøse band, som startede i 2008: https://soundcloud.com/meagre-quartet/dada-jazz-live Og dette er bandet fra Rytmisk Musikkonser vator ium, som vi startede i forbindelse med et turnéprojekt her i efteråret 2013. Videoen er fra en koncert i Polen: https://www.youtube.com/ watch?v=-FzWAt0WkiA Endnu engang tak for samtalen. Vi ses nok i København en dag. Alt det bedste herfra, Szymon

Indholdet i ”Musikersamtalen” er udelukkende et udtryk for musikernes egne meninger og holdninger.

VI LEDER EFTER PENNEVENNER Er du interesseret i at deltage i en musikersamtale med en musiker, en ven du endnu ikke kender, er du meget velkommen til at skrive ind os på kbh@dmf.dk


E R m d . E I w w R w R g A K achin k d h.

b k f

o C

bi

ku

ts

-e

å h p r ty oac s t få res c uel a d d . Vo i v e i d d. m iere n i g i n rå ns r d r e r g a e erk em g o sio p l Hjæ musik genn jlednin to ses ages din er dig ed ve ing er . 14 d d a gui ces m oach ed c pro riere C tter m u r Ka 5 min m. CH u 4 r A á l em O C ET re me T T o

nr

de

ge

i igt

Kr F Kø t gæ edle DM udde pr. m G Tilb gang N I én LD

g nin ret

HVOR?

NY Dam K TIL nne ONr i S a R me ·S E P . edlem R P or m n. S I v n f PR. 300, - benhalder kum.

DMF KØBENHAVN SKT. HANS TORV 26, 1.

2200 KØBENHAVN N

ME

TIL

35

0 4 2

0 7 2

MUSIKKEN ⁄⁄ 23


TEMA

INTERNATIONALE MUSIKERE I KØBENHAVN Af Iben Lehnert

København

set med globale øjne Franskmanden David SaturninMézière begyndte allerede for 10 år siden at arbejde med udveksling af bands mellem Frankrig og de nordiske lande. Dengang var det for sit eget bands skyld – i dag sidder han som manager af verdensmusikspillestedet Global.

Global Copenhagen Er Danmarks regionale spillested for verdensmusik med ca. 90 koncerter årligt. Er en non-profit organisation og båret af frivillige kræfter. Se mere på www.globalcph.dk

24 ⁄⁄ MUSIKKEN


At komme ind i det københavnske musikmiljø kræver enorm høj professionalisme og hårdt arbejde – foruden et godt netværk. Vejen fra Frankrig til København var for franske David Saturnin-Mézière præget af både tilfældigheder og en yderst professionel tilgang til musikmiljøet og bød på et stop i Roskilde undervejs. Hård opstart Davids daværende band havde en dansk sangerinde, og derfor faldt valget på at prøve lykken i København. Planen var et tre måneders ophold i København som forsøg, og bandmedlemmerne gik topprofessionelt til opgaven. Det lykkedes bandet at få spillejobs på bl.a. Stengade, Huset og Templet i Lyngby. ”Vi boede tre mennesker i en lille lejlighed på Frederiksberg, og vi var virkelig meget på. Tidligt hver morgen stod vi op og kontaktede alle mulige steder i København. Vi gik meget professionelt til værks og lavede en slags benchmarking over alle pladeselskaber, spillesteder og andre aktører inden for musik i København. Det gav gode resultater i forhold til, at vi var totalt ukendte,” fortæller David Saturnin-Mézière. Men det var alligevel for hårde vilkår at bo sammen i en meget lille lejlighed i en ny by, så da det kom til Koda-medlemskabet, blev stridigheder omkring, hvem der havde skrevet hvad og med hvilken procentdel, de hver især var ophavsmænd til sangene, årsag til bandets endeligt. Presset blev simpelthen for hårdt for det uerfarne band. Roskilde – København t/r David fortsatte alene i København med sit eget projekt med bandudveksling og kløede på med at afsøge forskellige muligheder i det københavnske musikmiljø, men ingen i København viste interesse for projektet. Alligevel åbnedes en dør, da han blev anbefalet at tage kontakt

til Esben Danielsen, der på det tidspunkt var leder af Gimle i Roskilde. ”Det var lidt sjovt for mig – nu skulle jeg til Roskilde. Jeg troede, at det var København, der var centrum for musiklivet,” griner David. Men han fik fat i Esben Danielsen, og efter 20 minutters samtale havde han et sted til at arbejde videre med sit projekt – i Roskilde. Blev anbefalet som manager David blev efter nogle år i Roskilde opfordret til at søge stillingen som manager på Global Copenhagen. Han ville ikke selv have valgt at søge stillingen, da han forestillede sig, at hans danske ikke var godt nok i forhold til at have en ledelses- og repræsentationsmæssig funktion for et dansk regionalt spillested. Men Davids andre gode erfaringer, kompetencer og faglige baggrund - bl.a. inden for internationale relationer - gjorde det op for dette, og han har nu været manager siden 2008. Det er musikken, vi kæmper for David mener ikke selv, at hans baggrund som franskmand eller musiker nødvendigvis hjælper ham i jobbet som leder af Global Copenhagen – ud over, at han passer ind i ’billedet’. I det hele taget sætter han spørgsmålstegn ved, om det egentlig altid er den bedste konstruktion, at ledere i musikbranchen – især af spillestederne - som regel altid er selvlærte i deres job og selv er tidligere udøvende musikere. Dog kan han se fordelen, idet musikkens værdi bliver vægtet højt: ”Det er musikken, vi kæmper for i sidste ende. Jeg tror på, at magien ved musik virkelig gør en forskel i livet, og det betyder mere i mit job, end at jeg selv er musiker.” Verdensmusikken er vigtig Global Copenhagen er en central aktør i arbejdet med at udbrede

kendskabet til verdensmusik i Danmark. Verdensmusikken er en nichegenre, og Global Copenhagen må da også ofte anerkende tab på en koncertaften som et vilkår - trods udbredt markedsføring. ”Verdensmusikken er en niche i København og den kan ikke overleve på markedsvilkår, men genren er vigtig ift. udviklingen på musikmarkedet,” siger David og henviser til eksempelvis balkanmusik, som er blevet populært i de seneste år. Når der kommer nye genrer til Danmark, er de også med til at udvikle dansk musikliv, men det er en langsigtet proces, og derfor er det nødvendigt at investere i kulturen, mener David. København har en fordel, fordi den placeringsmæssigt ligger nærmere de store markeder for verdensmusik, som er Hamburg, Berlin og Paris, idet der kun er økonomi til at booke bands, der i forvejen er på tour: ”Det er bedre at være i København end at være i Stockholm, og det er bedre at være i Stockholm end i Helsinki osv. Norge skal være glade for, at de har så mange penge – ellers ville de aldrig få internationale musikere til landet,” griner David. København – en international musikby? David drømmer om at udvikle et samarbejde i clusters mellem spillesteder i Skandinavien og eksempelvis i Nordtyskland, men det er udfordrende både pga. bl.a. økonomiske og kulturelle forskelle landene imellem. I København får spillestederne støtte; i Sverige går støtten direkte til musikerne, og i andre lande er der slet ikke tale om støtte. Høj musikkvalitet i København Når David sammenligner København med eksempelvis Paris, ser han København som en by med et musikmiljø, der har stor respekt for musikere og

musik. Det københavnske musikmiljø er præget af enormt høj kvalitet og professionalisme, og det kræver også en del af både danske og internationale musikere, hvis man vil have en chance. I København er der adgang til øvelokaler til en nogenlunde overskuelig pris, og det er muligt at øve med god lyd. I Paris er øvelokalerne meget få og meget dyre, så de fleste øver derhjemme med ekstremt dårlig og lav lyd. Desuden kræver mange af spillestederne i Paris et depositum af de fleste bands for, at de overhovedet kan få lov til at spille der. Dvs., at man i værste fald kan risikere at skulle betale for at spille sin egen musik. Så alt i alt er vilkårene noget bedre i København, men man kan overveje, om det nødvendigvis altid er bedre for kreativiteten? David henviser til eksempelvis New Order og den musiske kreativitet, der kom ud af 80’ernes fattigdomsprægede Manchester. Men det er selvfølgelig en evig diskussion med mange argumenter for og imod.

David Saturnin-Mézière Kommer fra Frankrig og kom til Danmark for 10 år siden Er selvlært musiker – hovedinstrumentet er guitar Er bl.a. uddannet i internationale relationer, geopolitik og europæisk historie Har arbejdet som manager for Global Copenhagen siden 2008

MUSIKKEN ⁄⁄ 25


TEMA

INTERNATIONALE MUSIKERE I KØBENHAVN Af Nicola Carrara og Sara Nigard Rosendal, DMF Københavns Ungdomsudvalg

Det Kongelige Danske Musikkonservatorium (DKDM) rummer mange internationale studerende. Rundt regnet er cirka 40% af de studerende fra et andet land end Danmark. Vi er gået på en lille rundtur for at snakke med nogle af de studerende og ansatte på DKDM for at finde ud af, hvordan det er at bo i København og arbejde eller gå på konservatoriet, når man er udlænding.

VOXPOPS 2/6 1/6

Katja Elkjær Pedersen International koordinator på DKDM. Arbejder primært med det europæiske samarbejde.

Minna Svedberg Nationalitet: Svensk Alder: 20 år Tilknytning til København: Bratsch-studerende på DKDM, BA2 - Hvor længe har du boet i København? ”Halvandet år.” - Hvorfor valgte du at komme til København ( frem for andre byer)? ”Jeg vidste, at bratschklassen på DKDM var god, og jeg havde hørt rigtig meget godt om Lars Anders Tomter, som nu er min lærer. Det var det bedste studiested for bratschister i Skandinavien, så jeg søgte ind her.” - Hvordan oplever du byens musikalske miljøer? ”Det er rigtig godt, hvis man sammenligner med Stockholm, men det er ikke lige så godt som Berlin, eksempelvis. Operahuset, skuespilhuset og Det Kongelige Teater er dog gode eksempel på et rigt kulturliv. Det virker, som om kultur er prioriteret højt i København.” - Hvad mangler der rent musikalsk i København? ”Berlin er en metropol for kul-

26 ⁄⁄ MUSIKKEN

- Hvor lang tid har du arbejdet i international afdeling? ”I ni år.” tur, fordi byen bærer præg af en utrolig opfindsomhed og mangfoldighed. Det er der ikke lige så meget af i København. Vi kunne have glæde af en bredere forståelse af kultur og kunst på tværs af kunstformer. Desuden synes jeg, at ideen om orkesterakademier, som er udbredt i Tyskland, kunne være ideel i København.” - Kunne du godt tænke dig at blive boende i Dannmark og få en musikalsk karriere her? ”Ja, det kunne jeg godt tænke mig.” - Er der noget, der ikke har levet op til dine forventninger? ”På konservatoriet er min lærer gæsteprofessor, hvilket betyder, at jeg ikke har hovedfagstime hver uge, som de fleste andre har. Det kan godt være lidt besværligt til tider. Jeg havde håbet på mere orkestertræning, men ellers er jeg glad for min uddannelse.”

- Hvornår begyndte der at komme internationale studerende på DKDM? ”Der har altid gået mange internationale studerende på DKDM. Men arbejdet med udvekslingsprogrammerne (Erasmus og Nordplus) begyndte i slutningen af 90erne. I 2007 oprettede DKDM en særlig international afdeling, der har fokus på målrettet og strategisk arbejde med internationalisering.” - Hvor stor en procentdel af de studerende er internationale? ”Det varierer fra år til år, men rundt regnet ligger tallet på 40%. Der er en stor del studerende fra norden (Sverige, Norge, Finland), men de seneste år er der også kommet mange fra Asien, især fra Kina.” - Har det været god PR for konservatoriet? ”Ja, vi betragter det helt klart som god PR. De internationale studerende, der kommer

til DKDM, er meget dygtige og meget motiverede.” - Hvad oplever du, er det sværeste for internationale studerende, når de kommer til København? ”Der er selvfølgelig nogle kulturelle forskelle. Generelt kan de internationale studerende have svært ved at finde et sted at bo. Studiemæssigt er den danske/nordiske pædagogik anderledes end i mange andre lande. Vi taler her meget om den studerendes eget ansvar for læring. Vi tager for givet på uddannelsesinstitutionerne, at de studerende indgår i en dialogbaseret undervisning. Det kan være noget, man skal vænne sig til.” ”Fra de internationale studerende hører vi, at danskere er gode til at tage sig af dem, når den første kontakt er skabt. Da danskerne er meget private, er de oftest dog ikke de første til at skabe kontakten. Men hvis de internationale studerende selv tager initiativ, er danskerne rigtig gode til at tage i mod og inddrage dem.”


3/6 Marc Casanovas Alder: 36 år Nationalitet: Spansk - Hvad er din tilknytning til København? ”Jeg har været udvekslingsstuderende på tonemesteruddannelsen. Jeg valgte at færdiggøre min masteruddannelse i København, og nu arbejder jeg som underviser på DKDM og har mit eget musikproduktionsselskab.” - Hvor længe har du boet i København? ”Tre år.” - Hvorfor valgte du at komme til København ( frem for andre byer)? ”Her er et stærkt klassisk miljø med mange tilbud, og det har været nemt at networke og finde folk at arbejde sammen med. København er et meget attraktivt sted, når man taler om musik.” - Hvad mangler der rent musikalsk i København? ”Jeg manglede, da jeg studerede, en bedre relation mellem Rytmisk Musikkonservatorium og DKDM. Det ville være godt for de studerende, som skal opbygge et netværk. Især for dem, der ikke kommer fra byen, og som skal opbygge relationer fra bunden. DKDM kunne godt have hjulpet til på det punkt, så der foregik mere mellem landets konservatorier. Det virker, som de arbejder separat, men parallelt. Især for tonemestrene ville det være ideelt med mere samarbejde.”

- Hvordan var din overgang fra studerende til arbejdende? ”Lige nu freelancer jeg både med produktionsarbejde og som underviser. Det er måske ikke ligefrem nemt, men måske nemmere end andre steder. Man må arbejde en del gratis i starten, for at folk lærer én at kende. Med tiden udvikler tingene sig til. Det kræver tid, arbejde og netværk. Nu, hvor jeg arbejder, kan jeg sige, at det selvfølgelig er svært at være freelancer. Økonomisk er det ustabilt og svært at planlægge. Det ville være fedt at have, i hvert fald i starten af freelancekarrieren, en mindre, men stabil indkomst. Og så kan man med tiden komme til at leve af freelancearbejdet. Men der er jo DMF, som er en sikkerhed. Jeg kender ikke så meget til deres tilbud, ud over hvad jeg har hørt fra andre. De kunne godt være mere synlige. Det virker. som om forbundet er mest til for danske musikere.” - Kunne du godt tænke dig at blive boende i Danmark og få en karriere her? ”Ja, det har jeg jo fået allerede.” - Er der noget her, som ikke har levet op til dine forventninger? ”Jeg kom hertil for at kunne arbejde med klassisk musik, så uddannelsesmæssigt har det været rigtig godt. Jeg har fået lov at indspille for rigtig mange dygtige musikere. Arbejdsmæssigt har det været svært til tider, men det er det vist for alle. Jeg kan ikke klage.”

4/6 Tian Ye Nationalitet: Kinesisk Alder: 23 år Beskriv din tilknytning til København? ”Jeg var først udvekslingsstuderende i 2012; nu studerer jeg på andet år af min master på DKDM med slagtøj som hovedfag.” - Hvor længe har du boet i København? ”To et halvt år.” - Hvorfor valgte du at komme til København ( frem for andre byer)? ”Slagtøjslinien er god på DKDM, og jeg kendte Gert Mortensen (slagtøjsprofessor på DKDM red.), fordi han havde lavet masterclasses på Central Concervatory I Beijing, hvor jeg studerede før.” - Hvordan oplever du byens musikalske miljøer? ”Studiemiljøet er mere frit end i Beijing. Man vælger selv sine lærere og sin retning. I Beijing har man kun én lærer, som dikterer, hvad man skal spille. I København øver folk sig mere og tager mere ansvar for deres uddannelse.

Jeg går desuden til koncerter og gør brug af de mange kulturelle tilbud.” - Hvilke tre ting tiltrækker dig mest ved København? ”Havet, luften og metroen. Musikmæssigt er min lærer, øvelokalerne og de danske orkestre vigtige.” - Hvad mangler der i København? ”Det ville være fedt med mere orkestererfaring. På CCOM Beijing kan vi vælge et bi-instrument. Det kunne være fedt også at have klaver på masteruddannelsen.” - Kunne du godt tænke dig at blive boende i Danmark og få en karriere her? ”Ja, det kunne jeg rigtig godt tænke mig. Livet i København er mere frit end I Beijing.” - Er der noget, der ikke lever op til dine forventninger her? ”Jeg er lidt skuffet over den danske madlavning, der er meget anderledes end den kinesiske. Men ellers er jeg glad.”

MUSIKKEN ⁄⁄ 27


TEMA

INTERNATIONALE MUSIKERE I KØBENHAVN Af Katrine Villadsen

5/6 Dominik Kwecién Nationalitet: Polsk Alder: 25 år Tilknytning til København: Studerende DKDM, MA2, Akkordeon - Hvor længe har du boet i København? ”I fem år.”

lige kulturer (selvom der stadig er en skarp opdeling mellem udlændinge og danskere.)”

- Hvorfor valgte du at komme til København (frem for andre byer? ”På grund af lærerne på DKDM og fordi København er en central by for moderne klassisk akkordeonmusik. Jeg havde også bare lyst til at prøve noget nyt og få en anden idé om at øve og fordybe mig. Man har tid til at udvikle sig her.”

- Hvad mangler der i København? ”Billigere lejligheder for studerende. Flere mennesker kunne deltage i og blive præsenteret for det mere avantgardistiske kulturliv, og man kunne promovere og nytænke kunsten og kunstnerne. Det er lidt de samme mennesker, der kommer til koncerterne for ny musik. For de uddannede musikere mangler vi helt klart nogen til at lære os om, hvordan man klarer sig og promoverer sig i erhvervslivet - således at ikke kun de superudadvendte unge musikere kommer frem.”

- Hvordan oplever du byens musikalske miljøer? ”Jeg arbejder faktisk på Copenhagen Jazz House, og jeg har lagt mærke til, at avantgardemusik bliver stærkere og stærkere i København. Folk har brug for at høre noget nyt. Jeg har også indtryk af, at elektr onisk musik br yder mere igennem nu, med indflydelse fra Berlin, måske. Danskerne har også mere frihed og penge til at eksperimentere. Det er betryggende for mig at vide, at folk er interesserede i ny musik. Til gengæld er den musik, vi laver på skolen, endnu mere avantgarde end det, der bliver spillet på f.eks. Copenhagen Jazz House, og det er folk, generelt set, ikke helt klar til endnu.” - Hvilke tre ting tiltrækker dig mest ved København? ”Cyklerne, byens tempo (der er en ustresset vibe) og de forskel-

28 ⁄⁄ MUSIKKEN

- Kunne du godt tænke dig at blive boende i Danmark og få en karriere her? ”Det er svært. Jeg er gift med en cellist, og jeg håber, at hun får et arbejde i et symfoniorkester i Danmark, da man tjener godt (man tjener penge på at øve sig, gå til prøve og spille koncerter), og man bliver respekteret. Jeg kan godt lide at undervise, og det er muligt her, fordi der stadig er interesse for mit instrument. Så jeg overvejer at blive. København er forbundet på en dejlig måde. Hvis jeg tog tilbage til min hjemby, ville jeg arbejde, men ikke udvikle mig videre. Det er der frihed til her, og det ville jeg savne, hvis jeg tog tilbage.”

6/6 Patricia Roa Nationalitet: Født i Colombia, vokset op i Danmark Link til København: BA3, Blokfløjte, DKDM Koordinator for International Club på DKDM - Hvad er formålet med International Club? ”International Club blev stiftet på DKDM for halvandet år siden for at få de internationale studerende til at blive integreret - dels i det sociale liv på konservatorier, men også i den danske kultur. Det har været et sted, hvor folk har kunnet mødes, og hvor også de danske studerende har fået udvidet deres horisont. Vi holder events, hvor vi introducerer de internationale studerende for dansk kultur; vi spiser f.eks. smørrebrød og viser danske filmklassikere. Men vi holder også traditionelle arrangementer, der bærer præg af andre kulturer. F.eks. Thanksgiving og Kinesisk Nytår. Således bliver det en gensidig kulturel udveksling.” - Hvad syntes du selv, det gør for stemningen på DKDM, at der er så mange udenlandske studerende? ”Der er hele tiden nye mennesker at lære at kende og lære af. Man udvider sin horisont; måske også musikalsk set, når folk begynder at spille sammen,

for folk kommer jo fra forskellige baggrunde, og de er alle dygtige til forskellige ting. Det kan godt være et problem, hvis der er mange, der kommer til Danmark fra det samme land, for så har de en tendens til at gruppere sig med folk med samme baggrund.” - Hvad oplever du er det sværeste for internationale studerende når de kommer til Danmark? ”Det er, at de skal finde et sted at bo. Det er i forvejen svært for unge danskere, men de internationale studerende har ikke nogle kontakter her, så det kan være en meget stor udfordring. København er desuden, for de fleste, et dyrere land at bo i end der, hvor de kommer fra, så mange oplever økonomiske problemer. Jeg oplever, at de fleste falder godt til på skolen. Nogle kan nok føle sig alene, for livet som musiker er i forvejen ensomt, men jeg tror. der er så mange indtryk og nye mennesker, at man ikke når at føle sig ensom.”


Efterløn – hvilke muligheder giver det?

Hvis du er blandt dem, der snart har mulighed for at gå på efterløn, er der en række forhold, du skal være opmærksom på. Derfor inviterer Dansk Musiker Forbund og FTF-A i fællesskab til efterlønsmøde. På mødet vil vi give dig et samlet overblik over efterlønnen og dine muligheder for at bruge den.

Mødet foregår tirsdag d. 18. marts 2014, kl. 15.30 -17.30 i FTF-A, Snorresgade 15, 2300 København S Du vil kunne få svar på spørgsmål som: • Hvornår får jeg mit efterlønsbevis – og hvordan? • Hvorfor skal jeg have et efterlønsbevis? • Hvad er forskellen på at gå på efterløn som 60-årig og som 62-årig? • Hvor meget må jeg arbejde på efterløn? • Hvad betyder min pension for efterlønnen? • Hvordan opnår jeg en skattefri præmie, og hvornår udbetales den? Mødet er særligt for dig, som arbejder inden for kunstområdet og du er velkommen til at tage en ledsager med til mødet, hvor vi vil være vært ved en let anretning.

Tilmelding

Pr. mail til Esben Laursen i Dansk Musiker Forbund, el@dmf.dk eller til Nanna Møller i Dansk Skuespillerforbund, nm@skuespillerforbundet.dk, senest tirsdag den 16. april 2013. På glædelig gensyn!

Særaftale på vin DMF København har indgået en fordelgatig aftale med Kjær Sommerfeldt. Mod forevisning af medlemskort kan alle DMFmedlemmer få 10 % rabat ved køb af vin og andre lækkerier. Aftalen gælder ikke spiritus og varer, som allerede er nedsat. Information om forretninger i byen kan findes på www.kogs.dk.

MUSIKKEN ⁄⁄ 29


D E B AT Af Mads Bærentzen, jazzpianist og medlem af DMF’s Hovedbestyrelse

DR – kulturlivets med- og modspiller Lad mig med det samme slå fast; denne artikel handler ikke om, hvorvidt DR skal afskaffes eller ej. Jeg er stor tilhænger af, at vi har denne enestående institution som en modpol til det kommercielle udbud. I stedet vil jeg fokusere på DR’s rolle i samfundet og i særdeleshed i forhold til landets kulturliv. Ligesom vi kan være stolte af DR, er der også grund til stolthed over det rigt varierede kulturliv, Danmark er i besiddelse af. Et kulturliv, der for en stor dels vedkommende befinder sig på et meget højt, internationalt niveau grundet en ført kulturpolitik, der har værnet om og givet de forskellige kunstneriske miljøer mulighed for at kunne producere for nem kunst på trods af et relativt lille, nationalt marked. En del af denne kunst er også blevet eksporteret gennem årene og har medvirket til en ikke ringe indtjening til gavn for Danmark, såvel økonomisk som profileringsmæssigt. Tidligere var DR en særdeles vigtig medspiller i hele denne proces. Som professionelt udøvende musiker i de forskellige nichegenrer havde man eksempelvis mulighed for at få koncerter optaget og udsendt på FM30 ⁄⁄ MUSIKKEN

båndet. I særlige tilfælde var der sågar også levende, professionel musik i TV. Der blev produceret radioudsendelser om landets kunstnere, der nåede ud til en måske nok mindre, men særdeles trofast skare, og der igennem var man med til at skabe en synliggørelse af og en scene for disse kunstnere, således at der var skabt et marked, hvorpå disse kunne agere. En situation til stor gavn for både udøvende og publikum. DR var en god og vigtig medspiller og havde sin del af æren for et velfungerende og værdsat kulturliv. Desværre er der de senere år sket en voldsom nedskæring af disse områder. Da DAB-radioen for alvor gjorde sit indtog (hvis den da har gjort det?), begyndte DR hurtigt at flytte programmer og hele genrer over på denne platform, og i løbet af meget kort tid medførte det en langt mindre synlig tilgængelighed af disse nicher. I takt med dette blev eksempelvis jazzredaktionen barberet ned til nærmest ingenting, og livetransmissionerne forsvandt helt og aldeles. I dag er det derfor mere end vanskeligt at trænge igennem mediemuren, selvom det danske jazzmiljø har et tårnhøjt niveau

og en lang række aktører med internationalt format. Præcis det samme er så ved at gentage sig i forhold til DR’s forskellige tv-kanaler, efterhånden som antallet vokser. De smalle programmer med højt kunstnerisk indhold bliver gemt væk på DR-K og på DR2 i alt andet end de bedste sendetider i jagten på de høje seertal og mainstreamunderholdning. Men hvorfor? Burde DR ik ke udny t te sin unikke økonomiske position til at skabe et helt andet indhold end de kommercielle kanaler, der lever i en meget anderledes økonomisk virkelighed? Svaret må være et rungende ja. DR sidder i en kolossal kulturel magtposition, der desværre er blevet misbrugt mere og mere gennem de senere år i et forsøg på at legitimere sin eksistens ved at kunne fremvise høje seertal. Men er det overhovedet det, der skal være målsætningen? Der produceres masser af gode radio- og TV-programmer af særdeles kompetente medarbejdere i DR-regi, men hvorfor skal de gemmes væk på perifere radio- og TV-kanaler til fordel for letfordøjelige underholdningsprogrammer med mere eller mindre talentfulde amatører

i primetime, der ikke ligefrem beriger befolkningen kulturelt? Med en sådan prioritering er DR i allerhøjeste grad gået fra at være en kulturel medspiller til at være en særdeles farlig og skadelig modspiller. Stationen er med eksempelvis X-factor- og Maestro-programmerne med til at negligere, usynliggøre og i værste fald helt udsulte de kunstneriske genrer i Danmark, fordi der bliver tegnet et helt forkert billede af, hvad det vil sige at være skabende kunstner i et moderne samfund. Der bliver lavet en fremstilling af, at enhver kan være kunstner med et minimum af talent, flid og faglig dygtiggørelse, hvilket ligger temmelig langt fra virkeligheden lige som i stort set alle andre brancher. Hvad med om man i DR arbejdede på en ”intern holdningsændring” og begyndte at kigge væk fra seertallene og flyttede fokus over på en kulturel og intellektuel berigelse af befolkningen? Muligheden er i hvert fald til stede. Man har et imponerende dansk kulturliv, egne ensembler (Symfoniorkester, Underholdningsorkester, Big Band mm.) til sin rådighed samt produktionsfaciliteter i absolut verdensklas-


”DR sidder i en kolossal kulturel magtpo sition, der desværre er blevet misbrugt mere og mere gennem de senere år i et forsøg på at legitimere sin eksistens ved at kunne fremvise høje seertal . se. Det faktum krydret med en veluddannet medarbejderstab burde være det ideelle udgangspunkt for at producere radio og TV på allerhøjeste niveau, både indholdsmæssigt og teknisk. Det virker dog, som om der tænkes i ”laveste fællesnævner”, og at der i den grad mangler ledelsesmæssigt mod til at udfordre befolkningen og til at sætte sin egen dagsorden i et mere og mere kommercielt mediebillede. Det ville ligeledes klæde DR i langt højere grad at tænke over, at man med sin magtfulde position i det danske samfund og mediebillede, også vedkendte sig et ansvar over for at præsentere og synliggøre det eksisterende, danske kulturliv uden for DR-Byen, der får sværere og sværere ved at trænge igennem til den brede offentlighed. Her tænker jeg ikke blot på de store statsfinansierede institutioner, der i kraft af relativt store tilskud har andre PR-muligheder men i lige så høj grad også på de mindre aktører som billedkunstnere, forfattere, musikere, spillesteder, teatre, kulturhuse, museer m.fl. både i og udenfor København. På den måde kunne DR igen blive den aktive medspiller, der var med til at

støtte op om landets kulturliv i alle egne af landet. Med et statsfinansieret produktions- og eksponeringsapparat skaber det helt urimeligt ulige og gunstige vilkår for DR’s produktioner og begivenheder kontra det øvrige kulturliv. I kraft af DR’s mulighed for eksponering af egne begivenheder i radio og TV, kan det udvikle sig til at være særdeles kvælende for de øvrige aktører uden tilnærmelsesvis sammenlignelige muligheder og vilkår. Retfærdigvis skal det nævnes, at DR allerede i dag enkelte steder i organisationen leverer rigtig fornemt på nogle af de tidligere nævnte parametre. Som eksempel kan nævnes DR Ramasjang. Som far til en 6-årig dreng har jeg et relativt indgående kendskab til denne kanal, hvor det virker, som om der i den grad er en ambition om at producere kvalitet, at sætte barren langt højere end de kommercielle udbydere og at lave egne produktioner i et vedkommende læringsunivers med dygtige og engagerede medvirkende. Det samme kan siges om P1, der i mit objektiv ligeledes har en helt unik programflade, vi med rette kan være stolte af i Danmark. Sidst men ikke mindst bør det

også nævnes, at DR Drama i mange år har formået at skabe et fornemt samspil med en lang række af landets dygtigste skuespillere, fremragende manuskriptforfattere, dygtige instruktører og producenter med en fantastisk produktion af internationalt præmierede TV-serier. Kultur for alle på et særdeles højt plan. Derfor ærgrer det så også ekstra meget, når man med de nævnte eksempler kan se, at det sagtens kan lade sig gøre, hvis man prioriterer kvaliteten og det høje faglige niveau. Med den

unikke økonomiske position, DR befinder sig i, er det netop det, stationen har mulighed for at udnytte. Befolkningen er parat! Og den del, der måske ikke er, har i sagens natur masser af andre kanaler at vælge imellem. Glem kampen om seerne og fokusér på indholdet, måske kunne det oven i købet udvikle sig til, at de frafaldne bliver nysgerrige på et indholdsrigt DR og vender tilbage.

Kronikken var publiceret i Berlingske den 31. januar 2014.

MUSIKKEN ⁄⁄ 31


INTERVIEW Af Katrine Villadsen

Fokus på Det Rytmiske Musikkonservatorium i København

32 ⁄⁄ MUSIKKEN

Hvad indebærer det at gå på Rytmisk Musikkonservatorium i dag? En af MUSIKKENs egne skribenter, Kaspar Vig, studerer på første år. Her fortæller han om sine tanker.


Kaspar Vig Alder: 28 år Bands: HYLT! og Sort.Nat.Skygge Kaspar studerer på første år som sanger på Rytmisk Musikkonservatorium. Kaspar har udgivet to plader i eget navn: ”Efter Aber” og ”Ærlige Løgne”. Kaspar spiller i bandet HYLT!, som er ved at indspille sit første album. Kaspar er også ved at skrive musik til soloprojektet Sort.Nat. Skygge. Kaspar er medlem af bestyrelsen i DMF København. - Hvorfor skal man gå på konservatoriet? ”Man skal ikke gå på konservatoriet. Uddannelsesinstitutionen er én ud af mange muligheder for at komme tæt på musikken. Jeg har selv været musiker i mange år uden overhovedet at overveje, om jeg skulle søge ind på konservatoriet. Efter jeg er kommet ind på skolen, vil jeg dog anbefale alle med musikalske ambitioner at prøve. De rammer, som konservatoriet stiller til rådighed, er helt vilde. Mine muligheder for at arbejde med min musik er enorme. Jeg føler mig meget beæret. Det er dog vigtigt for mig at lægge vægt på, at man skal have stedsans for at finde rundt. Hvis ikke man har gjort sig nogle tanker om sin musik, sin verden, og har en idé om, hvor man gerne vil hen, tror jeg, man hurtigt kan fare vild. På den måde er skolen et rigtig godt spejl til verden udenfor. For dette er et vilkår, som jo er ret generelt for os alle. Det kan være svært at se skoven for bare træer. Konservatoriet giver overblik.” - Hvorfor søgte du ind på Rytmisk Musikkonservatorium? ”Jeg kender rigtig mange gode mennesker, som gik på skolen, og som jeg føler stor musikalsk respekt for. Derfor valgte jeg at søge ind, men jeg vidste ikke, hvad jeg gik ind til. Jeg er 28 år og har spillet musik siden starten af gymnasiet. Jeg har et

barn, har læst teologi på universitetet, og jeg har udgivet to album. Så hvorfor søgte jeg ind? Jo, jeg havde brug for luftforandring. Jeg havde brug for at slippe grebet og lade noget andet end kun min egne valg og min egen kamp styre slaget. Jeg synes, jeg har famlet for meget rundt i min musik og i mit liv. Hvis jeg kom ind, vidste jeg, at jeg ville gå ind til en helt ny verden, og den forandring havde jeg virkelig brug for. Jeg føler, at jeg kæmper en langt vigtigere kamp nu, end jeg nogensinde har gjort. ”No Bullshit”-kampen kalder jeg den. Jeg har altid haft brug for stærke rammer og deadlines for at opretholde min selvdisciplin og ikke slingre i valsen. Disse rammer får jeg på konservatoriet, og jeg får hjælp til også at danne dem selv.” - Hvordan får man mest ud af tiden på studiet? Skal man koncentrere sig 100 procent om at studere, eller skal man spille/skrive/optræde så meget som muligt ved siden af? ”Jeg vil helt klart anbefale, at man kaster sig hovedkulds ud over kanten. Lige meget, hvor meget du laver ’ved siden af’, kan jeg kun se det gode i at tage hele lortet med i skole og lade det være en del af dit liv som studerende på konservatoriet. Det er en identitetsting. Skolen er, hvad du selv gør den til. Jo mere du har ved siden af skolen, jo mindre har du på skolen. Sjovt nok.” - Hvor vigtigt er det at lære alle på skolen at kende? ”Konservatoriet er en intens skole. Man bliver virkelig skubbet til: ”Hvad vil du? Hvorfor gør du det? Kunne du ikke gøre det anderledes? Jeg kan ikke rigtig mærke noget, når du gør det, eller det.” For ikke at tale om, at alle er så gode, og du selv står og er bange for at falde igennem. På den måde er det rigtig godt at have sine venner at snakke med. Men nej, det er ikke vigtigt at kende alle på skolen. Man skal nok lære hinanden at kende før eller siden, for større er skolen ikke. Jeg kan dog mærke, at de venskaber, jeg har gjort mig på skolen, er af en helt speciel form. Man kommer meget hurtigt til at kende hinanden rigtig godt. Jeg holder virkelig meget af mine venner på konservatoriet.” - Du er ældre end gennemsnittet af studerende, der bliver optaget på konservatoriet? Giver det nogle fordele eller ulemper? ”Jeg er ældre end gennemsnittet jo, men ikke meget, og det kan ikke rigtig mærkes. Når jeg skal hente min søn i børnehave fredag eftermiddag, kommer det jo lige til syne. Men jeg synes ikke, aldersforskellen ellers gør noget. Der er stor gensidig respekt. På det personlige plan derimod er jeg glad for, at jeg er ældre. Jeg var virkelig skør, da jeg var yngre. Det er jeg stadig, men jeg har en retning nu, som jeg ikke havde før. Jeg giver fagene den respekt, de skal have, og jeg tager mig selv alvorligt som musiker. Det tror jeg ikke, jeg ville have gjort før i tiden; det siger dog kun noget om mig som menneske. Jeg er glad for, at jeg ventede til nu med at søge ind på konservatoriet. Jeg synes samtidig, at den energi, de 20-årige musikere kommer med, er vanvittig fed. Jeg troede, det var mig, der havde krudt i røven.” - Hvad skal du bruge uddannelsen til? ”Jeg er af den overbevisning, at det ikke gør mig spor at arbejde ved siden af min musik. Jeg vil selvfølgelig gerne kunne leve af musikken, og det skal man simpelthen også kunne være i stand til her i landet. Men hvis det ikke lige er det, der sker, vil jeg gerne arbejde på en højskole eller lignende. Jeg tror, at en uddannelse fra konservatoriet vil være et godt kort at have i ærmet i den forbindelse. På et lidt andet plan bruger jeg skolen meget terapeutisk. Jeg kommer i kontakt med nogle sider af mig selv, som jeg har brug for at arbejde med. På den måde tror jeg, at jeg kommer stærkere videre efter min uddannelse. Jeg bliver bedre til at bære mig selv i de op- og nedture, et liv i musikbranchen indebærer.” - Hvilke råd vil du som nuværende studerende give de nye studerende? ”Først og fremmest er det vigtigt at være klar over, hvor heldig man er. Man skal være taknemmelig og tage uddannelsen, og ikke mindst sig selv, alvorligt. Lige meget hvor gammel du er, så endevend dig selv og lad dine svagheder komme frem i lyset. Betragt konservatoriet som et enormt arbejdslegat, du har fået tildelt for at kunne udtrykke den motherfucker- musiker, du bærer rundt på inden i.”

MUSIKKEN ⁄⁄ 33


Af Christine Christiansen *** Fotos: Agnete Schlictkrull

Danske sange og moderne klange DR PigeKoret fejrede kort før jul sit 75 års jubilæum med inderlig englesang i Koncerthuset. I spidsen for sangerne står den unge Phillip Faber. Han blander de danske sange, koret er verdensberømt for at synge, med moderne kompositioner. Det lød som en flok engle, der sang, da DR PigeKoret kort før jul fejrede sit 75 års jubilæum med stemningsfulde toner i Koncerthuset. Stearinlysene skinnede i mørket, mens pigerne bevægede sig rundt i dekorative mønstre. På programmet var både velkendte juleværker og nyskrevne kompositioner. DR PigeKorets sangere er i alderen 16-22 år. De fleste af pigerne har fået intensiv sangundervisning i DR’s korskoler, fra de var seks år gamle. De dumper ikke bare ind fra gaden, men skal bestå hårde optagelsesprøver, hver gang de rykker et trin op i korhierarkiet. I sommer overtog 29-årige Phillip Faber ledelsen af DR PigeKoret. Han har allerede et godt greb om de unge stemmer og masser af fremtidsplaner for sangerne. ”For mig var jobbet en kæmpe, spændende udfordring at springe ind i. Der sker så utroligt mange ting i DR,” fortæller dirigenten, der foruden at svinge stokken er ivrig med at komponere, akkompagnere og arrangere værker for pigekoret. Tilmed er han ved at afslutte sin master i direktion på musikkonservatoriet i Stockholm. Sprang ind med en klar vision Det sidste halve år har Phillip Faber øvet intenst og turneret riget tyndt sammen med de sangglade piger. En del af korets forpligtelser er nemlig at drage ud i landet, vise flaget og inspirere korsangere uden for DR’s blå koncertkasse. 50-60 koncerter udenbys nåede pigerne op på sidste år. ”Det er vanvittigt mange optrædener. Læg hertil de mange tv- og radiooptagelser, koret medvirker i. På de få måneder, jeg har været ansat herinde, har jeg været 34 ⁄⁄ MUSIKKEN

hele rumlen igennem,” smiler Phillip Faber. Da han takkede ja til dirigentjobbet, var det med en klar vision for koret. ”Jeg fokuserer meget på sanger nes klang,” røber han, ”det er jo en flok unge kvinder, og det skal kunne høres, når de synger. Pigerne skal åbne og udforske deres stemmer, så klangen afspejler deres alder.” Skriver værker for koret Faber har allerede sat personligt præg på repertoiret med sine nye tanker og ideer. ”DR PigeKoret er ambassadør for den danske sang – det var netop for at formidle den danske sangskat, at koret blev grundlagt for 75 år siden. Samtidig skal det opføre noget af den nyere musik, jeg og andre nulevende komponister har skrevet. Jeg er meget interesseret i, hvad der findes af værker for denne type stemmer, og jeg er hele tiden på jagt efter nye komponisttalenter, der skriver godt for pigekor,” røber han. Jobbet tæller også en del skrivebordstimer, hvor han udtænker nye strategier og handlingsplaner for koret. ”Jeg holder meget af at sammenligne pigerne med elitesportsudøvere. De er unge. Der sker noget, når de synger ’Den danske Sang er en ung blond Pige’. Dér mærker man, at de er en levende del af en 75 år lang tradition. Taget løfter sig, når de synger danske sange, selv om vi bare står inde i et øvelokale.” I sportsverdenen kan man måle sine resultater – men hvordan måler man lige, om et kor er godt, funderer Phillip Faber. Han svarer selv: ”Det er ret diffust. Pigerne læser noder

og kan præstere, som om de var professionelle. Men vi kræver jo ikke, at pigerne har ambitioner om at blive professionelle sangere.” De fleste af koristerne går i gymnasiet eller studerer ved siden af. En vigtig opgave for dirigenten er at sørge for, at presset på pigerne ikke bliver for stort. ”Vi skal tænde pigernes drømme og sørge for, at de hele tiden er motiverede,” understreger han. Ordet ”elite” har fået en lidt negativ klang; det ærgrer Phillip Faber, for som han siger: ”Elite betyder ’udvalgt’. Der sker noget, når man ved, at man er udvalgt – der opstår en selvforstærkende psykologi. Dem, der vil det mest, og dem, der vil det bedst, kommer frem herinde.” Vil dele koret med hele Danmark Udskillelsesløbet og optagelsesprøverne for koristerne er hårde, erkender dirigenten, hvis egen kontrast til det elitære ligger i generøsiteten. ”DR PigeKoret er en rollemodel for hele Danmarks kor. Det er enormt vigtigt, at vi er generøse – at vi deler ud af alt det, vi laver. Når nogen f.eks. ringer og spørger, om de må komme ind og høre en korprøve, siger jeg stort set altid ja. Jeg deler også så vidt muligt ud, når nogen spørger, om de må låne vores nodemateriale. Det er jo hele Danmarks pigekor – ikke mit kor alene.” Han nyder alsidigheden i sit arbejde. ”Jeg får lov at bruge alle mine musikalske færdigheder, hele mit jeg – det er vidunderligt. Og der er aldrig to uger herinde, som er ens,” smiler Phillip Faber.


DR PigeKoret Koret består af sangere i alderen 16-22 år. Der er optagelsesprøve, og de fleste korister har sunget i DR’s forskole-kor, inden de blev optaget i PigeKoret. Koret har fire faste koncerter årligt: En forårskoncert i Holmens Kirke, en sommerkoncert, en efterårskoncert, som foregår i mørke, og en julekoncert. Derudover turnerer koret i hele landet og ind imellem også i udlandet. Koret har netop fejret sit 75 års jubilæum. Det kommende år byder på en cd-indspilninger med nyskrevet musik og værker af Carl Nielsen. Desuden medvirker koret i det europæiske Melodi Grand Prix, som i år holdes i København. www.facebook.com/drpigekoret

Phillip Faber Phillip Faber (f. 1984) tiltrådte i sommeren 2013 som dirigent for DR PigeKoret. Han er uddannet komponist ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og færdiggør i øjeblikket sin masteruddannelse i direktion ved Kungliga Musikhögskolan i Stockholm. Tidligere ha han dirigeret en række andre kor – både amatører og professionelle - i ind- og udland og har skrevet kor-, kammer-, orkester- og teatermusik. www.phillipfaber.dk

MUSIKKEN ⁄⁄ 35


Soundpainting er et tegnsprog, som en dirigent bruger til at kommunikere med sit ensemble. Tegnsproget er udviklet af den amerikanske komponist Walter Thompson gennem de sidste 30 år og udvikles stadig på det årlige møde/tænketank, hvor soundpaintere fra hele verden deltager. Soundpainting bruges bl.a. til: Træning af sammenspil, improvisation med et helt ensemble, opvarmning af ensemblet, tværkunstnerisk samarbejde og meget andet.

Musik på tegnsprog Musikerne Ketil Duckert og Gustav Rasmussen udgav for en måned siden en bog med titlen ”Sammenspil og improvisation med Soundpainting” - en kulminationen på otte års workshops og godt to års arbejde med at skrive, lave videoer, skabe grafik og redigere. Gustav Rasmussen

INTERVIEW Af Mads Mazanti

- Hvorfor har I skrevet bogen? ”Dels ville vi gerne dokumentere tegnsproget Soundpainting på dansk - det er ikke gjort før - men vores andet mål er i virkeligheden vigtigere: Vi vil byde ind med en metodebog til sammenspilsfaget. Der findes rigtig mange bøger om, hvordan man bliver dygtigere til at spille ét instrument, men nærmest ingen om, hvordan man bliver bedre til at spille sammen. Derfor gav det mening at dokumentere vores arbejde de seneste otte år, som netop har handlet om dette: Hvad er sammenspil, og hvordan kan man øve det? Vi har lagt meget vægt på både at give indspark til pædagogisk metode, så vi, der er sammenspilsledere, kan få et fælles sprog, men også at give praktiske bud, som man kan bruge - uanset om man leder bigband, harmoniorkester eller børnekor.” - Hvem henvender bogen sig til? ”Vi henvender os med bogen til musiklærere på alle niveauer og i alle genrer eller

36 ⁄⁄ MUSIKKEN

besætninger. Vi tror, at bogen kan give både folkeskolelæreren, musikskolelæreren, kordirigenten, konservatorielæreren og mange andre inspiration og konkrete redskaber, som kan bruges direkte i en undervisningssituation. Enten til at træne nogle specifikke sammenspils-emner, eller til lynhurtigt at skabe noget musik, når orkestret skal varmes op, eller der lige er 10 minutter tilbage af en undervisningstime.” - Hvad kan man bruge bogen til? ”Vores bog indeholder vores indspark til en sammenspilsmetodik - altså en måde at tale om og reflektere over selve det at spille sammen - det kan bruges pædagogisk. For det andet er der det, vi kalder en sammenspils-troubleshooter, som kan bruges til at fokusere sammenspillet på f.eks. intonation, fælles puls eller hvad man nu vil træne i sit orkester - uanset genre. Endelig kan man lære om Soundpainting-tegnsproget.”

Ketil Duckert og Gustav Rasmussen er uddannede fra Rytmisk Musikkonservatorium i 2005 med hhv. trompet & trombone som hovedinstrumenter. De laver workshops i ind- og udland i improvisation med Soundpainting. Herudover leder de ensemblet "Borderline", der udelukkende arbejder med Soundpainting, men med mange vinkler - fra tværkunstneriske projekter til klassisk improvisation med Stravinsky. Vil du se de seneste håndtegn kastet af de to herrer, så gå på youtube.com og skriv 'borderline og per vers' i søgefeltet. Læs mere: www.soundpainting.dk / borderlineensemble.dk Køb bogen her: www.webshop.ewh.dk/product. asp?product=46307 Bogen "Sammenspil og improvisation med Soundpainting" er udkommet på Wilhelm Hansens Musikforlag


Hold øje med Soundpainting her: Musikskolernes dag i Tivoli, 3. og 4. maj kl. 16.00: Her skal Ketil og Gustav lave musik med, hvad de håber, bliver verdens største improvisationsorkester på Plænen i Tivoli - indtil videre er der tilmeldt knap 2.000 børn og unge. Efteråret 2014: "Danmarkskoret - det virtuelle improviserende børnekor". Alle interesserede børnekor og skoleklasser indsender deres video-svar til Ketil og Gustav, som efterfølgende klipper det sammen til én fælles musikvideo. Følg med på DRs projekt ”Syngelyst”.

Ketil Duckert

MUSIKKEN ⁄⁄ 37


Af Christine Christiansen

Hun fortryller børn med klassiske toner Gabriella Meinert-Medici Er cand. mag. i musikvidenskab fra Københavns Universitet med tilvalg i retorik, kulturformidling og jødisk historie. Under sin uddannelse studerede hun indonesisk musik i London i 1998. Denne interesse voksede til en passion for den balinesiske kultur og alle dens facetter. En livsstil, hun i dag realiserer på Bali og her i Danmark. Bl.a. har hun arbejdet som kulturformidler på den indonesiske ambassade i København. Gabriella er initiativtageren bag de klassiske koncertserie ”Genklange”, som finder sted på Hellerup Bibliotek hver den første lørdag i måneden.

På ”Genklange” møder børn én gang om måneden de levende klassiske toner på Hellerup Bibliotek. Her er plads til, at de små kan lege, danse og liste på toilettet, mens musikerne spiller.

38 ⁄⁄ MUSIKKEN


Køen af små og lidt større børn og deres forældre vokser foran salen på Hellerup Bibliotek, jo nærmere klokken sniger sig på 11 denne lørdag formiddag. Over billetsalget lyser en farvestrålende plakat med overskriften ”Genklange”. Én gang om måneden blæser, stryger og trommer professionelle musikere børn fra to til 12 år ind i musikkens magiske univers. Børnene ved, der er musik i vente. De løber rundt med forventningen lysende i øjnene. Inde i den store sal slår de sig ned på bløde puder og stole. Månedens musiker er perkussionisten Thomas Rubin. Han liner et arsenal af slagtøjsinstrumenter op og lægger ud med at spille den sprøde rytme fra Ravels ”Bolero” på sin lilletromme. ”Kender I den?,” råber han. Med trommestikkerne slår han først rytmen ultrasvagt an - senere udvikler temaet sig så eksplosivt, at flere børn flår hænderne op foran ørerne af forskrækkelse. Trippende fødder og toiletbesøg Bag ”Genklange” står Gabriella MeinertMedici. Hun er cand. mag. i musik og fik ideen for to år siden. ”Min mand og jeg ledte efter nogle klassiske børnekoncerter til vores datter, som dengang var to år. Vi fandt nogle meget dyre og elitære klassiske tiltag – men vi vidste jo ikke, om hun kunne klare at sidde stille og lytte i mere end fem minutter ad gangen. Derfor var de koncerter ikke oplagte for os,” fortæller initiativtageren, der sammen med sin mand søgte penge til at søsætte ”Genklange”. Foreningen har 42 medlemmer, som har købt årskort til alle koncerterne. Derudover dukker en del børn og familier op og køber billetter i løssalg til de enkelte koncerter. Hver den første lørdag i måneden spiller en, to eller tre musikere klassiske værker for de små, lyttebegærlige sjæle og deres forældre. Musikken skal være i fokus, forklarer Gabriella Meinert-Medici. Spiller musikerne f.eks. ”De fire Årstider” af Vivaldi, skal de illustrere over for børnene, hvilke effekter der giver lytteren en fornemmelse af netop foråret eller sommeren i de iørefaldende baroksatser. ”Det vigtige for os er at skabe den samme stemning til ”Genklange”, som man har til klassiske koncerter for voksne – her bare med børnefortegn. Musikerne tilrettelægger repertoiret, så børnene kan være med. Samtidig kan de spise mad og lege med deres lille bamse samtidig, hvis de vil det. Her er plads til trippende fødder, toiletbe-

søg og til at danse,” smiler arrangøren og fortsætter: ”Her er ikke noget med ’nu skal du sidde på en stol og lytte efter, hvad der bliver sagt’. Det skal børnene nok komme til, når de bliver ældre. Musikken er på børnepræmisser. De kan lægge sig ned, flyde ud og være i den stilling, de synes, er rar.” Hopper ind i musikken På en tidligere ”Genklange”-koncert havde musikerne valgt nogle værker, der handlede om dyr. ”Børnene oplevede, hvordan dyrene var karakteriseret i musikken. Vores mål er at skubbe til deres lytteerfaring. De lærer, at musikken har en betydning – at den kan handle om noget. De lærer også om følelser. Bliver man f.eks. glad af at lytte på en livlig sats,” spørger initiativtageren, der også beder musikerne fortælle, hvad de kan lide ved deres egne instrumenter, og hvorfor de valgte at spille lige netop klaver, fløjte eller trommer. Mange har en forkert forestilling om, at klassisk musik er svært tilgængelig, oplever Gabriella Meinert-Medici. ”Hvis forældre ikke føler, de kan bruge den klassiske musik i deres hverdag, videreformidler de den ikke. Men for børnene er klassisk musik præcis lige så genkendelig som rock og pop. De kan hoppe direkte ind i den. Hvis vi sætter balletmusik på hjemme hos os, flyver min datter hen og danser. Det betyder ikke noget, at det er klassisk.” Musikken som vægtæppe Selv voksede Gabriella Meinert-Medici op med masser af klassiske toner. Moren var Suzuki-pædagog, og datteren begyndte at spille violin, da hun var tre år. ”Jeg vil skabe et tilsvarende fællesrum for klassisk musik, hvor det er sjovt at mødes med tonerne som en slags vægtæppe,” beskriver Gabriella Meinert-Medici og henviser til ”Genklanges” hjemmeside, som giver børnene og deres forælde tips til, hvordan de kan lege den klassiske musik ind derhjemme. Her anbefaler hun både apps, cd’er og dvd’er med klassisk musik for børn. ”Vi prøver til hver koncert at have fokus på at spille klassisk musik, så børn finder nærhed og ro i at sidde og lytte. Vores håb er, at medlemmerne af ”Genklange” vil bruge den klassiske musik på mange måder. At musikken bliver en del af deres hverdag på samme måde som legen på en legeplads. Det skal være sjovt,”

understreger initiativtageren, der rejser rundt i verden for at lade sig inspirere af børnemusikken i andre lande. ”Jeg var for nylig på besøg i en by i Schweiz, hvor der lå der en musikbutik for børn. Den havde en prominent plads i centrum ligesom en legetøjs- eller tøjbutik. Herhjemme undrer det mig, at børnemusikken ikke er mere synlig,” siger hun og røber sine planer om selv at udvikle nye apps med børnemusik. Også udviklingen af nye lege med klassisk musik som omdrejningspunkt optager hende. Men som hun siger: ”Det er dyrt, og det er ikke dér, jeg kan tjene mine penge.” Overvejer at udvide Udfordringen er lige nu at få ”Genklange til at hænge sammen økonomisk. Mens musikerne modtager honorarer for at optræde, knokler Gabriella Meinert-Medici og hendes mand frivilligt på med projektet. De har fået megen positiv opbakning, og på sigt satser de på at kunne udvide konceptet, så flere børn får glæde af musikken. ”Ved nogle af koncerterne har der været 50-60 børn og deres forældre. Det er det maksimale antal, der må sidde her i salen, så vi overvejer da at gå op og lave to koncerter frem for én,” røber Gabriella Meinert-Medici. Også andre bydele kunne være oplagte mål for ”Genklange” i fremtiden. Det kræver blot, at nogle samarbejdspartnere fra de andre bydele melder sig på banen. ”Jeg tror helt klart på, at det er noget, vi kan få til at vokse. Selv om vi som arrangører ikke tjener penge på det, får vi som familie noget ud af det. Det er sjovt at holde sig ajour med, hvad der findes for børn inden for det klassiske. Vi får stadig nye medlemmer. Så længe der er publikum og økonomiske ressourcer, bliver vi ved,” smiler hun.

Om Genklange ”Genklange” er klassiske koncerter for børn i alderen to til 12 år. Koncerterne finder sted hver den første lørdag i måneden på Hellerup Bibliotek. Det koster kr. 25,- for børn pr. koncert. Forældrene har fri adgang. Se mere på www.genklange.dk

MUSIKKEN ⁄⁄ 39


Handlekraftigt Musikudvalg giver stafetten videre INTERVIEW Af Christine Christiansen

Komponisten Erik Bach var frem til årsskiftet formand for Statens Kunstfonds Musikudvalg. Her ser han tilbage på udvalgets vigtigste indsatsområder i den knap tre år lange periode, han stod i spidsen. Han sidder og skriver intenst på en opera, der skal opføres på Aarhus Sommeropera i august. Komponisten Erik Bach har igen fået fuld tid til den aktivitet, der oprindeligt bragte ham ind i musiklivet: At skrive nye værker. De sidste mange år har han beklædt lederposter i det kulturelle landskab: Først som rektor på to af landets konservatorier. Siden som direktør for Det danske Institut i Rom. Ved årsskiftet takkede han af som formand for Statens Kunstfonds Musikudvalg – en post, han beklædte i knap tre år. - Hvad var Musikudvalgets vigtigste opgaver? ”Set i helikopterperspektiv har udvalget beskæftiget sig med tre hovedopgaver: At udvikle og stimulere musiklivet. At fastholde og løfte kvaliteten og bredden i musiklivet på landsplan inden for de forskellige musikalske genrer ved at uddele puljemidler til aktørerne. Og endelig: At kontrollere, at de bevillinger, der blev givet til musiklivets aktører, virkede og blev anvendt på den rigtige måde.”

40 ⁄⁄ MUSIKKEN

- Hvordan var relationen mellem Musikudvalget og kulturministeren? ”Man skal her holde sig for øje, at Musikudvalget som de øvrige kunstneriske udvalg er underlagt et armslængdeprincip – kulturministeren spørger kun sjældent udvalget til råds. Så i hverdagen var der ingen konkret kontakt mellem ministeren og udvalget.” - Hvordan udviklede og stimulerede Musikudvalget dansk musikliv? ”Vi indgik fireårskontrakter med musiklivets aktører, dvs. ensembler, spillesteder etc. I disse aftaler var der en indbygget strategi for, hvordan de forskellige musikaktører skulle udfolde deres arbejde i denne fireårige periode. Aktørerne var selv med til at præge disse strategier. Alle firårsaftaler indeholdt faste punkter: Aktørerne skulle vægte arbejdet med børn og unge. De skulle også fokusere aktivt på at udvikle publikumssegmentet. For musikskoler og spillesteder kunne der ligge et krav om et tættere samarbejde. At musikskolerne f.eks. kunne bruge spillestedets lokaler om dagen, hvor de var ledige.”

- Hvad er fordelene ved fireårsaftalerne? ”Disse aftaler betød, at aktørerne havde arbejdsfred i denne firårige periode, hvilket er en stor fordel og en nødvendighed. Der blev naturligvis foretaget midtvejsevalueringer for at tjekke, at institutionerne levede op til aftalernes krav. Det vigtigste i aftalerne var, at der blev skabt en konstruktiv dialog mellem musiklivets aktører og Musikudvalget – man kan godt løbende ændre på aktørernes strategier og mål. Her er en god dialog mellem parterne altafgørende.” - Hvordan fungerede udvalgsarbejdet i praksis? ”Musikudvalget havde faste møder én gang om måneden. Tilmed var vi en del ude i musik-marken – enten på opfordring fra musiklivets aktører eller af egen drift. Vi deltog også på en række internationale musikmesser i Europa. Der var i den knap treårige periode rigeligt at lave for alle udvalgsmedlemmerne.” - Hvad var Musikudvalgets mest markante styrke? ”Medlemmerne repræsenterede musiklivet bredt; de havde alle et levende forhold til musiklivet og var optimalt opdaterede med, hvad der foregår. Tilmed havde vi et fantastisk godt samarbejde internt. Udvalgets medlemmer fandt hurtigt hinanden og fik en stor gennemslagskraft. Vi har f.eks. aldrig haft afstemninger under møderne, men traf alle beslutninger på et diskuterende fagligt grundlag. Ingen i udvalget var konfliktsky; alle gik til sa-


Erik Bach Født 1946. Uddannet komponist ved Det jyske Musikkonservatorium. 1978-1992: Rektor Nordjysk Musikkonservatorium, Aalborg. 1988-1996: Generalsekretær Nordisk Konservatorieråd 1992- 2001: Rektor Det jyske Musikkonservatorium, Aarhus. 2004 – 2011: Direktør for Det Danske Institut for Videnskab og Kunst i Rom 2004-2007: Formand for Musikudvalget i Statens Kunstfond 2011 – 2013: Formand for Statens Kunstråds Musikudvalg.

gerne med meget stor åbenhed. Det var en forudsætning for, at der kunne skabes gode resultater.” - Hvordan har reaktionerne fra musikmiljøet været på det afgående Musikudvalgs arbejde? ”Jeg oplevede en overvejende grad af positive tilkendegivelser omkring vores beslutninger og arbejde i øvrigt. Der var f.eks. ingen støj mellem det rytmiske og det klassiske musikmiljø i vores udvalgsperiode. Det var positivt.” - Hvilke udfordringer oplevede du som de væsentligste i din formandsperiode? ”Det handlede grundlæggende om at få hele kabalen til at gå op. Her lykkedes det at få udvalgets medlemmer til at spille positivt sammen. Alle i udvalget ville, at vi skulle fremstå enige. Øget fokus på internationaliseringen af dansk musikliv var en anden af udvalgets kerneudfordringer. Her har vi brugt meget tid på at undersøge, hvad sker der, når dansk musik repræsenteres i udlandet. Det skete i tæt samarbejde med organisationen Music Export Denmark (MXD). Vi fandt i udvalget bl.a. et par ekstra millioner – øremærket til at fremme dansk musik i udlandet. På branchemesserne – MIDEM i Frankrig, SPOT i Aarhus, Reberbahn i Hamburg, Classical Next i Wien – var vi aktive på messestandene. Vi lavede en rapport fra hver messe for at måle, om fremstødene virkede. ”

- Hvad har Musikudvalget udrettet på musikskoleområdet i din formandsperiode? ”Vi har bl.a. arbejdet på at styrke samarbejdet mellem kommuner og musikskoler. Det er vigtigt, at kommunerne har et medejerskab omkring musikskolerne – det har de fået nu, og det fremmer engagementet til musiklivets bedste. Konkret betyder det f.eks., at samarbejdet mellem folkeskoler og musikskoler fremmes. Helt konkret fik Musikudvalget gennemført en ændring af Musikloven, således at de vejledende retningslinjer for musikskolerne nu er erstattet af en 'Bekendtgørelse om musikskoler'. Samtidig er 'Bekendtgørelsen om Musikalske grundkurser' (MGK’erne) afskaffet, så Musikudvalget i højere grad kan være i dialog med MGK'erne om konkrete beslutninger i grundkursernes virksomhed.” - Hvad har Musikudvalget vægtet i dialogen med basisensemblerne? ”Vi indgik nye firårige aftaler med landets fem basisensembler. Det foregik i praksis gennem møder med kommunerne og ensemblerne, og de fem kontrakter, der kom på plads, er meget forskellige. Ensemble MidtVests klassiske musikere har f.eks. et særligt fokus på improvisation indskrevet i sin kontrakt. Esbjerg Ensemblet prioriterer rejseaktiviteter og cd-udgivelser højt. Hvert ensemble har sine særlige fokusfelter, som der tages højde for. Overordnet er alle ensembler forpligtede til at lave publikumsudvikling og aktiviteter målrettet børn og unge. Løbende tjekkes det, at

ensemblerne når de mål, de har forpligtet sig på i kontrakterne.” - Hvilke ændringer bliver de væsentligste mellem det afgåede og det nye Musikudvalg, som netop er tiltrådt? ”Den nye lov slår formelt igennem ved, at man har nedlagt det organ, der hed Kunstrådet. Dermed har man bl.a. lukket nogle specifikke puljer, som Kunstrådet før har taget sig af at administrere. Det nye Musikudvalg skal nu finde ud af at håndtere ansøgningerne fra musiklivet ud fra nogle nye støttekriterier. I praksis betyder det, at f.eks. festivaler med fokus på flere forskellige kunstarter får sværere ved at opnå støtte. Det nye Musikudvalgs sammensætning vil selvfølgelig betyde, at udvalget har andre præferencer og værdier end det afgående udvalgs. Men for den almindelige bruger ude i kulturlivet vil der ikke blive væsentlig forskel – ud over de nye navne på udvalgene.”

Statens Kunstfonds Musikudvalg bestod i perioden 2011–2013 i øvrigt af: Ole Dreyer, Edna Rasmussen, Thomas Sandberg, Marianne van Toornburg, Jesper Bay og Katrine Nyland Sørensen Læs i øvrigt Statens Kunstråds testamente fra dec. 2013 på: www.kunst.dk/fileadmin/_ kunst2011/user_upload/Dokumenter/Kunstraadet/Referater/Statens_ Kunstraads_testamente_2013.pdf

MUSIKKEN ⁄⁄ 41


CD NYHEDER

Squeezing the lemon, Butterflies, Soldier Pernille Rübner-Petersen Info 2013 3 tracks www.pernillerp-mix.dk

Salg • Stemning • Udlejning • Reparation

Send eller mail et eksemplar af din nye udgivelse til redaktionen hvis du ønsker den omtalt i bladet. Adresserne finder du forrest i bladet.

Medvirkende musikere Erik Olevik: Bas, cello, piano, marimba; Rune Kofoed: trommer, percussion; Bjarke Slot: el-guitar, akustisk guitar, mandolin, percussion, samplers

Frederiksberg Bogtrykkeri

42 ⁄⁄ MUSIKKEN


Julestue 2013 Billedserie fra Julestue 2013 afholdt i Københavnsafdelingens lokaler. Holdet fra Songwriters Summit 2013 i Berlin leverede aftenens live-musik. Som vanligt var julestuen velbesøgt og aftenen bød både på spiselige og musikalske godter. Fotos er taget af Mads Mazanti.

MUSIKKEN ⁄⁄ 43


S E N I O R K LU B B E N Af Gunnar Kirkeby

Seniorklubbens ”husorkester”, Jacob Fischer (guitar) og Kristian Jørgensen (violin), spillede vanen tro til den årlige julekomsammen på Sankt Hans Torv.

Vi har nu taget hul på et nyt år 2014, og seniorklubben har afholdt sit første møde den. 8. januar. Vi var kun ni fremmødte, så det var lige før, vi kunne sidde ved ét bord. Der kan være flere årsager til, at vi var så få: Undtagelsesvist var det ikke første, men anden onsdag i måneden. Desuden har vi desværre mistet en del trofaste gamle medlemmer, alle af naturlige årsager – livets barske realiteter. Der kommer ikke rigtig nogle nye, lidt yngre medlemmer til, så det synes jeg, vi må gøre noget ved. Lad os i fællesskab lave et reklamefremstød, tage kontakt til eventuelle kolleger og fortælle dem hvor hyggeligt vi har det første onsdag i måneden kl. 12.30 på Skt. Hans Torv. Vi får kaffe og kringle - meget ofte behagelige overraskelser. Man må gerne tage sin mage/kone med, og det er gratis. Vi kan jo kalde det ”Operation Seniorklubbens Overlevelse”. Ud over manglen på nye medlemme er der noget andet, vi gamle seniorer savner, og det er muligheder for at lytte til den musik, vi vil kalde ”Levende musik”. Den er næsten ikke eksisterende. Mogens

44 ⁄⁄ MUSIKKEN

Landsvigs meget fine indlæg i ”MUSIKKEN” beskrev levende, hvordan musiklivet fungerede i de gode gamle dage, hvor man alle ugens eftermiddage og aftener kunne finde musikunderholdning i utallige musikrestauranter overalt i landet. Alle havde råd til at deltage, og musikerne havde noget at bestille. Det var dengang. I dag må man virkelig lede grundigt efter musikken. På Kultorvet i København er der imidlertid et sted, hvor der spilles jazz alle ugens syv aftener. I ”Det hvide Lam” optræder syv forskellige grupper, alle velspillende i forskellige stilarter. Her er en virkelig hyggelig stemning; der må ryges, og der betales ikke entre. Til slut vil jeg lige nævne klubbens seneste musikoplevelse - nemlig julekoncerten med vort husorkester Jacob og Kristian. Det er julemusik, når det er bedst. Vi håber, det er blevet en fast tradition, som vil fortsætte mange år endnu. Vi glæder os allerede til næste jul.

Godt nytår alle sammen.

Husk! Der er møde i seniorklubben den første onsdag i hver måned i DMF’s lokaler på Skt. Hans Torv 26 fra kl. 12:30 til 14:30.


FREDERIKSBORG

Af Alex Jakobsen DMF Frederiksborg

Sanne Graulund spillede og sang dejlig jazzy-lounge musik

Gunnar Bay, bestyrelsesmedlem, overrækker lodtrækningsgave

Jens Jepsen, daglig leder af Klaverfabrikken, giver introduktion til Klaverfabrikken, samt optakt til STOMP, som vi efterfølgende skulle høre i Klaverfabrikken

Udsnit af deltagerne ved nytårskuren

Traditionen tro benyttede Frederiksborg Afdelingen årsskiftet til en nytårskur, dog lidt anderledes end tidligere. 45 glade medlemmer med følge fik et glas boblende vin og ønskede hinanden glædeligt nytår. Maden var leveret fra Skævinge Kro. Efter formanden, Steen Hatholts, velkomstord underholdt Sanne Graulund på klaver og med dejlig jazzy-lounge musik. Anden del af nytårskuren foregik i klaverfabrikkens truckhal hvor ”stomp- og performance gruppen heart beat” - fire sprælske rytmemusikere - gav os en sjov koncert, hvor der blev slået på alt, hvad der kunne slås på.

Slotsbio og DMF Frederiksborg har som tidligere nævnt arrangeret Jazz-Jam søndag den 16. februar. Den 23. marts 2014 kl. 15.00 -17.00 indbydes til endnu en Jazz-Jam. Hertil har vi et arrangement med Jesper Thilo søndag den 6. april med fri entre for medlemmerne af DMF Frederiksborg - også kl. 15.00 – 17.00. Adressen for Café Slotsbio er Frederikværksgade 11C, Hillerød.

En fin måde at starte 2014 på.

MUSIKKEN ⁄⁄ 45


k s fi fi a a d r r G G rrkksste æ æ V V MUSIKEREN

SUPERTILBUD

til DMF Københavns medlemmer MUSIKEREN poster0413.indd

1

4/17/13 2:08:22 PM

Vi printer PR-materialet til din musikerkarriere. Fra visitkort og helt op til A0 plakater.

22/01/13 19.02

Malene_plakat_a2.indd 1

Musik till dikter av

Edith Södergran

Anna Kruse Champagne Fötter RUN

E TH O

GLO

anna plakat.indd 1

RS B ALE TEINSSON ’S KOM POSI TION

17/03/13 10.29

ER

Ved små oplag får du dine tryksager til materialepris. 1. arbejdstime indenfor 30 dage er gratis.

Graphics: Karolina

Zapolska

FORT

ÆLLIN

GER O VERD M AT REJS EN G E OG D ENN V D EM M MØDE KØB USIK KEN ww

w . gl

ob al

eko mp

os iti

on er

.dk

-Nomineret som en af verdens bedste koncerter for børn og unge

ANJA KICKBUSCH

DON’T PRETEND DEBUTALBUM UDE

anjakickbusch.com

NU

Produktionstid: 1 - 2 uger Kontant eller Dankort Plakater i STORFORMAT A2 - A1 - A0 A4 & A3 · Visitkort · Flyers CD-sleeves + CD-labels Postkort · Foldere

www.bodyrhythmfactory.com

Læs mere om vilkår og priser på www.dmfkbh.dk Mail dine filer til kbh@dmf.dk

46 ⁄⁄ MUSIKKEN


Klummen

DROP

MUSIK-

MOBNING Det var en af klassisk musiklivs mest glamourøse begivenheder: Fejringen af ”P2 Prisen” er aftenen, hvor det forgangne års bedste cd-udgivelser bliver belønnet, og kunstnerne bag bliver hyldet i Koncerthuset. Prisuddelingen fandt i år sted den første fredag i februar. I aftenens løb faldt især én bemærkning som bitter malurt i et boblende champagnebæger. Det var, da vinderkandidaten til prisen ”Årets Ildsjæl 2014” blev præsenteret: P2’s medarbejdere havde forinden taget turen til Orkesterefterskolen i Holstebro for at optage en lille portrætfilm, som blev vist under prisshowet på en storskærm. Ildsjælen, efterskoleleder Charlotte Borchorst Faurschou, fik i filmen følgende motivationsord med på vejen af en af sine begejstrerede elever: ”Charlotte har hjulpet så mange elever frem med musikken. Nogle har måske ikke haft det så godt, før de kom her (på efterskolen red.), fordi de spiller klassisk musik – de blev mobbet i skolen for det. Så er de kommet herhen og har fundet det helt rigtige sted at være.” Hey, vi skriver 2014 og bringer buzzwords som ”mangfoldighed”, ”inklusion” og ”tolerance” i spil overalt og hele tiden. Samtidig er der børn, der bliver mobbet i landets folkeskoler, fordi de spiller klassisk musik. Beethoven og Bach er ikke cool, når man går i folkeskolen – hvorfor?

Hver elev spiller på sit instrument – om det er reggae, rock, jazz eller barok, betyder mindre. Toneloftet er uden limit – her skal være plads til at jamme løs på alle skalaer, for musikalsk mangfoldighed skaber merværdi. To plus to bliver altid mere end fire i den klanglige kontekst. Selv om der er prestige og popularitet i at stå med mikrofonen i X-Factor og synge plagiater over amerikanske pophits, er denne scene for snæver til, at alle børn kan få opfyldt deres drømme dér. De, der knokler for at blive virtuose på violin, trompet eller klaver, burde have mindst samme stjernestatus i kammeraternes ører. Men nej, de børn bliver frosset ude, ifølge eleven på Orkesterefterskolen. Mobbe-scenariet signalerer, at noget halter fælt i måden, børn opdrages musikalsk på. Var klassisk musik en fælles dannelsesplatform for alle elever – en kollektiv værdi i en alsidig musikundervisning af høj kvalitet – ville mobning af elever, der spiller cello eller slagtøj, ikke eksistere. Problemet er, at mange børn i dag slet ikke stifter bekendtskab med klassisk musik i folkeskolen. Mozart-symfonier og -sonater forbliver ukendt nicheterræn – en genre, størstedelen af de små ikke får ørerne op for og derfor ikke kan forholde sig til. Det er synd. Desværre er der ingen tegn på, at det tiltrængte løft til musikundervisningen er om hjørnet i skolerne de kommende år - tværtimod. Som Politiken beskrev det den 4. februar 2014 i artiklen ”Lærere: Musikken bliver glemt i folkeskolen”, afskaffes minimumstimetallene for de praktisk-musiske fag i takt med, at den nye folkeskolereform indføres. Det betyder i praksis, at der ikke længere er nogen regel om, hvor mange timer der skal undervises i disse fag – det er dybt rystende. Som Sidsel Rose Kongstad - lærer i bl.a. musik og dansk på Nærum Skole – så klart sagde det i artiklen: ”De kreative fag anses ikke for lige så vigtige som andre fag. Det er mange steder sådan lidt: ’Nå, men hvis du kan spille lidt guitar, så kan du godt undervise i musik’. Man tager det ikke seriøst”. Utallige undersøgelser har vist, at børn, der synger eller spiller sammen, bliver bedre til at begå sig socialt og mere tolerante over for hinanden – ligesom de får lettere ved den boglige indlæring. Musik binder børnene sammen og styrker deres fællesskabsfølelse. Når man spiller og synger i orkester eller kor, mobber man ikke hinanden imens. Det er basal pædagogik, og det er katastrofalt, at man ikke udnytter den viden i skolerne. I stedet slår man med folkeskolereformen tonen an til det stikmodsatte: Man udsulter musikundervisningen yderligere og gøder herved mobbe-mulden.

MUSIKKEN ⁄⁄ 47


Læs mere på www.dmfkbh.dk

Modtager:

Dansk Musiker Forbund København

Citronhuset Grafisk værksted Medlemsevents Lejlighed i Berlin Karrierre coaching Mobilstudie Seniorevents Medlemsblad Afsender:

Medlemstilbud til DMF Københavns medlemmer

ID-nr. 46664

MUSIKKEN # 1 2014  

DMF Københavns medlemsblad