3 minute read

Tema // København har brug for et nyt musikhus

Koncertarrangør: København KAMMERMUSIKKEN I KØBENHAVN Af Lise Hannibal Tema

har brug for et nyt musikhus

Advertisement

I oktober 2019 kunne KoncertKirken fejre 10 års jubilæum i en nedlagt kirke på Blågårds Plads. KoncertKirken opstod på initiativ af Paul Opstrup, daglig leder af LiteraturHaus, og Björn Ross fra Copenhagen Renaissance Music Festival

Siden 2015 har KoncertKirken ejet bygningen og drevet den som spillested for klassiske og rytmiske koncerter, dans, teater og mange andre typer performances og events.

”Fra begyndelsen har vi bevidst blandet klassisk og rytmisk musik og haft en åben profil i forhold til mange forskellige genrer,” fortæller medstifter og daglig leder Björn Ross.

”Vi har tidlig musik, jazz, verdensmusik, lydkunst og elektronisk musik. Vi er blevet mere præcise omkring, hvilken type musik, vi gerne vil promovere i KoncertKirken, og har et aktivt samarbejde med lokale og internationale partnere, både komponister, ensembler og festivaler” siger han.

Behov for flere klassiske spillesteder Det populære koncerthus er en af de få mindre sale i København, og det kan mærkes på efterspørgslen. De sidste 10 år har de afholdt mere end 1600 arrange- menter, og 2020 er allerede fuldt booket.

”Det er selvfølgelig dejligt, men succesen har faktisk oversteget vores kapacitet. Vi er simpelthen nødt til at vælge noget fra, vi ellers gerne ville have, fordi vi ikke har plads til mere. Og det er lidt ærgerligt. Vi er allerede fuldt booket i 2020 og er i gang med 2021. Det viser, at der er et kæmpe behov,” siger Björn Ross og uddyber:

”Der findes stort set ikke mellemstore, klassiske spillesteder i København, udover enkelte aktører som Mogens Dahl og Østerbro Koncertforening. Det gamle Radiohus er stadig en stor sal, Dronningesalen i Den Sorte Diamant er rigtig dyr at leje, og akustikken er ikke særligt god. Det er ganske enkelt begrænset, hvem der kan komme til, fordi de små ensembler ikke har økonomi til den slags steder.”

Meget mere end en koncertsal Siden Björn Ross fik nys om, at det gamle bymuseums palæ ville blive ledigt, har han derfor været varm fortaler for, at byg

ningen skulle bruges til et nyt musikhus for hovedsagligt klassisk musik. Han ser mange muligheder i bygningen.

”Det er en smuk bygning, og derudover opfylder den rigtig mange funktioner. Dens store sal er på samme størrelse som KoncertKirkens, hvor der er plads til 150 gæster. Det er en perfekt størrelse i forhold til en kammermusikoplevelse, som er det primære, der skal være i musikkens hus,” siger Björn Ross.

Synergieffekt med samling af musikmiljøet ”Samtidigt har bygningen mange gode kontorlokaler og plads til administration, samt masser af lagerplads i både kælderen og på loftet. Det gør, at man vil kunne skabe et levende hus, der samler hele musikmiljøet af både udøvende musikere og andre aktører som musikskoler, faglige organisationer, festivaler etc. Man kunne skabe en enorm synergieffekt i et kombineret kontor- og spillemiljø”, siger Björn Ross.

”Man kunne skabe en enorm synergieffekt i et kombineret kontorog spillemiljø”

- BJÖRN ROSS

Visionen er et hus for klassisk, akustisk musik, men ikke kun ud fra den mest snævre definition, forklarer Ross.

”Der sker så meget i krydsfeltet mellem klassisk, ny musik, world og jazz at genreopdelingen bliver lidt kunstig. Der skal være plads til at eksperimentere med definitionen af klassisk musik.”

Han afviser samtidigt kategorisk, at et nyt musikhus skulle blive en konkurrent til KoncertKirken.

”Jeg mener bestemt nej! Jeg kan se behovet vokse måned for måned, og jeg er helt overbevist om, at der er behov for dette projekt, ikke mindst på grund af muligheden for at skabe synergieffekt mellem mange forskellige musikaktører i København. Der findes mange inspirerende centre for klassisk musik og forskellige musikhuse rundt om i verden, men jeg tror, at det ville være ret unikt med så mange aktører samlet på et sted - et hus, hvor man samler kræfterne og får ting til at ske.” Foto: Roberto Bordiga Foto: Jacob Crawfurd

”Der skal være plads til at eksperimentere med definitionen af klassisk musik.”