{' '} {' '}
Limited time offer
SAVE % on your upgrade.

Page 1

MUSIKKEN // Tema: Kammermusikken i København // Kæmpe mulighed: København kan få et nyt musikhus // Mød hitmageren Jacob Bellens // Dansk trio tog til Kina og fik en oplevelse for livet

#1 FEBRUAR 2020


MUSIKKEN

INDHOLD

UDGIVER: Dansk Musiker Forbund København

Lederen // Får København et Nyt Akustisk Tempel?.....................................................3

Sankt Hans Torv 26, 1.

Afdelingen Informerer ........................................................................................................................4

2200 København N T. +45 35 240 270 E. kbh@dmf.dk HJEMMESIDE: www.dmfkbh.dk REDAKTION: (ansv.) Rasmus Barud Thomsen, Michael Justesen, Mads Mazanti

Kort Nyt......................................................................................................................................................6 Danmarks Underholdnings-orkester vinder fornem pris.................................................7 Tema // Kammermusikken i København...............................................................................9 Tema // København kan få et nyt musikhus til akustisk musik..............................10 Tema // Hvad er kammermusik?.............................................................................................15 Tema //Der er et voksende publikum for kammermusik.............................................16 Tema // Et musikkens hus er klart det bedste bud på indholdssiden...................17

SKRIBENTER DETTE NR: Rasmus Barud Thomsen Michael Justesen, Mads Mazanti, Lone Laursen, Lise Hannibal, Søren Manscher, Rune Thorsteinsson, m.fl.

Tema // København har brug for et nyt musikhus..........................................................18

FOTOGRAFER DETTE NR: Mads Mazanti, Jacob Crawfurd, Roberto Bordiga, Gaia Micatovich, Yagup Oxbjr, Nikolaj Lund, Thomas Rønn, John Åge Lazar, Fryd Frydendahl, Henrik Jansberg, m.fl.

Tema // Der er plads til et nyt musikhus i København.................................................22

LAYOUT:

Pludselig væltede det ind med folk på scenen....................................................................33

DMF København // Mads Mazanti OPLAG: 3024 DEADLINE: 27. marts 2020 TRYK: Frederiksberg Bogtrykkeri

Michala Petri, Lovisa Vikenadler, Björn Ross og Viktor Wennesz. Foto: Mads Mazanti

Tema // Der er gode perspektiver i et nyt musikhus.....................................................20 Tema // En karriere som kammermusiker kræver mere............................................21

Tema // Tre ensembler står frem ............................................................................................24 Tema // Win-win med et musikkens hus i København................................................30 Tema // Det bliver nemmere at træde ind i kammermusikkens univers...........32

Det er mine idéer der betaler min husleje.............................................................................36 Musik skaber fællesskab i sorgen.............................................................................................38 Bagsiden // Generalforsamling................................................................................................40


L E DE R Af Michael Justesen

Får København et Nyt Akustisk Tempel? Det er først og fremmest helt op til de københavnske politikere i Borgerrepræsentationen! I løbet af den næste måned, skal de tage en vigtig beslutning. Skal det gamle Bymuseum forvandles til et nyt Akustisk Tempel, eller skal økonomiske interesser endnu engang prioriteres højere end lokal kultur og mangfoldighed. Vi i DMF København er ikke i tvivl, for der er rigtig mange super gode idéer og intentioner med et kommende Musikhus for akustisk musik, akustisk crossover, eksperimenterende musik med mange forskelligartede facetter. Og, så findes der vel at mærke ikke et spillested for netop akustisk kammermusik i København, som kan fungere på denne musikforms præmisser. Der findes mange rytmiske spillesteder, som fungerer meget fint i og for miljøet. Og det er vel også den bevidsthed, som

nærer ønsket om et særlig t sted tilpasset kammermusik på kammermusikkens præmisser. Der er mange forskellige og forskelligartede ensembler i og omkring København. De er alle superdygtige og de musicerer på et meget højt kunstnerisk niveau. De har ikke mulighed for at præsentere dem selv eller deres særlige kunst på ét sted eller i en kammerkoncertsal. De har ikke muligheden for at mødes et fælles sted, eller opleve den kunstneriske inspiration og energi, der naturligt vokser i og omkring ethvert genrespillested. Uanset om det er i Jazzhus Montmartre, i Berliner Philharmonien, i Culture Box eller DR Koncertsal, så udvikler ethvert spillested sin egen energi og sit eget publikum. Dette fælleskab har enorm betydning for synergien, udviklingen af musik og miljø imellem. I dag er ensemblerne nødt til at booke sig ind i kirker og

små sale spredt ud over hele byen. Det kan i sig selv være udmærket, for det er med til at gøre andre dele af byen levende. Men det skaber omvendt ikke det kreative miljø omkring genren, som kan inspirere, udvikle og udfordre musikere og publikum. Det er ærgerligt.

optræde med deres musik. Et Musikhus, som vil bringe glæde og muligheder i de københavnske borgere ,og som kan løfte musiklivet i det indre København og på Vesterbro.

Hvorfor er det gamle Bymuseum ideelt? Fordi bygningen og placeringen er unik. Fordi der er tre kammermusiksale med plads til flere hunderede mennesker. Fordi der er kontorfaciliteter til de mange forskellige ensembler, som i den forbindelse vil kunne samarbejde om administration m.m.

Men… holder politikerne ved? Det burde de! For de mange ildsjæle, lokaludvalg, ensembler og kulturpersonligheder, som støtter op om idéen, kan gøre dette til et nyt københavnsk kulturmidtpunkt, hvor københavnere, internationale kunstnere, lokale kunstnere og musikelskere kan valfarte til, når de vil nyde og inspireres.

Og fordi der er så mange fantastiske ensembler i og omkring København, som fremover vil kunne fylde Musikhuset med musik, opleveler og entusiasme. Ensembler, Amatørorkestre, kor og musikskoler – ja alle kan få et fælles sted, hvor de kan inspirere hinanden og

Jeg vil gerne opfordre alle musikelskere til at støtte op om idéerne med Københavns Musikhus i det gamle Bymuseum, og jeg håber, at politikerne ser og tænder på de mange muligheder, så de der med fremtidssikrer den klassiske kammermusik i København. MUSIKKEN ⁄⁄ 3


ag d s r Ti aj m . d. 19 l 9 fra k

Giv din musikerkarriere et spark i den rigtige retning med nye fotos, grafisk coaching, talks og networking.

Tilmelding åbner tirsdag d. 5. maj kl. 08:00 på kbh@dmf.dk. Fik du taget foto i 2018 eller 2019 kommer du bagerst i køen. KARRIEREKICK er gratis for medlemmer af DMF København. Mere info på dmfkbh.dk og Facebook

BERLIN Hvis du er medlem i DMF København, har du mulighed for at nyde en uge i den evigt sydende kulturmetropol Berlin. Afdelingens lejlighed er fantastisk placeret i Prenzlauer Berg – lige på grænsen til Mitte og tæt på Alexander Platz. Et trendy og stemningsfuldt bohemekvarter tæt på Berlins mange live-

Book et ophold i afdelingens lejlighed i Prenzlauer Berg

klubber og de store klassiske koncertsteder. Der er 4 min. gang til nærmeste U-Bahn.

hed i juli, august og september 2020: 27 – 29 – 30 – 31 – 32 – 34 – 35 – 36 - 38 – 39 og 40

er sket skader, bortkomst af nøgler eller rengøringen er utilstrækkelig. Skiftedag mandag.

De 109 m2 er udstyret til seks personer og indeholder stue, køkken, musikværelse med gear, badeværelse og gæstetoi let sa mt to soveværelser.

Vi trækker lod om ugerne. Du ka n ma x søge på to forskel l ige uger pr. lodtrækning.

Interesseret? Kontakt Lone på tlf. 35 240 270 eller mail: kbh@dmf.dk

Følgende uger er til rådig-

Pris: kr. 2.250,- + kr. 1.000,i depositum. Depositum får du retur, medmindre der

Frist for ansøgning: Mandag den 23. mar ts 2020. Du kan forvente svar i midten af april.

LÆS OM LEJLIGHEDEN OG SE INFOVIDEO PÅ DMFKBH.DK


Mød op til

DMF Københavns Generalforsamling Søndag den 3. maj 2020 i København. Kl. 16:00: Velkomst - Hædring af jubilarer og Årets Ildsjælspris Kl. 17:00: Generalforsamlingens officielle del starter Foreløbig dagsorden: 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8.

Valg af dirigent Beretning om afdelingens virksomhed Fremlæggelse af regnskab og beslutning om godkendelse Indkomne forslag Valg til ledige bestyrelsespladser og suppleanthverv (jvf. § 12) Valg af revisor og revisorsuppleant (jvf. § 14) Valg til ledige bestyrelsesposter og suppleantpost i Understøttelsessamfundet (jf. § 17) Dansk Musiker Forbunds kongres i 2020 a) Formandens redegørelse for den kommende DMF kongres b) Valg af delegerede og suppleanter til DMF kongressen c) Eventuelt vedrørende kongressen 9. Skovtur for ældre og arbejdsledige medlemmer 10. Eventuelt

Særlig invitation, beretning og regnskab udsendes særskilt senest den 19. april 2019.

Procedurerne for opstilling til bestyrelsesposter og afvikling af valg i DMF København Alle medlemmer af DMF København kan stille op til ledige bestyrelsesposter i foreningen. • Opstilling kan ske før generalforsamlingen og helt frem til dirigenten på generalforsamlingen under behandling af det enkelte punkt på dagsordenen lukker for opstilling. • Opstilling kræver, at mindst et andet medlem opstiller en som kandidat. • Man behøver ikke selv at være til stede under generalforsamlingen for at kunne modtage valg. Men man skal bekræfte, at man gerne vil stille op. Det kan være pr. e-mail. Procedurerne for valghandling: • Alle medlemmer af DMF København har stemmeret til afdelingens generalforsamling. • For at udøve sin stemmeret skal man møde personligt op til generalforsamlingen, hvor man kan få udleveret sine stemmesedler fra det tidspunkt, som fremgår af generalforsamlingens indkaldelse. • Er man mødt op og har fået udleveret sine personlige stemmesedler, men skal forlade generalforsamlingen, kan man - udfylde sine stemmesedler og lægge dem i de dertil opstillede stemmebokse, eller - overlade sine stemmesedler til et andet medlem, som er til stede på generalforsamlingen, og denne kan så udfylde stemmesedlerne på ens vegne.

Fond du kan søge som medlem af DMF København: INGE HASSELBALCH-LARSEN’S MINDELEGATER Legaterne uddeles som hjælp til: Videreuddannelse eller humanitære formål. Ansøgningsfrist 31. marts 2020.

MUSIKKEN ⁄⁄ 5


DMFkb

KORT NYT

Dansk Musiker Forbund forbedrer ulykkesforsikring Som medlem af Dansk Musiker Forbund er du automatisk dækket af vores ulykkesforsikring, indtil du fylder 70 år. Den dækker hele året og i hele verden og som noget helt nyt, får du pr. 1. januar 2020 en væsentligt bedre dækning, uden at det koster dig en krone. Vi har nemlig forbedret vores ulykkesforsikring, så du nu kan få dækket dine behandlingsudgifter til f.eks. fysioterapi i forbindelse med et ulykkestilfælde. Vi har desuden hævet erstatningssummen for tandskade fra 25.000 kr. til 100.000 kr. Samtidig har vi sikret vores medlemmer en strakserstat-

ning på 10 procent af forsikringssummen ved nogle skadestilfælde, for eksempel visse typer af knoglebrud, således at du - straks efter skaden er sket - får et beløb på minimum 25.000 kr. til eksempelvis genoptræning eller leje af hjælpemidler. Ved dødsfald som følge af et ulykkestilfælde udbetaler vi med den forbedrede ulykkesforsikring nu 50.000 kr. De vil typisk blive udbetalt til den nærmeste pårørende. Pengene er en hjælp til de efterladte og kan bruges til at dække de udgifter, der for eksempel er i forbindelse med en begravelse.

Ud over, at du som medlem nu får disse forbedrede forsikringsvilkår kvit og frit, kan du også tilkøbe en bedre dækning ved invaliditet. Som medlem er du automatisk dækket med en forsikringssum på 250.000 kr. ved invaliditet, men du har nu mulighed for at hæve summen til 1.000.000 kr. for blot 50 kr. mere om måneden. Ring til Dansk Musiker Forbund Forsikring på 35 240 240 og hør nærmere. NB: Dansk Musiker Forbund Forsikring henviser for alt indhold i ovenstående altid til gældende betingelser.

DR markerer befrielsen med fællessang i Frederiksberg Have I anledningen af 75-året for befrielsen af Nazitysklands besættelse af Danmark inviterer DR sammen med foreningen Spil Dansk og Frederiksberg Kommune den 4. maj til fællessang i Frederiksberg Have. Arrangementet, ’Alsang’, vil genskabe de fællessangsarrangementer, der under samme navn samlede omkring en million mennesker til sang for fællesskabet under besættelsen 1940-45. På befrielsesdagen, 4. maj, for-

ventes det derfor, at mange tusinde mennesker vil møde op til fællessang i Frederiksberg Have, og for de, der ikke kan være med, vil DR sende live fra dagen, så resten af Danmark også kan deltage i den mangestemmige fællessang. Flere kendte danske artister vil også optræde på dagen – og i udsendelsen fra den. Jørgen Thorup, der er formand for Spil Dansk, glæder sig til den 4. maj.

”Det bliver en spændende aften, hvor historien bliver levendegjort, så vi kan genopleve, hvordan alsangen var med til at give danskerne håb og sammenhold, da nationen var i knæ. Det kan minde os om, at demokrati ikke er noget, der er givet. Alsangen viser, hvor meget den danske sangskat betyder for vores identitet, medborgerskab og fællesskab. Derfor glæder vi os helt vildt til denne historiske festdag for sangen,” siger Jørgen Thorup.

Danske jazzklubber indbydes til konference Som et vigtigt led i den storstilede fejring af International Jazz Day den 30. april 2020 i Tivoli, inviteres alle landets jazzklubber til konference med oplæg, debatter og vidensdeling, som har til formål at give inspiration til drift af jazzklubber i Danmark. I forbindelse med fejringen af International Jazz Day i Tivoli afholdes en Jazzklubkonference fra kl. 13-15 den 30. april, hvor alle danske medlemsbaserede jazzklubber opfordres til at deltage. Som konferencier vil Henrik Palle stå klar til at guide alle deltagere trygt og 6 ⁄⁄ MUSIKKEN

sikkert gennem programmet for konferencen. Med en ambition om for første gang i mange år at samle de danske jazzklubber, skal konferencen blandt andet være med til at skabe en dialog jazzklubberne imellem. Derigennem vil klubberne kunne lade sig inspirere af hinandens arbejdsmetoder samt dele erfaringer om alt fra drift, booking og medlemskaber til kontakt og dialog med lokalpolitikere. Der vil derudover være fokus på, hvordan man kan blive bedre til at søge støtte i kommunerne, publikumsudvikle og meget mere.

Indbudte paneldeltagere er blandt andre formanden for Statens Kunstfond Michael Bojesen og Mette Marie Bjergager fra Gentofte Jazzklub, der fortæller om udfordringer ved opstart af en jazzklub. Kommunale kulturpolitikere vil også deltage i Jazzklubkonferencen, da lige netop samtalen mellem jazzklub og lokalpolitiker også er vigtig for den lokale jazzforankring i by og på land. Hvis din jazzklub ønsker at deltage i Jazzklubkonferencen d. 30. april, skal man tilmelde sig via jazzdanmark.dk


DMFkb

NYHED Af Rasmus Barud Thomsen

Danmarks Underholdningsorkester vinder fornem pris Et bokssæt med Beethovens samlede symfonier har givet Danmarks Underholdningsorkester den prestigefyldte pris for bedste ’Symphonic Music’ ved dette års ICMA

Danmarks Underholdningsorkester og chefdirigent Ádám Fischer modtog i slutningen af januar en ICMA – International Classical Music Award – i kategorien ’Symphonic Music’ for bokssættet ’Beethoven: Complete Symphonies’, som er en samlet indspilning af Beethovens symfonier. Det er anden gang på blot fem år, at Danmarks Underholdningsorkester bliver hædret med den prestigefyldte pris. I 2015 vandt de ligeledes prisen for deres Mozart bokssæt. Det var da også en beæret orkesterformand, der talte med MUSIKKEN kort efter nyheden om deres fornemme pris kom frem. Mette Bugge Madsen fortæller, at orkesteret har brugt de sidste fire år på at færdiggøre bokssættet, og at anerkendelse

har stor betydning for hele orkesteret. ”En ICMA er musikverdenens svar på en Oscar, og den er med til at konsolidere os som et orkester på den internationale scene. Prisen viser, at vi er kommet for at blive,” siger hun. Tak til folk omkring orkesteret Danmarks Underholdningsorkester var tidligere kendt som DR Underholdningsorkestret, men i 2014 valgte DR på baggrund af sparekrav at lukke orkestret. Heldigvis stod stærke kræfter i dansk musikliv og dansk erhvervsliv klar til at lade orkesteret fortsætte i privat regi. Dermed er underholdningsorkesteret landets første, større privatdrevne orkester og afgø-

rende for projektets kunstneriske kvalitet har været, at musikerne i det oprindelige orkester fortsat er dedikerede til ideen. Netop ICMA-prisen understreger, at det i høj grad stadig er tilfældet. Mette Bugge Madsen ønsker at takke de tre store fonde, der støtter orkesteret økonomisk samt alle folk omkring orkesteret, der de sidste fem år har bakket op og hjulpet til. ”De ved, hvem de er,” siger Mette Bugge Madsen, der med flere andre senere på året skal til Sevilla i Spanien for officielt at modtage prisen. En kæmpe anerkendelse Direktør for Danmarks Underholdningsorkester, Andreas Vetö, er ligeledes glad og stolt

over, at orkesteret modtager en af verdens største musikpriser. ”Det er en kæmpe anerkendelse af det samarbejde, som chefdirigent Ádám Fischer og orkestret har opbygget igennem mere end 20 år, og jeg glæder mig meget til at se, hvad fremtiden vil bringe for Danmarks Underholdningsorkester,” siger han. ICMA-juryen består af 19 musikjournalister fra 14 forskellige lande, og de bedømmer udelukkende på baggrund af musikken. Derfor er ICMA’en en helt særlig anerkendelse og en af de største internationale musikpriser i verden. I efteråret fejrer orkestret prisen og Beethovens 250-års fødselsdag med et gigantisk Beethoven Marathon med fire koncerter over to dage. MUSIKKEN ⁄⁄ 7


Lån DMF Københavns

MIKROFONPAKKER

GRATIS LÅN AF MIKROFONPAKKER Mange musikere er fortrolige med at indspille deres musik i eget studie-set up. Når det kommer til mikrofoner, skal man ofte ud og leje dyrt grej, når indspilningen skal lyde ekstra godt. Dette behov dækker vi i DMF København med to mikrofonpakker. En pakke til den rene og neutrale optagelse, og en pakke, der i højere grad er med til at farve lyden af dine optagelser.

TRANSPARANT PAKKE

‘BESKIDT’ PAKKE:

Pakken består af kondensatormikrofoner af højeste kvalitet. Mikrofoner, der har vist sit værd gennem årtier, som foretrukne på de store radioer og til klassiske indspilninger i topklasse i hele verden.

Pakken er sammensat af en række true and proven studieklassikere, der alle har en unik karakter og kan tilføje lidt ekstra dybde til indspilningerne.

Pakken indeholder: • 2 stk DPA 4006A • 2 stk DPA 4011A • 2 stk Schoeps CMC6-U • 2 stk DPA 2011 • 2 stk Neumann TLM 103 • 2 stk AKG SE300 -CK91 • 2 stk AKG C-535

Pakken indeholder: • Brauner VM1 • 2 stk Neumann KM 184 • 2 stk AKG C414 XLII • 2 stk Sennheiser MD421 - mkll • 2 stk Sennheiser E609 silver • 2 stk DPA 2006 • 4 stk DPA 4099 clips mic. • 2 stk Shure SM 57 • 2 Stk Shure Beta 57 • 2 stk Shure Beta 52A • Shure Beta 91 • 2 stk AKG C535

Tilvalg til begge pakker: • RME Fireface 802 FireWire/USB lydkort • Focusrite ISA 828 8-kanals mikrofon forforstærker • Mikrofon stativer og kabler.

HVORDAN OG HVORNÅR? Som medlem af DMF København kan du låne mikrofonpakkerne kvit og frit i en periode på op til to uger. For at lægge billet ind på medlemstilbuddet skal du kontakte afdelingen på tlf. 35 240 270.

Find mere info på dmfkbh.dk


Tem

KAMMERMUSIKKEN I KØBENHAVN Af Rasmus Barud Thomsen

tema intro

Kammermusikken i København I dette nummer af MUSIKKEN har vi valgt at sætte fokus på kammermusikken i København. Det er en gren af det musiske miljø, der i visse kredse får meget opmærksomhed, mens det for andre er uopdaget land. For nogle medlemmer af DMF, der ikke har en baggrund i den klassiske musik, vil begrebet nok også stå lidt diffust. For hvad dækker det over, og hvilke udfordringer og muligheder står kammermusikken overfor i det nye årti? Det forsøger vi at komme rundt om i denne udgave, hvor en række af de folk, der har kammermusikken inde på livet, kommer til orde. Udgangspunktet for temaet om kammermusik er den aktuelle situation, hvor København står over for en unik mulighed: Nemlig chancen for at få et nyt musikkens hus i det gamle Bymuseum på Vesterbrogade med fokus på akustisk musik generelt og kammermusik i særdeleshed. Efter at vores redaktion har talt med en lang række musikere og andre interessenter i og omkring kammermusikmiljø i København, er det tydeligt, at behovet og opbakningen til et sådant hus er stort. Blandt årsagerne er, at det klassiske miljø i København ikke har ét samlende hus, hvor frie ensembler og artister kan holde til for at øve, mødes og afholde koncerter.

Men forhåbentligt ender det med, at Musikhuset København, der indtil videre er det officielle navn på projektet, lykkedes med at vinde politikernes gunst. Det kan du læse mere om på de kommende sider. Her vil du også finde en vild historie fra de varme lande, nærmere bestemt det nordvestlige Kina, hvor en nytårskoncert endte med at blive en oplevelse for livet for en dansk trio. Også døden spiller en rolle i dette nummer, hvor du kan læse om et nyt musikalsk projekt med fokus på sorg, der handler om at mindske ensomheden hos dem, der har mistet. Musik kan uendeligt mange ting. Rigtig god fornøjelse, Rasmus Barud Thomsen, redaktør.

MUSIKKEN ⁄⁄ 9


Tem

KAMMERMUSIKKEN I KØBENHAVN Af Rasmus Barud Thomsen

Fantastisk mulighed:

København kan få et nyt musikhus til akustisk musik

10 ⁄⁄ MUSIKKEN


Foto: Mads Mazanti

Det gamle palæ på Vesterbrogade, der tidligere husede Bymuseet, skal have et nyt formål. Indtil videre er forslaget om et ’Musikhuset København’ blandt favoritterne til at få huset


Det samme år som Mozart fyldte 31, stod et imponerende bygningsværk på Vesterbrogade 59 færdig. Det var i året 1787, og palæet, der blev opført af Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab, blev efter 2. Verdenskrig overtaget af kommunen og brugt som bymuseum. Men nu er museet flyttet, og huset har stået tomt siden 2015. Derfor har Københavns kommune sat det smukke hus med et grundareal på 2.586 kvadratmeter til salg. Med prisskiltet på cirka 15 mio. kr. følger en såkaldt formålsparagraf, der siger, at ejendommen kun må anvendes til offentlige formål og private institutioner af almen karakter samt sociale og kulturelle formål. Formålsparagraffen betyder, at huset er helt oplagt til i fremtiden at huse et musikkens hus med fokus på akustisk og klassisk musik. Det mener i hvert fald styregruppen bag forslaget Musikhuset København, der i disse dage arbejder benhårdt for, at deres forslag i sidste ende vil kunne overbevise politikerne i borgerrepræsentationen om, at deres forslag er det bedste. Et hus til byens borgere Styregruppen bag forslaget består af en gruppe erfarne herrer, nemlig Viktor Wennesz, klarinettist i Messiaen Quartet Copenhagen, Björn Ross, der er leder af Koncertkirken, advokat og formand for KLANG festival Martin Malmgreen samt Jesper Lützhøft, der er kunstnerisk leder for ATHELAS sinfonietta. Sammen er det deres drøm og vision, at København endeligt får det musikhus med fokus på akustisk musik, som hovedstaden fortjener.

ud over byen. Det betyder ifølge Viktor Wennesz, at både publikum og musikere går glip af de fordele, der er ved at have et samlende hus. Det samme mener en række politikere i Københavns Borgerrepræsentation, DMF samt medlemmerne af den støttegruppe på facebook kaldet ’Musikhuset København,’ som styregruppen har oprettet. På under en måned har flere end 5000 mennesker meldt sig ind i gruppen for at støtte om op projektet.

”Vores vision er, at man skal have fornemmelsen af, at man forlader den kedelige hverdag udenfor og træder ind i en verden af musik.” - VIKTOR WENNESZ Musikkens tempel Ideen til et musikkens hus i det gamle Bymuseum opstod i december, kort efter at huset blev sat til salg. Bjørn Ross sendte en mail ud til en række forskellige musikorganisationer, da han blev opmærksom på den unikke mulighed. Viktor Wennesz modtog mailen og var fra starten klar over, at dette er en mulighed, han gerne vil kæmpe for.

”Musikhuset København skal være et levende og aktivt hus med plads til hele det akustiske musikliv. Det er det, huset egner sig til med sin fantastiske akustik, beliggenhed og indretning, og det skal fungerer som et hus til byens borgere, hvor vi samler den akustiske og klassiske musik,” fortæller Viktor Wennesz, der oplever stor politisk, faglig og folkelig opbakning til projektet.

”Når man ser dette hus, så sætter det gang i en masse tanker og ideer om, hvordan man kan gøre det til et samlende hus for hele den akustiske scene i København. Vores vision er, at man skal have fornemmelsen af, at man forlader den kedelige hverdag udenfor og træder ind i en verden af musik. Det har potentialet til at blive et musikkens tempel,” fortæller Viktor Wennesz, der forestiller sig at huset skal være meget mere end blot et koncerthus.

København har nemlig – modsat de fleste andre større danske byer – ikke et musikhus til klassisk musik, hvorfor hovedstandens frie ensembler og musikere er spredt

Udover tre koncertsale rummer bygningen nemlig mange rum, der egner sig til kontorer, hvilket giver de mange frie ensembler og freelancemusikere mulighed

12 ⁄⁄ MUSIKKEN

Foto: Mads Mazanti


for at have kontorplads i huset. I kælderen er der plads til øvebokse, og huset skal være åbent for børn og unge, der vil stifte bekendtskab med den klassiske musik. Ifølge styregruppen er deres mål at skabe et hus med en 360 graders løsning på de udfordringer, som den klassiske musik står over for i dag. Viktor Wennesz fortæller, at styregruppen allerede har modtaget de første 50 henvendelser fra ensembler og artister, der vil høre om muligheden for at leje sig ind i huset. Efterspørgslen er altså absolut til stede, fortæller han. Særlig status Forslaget om Musikhuset København er indtil videre blevet godt modtaget alle steder, som styregruppen har fremlagt den. Også hos Jørgen Sprogøe, der er formand for kulturudvalget under Vesterbros lokaludvalg, der fungerer som bindeled mellem bydelen og politikerne i borgerrepræsentationen. ”Vi har været ængstelige over, hvad kommunen kunne finde på at bruge huset til. Men nu, hvor det er bestemt, at huset ikke kan bruges til kommercielt brug, har vi kunnet drage et lettelsens suk,” fortæller han. Huset har ifølge Jørgen Sprogøe en særlig status på Vesterbro, hvor gamle huse i den stand og stil ikke hænger på træerne. Derfor er det også deres ønske, at huset på den ene eller anden måde skal rumme kulturelle tilbud og være åbent for borgerne. Her passer ideen om et musikkens hus godt ind, mener Jørgen Sprogøe. Han er opmærksom på, at der er mange grupper, som har et godt øje til huset, men han fortæller, at medlemmerne af kulturudvalget ser meget positivt på forslaget om at skabe et musikhus, ikke mindst på baggrund af det høringssvar, Lokaludvalget afgav i forhold til den musikalske kortlægning, der er lavet over København: ”Københavns Kommune overlader i høj grad det til andre at vedligeholde og udvikle det klassiske musikmiljø. Vi anbefaler, at der sammen med de private aktører arbejdes mere strategisk med udviklingen af scener for den klassiske musik, og at Københavns Kommune påtager sig et større ansvar”. ”Som det er nu, er det klassiske musikmiljø enormt fragmenteret, og der en risiko for, at det vil gå ud over fødekæden af nye mu-

sikere, hvis ikke de unge har et sted, hvor de kan mødes om den klassiske musik,” siger han. ”Det er tydeligt, at netop det akustiske og klassiske miljø har brug for et samlende sted.” Et af de emner, som fyldte i det lokale kulturvalgs overvejelser er, at børn og unge i København har meget ringere adgang til musikundervisning i forhold til andre kommuner. ”Det er vores håb, at et sådant hus vil kunne samarbejde med de eksisterende musiktilbud i området og skabe endnu flere muligheder for børn og unge,” siger han.

”Vi kan være klar til at slå dørene op 1. januar 2021. Får vi huset, er alle hermed inviteret til nytårskur i Musikhuset København,” siger Viktor Wennesz, der opfordrer alle musikere og kulturelskere i København til at bakke om op projektet. ”Vi er meget glade for, at folk melder sig ind i vores facebookgruppe ’Musikhuset København,’ og har man mulighed for det, må man gerne skrive læserbreve til aviserne og tale med de politikere, man måtte kende. Den her mulighed er værd at kæmpe for,” slutter han.

Fantaster og realister Hvis musikhuset bliver til noget, er det lokaludvalgets ønske, at det skal samarbejde med de eksisterende musiktilbud på Vesterbro såsom Københavns Musikskole, Rytmisk Center og Vesterbro Ungdomsgård samt skolerne i området. Viktor Wennesz er sikker på, at de fleste ønsker kan blive imødekommet, hvis blot kommunen giver lov til, at huset bliver til et musikhus. Der er dog nogle forhindringer på vejen i forhold til økonomi, som styregruppen skal have forhandlet på plads med kommunen, inden det rent praktisk kan lade sig gøre. Bl.a. er huset i øjeblikket sat til salg, men styregruppen vil i stedet låne huset mod at de selv betaler en del af den årlige drift og søger fondsmidler til renoveringen af huset, der vil koste et tocifret millionbeløb. Desuden kan der komme andre bud på huset på banen, som kommunen skal forholde sig til. ”Men jeg er sikker på, at med den kvalitet og den værdi, som huset vil give København, så skal politikerne nok kunne se fordelen i, at København får et musikhus i verdensklasse,” siger han og uddyber: ”Vi ved godt, at det her er et vildt projekt, og det kræver nok nogle fantaster som os, at sætte gang i ideen. Men vi er også realister med stor erfaring i at udvikle og drifte koncerthuse, så vi kan begge dele.” Klar til nytår Hvis kommunen, når de træffer deres endelig afgørelse inden sommerferien, beslutter sig for at vælge et musikkens hus, skal de ikke vente længe, inden de kan høre musikken spille på Vesterbrogade 59.

Vi anbefaler, at der sammen med de private aktører arbejdes mere strategisk med udviklingen af scener for den klassiske musik, og at Københavns Kommune påtager sig et større ansvar”. - JØRGEN SPROGØE, FORMAND FOR KULTURUDVALGET UNDER VESTERBROS LOKALUDVALG

MUSIKKEN ⁄⁄ 13


Særaftale på vin DMF København har indgået en fordelagtig aftale med Kjær Sommerfeldt. Mod forevisning af medlemskort kan alle DMF-medlemmer få 10% rabat ved køb af vin og andre lækkerier. Aftalen gælder ikke spiritus og varer, som allerede er nedsat. Information om forretninger i byen kan findes på www.kogs.dk

14 ⁄⁄ MUSIKKEN

Salg • Stemning • Udlejning • Reparation


Tem

KAMMERMUSIKKEN I KØBENHAVN Af Mads Mazanti

Hvad er kammermusik? Temaet for dette magasin er kammermusik, men hvad dækker begrebet egentligt over? Det er der tilsyneladende ikke noget helt entydigt svar på. Derfor får du her et udpluk af forskellige forklaringer og definitioner, og så står det dig ellers frit for at sammenstykke dit helt eget svar

Grundlæggende kan man dog sige, at kammermusik er klassisk musik spillet af få musikere. Navnet har sin oprindelse tilbage fra middelalderen, hvor musikken blev spillet under private former i fyrster og adelens hjem. Senere rykkede kammermusikken ind i stuerne hos det bedre borgerskab og til koncer tsalene, hvor endnu flere fik adgang til musikken. Yderligere definition finder man på kammermusik.dk, der oplyser, at der ved kammermusik er tale om en form for klassisk musik, der er komponeret til en lille gruppe instrumenter. Mere bredt indbefatter den enhver kunstmusik, der udføres af et lille antal musikere med en musiker på hver stemme i modsætning til orkestermusik, hvor strygerstemmerne spilles af flere musikere. Traditionelt omfatter kammermusik ikke musik for soloinstrument. På grund af sin intime karakter er kammermusik blevet beskrevet som "vennernes musik". Kammermusik blev i mere end 100 år primært spillet af amatørmusikere i deres hjem, og selv i dag, hvor kammermusikken er flyttet fra hjemmet til koncertsalen, spiller mange musikere,

amatører og professionelle stadig kammermusik for deres egen fornøjelse. At spille kammermusik kræver særlige færdigheder, både musikalske og sociale, som adskiller sig fra de færdigheder, der er nødvendige for at spille solo- eller symfoniske værker. Af samme årsag har Johann Wolfgang von Goethe beskrevet kammermusik - specifikt strygekvarteter - som "fire fornuftige menneskers samtale". Spilles i de største sale Pianist i Trio con Brio, Jens Elvekjær, har også et bud på, hvordan kammermusik kan defineres. Han fortæller, at som navnet afspejler, var den oprindeligt og i sin allerførste form tænkt til at blive spillet i mindre format. I dag bliver kammermusikken dog også spillet i de allerstørste koncertsale, fordi det er noget af det mest fantastiske musik, der er skrevet. ”For mig er den største charme ved kammermusik, at man i et ensemble kan have kommunikation mellem mennesker på højeste niveau, hvor alle de følelser, idéer og visioner, som komponisterne har haft, kan komme til udtryk. Der er ikke grænser for, hvad der er puttet ind i musikken. Sorg og glæde, utopi og histori-

ske begivenheder, ”siger han og uddyber: ”I klavertrio-repertoiret eksempelvis har vi en rigdom af musik, som er helt exceptionel. Det er derfor, det vedbliver at være spændende at dykke ned i musikken og finde nye værker og komme dybere ned i de kendte værker, som man har uendelige muligheder for at spille på forskellige måder.” Vi slutter i leksikonet, hvor denstoredanske.dk fortæller, at der ved kammermusik er tale om musik af intim karakter for et mindre ensemble af soloinstrumenter beregnet til opførelse under private former eller for et begrænset publikum. I 1600-tallet blev de musikalske genrer i høj grad defineret ved deres funktion, og da ordet kammer brugtes om fyrsternes saloner, betegnede kammermusik hoffernes musik modsat kirke- og teatermusik. 1900-tallets opgør med senromantikkens store former førte til øget interesse for kammermusikken. Den rykkede ind i koncertsalene, men bar stadig præg af noget eksklusivt. Nu som tidligere spiller den en afgørende rolle som medium for kompositoriske eksperimenter.

MUSIKKEN ⁄⁄ 15

Pressefoto


Tem

KAMMERMUSIKKEN I KØBENHAVN Af Lise Hannibal

Østerbro Koncertforening:

Der er et voksende publikum for kammermusik

Klarinettisten Viktor Wennesz har mange års erfaring med at spille og formidle kammermusik. I 2004 stiftede han Østerbro Koncertforening i Unitarernes Hus, der med en kombination af en smuk sal, publikumsinddragelse og musik på højt niveau har fået et trofast og hastigt voksende publikum. Østerbro Koncertforening drives som et ensemblekollektiv bestående af Messiaen Quartet Copenhagen, Trio Amerise og Dahlia String Trio. Deres samarbejde giver foreningen styrke og kraft til at arrangere 30 koncerter pr. sæson og muligheden for at invitere andre ensembler til at spille hos dem. Medstifter Viktor Wennesz fortæller her om arbejdet i Østerbro Koncertforening, der har til huse i Untarernes Hus. Hvordan mærker I interessen for kammermusik? ”For 16 år siden kom der måske 25 på en god aften, og nu kommer der 100-120. Sidste år solgte vi 45 sæsonabonnementer, i år er vi på 85. Det har taget mange år at nå herhen, men nu ruller snebolden,” siger Viktor Wennesz. Hvad er det kammermusik kan? ”Kammermusik handler om at skabe levende, akustisk musik sammen med publikum og kommunikere øjeblikket. Kammermusik er en meget intim koncertform, og vores publikum sidder helst næsten oppe på skødet af os på forreste række. Det kræver, at man tør noget som musiker og vil sit publikum noget. Og det synes vi er fedt.”

Kræver det et særligt repertoire? ”Vi er fire faste ensembler, der har som mål at give både kendere og ikke-kendere levende musikoplevelser gennem kammermusikken. Vi spiller helt nyskrevet musik såvel som kendte værker. Vi har haft koncerter med udelukkende nyskrevet musik, og publikum var ellevilde. Jeg tror, at når man spiller musik på højeste niveau og brænder for det, man spiller, kan man altid begejstre folk.” Hvilke udfordringer er der for kammermusikken? ”Kammermusikken er et svært livsgrundlag, og selv de fornemmeste kammermusikensembler har supplerende stillinger ved siden af. Andre udfordringer er manglen på dedikerede spillesteder, honorarer, der har stået stille de sidste 20 år og en yngre generation, der ikke har fået en introduktion til klassisk musik. Så kan det nemt blive stemplet som noget støvet.” Hvordan har I haft succes med at skaffe publikum? ”Selvom vi annoncerer, får vi primært vores nye publikum gennem mund til mund-metoden. Mange af vores medlemmer er meget trofaste og tager deres venner med. Men vi får også en del spontane besøgende, der kommer forbi huset og fatter interesse. De oplever, at det kunstneriske niveau er højt,

og så er det er jo en smuk sal med en så god akustik, at også DR bruger den.” Gør I noget særligt for at inddrage publikum? ”Vi har en næsten familiær tilknytning til publikum. Den intime stemning fra koncerten følger med i pausen, hvor musikere og publikum drikker et glas sammen og mingler med hinanden. Mange er også begyndt at komme som frivillige, der hjælper med at sætte borde og glas op til pausen.” Har I nogle usædvanlige arrangementer? ”Vi arrangerer på andet år en succesfuld Kammermusikfestival, hvor musikerne synes, det er hyggeligt at komme og spille. Igen handler det om kontakten mellem musikere og publikum - vi havde madtelte med lokale restauratører, hvor publikum og musikere kunne mødes og spise med hinanden. Resultatet var en ægte festivalstemning, som vi satser på at gentage i maj i år.” Vil et nyt hus for kammermusik ikke blive en konkurrent til jer? ”Nej. Vi kan se, at der mangler et sted, der vil øge fokus på levende musik, og som kan skabe nogle gode rammer for musiklivet, så vi føler os helt trygge ved at promovere det. Jeg tror, at sammen står man stærkt.”

16 ⁄⁄ MUSIKKEN

Pressefoto


Tem

KAMMERMUSIKKEN I KØBENHAVN Af Rasmus Barud Thomsen

Politiker:

Et musikkens hus er klart det bedste bud på indholdssiden

Pressefoto

I sidste ende vil det være op til politikerne på Københavns Rådhus at beslutte, hvad det gamle Bymuseum skal bruges til. Men opbakningen til Musikhuset København er stor

Det er en god idé med et musikkens hus i København. Det mener politisk ordfører og medlem af Københavns Kommunes kultur- og fritidsudvalg for Socialdemokratiet, Jonas Bjørn Jensen. Han finder tanken om, at familier på Vesterbro – og i resten af København – kan betale et mindre beløb for at komme ind og høre noget af den bedste klassiske musik i Danmark og i verden for den sags skyld, enormt tiltalende. ”København har en størrelse, hvor det giver mening at bruge penge på mindre kulturelle grene som kammermusik. Mange ensembler står over de samme udfordringer, og ved at samle dem i et musikkens hus, vil det skabe synergieffekter,” fortæller han og uddyber, at det også vil komme kulturen og borgerne til gode. ”Hvis man samler kammermusikken ét sted, så ved folk, hvor de skal gå hen for at høre det. De behøver måske ikke engang tjekke programmet ud, fordi der altid er gang i et eller andet. På den måde bliver musikken et reelt alternativ til at gå i biografen eller se en film på Netflix,” siger han. Bump på vejen Han ser derfor umiddelbart gerne, at forslaget om at lave det gamle Bymuseum om til et levende spillested for akustisk musik bliver til noget. Men der er nogle bump på vejen dertil.

For selv om ideen om Musikhuset København, som forslaget officielt hedder, indtil videre er det bedste forslag, Jonas Bjørn Jensen har set, er der lang vej til en endelig beslutning. For det første er politikerne i Borgerrepræsentationen endnu ikke blevet præsenteret for alle forslag til brug af huset, og desuden vil det i sidste ende komme til at handle om økonomi. Jonas Bjørn Jensen kan ikke forestille sig, at nogen i Borgerrepræsentationen skulle være imod et musikkens hus. Problemet er bare, at den løsning som initiativgruppen bag Musikhuset København lægger op til, vil betyde et tab for kommunen på mindst 17 mio. i indtægt – og sandsynligvis endnu mere. Penge som kommunen vil få i kassen ved et salg, og som der allerede er budgetteret med. Styregruppen bag forslaget til et Musikhuset København lægger nemlig op til, at huset ikke skal sælges til dem men lånes ud til formålet. Den forventede indtægt fra hussalget er nemlig allerede brugt til flytningen af det gamle Bymuseum til dets nye lokaler i Stormgade, hvor det åbner igen 7. februar i år. Skal besluttes politisk De manglende salgsindtægter er dog ikke den største udfordring, som Jonas Bjørn Jensen ser. Mere alvorligt er udgifterne til den løbende drift på ca. 1.5 mio. årligt samt udgifterne til den kunstneriske drift, dvs.

ansatte i huset, der løbende skal have løn. ”Det vil være afgørende for den politiske beslutning, at styregruppen bag Musikhuset København kan fremlægge et budget, der på lang sigt sikrer økonomien og kan bære sig selv,” siger Jonas Bjørn Jensen. Dertil kommer en regning til renovering af lokalerne i det gamle Bymuseum på et forventet tocifret mio. beløb. Det forudser Jonas Bjørn Jensen, at kommunen vil få meget svært ved selv at finde både penge og anlægsmåltal til. Så en renovering vil afhænge af, om initiativgruppen kan finde en løsning i samarbejde fonde eller andre, der er villige til at investere i huset. Det er derfor op til styregruppen bag Musikhuset København at fremlægge planer for dette, når de afleverer deres officielle ansøgning senere på foråret. I sidste ende vil Bymuseets fremtid blive afgjort af politiske beslutninger på Københavns Rådhus, da fremtiden for huset enten vil kræve en beslutning om at tage huset af salgslisten eller en godkendelse af et salg. Partierne skal altså opveje, om værdien af et hus til akustisk musik midt i København er pengene værd. Både de tabte indtægter, og støtte til driften. ”Penge som jo så skal spares andre steder,” siger Jonas Bjørn Jensen. Der forventes at ligge en endelig afklaring på et måske kommende Musikhuset København før sommerferien. MUSIKKEN ⁄⁄ 17


Tem

KAMMERMUSIKKEN I KØBENHAVN Af Lise Hannibal

Koncertarrangør:

København

har brug for et nyt

musikhus

I oktober 2019 kunne KoncertKirken fejre 10 års jubilæum i en nedlagt kirke på Blågårds Plads. KoncertKirken opstod på initiativ af Paul Opstrup, daglig leder af LiteraturHaus, og Björn Ross fra Copenhagen Renaissance Music Festival

Siden 2015 har KoncertKirken ejet bygningen og drevet den som spillested for klassiske og rytmiske koncerter, dans, teater og mange andre typer performances og events. ”Fra begyndelsen har vi bevidst blandet klassisk og rytmisk musik og haft en åben profil i forhold til mange forskellige genrer,” fortæller medstifter og daglig leder Björn Ross. ”Vi har tidlig musik, jazz, verdensmusik, lydkunst og elektronisk musik. Vi er blevet mere præcise omkring, hvilken type musik, vi gerne vil promovere i KoncertKirken, og har et aktivt samarbejde med lokale og internationale partnere, både komponister, ensembler og festivaler” siger han. Behov for flere klassiske spillesteder Det populære koncer thus er en af de få mindre sale i København, og det kan mærkes på efterspørgslen. De sidste 10 år har de afholdt mere end 1600 arrange18 ⁄⁄ MUSIKKEN

menter, og 2020 er allerede fuldt booket. ”Det er selvfølgelig dejligt, men succesen har faktisk oversteget vores kapacitet. Vi er simpelthen nødt til at vælge noget fra, vi ellers gerne ville have, fordi vi ikke har plads til mere. Og det er lidt ærgerligt. Vi er allerede fuldt booket i 2020 og er i gang med 2021. Det viser, at der er et kæmpe behov,” siger Björn Ross og uddyber: ”Der findes stort set ikke mellemstore, klassiske spillesteder i København, udover enkelte aktører som Mogens Dahl og Østerbro Koncertforening. Det gamle Radiohus er stadig en stor sal, Dronningesalen i Den Sorte Diamant er rigtig dyr at leje, og akustikken er ikke særligt god. Det er ganske enkelt begrænset, hvem der kan komme til, fordi de små ensembler ikke har økonomi til den slags steder.” Meget mere end en koncertsal Siden Björn Ross fik nys om, at det gamle bymuseums palæ ville blive ledigt, har han derfor været varm fortaler for, at byg-

ningen skulle bruges til et nyt musikhus for hovedsagligt klassisk musik. Han ser mange muligheder i bygningen. ”Det er en smuk bygning, og derudover opfylder den rigtig mange funktioner. Dens store sal er på samme størrelse som KoncertKirkens, hvor der er plads til 150 gæster. Det er en perfekt størrelse i forhold til en kammermusikoplevelse, som er det primære, der skal være i musikkens hus,” siger Björn Ross. Synergieffekt med samling af musikmiljøet ”Samtidigt har bygningen mange gode kontorlokaler og plads til administration, samt masser af lagerplads i både kælderen og på loftet. Det gør, at man vil kunne skabe et levende hus, der samler hele musikmiljøet af både udøvende musikere og andre aktører som musikskoler, faglige organisationer, festivaler etc. Man kunne skabe en enorm synergieffekt i et kombineret kontor- og spillemiljø”, siger Björn Ross.


”Man kunne skabe en enorm synergieffekt i et kombineret kontorog spillemiljø” - BJÖRN ROSS

Visionen er et hus for klassisk, akustisk musik, men ikke kun ud fra den mest snævre definition, forklarer Ross. ”Der sker så meget i krydsfeltet mellem klassisk, ny musik, world og jazz at genreopdelingen bliver lidt kunstig. Der skal være plads til at eksperimentere med definitionen af klassisk musik.”

Foto: Roberto Bordiga

Foto: Jacob Crawfurd

Han afviser samtidigt kategorisk, at et nyt musikhus skulle blive en konkurrent til KoncertKirken. ”Jeg mener bestemt nej! Jeg kan se behovet vokse måned for måned, og jeg er helt overbevist om, at der er behov for dette projekt, ikke mindst på grund af muligheden for at skabe synergieffekt mellem mange forskellige musikaktører i København. Der findes mange inspirerende centre for klassisk musik og forskellige musikhuse rundt om i verden, men jeg tror, at det ville være ret unikt med så mange aktører samlet på et sted - et hus, hvor man samler kræfterne og får ting til at ske.”

”Der skal være plads til at eksperimentere med definitionen af klassisk musik.” MUSIKKEN ⁄⁄ 19


Tem

KAMMERMUSIKKEN I KØBENHAVN Af Lise Hannibal

Koncerthuschef:

Pressefoto

Der er gode perspektiver i et nyt musikhus Maria Frej kender den københavnske musikscene som få, både som aktør og som politiker. Hun har blandt andet været programchef for klassisk musik i Tivoli, musikproducent på Den Sorte Diamant og leder af Storstrøms Kammerensemble, og er nu koncerthuschef på Malmö Live Konserthus

Derudover er hun også medlem af borgerrepræsentationen som kulturordfører for SF, og positivt indstillet overfor et nyt musikhus i det gamle Bymuseum. Dog mener hun, at det er for tidligt at sætte sig fast på en bestemt profil. Hvad er behovet for et nyt klassisk musikhus i København? Jeg tænker, at vi sagtens kan løfte musiklivet i København, og det glæder mig, at der er mange, der gerne vil løfte det. Som politiker er jeg en af dem, der har talt for at det gamle bymuseum skulle bruges til noget særligt, og det er et oplagt hus til akustisk musik. Hvad tror du, et nyt musikhus vil kunne gøre for musiklivet i København? Det er helt sikkert, at man med et nyt musikhus vil kunne løfte musikmiljøet. Når man laver et samlende hot-spot vil alt det gode, vi har, blive mere synligt, og det kan hjælpe til at skabe opmærksomhed. Og det ville være fedt at mange i branchen kunne arbejde på tværs og hjælpe og støtte hinanden. Det er der rigtig gode perspektiver i. Flere håber på et hus for primært kam20 ⁄⁄ MUSIKKEN

mermusik. Hvad er din holdning til det? Mange kammermusik-ensembler efterlyser bedre forhold og mere opmærksomhed, men vi er (som politikere, red) nødt til at tage modtagerbrillerne på. Er der publikum nok til det? Der er måske mange, der har behov for at spille, men det skal også være relevant for publikum - der skal være ”købere” til det, ellers ender huset med at stå halvtomt. Der er mange vinkler og forretningsmodeller, men der er stadig en masse arbejde i at definere, hvad huset skal og hvordan det skal organiseres. Du har selv været involveret i kammermusik. Har du oplevet, at der manglede spillesteder i København? Helt ærligt – nej. Der er f.eks. utroligt mange kirker, og mange ensembler spiller der. Men når det er sagt er det helt legitimt, at der er et musikerbehov for øvelokaler og spillesteder, men det er så ét bud på en forretningsmodel ud af mange. Jeg er interesseret i modtagervinklen, og i at finde ud af, hvor behovet egentlig ligger. Hvilke overvejelser gør du dig i forhold til husets profil? Jeg vil meget gerne bakke de ildsjæle op, der arbejder for det her, men der er sta-

dig meget, der stritter i forhold til, hvad husets formål skal være. Man skal ikke undervurdere arbejdet med at finde ud af, hvilke behov, det skal opfylde, og hvem der skal kunne nyde godt af at være derinde. Skal der være noget for børn og unge? Skal det kun være klassisk musik? Efter hvilken model skal det køres? Vil faglige organisationer, festivaler mm. have råd til huslejen, og skal der gives støtte? Der er masser af spørgsmål til både drift og udvælgelsesprocessen. Mange andre byer i Danmark har et klassisk musikhus. Kunne man ikke kopiere dem? Dedikerede musikhuse findes mest i provinsen, fordi der er nogle helt andre vilkår for musiklivet der. Der er ikke nær så mange aktører, og de har brug for hinanden. Et nyt musikhus i København ville øge synligheden og give en synergieffekt med mange aktører på et sted, men vil ikke på samme måde blive det fyrtårn for klassisk musik, som man kender fra provinsen, fordi hovedstadens musikliv er meget større og meget mere fragmenteret. Et nyt musikhus i København kommer ikke til at kunne favne det hele, og derfor er det vigtigt, at vi får lavet det rette match og fundet et landingspunkt for strukturen.


Tem

KAMMERMUSIKKEN I KØBENHAVN Af Rasmus Barud Thomsen

Rektor:

Pressefoto

En karriere som kammermusiker kræver mere end blot at være dygtig

Godt 95 procent af de studerende fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium (DKDM) ender med at have fast beskæftigelse efter endt uddannelse. Det er højt ift. mange andre uddannelser, og efterspørgslen på de klassiske musikeres evner er tydeligvis til stede. Men det er ikke nødvendigvis nok blot at være god på sit instrument. I hvert fald ikke, hvis man drømmer om at kunne leve af at spille i sit eget ensemble. Rektor for DKDM, Uffe Savery, fortæller, at DKDM gennem tiden har produceret en række fantastiske ensembler, der har taget skridtet til at spille på fuld tid. Eksempelvis den Danske Strygekvartet, der lever af at spille kammermusik i ind- og udland. ”Udgangspunktet for deres succes er naturligvis, at de er dygtige. Men det er alt det, de har formået at lægge til, både musikalsk med folkemusikken og i form af image, branding og profilering, der har gjort, at de skiller sig ud og har fået succes,” fortæller Uffe Savery. Den Danske Strygekvartet har med deres særlige nordiske profil formået skabe og definere et nyt marked, og deres tilstedeværelse og profilering via sociale medier har også bidraget til succesen. Derudover arrangerer de deres egen festival. Ensemblet – og dermed deres grundlæggende musiske færdigheder – er ankeret i alt, hvad de laver, men det er de andre aktiviteter, der er med til at generere indtægt og opmærksomhed omkring dem. Fokus på andre kompetencer Ifølge Uffe Savery er Den Danske Strygekvartet netop et godt eksempel på det mindset, han som rektor forsøger at præge de studerende til at få.

”DKDM tegner en meget stærk kammermusiktradition indenfor alle instrumentgrupper i absolut international klasse. Som rektor har jeg fokus på de såkaldte T-formede kompetencer. Den lodrette streg i T’et repræsenterer den nødvendige instrumentale faglighed, mens den vandrette handler om andre kompetencer. Det kan være de kreative evner til at få ideer, se nye muligheder og udvikle nye kunstneriske formater på alle platforme, digitale som fysiske. Det er blandt andet det, vores entreprenørskabsfag, performance psykologi, refleksionsopgave og musikpædagogiske fag på uddannelserne støtter op om,” fortæller han. Går man efter endt uddannelse ud og gør nøjagtigt det samme, som alle andre før en har gjort, er chancen for, at man skiller sig ud og finder sit eget hul i markedet ikke stor. Man skal i stedet skabe sit eget særkende, og turde tænke anderledes. Det er Uffe Savery selv et godt eksempel på, da han bragede ind på hitlisterne verden over som den ene halvdel af Safri Duo i år 2000. Men der behøver bestemt ikke gå dancehall musik i den, for at man som klassisk musiker kan finde et hul i markedet, fortæller Uffe Savery. ”Jeg noterer mig, at publikum stadig har brug for at mærke kunsten, men at formaterne ændrer sig. Den udvikling skal de nyuddannede og kommende musikere følge med og være med til at sætte retningen for,” fortæller han. Brug for nytænkning I forhold til nytænkning inden for kammermusikken, er det ifølge Uffe Savery vigtigt, at man ser på, hvordan kammermusik kan indgå i andre og nye sammenhænge - eksempelvis i samarbejde med scenekun-

Udgangspunktet for de studerende på DKDM er naturligvis, at de skal være dygtige musikere. Men succes i fremtiden vil også kræve andre kompetencer, hvilket et nyt musikkens hus forhåbentligt vil kunne støtte op om, fortæller rektor Uffe Savery sten – og på den måde skabe nye udtryk. For nogle år siden så man eksempelvis, hvordan teaterkoncerter tog publikum med storm, og der er gode muligheder for kammermusikken i at prøve kræfter med det, fortæller han. De første skridt til det bliver taget netop nu, hvor Betty Nansen har skabt projektet ”BETTY UDVIKLER”, hvor de udforsker det skabende kollektivs potentialer. Første forestilling finder sted nu: en ekspressiv fysisk forestilling på grænsen mellem dans og skuespil med både klassiske balletdansere, skuespillere og urbandansere. Det bliver fulgt op af en musikforestilling, hvor der vil blive nykomponeret klassisk musik af Louise Alenius. ”Hvis man er i stand til at formidle kammermusikkens væsen via nye indfaldsvinkler, vil det skabe mere relevans og forankring af musikken, og på den måde også en større og bredere publikumsinteresse,” siger Uffe Savery. Af samme årsag er han også begejstret for tanken om et nyt musikkens hus i København. Han mener, at det vil være ”sindssygt godt” for de studerende på DKDM, særligt hvis det bliver et hus med plads til eksperimenter inden for format og udtryk. ”Jeg tror, at der vil voksne mange nye ting og muligheder ud af et akustisk musikhus. Det er netop sådan et sted, at nye ideer og formater kan være med til at genopfinde den klassiske musiks relevans og potentiale. Og det vil øge publikumsinteressen,” siger Uffe Savery og uddyber: ”Men for at det kan ske, så kræver det, at huset bliver økonomisk tilgængeligt for både musikere og publikum, så det netop bliver et sted, hvor de yngre musikere kan få lov at eksperimentere.” MUSIKKEN ⁄⁄ 21


Tem

KAMMERMUSIKKEN I KØBENHAVN Af Rasmus Barud Thomsen

Kammerklubben:

DER ER PLADS TIL ET NYT MUSIKHUS I KØBENHAVN Kammerklubben i Nordvest hilser et nyt musikkens hus velkommen. Kapaciteten hos dem er nemlig i øjeblikket fyldt ud, og de har derfor en venteliste, hvilket ikke er optimalt for de mange musikere, der har brug for et sted at øve og spille

22 ⁄⁄ MUSIKKEN


I Københavns Nordvest kvarter har nonprofit foreningen Kammerklubben eksisteret siden 2015. Her nyder især freelancere og nyuddannede inden for den klassiske musik godt af muligheden for at kunne øve og holde mindre koncerter i Kammerklubbens lokaler. Huset bruges også af rytmiske musikere, og fungerer i det hele taget som et samlingspunkt for musikere uden anden fast base. Fordelen ved at have en fast base med andre musikere er ifølge formand for Kammerklubben, 34-årige Ida Andersson, at de selvstændige musikere kan bruge hinanden til hjælp og sparring. ”Ud over det musiske fælleskab, så har mange brug for gode råd og hjælp til skat, regnskab og andre ting, man som selvstændig skal have styr på,” fortæller hun. Kammerklubben har i dag 80 medlemmer, der kan gøre brug af ni øvelokaler og en større kammersal med plads til cirka 30 publikummer. Det koster 570 kr. pr. måned at være medlem, hvorefter man kan booke de forskellige lokaler efter behov. Medlemmerne er typisk yngre musikere, hvor af flere øver med deres ensembler, og bruger stedet til både øvning, undervisning og koncerter. Der er dog venteliste for at blive medlem af Kammerklubben, og Ida Andersson oplever et stort behov for flere øvelokaler og koncertsale til de klassiske musikere i København. ”Vi ligger i Nordvest, og flere medlemmer fra andre dele af byen har lang transporttid hertil. Derudover kan vi se, at vi ikke har plads til alle dem, der gerne vil ind, så det ville være godt med flere steder som vores,” siger hun. Kammerklubben bakker op Det bringer samtalen ind på muligheden for et nyt musikkens hus i det gamle

Bymuseum på Vesterbrogade. Ida Andersson fortæller, at både hende selv og Kammerklubben bakker varmt op om projektet. ”Mange af vores medlemmer mangler steder at holde koncerter, hvor der er plads til flere end 30 gæster, som også er til at betale,” siger Ida Andersson, der ikke betragter muligheden for et musikkens hus som en konkurrent til Kammerklubben. ”Det vil komplimentere, det vi laver hos os, og give alle kammermusikere i København bedre forhold. Men det er vigtigt, at prisniveauet for at leje en sal til koncert i det nye hus kommer til at ligge på et rimeligt leje, så folk har råd til at bruge det,” siger hun.

Kamp om pladserne Netop manglen på egnede koncertsale, der er til at betale og som publikum kan forventes at ville besøge, er nemlig ifølge Ida Andersson en stor udfordring for kammermusikken. ”Det findes et meget begrænset antal koncertsteder, og konkurrencen om pladserne i de musikforeninger og koncerthuse, hvor der tilbydes kammermusik, er hård,” siger hun og uddyber: ”Det er vigtigt for kammermusikken med intime koncertrum, hvor publikum kan mærke musikken helt tæt på, og musikerne virkeligt har mulighed for at formidle deres musik,” siger hun. Netop i den forbindelse vil Musikhuset København, hvis det bliver realiseret, kunne gøre en forskel. ”Kammermusikken har brug for mere plads i København, og det vil godt for alle, hvis det bliver til noget. Vi håber, det lykkedes,” slutter Ida Andersson. MUSIKKEN ⁄⁄ 23

Foto: Gaia Micatovich


Tem

KAMMERMUSIKKEN I KØBENHAVN Af Mads Mazanti

Halvcirkel spiller uden noder Mød musikerne:

Tre ensembler står frem Det kammermusikalske miljø i København bugner med dygtige musikere og ensembler. MUSIKKEN har talt med de tre ensembler, Halvcirkel, Trio con Brio og Den Danske Klaverduo, for at høre om deres baggrunde, arbejdsfelter og fremtidsplaner. Snakken handlede også om de nye musikhusplaner, som alle ensemblerne hilser mere end velkommen. De ser det som en kærkommen mulighed for at skabe et fysisk og frugtbart omdrejningspunkt for alle aktører i og omkring kammermusikken

24 ⁄⁄ MUSIKKEN

Hvordan fandt I sammen? Idéen til Halvcirkel voksede frem for fem år siden ud af et fælles behov for frigørelse. Vi var alle fire næsten færdiguddannede på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og gik rundt med tanker om arbejdsmarkedet, og om hvordan man finder “sin plads” som musiker. Det var på mange måder ret provokerende, så vi besluttede os for at skabe et frirum for os selv, hvor vi kunne skabe musik og spille på vores egne præmisser. Vi begyndte med at indspille vores yndlingsrepertoire i et lille sommerhus, hvor vi spillede alt uden noder og helt uden redigering. Vi søgte ihærdigt efter et anderledes lydideal og måtte udfordre vores indre perfektionister langs med vejen. Det blev vores første erfaring med ikke at være bange for at skabe noget nyt ud fra noget meget traditionelt. Hvordan vil I beskrive jeres repertoire og musikalske arbejdsfelt? Vi elsker at spille repertoire, der befinder sig et grænseland mellem komposition og improvisation, som eksempelvis Terry Rileys minimalistiske musik eller Anders Lauge Melgaards strygerkvartet ”Fragment 94,” som er særligt skrevet til os. Vi spiller så vidt muligt musikken uden noder til vores koncerter, fordi vi synes, at det skaber en spændende energi mellem os og vores publikum – et andet nærvær og skønne nerver. Hvordan vil I beskrive jeres samarbejde i ensemblet? Vores samarbejde går ud på aldrig at gå på kompromis med den oprindelige åbenhed og ydmyghed over for forskellige måder at skabe musik på. Vi bruger meget tid på at diskutere og udvikle metoder til at få musikken ind i kroppen på den bedst mulige måde. Den tilgang, synes vi, er meget relevant i dag i vores tætte samarbejde med komponister, dansere, skuespillere osv. Hvilken publikums-målgruppe henvender I jer til? Eftersom vi er en eksperimenterende strygekvartet, oplever vi, at vi fanger publikum på kryds og tværs over mange forskellige genrer. Der kommer alt fra folk, som blot er vilde med klassisk strygekvartet, til folk som dyrker eksperimenterende genrekryds. På den måde oplever vi tit til vores koncerter, at der for eksempel er en del mennesker, der bliver overraskede over, at de faktisk godt kunne lide et nyskrevet værk for klassisk strygekvartet. Hvilke aktuelle musikalske projekter har I på tapetet? Vi skal til USA i februar for at spille for Terry Riley og Kronos Quartet. I april har vi en turné i Danmark og Sverige, og til sommer spiller vi, som en del af CPH Opera Festival, til en operaopsætning af den danske roman ”Nordkraft” med musik af Signe Lykke. I efteråret begynder vi at arrangere musik sammen med Madame Nielsen til en ny teaterforestilling på Teater S/H.


Fakta

Foto: Yagup Oxbjr

Halvcirkel

Hvor håber I, at Halvcirkel er rent karrieremæssigt om fem år? Udover vores egne koncerter og indspilninger, vil vi arbejde endnu mere fokuseret med teater, dans og performance. Vi synes, at USA har et meget spændende miljø for ny musik, som vi ønsker at hente mere professionel erfaring fra. Vi vil gerne brede vores arbejdsfelt til også at tale om og formidle kreativitet og musik som kommunikationsmiddel. At arbejde for at udbrede klassisk musik udenfor de normale rammer.

Hvilke huller kunne et nyt musikhus udfylde i København? Vi synes, at der er en helt særlig og fin kollegial opbakning, hvis der for eksempel er folk, der kommer med et initiativ til at skabe noget nyt. Kammerklubben på Nørrebro, eller et nyt musikhus er gode eksempler på dette. Det betyder, at der er et stort behov i København for et sted, hvor musikere kan mødes, ikke kun for at spille koncerter, men hvor vi kan blive ved med at udvikle ideer, og hvor samarbejder kan opstå - også efter, at man er færdiguddannet.

Hvordan vil I beskrive det kammermusikalske miljø i København? Det kammermusikalske miljø er generelt godt – der er mange spillesteder og mange muligheder for at spille koncerter. Vi synes dog, der mangler et sted, hvor genrer mødes. Hvorfor ikke have indie-pop og klassiske Beethoven-strygekvartetter til samme koncert?

Hvilket indhold kunne I tænke jer at fylde i et nyt musikhus, hvis I var de nye kreative ledere af stedet og frit kunne vælge fra alle hylder? Vi ville forsøge at give folk oplevelser, som de ikke kunne finde andre steder. Vi ville overraske publikum og eksperimentere med forskellige koncertformer. Det kunne for eksempel være en fredagsmatiné, før folk går videre ud i byen. Til en sådan kunne musikere fra mange forskellige genrer præsenteres og mødes på scenen. Med disse fantastiske lokaler, findes der mange muligheder for at skabe mere performative og dynamiske koncerter. Vi vil også gerne, med forelæsninger og åbne workshops, skabe diskussioner og nysgerrighed om musik og formidling.

Hvad tænker I overordnet om planerne om et nyt musikhus i København? Det lyder fantastisk! Vi elsker idéen om et sted, hvor akustisk musik er i fokus, og hvor man som musiker kan vise publikum, hvad den naturlige klang i rummet har af muligheder.

Bettina Marie Ezaki - Violin Pernille Kristiansen - Violin Nicole Hogstrand - Cello Mika Persdotter - Bratsch Blev dannet i 2015 på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Et strygerensemble, der primært spiller nyere klassisk musik i et mix af improvisation og komposition. Kvartetten har optrådt på en lang række venues og koncertsteder, og lavede i 2019 sine egne “Tedx talk” i Konservatoriets Koncertsal, “Connecting to Unlock Your Best Abilities”. Fra januar 2020 blev Halvcirkel en del af Statens Kunstfonds toårige karriereprogram ”Den unge kunstneriske elite”.


Trio con Brio: Helt genialt med et nyt musikhus Hvilken publikums-målgruppe henvender I jer til? Vi forsøger at henvende os så bredt som muligt, men det er klart, at mange af de mennesker, der kommer til vores koncerter, har en forkærlighed for klassisk musik og kammermusik i særdeleshed. Vi målretter vores repertoire, hvad enten vi spiller i TIVOLI’s koncertsal eller i kammermusikforeninger rundt omkring. Hvilke aktuelle musikalske projekter har I på tapetet? Vi er kunstneriske ledere på vores egen kammermusikfestival på Lundsgaard Gods, hvor der kommer mange forskellige gæster. Festivalen strækker sig over fire dage med koncerter, foredrag og events. Qua vores store netværk inviterer vi en masse danske og internationale kunstnere, der mødes og spiller på kryds og tværs. I 2020 er ’Universet’ tema for festivalen. Derudover har vi et indspilningsprojekt i marts, hvor vi regner med at indspille Shostakovich og Weinberg. Hvor håber I Trio con Brio er rent karrieremæssigt om fem år? Who knows? Jeg håber, at vi stadig synes, det er lige så sjovt at spille klavertrio, som vi gør nu. Og at vi bliver ved med at udvikle os og får nyskrevet en masse spændende musik til vores ensemble. Hvordan vil I beskrive det kammermusikalske miljø i København? Vi er enormt heldige i Danmark og specielt i København, for vi har en utrolig dynamisk kammermusikscene. Der er en masse fantastiske musikere og ensembler, som brænder for sagen og tænker nyt, og som orienterer sig både mod Danmark og udlandet. Der er stor rift om danske kammermusikensembler både herhjemme og internationalt. Det er ret enestående, at der findes et 26 ⁄⁄ MUSIKKEN

Foto: Nikolaj Lund

miljø, hvor der både er lyst til at eksperimentere og til at spille alle de store kendte værker. Samtidig er vi heldige at have en masse meget aktive kammermusikplatforme i og omkring København. Hvad tænker I overordnet om planerne om et nyt musikhus i København? Jeg synes, det lyder som en helt genial idé med et nyt musikhus i København. Der er så meget energi i miljøet og så stor lyst til at afprøve nye ting, og derfor ville det være helt utroligt, hvis man havde et kraftcentrum, som kunne samle de mennesker, der brænder for det. Man ville have et hus, hvor musikere på vej frem kunne mødes, øve og

danne ensembler. Man kunne afholde kammermusik-jamsessions og spille under nogle mere afslappede former. Det ville appellere til et yngre publikum, der kunne hænge ud, høre kammermusik og møde nogle af de musikere, der spiller. Det kunne være fuldstændig fantastisk, at have et frirum, hvor man kan gøre nogle skøre ting, der senere hen kunne finde vej til nogle af de mere etablerede steder. Kammermusikkens små ensembler er på den måde super agile i forhold til de store orkestre. Har man et åbent sted, hvor man kan prøve ting af, kan der ske nogle fuldstændig fantastiske ting, som måske ikke ville ske på de etablerede steder.


Fakta

Trio con Brio

Soo-Kyung Hong - Cello Soo-Jin Hong – Violin Jens Elvekjær – Piano Trioen fandt sammen da de studerede sammen i Wien i Østrig, og har eksisteret siden 1999. Hvilke huller kunne et nyt musikhus udfylde i København/ Danmark? Når man laver koncerter i afslappede omgivelser, hvor folk kan komme og hænge ud, kommer der ofte mange unge og studerende. Et nyt musikhus med bar eller café ville give den mulighed. Hvis man også havde et indspilningsstudie, ville det være fantastisk. Jeg er aldrig stødt på et sådant musikhus ude i verden. Det ville kunne fungere som en bro for folk, der er færdige med konservatoriet, og i begyndelsen af deres karrierer, og måske endnu ikke har fundet ud af, hvilken vej de vil gå. Som musiker er arbejdslivet ikke lige ud af motorvejen. Man skal møde nogen, man klikker med,

og når der opstår den synergieffekt, sker der tit en masse gode ting. Et nyt musikhus vil netop være det omdrejningspunkt, hvor man kan prøve at spille med forskellige musikere, indspille og møde publikum. Det ville også være en fin overgang og frirum mellem konservatoriet og livet som professionel musiker. Hvis man både har etablerede kræfter, nyuddannede og studerende, har man alle trin samlet, og man vil kunne hjælpe hinanden på kryds og tværs. Det kan være enormt inspirerende for de mere etablerede musikere at mærke, hvad der rører sig blandt de yngre. Jeg tror, det kan blive win win for alle, og jeg håber styregruppen kan finde opbakning til deres projekt.

Regnes af mange som en af de fineste klavertrioer i verden, og har turneret rundt i hele verden. Trioen spiller både det klassiske kerne-repertoire, og har i tidens løb fået skrevet værker fra markante danske komponister som Per Nørgård, Bent Sørensen og Hans Abrahamsen. Soo-Kyung Hong og Soo-Jin Hong er søstre fra Korea. SooKyung Hong og Jens Elvekjær danner par privat.


Fakta

Den Danske Klaverduo Tanja Zapolski – Piano Rikke Sandberg – Piano Duoen blev dannet i1995 og har 25 års jubilæum i 2020. De to pianister har siden teenageårene optrådt sammen for både firehændigt og to klaverer til koncerter med orkestre, festivaler, messer, modeshows, danseforestillinger, som solister mm. Den Danske Klaverduo har gennem det mangeårige samarbejde etableret sig som en af Skandinaviens mest markante og efterspurgte klaverduoer, og har modtaget et stort antal 28 ⁄⁄ MUSIKKEN

Foto: Thomas Rønn

prestigefyldte priser og hædersbevisninger.


Den Danske Klaverduo: København er det sted, vi spiller mindst Hvordan vil I beskrive jeres repertoire og musikalske arbejdsfelt? Vi spiller i princippet alt, der er skrevet for besætningen – fra Bach og Mozart til moderne musik og musik med elektronik. Både rene duo-koncerter og koncerter, hvor vi er solister med orkestre. Vi spiller på klassiske festivaler, i klassiske koncertsale og på Spot-festivalen. Og så har vi planer om at komme på Roskilde Festival. Vi elsker det bredt favnende, og forleden lavede vi eksempelvis en LayDownConcert, hvor publikum lå ned rundt om flyglerne. Samtidig er vi ved at få skrevet nye værker fra tre forskellige danske komponister. Dette er dels ud fra et ønske om at gøre vores repertoire personligt og unikt, men også for at komme ud af de gængse firhændige rammer. Hvordan vil I beskrive jeres samarbejde i duoen? Der er rigtig meget latter. Vi er både tætte veninder og samarbejdspartnere, og den kombination elsker vi begge. Gennem de sidste mange år har vi været igennem tykt og tyndt sammen, og vores samarbejde føles ret nemt. Det er næsten umuligt at have en gruppe uden konflikter, og når der opstår en, er vi gode til at få snakket sammen, slippe tingene og komme videre. Vi komplementerer hinanden rigtig godt, og forsøger at tage de praktiske opgaver, som vi hver især er bedst til, og støtte hinanden, når vi har travlt – også som solister. Vi behøver ikke tale så meget om musikken. Vi trækker vejret sammen og har lynende nemt ved at spille sammen. Mange beskriver os som en symbiose, hvilket også er navnet på vores første CD. Hvilken publikums-målgruppe henvender I jer til? Gerne så bredt som muligt. Vi tænker ikke over målgruppen, men fokuserer på, at vi

elsker at spille musik og spille musikken sammen. Hvilke aktuelle musikalske projekter har I på tapetet? Vi har helt skørt fundet et værk af Carl Nielsen, der aldrig er blevet spillet af andre end komponisten selv. Det er dog ikke helt sandt, for det er Nielsens 3. symfoni, men den lå som en firhændig version på Det Kongelige Bibliotek fra Carl Nielsens egen hånd. Den version har vi fået renskrevet af Per Salo. Vi vil også kaste os ud i nyskrevne værker fra danske komponister og et nyt arrangement af hele Nielsens Aladdin Suite, der udarbejdes af den engelske komponist og dirigent, Anthony Weeden. Disse værker skulle sammen gerne blive til en CD i løbet af 2020, ligesom vi har programlagt en hel masse koncerter i Danmark og udlandet i 2020/21. Hvor håber I, Den Danske Klaverduo er rent karrieremæssigt om fem år? Om fem år sidder vi med hver vores kokosnød på Bali og coacher klaverduoer over nettet, tilbyder nemme løsninger til at blive verdensstjerner og tjener penge blot ved positiv tænkning. Det er vores absolutte karrieremål. Vi håber bare, at der til den tid ikke er blevet alt for crowded med coaches, som gør det samme. I mellemtiden spiller vi koncerter og den musik, vi elsker, og nyder at rejse og være sammen. Vi ser, hvad dagen og vejen bringer, så vi hele tiden selv er med i det, vi laver med sjæl og hjerte. Hvordan vil I beskrive det kammermusikalske miljø i København? Der er en masse fantastiske kammermusik-grupper i København, og det er virkelig noget at være stolt over. Niveauet er meget højt – ikke mindst på grund af nogle ekstraordinært gode lærere i København. Der mangler dog flere koncertsteder i byen, hvor alle de fantastiske grupper kan spille. Vi har begge haft mange forskellige grupper, og det er påfaldende, at København er det sted, vi spiller mindst. Det ville være skønt med et samlingspunkt og et sted, hvor man som publikum kan høre mindre, akustiske ensembler. Hvad tænker I overordnet om planerne for et nyt musikhus i København? Vi er meget, meget begejstrede for initiativet. Tanja har været inde og se husets mange fantastiske muligheder. Her vil det københavnske musikliv kunne blomstre

til glæde for byens borgere. Vi krydser fingre for, at der kan opstå et nyt musikhus på Vesterbrogade. Hvilke huller kunne et nyt musikhus udfylde i København/ Danmark? Musikhuset kunne blive et samlingspunkt for musikere og arrangører, og på den måde styrke og give et friskt pust til det københavnske musikliv. Man ville meget nemmere kunne skabe samarbejder på tværs, og møde folk, man ellers ikke ville møde. Huset kan blive et sted, som kan vise omverdenen, hvor stærk en kraft den akustiske musik har, når man kommer helt tæt på. Hvor dybe og meningsfulde oplevelser man kan få gennem musikken. Samtidig vil man også udfylde et stort behov for øvelokaler. Hvilket indhold kunne I tænke jer at fylde i et nyt musikhus, hvis I var kreative ledere af stedet og kunne vælge frit fra alle hylder? Man kan så uendelig mange ting i det hus. Koncerter med musik i alle mulige genrer og med forskellige instrumenter. Foredrag, kurser, workshops, master classes, øvelokaler, live streamings, filmvisninger, cafe, kantine, lounge, undervisning til folk i alle aldre. I det hele taget et kreativt og innovativt åndehul. Der var engang en enorm klavertradition i København, hvor Odd Fellow Palæet husede talrige klaveraftener, og Tivoli havde lange serier med danske pianister. Det var et tilløbsstykke, hvor folk stod i kø, men det er helt forsvundet nu. Da klaveret nok er det instrument, der er skrevet mest repertoire til overhovedet af alle de store komponister, og da vi har rigtig mange virkelige fine pianister, både under uddannelse og færdiguddannede, ville det være fantastisk at give københavnerne mulighed for at komme til klaverkoncert mindst en gang om måneden. Klaverkoncerter rummer intimitet, ro og til tider en kedsomhed, men også nerve og renhed. Vi håber, at et nyt musikhus bliver tilgængeligt for alle, og at der bliver lavet nogle fede, rendyrkede serier, som kan vække folks interesse og eliminere frygten for det alt for intellektuelle og stilfærdige, som skræmmer mange fra overhovedet at prøve en klassisk koncert. For eksempel frygten for, at man nærmest kan blive slået ned for at tygge et bolsje. Måske skulle man lave en decideret bolsje-koncertrække med sækkepuder, hvor alle kunne slænge sig, spise bolsjer og hygge sig, mens de lyttede. MUSIKKEN ⁄⁄ 29


Tem

KAMMERMUSIKKEN I KØBENHAVN Af Rasmus Barud Thomsen

Michala Petri afprøver akustikken i den ⁄⁄ MUSIKKEN store sal30i det tidligere Bymuseum. Foto: Mads Mazanti


Michala Petri:

Win-win med et musikkens hus i København Den verdensberømte blokfløjtevirtuos ser et stort behov for et koncerthus i hovedstaden med fokus på akustisk musik. Hun har spillet i de allerbedste koncertsale over det meste af kloden. Alligevel er akustikken netop det, den danske verdensstjerne Michala Petri flere gange fremhæver, da Musikken taler med hende om muligheden for et nyt musikkens hus i det gamle Bymuseum i København. Naturligvis ser hun mange andre gode grunde til, at Danmarks hovedstad skal have et musikhus til akustisk musik, men dem kommer vi til. For akustikken er altså noget særligt i den gamle bygning fra 1787. Michala Petri har selv spillet der, da bygningen på Vesterbrogade stadig fungerede som bymuseum. ”Salene har en meget jævn efterklangstid i alle frekvensområder, hvilket betyder, at publikum hører musikken bedre og mere jævnt end i rum med dårligere akustik,” siger hun og uddyber: ”God akustik er også vigtigt, fordi man som musiker på hvilket som helst niveau, spiller bedre i en perfekt akustik.” Hun fortæller, at man som musiker naturligvis altid gør sig 110 procent umage, men at meget af ens energi går med at kompensere for de små eller store akustiske mangler, der kan være i et rum. ”Men hvis akustikken er god, kan man fokusere fuldstændigt frit på udtrykket. Kommer der en verdensviolinist til København, så vil man i Bymuseet høre ham spille en bedre koncert end mange andre steder. Både fordi man selv hører bedre, og fordi violinisten kan udfolde sig helt uden besvær,” fortæller Michala Petri. Dertil kommer som ekstra plus, at rammerne i Bymuseet selvfølgelig også befordrer personlige og akustiske oplevelser.

De smukke gamle rum har en form, som man ifølge Michala Petri har det godt i. ”Man føler sig på en gang åben, beskyttet og tryg, og samtidigt tæt på musikerne. Og bygningen er så gennemført, at man ikke behøver lukke sindet af for uvedkommende udenoms ting. Det betyder, at man har alle gode muligheder for at åbne sindet og opleve i fællesskab,” siger hun. Det skal laves for byens skyld Michala Petri er altså en varm fortaler for et musikkens hus, men ikke kun på grund af akustikken. Og heller ikke kun for kammermusikkens skyld. Først og fremmest skal det laves for byen København - både set som hjemby og turistattraktion. Et sådan sted vil nemlig i hendes optik løfte byens kulturelle niveau og få en samlende effekt. ”Vi har en enestående mulighed for at få et koncerthus på linje med andre storbyer. Det er ikke uden grund, at folk rejser til Wien for at opleve Musikverein, eller til London for at opleve musik i Wigmore Hall,” siger hun og uddyber, at selve placeringen på Vesterbro også er perfekt rent geografisk, da det ligger centralt og er nemt at komme til. ”Det er jo netop tanken med et musikhus og noget, som heldigvis er tendensen i dag: At det ikke kun skal være for eliten, men for alle. Også forstået på den måde, at man i det forhåbentligt kommende musikhus vil lave samarbejder med børn, unge, og andre kulturinstitutioner, så der bliver en synergieffekt mellem vækstlag og topprofessionelle,” fortæller hun. Kammermusik skal udbredes Da Michala Petri var barn, fortæller hun, var kammermusik noget eksklusivt og fint, man lyttede til. I dag har musikken

en meget bredere plads. Mange unge spiller i dag både kammermusik og andre former for akustisk musik, og det er blevet almindeligt at søge de oplevelser og musikformer, der giver autencitet og nærhed. Netop derfor vil et musikkens hus kunne udbrede kendskabet yderligere, og gøre det nemt og tilgængeligt for et langt større publikum at lytte til. ”Der er mange folk, der gerne vil have disse fællesoplevelser, men de har ikke noget sted at gå hen. Det samme gælder også omvendt for de mange eliteensembler, vi har i dag, hvoraf mange har det meste af deres virke i udlandet. De mangler et koncerthus for deres musik, hvor folk ved, de kan få en god oplevelse,” siger hun. Netop derfor er et musikkens hus på Vesterbro så vigtigt, mener hun. Selve bevidstheden om, at ’her ligger et musikhus,’ og at man ser det, når man går forbi, vil i det daglige betyde, at man bliver mindet om, at her er et samlende og forenende musikhus, hvor alle er velkomne. ”De seneste årtier er musik- og kulturhuse dukket op i utroligt mange danske store og små byer – det styrker byerne og får flere mennesker til at søge kulturelle oplevelser. Så snart der er et samlingssted, kommer publikum også – det ser vi også i København med f.eks. Koncertkirken, som er booket i lang tid fremover,” fortæller hun. Michala Petri har derfor en opfordring, hun gerne vil give videre. ”Jeg håber, at alle, der kan se, at det er en god idé med et musikkens hus i København, vil støtte op på alle de måder, de kan – evt. ved at melde sig i facebookgruppen ”Musikhuset København”. Det vil blive til gavn for både musikken og byen. Det er ren win-win,” slutter hun. MUSIKKEN ⁄⁄ 31


Tem

KAMMERMUSIKKEN I KØBENHAVN Af Søren Manscher

Cellisten Live Johansson om Musikhuset KBH:

Det bliver nemmere at træde ind i kammermusikkens univers

Live Johansson har som cellist mange jern i ilden bl.a. med strygerkvartetten LiveStrings. Musikken har taget en snak med Live om, hvad hun mener et eventuelt Musikhus KBH kan bidrage med til kammermusikkens fremtid Hvad synes du om, at København måske står til at få sit eget Musikhus? ”Det er helt fantastisk! Huset er smukt og historisk, der er flotte sale og en fantastisk akustik. Hvis det også bliver et samlingssted for Københavns frie musikliv, så tror jeg ikke, der er nogen grænser for, hvor rigt og inspirerende det kunne blive - både for musikere og publikum. Jeg tror, at publikum vil tage det til sig - også i kraft af beliggenheden. Man genkender jo huset, som ligger lige ud til Vesterbrogade. Det er så sejt, at initiativtagerne har taget det her skridt og arbejder intenst på at virkeliggøre det. Det vil være en kæmpe gave til alle, og jeg krydser fingre for, at det sker.” Kan du sige lidt om din baggrund, og hvad du har gang i lige nu? ”Jeg har studeret på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København, og så har jeg også været et år i Zagreb og endnu et år i Chicago. Jeg har altid spillet en masse kammermusik, og det er det, der har stået mit hjerte allernærmest, især med strygekvartet. Med LiveStrings vil vi gerne spille kammermusik og komme ud til en masse mennesker – også dem der ikke normalt hører kammermusik. Bare den sidste måned har vi arbejdet sammen med Mads Langer, Kwamie Liv, Soleima, Malte Ebert, Sys Bjerre, Nicklas Sahl, Clara og Mames Babegenush. Det er fantastisk at arbejde med så meget forskellig musik og hele tiden have kammermusikken med som et bærende element.”

Foto: John Åge Lazar 32 ⁄⁄ MUSIKKEN

Hvad vil Musikhuset have af betydning for dig som cellist? ”Som freelancer kan man tit komme til at føle sig alene, fordi man ofte øver og arbejder alene, og når man er færdig på konservatoriet, hører man ikke nødvendigvis til nogen steder. Følelsen af sam-

hørighed har alle brug for, og Musikhuset ville kunne samle utroligt mange stærke, dygtige kreative kræfter og skabe et stort fællesskab. Jeg håber også, at grænserne mellem genrerne måske også kunne brydes lidt ned, så der både er plads til for eksempel kammermusik og electronica og samarbejde mellem mange genrer. Det, tror jeg, ville berige alle – både musikere og publikum.” Hvilken betydning tror du, at et musikhus i København vil have for fx kammermusikken og den klassiske musik i det hele taget? ”Jeg synes allerede, mange musikere og producenter er gode til at bevare de gode traditioner som ligger i den klassiske musik, mens de også tænker på nye måder at formidle musikken på og nå ud til publikum. Et musikhus i København vil være perfekt i den udvikling og være med til at gøre det lettere tilgængeligt, tror jeg. Jeg forestiller mig, at der heller ikke vil være så høj en ”dørtærskel”, når man træder ind i en kammermusiksal i Musikhuset for eksempelvis at høre en strygekvartet. Det arbejder vi en del på til LiveStrings-koncerter, hvor vi varierer programmet meget og spiller både Carl Nielsen, Brahms, folkemusik, popmusik og vores egen musik.” Hvad synes du ellers, at Musikhuset skal kunne? ”Jeg kommer til at tænke på den nye Opera i Oslo. Den er blevet en integreret del af byen, hvor der er skabt en masse hangout space udenfor. Her kan man spise sin madpakke oppe på taget, og så kan man skate ved siden af. Det kunne være fedt, at Musikhuset bliver et sted, hvor folk hænger ud, og man har lyst til at tage forbi og købe en kop kaffe og høre noget god musik.”


DMFkb

MEDLEMSREPORTAGE Af Rune Thorsteinsson, redigeret af Rasmus Barud Thomsen

Nytårskoncert i Kina:

Pludselig væltede det ind med folk på scenen En dansk trio tog i december til det nordvestlige Kina for at spille nytårskoncert. Det blev en oplevelse, de aldrig glemmer. Rune Thorsteinsson, der var med på turen, fortæller her, hvordan mødet med den kinesiske kultur gjorde rejsen til et både skørt og underholdende eventyr


Flyet var netop landet, og vi steg ud. Det var i slutningen af december sidste år, og vores trio, Rune Thorsteinsson Patchwork, var taget til det nordvestlige Kina for at fejre nytåret, som det falder efter den gregorianske kalender. I ankomsthallen blev vi mødt af en kineser bærende et stort skilt med teksten ”Rhythm of Happiness”. Det var åbenbart os. Skiltet var formentligt mere en gestus for os end for at sikre, at han kunne genkende os. Vi var nemlig de eneste europæer i lufthavnen, og vi så heller ikke andre vesterlændinge i løbet af den uge, vi tilbragte i nordvestlige Kina. Vi var landet i byen Urumqi for at spille nytårskoncerter med vores trio og byens symfoniorkester. Urumqi er den største by i den del af landet, men samtidig er den med sine 1,5 millioner mennesker en provinsby ift. de store kinesiske byer i øst. Byen udemærker sig dog ved, at være det sted i verden, der ligger længst væk fra havet. Og hvordan var vi så havnet her? Tilbage i 2015 var jeg så heldig at blive inviteret af Copenhagen Phil til at samarbejde om at skabe en koncertproduktion mellem min multiinstrumentale trio og Symfoniorkestret. Vi spillede produktionen seks gange, og jeg besluttede at investere i en filmatisering af vores afsluttende koncert. Filmmaterialet har siden gjort det muligt for mig at præsentere projektet for andre symfoniorkestre. I 2018 blev et af mine andre projekter, trioen Body Rhythm Factory, inviteret til Kina af det kinesiske produktionsselskab Tong Production. Jeg præsenterede ved den lejlighed Tong for projektet med Symfoniorkestret, og det lykkedes dem efterfølgende at sælge ideen ind hos koncertarrangørerne i 34 ⁄⁄ MUSIKKEN

Urumqi Theater. Og så skulle vi til Kina for at spille med det lokale symfoniorkester.

til en tre timers spontan indstuderingssession med symfoniorkestret. Uden pauser.

Feng Shui konsulent Den kinesiske arrangør af nytårskoncerterne, Savanna, skulle vise sig at være en handlekraftig kvinde, der havde studeret marketing i USA. De kompetencer havde hun taget med sig hjem til Urumqi, hvor hun har etableret sig som byens eneste koncertarrangør, der udelukkende lever af billetsalg.

Men så var vi ligesom også i gang.

Når man udelukkende lever af billetsalg, må man være skarp i sin markedsfør ing. Der for havde Savanna både trukket på sine erfaringerne fra USA samt konsulteret en Feng Shui specialist, inden hun var kommet frem til, at koncerten skulle hedde: Rhythm of happiness. Det var der imidlertid ikke nogen, der havde fået fortalt os.

Musikken brød isen Jeg havde på forhånd udset mig mødet med dirigenten og de første fem minutter med orkestret som et afgørende øjeblik. Ville det være muligt at få etableret en kommunikationsform og en gensidig respekt, der gjorde det muligt at arbejde konstruktivt med musikken ? Én ting er, som rytmisk musiker, at skulle samarbejde med et dansk symfoniorkester. Det kan være udfordrende i sig selv. Noget andet er, at skulle kommunikere med et kinesisk symfoniorkester og dirigent via en tolk, som måske ikke altid helt forstår, hvad man prøver at forklare.

Men her stod vi så, “Rhythm Vi valgte derfor at starte med of happiness”, udenfor Urumqi at spille for symfoniorkestret luf thavn og på samme klaprede tænmåde, som når der i minus 17 v i spi l ler f or grader, mens e t pu b l i k u m . chaufføren prøOg på samme Trioen Rune vede at skaffe måde som jeg en ekstra bil til normalt interThorsteinsson alt vores gear. agerer “non Patchwork ver ba lt ” med Efter et stop på publi k um , og hotellet var det får dem til at Henriette Groth tid til at besøge blive en del Klaver, Brach, Klarinet, teatret. Det viaf musi k ken . Glockenspiel, boomwaste sig, at symPå den måde chers, bells foniorkestret måde fik vi inogså befandt tegreret symsig på teatret i foniorkestret Ulrik Brohuus fuld gang med i vores musik Trommer, Cajon, Boomat øve sig på et uden at bruge wachers, vand, gris og af vores numord eller noder. div. tingeltangel re. Før vi fik set Det brød isen. os om, havde Rune Thorsteinsson det, der skulle De ef ter følhave været gende dage Klaver, keys, vokal, en kort formel gik med at få body percussion, aludo, rundvisning på indstuderet boomwachers, kylling teatret efter en værkerne. I og publikumsinteraklang nats flyvepauserne gik vi tioner. tur, udviklet sig på opdagelse i

Fakta

Urumqi, hvor vores favorit location blev Folkets Park. Her mødte vi den lokale bordtennisklub, der på trods af minus 15 grader var mødt op til udendørstræning. Et kor øvede nede ved parkens sø, og en stor plads var lavet om til eftermiddagsdiskotek, hvor flere hundrede ældre kinesere dansede fri dans til arabisk musik. Et godt eksempel på, at selv på disse kanter kan kulturmøder sagtens være konstruktive og føre god energi med sig, hvis blot udgangspunktet er et godt beat og folks umiddelbare lyst til at danse. Uventede folk på scenen Den 30. december var så der generalprøve på teatret. Det oprindelige program for koncerten var, at vi skulle spille en afdeling alene som trio og derefter 45 min. sammen med symfoniorkestret. Men sådan blev det ikke. Til generalprøven væltede det pludseligt ind med for os totalt uventede lokale aktører. Koncertprogrammet endte derfor med at indeholde en række – lad os kalde dem anderledes – indslag: 25 kvinder på et traditionelt kinesisk strengeinstrument, børn og pædagoger fra en dramaskole, en operasangerinde, en musicalpige, der sang frost på kinesisk, Urumqis svar på Bryan Adams, samt ikke at forglemme et kor bestående af 200 ældre kinesiske mænd og kvinder i nationaldragter. Samt en Feng Shui specialist. Det medførte mildest talt et logistisk kaos både på og udenfor scenen, da vi endeligt skulle spille nytårsaften. Men udover kaosset blev den indledende del af nytårskoncerten faktisk et meget fint indblik i kulturen og lokalsamfundet i Urumqi. Operasangerindens optræden var et fantastisk indslag fra en svunden tid: Et gammelkommunistisk og romantisk værk, der handlede om bondekonen, der ventede i længsel på, at manden


skulle komme hjem fra arbejdet i marken. Koncer ten skred frem, og til sidst blev det vores tur. Vi gik på scenen, og nåede næsten at spille det første nummer færdigt, inden nytårsklokkerne bragede ud af højtalerne. Klokken var 24.00, og det var tid til en fællesskål og en omgang lodtrækning, hvor en heldig publikummer kunne vinde en biografbillet og et årskort til teatret. Derefter kunne vi så endelig spille vores koncert. Pyha. Det hele havde flasket sig. Selv under de stille passager havde publikummet fundet os eksotiske og lyttet efter. På sådan en aften smager en fyraftensøl ekstra godt. Karaoke og champagne Aftenen efter blev teatersalen fyldt igen. Det er en af de fede ting som musiker i Kina. Der er virkelig mange mennesker at spille for. Og så gentog vi hele programmet. Dog uden afbrydende nytårsklokker. Efter sidste koncert havde Savanna booket den ene etage af en karaoke bar, og så stod den ellers på øl, champagne, fællessang og fuldemandssnak om mulige fremtidige samarbejdsprojekter. Ud på morgenen trillede vi hjem til hotellet, og nogle timer senere blev vi kørt til lufthavnen. På trods af tømmermænd og en fejlcastet nudelsuppe til morgenmad, sad jeg i flyet på vej hjem med en stemning af tilfredshed i kroppen. Turen havde på mange måder været en succes. Publikum, symfoniorkestret og koncertarrangørerne var tilfredse, og rejsen havde scoret højt på eventyrskalaen. Forhåbentligt åbner der sig nu nye muligheder for at samarbejde med symfoniorkestre i Kina. Nu må vi se. MUSIKKEN ⁄⁄ 35


DMFkb

INTERVIEW Af Søren Manscher

Foto: Fryd Frydendahl

36 ⁄⁄ MUSIKKEN


Hitmageren Jacob Bellens:

Det er mine idéer der betaler min husleje Forsanger Jacob Bellens fra Got You On Hvad går dit arbejde ud på? Jeg er sangskriver. Det er lidt en blanding af at være artist og skrive for andre, og så laver jeg også en gang imellem noget musik til TV med Jesper Elnegaard. Men det er ikke det, der stikker mest ud ift. penge. Der er det helt klart at være copyrighter og sætte ting på min Koda-portefølje. Det er noget med hele tiden at generere nyt materiale for at generere indtægt. Dét er klart mit hovederhverv. Er du signet på et label mht. at skrive for/med andre? Nej. Men jeg har skrevet tekster for artister og bands hos for eksempel The Bank. Det er tilfældigt, hvordan det er kommet i stand. Nogle gange har artister kontaktet mig, eller jeg har kontaktet dem. Co-writing er noget, jeg løbende øver mig i. Jeg kan stadig ikke give mig helt hen til den del, der er jeg nok for meget artist. Men jeg kunne vildt godt tænke mig at være i en setting, hvor jeg kan blive brugt mere. Flere gange til co-writes kan jeg føle, at det, jeg faktisk kan, har en stor værdi for andre. Det kan føles fattigt kun at bruge det på mig selv. Og så er dét den store motivation for mig. Hvem har du skrevet for/med? Anya, Benal, Asteroid’s Gaxay Tour. Jeg også skrevet en del tekster for Who Made Who, der er endt på deres første tre plader, så vidt jeg husker. Det kom i stand, fordi Who Made Who syntes, det var en hurdle at skrive tekster. Og så vi lavede en aftale om, at de fik nogle do-

Tape lever af at skrive musik og tekster. Her fortæller manden, der også drysser guldstøv på andre kunstnere, hvordan en typisk arbejdsuge ser ud. kumenter med tekst, jeg ikke havde brugt til noget - nogle hvor jeg bare havde øvet mig på at skrive. Det var vist det første, hvor jeg var knyttet til andre acts som ”tekstkonsulent”. Med Benal har det været omkvæd, jeg har skrevet oven på et instrumentalt track, og så har Benjamin Hav, der rapper, selv skrevet sine raps. Hvad med økonomien i sidste ende? Det er forskelligt, hvor meget det giver for mig at co-write. Nogle gange har jeg endt med at få måske 10 procent eller 4 procent, fordi måske tre linjer er kommet med på den endelige udgivelse. Hvordan skriver du sange? Jeg synes, det er vigtigt at finde nye og friske processer, når det kommer til at få idéer. Jeg har fx brugt musikprogrammet Garageband på telefonen rigtigt meget. For tiden har jeg meget optur over memo-funktionen på telefonen, hvor jeg kan indtale mine noter. Jeg forsøger mig generelt med processer, der gør det nemmere for mig at få mine tanker ned på papir. Det er mine idéer, der gør, at jeg kan betale husleje og købe mad. Og for at blive bedre til at få ideer skal jeg være afbalanceret.

Så det handler for dig, om at have det godt? Ja, det kan du godt sige. Hvis jeg ikke har det godt, laver jeg ikke god musik. Det handler om at have det godt med mig selv, være en god far for min datter, være en god kæreste og en god ven. Det hele smitter af. Så er der flere ting, jeg kan skrive om, der kommer fra et godt sted. På et tidspunkt fandt jeg også ud af, at det ikke er hele tiden, jeg kan lave musik. Før det brugte jeg meget tid på at være i gang hele tiden. Men efterhånden er det gået op for mig, at det at være sangskriver handler om at få indtryk og bearbejde dem som en svamp. Kommer der noget ind, så kommer der noget ud i den anden ende. Jeg slår ikke mig selv så hårdt i hovedet mere hver dag. Der er i forvejen lidt en indbygget pisk i at skulle være i gang, for ellers kommer der ingen indtægter. Hvilket kan være meget sundt, men man skal også lige balancere det. Den amerikanske producer Rick Rubin har sådan nogle talks pt., hvor man se, hvordan kendte typer som Pharrel Williams også går mega meget op i velvære. Du skal have styr på din maskine, før du kan bruge den optimalt.

Hvordan arbejder du bedst? Det har taget mange år at fokusere på, hvad der giver mest mening for mig at bruge tid på, og hvordan jeg arbejder bedst. Jeg har god erfaring med at udnytte timerne ml. kl. 8-12, for der er en god energi dér. Og så sidder jeg for det meste ude og arbejder på en cafe. Det bliver ca. det samme, som hvis jeg skulle betale husleje i et studie. På caféerne kan jeg konkret sidde og lave tracks på telefonen eller computeren med et par hovedtelefoner i ørerne. Og så kan jeg generelt godt lide at være mobil. Det er ofte, når jeg er på vej videre, at der kommer en idé, jeg kan optage på telefonen. Hvor meget tid bruger du på at skrive i løbet af en uge? Jeg skriver hver gang, jeg ikke skal noget andet. Hvis der så en dag er for mange overspringshandlinger, ligger der også et stort psykologisk arbejde i at sige, ”det er okay”. For eksempel kan jeg sagtens havne i en eller anden hip-hop-spiral på Youtube, men jeg prøver at være bevidst om, hvorfor jeg gør det. For det kan sagtens være konstruktivt, hvis jeg har den rette vinkel på det indvendigt. Hvis jeg er til stede i det, spilder jeg ikke tiden. Så bliver det til uddannelse af mit kreative virke, og det kan generere lyst. Jeg har faktisk aldrig følt mig som fuldtidsmusiker, for jeg laver musik, når jeg har lyst. Og det er gået meget godt de sidste mange år, så der må være noget rigtigt i den måde, jeg gør det på. MUSIKKEN ⁄⁄ 37


DMFkb

INTERVIEW Af Mads Mazanti

Adam, Christina og Rikke i Liv&Død’s lokaler i Indre By. Foto: Mads Mazanti

Musik skaber fæl Musiker og journaliststuderende Adam Scavenius er i starten af 20’erne. Da han pludseligt mistede sin mor for mindre end to år siden oplevede han, hvor svært det er at finde et fælles sprog og et naturligt rum at tale om sorg i. Adam tog derfor initiativet til projektet SorgBar – en eventrække, der med musik og samtale som løftestænger henvender sig til alle, der har mistet eller er i berøring med sorg. Landsforeningen Liv&Død, der bl.a. arbejder for at nedbryde tabuet omkring døden, bakker Adam og projektet SorgBar op med konkret hjælp og rådgivning. Også øvelokaleforeningen EKHO EKHO på Refshaleøen støtter op om og lægger lokaler til Adams initiativ, som han har skabt sammen med sin studie38 ⁄⁄ MUSIKKEN

kammerat, Christina, fra journalisthøjskolen. De første tre udgaver af SorgBar, afvikles i april, maj og juni. Rikke Aaberg Pedersen er projekt- og udviklingskonsulent i Liv&Død. Som projektleder på SorgBar sætter hun her flere ord på initiativet og de indtil videre tre planlagte arrangementer: Hvad er jeres primære mål med SorgBar? Vores primære mål med SorgBar er at bekæmpe ensomhed hos sørgende. Det gør vi gennem samtaler, fælles oplevelser og så selvfølgelig musikken. I Landsforeningen Liv&Død arbejder vi for en værdig afsked med livet og for at nedbryde tabuet om døden. SorgBar rammer meget konkret ned i begge

disse felter: En værdig afsked med livet hænger også sammen med, at de efterladte får rum og plads til at sørge på deres egen måde. De tilbud, der findes i dag i forhold til sorgbearbejdelse, taler ikke til alle – det er noget, der ligger til grund for at ideen kom til verden. Samtalen, der finder sted i SorgBar, vil i sig selv være med til at nedbryde tabuer om sorg og død. Og så vil det smitte – at mennesker på nye måder beskæftiger sig med samtaler om det allersværeste i livet – så forhåbentlig er dette bare begyndelsen på en bevægelse, hvor vi sammen finder nye strategier til at håndtere sorg. Hvad kan musik bruges til i sorgbearbejdelse og italesættelse af sorg generelt? Gennem tiden har mennesker

brugt kunsten og måske i særdeleshed musikken til at beskrive og håndtere begivenheder og følelser, der ligger uden for sproget. Sorg er en stor og klodset følelse – meget upraktisk i en moderne tilværelse. Den kan være vanskelig, at forklare for andre. Musikken kan bibringe en fælles forståelse for det, der er vanskeligt at fortælle om og vanskeligt at forstå. I Landsforeningen Liv&Død ved vi, at musik betyder meget for mange efterladte, fordi de der kan få en følelse af at blive genkendt. Samtidig bruger nogle også musik til at mindes de døde. Derfor er det også interessant, at SorgBar vil foregå et sted som EKHO EKHO, hvor mange unge kunstnere er i færd med at opdage og realisere sig selv


SorgBar er en række gratis events, der via samtale, samvær og live-musik skaber et rum, hvor mennesker ramt af sorg kan rustes til bedre at møde omverdenen. De tre første pilot-events afvikles i løbet af foråret 2020 i øvelokaleforeningen EKHO EKHO på Refshaleøen. Her fortæller projektog udviklingskonsulent Rikke Aaberg Pedersen fra foreningen Liv&Død mere om projektet

llesskab i sorgen som musikere. Der er potentielt en stor synergi i det. Hvilke arrangementer er planlagt? Der er planlagt tre arrangementer for SorgBar: 2. april, 7. maj og 4. juni. Vi har valgt at afholde SorgBar på torsdage, fordi det er en dag, som ikke signalerer ”vi skal feste igennem”, men alligevel associeres med en eller anden grad af forestående frihed eller afslapning for de fleste. SorgBar bliver afholdt på Refshaleøen i EKHO EKHO. EKHO EKHO er musikalsk fællesskab med øvelokaler, og et sted med åbne døre og arme. Der er en stor grad af mangfoldighed. Lokalet, hvor vi vil afholde SorgBar, står relativt bart, hvilket betyder, at vi kan lave stemningsskift ved hjælp af lys og planter eksempelvis.

Derudover er der også noget fint i, at det ligger på Refshaleøen. Det er tæt på byen, men alligevel afsondret. På en eller anden måde er der noget poetisk over den måde, det spejler det, at være i sorg: man er midt i livet, men samtidig afsondret fra det. Hvilke musikere har I lavet aftaler med? I skrivende stund befinder vi os i et spændingsfelt mellem aftaler, der skal på plads og midler, der skal rejses til at realisere begivenheden. Så p.t kan vi ikke offentliggøre navne. Vi har talt med artister, der på forskellige måder har arbejdet med sorg i deres musik. Hvilke oplægsholdere har I lavet aftale med? Det er centralt for os, at oplægs-

holderne er mennesker, der oplever sorg på lige vilkår med dem, som kommer til SorgBar. Vi er ikke nødvendigvis interesserede i at høre, hvad en ekspert har at sige i SorgBar. Oplægsholderne kommer derfor til at være mennesker, som vi ved kan og vil dele deres historie. I udgangspunktet laver vi aftaler med personer inden hvert arrangement, men efterhånden, som det vokser, er tanken, at man også kan dele sin historie som ”menig” deltager, hvis man får lyst på aftenen. Hvem kan deltage i arrangementerne? SorgBar er for alle, der er i berøring med sorg. Der er ingen aldersgrænse, og ingen regler for, at man skal have lidt en særlig form for tab for at kunne

være med. Det handler om at være sammen. Vores ønske er, at man som én, der har mistet, tager en pårørende med for at dele en oplevelse eller for at vise, hvad det går ud på, det med at sørge. Endnu mere vidunderligt ville det være, hvis en pårørende til en person i sorg ville tage initiativet og sige: ”Hey, jeg har hørt om det her SorgBar, vil du ikke tage med mig derhen?” På den måde vil samtalen om de svære ting løfte sig ud af arrangementet og finde fodfæste i hverdagslivet mellem mennesker. Det ville være smukt. Hvad koster det at deltage? Det er gratis at deltage, og man kan nemt tilmelde sig SorgBar via Landsforeningen Liv&Døds hjemmeside livogdoed.dk MUSIKKEN ⁄⁄ 39


GENERALFORSAMLING Den årlige generalforsamling er DMF Københavns højeste myndighed. Det er her bestyrelsen vælges, aktuelle sager debatteres og lovændringsforslag drøftes. Det er også her du som medlem kan møde dine kolleger og fremføre dine synspunkter. Da 2020 er kongresår er der desuden valg af delegerede og suppleanter til DMF kongressen. DMF Københavns love ligger på afdelingens hjemmeside www.dmfkbh.dk. Her kan man bla. læse at ”forslag, der ønskes behandlet på en ordinær generalforsamling, skal være bestyrelsen i hænde senest 5 uger før generalforsamlingen afholdes.” DMF Københavns formand Michael Justesen fortæller her om generalforsamlingen: Fortalt til Mads Mazanti Hvilken betydning har afdelingens generalforsamling? Generalforsamlingen har betydning, fordi det er den direkte nøgle til medlemsindflydelse. Her har alle medlemmer adgang, de kan stille forslag og vælge de kandidater, som de synes bedst om. Eller de kan selv stille op til bestyrelsen, få direkte indflydelse og være med til at hjælpe deres kolleger.

På valg er i år: Næstformand Benjamin Aggerbæk, bestyrelsesmedlemmerne Jesper Løvdal, Anne Eltard, Sune Wedam og Jacob Dam Fredens samt de fire suppleanter Daniel Engholt Carlsen, Karsten Bagge, Mai Seidelin Nørby og Kaspar Parby Vig. Der er desuden valg af delegerede og suppleanter til DMF kongressen 2020.

BAGSIDEN

Modtager:

DMF Københavns generalforsamling afholdes i 2020 søndag den 3. maj i København.

Afsender:

Hvem må dukke op til generalforsamlingen? Alle medlemmer af DMF København, som ikke er i kontingentrestance, har adgang på og til generalforsamlingen.

DANSK MUSIKER FORBUND KØBENHAVN

Hvorfor er det vigtigt at komme til den årlige generalforsamling? En generalforsamling er et tungt apparat og dyrt at gennemføre. Derfor holder vi ’kun’ én om året, og derfor er det vigtigt at møde op, hvis man ønsker at blive hørt og få indflydelse.

Profile for DMF København Dansk Musiker Forbund

MUSIKKEN 1.20