Page 7

Tem

DEN KREATIVE ÅRE

FAKTA

Af Mads Mazanti · Foto af Mads Mazanti

Christian Balvig • Født i 1991.

N

Den kreative åre flyder frit hos pianist Christian Balvig. For ham handler det om at indfange alle de steder i livet, der vækker inspirationen, og benytte disse magiske øjeblikke som tilgang til nye kompositioner.

• Fra Aarhus, men bor i dag i Oslo. • Uddannet BA i Rytmisk klaver ved

RMC i København og nordisk kandidat i Komposition og Improvi- sation (Nocom) i København, Göteborg og Oslo.

• Pladeaktuel i 2017 med Christian Balvig Sekstet (Amp Records) samt fri musik bandet Transitory Museum Of Minds.

• Arrangør hos Copenhagen Phil; bl.a. for Love Shop, When Saints Go Machine og Lowly.

• Keyboardist i det norske popband

“For mig handler det om at skrælle alt det væk, jeg ikke reagerer på”

Han kommer stormende ud af svingdøren fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium på Rosenørns Allé. Med telefonen i den ene hånd, åbentstående frakke, grøn strikhue og stort smil på læben. Som det mest naturlige i verden uddeler han et goddag-kram, selvom vi aldrig har truffet hinanden før. Indtil nu har vores kommunikation begrænset sig til et par koordinerende sms’er, hvor det ret tydeligt fremgår, at Christian Balvig er en efterspurgt og travl komponist, arrangør og musiker. Korrespondancen foregår natten før vores interview-aftale, og umiddelbart efter Christian Balvig har spillet koncert i Christianias jazzklub på Børneteatret. Her aftaler vi at tage en snak på 45 minutter, inden han er nødt til at haste videre for at nå et fly hjem til Oslo. Interviewet skal derfor helst ligge tæt på Forum eller Nørreport metro, så han hurtigt kan komme til lufthavnen. Han understreger beroligende, at han har fast check in, så vi skal nok nå vores snak. Kreativ coach Det netop afsluttede møde på konservatoriet var med folkene bag Copenhagen Phil’s koncept ’60 Minutes’. Christian Balvig er arrangør og musikalsk tovholder på den populære koncertrække. Den kommende koncert er et match mellem noise pop bandet Lowly og symfonikerne i Copenhagen Phil. Men meget sigende for vores samtale er det en ny idé, der trænger sig på hos Christian Balvig, da vi

slår os ned med kaffe og ginger ale på en støjfyldt café tæt på konservatoriet. - Jeg er vildt god til at hjælpe folk, der er gået i stå med noget kreativt. Jeg har altid et eller andet, man kan gøre, og har meget lyst til at blive en slags coach og give skype-sessions, fordi jeg brænder så meget for det. Hvis jeg kan, vil jeg rigtig gerne hjælpe folk, indleder Christian Balvig. Han har ikke konkret erfaring med rollen som kreativ coach, men vil gerne teste det af på musikere, der har brug for inputs til den kompositoriske proces. Christian Balvigs smittende energi og naturlige engagement er ikke til at tage fejl af. Efter få minutters samvær er det helt tydeligt, at jeg sidder over for et dybt inspireret og inspirerende menneske. - Jeg løber aldrig tør for kreativitet. Jeg går kun død på, at jeg falder i søvn eller ikke har tid nok. Det har jeg trænet op, fordi jeg har været ekstremt produktiv, siden jeg var 15 år. Jeg har en lang liste af tilgange til at starte eller komme videre med noget, fortsætter Christian Balvig om baggrunden for sin lyst til at hjælpe sine kolleger. Gør dig selv til lytter Den 25-årige pianist fortæller, at hans egen kreative åre for alvor begyndte at flyde, da han var omkring 15 år gammel. Selvom han har spillet musik, siden han var tre år, var det et spejlreflekskamera, der for alvor kickstartede hans kreative flow. - Det gik op for mig, at jo flere billeder jeg tog, jo større var chancen for, at der var ét,

LoveSpeake, som netop er blevet booket til at spille på South By South West-festivalen i Austin, Texas.

• Medforfatter til den gratis E-bog: ’Improvisationsundervisning for børn’ www.improvisationsundervisning.dk

Se mere på www.christianbalvig.dk

jeg kunne lide. Jeg slap hele selvbevidstheden om, at jeg skulle lave noget, jeg synes var godt, men gjorde mig selv til tilskuer for min egen kreativitet, siger Christian Balvig med umiskendelig aarhusiansk dialekt. Han er vokset op i Højbjerg med forældre, der begge er klassiske musikere. Et tilbagevendende tema i vores samtale er at vende hele processen om. At tage artisten ud af den kreative proces og lytte til sig selv. Ifølge Christian Balvig handler det ikke om at skulle lave noget, man er tilfreds med. Det handler om at lave noget og derefter læne sig tilbage og nyde det. - Det kan være meget små ting som at bladre billeder igennem uden at tænke på noget, men samtidig holde øje med, hvornår man vågner op, og hvornår man kommer til at tænke på noget andet. Man kan gøre præcis det samme med musik eller lyd. At være kreativ handler ikke om at skulle præstere. Det handler om, hvad man reagerer på. Hvad det er, man som

MUSIKKEN ⁄⁄ 13

Musikken 1.17