Issuu on Google+

MUSIKKEN // Tema: Den kreative åre // Royal Arena sparket i gang af Metallica // Portræt af Søren Jensen: 360 graders musiker

#1 FEBRUAR 2017


MUSIKKEN

Indhold ***

LEDER

Af Michael Justesen

UDGIVER: Dansk Musiker Forbund København Sankt Hans Torv 26, 1. 2200 København N T. +45 35 240 270 E. kbh@dmf.dk HJEMMESIDE:

Lederen // Sammenhold.................................................................................................................3 Afdelingen Informerer.........................................................................................................................4

www.dmfkbh.dk

Tema // Kreativitet er en eftertragtet egenskab.............................................................11

REDAKTION:

Tema // Vågn op!..............................................................................................................................12

(ansv.) Anine Fuglesang, Michael Justesen, Mads Mazanti

Tema // En sårbar rejse udi sangskrivning.........................................................................18 Tema // Voxpop: Kreativiteten vokser ud af faste rammer.......................................19

SKRIBENTER DETTE NR: Anine Fuglesang, Michael Justesen, Mads Mazanti, Hanne Marie le Fevre, Kaspar Vig, Benjamin

Tema // Kunstneriske ambitioner er et tveægget sværd...........................................22

Aggerbæk, Daniel Engholt Carlsen, Lone Laursen

Tema // Essay: Den Blå Avis ....................................................................................................27

FOTOGRAFER DETTE NR: Mads Mazanti, Anine Fuglesang, Benjamin Aggerbæk, Kristoffer Bang, Kirsten Bille, Aske Salling, Morten Langkilde, Erik Cheng, Adam Mørk LAYOUT:

Sammenhold

Tema // Kunstnermøde: Overrasker du dig selv?...........................................................28 Tema // “Kreativitet hænger sammen med selvforståelse„.....................................30 Tema // Erfaring er en noget, kun visdom kan give dig ...............................................32 Metallica brød lydmuren i Royal Arena .................................................................................35

Art Director, Christelvoss.com

Medlemsportræt: 360 graders musiker ...............................................................................38

Bange anelser fylder 2017. Til trods for at den økonomiske situation jf. økonomerne, er forbedret væsentligt, melder politikerne om kraftige besparelser, og at de offentlige udgifter skal reduceres - herunder de midler, der bruges på kulturen. Kommunerne er pålagt så kraftige besparelser, at de uanset deres generelle positive holdning til et aktivt kulturliv i kommunen tvinges til at følge med i den negative spiral. Det har haft mange omkostninger; de fleste af dem helt unødige.

Solidaritet Derfor er det fantastisk at opleve det sammenhold og solidaritet, som nu også Kapellets musikere har udvist, da de her i januar blev udsat for yderligere krav om besparelser. Kapellets fællesskab og sammenholdet blandt musikerne vandt over ledelsens åndsforladte sparekrav, og musikerne fik landet en aftale. En svær aftale, men en bedre aftale end den, som ledelsen forsøgte at presse igennem.

Forbundsformanden, Anders Laursen, sætter i sin leder i Musikeren fokus på Landsdelsorkestrenes situation og spørger helt berettiget, hvorvidt politikerne på Christiansborg kan være det bekendt. Man kunne fristes til at spørge, om de kan være dem selv bekendt, for i denne unuancerede politik er de ikke alene godt på vej til at ødelægge vores kulturarv, men de er desværre også godt i gang med at ødelægge en struktur på arbejdsmarkedet, der har gjort det muligt for den enkelte at ernære sig og leve af sit arbejde. Jeg tænker naturligvis her på arbejdsgiverens forsøg på at indføre kvotestillinger på faste arbejdspladser, altså i de faste orkestre. Arbejdspladser, hvor arbejdspresset i forvejen er stort – til tider voldsomt - og hvor de arbejdsmiljømæssige belastninger, som musikerne udsættes for, er nedbrydende for helbredet. Det fører til fysisk og psykisk slitage og kan derfor blive en afgørende faktor for den enkelte musikers karriere på arbejdsmarkedet.

Vi oplevede lignende sammenhold, da Underholdningsorkestret blev nedlagt. Der har musikerne ligeledes formået at stå sammen og kæmpe en meget ulig kamp for overlevelse. Det er jo ekstremt glædeligt, at det er lykkedes at bevare et nu velfungerende og kunstnerisk begavet orkester, som ved hjælp af kyndig ledelse og tæt sammenhold har formået at skabe fremadrettede betingelser, som sikrer orkestrets eksistens.

OPLAG: 3250 DEADLINE: 19. maj 2017 TRYK: Frederiksberg Bogtrykkeri

Ungdomsudvalget: Fra passion til profession ....................................................................40 Det skæve musikhjørne: Koloratur ..........................................................................................44 Klummen // Kunsten at få familieliv og karriere til at spille sammen ...............47

Solidaritet og sammenhold er vigtige begreber, som ligger dybt i musikernes natur og gener. Godt gået.

Forsidefoto: Mads Mazanti

MUSIKKEN ⁄⁄ 3


***

DMFkb

DMFkb

AFDELINGEN INFORMERER

*** AFDELINGEN INFORMERER

Af Lone Laursen · Fotos af Mads Mazanti

Afdelingens

Julestue

Glögg, chili con carne og skøn musik. Tak til Berlin-holdet: Rasmus Nelausen, Molly Koppel og Stine Klingsten. Og til Trio Klezmer: Channe Nussbaum (sang), Mette Schmidl (violin), Øyvind Ougaard (harmonika) for den gode atmosfære.

Det er blevet tid til DMF Københavns Generalforsamling Søndag den 7. maj 2017, kl. 15:00 Foreløbig dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Beretning om afdelingens virksomhed 3. Fremlæggelse af regnskab og beslutning om godkendelse 4. Indkomne forslag 5. Valg til ledige bestyrelsespladser og suppleanthverv (jvf. § 12) Valg af revisor og revisorsuppleant (jvf. § 14) 6. Valg til ledige bestyrelsesposter og suppleantpost i Understøttelsessamfundet (jf. § 17) 7. Skovtur for ældre og arbejdsledige medlemmer 8. Eventuelt Særlig invitation, beretning og regnskab udsendes særskilt senest den 23. april 2017.

Forslag, der ønskes behandlet på DMF Københavns generalforsamling, skal være bestyrelsen i hænde senest mandag den 3. april kl. 12:00.

Ad. dagsordenens punkt 5:

Forslag bedes indsendt eller afleveret til:

Bestyrelsesmedlemmer:

DMF København Sankt Hans Torv 26, 1. 2200 København N

Mail: kbh@dmf.dk Se også www.dmfkbh.dk

På valg: Formand, Michael Justesen – modtager genvalg

Benjamin Aggerbæk – modtager genvalg Carsten Smith-Nielsen – modtager genvalg Sara Nigard Rosendal – modtager genvalg

Suppleanter: Henrik Jansberg – modtager genvalg Kaspar Parby Vig – modtager genvalg Anne Eltard – modtager genvalg Maia Jochimsen – modtager IKKE genvalg

MUSIKKEN ⁄⁄ 5


BERLIN

Book et ophold i afdelingens lejlighed i prenzlauer berg

UO SKRIV DIN MENING

Hvis du er medlem i DMF København, har du mulighed for at nyde en uge i den evigt sydende kulturmetropol Berlin.

bohemekvarter tæt på Berlins mange live-klubber og de store klassiske koncertsteder.

Afdelingens lejlighed er fantastisk placeret i Prenzlauer Berg – lige på grænsen til Mitte og tæt på Alexander Platz. Et trendy og stemningsfuldt

De 109 m2 er udstyret til seks personer og indeholder stue, køkken, musikværelse med gear, badeværelse og gæstetoilet samt to soveværelser.

Der er 4 min. gang til nærmeste U-Bahn.

Følgende uger er til rådighed i juli, august og september 2017: 27 – 29 – 30 – 31 – 32 – 34 – 35 – 36 – 38 og 39. Vi trækker lod om ugerne. Du kan max søge på to forskellige uger pr. lodtrækning. Pris: kr. 2250,- + kr. 1000,i depositum. Depositum får du retur, medmindre der er sket

skader, bortkomst af nøgler eller rengøringen er utilstrækkelig. Skiftedag mandag. Interesseret? Kontakt Lone på tlf. 35 240 270 eller mail: kbh@dmf.dk

Fonde du kan søge som medlem af DMF kbh: MUSIKER LAURITZ JACOBSENS t HUSTRUS MINDELEGAT isOG

fr bet ø udl

Legatet uddeles som hjælp til videreuddannelse af unge strygere, fortrinsvis violinister. Ansøgningsfrist 20. januar 2017.

AAGE ANDERSENS ist LEGAT

fr bet ø udl

Legatet uddeles som hjælp til ældre og trængende medlemmer. Ansøgningsfrist 20. januar 2017.

INGE HASSELBALCH-LARSEN’S MINDELEGATER Legaterne uddeles som hjælp til videreuddannelse og humanitære formål. Ansøgningsfrist 31. marts 2017.

6 ⁄⁄ MUSIKKEN

af@dmf.dk

Frist for ansøgning: Mandag den 10. april 2017 kl. 12:00. Du kan forvente svar i midten af maj.

LÆS OM LEJLIGHEDEN OG SE INFOVIDEO PÅ DMFKBH.DK

Skriftlig ansøgning indeholdende fulde navn, CPR-nummer og supplerende oplysninger, der skønnes af betydning for uddelingen. Læs mere på www.dmfkbh.dk

DMF kbh vil gerne høre fra sine læsere. Er der emner, du savner at læse om i dit lokale medlemsblad? Så send dit forslag til ansv.redaktør, Anine Fuglesang

Deadline for forslag er tirsdag den 18. april 2017.

Citronhuset i Spanien 2017 DMF København har aftale med det dejlige feriehus fra marts til og med november 2017. Er du medlem i afdelingen har du mulighed for at leje huset. Du kan løbende booke én eller to sammenhængende uger efter først-til-mølle-princippet. Forkæl dig selv med et skønt ophold i de andalusiske bjerge. Huset er ikke så stort, men det er hyggeligt! Det ligger i den lille charmerende landsby Monda, ikke langt fra Marbella og solkysten.

Huset er indrettet til to eller max tre personer. Der kan dog også være plads til et par med to børn. Pris kr. 1.200,- pr. uge. Skiftedag er søndag. Læs mere på afdelingens hjemmeside: www.dmfkbh.dk Du kan også se, hvornår huset er ledigt og finde mere information på: www.citronhuset.dk Overvejer du at booke et ophold i Citronhuset, skal du kontakte Lone på telefon 35 240 270.

Scan koden og læs mere om fondene:

Følg Citronhuset på facebook

Få 15 % medlemsrabat på billeje hos Helle Hollis i Malaga. Reservation skal ske via Lone/DMF København.

Sønd skiftedag er Citronh ag i uset


DMFkb

***

KORT NYT

set hinanden før? Var det ikke i Scala i 1941? Det var noget helt unikt og fantastisk ved ham, som jeg ikke glemmer ham for.

Foto: Morten Langkilde

Jazzlegenden Svend Asmussen er død – 100 år gammel Violinvirtuosen, entertaineren og verdensmanden Svend Asmussen er stille gået bort den 7. februar i sit hjem i Dronningmølle, 100 år gammel. Svend Asmussen, der har været medlem af Dansk Musiker Forbund ad to omgange, først fra 1934-1965 og senest fra 1995 og frem til sin død, er fra den tid, hvor det kunne være svært at komme ind i DMF, hvis man ikke kunne noder. Men ind kom han, og i 2003 modtog Sven Asmussen DMF’s Hæderspris.

8 ⁄⁄ MUSIKKEN

- At kigge tilbage på Svend Asmussens karriere er som at bladre baglæns i historiebogen. Han var en fantastisk musiker og inspirator, der evnede at se det positive i tilværelsen, og som også var med til at gøre Danmark til et land med mange jazzviolinister. Det, at han inspirerede så mange til at kaste sig over violinen, har i

sig selv været en særlig kvalitet ved ham, lyder det fra Anders Laursen, formand for Dansk Musiker Forbund, der tilføjer, at Svend Asmussen var sin lange karriere bevidst og ofte kom med muntre bemærkninger, når han optrådte. - Han kunne finde på at fyre replikker af som: Undskyld lille frue, men har vi ikke

Svend Asmussen blev født i København den 28. februar 1916 og voksede op i et velhavende grossererhjem på Østerbro, hvor man gik til spil. Han var ikke mere end syv år, da han fik sin første violin. Som 12-årig debuterede han ved en havnefest i Hornbæk foran en flok fiskere, hvor han efter sigende var den første til at optræde med nummeret “Singin’ in the Rain.” Hans første professionelle debut fandt sted i 1933 i Apollo Teateret i København, og herfra tog karrieren fart. Svend Asmussen blev kendt i hele verden for sit violinspil og har gennem sin karriere nået utallige milepæle. Han har indspillet og optrådt med navne som Josefine Baker, Edith Piaf, Duke Ellington, Benny Goodman, Fats Waller, Mills Brothers, Stuff Smith og John Lewis. Han har lagt stemme til abekongen Louis i “Junglebogen”, og han var i en årrække fast inventar i Stig Lommers revyer, hvor hans musiktalent gik side om side med hans enestående flair for showbiz. Fra 1958-1962 var Svend Asmussen en del af den populære showtrio Swe-Danes sammen med Ulrik Neumann og svenske Alice Babs, der var med til at folkeliggøre

Klassiske musikere hædret med priser Den 23-årige violinist Kirstine Schneider har modtaget P2’s Talentpris. Det skete, da P2 i starten af februar uddelte sine klassiske musikpriser ved en priskoncert i Musikhuset i Aarhus. “Kirstine Schneider får P2 Talentprisen 2017 for at musicere med solistisk format og med en sjælden varme og naturlighed, så vi fornemmer musikkens indre liv,” lyder det i motiveringen. Den unge violinist har studeret på Manhattan School of Music og har både spillet i New York String Orchestra og givet koncerter i Carnegie Hall. Kirstine Schneider er nu tilbage i Danmark, hvor hun går på Det Kongelige Danske Musikakademi. Hendes indsats som solist i Esa-Pekka Salonens Violinkoncert sidste efterår var

jazzen. Verdensberømmelsen satte for alvor ind med besøg i Las Vegas og Los Angeles, og trioen nåede sågar at få et singlehit på Billboard. En tid, der ofte betegnes som karrierens højdepunkt. Et nyt kapitel i karrieren og i Svend Asmussens liv begyndte i 1992, da han sammen med bassist Jesper Lundgaard, trommeslager Aage Tanggaard og guitarist Jacob Fischer dannede kvartet og havde succesfuld virke frem til 2009. Endnu engang beviste Svend Asmussen, at triumferne fortsatte; også i en moden alder. Og for Jacob Fischer er det ikke blot en kær kollega, men også en god ven, der er gået bort. - Jeg vil huske ham for vores mange stunder på landevejen, og for de mange gode middage og samtaler vi har haft efter koncerterne. For mig betød Svend utrolig meget rent musikalsk, og jeg har lært meget af ham gennem årene. Han var jo en sand mester. Han har blandt andet lært mig, hvor vigtigt det er altid at respektere de mennesker, der kommer for at høre ens musik og sørge for, at de går glade derfra. Det sørgede han altid for, fortæller Jacob Fischer og fortsætter: - Der var altid stil over tingene. Svend var en sand elegantier og perfektionist, men det sjoveste var, hvis der skete noget uforudset på scenen. Det havde han det ikke helt godt med, og han var derfor altid

meget forberedt. Men han var god til at komme ud af de sjældne stunder, hvor han følte sig usikker. Svend Asmussen blev en legende inden for dansk jazz og et forbillede for mange. Han har med sit virke, sin perfektionisme og formfuldendte stil været med til at skrive dansk jazzhistorie, og det fortsatte til sent oppe i livet. Livsmodet var ellers ved at undslippe ham, da han efter 62 års ægteskab mistede sin kone Annegrethe i 2000. Men i 2002 mødte han den amerikanskfødte Ellen Bick Meier, der skulle blive hans muse og nye ægtefælle. Sammen rejste de blandt andet til Florida hver vinter, da det danske klima tog hårdt på den aldrende musiker, der i 2010 blev ramt af en blodprop. Med genoptræning lykkedes det dog Svend Asmussen at fortsætte sit violinspil i mere private rammer. Svend Asmussen døde kun få uger før sin 101 års fødselsdag, og Danmark har således mistet en violinvirtuos og folkekær entertainer af de helt store. Men hans musik og ikke mindst store inspiration blandt yngre generationer vil leve for altid.

Af Anine Fuglesang

en af årsagerne til, at Kirstine Schneider i dag kan kalde sig for P2’s Talent 2017. En pris, der hvert år bliver givet til en dansk musiker under 30 år eller til et ensemble, der har markeret sig i den forgangne koncertsæson. Årets Ildsjæl blev violinist Lisbeth Sagen, hvilket blandt andet er på baggrund af projektet ’MusikBeRiget’, hvor Lisbeth Sagen spiller for musik for indlagte på landets hospitaler. “Lisbeth Sagen bruger den klassiske musik i sin rene form til at skabe glæde og varme, når livet er sværest,” lyder det blandt andet i motiveringen. Allerede i november blev det meldt ud, at cellisten Andreas Brantelid skulle modtage prisen som P2 Kunstner 2017. Foto: Agnete Schlichtkrull · Kilde: dr.dk

MUSIKKEN ⁄⁄ 9


Mange musikere er fortrolige med at indspille deres musik i eget studie-set up. Men når det kommer til mikrofoner, skal man ofte ud og leje dyrt grej, når indspilningen skal lyde ekstra godt. Dette behov dækker vi i DMF København med to mikrofonpakker. Tonemester Jonas Jensen har sammensat én mikrofonpakke, som dækker de fleste behov, hvis man ønsker en ren og neutral optagelse, og én pakke med mikrofoner, der i højere grad er med til at farve lyden af dine optagelser.

TRANSPARANTE/NEUTRALE PAKKE:

FARVEDE/ ’BESKIDTE’ PAKKE:

Den transparante pakke består udelukkende af kondensatormikrofoner af højeste kvalitet. Mikrofoner, der har vist sit værd gennem årtier, som fortrukne på de store radioer og til klassiske indspilninger i topklasse i hele verden.

Pakken er sammensat af en række true and proven studieklassikere, der alle har en unik karakter og kan tilføje lidt ekstra dybde til indspilningerne. Pakken indeholder bl.a. en Brauner VM-1 - vokalmikrofon, som har været “go’to” mikrofonen til den lækre vokallyd i et par årtier. Vil du høre den? Tænd for radioen! Et Coles 4038 stereosæt bidrager med den lækre varme, detaljerede lyd, som kun en ribbonmikrofon kan give. Fantastisk studioklassiker fra de gode gamle BBC-dage.

Pakken indeholder bl.a. et matchende sæt DPA 4006, som er standard på DR, og som byder på en ekstremt naturtro gengivelse af både instrumenter og rum. I pakken finder du også Schoeps CMC5-MK4 , som er en utroligt detaljeret mikrofon både tæt på instrumentet eller som stereo hovedsæt. Pakken indeholder: • Dpa 4006 stereosæt • Dpa 4011 stereosæt • Schoeps CMC5 Stereosæt • Dpa 2011 stereosæt • 2 stk Neumann Tlm 103 Tilvalg til pakken: • RME Fireface 802 FireWire/USB lydkort • Focusrite ISA 828 8-kanals mikrofon forforstærker • Mikrofon stativer og kabler.

Pakken indeholder: • Brauner VM1 • Coles 4038 stereosæt • Neumann km 184 stereosæt • Akg C414 XLII stereosæt • Sennheiser 2 x MD421, 2 x e609 • Dpa 2006 stereosæt • Dpa 4099 clips mic. • Dpa d:vote • Shure: 2 x SM 57, 2 x beta 57 1 x beta 52 • 4 stk AKG C535 Tilvalg til pakken: • RME Fireface 802 FireWire/USB lydkort • Focusrite ISA 828 8-kanals mikrofon forforstærker • Mikrofon stativer og kabler.

HVORDAN OG HVORNÅR? Som medlem af DMF København kan du låne mikrofonpakkerne kvit og frit i en periode på op til to uger. For at lægge billet ind på dette medlemstilbud skal du kontakte afdelingen på tlf. 35 240 270, for at aftale, hvilken pakke du ønsker at låne og tidspunkt. 10 ⁄⁄ MUSIKKEN

Af Anine Fuglesang

tema intro

GRATIS LÅN AF MIKROFONPAKKER TIL OPTAGELSE AF DIN MUSIK

Tem

Eksklusivt tilbud til DMF Københavns medlemmer

DEN KREATIVE ÅRE

Kreativitet er en eftertragtet egenskab…

Både for arbejdsgivere, der gerne vil have innovative medarbejdere, for skolerne, der gerne ser, at deres elever er kreative – og ikke mindst for musikere, der lever af deres kreativitet. At være musiker er nemlig ensbetydende med at være skabende og inspireret store dele af tiden; hvad enten man er udøvende eller underviser. I denne udgave af MUSIKKEN zoomer vi ind på den vedvarende, kreative proces, der kan være både udfordrende, krævende og givende. Arbejdet afspejler en stor del af den, man er, og der er ofte tale om en proces, hvor kunstneren vender vrangen ud på sig selv og er i tæt kontakt med egne følelser. Det kræver mod at turde udstille sig selv og sine følelser, og det kræver selvindsigt at omsætte indre stemninger til kreative udtryk og forvandle det abstrakte til noget konkret. Og så skal man oven i købet fastholde sin kunstneriske integritet og udvikle sig og være relevant for omverden – alt sammen på én gang. Der er derfor ikke noget at sige til, at dét at skulle skabe og føle sig inspireret også kan være forbundet med et enormt forventningspres; ikke mindst fra en selv. Er jeg nu god nok? Fornyer jeg mig selv? Og hvad gør jeg, hvis jeg rammer den famøse mur, og inspirationen udebliver? For pianist og komponist Christian Balvig handler det ikke om at præstere; det handler derimod om at følge det, man reagerer på. At vende hele processen om og tage artisten ud af den kreative proces og i stedet lytte til sig selv. Og i stedet for at sigte efter at lave noget, man er tilfreds med, skal man sætte ambitionerne ned og koncentrere sig om at lave noget.

I forventningspresset ligger også en stålfasthed og et drive, der kan være ekstremt brugbar. Det mener i hvert fald musiker og forfatter Jacob Thorkild, der også påpeger, at personaer kan være en god metode til at frigive sig fra fordomme og indgroede vaner. I arbejdet med personaer sker der nemlig det, at måden at tænke på bliver anderledes, og det kan få stor betydning for både proces og produkt. Inspiration kan hentes mange steder. For sangerinden Kill J er det ofte indignation og vrede, der puster til ilden, mens det for forfatter og underviser på Rytmisk Musikkonservatorium Pablo Llambias er litteratur, udstillinger og sammenspillet med andre mennesker, der fodrer skabertrangen. Dogmer, regler og benspænd kan også virke fordrende for kreativiteten. Det oplever flere af de sangskrivere, der gennem årene har deltaget i Dansk Musiker Forbunds sangskriverworkshop Songwriter Summit. Her vokser kreativiteten ud af fastsatte rammer, og er der noget, som guitarist og sanger Rasmus Nelausen særligt har taget med sig fra workshoppen, er det, at alle kan være kreative. Det handler blot om ikke at skyde sine ideer ned med det samme. Og det er i virkeligheden pointen med dette tema; at alle kan være kreative. Det handler om at finde din vej i den skabende proces – og ikke mindst at finde dig selv. Så følg din mavefornemmelse, prøv tingene af og accepter, hvad der fungerer for dig. Uden at sammenligne dig med andre.

MUSIKKEN ⁄⁄ 11


Tem

DEN KREATIVE ÅRE

FAKTA

Af Mads Mazanti · Foto af Mads Mazanti

Christian Balvig • Født i 1991.

N

Den kreative åre flyder frit hos pianist Christian Balvig. For ham handler det om at indfange alle de steder i livet, der vækker inspirationen, og benytte disse magiske øjeblikke som tilgang til nye kompositioner.

• Fra Aarhus, men bor i dag i Oslo. • Uddannet BA i Rytmisk klaver ved

RMC i København og nordisk kandidat i Komposition og Improvi- sation (Nocom) i København, Göteborg og Oslo.

• Pladeaktuel i 2017 med Christian Balvig Sekstet (Amp Records) samt fri musik bandet Transitory Museum Of Minds.

• Arrangør hos Copenhagen Phil; bl.a. for Love Shop, When Saints Go Machine og Lowly.

• Keyboardist i det norske popband

“For mig handler det om at skrælle alt det væk, jeg ikke reagerer på”

Han kommer stormende ud af svingdøren fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium på Rosenørns Allé. Med telefonen i den ene hånd, åbentstående frakke, grøn strikhue og stort smil på læben. Som det mest naturlige i verden uddeler han et goddag-kram, selvom vi aldrig har truffet hinanden før. Indtil nu har vores kommunikation begrænset sig til et par koordinerende sms’er, hvor det ret tydeligt fremgår, at Christian Balvig er en efterspurgt og travl komponist, arrangør og musiker. Korrespondancen foregår natten før vores interview-aftale, og umiddelbart efter Christian Balvig har spillet koncert i Christianias jazzklub på Børneteatret. Her aftaler vi at tage en snak på 45 minutter, inden han er nødt til at haste videre for at nå et fly hjem til Oslo. Interviewet skal derfor helst ligge tæt på Forum eller Nørreport metro, så han hurtigt kan komme til lufthavnen. Han understreger beroligende, at han har fast check in, så vi skal nok nå vores snak. Kreativ coach Det netop afsluttede møde på konservatoriet var med folkene bag Copenhagen Phil’s koncept ’60 Minutes’. Christian Balvig er arrangør og musikalsk tovholder på den populære koncertrække. Den kommende koncert er et match mellem noise pop bandet Lowly og symfonikerne i Copenhagen Phil. Men meget sigende for vores samtale er det en ny idé, der trænger sig på hos Christian Balvig, da vi

slår os ned med kaffe og ginger ale på en støjfyldt café tæt på konservatoriet. - Jeg er vildt god til at hjælpe folk, der er gået i stå med noget kreativt. Jeg har altid et eller andet, man kan gøre, og har meget lyst til at blive en slags coach og give skype-sessions, fordi jeg brænder så meget for det. Hvis jeg kan, vil jeg rigtig gerne hjælpe folk, indleder Christian Balvig. Han har ikke konkret erfaring med rollen som kreativ coach, men vil gerne teste det af på musikere, der har brug for inputs til den kompositoriske proces. Christian Balvigs smittende energi og naturlige engagement er ikke til at tage fejl af. Efter få minutters samvær er det helt tydeligt, at jeg sidder over for et dybt inspireret og inspirerende menneske. - Jeg løber aldrig tør for kreativitet. Jeg går kun død på, at jeg falder i søvn eller ikke har tid nok. Det har jeg trænet op, fordi jeg har været ekstremt produktiv, siden jeg var 15 år. Jeg har en lang liste af tilgange til at starte eller komme videre med noget, fortsætter Christian Balvig om baggrunden for sin lyst til at hjælpe sine kolleger. Gør dig selv til lytter Den 25-årige pianist fortæller, at hans egen kreative åre for alvor begyndte at flyde, da han var omkring 15 år gammel. Selvom han har spillet musik, siden han var tre år, var det et spejlreflekskamera, der for alvor kickstartede hans kreative flow. - Det gik op for mig, at jo flere billeder jeg tog, jo større var chancen for, at der var ét,

LoveSpeake, som netop er blevet booket til at spille på South By South West-festivalen i Austin, Texas.

• Medforfatter til den gratis E-bog: ’Improvisationsundervisning for børn’ www.improvisationsundervisning.dk

Se mere på www.christianbalvig.dk

jeg kunne lide. Jeg slap hele selvbevidstheden om, at jeg skulle lave noget, jeg synes var godt, men gjorde mig selv til tilskuer for min egen kreativitet, siger Christian Balvig med umiskendelig aarhusiansk dialekt. Han er vokset op i Højbjerg med forældre, der begge er klassiske musikere. Et tilbagevendende tema i vores samtale er at vende hele processen om. At tage artisten ud af den kreative proces og lytte til sig selv. Ifølge Christian Balvig handler det ikke om at skulle lave noget, man er tilfreds med. Det handler om at lave noget og derefter læne sig tilbage og nyde det. - Det kan være meget små ting som at bladre billeder igennem uden at tænke på noget, men samtidig holde øje med, hvornår man vågner op, og hvornår man kommer til at tænke på noget andet. Man kan gøre præcis det samme med musik eller lyd. At være kreativ handler ikke om at skulle præstere. Det handler om, hvad man reagerer på. Hvad det er, man som

MUSIKKEN ⁄⁄ 13


Tem

DEN KREATIVE ÅRE

FANTASI ØVELSE #1

Af Mads Mazanti · Foto af Mads Mazanti

¥ “Når man har en skriveblokade, er det altid fordi, man har en forventning til det, man laver. Så handler det om at fjerne den forventning og sige: – Nu handler det ikke om at skrive. Det er trick nummer ét.”

kunstner vil vise folk. Hvad det er, man vil fortælle, fortæller Christian Balvig, der først som 15-årig kastede sig over klaveret. I de tidlige barneår spillede han violin, cello, klassisk slagtøj og lidt trommesæt, uden at det for alvor fængede. Til gengæld kan han tydeligt huske fornemmelsen første gang han spillede på sin fars klaver. - Jeg var 5-6 år og slog nærmest på tangenterne uden rigtig at kunne nå op. Jeg kan ikke huske, hvordan det lød, men jeg kan huske, hvordan det føltes i maven, refererer Christian Balvig. Den konkrete oplevelse ved klaveret var første gang, han mærkede magien ved selv at frembringe lyd og musik. Første gang han med egne ord vækkede sin kreativitet. - Når man er et lille barn, er man ligeglad med, hvordan det lyder, og om det er rigtigt eller forkert. Det, man reagerer på, er, om man vågner. Og nu er det akkurat samme ting; hvordan føles det i maven – vågner jeg? Den allerførste kreative

14 ⁄⁄ MUSIKKEN

impuls er hele tiden den, jeg forsøger at finde tilbage til, forklarer han. Hans kreative åre har i princippet ikke ændret sig. Den flyder stadig fra samme oprindelige udspring. På spørgsmålet om han formår at genfinde den følelse i en alder af 25, understreger Christian Balvig, at der ikke er tale om en følelse. - Det afgørende er, om man vågner op eller falder i søvn – det er dén distinktion. Du kan for eksempel have hørt musik i radioen i to timer, og pludselig kommer der noget musik, du reagerer på. Du bliver tændt på det, du hører. Hele kroppen vågner og bliver frisk og inspireret. Lige præcis dét jagter jeg i min egen musik ved at gøre mig selv til lytter, siger Christian Balvig, der er overbevist om, at man altid kan stole på sin egen inspiration ligegyldigt, hvordan den kommer til udtryk. Kunsten er at skrælle alt det væk, man ikke reagerer på. Find magien i musikken Skabertrangen fodrer Christian Balvig

Forestil dig en vej. Oven på vejen er der en bil, oven på bilen er der en stol, oven på stolen er der en frugt. Er det en vej, du kender? Hvis svaret er nej, har du bygget en vej på et splitsekund. Så hurtigt arbejder vores fantasi og intuition. Kender du ikke bilen, stolen eller frugten, har du designet en bil, stol eller måske en frugt, som slet ikke findes i den her verden.

FANTASI ØVELSE #2 Hvis jeg skal skrive for klarinet, forestiller jeg mig, at jeg har en koncertsal; jeg har et publikum. Der går en klarinettist ind på scenen, stiller sine noder op, tager klarinetten for munden og begynder at spille. Du sidder selv og lytter på det – du er den lyttende inde i dit hoved. Hos de fleste musikalske mennesker vil der komme et eller andet, klarinettisten spiller i den situation. Nu kan jeg begynde at skrue op for klarinetten inde i mit hoved, finde ud af hvad det er, den spiller. Ikke engang her har det noget med skaberkraft at gøre. Du sidder bare og lytter til den fiktive klarinettist inde i dit hoved. Herefter skriver du alt ned på noder eller lytter det hele af på dit instrument. Så sætter du dig ned igen. Du har slet ikke noget ansvar for det. Du trykker på play igen, og så kan det være, der kommer en melodi på tre toner, der tænder dig.

blandt andet ved at gå til en masse livekoncerter. - Der er bare noget over menneske-tilmenneske-mødet, som er utroligt vækkende. Det er lettere at tænde den kreative åre, når man bliver præsenteret for noget fysisk, der rammer én, siger han. Også når han lytter til indspillet musik, er han meget bevidst om det øjeblik, han bliver tændt. Og det første spørgsmål, han stiller sig selv, er altid: Hvad var det lige, der tændte mig dér? - Er det noget konkret? Er det en bestemt akkord? Hvis det er en bestemt voicing

af C-mol, hvor mit hjerte ligger, gælder det om straks at tage den akkord og putte den ind i en sammenhæng. Det er noget med at finde ud af, hvad, jeg synes, er magisk i musik. Så bliver det et sted, hvor jeg kan skrive fra. Starten på min næste komposition, siger han og fortsætter: - Jeg kan tage den akkord i et Radioheadnummer, der bare rammer mig, og så begynde at lege med den. Det er ikke at stjæle, for det er mig selv, der reagerer på det, og så er det mit. Christian Balvig mener ikke, at nogen har patent på musikken. Musikere skal lave musik, der udtrykker det, de er, det de føler og det, de tænder på. Det er første prioritet, når inspirationen og de kreative idéer skal fremelskes. Og hvis man er gået i stå, foreslår han, at man finder et stykke musik, man godt kan lide. - Jeg kan altid finde noget, der tænder mig både i andres musik, i min egen musik, i den koncert jeg hørte i går og måske i artiklen om den koncert, der kommer i morgen, siger han.

Vi vender tilbage til snakken om at skabe. Christian Balvig insisterer på, at man ikke skal forsøge at skabe noget, men derimod lytte; til musik og allermest til sig selv. Resten skal nok ordne sig hen ad vejen, som han udtrykker det. - Vi bliver alle sammen rørt eller ramt af noget. Vi skal dele det, vi bliver ramt af med hinanden for at gøre den her verden til et bedre sted. Hvis du går i stå, så bare glem det – gør ingenting. Du finder ikke på noget ved at tvinge dig selv, siger han. Det er helt åbenlyst, at Christian Balvig er en musiker, der er dybt nede i de kreative lag. Han vil hjertens gerne dele ud af alle sine tilgange og refleksioner, men synes ikke, at det giver mening at skære alle musikere over én kam. Han er derfor ikke så meget for at give ’fem gode råd’ til hele den samlede musikerstand, der søger et startpunkt for den næste komposition. I løbet af vores snak visualiserer han hellere sine pointer med en række forskellige fantasi-øvelser, som kan være skridt på vejen til at få åbnet for de kreative kanaler.

Skaberen skal ud Som kreativ musiker sørger Christian Balvig for at tilegne sig håndværksmæssige færdigheder, der kan tilføre kompositionsprocessen flere lag. For eksempel da han blev tændt af én bestemt flagolet-akkord på en CD med musik af Ravel. Dette førte til en tur på nettet for at finde lige nøjagtig det sted i noden, hvor flagelot-akkorden bliver spillet. I dette tilfælde en dur akkord orkestreret ud for tre violiner. - Det eneste sted i en kreativ proces, hvor du må bruge dit fulde analytiske apparat er, når du har indsamlet noget, du elsker. Dér skal du være helt is-tør analytisk og finde ud af, hvad det består af. Herefter kan du pakke det ned i bagagen og glemme alt om det, lyder det fra Christian Balvig, der forklarer, at han efterfølgende satte sig for at finde, lære og udforske alle flageolet-steder i hele Ravels repertoire. Og mestringen af flageoletter er nu blevet en del af hans kompositoriske værktøjskasse. - Lige pludselig skriver jeg flere flageolet-

MUSIKKEN ⁄⁄ 15


Tem

DEN KREATIVE ÅRE Af Mads Mazanti · Foto af Mads Mazanti

æ

“At være kreativ handler ikke om at skulle præstere. Det handler om, hvad man reagerer på.” ter i mine arrangementer til Lowly, men slet ikke på den måde Ravel brugte det. Jeg blev tændt af noget i Ravel, jeg lærte håndværket, og pludselig skriver jeg det også selv. Dér bliver jeg forsker. Så det er skiftet mellem at være lytter og forsker, men aldrig være skaber. Skaberen skal ud af det – det bliver noget rod, griner Christian Balvig. Han opfordrer grundlæggende mennesker til at være bevidste, for alt dét, vi giver bevidsthed, vokser. Det gælder alt; venskaber, kærlighedsliv eller måske evnen til at spille guitar. - Det, vi fodrer hjernen med, er også dét, den vil fodres tilbage med – feedback. Det

16 ⁄⁄ MUSIKKEN

er sindssygt vigtigt at erkende, at det er sådan, det hænger sammen. Hvis du giver fokus til alle de øjeblikke, du bliver grebet af noget, så er det dét, der vokser i dit liv. Ofte behøver man ikke gøre noget ved det, men bare sige: Waow! Nu blev jeg grebet – hvad var det, der greb mig?, siger den alsidige musiker og arrangør. Fjern forventningen Skriveblokering præger ikke Christian Balvigs kompositoriske virke. Som regel kan han finde en vej ud ved at starte forfra med et eller andet. - Når man har en skriveblokade, er det altid, fordi man har en forventning til det man laver. Så handler det om at fjerne den forventning og sige: nu handler det ikke om at skrive. Det er trick nummer ét, siger han og fortæller, at han for eksempel kan sætte sig ned og pludre på sit instrument, hvis han mangler en åbning. Han vågner, når de rigtige toner dukker op – når han “finder en ø”, som han beskriver det. Det kan sammenlignes med forfatteres flowskrivning, som han også refererer til. - Man kan sætte sig ned og skrive: Jeg kan ikke finde på noget at skrive lige nu. Jeg

ved slet ikke, hvad jeg skal skrive. Det er bare helt sort… Hov! “Det er bare helt sort” er en fed titel. Mit næste nummer skal hedde “Det er bare helt sort”, forklarer han med stor indlevelse. Og sådan fortsætter den kreative talestrøm fra Christian Balvig; med en blanding af eksempler, tanker, tilgange og kilder til inspiration. Tiden er gået, flyet til Oslo letter om en time. Mens vi tager overtøjet på, kommer han med et sidste vigtigt input: Han råder alle til at teame op med mennesker, de arbejder godt sammen med. Opsøge det frugtbare samarbejde, hvor man gensidigt inspirerer hinanden.

Christian Balvig:

– Har du brug for nye tilgange til din musik? ER DU GÅET I STÅ? Har du brug for hjælp til at få din musikalske kreativitet til at flyde? Har du brug for et par ekstra ører på din musik? Har du et nummer, en sang, et værk, som du ikke føler er forløst? Har du brug for en hemmelig sparringspartner eller Co-producent?

Jeg synes, det er det mest inspirerende i verden at kunne hjælpe andre skabende musikere og komponister videre i deres kreative flow og proces. Derfor har jeg brug for nogle kreative sjæle, som har lyst til at tage skype sessions med mig, hvor vi kan tænde kreativiteten endnu mere. Første time er gratis. Jeg selv har udviklet et højt kreativt flow og har let ved at sætte mig ind i andres musik. Jeg har mest erfaring inden for disse skabende felter.

1.) Komposition i alle afskygninger: I seq programmer, på noder, ved instrument, kollektivt m.m.

KONTAKT CHRISTIAN PÅ MAIL: ChristianBalvig@gmail.com

2.) Improvisationsbaseret musik i alle afskygninger: Grafisk, kollektivt, halvt noteret, instruktioner, direktioner mm. 3.) Producent: Mixing, blend, tilføjelser af små ideer, udfoldelse af allerede eksisterende materiale, oprydning i ideer.

COACH: Tjek også tilbuddet DMF-support, hvor Christian Balvig figurerer som coach. Indtast web-adressen i din browser eller søg efter dmf-support på artlab. www.artlab.dk /produkt/dmf-support-musik/

4.) Lyrik og digte.

MUSIKKEN ⁄⁄ 17


Tem

DEN KREATIVE ÅRE

FAKTA

Af Anine Fuglesang · Fotos af Benjamin Aggerbæk

Øvelser på Songwriter Summit

Songwriter Summit:

En sårbar rejse udi sangskrivning Når Dansk Musiker Forbunds årlige sangskriveruge Songwriter Summit løber af stablen, handler det ikke om resultatet, men om den kreative proces. En proces, der byder på flere skjulte gevinster for de deltagende musikere.

• Når de deltagende mødes i lufthavnen, bliver de hver bedt om at skrive 20 små sedler med henholdsvis 10 titler (på film, bøger musik etc.) og 10 akkord rundgange. • Sedlerne bliver senere brugt i de daglige sessions, hvis musikerne har svært ved at komme i gang med sang skrivningen. •

VOXPOP

KREATIVITETEN VOKSER UD AF FASTE RAMMER Alle kan være kreative; det handler bare om, hvor man starter. Og så er det en god øvelse at slippe kontrollen og skrive sange på samlebånd under fastlagte dogmer. Sådan lyder det fra to tidligere deltagere på Songwriter Summit.

I løbet af ugen bliver deltagerne bedt om at gå en tur i byen på 30 minutter og udvælge 5 ord, der popper op i deres hoved på turen.

• De fem ord skal de efterfølgende bruge i en sang.

- At være kunstnerisk og kreativ behøver ikke at være hårdt. Det er vigtigt, at man ser processen som en del af resultatet, og det er en vigtig pointe med Songwriter Summit. Sådan lyder det fra musiker Benjamin Aggerbæk, der hvert efterår rejser til Berlin for at lede Dansk Musiker Forbunds workshop Songwriter Summit, der har eksisteret siden 2008. I en uge bor en række musikere sammen i en lejlighed for at lade sig inspirere af hinanden. Som en del af dogmet for turen bliver de deltagende sangskrivere hver dag budt på to sessions af hver tre timer, hvor de udfordres til at skrive sammen i små grupper. Resultatet optræder de efterfølgende med for hinanden og publikum rundt om på barer og klubber i Berlin. - Når man sætter rammen på tre timer, bliver man tvunget til at træffe nogle valg i sangskrivningen. Så får man et mere eller mindre færdigt produkt, og det kan nogle gange overraske, hvor tæt på et endeligt resultat, man egentlig er kommet, fortæller Benjamin Aggerbæk og fortsætter: - Men det er meget grænseoverskridende for de deltagende musikere at deltage i de her co-write sessions. Derfor er det vigtigt, at de ved, at det ikke handler om produktet, men mere om processen. Mine forventninger er ikke, at de skriver et hit. Det handler

18 ⁄⁄ MUSIKKEN

mere om, at de tør åbne sig for hinanden og dele. På den måde får de en masse ud af processen; en masse skjulte gevinster såsom at turde være sårbar over for andre. Det kan hjælpe til, at de måske senere bruger hinanden i deres videre sangskrivning, fortæller Benjamin Aggerbæk, der selv har oplevet, hvor grænseoverskridende det kan være at dele sit materiale med andre. - Jeg oplevede selv de første 10-12 år af mit sangskriverskab, at det var en meget personlig rejse ind i hver enkelt sang, og det var noget, jeg først delte, når det var færdigt. Under selve processen følte jeg mig for sårbar. Derfor nurser jeg også de deltagende så meget som muligt og forsøger at skabe et rum, som er trygt for dem. Et netværk, der er guld værd Benjamin Aggerbæk understreger, at det langt hen ad vejen i processen også bare skal handle om at have det sjovt. At være resultatorienteret er selvfølgelig vigtigt og et godt drive, men 99 procent af tiden bliver brugt på processen. Man skal derfor have det godt og føle en form for lethed med det kreative flow. En stor gevinst ved Songwriter Summit er også netværksdelen. Gennem co-write sessions og mødet med tyske sangskrivere, opnår de deltagende sangskrivere et større netværk, som mange gør brug af senere i deres karriere. - Berlin bliver ofte en helt anden by for mange af dem bagefter. Pludselig har de kontakter i et nyt miljø, og det er guld værd. Der er sågar kommet en Songwriter Summit-baby ud af workshoppen. Jonas Dahl og Katharina Gade mødte hinanden på sangskriverugen og er i dag blevet en familie på tre. Det er da en sjov, lille krølle på historien, fortæller Benjamin Aggerbæk grinende.

Rasmus Nelausen 22 år · Guitarist og sanger Deltog i 2016 Hvordan vil du beskrive kreativiteten, der er på Songwriter Summit? Når man er af sted med formålet kun at skrive, er man tvunget til at finde kreativiteten frem, og det kan umiddelbart være svære odds. Men når vi er så mange af sted, og det er så koncentreret i en hel uge, er det som om kreativiteten hele tiden hænger over ens hoved og vokser, så det bliver lettere og lettere. Hvordan er det at være skabende og kreativ på kommando? Det er svært, men det er en super god øvelse at blive tvunget til det. Der kommer som regel nogle virkelig spændende ting ud af at tro, at man ikke har noget på hjerte, og så enten stille sig selv nogle dogmer eller få en opgave. Så kommer det lidt af sig selv. Sådan oplevede jeg det i hvert fald. Så lader man kreativiteten vokse ud af de rammer.

Hvilke følelser er der forbundet med at være kreativ på kommando? Man vil altid gerne præstere, så når man er af sted på sådan en tur og oplever, at der ikke hersker nogen forventninger til en, oplever man det som befriende. Det blev gjort tydeligt for os, at det ikke var hensigten at skrive to hits om dagen. Formålet var udelukkende at sætte den kreative proces i gang. Det hjælper rigtig meget til, at man fra starten ikke sidder med følelsen af at have lyst til at give op, fordi man umiddelbart ikke har nogle idéer. Man kan sagtens blive træt og drænet for energi og idéer. Men ved at fremkalde nogle følelser, kan man som regel altid finde et udgangspunkt for kreativiteten. Hvad har du håndværksmæssigt fået ud af at deltage på Songwriter Summit? Det fungerer rigtig godt for mig at opstille dogmer eller finde et billede, som jeg skal hente inspiration fra. Men det jeg faktisk fik mest ud af var at opleve, hvordan andre sangskrivere går til en sang og prøve at forstå deres tilgang. Man ender tit med at bruge de samme metoder, når man skal skrive sange, og det kan derfor blive ensformigt. Så at se, hvordan andre arbejder, er inspirerende. Hvad får du ud af at skrive sammen med andre i modsætning til at skrive alene? Det er rigtig rart at sparre med andre; også selvom det kan være angstprovokerende, fordi man ikke ved, hvad de andre tænker. Men at få fleres øjne på ens tekster, kan være rigtig givende. Nogle gange kæmper man måske bare med én akkord, og så kan andre sætte ord på, hvad der skal udskiftes.

Hvad betød det for kreativiteten, at de vante omgivelser var skiftet ud med Berlin? Bare det at komme ud af de vante rammer og gå en tur i et nyt område er enormt inspirerende. Vi gik lange ture og observerede, så, følte og mærkede. Det gør man måske ikke på samme måde herhjemme. Man fik hele tiden nye indtryk og nye billeder på nethinden. Har du andet på hjerte angående turen? Det var rart at få sat nogle rammer på noget så abstrakt som kreativitet og få afmystificeret det. Alle kan være kreative; det handler bare om, hvor man starter. For nogle kommer det let, for andre kræver det nogle klare rammer at komme i gang. Men at være kreativ er i virkeligheden noget alle kan være. Det handler blot om ikke at skyde sine ideer ned med det samme.

“Det var rart at få sat nogle rammer på noget så abstrakt som kreativitet og få afmystificeret det. Alle kan være kreative.” – RASMUS NELAUSEN

MUSIKKEN ⁄⁄ 19


.Website .Webshop .Blog .GrafiskDesign { Squarespace-specialist: 100%; }

Tem

DEN KREATIVE ÅRE Af Anine Fuglesang · Foto af Aske Salling

“Jeg arbejder utrolig godt op til en deadline og bliver mere kreativ og hurtig, når der er pres på.” – ANNA SCHARLING

Anna Scharling 29 år · Vokal, klaver og guitar Deltog i 2013 Hvordan vil du beskrive kreativiteten, der er på Songwriter Summit? Kreativiteten er på sit højdepunkt, når 10 mennesker konstant arbejder på højtryk for at skabe noget sammen, og det summer i alle kroge af lejligheden. De ting, der blev lavet, husker jeg som værende af høj kvalitet. Og der opstår en magisk energi, når man vender tilbage fra sin sangskriver session, og sangene bliver delt med hinanden. Sådanne øjeblikke vil altid være nogle af de mest intense og smukke stunder, man kan opstøve på sangskrivergrund. For mig kommer kreativiteten flydende som et vandfald, så snart der bliver sat nogle specifikke rammer op, og når nogen forventer, at man er færdig. Jeg tror, de fleste sangskrivere kender problematikken med ikke at færdiggøre en sang, og det er bare ikke rigtig en mulighed på de her ture. Personligt var det nok den største udfordring, men når man giver slip på perfektionisten, bliver det også en kæmpe lettelse, og kreativitet kommer som regel automatisk op i højeste gear, når man arbejder på den måde. Hvad har du håndværksmæssigt fået ud af at deltage på Songwriter Summit? Det har været en øvelse for mig i at slippe kontrollen og i at producere sange på samlebånd; altså at producere noget godt på kort tid, og det bliver man jo bare automatisk bedre til, jo mere man gør det. Så jeg er helt klart blevet inspireret til at arbejde på samme effektive måde hjemme. Samtidig får man nogle helt konkrete idéer til at give sig selv et emne eller en ramme at skrive

inden for, både i musik og tekstuniverset. Jeg ved dog ikke, hvor meget jeg bruger det selv. Det virker på en eller anden måde bedst, når man får rammerne af andre. Hvordan var det at være skabende og kreativ på kommando? Det kommer nok an på, hvordan man arbejder bedst. Jeg arbejder utrolig godt op til en deadline og bliver mere kreativ og hurtig, når der er pres på. Så for mig er det fantastisk at få en tids- og emneramme. Det gør, at du har et startsted, og det er tit alt, man har brug for for at skrive en tekst. Hvilke følelser er der forbundet med at være kreativ på kommando? For mig gælder det om at få min hjerne ind i et fokuseret mode, som når man løser en sudoku eller skriver en vigtig opgave, så man er 100 procent fokuseret og inspireret. Dér er jeg i mit es. Før jeg rammer det punkt, kan man til gengæld opleve mig i en højst ucharmerende tilstand af frustration. Jeg tror, alle de (stakkels) sangskriver-lærere, jeg har haft, har set mig i mine mest kritiske (og bedste) øjeblikke. Så rammerne har en bagside, men jeg er som regel kommet ud på den anden side med en sang, jeg ikke ville have været foruden. Hvad får du ud af at skrive sange sammen med andre i modsætning til at skrive alene? Det var en ny oplevelse for mig at skrive med andre, så hele det aspekt var lidt angstprovokerende. Men det er en disci-

plin, man bliver bedre til, jo flere gange man gør det. Hvis man til gengæld giver sig hen til det, er der jo nogle klare fordele ved at skrive med andre. Hvis man rammer den berømte mur, har man dobbelt så stor chance for at komme hurtigt videre, hvis ellers samarbejdet fungerer. Man er nok mere løsningsorienteret, når man skriver med en anden, for man kan ikke så godt lave en scene og give op, når ansvaret for at færdiggøre sangen er fælles. Derudover foregår der jo en kreativ sparring, idéer bliver delt, og man finder ud af, hvad man kan, og udvider sin horisont for, hvordan andre gør det. Hvad betød det for kreativiteten, at de vante omgivelser var skiftet ud med Berlin? Jeg er ret tosset med Berlin, så bare tanken om at være i Berlin var inspirerende. Men rent konkret var det ikke meget, vi så til byen i og med, at vi arbejdede konstant. I princippet kunne det nok have foregået hvor som helst, da vi var meget indenfor. Men generelt set er dét at flytte sig til nye omgivelser perfekt for kreativiteten. Det gælder også, hvis man spiller på et nyt instrument eller arbejder med en ny lyd, et nyt rum, en ny kuglepen; alt, der sender tankerne nye steder hen.

Er du kunstner, performer, artist, eller musiker? Så vil du elske Squarespace! Få et smukt og fleksibelt CMS system som vokser med dig og din kunst. Slut med hovedbrud og søvnløse nætter over teknik, grafik og koder. – Jeg designer og supporter din professionelle online profil.

Christelvoss.com

Squarespace webdesigner

20 ⁄⁄ MUSIKKEN


Tem

DEN KREATIVE ÅRE

FAKTA

Af Kaspar Vig · Foto af Kirsten Bille

“Det er meget blokerende for en kreativ proces, hvis man allerede fra starten har en forestilling om, hvad det er, man skal.”

Kunstneriske ambitioner er et tveægget sværd “En skriveblokering kan ikke gøre én noget, hvis man ikke er bange for den.”

En formiddag i januar var MUSIKKEN på besøg hos forfatter Pablo Llambias til en snak om at være skabende kunstner og om de mange former for blokeringer, der kan opstå i forbindelse med det kreative arbejde. Pablo Llambias ville i virkeligheden ikke have noget imod ikke at lave kunst. Det er en belastning for omgivelserne og for én selv, for der er ikke tale om et otte-til-fire arbejde. Man er derimod i gang hele tiden, og det har en pris, man skal være villig til at betale. Det mener i hvert fald forfatter og tidligere rektor på Forfatterskolen Pablo Llambias. Man bliver nødt til at være hensynsløs og lidt egoistisk, når man er i en kreativ proces, og det går ud over familie og venner. Pablo Llambias forstår godt, at mange kunstnere kan have lyst til at lade være.

22 ⁄⁄ MUSIKKEN

At opgive sit kunstneriske virke. - Kunstneriske ambitioner er et tveægget sværd. Det er dejligt, når det går godt, men det er et helvede, når det går dårligt. Og det kan omgivelserne også mærke. Men hvad gør man, når man vil fastholde inspirationen, være aktiv kunstner og stadig være i stand til at indgå i virkelighedens forventninger? Ifølge Pablo Llambias handler det om timing og aktiv udgravning i kalenderen efter tid til at arbejde. Det går ikke, at man bare håber på en time her eller der, hvor man kan være i kontakt med materialet. Man bliver nødt til hele tiden at være en dag foran i sin planlægning. Pablo Llambias fortæller,

at han for eksempel altid vidste, at han kun kunne arbejde med for eksempel sit forfatterskab mellem klokken 8.00 og 8.30 hver morgen i perioden, hvor han var rektor på Forfatterskolen. Men det var også en klar prioritering at finde den tid hver dag, da det er vigtigt at være i kontakt med materialet på daglig basis. - Alle kunstnere ved, at hvis man kommer tilbage til materialet efter at have været borte fra det i fem dage, kan det være svært at vende tilbage, og man må ofte bruge tid på at komme ind i det igen. Skriveblokeringens mange former Skriveblokering er ikke noget, der skræmmer Pablo Llambias. Han er ligeglad med, om han laver kunst, og som han siger: - En skriveblokering kan ikke gøre én noget, hvis man ikke er bange for den. Men lige som der er forskellige former for arbejde, er der også forskellige former for blokeringer. Der er blokeringen, hvor det er omgivelserne, der påvirker arbejdet. Og så er der blokeringen, hvor man på forhånd har et billede af, hvad man skal, og hvor presset ligger i at indfri disse forventninger. - Jeg kan godt forstå, at det kan være svært, ja umuligt, at indfri sådanne forventninger. Det er meget blokerende for en kreativ proces, hvis man allerede fra starten har en forestilling om, hvad det er, man skal. Processen tager jo én mange steder hen, og værket ender ofte et helt andet sted, end dér, hvor man havde forstillet sig, fortæller han. Ifølge Pablo Llambias kan en skriveblokering også komme, hvis omgivelserne kigger én over skulderen, og man dermed ser sit værk gennem andres blikke. Personer med autoritet kan virke som en hæmsko, for der er tit tale om folk, man enten ser op til, eller hvis dom man frygter at få, fortæller Pablo Llambias. - Man skal have det fordømmende sto-

resøsterblik væk fra sit værk, så det er lillesøsteren, der får lov til at lege længst muligt. De fordømmende storesøstre kan være gamle lærere fra folkeskolen, gymnasiet eller ens kunstinstitution eller andre kunstnere, der tidligere har kritiseret ens værk, lyder det fra ham. Pablo Llambias er meget klar i mælet, når det handler om at gøre op med den slags dommere. Det er ganske enkelt en nødvendighed. Man må i stedet lave et værk, der giver dem fingeren; ellers kommer man til at lave en form for kopiprodukter, som skal leve op til standarder, som ikke er ens egne. Fælles for de forskellige former for blokeringer, mener Pablo Llambias, er, at det er timingen, hensynsløsheden og egoismen, der hjælper dem på afstand. Han fortæller blandt andet om Klaus Rifbjerg, der havde helt faste rutiner for, hvornår han skulle skrive. - For nogen fungerer den slags rigtig godt, men det, der ikke fungerer, er at vente på, at det rigtige tidspunkt kommer. Det kan være det inspiratoriske tidspunkt; det kan være der, hvor man føler sig fri af sine dommere, men det tidspunkt kommer aldrig. I stedet må man sørge for, og der kommer egoismen ind i billedet igen, at få tid, helst på daglig basis, hvor man er i et rum uden andre menneskers tilstedeværelse. Hvor man har et bestemt antal minutter eller timer til rådighed, uden at andre forstyrrer. Inspirationen kan hentes i noter Hvis man føler sig tom for idéer, skal man ud og opleve noget kunst, læse nogle bøger og høre noget musik, mener Pablo Llambias. Man skal være i sammenspil med andre mennesker samtidig med, at det fortsat handler om disciplin. Der er større chance for at blive inspireret, hvis man selv er i en kreativ proces, hvor man kan bruge det, man oplever. Man

Pablo Henrik Llambias

• Forfatter, performer, kunstner og underviser. • Født i Svenstrup ved Aalborg i 1964. •

Pablo Llambias har studeret trombone på Det Jyske Musikkonservatorium og på Filmvidenskab på Københavns Universitet. Han har studeret på Kunstakademiet i København, herunder på Medieskolen og på Skolen for Teori og Formidling.

• Han debuterede som forfatter i 1996 med novellesamlingen “Hun har en altan”. • Fra 2009 til 2015 var Pablo Llambias rektor på Forfatterskolen. •

Underviser på Rytmisk Musik- konservatorium og i projekter på Scenekunstskolen og Præsternes Efteruddannelse.

skal ikke ind i et tomt vakuum, men helst ramme de øjeblikke og steder, hvor der er aktivitet i forvejen. Men det handler om hvilke øjne, der kigger, forklarer han. - Jeg tror ikke, at man kan sige, at der er nogle værker, der er mere inspirerende end andre. Det er selvfølgelige en fordel, hvis de er bedre end andre, men det er ligeså meget den situation, man kommer med selv, der afgør, om værket kan inspirere. For at fastholde sit fokus og sin inspiration er det godt at have gang i et noteapparat, og her er det ifølge Pablo Llambias timingen, der igen er vigtig. Det kan ikke nytte noget, at det bare er et noteapparat til hvad som helst. Det skal være forudbestemt, hvad det er til. Man skal have en eller anden pil stukket ud, mener Pablo Llambias. - Man skal være klar over, at værket kan stikke i alle mulige andre retninger, end hvad den pil peger på. Men der skal altid være et punkt at gå ud fra, slutter han.

MUSIKKEN ⁄⁄ 23


Tem

DEN KREATIVE ÅRE Af Mads Mazanti · Foto af Kristoffer Bang

Tændt af

vrede! Indignation og fandenivoldskhed er den heftige cocktail, der driver musikeren Kill J til at inddrage tunge temaer i sit elektroniske univers. Og i en usikker verden under stadig forandring er der masser af kreativt råstof til vedkommende fortællinger tilsat lyd.

“Jeg bliver inspireret, når jeg bliver vred. Når jeg synes, noget er uretfærdigt, bliver der tændt en ild i mig.” – Sådan indleder Julie Aagaard sit svar på spørgsmålet om, hvor hun finder kreativiteten i sit arbejde som elektronisk musiker. Under kunstnernavnet Kill J er hun netop nu i fuld gang med indspilningerne til et fuldlængde album. - Tidligere har jeg lavet en masse spændende småprojekter; singler, features, en EP og meget andet. Nu er jeg i gang med mit første album. Det er den romantiske musikerdrøm, der går i opfyldelse, fortæller 35-årige Julie Aagaard. Den kommende udgivelse lander formentlig på gaden en gang i efteråret. The-go-to-feminist Julie Aagaard blev musiker, fordi hun følte, hun havde noget på hjerte. Det er den drivkraft, der gennemsyrer hendes tilgang til produktionen af musik. - Den dag jeg ikke har noget relevant eller interessant at sige, tror jeg, at jeg skal holde en pause. Vi lever i en verden, hvor der stadig er en masse, man kan blive

24 ⁄⁄ MUSIKKEN

sur over, så jeg har masser at skrive om endnu. Min kreativitet udspringer af en fandenivoldskhed, forklarer hun. Efter gymnasietiden dykkede hun ned i litteraturen og det skrevne ord på et flerårigt ophold i USA, hvor hun studerede forskellige fag på universitet. Hun betragter grundlæggende sig selv som historiefortæller og har altid været interesseret i ord og lyde. - Toner kan beskrive noget, det skrevne ord ikke kan. Musikken giver ord lyd og gør det flerdimensionelt, siger Julie Aagaard. Temaerne i hendes sange kredser ofte om store emner som politik og religion. Hun har blandt andet skrevet tekster med kønspolitisk indhold. - Men det skal man passe lidt på med. Man ender bare med at være the-go-tofeminist, som journalister ringer til, siger hun og griner. De lykkelige og glade sange skal man til gengæld lede længe efter i Kill J’s univers. - Der er ikke nogen, der gider at høre om 12-tals pigen, der gjorde det godt i skolen og kom fra en lykkelig familie. Vi vil gerne lære noget, og det gør vi dér, hvor vi møder en historie om et menneske, der er ude at skide, forklarer Julie Aagaard. Følg med og giv slip Da Julie Aagaard, der er vokset op i Hørsholm, var teenager, lå det i kortene, at hun skulle på konservatoriet og uddanne sig til klassisk sanger. - Men det ville jeg ikke. Det var det store

oprør mod mor og far, fortæller Julie Aagaard ærligt. Det var på det tidspunkt, hun indså, at hun hellere ville tage del i den skabende del af musikken fremfor den fremførende del. - I den verden jeg kom fra, er man et ’fortolkningsapparat’. Man sidder ikke selv og skriver musikken. Men det var dét, jeg forelskede mig i, og så begyndte jeg at skrive, da jeg var 18-19 år, fortæller hun. Efter opholdet i USA, hvor Julie Aagaard stort set ikke beskæftigede sig med musik, begyndte hun efter hjemkomsten til Danmark stille og roligt at skrive og producere musik. Siden har der været et hav af sange gennem maskineriet – og mange er blevet kasseret eller parkeret undervejs. Men skabertrangen og inspirationen har hun ikke svært ved at fastholde. - Jeg ved, at musikere har forskellige tilgange til, hvordan de bliver ved med at puste til ilden. For nogen fungerer det at sætte sig ned hver dag og begynde på et eller andet. Sådan fungerer det ikke for mig. Det er ikke, fordi jeg nødvendigvis skal vente på, at musen kommer af sig selv, men der er noget, der skal føles vigtigt. Det dummeste, man kan gøre i den situation, er at lave musik til andre end sig selv og tænke på, hvad modtageren skal føle, forklarer Julie Aagaard. Hun taler om den evige kreative læreproces, der handler om at “følge med og give slip”. Hvis det lykkes, fortæller historien nærmest sig selv. - For mit vedkommende handler det om

MUSIKKEN ⁄⁄ 25


FAKTA

Af Mads Mazanti

ikke at forcere noget, for så bliver det ikke ægte. Der er ikke noget værre end et stykke musik, hvor man kan høre, at folkene bag har tænkt det, inden de har lavet det. Giv slip – så skal det nok komme, for der er altid interessante historier rundt om os hver eneste dag, siger hun. Ridser i lakken For Julie Aagaard starter en sang ofte med, at en sætning popper op i hovedet. Bliver sætningen siddende mere end en uge, har hun den hovedregel, at den kan bruges til et eller andet. - Så kan jeg godt bygge en sang op omkring den sætning, hvis jeg synes, den er potent nok. Det kan også sagtens starte med et melodistykke, som jeg ikke kan få ud af hovedet. Så bygger jeg en sang op omkring dét, men det skal være noget, der føles stærkt, understreger hun. Kreativiteten kommer til hende, når hun aner ridser i lakken; når noget er rigtig beskidt, hårdt, sørgeligt eller uretfærdigt. - Det er tit de vildt ubehagelige ting, man kan skabe noget vildt smukt og sigende ud fra. Det er minder mig lidt om Piss Christ (kendt fotografi af den amerikanske kunstner og fotograf Andres Serrano, der forestiller et lille plastikkrucifiks nedsænket i et glas fyldt med kunstnerens urin, red.). Man tager noget meget ulækkert og frastødende og viser, hvor smukt det kan være, siger hun og refererer også til Charles Baudelaires digtsamling ”Les Fleurs du mal” fra 1857, som beskriver de forfaldne prostituerede i Paris. For Julie Aagaard henter gerne inspiration fra andre kunstarter. Ikke fordi hun opsøger det direkte; det sker ubevidst og tilfældigt. - Når jeg for eksempel ser dokumentarfilm med nogle fede soundscapes, kan jeg blive ret inspireret. Så er jeg nødt til at stoppe og nynne noget ind på min diktafon eller spille noget på klaveret, fortæller hun. Cool, calm and collected I arbejdet med det kommende album forsøger Julie Aagaard at udfolde en tematik og et afsæt for det samlede værk. - I starten af album-processen havde jeg en tommelfingerregel om, at alt det unødvendige skulle sorteres fra som en del af min æstetik. Alt, der foregik i mellemtonen, skulle væk, fordi min vokal er meget lys, skrøbelig og sitrende. For at opveje det manifesterer jeg en meget buldrende,

26 ⁄⁄ MUSIKKEN

Kill J’s musiske virke voldsom, dyb, mørk og dyster bund. De to ting må så spille sammen, forklarer hun. Som musiker har hun aldrig hængt fast i skriveblokering eller oplevet stor frustration over døde perioder uden inspiration. - Det er nok en anden måde at manifestere dét der med at give slip på. Hvis det ikke kommer, så lad være med at prøve. Så kommer det af sig selv på et eller andet tidspunkt, og det har det heldigvis også gjort for mig. Det lyder måske sådan lidt cool, calm and collected, men måske har der bare været så mange andre ting, jeg kunne fortvivle over, griner Julie Aagaard. Selv forsøger hun til stadighed at lære nyt og bygge på fagrepertoiret, som producer og elektronisk musiker. Det er med til at puste til den kreative ild. - Jeg tror, det er vigtigt, at man som musiker hele tiden udvikler sit håndværk. Om det er at studere en ny sangteknik eller lære at spille på et eller andet mærkeligt instrument, er underordnet. Men det er vigtigt, at man også p�� det punkt sørger

Signede i januar 2017 en international kontrakt med amerikanske Nettwerk Music Group.

• Har tidligere været signet hos danske NO3. • Udgav efter en række singler i 2016 debut-EP’en “Quasi”. • Optrådte på SXSW 2016. •

Nomineret til ’Årets Håb’ ved dette års Steppeulv samt til ’Årets Kvindelige Kunstner’ ved Zulu Awards 2017.

• Hendes musik er flittigt blevet spillet på BBC1, BBC6 og P3. • Kill J udsender sit debutalbum i 2017.

DEN KREATIVE ÅRE

Tem

Tem

DEN KREATIVE ÅRE

Af Kaspar Vig · Foto af Mads Mazanti

Essay:

Den Blå Avis og tingenes uendelige historie...

Der gemmer sig noget derinde; i instrumentet. Når man lægger øret helt ned til det, kan man næsten høre det hviske. Instrumentet bringer en historie med sig. En historie om dets tidligere ejer, og hvor det har været, før det landede på Den Blå Avis. Stedet, der emmer af at være en legestue for gearnørder. Eller måske en hemmelig verden, hvor tingene får liv?

“For mit vedkommende handler det om ikke at forcere noget, for så bliver det ikke ægte. Der er ikke noget værre end et stykke musik, hvor man kan høre, at folkene bag har tænkt det, inden de har lavet det.” – JULIE AAGAARD

for at blive stimuleret, siger hun. Det er hele tiden en balance mellem at få inputs udefra og en tilbagevendende mærken efter i maven. - Der er rigtig mange mennesker, der kan komme med gode idéer til det, du skal lave, men i sidste ende skal det føles rigtigt, ægte og vigtigt for dig. Det er en sindssyg svær disciplin. At lære at tage dét ind udefra, som man har brug for, uden at miste sig selv, tror jeg, er noget af det vigtigste. Det håber jeg en dag at kunne mestre, slutter Julie Aagard.

KILL J: • Sanger og elektronisk musiker • Født i Hørsholm og bor i dag i København • Uddannelse: Cand. public (BA i Litteraturvidenskab og kandidat i Journalistik) • Musisk baggrund: Klassisk trænet sanger og autodidakt sangskriver/producer

Den Blå Avis. Man er på opdagelse. Men hvad er det, man leder efter? Inspiration? Ligger den i instrumenterne; altså inspirationen? Det er en underlig verden inde på Den Blå Avis. Nogen sælger ud. Andre køber ind. What goes around, comes around. Men følger musikken med? Jeg solgte engang en guitar på Den Blå Avis, da jeg ikke brugte den mere. Jeg havde købt den i New York. Den var en del af mig, syntes jeg, så den var svær at sætte til salg. For hvad nu, hvis jeg mistede noget af mig selv? Mistede noget af den inspiration, jeg havde følt tidligere. Men jeg savner den faktisk ikke. Den havde tjent sin tid hos mig. Tror jeg. Den kunne ikke det samme længere, som den kunne engang. Der kom ikke rigtig musik ud af den. Sikke noget vrøvl. Det havde jo ikke noget med guitaren at gøre. Den er jo bare en ting, eller? Lige nu er der et lydmodul til salg på Blocket, den svenske

version af Den Blå Avis. Jeg føler, jeg har brug for sådan et lydmodul, for lydene er anderledes end dem, der er i mit indspilningsprogram. Mere ægte. Mere varme. Mere analog i sin lyd. Det ligner en bilradio fra halvfemserne. Den runde knap. Det grønne display. Og så har det en historie. En historie, jeg bliver nysgerrig på. For hvor har det mon været? Måske har det været med på turné i et svensk danseband en gang? Verden rundt? Ligesom den guitar, jeg solgte. Jeg købte guitaren i Chelsea Guitars i regnvejr. Johnny Ricco fra bandet Warrior Soul havde haft den. Jeg kender ikke bandet, men der lå en lille seddel i kassen. “Johnny Ricco – Warrior soul.” Tjekket. Jeg har googlet ham. Han ser ret sej ud. Badass. Der stod også, at trommeslageren fra bandet var blevet myrdet. Tragisk. Hvis man ville sende et brev til familien, kunne man sende det til Johnny, og så skulle han nok sende det videre. Han virker som en god fyr, ham Johnny. Det gjorde ham fyren fra Vallensbæk også. Ham der købte guitaren af mig. Han så sgu også sej ud. Tatoveringer dækkede begge hans arme. Han spillede simpelthen så fint på Johnny Riccos guitar. Jeg synes, det er inspirerende at ’bladre’ rundt på Den Blå Avis. Jeg får lyst til at skrive og komponere, når jeg ser, hvilke musikalske dimser folk sælger.

Der er en genuin kærlighed forbundet med tingene. En historie, som følger med, og som giver tingene et liv. En historie, man skriver sig selv ind i, før man sender den videre til endnu en gearnørdet historiefortæller et sted ude i verden. Det er måske også derfor, man så hurtigt kan fortabe sig på Den Blå Avis. Først er det instrumenterne. Dimserne. Priserne. Men når man har siddet længe nok, specielt når det er sent, og man ligger i sengen, og tommelfingeren gnider kilometervis af skærm ned foran øjnene. Så glemmer man helt, hvad det er, man leder efter, og pludselig er det folks hjem, man kigger på. Indretningen. Billederne på væggene. Somme tider er der et kæledyr med på et billede. Så er der alle fejlene. Detaljerne, som uheldigvis har sneet sig ind på billederne. Jeg opdagede faktisk noget ret specielt for et stykke tid siden. Jeg fandt tilfældigvis billederne af min guitar, som jeg havde brugt på salgsannoncen. Det var underligt at se den igen. Jeg kiggede længe på den. Pludselig så jeg en refleksion i guitaren. En menneskekrop. Så kom jeg i tanke om, at jeg jo lige havde været i bad, da jeg tog billederne til annoncen, og der var absolut ikke sparet på detaljerne i refleksionen. Det tror jeg ikke, Johnny Ricco havde forestillet sig, da han en dag i halvfemserne gik ind i Chelsea Guitars for at sælge sin guitar.

MUSIKKEN ⁄⁄ 27


Tem

DEN KREATIVE ÅRE

FAKTA

Af Mads Mazanti· Fotos af Mads Mazanti

HEJ/Adam James, 23 år

Kunstnermøde:

• Kunstner/Billedkunstner – går under navnet ’HEJ’. • Arbejder hovedsageligt i tegningen og maleriet, men udforsker også visuel udtryk i installation og skulptur. • Har for nylig været aktuel med udstillingen “YOU CAN’T SEE” på VESS – Vesterbro showroom, der var et samarbejde med elektroniske musikere.

Overrasker du dig selv?

I jagten på det kreative flow samlede MUSIKKEN fire kunstnere til debat om inspiration, skriveblokade og tilgange til den skabende proces. Her følger et citat-udpluk fra det frugtbare kunstnermøde. Til stede var billedkunstneren Barbara Wilson, musikeren Michael Rexen, tegneren Adam James og sangeren Hanne Marie le Fevre. Hvor finder I jeres kreativitet? Michael: At skabe er et meget egoistisk projekt for mig. Der er ikke plads til refleksion over, om det gør noget godt for nogen, eller om der skinner et lys på noget, der er interessant eller ej. Hanne: Jeg tænker meget over, hvor jeg placerer mig. Hvad jeg omgiver mig med. Hvad jeg fodrer mig selv med. Jeg finder min kreativitet i steder, der har en eller anden form for åbenhed. For eksempel at gå ud i naturen og lytte til den poesi, der er i forvejen. På den måde behøver jeg ikke opfinde den dybe tallerken – verden er poetisk i sig selv. Det handler bare om at lytte med alle sanserne på alle måder. Der er ikke nogen off-time. Barbara: Jeg arbejder ikke så meget med følelser. Det er meget mere reaktioner på det, jeg oplever. Relation mellem mennesker, politik, sociale situationer. Pludselig finder jeg adresse i det. Det skaber kreativitet og bevægelse. Hanne: For mig er det ikke følelsesladet, det er mere betragtninger. Vi er alle en del af noget, der udspiller sig lige nu og her. Når jeg komponerer noget, er det aldrig 100 procent komponeret. Hvis øjeblikket beder om

28 ⁄⁄ MUSIKKEN

noget andet, er der plads til, at det kan ske. Det er dér, lytningen kommer ind. Adam: Når jeg skaber noget, kan jeg godt lide at være i det så meget som muligt. Men når værket er lavet, har jeg lyst til at være så langt væk som muligt. Det er ikke mit mere. Hvordan holder I den kreative åre flydende? Barbara: Ved at være i tvivl og stille spørgsmål ved det, jeg laver. Det holder mig vågen. Jeg svarer ikke selv på spørgsmålene, men er i tvivl i den abstraktion, som den er. I den kreative proces er tvivlen bredere, og den kan ikke formuleres præcist. Der opstår noget, når jeg aflæser virkeligheden til ny virkelighed. Jeg bevarer min kreative energi ved at være i tvivl – det er en tilstand. Hanne: Men det er en tilstand, der er mere åben end sikker. Spørgsmålet er altid mere interessant end svaret. Michael: Da jeg var 14 år, sagde jeg til mig selv, at jeg nok kommer til at være inspireret for evigt. Jeg lavede et mindset omkring det. Jeg er aldrig bange for skriveblokering. Hvis jeg ikke lige gider, så gør jeg det bare

Barbara Wilson, 56 år

ikke. Lige når jeg giver op, kommer idéerne. Adam: For at holde et flow er det vigtigt at lave noget, jeg egentlig er lidt ligeglad med, men stadig er vildt fascineret af. Men når det ikke fungerer, bliver jeg sur. Så bliver jeg ved i 10 timer og finder lige pludselig en eller anden løsning. Michael: Tvivl er dejligt og kan være virkelig positivt. Jeg havde et projekt, hvor jeg var i tvivl til sidste sekund, men jeg var virkelig revitaliseret. Hanne: Tvivlen er kun smertefuld, hvis man krampagtigt prøver at holde fast. Jeg stod en gang for en pladeindspilning, hvor jeg havde en forestilling om, hvordan det skulle være – og det blev noget helt andet. Jeg følte mig enormt fixeret, fordi jeg var stoppet med at lytte i stedet for at se den nye kreation, der var kommet til.

ster, og hvad kalder på at blive ét med jorden. På den måde gør jeg mig både min kreative og personlige proces bevidst. Barbara: Jeg har aldrig tænkt over, hvad der holder kreativiteten i gang. Måske er det en gave fra Gud eller universet. En konkret ting kan være en sjat vodka klokken syv om morgenen. Det samler mig og sætter dagen sammen. Så kommer tankerne helt klart. Jeg har også noget, jeg kalder pauseværker. Når noget er sluttet, og noget andet skal starte. Her kan værkerne udvikle sig, og nogle gange udvikler de sig fra pauseværk til en ny idé. Adam: Jeg får energi af at lytte til andre og bliver tit fascineret, når jeg lytter. Når energien er bygget op, og jeg kommer ned til min egen idé, er der nødt til at være stille. Støj fungerer ikke så godt i mine værker.

Hvilke tilgange, benspænd eller dogmer benytter I, når I skal fastholde kreativiteten? Hanne: Jeg laver nogle rituelle skriveøvelser i hånden. Ved nymåne sætter jeg en intention: Hvad er det for nogle ting, jeg gerne vil sætte i søen. Ved fuldmåne gør jeg status: Hvad tør-

Er kreativitet medfødt? Barbara: Jeg tror, det er medfødt. Alle børn kan tegne og improvisere, indtil de bliver femseks år. Dem, der har medfødt kreativitet, kommer tilbage, når de er 11-12 år og vælger det som en vej. Som kunstner skaber du et værk – en abstraktion

– uden præcis at vide, hvad målet er. Du har en idé eller et koncept, som former sig i en proces. Adam: Jeg tror, at alle er født med det. Det handler om, om man kommer ind i verden og bliver influeret rigtigt. Man skal være egoistisk og modig nok til at tro på, at det udefinerbare kan være en levevej. Hanne: Børn er for vilde – de er alle sammen dansere og sangere. Der er kreativitet i alle fag. For mig er det fascinerende at arbejde med musik, fordi det udspiller sig i tid: ”Nu er det her, nu er det væk igen”. Jeg dygtiggør mig hele tiden på mit instrument for at være så fri som muligt til at udtrykke mig. Det er en fascination af mit fag. Michael: Jeg kan ikke være enig i, at noget er medfødt. Det har jeg svært ved at acceptere. Jeg startede mit kunstneriske virke i trods. Jeg fik en fløjte som 12-årig, og da jeg var 13, prøvede jeg at ryge hash på den. Der var så meget pres imod det. Der var så mange, der ikke ville have, at jeg skulle være kunstner. Hanne: For mig handlede det om at skabe noget sammen med andre mennesker. Jeg synes, det var for vildt at synge i kor. At blive absorberet af en masse, som retter sin opmærksomhed mod det samme; hvor alle har 100 procent ansvar for det hele. Adam: Tegning handlede mest om, at det var en ting, jeg kunne gøre for mig selv; en måde at samle tankerne på. Jeg blev fascineret af små ting. Det er min måde

at få verden til at give mening. Verden er fuldstændig tilfældig, og tale er ikke det eneste sprog. Har I nogle universelle råd at give videre? Adam: Man skal turde være i det. Hanne: Turde prøve af og producere og ikke forvente, at genialiteterne kommer i første hug. Michael: Vedholdenhed! Adam: Acceptér, at der ikke er et fast start- eller slutpunkt for, hvor længe du holder en pause i din produktion. Barbara: Kunst er ikke en mystifistisk ting. Det er et hårdt job, og det er også kedeligt med masser af rugbrødsarbejde. Michael: Hvis du har et problem eller en blokade, så stop! Take a look at yourself. Are you being awesome? Er du i gang med at gøre noget, der overrasker dig selv? Svaret er sikkert nej, hvis du ikke kan komme videre. Men så er der jo en verden af muligheder og sprog. Barbara: Aktivitet – ligegyldigt hvilken aktivitet, som gør dig kreativ igen, hvis du er gået i stå. Hanne: Fordyb dig i verden omkring dig. Michael: Jeg er virkelig fascineret af ALDI. Det er et sted, jeg gerne vil arbejde en dag, hvis jeg ikke er kreativ. Det er verdens nemmeste og fedeste arbejde. Hvis du ikke gider pakke dåserne ud, kører du bare hele pallen ud i supermarkedet. Man kan altid falde tilbage på ALDI. Det ville bare være vildt inspirerende at arbejde i ALDI et øjeblik. ALDI er et vidunderligt sted.

• Billedkunstner, forsker og underviser; bl.a. på Den Danske Scenekunstskole og Det Konge- lige Danske Kunstakademis Skole. • Uddannet mag.art i billedkunst og kunsthistorie på Kunstaka demiet i Poznan, Polen og på Kunstakademiet i Amsterdam. • Barbara Wilson har de seneste 30 år arbejdet med billedkunst, installation og performance. • Udgav i 2004 bogen “Timebog” i samarbejde med Suzanne Brøgger.

Michael Rexen, 31 år • • • •

Komponist og uddannet ved Rytmisk Musikkonservatorium. Aktiv som DJ Chinchilla og i projektet Mongol. Arbejder i øjeblikket på en plade under eget navn, der er indspillet med over 60 musikere over et stræk på 33 dage i studie. Pladen forven- tes at være færdig inden udgangen af 2017. Fra 2007 til 2012 havde Michael Rexen bandet A Key is A Key med sangeren Nicolai Elsberg. Har spillet koncerter i lande som Japan, Rusland og Indonesien med bandet Den Magnetiske Ørn.

Hanne Marie le Fevre, 26 år • Uddannet klassisk sanger fra Det Jyske Musikkonservatorium. • Sanger i Ars Nova Copenhagen, Musica Ficta og Holmens Vokalensemble. • Udgav i 2014 pladen “REALITY” med ad hoc-ensemblet Pangea.


Tem

DEN KREATIVE ÅRE Af Anine Fuglesang · Foto af Erik Cheng

Jakob Thorkild:

“Kreativitet hænger sammen med selvforståelse” MUSIK K EN har taget en snak med musiker og forfatter Jakob Thorkild om kreativitet, produktion og kunsten at finde sig selv og stå ved sit materiale.

“Personaer er ikke en nødvendig skabelon til at være kreativ, men det er en metode. For efter min mening hænger kreativitet sammen med, hvordan man tænker sig selv.”

For mig personlig t er der to overordnede udfordringer forbundet med at være kreativ og skabende. For det første stiller jeg mig selv spørgsmålet, som jeg i øvrigt altid mener, man bør forholde sig til: Hvad er egentlig meningen med, at jeg skal bruge mit liv på at arbejde som musiker? Hvorfor gør jeg det her? Jeg kunne jo nemt få et job, hvor jeg tjente en del flere penge. Indtil videre er jeg hver gang kommet frem til, at jeg selv føler, at mit arbejde er så vigtigt, at jeg må fortsætte det. Når jeg er nået til den konklusion, melder næste udfordring sig. Produktionskravet. For hvis jeg skal fortsætte med at leve som musiker, er jeg nødt til at producere noget – altså vælge noget. Hvis jeg ikke har noget, jeg har produceret, er jeg ikke kunstner. En kunstner er en, der har lavet kunst. Ikke en, der siger, at han vil lave kunst. For i virkeligheden er kunsten det vigtigste; kunstneren er mindre vigtig. Vi er med andre ord nødt til at producere noget, før vi kan være dem, vi er, og vi er nødt til at have et produkt, før vi kan tage stilling til, om det er godt eller ej. Og før der ligger en produktion, må man imødese en række valg, der skal tages. Valgene og valgfriheden er en af de helt store udfordringer. Som forfatter Knud Romer så klogt har sagt: ”Dét at skrive godt er i virkeligheden at redi-

gere noget dårligt”. Med andre ord: Man er nødt til at producere noget for til sidst at nå frem til et kunstværk. Personaer skaber muligheder Identitet kommer ud af kunst, og før det bliver kreativt, må man hente identitet. Det vil sige, at kunst også kommer ud af identitet, og på den måde kan det være givtigt at arbejde konstruktivt og formdomsfrit med sin egen identitet. Det kan man for eksempel gøre ved at skabe sin kunstnerpersona. Vi tillægger nemlig personaer nogle konnotationer, som påvirker vores måde at tænke på og dermed kvaliteten ved vores tanker og vores arbejde. Personaer er ikke en nødvendig skabelon til at være kreativ, men det er en metode. For efter min mening hænger kreativitet sammen med, hvordan man tænker sig selv.

“Hvis jeg ikke har noget, jeg har produceret, er jeg ikke kunstner. En kunstner er en, der har lavet kunst.”

Det er vigtigt ikke at være alt for fastlåst i sin personlighed. Hvis man altid lægger armene over kors og står ved nogle principper, kan det være svært at komme nogle vegne. Er man derimod mere elastisk i sin tankegang og i sin forestilling omkring ens person og ens intellekt, kommer man vidt omkring. Jeg kommer til at tænke på et interview med Leonard Cohen. Han refererer til en samtale, han har haft med Bob Dylan omkring dét at skrive sange. Til spørgsmålet om, hvor lang tid de bruger på at skrive en sang, svarer Dylan: Jeg bruger 15 minutter. Herefter svarer Cohen: Jeg bruger to år. Jeg er nødt til at være i kontakt med alle de personligheder i mig, som kan kritisere mit værk. Det brugbare pres Der er ofte snak om en stræben efter innovation og dét at forny sig selv. Men hvad ligger der egentlig i ordet ’fornyelse’? Det er enormt vigtigt at finde karakteristika, som er genkendelige. Det har alle de kunstnere, jeg interesserer mig for; de har alle skabt en genkendelig identitet, og så er vi igen tilbage til snakken om identitet. Hvem er jeg som kunstner, og hvad laver jeg som kunstner? De kunstnere, jeg interesserer mig særligt for, har altid nogle markører, som fortæller, hvem der står bag produktet. For eksempel David Bowie, Tom Waits og Patty Smith. For skuespillere er det i første omgang nemt; det kan være deres ansigt. For musikere kan det være deres stemme. Kunst er noget meget abstrakt at arbejde med, og det stiller en

FAKTA

Jakob Thorkild • Forfatter og musiker og ekstern lektor på Københavns Universitet. • Jakob Thorkild har tidligere undervist på Artlab i kurset “Kreativitet, udvikling og god kunst”. Et kursus om at udnytte sit kunstneriske potentiale. • I øjeblikket arbejder Jakob Thorkild på sit næste album “Isak”, der skal indspilles i juni. • I løbet af foråret udgiver han digtsamlingen “Ulvehunger”, der handler om religiøsitet og menneskets trang til at sætte sig selv i sammenhæng. Til digtsamlingen følger desuden musik.

masse krav. Men i virkeligheden mest fra dig selv. Du skal op i en liga som Patty Smith eller Tom Waits, før der er ret mange andre, der har forventninger til dig. Og typisk er ens egne forventninger også den største barriere. For nogen er den så hård, at de knækker på det. Men man skal huske på, at der også er en positiv side ved de hårde forventninger; nemlig en stålsathed, der kan være ekstrem brugbar. Hvor man i den grad er herre over sig selv. Men man skal være i besiddelse af en vis

MUSIKKEN ⁄⁄ 31


“Med digitaliseringens indtog følger en masse nye krav, og der er tale om en udvikling, der i høj grad påvirker branchen på mange måder. Jeg tror dog ikke, at muligheden for at udgive sine produktioner digitalt påvirker det kreative flow. Men det er ikke ensbetydende med, at der ikke er nogle faldgruber, man skal passe på. For vejen til udstillingsvinduet er blevet kortere, og man kan derfor hurtigt komme til at udgive noget, som er overfladisk. Der kan ryge en masse refleksioner og tankeprocesser omkring produktet i iveren for at udgive.

Tem

DET KREATIVE FLOW i en digital tidsalder

DEN KREATIVE ÅRE Af Daniel Engholt Carlsen

Masterclass med den verdensberømte sopran Monica Groop (2015). Foto: Det Jyske Musikkonservatorium

Når det så er sagt, skal det ikke overskygge, at flere mennesker har mulighed for at udtrykke sig og vise det til andre, og det er efter min mening rigtig godt.”

/ Jakob Thorkild

grad af selvrespekt, før man ser de positive sider ved forventningspresset. For mit eget vedkommende er de kreative processer også forbundet med selvpineri, og det er enormt lidelsesfuldt. På et eller flere tidspunkter i processen gennemgår jeg nogle psykologiske lidelser, og jeg har flere gange siddet med færdige projekter, jeg har brugt flere år og mange tusinde kroner på, men som alligevel ender i skraldespanden. Det er ikke for at virke interessant, men fordi jeg er nødt til at lytte til de følelser, jeg mærker. Det handler om at stå ved sit eget værk, for din identitet sidder i din produktion. Måske er det derfor, jeg i virkeligheden også finder produktet langt mere interessant end processen. Du er god nok Skriveblokeringer er noget, flere kunstnere støder ind i, og det er vigtigt, at vi taler om det. For i det øjeblik man ikke producerer noget, kan man føle sig som en ubrugelig og værdiløs parasit, der ikke bidrager med noget, og som ikke lever op til egne for-

32 ⁄⁄ MUSIKKEN

ventninger eller de ressourcer, man er blevet givet. Der er rigtig meget selvhad forbundet med skriveblokeringer, og det kan være svært at opretholde sin selvrespekt som kunstner. Man er altså undertiden nødt til at producere for ikke at miste sin selvrespekt. Hvis jeg er gået i stå med et projekt, går jeg på udstillinger, læser bøger eller lytter til andet musik; det fylder i virkeligheden langt den største del af min kreative proces. For der er nødt til at komme noget ind, før der kommer noget ud, som jeg plejer at sige. Oplever man, at der er problemer med at skabe, er det vigtigt, at man siger til sig selv, at man har ret til at være her, selvom man ikke laver kunst. Vælger man at stoppe med at lave musik, skal det ikke være forbundet med skam, og det tror jeg, at der er mange, der kæmper med. Det er en svær branche at klare sig økonomisk godt i, og der er intet galt i at blive pædagog i stedet. Derfor; husk på, at selvom du bestemmer dig for at stoppe med at lave musik, er du stadig god nok. Det kan måske lyde banalt, men det er det ikke.

Sangundervisning på DJM i Aarhus (2013). Foto: Det Jyske Musikkonservatorium

Undervisning:

Erfaring er en noget, kun visdom kan give dig Der er ingen tvivl om, at undervisning er en stor del af musiklivet i Danmark. Mange musikere underviser ved siden af deres musikervirke; for andre er det deres primære beskæftigelse. Men hvordan sikrer man sig, at man leverer en god undervisning? Hvordan bevarer man gnisten og den kreative åre?

En mandag morgen i januar, tre interviews og en masse spørgsmål. En tirsdag nat i januar, tre interviews og en masse svar. Jeg ved ikke ret meget om undervisning. Jeg ved kun, hvordan det føles at gå fra en god undervisning, og hvordan det føles at gå fra en dårlig. Derfor håbede jeg på igennem denne artikel, at kunne finde svaret på, hvordan man underviser “rigtigt”, men det svar findes ikke entydigt. Jeg spurgte mit netværk efter de dygtigste og mest passionerede undervisere, de kendte. Det blev til et møde med Yann Coppier, Jeanette Frederiksen og Bodil Øland. Selverkendelse er vejen frem Mit første interview er med lederen af lyddesign-linjen på Den Danske Scenekunstskole, Yann Coppier. En mand, som ikke tror på hemmeligheder i sin undervisning, men på karma. For som han selv siger: - Jeg synes ikke, at lærere skal have hemmeligheder. Jo mere du giver, jo mere får du. ’Ubegrænset godt’ kalder jeg det. Med det mener jeg, at hvis du er åben for tiltag og nye horisonter, vil der altid være mere viden at hente. Denne tankegang stammer fra en af hans tidligere lærere på den franske musikskole ATLA, hvor Yann Coppier også selv har undervist. - Jeg lærte rigtig meget af ham. For eksempel at jo mere jeg ved, jo bedre. Derfor er det vigtigt at være modtagelig for nyt materiale fra andre samtidig med, at man husker at give noget videre selv. Det vigtigste aspekt i undervisning og bibeholdelse af den kreative åre er ifølge

Yann Coppier selverkendelse. - Der er intet værre end en lærer, som ikke kan lide at undervise. Det er ligesom professionelle idrætsudøvere, som bliver fysioterapeuter, når de er færdige. I stedet for at gøre det af lyst, gør de det, fordi det er den nemme løsning. De har dyrket idræt, så de kender til faget, men det er ikke grundlag nok. Hvorfor skal man undervise? Er det, hvad du har lyst til? Hvis det, du har lyst til, er at spille stadionkoncerter, så gør det, fortæller Yann Coppier og fortsætter: - Hvis du ikke mærker lysten og kreativiteten, så stop og søg inspiration. Jeg stoppede med at undervise i fire år, fordi jeg ikke kunne mere. Jeg var færdig. Jeg gentog mig selv og faldt næsten i søvn, når jeg snakkede. Jeg kunne mærke, at jeg var nødt til at komme ud af det. Men jeg vendte senere tilbage, fordi jeg havde noget nyt at byde på. Jeg havde været på turné i fire år med min musik og havde derefter mere at give, følte jeg. Søg ny inspiration Jeg hopper på cyklen efter min snak med Yann Coppier. Den næste person, som jeg skal interviewe, er Jeanette Frederiksen, som udover at undervise på blandt andet Roskilde Musiske Skole, er tilknyttet projektet ‘Mere Musik til Byens Børn’. Et projekt, som ønsker at sikre, at mange flere børn i København får mulighed for at deltage i forskellige former for frivillig musikundervisning. - Rigtig mange børn støder ikke på musik på samme måde, som de for eksempel støder på idræt. Men gennem dette pro-

jekt møder mange flere børn professionel musikundervisning i deres fritid, forklarer hun. Igennem projektet møder Jeanette Frederiksen en masse undervisere og har derigennem samlet en kæmpe viden om de udfordringer, lærerne kan have ved at bibeholde deres kreative tilgang til undervisningen. En af løsningerne er ifølge Jeanette Frederiksen et professionelt læringsfællesskab. - Vi vil prøve at sætte alle de her lærere sammen, da vi ofte oplever, at der er nogle, som går i stå i deres undervisning. De møder for mange mure og tænker, at det er dem, der er noget galt med, og det er det ikke. Vi skal derfor dele de erfaringer, vi hver især har fra undervisningen. Ofte står vi ude på hver vores lærerplatform og tror, at vi selv skal opfinde den dybe tallerken. Det er så misforstået, forklarer hun. Det er en umulig opgave at koge tre interviews af hver en times varighed ned til nogle få sider. Derfor spurgte jeg Jeanette Frederiksen, om hun kunne samle op på vores snak om undervisning og koge det ned til nogle konkrete punkter. - Først og fremmest er det vigtigt at være fagligt klædt på. Det er ikke nok at være en god musiker, man skal have den formidlingsmæssige faglighed. For det andet skal man være godt forberedt. Man skal kunne nuancere sit materiale i det uendelige alt efter elevernes behov. For det tredje skal man kunne gennemskue sin målgruppe i forhold til deres mål og forskellige kompetencer. Vi skal kunne stille krav og lave rammer, så eleverne

MUSIKKEN ⁄⁄ 33


Tem

DEN KREATIVE ÅRE

Tem

DEN KREATIVE ÅRE Af Daniel Engholt Carlsen

Af Anine Fuglesang· Foto af Adam Mørk

føler sig frie, men også har mulighed for at nå i mål. Derudover er relation til eleverne vigtig. Der skal være tillid. Eleverne skal opleve, at du har styr på det. Og sidst, men ikke mindst: Søg ny inspiration. Tænk ud af boksen Sidste inter view er med Bodil Øland, studielektor ved Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus. Vi snakker frem og tilbage om blandt andet mesterlæren, da vi runder begrebet ‘opførelsespraksis’. I den forbindelse bliver jeg nysgerrig på det kreative aspekt og spørger derfor Bodil Øland, hvor kreativiteten for alvor ligger i undervisningen af klassisk musik. - Det er et relevant spørgsmål. Der er mange, der i dag taler om vanskelighederne ved udbredelsen af den klassiske musik; at den er uddøende. Hvem går for eksempel til en Liedkoncert i dag? Det har været et emne, jeg hele tiden har skullet arbejde med, da en del af uddannelsen for sangerne indebærer en lang række koncerter, og vi ønsker jo ikke at synge for halvtomme sale. Hvis ikke den klassiske musik skal dø ud og blive til en dinosaurus, er vi nødt til at forny os. Vi er nødt til at gøre noget uden at føle, at vi lefler for publikum. Vi må ændre på nogle ting for at få folk i tale, hvis vi vil vise dem, at det her er spændende. Det er ikke nok at sige,

Royal Arena:

Metallica brød lydmuren i Royal Arena København har endelig fået sin multiarena, der skal danne ramme om en lang række kulturelle begivenheder. MUSIKKEN var med, da Metallica som det første band sparkede Københavns nye prestigeprojekt i gang.

RAMA Festival (2016) Foto: Martin Dam Kristinsen

at de skal forstå den form, hvori det er tænkt. Hvor det er skabt, fortæller Bodil Øland og fortsætter: - Hvis jeg sætter en koncert op, hvor vi for eksempel opfører en Schuman sangcyklus, kommer der næsten ingen for at høre den. Men hvis jeg derimod skriver ’Meditationskoncert’, dæmper lyset og sætter et flygel i midten, placerer publikum i rundkredse og lader eleverne komme op på skift, skal vi pludselig ud og hente ekstra stole. Men det er den samme musik. ’Serveringen’ er der, hvor man for

alvor kan være kreativ inden for klassisk musik, fortæller Bodil Øland og påpeger, at sådanne situationer er små, personlige successer for eleverne og forhåbentlig noget, der kan inspirere dem. - Det kan være svært at finde tid til med de faste undervisningsrammer, vi er underlagt, men det er vigtigt. Jeg bruger derfor meget tid på at tale med eleverne om det, for når de slipper konservatoriet, skal de gerne fortsætte det succesfulde arbejde og føle sig klædt på både fagligt og kreativt, slutter Bodil Øland.

“Hvis du ikke mærker lysten og kreativiteten, så stop og søg inspiration. Jeg stoppede med at undervise i fire år, fordi jeg ikke kunne mere. Jeg var færdig. Jeg gentog mig selv og faldt næsten i søvn, når jeg snakkede.” – YANN COPPIER

34 ⁄⁄ MUSIKKEN

MUSIKKEN ⁄⁄ 35


Tem

DEN KREATIVE ÅRE Af Anine Fuglesang· Fotos af Anine Fuglesang

FAKTA

Vidste du at...

trafik med de mange produktionslastbile undgår at køre i boligområderne øst og vest for arenaen.

Foto: Adam Mørk

Tonerne til Ennio Morricones wester nk lassiker “Ecstasy of Gold” blander sig med pift og klapsalver fra 16.000 forventningsfulde gæster. Det er fredag den 3. februar; aftenen, hvor Københavns nye prestigeprojekt, multiarenaen Royal Arena, for alvor skal indvies af selveste kongerne af trash metal – Metallica. Særligt for trommeslager Lars Ulrich, der har boet i USA siden 1981, er det helt specielt at vende hjem for at åbne Royal Arena med ikke bare én, men hele fire åbningskoncerter fordelt over en uge. Det fortæller bandets product manager, Dan Braun, der har arbejdet med Metallica i 23 år, og hvem MUSIKKEN kort møder dagen inden koncerten til et pressearrangement i multiarenaen. - Selvom drengene har været i gang i mange år, er det stadig med stor glæde og entusiasme, hver gang de går på scenen, og det smitter af på alle, der arbejder med dem. Og de er fortsat de samme drenge, som startede med at spille i en garage, lyder det fra Dan Braun, der fortæller, at han føler sig heldig over at arbejde med et af verdens største bands. Store ambitioner Grundstenen til Københavns nye, kulturelle samlingssted, der har kostet 1,4 milliarder kroner, blev lagt den 26. juni 2013. Men spørger man Royal Arenas administrerende direktør, Dan Hammer, har København haltet bagefter lige siden

36 ⁄⁄ MUSIKKEN

Globen i Stockholm åbnede i 1989. - Endelig får København et moderne venue med en gæstekapacitet, som på kontinuerlig basis kan tiltrække en lang række arrangementer, som byen ellers ikke ville have fået. Typisk de store sportsbegivenheder, som oftest ender i Boxen i Herning. Men arenaens publikumskapacitet vil også tiltrække en lang række bands og artister fra hele verden, fortæller Dan Hammer og refererer til, at der er plads til 16.000 gæster, men at arenaen også kan skaleres ned til 3.500 publikummer ved mindre begivenheder. Royal Arena og Live Nation, der er ansvarlig for arrangementerne, lægger også hårdt ud med store, internationale navne, der blandt andre tæller The Weeknd, Drake, Nick Cave and the Bad Seeds, Lady Gaga, Bruno Mars, John Mayer, Rod Stewart og André Rieu, hvoraf en stor del af koncerterne allerede kan melde udsolgt. Det tog da også kun 18 minutter af sælge billetterne til de to første Metallica-koncerter, og der blev derfor hurtigt udvidet med yderligere to koncerter. - Det må være et udtryk for, at arenaen kan det, som den er sat i verden for, nemlig at tiltrække de her arrangementer. Jeg synes, at det beviser, at kombinationen af arrangørerne, den fantastiske bygning og Københavns attraktionsværdi fungerer, og det spiller klart ind, når vi nu kan præsentere så flot et åbningsprogram. Et program, som i øvrigt afspejler de ambitioner, vi har for fremtiden, lyder det fra Dan Hammer.

Af danske artister er Carpark North, Nik & Jay og en dobbeltkoncert med Dizzy Mizz Lizzy og D-A-D allerede på plakaten, men på spørgsmålet om, hvilke danske musikere Dan Hammer ellers kunne forestille sig fylde Royal Arena ud, svarer han: - Jeg skal ikke nævne nogle navne, for så misforstår folk det bare og tror, at de allerede ér booket. Men der er heldigvis så meget grøde i dansk musik, at vi efterhånden har en del artister, der er relevante i det her niveau. Hurtigt ude af byen Koncerter i den kaliber, som Royal Arena lægger for døren, stiller store krav til multiarenaen. Bag scenen ligger det såkaldte ’loading bay area’; en 1800 kvadratmeter, overdækket søjlefri betonhal, hvor op til fem lastbiler kan køre ind på én gang. Den ene af de fem gates er en ’sound lobby’ med udgang i begge ender, der gør det muligt at pakke dele af produktionen ned, allerede mens koncerten er i gang, og uden at publikum opdager det. Med porte i begge ender, kan porten rettet mod scenen nemlig lukkes, mens lastbilen kører.

Loading bay area er på den måde bygget, så man hurtigt kan få sceneopsætning op og ned, hvilket har stor betydning for at optimere kalenderdage for koncerter og andre arrangementer, fortæller Dan Hammer. - Det betyder, at jo hurtigere vi kan få gearet pakket ned, jo hurtigere kan produktionen komme frem til næste koncertsted, og jo større er sandsynligheden for, at artisten lægger vejen forbi København en anden gang. Og rent geografisk ligger Royal Arena med sin placering i Ørestad godt. Det er hurtigt både at rejse til Oslo og Stockholm, og vi kan også nemt komme med på turnéer, der rammer Hamburg, Berlin og andre steder syd for grænsen, lyder det fra Dan Hammer, der pointerer, at Royal Arena er det, man kalder for en storbyarena, og dermed mere skal sammenlignes med Madison Square Garden på Manhattan end Boxen i Herning. Men der er også udfordringer forbundet med at placere en multiarena i et beboelsesområde, fortæller han. Sceneenden er blandt andet placeret mod nord, som er tættest på København, så den tunge

Verdens smukkeste arena En af de helt store forventninger til Royal Arena er centreret omkring lyden i multiarenaen. Vil den være bedre end Parken og Forum, der ofte begge må se sig udskældt for akustikken ved store koncerter? For at leve op til folks forventninger har nogle af verdens bedste lydeksperter arbejdet på at skabe den optimale lydoplevelse ved blandt andet at perforere tagpladerne, hvilket er endt i en meromkostning på omkring fem millioner kroner. Men som Dan Hammer understreger; der er ikke gået på kompromis med noget, og det er en særlig stolt direktør, der ser frem til åbningen af Royal Arena. - Helt objektivt og officielt kalder jeg det for verdens smukkeste arena. Jeg er stolt over, at man har fundet et design, som er så smukt både indvendig og udvendig. Facaden, der er valgt med de op til 28 meter lange træfinner, afspejler en nordisk tankegang om åbenhed og tilgængelighed, som stemmer godt overens med, at Royal Arena ligger midt i byen, lyder det fra Dan Hammer, der særligt glæder sig til ét øjeblik. Nemlig det øjeblik Lars Ulrich slår de første toner an til en helt ny epoke i Københavns multiarena. Og netop Lars Ulrich entrerer scenen som den første fredag den 3. februar med trommestikkerne højt hævet over hovedet – til stor jubel for de forventningsfulde fans og gæster. Tonerne fra “Ecstasy of Gold” bliver til det uundgåelige og hæsblæsende åbningsnummer “Hardwired”, mens James Hetfield, Kirk Hammett og Robert Trujillo følger efter, trodser sygdom og åbner Royal Arena med et brag.

• Royal Arena er designet af 3XN. • Der er 11.800 sæder. Herudover er der plads til cirka 4.000 mennesker på gulvet. • Arenaen er skalerbar og derfor også velegnet til arrangementer med ned til 3.500 tilskuere. • Arenaen har et areal på 37.000 m2 etagemeter. • Hensigten er, at Royal Arena skal lægge hus til 60-80 arrangementer om året. • Royal Arena har fået sit navn gennem et samarbejde med Royal Unibrew, men ejes 50/50 af Københavns Kommune og Real- dania og drives af Danish Venue Enterprise A/S, et selskab under Live Nation Entertainment Group. • Prisen på Royal Arena var oprindeligt på 1,25 milliarder kroner, men er endt i cirka 1,4 milliarder kroner. • For knap 1,5 millioner kroner om året kan man erhverve sig adgang til et særligt VIP-rum med plads til 20 personer på det såkaldte ’Audi Level’. • Udover de fire udsolgte koncerter med Metallica i februar, er der blandt andet offentliggjort koncerter med Drake, Nick Cave and the Bad Seeds, Lady Gaga, Bruno Mars, John Mayer, DAD & Dizzy Mizz Lizzy, Nik & Jay, Aerosmith, Céline Dion, Carpark North og André Rieu. • Royal Arena er placeret i Ørestad, tæt på Fields og metrostationerne Ørestad og Vestamager. • Arenaen har 320 toiletter. • Der er 1.100 garderobeskabe. • Der er 32 tanke i 1.000-liters- størrelse med øl. Øllet løber gennem 3,2 kilometer ’ledninger’. • Der er brugt 67.000 ton beton.


DMFkb

MEDLEMSPORTRÆT

***

FAKTA

Af Anine Fuglesang · Foto af Anine Fuglesang

Søren Jensen fortæller om livet som

360 graders musiker “Førhen havde jeg ikke rundsave nok på albuerne, men det skal man virkelig have i den her branche.”

38 ⁄⁄ MUSIKKEN

Trommeslager, underviser, chef, producer og promoter. Der er mange kasketter, der skal bæres og balancere i Søren Jensens arbejdsliv. Som ung drømte han om at turnere verden rundt. I dag ser han anderledes realistisk på det og glæder sig over mulighederne i en varieret hverdag, der dog ikke er uden udfordringer. Som ung teenager i Allerød var drømmen klar for Søren Jensen; han skulle være professionel musiker. En af de der seje trommeslagere, der rejste på tour verden rundt med rockbands. Hvis bare han øvede sig nok, skulle det nok ske. Med en far, der passioneret spillede saxofon, og en mor på klaver, var barndomshjemmet fuld af musik, og hvert år rejste Søren Jensen Europa rundt med slagtøjsorkestret fra den lokale musikskole. Spanien, Frankrig, Tyskland, Schweiz og Norge. Efter gymnasiet og undervisning hos Søren Frost rejste Søren Jensen til USA;

til mulighedernes land for at studere tre intensive måneder på Drummers Collective i New York. Det blev en voldsom oplevelse. Flere bukkede under på studiet, fordi de ikke følte sig tilstrækkelige i den krævende undervisning, men for den danske trommeslager, var det “noget af det fedeste”, han havde prøvet. Jazz, latin, samba og rock. Alle rytmiske stilarter blev blandet. Midt i de hårde undervisningsdage, der typisk varede op til 12 timer ad gangen, formåede Søren Jensen at nyde det, suge til sig, og verden stod stadig åben for den håbefulde musiker, da han vendte hjem til Danmark igen.

Ramt af virkeligheden I dag ser ambitionerne noget anderledes ud. Drømmen om at blive verdenskendt trommeslager er lagt på hylden til fordel for mere “realistiske drømme”, for som Søren Jensen fortæller grinende: - Jeg er jo aldrig slået igennem. Og jeg har da også perioder, hvor jeg føler, at jeg er ’last man standing’. Mange af dem, jeg startede med at spille med for mange år siden, har valgt at stoppe af forskellige årsager. Men en blanding af stædighed og troen på, at jeg er det rette sted, har ført til, at jeg har valgt at fortsætte med musikken. Jeg har aldrig haft lyst til at skifte bane, og det er bestemt ikke fordi, jeg ikke længere har ambitioner. I dag tjener Søren Jensen primært sine penge ved at undervise 5.-9. klasses elever på privatskolen NGG i Hørsholm to dage om ugen og modsat nogle af kollegerne i branchen, ser Søren Jensen det ikke som ’en nødvendighed’. - Jeg kan enormt godt lide at undervise. Når jeg i perioder spiller rigtig meget, er det rart med et fast holdepunkt og struktur, og det giver mig mulighed for at være hjemme hos familien på mange hverdagsaftener. Rigtig mange musikere er nødt til at arbejde med flere kasketter på, og det samme gælder for Søren Jensen. Det er en udfordring, men giver samtidig mulighed for et varieret arbejdsliv. Hver fredag holder han for eksempel “freelance-fredag”; det er den dag i ugen, hvor han har mulighed for at holde netværksmøder, arbejde med

“Det er enormt vigtigt for mig med åndehuller, hvor jeg har tid til at være kreativ og komponere og udvikle min egen musik, ellers mister jeg interessen. Det er der, jeg finder drivkraften.”

sine idéer, sælge sin trommebog “Kadaboum” eller følge op på aftaler. - Det er enormt vigtigt for mig med de her åndehuller, hvor jeg har tid til at være kreativ og komponere og udvikle min egen musik, ellers mister jeg interessen. Det er der, jeg finder drivkraften, fortæller Søren Jensen. Vinylen åbner døre Det var også ud fra den erkendelse, at Søren Jensen sidste efterår udgav albummet “Free Ride” under kunstnernavnet Radio Galaksy. Et album, der kredser om temaet ’eksistentialisme’, og som byder på samarbejde med blandt andre den amerikanske bassist Viktor Krauss, guitarist Aske Jacoby og Thomas Strate, der har været co-producer og co-mixer på albummet. - Med årene er jeg blevet bedre til at dyrke mig selv og var på et tidspunkt nået til et punkt i min karriere, hvor jeg ønskede at lave noget musik udelukkende baseret på, hvad jeg synes, lyder godt. Fokusere mere på håndværket end på ønsket om at turnere og blive kendt, fortæller Søren Jensen. “Free Ride” blev til, ved at en lang række demoer blev sendt frem og tilbage mellem de medvirkende musikere, og der var således aldrig tale om, at musikerne mødtes; til stor savn for Søren Jensen, der godt kan savne den ånd, han tidligere har oplevet i bandsammenhænge. Til gengæld har han arbejdet tæt sammen med sin hustru Camilla Bannebjerre Nielsen, der blandt andet har stået for grafikken på både albummet og trommebogen, og det er han taknemmelig for. Når man er sin egen chef, som Søren Jensen er, er det vigtigt at netværke. En bowlingaften med musikervenner ender for eksempel i salg af “Kadaboum” og med en ny ambassadør for bogen. Den slags arrangementer kan ikke gøres op i penge, men det er først inden for de seneste par år, at Søren Jensen for alvor er blevet god til det, erkender han. - Førhen havde jeg ikke rundsave nok på albuerne, men det skal man virkelig have i den her branche. Når Søren Jensen i anmeldelser refereres til som en musiker, der er “ukendt af mange”, tager han det ikke ilde op. For som han siger; “det er jo sandt”. Men frustrationen melder sig, når han gang på gang rammer muren i forsøget på at få omtale i diverse medier. - Branchen er virkelig blevet en jungle, og

Søren Jensen, 41 år •

Uddannet på Drummers Collective i New York, på Det Alternative Rytmiske Konservatorium (DARK) og har afsluttet en BA på Musikvidenskabelig Institut (MI).

• Lever primært af at undervise på NGG Gymnasium & HF i Hørsholm og som privat underviser. •

Udgav i efteråret 2016 album- met “Free Ride” med sit studie- projekt Radio Galaksy. Albummet er indspillet med blandt andre Viktor Krauss og Aske Jacoby og produceret og mixet i samarbejde med Thomas Strate.

• I 2011 udgav Søren Jensen trommegrundbogen ”Kadaboum”, der stadig bruges til undervisning. • Han bor på Frederiksberg med sin hustru og deres tre sammenbragte børn.

det er nærmest umuligt at finde ud af, hvor man skal gå hen for at promote sin musik. Det kan være tough, når man sidder med et produkt, man er stolt af, og som man ønsker, at folk skal høre. Men folk er mættede, og når du sidder i en nøgleposition på et medie, kan du ikke håndtere alle de henvendelser, med mindre det er Radiohead, der banker på døren. Det er nok det, der irriterer mig mest, lyder det fra Søren Jensen, der har forsøgt at komme igennem til diverse blogs, dagblade og musikmagasiner som GAFFA. Typisk uden at få respons. Helt anderledes ser det ud, når Søren Jensen møder op på steder som Jazzhouse eller hos Copenhagen Jazzfestival med en vinyl i hånden. - Jeg oplever, at folk er glade, når de modtager min musik på den måde. En vinyl kan noget, som en mail eller en pressemeddelelse ikke kan, så det er nok den vej, jeg vil satse på fremover, lyder det fra Søren Jensen, inden han skal hjem og bruge resten af fredagen på at arbejde med nogle af de mange idéer, der ligger i skuffen.

MUSIKKEN ⁄⁄ 39


DMFkb

UNGDOMSUDVALGET

***

Af Hanne Marie le Fevre · illu: Simon Gorm Eskildsen

DMF KØBENHAVNS UNGDOMSUDVALG har fra det nye år... – fået tildelt nogle sider i MUSIKKEN, som vi vil bruge på følgende: Hvert medlem i Ungdomsudvalget vil fra blad til blad skrive en artikel. Til en start vil indholdet være en præsentation af dem selv og deres musikerskab samt hvilke udfordringer, inspirationer og overvejelser, de møder i deres hverdag.

“At have voksne eller mere erfarne mennesker i sit liv er vigtigt. Både til at være støttehjul, til at hjælpe os med at se klart, men også til at gøre oprør imod og frigøre os fra.” – HANNE MARIE LE FEVRE

Siderne skal desuden virke som en håndsrækning til andre unge musikere i København, som meget gerne må sende Ungdomsudvalget spørgsmål, indspark og viden om, hvad der rører sig hos og omkring jer. Ungdomsudvalget ønsker på disse spalter at viderebringe inspiration og agere refleksionsdeler for Københavnske unge og de forskellige musikermiljøer i København. Læs glad! / Benjamin Aggerbæk

FRA PASSION TIL PROFESSION Som det første Ungdomsudvalgsmedlem begiver jeg mig ud på en rejse, jeg ikke er sikker på, hvor ender. Jeg håber, du har mod på at følge med, lade dig provokere, inspirere og måske endda undres.

Min intention med denne artikel er at belyse nogle af de aspekter og temaer, der har betydet meget for mig for derved at videregive overvejelser, erfaringer og refleksioner fra vejen mod et professionelt liv med musikken. I overgangen fra barn til voksen – fra amatør til professionel – er det nemt at føle sig alene og svært at opdage, at vi alle oplever mange af de samme ting på vores vej. Én af måderne, vi kan bryde denne individualiserede isolation er, at vi begynder at tale højt om det. Jeg er en stikling i musikbranchens have, og jeg brænder for at dele processer, rum og inspiration med de mennesker, jeg omgives. Så hermed mit liv og min for-

40 ⁄⁄ MUSIKKEN

tælling, der er ment som en historie, der forhåbentlig vil vække genklang i flere af jer, der læser den. God fornøjelse. Den spæde fascination Jeg har altid været fascineret af lyd og det at tillære mig en færdighed. Da jeg var lille, ville jeg, med de sange eller melodistumper mine ører samlede op, forsøge at oversætte det til, hvordan andre instrumenter ville frembringe det. Således løb jeg ihærdigt fra stueorglet til fløjter i flere afskygninger, til violinen og så videre. Det var altid en anstrengelse for at kravle endnu højere op i træet end før og at færdiggøre matematikstykket hurtigere end sidst. Det lyder som et stærkt konkur-

rencegen, og det er det måske også, men som retrospektiv beskuer oplever jeg det som ren inspiration. Året jeg opdagede, at jeg ikke kunne fløjte, var smerteligt – indtil jeg lærte det. Jeg insisterede på at lære og det, tror jeg, har fulgt mig igennem hele livet. Den udfordrende rollemodel Hver torsdag gik jeg sammen med min storesøster til violin, og efterfølgende gik hun til børne- og ungdomskor i Bjerringbro Kirke. Jeg var en lille otteårig og måtte pænt sidde og lytte på, mens de holdt prøve og øvede sig. Ud fra førnævnte opslugthed af musik, opfangede min mor, at jeg egentlig smadder gerne ville være en del af koret. For at være med skulle man gå i fjerde klasse for at sikre, at man kunne læse på et tilfredsstillende niveau. Med lovning om mine læsefærdigheder og gode ører, bad min mor daværende organist Olav Pedersen, om jeg måtte være med – og det måtte jeg heldigvis gerne. Det blev begyndelsen på en i musikkens navn kærlighedsrelation med min første mentor og rollemodel – én ud af mange igennem mit musikerskab. At have voksne eller mere erfarne mennesker i sit liv er vigtigt. Både til at være støttehjul, til at hjælpe os med at se klart, men også til at gøre oprør imod og frigøre os fra. En god rollemodel er for mig det menneske, der udfordrer mig, skræmmer mig og imponerer mig i en sådan grad,

at jeg nødvendigvis må stræbe efter det samme. Det er et menneske, der har en dybde inden for et område, som overskrider min fatteevne. “Wow – dét må jeg simpelthen forstå!” Elev, lærer og ligesindet Min uddannelse er primært i mesterlære. Traditionelt set vil det sige, at man har en lærer, en mester, der indvier én i specialet. Afgørende for den relation er, ud fra min erfaring, at eleven lægger paraderne uden for undervisningslokalet. At eleven er åben, modtagelig og plastisk. At arbejde med stemmen, som jeg gør, er super abstrakt. Jeg kan ikke se mit instrument, og ofte er sproget, der bruges i undervisningssammenhænge, billedligt, abstrakt og stræbende efter at skabe kropslig bevidsthed. Min oplevelse, når jeg arbejder med mine sanglærere, er at jeg står på kanten af et uendelig stort og ukendt land – på kanten af, hvad jeg kan. Samtidig med at lærere og rollemodeller er vigtige, mener jeg også, at det er væsentligt, at vi oplever os selv i en lærerposition og dermed er i en position, hvor vi er de skuldre, andre vil stå på en dag. At se os selv som en del af en større fødekæde; en livsskole- og læring. Det handler om pædagogik og indsigt i faget i en sådan grad, at vi er frie og modne til at udtale os om området. Endelig mener jeg, at det er vigtigt, at vi bruger hinanden både som provokatører

Identitet, betydning: “Et menneskes (eller en bestemt gruppes) bevidsthed om egen personlighed og individuelle særpræg”. (www.ordnet.dk)

Integritet, betydning: “En persons evne og vilje til at handle selvstændigt, ærligt og redeligt uden uvedkommende eller upassende hensyntagen til nogen eller noget”. (www.ordnet.dk)

og djævlens advokater, men også som støtter og sparingspartnere. At vi omgås med, anerkender og anerkendes af de mennesker, der står samme sted i livet som os selv. At se os selv i en sammenhæng og bevægelse, der er individuel, men som også afspejles kollektivt. Identitet og integritet Når man er givet det, der kaldes talent, ligger der en kulturel forventning om, at ens potentiale bliver udnyttet. Hvor mange gange har mennesker med begavelse inden for et felt ikke fået at vide, at det er “spild af talent”, hvis ikke de følger den såkaldte ’drøm’? Spørgsmålet er blot, hvem der overhovedet berettiget kan udtale sig om, hvad

MUSIKKEN ⁄⁄ 41


DMFkb

UNGDOMSUDVALGET

***

DMF ung

Af Hanne Marie le Fevre · illu: Simon Gorm Eskildsen

Foto: Warney Holt Andersen

Hanne Marie le Fevre • 26 år gammel. • Født i Aarhus, opvokset i Midt jylland. Bosat i København. • Bachelor i klassisk sang ved Det Jyske Musikkonservatorium. • Har siddet i DMF Kbh’s Ungdomsudvalg siden primo 2016.

drømmen er, og hvordan den ser ud for den enkelte? At leve et liv som musiker er ikke blot et job, men en beskæftigelse. Det er en identitet og en livsstil, der kræver integritet at opretholde og overleve. Ligesom alle andre fagområder, ligger der en stærk fortælling om, hvad det vil sige at gøre karriere inden for musikbranchen. En typeforståelse- og antagelse vi er nødt til at sætte hinanden og os selv fri fra. For kulturlivet er skiftende, og tilværelsen tager nogle gange nogle drejninger, der kræver justering. Jeg havde en samtale med en sangerveninde for kort tid siden. Vi gik en tur, og hun indviede mig i sine overvejelser om karriere og familieliv, som kan føles kontrasterende. Hun var frustreret over, at især hendes kolleger og lærere altid spurgte ind til, hvornår hun skulle til konkurrence igen, og om hun mon søgte på Operaakademiet i år. Hun følte sig generelt sat i en kasse, hvor der kun var ét rigtigt udfald – én rigtig vej at gå. Virkeligheden er blot, at hun gerne vil undervise, have fast skema og drømmer om at stifte familie snart. Men fordi hendes drømme afviger fra stereotypen, føler hun sig betragtet som en fiasko eller én, der tager til takke med det næstbedste. Historien er et udtryk for en form for branchesnobberi, der begrænser definitionen af, hvad succes er. Et snobberi, der blander sig i hvert individs egen opfattelse af, hvad der har værdi. Men vi må huske, hvem vil

42 ⁄⁄ MUSIKKEN

gerne vil være og ikke, hvem alle andre ønsker, vi skal være. Integritet opretholder identitet, og der er brug for det. Integritet til at stå op for det, vi tror på og forstår som sandt. At være tro og ærlig over for vore drømme og værdier og samtidig have mod nok til at skifte standpunkt, når livet tager os med bukserne nede. Elsk tvivlen Tvivl er noget, vi ofte er bange for. At der opstår spørgsmål, der søger at ændre vores overbevisning, er en trussel. Tror vi i hvert fald ofte. Måske grundet min insisteren på at lære af enhver situation, jeg befinder mig i, besluttede jeg i gymnasiet for første gang aktivt at gå ind i tvivlen, undersøge den og give den fuld opmærksomhed. Det resulterede i, at jeg tog et år fri fra Aarhus MGK, som jeg gik på samtidig med, at jeg tog studentereksamen på Aarhus Katedralskole. Det blev et 2.g år med frie tøjler til at opleve et “normalt” liv uden faste øvetider, sangtimer eller hensynstagen til min stemmes tilstand eller helbred. Jeg gav den således fuld skrald med alle de berusende herligheder et gymnasieliv kan byde på og udskød en endelig beslutning om min fremtidige planer – svaret måtte komme senere. Da jeg i slutningen af perioden stod rig og mættet af livet, var det tid til at spørge

mig selv, hvad jeg havde fået ud af at tage denne pause. Havde det givet mig lyst til at bruge mit liv på noget helt andet? Havde jeg savnet at synge så intenst, som jeg havde gjort hidtil? Hvis ikke, hvad ville jeg i stedet lave, og hvis jeg ville synge, var jeg så villig til at gøre, hvad der skulle til for blive professionel, og da kun måske kunne leve af det? Jeg besluttede helhjertet at synge og gik efter at blive optaget på musikkonservatoriet. Jeg var kommet ud på den anden side af tvivlen og havde en klarere motivation end nogensinde før – og netop dét er pointen med at velkomme tvivlen. At den hjælper os til at tage et skridt tilbage og kigge på vores tilværelse. At mærke efter, hvad der gør os glad, og hvad der tynger os. At spørge os selv: Hvad er min intention? Hvad er det jeg vil og for hvis skyld? Hvad er mit formål? Svarene er ikke nødvendigvis de spændende, og vil højst sandsynligvis også ændre sig igennem livet. Idéen med tvivlsprocessen er at se flere farver for et øjeblik. Flere stier og potentielle veje at gå – alt sammen for med respekt for sit valg at kunne dedikere sig endnu mere helhjertet på den anden side. Et skabende liv For mig er et meningsfuldt kunstnerliv en tilværelse, der er foranderlig og i bevægelse. Ikke nødvendigvis målbart eller konkret kaotisk, men sluserne og ens evne til

Arbejder som professionel klassisk sanger i bl.a. Ars Nova Copenhagen, Musica Ficta og Holmens Vokalensemble og desuden som altsolist i større klassiske værker.

• Tidligere udgivelser indebærer bl.a. en improplade med hhv. klassisk og rytmisk funderede musikere i ad hoc ensemblet PANGEA.

Foto: Per Rasmussen

at navigere i et skiftende kulturlandskab har stor betydning. Jeg er selv klassisk musiker, og mange kalder os ikke for skabende, men reproducerende, hvilket, jeg åbenlyst synes, er en fejlfortolkning. Vi er alle skabende i det øjeblik, vi er til stede lige nu og her. Om vi har skrevet musikken selv eller ej, er på den måde underordnet. Det sker nu. Før var der ingenting – nu er der noget. For mig er det afgørende, at jeg altid træner min tilstedeværelse, min evne til at lytte, min parathed og selvfølgelig mit instrument. At øve mig på mit instrument er noget, jeg kan skemalægge og fokusere på i det tidsrum, jeg har sat af, og ellers

ved generelt at være kropsbevidst. At øve mig på at være til stede og være vågen, er en fuldtidsbeskæftigelse. Og på den måde er det ikke noget, der handler om den musik, der spilles på et instrument, men den musik, der er livet selv. Bliv på scenen – sammen Den gode Peter Bastian har fortalt om et møde med sin, og i en periode også min, spirituelle lærer Andrew. Peter Bastian spillede koncert og Andrew, der selv spiller trommer, var der som publikum. Da koncerten var slut, og de forenedes bagved scenen, spurgte Andrew Peter Bastian, hvad der var så fantastisk ved at stå på scenen, hvortil Peter Bastian svarede,

at det var det faktum, at det alt sammen tæller – at vi er på 100 procent, og at det har betydning, hvis vi er uopmærksomme et øjeblik. Til det svarede Andrew: “Det er godt, Peter – du skal bare aldrig gå ned fra scenen.” Dén ene sætning endte med at sætte blomst til en hel foredragsrække, der var med til at berige og ændre mit og sikkert også mange andres liv. Afslutningsvis og i takt dermed vil jeg opfordre til, at vi kommer mere sammen i interessefællesskaber såvel som med de mennesker, vi ikke forstår. At vi råber op, ligesom jeg råber op nu, holder sammen og kæmper for hinanden og de værdier, vi repræsenterer. Fælles skaber vi fællesskaber.

“For mig er et meningsfuldt kunstnerliv en tilværelse, der er foranderlig og i bevægelse. Ikke nødvendigvis målbart eller konkret kaotisk, men sluserne og ens evne til at navigere i et skiftende kulturlandskab har stor betydning.” – HANNE MARIE LE FEVRE

MUSIKKEN ⁄⁄ 43


DMFkb

DET SKÆVE HJØRNE

***

Noget om musik af JJ · Illustration af JJ

Frederiksberg Bogtrykkeri

Koloratur Da man i slutningen af det 16. århundrede gjorde de første operaforsøg i Firenze, var det for at fokusere på teksten. Den skulle forstås og være det bærende element. Denne meget strenge tilgang blev dog hurtigt blødt op, især da Monteverdi i Mantua også tilførte strofiske sange, i hvilke tekst og melodi var mere ligestillede. Alligevel fik de tidlige operaforsøg en overraskende og stadig mærkbar indflydelse på sangteknikken.

 I Firenze i år 1600 skulle den berømte sopran Maria Sanciella synge Euridices parti ved uropførelsen af Caccinis opera af samme navn. Den blev opført i Pitti Paladset, som ligger nær Arno floden. Tykke mure og vand giver kølighed - og sommetider kan det også være koldt med lidt træk inden for murerne. Maria Sanciella var under stemmeopvarmningen ifør t sit sceniske udstyr, en let og løsthængende kjole. Men aftenens lette

44 ⁄⁄ MUSIKKEN

vind var kold, og det var nok årsagen til aftenens helt store musikalske nyhed; en begivenhed, der for altid flyttede grænsen for det teknisk opnåelige.

 Caccinis musikalske tekstbehandling fulgte princippet om, at tekstudtalen skal afspejles i melodien, eller med andre ord en stram håndtering af det sanglige udtryk. Men publikum fik en helt uventet variation i stil.
Allerede i 1. akts første scene synger Euridice “In mille guise e mille” (i tusind forklædninger, red.) og halvvejs i forløbet fik hun hikke! Hendes stemmeleje fløj til vejrs med et højlydt gisp. For at redde situationen fortsatte hun tilsyneladende uanfægtet med hurtige skalapassager til der, hvor hun rettelig burde være. Men hikken blev ved, og hele nummeret blev et væld af hurtige passager ind og ud mellem hinanden, indtil nummeret endeligt kunne afsluttes. Publikum var begejstrede. Hvilken mageløs vir tuositet.

Stilen blev efterlignet og spredte sig hurtigt. Endog blev undervisning i teknikken almindelig. Sangteknikken “singhiozzare” er direkte udledt af ordet hikke. Med tiden fik stilen sit eget navn: koloratur arie.

GREAT CHINA 大中国

LIVECOOKING SUPPE, GRILL, WOK & DESSERT

’s F M r D e e All emm at b dl a e r i m 0% s! 2 får hos o

Du får 20 % rabat på hele regningen. Oplys koden ’DMF KBH 888’ ved bestilling.

Telefon 33 14 63 20 · Stormgade 35 · 1555 København V www.greatchina.dk · www.facebook.com/greatchina MUSIKKEN ⁄⁄ 45


Særaftale på vin

Klummen Af Anine Fuglesang

DMF København har indgået en fordelagtig aftale med Kjær Sommerfeldt. Mod forevisning af medlemskort kan alle DMF-medlemmer få 10% rabat ved køb af vin og andre lækkerier. Aftalen gælder ikke spiritus og varer, som allerede er nedsat. Information om forretninger i byen kan findes på www.kogs.dk

TILBUD TIL MEDLEMMER AF DMF KØBENHAVN

Grafisk

Værksted Print og layout af PR-materialet til din musikerkarriere. Fra visitkort og helt op til plakater i størrelse A0.

Vi printer små oplag til materialepris. 1. time inden for 30 dage er gratis.

Illustration af Simon Gorm Eskildsen

Se mere på www.dmfkbh.dk

Kunsten at få familieliv og karriere til at spille sammen... “Stop egoshowet og få børn tidligere.” Sådan lyder overskriften på et debatindlæg, der blev bragt i Kristeligt Dagblad for nylig; skrevet af den unge kvinde Sissel Vinther, der er studerende på socialrådgiveruddannelsen. Sissel Vinther mener, at alt for mange venter for længe med at få børn. Og med ’for længe’ mener hun, til de er i 30’erne. I stedet skal man “stoppe med at tilrettelægge sit liv”, indstille “egoshowet, hvor man kun tænker på sig selv” og droppe den “lille drømmeverden”, hvor rammer som økonomi og partner er på plads. For som hun skriver; “mødre på 35 år gør det ikke bedre end mødre på 25 år.” Jeg er f uldstændig på linje med, at man kan være en lige så god forælder, når man er i midt 20’erne, som når man er i midt 30’erne. Man kan for den sags skyld også være en lige så god forælder, hvis man først får børn endnu senere i livet. Dér, hvor filmen knækker for mig, er, når Sissel Vinther sidestiller dét at få børn i 30’erne med egoisme. Det er efter min mening et unuanceret standpunkt, der når til et facit uden at tage

alle mellemregningerne med. Og hvornår er det i øvrigt blevet forkert at tænke på sig selv? Det er sandt, at mange kvinder såvel som mænd først vælger at få børn, når de er i 30’erne eller endnu senere; og det skyldes måske de her “egoistiske grunde”. Det være sig at rejse, feste, gøre karriere eller noget helt fjerde. Men jeg forstår ikke, hvorfor egoisme i denne sammenhæng skal sidestilles med noget negativt. Når man vælger at få børn, tager man også beslutningen af egoistiske årsager. Livet med børn kræver struktur. Det kræver faste rammer, nærvær, overskud og økonomisk råderum. Ifølge Sissel Vinther ligger overskuddet i alderen; jo yngre du er, når du får børn, jo større overskud har du. Men jeg vil mene, at der for mange også hentes overskud i, at økonomien er på plads. I hvert fald så meget på plads, at den giver et vis råderum, så de søvnløse nætter skyldes, at børnene skal ammes og skiftes. Det er ikke en nyhed, at familielivet og karrieren kan være

svær at få til at balancere, hvis man er selvstændig, men det er ikke desto mindre sandt. Musikerlivet er for mange ensbetydende med evigt vekslende arbejdstider og indtægter. For eksempel kæmper freelancemusikere hver eneste dag med vanskelige arbejdsvilkår og et ikkeeksisterende økonomisk sikkerhedsnet. For dem er der intet, der hedder fast indtægt, feriepenge eller pension. Alt skal hives hjem ved hårdt arbejde. Og dagpenge og selvstændig virksomhed harmonerer som bekendt dårligt, så denne løsning er heller ikke altid gangbar. Dermed ikke sagt, at man som freelancemusiker ikke kan få karriere og familieliv til at gå op. Det er der rigtig mange eksempler på og gudskelov for det. Det handler blandt andet om indstilling; for eksempel bliver barslen nok lige så alsidig og anderledes, som erhvervet er. Men de skæve arbejdstider kræver, at man har et sikkerhedsnet; at bedsteforældre eller venner kan hjælpe til med børnepasningen. Især i de hjem, hvor begge forældre skal i øvelokalet om

aftenen eller spille koncerter i weekenderne. Lige nu arbejdes der endnu engang hårdt på at gøre kvindelige musikere mere synlige i det danske musiklandskab, og det er der god grund til; af flere årsager end jeg kommer ind på her. For selvom vi skriver 2017, er der stadig mange forhold, der halter, når det kommer til kvinder, barsel og karriere. Og løn. For mange, måske i virkeligheden for de fleste kvinder, er det helt naturligt, at det er dem, der går hjemme med børnene, mens karrieren rykkes længere ned på prioriteringslisten. Men for nogen er det også et valg baseret på kolde kontanter, ganske enkelt fordi mandens timesats stadig er højere end kvindens mange steder. Der er med andre ord rig tig mange forhold, der skal strammes op, arbejdes på og forbedres, så karriere og familieliv spiller bedre sammen. Der skal arbejdes for bedre barselsforhold for selvstændige og en større accept i samfundet over for kvinder og familier med små børn.

www.dmfkbh.dk MUSIKKEN ⁄⁄ 47


Karrierekick

Dato for næste KARRIEREKICK

KARRIEREKICK er gratis for medlemmer af DMF København. Se mere på www.dmfkbh.dk

Modtager:

Tilmelding åbner tirsdag den 21. marts kl. 08:00 på kbh@dmf.dk

Afsender:

g a d s Tir l i r p a d . 4. 2017

DANSK MUSIKER FORBUND KØBENHAVN

– Giv din musikerkarriere et spark i den rigtige retning


Musikken 1.17