Basunen 2015 nr. 1

Page 27

Aarhus Sangskriver Værksted uddeler årlige Åse-priser

Af Lars Kiehn - DMF Aarhus Onsdag d. 21. januar uddelte Aarhus Sangskriver Værksted deres Åse-priser til sangskrivere m.m. ved et festligt arrangement på Gyngen i Mejlgade. Arrangementet forkælede publikum med optrædener og med uddeling af forskellige priser, foruden en fælles sangskrivningsopgave lavet af det fremmødte publikum, der indeholdt en del sangskrivere og musikere tilknyttet værkstedet. Aftenens vært var Sangskriver Værkstedets tidligere formand Svend Seegert, der kædede aftenen sammen med snak og sange igennem de forskellige indslag, og som akkompagnatør og musikalsk hjælper havde han Søren Sonny Jensen på klaver. Priser der blev uddelt: Bedste co-write blev Kasper Lapp. Årets sang vandt Søren Lyhne. Årets sangskriver og Vandreguitaren gik til Viktoria Lundberg. Dansk Musiker Forbund Aarhus modtog årets Ærespris. Undervejs i aftenens program underholdt Svend Seegert, Daniel Rasmussen, Søren Lyhne, Kristian Mikkelsen, Misha Hoekstra og Klara Molitva, og til slut spillede vinderen af årets sangskriverpris 2014 Viktoria Lundberg. Hun sluttede en fin aften af med tre af sine egne sange og beviste det seriøse og rigtige i valget af hende som årets sangskriver.

28. årgang - marts 2015 • basunen

27


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.