Page 27

Ole Løhde Slås I om det samme publikum? ”Ja det gør vi. De store koncertsteder kan ikke skaffe store navne nok, og derfor er de nede i det bandsegment, som vi, der booker på de mindre steder, sidder og arbejder med. Et band kan få et job på det regionale spillested Radar uden at skulle foretage sig noget, og hvor det er lige meget, om der kommer 20 eller 100 mennesker til koncerten. Det kan vi ikke konkurrere med på Fatter Eskil eller på HeadQuarter,” fastslår Ole Løhde. Spænder de store regionale spillesteder ben for de mindre spillesteder? ”Der er nogle spillesteder, hvor man gerne vil have amerikanske tilstande, hvor musikerne får hyre i forhold til det, de er værd. Altså deres salgsværdi. Det er også en faktor i alt det her. For sagen er den, at skal vi som privat spillested betale tariffen hver gang, så kan vi ikke overleve. Så lukker vi simpelthen. For der kommer ikke mennesker nok til koncerterne, og de køber ingen øl, og derfor er vi nødt til at lave dør-deals. For som konkurrencen er, må vi prøve at lave nogle rimelige aftaler for os selv, ellers er vi færdige,” fastslår Steven. ”Om Train har jeg ikke noget dårligt at sige, ” fortsætter Ole,” de booker nogle koncerter nede hos os, og det er faktisk nogle rigtigt gode ting, som vi er meget glade for. Selvom de bands får betalt tariffen, og det bliver sendt rundt i Trains netværk, så kommer der ikke nok publikum til koncerterne. Vi gør, hvad vi kan for at sælge koncerterne med de midler, vi har. Men der skal tages helt nye metoder i brug.” Er der noget samarbejde i gang spillestederne imellem? ”HeadQuarter og Train har haft et samarbejde igennem et par år nu. Og det er eksemplarisk. Train har indset, at nogle koncerter er for dyre at lave på Train, da det koster en jetjager at åbne det sted for publikum. De lægger så koncerten hos os og betaler som regel hyren,” fortæller Ole Løhde. ”Ja det vil vi jo også gerne have, at Voxhall kunne gøre”, fortsætter Steven og morer sig over sit fromme ønske.” Men

ellers har HeadQuarter, Fatter Eskil og Backstage og helt sikkert også V 58, hvis de havde eksisteret, mødtes for at være i dialog. Vi havde en god snak for en uge siden og skal snart mødes igen. I det samarbejde vil vi gerne åbne for de regionale spillesteder. Så vi kan samarbejde på et større plan. Bl.a. igennem markedsføring af fælles koncerter. Kan vi det, vil det være stort for os og sikkert en hjælp.” Nye modeller Begge to er enige om, at spillestederne er fanget i de unge menneskers magelighed. De unge mennesker kan sidder i lænestolen og få det hele ind ad døren. De behøves ikke at opsøge tingene mere. De kan købe CD’er over nettet og streame musikken m.m. De unge sidder og spiller playstation derhjemme, hvilket også er en konkurrent. Steven fortæller, at han her fra 1. januar flytter koncerterne med original musik til om onsdagen og live-jam til om torsdagen. I weekenden er det kopimusikken, der kommer til at fylde Fatter Eskil med musik. Samtidig håber han, at der ikke er for mange gode fodboldkampe i fjernsynet på onsdagene. Sammen med de initiativer er han tvunget til kun at lave dør-deals på onsdage, så risikoen splittes mellem spillested og bands. Til gengæld får musikerne mulighed for at tjene langt mere end tariffen, hvis der er fuldt hus. Vi overvejer forskellige muligheder. Måske man også kunne give del af bar-salget, men det er endnu ikke en model, vi har besluttet at bruge. Steven sidder og arbejder med forskellige modeller i sin jagt på at overleve som spillested. For som han siger, ”det skal være en ordentlig deal, for det nytter ikke, at musikerne kun får 4 - 6.000 kroner for en udsolgt koncert. Det er for lidt.” Den nye model skal gerne styrke økonomien, og så skal den forhåbentlig også ses som en måde at få musikerne til at arbejde for at få noget publikum Steven Williams ind på stederne. Steven fortsætter: ” Nu var jeg jo i Ålborg i fredags. Jeg ved, bandet er fem medlemmer, og de får en tarifmæssig betaling, som er små 10.000 kroner for at spille de 10 numre af ialt 35 minutters varighed. Det er mange penge. Det kan vi jo aldrig klare,

for hvor skal vi skaffe de penge fra? Du kan umuligt tjene 10.000 kroner i baren på 35 minutter, foruden de skal tjene til de andre ansatte og vare-, strøm- og varmeforbrug. Men jeg ved, at mange spillesteder gerne vil acceptere et lille underskud, hvis der er mange mennesker inde, for det giver en god stemning, og publikum får en god oplevelse. Men vi smider alt for tit 3.000 kroner eller mere netto om torsdagen til et band, der spiller original musik, og det er inden, booker, bartender, dørmænd og alt det andet er blevet afregnet. Det kan vi jo ikke. Det er alle slags bands. Selv de noget større bands har også svært ved at sælge billetterne. Men heldigvis har vi kopimusikken, og det giver os på Fatter Eskil nogen gode aftner. Tre timer med fuld gang i den, og folk drikker en masse øl for det er et købedygtigt publikum, der kommer til de koncerter. Det er det Fatter Eskil tjener på.” Ole Løhde fortæller, at for HeadQuarter, er det i weekenden, hvor de har disc-jockyes, de tjener deres penge. De præsentere kun original musik og har ikke kopimusik på deres sted. Fungere spillestedsloven? Nej, lyder det fra dem begge.” Gabet mellem de penge, Radar får og det alle andre spillesteder i byen får, er alt for stort. Hvis vi nu kunne få Radar og Voxhall til at åbne op og dele noget af deres økonomi eller noget af sin kraft, nogle af deres medarbejdere til at bygge en kultur op. Det kunne de gøre ved blandt andet eller eksempelvis at tilbyde at lave en festival på et af vores steder. Så involverer de sig i den eksisterende kultur. Men det gør de ikke. Derfor er der heller ikke nogen form for goodwill.

Hvis de åbnede op, så sad vi ikke her i dag og klagede, så var der faktisk grundlag for at arbejde videre. Men sådan er det desværre ikke,” fastslår Steven. ”De store spillesteder har personaleressourcer og fuldtidsansatte, så de kunne tage kontakt til os og de andre aktører i miljøet. Men basunen • marts 2014

27

>

Profile for dmf aarhus

Basunen 2013 nr. 4  

Musiktidsskrift for professionelle musikere i Midtjylland

Basunen 2013 nr. 4  

Musiktidsskrift for professionelle musikere i Midtjylland

Advertisement