Page 30

AT FÅ STYR PÅ BANDETS ØKONOMI 5 gode råd til bandets drift

Af Steffen Rasmussen For nyligt lavede det aarhusianske firma Earmaster en større rundspørge. De fik 2.000 musikere til at svare på en række spørgsmål. Svarene var forholdsvist interessante. Bundlinjen er: 60% af deltagerne fortalte, at de havde haft problemer med økonomien internt. 5% af deltagerne fortalte, at bandet var gået i opløsning pga. dette. Evige pengeproblemer Som musiker må jeg jo indrømme, at det er ret let at nikke genkendende til. Interne udlæg, et medlem som ikke får overført tingene til tiden og de evige problemer med huslejen, penge til studie-besøg etc. Én ting er, at vi som musikere sjældent har de penge, vi har brug for. Det er nok en helt anden sag. Men en anden ting er også at få styr på den økonomi, vi så rent faktisk har. Hvem skylder hvem hvad, hvad er status på bandkasssen etc. Nødvendighed For nogle er disse problemstillinger ren logik og bliver oftest yderst professionelt udført. For andre er selv de helt grundlæggende elementer til stor forvirring og forstyrrelse. Helt forståeligt. For økonomi er bare ofte en væsentlig problemstilling især i den kreative verden, hvor det ofte er den mere abstrakte tankegang, som skaber fremdriften. Men som musiker i vækstlaget (som er hvor jeg som udøvende musiker befinder mig), må man også erkende at man sjældent har råd til at få andre til at holde styr på det. Men derfor kan det godt gøres så let som muligt. Nyt produkt Så hos Earmaster er der nogen, som har sat sig ned og forsøgt at lave et redskab, som kan hjælpe med at få styr på sagerne. Nemlig bandloot.com. Det vil jeg fortælle om om lidt. Men én ting er at have styr på de bevægelser, der sker økonomisk. En anden ting er at have styr på, hvordan man overhovedet driver et band. Så hermed først 5 bud der måske kan hjælpe de musikere, som endnu ikke lever af tonerne. 1. Smid kodapenge i bandkassen. 2. Vigtigt ang. penge fra koncerter. 3. Lav en bandkontrakt. 4. Faste betalinger. 5. Fundraising.

30

basunen • juni 2012

1. SMID KODAPENGE I BANDKASSEN Man fristes let til at diskutere opdeling, procenter etc. Drop diskussionen, del procenterne ligeligt, og aftal, at når man modtager Kodapenge, så føres de direkte ind i bandkassen. Alternativet er alligevel, at I selv skal ud og finde en masse penge, når I skal indspille, trykke etc. Kodapenge kan man komme langt med. Og alle er lige meget værd i et band. Mon ikke også sangskriverens nummer lyder en hel del anderledes, end da han kom med det? 2. VIGTIGT ANGÅENDE PENGE FRA KONCERTER Ofte begår bands den fejl, at én person kvitterer for hyre med navn, adresse, cpr og underskrift. Men husk, at så betaler den ene person skat for hele hyren. Så få lavet et dokument med navn, adresse og cpr. nr. på alle, der spiller. Så kan I altid sende det til arrangøren, og når I så signerer, fordeles indtægten/skatten på jer alle. Det er kun fair. 3. LAV EN BANDKONTRAKT Forhåbentligt forbliver I gode venner for evigt. Og forhåbentligt bliver bandet rockstjerner, I bliver rige, og det kører bare. MEN, det er jo ikke uset, at bandmedlemmer forlader et band. Og hvis nu Claus har lagt 10.000 ligesom alle andre i bandet til at lave den nye plade, skal Claus så stadig have penge hver gang der sælges en cd, selvom han ikke er med mere? Og hvor lang tid har Søren til at betale sin bandgæld hvis han går ud? Og hvem ejer hvad? Det og meget mere skal ned i en kontrakt, som alle er enige om – så slipper I for dårlig stemning om økonomi, hvis nogen træder ud. Og worst case – slagsmål og retssager hvis det bliver større. 4. FASTE BETALINGER Lad være med at bøvle med husleje til øvelokale, etc. Få sat en fast overførsel op fra bandkonto til udlejer, og få så alle lavet faste betalinger fra hvert medlem til bandkassen hver måned. Simpelt og vigtigt. 5. FUNDRAISING En potentiel hovedindtægt i vækstlaget er fonde og puljer. Google, få styr på dem i et excel ark, noter fristerne og søg, søg, søg. Og gør jer umage!

Og nu tilbage til bandloot. Earmasters gratisprogram til at hjælpe med at holde styr på bandkassen og/eller de interne udlæg etc. Bandloot Bandloot startede egentligt som en snak imellem de ansatte i en frokostpause hos Earmaster. Efter en periode hvor en af de ansatte havde bøvlet med sit aarhusianske band omkring intern gæld efter en række udlæg, blev det pludselig udviklet til en snak om, at man kunne bruge noget fælles fritid på at lave en gratis form for doodle-program - så de bands, de ansatte selv spillede i, kunne få styr på pengesagerne. Ligeledes blev det ret hurtigt til en tanke om at kunne skabe noget, som også kunne bruges af andre, uden det skulle koste noget. Men i takt med at der blev arbejdet på siden, blev det hele en smule mere omfattende. Så bandloot blev inddraget som en del af arbejdet, og det er nu Earmaster, som lancerer bandloot.com Forskellige versioner Det er egentligt gået hen og blevet et internationalt projekt, da siden findes både på dansk, engelsk, tysk og fransk – men det er startet i Århus, og det er her, det hele laves fra. Gratis Økonomi Efter måneders programmering og test er Earmaster endelig klar til at dele programmet til de mange bands, som dagligt kæmper med intern økonomi. Så hermed en opfordring til at give det et forsøg. Det er ganske gratis og ganske annonceløst. Besøg selv siden på www.bandloot.com, opret en bruger og prøv programmet af. Og overvej gerne de fem råd, næste gang økonomisnakken er aktuel i øvelokalet.

FAKTABOKS: OM EARMASTER Earmaster ApS er en dansk musik software virksomhed fra 1994 med kontor i Egå.

Her sidder en række musikere og udvikler hørelæreprogrammet under samme navn. Programmet Earmaster er solgt til ca. 100.000 brugere og bruges på konservatorier, universiteter og i andre sammenhænge i mere end 34 lande. Earmaster er desuden oversat til 25 sprog. Bandloot.com er Earmasters seneste projekt.

Basunen 2012 nr. 2  

Musiktidsskrift for professionelle musikere i Midtjylland

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you