Page 1

basunen • december 2009

1


2

basunen • december 2009


Grønnegade 93 2. sal • 8000 Aarhus C • 86 18 45 99 • aarhus@dmf.dk • www.basunen.dk

Forside Foto: Axel Boel

www.basunen.dk

INDHOLD Lidt af hvert i året der gik DMF på symfonisk besøg 10 år med World Music Center The Desoto Caucus Seniorklub CD-udgivelser Siden Sidst Guitar Genopliveren Temaaften Metal Clinic i Grenå DMF Århus fyldte 125 år This is My Life Krauka i Amerika Når de ordløse taler Vækstlags kulturen i Århus Indkøbstur med Viborg afdeling Musikken rykker Holstebro Solobassist modtager hæderspris Ny kulturrådmand fra 2010 Ringkøbing/Hof Big Band Berlin og Citronhuset

04 05 06 08 10 11 12 14 17 17 18 20 22 24 26 28 29 30 31 32 34

05 22 32

www.dmf-aarhus.dk UDGIVER Dansk Musiker Forbund Aarhus afdeling • Grønnegade 93 2.sal • 8000 Århus C • 86 18 45 99 • aarhus@dmf.dk • www.basunen.dk • REDAKTION Lars Kiehn (ansv.) • Bjarne Gren (grafisk produktion og web) • Jes Halding (korrektur) • TRYK CS Grafisk a/s • DEADLINE for artikler og annoncer til næste nummer er 10. febr. 2010. Folder med annoncepriser kan bestilles eller hentes på hjemmesiden • FORSIDE Jubilæumsfesten • FOTO Axel Boel

basunen • december 2009

3


DMF - MIDTJYLLAND DMF-Århus

Lars Kiehn Grønnegade 93, 2 - 8000 Århus C Tlf: 86 18 45 99 - Fax: 86 13 07 78 aarhus@dmf.dk

DMF-Randers

Kasper Schou Pedersen Hospitalsgade 7, kld - 8900 Randers Tlf: 86 42 38 56 - Fax: 86 42 38 56 dmf-randers@mail.dk

DMF-Djursland

Bo Jacobsen Emmelev Kærvej 3 - 8500 Grenå Tlf: 86 38 75 15 - Fax: 86 38 78 87 nytliv@norddjursnet.dk

DMF-Herning

Palle Persson Solvænget 20 7400 Herning pallepersson@jubii.dk

DMF-Holstebro

Kirsten Saurus Mehlsen Langelandsgade 39 st th - 8000 Århus C Tlf: 86 25 12 86 kirsten@frk-olsens.dk

DMF - Viborg

Kent Jungslund Vestervangsvej 16 B, 1.6 8800 Viborg - Tlf: 86 64 51 54 kentjungslund@mail.dk

Har du brug for at kontakte DMF vedr. faglige spørgsmål ! Har du spørgsmål om A-kasse, overenskomster, kontraktsforhold m.v. er du altid velkommen på DMF-regionskontoret i Grønnegade. Du kan også kontakte os pr. telefon, fax eller email. DMF Århus kontor har åbent: Mandag: 10 - 18 Tirsdag - fredag: 10 - 14

DMF-Regionskontor

Grønnegade 93, 2 - 8000 Århus C Tlf: 8618 4599 - Fax: 8613 0778

4

basunen • december 2009

Lidt af hvert i 2009 Af Lars Kiehn Vi er nu på vej til en velfortjent juleferie. Året har budt på flere, store begivenheder og mærkedage. 2009 var afdelingens jubilæumsår. I den sammenhæng har vi løbende arrangeret jubilæumskoncerter med forskellige samarbejdspartnere i det århusianske musikmiljø. Koncerten, vi lavede i samarbejde med Aarhus Symfoniorkester, havde pianist Ulrik Stærk som solist. Han spillede den Århusuddannede pianist Bo Gunges klaverkoncert. Koncerten står som et af årets højdepunkter. Jubilæumskoncerten med Klüvers Big Band og de mange solister står som et andet højdepunkt. Koncerten i Gellerup Kirke med Middle East Orchestra var også en flot oplevelse. Royal Metal Festival først på året - Gateway Jazz i Festugen - World Nordic Exchange Festival - 24 timers jazz etc. etc. Jubilæet er også markeret i Basunen, hvor vi har fået skrevet en lang række artikler af eksterne skribenter og journalister. Artikler som går lidt dybere, end vi sædvanligvis gør i de artikler. Dette har vi prioriteret for at kunne stille skarpt på forskellige aspekter af vores fag. Eksempelvis om Verdensmusikken i Århus, den digitale tidsalder, Aarhus Symfoniorkester igennem tiderne , vækstlaget i Århus etc. etc. Men nu er jubilæumsåret snart færdigt og set tilbage, så har året budt på mange flotte oplevelser og markeringer. Men der er dog stadig et par koncerter tilbage i december måned, hvor afdelingen er inde over. Kalabassen, der er Det jyske Musikkonservatoriums uafhængige koncertforening, og DMF har i fællesskab lavet en aften på PAKHUSET med Marybell, Katastrophy og Prins Nitram & Photic. Tre fantastiske navne på indiescenen. De koncerter kan man også tillade sig at have store forventninger til. Her i november måned var der kommunalvalg. Århus blev endnu mere ”rød”, end

Ny adresse eller e-mail

Århus var i forvejen. Blandt andet på grund af det faktum at borgmester Nicolai Wammen blev landets største stemmesluger. SF havde et ualmindeligt godt valg, og de mere end fordoblede deres mandater. Venstre led et lammende nederlag, der kostede Gert Bjerregaard sin rådmandspost og næsten halverede partiet i byrådssalen. Kulturen fik ny rådmand, idet Marc Perera Christensen fra Det konservative Folkeparti fik den ledige post efter Jacob Bundsgaard Johansen, der valgte at flytte fra kulturen til det sociale område. Lidt ærgerligt, for Jacob Bundsgaard Johansen havde en fin tilgang til kulturen, men Marc Perera virker nu også som en mand, vi sikkert kan blive glade og tilfredse med. Marc spiller selv klaver, og hans far og bedstefar er musikere, så det virker som et fornuftigt udgangspunkt. Samtidig er han indstillet på, at kulturkronerne skal gå fra administration til produktion, hvilket vi ikke kan være uenige i - tværtimod. Herfra skal der lyde et tillykke og et stort held og lykke med jobbet til Marc Perera. Her ved Basunens deadline er man i gang med at fusionere Århus og Aalborg konservatorier. Som ansat på et af disse konservatorier er man tilbudt nye kontrakter efter princippet: ”Godkend eller farvel”! Da kontrakterne bl.a. betyder, at man som ansat bliver tilknyttet to arbejdssteder i henholdsvis Århus og Aalborg, med et stort tidsforbrug som en konsekvens af turen frem og tilbage, må man nok erkende, at der her er forringelse på vej for de lærere og ansatte, der beslutter sig for at fortsætte. Men vi følger sagen tæt. Til slut vil jeg på bestyrelsens vegne ønske alle medlemmer og deres familie en rigtig glædelig jul og et lykkebringende nytår. Pas på alkoholen, julemaden og raketterne. Det kan ændre tilværelsen fundamentalt at omgås disse ting lemfældigt.

Hermed en venlig opfordring til alle vores medlemmer om at huske at oplyse og opdatere os om evt. adresseændring, ændring af telefonnummer, samt at registrere din e-mail adresse hos os. På den måde finder for eksempel både Basunen, Musikeren, brevpost, e-nyt og beskeder om alle de spændende tiltag fra din lokalafdeling nemmere vej frem til dig.


DMF Århus på symfonisk jubilæumsbesøg Tekst: Thorkild Dalsgaard Foto: Bjarne Gren og Lars Kiehn I anledning af 125-års jubilæet inviterede DMF Århus afdelingens medlemmer med ledsager – 100 billetter var reserveret - til symfonikoncert med Aarhus Symfoniorkester den 25. september. Tanken var at give medlemmerne lejlighed til med egne ører at opleve den fantastiske akustik i symfonisk sal og de velspillende kolleger i orkestret. For de medlemmer, der benyttede sig af dette tilbud, blev det en flot aften, med koncertoptakt, pauseforfriskning og store musikalske oplevelser.

Thorkild Dalsgaard, Palle Kjeldgaard og Lars Kiehn Koncertoptakt. Aarhus Symfoniorkesters musikchef, Palle Kjeldgaard, selv medlem af DMF, introducerede aftenens program. Men forinden fortalte han om orkestermusikernes arbejdsforhold, ansættelsesforhold og, ikke mindst, om den meget selektive udvælgesesprocedure der gælder for musikere, som søger job i et symfoniorkester. Som eksempel nævnte han basunisten Jesper Busk Sørensen, som havde vundet en stilling i Berlinerfilharmonikerne. Stillingen havde stået ubesat i 8 år, fordi man ikke kunne finde en musiker, der levede op til kravene. Men så var det lige, at Jesper kom forbi… Programmet bød på musik af Richard Strauss, Bo Gunge (uropførelse af hans klaverkoncert) og Tjajkovskij. Palle fortalte om værkerne, tematisk opbygning, komponisternes personligheder og livsforløb. Bo Gunges klaverkoncert er komponeret specielt til Aarhus Symfoniorkester og til aftenens klaversolist, Ulrich Stærk.

chard Strauss’ ungdomsværk ”Don Juan” - flotte blæser- og strygersoli – en velklingende, idérig klaverkoncert af Bo Gunge (glem alt om fordomme overfor ny dansk kompositionsmusik!), overbevisende spillet af både solist og orkester. Til slut en både dramatisk og bevægende opførelse af Tjaikovskijs 5. symfoni, også her med en række fine solopræstationer, herunder hornisten Flemming Aksnes’ store hornsolo i 2. satsen. Og dirigenten? Jeg kendte ikke i forvejen den japanske dirigent Takuo Yuasa i forvejen. Men han fremstod som en musikerpersonlighed med stort overblik, der formåede at få orkestret til at yde sit allerbedste. Stor applaus til ham og til Aarhus Symfoniorkester! På genhør? Er et sådant arrangement noget, der kunne gentages, også udenfor et jubilæumsår? Nu er der i alt fald afprøvet et koncept, som man kan arbejde videre på. Og DMF Århus er jo med i kredsen af de virksomheder og organisationer, som er ”faddere” for orkestret! Tak til Palle Kjeldgaard og Aarhus Symfoniorkester for en fin jubilæumsaften!

Koncerten. Koncerten levede helt op til forventningerne! En intens og virtuos fremførelse af Ri-

basunen • december 2009

5


10 år med World Music Center Tekst og foto: Mikkel Fisker

World Music Center (WMC) kan i år fejre 10 års jubilæum. Denne helt unikke del af Århus Musikskole har, i de 10 år det har eksisteret, været en betydelig faktor i udbredelsen af kendskabet til de mange forskellige grene af verdensmusikken. Det er hovedsageligt foregået på folkeskoler og SFO´er rundt omkring i Århus. Lancelot D´Souza er udover at være initiativtager og stifter også den daglige leder af WMC. Han var i en årrække souschef på Århus musikskole, men har nu det overordnede, kreative og administrative ansvar for WMC. Skolen har i dag 10 lærere i musik og dans fra blandt andet Senegal, Sri Lanka, Mozambique, Cuba, Kurdistan og mange andre steder.

Lance tilføjer: Vi overvejede faktisk, om vi skulle placeres under musikskolen eller under konservatoriet. Musikskolen ligger i forvejen meget centralt placeret med folkeskolen som baggrund og grundskole og konservatoriet som overbygning. Så det endte med, at man valgte placeringen i midten af det hele. Det har man efterføl-

Basunens udsendte mødte to af lærerne, Abdul Antonio Mendes Lance D´Souza, Cahit Ece og Abdul Antonio Mendes fra Mozambique (også kaldet Gimo) og Cahit gende aldrig fortrudt. Begge parter har Ece fra Kurdistan til en snak om WMC´s profiteret stort af denne beslutning. fortid og fremtid og meget andet. Med var også Lance D´Souza og Århus MuFor musikskolens vedkommende har sikskoles Leder, Lars-Ole Vestergaard. det understreget og tydeliggjort, at man faktisk gerne vil noget med udvikling af Lars-Ole fortæller: alternativ musikpædagogik og udvikling Da WMC startede, var der mange overaf kontakten med andre elever end vejelser om, hvordan man rent organidem, der lige umiddelbart finder én via satorisk skulle placere det. Skulle det hjemmesiden. Musikskolen vil gerne være en afdeling af musikskolen, eller ud og møde børnene med et tilbud, der skulle det være en selvstændig organier anderledes end det, de får, hvis de sation, der så lejede sig ind på et kontor eksempelvis melder sig til klaver. WMC på Århus Musikskole? Hvor skulle det var også den direkte årsag til, at Århus ligge i kommunens budget? Skulle det blev årets musikskolekommune i 2007. være en speciel post med en speciel leder? Det endte dog med, at man fra Hvad er det så WMC har at tilbyde? begge organisationers side mente, at Den undervisning, der tilbydes folkedet var den bedste løsning, at WMC lå skolerne i Århus, foregår på den måde, under Århus Musikskole. at WMC sender to lærere/dansere ud for at undervise 4 skoleklasser (4.-6.

6

basunen • december 2009

klasse) i en periode på et semester med to sammenhængende musiktimer ugentligt pr. klasse. Tilbuddet er gratis for skolerne. Der er selvsagt mange udfordringer for både lærere og elever, når flere meget forskellige kulturer mødes på den måde. Cahit Ece er én af de undervisere, WMC sender ud. Han er fra Kurdistan og spiller på de traditionelle fløjter Duduk og Kaval, som er ældgamle instrumenter fra Balkan. Han fortæller, at han af børnene ofte mødes af megen nysgerrighed og interesse for hans hudfarve, tøj, sprog og instrumenter, men han mødes også af børn, der ikke har det store eller intet kendskab til verdensmusik. En god start er tit at spørge, hvilken musik børnene så godt kan lide og få en snak om, hvorfor de lige netop kan lide dén musik. Det er vigtigt for underviserne at lære børnene om baggrunden for musikken, så de første tre ugers undervisning går med en slags teoretisk baggrundsundervisning. I den første time medbringes et verdenskort, så børnene med egne øjne kan se, hvorfra i verden WMC´s lærere kommer. Der fortælles om landene og om musikken. Efter de førnævnte tre ugers ”teoriundervisning” starter den praktiske del af undervisningen, hvor børnene deltager aktivt. Trommer, dans og sang er det, der fokuseres på i undervisningen. Det er udover at være basale elementer i næsten al musik også virkemidler, der ikke kræver store baggrundskundskaber for børnene. Det vil sige, at man hurtigt kan få noget til at fungere i undervisningen. Skolens


Cahit Ece egne musiklærere deltager også, så der er også tale om en slags efteruddannelse for dem. Der kører nu på fjerde år et ekstraordinært udvidet projekt på Tovshøjskolen i vestbyen. Der blev sidste år oprettet et kor, som også inkorporerer ting som stomp, rap og hiphop. Koret har ved flere lejligheder optrådt, bl.a. i Bruuns Galleri og i TV med stor succes. Undervisningen tilbydes nu også i SFOér i Århus under lidt andre vilkår. Integration via musik: Udover at være et musikundervisningstilbud spiller WMC også en rolle i den generelle integration i samfundet. Det er vel mere end almindeligt kendt, at oplysning og viden fremmer tolerancen. Det er ofte det ukendte, der virker ”farligt”. WMC kan med sin mangfoldige og alsidige lærerstab nå ud til en masse børn og fortælle om den verden, de endnu ikke kender. Børnene har måske aldrig hørt om Mozambique eller Kurdistan, men så står der altså pludselig én foran dem, der kan fortælle alt om landet og vise, hvordan man danser og spiller landets musik. Undervisningen og integrationen går begge veje. Lærerne vil også gerne lære om de danske børns interesser og kultur, men ofte mødes de faktisk af danske børn, som ikke kender deres egen kulturarv. Rigtig mange børn kender ikke noget til traditionelle danske danse eller sange, hvilket er lidt paradoksalt, når flygtninge og indvandrere her i landet pålægges at integrere sig socialt, sprogligt og kulturelt.

Gimo Mendes er fra Mozambique. Han spiller guitar, tromme og synger. Han spiller både traditionel musik fra Nordmozambique og fusionsmusikformer. I sit hjemland er han en meget kendt og anerkendt musiker. Gimo, Lance og Niels-Ole har i de seneste år arbejdet på et pilotprojekt i Mozambique. Der findes kun én musikskole i landet, og den har eksisteret i 27 år. Den har altid kæmpet mod nogle hårde odds såsom fattigdom, borgerkrig, et socialistisk styre og kun ca. 12 års demokrati. WMC har arbejdet med at hjælpe skolen på mange måder. Man har hjulpet med at uddanne lærerstaben ved at undervise dem i pædagogik, undervisningspsykologi og administration. Skolens instrumenter bestod udelukkende af hjemmelavede instrumenter i en ikke alt for god forfatning. WMC har med støtte fra den danske ambassade i Mozambique og CKU (Center for Kultur og Udvikling) købt en del instrumenter til skolen. Regeringen i Mozambique har nøje fulgt udviklingen og har udtrykt interesse for at udvide projektet til andre dele af landet. Alt dette sker, ikke mindst takket være Gimo´s status i landet. Han har uden tvivl åbnet nogle døre, som ellers ville have været svære at komme igennem. Herhjemme arbejder han sammen med de andre i lærerstaben, på at udbrede kendskabet til verdens musik. Han ser det også som en nødvendig udvikling for musikskolen, der gennem mange år

Lance D´Souza

har haft en form, der ikke har forandret sig ret meget. Gimo forudser, at vi med den globalisering, vi oplever, ganske enkelt vil komme til at møde krav fra vores børn, om at der skal være flere farver på paletten, også på musikskolefeltet. Fremtiden og drømmene: Lærerne ved WMC er i dag i gennemsnit ansat på halv tid. For nogle passer det godt med, at der så udover underviserjobbet er tid til at spille og tjene penge på dén måde, men for andre er drømmen, at det kunne blive til et fuldtidsjob. Det er også den daglige leder Lance D´Souzas ønske at kunne tilbyde fuldtidsstillinger inden for en overskuelig årrække.

Gimo Mendes WMC har fået midler af Region Midt til projektet ”Verdi” til i 2009/2010 at etablere 3 nye centre på udvalgte musikskoler i regionen. Det første projekt i Silkeborg er godt på vej. Efter sommerferien starter et andet center i Struer. Det tredje og sidste sted er ikke på plads endnu. I etableringen af de nye centre kommer det nuværende til at spille en central rolle med at uddanne underviserne og agere støttefunktion i opstartsfasen. Generelt vil man trække på alle de erfaringer, der allerede er blevet gjort, så de nye centre kommer godt og hurtigt i gang. WMC har i de 10 år, der nu er gået, gennemgået en stor udvikling og står nu også over for en spændende ekspansion. Fremtiden tegner lys, og det bliver spændende at følge den fortsatte udvikling.

basunen • december 2009

7


The Desoto Caucus Tekst: Mikkel Fisker Fotos: Mikkel Fisker og Natalie Wynants Det kan ikke være gået mange og stadig ikke Giant Sand. Gelb musikinteresseredes opmærkhavde kort tid inden varmet op somhed forbi, at der i dette års for P.J Harvey på hendes tur. Her festuge var ét band, hvis navn havde han spillet med et hold, dukkede op igen og igen. I mange han havde hyret ind under Giant andre tilfælde kunne en så masSand navnet, men han havde ikke siv eksponering på så forholdssyntes, at det var fedt nok. Hans vis kort tid sikkert godt afføde definition er, at hvis bandet har det en stemning af mæthed, men sjovt og fedt sammen, og det føles når det drejer sig om The Desoto som at være i en knallertbande, Caucus, er det noget ganske så er det fedt nok til at være Giant andet. Bandet er i sin grundform Sand. Hvis ikke så skal det køres en trio bestående af Anders Peunder navnet Howe Gelb. Efter dersen (guitarer i mange afskygderes tur med sangene fra The ninger, sang og meget andet), Listener havde Howe netop den Peter Dombernowsky (trommer følelse, og han besluttede, at de og percussion, vibrafon m.m.) skulle fortsætte som Giant Sand. og Thøger T. Lund (bas, guitar The Desoto Caucus, Thøger T. Lund, Anders Pedersen og m.m.). Ofte udvides bandet med The Desoto Caucus Peter Dombernowsky flere håndplukkede musikere alt Howe Gelb foreslog som sagt, at efter behov og opgave. Basude skulle skrive noget selv og lave Mødet med Howe Gelb nens udsendte mødte de to førstnævnet band, de kunne spille med, når han ikke Tilblivelsen af det nuværende Giant Sand/ te, Anders og Peter til en snak. Thøger kunne være med. Det gjorde de. De starThe Desoto Caucus er noget af en tilfælvar lovligt undskyldt, da han har bosat tede faktisk med, på de sidste par turneer, dighed. Howe Gelb, som er dansk gift, sig i Arizona. at spille opvarmning for Giant Sand, det vil tilbragte en sommer i Århus, da hans kone sige, for sig selv. Tit har der været en sanskulle føde deres andet barn og gerne ville Howe Gelb gerinde med til også at varme op og den gøre det i Danmark. Howe havde været Trioen kender mange også som ¾ af pågældende pige har de så også backet. nede og høre Århusbandet ”Under Byen” Howe Gelbs band Giant Sand. Det var I 2008 udgav de pladen ”EliteContinentalpå Musikcafeen og var meget begejstret netop Howe, der på et tidspunkt opforCustomClub” under The Desoto Caucusfor dem. Han aftalte med dem, at de skulle drede de tre til at lave deres eget band. navnet. Pladen som er udgivet på Gategå i studiet sammen og indspille nogle ”I skulle tage at begynde at skrive musik way har de egentlig ikke gjort så meget af hans numre den ene dag og nogle af selv, for jeg kan jo ikke altid være med!”, ud af at promovere, men alligevel har den deres den anden. Under Byens bassist sagde han. Det var jo sandt; Howe Gelb været en relativt stor succes i Schweiz og kunne imidlertid ikke de dage, så Anders bor nemlig, ligesom Thøger, i Tucson, Spanien. Bandet har et utal af turneer bag Pedersens kæreste Marie Frank, som Arizona. sig i både USA og Europa. De har formået Howe Gelb også havde inviteret med i at gøre det mange musikere drømmer om, studiet, foreslog Thøger som bassist på Giant Sand nemlig at komme rundt i så godt som hele projektet. Peter Dombernowsky havde Giant Sand er et legendarisk band, der verden og spille koncerten med folk de har tilfældigvis været ude i Feedback-studiet har sin oprindelse i midten af ´70´erne, respekt for. Anders siger: ”Det kan næsten den dag, Howe Gelb var derude for at først som Giant Sandworms. I 1980 efter ikke undgås at man bliver god af at spille booke sig ind. Howe havde set Peters første pladeudgivelse fyrede Gelb alle på hver aften i en måned i træk”. set-up, der bestod af trommer og et omfatnær bassisten Scott Gerber og fortsatte tende arsenal af percussion, og han havde under navnet Giant Sand. Howe Gelb The Medium-rare Sessions med det samme også inviteret Peter med. høstede stor anerkendelse og blev samDe sidste to år er bandet blevet bedt om at Det endte med, at Peter og Thøger kom menlignet med blandt andre Neil Young for backe og ikke mindst finde nogle solister til at udgøre basen på de indspilninger, sin country-farvede lettere psykadeliske til de koncerter, der kom til at hedde The der blev lavet weekenden efter. Anders guitarrock. Gelb er kendt som multiinstruMedium-rare Sessions i forbindelse med blev foreslået, da Howe skulle bruge én mentalist, som ganske autodidakt mestrer Århus Festuge. Sidste år hed solisterne der kunne spille steel-guitar og mandolin. både sang, guitarer og klaver o.m.a. Det Marie Frank, Peter Sommer og amerikanResultater blev Howe Gelb-pladen ”The hele foregår ofte med en eller anden skæv ske Kurt Wagner fra bandet Lambchop. Listener”. Efterfølgende ringede han til de tilgang. Eksempelvis ynder han at kaste Koncerterne var en stor succes og festtre og spurgte, om de ville med på den brugte batterier, nøgler og andet skrammel ugen besluttede at gentage succesen med kommende akustiske Europaturné. Her ned på flyglets strenge for at tilføre lyden nye solister. Denne gang drejede det sig var Marie Frank med som opvarmning. På kant og uforudsigelighed. om Isobel Campbell fra Belle & Sebastian, denne turné hed bandet ”Howe Home” Josh Rouse, den grønlandske sangerinde

8

basunen • december 2009


Nive Nielsen, Sarah Blasko, danske Loopgirl aka Maria Timm og sidst men ikke mindst C.V Jørgensen. Koncerterne har blandt andet været specielle, fordi man har samlet en række forskellige kunstnere, som så skulle spille koncerter backet af det samme band. Det har kunnet lade sig gøre i kraft af, at The Desoto Caucus i de sidste 7-8 år har spillet så mange koncerter sammen og med så mange forskellige kunstnere i hele verden. Naturligvis har det krævet, at de har fået noget materiale at lytte på fra de forskellige solister, men tiden i Giant Sand har også i den grad modnet bandet. Omstillingsparat hedder det vist, det man skal være, når bandlederen ikke vil øve, da han ikke mener, man kan spille, hvis der ikke er nogen der lytter. Skriver nye

Peter Dombernowsky sange på vej fra det ene job til det andet. Ikke har den store respekt for et nummers tempo eller for den sags skyld om det skal spilles i 4/4, 3/4 eller 12/8. I hvert fald er bandet nu kendt for at kunne få musikken til at lyde rigtig på meget kort tid. Til disse koncerter havde man udvidet med en lille håndfuld ekstrahjælp. Jacob Buchanan på trompet/flygelhorn, Palle Hjorth på keys, Nikolaj Heyman på guitar og Howe Gelb på klaver. Gelb havde i flere år ytret ønske om at prøve rollen som sideman, så nu syntes de, han skulle have chancen. Anders Pedersen insisterer gerne på at kalde bandet for et kollektiv, da han godt kan lide tanken om det fælles kunstneriske ansvar og tanken om, at der altid er plads

til flere musikere. ”Det har hele tiden været tænkt som en åben konstruktion”, siger han. Bandet kan også godt lide at spille tingene på en måde, så rollerne ikke bliver for definerede. Det vil sige, at hvis tangentspilleren ikke kan være med på næste job, kan man bare hyre en trompetist ind i stedet. Rollerne må ikke blive så bærende, at de ikke kan undværes. De kunne sikkert godt have spillet The Medium-rare Sessions bare som trio, men hér havde man pludselig mulighed og råd til at samle et stort band, hvilket der desværre sjældent er. De valgte nogle af de folk, de vidste kunne løse opgaven, og som spiller med deres helt eget særpræg. Det går godt i spænd med tanken om et kollektiv. C.V Jørgensen Det store scoop for både The Desoto Caucus og også for Festugen var uden tvivl det, at C.V Jørgensen sagde ja til at spille efter syv års koncertpause. Festugens Jens Folmer Jepsen har efter sigende arbejdet på netop den mulighed i flere år. Han havde gjort et enormt arbejde for at få det til at lykkes. Det spillede også ind, at Howe Gelb skulle spille med. C.V Jørgensen er nemlig gammel fan af Giant Sand og Howe Gelb. På et tidspunkt så det ud til at være en realitet og Jens Folmer Jepsen og Anders Pedersen blev inviteret til at spise frokost med C.V. Det var først bagefter, at det gik op for Anders, at det faktisk var noget, C.V gjorde for lige at se dem an. En slags sidste test. Han havde åbenbart ikke helt besluttet sig, før de havde mødt hinanden. Efter frokosten gav han Anders hånden og sagde: ”… Nå, så må jeg vel hellere ringe til mit band og fortælle, at jeg skal spille med nogle andre!” Det udvidede Desoto gik i gang med intensiv øvning til specielt denne koncert. De fortæller, at det var meget surrealistisk at stå i øveren, i første omgang uden C.V, og spille de sange, de alle kendte så godt. C.V. ville meget gerne høre nogle optagelser fra øveren, så det lavede de og sendte dem til ham. Det var ikke uden spænding, at de ventede en reaktion fra ham. Den kom i form af én sætning: ”Det lyder… hmm…besnærende!” Peter fortæller, at der efter en uges øvning med C.V hele tiden kørte sætninger rundt i hovedet sagt

med og af C.V Jørgensens karakteristiske stemme og stemmeføring. En meget meget stor oplevelse for alle. Den første af tre koncerter var til den uofficielle åbning af festugen, og her var tale om en smuk og gensidig kærlighedserklæring mellem kunstner og publikum. De to efterfølgende koncerter på Voxhall er ligeledes blevet rost i høje vendinger, og især den sidste koncert er flere steder omtalt som noget nær den ultimative C.V Jørgensen koncert. En 59-årig sanger i topform med et fantastisk band i ryggen. Alt tyder på, at The Medium-rare Sessions igen løber af stablen næste år. I skrivende stund kunne Anders og Peter dog ikke løfte sløret for, hvem man kan glæde sig til at se i næste års festuge-session, så vi må tålmodigt vente.

Faktabox: Anders Pedersen

35 år og gift med sangerinden Marie Frank. Anders er selvlært musiker og spiller på guitar, mandolin, lapsteel og meget andet. Spiller nu blandt andet i The Desoto Caucus, Giant Sand, Marie Frank og Nive. Har tidligere været med i Tordenkaffen og Antophones. Anders har blandt andet produceret for Delicia Mini og Dreamville.

Faktabox: Peter Dombernowsky

Peter er 39 år og uddannet percussionist ved CRMB (Center for Rytmisk musik og bevægelse) i 1997. Han underviser som timelærer i percussion på Det Jyske Musikkonservatorium samt på MGK i Randers. Peter spiller/har spillet med med The Desoto Caucus, Giant Sand, Kim and The Cinders, Isobel Campbell og Mark Lanegan, Nive, Marie Frank, Western Stars og Laila og Symfobia.

The Desoto Caucus

basunen • december 2009

9


G AT E WAY I ÅRHUS Mette Ellebye-Larsen fra DMF’s egen musikdistribution Gateway Music vil i 2010 være at træffe en dag om måneden i Aarhus afdelingen på følgende dage 15. febr. 8. marts og 6. april

Går du/I med planer om at udgive på eget label, eller ønsker du / I blot at afdække udgivelsesmulighederne i det hele taget, så kom og få en snak med Mette Ellebye-Larsen.

Kontakt Mette på tlf. 35 24 02 18 for en aftale.

www.gateway.dmf.dk

FINK REVISION & RÅDGIVNING www.finkrevision.dk Gør det du er bedst til og lad mig gøre resten. Jeg har specialiseret mig i skatteregler og regnskab for musikere.

Fink Revision Langelandsgade 39, kld 8000 Århus C tlf.: 61 60 62 67 info@finkrevision.dk

10

Skal du have hjælp til selvangivelsen så ring for en uforpligtende samtale. Mvh Uffe Fink Isaksen

basunen • december 2009

Senior klub i DMF Århus hvem vil være med? I en årrække har en gruppe seniormedlemmer i deres bedste alder sat hinanden stævne på afdelingskontoret den første mandag eftermiddagen i hver måned, en slags uofficiel ”seniorklub”. Afdelingen er vært for en kop kaffe med blødt brød m.v. Udover at hygge sig med kollegialt samvær, at ordne verdenssituationen for musikere og andet godtfolk har gruppen været beskæftiget med at planlægge og arrangere seniorsommerudflugter og ditto julefrokoster. Imidlertid er det i det sidste års tid tyndet noget ud med tilslutningen til disse møder – af beklagelige, men uafvendelige grunde. Så nu er spørgsmålet: findes der medlemmer, som har lyst til at deltage i seniorklubben møder? Være med til at planlægge, evt. nytænke diverse arrangementer for afdelingens seniormedlemmer? Næste møde finder sted den første mandag i februar 2010, d.v.s. den 1. februar kl. 14.30 på afdelingskontoret. Kontakt evt. Hans Magnussen på telefon 86 16 17 50, e-mail birha@webspeed.dk, eller Thorkild Dalsgaard på telefon 86 17 83 11, e-mail dalsgaard@oncable.dk

Vel mødt! På gensyn


CD UDGIVELSER NYT • OMTALE • UDGIVELSER Circles:…And Kiss You Goodnight Pianisten Thomas Reil skriver hovedparten af musik og tekster til bandet Circles, som også tæller sangerinden Pia Trøjgaard, guitaristen Uffe Steen, bassisten Ida Gormsen og trommeslageren Christine Dueholm. Genremæssigt bevæger de sig i grænselandet mellem pop og jazz med afstikkere til funk, soul, salmer og groovy New Orleans. Tekstmæssigt indeholder pladen både numre på engelsk og dansk. På denne plade er der ifølge Thomas Reil lagt stor vægt på den gode melodi og den levende, håndspillede musik. Medvirkende: Thomas Reil, Pia Trøjgaard, Uffe Steen, Ida Gormsen, Christine Dueholm, Troels Jensen, Jakob Elvstrøm, Lea Thorlann, Ester Brohus, Rune Cygan Barslund og Lars Schuster. Mere info: www.circles.dk Deleuran: Love Lost City Stilmæssigt favner pladen bredt med elementer af latin, rock, jazz, reggae, country og meget andet på en solid groove baseret bund. Alt dette kompetent udført af et meget velspillende band. Lyden af håndspillet musik passer godt til tekstuniverset. Love Lost City er 10 storbysange om mennesker med ondt i storbylivet. I snapshots fanger sangene rastløse eksistenser uden for meget liv, varme og kærlighed. Mennesker som mere eller mindre helhjertet søger mening i livet i forskellige kærlighedsforladte storbyer. Medvirkende: Peter Deleuran, Sara Alvad, Janne Leth, Jens Chr. Dam Pedersen, Kristian Kold, Jacob Buchanan, Christian Alvad, Mikkel Raki, Martin Jønsson, Kristian Fogh, Gary Snider og Morten Maltesen. Mere info: www.peterdeleuran.dk Den Danske Salmeduo ”De Dybeste Lag” Albumtitlen på den 4. udgivelse fra duoen er hentet fra salmen ”De dybeste lag af mit hjerte”, komponeret af Fuzzy. Et tydeligt vink om, at Hans Esbjerg og Christian Vuust anerkender og støtter den fornyelse

af den danske salmetradition, som er i gang. De to musikere nyfortolker også kernesalmer som ”En rose så jeg skyde,” samt endnu ældre materiale fra før reformationen. De musikalske kvaliteter er i top; som erfarne improvisatorer véd de lige præcis hvad en melodi kan bære, uden at miste sine iboende kvaliteter, og lyden er ren mums. Ikke en decideret juleplade, men den vil sprede hygge, ro og skønhed overalt! Hans Esbjerg: klaver Christian Vuust: sax & klarinet Indspillet i Nilento Studio, Göteborg 2009 Aero Music Tine Mynster & Gunvor Bjerre: Familien Nissen En livslang kærlighed til julen og al dens væsen har fået komponist og sangerinde Tine Mynster til at skrive en række helt nye julesange henvendt til børn og deres forældre. Resultatet er ”Familien Nissen”; et vellykket album, som hele familien kan danse til, både hver for sig og sammen, hele julen. Som noget ganske særligt er der på ”Familien Nissen” absolut ingen trusler om, at det ikke bliver jul i år, hvis vi ikke opfører os ordentligt. Ej heller er der nogen stress at spore. Musikken er skrevet at Tine Mynster, og teksterne er skrevet af Gunvor Bjerre, som mange sikkert husker som tv-vært i DR´s B&U-afdeling og som fortællerstemmen i Pippi Langstrømpe og mange andre børnefilm. Medvirkende: Gunvor Bjerre, Tine Mynster, Tom Kræmer Lindby, Thomas H. Lennart, Jacob Venndt, Andres, Naja, Sara, Helene, Kristine, Niels Viggo Jensen, Thomas G. Hansen. Mere info: www.promote-it.dk

Bodebrixen: WhatsInsideWhatsOutside Bandet består af Aske Bode og Andreas Brixen, og de startede med at spille instrumentalmusik, men musikken udviklede sig, og Andreas begyndte at synge. Musikken må betegnes som glad indie pop med inspiration hentet især fra den svenske poptradition. Dette album er en genindspilning af bandets debutalbum ”Bodebrixen”, som udkom i 2008. Albummet er produceret i samarbejde med Mikkel E. Gemzøe (Anne Linnet, JaConfetti, Oh No Ono m.fl) og Anders Schumann. Medvirkende: Andreas Brixen, Aske Bode. Mere info: www.myspace.com/bodebrixen Thomas Helmig: Tommy Boy På dette 14. Album fra Danmarks vel nok største popstjerne, fornemmer man en Thomas Helmig, der trods sin evigt unge udstråling også tør stå ved sin alder. Det kommer nok ikke bag på nogen, at der her er tale om et popalbum. Pop med et umiskendeligt soulpræg, som Helmig jo er kendt for. Albummet indeholder 11 numre, som ubesværet bevæger sig gennem forskellige genrer, men med en sikker rød tråd. Mere info: www.thomashelmig.dk

basunen • december 2009

11


SIDEN SIDST

NYHEDER • OMTALER • ANMELDELSER • BØGER

blandt de første, der præsenterede den livsbekræftende østeuropæisk-jødiske klezmermusik herhjemme for mere end 20 år siden. Musik om hvilken det siges, at ”den ler med det ene øje, mens det andet græder”. Klezmerduo består af Ann-MaiBritt Fjord (harmonika, percussion, sang) og Henrik Bredholt (sopransax, dulcimer, tuba, sang).

Åbningstider imellem jul og nytår DMF lukker i år kontorerne i både Hovedforbundet og i Århus afdelingen fra d. 23. december til den 27. december. Imellem jul og nytår åbner vi igen mandag d. 28. december og tirsdag den 29. december – begge dage fra 10-14. Fra mandag den 4. januar 2010 kører vi igen efter de sædvanlige åbningstider: Mandag imellem kl. 10-18. Tirsdag-fredag imellem kl. 10-14. Helt ude i skoven Koncerter i det grønne har efterhånden slået sig fast som en vigtig del af forretningen for forlystelsesparken Tivoli Friheden i Århus. Med næsten 20.000 besøgende i efterårsferien 2009 når det samlede antal for sæsonen op på 365.000. Det er cirka 40.000 flere end sidste år. Frihedens marketing- og eventmanager Nikolaj Milman siger til Urban: ”Allermest betyder koncerterne for de mange ”Fed Fredag”. De har i år fået 92.000 til at trampe rytmisk til musikken fra friluftsscenen,mod 85.000 året før. Og så var vi endda uheldige med årets sidste koncert med Gnags. Den skulle være holdt fredag den 4. september, men måtte flyttes til søndag den 6. september på grund af kraftig regnvejr. Det kostede os nogle tusinde tilskuere”. Det er sjette år i træk, at Tivoli Friheden sætter rekord i antal gæster.

12

basunen • december 2009

Danmarks største musikmagasin lancerede 11. november GAFFA.TV Så er der tilføjet en ny indgangsvinkel til dit daglige musikforbrug på musikmagasinet GAFFA’s hjemmeside. På GAFFA.TV kan man blandt andet se en lang række TV indslag, reportager og interviews lavet af GAFFAs journalister i både ind- og udland blandet med anderledes portrætter og underholdende indslag. Besøg hjemmebanen med Johnson, Lad Steffen Brandt vise rundt i TV2 eget studie – der kommer hele tiden nye klips til.

Klezmerduo til Argentina igen Den århusianske duo spiller mere end 120 koncerter om året herhjemme, men der er også bud efter dem i udlandet. Efter en række meget vellykkede koncerter på sidste års Klezfiesta i Buenos Aires blev Klezmerduo igen inviteret til Argentina. Klezfiesta er Latinamerikas store internationale Klezmerfestival, som fandt sted i perioden 7. – 22.november. Festivalen begynder i Buenos Aires med ti dages koncerter på teatre, spillesteder, i synagoger og på store udendørs scener. Derudover er Klezmerduo inviteret til at give en koncert i den danske kirke. Ugen efter fortsatte tre internationale grupper, heriblandt Klezmerduo, på turnè til byerne Còrdoba og Mendoza. Duoen var

Årets Vandreguitar Ved et arrangement på Gyngen den 9. december uddelte Århus Sangskriver Værksted årets Vandreguitar - en tilbagevendende pris der vandrer mellem sangskriverne i det århusianske sangskrivervækstlag og uddeles til en person med et særligt lovende potentiale, men som mangler det sidste spark for at komme i gang. Årets prismodtager blev Matilda Tjellden. Med prisen følger en Martin DT 16- guitar, der sponsoreres af Akustikken. I år supplerede Århus Lydstudie desuden med en dags indspilninger til modtageren. Tidligere modtagere af prisen er Amalie Riis og Annika Aakjær, som begge er pladedebuterede sidste år samt Christian Dietrichsen, Dietmar Berkner og senest Morten Thuesen, som spillede ’afskedskoncert’ samme aften på guitaren. Nyt musikalsk kraftcenter tager form I bygningerne på Vester Allé 15 i Århus begynder det kommende Produktionscen-

ter for Rytmisk Musik nu for alvor at tage form. Første del af det nye kompleks tages i brug 15. marts 2010, og i juni måned følger anden del, som består af helt nybyggede produktionslaboratorier. Meningen er at virkeliggøre den kulturpolitiske vision om at skabe et dynamisk kraftcenter


for det rytmiske musikmiljø i Århus. Såvel byens musikere som branchens organisationer, arrangører og iværksættere får adgang til omgivelser, hvor musikalske idéer kan næres, afprøves og udvikles. Produktionscentret skal være et rummeligt sted, hvor der er plads til både kommercielle og ikke-kommercielle aktører, hvis tilknytning til stedet kan spænde lige fra længerevarende lokaleleje til et hastigt besøg på husets café. Produktionscentret kommer til at huse både projektarbejdspladser, de nævnte produktionslaboratorier, hvor al form for kunstnerisk-musikalsk produktion skal kunne finde sted samt rådgivning. Med Dansk Rock Samråd, Levende Musik i Skolen, Folkemusikkens Fælles Sekretariat og Klüvers Big Band som naboer er produktionscentret sikret en faglig tyngde og en solid base for spændende udviklingssamarbejder både lokalt, nationalt og internationalt. Ulle Bjørn Bengtsson: Stemmen i kroppen Stemmen i kroppen er en øvelsesbog for alle, der bruger stemmen professionelt. Her introducerer Ulle Bjørn Bengtsson

Sonja Kehlers kendte stemmetræningsmetode. Øvelserne er velegnede til en bred vifte af mennesker heriblandt også professionelle sangere og skuespillere, der får et unikt værktøj til at udtrykke sig stemmemæssigt og fysisk frit. Metoden er skabt af den tyske skuespillerinde og Brecht-fortolker Sonja Kehler. Hun skabte øvelserne til skuespillere og sangere, så de kunne fortolke den tyske dramatiker, digter og instruktør Bertolt Brechts komplekse tekst- og udtrykssprog. ”Dansk musikscenes pt. nok lækreste stemme”. Sådan skrev Kultunaut.dk i øvrigt om Ulle Bjørn Bengtsson egen vokale formåen i

forbindelse med udgivelsen af RODs cd: ’Mod alt hvad vi forventer’, hvor Bengtsson tegner sig som komponist, tekstforfatter og forsanger. Mere info: www.kastaniehoejforlag.dk.

Metal festen udvider Den århusianske Heavy Metal forening Metal Royale er i gang med at ruste op i forhold til den kommende festival ”Royal Metal Fest 2010”. Festivalen er udvidet til at løbe over tre dage fra den 15.-17. April 2010 på Voxhall, og derudover arbejdes der p.t. også på i dagene op til at supplere med workshops, clinic og foredragsaktivitet. På plakaten er foreløbig offentliggjort et af de største Thrash Metal bands i verden, Sepultura fra Brasilien, Belphegor fra Østrig og danske The Kandidate – med den garvede frontmand og DMF’er Jacob Bredahl på vokal. Arrangørerne lover, at festivalen i år vil indeholde en særdeles interessant og tung line-up – ”måske det stærkeste metal festivalprogram hidtil på dansk jord”, lyder det selvsikkert. Op med humøret Amerikanske forskere har blandt 229 yngre personer undersøgt, hvilke medier der bedst påvirker menneskets humør. De fem typer medier var: lytte til musik, se et TV-program, se en film, læse et blad, spille et videospil. Undersøgelsens viste, at de to førstnævnte medier var de mest effektive midler til at slippe af med dårligt humør. Desuden viste det sig, at musiklytning var det mest effektive ”våben” til at regulere sit humør. Flere midler til fornyelse af rytmisk musik De rytmiske vækstlag og smalle genrer er afgørende for fornyelsen af dansk musik. Derfor vil Statens Kunstråds Musikudvalg i 2010-2012 styrke de regionale spillesteders indsats på netop disse områder med i alt 4,6 mio. kr. Af denne pulje vil det genrespecifikke nye ”Voxhall 2” årligt modtage

200.000 kr. Disse penge er øremærket netop til det genrespecifikke arbejde inden for jazz, folkemusik og verdensmusik på ”Voxhall 2”. Hilsen fra genboen i Berlin Hvis du besøger lejligheden i Prenzlauer Berg i Berlin så vær opmærksom på, at det anbefales at trække gardinet for på badeværelset.

Leder af det kommende Produktionscenter for Rytmisk Musik i Århus er på plads Bestyrelsen bag det kommende Produktionscenter for Rytmisk Musik i Århus har pr. 1. januar 2010 ansat Jesper Mardahl som daglig leder. Mardahl kommer fra en mangeårig stilling som projektleder på musikmagasinet GAFFA, og har mere end 25 års arbejdserfaring fra den danske musikbranche bl.a. fra en lang række pladeselskaber. Produktionscenteret, der får til huse i det nye musikkompleks på Vester Allé 15, slår dørene op primo april 2010. ”Produktionscenteret skal være et naturligt samlingspunkt og pejlemærke for det århusianske musikmiljø,” udtaler Jesper Mardahl, og fortsætter - ”Udover de nye rum for produktion og de mange projektpladser, der bliver tilgængelige for byens aktører, vil vores fokusområde være at styrke vidensdeling, netværk og vækstlag. Dette arbejder vi på at gøre med en intensiv indsats på rådgivning, coaching, mentorordninger, workshops samt ikke mindst udviklingen af et stærkt web-baseret community”. basunen • december 2009

13


Guitar Gen

Tekst: Lars Knudsen - Foto: Mikkel Fisker.

Skal du have justeret øksen? Har du lyst til at spille på en sommerfugl? Eller har du på anden måde brug for teknisk guitar/bas assistance - så sidder der en mand i en kælder, som sikkert har varme på loddekolben.

Friskolen gik han derfor på Teknisk Skole. Lærepladser hang ikke på træerne, så Silas faldt tilbage på guitaren og musikken. I 1994 startede han i Rock City. Han har siden spillet i forskellige bandsammen-

båndpolering. Vokser, monterer, omvinder pickups. Fremstiller slagplader. Limer og lakerer. Monterer guitar mekanik, sadler og remholdere. Ja, kort sagt: Bygger og fikser alt omkring både nye og vintage elektriske og akustiske guitarer og basser, forstærkere og kabinetter, kabler, pedaler og andre effekter. Og så håndbygger han instrumenter.

Hvis du står og behøver ambulant behandling og første hjælp til dit instrument, er det ikke helt lige meget, hvad du vælger Individuelle ønsker efterkomat gøre. Hos nogle instrumes mentforretninger forgår den ”Mange musikere har en ide slags, i øvrigt oftest ganske om, hvordan deres instrument upåklageligt, fra centralt gerne må lyde. Og langt hen ad hold: instrumentet ”sendes vejen er det tit mest optimalt at over” til reparation og kombygge ud fra guitar- og basmer retur i tip top stand. kroppe, som i forvejen er fræHos nogle af byens forset ud, når vi får dem hjem fra handlere vælger man også USA. Jeg har håndbygget en at klare ærterne mere eller masse guitarer med udgangsmindre ”on the spot”, i eget punkt i for eksempel Warmoth værksted, med egen teknisk kroppe og halse, hvor det ekspertise i huset. mere er lakering, design af Ved dagslysets indfald igenslagplade og den slags, der nem de glasstøbte mursten, betyder noget. På den måde som er befæstet i fodtøjshar jeg lavet rigtigt mange inhøjde i facaden på den gamle dividuelle instrumenter”. Lige musikbutik Rock City i Gl. så individuel er deraf priserMunkegade, sidder 33-årige ne, der kan blafre i området Silas Westberg blandt kælf.eks. 14.000-20.000. Og rfly derværkstedets mængder af ønskerne og mulighederne tte Bu e ton ms Bri made guitar til dimser, dingenoter, alskens er mange. Silas modtager også Silas Westberg - custom reservedele og værktøj. Trods sin ønsker om pre-slidte instrumenter, relativt unge alder har Silas allerede hænge, men primært efterhånden udviklet og så går han i gang med tricks indenfor opbygget et godt ry, som værende en gansin interesse og talenter for at bygge og den disciplin. Nylon gulvtæppe er godt til ske fremragende guitartekniker-, bygger reparere guitarer og basser. slid, ætsende jern oxid får krom dele til at og reparatør. ruste, kølende sports-spray får lakken til at Almindelig reparation og mærkelige krakellere – for bare lige at røbe et par af Æblet falder ikke langt fra stammen opgaver de tricks Silas anvender for at ramme det Silas er ud af en musikalsk familie, hvor ”Jeg har lige bygget en banjo”, siger han søskende såvel som mor Eva og far Erik grinende og hiver, hvad der ved første Westberg ligeledes er musikere, der også øjekast ligner en lyseblå Stratocaster, op har været omkring Århus Friskole, hvor af en flightcase. ”Jeg har fræset et hul i tredje generation Westberg - Silas’ egen guitarkroppen og monteret en ring, lavet datter - nu også går. Allerede som 14ud af et 7 tommer messing rør, som jeg årig gik Silas i krig med stemmejern og fandt hos en marskandiser. Den har jeg fuksvans og byggede sin første guitar i beklædt med et gedeskind og anvendt hjemmets eget værksted sammen med sin sådan én, der siger ”bib” inde i et vækkeur far. Udstyret med et pilfingergen, stod han til pickup – det lyder helt vildt fedt!”. ved en hver given lejlighed på hovedet i Silas’ arbejde i Rock City’s værksted er bilmotorer og cykler. Og efter sin tid på meget alsidigt. Han laver båndskift og

14

basunen • december 2009


nopliveren Banjo Strat helt autentiske, brugte look. Og så er der de spektakulære opgaver, som da han sidste år byggede et midikeyboard ned i en guitar til Aqua. Den gule costum made sommerfugl-formede guitar til bandet Brimstone Butterfly. Og den lille lyserøde 4-strengede Fender stratocaster, kopieret ned i nøjagtig to tredjedel størrelse. I Silas’ job er det ofte noget med at finde frem til en fælles forståelse af lydbegrebet, og derefter stræbe efter at lave instrumentet, så det rammer den eksakte ønskede klang. ”Det er nok lidt ligesom, når jeg går til frisøren. Jeg ved, hvad, jeg synes, ser godt ud, men det er ikke sikkert, jeg kan forklare det”, smiler han. Silas fortæller at han for nylig havde en kunde, der kom med sin telecaster og havde en ide om, at den skulle have en helt speciel lyd. ”Jeg prøvede først med tre forskellige pickupper og eksperimenterede mig efterhånden frem til selv at lave en pickup, som bare lød helt rigtigt for kunden”.

14. dag modtage nyhedsbreve med nye ”Trade Secrets” – tips og tricks udi reparation af strengeinstrumenter. Hans ferme håndelag har trukket en del faste kunder til. ”Uffe Steen er en af de faste kunder, som jeg laver meget for, og som tit giver mig udfordringer. Guitaristen Peter Steenild kommer også med en masse sjove ideer, blandt andet den med banjo el-guitaren. Ja, har man nogle tanker eller ideer, kan man altid komme forbi og få en snak om det”. Silas har en ordentlig stak tegninger liggende i skuffen over egne ideer og projekter, som han kaster sig over, når der er tid. I øjeblikket er han blandt andet i gang med at bygge en elektrisk lut. Og han sysler med at ombygge en rigtig gammel Philips rørradio om til en guitarforstærker. Han har haft en del forespørgsler på air brushing, så det er noget af det, han fremtidigt godt kunne tænke sig at kaste sig over.

Claus Noreen, Aqua med keyboard-guitar

Har du altså en speciel ide om at få lys i din guitar, skåret den ud som hat og briller eller noget helt tredje - så kan Silas, som en anden guitarernes Dr. Frankenstein, givetvis også hjælpe dig med at få pustet liv i ideerne.

Kunderne kommer igen Internettet er for Silas den åbenlyse kilde til ny viden og inspiration, som han i øvrigt ikke har noget problem med at dele med andre. Den store amerikanske guitarværktøjsbutik Stewart MacDonald er en af Silas’ inspirationskilder (www.stewmac. com). Herfra kan man blandt andet hver

basunen • december 2009

15


16

basunen • december 2009


Intro til Band-in-a-box med RealTracks og RealDrums Af Axel Boel

Moderne selskabsmusikere har brug for mange hjælpemidler. Kunderne efterspørger mere end blot, at du kan lyde som et Hammond-orgel med fodbas og Auto-vari 64 rytmeboks. Nogen sværger til automatikkeyboard med styles og andre bruger helst midi-filer som ”orkester”. Men der kommer hele tiden nye muligheder på banen. Computerprogrammet Band-in-a-box har eksisteret i rigtig mange år. Med RealTracks og Realdrums i de nyeste versioner, er der kommet helt nye og fantastiske muligheder. Kort fortalt er Band-in-a-box et intelligent arranger-program.

Man definere et akkordforløb, vælger sine instrumenter, indstiller stilart, sætter tempo o.s.v. Ud fra dette, generer programmet selv et færdigt arrangement, der i de fleste tilfælde er ret overbevisende. Og med de nye Realtracks og RealDrums ved hånden, er det vel at mærke med ”rigtige” livemusikere. Mandag den 11. januar vil Axel Boel vise os hvordan han udnytter Bandin-a-box’s nye faciliteter til at skabe audio arrangementer til live brug. Axel arbejder på Mac computer og har den med på job. Vi får eksempler på hvordan hans opsætning fungerer live og hvor nemt det er, selv at blive arrangør. Der er ingen tilmelding. Mød blot op til en hyggelig aften med fagligt indhold. DMF-Århus er vært ved en lille forfriskning.

Axel Boel

Tid og sted: Mandag den 11. januar 2010 kl. 19-22 på Låsby Kro

Metal-clinic/workshop på Gæstgivergården i Hornslet Af Kristian Danielsen Den 16-09-2009 afholdte DMF-Djursland for 2. gang metal-clinic/workshop på Gæstgivergården i Hornslet. Heinz (Henrik Jacobsen) ”Ex. Hatesphere nu Koldborn” havde denne gang taget sin ”gamle ” kollega fra Hatesphere med på trommer. Heinz og Anders havde deres grej med, som de fortalte om. Heinz spiller på Schecter guitarer og Anders spiller på sit Drum City Custom sæt, som han også brugte i Hatesphere. Herudover anvender han Anatolian bækkener. Der blev fortalt nogle gode historier fra Hatesphere tiden og givet mange gode råd til de unge ”og lidt ældre” fremmødte.

Hovedparten af deltagerne var unge metalinteresserede, men der var også mødt en flok lidt ældre musikere op som til daglig spiller musik i en helt anden genre. Det er med stor fornøjelse vi kan konstatere at alle gik fra arrangementet med stor respekt for de 2 metalmusikere. Metal-genren er iøvrigt generelt befolket med musikere som har teknikken, hurtigheden og skalaerne i orden. Iøvrigt var en af de ting som både Heinz og Anders anbefalede metalmusikerne, ikke kun at spille hurtigt, men også huske at få sjæl og nerve med ind i metallen. Vi vil her fra DMF-Djursland sige tak til Anders og Heinz for et super arrangement

Anders Gyldenøhr og Henrik Jacobsen som vi gerne vil anbefale til andre afdelinger. Djursland afdeling er gerne behjælpelig med kontakten.

basunen • december 2009

17


S

åRHU Jubel fest i sTUDENTERHUS

DMF - 125 år i Århus Af: Lars Kiehn. Foto: Axel Boel

orden, så vil vi gerne være medspiller og samarbejdspartner. Vi har derfor været inde over megen musik igennem år og dag.

Afdelingens 125 års jubilæum blev en dag af de sjældne og på mange måder en ualmindelig vellykket og festlig begivenhed. Små 400 mennesker havde tilmeldt sig arrangementet, og så var begyndelsen og tegningen til en god dag ligesom lagt til rette. Søndag den 15. november invaderede afdelingens medlemmer, deres ægtefæller og kærester samt vennerne af afdelingen det festklædte spillested PAKHUSET. Klüvers Big Band og en lang række af afdelingens dygtige solister foruden en veloplagt Carsten Knudsen, der gelejdede os morsomt og elegant igennem et to timers musikprogram, der viste de mange solisters og big bandets høje klasse. Det var en meget flot koncert. Derfor blev det en mindeværdig og eminent dag. De mange medlemmer og de optrædende musikere var tydeligvis tilfredse med at være en del af det skabte fællesskab. Efter koncerten tog Woodstock over. Til tonerne af deres velklingende halvakustiske musik og flerstemmige sang og duften af Chili Johns mad holdt afdelingens formand Lars Kiehn en tale efterfulgt af Forbundsformand Anders Laursen og rådmand Jacob Bundsgaard Johansen. Alle tre havde hver deres vinkel på jubilæumstalen. Efter den formelle del af jubilæet var forbi, stod den på hyggeligt samvær de mange medlemmer imellem. Snakken gik, og hyggen spredte sig i alle hjørner af spillestedet. Afdelingen kan kun beskedent takke de mange deltagende mennesker og de optrædende musikere og solister for en fantastisk dag. Den indeholdt benzin til mange års arbejde i en sikkert ikke alt for lys fremtid. Tak for det! Lad os håbe, at DMF kan leve op til medlemmernes krav og forventninger de næste 125 år.

Se mere på www.dmf-aarhus.dk

18

basunen • december 2009

Kulturstøtten har været dalende her de sidste 7 års tid. Ja faktisk i hele VK-regeringens levetid. Det påvirker selvfølgelig også vore medlemmers situation. Bl.a. har indtjeningen på ”LMS” koncerterne i den danske folkeskole har været meget dalende. Og dermed også musikernes indtjening på det område.

Carsten Knudsen

Citat fra formand Lars Kiehn`s tale: Det hele startede med, at nogle visionære musikere så værdien i at stå sammen som en enhed helt tilbage i 1884. Det var den kongstanke, der har dannet grundlag for de første 125 år. Og det er stadig den idé, der er et af de bærende elementer for vores fagforening. Vi har så også udviklet os til at være en masse andet hen ad vejen. Jeg har ofte udtalt at DMF er en traditionel faglig organisation, der varetager medlemmernes løn og ansættelsesforhold. Men vi er også en serviceorganisation med en lang række medlemstilbud. For det tredje prøver vi at blande os i kulturpolitikken idet omfang, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt. Vi, her i DMF Aarhus, har i al den tid jeg kan huske, åbnet vores døre for alle dem i miløet, som vil noget med musikken. Om det er som musikere, arrangører, musikforeninger, en øvelokaleforening eller om det er andre hjørner af musikken. - Amatører / professionelle. Bare det bringer musikken videre og kvaliteten er i

Spillestedslovgivningen er også blevet en udhulet størrelse. Det, der startede som et smukt visionært kulturpolitisk tiltag, er bestemt ikke det, vi på musikernes vegne kunne havde håbet på. Spillestederne er lukket land for de fleste af landets mange og unge rytmiske musikere. En trist situation. Og for at det ikke engang er løgn, så har hele den globale økonomiske krise sat dybe spor i mange af vores medlemmers indtjening. Mangt en stor fest er blevet aflyst i privatlivet. - Og virksomhederne har valgt at udskyde de store firmafester. Ja jeg kunne sagtens yderlige opliste en lang række problemer, som er dagligdagen for vores medlemmer og for os, der varetager deres problemer, men nu er det jo en festdag, og intet ændres ved at jeg dvæler ved de mange problemer. Men det indikerer vel, at der til stadighed er behov for en fagforening for musikere. En fagforening der kæmper og varetager medlemmernes interesser. En fagforening som samtidig tager over og prøver at løse medlemmernes faglige problemer. En fagforening der forsøger at påvirke beslutningstagerne, når der ind imellem besluttes noget, der ikke er i det professionelle musiklivs interesse. For hvis ikke vi i DMF gjorde det - hvem skulle så gøre det?


basunen • december 2009

19


This is My Life

Michelle Birkballe spiller musik i opholdsstuen Tekst og fotos: Lars Knudsen Efter en 3 dages maratonbytur i Haderslevs natteliv sammen med kæresten og vennerne - med alt hvad den kan trække af sprut, stoffer og steroider - låser den på dette tidspunkt 28-årige Hans døren op til sin lejlighed. Chokket over synet der møder ham: hans kæreste i sengen sammen med hans bedste kammerat – udløser i Hans’ indre en ukontrollabel vredeseksplosion af apokalyptiske dimensioner. De næste otte timer af den skæbnesvangre dag tilbage i år 2000 holdes kæresten og kammeraten tilbage i lejligheden. Straffen falder promte, og der afregnes hårdt og kontant via særdeles grov vold. Kammeraten stikkes flere gange med en kniv. Der bliver hoppet på kærestens hoved. Retssystemets straf falder efterHans følgende ligeledes hårdt, da Hans idømmes forvaring på ubestemt tid. 9 år senere i Århus Sangskriver og blues/soul/rock musiker Michelle Birkballe færdes blandt hårdkogte kriminelle unge mennesker. Det er ikke, fordi hun er kommet i dårligt selskab. Men efter hun for et par år siden spillede koncerter rundt om i nogle af de danske fængsler, fik hun via dette netværk tilbudt at undervise og spille med de unge beboere på Pension Skejby. Pension Skejby er en institution under kriminalforsorgen, som har til formål at sluse kriminelle fra de danske fængsler tilbage i samfundet. Beliggende ca. 6 km fra Århus midtby bor her 26 unge. Tanken er, at man lader ”minusbeboere” - dvs. ikke straffede unge - flytte ind og bo på pensionen dør om dør med ”plus-beboerne”, altså de kriminelle som udstår den sidste del af deres straf her. Stedet har siden starten af 1970’erne med succes på den måde været springbræt for straffede ud i en almindelig tilværelse væk fra kriminalitet. Uden mad og drikke... En aften hver 14. dag pakker Michelle guitaren og tager ud på pensionen, hvor der som regel vanker aftensmad klokken

20

basunen • december 2009

18.00, og derefter hygge og guitarspil. En onsdag aften i oktober klokken lidt i gullasch med postevand træder jeg ind

i det åbne fællesrum og køkken, hvor en del unge mennesker er i færd med at dække bord og gøre aftensmaden klar. Stemningen er høj, god og glad som på en lejrskole, hvor alle glæder sig til, at der skal ske noget ekstraordinært spændende den næste dag. Hvis man kender og har oplevet Michelle Birkballe, så ved man, at hun som person er en positiv uafladelig energibombe. Jeg befinder mig i et rum med 25 af slagsen! Michelle råber: ”Heeej” og præsenterer mig straks for hendes ”mønster-elev”, Hans, som i dag står for den helt usædvanligt gode gang kødgryde, som vi alle bænkes omkring. Det er svært umiddelbart at se, hvem der er ”minusser” og ”plusser”. Der er et par brækkede næser og nogle tatoveringer tilstede ved bordet. Men da jeg selv uheldigvis har pådraget mig en ordentlig flænge hen over øjenbrynet dagen forinden, falder jeg helt fint ind i ”holdfotoet”. Håbet om en ny start Den livlige snak og de smittende latterudbrud fortsætter uformindsket og følger med, imens service puttes i opvaskeren og videre med ud til det flittigt brugte hængeaskebæger i børstet stål, der er monteret uden på bygningen. ”Jo, der er nok

noget om det med, at indsatte som regel hører gangster rap og heavy metal. Men også blues rock rammer lige ind, når man sidder sådan et sted” fortæller Hans. ”Når man oplever en live-koncert i fængslet, giver det én følelsen af håb og frihed. Og man kan komme ud med nogle af de følelser på en anden måde, som man måske ellers er nødt til at gå og holde lidt nede”. Hans var slagter i sit tidligere liv og levede en hård tilværelse med narkomisbrug og kriminalitet. Han har nu været clean i mere end fire år og har boet på Pension Skejby i fire måneder. Han ved fortsat intet om, hvornår han har udstået sin straf. Han kæmper en determineret kamp for at vise både kriminalforsorgen og hele omverdenen, at han i dag er et forandret og fornuftigt menneske. Hver dag klokken 05.30 fortæller hans vækkeur ham, at nu skal han op og pendle imellem Århus og Kolding, hvor han er godt i gang med at tage en uddannelse som misbrugskonsulent. Gang i opholdsstuen Hans skodder smøgen: ”Nå, nu skal vi altså lige ind og spille lidt, så kan vi snakke bagefter”. Indenfor i opholdsstuen kører TV’et i takt med, at folk snakker og suser ind, ud, frem og tilbage. Midt i det hele har Michelle fundet sin egen og et par andre akustiske guitarer frem. ”Uuuuu-uuuuuah-ma-ma-waaay!” lyder det. Og Michelle fortæller ivrigt: ”Bamse var lige på TV, så i dag spiller vi Vimmersvej!”. I dag er Hans med, en ny beboer på stedet der hedder Peter, praktikanten Julie og den 19-årige humørbombe Kasper, der ligner en, der lige er steget af en boret scooter. Og så er der mig selv og en anden beboer, som ved vores blotte tilstedeværelse i sofaerne også er fuldgyldige medlemmer af musiksessionen. Hans taber til at starte med næsten tålmodigheden, da stemning af hans egen nye guitar driller lidt, så det job uddelegerer han uden videre til mig. Da guitaren stemmer, spiller han lystigt med


Michelle Birkballe

Kasper

Michelle’s musikhold

på akkorderne igen. Det begynder at gå op for mig, hvad der kunne ligne det glade musikalske anarki - den mildt sagt meget frie undervisningsform - ikke desto mindre virker i dette forum. Jeg var egentlig overrasket over, at Michelle ikke lod til på forhånd at have planlagt undervisningen til denne aften. Men jeg ser, hvordan hun med ”hands-on” tilgangen frem for en mere fastlåst struktur forstår at fange og fastholde deltagerne i musikken. ”Faktisk er der nogle gange, hvor vi bare snakker og slet ikke når til at få guitarerne frem,” siger Michelle.

er noget, han kan bruge i mange andre aspekter omkring det at få sit liv tilbage på ret køl.

må sørge for sig selv, selv finde arbejde og tjene penge og så videre. Det er lige sådan, som jeg har det. Jeg kæmper også hele tiden for at bygge op og komme videre i mit liv”.

Ro på Hans viser mig rundt på institutionen, som har en række faciliteter: konditionsrum, internetrum, videoredigering, foto/ mørkekammer, træ/metal/ler og læderværksteder, mulighed for at lave glaskunst, sauna og solarium foruden et velekviperet øvelokale. Der er stadig gang i musikken i opholdsstuen, nu også med aftenkaffe og æblekage. Julie har aldrig haft en guitar i hænderne, og Michelle går i gang med at hjælpe hende ombord i ”This Is My Life” med Gasolin. Jeg vil gerne tale lidt mere med Hans og spørge ham om, hvad det er, musikken betyder for et menneske i hans situation.

Kasper kommer glad ind og vil gerne snakke med. Inden det går op for ham, at det er ”alvorlig” snak, har han allerede sat sig ned – og så er det for sent at stikke af. Kasper har en dom på 2 1/2 år blandt andet for røveri. Han har en DAMP-diagnose og har også tidligere haft et stofmisbrug. Kasper har derfor ofte brug for at lufte ventilerne, og det går blandt andet ud over det stakkels trommesæt ovre i øvelokalet.

Hans er ikke særlig stolt af sin fortid. Og jeg kan godt mærke på hans personlighed, at han engang har levet i et voldsomt miljø. Det sætter nok uundgåeligt sine aftryk. Men at denne mand indeholder store menneskelige kvaliteter, er reflekterende og ikke mindst brænder igennem, når han taler om sine håb for fremtiden, kan slet ikke betvivles. Det kan godt være, han ikke bliver den næste Steffen Brandt. Men musikken er en væsentlig del af det forspand, der har trukket ham op af grøften. This Is My Life Da vi kommer ud i opholdsstuen igen, sidder Julie og synger ”This Is My Life”, imens hun spiller de fire akkorder til! Enten er hun utrolig lærenem, eller også har hun en dygtig musiklærer. Om Michelle ved, hvad hun gør som underviser? Om hun har en plan jeg skal ikke kunne sige det. Men jeg har kraftigt på fornemmelsen, at hendes metode på længere sigt virker for eleverne. Hvis ikke på den ene måde så på en anden.

Kasper, Julie og Michelle spiller ”This is My Life

En fordybende snak Vi sætter os ind ved siden af på et stille kontor. Det er som om ”en-til-en” situationen uden den sædvanlige baggrundsstøj gør Hans om ikke ligefrem utilpas så lidt anspændt. Men som vi kommer i gang med at snakke om musik og om hans liv, fornemmer jeg, han sænker paraderne igen. ”Musik betyder på mange måder utroligt meget for mit liv. Udover at jeg interesserer mig for det, har jeg også tidligere prøvet at lære at spille selv. Men jeg har altid været meget sådan ”enten/eller”. Og det har været med til at ødelægge meget i mit liv. Michelle har lært mig, at hvis man vil spille musik, så er det ikke enten/eller. Der findes også en mellemting. Og den kan jeg opnå ved øvelse”. Med musikken øver Hans sig på at fokusere på processen. Og han fortæller, at det faktisk

”Men jeg tror sgu, jeg vil være manager og snakke i mobiltelefon hele tiden”, siger han med stor iver og gestikulerer med begge arme, så vi tydeligt kan forestille os mobilen, guldkæderne og det tilhørende bling-bling. Lighedspunkter Kasper og Hans lader mig forstå, hvor meget det betyder, at de har lært en professionel musiker at kende. Én som Michelle. Foruden at hun på det personlige plan har formået at gå lige direkte ind på bølgelængde med beboerne på Pension Skejby, så er de to gutter enige om, at der faktisk er mange lighedspunkter imellem en musikers liv og den situation, de selv står i her i ”udslusen” til samfundet. Hans ræsonnerer og siger blandt andet: ”Michelle er selvstændigt ansvarlig for sit liv. Hun

Spil for h... det gælder livet!

Basunen har denne gang været ude i en lidt anderledes reportage. En reportage hvor vi gerne vil vise, at musik også rækker langt længere ind i vores tilværelse og virkelighed end som så. Udover det indiskutable faktum at musikken som underholdning er en absolut nødvendig faktor for os, som det sociale pattedyr menneskeracen nu engang er, så vil vi her i det efterfølgende drage med to af vores DMF-Aarhus medlemmer, henholdsvis Michelle Birkballe og Cathrine Lervig (læs side 24) helt der ud, hvor kampen for livsglæden, overlevelse og eksistensgenoprettelsen er en daglig del af virkeligheden.

basunen • december 2009

21


KRAUKA I AMERIKA Af Jens Villy Pedersen De danske og skandinaviske efterkommere i det amerikanske midtvesten har via internettet fået øje på den danske musikscene. Flere af vores medlemmer i Århus afdelingen har inden for de senere år taget imod invitationer fra dansk-amerikanerne i og omkring staten Minnesota for hvem det betyder en hel del at opleve og komme i kontakt med deres skandinaviske aner. Her fortæller Jens Villy Pedersen om orkesteret Krauka’s vikingetogt i Guds eget land anno 2009.

og en af dem - Jill Danielson - var så grebet af vores musik, at hun simpelthen måtte have os tilbage. Det viste sig at være et kæmpe arbejde over to år med at søge penge, få ordnet papirer og visa etc. Men den 28. september 2009 tog vi flyveren til Minneapolis og startede her vores andet USA eventyr. Jill hentede os i lufthavnen, og efter en dag for os selv i Minneapolis, hvor vi boede i Danebo (naturligvis), tog vi om aftenen toget med ankomst til Fargo tidligt næste morgen.

Forhistorien Allerede med vores første CD fra 2002 indså vi, at vores musik landede i et område, der næsten var helt jomfrueligt. På trods af massevis af vikingemarkeder og vikingelandsbyer rundt omkring i hele Nordeuropa – fra Polen til Nordpolen, var der ud over os kun meget få der havde givet sig i kast med at lave musik på instrumenter fra den tid. Det nærmeste man kom en musikalsk vinkel var middelaldermusikken, som selvfølgelig er tæt relateret. Vi begyndte at opsøge alle, der kunne have interesse i vores musik fra forskellige miljøer: vikinger, tidlig musik, asatro, museer, etc. fra hele Krauka i Cedar Minneapolis verden, via internettet. Og her stødte vi på Skandinavisk hjemkomstcenter i Moorhead, Minnesota. Et center for alle de indvandrere, som stammer fra Skandinavien, og som nu bor i de nordlige amerikanske stater. Her er der forskellige udstillinger om indvandrerne og om Skandinavien nu. Det hele er bygget op omkring et vikingeskib i fuld størrelse, som en entusiastisk norsk/amerikaner havde bygget i sin lade og sejlet til Norge og tilbage igen (gå på mod er et markant træk blandt de nye amerikanere – man får en vild ide – og så gennemfører man den). Den nyeste ting var bygningen af en stavkirke i fuld størrelse uden for centeret. De var interesserede i at bruge vores musik i en video om bygningen af stavkirken – endnu en vild pionerindsats. Efterfølgende blev vi inviteret over til den årlige Scandinavian Hjemkomst Festival, hvor vi optrådte til forskellige arrangementer sommeren 2007. Jill Danielson Her havde vi virkelig entusiastiske tilhørere

22

basunen • december 2009

Indvandrene Omkring Minnesota findes en del store samfund, hvor indbyggerne stadig er meget bevidste omkring deres skandinaviske baggrund og ophav. Her betegner man sig ofte som dansker, nordmand eller svensker, inden man kalder sig amerikaner. Her findes kirker, hvor der bliver prædiket på det gamle nordiske sprog, byer med nordiske navne og butikker, hvor man kan købe dalerheste, rødgrød med fløde og jarlsberger ost. Minneapolis har noget, der ligner en afdeling af Bazar Vest, hvor der også er en skandinavisk butik repræsenteret på lige fod med afrikanske og sydamerikanske butikker. Så her er vel en integration mellem muslimer og danskere? Tørsten efter skandinavisk kultur er stor. Det udarter sig blandt andet i en Scandinavian Roots Festival. Noget så interessant som Norsk Høstfest i North Dakota der hvert år trækker 50.000 mennesker til, samt både spillemandsstævner og spillemandslaug.

Keith Bear og Kari Tauring Et af Jills ønsker var at skabe et kulturmøde imellem os, Keith Bear - som er en indiansk fortæller og fløjtespiller, og så Kari Tauring - som er af norsk afstamning og som arbejder med oprindelig nordisk folkekultur. Vi boede på The Spirit Room i Fargo – et New Age fællesskab - og her mødte vi Keith. Han kom fredsommeligt slentrende ind i galleriet iført skovmandsskjorte, indiansk vest, cowboybukser og med sin indiansk dekorerede fløjte beholder i hånden. Han hilste, satte sig ned og begyndte at trække fløjter frem. Til hver fløjte hørte en historie og en melodi. Alle stemt individuelt alt efter grenens beskaffenhed og efter, hvor der nu var plads til fingrene. Nogle var lavet af hegnspæle og andre tilfældige ting. I modsætning til Krauka, som kun har en sang om kærlighed, var næsten alle Keiths sange om kærlighed. Vi jammede for lige at se, hvilke muligheder der lå i det fremtidige sammenspil. Der var lidt problemer, fordi hans fløjter ikke var i nogen speciel toneart. Men vi fandt et par stykker, der kunne bruges sammen med vores instrumenter. Så dukkede Kari op iført noget spraglet norskfarvet tøj. Modsat Keith var Kari en hurtigsnakkende amerikaner med stor interesse for sine rødder i Skandinavien, hovedsagelig fra Norge. Hun laver musik og fortæller om den nordiske mytologi. Meget ekspressivt skifter hun mellem norsk og amerikansk. Hun kom på en måde til at binde hele gruppen sammen med sin verbale måde at være på.

Jens, Keith, Kari, Aksel, Gaua og Soren


Hård dag i Fargo Vi startede op med to skolekoncerter på en skole for elever, der ikke kunne gå i almindelig skole. Ideen var at få de rodløse unge til at møde forskellige kulturer og forhåbentlig blive inspireret til at interessere sig for deres egne kulturer, som gik fra indiansk over meksikansk til nordisk. Eleverne var ret stille denne dag, måske på grund af en massiv lærerdækning? Derefter gik turen til en masterclass på musikafdelingen på universitetet i Moorhead – Krauka i nye omgivelser mellem flygler og kirkeorgler på scenen. Her mødtes vi af publikum med megen interesse og masser af spørgsmål til de underlige instrumenter. Sidste koncert denne dag var i The Spirit Room – et new age forumlokale – hvor vi lavede en jamsession med Keith Bear og Kari Tauring. Lokalet var fyldt op med forventningsfulde tilhørere. Vi spillede hver en afdeling og lavede et par fælles improvisationer – indiansk – og nordisk fusion. I slutningen af koncerten var der én, der blev ved med at råbe på en bestemt sang. Det tog lidt tid, før vi kunne høre, hvad han sagde, på grund af den amerikanske accent, men det var Lang Linken han ønskede. Så det måtte han jo få, selvom det er en sang vi sjældent spiller. Det var Greg – en biker fra Fargo – som vi har skrevet en del sammen med på Myspace. Vi sluttede sættet af med gode kædedanse i den færøsk/danske tradition. Vi nåede nærmest ikke at spise noget af det skønne, brune, amerikanske friture mad den dag. Aquarium i Fargo Så stod programmet på Rock klub i Fargo. Klokken 19.00 til 21.00 - sodavands familiekoncert. Og klokken 21.00 til 23.00 koncert med øl samme sted. Vores fans fra første gang vi var i Fargo mødte troligt og begejstrede op til begge koncerter! Til den

Norsk mindekirke Minneapolis

anden koncert dukkede der et yngre publikum op, og der gik bal og hylekor i den. Fri dans, kædedans og larmende begejstring. Det var fedt for os at trykke nogle flere watts ud til publikum i det mørke spotbelyste rum. Fra et næsten akustisk indiansk/vikinge new age band den ene dag, til vikingerockband den næste dag. Der er egentlig ikke så langt. Firma-frokostkoncert på Blattner Energy i Avon Dette er åbenbart en amerikansk tradition. I dette tilfælde spillede vi for et stort firma, der blandt andet stiller danske vindmøller op i USA. Live musik fra klokken 12.00 til 13.00 i kantinen. Publikum kom ind og ud af kantinen, men der var alligevel en entusiastisk kerne, og vi solgte en del CD’er. Cedar i Minneapolis Det store øjeblik – stedet hvor alle de store skandinaviske folkemusiknavne spiller. I Green Room - jeg ved ikke om alle musiker

rum generelt hedder sådan i Amerika - var der landkort over Skandinavien, Storbritannien og verden, hvor forskellige musikere og orkestre havde skrevet deres navne. Her fik vi lige lavet et ordentligt Krauka logo ude i Vesterhavet med pil mod Århus. Fed stemning med plakater overalt – ligesom på Huset i Århus i gamle dage. Vi spillede en ganske fin koncert for ca. 100 tilhørere. Fik super forplejning med indisk mad lavet i deres eget køkken. I det hele taget rummede Cedar Cultural Center – som var placeret midt i et afrikansk/mexikansk indvandrermiljø - så meget atmosfære, så der var nok til at inficere nogle af de danske Ikeaspillesteder med hvide vægge og gab. Udenfor var der lavet vægmaleri, prydet med forskellige indvandreres flag: Mexico, Somalia, Sverige og Norge. Der er næsten ingen graffiti i Minneapolis (jamen er det ikke

Green Room Cedar med David og Drew fra Boiled in Led og Kari fra USA graffitien kommer?), men til gengæld ses der vægmalerier på alle tomme gavle. Legon Arts Dagen efter tilbragtes seks timers kørsel til spillestedet Legon Arts i Cedar Rapids, Iowa. Et tjekkisk områd, sagde de i Minneapolis. Spillestedet er en blanding af galleri, teater og musikklub. Endnu et meget inspirerende kultursted. Lydprøve, aftensmad (kinesisk) og koncert – blandt andet med et par publikummer fra Ohio - 8 timers kørsel væk som var kommet for at høre os. Det er sørme underligt at tage til USA og opdage den store entusiasme, der er for vores musik. Dodge Vi havde fornøjelsen at have to stk. Dodge biler til rådighed. Den ene til vores gear og den anden til musikere. Cruise control og automat gear – the american way. Minnesota er meget fladt – mere fladt end DK - med en masse gran og birketræer og kæmpe farme med marker til horisonten. Og så selvfølgelig de store asfalterede arealer med indkøbscentre. Amerikansk publikum Fra unge mennesker ved skolekoncerter til pensionister i norsk mindekirke – elektrisk eller akustisk – vores musik spænder bredt, og publikum var meget opmærksomt og nysgerrigt. Koncerterne sluttede ofte med stående applaus. Og bagefter blev scenen invaderet af nysgerrige sjæle, eller dem der lige skulle fortælle, at de stammede fra Danmark eller et andet nordisk land. ”You brought us home”, var en af kommentarerne, der nok afspejler det savn, der ligger efter noget kultur fra det gamle hjemland. 14 dage og dermed 15 gigs senere returnerede vi tilbage i Århus, med jetlag og fantastiske oplevelser i bagagen.

basunen • december 2009

23


Når de ordløse taler Af: Lars Knudsen

Sangerinde Cathrine Lervig kan noget helt specielt. Hun kan med sin ordløse sang få hul igennem og kommunikere med udviklingshæmmede der ikke har noget verbalt sprog. På Fabos - som er et bo- og aktivitetscenter for voksne udviklingshæmmede i Odder - har de takket være Cathrine Lervig fundet ud af, at musik har en enestående virkning på brugerne. Både væggene og loftet i rummet som denne formiddag skal danne rammen om musikudfoldelserne på Fabos, er draperet i lange stykker velourstof i rød, blå og sølv. Gardinerne er trukket for, og Cathrine er ved at tænde stearinlys og gøre klar til at omkring 40 brugere og personale inden længe skal opleve en koncert med improviseret sang og musik. En del Cathrine Lervig tilhørere har allerede taget opstilling i kørestole langs væggene, i sækkestole og på gulvet. Det er en rar huleagtig stemning der møder mig, da jeg træder indenfor i denne trygge verden, hvor ingen lyd er forkert – hvad enten den kommer fra musikeren eller tilhørerne. Cathrines grundlag Cathrine er musiker, sanger og komponist. Hun har en Master i Kreativ Musikformidling fra Vestjysk Musikkonservatorium i Esbjerg. Indtil 1993 boede hun i Århus, og var en del af det århusianske vækstlag af musikere og teaterfolk, billedkunstnere, og andre kreative mennesker, der satte kolorit på kulturlivet i byen op gennem firserne og halvfemserne. Siden har hun boet i Holstebro. Hendes stemme har fundet vej ind i børnehaver og skoler, hvor hun har holdt koncerter og lavet adskillige musikalske projekter. Inden for de sidste 10 år har stemmen også fundet frem til mennesker med handikap og uden talesprog. Alt dette til stor inspiration for hendes personlige arbejde med stemmen, der ifølge hende

24

basunen • december 2009

selv er: “grundlaget for alt hvad jeg laver”. Sammen med professor Birgit Kirkebæk har hun udgivet bogen “Ingen lyd er forkert”, som omhandler den åbne improviserede samspilsform, der integreres i det

enkelte menneskes ressourcer, muligheder, kompetencer og særegenheder. Før koncertstart En meget høj udviklingshæmmet ung mand spotter mig med det samme jeg kommer ind af døren. Han kommer straks helt hen til mig, og følger mig i en afstand af ganske få centimeter rundt i rummet imens jeg hilser på Catrine Lervig og Bodil, som er en af to pædagoger på stedet, der med udgangspunkt i Cathrines musikalske supervision, står for en ugentlig musiksession. ”Hvad hedder du?” spørger ham ligefremt og enormt tæt på mig. Han hedder Bo, og er meget nysgerrig. Han har næsten hovedet helt nede i min taske, imens jeg finder blok og blyant frem. ”Bu-bu-baabbbaah!”. Rummet er inden koncertstart allerede fuld af lyde. ”Heeiijj” lyder det cirka hvert femte sekund fra en ung pige i en kørestol. Rene er en lidt kraftig ung mand med Downs syndrom. Han har kasketten omme i nakken, bar overkrop og trøjen bundet om livet, og

står omme bag et vinduesgardin og siger lyde ud mod ruden. Cathrines søn Thorbjørn er med i dag. Han har lagt en del forskellig percussion klar på gulvet som han skal bruge under koncerten. Thorbjørn er 13 år, og har fået fri fra skole i dag. Han spiller trommer, er allerede på vej til at blive en dygtig musiker, som har været med sin mor ude at spille siden han var 10 år. Kom i gang Jeg sætter mig ned ved siden af Annette, som er multihandicappet og kørestolsbruger. Hun råber på kaffe hele tiden. Hun er vild med hunde og vil gerne have sin hundebog. ”Kom i gang Cathrine!”, lyder det bramfrit. De har prøvet det før, brugerne og beboerne på Fabos - og de kan næsten ikke vente til koncerten starter. Der skulle komme et par minibusser med et hold brugere fra et andet bosted. De er åbenbart forsinkede. Cathrine tager mikrofonen og starter lige så stille op med smuk og stemningsfuld ordløs sang, der lyder som en blanding af grønlandsk, mellemøstlig og indiansk. Beboerne reagerer med lyde og småråb. Langsomt begynder Cathrine at indbygge responderende svar i sin sang. Og der opstår lyde og klange når musiker og tilhørere skiftevis imiterer hinanden. Der er megen aktivitet rundt omkring i lokalet. Bo har været ude, og kommer ind efter et par minutter af koncerten. Han stiller sig op, helt henne foran Cathrine. Står og kigger på hende i et par minutter, og sætter sig så ned på en stol. Nogle rokker frem og tilbage i kørestolene, andre bevæger sig rundt på gulvet. Tilhørerne er fuldstændig med, som Catrine bruger delay effekter og opbygger en dynamik i rummet af lag på lag af indiansk klingende sang.


Cathrine og Thorbjørn

Gang i slagtøjet

Annette

Kom nu, slå dig løs mand! Efter cirka 10 minutter bliver der holdt en lille pause, da minibusserne lidt forsinket ankommer. Tilhørerne klapper og brummer, og glæder sig til musikken starter igen, alt imens de nyankomne koncertgæster finder sig til rette i lokalet. ”Jeg hedder sgu Carsten, og ved du hvorfor? – Fordi kært barn har jo mange navne!”, griner en velfornøjet evnesvag frisk fyr fra det ny ankomne selskab, og giver mig hånden. Han er en af de få der kan tale tydeligt. Efter lidt rykken ind og frem og tilbage går Cathrine i gang med musikken igen. De nye er også hurtig med på bølgelængden. En mand med spastiske bevægelser giver lods, og slår sig hårdt og gentagende i brystet. Musikken flyder. Carsten retter pludselig ryggen og svarer Cathrine meget direkte: ”Hun-da-ga-hin-da-ga-hulja-jaaaa-daaa!”, Cathrine returnerer den, musikken skifter karakter, der stiges i intensitet og tempo med delay effekten.

holder rammen, og lader det der dukker op, få plads. Det plejer man ikke at gøre til koncerter, men denne gruppe er helt umiddelbare og spontane, og ikke artigt opdraget. De får lyst at svare, og det bliver der nødt til at være mulighed for. Som improvisationsmusiker er det vildt udfordrende og spændende”. Hun fortsætter: ”Dette er en musikers udviklingsarbejde, og det er svært og vildt interessant. Hver koncert er forskellig og en udfordring. Ingen rutine at hvile på. Jo, rutine - men ikke at hvile på”. Cathrine oplever sit publikum blandt andet tænder på dramatikken i musikken, dynamikken, de forbavsende spring fra lyriske dele til dele baseret på rytme. De tænder på de enkelte dele, og de tænder på skiftene. ”Og så oplever jeg ofte at personalet præsenterer dem for meget relativt ”ens” musik i hverdagen: Den samme genre: popmusik, dansktop uden de store dramatiske udsving, som jeg oplever mange af dem tænde på. Musikken kan så meget…meget!”.

En tilhører kommer over med en tromme til min percussivt vældigt interesserede sidekammerat, Tommy, der viser sig at have en fin rytmik. Han dundrer løs på den, og rækker den ene trommekølle over mod mig. Cathrine starter igen et nummer op med sin vokal, og der stemmes i med et sandt bombardement af slagtøjslyde fra alle retninger. En pædagog har hentet en hundebamse til Annette, der lyser op i et endnu større smil. ”Så er det man spørger sig selv, hvad er musik for noget!” synger Cathrine, og fortsætter: ”Hvis dette ikke er ægte musik, så ved jeg ikke. Den ægte musik på Fabos!”. Bodil kommer hen til Annette og sætter en guiro – det velkendte franskbrød - op til hendes kind. Annette jubler da trommestikken kører frem og tilbage så lyden kan både høres og mærkes. Rytmen får lov at køre i flere minutter, og bliver mere og mere taktfast og synkron.

Catrine tager en fløjte frem og falder ind med en melodi oven på Thorbjørns tromme spil. Rene trækker gardinet fra og skal lige kigge ud. Cathrine ser det, og synger nu til ham uden mikrofonen: ”Hay-yeh-yow-yow-yow”. Det får Rene til at vende sig om imod musikken igen, og alle til at gentage i en kæmpe gentagelse. Den ordløse kommunikation inddrager i et øjeblik hele lokalet, og det er som om alle taler sammen og bliver enige om at man ikke kan undvære Rene’s nærvær i fællesskabet. Tommy, en kørestolsbruger der savler kraftigt vender sig imod mig og begynder at hamre med en trommekølle på det lille cafe bord som jeg sidder og gør mine notater ved. Som vil han sige til mig: ”Kom nu, slå dig løs mand!”. Musik skal udfordre Cathrine har fortalt mig forinden, at det er vigtigt i hendes arbejde i dette regi, at hun er sanger - altså musiker, ikke musik terapeut. Hendes arbejde er ikke en del af en handleplan, som meget musikterapeutisk arbejde er. ”Jeg prøver at skabe en koncertform som passer til disse mennesker, til denne gruppe. Det er mit ærinde. De tænder på min stemme, og de vil være med. Jeg

Du kan bare holde op når du ser bedstemors sok Tre kvarter er gået. Cathrine slår over i opera. Tre multihandicappede tilhørere gaber som domino brikker. Der er ingen tvivl om, at dette er noget der stimulerer alle sanser og på den måde er meget motiverende og energikrævende. ”Do’ pæn!”. Annette syntes stadig musikken er spændende, men distraheres efterhånden af at sidde ved siden af en udsendt journalist fra Basunen. Så hun vælger at sætte bemærkningen i båndsløjfe. Carsten er på pletten igen, og vil nu drille Cathrine lidt med nogle dyre lyde. Hun leger med, svarer og drejer ham over i faktisk at styre sangen, så alle gentager. Carsten får alle til at synge med på ”Det’ vores bryllupsdag i dag”. Han begynder at finde på tekst og musik selv: ”Du kan bare holde op når du ser bedstemors sok” synger han, godt og vel stolt af sig selv. ”Tak til Carsteeeen!”. Alle jubler! Ægte musik på Fabos ”Er det nu vi skal have instrumenter!?” Og så bliver der delt rasler, trommer, marracas og meget andet rundt i hele rummet.

Intet kan måle sig En time er nu gået. Stemningen er helt oppe i det intense. Med sin stemme styrer Cathrine stemningen ned og lander koncerten på fineste vis. Pædagogerne samler instrumenter ind, alt imens den aftagende musik spiller. En multihandicappet tilhører vender sig om mod mig og griner skælmsk. ”Sådan skal den ged bare barberes”, tror jeg han vil slå fast. ”Do’ pæn!” siger Annette. ”Tusind tak. Hvor var det en god koncert. I var fantastiske” slutter Cathrine. ”....og du er suveræn!” lyder responsen tilbage. Og så bliver der klappet. Carsten skal ud og have sig en smøg, og Rene sjokker ud af døren og ned af gangen, stadigvæk i bar overkrop. Pædagogerne begynder at hjælpe brugerne, imens der bliver sludret om hvor god koncerten var. En sød pige med Downs syndrom kommer hen og tager mig i hånden. Imens vi stille danser/drejer et par runder, skæver jeg over til hvordan Annette reagerer på at jeg nu står arm i arm med en anden kvinde. Men hun har lige fået sin hundebog. Og hundebogen og Cathrine Lervig er der intet der kan måle sig med.

basunen • december 2009

25


Vækstlags-kultur i Århus Af: Steffen Rasmussen Steffen Rasmussen, musiker, booker, manager, udgiver, koncert arrangør- primært inden for det musikalske vækstlagsmiljø i Århus.

vis mangelfuld. Den er ikke gennemtænkt og fungerer nærmest som forhindring for kulturlivet. Som forening skal man dele sit virke op i aktiviteter: festivalaktivitet, driftsaktivitet, og hvad der er arrange-

Århus er i høj grad præget af et mangfoldigt liv af kulturaktører i kraft af en lang række foreninger, organisationer, virksomheder og enkeltpersoner, som alle har det tilfælles, at de brænder for vækstlagene i Århus. Når vi nævner vækstlaget som begreb, tænkes der i høj grad på de undergrundsbevægelser, som findes inden for musik, film, kunst, teater, dans, etc. Her vil jeg dog holde fokus på det, jeg ved mest om – musikken. De sidste fem år har der været en markant vækst i vækstlagene. Jeg tror, at det skyldes en sammenkædning af to positive tendenser. For det første at der netop er så mange mennesker Mejlgade For Mangfoldighed i Århus, som bruger deres tid, hjerte og energi på at arbejde hårdt for den nye kultur. Men ment. Og der må maksimalt søges til én af også fordi kulturpolitikerne i Århus brænder disse ting. I stort set alle foreninger er alle for vækstlaget. Måske netop derfor er der aktiviteter blandet sammen og kræver en så meget udvikling. samlet støtte. Der er langt flere ting i den Kulturforvaltningen har et bredt udbud af nye formular fra Statens Kunstråd, som er støttepuljer, som virkelig kommer til gavn ødelæggende. Så her kan man igen lære for mange mennesker, der ønsker at araf Århus. bejde med kulturen. Kulturpolitikken og tilgængeligheden i Ligeledes bærer de mennesker, som i Århus betyder, at der er økonomi, lyst og dagligdagen har kontakt med aktørerne, overskud til at forsøge sig. Der er masser præg af en kærlighed til kulturen og en antiaf mennesker, der arbejder med at lave forbureaukratisk indstilling, som gør alt mere skellige events, festivaler, arrangementer, jordnært og forståeligt. koncertrækker, foredrag, workshops etc. Alle disse aktiviteter drager nye interessenHvis man analysere kulturstøtten, vil man ter til, hvilket er med til at skabe fremtidige opdage, at kulturstøtten i Århus er unik. innovatører inden for vækstlagene. Således findes den ikke på samme måde Herudover medfører støttemulighederne andre steder i landet – heller ikke Købenogså en følelse af taknemmelighed fra havn har en kulturpolitik som Århus. kommunens side, hvilket gør det langt Problemet med meget af den danske mere attraktivt for folk som os at arbejde kulturstøtte og -politik er, at det bliver for gratis, for noget vi brænder for. Vi kan bureaukratisk. Hvis man eksempelvis vil mærke, at der bliver sat pris på det. Ligehave chancen for at få del i statens støtteledes gives der en vigtig støttemulighed til puljer, er kravet, at man kender sit projekt, bands via støtte fra orkesterkontoen. En sit budget, sine behov og resultater 1-2 år, pulje som støtter alt fra koncertaktivitet til før det løber af stablen. Hvis man arbejder demotryk. med vækstlaget, er det som regel tæt på Jeg startede med at lave arrangementer umuligt at honorere. i Århus i 2003. Det er ikke særlig længe Statens Kunstråds nye online-formular til siden. Men ikke desto mindre føles det som musikforeninger og festivaler er eksempel-

26

basunen • december 2009

en evighed siden. Ikke mindst nu her et par hundrede arrangementer senere. Dengang anede jeg ikke, hvad jeg lavede. Den dag i dag er det egentlig nok stadig tilfældet. Jeg har dog luret nogle grundregler, men også med hjælp fra mange andre mennesker, har det resulteret i nogle fede arrangementer. På grund af kulturpolitikken i kommunen er jeg stadig aktiv koncertarrangør. I løbet af de få år jeg har lavet koncerter og arrangementer i Århus, er udbuddet af arrangører og initiativer i Århus boomet enormt. Da jeg startede, var der de månedlige klubber på Musikcafeen, som dengang agerede lidt bredere genremæssigt, end det er tilfældet i dag. Musikcafeen udgjorde dengang en stor del af undergrundsmiljøets tilholdssted. Sidenhen er det vokset. Nu har vi efterhånden nået grænsen, hvor vi er i hård konkurrence med hinanden på godt og ondt. Lige nu kan jeg ved huske (og jeg tillader mig også at inkludere egne projekter) og nævne vækstlagsrelevante navne såsom:

Skulptur lavet på Godsbanen


Frontløberne, Quonga, Under Aarhus, Teaterkollision, Strange Ears, Flirkus (frontløbernes jubilæum på Godsbanen) Under Aarhus, Present Aarhus Festival, Club Brutal, Ljud, Spot Festival, Metal Royale, Recession, Pop Revo, Oppenheimers Eftermiddag, Rock Aarhus, Danmarks Grimmeste Festival, klubberne på musikcafeen, Godsbanen, m.fl. Herudover har Voxhall, Musikcafeen og Studenterhus Århus også tradition for at præsentere en del nyt musik. Dertil kommer selvfølgelig også institutioner som Papagallo, Århus Filmværksted, Århus Studenterradio og Dansk Musiker Forbund, der alle sætter deres præg på udbuddet i byen, foruden alle de enkeltstående arrangementer som arrangeres af enkeltpersoner, eller nogle af ovenstående organisationer. Ærgerlig byrådsbeslutning Ét sted, som ligeledes havde en god effekt for os alle, var Huset i Vester Allé. Nogle vil påstå, at det er tom retorik at mene, det var ”populært og hyggeligt”. Men det er ikke tilfældet. Huset havde den fantastiske effekt, at de mange ildsjæle, aktører, musikere, etc. - som ofte ikke har megen mønt på lommen - havde muligheden for at producere ordentligt PR-materiale til billige penge.

vedsageligt igennem det lidt besynderlige, men netværksskabende Flirkus er Godsbanen blevet et sted, hvor de kreative sjæle i Århus gerne ville udfolde sig i. Der er en fare for, at stedet ender som filmbyen. Lejeindtægterne kan blive så afgørende for driften, at man lejer lokalerne ud til en række lejere, som alle har deres eget publikum. Således vil stedet udvikle sig til et sted, hvor du kun kommer, hvis du har et formål. Gør kommunen det optimalt, så lader man nogen af de mange kvadratmeter fri, så de frie, kreative kræfter kan udfolde sig og bygge, udvikle, lege, planlægge osv., uden at de skal tage hensyn til timepris, rammer, regler osv.. Dette åbner netop for mulighederne – muligheder som dem Flirkus udfoldede på Godsbanen. Som supplement til dette eller endda som en implementering kunne man forestille sig projektet ”SkateMusicPark” i samme boldgade. SkateMusicPark er et projekt sammensat af en række ledende skikkelser i Århus musik- og kulturliv. Grundlæggende er idéen at skabe et sted, hvor de unge kan mødes på egne vilkår. Man forestiller sig en stor hal, hvor streetkulturen kan udfolde sig, og samtidig skal der afvikles store som små koncerter, kreative events og anden positiv tidsfordriv.

Den mulighed var tæt på at forsvinde. Det havde med sikkerhed kostet kulturlivet en masse penge, hvis Huset var blevet lukket. Det havde kostet på grund af manglende PR og markedsføring. Min teori er, at byrådets beslutninger om Huset skyldes andre ting end det, som blev fremlagt i medierne, men lad nu blot det ligge. Men intet ondt kommer uden noget godt. Og hertil hører først og fremmest, at Huset heldigvis overlevede ved bygherre Jørn Tækkers gode vilje.

Metal Royale generalforsamling 2009 i MONORAMA I Husets tidligere lokaler på Vester Allé kommer der et rytmisk produkDette er ikke kun en spændende idé, hvor tionscenter, et nyt jazzspillested, foruden man uden tvivl vil kunne skabe arrangeder bliver plads til flere af byens etablerede menter uden sammenligning og trække aktører. Med det nye, rytmiske produktistore og spændende navne til. Det vil onscenter kommer der et sted, som virkelig også – med den rette ledelse og sammenkan samle, udfordre og skabe, hvis det sætning – kunne være et sted, hvor unge hele lykkes optimalt. Men chancen for, at kan mødes og påvirkes positivt og måske det ikke udvikles korrekt, og derved bliver derved få hverdagen til at hænge sammen et hus for de få, er også til stede. Her ligger på en mere positiv og kreativ måde blandt udfordringen for den kommende bestyrelse, de helt unge brugere af sådan et sted, som daglige leder, kommune og ikke mindst de ikke nødvendigvis involverer narkotika. Det parter, som skal involveres i projektet og kunne måske tænkes, at et sådan sted fylde rammerne ud. kan være med til at skabe tolerante og åbne mennesker og udvikle færdigheder, Feje for egen dør. som bare ligger og venter på netop denne Udover det rytmiske produktionscenter, har udvikling. vi også Godsbanen. Her er jeg nervøs for, Derudover vil Skate Music Park som kulturat der foregår en masse bag kommunens institution være original og fyldt med muliglukkede døre. Men Godsbanen er en stor heder. Men det er mit indtryk, at idéen ikke tom bygning, som ligeså langsomt er blevet er modtaget specielt positivt af kommune spottet af den århusianske undergrund. Ho-

og byråd, som man kunne have håbet. Det er ærgerligt, for SkateMusicPark kunne gå hen og blive et vigtigt sted. Både Godsbanen og SkateMusicPark har nogle muligheder, som der i dag er stor mangel i Århus. En mangel som er dræbende for mange af byens aktører. Indtjening ved egen bar er en mulighed, som man ikke i dag har noget sted. Entréindtægterne er sjældent nok til at få det hele til at løbe rundt. Alle de steder i byen, hvor man i dag har muligheden for at lave koncerter og events, er baromsætningen ubestridt stedets egen indtægt. Havde man som forening mulighed for at lave egen indtjening ved barsalg, ville foreningernes muligheder øges væsentligt. Og derved ville lysten og mulighederne ved at lave større arrangementer blive mere rentable. Det ville igen generere omsætning, som vil give endnu mere vækst i kulturlivet. Derved kunne kommunens støttekroner sættes af til andre kulturelle puljer og aktiviteter. En mulighed kunne være, at pengene kunne overgå til honorarstøtten, så der blev flere penge at dele ud herfra. Jeg ser Århus´ vækstlag, muligheder og udfordringer for 2010 således: - Bevar støtteordningerne som foreligger – de virker. - Hav vækstlaget for øje i udviklingen af de nye steder i Århus. - Hjælp os med at skabe meromsætning i vores respektive foreninger, så vi kan honorere bedre og selv skabe og generere mere økonomi. - Og sæt aktørerne på plads, når de modarbejder hinanden – så vi kan undgå storebror / lillebror komplekser. Som formand for arrangørforeningen Metal Royale kan jeg her afsløre, at der bliver bakset med planer om en Open Air Festival i Århus for metalmusikken. Det vil for Royal Metal være koncerter på et helt nyt niveau nogle få år ude i fremtiden. Dette vil være ét projekt ud af mange, som kan fastslå og forankre Århus som landets stærkeste by for musik og vækstlag. Det virker som om flere foreninger har store planer for tiden. Vi kan kun håbe, at kommunen og byens publikum fortsat vil bakke op om disse initiativer, så vi fortsat kan være stolte af og glade for at bo i Århus, som måske bliver kulturhovedstad i 2017?

basunen • december 2009

27


Indkøbstur til Tyskland

med DMF Viborg afdeling DMF - VIBORG

Af formand Kent Jungslund Vil lige nævne, at det startede for mange år siden med at være ”Tur ud i det blå ”. En tur, som er for alle medlemmer med påhæng samt deres børn. Vi har været rigtige mange steder henne i årenes løb, og der har været stor tilmelding til disse arrangementer. Sidste år var vi så lidt sent ude med vores ” Tur ud i det blå”, så vi lavede hurtigt en indkøbstur til Tyskland. Dette har vi tænkt os at blive ved med. I år blev det så søndag den 8. november hvor 22 havde valgt at tilbringe deres søndag i DMF Viborg afdelingens tegn. Også nye ansigter havde meldt sig til turen. Så jeg håber de snakker blandt medlemmerne også om denne tur. Morgenmad på Grænsekroen Tidlig kl. 08:00 mødtes vi på P-pladsen ved Viborg Golf Hotel, hvor vi havde bestilt en bus til at køre med os. Nogle var næsten lige kommet hjem fra et spillejob, men der var en god stemning lige fra starten. Nu ligger det sådan, at det ikke bare er en indkøbstur ned over grænsen og hjem igen. Nej ca. to timer senere var vi på P-pladsen ved ”Den Gamle Grænsekro”. Der havde vi bestilt morgenmad med det hele. Det er jo tidligt på dagen, vi tager af sted på tur, så det var lige, hvad vi trængte til. Efter et rigtigt godt morgenbord med det hele var vi klar til at indtage det tyske indkøbscenter ”Fleggaard”.

købt ind til øvelokalet. Ja kort sagt, der blev handlet ind til lidt af hvert. Da vi blev samlet i bussen, var der afgang igen. Vi havde nemlig planlagt mere på turen. Kinoorglet i Hornstrup Turen gik nu nord på igen, og næste stop var Hornstrup Mølleby lidt nord for Vejle. Der har man noget ganske særligt. Vi skulle besøge Kino-orglet i Hornstrup. Det må jeg sige, det var alle pengene værd. Anton Stormlund tog venligt imod os, og vi kom ind i det gamle forsamlingshus, hvor han har sin lille hobby, som Anton kaldte det. Jeg må sige, at det var noget af en hobby, han havde der. Det var den fineste

samling af antikt telegrafmateriel (fremstillet i mahogni og messing), en halv snes hjemmebyggede dampmaskin-modeller samt et par professionelt byggede modeldamplokomobiler, elektriske måleinstrumenter samt antik urmagerværktøj og alt det andet! Stort set det hele var stillet op og lavet af Anton selv til mindste detalje. Et kæmpe arbejde har det været, så flot som det var. Ja, og så var der jo også det, som det meste drejede sig om, Kino-orglet. Et ”Christie” tre manuals otte rank pibeorgel med tilsluttet medspillende flygel, som oprindeligt blev opstillet i en biograf i London i 1927. Orglet trækkes af en 7,5 HK el-motor, vejer samlet vel fem tons, og installationen varede otte måneder.

Der var mange mennesker, så vi havde lidt travlt, da vi kun havde 1½ time til at handle i. Der blev købt ind til jul. Der blev

28

basunen • december 2009

Effekterne til stumfilm er stadig virkende. Et unikt musikinstrument! Anton gav en demo på kinoorglet, og hold da op en

demo. Det var imponerende, at høre på, men sandelig også at se på. Alle de ting der gik i gang her og der i forbindelse med hans spil på orglet. Jo det var rigtig godt. Det med orglet gik videre til historien om Hammond. Der kunne han også fortælle og fortælle, hvordan Hammond startede det hele. Det blev også til en demo på det berømte Hammond A-100. Hold da op en lyd. Nogle sad og tænkte sig tilbage til den tid, hvor man slæbte rundt med det tunge orgel, og hvordan lyden også var den gang. Et kanon besøg. Jeg kan varmt anbefale andre afdelinger et besøg hos Anton i Hornstrup. Synes lige jeg vil skrive adressen på hjemmesiden til stedet. www.kinoorgel.dk Så var det tid til at stige ombord i bussen igen. Nordpå gik det, og kl. 18:00 var vi igen på P-pladsen ved Viborg Golf Hotel. Så var det tid til at læsse bilerne fulde med alt det, folk havde købt. Efter en lang dag sluttede vi af med spisning på hotellet. En rigtig god dag med masser af snak og glade medlemmer med påhæng. Jeg havde indtrykket af, at folk hyggede sig, og at de også synes, det var en god tur. Tak til dem som mødte op, som gjorde det muligt, at vi igen kunne komme på en indkøbstur til Tyskland.


Musikken rykker Holstebro Af Frank Høgsberg

Af Kirsten Saurus Mehlsen - Formand DMF Holstebro

Der har længe været stille på Vestfronten. Alt for stille. Den rytmiske musik i Holstebro har alt for længe været forsømt. Engang var byen kendt for et sprudlende musikliv. Den musikalske fortid er nu igen, hvor ’Musikken rykker Holstebro’, ved at blive en strålende fremtid. Nu rykker byen for alvor. Der er nye toner fra den stolte kulturkommune, som trænger til, at der bliver skruet op for volumen og trykket på guitarpedalen.

Holstebro omsider på højde med sit motto: Kulturens by.

Frank - rytmisk musikkoordinator i Holstebro ’Rytmisk musik Holstebro’, som er foreningen rundt om de nye øvelokaler i centrum af Holstebro, er etableret, og de første bands er rykket ind i deres ”nye hjem”. Her kan amatørbands boltre sig i professionelle rammer og udvikle deres stil i samspil med andre musikere, som brænder for at udvikle sig og komme ud og prøve akkorderne af foran et forventningsfuldt publikum. Der er en speciel vibe omkring den rytmiske musik i byen i øjeblikket. Udover at der er politisk fokus på området, så er der også fokus på at løfte musikken fra andre samarbejdspartnere. Både spillestedet ’Kielgasten’, medierne og handelslivet i byen hjælper med at få de unge musikere frem i rampelyset. Musikken er ved at blive fast indslag, når der er ’Open by night’, og der bliver afholdt en lang række Plekterkoncerter i byen, hvor dygtige amatørmusikere fra Holstebro og andre byer rykker scenen. Det har været op ad bakke at være rytmisk musiker på Vestfronten, men de dage er ovre. Nu bliver der for alvor skruet på knapper og vredet guitarer i øvelokalerne, og tiden med intet nyt fra Vest er slut.

DMF - HOLSTEBRO

Holstebro når hele vejen rundt med musikken efter indvielse af rytmiske øvelokaler og Kielgasten som kommunalt støttet spillested. Endelig lykkedes det. Holstebro har fået et rytmisk spillested. Støttet af kommunen. Og ikke nok med det. Kommunen giver også driftsstøtte til rytmiske øvelokaler, i det der skulle have været Dansens Teater. Her er der på tredje sal indrettet fem lokaler til rytmiske musikere. D 30/10 var der indvielse af de rytmiske øvelokaler, og formand for kultur og fritidsudvalget H.C. Østerby holdt indvielsestalen, hvor han bl.a. sagde: ”Det er virkelig en glædens dag. Vi har fået god gang i det rytmiske musikliv på alle fronter, og nu er det op til brugerne at skabe indholdet her. Vi som politiker, kan kun skabe rammerne”. H.C. Østerby sagde endvidere, at der er arbejdet på øvelokaler til den rytmiske musik længere end han har været politiker (har siddet i byrådet siden 2001), og at han er glad for resultatet, som han betegnede som Danmarks bedste øvelokaler. Han kunne endvidere fortælle, at den rytmiske musik også har fået øvelokaler i Vinderups gamle rådhus, og at man til nytår går i gang med at indrette øvelokaler i det gamle rådhus i Ulfborg.

H.C. Østerby For at få et øvelokale (6oo kr. per måned) skal man være medlem af foreningen Rytmisk Musik Holstebro, som ledes af kommunens rytmiske musikkoordinator, Frank Høgsberg. Medlemmerne får et nøglekort og kan frit komme i lokalerne, som er lydisolerede ’efter alle kunstens regler’. Undertegnede har haft min gang i Holstebros musikliv siden 1982 og har ikke før oplevet en lignende støtte til den rytmiske musik, så jeg er helt enig med H.C. Østerby i, at det er en glædens dag. Og håber at de gode ord og intentioner fra politikerside varer ved, og at de rytmiske musikere (og publikum) i Holstebro og omegn vil benytte sig af tilbudene.

Holstebro rykker og bliver rykket af den rytmiske musik. Og vi er først lige begyndt!

basunen • december 2009

29


Solobassist i Århus Symfoniorkester modtog Sydbanks Hæderspris Af:Thorkild Dalsgaard 1. solokontrabassist i Aarhus Symfoniorkester, Frank Christensen blev dette års modtager af Sydbanks regionale musikpris 2009 på 50.000 gode danske kroner. Prisoverrækkelsen dannede en festlig optakt til koncerten torsdag den 29. oktober, hvor symfoniorkestret i øvrigt opførte Carl Nielsen kantate til Landsudstillingen 1909 (Opført for første gang i 100 år) og Carl Orffs korklassiker ”Carmina Burana”. Det var musikchef Palle Kjeldgaard, som sammen med direktør fra Sydbank, Henning Barsøe forestod prisoverrækkelsen. ”Frank har været en samlende kraft blandt orkestrets dybe strygere gennem årene”, sagde han. ”Han er en musiker, der altid er velforberedt og opmærksom, og hans spil er kendetegnet ved stort teknisk overskud”. Frank er nordjyde, uddannet på musikkonservatoriet i Ålborg, og blev ansat i Aarhus Symfoniorkester 1979. I 1987 vandt han konkurrencen om pladsen som 1. solokontrabassist. Ved flere lejligheder har han med succes optrådt som solist foran orkestret. Han har gjort sig gældende i mange forskellige sammenhæng i det århusianske musikliv, i større og mindre ensembler, kammermusik m.m. Desuden har han gennem årene påtaget sig en række tillidshverv som repræsentant for sine kolleger. Hans synspunkter og argumenter, er altid velovervejede og gennemtænkte. Også hans humoristiske sans er veludviklet – et slags åndeligt, lunt, nordjysk slægtskab med Niels Hausgaard! Der er formentlig ingen af Basunens læsere, der er det mindste i tvivl om bassens og den gode basspillers vigtighed for det samlede lydbillede: det harmoniske og rytmiske fundament i musikken. Men ved I også, hvilke opgaver, en solobassist i et symfoniorkester skal varetage? Nej, vel?

30

basunen • december 2009

Musikchef Palle Kjeldgaard, Frank Christiansen og direktør fra Sydbank, Henning Barsøe Først og fremmest er han leder af kontrabasgruppen, der i Aarhus Symfoniorkester består af 5 medlemmer. Han er ansvarlig for, at gruppen følger dirigentens anvisninger m.h.t. strøg, dynamik, artikulation m.v. Formidler samarbejdet og kommunikationen med de andre grupper og gruppeledere, primært strygergrupperne. Og så skal han selv være en musiker med solistiske kvaliteter, som er i stand til overbevisende at fremføre de instrumentalsoli, som symfoniorkesterlitteraturen rummer. Aarhus Symfoniorkesters basgruppe har ry for at være en af landets bedste – også en cadeau til gruppelederen! Til pressen sagde Frank efter prisoverrækkelsen ”Musik er noget man aldrig bliver færdig med, det har været min holdning at man bør blive ved med at udvikle sit talent og sine muligheder indtil kræfterne slipper op. Jeg har haft fantastiske vilkår i Aarhus Symfoniorkester – tak til mine kolleger i Århus og tak til Sydbank for et grandiost initiativ”. Et stort tillykke til Frank, også her fra Basunredaktionen!

Sydbanks Musikpris Sydbank har via Sydbankfonden indstiftet en musikpris, der årligt tildeles en symfoniker fra hvert af de fem landsdelsorkestre. Hvert år modtager de fem landsdelsvindere 50.000 kr., og blandt disse musikere kåres en national vinder, som får overrakt yderligere 100.000 kr. Prisen uddeles som et hæderslegat som en anerkendelse af modtagerens kunstneriske og musiske fortjenester.


Ny kulturrådmand kommer fra et hjem med klaver Tekst:Thorkild Dalsgaard Kommunalvalget den 17. november og den efterfølgende konstituering fik det overraskende udfald, at den 30-årige konservative borgmesterkandidat Marc Perera Christensen blev udpeget til at efterfølge Jacob Bundsgaard Johansen som rådmand for kultur og borgersevice pr. 1. januar 2010.

festivalerne skal samarbejde og kulturkronerne skal vandre fra administration til produktion”. Han vil desuden have lagt en plan for byens fyrtårne. ”Det kan ikke nytte noget, at vi gang på gang skal rundt og slukke brande i de forskellige kulturhuse” siger han med hentydning til Musikhuset Aarhus og Aros.

Marc Perera fortæller på sin hjemmeside, at musik og kreativitet betyder meget for ham. Både hans far og farfar var aktive musikere. Selv spiller han klaver – ”klaveret fylder en god del af hans stue og hans fritid”. Marc er student fra Århus Katedralskole og siden uddannet som markedsføringsøkonom. Medlem af Århus Byråd siden 2005.

Marc Perera Christensen har tidligere fremsat forslag om at udvide Århus Festuge med en uge og gøre både Kulturhus Århus, Aarhus Jazz Festival, Taste Aarhus, teaterfestivalen ILT og sekretariatet for Europæisk Kulturhovedstad 2017 til en integreret del af festugen for at sikre kulturproduktionen flere penge…

Udmeldinger. Efter valget har Marc Perera udtalt, at Ӂrhus skal have en samlet museumsprofil,

”Basunen” har planer om at bringe et længere interview med Marc Perera Christensen, når han er tiltrådt som kulturrådmand 1. januar 2010.

Marc Perera Christensen

basunen • december 2009

31


Ringkøbing/Hof Big Band 35 år

Af Flemming Nordenhof Ringkøbing/Hof Big Band blev stiftet i 1974 i Ringkøbing af trompetisten Flemming Nordenhof, som har stået i spidsen lige siden. Eller var det i 1973? … Det kommer an på, om man regner stiftelsen fra den første orkesterprøve i efteråret 1973 eller fra den første offentlige koncert i maj 1974.

Blues Band, og Nordenhof overtalte sin kone, Nanna, til at være sangerinde i orkestret. Hun havde sunget i Skjern Pigekor under Kaj Lykke og også lejlighedsvis optrådt solo med sin smukke sopranstemme.

Men Flemming Nordenhof havde en drengedrøm om at få sit eget bigband med forbillede i 40’ernes store orkestre, og i 1973 Nu gælder det altså 35 års blev medlemmerne jubilæet her i 2009, og det i Daily News Blues blev markeret med koncerter Ringkøbing/Hof Big Bands stifter og leder i alle 35 år, Flemming Nordenhof. Band enige om at på Fermaten i Herning lørgøre forsøget på West 58th Street Stompers (oprindelig dag 31. oktober klokken 12 og på Beach at udvide til et rigtigt bigband. Af RingkøSøren Houlinds Jazzband). West 58 er i Bowl i Søndervig søndag 1. november bing Kommune fik orkestret lov til at øve i øvrigt fortsat aktivt med Flemming Norklokken 15. musiklokalet på Alkjærskolen hver tirsdag denhof som leder. Forud for søndagskoncerten i Søndervig - og sådan er det stadig. Frejdigt kaldte var der reception klokken 14. orkestret sig nu for Ringkøbing Big Band Der skulle altså gang i musikken igen Jubilæumskoncerterne indledtes med en og åbnede for alle, der havde kunnen og dengang i 1970, og Nordenhof fandt hurtimes optræden af bigbandet. Derefter lyst til at være med. tigt ud af, at der blandt Ringkøbing Amts blev der som en særlig lækkerbisken til Dagblads dengang op imod 100 ansatte publikum gæsteoptrådt af én af Danmarks Den klassiske bigband-besætning er på var adskillige mere eller mindre aktive hotteste jazzsangerinder lige nu, Sinne fem saxofoner, fire-fem tromboner, firemusikudøvere. Det fik Flemming NordenEeg. Med sig havde hun Anders Rose, fem trompeter og en rytmegruppe beståhof til at starte et bladorkester på en halv piano, Morten Ramsbøl, bas, og Janus ende af klaver, bas, guitar og trommer. I snes medlemmer med navnet Daily News Templeton, trommer. Det forklarer også, at 10 års jubilæet for eksempel blev fejret i 1984, mens 20 års jubilæet blev markeret i 1993 og 30 års jubilæet i 2003.

Historien Da den 26-årige århusianer Flemming Nordenhof i 1970 kom til Ringkøbing for at fortsætte sin journalistuddannelse på Ringkøbing Amts Dagblad - efter tre år som journalistelev i Skjern - var han fast besluttet på igen at få gang i sin musikudøvelse, som havde stået lidt i stampe under journalistuddannelsen. Han var begyndt at spille trompet som 13-årig og havde i Århus været med i mange musikalske sammenhænge, blandt andet Peter Pedersens Bigband. Men i 1970 var der tilbage kun medlemskabet af jazzorkestret

32

basunen • december 2009

Ringkøbing Big Band i stiftelsesåret 1974


Ringkøbing/Hof Big Band i 2009-udgaven løbet af et års tid var der en tilstrækkelig besætning, og det har der været siden. Ofte med interesserede musikere på venteliste. Nanna Nordenhof fortsatte som sangerinde i bigbandet i 18 år. I dag er det Alice Christensen, der varetager den krævende post.

orkestret i Herning og omegn lanceret som Hof Big Band. I dag er fordelingen af orkestermedlemmer nogenlunde ligeligt mellem Ringkøbing og Herning - men de ugentlige orkesterprøver finder fortsat sted på Alkjærskolen i Ringkøbing.

amtshovedstad kendte til dets eksistens. I orkestrets første 10 år var det da heller ikke usædvanligt, at Ringkøbing Big Band havde fem-seks sommerkoncerter på Ringkøbing Torv og to parkkoncerter i Alkjær Lukke. Gradvis steg den udenbys efterspørgsel, og det udviklede sig i løbet af nogle år til det nuværende niveau på omkring en snes koncerter årligt i ind- og udland. Bigbandet spiller på torve og i koncertsale - og ofte også til private fester med dans, for mange synes, det er fantastisk til deres fest at kunne præsentere et stort, veloplagt orkester med 25 festklædte musikere m/k. Ud over enkeltstående koncerter rundt om i landet er der også jævnligt bud efter Ringkøbing/Hof Big Band til jazzfestivaler, og i årenes løb har orkestret været på udlandsturneer i Ungarn, Frankrig, Tyskland og Sverige.

Ringkøbing/Hof Big Bands sangerinde, Alice Christensen, i duet med Flemming Nordenhof. Ringkøbing og Herning I 1999 flyttede Flemming Nordenhof til Herning Folkeblad til en stilling som redaktionschef, og også privat flyttede ægteparret Nordenhof til Herning. Så nu var der to ”hjembyer”, som skulle tilgodeses. Da Flemming Nordenhof skønnede, at arrangører og publikum i Herning og omegn nok ville have vanskeligt ved at betragte et orkester fra Ringkøbing som lokalt, blev

Turnévirksomhed Ringkøbing Big Bands første officielle optræden var som nævnt en koncert i maj 1974. Det var i anledning af Ringkøbing Handelsforenings 100 års jubilæum, og den følgende sommer spillede orkestret for første gang på Ringkøbing Torv. I de første år var orkestret selvsagt meget afhængigt af at blive ”brugt” i Ringkøbing, eftersom ikke mange uden for den gamle

basunen • december 2009

33


Bo i DMF’s dejlige lejlighed i Berlin Så er der for DMF-Aarhus afdelingens medlemmer igen mulighed for at lægge billet ind på én uges ophold i vores fantastiske lejlighed, beliggende i Prenzlauer Berg, Berlin.

Vi oplever, at det er meget forskelligt, hvor meget efterspørgsel der er på de uger, vi lejer lejligheden ud i. Men man må gerne byde ind på to forskellige uger, hvis man vil.

For tilmelding kontakt Aarhus afdelingen v/ Lars Knudsen enten på mail: lak@dmf.dk eller ring på tlf. 86184599 mandage mellem 10-18 eller tirsdage til fredage mellem 10-14.

Lejligheden er på 109 kvadratmeter, der er 6 faste sengepladser, og der er instrumenter og gear til rådighed, så det til en vis grad er muligt at øve i lejligheden. Tjek www.dmf-aarhus.dk.

Prisen for et ugeophold er 2000 kr. Ugen går fra mandag kl. 17.00 til næste mandag kl. 13.00. Betaling for leje skal ske kontant på DMF-Aarhus afdelingens kontor, hvor lejeaftale samtidig underskrives. Vær opmærksom på, at der også lægges et depositum på 1000 kr. Du har mulighed for at søge om støtte til opholdet i Forbundet.

Læs mere om lejligheden, og se billeder og videofilm dernede fra på afdelingens hjemmeside www.dmf-aarhus.dk.

Har du lyst til at byde ind med ønsket om at leje lejligheden, vil der i foråret komme en ny ansøgningsrunde vedrørende anden halvdel af 2010. Se næste nummer af Basunen.

Feriehus i Spanien Da der fortsat er stor interesse for at forkæle sig selv og den/de nærmeste med et skønt ophold i vores sydspanske feriehus, har vi nu igen forlænget muligheden for at vi kan leje Citronhuset ud til Aarhus afdelingens medlemmer foreløbig frem til april 2011.

Du kan læse mere om Citronhuset på Basunens hjemmeside. www.basunen.dk

Huset er ikke så stort – men det er hyggeligt! Og så ligger det i den lille charmerende og autentiske spanske bjerglandsby Monda, ikke langt fra Marbella. Det kan lejes ud til 2 eller maks 3 personer. Der kan dog også være plads til et par med 2 børn.

Du kan ringe til DMF og tale med Lars Knudsen på 86 18 45 99

Prisen er 800 kr. pr. uge uafhængig af sæson. Det er efter ”første til mølle” princippet muligt at booke både én eller to sammenhængende uger efter ønske.

34

basunen • december 2009

Du kan også se, hvornår huset er ledigt og finde mere information på www.citronhuset.dk

Aftale med biludlejningsfirmaet Helle Hollis Som et ekstra plus er der indgået en aftale med et af Costa del Sol’s førende biludlejningsfirmaer Helle Hollis, som giver DMF’s medlemmer 15% rabat på billeje. Eneste betingelse er at reservationen sker via DMF, som så formidler kontakten til Helle Hollis i Malaga.

Velkommen til Berlin!


basunen • december 2009

35


36

basunen • december 2009

Basunen 2009 nr. 4  

Musiktidsskrift for professionelle musikere i Midtjylland