Basunen 2009 nr. 4

Page 20

This is My Life

Michelle Birkballe spiller musik i opholdsstuen Tekst og fotos: Lars Knudsen Efter en 3 dages maratonbytur i Haderslevs natteliv sammen med kæresten og vennerne - med alt hvad den kan trække af sprut, stoffer og steroider - låser den på dette tidspunkt 28-årige Hans døren op til sin lejlighed. Chokket over synet der møder ham: hans kæreste i sengen sammen med hans bedste kammerat – udløser i Hans’ indre en ukontrollabel vredeseksplosion af apokalyptiske dimensioner. De næste otte timer af den skæbnesvangre dag tilbage i år 2000 holdes kæresten og kammeraten tilbage i lejligheden. Straffen falder promte, og der afregnes hårdt og kontant via særdeles grov vold. Kammeraten stikkes flere gange med en kniv. Der bliver hoppet på kærestens hoved. Retssystemets straf falder efterHans følgende ligeledes hårdt, da Hans idømmes forvaring på ubestemt tid. 9 år senere i Århus Sangskriver og blues/soul/rock musiker Michelle Birkballe færdes blandt hårdkogte kriminelle unge mennesker. Det er ikke, fordi hun er kommet i dårligt selskab. Men efter hun for et par år siden spillede koncerter rundt om i nogle af de danske fængsler, fik hun via dette netværk tilbudt at undervise og spille med de unge beboere på Pension Skejby. Pension Skejby er en institution under kriminalforsorgen, som har til formål at sluse kriminelle fra de danske fængsler tilbage i samfundet. Beliggende ca. 6 km fra Århus midtby bor her 26 unge. Tanken er, at man lader ”minusbeboere” - dvs. ikke straffede unge - flytte ind og bo på pensionen dør om dør med ”plus-beboerne”, altså de kriminelle som udstår den sidste del af deres straf her. Stedet har siden starten af 1970’erne med succes på den måde været springbræt for straffede ud i en almindelig tilværelse væk fra kriminalitet. Uden mad og drikke... En aften hver 14. dag pakker Michelle guitaren og tager ud på pensionen, hvor der som regel vanker aftensmad klokken

20

basunen • december 2009

18.00, og derefter hygge og guitarspil. En onsdag aften i oktober klokken lidt i gullasch med postevand træder jeg ind

i det åbne fællesrum og køkken, hvor en del unge mennesker er i færd med at dække bord og gøre aftensmaden klar. Stemningen er høj, god og glad som på en lejrskole, hvor alle glæder sig til, at der skal ske noget ekstraordinært spændende den næste dag. Hvis man kender og har oplevet Michelle Birkballe, så ved man, at hun som person er en positiv uafladelig energibombe. Jeg befinder mig i et rum med 25 af slagsen! Michelle råber: ”Heeej” og præsenterer mig straks for hendes ”mønster-elev”, Hans, som i dag står for den helt usædvanligt gode gang kødgryde, som vi alle bænkes omkring. Det er svært umiddelbart at se, hvem der er ”minusser” og ”plusser”. Der er et par brækkede næser og nogle tatoveringer tilstede ved bordet. Men da jeg selv uheldigvis har pådraget mig en ordentlig flænge hen over øjenbrynet dagen forinden, falder jeg helt fint ind i ”holdfotoet”. Håbet om en ny start Den livlige snak og de smittende latterudbrud fortsætter uformindsket og følger med, imens service puttes i opvaskeren og videre med ud til det flittigt brugte hængeaskebæger i børstet stål, der er monteret uden på bygningen. ”Jo, der er nok

noget om det med, at indsatte som regel hører gangster rap og heavy metal. Men også blues rock rammer lige ind, når man sidder sådan et sted” fortæller Hans. ”Når man oplever en live-koncert i fængslet, giver det én følelsen af håb og frihed. Og man kan komme ud med nogle af de følelser på en anden måde, som man måske ellers er nødt til at gå og holde lidt nede”. Hans var slagter i sit tidligere liv og levede en hård tilværelse med narkomisbrug og kriminalitet. Han har nu været clean i mere end fire år og har boet på Pension Skejby i fire måneder. Han ved fortsat intet om, hvornår han har udstået sin straf. Han kæmper en determineret kamp for at vise både kriminalforsorgen og hele omverdenen, at han i dag er et forandret og fornuftigt menneske. Hver dag klokken 05.30 fortæller hans vækkeur ham, at nu skal han op og pendle imellem Århus og Kolding, hvor han er godt i gang med at tage en uddannelse som misbrugskonsulent. Gang i opholdsstuen Hans skodder smøgen: ”Nå, nu skal vi altså lige ind og spille lidt, så kan vi snakke bagefter”. Indenfor i opholdsstuen kører TV’et i takt med, at folk snakker og suser ind, ud, frem og tilbage. Midt i det hele har Michelle fundet sin egen og et par andre akustiske guitarer frem. ”Uuuuu-uuuuuah-ma-ma-waaay!” lyder det. Og Michelle fortæller ivrigt: ”Bamse var lige på TV, så i dag spiller vi Vimmersvej!”. I dag er Hans med, en ny beboer på stedet der hedder Peter, praktikanten Julie og den 19-årige humørbombe Kasper, der ligner en, der lige er steget af en boret scooter. Og så er der mig selv og en anden beboer, som ved vores blotte tilstedeværelse i sofaerne også er fuldgyldige medlemmer af musiksessionen. Hans taber til at starte med næsten tålmodigheden, da stemning af hans egen nye guitar driller lidt, så det job uddelegerer han uden videre til mig. Da guitaren stemmer, spiller han lystigt med


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.