Issuu on Google+

basunen • juni 2005

1


2

basunen • juni 2005


Grønnegade 93 2. sal • 8000 Aarhus C • 86 18 45 99 • aarhus@dmf.dk • www.basunen.dk

www.basunen.dk

INDHOLD Kys rutinen - foredrag Randers Big Band 25 år Per Chr. Frost Siden Sidst Tema aften med Stan Urban CD-udgivelser Mads Bærentzen Trio Henning Stærk jubilæum Jamsession vol. 4 Moving Cloud Musik og beskæftigelse Basundervisning på DVD Violinbygger Jens Stenz Jutlandia Saxofonkvartet Juletræsfest Feriehus i Spanien Politikerne og valget Seniorklubben på udflugt Boganmeldelse Nekrolog

04 05 06 08 10 11 12 15 16 18 20 21 22 24 27 27 28 32 33 34

05 16 24

www.dmf.dk/aarhus UDGIVER Dansk Musiker Forbund Aarhus afdeling • Grønnegade 93 2.sal • 8000 Århus C • 86 18 45 99 • aarhus@dmf.dk • www.basunen.dk • REDAKTION Lars Kiehn (ansv.) • Bjarne Gren Jensen (grafisk produktion og web) • Jes Halding (korrektur) • TRYK CS Grafisk a/s • DEADLINE for artikler og annoncer til næste nummer er 22. nov. 2005. Folder med annoncepriser kan bestilles. FORSIDE Per Chr. Frost • FOTO Jørgen Nielsen

basunen • juni 2005

3


KYS RUTINEN! FOREDRAG MED STIG ROSSEN 95% af alt, hvad vi mennesker laver, er eller bliver til rutiner. Rutiner er nødvendige. Rutiner er gode. Rutiner er farlige, hvis man ikke bliver ven med dem – og kysser rutinen! Men hvordan undgår vi, at arbejdet bliver en lang kedelig og endeløs repetition? Med de samme opgaver dag ud og dag ind. Hvordan undgår vi at gå på automatpilot? Med sine erfaringer, hentet fra teatrets verden, giver sanger og skuespiller Stig Rossen sine bud på, hvordan du gennem bevidst opmærksomhed kan gøre dig umage og skabe ’den perfekte dag’, ved at kysse rutinen og gøre den til din bedste ven. For så vil du opdage, at der opstår ny energi, ny motivation og ny arbejdsglæde, der gør det sjovere at gå på arbejde. Kys rutinen - er den bedste måde at starte en ny dag på. Stig Rossen har, på egen krop, selv prøvet at arbejde med den samme forestilling hundredvis af gange, og dermed også følt og opdaget, hvordan rutinen kan hæmme udvikling og nytænkning. Rutinen kan få så meget tag i mennesker, at vi bliver ligegyldige og får os til at glemme at se nye muligheder og fine detaljer i hverdagen. Lær Stig Rossens opskrift, som han mener kan bruges af alle. Den er enkel: Åbn alle sanser. Udfolder dit talent, gør dig mere umage ved at kysse rutinen. Og så starter det hele altid det samme sted: Hos dig selv!

Foto: Søren Solkær Starbird

STIG ROSSEN Uddannet i London på Guildhall School of Music and Drama (1987-1990). Blev hyret til koret i Les Miserables i London, og fik efter tre måneder tilbudt hovedrollen som Jean Valjean. Denne drømmerolle bragte ham siden hen rundt i hele verden. Han har i dag spillet Valjean næsten 1500 gange i 10 forskellige lande. Har udgivet 7 albums. Stiftede i 2001 produktionsselskabet Rossen & Rønnow Musical Productions, der producerer musicals.

Antal deltagere: 50 Adresse: Grønnegade 93.1, murernes festsal Medlemspris: 150 kr. Billet kan købes ved indgangen Ikke-medlemmer: 1.500 kr.

Dato - Tid: 10. oktober 2005, kl. 19.30-21

DMF - MIDTJYLLAND DMF-Århus Lars Kiehn Grønnegade 93, 2 8000 Århus C Tlf: 86 18 45 99 Fax: 86 13 07 78 aarhus@dmf.dk

DMF-Randers Carlo Boisen Hospitalsgade 7, kld 8900 Randers Tlf: 86 42 38 20 Fax: 86 42 38 56

DMF-Grenå Bo Jacobsen Emmelev Kærvej 3 8500 Grenå Tlf: 86 38 75 15 Fax: 86 38 78 87

DMF-Herning Palle Persson Solvænget 20 7400 Herning pallepersson@jubii.dk

Har du brug for at kontakte afdelingen vedr. faglige spørgsmål ! Eller har du spørgsmål om A-kassen, overenskomstsspørgsmål m.v., er du altid velkommen på kontoret. Du kan også kontakte os pr. telefon, fax eller email.

KONTORTIDER I AARHUS Mandag : 10 - 18 Tirsdag - fredag : 10 - 14

4

basunen • juni 2005


Aftenskolehold med professionel standard Randers Big Band fylder 25 år Tekst: Jørgen Nielsen

I et industrikvarter tæt på motorvejen i udkanten af Randers kan naboerne hver onsdag aften høre den saftige lyd af et 17 M/K stort big band. I lydfirmaet Ranmix´s lokaler samles musikere fra nær og fjern til prøve under kapelmester Ole Koch Sørensens myndige ledelse. Basunen kiggede indenfor en aften i det højloftede og veludstyrede lokale, hvor der knokledes med repertoiret til orkestrets næste opgave, en koncert med sangerinden Sinne Eeg. Medens orkestrets formand og bas-basunist Henri Amsler var nede ved banegården og hente folk fra Århus, fortalte kasserer Erik Larsen fra trompetgruppen lidt om organisationen: ”Vi er egentlig en aftenskole, og for at modtage tilskud kræver loven, at vi har vedtægter og bestyrelse. Vi modtager 50.000,- årligt fra Randers kommune, og ud af det beløb skal vi aflønne dirigenten og betale husleje. Byen får så til gengæld en nytårskoncert hvert år. Alle musikere, amatører som professionelle spiller gratis ved alle koncerter; honorarerne går i den fælles kasse og bruges til at afholde seminarer og til koncert-turneer i udlandet. For et års tid siden rykkede vi her ud, og det er vi glade for. Indtil da øvede vi på Underværket, men det blev for trangt og bøvlet”. Orkestermedlemmerne, 13 mænd og fire kvinder, er en blanding af konservatoriestuderende, musikundervisere og professionelle musikere og trods tilknytningen til Randers, er kun to rent faktisk bosiddende i byen. Som én af de få større byer har Randers p.t. ikke engang en jazzklub. Randers Big Band er byens flagskib, rent jazzmæssigt. Men der mangler en flåde!

Kl. 20 er orkestret fuldtalligt og spilleklart, formende en firkant på det blå gulvtæppe. Efter et instrumentalnummer til at varme op på tages der fat på vokalnumrene sammen med Sinne Eeg. Nodearkivar og barytonsaxofonist Michael Olsen

bladrer igennem mapperne i arkivskabet, medens han respektfuldt kommenterer sangerindens vokale spændvidde: ”Hun kan synge de samme numre som Bobo Moreno og Frank Sinatra, uden at vi er nødt til at transponere”. Ole Koch Sørensen tæller op til ”Come fly with me”, og efter første gennemspilning gennemgår han detaljer med de enkelte instrumentgrupper. Og som basunist er han generøs med blæsertekniske fif til basungruppen. ”Når jeg engang ligger på kirkegården, vil I sige - han havde jo ret, den gamle idiot -”, lyder det fra den bramfrie københavner med den store erfaring lige fra den Kongelige Livgarde til Thad Jones Big Band. I 1988 afløste han orkestrets stifter Palle Hundborg og har været med til at løfte Randers Big Band op blandt landets bedste. Og så er Ole Koch Sørensen, ikke at forglemme, formand for DMF Silkeborg. I den egenskab har han også været med til at højne den faglige bevidsthed hos musikerne. Talrige kapaciteter har gennem årene været med til som solister og instruktører at inspirere orkestret til at yde endnu mere. Senest på USA-turen i 2004, hvor dirigenterne Mark Masters, Matt Harris og basunisten Bill Watrous var med til at

sørge for, at turen ikke blev til den rene ferie. Naturligvis skal jubilæet fejres med en koncert. Og det bliver en koncert, hvor orkestret selv er i focus uden udefra kommende solister. Man har inviteret de mange musikere, som gennem årene har spillet i Randers Big Band, og det har været et stort arbejde at finde frem til dem, for der er tale om over 130. Koncerten efterfølges af en uformel reception, hvor der vil blive rig lejlighed til at udveksle anekdoter fra de mange rejser, orkestret har været på gennem årene. Kun én musiker har gjort alle 25 år med, nemlig trompetisten Erik W. Christensen. Han har dog ikke tænkt at lade sig fejre i anledning af jubilæet. Det er jo kendt, at f. eks. fodboldspillere oftest spiller elendigt i deres jubilæumskampe. ”Så har du da vist tit haft jubilæum” lyder det spøgende fra en kollega i trompetgruppen. Den tørre humor trives fint i pausen, hvor benene strækkes inden 2. halvleg af generalprøven, som godt kan komme til

at trække ud. Ind imellem har musikerne store problemer med at finde det rigtige partitur, til dirigentens irritation. Han proklamerer en hovedrengøring i mapperne til januar. Men først er der et jubilæum, der skal overstås. Jubilæumskoncerten finder sted d. 2. oktober 2005 på Foyerscenen, Værket i Randers kl 13.00 Bagefter er der reception fra 15.00-17.00 Se mere på: www.randersbigband.dk basunen • juni 2005

5


Per Chr. Frost modtager Ken Gudman-prisen 2005 ”Jeg vil ud og spille for folk” Tekst og foto: Jørgen Nielsen Der er priser, og så er der priser. Der er den type, hvor en organisation profilerer sig ved at uddele priser til personer, som i forvejen er både kendte og anerkendte. Det skal vi ikke klage over her, men konstatere, at den anden type hæderspris, som gives til en skattet og anerkendt, men ikke nødvendigvis særlig kendt kollega, må føles bedre at modtage. For det er vel prismodtageren, det handler om?

naturligt for mig, at komme ud og spille for folk. Jeg har selvfølgelig også medvirket på mange plader, men stadigvæk er det live-situationen, der er mest reel”, fortæller Per Frost, idet han mindes starten på sin karriere i Århusbandet Beekeepers, som bestod af fire skolekammerater. ”Forskellen

Den 9. oktober 2005 modtager århus-musikeren Per Chr. Frost Ken Gudman-prisen, som uddeles for anden gang. Prisen er stiftet til minde om trommeslageren Ken Gudman, og gives til en musiker, der ligesom Ken gennem sin karriere som sideman har været med til at sætte sit personlige præg på de bands, han har spillet i, og de indspilninger, han/hun har medvirket på. Det er en pris til dem, hvis håndværk og sågar kunst, stjernerne ikke kan undvære, hverken på scenen eller i studiet. De musikere, som bare får det hele til at lyde tæske-godt. Per Chr. Frost nåede aldrig at komme til at spille med den legendariske trommeslager, men hørte ham allerede så tidligt som i 1967:”Jeg kom kørende på min cykel, og Young Flowers spillede i Pallis Tivoli på havnen bag ved Hotel Atlantic. Det var med Peter Ingemann på bas, Ken på trommer og Jens Dahl på guitar. Det var første gang, jeg hørte sådan et hippie-rockorkester, og jeg tænkte ”det er da bare større end stort, det der”. Senere erstattedes Jens Dahl af Peer Frost, som blev tidens store guitarikon, og hans status gjorde, at Per begyndte at inddrage sit mellemnavn Christian, for at foregribe forvekslinger. The hard working man on the road ” Hvis der er en, der har fortjent Ken Gudman prisen i år, er det Per Chr. Frost. Han har de sidste 30 år været ”the hard working man on the road” skriver en besøgende på Gnags’ hjemmeside juni 2005, og de ord beskriver essensen af Per Chr. Frosts karriere. Det er næsten ti år siden, Per forlod Gnags. Og det er faktisk blevet til mere end 30 år på landevejen for den 50-årige guitarist og bassist, som siden han var en stor skoledreng altid har prioriteret den levende musik og mødet med publikum højest. ”Det er jo den historie med, at det drejede sig om at få nogle jobs og komme ud og spille, og det gør det stadigvæk for mig, det er det, der er

6

basunen • juni 2005

på unge musikeres situation dengang i 60-erne og nu er, at vi lærte håndværket ved at stå og spille på danserestauranter og spille en helvedes masse musik, ganske vist til en latterlig hyre. Det, at spille så meget ude, det, at spille sammen med nogen og stå foran et publikum, er det, der giver allermest, når det drejer sig om at få greb om at spille. Det er svært at erstatte med at stå i et øvelokale eller øve sig individuelt. I dag er der rigtig mange af dem, der arbejder med originalmusik, som knokler enormt meget med deres udtryk, og så får de måske chancen i en halv time på Spotfestivalen, hvor det hele bare skal være perfekt. Det er et pres, det hele bliver så eksamensagtigt. Hele den der promotion-del, den eksisterede slet ikke dengang. I dag er der folk, der rejser rundt i månedsvis og præsenterer deres materiale på radiostationer og i pladeforretninger. Det, man i dag kalder ”røvballe”, altså at tage ud og spille kopinumre, havde vi også en anden holdning til dengang. Vi gjorde altid det, hvis der var numre, vi rigtig godt kunne lide, at vi forsøgte at præge dem, gøre dem til vores egne ved at lave lidt om på arrangementet, spille længere soloer og måske tilføje et C-stykke. Nu sidder jeg måske og lyder som en gammel nar, men det at have spillet så meget har betydet enormt for mig.” Pers talent og arbejdsomhed har givet ham

en karriere, hvor det er lang tid siden, at dagpenge har været på tale. Men siden 1976, da Willy Hørting sad i formandsstolen i Århus Orkesterforenings kælderkontor i Langelandsgade, har han fundet det særdeles meningsfuldt at stå i fagforening. ”Jeg synes, at den form for solidaritet, man kan opnå der, må man virkelig værdsætte. Alle kan få brug for support, og i det store perspektiv, er det med til at give et mere retfærdigt og velfungerende samfund. Jeg er F-medlem i dag, og så ser jeg i øvrigt frem til efterlønnen!” tilføjer Per med et skælmsk smil. Fanatisk Beatles-fan Per fik sin første guitar som 12årig, men konfirmationsgaven var en Höfner violin-bas, ligesom den Paul McCartney gjorde berømt. ”Jeg var totalt Beatles-fan på den der hysteriske måde; jeg ville overhovedet ikke have andres plader, alt andet var noget lort. Jeg havde alle deres singler, så det var ét stort fanatisk Beatles-trip” mindes Per med et grin. ”Så kom der en vis Jimi Hendrix, og man hørte noget Aretha Franklin, Stevie Wonder og Earth, Wind & Fire, og så kunne jeg jo godt høre, at der var andet i verden!” Begyndte som bassist Men Pers debut i bandsammenhæng var i rollen som bassist, og inden han fik sin Geloso-forstærker, spillede han gennem en båndoptager med en 6-tommers højttaler. ”Bassen har jeg desværre ikke mere, dengang solgte man jo det gamle for at få råd til noget nyt. Det var oven i købet en ældre model med sådan nogle bakelitmikrofoner” siger Per med en antydning af ærgrelse i stemmen. Hvorfor blev det bas, når han nu allerede spillede guitar? ”Du ved, hvordan sådan noget er, fire kammerater fra samme klasse vil spille Beatles; alle vil spille guitar, trommer eller synge, men ingen vil spille bas. Men det varede ikke så længe med det der bas, for så var der nogen, der gik ud og andre kom med, og jeg begyndte at spille guitar og synge. De andre kunne godt høre, at det gik vist meget godt, og så stod jeg pludselig på frontmands-pladsen.” Det var stadig i folkeskolen, men orkestret, som hed Beekeepers, havde betalte jobs, f. eks. på Stalden ved Århus-hallen. Det var en danserestaurant. ”Da gik vi i 2. og 3. real og spillede rask væk 2-3 aftener om ugen;


vi spillede 4 x 45 minutter, så kunne vi lige nå den sidste bus hjem, og så op og i skole den næste dag. Vi måtte egentlig slet ikke være der, for man skulle være 18 år for at komme ind!” Beekepers blev udvidet med en organist, som havde kørekort, og det forøgede deres aktionsradius, så de nu også kunne spille udenbys. I begyndelsen af 70-erne var Per med til at danne bandet Viola, som spillede egne ting: ”Vi spillede på steder som Cabana og Trinbrædtet, hvor man kunne prøve tingene af, og der kom den periode, hvor vi begyndte at jamme på tværs. Som lidt ældre begyndte man at få de der inputs fra miljøet i byen, og opdagede, at der var andre, som dyrkede musik med den samme lidenskab som én selv. Vi begyndte at spille på tværs af alle mulige konstellationer. Det endte bla. med at Per Møller og jeg lavede Rock´n Soul. Det var vores legeplads i nogle år, og så var jeg vist lige kommet med i Gnags.” Revolutionen i Kongsvang Gnags er et stort og vigtigt kapitel i Per Chr. Frost´s karriere, men faktisk forlod han allerede orkestret igen efter kort tid. Folkemusikbølgen havde også grebet drengene fra musikkollektivet i Kongsvang, og Per synes, der var gået lidt for meget ”mandolinspil og hjemmestrikkede trøjer” i det. I et år spillede han i stedet med Blue Sun. ”Min ballast er en blanding mellem den mere eller mindre hvide, engelske ting, som Beatles og deres melodiske musik, og sort blues og soul. Det er de to steder, jeg har hentet min inspiration, helt fundamentalt.” Da han vendte tilbage til Gnags, var han med til at revolutionere orkestrets musik. Sammen med den nytilkomne trommeslager Mads Michelsen boltrede Per sig i seje reggae-grooves, nu oftest med en Fender Precision i hænderne.Den havde i øvrigt tilhørt den talentfulde, alt for tidligt afdøde bassist Jørn Persson. ”Det har altid faldet mig enormt nemt at spille bas. Det er det samme som guitar, dybest set. Da jeg var knægt, sad jeg og øvede på de der traditionelle basfigurer. Og så har jeg altid været vild med soul-bas, hvor instrumentet spiller en fremtrædende rolle. Og reggaebas som hos Sly and Robbie, og når man så hører én som Jaco Pastorius, forstår man hvor meget det instrument egentlig kan. Bas, det er godt, det er det vi alle står og lytter til.”

Grej:

Yndlingsinstrumenter: 63 Fender Stratocaster Gibson d 35 Jerry Jones bariton-guitar, stemt i H Fender Precision bas (60-erne)

Amp:

Koch Twin Tone m. Marshallkabinet

Per spiller ikke meget bas live i dag, men han kan ikke dy sig for at komme med ”diplomatisk fremsatte forslag” til bassisterne i de bands, han spiller i. Og de tager det pænt. Der er altså også tale om visdomsord fra en mand, der som vistnok den eneste nogensinde er blevet kåret som både bedste guitarist og bedste bassist samme år i en afstemning blandt læserne af det hedengangne musikmagasin MM.! Selvlært konservatorielærer Sideløbende med den aktive musikerkarriere, har Per Frost også de sidste ti år undervist i sammenspil og guitar på Det Rytmiske Musikkonservatorium. Som selvlært kan han ikke lade være med at fundere sig over sin egen baggrund: ”Der var ikke noget der hed musikskole, man måtte lytte tingene af efter radioen, og i betragtning af, hvor dygtige de unge konservatorieuddannede musikere er, er det egentlig overraskende, at man overhovedet kan være med!” Værktøj som nodeskrivning benytter han sig ikke af, alle idéer spilles f.eks. ind på bånd. Hvad han ikke har på papir, har han til gengæld lagret i hukommelsen. Og den er god: ”Jeg har checket enormt mange numre ud gennem tiden. Men det siger vel sig selv, når man har været i gang i 30-35 år. Dels har jeg gennemlevet nogle vigtige årtier, for såvidt det gælder hele opblomstringen og udviklingen af det vi i dag under ét kalder rytmisk musik. Og så har jeg naturligvis været gennem et hav af numre i forbindelse med de bands, de solister og den undervisning, jeg har involveret mig i.” Hans store repertoirekendskab var en stor hjælp, da han i 2004 fik jobbet som kapelmester for den store jubilæumskavalkade på Skanderborg Festivalen. Først samlede han alle de numre, der skulle bruges, og sendte dem på en CD til de involverede musikere. Så fulgte to dages orkesterprøve og tre dage med kunstnerne og deres 40-minutters afdelinger. Igen var metoden tilegnelse gennem øret: ”Det er der humlen ligger; den bedste måde at lære numre på, er ved at lytte til dem, for så kommer de til at ”bo” inden i én. Det er ligesom at lære en rolle, og det er vigtigt at få detaljerne på plads. Man må ikke glemme, at publikum i flere tilfælde sikkert kender disse numre bedre end du selv gør!”

instrumenter og arrangere, så jeg sagde, at hvis jeg nu byggede et lille havehus, og han kom med sit grej, så kunne vi tage den derfra.” Foreløbig har Per to numre klar til et nyt solo-udspil. Hvorfor er der gået otte år siden forrige udgivelse? ”Det med at tage sig selv alvorligt som solist har jeg altid haft svært ved, måske fordi jeg ikke vil det nok. Nu er det 30 år siden jeg har haft mit eget band og turneret med egne numre, og det er vel i virkeligheden det, man skal gøre, hvis det skal være alvorligt. Men jeg kan ikke lade være med at lave numre, og når man har gjort det, vil man også gerne have dem indspillet og udgivet.” Forrige CD var instrumental, men på den nye vil Per selv synge sine tekster. Der ligger mindst tyve sange i skuffen, som Per godt kunne tænke sig at komme igennem med. ”Det bliver meget mere samlet, det kan jeg mærke på mig selv; jeg har fået rystet min smag bedre på plads, og vel også mit udtryk, som ligger i den måde, jeg kan lide at spille guitar på. I løbet af de sidste ti år er det blevet mere defineret, fordi jeg har spillet så meget. De helt store forbilleder, jeg har haft gennem tiden som Santana og B.B. King vil jeg altid komme til at lave nogle fraser af, og det gør ikke noget, vi står alle sammen på skuldrene af hinanden, ikke?” Per tager en lille tænkepause, inden han konkluderer: ”Men det, der gør, at det stadig er sjovt at spille, er at man kan være en slags medie for musik, at det simpelthen er noget, der kommer indefra. Det er nok det, der holder i længden.” Genforenes med Gnags På festaftenen den 9. oktober i Amager Bio vil et husorkester backe en række solister op, og så har Per Chr. Frost selvfølgelig fået lov til at stille op med noget efter eget valg. Og det vil betyde en genforening med kollegerne gennem over tyve år, Gnags. Om prisoverrækkelsen: se www.gudman.dk

Per kan også afsløre den fremgangsmåde, han bruger når han skal forberede sig til en turné med en solist. ”Man får den nye CD tilsendt, og så skal man kunne den, når vi mødes. Så jeg bruger nogle dage på at pinde den ud, lære mine forskellige roller. Jeg bruger stort set ikke notater, for det virker blokerende for mig at skulle stå og kigge på et stykke papir, medens jeg spiller.” Ny solo-CD fra forhaven I Pers forhave i skyggen af et abetræ fra Patagonien er der skudt en ny vækst frem. Et nydeligt lille træhus, som rummer alt, hvad man skal bruge til indspilning. Efter at have arbejdet sammen med teknikeren Morten Eriksen på flere projekter, fandt Per ud af at de fungerede godt sammen: ”Morten kan det der med Logic og programmering, og jeg kan spille nogle basunen • juni 2005

7


SIDEN SIDST NYHEDER • OMTALER • ANMELDELSER • BØGER kåringen sket i genren ”world”. I uge 15 blev samme nummer ”track of the week” i genren latin. LDB får desuden meget positive anmeldelser af samme nummer: ”Made me smile. Proper music, great production, fantastic playing, awesome sound... clear the dance floors! Great horn recording and fab santana guitars...”. ”Oh yeah baby! The rhythm is fantastic and I think the vocals fit like a tight fighting glove! The overall production of this song is very solid, and a nice mix all around. The mood to me is very groovy and motivating. This is a very solid track, great singer!” ØM på flugt ØM på flugt er titlen på årets revy på Pejsegården i Brædstrup. Bag navnet ØM gemmer sig Bjørn Bønne Christensen, Marius Dahl Knudsen, Anders Barfoed og Anders Errboe. De har inviteret gæster, nemlig Heine Hot Poulsen, Trine Gadbjerg og Andreas Bo Petersen. Derudover har de bedt Søren Østergaard røre rundt i gryden med de gode ideer, og det er alt sammen endt med revyen ØM på flugt. Der er tale om en meget underholdende og afvekslende revy. ØM er som altid meget dygtige til at få musikken til at indgå som en helt naturlig del af revyen, og det sker som altid med et stort smil. Her skal blot lige løftes ganske lidt af sløret som en lille appetitvækker: Der kan hentes inspiration til hvordan man også kan spille på flygel og begrebet Duracell kanin antager helt ny dimensioner. Skulle dette gøre dig nysgerrig er der fortsat mulighed for at finde svarene, idet revyen spiller hver fredag og lørdag frem til 5. november i år. Derudover kan man faktisk også møde ØM i Musikhuset i Århus, som de for fjerde år i træk gæster med deres Juleshow 18. og 19. november og igen 9. og 10. december. Minister støtter nyt symfoniorkester Kulturminister Brian Mikkelsen anerkender behovet for et jysk

8

basunen • juni 2005

orkester for unge, talentfulde musikere inden for den klassiske musik, og har bevilget 210.000 kr. til etablering af Jysk Ungdomssymfoniorkester. Støtten modtages med stor glæde af af Det Jyske Musikkonservatorium og Samrådet af Musikskoler i Århus Amt, der i fællesskab har påtaget sig det praktiske ansvar for etableringen af orkesteret med opbakning fra bl.a. Aarhus Symfoniorkester. Kunstrådet giver støtte til Lyd+Litteraturfestivalen. Kunstrådet har bevilliget 50.000 kr. til gennemførelse af den fjerde Lyd+Litteraturfestival arrangeret af foreningen Litteraturen på Scenen i samarbejde med musiktidsskriftet Geiger. Festivalen præsenterer både danske og udenlandske kunstnere fra Litteratur, musik og lydkunst. I år foregår festivalen på musikcafeen. Latin Dance Band rykker Det århusianske salsa-orkester Latin Dance Band har haft en spændende sommer: Mandag d. 25.juli spillede de som opvarmning til fodboldkampen mellem F.C.Barcelona og AGF. Og ugen inden blev bandet med nummeret ”Vip og Vug” kåret til ”Best track of the week” i uge 29 på det amerikanske musik-website Garageband.com. Sitet rummer mere end 125.000 bands fra hele verden. Denne gang er

SIDEN SIDST

Danmarks Grimmeste Festival I år blev Danmarks Grimmeste Festival i Brabrand den billigste festival i landet. Med øl til 10 kroner og entre til 150 kr., kan ingen anden festival stå mål. Men det forhindrede ikke et kvalitets-arrangement. I år havde festivalen ca. 600 betalende gæster, udover de over 100 medhjælpere og 100 musikere med påhæng der stod bag festivalen. Danmarks Grimmeste Festival præsenterede navne som Powersolo, Burning Primitives, Love Julie og Funky Nashville samt mange andre kunstnere. Festivalen giver mindre kendte kunstnere en mulighed for at optræde, og mere kendte kunstnere er glade for at støtte op om projektet. Tanken bag festivalen er at gøre op med etablerede festivalers kassetænkning. Operasangere og Århus Symfoniorkester støtter Kræftens Bekæmpelse En række af landets førende operasangere og Århus Symfoniorkester optræder gratis ved en støttekoncert til fordel for kræftens bekæmpelse den 17. november i Musikhuset i Århus. De store operanavne er Stephen Milling, Tina Kiberg, Per Høyer, Guido Paevatalu, Niels Jørgen Riis, Anette Bod og Susanne Elmark. Århus Symfoniorkester under ledelse af Giordano Bellincampi støtter ligeledes op om

arrangementet. Koncerten Opera LIVE byder på værker af Verdi, Puccini, Wagner; Bizet, Bellini, Carl Nielsen og Offenbach. Randers Kammerorkester er nomineret til P2 prisen Randers Kammerorkester er nomineret til den fornemme P2 – Danish Music Award Klassisk 2005 for en cd-indspilning af Svend Westergaards kammermusik. Pladen er udgivet på pladeselskabet Dacapo. 12 cd er nomineret i kategorierne Årets danske Soloudgivelse, kammerudgivelse, vokaludgivelse og orkesterudgivelse. Kammerorkestrets cd er nomineret i kategorien Kammerudgivelse sammen med Eskær Trioen og Radiosymfoniorkesterets Blæserkvintet. Man kan stemme på de nominerede på www.dr.dk/ p2prisen. Prisuddelingen foregår den 25. september i Radiohusets Koncertsal med koncert af RadioUnderholdningsOrkesteret. Carsten Gottholt modtager hæderspris Carsten Gottholt – korsanger ved den Jyske Opera – har modtaget PROKOSA’s hæderspris på 50.000 kr. Hædersprisen gives til opera- eller koncertsangere med tilknytning til de professionelle danske kor-ensembler som kollegial anerkendelse af en fremragende kunstnerisk indsats. Blandet kritik af Spotfestivalen SPOT festivalen kritiseres fra flere sider for ikke længere at tilgodese talentmassen, men at fylde programmet med i forvejen etablerede navne. Der er ikke forståelse for at der skal enkelte store navne til at trække publikum til, men at de store navne er så mange, at publikum overser de små for hvem festivalen oprindeligt blev skabt. ROSA bliver kritiseret for at have et ben i to lejre: Det ene ønsker at fremme kendskabet til den musik der ikke normalt spilles på de danske radiostationer, mens det andet ønsker at tiltrække uden-


landske agenter for at skabe muligheder for bands uden for landets grænser. Intentionerne er gode, men det er umuligt at efterleve begge ønsker på én og samme festival, lyder kritikken. Musik på biblioteket Hovedbiblioteket i Århus har indrettet et ”interaktivt” musikrum, hvor musikere kan mødes med hinanden og med deres publikum på forskellige måder. Der er både mulighed for at lave traditionelle koncerter, vise sin nye video og f.eks. lægge noget ny musik ind på en computer, som nogle andre så kan lege videre med. InTheHouse Records lavede 2 PR koncerter i Århus Festuge med henholdsvis Metz og MC Andersen. Derudover fik de præsenteret deres dualdisc-udgivelse (CD og DVD på samme skive), som indeholder ”livekoncert” på video og ”Blue Junctions Bedste” på lydsiden og sidst men ikke mindst fik vi hovedbiblioteket til at købe 1-2 CD’er med stort set alle ITH’s kunstnere.

års fødselsdag med en række nye tiltag. Selskabet er nu også godkendt som producent af CD’er og DVD’er. Det betyder at der nu i Århus området findes endnu et billigt alternativ, når det handler om fremstilling af f.eks. singler, ep’er og dvd’er til promotion. De ”rigtige” CD albums produceres stadig i samarbejde med CD-Factory og ODS Scandinavia til meget fordelagtige priser. Ny musikbutik på nettet En ny webbutik, der sælger CD’er og DVD’er, er nu oppe at køre og kan findes på adressen: www.cdshoppen.dk. Du er meget velkommen til at linke fra din egen hjemmeside, og hjælpe med at udbrede kendskabet til det nye site. CDshoppen vil fremover også tilbyde, at sælge cd’er for kunstnere, der selv står for udgivelse og for mindre labels. Der er også mulighed for at få dine tidligere udgivelser til salg i webbutikken. Desuden kan du få råd og vejledning omkring promotion, salg og distribution.

Debutanter udgiver cd Det Jyske Musikkonservatorium tager konsekvensen af at debutkoncerterne ikke længere fungerer tilfredsstillende. Rækken af enkeltstående koncertere har ikke længere publikums og pressens bevågenhed i et stadig mere fyldt musikliv. Konservatoriet tilbyder derfor sine debutanter hver at udsende en cd på firmaet Classico. Debutanten udformer ikke blot programmet, men får også ansvaret for pladehæftets indhold og cover. Debutkoncerterne samles i en festival over en weekend, og agenter vil blive indbudt.

Postkort fra Livet bliver til sange med Poul Krebs på P4 P4 har sommeren over haft et tilbud til danskerne. Idéen er at danskere fra alle dele af landet skulle skrive ind til P4 med en god historie fra det sted hvor de er. Lytternes historier blev overdraget til Poul Krebs som skal skrive 10 sange ud fra de bedste historier. Til Januar 2006 udkommer sangene på en cd som bliver lavet i samarbejde med andre danske sangskrivere. Formålet er at vise landets mangfoldighed og forhåbentligt fremme forståelsen mellem de forskellige landsdele.

MC’s Fight Night afgjort Efter at de to Århus-rappere – Jøden og Ham Den Lange – vandt henholdsvis Øst- og Vest-finalen i den årlige rapbattle MC’s Fight Night, var der lagt i ovnen til Østjysk triumf da den endelige finale blev afviklet i KB Hallen d. 10. september. Desværre nåede ingen af de to drenge øverst på podiet i år. Pede B slog i finalen Kim Jensen og dermed er fem års jysk dominans i MC’s Fight Night brudt. Et plaster på såret var at Jøden nappede Årets Punchline Award for linjen: Alle ved at Jøden styrer København/du’ lissom Fantomet/du bliver buhet ud i surround sound!

Klüvers Big Band er hjemløse Århusianske Klüvers Big Band (KBB) står atter med et akut lokaleproblem pr. 1. september og det er ikke første gang det 28 år gamle rytmiske basisensemble er i den situation. Dirigent Jens Klüver har svært ved at forstå at både stat, amt og kommune

Singler, EP’er, DVD’er Det alternative pladeselskab In The House Records fejrer sin 3

støtter ensemblet med millioner af kroner, men at det aldrig er lykkedes at skaffe ordentlige øveforhold for big bandet. KBB er blevet sendt fra det ene sted til det andet, men de seneste år har de øvet i DR’s tidligere radiostudie i Århus. Nu skal studiet ombygges og bandet står atter uden tag over hovedet. Både DR og Århus Kommunes kulturrådmand Torben Brandi Nielsen (S) lover at forsøge at skaffe KBB et øvelokale inden 1. September, men der er ingen garantier. Storcenter Nords direktør Henrik Schlosser har afværget den umiddelbare krise ved at tilbyde bandet at øve i Teatersalen hver mandag. PowerSolo i franske tv-reklamer Det århusianske donkeypunkorkester PowerSolo har opnået kultstatus i Frankrig, og er nu på vej til reklamen. Sangen Juanita er blevet valgt som lydside til en tv-reklame for de franske jernbaner, SNCF. Samtidig har Kim Kix og kompagni ladet bilfirmaet Renault benytte sig af sangen Baby, You Ain’t Looking Right til en reklame for den nyeste Cliomodel. Musik på biblioteket Hovedbiblioteket i Århus har indrettet et ”interaktivt” musikrum, hvor musikere kan mødes med hinanden og med deres publikum på forskellige måder. Der er både mulighed for at lave traditionelle koncerter, vise sin nye video og f.eks. lægge noget ny musik ind på en computer, som nogle andre så kan lege videre med. InTheHouse Records lavede 2 PR koncerter i Århus Festuge med henholdsvis Metz og MC Andersen. Derudover fik de præsenteret deres dualdisc-udgivelse (CD og DVD på samme skive), som indeholder ”livekoncert” på video og ”Blue Junctions Bedste” på lydsiden og sidst men ikke mindst fik vi hovedbiblioteket til at købe 1-2 CD’er med stort set alle ITH’s kunstnere.

Jazzpris Silkeborg Danmarks største jazzpris Jazzpris Silkeborg tildeles i år Finn Ziegler. Med prisens statuette

– som er lavet af kunstneren Peter Hesk – følger 50.000 kr. Prisen overrækkes ved en festaften i Jysk Musik & Teaterhus i Silkeborg d. 1. oktober. Finn Ziegler får prisen for sin livslange betydning for jazzens popularitet i Danmark. Lovlig download Efter en del generelle problemer hos Phonofile og DKUA ser det nu endelig ud til, at In The House Records udgivelser fremover vil være tilgængelige som lovlige downloads via musik.dk. Det betyder at alle nye udgivelser automatisk vil blive uploaded og at tidligere udgivelser vil komme med i det omfang kunstnerne ønsker det. Rettigheder og fordeling af royalties er de samme som ved almindeligt salg. Pladeselskab for små bands Christian Jensen – der er indehaver af pladebutikken Pladekisten i Jægergårdsgade – har stiftet et lille, nyt pladeselskab med navnet LongLife Records. Filosofien i det nye selskab er at mindre og ukendte bands skal have lettere ved at udgive deres musik. Udsigten til stor kommerciel gevinst er i første omgang skudt i baggrunden, da projektet som udgangspunkt bare skal kunne løbe rundt. Christian Jensen: Det vigtigste for mig er at musikken er god, og i øvrigt indspillet i en ordentlig kvalitet. De første udgivelser med Turnip Greens og Tenderones har allerede set dagens lys. Pladeselskabet blev døbt LongLife Records udfra idéen om, at musikken gerne skal holde længe.

SIDEN SIDST

basunen • juni 2005

9


Temaaften for selskabsmusikere: ”Rock’n roll klaver” med Stan Urban.

”...Han spiller rock’n roll i ægte 50’er ånd med 2005’er sjæl, men uden syntetiske lift, sovs og kartofler. Og måske er det derfor, at knæene føles som gele og hjertet dunker en ekstra gang, når Stan Urban sætter fingrene til klaveret. På dansk ville vi nok sige at han går i folk med træsko på.” DMF-Århus arrangerer temaaften for selskabsmusikere, med rock’n roll energibundtet Stan Urban. Stan vil fortælle om Little Richard og de andre gamle rockdrenge fra 50’erne. De har været hans store inspirationskilde igennem en lang solokarriere som rock’n roll - klaverboxer og sanger. Han vil samtidig sidde bag klaveret og give inspirerende musikeksempler samt tips og tricks til tilhørerne. Tid: mandag d. 14. november 2005 kl. 19.00-22.00 Sted: DMF’s lokaler, Grønnegade 93, 2, Århus C Tilmelding: Mads Mazanti, DMF Århus tlf. 86 18 45 99, Sidste frist: 7. nov. 2005

10

basunen • juni 2005


CD UDGIVELSER NYT • OMTALE • UDGIVELSER Arosia: Them There Eyes (14 tracks) Arosia – af mange kaldet ”Århus Byorkester” – startede helt tilbage i efteråret 1958 som ”Århus Fodvarmere” med ganske unge musikere, der havde lysten og spillegejsten inden for den traditionelle jazzgenre. Siden har der været løbende udskiftning på de syv pladser, men mange tilhørere og anmeldere er enige om, at orkestret nu har den mest homogene sammensætning nogensinde – og spilleglæden er da heller ikke til at tage fejl af! I maj 2005 indspilledes Arosias 8. cd Them There Eyes, som efter manges mening er den bedste, orkestret endnu har begået. Musikere: Per Vindum, Ole Frank Sørensen, Botha Christensen, Bjørn Andersen, Palle Cigar Laursen, Tom Kronbo, Jeppe Jeppesen Mere info: www.arosia.dk Young, Black & Silver: Daddy Frank Young, Black & Silver er et forrygende liveband med et stort repertoire, og til deres nye CD har de valgt en række sange, der fyrer godt op under kedlerne på de danske countryog rockscener. Der er ikke blevet plads til smægtende violiner og grædende slideguitar, men i stedet er stilen lige på og fuld fart frem, som i ”Fast as You” med gæstesolist Nils Tuxen på rock slide. ”If tomorrow never comes”, der tidligere er hørt som en tåreperser i boybandstilen, er her spillet som en stor, flot sang med et indhold, som alle vil skrive under på. Der er også blevet plads til to af Elvis Presley´s udødelige hits. Musikere: Bo Young, Henning Andersen, Jan Flindt, Carsten Hansen og Jørgen Rosengren Mere info: www.inthehouse.dk Jan Svarrer: Den Skumle Ugle (11 tracks) Entertaineren, komikeren og musikeren Jan Svarrer er på gaden med debutalbummet Den Skumle Ugle. Tekstuniverset er krøllet, uforudsigeligt og meget morsomt. Hverdagens mysterier sættes på spidsen, galskaben lurer lige om hjørnet og ellers tilforladelige dyr optræder i højst finurlige sammenhænge. Musikalsk bevæger Jan Svarrer og orkestret sig rundt i en rustik og

swingende blanding af jazz, kabaret og vise. Benny Andersen giver følgende ord med på vejen: Teksterne: rørende, morsomme, uhyggelige, barnlige, fantasifulde, næsten altid med et videre perspektiv, med holdning men uden løftet pegefinger, højst et løftet hundeben! Bandet bevæger sig ubesværet i forskellige genrer, legende og professionelt, og så swinger det i dén grad! Musikere: Jan Svarrer, Kristian Fogh, Jens Kristian Damm, Thomas Sejthen, Jan Kaspersen, Storm Kleist, Werner Bramsen, Mads Wennström, Ole Bramsen Mere info: www.jansvarrer.dk Tenderones (10 tracks) Tenderones er et nydannet orkester samlet af sanger og sangskriver Mads Bloch. Projektets idé har fra starten været, at sangene skulle skrives fra hjertet uden tanker på, hvad der var populært eller kommercielt, hvilket er endt med de ti sange, som er samlet på debutalbummet. Sangene er indspillet med 20 håndplukkede musikere, der komplimenterer de individuelle numre på bedste vis. Tenderones spiller alternativ rockmusik med sjæl. Kompromisløse kompositioner der har det til formål at udfordre den simple sammensætning af tidens populærmusik. Sangene varierer fra det stille, intense til det pompøse og kraftfulde. En ubesværet skiften mellem sødme, drama og melankoli. Arrangementer der inviterer dig indenfor og udfordrer. Musikere: Mads Bloch, Poul Terkildsen, Thomas Borghus, Sune Skuldbøl, Una Vithner, Neel Westberg, Lotte Ørtoft, Mette Spang Hansen, Troels V. Jensen, Flemming W. Christiansen, Dennis B. Andersen, Brian Larsen, Kristian Søltoft, Rosa Egede, Thora W. Kruse, Ole Visby, Niclas Knudsen, Thomas Ousager, Thomas Sejthen, Stine Kinck, Henrik Bertram Bruhn Mere info: www.tenderones.net Pojken Flensborg quintet feat. Stan Sulzman: Butterflies (10 tracks) Med Butterflies udgiver Pojken Flensborg sin debut-cd, og udover tre fremtrædende danske navne har han valgt at alliere sig med den engelske saxofonist og fløjtenist Stan Sulzman, der bl.a. er kendt for sit samarbejde med navne som Gil Evans og Kenny Wheeler. Pojken Flensborgs kompositioner er kendetegnet af en på én gang krævende, lyrisk og melodiøs undertone. Musikken er letflydende og præget af stor lydhørhed, hvor det personlige og kollektive udtryk smelter sammen og skaber en stemningsmættet og vedkommende cd.

Musikere: Pojken Flensborg, Stan Sulzman, Christian Vuust, Jacob Buchanan, Torben Bødtker Bjørnskov Mere info: www.pojken.dk Turnip Greens: Come Around (11 tracks) Kig forbi! Sådan kunne man godt oversætte titlen på Turnip Greens nye album Come Around. Og TG byder da også alle indenfor med 11 egne sange inspireret af alt lige fra taxachauffører, New Orleans og dårlige anmeldelser til hverdagens betragtninger og kærlighed i mange afskygninger. Ligesom orkesterets første udspil Crosseyed Cat (2003) er stilen guitarbaseret roots og blues med et skvæt skrammel, men på Come Around er TG-universet blevet endnu mere finurligt og personligt. Cd-en er håndspillet plade i ordets bedste betydning, og TG har denne gang hentet hjælp udefra og udbygget lydbilledet med både orgel, kvindekor og hornarrangementer. Skiven er indspillet på Sand Lyds analoge grej, og den varme, organiske lyd skinner tydeligt igennem og klæder det firemand-store orkester. Musikere: Peter Skjerning, Sune Skuldbøl Vraa Nielsen, Henrik Bertram Bruhn, Mads Mazanti, Jacob L. Danielsen, Troels Mygind Jensen, Stefan Friis Ringive, Rasmus Kaufmann, Søren Phille Jensen, Thora W. Kruse, Nanna Nabila Khoury, Anja Fønss Larsen, Claus Sand Mere info: www.turnipgreens.dk Gothenburg-Aarhus Philharmonic Niels Viggo Bentzon: Symphoni no. 8 & Symphonic Variations Det Jyske Musikkonservatorium har produceret en CD med N.V. Bentzons 8. Symfoni og hans Symfoniske Variationer. CD’en er blevet til i samarbejde mellem Det Jyske Musikkonservatorium i Århus og Musikhögskolan vid Göteborg Universitet og er indspillet under ledelse af dirigenten Douglas Bostock. Gothenburg-Aarhus Philharmonic består af studerende fra de to konservatorier. Samarbejdet startede med studenter- og medarbejderudvekslinger og gæstekoncerter og er nu kulmineret i skabelsen af orkestret Gothenburg-Aarhus Philharmonic og orkestrets første CD med værker af Bentzon. CD’en koster 100 kr. og kan købes ved henvendelse til Det Jyske Musikkonservatorium på 8948 3388 eller info@musik-kons.dk

CD-UDGIVELSER

basunen • juni 2005

11


Mads Bærentzen Trio i jazzmusikernes paradis, New York

Tekst og foto: Mads Bærentzen Den århusianske jazztrio Mads Bærentzen Trio har atter en gang aflagt jazzens hovedstad et besøg, hvor de spillede 3 koncerter samt lavede en CD-indspilning med saxofonisten Tim Ries og sangerinden Vivian Sessoms. Hermed følger en rejsebeskrivelse fra kapelmesteren. Efter lang tids planlægning, legatansøgninger og et par hundrede e-mails oprandt den store dag lørdag d. 14. maj, hvor vi, Morten Ramsbøl, Kristian Leth og undertegnede satte kursen mod New York. Vi skulle spille 3 koncerter, som den amerikanske saxofonist Tim Ries havde arrangeret. Vi har efterhånden arbejdet sammen med ham i knap 4 år både her og i USA, og denne gang var turen altså kommet til New York, hvor vi også skulle indspille materialet til vores kommende CD.

jazzinspireret reharmonisering spillet af en række fremragende musikere som bla. organisten Larry Goldings, trommeslageren Gregory Hutchinson og guitaristen Ben Monder. En helt forrygende koncert, der for alvor gjorde os opmærksom på, at vi var landet i den helt rigtige by.

sort sangerinde med stor personlighed, en fantastisk stemme og et meget vindende væsen. Mandag aften stod den så på endnu en koncertoplevelse, denne gang med det fænomenale big band Vanguard Orchestra, der havde spillet en hel uge på jazzklubben Village Vanguard. Man kunne høre, at de i den grad var i superform. Desværre kunne man ikke sige helt det samme om undertegnedes trio her på tredjedagen, hvor vi var en anelse ramt af jet lag, så de bløde stole, den dunkle belysning og de knivskarpe Jim McNeelyarrangementer var ikke så lidt af en mundfuld at kapere.

Tirsdag stod den på endnu en gang øvning, denne gang Vi tog derover et par dage i Michigo Rehearsal før, det for alvor gik løs, Studios, der består både for at få mulighed af nogle 1-personers for at høre lidt musik men kabiner udstyret med også for at vende kroppen Mads Bærentzen Trio: Morten Ramsbøl, Mads Bærentzen og Kristian Leth klaver, trommesæt, lidt til de 6 timers forskel. basforstærker og Jeg har hver gang haft det sanganlæg. Der er noget svært ved omstillingen, men efter Det meste af mandagen var vi ude hos med andre ord ikke meget plads at gøre nogle dage klarer man bedre mosten. Tim Ries i hans private hjem, hvor vi godt med, til gengæld koster det den nette Vi boede i den danske bassist Chris skulle øve repertoiret til de forestående sum af knap 125 kroner i timen, så det var Minh Dokys lejlighed, som vi havde fået koncerter. Prøven forløb fint bortset bare med at få øvet igennem, når man har mulighed for at leje. Jeg kender ham fra fra, at vi fik et synligt bevis på, hvor booket sig ind i disse luksuriøse faciliteter. et tidligere samarbejde, og det var dejligt meget networking betyder, hvis man at se, at det kan lade sig gøre at leve som skal overleve som musiker i en by som Onsdag var dagen så oprundet for vores jazzmusiker i New York og samtidig bo New York. Tims mobiltelefon ringede et første job. Det fandt sted på den berømte pænt og ordentligt i et nydeligt kvarter. hav af gange kun afbrudt af, når hans klub Sweet Basil, der nu har fået nye ejere almindelige telefon fik mulighed for og er blevet omdøbt til Sweet Rhythm. Søndag aften var vi på The Jazz også at kime, men vi nåede heldigvis Noget, der imidlertid ikke var særlig Standard, hvor vi tidligere har spillet, hele repertoiret igennem. Det var første sweet var ejeren og de folk, han havde for at høre Tim Ries spille med sin egen gang, vi skulle arbejde sammen med ansat. Mange af New Yorker-klubberne gruppe i et Rolling Stones-projekt, som sangerinden Vivian Sessoms, der viste er berømte og berygtede for ikke at han har arbejdet på de sidste par år. sig at være et særdeles godt musikalsk behandle musikerne specielt fantastisk, Han har 2 gange turneret verden rundt bekendtskab. Hun er relativt ukendt på og man må sige, at Sweet Rhythm til med rockgruppen, og det er det, der har disse breddegrader, men det tror jeg ikke, fulde levede op til det rygte. Vi havde et inspireret ham til at udsætte nogle af hun bliver ved med at være. Hun er under par dage forinden været inde at spørge, deres største hits for en smagfuld gang alle omstændigheder en fremragende,

12

basunen • juni 2005


Torsdag skulle vi spille på et lokalt spillested/kaffebar i South Orange i New Jersey. Det var en anderledes mild stemning, der mødte os på det sted, og koncerten gik helt fint på trods af, at hard ware-situationen var lidt problematisk i form af et rocktrommesæt og et elklaver, hvor Steinway-knappen desværre havde forputtet sig.

Tim Ries om de havde et trommesæt. Det fik vi at vide, at de havde, det viste sig bare, at det var et komplet trommesæt lige på nær en lilletromme, som en eller anden var rendt med 3 måneder tidligere. De var dog ikke synderligt interesserede i at gøre noget ved problemet, som vi på mirakuløs vis selv fik løst ved hjælp af velvillig hjælp fra trommeslageren John Reilly lige inden, koncerten løb af stablen.

Fredag var turen kommet til den berømte jazzklub The Deer Head Inn, der ligger i Pennsylvania i en lille flække i et meget smukt område ved navn Delaware Water Gap. Ikke desto mindre bor der adskillige nuværende og tidligere verdensklassemusikere lige i nærheden og også et par, der måske har været knap så store. Trommeslageren Bill Goodwin og den aldrende sanger Bob Dorough var to af de musikere, der boede i området, og som begge havde fundet vej til klubben denne aften. De var så oppe at give et nummer, men deres storhedstid ligger nok et par år tilbage. Lørdag påbegyndte vi så turens højdepunkt, nemlig at indspille materialet til vores fjerde CD, der skal udkomme en gang i løbet af 2006. Vi havde booket det fantastiske studie Right Track Recording, hvor man kun kunne trække på smilebåndet, når man så den enorme mængde guld- og platinplader, der hang rundt

omkring på væggene med diverse megastjerner, der havde været en tur omkring studiefaciliteterne. Udover dette havde vi så hyret ”The Producer”, når det kommer til at lave god, akustisk jazzlyd; troldmanden James Farber, der har optaget så mange plader med så mange topmusikere, at det halve kunne være nok. Han viste sig at være en utrolig behagelig herre at arbejde sammen med, yderst professionel og bestemt ikke uden humor. Vi fik hurtigt en masse musik i kassen, og da lørdagen var overstået havde vi alle 7 instrumentalnumre indspillet. Om søndagen skulle vi så have 4 vokalnumre indspillet. Det tager altid gerne lidt længere tid, og vi var også lidt pressede hen mod slutningen af dagen, da vi skulle direkte i lufthavnen og tilbage til Danmark. Alt klappede dog, og kl. 16.20 var vi klar til check in med kontrabas og fuld oppakning. Hjemturen blev dog med en del flere forhindringer, end vi havde håbet på. På grund af underbemanding i bagageafdelingen blev vi forsinket fra gate 10, og da vi så samtidig skulle vente på, at 15 fly foran os skulle i luften, så betød det knap 2 timers forsinkelse, der så lige akkurat gjorde, at vi ikke kunne nå vores flyafgang i Amsterdam. Selvom vi sprintede gennem det meste af lufthavnen, måtte vi sveddryppende konstatere, at flyet havde lukket døren og derfor lod os vente 4 timer i lufthavnen med jet lag for alle pengene. Vi kom dog hjem fulde af gode oplevelser, masser af inspiration og med et hard drive med materialet til vores kommende CD efter en forrygende uge i The Big Apple.

basunen • juni 2005

13


14

basunen • juni 2005


40 års jubilæum - and Still Going Strong Af Lars Kiehn En halvkold efterårssøndag i september måned, kunne Henning Stærk markere sit 40 års musikerjubilæum. Fra nær og fjern var familie, venner, kolleger, gamle som nye bandmedlemmer og branchefolk i forskellige afskygninger kommet for at fejre Henning i Told og Skats gamle atmosfærefyldte toldbod på havnen. Mange af de fremmødte musikere havde haft nogen dårlige, grænsende til traumatiske oplevelser i disse lokaler, og det blev der snakket en del om, men det påvirkede dog ikke den gode stemning. Det var gensynets glæde hele vejen rundt. Rigtig mange musikere og branchefolk var mødt frem for at ønske til lykke og fejre Henning’s jubilæum. En del af de fremmødte havde ikke set hinanden i mange år, så det var stort. Dagen blev i den grad en manifestation af det, man kan kalde den gode ånd og stemning, godt hjulpet på vej af Chili Johns kogekunst samt øl og vin efter eget ønske og behov. Pressen var mødt flot op, så alt i alt blev det en ualmindelig fin fejring af en helt ekstraordinær musiker og en sjælden karriere, der stadig kører i højeste gear. Tilbage i slutfirserne havde jeg fornøjelsen at være en del af Henning Stærk Band. Som roadie rejste jeg rundt i det danske som-

merland og var ekstra hånd på de mange festivaljobs. Ved den lejlighed fik jeg en fin indsigt i Hennings talent og format. At Henning nu kan fejre 40 års jubilæum på toppen, er en helt naturlig konsekvens af hans temperament, kæmpe talent og musiske evner, der bl.a. indeholder en stor og flot stemme, med hvilken han har formået at indfange et stort og meget bredt publikum. Tre platinplader, fire guldplader og en Grammy taler sit tydelige sprog. En anden af Hennings mange kvaliteter, er hans store hjerte og hans medfødte sociale bevidsthed og engagement. I min egenskab af DMF formand er det en kvalitet, jeg sætter stor pris på. I en periode i firserne, var han medlem af bestyrelsen i Dansk Musiker Forbunds Aarhus afdeling. Det arbejde og engagement ydede han samtidig med, at han havde vældig meget gang i sin solokarriere. I den periode var Hennings ansigt afbilledet på alt hvad forbundet udsendte af foldere, plakater og hvervemateriale. Han stillede sit

eget brand til forbundet og medlemmernes rådighed. Henning var i den grad med til at sælge Dansk Musiker Forbund som fagforening overfor de nye og yngre musikere, og hans ”ansigt” åbnede nogle muligheder, som ellers ikke var tilgængelige. Som ”arbejdsgiver” eller kapelmester om man vil, har Hennings også altid været en fin fyr. Han betaler sine musikere flot. Hyren bliver ligeligt fordelt imellem de involverede musikere, uden skelen til om nogen er mere stjerner end andre. Derfor er det også med stor glæde, at jeg lykønsker Henning med de 40 fantastiske år i branchen. Samtidig vil jeg ønske, at der må følge mange gode år endnu. For musikkens men selvfølgelig også for Hennings, hans kollegers og publikums skyld. OG GID AT DET MÅ GÅ HAM VEL I MANGE MANGE ÅR!

basunen • juni 2005

15


Jamsession i Århus Vol. 4 The Bridgewater English Pub JAM SCENEN I ÅRHUS Tekst og foto: Jørgen Nielsen Den store pub ved Århus Å er umiddelbart mere til sport end til musik. På hjemmesiden reklameres med fodbold på 3 storskærme, og først længere nede står der noget om musik. Når man passerer de brede dørmænd, er pool-bordet det første, man ser. Og bord-fodboldspillet kommer lige efter. Men helt nede i bunden af det rummelige lokale, ved siden af dart-skiven, er guitaristen Mikkel Rørbæk ved at stille et trommesæt op.

overalt. Det er rus-uge for de nye universitetsstuderende, og horder af unge dyrker pubcrawlingens ædle kunst i midtbyen. Ved et stort bord lige foran scenen sørger et selskab selv for underholdningen med

Det er torsdag, og plakaten på væggen siger: ”Kom og jam i hyggeligt selskab - bands er velkomne.” ”Ja, det der med bands, er faktisk noget jeg dyrker lidt,” siger Mikkel, som har jamværtskabet Thomas Borghus hver anden torsdag, afvekslende med bassisten Michael Nielsen som også Queen´s gamle råbekor ”We will, we er musik-booker på stedet. ”Der er så få will rock you”. Et par nervøst udseende spillesteder for upcoming bands med egne musikere er ved at gøre klar til at åbne numre, så her kan de få chancen. Jeg jam’en, kun bevæbnede med mandolin og foretrækker bands med originalt materiale akustisk som midler til at trænge igennem frem for kopi-bands. Men det er ikke så publikums massive lydmur. Mads Knude ofte, vi ser dem; jeg ved ikke, hvorfor de med mandolinen lægger ud med U 2´s ”I går og gemmer sig, måske er det noget still haven’t found what I am looking for”, med annonceringen”. og det kendte nummer, sunget med stor indfølelse, får snart folks opmærksomhed. Pubcrawl Allerede i løbet af andet nummer har en Stemningsbarometeret står på ”lille fretrommeslager og en bassist klemt sig op dag” i den traditionelt indrettede pub med på plads, og så er jam´en for alvor i gang. brunt tapet i loftet og brunbejset træværk Mads Knude binder an med Robert Johnsons ”Travellin´ Riverside Blues”, med den udødelige linie: ”Squeeze my lemon, ’til the juice runs down my leg”. Vistnok sjældent spillet på mandolin, men hvorfor ikke?

Sidsel Karsberg

16

basunen • juni 2005

Rotation på scenen Mikkel uddeler ølbilletter til de arbejdende musikere. Som han siger, behøver ingen at gå tørstige herfra. I modsætning til de andre steder, vi har besøgt, behøver man ikke skulle stå og forklare en travl bartender, at man altså har været oppe og spille. Et udmærket system. I topklasse er også

udstyret på scenen. Indehaver Lars Christensen har efterhånden smidt omkring 100.000,- til gear; på det seneste er der kommet nyt sanganlæg. Da han overtog stedet i maj 2002, lukkede han køkkenet og valgte at satse på en blanding af sport og musik. ”Vi kiggede rundt i byen, og fandt ud af, at der ikke rigtig skete noget på jamfronten om torsdagen, så vi valgte at køre den dag. Vi satser på musik torsdag, fredag og lørdag, og på sporten de øvrige dage. Og det går godt i spænd; det er meget de samme mennesker, som er til fodbold og rock. Jeg får god respons fra både publikum og musikere på disse torsdage.” Inden længe er hele udstyret i brug. Og det er i hænderne på nogen, der forstår at bruge det. Faktisk virker det, som om alle faggrænser er nedbrudte. Steffen Brix var første mand

Mads Knude


Carsten Pedersen

bag trommerne, nu sidder Jesper Dam Andersen der, og Steffen spiller guitar. Og Mikkel Bøgild, plejer han ikke at spille guitar? Nu står han altså med en bas! Thomas Borghus ses oftest med en guitar i hånden, men bidrager i aften med kompetent pianospil, for til sidst at ende bag trommerne. Og det er ikke slut med denne demonstration af alsidighed. Jesper Dam synger ”Kiss” af Prince, og veksler i løbet af sangen mellem Prince´ egen version og Tom Jones’ ditto. Det berømte guitarbreak udsættes for mandolin. Det er ømt!

Freja Eriksen og Mikkel

Ved et lille bord neden for scenen sidder to fyre med en isspand, fyldt med Coronaøller. De nyder musikken og udsigten til de smækre piger, som vrider sig æggende på dansegulvet. Én af pigerne, Freja Eriksen, står pludselig på scenen, og med sand star-quality fremfører hun Gloria Gaynors ”I´ll survive”

Eneste gamle ræv i dette selskab af unge løver og løvinder er guitaristen Carsten Pedersen. ”Jeg har sagt til dem, jeg plejer at spille med, at hvis de trænger til at få underbygget deres mindreværdsMads Knude skal nå komsidste bus, men når plekser, lige at fortælle, at skulle det er hans første de besøg på Bridgewakigge ter, at han egentlig herned er mest til folkeen musik, og at han i aften”, øvrigt også spiller siger slide-guitar. Det var han så forklaringen på med et Robert Johnsongrin. fortolkningen! Nu er CarRåswingende sten legesyge ikke én, Jamlederen må der har erkende, at det ikke Steffen Brix - bas, uitaro g trommer grund er i aften, vi skal til komhøre prøver på lokal sangskriverkunst. plekser, og da Mikkel Rørbæk inviterer I 2. sæt kommer vi gennem en række ham på scenen, giver han flere prøver på soulklassikere, begyndende med Stevie sin evne til at levere solospil af høj klasse, Wonder´s ”I Wish”, og nu har Steffen Brix ledsaget af et tydeligt kropssprog. forvandlet sig til en ualmindelig giftig bassist. Sangen leveres med rødhåret power Tre spandfulde øl af Sidsel Karsberg, og hun backes op af et Akkompagnementet til aftenens sjæler råswingende, legesygt hold. Sidsel læser bliver ”Sitting at the Dock of the Bay”, psykologi, men har en række ophold på med Jan Daggrys soulede grav-røst, før musikskoler bag sig.

klokken ringer for sidste omgang. De to fyre med Coronaerne har nået at tømme tre spandfulde. Den eneste ”lemon” de fik ”squeezed” i aften var de obligatoriske lime-både i flaskehalsen på de mexikanske øl; pigerne fik lov at danse uantastede. Havde vi været i Pub-kulturens hjemland England, ville klokken nu have været 23, men den mere liberale lukkelov herhjemme er den blevet 02. Jam-master Rørbæk nåede selv at komme på scenen i sidste sæt, noget der ifølge ham selv ikke altid sker. For at dømme efter denne aften er summen af talent og spillelyst i Århus enorm. Der var flere deltagere i aftenens jam end de allerede nævnte, og ingen faldt igennem. Besøg selv byens jam-steder og opdag, at der overalt er musikere, som kender deres klassikere, hvad enten der er tale om jazz, blues, eller som her på Bridgewater, de sidste 30-40 års pop, rock og soulmusik. Mange af de samme musikere arbejder sideløbende i øvelokalerne med deres egne ting. Og mon ikke nye moderne klassikere vil sive ud derfra og blive hvermandseje en skønne dag?

The Bridgewater English Pub • 3 storskærme giver alle en plads på ”første” række når favoritholdet spiller. • Live NFL hver søndag aften. • Pop/rock jam hver torsdag kl. 22.00 • Live musik hver fredag og lørdag. • Ca. 30 forskellige flaske- og fadøl.

www.bridgewater.dk

basunen • juni 2005

17


MOVING CLOUD Århus - Yamazaki - Enniskillen/Retur

af Svend Kjeldsen ”Moving Cloud har en spændende historie at fortælle i forbindelse med produktionen af jeres cd’er”. Kunne du ikke skrive den historie til Basunen? Jeg er sikker på der er mange medlemmer, som vil synes det er interessant at høre om jeres succesfulde fremgangsmåde”.

inspireret album (New Tracks), hvortil man skulle bruge nogle irske studiemusikere. Torp behøvede en violinst (en ’fiddler’, ville man sige i Irland). Det lykkedes at få den højt respekterede Nollaig Casey til at indspille for Torp i Feedback Studiet. Casey gav imidlertid besked om, at hun ville rejse til Danmark

Sådan lød opfordringen fra afdelingsformand Lars Kiehn til undertegnende. Her følger beretningen om, hvorledes en fantastisk drøm skulle gå hen at blive til virkelighed for vort Århus-baserede band Moving Cloud. Om Moving Cloud Moving Cloud blev dannet tilbage i 1988 og spiller irsk folkemusik, eller irsk traditionel musik, som det hedder internt i genren. Orkestret har i sagens natur eksisteret med forskellige lineups i den relativt lange årrække, med undertegnede som gennemgående figur siden dag ét. Vores musik-genre er en niche, men dog ikke smallere end, at bandet har haft et særMoving Cloud, anno 2005 deles aktivt liv på landevejen i de 18 år det har eksisteret. Det nuværende lineup har fungeret uden udmed sin irske kollega Donal Lunny og dennes skiftninger siden 1998 og er uden diskussion det kæreste, japanske Hidiko Itami (udtales: mest kreative og produktive indtil dato. Hidebow Itami), hvilket selvfølgelig ikke var noget problem. Indspilning af grundspor i Men pludselig gik det op for os, at Donal Hot Frigidaire Studio Lunny ville gå ’arbejdsløs’ rundt i Århus i to I 2001 var vi i gang med at indspille et nyt dage !!! album. Vi havde adgang til vort eget Cubasebaserede hjemmestudie, kaldet Hot Frigidaire Donal Lunny: Musiker, producer & Studio i Åbyhøj, ejet af John Pilkington, vores ’arkitekt’ sanger, guitarist og bouzoukispiller. Hvem er da Donal Lunny? Indspilningen af grundsporene skred planFor os i Moving Cloud og utallige andre er mæssigt frem, men naturligvis gjorde vi os Lunny ”The Holy Grail of the Irish Tabernacle”, mange overvejelser om produktions-aspektet: og denne helte-status er ikke af nyere dato, Hvorledes skulle vi skære de enkelte numre hvilket kan illustreres ved, at et par stykker af stilmæssigt, hvilke ’farver’ skulle der vælges, vi Moving Cloud-medlemmer havde billeder af hvordan skulle der mixes etc. Lunny hængede på væggen i teenage-årene. Parallelt med Moving Cloud’s indspilningsaktivitet arbejdede undertegnede for pladeLunny (født i 1947) spiller irsk bouzouki, selskabet RecArt og dettes artist Jette guitar, bass bodhrán samt keyboards, og er Torp, som var i færd med at indspille et irsk den store arkitekt bag den irske folk-revival, ligesom han var og er anker-mand i bands som for eksempel Planxty, Bothy Band, Moving Hearts, Coolfin, Mozaik med flere. Desuden er han en internationalt anerkendt producer og har forestået mere end 150 produktioner. Moving Cloud er: Virket rækker ud over den folkemusikalske John Pilkington: Vokal, guitar, bouzouki genre, idet han også har produceret for f.eks. Svend Kjeldsen: Bodhrán, percussion, U2, Van Morrison, Sinead O’Connor, Indigo vokal Girls, Clannad, Christy Moore, Baba Maal, Klavs Vester: Irsk træ-tværfløjte, tin Pumpkinhead, Mary Black og Elvis Costello.

whistle, vokal Louise Vangsgaard: Violin, vokal Mette Løvschal: Stepdans, vokal

18

basunen • juni 2005

Lunny i Århus Tilbage til kendsgerningen: Donal Lunny i Århus. Undertegnede fik ringet til Nollaig Casey

og spurgte om hun troede det ville være muligt at få Lunny til at lytte på Moving Cloud’s grundspor i et par timer.”I think so, Donal is a very helpful man. Here is his telephone number, just call him and ask him”, var svaret. Det er ikke hver dag man bliver opfordret til at ringe til ’Vor Herre’, så der gik 1½ dag inden jeg havde fundet mod og velvalgte formuleringer til et opkald. Inden det kom så vidt ringede min telefon imidlertid og en stemme i røret sagde: ”Donal Lunny here, what can I do for you?”. Lad os gøre den lange historie kort: Lunny tilbød at samarbejde med os, og det mere end blot at lytte på vore grundspor. Han var indstillet på at forestå den fornødne post-produktion, ligesom han ville medvirke som studiemusiker i det omfang de indspillede numre ville have gavn heraf. En fornuftig aftale blev indgået, det rytmiske udvalg under Århus Kommunes Fritids& Kulturforvaltning bidrog med økonomisk støtte, og i starten af juni indfandt Donal Lunny sig så i Århus. I det meste af to døgn stod han ret op og ned i Hot Frigidaire Studio. Sporene på samtlige numre blev gennemgået til mindste detalje. Enkelte numre blev kasseret og de resterende blev mixet op i et niveau vi ikke havde drømt om ville være muligt, ligesom Lunny lagde vidunderlig bass bodhrán på to instrumentaler. Mastering i Mid Atlantic Digital, Enniskillen, Irland Alle var glade. Nu var samarbejdet afsluttet, troede vi da. Men nej, Lunny insisterede på at den færdig-mixede cd skulle mastres. Masteringen skulle finde sted i Mid Atlantic Digital (MAD), et mastering-studie placeret i Enniskillen, Co. Fermanagh, i Nord Irland. Stedet ejes og drives af Robyn Robins fra Detroit (tidligere keyboard-spiller i bl.a. Bob Seeger & The Silver Bullet Band, The Platters m.fl.), som har specialiseret sig i at mastre

Donal Lunny


irske produktioner af enhver art, men med en forkærlighed for traditionelle irske albums. Lunny tilbød at udføre mastering-arbejdet i MAD kvit og frit for os, men på én betingelse, nemlig at vi ville være med, når masteringen blev foretaget. Flybilletterne blev booket hos Ryan Air (the Airline with no Mercy) og vi tog afsted til Irland og en lærerig ’tour de force’ i MAD, hvor vi oplevede Lunny og Robins forbedre det medbragte mix med 60%. ”Cuckanandy” Vel hjemkommet døbte vi albummet ”Cuckanandy” og i februar 2002 blev det udgivet på pladeselskabet Go’ Danish Folk Music. Udgivelsen blev fulgt op med en intensiv turné helt frem til årsskiftet. I 2003 blev ”Cuckanandy” nomineret til en Grammy ved Danish Music Awards Folk.

Lunny & Kjeldsen Indspilning af nye grundspor I efteråret 2004 arbejdede Moving Cloud på ny i Hot Frigidaire Studio med indspilningen af et album. Medio september ringede Lunny for at høre, hvorledes det stod til med vort orkester. Da han hørte om de nye indspilninger tilbød han igen at hjælpe os med produktionen. Den praktiske realisering af et fornyet samarbejde skulle imidlertid vise sig at være en besværlig kabale at få til at gå op. For det første er Lunny en travl mand med stor aktivitet i både studier og koncertsale verden over, for det andet var han, siden sit Århus-besøg, blevet gift med sin japanske kæreste. Sammen havde de fået datteren Sora-chan, så i lyset af den samlede situation, stillede Lunny som betingelse, at samarbejdet skulle finde sted i Japan. Lunny kunne uden videre tilbyde et studie, idet hans kone er single-guitarist og sanger i Japans største rockband ”Soul Flower Union”, med 23 udgivelser bag sig. Bandet har deres eget Konge Studio, i Yamazaki, en forstad til Osaka, Japans næst-største by. Her kunne Lunny-Moving Cloud-samarbejdet finde sted. På den praktiske side stillede Lunny yderligere en betingelse. Moving Cloud’s grundspor skulle være indspillet i Protools. Midtvejs i arbejdet

med grundsporerne måtte vi således investere i - og installere en Protools og konvertere Cubase-sporerne. Moving Cloud i Konge Studio, Yamazaki, Japan At rejse til Japan og producere er en bekostlig affære, så på ny måtte vi i gang med at sende ansøgninger til hhv DMF og Århus Kommunes F&K. Med positive forhånds-udmeldinger vovede vi pelsen og i december ’04 fløj John Pilkington og undertegnede til Osaka og videre til Yamazaki. Vi blev indkvarteret privat Soul Flower Union feat. Donal Lunny, i Osaka, december ’04. hos Lunny, som udviste den største gæstfrihed og tog alle bag navne som f.eks. Mezzoforte og Björk. behørige hensyn til de to jetlag-drenge fra Og selv her højt mod nord, på den atlantiske Nord. Allerede næste dags morgen begyndte vulkanø, skulle vort samarbejde med Donal Lunny at gennemgå vore medbragte grundLunny vise sig at afføde positive reaktioner. spor, assisteret af de to japanske teknikere Efter åbnings-koncerten i Reykjavik kom Animé og Hiroshi Kawamura. Igen blev et par vi efterfølgende i tale med en lang række numre sorteret fra. Herefter tilbød Lunny os interesserede og imødekommende islandpå ny at være gæstemusiker og indspillede ske musikere fra såvel det rytmiske som det hhv bass bodhrán og bouzouki på hele 11 af klassiske felt. En af disse var den islandske de 13 resterende numre. Dette tog så lang tid, komponist Rosa Johannesdottir, som i 2004 at der ikke blev mulighed for en samlet postkomponerede en suite sammen med Lunny, produktion. I stedet lagde Lunny grundmix på der på musikalsk vis illustrerer den historiske udvalgte prototypiske numre, således vi selv forbindelse mellem Island og Irland. kunne afslutte mixe-arbejdet tilbage i Århus, I den sidste weekend i august afsluttedes den men udført efter Lunny’s forskrifter. I sig selv danske festival-sæson med den årlige Tønder en stor tillidserklæring til os og især John PilFestival. Moving Cloud var så privilegerede at kington, idet vi fik overdraget ansvaret for at spille på festivalen, men ikke nok med det. I færdig-mixe numrene, nu endda udvidet med festival-programmet indgik også det internaLunny’s gæste-spor. tionalt anerkendte fusions-orkester ”Mozaik” i hvilket Donal Lunny er rytmisk ankermand. Hot Frigidaire Studio og Mid Atlantic Efter veloverståede koncerter kunne vi tilDigital igen.... bringe lange nætter i muntert lag med mentor Vi nåede tilbage fra Japan lige før jul. Lige så Lunny og her diskutere musik og fremtidigt snart kalenderen viste 2005 gik vi igang med samarbejde. at lave de endelige mix og medio januar tog vi for anden gang i Moving Cloud’s historie på Der bor selvfølgelig en ’morale’ eller en besøg hos Robyn Robins i Mid Atlantic Digital lille lære i Moving Cloud’s historie. og fik det nye album mastret. Man skal tro på sig selv, sine band-kolleger, sin musik og holde fast i drømmene og det ”Sweet Nyaa” lange perspektiv. Kombineres dette med Tilbage i Århus navngav vi den nye cd ”Sweet tålmodighed og vilje, så er der chancer for at Nyaa” og i februar blev den udgivet, også drøm bliver til virkelighed. denne gang i samarbejde med Go’ Danish Folk Music. I det forgangne forår har vi spillet www.movingcloud.rootsmusicagency.com en lang, forrygende turné i Danmark og Nordtyskland. Cd’en har fået og får stadig meget flotte anmeldelser i ind- og udland: ”MOVING CLOUD is a Danish group specialising in an Irish repertoire. Their SWEET NYAA (GO0105) is a glory of crafted musical infectiousness, as serious as your life. Exemplary disquisition when it comes to repertoire and exemplary delivery (www.gofolk.dk)” Ken Hunt, Record Collector, July 2005, Issue 312 ”Moving Cloud’s music is hot energetic & catchy...”Sweet Nyaa” captures the essence of Moving Cloud’s approach. Here is music sweet to the ears and fetching to the eyes and the ’nyaa’ is the genuine article”. John O’Regan, Irish Music Magazine, September 2005

Pilkington & Lunny indspiller i Konge Studio

Festivalerne, Island & Tønder I løbet af sommeren spillede vi en række danske festivaler og afsluttede juli måned med en turné på Island, arrangeret af managementet

Lunny, Pilkington & Kjeldsen redigerer i Protools

It’s Wednesday the 16th of July 2003 in Nathy Brennan’s pub in Tubbercurry, Co. Sligo. Members of Moving Cloud are leading a lively session. In comes the well-known Sligo-fiddler Fiona Doherty who listens to the music. After a short while she says: ”Nathy tell me, who are those musicians ? There’s a nyaa...there’s a sweet nyaa to their music”.

basunen • juni 2005

19


Musik og beskæftigelse Der er stor ledighed blandt kandidaterne fra musikkonservatorierne Af Bjarne Gren Jensen Der er for nylig udsendt en rapport der undersøger ledigheden blandt musikere, der er uddannet på landets konservatorier i de seneste år, og den viser at musikere har store problemer med at tilkæmpe sig en plads på arbejdsmarkedet. Et år efter afslutning af deres uddannelsen er ca. halvdelen stadig ledige og efter 4 år er der 30 – 40 procent som stadig står uden job. Det Jyske Musikkonservatorium DJM er forpligtiget til i følge sin kontrakt med Kulturministeriet, at være med til at sikre at uddannelsesudbuddet passer med samfundets behov for kandidater inden for området. DJM skal fremover årligt foretage en kvalificeret vurdering af de færdiguddannedes kvalifikationer i forhold til arbejdsmarkedets behov, og der skal udarbejdes en rapport over beskæftigelsessituationen for de nyuddannede musikere. Den senest udsendte rapport er baseret på tal fra Danmarks Statistik, der vedrører kandidater fra 1997 – 2001. Data vedrører især de pågældendes beskæftigelsessituation i 2002. Der blev uddannet 341 kandidater på DJM i perioden og de 296 indgår i materialet. Bl.a. er personer der befinder sig i udlandet ikke medtaget.

Det skønnes at det er lettere at finde beskæftigelse efter de 5-årige forløb end for dem, der har fuldført de 4-årige. Tallene viser at de 5-årigt uddannede har 10 % bedre beskæftigelse end de 4-årigt uddannede. DJM’s konklusion på tallene er at det er vigtigt at få alle uddannelsesforløb omlagt til en 5-årig uddannelsesstruktur. 10% ”forsvinder” Der ser ud til at være en gruppe på godt 10%, som ikke – selv over tid – opnår at få en rimelig tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette vil ligeledes blive fulgt nøje i de kommende års undersøgelser. Rytmisk / klassisk Der er også tydeligt at der generelt er en dårligere beskæftigelse blandt de rytmiske kandidater end blandt de klassiske. Noget af det kan givetvis forklares ved de forholdsvis store forskelle imellem de arbejdsmarkedsmæssige vilkår for henholdsvis rytmiske og klassiske kandidater, og hvis man sammenligner med beskæftigelsen blandt de rytmiske kandidater på landsplan, ser det ud til at kandidater fra DJM ligger pænt - specielt hvis man korrigerer for at der er meget lave beskæftigelsestal blandt kandidaterne fra RMBuddannelsen.

Tallene i rapporten giver et klart billede af, at det tager lang tid for de uddannede musikere at få en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Andelen af fuldt beskæftigede og næsten fuldt beskæftigede er nede på 53% ca. et år efter afslutningen af uddannelsen og kun nået op på Den gennemsnitlige personlige indkomst for alle mellem 60 – 70% 4 år efter afslutkandidater fra konservatorierne 1997-2001. ningen af uddannelsen. Tilsyneladende tager det noget længere tid at finde beskæftigelse inden for de kunstFast arbejde neriske områder end for andre akademiDet er kun en lille del af de nyuddannede ske uddannelser. Når man sammenligner der finder fast job som for eksempel i et årgang for årgang kan man se en løbende symfoniorkester eller som organist i en forbedring af beskæftigelsessituationen, kirke. Der er et langs større antal kandidamen den ligger dog noget lavere end det ter som klarer sig ved selv at give koncergenerelle billede for andre nyuddannede. ter eller spille i orkestre og bands og ved

20

basunen • juni 2005

siden af at have undervisningsjob i en eller ofte flere musikskoler. Undervisningsområdet er jo kendetegnet ved at tilbyde job til et stort antal deltidsansatte, men fremtiden for musikskolerne er i øjeblikket noget usikker. Kommunalreform Det er langt fra afklaret, hvordan sammenlægning af kommuner vil komme til påvirke jobbene i musikskolerne. Kommunerne har en forpligtelse til at have musikskoler, men ved sammenlægninger kan der meget vel blive job til færre, men måske bliver der så flere, som kan få et fuldtidsjob. Iværksætteri Det er jo oppe i tiden at skele til erhvervslivets metoder, når man har noget man gerne vil sælge, og det gælder også når man vil sælge sig selv som musiker. I et forsøg på at forbedre jobmulighederne for kandidater forsøger konservatoriet i stigende grad at lægge mere vægt på områder som salg og markedsføring, så de studerende er mere fokuserede på den beskæftigelsessituation de skal ud til efter endt uddannelse. På DJM arbejdes der med entrepreneur-moduler i undervisningen som led i samarbejdet med Center for Entrepreneurship, så de studerende kan blive bedre til at klare sig selv og få lært f.eks. at udarbejde en virksomhedsplan for deres kommende ”virksomhed” inden for undervisning eller i et band. Nedskæringer på konservatorierne På baggrund af den store ledighed, har Kulturministeriet besluttet at skære ned på antallet af uddannelsespladser på landets konservatorier, så der over en 4-årig periode bliver strammet ind fra 360 til ca. 310 studerende for at undgå at uddanne flere, end der er job til. Om nedskæringerne har nogen effekt vil tiden vise. Der går som bekendt altid en seks-syv år før effekten af sådanne uddannelsesmæssige indgreb slår igennem, og så kan det være en meget anderledes jobsituation de nyuddannede står over for. Beskæftigelsesrapporten kan læses i sin helhed på www.musik-kons.dk


Basundervisning på DVD Af Mads Mazanti Den århusianske bassist Henrik Deleuran har netop udgivet basinstruktions-DVD’en Bassline, som er den første af sin slags i Danmark. Det dansksprogede læremedie henvender sig både til begyndere og øvede. Bassist og baslærer Henrik Deleuran hiver med stolthed et spritnyt eksemplar af basinstruktionsDVD’en Bassline op af tasken, da vi sidder og snakker om hans netop færdiggjorte og udsendte projekt. Og der er noget at være stolt af. Bag den 2 timer og 45 minutter lange indføring i el-bassens mange muligheder ligger et kæmpe arbejde. Udover at være aktiv musiker med masser af spilleerfaring og cd-udgivelse i eget navn (Feel Good), har Henrik undervist i omkring 15 år. På den måde har han opbygget et stort repertoire af gennemprøvet og effektivt undervisningsmateriale, og som autodidakt baslærer har han fundet frem til, hvad der virker for den enkelte elev alt efter niveau og interesser. Bassline er således for Henrik Deleuran selv en slags opsamling på hans egen karriere og musikalske ståsted. Den fifty/fifty-opdelte vekselvirkning mellem rollen som henholdsvis lærer og musiker har fundet et optimalt leje. Om det siger han: Jeg synes, det er meget inspirerende at undervise. Det holder fingrene varme og er med til at fastholde min egen form som udøvende bassist. Og det er et privilegium at være med til at ”tænde” nye bassister. Elevernes aha-oplevelser er et vigtigt brændstof for mig. 2 år undervejs Selve arbejdet med DVD’en startede for to år siden. Henrik syntes, der manglede et godt, dansksproget læremedie, hvor eleven har mulighed for ”at tage læreren med hjem”: Skal man lære et nyt instrument, skal man ikke også lære et nyt sprog. Derfor er DVD’en på dansk. Tiden og efterspørgslen må vise, om den skal oversættes til andre sprog. Jeg har selvfølgelig hentet inspiration og idéer især fra amerikanske instruktions-videoer, men problemet er, at de sjældent går rigtig i dybden, siger Henrik Deleuran. Han har forsøgt at gøre opbygningen og materialet så pædagogisk og overskueligt som muligt

og understreger, at Bassline henvender sig både til nybegyndere og mere øvede bassister. Som bruger kan man selv zappe rundt i menuen og finde det niveau og interesseområde der passer. Der indledes med almindelig fingerteknik, mens anden del omhandler slapbass-teknikken. Er du helt grøn og har købt DVD’en med som en del af din første bas-pakke, bliver du også guidet igennem grundlæggende punkter som stemning af bassen og tonerne på gribebrættet. I gennemgangen af en lang række basgange har man desuden mulighed for at spille sammen med et lille orkester fra DVD’en. På den måde tilstræber Bassline også at give brugeren et bud på sammenspilsituationen. Desuden kan man vælge at få gennemgået basgangene i langsomt tempo, samtidig med at de tilhørende noder og becifringer glider henover skærmen. Bassline er en overskuelig og brugervenlig undervisnings-DVD, der trods de 2 timer og 45 minutter selvfølgelig ikke kommer hele vejen rundt om bassen og dens muligheder. Om valgene i den forbindelse siger Henrik Deleuran: Jeg har udeladt hele solo-delen. Det ville kræve et kæmpe afsnit at komme ind på det område. Bassline handler om foundation og groove. Det er jo også det, 95% af bassistens arbejde går ud på. Men jeg håber da, at jeg på et tidspunkt kan kalde denne DVD ”den første”, slutter han med et skævt smil og åbner dermed mulighed for, at Bassline med tiden får en eller måske flere efterfølgere. Men i vores snak kommer det tydeligt frem, at en gennemarbejdet og professionel DVD ikke laves overnight. Hele den tekniske side af sagen har krævet masser af timer og afprøvning. Christian Leck Østergård har i den forbindelse været en fantastisk sparringspartner for Henrik på kamera-, lyd og redigerings-siden. Det, der lyder og ser enkelt ud på skærmen, har taget lang tid at nå frem til. Og brugervenligheden har været i højsædet, hvorfor mange forskellige muligheder er blevet testet. Nogle idéer er undervejs barberet væk, fordi teknikken simpelthen ikke har kunnet løse de opståede problemer. F.eks. ville Henrik gerne have haft tabulatur med på Bassline, på samme måde som noderne og becifringerne kører henover skærmen. Men forsøget blev droppet, da tabulatur-delen fremstod for gnidret. Og fra star-

ten har det været idéen, at DVD’en ikke skulle suppleres af et medfølgende hæfte, men at hele undervisningen skulle foregå på skærmen for at holde elevens fokus ét sted. Imidlertid har især musiklærere, som ønsker at anvende DVD’en i undervisningsøjemed, efterspurgt et nodehæfte, som derfor kan købes separat. En anden og vigtig side af sagen er økonomien i hele projektet. En velvillig bank og støttekroner fra DMF har været afgørende i den sammenhæng. Henrik har satset omkring 100.000,- kroner af egen lomme på udgivelsen og har derfor et break-even på ca. 700 solgte eksemplarer(og netop 700 eksemplarer var, hvad salgstallet for Bassline rundede ved Basunens deadline d. 5. september, red.).Han har lavet et lille enmands-forlag, da han har været bange for at drukne i distributionsmængden på et af de store etablerede forlag, som ellers var villige til et samarbejde. Indtil videre har Henrik satset på landets musikbutikker, cd- og nodeforretninger, og salget går rigtig fint trods sommerferie og generel lavsæson. Senere skal der arbejdes på landets mange musikskoler, og interesse fra Dansk Bibliotekscenter tegner også lovende. Desuden har Henrik kontakt med en større varehuskæde om en bas-julekampagne, og går den aftale hjem, vil den økonomiske sikkerhed med ét slag være reddet. På spørgsmålet, om DVD’en ikke risikerer at underminere hans egen branche som baslærer, understreger Henrik Deleuran, at DVD’en er et supplement til undervisningen. Den skal tænde brugerens interesse og bringe ham nogle skridt videre på det niveau, han nu befinder sig. Men den vil aldrig kunne erstatte face to face undervisningssituationen, som naturligvis rummer mange flere facetter og muligheder. Bassline kan også dække et geografisk hul. Det er langt fra alle steder i landet, man kan finde baslærere, og det problem kan DVD’en forhåbentlig være med til at løse. Henrik Deleurans initiativ og store arbejde med at skabe og udgive den første danske basinstruktions-DVD er under alle omstændigheder prisværdigt, og mon ikke inspirationshungrende bassister og baslærere rundt omkring i landet vil tage Bassline til sig med kyshånd.

basunen • juni 2005

21


Af Mads Mazanti Det er nemt at overse – det lille skilt der fortæller, at her holder violinbygger Jens Stenz til. Og indgangsdøren til Christiansgade 25 ligner så mange andre midtbyopgange i Århus. Men bevæger man sig ind ad døren og op på anden sal til højre, åbner der sig en stor lys hjørnelejlighed, der nærmest flyder over af mere eller mindre spilleklare strygeinstrumenter, værkstedet med et væld af specialværktøj, køkken og hvad der ellers skal til for at drive forretning, der reparerer og bygger fine træinstrumenter. Og Jens Stenz har ikke behov for at reklamere med sin eksistens. Er man på jagt efter – eller allerede i besiddelse af – et instrument, der trænger til et gennemsyn i ordets videste forstand, vil man ”i kredsene” hurtigt støde på Jens Stenz’ navn. Og så er det i øvrigt ligegyldigt, om man er stryger i symfoniorkester, elev på konservatoriet, folkemusiker eller glad amatør: der er stor sandsynlighed

for, at man på et eller andet tidspunkt har konsulteret det efterhånden 19 år gamle firma. For tiden er violinbyggeren og hans medhjælp gennem 13 år, Bo Swahn, ene om at dække Jylland og Fyn, mens landets øvrige ti byggere alle har til huse i hovedstadsområdet. Den skæve geografiske fordeling betyder dog ikke, at Københavner-firmaerne må kæmpe om kunderne. Alle danske violinbyggere og -værksteder har med Jens Stenz’ ord masser at lave. Også udenlandske kunder dukker jævnligt op, når de er stødt på Århus-firmaets hjemmeside. Ligger man inde med et dansk-bygget strygeinstrument og søger på navnet på Internettet, vil www.stenz-violins.dk utvivlsomt poppe op,

22

basunen • juni 2005

da Jens Stenz samler, opmåler og registrerer de danske instrumenter. Jens Stenz er født i Randers og startede sin violinbyggerkarriere på grund af en stærk interesse for musik og traditionsrigt håndværk. Han var med egne ord en pilfinger i sine unge dage og rodede med alt lige fra knallerter til hjemmebyggede instrumenter. I gymnasiet blev han af en fremsynet lærer rådet til at gøre noget ved håndværket, da studietiden blev brugt mere på reparationer af skolens instrumenter end til stileskrivning. Da der ikke er mulighed for en læreplads i Danmark, drog Stenz som 22-årig til den anerkendte violinbyggerskole ”The Welsh School of Violinmaking and Repair” i Wales, England, hvor han var elev i årene 1982-85. På skolen var der plads til 7 elever, og Jens slap gennem nåleøjet i konkurrence med 176 andre ansøgere fra hele verden. Den selvfinansierede og samtidig SUberettigede uddannelse var tre intense år med lange arbejdsdage i et nærmest lukket univers. Svendeprøven bestod i at bygge en violin på 6 uger – fra rå klods til toptunet instrument. En opgave Jens Stenz løste med udmærkelse. I dag er debut-violinen i øvrigt lånt ud til en talentfuld ung Århus-violinist og er den første i en række af foreløbig 32 færdigbyggede instrumenter fra Jens Stenz’ hænder. Efter studietiden i Wales arbejdede Jens Stenz et års tid med reparation af strygeinstrumenter på værkstedet hos Violinbygger Emil Hjorth & Sønner, København. Her fik han et relevant billede af selve forretningsgangene bag det at drive instrumentmager-virksomhed. Den unge violinbygger valgte derfor at starte sit eget værksted allerede i 1986, og en kæreste plus familien i Randers afgjorde at stedet for starten blev Århus. Desuden er faget i sagens natur afhængig af en driftig musikalsk by som Århus, der på daværende tidspunkt husede tre andre violinbyggere. Og det skulle hurtigt vise sig at der var basis for endnu en i Jyllands største by. Jens Stenz startede på mange måder på bar bund uden startkapital og stort reklameapparat. I de 53 m2 i Thorvaldsensgade, som udgjorde hans første værksted/butik, gik tingene over stok og sten. Med fortrinsvis mund-til-mund metoden blev Stenz hurtigt et navn inden for sit felt. Han fortæller, at han benyttede et lille trick for at få geschæften til at se lidt mere driftig ud i den

Jens Stenz - Violinbygger spæde opstart: de fem violiner han var i besiddelse af blev hængt op på væggen, mens de tilhørende kasser blev stillet et andet sted i lokalet og foregav at være en helt anden håndfuld instrumenter. Den slags finurligheder er der ikke længere brug for. Nu er det nærmere pladsproblemer, der driller, og der cirkulerer konstant omkring 75 reparationer igennem de i dag tre gange så store lokaler i Christiansgade. Det er det gamle, traditionelle håndværk der dyrkes i den naturligt oplyste hjørnelejlighed, der tidligere rummede et kollektiv. Alt laves i hånden, og det eneste elektriske hjælpemiddel er en slibemaskine til noget af det oprindelige værktøj. Udover at reparere og bygge instrumenter opkøber og videresælger Jens Stenz diverse strygeinstrumenter. Han tager også den gamle cello eller den kostbare violinbue i kommission og er desuden taksator, når et instrument skal vurderes i forbindelse med dødsboer, skilsmisser, forsikringssager, osv. Som instrumentreparatør skal man besidde en stor indlevelsesevne, da musikere ofte har et helt særligt og tæt forhold til netop deres ”små børn”. Derfor er det vigtigt for Jens Stenz at sætte sig nøje ind i, hvilke problemer og behov den enkelte kunde har med sit kære eje. Og så er det i øvrigt ligegyldigt, om det er landets mest kostbare violin – en Stradivarius til 20 mio. kroner – eller om det er folkemusikerens gamle, elskede hakkebræt. På den


måde er reparation og justering næsten mere inspirerende end nybygning, og man fornemmer klart Jens Stenz’ fascination af de historier, de forskellige strygeinstrumenter har med sig i instrumentkassen. Og set i lyset af at en violin nemt kan have et par hundrede år på bagen, er det ikke så underligt, at det store værksted er fyldt af en nærmest andægtig ydmyghed. Jens Stenz understreger flere gange i løbet af vores samtale, at man skal huske på, at vi mennesker kun har instrumenterne til låns. En violin fra slutningen af 1600-tallet har overlevet mange generationer, omvæltninger og krige, og de historier trænger sig uvilkårligt på, når Jens udbedrer lakskader, justerer, renser eller på anden måde pusler om instrumentet. Og at håndværket kræver nærmest kirurgisk præcision og meget erfaring, er vist ingen hemmelighed. Der er ikke plads til de store fejltrin, eller som Jens Stenz siger: ”Det tager to

måneder at bygge et fint instrument, der kan holde i århundreder, mens det kan ødelægges på tre minutter”. Med hensyn til fremtiden for violinbyggerfaget er Jens Stenz en smule bekymret. For tiden er ingen danskere under uddannelse på en af de udenlandske skoler, som er et nødvendigt skridt på vejen, og hvis fødekæden skal bevares, må byggerne til at gribe i egen barm. Han er ikke i tvivl om, at fejlen har været, at man tidligere generelt i faget har holdt kortene for til kroppen – eller simpelthen haft for travlt. I dag er der god stemning blandt landets instrumentmagere og dermed grobund for at løse arvtager-problemet i fælles flok. Som formand i ”Violinbyggernes Mesterlaug i Danmark” ligger det Jens Stenz meget på sinde, at der bliver gjort noget for, at den uheldige udvikling stoppes. Selv kunne han godt være inte-

resseret i en elev fra en af de anerkendte uddannelser, og går man rundt med en seriøs violinbygger i maven, vil Jens klart anbefale, at man tager på et 14-dages introduktionskursus som jævnligt afholdes i Frankrig. Her har man mulighed for at tjekke ud, om man er villig til at kaste sig ud i et liv som dedikeret violinbygger, som meget vel kan gå hen og blive en livsstil. Til potentielle ”nybyggere” har Jens Stenz afslutningsvis følgende råd: Gå fuldstændigt seriøst til opgaven, vær klar til at forlade landet nogle år, og vær sikker på, at dit arbejde er drevet af en enorm lyst og interesse. Og når man har besøgt Jens Stenz i værkstedet i Christiansgade, er man ikke i tvivl om, at han er en mand, der ved, hvad han snakker om.

Se også: www.stenz-violins.dk

basunen • juni 2005

23


Jutlandia Saxofonkvartet i Japan Af Kasper Hemmer Pihl ”Vi skal da til Japan!”. Humøret var højt i bilen på vej hjem fra en veloverstået koncert. Vores sopransaxofonist Claus Olesen – der er japansk gift – havde netop berettet om sin sidste tur i Japan, hvor det viste sig at svigermor havde kontakt til en udmærket koncertsal der kunne lejes for rimelige penge. Konklusionen var vi altså ikke længe om; vi skulle da helt klart til Japan. Eneste problem var at salen skulle lejes og betales et år inden arrangementet for at få den favorable pris. Vi besluttede at tage chancen; vi bookede salen og så måtte vi håbe, at vi kunne få andre engagementer samt den fornødne støtte i mellemtiden.

komme med det samme program til de fem koncerter; nogle var deciderede koncerter hvor dansk og japansk musik var i højsædet, andre var i højere grad

Tiden gik og der blev knoklet ved Jutlandia Saxophone Quartet ved DK-galla computerne, men det er nu slet ikke så let at booke koncerter på den anden side af orienteret mod underholdningsværdien. Vi jorden; det gik lidt trægt, indtil vi en dag havde fra starten udset os nogle danske opdagede, at Verdensudstillingen ”Expo værker af Per Nørgård, Svend Nielsen, ’05” skulle afholdes i Aichi på den tid hvor Karl Aage Rasmussen og Svend Hvidtfelt vi havde planlagt vores koncert i Tokyo, Nielsen. Dertil fik vi, til vores store glæde, tilmed var vi efter planen i Japan på selve kontakt til den japanske komponist Noriko ’Danmarksdagen’, hvor kronprinseparret, Hisada, der indvilgede i at skrive et værk Erhvervsministeren m.fl. skulle kaste lys til os. Hisada og Svend Hvidtfelts stykker over nationens fortræffeligheder i det var kvintetter med klaver, så vi fortsatte fjerne øst. Det mente vi helt klart, vi måtte vores samarbejde med Aya Tominaga, der passe godt ind i – og ganske rigtigt; en udover at være en gudbenådet pianist, kontakt til erhvervsstyrelsen resulterede også udmærker sig ved at være japaner efter nogen tid, i at vi skulle medvirke ved og gift med Claus…og så kan det jo ikke det officielle program. Kort efter blev vi af blive meget bedre. Ud over den nye musik ambassaden bedt om, at medvirke ved bestod repertoiret af musik af Brahms, den officielle gallamiddag for den danske Piazzolla, Rivier, Singelée mm. Så vi kom delegation (igen med Kronprinseparret vidt omkring. og Bendt Bendtsen i spidsen) et par dage før selve Danmarksdagen. Nu gik der hul på bylden; vi fik kontakt til et universitet, Torsdag d. 14. – fredag d. 15. april Selmers japanske afdeling og før vi fik set Endelig oprandt da dagen, hvor vi skulle os om, stod vi med fem koncerter i Japan flyve om på den anden side af jorden. og to i Danmark. Noget fortumlede og uden egentlig tidsfornemmelse vandrede vi ud af Narita Repertoiret var en alsidig omgang. Det lufthavn, Tokyo, den efterfølgende dag stod os hurtigt klart, at vi ikke kunne

24

basunen • juni 2005

(alt efter hvordan man ser på det). Claus’ svigermor Ryoko stod klar, og mente at det måtte være tidspunktet til at se lidt japansk kultur. Således stiftede vi bekendtskab med fantastiske tempelhaver, thehuse og ikke mindst den imponerende Daibutsu i Kamakura, en næsten 14 m høj Buddha, alt sammen i så fredfyldte omgivelser, at det var den rene medicin på vore jetlag’ede sind. Lørdag d. 16. april Turens første koncert fandt sted i bydelen Chofu. Selvom vi teknisk set stadig var i Tokyo, var rejsen alligevel så lang, så vi tog ophold på et hotel i bydelen og for første gang var jeg turist i et almindeligt supermarked (altså, jeg regner ikke Harrod’s for at alm. varehus, vel)! Udover en fiskeafdeling på størrelse med Magasins grundplan, faldt jeg i svime over musikafdelingen. Et ganske almindeligt supermarked havde således en afdeling med flygler og (hold nu fast) en god hyldemeter med klassiske saxofon cd’er!! Det viste sig at ikke alene har saxofonen en høj stjerne i Japan, men specifikt den klassiske saxofon er umådelig populær. En kærkommen overraskelse for fire udøvere, der ikke er vant med den type opmærksomhed om vores lille niche. Aftenens koncert fandt sted i Chofu Green Hall. Her fik Noriko Hisadas kvintet sin japanske uropførelse og velfortjent godt modtaget. Koncerten var særdeles velbesøgt og vi følte os som nogle vældige kanoner, da vi bagefter fejrede aftenen med fantastisk japansk mad og øl;


JSQ ved Expo som jeg forstår det, er der grundlæggende to typer restauranter, værtshuse hvor man bestiller øl og får serveret mad til og restauranter hvor man bestiller mad og får serveret øl til. En glimrende ordning! Denne aften var vi på den første type. Idéen er, at der står en kok og laver mad i en lind strøm, tjeneren vimser så rundt og fordeler maden efter godkendelse fra kunderne…”kunne I have lyst til lidt rå hval?” osv. FANTASTISK!! Mandag d. 18. april Efter en hviledag, skulle vi på farten igen. Denne gang gjaldt det Gallamiddagen for den danske delegation, anført af HKH Kronprins Frederik og HKH Kronprinsesse Mary, samt repræsentanter fra den japanske kejserfamilie, Bendt Bendtsen og maaaaaange flere. Det hele fandt sted i Hyatt Hotel. Det var i den forbindelse, vi lærte at man kun undtagelsesvist bruger gadenavne i Japan – og at der findes adskillige Hyatt-hoteller. Vi havde ikke fået oplyst nærmere beskrivelse, så det var lidt af et mirakel at vi til sidst fandt stedet – og sikke et sted! Super luksus, med et hav af tjenere. Vores tjener stod således hele dagen et par meter fra vores lokale og sprang til for at opfylde vore ønsker. Selv på herretoilettet boede der en dame i et lille kosteskab, som hun så vidt vi kunne regne ud, sprang ud af hver gang der var ledigt og gjorde rent, så selv Mr. Proper ville blegne. De fine forhold var selvfølgelig sjovt at opleve, alligevel var det ganske behageligt at vende hjem til vores (betragteligt) mere ydmyge hotel, efter en festlig optræden for det imponerende selskab.

Tirsdag d. 19. april Dagen efter skiftede scenen igen. Denne gang skulle vi besøge Tokyo College of Music. Vi var inviteret til en kombineret optræden; først en clinic for kompositionsklassen, hvor vi med levende eksempler, gennemgik saxofonens mange mere eller mindre udsædvanlige klangmuligheder og deres notationer. Vores publikum var en meget opmærksom forsamling, der også rummede skolens

Aya, JSQ og Noriko Hisada saxofonelever og andre med særlig interesse for ny musik(!). Bagefter spillede vi så et program med de danske værker vi havde med samt Noriko Hisadas kvintet. Det var en utrolig spændende måde, at få kontakt til det japanske ny-musik-miljø og meget positivt at mærke den store åbenhed og interesse fra både elever og lærer (hvoraf flere kom til vores koncert i Tokyo senere på ugen). Vi modtog en stående invitation fra skolens rektor, om at komme igen – en invitation vi vil gøre meget for at efterkomme. Onsdag d. 20. april ”Danmarksdagen” ved verdensudstillingen i Aichi uden for Nagoya…man havde fjernet et bjerg for at få plads. Ikke alene var det dagen for dansk kultur og handelsfremstød, turistforeningen havde på uforklarlig vis også lanceret dansk sommervejr: Det stod ned i lårtykke stråler, regnen piskede simpelthen ned fra morgen til aften. Derfor var vi også lidt forbløffede da det viste sig, at man forventede at vi skulle spille på en lille udendørs scene <suk>. Det lykkedes os

at finde et mere egnet halvtag, og det var ganske rørende som det japanske publikum stillede op under paraplyer for at høre vores optræden. Senere på dagen optrådte vi ved den officielle del af dagen i den Nordiske Pavillon – denne gang under knastørre forhold (også akustisk). Det var fascinerende at se, hvordan vores stolte nation markedsfører sig selv. Ikke mindst på det kulinariske; ved side af det righoldige japanske fiskebord, var der danske specialiteter, som f.eks. hotdog skåret over i mundrette størrelser. Jo, vi har en stolt madtradition. Fredag d. 22. april Efter en fridag, hvor vi bl.a. havde fornøjelse af at høre Bach Collegium Japan under ledelse af Masaaki Suzuki, ventede nu turens sidste koncert. Japansk Selmer havde inviteret os til at spille i deres koncertsal(!). Det var fornøjeligt, at kunne ’nørde’ i den store stil, betjent af personale med en beredvillighed i særklasse. Claus underviste interesserede konservatorieelever, mens vi andre hyggede os med mundstykke, guldhalse og alle de andre virkelig interessante ting her i livet. Aftenens koncert var en stor fornøjelse. Publikum var en blanding af saxofonister og så adskillige tidligere publikummer fra turnéen. Det var vanskeligere at forestille sig en bedre afslutning på turen. Hjemme igen Hjemme igen lider vore familier under rå fisk, kortkornede ris der klistrer, sake og en evig fablen om at besøge Japan igen. Japanernes åbenhed, og ikke mindst deres indsigt i vores kultur var forbløffende. Det slog os ved flere lejligheder, at de japanske unge udover at være særdeles fortrolige med deres egen baggrund, var væsentlig bedre hjemme i vores kulturelle tradition end de fleste danske. En fascinerende oplevelse – også lidt skræmmende.

JSQ ved Tokyo College of Music

basunen • juni 2005

25


26

basunen â&#x20AC;˘ juni 2005


Juletræ i Århus afdeling Endnu engang vil Århus afdelingen invitere alle til juletræsfest for børn og voksne. Reserver allerede nu søndag d. 4. december 2005, så vi kan mødes med børn og venner til hyggeligt samvær, levende musik og underholdning. Musik: Poul Ramsings Nisseorkester. Julemanden og hans hjælpere • Tonny Trifolikom • Godteposer til børnene. Sted: Folkedansens Hus - Gjellerupvej 83 C - 8230 Åbyhøj Søndag d. 4. dec. 2005 - kl. 14.00 - 19.00 Mad leveres i samarbejde med frokost- og iscafe COCO fra Storcenter Nord. COCO vil byde på lækker mad tilberedt af friske råvarer og inspireret af det italienske køkken samt solens køkken i Provence. Misha, som selv er opvokset med sydens køkken, står for maden, han er også musiker, men vil den 4. december kun koncentrere sig om, at I får noget godt i maven !! Godtepose skal bestilles på forhånd:...........................................kr. 35,Snaps, øl, vin og vand kan købes. Tilmeldingsblanketten kan klippes ud og sendes til kontoret. Du kan også henvende dig personligt eller tilmelde dig pr. telefon - 86 18 45 99 Antal børn:__________

Antal voksne:___________

Godteposer til børn á kr. 35,- ............. Ialt kr. ___________ Navn:­­­­­­­­­­______________________________________________________________ Tlfnr.:______________ Adresse:___________________________________________________________ Postnr.:____________ By: ____________________________________________ Beløbet indbetales til afdelingskontoret senest d. 28. november 2005.

Feriehus i Spanien DMF Århus afdeling råder i 2005 og et stykke ind i 2006 over et feriehus i Andalusien i Sydspanien. ”Citronhuset” er beliggende i den lille by Monda, ikke langt fra Marbella. Ugeprisen er blevet hævet en smule i forhold til sidste år, men det er stadig et meget favorabelt tilbud, som vi tror afdelingens medlemmer vil benytte sig af. Vi forventer, at rigtig mange vil være interesserede, og du kan søge løbende gennem hele året. Du kan vælge at booke dig ind på 1 eller 2 uger efter ønske og vi fordeler ugerne efter ”først til mølle” princippet. DMF-Århus afdeling disponerer over huset i perioden fra uge 13 i 2005 til uge 12 i 2006. Huset er ikke så stort, så det kan kun udlejes til 2 eller max. 3 personer. Der kan dog også være plads til et par med 2 børn.

Hvis du ønsker at komme i betragtning skal du kontakte DMF-Århus Afd. DMF Århus afdeling Grønnegade 93, 2 8000 Århus C Pris Kr. 1100,- højsæson Kr. 600,- lavsæson

CITRONHUSET Du kan se hvornår huset er ledigt og iøvrigt finde mere information om huset på hjemmesiden:

www.citronhuset.dk

eller du kan ringe til DMF og tale med Mads Mazanti på 86 18 45 99. DMF Århus afdeling • Grønnegade 93, 2 • 8000 Århus C

basunen • juni 2005

27


Kommunalvalg Sæt x ved musikken

Samlet af Thorkild Dalsgaard

Musik er nødvendig

Uanset om man kan lide det eller ej, så er de økonomiske rammer og øvrige dispositioner, som politikerne fastlægger for musik og musikere, blevet mere og mere afgørende for udfoldelsesmulighederne, både hvad angår kvalitet og kvantitet. Det gælder den klassiske musiks aktører, Symfoniorkestret, Den jyske Opera, det gælder den rytmiske musik, Klüvers Big Band, de regionale spillesteder,musikundervisningen , nye eksperimenterende musikformer m.v.

Af Keld Hvalsø Nedergaard, byrådsmedlem Enhedslisten.

”Basunen” har henvendt sig til repræsentanter for de partier, som i dag har sæde i Århus Byråds kulturelle udvalg, og anmodet dem om at give deres bud på, hvordan de kunne tænke sig at præge og udvikle musikken i Århus.

“Music is the healing force of the univers” sådan omtalte den amerikanske tenorsaxofonist Albert Ayler for snart mange år siden den kraft, der ligger i musikken. I dag ved vi, at der er mere sandhed i denne sætning, end nogen drømte om, da Ayler blev begravet i 1970. Musik har spillet en afgørende rolle i alle samfundsomvæltninger og i alle kulturelle sammenhænge, lige så længe der er skrevet historie. Også i dag spiller musik en afgørende rolle for menneskers velbefindende. Derfor er det vigtigt, at et kommende byråd er bevidst om den rolle, musik spiller i menneskers tilværelse og den rolle, musik kan komme til at spille, hvis der er politisk vilje tilstede.

Vi har fået svar fra: Enhedslisten (Keld Hvalsø Nedergaard), Socialdemokratiet (Jacob Bundsgaard Johansen), SF (Danny Jensen), Det Konservative Folkeparti (Ann-Kathrine Karoff), Det radikale Venstre (Søren Højlund Carlsen). Venstre har desværre ikke svaret på vor henvendelse. Enhedslisten har de sidste 4 år arbejdet for at der sættes penge af til musikterapeuter i ældreplejen og i handikapinstitutioner. Den gavnlige virkning er for længst dokumenteret, men vi mangler fora, hvor vi kan opsamle fagligheden og videreudvikle den, så musik kan komme til at spille en rolle i andre kommunale sammenhænge f.eks. i normalinstitutioner som skole og daginstitutioner. For mange børn vil musik være afgørende for indlæring generelt. Vi ved, at børn lærer forskelligt og for mange kan musik være midlet til at åbne for indlæring, og så indlæring i de fag som samfundet vægter så højt.

28

basunen • juni 2005

- Enhedslisten arbejder for, at musik bliver en del af den pædagogiske indsats både for børn og ældre. Enhedslisten stemte imod kulturhandlingsplanen. Vi gjorde det af forskellige årsager, bl.a. fordi den ikke indeholdt pejlemærker for den rytmiske musik, Århus har ikke en plan for, hvordan vi udvikler og fastholder talentmassen. Vi har både en problematik omkring manglende øvelokaler, men også en problematik om, hvordan talenterne kommer ud at spille for et publikum. - Enhedslisten arbejder for, at der bliver etableret flere øvelokaler. - Enhedslisten arbejder for, at de regionale spillesteder får mere støtte, og at støtten skal bruges til at udvikle og fastholde talentmassen. Når forskellige foreninger ønsker at arrangere koncerter uden for de etablerede spillesteder, mødes de med krav om professionelt vagtværn i et sådant omfang, at det umuligt kan honoreres af entreindtægter, og kun i alt for ringe omfang åbner de regionale spillesteder for den uprøvede talentmasse. - Enhedslisten vil arbejde for, at der bliver et kommunalt vagtværn, så den eksperimenterende scene får mulighed for at lave arrangementer, også uden for de etablerede spillesteder. Enhedslisten stemte også imod Kulturhandlingsplanen, fordi den ikke var med til at inkludere eller bygge bro til de mange forskellige kulturer, der er repræsenteret i kommunen. Kultur er et alt for snævert begreb i den kommunale verden; det handler stort set kun om, at nogen præsenterer noget for et publikum og ikke om, hvordan vi får aktiveret og inddraget befolkningen i kulturudviklingen; kort sagt: Det der foregår mellem mennesker. - Enhedslisten arbejder for, at verdenskulturfestivalen får en permanent scene, så musik og kultur fra alle de verdensdele, der er repræsenteret i Århus, kan blive præsenteret. Vi stemte også imod, fordi der ikke i planen ligger et beskæftigelsesaspekt. Vi har alle tiders chance for at satse stort på kulturområdet, hvis vi evner at inddrage nogle af de mange, der er uden for arbejdsmarkedet. Vi ved, at job inden for kulturområdet er meget eftertragtede og meget udviklende, både for kulturlivet,


Kommunalvalg den 15. november - hvilke visioner har politikerne for fremtidens musikliv i Århus? men også for den enkelte, hvis det handler om mere og andet end rengøringsjob på museerne. - Enhedslisten arbejder for, at aktiverede tilbydes ordinære jobs i kulturlivet.

på den rytmiske musik. Byen skal sætte liv i musikken – så musikken kan skabe liv i byen. Det kræver mangfoldighed i de muligheder, som Århus understøtter i forhold til den rytmiske musik.

Mange steder i det århusianske musikliv oplever vi, at musikere presses til at spille for mindre beløb end den aftalte tarif. Enhedslisten vender sig imod enhver arbejdsgiver, der forsøger at udnytte arbejdskraften. Derfor vender vi os også imod den udvikling, der er for at få musikere til at optræde billigt. Det bør være en pligt for alle kommunalt støttede spillesteder, at de aflønner inden for de rammer, der er aftalt. - Enhedslisten kæmper for, at ingen kommunalt støttede spillesteder aflønner under den aftalte tarif.

Ikke alle århusianere er ens, og ikke alle bruger musikken til det samme. Og det er netop både styrken ved musikken, men også det der sætter en tyk streg under nødvendigheden af et levende og alsidigt musikliv – eller liv med musik.

For enhedslisten er det vigtigt, at der sker en demokratisering af kulturlivet. Forstået på den måde at mange skal have mulighed for at deltage, men også med en aktiv inddragelse af kulturlivets aktører, f.eks. at udøvende musikere får reel indflydelse på udviklingen af byens kulturliv på en sådan måde, at vi kan se ud over kommercielle interesser, så diskussionen kommer til at handle om andet end publikum og økonomi. Det vil give musiklivet mulighed for at prøve nogle ting af og sikr at der er musiker der vil være med til åbne for en verden af nytænkning. - Enhedslisten vil arbejde for at sikre den eksperimenterende scene de bedste betingelser.

Smil i Musikkens By Af Jacob Bundsgaard Johansen Politisk ordfører (S i Århus) Mange taler om, hvor godt det gik for den århusianske musik tilbage i 80’erne. Jeg vil vove den påstand, at der i dag er et større potentiale og mere grøde i det århusianske musikmiljø end nogensinde. Det ene Århusband efter det andet får i disse år deres gennembrud både nationalt og internationalt. Det er af stor betydning for Århus. Det giver uvurderlig omtale og goodwill, når århusianske bands og musikere optræder rundt om i verden. Det århusianske musikliv kan slet ikke holdes nede. Selv om det er ganske beskedent, hvad Århus Kommune bidrager med, når vi ser på den rytmiske musik, så er resultatet imponerende. Der er i mine øjne brug for mere fokus

Der er ikke nogen modsætning imellem de professionelle musikeres interesser, de unge talenters udfoldelse eller børnenes leg og musikalske opdragelse. Derfor skal vi også betragte de forskellige områder og musikkens roller i en sammenhæng. Og i det store billede skal vi være opmærksomme på, hvad de enkelte gruppers behov er! Børn – musik, leg og læring! Midt i denne tids – ellers vigtige – fokus på de traditionelle færdigheder som læsning og regning kan man godt blive forledt til at glemme de kreative sider af vores børns opvækst. Men det ville være en stor fejl, hvis det blev konsekvensen. Børn har brug for at udfolde sig kreativt. Både fordi det er stimulerende generelt – og dermed også vigtigt for den øvrige ”faglige” indlæring – men også fordi de kreative elementer har en selvstændig berettigelse. Både på fremtidens arbejdsmarked og i et alsidigt liv i øvrigt! Der er derfor på alle måder sund fornuft i at stimulere og styrke vores børns kreative og musiske evner. Både før og i skolealderen er det derfor nødvendigt, at vi sikrer alsidige musikalske tilbud til vores børn. Børne- og musikteater, musikskoleundervisning, inddragelse af

musikken i pædagogiske og læringsmæssige sammenhænge er vigtige og har en selvstændig berettigelse, der ikke altid skal underlægges de voksnes kulturelle rammer. Musik i fritids- og sociale sammenhænge. Mange unge og voksne bevarer en nær tilknytning til musikken som hobby og er aktive udøvere, selv om de ikke nødvendigvis har en professionel musikkarriere for øje eller inden for rækkevidde. For mange unge står musikken som et kærkomment break i lektielæsningen eller et godt alternativ til at hænge ud på gaderne, og den begejstring for musikken kan vi udnytte meget mere aktivt i forskellige sociale sammenhænge. Men det er naturligvis klart, at for de unge, såvel som for de voksne ikke-professionelle musikere, stiller det også krav om tilgængelige øvelokaler, der er til at betale. Det er i de senere år blevet et problem, at de store prisstigninger på boligmarkedet frister udlejere til at lave kældre og loftsrum om til dyre ejer- og erhvervslejligheder. Det går ud over århusianske musikere, som i udlejernes jagt på ekstra kvadratmeter og en gevinst på boligmarkedet bliver fordrevet fra deres øvelokaler. Ifølge øvelokaleforeningernes organisation, Rytmisk Musik Danmark, er hvert tredje øvelokale lukket i løbet af det sidste år. Øvelokaler er en grundlæggende forudsætning for at kunne udvikle og fastholde talenterne. Derfor er det også helt nødvendigt, at der sættes ind for at sikre flere øvelokaler og renovere de eksisterende, som mange steder er i en sørgelig forfatning. De regionale spillesteder – et ansvar for vækstlaget. Der findes i Århus et meget stort antal talenter inden for den rytmiske musik, og det skal vi naturligvis både være stolte af, men også udnytte og anerkende ved at give mulighederne for, at disse talenter kan udvikles i fremtiden. Det er herfra, vi skal rekruttere de virkelig store navne, og det er herfra, vi skal hente den bredde, der sørger for stadig udvikling af musiklivet og tilbuddene i byen. Det siger sig selv, at mulighederne for udfoldelse på spillestederne er en af de helt nødvendige forudsætninger for at kunne holde talentmassen i byen – eller i musiklivet overhovedet. Og i den forbindelse spiller de regionale spillesteder en nøglerolle. Det er her, man i første omgang skal satse for at få mulighed for at spotte nye talenter. Det er naturligvis ikke nogen nem eller let opgave, når man ved, hvor mange nye bands, der

basunen • juni 2005

29


Kommunalvalg den 15. november - hvilke visioner har politikerne for fremtidens musikliv i Århus?

står på spring for at få en chance, men det er ikke desto mindre væsentligt, at opgaven løftes i dette regi. Netop fordi de regionale spillesteder får støtte til at udvikle det lokale kulturliv, er de også forpligtet til at pleje den råmasse, hvorfra vi skal hente de talenter, som i de kommende år skal optræde på vores scener. Jeg synes, de regionale spillesteder gør et fint stykke arbejde, men der er stadig rum for forbedring. Og kun gennem en eksplicit satsning på det lokale vækstlag kan vi bevare den traditionelt store bredde, vi har haft – og stadig har – i det århusianske musikliv. Der mangler et regionalt jazz-spillested. Bent J har i mange år løftet en stor opgave, når det drejer sig om at sikre jazzen en platform i Århus. Men uanset hvor hyggeligt og stemningsfuldt det er nede i Nørre Allé, så er rammerne langt fra optimale. Derfor bør der arbejdes på at samle opbakning og midler til et egentligt regionalt jazz-spillested.

Musikskolerne udgør en hjørnesten i det århusianske musikliv – både de kommunale og private musikskoler er afgørende for, at børn og unge, som ønsker at spille på et instrument, synge eller på anden vis udtrykke sig gennem musik, kan tilegne sig nogle helt basale færdigheder. I SF mener vi at flere bør have adgang til disse skoler. Derfor ønsker vi et øget antal halve og hele fripladser til børn fra familier med begrænsede økonomiske ressourcer, samt et løft af det samlede antal pladser i Århus Musikskole – dette kræver dog, at kommunen løsnes fra det massive kvælertag, som regeringen med sit skattestop og den gældende aftale om væksten i de kommunale udgifter holder kommunen i.

– en socialistisk vinkel på musiklivet i Århus Af byrådskandidat for SF Danny Jensen

30

basunen • juni 2005

Som det fremgår af ovenstående, er et skifte i bystyret efter SF’s mening nødvendigt, for at der kan skabes de optimale rammer for musikken i Århus, og vi håber på opbakning fra de udøvende kunstnere i den kommende valgkamp – lad os sammen skabe et mere sprudlende dynamisk og progressivt Århus.

Mod til musikalsk sammenhæng Af Ann-Kathrine Karoff, Medlem af Århus Byråd, Konservative

Hvad skal vi med musikken?

For os socialister har kulturpolitikken altid været en hjertesag. At kunne udtrykke sig gennem musik betragter vi som et grundlæggende behov, og derfor mener vi i høj grad, det er en kommunal opgave, på linie med de øvrige kerneopgaver, at sikre, at musikken får de optimale vækstbetingelser i Århus. Men musik er også et sprog, som det tager tid at lære. Derfor er det afgørende, at der i Århus Kommune er tid og ressourcer til at begynde denne indlæring allerede i byens vuggestuer. Den byrådsperiode, som nu heldigvis snart er overstået, har desværre ikke været befordrende for at bringe musikken ind i børnenes liv. De massive nedskæringer på kommunens daginstitutioner har forårsaget, at dagligdagen sammen med børnene i tiltagende grad er blevet stresset, hvilket naturligvis har konsekvenser for de aktiviteter, som børnene deltager, i institutionerne. Standardpersonalenormeringerne er af de radikale og de andre borgerlige partier løbende blevet reduceret med ca. 2% siden 2003 i vuggestuerne og op til ca. 7% i fritidsordningerne Samlet betyder dette, at byens børn får en ringere begyndelse på deres musiske uddannelse, end det ellers havde været tilfældet. I SF vil vi have bedre normeringer i byens institutioner, således børnene kan få en optimal start på livet, men dette kræver et andet byrådsflertal efter næste valg.

i Århus i almindelighed og de udøvende kunstnere i særdeleshed.

De to musikkonservatorier er en gave til musiklivet i Århus – vækstlaget inden for både den klassiske og den rytmiske musik er imponerende, og dette skyldes i høj grad de førnævnte institutioner. Desværre får Århus, efter SF’s opfattelse, ikke det optimale udbytte af dette vækstlag. Inden for den klassiske musik fokuseres der i høj grad på symfoniorkestret, som årligt modtager ca. 20 mill. kr. netto i driftstilskud, hvilket, sammen med musikskolerne, udgør hovedstolen i den musikpolitiske prioritering i Århus. Sammenligner man dette med de under 6 millioner, som gives i støtte til den rytmiske musik (driftstilskud til de regionale spillesteder, øvelokaler og div. andre støtteordninger for rytmisk musik), virker den manglende balance åbenbar – den rytmiske musik trænger til et løft i Århus Kommune. Når det samtidigt er velkendt, at de regionale spillesteder ikke, som det ellers var tanken, er den ramme, hvori den rytmiske musiks vækstlag kan vokse og udvikle sig, må der nye boller på suppen. I SF ønsker vi, at der i højere grad skal gives honorarstøtte til de lokale rytmiske orkestre, når de spiller på vores lokale scener, således at de ikke tvinges til at rejse til København, hvis de vil optræde med deres egen musik. En sådan honorarstøtte kan efter SF’s mening være katalysator i udviklingen af den rytmiske musik i vor lokale undergrund, til glæde for kulturlivet

Musikken står højt på min politiske og personlige dagsorden. Musik har en stor plads i mit hjerte, og jeg er meget optaget af, at musikken i Århus også fremover sikres gode vilkår og rammer til glæde for borgerne. Vi har en lang og stolt tradition på musikområdet i Århus og har ved flere lejligheder haft førertrøjen på, når det handler om at sætte den musikalske dagsorden. Jeg tænker ikke mindst på min egen ungdom med rytmiske musiknavne som TV-2, Gnags, Lars Muhl og Thomas Helmig. Også på den klassiske musikscene har vi haft en fremtrædende rolle med bl.a. Århus Symfoniorkester og Den Jyske Opera. Siden hen er der sket meget på musikområdet i Århus og flere af de nævnte navne har vist slidstyrke og har stadig en fremtrædende placering i dansk musikliv og er med til at profilere Århus som musikby. Men vi kan ikke hvile på laurbærrene. Heldigvis er der et godt potentiale i byens musikliv. Musiknavne som Carpark North, Tina Dicow, festivaler og events som SPOT og Århus Festuge, byens rytmiske spillesteder, klassiske aktører som Børneopera, Århus Sinfonietta og Den Jyske Operas Kor, musikdramatik på Århus Teater og Granhøj Dans er alle sammen elementer, som i denne tid er med til stimulere musiklivet i Århus. Men udover den professionelle musikscene skal vi også tage hånd om musikformidling og undervisning - musik er med til at udvikle os som mennesker, hvad enten vi er udøvende eller lytter til musikken. Vi skal sikre alsidighed og adgang til musikalske oplevelser til alle. Målet er at skabe rimelige vilkår og at give mulighed og tilbud til alle om at beskæftige sig med musik. Noget jeg vil gerne arbejde for er at sikre en endnu større sammentømring af byens centrale aktører på musikområdet. Det være sig spillesteder, professionelle orkestre, kor og ensembler, amatørmusikken, organisationer, uddannelsesinstitutioner, skoleområdet, musikskolerne, musikdramatikken m.fl. så vi sikrer udnyttelsen af de fælles ressourcer og


synergi på feltet. Ikke mindst sikringen af en stærk fødekæde som tager et fælles ansvar på sig om at udbrede kendskabet og ejerskabet til musikken i Århus. Helt konkret kunne jeg godt tænke mig at vi lavede en åben konference for musiklivets aktører og byens politikere, hvor vi kigger nærmere på ”Musikkens Muligheder - i Århus” - hvad er den fælles vision og det fælles mål, hvilke muligheder har vi for at komme derhen, hvad kan/skal vi iværksætte for at visionen lykkes - hvad kan musikken selv berede vejen for - hvad skal der stilles på den politiske dagsorden.

Over for koncertvirksomhed har vi udsigt til et udvidet musikhus, som giver helt nye muligheder for større og alsidige opsætninger og sammenhæng mellem den professionelle musik og musikuddannelserne. Det bliver en spændende tid at følge, men der skal også stilles krav til den nye ramme som i det hele taget til musikvirksomheden i Århus. Som konservative stiller vi krav til den offentlige støtte til musikken. Der skal være krav om kunstnerisk og formidlingsmæssig kvalitet og bæredygtighed. Som udgangspunkt skal de aktører, der kan og viser, de kan klare sig selv i vid udstrækning gøre det uden støtte, mens vi gerne vil give en håndsrækning til aktører, der ikke har mulighed for at klare sig selv og som har ”mod til sammenhæng”, som vi siger i vores parti.

alt for ofte forlader talenterne byen før de slår igennem på landsplan. Og det er synd og skam! Men heldigvis kan vi vende strømmen og gøre Århus til et endnu bedre sted for talenterne, så vi kommer til at opleve flere succeser a la Nephews. Det er nemlig vigtigt.

Århus i den musikalske superliga Af Søren Højlund Carlsen Byrådskandidat for Det Radikale Venstre Tidligere trommeslager i forskellige århusianske rockbands.

Samtidig er jeg optaget af, at musik indtager i en helt central funktion som bærer af kulturelle værdier og normer. Vi har brug for mere fokus på de musiske kompetencer, som giver mulighed for at udtrykke sig på andre måder og kan supplere og være med til udvikle andre kompetencer - fx sociale kompetencer og evnen til at samarbejde. Derfor beklager jeg, at musikundervisningen i folkeskolen og som fag på lærerseminaret er et kraftigt underprioriteret område. Ligeledes tænker jeg også, at musikken og i de hele taget det kulturelle felt i højere grad bør bruges i forhold til at fremme integrationsindsatsen. Det er måske her, vi undertiden kan tale et fællessprog på tværs af kulturer og nationaliteter og i højere grad forstå hinanden. Musikundervisning er vitalt for musikmiljøet. Fx oplever vi for tiden en tendens til, at musikstjerner udklækkes i talentkonkurrencer på tv, men skal de være mere end en stjerne for en aften, er det i det virkelige liv, at de skal stå distancen. Jeg er helt klart af den holdning, at de bæredygtige talenter udklækkes i det traditionelle musikmiljø, hvad enten det foregår i undervisningen, i musikskolen, i et svedigt øvelokale eller på scenerne på byens spillesteder. Derfor skal vi støtte de mange især frivillige kræfter, som er med til bære miljøet oppe, ligesom vi skal værne om den formaliserede musikundervisning i musikskolen og på konservatorierne.

”Du er superliga.”, har det nu i over et år lydt fra Nephew. Det århusianske band har haft kæmpesucces, og har i skrivende stund passeret de magiske 100.000 solgte eksemplarer af deres fremragende album, ”USADSB”. At sådanne salgstal er lige til superligaen kan ingen vist være i tvivl om. Men desværre så har der været langt mellem de århusianske succeshistorier inden for rockmusikken i de senere år. I hvert fald de rigtige store succeser, som for eksempel Nephews. Det er synd for der er masser af talent inden for den århusianske rytmiske musik. For en tidligere trommeslager, som undertegnet virker det - set ude fra - som om, at Århus i øjeblikket rummer talent som aldrig før. En gang i mellem ser vi det dukke op i korte glimt på landsplan, men alt for sjældent er det, de helt store succeser i Nephews superligaklasse vi oplever. Væk fra Århus Det er nu ikke fordi, der ikke står århusianere bag nogen af vores tids store gennembrud på rockscenen og gode musikoplevelser på landsplan. Bandet eller kunstneren bor bare ikke længere i Århus. De bor i stedet i London, København eller en helt tredje by. Her finder de nemlig nogle muligheder og tilbud, som de åbenbart mangler i Århus. I de byer finder musikerne branchen og de folk, der skal til før et band kan række ud efter storsuccesen. Alt for ofte har vi oplevet den lidt bitre smag, det giver, når et Århusband først slå igennem, efter de er flyttet væk fra Århus. Nuvel, der er en gang imellem nogen, der trodser strømmen og bliver i byen, som for eksempel Carpark North, og tak for det! Men

Ikke kun for vores kulturelle selvfølelse og århusianske stolthed, men også for kommunens muligheder for at tiltrække nye talenter og kreative kræfter til byen. De kommer nemlig kun, hvis der er nogle fyrtårne, der viser vejen. Hvis et band kan se, at det kan lade sig gøre at få succes fra et øvelokale Århus, så kommer de til byen, bliver her og udvikler sig, og trækker dermed resten af det rytmiske miljø i en positiv retning, hvor byens musikmiljø hele tiden lever og ånder. Vigtigt vækstlag Det er vigtigt, at Århus har et kulturelt vækstlag, og dermed også et rytmisk vækstlag. En kommunes styrke - ikke kun kulturelt, men på alle områder – defineres af kommunens vækstlag inden for kultur. Vækst tiltrækker nemlig vækst - det er et faktum, derfor er det vigtigt, at vi har et godt vækstlag på alle kulturelle områder og dermed også det musikalske. Men for at pleje væksten skal planten vandes og plejes, og her spiller kommunen

og os politikere en ekstrem vigtig rolle. Vi har nemlig et stort ansvar for, at vores kulturelle vækstlag har det godt og er i live. Derfor skal vi hele tiden sørge for, at den rytmiske musik har de bedste rammer. Det betyder gode øvelokaler - og mange af dem. Det betyder støtte til byens spillesteder - kontant og moralsk - og det betyder et konstant fokus på, at Århus har de rette rammer til at være en god by for bands, musikere, pladeselskaber og spillesteder. For kun ved at have fokus på vigtigheden af et godt vækstlag, kan vi igen håbe på succeser som Nephews og på, at Århus i fremtiden bliver en endnu bedre by for den rytmiske musik.

basunen • juni 2005

31


Seniorklubben på Endelave Af Bjarne Brodtkorb - foto: Axel Boel Mandag morgen d. 1. august klokken 6:45 ringede vækkeuret. På dette tidspunkt plejer vi jo bare at vende os i sengen, men nej – det var bare med at komme ud af fjerene. Efter de sædvanlige morgenritualer og en enkelt kop kaffe til at vågne op på, gik vi ud til naboens ventende Opel Vectra, der holdt klar til afgang klokken 8:00 præcis. Så gik turen til Grønnegade, hvor mange allerede var mødt op, og en del var i gang med borddækning og kaffebrygning. Vi fik serveret et dejligt morgenmåltid med rundstykker og Gammel Dansk. Klokken

godt ni dyttede kromanden fra Låsby – Niels – for han holdt ikke alt for smart i Grønnegade. Vi skyndte os at få spist op og drukket ud, og så gik turen ned ad trapperne til den ventende bus. Med afgang klokken ca. 9:30 gik ruten ad motorvejen mod syd hen over den jyske højderyg. Stille og rolig kørte vi først til Horsens og derefter til Snaptun Havn. Klokken 11:00 sejlede vi så mod bestemmelsesstedet – Endelave – en ø ud for Horsens Fjord. Efter en times behagelig sejlads gik vi fra havnen godt sultne, tørstige og forventningsfulde mod Endelave Kro.

der heller ikke.

Her blev der indtaget en dejlig frokost med både lunt og koldt, øl og snaps manglede

Da den værste sult havde lagt sig, kom der gang i musikken. Efter Peter

Ravnsbo havde indledt underholdningen på harmonika, blev kroens ganske udmærkede pianino kørt i stilling. Værten bedyrede, at der aldrig var blevet spillet så meget og så forskelligt musik på pianinoet som den dag. Men der var også flest pianister blandt gæsterne. Efter kaffe og lagkage og pænt farvel og tak for et godt traktement til værten og hans personale, gik turen atter mod færgen. Vel ankommet til Snaptun, ventede Niels på at bringe os de sidste kilometer hjem til Århus. Alt i alt en god og dejlig dag som vi seniorer siger foreningen mange tak for. Vi håber, at både foreningen og vi seniorer kan fortsætte denne tradition mange år endnu.

Husk at seniorklubben afholder møde for alle efterlønnere og pensionister hver den første mandag i måneden fra kl. ca. 14:00 - 16:30. Der er altid kaffe med brød, øl og vand. Dog er mandagene i august og december henholdsvis udflugt og julefrokost, og her er ”påhæng” også velkomne. Skriv det evt. ind i kalenderen.

32

basunen • juni 2005


Brikker til musikkens historie Af Thorkild Dalsgaard I bogen, ”Brikker til Musikkens historie i Aarhus indtil ca. 1800” giver musikeren, musikpædagogen og musikhistorikeren Mogens Friis (Den mand har virkelig mange brikker at flytte med!) en grundig, omfattende og engageret fremstilling af musik og musikliv, som det udspillede og udviklede sig i Århus gennem middelalder, renæssance, barok og klassik indtil 1800-tallet, hvor ”de sidste af de gamle instrumenttyper forsvinder…nye som klarinetten vinder indpas…de privilegerede stadsmusikanter… afløses af et friere musikvæsen med musikdirektører, ligesom amatørmusikken blomstrer op”…. Med udgangspunkt i de første spor af byen Århus læser vi om de allertidligste musikinstrumenter, instrumenternes historie, kirkerne, orglerne, organisterne og orgelbyggerne, kirkemusikken, som i stor udstrækning byggede på medvirken af Katedralskolens lærere og elever. Inden for den verdslige musik spillede stadsmusikanterne en betydningsfuld rolle. Her møder vi blandt an-

det en musikalsk kapacitet med internationalt udsyn i stadsmusikanten Morten Ræhs (født i Horsens), som har efterladt sig originale kompositioner, som også med nutidige øren er høreværdige. Mogens Friis har selv været særdeles aktiv omkring ”nyopdagelsen” af Morten Ræhs’ værke, og har medvirket ved udgivelsen af hans fløjtesonater. (Indspillet på ”DaCapo” af Lars Ulrik Mortensen og Maria Bania). En tredje musikalsk ”tumleplads” udgøres af militærmusikken, trompeterer og tambourer. Det var fortrinsvis udenlandske, hvervede musikere, i modsætning til stadsmusikanterne, som var af dansk herkomst. Mogens Friis redegør for de anvendte nodematerialer, lige fra de allerældste noder til århusianske nodetryk, noder i biblioteker og til Grev Danneskiold-Samsøes omfattende nodesamling. Også instrumentmagerne og deres instrumenter beskrives udførligt i et særskilt kapitel. Mindre flatterende for musikerstanden (datidens!) er beskrivelsen af de mange uoverensstemmelser mellem musikerne: Hvem havde eneret (privilegier) på at spille for hvem og til hvilken pris. Udskriften fra datidens retsprotokoller giver et malende indtryk af stridighederne, som ofte kunne udarte i håndgemæng og værtshusslagsmål! (Det bringer mindelser

frem fra ”Musikerens” juridiske rubrik ”Til sagen!”). For en stund glemmes her musikkens positive, opbyggende egenskaber! ”Brikker til Musikkens historie i Århus” er i meget høj grad vidnesbyrd om forfatterens store fortrolighed med og indlevelse i de forskellige epokers instrumentarium og musikalske udtryk og af hans musikhistoriske engagement og grundighed. Læseren lades ikke i stikken med ”løse ender”. Men med en sammenfatning af så mange komprimerede oplysninger bliver læsningen naturligvis lidt tung. Måske kunne nogle af kapitlerne (f. eks. historien om Morten Ræhs) rumme stof til lettere tilgængelige bogudgivelser? Men bogen er også værdifuld som opslagsværk med udførligt register og noteapparat. Undertegnede kunne godt tænke sig, at der med bogen havde fulgt klingende dokumentation på CD – kantater af Grossmann, fløjtesonater af Ræhs m.v. (En ide at følge op for turistforeningen – eller Den Gamle By?) Endelig ville en præsentation af forfatteren med CV og billede være på sin plads. Men det kommer måske i næste oplag? ”Brikker til musikkens historie i Århus indtil ca. 1800” er udgivet af MUSA – foreningen for tidlig musik.

basunen • juni 2005

33


Farvel til John Olesen Vi har modtaget følgende mindeord fra Mads Jonshøj om John Olesen, som desværre døde i maj 2005. Mads Jonshøj var gennem mange år både nær ven og kollega med John Olesen, og Mads Jonshøj holdt følgende mindeord ved bisættelsen d. 13. maj i år:

- - - Min længst hedengangne mor sagde altid om min nære ven John: ”Hold dig til ham. Han er som sødmælk for dit sind.” Det var han. Han var som sødmælk for ALLE sind i sin nærhed. Den naturligste godhjertethed parret med logik langt ud over det sædvanlige var hans kendetegn og hans adelsmærke.

Han var renheden selv. Besynderligt nok, for han havde sit arbejde og sin gang i miljøer, hvor renheden som oftest er det første, der ryger: renheden, ærligheden, anstændigheden og ægtheden. - Siden kommer så - det er det normale - kadaverets forskellige svigt. Og så er der somme tider ikke meget tilbage. - For Johns vedkommende var det omvendt: kadaveret svigtede, men renheden bestod. Til det sidste.

I Paris opbevarer man dét, man vistnok kalder ”generalmeteren”. Det er en meterstok gjort af platin indesluttet i et lufttom rum. Platin er et stof, som ikke ændrer sig, ikke skrumper ind eller udvider sig uanset de omgivende forhold. Skulle man blive i tvivl om, hvorvidt en meter stadig er en meter i denne forstyrrende og foranderlige verden, kan man rejse til Paris og konstatere, at en meter er en meter – platinstokken lyver ikke. –Det er godt for mennesker at have bare én eller et par stykker blandt sine nære, der er som sådan en platinstang: en ufejlbarlig målestok for, hvad der er ret og sundt. Når man selv er i tvivl. Et sådant menneske var John - man behøvede ikke rejse til Paris. Man kunne ringe til John.

John var en Ålbækker, en dreng fra en fiskerby og fra et hjem, hvor redeligheden var et tilbud, som var til at få øje på. Og John havde blik og havde sind for denne kvalitet, indåndede den som luften fra havet. Og det var den bagage, han tog med sig ud i en verden, hvor alle muligheder for menneskeligt fordærv lå på spring. Men ”fordærv” i egentligste forstand prellede af på ham som vand på en gås. Troskyldig og åben og undrende forblev han. Livsomstændighederne skiftede og trak ham for en udvendig betragtning af og til ned. Men hans menneskelige substans bestod - næsten som ved et mirakel.

Har du brug for at kontakte afdelingen vedr. faglige spørgsmål, A-kasseproblemer, overenskomstsspørgsmål m.v., er du altid velkommen på kontoret. Musikformidlingen DMF bookdmf@danskmusik.com Tlf: 86 13 00 63 www.danskmusik.com

Afdelingens bestyrelse samt øvrige DMF-ansatte kan du kontakte på:

34

basunen • juni 2005

Kære piger: Louise og Katrine - I HAR IKKE MISTET JERES FAR. Han har skiftet adresse. Han bor ikke længere i stuen til højre. Han bor hø-je-RE. Hans adresse er indtil videre ukendt, men én ting er sikker: vi kommer til at bo sammen med ham igen, når engang Vorherre synes, vi alle skal have fælles adresse. Glæd jer over den gode, fine far, I har. Tal til ham, hvis I har lyst. Han skal nok høre det. Sådan har gud indrettet det. Det er derfor, Gud er Gud. Lad mig sluttelig citere gamle Wessel. Det kan John lide, er jeg sikker på: Man græder, for han er ej mer´. Man tænker, hvad han VAR … og LER!

Disse grundkvaliteter hos vores elskede John afspejlede sig i hans musik. Midt i sit tekniske mesterskab var dét, der fortryllede MEST hans spil ærligheden og redeligheden, følsomheden, der nøjagtig vidste, når risikoen for sentimentalitet var nær ved. Hans krumspring og falbelader på klaveret, lod aldring én i tvivl om at ”nu

Dansk Musiker Forbund - Århus afdeling Afdelingskontoret - aarhus@dmf.dk Tlf: 86 18 45 99 Fax: 86 13 07 78 Adresse: Grønnegade 93, 2, 8000 Århus C www.dmf.dk/aarhus

leger vi”. Substansen i hans musik var ligevægtig med substansen i ham selv. I hans eget sind.

Lars Kiehn - lk@dmf.dk Bjarne Gren - bjarne@grens.dk Esben Laursen - el@dmf.dk Kjartan Rud Møller - km@dmf.dk Mads Mazanti - maz@dmf.dk Molo Poulsen - molo@dmf.dk Axel Boel - musiker@axel-boel.dk Benjamin Graneberg - graneberg@gmail.com Erik Sletting - erik@sletting.dk Svend Kjeldsen - office@rootsmusicagency.com Mads Bærentzen - madsbaerentzen@bigfoot.com Thorkild Dalsgaard - thorkilddalsgaard@yahoo.dk Christian Dietrichsen - cdietrichsen@hotmail.com


basunen â&#x20AC;˘ juni 2005

35


36

basunen â&#x20AC;˘ juni 2005


Basunen 2005 nr. 3