Page 1

29. ürgang - juni 2016 • basunen

1


2

basunen • juni 2016 - 29. ürgang


Vestergade 19, 2. sal • 8000 Aarhus C • 86 18 45 99 • aarhus@dmf.dk • www.basunen.dk

Forside LISS Foto: www.mbn-foto.dk

De næste 4 år i DMF One Night - Fits All LISSSkattemøde Teateroverenskomstmøde Jazzfestival 2016 Fra Suzukilærer til kaos-pilot CD-udgivelser Siden sidst Per Chr. Frost I en skov en hytte lå Friends med Beach Boys Temaaften på Låsby Musikerdag 2016 Gearkassen Det Jydske UnderholdningsOrkester Christian Dietrichsen Fagottist Annemette Juul Pedersen Av. Øv. Æv. Markant sejr til Indra Citronhuset

04 05 06 08 09 10 14 16 18 21 22 24 24 25 26 28 30 32 34 35

06 18 26

UDGIVER Dansk Musiker Forbund Aarhus afdeling • Vestergade 19, 2.sal • 8000 Aarhus C • 86 18 45 99 • aarhus@dmf.dk • www.basunen.dk • REDAKTION Lars Kiehn (ansv.) • Bjarne Gren (grafisk produktion og web) • Martin Sørensen (annonce- og infografik • Lars Borup (korrektur) • TRYK CS Grafisk a/s • DEADLINE for artikler og annoncer til næste nummer er 10. sept. 2016. Folder med annoncepriser kan bestilles eller hentes på hjemmesiden • FORSIDE LISS.

29. årgang - juni 2016 • basunen

3


DMF - MIDTJYLLAND DMF-Aarhus

Lars Kiehn Vestergade 19, 2 - 8000 Aarhus C Tlf: 8618 4599 - Fax: 8613 0778 aarhus@dmf.dk

DMF-Randers

Vibeke Bonde Persson Dronningborg Boulevard 76 8930 Randers NØ Tlf. 2872 9527 vibekebondepersson@gmail.com

DMF-Silkeborg

Kim Schulz Jensen Holbergsgade 18 8600 Silkeborg Tlf: 2020 4646 kim.schulz@jensen.mail.dk

DMF-Djursland

Bo Jacobsen Emmelev Kærvej 3 - 8500 Grenå Tlf: 8638 7887 - Mobil: 2241 7701 beejaymusic@norddjursnet.dk

DMF-Herning

Jann Guldhammer Søndergade 19 B - 7480 Vildbjerg Tlf: 9721 2875 - Mobil: 2297 5449 formand@dmf-herning.dk

DMF-Holstebro

Henrik Højbjerg Petersen Gammel Struervej 36 7500 Holstebro Tlf: 9740 3355 - Mobil: 4019 3355 henrik@radioholstebro.dk

DMF-Viborg

Nils-Anker Margon Mobil: 2636 4361 Mail: namargon@gmail.com

Har du brug for at kontakte DMF vedr. faglige spørgsmål ! Har du spørgsmål om A-kasse, overenskomster, kontraktsforhold m.v. er du altid velkommen på DMF-regionskontoret i Vestergade. Du kan også kontakte os pr. telefon, fax eller email.

DMF Aarhus kontor har åbent: Mandag: 10 - 18 Tirsdag - fredag: 10 - 14

DMF-Regionskontor

Vestergade 19, 2 - 8000 Aarhus C Tlf: 8618 4599 - Fax: 8613 0778

4

basunen • juni 2016 - 29. årgang

De næste 4 år i DMF Af Lars Kiehn - formand DMF-Aarhus

Sidst i august skal hele det politiske lag i DMF endnu engang til forbundets kongres. Bestyrelserne og deres delegerede fra alle 27 lokalafdelinger. Igen er det LO-skolen i Helsingør, der danner ramme om kongressen, som er forbundets højeste myndighed i alle forbundets anliggender. Kongressen afholdes hver fjerde år, og det er bl.a. her, den kommende og de næste fire års forbundsformand/forbundskvinde skal vælges. Det er også kongressen, der vælger den kommende hovedbestyrelse, foruden man behandler indkomne forslag fra hovedbestyrelsen, lokalbestyrelserne og medlemmerne etc. etc. Der er en del indkomne forslag. Det vil være for meget at gå i detaljen med alle forslagene. Et af dem handler om at gøre det årlige tillidsmandsmøde i juni måned til et repræsentantskabsmøde med valg af to ungdomsmedlemmer til hovedbestyrelsen. Derved vil man udvide hovedbestyrelsen fra 13 til 15 personer. Repræsentantskabet skal samtidig fungere som mere rådgivende i forhold til hovedbestyrelsen end det erstattede tillidsmandsmøde har været det. Foruden man får mulighed for at hellige repræsentantskabsmøderne til specifikke temaer/spørgsmål og emner. Forslaget indeholder ligeså et ønske om, at forbundet fremefter skal have to næstformænd imod én i dag. Et andet forslag handler om, at det kun skal være muligt at sidde i tre perioder i træk som formand og hovedbestyrelsesmedlem. Et tredje forslag ønsker eller opfordrer til, at der indledes og gennemføres en fusion af DMF og DMpF. Et fjerde forslag ønsker, at medlemmer, der overgår til efterløn, skal kunne overføres til G-medlemskab og dermed nedsat kontingent. Der er to kandidater til formandsposten. Anders Laursen ønsker at genopstille en sidste periode. Erik Damgaard, der i dag er næstformand, ønsker at tage over som forbundets kommende

formand. Den situation har desværre skabt noget røre på bl.a. det politiske niveau. Erik Damgaard og hans støtter har været meget aktive på de sociale medier, hvor man har valgt at være hård og kritisk i sine udmeldinger om vores siddende formand Anders Laursen. Personligt synes jeg ikke om den stil, og det er der også mange andre der heller ikke gør. Anders har været forbundet en fremragende formand, og han har knoklet uegennyttigt for medlemmernes sag på alle niveauer og i døgndrift. Det kalder på noget respekt. Anders har været med til at modernisere vores forbund og har sammen med tidligere direktør Martin Arnoldsen været drivkraft i forbundets overgang fra at være en ren fagpolitisk organisation til også at være en service- og kulturorganisation. Men nu er vi igen et sted, hvor vi skal justere vores organisation i forhold til fremtidens arbejdsmarked og fremtidens medlemmer. Udviklingen og samfundsændringerne er inde i en fortløbende proces. Det er en svær proces at holde forbundet skarp og toptunet. For det kræver, at DMF på et eller andet niveau kan genopfinde sig selv igen og igen på en bæredygtig og konstruktiv måde. Økonomien er samtidig et parameter, som er altafgørende for aktivitetsniveauet også i fremtiden. Derfor skal aktivitet og økonomi nøje afstemmes. Udfordringerne i et fremtidens DMF er til at tage at føle på. Det bliver ikke nogen dans på roser at drive fremtidens forbund. Og det vil kræve en god organisation og en god formand at komme igennem udforingerne. Det vil også kræve en enighed og en fællesforståelse for retningen. For er der personlige konflikter og interne magtkampe i hovedbestyrelsen, så vil medlemmerne blive de sikre tabere, fordi energien i så fald lægges det forkerte sted. Enighed gør stærk, hed det i de gamle paroler fra 70’erne. Det er stadig sandt. Må derfor den bedste formandskandidat vinde formandsvalget i august i Helsingør. Må den bedst mulige hovedbestyrelse vælges. God sommer til jer alle.


ONE NIGHT FITS ALL Tekst og Foto, Lars Knudsen, DMF-Aarhus.

ONE NIGHT - FITS ALL er den nye jam scene i Aarhus. Byen har i forvejen gode jazz- og blues jams, og i supplement hertil vil vi gerne brede musikgenrerne endnu mere ud, mødes og jamme alt fra pop, rock, funk, reggae, soul osv. klassikere – nye som ældre numre. Så nye musikere og etablerede musikere kommer i dialog, og nye konstellationer og netværk opstår. Første torsdag i måneden inviterer DMF, Fatter Eskils husorkestret (Eddi Jarl (dr), Henrik Møller (b) og Jimmy Guldbæk (G) og kapelmester Kristian Fogh (Key) sammen med en gæstesolist byens musikere og musikelskere til en anderledes jamaften.

Den næste ONE NIGHT - FITS ALL aften bliver torsdag den 7. juli, hvor vi glæder os til at præsentere Christian Vium fra rockbandet Go Go Berlin som gæstesolist. Fatter Eskil holder sommerferie i august måned, men ONE NIGHT - FITS ALL er tilbage igen torsdag d. 1. september og derefter hver den første torsdag i måneden. Hold øje med www.dmf-aarhus.dk og Facebook (Fatter Eskil, DMF Aarhus & One Night Fits All) for repertoire og løbende info om ONE NIGHT – FITS ALL.

ONE NIGHT - FITS ALL starter med et kort sæt med aftenens gæstesolist og husorkesteret. Det primære repertoire er covernumre, men anden sæt starter altid med, at et sangskrivertalent præsenterer egne numre sammen med husorkesteret efter forudgående aftale med kapelmester Kristian Fogh. Kristian kan kontaktes på jam@fattereskil.dk. Det gjorde sangskriver Robert Snider til vores første jam aften i april, Svend Seegert i maj og Inge-Line Kuhr Brasen i juni måned. ”Det var fedt, som sangskriver, at få lov til at spille med et professionelt band i ryggen. Når man spiller med så dygtige håndværkere, er der pludselig mere overskud til at koncentrere sig om ens egen performance. Den aften på Fatter E. gav ideer til, hvordan mit band og jeg kan arbejde videre med nogle af mine sange”, sagde Robert Snider efterfølgende. ONE NIGHT - FITS ALL arrangementer i april, maj og juni har alle været fantastiske. Masser af musikere har været forbi og jamme, og stemningen har været forrygende. Det nye møder det afprøvede, den unge møder den etablerede, og alt kan ske. Gæstesolisterne har indtil videre været Trille Palsgaard og Mark Dixon, Sue Ballingall måtte desværre aflyse i maj måned.

29. årgang - juni 2016 • basunen

5


Af Lars Knudsen, DMF-Aarhus. Foto. www.mbn-foto.com

Fredag aften kl. 19.00 på SPOT festivalen. En halv time inden århusianske Liss går på scenen, står publikum i kø langt hen ad fortovet. Rygtet om det massive fremmøde er nået op i bandrummet, og guitarist Vilhelm Tiburtz Strange er lige nede på gaden for at se efter… jo, den er god nok. Interessen for Danmarks mest hypede band i øjeblikket er kæmpe stor. Halvanden uge forinden SPOT tog Basunen en snak med Vilhelm og resten af bandet - Tobias Laust Hansen (trommer), Villads Tyrrestrup (bas) og Søren Holm (vokal). ”Basunen, det har altid ligget ude på vores toilet”, lyder det fra Villads, og de andre nikker, da flere af dem kommer fra familier med musikere. Travlhed i udlandet ”Vi kom hjem fra Barcelona for et par dage siden, hvor vi var nede og indspille vores anden EP. I morgen fredag skal vi til England og lave en radio-live session og til Frankrig og spille på lørdag”, svarer Villads på spørgsmålet om, hvad bandet går og laver her op til SPOT. Historien om Liss er ikke så lang endnu. Men den er et eksempel på, at det for fire helt almindelige 20-21 årige gutter med instrumenter i hænderne og det fornødne talent, vilje og lidt tilfældigheder stadigvæk godt i disse tider kan lade sig gøre at score den store, udenlandske pladekontrakt. Fint besøg og earl grey Villads og Tobias fandt i 2014 et øvelokale på Søren Frichs Vej, men manglede nogen at spille med. Tobias og Vilhelm’s kærester introducerede dem for hinanden, Søren kom med på vokal, og de fire begyndte at lære hinanden at kende igennem musikken. De skrev nummeret

”Try” og lagde en demo af nummeret ud på Soundcloud. ”Vi lavede den sammen med vores ven William, der går under producernavnet Vera. Han sendte det til Nis Bysted, der har pladeselskabet Escho, som anbefalede det til Imran Ahmed fra det engelske pladeselskab XL Recordings (Radiohead, Adele, Prodigy, Beck, M.I.A. osv.). Pludselig stod de begge to nede i vores øvelokale. Vi var fucking nervøse og havde købt earl grey the”, griner de. Escho signede Liss i Danmark og XL Recordings i resten af verden. Plads til udvikling Den 19. marts 2015 spillede Liss det første job som support til Jungle på Train i Aarhus og sidenhen koncerter rundt omkring i Europa. Liss fortæller, at pladeselskabet giver bandet plads til at modnes live-mæssigt, og tid til at tage tingene i deres eget tempo. ”De arbejder meget målrettet med os og kommer med masser af sparring og ideer. Men de lader os samtidig helt selv bestemme, hvad vi vil, også musikalsk”. I sommer blev de alle fire færdige på gymnasiet og har siden fokuseret 100% på musikken. Medie eksponering Første udgivelse var EP’en ”Try”, produceret af Rodaidh McDonald (the xx, Savages, Jamie xx), som indeholder numrene

Søren Holm

6

basunen • juni 2016 - 29. årgang

Villads Tyrrestrup

Try og Always. Hypen blussede kraftigt op omkring Liss i Danmark og udlandet, da amerikanske Pharrell Williams i september 2015 spillede Try i sit radioprogram OTHERtone, hvor han bekendtgjorde, at Liss er det nye sort. Siden har det nærmest været umuligt at lukke op for radioen herhjemme uden at møde Liss’ tilbagelænede 80’er R&B inspirerede toner tilsat Søren’s meget karakteristiske vokal. Den 3. december tonede kvartetten for første gang frem på TV skærmen, da de lukkede DR live optagelserne fra GAFFA Awards 2015. Godt en måned senere i januar 2016 modtog Liss ”Årets håb” prisen, til Steppeulven – den danske kritikerpris. Sangskrivningen Slagbas, marimbalyd eller sopransax – Liss bekymrer sig ikke om at skulle finde deres plads lyd- eller stilmæssigt. Måske derfor lyder de som ingen andre bands i Danmark i øjeblikket og har deres egen unikke og meget internationale sound. ”Vi går efter ikke at have nogen kunstneriske grænser. At prøve så meget af som muligt. Ingen dogmer. Det handler udelukkende om at skrive den gode sang. Vi arbejder med at sætte akkorder og melodi sammen i øvelokalet på Søren Frichsvej. Når vi har noget, der er godt, så optager vi det på en iPhone og tager det med i studiet, hvor vi skriver det færdigt. Selv om numrene fær-


LISS Et rigtig godt udgangspunkt

diggøres i studiet og for eksempel får tilføjet elektroniske elementer, så er nerven fra øvelokalet i sangene stadig intakt”. Hvad betyder Liss? ”De fleste har nok for eksempel haft en gymnastiklærer der hed Lis. Så nogen sagde i sin tid til os, at det nok ikke var en god ide”, smiler Søren skævt. Ordet ”Liss” betyder ikke noget. Drengene fandt på det, syntes det lød godt, er let at huske og kan bruges også på engelsk. ”Videoen til nummeret Sorry lavede vi selv, imens vi var i sommerhus. Den er umiddelbar, autentisk og enkel og passer til udtrykket i musikken og til os. XL Recordings var helt cool med det low-fi udtryk”.

Tænk ikke for meget over tingene ”Man kan hurtig blive ’forstyrret’. Vi vil arbejde på at blive ved med at have det godt sammen, at fokusere på musikken, ikke lade os påvirke af, hvad andre folk mener om os”, siger Tobias. Og Søren tilføjer: ”Og så ikke tænke alt for meget over tingene, men samtidig sætte pris på de ting, der sker rundt omkring os”. Lighed og demokrati er udgangspunktet i bandet, hvor alle har noget at skulle have sagt. Villads: ”Når man har et virkelig godt udgangspunkt, så er det med at huske at bevare det. Der er ingen grund til at lave om på et rigtigt godt udgangspunkt”.

Vilhelm Tiburtz Strange

Aktuel med ny EP I maj måned er deres anden EP ”First” netop udkommet, indeholdende fire numre blandt andet hittet Sorry, der har fortsat sejrsgangen bl.a. som Ugens Uundgåelige på DR P3. ”Det var en fuldstændig overvældende modtagelse, vi fik”, fortalte bandet til undertegnede efter koncerten på SPOT, hvor anmelderne også efterfølgende var fremme med roser og enige i den positive hype omkring Liss. Henover sommeren venter der koncerter og festival jobs rundt om i landet bl.a. Roskilde Festival og SmukFest. Og så ligger planerne om debutalbummet også ude i horisonten og venter på de succesfulde unge DMF’ere.

Tobias Laust Hansen

29. årgang - juni 2016 • basunen

7


8

basunen • juni 2016 - 29. ürgang


29. ürgang - juni 2016 • basunen

9


MUSIK I SKOLEN

Fra Suzukilærer til kaos-pilot En snak med musiklærer Mads Bo Falk

Af Lars Kiehn. Foto Lars Knudsen.

En erfaren musiker har fundet sin glæde og sine udfordringer i undervisningen af 4. klasseeleverne på Katrinebjergskolen foruden den ekstra udfordring, det er at undervise syv diagnosticerede drengebørn i 11 års alderen i violinspil. Undervisningen er en del af musikskolens indtog i folkeskolen og et blændende fint eksempel på, at musik kan noget særligt. Mads Bo Falk er uddannet violinist med diplomeksamen fra Det Jyske Musikkonservatorium. Han har siden 1998 undervist på forskellige musikskoler. Selve den pædagogiske uddannelse fik han først, da han uddannede sig til Suzuki-pædagog. Denne uddannelse klædte ham samtidig på til at undervise elever på hold. Baggrund Hvorfor Suzuki uddannelse – og hvorfor folkeskolen? Suzuki-uddannelse er en enestående pædagogisk uddannelse. Med uddannelsen Mads Bo Falk lærer man bl.a. at undervise i grupper… Jeg har været Suzuki-lærer i 13 år efterhånden. Sammen med folkeskolereformen kom folkeskolen som en mulighed for mig. Jeg har været lidt under pres nogle år fra min musikskoleleder. Han ville, at jeg prøvede at gøre noget i det regi. Men sjovt nok har jeg altid haft det sådan, at jeg under ingen omstændigheder skulle undervise i en folkeskole. Men efter Aarhus

10

basunen • juni 2016 - 29. årgang

Musikskole havde besøg af den irske Suzuki-violin-lærer Dorothy Canaghan, blev jeg interesseret.

Dorothy Canaghan kan noget særligt? Ja meget. Hun holdt et foredrag og delagtiggjorde os i sine tanker om musikundervisning i klasserum, Hun kalder konceptet Suzuki In the Classroom. Foruden foredraget gav hun en demo-lektion til en helt forudsætningsløs skoleklasse. Det inspirerede mig. Jeg fandt ud af, at det sagtens kunne lade sig gøre at undervise hold, bare man havde de rette værktøjer.

Struktur er nøgleordet i holdundervisning? Ja… Det pædagogiske er ikke vanskeligt. Det er ikke svært at lære nogen at spille violin. Har man lidt uddannelse i det, er det heller ikke umuligt at lære nogen at spille violin i gruppe. Det svære er strukturen omkring undervisningen. Det var det, Dorothy var så skarp på. Så var du inspireret til at prøve kræfter i folkeskolen? Jeg og min kollega fløjtenisten Bjørg Lindvang startede i 4. klasserne på Katrinebjergskolen. Undervisningen er delt i to. Den ene halvdel af en klasse får fløjteundervisning, og den anden halvdel får violinundervisning fra sommerferien frem til juleferien. Derefter bytter eleverne instrument frem til sommerferien. Revolutionerende undervisning Undervisning blev udvidet og blev en succes?


Specialklasse Sammen med 4. klasserne har Mads Bo nu også fået en specialklasse på Katrinebjergskolen. En klasse med diagnosticerede børn, som han skal give et års undervisning.

De elever, der har fået blod på tanden, kan derefter melde sig til videregående undervisning i det instrument, de er tændt på. Det revolutionerende i det er, at vi har fået lov at undervise disse hold i skoletiden. Så ud over den obligatoriske musikundervisning hvor de spiller violin og fløjte, får de også lov til at gå over og spille på et musikskolehold med andre af deres klassekammerater. I stedet for ”Understøttende Undervisning”, som det hedder, kan de vælge at spille. Det første halvår meldte ca. halvdelen af eleverne sig til undervisning i musikskoleregi. Det er jo ret vildt, idet vi her har med børn at gøre, der sikkert aldrig var kommet til at spille noget instrument, hvis det ikke var fordi, de var tvangsindlagt til det i deres skoletid.

Har det ikke været på grænsen til, at det projekt strakte sig uden for musikskoleregi, da det er så specielt og kræver nogle specielle værktøjer, som ikke alle musikskolelærer vil kunne levere? Det har du nok ret i. Men jeg synes, det er skønt at give de børn noget undervisning. Det er jo børn, der er droppet ud af flere skoler og nærmest opgivet, fordi de ikke kunne finde ud af at være i skolen. Et bevis på at undervisningen har værdi, fik vi for kort tid siden. Børnene blev i et spørgeskema spurgt, hvad de syntes om musikundervisningen. Det var helt tydeligt, at de var glade for den.

Du har nu fået en speciel klasse, som du underviser? Ja. Lederen af specialklasseafdelingen på skolen mente, at den rammesætning og struktur, som er i de timer, jeg laver, muligvis kunne være rigtig god for de her specielle børn med specielle behov. Det er børn, der typisk er diagnosticeret. Samtidig havde de mulighed for at få noget musikundervisning, der jo . Det er ikke svært at lære nogen at spille violin. normalt er Har man lidt uddannelse i det, er det heller ikke lukket land, umuligt at lære nogen at spille violin i gruppe. Det da det ofte svære er strukturen omkring undervisningen. går op i hat og briller. Det eksperiment sagde jeg ja til og Øver de hjemme de her børn? har haft et fint forløb med en specialNej det gør de ikke. De får ikke violiklasse siden sommerferien. Det har nen med hjem eller lektier for i mine været meget spændende. timer. Men de får undervisning i et år.

Instrumenter i julegave Nu fik eleverne i hobetal violiner i julegave det år. Det var børnene, der plagede forældre om at få en violin og undervisning og ikke omvendt. Med projektet vender ambitionerne omvendt. Børnene bliver tændte, fordi de møder musikken, når de er friske, og samtidig lærer de det sammen med kammeraterne. Det er der flot perspektiv i. Men uden en visionær, samarbejdsvillig og interesseret leder ville det aldrig være lykkedes at komme dertil. For det er med til at give en bane at spille på.

29. årgang - juni 2016 • basunen

11

>


En snak med musiklærer

Mads Bo Falk

Det er i sig selv guld værd. Foruden de faktisk har oplevelsen af, at noget undervisning i folkeskolen fungerer for dem. Fordi de kan samle sig om det her. Jeg kan tilføje, at det gør den så heller ikke altid. Jeg har oplevet at skulle tørre blod op fra gulvet, fordi et par stykker flippede ud og kom op at toppes. Men så er der andre timer, hvor de her knægte på 10 – 11 år står som en række englebasser og spiller. Det giver mening for mig. Er det Suzuki undervisning du bruger her? Nej det er det ikke - men det er det jo så alligevel. Suzuki undervisning har forskellige karakteristika, som jeg dog afviger fra. Suzuki undervisning er bygget meget omkring trekløveret læreren, eleven og forældrene. Her har vi en gruppe, der ikke øver sig hjemme. De har ikke en reference CD, de skal høre derhjemme hver dag. De lærer en lille smule noder (det gør man ikke i Suzuki undervisningen). Men selve de pædagogiske værktøjer, hvor jeg formidler en kundskab, har jeg lært på Suzuki uddannelsen. Hvor man hele tiden går fra noget kendt til noget ukendt og aldrig starter i noget ukendt. Altid bygge bro fra dér vi er og til dér, hvor vi skal hen. Gruppedynamik, hvor man bruger gruppen som en ressource, har jeg lært igennem Suzuki uddannelsen, Eleverne inddrages og deles op. De kan undervise hinanden, og der kan laves konkurrencer mellem eleverne etc. etc.

12

basunen • juni 2016 - 29. årgang

Screening af talenter Der er rigtigt mange børn, der får tilbud om undervisning, derved bliver skolen screenet for talent. Der er 10.000 vis af børn i det her land, der går rundt med et talent for at udøve musik. De går som de fleste til idræt eller noget andet. Når et barn tager en violin på skulderen, er det ikke normalt at opdage talentet straks. Det åbenbarer sig over et halvt års tid. Der bliver det klart, hvem der forstår konceptet og er klanglig bevidst og fokuseret. Hvordan underviser du? Jeg bruger backingtrack i al min undervisning i specialklassen. Eleverne spiller altid med musik fra en CD. Musik hvor violinens 4 løse strenge stemmer til. Det giver tonerne GDAE, og de toner kan man komme langt med. Senere begynder de at bevæge fingrene på gribebrættet, og så har vi et stort repertoire, vi kan spille til. Musik og numre hvor det går stille og roligt på violinen, men hvor der sker alt muligt på cd’en. Derved lyder det godt hele tiden. Det swinger, og der er fed musik i lokalet. Jeg kalder det det rullende fortov. Eleverne kan bare stige på, og kan man ikke lige finde ud af det, så kan man hoppe af. Musikken på CD’en fortsætter. Det stopper ikke det rullende fortov, det kører videre. Børnene kan så hoppe af og hoppe på når som helst. Musikken lyder godt hele tiden.

Det rullende fortov er afgørende? Det med playback er afgørende. Undervisningen vil ikke virke uden musikken. For så lyder det ikke godt nok. Nu lyder det fint, og de spiller med. Lyder det ikke godt, skruer jeg bare op – så overdøver jeg dem. For det er ikke interessant, når det lyder frygteligt. De unge elever skal fokusere og have en musikalsk oplevelse. Det er det, der er interessant. Det bliver bedre hen ad vejen, for vi arbejder med klang, teknik og kropsholdning. Efter et par måneder klinger det faktisk ret godt. En drøm – et håb Mads Bo Falk vil gerne undervise hele klassen i violin på én gang. Men det vil skolelederen ikke være med til. Han synes stadig, det er godt med klassedeling og de to forskellige instrumenter. Ud fra en musikpædagogisk nysgerrighed ville det været godt at kunne have eksperimenteret med det. For hvordan ville det være at undervise 26 børn på en gang i violin? Han blev opfordret til det af Dorothy Canaghan. Mads Bo forklarer endvidere: Jeg vil også gerne prøve det af samfundsmæssige årsager. For den undervisning, vi giver nu, er ret ressourcekrævende. Der er to musiklærere plus en SFO-pædagog på en klasse. Det er dyrt. Det generer mig faktisk, det er så dyrt, for det gør det sværere at sælge projektet bredere. Så hvis man kunne udvikle en undervisningspakke for 26 elever, så kunne man nemmere sælge den.


GATEWAY I AARHUS Mette Ellebye-Larsen fra DMF’s egen musikdistribution Gateway Music vil i 2016 fortsat være at træffe regelmæssigt i Aarhus afdelingen.

FINK REVISION & RÅDGIVNING www.finkrevision.dk Gør det du er bedst til og lad mig gøre resten. Jeg har specialiseret mig i skatteregler og regnskab for musikere.

Fink Revision Borggade 1, 2.th 8000 Aarhus C tlf.: 61 60 62 67 info@finkrevision.dk

Skal du have hjælp til selvangivelsen så ring for en uforpligtende samtale. Mvh Uffe Fink Isaksen

Går du/I med planer om at udgive på eget label, eller ønsker du / I blot at afdække udgivelsesmulighederne i det hele taget, så kom og få en snak med Mette Ellebye-Larsen.

Kontakt Mette på tlf. 35 24 02 18 for en aftale.

www.gateway.dmf.dk Rabat på formstøbte høreværn Husk, at du som medlem af DMF får 15% rabat på formstøbte høreværn og in-ears hos Audiovox. Audiovox har fire butikker i København, men ingen fysisk butik/showroom her i Jylland. Men de har en konsulent herovre, som du kan ringe til og aftale tid for at få lavet et aftryk. Han hedder Keld Navntoft - tlf. 31410533 kna@audiovox.dk og kan træffes efter aftale på DMF Aarhus kontoret.

Se også mere på www.audiovox.dk.

29. årgang - juni 2016 • basunen

13


MUSIK UDGIVELSER SPRITNYE UDGIVELSER FRA DEN DANSKE MUSIKSCENE Kris Herman: Tættere Sammen Kris Herman har udgivet sin første dansksprogede musik. ”Tættere Sammen” er fem gedigne popsange om at turde at stå sammen i en tid, hvor fællesskabet nogle gange gisper lidt efter vejret. Udgivelsen byder på vedkommende tekster om venskab og kærlighed, om at lykkedes og blive set og om at brænde igennem og ikke brænde ud. EP’en præsenterer en kunstner, der igennem mere end 500 koncerter i løbet af de seneste år, har fokuseret sit udtryk til et punkt, hvor han nu føler, at han både musikalsk og menneskeligt fremstår fuldstændig klar i spyttet og ukompliceret. Kris Herman har to albumudgivelser bag sig og har med tiden skabt relationer til et stort følge af fans over hele landet med mere end 11.000 fans på Facebook. I forlængelse af EP-udgivelsen besøger Kris Herman 11 af landets største spillesteder og spiller ikke mindre end to koncerter hvert sted. Mere info: www.krisherman.dk Tales Of Murder And Dust: The Flow In Between Det har taget det psykedeliske rock band Tales Of Murder And Dust fra Aarhus cirka tre år at færdiggøre deres andet album. Siden starten i 2007 har de udgivet to EP’er og debuten ”Hallucination Of Beauty” i 2012. ”The Flow In Between” har en lidt tungere lyd end tidligere, men post punken og referencerne bl.a. til de amerikanske støjrockere Swans er stadig intakte. Udlandet er ved at få øjnene op for bandet, der i 2015

14

basunen • juni 2016 - 29. årgang

turnerede i Tyskland, Italien, Frankrig, Østrig Schweiz og Polen. Til sommer står den foreløbig på seks koncerter i USA. Albummet er udgivet af det toneangivende Fuzz Club Records. Mere info: www.talesofmurderanddust.net Postyr: Paper Tiger Elektronik med acapella oveni. Postyr består af fire stemmer og en computer. Deres tredje album, ”Paper Tiger”, er udkommet internationalt på Iceberg Records A/S. Albummet er udvalgt som ”Pick of The Year” af RARB – Recording A Cappella Review Board og nu belønnet med prisen som Årets Europæiske Album ved CARA-Awards 2016, der fandt sted i Boston d. 9/4 2016. Historien bag albumtitlen tager udgangspunkt i et gammelt kinesisk sagn om en skræmmende tiger, der ved nærmere eftersyn viser sig at være ganske harmløs og kun lavet af papir, så let og skrøbelig at den ved et enkelt vindpust kan flyve væk. Dette tema bredes ud på pladens andre numre, der på hver sin måde beskriver en frygt, en flugt, en kamp, en stilstand og en længsel mod noget andet formidlet af fem nøgne stemmer, der bliver vredet mere eller mindre rundt i computerens bits og bytes. Medvirkende: Tine Fris, Line Groth, Anders Hornshøj Laugesen, Kristoffer Fynbo Thorning. Mere info: www. postyrproject.com Tue Track vz Powersolo: The Unreal Zound Powersolo har bedt produceren Tue Track, der også er en tredje del af Malk De Koijn, om at massakrere deres album Real Sound fra 2014. Et kreativt benspænd med dogmet at der

udelukkende måtte klippes og samples. Det er der kommet – ikke et remix – men det helt nye electro hip hop album The Unreal Zound ud af. Pladeselskabet Crunchy Frog betegner undfangelsen af det umage samarbejde som ”en bastard” og ”et dobbeltægget musikalsk sværd, der skærer igennem alle konventioner”. Mere info: www.powersolo.dk Hank Robot & The Ethnics: Elvis Jello-Mojo Kim Kix fra Powersolo er også aktiv under alteregoet Hank Robot. Sammen med backinggruppen The Ethnics bestående af Anders Birkekær fra Drön og Per Silkjær fra Fossils har han indspillet 12 numre på en weekend. Det forlyder, at Kix blev overrumplet af en snigende deadline og skrev alle albummets 12 numre i ugen op til indspilningsweekenden. Resultatet er blevet en skønsom blanding af punk, rockabilly, country og vanlig Kix-cool, som det tyske selskab Moody Monkey Records har gjort tilgængeligt på vinyl og elektronisk. Medvirkende: Kim Kix, Anders Birkekær, Per Silkjær. Mere info: www.facebook.com/robothank Kristina Holgersen: To Slags Mørke Kristina Holgersen er aktuel med en udgivelse, som er blevet til og skabt ud fra uddrag af den prisbelønnede danske forfatter Helle Helles værker. To Slags


Mørke er således ikke et regulært popalbum som Holgersens forrige tre soloudgivelser, men derimod en bogudgivelse med 11 tekster ledsaget af sange. Bogen er forsynet med QR scanningskoder, som giver elektronisk adgang til den digitale udgave af albummet. Musikken er produceret af musiker og producer Mikkel Damgaard, der blandt andet er kendt for sit samarbejde med Love shop. Mere info: www.kristinaholgersen.com Dance With Dirt: Marathon De vandt DR’s eftertragtede talentkonkurrence Karrierekanonen 2012, debuterede med albummet We Are Dance With Dirt og har for nylig udgivet 11 numre, der tilsammen udgør deres andet fuldlængde album, Marathon. Genremæssigt er musikken stadigvæk guitarbaseret og melodisk poprock. Men fra den højspændte testosteronudladning på debutpladen har bandet denne gang ændret kursen og med en mere rolig fremfærd bevæget sig over i den radiovenlige afdeling, hvor bands som Stereophonics og Kings Of Leon befinder sig. Medvirkende: Kristoffer Veirum, Magnus Jacobsen, Jonathan Lyby, Mikkel Frej Eriksen. Mere info: www.facebook.com/dancewithdirt Julie Kjær 3: Dobbeltgænger Musikken er enten vild eller subtil, intens eller minimalistisk. Lyd og rytme er altsaxofonist Julie Kjærs hovedfokus, hele tiden innovativ overrasker hun ofte selv dem, der er vant til nye ideer og indgangsvinkler. Hendes kompositioner og teknik danner grundlag for udviklingen af en

ny ekstraordinær indgangsvinkel til improvisation; en blanding af klassiske jazzelementer med en ny sound. Kjær har spillet med Django Bates i hans band StoRMChaser, hun er medlem af Paal NilssenLove’s Large Unit og London Improvisers Orchestra. På samme tid leder og co-leder hun projekter med danske og britiske musikere som Pierette Ensemble og Musson/Kjær/Marshall og associerer sig med anmelderroste musikere som Mark Sanders, Dave Douglas, John Russel, Dave Liebman, Louis Moholo-Moholo og Steve Beresford. Medvirkende: Julie Kjær, John Edwards, Steve Noble. Mere info: www.kjaer3.org Esben Langkniv: I disse tider På Esben Langknivs aktuelle album, ”I disse tider”, vender han tilbage til sit udgangspunkt som vise- og folkesanger. Som titlen antyder, ser han nutiden lige i øjnene og kommenterer på en jævn og folkelig måde på både finanskrise, religiøst vanvid og overdreven angst for det anderledes. Musikken er indspillet over en lang periode, med skiftende musikere som bl.a. Henrik Skriver, Louise Vangsgaard, Emir Bosnjak, Klaus Thrane og Tom Bilde. Fire af sangene er indspillet i Berlin sammen med den tyske bluegrass trio The Vagabonds. Det har alt sammen resulteret i en velspillet, varieret og levende cd, som både indfanger Esben Langknivs varme smil, hans evne til at fortælle spændende historier og hans evner

som sangskriver med det danske sprog i centrum. Medvirkende: Esben Langkniv, Henrik Skriver, Louise Vangsgaard, Emir Bosnjak, Klaus Thrane, Tom Bilde og The Vagabonds. Mere info: www.langkniv.dk Telestjernen: Folkeskoletider Rasmus Johansen alias Telestjernen kigger på sit nye album,folkets skole dybt i øjnene. Dér hvor vi fra barnsben lærer de sociale spilleregler, møder inspiration og desillusion, og hvor nogle som voksne vender tilbage i en autoritær rolle. Både Allan Olsen og Dorthe Gerlach (Hush) lægger vejen forbi albummet, som Rasmus fik ideen til midt under den stormomsuste vedtagelse af reform og arbejdstidsregler for skolerne. Han var selv lærer og træt af at se sjælen i folkeskolen udmattet og i fare for at blæse væk. Så han skrev en bunke sange, der giver en udskældt institution en krop og en sjæl. De 16 sange er fortællinger om livet som elev og lærer. Det er en poetisk, musikalsk fortælling med anerkendende nik til Bob Dylan og Søren Krag Jacobsen, Niels Hausgaard og Nick Cave, Hans Scherfig og Jolly Cola. Medvirkende: Rasmus Johansen, Dorthe Gerlach, Allan Olsen, Nikolaj Heyman, Kasper Vegeberg, Peter Dombernowsky. Mere info: www.telestjernen.dk

29. årgang - juni 2016 • basunen

15


SIDEN SIDST NYHEDER • OMTALER • ANMELDELSER • BØGER

Verdens første musiktjeneste med original musik i stems Aarhus Iværksættervirksomheden, Reeltrak, udbyder som den første musiktjeneste i verden salg af original musik i individuelle spor. Det vil sige muligheden for at man kan erhverve sig musiknumre som såkaldte stems, hvor sang og instrumenter ligger isoleret i spor hver for sig. Meningen er, at f.eks. musikere, DJ’s, musiklærere, filmbranchen osv. kan bruge stems’ne kreativt og arbejde videre med dem på nye måder. Priserne ligger på ca. 79 kr. for et nummer i høj kvalitet og ca. 19 kr. for en mp3 version. Navne som Duné, Anders Blichfeldt, Per Vers og Mek Pek er allerede at finde i webshoppen på Reeltrak.com. Bruges musikken kommercielt kræves naturligvis tilladelse fra rettighedshavende pladeselskab. Ny struktur for tilskud til amatørmusik i Danmark Tidligere har en del af tilskudsordningerne til amatørmusik været udlagt til DAM Dansk Amatørmusik. Men nu har Statens Kunstfond besluttet at samle alle midler og uddele herfra. Ambitionen er at gøre det nemmere for ansøgerne. Den fremtidige støtte til amatørmusikken vil være rettet mod aktiviteter samt den professionelle administration, der knytter sig til at gennemføre disse aktiviteter. Beslutningen forventes at give mere gennemskuelighed i tilskudsuddelingen, og Statens Kunstfond regner derfor med i de kommende år at få et solidt grundlag for at videreudvikle støttestrukturen på amatørmusikområdet yderligere. Alle landsdækkende organisationer og foreninger samt arrangører af landsdækkende aktiviteter på amatørmusikområdet vil kunne søge puljen. Puljen får ansøgningsfrist én gang årligt, første gang den 15. august 2016, hvor der kan søges om tilskud til aktiviteter i 2017. Livslang hædersydelse til Steffen Brandt Mangeårigt DMF-medlem, Steffen Brandt har modtaget Statens Kunstfonds hædersydelse. I begrundelsen lyder det fra Statens Kunstfond blandt andet: ”At Steffen Brandt synes at være drevet af en konstant ambition om at genopfinde sig selv samtidig med, at man som lytter aldrig er i tvivl om det særligt brandtske - det

16

basunen • juni 2016 - 29. årgang

Aarhus Jazz Orchestra spydige, sarkastiske, kærligt kritiske og altid rammende hverdagssprog, hvormed han har formået at definere den danske folkesjæl nu igennem snart fire årtier. Her er teksten fuldstændig central og uadskillelig fra musikken. Når sætninger og ord som: bag duggede ruder, rigtige mænd eller småt brændbart dukker op, henledes tankerne på Brandt og bliver et vidnesbyrd om den påvirkningskraft, en popsang eller poptekst har på os, når den kunstneriske kvalitet er allerbedst”. Århusianer bag major label verdenssatsning Warner Bros. Records USA satser stort på fem ukendte amerikanske piger på 11 og 12 år. De udgør tilsammen pigebandet L2M, som medvirker i den nye Lego Friends film ”Girlz 4 Life”. Det er den århusianske idémager og filmmand Mads Munk, som har sikret L2M en pladekontrakt på et to-cifret millionbeløb. Han har teamet op med Tim Byrne, der blandt andet var med til at sammensætte den engelske verdenssucces One Direction. Kæmpekontrakten med Warner Bros. i USA er pladeselskabets største økonomiske satsning på verdensplan i 2015. Et album med 11 sange er indspillet med nogle af tidens førende producere, hvor debutsinglen er produceret i Los Angeles af danske Soulshock. Mon ikke der om få måneder vil hænge billeder af det unge pigeband på pigeværelser over hele verden.

Randers får regionalt spillested 19 danske rytmiske spillesteder kan de kommende fire år smykke sig med titlen som regionalt spillested. Det er resultatet af den ansøgningsrunde, som blev sat i gang for snart et år siden. 27 spillesteder i 21 kommuner har ansøgt om at blive regionalt spillested i perioden 2017-2020, og konkurrencen om at blive udpeget har været hård. Foruden Fonden Voxhall/Atlas, Train og Radar i Aarhus er endnu et spillested i den midtjyske region blevet føjet til. ”Turbinen i Randers vil som regionalt spillested bidrage med gode netværk i dansk og internationalt musikliv og en stor indsigt og erfaring med formidling af danske vækstlag og smalle musikgenrer”, forlød det blandt andet i begrundelsen fra Statens Kunstfond. Ny festival i Festugen Inversus Festival er en ny århusiansk festival, som afvikles på Godsbanen den 26. august til og med den 4. september 2016 – henover de dage hvor der er Aarhus Festuge. Inversus er en paraplyfestival, som aktiverer hele Godsbanen. Både den selvejende institution og institut for X og alle de aktører, der befinder sig på og omkring området. Den vil i dagstimerne primært henvende sig til skoler, institutioner og organisationer. I aftentimerne primært til og musik- og kulturinteresserede. Der vil være 11 forskellige scener, hvor publikum


bl.a. kan opleve koncerter, comedy, teater, fester, foredrag of workshops, alt imens områderne mellem scenerne summer af liv fra et stort madmarked, forskellige kunstudstillinger og andre aktiviteter. Rekordår for Aarhus Jazz Orchestra Årsrapporten for 2015 viser rekordår for Aarhus Jazz Orchestra. Med en publikumsfremgang på over 40% og stigende indtægter kan Aarhus Jazz Orchestra for 2015 præsenterer de bedste resultater nogensinde. Mens Kulturhovedstad Aarhus 2017 rykker tættere og tættere på, er Aarhus Jazz Orchestra allerede i højt gear, og musikken spiller. Orkestret præsterede de absolut bedste resultater i dets snart 40-årige levetid. Årsrapporten for 2015 viser en publikumsrekord på mere end 50.000 tilhørere – 15.000 flere end i 2014 – og en markant stigning i aktivitetsniveau. Den Aarhus-baserede kulturinstitution formår mere end nogensinde før at levere varierede og nytænkende musikoplevelser i absolut topkvalitet. Årets æreshåndværker - Thomas Helmig Torsdag den 28. april blev årets æreshåndværker kåret og hyldet på Aarhus Rådhus, af Aarhus Håndværkerforening og Dansk Industri Østjylland. Hans Kongelige Højhed Prins Joakim overrakte prisen, og medlem af medaljefonden Niels Chr. Christensen begrundede udnævnelsen: ”Prisen går ikke nødvendigvis til en håndværker i traditionel forstand. Den går til en person, der udfører sit arbejde med så høj kvalitet, at det også er kendt ud over området her. Thomas Helmig arbejder i en branche præget af hård konkurrence og konstant udvikling. Men han er den musiker, der har modtaget flest priser ved Danish Music Awards. Han har skrevet utallige hits og solgt 1,5 millioner albums. Så det er med stolthed, vi hylder dig og din musik som årets æreshåndværker 2016”.

Formand for SpilDansk, Peter Thorup overrække prisen som Spil Dansk Kommune 2015 til formand for kulturudvalget i Herning kommune, Johs Poulsen. De flankeres af de tre talenter, som optrådte live ved fredagens prisoverrækkelse, Julius Stenberdt, Peter Karstoft Hansen samt Lizette Schouw. - Foto Jann Guldhammer - formand i Herning. Herning kommune hædret som Spil Dansk kommune Fredag den 18. marts var der stort ståhej på Herning Bibliotek, da der blev budt på gratis kage og fint besøg fra Spil Dansk. Anledningen var, at Herning Kommune har gjort sig fortjent til titlen som Spil Dansk Kommune. Formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Herning Kommune, Johs. Poulsen, lagde i sin tale især vægt på, at Herning Kommune er begunstiget af unikke kulturinstitutioner og foreninger, der arrangerer en mangfoldighed af musikoplevelser i løbet af året. Under Spil Dansk ugen går det op i en højere enhed. Her bliver spillet sunget i overalt. Udvalgsformanden understregede, at den udgift, som kommunen betaler for at være med i Spil Dansk, er uvurderlig. Han kunne også fortælle, at kommunen allerede er gået med i projektet Spil Dansk 2016, hvor man har købt den store kommunepakke.

Direktøren for Spil Dansk, Ricco Victor, fremhævede i sin tale til prismodtageren, at viljen og evnen til at gøre sig ekstra umage i det lokale musikliv betyder, at Herning Kommune fuldt ud fortjener at få prisen som Årets Spil Dansk Kommune 2015. Herning Kommunes indsats for musikken og musiklivet bør også være til stor inspiration for koncertarrangører over hele landet og for andre kommuner. Ricco Victor blev næsten rørstrømsk, da han fortalte om sin ungdom i Give, hvor han huskede, hvordan Herning bandet Inside the Whale, dukkede op fra dybet. Sammen med hæderen følger også et beløb på 10.000 kr samt invitation til music-camp sammen med unge musikere fra Slagelse kommune, som også er blevet kåret til Spil Dansk Kommune. Det er planen, at den music Camp skal udmunde i en hyldestsang til hver af de to kommuner.

29. årgang - juni 2016 • basunen

17


Gnags´ gamle ven vender tilbage Af Kurt Baagø. Foto: www.mbn-foto.dk.

Guitaristen, Per Chr. Frost tog en sommertur med sit gamle band sidste år, og lige nu er Gnags med Frost igen af sted som sommer-rockband på landevejen. Sørensen, Allan Olsen og flere, så var det med at komme tilbage til Gnags, inden jeg bliver alt for gammel og grå. Jeg har nogle store aktier i det band. De numre, vi spiller på Dansaurus-turnéen, er alle sammen numre, jeg har været med til at skabe og udvikle til den måde, vi spiller dem her i sommer”. ”Du lod mig lige høre en råskitse af et nyt Gnags-nummer, det lød fedt. Spiller i det på Dansaurus-turen?” ”Peter og jeg har faktisk ny numre nok i ovnen til et dobbeltalbum. Det ender nok med et enkelt album, men når vi turer rundt og fejrer, at Gnags har eksisteret i 50 år, og det er 75 minutters festival-gigs, vi spiller, så er det svært nok at få plads til alle de fede, gamle sange, folk gerne vil høre, og vi elsker at spille. Der vil nok højst snige sig et enkelt af vores ny numre med på sætlisten til enkelte af koncerterne.” Per Chr. Frost spillede med Gnags første gang, tilbage midt i 70erne, var fast med fra Er Du Hjemme I Aften-pladen, 1978, til knapt 20 år senere, hvor han forlod gruppen i kølvandet af manageren, John Rosings ( “Gnags´ 7. medlem” ) død og den hjerneblødning, der satte den oprindelige trommeslager, Jens G. Nielsen ud af spillet.

Historie, feeling, hjerteblod. Det er de tre ord, der kommer ud af Per Christian Frosts mund, når du spørger ham, hvorfor det er, at han efter knap 20 års pause fra Gnags, sidste år vendte tilbage til det legendariske band. Gnags med Frost på guitar og som kapelmester spiller her i sommer mere end 30 frilufts

18

basunen • juni 2016 - 29. årgang

og festivaljobs på deres 50års-jubilæumsturné, Dansaurus ”Peter ( AG ) spurgte mig sidste år, og jeg tænkte, at efter mange år med mit eget band og som side-man og kapelmester med Sanne Salomonsen, Poul Krebs, Lis

”Da jeg så lige var begyndt med Gnags igen sidste år, døde Ivan ( Sørensen ), vores keyboardspiller. Æret være hans minde. Ivan nåede heldigvis lige at høre os sidste sommer og var glad for det, han hørte,”fortæller Frost og pointerer, at Gnags, trods dødsfald og en del år væk fra rampelyset, stadig handler om energi og livsglæde. ”Jeg kunne mærke sidste år, at det, Gnags står for, har været savnet i Danmark, og jeg kan se blandt publikum, at der er masser af unge, yngre end os selv, der måske er blevet opdraget med os, tager sangene og energien til sig. Det føles utrolig fedt.


> 29. ürgang - juni 2016 • basunen

19


Per Christian Frost

Jeg vil ikke sige, at vi genopfører Gnagskoncerterne, som vi spillede dem i 70erne, 80erne, 90erne. Vi formidler energien, glæden og sangene fra dengang. Sangene ejer alle. Jeg, eller vi, har fået fantastiske, sublime oplevelser ud af at være sammen med publikum igen.” ”Kun du og Peter AG er tilbage fra Gnags´ storhedstid?” ”Ja, og vores Mr Swing King, Niels Matthiasen. Niels´ sax-signatur, må vi ikke underkende. Men ud-over os med en længere Gnags-fortid har vi rasende dygtige folk på alle pladser. De fleste af dem er musikere, jeg kender og har spillet sammen med i andre sammenhænge. Det er slet ikke som om, Gnags i dag er Peter AG og mig med indhyrede købemusikere, vi har den samme fede bandfeeling med det her hold, som vi havde for 20-30-40 år siden.”

”Men rollefordelingen; du har status af kapelmester nu, det havde du ikke tidligere?” ”Nej, det er først nu, hvor jeg i de mellemliggende år har fået en masse erfaringer med at være kapel-mester. Det er ikke så dramatisk. For mig i kapelmesterrollen handler det allermest om at få sat de rigtige folk på de rigtige pladser i orkestret, så kører det nogenlunde af sig selv. Når det er på plads, gør jeg en del ud af at tage kriser og kaos i opløbet: Jeg beder de andre musikerne om at markere med det samme, hvis der er noget, de ikke

synes fungerer, så vi ikke ender i slagsmål og surhed, når det er for sent.” ”Er du osse kapelmester for forsangeren?” ”Nej, Peter AG han styrer helt sig selv. Det gode ved Peter er, at han er skidegod til at lægge ting fra sig, at lade os musikere styre musikken bag ham. Omvendt er Peter så god som frontfigur, at den del kan vi slappe helt af i forhold til, lade ham køre show´et og selv koncentrere os om at lægge den fede bund, de fede grooves. Noget andet er, at vi jo for F… osse er blevet for gamle til at hidse os op, skæn-

des og slås, som det indimellem skete før i tiden. Vi er blevet meget bedre til at have det sjovt og nyde at spille sammen. Vi ved, hvem vi er, hvad vi kan, vi har ikke noget at skulle bevise over for hinanden.” ”Gælder det osse publikum, at I ikke har noget at skulle bevise over for dem?” ”Både og. Vi slipper selvfølgelig ikke godt fra at sjaske os igennem en koncert. Men dét, at sangene er så gamle, at vi har spillet dem i så mange år, at de har fundet deres grundform, gør; at vores opgave i dag er at finde tilbage i glæden og energien og så ellers give numrene et ordentligt los i røven igen. Dét er lykkedes indtil nu. Vi har fundet tilbage til at køre på, sådan en helt barnlig energi. Det er noget af det mest oplivende, jeg har været med til i mange år.” ”Så Gnags, med Per Chr Frost på guitar og som kapelmester, fortsætter efter 50års-turnéen?” ”Èn ting, ét projekt ad gangen. Nu spiller vi 50-års-turnéen igennem, så skal vi have gjort pladen med de ny sange færdig til udgivelse, forhåbentlig i efteråret. Det kunne osse blive dejligt at spille det ny materiale ved længere indendørskoncerter, hvor den, ikke som i sommer, udelukkende skal stå på hits og genkendelse. Det er så langt, jeg kan tænke frem nu.”

20

basunen • juni 2016 - 29. årgang


I en skov en hytte lå Af Svend Seegert, Århus Sangskriver Værksted.

Om sangskrivning og synergi. Og om at være spærret inde i en spejderhytte. Århus Sangskriverværksteds hovedaktivitet er de faste værkstedsaftner hos DMF i Aarhus. Desuden har vi igennem en årrække afholdt en årlig sommerlejr og en årlig vinterlejr. Disse lejre er præget af cowriting, workshops, gensidig feedback og inspiration. Da ÅSV i 2011-13 deltog i det EU-støttede Playing For Integration (beskrevet i Basunen 2014 nr. 4) fik vinterlejransvarlige Lars Graulund den gode idé at udvide og invitere det europæiske netværk af sangskrivere, vi havde lært at kende, til at deltage. En succes Udvidelsen indebar en flytning fra Giberhytten lige syd for Aarhus til den noget større, Riishytten tæt på Give. Flytningen af lejren viste sig allerede fra første forsøg at være en succes. En del af succesen skyldes utvivlsomt, at ÅSV har kunnet holde prisen på et lavt niveau sammenlignet med andre sangskriverlejre i ind- og udland. ÅSV’s deltagelse i Playing for Integration gjorde, at vi et godt stykke af vejen vidste, hvad vi gik efter, og at det i skrivende øjeblik er blevet til fire velbesøgte vinterlejre med international deltagelse, siger nok både noget om konceptets bæredygtighed og om ildhu og entusiasme fra både deltagere og arrangører. Tanken om 25-30 forskellige mennesker i

Indlevelse og nærvær. Andy Scott og Corinne Stratton ”on stage”. Foto: Finn Vilsbæk

en spejderhytte fra onsdag til søndag, kun bundet sammen af sangskrivning, kan måske forekomme lidt klaustrofobisk, og man skal nok heller ikke lide af alt for udtalte sociale fobier for at holde af det. Men den altoverskyggende respons, også fra de udenlandske deltagere, er faktisk overvældende positiv. Et tilbagevendende mirakel Den kreative synergi og samhørighed, der kommer af at være mange under samme tag flere dage i træk med fælEt gruppebillede med glæde. ÅSV Vinterlejr 2016, les kreativt fokus, er på flere Riishytten ved Give. Foto: Svend Seegert måder bemærkelsesværdig. Undertegnede har selv prøvet Love is in the air det flere gange, og første gang er det virDet kan være på sin plads at slutte af med kelig noget af en øjenåbner. Hen ad vejen et par uoversatte citater fra 2016 lejrens efter flere lejre eller sangskriver-summits engelske deltagere: opdager man så, at miraklet er tilbagevendende, og netop dér er det rigtig fint at “I am honoured and humbled that such få de førstegangs-deltagendes feedback. beautiful people have welcomed me as Feedbacken er en reminder, både om at a friend and shared such a precious time dét, vi har gang i, er ret unikt, men samtiwith me. Thank you, friends. I am well dig også om, at det er gentageligt. Og så fed!” Andy Scott er det jo selvfølgelig en bekræftelse på, at man ikke er alene om sin oplevelse. All of these people have touched me in one way or another and I’d like to think At skrive en sang er jo et eller andet sted I can consider them all to be my friends. at give sit eget helt personlige bud på I’ve just heard a snatch of the song Love et øjebliksbillede af verden fra en eller Is In The Air on the TV. Surely it is one of anden vinkel. Det er i sagens natur helt the cheesiest songs around but it brought personligt, men når en sang virker for it home to me how much love there had andre end den, der spiller den, virker den, been in the air for each other during those fordi den inviterer lytteren indenfor. På five days. I can’t wait to see them all again den måde er der både noget personligt, next year! Chris Brown subjektivt i en sang, men også noget kollektivt forenende. Og måske er dette kollektivt forenende element samt dét, at en sang ofte er, uden at man behøver at diskutere, om noget er rigtigt eller ej, en vigtig baggrund for den kreative synergi og de ”positive vibrationer”.

Næste vinterlejr er i januar 2017, og den er allerede godt på vej mht. tilmeldinger. Er appetitten på mirakler mere akut, kan man tilmelde sig ÅSV’s sommerlejr i Giberhytten fra den 29. til den 31 juli. Sommerlejren er kortere, lidt mere intim og åben for alle interesserede.

29. årgang - juni 2016 • basunen

21


Friends med Beach Boys er den plade, jeg helst ville tage med på en øde ø

Af Kurt Baagø - foto fra Lars Muhl

Ingen slinger i valsen. Lars Muhl anerkender, at albums med Cream, Hendrix, Beatles og flere andre har status af tressernes mesterværker. Men det er et overset Beach Boys-album uden hitsingler fra 1968, Muhl aldrig bliver træt af, og som har været ham en trofast følgesvend i livet gennem næsten 50 år. ”Det var den oprindelige trommeslager i Daisy´s morfar,” fortæller Muhl, ”der havde en pladeforretning på strøget Århus, hvor vi gik på rov efter lukketid. Èn af pladerne, vi fik fingrene i på den måde, var Friends med Beach Boys. Friends blev et magisk samlingspunkt for os i Daisy. Vi satte den på hele tiden og igen, når vi var sammen. Vores guitarist, Frank Lorentzen havde og har absolut gehør, så han kunne lytte Beach Boysstemmerne på Friends af, affotografere dem nøjagtigt. Når vi så øvede, kunne vi tage udvalgte numre fra Friends, lære os hver eneste stemme og holde stemmerne præcist. På den måde, uden at vi var klare over det, blev Friends vores harmonilære, vores hørelære.” ”Hvad er det på Friends, der rammer dig så præcist?” ”At den er så fuldendt. Teksterne er nærmest zen-agtige, Brian Wilson har skrevet og komponeret albummet ud i ét nu. Den oser af noget fuldstændig tidløst. Den er dybt original. Det er, som om Brian Wilson på den plade har besluttet at være helt ligeglad med, hvad der foregår alle andre steder og omkring ham, han er gået ind helt ind i sit eget univers. Brian Wilson siger, at det er den plade, i hele karriéren, han selv er mest glad for. Og det er ikke kun os i Daisy, der har brugt den til at lære fra, Friends bliver den dag i dag brugt i undervisningen på Berkeley College of Music.” ”Hvordan kan det være, at I i Daisy dengang i 68 dyrkede Beach Boys?” ”Ja, de var jo ikke særligt hippe, blev betragtet som et konservativt poporke-

22

basunen • juni 2016 - 29. årgang

Al Jardine, Beach Boys


Friends-cover fra 1968 - signeret af Beach Boys medlemmerne.

Al Jardine og Lars Muhl

ster med deres glade surf-sange. Men så var der jo Pet Sounds-albummet og deres pop-mesterværk, Good Vibrations. Hele Pet Sounds var der ikke ret mange i Danmark, der kendte og hørte, men det gjorde vi i Daisy. Derfor var det heller ikke tilfældigt, at det af alle de plader, vi hapsede i pladeforretningen, blev Friends, vi kom til at dyrke. Efter Daisy-tiden har Friends været en stor og vigtig del af mit liv, og jeg har opdraget mine børn og børnebørn med den.”

backstage. Jeg troede, at der var nogen, der lavede pis med mig, men den var god nok. Al Jardine havde læst og kendte mine bøger og ville gerne møde mig. Vi fik ikke snakket så meget lige ved dén lejlighed, men Al inviterede os over til USA, og vi tog over, besøgte og boede hos ham et par uger.”

”Du og din familie mødte Beach Boys her i Århus for nogen år siden?” ”Vi havde købt billetter til koncerten ved Musikhuset i 2012, hvor Beach Boys var på 50års-jubilæumsturné. 14 dage inden blev jeg ringet op fra USA af en dame fra Beach Boys´ kontor i Californien, om vi ikke ville komme til koncerten som Al Jardine´s gæster og møde Beach Boys

”Mødte du Brian Wilson, da Beach Boys var i Århus?” ”Al tog os med hen til Brian Wilson, der før koncerten sad for sig selv i en stor kontorstol bag ved scenen. Brian Wilson er jo syg, han hører stemmer, tusindvis af stemmer hele tiden, egentlig syntes jeg, det var lidt ubehageligt at skulle hilse på ham i en tilstand, hvor han virkede til at være helt væk. Men så fik jeg den indskydelse at prikke til Gil, min dengang 9-årige papsøn, og få ham til at synge én af sangene fra Friends for Brian Wilson.

Daisy fra Aarhus på turne i Israel

Gil er vokset op med Friends, han har absolut gehør og han sang ufortøvet én af sangene a capella fra Friends for Brian Wilson. Med det samme kunne vi se Brian Wilson åbne op, se solen komme frem i hans ansigt, og vi fik hilst ordentligt på hinanden. Det var stort.

29. årgang - juni 2016 • basunen

23


24

basunen • juni 2016 - 29. ürgang


GEARKASSEN 10 SPØRGSMÅL OM GEAR Af: Lars Knudsen, DMF-Aarhus.

Ti spørgsmål om gear til Mikas Bøgh Olesen Guitarist i Banging Bülows Nice Jazz Quartet, Mikas Bøgh Olesen, fortæller, at bandet er ved at være klar til at indspille deres næste plade i New York her til september. ”Vi havde en session med Gilad Hekselman, da han var Artist in Recidens i Aarhus sidste oktober. Der spurgte han, om han ikke måtte producere vores næste plade. Det bliver med omdrejningspunkt i vores musik og med Gilad som kunstnerisk producer og medvirkende på et par numre”. Mikas har tidligere boet sammenlagt to år i Mali, Senegal og Guinea. Umiddelbart efter pladeindspilningerne flyver han til Vestafrika, hvor han er i gang med at samle information til at skrive ’en slags West African Real Book’. ”Altså en masse traditionel afrikansk musik samlet som standarter”, fortæller han. 1. Hvad er dit yndlingsinstrument/gear for tiden? Min tama. Det er mit kæreste eje lige pt. På engelsk talking drum. Det er sådan en lille tromme med krokodilleskind. Den er meget lille, men kan spille latterlig højt, og så kan du have den i rygsækken. Desuden er det et fact, at alle guitarister kan spille på dem. Jeg kalder den snøvsen. Den ser ikke ud af meget, men har nogle vilde powers. 2. Hvad skulle du aldrig have solgt/ skilt dig af med? Min Roland minicube. OMG! en syg forstærker! Jeg har stadig én, men jeg savner alligevel den anden. Jeg bruger den tit som forforstærker, fordi flanger effekt er så vild.

Mikas Bøgh Olesen

3. Hvad har du købt for nylig? Sigma EST 1970 akustisk guitar. Jeg købte den i Akustikken. Helt nice butik og helt nice guitar! Personalet er også både søde og flotte. 4. Hvilket instrument/gear henter du ud af det brændende øvelokale/ studie? Min stratoketcher. Jan nede fra Orkestergraven (Frichsvej, Aarhus) har samlet den. Det er den guitar, jeg primært spiller på. Den har ESP krop og Warwick hals. Alt fideldut er Fender custom. Det er verdens fedeste guitar, jeg sværger. 5. Hvad er næste instrument/gear på listen? Jeg har længe gerne ville have en whammy pedal.

7. Den bedste handel? Roland minicube. Aldrig har der været så store powers i så lille en fyr. 8. Har du et tip til et godt køb? Roland minicube. 9. Seneste musik gadget? Jeg genfandt min whammy stang. Den havde ligget i min toilettaske i en længere periode. Min toilettaske har mange rum og sådan. 10. Det urealistiske ønske? Et hjemmestudie og med en sød lydmand der følger med. En der altid hænger der og laver kaffe og lyd hele dagen.

6. Den dårligste investering? Godin akustisk nylon guitar. Det er træls at have en akustik guitar, der lyder dårligt akustisk.

29. årgang - juni 2016 • basunen

25


25 år med Det Jydske Af: Lars Knudsen, DMF Aarhus. Foto: Portræt, taget af Lorentsen. Koncert i Skagen, af Ann Powel Growner.

Kapelmester og stifter Vagn Egon Jørgensen kan i år med stolthed fejre 25 års jubilæum med Det Jydske UnderholdningsOrkester. Han har igennem alle årene med stor ihærdighed været dirigent og drivkraft, helt tilbage fra starten som festspilsorkester på Vilhelmsborg ved Aarhus og frem til nu. Vælg selv Vagn Egon stammer fra Vendsyssel og blev født i 1960. ”Den gang var der jo ikke et forsamlingshus, der ikke var liv i hver lørdag”, starter han og fortæller, at harmonikaen var en stor del af det. Hans onkler, fætre og bedstefar var harmonikaspillere, så svaret var uundgåeligt, da moderen tog den 7-årige Vagn Egon med ind i den lokale musikforhandler for at vælge hvilket instrument, han ville spille på. Det var sådan, man gjorde. Inspireret til at underholde Vagn Egon tænker tilbage på Strandpavillonen i Løkken. Her var der plads til 800 spisende gæster og dermed masser af engagement af musikere, både til matiné om eftermiddagen og til underholdning og dans om aftenen. Kapelmesteren hed Henning Sørensen, og han underviste lille Vagn Egon i harmonikaen, fra han var 9 år. ”Jeg levede et almindeligt

ungdomsliv op i 70’erne med fodbold osv. Fra jeg var 12 år sneg jeg mig altid ind på Strandpavillonen og så min læremester spille. Derfra har jeg min lyst til at spille musik og underholde”. Vagn Egon nåede også selv at spille på stedet inden det brændte ned i 1982. I lære som spillemand ”Vi skal spille på Hirtshals kro, men jeg kan ikke være der før klokken 23 – kan du ikke lige spille sammen med min makker?”. Sådan kunne Henning Sørensen spørge, og på den måde kom Vagn Egon ud og omkring, spillede og blev lært op af de voksne musikere. Fisker Thomas spillede masser af jobs, og nittenårige Vagn Egon var ofte med ham rundt også. En ny verden I 1980 tog Vagn Egon harmonikaen med, da han startede på Aarhus Universitet på Musikinstituttet. To år senere blev han desuden optaget med accordeon på Det Jyske Musikkonservatorium. ”Jeg kom med hele min bal- og spillemandsbaggrund, og det kørte jeg sideløbende videre samtidig med studierne og var altid ude at spille i weekenderne. På Uni og konservatoriet kunne man se, at jeg allerede var erfaren i at organisere og i musikalsk ledelse. Så da jeg færdig-

gjorde accordeonuddannelsen, blev jeg i 1988 optaget på den treårige overbygning i musikledelse. Første gang jeg skulle dirigere uden selv at spille - det var en helt ny verden, der åbnede sig”. Lavinen ruller Den nye rolle som dirigent og kapelmester blev prøvet af i studieårene med konservatorie- vennerne, hvor både klassiske og modernistiske orkesterstykker og operaer blev sat op og fremført. Herefter sammensatte Vagn Egon både studiekammerater og dygtige amatørmusikere til opførslen af Landmandsliv på Vilhelmsborg ved Aarhus. Fra 1991 til 1994 samledes i Det Jydske UnderholdningsOrkester således omkring 40 musikere til festspillene på Vilhelmsborg. Dette startede en lang række koncerter og festspil, bl.a. Sommer i Tyrol i Kongrescenteret, Herning. Nytårskoncert i Ringsted Kongrescenter. Opførsler med DR-TV produktioner af stykket MAYA i Aarhus, Sommerspils Gallashow fra Herning og meget mere. Store opsætninger ”I starten af 1990’erne præsenterede Østre Gasværk Teater, med teaterchef Morten Grundwald, Les Miserables. Det var første gang, man herhjemme så en stort anlagt PR- kampagne for en musical med PR-mand Christian Have i spidsen for et markedsføringsbudget på 1 million kroner. Året efter dette var det, at vi havde uropførslen af MAYA med TV på og et 70 mand stort orkester. Morten Grundwald var lige ovre i Aarhus og se, hvad det nu var, der var gang i her. Vi havde store tanker og tro på egne evner”. Egne arrangementer I 1995 blev Det Jydske UnderholdningsOrkester hyret til at spille The Sound Of Music i Dronning Margrethe Hallerne i Fredericia. Vagn Egon havde efterhånden været så meget rundt hos forlaget Wilhelm Hansen, Teaterforlaget og i Danmarks Radios nodearkiv for at hente arrangementer, at de var begyndt at kalde ham den jyske Børge Wagner. ”DR’s Underholdningsorkester ville ikke have,

Det Jydske Underholdningsorkester - Skagen - med Marie Carmen Koppel

26

basunen • juni 2016 - 29. årgang


UnderholdningsOrkester aldrig lavet en egenproduktion. Det endte med, at Evita havde premiere på Fredericia Teater i januar 1997”. Denne opførelse satte faktisk således gang i musical- produktionen i byen, og siden Det Danske Musicalakademi i Fredericia.

Vagn Egon Jørgensen

at vi spillede de sidste nye arrangementer, de havde lavet. Det skulle være de lidt gamle. Så var det, vi fandt ud af at lave vores egne arrangementer selv”. Pionerarbejde i Fredericia Efter The Sound Of Music fik Vagn Egon rettighederne til at lave Danmarkspremieren på Evita i Dronning Margrethe Hallerne. ”Vi var gået i gang med forberedel-

serne, da der skete det, at direktøren for Dronning Margrethe Hallerne blev fyret. Jeg skyndte mig til Fredericia og kom tilfældigt forbi Fredericia Teater, som jeg ikke kendte til før. Gik ind, og opdagede et sted med plads til 847 publikummer med balkoner og det hele! Teateret stod over for deres 40 års jubilæum og havde

Man kommer langt med god mad Vagn Egon har haft hjælpere på, men administrativt er orkesteret et en-mands foretagende. Det Jydske UnderholdningsOrkester består i dag af 19 musikere. ”Mange fremragende musikere har været med igennem årene, flere helt tilbage fra starten. Rasmus og Nikolai Bøgelund på trompet og trombone, som kun var 17 og 19 år, da de i 1995 kom med i orkesteret til opførelsen af My Fair Lady i Herning Kongrescenter. Jens Chr. Kwella var med, da vi spillede MAYA i 1993. Og mange, mange flere. Jeg er taknemmelig for at have haft de bedste musikere med. Det har altid været vigtigt for mig at sørge for gode forhold, gode lønninger og ikke mindst god mad til musikerne!”. Vagn Egon understreger, at disse ting er essentielle og giver ham og musikerne den store glæde ved at kunne holde sammen så mange år. Masser af solister Det Jydske UnderholdningsOrkester har igennem tiden genereret mange musikerjobs. Musikalsk har man for længst optjent det ”blå stempel” som et professionelt orkester af meget fin standard. Orkesteret er i årene blevet gæstet af en lang række kendte solister. De sidste fem år har orkesteret blandt andet spillet nytårskoncerter på Kappelborg i Skagen med navne som Lis Sørensen, Søs Fenger og Marie Carmen Koppel. I øjeblikket forberedes der til en klassisk nytårskoncert i Skagen med Louise Fribo som solist. ”Min store drøm er at spille sammen med den svenske sanger og skuespiller Tommy Körberg. Så det arbejder vi på. Jeg håber Musikhuset Aarhus igen snart vil lave Nytårskoncert med Det Jydske UnderholdningsOrkester”, slutter Vagn Egon Jørgensen.

FAKTABOKS Det Jydske UnderholdningsOrkester Human Entertainment ApS Strandvejen 135, 8300 Odder www.dirigent.dk mail:vagn-egon@dirigent.dk Tlf. 20 82 08 44

Besætning: Fløjte/Piccolo Trine Geltzer Dinesen Obo/ Cor. Eng. Jenny Sjöberg Clarinet I Dorthe Gade Clarinet II/Saxofoner Floriàn Navarro Fagot Annemette Juul Pedersen Horn I Susanne Skov Horn II Tina Drejergaard Trompet/Flygelhorn I Henrik Hou Feddersen Trompet/Flygelhorn II Rasmus Bøgelund Pedersen Trombone Nikolai Bøgelund Pedersen Flygel/Keyboards Finn K. Andersen El-bas/Jazz-Kontrabas Kim Mikkelsen El-Guitar/Akustisk Guitar Jens Chr. Kwella Trommesæt/Pads(pauker m.m.) Lars Wagner Violin I Koncertmester Tue Lautrup Violin II Stinus Christensen Viola Benjamin Christensen Cello Jon Anderskou Kontrabas Jens Jefsen Orkesterchef, dirigent Vagn Egon Jørgensen

29. årgang - juni 2016 • basunen

27


Han bobler med tanker Af Lars Borup - foto: www.mbn-foto.dk

”Jeg har altid haft gang i flere ting på en gang. Sådan har det været hele livet. Da jeg var ung, skulle jeg naturligvis dyrke tre forskellige sportsgrene på samme tider, og sådan er det bare blevet ved. Jeg er meget nysgerrig og har derfor altid gang i noget multihalløj i dag med flere forskellige aktiviteter og projekter.” Sådan fortæller multimennesket Christian Dietrichsen, der har et imponerende langt og omfattende cv, der kan tage pusten fra de fleste. Christian er musiker, men også behandler, foredragsholder og ikke mindst projektmager. Burning Man ”Lige nu er jeg meget involveret i projektet Burning Man, som har omdrejningspunkt i en årlig festival i ørkenen Black Rock Desert i USA. Her mødes folk fra hele verden for at udveksle inspiration. Vi er en dansk/svensk gruppe, som er en del af Burning Man, og vi har lavet en skandinavisk event de sidste fem år. Lige nu overvejer jeg at lave en Århus event i 2018. Det spændende bliver så, hvordan det vil forløbe, når det ikke foregår i et øde ørkenlandskab, men i nærheden af byer, hvilket ikke kan undgås, fortæller Christian Dietrichsen. Burning Man i USA udvikles hvert år i slutningen af august. Christian er som nævnt også musiker. Fik som ung en guitar i julegave og kom på Folkemusikskolen. ”Jeg havde også en entusiastisk musiklærer, som var med til at inspirere mig. Siden er det blevet til mangt og meget i og omkring musiklivet. I dag spiller jeg bl. a. med et fantastisk sammenrend, AddisAbaba-

28

basunen • juni 2016 - 29. årgang

Christian Dietrichsen

Band, hvor jeg spiller koklokke,” siger Christian. Bandet kan bl.a. opleves under Aarhus Jazz Festival og GrimFest. Uddannelse Han har en bachelor fra Det Jyske Musikkonservatorium. Studerede bl.a. Music Management på Konservatoriet som en del af en kandidatuddannelse. Siden 2005 har han også været aktiv i fagpolitik i Dansk Musiker Forbunds Århus bestyrelse. Skulle denne artikel omfatte en gennemgang af alle Christian Dietrichsens projekter og aktiviteter, ville dette kræve flere sider i dette blad - helt uden illustrationer, men Christian mener dog, at der også skal være plads til at nævne

Puls Festival, som omfattede 282 koncerter på en dag, alle med Aarhus orkestre, der præsenterede deres egen musik. ”Helt vildt!” konstaterer han. ”Jeg har sjældent gentaget noget. Mange vil gerne gentage projekter, fordi de så kan bruge erfaringerne og har mulighed for at få en indtægt, men sådan har jeg aldrig ageret. Der er altid noget nyt, jeg skal forsøge. Set fra et økonomisk synspunkt er det ikke særlig fornuftigt, men jeg har slæbt mig igennem..” Vellykket værftsprojekt ”Et af de projekter, jeg mindes som noget rigtig vellykket, var Koncertforeningen Dokken02, som blev realiseret, fordi Olav De Linde gav os mulighed for at


og ideer lave vores første arrangement i den nedlagte Århus Flydedok. Siden blev det også til et arrangementer i Ridehuset, Centralværkstedet og flere andre steder. Foreningen var skabt af musikere og kun for musikkens skyld. Det var rigtig fedt.” ”Et af de mere arbejdskrævende projekter var byprojektet på Bispetorvet, som bl.a. omfattede et par bygninger lavet af europaller. Jeg var projektleder på By i By projektet, som skulle være med til at sikre Århus’ kandidatur til kulturby 2017. Det var et krævende arrangement både rent praktisk og administrativt. 150 firmaer, kulturinstitutioner og organisationer var med til på rekordtid at skabe denne midlertidige kulturby i det offentlige rum, fortæller Christian Dietrichsen. Væredygtighed Det nyeste projekt, som Christian står bag, hedder Rethink Human Being. ”Jeg er blevet så gammel, at jeg arbejder på at få en stabil administrativ base. Vi sælger selvrefleksioner. Ikke på dåse, men f. eks. som spil. Vi har skabt et ”væredygtighedsspil”, som skal præsenteres på årets Roskilde Festival. Vi vil gerne være med til at gentænke mennesket og give mennesket et servicetjek.” De skriver selv: ”at væredygtighed har med hjerne og hjerte at gøre og handler om din bevidsthed”. Christian har påbegyndt uddannelse som Rosenmetodeterapeut og er således også behandler. Han er foredragsholder og har stået for et utal af oplæg. Der har også været tid til medlemskab af diverse bestyrelser også som formand, og så taler og skriver han spansk, portugisisk og engelsk. Imponerende… Skal have plads til nyt Christian Dietrichsen er kun 41 år, og det er utroligt, hvad han allerede har nået, og han er hele tiden på vej mod noget nyt. ”Jeg har besluttet at forlade

Christian Dietrichsen

DMF’s bestyrelse ved næste generalforsamling. Jeg føler, jeg har aftjent min værnepligt der og bidraget, så godt jeg kunne. Den tid, jeg har brugt på DMF vil

jeg gerne have frigivet, sådan at der kan blive tid til nye inspiration og ny projekter,” slutter Christian Dietrichsen.

29. årgang - juni 2016 • basunen

29


MUSIKERPORTRÆT

En rejse mod udgangspunktet - at finde kimen Af: Annemette Juul Pedersen, medl. DMF - Foto: www.hnfoto.dk og Rune Præst.

Fagottist Annemette Juul Pedersen(50) har aldrig været bange for at prøve kræfter med nye ting. Hun er altid åben for nye udfordringer og projekter som for eksempel hvis formidling af poesi, historier og billedkunst smeltes sammen med musikken. Her fortæller hun om sit arbejdsliv - om det at rejse ud, og komme tilbage igen. Min rejse ind i og med musikken startede på et tidspunkt, hvor jeg ikke anede, at det var dét, der ”sang” i mig. Jeg har altid sunget. Altid. Med min farmor, med min familie, med mine venner. Så starten på rejsen begynder med sangen og i virkeligheden lydene. Jeg har altid været meget opmærksom på lyde og stilhed… Musikken og lydene har ligget latent som en flod under alt andet, jeg har gjort og sagt. En flod der altid strømmede og stadig strømmer i mit liv.

længslen efter at vende tilbage. Tilbage til musikken. Fandt fagotten frem igen For at gøre en lang historie kort så står jeg nu et sted, hvor jeg er vendt tilbage. Tilbage til det udgangspunkt jeg kom fra: Sangen, fagotten og lydene, som vi alle

Startede med fagot Mit instrument – fagot - er mit udgangspunkt. Det var dér, jeg startede min musikerkarriere. Med at spille den store, symfoniske musik, den mindre kammermusik, den nye musik, musicals, teater. You name it, I´ve been there. Efter flere år med rejser rundt i landet og mange, mange musikalske oplevelser i rygsækken vidste jeg, at det var tid. Tid til at udvide horisonten. Kunstpause Efter en tur med stress Annemette Juul Pedersen - foto Rune Præst og udbrændthed tog jeg en uddannelse som kostvejleder for at har i os. Det er her kimen til alt, hvad jeg lære mere om kroppen, og hvad man kan laver, blev sået. Da sangen og ikke mindst gøre for at hjælpe den, når den er presset. fagotten blev helt tydelige for mig. Det er Som kostvejleder så og hørte jeg mange her, jeg bor. historier om bristede drømme og liv, der ikke helt lykkedes. I alle disse historier Ind til kernen mærkede jeg sangen, floden, som hele At vende tilbage gør, at man ser tingene tiden flød med mig, og jeg mærkede på en anden måde. Det, jeg så og mærke-

30

basunen • juni 2016 - 29. årgang

de, var, hvor meget mine musikerkolleger elsker det, de gør. Uafhængigt af genre eller stilart. Alle elsker det, de laver, og jeg er en af dem. I 2014 tog jeg endnu en uddannelse: Kandidat i Musikpædagogisk brobygning. Jeg er nemlig en formidler. En der fortæller og inspirerer. En der tager mennesker med ind i musikken, og det er her, jeg har fundet kernen i min flod: At bruge mine evner til at åbne til musikkens verden. Formidlingen er vigtig for mig Fordi jeg elsker det, og selve dét, at formidle det man elsker, er ligesom at invitere mennesker til te hjemme hos en selv. Kom og lyt til min verden! Jeg ønsker at dele. Dele så vi alle kan blive mere kompetente omkring det at lytte. Dele de oplevelser jeg selv har med at lytte. Dele alt det jeg har fået af musikken og af alle de mennesker, der dagligt arbejder inden for området. Menneskelig dannelse Formidling er også vigtig, fordi det er vigtigt at holde fast i dannelsen. Dannelsen af mennesker så de kan opdage, at de er mere end en fordøjelseskanal. At der er


duelle, er en mangelvare, oplever jeg. Emner er f.eks.: ”Mønstre”, ”Musikkens hjerte”, ”Musik og historier” m.m. Musikkens hemmelige sprog Et mødested for voksne hvor vi tager lytning op på et højere refleksionsniveau. Her arbejder jeg med at åbne ind til den verden, vi musikere bor. Når vi spiller. Når vi prøver. Når vi lytter. Hvad er det, vi elsker sådan ved det? Det er her, jeg formidler glæden. Den ild der brænder i alle os, der arbejder inden for dette område. Emner kan være ”Hvad er kvalitet?”, ”Hvad er godt sammenspil?”, ”Musikken og ritualerne”, ”Musik og film”.

Annemette Juul Pedersen foto www.hnfoto.dk sanser, der oplever hele tiden. At vi husker og erfarer via vores sanser. At musikken kan tage os med på de vildeste oplevelser. Jeg vil gerne formidle musikken. Musikken som den er uden filter, uden at skulle ”forstå”. Uden at dømme. Oplevelsen i den rene form. Dér hvor musikken taler lige ind i mennesker, og de tager imod. Jeg vil gerne inspirere til at lytte på så mange planer som muligt. At kunne lytte indad og udad. Lytte igennem og forbi. På den måde kan man være mere nuanceret i al hvad man gør og er. Det er i nuancerne livet leves. Ikke i sort eller hvid. Ikke i godt eller dårligt. I nuancerne der tvinger os til at lytte igen…og igen…

Music To Art Music To Art er et samarbejde, jeg har med billedkunster og grafiker Mette Mailund Strong. Vi arbejder sammen om at gøre lyd synlig. Dér handler det om at arbejde med musik, som vi arbejder med at lære børn at læse: Vi lærer dem at bygge ord af bogstaver – lave ord til sætninger osv. Sådan arbejder vi i dette projekt med at lytte. Vi lytter ind i musikkens ”byggesten” og lærer deltagerne at give udtryk for de indtryk, de får: Hvordan ser noget ud, når det er kraftigt? Eller højt? Eller kort? MusicSpeaks Her tager jeg ud og holder oplæg, foredrag, workshops osv. Det sidste nye er et storytelling-projekt, jeg er i gang med. Oplæsninger - af egne tekster – med musik til refleksion. Et projekt der blander poesi, historier, musik og stilhed.

Mit instrument Ja, jeg spiller også. I de sammenhænge der tilbydes mig. Det kan være symfoniorkestre, freelance-jobs, studieindspilninger, kammermusik. Jeg er fast medlem af Århus Sinfonietta. Jeg er igen ved udgangspunktet. Floden – Sangen – Fagotten. Nu er jeg mere erfaren og har flere ting at dele. Det interessante er at opleve, at jeg gik væk fra floden. Vendte ryggen til. Af mange forskellige årsager og alle de ture jeg har været på, alle bøgerne jeg har læst, alle de mange, mange ting jeg har valgt til og fra. Alle disse ting har alligevel husket mig på Floden…den evige strøm, som flyder inden i mig, og som gør, at jeg i dag står på begge ben og går mine egne veje. Jeg henter inspirationen fra livet. Jeg ser mine kolleger glædes. Jeg ser dem spille det bedste, de har lært. De spiller for dig og for mig og for dem selv. Det er dét, der får mig til at lave de her ting. Nødvendigheden af at dele de oplevelser, jeg har med musikken. Dele dem med alle der har lyst og vil være med.

FAKTABOKS

Se mere om Annemette Juul Pedersens projekter på www.musictoart.dk og www.musicSpeaks.dk

Lytteklubben For eksempel har jeg Lytteklubben. En klub man deltager i for at arbejde med at lytte. Vi arbejder med at opdage, hvordan vi kan lytte på forskellige måder. Hvordan musikken er bygget op. Hvad den ”gør” ved os. Hvilken erfaring kommer vi med, når vi lytter? Lytteklubben har jeg fundet på, fordi jeg synes, der mangler formidling, som inddrager forældre og børn sammen. Dét at opleve sammen. At lytte sammen og finde rundt i musikkens univers og samtidigt lære, at alle oplevelser er indivi-

29. årgang - juni 2016 • basunen

31


Av. Øv. Æv

af Kim Schulz Jensen

Redaktionen har modtaget dette indlæg fra Kim Schulz Jensen, der er tillidsrepræsentant på Den Kreative Skole i Silkeborg og formand for DMF Silkeborg. Af pladsmæssige årsager har vi forkortet indlægget. ”Aldrig har jeg følt mig så håbløst overladt til musikskoleledelsens forgodtbefindende, og det dur simpelthen ikke”. Implementeringen af de nye arbejdstidsregler for musikskolelærere er Kim Schulz Jensen i fuld gang på musikskolerne i Danmark og træder i kraft pr. 1. august, dvs. lige om lidt. Det er noget af en tilsnigelse, at FMM (DMF/DMpF) og KL taler om arbejdstidsregler. I de nye regler er det i realiteten helt op til musikskolelederen, hvor meget og hvordan arbejdstiden skal præsteres. Der er med andre ord ikke tale om egentlige regler, der i nævneværdig grad regulerer musikskolelærerens arbejdstid, der er tale om en overordnet ramme, som det er op til musikskolelederen at fylde ud. Men en a- og en b-side er afmonteret. I overenskomsten beskrives det, at der skal være dialog. Det kan sammenlignes med, at man skal i ringen i en boksekamp, hvor følgende regler gælder: A har frit slag; B har ret til dialog. B har fået af vide af sin træner, at han ikke må slå A, men gerne forsøge at afværge slagserierne fra A. B må også bruge armene til at parere slagene fra A, og B må tale til A, og A har pligt til at tale med B. Boksekampen er unik, de fleste publikummer er dog skredet. De kan og vil ikke acceptere, at overvære en bok-

32

basunen • juni 2016 - 29. årgang

sekamp, hvor regelsættet er så åbenlyst uretfærdigt. Der sidder dog nogle publikummer tilbage i salen. De synes måske, det er interessant at se, om B virkelig kan tale sig til en fair fight, eller måske glæder de sig bare til at se, hvordan A banker B til lirekassemand. Glemte jeg at sige, at A gerne må slå under bæltestedet og i nakken. Av.

På musikskoleområdet er der mange private penge. Eleverne betaler 4-5.000,00 kr. pr. sæson, så der er tale om en meget stor andel af musikskolens økonomi. Musikskolen er derfor helt afhængig af eleverne og den økonomi, de bidrager med. En musikskolelærers uddannelsesmæssige baggrund kan være meget forskellig, men tendensen er, at man har en kandidateksamen fra et musikkonservatorie eller tilsvarende uddannelsesbaggrund fra et universitet eller fra musikbranchen via spillejobs og musikudgivelser. Med de solide uddannelsesmæssige baggrunde for musikskolelærerne ville man forvente, at lønningerne var gode og i det mindste bedre end fx folkeskolelærernes. Ved opslag på www.krl.dk finder man dog følgende: ( se grafikken ) Med de nye arbejdstidsregler er det op til ledelsen, hvor mange undervisningstimer musikskolelæreren skal undervise for sin løn. På min arbejdsplads betyder de nye arbejdstidsregler, at vi fremadrettet har en langt større tilstedeværelsespligt. Ca. 1/3 af forberedelsestiden skal foregå på musikskolen, og musikskolelærerne skal afhængigt af deres stillingsstørrelse undervise flere undervisningstimer. Ingen skal fremadrettet undervise færre undervisningstimer! Det er reallønsnedgang, der er til at tage og føle på. Tre ekstra elever på en fuldtidsstilling for en musikskolelærer, der udelukkende underviser soloelever, afstedkommer en reallønsnedgang på 6% alene på baggrund af det øgede elevantal. Hvad sker der mon, hvis musikskolelederen bestemmer, at læreren skal undervise tre elever mere pr. uge, men desværre ikke kan skaffe de tre elever? Bliver man nedvarslet med baggrund i manglende

arbejde? Der findes vel næppe noget bedre argument for at nedvarsle en musikskolelærer end manglende arbejde. Er der problemer med at rekruttere nye musikskoleelever til musikskolerne, og er problemet større på visse instrumentgrupper end andre? Kan musikskolelæreren eller tillidsrepræsentanten gøre noget for at afværge den situation? Det ærlige svar er: ”nej”. Hvis det er muligt for musikskolelæreren at fortsætte på de nye betingelser, vil det på det mellemlange sigt betyde, at musikskolelærerne skal præstere det samme arbejde til en lavere løn. Hvad mon fremtiden byder på? Svaret har vi faktisk allerede fået, og det bør ikke komme bag på nogen. Musikskolelærerne har fået et ordentligt gok i nødden og skal fremadrettet undervise mere og være mere tilstede på deres musikskoler for deres beskedne løn. Den medicin, man udsatte folkeskolerne og gymnasierne for med de nye arbejdstidsregler, har givet mere undervisning for pengene; om denne er blevet bedre, skal være usagt. På musikskoleområdet har medicinen en ganske

anden virkning; den virker som gift, og det er utroligt at vores fagforening, repræsenteret af FMM (DMF/DMpF), har skrevet under på den overenskomst. FMM og KL har sat musikskoleområdet i en håbløs situation, hvor musikskolelærerne ikke har noget at skulle have sagt. De store problemer, der kan imødeses, er


meget forudsigelige, og det kan sagtens være begyndelsen på enden for en dansk musikskole, som de fleste holder af. De nye arbejdsbetingelser vil ikke tiltrække de bedste lærerkræfter; fremadrettet vil det blive en anden type musikskolelærere, der vil arbejde på musikskolerne. Uddannelsesniveauet for fremtidens musikskolelærere vil falde, og man må imødese øget sygefravær de kommende år som konsekvens af det øgede arbejdspres på den enkelte musikskolelærer. Mange af de nuværende, dygtige musikskolelærere vil søge væk fra musikskolen og måske helt skifte erhverv. Musikskoleledelsen vil ikke kunne stå for fristelsen i forhold til, at skabe en musikskole, som er billigere i drift. De, som ikke udnytter dette potentiale, vil få svært ved at forklare deres kommunalbestyrelser og deres musikskolebestyrelser, hvorfor netop deres musikskole, er dyrere i drift end musikskolen i nabokommunen. Kvalitet er et beskidt ord; vi vil have kvantitet. Den offentlige sektor skal køre længere på literen og så skide være med, at den en gang i mellem kører en gammel mand ned eller kører i grøften. Hvor der handles, der spildes. Øv. Hvad gør vi? Bøh … Man skulle tro, at OK15 (Overenskomst 2015) var blevet trukket ned over hovedet på FMM; men det er den selvfølgelig ikke, så var det jo ikke en overenskomst. Der har siddet rigtige levende mennesker, repræsentanter fra de respektive fagforeninger Dansk Musiker Forbund og Dansk Musikpædagogisk Forening og forhandlet tingene igennem, og hvert et komma er sikkert blevet vendt og drejet. Det er i sandhed ikke godt arbejde og der er brug for selvransagelse. Når OK15 var det bedste, I kunne komme op med, så er der virkelig problemer på bagsmækken. Det er selvfølgelig pisse nemt for mig at sidde her i min stue og kritisere jeres arbejde, men aldrig i de 18 år, jeg har arbejdet på musikskolen, har jeg følt mig så håbløst overladt til musikskoleledelsens forgodtbefindende, og det dur simpelthen ikke. Æv.

Svar til Kim Schulz Kære Kim Tak for dit indlæg og store interesse for dette vigtige område for mange DMF medlemmer. Her er nogle betragtninger fra os i DMF: Overordnet var der ved OK15 ikke tvivl om, at musikskoleområdet skulle have en ny arbejdstidsaftale. Folkeskolen og gymnasierne havde ved OK13 været igennem samme Anders Laursen proces. FMM havde derfor valget mellem at indgå i en dialog om en arbejdstidsaftale eller blive banket på plads, som folkeskolelærerne var blevet to år tidligere. Ønsket om at få indflydelse på arbejdstidsaftalens værnregler (en ordentlig betaling for arbejde aften, nat og weekend) blev afgørende for, at FMM valgte at indgå i en forhandling med KL, som mundede ud i den arbejdstidsaftale, som nu træder i kraft 1. august 2016. Den nye arbejdstidsaftale sætter rammer for den totale arbejdstid, hvor det nu kun er undervisningstimerne, som tælles op, mens alt det øvrige arbejde, som følger med at skulle undervise, nemlig forberedelse, efterbehandling, forældrekontakt, lærermøder osv., er usynligt. Som arbejdstidsaftalen er udformet i dag, er der

mange, som arbejder meget mere end ansættelsesgraden giver betaling for, men det er ikke synligt, da den totale arbejdstid ikke opgøres. Der er ikke med den nye arbejdstidsaftale aftalt ændringer i lønnen, men det er klart, at det fremadrettet bliver mere synligt, hvor meget den enkelte lærer arbejder i alt, og dermed bliver det muligt at udregne en reel timeløn, hvor lønnen tidligere alene har været hæftet op på undervisningstiden. Du skriver i dit indlæg, at du frygter den nye arbejdstidsaftale vil gå ud over kvaliteten i undervisningen, da mange musikskoleledere vil satse på kvantitet frem for kvalitet. Jeg forstår din bekymring, men da netop kvaliteten i undervisningen er afgørende for, at musikskolen kan tiltrække og fastholde de elever, som er nødvendige for, at musikskolens økonomi hænger sammen, deler jeg ikke din pessimisme fuldt ud. Der er ingen tvivl om, at der over de næste par år vil ske en tilpasning til den nye arbejdstidsaftale, således at der kommer en balance mellem de krav, som ledelsen stiller til lærerne og den kvalitet, som lærerne leverer i undervisningen. Der er heller ingen tvivl om, at musikskoleområdet de næste par år står over for store udfordringer. FMM vil naturligvis følge udviklingen nøje og især have opmærksomheden rettet mod de konsekvenser, udfordringerne kan have på arbejdsmiljøet på de enkelte musikskoler. Så fremtidens udvikling er afgørende for, hvordan vores fælles forhandlingsfællesskab i FMM vil stille sig i forhold til området. Tak for din interesse Venlig hilsen Anders Laursen

Musikskolerne fortjener bedre.

29. årgang - juni 2016 • basunen

33


Markant sejr til Indra Af: Lars Borup - foto: Albert Meier

Sangerinde Indra Rios-Moore og saxofonist, Benjamin Trærup Orkesteret Indra har i flere år arbejdet på at markere sig på den internationale scene. Forleden kom de et markant skridt videre i dette arbejde. De vandt den prestigefyldte tyske jazzkonkurrence BMW Welt Jazz Award. Det foregik i München, hvor de fire musikere nåede helt til tops foran et krævende publikum af bl.a. udvalgte musikjournalister. Da de nåede finalen, var der kun to bands tilbage i kampen om den eftertragtede sejr og præmien på 10.000 euro., og det lykkedes. Det er derfor to lykkelige frontfigurer, sangerinden Indra Rios-Moore og saxofonisten, Benjamin Trærup, som er tilbage i bopælen i New York. De to andre medlem-

34

basunen • juni 2016 - 29. årgang

mer er guitaristen Uffe Steen og bassisten Thomas Sejthen, som i det daglige har base i Århus, hvor også Indra blev skabt. Den tyske presse skrev, at ”Indra vandt på autencitet, attraktiv lyddesign og vokale færdigheder”. Sangerinden Indra Rios-Moore er tilbage i Århus i november, hvor hun indgår i genopførelsen af Jacob Buchanans Requiem. Gruppen Indras seneste optræden i Århus var under sidste års Aarhus Jazz Festival, hvor de spillede ved to udsolgte koncerter i Kunsthal Aarhus arrangeret af Jazzselskabet i Århus. Der er planer om nye koncerter i Århus i sommeren 2017, hvor Indra er klar med et nyt album.

Prisen overrækkes til vinderen af BMW Welt Jazz Award 2016. Dr. Ian Robertson, medlem af BMWs ledelse, overrækker trofæet til Indra Rios-Moore. Foto: BMW


29. ürgang - juni 2016 • basunen

35


DMF Aarhus afdeling • Vestergade 19, 2 • 8000 Aarhus C • 8618 4599 36 basunen • juni 2016 - 29. årgang www.dmf-aarhus.dk

Basunen 2016 nr. 2  

Musiktidsskrift for professionelle musikere i Midtjylland

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you