Basunen 2015 nr. 4

Page 1

28. ürgang - december 2015 • basunen

1


2

basunen • december 2015 - 28. ürgang


Vestergade 19, 2. sal • 8000 Aarhus C • 86 18 45 99 • aarhus@dmf.dk • www.basunen.dk

Check stregkoder i Basunen med din smartphone

Forside Velvet Volume Foto: Daniel Aude

Ingen julegaver til kulturen Angrib dit projekt Velvet Volume Percussion and Drums United Siden sidst CD-udgivelser Kom med et rockband Gateway i Aarhus Big Band med ny struktur Musik bag tremmer Musikerdag 2015 Songwriters Summit Julestue Gearkassen Lydhealing og tinnitus Temaaften for selskabsmusikere Senior julefrokost Ejner og de rustne håndvægte Hvorfor Dit - Hvorfor Dat Fair internet Trompetist - Jakob Sørensen

04 05 06 08 10 12 14 16 17 18 20 22 24 25 26 28 29 30 32 34 35

06 18 26

UDGIVER Dansk Musiker Forbund Aarhus afdeling • Vestergade 19, 2.sal • 8000 Aarhus C • 86 18 45 99 • aarhus@dmf.dk • www.basunen.dk • REDAKTION Lars Kiehn (ansv.) • Bjarne Gren (grafisk produktion og web) • Martin Sørensen (annonce- og infografik • Jes Halding (korrektur) • TRYK CS Grafisk a/s • DEADLINE for artikler og annoncer til næste nummer er 10. febr. 2016. Folder med annoncepriser kan bestilles eller hentes på hjemmesiden • FORSIDE Velvet Volume.

28. årgang - december 2015 • basunen

3


DMF - MIDTJYLLAND DMF-Aarhus

Lars Kiehn Vestergade 19, 2 - 8000 Aarhus C Tlf: 8618 4599 - Fax: 8613 0778 aarhus@dmf.dk

Ingen julegaver til kulturen ved årets finanslov

DMF-Randers

Af Lars Kiehn - formand DMF-Aarhus

DMF-Silkeborg

Vi har igen været vidne til en sparerunde i forbindelse med vedtagelsen af den seneste finanslov, som er Venstreregeringens første i deres nye regeringsperiode. Det er ikke voldsomt opløftende og prioriteringerne betyder, at der skal spares på flere af de områder, som er vigtige arbejdspladser for vores medlemmer. Kulturen skal spare 418 millioner kroner de næste fire år, hvilket er godt 6.55 % af budgetterne på området.

Med finanslovens vedtagelse kunne man håbe, at det var det. Men desværre stopper det nok ikke her. Kommunernes budgetforhandlinger varsler også besparelser i milliardklassen, så på et tidspunkt melder der sig også en realitet og en virkelighed her, som igen kan få betydning for nogen af de samme kulturinstitutioner, der lagde ryg til finanslovens besparelser. Hvad der kommer af lokale kommunale sparekrav er for spændende.

For at finde penge til besparelser på kulturområdet og de andre besparelser iøvrigt, er bl.a. afgifterne ved køb af nye biler sat ned fra 180 % til 150%. Sundhedsområdet får et løft og bliver tilført 2.4 milliarder i 2016, grundskylden fastfryses og arveafgiften bliver sat ned. Der er sendt en ”værdighedsmilliard” til de ældre.

Aarhus Symfoniorkester kommer til at spare i forbindelse med kommunens budgetforhandlinger, selvom orkesteret allerede har sparet en masse ved de seneste budgetforhandlinger. Orkesterets administrationen er efterhånden beskåret helt ind i benet. Der er en del ubesatte musikerstillinger i orkesteret, og det har der været meget længe. Organisationen og medarbejderne gør alt i deres magt, for at lave et flot stykke arbejde uge efter uge. Hvilket også lykkes på imponerende vis. Men en dag vil det vende. Lige nu er der en del stresssyge musikere, og en del der er syge på grund af problemer med bevægelsesapparatet og dertil overbelastningsskader.

Vibeke Bonde Persson Dronningborg Boulevard 76 8930 Randers NØ Tlf. 2872 9527 vibekebondepersson@gmail.com

Kim Schulz Jensen Holbergsgade 18 8600 Silkeborg Tlf: 2020 4646 kim.schulz@jensen.mail.dk

DMF-Djursland

Bo Jacobsen Emmelev Kærvej 3 - 8500 Grenå Tlf: 8638 7887 - Mobil: 2241 7701 beejaymusic@norddjursnet.dk

DMF-Herning

Jann Guldhammer Søndergade 19 B - 7480 Vildbjerg Tlf: 9721 2875 - Mobil: 2297 5449 formand@dmf-herning.dk

DMF-Holstebro

Henrik Højbjerg Petersen Gammel Struervej 36 7500 Holstebro Tlf: 9740 3355 - Mobil: 4019 3355 henrik@radioholstebro.dk

DMF-Viborg

Nils-Anker Margon Mobil: 2636 4361 Mail: namargon@gmail.com

Har du brug for at kontakte DMF vedr. faglige spørgsmål ! Har du spørgsmål om A-kasse, overenskomster, kontraktsforhold m.v. er du altid velkommen på DMF-regionskontoret i Vestergade. Du kan også kontakte os pr. telefon, fax eller email.

DMF Aarhus kontor har åbent: Mandag: 10 - 18 Tirsdag - fredag: 10 - 14

DMF-Regionskontor

Vestergade 19, 2 - 8000 Aarhus C Tlf: 8618 4599 - Fax: 8613 0778

4

basunen • december 2015 - 28. årgang

Man kan kalde denne finanslov en sejr til dem, der har orden i økonomien og lever i rimelig velstand. Endnu engang er det de svageste i samfundet, der skal være med til at betale, foruden kulturen, som også må bære sin del. Dermed kan man dårligt kalde finansloven for balanceret og retfærdig. Venstre og den blå blok har klart tilkendegivet, hvem de ser sig forpligtet til at støtte. Det her er et klart og tydeligt signal. Det Kongelig Kapel eksempelvis er med finansloven pålagt at spare 7 millioner, som svarer til 14 af orkesterets 110 musikerstillinger. Aarhus Symfoni Orkester skal via finansloven spare 400.000 kroner hvert år i 4 år. Konservatorierne skal spare 2 % af budgetterne. Musikskolerne landet over skal spare 6.9 millioner. Hvad det får af betydning for de århusianske kulturinstitutioner, kan være svært at gennemskue, mens disse linjer skrives. Men vi er nok på vej til en ny og anden virkelighed.

Det er svært at være optimistisk i situationen, men vi er nødt til at tro på at det betaler sig at kæmpe og gå i en konstruktiv dialog med politikerne og de respektive parter, så man forhåbentlig og i det mindste kan få noget indflydelse på, hvor besparelserne skal laves. Jeg kan kun begræde situationen, men det er desværre virkeligheden i dagens Danmark. De fleste danskere har et stort ønske om skattelettelser, og så bliver besparelserne en naturlig konsekvens, hvis skatten skal nedsættes og under ingen omstændigheder må stige. For man kan ikke både puste og have mel i munden. Glædelig jul og godt nytår til jer alle.

Ny adresse eller e-mail

Hermed en venlig opfordring til alle vores medlemmer om at huske at oplyse og opdatere os om evt. adresseændring, ændring af telefonnummer, samt at registrere din e-mail adresse hos os. På den måde finder for eksempel både Basunen, Musikeren, brevpost, e-nyt og beskeder om alle de spændende tiltag fra din lokalafdeling nemmere vej frem til dig.


28. ürgang - december 2015 • basunen

5


Af: Lars Knudsen, DMF-Aarhus. Foto: Daniel Aude

Det ligger lige til højrebenet at brande og promovere sig ud fra deres specielle bandkonstellation og historie. Men den slags interesserer dem faktisk ikke. Det hele kommer mere naturligt når man ikke anstrengt prøver at forcerer tingene, mener Velvet Volume. De sætter deres lid 100 % til musikken og statementet i overskriften. Her har Basunen alligevel fået lov til at fortælle deres historie. ”Vores far har verdens største cd samling”, svarer Noa Lachmi. Hun er sanger og guitarist i Velvet Volume. Bandet består af de tre aarhusianske teenagepiger – tvillingerne Noa Lachmi (vokal/guitar), Naomi Lachmi (vokal/bas) og deres to år yngre lillesøster Nataja Lachmi (trommer). Titlerne på en række album klassikere med Jimi Hendrix, The Doors, Rolling Stones, The White Stripes, Lenny Kravitz, men også pop kunstnere og Mozart, er det første, søstrene nævner, da de bliver spurgt om, hvornår bandet startede. Fra barndomshjemmet i Aarhus Nord har de fået en bred musikalsk opdragelse. Men måske især har de fået rock ’n’ roll ind med skeer fra en tidlig alder. Musik helt fra starten Inden de startede i skole, var Naomi og Nataja allerede i gang med at spille klassisk klaver og Noa spansk guitar. Men The Jimi Hendrix Experience havde allerede brændt sig fast i søskendeflokken, og hvor kammeraterne fik dukker og biler i jule- og fødselsdagsgave, så var det legetøjsinstrumenter og Fætter BR trommesæt, den stod på i familien Lachmi. Dannelsen af en trio kom helt af sig selv og var uundgåelig. Garage Rock i skolen ”Vi var ikke rigtig klar over, hvad andre børn lavede og f.eks. hørte af musik”, siger Naomi. ”Så sad vi der i 0. klasse sammen med alle de andre, der godt kunne lide børne MGP og ville egentlig hellere høre Lenny Kravitz”. Pigerne gik på N. Koch Skole og husker tilbage på den gode opbakning, de fik fra kammerater og lærere omkring deres altoverskyggende interesse. Skolen stillede øvelokale til rådighed, og i 6. klasse var temaet ”Garage Rock” på skemaet. Naomi valgte

6

basunen • december 2015 - 28. årgang

elbassen, og så var vejen fremad klar for søstrebandet Velvet Volume. Live debut på Train Første store milepæl, fortæller pigerne, var spotlightet, der ramte dem, da de trådte ind på scenen på spillestedet Train og spillede Hendrix numrene ”Crosstown Traffic” og ”Purple Haze”. De var henholdsvis 10 og 12 år gamle, og alle de tilstedeværende elever, lærer, og forældre fra musikskolen var vidne til den helt særlige ilddåb. Vi er musikere ”Jeg tror, det var i 7. klasse, hvor en dreng begyndte at spille guitar, og der blev lidt ”konkurrence”, at det først gik op for mig, at det med, at vi var piger, der spillede rock ’n’ roll, måske ikke var sådan helt typisk”, siger Noa. Naomi fortsætter, ”Indtil da tænkte vi slet ikke over, at mange af de bands, vi lyttede til var mænd. Stereotypiske holdninger om kønsroller er noget, omgivelserne har gjort os opmærksomme på. Vi har oplevet, at folk er skeptiske – kan de spille? Eller er det fordi, de vil ud med feministiske budskaber?”. Nataja stiller spørgsmålstegn ved, hvornår det blev vedtaget, at trommer, guitar og bas er for mænd, og kvinder kun skal spille klaver og synge kor? Hvorfor skal man defineres som pige først og så som musiker? Familie fordel De forstår udmærket godt, at folk ofte som det første hæfter sig ved, at de er piger og søstre. At bruge det i brandingen af bandet ville være helt oplagt. Men det vil de faktisk helst undgå. Men et band bestående af tre søstre, der spiller hårdtslående rock, er unikt. Nataja siger, ”Vi har nok lidt svært ved at spille med andre end os selv.

Det har fordelen, at vi er søstre, at vi kan være meget direkte og ærlige i arbejdet med musikken. Både i øvelokalet, men også generelt kan udviklingen og processerne gå hurtigere end i andre bands, hvor jeg forestiller mig, at der lettere kan opstå forskellige gnidninger, hensyn og situationer bandmedlemmer imellem. Og så har vi jo altid boet sammen, og det gør også alt det praktiske lettere”. To sange af gangen Efter den første tid med covernumre af Jimi Hendrix, The Runaways osv. begyndte pigerne at skrive musikken selv. Efter eget udsagn var det i starten en smule mere simpelt og punket, men den ligefremme attitude og garagerockede stil og udtryk har altid været klart. Pigerne går til dagligt henholdsvis 1.G og 3.G på Katedralskolen. Men de har stadig adgang til øvelokalet på N. Koch skole. Om hvordan de arbejder med sangskrivningen: ”Vi har en regel om, at vi ikke må være i gang med mere end to sange ad gangen. Ellers kommer der simpelthen alt for mange riffs, og det er der ingen grund til. Vi jammer meget tingene frem og bygger sangene op om Noa’s guitar riffs. Men ikke noget med at være kreative på kommando eller arbejde under tidspres. Numrene skal føles helt rigtige, før de er klar”. Teksterne Musikken bliver lavet først, og så kommer der tekster på. Og det med teksterne tager pigerne helt køligt. ”Jeg ved ikke rigtigt, om de altid giver mening for andre”, griner Noa. ”Men lyt til nogle af de gamle ting med Rolling Stones… de lyder altså også nogle gange rimeligt random”. Pigerne begynder pjattende at foreslå temaer som mobning og heal-the-world-alá-Michael


Velvet Volume Vi spiller bare det der lyder fedt!

Jackson og får på den måde charmet sig udenom at tale mere om det. Verdens dårligste demo gav deal Noa fortæller, at de indspillede verdens dårligste demo. ”Jeg sad der hjemme for to år siden og tænkte - nu kontakter jeg bare Roskilde Festival, Smuk Fest, Samsø festivalen, Danmarks Grimmeste Festival osv., og så kommer vi nok til at spille der. Vi anede ikke, hvad vi lavede, vi gjorde det bare, hahaha! Men et halvt år senere svarede Danmarks Grimmeste tilbage, at det lød fedt, om vi ikke kom og spillede. På dagen kørte vores mor ud og satte os af med gearet, og folk troede vist, det var en joke, at vi skulle spille”. Pigerne spillede klokken 12.00 lørdag middag og rykkede tæppet væk under alle. Det var her, de blev opdaget og siden signet til Over & Aude Booking & Management. Albumplaner Sidste år blev Velvet Volume inviteret med på Danmarksturne af The Blue Van. 18

spillejobs rundt om i landet som krævede, at der skulle holdes en del fri fra skolen. ”Det var fucking fedt, og det gav virkelig blod på tanden”. Velvet Volume og The Blue Van gik efterfølgende i studiet og sammen indspillede sangen ”Better Together”. Hypen omkring pigerne begyndte at brede sig i Danmark, og da der ikke lå noget officielt musik ude med dem, tog de tidligere i år en tur i Antfarm studiet hos Tue Madsen og indspillede en dobbelt single med numrene ”I Think I Need You” og ”Runnin’ Wild”. Det blev i sommer fulgt op med en række festivaljobs, som gav genlyd og kastede masser af rosende anmeldelser, interviews, omtale og radio airplay af sig. Kongelige hofleverandører Efter deres koncert på UHØRT Festivalen i sommer blev de kontaktet af DR Event med forespørgsel om at optræde live på DR TV den 5. oktober til det store show, Kronprinsparrets Priser 2015. ”Kronprin-

sen sagde til os, at det var fedt, og vi fik en lang snak med ham om musik bagefter!” Velvet Volume har aktuelt her i december netop åbnet op for The Raveonettes på Voxhall i Aarhus. Spillet til GAFFA Awards på Bremen, til P6 Beat Rocker Koncerthuset og ikke mindst – en milepæl for dem, fortæller de, deres første job som hovednavn på en udsolgt Idealbar, VEGA i København. Inden længe tager de i Antfarm studiet og laver to numre mere. Albummet kommer på et tidspunkt, og en del pladeselskaber er mere end begejstrede og står klar til at slå til. Men for nu tager Velvet Volume det helt roligt og bygger deres ambitioner om en fremtidig karriere som professionelle musikere tålmodigt og velovervejet op.

28. årgang - december 2015 • basunen

7


MUSIK I SKOLEN

Percussion And Drums United Af: Lars Kiehn. Foto: www.mbn-foto.dk.

Vi har i de seneste par numre af Basunen beskrevet den nye tid efter folkeskolereformen, hvor musikskolen så småt er kommet ind i folkeskolen. Vi fortsætter vores afsøgning af de mange spændende projekter, som lige nu er skudt i gang i de århusianske folkeskoler. I dette nummer har vi interviewet slagtøjsspiller og musikunderviser Per Holm Dahl, der er den ene af initiativtagerne til ”Percussion And Drums United”, som er et trommeprojekt, der bl.a. arbejder med eltrommesæt. Projektet har virket i Vorrevangsskolens 3. klassetrin igennem knap halvanden sæson nu, og projektet er ved at indtage andre af byens skoler.

nu skulle ud på de danske musikskoler, hvor de skulle spille koncerter sammen med børnene. Det var også et fint projekt,” husker Per tilbage. Baggrund Per Holm Dahl er uddannet slagtøjsspiller fra konservatorierne i Aarhus og København. Efter sin afgang og eksa-

Verden rundt ”Hele ideen med trommeskolen er udarbejdet sammen med min ven og kollega Henrik Knarborg Larsen, som jeg har kendt siden min studietid på konservatoriet i Aarhus. Men det startede allerførst på et sommerkursus på Det jyske Musikkonservatorium, hvor Henrik og Frederik Engdahl og jeg selv underviste unge talentfulde slagtøjsspillere fra musikskoler, MGK Per Holm Dahl underviser og konservatorier. Efter sommerkurset oplevede vi et behov fra de unge slagtøjsspillere men fra Det jyske Musikkonservatorium om at kunne mødes flere gange om i 2007 gik han direkte over i rollen og året og spille sammen. Derfor lavede stillingen som underviser på musikvi projektet Danish Youth Percussion. skolen. Her fandt Per sin metier og en I dette projekt spillede vi danskskrevet arbejdsglæde, som, han føler, er lige kammermusik. Vi rejste med ensemblet ham. Siden sin undervisningsstart har og spillede koncerter mange forskellige Per undervist på bl.a. Holstebro musiksteder i Danmark og i udlandet og endte skole, Kulturskolen Viborg, og senest er med at komme helt til Kina. han blevet ansat i en stilling på Aarhus Det projekt gjorde, at vi fik lyst til at Musikskole. bygge endnu mere bro til musikskolerne og gerne endnu mere ned i fødekædeniFødekæden veauet. Derfor lavede vi Talent Slagtøj. Al den erfaring, som efterhånden var Det gik ud på, at de unge slagtøjsspilfyldt på de to initiativtagere, afstedkom, lere på niveau, som de perkussionister at Henrik og Per kunne konstatere, at de der var med i Danish Youth Percussion,

8

basunen • december 2015 - 28. årgang

aldrig havde arbejdet med fødekæden helt nede fra før, altså fra før musikskolestadiet. Nu havde de et vidensgrundlag og en lyst til at udvikle en ny type undervisning målrettet børn, som ellers normalt ikke møder musikskolen. Suzukitanken på slagtøj ”Det blev så til Percussion And Drums United. Ved at bruge United sammenkoblede vi slagtøj med en forening for at skabe associationer til en fodboldklub. Grunden er, at vi gerne ville forsøge at skabe samme sammenhold og fællesskabsfølelse omkring musikken, som man tit finder i mange sportsforeninger og klubber. Vi ville samtidig prøve, om vi kunne lave en ny tilgang til trommeundervisningen, som kunne række længere ud. Skal man være vidtløftig, kunne det være Suzukitanken på slagtøj. Det er intentionerne bag projektet.”

Ideen solgt Hvordan kom det i gang? ”Vi havde jo vores ideer og tanker omkring sådan et projekt og havde faktisk allerede fået en støttebevilling fra Statens Kunstfond, og derefter gik Henrik og jeg til musikskoleleder LarsOle Vestergaard på Aarhus Musikskole. Vores oplæg faldt ret godt i tråd med hans egen ideer. Han syntes det var rigtigt spændende og foreslog, vi prøvede at sælge ideen til skolelederen på Vorrevangskolen. Det lykkedes, og vi har nu været i gang dér et par sæsoner snart.”


en kæmpe hjælp i opstartsfasen, hvilket vi er Roland taknemmelig for.”

elever med et kollektivt trommeshow inde i skolens store idrætssal, hvor alle skolens børn var samlet til lejligheden. Så man kan godt påstå, at det går rigtig godt med det nye projekt på Åby Skole. Efter skolernes efterårsferie starter Per endnu et trommehold op ude på Søndervangsskolen. Det bliver tilrettelagt på en lidt anden måde.

Undervisningsstrukturen Hvad består undervisningen i? Undervisningen foregår på elektroniske trommer, som kan køres ud i et højtalersystem eller i høretelefoner til hver enkelt elev og musiklærer. Undervisningen er todelt, dels med sammenspil hvor alle 20 elever er samlet og spiller sammen på en gang og dels med undervisning i mindre grupper af fem elever. Det får eleven igennem et forløb med undervisning i nodelære, rytmekort, groves og breaks, og eleverne spiller efter backing tracks, og de spiller til kendte og populære numre.

”Vi starter med 15 elever fra 3. klasse, der i en periode skal have trommeundervisning. Det er projekt-orienteret, og på et tidspunkt skal de 15 elever skiftes ud med 15 andre elever, og sådan vil vi rotere rundt, så der efter endnu en periode igen kommer et hold nye elever til,” forklarer Per.

Musikglæden

Per Holm Dahl

Samarbejde med Roland I havde også Roland inde over projektet som samarbejdspartner. ”Ja vi fik Roland med, fordi vi mente, det kunne være spændende at få den nye teknologi ind over undervisningssituationen, bl.a. for at kunne udvikle nye undervisningsmetoder. Vi tænkte, at 20 trommespillende børn i ét lokale, der måske spiller trommer for fuld hammer, ville været svært at få til at fungere. Vi overvejede også hele inklusionstanken, som er et af folkeskolereformens nye mantraer. Det skulle derfor være et sted og en undervisning, hvor alle børn kunne være med og deltage. Også børn der havde en diagnose. Det måtte ikke være et projekt kun for de stærkeste børn. Der skulle være plads til alle. Derfor begyndte vi at tjekke det elektroniske univers ud, som jo havde nogle af de muligheder vi søgte efter. Bl.a. kunne man styre lyden via et musik-konferencesystem hvor eleverne kunne spille med høretelefoner på, foruden man kunne koble et anseeligt antal brugere eller elever på ad gangen etc. etc. På den måde fandt vi frem til Roland, som kunne opfylde de behov. De syntes også projektet var spændende, og de ville gerne samarbejde med os. Første år lånte vi grej gratis, og her på projektets andet år har vi lavet en fornuftig købsaftale. Så det har været

Hvad er forventningen til undervisningen eller projektet? ”At flere børn finder glæden ved musikken. Vi ved, der er mange gode egenskaber ved musikken, som kan påvirke indlæring og selvfølelse m.m., og det er selvfølgelig også en del af drivkraften i projektet. Men mindst ligeså vigtig er glæden og det at åbne op til en hel verden af musik for børnene. Vi kan samtidig integrere det i fælles- og tværfaglige projekter i skolen, som bl.a. den musical, der blev spillet for alle Vorrevangskolens elever og forældre i januar måned. Der prøvede børnene at bære noget af en musicalforestilling. De stod på en scene og optrådte og spillede for et publikum. På den måde kommer der pludselig gang i en musikkultur på skolen.” Hvordan reagerer børnene på undervisningen? ”Eleverne har selv tilmeldt sig tilbuddet. Udgangspunktet er, at de har lyst til at lære at spille trommer/percussion. Der er en klar forskel på undervisningsformer i musikskole og folkeskole, og det skal både børn og undervisere - og også folkeskolerne - vænne sig til. Men vi finder hinanden, og nogle gange må vi rette til, når virkeligheden ser anderledes ud end det, vi tænkte, da vi planlagde projektet.” Succesen spreder sig Her efter sommerferien er der startet et undervisningsprojekt på Åby Skole, og der underviser Per en masse elever i 5. klasserne med det samme trommesystem. Allerede på skolens motionsdag i starten af oktober, optrådte de mange

Møde med musikken Hvad mener du, denne slags undervisning kan? ”Det kan være svært at definere. Men det er min store drøm, at det her bliver spredt til endnu flere skoler og gerne ude i andre regioner og byer. Det må gerne komme uden for Aarhus. Det er opmærksomhed andre steder fra. Der kommer interesserede skolefolk udefra og besøger projektet. Personligt synes jeg, det er vigtigt, at skolebørnene møder musikken på den gode måde, hvor den spilles og udføres af rigtige musikere. Det har haft stor betydning for mig selv i den unge alder at møde musikken på den måde, så det håber jeg, det bliver for andre. Det kunne også være sjovt, hvis vi kunne lave en sommercamp eller måske bare en weekend eller en hel dag sammen, hvor vi kunne spille vores trommer og musik med en masse børn. Indtil videre er det fremtidsdrømme. Jeg synes, det kunne være fedt at give børnene det løft, at de kan opleve fællesskabet uden for de faste og kendte rammer i skolen.” Man kan finde flere oplysninger om projektet på: aarhusmusikskole.dk percussionanddrumsunited.dk

28. årgang - december 2015 • basunen

9


SIDEN SIDST NYHEDER • OMTALER • ANMELDELSER • BØGER

Piger i verdensklasse

Aarhus Pigekor under ledelse af dirigent Helle Høyer Vedel har altid haft store ambitioner. Sidste år vandt koret guld ved World Choir Games i Riga, og for nylig gik de også hele vejen og vandt den prestigefyldte korkonkurrence ”Let the Peoples Sing” i München. Formanden for juryen i München udtalte, at præstationen var udtryk for ”real girlpower”. Aarhus Pigekor synger et udfordrende klassisk repertoire af både ældre og nyere dato, fortrinsvist A capella. Men de har også arbejdet sammen med forskellige orkestre som blandt andet Aarhus Jazz Orchestra og Aarhus Symfoniorkester.

Børnesange der hitter på YouTube

Sangskattekisten er et musikalsk sprogstimuleringsprojekt udviklet af Aarhus Musikskole i samarbejde med Børn & Unge, Aarhus Kommune. En række nyindspilninger af gamle danske børneklassikere som blandt andre ”Jeg

gik mig over sø og land” og ”Hjulene på bussen drejer rundt” skal hjælpe de yngste med deres sprogfærdigheder. Og det hitter på nettet. Eksempelvis er ”Hjulene på bussen drejer rundt” blevet set mere end 327.000 gange. Projektet Sangskattekisten dækker over en række kurser for børn, forældre og pædagoger i kommunens vuggestuer, særligt henvendt til de tosprogede børn.

Ny regional spillestedsleder

42-årige Mia Fuglsang Holm efterfølger fra 1. januar 2016 Radars leder gennem 15 år, Gitte Nielsen. Mia Fuglsang Holm har været ansat på Radar siden 2012, hvor hun har arbejdet med blandt andet administration, regnskab, projektudvikling, den store gruppe frivillige og koncertafvikling. Hun er uddannet journalist og har tidligere arbejdet med blandt andet nyhedsjournalistik, kommunikation, teater og undervisning. Mia Fuglsang Holm er desuden næstformand i bestyrelsen hos Promus - Produktionscenteret for rytmisk musik i Aarhus.

offentliggjort, at hun kommer til Aarhus den 23. marts og laver sin officielle første præsentation af udgivelsen sammen med orkesteret. Pumeza er fast tilknyttet operaen i Stuttgart, men færdes som en af tidens store stjerner på scener over alt i verden.

Guide til Gnags

Den århusianske musiker og forfatter Jon Brændsgaard Toft har skrevet en guide til samtlige Peter A.G.s og Gnags plader. ”Peter A.G. og Gnags – en guide til deres plader” er udkommet på forlaget Mellemgaard, og heri analyseres såvel teksterne som musikken, album for album.

Verdensberømt sopran vælger Aarhus

Den sydafrikanske sopran Pumeza Matshikiza bad tidligere i år Aarhus Symfoniorkester om at akkompagnere sig på sin nye cd. Nu er der bud efter symfoniorkesteret igen, da Pumeza har

Jon Brændsgaard Toft har tidligere udgivet ungdomsbøger inden for genrerne fantasy, krimi og science fiction. Denne guide og analyse af det århusianske bands diskografi er hans første musik bogudgivelse.

Niende aarhusianske metal festival

Mia Fuglsang Holm - Ny regional spillestedsleder

10

basunen • december 2015 - 28. årgang

Foreningen Metal Royale har offentliggjort, at man for niende gang d. 8.-9. april 2016 vil afholde metal festivalen Royal Metal Fest i Aarhus. Det forlyder, at scenerne på både Atlas og Voxhall hen over de to dage vil betrædes af en række danske og udenlandske bands, lige fra truckende hard rock, til det ondeste black metal. To internationale navne


er indtil videre offentliggjort, nemlig det tekniske australske dødsmetal band Psycroptic fra Australien og old school dødsmetallerne Goreguts fra Canada.

Årets danske world music spillested

”Det er boblende og upcoming, programmet er alsidigt, og der er plads til alle – stemningen er fantastisk”. Sådan lød nogle af begrundelserne da Det Turkise Telt, som de seneste seks år har været en fast del af Aarhus Festuge, fik prisen som årets world spillested ved Danish Music Awards World 2015 prisuddelingen i november måned. Arrangørerne bag Det Turkise Telt har formået at trække tusindvis af nysgerrige festugedeltagere ind i teltet, som hvert år placeres skråt overfor Musikhuset i Aarhus.

Jacob Gade Priser

To unge, talentfulde musikere med base i Aarhus modtog den 21. november den fornemme hæderspris fra Jacob Gades Legat. Den 23-årige solotubaist

der netop er begyndt at studere på Det Jyske Musikkonservatorium.

Igen musik på Musikcafeen

Nu har et hold ihærdige unge kræfter lejet lokalerne i det tidligere Musikcafeen i Aarhus, og vil fra den 29. januar igen åbne og lade stedet fyldes af live musik. Gennem 33 år præsenterede Musikcafeen tusindvis af live koncerter og arrangementer. I 2012 rykkede spillestedet over på Godsbanen og åbnede under det nye navn Radar. Det gamle spillested i Mejlgade 53 blev kort efter åbnet op igen under navnet Backstage, og lukkede igen tidligere i år. Tape er det nye venue navn, og bag initiativtagerne er de to koncertarrangører Raum Eins, der de sidste fem år har holdt punkkoncerter på Trøjborg beboerhus. Samt Flux, der har afviklet festivaler og diverse undergrundsarrangementer i byen. ”Med Tape ønsker vi at skabe et samlingspunkt for byens uafhængige koncertarrangører, der i høj grad har markeret sig de senere år med bookinger, der har været med til at accelerere et progressivt musikmiljø på tværs af genrer”, lød det fra de nye initiativtagere.

Marie Sønderskov

Harby fonden uddelte legater til unge talenter

Jonathan Hanke

Jonathan Hanke ansat i Aarhus Symfoniorkester modtog et legat på 100.000 kr. Og en talentpris på 45.000 gik til den 16-årige pianist David Munk-Nielsen,

Harbys Fond, en af Danmarks største musikfonde for unge kunstnere, blev grundlagt af Aennchen og Eigil Harby. I år uddeles legatet for 20. gang, og Harby Fonden deler så store legatportioner ud til to talentfulde konservatoriestuderende, at fonden i folkemunde kaldes ”Ungdommens Sonningpris”. De 125.000 kroner, som hver af de unge modtager, er da også så stort et beløb, at man kan komme virkelig langt i sin videre søgen efter musikalsk udvikling og perfektion. Fløjtenisten Marie Sønderskov er uddannet på Det Jyske Musikkonservatorium, med undervisning hos bl.a. Aarhus Symfoniorkesters solofløjtenist Lena Kildahl. Violinisten Gunvor Sihm, der er fra Aarhus og som i sin tid var i erhvervspraktik i Aarhus Symfoniorkester, er nu ansat i Copenhagen Phil og uddannet ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium.

Gunvor Sihm

DMF Randers DMF Randers afholder generalforsamling søndag d. 6. marts 2016 kl. 15:00 på Jørgens Café Slotspladsen 8, Randers.

28. årgang - december 2015 • basunen

11


MUSIK UDGIVELSER SPRITNYE UDGIVELSER FRA DEN DANSKE MUSIKSCENE Christian Vuust & Aaron Parks: Storytelling Denne CD med tilhørende bog er Vuusts og den amerikanske pianist Aaron Parks første album som duo. Storytelling er en musikalsk kærlighedserklæring til gode sange og de historier, som de rummer. En række stærke sange fortolkes; seks danske af bl.a. Carl Nielsen, Kai Normann Andersen, Sebastian og Oluf Ring. Ligeledes fire amerikanske udødeliggjort tidligere af bl.a. Billie Holiday og Ella Fitzgerald samt en enkelt cubansk perle. Vuust og Parks deler en udogmatisk og åben tilgang til at spille jazz, inspireret af både folkemusik, populærmusik, kirkemusik og klassisk musik. Musikken bærer præg af mødet mellem den nordiske og amerikanske jazzspillestil. Medvirkende Christian Vuust, Aaron Parks. Mere info: www.christianvuust.com Lars Lilholt: Amulet Lilholts første album med nye sange siden Stilheden bag Støjen i 2011. 12 nyskrevne Newfolk sange – en lyd der er identisk med det topmoderne folkudtryk i 2015 hos unge grupper som f.eks Mumford and sons. Dvs. tilbage til den akustiske guitar, den enkle melodi, banjoen, violinen og den hamrende tromme. Foruden det faste band gæstes pladen af banjospiller Sine Bach Rüttel, guitarist Michael Vestbo samt en duet med Oh Land. Den er indspillet i Peter Sommers Studio Communale i Skanderborg produceret af Peters tro makkere Søren Zahle og Mads Tønder. For første gang siden “Med natten mod vest” fra 1991 kan Amulet også fåes på vinyl.

12

basunen • december 2015 - 28. årgang

Medvirkende: Tom Bilde, Gert Vincent, Kristian Fogh og Eddi Jarl. Mere info: www.larslilholtband.dk Ole Frimer Frimer: Live at Blues Baltica Som led i en turné til flere europæiske lande i foråret 2014 optrådte århusianske Ole Frimer Band på den fire dage lange festival, Blues Baltica, i Eutin i Tyskland. Koncerten blev optaget, og resultatet foreligger nu på CD: Ole Frimer Band – Live at Blues Baltica. Hér får du et udpluk af bandets originale engelsksprogede repertoire. Sange skrevet af Frimer gennem hans efterhånden lange karriere, inklusiv signaturnumrene ”If you only could forgive me” og ”Sheltered roads”,og suppleret med et par langtidsholdbare fortolkninger af Hob Wilsons ”Black Cat Bone” og Johnny Winters ”Hustled Down in Texas”. Det er Ole Frimer Band i turnéform med spilleglæden og vovemodet intak, og med et tysk publikum, som er helt med på løjerne. Medvirkende: Palle Hjorth, Jesper Bylling, Claus Daugaard, Ole Frimer. Mere info: www.olefrimer.dk Jakob Buchanan: Buchanan Requiem Der er ikke skrevet mange requier. Du kender nok til Verdi, Mozart, Faure og Durufle, men de er jo gamle, som der en gang blev sagt i en julekalender. Komponist og trompetist Jakob Buchanan har skrevet et moderne rekviem for kor og orkester, som både involverer Aarhus Domkirkes Kantori (16 m/k stort kor) og Aarhus Jazz Orchestra. Værket udkommer på Buchanan Records som CD og desuden i et meget begrænset antal som 2LP boks. LP boksen kommer i speciel æske med indgravering, incl.

booklet i LP størrelse og de to stk. 180 grams vinyler. Buchanan’s requiem er en hyldest til vores døde – og til livet. Solister: Jakob Buchanan, Indra RiosMoore, Jakob Bro, Jonas Westergaard, Marilyn Mazur. Dirigent Carsten SeyerHansen. Mere info: www.buchanan.dk Bersærk: Mulm Det århusianske band Bersærks debutalbum Mulm indeholder ni numre med dansksproget stoner-rock. Det er udkommet på Harzhæreth Media og Osmium Records og er opfølgeren til EP’en Trældom fra 2013. ”Titlen Mulm beskriver tusmørket, lige inden det bliver morgen. Det er her, mennesket vågner og langsomt slipper trangen til at stræbe efter materielle ting uden omtanke. Reklamer og tomme politiske budskaber forsøger konstant at fængsle os mentalt og fjerne vores fokus fra det, der virkelig betyder noget i livet. Det er vi indignerede over i Bersærk, og det vil vi gerne udtrykke i musikken”, siger guitarist Lars Evers. Medvirkende: Casper Popp, Bastian Popp, Mads Fjeldvig, Lars Evers. Mere info: www.facebook.com/Bersaerk Søren Bødker Madsen: Danish Guitar Performance Komponist, arrangør og guitarvirtuos Søren Bødker Madsen har udsendt sin ottende solo-cd med akustisk guitarmusik. Cd´ens indhold kan beskrives som en rejse mellem genrer, stilarter og musikalske udtryk. Han har selv komponeret, arrangeret og indspillet al musikken, som bevæger sig fra klassisk kompositionsmusik til Heavy Metal (Metallica: Master of Puppets), tilsat pop/rock-hits (bl. a. Sting: Every Breath You Take og et Beatles medley) og en


enkelt Grand Prix-vinder (Dansevise). Sørens egne numre henter inspiration i renæssancemusikken, spansk flamenco tradition og moderne popballader. Mere info: www.guitarsolo.dk Mads Bærentzen: Natten er så stille Jazzpianist Mads Bærentzen har udgivet den nye solo-udgivelse “Natten er så stille”, som indeholder improviserede og arrangerede fortolkninger af en række sange skrevet af den danske komponist C. E. F. Weyse. Albummet er en opfølger til den anmelderroste “Se, Nu Stiger Solen”, som Bærentzen udgav i sommeren 2012, og musikalsk fortsætter han det lyriske, melankolske og inderlige udtryk. “Jeg håber med denne udgivelse atter engang at kunne bygge bro mellem den vidunderlige danske sangskat, Weyse i høj grad har været medvirkende til at berige, og det moderne jazzmusikalske og improviserede univers, der har sit udspring i såvel den amerikanske som den skandinaviske musiktradition.” Mere info: www.madsbaerentzen.dk Rune Herholdt: Amazone Rune Herholdt er leder af Jyllands største gospelkor, Aarhus Gospel Singers, uddannet rytmisk sanger ved Det Jyske Musikkonservatorium og manden bag Aarhus Gospel Fellowship. Hans nye album i eget navn indeholder ti personlige skæringer, der er blevet til i samarbejde med kontrabassist Jens Jefsen og Hans Esbjerg (klaver), Jesper Bo Knudsen (trommer). Musikken kan nok bedst betegnes som en blanding af vocal jazz og pop. De fleste sange er på engelsk, men med to afstikkere på dansk. Medvirkende: Rune Herholdt, Jens Jefsen, Hans Esbjerg, Jesper Bo Knudsen. Mere info: www.runeherholdt.dk

Lowly: Sink way into me Lowly gæstede i år Spot Festival, og efterfølgende skrev Simon Raymonde fra det prestigefyldte, engelske pladeselskab Bella Union (Father John Misty, Beach House, Fleet Foxes, The Flaming Lips etc.) på Twitter: ”Lowly var utrolige. Det var et af de bedste shows, jeg har set i årevis!”. Det viste sig ikke at være tomme ord, for siden har bandet underskrevet en kontrakt med Bella Union, som udgav de synthesizerbaserede indie pop sange på EP’en ’Sink Way Into Me’ d. 30. oktober 2015. Medvirkende: Nanna Schannong, Kasper Staub, Thomas Lund, Soffie Viemose, Steffen Lundtoft. Mere info: www.facebook.com/lowlyband Michael Bladt: Next Step ”Next Step” er komponist og saxofonist Michael Bladt’s tredje solo udgivelse. Ni originale virtuose kompositioner der alle stammer fra stærke inspirationskilder, som den særprægede jazz gruppe Steps Ahead og det nye amerikanske hippie fusionskollektiv Snarky Puppy. På albummet spiller Michael Bladt i alt otte forskellige blæseinstrumenter selv. Udgivelsen udspringer fra en række koncerter udført under Vinterjazz Festivalen i februar 2015, hvor fire af numrene er fremført af Michael Bladt og Aarhus Jazz Orchestra, arrangeret af den to gange Grammy nominerede Chuck Owen. Medvirkende: Michael Bladt, Kaare Munkholm, Per Gade, Morten Ramsbøl, Rasmus Kihlberg, Eliel Lazo. Mere info: www.michaelbladt.dk

KrebsFalch: Tomandshånd Sammen har Poul Krebs og Michael Falch skabt albummet ”Tomandshånd”. De har taget tilløb til dette fælles projekt i to årtier, og i en sværm af nyskrevne sange husker de tilbage, ser frem og sanser verden, som den tager sig ud for dem lige her og nu. 11 sange skrevet af to voksne mænd, der har prøvet både at elske og at miste, og som har levet og rejst, så det kan høres og mærkes i deres sangskrivning. ”Et solidt album..”, skrev GAFFA, ”..der ikke overraskende bygger på erindringshistorier, hvor Bob Dylan selvfølgelig kigger forbi”. Mere info: www.poulkrebs.dk Søren Nørbo og Ulrik Spang-Hanssen: Garneret med hvidt støv Organist Ulrik Spang-Hanssen og jazzpianist Søren Nørbo har gennem nogle år praktiseret et frugtbart samarbejde med frie improvisationer, hvor begrebet genre helt har mistet sin mening. Deres nye CD ”Garneret med hvidt støv” er en samling af de bedste benspænd, aftalebrud og lejlighedsvis næsten telepatisk kommunikation fra to tidligere koncerter. Lektor Søren Nørbo er primært jazzpianist, men er også klassisk uddannet, bl.a. hos nyligt afdøde Anne Øland. Ulrik Spang-Hanssen er professor i orgel, men spiller også Hammondorgel i forskellige jazzsammenhænge.

28. årgang - december 2015 • basunen

13


Kom med et rockband!

Af: Lars Knudsen, DMF-Aarhus. Fotos: Morten Rygaard og mbn-foto.dk.

To ungdomskammeraters indbyrdes konkurrence om at finde den nyeste clubmusik på internettet, blev i 2009 starten på et langt partnerskab og grundstenene til Aarhus-virksomheden IDOL!NC blev lagt. I dag et full-service 360 graders musikselskab med bl.a. booking, management, pladeselskab og publishing. Partner i IDOL!NC - Jon Nørgaard – viser rundt i den gamle tidligere posefabrik i Mejlgade, som nu fremstår som et restaureret og hyggeligt baggårds kontormiljø i Aarhus midtby. Tilbage i 2008 lånte han sammen med Christian Worm 15.000 kr., og de købte deres første licens på dancetracket “No Superstar” med den schweiziske producer Remady P&R. Singlen gav guld i Danmark og lå nr. 1 på dancecharten i Norge i mere end tre måneder. Derfra blev singlen samlet op internationalt og endte bl.a. som nr. 2 på den engelske single hitliste. Videoen som blev produceret for små 2.500 kroner og har i dag 70 millioner youtube views.

at booke shows på den danske natklubscene”. Kunstnerporteføljen er vokset til mere end 40 acts og personalestaben udvidet til, at der i dag beskæftiges fire fuldtidsansatte.

bliver reinvesteret i firmaerne. ”Vi investerer først og fremmest i mennesker. Vi vægter egenskaber som ydmyghed, interesse og loyalitet højere end fagligheden, da den nok skal komme hen ad vejen. Vi tror på fællesskabet, og på partnerskaber med folk, som viser det rette engagement. Medarbejderne er nummer ét for os. Har de det godt, og har de overskud i hverdagen, sikrer vi os, at de tager sig godt af det allervigtigste: vores kunstnere og bands”. Rollefordeling Fra den guerillaagtige opstart i 2008 er der en langt mere effektiv struktur i foretagendet i dag. ”Der er mange ting, man skal tænke over, når man har ansatte, lige fra frokostordninger, toiletpapir, rengøring, osv., og alt det lav praktiske til hele den virksomhedsmæssige administration, der skal være i orden for at holde motorerne kørende”, siger Jon. Hans rolle og arbejdsmæssige omfang i koncernen har bredt sig ud og udviklet sig til funktionen som generel forretningsfører. Christians virke i dag er som partner og labelmanager med to fuldtidsansatte i pladeselskabet U&!.

Med den flyvende start valgte Jon og Christian i 2009 at etablere IDOL!NC. Siden da er forretningen udvidet flere gange og har oplevet konstant positiv vækst. IDOL!NC består i dag af et moderselskab samt flere underselskabe som spiller sammen om at promovere og sælge en række kunstnere som Kato, USO, Kongsted, Bjørnskov, Kadie Elder, TooManyLeftHands, Djämes Amanda Haslund (BIG F!SH), Chilie Andersen (THE NIGHT), Christian Worm (U&I) og USO omkring bordet i Braun, Suspekt, Jokeren, Topgunn, mødelokalet. Vild Smith, Johnson, Joey Moe og mange flere. ”Vi leverer lige nu til mere end 50 diskoSelskaberne Mere end 1000 club koncerter i år teker, forstået på den måde at vi booker U&! Pladeselskabet U&! står bag udgivelser ”Vi havde ikke selv penge til at starte op, så deres underholdning i tæt samarbejde med med acts som Tim Berg (alias Avicii), USO, vi tog to partnere med ombord i form af Pedem. I år har vi lavet ca. 1000 kontrakter til Muri & Mario, Clemens, Kongsted, Niarn og ter Kjær, som bl.a. er dansk agent for Tiesto kunstnere i det danske natteliv”. Væksten mange andre. Selskabet udgiver således og laver de største dance events i Danmark har betydet at kundegrundlaget ligeledes er alt fra hip hop til dance og pop musik. Der samt Thomas Jørgensen, som dengang udvidet til skole- og firmamarkederne. tænkes ikke i kvantitet, men udelukkende havde 5-6 natklubber og et massivt netpå langtidsholdbare udgivelser uanset det værk, vi kunne få stor gavn af. Dette netVerden er vores musikalske kundesegment. værk har i dag, bl.a. dannet grundlaget for Alle selskaberne på matriklen i Mejlgade selskabet THE N!GHT, som er bookingdestår samlet under fanen i!NETWORK og BIG F!SH udfører artistmanagement for len af IDOL!NC. koncernen. Selskabet har parolen ”The World Is Ours”. Jon har ikke en bred vifte af både store og upcoming siden stiftelsen i 2011 haft fokus rettet mod været på ferie i seks år, da alt overskud danske navne. Tre medarbejdere sidder i

14

basunen • december 2015 - 28. årgang


management af IDOLINCs mange talentfulde producere. Med base i det centrale København har koncernen fået sit første kontor uden for smilets by. W!NSOME Seneste skud på selskabsstammen er W!NSOME. ”Hvor vi før har brugt mange penge på at købe os til grafiske løsninger, er W!NSOME vores egen visuelle in-house afdeling. Freelance grafikere kan være svingende i pris og kvalitet. Nu har vi også dét i huset, så vi kan sikre, at vores kunstnere får udarbejdet grafisk materiale hurtigt og kvalitativt.

Jon Nørgaard - Foto: Morten Rygaard det daglige og varetager management, som kan variere fra en full-service model til en skræddersyning efter kunstnerens behov og ønsker. Mere end 75 guld- og platincertificeringer er modtaget siden opstarten i 2011. ”Vi leger kun med de store fisk, eller dem som er sultne nok til at blive det!”, siger sloganet. NO C!GAR I rækken af IDOL!NC selskaber findes også forlaget og producer managementet NO C!GAR. Selskabet blev stiftet i 2014 og opererer primært inden for sangskrivning, synkronisering og publishing. Derudover har selskabet fuldt fokus på

Kato

Image jobs, nej tak ”Vi har næsten altid holdt os væk fra branchefesterne, Danish Music Awards, GAFFA Prisen, SPOT festival, osv., medmindre vi har nominerede eller optrædende artister på scenen. Jeg har aldrig følt, at vi var en del af det fællesskab. Musikbranchen er for mange mennesker et decideret imagejob. Det handler ofte om at se ud og være til stede, hvor spotlightet skinner mest frem for rent faktisk at kunne noget og gøre en arbejdsmæssig forskel. Den arbejdsmoral og en 9-16 arbejdsdag er ikke, hvad vi baserer vores forretning på, og det er ikke, hvad vi ønsker at udstråle eller tilbyde de kunstnere, vi arbejder med”. Da Jon var yngre, oplevede han selv at have imagefokuserede folk arbejdende på sit soloprojekt. Med IDOL!NC er drømmen at skabe det tilbud, han som artist ikke selv fik. Professionel ramme ”Musikbranchen herhjemme er jo i udgangspunktet autodidakt. De senere år er den dog, i mine øjne, gået fra det charmerende autodidakte til at blive alt for teoretisk funderet”. IDOLINC tror ikke på det nuværende uddannelsessystem, og holdningen er, at man bedre selv kan uddanne folk, end hvad man kan købe sig til for penge blandt kursusudbuddene i musik Danmark. I IDOL!NC har man derfor investeret hårdt i egne systemer over de senere år. ”Vi er godt på vej til at have opbygget vores eget ’uddannelsessystem’, som udover simpel matematik er baseret på reel erfaring og know-how. Der findes naturligvis ikke noget endeligt facit i det, vi laver, da det er dynamiske medarbejdere og musikere, vi arbejder med. Kreative folk er ofte sårbare på forskellige måder. Set i det lys er det vores opgave at skabe en solid og professionel ramme hvor vi kan samarbejde”. Jon mener noget af det, der differentierer IDOL!NC fra andre firmaer i branchen bl.a. er noget så såre simpelt som at være realistisk omkring egne evner, muligheder og begrænsninger. Rock efterlyses ”Det er mest kunstnere inden for de musikgenrer, vi har arbejdet med hidtil, som kontakter os. Vi mangler et rockband - Så er

Tim Berg aka Ivicii der et fedt et af slagsen derude, må I gerne ringe! Processen omkring brandopbygning er den samme, uanset hvilken genre man bevæger sig i, den eneste forskel er den type scene, man stiller sig op på. Vi ville elske at hjælpe et rockband med at få hul igennem i markedet”. IDOL!NC tager sig relativt godt betalt for det, de laver, medgiver Jon, men først når projekterne lykkes, hvorefter de forskellige indtægtsstrømme omkring en artist, er med til at inddække investeringen. ”Vi tjener ikke penge, før artisterne gør det”. Det mest interessante set fra et investeringsmæssigt perspektiv er at signe et band i pladeselskabsregi, hvis der også er mulighed for at arbejde med booking, management, publishing; altså repræsentere bandet hele vejen rundt. IDOL!NC er meget tilfredse med den geografiske placering i Aarhus. ”Mange af vores kunstnere bruger Aarhus som base, når de rejser rundt i hele Jylland, og vi har dem heldigvis ofte forbi her på kontoret”. Fremtidsplanerne er bl.a. at flytte og udvide kontoret i København.

Clemens

28. årgang - december 2015 • basunen

15


GATEWAY I AARHUS Mette Ellebye-Larsen fra DMF’s egen musikdistribution Gateway Music vil i 2016 fortsat være at træffe regelmæssigt i Aarhus afdelingen.

FINK REVISION & RÅDGIVNING Går du/I med planer om at udgive på eget label, eller ønsker du / I blot at afdække udgivelsesmulighederne i det hele taget, så kom og få en snak med Mette Ellebye-Larsen.

Kontakt Mette på tlf. 35 24 02 18 for en aftale.

www.gateway.dmf.dk

16

basunen • december 2015 - 28. årgang

www.finkrevision.dk Gør det du er bedst til og lad mig gøre resten. Jeg har specialiseret mig i skatteregler og regnskab for musikere.

Fink Revision Borggade 1, 2.th 8000 Aarhus C tlf.: 61 60 62 67 info@finkrevision.dk

Skal du have hjælp til selvangivelsen så ring for en uforpligtende samtale. Mvh Uffe Fink Isaksen


Big band med ny struktur Af Lars Borup

Aarhus Jazz Orchestra har for alvor rystet posen og har nu fået et helt nyt big band format. Den kunstneriske leder, Lars Møller har netop opsagt sin stilling og er fratrådt, hvilket gav plads til at gentænke hele orkesterets struktur. Det er mundet ud i, at Peder Udengaard er orkesterchef og Rasmus Bøgelund programchef. Sideløbende får orkesteret et såkaldt ”artistic advisory board”, som skal rådgive både når det gælder det kunstneriske og forretningsmæssige. Gæstekomponister ”Det er tanken, at vi fremover skal have samarbejde med flere profiler og arbejde med begrebet ”composer in residence”. Den første komponist bliver den netop fratrådte kunstneriske leder Lars Møller,” fortæller orkesterchefen Peder Udengaard. ”Vi er allerede ved at finde frem til de komponister der efterfølgende skal tilknyttes. Lige nu arbejder vi på forskellige 2017 projekter. Vi skal også bidrage med en komposition når Cypern åbner sit 2017 kulturby projekt.” En række projekter er allerede startet mens Lars Møller var leder. De indeholder bl.a. samarbejde med Indien og Grækenland. Formålet er at skabe både kulturel og social forståelse på tværs af landegrænser. Der bliver ikke kun tale om koncerter, men også foredrag og workshops. Rådgivningsorgan ”Det ny advisory board er ikke udpeget endnu, men vi satser på, at det bliver en meget stærk sparringspartner. En del af dette rådgivningsorgans opgave bliver at styrke den forretningsmæssige del. Derfor er der brug for et rigtig stærkt hold.,” siger Peder Udengaard.

Saxofonist Geir Lysne

Aarhus Jazz Orchestra er fortsat landets eneste rytmiske basisensemble, som støttes af Aarhus kommune og Kunstrådets Musikudvalg. En ny aftale om de eksisterende støttemidler skal forhandles i 2018. Økonomien ”Også på den økonomiske front prøver vi at gå ny vej og skabe en ny forretningsmodel, sådan at vi ikke Aarhus Jazz Orchestra kun er bundet op på støtten fra Kunstrådet og kommunen. Vi prøver at skabe en række direkte og faste aftaler med forskellige samarbejdspartnere f. eks. DOKK1 og FO Aarhus. Det vil betyde, at orkestrets fundament bliver bedre end nogensinde før,” fastslår Udengaard. Lige nu er den ny daglige ledelse ved at finde sine ben og få styr på de kommende aktiviteter. En af dem er en koncert under februars Vinterjazz, hvor Aarhus Jazz Orchestra giver en række koncerter med den amerikanske guitarist Kurt Rosenwinkel og den norske saxofonist Geir Lysne. Dette samarbejde giver koncert på Atlas 9. februar.

Orkesterchef Peder Udengaard

Kurt Rosenwinkel

28. årgang - december 2015 • basunen

17


MUSIK OG FOREDRAG

Musik - et kort øjeblik med frihed

Tekst: Anja Dybris, DMF Randers - Foto: Rimvydas Ivoškis, Lithauen, studerende på Nørgaard Højskole

Kan musikken nå ind bag murene og de barske facader hos de indsatte i Nordeuropas sikreste fængsel, Statsfængslet Østjylland? ”Ja”, er det korte svar. Musikken når faktisk helt ind bag muskelpanseret og bliver for de indsatte et pusterum med momenter af frihed, en slags lighed og et kortvarigt broderskab. Kom med til foredrag på Nørgaards Højskole i Bjerringbro. ”Jeg sidder og spiller poker med nogle mordere og et par stykker fra den vietnamesiske mafia - og også en stor anset bandeleder fra noget Brothers i København. Jeg skulle forestille at være en fandens karl. Så kommer Kirsten og spørger: Hvem er Søren? Er det dig, der vil synge i kor? Og allerede dér er jeg ikke så stolt.” Med få, malende ord beskriver Søren Rønnehøj hierarkiet og de stærkes magt i Statsfængslet ved Horsens. Og volden. Den vold som er dagligdag for de indsatte. Både udenfor og inde i fængslet.

Bridge, golf og gråd De fleste tilhørere er 45+ og er på en uges ophold på Nørgaards Højskole, hvor golf og bridge er hovedemnerne. Er der en

Faktisk var det at skulle synge en sang alene - foran de barskeste gutter - værre end, som Søren har oplevet det, at blive skudt på tre gange, blive knivstukket 14 Kirsten Saurus Mehlsen gange og at være blandet ind i ca. 45 slåskampe på gadeplan. ”Kirsten kom der under pokerspillet eller to af dem, der kender til livet med og spurgte, om jeg ville i kor. Jeg spurgte, kriminalitet og vilkårene i et sikret fængsel, hvad jeg skulle gøre. Ja, du skal bare er det nok højt sat. Men foredraget ”Musik synge for mig. Da var jeg ikke større end bag tremmer” om kirkekor og musikundersådan” siger Søren Rønnehøj og viser et visning med musikmedarbejder Kirsten par millimeter mellem tommel- og pegefinSaurus Mehlsen og maskinarbejder og ger. Han havde kun været i Statsfængslet tidligere indsat Søren Rønnehøj giver et i et par uger. ”Der blev jo helt stille, og de indblik i den lukkede verden, som er præder store gutter…Det var en grim start. get af monotoni, stress og vagtsomhed. Og jeg sang lidt om duerne der flyver. Tak for det Kirsten! Mere skulle der ikke til. ”Ja, jeg holder lige en pause engang imelJeg satte mig ned og vi spillede videre, lem”, forklarer Søren så. ”Det er ikke fordi, og der blev ikke sagt noget i en halv time. jeg ikke ved, hvad jeg vil sige. Men hele Overhovedet. Vi spillede bare kort. Så det forløb, jeg har haft med kor og Kirsten, tror jeg nok, der var en der spurgte: Hvad det har sat sig herinde”, siger han og banfanden, synger du? Naaj….” Lidt skræmker sig på brystet. ”Så, når jeg lige holder mende, men også komisk at høre på. Og en pause, så er det simpelthen for ikke tilhørerne griner. at bryde ud i gråd.” Søren Rønnehøj er langtfra den eneste indsatte, der er blevet rørt af musikken og det at synge sammen med andre.

18

basunen • december 2015 - 28. årgang

Kirsten Saurus Mehlsen, som nu har været musikmedarbejder i statsfængslet i godt fem år, fortæller, at det i begyndelsen var svært at få 37 timer til at gå kun med kirkekor og gudtjeneste, så der gik ikke længe, før hun besøgte de forskellige afdelinger for at opdrive nogle kunder. ”På afdeling C var der en stor fyr, der ville spille keyboard. Han havde aldrig spillet før, og jeg gættede på rock. Men nej, han ville lære at spille Für Elise.” Som musikmedarbejder i et fængsel kan man godt droppe alt om noder og de gængse pædagogiske bøger. Fyren, der ville spille Für Elise, kunne kun koncentrere sig i ti minutter ad gangen og resten af tiden drak han og Kirsten kaffe og spiste småkager. Efter otte uger kunne han spille lidt af kompositionen og optrådte med det. ”Hold kæft, hvor er det godt”, udbrød Kirsten. Den indsatte gik syngende over på afdelingen og fortalte: ”Kirsten har rost mig. Hun sagde det var godt.” ”Der er en grund til, at den mand er i fængsel. Han har haft en ussel, ussel barndom og er aldrig blevet anerkendt”, forklarer Kirsten. ”Og nu voksede han, fordi han fik at vide, at han var god til noget.” En indsat fra Tjekkiet ville spille klaver, men da han manglede to fingre, blev Kirsten og han enige om, han skulle synge


i stedet: Hallelujah. ”Det tog ham et stykke tid at lære at synge den. Og han var grædefærdig, da han kunne. Det var så stort for ham, han blev kæmpeglad og var klar til at gå på musikkonservatoriet. En lille gut fra Somalien ville også gerne i kor. Kirsten bad ham synge en sang, men han kendte ikke nogen sange, sagde han. ”Du må kende en fra din barndom”, foreslog Kirsten. Men nej, han havde været børnesoldat. Så han sidder bare og er der, når der er korprøve. Englekor Kirsten Mehlsen har lige nu tre kor foruden bands og instrumentundervisning. Tre kor, fordi de indsatte i Behandlingsafdelingen ikke må være sammen med dem fra Fællesskabsafdelingen – og ingen må være sammen med rockerne. ”De indsatte kommer ikke fordi de synes, det er fedt at synge salmer. De hører fra andre, at det er fedt at synge i kor. Og så kan de komme over i kirken og være lidt væk fra det hele.” Eller som Søren Rønnehøj beskriver: ”Et par gode timer, hvor man ikke behøver at se sig over skulderen”. ”Det er rigtig, rigtig svært at synge salmer”, fremhæver Kirsten. ”Jeg ved ikke om I nogensinde har tænkt over det. Svære ord og svære rytmer. Og noget helt, helt andet end lidt fuldemandsbrummen på en bodega. Det er loooort, får jeg altid at vide. Men de kommer, og nogle af dem har én tone i livet. De lærer det og hjælper hinanden rigtigt meget. Glemmer, hvem de lige er, og hvorfor de er her i fængslet. For her synger vi sammen.” I 2013 blev Statsfængslet Østjylland udnævnt til bandefængsel og antallet af rockere steg fra 24 til 48. Rockerne fra Hells Angels ville også i kirke og have et kor.

Kirsten Saurus Mehlsen og Søren Rønnehøj

Blandt rockerne er der et helt klart hierarki, og dem der bestemmer rører ikke en finger. I juni 2013 troppede fem op til korprøve, to fuldgyldige medlemmer og tre af ’de små drenge’, der var blevet udkommanderet. Det tog tid og mange styrkeprøver, før rockerne i Englekoret, som det blev døbt, accepterede, at det er Kirsten, der bestemmer. ”Vi kan ikke rokke ved Kirsten og præsten”, siger de nu. ”Og man bliver s’gu så glad af at synge”. Koret har eksisteret i to år med skiftende besætning og det går vældigt godt. ”Meget kan man sige om rockerne”, forklarer Kirsten, ”men når de gør noget, så gør de det ordentligt – hvad enten det er at skyde folk eller synge i kor.”

FAKTABOKS

Musik bag tremmer Foredrag med indlagte fællessange for alle om blandt andet: • værdien af at deltage i kor og musik, mens man afsoner • at manøvrere på en arbejdsplads med maksimal sikkerhed og hvor de indsatte er opdelt i grupper • at sidde i fængsel og at være frihedsberøvet Foredragsholdere er: Kirsten Saurus Mehlsen, uddannet musikpædagog og musikterapeut. Har bl.a. undervist på musikskoler, højskoler, været musikskoleleder og musikterapeut på socialpsykiatrisk bosted Søren Rønnehøj, uddannet maskinarbejder og har arbejdet som sådan før, imellem og efter sine fængselsophold. Har afsonet flere små domme i åbne fængsler og har tilbragt i alt syv år bag tremmer med afsoningen i Statsfængslet Østjylland. Han blev løsladt i september 2014. Da Søren hørte, at Kirsten holdt foredrag om musikkens betydning, når man sidder i fængsel, sagde han, at han, når blev løsladt, gerne ville med ud at fortælle, hvilken fantastisk betydning kor/musik har haft for ham. Og sådan blev det! Det første foredrag sammen var ved Krimimessen i det gamle fængsel i Horsens, marts 2015. http://musikbagtremmer.dk/index.html

28. årgang - december 2015 • basunen

19


Endnu en gang kunne Aarhus afdelingen præsentere en dag med masser af læring og indhold med workshops, foredrag og stande m.m. Denne gang blev arrangementet afholdt i samarbejde med øvelokaleforeningen MONO og med ORA (Organisationen af Rytmiske Amatørmusikere). Af Lars Kiehn - DMF-Aarhus - Fotos: www.mbn-foto.dk Dagens program var stort og flot. Bl.a. havde vi Marie Frank, Søren Balsner og Stefan Facius til at coache en masse unge bands og solister og samtidig give dem feedback på deres udfoldelser. Kristian Koch holdt sit populære foredrag om, hvordan man som musiker får musikken helt frem og ud over scenekanten. Signe Signe Signe og Jesper Mardahl gennemgik en case: Hvordan man som kunstner tager kontrol over sin forretning eller sin musikaktivitet. Der var KLIK med Peter Svendsen, hvor medlemmerne kunne få nye pressebilleder af fineste kvalitet. Anders Bøtter fra Danmarks Radios P6 Beat var at fortælle, hvad man skal gøre – og ikke gøre, hvis man vil have en chance for at få sin musik spillet i radioen. 4Sound havde en showcase derude og sluttede af med at præsentere I’ll Be Damned, der

20

basunen • december 2015 - 28. årgang

gav en forrygende koncert og fik vist hele deres store potentiale. Der var mulighed for at få taget aftryk til formstøbte ørepropper fra Audiovox, foruden KODA, Musik Ambulancen, Aarhus Sangskriver Værksted, ORA. DMF selvfølgelig var repræsenteret med flere af deres servicemedarbejdere, hvilket indbefattede DMF forsikring – Gateway – ArtLab og Mikael Højris, som kunne spørges om kontrakter generelt. Alt i alt en fantastisk dag, hvor lokalerne ude i Åbyhøj summede af liv og entusiasme. Der var fuldt hus, og alt var booket helt op til alle indslag. Stemningen var i top, og måske det hang sammen med det rigtigt fornemme program, vi havde fået sat sammen. Så tak til ORA og MONO for det gode samarbejde.


28. ürgang - december 2015 • basunen

21


SONGWRITERS SUMMIT

HVAD ER OPSKRIFTEN PÅ EN GOD SANG? Af Susanne Mosgaard Guldhammer, medl. DMF-Aarhus.

Svar: Bland nænsomt seks sangskrivere fra DMF-København, en sangskriver fra DMFOdense og en sangskriver fra DMF-Aarhus. Tilsæt derefter sangskrivere fra Berlin af hhv. tysk, hollandsk, dansk og canadisk oprindelse. Til at binde det hele sammen tilsættes et stk. tovholder Benjamin Aggerbæk. Alle ingredienserne mødes i Berlin, og så har man den perfekte Songwriter Summit og grundlaget for at skrive mange rigtigt gode sange. Høje forventninger For ottende gang havde DMF inviteret til Songwriter Summit i Berlin – En hel oktober-uge med co-writes på tværs af alder, erfaring, baggrund og sprog/ dialekt. Jeg havde krydset fingre for at få lov til at deltage, og da jeg fik bekræftelse herom, begyndte jeg at glæde mig helt vildt til at komme af sted. Forventningerne var derfor skyhøje, da jeg ankom til CPH lufthavn med kuffert og guitarcase for at møde de øvrige deltagere. Når man har høje forventninger, er det nemt at blive skuffet, så det skulle blive spændende at se, hvordan det hele ville forløbe. Godt i gang Benjamin Aggerbæk, som var vært på projektet, samlede alle de danske del-

tagere foran 7-Eleven i lufthavnen, hvor han også serverede aftensmad for os, mens vi kort præsenterede os for hinanden. Lige omkring midnat mandag aften nåede vi frem til vores to lejligheder i det smukke berlinerkvarter, Prenzlauerberg, som skulle være base for vores intense program den næste uge. Hver morgen samledes vi omkring morgenmaden, og Benjamin satte os sammen i co-writes med to eller tre personer à tre timers varighed pr. session. Samme mønster gentog sig efter frokosten. Ud af zonen Det er både vildt fedt og til tider vildt frustrerende, fordi man kommer ud af sin komfortzone, når man pludselig – på tre timer - skal skrive både tekst og melodi med en person, man dårligt nok kender, som oven i købet plejer at skrive i en helt anden genre, end man selv plejer at gøre. Så jeg var lidt nervøs for, om sangene skulle skrives med blod, sved og tårer, men det er jo netop hensigten med co-writes at få blandet noget nyt ”blod” i sine sange. Det viste sig i øvrigt hurtigt, at vi samlet set havde en temmelig god kemi i gruppen, og at alle havde stor respekt for hinandens virke som musikere og sangskrivere. Derfor var det også virkelig gode sange, der blev opført i det fælles musikrum i lejligheden allerede efter de første co-write sessions. Alle co-write sange blev efter hver endt session præsenteret i plenum. På scenen med sangene Berlin er om noget ”Musikkens By”. Der er rig mulighed for at spille på små, hyggelige caféer samt spillesteder, der tilbyder Open mic. Vores første optræden var onsdag aften ca. 20 timer efter

Susanne Mosgaard Guldhammer

22

basunen • december 2015 - 28. årgang

ankomst til byen. Her havde Benjamin arrangeret, at vi hver især skulle optræde med to af vores egne originale værker til Open mic.-arrangement kaldet ”Danish Invasion” - på et charmerende (om end røgfyldt) spillested Bar BoBu. Aftenen efter var der ”Spil dansk” (ikke nødvendigvist dansksproget) på Den Danske Ambassade i Berlin – også her optrådte vi hver med to af vores egne kompositioner/sange for ca. 250 gæster. Fredag aften havde vi ingen ”koncerter” på programmet, så vi arrangerede selv en ret blandet koncert på en karaoke bar, så vi alligevel havde en undskyldning for at optræde. Lørdag skulle vi optræde med ugens co-writes på den hyggelige café Myxa. Det var lidt grænseoverskridende at optræde med numre, som man dårligt nok selv kendte. Men


Ude at spise med deltagerne på Songwriter’s Summit 2015

alle bakkede hinanden op, og vi sang og klappede med på hinandens sange, så godt vi kunne, så det blev et festligt show med rigtig god stemning. Søndag var sidste dag og aften i Berlin. Der var hverken arrangeret co-writes om dagen eller optrædener om aftenen. Hvad gør en flok musikere, der har fået ”fri fra musikken” så? De laver musik! Og det lykkedes os via en de danske musikere/ sangskrivere, der bor i Berlin (Christen Bach) at få opsnuset et sted, der afholdt Open mic., så tiden i Musikkens By ikke blev spildt! Syv nye sange Trods de skyhøje forventninger blev jeg på INGEN måder skuffet – Tværtimod. Det har været en kæmpe gave at arbejde sammen med så mange forskellige dygtige sangskrivere og musikere. Jeg har syv mere eller mindre færdige sange/co-writes med hjem i bagagen. Jeg har et hav af idéer og inspiration til nye sange. Jeg har prøvet sangene af live, og mest af alt har det intense samarbejde, som co-writes jo er, givet mig en masse nye venner og samarbejds-

partnere med base i både DK og Berlin. Jeg har endnu en gang fået bekræftet, at musik forbinder folk på tværs af alder, baggrund og erfaring, fordi vi finder sammen i vores store passion for musik. Musikkens sprog er universelt. Tag med! Det har helt igennem været en fantastisk uge – En oplevelse for livet. For de fleste musikere er der langt imellem SÅ inspirerende og musikalske muligheder og udfordringer i en SÅ komprimeret ”tidslomme”. Jeg kan naturligvis kun udtale mig for egen regning; men jeg vil vove at påstå, at jeg på denne ene uges sangskriverværksted i Berlin har nået lige så meget, som jeg selv kunne have nået at arrangere på et helt år. Jeg vil derfor opfordre jer, kære DMF-medlemmer til - når muligheden igen forelægger - at søge om at komme med til Songwriter Summit. I vil ikke fortryde det! Tusind tak til DMF for en på alle måder uforglemmelig og lærerig tur, jeg aldrig vil glemme.

FAKTABOKS Deltagere fra DK: David Kosteljanetz (DMF-København) Martin Buster Bastiansen (DMFKøbenhavn) Frederikke Bohr (DMF-København) Aisha Sheikh Thorsen (DMF-København) Ida Frederike Vermehren (DMFKøbenhavn) Nanna Katrine Larsen (DMF-København) Anja Backmann Andersen (DMFOdense) Susanne Mosgaard Guldhammer (DMF-Aarhus) Deltagere bosiddende i Berlin: Christen Bach Martin Rose Yusuf Sahili David Blair Eva Kamsteeg Julius Conrad Vært og altmuligmand/tusindkunstner: Benjamin Aggerbæk

28. årgang - december 2015 • basunen

23


24

basunen • december 2015 - 28. ürgang


GEARKASSEN 10 SPØRGSMÅL OM GEAR Af: Lars Knudsen, DMF-Aarhus.

Michelle Birkballe udgav sit femte album i år og har siden været ude at spille en masse jobs. ”Vi holder julepause her i december, så mine børn kan prøve at holde weekend med deres mor”, siger hun. Her fortæller hun også lidt om sit grej. 1. Hvad er dit yndlingsinstrument/ gear for tiden? Ja tænk, det er nok ikke engang guitaren, men mit klaver, som jeg købte for et par år siden. Ikke at jeg er dygtig til at spille klaver på nogen måde, men det er inspirerende at sidde og spille og giver mig nye ideer. 2. Hvad skulle du aldrig have solgt/skilt dig af med? Min mandolin! Jeg købte for mange år siden en mandolin, og det var faktisk ved at gå ret godt med at spille på den, men som der er sket så mange gange før med mine instrumenter, blev jeg nødt til at sælge den på grund af pengemangel. Jeg solgte den til min gode veninde Sine, som egentlig er banjospiller og havde faktisk lidt regnet med, jeg kunne købe den tilbage, når jeg havde råd. Jeg spurgte hende så sidste år, om jeg ikke måtte have lov til at købe den tilbage, men den havde hun solgt flere år forinden på grund af… ja, pengemangel. 3. Hvad har du købt for nylig? Et Bose anlæg.

hendes døende mand, der var så syg, at hun nu måtte tage sig af ham. Det kostede så 3000 kr. at få fragtet til Aarhus med en flyttemand. Og da det endelig kom, måtte det rengøres af MANGE omgange, da det ikke var hvidt, men nikotingult og stemte så dårligt, at der måtte en klaverstemmer ud af tre omgange (det er heller ikke gratis) inden det overhovedet lød bare en lille smule godt. Nå ja, og det klaver, der så var et par år gammelt, viste sig at være fra 1989. Tror da nok, jeg var vred over at blive taget i røven og fik lagt en bitter hilsen til hende og hendes såkaldte døende mand på hendes telefonsvarer - for sjovt nok tog hun ikke længere telefonen, efter klaveret havde forladt hendes hjem. Er glad for klaveret nu, men lærte også en lektie dér. 7. Den bedste handel? Mit Bose anlæg. Jeg startede med at købe det lille anlæg for et par år siden, da jeg gerne ville ud at spille nogle flere solojobs. Det tjente hurtigt sig selv hjem igen og var mega nemt at fragte rundt i min lille bil og kunne sættes op på to minutter. Synes faktisk det var utroligt, hvor godt det lød. Desværre arbejdede det lidt hårdt, når jeg spillede større solo jobs, så for et par måneder siden købte jeg et større anlæg, også fra Bose. Er også glad for det her, men det er lige en del tungere for mig at fragte og sætte op og flere ledninger. Jeg

Michelle Birkballe

har intet stereoanlæg, så sætter det nogle gange op herhjemme, når jeg skal høre virkelig høj musik. 8. Har du et tip til et godt køb? Ja, man kan jo købe min seneste CD, som udkom i marts 2015. 9. Seneste musik gadget? Så moderne er jeg slet ikke. Det eneste, jeg bruger af moderne ting, er min Mac computer og min iPhone. Jeg har kun ting, jeg ikke kan leve uden og ikke noget overflødigt af noget som helst. Jeg ejer heller intet smart køkkengrej udover min kaffemaskine. Ryster stadig fløde i en pose når jeg laver flødeskum f.eks., så slipper jeg for at have en håndmixer til at ligge og fylde. Jeg gider ikke have unødvendige ting i mit liv. 10. Det urealistiske ønske? Et trommesæt! Jeg har altid gerne villet spille trommer, men gør det ikke af den grund, at bandet aldrig gider høre mig spille på dem. Og så bor jeg altid sådan, at jeg bliver nødt til at tage hensyn til naboerne.

4. Hvilket instrument/gear henter du ud af det brændende øvelokale/studie? Mit Bose anlæg, Fender guitar og min lille forstærker, for de er ikke forsikret. Har kun forsikret mine akustiske guitarer. 5. Hvad er næste instrument/gear på listen? Min guitarist synes, jeg skal have en større guitarforstærker. Jeg synes ellers, den lille her fungerer fint. Den kan være i en cykelkurv og passer fint ind i mit minimalistiske hjem. 6. Den dårligste investering? Mit klaver faktisk. Jeg blev totalt taget i røven af en gammel dame i Aalborg og købte det ubeset for 9000 kr. På billederne så det helt nyt, fint og hvidt ud, og hun solgte virkelig varen godt ved at fortælle, at hun desværre var nødt til at sælge det på grund af

28. årgang - december 2015 • basunen

25


Sanger, lydhealing og tinnitus Af: Lars Kiehn - Foto: www.mbn-foto.dk

Sangerinde og komponist Jytte Johansen er en af de musikere, der ved siden af musikken har en lang række uddannelser, som sammen og i et hele danner en mosaik af kvalifikationer. Her det sidste halve års tid, har hun fundet et nyt ståsted, hvor ikke mange er eller har været før. Jytte har bevæget sig ind i lydterapiens forunderlige verden og er dermed blevet en af pionererne på området. Stemmens klarhed Hvordan kan lyden heale? ”Stemmen, den snyder ikke, fastslår Jytte. Når jeg først har hul igennem med min stemme og stemmens resonans, så finder stemmen og lyden selv vejen. Vi mennesker er så dygtige, at vi med vores ord kan tale os helt væk fra det essentielle og væk fra det tingene handler om. Men lyden i sin rene ordløse form, er 100 % ærlig og bevæger sig derhen, hvor den gør gavn. Når jeg tager den samme tone på f.eks. din arm og jeg så bevæger mig fysisk et andet sted hen på din arm – så forandrer tonen sig. Jeg ændrer ikke min tone. Via det kan jeg høre hvor resonansen er, og der fortsætter jeg, for det Klient er der lyden går ind og virker på din krop. Tinnitus klienter har jeg mange af. Det er selvfølgelig ørerne vi hører med, men man fjernede engang ørenes indre dele ved en operation på en tinnitus plaget person, og alligevel havde personen tinnitus efterfølgende. Ingen ved hvorfor tinnitus kommer. Jeg har en del klienter, som har fået tinnitus af f.eks. stress. Min erfaring siger mig, at det også kan handle om blokeringer i kroppen. Jeg går så efterfølgende ind og giver disse blokeringer lyd. Jeg gør meget ud af at fortælle, at jeg ser tingene holistisk, for at give klienten en forståelse for det jeg arbejder med. Derfor er det

26

basunen • december 2015 - 28. årgang

normalt, at jeg eksempelvis også arbejder med noget andet end selve øret, for at få en tinnitus til at forsvinde,” fortælle Jytte engageret.

job, så det var spændende at prøve af. Det pilotprojekt gav så fine og positive resultater for de to unge, der havde mærkbar og positiv virkning af healingen. På den måde fandt jeg ud af, at lydhealing virker – det har en mærkbar effekt på modtageren. Jeg var derfor, som det menneske jeg er, og fordi jeg har arbejdet professionelt med mennesker i over 30 år, nødt til at starte på lydhealer uddannelsen. Det er en certificeret 2-årig uddannelse, og lavet og udviklet af saxofonist og sanger og forfatter Githa Ben-David.

Vands krystaller Hvad består lydhealingen i? At forklare og formidle hvad lydhealing speciJytte Johansen fikt er, kan være svært. Men Jytte starter med at fortælle om vandmolekyler, som vi jo omEt vigtigt møde gives af i stor stil. Vand er en levende organisme med sin egen intelligens, hvilket Du er uddannet lydhealer. Dem er der der er lavet overbevisende undersøgelser ikke mange af. Hvordan kom du på det? og eksperimenter om. Da mennesket og ”Det har været en noget tilfældig proces. jorden ligeså består af 70 – 80 % vand, så Jeg mødte Githa Ben-David for cirka 13 kan det være afgørende for ens velbefinår siden, hvor jeg deltog i et af hendes dende og ens helbredstilstand, hvordan kurser. Det var meget interessant, og det ens vandmolekyler i kroppen har det.” samme var hun. På den måde kom vi i Der er lavet forsøg med vandmolekykontakt med hinanden. Så her for 2 – 3 ler, der forandrer sig via lyd. Giver man år siden lavede jeg et pilotprojekt med healende lyd, bliver vandmolekylet til fine hende, hvor vi arbejdede og lydhealede 2 små krystaller. Giver du aggressiv lyd, unge med ADHD. Det var meget i forlænhvad vi jo er omgivet af i stor stil dagen gelse af det, jeg lavede i mit pædagogiske


lang, så bliver vandmolekylet til små kratere. Det er helt enkelt og forståeligt. Der er mange, der har forsket i det, men det er desværre ikke gængs og almen viden. Cellerne danser ”Githa bruger det udtryk, at, når man giver lydhealing, så danser cellerne. Jeg har med alle mine klienter konstateret, at de på den første lydhealing session mærker noget på eller i deres krop. Det foregår tit på den måde, at når jeg giver healing et specifikt sted på deres krop, så kan de mærke en reaktion et helt andet sted på kroppen. Derved kan jeg via min erfaring og opsamlede indsigt konstatere, at lyden bevæger sig derhen, hvor kroppen har brug for det. Det viser sig næsten altid, at der hvor lyden bevæger sig hen, der har folk noget, der sidder i kroppen. Enten psykiske blokeringer eller dårlige knæ, ryg etc. etc. Ingen Hokus Pokus Er klienterne ikke skeptiske. Syntes de ikke det er noget Hokus Pokus, når du synger ordløst på deres krop ”Formen i terapien kræver en vis tilvænning. Det er klart noget helt andet, end folk tidligere har oplevet. Men når de mærker at lyden går ind i kroppen, så har de normalt ikke så mange spørgsmål mere. Men jeg forklarer dem selvfølgelig, hvad der foregår. Lydhealing er en forholdsvis ny terapiform, der bl.a. er udviklet her i Danmark. De resultater som stille og roligt tikker ind fra de forskellige terapeuter vidner om, at det er noget der virker, og derfor er lydhealing nok kommet for at blive. Der er ikke mange positive vidnesbyrd om tinnitus behandling i det konventionelle sundhedssystem, der specifikt har mange musikeres interesse og bevågenhed. Jytte har en del positive referencer med den sygdom eller skade, foruden hun har en del positiv feedback på depression fra sine klienter.

coach. Her de sidste par år, har hun taget en 2-årig uddannelse som Lydterapeut/ lydhealer. Jytte har mange værktøjer i sin personlige og erhvervsmæssige værktøjskasse.

Vidnesbyrd En tinnitus klient Einer Meyer Petersen har gået til behandling hos Jytte Johansen fortæller: ”Jeg havde tinnitus på højre øre, og fik det ved at jeg sleb sten med en vinkelsliber. Efter at have gået med tinnitus et års tid, finder jeg tilfældigt frem til Jytte Johansen. Første session hos JJ oplevede jeg, at hyletonen forsvandt. Der blev stille, og det var befriende dejligt. Men efter nogen tid, startede min tinnitus igen med at larme i øret. Jeg fik dengang 5 behandlinger i en periode og oplevede at hyletonen forsvandt permanent, og så meget at jeg ikke lagde mærket til den længere. Desværre fik jeg det igen ved at arbejde med larmende værktøj et halvt år efter. Igen fik jeg 5 behandlinger, som igen fungerede og min tinnitus forsvandt for at vende tilbage igen efter nogen tid. Men jeg kunne igen efter nogen behandlinger stoppe hos Jytte. Det er helt væk nu og har været det et langt stykke tid. Jeg er selvfølgelig hende meget taknemmelig, at hun har fjernet min tinnitus. Jeg fik målt mine øre og har stærk nedsat hørelse på højre øre, men tinnitus lyden er væk. Normalt er jeg ikke særlig alternativ anlagt, så jeg er ikke

CD udgivelse i eget navn For 13 år siden udgav Jytte Johansen en CD med egne Jytte Johansen - lydbehandling numre og tekster i eget navn. Hun har i sine 30-år i musikken bevæget sig i mange forskellige musinem at overbevise, men her er der ikke kalske sammenhænge, og har i perioder noget at være i tvivl om. Behandlingen har sideløbende med musikken, haft arbejde virket for mig. Men der er desværre bare indenfor det pædagogiske område. Jytte ikke nogen undersøgelser eller forklaring har arbejdet professionelt med mennesker på, hvorfor lydhealing virker på tinnitus. de sidste 30 år, hvilket har ført hende Det er svagheden ved lydhealing, og sikigennem uddannelser som specialpædakert derfor det ikke anerkendes mere end gog med ADHD og autisme som specialer. det gør af det konventionelle sundhedsJytte er ligeså Reiki-healer og uddannet system.”

Jytte Johansen Endnu en Lars Erik Haüser: ”Jeg har haft tinnitus i 15 år, og igennem årene har min tinnitus taget til i styrke og de medfølgende gener ligeså. Det var til sidst så voldsomt, at jeg ind imellem havde svært ved at håndtere det, da det var konstant og meget højt. Jeg var invalideret af det. Ved et tilfælde opdagede jeg lydhealing, og fik ved et desperat forsøg kontakt til Jytte Johansen og behandling hos hende. Jeg startede med 6 behandlinger og opdagede at styrken på den vedvarende hyletone, der kørte konstant i hovedet på mig, at den aftog en del i styrke. Hvis lyden i hovedet normalt var på en skala til 10, så dæmpede den sig til 6 – 7 stykker. Så tog jeg en pause, men genoptog behandlingen igen efter et halvt års tid. Det samme skete igen. Min tinnitus aftog igen i styrke, men nu oplevede jeg, at den kunne falde til 3 – 4 stykker og ligge der et par dage for derefter at tiltage til 6 – 7 stykker andre dage. Jeg oplevede dage, hvor min tinnitus var lavest, at jeg følte jeg fik fri for min tinnitus, fordi den de dage var på et niveau, hvor den ikke generede mig. Der ligger den nu ca. 1/3 del af min tid. Det var meget befriende og fantastisk at opleve, at jeg kunne få fri fra min tinnitus, foruden den er aftaget ret så meget i styrke. Det er jeg meget taknemmelig for og også ret imponerende at 12 – 14 behandlinger har kunnet få mig derhen. Nu holder jeg pause, og vi har aftalt at mødes engang i januar fot at lave en status.” www.jyttejohansen.dk

28. årgang - december 2015 • basunen

27


TEMAAFTEN FOR SELSKABSMUSIKERE Lys til selskabsmusikeren

- Daniel Stjernholm Andersen

Mandag den 25. januar kl. 19.00 er det igen tid til temaaften for selskabsmusikere. Denne temaaften handler om lys til selskabsmusikeren. Sammen med Daniel Stjernholm Andersen sætter vi fokus på hvordan du med lys kan forbedre det samlede indtryk af din optræden. Har du i forvejen ikke lys med på jobs, eller savner du idéer til, hvordan du bedre kan udnytte dit eksisterende lysudstyr, er denne aften for dig. Daniel Stjernholm Andersen kommer og giver konkrete råd og idéer til hvordan du som selskabsmusiker bedst muligt underbygger din optræden vha. lys. Daniel spiller selv i duoen Devotion, og udover det er han freelance lysmand, og har lavet lys på så forskellige kunstnere som Johnny Madsen, Magtens Korridorer og Niels Hausgaard. Aftenen vil byde på snak om, hvordan du live kan styre dit lys, såvel som programmere det automatisk sammen med MIDI. Daniel medbringer selvfølgelig noget lys, og viser hvordan det bliver brugt i Devotion. DMF Aarhus er vært ved arrangementet på Låsby Kro. Der er ingen tilmelding, du kommer bare. DMF er vært ved en lille forfriskning.

28

basunen • december 2015 - 28. årgang


Rabat på formstøbte høreværn Husk, at du som medlem af DMF får 15% rabat på formstøbte høreværn og in-ears hos Audiovox. Audiovox har fire butikker i København, men ingen fysisk butik/showroom her i Jylland. Men de har en konsulent herovre, som du kan ringe til og aftale tid for at få lavet et aftryk. Han hedder Keld Navntoft - tlf. 31410533 kna@audiovox.dk og kan træffes efter aftale på DMF Aarhus kontoret.

Se også mere på www.audiovox.dk.

28. årgang - december 2015 • basunen

29


MUSIKNØRDERI

Ejner og de rustne håndvægte Omkring nørderi, fokus på kvalitet og søgen efter enkelhed Af: Svend Seegert Jeg er sprunget på havelågen, der nok burde have haft mere luft i dækkene, og har trampet mig op ad Viborgvej og ud i Århus V’s erhvervslivsområde. Herude blandt trafiklys, tankstationer, vimpler og vejskilte findes nemlig noget, der hedder Lydlageret. Og i denne ”kulturelle oase” tager Ejner Miranda-Dam imod med et tilbud om kaffe og klar til en snak om – nørderi.

desEjner Mk1 - den første. Foto: Ejner Miranda-Dam Ejner Miranda-Dam er noget af en institution i det århusianske musikmiljø, ”en iværksætter, der før de fleste andre ser, hvilken vej musikken blæser” som Stiften skrev i et portræt. Han var med til at gøre Fatter Eskil i Skolegade til en højborg for blues, soul og rock og fik discobølgen til at rulle med bandet Le Freak. Han var en del af Booze Brothers, har drevet Vestergade 58 gennem tre år, været eventmager, musikbooker, lydafvikler og meget andet. Og i dag driver han Lydlageret sammen med partneren Søren Flecks. Det er dog ikke hele denne vildtvoksende buket af musikrelateret virksomhed, der er hovedemnet i dag, men derimod en nytilkommet lille blomst, som på både Ejners egen og på Lydlagerets hjemmeside kan findes under fanebladet ”nørderi”. Denne lidt kryptiske overskrift dækker over hjemmebygning af pladespillere. Man skal kunne røre ved tingene Som indledning får jeg en rundvisning på Lydlageret – et sted i stadig udvikling, og som pt rummer masser af lydudstyr, lydudlejning, øverum, et planlagt analogt studie og et konferencelignende lokale der kan bruges

30

basunen • december 2015 - 28. årgang

til forskellige ting, fra aftner for pladespillernørder til clinics omkring digitale mixere, lydudstyr, kabler etc. Vel at mærke i praksis og på den fysiske måde, så folk selv kan lytte og høre forskellen, som Ejner påpeger. ”Man skal kunne røre ved tingene”. Og så er vi tilbage i Ejners hule, et lille værksted domineret af pladespillere, reservedele til samme, værktøjer, og en gammel forstærker, der har overlevet at blive oversvømmet af skoldhed kaffe fra værkstedets uundværlige kaffemaskine. Baggrundmusikken er Pink Floys ”The wall” – på vinyl selvfølgelig. I dag vil jeg bygge en pladespiller Det med pladespillere – hvor længe har du gjort det og hvad kom det af? ”Ikke ret lang tid. Jeg overtog min brors pladespiller som 12-årig, men har dog ikke altid brugt den. Og så en dag i foråret vågnede jeg og tænkte: ”I dag vil jeg bygge en pladespiller.” Jeg ved ikke, hvorfra det kom, eller hvad der var den umiddelbare impuls. Det kom bare. Så tog jeg op i Silvan og købte en træplade og gik i gang med at måle, bore og skære. Jeg læste lidt på nettet, og brugte det værktøj, jeg lige havde. Resultatet blev i begejstringen ikke helt lige, men det har ændret sig siden, i takt med at jeg har fået bedre og mere værktøj.”

Modsætninger mødes... Foto: Svend Seegert ”Der er masser af motorer og andre dele, man kan købe, også nye, f. eks. på ebay, hvor det dog hurtigt bliver dyrt. Så jeg har opkøbt en masse gamle pladespillere og bruger delene fra dem. Derfor har jeg nu masser af motorer, pladetallerkner og andre dele liggende. Dét, der spiller lige nu for eksempel, er en B&O pladetallerken, en Rega pick-up arm og motoren fra en Phillips.” Snakken går videre og bliver undervejs konkret teknisk om motorer, om hvordan pladetallerkenakslen passer ned i - og roterer

i sit aflange leje til tider med blot en enkelt kugle i bunden, om diamant-bor, mellemhjul, pladetallerkner med dæmpende materialer i forskellige lag og meget andet. Rustne håndvægte Indtil videre har Ejner kreeret fire pladespillere, plus de to der pt. er forsøgsopstillet i værkstedet og leverer baggrundsmusikken. Så at tale om en egentlig pladespillerproduktion er nok at overdrive lidt. Ejner kalder det selv en pre-produktion. ”Jeg har endnu ikke solgt nogen, men har et par konkrete bestillinger – den ene til Street Coffee nede i Ve-

Vinklerne fra en Rega pladespiller i brug som reference. Foto Svend Seegert stergade, som gerne vil have, at jeg bygger en ”kaffe-pladespiller” til dem, hvordan det så end bliver, og Chili-Klaus har bestilt en, som jeg selv må bestemme, hvordan ser ud.” Pre-produktionen omfatter så eksotiske ting som en køkkenpladespiller med en køkkenbordplade som plint/basis, en pladespiller med basis af marmor, og så har Ejner gang i en ”håndvægtepladespiller”, der skal bestå af tre enkeltstående og til dels seperate dele. Lavet med gamle rustne håndvægte som basis for både pick-up arm og pladetallerken. ”Efterhånden ved jeg jo, hvor man skal placere tingene i forhold til hinanden mht til vinkler og afstand og sådan, men jeg her vil gerne prøve et lidt andet koncept. En pladespiller i moduler hvor elementerne er adskilte i moduler, enkeltstående, og det er faktisk det, jeg eksperimenterer med i håndvægtsopstillingen.” En pladespiller for kvinder ”Det er den ene af to ting, jeg arbejder på lige nu. Det andet er, at jeg gerne vil lave en pladespiller for kvinder! Hvad skal der til, for at en kvinde gider at have en pladespiller til


at stå, og til for at den bliver brugt? Jeg tror, at kvinder tit tænker om pladespillere, at det er et grimt skrummel. Det kan selvfølgelig være mine fordomme…” Så du tænker en større skulpturel værdi, eller?” Måske er det dét, og måske er det farver, måske størrelsen, og måske skal det være et stykke kunst…

Justering af hastighed på en DC-motor. Foto: Svend Seegert Hvad er meningen egentlig? ”Det er der også andre, der har spurgt om – og faktisk er meningen og essensen ikke at sælge – meningen er at nørde. Eksempelvis kender mange musikere dét, at man starter med at spille musik. Det er hyggeligt, man nørder og øver sig, og det er fint, men pludselig vågner man op og opdager, at man spiller 120 jobs om året. Det, der var en rekreativ og kreativ hobby, er pludselig blevet et job. Så jeg har ledt efter en hobby, noget hvor jeg både skulle bruge hænder og elektronik, men også noget der inddrog andre materialer, og så faldt jeg over det her, fordi det er sjovt. Jeg kan tage ud på mit værksted en aften, fordybe mig og totalt glemme tid og sted. Skal jeg bruge noget, går jeg ud og leder eller skiller noget ad for at finde den dims, jeg skal bruge. Og hvis jeg i den proces er nødt til at bruge materialer og dele alternativt og anderledes, end de er tænkt, øger det kun glæden.” Ingen kopier Der har der været mange forbi, som siger, at jeg også skal lave en til dem en dag, men jeg har ikke lyst til at masseproducere. Jeg gider kun lave én af hver af hver – som så får et serienummer, men tror ikke, det vil være sjovt anden gang. Jeg har spillet rigelige mængder af kopi-musik i mit liv, så hvorfor fortsætte i forbindelse med pladespillere? Den perfekte pladespiller – findes ikke ”Noget af det spændende ved det her er, at der ikke findes nogen perfekt pladespiller. Dybest set er det umuligt at få en pickup til at afspille noget perfekt, og hvis man undersøger pladespillernørders præferencer, er der næsten ikke to, der er enige. Nogle synes, at pladetallerkenen skal være tung, andre

at den skal være let. Nogle synes, at armen skal være af kulfiber og andre noget andet – nogle sværger til ac-motorer, og andre kan ikke lide tykt træ. Det er som med en guitarist med en guitar til 55.000; hans jack-kabel er købt i 1984 og går ned til pedaler, som også er forbundet af tilfældige kabler, og herfra op i hans forstærker med et andet kabel, han har haft i 20 år. Til allersidst sidder der så en Shure sm 57 mikrofon til 700 kr foran hans forstærker, som transporterer lyden videre til et PA anlæg… Det er altid et eller andet stort kompromis og bliver aldrig bedre end det svageste led, men hvis det lyder rigtigt, er alt jo godt. Og det kan også komme til at lyde for rent, hvilket jo er grunden til, at digitale medier somme tider tilføjet analoge elementer og udgange etc for at illudere noget varmere mindre digitalt. Der er en masse teori om, hvad der er bedst, som jeg selvfølgelig sat mig ind i, men samtidig forsøger jeg at forholde mig frit til det. Lyder det godt, ER det godt. Hvis det ikke lyder godt, er det en ommer.”

har jeg faktisk skullet rykke stikket ud og ind. Så det venter på, at jeg bestemmer mig for en løsning – en afbryder på stikket eller ledningen, eller en der sidder nedenunder somehow. I hvert fald skal det ikke være sådan noget plastic-noget, der larmer i helheden. Når jeg skiller en billig pladespiller ad, er der typisk alle mulige ekstradele for at betjeningen kan fungere. Løftestænger, mellemhjul, metaldimser der får en bestemt knap til at trykke på et eller andet. Jo mindre der er af det desto bedre i mit univers. Men jeg kan godt lide tanken om at lave en pladespiller der bare kører uden de store problemer de næste 50 år, og også efter at jeg ikke er her mere.” Menneskets tendens til at være lidt ond ved sig selv Afslutningsvis inviterer Ejner på en espresso mere og reflekter videre omkring kvalitet, forstærkersnak og ting fra 70’erne og 80’erne, der lød helt ufattelig godt uden at være digitalt og måske igen, fordi det IKKE var digitalt. ”Der skal være lidt forvrængning.” fastslår han. ”Forvrængning er en del af menneskets tendens til at være lidt ond ved sig selv!”

Plads til begejstring ”Det er også hyggeligt – man møder en masse søde hi-fi entusiaster. Jeg var for eksempel i Silkeborg og købe en pladespiller, alt var aftalt på forhånd, og alligevel snakkede vi bare i tre timer. Det var superhyggeligt, og dér bliver nørderi et rigtig positivt ord. Og dét hænger alt sammen rigtig godt med, hvordan vi forsøger at have det herude på Lydlageret. Det skal selvfølgeligt hænge sammen økonomisk, men det er også rigtig vigtigt, at der er tid til at lege og gå i dybden med nogle ting, fordi vi har lyst, ikke fordi der er Blikfang med bækken. Det burde egentlig ikke lyde godt, men hvem penge i det. Ellers ved. Foto: Svend Seegert bliver det for surt. Jagten på det enkle Søgen efter enkelhed går igennem alle Ejners pladespillerprojekter. Andre idéer til designs inddrager cisterne-låg fra et toilet og bækkenet fra et trommesæt som basis. ”Bækkenidéen er nu ikke med det formål at lave god lyd, men som blikfang. I øvrigt er alt jo i virkeligheden muligt. Man kan falde over et tykt, lækkert, gammelt stykke træ, som ville se SÅ fedt ud som plint. Helt enkelt og råt.

På vej hjem sender jeg en venlig tanke til Lydlageret og dets potentiale, til Ejner for espresso og en inspirerende snak og til Lars Kiehn for at have henledt min opmærksomhed på Ejners ”nørderi”. Jeg er i mærkbar modvind, men Viborgvej er nu ned ad bakke – et nobelt kompromis. Jeg har dog stadig for lidt luft i dækkene og husker på, at ingen kæde, ingen guitarlyd og ingen pladespiller er stærkere end det svageste led.

Mit eneste designproblem er, hvor jeg sætter afbryderen, for jeg synes, at den er grim. Jeg vil ikke ha’ den. På dem jeg har lavet hidtil,

28. årgang - december 2015 • basunen

31


DMF-Aarhus og Mikael Højris inviterede musikere og uafhængige musikselskaber til en snak om arbejdet med at udgive musik, og hvordan man som musiker, måske, kan tjene penge på det. Hvordan får du en pladekontrakt? Er der stadig penge at tjene på en udgivelse, og hvordan gør man? Og hvordan ser samarbejdet mellem musiker og musikselskab ud i dag? Tre indie-musikselskaber Nordic Music Society (NMS), Target Group og ArtPeople/Offbeat kom til Aarhus for at fortælle om, hvordan de samarbejder med musikerne, hvilke forventninger de har til musikerne, og om hvad man kan gøre for at få sin musik udgivet på et musikselskab.

32

basunen • december 2015 - 28. årgang

Repræsentanter fra musikselskaberne: Jon Madsen fra NMS (Nordic Music Society), Michael H. Andersen fra Target Group og Nicolaj Bundesen fra ArtPeople/ Offbeat. Det var Mikael Højris, der styrede samtalen og temaer på aftenen. Arrangementet var gratis og for alle musikere og musikinteresserede. Arrangementet blev afviklet hos Promus i Vester Allé. i DMF bød undervejs på lidt snacks og drikkelse. Her er lidt fotos fra det velbesøgte arrangementet taget af www.mbn-foto.dk.


28. ürgang - december 2015 • basunen

33


34

basunen • december 2015 - 28. ürgang


MUSIKERPORTRÆT

Markant trompetist

Af: Lars Borup

Han hører tll blandt de unge musikere, som de senere år har forstået at markere sig i det østjyske jazzmiljø. Navnet er Jakob Sørensen, trompetist og 27 år. I sommer blev han færdig på Det Jyske Musikkonservatorium og har fået job i Søværnets Tamburkorps. Men jazzen og improvisationsmusikken vil fortsat have en central plads i hans liv. Rødder i Sæby Mange regner ham som østjyde, men det er forkert. Jakob har dybe rødder i Vendsyssel, nærmere bestemt Sæby, hvor han voksede op med et forældrepar der begge var aktive musikalsk bl.a. i Sæby Garden. Hans far, Frank Sørensen dirigerer i dag byens big band. Jakob startede med at spille klaver, men som 10-årig startede han med at spille trompet og spillede på hans mors trompet. ”Jeg kom på gymnasiet i Dronninglund og musikken lå lidt brak. Det blev mere til damer, fest og computer. Det vendte dog rundt da jeg kom på MGK i Hjørring og fik smag for improvisationsmusikken og i 2009 kom jeg ind på Konservatoriet i Århus,” fortæller Jakob. Album med egen musik I Århus fik han skabt et en godt netværk og han har aldrig sagt nej til en musikalsk opgave eller udfordring.

”Man kan altid trække de bedste ting ud af ethvert projekt og bruge det, ” konstaterer Jakob. Det er blevet til masser af undervisning og optræden i mange forskellige orkesterkonstellationer. Det er også blevet til et album med egen musik og egen kvintet. Udgivelsen med titlen ”Bagland” fik en meget flot modtagelse hos anmelderne. Den blev udsendt i starten af 2015 Jakob Sørensen på Jaeger Community Music, som blev startet af konservatoriekollegaen Mathias Jæger.

mit fundament resten af musiklivet. Hvad der ellers sker må tiden vise. Jeg har kun en plan. Spille masser af musik og udgive plader”, fastslår Jakob.

Jakob Sørensen har heller ikke været bange for at prøve andet end jazzen. Han har forsøgt sig i mange forskellige genrer og er fortsat klar til at prøve ny udfordringer. Sideløbende har han haft job som afløser både i Aarhus Jazz Orchestra og DR’s Big Band. Vær entreprenør ”Undervejs er jeg blevet klar over, at det er vigtigt, at man selv arbejder på at være synlig og skaffe sig job. Det er centralt at være sin egen entreprenør og sælger og afsætte tid til dette”, siger Jakob Sørensen. ”Samtidig er det som tidligere nævnt vigtigt at skabe netværk. I min uddannelsestid var jeg på udveksling i Berlin på Jazz-Institut Berlin. Her fik jeg opbygget et kæmpe international netværk og kom også på big band turné rundt i Europa.

Legat og jazzpris Senest har Jakob fået et arbejdsleget fra DJBFA, som skal bruges til at skrive musik inspireret af Skagens malernes billeder og dermed er det nordjyske stadig med. Han er også lidt involveret i jazzfestivalen i Sæby. Han er ikke med til at arrangere den, men hjælper med at skaffe musikere . I oktober blev han kåret som Årets Nordjyske Jazznavn i forbindelse med festivalen JazzyDays i Tversted. ”Jeg er meget stolt af denne pris, ikke mindst når jeg ser hvem der gennem årene har modtaget prisen. Dejligt at få den slags skulderklap,” slutter den unge trompetist.

”Nu er jeg færdiguddannet og trængte til at prøve noget nyt. Jeg var heldig at få job i Søværnets Tamburkorpset. En fin lønnet fuldtidsstilling som giver mulighed for fortsat at dyrke jazzen. Hvad jeg vil udover det ved jeg ikke helt, men jeg er sikker på at Søværnets Tamburkorps ikke skal være Jakob Sørensen

28. årgang - december 2015 • basunen

35


DMF Aarhus afdeling • Vestergade 19, 2 • 8000 Aarhus C • 8618 4599 36 basunen • december 2015 - 28. årgang www.dmf-aarhus.dk