Page 1

28. ürgang - oktober 2015 • basunen

1


2

basunen • oktober 2015 - 28. ürgang


Vestergade 19, 2. sal • 8000 Aarhus C • 86 18 45 99 • aarhus@dmf.dk • www.basunen.dk

Check stregkoder i Basunen med din smartphone

Forside Gregory Boyd Foto: Gregory Boyd - PR-foto

Det atypiske arbejdsmarked Gregory Boyd - slagtøjsmusiker Mikas - skrøbelig og stærk Jagten på den ultimative lyd - T-Rex Artlab-kurser i efteråret CD-udgivelser Siden sidst Salg og byttedag i Herning Temaaften for selskabsmusikere Stort band - store visioner Ladylion - noget der kradser Brand New Records Nyt fra Djursland Gearkassen Hvorfor man savner New Orleans Mainstage 3 - kursus Unison Strings Festival Min tid på danserestauranter Mindeord - Randers Berlin - lejligheden

04 05 06 08 11 12 14 15 17 18 20 22 24 25 26 29 30 32 34 35

06 18 26

UDGIVER Dansk Musiker Forbund Aarhus afdeling • Vestergade 19, 2.sal • 8000 Aarhus C • 86 18 45 99 • aarhus@dmf.dk • www.basunen.dk • REDAKTION Lars Kiehn (ansv.) • Bjarne Gren (grafisk produktion og web) • Martin Sørensen (annonce- og infografik • Jes Halding (korrektur) • TRYK CS Grafisk a/s • DEADLINE for artikler og annoncer til næste nummer er 20. nov. 2015. Folder med annoncepriser kan bestilles eller hentes på hjemmesiden • FORSIDE Gregory Boyd.

28. årgang - oktober 2015 • basunen

3


DMF - MIDTJYLLAND DMF-Aarhus

Lars Kiehn Vestergade 19, 2 - 8000 Aarhus C Tlf: 8618 4599 - Fax: 8613 0778 aarhus@dmf.dk

DMF-Randers Anja Dybris Bondhøjvej 19 A 8950 Ørsted Tlf. 61 85 89 87 adybris@mail.dk

DMF-Silkeborg

Kim Schulz Jensen Holbergsgade 18 8600 Silkeborg Tlf: 20 20 46 46 kim.schulz@jensen.mail.dk

DMF-Djursland

Bo Jacobsen Emmelev Kærvej 3 - 8500 Grenå Tlf: 8638 7887 - Mobil: 2241 7701 beejaymusic@norddjursnet.dk

DMF-Herning

Jann Guldhammer Søndergade 19 B - 7480 Vildbjerg Tlf: 9721 2875 - Mobil: 2297 5449 formand@dmf-herning.dk

DMF-Holstebro

Henrik Højbjerg Petersen Gammel Struervej 36 7500 Holstebro Tlf: 9740 3355 - Mobil: 4019 3355 henrik@radioholstebro.dk

DMF-Viborg

Nils-Anker Margon Mobil: 2636 4361 Mail: namargon@gmail.com

Har du brug for at kontakte DMF vedr. faglige spørgsmål ! Har du spørgsmål om A-kasse, overenskomster, kontraktsforhold m.v. er du altid velkommen på DMF-regionskontoret i Vestergade. Du kan også kontakte os pr. telefon, fax eller email.

DMF Aarhus kontor har åbent: Mandag: 10 - 18 Tirsdag - fredag: 10 - 14

DMF-Regionskontor

Vestergade 19, 2 - 8000 Aarhus C Tlf: 8618 4599 - Fax: 8613 0778

4

basunen • oktober 2015 - 28. årgang

Det atypiske arbejdsmarked Af Lars Kiehn - formand DMF-Aarhus Der er de sidste år sket mange ændringer, og mange vil sige forringelser inden for vores fagområde på bl.a. a-kasse området. Flere og flere kæmper om de betalte jobs. Strukturen i branchen er under omstrukturering etc. Udviklingen sker i en rivende fart. Ikke alt, der sker, er lige gunstigt og positivt set med musikernes øjne. Men et sted, hvor tingene går rigtig godt her i Aarhus, er inden for musikteateret (musical og teaterkoncerter).

pæn pose penge. En ting er sikker, musikken skaber foruden økonomi også identitet, den inspirerer befolkningen, og den stiller nogle gange de vigtige spørgsmål, foruden musikken har stor social betydning for en hel masse mennesker. Musikken åbner for det kreative aspekt i mennesket, musikken forøger læringsprocessen, og musikken kan helbrede etc. Musik er vigtig og har egenskaber, som ikke mange andre kunstarter har.

Vi er i vores del af Danmark begunstiget ved, at byens musikere leverer musikken til forestillingerne på Fredericia Teater, Wilhelmsborg Festspil, Musical Silkeborg, Herning Musical forestillinger, Aarhus Teater plus det løse, som bl.a. er Sander / Rønnow Produktion og nogle gange Aalborg Teater m.fl.. De århusianske teatermusikere er dygtige, rutinerede og absolut en stabil arbejdskraft, der leverer varen hver aften. Derfor hentes de århusianske musikere til de nævnte teatre og musikforestillinger. Der sættes rigtig meget i gang i disse år.

Kunne vores politikere ikke bare indse, at man skal prøve at give musikken rimelige vilkår, For investeringen vil komme tilbage til samfundet igen flerfoldigt. Potentialet er enormt. Bare se på Sverige, der for mange år siden fandt ud af, at musik er en enorm kilde til rigdom. I dag er det lille Sverige et af de største eksportlande af nutidsmusik. Så lad os få en politik, der kan inspirere branchen og musikerne til at udvikle musikkens potentiale. Sverige kan sagtens efterlignes.

Fredericia Teater spiller omkring fem musikforestillinger pr. sæson, og efter kontrakten med Disney koncernen leverer teateret en del succesforestillinger. Disneys Aladdin & Den lille Havfrue, Shubidua the Musical m.fl. er storsællerter, der har spilleperioder i både København, Fredericia og den øvrige provins. Fredericia Teaters musikforestillinger er i øvrigt dem, der ses af næstflest mennesker kun overgået af forestillingerne på Det ny Teater i København. Aarhus Teater har igennem en del sæsoner præsenteret en masse musikforestillinger på deres repertoire, bl.a. Gasolin Teaterkoncerten, My Fair Lady, John Lennon Imagine og Les Miserables blot for at nævne de største musikforestillinger de seneste par år. Musical Silkeborg spiller Den eneste Ene her i oktober måned, foruden Messecenter Herning spiller en egenproduceret musicalforestilling hver sæson, og det samme gør Wilhelmsborg Festspillene, der i sommer havde Matador på programmet. Alle disse forestillinger udløser minimum tarifmæssig betaling. En musikers deltagelse i et par af forestillingerne fylder pænt i årets kalender. Betalingen er ikke fyrstelig, men det kunne være meget værre. Teatermusikerne er nogle af de musikere, der er fornuftigt aflønnet, foruden der p.t. er fint med jobs. Sådan er det desværre langt fra for alle vores faggrupper. Musikken generelt skaber økonomiske værdier for 6.8 milliarder om året jf. Ramsbøll 2014 rapport. Hvordan man kommer frem til det beløb er jeg ikke bekendt med. Men det er en

Som vores forbundsformand udtrykte det i sin seneste udmelding i forbundets nyhedsbrev, så er der især tre områder, som er vigtige. På arbejdsmarked området skal der tages højde for det ”atypiske arbejdsmarked”, som flere og flere af vores medlemmer falder ind under. Det skal være et marked og et dagpengesystem, der kan rumme det faktum, at musikerne ofte ikke er typisk 8 – 16 ansat. Lad os også få musikundervisningen opprioriteret i den danske folkeskole. Den har i alt for mange år været så ringe og nedprioriteret, at vi nu har fået en generation, der er uden megen musikdannelse, og samtidig er de vænnet til, at musik er gratis. Forhåbentlig vil den nye musikskoleoverenskomst og folkeskolereformen i fællesskab skabe en ny gunstig situation for musikken i folkeskolen. Det skulle gerne udvikle nogle kommende kvalitetslyttere, for hvem musikken har en høj prioritet. Må vi også få nogle bedre vilkår på nettet. Det er en beskeden og lille betaling vores medlemmer modtager af den meget musikstreaming, der jo erstatter salg af CD’er og filer. Det er ligeså beskedent, hvad de solgte sange, der sælges på de forskellige fildelingstjenester, giver til medlemmerne og ophavsrethaveren. Det må politikerne hjælpe med at få rettet op på. For som det er nu, er det slet ikke godt nok. Kan musikken få hjælp på ovennævnte områder, vil meget komme til at se anderledes ud, og musikken vil igen få vilkår, der ikke som i dag er præget af pessimisme og nedgang. Musikerne skal igen have et håb om en fremtid, der indeholder et rimelig økonomisk fundament, som de kan agere ud fra.


MUSIKERPORTRÆT

Slagtøjsmusiker med mange facetter Af: Lars Borup

Siden 2002 har han haft base i Århus, der har været udgangspunkt for et aktivt liv som trommeslager, perkussionist, en mester i at traktere olietønder og en glimrende vokalist. Musikeren er 48-årige Gregory Boyd, som er flittigt benyttet musiker både i Danmark og internationalt, hvor han både arbejder som medlem af diverse orkestre og med egne projekter. Mission East Nyeste projekt er for den danske nødhjælps- og udviklingsorganisation Mission Øst / Mission East, som arbejder både i Østeuropa, Mellemøsten og Asien. For at sætte fokus på dette arbejde stod Gregory Boyd i juli bag en koncert i NyV58, hvor han optrådte sammen med bl.a. konen, Lone Boyd, Kris Herman og Michael Kolster. Her optrådte han især med sin helt store passion, olietønderne, som har rod i Caribien, men som Gregory prøver at udvikle i nye retninger. ”jeg prøver at finde nye veje for brugen af olietønderne musikalsk. Her inddrager jeg både de elektroniske muligheder og min vokal. I Mission East projektet prøvede jeg at skabe en lyd, der bringer tankerne hen på fattigdommen. Olietønderne er i sig selv et symbol på fattigdom og affald,” Fortæller Gregory. Mødtes i New Orleans Gregory Boyd kom til Århus på grund af ægteskabet med konen Lone Boyd, som han mødte på det legendariske Joe’s Cozy Corner i New Orleans, som ikke eksisterer mere. Han er oprindelig fra Wisconsin og har boet i Detroit. Gregory er på sin fars side i familie med blues ikonet, Muddy Waters, og han synger med en autencitet, som tydeligt har rødder i bluesmusikken, uanset hvilken stilart han går til. “Jeg fik min musikuddannelse i US Navy og kom direkte derfra til New Orleans som meget ung. ” ”Der startede min rigtige musikalske uddannelse. Jeg havde nogle herlige år i den fantastiske by, hvor jeg startede med at spille i The Charmaine Neville Band”. Gennem Charmaine kom Gregory i forbindelse med hendes far, Charles Ne-

ville, medlem af det legendariske Neville Brothers, hvorefter Boyd bliver en del af Charles Nevilles Modern jazz band og spillede i lillebroderen Cyril Nevilles funk and Uptown Reggae bands som Steel panist (olietøndemusiker) og blev dermed af det New Orleans baserede musikmagasin, “Offbeat”, krediteret, som manden der introducerede New Orleans til dens caribiske rødder;” fortæller han. ”I dag laver jeg koncerter, hvor jeg er kapelmester og samtidig har jeg en del job, hvor jeg er hyret som slagtøjsmanden i andre sammenhænge. Jeg laver også koncerter for Levende Musik i Skolen,” fortæller Gregory Boyd. Internationalt Han fortæller videre, at han Gregory Boyd også arbejder på et internationalt niveau med mange kendte musikere koncerterne, og hvor han er kendt som og producere. “The Master of the Steel Drums”. Det New York baserede online Steel Pan magasin, “Pan on the net”, har beskrevet ”I USA har jeg haft meget glæde af at Boyd som en af topinstrumentalisterne samarbejde med en dansker, nemlig inden for steelpan området, som en der skubber grænserne for instrumentet og er Birgitte Sunding som er hustru af den tidligere bodybuilder Sven Ole Thorsen, blevet sammenlignet med rock legenden bosat i Los Angeles og ejer af et manageJimi Hendrix og jazzlegenden Thelonious ment bureau. Monk. Boyd er også kendt i lande som Japan, hvor han har turneret flere gange. Første gang til Newport jazz Festival i de tidlige halvfemsere med et AllStar New York og New Orleans band og siden hen med hans electric Steel Pan funk band.

Ny ep Jeg spørger forsigtigt Gregory, om han kan leve af at være musiker. Hans svar er ”både ja og nej”. ”Vi har de penge, der skal til for at eksistere, og jeg er glad for mit musikalske liv.”

I 2013 var Boyd i Ukraine, hvor han vandt titlen “Audience favorite” i den første internationale Master Jam konkurrence med sin egen sang, Poormans Piano, og hvor han modtog stående applaus.

Udover arbejdet for Mission East arbejder Gregory Boyd på en ep med nye sange og ny musik, fortæller han til slut. Samtidig er han på vej til Los Angeles for at spille med bassisten Edwin Livingston og trommeslageren Tony Austin på det verdenskendte spillested, Whiskey a go go.

I Tyskland spiller han bl.a. med Jazz Lips fra Hamburg, Lillian Boutte og mange andre kendte musikere i det traditionelle New Orleans Jazz miljø, hvor Boyd de sidste 8-9 år, har etableret sig med en dedikeret skare af folk, der kommer til

En spændende musiker med fundament i den østjyske musikscene og en musiker der altid er værd at lytte til.

28. årgang - oktober 2015 • basunen

5


Af: Lars Knudsen, DMF-Aarhus. Foto: Jonas Risvig.

Det aarhusianske upcoming navn Mikas bryder med råbekoret af nye dygtige bands, som gerne vil trænge igennem og blive hørt. I stedet for tiltrækker han sig ørenlyd med sin skrøbelighed og intense nerve. ”Jeg spillede bare tæskedårligt i forhold til ekstreme og altopslugende følelser, han de andre. De var flere gange ved at smide finder interessante. ”Da jeg skrev sangen mig ud af bandet, men det gjorde bare, at ’Vi faldt jo ned’, var jeg nærmest høj og fik jeg bed tænderne endnu hårdere sambogstavelig talt en fysisk sitren i kroppen. men”. Den nu 28-årige trommeslager og Jeg har aldrig taget stoffer, men det må sanger Mikas Emil Søndergaard Eskesen være sådan, det føles”. Man husker den husker stadig starten på sin musikalske rejse. Gymnasiebandet som han kom med i efter at have øvet sig på trommerne et halvt år. Fornemmelsen han havde i maven, første gang hans stortromme blev mic’et op på en stor scene. Dét og at se Mew spille nummeret ’Snow Brigade’ til Danish Music Awards 2003, satte sine tydelige spor: ”Der var en fantastisk energiudladning i begge dele, og jeg kunne virkelig mærke det. Den der energi der fløj rundt i hele kroppen. Det var dér, jeg virkelig fik blod på tanden efter at blive bedre”. De Mikas Emil Søndergaard Eskesen mange altopslugende interesser, der havde fyldt Mikas’ liv hidtil, blev lagt på hylden og slags ”peaks” i sit liv, forklarer han, og det blev overhalet af en stædig tro på evnerne er dem, der forsøges fastholdt og udtrykt bag et trommesæt. gennem sangene. Ekstreme følelser ”Det, jeg prøver at beskrive igennem min musik i ’Mikas’ projektet, er de tidspunkter i ens liv, hvor alting føles forstærket. Som da jeg fik min datter, Kaya og min søn, Thure – du ved, den slags oplevelser som virkelig sætter sig fast i kroppen. Det kan både være i positiv, men også i negativ forstand. Tidspunkter hvor det hele måske er ved at falde sammen om ørene på en.” Mikas beskæftiger sig ikke med hverdagsscener i sine sange. Det er de

6

basunen • oktober 2015 - 28. årgang

Modgang og fremgang Mikas flyttede i 2006 fra Sønderjylland til Silkeborg og gik på MGK. ”En aften tog jeg til en jam på spillestedet Rampelys, og fik mit musikeromdømme fuldstændig spoleret i lokalmiljøet. Jeg kendte ikke nummeret ’Cocaine’, som der blev jammet over, og det gik så håbløst, at en anden trommeslager stod oppe på scenen og slog bækkenmarkeringerne for mig. Det var et rimelig hårdt slag, men det endte heldigvis med at frembringe et fanden-i-

voldsk drive... så jeg øvede og arbejdede endnu hårdere for at bevise mit værd”. Autoritet og stærk tvivl Han startede på Det jyske Musikkonservatorium i 2010 og har siden 2013 arbejdet på sit eget og meget personlige soloprojekt. I et smadret rum på Søren Frichs vej har han sit trommesæt, mikrofoner, computer og midi keyboards. ”Det lyder superfedt at stille én SM57 mikrofon op og optage hele trommesættet på et spor og så give det en masse kompressor og noget bund. Det bliver en enormt baldret og maskulin lyd, som jeg bruger sammen med og i bevidst kontrast til min porøse stemme. De to ting er vigtige grundelementer, nærmest ur-agtige, synes jeg. Synths og keys tilføjes… og er der noget, der lyder som guitar? Så er det sikkert midi, der er smadret til ukendelighed”. Dette musikalske udtryk passer godt til Mikas’ personlighed, mener han. ”Jeg har altid været den stille fyr udadtil, men med en brusende kraft gemt indeni. Det har været en kæmpe overvindelse at spille trommer og ”have den”, så meget som en trommeslager jo helst skal ”have den”. Autoriteten. Jeg er heldigvis ved at komme et sted hen, hvor jeg ikke tvivler så meget på mig selv mere. Jeg ved, at jeg kan levere noget stærkt bag trommerne. Det er helt perfekt at


Mikas

SKRØBELIG OG STÆRK

forene med tekster, som er fulde af stærk tvivl”, griner han. ”Jeg er ikke 100% det ene eller det andet. Jeg har næsten altid haft en underliggende tro og tillid til mine evner og ideer... men der har også altid fulgt en skrøbelighed og usikkerhed med”, fortæller han med et stærkt og intenst blik i øjnene. Sommertur med Sommer Mikas fik sine musikalske hår på brystet af at spille halvandet år og masser af koncerter med Lydmor i 2011-2012. ”Hendes plade var lavet, da jeg kom med, og jeg lagde alt krudtet ind på at spille alle trommeprogrammeringerne live, note for note, helt perfekt”. Da Mikas hørte Peter Sommers album fra 2013, ”Alt Forladt”, med Stefan Kvamms programmerede trommer, kontaktede han Peter Sommer og tilbød at gøre det samme. ”Jeg aflyttede hele pladen og tog en nat, hvor det blev indspillet og optaget på kamera. Sendte det til Peter, som svarede: ’Kan du i overmorgen?’.

Det blev til sommerjobs på bl.a. Northside, Smukfest, Nibe med flere. Ingen skåleri Mikas er ikke forsangeren, der råber skål! imellem hvert nummer. Og han skeler mere til musikere som Jonas Bjerre, (forsanger i Mew, red.) som har en balanceret og rolig fremtoning. ”Men når jeg er sikker på noget, så plejer det at smitte af”, lyder det ærligt. Han sendte sine skitser til producer Carsten Heller, som hurtigt så meningen i projektet. Sammen er de ved at færdiggøre fem numre til debut-EP’en ’Vi faldt jo ned’, som udkommer i slutningen af 2015 via Playground Music, der med det samme sagde ja tak til samarbejdet. Selvgjort er velgjort Dogmet er, at Mikas egenhændigt spiller og synger alt selv. ”Det her er mit hjertebarn. Et soloprojekt, hvor jeg kan være 100 % mig selv, være ærlig og sårbar, men også stærk og kraftfuld. Et projekt med masser af energi, masser af trom-

mer, synthesizere og min dansksprogede vokal helt i front. Det er sange, hvor det kantede og uperfekte går hånd i hånd med det mere poppede, storslåede og melodiøse. Sange der kredser om emner, der optager mig helt vildt – især i kraft af at være blevet far. Sange der skildrer både selverkendelse, ansvar, skæbne, melankoli, faderskab og tosomhed. Og stærkest af alt: kærlighed”. Fremtiden Siden sidste år har han spillet en lang række jobs som trommeslager for Stine Bramsen. Han elsker jobbet som sideman, og fremtidsplanerne lyder på både trommeslagerjobs, og arbejdet med at bygge videre på Carsten Heller og Playground samarbejdet og den positive respons og hype, der er ved at opstå i Danmark omkring ’Mikas’. Følg projektet på www.mikas.dk og www.facebook.com/mikasdk

28. årgang - oktober 2015 • basunen

7


MUSIKBRANCHEN

Jagten på den ultimative lyd En succes med effekt

Tekst og fotos: Lars Kiehn, DMF-Aarhus

Der er nogle ting, vi danskere er dygtige til. Vi har know-how, og vi kan opfinde og fremstille produkter, der klarer sig på det internationale marked. Vestas vindmøllefabrik er det fremmeste eksempel på det. Noget andet, vi er dygtige til at producere, er effektpedaler. TC Electronic, EMMA, Carl Martin, Skrydstrup og T-Rex er danske effektmærker og brands, som alle producerer nogle fine produkter, der klarer sig godt ude i den store verden. Tur til Vejle Jeg er taget en tur til Vejle for at besøge virksomheden T-Rex og for at snakke med firmaets mand Michael Pagaard. Jeg vil prøve at finde ud af, hvad dette 8 mands firma er for en størrelse, og hvad deres mange produkter af effektpedaler kan, siden de klarer sig godt på et marked, hvor der er stor konkurrence mellem produkter fra lignende firmaer. T-Rex pedaler bruges nu af nogle af de store internationale guitarsolister, og samtidig er de mange forskellige T-Rex produkter ved at være på mange musikeres grejliste.

den, der organiserer, strukturerer, designer og samler op. De første produkter ”Det første produkt, T-Rex startede med at producere tilbage i 96, var et

Lidt historie Det hele begyndte i 1996, hvor Lars Dahl-Jørgensen og Michael Paggard og Steve Lukather - PR-foto - T-Rex Sebastian Jensen i beskedne lokaler i Vejle udviklede de første af deres effektloop-system med tilhørende Big Foot produkter. Lars og Sebastian startede board. I den periode var der mange som køkkenbordsproducenter. De to musikere, der kørte med rack-system, kammerater designede, loddede, samog loop produktet passede genialt ind lede og sendte selv varerne af sted til i racket. Loop-systemet indeholdt en kunderne. I starten fik de hjælp af kammixer, hvor man kunne mixe sine klange meraterne, ligesom konerne også var og sine delays. Samtidig havde systepå værkstedet om aftenen for at give en met otte loops, som man kunne sætte hånd med i de travleste perioder. sine pedaler til. På den måde undgik Partnerskabet mellem de to ejere man tap dancing, hvor man skal træde fungerer som yin og yang, de supplerer på eksempelvis tre pedaler ad gangen. hinanden på fornemste vis. Lars er den Med loop-systemet kunne man trykke kreative og den, der udvikler og finder på en knap, som så aktiverede tre eller på nye produkter, mens Sebastian er helt op til otte pedaler,” beretter Michael

8

basunen • oktober 2015 - 28. årgang

Pagaard, der er key account manager (salgsansvarlig), foruden han er den medarbejder, der har relationerne og kontakten til de mange musikere, der bruger T-Rex produkterne. Alberta Efter den første succes lavede man Alberta Overdrive pedalen, som i virkeligheden er en god tube screamer. I Alberta produktet havde man sænket gainen, og derved kom den til at lyde lidt varmere end de andre tube screamers på markedet. Den blev også et fint hit og solgte godt. Med Albertaen var firmaets vej til succesen godt i gang. Efter den succes satte man Mudhoneyen i produktion. Mudhoney er en dual distortion pedal. Verdens bedste delay Derefter udviklede og satte man Replicaen i produktion, der blev kåret til verdens bedste delay. Den kåring viser en del om kvaliteten af produktet. Replicaen er ekstraordinær, og man har i den pedal brugt nogle komponenter og en elektronik, der er hentet eller inspireret af elektronikken i noget udstyr i medicinalindustrien. Vintage firma T-Rex var fra starten kendt som en virksomhed, der var baseret på vintage produkter. Den linje er fortsat. Deres effekter har den varme lyd, som analogprodukter giver - de lyder rigtige - og så


Michael Pagaard

Lars Dahl-Jørgensen og Sebastian Jensen

Lars Dahl Jørgensen

havde produkterne et retro-udseende. Michael forklarer, ” De er designet ganske simpelt med tre knapper og så bare ready to go. Den her Replica delay – om det var med vor herres hjælp eller andres, ved jeg ikke – men den lød ikke som noget, man havde hørt før.”

succesfyldt raid, der virkede. I dag har T-Rex distributører i næste alle lande. Jeg mener, vi dækker 95% af verden”

på den lige vej, selvom man engang imellem har skiftet ud i staben i det lille firma med adresse i et industrikvarter i Vejle tæt på E 45 motorvejen. Men fremtiden er i høj grad afhængig af de nye produkters kvalitet og produktets evne til at fange alverdens musikere. Firmaet har eksisteret i knap 20 år, og der er igennem tiden blevet produceret et hav af forskellige effektpedaler af alle afskygninger. I dag har man også spredt en ikke uvæsentlig del af firmaets omsætning ud på salg af cases, bags, boards, strømforsyninger, merchandise og kabler m.m.. På den måde har man gjort sig en smule mindre sårbar overfor tidens omskiftelige luner. Men jagten på den ultimative effektpedal er hele drivkraften og energien i virksomheden. Det vil altid være det, der definerer firmaets profil.

Carlos Santana og John Mayer Den fine lyd i Replicaen skabte interesse på et større plan og gjorde bl.a. en af vor tids største nulevende guitarister, Carlos Santana, interesseret. Han måtte have én af dem. I 2003 var man i Hamburg for personligt at overrække Carlos Santana pedalen i forbindelse med, at han gav koncert. Det var lidt af en begivenhed og et kvantespring for det lille firma. Derefter begyndte omverdenen at få øjnene op for T-Rex og deres produkter. En anden god historie er om John Mayer, der gav koncert i Danmark i 2005. Han gik i den forbindelse ind i Super Sound i København og købte de T-Rex 3 pedaler, der var i butikken - Albertaen, Muthoneyen og Replicaen. Eksplosion af salg ”Nu gik det hele pludselig rigtig hurtigt. Vi sad herhjemme med vores firma set-up, der stort set bestod af Lars og Sebastian, der brugte alt deres tid på at udvikle og lodde, og pludselig var der en efterspørgsel fra resten af verden. Man fik derfor ansat nogle kvalificerede mennesker, og med dem blev der lavet et nyt firma set-up. Vi fik mere en målrettet strategi i firmaet. Vi fik hyret nogle distributører, der kunne sælge vores produkter,” fortæller Michael og forsætter. ”Det foregik bl.a. ved at vi gik rundt på Musikmesse Frankfurt med pedalerne på et board, og spurgte nogle af de større distributører, om de havde lyst til at varetage T-Rex i udlandet. Det var et

Firmaet havde succes og i deres bestræbelser på at udvikle firmaet og produkterne, besluttede man her 10 år efter starten på eventyret at skifte spor. Man startede med at sætte effektpedaler i produktion, der lå uden for det sædvanlige T-Rex segment og regi. Afveje - Boss-markedet ”Vi fortsatte derefter med at lave en hel serie af de klassiske pedaler, som var firkantede. T-Rex pedaler som alle kender dem. Men hen over tiden - ca. 10 år efter starten af firmaet - var markedet i en bølge, hvor forbrugerne krævede, at tingene ikke måtte koste noget. Set i bakspejlet var vi nok noget naive. Vi prøvede at komme ind på ”Boss-markedet” (Boss er det største pedalbrand i verden) ved at lave en serie, der hed ToneBug”, fastslår Michael. ”ToneBug er en pedal, der koster mindre end Boss, men mere end en normal T-Rex pedal. Men det forvirrede kunderne og sådan set også T-Rex selv, at vi pludselig skulle ind på det ”nye” marked. Derfor lagde vi igen produktionen om - eller tilbage om man vil.” Hård konkurrence ”Vi har erfaret, at T-Rex blot er et mærke blandt ufattelig mange – ja hundrede af effektmærker – og der kommer så mange pedaler på markedet lige nu, så konkurrencen er stor. Men det er det rum, vi skal agere i.” Den ultimative lyd Konkurrence er altid en mekanisme, der i visse sammenhænge skærper ydeevnen. Det er lykkedes at holde firmaet

Nyt produkt De tre personer, der udvikler de nye produkter, har den seneste tid arbejdet med produktet Replicator Tape Echo, som den nye pedal hedder. Maskinen er ret anderledes i dagens ellers så digitale verden. Blandt andet er den lavet med trinløst tap-tempo, og den indeholder et ekko-bånd, der har kassettebåndformat, og som kan skiftes ud, når det gamle bånd er slidt. I processen med at fremstille ekko-produktet har man ”lånt” nogen analogkomponenter fra B & O’s gamle båndoptager BeoMaster 2000. Måske det er den feature, der er med til at give Replicatoren sin særlige lyd og karakter? Forventninger Ekkomaskinen er nu klar som prototype, men er først i handlen omkring det tidspunkt i efteråret, hvor denne artikel kan læses. Ekkopedalen custom-produ-

28. årgang - oktober 2015 • basunen

9

>


Michael Paggard og Steve Lukather - TOTO - PR-foto - T-Rex

ceres i Danmark modsat mange af de andre T-Rex produkter, der produceres i Østen. Den nye ekkomaskine har man store forventninger til. Den må gerne gå sin sejrsgang blandt alverdens guitarister og studier. Hvad er specielt ved Tape Echo Replicatoren? ”Den nye analoge Replicator Echo Tape er noget ganske særligt. Mange har prøvet at simulere den type delay digitalt, men det er ikke rigtigt lykkedes andre endnu. Der bliver aldrig noget, som ”the real thing”, som er det rigtige båndekko. Vi har de seneste år oplevet, at et væld af billige pedaler oversvømmede markedet. Vi har derfor en formodning og et håb om, at markedet er ved at være modent til ”high end produkter”. Det er det, vi forfølger med vores nye ekkopedal. Den koster noget mere, men samtidig får man den varme analoge lyd, som vi kender fra de helt gamle Binzon ekkomaskiner osv..” Hvad med fremtiden? ”Firmaet T-Rex er grundlagt i vintagelydens ånd. Vi har gennem årene forsøgt at følge tidens trend. Den har lært os, at vi skal lave det, vi er gode til. Derfor vil vi i fremtiden lægge vægt på de custom byggede effekter, hvor vi ikke går på kompromis med billige komponenter eller hopper over, hvor gærdet er lavest. Pedalerne kommer til at koste lidt mere, men vi tror, at T-Rex’s målgruppe af musikere gerne vil betale

10

basunen • oktober 2015 - 28. årgang

lidt mere for at få den ultimative lyd på deres grej. Det er det, vi skal producere – den ultimative lyd,” fastslår Michael. T. C. solgt Under besøget på virksomheden når jeg at møde de to ejere, Lars Dahl-Jørgensen og Sebastian Jensen, samt Aarhus guitaristen Kristian ”Kette” Nielsen, som er en del af udviklingsafdelingen. Lars Dahl-Jørgensen er morgenfrisk og imødekommende. Vi kommer straks i dialog om alt muligt. Blandt andet vender vi den nyhed, at T.C. Electronic i disse dage er blevet solgt til filippinske Music Group, som ejes af tyskeren Uli Behringer, der er manden bag den tyske lydproducent Behringer. Jeg får også en engageret og teknisk forklaring om firmaets nyeste ekkoprodukt, som tydeligvis fylder rigtig meget i hovederne på firmaets ansatte lige nu. Men imellem den seriøse snak er der masser af plads til et godt grin. Tonen er uformel, og det virker, som om man hygger sig i hinandens selskab, og jeg får også det klare indtryk, at legen er et fast element i udviklingen af de nye produkter. Hjemad Jeg har haft en fin dag og har fået noget indsigt i pedalernes verden Jeg er igen på vej mod Aarhus med en god fornemmelse af den lille virksomhed og deres nye Replicator. Dansk musikgrej er godt, og firmaerne er med til at brande vores lille land. Jeg kan derfor kun håbe det bedste for det lille pedalfirma i Vejle.

Michael Pagaard foran T-Rex produkter

LÆS MERE PÅ NETTET https://www.youtube.com/ watch?v=INQqDyb7xY8 http://www.t-rex-effects.com/hallof-fame/ http://www.t-rex-effects.com/playground/


28. ürgang - oktober 2015 • basunen

11


MUSIK UDGIVELSER SPRITNYE UDGIVELSER FRA DEN DANSKE MUSIKSCENE Eskild Dohn: Sange for voksne Musikalsk er ”Sange for voksne” præget af iørefaldende melodier og en overskuelig harmonik. Bag den harmoniske enkelhed lurer dog skurrende elementer af dissonans, som korresponderer med teksternes mere dystre udtryk. Orkestreringen ligner traditionel rock, men indeholder underliggende roots-elementer, der knytter an til især folk-genren. ”Målsætningen var, at det skulle være sange med ’bid i’, og at teksterne på én gang skulle berøre og give stof til eftertanke. For det, der interesserer mig, er den krasse, ægte, dejlige, frustrerende, håbløse, ærlige, udfordrende og rørende virkelighed, som den ser ud fra min synsvinkel”, siger Eskild Dohn. Mere info: www.eskild.dk Medvirkende: Eskild Dohn, Palle Hjorth, H.C. Röder Jessen, Lars Daugaard, Knud Møller, Jacob Venndt, Jakob Juul Nielsen, Tommy Lui Christensen, Mikkel Schougaard, Per Kolling, Bjarne Langhoff Jensen, Anna Röder Jessen, Martin Preisler. Crocell: Prophet’s Breath Death metal af den fineste slags. ”Krostuen” – kælenavnet de går under lokalt, har med deres fjerde album fundet vej til udgivelse via amerikanske Deepsend Records. Et US label der i den grad har kikkerten rettet imod den danske metal scene ved bl.a. også at udgive danske bands som Corpus Mortale, Deus Otiosus, Dawn Of Demise og Death Comes Pale. Nyeste Crocell album findes også på de danske pladehylder via distribution igennem Pladekisten. De i alt ni numre udgør et nådesløst bombardement af ekstreme riffs, som rykker bandet i stilling som en toneangivende faktor inden for nordiske bands i dødsmetal genren.

12

basunen • oktober 2015 - 28. årgang

Mere info: www.crocell.dk Medvirkende: Asbjørn Steffensen, Tommy Christensen, Rasmus Henriksen, Onkel K. Jensen, Andreas Posselt. Krauka: Timinntifar De seneste 15 år har Krauka hærget vikingemarkeder og festivaler i Lithauen, Californien og derimellem og udbredt hedenske ord fra vikingetiden ristet over en vild bund af lyrer, fløjter, trommer og strømførende udstyr. Fem plader skåret i runesten og plastic er det blevet til. Krauka har igen begået en ny skive. Denne gang en mini-cd med seks nye numre, der som sædvanlig er egen avl. Det er håbløst at beskrive disse gutter, men det er nemmest at kalde genren for vikingemusik, livsglæde og spilleglæde. Mere info: www.krauka.dk Medvirkende: Aksel Striim, Gudjon Rudolf, Jørgen Holm, Søren Sol KoldsenZederkof, Jens Villy Pedersen. Helene Bak: Oh So Quiet Albumdebuterende sangerinde, sangskriver og pianist Helene Bak spiller i flere konstellationer bl.a. i vokalensemblet Vocal Line. På denne nye soloudgivelse har hun et stærkt hold musikere med sig der, som det beskrives i pressemeddelelsen, formår at fylde de 12 jazzede popsange med sommerskyer, regn og eftertanke med en sjælden nærhed, der giver lytteren adgang til hjertets bagdør. Medvirkende: Perry Steinbäck, Jesper Bodilsen, Morten Lund, Lise Dandanell, Dan Hemmer, Jens Haack, Morten Ramsbøll, Jens Jefsen, Øyvind Ougaard, Dan Rasmussen og Peer Damsgaard Henriksen. Mere info: www.helenebak.dk

Go Go Berlin: Electric Lives Talentet, selvtilliden og det hårde arbejde lønner sig for de aarhusianske ungersvende. Med deres andet album leveres endnu en omgang autentisk og ufortyndet klassisk retrorock, som lyder af i dag. Go Go Berlin har på rekordtid cementeret potentialet som et af Danmarks fremtidige rock håb. De seneste par år er blevet til knap 300 shows fordelt på over 10 lande og 3 kontinenter. Alle de store scener på festivaler og spillesteder i DK er blevet indtaget. Desuden har de optrådt på tysk tv foran millioner af seere og blæst den amerikanske musikbranche omkuld med showcases på nogle af USA’s mest prestigefyldte spillesteder i L.A. og New York. Medvirkende: Christian Vium, Mikkel Dyrehave, Anders Søndergaard, Emil Rothmann, Christoffer Møller Østergaard. Mere info: www.gogoberlin.com Ulvetimen: Indtag natten Indtag natten fortæller en sammenhængende historie om ung farlig kærlighed. Folkerock bandet fra Aarhus, med sangskriver Kristian Kjærulff Ravn bag tøjlerne, har været en tur i øst Danmark, hvor Nikolaj Nørlund har bidraget med produktionen af albummet. Bandets musik og danske tekster er af GAFFA blevet omtalt som arvtagere efter Olesen-Olesen, samt at her desuden nikkes til Nick Cave, som forbilledlig fadder til musikken på Indtag natten. Medvirkende: Kristian Kjærulff Ravn, Simon Alsing Busk, Buster Jensen, Jakob Pagaard, Kasper Nyhus, Anna Jalving, Mikkel Schreiber, Anna-Karina Knudsen. Mere info: www.ulvetimen.dk


Det Jyske Musikkonservatorium: Awareness Denne koncertoptagelse spænder tråde bagud til Palle Mikkelborgs Miles Davies-hymne fra 80’erne over musik med mellemøstlige og afrikanske elementer og instrumenter til den medvirkende Mike Sheridans og Mikkelborgs nutidige elektroniske udtryk. Her er både heftig funk og jazz for kæmpe big band og mere afdæmpet og eftertænksom musik med vokaler, kor og traditionelle instrumenter fra fjerne egne. Desuden medvirker Helen Davies, Moussa Diallo, gæstemusikere fra Mellemøsten og Afrika og omkring 100 sangere og musikere fra Det Jyske Musikkonservatorium under ledelse af Jens Christian ”Chappe” Jensen. Medvirkende: Palle Mikkelborg, Jens Christian ”Chappe” Jensen, Mike Sheridan, Helen Davies, Moussa Diallo, Ayi Solomon, Moslem Rahal, Habib Meftahcfra, Baba Sacko, Kamissa Diabaté, Søren Lyngsø Knudsen. Mere info: www.musikkons.dk Vestbo Trio: While You Were Gone Den aarhusianske instrumentaltrio er ude med deres andet album. ”While You Were Gone” udspringer af mødet mellem Vestbo Trios kompositioner og producer Lars Skjærbæk. Resultatet er et medrivende og dynamisk album, hvor musikken bevæger sig i nye, filmisk billedskabende retninger med støvet twang guitar, intens banddynamik og smukke ballader. Medvirkende: Michael Vestbo, Eddi Jarl og Jesper Smalbro. Mere info: www.vestbotrio.com.

Postyr: Paper Tiger Der er ikke langt fra en poppet udgave af Efterklang eller Arcade Fire udsat for nordisk sangskrivning til aarhusianske Postyr, som er aktuelle med deres tredje albumudspil. Paper Tiger rummer både det skrøbelige og spinkle udtryk i numre som ”Home” og ” Constance”, og det mere poppede, i ordets mest positive betydning, i numre som ”Up For Air”, ”Travel The World” og ”We Don’t Wanna Breath”. Postyr viser at de i den grad kan deres håndværk samtidig med at de slår en streg under, at de er en moderne a cappella gruppe. Medvirkende: Tine Fris, Line Groth, Anders Hornshøj Laugesen, Kristoffer Fynbo Thorning. Mere info: www.postyrproject.com. Pauseland: At the End of the Day Pauseland spiller sin helt egen form for ambient jazz med inspiration fra den skandinaviske folk- og visetradition. Egne kompositioner med fokus på melodi og enkelhed. Pauseland blev dannet i Aarhus i 2005 og er et åndehul for gruppens medlemmer, der hver især også arbejder sammen med bl.a. Marilyn Mazur, Aaron Parks, Oskar Gudjonsson, Helge Norbakken, Jeff Ballard og Jakob Bro. Kvartetten udgav sit selvbetitlede debutalbum i 2006, og i 2008 udkom Palindrome. Alle tre albums sætter fokus på pausens poesi og den musikalske samtale. At the End of the Day er dermed afslutningen på en trilogi. Medvirkende: Jakob Buchanan, Christian Vuust, Søren Dahl Jeppesen, Klaus Nørgaard. Mere info: www.pauseland.com.

Anders Larson: Jazz’ld Solos Udover at have sin gang i DMF Aarhus afdelingen som underviser bl.a. i opbygning af hjemmesider, så har basunist Anders Larson også forfattet en ny bog serie. Jazz’ld Solos er en ny tilgang til at spille jazz. Nodebøgerne består af jazz soloer, komponerede over akkorderne fra kendte jazz standards. Der er soloer som passer til jazz standards som “Summertime,” “Watermelon Man,” “Autumn Leaves,” “Have You Met Miss Jones,” “Donna Lee” og mange andre. Soloerne starter på et let niveau og bliver gradvis sværere. Foreløbig er der i Jazz’ld Solos serien tre udgivelser, vol. 1-3. Mere info: www.jazzld.com. Lars Muhl & Githa Ben-David: Zeroes Lars Muhls og Githa Ben-Davids andet album ”Zeroes” består af 15 sange skrevet af parret I fællesskab og hver for sig. Lige som forgængeren ”To Heal The Space Between Us” er dette album indspillet live og akustisk på 16 spor i Lars og Ghita’s dagligstue uden de sædvanlige tilretningsmaskiner, rytmediktatur eller andre digitale tilsætningsstoffer. Sideløbende med albummet udgives også et illustreret nodehæfte, The Songs of Lars Muhl & Githa Ben-David, med tekster, becifringer og små kommentarer til de to albums. Medvirkende: Lars Muhl, Githa benDavid, Eddi Jarl, Frank Lorentzen, Morten Maltesen, Ghil Ben-David, Peleh Ben-David, Per Møller, Lars Alsing, Jon Anderskov.

28. årgang - oktober 2015 • basunen

13


SIDEN SIDST NYHEDER • OMTALER • ANMELDELSER • BØGER

DMF’er i den unge elite

Aarhus trommeslager Christian Windfeld har modtaget støtte fra Statens Kunstfonds pulje ’Den unge elite’. En støtteordning målrettet unge solister og ensembler med højt kunstnerisk niveau og internationalt potentiale. ”Jeg er meget beæret over at modtage støtte fra Statens Kunstfonds ’Den unge elite’. Støtten giver mig en unik chance for at gennemføre aktiviteter i bl.a. Tyskland, Schweiz og Australien. Det betyder meget for mit arbejdet med at etablere mig som international kunstner”, sagde Christian Windfeld. Støtten er på kr. 230.000 og er møntet på udgifter i forbindelse med Christians internationale karriereplan.

Aarhus Jazz Festival 2015

I den 27. udgave af Aarhus Jazz Festival blev der afviklet 217 koncerter på 27 forskellige spillesteder i Aarhus by. Man måtte desværre sige farvel til en god samarbejdspartner i Café Smagløs på grund af en konkurs kort før festivalens start og med det resultat, at 17 koncerter måtte aflyses. Dansk Musiker Forbund gik ind og støttede op om begivenheden med i

alt ni ekstra koncerter på Ny V58. Ud over de 217 koncerter tog flere af byens unge musikere skeen i egen hånd og etablerede blandt andet ”Morgenstund har guld i mund” koncerter i Ø-gadekvarteret, og flere cafeer og restauranter satte musik på programmet og lod sig inspirerede af det liv, som jazzfestivalen skabte i byen. Aarhusianer vinder Big Drum Bonanza Efter en godt 20 år lang pause bag trommerne har Heine Lennart Christensen samlet stikkerne op igen. Tidligere har han blandt andet været med til, at danne Aarhus-band succesen Her Personal Pain med sangerinde Dicte i front. For nylig tilmeldte han sig - og vandt efterfølgende den store internationale konkurrence Big Drum Bonanza foran 300 andre internationale trommeslagere. Med førstepræmien fulgte for 10.000 dollars udstyr samt 5 dage i Los Angeles med undervisning af prominente trommeslagere som Chad Wackerman, Gregg Bissonette og Thomas Lang - navne der har spillet med bl.a. Frank Zappa, David Lee Roth og James Taylor.

Martin flytter til Ungarn

Lysvirksomheden Martin Professional, der ejes af den amerikanske koncern Harman International, meddelte, at man har besluttet at samle al den europæiske produktion på en stor fabrik i Ungarn. Dette får dermed konsekvenser for de 185 arbejdspladser samt cirka 60 vikarer, der er ansat på fabrikken i Frederikshavn. Martin Professional bevarer administrationen i Aarhus. ”Der vil kun i begrænset omfang

Heine Lennart Christensen - fra hans vindervideo på Youtube

14

basunen • oktober 2015 - 28. årgang

være mulighed for at få ansættelse i vores hovedsæde i Aarhus. For langt størsteparten af vores medarbejdere skal de ud at finde ny beskæftigelse. Det er noget, vi vil have fokus på at hjælpe dem med”, sagde administrerende direktør, Lars Dige Knudsen.

De Splittergale får fin pris

Jacob Hogrebe er sammen med gruppen De Splittergale drivkræfterne bag Sigøjnerfestivalen, som for andet år i træk blev afholdt under Aarhus Festuge. Her modtog De Splittergale Sportsgoods hæderspris på kr. 100.000. Sportsgoods Fonden har eksisteret siden 1981 og støtter humanitære formål, kulturudveksling, integration, demokrati og menneskerettigheder.

Stereo Studiet lukker

Stereo Studiet kunne i år fejre sit 40 års jubilæum. Men ellers har der på det seneste ikke været meget at fejre for den længst levende uafhængige landsdækkende musikog filmkæde i Danmark. Grundlæggeren Frank Sørensen døde tidligere på året i en motorcykelulykke i Tyskland. Og for nylig måtte man hejse det hvide flag og begære konkurs som følge af den globale detail tilbagegang i musik- og filmbranchen. ”Vi har løbende lukket de butikker, der var mindst rentable med det formål at få virksomheden til at overleve i mindre målestok. Efter Franks død har vi forsøgt at køre videre med denne plan, men har desværre også måttet indse, at tiden er løbet fra det fysiske salg, og at det økonomiske grundlag for at drive virksomheden videre er væk. Det har været en meget svær beslutning, men vi er samtidig utrolig taknemmelige for og stolte af det, vi har opnået, og vi skylder vores mange trofaste medarbejdere og kunder en stor tak,” sagde direktør Britta Sørensen.


Kammermusik og jubilæum i Randers

Teaterprisen til Ernst Steen Hansen

Kammermusikforeningen Brage i Randers afholdte jubilæumskoncert den 4. oktober med støtte fra DMF Randers afdelingen. Anledning var Værket´s 25 års jubilæum. Tre solister optrådte - alle opvokset i Randers i den periode Værket har eksisteret. Alle har de skabt sig en national og international karriere. Charlotte Norholt, tidligere solofløjtenist i Aarhus Symfoni orkester, er nu ansat i Ensemble MidtVest. Med sig havde hun Martin Qvist Hansen, pianist i Ensemble MidtVest. Susanja Nielsen har optrådt som solist med orkestre i Danmark, Sverige, Tyskland og USA. Hun spiller både violin og bratsch i kammerensembler i Europa og som solist,og optrådte med Yasuko Takahashi på klaver. Stefan Baur, medlem af Trio Zoom og bagmand til forestillingen ”The fool - en avantgarde cabaret”, som spiller på Det Kongelige Teater i april 2016, blev akkompagneret af Tanja Zapolski på klaver.

For tredje gang blev Aarhus Scenekunstcenters årlige pris, Teaterprisen, uddelt til en af det århusianske teater- og kulturmiljøs forkæmpere. Prisen gik i år til kulturentreprenør og DMF medlem Ernst Steen Hansen, som driver kulturforeningen Pappagallo. Foreningen blev stiftet tilbage i 1986 af Ernst og en håndfuld studerende på første årgang af Æstetik og Kultur fra Aarhus Universitet. Siden har Ernst fra den faste base i Schleppegrellsgade stået bag et hav af kreative aktiviteter, projekter og medvirkender indenfor stort set alle felter af det århusianske kunst, teater- og musikmiljø.

Lars Møller stopper

Kunstnerisk leder af Aarhus Jazz Orchestra, Lars Møller, er pr. 1. oktober 2015 stoppet efter tre år i spidsen for big bandet. Møller ønsker fremover blandt andet mere tid til at fokusere på sine egne musikalske

projekter og valgte således at overdrage et Aarhus Jazz Orchestra i topform til orkesterets administrative leder Peder Udengaard, som bestyrelsen har konstitueret som daglig leder. Orkesteret har masser af aktivitet i kalenderen, og der søges med lys og lygte efter en ny kunstnerisk leder, som kan træde til og føre det videre.

Lydterapiuddannelse Certificeret lydterapiuddannelse starter her den 22. januar 2016. Uddannelse kan være et rigtigt godt supplement eller en fin bibeskæftigelse til en musikertilværelse. Lydterapi er ved at vinde indpas i danskernes hverdag og er lige nu i rivende udvikling. Markedet og efterspørgslen på lydterapeuter vokser mærkbart i de her år. Så uddannelsen har fine job - og indtjeningsmuligheder. Er du musiker og samtidig interesseret i terapi og det spirituelle aspekt af tilværelsen, kunne det her være en mulighed for dig. Der er ansøgningsfrist til uddannelsen den.1. november 2015. Vil du have flere oplysninger om uddannelsens indhold og forløb: kontakt Githa Ben David githabendavid@gmail.com mobil 41 27 32 33.

28. årgang - oktober 2015 • basunen

15


GATEWAY I AARHUS Mette Ellebye-Larsen fra DMF’s egen musikdistribution Gateway Music vil i 2015 fortsat være at træffe regelmæssigt i Aarhus afdelingen.

FINK REVISION & RÅDGIVNING Går du/I med planer om at udgive på eget label, eller ønsker du / I blot at afdække udgivelsesmulighederne i det hele taget, så kom og få en snak med Mette Ellebye-Larsen.

Kontakt Mette på tlf. 35 24 02 18 for en aftale.

www.gateway.dmf.dk

16

basunen • oktober 2015 - 28. årgang

www.finkrevision.dk Gør det du er bedst til og lad mig gøre resten. Jeg har specialiseret mig i skatteregler og regnskab for musikere.

Fink Revision Borggade 1, 2.th 8000 Aarhus C tlf.: 61 60 62 67 info@finkrevision.dk

Skal du have hjælp til selvangivelsen så ring for en uforpligtende samtale. Mvh Uffe Fink Isaksen


TEMAAFTEN FOR SELSKABSMUSIKERE Bose F1 Array Bruger-demo - Musikalske foredrag DMF Århus er nu klar med sidste temaaften for i år og igen har vi 2 temaer på programmet. Bose F1 brugerdemo og Musikalske foredrag. Datoen er d. 9. november kl. 19-22 på Låsby kro. 1. Bose F1 brugerdemo v. Jesper Daus og Mikael Thorsen (Bose) Bose har netop introduceret de nye aktive højtalere - Bose F1 Array system. Om topkassen skriver de bl.a. ...At det er den første aktive transportable højtaler hvor du har mulighed for at styre og justere dens lodrette dækningsmønster. System består af 2 toppe og 2 sub-kasser. Lydtryk topkasser: 132 dB SPL (peak) - Læs hele spec. på www.bose.com - Jesper Daus laver demo. Han er kendt fra DMF-kurset ”Simpel sangteknik” men også som en fabelagtig dygtig sanger og tangentspiller. Jesper har netop erhvervet sig det nye Bose F1 system og er meget positiv overrasket. Han bruger systemet i både solo- og band sammenhæng. Jesper har indvilliget at give os en bruger-demo. Samtidig vil Mikael Thorsen fra Bose stå til rådighed med informationer om teknikken og de visionære tanker bag anlægget.

2. Musikalske foredrag v. Erik Sletting og Jørgen Sølvsten Erik Sletting og Jørgen Sølvsten har igennem rigtig mange år være fuldtidsbeskæftiget som festmusikere og aldrig bange for at tage udfordringer med nye musikalske tiltag. Nu er de begyndt at optræde med Musikalske foredrag - Det synes vi lyder spændende. Jørgen Sølvsten optræder med ”Dem vi sang med på - Dansk populærmusik fra 50’erne”. Erik Sletting med ” Flemming Bamse Jørgensen - Anekdoter og historier” Vi har inviteret dem til temaaften for at fortælle om hvordan de kom i gang - Hvorfor - Og hvor de optræder. Erik og Jørgen giver selvfølgelig også smagsprøver på foredragene og svarer på spørgsmål. - Måske giver det inspiration til andre festmusikere i en tid i forandring? DMF-Aarhus lægger som sædvanlig op til en aften med faglig indhold samt en hyggeligt snak og samvær med gode kollegaer. Der er ingen tilmelding, bare mød op! DMF-Aarhus er vært ved en lille forfriskning. Alle er velkomne. Tid/Sted: Mandag d. 9. november kl. 19-22 Låsby kro

28. årgang - oktober 2015 • basunen

17


MUSIKSKOLEN

Stort band - store visioner Af Svend Seegert - Fotos: Svend Seegert, Lone Jørgensen & Skanderborg Kulturskole. Hvad kan en forkætret skolereform og et nystartet skolebigband i en oplandsby tæt på Aarhus have med hinanden at gøre? Svaret er selvfølgelig: Ikke så lidt! Reformen trådte i kraft i august 2014, og op til dette var diskussionen om reformen og dens intentioner blevet blandet sammen med diskussionen om den måde, den blev implanteret eller dikteret på. Nu er den her, og det har i en grad, der kan synes unødvendigt høj, været op til de enkelte skoleledere at italesætte reformen og de muligheder og omlægninger, den indeholder. Landets musikskoler har som bekendt været meget skeptiske over for heldagsskolen, fordi det helt oplagt berører deres klientel, at børnene får senere fri end før. Det betyder jo alt andet lige færre kunder i butikken. Samtidig lægger skolereformen dog op til et øget samarbejde, og Basunen har derfor inviteret skole- Højbo Big Band leder Lone Jørgensen fra Højboskolen i Hørning til en snak om reform, musik og læring, inklusion og dannelse. Den umiddelbare anledning er, at Højboskolen i samarbejde med Skanderborg Kulturskole har søsat et nyt projekt – et skolebigband. Inklusion via musik Hvordan opstod ideen til et bigband? ”Det var i virkeligheden noget, der kom udefra, for med den nye skolereform blev vi pålagt at samarbejde med de lokale musikskoler, og her i Skanderborg kommune vil det sige Skanderborg Kulturskole. ”Den åbne skole” er jo en del af reformen, og lederen af Kulturskolen, Julie Heebøll Clausen, var i den proces så entusiastisk og opsøgende, at det satte mig i gang med at tænke. Højboskolen er i forvejen en stærk skole mht. til musik, så jeg overvejede, hvordan dette kunne gøres endnu stærkere, og hvordan det kunne kobles til inklusion, som er et af de områder, skolerne med den nye reform blevet pålagt at fokusere på. Inklusion, ”den åbne skole”, lige adgang til uddannelse og viden etc. Og der øjnede jeg muligheden for både de musikalske og ressourcestærke elever at brænde igennem og for dem med

18

basunen • oktober 2015 - 28. årgang

færre ressourcer og færre succeser at få et løft. Og nogle af dem, der er fagligt svage i skolen, kan være rigtig stærke musikalsk.” Musik – et universalsprog ”Musikken er jo et universalsprog. Alle, både børn og voksne forstår musik, og derfor kan den noget særligt (som kunst i almindelighed måske også kan). Det er rigtig svært

at være i dårligt humør, når man hører god musik, også når man spiller det, så på den måde er musik ofte et fundament for glæde og fællesskab. Så hvordan kunne vi byde ind der, og så var det, at jeg tænkte, et bigband ville kunne bidrage til det.” Hvordan blev ideen modtaget rundt omkring? ”Kulturskolen og Julie Heebøll syntes, at det var fedt, at jeg ville være med og bød ind. Forældrene har klappet i deres hænder over det. Skolebestyrelsen synes, det er en rigtig god idé, og så tror jeg at i hvert fald, at nogle af lærerne synes det er en god idé. Musiklærerne synes, det er en virkelig god ide, og de klasselærere, som har elever, der er blevet valgt ud, synes rigtig godt om ideen, også fordi det er tydeligt, at de udvalgte elever får et løft.” Det nødvendige medejerskab Lone Jørgensen erkender dog også, at det, at idéen kommer ovenfra ikke er den ideelle start på et så bredt projekt. Og at det handler om, at de berørte lærere bliver inddraget i processen og får medejerskab i forhold til

bigbandet. ”Det er vigtigt at slå fast, at bigbandet ikke er en slags prestigeprojekt for mig, selv om det måske umiddelbart kunne se sådan ud. Det er til for at have en god og opbyggende funktion på skolen og ikke for at promovere mig. På den måde ville det være lidt lettere hvis ideen var kommet fra en af lærerne, en der havde kommet til mig og sagt ”Jeg har en virkelig god idé, kan det lade sig gøre?” Så en af opgaverne for mig nu er at få mit engagement til at gro nedefra, hvordan man så gør det…” Hvordan foregår udvælgelsen til bigbandet? ”Det er mig og en af Højboskolens musiklærere, Kirsten Hedegaard, der vælger eleverne ud i samarbejde med Søren Bruun og Jakob Sørensen, som pt er de to undervisere fra Kulturskolen, der er involveret. Søren og Jakob laver nogle musikalske øvelser med de pågældende børn, og Kirsten vurderer, om det overhovedet giver mening for den enkelte elev. Det vil selvfølgelig ikke give mening at tage nogen ind, som ikke har en musikalitet at bygge noget på. Hverken for helheden eller barnet. Vi tager også nogle ind fra de større klasser, nogle der kan noget i forvejen, som så kan bakke op om de nye.” Dét at blive valgt og den nødvendige disciplin ”Der var også nogle, som jeg på forhånd havde i kikkerten og gerne ville have med på grund af det inklusionsløft, det ville give. Men det var absolut svært at vælge ud, for egentlig havde jeg lyst til at give muligheden til alle – men det kan man ikke,” siger Lone med et smil – ”så bliver bigbandet for stort. Og der er heller ikke råd.” ”Men de børn, der fik chancen, var vildt glade for det. De enkelte elever får jo faktisk instrumentet, mens de går i skole og får lov at tage det med hjem. Og dét at instrumenterne, som er købt med tilskud fra Statens Kunstfond og Smukfest, i sig selv er smuk-


til hinanden. Dem, man ikke har haft noget med før, får pludselig en anden betydning.”

Lone Jørgensen - Højboskolen i Hørning

Musik, ”talmagi” og dannelse ”Skolereformen har jo som mål, at alle børn skal blive så dygtige, som de kan. At børn skal have en længere og mere varieret skoledag, og at den sociale arv bliver brudt. Derfor må det ikke være afgørende, hvilken familiebaggrund man har, men derimod ens talent og ens arbejdsiver. Desuden ønsker man faktisk et fagligt løft af hele folkeskolen, sådan at børn i 8. klasse på sigt skal kunne det, de i dag kan i 9. klasse, når de går ud. Og så er begrebet den understøttende undervisning kommet til, og dér er musik en af de ting, man kan tage ind og bruge. Og Bigbandet er netop tænkt ind i den sammenhæng. Der er jo rigtig meget i musikken, der gør en forskel. Det at bruge kroppen og at bruge sig selv musikalsk, at bruge ørerne, ja hele sig selv - musik udvikler taktforståelse, timing, talforståelse, og det er alt sammen med til at understøtte den fagdelte undervisning, altså de helt traditionelle fag, som dansk, matematik, engelsk osv. ”

ke, er der også meget godt i. Det er rigtig fint, når de kommer med deres saxofoner og trompeter og er synligt stolte over det. For nylig var der tre drenge, der kom ind på mit kontor og spurgte, om de ikke lige skulle ”give en lyd”! De er stolte af det, de laver, og det er fantastisk. Samtidig får de oplevet, at hvis man sætter sig noget for og øver sig, så bliver man faktisk bedre! Den oplevelse er rigtig god og relevant både senere i livet og selvfølgelig her og nu! I øvrigt – når børnene øver sig, kræves der jo disciplin. Man er nødt til at vente på, at det bliver ens tur, og det kan man øve her, fordi de er så motiverede, som de er. De vil SÅ gerne blive gode til at spille på det instrument, som de er blevet udvalgt til at spille på, og dét at blive udvalgt betyder tydeligvis noget særligt i forhold til motivationen. Samtidig giver denne nye sammenhæng mulighed for at indtræde i nye roller i forhold

En vitaminpille til hjernen. Der er jo også flere og flere undersøgelser, der uafhængigt af hinanden peger på, at musik er fabelagtig hjernegymnastik – dét, at man skaber/afsender og modtager i samme moment, skaber nærmest små kvantespring.. Der er på en måde tale om en dobbelt eksponering af energi og udtryk. ”Ja - klart, man hører det, man selv laver, det er klart, at det er stærkt. Og man kan også sige, at man ikke kun er i dialog med sit publikum, men også med sig selv.” Præcis. I hvor høj grad er beslutningstagere og lovgivere bevidst om dette? Og i så fald, hvilken rolle har det spillet? Hvad er din fornemmelse om det? Det er tydeligt, at du har den, og at I har det ude på Højboskolen. Ligger det implicit i loven, eller skal man ”tolke den ind”? ”Der står ikke noget konkret i skoleloven omkring musik og dét aspekt. Musik ER dog

en af de ting, man skal, og børn skal i den nye lov have 45 minutters bevægelighed i snit hver dag, både af sundhedsmæssige grunde, men også fordi så snart man har gang i kroppen, hvilket også kan ske i kraft af musik, sker der noget nyt og opbyggende. Hvordan man fortolker det, afhænger meget af den enkelte skole, og hvad deres traditioner er præget af. Da musik og teater altid har stået stærkt hos os, er det også helt naturligt at bygge videre her.” Fremtidsudsigter Hvordan og hvor meget bigbandet kaldet ”Big Højbo”skal indgå optrædende i skolens hverdag, ligger ikke fast endnu. ”Vi har morgensamlinger på Højboskolen, og det vil selvfølgelig være oplagt med f.eks månedlige optrædener af bigbandet. Men det er nu i øvrigt slet ikke mig, der skal bestemme det, men de involverede lærere. Musiklærerne har foreslået et samarbejde med Vorrevangsskolen, som også har et bigband og måske med Aarhus Jazz Orchestra. Og så kunne det være noget med at spille på lokale plejehjem.” At optræde - at lytte ”Vi har i øvrigt et velfungerende ”KulturCrew” på Højboskolen og en stærk teatertradition. Det betyder ogs at vores børn er vant til at være skuespillere og til at stå på en scene, og de er også rigtig gode til at være tilhørere.” Det går jo hånd i hånd, kan man sige, det ene betinger det andet… ”Ja, og de er opdraget til at se og lytte til hinanden, også når de ældre skal se noget, de yngre opfører. Der klappes på de rigtige tidspunkter etc og det at samles omkring noget, som nogen har lagt energi i at opføre, er der noget rigtig fint i, også fordi det er godt at få lov at vise noget, man er stolt af til andre. Så også på den måde er der megen dannelse i det. Og på den måde har bigbandet gode betingelser for at blive en integreret del af kulturudbuddet på skolen. Meget andet end det boglige Lone Jørgensen fremstår som en skoleleder med passion og entusiasme og med et levende og udøvende blik for, at uddannelse også er dannelse, (og vice versa), og at musik – ofte henregnet som en blød værdi - kan have hårdtslående, god indflydelse på læring, indlæring og selvværd. Og med blik for at det ikke kun er den positive indflydelse på de traditionelle boglige fag, det handler om. ”Mange af de involverede forældre har ikke råd til at købe sig ind til musikalske tilbud til deres børn, og for dem kan tiltag som dette gøre en kæmpestor forskel. Måske bliver nogle af børnene rigtig dygtige til deres instrument, og det vil være fantastisk! Så har de fået mere med end bare boglig viden, og det er jo noget af det, vi skal med den nye reform. Vi skal give dem meget andet end boglig viden.”

Søren Bruun Meyer med saxgruppe

28. årgang - oktober 2015 • basunen

19


MUSIKERPORTRÆT

Der skal være noget der kradser En måske voksen hunløve gør status Af: Svend Seegert Ladylion er Randi Løvendahl Gustafssons kunstnernavn og samtidig også navnet på det band, som hun har brugt til at spille sine sange med de sidste seks år. I foråret 2014 kom bandets debutalbum ”To the Wishing Well”, og Basunens udsendte har inviteret den aldeles venligt udseende hunløve på kaffe og en snak om sangskrivning og kreative processer, om albummet og de erfaringer, hun har gjort sig i forbindelse med udgivelsen.

”Det, jeg lavede dengang, var meget simpelt med simple melodilinjer og enkle akkorder. Så havde jeg en ”over det hele” periode, temmelig jazzet med 117 akkorder og udspekulerede breaks. Men samtidig har jeg altid haft en kerne af noget simpelt og noget folk-agtigt, måske fordi musikken er skrevet på guitar, og det dér lidt mere enkle, har jeg med tiden fundet tilbage til.” Noget der kradser Stadig er enkelheden for Randi noget, der skal arbejdes med. ”Melodimæssigt er det

Det er ret almindeligt, at man starter med at spille musik, når man er barn, men en del sjældnere at starte med at skrive sange i næsten samme åndedrag. Men sådan startede det for Randi, der i anden sammenhæng har udtalt, at hun som 19 årig havde skrevet sange ”i 100 år”. 100 år – det er alligevel ret lang tid, når man kun er 19 år gammel… Nirvana, spansk guitar og Ole Kibsgaard ”He he – ja. Jeg startede, da jeg var en 13-14 år, da Nirvana Ladylion on stage, foto: Anne Struwe Skytte Christensen kom frem, og dem var jeg helt pjattet med. Så fik jeg min mor til at hente sin gamle helt naturligt for mig ikke at at tage den spanske guitar ned fra loftet og lærte mine første eller letteste vej fra den ene akkord første spanske akkorder af Ole Kibsgaard til den anden. Jeg kan godt lide, når der via et program, der hed ”TV åben”. Det var er noget, der kradser i øret, noget jeg selv før youtube…” Randi fortsatte med rigtig synes er spændende. Det kan måske til undervisning, fik en god og inspirerende tider være noget, andre synes er hårdt at lærer, og med 5-6 akkorder i lommen lytte til eller svært at fange, men der skal begyndte hun at skrive dystre Nirvanavære en eller anden udfordring, før jeg er inspirerede sange – usædvanligt dystre for helt glad.” en 14 årig, filosoferer hun selv. Hvor starter det hele for dig, når laver muHvornår og hvordan blev du den sangskrisik og skriver sange? Er det ordene eller ver du er i dag? en musikalsk gnist?

20

basunen • oktober 2015 - 28. årgang

”Nærmest altid musikken! Det er den, der er sjov at lave.” Fra flertydigt til færdigt ”Nogle gange har jeg det sådan, at musikken har en farve eller en stemning i sig, og hvor det næsten kan være synd at sætte ord på, fordi det på sin egen flertydige måde står ret klart.” Og sætter man ord på, skærer man jo også meninger væk – det flertydige bliver mere entydigt… Ja, og det kan godt være en svær balancegang. For mig vil sangen måske være mindst lige så sigende og udtryksfuld uden ord, og når man så begynder at sætte tekst på, er der versefødder og rim etc at tage hensyn til, som gør, at man synes, at det ikke lige var dét eller der, man ville hen. Så tekster kan tage lang tid for mig at få på plads. Ikke at jeg er perfektionist, men det skal føles rigtigt, autentisk. Og det er altid dybt tilfredsstillende, når melodi og tekst falder sammen i en helhed, der ligner det, man havde forestillet sig, inden det overhovedet var en realitet. Når det sker, er det mega-fedt. At blive voksen Hvad skriver du helst om, og hvad handler den sidste plade om? Et tema på min sidste plade har været at blive voksen eller måske ikke at blive det. Hvordan man skal leve sit liv for at blive et lykkeligt menneske, og noget med måden at se tilbage på. Jeg er i virkeligheden ret nostalgisk anlagt og skal kæmpe for at være i nu’et. Alting var meget bedre før


vejen kan være lang. Det er ofte et spørgsmål om formidling – jeg har brugt meget ”blomstrende” eller billedrige sætninger i øvelokalet for at forklare, hvor jeg ville hen. Det kan måske virke lidt flyvsk, men jeg synes, at de forstår mig bedre og bedre.”

Ladylion, foto: Balder Skånström-Bo … Og dét kan være udtryk for at finde en masse flugtveje, fra dét man er i. Og samtidigt kan man hurtigt komme til at lyde ret gammel… Kan det at blive voksen til tider have noget at gøre med, at man lader være med at fortabe sig i fortiden? Ja - det tror jeg helt klart, men også noget med at finde ud af, hvem af de mennesker man har mødt, der har lært en nogle vigtige ting. Hvem har formet den person, man er endt med at blive? Og havde man mødt andre mennesker, havde tingene så set anderledes ud? Og så er der også bare små historier, om mennesker jeg har mødt – tidligere(!). Til forskel fra en del sangskrivere tænker Randi næsten fra start sangene ind i en bandsammenhæng og ser det at arrangere numrene for og med bandet som en positiv udfordring. Der er flere parametre at arbejde med, flere lag, og derfor også større mulighed for at bringe hver enkelt sang derhen, hvor den skal være. ”Ladylion, som det i store træk er nu, startede i 2012. Det var en fin blanding af både at træde i karakter som chef og at dele ud af det arrangementsmæssige ansvar for derved at give andres ideer rum til at blive prøvet.” Hvordan er det med at give slip? At give andres ideer rum til at blive afprøvet? ”Godt. Det er selvfølgelig vigtigt at turde indse, når noget ikke dur – men når noget så virkelig virker, er det fedt! Også selv om

Dansk eller ikke dansk På spørgsmålet om hvor vidt hun har prøvet at skrive på dansk, siger Randi: ”Sjovt du spørger – det er der virkelig mange, der har spurgt om. Jeg troede en gang, at det var pærenemt, men er ikke så sikker længere. Jeg har dog ikke fået startet endnu, måske fordi jeg ikke hører ret meget dansksproget musik, og der derfor ikke er så meget, jeg kan spejle mig i. Men det kunne være sjovt at tage udfordringen op på et tidspunkt. Jeg kan godt være ret kritisk over for folks danske tekster, og der skal virkelig noget til, noget der føles rigtigt for at imponere mig. Om jeg vil kunne leve op til mine egne krav, er selvfølgelig et åbent spørgsmål… Jeg har også en forestilling om, at det bliver en helt anden måde at synge på, og at det hele nok bliver mere nøgent. For mig har danske sange i høj grad enten været noget fra fællessangbogen eller danskpop-grand prix genren, så jeg vil i høj grad være på vagt over for ting, der lyder for clichéfyldt.” Læreprocesser og erfaring Hvordan har det været at få udgivet debutalbummet, og hvilke erfaringer har du og bandet gjort jer? ”Det har selvfølgelig været rigtig fint på mange måder, men der er også ting, som har gjort mig klogere. For eksempel spillede vi en del jobs efter udgivelsen af vores plade, og dér faldt der ting på plads, så vi ret hurtigt begyndte at spille numrene betydeligt bedre, end vi gjorde på pladen. Og det er, set i bakspejlet, lidt ærgerligt, at den energi, vi har fundet frem til, ikke lige kom med på pladen. Så når jeg skal indspille igen, skal det være en anden proces, hvor numrene har været spillet mere live, inden de kommer i studiet. Samtidig var jeg ikke altid helt på bølgelænge med dem, jeg indspillede hos. De

havde hver deres sound, som var god til nogle ting, men i mine øjne ikke til det hele. Nogle ting blev rigtigt fine, og andre lykkedes ikke rigtigt, måske også fordi vi gik forbi hinanden i processen i stedet for at trække i samme retning. Så på den måde har det været noget af en lappeløsningsproces. Det gider jeg ikke næste gang. Der skal der bare være en, der gør, som jeg siger.” Siger Randi med et smil. ”Og så har jeg savnet den legestue, hvor man kan prøve ting af og finde ud af, hvad der er mest energi og retning i. Og det er måske igen dér, hvor man kan sige, at vi gik i studiet for tidligt, og der lidt for tit blev taget en hurtig beslutning. Men altså - det har også været fedt og spændende. Og uanset hvordan ens proces har været, er der jo utroligt mange ting, man kan tage med sig. Man bliver både klogere på, hvordan man vil arbejde og absolut også på, hvordan man ikke vil arbejde.” Bunker af musik - masser af glæde ”Jeg skriver til stadighed bunker af musik og har et stort behov for at komme ud og spille den for folk. At stå på scenen og at mærke og være en del af kommunikationen mellem musiker og publikum er magisk, synes jeg. Det er dér, man bliver belønnet for det, man laver i øvelokalet, hvor jeg for øvrigt også godt kan lide at være. Og jeg kan på trods af den blandede proces med sidste plade også godt lide at være i studiet, så jeg kan faktisk lide alle processer i forbindelse med at lave musik. Det, jeg holder mindst af, er det med de sociale medier. Jeg er vist lidt gammeldags – facebook etc. er mere noget, jeg bruger af nød end af lyst. Så den fortløbende selveksponering er noget, jeg skal øve mig på. Jeg er nok lige lovlig jysk ind imellem.” Næste album Afslutningsvis spørger jeg den måske voksne hunløve om, hvornår næste album begynder at tage form. ”Det ER faktisk allerede på vej, fordi vi efter gendannelsen (et af medlemmerne gik ud af bandet for et halvt års tid siden) er begyndt at tage fat på de nye numre, også fordi vi denne gang satser på at tage mere gennemspillet stof med i studiet. Det er en udfordring, men falder sammen med, at jeg har en masse skitser og næsten færdige sange på bedding, så det er heldigvis en proces, der er mere fremadrettet end bare genskabende. Og så er nogle af sangene skrevet på klaver – og hvad det betyder i længden, skal jeg lige tænke over. Men det er nyt og giver nogle helt andre ting, og jeg tror, at der kommer flere up-tempo ting indover.”

28. årgang - oktober 2015 • basunen

21


Kommer det næste store verdenshit fra Aarhus? Af: Lars Knudsen, DMF-Aarhus. Foto. mbn-foto.dk.

Tre musikere med vilje og tro på internationalt gennembrud har bygget et fællesskab op efter den succesfulde svenske producer kollektiv model. Den svenske musikindustri er kendt for at fostre sangskrivere og producere, som kan spytte internationale mega hits ud på samlebånd. Det mest kendte navn er måske Max Martin og hit- fabrikken Cherion, der siden 90’erne har produceret numre for kunstnere som Britney Spears, Bon Jovi, Celine Dion, Katy Perry, Justin Bieber, Pink, Usher og et hav af andre. Tre Aarhus- musikere: Rewan Riko, Claus Holm og David Evers synes, at vi i Danmark også har et generelt højt niveau af kommercielle sangskrivere og producere. Så hvorfor skulle vi ikke kunne eksportere hits, som de gør i Sverige? Kollektivet I 2011 fandt Rewan og Claus sammen. De begyndte at skrive og producere sange med henblik på det internationale publishing marked og stiftede producerkollektivet Brand New Records. Siden er David kommet til, og sammen udgør de i dag Brand New Records. I et industrikvarter i Lystrup i udkanten af Aarhus ligger deres hus indrettet med tre studier og henholdsvis Claus og Davids boliger i hver ende af bygningen. “Vi er meget inspireret af hele den dedikation og professionalisme, som kendertegner den svenske popkultur. Allerede i folkeskolen har de sangskrivning

Brand New Records

22

basunen • oktober 2015 - 28. årgang

og musikproduktion med i undervisningen som et erhverv, der er meget fokus på. Så der findes i dag masser af svenske producer kollektiver, som går efter de internationale ‘cuts’ ”. Hits i østen Brand New Records arbejder primært kreativt med sange og produktioner, som afsættes globalt via deres publishing aftale med det Los Angeles/Trondheim/Seoul baserede Dsign Music. Dette publishing firma havde 14 sange som nummer et på Billboards hitliste i 2014. ”Vi har internationale ambitioner, og vi har så småt efterhånden fået vores ting arbejdet ud globalt”, siger Rewan. Brand New Records har fået afsat musik til markederne i både Asien, Europa og Nord Amerika. Som eksempelvis til det japanske J-Pop act FAKY som blandt andet har haft succes ude østpå med nummeret ”Better Without You”. Og en række nr. 1 singler i mellemøsten med Li Dinê, et projekt hvor kurdiske toner blandes med hip hop og R’nB. Opgaverne Rewan, Claus og David dækker tilsammen over en kunstnerisk og kommerciel genremæssig bredde i deres sangskrivning. Om det er det kunstneriske, det folkelige, det poppede, club hits eller det hipsteragtige, så er de leveringsdygtige. ”Vi får hele tiden feedback fra vores samarbejdspartnere”, fortæller Claus. ”Det, vi arbejder med, er ’leads’ til musik, som ikke nødvendigvis er det, vi herhjemme sædvanligvis hører i radioen”. Et ’lead’ er en række instruktioner og guidelines omkring den musik,

som ønskes. For eksempel billeder af en artist, link til alle artistens online medier, lyd referencer, beskrivelse af stemning osv. For nylig var Claus og Rewan en tur i København og skrive to sange med Nik & Jay, så der er også hul igennem til de hjemlige kunstnere. Brand New Records tager også udvalgte kunstnere ind og arbejder foruden sangskrivning og produktion også med management og label. I øjeblikket holder Rewan møder med forskellige pladeselskaber og præsenterer deres samarbejde med den københavnske sangerinde Melanie Ivy, som de gerne vil breake nationalt. ”Vi er altid åbne for god dialog og kontakt. Man må gerne tage kontakt til os, hvis man er sangskriver eller producer og har gang i noget”. Aarhus Calling I starten af maj måned afholdt Brand New Records en ny og meget ambitiøs sangskriver og producer camp, Aarhus Calling, der blandt andet blev støttet af DMF. Til Aarhus Calling inviterede de 12 af de dygtigste, kommercielle, danske sangskrivere samt internationale gæster til byen for i løbet af en uge at skrive, producere, sparre og arbejde sammen. Flere helt store internationale profiler deltog – blandt andre Che Pope, der er Kanye West’s producer og manager. Sangskriveren Herbie Diamond Crichlow der fire gange har vundet den prestigefulde ASCAP-award og bl.a. har skrevet sange til Backstreet Boys og Robin. Af danske profiler var bl.a. Cutfather med i projektet. Vejen til udlandet banes i fællesskab ”Aarhus Calling gik fremragende. Den feedback, vi har fået fra de internationale deltagere er, at det har været verdens bedste camp! Både det musikalske niveau, praktisk og organisatorisk, maden og den gode vibe”. Brand New Records er


Brand New Records - David Evers, Rewan Riko og Claus Holm. så småt startet op på arbejdet med til næste år at gentage succesen med Aarhus Calling. ”Vi oplever, at nogle musikere er lidt bange for at dele ud af deres netværk og kontakter. Det, synes vi, er helt forkert. Vi ønsker at styrke de internationale netværksmuligheder for alle os danske sangskrivere og producere. Vi vil sætte fokus på de forretningsmæssige muligheder, der er inden for sangskrivning. Det vil jo gavne os alle at gøre Aarhus og Danmark til et sted, man i internationale sammenhænge forbinder med sangskrivning på højt niveau. Vi arbejder for os selv. Men måden at gøre det på er også at arbejde for byen, for fællesskabet og alle vores kollegaer i den her branche. Det hænger sammen”.

Claus og Rewan med Nik & Jay, i København

Tæt på at trænge igennem ”Mange ville nok dø ved at skulle sidde her ude og tro på, at man kan levere internationale hits. Man skal virkelig ville dét her og kunne trives med at lukke verden helt af og bogstavelig talt bo i en kreativ boble og tilstand”, siger David. Det er godt og vel et år siden, de flyttede fra Aarhus og ud til huset i Lystrup. Stedet har siden sydet og boblet af sange og produktioner. Rewan, Claus og David ved, at de er i stand til at levere kommercielle hits, men døren til den helt store liga skal bare lige lirkes op. Fokus er i fremtiden at komme mere ind på det amerikanske marked. Her har det været meget tæt på, at navne

som Jennifer Lopez og Britney Spears har taget deres sange. Drengene i Brand New Records ved, at kreativitet kommer ved målrettet og struktureret hårdt arbejde. ”Som med alt i musikbranchen tager det mange år. Men vi har både troen på det her og tålmodigheden og energien til at lægge alt det hårde arbejde i, der skal til”.

Melanie Ivy 28. årgang - oktober 2015 • basunen

23


NYT FRA DMF DJURSLAND

Af Bo Jacobsen, formand DMF Djursland

Aktiviteter efteråret 2015 8/11 Medlemsaften DMF Djurs i samarbejde med Danguitar - Grenaa Grej aften / åbent arr. – alle DMF-medlemmer er velkomne. Tag en musikerven med. DanGuitar lægger lokal til og viser, hvad de har at byde på. Vi sørger for traktement. Tilmelding: Formanden, nytliv@norddjursnet.dk 12/11 Taste of Jam i samarbejde med Kulturhuset Pavillonen - Grenaa Musiker møder musiker … som spiller sammen…Medbring ’håndvåben’ – altså guitar, bas, redekam, eller hvad dit instrument nu er, så har vi bag-gearet klar med trommer, forstærkere, PA m.m. klar til en forrygende aften. info: www.pavillonen.dk 12/11 Temaaften – Folkeskolereformen i samarbejde med Kulturskolen - Grenaa Formand for DMF’s undervisningsudvalg, Anders Hvidbjerg, orienterer om aktuel status, nye erfaringer og tiltag. Efterfulgt af en drøftelse ud fra vores lokale forhold. info: www.kultursko.dk 22/11 MusketerFestival i samarbejde med Kulturhus Pavillonen - Grenaa SHOWMASTER KRESTEN OSGOOD - trommeslager og musikalsk altmuligmand, internationalt anerkendt jazzmand og en hvirvelvind af en ildsjæl og igangsætter. Kresten vil lede slagets gang med alle mulige gakkede påhit og stor seriøsitet. Forvent det uventede - Et musikalsk træf hvor spændende musikere fra nær og fjern, fra mange forskellige genrer og egne af landet mødes under overskriften ’En for alle, alle for en’.. Alle er velkomne. Tilmelding: Formanden, nytliv@norddjursnet.dk - info: www.pavillonen.dk 13/12 Julefrokost – Kulturhuset Pavillonen kl. 14-18 - Grenaa Vi gentager sidste års succes med samspil, samvær og god mad. Tag din samlever eller kæreste med. Gratis. Tilmelding: Formanden, nytliv@norddjursnet.dk

24

basunen • oktober 2015 - 28. årgang


GEARKASSEN 10 SPØRGSMÅL OM GEAR Lars Knudsen, DMF-Aarhus.

Tim Alvin Broström

Både med sit eget band,The Boy That Got Away, og sammen med Jøden & Johnny Hefti’s live band, hvor han spiller bas, har sanger og guitarist Tim Alvin Broström haft en travl sommer rundt om på de danske festivaler og spillesteder. Han er gearfreak og skambidt af en gal guitar. At lære at styre det er efter Tim’s eget udsagn helt urealistisk.

3. Hvad har du købt for nylig? En 100 watt guitartop - Marshall Super Lead Plexi mkII fra 1991 – dengang de stadig byggede fine forstærkere i England. Jeg byttede den for en Orange Rockerverb 50 head, som jeg ikke kunne finde mig til rette med. Når jeg ”dræber” mellemtonen og skruer alt andet op på 10 (11), så lyder den præcis som i de gode gamle dage (læs: 1970’erne).

6. Den dårligste investering? Jeg har faktisk ikke lavet nogen dårlige investeringer, hvis jeg selv skal sige det, men købte for nogle år siden en Peavey Deltablues combo, som jeg måtte sælge efter to dage. Jeg fik det samme for den, som jeg havde givet, så jo – idet jeg ingen penge tjente, må det vel betegnes som en dårlig investering.

1. Hvad er dit yndlings instrument/gear for tiden? Min gamle sorte Fender Telecaster Deluxe fra 1973 følger mig i tykt og tyndt. Den er hærget, men har så meget sjæl. Og tonen – Ja, den bliver jeg aldrig træt af. Jeg er dog selv ekstremt hård ved den på de efterhånden mere end 200 koncerter, hvor den har været med. Det er tit, at den sniger sig med på et ekstranummer, hvor den bliver smidt på gulvet ved koncertens afslutning – efterladt skrigende! Heldigvis er min trommeslagers far, Carsten Simonsen, en afsindig dygtig instrumentbygger/elektronikmekaniker, så han tager sig jævnligt af vores gear, når det har lidt for megen overlast.

4. Hvilket instrument/gear henter du ud af det brændende øvelokale/studie? Min gamle sorte Telecaster Deluxe, og min VOX AC50 fra 1963 med tilhørende 4x12” kabinet. Jeg har ejet omkring 100 guitarer og 20 forstærkere og disse to er de eneste, der er blevet i ”stalden”. VOX forstærkeren købte jeg i 2005 af en gut fra Herning, hvis far havde haft den stående på loftet i over 20 år. Forstærkeren fik jeg sammen med et hjemmebygget kabinet for 3000kr. Jeg gik senere på jagt efter et matchende kabinet og fandt igennem aage.dk’s guitarforum en der solgte et 4x12” kab i Esbjerg for 500kr. Jeg kørte afsted med det samme og mødtes med manden i en fritidsklub, hvor jeg hentede kabinettet. Jeg afleverede det til gennemtjek ved Carsten Simonsen, som kunne berette at der sad fire gamle DNH gold enheder i fra 1950’erne. Guitarister fra hele verden efterspørger disse enheder på diverse guitarfora, da de lyder som en drøm og ikke er til at opstøve nogen steder – lucky me!

7. Den bedste handel? For mange år siden købte jeg en Fender Telecaster (blonde) fra 1978. Der kom en periode, hvor indiebølgen for alvor ramte Danmark, og alle skulle have blonde telecastere. Den byttede jeg lige over for min sorte Telecaster Deluxe, som i dag er omkring 25-30.000kr værd. Jeg elsker den guitar så meget, at jeg har købt en magen til – dog fra 1976 og i naturtræ. Den bruger jeg til de sange, der er stemt en hel tone under standard tuning.

2. Hvad skulle du aldrig have solgt/skilt dig af med? Jeg erhvervede mig for en del år siden en gammel Gibson 335 med factory bigsby og orange label fra 1967. Guitaren havde ikke en eneste skramme, så jeg nænnede ikke at tage den med på job. Guitaristen Vicky Singh kom en dag forbi sammen med resten af GNAGS. Han faldt pladask for den og købte den på stedet. Har senere hørt, at Lars Danielsson skulle have væltet den, så halsen knækkede.

Tim’s Vox forstærker og foretrukne telecastere

5. Hvad er næste instrument/gear på listen? Jeg går i øjeblikket med tanker om at finde en gammel Fender Stratocaster fra starten af 1970’erne, og så leder jeg altid efter verdens bedste drive pedal.

8. Har du et tip til et godt køb? Nej, så går jeg jo selv glip af det 9. Seneste musik gadget? Mine ”nye” gamle JBL 4408 højtalere, SONY PS-2350 pladespiller fra 1979 og Onkyo Integra A-8850 forstærker – fantastisk lyd i stuen! 10. Det urealistiske ønske? Ærligt – hvis jeg var i stand til at styre mit humør/temperament 100 %, ville jeg være HELT tilfreds med det gear, jeg ejer, så det arbejder jeg urealistisk videre på at lære at styre.

28. årgang - oktober 2015 • basunen

25


Hvorfor man savner New Orleans

Tekst og foto: Jørgen Nielsen

“Do you know what it means to miss New Orleans, when that’s where you left your heart” Sådan lyder et par af linjerne I en sang, der står på rigtig mange traditionelle jazzbands sætliste. OK, hjertet er ikke det eneste, man rejser fra: en tur til USA betyder generelt et efterladt bjerg af engangsemballage og et gevaldig dybt Carbon Footprint, stammende fra transatlantiske flyveture, airconditionanlæg, isterningemaskiner osv. Kan man leve med bevidstheden om dette, er belønningen til gengæld det enorme kick, man får, som da River Jazz and Bluesband i april 2015 fik chancen for at spille, for at lytte og lære midt i denne bouillonterning af musikalsk kraft, New Orleans, (eller Njårlins, som det udtales af de kyndige). Livet er ikke altid retfærdigt. River Bands pianist Karen Sørensen og hendes partner, kapelmester, trompetist, mundharpespiller sanger og komponist Torben Lassen havde flere år i træk besøgt byen ved Mississippis krumning, og nu skulle hele bandet med over og gendøbes i jazzens hellige flod. De fik arrangeret rejse, jobs, clinic, Gramex-støtte, the lot, og turen skulle kulminere med en koncert på det verdensberømte Preservation Hall. Dagen før afrejsen blev Karen indlagt på Herning Sygehus med hjerteflimmer. Selv om det hurtigt gik i sig selv, betød det to

Mikkel Find og Tanio Hingle jammer

26

basunen • oktober 2015 - 28. årgang

måneders flyveforbud. Torben valgte solidarisk at blive hjemme hos Karen. Tre ud af seks Det var et band i granatchock, der morgenen efter mødtes i Billund lufthavn. En månedstid forinden havde vores faste trommeslager meldt fra; han var lige blevet far og skulle desuden holde bryllup. Som substitut var indtrådt Mikkel Find, en glad og meget velspillende københavner. Han havde De unge brassbands spiller for drikkepenge på gaden tidligere afløst hos os, men i realiteten var vi nu kun tre fra det band, der sammen har spillet et sousafonen, måtte volumenknappen have utal af jobs i ind – og udland sammen, et nøk med uret! Vi indgik hurtigt en aftale og som havde været så klar til at trykke om, at når han spillede walking bass, gik den af til French Quarter Festival i New jeg på 2 og 4, og omvendt. Ret hurtigt Orleans. fandt vi ud af, at vi havde mange af de Men først var der en flyverejse, der skulle samme referencer, og at Filt Kristensen overstås. Der går ingen direkte ruter på sax og Allan Bjerregaard, basun, var Billund-New Orleans, og at der er indlagt ret godt med, ja, mere end det, et ret godt en 6 timers mellemlanding i New York, gør match! Derfra blev der sådan set bare ikke turen mere komfortabel. Vi var koblet jammet løs i et par timer med assistance på et selskab af knap 50 danske jazzenfra John på piano, som var indkaldt i tusiaster under guidning af tidl. luftkaptajn Karens fravær. Han viste sig at være en Stefan G. Rasmussen. Vi kendte rigtig interessant figur: hvid englænder, ca. 65, mange ude fra klubberne, og med var og de sidste 15 år bosiddende i eget hus sågar to tidligere medlemmer af orkestret. i Tremé, det næsten udelukkende sorte Det skulle vise sig at blive nyttigt. kvarter. Han kunne fortælle historier om politibrutalitet, narkohandel, skyderier, Clinic hos Musikerforbundet boligspekulation og om yuppier, der købte Første dag var der programsat en clinic i sig ind i det trendy kvarter. Men også om musikerforbundets bygning et fantastisk sammenhold og de sødeste i bydelen Tremé med et mennesker, han nogensinde havde kendt. par lokale esser: Sousafonspilleren Jeffrey Hills og Inden vi skiltes, fik vi gang i et rigtigt funky trompetist og sanger Merstreet beat med en basgang, der aldrig vin ”Kid Merv” Campbell. kommer til at forlade mig, og ind ad døren Begge er rundet af en lang stormede en glad mand, kastede sig på musikertradition i byen, knæ foran Mikkels trommer og markerede og vi gik til opgaven med med en kølle et ondt stortrommebeat, passende ydmyghed. Jeg der virkelig fik hele lokalet til at gynge. rejser ikke oversøisk med Det blev ikke sidste gang, vi mødte Tanio kontrabas, så det var den Hingle, der ligesom Jeffrey Hills er medgamle båndløse Kasuga lem af New Birth Brass Band. Det hele P-bas, der blev plugged i endte i store grin og High Fives, og Kid forbundets Acoustic 360. Merv inviterede os til at komme og jamme Men da Hills gik i gang med næste aften med hans band næste aften.


Filt og Mikkel med Jeffrey Hills

Der er altid musik på French Market

Freddy Rasmussen på Preservation Hall

Cajun mad og Street Parade Og så var det tid til noget mad. Mette Skou, vores danske guide, der ligesom John har ejet et hus i Tremé i mange år, hev os ind på Cajun King, en ydmyg lokal restaurant, der serverede buffet for 6.99. Det skulle vise sig at blive ugens kulinariske højdepunkt. Red Beans and Rice, Chicken Wings, Turkey Neck, hot Sausage, Crawfish, Softshell Crabs,

stråler. Efterhånden som mørket faldt på, blev hele området mere og mere til en lokalafdeling af Afrika, og vi hvide lyste betænkeligt op. Men så skulle der være Streetparade ned ad Iberville Street; vore medbragte blæsere trak blank, og hele flokken gik med en hale af 2. liners ned gennem det sparsomt oplyste kvarter med de slidte træhuse til tonerne af autentisk funky New Orleans Brass Band. Processionen endte på den legendariske Ooh Poo Pah Doo Bar, hvor der skulle spilles videre indenfor. Der sad så bare allerede et band på scenen, og de var selvfølgelig i deres ret til at gøre deres arbejde færdigt. Men ikke så snart var der pause, før vi rykkede vi ind med vores dansk-amerikanske brassband – ikke plads til en elbas, så jeg nøjedes med at fotografere. Og hold da k… hvor det swingede, med Jeffrey og Tanio i den solide bund - og ikke mindst når Allan kastede sig ud i dueller med bandets hotte basunspiller. Igen kunne man konstatere, at vores danske jazzopdragelse ikke er så ringe!

i vores løftede stemning gav vi ham flere drikkepenge, end en limousine sikkert ville have kostet. Who cares – vi følte os som stjerner!

David Montana, én af de sorte indianerhøvdinge Shrimps, mashed Potatoes, Chicken Liver. You name it – hele cajun kogebogen var i sving for en dansk halvtredser. Og ikke et hvidt fjæs i syne, bortset fra vore egne! Mætte og stadig jetlaggede blev vi sat af på hotellet og havde et par timer fri, inden vi igen skulle mødes med Jeffrey Hills og New Birth Brass Band til skumringspicnic på Tuba Fats Square i Tremé ikke langt fra hotellet. Det var en lille plæne på et gadehjørne med en døgner på modsatte side. En trækuslsgrill producerede Chicken Wings, og de lokale havde sat sig til rette med drinks. Brassbandet samledes og gik i gang, mens vi nød solens sidste

Vi laver et orkester Franch Quarter Festival startede officielt dagen efter med en Street Parade ned ad Bourbon Street. Her kunne jeg have ønsket, at jeg spillede fx sousafon, men atter valgte jeg kameraet. Vores lille gruppe slog følge med bl.a. en tjekkisk trompetist, Jiri, der virkelig havde styr på sagerne. Bagefter udvekslede vi visitkort, for en god frontman var jo lige, hvad vi manglede. Og allerede samme eftermiddag havde vi job på Fritzel´s, en klub som jeg 13 år tidligere havde spillet på tre aftener med Bourbon Street Jazzband. Nu kunne vi så trække på de forhenværende bandmedlemmer i rejseselskabet: Flemming Rasmussen, banjo og vokal og Freddy Rasmussen, der havde medbragt sin sopransax. En times koncert under stram ledelse af Allan og vores nye ven Jiri gik over al forventning, og vi kunne nu se frem til resten af festivalen med fortrøstning.

Det blå stempel Invitationen fra Kid Merv fulgte vi op på og fik en hjertelig modtagelse på Ooh Poo Pah Doo Bar, hvor Kid Merv´s kvartet ”All That Jazz” var på plakaten. Inden længe Næste dag satte virkeligheden ind med var Filt på scenen i Body and Soul, og et subtropisk regnskyl. Vi skulle spille Mikkel og jeg fulgte snart efter i Mack the vores første rigtige festivaljob på InternaKnife og It don´t mean a Thing if it ain´t tional Stage ved French Market kl 18, og got that Swing. En ranglet, hvid fyr åbnede allerede ved 17-tiden stilnede regnen, og en kuffert med harper, og så fulgte en råswingende version af Route 66. Her var vi for alvor på hjemmebane, og de afroamerikanske piger dansede som besatte. Bagefter kom værten hen til vores bord: ”You Guys from Denmark? You play like you were born and raised here in Tremé! Og jeg vælger at tro, at han mente det. Vi blev kørt hjem til hotellet af én af stamgæsterne I hans bulede Van, og Filt og Kid Merv på Ooh Poo Pah Doo Bar

28. årgang - oktober 2015 • basunen

27

>


luften var vidunderlig. Da bandet troppede op, klar som aldrig før, var scenefolkene ved at pakke sammen. Der var noget, der var blevet vådt! Et bestyrelsesmedlem fra Jazzklubben i Holstebro udtrykte alles følelser med tre ord: Øv, Øv Øv! Det var dæleme langt at rejse for så blive aflyst på basis af en smule vand. Den var ikke gået til sommerjazz i Danmark! I indianerland Da jeg var her sidst – inden oversvømmelsen i 2005 – var det, der gjorde størst indtryk, faktisk mødet med The Black Indians. En århundredgammel tradition blandt de sorte, der stammer fra dengang, hvor undvegne slaver blev godt modtaget af Seminole-indianerne. Her blandedes den afrikanske kultur fra fx Senegal med den indianske. Traditionen har en dybt forankret social funktion i lokalsamfundet, og der ofres enorme summer og tusinder af timer på de fantastiske kostumer. Denne gang kom vi tættere på: vores guide Mette Skou kendte Chief David Montana fra The Washitaw Nation, som hans Gang hedder. Høvdingen var ved at sy årets perlebroderede kostume på sit værksted sammen med sin nevø, men smed værktøjet og tog hjerteligt mod de blege, danske jazzmusikere. Vi fik hans gribende digt om Katrinakatastrofen, hvor han blev evakueret til nabostaten og en prøve på de chants, der hører med til de fantastiske optog. Igen følte man, at Afrika ikke var langt væk. Preservation Hall River Jazz and Bluesband var kommet herover som fire ud af seks, og nu blev vi tre. Vores basunist, Allan Bjerregaard, havde længe vidst, at han skulle rejse hjem før tiden på grund af efteruddannelse. Skæbnen ville, at turens musikalske højdepunkt, koncerten på Preservation

The Spotted Cat i Frenchman Street har altid god live musik Hall var blevet lagt dagen efter hans hjemrejse. Men efterhånden var vi blevet hærdede af modgangen. To af vores basunvenner, Mike Owen og Fessor Lindgren var i byen; de blev kontaktet, men ingen af dem kunne, så vi besluttede at gennemføre som kvintet. Vores fremragende tjekkiske trompetist, Jiri var, lige som vi andre, beæret over at skulle spille i ”den hellige hal”, og Flemming og Freddy var også klar. Køen langt hen ad St. Peters Street i French Quarter er der altid; Preservation Hall har eksisteret siden 1961 og er et rejsemål i sig selv, og du skal ikke tro, det lige er dit band, folk valfarter for at høre. Det er selve atmosfæren. Men det var et topmotiveret publikum, der sad bænket i det mørke lokale, da bandet gik i gang,

rent akustisk, med kun én vokalmikrofon. Jeg havde været omme på Fritzel´s og låne en kontrabas, og efter tre hurtige kvarter var vi færdige og blev klappet ud, med vore trofaste danske venner som drivende kræfter. På en bænk ude i porten sad vi og evaluerede, da Freddy pludselig spørger: ”Er det egentlig et kendt sted, det her? Det var åbenbart ikke gået op for ham, at han lige havde spillet på noget, der svarer til ”Blue Note” i New York. Måske godt det samme, han havde i hvert udfyldt sin plads på bedste vis, blottet for nerver! Nej tak, og ja tak Skal man evaluere videre på hele turen, så må konklusionen være, at vi kommer fra en kultur, hvor vores musik er og bliver en niche. I New Orleans er jazz, blues, soul, zydeco mm. derimod mainstream i alle sine afskygninger, og det er fantastisk inspirerende at opleve den styrke, det talent og de ambitioner, der ligger bag udfoldelserne. En dansk tarif skal man arbejde hårdt og længe for at opnå. Lønnen består hovedsagelig af drikkepenge – som folk til gengæld villigt slipper. Musikken holdes levende, og musikerne åbner gerne deres rækker for gæster, der har noget at byde på. Et bevis herpå er de mange musikere fra hele verden, der som vi gang på gang vender tilbage for at få opfrisket pensum. Ville vi bytte med de lokale musikere? Hvad angår levevilkår – nej tak. Men at kunne hoppe ned i denne fantastiske gryde af fed musik hver dag? Ja tak! Ikke noget at sige til, at man kan savne New Orleans på en gråvejrsdag i Danmark.

Street Parade med New Birth Brass Band i Tremé

28

basunen • oktober 2015 - 28. årgang


Rabat på formstøbte høreværn Husk, at du som medlem af DMF får 15% rabat på formstøbte høreværn og in-ears hos Audiovox. Audiovox har fire butikker i København, men ingen fysisk butik/showroom her i Jylland. Men de har en konsulent herovre, som du kan ringe til og aftale tid for at få lavet et aftryk. Han hedder Keld Navntoft - tlf. 31410533 kna@audiovox.dk og kan træffes efter aftale på DMF Aarhus kontoret.

Se også mere på www.audiovox.dk.

28. årgang - oktober 2015 • basunen

29


Unison Strings Festival Et interskandinavisk strygestævne for unge strygere Af: Lars Kiehn

Det er ikke så tit, en ung konservatoriestuderende kaster sig ud i at opbygge og gennemfører en festival i Grønland. Det er en temmelig stor opgave, der bl.a. bliver besværliggjort ved den lange afstand mellem Danmark og Grønland, foruden vejrforholdene i Grønland i februar måned er lidt af et lotterispil. På trods af de mange odds imod projektets realisering, så gennemførte den århusianske violinstuderende Kristine Kier Jørgensen festivalen for unge strygere med flot succes. Det afkræver en del respekt. At kaste sig ud i så et stort projekt giver rigtig megen erfaring og brugbar viden.

Ideen til en festival ”Ideen til festivalen opstod i forlængelse af sommeren 2014, hvor jeg var i Grønland for at undervise nogle violinelever, der var inviteret til at spille med Nuuk Byorkester”, starter Kristine snakken og fortsætter: ” Jeg skulle hjælpe de unge elever med øvning, fingersætning m.m. Efter den opgave kunne jeg ikke slippe ideen om, at det kunne være godt, hvis de grønlandske elever kunne møde elever fra et dansk og islandsk musikmiljø og samtidig få undervisning og lade sig inspirere af hinanden og de dygtige undervisere.” Starten på projektet Efter tanken var modnet, gik Kristine i gang med at undersøge mulighederne. Hun overtalte Jacob Froberg, der er musikskoleleder på Musikskolen i Sisimiut. Han startede selv sangskriverfestivalen Artic Sounds Festival. Derefter udviklede projektet sig skridt for skridt, og festival for danske, islandske, færøske og grønland-

30

basunen • oktober 2015 - 28. årgang

ske strygere begyndte at tage form. Vejen, viste det sig, var brolagt med mange forhindringer. En masse ansøgninger til fondsmidler skulle skrives, rigtigt mange af dem gav dog ikke noget, og det så i en periode lidt sort ud. Positiv tilkendegivelse ”Jeg var tæt på at opgive ideen, men fik så den glædelige besked, at Kulturkontakt Nord havde bevilget 200.000 kroner. Det var uvirkeligt for mig og helt overraskende, at de havde bevilget projektet så mange penge. Men det gav ny energi. Senere kom der så accept fra andre organisationer, institutioner om tilskud til projektet bl.a. NAPA og Nanufonden hvilket fik mig at fortsætte arbejdet.” Udfordringer Du mødte en del modgang undervejs? ”Der var mange ting, der ændrede sig undervejs. Jeg er bestemt ikke en erfaren projektmager, så det føltes lidt som et stormvejr. Men heldigvis havde jeg min kæreste Jakob Mouridsen, som er guitarist og også studerer på konservatoriet, til at støtte og hjælpe mig. Men pludselig ville musikskolen i Nuuk ikke deltage. Musikskolen i Thorshavn hoppede også fra, selvom vi rykkede datoen for stævnet, så det kunne passe i deres kalender. Vi havde et håb om at kunne bruge Knud Rasmussen Højskole, men den blev, kort før vi tog derop, lukket på grund af Skimmelsvamp. Fondene, vi havde fået midler fra, skulle hele tiden orienteres, når der skete ændringer i projektet. Vejrforholdene gjorde, at en del blev forsinket i forhold til planerne osv. osv.. Masser af udfordringer og helt sikkert også for mange for mig.” Nye tilsagn Du kæmpede videre trods alt? ”Jeg kunne ikke forlige mig med tanken om at aflyse, for jeg havde fået nogle fantastiske lærerkræfter til at undervise og instruere de mange børn og unge mennesker, der gerne ville deltage. Der var også stadig en del musikskoler, der havde sagt ja til projektet. Undervejs blev der koblet et børnehjem i Uummannaq på projektet, hvor de havde El Sistema tilknyttet, så der

var en del strygere derfra. Jeg syntes, der var noget at kæmpe for,” smiler Kristine. Deltagerbetaling Det er lidt af et ansvar at få økonomien og børnenes interesser til at gå op i en højere enhed? ”Vi havde svært ved at få de økonomiske ender til at nå sammen, så vi endte med at måtte kræve et deltagergebyr på 2.000 kroner. Det var ellers ikke meningen. Men deltagergebyr og de mange fondsmidler fik i sidste ende økonomien til at hænge sammen.” Strejke på Island ”Vi havde dog stadig et hængeparti med Musikskolen i Akureyri, som jeg ikke kunne komme i kontakt med. Samme dag der var deadline på flybilletterne til 39 deltagere, gav de os besked om, at de alligevel ikke kunne være med. Grundet seks ugers musikskolestrejke over hele Island var musikskolen nødt til at flytte alle deres engagementer og arrangementer til foråret. Det forklarede mig, hvorfor jeg ikke kunne komme i kontakt med dem – hvilket selvfølgelig frustrerede mig. Som om det ikke var nok, meldte de to islandske undervisere også fra. De kunne alligevel ikke få fri fra symfoniorkesteret i Reykjavik. Jeg stod nu uden elever eller undervisere fra Island, hvilket betød, at de 200.000 kroner fra Kulturkontrakt Nord kunne ende med at hænge i en tynd tråd.” Hjælp i nøden ”Heldigvis var de to professionelle islandske strygere meget hjælpsomme og fandt hurtigt en anden cellist og en bratschist, som gerne ville komme og undervise. De to nye undervisere hjalp med at finde islandske strygeelever. Uheldigvis var flybilletterne fra Island steget 1.000 kroner pr. billet, da vi havde fået styr på det hele. Der var hele tiden nye udfordringer og forhindringer.” fortæller Kristine. Besparelse Noget af det, der var godt og positivt for projektet, var, at de to undervisere fra Aarhus Symfoniorkester, kontrabassist Poul Erik Jørgensen (red: Kristines far) og


koncertmester og violinist Ian van Rensburg, ikke skulle bede om tjenestefrihed, for Aarhus Symfoniorkester havde vinterferie i perioden. Derved sparede projektet to budgetterede assistenter til orkesteret. Andre udfordringer Næste step i projektet var indkvartering af de mange deltagere, og skemalægning af den megen undervisning. Der skulle arrangeres koncerter med lærerne, og ikke mindst skulle Kristine overbevise AirGreenland, at de skulle indsætte en ekstra flyvning fra Sisimut til Kangerlussuaq. Løbende kom der meldinger fra fondsmidlerne, der tilgodeså projektet, så økonomien begyndte stille og roligt at blive bedre og bedre.

Tørskoet igennem ”Hvis jeg troede, at det ville blive lettere, når først hele stævnet var i gang, så forregnede jeg mig. Grundet dårligt vejr var der forsinkede fly fra Nuuk. Det var her islændingene skulle mellemlande. Flyet fra Iliulissat, hvor en del andre elever skulle mellemlande, var ligeså forsinket. Travl tid Fra dag et af havde jeg stort set ikke en pause. Der var hele tiden noget, der skulle laves og korrigeres. Men det endte med at lykkes, og alle var glade og tilfredse. Her bagefter hvor regnskaberne, der balancerede ved 371.510 kroner, er lavet, foruden alle også har fået deres løn, kan jeg godt mærke en vis stolthed over projektet. Jeg har lært utroligt meget af det. Men ved en eventuelt næste gang skal der flere hænder til at hjælpe. Jeg kastede mig denne gang ud i projektet uden at gennemtænke konsekvenserne hele vejen igennem. Det er vigtigt, at nogen tør det. Men nu er jeg klogere og kender konsekvenserne af projektet og opgavens størrelse. Jeg ved, hvad der skal til for at fuldføre så stort et projekt,” slutter Kristine med en vis stolthed. Nye opgaver Kristine er her efterfølgende blevet kontaktet af formanden for ”Musikkens venner i Qaqortoq”. De vil have hendes hjælp til at starte en ny musikskole op i byen, hvor især børn og unge fra alkoholramte familier skal være målgruppe. Den opgave har hun selvfølgelig sagt ja til.

Kristine Kier Jørgensen

En ny festival i 2016 Der er et kærlighedsforhold mellem Grønland og Kristine. Derfor er chancerne for en ny Unison Strings Festival i 2016 så absolut en mulighed. De første ansøgninger til næste års stævne er allerede sendt af sted. Så måske har vi starten på en tradition.

FAKTABOKS Undervisere: Ian van Rensburg, violin DK Søren Steensgaard, violin DK Iris Dögg Gisladóttir, violin IS Kristín Pora Haraldsdóttir, bratsch IS Òlöf Sigurdsveinnsdóttir, cello IS Poul Erik Jørgensen, kontrabas DK Jacob Nielsen, akkompagnatør DK Annemarie Kier, akkompagnatør DK Finansiering: Kulturkontakt Nord – 200.000 kr. NAPA - 75.000 kr. Qeqqata kommunia – 20.000 kr. NunaFonden – 15.000 kr. Gramex – 15.000 kr. NATA – 12.000 kr. Aarhus Musikskoles Elevforening – 6.000 kr. Grønlands rejsebureau – 510 kr. Pisiffik – morgenmad hele ugen Brugseni – frokost/aftensmad hele ugen Sømandshjemmet Sisimiut – stor rabat på overnatning Sømandshjemmet Nuuk – gratis overnatning til 12 islændinge

28. årgang - oktober 2015 • basunen

31


MIN TID PÅ DANSERESTAURANTER Af: Bjarne Brodtkorb, medlem af DMF Aarhus.

Musiker Bjarne Brodtkorb husker tilbage på tiden fra foråret 1959 til 30. november 1960, da han spillede på danserestauranter.

Den 1. november begyndte vi at spille på restaurant Rico på Bruuns Bro i Aarhus. Det var et dejligt sted at spille, hver tirsdag havde vi dameaften. Stedet blev kaldt for de røde hænders Det første job fik jeg klub – og til at styre løjerne med Paul Ramsings havde vi den gamle baktrio på restaurant Kit kekonge Orla Lund som Kat i Horsens. Jeg kom konferencier. Jeg husker med som afløser for tydeligt den sidste dameErik Gleager, og trioen aften inden jul. Da havde bestod af Ramsing, Orla Lund taget sin rumsterPoul Erik Jørgensen stang med. Han underholdt (harmonika og bas) og gæsterne med den og nogle mig selv. viser fra bakken. Da han Jeg havde godt nok mit skulle hjem, havde han fået daglige arbejde fra kl. lidt ind under vesten, så da 7:30 til 16:30, men jeg bagtrappen skulle forceres, fik da sovet lidt, inden lød der et brag. Det var Orla vi kørte til Horsens. og hans rumsterstang, der I starten lejede vi en var røget ned ad trappen. Opel Rekord på gule Da vi engang tidligere i 1959 plader. I sommermåhavde optrådt i Kongreshunerne kørte Poul Erik set i Svendborg, kontaktede og jeg på scooter og Ramsing værten, som også Ramsing på knallert. drev danserestaurant i samPoul Ramsings trio, Ramsing, Poul Erik Jørgensen og Bjarne Brodtkorb Det er den eneste me hus, for et evt. engagegang, jeg har brugt lanment. Værten og hans kone ge underbukser. Senere købte Poul Erik sit arbejde i det daglige som fenrik på mødte op på Rico, og et job i Svendborg en Ford Anglia, så det var helt luksus. Langelandsgades Kaserne. var på plads fra nytårsaften. Da vi fortalte værten på Rico, Johannes Lassen, at vi En aften kom der en gæst og spurgte, om Flere og flere gæster skulle til Svendborg, ønskede han, at vi Vi må have gjort det godt, for der kom en af hans venner måtte spille med. Han skulle komme tilbage på Rico igen den 1. flere og flere gæster på restaurant Kit sagde, at han var kapelmester i den konmarts. Kat. På et tidspunkt måtte der ansættes gelige ballet. Ja lad ham bare komme, flere tjenere, og blandt ansøgerne var svarede vi. Det var til vores overraskelse Det blev en pige der en servitrice, som stillede betingelse ingen ringere end Ole Schmidt, senere diSom sagt, så startede vi nytårsaften på for ansættelse, nemlig at hendes mand rigent i Aarhus Symfoniorkester. Han tog Viking i Svendborg, og om lørdagen flytflyglet og jeg vibrafonen, og så fik den en blev indlemmet i vores orkester. Han slog tede vi alle instrumenterne ind i den store trommer og spillede lidt trompet, og så gang Goodman musik, så vi både glemte sal. Vi blev indkvarteret ikke langt fra var han en habil sanger. Navnet var Kurt publikum og tiden. Sikke en oplevelse. Viking. Jeg havde et lille værelse i stueLindholm, senere kendt i Horsens som etagen, de to andre på 1. salen. I deres den syngende hjemmehjælper. Han fik i Rico på Bruuns Bro ret store værelse klarede vi selv morøvrigt gang i det lokale sanganlæg, som Da vi var færdige på dette job, havde jeg genmad og frokost. Om aftenen gik vi på havde bedre og mere lyd end Ramsings desværre pga. dels mit arbejde på et lapensionat. Søndag den 15. februar, kom ger i et dårligt lokale og dels for lidt søvn lille forstærker. tjeneren op til mig, jeg skulle ringe hjem. raget en ondartet gigtsygdom til mig. Min mor kunne fortælle mig, at jeg havde Jeg sagde jobbet op og valgte i stedet at Det blev til et rimelig godt orkester, bare fået en datter. Straks stod der blomster Kurt ikke drak mere end 2 – 3 øl. Fik han fortsætte på danserestauranterne. Jeg på klaveret. Mandag var vores fridag, så flere, var det sket med mandens evner. kunne jo heldigvis sidde ned det meste vi gjorde klar til afgang efter endt spilletid af tiden. Sidst på året blev det for meget for os, og kl. 3:00.

32

basunen • oktober 2015 - 28. årgang

værten havde også problemer med Kurts kone. Vi foreslog værten at få Kurt skiftet ud med en anden trommeslager. Valget faldt på Bent Bendixen, der også havde


Det var et rædsomt vintervejr, masser af sne og glatte veje, så vi vendte om i Odense. Da vi ikke havde aftale med pensionatet, valgte vi at besøge Louise og Ernst på Svendborgstuen. Louise havde tidligere pralet af sin biksemad, så nu skulle den prøves. Hvor det dog smagte godt, og panden stod i køkkenet klar til mere. Hendes biksemad var så berømt, at når Osvald Helmuth var på vej hjem fra Jylland, så skulle han altid omkring Svendborg og spise biksemad. For at holde mine gigtsmerter ud, tog jeg 4 x 2 magnyler om dagen. Det gjorde, at jeg ikke kunne tåle øl, så når en gæst gav en omgang, kom tjeneren med to fyldte Tuborg og en tom flaske. Jeg fik den tomme byttet til 10 Cecil. En aften kom tjeneren med en hilsen fra Carlsberg depotet, to grønne Tuborg og 10 Cecil.

og havde skrevet melodien ”Gule måne”. Da jeg havde lavet harmoniseringen, og at vi spillede den hver aften, blev vores trio samt Ramsings to drenge klippet gratis hele den sommer. Ramsing havde haft kontakt med en dengang kendt impressario Riis Petersen, denne skaffede os de to næste jobs. Frederikshavn og Guld Haralds hjemkomst Det første job var i september måned, hvor vi spillede på restaurant Ritz i Frederikshavn. Vi var to orkestre. Foruden

Striptease danserinder og gratis klipning Tilbage i Aarhus spillede vi nu de næste tre måneder på Rico og selvfølgelig med Orla Lund om tirsdagen. Inden vi vendte tilbage til Aarhus, havde vi lovet værten på Viking i Svendborg, Bent Tougaard, at komme igen til sommer. Vi havde Den tyske trio Die Kieler Goldsprotten også lavet en lejeaftale med en familie på Thurø. Familien rykkede ned i et havehus, så vi os en spansk kvartet LA CUMANA under kunne bo i deres hus med vores koner og ledelse af Nilo Teen, der efter egen udbørn. talelse havde spillet i det berømte Xavier Cugats orkester. Kvartetten begyndte kl. Vi fik en dejlig sommer på Thurø med 20:00 i restauranten, og når vi kl. 21:00 familierne. Der skete meget i tiden på tog over, gik de ind og spillede i Lyon Viking. Først fik vi lov til at flytte tribubar. Kl. 01:00 tog vi så over i baren, og nen fra en krog til en mere synlig plads, begge steder havde vi flest besøgende. og Poul Erik, som var uddannet maler, Da vi sluttede den første aften, inviterede reparerede krogen. Vi havde to gange overtjener Honore os til at komme næste stripteasedanserinde på gæsteoptræden. formiddag. Så ville han vise os rundt i Den første havde sin egen pianistinde Frederikshavn. Under denne køretur, med. Den anden skulle vi akkompagnere nævnte han byens forskellige bygninger - først med et fransk potpourri dernæst som banegården, posthuset og Krudten gang cancan og til sidst selve striphuset. Pludselig siger han: ”Og der går teasenummeret. Til premiereaftenen med Harald Nielsens far”. Det var jo netop den sidste mødte Arne Honoré op for at i denne måned, at der var olympiade i lave en radiooptagelse med os. Værten Rom, og her blev Harald Nielsen berømt syntes, at det var bedre, hvis han kunne for sit hattrick. Poul Erik og jeg boede på vente til næste aften. hovedgaden, så da Guld Harald vendte Blandt melodierne, vi spillede, var den hjem og blev hentet ved bygrænsen i ene af dem komponeret af en lokal mand, karet trukket af sine fodboldvenner, fik vi der hed Erfred Fabricius. Han var frisør oplevelsen fra vores vindue.

Valencia på opfordring I oktober måned spillede vi på restaurant Hos Behrens i Haderslev. Vi var også her to orkestre. Den tyske trio Die Kieler Goldsprotten og vores trio. Vi delte tribune, og vi startede en time før de andre og sluttede en time før dem. På det tidspunkt var der særligt to melodier, der var meget populære. Nemlig ”Den kolde skulder” og ”Åh Marie jeg vil hjem til dig”. En aften da vi mødte ind, sad der kun tre gæster i salen. Den ene spurgte, om vi kunne spille ”Åh Marie”. Inden vi kom i gang, stod der tre øl på scenen. Dernæst spurgte han til ”Den kolde skulder”, og sådan blev det ved længe med de to melodier, så da tyskerne ankom, stod der 12 øl på tribunen. Tyskerne spillede nu med så godt de kunne på de to melodier, så de kom også med på ølstimen. Ramsing og Poul Erik boede lidt uden for byen, og jeg havde lejet et værelse hos en meget missionsk dame. Den tyske trio bestod af et ægtepar og en ung pianist, så pianisten og jeg fandt hurtigt sammen til morgenmad og frokost hos ham og aftensmad på pensionat. Den ældre tysker kunne godt lide at optræde ude på dansegulvet med sang og musik, nemlig Valencia. Da vi havde opdaget, at det ikke passede fruen, sendte vi ofte i vores pause opfordring op med tjeneren på Valencia. Måneden efter var vi atter tilbage på Rico. Da min gigtsygdom var aftaget så meget, at jeg kunne påtage mig et normalt arbejde, valgte jeg efter en måned at stoppe. Jeg blev ansat hos Coca Cola, hvor jeg senere fik glæde af min tid i rampelyset, idet jeg kom til at stå for fabriksbesøgene. Det var så min restaurations tid. Og så har man prøvet det.

28. årgang - oktober 2015 • basunen

33


MINDEORD

Over Bent Kallehauge Bent Kallehauge er her ikke mere. Og det kan mærkes. På sin egen næsten stilfærdige og værdige måde fyldte Bent i landskabet i og omkring Randers. Da vi tog afsked med ham fra en propfyldt Kristrup kirke, var der troppet mennesker op fra hele landet. Elever og kolleger i alle aldre der er blevet rørt gennem et godt levet liv. Det er tydeligt, at Lilleskolen i Randers har været omdrejningspunktet for Bents virke som musikformidler. Han formidlede sin kærlighed til musikken videre til et hav af elever gennem mange år. Både som ”almindelig” musiklærer og som leder af den musikskole, han byggede op omkring skolen. Bents søde og – af ham især – elskede familie har derfor oprettet ”Bent Kallehauges Musikfond”, hvis formål er at støtte og udvikle det musikalske arbejde på Randers Lilleskole. Bent var også udøvende musiker. Han spillede i mange bands og sammenhænge med såvel kopimusik som originalmusik. Marok, Nippy, Celia, Extern, Jasmin, Honky, Take Four / Kalle Midtfogeds Kapel, Anne Hundborg Band, Rosenlund Jazzkvartet, Sven Fogeds Trio og Nosey Joe er nogle af bandnavnene. Jeg selv er sikkert ikke den, der har spillet flest jobs med Bent. Alligevel er det blevet til mange. Vi har spillet selskabsmusik, hvor såvel dinérmusikken som danserocken blev leveret lige i øret. Og når jeg som kapelmester skulle bruge en bassist, der kunne overskue et partitur, var Bent dén, jeg først ringede til. Jeg spillede sidste gang med Bent i Hornslet kirke i april. Her vil han blive savnet, hvor han som del af bandet satte tonen for en række anderledes gudstjenester. Bent spillede gerne i kirken blandt andet til de kendte musicals i Sct. Clemens kirke.

34

basunen • oktober 2015 - 28. årgang

I starten af firserne var Bent allerede en af de store, da jeg lærte ham at kende som korsanger i netop Sct. Clemens kirkes kor. Og kor var jo også en rigtig stor del af Bents liv. Både som sanger, som musiker og som komponist gjorde han sig gældende på korfronten. Hans mangeårige engagement i og omkring Randers Egnsteaters kor taler for sig selv. Da Bent i foråret fejrede sin 60 års fødselsdag, var der således musik af alle slags. Kor og bands spillede og sang. Der var også skøn og mangfoldig musik ved Bent bisættelse. I DMF Randers var han også med. Muligvis gjorde Bent ikke så meget væsen af sig, men han var med. Også organisatorisk. Han var revisorsuppleant. Han kom ikke ”i tjeneste”. Men hvis han var blevet kaldet, var han kommet. Og han ville være gået til det med engagement. For Bent mødte altid engageret op. Han var altid forberedt. Men han var næppe forberedt på at skulle herfra så tidligt. Det var vi andre i hvert fald ikke. Du vil blive savnet, Bent! Æret være hans minde! På vegne af Dansk Musikerforbund i Randers Thomas Lennert


28. ürgang - oktober 2015 • basunen

35


DMF Aarhus afdeling • Vestergade 19, 2 • 8000 Aarhus C • 8618 4599 36 basunen • oktober 2015 - 28. årgang www.dmf-aarhus.dk

Basunen 2015 nr. 3  

Musiktidsskrift for professionelle musikere i Midtjylland

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you