Page 1

Nyt fra Danske Universiteter Juli 2015


2

Indholdsfortegnelse Vil vi overhales af Kina?

3

Sådan gør vi Danmark til et kraftcenter

4

Danske Universiteters ønsker til Finanslov 2016

6

Folkemødet på Bornholm 11. – 14. juni

7

Nyt fra Bruxelles

8

Esben Lunde Larsen (V) er ny uddannelses- og forskningsminister 10 Er staten på vej mod en bedre huslejemodel?

10

”Aftaler om forskningssamarbejde - vejen gennem den gode forhandling”11 Konference om fremtidens ph.d.-uddannelse

11

Publikationer12

Juli 2015 Billeder: Forside: Colourbox Side 7: Karen Skytte Side 8: Colourbox


3

Vil vi overhales af Kina? I Danmark har vi meget at være stolte af: Vi har et uddannelsessystem, som tilbyder kvalitetsuddannelser uden egenbetaling. Vi har et system, hvor der er plads til alle talenter. Vi prioriterer at sende studerende til udlandet. Vi har universiteter, som år efter år er pænt placeret på nogle af de bedste rankinglister. Vi har også forskere, som hver dag skaber eksportsucceser, opfinder nye vacciner og tegner nye spektakulære bygninger. Men vil vi fastholde Danmark som et sted, der tiltrækker videntunge virksomheder, så må vi have højere ambitioner for os selv. Ellers overhaler ambitiøse lande og regioner såsom Kina os i det lange løb. Nu må det ikke lyde som om, Danmark halter bagefter. Tværtimod er vi på grund af en stor indsats fra politikere, universiteter og virksomheder et af de få europæiske lande, som opfylder EU’s målsætning om at investere tre procent af BNP i forskning og udvikling. Problemet er bare, at de danske investeringer har været låst fast på samme niveau i seneste fire år. Og at andre lande og regioner verden over er mere ambitiøse.

otte forslag til, hvordan vi gør Danmark til et internationalt kraftcenter. Det er ambitiøst – og det er mange penge, som skal investeres i forskning, hvis vi skal nå målet - men vi er ikke i tvivl om, at det er pengene værd. For hvis vi formår at gøre Danmark til et globalt kraftcenter for viden, så vil investeringerne komme tilbage til samfundet via økonomisk fremgang og nye jobs. En analyse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser, at danske virksomheders indtjening øges betydeligt, når de investerer i forskning og udvikling. Og den indtjeningen øges yderligere, hvis et universitet eller en anden offentlig videninstitution er samarbejdspartner. Du kan læse meget mere om de otte forslag her i nyhedsbrevet. Desuden kan du læse om Folkemødet 2015, hvor Danske Universiteter sammen med Dansk Industri og Akademikerne inviterede til debutarrangement under overskriften “Hvordan tiltrækker vi topforskere og globale virksomheder?”. God læselyst.

Hvis Danmark fortsat skal tiltrække og fastholde virksomheder, forskere og talenter i verdensklasse, så kræver det flere investeringer. Danske Universiteter, Dansk Industri og Akademikerne anbefaler, at man fra politisk side sætter som målsætning at øge de offentlige investeringer i forskning fra 1,1 procent af BNP i dag til 1,5 procent i 2025. Det har vi sammen med Dansk Industri og Akademikerne konkretiseret i form af

Rektor Ralf Hemmingsen Talsmand for Danske Universiteter


4

Sådan gør vi Danmark til et kraftcenter Danske Universiteter, Dansk Industri og Akademikerne vil gøre Danmark til et internationalt kraftcenter for viden. Derfor anbefales det i en ny fælles publikation, “Forskningsinvesteringer for fremtiden”, at der formuleres en politisk målsætning om, at de offentlige investeringer i forskning gradvist øges fra i dag at udgøre 1,1 procent af BNP til i 2025 at udgøre 1,5 procent af BNP. Danske Universiteter, Dansk Industri og Akademikernes otte forslag sigter dels at oprette specifikke og politisk styrede programmer, dels at styrke institutionernes strategiske handlerum gennem tildeling af basismidler. Dermed kan den nuværende balance i forskningsfinansieringen fastholdes.

fordringer og erhvervsrelevant forskning. Satsningerne skal være meget store, langvarige og sigte på at skabe internationalt konkurrencedygtige forskningsmiljøer. 3. Basismidler giver grundlaget Basismidlerne skal styrkes betydeligt, idet den markant øgede offentlige investering i forskning bevilges under hensyntagen til en fortsat balance mellem konkurrenceudsatte midler (som Innovationsfonden, Grundforskningsfonden, Det Frie Forskningsråd) og basismidler til universiteterne for at sikre diversitet og midler til den forskning og medfinansiering, der skal muliggøre tiltrækning af eksterne forskningsmidler.

De otte forslag er som følger: 1. Styrkelse af Innovationsfonden og nye udbudsformer Innovationsfonden tilføres markant flere midler til investering i flere projekter og samarbejder. Der skal i den forbindelse også afprøves nye udbudsformer, herunder konkurrencer og udbud om at få løst konkrete forsknings- og udviklingsopgaver. 2. Infrastruktur som bro mellem offentlige videninstitutioner og virksomheder Der skal ske en markant styrkelse af dansk forskningsinfrastruktur med fokus på store samfundsud-

4. Temamidler til erhvervsrettet forskning på universiteterne Der afsættes et markant beløb til temamidler til erhvervsrettet forskning på universiteterne. Midlerne skal anvendes til erhvervsrettet forskning inden for politisk prioriterede temaer. 5. ESS som eksempel på driver for ny forskning på universiteterne Danmark skal som eksempel på mulighederne ved investeringer i infrastruktur systematisk understøtte den særlige indsats for at sikre en udnyttelse af potentialet i ESS. Der skal afsættes betydelige midler til en national satsning på


5

ny forskning og kommercialisering, særligt inden for materialeforskning i bred forstand. Midlerne fordeles via Innovationsfonden. 6. Præmiering af samarbejde mellem universiteter og virksomheder Der etableres en præmieringspulje af en markant størrelse med offentlige midler til præmiering af universiteters samarbejde med private virksomheder med henblik på at understøtte og prioritere de offentlige forskningsprojekter, der har interesse for virksomheder. 7. Forskningsløsninger til virksomheder via en problembørs Der afsættes et mindre beløb til etablering af en “problembørs”, der faciliterer, at virksomheder og forskere kan mødes og opbygge samarbejde om konkrete problemfelter, der kræver en forskningsindsats. Problembørsen fungerer som en samarbejdsplatform og tydeligt kontaktpunkt mellem virksomheder og forskere og leverer en medfinansiering til konkrete forskningsområder. 8. Stærkere personbåret samarbejde mellem universiteter og virksomheder For at øge mobiliteten mellem virksomheder og universiteter skal der være en fleksibel stilling som erhvervsforsker i universiteternes stillingsstruktur, eventuelt

på deltid, så der åbnes mulighed for, at forskeren kan dele sin tid mellem universitetet og en (selvstændig) virksomhed. Desuden skal studerende i højere grad end i dag deltage som en integreret del af den mest erhvervsrettede del af forskningen og i større samarbejdsprojekter mellem universiteter og erhvervsliv. Dette bør stimuleres på alle måder, og aktuelt bør særligt Innovationsfonden arbejde for at knytte studerende til de kommende innovationspartnerskaber og lignende større innovationsprojekter. Læs den fulde publikation her.


6

Folkemødet på Bornholm 11. – 14. juni Syv af de otte danske universiteter var repræsenteret på Folkemødet i Allinge i år. Seks universiteter havde deres rektor i front – fuldt af en større eller mindre entourage, mens det syvende havde begge sine prorektorer med til debatter, møder og uformel snak på gader og pladser. DTU – i samarbejde med IDA – havde som vanligt et stort og velbesøgt telt på Cirkuspladsen, hvor også Folkemødets hovedscene ligger. AU havde igen forskningsskibet Aurora med til Bornholm og havde denne gang fået en meget flot liggeplads helt inderst i havnen. De øvrige universiteter havde fravalgt at leje eget telt, men havde dels lejet sig ind i forskellige lokaliteter med deres arrangementer, dels fået deres rektorer og prorektorer placeret som deltagere i relevante debatter, arrangeret af andre. Danske Universiteter havde som organisation en halv tå i vandet som arrangør, idet Akademikerne, Dansk Industri og Danske Universiteter fredag eftermiddag sammen afholdt et debatmøde, der under overskriften “Hvordan tiltrækker vi topforskere og globale virksomheder?” lancerede de tre organisationers fælles

forslag om at øge de offentlige investeringer i forskning til 1,5 procent af BNP. Med udgangspunkt i to forskellige cases, nemlig et indlæg fra HR-direktør Lars Terp fra Siemens og et andet indlæg fra den russiskfødte professor Eugene Simon Polzik drøftede panelet, hvordan Danmark ved klog anvendelse af forskningsmidler og satsning på kvalitet kan tiltrække videntunge virksomheder og fremragende forskere. Der var afbud fra forskningsordførerne fra V og fra S, der begge prioriterede at passe deres valgkreds og deres valgkamp. Debatten kom derefter mindre til at handle om, at politikere bør bevilge flere penge og mere til at dreje sig om, hvordan man klogest bruger pengene. De fire i panelet - rektor Brian Bech Nielsen, AU, direktør for BioRefining Alliance Anne Grete Holmsgaard, Formanden for Akademikerne Finn R. Larsen og underdirektør i DI Charlotte Rønhof – kom under ordstyrer Stine Carsten Kendals kyndige ledelse godt rundt om emnet. Debatmødet havde trukket knap et halvt hundrede deltagere, og da flere var nøglepersoner fra den danske forskningsverden, fik arrangementet alt i alt et præg af nøgtern og gennemtænkt workshop.


7

Danske Universiteters ønsker til Finanslov 2016 I marts vedtog Rektorkollegiet en række ønsker til Finansloven for det kommende år. Dette har Danske Universiteter gjort i flere år, og i den tid har et af de vigtigste ønsker været stabilitet og sikkerhed for bevillingerne. Det er også fokus i år – de seneste år har universiteterne haft en tre-årig bevillingshorisont for basismidlerne, og dette er der et stort ønske om at fastholde. Med sikkerhed flere år ud i fremtiden er det nemmere at disponere fornuftigt og der behov for en mindre egenkapital til at afbøde et pludselig bevillingsfald på en finanslov, som bliver vedtaget ganske kort tid før et regnskabsår starter. Universiteterne har mærket et øget pres på aktiviteterne omkring forskningsbaseret myndighedsbetjening – der bliver kort sagt færre penge til at udføre opgaverne for. Forskningsbaseret myndighedsbetjening er en væsentlig del af universiteternes aktivitet, hvor sektorministerier betaler universiteter for konkrete rådgivnings og beredskabsopgaver indenfor fx miljø-, fødevare-, transport- og bygningsområdet. Bevillingerne til de aktiviteter er dog blevet beskåret væsentligt over de sidste år, og der er behov for at sætte fokus på ordentlig finansiering af myndighedsbetjeningen.

Udover det store ønske om forudsigelighed, så har Danske Universiteter nogle konkrete ønsker på længere sigt. Som du kan læse andet sted i nyhedsbrevet, så ønsker Danske Universiteter i samarbejde med DI og Akademikerne at øge de offentlige forskningsinvesteringer til 1,5 procent af BNP frem imod 2025. Dette kommer også til udtryk i ønskerne til finansloven. Taxametersystemet har været til diskussion i nogen tid efterhånden, og også her understreger Danske Universiteter, at det er vigtigt med en model, der er forudsigelig, gennemskuelig og sikrer tilstrækkelig finansiering til de konkrete aktiviteter. Det sidste er især vigtigt at huske, fordi de gennemsnitlige enhedsbevillinger til uddannelsen har været faldende over de sidste mange år – der er simpelthen blevet færre penge at tilbyde uddannelser for. De samlede ønsker kan læses på Danske Universiteters hjemmeside. De afspejler universiteternes ønske om at kunne udføre sine opgaver på et ansvarligt og velfunderet økonomisk grundlag – hvilket både kræver tilstrækkelige midler og fornuftige systemer til at tildele dem.


8

Nyt fra Bruxelles Ny fase i forhandlingerne om EU’s persondatalovgivning

undtagelser for forskning og proportionale sikkerhedsmekanismer.

EU-institutionerne forhandler fortsat vilkårene for en fælles persondatalovgivning. EU-Kommissionen fremsatte et forslag til ny persondatalovgivning i januar 2012, hvorefter forslaget gik til EU-Parlamentet, som foretog væsentlige stramninger af de paragraffer, som vedrører brug af persondata i forskningsøjemed. Stramninger, som vil gøre det usædvanligt vanskeligt at gennemføre fx sundheds- og samfundsvidenskabelig forskning ved brug af registerdata.

Læs Uddannelses- og Forskningsministeriets non-paper om EU’s persondatalovgivning her.

Senest har EU-rådet haft Kommissionens forslag til behandling, og de nåede d. 15. juni 2015 frem til enighed om en fælles tekst, hvilket betyder, at forhandlingerne nu går ind i trilogfasen, hvor repræsentanter fra Rådet, Parlamentet og Kommissionen skal forsøge at finde et kompromis. Danske Universiteter har i den forbindelse tilsluttet sig et fælles statement udarbejdet af engelske Wellcome Trust, som opfordrer partnerne til at søge et kompromis, der sikrer vigtige

Grundforskningen går fri, når pengene skal findes til Junckers investeringsplan Efter en hård debat i Parlamentet er EU-Kommissionen gået med til at opretholde budgetterne for European Research Council, Marie SkłodowskaCurie Actions og Widening Participation. ERC stod ellers til at miste godt 221 mio. euro, mens Marie Curie-programmerne, der skal være med til at øge mobiliteten hos europæiske forskere, stod til at miste 100 mio. euro. De øvrige forsknings- og innovationsmidler må stadig holde for, selvom det er meget usikkert, hvordan forskningsog innovationsaktiviteter kan fremmes af en investeringspakke, der baseres på risikovillige lån.


9

Antwerpen Statement: Nyt fælles politikpapir fra European University Association EUA har d. 21. maj 2015 offentliggjort et nyt politikpapir, der skal synliggøre universiteternes nøglerolle i at sikre langsigtet vækst og beskæftigelse i Europa. Papiret skal fungere som udgangspunkt for yderligere dialog mellem offentlige myndigheder og universiteter frem mod et mere konkurrencedygtigt, innovativt og inkluderende Europa. For Danske Universiteter har det været afgørende, at EUAs papir fremhæver videnskabelig kvalitet som det afgørende kriterium, når EU’s forskningsmidler uddeles. Læs EUAs Antwerpen Statement her.

Danmark fastholder sin placering på Innovation Union Scoreboard I starten af maj kom den årlige statistik fra EU-kommissionen over medlemsstaternes innovationsevne, og det var endnu engang godt nyt for Danmark, som fastholdt sin andenplads. Danmark forbedrede dertil sin performance på 17 ud af 25 indikatorer, mens de øvrige EU-lande kæmper med at opretholde niveauet. Danmarks innovationsperformance relativt til EU er således steget fra at være 25 % højere end EU-gennemsnittet i 2007 til at være 33 % højere end EUgennemsnittet i 2014. Læs Danske Universiteters pressemeddelelse her. Hent Innovation Union Scoreboard 2015 her.


10

Esben Lunde Larsen (V) er ny uddannelses- og forskningsminister Venstres tidligere ordfører for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Esben Lunde Larsen blev den 28. juni 2015 udnævnt til ny uddannelses- og forskningsminister.

samarbejde med den nye minister om nogle af de store udfordringer, som i øjeblikket fylder i universitetssektoren. Læs det nye regeringsgrundlag her.

Danske Universiteter ser frem til en god dialog og et konstruktivt og frugtbart

Er staten på vej mod en bedre huslejemodel? To tredjedele af universiteternes bygningskvadratmeter lejes af staten. Det betyder, at hovedparten af forskerne og de studerende er afhængige af, at den statslige huslejemodel – bedre kendt som Statens EjendomsAdministration eller SEA – er velfungerende. Desværre er det ikke tilfældet i dag. Ordningen er for dyr, tung og bureaukratisk. Det er der heldigvis enighed om, og derfor har Finansministeriet, Klima-, Energiog Bygningsministeriet samt Uddannelsesministeriet iværksat en reform, der følger op på reformen fra 2013, der primært vedrørte nybyggeri. Denne gang skal reformen også omfatte eksisterende byggeri. Danske Universiteter

ser frem til en reform og har spillet ud med 6 konkrete ønsker. Ministerierne har tegnet en første skitse til en reform og drøftelserne er blevet indledt. Efter valget og sommerferien vil dialogen fortsætte, og det bliver her særlig interessant at få konkretiseret eksempelvis tankerne om fremtidige afskrivningsmuligheder. Desuden udestår en afklaring af, om ministerierne vil holde fast på at beskære uddannelses- og forskningsbevillingerne som følge af at den statslige huslejeordning gøres mere konkurrencedygtig i forhold til det private marked.


11

“Aftaler om forskningssamarbejde – vejen gennem den gode forhandling” Danske Universiteter har offentliggjort en ny publikation, som beskriver den typiske proces for indgåelsen af en forskningssamarbejdsaftale, herunder hvilke interesser de enkelte parter ofte har i et samarbejde, og hvordan man kan finde en løsning på eventuelle interesseforskelle.

Ved at øge kendskabet til de rammer, som gælder for forskningssamarbejder mellem universiteter og virksomheder, kan folderen hjælpe til, at fremtidige forhandlinger sker på et mere oplyst grundlag hos både universiteter og virksomheder. Læs publikationen her.

Konference om fremtidens ph.d.-uddannelse I slutningen af april holdt Uddannelsesog Forskningsministeriet en konference, der satte fokus på ph.d.-uddannelsernes faglige niveau og arbejdsmarkedets behov for forskere. Konferencen bestod af oplæg af blandt andet direktør Stina Vrang Elias (DEA), CSO Mads Krogsgaard Thomsen (Novo Nordisk), forsknings- og udviklingschef Andreas Rasch-Christensen (VIA University College) samt dekan Johnny Laursen (AU), der er formand for Danske Universiteters forskeruddannelsesgruppe. Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen indledte

konferencen med at sige, at hun ikke mener, at man bør beskære antallet af ph.d.-studerende, hvilket blandt andet Novo Nordisk og Finanssektorens Arbejdsgiverforening har foreslået. I stedet bør man holde fast i de nuværende målsætninger og koncentrere sig om at styrke kvaliteten for at gøre ph.d.erne mere attraktive for det private arbejdsmarked. Styrelsesdirektør Niels Agerhus afsluttede konferencen af med at sige, at man i den kommende tid vil foretage et serviceeftersyn af området for blandt andet at kortlægge effekterne af ph.d.-løftet.


12

Publikationer Danske Universiteter udsender løbende publikationer om universitetssektoren. Her finder du en række af de seneste publikationer.

Forsknings­ investeringer for fremtiden

Projektindhold

Kontraktudarbejdelse

Kommercialisering

Hvordan gør vi Danmark til et internationalt kraftcenter for viden?

Kvalitetssikring af ph.d.-uddannelser

Aftaler om forskningssamarbejde – vejen gennem den gode forhandling

Aftaler om

Forskningsinvesteringer

Kvalitetssikring af ph.d.-

forskningssamarbejde

for fremtiden

uddannelser

Tal om danske universiteter 2014 Direkte finansiering af dansk forskning

Direkte finansiering af

Tal om de danske

dansk forskning

universiteter 2014

Spørgsmål og kommentarer vedr. nyhedsbrevet kan rettes til redaktionen: Malene Kristensen mkri@dkuni.dk


Danske Universiteter er de danske universiteters interesseorganisation. Organisationen fremmer universiteternes indbyrdes samarbejde og universitetssektorens synlighed og gennemslagskraft i ind- og udland.

Nyt fra Danske Universiteter Juli 2015 Danske Universiteter FiolstrÌde 44 DK-1171 København K www.dkuni.dk Juli 2015

Nyt fra Danske Universiteter - juli 2015  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you