Page 1

Nyhedsbrev April 2015


2

Indhold Leder: Undervisning og vidensudveksling er i fokus

3

Uddannelseszoom 4 Danske Universiteters holdning til Kvalitetsudvalgets samlede rapport 6 SEA II – ny lappeløsning? 8 Udviklingskontrakter 10 Korte nyheder 11


3

Leder: Undervisning og videnudveksling er i fokus For lige knap et år siden udtalte uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen, at forskere på et universitet skal bruge 40 procent af deres tid på forskning, 40 procent på undervisning og de sidste 20 procent af tiden på kontakt til erhvervslivet, deltagelse i den offentlige debat og at gøre de studerende mere innovative. I samme boldgade bevægede Kvalitetsudvalgets sig senere i 2014, da de i deres afsluttende rapport Nye Veje og Høje Mål anbefalede, at universiteterne må ”sikre, at der er ligeværdighed mellem undervisnings-, forsknings- og praksiskompetencer.” Universiteterne har et dilemma i forhold til meritering af andet end forskning. For hvordan kan man levere forskningsbaserede uddannelser i verdensklasse eller udveksle ny banebrydende viden uden excellent forskning? Vi er nødt til at prioritere både forskning, videnudveksling og undervisning, men forskningen er for mig at se grundstenen til de andre to. Universiteterne skal ikke ansætte forskere, som kun vil forske. De skal både kunne forske så englene synger og kunne formidle deres viden i undervisningen og i videnskabelige tidsskrifter. Med andre ord skal de have hele pakken.

For at kalde en spade for en spade tror jeg ikke, at den rigtige opskrift på at sikre, at undervisning og vidensudveksling har et lige så stort fokus som forskning er, at inddele forskernes arbejdstid minutiøst. Jeg er ikke i tvivl om, at vi som ledelser på universiteter har et ansvar for, at der er fokus på meritering af både undervisningserfaring og vidensudveksling, når vi for eksempel ansætter nye forskere. Det kan i praksis gøres ved eksempelvis at bruge undervisningsportfolioer og inddrage de studerende i ansættelsesudvalgene. Selvom jeg ikke kan garantere, at alle forskere på alle de danske universiteter prioriterer undervisning og vidensudveksling lige så højt som forskning, vil jeg gerne garantere, at det er i fokus på ledelsesniveauet! Så sent som i februar afholdte Rektorkollegiet en temadrøftelse om meritering af undervisning og videnudveksling. I december nedsatte vi desuden en ny arbejdsgruppe: Rektorkollegiets Udvalg for Uddannelsespolitik (RUP), som blandt andet vil kaste sig over at kortlægge universiteternes aktiviteter vedr. meritering af undervisning og at udbrede denne kortlægning.

Rektor Ralf Hemmingsen Talsmand for Danske Universiteter


4

Uddannelseszoom I slutningen af januar 2015 fik universiteterne indblik i de konkrete planer for Uddannelses- og Forskningsministeriets nye digitale værktøj Uddannelseszoom, som skal kobles op på Uddannelsesguiden.dk. Det nye værktøj er resultatet af initiativ 79 i vækstpakken, som Regeringen, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og

Fase 1 • Indhold omfatter delvist eksisterende data • Skal blandt andet fortælle studiesøgende om uddannelsernes ledighed, erhvervsindkomst, gennemførselstid, frafald, forskningsdækning og undervisningstimer.

2015

Dansk Folkeparti i maj 2014 blev enige om. Kort fortalt indeholder Uddannelseszoom to faser. Den første fase består af et omfattende delvist registerbaseret datasæt. Fase 2 består dels af en national dimittendundersøgelse, dels af en studenterevaluering. Uddannelseszoom forventes at blive offentliggjort fasevis i henholdsvis primo 2015 og primo 2016. Figuren nedenfor opsummerer de vigtigste elementer i de to faser.

Fase 2 • Indhold omfatter nye data, som samles ind gennem en national dimittendundersøgelse og studenterevaluering. • Bygger på de studerendes vurdering af uddannelsernes og undervisningens kvalitet og uddannelsernes relevans for efterfølgende beskæftigelse.

2016


5

Danske Universiteter er særdeles skeptiske over, at der med det d ig it a le værktøj er lagt op til er meget omfattende v ærk tøj, som det er tvivlsomt ,om kommende studerende reelt vil have gavn af. Læs Danske Universiteters uddybende holdning til Uddannelseszoom i dette brev. Samtidig mener universiteterne generelt, at dimittendundersøgelser bør ske så tæt som muligt på de faglige miljøer. Ikke blot fordi dimittendundersøgelserne er en utrolig vigtig del af universiteternes generelle kontakt med dimittenderne, men også fordi det giver mulighed for at belyse konkrete aspekter og problemstillinger ved den enkelte uddannelse. Det er Danske Universiteters vurdering, at det vil være mere enkelt og give mere

brugbare resultater, hvis universiteterne fortsat selv står for at gennemføre dimittendundersøgelser,

hvor ministeriet vil kunne få centrale kernespørgsmål med. Danske Universiteter har også fremsendt bemærkning om den nationale dimittendundersøgelse til Uddannelses- og Forskningsministeriet.


6

Danske Universiteters holdning til Kval Nye Veje og Høje Mål er overskriften på Kvalitetsudvalgets endelige rapport, som sammenfatter Udvalgets vigtigste konklusioner fra de foregående to rapporter.

understreger talsmand for Danske Universiteter, rektor Ralf Hemmingsen i en pressemeddelelse, at det er vigtigt, at fremtidens styring ikke bliver en ny, skjult detailstyring.

En af de centrale anbefalinger fra Kvalitetsudvalget gik på at mindske detailreguleringen i sektoren. Danske Universiteter har længe arbejdet for mindre detailregulering og forenkling af et meget kompliceret styringssystem for universitetssektoren. Derfor stillede universiteterne sig også særdeles positive over for forslaget. Samtidig

Den endelig rapport indeholder i alt 11 udfordringer og ti anbefalinger som opsummerer de to delrapporter, som blev offentliggjort i henholdsvis april og november 2014. Grafikken nedenfor viser de ti anbefalinger og Danske Universiteters holdning til dem. Det fulde politikpapir kan læses her

Ny uddannelsesstruktur og afskaffelse af retskrav

Danske Universiteter mener, at der er behov for et udvidet retskrav på op til 3 år efter bachelorgrad.

1

Dimensionering af uddannelsespladser

Danske Universiteter mener, at central styring giver et firkantet og kompliceret system. Universiteterne bør selv kunne fastsætte antallet ud fra bl.a. arbejdsmarkedets behov, forskerdækning og regionale hensyn.

Nyt optagelsessytem

Danske Universiteter ønsker øget frihed til at afprøve og bruge forskellige virkemidler til optagelse, men støtter ikke maksimal adgangskvotient på 7.

Klart ledelsesansvar for kvalitet og relevans

2

3

Danske universiteter mener, at universitetsledelserne i høj grad tager ansvar for uddannelsernes kvalitet og relevans – her spiller studienævn en vigtig rolle.

4


7

litetsudvalgets samlede rapport

Høj studieaktivitet

Danske Universiteter er helt enig i, at studerendes tidsforbrug skal øges ved bl.a. flere undervisningstimer og øget brug af IT-redskaber, men de studerende selv har også et ansvar.

5

Opprioritering af undervisingskompetencer

Danske Universiteter mener, at dette er en problemstilling, som skal løftes internationalt. Universiteterne arbejder allerede på at få meriteret undervisning højere.

Deregulering af uddannelsernes indhold og tilrettelæggelse

Danske Universiteter mener, at det er positivt med fokus på den massive detailstyring af sektoren.

7

Bevillingsmæssig tilskyndelse af et fagligt råd

Danske Universiteter mener ikke, at det er hensigtsmæssigt at beskære uddannelsestaxameteret med 1 mia. kr. for at konkurrenceudsætte disse midler.

Sammenlignelige data

Danske Universiteter mener, at det er fornuftigt med mere transparens, men er skeptiske over for den massive informationsmængde og overfor om den reelt vil gavne kommende studerende.

Ny censorordning

6

8

9

Danske Universiteter mener, at man bør afvente resultaterne af institutionsakkrditeringerne. Desuden bør en så markant ændring gennemtænkes meget nøje.

10


8

SEA II – ny lappeløsning?

De danske universiteter råder over ca. 2,8 mio. kvadratmeter lokaler. Heraf bliver 2/3 lejet af staten gennem den såkaldte SEA-ordning (Statens EjendomsAdministration). For universiteterne er det af største vigtighed, at SEA-ordningen medvirker til at fremme dansk forskning, uddannelse og vidensamarbejde. Universiteterne har gennem længere tid udtrykt utilfredshed med SEA-ordningen. Meget af den offentlige debat har handlet om prisen på statslige lejemål. Universiteterne har påpeget, at staten bygger for dyrt, blandt andet som følge af manglende incitamenter for Bygningsstyrelsens rådgivere til at tænke i prisen, at forrentningen ligger betydeligt over markedsniveau, og at staten fører pengene tilbage til Finansministeriet frem for at sikre tilstrækkelig reinvestering i bygningerne, der således forfalder med mindre universiteterne bruger penge bevilliget til forskning og uddannelse. Problemerne med SEA-ordningen er dels af økonomisk karakter, dels med inddragelsen af universiteterne i byggesager. her oplever universiteterne, at Bygningsstyrelsen ikke leverer tilstrækkelig information, at styrelsens sagsbehandling er langsommelig og bureaukratisk og at der er lang liste af katastrofalt dårligt håndterede byggesager med planlægningsmæssige konsekvenser til følge for universiteterne. Allerede i 2012 erkendte Bygningsstyrelsen, at SEA-ordningen er problematisk.

Derfor blev en første justering sat i værk. Resultatet, som blev offentliggjort i juli 2013, sikrede blandt andet, at renten blev sænket for nybyggerier med henblik på at universiteterne ikke søger væk fra SEA-ordningen, og at universiteterne overtog den indvendige vedligeholdelse, inkl. vedligeholdelsesefterslæb. Samtidig ophørte betaling herfor. Det var langt fra den substantielle reform, som universiteterne efterspurgte. Eksempelvis blev der ikke fundet en løsning på forrentningen af de eksisterende byggerier, ligesom universiteterne ikke fik mulighed for at overtage det udvendige vedligehold, hvilket de ellers ønskede. Den første SEA-reform kan bedst beskrives som en lappeløsning, hvilket den nye reformrunde også indikerer. Lige før jul i december 2014 kom der en melding fra Bygningsstyrelsen om, at der er en ny reform på vej – og at den skal udarbejdes i samarbejde med Uddannelses- og Forskningsministeriet og Finansministeriet. Der er endnu ikke meldt noget ud om reformens indhold – ud over at Finansministeriets krav om statslig udgiftsneutralitet står fast. Danske Universiteter vil meget gerne deltage aktivt i en reform. Det skyldes ikke mindst, at selvom enkelte universiteter gerne vil have selveje, så er der andre institutioner, der gerne vil blive i SEA-ordningen, men det forudsætter,


9

at ordningen forbedres betydeligt. Derfor er det afgørende, at SEA-ordningen ikke blot justeres marginalt – og staten herefter udlægger sagen som afsluttet. Danske Universiteter har følgende ønsker til konkret justering af SEA-ordningen: 1.

Huslejesatsen skal reduceres for både nuværende og kommende byggerier. Man kan arbejde med at reducere satsen permanent eller harmonisere med markedslejen.

2.

Der skal være mulighed for at indgå resultataftaler eller fastprisaftaler for at øge Bygningsstyrelsens ansvar for pris, tid og kvalitet.

3. Ansvaret for udvendig vedligeholdelse bør overføres til universiteterne sammen med en reduktion i SEA-godtgørelsen og en godtgørelse for efterslæb. 4.

Man skal afskaffe princippet om, at det er alene ”ikke-værdiforøgende” projekter, der kan betales og gennemføres af universiteterne.

5.

SEA-ordningen skal i højere grad inddrage de kommende lejere i udformning af projekterne.

6.

SEA-ordningen skal give rådgiverne incitamenter til at der bygges billigere og bedre.

Danske Universiteter håber på en konstruktiv dialog med Bygningsstyrelsen om justering af byggeprocesser og inddragelse af universiteterne i samme.


10

Universiteternes nye udviklingskontrakter Universiteternes bestyrelsesformænd underskrev sammen med uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen udviklingskontrakterne for 2015-2017 den 8. januar 2015. Med dem forpligter universiteterne sig blandt andet på at sikre bedre kvalitet i uddannelserne og styrke internationaliseringen.

Fakta om universiteternes udviklingskontrakter

Kontrakterne for 2015-2017 indeholder fem pligtige uddannelsespolitiske mål for de videregående uddannelser.

De fem mål er: bedre kvalitet i uddannelserne, større relevans og øget gennemsigtighed, bedre sammenhæng og samarbejde, styrket internationalisering og øget social mobilitet.

Udover de pligtige mål har hver institution formuleret 3-5 selvvalgte mål, som afspejler den enkelte institutions strategiske prioriteringer og profilering.

Udviklingskontrakterne indgås mellem uddannelsesog forskningsministeren og bestyrelsesformanden for den enkelte videregående uddannelsesinstitution for en treårig periode. Kilde: UFM


11

Korte nyheder Deloittes omkostningsanalyse indhyllet i tågeslør Efter en ambitiøs start tyder det på, at Uddannelses- og Forskningsministeriet (UFM) har lagt Deloittes analyse – også kaldet taxameteranalysen – på køl. Analysens referencegruppe – universitetsdirektørudvalget – har ikke været indkaldt siden to indledende møder i september og oktober i fjor. Et planlagt sidste møde den 4. december er udskudt på ubestemt tid. Projektets styregruppe fra UFM og Finansministeriet har blot oplyst, at arbejdet har taget mere tid end ventet, og at man er stødt på nogle metodemæssige udfordringer. Med et folketingsvalg i horisonten er det muligt, at ministerierne vælger at udskyde offentliggørelsen til tættere på valget. Og måske piller man forslag til justering af taxametermodellen ud af rapporten for at præsentere sine egne på et senere tidspunkt. Det er dog alt sammen gætværk. Ligesom det indtil videre er gætværk, om analysens referencegruppe vil blive indkaldt igen eller på anden måde få mulighed for at kommentere på et udkast til rapport. Nyt udvalg om EU’s forsknings- og innovationspolitik Rektorkollegiet besluttede i starten af februar 2015 at nedsætte et nyt udvalg under Rektorkollegiet. Rektorkollegiets Udvalg for EU’s Forsknings- og Innovationspolitik (RUFI) skal blandt andet sikre videndeling blandt medlemmerne,

drøfte udviklinger på området, udarbejde indspil til Rektorkollegiet samt behandle forespørgsler fra EU, hvor Danske Universiteter skal reagere inden for en kort tidsfrist. Rektor Anders Overgaard Bjarklev, DTU, bliver formand for RUFI. Rektorkollegiets udvalg om uddannelsespolitik Der er mange eksterne interessenter, der mener meget om universitetsuddannelsernes kvalitet og relevans. Ansvaret for at udvikle og vedligeholde forskningsbaserede uddannelser på højeste internationale niveau vil altid ligge på det enkelte universitet. Men der kan også være sund fornuft i at kalibrere holdninger mellem universiteterne i forhold til nuværende og kommende uddannelsespolitiske udfordringer. Med det formål har Rektorkollegiet nedsat et udvalg om uddannelsespolitik (RUP), hvor rektor Hanne Leth Andersen og rektor Per Holten-Andersen er henholdsvis formand og næstformand. Udvalget vil arbejde med uddannelsespolitik over en bred kam og se på konkrete muligheder for forbedringer i politik og praksis, men også løfte blikket og drøfte mere overordnede fremtidsscenarier for universitetsuddannelserne. Nogle af de første sager, som udvalget har arbejdet med har været, hvordan universiteterne sætter fokus på forskernes undervisningskompetencer blandt andet i et debatindlæg bragt i Politiken og fælles forslag til ændringer af det nuværende optagelsessystem, som blev


12

offentliggjort i politikpapiret ”Et mere fleksibelt optagelsessystem”. Det forventes, at udvalget senere på året vil drøfte studieintensitet og relevans. Ti forslag der kan styrke forskningssamarbejde og videnudveksling Danske Universiteter har samlet ti konkrete forslag til at styrke de danske aktiviteter indenfor forskningssamarbejde og videnudveksling ud fra de tre hovedoverskrifter: relevante platforme til at styrke forskningssamarbejde og videnudveksling, nye veje til at styrke kommercialisering af forskningsresultater og nye veje til at engagere små og mellemstore virksomheder. Universiteterne arbejder målrettet på at styrke forskningssamarbejde og videnudveksling mellem universiteter, erhvervsliv og offentlige myndigheder. Et af de helt centrale forslag går på at videreudvikle og intensivere samarbejdet mellem offentlige og private virksomheder til gavn for den danske vækst og beskæftigelse. Men virksomheder, erhvervsorganisationer og myndigheder må aktivt understøtte udviklingen, hvis man skal indfri det fulde potentiale. UFM overtager NAFSA I 2013 overtog Danske Universiteters sekretariat koordineringen af den danske stand på den internationale uddannelsesmesse NAFSA i USA fra Uddannelsesministeriet (UFM). Standen er del af et fælles nordisk område og har til formål at promovere danske

uddannelser i udlandet. Hele den videregående uddannelsessektor har set værdi i, at UFM brander Danmarks uddannelser samlet, som det blandt andet ses på den europæiske uddannelsesmesse EAIE, hvorfor rektorformændene fra de tre rektorkollegier også tidligere har opfordret UFM til at varetage koordineringen af NAFSA. Det er derfor glædeligt, at UFM i januar meddelte, at de vil påtage sig opgaven fra og med 2015. Danske Universiteters sekretariat har p.t. overleveret opgaven samt bistået UFM med planlægningen af dette års NAFSA.


13

Publikationer Danske Universiteter udsender løbende publikationer om universitetssektoren. Her finder du de nyeste publikationer.

Direkte finansiering af dansk forskning

Direkte finansiering

Tal om de danske

af dansk forskning

universiteter 2014

Videnudveksling med samfundet kort fortalt

Spørgsmül og kommentarer vedr. nyhedsbrevet kan rettes til redaktionen: Malene Kristensen

mkri@dkuni.dk


Danske Universiteter er de danske universiteters interesseorganisation. Organisationen fremmer universiteter nes indbyrdes samarbejde og universitetssektorens synlighed og gennemslagskraft i indog udland.

Danske Universiteter FiolstrÌde 44 DK-1171 København K www.dkuni.dk Januar 2011 April 2015

Danske Universiteters nyhedsbrev - april 2015  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you